Globale erfaringer med E-læring og blended learning i erhvervsskoler
|
|
- Simone Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Globale erfaringer med E-læring og blended learning i erhvervsskoler Karsten Gynther Docent Leder af forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign, University College Sjælland. kgy@ucsj.dk
2 Baggrund /metode Oplægget tager afsæt i en rapport til Undervisningsministeriet fra 2014 hvor University College Sjælland har kortlagt den nyeste forskningsviden inden for området ( Der er foretaget et litteraturreview af international forskning og gennem besøg indsamlet udenlandske erfaringer med E-læring i erhvervsuddannelsessystemet i Norge, England, Tyskland og Australien. Oplæggets primære fokus er hvordan man på ledelsesniveau strategisk og taktisk skal forholde sig til innovationsprocesser med fokus på e-læring. Slide 2
3 E-læring en flydende betegner E-læring er planlagt læring, der er helt eller delvist digitalt medieret med det sigte at skabe en forbedring af en uddannelse. Blended learning er e-læring, der integrerer netbaseret undervisning med tilstedeværelsesundervisning. E-læringsbegrebet er i dag ved at blive erstattet af et andet begreb: digitalisering. Slide 3
4 Begrundelser for E-læring E-læring herunder blended learning kan begrundes ud fra to forskellige forbedringspotentialer i en uddannelse: 1. Forbedret læring. 2. Forbedret adgang til uddannelse. Begrebet digitalisering indeholder også disse to begrundelsesdimensioner MEN digitalisering begrundes også med rationaliseringsovervejelser. Slide 4
5 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse Strategi for den digitale erhvervsuddannelse --- skal støtte erhvervsskolerne i at øge udnyttelsen af digitaliseringens muligheder i undervisningen med det formål at løfte kvaliteten af undervisningen og opnå bedre ressourceudnyttelse. (Forord) Her kæmper pædagogiske begrundelser med økonomiske. #digitalisering er derved også en flydende betegner, hvorom der for øjeblikket i DK kæmpes om definitionsmagten. Slide 5
6 E-læring begrundet ud fra et ønske om bedre læring (flere skal lære mere) Fag Læring Elev Teknologi Lærer E-læring med fokus på udvikling af nye undervisningsdesigns (didaktiske designs) Slide Den%20digitale%20erhvervsuddannelse%20inspirationskatalog.pdf
7 E-læring begrundet ud fra et ønske om at tilbyde mere fleksibel adgang til uddannelse Erhvervsuddannelse Adgang Elevgruppe Teknologi Erhvervsskole E-læring med fokus på udvikling af nye uddannelsesdesigns Slide Den%20digitale%20erhvervsuddannelse%20inspirationskatalog.pdf
8 To forskellige teknologisyn i arbejdet med e- læring Teknologi Pædagogik Pædagogik Teknologi Slide 8
9 Teknologi - syn Landkort for forståelser af E-læring Teknologi / Pædagogik LMS (Platforme mv.) Digitale læremidler (Wikis, blog mv. + didaktiserede digitale læremidler, mv. ) Adgang til viden (Fleksible uddannelser) Begrundelse Læring (bedre læreprocesser) Videndeling, Connectivism, Open Acces, mv. Undervisningsdifferentiering, Praksislæring, Kobling mellem skole og praktik, Autentisk læring, Eksperimentelle læreprocesser, Kollaborative læreprocesser mv. Pædagogik / Teknologi Slide 9
10 Effekten af e-læring? Pawson og Tilley, 1997, s. 58 Slide 10
11 Eksterne og interne faktorer Litteraturreview og erfaringer fra erhvervsskoler i udlandet viser at der er to hovedtyper som har betydning for effekten, hvis en erhvervsskole vil innovere sin uddannelse med forskellige former for e-læring: Den organisationseksterne kontekst. Organisationsinterne kontekstmekanismer. Slide 11
12 Eksterne faktorer Den organisationseksterne kontekst: 1. National kontekst for VET systemet (erhvervsuddannelsessystemet) 2. Nationale forståelser og strategier for E-læring (nationale digitaliseringsstrategier). 3. Deltagerforudsætninger hos eleverne. Slide 12
