Arkitektonisk nyfortolkning i byfornyelsen. - eksempelsamling

Transkript

1 Arkitektonisk nyfortolkning i byfornyelsen - eksempelsamling

2 indhold indledning... to ombyggede ejendomme... på taget... facaden... påbygninger... trapper og adgangsrum... badeværelser og køkkener... byøkologien... lejligheder i oprindelige beboelsesejendomme... lejligheder i omdannede bygninger

3 ERHVERVS- OG BOLIGSTYRELSEN DAHLERUPS PAKHUS LANGELINIE ALLÉ KØBENHAVN Ø 1. UDGAVE, 1. OPLAG AUGUST STK. ISBN: TEKST & LAYOUT: SBS BYFORNYELSE FOTOS, HVOR INTET ANDET ER NÆVNT: SBS BYFORNYELSE REPRO & TRYK: SALOPRINT A/S 2

4 indledning På hjørnet af Gasværksvej og Istedgade, på Vesterbro i København, mødes man af to spektakulære og forskellige eksempler på istandsættelse og fornyelse af gamle ejendomme. På selve hjørnet ligger Skomagerstiftelsen. En af Vesterbros ældste, bevarede beboelsesejendomme fra 1858, der er gennemgribende restaureret med en smuk og uhyre pietetsfuld respekt for husets oprindelige udtryk. Naboejendommen, Vester Hus, er også gennemgribende istandsat. Men på denne ejendom, oprindeligt fra 1860, men ombygget i 1914, er det valgt at markere, at der er sket meget væsentlige indgreb i 1990 erne. Arkitekt og bygherre har, som led i nyindretningen af en lejlighed i tagrummet, valgt at bygge en ekstra etage på lejlighedens opholdsstue. På den måde afsluttes huset af et dobbelthøjt rum i et rektangulært tårn i 7 etager. Tårnet er forsynet med fladt tag og 4 høje vindueskarnapper, placeret ved siden af hinanden i gavlen. De to naboejendomme i Istedgade repræsenterer to forskellige måder at angribe bygningsfornyelsen på. Skomagerstiftelsen er nænsomt restaureret, blandt andet fordi ejendommen er fredet. Her er man gået tilbage til husets oprindelige udseende, så vidt det nu har været muligt, og har genskabt de arkitektoniske elementer i den helhed huset formodentlig var tænkt fra opførelsen. Det er - fredning eller ej - den mest almindelige måde, arkitekterne angriber en bygningsfornyelse på. I respekt for husets historie, det gadebillede, huset indgår i, eller en blanding af begge dele, 3

5 vælges denne løsning ofte. Det giver ikke altid det bedste resultat ud fra en funktionel synsvinkel, men æstetisk støder man sjældent nogen fra sig. Og mange gange er det da også den helt rigtige angrebsvinkel, som eksemplet med Skomagerstiftelsen viser. Vester Hus er behandlet ud fra en anden vinkel. Arkitekten har valgt at imødekomme nogle nye funktionelle krav og dermed bygge videre på det oprindelige hus. For at skabe en god lejlighed, med en usædvanlig rumlighed, er der givet mulighed for også at signalere, at her er foretaget en radikal ændring af huset. Uden smålig skelen til, at det oprindelige hus er opført med et gennemgående saddeltag, er tårnværelset ført op i et brud med saddeltagformen. Tag og nye karnapper er udført i tidens formsprog, om end det er gedigne og traditionelle materialer (træ og zink), der er anvendt. Denne eksempelsamling handler om sådanne brud med oprindeligheden. Det er hensigten at vise gode eksempler på nutidige tilføjelser eller omdannelser af beboelsesejendomme. Både eksempler på større omdannelser og mindre tilføjelser. Som eksempler er, med få undtagelser, valgt ejendomme, der er ombygget med støtte efter byfornyelsesloven i perioden Formålet med eksempelsamlingen er at give bygherrer, arkitekter og byggesagsbehandlere inspiration til at overveje, om bygningsfornyelsen kan gribes an på en anden måde end sædvanligt. Overveje hvordan det færdige resultat kan blive bedre funktionelt, og måske også mere spændende æstetisk. Og hvordan et nutidigt formsprog kan integreres, når en fornyelsesproces planlægges. Meningen er ikke at opfordre til at forsyne vores gamle ejendomme med nutidige elementer for enhver pris. Mange ejendomme vil stå sig bedst med en istandsættelse, der respekterer det 4 oprindelige udtryk, byggestil og arkitektur. Men som det vil fremgå i det følgende, er der også et antal muligheder for nytænkning. For at sprænge rammerne og vælge det nutidige udtryk i et omfang, der er afpasset husets æstetiske og funktionelle fremtræden. Og som i de bedste eksempler giver spændende bud på udformning af byboliger, der tilgodeser det moderne menneskes behov. Først og fremmest handler bygningsfornyelse imidlertid om respekt for huset og om at sikre kvaliteten i - og efter - en ombygning og istandsættelse. Kvalitet såvel i materialevalg og æstetisk behandling, som i funktionel indretning, der bedst muligt tilgodeser husets beboere. For at understrege det væsentlige i at betragte huset som en helhed i en byfornyelsesopgave, indledes eksempelsamlingen med bygningsbeskrivelser af to ejendomme, som er fremragende renoveret, med hvert sit arkitektoniske og funk-tionelle udgangspunkt. Herefter er eksemplerne tematiseret i en række kapitler, med elementer forskellige steder i og på huset. Det er hensig-ten at komme rundt om huset, således at der kan hentes inspiration til den opgave, der aktuelt skal løses. Der er anført adresse på alle eksempler, så det også er muligt for læseren at se og vurdere dem ved selvsyn. Byfornyelse Danmark, Håndværkets Byfornyelsesselskab og mange kommuner har været behjælpelige med at udpege potentielle emner til eksempelsamlingen. SBS Byfornyelse er dog alene ansvarlig for udvælgelsen og beskrivelsen. Arbejdet har været fulgt af en følgegruppe bestående af Pia Søberg, det tidligere By- og Boligministeriet, Christian Duch, Byfornyelse Danmark, Bente Beedholm, DAL og Eric Messerschmidt, Dansk Arkitekturcenter.

