Flåter Ixodes ricinus

Transkript

1 .qxd :09 Side 1 Hovedværter: Der findes en række forskellige flåtarter, men i Norden er I. ricinus (skovflåten) den art, der volder størst problemer. Skovflåten skal bruge 3 værtsdyr for at gennemføre sin livscyklus. Det er disse værtsdyr, der fungerer som smittereservoir for udbredelsen af de flåtbårne sygdomme. 1. vært er ofte mus eller småfugle. Det er ved dette blodmåltid, at flåten inficeres med bakterien borrelia. Det estimeres, at 90% af alle mus er inficerede med borrelia vært er ofte lidt større, f.eks. pindsvin, fasan, hare eller egern. 3. vært er større pattedyr, f.eks. råvildt, hunde, katte eller måske mennesker. Op mod 36% af undersøgte danske rådyr er seropositive for B. burgdorferi sensu lato, 96% er serologisk positive for A. phagocytophilia, og 9% er seropositive for Tickborne encephaltis (TBE) 2. Geografisk udbredelse: Skovflåterne lever i områder med højt græs, skov og krat, men de findes også i almindelige haver, parker og på campingpladser. Livscyklus: Flåten gennemgår fire forskellige stadier: Ægstadiet: En voksen hunflåt kan lægge mere end æg, som i løbet af 14 dage vil klækkes til larver. Æggene klækkes i stort antal, når temperaturen er over 17 grader celsius. Larvestadiet: Larven bider sig fast f.eks. på en lille mus og suger blod 2-3 dage. Udvikling til nymfe tager normalt et år. Det er musene, som huser borrelia-bakterien. Nymfestadiet: Nymferne kravler op på et græsstrå og venter på, at et menneske eller dyr kommer forbi. Igen bider de sig fast nu i 3-4 dage, hvor de suger endnu et blodmåltid. Når de er mætte, slipper de deres tag i værtsdyret, falder ned i vegetationen og gennemgår udviklingen til voksen flåt i løbet af denne eller følgende sommer. Voksenstadiet: Den voksne hunflåt finder et værtsdyr, hvor den bider sig fast. Umiddelbart efter at den har bidt sig fast, begynder parringen, hvis der er en hanflåt i nærheden. Nogle gange ser man 2 flåter, der hænger sammen. De har forskellig størrelse og farve. Den lille flåt er hannen. En han kan parre sig op til 3 gange, derefter dør han. Hunnen øger sin kropsvægt flere hundrede gange i løbet af de 8-12 dage, hvor hun suger blod. Hunnen slipper sit tag, når hun har suget tilstrækkeligt blod og falder af. Næste forår lægger hun tusindvis af æg. Hele livscyklus kan således tage 3-5 år for en hunflåt. 1

2 .qxd :10 Side 2 Morfologi: En flåt er ikke et insekt, men en mide i familie med edderkoppen. Larverne er ikke større end et knappenålshoved. De er lysebrune og har 3 par ben. Nymferne er ca. 2 mm lange, er mørkere og har 4 par ben. Den voksne flåt er 3-4 mm lange, og har også 4 par ben. Hannen er sort og suger ikke blod. Hunnen er sort med en rød-brunlig bagkrop. Når hunnen ses efter et blodmåltid, har hun øget sin vægt ca. 20 gange. Klinik hund og kat: De fleste flåtbid giver anledning til lidt kløe og irritation omkring bidstedet. Såfremt der er hævelse af huden og megen rødme omkring bidstedet kan det evt. skyldes, at flåten har været inficeret med reaktionsfremkaldende agens. Diagnose: Selve identifikation af flåten volder ingen problemer. Men da flåten er vektor for flere forskellige infektionssygdomme, skal opmærksomheden henledes herpå. Rødme og udslæt omkring flåtbid skal tages alvorligt. Det er ikke klart defineret hvor længe flåten skal sidde for at overføre sygdom.vedrørende borrelia har det tidligere været nævnt, at der skal gå minimum timer, medens der er endnu større usikkerhed vedrørende Anaplasma og TBE (kan evt. overføres momentant). Flåtbårne skandinaviske sygdomme: er den artropode, som overfører den største variation af patogener inkluderende bakterier, rickettsiae, protozoa og vira. De specifikke patogener varierer fra område til område, men dem med størst betydning hos os både veterinært og humant beskrives i efterfølgende afsnit. Der er store regionale forskelle mellem forekomsten af spirochætbakterierne. Ca. 5-10% af de danske flåter er inficerede med spirochætbakterierne Borrelia burgdorferi, Borrelia garinii eller Borrelia afzelii 1,3, som er kombineret i komplekset B. burgdorferi sensu lato. Infektionen medfører sygdommen borreliose (Lymes disease) eller neuroborreliose. En dansk undersøgelse har påvist, at 17% af undersøgte jagthunde var seropositive 4. Borreliose er den hyppigste vektorbårne sygdom, og diagnosen rapporteres humant ca gange om året i Europa

