Lokal håndtering af regnvand med permeable belægninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokal håndtering af regnvand med permeable belægninger"

Transkript

1 Lokal håndtering af regnvand med permeable belægninger - Anvendelse, udførelse og vedligeholdelse BELÆGNINGSGRUPPEN

2 Lokal håndtering af regnvand er blevet meget aktuelt de seneste år, på grund af flere oversvømmelser. Med udsigten til mere ekstremregn i fremtiden vil behovet for metoder til at mindske belastningen på kloaknettet kun blive større. Permeable belægninger er en oplagt løsning i mange tilfælde og giver ikke blot mulighed for nedsivning, men kan også anvendes som forsinkelsesbassin og dermed mindske spidsbelastningen på afløbsnettet. Vejledning i permeable belægninger Dette temablad giver information om anvendelse, udførelse og vedligeholdelse af permeable belægninger. I flere andre lande har denne type belægning været anvendt i mange år, og der foreligger således mange veldokumenterede belægninger. Det følgende baserer sig på de udenlandske vejledninger og erfaringer, og giver således et velunderbygget grundlag for udførelse af permeable belægninger med betonsten i Danmark. Princippet i permeable belægninger Formål Formålet med permeable belægninger er at nedsive regnvand gennem befæstelsen, modsat normalt hvor belægningen laves så tæt som muligt for at undgå at der trænger vand ned i de underliggende gruslag. Fra de underliggende permeable gruslag, skal vandet, afhængig af underbundens sammensætning, enten nedsives i underbunden, eller ledes videre i dræn - eller en blanding af de to hvor der nedsives og eventuelt overskydende vand ledes videre i dræn. Dermed mindskes den mængde vand der ledes til kloakken og/ eller vandet forsinkes og spidsbelastninger udjævnes. Fordele ved permeable belægninger Hovedformålet med permeable belægninger er som nævnt at mindske belastningen på kloaknettet, men derudover er der også en række sekundære fordele ved anvendelsen af permeable belægninger: I de tilfælde hvor alt regnvand nedsives vil en del af tilslutningsbidraget til kloaknettet ofte kunne spares eller tilbagebetales. Da der ikke skal være afløbsris- te eller render, kan man lave en plan belægning, der kun behøver fald i én retning og i nogle tilfælde kan laves helt vandret. Der vil ikke stå vand i eventuelle mindre lunker. Ingen eller mindre udgifter til etablering af afløbssystem. Belægningstyper Som øverste lag i en permeabel belægning kan der både anvendes permeabel asfalt, beton samt betonsten som enten er permeable eller hvor fugen nedsiver vandet. Betonsten med nedsivning via fugen har dog en lang række klare fordele, som gør den absolut mest velegnet i langt de fleste tilfælde. Den største fare for en permeabel belægning er at den tilstoppes så regnvandet ikke ledes hurtigt nok væk. Sker dette for en betonstensbelægning med drænfuger, er det forholdsvist enkelt at rense fugen og dermed genetablere nedsivningsevnen - dette kan kun vanskeligt lade sig gøre for de øvrige belægningstyper 12. Til permeable belægninger findes der et større udvalg af betonsten, der er konstrueret så fugearealet bliver væsentligt større end normalt, eventuelt kombineret med huller i stenene. Normalt udgør det permeable areal/fugearealet omkring 10 %. Eksempel på betonsten med drænfuge. Vandkvalitet Det nedsivede vand gennemgår en effektiv rensning mens det passerer de forskellige lag i opbygningen, samt selve underbunden. Endvidere er de oplagte arealer til permeable belægninger typisk meget lidt trafikerede. Det vil typisk være p-pladser, boligveje med videre, hvor forureningen er mindre end på meget trafikerede arealer. Fjernelse af forureningstyper Suspenderet stof % Kulbrinter % Fosfor, total % Kvælstof, total % Tungmetaller % Kilde: Understanding permeable paving, Interpave, Resultater fra engelsk undersøgelse af permeable belægningers rensningseffekt. 2

3 Anvendelse - hvor og hvordan Hvor kan permeable belægninger anvendes Store arealer som p-pladser, industripladser, lagerpladser og boligveje er oplagte steder at anvende permeable belægninger. Store arealer medfører mere vand der skal afledes, og dermed bliver gevinsten ved at anvende permeable belægninger stor i forhold til en tæt belægning. Forudsætninger for anvendelse af permeable belægninger For at få en velfungerende permeabel belægning, der ikke medfører forureningsrisiko for grundvand og andet, er der en række forudsætninger der skal være opfyldt. En del af forudsætningerne er dem der kendes fra nedsivningsanlæg: Må kun anvendes ved vandindvindingszoner, hvis der er placeret en vandtæt membran under befæstelsen. Må ikke anvendes på områder, hvor der håndteres eller opbevares stoffer der er skadelige, hvis de tilføres grundvandet (f.eks. brændstof). Bør ikke anvendes på arealer med meget intensiv trafik, da megen trafik giver mere forurening. Afstand fra planum til grundvandsspejl skal være minimum 1 m, både for at sikre tilstrækkelig nedsivningsevne, men også tilstrækkelig rensning af vandet. Der skal sørges for, at vandet ikke kan skade bygninger ved nedsivning, dvs. der skal minimum sikres en afstand på 2 m til bygninger fra den permeable belægning. Alternativt kan der anvendes en vandtæt membran. Bør ikke anvendes hvor væsentligt tilsmudsning forekommer, det kan eksempelvis være hvor der håndteres jord eller grus. Der bør ikke saltes, da saltet kan frigive de tungmetaller der bindes i befæstelsen. Tre typer opbygninger Der er som nævnt tre forskellige måder at anvende permeable belægninger på. Nedenstående er de tre principper illustreret: 1. Nedsivning af alt regnvand Kan anvendes når underbunden er tilstrækkelig permeabel, hvilket i praksis vil sige at den skal være meget sandet. Type 1 Betonsten og fuger Permeabelt afretningslag Permeabelt bærelag og bundsikring Evt. geotekstil/filterlag Permeabel underbund 2. Delvis nedsivning af regnvand Når underbunden ikke er tilstrækkelig permeabel til at alt regnvand kan nedsives, kan den del der ikke nedsives ledes væk i dræn, til afløbssystemet eller anden recipient. Type 2 Betonsten og fuger Permeabelt afretningslag Permeabelt Bærelag og bundsikring Dræn Evt. geotekstil/filterlag Semi-permeabel underbund 3. Ingen nedsivning af regnvand Har underbunden kun minimal nedsivningsevne, eller der ikke kan nedsives af andre årsager, kan befæstelsen benyttes som forsinkelsesbassin. Vandet ledes væk i dræn fra bunden af befæstelsen til afløbssystemet eller anden recipient. Derved mindskes spidsbelastninger i afløbssystemet. Løsningen kan også anvendes hvor det ønskes at genanvende vandet til vanding eller andet. Type 3 Betonsten og fuger Permeabelt afretningslag Permeabelt Bærelag og bundsikring Dræn Tæt membran/ Impermeabel underbund 3

4 Regnmængder og nedsivningsevne Dimensionsgivende regnskyl I Danmark dimensioneres regnvandssystemer typisk for en regnintensitet på 110 l/s/ha, der overskrides én gang hvert år. Men der bør vælges en større sikkerhed i nedsivningssystemer som permeable belægninger, da der er en større usikkerhed på nedsivningsevnen af råjorden og de gruslag der udlægges. Desuden vil det variere fra sted til sted hvorledes nedsivningsevnen i fuger og afretningslag vil aftage. Det vil derfor være fornuftigt af vælge en lavere overskridelsesfrekvens, f.eks. én gang pr. 5. år, svarende til en regnmængde på 190 l/s/ha. Nedsivning i hele levetiden Belægningens nedsivningsevne vil aftage i løbet af belægningens levetid, men hovedsagligt i de første 5 år sker der en væsentlig reduktion, hvorefter nedsivningsevnen er rimelig konstant 1, 12. Nedsivningsevnen kan falde til mellem % af nedsivningsevnen af den nye belægning, men da permeabiliteten som ny belægning er mange gange større end nødvendigt, er dette sjældent et problem 12. Australske undersøgelse viser, at selv 8-11 år gamle belægninger, der ikke var blevet systematisk vedligeholdt med hensyn til opretholdelse af nedsivningsevnen, gennemsnitlig havde en nedsivningsevne på 800 l/s/ha, hvilket er dobbelt så højt som den nødvendige nedsivningsevne i Danmark (380 l/s/ha, se boks Nødvendig permeabilitet ). Når det er et system med aftagende kapacitet, betyder det, at det teoretisk set først er i den sidste del af levetiden at kapaciteten overskrides én gang hvert femte år. Er kapaciteten overskredet, vil der står vand på belægningen et kort stykke tid. Det er derfor vigtigt at belægningen designes så vandet ikke kan skade bygninger eller andet, de gange hvor kapaciteten overskrides. Det optimale er, at sikre at vandet kan løbe af belægningen til for eksempel grønne arealer eller via et nødoverløb til et afløbssystem. Hvor stor reduktionen af nedsivningsevnen er afhænger af flere ting. Sammensætningen af materialet i fuger og afretningslag er afgørende for, hvor meget og hvor hurtigt finstof kan reducere permeabiliteten - jo finere fugemateriale jo hurtigere reduktion. Modtager det permeable areal også vand fra andre arealer, vil det øge mængden af finstof der tilledes og reduktionen sker hurtigere. Jord fra tilstødende arealer Ukrudt 2-3 cm af fugen tætnes af diverse partikler Olie, fedt mv. Fugegrus fra andre belægninger Fugens nedsivningsevne nedsættes af diverse partikler som jord, sand og andet der tilføres belægningen. Nødvendig permeabilitet Sidst men ikke mindst vil anvendelsen af arealet samt omgivelserne have stor indflydelse på hvor meget og hvilken type partikler der tilledes. Hvis der for eksempel i nærhed håndteres jord eller sand og grus, vil støv derfra medføre hurtigere/større reduktion af nedsivningsevnen. Vedligeholdelse af nedsivningsevnen Det tilrådes fra start af at sørge for en plan for vedligeholdelse af nedsivningsevnen. Ved at have en fastlagt vedligeholdelsesplan sikres det, at der ikke først kommer opmærksomhed på det, hvis der opstår problemer. Vedligeholdelsen består af efterfyldning af fuger, renholdelse og eventuelt oprensning af fugerne. En årlig overkørsel med en feje-/ sugemaskine og efterfølgende efterfyldning af fugerne med nyt fugegrus vil være med til at opretholde en større nedsivningsevne. Dette kan eventuelt suppleres med decideret oprensning af fugerne med specialkøretøj - se mere under afsnittet Vedligeholdelse. Når permeabiliteten eller nedsivningsevnen af jord og grus måles, så starter testen med at vandmætte jorden. I brugstilstanden vil befæstelsen og råjorden ikke være vandmættet, og permeabiliteten i den ikke vandmættede tilstand er mindre end i den mættede tilstand. Forskellen er ca. en faktor 2. Den regnmængde der skal dimensioneres for er normalt 190 l/s/ha, hvilket svarer til en permeabilitet på: 0,19 m 3 /s/ha (190 l/s/ha) kræver en permeabilitet (k f ) på 1, m/s, men da brugssituationen er i ikke-mættet tilsand hvor k f er ca. halvt så stor skal der måles en k f på: 2 1, m/s = 3, m/s svarende til 380 l/s/ha. Dette er minimumsværdien, og der skal tages højde for fugearealet og den reduktion i permeabiliteten der altid vil komme i fugen. 4

5 Forundersøgelser Før en permeabel befæstelse kan anlægges, er der en del forundersøgelser der skal gennemføres. Det er både rent administrative undersøgelser, men også undersøgelser i felten. Vandindvindingszoner Det skal undersøges om der er vandindvindingszoner i nærheden af lokaliteten. Er det tilfældet må der ikke nedsives, men der kan stadig anlægges en type 3 løsning, hvor befæstelsen benyttes som forsinkelsesbassin. Anvendelse af arealet Den fremtidige anvendelse af arealet skal undersøges grundigt. På permeable arealer bør der ikke håndteres stoffer (f.eks. kemikalier) der er skadelige, hvis de tilføres grundvandet. Endvidere skal der ikke foregå håndtering af jord og grus eller andet, der kan tilstoppe fugerne. Trafikmængde Permeable belægninger bør af flere grunde kun anvendes hvor der er begrænset trafik, og det vil sige maksimalt i trafikklasse T2 jf. vejregel for dimensionering (maks. 75 lastbiler i begge retninger pr. døgn). Permeable belægninger bør ikke anvendes på arealer med meget intensiv trafik, da megen trafik giver mere forurening. Endvidere vil de permeable bærelag ofte have mindre bæreevne, og dermed kunne tåle mindre trafik. Afstand til bygninger Der skal sørges for, at vandet ikke kan skade bygninger i nærheden ved nedsivning, dvs. der skal minimum sikres en afstand på 2 m til bygninger fra den permeable belægning. Alternativt kan der anbringes en vandtæt membran under befæstelsen i disse områder. Afstand til grundvandspejl Afstanden fra planum til grundvandsspejl skal være minimum 1 m, både for at sikre tilstrækkelig nedsivningsevne, men også tilstrækkelig rensning af vandet. Hvis det observerede vandspejlsniveau er tæt på grænsen, bør det iagttages over en længere periode for at sikre at det ikke står højere i våde perioder. Er kravet ikke opfyldt vil det stadig være muligt at anlægge en type 3 løsning. Tykkelse af permeable lag For at sikre tilstrækkelig nedsivningsevne, er det vigtig at undersøge tykkelsen af den permeable underbund. Tykkelsen af laget skal minimum være 1 m for at nedsivningsevnen kan forudsættes opretholdt. Er kravet ikke opfyldt vil det stadig være muligt at anlægge en type 3 løsning. Kontrol af nedsivningsevne Forudsat at udfaldet af de ovennævnte undersøgelser er positivt, kan der nu laves en nedsivningstest som endelig kontrol på om lokaliteten er egnet til en permeabel befæstelse. Se nærmere om Simpel nedsivningstest udførelsen af denne her på siden. Afhængig af resultatet af denne test vil det kunne afgøres hvilken eller hvilke løsninger der er mulighed for at anvende. Permeabiliteten angives ved permeablitetskoefficient k f der angiver hvor hurtigt vand passerer gennem jordlagene: Nedsivning af alt regnvand k f > 3, m/s Delvis nedsivning af regnvand 3, m/s < k f < 3, m/s Ingen nedsivning af regnvand k f < 3, m/s En simpel nedsivningstest kan udføres som følger 3 : 1. Der graves et hul på mindst 25 x 25 cm og 30 cm i dybden. Bunden af hullet skal være i den dybde hvor bunden af befæstelsen vil være. 2. Der lægges 5 cm grus i bunden af hullet. 3. Jorden skal nu vandmættes. Fyld vand i hullet til minimum 20 cm over gruslaget. 4. Hullet holdes fyldt i ca. 30 minutter. 5. Der måles nu hvor hurtigt vandet falder. Er 2 på hinanden følgende målinger ens, kan testen begynde. Ellers fortsættes med vandmætningen i 15 minutter mere. 6. Der tilsættes vand til vandspejlet er 10 cm over gruslaget. 7. Efter 10 minutter måles hvor meget vandet er faldet: Mere end 25 mm: alt regnvand kan nedsives Mellem 5 og 25 mm: en væsentlig del kan nedsives Mindre en 5 mm: kun ubetydelige mængder kan nedsives. 30 cm Min. 25 cm 5 cm grus Hullet til testen graves min. 25 x 25 cm stort. Bunden skal være i niveau med bunden af den planlagte befæstelse. 5

6 Dimensionering og projektering Dimensionering og projektering af en permeabel befæstelse vil adskille sig væsentligt fra en traditionel belægning. Bærelag og bundsikring Bærelag og bundsikring skal opbygges af tilstrækkelig permeable materialer. I praksis anvendes ofte samme materiale til bundsikring og bærelag, da bærelaget på grund af den store permeabilitet også er egnet som bundsikring. Det vil normalt være nemmest ikke at håndtere to materialer. Permeabiliteten i bærelaget skal minimum være 3,8 x 10-5 m/s for at kunne nedsive et regnskyl på 190 l/s/ha. Ved store belastninger kan det for nogle typer materialer være nødvendigt at cementstabilisere dem. Gennemfald [%] Maskevidde [mm] Eksempel på kornkurve for bærelagsmateriale. 1 Materialet bør være knust. Gennemfald i procent: 2 mm: 0-5 % 4 mm: 0-15 % 10 mm: % 20 mm: % 31,5 mm: % 40 mm: 100 % Eksempel på opbygning I det følgende ses et eksempel på opbygning af en permeabel befæstelse, hvor alt regnvand nedsives. Det er vigtigt at pointere at opbygningen ikke blot kan anvendes til andre befæstelser, da opbygningen af permeable belægninger altid vil kræve sagkyndig vejledning, og dimensionering for hver enkelt lokalitet. Det skal dog gøres under kyndig vejledning, og der skal udføres efterfølgende tests for at kontrollere at der stadig er tilstrækkelig nedsivningsevne. Fuger og afretningslag Fuger og afretningslag vil normalt bestå af samme materiale. Afretningslaget skal laves så tyndt som muligt, normalt 30 ± 10 mm. Eftersom fugerne kun udgør ca. 10 % af belægningen, skal fugerne have en permeabilitet der er 10 gange større end bærelaget. Permeabiliteten i fuger og i praksis også afretningslaget, skal minimum være 3,8 x 10-4 m/s ved 10 % fugeareal, for at kunne nedsive et regnskyl på 190 l/s/ha. Imidlertid skal der her tages højde for den reduktion af permeabiliteten der vil komme med tiden, hvorfor Gennemfald [%] , Maskevidde [mm] Eksempel på kornkurve for fuge- og afretningsmateriale. 1 Materialet bør være knust. Gennemfald i procent: 1 mm: 0-5 % 2 mm: 0-20 % 6,3 mm: % 10 mm: % 14 mm: 100 % 8-10 cm sten k f = 3,8 x 10-4 m/s ved 10 % fugeareal. 30 ± 10 mm, k f som i fuger. Typisk cm bærelag afhængig af belastning, underbund og nødvendigt magasinvolumen, samt bærelagsmateriale. k f = 3,8 x 10-5 m/s Geotekstil mellem bærelag og underbund. Bæredygtig underbund. permeabiliteten (eller fugearealet) skal være 2-10 gange større som udgangspunkt. Med fugemateriale som vist i figuren vil permeabliteten i den nye fuge typisk være 10 gange større end nødvendigt. Nødvendigt magasinvolumen Dimensionering af bærelaget skal foretages både med hensyn til bæreevne, men også med hensyn til det volumen der er nødvendig for at opmagasinere den mængde vand der tilledes, inden det nedsives eller afledes på anden vis. Bærelagmaterialets porevolumen bør minimum ligge på %. Ved dimensioneringen skal der både tages hensyn til det vand der umiddelbart falder på arealet men også eventuelt tilsluttede arealer der tilleder vand til det permeable areal. Der vil typisk kunne regnes med at det permeable areal skal udgøre minimum 1/3 af det totale areal. På arealer hvor underbunden kun delvis eller slet ikke kan nedsive vandet, skal placering og dimension på dræn- eller afløbsrør også fastlægges. Placeringen af disse rør skal overvejes grundigt, således at vandet ikke løber direkte i disse og intet nedsives, eller forsinkelsen bliver for kort. En løsning er for eksempel at hæve rørene lidt over bunden af befæstelsen, så vandet først løber ind i rørene når det når et vist niveau. En anden løsning er at have afløbet i kanten af befæstelsen. 6

7 Udførelse I det følgende gennemgås hovedsageligt de forhold der adskiller sig fra udførelsen af en traditionel belægning med betonsten. Underbunden Det bør kontrolles efter udgravning, at underbunden besidder den forudsatte nedsivningsevne (3,8 x 10-5 m/s hvis der skal kunne nedsives et regnskyl på 190 l/s/ha). Dette kan udføres med den tidligere viste nedsivningstest. Der skal være opmærksomhed på eventuel fare for opblanding af råjord i bærelagsmaterialet som er forholdsvist groft og åbent. Det vil derfor ofte være nødvendigt med en geotekstil for at holde lagene adskilt, men den skal være meget permeabel, således at den ikke slemmer til med tiden. En anden mulighed er at lægge 5 cm filterlag ind mellem råjord og bærelag. Skal vandet ikke nedsives og er befæstelsen projekteret med en vandtæt membran, bør arealet gennemgås for sten og andet, der vil kunne beskadige membranen. Endvidere bør der udlægges og komprimeres 5-10 cm velgraderet 0-4 mm sand, under membranen. Skal regnvandet nedsives i underbunden, må underbunden ikke bruges som kørevej eller på anden måde udsættes for trafik der kan medføre, at permeabiliteten nedsættes. Bærelag Der skal hele tiden være fokus på at bærelagsmaterialet ikke afblander eller forurenes med andre materialer. Eksempelvis må materialet ikke udlægges og benyttes som kørevej, da der er stor risiko for, at det vil nedsætte permeabiliteten. Skal der være en kørevej kan der udlægges asfalt ovenpå, som så fjernes eller perforeres (perforeringen skal svare til ca. 15 % af arealet, og opfyldes med afretningsgrus). Der skal heller ikke opbevares andre materialer på bærelaget. Bærelaget komprimeres med pladevibrator. Udlægning af sten på permeabelt underlag. Bemærk det grove afretningsmateriale. Afretningslag Det skal sikres at materialet til afretning ikke forurenes med andre materialer. Det er vigtig at laget ikke bliver for tykt, da styrken ikke er lige så god som i bærelaget. Laget udlægges i 30 ± 10 mm tykkelse. For at kunne overholde dette krav skal bærelaget være rettet meget præcist af. Laget skal ikke komprimeres, det bliver det når betonstenene vibreres til sidst. Betonstenslag Betonstenene kan udlægges manuelt, men de fleste typer kan også lægges med maskine. Stenene skal lægges med den af producenten forskrevne fugebredde. Belægningen fuges løbende med det korrekte fugemateriale for at låse stenene fast. Belægningen skal kantsikres som alle andre stenbelægninger for at være stabil. Når hele arealet er udlagt, vibreres der inden fugerne fyldes helt, da det grove fugemateriale ellers nemt hopper op ad fugen og knuses af vibratoren. Belægningen vibreres med en pladevibrator på min. 180 kg, med en frekvens på min. 90 Hz og en slagkraft på max. 200 kn/m 2 (slagkraft/kontaktareal). Der køres én gang på langs og én gang på tværs med 50 % overlap. Der efterfyldes med fugemateriale og renfejes efter sidste overkørsel. Det skal sikres, at fugematerialet ikke er forurenet med andre materialer, og det skal også sikres at vand fra andre arealer ikke kan føre sand og grus med ind på belægningen. Specielt hvor traditionelle belægninger afvander til den permeable belægning, skal der være opmærksomhed på, at vandet ikke fører overskydende almindeligt fugegrus med ind på den permeable belægning. Vibrering af bærelag uden finstof og med ca. 30 % porevolumen. 77

8 Vedligeholdelse 8 Belægningen vedligeholdes som andre betonstensbelægninger, men der er nogle punkter hvor vedligeholdelsen adskiller sig fra den traditionelle, fordi der hele tiden skal være fokus på at undgå tilslemning af fugerne. Efterfyldning af fuger Fugerne skal til stadighed være fyldt med korrekt fugemateriale. Halvtomme fuger samler væsentligt mere smuds og ukrudtsfrø der er med til at nedsætte nedsivningsevnen. Desuden er det vigtigt af hensyn til stenenes stabilitet. Rensning af fuger For at være sikker på at opretholde nedsivningsevnen i hele belægningens levetid, kan der foretages en systematisk oprensning af fugerne. Normalt vil en overkørsel med en egnet feje-/sugemaskine være tilstrækkeligt. Det afhænger af den enkelte lokalitet og omgivelserne om det bør være én gang pr. år eller sjældnere. Er fugernes nedsivningsevne blevet væsentligt nedsat, kan det være nødvendigt, at anvende et specialkøretøj der både spuler og suger. Husk altid efterfølgende at tjekke fugerne med henblik på efterfyldning. Glatførebekæmpelse Af forureningshensyn, skal det undgås at benytte tøsalt. Glatførebekæmpelsen gøres bedst med grusning med samme materiale som der anvendes til fugefyldning. Almindeligt grus må ikke anvendes da det vil tætne fugerne. Sne fejes væk med kost. Undgå brug af skraber/skovl, da de kan ødelægge overfladen på visse typer sten. Ansvarsfraskivelse Denne vejledning bygger på diverse kilder og bedst tilgængelig viden. Projektering og udførelse af permeable belægninger bør dog altid ske under sagkyndig vejledning, og Belægningsgruppen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og skader opstået ved belægninger udført efter denne vejledning. Oprensning af fuger, med specialkøretøj der spuler og suger. Kilder: 1. Permeable pavements. Interpave Permeable Interlocking Pavement Cross-Sections. UNI-GROUP U.S.A Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund. Rørcenteret Merkblatt für wasserdurchlässige Befestigungen von Verkehrsflächen. 1998/ Permeable belægninger - med og uden membran. LAR-metodekatalog.Natur og Miljø, Aarhus Kommune Paving for rain. Interpave Understanding permeable paving. Interpave Predicting physical clogging of porous and permeable pavements. Journal of Hydrology Long-term stormwater quantity and quality performance of permeable pavement systems. Water Research The hydrological performance of a permeable pavement. Urban Water Journal Can vaccum cleaning recover the infiltration capacity of a clogged porous aspalt? Urban Water, Luleå University of Technology The design, construction and evaluation of permeable pavements in Australia. Dr. Brian Shackel, University of New South Wales. Australia Belægningsgruppen, Dansk Beton Nørre Voldgade 106 Postboks København K Oktober 2013

Lægning af betonfliser og -belægningssten

Lægning af betonfliser og -belægningssten Lægning af betonfliser og -belægningssten BELÆGNINGSGRUPPEN Lægning af fliser og belægningssten Belægninger med betonfliser eller -belægningssten kan holde i mange år, normalt 20-30 år. Dette er under

Læs mere

Vejledning i test af nedsivningsevne

Vejledning i test af nedsivningsevne Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Beton til gader, pladser og haver

Beton til gader, pladser og haver Beton til gader, pladser og haver BELÆGNINGSGRUPPEN Beton til gader, pladser og haver Vi vil i dette temablad gerne give en masse inspiration, og samtidig give nogle appetitvækkere mht. hvorledes man får

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

BELÆGNINGSFRAKTIONEN DANSK BETON INDUSTRIFORENING. Betontrapper

BELÆGNINGSFRAKTIONEN DANSK BETON INDUSTRIFORENING. Betontrapper BELÆGNINGSFRAKTIONEN DANSK BETON INDUSTRIFORENING Betontrapper Der udføres trapper overalt, både på offentlige og private arealer. Ved brug af betontrapper er mulighederne for at variere former, farver

Læs mere

RIDEBANER. Fakta om ridebaner

RIDEBANER. Fakta om ridebaner Fakta om ridebaner Der findes mange meninger om og opskrifter på, hvordan man opbygger en ridebane. Mange faktorer spiller ind, når man skal vælge den helt rigtige opbygning. Jeg vil her i aften gennemgå

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND Rørcenter-anvisning 016 Maj 2012 Forord Formålet med denne anvisning er, at give et fælles teknisk grundlag for dimensionering og udførelse af anlæg til

Læs mere

Byggepladsveje. Topbehandling. Belægning Ca. 100 mm asfaltbelægning

Byggepladsveje. Topbehandling. Belægning Ca. 100 mm asfaltbelægning Byggepladsveje ejopbygning T2 Belægning Ca. 100 mm asfaltbelægning Bærelag Min.150 mm stabilt grus agt byggepladsvej Topbehandling Af vinterkonsulent Topbehandling Bent + bærelag Kofoed min. 250 mm. Toppen

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

Vedligeholdelse af betonbelægninger

Vedligeholdelse af betonbelægninger Vedligeholdelse af betonbelægninger BELÆGNINGSGRUPPEN Vedligeholdelse af betonfliser og -belægningssten Betonfliser og -belægningssten er robuste produkter fremstillet af velkendte naturmaterialer. Betonbelægninger

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt Regnvand - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt gladsaxe.dk/regnvand.dk Foto: Jasmina M. Gabel og Karl Johan Gabel Som følge af klimaforandringerne har Danmark de seneste år mærket mere til de kraftige

Læs mere

Betontrapper Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening

Betontrapper Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Betontrapper Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Betontrapper - gode og holdbare løsninger Der udføres trapper overalt, både på offentlige og private arealer. Ved brug af betontrapper er

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere

Københavns Kommune. Permeable belægninger

Københavns Kommune. Permeable belægninger Københavns Kommune Permeable belægninger December 2011 Københavns Kommune Permeable belægninger December 2011 Ref.: Permeable belægninger Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Permeable belægninger

Permeable belægninger Aarhus Kommune Permeable belægninger - med og uden membran Oktober 2011 Ref. Permeable belægninger Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning

Læs mere

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

Permeable befæstelser. PermaGround. Konceptløsninger

Permeable befæstelser. PermaGround. Konceptløsninger Permeable befæstelser PermaGround Konceptløsninger 1 Perma Ground Permeable befæstelser Permeable befæstelser Den øgede mængde nedbør og dennes intensitet skaber problemer i det bynære miljø og forventes

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Nedsivning på græs-arealer

Nedsivning på græs-arealer -- Københavns Kommune Nedsivning på græs-arealer December 2011 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer December 2011 Ref.: Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt

Spildevandsanlæg i det åbne land, samt Spildevandsanlæg i det åbne land, samt ansvarsforhold ved udførelsen beregning af faskiner til tag- og overfladevand BK anvisning 001 5. udgave - 2012 Forord Denne anvisning er udarbejdet af Byggeriets

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det.

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det. Falken og Co post@falkenco.dk flemming@kps-as.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

Styr dit regnvand. håndter det lokalt

Styr dit regnvand. håndter det lokalt Styr dit regnvand håndter det lokalt Indholdsfortegnelse Regn med mere vand... 2-3 Afled dit regnvand...4-5 Kom i gang... 6-7 Byg en faskine...8-9 Bed eller tønde... 10-11 Indkørsel og tag...12-13 Bassiner

Læs mere

BAT - Lokale nedsivnings- og renseløsninger

BAT - Lokale nedsivnings- og renseløsninger BAT - Lokale nedsivnings- og renseløsninger Baggrundsrapport Udkast oktober 2012 Søren Gabriel, Thomas H. Larsen og Jes Vollertsen Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk institut

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til etablering af privat spildevandsanlæg

Ansøgning om tilladelse til etablering af privat spildevandsanlæg Natur og Miljø Ansøgning om tilladelse til etablering af privat spildevandsanlæg Ejendommen: Matrikel nr. og ejerlaug Adresse Ejendoms nr. Ejers navn, adresse, mail og tlf. nr. Ejers underskrift og dato

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Københavns Kommune. Tørre bassiner

Københavns Kommune. Tørre bassiner Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Ref.: Tørre bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S

Læs mere

Installation Regn- og

Installation Regn- og Installation Regn- og Installation af Uponor kloakrørssystem PVC skal udføres i henhold til nedenstående Uponor-vejledning. 1. Ved afkortning af rør anvendes en fintandet sav eller en rørskærer. Røret

Læs mere

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker:

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker: Indledning: Blidahlund og Esperancegaarden har valgt at tilslutte sig andre miljøbevidste boligforeninger ved at håndtere regnvand på egen grund og opnå en række fordele., herunder separering af regnvand

Læs mere

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg

Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg & Nedsivningsanlæg TV-INSPEKTION STRØMPEFORING KLOAKRENOVERING AUT. KLOAKMESTER Minirenseanlæg Minirenseanlæg er et biologisk renseanlæg, hvis funktion er, med et minimum af styring og økonomiske

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker.

Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker. Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Undervisningsministeriet. 13. marts 2006. Materialet

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Kursisthæfte. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Kursisthæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning

Kursisthæfte. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Kursisthæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning Foto: Brøndby Kloakforsyning Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø SIDE 0 Indholdsfortegnelse Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Læsevejledning 3 Introduktion 3 - Indledning 3 - Diskussion:

Læs mere

Grundskolen. Elevhæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Elevhæfte

Grundskolen. Elevhæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Elevhæfte Foto: Brøndby Kloakforsyning Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø SIDE 0 Indholdsfortegnelse Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Læsevejledning 3 Introduktion 3 - Indledning 3 - Diskussion:

Læs mere

Vejudvalget, GF SØMODS Timme Traberg-Andersen Rasmus Kristensen Peter Tychsen Med tak for stor bistand til Nils Budde SLIDE NR. 1 Hvorfor sidder vi her igen Vedligehold Hvorfor skal vi vedligeholde mere

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd TØMNINGSORDNING I LEMVIG KOMMUNE Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Lemvig Kommune har en obligatorisk tømningsordning, som Lemvig Vand & Spildevand A/S administrerer.

Læs mere

Vejledning om etablering af nedsivningsanlæg

Vejledning om etablering af nedsivningsanlæg Adresser og henvisninger: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing. 9974 2424 www.rksk.dk Land, By og Kultur Toften 6 6880 Tarm Land.by,kultur@rksk.dk Autoriserede kloakmester kan findes

Læs mere

Passiv Ventilation med Cupolex

Passiv Ventilation med Cupolex Passiv Ventilation med Cupolex Pernille Kjærsgaard, Orbicon Kresten B. Andersen, Orbicon Martin Stærmose, Region Sjælland Christian Fabricius, Region Sjælland Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Beliggenhed

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

Retablering af berørte arealer, med græssåning samt retablering af evt. flisebelægninger.

Retablering af berørte arealer, med græssåning samt retablering af evt. flisebelægninger. 03. Fagbeskrivelser Byggeprojekt: Etablering af dræn på græsplæne, flisebelægninger, faldsand på legepladser ved Tønder Grundskole Brolægger entreprisen: Arbejder: 1. Dræn ved ny tilbygning i græs plæne

Læs mere

Her er produktet, der gør dit arbejde med gulvrenovering 10 gange lettere. Granulat til plade-undergulve. Quickperl

Her er produktet, der gør dit arbejde med gulvrenovering 10 gange lettere. Granulat til plade-undergulve. Quickperl Her er produktet, der gør dit arbejde med gulvrenovering 10 gange lettere Granulat til plade-undergulve - det 10 gange lettere alternativ til ovntørret sand - Renovering af gulve. - Retter gulve op uden

Læs mere

REGNBEDE i grønne anlæg

REGNBEDE i grønne anlæg REGNBEDE i grønne anlæg g Jordbruget s Efteruddannelsesudvalg Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright 2013 - Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Regnvandsfaskine. Afled og rens regnvandet enkelt, effektivt og miljøvenligt. Sådan etableres en effektiv BIO-BLOK. Let håndtering EXPO-NET

Regnvandsfaskine. Afled og rens regnvandet enkelt, effektivt og miljøvenligt. Sådan etableres en effektiv BIO-BLOK. Let håndtering EXPO-NET Gør det selv Regnvandsfaskine Sådan etableres en effektiv BIO-BLOK regnvandsfaskine Let håndtering Inden arbejdet påbegyndes, skal du huske at indhente en tilladelse fra den lokale myndighed til at anlægge

Læs mere

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi

Glatførebekæmpelse miljø og økonomi Glatførebekæmpelse miljø og økonomi - selv om det bliver varmere, skal vi stadig kunne fjerne is fra vejen ATV Vintermøde 2015 Fagsession 3 Klimatilpasning Claus Frydenlund Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

LOKAL HÅNDTERING AF REGNVAND

LOKAL HÅNDTERING AF REGNVAND LOKAL HÅNDTERING AF REGNVAND De Grønne Kloakentreprenører Forord Denne pjece er tænkt som inspriration for landskabsarkitekter, arkitekter, ingeniører, og kommunale/amtslige planlæggere som arbejder med

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding

8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering. 8.5 Tagafvanding Tagdækning og membranisolering I Bygningsreglementet (BR 95) kap. 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne, på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Fælles tømningsordning Fælles tømningsordning Halsnæs og Frederikssund Forsyning har indgået en ny kontrakt med en entreprenør om tømning

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn

Læs mere

Version 1.0, d. 2014.02.14

Version 1.0, d. 2014.02.14 Side 1 af 8 OPLYSNINGER OM FORDELINGSLISTERNES POSITIONER Generelt Tilbudssummen er fordelt som angivet i de til tilbudslisten hørende fordelingslister. I det følgende meddeles supplerende oplysninger

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Trafikbelastede arealer. Dimensionering af befæstelser. Projektering. Trafikklasser underbund mv.

Trafikbelastede arealer. Dimensionering af befæstelser. Projektering. Trafikklasser underbund mv. Teknisk Information Dimensionering af befæstelser Denne vejledning er baseret på ajourført erfaringsmateriale beskrevet i Belægningsfraktionens håndbog om betonbelægninger. Det skal bemærkes, at der fi

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

Fiberpakninger Top-sil-ML1, KLINGERsil, Statite, Top-graph

Fiberpakninger Top-sil-ML1, KLINGERsil, Statite, Top-graph Fiberpakninger TopsilML1, KLINGERsil, Statite, Topgraph DanmarkKLINGER KLINGER Danmark har siden 1848 været leverandør af ventiler, pakninger og tætninger. Vi er en del af KLINGERgruppen, som består af

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK. b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd

KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK. b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Formålet med en tømningsordning i Aalborg Kommune er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd

Tømning af bundfældningstanke. Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Tømning af bundfældningstanke Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Tømningsordning Tømningsordning Skive Kommune har af hensyn til miljøet indført en obligatorisk tømningsordning, som det ikke er muligt

Læs mere