6 to ombyggede ejendomme Abel Cathrines Gade 12 Abel Cathrines Gade 12, København Bygherre: Københavns kommune Arkitekt: Tage Lyneborg Foto: Ole Akhøj, Jens V. Nielsen Ejendommen, der ligger på Vesterbro i København, er opført i slutningen af 1800-tallet og er helt traditionel i sin udformning såvel byggeteknisk som arkitektonisk. Byfornyelsesopgaven har gået ud på, i sammenhæng med resten af karreen, at opdatere de små boliger til nutidig standard. Det har desuden været hensigten at løse opgaven med anvendelse af flest mulige ugiftige og traditionelle bygningsmaterialer og overflader, der let kan vedligeholdes. Bygningen er opført i traditionelt murværk, hvor underfacaden er udformet med kvaderpuds. Taget er et Københavnertag med mansard, beklædt med skifer og det øverste tag beklædt med pap. Vinduer og yderdør er oprindelige og harmonerer med den stilfærdige og velproportionerede facade. Trapperummet er relativt snævert, således at entredørene er skråtstillet. Men trapperummet er forsynet med fine detaljer som den oprindelige trappe med drejede ballustre og entredøre fagdelt som dannebrogsdøre. Der er tale om en lille ejendom bestående af kun en enkelt opgang. Der er to ganske små lejligheder på hver etage, begge under 50 m², forsynet med to 5 værelser, et lille køkken og et toilet. Rummet mod gaden er pænt udstyret med lysningpaneler og brystningspaneler ved vinduerne. Fyldningsdøre og indfatninger er, som det øvrige træværk, af god snedkermæssig udførelse. En enkel stukbort og en kakkelovnsniche efter københavnsk tradition giver, sammen med gulvene af fyrretræsplanker, en gedigen og bevaringsværdig materiale- sammensætning. Hele denne lille ejendom rummer basale bygningsmæssige og boligmæssige kvaliteter, som fornyelsesprojektet respekterer og spiller sammen med på bedste vis. Tage Lyneborgs tegnestue, der har løst opgaven, har respekteret alle disse værdier. Det overordnede greb om opgaven aflæses af den utraditionelle planløsning, hvor lejlighederne bevares som toværelses lejligheder, men åbnes mod lyset og gårdanlægget gennem en glaspåbygning. Mod gaden er alle bevaringsværdier respekteret, såvel i facaden som i trappeopgang og stuerne mod gaden. Facaden var påført en ødelæggende behandling med plastmaling. Efter afrensning med sandblæsning var det mest hensigtsmæssigt at pudse facaden, der oprindeligt stod i blankmur. Facaden er pudset med cementbaseret mørtel og malet med en emulsionsmaling baseret på linolie.

7 Vinduerne er istandsat og malet med linoliemaling og forsynet med forsatsvinduer. Trappeopgangen havde plasticmalede vægge og bar i øvrigt præg af forfald på alle overflader. Her er alt blevet afrenset og væggene pudset op og marmoreret. Alt træværk er renset helt i bund og behandlet med linoliemaling, så trapperummet står med meget smukke, lyse og rengøringsvenlige overflader. I lejlighederne er væggene beklædt med glasfilt og filtset med indfarvet filsmørtel. Overfladerne får dermed en lidt rustik karakter, men bliver det en dag umoderne, er det enkelt at tapetsere ovenpå. Da ejendommens varmesystem er blevet opdateret til et centralt fjernvarmeanlæg, er alle lejligheder forsynet med radiatorer. Traditionelt sætter man en radiator under hvert vindue. Her har man, i erkendelse af at de små rum ikke er vanskelige at opvarme, og idet man ønsker at holde den bevaringsværdige vinduesvæg og dens panelværk fri af installationer, sat en enkelt stor radiator i den gamle kakkelovnsniche, der er udformet til at fordele varmen i rummet. Entre og stuen mod gården hænger sammen i et. Det giver en mere åben rumfornemmelse. Herfra er der adgang til et nyindrettet toilet og baderum, der får sit lysindtag gennem en matteret rude, der vender mod glaspåbygningen. Badeværelset er placeret, hvor det tidligere køkken fandtes. Her har man erfaringsmæssigt det største rådproblem i 6

8 gulvene. Ved at lægge det her, bliver gulv og dæk fjernet, og der bliver opbygget et vådrumsgulv med betondæk og vandtæt membran. Badeværelset er i øvrigt udstyret i en meget høj kvalitet, med skjulte installationer og slidstærke overflader. Rummet mod gården er forsynet med en dobbelt glasdør til glaspåbygningen. Glaspåbygningen giver lejligheden et ekstra rum på 12 m². Et lyst og åbent rum, indrettet med et rationelt kompakt køkken, og med god plads til et spisebord. Solen bidrager til energibesparelse ved at opvarme klinkegulvet og den cirkulerende luft. Varmeforsyningen udgøres i øvrigt af en lav radiator hele vejen rundt lang glasvæggen, udformet som en barre. Et stort vinduesparti kan skydes til side, så rummet får karakter af en overdækket altan. Hele påbygningen er udført i gedigne materialer som aluminium, glas og sten, mur og beton. Når denne byfornyelsesindsats skal fremhæves, er det fordi Tage Lyneborg har skabt en meget fin helhed, hvor der konsekvent er bevaret alle træk, der har en bevaringsværdi, både af arkitektoniske, funktionelle og ressourcemæssige grunde. Arkitekten har arbejdet sig frem til en afklaret og logisk planløsning, der både tilgodeser bevaring af de oprindelige kvaliteter og moderne bymenneskers måde at bo og leve på. Der er dog den svaghed ved planløsningen, at adgangen til bitrappen går gennem badeværelset. Den mest logiske adgang til karreens gårdanlæg går ad bitrappen, og det virker ikke hensigtsmæssigt at gå gennem badeværelset til og fra det rekreative anlæg. Boligerne er både nyindrettet til en høj standard, og også fremtidssikret med et materialevalg, der tåler vedligeholdelse og istandsættelse i mange generationer. Og så er de tilføjede elementer af høj kvalitet og bearbejdningsgrad. 7

9 Enghavevej 30-30A Ejendommen er en traditionel københavnsk Vesterbroejendom. Den er opført i 1882, med 5 fulde etager og udnyttet tagetage. Før ombygningen var der 24 små 2 værelses lejligheder uden bad. En ejendom opført uden arkitektoniske ambitioner overhovedet og kun med spekulationsudlejning for øje. Byfornyelsesbeslutningen bestemte, at de små lejligheder skulle sammenlægges til større, familieegnede boliger. Oprindeligt var det planen at etablere 12 nye lejligheder, men det blev reduceret til 11 lejligheder i løbet af processen. Ejendommen var voldsomt nedslidt på tidspunktet for byfornyelsesindsatsen. Opgangene var fuldstændigt prunkløse, og i lejlighederne var der heller intet specielt bevaringsværdigt. Ejendommen blev valgt som værtsejendom for et udviklingsprojekt, støttet af det tidligere By- og Boligministerium under Projekt Renovering. Det betød, at et berlinsk arkitektfirma, Buddensieg Ockert Architekten blev koblet på opgaven sammen med C. F. Møllers tegnestue. I samarbejde skulle de to arkitektfirmaer give et projektforslag for ombygning og indretning af ejendommen. C. F. Møllers tegnestue er dog ansvarlig for gennemførelse af ombygningen. Arkitekterne foreslog hurtigt, at lejlighedssammenlægningerne skulle ske ved vertikal sammenlægning. Af praktiske årsager blev det de yderste lejligheder i ejendommen, der sammenlagdes således, mens de indliggende lejligheder blev sammenlagt horisontalt. Herudover foreslog arkitekterne, at de to midterste stuelejligheder blev inddraget som fælleslokale for ejendommens beboere. Dels for at give beboerne et socialt samlingssted, dels for at give adgang til det kommende fælles gårdanlæg, idet bitrapperne blev nedlagt. Endelig blev det besluttet, at der skulle etableres en altan til hver lejlighed. I to af taglejlighederne blev det indbyggede tagterrasser, mens den tredie taglejlighed ikke fik altan, men en stor ny kvist i stedet. I de lejligheder, der er sammenlagt vertikalt, er de eksisterende bitrapperum blevet brugt til nye interne trappeløb. Det var ikke muligt at bevare de originale bitrapper, men de nye trapper er udført som de eksisterende. På denne måde spares plads i lejlighederne til nye trappeløb imellem de to plan i boligerne. Ulempen var, at der ikke kunne etableres adgang til gårdrummet via bitrappen. Dette blev løst ved at etablere et fælles 8 Enghavevej 30-30A København Bygherre: Københavns kommune Arkitekt: C.F.Møllers tegnestue Foto: Torben Eskerud

10 2. sal 3. sal lokale i stueetagen, hvorfra der gennem et par glasdøre og en bred trætrappe er passage til gårdsiden. Hovedtrapperne er udskiftet til nye ståltrapper, med hårdttræstrin. Alle hovedtrappedøre er udskiftede til nye pladedøre, og væggene i trapperummet er pudsede og malede. Vinduerne i ejendommen er udskiftede til nye termovinduer i træ. I stueetagens fælleslokale er der mod gaden monteret franske altandøre, som matcher de nye gadedøre i gråmalede stålprofiler og store glaspartier. Da gadedøren er hævet et trin over fortovet, har arkitekterne valgt at lægge en elegant svævende elefantrist som trin. I trappeopgange og fælleslokale er gulvene belagt med en flot mørkflammet tropetræsort, som også er anvendt på altanerne. Der er installeret nye badeværelser i alle lejligheder. Disse er fint udstyrede og har blandt andet lyse klinker på gulvene, vægfliser, pudsede og malede vægge og store spejle. Køkkenerne er standardelementkøkkener installeret i gode, store rum, der herved bliver multianvendelige køkken/ opholdsrum. I de vertikalt sammenlagte lejligheder er køkken/opholdsrum og opholdstue etableret i det ene plan, og 2 værelser og badeværelse i det andet plan. Dette gælder dog ikke de to lejligheder i tagetagen, hvor køkken og værelse er samlet på det nederste plan, og det øverste plan er én stor opholdstue. Her er hanebjælkerne fritlagt, og loftet ført til kip. Væggene til tagterrassen er af glas, så der heroppe er et pragtfuldt dagslys. Der er også sikret et godt dagslys i alle øvrige rum ved en flittig anvendelse af glasdøre rummene imellem. 9

11 Alle vægge i boligerne, bortset fra i badeværelserne, er pudsede, spartlede og malede, og gulvene består dels af de oprindelige fyrretræsgulvbrædder, der er slebet og lakerede, dels af nye lakerede gulvbrædder. Altanerne på huset er enkle. De er opbygget på et ståldæk, belagt med mørkt tropetræ, og omkranset af et enkelt stålværn med håndlister af samme træsort som gulvene. De 4 midterste altaner spænder næsten ud mellem bitrappetårnene, og har adgang fra 2 dobbeltglasdøre fra køkken / opholdsrummene. Et flytbart skoddeparti, i samme træsort som det øvrige træ på altanerne, er monteret i fronten af disse altaner. På skodderne er monteret en plantekasse, således at beboerne kan få deres skodde begrønnet, om ønsket. Efter byfornyelsen fremstår denne ejendom som et godt eksempel på fint arkitektarbejde. I og med der ikke var særlige bevaringshensyn at tage før ombygningen, har arkitekterne udnyttet den frihed til at skabe en række gode, tidssvarende boliger, der modsvarer beboernes behov, uden helt at sætte respekten for det oprindelige hus over styr. På trods af alle de nye elementer, der er indføjet i huset, er der ingen tvivl om at man befinder sig i en renoveret traditionel Vesterbroejendom. Både i helhedsgrebet og i detaljen, er der arbejdet grundigt og begavet med løsningerne, hvad enten det har handlet om at renovere inden for de eksisterende rammer, eller det har drejet sig om tilføjelser af nutidige elementer. Desværre har de givne rammer ikke tilladt, at der blev etableret større badeværelser. De forekommer lige små nok til de største af boligerne. Samme kritik kan rettes mod køkkenerne i etplans lejlighederne. Til gengæld er den nye centrale kvist mellem bitrappetårnene mod gården større end vanligt efter danske traditioner. I boligen giver dette et pragtfuldt dagslys og bedre indretningsmuligheder, men set udefra er det en voldsom konstruktion. Alt i alt er ejendommen dog blevet flot renoveret. Den toetagers bolig har store kvaliteter og er en kreativ ny boligform i en etageejendom. Omkostningerne har da også været større end normalt ved sammenlignelige renoveringsopgaver. Det har været muligt takket været et ekstra økonomisk tilskud til udviklingsprojektet fra Projekt Renovering. 10

