Sønderborg Kommune. Kim Toft Jørgensen, Steen Raabjerg m.fl. Layout: COWI A/S

Transkript

1

2 Kort: Foto: Sønderborg Kommune Kim Toft Jørgensen, Steen Raabjerg m.fl. Layout: COWI A/S Tryk: Sønderborg Kommune

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Ikke-teknisk resumé Kommuneplan 2009 mål og indhold Metodebeskrivelse Miljøstatus og 0-alternativet Miljøvurdering af Kommuneplan Afbødende foranstaltninger Overvågning Planens mål og indhold Nye og ændrede retningslinjer Nye og ændrede arealudlæg Forholdet til miljømål og anden planlægning Metode og Scoping Metode Høring af berørte myndigheder Scoping Miljøvurdering Bymønster og byudviklingsprincipper Erhverv Forebyggelse af miljøkonflikter Veje, trafik og tekniske anlæg Turisme og fritidsanlæg Landskab, natur og kulturhistorie Landbrug og råstofindvinding Grundvand og vandmiljø Overvågning Referencer Bilag 1 - Scoping af nye og ændrede retningslinjer Bilag 2 - Scoping af nye og ændrede arealudlæg Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer Biologisk mangfoldighed og natur Grundvand og vandindvinding Befolkning - Levevilkår Menneskers sundhed Landskab Klima Kulturarv FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

4 1. Indledning 4 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

5 2. Ikke-teknisk resumé Dette er et ikke-tekniske resumé af miljøvurderingen af forslag til Kommuneplan 2009 for Sønderborg Kommune. Kommunen vurderer, at forslaget skal miljøvurderes iht. Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Lovensformål er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af de planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Forslag til Kommuneplan vurderes at have indvirkning på miljøet, hvorfor miljøvurderingen er foretaget. Miljøvurderingen er foretaget for de temaer, hvor der sker væsentlige ændringer i forhold til den eksisterende planlægning. Følgende temaer er vurderet: - Bymønster - Byudvikling - Erhverv - Forebyggelse af miljøkonflikter - Veje, trafik og tekniske anlæg - Turisme og fritidsanlæg - Landskab, natur og kulturhistorie - Landbrug og råstofindvinding - Grundvand og vandmiljø. FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

6 2.1 Kommuneplan 2009 mål og indhold Sønderborg Kommuneplan erstatter den fælles hovedstruktur for de 7 daværende kommuner; Broager, Gråsten, Sundeved, Sønderborg, Sydals, Augustenborg og Nordborg, og de respektive kommuneplanrammer, samt dele af Regionplan 2005 for Sønderjyllands Amt. Kommuneplanens øvrige kapitler: Indledning; Klima og energi; Miljø; samt Forholdet til andre gældende planer indeholder ikke retningslinjer eller andre planbestemmelser, men er udelukkende beskrivende og redegørende for kommunens forskellige politikområder. Planforslaget fastsætter en række nye arealudlæg og retningslinjer, samt ændringer i forhold til den gældende planlægning. Foruden nye arealudlæg og retningslinjer er der tale om indholdsmæssige ændringer og om videreførelse af plantiltag, hvor ændringerne primært er redaktionelle. I forslaget til kommuneplan er der udlagt ca. 120 ha som nye arealer til byformål og ca. 30 ha som ferie-fritidsudlæg, mens 15,6 ha tages ud af planlægningen. Al øvrig byudvikling i den kommende planperiode er planlagt til at foregå indenfor de eksisterende planrammer og på eksisterende byarealer ved omdannelse. For Bymønster og byudviklingsprincipper videreføres retningslinjerne fra regionplanen og kommuneplanen med meget få ændringer. De væsentligste ændringer er nye retningslinjer vedrørende klimatilpasning, byomdannelse, bynære grønne områder og grønne områder i byerne, samt implementering af lovgivningens regler vedrørende jordbrugsparceller og kolonihaver i kommuneplanen. I tillæg hertil er der planlagt for 2 vindmølleområder, 3 mindre områder til jorddeponi, samt arealreservationer til 4 vejforbindelser i det åbne land. Kommuneplanen inddrager samlet i størrelsesordenen 210 ha barmarksarealer til udbygning med nye bolig- og erhvervsområder, inklusive eksisterende rammeplanlagte områder. Dertil kommer en række udlæg til turisme, rekreative formål mv. Planens arealudlæg fastlægger ikke detaljerede bestemmelser for bebyggelse og anlæg. Foruden arealudlæg til byudvikling, infrastruktur og lignende er der i kommuneplanen foretaget ændring af arealudpegning for bevaringsværdige kulturlandskaber, bebyggelser og husmandskolonier, samt mindre ændringer for afgrænsningen af områder til detailhandel. I det åbne land er der foretaget ændringer af arealudpegningen for turismeområder og geologiske interesseområder. Kommuneplanens retningslinjer følger opdelingen i hovedområderne: Bymønster og byudviklingsprincipper; Erhverv; Forebyggelse af miljøkonflikter; Veje, trafik og tekniske anlæg; Turisme og fritidsanlæg; Natur, landskab og kulturhistorie; Landbrug, skovrejsning og råstof; samt Grundvand og vandmiljø. For Erhverv er der alene tale om rettelser og mindre ændringer, der har til formål at tilpasse regionplanens retningslinjer for planlægning af nye erhvervsområder til forholdene i Sønderborg Kommune, i form af optagelse af retningslinje vedrørende klassificering af erhvervsområder. 6 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

7 For Forebyggelse af miljøkonflikter videreføres regionplanens retningslinjer og der er alene foretaget redaktionelle ændringer som følge af ny lovgivning eller tilpasning til forholdene i Sønderborg Kommune. For Veje, trafik og tekniske anlæg videreføres regionplanens retningslinjer i stort omfang uændret. Væsentlige ændringer er retningslinjer for placering af biogasanlæg og store vindmøller, samt retningslinjer der muliggør opstilling af husstandsmøller. Endvidere er der stillet skærpede krav mht. til beskyttelse af grundvandet ved lokalisering af affaldsanlæg. med enkelte nye retningslinjer. Væsentlige ændringer er, at Count Down 2010 med målsætninger om bevaring af arter er indarbejdet, at bevaringsværdige kulturmiljøer er udvidet til også at omfatte visse kvarterer i større byer, samt at der stilles skærpede krav for hensyn til geologiske interesseområder. For Landbrug og råstofindvinding er Region Syddanmarks Råstofplan indarbejdet som erstatning af Regionplanens retningslinjer og retningslinjerne for landbrug og skovrejsning er alene ændret for at tilpasse disse til forholdene i Sønderborg Kommune. For Turisme og fritidsanlæg videreføres regionplanens retningslinjer i stort omfang uændret, dog er der fastsat nye og skærpede krav for lokalisering af ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen og der er optaget retningslinjer som implementerer Miljøministeriets anbefalinger for lokalisering af golfbaner i planlægningen. For Landskab, natur og kulturhistorie er regionplanens retningslinjer videreført næsten uændret og suppleret For Grundvand og vandmiljø erstattes regionplanens retningslinjer ikke med denne plan, da der efterfølgende skal udarbejdes nye vandplaner i statslig regi. Når Vandplanen for vanddistrikt Jylland og Fyn foreligger (forventeligt primo 2010), skal kommunerne efterfølgende udarbejde konkrete handlingsplaner og anvendelsesbestemmelser for kommunens vandløb, søer og kystvande. FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

