Referat af møde i Teknisk Råd

Transkript

1 Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, 2680 Solrød Strand Tlf.: fvd@fvd.dk - CVR: Referat af møde i Teknisk Råd Dato og tid: 3. februar 2015, kl. 9:00-16:00 Sted: Referent: Mødedeltagere: Hasselager Kolt Vandforsyning, Kolt Skovvej 7, Hesselager Stine Bærentzen Region Øst: Niels Rasmussen, Guldborgsund Forsyning (fmd.) og Henrik Petersen, Haarlev Vandværk Region Fyn: Ole Hansen, Båring-Asperup Vandværk Region Syd: Bent Jacobsen, Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk (nst.fmd.) og Dennis Schrøder, Hjerting El- og Vandforsyning Region Midt: Henrik H. Jordalen, Vandcenter Djurs og Allan Jensen, Hasselager-Kolt Vandværk Region Nord: Morten Hansen, Ulsted-Ålebæk Vandværk og Per Haubro, Aars Vand Afbud: Ingen Dagsorden Referat Aktion 1. Notat fra mødet Status på Teknisk Råd på FVD s hjemmeside 3. Spørgsmål til Teknisk Råd 4. Tilbagemelding fra DANVA seminar IT sikkerhed 5. Tilbagemelding fra Flowdag Brandhaner 7. Iltningsanlæg 8. Opbygning af ERFA grupper i regionerne 9. Råvandsledninger 10. Hygiejneforskrifter 11. Renovering af forfiltre på Hjerting Vandværk 12. Vandspild sat i forhold til km ledningsnet 13. Opfølgning på spørgsmål 14. Valg til Teknisk Råd 15. Eventuelt 16. Næste møde 1

2 Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, 2680 Solrød Strand Tlf.: fvd@fvd.dk - CVR: Notat fra seneste møde Ingen kommentarer godkendt. 2. Status på Teknisk Råds tilstedeværelse på FVD s hjemmeside De mest besøgte sider i december og januar måned er Referater og Spørgsmål og svar. Derudover genererer FVD s nyhedsbrev trafik på Teknisk Råds sider. 3. Spørgsmål fra medlemmerne Klippinge Vandværk Ebbe Stub har et spørgsmål og en bemærkning til punktet Den gode prøvehane i referatet af mødet i Teknisk Råd den 16. december Ebbe Stub spørger, om den lange, snævre tud på billedet er en del af en god prøvehane. Han uddyber spørgsmålet med, at tuden på billedet lader til at være fast monteret, så man dermed ikke kan være sikker på, at den er ren, når prøven tages. Ebbe Stub påpeger også, at han ikke er glad for den store dimension på stuts og kugleventil og længden af stutsen. De vil ikke kunne gennemskylles effektivt, når prøverøret ikke er større. Han håber desuden, at den label, der sidder på røret, skjuler en lille ventil på et mindre prøverør, som (igennem den store kugleventil) kan føres ind i det vand, der skal tages prøve af. Dette arrangement kan så rengøres og gemmes til næste prøvetagning. Ebbe Stub anbefaler, at man kigger på prøvehanen i nedenstående link, da han ikke har set et bedre alternativ, der 2

3 Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, 2680 Solrød Strand Tlf.: fvd@fvd.dk - CVR: kan købes for en rimelig pris: Teknisk Råd drøfter bemærkningen: Ifølge medlemmerne er det ikke nødvendigt at tage hele tuden af for at desinficere den. Man behøver kun at opvarme selve spidsen af tuden, så den bliver rødglødende. Proceduren er, at man skal lade vandet løbe, lukke for vandet, gøre spidsen af tuden rødglødende, lukke op for vandet igen og derefter lade vandet løbet med samme hastighed. Læs mere om gode prøvehaner i afsnittet Eventuelt. Gundersted Vandværk spørger, om Teknisk Råd kender firmaet Eurotech APS og deres produkter. Rådet kender ikke firmaet, men har erfaringer med Kamstrups og Diehls drive-by løsninger. Gundersted Vandværk og andre interesserede er velkomne til at kontakte medlemmerne af rådet for at høre om deres erfaringer med Kamstrup og Diehl. Ole Hansen har erfaringer med Diehl og kan kontaktes på og dybdalen@privat.dk Per Havbro har erfaringer med Kamstrup og kan kontaktes på og ph@aarsvand.dk Desuden anbefaler rådet, at mindre vandværker holder sig til at købe producenters målere i stedet for grossisters. Nielstrup vandværk spørger, om det er en god idé at kontrollere boring og fundament/bygning etc. i forbindelse med, at de påtænker at renovere rentvandstanken i De spørger også, om Teknisk Råd har et bud på, hvad en sådan kontrol kan koste. Rådet kan ikke give et bud på, hvad det kommer til at koste. Men medlemmerne anbefaler, at Nielstrup Vandværk kontakter en eller flere rådgivere for at få en vurdering af, hvad der skal kontrolleres, inden beslutningen træffes. Henrik Petersen fra Teknisk Råd tilbyder at køre ud til Nielstrup Vandværk for at hjælpe til i dialogen med rådgiverne og stille gode spørgsmål. Henrik Petersen kan kontaktes på og post@haarlev-vand.dk 3

4 Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, 2680 Solrød Strand Tlf.: fvd@fvd.dk - CVR: Undløse Vandværk Lennart Nilsson foreslår, at de forespørgsler, som rådet modtager, viderebringes til vandværkerne via FVD s hjemmeside. Lennart uddyber, at der er mange vandværker, der måske har en løsning på problemerne og derfor kan bidrage. Svar fra Teknisk Råd: Rådet fortsætter proceduren med at svare på de spørgsmål, de modtager, men glæder sig over, at vandværkerne har lyst til at byde ind og hjælpe kollegaerne. Derfor opfordrer rådet samtidig til, at vandværkerne taler sammen indbyrdes og henvender sig til hinanden også gerne på baggrund af spørgsmålene til rådet. 4. Tilbagemelding fra DANVAS seminar om it-sikkerhed i forsynings-selskaber Bent Jacobsen deltog i DANVA s seminar om it-sikkerhed i forsyningsselskaber som repræsentant for Teknisk Råd. DANVA har udarbejdet en håndbog om it-sikkerhed, som Bent nævner på mødet i Teknisk Råd. Her kan man læse om sikkerhed lige fra fysik sikkerhed (hegn, alarmsystemer osv.) til it-sikkerhed og sikkerhed i industrielle kontrolsystemer. Den seneste udgave af håndbogen kan downloades her: edninger.aspx Bent anbefaler, at man husker at sikre sine mobile enheder som smartphones, tablets og bærbare computere. Hvis man for eksempel ikke husker at sikre den ipad, som man anvender hjemmefra til at styre vandværket, udsætter man vandværket for en unødig sikkerhedsrisiko. Desuden anbefaler Bent, at alle vandværker udarbejder en beredskabsplan, som også omfatter it-sikkerhed. Beredskabsplanen skal blandt andet indeholde information om, at backup en af vandværkets data skal ligge et sikkert sted. Teknisk Råd henviser til en artikel om it-sikkerhed, der udkommer i april-nummeret af Vandposten. Desuden forbereder Bent en artikel, der bringes i Vandposten senere på året. 5. Tilbagemelding fra Flowdag 2014 / Per Haubro deltog i flowtemadagen 2014, som bød på oplæg om måling af flow på el, vand og varme. Se Power Points fra 4

5 Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, 2680 Solrød Strand Tlf.: fvd@fvd.dk - CVR: Per oplæggene på: Per Haubro fremhæver følgende fra dagen: Der kommer et nyt måledirektiv den 20. april Den væsentligste ændring, som direktivet forårsager: Fejlmargener på de målere, man sender til kontrol, bliver ændret fra 4 til 3 procent. Hvis dit vandværk har 3 år tilbage af godkendelsen af målerne den 20. april 2016, kan du kører videre med godkendelsen frem til den dato, hvor godkendelsen udløber fx i april Men når målerne skal kontrolleres igen i fx april 2019, er det de 3 procent, der gælder i stedet for de nuværende 4 procent. Der er en udbredt opfattelse på vandværker om, at man kun kan få godkendt sine målere én gang. Men det er ikke rigtigt. Hvis målere allerede har siddet i 6 år, og de bliver godkendt til fx 4 år mere, kan man godt ansøge om endnu en godkendelse. Rådet henviser til vejledninger til kontrol af målere på FVD s hjemmeside ( Rådet drøfter desuden nedtagne målere og fremhæver FVD s anbefaling om, at man gemmer sine nedtagne målere til og med næste årsafregning. Flere af medlemmernes vandværker følger denne anbefaling. Et af dem gemmer desuden de nedtagne målere et par måneder efter næste årsafregning, så de har målerne liggende helt frem til næste årsafregning for spildevand. Medlemmets vandværk har nemlig erfaring med, at det er dér, forbrugerne tager kontakt. Rådet er blevet kontaktet angående vandaflæsning via elmåleren. Rådet er bekendt med muligheden om at køre via elmåleren, men anbefaler, at man kontakter sit lokale elforsyningsselskab og høre mere om priser, muligheder og målertyper. Et af medlemmerne har snart erfaringer med vandaflæsning via el-måleren: Dennis Schrøder fra Hjerting El- og Vandforsyning fortæller, at vandværket er i fuld gang med at indhente tilbud. Hjerting El- og Vandforsyning skifter til målere fra Omnipower, der kan hente Multical 21-data og sende til et radiolink-netværk. 5

6 Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, 2680 Solrød Strand Tlf.: fvd@fvd.dk - CVR: Teknisk Råd deltager også i flowtemadagen til næste år. 6. Brandhaner Der er to parter i arbejdet med brandhaner, nemlig vandværket og beredskabet. Derfor er det vigtigt at have en god dialog med beredskabet og sikre et godt samarbejde. Vedligehold af brandhaner Flertallet af medlemmerne af Teknisk Råd fortæller, at det er det lokale beredskab, der står for at vedligeholde de brandhaner, der er opstillet i forsyningsområderne. Ved Haarlev Vandværk fungerer det dog lidt anderledes. Her har den lokale beredskabschef udpeget otte brandhaner blandt fire af vandværkerne i området. Beredskabschefen vedligeholder selv de otte brandhaner. Derudover har Haarlev Vandværk valgt at beholde nogle af de brandhaner, som beredskabschefen ikke benytter sig af. De brandhaner er malet i en anden farve og kan fx benyttes til at skylle ledningsnettet. Det er vandværket selv, der har ansvar for at vedligeholde dem. I Guldborgsund Forsyning står der 350 brandhaner i forsyningsområdet, men beredskabsstyrelsen benytter sig kun af få af dem. Det er beredskabsstyrelsen selv, der står for at vedligeholde de brandhaner, der benyttes. Ubenyttede brandhaner Det er de færreste af de brandhaner, der sat op, som benyttes af beredskabet. Medlemmerne er enige om, at brandhanerne skal fjernes, hvis de ikke anvendes. Desværre er det dyrt at afmontere dem, fordi det blandt andet kræver, at den blinde vandledning fjernes. I Guldborgsund Forsyning har man talt om at nedlægge de brandhaner, der ikke bliver brugt. Brandhanerne nedlægges efterhånden som forsyningen vedligeholder ledningsnettet, og derfor kan der gå nogle år, før alle ubenyttede brandhaner er afmonteret. For at undgå, at uvedkommende åbner de ubenyttede brandhaner, overvejen forsyningen af save spindlerne af. Vandværkerne skal selv være med i arbejdet med at afmontere de ubenyttede brandhaner for at undgå forurening af vandet i ledningsnettet. 6

7 Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, 2680 Solrød Strand Tlf.: fvd@fvd.dk - CVR: Vandtyveri Kun få af medlemmerne af rådet har konstateret tyveri af vand. Et af medlemmerne opdagede et trykfald i et område og tænkte, at der var tale om et brud. Det viste sig dog, at en forbruger brugte vandet fra brandhanen til at fylde sin store swimmingpool. Forbrugeren modtog derefter en ekstra regning. Betaling for vand til brandslukning Vandværker har lov til at opkræve penge for det vand, der bliver brugt til brandslukning. Men det kan ikke betale sig at montere en måler ved brandhanen, fordi måleren er dyrere end det vand, der bruges til at slukke ildebrand. Så hvordan henter vandværkerne pengene hjem? Et af medlemmerne nævner, at de ikke tager betaling for vand til brandslukning, fordi beløbet er så småt, at det ikke kan betale sig at indkræve pengene. På baggrund af en lokal politisk beslutning om, at vandet skal faktureres, har et andet medlem sat en måler op og bygget et lille hus, hvor der tappes vand til slamsugere og beredskabet. Men det er en dårlig forretning for vandværket. Hos Guldborgsund Forsyning har man en god dialog med beredskabsstyrelsen, og en gang om året meddeler Beredskabsstyrelsen det estimerede vandforbrug til brandslukning det pågældende år. Det antal m3, der er anvendt til brandslukning, må fratrækkes ved beregning af vandspildet. 7. Iltningsanlæg Typer af iltningsanlæg Man skal anvende et iltningsanlæg, der passer til den vandkvalitet, der er på ens vandværk. Iltningsanlæg fungerer ofte forskelligt fra vandværk til vandværk. Nye typer af anlæg: Medlemmerne af rådet kender kun til en ny type iltningsanlæg, nemlig iltningsenheden Coplator fra Krüger. tilsætning af ren ilt i tilfælde af, at det ikke er nødvendigt at filtrere vandet. Bundbeluftning, evt. med gummistrømper med lufthuller i 7

8 Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, 2680 Solrød Strand Tlf.: fvd@fvd.dk - CVR: Iltningstrapper Medlemmerne har også hørt eksempler på vandværker, der selv har opfundet løsninger til at ilte vandet Fordelen med ren ilt er at man minimerer risikoen for forurening af drikkevandet. Det er vigtigt at rengøre og vedligeholde sit iltningsanlæg. Vandkvalitet og typen af iltningsanlæg har betydning for, hvor ofte man skal vedligeholde iltningsanlægget. 8. Erfa-grupper Teknisk Råd drøfter, hvordan man styrker og formaliserer ERFAgrupper i de fem regioner. Niels Rasmussen foreslår, at den enkelte regionsbestyrelse tager aktiv del i arbejdet med at igangsætte ERFA-grupperne. ERFA-grupper, som medlemmerne har kendskab til: ERFA-Øst, som Henrik Jordalen sidder i ERFA-Nord, som Per Haubro og Morten Hansen sidder i. Denne ERFA-gruppe er kun for ansatte Hvem deltager i ERFA-grupperne Hvis man har en ERFA-gruppe med både større og mindre vandværker, eller med både bestyrelsesmedlemmer og ansatte, kommer man med forskellige vinkler og problemstillinger. Derfor kan man med fordel oprette ERFA-grupper, der henvender sig til forskellige målgrupper, således at ansatte på mindre vandværker drøfter med andre ansatte på mindre vandværker for at udveksle erfaringer med de ting, som de er fælles om at møde i hverdagen. Man kan trække en rød tråd og sige, at ERFA-grupper er for ansatte, og vandråd er for politisk valgte. Status på at igangsætte flere ERFA-grupper Bent Jacobsen og Niels Rasmussen tager emnet op på mødet i landsbestyrelsen den 21. februar

9 9. Råvandsledninger Trykprøvninger på råvandsledninger Flere medlemmer har lavet trykprøvninger på rådvandsledningerne. Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, 2680 Solrød Strand Tlf.: fvd@fvd.dk - CVR: Et af medlemmerne har koblet trykprøvningen af rådvandsledninger sammen med overvågningen. Alarmen lyder, hvis trykket forsvinder. Et godt råd er at trykprøve råvandsledninger med en fast frekvens for at undgå indtrængning af jordvand, hvis man f.eks. ikke kører jævn indvinding og lukker ned om natten, hvilket betyder at trykket i ledningen bliver lavere end i det omkringstående jordvand. Hvor ofte renser man råvandsledninger? Medlemmerne kan ikke sige, hvor tit man skal rense råvandsledningen, men man skal holde øje med strømforbrug, dvs. kilowatt timer pr. oppumpet m3 grundvand, til boringspumper. Stiger elforbruget kan det være en indikation på, at der er øgede belægninger indvendigt i røret. Hvis der er meget okkerdannelse i udfældningen i råvandsledningen, kan der være tale om indtrængning af ilt. 10. Hygiejneforskrifter Hygiejneregler for eksterne håndværkere Medlemmerne af rådet fortæller, at håndværkere, elektrikere mm. gennemfører et hygiejnekursus, inden de påbegynder arbejdet på vandværker eller ledningsnet. Medlemmerne af rådet er enige om, at håndværkere, elektrikere mm. som minimum skal have FVD s håndværkerkursus. Desuden skal håndværkerne vise kursusbeviset frem, inden de påbegynder arbejdet. Et af vandværkerne udleverer en folder til håndværkeren, hvor vandværket noterer, at man har set kursusbeviset. Håndværkeren skal fremvise beviset hver gang, han skal til at påbegynde arbejdet på vandværket eller ledningsnettet. Ulsted Ålebæk Vandværk beder de eksterne håndværkere om at læse FVD s hygiejnefolder, inden de begynder arbejdet. Hygiejnefolderen kan downloades her: Guldborgsund Forsyning har udarbejdet to hygiejneforskrifter, som gælder for arbejdet på 9

10 Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, 2680 Solrød Strand Tlf.: fvd@fvd.dk - CVR: henholdsvis vandværket og ledningsnettet. Entreprenøren og medarbejderen skal skrive under på, at de har læst og forstået hygiejneforskrifterne. Underskriften gælder for et år ad gangen. Du er velkommen til at lade dig inspirere af hygiejneforskrifterne, som du finder her: krifter-til-vandvaerker-og-ledningsnet Haarlev Vandværk har allerede ladet sig inspirere af Guldborgsund Forsynings hygiejneforskrifter. Men til forskel for Guldborgsund forsyning gælder håndværkernes underskrift ikke kun i et år. Hygiejneforskrifterne er for nogles vedkommende med i udbudsmaterialet. Både omkring håndtering af rør, fittings mm. I udbudsmateriale står også, at der er forpligtelse til, at der skal være en skurvogn til rådighed allerede fra den dag, hvor rørarbejdet påbegyndes. Skurvognen skal være tilsluttet vand og kloak. 11. Renovering af forfiltre på Hjerting Vandværk / Dennis På Hjerting El- og Vandforsyning har man renoveret forfiltret. Dennis Henneberg Schrøder præsenterede forløbet på mødet. Læs beskrivelsen af forløbet i bilag Beregning af vandspild Medlemmerne af rådet drøfter en alternativ metode til beregning af vandspild. Bent Jacobsen og Niels Rasmussen fremlægger metoden på landsbestyrelsens møde den 21. februar Opfølgning på spørgsmål Niels Rasmussen fik et spørgsmål på Vandværksudstillingen i Roskilde. Spørgsmålet lyder: Har vi hjemmel i loven til at lukke for vandet, hvis forbrugeren ikke vil montere en tilbagestrømningssikring? Teknisk Råd henviser til det enkelte vandværks regulativ hvoraf det fremgår, at vi kan kræve, at den enkelte kunde opsætter tilbagestrømningssikring. 10

11 Rådet henviser til Rørcenteranvisning 015. Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, 2680 Solrød Strand Tlf.: fvd@fvd.dk - CVR: Valg til Teknisk Råd Region Nord, den 10. marts, Morten Hansen er på valg Region Øst, den 12. marts, Henrik Petersen er på valg Region Syd. den 16. marts, Dennis Henneberg Schrøder er på valg Region Midt, den 17. marts, Allan Jensen er på valg Region Fyn, den 18. marts, ingen medlemmer fra Teknisk Råd er på valg i Region Fyn, fordi der pt. kun sidder et medlem fra regionen i Teknisk Råd. På valgmøderne giver Teknisk Råd-medlemmer fra de respektive regioner en beretning/status på arbejdet i Teknisk Råd. 15. Eventuelt Prøvehaner Ved det forrige møde den 16. december 2014 drøftede rådet, hvordan den gode prøvehane er. I forlængelse af det har Bent Jacobsen fra Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk medbragt endnu et eksempel på en god prøvehave, som ses nedenfor. Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk har selv fået lavet den medbragte type prøvehane. Prøvehanen kortes af i den ende, der placeres i vandrøret. På den måde kommer røret til at sidde midt i vandstrømmen. Bent Jacobsens eksempel på en god prøvehane. 11

12 Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, 2680 Solrød Strand Tlf.: fvd@fvd.dk - CVR: Henrik Petersen har desuden udarbejdet en Power Point med billeder af prøvehaner på Haarlev Vandværk. Se bilag Næste møde Næste møde i Teknisk Råd afholdes hos FVD i Solrød tirsdag den 14. april 2015 klokken Referatet sendt til Teknisk Råd, FVD s repræsentantskab, FVD s sekretariat samt gøres tilgængeligt på 12

13 Bilag 1 RENOVERING AF FORFILTER PÅ HJERTING VANDVÆRK Gennemgang af forløbet til filterskift Her vil vi give et kort overblik over forløbet op til beslutningen af fuldstændig udskiftning af filtermaterialet i for filter og efterfilter, arbejdet blev udbudt til 2 kompetente entreprenører, SILHORKO blev valgt ud fra pris og erfaring, på dette komplekse område.

14 Renovering af forfilter på Hjerting Vandværk Renovering af forfilter på Hjerting Vandværk G E N N E M G A N G A F F O R L Ø B E T T I L F I L T E R S K I F T Optakt til beslutning om udskiftning af filtermaterialet i for filter og efterfilter som har en alder på 22 år. Hjerting Vandværk, anvender lukkede trykfiltrer som består af 2 stk. IPL forfilter Ø3000mm, svøb 4000mm 100m3/h/pr/stk. for fjernelse af okker og ammonium samt 2 stk. IPL efterfilter Ø2800 mm, svøb m3/h/pr/stk. For fjernelse af mangan. August: Det er konstateret over en årerække, at der ved filterskyl kommer filtermateriale med ud i okkerbassinet, 20 år gammelt måleudstyr udskiftes med nyt Hach Lange analyse apparat, ugentlige målinger indikerede en lille stigning i ammonium samt enkeltete tubiditets udslag, herefter blev mandedæksel på toppen fjernet og dybde på filtermaterialet blev målt, det konstateredes at der manglede 1,0 1,5 m filtermaterialet. Dækslet blev herefter udskiftet til plexiglas rude Side 1

15 Renovering af forfilter på Hjerting Vandværk således at det er muligt at se processen i tanken, fordelingen af skylleluft og vand. Her blev det konstateret at filter 1 var stille som en skovsø, filter 2 skyllede i dannede kanaler, ingen af de 2 filtrer udviklede en egentlig luftpude. Oktober: DGE Miljø- og Ingeniørfirma blev kontaktet og i november kom redegørelsen Hjerting El- & Vandforsyning Bytoften KNP/JCB 6710 Esbjerg V Mangelfuld funktion af filtre Hjerting El- & Vandforsyning har periodevis konstateret stigende indhold af ammonium i det behandlede vand, hvorfor de har bedt DGE om hjælp til at klarlægge og løse problemet. Umiddelbart kunne det tænkes, at iltoptagelsen i vandet var mangelfuld, ligesom der kunne være tale om en ændring i råvandets redox potentiale. Begge disse uregelmæssigheder ville kunne resultere i mangelfuld omsætning af ammonium og mangelfuld udfældning af mangan. Det stigende indhold af ammonium i det behandlede vand kan også skyldes mangelfuld funktion af forfiltrene, idet processen med fjernelse af jern flyttes til efterfiltrene og omsætningen af ammonium og fjernelse af mangan flyttes ud i rentvandstanken. Side 2

16 Renovering af forfilter på Hjerting Vandværk For at klarlægge problemet blev det besluttet at foretage måling af parametrene der er bestemmende for udfældning af jern, mangan og omsætning af ammonium. Inden målingen af parametrene ph, Eh og ilt blev foretaget, blev der foretaget en inspektion af filtrene gennem mandehullerne som er blevet forsynet med flanger af plexiglas i stedet for jern. Ved denne inspektion kunne det konstateres, at der var meget høj vandstand i filtrene, og at afdræningen gennem bundhanen var meget langsom eller næsten ikke fungerende. Vandstanden var forskellig i de to filtre. Vandstanden i de to filtre burde være den samme, da filtrene er trykløse og står som forbundne kar. De forskellige højder på vandoverfladen i filtrene må tilskrives den mangelfulde gennemstrømning. Hvis filtrene stod tilstrækkelig længe, ville forskellen udlignes, men som nu, hvor der pumpes råvand ind over filtrene, vil vandstanden være forskellig, idet pumpetrykket ikke udlignes momentant. Erfaringen siger, at filtermaterialerne tilsyneladende er kittet sammen men, at man i mange tilfælde kan oparbejde et sammenbrændt filter, ved at skylle med luft i f. eks. 25 minutter for derved at få løsnet filtermaterialerne. Det blev derfor besluttet at forsøge en sådan oprensning med længerevarende luftgennemblæsning. Filter 1 (nærmest døren) Ved råvandsindpumpning med ca. 50 m 3 /t står vandet over prelpladen og okkerudfældninger på skueglasset viste, at der ikke har været luft over vandoverfladen. Filterbeholderen har været fyldt med vand under drift, og prelpladen har ikke haft den ønskede virkning. Ved skylning med luft på den ovenfor nævnte måde kunne det dog konstateres, at der kun dannedes luftbobler i en lille del af filteret længst væk fra gangbroen, og at luftboblerne kun dannedes ved nogle få kanaler og ikke som for et vel- fungerende filter over hele fladen. Filter 2 (nærmest råvandsindgang) I dette filter står vandoverfladen i niveau med prelpladen, men heller ikke her er der virkning af prelpladen. Ved beluftning som ved filter 1 ses her i begyndelsen stort set ingen luftbobler. Lidt efter lidt kommer der dog lidt uro i vandoverflade. Da luftskylningen er på sit højeste ses kun bobler strømmende gennem en kanal. Konklusion: De to forfiltre er i en meget dårlig kondition, som må tilskrives et samspil af omstændigheder (funktionssvigt ved skylleluftsblæser på grund af slid samt stort jernindhold i boringerne i Sjælborg). Gennem årene har dette betydet, at forfiltrene ikke er blevet skyllet tilstrækkeligt, og at det udfældede jern er blevet i filtrene. Den mindre luftmængde fra den slidte blæser har bevirket, at filtermaterialet ikke er blevet skrubbet rent ved luftbehandlingen, men kun vasket af skyllevandet. Det svarer til den måde, man skyllede åbne filtre i gamle dage, hvor man dog rev dem igennem med en kraftig rive. En anden faktor kan være, at filtreringsprocessen er svinget fra kemisk-katalytisk over i biologisk jernfjernelse. Ved dette skift får det udfældede jern en væsentlig større densitet, hvilket bevirker, at en del ikke kan skylles/løftes ud af filtrene, men efter skylningsprocessen synker tilbage i filteret, hvorfra det skulle have været skyllet ud. Det er tvivlsomt, om filtrene kan oparbejdes ved gentagen luftskylning i længere intervaller. At filtreringsprocessen alligevel fungerer skyldes alene, at filtrene ved etableringen er udlagt for en væsentlig større vandmængde end hvad der produceres i dag. Den lave gennemstrømningshastighed, og derved mindre produktion af rent vand, opvejes af det mindre forbrug i dag. Side 3

17 Renovering af forfilter på Hjerting Vandværk Anbefaling: Det anbefales, at filtermaterialet i de to forfiltre skiftes på en måde, så det vand, som produceres på det nye filtermateriale, ledes gennem det endnu ikke skiftede filter. På denne måde sikres, at der ikke sendes ubehandlet vand ud til forbrugerne. Så snart jernet fældes på det skiftede filter, kan dette fungere som finpudsningsfilter, og der kan skiftes filtermateriale på det andet filter. Kan det ikke lade sig gøre at etablere en omkobling på denne måde, bør efterfiltrene kontrolleres efter indkøring af forfiltrene, idet de vil være særlig hårdt belastede under indkøringen og uden tvivl have fanget en stor del jern. Som en rettesnor fremover kan skylningen af filtrene tilrettelægges således: Skylning med luft 7 8 min. Lufthastighed ca. 60 m/t Skylning med luft og vand 8 10 min. Lufthast. ca. 60 m/t. Vandhast. ca. 15 m/t Skylning med vand 3 min. Vandhast. ca. 30 m/t November: udbudsmaterialet blev udarbejdet: KEMIC og SILHORKO blev indbudt, SILHORKO var billigst, bestyrelse godkendte prisen og igangsætning. SILHORKO kontaktes, tidsplan udarbejdes, i sammenarbejde med vvsér, SILHORKO, vandværket, tømrer, rengøringsfolk, alarmfolk, nødforsyning, Eurofins, osv. Side 4

18 Renovering af forfilter på Hjerting Vandværk December: Hjerting Vandværk skal bistå SILHORKO med klargøring samt forarbejdet, der skal indskæres 4 bøjning på afgang tank, for bortledning af skyllevand over filtermaterialet ca. 25m3/h Oplagsplads for filtermaterialet skal klargøres der ankommer 1208 sække i 25k. sække. Pumpe i okkerbassin monteres, for bortpumpning af skyllevand, da der for at, indblæse filtermaterialet skal bruges store mængder af vand over ejektorpumpe. Vandet leveres fra Side 5

19 Renovering af forfilter på Hjerting Vandværk nærliggende brandpost. Vinduer i filtersalen fjernes da brandslange for indblæsning af filtermaterialet skal ind igennem disse, Side 6

20 Renovering af forfilter på Hjerting Vandværk Tirsdag: Klargøring til tømning, samt tømning af filter. Side 7

21 Renovering af forfilter på Hjerting Vandværk Side 8

22 Renovering af forfilter på Hjerting Vandværk Onsdag: Eftersyn af beholder, dyse bund udskiftes, 5 cm vand over dyser og luftfordeling tjekkes, grus bærelag lægges ind med håndkraft, ind for at beskytte luftdyser bærelag nr. 2 blæses ind med ejektor og beholder desinficeres som henstår natten over. Side 9

23 Renovering af forfilter på Hjerting Vandværk Side 10

24 Renovering af forfilter på Hjerting Vandværk Side 11

25 Renovering af forfilter på Hjerting Vandværk Torsdag: Side 12

26 Renovering af forfilter på Hjerting Vandværk Klargøring til påfyldning af filtermaterialet dvs. slanger, ejektorpumpe, lasbiler mv. samt påfyldning af filter materialet, små 30 tons tager ca.14 timer (lang dag). Fredag: Indregulering, skylning, eftersyn mm. Der skylles med små 18m3/h direkte ud i vores okkerbassin, det viser sig dog hurtigt at en pumpe fra okkerbassinet til kloak nettet ikke er nok, så der rekvireres en mere således at der kan skylles hele weekenden igennem. Kapselblæser indreguleres, skal vise sig at være noget af en opgave, idet modstanden over det nye filtermasse, er markant anderledes end over det gamle. Side 13

27 Renovering af forfilter på Hjerting Vandværk Lørdag og søndag: Det meste af vandværket er i manuel drift. Der foretages manuel skylning samt prøvetagning for ammonium og okker, en gang i døgnet, for at klarlægge om filtermaterialet er gået i gang med at optage okker. Side 14

28 Renovering af forfilter på Hjerting Vandværk Kapselblæser er endelig færdig indreguleret, skulle have 0,4 bar mere i overtryk end det gamle filter. Side 15

29 Renovering af forfilter på Hjerting Vandværk Mandag: Bakteriologiske prøver ved Eurofins før idriftsætning, bestilles som hasteprøve tager 3-4 dage. Herefter: Hvis bakteriologien er ok idriftsættes filter 1, og herefter rengøres Vandværket fra top til bund pga. filterstøv, slam, filtermateriale på gulve alle døre åbnet mv. Så er der juleferie!. Side 16

30 Bilag 2: Billeder af prøvehaner på Haarlev Vandværk Prøvehaner råvand boring 1 & 3 Bemærk at det har været nødvendigt at skråtstille hanerne af hensyn til håndtaget til ventilen monteret under prøvehanen.

31 Prøvehane afgang filter

32 Prøvehane afg. Vandværk kolonne 1

33 Fejl placeret prøvehane Prøvehane placeret i ca. 2,2 m højde med udløb direkte ned over rentvandspumpe.

34 Fejl placeret prøvehane Prøvehane placeret i ca. 2,2 m højde med udløb direkte ned over rentvandspumpe.