Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
|
|
|
- Viggo Thomsen
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen 3. Forældreundersøgelse på Borbjerg Skole Folkeskoleloven Kapitel 1 Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. 40, mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne lov. Stk. 2. Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse.
2 Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Barnet og den enkelte klasse Skolen er et sted med glade og trygge børn. Skolen er et sted, hvor den enkelte er en del af fællesskabet. Børnene er sociale og ansvarsfulde. Det gør vi bl.a. ved at: have to årlige barn-lærer-samtaler. have to årlige skole-hjem-samtaler. have forældrekontakt efter behov. samarbejde med SFO og klub omkring det enkelte barn. lave mobbeundersøgelse. udarbejde handleplan, som følger op på mobbeundersøgelsen. have samtaler i temaet omkring det enkelte barn og klassen. revidere Ordens- og samværsregler løbende. give fælles oplevelser: skolefest, emneuge, tværfaglige uger, hyttetur i 4. kl., 6. kl. overnatter i/ved fortidshuset, skolerejse i 7. kl. hænge en fødselsdagstavle op i aulaen med den kommende måneds fødselsdagsbørn. arbejde med det sociale miljø i klassen bl.a. gennem materialet Trin for Trin i børnehaveklassen 3. kl. have et elevråd, der arbejder med den demokratiske proces. 7. kl. passer Bixen fra sommerferie til jul for at tjene penge til skolerejsen kl. passer Bixen på skift fra jul til sommerferie. den enkelte klasse har opgaver i forbindelse med skolefesten. Undervisning
3 Skolens undervisning skaber rammer for tryghed, ligeværd og demokrati. Undervisningsdifferentiering er princippet for al undervisning, hvor det fælles og det individuelle til stadighed støtter og styrker hinanden. Børnene har medindflydelse og medansvar for lærerprocesser. Alsidige arbejdsformer præger barnets hverdag. Fagenes arbejds- og erkendelsesformer sikres i tværfaglige-, emne- og projektorienterede forløb. Målfastsættelse og evaluering indarbejdes som en integreret del af undervisningen. Hjælpemidler og undervisningsmaterialer er tidssvarende og informationsteknologien udbygges så hurtigt, det er muligt. Skolens undervisning og hele pædagogiske udvikling sikres. Skolen er fortsat åben for og parat til at samarbejde med/bruge det omgivende samfund. De fysiske rammer virker fremmende og inspirerende for leg og læring ved omhyggelig vedligeholdelse og renovering. Det gør vi bl.a. ved at: fokusere på barnets stærke sider. danne hold på tværs af klasser. arbejde med forskellige organisationsforme (klassen, par, grupper, individuelt). lærere/pædagoger medinddrager børnene ved valg af emne og målfastsættelse for klasen. to årlige barn-lærer-samtaler. pædagoger/lærere er fælles om planlægning, gennemførsel og evaluering af skoledagen og undervisningen i børnehaveklassen 2. klasse.
4 lærerne jævnligt er på kursus. faglæreren udarbejder en årsplan for klassen med angivelse af mål og begrundelse for disse. teamet laver en årsplan for klassen med angivelse af sociale mål og mål for tværfaglige forløb. der er udarbejdet handleplan for brugen af IT på det enkelte klassetrin. der arbejdes med virksomhedsplan for skolen. invitere gæstelærere. arrangere ud-af-huset-arrangementer. vedligeholde/udskifte ødelagte skolemøbler. Ledelsen Skolens ledelse er åben over for konstruktiv kritik. Skolens ledelse har elevers, forældres og medarbejderes tillid. Skolens ledelse skaber rum for udvikling. Det gør den bl.a. ved at: lytte og stille uddybende spørgsmål. enhver henvendelse tages alvorligt og behandles så hurtigt som muligt. skabe rum for medarbejderes efter- og videreuddannelse. afsætte tid til den pædagogiske debat blandt skolens pædagogiske personale (Pædagogisk Råd, lærermøder, udviklingstimer, pædagogiske dage). sikre, at der i hvert skoleår udvælges områder, som får særlig opmærksomhed. Dette sker i et tæt samarbejde med pædagogiske medarbejdere og skolebestyrelse. medinddrage skolebestyrelsen i udarbejdelsen af handleplaner for udvalgte fokusområder.