8 2.2 Metodebeskrivelse Miljøvurderingen er udarbejdet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, som fastsætter kravene til miljøvurderingens proces og indhold. Miljøvurderingen er afgrænset til de temaer, hvor der sker væsentlige planmæssige ændringer i kommuneplanforslaget i forhold til den eksisterende planlægning. Det drejer sig og følgende temaer: Bymønster og byudviklingsprincipper Erhverv Forebyggelse af miljøkonflikter Veje, trafik og tekniske anlæg Turisme og fritidsanlæg Natur, landskab og kulturhistorie Landbrug og råstofindvinding Grundvand og vandmiljø Der er udfyldt et miljøvurderingsskema for de udvalgte temaer. I skemaet er ændringen for det enkelte tema vurderet i forhold til en række miljøparametre. Skemaer kan ses på kommunens hjemmeside. Sønderborg Kommune har vurderet hvilke forhold, der forventes at blive påvirket ved kommuneplanforslaget og hvordan de vil blive miljøvurderet - en scoping. Scopingen været sendt i høring hos en række myndigheder og organisationer. Der er modtaget høringssvar fra: Haderslev Museum, Haderslev Stift, Energi Syd og Danmarks Naturfredningsforening. Hvis en påvirkning er vurderet som væsentlig og negativ, er det vurderet, om de negative konsekvenser kan afbødes. Afbødende foranstaltninger kan være meget forskellige og omfatte alt fra ændring af planen til tekniske foranstaltninger, informationskampagner m.v. For de væsentlige negative konsekvenser er der givet forslag til afbødende foranstaltninger i miljørapporten. For de væsentlige negative påvirkninger skal der foretages en overvågning af miljøpåvirkningen. Overvågningen bygger i vidt omfang på eksisterende overvågningsprogrammer og metoder. I forbindelse med den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2009 vil der blive udarbejdet et endeligt overvågningsprogram. 8 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

9 2.3 Miljøstatus og 0-alternativet Miljøstatus er en beskrivelse af den eksisterende miljøtilstand i Sønderborg Kommune inden de planlagte ændringer i Kommuneplan 2009 iværksættes. Miljøstatus anvendes som den referenceramme kommuneplanforslaget vurderes i forhold til og er baggrund for beskrivelse af 0-alternativet. 0-alternativet er den forventede udvikling, hvis Kommuneplan ikke gennemføres. Biologisk mangfoldighed og natur Sønderborg Kommune har udpegede områder, som i en international, europæisk eller dansk sammenhæng er vigtige af hensyn til biodiversiteten. Udover de internationale naturbeskyttelsesområder, rummer Sønderborg Kommune en lang række andre naturområder og værdier. Sønderborg Kommune har sammen med Region Syddanmark og 15 øvrige syddanske kommuner tiltrådt Count Down 2010-erklæringen om biologisk mangfoldighed. Det betyder at regionen og kommunerne har forpligtet sig til at understøtte målet om at stoppe tabet i biologisk mangfoldighed inden alternativet for Sønderborg Kommune forventes at følge den nationale udvikling med en natur under pres som følge af kvælstofbelastning og tilgroning af lysåbne naturarealer. Dog vurderes de kommende naturplaner at kunne bringe 0-alternativet i en mere positiv retning. Endvidere vurderes det at aktiviteter og projekter relateret til Count Down 2010-erklæringen vil kunne lede 0-alternativet i en mere positiv retning og være med til at sikre opretholdelsen af biodiversitet. Grundvand og vandindvinding Store dele af kommunens areal udgøres af områder med særlige drikkevandsinteresser (214 km2 eller 43 % af kommunens areal). Heraf er der udpeget et indsatsområde (Broager), hvor der er behov for en supplerende indsats ud over den generelle grundvandsbeskyttelse, for at beskytte grundvandsressourcerne og sikre drikkevandsinteresserne. Statens grundvandskortlægning er stadig i gang på Midt og Nordals, samt i Sundeved og Gråstenområdet. 0-alternativet for grundvandsmængde er positiv, idet det vurderes at der er tilstrækkelig mængde til rådighed og tilstrækkelig kapacitet på vandværkerne bl.a. på grund af det generelle fald i vandforbruget. For grundvandskvaliteten vurderes 0-alternativet at følge den nationale udvikling, hvor overskridelse af grænseværdier for drikkevandskvalitet betyder lukning af boringer på grund af pesticider, øvrige miljøfremmede stoffer og nitrat. Befolkning - Levevilkår Adgangen til materielle goder er en grundlæggende parameter for befolkningens levevilkår, eksempelvis mht. til tidssvarende boliger, arbejdspladser og arbejdskraft. Det er fortsat en hovedudfordring at sikre velkvalificeret arbejdskraft som grundlag for den fortsatte erhvervsudvikling. En øget tilflytning og erhvervsudvikling vil imidlertid med stor sandsynlighed medføre stigende trafik på vejnettet. 0-alternativet viser både positive og negative tendenser. Det vurderes at der er foretaget tilstrækkelige arealudlæg til, at imødekomme udviklingen inden for både befolkningstal, erhvervsliv, handel mv., hvor arealudlæg i det åbne land dog har en begrænsning på landbrugets udviklingsmuligheder. Menneskers sundhed Mange miljøforhold har betydning for menneskers sundhed, f.eks. vand, støj, forurening og rekreation. En væsentlig sundhedsparameter er trafikstøj og en anden relevant sundhedsparameter er stress. Kommuneplanen har indflydelse på støjforhold gennem arealudlæg og trafikplanlægningen, og på stress bl.a. gennem planlægning for cykelstier og rekreative muligheder. Også drikkevandskvalitet, som er beskrevet ovenfor, er en vigtig parameter for sundheden. 0-alternativet viser både positive og negative tendenser. Med gennemførelse af de tiltag, der er peget på i kommunens hidtidige politikker, forventes en positiv udvikling med fokus på f.eks. mere motion. Dog er der en udfordring i forhold til støjpåvirkning og drikkevandskvalitet. Landskab Af landskabsmæssige værdier i kulturlandskabet kan nævnes de bakkede fjordlandskaber og kystlandskabet, samt landbrugslandet med åbne landskaber og landsbystrukturer. Landskabet er som andre steder præget af den kulturelle og erhvervsmæssige udvikling gennem tiderne og hvor skove, beplantningsbælter og marker i landbrugsmæssig drift stadig sætter sit præg på landskabet. I det åbne landskab ligger ligeledes byerne, landsbyerne og de spredte bondegårde, samt markante infrastrukturelle anlæg. 0-alternativet for landskabet er afhængig af både menneskeskabte aktiviteter og naturpåvirkning. De menneskeskabte påvirkninger knytter sig til brug af landskabet, kysten og byerne, mens naturpåvirkning f.eks. omfatter klimaændringer. I forhold den menneskeskabte påvirkning vurderes 0-alternativet potentielt negativt med en videreførelse af de FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

