Indsatsplan til. beskyttelse af drikkevand omkring. Sørvad Vandværk. FORSLAG december 2012

Transkript

1 Indsatsplan til beskyttelse af drikkevand omkring Sørvad Vandværk FORSLAG december 2012

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Offentlig høring Indsatsområdet Afgrænsning af indsatsområdet Beskrivelse af indvindingsopland for Sørvad Vandværk Indvindingsoplandets sårbarhed Klassifikation af indvindingsoplandet Geografisk fokusområde Fokustemaer Retningslinjer Miljøvurdering Indsatsplanens retsvirkning Aftaler ( 13d i Lov om vandforsyning) Påbud mod fuldstændig erstatning ( 24 og 26a i Lov om miljøbeskyttelse) Ekspropriation ( 37 i Lov om vandforsyning)... 9 Bilag 1 Redegørelse for Sørvad Indsatsplan Bilag 2 Indsatser og tidsfrister Bilag 3 Forureningskortlagte arealer Bilag 4 Teknisk beskrivelse af Sørvad Vandværk Bilag 5 Resumé af Miljøcenter Ringkøbings kortlægning Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 1

3 1 Indledning Formålet med indsatsplanen er at sikre, at der også fremover er godt og rent drikkevand til borgerne. I planen kan du læse om de behov og muligheder, der er for at beskytte grundvandet. Planen lægger rammerne for de tiltag, der skal sikre grundvandet fremover. Herning Kommune har i samarbejde med Sørvad Vandværk fundet en række løsninger. Nogle af løsningerne kan vi sætte i gang med det samme, men andre er der behov for at undersøge nærmere. Løsningerne er formuleret som retningslinier, se punkt 4. I bilag 2 er retningslinjerne uddybet med konkrete handlinger, ansvarlige og tidsfrister. Indsatsplanen er et dynamisk værktøj, som bliver revideret i forhold til den nyeste viden, ændret lovgivning, arealanvendelse og/eller ændring i den oppumpede vandmængde. Hvis der kommer ny viden, kan planen derfor blive revideret. Indsatsplanen er lavet på grundlag af 13 i Lov om vandforsyning. Loven betyder bl.a., at kommunen skal vedtage en indsatsplan for de områder, der bliver kortlagt af staten. Loven fastslår desuden, at man skal lave en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse samt retningslinjer og tidsplan for den indsats, der er nødvendig for at beskytte grundvandet. 1.1 Offentlig høring Forslag til planen har været sendt i høring i perioden d.xxx, der er kommet xx bemærkninger til planen. Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 2

4 2 Indsatsområdet Denne plan er lavet på baggrund af rapporten Kortlægning af grundvandsressourcen ved Holstebro fra december 2008 lavet af Miljøcenter Ringkjøbing, Miljøministeriet. Samt Naturstyrelsens skrivelse af den 10. maj 2012 : Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat (ION) i grundvandskortlægningen. Samt Rettelsesblad til Kortlægning af grundvandsressourcen ved Holstebro for kortlægningsområde Holstebro. Kortlægningsområdet er en del af et større sammenhængende område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), der rækker indover mange kommuner. Kortlægningsområdet dækker Holstebro Kommune og Herning Kommune. Se Figur A. Figur A. Kortlægningsområdet i rapporten Kortlægning af grundvandsressourcen ved Holstebro fra december 2008 lavet af Miljøcenter Ringkjøbing, Miljøministeriet. Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 3

5 OSD-område ION- område Indsatsområdet Kommunegrænse Figur B. Indsatsområdet med OSD (områder med særlige drikkevandsinteresser og ION (indsatsområder for nitrat) 2.1 Afgrænsning af indsatsområdet Denne plan omfatter OSD (områder med særlige drikkevandsinteresser) og ION (indsatsområder med hensyn til nitrat) indenfor det meste af kortlægningsområdet i Herning Kommune. Området er vist i figur B. Kortlægningsområdet i Holstebro dækkes af planer udarbejdet af Holstebro Kommune. Den øvrige del af området i Herning Kommune dækkes af indsatsplan for beskyttelse af drikkevand omkring Vind Vandværk og kommende indsatsplan på baggrund af kortlægningsrapport for Staby-Vildbjerg. Indvindingsoplandene for Holstebro Vandværk og Nørre Felding Vandværk rækker ind i indsatsområdet. 2.2 Beskrivelse af indvindingsopland for Sørvad Vandværk Sørvad Vandværks indvindingsopland ligger indenfor OSD-området. Indvindingsoplandet er det område hvor grundvand, som vandværket indvinder, dannes. Overordnet indvindingsopland er det område, hvor det er mest sandsynligt, at hovedparten af vandet dannes til Sørvad Vandværk. Figur C viser indvindingsoplandet, det overordnede indvindingsopland og vandværkets boringer. Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 4

6 Sørvad Vandværks indvindingsopland Overordnet indvindingsopland Beskyttelseszone Figur C. Afgrænsning af indvindingsoplandet for Sørvad Vandværk 2.3 Indvindingsoplandets sårbarhed. Det er dels de geologiske forhold, dels arealanvendelsen gennem tiderne, der ligger til grund for vurderingen af, de valgte retningslinier og hvilke indsatser det er nødvendigt at gennemføre. I bilag 1 får du en gennemgang af de geologiske forhold og arealanvendelsen i området. Sørvad Vandværk indvinder vand fra et overfladenært grundvandsmagasin. Over magasinet er hovedsagligt sand og magasinet er derfor sårbart over påvirkning fra aktiviteter på overfladen, fordi der ikke er nogen naturlig beskyttelse af de højt beliggende grundvandsmagasiner. En naturlig beskyttelse kan bestå af tykke sammenhængende lerlag, men de findes ikke her. Arealanvendelsen i området er hovedsaligt skov, landbrug og boliger i byområde. Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 5

7 2.4 Klassifikation af indvindingsoplandet Sørvad Indvindingsopland er som udgangspunkt helt ubeskyttet. Dele af oplandet er belastet af arealanvendelsen, mens skovområdet betragtes som mindre belastende. Klassifikationen af indvindingsoplandet ligger således i området D og B, se figur D: Kendt forurening og påvirkning Arealanvendelse og forureningstrusler Ingen kendt negativ påvirkning C A D Sørvad Vandværks indvindingsopland B Beskyttet Naturlig beskyttelse af drikkevandsressourcen Ubeskyttet FigurD. Klassifikation af indvindingsoplandet. Indsatsplanen skal udarbejdes på Baggrund af en kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig geologisk beskyttelse af den pågældende vandressource jf. Vandforsyningsloven. Geografisk fokusområde Hele indvindingsoplandet området er fokusområde, da der ikke findes tilfredsstillende naturlig geologisk beskyttelse. Det overordnede indvindingsområde og 300 meter beskyttelseszonen har særligt fokus, da en forurening inden for dette område hurtigere når boringerne. Se områder i figur C. Fokustemaer Nedsivning i indsatsområder med hensyn til nitrat Overvågning og undersøgelse af alternativ indvinding Ubenyttede boringer og brønde Fremtidig arealanvendelse Information og borgerinddragelse Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 6