12 på taget Eksempel 1: Louisegade 12, Aalborg Bygherre: Aalborg kommune Arkitekt: Friis & Moltke A/S Den danske byggetradition foreskriver, at taget på byejendomme er udført med skrå flader, i det mindste delvist, og altid de dele af taget, der er synlige fra gade eller gård. Materialerne, der kan ses fra gade eller gård, er i langt de fleste tilfælde tegl eller skifer (natur- eller kunstskifer). Gode, smukke og velkendte materialer, hvilket der så godt som aldrig ændres på. Det sker derimod i stigende omfang med de elementer, der hører til på taget. Skorstene, udluftningsstudse eller - hætter, tagvinduer og ofte kviste, der udover deres praktiske roller også bryder tagenes store, ensartede flader, og giver en variation i byens skyline. I byerne er skorstene helt i fare for at forsvinde. Efterhånden som ejendommene får indlagt fjernvarme, bliver skorstenene overflødige og af mange husejere blot betragtet som en vedligeholdelsemæssig belastning. Også udluftningsstudse og -hætter fjernes og erstattes af større enheder, der kan modsvare kravene om bedre ventilationsanlæg. De gamle støbejernstagvinduer udskiftes til nye, i tidssvarende materialer og med bedre isoleringsevne, og kravene til god varmeisolering betyder også, at gamle kviste ofte udskiftes eller ombygges til ukendelighed. Enhver ændring af tagets elementer skal vurderes nøje, da alle elementerne 11 bør ses som vigtige dele af husenes fysiognomi. Skal det være, så lad det være Louisegade12 i Aalborg er totalrenoveret som led i det byøkologiske forsøgskoncept. Der er af den grund sket store ombygninger i lejlighederne, hvilket afspejles i bygningens ydre mest markant på bagfacaden og taget. På taget er monteret to gange to nye kviste, to rytterlys i tagryggen, et solcellepanel og en stor ventilator, en såkaldt sol/vindskorsten. De nye elementer på taget er alle meget voluminøse. Kvistene, der på begge sider af taget er placeret tæt ved siden af hinanden, er opbygget med buet tag, der fremstår som en fortsættelse af flunkernes dimensionering, beklædt med zink. Sol/vindskorstenen i stål står på et opmuret skaft. Alt i alt er konstruktionen mandshøj, og sammen med de massive kviste udgør det en ganske voldsom tilføjelse til ejendommen. Nok ikke et eksempel til efterfølgelse ret mange andre steder, men i orden her, hvor der er tale om et spektakulært demonstrationsprojekt, der fortjener al mulig god opmærksomhed. Udformningen lever op til det ambitiøse demonstrationsprojekt, hvor det er et budskab i sig selv.

13 Eksempel 2. Da ejeren skulle indrette en ny bolig i tagrummet, blev skorstenen erstattet af en lanterne med glas på de fire sider, afsluttet med en lille glaspyramide. Løsningen giver et fint dagslystilskud til tagrummet, og er en fin gimmick, når lyset strømmer ud i natten. Bemærk også de godt proportionerede kviste med glasflunker og zinktag. Eksemplet viser en fin kombination af nyt på gammelt, og lover godt for istandsættelsen af resten af ejendommen. Eksempel 2: Godthåbsgade 53, Odense Bygherre: Finn Holmstrøm Eksempel 3 (til venstre). Hvis skorstenene skal udskiftes, kan en løsning være at erstatte de udtjente skorstene med ventilationshætter i stål eller zink. På denne måde bliver tabet af skorstenene ikke så synligt. Selv på ejendomme med rig ornamentering, er det muligt at tilføje nye skorstene. Eksempel 4 (nederst til venstre). Ventilationshætte i stål, der har lånt sit udtryk fra den traditionelle murede skorsten. Eksempel 5 (nederst til højre). Ventilationshætte i en muret skakt afdækket med en stålplade, holdt cirka cm fri af den murede skakt. Eksempel 3: Skovgade 14, Nykøbing Mors Bygherre, Nykøbing Mors Andelsboligforening Arkitekt: Arkitektgruppen Limfjorden Eksempel 4: Holbergsgade 6, Århus Bygherre, Boligselskabet Præstehaven Arkitekt: Poulsen og Therkildsen Arkitektfirma Aps 12 Eksempel 5: Skydebanegade, København Bygherre: AB Skydebanen Arkitekt: Ole Abildhauge A/S Foto: Ole Abildhauge