10 tendenser med større og mere markante elementer i det åbne land, herunder landbrugsbygninger, master, vindmøller m.v. Naturpåvirkning i form af vil vandstandsstigninger og klimaændringer vil medføre øget kysterosion og disse forhold kan kommunen ikke ændre meget på. Klima Da de faktiske klimaændringer og betydningen heraf for Sønderborg Kommune er svære at forudsige, herunder hvilke vandstandsstigninger der vil opleves. En forventet stigning i trafik og elforbrug vil medføre en øget CO2 udledning. Sønderborg Kommune oplever i dag konsekvenser af klimaændringer, herunder kraftigere nedbørshændelser, som belaster kloaksystemet og giver risiko for større overløbsmængder til recipienterne. Fremtiden forventes at rumme yderligere udfordringer for vandforsyning og vandafledning. 0-alternativet for Sønderborg Kommune forventes, mht. udledning af drivhusgasser, at følge den nationale udvikling med en faldende tendens, selvom biltrafikken er stigende, fordi produktionen af energi og forbrændingen i motorer på sigt forventes at blive mere miljøvenlig. Endvidere er der med Projekt Zero et ambitiøst mål om at skabe en CO2 neutral kommune. Med hensyn til klimaændringerne forventes den samme udvikling i Sønderborg Kommune som i Danmark i øvrigt. 0-alternativet forventes desuden at indebære en fortsat stigning i vandstanden, der kan medvirke til oversvømmelse af lavtliggende arealer. Kulturarv Sønderborg Kommune rummer væsentlige kulturarvsværdier knyttet til såvel byer som landskab og har i kraft af den turbulente historie et stort udbud af museer, hvor der ofte er et direkte link til kulturarven og ikke mindst på grund af placeringen i grænselandet findes der i Sønderborg Kommune en lang række bevaringsinteresser i form af værdifulde kulturmiljøer og kulturhistoriske elementer. Endvidere rummer kommunen mange landsbyer med kulturhistorisk indhold. Ligesom for 0-alternativet for landskab er kommunens kulturarv under indflydelse af såvel kulturpåvirkning som naturpåvirkning. Det vurderes for 0-alternativet, at der vil være forhold, som kan trække udviklingen i en negativ retning. For det kulturmæssige drejer det sig blandt andet om landbrugets strukturudvikling, som bl.a. betyder en udvikling med færre og større bedrifter med risiko for påvirkning af fortidsminder og landskaber. De naturskabte påvirkninger, herunder klimaændringer, hvor vandstandsstigninger og mere ekstrem vejrforhold kan få betydning for bevarelsen af de mange kulturhistoriske elementer. Andre alternativer Der er ikke udarbejdet samlede alternativer for forslaget til Sønderborg Kommuneplan , men undervejs i planprocessen er der foretaget miljømæssige overvejelser med betydning for det foreliggende planforslag. Udgangspunktet har været, at arbejde med en byudvikling, som består af en naturlig udbygning af byernes eksisterende strukturer, hvor der bygges indefra og ud og i områder, hvor der ikke er væsentlige konflikter i forhold til andre arealinteresser. Muligheden for byomdannelse, fortætning og forskønnelse af eksisterende områder er indtænkt i byernes udvikling for at mindske behovet for at inddrage landbrugsarealer og øvrige arealer i det åbne land til byudvikling. Overordnet set er byudviklingen sket efter følgende principper og miljømæssige overvejelser: Fokus på bæredygtighed, energibevidsthed og ikke mindst indtænkning af klimatilpasning i planlægningen Byudvikling, der inddrager nye arealer, skal foretages i form af byafrunding Udvikling af eksisterende byområder ved bevaring, omdannelse og fortætning Byernes grønne kiler og områder, samt bynære naturområder friholdes for bebyggelse og fastholdes i deres nuværende udstrækning Nye byudviklingsområder knyttes sammen med eksisterende byområder via stiforbindelser således, at transport på cykel fremmes 10 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

11 2.4 Miljøvurdering af Kommuneplan 2009 Det følgende udgør sammenfatningen af miljøvurderingen af kommuneplanforslaget, hvor plantiltagene er inddelt i samme temaer som i planforslaget og der gives et overordnet resume af, hvilke væsentlige miljøpåvirkninger, der vil kunne afledes af planforslaget. Der gives en kortfattet karakteristik af, hvilke nye og/eller ændrede plantiltag, der forårsager en væsentlig miljøpåvirkning, samt hvori den består, og hvor der blot skelnes mellem positive og negative påvirkninger. KOMMUNEPLANTEMA Bymønster og byudviklingsprincipper Erhverv VÆSENTLIGE PÅVIRKNINGER Positive: Krav om indarbejdelse af klimatilpasning i planlægningen vil kunne få betydning for at investeringer i bygninger, anlæg og infrastruktur gøres mere robuste overfor mulige effekter af klimaændringer. Krav til sikring af bynære naturområder kan være med til, at opretholde omfanget og kvaliteten af naturlandskabet i de bynære omgivelser. Udpegning af byomdannelsesområder og anvendelsesændringer af eksisterende rammeplanlagte områder mindsker inddragelsen af nye områder i det åbne land til byudvikling. Negative: Undladelse af bestemmelse om hensyn til landbrugserhvervet i form af tilbageholdenhed i arealforbruget og ramme for boligintensitet per arealenhed, muliggør en forøgelse af arealforbruget til nye boligområder. Arealudlæg til byformål i lavbundsarealer medfører begrænsninger for genskabelse af det naturlige vandstandsniveau. Arealudlæg inden for strandbeskyttelseslinien vil give mulighed for at forbuddet mod tilstandsændringer ikke håndhæves. Byudvikling i områder med særlig drikkevandsinteresse - og især til erhvervsformål - indebærer risiko for grundvandsforurening. Arealudlæg til byformål indebærer risiko for forringelse af en række naturinteresser i form af; beskyttede naturtyper ( 3), beskyttelseslinier om søer og åer, biologiske korridorer, samt område med naturinteresser og naturområder. Arealudlæg til byformål indebærer ligeledes risiko for forringelse af kulturværdier i nærheden af kirkerne - dette gælder både kirkebyggelinier og kirkelandskaber - samt bevaringsværdige kulturmiljøer. Arealudlæg til byformål vil yderligere påvirke oplevelsen af landskabskvaliteter, hvor især kystlandskabet og de værdifulde landskabstyper er sårbare. Forebyggelse af miljøkonfl ikter Veje, trafi k og tekniske anlæg Positive: Udvidelse af interessevaretagelse ved placering af deponerings- og affaldsanlæg, giver en øget miljøbeskyttelse. Muligheden for opstilling af nye vindmøller og for etablering af biogasanlæg kan få positiv effekt CO2 udledningen. Negative: Arealudlæg til nye infrastrukturanlæg og tekniske anlæg indebærer risiko for forringelse af både natur- og kulturarvsinteresser, i form af hhv. beskyttede naturtyper ( 3), biologiske korridorer, naturområder og strandbeskyttelseszonen, samt beskyttede diger og fortidsminder, samt landskabsværdier. FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