5 invitere skolebestyrelsen med til relevante pædagogiske dage sammen med skolens pædagogiske medarbejdere. udarbejde årsberetning og virksomhedsplan. skrive indlæg til borgerbladet Kværnen. skrive informationsbreve til skolens forældrekreds mindst tre gange årligt. skabe rum for opfølgning på handleplan vedr. Mobning. skabe rum for løbende evaluering af vedtagne principper. gennemføre arbejdspladsvurdering hvert andet år, udarbejde handleplaner samt følge op på disse sammen med sikkerhedsrepræsentanten. medvirke til konfliktløsning. afholde medarbejdersamtale, hvor bl.a. den enkelte medarbejders undervisning står til debat. deltage i teammøder, hvor undervisningsforløb planlægges eller evalueres. sikre, at der udarbejdes årsplaner til børn og forældre i det enkelte fag. Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen er forældrekredsens talerør over for kommunen. Skolebestyrelsen fungerer som bindeled mellem forældre og skole. Skolebestyrelsen er med til at sikre, at skolen er en del af lokalsamfundet. Skolebestyrelsen sikrer, at skolen arbejder ud fra gældende love og regler. Det gør vi bl.a. ved at: deltage i dialogmøder med politikere og forvaltningen. afgive høringssvar til kommunen. deltage ved ansættelser af fast personale. udarbejde forslag til visioner til videre politisk behandling. videresende godkendt årsberetning og virksomhedsplan. vælge en repræsentant til hver klasse. indkalde til et årsmøde for skolens forældre, hvor skolebestyrelsens arbejde beskrives. orientere forældrene om skolebestyrelsens arbejde via Kværnen. skolebestyrelsen aflægger en skriftlig beretning en gang årligt. sikre, at skolelederen orienterer forældre om ændringer vedr. skolens virke. sikre, at skolen inviterer lokalbefolkningen til arrangementer. udarbejde principper for skolens virke. godkende skolens budget.
6 føre tilsyn med SFO.
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:
Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Skolebestyrelseskursus. Nordfyns Kommune
Skolebestyrelseskursus Nordfyns Kommune www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Skole og Forældre Landsdækkende skolebestyrelses- og forældreorganisation på folkeskoleområdet Medlemsydelser: Rådgivning Hotline
Kladde til informationsdias
Kladde til informationsdias Disse dias kan danne udgangspunkt for dine informationsmøder ang. Læsemakkerarbejdet. Du kan supplere med oversigter og materiale fra Læsemakkermanualen. Du kan redigere i disse
Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål
Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder
Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006
Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006 Kontrakten. Skolens indsatsområder: Det er in at være ude Et udviklingsprojekt for sfo og skole sammen med CVU-Vest i Esbjerg AKT AKT = adfærd -kontakt
Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole
Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole Hvorfor er vi her? Vi har en fælles interesse: Jeres børns dannelse og uddannelse. Grundlaget er folkeskoleloven 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og
Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Skolepolitik for Samsø Kommune
Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.
Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO
Her indsættes et billede af SFO-børn Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Forord af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget 2 Ινδλεδνινγ Kommunalbestyrelsen blev pr. 1. august
Hvor skal folkeskolen evalueres hen?
Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,
Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune
Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes
Værdibaseret. Tværfagligt samarbejde
Værdibaseret Tværfagligt samarbejde om udsatte børn og unge rbejdshæfte Steen Pedersen & Torben Duedal Rasmussen Pædagogseminariet alborg CVU Nordjylland 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: V1... 4 ørn
Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge
Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede virke. Skolefritidsordningerne
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Trivselspolitik for elever
Trivselspolitik for elever til SB-møde 26/5-05 Indhold: Værdigrundlag... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Værdigrundlag for trivsel... 3 Læringssyn... 3 Definitioner... 3 Tryghed... 3 Respekt... 3 Ansvarlighed...
