Parasitære sygdomme i Sydeuropa Leishmaniose

Transkript

1 Europa.qxd :13 Side 1 Leishmaniose Værtsdyret: Hund, kat og en række vilde dyr anses for at være et vigtigt reservoir for den lille encellede organisme Leishmania 1. Hos hund findes to forskellige former: L. tropica og L. donovani. Geografisk udbredelse: L. tropica og L. donovani er udbredt i Sydeuropa 2, særligt langs den østlige del af Middelhavet samt i Nord- og Østafrika. Sygdommen er endemisk i enkelte regioner af Grækenland, Spanien og Italien, hvor der er påvist antistoffer mod L. donovani i op til 28% 2 af hundene. I en undersøgelse af 306 tilsyneladende raske hunde, der levede i endemiske områder, påviste man leishmania-antistoffer i op mod 43% i de hundene. Livscyklus: De forskellige arter har sandfluer som vektorer: en lille myg inden for arten Phlebotomus 2. Leishmania formerer sig intracellulært ved todeling til amastigoter i makrofager til de retikuloendotheliale organer samt i huden. Disse opsuges af stikmyggene, og den videre udvikling til promastigot foregår i myggens tarm. Herefter overføres de atter til et pattedyr. Symptomer: - Kan optræde nogle få måneder til flere år efter infektionen - 90% af de inficerede dyr har hudforandringer (på læber/øjenlåg) 4,5 - Hyperkeratose, skæl og alopeci rundt om øjnene (briller) - Kløe forekommer kun sjældent - Knudedannelser i huden mellem 3 og 15 mm store - Vægttab og diarre - Anæmi og periodiske feberanfald. Prognose: Hunden kan normalt ikke kureres. Patogenese: Værtdyrets immunstatus synes at spille en stor betydning i udvikling af sygdommen. En høj produktion af immunoglobuliner kan forværre patogenesen. Diagnostik: ELISA Forebyggende tiltag: Bayvantic Vet. 1

2 Europa.qxd :13 Side 2 Babesia canis, Babesia gibsoni, Babesia spp. Babesiose: Hund: Babesia canis 6 ("store Babesia") og Babesia gibsoni ("lille Babesia") forekommer begge i Europa Kat: Babesia spp. optræder ikke i Europa. Geografisk udbredelse: Babesiose hos hunde er en sygdom, som findes i subtropiske og tropiske egne af verden, mens babesiose hos katte er begrænset til Asien,Afrika og Sydamerika 7. Sygdommen er mest udbredt om sommeren, på grund af flåternes udviklingscyklus. I den nordlige del af Spanien 6 findes en hyperendemisk forekomst af en piroplasma, som på mange måder minder om B. gibsoni, men som genetisk er mere relateret til Theilleria annae. Livscyklus: Babesia spredes med husflåten Rhipicephalus sanguiensis. Flåterne smittes, når de suger blod fra en inficeret hund. B. spp. opformeres i flåten og det smittefarlige stadie består af sporozoitter. Sporozoitterne befinder sig i flåtens spytkirtler og overføres dermed til værtsdyret via flåtens bid. Symptomer: Sygdomsforløbet indledes med en parasitæmi der typisk optræder 2-3 dage efter, at flåten har bidt hunden. Denne fase varer ca. 3-4 dage og efterfølges af en periode på knap 14 dage, hvor parasitten forsvinder fra den perifere blodbane. Derefter følger en mere alvorlig parasitæmi, hvor B.spp. findes intra-erythrocytært. Symptomer som gulsot, feber, træthed samt blege slimhinder kan alle relateres til den hæmolytiske anæmi, som ledsages af en trombocytopeni. Diagnostik: Påvisning af selve Babesia i erythrocytterne eller en serologisk påvisning af antistof. Forebyggende behandling: Da Babesia spredes med husflåter, går den vigtigste terapi ud på at forebygge flåtangreb. Flåtreppelerende behandling med Bayvantic Vet. har ikke kun effekt på den udsatte hund, det forhindrer også import af denne type flåt til vores breddegrader.ved akut infektion er det påkrævet med intensiv hospitalisering, der ofte ledsages af blodtransfusion. 2

3 Europa.qxd :13 Side 3 Dirofilariose Værtsdyr: 12 Hund, ræv, prærieulv, søløver, fritter, løver og katte er naturlige værter. Andre pattedyr som mennesker, kaniner og heste er blindgydeværter for den tropiske hjerteorm, Dirofilaria immitis. Vektor: Mere end 60 forskellige myggearter. Geografisk udbredelse: I Europa findes dirofilariose først og fremmest i de sydeuropæiske lande: Spanien, Italien, Frankrig og Grækenland. Livscyklus: Den voksne orm lever i højre ventrikel 10, A. Pulmonalis og evt. i V. cava caudalis. Hunnen producerer mikrofilarier, som spredes med blodet. Når myggen stikker, suges blod inkl. mikrofilarier op. Udviklingen i myggen til L3-larver tager ca. 14 dage. Når myggen skal have et nyt blodmåltid, overføres L3 til en ny vært. Efter myggestikket vandrer larverne til subcutis, hvor de efter ca. 12 dage udvikles til L4-larver. L4 vandrer videre mellem muskelfascier og derefter ind i venerne, hvor de føres med blodet til højre hjertekammer. Sidste hudskifte til L5 gennemføres efter 70 dage, og den kønsmodne orm kan producere mikrofilarier efter 7-9 måneder. De voksne orm kan overleve op til 5 år. Symptomer: Hund:Tør hoste, motionsintolerance, træthed, vægttab og dyspnø. Pulmonær hypertension og sekundær dilatation af højre hjertehalvdel. Hos 20% af hundene udvikles Cavalt syndrom, som resulterer i leversvigt og hæmoglobinuri ofte med døden til følge 2. Immumkompleks-indlejringer i nyren medfører nyresvigt. Infektionen kan også have et asymptomatisk forløb. Kat: Reagerer kraftigere på infektion, også selvom antallet af orm er mindre. Svær dyspnø og pludselig dødsfald kan indtræde, som følge af tromboembolisme. Hvis katten overlever den akutte fase, kan der ses et kronisk asymptomatisk forløb eller uspecifikke symptomer. De mest almindelige symptomer er tør hoste, vejrtrækningsbesvær og opkastninger. Der kan også ses vægttab og træthed. Diagnostik: ELISA eller påvisning af mikrofilarier. Forslag til forebyggelse: Advocate 3

4 Europa.qxd :14 Side 4 Husflåt (Rhipicephalus sanguineus) Værtsdyr: Kan anvende en del forskellige værtsdyr herunder mennesket, men den foretrækker hund. Geografisk udbredelse: Det er den flåt, som har den største udbredelse, selvom den ikke er så udbredt i Nordeuropa. Livscyklus: Når hunnen har suget tilstrækkeligt blod hos værtsdyret, lægger den mellem 2 og æg langs paneler og sprækker i væggene. Æggene klækkes dage senere, hvor efter larverne straks søger et værtsdyr. Her suger de blod i 3-6 dage. I løbet af de næste uger omdannes disse til nymfer. Nymferne suger blod hos et værtsdyr i op til 9 dage, hvorefter de i løbet af de kommende små 6 uger færdigudvikles til en voksen flåt. Disse voksne flåter sidder fasthæftet til værtsdyret i kortere eller længere periode. Symptomer: - Stærk kløe - Flåten sidder ofte på ører mellem tæerne eller i lysken - Ofte findes mange flåter i flere udviklingstrin på samme hund - En voksen flåt kan suge 0,5 ml blod om dagen, og derfor kan nogle hunde have udtalt anæmi. Diagnostik: Husflåten minder om en skovflåt, men den har længere ben. Desuden er farven mere brunlig hos de individer, som endnu ikke har suget blod. Behandling: Flåtrepellerende terapi med Bayvantic Vet. har ikke kun effekt på den udsatte hund, det forhindrer også import af denne type flåt til vore breddegrader. 4

5 Europa.qxd :14 Side 5 Humane flåtoverførte sygdomme Baggrund: Inden for de seneste få år er man blevet opmærksom på, at flåter ofte overfører blandingsinfektioner bestående af både bakterier, vira og evt. Babesia 8. Derfor er det diagnostisk af stor vigtighed, at man ikke underkender en lidt atypisk anamnese, som responderer delvis på behandling. Flere diagnostiske metoder bør anvendes for at udelukke sådanne blandingsinfektioner hos mennesker, der er kommet hjem fra Sydeuropa, og som har haft et eller flere flåtbid. Bakterier: Borrelia burgdorferi sensu stricto er den hyppigste flåtbårne bakterielle sygdom, som giver anledning til sygdommen borrelia. Også bakterierne som Anaplasma phagocytophilia, Rickettsia helvetica, R. conorii og Coxiella giver anledning til humanpatogene flåtbårne infektioner i Europa. 81% af patienter med borrelia udvikler det karakteristiske røde udslæt: Erythema migrans, og ca. halvdelen af patienterne udvikler træthed og hovedpine. Virussygdomme: Tick Borne Encephalitis er den hyppigste flåtoverførte virussygdom. Inkubationstiden er 7-14 dage og 30% af patienterne har et bifasisk forløb med feber mellem 38 og 39 grader celsius efterfulgt af en feberfri periode på 3 uger. Feberforhøjelse til over 40 grader, meningitis, hovedpine, lysoverfølsomhed, meningoencephaltis, smerter i ekstremiteter, paralyse, paraplegi. Ca. 2% ender dødeligt. Vektor: Ixodes ricinus, I. persulcatus, I. gobbosus, I. hexagonus, I. arboricola, sjældent Haemaphysalis Niermis, H. concinna, H. punctata, Dermacenter marginatus, D. reticulans, Hyalomma marginatum. Louping ill virus findes i 4 subtyper: den irske, britiske, spanske og tyrkiske subtype. Oftest et bifasisk forløb: meningoencephalitis med hovedpine, nakkestivhed, konjunktivitis, retrobulbære smerter, lysoverfølsomhed, Vektor: Ixodes ricinus I Sydeuropa overføres flåter følgende vira: Bhanjavirus, Avalonvirus, Nairovirus, Soldadovirus, Phlebovirus, Reovirus, Orbivirus, Coltivirus, Thogotovirus,Togavirus, Ortomyxovirus med flere forskellige flåter. Udenfor Europas grænser forekommer et langt større antal af vira. Parasitter: Babesia er en blodparasit, som overføres med forskellige europæiske flåt arter. Behandling: Repellerende flåtbehandling af hund med Bayvantic Vet, minimerer risikoen for at få flåter med hjem. 5

6 Europa.qxd :14 Side 6 Kilder: 1 Altet L. et al. Mapping and sequencing of the canine NRAMP1 gene and identification of mutations in leishmaniasissusceptible dogs. Infect. Immun. 70: Tharaldsen. Eksotiske parasitter hos hund og katt. Norsk veterinærtidsskrift (1996) 108, 10, Zivicnjak T. et al.vet. Parasitol Jul, 15; 131 (1-2), Moriello KA. Zoonotic skin diseases of dogs and cats.animal Health Research Reviews 4 (2); Roze M. Ocular manifestation of canine leishmaniasis diagnosis and treatment. 27 th WSAVA congress, Granada, Spain, 3-6th October Garcia AT. Piroplasma infections in dogs in Northern Spain.Vet. Parasitology 2006, feb Ettinger ST.Textbook of Veterinary Internal Medicine. Diseases of the dog and cat.third ed Suss J. et al. Durch Zecken übertragene humanpathogene und bisher als apathogen geltende Mikroorganismen in Europa. Bundesgesundheitsbl. Gesundheitsforschung und Gesundheitsschutz 2004; 47; American Heartworm Society.American Heartworm Society recommended procedures for the diagnosis, prevention and management of heartworm (Dirofilaria immitis) infection in dogs. Canine Practice (1997), 22, 2/3, Brinch K.S. Dirofilariose (Dirofilaria immitis) hos hund. Dansk Veterinærtidsskrift (2004), 87, 4, Magi M. et al. Seroprevalence of feline heartworm disease in Tuscany.Veterinary Record (2002), 150, Atkins C.E. et al. American Heartworm Society Guidelines.The Compendium on continuing education for the practicing veterinarian. (1997), 19, 1/6,

7 Europa.qxd :14 Side 7 Bayvantic Vet. spot-on Til hunde Bayvantic Vet. spot-on Opløsning til hund (1 ml indeholder 100 mg imidacloprid og 500 mg permethrin). Indikation: Til behandling og forebyggelse af loppe- og flåtangreb hos hund. Afskrækkende (repellerende) effekt mod flåter og myg. Kan indgå i behandling af loppeallergi. Administrationsmåde: Kun til brug på huden. Dosering hund: 1,5-4 kg: 1 pipette a 0,4 ml; 4-10 kg: 1 pipette a 1,0 ml; kg: 1 pipette a 2,5 ml; kg: 1 pipette a 4,0 ml. En behandling forebygger nye loppe- og flåtangreb i 4 uger. Kontraindikationer: Må ikke anvendes til katte. Hvalpe under 7 uger bør ikke behandles. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for de aktive stoffer. Bivirkninger: I sjældne tilfælde kan ses hudreaktioner, såsom kløe, rødme og hårtab på applikationsstedet samt sløvhed. For yderligere information læs indlægssedlen. Drægtighed og diegivning: Kan anvendes under drægtighed og laktation. Forsigtighedsregler: Undgå at pipettens indhold kommer i kontakt med øjne eller mund på hunden.tillad ikke nyligt behandlede dyr at slikke på hinanden. 7

8 Europa.qxd :14 Side 8 Bayvantic Vet. spot-on Særlige forsigtighedsregler for den person, der administrerer præparatet: Undgå at hud, øjne og mund kommer i kontakt med præparatet. Spis, drik og ryg ikke under påføringen.vask hænderne grundigt efter brug. Ved spild af præparatet på huden afvaskes denne straks med sæbe og vand. Personer med kendt hudoverfølsomhed kan være særligt følsomme over for dette præparat. Hvis præparatet kommer i øjnene ved uheld, skylles de grundigt med vand. Søg straks lægehjælp og vis indlægssedlen til lægen, hvis hud- og øjenirritationer vedvarer, eller hvis præparatet ved et uheld sluges. Behandlede dyr bør, specielt af børn, omgås med forsigtighed, indtil påføringsstedet er tørt. Dette kan f.eks. sikres ved at behandle dyrene om aftenen. Nyligt behandlede dyr bør IKKE gives lov til at sove sammen med deres ejere/husets børn. Andre informationer: Opløsningsmidlet i Bayvantic Vet. kan forårsage pletter på visse materialer, såsom plast, læder, tekstiler og behandlede overflader. Lad derfor væsken tørre, inden kontakt med disse materialer tillades. Pakninger: Bayvantic Vet. pakninger med 4 pipetter: 0,4 ml - 1,0 ml - 2,5 ml - 4,0 ml. Udl: V-mærket. 8