12 Turisme og fritidsanlæg Natur, landskab og kulturhistorie Landbrug og råstofi ndvinding Positive: Sikring af offentlig adgang til fritidsanlæg, herunder golfbaner vil øge mulighederne for friluftsaktiviteter i bynære rekreative områder. Negative: Arealudlæg til ferie og fritidsformål i lavbundsarealer medfører begrænsninger for genskabelse af det naturlige vandstandsniveau. Arealudlæg inden for strandbeskyttelseslinien vil give mulighed for at forbuddet mod tilstandsændringer ikke håndhæves. Arealudlæg til ferie og fritidsformål indebærer risiko for forringelse af en række naturinteresser i form af; beskyttede naturtyper ( 3), biologiske korridorer og områder med naturinteresser. Arealudlæg til ferie og fritidsformål indebærer ligeledes risiko for forringelse af kulturværdier i kirkelandskaber. Arealudlæg til ferie og fritidsformål vil yderligere påvirke oplevelsen af landskabsværdier, hvor især kystlandskabet og de værdifulde landskabstyper er sårbare. Positive: Forbuddet mod administrative afgørelser og planforslag vedrørende Aktiviteter som påvirker arter beskyttet jf. EF-habitatdirektivets bilag IV kan få væsentlig betydning for beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed, fl ora og fauna. Bestemmelse om at hensyn til geologi skal tillægges særlig stor vægt vil kunne have en positiv påvirkning af landskabsformationer og -værdier. Inkluderingen af Kvarterer i bevaringsværdige bebyggelser vil give en bedre mulighed for at sikre bevaringsværdier bymiljøer og -sammenhænge. Udpegning af nye kulturhistoriske områder vil muliggøre sikringen af bevaringsværdier i disse områder. Grundvand og vandmiljø 12 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

13 2.5 Afbødende foranstaltninger For de miljøpåvirkninger og konsekvenserne heraf, der fremgår af det foregående, gælder det generelt, at de er afhængige af lokalplanlægningen og den endelige implementering. I tilknytning til lokalplanlægningen er der en række afværgeforanstaltninger, der bør iagttages og som kan afbøde/afværge de miljømæssige konsekvenser. De afbødende foranstaltninger er mere møntet på de miljøhensyn, der skal varetages, end på de plantiltag som forårsager miljøpåvirkningerne. Derfor er foranstaltningerne, der kan inddrages i detailplanlægningen, for at afværge eventuelle konsekvenser, grupperet efter miljøtemaerne: MILJØTEMA AFBØDENDE FORANSTALTNINGER Biologisk mangfoldighed Beskyttede naturtyper ( 3) bør i en vis afstand friholdes for tilstands- og anvendelsesændringer. Å- og søbeskyttelseslinier ( 16) bør ikke indskrænkes mere end, at der fortsat er en åben bræmme, der friholdes for anvendelsesændringer. Biologiske korridorer bør sikres med tiltag, der fastholder hensynet til en sammenhængende natur og ved at eventuelle barrierer reduceres vha. fx faunapassager. I naturområder skal der tages afgørende hensyn til bevarelse naturværdierne, og de bør derfor i videst muligt omfang friholdes for byggeri og anlæg, så de fortsat kan indgå i et naturnetværk. I områder med naturinteresser bør der ved indretning af områderne tages hensyn til bevarelse og forbedring af landskabs- og naturværdierne, herunder levesteder for planter og dyr, så de fortsat kan indgå i et naturnetværk sammen med naturområderne og områderne med biologiske korridorer. I områder udpeget som lavbundsarealer bør bebyggelse og anlæg placeres uden for det potentielle vådområde, således at det ikke hindre genskabelse af det naturlige vandstandsniveau. Inden for strandbeskyttelseslinien bør der kræves helt særlige begrundelser og hensyn ved etablering af bebyggelse og anlæg. Befolkningen - Levevilkår Ved nye arealudlæg i det åbne land skal konsekvenserne for eksisterende landbrug vurderes ift. deres drifts- og udviklingsmuligheder. Menneskers sundhed Ved arealudlæg til støjfølsom anvendelse i områder der kan være belastet af støj, bør planlægningen tilpasses, så der er tilstrækkelig afstand til støjkilden eller ved at sikre areal til afskærmning. Der bør foretages en vurdering af alternative tracéer for nye trafikforbindelser med henblik på at mindske generne fra luftforurening og støj, samt sikre et højt trafiksikkerhedsniveau. Vand og jordbund Kildepladszoner bør helt friholdes for byudvikling og øvrige arealudlæg. Der bør ikke lokaliseres virksomheder i OSD områder, der potentielt indebærer en risiko for forurening af grundvandet. Differentiering mellem områder med stor og lav sårbarhed for grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlig drikkevandsinteresse bør der optages bestemmelser om indretning af arealet mht. befæstelse og opsamling af overfladevand mv., samt ske information om brug af pesticider, placering af olietanke m.fl. Vejvand bør opsamles og ledes til renseanlæg. Luft Ingen forslag til afbødende foranstaltninger. Klima Ingen forslag til afbødende foranstaltninger. FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