8 3 Retningslinjer 1) Overvågning af vandspejl ved pejling af vandværks boringer 2) Øget overvågning af nitrat og sulfat i indvindingsboringerne. 3) Undersøgelse af muligheder for reservekildeplads eller dybere liggende indvindingsmagasin. 4) Brønde og boringer der ikke er i brug, skal sløjfes. 5) Vertikale varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg må ikke etableres i det overordnede indvindingsopland. I resten af indvindingsoplandet kan der opnås tilladelse efter konkret vurdering af risikoen for indvindingsmagasinet. 6) Arealanvendelsen i indvindingsoplandet må ikke ændres til mere grundvandstruende aktiviteter. 7) Nedsivning af overfladevand fra veje og parkeringspladser, herunder regnvandsbassiner, må ikke ske i beskyttelseszonen. Nedsivning af overfladevand i overordnet indvindingsopland kan ske under særlige vilkår. Regnvandsbassiner i overordnet indvindingsopland skal etableres som våde bassiner og tilhørende forbassin med tæt bund. 8) Tilsyn med industrivirksomheder og landbrug skal ske med særlig fokus på grundvandsbeskyttelse. 9) Der bliver ikke givet tilladelse til nye havevandingsboringer i indvindingsoplandet. 10) Hvis nitrat overvågningen viser, at indholdet af nitrat i én af boringerne overstiger 25 mg/l, skal: a. etableres ny kildeplads og udarbejdes ny indsatsplan, eller b. udvaskningen af nitrat fra rodzonen i overordnet indvindingsopland bringes ned på 40 mg nitrat/l. 11) I indsatsområder med hensyn til nitrat (ION) må udvaskning af nitrat fra rodzonen til grundvandet ikke overstige planteavlsniveau ved udvidelser af husdyrbrug. 12) Udspredning af produkter efter slamsbekendtgørelsens bilag 1, kan i det overordnede indvindingsområde kun ske ved dokumentation af at udspredningen ikke giver risiko for nedsivning af stoffer til grundvandet. 13) Der må ikke anvendes slagger i forbindelse med byggeri, stianlæg og lignende i indvindingsoplandet. Der kan efter en konkret vurdering opnås tilladelse i særlige tilfælde. 14) Informationskampagner til borgere skal fastholde opmærksomheden på grundvandsbeskyttelsen. 15) Informationskampagner til erhverv og landbruget skal fastholde opmærksomheden på grundvandsbeskyttelsen. Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 7

9 4 Miljøvurdering Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Sørvad Vandværk er blevet vurderet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse nr. 936 af Kommunalbestyrelsen har afgjort, at der ikke skal udarbejdes en særskilt miljøvurdering af indsatsplanen. Afgørelsen er truffet efter lovens 4, stk. 1 med den begrundelse, at indsatsplanen ikke medfører nogen væsentlig indvirkning på miljøet, og at planen gennem kortlægning og beskrivelse af indvindingsoplandet kun har til formål at styrke grundvandsbeskyttelse. 5 Indsatsplanens retsvirkning Man kan ikke klage over en vedtaget indsatsplan. Kommunalbestyrelsen må ikke træffe afgørelser, der strider mod indsatsplanens retningslinjer jf. 13c i Lov om vandforsyning. Planen er lavet i overensstemmelse med Kommuneplanen, Vandplan for Nissum Fjord og Vandforsyningsplan for Herning Kommune. Når kommunen har vedtaget en indsatsplan, er der forskellige metoder til at opnå målet: 5.1 Aftaler ( 13d i Lov om vandforsyning) For at gennemføre en vedtaget indsatsplan kan kommunen eller vandværket indgå aftaler med ejeren eller brugeren af en ejendom. Aftalerne indskrænker ejerens eller brugerens måde at benytte arealet på, for eksempel dyrkningspraksis. Der gives erstatning for rådighedsindskrænkningen. Kommunen kan også aftale med ejeren, at han sælger hele eller dele af ejendommen til kommunen. Aftalerne indgås frivilligt og kan tinglyses på ejendommen. 5.2 Påbud mod fuldstændig erstatning ( 24 og 26a i Lov om miljøbeskyttelse) Hvis kommunen ikke kan opnå en frivillig aftale på rimelige vilkår, kan kommunen pålægge ejeren af ejendommen de indskrænkninger i ejerens råderet over ejendommen, som er nødvendige for at sikre de fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Ejeren får fuldstændig erstatning for påbuddet. Påbuddet skal respekteres af alle, der har rettigheder over ejendommen, og kan tinglyses på ejendommen. Overtrædelse af påbuddet er strafbart. Når kommunen skal beslutte om påbuddet skal gives, gælder proceduren for beslutning om ekspropriation i lov om offentlige veje. Erstatningen fastsættes og udbetales også efter reglerne i lov om offentlige veje, og ved uenighed træffer taksationskommissionen afgørelse. Man kan klage over påbuddet til miljøministeren efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven. Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 8

10 5.3 Ekspropriation ( 37 i Lov om vandforsyning) Kommunen kan ekspropriere for at gennemføre indsatsplanen. Ekspropriationen kan angå ejendomsretten til et areal eller den kan pålægge ejeren at indskrænke sin råderet over ejendommen på bestemte måder. Ved ekspropriationen kan kommunen erhverve, ophæve eller begrænse brugsrettigheder, servitutrettigheder og andre rettigheder over ejendommen. På grund af muligheden for at give påbud mod fuldstændig erstatning, er metoden kun relevant hvis det er nødvendigt at erhverve arealet for at opnå formålet i indsatsplanen. Erstatningen fastsættes af taksationsmyndighederne efter reglerne i lov om offentlige veje. For sagens behandling, fastsættelsen af erstatningens størrelse og udbetaling gælder også reglerne i lov om offentlige veje. For yderligere information om retsvirkningen se Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr af 3. april Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 9

