Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv

Transkript

1 Den digitale Erhvervsskole i et forandringsledelsesperspektiv Karsten Gynther Docent Center for Skole og Læring University College Sjælland. kgy@ucsj.dk

2 Baggrund /metode Oplægget tager afsæt i en rapport til Undervisningsministeriet hvor University College Sjælland har kortlagt den nyeste forskningsviden inden for området ( Der er foretaget et litteraturreview af international forskning og gennem besøg indsamlet udenlandske erfaringer med E-læring i erhvervsuddannelsessystemet i Norge, England, Tyskland og Australien. Oplæggets primære fokus er hvordan man på ledelsesniveau strategisk og taktisk skal forholde sig til innovationsprocesser med fokus på e-læring. Slide 2

3 Fra E-læring til digitalisering - et begrebsskifte med omfattende konsekvenser Den digitale erhvervsskole. Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi. E-læringsbegrebet er i dag ved at blive erstattet af begrebet: digitalisering. Slide 3

4 Et begrebsskifte både i uddannelsesverdenen og blandt forskere Fra Til Slide 4

5 E-læring en flydende betegner E-læring er planlagt læring, der er helt eller delvist digitalt medieret med det sigte at skabe en forbedring af en uddannelse. Slide 5

6 Begrundelser for E-læring E-læring herunder blended learning kan begrundes ud fra to forskellige forbedringspotentialer i en uddannelse: 1. Forbedret læring. 2. Forbedret adgang til uddannelse. Begrebet digitalisering indeholder også disse to begrundelsesdimensioner MEN digitalisering begrundes også med rationaliseringsovervejelser. Slide 6

7 Strategi for den digitale erhvervsuddannelse Strategi for den digitale erhvervsuddannelse --- skal støtte erhvervsskolerne i at øge udnyttelsen af digitaliseringens muligheder i undervisningen med det formål at løfte kvaliteten af undervisningen og opnå bedre ressourceudnyttelse. (Forord) Her kæmper pædagogiske begrundelser med økonomiske. #digitalisering er derved også en flydende betegner, hvorom der for øjeblikket i DK kæmpes om definitionsmagten. Slide 7

8 En kritik af digitaliseringsbegrebet Jeg foreslår at vi anvender digitaliseringsbegrebet i uddannelseskontekster til at omtale eksisterende medier og processer som netop digitaliseres med henblik på at spare ressourcer (læs lærertid). Jeg foreslår at vi anvender andre begreber til at omtale teknologier og teknologianvendelse, som kan muligøre at flere elever lærer mere dvs. hvor man kan se et tydeligt pædagogisk formål. Eks: Didaktisk design med digitale teknologier = Understøttelse af læring med digitale teknologier. Derfor er jeg ikke så glad for begreber som eks. Digital didaktik eller Den digitale erhvervsskole. Slide 8

9 E-læring/digitalisering begrundet ud fra et ønske om bedre læring (flere skal lære mere) Fag Læring Elev Teknologi Lærer E-læring med fokus på udvikling af nye undervisningsdesigns (didaktiske designs) Slide Den%20digitale%20erhvervsuddannelse%20inspirationskatalog.pdf

10 E-læring/digitalisering begrundet ud fra et ønske om at tilbyde mere fleksibel adgang til uddannelse Erhvervsuddannelse Adgang Elevgruppe Teknologi Erhvervsskole E-læring med fokus på udvikling af nye uddannelsesdesigns Slide Den%20digitale%20erhvervsuddannelse%20inspirationskatalog.pdf

11 To forskellige teknologisyn i arbejdet med e-læring/digitalisering. Teknologi Pædagogik Pædagogik Teknologi Slide 11

12 Teknologi - syn Landkort for forståelser af E- læring/digitalisering Teknologi / Pædagogik LMS (Platforme mv.) Digitale læremidler (Wikis, blog mv. + didaktiserede digitale læremidler, Fagportaler mv. ) Adgang til viden (Fleksible uddannelser) Begrundelse Læring (bedre læreprocesser) Videndeling, Connectivism, Open Acces, mv. Undervisningsdifferentiering, Praksislæring, Kobling mellem skole og praktik, Autentisk læring, Eksperimentelle læreprocesser, Kollaborative læreprocesser mv. Pædagogik / Teknologi Slide 12

13 Effekten af e-læring/digitalisering? Pawson og Tilley, 1997, s. 58 Slide 13

14 Eksterne og interne faktorer Litteraturreview og erfaringer fra erhvervsskoler i udlandet viser at der er to hovedtyper som har betydning for effekten, hvis en erhvervsskole vil innovere sin uddannelse med forskellige former for e-læring/digitalisering: Den organisationseksterne kontekst. Organisationsinterne kontekstmekanismer. Slide 14

15 Eksterne faktorer Den organisationseksterne kontekst: 1. National kontekst for VET systemet (erhvervsuddannelsessystemet) 2. Nationale forståelser og strategier for E-læring (nationale digitaliseringsstrategier). 3. Deltagerforudsætninger hos eleverne. Slide 15

16 Interne faktorer Organisationsinterne kontekstmekanismer: 1. Organisationens (skolens) forståelser af e- læring/digitalisering. 2. Erhvervsskolens organisationsdidaktik forstået som en række strategiske-, taktiske- og operationelle didaktiske beslutninger. Slide 16

17 Organisationsdidaktik en grundig strategisk analyse af, hvorfor denne uddannelse er sat i verden - en taktisk analyse og beslutninger vedr. hvilke forudsætninger, der skal være på plads for, at man kan udbyde kvalificeret undervisning samt udvikling og implementering af en konkret didaktisk praksis. Dette helhedssyn på de organisatoriske beslutninger, det kræver at bedrive skole, kalder vi for en organisationsdidaktik. Udenlandske erfaringer viser, at succesfuld integration af e- læring i en erhvervsuddannelse forudsætter et helhedssyn på de organisatoriske beslutninger en samlet organisationsdidaktik for e-læring/digitalisering. Slide 17

18 Hierarkisk organisationsdidaktisk model Hvordan skal det didaktiske design se ud så flere kan lære mere og /eller flere kan få en uddannelse? Hvad er forudsætningen for, at vi kan udbyde e-læring? Hvorfor e-læring? Slide 18

19 Organisationsdidaktisk relationsmodel Slide 19

20 Den strategiske analyse Tre forskellige fokusområder: Innovationen. Innovatorerne og dem som skal adoptere en ny praksis. Organisationen. Slide 20

21 Innovationen: Inkrementel eller radikal innovation? Supplerer eksisterende praksis Digitale læringsressourcer Blended learning, flipped classroom Undervisningsdesign: Nye generiske værktøjer Den papirløse skole Virtuelle klasserum og asynkrone undervisningsformer (fx MOOCs) Uddannelsesdesign: Nye uddannelsesmodeller Transformerer eksisterende praksis Slide 21

22 Innovatorerne og dem som skal adoptere en ny praksis. E-læringsinnovationer: som kan indgå som en del af den eksisterende praksis, som har været tilgængelig et stykke tid, som kun kræver moderate tekniske kundskaber, og som fortsat er under underviserens kontrol har større chancer for at blive integreret i underviserens praksis. Radikale innovationer kræver: en meget stærk forankret strategisk beslutning vedvarende og omfattende support samt etablering af eksperimentelle rum for didaktisk udvikling. Slide 22

23 Innovatorerne og dem som skal adoptere en ny praksis. Rogers innovationsteori: A) Typologisering og stigmatisering B) Forståelse for brugernes syn på innovationen. Slide 23

24 Typologisering og stigmatisering 1. Innovators. 2. Early adopters. 3. Early majority. 4. Late majority. 5. Laggards Slide 24

25 Forståelse for brugernes syn på innovationen Udbredelsen af en innovation blandt andet afhængig af følgende parametre: Kompatibel: I hvor høj grad bryder innovationen med eksisterende værdier og erfaringer med denne type ydelser? Kommunikerbar: I hvor høj grad kan innovationen forklares for andre, så de kan forstå, hvad den går ud på? Afprøvningsmulighed: I hvor høj grad kan innovationen afprøves i det små? Kompleksitet: I hvor høj grad er innovationen vanskelig at bruge? Relativ fordel: I hvor høj grad opleves innovation som bedre end eksisterende løsninger? Slide 25

26 To eksempler på radikale innovationsprocesser en succes og en fiasko.. Nære eller fjerne eksempler (cases)? Slide 26

27 To eksempler på radikale innovationsprocesser en succes og en fiasko.. 1. Udvikling og implementering af MOOCs til samtlige fag i læreruddannelsen i UCSJ. 2. Udvikling og implementering af en synkron online (100 % netbaseret) ingeniøruddannelse på daværende IHK (Ingeniørhøjskolen i Ballerup). Slide 27

28 Case 1: Implementering af MOOCs MOOC: Massive Open Online Courses I USA udbyder elite universiteter MOOCs med over deltagere. Slide 28

29 Hvad er den konkrete uddannelsesudfordring? Folkeskolereformens krav om at lærerne fra 2020 skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Et estimat (kommunerne kender ikke de præcis tal) er, at over lærere skal efteruddannes i et eller flere fag de næste 5 år eller realkompetence vurderes af deres skoleleder. Målgruppen er karakteriseret ved at have flere års undervisningserfaring i faget og besidder derved allerede en række faglige og didaktiske kompetencer. Målgruppen er meget forskellig og besidder meget forskellige kompetencer. Slide 29

30 Hvad er den konkrete uddannelsesudfordring? Kommunerne i Region Sjælland efterspørger et efteruddannelseskoncept, der er: Tilpasset den enkeltes kompetencebehov. Kan indpasses i skolernes tilrettelæggelse af lærernes arbejde (fleksibilitet). Er ressourceeffektivt (tid samt betaling for ydelser). Slide 30

31 Aftagerbehov: Elever Personaliserede læringsveje Uddannelse Adaptive uddannelser Uddannelser Slide 31

32 Hvad er UCSJs efteruddannelsesløsning? UCSJ har udviklet en hybrid MOOC, - en adaptiv MOOC der blender online læring med synkron undervisning og vejledning enten on-campus eller synkront online. Konceptet er udviklet som en del af et designbaseret og eksperimentelt forskningsprojekt, som UCSJ har arbejdet med pt. knap 2 år. (Med afsæt i et erfaringer med MOOCs på Stanford University - besøgt forår 2013). Forskningsprojektet har udviklet et didaktisk design framework, som udvikling af konkrete MOOCs tager afsæt i. Slide 32

33 Konceptet består af en trefaset studiemodel: Kortlægning af kompetenceprofil Differentieret studiearbejde Eksamen Slide 33

34 Design framework for UCSJs MOOCs Deltager Fag Adaptivt didaktisk design (MOOC) Komplet curriculum Kompetencebaserede elementer Relaterede differentierede aktiviteter Læremiddelproduktion Underviser

35 Design framework for UCSJs MOOCs Deltager Fag Adaptivt didaktisk design (MOOC) Komplet curriculum Kompetencebaserede elementer Relaterede differentierede aktiviteter Læremiddelproduktion Underviser

36 Design framework for UCSJs MOOCs Deltager Fag Adaptivt didaktisk design (MOOC) Komplet curriculum Kompetencebaserede elementer Relaterede differentierede aktiviteter Læremiddelproduktion Constraints Underviser

37 Design framework for UCSJs MOOCs Deltager Blended Learning Fag Adaptivt didaktisk design (MOOC) Komplet curriculum Kompetencebaserede elementer Relaterede differentierede aktiviteter Læremiddelproduktion Constraints Underviser

38 Organisationsdidaktiske beslutninger knyttet til implementering af MOOCs i UCSJ. Hvordan skal MOOCs i konkrete fag se ud? Hvad er forudsætningen for, at vi kan udbyde MOOC? Hvorfor MOOC? Slide 38

39 Case 2: Udvikling af et synkront online miljø til ingeniøruddannelser på IHK IKH: Ingeniørhøjskolen i Ballerup. EU støttet projekt et samarbejde mellem IHK og UCSJ. IHK er i dag fusioneret med DTU. Slide 39

40 Organisationsdidaktiske beslutninger knyttet til implementering af en online ingeniøruddannelse. Hvordan skal en NET Ingeniør udd. se ud? Hvad er forudsætningen for, at vi kan udbyde en NET ingeniørud? Hvorfor synkron online ingeniøruddannelse? Slide 40

41 Slide 41

42 Lærer Elever Indhold Slide 42

43 Remediering Slide 43

44 Slide 44

45 Indhold Elever Lærer Slide 45

46 Organisationsdidaktiske beslutninger knyttet til implementering af en online ingeniøruddannelse. Hvordan skal en NET Ingeniør udd. se ud Hvad er forudsætningen for, at vi kan udbyde en NET ingeniørud? Hvorfor synkron online ingeniøruddannelse? Slide 46

47 Effekten af Den digitale erhvervsskole? Pawson og Tilley, 1997, s. 58 Slide 47