14 Landskab Ved arealudlæg i kystnærhedszonen og områder med landskabsinteresser skal bebyggelsens udformning og omfang ske i samspil med landskabet. Ved arealudlæg inden for skovbyggelinien bør det sikres, at bebyggelsen tilpasses så indblik til skovbryn bevares og der holdes passende afstand til skoven. Ved planlægning for vindmøller bør der udarbejdes visualiseringer i forbindelse med fastlæggelse af antallet af vindmøller i parken og den konkrete placering i landskabet. Ved placering af nye anlæg i det åbne land bør der udarbejdes landskabsanalyser ved valg af placering. Kulturarv Bevaringsværdige bygninger bør integreres i ny bebyggelse både visuelt og fysisk. Værdifuldt kulturmiljø bør i en vis afstand friholdes for byggeri og anlæg til byudvikling. Ved arealudlæg i kirkelandskaber bør der ske en tilpasning af bebyggelsens beliggenhed, størrelse og udformning i forhold til kirkeindsigten og den eksisterende by. Kirkebyggelinien bør sikres ved at tilpasse bebyggelsens højde og visuelle virkning mod kirken. Beskyttede jord- og stendiger bør sikres mod tilstandsændringer. Ressourceforbrug Ingen forslag til afbødende foranstaltninger. 14 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

15 2.6 Overvågning Ifølge Miljøvurderingsloven skal miljørapporten beskrive, hvordan kommunen vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Ved fastlæggelse af overvågning er der taget udgangspunkt i, at den så vidt muligt skal baseres på den eksisterende overvågning af miljøforholdene i kommunen, og at planens miljøpåvirkninger i stort omfang afhænger af, hvordan retningslinjer og arealudlæg implementeres i den efterfølgende lokalplanlægning. Med dette udgangspunkt foreslås følgende overvågende foranstaltninger ved næste revision af kommuneplanen: Gennemgang af de lokalplaner, der er udarbejdet i planperioden for at tilse om kommuneplanens mål for varetagelse af naturhensyn opfyldes i lokalplanlægningen. Status på udviklingen i antallet af støjbelastede boliger. Implementering af de foreslåede afværgeforanstaltninger i detailplanlægningen. Endvidere foreslås en foranstaltning om løbende overvågning af: Opgørelser for andel af vedvarende energi i det samlede energiforbrug i kommunen, samt opgørelser for andel af nybyggeri, der opføres som lavenergi. Analyse af de miljømæssige konsekvenser ved indførsel af lavenergiområder. Udbredelsen af de invasive arter - rynket rose og bjørneklo - for at vurdere om indsatsen er tilstrækkelig til at bremse udbredelsen. Overvågningen af grundvandet sker via den eksisterende grundvandsovervågning og -kontrol. FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

16 3. Planens mål og indhold Hvad er bæredygtig udvikling? 16 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

17 3.1 Nye og ændrede retningslinjer FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

18 3.2 Nye og ændrede arealudlæg 18 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

19 18 Kortbilag nr Nye og ændrede arealudlæg i kommuneplanen. FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

20 3.3 Forholdet til miljømål og anden planlægning Kommuneplan og statslig udmelding til kommuneplanlægning Vandplan Regionplan 2005 for Sønderjyllands Amt Den regionale råstofplan Den regionale udviklingsplan EU-Habitatdirektiv og Natura2000-plan 20 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

21 4. Metode og Scoping Miljøvurderingen tager afsæt i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Miljøvurderingsloven), som fastsætter kravene til miljøvurderingens proces og indhold. Indledningsvist beskrives miljøvurderingens grundlag og fremgangsmåde under metode. Herunder beskrives det anvendte scopingskema. Rapportens indhold er baseret på lovens anvisninger, og opfylder de krav om miljøvurdering som stilles til gennemførelse af kommuneplanen. Dernæst fremgår resultat fra høring af berørte myndigheder. Til sidst fremgår scopingen af miljøvurderingen. Det vil sige hvilke planmæssige ændringer, der er vurderet at kunne have væsentlig indvirkning på miljøet, og derfor inkluderes i selve vurderingen. FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

22 4.1 Metode Miljøvurderingen er afgrænset til væsentlige planmæssige ændringer i kommuneplanforslaget gennem en intern proces og en høring af berørte myndigheder. Udover den lovpligtige høring er der foretaget kontakt til udvalgte organisationer, som dermed har haft lejlighed til at give input til miljøvurderingens indhold. Scoping og scopingskema Lov om miljøvurdering opererer med et bredt miljøbegreb inkluderende miljøparametrene: den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, jf. lovens bilag 1. Grundlaget for vurderingen har været et scopingskema, der indeholder alle ovennævnte miljømiljøparametre suppleret med parameteren ressourceforbrug. I skemaet er nogle af disse parametre for oversigtlighedens skyld koblet sammen: Biologisk mangfoldighed Befolkningen - Levevilkår Menneskers sundhed Vand og jordbund L u f t Klimatiske faktorer L a nd s k a b K u lt u r a r v R e s s ou r c e for br u g Planen fastlægger på overordnet niveau retningslinjer og rammer for bl.a. den fysiske udvikling i kommunen. Derfor skal kommuneplanforslag også miljøvurderes på dette overordnede niveau. Dette medfører, at miljøvurderingen således koncentrerer sig om generelle vurderinger af forhold, der kan have en indvirkning på miljøet, og hvilke afbødende foranstaltninger, det bør overvejes at inddrage i forbindelse med detailplanlægning af eksempelvis infrastruktur eller byudvikling. Vurdering af planændringers konsekvenser og væsentlighed Scopingskemaet er anvendt til at foretage selve afgrænsningen af: hvilke planændringer der vurderes at have væsentlig indvirkning på miljøet og hvilke miljøparametre der potentielt vil blive påvirket positivt og negativt Vurderingen er beskrevet ved hjælp af følgende: Rød: Væsentlig påvirkning Gul: Påvirkning, afhængigt af udførelse Grøn: Ingen væsentlig påvirkning Alle planændringer er scopet og resultatet heraf fremgår af bilag 1 og 2. Konsekvensvurderingen af de scopede planændringer og væsentligheden af konsekvenserne har været en samlet vurdering af lokale såvel som de regionale og globale miljøkonsekvenser. I denne vurdering er også taget stilling til såvel de direkte som de indirekte konsekvenser. Dette har indebåret, at indvirkningernes karakter vurderes fx. hvor store, hvor hyppige og hvor længe indvirkningerne vil være, samt hvor sårbart det miljø, der påvirkes vil være. I det ikke-tekniske resumé er planens indvirkning på miljøet for skemaets ni miljøtemaer opsummeret for alle planændringer i kommuneplanforslaget. Afbødende foranstaltninger Hvis en påvirkning er vurderet som værende væsentlig og negativ, har det næste skridt været at vurdere, om og hvordan de negative konsekvenser kan afbødes. Afbødning dækker i henhold til loven hhv. at undgå, minimere og kompensere for negative virkninger. Forslag til afbødende foranstaltninger i miljøvurderingen er primært minimering. Afbødende foranstalt-ninger kan være meget forskellige, men kan omfatte alt fra at ændre planens retningslinjer til tekniske foranstaltninger, informationskampagner, arealmæssige disponeringer m.v. For de væsentlige negative konsekvenser er der givet forslag til afbødende foranstaltninger i miljørapporten. Overvågning For de påvirkninger, der er miljømæssigt negative og væsentlige, skal der foretages en overvågning af miljøpåvirkningen. De påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning er fastsat i kapitel 7. Overvågningen bygger i vidt omfang på eksisterende overvågningsprogrammer og metoder. 22 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

23 MILJØTEMA EMNER Biologisk mangfoldighed Naturområder og naturinteresser Dyre- og planteliv, samt spredningskorridorer Særlige beskyttelsesområder (Natura2000) Beskyttede naturtyper Lavbundsarealer Strandbeskyttelseslinie Grønne områder, parker mv. Befolkningen - Levevilkår Materielle goder (fx. detailhandel, jobmuligheder mv.) Trafikal tilgængelighed Socioøkonomiske effekter Svage grupper Menneskers sundhed Støj (fx. fra vej- og jernbanetrafik, virksomheder, skyde- og motorbaner mv. Vibrationer Lys- og skyggegener Trafiktilgængelighed og -sikkerhed Muligheder for leg, bevægelse og motion Rekreative muligheder Risiko (brand, eksplosion, giftpåvirkning mv.) Vand og jordbund Jordforurening Geologiske særpræg Risiko for forurening Grundvand og drikkevand (kvalitet og mængde) Søer, vandløb og kystvande Spildevand Luft Emissioner (Luftforurening støv, røg, partikler mv.) Lugt Klima Energiforbrug Trafikmængde Klimaændringer og tilpasningsbehov Landskab Landskabsinteresser og -værdier Landskabspåvirkning Særlige beskyttelsesområder (kystnærhedszone, bygge- og beskyttelseslinier, fredninger osv.) Kulturarv Fortidsminder Kirker og deres omgivelser Bygningskulturarv og SAVE registreringer Kulturmiljøer og kulturhistoriske værdier Sten- og jorddiger Arkæologisk arv Ressourceforbrug Arealforbrug Produkter, materialer, råstoffer Affald og genanvendelse Tabel 4.1: Scopingskema, med eksempler på emner under de enkelte miljøtemaer. FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

24 4.2 Høring af berørte myndigheder Med henblik på den endelige fastlæggelse af miljø rapportens indhold og detaljeringsniveau har resultatet af scopingen været sendt til høring hos en række myndigheder og organisationer. Der er modtaget høringssvar fra: Danmarks Naturfredningsforening Haderslev Stift Endvidere har Haderslev Museum meddelt at de ikke har bemærkninger på kommuneplanniveau, og Syd Energi at der er ledninger og kabler på enkelte arealudlæg, hvorfor vilkår herfor skal afklares ved detailplanlægningen. De indkomne høringssvar indeholder forslag til scopingen af miljøvurderingen, og er behandlet nedenfor. Danmarks Naturfredningsforening Høringssvar Bymønster Anbefaler at højhuspolitikken medtages i miljøvurderingen. B e k l a ge r at flere arealudlæg til byformål foretages ved at inddrage grønne områder. Påpeger at udlæg af grønne områder til boligformål strider mod kommunens hensigt om at fremme bynære grønne områder og spredningskorridorer. Lufthavnen Påpeger at der i området med arealudlæg ved lufthavnen igennem en årrække er registreret flokke af rastende Hjejler. Anbefaler at området sikres som rasteplads for fuglene. Veje, trafik og tekniske anlæg Anbefaler at arealreservation til omfartsvej ved Ketting miljøvurderes. Haderslev Stift Høringssvar Kirkeomgivelser Foreslår at der til brug for vurdering af miljøpåvirkning i de registrerede kirkeomgivelser foretages visualiseringer af byggeriets indvirkning på indsigten til kirkerne. Anbefaler at visualiseringerne foretages med udgangspunkt i amtets registrering af kirker og kirkeomgivelser, vha. fotografier af landskabet og kirkeindsigten før og efter arealudlægget. Kommunens kommentering Højhuspolitikken er vedtaget. Højhuspolitikken lægger op til en procedure der skal følges i forbindelse med højhusprojekter, som bla. indeholder vurdering, visualisering mv. af alle projekter inden der tages beslutning. I forbindelse med arealudlæg til byformål vil der blive taget stilling til udlæg af grønne områder og disses karakter. Udlæg af grønne områder, spredningskoridorer mv. kan indgå i kommunens handleplaner i forbindelse med Natura2000. Jf. DOF er der to registrerede rastepladser i kommunen: Katholm og Birkepøl. Der vil i forbindelse med den nærmere planlægning for arealudlægget blive taget størst mulig hensyn til de rastende hjejler i området. Reservation til vejanlæg er foretaget i regionplanlægningen og indgår derfor ikke i miljøvurderingen af kommuneplanforslaget. Der er dog ikke nogen tvivl om at projektet ved detailprojektering skal miljøvurderes i forbindelse med udarbejdelsen af VVM-redegørelse. Kommunens kommentering I nærværende miljørapport er det ligeledes anbefalet at der udarbejdes visualiseringer ved detailplanlægning af byggeri og anlæg i kirkeomgivelser. Det beskyttede kirkelandskab er blevet vurderet og fremgår af miljøkonsekvensskemaerne under kulturmiljø. 24 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