11 Bilag 1 Redegørelse for Sørvad Indsatsplan Indholdsfortegnelse til Bilag 1 1 Landskab og geologi i indvindingsoplandet Terræn Landskabet bliver dannet Resultatet af landskabsdannelsen Grundvandsressourcen Områdeafgrænsning Grundvandsmagasinet Indvindingsopland og grundvandsdannende opland Vandindvinding Kildeplads Vandværk og indvindingsstrategi Vandbalance og ressourceudnyttelse Stoffer i grundvand og vandbehandling Vandkvalitet og vandtype Øvrig vandindvinding Arealanvendelse og forureningskilder Regulering af området via Vandplanerne Beskyttet natur Landbrugsområder og landbrugsproduktioner Skovområder Ikke sløjfede brønde og boringer Fredningsbæltet om boringer til markvanding, husholdning og lign Kortlagte Forurenede Arealer Olietanke Forurenende aktiviteter i byområde Forurenende aktiviteter i landzone Anvendelse af slagger og aske i forbindelse med nybyggeri Nedsivningsanlæg Kloakering i byområde Infrastruktur mv Sårbarhed Bagrundsmaterialer Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 10

12 1 Landskab og geologi i indvindingsoplandet Landskabets form og dets dannelse hænger nøje sammen med, hvor der bliver dannet nyt grundvand, hvor meget grundvand, der bliver dannet og hvilken kvalitet grundvandsmagasin har. Det er også disse forhold, som indikerer, hvor der kan være et eventuelt reservemagasin. Derfor giver en beskrivelse af disse forhold en forståelse af fokusområder og retningslinier i planen. 1.1 Terræn Bavnbjerg ligger nordvest for Sørvad By. Det er det højest beliggende punkt i indvindingsområdet med terrænkoter op til 83 m. Den nordvestlige del er stærkt kuperet, og landskabet skråner ned mod Vegen Å, som inden for området når ned til kote 37. Figur 1. Terræn ved Sørvad ca. 1: Historisk kort. Ophavsret KMS Som det fremgår af kortet skråner terrænet generelt fra vest mod øst. Vegen Å udspringer i den sydligste del af indvindingsoplandet. Den afvander indvindingsoplandet og løber mod nord, hvor den har tilløb til Storåen øst for Holstebro. Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 11

13 1.2 Landskabet bliver dannet Området lå i en periode for ca millioner år siden i et større kystnært område, hvor kystlinjen gennem de mange millioner år skiftede frem og tilbage. Dengang var der et fastland mod nord-nordøst og et hav mod vest-sydvest. Store floder førte sand og grus med fra fastlandet og aflejrede materialet ud for kysten i store deltaer. Figur 2. Rekonstruktion som viser hvordan kystlinjen ændrede sig for millioner år siden. Tæt på kysten blev der aflejret sand. På dybt vand blev der aflejret ler. Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 12

14 I områder der minder om den nuværende Ringkøbing Fjord, blev der aflejret organisk materiale. Med tiden blev de store mængder organisk materiale omsat til brunkul. Mens landskabet var dækket af hav, blev der aflejret ler. Når havet trak sig tilbage, og der igen var land, aflejrede floderne sand og grus. Mens floderne skabte store deltaer langs kysten, hvor de byggede tykke lag af sand, sorterede bølgerne materialet i kystlinjen. I de perioder, hvor havet trak sig tilbage, fik deltaaflejringer og strandsand lov til at blive liggende i tykke lag. Når havet kom tilbage blev kysten påvirket af bølgerne, og noget af sandet forsvandt igen. Sådan skiftede det frem og tilbage. Det samlede resultat af 12 millioner år, hvor hav og fjord veksler med kyst og land, er en tyk serie med lag af sand og grus, som skifter med ler og nogle steder med brunkul. Det er sand- og gruslagene, der i dag rummer de fleste af vores værdifulde magasiner med drikkevand. Overordnet set er sandlagene tykkest mod øst, mens der er flere og tykkere lerlag, jo længere man kommer mod vest. Alle disse lag blev dækket af nye aflejringer i løbet af en række istider. Perioden med istider kalder man kvartærperioden. Kvartærperioden omfatter de seneste 2,6 mio. år af Jordens historie. Når en stor iskappe på nogle kilometers tykkelse rykker frem, påvirker den underlaget rigtig meget. Underlaget er frosset til stor dybde, og isen kan presse store flager af frosset ler, sand eller kridt op foran sig, som den senere lægger fra sig. Sådan laver den nogle store bakker, som man kalder randmoræner. Samtidig sender isen vældige smeltevandsfloder ud over området. Floderne bringer meget sand og grus med, som bliver lagt på sletten foran isen. Der bliver dannet et næsten fladt landskab foran bakkerne. Sørvad var ikke dækket at is i den sidste istid. I den forrige istid var området dækket mindst en gang. Det storbakkede landskab, der når helt ind til Holstebro, er resterne af en stor randmoræne, som blev dannet, da isen på et tidspunkt blev liggende i området. Under den sidste istid, Weichsel, kom isen kun undtagelsesvist længere end til den jyske højderyg. Man kalder det hovedopholdslinjen. Området ved Sørvad lå foran isen. Den randmoræne, der blev lavet i den forrige istid, lå midt på smeltevandssletten, og den var omgivet af store floder. Den blev en bakkeø. Landskabet ved Sørvad er en del af det, man kender som Skovbjerg Bakkeø. Da isen lå ved hovedopholdslinjen var der så koldt og barskt foran den, at der ikke kunne gro ret meget. Vind og vejr har haft frit spil og har medført en betydelig erosion. Der har været permafrost, hvor jorden kun har været optøet i den korte sommer. Den optøede jord var ustabil og der var udbredt jordflydning. Den gamle randmoræne, nu en bakkeø, blev glattet af og jævnet meget ud. De øverste jordlag blev gennemstrømmet af nedbør gennem de sidste hundrede tusinde år. I modsætning til de østjyske jorder, hvor isen aflejrede ler og kalk, blev der ikke tilført nyt materiale vest for hovedopholdslinjen. Resultatet er en betydelig udvaskning af de naturlige næringsstoffer. Den eneste undtagelse herfra er lavninger, hvor vandløb, søer og moser har efterladt organisk materiale. Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 13

15 1.3 Resultatet af landskabsdannelsen I indvindingsoplandet er der enkelte strækninger langs Vegen Å, hvor jordbundskort viser humusblandet jord. Hovedparten af området er beskrevet som grovsandet jord med få delområder med sandblandet lerjord. Der er ganske få arealer med leret underbund. Da landskabet har været udsat for så store påvirkninger under den sidste istid, kan man ikke sige bestemt, hvor kompleks opbygningen af de underliggende jordlag er. I områder med randmorænebakker må man forvente store variationer i de geologiske forhold. Is-tryksdeformationer i nogle grusgrave tyder på gentagne is-overskridelser, så lagene kan være foldet sammen gentagne gange. Til dette skal lægges, at der er tegn på tektonik, dvs. at området er påvirket af bevægelser i undergrunden. Figur 3. Kortet viser højdekurver omkring indvindingsoplandet. På kortet ses også det grundvanddannende opland (infiltrationsområde) og placering af profilsnittet i figur 4. Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 14