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?
Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der
Kursus for nye skolebestyrelser. Varde Kommune
Kursus for nye skolebestyrelser Varde Kommune www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Christensen 2 piger i den danske folkeskole Maja (3.kl), Signe (7.kl) Medlem af skolebestyrelsen på
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune
Side 1 af 12 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for: SFO Tarm Skole Fakta Bekendtgørelsen Når nedenstående spørgsmål er besvaret, er SFO ens Mål-
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Tilsynet er foretaget og udarbejdet på baggrund af Bekendtgørelse af lov om friskoler og private
Bjarne Møller Pedersen Møllestensparken 49 4300 Holbæk Tlf.: 61 50 14 14 E- mail: bjarnemp1@gmail.com Tilsynserklæring vedr. Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende
Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole
Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag - oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole.skoleintra.dk T 43 68 73 00 Herstedøster
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune.
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx 2014. 1.0 Indledning Formålet med mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO og klub er at beskrive
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle
Velkommen til samarbejdet på Matthæusgades Skole
Velkommen til samarbejdet på Matthæusgades Skole Alle har en mening om folkeskolen, for vi har næsten alle prøvet, hvordan det er. Politikere, medier og andre har stor opmærksomhed om skolens arbejde.
Mål og indholdsbeskrivelse
Mål og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne - i Halsnæs Kommune.. Forord. 3 Indledning. 3 Mål og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger placering i Halsnæs Kommunes politikhieraki. 4
Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO Nymarken Østre Allé 67 4200 Slagelse
Mål- og indholdsbeskrivelse for Østre Allé 67 4200 Slagelse, Østre Allé 67, 4200 Slagelse Tlf. : 20 18 46 00 og 29 48 32 89 Side 1 af 6 Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel
Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm
Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen
Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen www.dybbol-skolen.dk Et godt sted at lære og være IDEER til forældremøder og forældrerådene: Se Dybbøl-Skolens hjemmeside www.dybbol-skolen.dk ( Information Mest for
SFO pædagogik skal frem i lyset
SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven
Skolepolitik. Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen
Skolepolitik Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen 2002 1 Kolofon Redaktion Børne- og kulturforvaltningen Skoleafdelingen Fotos Kaj Bonne og Ib Juul SatskLayout Pædagogisk Central Gladsaxe Tryk
Jernbanegade Nakskov Postbox 35 kontor: lærerværelse: Fax:
Evaluering og opfølgningsplan. Nakskov d. 8. januar. Undervisningsministeriet giver en vis frihed til den enkelte private frie skole til selv at afgøre, hvor lang tid der skal være mellem de enkelte evalueringer,
Principper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden
Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business
Skolebestyrelsernes dag
Skolebestyrelsernes dag Planlægning af arbejdet i skolebestyrelsen Planlægning Hvorfor? Indflydelse Bedre overblik Fokus på det konkrete/aktuelle Nå det I gerne vil (og skal) Mulighed for opfølgning og
Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt
Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune
21. april 2016 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune Læring og trivsel 21. april 2016 Læring og trivsel Indhold: Udvalgets forord... 4 Styrelsesvedtægt for folkeskolerne... 5 Skolebestyrelsens
3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.
Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,
Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune
Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Holbæk Kommune Styrelsesvedtægt og Bilag til styrelsesvedtægten udgør Holbæk Kommunes styringsgrundlag for den kommunale folkeskole. Vedtægt og bilag bygger på Folkeskolelovens
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.
Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,
Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
Dansk i fjerde Hjerm Skole Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Folkeskolens formål 1 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre
vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras
Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180
Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Aarhus Kommune
1. Formål Vedtægten fastlægger rammerne for skolebestyrelsens arbejde, herunder skolebestyrelsens rammer for samarbejdet med Aarhus Kommune, skolelederen, forældre og personale. Vedtægten er gældende for
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Klasseforældrerådets opgaver: Ved Møldrup skole har skole-hjemsamarbejdet høj prioritet. Vi har tradition for en god og konstruktiv dialog og lægger vægt på, at samarbejdet er gensidigt
Lær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Vision og strategi SVENDBORG GYMNASIUM & HF 2014-17
Vision og strategi 2014-17 A.P. Møllersvej 35 DK-5700 Svendborg Tel. +45 6321 3141 post@svendborg-gym.dk svendborg-gym.dk På Svendborg Gymnasium & HF tager vi udgangspunkt i, at de enkelte elever opnår
Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:
Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis
Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå?
Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Roar Hylleberg 42 år, gift med Eva Eik 7 år, Tone 10 år og Ask 12 år Skolebestyrelses erfaring: 4. år og 2
Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Indsæt billede og navn på SFO og skole
Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2010-2011 Indsæt billede og navn på SFO og skole Indledning Byrådet blev pr. 1. august 2009 forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger,
Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016
Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale
Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO
2009 2012 - og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO Gesten SFO Stadion Allé 2 6621 Gesten Tlf. 79665573 Indholdsfortegnelse. Indledning...1 Tilbud om lektiestøtte 2 Børn med særlige behov og..3 Krop, bevægelse
Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for. SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør
Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid
Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013
Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om
Principper: Forældresamarbejdet
Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem
Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".
Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin
I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:
Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg
Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE
EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE Al undervisning kan altid blive bedre For at skolen som samlet organisation hele tiden udvikler sig og bliver bedre, er det et grundvilkår,
Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.
1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og Undervisningsudvalget. SFO og klub arbejder efter kommunens overordnede politikker og generelle retningslinjer
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres
Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Principper for skolehjemsamarbejde
Principper for skolehjemsamarbejde Kommende børnehaveklasse Principper for skolehjemsamarbejde Forældremøde i november måned (året før). - information og gensidige forventninger (forældre/skole og fritidsordning).
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Brande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Principper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Fællesskab, tryghed og omsorg er en forudsætning for leg, læring og udvikling. Ordrup Skole Værdiprogram
Fællesskab, tryghed og omsorg er en forudsætning for leg, læring og udvikling Ordrup Skole Værdiprogram Ordrups værdibaserede program er udarbejdet og udgivet i et samarbejde mellem Ordrup skole, Grønnegården
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Vision og principper for Bække Skole
VEJEN KOMMUNE Vision og principper for Bække Skole Indholdsfortegnelse Indledning 3 Bække Skoles vision 4 Principper for undervisningen og undervisningens organisering. 5 Principper for samarbejde mellem
Nuussuup Atuarfia Skolebestyrelsens årsberetning 2015
Bilag 6: Nuussuup Atuarfia Skolebestyrelsens årsberetning 2015 Skolebestyrelsen i skoleåret 2014/15: Forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen vælges fire år ad gangen, mens elev- og lærerrepræsentanterne
Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen
Pædagogmedhjælpere F O A f a g o g a r b e j d e Nye muligheder i heldagsskolen Indhold Indledning side 4 Hvad siger overenskomsten side 5 Pædagogmedhjælperen i undervisningstiden side 7 Nye muligheder
Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole
Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration
Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold.
Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for SFO Fristedet Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold. Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel.
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.
EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,
Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger
Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning
Kerteminde Byskoles trivselspolitik
Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:
I skolepolitikken anvendes en række begreber, som kræver en nærmere definition.
I skolepolitikken anvendes en række begreber, som kræver en nærmere definition. Vision En vision er en tilstand, der er inden for synsvidde, men uden for rækkevidde, men det er alligevel det overordnede
Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet
Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende
Forældrene og skolen
1 1. Indledning I Danmark er børnene ikke skolepligtige. I stedet bestemmer Grundloven, at forældrene skal sørge for, at deres børn får en undervisning, der står mål med den, de kan få i folkeskolen. Det
POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE
POLITIK FOR SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE Med baggrund i FOLKESKOLELOVEN Folkeskolelovens kapitel 1 om folkeskolens formål. I 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder,
