Emne: Den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden udfordringer og tids- og procesplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Emne: Den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden udfordringer og tids- og procesplan"

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 6. februar 2007 Sag nr. 3 Emne: Den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden udfordringer og tids- og procesplan Bilag: 1 og 2 Bilag 2 er tilrettet hhv. den 31. januar 2007 og 6. februar 2007

2 Region Hovedstaden Koncern Regional Udvikling 3. januar 2007 Bilag 1 DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN OVERVEJELSER OM TIDS- OG PROCESPLAN Overvejelser om tids- og procesplan er formet ud fra behovet for en målrettet proces, som styres politisk og hvor relevante nøglepersoner inddrages i en dialog om visioner og temaer. Tids- og procesplanen foreslås opdelt i tre hovedfaser, der hver rummer en række hovedopgaver og milepæle. 1. Forberedelsesfasen (frem til april 2007) Hovedopgaver: Overvejelser om tids- og procesplan for udarbejdelsen af den regionale udviklingsplan, herunder inddragelse af Kommunekontaktudvalget og andre relevante aktører. Politiske drøftelser om, hvilke særlige temaområder som skal prioriteres i den regionale udviklingsplan og de overordnede politiske rammer herfor. Igangsætning af arbejdet med temaerne infrastruktur og uddannelse. 19. december 2006 Møde i underudvalget for regional udvikling. Fremsendelse af oplæg om udfordringer i arbejdet med den regionale udviklingsplan samt overvejelser om tids- og procesplan. 30. januar og 6. februar 2007 Politisk behandling i forretningsudvalg og regionsråd af overvejelser om tids- og procesplan. Beslutning om igangsætning af arbejdet med temaerne infrastruktur og uddannelse. 8. februar 2007 Drøftelse med Kommunekontaktudvalget om overvejelser om tids- og procesplan samt kommunernes holdninger i relation til den regionale udviklingsplan. 1

3 Marts 2007 Drøftelser mellem de politiske partier om de overordnede politiske holdninger til arbejdet med temaerne infrastruktur og uddannelse, samt hvilke yderligere særlige temaområder som skal prioriteres i arbejdet med udviklingsplanen. 17./24. april 2007 Møder i forretningsudvalget og Regionsrådet politisk tiltrædelse af overordnede politiske hensigtserklæringer om infrastruktur og uddannelse samt hvilket temaer som samlet skal indgå i udviklingsplanen. Stillingtagen til gennemførslen af de fornødne udredningsarbejder. 2. Strategifase (fra ultimo april til ultimo september 2007) Hovedopgaver: Gennemførsel af udredninger i forhold til Region Hovedstadens overordnede udfordringer og de udvalgte prioriterede temaer, dialog med de centrale interessent- og aktørgrupper, politisk drøftelse af udredninger samt beslutning om overordnet vision for udviklingsplanen samt delvisioner med tilhørende hovedstrategier for de udvalgte prioterede temaområder. April-oktober Gennemførelse af udredninger på Region Hovedstadens overordnede udfordringer samt på de prioriterede temaer. Administrative drøftelser med nøgleinteressenter. Primo juni 2007 Internt seminar for Regionsrådet omkring den regionale udviklingsplan, herunder om de foreløbige resultater af udredningerne omkring infrastruktur og uddannelse. Juni 2007 Fortsatte drøftelser mellem de politiske partier om de overordnede politiske holdninger til arbejdet med udviklingsplanen. 18./ 25. september Politisk behandling i forretningsudvalg og Regionsråd af resultatet af udredningerne af regionens overordnede udfordringer på alle prioriterede temaer. Beslutning om visionsdelen og strukturen på den regionale udviklingsplan. 2

4 I perioden mellem forretningsudvalgsmødet og regionsrådsmødet drøftes udredningerne i Kommunekontaktudvalget, og der afholdes en offentlig høring. 3. Konkretiserings- og høringsfase (oktober - februar 2008) Hovedopgaver: Udarbejdelse af samlet forslag til den regionale udviklingsplan. Tilrettelægge og gennemføre en bred høringsfase med nøgleinteressenter inkl. kommunerne og borgerhøringer, politisk behandling og færdiggørelse af udviklingsplanen, vedtagelse af en plan for høring og kommunikationsstrategi. Medio November 2007 Samlet administrativt forslag til udviklingsplan fremlægges til drøftelse mellem de politiske partier. 11./18. december 2007 Politisk behandling i forretningsudvalg og Regionsråd af samlet forslag til regionens regionale udviklingsplan med henblik på at forslaget godkendes til udsendelse i regional høring. Februar 2008 Afslutning på høring og politisk godkendelse i Regionsråd af den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden. Marts 2008 Udarbejdelse af årlig handlingsplan igangsættes, jf lovgivning. 3