16 2 Grundvandsressourcen Kortlægningen har vist, at Sørvad Vandværk indvinder fra et terrænnært magasin. Det er ikke undersøgt, om der er dybe vandførende lag under den nuværende kildeplads, men da området er en del af det kystlandskab, der er beskrevet i afsnit 1.2, findes der sandsynligvis et regionalt magasin. Der er dog ingen viden om tykkelse og udbredelse af et evt. magasin, eller om kvaliteten af vandet. Enkelte markvandingsboringer indvinder fra dybe boringer henholdsvis nordvest og øst for indvindingsoplandet. Figur 4. Et snit gennem magasinet ved Sørvad. Mellem de lodrette linjer er der meter og mellem de vandrette linjer er der 20 meter. Figuren er ikke målfast. 2.1 Områdeafgrænsning Indvindingsoplandet for Sørvad Vandværk er lavet på grundlag af beregninger. Som udgangspunkt for beregningen er brugt en årlig indvinding på m 3, hvilket svarer til den mængde, vandværket har pumpet op gennem de sidste 10 år. Det er vurderet, at afgrænsningen er middelgodt bestemt. Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 15

17 2.2 Grundvandsmagasinet Det magasin, man aktuelt indvinder fra, er et overfladenært ubeskyttet magasin. Vandværksboringerne er vist til venstre i profilet på figur 4. De to boringer er etableret umiddelbart syd for byen i kote De er filtersat henholdsvis og meter under terræn. Nordøst for og opstrøms kildepladsen viser boringer et lerlag. Leret findes i det niveau, hvor Sørvads indvindingsmagasin ligger, og er tegn på, at magasinet kiler ud og måske helt forsvinder mod nord og nordøst. Nedstrøms kildepladsen fortsætter sandlaget uden dæklag. Først i den sydligste del af indvindingsoplandet finder man ler i lagserien. Man indvinder fra et niveau, man kalder det øvre regionale magasin. Magasinet står i direkte hydraulisk kontakt med det øvre terrænnære magasin. Enkelte filtre står i et niveau på grænsen mellem det terrænnære magasin og det regionale magasin. Da vandværkets boringer blev etableret i 1977 blev vandspejlet pejlet til kote 40, dvs. ca. 18 meter under terræn. Der er igen pejlet i 2004, hvor billedet er tilsvarende. Dog er der for DGU nr tale om et fald i vandspejlet under drift på ca. 1½ m, så grundvandsspejlet er 19,5 meter under terræn. For at få et klart indtryk af forholdene bør man løbende lave pejlinger, så det bliver muligt at følge udviklingen i vandstanden og dens samspil med nedbøren. Grundvandsspejlet stiger mod vest i den kildepladsnære del af indvindingsoplandet, men drejer mod sydvest og syd længere fra kildepladsen. Sydligst i indvindingsoplandet finder man grundvandet ca. i kote 55. Indvindingsområdet er et nitratfølsomt område, det vil sige uden geologisk beskyttelse. Et nitratfølsomt område er udpeget når: der er en nedadrettet gradient i forhold til det magasin som udpegningen foretages på baggrund af magasinet har en mægtighed på mindst 5 meter og den samlede lertykkelse over magasinet er mindre end 15 meter 2.3 Indvindingsopland og grundvandsdannende opland Afgrænsningen af indvindingsoplandet viser det område, hvorfra vandværket trækker vand. Det er fra dette område en del af grundvandet strømmer til vandværket. Den øvrige del af vandet enten fordamper, strømmer af gennem vandløbene, siver til dybereliggende lag eller bliver pumpet op til andet formål, f.eks. markvanding. I Sørvad bliver der dannet grundvand i hele indvindingsoplandet, men fra dele af oplandet strømmer der mere vand mod boringerne end fra andre. Overordnet indvindingsområde er det område, hvor der er størst sandsynlighed for, at nedbøren strømmer til vandværket. Dette område er særligt sårbare for forurening, da man må forvente, at hovedparten af vandet når vandværket inden for få år. Det areal, hvor vandet når næsten ufortyndet frem til boringerne, har man benævnt infiltrationsområdet eller grundvandsdannende opland, se figur 5. Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 16

18 Figur 5. Det grundvandsdannende opland (infiltrationsområdet) er vist med rødt. Overordnet indvindingsopland er vist med orange og vandværksboringerne med blåt. Der er ikke er tale om en opmålt stationær situation, men at områderne er vist på grundlag af beregnede værdier. Afhængigt af nedbøren det pågældende år kan arealerne være henholdsvis større og mindre. Retningslinier der gælder for det overordnede indvindingsopland, gælder således matrikler indenfor eller i delvist dækkede af området i figur 5. Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 17

19 3 Vandindvinding 3.1 Kildeplads Vandværkets to boringer, DGU nr og , ligger ved Sørvad Høje i Sørvad Plantage umiddelbart sydvest for byen i henholdsvis kote 58 og 56. De nærmeste 25 meter rundt om boringerne er kaldes fredningsbæltet, i dette bælte må der ikke foregå nogen form for aktivitet, der kan medføre uønsket nedsivning, herunder gødning og sprøjtning. Fredningsbæltet er for begge vandværksboringer en del af Sørvad Plantage. Inden for 300 meter fra boringerne skal der udvises særlig omhu. Det er boringens beskyttelseszone, se figur 6. Arealet i beskyttelseszonen er næsten ligeligt fordelt mellem skov og villakvarter. En mindre del bliver anvendt til landbrug. Boringerne ligger højt i forhold til omgivelserne, og det er på ingen måde sandsynligt, at overfladevand strømmer mod dem. Figur meter fredningsbælte og 300 meter beskyttelseszonen fra boringerne. Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 18