3 .qxd :10 Side 3 Flåtbårne skandinaviske sygdomme (fortsat): Undersøgelser har vist, at op mod 20% af voksne flåter 5 er inficerede med Anaplasma phago zytophilum (tidl. Ehrlichia), som hos hunde fører til sygdommen Canine granulocytic ehrlichiosis. Prævalensen er lavere for nymfer, men store regionale udsving kan forekomme. I Sydeuropa overføres Ehrlichia canis, typisk med en anden flåt, Rhipicephalus sanguineus. Infektionen hedder monocytær ehrlichiosis. En dansk undersøgelse 4 har påvist, at 6% af undersøgte hunde var seropositive, mens hunde i endemiske områder udviser seroprævalens op til 20%. Skandinaviske undersøgelser viser samstemmende, at ca. 20% i en undersøg human gruppe var positive for Anaplasma spp. 6,7. Ca. 2,5% af danske flåter er positive for flavivirus 8. Flavi-virus medfører Tick-borne encephalitis (TBE) eller Louping ill (LI).TBE-komplekset indeholder tillige Russian Spring Summer Encephalitis, Central European Encephalitis og Früh-summer-Meningoencephalitis. Diagnosen stilles ca gange årligt i Europa. I de senere år er incidensen af TBE i Sverige steget. Man har undersøgt flåter fra Bronholm og Jylland og påvist, at 4% af de danske flåter er inficerede med Rickettsia helvetica 9, medens en svensk undersøgelse har påvist, at 16% af undersøgte flåter var positive for R. helvetica 10. En dansk human undersøgelse har påvist antistoffer mod R. helvetica i 13 % af de undersøgte personer 9. Diagnose af de flåtoverførte sygdomme: Borrelia: Diagnostikken ved disse parasitære sygdomme, beror på: 1 Titerbestemmelse 2 Symptomer 3 Udelukkelse af andre - Antistofbestemmelse ved IFT (immunofluorescence test) er sædvanligvis testen til at bekræfte en mistanke om borrelia-infektion. Bestemmelse af IgG er mulig 4-6 uger efter infektionen. En positiv titer er ikke ensbetydende med en klinisk diagnose. Falsk negative resultater ses på grund af krydsreaktion med andre spirochæter.titerstigning i løbet af 14 dage indikerer akut infektion. - Western immunoblot kan anbefales såfremt titerværdien er bestemt ved IFT og ligger i grænseområdet. Hos heste anbefales denne metode altid. - PCR bestemmelse. 3

4 .qxd :10 Side 4 Anaplasma: - Direkte påvisning af organismen i monocytter kan i meget heldige tilfælde påvises i en blodudstrygning i den akutte fase. Negativt resultat udelukker ikke infektion. - Antistof-bestemmelse. I endemiske områder er op mod 20% af hundene seropositive, og derfor er en positiv titer ikke ensbetydende med en klinisk diagnose. - PCR af Anaplasma/Ehrlichia spp. i en blodprøve. Negativt testresultat kan forekomme på trods af infektion. TBE: - Complement fiksationstest kan bruges ved seropositive dyr. I endemiske områder kan seroprævalensen blandt hunde være op mod 30%. Cerebrospinalvæske kan med fordel undersøges for antigenet ved hjælp af PCR. Rickettsiose: - Det er endnu ikke muligt at stille diagnosen veterinært, men påvisning ved PCR er muligt humant. Anden viden: Flåtens livscyklus er afhængig af varme temperaturer og høj fugtighed. Normalt tager udviklingen fra æg til voksen 3 år. Under gunstige vejrforhold kan det forkortes til to år, men livscyklus kan også forlænges, idet flåten forbliver i en hviletilstand. ne er specielt følsomme for udtørring, og derfor er deres naturlige levesteder områder med høj fugtighed. Frost spiller en mindre rolle.ved temperaturer under 9 minusgrader foregår udviklingen langsommere, men de dør ikke. Både dyr og mennesker har stor risiko for at få flåter på sig i løbet af foråret og sommeren. Dyr som bevæger sig meget i skov og krat, bringer ofte flåter med hjem. ne vandrer ofte rundt i pelsen.tæt kontakt med dyrene øger risikoen for, at flåterne bider sig fast på menenskene istedet. Problemet er størst, hvis man sover sammen med dyrene. Det anbefales ofte at tage lyst tøj på i skoven, da flåter lettere erkendes på den lyse baggrund. Imidlertid har det vist sig, at risikoen for at få en flåt på sig er 21 gange højere, hvis man er iklædt lyst tøj i forhold til mørkt