5 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 6. februar 2007 Sag nr. 3 bilag 2 Emne: Den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden Udfordringer og tids- og procesplan Bilag: Tilrettet bilag af 6. februar Oplæg om udfordringer i arbejdet med den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden 1

6 Region Hovedstaden Koncern Regional Udvikling 8. januar 2007 Tilrettet 31. januar 2007 Tilrettet 6. februar 2007 Bilag 2 OPLÆG OM UDFORDRINGER I ARBEJDET MED DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION HOVEDSTADEN Oplægget har været forelagt underudvalget for regional udvikling den 29. august, den 19. september og den 19. december 2006 og er efterfølgende blevet revideret med udgangspunkt i udvalgets bemærkninger. I oplægget beskrives en række af de kendte udfordringer. Den regionale udviklingsplan i forhold til Planloven I forbindelse med strukturreformen indføres Den regionale udviklingsplan som et nyt strategisk instrument, der skal opstille visioner og sigtelinier for en ønskelig regional udvikling. Ifølge Planloven skal den regionale udviklingsplan beskrive den fremtidige udvikling på tværs af sektorområder, som f.eks.: regionens byer, landdistrikter og udkantsområder, natur og miljø, herunder rekreative formål, erhverv, inkl. turisme, beskæftigelse, uddannelse, kultur, mv. Herudover skal den regionale udviklingsplan redegøre for: sammenhængen mellem den fremtidige udvikling og den statslige og kommunale planlægning for infrastruktur, sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om plan- og udviklingsmæssige emner og de handlinger, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på udviklingsplanen. 2

7 Udover de lovpligtige temaer kan også andre emner inddrages. Det kan være områder som Øresundssamarbejdet eller offentlig-privat samarbejde, f.eks. på sundhedsområdet. Samtidig er det væsentligt, at der politisk vælges og fokuseres på et mindre antal temaer. Hermed kan den regionale udviklingsplan koncentrere sig om de problemstillinger, som der aktuelt er mest behov for og størst mulighed for at påvirke, men inden for en helhedsorienteret ramme. I den regionale udviklingsplan får Region Hovedstaden mulighed for at sætte ord, visioner og værdier på regionens samlede udvikling og dermed markere sig som omdrejningspunktet for vækst, velfærd og livskvalitet i regionen. Den regionale udviklingsplan skal således udtrykke Regionsrådets vision for den samlede fremtidige udvikling af regionen på tværs af kommunegrænser og sektorområder og med henblik på at samle alle parter såvel private som offentlige. Regionsrådet skal inden udgangen af den første halvdel af valgperioden vedtage og offentliggøre et forslag til en regional udviklingsplan. Dvs. første gang inden udgangen af Regionsrådet kan så efterfølgende når det skønnes nødvendigt offentliggøre yderligere forslag, eksempelvis i form af årlige handlingsplaner. Region Hovedstadens særlige rolle som Danmarks eneste metropolregion medfører nogle unikke muligheder, men stiller også regionen overfor nogle særlige udfordringer, som adskiller sig væsentligt fra de rammevilkår landets øvrige regioner opererer under. Den altoverskyggende udfordring bliver på denne baggrund at bringe de regionale aktører sammen om at udvikle en ny helhedsplan, som binder de forskellige sektorområder sammen i en fælles vision for den internationale metropol Region Hovedstaden. Bornholms Regionskommune, der er en del af Region Hovedstaden, har efter loven mulighed for at udarbejde en selvstændig regional udviklingsplan. I nærværende oplæg om udfordringer indgår forholdene for Bornholm ikke, da regionskommunen allerede har politisk besluttet at igangsætte i sit eget udviklingsplanarbejde. Udgangspunktet i eksisterende planer og strategier Den regionale udviklingsplan er ikke nogen myndighedsplan, men derimod en dialogskabende og visionær ramme for Region Hovedstadens overordnede udvikling. Den regionale udviklingsplans rolle som et nyt instrument er på denne baggrund at bygge videre på de traditionelle planlægningsområder og indtænke de øvrige lovpligtige sektorområder i en ny sammenhængende og vækstorienteret ramme. 3