20 3.2 Vandværk og indvindingsstrategi Indvindingen lå i perioden 1990 til 1994 på ca m 3. Fra 1995 faldt den kraftigt, og har siden 1998 ligget relativt konstant på omkring m 3 /år. Man har tidligere pumpet, når der var behov derfor. Vandstanden ved boringerne fluktuerer med denne strategi. Når pumpen i en boring starter, sænkes grundvandsspejlet i en såkaldt sænkningstragt omkring boringen. Jo større sænkningstragten er, desto større er risikoen for nedsivning af forurening fra jordoverfladen og iltning af grundvandsmagasinet. Kraftig pumpning i korte perioder påvirker forholdene i grundvandsmagasinet mere end en jævn pumpning, hvor der pumpes mindre kraftigt, men i længere perioder over døgnet og jævnt fordelt på alle boringer således, at vandspejlet holdes på samme niveau. Sørvad Vandværk har derfor de senere år indrettet indvindingen, så driften af anlæggene ikke forøger risikoen for problemer med vandkvaliteten. Indvindingen foregår med jævn og lav en pumpeydelse, hvor grundvandspejlet er søgt fastholdt i samme niveau. Det kan evt. forklare et betydeligt fald i nitratindholdet fra boringen , se mere i afsnit 8.5. Det er væsentligt, at vandværket fortsætter denne strategi. En jævn pumpning mindsker også risikoen for at trække vand fra en evt. punktkildeforurening til boringen. For at følge med i pumpestrategiens virkning er det vigtigt, at boringerne pejles ofte både i drift og når pumperne er i ro. 3.3 Vandbalance og ressourceudnyttelse I området falder der ca. 900 mm nedbør. Nettonedbøren er ca. 600 mm/år, når fordampning trækkes fra. Hovedparten af nettonedbøren strømmer til vandløbene, og oppumpningen udgør kun en lille del af det samlede vandtab fra de øverste magasiner. Beregninger viser, at den samlede nettoafstrømning til vandløbene udgør %. Den del af nedbøren, som ikke bliver pumpet op eller løber af via vandløbene siver ned til de dybe magasiner. Den tid, det tager for vandet at nå ned til et magasin afhænger dels af, hvor dybt magasinet ligger, dels af hvor tykke lerlag, vandet skal igennem før det når ned i magasinet. Indvinder man vand fra dybe beskyttede lag går der lang tid, før nedsivningen igen har udlignet den mængde, der pumpes op. Sørvad Vandværk indvinder fra overfladenære magasiner, hvor der er overskud af vand. I dybereliggende grundvandsmagasiner kan mængden af vandet være begrænset. Reservation af et dybereliggende magasin til vandværket medfører, at de eksisterende markvandinger, der indvinder fra dybreliggende magasiner, fremover må forvente begrænsninger i deres forbrug eller at de på sigt skal indvinde fra øvre magasiner. Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 19

21 Desuden er det vigtigt, at alle boringer til de dybe lag er godt vedligeholdt. Ud over forurening med overfladevand må der ikke komme ilt ned til de dybe magasiner, da der er risiko for iltning af magasinet. Iltning af et magasin betyder iltning af det naturlige indhold af jern- og svovlholdige mineraler, især pyrit. Dette kan give anledning til et forhøjet indhold af nikkel, sulfat, jern eller arsen i grundvandet. Desuden nedbrydes nitrat ikke i lagene imellem rodzonen og det iltfri magasin. 3.4 Stoffer i grundvand og vandbehandling Uforurenet grundvand indeholder en bred vifte af naturlige stoffer. Nogle stoffer fjernes helt eller delvist gennem den normale vandbehandling, mens andre stoffer passerer uhindret gennem vandværket. Grundvandet gennemgår på Sørvad Vandværk en simpel vandbehandling. Mere deltaljeret beskrivelse af rensningen kan ses i bilag Vandkvalitet og vandtype Analyser fra Sørvad vandværk viser, at der er tale om ungt vand, dvs. der går kun få år, fra nedbøren rammer jorden, til den bliver pumpet op som drikkevand. Vandtypen er i begge boringer bestemt til vandtype A, svarende til oxideret og meget sårbart grundvand. Der er ingen overskridelser af grænseværdierne for de kemiske parametre i analyser af grundvand. Men der er målt nitrat i begge indvindingsboringer. Indholdet af nitrat i boring været højt i 90 erne, men er siden faldet. De sidste år har indholdet ligget stabilt omkring 10 mg/l i begge boringer. Se figur Nitrat mg/l grænseværdi Figur 7. Nitrat indholdet i indvindingsboringerne. Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 20

22 I begge indvindingsboringer er indholdet af aggressivt kuldioxid relativt højt. Således ses i seneste analyser fra boring og hhv. 18 mg/l og 28 mg/l. Det er i god overensstemmelse med det forventede, da magasinet udgøres af forholdsvis terrænnært smeltevandssand uden beskyttelse i form af dæklag/lerlag. Det høje indhold af aggressiv kuldioxid bliver håndteret i vandbehandlingen og udgør ikke et problem for vandkvaliteten. Der er ikke påvist pesticider i vandet. Der er enkelte gange påvist et lille indhold af trichlormethan (chloroform). Dette skyldes, at der naturligt dannes trichlormethan ved nedbrydning af blade fra nåletræer i den plantage, som boringerne er placeret i. Andelen af nåletræer i plantagen er faldende, og denne påvirkning vurderes ikke at udgøre et problem for vandkvaliteten og vil være faldende fremover. Men det viser, at boringerne er meget udsatte overfor påvirkning stoffer fra overfladen tæt ved kildepladsen. Vandkvaliteten i boringerne er god, men der er grund til at udvise opmærksomhed med udviklingen. 3.6 Øvrig vandindvinding Inden for indvindingsoplandet findes tre markvandingsboringer, DGU nr , og To boringer er 36 meter og den sidste er 52 meter dyb. De indvinder alle fra samme magasin som Sørvad Vandværk. Der er samlet tilladelse til at indvinde m 3 /år til markvanding. Indvindingen foregår hovedsageligt i sommermånederne. Desuden er der en række brønde og boringer til indvinding af drikkevand på den enkelte ejendom. Samlet er der tale om en relativt beskeden indvinding, som mængdemæssigt ikke har betydning for vandværket. Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 21

