Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed

Transkript

1 Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet April 2010 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelse til professionsbachelor or i politivirksomhed Akkreditering af ny uddannelse

3 Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indstilling 5 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 13

5 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed. Ansøgningen er indsendt af Politiskolen. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om uddannelsen opfylder alle de kriterier der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans og efterspørgsel (kriterium 1) Mål for læringsudbyttet (kriterium 2) Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer (kriterium 3). Mere information I rapportens kapitel 4 findes ekspertpanelets vurdering af om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 5

6 2 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af om uddannelsen lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 1 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Politiskolens ansøgning med bilag hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere hvordan uddannelsen opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelsen. Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af EVA s krav til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Jørn Christoffersen Bro, cand.jur., seniorrådgiver og pensioneret politimester. Han har siden 2005 drevet selvstændig rådgivnings- og foredragsvirksomhed. Han har desuden over 40 års erfaring inden for politiet, herunder som politimester i Glostrup Politikreds og politimester hos Rigspolitiet og chef for Politiskolen Kjersti Hove, cand.pæd., seniorrådgiver på Politihøgskolen i Oslo hvor hun varetager kvalitetssikring, evaluering og udviklingsarbejde. Hun har arbejdet på Politihøgskolen siden 2000 og har tidligere været bl.a. studieleder på politibachelorstudiet og fungerende sektionsleder for de samfundsvidenskabelige fag. Derudover har hun været lektor på Hærens Krigsskole hvor hun underviste i pædagogik og ledelse på forsvarets officersuddannelse. James Høpner, cand.merc., udviklingschef i DJØF Efteruddannelse, tidligere studieleder for HD, diplomuddannelse i ledelse og kompetencegivende kurser inden for organisation og ledelse på Handelshøjskolecentret i Slagelse hvor han også har undervist på professionsbachelor- og diplomuddannelser. Han har desuden været modulansvarlig og underviser på en række chef- og lederuddannelser på Forsvarsakademiet. Tue Sanderhage, cand.mag., chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol, Danmarks Forvaltningshøjskole hvor han varetager driften og udviklingen af diplomuddannelsen i ledelse. Han udfører derudover konsulentarbejde for Undervisningsministeriet hvor han bl.a. har udformet bekendtgørelserne for diplomuddannelsen i ledelse og den offentlige lederuddannelse. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 6

7 På Roskilde Pædagogseminarium har han haft ledelsesansvaret for at omlægge pædagoguddannelsen fra en selvstændig mellemlang videregående uddannelse til en professionsbacheloruddannelse. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Julia Salado-Rasmussen har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport som ekspertpanelet derefter har godkendt. Derudover har hun sammen med projektleder Birgitte Thomsen og specialkonsulent Christian Moldt haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurdering. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 7

8 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 8

9 3 Præsentation af uddannelsen Ansøger: Samarbejdspartnere (uddannelsesinstitutioner): Uddannelsens navn, dansk: Uddannelsens navn, engelsk: Uddannelsestype: Politiskolen Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed Bachelor of Policing Professionsbacheloruddannelse Formål og erhvervssigte: Uddannelsens formål er fastlagt i kundgørelsens kapitel II, pkt. 1, hvoraf det fremgår: Den studerende skal således gennem den teoretiske og praktiske uddannelse opnå grundlæggende viden, færdigheder og kompetencer til at kunne udføre de i [Politilovens] 2 anførte opgaver samt 1 analysere, vurdere og reflektere over politimæssige problemstillinger og udvikle sit professionelle virkefelt. 2 indgå i samarbejde og konstruktiv dialog med kolleger, andre faggrupper, organisationer og borgere og have den fornødne selvindsigt og viden om egne kompetencer, adfærd og personligt ansvar i forbindelse med udførelse af politiets arbejdsopgaver. 3 udvikle evnen til fortsat læring med henblik på at fortsætte teoretisk og praktisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse. Samlet varighed og ECTS-point: Indhold: Uddannelsen har en varighed på 3 studenterårsværk svarende til 180 ECTS-point. Uddannelsen består af: En teoretisk del 110 ECTS-point To praktikophold a 30 ECTS-point Et bachelorprojekt 10 ECTS-point. Uddannelsens elementer sammensættes inden for følgende fagområder: Polititeori og -metode (126 ECTS-point) Fagområdet omfatter indholdselementer som politiret og retspleje, patruljetjeneste, færdsel og trafiksikkerhed, forebyggende og tryghedsskabende politiarbejde, sagsbehandling, rapportskrivning, efterforskning, professionsetik, køreteknik, førstehjælp, konflikthåndtering og nødværge, magtudøvelse og anvendelse af politiets magtmidler. Anvendt samfundsvidenskab (12 ECTS-point) Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 9

10 Fagområdet omfatter indholdselementer fra sociologi, kriminologi, retssociologi, rets- og moralfilosofi, politividenskab, antropologi samt politologi. Politijura (16 ECTS-point) Fagområdet omfatter indholdselementer fra blandt andet strafferet, retspleje, forvaltningsret, erstatningsret og familieret. Politipsykologi (10 ECTS-point) Fagområdet indeholder elementer af udviklingspsykologi, socialpsykologi (herunder kommunikation), kognitionspsykologi, stressog krisepsykologi samt psykiske lidelser. Videnskabsteori og metode (6 ECTS-point) Fagområdet beskæftiger sig blandt andet med gyldighedskriterier inden for forskellige videnskabelige og praksismæssige felter, anvendelsen af videnskabelige teorier og metoder i praksis- og udviklingsmæssige sammenhænge herunder efterforskningsmetodologi og gerningsstedsanalyse samt argumentation og systematik. Sprog og kommunikation (10 ECTS-point) Fagområdet omfatter mundtligt og skriftligt fagspecifikt dansk, kommunikationshåndtering og mundtligt engelsk. Beskrivelse af uddannelsens elementer: Modul 1 (45 ECTS-point) Introuger (2 ECTS-point) Tema 1.1. Fag og profession (5 ECTS-point) Tema 1.2. Trafikkultur (6 ECTS-point) Tema 1.3. Magt og autoritet (8 ECTS-point) Tema 1.4. Voldsomme hændelser og ulykker (8 ECTS-point) Kursus i praktisk polititjeneste, del 1 (4 ECTS-point) Kursus i skydeteknik, del 1 (2 ECTS-point) Kursus i køreteknik og udrykningskørsel (2 ECTS-point) Kursus i førstehjælp og smitteforebyggelse (1 ECTS-point) Metode- og formidlingsværksted, del 1 (3 ECTS-point) Kursus i fysisk træning, konflikthåndtering, magtanvendelse og nødværge, del 1 (3 ECTS-point) Stationsuge (1 ECTS-point) Modul 2 (30 ECTS-point) Titel: Praktik Politiarbejdet i en politikreds er organiseret omkring tre søjler: beredskabet, lokalpolitiet og efterforskningsenheden. Modul 2 er primært centreret omkring arbejdet i beredskabet, hvor den studerende får afprøvet og tilegnet sig viden og færdigheder inden for områder som patruljekørsel, sagsbehandling, visitering og rapportskrivning, rådgivning og vejledning, trafikkontrol, optagelse af anmeldelser samt udrykning og disponering. Den studerende deltager endvidere i det forebyggende arbejde hos lokalpolitiet. Under Modul 2 gennemføres 6 temadage med udgangspunkt i 3 obligatoriske emner (dødfundne, arbejdsulykker og udlændinge) og 3 emner, som politikredsen vælger i samråd med de studerende. Herudover skal de studerende arbejde med portfolio og udarbejde en synopsis, der tager udgangspunkt i en praktisk problemstilling, samt et paper vedrørende professionsetik. Modul 3 (25 ECTS-point) Tema 3.1. Politiidentitet, organisation, kultur og etik (6 ECTS- Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 10

11 point) Tema 3.2. Politi, individ og samfund (6 ECTS-point) Tema 3.3. Danmark som demokratisk retsstat også i et internationalt perspektiv (2 ECTS-point) Miniprojekt skrives i forbindelse med tema 3.3. (3 ECTS-point) Kursus i praktisk polititjeneste, del 2 (2 ECTS-point) Kursus i skydeteknik, del 2 (1 ECTS-point) Kursus i fysisk træning, konflikthåndtering, magtanvendelse og nødværge, del 2 (2 ECTS-point) Kursus i efterforskning, del 1 (1 ECTS-point) Metode- og formidlingsværksted, del 2 (1 ECTS-point) Kursus i professionsetik, del 1 (1 ECTS-point) Modul 4 (30 ECTS-point) Titel: Praktik Modul 4 er primært centreret omkring arbejdet i lokalpolitiet, hvor den studerende får afprøvet og tilegnet sig viden og færdigheder inden for områder som efterforskning af borgervendt kriminalitet, forebyggelse og problemorienteret arbejdsmetode, sager om vold og narkotika samt særlovskriminalitet. Suppleret med disse aktiviteter gennemføres der i denne praktikperiode 6 temadage med udgangspunkt i 3 obligatoriske emner (grundlæggende efterforskning, vold og brand) og 3 emner, som politikredsen vælger i samråd med de studerende. Herudover skal de studerende arbejde med portfolio samt udarbejde en feltrapport med udgangspunkt i en praktisk problemstilling. Modul 5 (50 ECTS-point) Tema 5.1. Forebyggelse (8 ECTS-point) Tema 5.2. Udsatte grupper, subkulturer og misbrug (8 ECTSpoint) Tema 5.3. Politi og kulturel mangfoldighed (8 ECTS-point) Tema 5.4. Forbrydelse, straf, frihed og overvågning (6 ECTSpoint) Kursus i efterforskning, del 2 (2 ECTS-point) Kursus i professionsetik, del 2 (2 ECTS-point) Projekt markedsplads (indgår som element i professionsbachelorprojektet og vægtes derfor ikke selvstændigt) Kursus i fysisk træning, konflikthåndtering, magtanvendelse og nødværge, del 3 (3 ECTS-point) Metode- og formidlingsværksted, del 3 (1 ECTS-point) Kursus i mobiltaktisk indsatskoncept (2 ECTS-point) Titel: Bachelorprojekt (10 ECTS-point) Det afsluttende professionsbachelorprojekt skal undersøge en praksisnær professionsfaglig problemstilling med videnskabelige metoder, således at den studerende tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset emne/område/problem, der er centralt i forhold til professionen. Projektet skal endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion over professionsudøvelsen og udviklingen af praksis. Adgangskrav: Følgende uddannelser er adgangsgivende: Gymnasial uddannelse eller relevant erhvervsuddannelse suppleret med dansk på niveau A, engelsk på niveau B og samfundsfag på niveau C En realkompetencevurdering, hvori det skønnes, at ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med ovenstående, og i øvrigt vurderes at kunne gennemføre politiuddannelsen. Herudover stilles krav om at ansøger: er fyldt 21 år Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 11

12 har dansk statsborgerskab eller har søgt herom har kørekort til personbil har et godt helbred, en normal hørelse og et normalt farvesyn. Endvidere lægges der vægt på at ansøger: har de rette personlige egenskaber og holdninger og er moden er fysisk og psykisk robust (der udfyldes helbredserklæring) har en rimelig højde og et normalt syn er ustraffet og kan sikkerhedsgodkendes til fortroligt har ordnede personlige og økonomiske forhold har gode færdigheder i svømning og førstehjælp. Optagelsesprøven består af en fysisk test, en skriftlig prøve, en gruppeopgave samt en personlig samtale. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 12

13 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel Vurdering Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for at uddannelsens dimittender vil være sikret fastansættelse i en af landets politikredse. Som politibetjent vil dimittenderne varetage opgaver som fx patruljetjeneste, kriminalpræventivt arbejde og efterforskning. Ansøgeren redegør derudover for at dimittenderne kan finde ansættelse inden for sikkerhedsbranchen og forsikringsbranchen og i private vagtværn, men at beskæftigelse inden for politiet er det direkte sigte. Ekspertpanelet har overvejet om uddannelsen med fordel kunne have haft et bredere sigte i lyset af at politiet ønsker uddannelsen integreret i det øvrige uddannelsessystem. Ekspertpanelet vurderer dog at uddannelsen har et klart erhvervs- og professionssigte. Det vurderes særligt positivt at ansøgeren har udarbejdet en meget udførlig og grundig analyse af arbejdsmarkedets kompetencebehov. Analysearbejdet omfatter en kortlægning af politiets nuværende arbejdsopgaver og forventede forandringer i arbejdsopgaverne i fremtiden. Arbejdsopgaverne knyttes til politiets nuværende og fremtidige kompetenceprofil, og den hidtidige politiuddannelse vurderes i dette fremadrettede perspektiv. Analysearbejdet dokumenterer at der er behov for et kompetenceløft inden for professionen, hvilket skyldes en stigende kompleksitet i politiets arbejde pga. kriminalitetsudviklingen, internationaliseringen, it-udviklingen, udviklingen i befolkningssammensætningen, holdningsændringer og forandrede moralkodekser. Dette stiller krav om at politiet i stigende grad skal besidde mere generelle kompetencer inden for kommunikation, kulturforståelse og konfliktløsning og i særdeleshed analytiske kompetencer. På denne baggrund anbefaler Visionsudvalget, nedsat af Justitsministeren, at den danske politigrunduddannelse harmoniseres med det øvrige uddannelsessystem og omlægges til en professionsbacheloruddannelse. Ansøgeren redegør for at der i forlængelse af Visionsudvalgets rapport blev etableret en projektgruppe på Politiskolen som har varetaget gennemførelsen af uddannelsesreformen. Derud- Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 13

14 over blev der nedsat en referencegruppe der repræsenterer de væsentligste interne interessenter i politiet. Referencegruppen består bl.a. af repræsentanter for hhv. Politiskolen, Politiforbundet i Danmark, Foreningen af Politiinspektører, Politimesterforeningen, Københavns Politi, Politifuldmægtigforeningen og HK. Derudover blev der etableret en arbejdsgruppe der har udarbejdet forslaget til politiets nye professionsbacheloruddannelse. Arbejdsgruppen består af repræsentanter for hhv. Politiskolen, politikredsene, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Sygeplejeskolen i Hillerød, Politihøgskolen i Norge, politiskolen i Finland, Rigspolitiet og Undervisningsministeriet. Ekspertpanelet har gjort sig overvejelser om om andre relevante aftagere eller samarbejdspartnere med fordel kunne have været inddraget, fx SSP (lokale samarbejder mellem skole, socialforvaltning og politi). Ekspertpanelet vurderer dog samlet set at det er særdeles positivt at ansøgeren har inddraget et stort udvalg af relevante aftagere i udviklingen af uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer at der er et klart behov for uddannelsen i forhold til det eksisterende uddannelsessystem, da der ikke findes andre politiuddannelser, og den nye professionsbacheloruddannelse skal erstatte den tidligere grunduddannelse. På baggrund af ovenstående vurderer ekspertpanelet samlet set at kriteriet er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1. Rigspolitichefens kundgørelse om professionsbachelor i politivirksomhed og om ansættelse som politibetjent på prøve. Udkast Bilag 4. Visionsudvalget: Fremtidens Politi. Justitsministeriet Bilag 5. Rigspolitiet: Rapport om politiets uddannelsesreform Bilag 6. Logistisk fremskrivning af formodet optag på Politiskolen Bilag 7. Brev af 7. juli 2006 fra Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg til Justitsministeriet om etablering af projektorganisation i forbindelse med arbejdet omkring en kommende uddannelsesreform Bilag 8. Brev af 25. juni 2007 fra Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg til Justitsministeriet om igangsætning af arbejdet med implementering af uddannelsesreform Bilag 9. Jonasson, B. & Lauritsen, M: Dokumentations og argumentationsrapport. Ændring af politiets grunduddannelsesforløb til en professionsbacheloruddannelse i politivirksomhed. Politiskolen Bilag 10. Nielsen, A.U. & Jacobsen, M.B.: Temadage mv. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 14

15 Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet Vurdering Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTSfordelingen, 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Det vurderes positivt at målene for uddannelsens læringsudbytte er fastlagt i kvalifikationsrammetermer og målrettet det identificerede arbejdsmarkedsbehov inden for professionen. Ekspertpanelet vurderer at målene for uddannelsens læringsudbytte er tilfredsstillende og svarende til professionsbachelorniveau. Ansøgeren redegør for at uddannelsen består af seks fagområder: polititeori og -metode, anvendt samfundsvidenskab, politijura, politipsykologi, videnskabsteori og metode og sprog og kommunikation. Fagområderne går på tværs af uddannelsens fem moduler, og hvert modul er bygget op af flere elementer. Ansøgeren har beskrevet læringsmålene for uddannelsens elementer både i en kortfattet, oversigtlig beskrivelse og i kvalifikationsrammetermer. Det samme gælder for fagområderne. Det er en mindre svaghed at der opereres med så mange læringsmål for både fagområder, moduler og elementer. Hermed fremstår hovedmålene med uddannelsen mindre tydelige, og ekspertpanelet har derfor overvejet hvilke mål der bliver styrende i den daglige praksis. Ekspertpanelet vurderer dog at læringsmålene for både fagområderne og uddannelsens elementer er tilfredsstillende. Mens uddannelsens mål for læringsudbytte fremstår klart og tydeligt på professionsbachelorniveau, mener ekspertpanelet derimod at professionsbachelorniveauet afspejles mindre tydeligt i vægtningen og beskrivelserne af uddannelsens elementer. Ekspertpanelet vurderer det som en mindre svaghed at uddannelsens teoretiske undervisning kun udgør 95 ECTS-point, mens uddannelsens praktik udgør 60 ECTS-point, og den mere praksisrettede undervisning (herunder skydning og førstehjælp) udgør 25 ECTS-point. Ekspertpanelet har derfor overvejet om der kan være en udfordring i at nå uddannelsens mål for læringsudbytte, herunder professionsbachelorniveauet, når en så stor del af undervisningen har mere praktisk karakter. En sådan ECTS-pointfordeling forudsætter at institutionen sikrer at de studerende fastholdes i en uddannelsestænkning på professionsbachelorniveau, dvs. at der reelt sker en kobling mellem teori og praksis hele vejen gennem uddannelsen, særligt under praktikken. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 15

16 I forhold til denne problemstilling vejer det dog positivt at læringsmålene for praktikelementerne er udførligt beskrevet, og at der er sat klare mål for hvordan der sikres den nødvendige refleksion og generelle uddannelsestænkning under praktikken, eksempelvis gennem udarbejdelsen af synopsis, essay, social rapport og feltrapport. Derudover vejer det også positivt at der på hvert praktikmodul gennemføres seks temadage som sikrer at de studerende gennemgår de obligatoriske emner. Ekspertpanelet vurderer derfor at uddannelsens elementer er fastlagt på en måde så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer at sammenhængen mellem uddannelsens elementer og praktikken er tilfredsstillende, til trods for at praktikelementet udgør forholdsvis mange ECTS-point. Samlet set vurderer ekspertpanelet at kriteriet er opfyldt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 (spørgsmål 1-3) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1. Kundgørelse om professionsbachelor i politivirksomhed og om ansættelse som politibetjent på prøve. Udkast Bilag 2. Studieordning for professionsbachelor i politivirksomhed. Udkast. Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 16

17 Kriterium 3. Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer Vurdering Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen, 2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige adgangsgivende uddannelser, 3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret, 4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for at adgangskravet til uddannelsen er en gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse suppleret med dansk på A-niveau, engelsk på B-niveau og samfundsfag på C-niveau eller en realkompetencevurdering der dokumenterer kompetencer på dette niveau. Derudover stilles der krav til bl.a. de studerendes alder og helbred og krav om dansk statsborgerskab. Ansøgeren har ydermere redegjort for at der vil blive gennemført en optagelsesprøve som skal sikre at de studerende er egnede i forhold til uddannelsesniveauet og til arbejdet som politibetjent. Optagelsesprøven består af en fysisk test, en skriftlig prøve, en gruppeopgave og en personlig samtale. Ekspertpanelet vurderer at denne optagelsesprøve er relevant. Ekspertpanelet har overvejet om kravet til de studerendes højde kan være en hindring for optagelse af ansøgere med anden etnisk baggrund end dansk. Ekspertpanelets overvejelse skal ses i lyset af Visionsudvalgets anbefaling om at politiet skal styrke indsatsen for at øge andelen af medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk så politiet kan afspejle befolkningens mangfoldighed. Ekspertpanelet vurderer dog at ansøgeren samlet set har fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav for uddannelsen vurderet i forhold til at kunne nå uddannelsens mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer at placeringen af praktikken er hensigtsmæssig. Det vurderes i særlig grad positivt at praktikken fordeles over to perioder så de studerende oplever overgangen mellem teori og praksis flere gange i løbet af studiet og får erfaring fra flere forskellige politikredse. Ansøgeren redegør for at de studerende kan gennemføre op til fire uger af praktikken i udlandet. Derudover redegør ansøgeren for at de studerende ikke kan tage dele af de øvrige moduler i udlandet, da undervisningen forholder sig til national lovgivning. Ekspertpanelet har overvejet om de studerende burde have mulighed for at tage på udlandsophold på de øvrige moduler i uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer dog at udlandsophold under praktikken er tilfredsstillende og opfylder kravet om mulighed for udlandsophold uden at forlænge studietiden. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 17

18 Bilag 1. Kundgørelse om professionsbachelor i politivirksomhed og om ansættelse som politibetjent på prøve. Udkast Bilag 11. Politiskolen: Delrapport Ansættelseskrav. Rigspolitiet: Uddannelse til professionsbachelor i politivirksomhed 18