8 HUR har som regionplanmyndighed og kollektiv trafikmyndighed fremlagt og vedtaget en række planer, der under de indtil nu gældende lovgivningsmæssige og administrative rammer fastlægger de overordnede udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. De vigtigste er Trafikplan 2003 og Regionplan Landsplanredegørelsen 2006 er den politiske udmelding fra regeringen om landets fremtidige fysiske og funktionelle udvikling. Den angiver, hvad staten selv vil gøre, og den opfordrer samtidig regionsråd og kommunalbestyrelser til at handle i overensstemmelse hermed. Miljøministeriet arbejder på et landsplandirektiv - Fingerplan for hovedstadsområdet, der skal fastlægge, hvilke dele af Regionplan 2005, der fortsat skal være gældende som det overordnede grundlag for den regionale udvikling, og hvilke dele, der fremover skal fastlægges i de nye kommuneplaner i forbindelse med kommuneplanlægningen. Landsplandirektivet ventes i høring primo De kommende udfordringer Med København er Region Hovedstaden Danmarks internationale storbyregion. Dette medfører nogle unikke muligheder men stiller også regionen overfor nogle særlige udfordringer, som adskiller sig væsentligt fra de rammevilkår landets øvrige regioner opererer under. Region Hovedstaden må ses som en storbyregion i EU og det internationale udsyn må være derefter. Region Hovedstadens særlige status og store internationale udviklingspotentiale med stærke erhvervsmiljøer, universiteter, kulturliv, mv. er sammen med regionens fysiske-funktionelle forhold, som veludbyggede trafiksystemer, attraktive bymiljøer og landskabelige kvaliteter, hovedbyggestenene i arbejdet med den regionale udviklingsplan. I lovgivningen er fastlagt, at det fremtidige Øresundssamarbejde skal forankres i Region Hovedstaden. Regionen har på denne måde en enestående chance for at udbygge det eksisterende samarbejde med henblik på at skabe en de facto samlet Øresundsregion som kan varetage fælles interesser overfor de nationale beslutningstagere i henholdsvis København og Stockholm. I det følgende gives der, på baggrund af eksisterende analyser, planer og strategier, en status på en række væsentlige sektorområder inden for regional udvikling: Udvikling af regionens byer, landområder og udkantsområder, natur og miljø, erhverv inklusiv turisme, beskæftigelse, uddannelse, kultur, trafikal infrastruktur og internationalt samarbejde, energi, miljø og bæredygtighed samt sundhed. 4

9 Der gives samtidig et bud på en række centrale udfordringer indenfor og på tværs af de enkelte sektorområder. Det må politisk drøftes, hvilke af disse områder som bør særligt prioriteres i udviklingsplanen. En fokusering på udvalgte temaer men sat ind i et helhedsorienteret perspektiv er vigtigt, for at udviklingsplanen får den fornødne gennemslagskraft. Udvikling af Region Hovedstadens byer og landområder Hovedstadsområdet fungerer i dag i praksis som en samlet storbyregion på tværs af de nye kommunegrænser og den nye regionsgrænse mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland. Region Hovedstaden omfatter den helt væsentlige del af dette samlede storbyområde - som med de nye vilkår efter strukturreformen fortsat skal kunne fungere og udbygge sin nationale og internationale betydning som en samlet metropol. Det er derfor vigtigt, at udbygningen og udviklingen af det samlede byområde fortsat sker i et afbalanceret samspil mellem de forskellige elementer, der indgår i byudviklingen. Den fysiske planlægning for det samlede byområde har en lang historie, idet den centrale udbygningsvision blev fastlagt med Fingerplanen for snart 60 år siden. Siden er denne udbygningsvision blevet udbygget og moderniseret i takt med den økonomiske og trafikale udvikling. Den nu gældende Regionplan 2005 repræsenterer den seneste udvikling af visionen, og det kommende landsplandirektiv Fingerplan 2007 har intention om at videreføre de overordnede elementer i planen samtidig med, at der inden for disse rammer gives et øget råderum til ny og mere omfattende fysiske planlægning, der nu skal indarbejdes i kommuneplanerne for de nye storkommuner. I Region Hovedstaden kan man ikke tale om, at der i lovens forstand findes egentlige landdistrikter for slet ikke at tale om udkantsområder. Hele regionen må på grund af korte afstande og rejsetider betragtes som ét boligmarked og ét arbejdsmarked. Alligevel forestår der naturligvis et vigtigt arbejde med at sikre den nødvendige udvikling og servicedækning i alle dele af regionen, en udvikling, der naturligvis bør afstemmes efter de samlede rammer for byudviklingen og de deraf følgende lokale muligheder. Boligpriserne har i de senere år været stærkt stigende i Region Hovedstaden. Stigningen gælder for alle boligtyper og har været kraftigere end i det øvrige land. Dette kan på sin vis tolkes som en succes, nemlig som et udtryk for den økonomiske vækst og udvikling, der er i gang i Danmarks hovedstad i disse år. For at kunne tiltrække nye virksomheder og kvalificeret arbejdskraft er der imidlertid behov for et rigt og varieret boligudbud, som folk kan betale, og som sikrer bolig til de 5