23 4 Arealanvendelse og forureningskilder Beskyttelseszonen er hovedsaligt kommunal skovplantage og villakvarter i Sørvad By. Den øvrige del af arealerne i indvindingsoplandet er landbrugsområder, og bymæssig bebyggelse og skovområder. 4.1 Regulering af området via Vandplanerne Kortlægningsområdet er omfattet af Vanddistrikt 1 Jylland og Fyn, Hovedopland 1.4 Nissum Fjord. Vandplanen for Nissum Fjord viser, at indvindingsoplandet for Sørvad Vandværk er en del et større område med særlig drikkevandinteresser (OSD), som blandt andet dækker indvindingsoplande for Holstebro Vandværk, Nørre Felding Vandværk og Idom Vandværk. Vandplanen for Nissum begrænser tilladelsen for nitratudvaskning i miljøgodkendelser af landbrug til maksimalt planteavlsniveau, så længe husdyrtrykket i oplandet er stigende. Vandplanen har ikke virkemidler til grundvandsbeskyttelse ud over denne indsatsplan. 4.2 Beskyttet natur I henhold til bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, skal der foretages en vurdering af om denne indsatsplan kan påvirke et Natura 2000 områder og beskyttede arter. Indsatsplanen har til formål at sikre, at der også fremover er godt og rigeligt drikkevand til borgerne indenfor vandværkets naturlige forsyningsområde, Sørvad by med opland. Da der er tale om beskyttelse af grundvandsressourcen mod forurening, og at den fremtidigt tilladte indvindingsmængde er på samme niveau som hidtil, vurderer Herning Kommune, at indsatsplanen også medvirker til at beskytte overfladevand i Storåsystemet og Nissum Fjord mod belastende stoffer. Indsatsplanen kan dermed være med til at bevare og stimulere livsgrundlaget for de dyre- og plantearter der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områder og de arter i øvrigt som er beskyttede i henhold til habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne. Indsatsplanen vurderes også at være et positivt element i beskyttelsen af nationalt beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens 3. Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 22

24 4.3 Landbrugsområder og landbrugsproduktioner En stor del af indvindingsoplandet anvendes til landbrugsdrift. Hvis sandjorde skal kunne yde tidssvarende udbytte er der behov for at tilføre næringsstoffer. Den mængde næringsstof, som planterne ikke kan optage, blive udvasket fra rodzonen og ført til grundvandet. Nitrat nedbrydes i de øverste få meter af jorden, i rodzonen. Mellem rodzonen og den iltfri zone er der ingen betydende reduktion. Resultatet er, at den mængde nitrat, der forlader rodzonen, når ned til grundvandet. Jordlagene i indvindingsoplandet besidder ringe nitratreducerende egenskaber i de nitratfølsomme områder. Det er derfor vigtigt, at nitratbelastningen i området ikke øges. De arealer, der er udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat er vist på figur 8. Begrænsning af nitratudvaskningen via reguleringen i vandplanen for Nissum fjord vurderes at være tilstrækkelig, set i forhold faldet i nitrat i vandværkets råvand. Reguleringen er dog afhængig af husdyrtrykket på et meget større opland. Derfor er en tilsvarende retningslinie med i denne plan, for at sikre denne regulering bibeholdes i indsatsområder med hensyn til nitrat. Det er nødvendigt nøje at overvåge nitratindholdet i boringerne og reagere ved en stigning. Der er derfor indsatser, hvis der konstateres et stigende indhold af nitrat i vandværkets råvand. Figur 8. Indsatsområder med hensyn til nitrat (ION) er markeret med grønt. Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 23

25 Intensivt dyrkede landbrugsarealer bliver tilført diverse sprøjtemidler. Der er en risiko for at en del af disse sprøjtemidler ikke bliver nedbrudt, og dermed kan sive ned til grundvandet. Man anvender ofte meget koncentrerede sprøjtemidler, som skal blandes op med betydelige mængder vand. Der er risiko for spild af relativt store mængder af sprøjtemidler, hvor det bliver opblandet, og ligeledes hvor de anvendte beholdere og maskiner bliver gjort rene. Pesticidhåndteringen er derfor væsentlig i forhold til grundvandsbeskyttelsen Udspredning af slam Det er lovligt at udsprede slam og lignende på landbrugsområder, så længe man opfylder visse givne kriterier. Samfundet har et behov for, at slam fra renseanlæg mv. bliver anvendt rationelt, så det ikke skal deponeres. Da slammet indeholder en række næringsstoffer, bliver det flere steder anvendt som gødningstilskud. Slammet må ikke indeholde en lang række nærmere definerede stoffer. Tidligere målinger i Herning Kommune har vist, at kartoffelfrugtvandskoncentrat kan medføre uhensigtsmæssigt store koncentrationer af nitrat. På grund af områdets store sårbarhed kan udspredning af slam eller kartoffelvand udgøre en stor risiko for indvindingen specielt i det overordnede indvindingsopland. Det er derfor nødvendigt i overordnet indvindingsområde at udspredning dokumenteres ikke at udgøre en risiko for grundvandet. 4.4 Skovområder Der er en del arealer med skov i indvindingsoplandet, især omkring kildepladsen. Skoven omkring kildepladsen er kommunalt ejet. I de kommunale skove bruger man ikke pesticider i den daglige drift. Der er dog dispensation til at bekæmpe kolonier af bjørneklo med herbicidet Glyphosat. Dette foregår primært på engområder og langs vandløb og kan dermed foregå i den centrale del af indvindingsoplandet. Langs vandløbene er der en opadrettet grundvandsgradient, så overskydende glyphosfat sandsynligvis ikke når grundvandet, men vil strømme af via vandløbene. På max m 2 af de kommunale arealer i indvindingsoplandet er der juletræer og pyntegrønt. Fra 2009 er der en 4 8 års udfasningsperiode af gødskning med kunstgødning. Den gennemsnitlige mængde udbragt N er under 75 kg/ha/år på disse arealer. Formentlig ligger mængden endda helt ned på gennemsnitlig 20 kg N/ha/år. Der findes allerede væsentlig andel af skov i indvindingsoplandet især omkring kildepladsen. Derfor anses det ikke umiddelbart for samfundsmæssigt attraktivt at plante mere skov, selvom det er muligt at få tilskud til skovrejsning i nogle områder. Blivende skovarealer giver god beskyttelse af grundvandet, da udvaskningen af nitrat og pesticider på sigt er betydeligt mindre, end den er fra landbrugsjord. Udvaskning af nitrat fra skov er størst fra skovbryn, hvorfor arealerne med skovrejsning bør være sammenhæn- Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 24