25 4.3 Scoping På baggrund af den planmæssige scoping er der foretaget en miljømæssig scoping af de nye/ændrede retningslinjer, arealudpegninger og arealudlæg. Den miljømæssige scoping er foretaget med udgangspunkt i miljøvurderingslovens brede miljøbegreb. Grundlaget for vurderingen har været scopingskemaet, der indeholder de miljøfaktorer, en miljøvurdering jf. lovgivningens krav, skal indeholde. Afgrænsning af retningslinjer for miljøvurdering Miljøvurderingen af retningslinjerne skal vurdere de relevante påvirkninger, retningslinjerne kan medføre på kommuneplanniveau. Tilsvarende fastlægger kommuneplanen at bl.a. forsyning og infrastruktur skal etableres i overensstemmelse med den kommunale sektorplanlægning. Konsekvenserne afhænger af fx. varmeforsynings- og spildevandsplanerne og indgår derfor ikke i denne miljøvurdering. Konkrete arealudlæg og tilkendegivelser om arealudlæg, samt områdeudpegninger indgår ikke i scoping og vurdering af retningslinjer, fordi disse mere har karakter af konkrete arealvurderinger, og er derfor medtaget under vurdering af arealudlæg - jf. nedenfor. Udgangspunktet for vurderingen er en planmæssig scoping, hvor ændringer i forhold til gældende planlægning - kommuneplaner og Regionplan er identificeret. For de retningslinjer, hvor der er foretaget planmæssige ændringer, er der gennemført en miljømæssig scoping. Resultatet af scopingen er oversigtligt vist i skemaet på de efterfølgende sider. Nogle retningslinjer udstikker overordnet rammerne for det fremtidige planarbejde, men indeholder ikke konkrete bestemmelser. Miljøpåvirkningen for disse retningslinjer afhænger helt af, hvordan opfølgningen sker i den kommende planlægning og konsekvenserne indgår derfor ikke som en del af denne miljøvurdering. På baggrund heraf, samt de indkomne høringssvar, omfatter vurderingen retningslinjer inden for følgende emner: Bymønster og byudviklingsprincipper (4) Erhverv (5) Forebyggelse af miljøkonflikter (6) Veje, trafik og tekniske anlæg (7) Turisme og fritidsanlæg (8) Natur, landskab og kulturhistorie (9) Landbrug og råstofindvinding (10) Grundvand og vandmiljø (11) For de øvrige emner/kapitler i kommuneplanen er der ikke optaget retningslinjer eller øvrige bestemmelser med udgangspunkt i lovgivningen. FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

26 Den planmæssige scoping er foretaget ud fra Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Sønderjyllands Amt. Bemærk, ved Ingen væsentlig påvirkning er dette ikke markeret i skemaet. Rød Gul Grøn Væsentlig påvirkning Påvirkning afhængig af udførelse Ingen væsentlig påvirkning Plan-scoping Biologisk mangfoldighed Befolkningen - Levevilkår Menneskers sundhed Vand og jordbund Luft Klima Landskab Kulturarv Ressourceforbrug 4. Bymønster og byudviklingsprincipper Bymønster Hovedby Udvidet områdeby Områdeby Lokalbyer Byudviklingsprincipper X Fremtidig byudvikling X Nye boligområder X Øvrige byformål Erhvervsområder Nye erhvervsområder X Omdannelse af erhvervsarealer Forbud mod blandet bolig og erhverv VVM-pligtige virksomheder Særligt energiproducerende og energiforbrugende virksomheder Tilbageførsel af arealer fra byzone til landzone Byomdannelsesområder X Landdistrikter Landsbyer X Jordbrugsparceller Husbådehavne Beliggenhed af detailhandel X Bynære naturområder X Byens grønne områder X Beliggenhed af kolonihaver Kolonihaver X 5. Erhverv Klassificering af erhvervsområder X 26 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

27 6. Forebyggelse af miljøkonfl ikter Lufthavne, flyvepladser, skydebaner og forsvarets øvelsesområder X Vindmøller X Veje og jernbaner X Vejledende konsekvenszoner X Arealudlæg til miljøbelastende anvendelse 7. Veje, trafi k og tekniske anlæg Overordnede veje Trafikale forhold Jernbaner X Erhvervs- og færgehavne Lufthavne og flyvepladser Biogasanlæg X Vindmøller Områder til store vindmøller X Vilkår for opstilling og vedligeholdelse af møller Forebyggelse af miljøkonflikter Radiokædeforbindelser Vindmøller ude af drift Husstandsmøller X Højspændingsledninger Generelt for master Master i byområder Master i det åbne land Forsvarets øvelsesterræn Affaldsdeponi X Overskudsjord Restprodukter fra energifremstilling 8. Turisme og fritidsanlæg Turistområder X Sommerhusområder X Feriecentre, hoteller, kroer o. lign. X Campingpladser Lystbådehavne Lystfiskersøer Større arealkrævende fritidsanlæg X Støjende fritidsaktiviteter Vandre- og cykelruter samt veje og stier til rekreativ færdsel Offentlighedens adgang Skovmoseområdet FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

28 Den planmæssige scoping er foretaget ud fra Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Sønderjyllands Amt. Bemærk, ved Ingen væsentlig påvirkning er dette ikke markeret i skemaet. Rød Gul Grøn Væsentlig påvirkning Påvirkning afhængig af udførelse Ingen væsentlig påvirkning Plan-scoping Biologisk mangfoldighed Befolkningen - Levevilkår Menneskers sundhed Vand og jordbund Luft Klima Landskab Kulturarv Ressourceforbrug 9. Natur, landskab og kulturhistorie Værdifulde landskaber Uforstyrrede landskaber Kystnærhedszonen Værdifulde kystlandskaber Bade- og bådebroer X Geologiske interesser X Skovrejsningsområder (positivområder) Områder, hvor skovtilplantning er uønsket (Negativ områder) Internationale naturbeskyttelsesområder Aktiviteter i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder Aktiviteter som påvirker arter beskyttet jf. EFhabitatdirektivets bilag IV (habitat bkg 11) X Naturområder Områder med naturinteresser Biologiske korridorer Særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturarealer Lavbundsarealer VMP II/III lavbundsarealer Øvrige lavbundsarealer Kulturhistorie Fortidsmindeområde Bevaringsværdige kulturlandskaber Infrastrukturanlæg Bevaringsværdige kvarterer, lokalbyer, landsbyer og bebyggelser X Bevaringsværdige husmandskolonier X Værdifulde kulturmiljøer Fredede og bevaringsværdige bygninger Kirkelandskaber 28 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

29 10. Landbrug og råstofi ndvinding Landbrugsjord X Særligt værdifulde landbrugsområder Landbrug og miljø Godkendte husdyrbrug Ressourcebeskyttelse Indvindingstilladelser Efterbehandling 11. Grundvand og vandmiljø Vedligeholdelse af vandløb Nyetablering og genskabelse af søer Anvendelsesmål for hav og fjord X Badning X Ferskvandsdambrug Havbrug og saltvandsdambrug FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