10 medarbejdere, erhvervsvirksomheder og offentlige virksomheder skal bruge. Der er både brug for boliger i spændende og attraktive bymiljøer og for flere parcelhuse samt ældrevenlige boliger. Den gældende Regionplan 2005 har vurderet, at disse nye boliger først og fremmest bør tilvejebringes ved byudvikling, byomdannelse og huludfyldning inden for fingerbyen samt ved nyudlæg i tilknytning til byfingrene og ved kommunecentrene uden for fingerbyen. I Region Hovedstaden er den samlede byggemulighed på ca boliger. Centrale udfordringer: Den fremtidige byudvikling Samspillet mellem by og trafik er af stor betydning. Fingerbyen og den eksisterende infrastruktur vil fortsat være byggestenene i regionens udvikling. Mange steder i hovedstaden er der stigende trafikal trængsel, og der skal derfor bygges tæt omkring stationer i stedet for at sprede byudviklingen. Langsigtede byudviklingspotentialer i fingerbyen skal vurderes. På længere sigt kan der blive tale om forlængelse af de eksisterende byfingre. Omdannelse af erhvervsområder I regionen findes flere gamle erhvervsområder, hvor en omdannelse til blandede formål, f.eks. til byformål og videnintensive erhverv kan være relevant at overveje. Miljøministeriet vil indgå i en positiv dialog med kommunerne med henblik på lempeligere vilkår for etableringen af vidensintensive erhverv i de gamle industriområder. Boligbyggeri Der er pres på boligpriser og stor efterspørgsel efter boliggrunde i hele regionen. Regeringens mål er, at hovedstaden skal rumme et mangfoldigt, rigt og varieret boligmarked. Der er med Regionplan 2005 udlagt byggemuligheder, heraf boligmuligheder i Region Hovedstadens geografiske område. Natur, landskab og rekreative formål i Region Hovedstaden De grønne områder, de grønne kiler og kystområderne er af overordentlig stor betydning for, at hovedstadsregionens befolkning kan få tilfredsstillet sine behov for rekreative aktiviteter, motion, frisk luft og naturoplevelser i dagligdagen. Grønne områder, landskaber og natur er væsentlige rammebetingelser for storbyregioners tiltrækningskraft. Hovedstadsområdet udmærker sig i forhold til mange andre storbyer ved, at det overalt er muligt tæt ved byen at opleve og komme ud i grønne kiler, til større sammenhængende åbne landskaber eller til vandet. 6

11 Den grønne struktur og de grønne kvaliteter er gennem årene blevet fastholdt og udbygget gennem den fysiske planlægning af det storkøbenhavnske byområde, hvor det grønne er blevet fastholdt som et væsentligt element i den samlede planlægning af byområdets udviklingsmuligheder. Med visionen om Et af verdens bedste rekreative landskaber sætter den gældende Regionplan 2005 fokus på behovet for, at den grønne struktur og de rekreative muligheder udvikler sig i takt med byens vækst. Regionplanen har således forøget fingerbyens kileareal til det dobbelte ved at forlænge de gamle kiler og forbinde dem på tværs med en ny 4. grøn ring. Visionen i Regionplan 2005 er fulgt op ved, at HUR i samarbejde med kommunerne og amterne har udarbejdet og vedtaget fire nye kileplaner, der omfatter kileforlængelserne i regionplanen. Endvidere er der udarbejdet en samlende strategi, som kommer med anbefalinger til de myndigheder, som skal sikre udviklingen af den grønne struktur efter den 1. januar Det kommende landsplandirektiv Fingerplan 2007 forventes at bekræfte, at fingerbyens grønne kiler og ringe inkl. den nye grønne ring fortsat skal friholdes for bymæssige aktiviteter og anlæg. I henhold til Regionplan 2005 skal Hovedstadsregionen have smukke landskaber, rent miljø og rekreative muligheder som kendemærke og vision, da disse faktorer i stigende grad er en forudsætning for at kunne tiltrække og fastholde virksomheder og kvalificeret arbejdskraft. Centrale udfordringer: Rekreative områder Grønne områder, rekreative arealer og attraktive bymiljøer er en af de centrale forudsætninger for at tiltrække virksomheder, arbejdspladser og arbejdskraft. Den klare adskillelse mellem by og land samt de grønne områder skal fastholdes. Nationalparker og kystområder Regionernes kystområder bør gøres til genstand for en samlet planlægning og inddrages i den grønne struktur, idet disse områder spiller en meget stor rolle for regionens borgere. Endvidere bør der arbejdes videre med nationalparkprojekter i regionen. Koordination af udviklingen af den grønne struktur Der er brug for at koordinere indsatsen af udviklingen af den grønne struktur i regionen, hvorfor der er behov for en fokus på et øget samspil mellem regionens kommuner om en fortsat udvikling af regionens grønne struktur. 7

12 Erhverv og turisme i Region Hovedstaden Vækstforum forventes primo 2007 at beslutte en ny regional erhvervsudviklingsstrategi for regionen. Efter loven skal strategien indgå som en del af grundlaget for den regionale udviklingsplan. Forskning og teknologioverførsel i Region Hovedstaden Hovedstadsregionen oplever som den øvrige del af Danmark en udflytning af arbejdspladser inden for de traditionelle erhverv til lande, hvor produktionsomkostningerne er lavere. I de kommende år afhænger storbyregioners vækst og konkurrencekraft af deres evne til innovation eller med andre ord deres evne til hurtigt at omsætte forskningsresultater til nye produkter og metoder. I dag står Hovedstadsregionen stærkt på medico-/sundhedsområdet - ikke mindst på grund af et tæt samspil og netværk mellem forskningsinstitutioner og virksomheder. Her spiller de stærke forskningsmiljøer på regionens hospitaler en vigtig og aktiv rolle. Det unikke miljø tiltrækker forskere, virksomheder og investeringer fra udlandet. Det gavner både erhvervsudvikling, vækst og sikrer regionens borgere adgang til den nyeste medicin og de bedste behandlingsmetoder. Forskningen på hospitalerne er unik i den forstand, at den foregår tæt på patienterne og derfor med fokus på udvikling af nye produkter og metoder, der kan forbedre patientbehandlingen. Det er med til at styrke den brugerdrevne innovation. Hurtig og smidig adgang for virksomhederne til den seneste sygehusforskning og viden er nemlig afgørende for virksomhedernes evne til innovation. Forberedelsesudvalget har i december 2006 vedtaget en række forslag til fokusområder og initiativer for en styrket indsats for teknologioverførsel for forskning på regionens hospitaler. Det drejer sig om at: Styrke udviklingen af tværgående excellente forskningsmiljøer Styrke den strategiske og organisatoriske forankring af teknologioverførsel Styrke udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale i forskningsresultaterne Styrke regionale og nationale vilkår for teknologioverførsel De fire fokusområder er rettet mod sundhedsforskningen på regionens hospitaler. Men udfordringerne omkring forskning og teknologioverførsel udstrækker sig til forskningen generelt i regionen. Generelt er der således gode forudsætninger for den vidensbaserede udvikling i Region Hovedstaden. Vi har den største koncentration af forskere i regionen ligesom de største universitetsmiljøer er samlet her, herunder Nordeuropas største universitet. Tilsvarende er næsten to 8

13 tredjedele af den samlede private sektors F&U koncentreret i Region Hovedstaden, hvilket i høj grad skyldes erhvervsstrukturen med dens højteknologiske industri og videnservice. Hvis virksomhederne skal klare sig i den stigende globale konkurrence, er det nødvendigt med nye visionære initiativer, der styrker forskning, netværk og samarbejder mellem universiteter, sygehuse og virksomheder. En målrettet indsats for viden- og teknologioverførsel vil være med til at sikre, at regionen kan konkurrere med andre europæiske storbyregioner og skabe grobund for fremtidig økonomisk vækst og flere arbejdspladser, f.eks. inden for miljø- og energisektoren. Beskæftigelse i Region Hovedstaden Overvågningsopgaven af arbejdsmarkedet varetages af Det Regionale Beskæftigelsesråd for Sjælland. Overordnet set er beskæftigelsessituationen i Region Hovedstaden positiv, om end der tegner sig en række udfordringer. Virksomheder inden for alle områder melder om stigende behov for at rekruttere medarbejdere, men også om stigende problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft. I Storkøbenhavn tegner der sig således konturer af flaskehalse inden for bygge- og anlægsområdet samt hotel og restauration, mens flaskehalsene i Frederiksborg Amt ligeledes skal findes inden for især faglærte og ufaglærte professioner. Samtidig står Region Hovedstaden over for et par nye paradokser. Vi står i en situation, hvor regionen mangler arbejdskraft men samtidig har mange ledige med høje kvalifikationer, der måske bare ikke svarer præcist til virksomhedernes og de offentlige institutioners behov. I den forbindelse ligger der et særligt potentiale i at styrke integrationen af danskere med anden etnisk baggrund på arbejdsmarkedet. Endelig har vi behov for at udvikle mulighederne for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft og tiltrækning af udenlandske studerende. F.eks. ser vi i dag en stigende anvendelse af arbejdskraft som er bosat i det øvrige Sjælland og Skåne og som giver anledning til en omfattende pendling. Centrale udfordringer: Efter- og videreuddannelse Et løbende kompetenceløft af den dårligst uddannede del af arbejdsstyrken er af afgørende betydning i forhold til, at fastholde denne gruppe på arbejdsmarkedet i forbindelse med overgangen fra industri- til service- og videnssamfund 9

14 Indsats overfor marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet Region Hovedstaden har en forholdsvis stor andel af langtidsledige. Den nuværende højkonjunktur bør udnyttes til en øget indsats for at indsluse marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet. Udviklingsplanen kan i denne sammenhæng indtage en hovedrolle som de regionale aktørers samlede talerør overfor staten, for på denne måde at skabe opmærksomhed om hovedstadens særlige udfordringer Flaskehalse Det er vigtigt, at Region Hovedstadens nuværende udvikling og fremtidige vækstpotentialer ikke hæmmes af flaskehalse på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet for Region Hovedstaden hænger snævert sammen med Region Sjællands arbejdsmarked pga. den omfattende pendling. Ligeledes er pendlingen imellem Region Skåne og Region Hovedstaden stigende. Hovedudfordringerne for det østdanske arbejdsmarked de kommende 10 år er en markant stigende beskæftigelse samtidigt med en stagnerende eller svagt stigende arbejdsstyrke. Der er ikke er nok at øge arbejdsstyrken, men der er også behov for at hæve uddannelsesniveauet samt kvalificere og omstille kompetencerne, hvis flaskehalsene fremover skal bremses. Uddannelse i Region Hovedstaden Menneskelige ressourcer, og uddannelse i mere snæver forstand, er i stigende grad blevet en central faktor i regionernes konkurrenceevne. Globaliseringen har medført en produktionsdeling i retning af, at omkostningstung produktion flyttes til lavtlønsområder, mens tidligere industriregioner transformeres til videnstunge regioner med vægt på forskning, design og udvikling samt produktion af serviceydelser. Vidensintensive erhverv er samtidig metropolerhverv, da de er afhængige af forskning, højtuddannet arbejdskraft og risikovillig kapital. En række nationale og regionale aktører har på denne baggrund undersøgt Hovedstadsområdets uddannelsesniveau set i forhold til såvel de øvrige danske regioner som andre internationale storbyregioner. I et nationalt perspektiv står Region Hovedstaden stærkt med en højtuddannet arbejdsstyrke, som særligt i forhold til de lange videregående uddannelser distancerer sig fra de øvrige danske regioner. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er en naturlig konsekvens af en velfungerende ungdoms- og voksenuddannelsesstruktur samt en koncentration af videregående uddannelsesinstitutioner. En stor del af de studerende på Roskilde Universitetscenter, som er beliggende i naboregionen Sjælland, er desuden bosiddende i Region Hovedstaden, samtidig med at etableringen af 10