13 Interne faktorer Organisationsinterne kontekstmekanismer: 1. Organisationens (skolens) forståelser af e-læring. 2. Erhvervsskolens organisationsdidaktik forstået som en række strategiske-, taktiske- og operationelle didaktiske beslutninger. Slide 13
14 Organisationsdidaktik Et uddannelsestilbud bliver kun en succes, hvis der foretages en grundig strategisk analyse af, hvorfor denne uddannelse er sat i verden - en taktisk analyse og beslutninger vedr. hvilke forudsætninger, der skal være på plads for, at man kan udbyde kvalificeret undervisning samt udvikling og implementering af en konkret didaktisk praksis. Dette helhedssyn på de organisatoriske beslutninger, det kræver at bedrive skole, kalder vi for en organisationsdidaktik. Udenlandske erfaringer viser, at succesfuld integration af e- læring i en erhvervsuddannelse forudsætter et helhedssyn på de organisatoriske beslutninger en samlet organisationsdidaktik for e-læring. Slide 14
15 Hierarkisk organisationsdidaktisk model Hvordan skal det didaktiske design se ud så flere kan lære mere og /eller flere kan få en uddannelse? Hvad er forudsætningen for, at vi kan udbyde e-læring? Hvorfor e-læring? Slide 15
16 Organisationsdidaktisk relationsmodel Slide 16
17 Det strategiske-didaktiske niveau: Innovationsstrategier for integration af e-læring Hvilke uddannelsesudfordringer er e-læring svaret på? Er det muligt for institutionen at facilitere og organisere en innovationsproces, som kan matche dette behov? Hvilke interne og eksterne interesser og evt. modstandere er der over for et nyt uddannelseskoncept? (bestyrelse, direktion, undervisere, elever men også hele aftagefeltet til uddannelserne og deres repræsentanter i diverse uddannelsesudvalg) Hvad er forretningskonceptet, dvs. hvilke udgifter og indtægter er der forbundet med at udvikle og implementere et e-læringskoncept? Kan e-læringsunderstøttede erhvervsuddannelser mere generelt opfattes som legitime og passer de med institutionens profil, uddannelseskultur og generelle rekrutteringsstrategi? Samlet kan man sige, at den strategiske analyse skal analysere og beslutte om e-læring er legitimt, realiserbart og økonomisk effektivt. Slide 17
18 Den strategiske analyses fokus Tre forskellige fokusområder: Innovationen. Innovatorerne og dem som skal adoptere en ny praksis. Organisationen. Slide 18
19 Innovationen: Inkrementel eller radikal innovation? Supplerer eksisterende praksis Digitale læringsressourcer Blended learning, flipped classroom Undervisningsdesign: Nye generiske værktøjer Den papirløse skole Virtuelle klasserum og asynkrone undervisningsformer (fx MOOCs) Uddannelsesdesign: Nye uddannelsesmodeller Transformerer eksisterende praksis Slide 19
20 Innovatorerne og dem som skal adoptere en ny praksis. E-læringsinnovationer - som kan indgå som en del af den eksisterende praksis, som har været tilgængelig et stykke tid, som kun kræver moderate tekniske kundskaber, og som fortsat er under underviserens kontrol har større chancer for at blive integreret i underviserens praksis. Fordi radikale nye uddannelsesmodeller kræver koncentreret og vedvarende support. Radikale innovationer kræver en meget stærk forankret strategisk beslutning vedvarende og omfattende support samt etablering af eksperimentelle rum for didaktisk udvikling (E-Government). Slide 20
21 To eksempler på radikale innovationsprocesser en succes og en fiasko.. Nære eller fjerne eksempler (cases)? Slide 21
22 To eksempler på radikale innovationsprocesser en succes og en fiasko.. 1. Udvikling og implementering af MOOCs til samtlige fag i læreruddannelsen i UCSJ. 2. Udvikling og implementering af en synkron online (100 % netbaseret) ingeniøruddannelse på daværende IHK (Ingeniørhøjskolen i Ballerup). Slide 22