14 Eksempel 6: Louis Pios Gade 1-13, København Bygherre: AKB s.m.b.a. Arkitekt: DOMUS arkitekter A/S Foto: DOMUS arkitekter A/S Eksempel 7: Frederiksbjerg Torv 8, Århus Bygherre: AB Sambo Arkitekt: Palle Holsting Eksempel 6. Præfabrikerede elementer optræder hyppigt i byfornyelsen. Men sjældent så konsekvent gennemtænkt som disse kviste. Opgaven var at designe og fremstille præfabrikerede kviste, med generel anvendelighed. Designet skulle ligeledes afsøge de æstetiske muligheder, som en industriel fremstillingsproces giver. Materialerne er glas og pulverlakerede aluminiumsprofiler. Flunkerne er enten traditionelt lukkede, eller isat opaliserede termoruder. Eksempel 7. Når kviste efterisoleres for at imødekomme nutidens varmeisoleringskrav, bliver resultatet ofte en plump og klodset kvist. Her er problemet løst ved at zinkbeklædningen på flunkerne er ført med rundt i kvistens front, og sammen med et spinkelt, fladt tag, er det med til at sløre det tykke isoleringslag. I nogle af kvistene er endvidere integreret en lille tagterrasse. Eksempel 8. Et elegant eksempel på en kvist, hovedsageligt af glas. Kvistfronten er højere end normalt, hvilket skyldes at taget har fald væk fra fronten. Den høje, slanke kvist understreger fint facadens opdeling. Eksempel 8: Halmtorvet 12-16, København Bygherre: Københavns kommune Arkitekt: Jens Madsens tegnest. Foto: Jørgen Jørgensen og SBS 13

15 Eksempel 9: Dagmargade 4, Odense Bygherre: Jytte Stenum Horn Arkitekt: Ark.fa. Erik Eriksen Foto: Michael Harder Eksempel 10: Fælledvej 27 Bygherre: EF Arkitekt: Ole Hagens tegnestue Foto: Plan og Arkitektur, Kbh. Eksempel 9. Før ombygning var der en lille lejlighed og pulterrum i tagrummet på denne ejendom. To små, trekantede kviste, der gav lys til lejligheden, har dannet model for de nye kviste. Kvistene er små, og der er ikke meget glasareal i kvistvinduerne, men nok til at rummene får et acceptabelt dagslys. Eksempel 10. Utraditionelle kviste, der både giver godt dagslys og god ståplads i boligen i loftsrummet. Konstruktionen ser voldsom ud, men kvistene er trukket så langt væk fra facadeflugten, at de ikke skæmmer den i øvrigt smukt dekorerede facade, set fra gaden. Eksempel 11: Park Alle 5, Århus Bygherre: I/S Park Alle 5 Arkitekt: Arkitektgruppen DB 80 Foto: Michael Harder Eksempel 12: Nansensgade 43, København Bygherre: AB Nansensgade 43 Arkitekt: Fl. Jensen, ARCASA Foto: Plan & Arkitektur, Kbh. Eksempel 11. I forbindelse med indretning af en beboelseslejlighed i det tidligere loftsrum, er der etableret en stor tagterrasse ovenpå en eksisterende facadeudbygning. Kvistene er nye, men opbygget efter de oprindelige tegninger fra 1930 erne. Eksemplet er luksuriøst, idet terrassen kun betjener én lejlighed, men den kunne i princippet være en fælles terrasse for en opgang. Eksempel 12. Stor fælles tagterrasse indrettet i et hjørne mod gårdsiden. En del af det tidligere loftsrum er bevaret og giver god læ, samtidig med at give adgang til terrassen og mulighed for opbevaring af havemøbler o.l. Rækværket er udført i en fin, let og transparent konstruktion. 14

16 facaden Eksempel 1: Christiansgade 40, Aalborg Bygherre: Aalborg kommune Arkitekt: Jacob Blegvad Arkitektkontor 15 Byejendommens facade kan alle se og den, og de elementer der indgår i den, er næsten altid udtryk for den byggeskik og -stil, der var fremherskende på opførelsestidspunktet. Som sådan skal husets facader da også behandles respektfuldt. Og der kan være særlige hensyn til det oprindelige arkitektoniske udtryk, enten i sig selv, eller i den husrække og kontekst huset indgår i, der skal respekteres. Derfor er det ofte et myndighedskrav i forbindelse med renovering, at facaderne skal søges genskabt, som de må formodes at have set ud, da ejendommen blev opført. Og selvom det ikke er et direkte myndighedskrav, ses det også ofte, at bygherrer og arkitekter selv vælger denne løsning, når der skal renoveres. Men udgangspunktet må være nøje overvejelser, og ikke bare en bevidstløs tilbageføringsbestræbelse. I nogle tilfælde forspildes nemlig muligheden for at tilføre ejendom og lejligheder nye kvaliteter, som måske kan opnås ved blot beskedne tilføjelser eller ændringer på ejendommens facader. Nok skal der i renovering udvises respekt for historien, men det er ikke alle facader, der besidder de arkitektoniske kvaliteter, der gør, at der ikke kan ændres ved dem. Og selvom en facade har umiskendelige arkitektoniske kvaliteter, kan der ved et begavet indgreb godt skabes et fint, nyt indtryk. Det er imidlertid afgørende vigtigt, at ændringer udføres efter en overordnet vurdering og en grundig arkitektonisk bearbejdning. Selv nok så beskedne ændringer og tilføjelser vil spolere helhedsindtrykket af hus eller husrække, hvis udførelsen ikke er gennemtænkt og i orden. Se, her er renoveret! I den dekorative, tidstypiske gadefacade på en lille byejendom i Aalborg har arkitekten valgt at udskifte en udtjent gadedør med en ny ståldør. De to vinduer i trapperummet er også blevet udskiftet. Ikke til nye trævinduer som de oprindelige, men til en gennemgående stålkarnap, trukket lidt ud fra facadeflugten. Dør og karnap er bearbejdet i et ensartet udtryk. Indgrebet har givet et bedre dagslysindfald i trapperummet, og er samtidigt en beskeden, men markant markering af, at ejendommen har gennemgået en større ombygning.

17 Eksempel 2. Ejendommen har gennemgået en omfattende ombygning, hvor små nedslidte lejligheder er sammenlagt til større, ældreegnede boliger. Bitrapperne er erstattet med elevatorer, og tagetagen er forhøjet mod gårdsiden, hvorfra billedet stammer. Derudover er der opmuret en ny bagfacade, og der er opbygget en aluminiumsbeklædt bygning imellem de oprindeligt to ejendomme. Eksempel 3. Bagfacade i Aalborg, der med meget enkle midler er blevet tilført nye kvaliteter. Inspireret af beliggenheden i samme karré som den byøkologiske forsøgsejendom Det blå hus, har bygherre og arkitekt valgt at montere opholdsaltaner, der i et elegant sving binder bitrappetårn og hushjørne sammen. Herudover er facaden forsynet med en vandret række lægter med en afstand på ca. 50 cm. Udover at være pynt på facaden, tjener lægterne som underlag for klatreplanter, der med tiden vil give en flot grøn facade. Eksempel 2: Godthåbsvej 21-27, Frederiksberg, Bygherre: Frederiksberg kommune Arkitekt: Triarc arkitekter A/S Eksempel 3: Christiansgade 33, Aalborg, Bygherre: Aalborg kommune Arkitekt: Jacob Blegvad Arkitektkontor Eksempel 4: Christiansgade 40, Aalborg Bygherre: Aalborg kommune Arkitekt: Jacob Blegvad Arkitektkontor 16 Eksempel 4. En af de to byøkologiske forsøgsejendomme i Aalborg kaldes Det gule hus. Her er energibesparende elementer i fokus, hvilket blandt andet aflæses på den nyopførte, sydvendte gårdfacade. I et varieret formsprog opereres både med åbne og inddækkede altaner samt forøgelse af opholdsrummenes areal. Beklædningen er træ, solceller og solvægge under vinduerne til opvarmning af ventilationsluften. Alt glas i facaden er energiruder, og der er monteret integrerede persienner til reduktion af varmetab i nattetimerne.

18 Eksempel 5: Ingerslevsgade , København Bygherre: AAB Arkitekt: Triarc arkitekter A/S Foto: Jacob Dall Eksempel 6: Halmtorvet 1 og 5 Bygherre: Halmtorvet 1, EF Halmtorvet 1 Halmtorvet 5, Fjeldsøes ejd.adm. Arkitekt: Vandkunsten Eksempel 7: Eriksgade 13, København Bygherre: Københavns kommune Arkitekt: KBI A/S Foto: Jørgen Jørgensen Eksempel 5, til venstre. Nyopførte aluminiumsklædte karnapper, der er monteret som erstatning for de oprindelige, murede karnapper. Disse blev fjernet i 1960 erne af vedligeholdelsesmæssige årsager. Karnapperne tilfører lejlighederne en ekstra brugsmæssig kvalitet. Eksempel 6, (nederst til venstre). Begrønning af gavle, hvor altaner er integreret i en stålinstallation for klatreplanter. Eksempel 7, (nederst til højre). Fællesvaskeri i ejendommen er markeret i gadefacaden. Når butikkerne er fortrængt fra de almindelige beboelsesgader, er dette en god måde at markere gadens sociale liv. Eksempel 8: Skydebanegade, København Bygherre: AB Skydebanen Arkitekt: Ole Abildhauge Foto: Jørgen Jørgensen Eksempel 8. Store, lukkede bagvanter ( gavle ) dominerede kvarteret omkring den store Vesterbrobebyggelse, Skydebanen, opført i slutningen af 1800-tallet. Det skyldes, at den store, sammenhængende bebyggelse er opført med disse bagvanter i naboskellet. Med byfornyelsen blev det muligt at efterisolere, med ny skalmur, og skabe åbninger i massiverne. Beboerne fik mulighed for at vælge mellem vinduer og franske altaner, og nogle steder er der også monteret glaskarnapper. 17

19 Eksempel 9: Østergade 3, Sorø, Bygherre: Co-produktion Arkitekt: Kræsten Bischoff, m.fl. Eksempel 10: Enghavevej 28 A-B, København, Bygherre: Københavns kommune Arkitekt: Plan 1 tegenstuen Eksempel 11: Naffet 5, Haderslev Arkitekt: Weile arkitekter maa Eksempel 9 (til venstre). Altaner har altid været med til at give liv til facaderne, udover at de sikrer beboerne et lille, ekstra friareal til lejligheden. Eksemplet til venstre viser en forholdsvis traditionel løsning, hvor de oprindelige vinduer blevet udskiftet med glasdøre, og en buet altan og franske altaner i forbindelse med istandsættelse af ejendommen.. Eksempel 10 (til højre). På eksemplet til højre er brystningerne på de små trekantede altaner forsynet med solcellepaneler. En praktisk løsning, der signalerer energibevidsthed. Eksempel 12: Enghave Plads 17 A-B, København Bygherre: Københavns kommune Arkitekt: Triarc arkitekter A/S Eksempel 11 (til venstre). For at binde et oprindelig gammelt byhus sammen med en nyere tilbygning, og for at sikre ordentligt dagslys i et forholdsvis dybt hus, er denne smukt kombinerede indgang og kvist designet. Eksempel 12 (til højre). Til højre et eksempel på en ny dør i et gammelt hus. Når den gamle indgangsdør ikke står til at redde, er dette et forfriskende bud på en nytolkning af fyldningsdøren. 18

20 påbygninger Eksempel 1: Brohusgade 10A-B og A, København Bygherre: 10 A-B, Settlementet Askovgården Arkitekt: Arkitektgruppen København A/S Bygherre: A, AB Brohusgade A Karsten Pålssons tegnestue A/S De fleste ejendomme, der omfattes af en byfornyelse, rummer små, utidssvarende lejligheder. Nedslidte 2-3 værelses lejligheder, hvor der skal indpasses nye badeværelser og toiletter, og i mange tilfælde indrettes nye køkkener. I disse lejligheder kan det knibe med at finde plads til at etablere et nyt badeværelse, når lejligheden i øvrigt skal fungere med opholds- og soverum. Det har derfor været naturligt at arbejde med at placere de nye funktioner i en påbygning til ejendommen. De første bestræbelser handlede om at opsætte badeværelsestårne på frie gavle eller bagfacaden. Det kom der alt for sjældent noget godt ud af. Dels fordi adgangen til badeværelse og toilet skulle ske igennem et værelse (ofte lejlighedens eneste soveværelse), og dels fordi tårnkonstruktionen tog dagslyset fra rummene. Men også af æstetiske grunde, idet badeværelsestårnene kom til at fremstå meget lukkede og massive. Alternativet til badeværelsestårnene er at placere de nye badeværelser, hvor køkkenet ellers lå, og så placere det nye køkken i påbygningen. En løsning, som giver et større funktionelt og æstetisk spillerum, hvor det ofte ses, at der arbejdes meget bevidst med minimalistisk designede stål- og aluprofiler og glasflader og dagslyset. 19 Som påbygning skal også nævnes inddækninger af facader og altaner, med det formål at udnytte den passive solvarme. Men uanset hvilken begrundelse, der er for at udføre en påbygning, er det grundige overvejelser, der skal ligge til grund. En påbygning vil altid være et påsat fremmedelement på ejendommen, og det kræver gode argumenter, såvel æstetisk som funktionelt, at foretage et så voldsomt indgreb på den eksisterende bygningsmasse. Til gengæld kan resultatet blive godt. Først og fremmest ved at tilføre boligerne helt nye brugskvaliteter, hvilket må være et uomgængeligt krav at stille, før en påbygning vælges. To typer påbygninger Glasinddækkede, uopvarmede altaner, forrest i billedet, på en vestvendt facade. De giver et opvarmningsupplement med passiv solvarme. Samtidig giver det beboerne ekstra opholdsmuligheder i de små lejligheder en stor del af året. Bagest i billedet ses køkkenpåbygninger, inddækket med energispareglas. Køkkenet er rykket ud i lyset, og der er en spiseplads, således at hele familien kan få glæde af det lyse rum. I det tidligere køkken er nu indrettet et nyt badeværelse.