9 Europa.qxd :15 Side 9 Advocate Til katte og hunde Advocate spot-on, opløsning til kat 10% imidacloprid og 1,0 % moxidectin Advocate spot-on, opløsning til hund 10% imidacloprid og 2,5% moxidectin Indikation: Til katte/hunde der har, eller har risiko for at få, parasitære blandingsinfektioner. Katte: Til behandling og forebyggelse af loppeangreb, behandling af øremider, spolorm, hageorm og til forebyggelse af tropisk hjerteorm (L3/L4). Hunde: Til behandling og forebyggelse af loppeangreb, behandling af øremider, skab, demodex, spolorm, hageorm, piskeorm og til forebyggelse af tropisk hjerteorm (L3/L4). Kan indgå i behandling af loppeallergi. Kontraindikationer: Må ikke anvendes til hvalpe under 7 uger, killinger under 9 uger og 1 kg. Inden behandling af syge og svækkede katte/hunde vurderes fordele/ulemper.til hunde bruges "Advocate til hunde" og til katte bruges "Advocate til katte". Bivirkninger: I sjældne tilfælde forbigående kløe, fedtet pels, rødme af huden og opkastning. Ved utilsigtet oral optagelse: forbigående neurologiske tegn i enkelte tilfælde samt savlen. Forsigtighedsregler: Undgå at pipettens indhold kommer i kontakt med øjne eller mund på dyret.tillad ikke nyligt behandlede dyr at slikke på hinanden. Drægtighed og laktation: Kombinationsproduktet er ikke undersøgt, så brug det efter vurdering af fordele/ulemper. Administrationsmåde: Kun til brug på huden. Må ikke gives i øregangen. 9

10 Europa.qxd :15 Side 10 Advocate Dosering katte: Katte på 1-4 kg: 1 pipette a 0,4 4-8 kg. 1 pipette a 0,8 ml; over 8 kg: kombination af pipetter. En behandling forebygger loppeangreb, tropisk hjerteorm, rundorm og hageorm 1 måned. Øremider: 2 behandlinger med 1 måneds mellemrum. Dosering hunde: 1-4 kg: 1 pipette a 0,4; 4-10 kg: 1 pipette a 1,0 ml; kg: 1 pipette a 2,5 ml; kg: 1 pipette a 4,0 ml; over 40 kg: kombination af pipetter. En behandling forebygger loppeangreb, tropisk hjerteorm, rundorm, hageorm og piskeorm 1 måned. Øremider og skab: 2 behandlinger med 1 måneds mellemrum. Demodex: 2-4 eller flere behandlinger med 1 måneds mellemrum. Særlige forsigtighedsregler for personer, som indgiver produktet: Undgå at hud, øjne eller mund kommer i kontakt med præparatet. Spis, drik og ryg ikke under påføringen.vask hænderne grundigt efter brug. Undgå direkte kontakt med det behandlede dyr, før det behandlede område er tørt.ved spild af præparatet på huden afvaskes denne straks med vand og sæbe. Personer med kendt overfølsomhed over for indholdsstofferne bedes håndtere produktet med forsigtighed. Hvis præparatet kommer i øjnene ved et uheld, skylles grundigt med vand. Søg straks lægehjælp og vis indlægssedlen til lægen, hvis hud- og øjenirritationer vedvarer, eller hvis præparatet ved et uheld sluges. Andre informationer: Opløsningsmidlet i Advocate kan forårsage pletter på visse materialer, såsom plast, læder, tekstiler og behandlede overflader. Lad derfor væsken tørre, inden kontakt med disse materialer tillades. For yderligere information læs indlægssedlen. Pakninger: Advocate til kat, 3 x 0,4 ml (under 4 kg) Advocate til kat, 3 x 0,8 ml (over 4 kg) Advocate til hund, 3 x 0,4 ml (under 4 kg) Advocate til hund, 3 x 1,0 ml (4-10 kg) Advocate til hund, 3 x 2,5 ml (10-25 kg) Advocate til hund, 3 x 4,0 ml (25-40 kg) Udlevering: B. 10