23 Case 1: Implementering af MOOCs MOOC: Massive Open Online Courses I USA udbyder elite universiteter MOOCs med over deltagere. Slide 23
24 Hvad er den konkrete uddannelsesudfordring? Folkeskolereformens krav om at lærerne fra 2020 skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Et estimat (kommunerne kender ikke de præcis tal) er, at over lærere skal efteruddannes i et eller flere fag de næste 5 år eller realkompetence vurderes af deres skoleleder. Målgruppen er karakteriseret ved at have flere års undervisningserfaring i faget og besidder derved allerede en række faglige og didaktiske kompetencer. Målgruppen er meget forskellig og besidder meget forskellige kompetencer. Slide 24
25 Hvad er den konkrete uddannelsesudfordring? Kommunerne i Region Sjælland efterspørger et efteruddannelseskoncept, der er: Tilpasset den enkeltes kompetencebehov. Kan indpasses i skolernes tilrettelæggelse af lærernes arbejde (fleksibilitet). Er ressourceeffektivt (tid samt betaling for ydelser). Slide 25
26 Aftagerbehov: Elever Personaliserede læringsveje Uddannelse Adaptive uddannelser Uddannelser Slide 26
27 Hvad er UCSJs efteruddannelsesløsning? UCSJ har udviklet en hybrid MOOC, - en adaptiv MOOC der blender online læring med synkron undervisning og vejledning enten on-campus eller synkront online. Konceptet er udviklet som en del af et designbaseret og eksperimentelt forskningsprojekt, som UCSJ har arbejdet med pt. knap 2 år. (Med afsæt i et erfaringer med MOOCs på Stanford University - besøgt forår 2013). Forskningsprojektet har udviklet et didaktisk design framework, som udvikling af konkrete MOOCs tager afsæt i. Slide 27
28 Konceptet består af en trefaset studiemodel: Kortlægning af kompetenceprofil Differentieret studiearbejde Eksamen Slide 28
29 Design framework for UCSJs MOOCs Situeret (PLN) Deltager Adaptivt didaktisk design (MOOC) Fag Situeret (Fagkultur) Komplet curriculum Kompetencebaserede elementer Relaterede differentierede aktiviteter Læremiddelproduktion Underviser Situeret (Institution)
30 Design framework for UCSJs MOOCs Situeret (PLN) Deltager Adaptivt didaktisk design (MOOC) Fag Situeret (Fagkultur) Komplet curriculum Kompetencebaserede elementer Relaterede differentierede aktiviteter Læremiddelproduktion Underviser Situeret (Institution)
31 Design framework for UCSJs MOOCs Situeret (PLN) Deltager Adaptivt didaktisk design (MOOC) Constraints Fag Situeret (Fagkultur) Komplet curriculum Kompetencebaserede elementer Relaterede differentierede aktiviteter Læremiddelproduktion Underviser Situeret (Institution)
32 Design framework for UCSJs MOOCs Situeret (PLN) Deltager Blended Learning Adaptivt didaktisk design (MOOC) Constraints Fag Situeret (Fagkultur) Komplet curriculum Kompetencebaserede elementer Relaterede differentierede aktiviteter Læremiddelproduktion Underviser Situeret (Institution)
33 Organisationsdidaktiske beslutninger knyttet til implementering af MOOCs i UCSJ. Hvordan skal MOOCs i konkrete fag se ud? Hvad er forudsætningen for, at vi kan udbyde MOOC? Hvorfor MOOC? Slide 33
34 Case 2: Udvikling af et synkront online miljø til ingeniøruddannelser på IHK IKH: Ingeniørhøjskolen i Ballerup. EU støttet projekt et samarbejde mellem IHK og UCSJ. IHK er i dag fusioneret med DTU. Slide 34
35 Organisationsdidaktiske beslutninger knyttet til implementering af en online ingeniøruddannelse. Hvordan skal en NET Ingeniør udd. se ud? Hvad er forudsætningen for, at vi kan udbyde en NET ingeniørud? Hvorfor synkron online ingeniøruddannelse? Slide 35