30 Afgrænsning af ændrede og nye arealudlæg for miljøvurdering For miljøvurdering af rammeudlæg skal områderne vurderes for de relevante påvirkninger, der på kommuneplanniveau kan forudsiges i områderne. Fokus er derfor rettet mod planlægningsmæssige bindinger i områderne samt de beskyttelsesforhold, der gælder for områderne. Alle nye og ændrede arealudlæg og mere overordnede områdeudpegninger i kommuneplanen har været genstand for en screening. På baggrund af konflikt- og interesseanalyser, samt scopingen og de indkomne høringssvar er det besluttet at inkludere følgende plantiltag vedrørende arealudlæg i miljøvurderingen: nye arealudlæg til byudvikling, turisme og infrastrukturelle anlæg, områder til byformål mv, hvor arealanvendelsen ændres, byomdannelsesområder og nye og ændrede områdeudpegninger i retningslinjerne. For disse arealudlæg tager vurderingen udgangspunkt i de konkrete arealer og den planlagte anvendelse. Planens udlæg af arealer til byformål og infrastruktur er dog af overordnet karakter og fastlægger ikke den nærmere udnyttelse af arealerne. Derimod indgår arealer, der i den gældende planlægning var udlagt til byformål, men som er udtaget af planlægningen, ikke i vurderingen. For områdeudpegninger i det åbne land - eksempelvis mht. skovrejsning, naturområder, økologiske forbindelser, kulturlandskaber og geologiske interesseområder - har disse mere karakter af en almen og overordnet sikring af områdernes fremtidige anvendelse end konkret planlægning af den fremtidige udnyttelse. Derfor medtages disse udpegninger alene på retningslinje-niveau (dvs. retningslinjens indholdsmæssige formulering), og således foretages der ikke en gennemgang af eller forholden sig til de konkrete lokaliteter inden for områdeudpegningerne. Ligeledes er der for udpegninger i byerne i form af nye værdifulde kulturmiljøer tale om en almen og overordnet sikring af kulturhistoriske og bygningsmæssige værdier og ikke en egentlig planlægning for en ændring af områdernes anvendelse. Tilsvarende medtages disse udpegninger på retningslinje-niveau og der foretages ikke en vurdering af de konkrete områder. Resultatet af scopingen er oversigtligt vist i skemaet på de efterfølgende sider. 30 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

31 Væsentlige ændringer i planen (miljømæssig scoping) for nye arealudlæg og arealudpegninger, samt arealer med ændret anvendelse: Bemærk, ved Ingen væsentlig påvirkning er dette ikke markeret i skemaet. Rød Gul Grøn Væsentlig påvirkning Påvirkning afhængig af udførelse Ingen væsentlig påvirkning Plan-scoping Biologisk mangfoldighed Befolkningen - Levevilkår Menneskers sundhed Vand og jordbund Luft Klima Landskab Kulturarv Ressourceforbrug 4. Bymønster og byudviklingsprincipper Broager - Boligområde v/ Mariegård (4) Guderup - Boligområde øst for Kildebæk (5) Vester Sottrup - Boligområde vest for Aabenraavej (6) Vollerup - Perspektivareal til boligformål (7) Ullerup - Boligområde v/ Tranekær (8) Oksbøl - Boligområde syd for Skolebakken (9) Kværs - Boligområde øst for Søndertoft (10) Nybøl - Boligområde v/ rundkørslen (11) Adsbøl - Boligområde nord og syd for landevejen (12) Dybbøl - Boligområde v/ Dybbøl Bygade (13) Augustenborg - Omdannelse v/ havnen (14) Sønderborg - Omdannelse v/ Sundgade(15) Sønderborg - Omdannelse v/ nordhavnen (16) Kirke Hørup - Ændret anvendelse nord for Skovbyvej (17) Nordborg - Ændret anvendelse v/ Nordborg sø (18) Vollerup - Ændret anvendelse vest for Hoholt (19) Nordborg - Ændret anvendelse v/ Søvang (20) Egernsund - Ændret anvendelse sportspladsen (21) Egernsund - Ændret anvendelse v/ Benediktesvej (22) Dybbøl - Erhvervsområde v/ motorvejen (23) Tørsbøl - Erhvervsområde nord for Melskovvej (24) Sønderborg - Ændret anvendelse Tech 21 nord (25) Sønderborg - Offentligt formål v/ Lufthavnen (26) Østerby - Offentligt formål nord for Sønderstrand (27) Sønderborg - Ændret anvendelse Center Øst (28) Guderup - Erhvervsområde udtages ved Nordborgvej (31) Rinkenæs - Boligområde udtages ved Buskmosevej (32) X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Områdeudpegninger: Afgrænsning af detailhandelscentre X FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

32 Plan-scoping Biologisk mangfoldighed Befolkningen - Levevilkår Menneskers sundhed Vand og jordbund Luft Klima Landskab Kulturarv Ressourceforbrug 5. Erhverv Ingen Arealudlæg eller områdeudpegninger 6. Forebyggelse af miljøkonfl ikter Områdeudpegninger: Konsekvensområder for lufthavne, flyvepladser, skydebaner og forsvarets øvelsesområder Konsekvensområder for vindmøller Konsekvensområder for veje og jernbaner Vejledende konsekvenszoner 7. Veje, trafi k og tekniske anlæg Mintebjerg - Vindmølleområde nordøst for Skovbyvej (29) Vester Sottrup - Vindmølleområde v/ motorvejen (30) Nybøl - Jorddeponi ved Vesterled (33) Nordborg - Jorddeponi ved Vesterlund (34) Asserballe - Jorddeponi ved Høgebjerg (35) Blans - Perspektivareal til biogasanlæg (36) Glansager - Perspektivareal til biogasanlæg (37) X X X X X Arealreserveringer: Motorvej mellem Kliplev og Sønderborg Udbygning af vejen Alssund - Guderup Omfartsvej ved Ketting Omfartsvej ved Mjels 8. Turisme og fritidsanlæg Oksbøl - Ferie-fritidsområde syd for Karholmvej (1) Havnbjerg - Ferie-fritidsområde vest for Ærvej (2) Lærkelunden - Ferie-fritidsområde øst for Nederbyvej (3) X X X Områdeudpegninger: Turistområder X 32 FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN

33 Plan-scoping Biologisk mangfoldighed Befolkningen - Levevilkår Menneskers sundhed Vand og jordbund Luft Klima Landskab Kulturarv Ressourceforbrug 9. Natur, landskab og kulturhistorie Områdeudpegninger: Værdifulde landskaber Uforstyrrede landskaber Kystnærhedszonen Værdifulde kystlandskaber Geologiske interesseområder Skovrejsningsområder Områder hvor skovrejsning er uønsket Internationale naturbeskyttelsesområder Naturområder Områder med naturinteresser Biologiske korridorer Særligt næringsfattige og mangfoldige naturarealer Lavbundsarealer Bevaringsværdige kulturlandskaber Infrastrukturanlæg Bevaringsværdige kvarterer, lokalbyer, landsbyer og bebyggelser Bevaringsværdige husmandskolonier Værdifulde kulturmiljøer Fredede og bevaringsværdige bygninger Kirkelandskaber X X X X 10. Landbrug, skovrejsning og råstofi ndvinding Områdeudpegninger: Særligt værdifulde landbrugsområder Råstofgraveområder FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN