Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
|
|
|
- Viggo Thomsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen 3. Forældreundersøgelse på Borbjerg Skole Folkeskoleloven Kapitel 1 Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. 40, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov. Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse.
2 Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Barnet og den enkelte klasse Skolen er et sted med glade og trygge børn. Skolen er et sted, hvor den enkelte er en del af fællesskabet. Børnene er sociale og ansvarsfulde. Det gør vi bl.a. ved at: have to årlige barn-lærer-samtaler. have to årlige skole-hjem-samtaler. have forældrekontakt efter behov. samarbejde med SFO og klub omkring det enkelte barn. lave mobbeundersøgelse. udarbejde handleplan, som følger op på mobbeundersøgelsen. have samtaler i temaet omkring det enkelte barn og klassen. revidere Ordens- og samværsregler løbende. give fælles oplevelser: skolefest, emneuge, tværfaglige uger, hyttetur i 4. kl., 6. kl. overnatter i/ved fortidshuset, skolerejse i 7. kl. hænge en fødselsdagstavle op i aulaen med den kommende måneds fødselsdagsbørn. arbejde med det sociale miljø i klassen bl.a. gennem materialet Trin for Trin i børnehaveklassen 3. kl. have et elevråd, der arbejder med den demokratiske proces. 7. kl. passer Bixen fra sommerferie til jul for at tjene penge til skolerejsen kl. passer Bixen på skift fra jul til sommerferie. den enkelte klasse har opgaver i forbindelse med skolefesten. Undervisning
3 Skolens undervisning skaber rammer for tryghed, ligeværd og demokrati. Undervisningsdifferentiering er princippet for al undervisning, hvor det fælles og det individuelle til stadighed støtter og styrker hinanden. Børnene har medindflydelse og medansvar for lærerprocesser. Alsidige arbejdsformer præger barnets hverdag. Fagenes arbejds- og erkendelsesformer sikres i tværfaglige-, emne- og projektorienterede forløb. Målfastsættelse og evaluering indarbejdes som en integreret del af undervisningen. Hjælpemidler og undervisningsmaterialer er tidssvarende og informationsteknologien udbygges så hurtigt, det er muligt. Skolens undervisning og hele pædagogiske udvikling sikres. Skolen er fortsat åben for og parat til at samarbejde med/bruge det omgivende samfund. De fysiske rammer virker fremmende og inspirerende for leg og læring ved omhyggelig vedligeholdelse og renovering. Det gør vi bl.a. ved at: fokusere på barnets stærke sider. danne hold på tværs af klasser. arbejde med forskellige organisationsforme (klassen, par, grupper, individuelt). lærere/pædagoger medinddrager børnene ved valg af emne og målfastsættelse for klasen. to årlige barn-lærer-samtaler. pædagoger/lærere er fælles om planlægning, gennemførsel og evaluering af skoledagen og undervisningen i børnehaveklassen 2. klasse.
4 lærerne jævnligt er på kursus. faglæreren udarbejder en årsplan for klassen med angivelse af mål og begrundelse for disse. teamet laver en årsplan for klassen med angivelse af sociale mål og mål for tværfaglige forløb. der er udarbejdet handleplan for brugen af IT på det enkelte klassetrin. der arbejdes med virksomhedsplan for skolen. invitere gæstelærere. arrangere ud-af-huset-arrangementer. vedligeholde/udskifte ødelagte skolemøbler. Ledelsen Skolens ledelse er åben over for konstruktiv kritik. Skolens ledelse har elevers, forældres og medarbejderes tillid. Skolens ledelse skaber rum for udvikling. Det gør den bl.a. ved at: lytte og stille uddybende spørgsmål. enhver henvendelse tages alvorligt og behandles så hurtigt som muligt. skabe rum for medarbejderes efter- og videreuddannelse. afsætte tid til den pædagogiske debat blandt skolens pædagogiske personale (Pædagogisk Råd, lærermøder, udviklingstimer, pædagogiske dage). sikre, at der i hvert skoleår udvælges områder, som får særlig opmærksomhed. Dette sker i et tæt samarbejde med pædagogiske medarbejdere og skolebestyrelse. medinddrage skolebestyrelsen i udarbejdelsen af handleplaner for udvalgte fokusområder.
5 invitere skolebestyrelsen med til relevante pædagogiske dage sammen med skolens pædagogiske medarbejdere. udarbejde årsberetning og virksomhedsplan. skrive indlæg til borgerbladet Kværnen. skrive informationsbreve til skolens forældrekreds mindst tre gange årligt. skabe rum for opfølgning på handleplan vedr. Mobning. skabe rum for løbende evaluering af vedtagne principper. gennemføre arbejdspladsvurdering hvert andet år, udarbejde handleplaner samt følge op på disse sammen med sikkerhedsrepræsentanten. medvirke til konfliktløsning. afholde medarbejdersamtale, hvor bl.a. den enkelte medarbejders undervisning står til debat. deltage i teammøder, hvor undervisningsforløb planlægges eller evalueres. sikre, at der udarbejdes årsplaner til børn og forældre i det enkelte fag. Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen er forældrekredsens talerør over for kommunen. Skolebestyrelsen fungerer som bindeled mellem forældre og skole. Skolebestyrelsen er med til at sikre, at skolen er en del af lokalsamfundet. Skolebestyrelsen sikrer, at skolen arbejder ud fra gældende love og regler. Det gør vi bl.a. ved at: deltage i dialogmøder med politikere og forvaltningen. afgive høringssvar til kommunen. deltage ved ansættelser af fast personale. udarbejde forslag til visioner til videre politisk behandling. videresende godkendt årsberetning og virksomhedsplan. vælge en repræsentant til hver klasse. indkalde til et årsmøde for skolens forældre, hvor skolebestyrelsens arbejde beskrives. orientere forældrene om skolebestyrelsens arbejde via Kværnen. skolebestyrelsen aflægger en skriftlig beretning en gang årligt. sikre, at skolelederen orienterer forældre om ændringer vedr. skolens virke. sikre, at skolen inviterer lokalbefolkningen til arrangementer. udarbejde principper for skolens virke. godkende skolens budget.
6 føre tilsyn med SFO.
Principper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:
Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.
Skolebestyrelseskursus. Nordfyns Kommune
Skolebestyrelseskursus Nordfyns Kommune www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Skole og Forældre Landsdækkende skolebestyrelses- og forældreorganisation på folkeskoleområdet Medlemsydelser: Rådgivning Hotline
Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole
Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole Hvorfor er vi her? Vi har en fælles interesse: Jeres børns dannelse og uddannelse. Grundlaget er folkeskoleloven 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 [email protected] Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og
Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål
Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for: Borris SFO Krudthuset Bekendtgørelsen 1 Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse i henhold til bekendtgørelse
Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
AUGUSTENBORG SKOLE FORÆLDRE- ORIENTERING. Forældre til elever i kommende børnehaveklasser.
AUGUSTENBORG SKOLE FORÆLDRE- ORIENTERING Forældre til elever i kommende børnehaveklasser. Augustenborg Skole 2010 28. november 2012 Augustenborg Skole 2 AUGUSTENBORG SKOLE 450 elever 30 klasser 39 lærere,
Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO
Her indsættes et billede af SFO-børn Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Forord af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget 2 Ινδλεδνινγ Kommunalbestyrelsen blev pr. 1. august
Skolepolitik for Samsø Kommune
Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen [email protected]
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen [email protected] Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Hvor skal folkeskolen evalueres hen?
Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Fremtidens forældresamarbejde
Fremtidens forældresamarbejde Konference for skolebestyrelser Skole-hjem-samarbejdet - 10 års aftale og forventninger Generelt: Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give
Velkommen til Hyllehøjskolen
Velkommen til Hyllehøjskolen Kære nye elev på Hyllehøjskolen Vi skriver til dig og dine forældre, for at byde jer velkommen til Hyllehøjskolen og for at fortælle om din første tid på skolen. Først og fremmest,
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for: Amagerskolens SFO Amagerskolens SFO Amagervej 35 6900 Skjern Fakta Amagerskolens SFO er en SFO med børn
Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART
Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART 2017-2018. Program 17:30 - Velkomst & præsentation 17: 35 Om Kratbjergskolen & om skole og overgang fra børnehave til skole
Kursus for nye skolebestyrelser. Varde Kommune
Kursus for nye skolebestyrelser Varde Kommune www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Christensen 2 piger i den danske folkeskole Maja (3.kl), Signe (7.kl) Medlem af skolebestyrelsen på
PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen
PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet
Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven. September 2017
Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven September 2017 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Lær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt
Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune.
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx 2014. 1.0 Indledning Formålet med mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO og klub er at beskrive
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle
Skolepolitik. Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen
Skolepolitik Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen 2002 1 Kolofon Redaktion Børne- og kulturforvaltningen Skoleafdelingen Fotos Kaj Bonne og Ib Juul SatskLayout Pædagogisk Central Gladsaxe Tryk
POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE
POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE Med baggrund i FOLKESKOLELOVEN Folkeskolelovens kapitel 1 om folkeskolens formål. I 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,
HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Principper: Forældresamarbejdet
Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem
Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune
21. april 2016 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune Læring og trivsel 21. april 2016 Læring og trivsel Indhold: Udvalgets forord... 4 Styrelsesvedtægt for folkeskolerne... 5 Skolebestyrelsens
Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner
Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu
Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen
Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen www.dybbol-skolen.dk Et godt sted at lære og være IDEER til forældremøder og forældrerådene: Se Dybbøl-Skolens hjemmeside www.dybbol-skolen.dk ( Information Mest for
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Klasseforældrerådets opgaver: Ved Møldrup skole har skole-hjemsamarbejdet høj prioritet. Vi har tradition for en god og konstruktiv dialog og lægger vægt på, at samarbejdet er gensidigt
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.
Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Skolebestyrelsernes dag
Skolebestyrelsernes dag Planlægning af arbejdet i skolebestyrelsen Planlægning Hvorfor? Indflydelse Bedre overblik Fokus på det konkrete/aktuelle Nå det I gerne vil (og skal) Mulighed for opfølgning og
SFO pædagogik skal frem i lyset
SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven
Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
Dansk i fjerde Hjerm Skole Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Folkeskolens formål 1 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre
