Nr årgang HUSET VINDER ALTID

Transkript

1 Nr årgang HUSET VINDER ALTID Mød Danmarks første doktor i ludomani. 4

2 SPECIALISTUDDANNELSER OG KURSER I KØBENHAVN 01 Uddannelse i Compassionfokuseret Terapi For første gang udbyder Mindwork en uddannelse for psykologer i Compassion Focused Therapy (CFT). På uddannelsen vil du både møde danske og udenlandske undervisere og super-visorer, der alle har beskæftiget sig indgående med CFT. Vi runder forløbet af med to dage med CFT s grundlægger professor Paul Gilbert. CFT bruges nu til en bred vifte af kliniske tilstande og fremhæver vigtigheden af, hvordan vi anvender vores kendskab til menneskelig lidelse og compassion-baserede tilgange i vores personlige udvikling. I arbejdet med mennesker, der oplever psykisk lidelse, skal vi ikke blot kunne rumme deres smerte, skam og selvkritik vi skal også håndtere vores egen selvkritik og egne høje krav til lindringen af andres lidelse. Dette arbejde kræver en svær balancegang mellem følsomhed over for egen og andres smerte, og den robusthed, der er nødvendig for at kunne hjælpe med udvikling og forandring. Uddannelsen vil derfor også byde på øvelser og refleksioner, der skal understøtte din personlige udvikling som terapeut kr. inkl. supervision Kursusstart: 17. juni Personlig udviklingsgrupper Med udgangspunkt i Compassion Focused Theraphy (CFT) og integrationen af Mindful Compassion vil gruppen have fokus på arbejdet med og udviklingen af compassion i os selv, for os selv og andre. Det primære fokus er lagt på anvendelse af Mindful Compassion i forhold til personlig udvikling og herigennem vil deltagerne få mulighed for en dybere forståelse af teorien, den oplevelsesorienterede tilgang og færdighederne i CFT, hvilket både kan overføres til deres kliniske arbejde og bidrage til at skabe større selvindsigt og balance både privat og professionelt. Omfanget er 48 timer, der kan anvendes både til specialistuddannelse og autorisation. Gruppen mødes 4 hele dage á 6 timer, samt til et intensivt 3-dages retreat på Fyn. 03 Voksenmodulet Voksenmodulet er et obligatorisk kursusforløb for specialistuddannelser inden for voksenområdet. Modulet består af følgende kurser: Lovgivning og etik: Jytte Gandløse og Vibeke Lunding- Gregersen Personlighedsforstyrrelser og personlighedsteori: Christian Frøkjær Thomsen, Sebastian Simonsen og Henrik Tingleff Assessment: Christian Møller Pedersen, Mikkel Arendt, Louise Brückner Wiwe Psykoterapeutisk behandling: Michael Kaster Modulet udbydes som en samlet pakke, men der er også mulighed for at tilkøbe enkelte kurser kr. inkl. retreat Næste gruppe: 5. april kr. Kursusstart: 11. april 2019 Mindwork Psykologisk Center ApS Vesterbrogade 31, 1. sal 1620 København V Tlf info@mindwork.dk

3 Spildoktor Interview: Jakob Linnet, landets første doktor i ludomani, har brugt sin forskningskarriere på at undersøge og forstå, hvorfor mennesker bliver ved med at spille, når de ved, at de taber både hus og familie. 4 Lungepsykologi Ph.d-stafet: Sundhedsprofessionelle behøver ikke længere at lede efter evidens, der anbefaler anvendelsen af psykologisk intervention til lindring af psykologisk belastning ved KOL. 26 Man er mere velanset heroppe. Jeg har aldrig oplevet, at lægen skal bestemme over mig i psykologfaglige spørgsmål. Jeg oplever en gensidig respekt mellem fagene. 10 Evighedsdiagnoser Både politikere og organisationer ønsker at få indført en ret til at blive raskmeldt for psykiske diagnoser - andre er skeptiske. 14 Indhold Nr. 3

4 LØSNINGEN ER PROBLEMET Af Henning Due, journalist Foto: Asbjørn Sand Jakob Linnet, landets første doktor i ludomani, har brugt sin forskningskarriere på at undersøge og forstår, hvorfor mennesker bliver ved med at spille, når de ved, at de taber både hus og familie. Da vi var teenagere, endte festerne altid på samme måde for mig og min ven. Vi drak os begge to fulde, men han fortsatte gerne, indtil han kastede op. Og så drak han videre bagefter. På en aften og en nat kunne han snildt hælde 20 øl gennem systemet og pulse sig igennem 40 smøger. Jeg kunne ingen af delene. På et tidspunkt spurgte jeg ham, hvorfor han drak og røg så meget, og han svarede, at han ganske enkelt fik det dejligt af det. Når vi har talt om, hvorfor vi er så forskellige, er vi kommet frem til, at forskellen sikkert kan forklares med et slags junkie-gen, som min ven er særligt udstyret med. At hans DNA-sekvenser og gener er skruet sammen på en måde, som i højere grad tænder for glædeproduktionen, når han går i gang med at hælde alkohol i glasset og tænde tobakken. Men om det reelt forholder sig sådan at gener bestemmer, at nogle mennesker ganske enkelt ikke kan lade være med at ryge og drikke kalder på et videnskabeligt svar. Jeg tog spørgsmålet med mig, da jeg for nyligt besøgte en af landets førende forskere inden for misbrugsforskningsfeltet, Jakob Linnet, der i 2018 blev Danmarks første doktor i ludomani. Han forklarer, at både gener og opvækst, arv og miljø, men også personlige præferencer kan bane vejen for ludomani eller andre former for afhængighed hos mennesker. Om generne i sidste ende spiller den afgørende rolle, har forskning i afhængighed endnu ikke kunnet afgøre, fortæller han. Dispositionen for afhængighed er formentlig mere til stede hos nogle mennesker end hos andre. Der kan så også være forskellige sociale og personlige faktorer, der skubber mennesker, som i forvejen er disponerede, i den retning, forklarer Jakob Linnet, da jeg møder ham på et kontor på Ludomaniklinikken, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital. Jakob Linnets interesse for ludomani opstod, da han observerede, hvordan visse mennesker bliver ved med at spille, selvom de kender til de negative konsekvenser af deres spilleadfærd. Adfærden fascinerede ham og søsatte en forskningskarriere inden for feltet, der foreløbigt strækker sig over mere end 15 år. Alle kan blive afhængige Ifølge Jakob Linnet kan alle mennesker principielt blive afhængige af spil, rusmidler, træning eller noget helt fjerde, da de basale afhængighedsskabende mekanismer er til stede hos alle mennesker: vi har alle sammen signalstoffet dopamin i hjernen, og når der er noget, vi godt kan lide, eller når vi forventer, at noget godt skal til at ske, frigiver vores hjerne stoffet, som giver os en følelse af velvære og glæde. Risikoen for at udvikle afhængighed er altså et biologisk grundvilkår for mennesker, og hvis man vil forstå, hvorfor nogle udvikler et misbrug, handler det om at forstå, hvor langt visse mennesker er parate til at gå for at opnå følelsen af lykke og tilfredshed, som dopamin-frigivelsen fører med sig rundt i kroppen. Det skræmmende er, at nogle mennesker er parat til at sætte alt andet over styr for oplevelsen, siger han. De mennesker møder Jakob Linnet dagligt i Ludomaniklinikken på Odense Nr Interview

5

6

7 Universitetshospital, og deres adfærd minder på mange måder om andre typer af afhængighed, forklarer han. Det er ikke kun hos mennesker, at man finder tilbøjeligheden til at opsøge situationer, der udløser dopamin, men alligevel sker det sjældent, at andre dyrearter udvikler afhængighed. Det skyldes ifølge Jakob Linnet, at naturen som udgangspunkt ikke er en gavebod, hvor der til enhver tid findes en overflod af fx mad til alle dyr. Reglen er, at dyr spiser mad, når den er der, og ellers bruger tiden på at jage eller finde den. Det moderne menneskesamfund er en undtagelse til reglen. Vi mennesker kan i store dele af verden få fat i stort set alt, hvad vi lyster, når vi lyster det, siger han. I dag er vi hele tiden kun et par klik på smartphonens skærm fra at kunne aktivere lykke -produktionen i hjernen ved fx at deltage i et online-spil, opdatere Facebook og høste likes eller andre dopamin-aktiverende handlinger. De muligheder forklarer til dels, hvorfor mennesker generelt er i højere risiko end andre dyrearter for at udvikle ludomani eller anden form for afhængighed, mener Jakob Linnet. Rent evolutionært giver det god mening at opsøge noget i naturen, der en gang imellem giver gevinst fx et træ, der falder frugt ned fra. Men spilsituationen roulette, spilleautomater, Oddset foregår i et kunstigt skabt miljø, som er opbygget til at snyde hjernen. I spil er oddsene altid imod spilleren, og det er en kendsgerning, at alle spillere vil tabe på den lange bane, hvis de fortsætter med at spille længe nok, siger Jakob Linnet. Impulsivitet og afhængighed Selv i pokerspil, hvor spillerens egne beslutninger har stor betydning for udfaldet, er tilfældighedsfaktoren ved fordelingen af kortene så stor, at det er noget nært umuligt at blive ved med at vinde, hvis man spiller mod nogen, der er lige så god som en selv, forklarer han. Og så kan det være svært at forstå, at nogle mennesker alligevel bliver ved med at spille, når de lige har tabt en hel måneds husleje og risikerer at blive smidt ud af hus og hjem. Her kommer genetik- og psykologisk forskning på banen. Afhængighed er ikke kun et problem hos én homogen gruppe, ligesom afhængighed ikke kun udløses af ét misbrugs-gen. Der er nærmere tale om genetiske variationer hos visse mennesker, som er forbundet med øget impulsivitet, siger Jakob Linnet. Hvis man er meget impulsiv som menneske, er der en øget risiko for, at man er mere opsøgende i forhold til stoffer og er mere tilbøjelig til at træffe kortsigtede beslutninger og dermed udvikle stofafhængighed, forklarer Jakob Linnet. Samme karaktertræk findes hos ludomaner. I 2001 undersøgte Jakob Linnet ludomaners kognitive funktioner ved brug af kortspil-testen Iowa Gambling Task og fandt ud af, at ludomaner laver samme fejlslutninger i deres valg som stofafhængige og patienter med skader på hjernens frontallapper. Iowa Gambling Task er kendt for at vise, at raske personer oplever en forventningsrespons fra somati ske markører kropslige fornemmelser som hjælper dem med at træffe fordelagtige beslutninger, før de kan redegøre for, hvorfor beslutningerne er fordelagtige. Hos personer med stofafhængighed og ludomani ser markørerne ud til at fungere dårligere, som altså fører til færre fordelagtige beslutninger. Det kan ifølge Jakob Linnet være med til at forklare, at ludomaner er mere impulsive end kontrolpersoner i hans undersøgelse, og at forsøgspersonerne med ludomani i højere grad vælger de kortbunker i testen, som på kort sigt giver gevinster, men som på lang sigt fører til tab. Min hypotese er, at det er forventningen om at vinde, og altså ikke den faktiske gevinst, der er med til at forklare, hvad der forstærker adfærden hos ludomaner, siger Jakob Linnet. Mere spændende at spille Jakob Linnets forskning har vist, at personer med ludomani oplever det som markant mere spændende at spille, når der frigives dopamin i deres hjerne, end raske personer gør, når der frigives dopamin i deres hjerne. Vi fandt en sammenhæng mellem spændingen ved at spille og frigørelsen af dopamin. Det er et vigtigt fund i forhold til de patienter, der kommer ind ad døren hos os, fordi det beskriver, at de har en øget spændingsoplevelse, når de spiller, siger han. En anden forklaring henter Jakob Linnet i psykologisk forskning, der viser, at ludomaner oplever, at de spiller bedre, end de reelt gør. Det skyldes, at ludomaner igen påvist i psykologisk forskning stik mod alle andre mennesker bliver dårligere til at løse opgaver, når der frigøres dopamin i deres hjerne. Hos raske personer sker det omvendte: de bliver bedre til at løse opgaver, når dopaminen frigøres. Det stemmer godt overens med vores viden om ludomaner, der spiller om penge og bliver ved med at spille om penge, selvom de taber, og hvor de selv oplever, at de begynder at spille Interview Nr. 3

8 mere hasarderet, når de begynder at tabe, siger Jakob Linnet. Skæve forventninger Men ludomani er også et resultat af kognitive fejlslutninger, forklarer Jakob Linnet. Han giver et eksempel. Hvis et menneske sætter sig ned med en mønt og begynder at slå plat eller krone, og mønten lander på krone et vist antal gange i træk, vil mennesket på et tidspunkt begynde at forvente, at mønten lander på plat. Rationalet er, at en mønt med to sider har nogenlunde lige stor sandsynlighed for at lande på én af siderne. Problemet er bare, at man ikke kan forudsige, hvornår det bliver det ene eller andet, siger Jakob Linnet. Han peger på, at sandsynligheden for plat eller krone ikke ændrer sig, selvom der har været en længere sekvens med udfald af krone. Men vores hjerne fungerer sådan, at vi forventer det, fordi vi tidligere har set det ske. Lige netop den slags kognitive fejlslutninger gambler s fallacy fylder tankerne, når ludomaner sætter sig ved et roulettebord eller kaster den første mønt i en spillemaskine. De ser, at maskinen eller spillet tidligere har givet gevinst og går selv i gang med at spille med en stigende forventning om, at de også selv opnår gevinsten, hvis de spiller længe nok, siger Jakob Linnet. En stor del af arbejdet på Ludomaniklinikken handler derfor om at hjælpe ludomaner med at få bedre kontrol over de psykologiske mekanismer, der gang på gang lokker dem tilbage til spillet. Behandlingen baserer sig på kognitiv adfærdsterapi, og succesraten for behandlingen er høj. Op mod 70 % af de patienter, der gennemfører et ludomani-forløb på klinikken, opfylder ikke kriterierne for diagnosen efter forløbet, fortæller Jakob Linnet. Alligevel kan det være svært at overbevise patienterne om, at de skal stoppe med at spille, når de træder ind ad døren til Ludomaniklinikken. De kommer ofte ind på klinikken med en stor ambivalens, fordi deres afhængighed på èn gang er det, der giver dem problemer, mens spil samtidig er det, de bruger til at løse deres problemer med, siger Jakob Linnet. At ludomani også skal forstås som en strategi til at løse problemer som Jakob Linnet også har vist i sin forskning er en anden vigtig indsigt i ludomaniens væsen, mener han. Hos mange af dem, vi møder, bruges den afhængighedsskabende faktor, spillet, til at komme på afstand af negative følelser eller oplevelser i livet. De fortæller, at det er som at træde ind i en boble eller en klokke, hvor de ikke skal tænke på andet. Måske har en patient problemer i hjemmet, og så bruger personen spil til at komme på afstand af problemerne. Der bliver løsningen på problemet at spille endnu mere, forklarer Jakob Linnet. Også her minder ludomaners adfærd om stofmisbrugere, og den viden peger på, at ludomani kan være lige så vanedannende og lige så ødelæggende for et menneskeliv som stofmisbrug. Derfor advarer Jakob Linnet mod at betragte ludomani som lillebroren på misbrugsområdet. Ludomani kaldes for den usynlige afhængighed, fordi den ikke er så let at få øje på som fx hashmisbrug. Ved stofmisbrug vil mange forældre hurtigere få øje på problemet og bliver bekymrede. Men hvis et barn blive afhængigt af spil, oplever vi ofte, at forældrene reagerer ved at sige: Gudskelov, at det ikke er stoffer. AFHÆNGIGHED OG LUDOMANI I Danmark led omkring 0,3 % af befolkningen, cirka mennesker, af ludomani i 2016 (seneste opgørelse), konkluderer forskningsartiklen Ludomani i Danmark: Udbredelsen af pengespil og problemspillere. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har i den seneste udgave af diagnose-manualen ICD-11 samlet afhængighed af computerspil, ludomani og stofbrug under fællesbetegnelsen lidelser udløst af stofbrug eller afhængighedsadfærd. Fællesnævneren den konstante faktor hos afhængige er adfærden. Forskningen har påvist en række fælles symptomer på tværs af diagnoserne: Fx at den afhængige er villig til at sætte sociale relationer over styr for at spille, udvikling af intolerance, rastløshed og irritabilitet, når den afhængige forsøger at skære ned på den afhængighedsskabende aktivitet. Nr Interview

9 Veletablerede specialistkurser udbydes: 2 årig uddannelse i Kognitiv Adfærdsterapi (KAT): Børn- og ungeområdet. Opstart september 2020 Pris: kr (inkl. supervision, materialer og forplejning) Voksenområdet. Opstart december 2019 Pris: kr (inkl. supervision, materialer og forplejning) 2 årig uddannelse i Compassionfokuseret Terapi (CFT): Børn- og ungeområdet. Opstart februar 2020 Pris: kr (inkl. supervision, materialer og forplejning) Voksenområdet. Opstart september 2019 Pris: kr (inkl. supervision, materialer og forplejning) Compassionfokuseret Terapi (CFT) 30 timer ved psykolog Christina Schlander Opstart marts 2020 Pris: kr (inkl. materialer og forplejning) Metakognitiv terapi til børn med angst og OCD. 2 dage ved psykologerne Marie Louise Reinholdt-Dunne og Marie Tolstrup Opstart maj 2019 Pris: kr moms (inkl. materialer og forplejning) Kursus i Tourettes Syndrom 1 dag ved Overlæge Judith Nissen Opstart 27. maj 2019 Pris: kr (inkl. materialer og forplejning) Angst og depression diagnostik og valg af behandling 2 dage ved psykologerne Krista Straarup og Hjalti Jönsson Opstart juni 2019 Pris: kr (inkl. materialer og forplejning) ACT (Acceptance and Commitment Therapy) 30 timer ved psykologerne Monica Trærup og Karsten Abel Opstart december 2019 Pris: kr (inkl. materialer og forplejning) Behandling af socialfobi hos børn og unge 1 dag ved psykolog Kristian Bech Arendt Opstart oktober 2019 Pris: kr moms (inkl. materialer og forplejning) Hold øje med vores hjemmeside, og tilmeld dig vores nyhedsbrev på wwww.kognitiv.dk for øvrige workshops med både nationale og internationale undervisere. LÆS MERE OM VORES UDDANNELSER OG TILMELD DIG PÅ: Kognitiv Terapi Center Århus Møllestien Århus C

10 PSYKOLOGI KLODEN RUNDT Hvordan går man til psykolog andre steder i verden? Hvilken status og betydning har psykologien? Hvordan arbejder psykologer? Magasinet P ser på psykologer og psykologi i hele verden. Denne gang giver vi ordet til en dansk psykolog i en lederstilling i Norge. Man er mere velanset heroppe Jeg oplever en gensidig respekt mellem fagene, fortæller Anne Dorte Lyken, psykologspecialist og afdelingschef på et distriktspsykiatrisk center på Sørlandet Sykehus i Flekkefjord, Norge Af Henning Due, journalist Hvordan endte du i Norge? Jeg begyndte i 2001 som nyuddannet psykolog fra Aarhus Universitet og flyttede til Norge med min mand, fordi vi havde lyst til at prøve noget nyt, og fordi jeg vidste, at der var bedre efteruddannelsesmuligheder i Norge end i Danmark. Bl.a. fordi de har en specialistordning, som er på niveau med lægers. Hvad består den norske psykologefteruddannelse mere konkret af? I Norge kan man tage en femårig specialistuddannelse. Jeg er specialist i klinisk voksenpsykologi, og det er en bred uddannelse. Som psykologspecialist under uddannelse skal du, afhængig af retningen, både arbejde på en dagafdeling, en polyklinisk afdeling og på et hospital, og du skal tage omfattende kurser i fx vejledende konsultation, lov og etik, og du skal vælge en form for specialisering. Jeg specialiserede mig i terapiformer i voksenklinisk psykologi. Et slags dybdedyk i forskellige terapiformer. Fortsatte du med at efteruddanne dig? Jeg har siden specialiseret mig i sundhedspsykologi og organisationspsykologi, og så har jeg taget en EMBA (Executive Master of Business Administration, red.), der blev betalt af min arbejdsplads, fordi jeg ønskede at arbejde som leder. Hvilke job har du haft? Jeg har arbejdet som psykologspecialist og som leder på alle niveauer, og jeg har arbejdet inden for børne- og ungdomspsykiatri og inden for rusbehandling (misbrugsbehandling, red.) Hvad laver du i dag? Jeg er afdelingschef for ca. 100 ansatte på DPS Lister, Kvindesdal (distriktspsykiatrisk center) på Sørlandet Sykehus, der dækker seks norske kommuner og hører under specialisthelsetjenensten. På afdelingen arbejder der både læger, sygeplejersker, psykologer og andre faggrupper. Hvad er spændende ved dit job? Det er spændende at være med til at påvirke den faglige udvikling inden for psykisk helse i Norge. Jeg er med til at udvikle behandlingsniveauet og indholdet af behandlingen. Vi er meget optaget af recovery i Norge i disse år, og der nedlægges flere og flere sygehussenge. Lidt ligesom udviklingen i Danmark. Vi er bl.a. i gang med at udvikle flere tilbud i hjemmet til patienterne. Hvad volder problemer i dit job? I Norge er vi i fuld gang med at implementere pakkeforløb i psykisk helsevern, og det er en stor udfordring at implementere pakkerne med de Nr Psykologi kloden rundt

11 krav, der stilles, og med de muligheder vi har for at håndtere kravene. Hvilke krav? Der er fx krav om, at man som patient skal se en specialist og udredes på kortere tid end i dag, og det er mere ressourcekrævende. Pakkeforløbene træder i kraft fra 1. januar 2019, hvor patienterne skal udredes og ses af en specialist inden for et vist antal uger. Reformen kan på mange måder være med til at skærpe vores praksis, men samtidig mangler vi specialiseret arbejdskraft. Det er et stort problem. Er manglen på arbejdskraft generelt et problem i psykisk helsevern i Norge? Vi har svært ved at rekruttere psykiatere, psykologspecialiser og psykologer. Især efter vi har fået en kommunereform i Norge, der betyder, at alle kommuner skal have psykologer ansat. Vi konkurrerer med kommunerne om arbejdskraften, og psykologer kan næsten få en specialistløn i kommunerne, selvom de ikke er specialistuddannede. Mangler der flest psykiatere eller psykologer i Norge? Hos os er det mest psykologmangel. Det skyldes, at mange psykiatere vælger at arbejde videre som pensionister, og at især mange fastleger (praktiserende læger, red.) søger mod psykiatrien, fordi arbejdsvilkårene er bedre. Som fastlege i Norge er arbejdspresset højt, og det er vanskeligt at få familielivet til at hænge sammen med arbejdslivet. Hvad er det for et arbejde og arbejdsvilkår, man møder som psykolog i Norge? Der er et højt fagligt niveau. Jeg oplever, at psykologer i Norge er gode til at udrede og behandle, og de tager meget ansvar. Der er et højt aktivitetskrav til psykologer, og der følger et stort ansvar med at arbejde som psykolog. Men det er også en lang, dyr og specialiseret uddannelse, hvor man løbende har vejledere og mentorer tilknyttet. Der bliver taget godt vare på psykologer i Norge. Både under og efter uddannelse. Hvad er det mere konkret for et ansvar, psykologer har i Norge? Du er ansvarlig for behandlingen af patienterne, når du bliver specialist. Du er fx ansvarlig for selvmordsvurdering, beslutninger om tvang, og du får ansvar for, at andet personel giver en ordentlig behandling. Men psykologer har også en anden status end i Danmark. De kan have et mere selvstændigt behandlingsansvar end fx en sygeplejerske har. Psykologer er på niveau med psykiatere bortset fra, at de ikke kan udskrive medicin. Hvad er de største forskelle faglige som kulturelle på at arbejde som psykolog i Norge sammenlignet med i Danmark? Da jeg ankom heroppe i 2001, fik jeg med det samme mere ansvar. Man er mere velanset heroppe. Jeg har aldrig oplevet, at lægen skal bestemme over mig i psykologfaglige spørgsmål. Jeg oplever en gensidig respekt mellem fagene. Når jeg arbejdede sammen med specialister, var der en anerkendelse af den psykologfaglige vinkel på lige linje med den medicinfaglige vinkel. Altså at se mennesket inden for normalområdet og at se mennesket mere ressourceorienteret, selvom man også har brug for sygdomsforståelsen af mennesket, som læger repræsenterer. Det er lidt firkantet ridset op, for i praksis flyder de to fagperspektiver sammen. Hvordan adskiller arbejdsvilkårene sig fra psykologers arbejdsvilkår i Danmark? Lønnen er god. Den ligger på et højt niveau, fordi man er anerkendt specialist, og med ansvar følger også en højere løn. Men psykologer får stadig ikke lige så meget som læger i Norge. Det handler muligvis om, at der fx altid skal være en lægevagt på et sygehus, mens der ikke er krav om, at der altid skal være en psykologspecialist på vagt. Hvordan har arbejdet som psykolog ændret sig, mens du har arbejdet i psykisk helsevern i Norge? Især for psykologspecialisterne er der sket en ændring. De får i stigende grad det overordnede ansvar for andre faggruppers behandling, og de bruges derfor mere som kvalitetssikrende konsulenter, hvor andre kolleger konfererer med dem for at sikre sig, at fx diagnosticering er korrekt. Nogle psykologspecialister savner i dag at være behandlere og at gå længere ind i behandlingsforløbene. Anne Dorte Lyken 48 år Har to døtre og en mand Født og opvokset i Odense og Sønderjylland Uddannet cand.psych. på Aarhus Universitet, 2001 Specialist i voksenklinisk psykologi, 2007 Executive Master of Business Administra tion), 2010 Afdelingschef, Sørlandet sykehus HF, Distriktspsykiatrisk senter (DPS) Lister, 2012 Psykologi kloden rundt Nr. 3

12 Ny forskning Sociale medier og psykisk trivsel Næsten 90 % af danskere har en profil på et eller flere sociale medier, især unge er aktive på Facebook, Snapchat og Instagram. Mange undersøgelser viser, at brug af sociale medier er positivt relateret med forekomsten af bl.a. depression, lavere selvværd, problemer med body image, ensomhed og stress. De fleste er korrelationsstudier, hvor man ikke kan afgøre, hvorvidt det er brugen af de sociale medier, der fører til nedsat psykisk trivsel, eller om unge med depression, lavere selvværd eller ensomhed i højere grad vælger sociale medier for at komme i kontakt med andre. Amerikanske forskere har undersøgt 143 psykologistuderende (108 kvinder og 35 mænd), som havde en iphone samt en profil på Facebook, Instagram og Snapchat. De studerendes forbrug af de sociale medier blev registreret i en uge (baseline) og herefter blev de ved lodtrækning fordelt i en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Kontrolgruppen skulle bruge de sociale medier, som de plejer, mens interventionsgruppen skulle begrænse deres brug til 10 minutter pr. platform pr. dag i tre uger. Den psykiske trivsel blev undersøgt ved hjælp af en række validerede skemaer, der omhandlede oplevelse af social støtte, FOMO, ensomhed, angst, depression, selvværd samt autonomi og selvaccept. Forskerne fandt en signifikant reduktion af ensomhed og depression i interventionsgruppen, mens begge grupper udviste et signifikant fald i angst og FOMO i forhold til baseline, hvilket forskerne tolker som en positiv effekt af selvmonitorering. Forskerne konkluderer, at begrænsning af brug af de sociale medier øger psykisk trivsel, og det er en tankevækkende pointe, at de sociale medier, der kan skabe kontakt til andre mennesker, faktisk øger følelsen af ensomhed og depression. Hunt, M.G., Marx, R., Lipson, C. & Young, J. (2018) No more FOMO: limiting social media decreases loneliness and depression. Journal of Social and Clinical Psychology, 37(10), Sex som selvskade Direkte selvskade ved fx at skære eller brænde sig selv og indirekte selvskade som spiseforstyrrelse eller overforbrug af alkohol har begge en følelsesregulerende funktion, der på kortere eller længere sigt er skadelig for kroppen. Selvskadende adfærd, hvor man bruger andre, er ikke i samme udstrækning beskrevet i litteraturen. Det er derfor interessant, at en undersøgelse af svenske gymnasieelever (N=5743) har fundet, at nogle bevidst bruger sex som selvskade for at opnå den samme følelsesregulerende funktion som fx cutting. Forskerne fandt, at (17,7 %) havde erfaring med direkte selvskade (NSSI) og 125 (2,2 %) havde brugt sex som selvskade (SASI). Blandt de sidste havde 43 udelukkende skadet sig selv via sex (heraf 29 piger, 13 drenge og 1 hverken dreng eller pige), mens 82 både havde brugt traditionelle metoder, fx cutting, og sex. Ikke overraskende finder man, at unge i SASI-gruppen har haft flere seksualpartnere og signifikant oftere har oplevet seksuelt misbrug med penetration end unge i NSSI-gruppen. Der er ikke forskel på NSSI- og SASI-gruppen, når det gælder følelsesmæssigt og fysisk misbrug, depression, angst og vrede, mens unge, der både skader sig selv med traditionelle metoder (NSSI) og ved hjælp af sex (SASI) er langt tungere belastet med hyppigere misbrug, risikoadfærd og nedsat psykosocial sundhed. Man kan opfatte SASI som en tvangsmæssig gentagelse af barndomstraumet, men nu med en illusion om at have mere kontrol over det, der sker. Desuden understøtter studiet teorien om, at mennesker med en negativ selvopfattelse ofte søger at få denne bekræftet gennem andre, der behandler dem dårligt. Zetterqvist, M., Svedin, C.G., Fredlund, C., Priebe, G., Wadsby, M. & Jonsson, L.S. (2018) Self-reported nonsuicidal self-injury (NSSI) and sex as self-injury (SASI): Relationship to abuse, risk behaviors, trauma symptoms, self-esteem and attachment. Psychiatry Research, 262, Nr Videnskab

13 Af Bo Møhl Professor i klinisk psykologi, Aalborg Universitet Påvirker seksuel aktivitet sportspræstationer? I forbindelse med større sportsbegivenheder dukker overskriftens spørgsmål altid op i medierne. Mange sportsfolk har ritualer, før de skal præstere, og nogle forbereder sig ved at afstå fra sex i perioden op til kampen. For at afklare, om seksuel aktivitet har betydning for fysisk præstation, har nogle amerikanske forskere lavet en undersøgelse med 8 deltagere, der skal gennemføre nogle fysiske test dagen efter, at de har haft enten 1) samleje, 2) lavet yogaøvelser med omtrent samme energiforbrug som et samleje eller 3) været fysisk inaktive og abstinente (kontrol). Alle deltagere indgik i alle procedurer med en uges mellemrum. Kvaliteten af deres orgasme blev rated, og dagen efter fik de målt blodtryk og gennemgik en række fysiske øvelser. Der blev ikke fundet nogen forskel på deres fysiske performance under de forskellige omstændigheder, men de fandt en negativ sammenhæng mellem rating af orgasme og blodtryk dagen efter en god orgasme reducerer blodtrykket dagen efter. Det spiller således ingen rolle for sportspræstationer, om man dyrker sex dagen før. Det er godt at vide. Zavorsky, G.S., Vouyoukas, E., Pfaus, J.G. (2019) Sexual activity the night before exercise does not affect various measures of physical exercise performance. Sexual Medicine, XX, XX-XX (in print) Sex giver ældre bedre livskvalitet I sundhedssystemet bliver ældre mennesker ofte opfattet som aseksuelle, skønt der med den aldrende 1968-generation formodentlig er ved at ske en ændring. For at undersøge, hvordan seksuel adfærd udvikler sig hos ældre, kan man ikke lave tværsnitsundersøgelser, fordi den ældres holdning til sex vil være påvirket af den tid, de er vokset op i. Fx vil 1968-generationens forhold til sex, også når de bliver ældre, afspejle den seksuelle frigørelse, som fandt sted i deres ungdom. For at råde bod på denne kohorteeffekt har engelske forskere siden 2002 undersøgt et repræsentativt udsnit af +50-årige hvert andet år (N=6896). De finder, at både mænd og kvinder med en gennemsnitsalder på ca. 65 år, der har været seksuelt aktive i det forløbne år, har en signifikant større glæde ved livet end de seksuelt inaktive. For mænd betyder samleje (vaginalt, analt eller oralt) mere end for kvinder, der opnår den større livsglæde ved kys, kærtegn og petting også uden genital kontakt. Seksuelle bekymringer og problemer med fx erektion eller orgasme går ud over livsglæden, mens det for begge køn er forbundet med større livsglæde at være følelsesmæssigt tæt på sin partner i forbindelse med sex. Forskerne konkluderer, at det er vigtigt, at klinikere tager den aldrende patients seksualitet alvorligt og hjælper med den omstilling, som måske kan være nødvendig, når man skal være seksuelt aktiv i en høj alder. Smith, L., Yang, L., Veronese, N., Soysal, P., Stubbs, B. & Jackson, S.E. (2019) Sexual sctivityis associated with greater enjoyment of life in older adults. Sexual Medicine, XX, XX-XX (in print) Videnskab Nr. 3

14 ET EVIGT STIGMA Har man på et tidspunkt fået en psykisk diagnose, kan man have sværere ved at komme i job, tage et kørekort eller adoptere et barn også selvom man er blevet fuldstændig symptomfri. Problemet har nu fået politisk fokus. Nr Diagnoser

15 Af Irene Manteufel, journalist Illustration af Tatjana Prenzel Borgere med psykiske diagnoser, som de ikke længere har symptomer af, oplever negativ forskelsbehandling i mange sammenhænge, og flere psykiatriforeninger har slået til lyd for, at man skal have ret til en raskmelding, når man er rask. Også fra politisk hold er der fokus på problemet. SF fremsatte i efteråret 2018 et forslag til en folketingsbeslutning, der skulle indføre en ret til at blive erklæret rask for en psykisk diagnose, så det fx ikke fremgår af ens journal. Forslaget blev blev ikke vedtaget, men sundhedsministeren har igangsat en tværministeriel afdækningsindsats af problematikken og vil indkalde en bred kreds af Folketingets partier til forhandlinger om sagen her i foråret. Problemet optræder bl.a i forbindelse med kørekort, kreditkort, flycertifikat, forsikring, giftermål, adoption, værnepligt, nævningetjeneste, ansættelse (i bl.a. politiet og som fx erhvervsfisker, lokofører og erhvervschauffør). Det fortæller Bedre Psykiatri Landsforeningen for pårørende, som også melder om, at de psykiske diagnoser kan give indskrænkninger i forhold til stemmeret, forældremyndighed og sociale ydelser. En undersøgelse lavet af KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, for organisationen En af OS, landsindsatsen for afstigmatisering af psykisk sygdom, viste i 2015, at ni ud af 10, der har eller har haft en psykisk lidelse, har oplevet diskrimination. Det fremgår dog ikke, hvor stor en del af respondenterne, der var helt fri af de psykiske lidelser, og der findes ikke forskning, der specifikt dokumenterer diskrimination af denne gruppe mennesker. At den finder sted bekræftes dog af flere organisationer. Hos En af Os siger projektleder og psykolog Johanne Bratbo: Det er afgjort et problem, og der er ingen tvivl om, at der er behov for at sætte fokus på det. Vi hører om mennesker, der ikke kan tage bestemte uddannelser, få job eller tegne bestemte forsikringer på grund af deres diagnoser, på trods af at de er symptomfri. Derfor er det forståeligt, at der kan være et ønske om at kunne blive erklæret rask. Også SIND, Landsforeningen for psykisk sundhed, kender problematikken: Det kan være meget indgribende for folk, at de møder så mange begrænsninger, og det kommer bag på mange. Generelt opfattes det som utroligt krænkende, at man stadig skal holdes uden for, når man er kommet ud på den anden side af sygdommen, siger formand Knud Kristensen fra SIND Nr. 3

16 SYMPTOMFRIHED ER IKKE NOK Hvor mange, der oplever diskrimination, kan organisationerne ikke give bud på. Alene det, at den foregår, var nok til at få Trine Torp (SF) til at udforme beslutningsforslaget i Folketinget om ret til raskmelding. Hun skriver bl.a. i bemærkningerne til forslaget: Det er afgørende af hensyn til borgernes retssikkerhed, at der ikke længere er en kobling mellem diagnoser og indskrænkninger i borgerrettighederne. Jeg har været i dialog med patientforeninger og fagfolk, og jeg ser en helt uacceptabel diskrimination folde sig ud på en lang række områder, siger Trine Torp, som også er uddannet psykolog. Fx kan det undre mig, at man med en skizofrenidiagnose, selvom man er symptomfri, kun kan få kørekort for to år ad gangen. Samtidig med, at man har afskaffet ældre menneskers standardtjek i forbindelse med kørekort. Som det er nu, kan lægen i nogle tilfælde skrive i journalen, at man er i fuld remission, hvilket vil sige symptomfri, når man ikke har mærket noget til den diagnosticerede lidelse i et vist stykke tid. Men ofte har det så ikke den ønskede virkning i praksis, at det står i journalen. Vi ønsker, at det skal fremgå tydeligt, at man er rask, så man kan bruge det, siger Trine Torp, som nu vil gå i gang med at skrive et nyt beslutningsforslag om temaet. Mange af de instanser, som sætter begrænsningerne, har adgang til helbredsoplysningerne direkte fra patientjournalerne, fordi borgerne har givet samtykke til det, men ofte har folk også selv oplyst om deres helbred, når det er blevet krævet. En af dem, der har oplevet problematikken på egen krop, er bygningsrådgiver Daniel Winther Jensen, der tidligere er diagnosticeret med skizofreni. I forbindelse med, at vi i 2008 skulle have et lån til at købe hus, skulle vi tegne en livsforsikring, fortæller han. På det tidspunkt var der gået seks år, hvor jeg havde været symptomfri og ikke havde været i berøring med det psykiatriske system. Jeg var stadig i medicinsk behandling, men jeg var velfungerende og havde et almindeligt arbejde. Forsikringsselskabet bad om helbredsoplysninger, og jeg skulle bl.a. svare på, om jeg nogensinde havde været psykiatribruger, og hvilke perioder, det drejede sig om. Jeg fik afslag fra alle de forsikringsselskaber, hvor jeg prøvede, med mit helbred som begrundelse. For Daniel Winther Jensen betød afvisningen et dyrere lån og en følelse af at skulle sluge en kamel. Det var frustrerende at blive bremset på den måde, når man nu var kommet et godt stykke videre, var i arbejde og egentlig havde lagt sygdommen bag sig, siger han. Selv flere år efter, at Daniel Winther Jensen var blevet medicinfri og erklæret i komplet remission, kunne han stadig ikke tegne en livsforsikring, hvilket var endnu mere frustrerende, da familien i mellemtiden havde fået to børn. Først i 2018, efter ti års forsøg, lykkedes det: Jeg fik lov at tegne en livsforsikring via min pensionsordning med min arbejdsgiver. Her skulle jeg igen redegøre for mine helbredsforhold, men de spurgte kun fem år tilbage. Da jeg fik forsikringen, kunne vi heldigvis lægge huslånet om. DEPRESSION SPÆNDER BEN FOR FORSIKRINGER Efter at Trine Torp stillede beslutningsforslaget, har hun fået mange henvendelser fra folk, der har oplevet problematikken. Det, der har overrasket mig mest, er, at det ikke kun var personer med diagnoser, hvor der er Nr Diagnoser

17 et stærkt stigma, som skizofreni, der blev forskelsbehandlet, men også folk med depression og angst, siger Trine Torp. En af de sidstnævnte er jurist Julie Riis Nielsen, som er blevet afvist, da hun ville tegne forsikringer. Hun har haft to depressioner, første gang som 20 årig i 2012 og anden gang i Første gang kom hun sig efter psykologbehandling, men anden gang kom der en angstdiagnose til, og derfor blev hun henvist til distriktspsykiatrien. Jeg blev rask igen og kom mig fuldstændigt, og siden 2014 har jeg ikke haft kontakt til det psykiatriske system. I 2017 skulle min mand og jeg så købe hus og oprette lån, og i den forbindelse ville banken have, at vi tegnede forskellige forsikringer. Jeg udfyldte alle papirerne om mine sygdomsperioder, og jeg fik afslag på at tegne livsforsikring, forsikring for visse kritiske sygdomme og forsikring for tab af erhvervsevne. Det fremgik af afslaget, at det skyldtes mine to depressive episoder, fortæller Julie Riis Nielsen. Jeg følte mig ekstremt stigmatiseret og sat i bås. Det, der især undrer mig, er, at der overhovedet ikke bliver differentieret. For mig var der nogle helt specifikke årsager til, at jeg fik de her depressioner på de tidspunkter. Per Vendsborg, der er speciallæge og psykiatrisk konsulent hos Psykiatrifonden, mener, at der er behov for at gøre op med de fordomme om psykiske lidelser, der efter hans vurdering florerer: Der er stærke fordomme om, at man bliver ved med at være syg eller får tilbagefald, når man har fået en psykisk diagnose, men en undersøgelse vil kunne vise det, hvis man ikke længere er syg, siger Per Vendsborg. Han understreger, at der er store forskelle på de psykiske diagnoser, men at det er muligt at komme sig over dem alle: Det er almindeligt, at man kommer sig fuldstændigt over en depression, mens der er relativt færre, der bliver helt raske efter sværere lidelser som fx skizofreni. Man kan godt komme sig, uden at sygdommen er forsvundet, og det vil typisk tage længere tid, før man kan foretage en fagligt forsvarlig vurdering af symptomfriheden. Men i nogle tilfælde vil man kunne fastslå en risiko for tilbagefald, der er på linje med risikoen hos enhver anden, så det tydeligt fremgår, at den tidligere sygdom ikke ligger som en tikkende bombe, uanset om det gælder depression eller skizofreni. MULIGHEDEN BØR VÆRE EN RETTIGHED Det er muligt at forsøge at få en raskmelding i dag, selvom det ikke er en lovbestemt rettighed. Det gjorde Daniel Winther Jensen, da han i en årrække havde været nødt til få fornyet sit kørekort hvert andet år: Hver gang skulle jeg have en ny helbredserklæring, og det var jeg træt af, fordi det tog tid og kostede mig 500 kr. for hver erklæring. Samtidig var det noget, der hele tiden mindede mig om sygdommen. Nu har jeg fået en speciallæge til at skrive en erklæring om, at jeg er rask. Jeg måtte så selv betale de kr. for udredningen, men fremover skal jeg kun have fornyet mit kørekort hvert femte år, som er det almindelige for kørekort til lastbil, som jeg har på grund af mit erhverv, fortæller han. Selvom muligheden for at bede om en revurdering findes, mener speciallæge Per Vendsborg, at den har brug for at blive befæstet i lovgivning. Han siger: Man kan i princippet gå op og bede sin læge om at få lavet sådan en vurdering og blive henvist til en speciallæge. Men dels kan udredningen koste op til kr. alt efter, hvor mange undersøgelser, der skal til, og dem skal man selv betale. Dels er det sandsynligt, at lægen bare vil henvise til, at der står i patientjournalen, at man er uden symptomer. Hvis muligheden for en raskmelding bliver til en rettighed, så vil lægen være nødt til at sige: Ok, du får en henvisning til ambulatoriet, og alle instanser være nødt til at tage seriøst stilling til det. Det vil være omgivet af den magt, som en lov giver, og som kan medvirke til holdningsændringer. I nogle tilfælde vil en raskmelding dog ikke være nok til at fjerne stopklodser for folk med en psykisk diagnose i bagagen, heller ikke, hvor det gælder de lettere lidelser. SLETNING AF DIAGNOSER Fx har det indflydelse på at blive godkendt til job i Forsvaret, hvis man tidligere har haft depression, personlighedsforstyrrelser, OCD og ADHD, og Politiskolen oplyser, at man vil have svært ved at kunne helbredsgodkendes til uddannelsen, hvis man har haft depression, sværere belastningsreaktioner, angst, personlighedsforstyrrelser, OCD, ADHD, spiseforstyrrelser eller autisme. I disse sammenhænge kan man altså i praksis sidde med en evighedsdiagnose. Derfor er muligheden for helt at få slettet en diagnose jævnligt efterspurgt af personer med gamle diagnoser, og det var bl.a. til debat på en Diagnoser Nr. 3

18 række workshops, som Etisk Råd arrangerede tilbage i Her diskuterede læger, psykologer og andre fagfolk diagnoser, herunder diskriminationsproblematikken. En af de ideer, der blev vendt, var retten til raskmelding, mens en anden gik på begrænsninger i mulighederne for indblik i patientjournaler fx via låste områder i journalen, som kun sundhedspersonale og patienten selv kunne se. Den mest radikale mulighed, der blev drøftet, var en sletning af de psykiske diagnoser. Dette vinder dog ikke gehør hos fagfolk. Man skal ikke gå tilbage og rette i patientjournaler, mener overlæge og speciallæge i psykiatri Mikkel Rasmussen fra Psykiatrilisten i Region Midtjylland. Journalen er et arbejdsredskab for fagprofessionelle, og den er fyldt med øjebliksbilleder, der viser baggrund og udvikling for de behandlingsforløb, der er valgt. Diagnoser findes, for at sundhedsfaglige personer har et fælles sprog for problemet, vores vurderinger og observationer. Ikke engang i de tilfælde, hvor en patient er fejldiagnosticeret, og det stadig står i journalen, bør man overveje at gå ind og rette, mener Mikkel Rasmussen og uddyber: Det er vigtigt, at man som sundhedsfaglig person kan se hele billedet af patientens forløb. Ellers er vi på en glidebane. Problemet opstår, idet lægernes arbejdsredskab skal ud og kigges igennem af nogle instanser med helt andre interesser. Det, vi skal gøre noget ved, er, hvordan vi ser på psykisk sygdom som samfund i form af forsikringsselskaber, arbejdsgivere og så videre. Mikkel Rasmussen mener imidlertid godt, at man kan udfordre selve diagnosesystemet. Vi burde have mere fokus på, om personen er velfungerende, og udover selve sygdomsforløbet bør man også se på stressorer. Der kan være belastningsfaktorer, der kan give tilbagefald, eller belastningsfaktorer, der tidligere var et problem, men som nu er væk, siger Mikkel Rasmussen. Han og Psykiatrilisten støtter ideen om lovgivning om raskmelding, men ikke for alle psykiske lidelser. Forslaget om raskmelding er en god ide, fordi nogle bliver raske, og diagnosen kan sætte urimelige hindringer for dem. Mit forbehold går på, at raskmeldinger ved visse diagnoser ikke kan gives, fordi man kan have gode perioder, hvorefter sygdommen vender tilbage. En saglig og faglig debat om varighed af symptomfrie perioder i forhold til, hvornår man er rask, vil være velkommen. NÅR SAMFUNDET BRUGER DIAGNOSERNE Overlæge Julie Nordgaard, der er psykiater og næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab, siger: Vi i Dansk Psykiatrisk Selskab er enige med patientforeningerne i, at der foregår en urimelig stigmatisering, men det er det omgivende samfund, der stigmatiserer. Ikke diagnosen. Man burde lovgive om, at man ikke må diskriminere, for det er her, problemet ligger, siger Julie Nordgaard. Jeg synes, at politikerne selv er med til at fremme stigmatiseringen, så længe psykiatrien og somatikken ikke er ligestillede. Der er stadig en tendens til, at psykiske lidelser tabuiseres, og at man ikke anser dem for at være fuldgyldige sygdomme, selvom de kan være lige så invaliderende som de somatiske. Julie Nordgaard påpeger, at det sjældent giver mening at tale om psykiske lidelser generelt, så man er nødt til at skelne mellem dem: Der bør ikke gå politik i diagnoser. Forløbstudier viser fx, at en skizofrenidiagnose i de fleste tilfælde betyder en langvarig eller tilbagevendende sygdom. Der er ikke fagligt belæg for at sige, at der kommer et tidspunkt, hvor der ikke er øget risiko for tilbagefald ved diagnosen skizofreni. Det kan man ikke lovgive sig ud af. Diagnoser er ment som et arbejdsredskab for fagprofessionelle, og at det omgivende samfund så bruger diagnoserne i anden sammenhæng, er en betydelig del af problemet, siger Julie Nordgaard. Samfundets brug af diagnoserne er ofte til debat. Carsten René Jørgensen, der er professor i psykologi ved Aarhus Universitet, er en af de forskere, der beskæftiger sig med diagnoser i samtidskulturel kontekst, og i relation til problematikken med stigmatisering synes han, at man bør reflektere over den stigende diagnoseuddeling: En af farerne ved at anvende diagnoser for psykiske lidelser er, at det kan medvirke til, at man efterfølgende bliver mindre nysgerrig omkring, hvad der er netop dette menneskes centrale problemer, og hvad årsagerne er. Det ved vi ganske lidt om, selvom vi fx har stillet en depressions- eller angstdiagnose. Man må altid spørge sig selv, hvilke behov, man tilfredsstiller, når man stiller en diagnose, siger Carsten René Jørgensen. Når vi i vores behandlingssystemer bliver meget optaget af, at folk skal have diagnoser, så er det måske systemets behov, man tilgodeser. Til dels også patienters og pårørendes behov for at finde Nr Diagnoser

19 ud af, hvad der er galt, deres tro på, at de kan få dette afklaret ved at få en diagnose. Pårørende kan føle sig lettede, når en patient fx får en diagnose, som typisk forbindes med processer i den enkeltes hjerne, og altså ikke forhold i patientens relationer eller opvækstfamilie, og der kan være grund til at overveje, om fx den markante stigning i antallet af ADHD-diagnoser kan være relateret til sådanne processer. Der er grund til at overveje, om fx ADHD diagnoser er eksploderet, fordi det er forførende at have en medicinsk behandling, der gør, at børn og unge bliver i stand til at sidde stille i skolen og ikke længere forstyrrer. Det kan måske være med til at skabe gavnlige, selvforstærkende processer, men samtidig risikerer vi at svigte de unge, hvis vi alene ser deres vanskeligheder som udtryk for ubalancer i deres hjerne, uden at vi tager os tid til at lytte til dem og får set på, hvorfor de er urolige og utrygge. Carsten René Jørgensen mener, at det er udmærket at bruge diagnoser, fordi de kan være afklarende og pejle forståelsen og behandlingen af den enkelte patient i bestemte retninger. Men samtidig må vi overveje, om brugen af diagnoser kommer til at forenkle komplekse problemstillinger hos mennesker ud over, hvad der er hensigtsmæssigt: I takt med at vi får stadig flere og bredere diagnoser, kan dette i sig selv medvirke til, at flere får en diagnose og jeg er langt fra sikker på, at vi har behov for så mange forskellige og illusorisk præcise diagnoser, som vi efterhånden har fået, siger han. Vi må også tage i betragtning, at vores normalitetsbegreb gradvist er blevet stadig mere snævert. Vi lever i en høj-individualiseret kultur, hvor vi alle skal være optimale og med meget høje krav til præstation på arbejdsmarkedet. Hver enkelt af os internaliserer disse krav, der bidrager til et gevaldigt forventningspres, hvor der ikke skal så meget til, før vi ikke lever op til vores egne og omverdenens krav. Vi er rigtigt dårlige til at se på, hvordan det ikke altid er det enkelte menneske, der er noget galt med, men Diagnoser Nr. 3

20 Jeg synes, at politikerne selv er med til at fremme stigmatiseringen, så længe psykiatrien og somatikken ikke er ligestillede. Der er stadig en tendens til, at psykiske lidelser tabuiseres, og at man ikke anser dem for at være fuldgyldige sygdomme, selvom de kan være lige så invaliderende som de somatiske. at det kan handle om dysfunktioner i vores kultur og systemer, når mennesker bryder sammen. I en række tilfælde kunne man vælge at se kravene som umulige og sige: jeg (vi) lever i en urimelig kontekst, i et urimeligt krydspres. Det gør vi ikke. Men hvis vi bliver udpeget som syge, når vi ikke kan (eller vil) tilpasse os krav om at fungere på bestemte måder, så medfører det i nogle tilfælde udtryk for en uheldig individualisering af problemer, der også er relationelle eller sociale, og det er sjældent en god ide, når et menneskes identitet og selvforståelse i for høj grad bliver bygget op omkring at være syg og en diagnose, siger Carsten René Jørgensen. Om den generelle stigmatisering af psykisk sygdom er aftagende, i takt med at vi får flere diagnoser og mere offentlig debat om det, er der ifølge Johanne Bratbo fra En af Os ikke et entydigt svar på. Vi arbejder på at afstigmatisere, og vi mener, at det går den rigtige vej, siger hun. Åbenhed og oplysning hjælper, men der er behov for, at det slår igennem på et mere strukturelt plan. Vi kan se, at selv fagfolk påvirkes af den fremherskende stigmatisering, som stadig hænger ved psykisk sygdom og bestemte diagnoser. Derfor er der behov for mere vidensbaseret oplysning, men også lovgivning om, at man ikke må diskriminere. Ingen af delene bør stå alene. Diagnoser På landsplan er antallet af voksne borgere med en psykisk diagnose steget med 22 % på fem år. I alt danskere over 18 år havde i 2018 en diagnose mod i For 0-17-årige er antallet steget med 27 % i samme periode, fra til Kilde: Momentum på baggrund af registerdata fra Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Statistik (januar 2019). Nr Diagnoser

21 Af redaktionen Kulturblik Podcast Kan sorg være sygdom? Radio24syv (2018) WHO har introduceret en sorgdiagnose, som får forskerne til at skændes. For er det sygeliggørelse af et helt naturligt menneskeligt fænomen? Psykolog og sorgforsker Maja O Connor fortæller i videnskabsprogrammet 24 spørgsmål til professoren om udviklingen i sorgopfattelsen siden Freud, og om hvorfor undervisning i evolutionsbiologi indgår i terapi for dem, der hænger fast i deres sorg. 24syv.dk Magasin The Masculinity Issue Anxy (2018) Hvad betyder det at være maskulin? Og hvordan påvirker maskulinitet vores selvfølelse og kulturen omkring os? Det sætter det spændende, nyere amerikanske magasin Anxy fokus på i årets sidste nummer et kulturmagasin om mental sundhed og psyke. anxymag.com Tidsskrift Har skolen køn? Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, nr. 06 (2018) Køn er med os i biologi, kultur, politik, forskning og i uddannelse. Køn og det kønnede folder sig også ind i skole og uddannelse som forskelle, hvilket er omdrejningspunktet for dette temanummer, der viser uligheder i en tid, hvor ligestilling er målet, og giver bud og skøn over modsætninger i en samfundsudvikling, hvor køn i kønsbias ikke altid genkendes som køn. skolepsykologi.dk Podcast Economics of mental health The Lucky Country (2017) I denne politisk-økonomiske podcast er værten Richard Denniss, cheføkonom fra den australske tænketank, The Australia Institute. Og i denne episode retter han blikket mod sammenhængen mellem mental sundhed og økonomi og politik fx hvordan nogle økonomiske politikker kan gøre behandlingen af psykiske lidelser vanskeligere eller ligefrem bidrage til at skabe psykiske lidelser. podtail.com/podcast/ the-lucky-country Tidsskrift Frivillighed og velfærdsarbejde Dansk Pædagogisk Tidsskrift, no.4 (2018) Bedstemødre inviteres ind som ekstra støtte i folkeskolens klasser som led i den åbne skole. Kommunale frivilligpolitikker afkræver dagtilbud at samarbejde med frivillige borgere. Frivillige med egne erfaringer som fx tidligere hjertepatienter giver støtte og rådgivning til nuværende patienter på (u)lige fod med fagprofessionelle. Nye samskabelsesprojekter er på dagsordenen for at producere velfærd. dpt.dk Udgivelser Nr. 3

22 PSYKOLOGI KLODEN RUNDT Hvordan går man til psykolog andre steder i verden? Hvilken status og betydning har psykologien? Magasinet P ser i denne serie på psykologer og psykologi i andre verdensdele. Foto: Unsplash

23 Om at betale for noget usynligt Af Asger Røjle Christensen, journalist, Tokyo Indtil for nylig blev psykologer af mange japanere mødt med skepsis og mistænksomhed. Først efter en række lovændringer for tre år siden møder mange japanere i dag psykologer i skolen eller på arbejdspladsen, og fagets image er gradvist ved at ændre sig. Det moderne japanske samfund har et stort antal psykiske problemer at slås med. Presset på mange arbejdspladser giver stress og depressioner, mobning og kappestrid i skolerne giver udfordringer med unge, der isolerer sig, og jævnlige naturkatastrofer giver alvorlige traumer og store savn, ikke mindst hos børn. Men indtil for nylig blev psykologer af mange japanere opfattet med en stor portion skepsis som mistænkelige personer, fortæller psykologen Koji Kajimoto. Nu er der imidlertid sammenlignet med for fem-ti år siden flere og flere, som vi sidder over for i en konsultation, der er begyndt at opfatte os som nogle, man faktisk kan stole på, tilføjer han. Vi har i den japanske kultur ikke tradition for at tale med andre om vores problemer. Det var tidligere noget, man skammede sig over at gøre. Man havde værsgo at bide tænderne sammen og løse sine psykiske problemer selv, fortæller en anden psykolog, Daisuke Ikota. Man har da slet ikke forestillet sig at skulle betale penge for rådgivning for at sætte sig ned og snakke med en anden person. Man vil gerne betale for en ting eller en vare, men det var en fremmed tanke at skulle betale for noget usynligt, forklarer en tredje psykolog, Sachiko Kawata. Ingen af de tre erfarne psykologer, Magasinet P har talt med, har fuldtidsjob. De stormer bogstaveligt talt frem og tilbage mellem job som skolepsykologer, rådgivere ved kommunale sundhedscentre, undervisere på universiteter og deltidsansatte ved sygehuse, og alle tre giver en hånd med ved et center, drevet af en non-profit-organisation i bydelen Nakano i Tokyo, hvor man hjælper og giver rådgivning til mennesker med udviklingsmæssige udfordringer og andre udsatte grupper, der henvises til centret af kommunen. Andre psykologer bruger en del af deres tid på at arbejde for en ny type firmaer, som tager ud på virksomhederne og gennemfører stress-test på medarbejderne. Kun hver tredje japanske psykolog, 33,8 %, er fastansat, typisk ved et sygehus. 44,7 % tjener deres penge ved at arbejde på deltid for forskellige arbejdsgivere, ligesom Kajimoto, Ibuka og Kawata gør. Og så er der ifølge den nyeste statistik fra den japanske psykologforening ikke færre end 13,8 %, som oven i et fuldtidsjob supplerer indkomsten med løse ansættelser på honorarbasis andre steder. Japanske psykologer får nemlig de færreste steder en imponerende timeløn. Halvdelen af Japans psykologer tjener ifølge samme statistik mindre end tre millioner yen ( kroner om året) på deres arbejde som psykologer. Der er nogle få, som tjener godt. Det er kun 3,6 % af Japans praktiserende psyko- Psykologi kloden rundt Nr. 3

24 loger, som har egen praksis, hvor private patienter bestiller tid og får rådgivning på helt privat basis. Men her sker det til gengæld ofte for en ganske høj timebetaling. NY LOVGIVNING NY ANERKENDELSE At gå til psykolog er ikke mindst på grund af prisen noget, de færreste gør på eget initiativ. Men ny lovgivning fra 2015 har betydet, at alle skoler på grund af et øget fokus på mobbeproblemer og selvmord blandt unge nu skal have et tilbud om skolepsykologisk rådgivning. Samtidig skal alle virksomheder med over 50 ansatte på grund af problemer med karoshi (dødsfald pga. overarbejde) og stress-relaterede selvmord gennemføre systematiske stress-kontroller med mellemrum. En opgave, som kun de allerstørste firmaer løser ved at ansætte egne psykologer. De fleste har valgt at invitere uafhængige hold af rådgivende psykologer eller andre faggrupper fra firmaer udefra ind på virksomheden i kortere tid for at gennemføre stress-test af medarbejderne. Outsourcing kalder Sachiko Kawata denne model, som har skabt basis for en helt ny type personaleorienterede konsulentfirmaer, der udfører den slags opgaver. Selv om mange stadig (i lighed med kolleger i andre asiatiske lande, red.) ønsker at skjule for deres firma og deres kolleger, at de døjer med depressioner eller stress-problemer, så betyder disse lovændringer, at langt flere japanere i dag møder psykologer i deres daglige liv, og det har været med til at ændre psykologiens image i samfundet, siger Daisuke Ikota. Der er klar evidens for, at det virker. Det må offentligheden, erhvervslivet og skolesystemet acceptere. Psykologiens status bliver bedre og bedre, og derfor kommer der også gradvist bedre budgetter til at forbedre arbejdet, konstaterer Sachiko Kawata. Det er et udtryk for denne nye anerkendelse af psykologien som fag, at der næste år kommer et statsligt certificeringssystem for japanske psykologer. Tidligere har der kun været en privat certificering, der har gjort det muligt for psykologer med en kandidatuddannelse og en vis erfaring at kalde sig kliniske psykologer på deres visitkort. Alle tre psykologer, som Magasinet P, har talt med, har denne certificering. Nu kommer der så parallelt med den gamle certificering en ny af slagsen, som har øget vægt, fordi den er statslig, men som på den anden side frygtes at sænke niveauet, fordi det vil være muligt at ansøge om at få den uden nødvendigvis at have en universitetsuddannelse i faget, hvis blot man har fornøden erfaring og dokumenteret viden. Men selv om professionelle psykologer nu bliver betalt omend ikke fyrsteligt for at gøre deres usynlige arbejde, så er det kun i sjældne tilfælde noget, der for alvor belaster patientens egen pengepung. Skolepsykologer får deres løn og honorarer fra kommunale kasser. Mange steder er budgetterne yderst begrænsede, men der er trods alt penge at bruge af. Og henvises man til rådgivning i en af de kommunale sundhedscentre, dækkes psykologens honorar delvist af den offentlige sygekasse og vil derfor ofte være relativt billigt for patienten. GRUPPETERAPI OG KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI VINDER FREM Det, at væksten i den japanske psykologi i den grad finder sted i den offentlige sektor, har fremmet brugen af gruppepsykologi i den daglige praksis. Koji Kajimoto arbejder fire ud af ugens fem dage som skolepsykolog og er ekspert i gruppepsykologi. Han foretrækker klart at have de problemramte børn, som er ofre for mobning, har ADHD eller er i fare for at droppe ud af skolen, til samtale sammen med deres forældre og nogle gange sammen med deres skolelærere hvilket langt fra altid kan lade sig gøre. Mange gange skal han forsøge at forstå et barns problemer ud fra en samtale med kun en af forældrene og forsøge at anvise en løsning på det grundlag. Det er ikke nemt. Under alle omstændigheder er det afgørende vigtigt for rådgivningens succes, hvordan skolepsykologen på forhånd præsenteres for børn og forældre, fortæller han. Denne præsentation gives oftest af skolelærerne. Derfor er det ifølge Koji Kajimoto vigtigt at give lærerne nogle succesoplevelser med at inddrage psykologbistand, så de næste gang introducerer psykologen for barnet og dets familie på en så positiv måde som muligt. Det er ikke kun gruppeterapien som disciplin, der har nydt fremme ved de seneste års oprustning af psykologien inden for det offentlige system i Japan. Det gælder i endnu højere grad den kognitive adfærdsterapi, fortæller Koji Kajimoto. Her kan man i endnu højere grad se forskellen umiddelbart efter behandling. Derfor er denne form for psykologisk behandling blevet populær i japansk praksis, forklarer han. Psykologi er reelt stadig et meget nyt fag i Japan. Mange japanere vil stadig argumentere for, at dets fokus på det enkelte individ kolliderer med en Foto: Unsplash Nr Psykologi kloden rundt

25 havde set eksotiske film af Woody Allen, opdagede, at psykologi også kunne være en måde at behandle alvorlige lidelser på måske ligefrem hos dem selv. Og selv om faget psykologis image i Japan siden dengang og især siden lovændringerne i 2015 er forbedret i takt med, at flere og flere får en førstehånds-oplevelse af, hvad det egentlig handler om, så er der stadig mange japanere, som ikke ville drømme om at opsøge psykologisk behandling. De ville frygte at blive stigmatiseret for resten af livet af familie og kolleger. traditionel opfattelse af, at det mest afgørende for et menneskes velbefindende er, at det konstruktivt og realistisk og uden alt for mange egoistiske krumspring finder ind i en harmonisk og tryg position i den hierarkiske gruppe, som det er født til at være en del af. Efter de såkaldte Meiji-reformer i slutningen af 1800-tallet, som moderniserede Japan og åbnede landet for udenlandsk indflydelse, kom også psykologien til Japan og fik på japansk betegnelsen shinrigaku. Men i de første mange år var det udelukkende et universitetsfag for velmenende intellektuelle forskere, som udefra betragtede og beskrev deres landsmænds liv og levned. I virkeligheden var det først helt fremme i 1990 erne, at det i forbindelse med de mange fyringer og nedskæringer, der skete under den økonomiske nedtur efter sammenbruddet af den spekulative bobleøkonomi i 1980 erne, at ret mange japanere, som ikke havde været i USA, og ikke BEHOVET VIL STIGE Der er altså stadig lang vej igen, understreger Daisuke Ikota. Der er stadig mange læger, som ikke ville drømme om at henvise til psykologisk rådgivning eller behandling, fortæller han. Ofte har læger en tro på, at kun medicin kan hjælpe patienter med deres sygdomme. Og selv om den slags ting ikke burde spille ind, kan man heller ikke se bort fra den faktor, at det for lægerne er langt mere profitabelt at udskrive medicin end at henvise til en psykolog. Koji Kajomoto vurderer, at det i høj grad er op til kommunen, om der er den fornødne villighed til at betale, hvad det koster at have en professionel psykologisk bistand til de borgere, der har behov for den. Nogle kommuner er meget aktive og positive, andre er ikke, konstaterer han. Lønnen til psykologerne er også meget forskellig fra sted til sted. Der er ingen fast overenskomst Det er afgørende for, at en kommune over tid giver dette felt prioritet og bevillinger, at borgerne fortæller rådhuset, at de har brug for denne service, vurderer Koji Kajimoto. I Tokyo giver storkommunen, hvad der skal til for at leve op til lovens bogstav, og så betaler nogle af storbyens bydelsråd for, at tilbuddene er bedre i deres område end andre steder. Det giver en ujævn fordeling i byen og endnu mere over hele landet. Ikke desto mindre er der udsigt til, at behovet for kliniske psykologer fortsat vil stige i de kommende år, spår Sachiko Kawata. Kernefamilien erstatter i stigende grad fortidens tre-generations-familier her i Japan. Kommunikationen mellem familiemedlemmer bliver svagere og svagere, og mange ældre bliver mere og mere ensomme. Ventetiden på rådgivning og konsultation for den slags problemer på sygehusene bliver længere og længere. Kommunerne bliver simpelt hen nødt til at investere i flere psykologer, konstaterer hun. Psykologi kloden rundt Nr. 3

26 PH.D.-STAFET Af Ingeborg Farver-Vestergaard, psykolog og ph.d. PH.D.-STAFET Hvad forsker danske psykologer i? Det skiftes de til at skrive om i denne ph.d.-stafet. Her skriver Ingeborg Farver- Vestergaard om sin ph.d. med titlen Psychosocial intervention in chronic obstructive pulmonary disease (COPD), der blev forsvaret 26. november 2018 på Aarhus Universitet. Nu skal mennesker med KOL have psykologisk hjælp Nr Ph.d.-stafet

27 PH.D.-STAFET Vores åndedræt er med os hele livet. Den første selvstændige handling, vi udfører, når vi kommer til verden, er at trække vejret, og når vi dør, så udånder vi for sidste gang. Det, at trække vejret, er for de fleste af os noget, der sker uden bevidst anstrengelse. Men for mange af de over mennesker, som lever med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i Danmark, er eller bliver vejrtrækningen med tiden en mentalt og fysisk krævende opgave. Mennesker med KOL har nemlig væsentligt nedsat lungekapacitet, hvilket for de fleste medfører hoste, slim i luftvejene og intens åndenød ved psykisk såvel som fysisk påvirkning. For de mennesker, der er allerhårdest ramt af sygdommen, betyder dette, at alene forventningen om fysisk anstrengelse eller mindet om et slemt åndenødsanfald kan give anledning til følelser af angst, nedtrykthed, isolation i hjemmet og nedsat aktivitetsniveau, hvilket over tid kan være med til at forværre den fysiske tilstand yderligere. Der hersker uvidenhed om og stigmatiserende holdninger til KOL i det danske samfund. Historisk set er lidelsen blevet benævnt rygerlunger, hvilket nu i folkemunde er blevet erstattet af forvirring omkring, hvorvidt sygdommen udtales kold eller kohl, og spørgsmål såsom er det ikke bare den naturlige følge af et langt liv med rygning?. I stedet for at gå i detaljer om sygdommens ætiologi (som i øvrigt er en kompleks størrelse med mange sammenknyttede risikofaktorer), kan man konstatere, at mange mennesker ramt af KOL har det skidt lige nu uanset hvilke faktorer, der har været skyld i lidelsens udvikling. Forskning peger på, at 1) op mod en tredjedel af KOL-patienter lider af klinisk relevant angst og depression, hvilket 2) er forbundet med dårligere fysisk helbredsstatus, flere indlæggelser og ringere livskvalitet, alt imens 3) psykofarmaka har begrænset effekt i denne population. Behovet for psykologisk behandling fremstår således tydeligt, men ikke desto mindre befinder forskningen og den kliniske anvendelse af psykologiske metoder sig på nuværende tidspunkt, hvor kræftfeltet var for år siden. Nemlig der, hvor man, i stedet for at undersøge og diskutere hvilken type af psykologisk behandling er mest virksom for hvilke aspekter af lidelsen, stadigvæk diskuterer hvordan, hvorfor og sågar om, man skal tilbyde psykologisk behandling for mennesker med KOL. Under et forskningsophold i Cambridge, Storbritannien, gik denne sandhed op for mig. Som del af en undersøgelse af egenhåndtering (self management) ved kronisk sygdom observerede jeg en gruppe KOL-patienter, der deltog i et fysisk rehabiliteringsprogram. Deltagerne havde tydeligvis store problemer med fysisk udfoldelse og beskrev bl.a. utrygheden forbundet med dét at blive forpustet, samt den dybe sorg og selvbebrejdelse over tabet af deres tidligere funktionsniveau. Det tværfaglige team af sundhedsprofessionelle, der leverede rehabiliteringsprogrammet, havde ikke evidens og etableret praksis til rådighed til håndtering af psykologiske symptomer i denne sammenhæng. På daværende tidspunkt, i 2012, begrænsede evidensbasen sig til enkelte systematiske reviews af effekten af psykologisk behandling, som var inkonklusive i deres resultater og baseret på relativt få studier af kognitiv adfærdsterapi (KAT). De systematiske reviews tog ikke studier af mere mind-body-orienterede psykologiske behandlingsformer (fx baseret på mindfulness, yoga eller afspænding) i betragtning, og de undersøgte ikke effekten af behandlingen på fysiske parametre. I 2013 påbegyndte jeg derfor, i samarbejde med overlæge og lungespecialist Anders Løkke (Aarhus Universitetshospital) samt mine vejledere professor Bobby Zachariae og lektor Maja O Connor (Aarhus Universitet), et ph.d.-projekt, der havde til formål at undersøge effekten af psykologisk behandling på både fysiske og psykiske parametre blandt patienter med KOL. Vi startede med at danne os et overblik over den samlede effekt af psykologisk behandling for KOL-patienter ved at udføre et systematisk review og meta-analyse af den eksisterende litteratur på området (Farver-Vestergaard et al., 2015). Resultaterne af vores analyse, som var baseret på 20 kontrollerede studier af i alt KOL-patienter, viste en positiv effekt af behandlingen på psykologiske parametre (angst og depression). Da vi udførte undersøgelsen i 2014 fandt vi ikke belæg for effekten på fysiske parametre, men da vi for nyligt opdaterede den systematiske litteratursøgning og inkluderede otte nytilkomne studier i meta-analysen, tydede resultaterne på, at psykologisk behandling også har potentiale til at forbedre åndenød, lungefunktion, træthed og træningskapacitet. Effektundersøgelse af mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT) Som en anden del af ph.d.-projektet udførte vi en randomiseret kontrolleret effektundersøgelse af en specifik form for psykologisk behandling, nemlig mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT) (Farver-Vestergaard, O Toole, O Connor et al., 2018). MBKT er et gruppebaseret behandlingsprogram, som baserer sig på både elementer fra KAT og mindfulness-meditation, og som leveres af en psykolog med træning i metoden. Programmet følger en behandlingsmanual, der oprindeligt blev udviklet til forebyggelse af tilbagefald ved depression (Segal, Williams & Teasdale, 2013), men som vi tilpassede, så det kunne leveres som tillæg til et 8-ugers fysisk rehabiliteringsprogram for patienter med KOL. I alt deltog 84 patienter i undersøgelsen, og de, der havde modtaget MBKT som tillæg til fysisk rehabilitering, oplevede en væsentlig reduktion af angst- og depressionssymptomer til sammenligning med de, der kun modtog fysisk rehabilitering. Det var især de relativt yngre patienter (under 67 år), der havde gavn af MBKT, og det var primært den selvmedfølende holdning (self-compassion), som Ph.d.-stafet Nr. 3

28 PH.D.-STAFET mindfulness-meditation indebærer, der afstedkom lindringen af angst og depression. Der var ingen påviselig effekt af MBKT på deltagernes fysiske symptomer, men blodprøveresultater tydede på, at MBKT har potentiale til at forhindre en stigning i inflammation i patientgruppen. Der er dog brug for større studier til at bekræfte dette fund. På trods af MBKT s potentiale til at hjælpe patienter med KOL var der mange deltagere i undersøgelsen, der ikke var i stand til at møde op til alle behandlingssessionerne på hospitalet på grund af deres dårlige funktionsniveau. Vi valgte derfor at afprøve den kliniske gennemførlighed (feasibility) af tele-leveret MBKT, som deltagerne kunne modtage i eget hjem via gruppevideokald med psykologen og de andre gruppedeltagere (Farver-Vestergaard, O Connor, Smith et al., 2018). Spørgeskema- og interview-resultater fra de otte deltagere, der modtog tele-leveret MBKT, indikerede høj patienttilfredshed og tydede på, at tele-mbkt har potentiale til af forbedre fysiske såvel som psykiske parametre ved KOL. Dog oplevede nogle deltagere vanskeligheder ved at tale om følelsesmæssige emner via en computerskærm. Fremtidige effektundersøgelser bør derfor lægge stor vægt på at udvikle og beskrive processer, der sikrer et trygt og tillidsfuldt miljø for deltagerne, når psykologisk behandling leveres over afstand. Sammenfattende tyder resultaterne fra ph.d.-projektet på, at psykologisk behandling generelt set er effektiv til forbedring af psykologiske parametre ved KOL. På et mere specifikt plan er MBKT angiveligt et effektivt tillæg til fysisk rehabilitering med det formål at reducere symptomer på angst og depression. For de mennesker, der ikke er i stand til at modtage MBKT på hospitalet, kan tele-leveret MBKT være et gennemførligt alternativ. den psykologiske behandling af KOL, herunder hvilken type af behandling, der egner sig bedst for hvilken subgruppe af patientpopulationen. Men inden for lungemedicin bør vi ikke længere stille spørgsmålet, om psykologisk behandling er effektivt eller ej. I mine øjne er den vigtigste opgave lige nu at stimulere et interesseområde, som vi kunne kalde lungepsykologi, og mobilisere et fagfællesskab, hvor repræsentationen af psykologer som faggruppe i høj grad har sin berettigelse. Referencer Farver-Vestergaard, I., Jacobsen, D. & Zachariae, R. (2015) Efficacy of psychosocial interventions on psychological and physical health outcomes in chronic obstructive pulmonary disease: A systematic review and meta-analysis. Psychotherapy and Psychosomatics 84: Farver-Vestergaard, I., O Toole, M.S., O Connor & Zachariae, R. (2018) Mindfulness-based cognitive therapy in COPD: A cluster randomised controlled trial. European Respiratory Journal 51: Farver-Vestergaard, I., O Connor, M., Smith, N.S., Løkke, A., Bendstrup, E. & Zachariae, R. (2018). Tele-delivered mindfulness-based cognitive therapy in chronic obstructive pulmonary disease: A mixed-methods feasibility study. Journal of Telemedicine and Telecare, epub ahead of print. Segal, Z., Williams, J.M.G. & Teasdale, J. (2013) Mindfulness-based cognitive therapy for depression. New York: Guilford Press. Sundhedspolitisk tidsskrift, 15. januar 2019, Kommende sundhedsreform giver lungelæge håb. Nyt interesseområde: lungepsykologi Med andre ord behøver sundhedsprofessionelle ikke længere lede efter evidens, der anbefaler anvendelsen af psykologisk intervention til lindring af psykologisk belastning ved KOL. Statsminister Lars Løkke Rasmussen nævnte i sin seneste nytårstale, at på en række områder er sundhedssystemet ikke godt nok. Det gælder de tilbud og den hjælp, der møder de hundredetusindvis af danskere, som lever med de store folkesygdomme: Lungesygdommen KOL, diabetes, stress og angst (Sundhedspolitisk Tidsskrift, 15. januar 2019). I den forbindelse og i forlængelse af resultaterne fra min ph.d.-undersøgelse er mit håb, at det danske sundhedssystem indrettes, så mennesker med KOL tilbydes psykologisk hjælp, fx via levering af MBKT som en del af de fysiske rehabiliteringsprogrammer, der i forvejen er udbredt over hele landet i kommunalt og hospitalsbaseret regi. Ligesom inden for mange andre områder af sundhedspsykologien er der stadig brug for forskning i optimering af Nr Ph.d.-stafet

29 BØGER serveres på en særlig overskuelig facon og med illustrative cases samt illustrationer og korte, velafgrænsede, kapitler, der gør det nemt for læseren at finde lige netop den nødvendige og relevante viden ( ) Anmeldt af Susanne Lip, cand.psych. Læringsglemsel Af Lene Tanggaard. Forlaget Kim (2018). 192 s./229,95 kr. ( ) Bogen er lille og let tilgængelig med masser af velvalgte eksempler, der giver en hands-on forståelse af de mere abstrakte kritikker af den læringsforståelse, der handler om, at læring skal måles, vejes og reflekteres over. Teoretisk trækker Lene Tanggaard på Dewey, men også Lave og Bruner, med en forståelse af læring som integreret i sociale praksisser og ikke tingsliggjort, men mere er en drivkraft for fx børns udvikling ( ) Det frygtløse lederteam fra silopraksis til mod og ansvar Af Morten Novrup Henriksen og Thomas Lundby. Dansk Psykologisk Forlag, 2019, 203 s./299 kr. Innovationsbarometeret: Nyt sammen bedre. En håndbog om innovative samarbejder i den offentlige sektor. Af Ole Bech Lykkebo, Niels Jakobsen, Paul Sauer. Dansk Psykologisk Forlag (2018). 268 s./249 kr. ( ) Som anmelder, der er ansat i det offentlige, opleves det befriende at se en forskningsbaseret bog med en positiv tilgang til det offentlige. Det er en dejlig kontrast til almindeligt forekommende beskrivelser af det offentlige som en udgift, en skattebelastning og andenrangs institution sammenlignet med det private erhvervsliv ( ) Anmeldt af Ann-Janet Hansen, specialpsykolog Anmeldt af Line Søberg Bjerre, cand. psych., ph.d., Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet Støt unge med angst. En guide til forældre og fagprofesssionelle Af Malene Klindt Bohni. Straarup & Co. (2018). 113 s./229 kr. ( ) Dette er en rigtig god håndbog med en flot vifte af den mest relevante viden inden for angstspekteret, der ( ) En af de vigtigste hovedpointer i bogen er, at det kræver hårdt arbejde og mod til at tåle ubehag, frygt og usikkerhed undervejs i processen med at udvikle sig til et frygtløst lederteam, men det vil samtidig frigøre mange ressourcer for både den enkelte, teamet og organisationen. Der skal investeres tid i at se på og udvikle sårbarhedskulturen med henblik på at skabe tillid og forbundethed ( ) Anmeldt af Birgit Bruun, cand.pæd. psych., specialist og supervisor i pædagogisk psykologi, konsulent og tidligere leder Læs boganmeldelserne i deres helhed på Magasinet P s bogside online: dp.dk/p-psykologernesfagmagasin/boganmeldelser Bøger Nr. 3

30 På rette hylde Af Eva Secher Mathiasen, psykolog og formand for Dansk Psykolog Forening Da Folketingets partier i 2017 indgik en aftale om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, var ambitionen at sikre, at Danmark fortsat har et uddannelsessystem, hvor den faglige kvalitet er i højsædet, så nyuddannede unge mennesker kan træde fra universitetet og ud på arbejdsmarkedet og løfte de mange, vigtige opgaver med den bedste faglige ballast i bagagen. Det var en god og rigtig ambition. For uddannelse er rygraden i samfundet, dygtige hoveder og hænder er nødvendige ikke bare for samfundet her og nu, men også i fremtiden, hvis vi skal sikre både vækst og velfærd og derfor må vi også af og til kigge uddannelsessystemet efter i sømmene. Verden forandrer sig, og det gør de opgaver og udfordringer, samfundet har, også. Og vores uddannelsessystem skal naturligvis følge med tiden, så uddannelserne matcher behovet. På psykologiens område er der fx stor forskel på, hvordan universitetsuddannelsen så ud, da de første nyudklækkede psykologer blev færdige for godt 70 år siden, og hvordan den ser ud i dag. Samfundets behov for psykologer har også forandret sig bl.a. fordi, vi har fået et andet syn på mistrivsel og psykiske lidelser end tidligere og i høj grad fordi, vi er blevet klogere og ved meget mere om både forebyggelse og behandling. Forskningen viser, at psykologiske indsatser og tilgange er effektive, men også nødvendige på mange områder. Neuropsykologens særlige kompetencer ville være svære at undvære i behandlingen af patienter, der får foretaget neurokirurgiske indgreb på vores hospitaler. Den kliniske psykolog, der hjælper barnet, som er ramt af angst, og hans familie på en angstklinik eller i sin praksis, løser en udfordring, der kan betyde alt for et barns livssituation og fremtidsmuligheder. Erhvervspsykologen, der bistår kompetenceudvikling af ledere og understøtter etablering af et godt arbejdsmiljø, er blevet en veletableret del af professionel virksomhedsdrift. Sundhedspsykologen, der gør dagligdagen for patienter med kroniske smerter udholdelig, fordi medicin ikke hjælper på de psykiske problemstillinger, der knytter sig til en somatisk sygdom, er endnu et eksempel. Blot for at nævne nogle. Da Folketingets partier indgik aftalen om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, aftalte regeringen og de andre partier bag den samtidig, at de ville drøfte takstindplaceringerne på universitetsområdet; en drøftelse, der endnu ikke er afsluttet, og som er meget vigtig. For den vil komme til at være pejlemærket for, hvordan vores nyuddannede kan løfte de mange, vigtige samfundsopgaver. Placeringen i taxametersystemet betyder nemlig alt for hvilken faglighed, man kommer ud med som studerende. Da taxameterbevillingen blev indført på landets universiteter i 1994, blev psykologiuddannelsen indplaceret sammen med de såkaldte tavle-kridtfag, som primært er baseret på tekstlæsning og diskussion, på den laveste takst. Men en moderne psykologuddannelse, der bringer den nyslåede kandidat på højde med den viden og de kompetencer, som faget rummer, indeholder mange forskellige laboratorieøvelser og udvikling af kliniske færdigheder. Færdigheder, som skal sikre, at en medarbejder med stress modtager kvalificeret behandling, at en patient får stillet den rigtige diagnose, at et barns udvikling bliver undersøgt og afklaret retvisende, at en læge under en operation i hjernen kan stole på den feed back, som psykologen giver, at den administrerende direktør får hjælp til at udvikle virksomheden, så den kan generere afkast til både samfund, ejere og medarbejdere. Derfor er der Nr Leder

31 Psykologernes fagmagasin Nr årgang Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier behov for at justere indplaceringen af uddannelsen, så kommende psykologer bliver stærke fagprofessionelle for de mange forskellige klienter, der har brug for det, som psykologer kan. Tilbage i 1994, da taxameterbevillingen blev indført, tog man ikke højde for, at moderne psykologi er et tværfagligt fag, og at psykologi er en klinisk professionsuddannelse med omfattende praksistræning, som ikke kun er beslægtet med samfundsvidenskabelige og humanistiske fag, men også natur- og sundhedsvidenskabelige, der trækker på kliniske, eksperimentelle og laboratoriebaserede fag. Den biologiske del af psykologien læner sig således op ad sundhedsvidenskaben med fokus på hjernen og neuropsykologi som centrale elementer i undervisningen, og tilegnelse af den type viden forudsætter eksperimentelle øvelser og psykologisk testning og andre dataindsamlings- og analysemetoder. Det giver derfor god mening, at mange andre lande har valgt at lægge psykologiuddannelsen inden for fagområdet Science. Behovet for psykologernes særlige viden og kompetencer har næsten aldrig været større i Danmark, end det er tilfældet nu ikke mindst i sundhedsvæsenet. Og intet tyder på, at efterspørgslen bliver mindre i de kommende år, hvis antallet af mennesker, der får en psykisk lidelse, bliver ved med at stige, og når vi i fremtidens ressourceknappe samfund kommer til at justere på måden, vi bruger vores professionelle kompetencer på i et sundhedsvæsen under pres. Også i fremtiden skal man som patient i Danmark kunne være sikker på, at man får den behandling, man har brug for. Man skal kunne regne med, at kvaliteten er høj, når man møder en psykolog om det er i psykiatrien, i PPR, i en privat psykologpraksis, i en virksomhed eller organisation med aktivt trivsels-og HR-arbejde, som leder eller nogle af de mange andre steder, hvor psykologer hver dag løfter vigtige opgaver. Lad os sikre os at rammerne til det, er de rigtige. Dette nummer: 16. marts Næste nummer: 13. april Redaktion Ulrikke Moustgaard, redaktør Henning Due, journalist Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus Wennermark Kontakt: p-magasin@dp.dk Dette nummer Forside: Asbjørn Sand Trykoplag: ISSN : P (print) ISSN : P (online) Design og layout: Laura Silke Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Annoncer Job og produktannoncer: DG Media T: epost@dgmedia.dk (skriv "P-magasin" i emnefelt) Rubrikannoncer Heidi Strehmel, bladsekretær T: , p-magasin@dp.dk Annoncedeadlines Nr. 4: (produktannoncer) & (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: Nr. 5: (produktannoncer) & (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: Nr. 6: (produktannoncer) & (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: Abonnement kr + moms p-magasin@dp.dk Udgiver Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade København Ø T: Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir. Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter. Leder Nr. 3

32 Får du de nyhedsbreve fra os, som du ønsker? Du skal tilmelde dig, hvis du vil have: Psykologernes Nyhedsbrev, KompetenceNyt og Magasinet P s Nyhedsbrev. Du kan gøre det her: Sorg og diagnosesamfundet Temadag med Svend Brinkmann Kom og hør Danmarks mest fremtrædende formidler og samfundsdebattør Svend Brinkmann spændende og fordybende temadag i København. Tv-vært Anja Al-Erhayem er dagens konferencier. Dagen beriges endvidere med Jakob Silas Lund, sætte lys på emnet sorg, skyld, skam og tilgivelse. 9. september 2019 i København. Pris: kr. inkl. frokost. Sanselighed, seksualitet og grænser i den treenige hjerne Workshop med Marianne Bentzen og hjælpetrænere Diana Diakova og Martin Heese Der vil være fokus på egen kropsfundering, også i hjælperrollen, og med enkle øvelser og metoder, der kan bruges til at arbejde med grænser og respektfuld berøring i det psykoterapeutiske rum. Teori om seksuelle traumer og deres heling, nonverbal kommunikation, grænsesætning og berøring, der føles rigtig for både modtager og giver november 2019 i København. Pris: kr. Læs mere og tilmeld dig på Nr Annoncer

33 Specialistuddannelser og kurser i København. Vi udbyder Psykologisk Undersøgelsesmetodik, Voksenmodulet samt specialistuddannelser i Compassion Fokuseret Terapi og Kognitiv Terapi. Vi tilbyder også personlig udviklingsgrupper og supervision. Se annonce side 2 Kursus BEHANDLING AF STRESSRAMTE Baseret på ny forskning og bedste metode MÅLGRUPPE Psykologer (klinikere og arbejds- og organisationspsykologer). UDBYTTE Du får en lang række effektfulde og enkle værktøjer, du kan bruge med det samme ad hoc eller som et helt forløb. Efter kurset har du bl.a. også viden om: Hvordan du opbygger et virkningsfuldt samtaleforløb for stressramte fra A-Z Skelnen mellem stress og andre problematikker Hjernen, fysiologi og stress Mindfulnessøvelser Sygemelding hvorfor og hvor længe? Depression og arbejdsnarkomani Motion ifm. stress Tilbage til arbejdet (TTA) de 10 trin Samarbejde med arbejdsplads/leder og andre faggrupper Helhedsorienteret tilgang krop og psyke arbejde og privatliv BLIV TRYGGERE VED PARTERAPI 2 dages specialistkursus 30 timers kursus 1-årig efteruddannelse Lone Algot Jeppesen psykolog, specialist i psykoterapi Framragende. Engageret og engagerende. Spændende forskningsresultater og letanvendelige værktøjer. Afvenkslende formidling og dialog og øvelser. Tak! Birgitte Seldorf, psykolog Meget praksisnært og umiddelbart tilgængelige metoder/værktøjer. Kan bruge min nye indsigt fra i morgen. Stor faglig kompetence fra underviserne. Marianne Byrgesen, psykolog FORM OG INDHOLD Kurset er 2 dage og veksler ml. oplæg, værktøjsintroduktion og diskussion. Kurset tager afsæt i Pernille Rasmussens erfaringer i 4 år i Stressklinikken, Hillerød Hospital, og et stort forskningsprojekt (Copestress) på BBH v. Bo Netterstrøm. GODKENDELSE Kurset er godkendt m. 12 timer til specialistuddannelsen: Anden teoretisk referenceramme og Arbejds- og Organisationspsykologi. UNDERVISER Cand.psych.aut. Pernille Rasmussen + gæsteunderviser dr. med. Bo Netterstrøm. Pernille har arbejdet med stress i 16 år, underviser organisationer og har samtaler med stressramte i sit firma. Pernille er medudvikler af behandlingsprogrammet Copestress og forfatter til 4 bøger. PRIS Kr kr. ex. moms. Pris er inkl. 2 af underviserens bøger (værdi 450 kr.), 3 test, kursusafgift og -materiale, fuld forplejning og kursusbevis. TID OG STED København: d. 23. og d. 24. maj. Århus d. 29. og d. 30. august. København d. 24. og d. 25. oktober. TILMELDING pernille@growpeople.dk. Begrænset antal pladser. Tilmeldingen er bindende. KONTAKT , pernille@growpeople.dk. Annoncer Nr. 3

34 Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion VINGSTED 2019 TEMA: Barnets stemme - Finder vi løsninger i fællesskab? Børn i udfordringer har mange forskellige adfærdsproblemer, de er ofte impulsive, de udtrykker sig mere gennem handlinger end gennem sprog, og de har svært ved at se sammenhængen mellem motiver, handlinger og konsekvens. De kan ofte være i deres følelsers vold og føle sig uretfærdigt behandlet, og kan opfatte de voksne som uforstående og uhjælpsomme. På årets Vingstedkursus 2019 interesserer vi os for, hvordan både de professionelle og forældrene møder børn i udfordringer og løser problemerne i fællesskab. Kommunale psykologer støder ofte ind i problematikker, hvor børn udviser en adfærd, der udfordrer både deres forældre og de lærere og pædagoger, der er omkring dem. I disse pressede situationer kan det ofte være vanskeligt at finde fælles fodslag i forhold til at få skabt løsninger, der kan bidrage til en positiv udvikling. På kurset vil de forskellige oplæg give inspiration til, hvordan vi som psykologer kan hjælpe forældre, pædagoger og lærere til andre måder at samarbejde både med hinanden og børnene på, som sætter dem i stand til at håndtere børnenes adfærd på en mere effektiv og hensigtsmæssig måde. Får vi lyttet til og forstået tilstrækkeligt af barnets stemme til at skabe udvikling og finde løsninger? Kom til årets spændende kursus, hvor vi skal lade os inspirere af erfarne undervisere, der vil berige os med både teori og praksis. Tidspunkt: Tirsdag 24. september 2019 kl torsdag 26. september 2019 kl Sted: Vingsted Centret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten, tlf KAPS arrangerer gratis bustransport fra/til Vejle Station. Målgruppe: Kommunalt ansatte psykologer, men alle psykologer er naturligvis velkomne. Kursusafgift: 4795 kr. ekskl. moms og 5994 kr. inkl. moms. I kursusafgiften er inkluderet overnatning og fuld forplejning. Tilmelding & info: Senest 29. maj Tilmeldingen skal ske via Følg herefter anvisninger på siden. Kursuspladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet. Godkendelse: Kurset er ikke søgt forhåndsgodkendt, men kan indsendes som bilag i ansøgningen om godkendelse til specialist. Spørgsmål: Se mere på > Vingsted. Spørgsmål kan rettes til Vibeke Hjulmand, Dansk Psykolog Forening, tlf , eller via vih@dp.dk Tirsdag 24. september 2019: : Ankomst kaffe og brød i forhallen : Velkomst v/niels Morre, formand for KAPS : Fælles temadag v/ross Greene: Fælles Proaktiv Problemløsning - Børn gør det godt, hvis de kan Ross Greene, amerikansk psykolog, ph.d. i klinisk psykologi, forfatter til flere bøger herunder: Det eksplosive barn og opdragelse uden skæld ud. Psykologer møder ofte forældre, der er i tvivl om, hvordan de skal gribe opdragelsen af deres børn an, så deres hverdag ikke indebærer et højt konfliktniveau. De kan opleve at være i en gråzone mellem eftergivenhed og autoritære principper og ønsker hverken at være for strenge og pedantiske, eller at det hele skal foregå på børnenes præmisser. Mange forældre vil gerne opdrage deres børn til at være selvstændige individer dog uden, at de træffer alt for uheldige valg eller medfører, at børnene bliver uforskammede eller trodsige. Ross Greene har udviklet en metode til at forstå og kommunikere med børn ved at samarbejde frem for at skælde ud. Han påpeger, at børn gerne vil samarbejde og gøre det godt, hvis de kan, men ofte mangler evnerne eller erfaringerne. Ifølge Ross Greene skader skæld ud forholdet mellem børn og forældre og børnene lærer ikke det, de har brug for som voksne, hvis opdragelsen baseres på skæld ud. På temadagen vil Ross Greene introducere os til, hvordan vi kan hjælpe forældrene med at finde holdbare løsninger via respekt for - og samarbejde med - deres børn. Vi vil kunne få inspiration til, hvordan vi kan understøtte, at forældrene får reflekteret over, hvilken rolle de spiller i deres børns liv, og hvordan de får indflydelse og fremmer de karaktertræk, de værdsætter mest hos deres børn : Frokost : Fælles temadag v/ross Greene fortsat : Middag : Aftenen er fri til at nyde tværkollegial hygge og samvær på områdets faciliteter og skønne natur Onsdag 25. september 2019: : Fælles temadag v/bo Hejlskov Elvén Håndtering af problemskabende adfærd et low arousal perspektiv Bo Hejlskov Elvén, klinisk psykolog, forfatter til en række bøger om adfærdsproblemer hos børn. Kommunalt ansatte psykologer arbejder ofte med rådgivning af lærere, pædagoger og plejeforældre på trods af, at psykologers viden om pædagogik ofte er begrænset. Vores uddannelse fokuserer på klinisk arbejde og

35 det brede samfunds psykologi, ikke på det, lærere, pædagoger og plejeforældre står overfor i hverdagen. Vi mødes tit med ønsker om støtte og vejledning om adfærdsproblemer, på trods af, at vi ikke er uddannet i relevant metode. Det indebærer, at psykologer ofte arbejder rundt om adfærdsproblemerne og fokuserer på deres klienters strategier for at klare at arbejde med svære udfordringer. Det kan vi selvfølgelig gøre bedre! Bos arbejde handler om, hvordan vi som psykologer kan være meget mere hands on, når det gælder adfærdsproblemer. Bo Hejlskov Elvén vil på temadagen komme ind på, hvordan vi kan arbejde med at påvirke fagpersoner og forældres tænkning, så de bliver i stand til at handle gennemtænkt selv i svære situationer og håndtere konflikter og udadrettet adfærd, uden at situationerne eskalerer. Metoderne for adfærdshåndtering kaldes low arousal eller afstemt pædagogik og tager udgangspunkt i aktuel forskning om attribution, affektregulering og affektsmitte. Halvdelen af dagen fokuserer på attribution og metoders effektivitet ud fra aktuel forskning og den anden halvdel om praktiske værktøjer for håndtering, evaluering og forandring : Frokost : Fælles temadag v/bo Hejlskov Elvén fortsat : Festmiddag Torsdag 26. september 2019: : individuelt tema Vælg 1 af følgende 2: Reflective Parenting v/sheila Redfern, engelsk psykolog, ph.d. i klinisk psykologi, forfatter til bogen Reflective parenting. Sheila Redfern har arbejdet med familier med børn med adfærdsproblemer i over 25 år. Hun har for nylig udviklet en model over mentaliserende forældreskab (mentalizing parenting). Forældrene kigger på børnenes adfærd, når de prøver at forstå dem. Al adfærd er forbundet på en meningsfuld måde med underliggende mentale tilstande. Da de mentale tilstande er indre, kan vi alene være nysgerrige omkring, hvad barnet kunne have på sinde, men kan aldrig vide det med sikkerhed. Via Reflective parenting -modellen kan vi hjælpe forældrene med at gøre sig forestillinger om, hvad betydningen af børnenes adfærd kunne være, hvilket bidrager til, at adfærden bliver mere håndterbar. Det er en metode til at skabe meningsfuld forandring i familierelationer, der er baseret på nyeste forskning inden for mentalisering, tilknytning og neurovidenskab. På temadagen vil vi få inspiration til praktiske strategier i forhold til at støtte forældrene til at udvikle en mere reflekterende forældrestil, som vil styrke tilknytningen mellem børn og forældre og fremme børnenes positive udvikling. Vi vil arbejde med, hvordan tilgangen kan anvendes i hverdagsinteraktioner, og der bliver mulighed for at tage udgangspunkt i dilemmaer fra egen praksis og bruge modellen til at arbejde med dem. U-start: Yes, vi holder sagen! - Udviklingshjælp til skolevægrende børn v/marlene Stockholm, specialist i børnepsykologi og projektleder af U-start og Mai Juul Andersen, psykolog i U-start. Magte løsheden og frustrationen i skolevægringssager er ofte stor både i familien og blandt de professionelle. Netværksmødet, hvor indsatsen skal planlægges, bliver en kamparena, hvor svaghederne ved vores forvalt-ningsdelte opgaveløsning stilles til skue, eks: Er skolevægring egentlig et anliggende for skoleforvaltningen, når barnet ikke kommer i skole? Vi har underrettet tre gange, hvorfor gør socialrådgiveren ikke noget? Jeg vil gerne tage hensyn til hende, når jeg underviser men hvad gør jeg så med de 4 andre inklusionsbørn i klassen? Hvorfor hjælper familiebehandleren ikke de forældre med at sætte grænser for barnet? Og hvorfor kom PPR ikke til det sidste netværksmøde? Konsekvenserne bliver ofte, at det begyndende skolefravær bliver opdaget for sent, udredningen bliver for langvarig, og indsatser iværksættes for sent, for serielt og for ukoordineret. Resultatet er børn, der sidder derhjemme i mange måneder, nogle gange op til flere år, og misser deres egen udvikling. U-start er et projekt, hvor der arbejdes i et team på tværs af forvaltningerne, som stiller sig lige midt i opgaveløsningen, hvor vi vender ryggen til traditionelle kommunale dyder og krydser ind i hinandens fagligheder. Det giver håb hos både barnet, familien og de professionelle. De foreløbige resultater er lovende både ift. at hjælpe børn tilbage stabilt i skole, men også som inspiration til en ny arbejdsform, der kan anvendes i andre typer behandlingsarbejde, hvor der arbejdes med udsatte børn, unge og familier, der ikke nødvendigvis selv rækker ud efter hjælp. På undervisningsdagen vil vi præsentere U-start og herunder AMBITmodellen, som ligger til grund for det tværprofessionelle teamsamarbejde i projektet. Men vi skal også arbejde med jeres praksis: Hvordan skaber I samarbejde med udsatte børn og deres familier, som ikke altid ønsker professionelle tæt på? Hvad er de formelle og uformelle regler om fælles opgaveløsning i jeres kommuner? Hvor er det, kæden hopper af i jeres organisationer, når I skal samarbejde på tværs? Hvad gør du og dine kolleger for at komme online igen, når I slår jer på det tværfaglige arbejde? : Frokost : individuelt tema fortsat : Farvel og på gensyn v/niels Morre, formand for KAPS

36 Psykotraumatologisk intervention Godkendt på specialistniveau Metodekursus i krise- og traumebearbejdning på kognitivt, psykodynamisk og psykoedukativt grundlag København d maj juni 2019 Læs mere på 30-timers kursus: METAKOGNITIV terapi til BØRN og UNGE november 2019 i København. Pris: DKK. Kurset er godkendt til specialistuddannelsen i Psykoterapi med børn og unge og i Klinisk børnepsykologi Se mere på Årsregnskab for selvstændige fra kun kr. ekskl moms Læs mere på debis.dk eller kontakt os på tlf eller på info@debis.dk debis regnskab og bogholderi Vinther og Mosgaard Kurser udbyder Familieterapi Teori og intervention I og II maj juni 2019 i København Underviser Jacob Mosgaard Pris kr. ekskl. moms Tæller som 24 timer på det tværgående modul Læs mere her vinthermosgaard.dk/kursus/ familieterapi-2019/ vinthermosgaard.dk Tilmeld dig i dag Kliniklokale udlejes i Nykøbing F tæt ved stationen To store lyse kliniklokaler tæt ved havnefronten og offentlig transport, ca. 30 m 2 og 38 m 2, med venteværelse, kundetoilet samt personalestue med tekøkken. Evt. helt eller delvist møbleret. Mdl. husleje pr. lokale kr ,- Elin Andersen Tlf Først-tilmølle Jacob Mosgaard og Bruno Vinther Kurser for psykologer og terapeuter 4c Fonden uddeler penge til projekter målrettet børn og unge med særlige behov Børneforeningen - Mentalhygiejnisk Forening for Børn og Unge er nedlagt og midlerne overført til en ny fond, 4c Fonden. Fonden ønsker at understøtte nytænkning og medvirke til at fremme initiativer omkring udsatte børn og unge. Fonden uddeler midler to gange årligt. Ansøgningsfrist for næste uddelingsrunde er den 15. maj 2019 og med uddeling 1. juli Ansøgninger med fokus på nytænkende indsatser over for børn og unge med særlige behov vil blive prioriteret. Der anvendes særlige ansøgningsskemaer, som kan rekvireres pr. mail til bestyrelsesformand Bo Ertmann, 4cfonden@mail.dk. Nr Annoncer

37 Dansk Psykolog Forening Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer DPSP Temadag om omsorgstræthed og egenomsorg Formål: At deltagerne bliver teoretisk klogere på, hvad der slider og bygger op i vores job som hjælpere, og kommer i gang med at arbejde målrettet på praksisændringer så vi kan holde til det, vi holder af. En temadag med et ben i teori og et ben i praksis, hvor vi tager livtag med at aftabuisere den slidtage, hjælperjobbet indebærer. Temaer: Hvad er det, der slider i vores job? Hvorfor sker det? Hvad kan vi gøre ved det? Målgruppe: Kurset er for psykologer uanset arbejdsfelt: klinisk, PPR, organisationspsykologisk, rådgivning eller andre af fagets nicher. Eneste forudsætning: at du er interesseret i at blive klogere på området og at arbejde fremadrettet på at justere dine arbejdsforhold, hvor det giver mening for dig. Underviser: Janne Høgh, cand.psych., specialist i psykoterapi. Janne har de seneste år været optaget af, hvad der slider i jobbet som psykolog og har med Halfdan Skjerning (cand.psych. og ph.d.) bl.a. skrevet nogle forskningsartikler om emnet, ligesom de sammen har lavet en stor dansk undersøgelse (2018) om, hvad der slider på psykologer i deres job, og hvad de gør for at holde til det, vi/de arbejder med. Se mere: Tid og sted: Torsdag d. 9. maj 2019 kl Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C. Pris: 1590 kr. for medlemmer af selskabet kr. andre medlemmer af DP. Øvrige kr Bindende tilmelding: Senest d. 8. april 2019 via Regler for til- og afmelding ses på dpsp.dk. Meritering: Forventes at kunne godkendes til relevante specialistuddannelser med 6 timer. Arrangør: DPSP-Fyn v/ Henriette Rønhof Sloth & Tina Malchow-Møller Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Kreds Frederiksborg Ordinær generalforsamling og oplæg ved Kvindekrisecenteret Hillerød Tid og sted: Fredag 10. maj 2019 kl , GLIMT, Græsted Hovedgade 34B, st., 3230 Græsted Generalforsamling med sandwich efterfulgt af oplæg og drøftelse ved leder af Kvindekrisecenteret i Hillerød Nanna Nissen, en socialrådgiver og en børnesagkyndig. Hillerød Kvindekrisecenter tilbyder ambulant rådgivning eller et midlertidigt botilbud til voldsramte kvinder og deres børn, og de hjælper både kvinder, som er udsat for partnervold og kvinder, som er udsat for æresrelateret vold eller social kontrol i deres familie. Oplægget vil omhandle, hvordan de arbejder med volden og dens mekanismer samt arbejdet med efterværn og vil lægge op til en drøftelse af, hvordan psykologer i højere grad kan støtte kvinder og børn til et liv uden vold rundt omkring i kommunerne, daginstitutionerne, skolerne mv. Efter er der fredagsbar. Dagsorden til GF: 1) Valg af dirigent og referent. 2) Fastsættelse af forretningsorden/er der indkaldt rettidigt mv. 3) Beretning om kredsens virksomhed/årsberetning. 4) Fastsættelse af forslag til driftsbudget/fremlæggelse af årsregnskab.5) Valg af kredsstyrelse. 6) Evt. Vi vil meget gerne have nogle ere medlemmer med i styrelsen, da vi kun er 3 i styrelsen, og vi ønsker, at dem der evt. måtte stille op, også har tænkt sig at blive hele perioden ud. Tilmelding senest: Fredag 26. april 2019 på mail til frederiksborg@dp-decentral.dk Arrangementet er gratis, men der kræves tilmelding af hensyn til bestilling af sandwich mv. Se flere kursustilbud på Dansk Psykolog Forening Dansk Selskab for Psykodrama og Aktionsterapi Workshop:Supervision in Action: Who is behind the client? Dansk Selskab for Psykodrama og Aktionsterapi præsenterer TEP og klinisk psykolog Inara Erdmanis som leder af en to-dages workshop om supervision med psykodrama-teknikker. Workshoppen henvender sig til dig, som ønsker indsigt i dit terapeutiske arbejde, personlig udvikling, eller inspiration til en aktiv og kreativ supervisionsform. Inara Erdmanis er bl.a. trænet og certi ceret af Zerka Moreno. Beskrivelse af workshoppen: Who is behind the client? In psychotherapy, we encounter many different situations. Within ourselves and in relation to clients we may e perience con icts, transferences, defences and projections connected to our own lives. As therapists we are the conductors of the sessions and we have to know and understand our psychotherapeutic instrument. However, we all have blind spots that can at times interfere or block us when we work. During these two days we will work with some psychodrama techniques and get more in touch with what is going on within ourselves and how that can and does affect the therapeutic process. This is useful for our personal growth and developing our creativity. Tid og sted: Fredag 3. maj og lørdag 4 maj 2019 kl. 9:30 16:30 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Sprog: Engelsk og svensk. Tilmeldingsfrist: Senest 12. april 2019 til dspa@dp-decentral.dk med oplysninger om navn, tlf.nr. og eventuelt DP-medlemsnummer. Overfør beløbet til konto: i Lån & Spar Bank. Tilmelding er først endelig, når pengene er overført. Se flere kursustilbud på Seniortræf 6. april 2019 Kl To oversete grupper Seniortræf byder hermed velkommen til forårets 2. møde. Stedet er som vanligt Dansk Psykolog Forenings lokaler i Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Dagens spændende oplæg holdes af Oskar Plougmand, tidligere inspektør og forstander inden for børne(for)sorgen og Karina Estrup Eriksen, cand.scient.pol., lektor ved Københavns Professionshøjskole: Børn af (forstander)familier, boende på døgninstitution, og anbragte børns børn er to persongrupper, der hidtil har været overset i fortællingen om dansk børneforsorg; en stor del af grupperne har nu fået mæle gennem to nyudgivne bøger af samme navn; disse børns oplevelser og hele situation vil blive fremlagt og burde give stof til eftertanke - især hos relevante fagfolk og myndigheder. Af hensyn til oplysning om dørkode samt bestilling af smørrebrød skal tilmelding ske enten ved mail til kursuscenter@dp.dk eller telefonisk til Kursuscentret i Dansk Psykolog Forening, tlf eller via Sidste frist for tilmelding til mødet er onsdag den 3. april Anne O. Wilhelm-Hansen og Irene Ravn Sørensen Annoncer Nr. 3

38 HVOR MANGE BØRN KAN VI NÅ AT REDDE Jonathan Hyams/Red Barnet Nabil bor i Yemen. Han er 11 måneder gammel men vejer kun 4 kilo halvdelen af, hvad han burde. Krigen, der hærger hans land, gør, at hans mor og far ikke har mulighed for at give ham den mad, han behøver. Heldigvis kunne Red Barnet hjælpe. Moren bragte ham til vores personale, som omgående gav ham mad og behandling. Desværre er behovet enormt. Hver dag sulter 100 børn ihjel på grund af krigen i Yemen. Et meningsløst spild af liv! Du kan gøre en forskel. Sammen med dig kan vi ikke kun redde Nabil. Vi kan også bringe tallet 100 så tæt på tallet 0, som det kan lade sig gøre. DU KAN GØRE EN FORSKEL! Vi giver mad, vand, medicin og beskyttelse til Yemens børn GIV ET BIDRAG IDAG via MOBILEPAY Nr Annoncer

39 Kom til generalforsamling 6. april Vi håber at se dig til MP Pensions generalforsamling lørdag den 6. april 2019 kl. 13 i Tivoli Congress Center i København Deltag i debatten om Investeringer i tobak Balancen mellem afkast og ansvarlighed Læs mere og tilmeld dig på mppension.dk/gf2019 Få mere at vide mppension.dk mppension.dk

40 SCID-5-PD Struktureret klinisk interview til DSM-5 personlighedsforstyrrelser Michael B. First Janet B.W. Williams Lorna Smith Benjamin Robert L. Spitzer SCID-5-PD er et struktureret interview til udredning og understøttelse af diagnosticering af personlighedsforstyrrelser som defineret i DSM-5. Scoringen af interviewet omfatter ICD-10-CM-kodning af de eventuelle personlighedsforstyrrelser. Internationale og nationale retningslinjer anbefaler, at det traditionelle kliniske interview suppleres med standardiserede og (semi-)strukturerede diagnostiske interviewinstrumenter som f.eks. SCID- 5-PD i udredningen af personlighedsforstyrrelser (bl.a. jf. Sundhedsstyrelsen, 2015). Ved at supplere det traditionelle interview med et struktureret interviewinstrument opnår man en mere systematisk og ensartet afdækning af tegn og symptomer på personlighedsforstyrrelse. Dette kan modvirke underdiagnosticering af personlighedens psykopatologi. SCID-5-PD kan anvendes af læger og psykologer i klinisk praksis samt i psykiatrisk forskning. Det erstatter SCID-II, der også tidligere har været udgivet på dansk. Interviewet kan anvendes med voksne og unge patienter ned til års alderen. Læs mere og bestil på hogrefe.dk Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen Virum Tlf info@hogrefe.dk