36 Synkront online læringsmiljø i Ingeniøruddannelsen (IHK): Transformering af f2f undervisningen: Simulering af f2f undervisning. Re-medering af f2f undervisning. Resultater: Det er muligt at simulere (frame) undervisningsrelationen: lærer studerende fagligt indhold til et virtuelt rum. Men man er nød til at re-mediere alle aspekter af undervisningen. Slide 36
37 Værktøjer og medier som anvendes til design af synkrone onlinelæringsmiljøer Når man designer et synkront online læringsmiljø så skal man inkorporere fem forskellige medier kendt fra f2f undervisningen: 1. Identifikationsmedier. 2. Synkrone dialogmedier. 3. Multimodale medier til at repræsentere og fastholde indhold (lærerpræsentationer og elevudsagn). 4. Kollaborationsmedier. 5. Medier/værtøjer til at organsiere elever (grupper). Slide 37
38 Slide 38
39 Lærer Elever Indhold Slide 39
40 Remediering Slide 40
41 Slide 41
42 Indhold Elever Lærer Slide 42
43 Organisationsdidaktiske beslutninger knyttet til implementering af en online ingeniøruddannelse. Hvordan skal en NET Ingeniør udd. se ud Hvad er forudsætningen for, at vi kan udbyde en NET ingeniørud? Hvorfor synkron online ingeniøruddannelse? Slide 43
44 Effekten af Den digitale erhvervsskole? Pawson og Tilley, 1997, s. 58 Slide 44
Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv
Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv Karsten Gynther Docent Center for Skole og Læring University College Sjælland. kgy@ucsj.dk Baggrund /metode Oplægget tager afsæt i en rapport
Læs mereLad os lære af udlandet
Lad os lære af udlandet - E-læring og blended learning i et internationalt perspektiv Ditte Schlüntz, cand.scient.soc University College Sjælland disc@ucsj.dk Den 5. oktober 2015 Baggrund og metode Oplægget
Læs mereResumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:
Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et
Læs mereDigitale teknologier og øget faglighed
Digitale teknologier og øget faglighed Karsten Gynther Leder af Education Lab Forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign Forskning og Innovation University College Sjælland Mail: kgy@ucsj.dk
Læs mereUddannelsesteknologi og didaktisk design for det 21. århundrede
Uddannelsesteknologi og didaktisk design for det 21. århundrede Karsten Gynther Leder af Education Lab Forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign Forskning og Innovation University College Sjælland
Læs mereTUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.
TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er
Læs mereKAN VI LÆRE AF DE ANDRE?
KAN VI LÆRE AF DE ANDRE? - udenlandske erfaringer med e-læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere Udarbejdet af UCSJs forskningsenhed ved Ove Christensen,
Læs mereErhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering
Erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på erhvervsuddannelserne om deres arbejde med digitalisering Opfølgning på erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereOpfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016
Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Alle indsatsområder afrapporteres i forhold til fastsatte mål og/eller succeskriterier. Indsatsområde: Gennemførsel og frafald Som erhvervsuddannelse
Læs mereeskolermidt Afslutningskonference
eskolermidt Afslutningskonference Opsamling på eskolermidt Temaer, nedslag og perspektiver e-læring i fremtiden Hvordan vil du være beskæftiget med e-læring i de kommende år? Særlig metode? Særlig problemstilling
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereSkaber e-læring læring? Niels Henrik Helms Forskningschef University College Sjælland
Skaber e-læring læring? Niels Henrik Helms Forskningschef University College Sjælland I vil møde: En diskussion af definitioner MOOCs Vinterbyøster Adaptive læringsmiljøer Study Labs Slide 2 E-læring?
Læs mereStrategi Blended Learning i KomU
Notat Afdeling/enhed Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Oprettelsesdato 15-apr-2016, rev. 6-maj-2016, rev. 5-juli-2016, rev. 2 nov-2016. Udarbejdet af Peder Ohrt med sparring af ledere og medarbejdere
Læs mereDelpolitik for e-læring
Delpolitik for e-læring Dette dokument definerer en delpolitik til DTU s uddannelsespolitik. Delpolitikken ejes af DTU s e- læringsudvalg. 1 Formål Delpolitikkens formål er at klargøre overordnede målsætninger
Læs mereErfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015
Erfaringer med blended learning - University College Sjælland FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015 UCSJ Kvalitet Kvalitetschef Christian Moldt Lektor Käte Akselsen UCSJ Lokationer og udbud - 6 Lokationer
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:
Læs mereUdfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet
Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste
Læs mereFremtidens Undervisningsmiljøer
Fremtidens Undervisningsmiljøer Lillian Buus E- læringskonsulent og PhD studerende AAU IT Services, Aalborg Universitet. Uwe Wollin Chefkonsulent ITMEDIA, Københavns Universitet. Dette temanummer er det
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec og betragtes som en konkretisering af Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik på
Læs mereFLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU
FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december
Læs mereDigitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Læs mereEUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold
Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereUnderviseres digitale kompetencer FLUID 14. maj
Underviseres digitale kompetencer FLUID 14. maj Tietgen Online 360 graders indblik: - visionen for Tietgens digitalisering af undervisning - ledelse - værktøjer - opkvalificering og meget mere.. Udfordringer
Læs mereFLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU
Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,
Læs mereDanmark skal længere med digital læring
Danmark skal længere med digital læring v/ Jakob Harder, vicedirektør i Styrelsen for It og Læring Oplæg på DI s konference Education 4.0 - Kompetencer skaber vi digitalt Side 1 Digital læring i Danmark
Læs mereVelkommen til præsentationen Sæt gang i netbaseret uddannelse - hvorfor og hvordan? Oplægsholder:
Velkommen til præsentationen Sæt gang i netbaseret uddannelse - hvorfor og hvordan? Oplægsholder: Dato: 12. april 2016 Thomas Seiger Behrens Lektor idræt og `IT og læring samt koordinator for den netbaserede
Læs mereUDSPIL Strategi for digital læring
UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning
Læs mereFælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål
7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv
Læs mereSOSU-STV Dagens program:
SOSU-STV SOSU STV har implementeret LMS læringsplatformen Moodle i 2015. Implementeringen ændrede skolens strategi i forhold til elevernes tilgang til læringsmateriale. Dagens program: Hvordan den organisatoriske
Læs mereDIGITAL DANNELSE PRINCIPPER OG HVORDAN KOMMER VI VIDERE?
DIGITAL DANNELSE PRINCIPPER OG HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Eller: HVORFOR, HVAD OG HVORDAN? Anne Wieth-Knudsen Specialkonsulent, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Digital dannelse i erhvervsuddannelserne
Læs mereAt elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.
Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne
Læs mereSystemer, portaler og platforme mellem styring og frihed
Systemer, portaler og platforme mellem styring og frihed Michael Pedersen Specialkonsulent Enheden for Akademisk Efteruddannelse Roskilde Universitet. Christian Dalsgaard Lektor Center for Undervisningsudvikling
Læs mereFleksible synkrone læringsmiljøer på Ingeniørhøjskolen i Ballerup (IHK)
21.08.14 Working Paper Fleksible synkrone læringsmiljøer på Ingeniørhøjskolen i Ballerup (IHK) Af: Karsten Gynther, Leder af Education Lab Forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign, Forskning
Læs mereVISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS
VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016
Læs mereVELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL
VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL Konference om Blended Learning for undervisere og ledere på Aarhus BSS, 26. november 2015, Comwell Aarhus CENTER FOR UNDERVISNING OG LÆRING KONFERENCES FORMÅL Velkommen til
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereDet gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer
Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereLæringsplatforme. - hvis det skal give mening...
Læringsplatforme - hvis det skal give mening... Marianne Riis, lektor, ph.d. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) ItsLearning træf 12. 13. november 2019 Min baggrund 2018-2019 med i projekt om
Læs mereFSUS konference den 5. og 6. oktober 2015
Fagligt selskab for undervisende sygeplejersker FSUS konference den 5. og 6. oktober 2015 Konferencen afholdes på Comwell Roskilde Vestre Kirkevej 12, Himmelev 4000 Roskilde Hvis digital læring er svaret,
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereDen e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse
Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Michael Lund-Larsen, Centerchef mll@ventures.dk Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i handel og administration, Handelsgymnasium, Kurser for
Læs mereDifferentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE
+ Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE Hvorfor? + Hvad? Hvordan? + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereLivslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig. v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT
1 Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT 2 Livslang læring Læring med livet som indsats? Nye vilkår for kompetenceudvikling
Læs mereKommunale Læringscentre En teknologi-åbenbaring?
Kommunale Læringscentre En teknologi-åbenbaring? Karsten Gynther og Rasmus Jørnø Center for Skole og Læring University College Sjælland Projektet helt kort: Et 1- årigt pilotprojekt i samarbejde med Kalundborg,
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec. Den konkretiserer Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik
Læs mere1. Velkomst, præsentation og godkendelse af dagsorden
1. Velkomst, præsentation og godkendelse af dagsorden 1.1 Sagsfremstilling 1.1.1 Velkommen til uddannelsesudvalget for Pædagoguddannelsen Til stede: Berit Vilsbøl, Inge Bjørnshave, Christian Mygind, Niels
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mere25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring
Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80
Læs mereNye lærerroller foreløbig viden og erfaringer fra FoU-programmet It som pædagogisk værktøj
www.eva.dk Nye lærerroller foreløbig viden og erfaringer fra FoU-programmet It som pædagogisk værktøj Danmarks Læringsfestival d. 1. Marts 2017 Anne Katrine Kamstrup og Sonja Marie Staffeldt, Danmarks
Læs mereKvalitet i m2 kort fortalt
KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE
Læs mereKulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)
VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i 2004. Antal årskursister: 2.345 (2011) Antal årsværk undervisere: 262 (2011) Udviklingschef: Peter Müller ansat siden 1976 Sammenskrivning
Læs mereDen e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse
Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Michael Lund-Larsen, Centerchef mll@ventures.dk Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i handel og administration, Handelsgymnasium, Kurser for
Læs mereDELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK
DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereDer ligger store muligheder i innovation og digitalisering
Hanne Merete Lassen, chefkonsulent, haml@di.dk, 3377 3868 Mille Munksgaard, konsulent, mimu@di.dk, 3377 4631 NOVEMBER 2018 Der ligger store muligheder i innovation og digitalisering Virksomhederne arbejder
Læs mereOplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse: Opfølgning pa erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering
Spørgeskemaundersøgelse: Opfølgning pa erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering Styrelsen for It og Læring, marts 2019 1 Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning... 5 0. Respondenter... 6 1.
Læs mereNår uddannelse bliver åben, gratis og global
Når uddannelse bliver åben, gratis og global - en revolution for de videregående uddannelser? Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Indlejret i den fysiske
Læs mereMads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent
Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner
Læs mereFICS brevid. 3306973 1
FICS brevid. 3306973 1 Politik for digitalisering i Lolland Kommune 1. Baggrund Byrådet i Lolland Kommune ønsker at borgere og virksomheder bosiddende i kommunen altid oplever kommunen som en partner der
Læs mereHvordan lykkes vi bedre med at digitalisere undervisning?
Hvordan lykkes vi bedre med at digitalisere undervisning? - Jesper Eriksen, onlinechef, Tietgen I mange år har vi købt IT-udstyr og sendt undervisere på kursus hvorfor oplever vi stadig udfordringer med
Læs mere1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole på Djursland, som tilbyder en lang række spændende og udfordrende ungdomsuddannelser.
Viden Djurs - Den lokale undervisningsplan niveau I Det første niveau af den lokale undervisningsplan er gældende for alle skolens erhvervsuddannelser. 1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole
Læs mereSTRATEGI Udfordringerne i perioden
For Randers Social- og Sundhedsskole Udfordringerne i perioden 2016-2018 Uddannelser I den kommende strategiperiode vil der være fokus på, at skolen i EUD-uddannelserne arbejder for at opfylde de fire
Læs mereDEFF projektet E-læring, informationskompetencer og biblioteksservices hvordan kan det digitale bibliotek bidrage til employability?
Netværksmøde med Advisory Board og følgegruppen fra gymnasieuddannelserne Tid: Onsdag, d. 27. maj 2015, kl. 10.00-14.00 Sted: AU Library, Emdrup Tema: Employability uddannelse til professionelt virke på
Læs mereSkolens hovedadresse er: Viden Djurs N. P. Josiassens vej 44e 8500 Grenaa Telefon:
Viden Djurs - Den lokale undervisningsplan niveau I Det første niveau af den lokale undervisningsplan er gældende for alle skolens erhvervsuddannelser. 1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole
Læs mereAU Center for Entreprenørskab og Innovation
Genvej til Ny Viden - og til talentet Agenda AU Center for Entreprenørskab og Innovation Genvej til Ny Viden formål Målgruppe og fordele Projektorganiseret vidensamarbejde Udbytte: Fra information til
Læs mereE-læring i University College Sjælland
E-læring i University College Sjælland (Notat til bestyrelsen i UCSJ) Karsten Gynther Sorø Oktober 2008 Indledning Der eksisterer mange myter om anvendelse af E-læring i professionsuddannelserne i Danmark,
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereNOTAT. Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen, 2013/14
NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets
Læs mereProfessionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.
Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter
Læs mereDe unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det
De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2010 2014. Skole-it
Digitaliseringsstrategi 2010 2014 Skole-it Vedtaget december 2010 Dok. 138908-10 1. Indledning Nærværende digitaliseringsstrategi er udarbejdet i 2010 over en periode på ca. 4 måneder fra marts til juni
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereEtablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser
Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,
Læs mereMercantecs pædagogiske digitaliserings-strategi
Mercantecs pædagogiske digitaliserings-strategi 2016-2020 1. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 4. Koblingen mellem skoleog praktikforløb 5. Digital infrastruktur og udstyr 2. Videndeling 3. Tilrettelæggelsesformer
Læs mereLedernetværksmøde. d.2/12-2013. fredag den 20. december 13
Ledernetværksmøde d.2/12-2013 1) 13.00-13.10: Velkomst, kort om netværkets mål og struktur, samt intro til dagens tema: ledelse af elevaktiverende undervisningsprocesser. Kan e-tavler/projektorer medvirke
Læs mereErfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereDrøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af Digital læring
Punkt 7. Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af Digital læring 2016-055595 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres og drøfter temaet, og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal indgå
Læs mereSkoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.
Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse
Læs mereLæring i fremtidens arbejdsmiljø
Læring i fremtidens arbejdsmiljø Om e-læring og tekniske muligheder for kompetenceudvikling Powerpoint tilgængelig på ce.rm.dk hvorefter der tilføjes /arkiv i url en. www.regionmidtjylland.dk Indhold Hvornår
Læs mereDIGITALT PARAT TIL FREMTIDENS ARBEJDSLIV
DIGITALT PARAT TIL FREMTIDENS ARBEJDSLIV SOSU SJÆLLAND former fremtidens velfærd August 2016 DIGITALISERING - hvorfor? Hele samfundet gennemgår en intensiv digitalisering. Det stiller krav til uddannelsessteder
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereImplementering af Moodle på SOSU STV. ved SOSU STV S v. Jens Kolstrup, direktør og Gitte Jensen, vicedirektør
Implementering af Moodle på SOSU STV ved SOSU STV S v. Jens Kolstrup, direktør og Gitte Jensen, vicedirektør WORKSHOP FOKUS Implementering af Learning Managementsystemet Moodle på SOSU STV. - hvordan bliver
Læs mere