26 gende. Skovrejsning som grundvandsbeskyttelse kræver nogle særlige betingelser som beskrevet nedenfor. De første år af en nyetableret skovs levetid bliver der ophobet kvælstof i skovens biomasse og jord, indtil systemet er mættet. Herefter vil det overskydende kvælstof blive udvasket. Hvis man anvender skovrejsning som beskyttelse, skal man de i de første år foretage en løbende hugst, og man skal fjerne vedmasse. På sandjorder over frit magasin, som det er tilfældet ved Sørvad, vil der blive stillet krav om en årrække med periodisk kalkning for at undgå udvaskning af cadmiumrester fra tidligere gødskning. Der må ikke plantes nåletræ. Dels er udvaskningen af nitrat under nåleskov større end under løvskov, dels kan der dannes sundhedsskadelig chloroform på sandede jorder under nåleskov. Det skyldes, at de svampe og mikroorganismer, der lever i jordbunden under nåletræer, producerer enzymer til at nedbryde det organiske materiale i det øverste jordlag. Enzymerne danner også mindre mængder af chlorholdige stoffer, bl.a. chloroform. Hvis grundvandet indeholder ilt, bliver chloroformen ikke altid nedbrudt, inden den når vandværkernes pumper. Det er tidligere sket for Sørvad Vandværk. 4.5 Ikke sløjfede brønde og boringer Der findes sandsynligvis et stort antal ubenyttede brønde og boringer i området. Man ved med sikkerhed, at 14 ejendomme i indvindingsoplandet er tilsluttet vandværket uden det samtidig er indberettet, at den tidligere boring er sløjfet. Hvor mange det reelt er, og hvor de i givet fald ligger, er ikke kendt. Ubenyttede brønde og boringer kan give direkte adgang til grundvandsmagasinet for alle typer af forurenende stoffer. Risikoen for forurening via ubenyttede boringer er stor i indvindingsoplandet. Nitrat og visse oliestoffer kan nedbrydes i grundvandet, mens stoffer som pesticider og klorerede opløsningsmidler kun i begrænset grad fjernes i grundvandet. Når en husstand, der har haft privat vandforsyning, bliver sluttet på vandværk, kræver kommunerne i dag, at brønden eller boringen enten bliver sløjfet, eller at man søger om tilladelse til at anvende den til et andet formål. 4.6 Fredningsbæltet om boringer til markvanding, husholdning og lign. Et fredningsbælte på 5 meter fra boringer til vandindvinding er fastlagt via lovgivningen. For at sikre at aktiviteter i nærområdet til boringer for husholdninger, markvanding og andre erhvervsmæssige indvindinger ikke giver anledning til nedsivning af forurening til grundvandet. Lovgivningen fastslår at der ikke må gødes og sprøjtes i bæltet, ligesom der ikke må opbevares kemikalier eller lignende. Erfaringen viser at ikke alle ejer af boringer kender denne regel og information er derfor vigtigt. Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 25

27 4.7 Kortlagte Forurenede Arealer Da Miljøcenteret Ringkøbing samlede data til kortlægning var der ikke kortlagte forurenede eller muligt forurenede arealer i indvindingsoplandet. Region Midtjylland har efterfølgende kortlagt 3 arealer i indvindingsoplandet som mulig forurenet. Kortlagt mulig forurenet areal kaldes V1-kortlagt og betyder at tidligere og nuværende aktivitet på arealet udgør en risiko for, arealet er forurenet, men kun konkrete forureningsundersøgelser vil vise om arealet faktisk er forurenet. Figur 9 viser de korte forurenende grunde i oplandet. Lige nord for 300 meter beskyttelseszonen er udpeget et muligt forurenet areal. Der er mistanke og forurening med olieprodukter, tjærestoffer eller tungmetaller. Dette areal kan udgøre en trussel for vandindvindingen, hvis det viser sig at arealet er forurenet med olieprodukter. Herning Kommune vil arbejde for at Region Midtjylland opprioritere undersøgelse af grunden. Nordligst på grænsen af indvindingsoplandet er udpeget et areal som mulig forurenet pga. skydebaneaktivitet. Der er mistanke om forurening med tungmetaller. I den sydligste del er kortlagt et areal som muligt forurenet med olieprodukter, tjærestoffer eller tungmetaller. Disse to arealer vurderes at udgøre en mindre risiko for vandværket. Umiddelbart uden for den østlige grænse midt i Sørvad by findes to grunde, som er registreret pga. af forurening med oliekomponenter, som stammer fra benzinsalg. Det er vurderet, at ingen af grundene udgør nogen risiko for indvindingen ved Sørvad Vandværk, da vandet trækkes ned mod åen, det vil sige væk fra vandværkets boringer. Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 26

28 Figur 9 Kortlagte forurenende arealer. 4.8 Olietanke Mange ejendomme bliver opvarmet vha. oliefyr og der findes derfor mange villaolietanke. Både nedgravede og overjordiske tanke, samt rør fra tank til fyr udgør en risiko for forurening med olie. Olieudskillere på virksomheder, servicestationer, vognmænd med egne brændstofanlæg og transformatorstationer er også eksempler på aktiviteter, hvor uheld eller manglende vedligeholdelse kan medføre jordforurening. Risikoen for en forurening med olie fra olietanke er mindsket med nye krav om overfyldningsalarm og enkeltstrenget rørsystem for de større tanke. Risikoen for, at utætheder opstår, kan mindskes ved et øget fokus på at holde tanke og samlinger tætte. Herning Kommune gennemfører jævnligt kampagner, der henvender sig til ejere af olietanke, senest efteråret De bliver gjort opmærksom på, at deres anlæg bliver forældet inden for relativt kort tid, og at de skal udskifte tanken inden da. Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 27

29 4.9 Forurenende aktiviteter i byområde Det er meget vigtigt at tage højde for risikoen i villahaver, hvor der ikke er en lovgivning til at regulere brugen, som der er på landbrugsarealer. Det er nødvendigt med informationskampagner i til haveejere. Kommunen bruger en mindre mængde NPK-gødning på et græsareal ved legepladsen Naturcirklen i Sørvad Plantage, men dette forventes udfaset i Der er i indvindingsoplandet ikke virksomheder, som anses for at udgøre en risiko for grundvandet Forurenende aktiviteter i landzone På samme måde som i bymæssig bebyggelse gælder det, at overdreven brug af gødning og sprøjtemidler er meget problematisk i området. Gårdspladser kan i nogle tilfælde være så forurenede, at de reelt er punktkilder. Oplag af bygningsaffald, gamle biler, skurvogne mv. ses til tider i tilknytning til bebyggelser i landzonen. I nogle tilfælde også opbevaring af gamle motordele, beholdere med malingsrester, olierester o.l. Disse uautoriserede deponier udgør en stor risiko for grundvandet Anvendelse af slagger og aske i forbindelse med nybyggeri Slagger fra forbrænding af affald er i mange år benyttes til bygge- og anlægsarbejder til fundament i staldbygninger, lader og lignende. Overordnet har samfundet brug for at anvende dette restprodukt, så man ikke skal deponere det. Anvendelsen må dog ikke medføre nogen miljø- eller sundhedsrisiko. Slaggerne indeholder forskellige sporelementer, især arsen, barium, bly, cadmium, kobber, krom, kviksølv, molybdæn, nikkel, selen, tin og zink. Det er stoffer, som er uønskede i grundvandet. Så længe slaggerne er forseglet under en bygning, bliver disse stoffer ikke udvasket, og de udgør ikke nogen risiko. Men hvis bygningen forsvinder, kan der ske en udvaskning til grundvandet. Slaggen skal i denne situation betragtes som affald og ikke som jord. Den skal med andre ord fjernes og bringes på deponi. De fleste af de nævnte stoffer er ikke så mobile, hvis der er ler og kalk i jorden. De er meget mobile, hvor undergrunden består af kalkfattigt sand. Det betyder, at slagger, der ligger frit tilgængeligt for nedbør kan medføre en øget risiko for magasinet. Det vil sige at brug af slagger i indvindingsoplandet til Sørvad Vandværk kan udgøre en risiko og bør kun undtagelsesvis forekomme. Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 28

30 4.12 Nedsivningsanlæg I det åbne land er der sjældent kloakeret. For at komme af med spildevandet må man derfor finde en anden løsning, som typisk består i, at man leder spildevandet gennem en form for tank og efterfølgende filtrering gennem sandlag, hvorfra vandet siver videre til grundvandet. Af hensyn til vandkvaliteten i vandløb og søer bliver nedsivningsanlæg placeret i en vis afstand fra disse. Der er også afstandskrav til vandboringer. Tidligere undersøgelser i forbindelse med nedsivningsanlæg har vist, at der ved normalt forbrug ikke sker nogen bakteriologisk tilførsel til grundvandet. Fra de anlæg, hvor man udelukkende tilfører spildevand fra normal husholdningsbrug, er der ikke hidtil påvist tilførsel af miljøfremmede stoffer til grundvandet. Det er dog vigtigt at anlægget kun tilføres stoffer fra normal husholdning. Det er derfor en fordel at lave informationskampagner om, hvilke stoffer man ikke må lede til sit nedsivningsanlæg. Overfladevand fra veje og parkeringspladser kan indeholde stoffer, der er uønskede i grundvandet, derfor skal nedsivning af vand fra disse arealer undgås i overordnet indvindingsopland Kloakering i byområde Det kloaknet, der er nærmest boringerne, er ca. 30 år gammelt. Der er ikke viden om problemer i dette område af Sørvad. Det er kommunens formodning, at nettet på villavejene er i rimelig stand. Imidlertid er kloaknettet gennem den ældre bydel tilsvarende ældre. Renovering af det ældre kloaknet vest for Vegen Å forventes gennemført indenfor 5 år Infrastruktur mv. Sker der et uheld på vejene med udslip af forurenende stoffer, er muligt at mindske risikoen for en forurening af drikkevandsmagasinet ved hurtig og korrekt håndtering. Herning Kommune har lavet en plan for håndtering af akut forurening, som skal sikre at sådanne uheld håndteres korrekt. Efter en ulykke eller for den sags skyld en brand er der ikke mere sikkerhed for, at materialer og stoffer, der hidtil har været sikkert opbevaret, stadig er det. En væltet lastbil eller en brændt lagerhal yder ikke nødvendigvis den samme sikkerhed, som før ulykken/branden. Sammen med viden om, hvordan man har forsøgt at standse ulykken og især hvilke midler, man har anvendt dertil, kan man vurdere det nye risikobillede Sårbarhed Vandværket indvinder fra et overfladenært magasin uden nogen form for geologisk beskyttelse. Analyser af råvandet bekræfter dette. Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 29

31 Selv om vandets kvalitet endnu er god, er situationen helt afhængig af, hvilke stoffer nedbøren møder på den relativt korte vej ned i magasinet, samt hvor mobile og/eller let opløselige disse stoffer er. Magasinet er yderst sårbart Bagrundsmaterialer Miljøcenter Ringkøbings rapport: Kortlægning af grundvandsressourcen ved Holstebro dec Resumé af kortlægningsrapporten kan læses i bilag 5. Naturstyrelsens skrivelse af den 10. maj 2012 : Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat (ION) i grundvandskortlægningen. Samt Rettelsesblad til Kortlægning af grundvandsressourcen ved Holstebro for kortlægningsområde Holstebro. Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 30

32 Bilag 2 Indsatser og tidsfrister retnings Indsats -linje 1 Belastning på grundvandsmagasinet skal sammenholdes med vandkvaliteten 2 Udviklingen for nitrat og sulfat overvåges i indvindingsboringerne 3 Finde et bedre beskyttet grundvandsmagasin 3 Vandværket skal sikre økonomiske midler til at lave en alternativ kildeplads 4 Minimere risiko for nedsivning ved ubenyttede brønde og boringer 5 Minimere risiko for påvirkning af grundvandsressourcen fra varmeindvindingsanlæg og grundvandskøle anlæg. 5 Minimere risiko for påvirkning af grundvandsressourcen fra varmeindvindingsanlæg og grundvandskøle anlæg. 6 Ved lokalplanlægning tages udgangspunkt i områdets sårbarhed 6 Ved planlægning skal tages hensyn til områdets sårbarhed Handling Vandværket pejler boringerne i ro og drift minimum hvert halve år. Nitrat og sulfat i boringerne analyses hvert andet år. Undersøgelse af muligheder for alternativ placering af kildeplads eller dybere liggende grundvandsmagasiner Det skal af vandværkets budget(regnskab) fremgår at der sættes penge af til en alternativ kildeplads. Kortlægning og påbud om sløjfning af ubenyttede boringer og brønde inden for indvindingsoplandet. Vandværket skal oplyse om nye tilslutninger i landområdet og evt. kendskab til ubenyttede boringer. Ingen tilladelse til anlæg indenfor overordnet indvindingsopland Tilladelse til anlæg uden for overordnet indvindingsopland gives kun, hvis der med ansøgningen fremsendes dokumentation for at grundvandskvaliteten ikke påvirkes. Ved lokalplanlægning skal Kommuneplanens retningslinier for placering af erhvervsområder følges. Der må ikke anlægges nye transportveje i overordnet indvindingsopland Ved anlæggelse af veje i resten af indvindingsoplandet skal tages hensyn til grundvandet. Ansvarlig Tidsfrist Sørvad Vandværk Start 2013 Sørvad Vandværk Start Sørvad Vandværk Inden 2018 Sørvad Vandværk Start 2014 Sørvad Vandværk og Herning Kommune Start 2013 Kortlægning og påbud skal være afsluttet 2018 Herning Kommune Start 2013 Herning Kommune Start 2013 Herning Kommune Start 2013 og her efter løbende Herning Kommune Start 2013 og her efter løbende Forslag til indsatsplan for Sørvad Vandværk 31