5 .qxd :10 Side 5 Livscyklus: Voksenstadie 2. Ægstadie 3. Larvestadie 4. Nymfestadie 5

6 .qxd :10 Side 6 Kilder: 1 Thostrup L. Skovflåten spreder Borrelia fra mus til menneske. Bioinfo Nyt, KVL Nov Skarphédinsson S. et al. Survey of Tickborne Infections in Denmark. Emerging Infectious Diseases, 2005, 11 (7) Lebech AK. og Hansen K. Lyme borreliose - den hyppigste vektorbårne infektion i Danmark. Ugeskr læger 2004; 166/25, Østergård N. H. Borreliose og Ehrlichiose hos jagthunde i Vendsyssel. Dansk Vettidskr. 2000, Personlig meddelelse fra Per Moestrup Jensen, Den Kgl.Veterinær- og Landbohøjskole. 6 Skarphédinsson S. et al. Seroprevalence of human granulocytic ehrlichiosis in highrisk groups in Denmark. Scand J nfect Dis. 2002; 33 (3): Bjoersdorf A. et al.varying clinical picture and course of human granulocytic ehrlichiosis.twelve Scandinavian cases of the new tick-borne zoonosis are presented. Läkartidningen 1999, 96, (39): Jensen P.M.Tætheden af skovflåten () og koeksistens af Louping illvirus og Tick borne encephalitis-virus på Bornholm. Ugeskr læger 2004; 166/26, Nielsen H. et al. Serological and molecular evidence of Rickettsia helvetica in Denmark. Scand J Infect Dis 2004; 36 (8): Nilsson K. et al. Ricketssia helvetica in ticks in Sweden. J Clin Mikrobiol. 1999; 37, Stjernberg L. & Berglund J. Detecting ticks on light versus dark clothing. Scand J Infect Diseases, 2005, 37:

7 .qxd :10 Side 7 Bayvantic Vet. spot-on Til hunde Bayvantic Vet. spot-on Opløsning til hund (1 ml indeholder 100 mg imidacloprid og 500 mg permethrin). Indikation: Til behandling og forebyggelse af loppe- og flåtangreb hos hund. Afskrækkende (repellerende) effekt mod flåter og myg. Kan indgå i behandling af loppeallergi. Administrationsmåde: Kun til brug på huden. Dosering hund: 1,5-4 kg: 1 pipette a 0,4 ml; 4-10 kg: 1 pipette a 1,0 ml; kg: 1 pipette a 2,5 ml; kg: 1 pipette a 4,0 ml. En behandling forebygger nye loppe- og flåtangreb i 4 uger. Kontraindikationer: Må ikke anvendes til katte. Hvalpe under 7 uger bør ikke behandles. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for de aktive stoffer. Bivirkninger: I sjældne tilfælde kan ses hudreaktioner, såsom kløe, rødme og hårtab på applikationsstedet samt sløvhed. For yderligere information læs indlægssedlen. Drægtighed og diegivning: Kan anvendes under drægtighed og laktation. Forsigtighedsregler: Undgå at pipettens indhold kommer i kontakt med øjne eller mund på hunden.tillad ikke nyligt behandlede dyr at slikke på hinanden. 7

8 .qxd :11 Side 8 Bayvantic Vet. spot-on Særlige forsigtighedsregler for den person, der administrerer præparatet: Undgå at hud, øjne og mund kommer i kontakt med præparatet. Spis, drik og ryg ikke under påføringen.vask hænderne grundigt efter brug. Ved spild af præparatet på huden afvaskes denne straks med sæbe og vand. Personer med kendt hudoverfølsomhed kan være særligt følsomme over for dette præparat. Hvis præparatet kommer i øjnene ved uheld, skylles de grundigt med vand. Søg straks lægehjælp og vis indlægssedlen til lægen, hvis hud- og øjenirritationer vedvarer, eller hvis præparatet ved et uheld sluges. Behandlede dyr bør, specielt af børn, omgås med forsigtighed, indtil påføringsstedet er tørt. Dette kan f.eks. sikres ved at behandle dyrene om aftenen. Nyligt behandlede dyr bør IKKE gives lov til at sove sammen med deres ejere/husets børn. Andre informationer: Opløsningsmidlet i Bayvantic Vet. kan forårsage pletter på visse materialer, såsom plast, læder, tekstiler og behandlede overflader. Lad derfor væsken tørre, inden kontakt med disse materialer tillades. Pakninger: Bayvantic Vet. pakninger med 4 pipetter: 0,4 ml - 1,0 ml - 2,5 ml - 4,0 ml. Udl: V-mærket. 8