15 Øresundsuniversitetet har gjort Øresundsregionen til en af Europas førende universitetsregioner med studerende og forskere fordelt på 14 universiteter på begge sider af Øresund. Centrale udfordringer: I den Internationale Benchmarking af Hovedstadsregionen (COWI/Inside /Eskild Hansen) fra 2002 sammenlignes Hovedstadsregionen med en række europæiske konkurrentregioner. Sammenligningen tegner et billede, som kan kategoriseres indenfor tre hovedoverskrifter: Grundkvalifikationer Hovedstadsregionen ligger stort set på niveau med de øvrige skandinaviske storbyregioner, men der er brug for en intensiveret indsats overfor de svageste grupper i grundskolen samtidig med, at flere unge skal i gang med en ungdomsuddannelse. Hele ungdomsuddannelsessystemet skal fagligt styrkes og målrettes stærkere mod regionens erhvervsmæssige udfordringer. Højtuddannet arbejdskraft I en international sammenligning klarer Region Hovedstaden sig under middel i forhold til vores nærmeste konkurrenter. Der er behov for at sikre en koncentration af videregående uddannelsesinstitutioner for på denne måde at skabe kritisk masse og sikre faglige miljøer. Der er samtidig behov for at styrke regionens forskningskompetencer gennem et øget antal Ph. D ere. En øget prioritering af uddannelser inden for vækstområder, som biotek og oplevelsesøkonomi kan imødegå spredehaglseffekt. Endelig vil en øget udbygning at Øresundssamarbejdet være oplagt. Livslang læring Generelt ligger Danmark og Hovedstadsregionen i top når det gælder efter- og videreuddannelse. Det er imidlertid vigtigt at sikre et bredt uddannelsestilbud som både tilgodeser eliten og bredden, som har forståelse for de forskelle, der kan være i forudsætninger også hos de mange med anden etnisk baggrund. Der er behov for at gennemføre uddannelsesløft af den dårligst uddannede del af arbejdsstyrken for at skabe en attraktiv arbejdsstyrke som er fleksibel i bredden. Det er i denne sammenhæng værd at bemærke det tætte bånd mellem livslang læring og den flexicurity, som er fundamentet for det danske arbejdsmarked og den danske konkurrencekraft. Hele voksenuddannelsessystemet skal således kvalitetsudvikles og fokuseres mod styrkelse af fleksibilitet og ny kompetencebehov. 11

16 Kultur i Region Hovedstaden Kultur, oplevelsesøkonomi og kreative alliancer er de seneste år blevet et væsentligt omdrejningspunkt for kommuner, erhvervsliv og borgere. I en globaliseret verden er kulturen med til at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft, borgere, virksomheder og turister. Kulturforbrug og jagten på den unikke oplevelse er blevet big business inden for de sidste årtier. Den enkelte forbruger vender sig i stigende grad væk fra masseturismen og er parat til at betale en merværdi for de unikke kulturelle oplevelser. Regionens attraktivitet hænger derfor nøje sammen med et varieret kulturudbud, som henvender sig både til eliten og bredden, og som sikrer en international synlighed i forhold til turister. Region Hovedstaden har en unik position på det kulturelle Danmarkskort med et enestående og mangfoldigt kulturliv, internationalt anerkendte kulturinstitutioner og et godt kreativt udviklingspotentiale. Region Hovedstaden fungerer som motor for hele landets kultur og sætter Danmarks kulturelle profil internationalt. Oplevelsesøkonomi og de kreative erhverv står stærkt i Region Hovedstaden. Regionen tegner sig for halvdelen af Danmarks omsætning inden for oplevelsesøkonomi, og fra er den regionale beskæftigelse inden for oplevelsesøkonomien steget med 31 %. Region Hovedstaden skal fremover som regionale spiller være frontløber i fastlæggelse og koordinering af en samlet kulturel strategi for regionen. Region Hovedstaden skal være initiativskabende og dagsordensættende på kulturfronten ved at udvikle og i gangsætte nye kulturtilbud og -projekter, der kan styrke regionens internationale og nationale konkurrenceevne: det etablerede kulturliv skal fortsat styrkes og fornyes, samtidig med at der skal ske en strategisk udvikling af nye kulturområder under oplevelsesøkonomien og kreative erhverv som fx film, design, arkitektur og spilbranchen. Region Hovedstaden skal være med til at sikre en drivkraft i det regionale kulturelle landskab og initiere nye strategiske samarbejder og alliancer i kulturverdenen mellem kommuner, kulturelle aktører, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Regionen skal sætte fokus på det internationale samarbejde med andre metropolregioner og i hele Øresundsregionen. Samarbejdet med Wonderful Copenhagen om markedsføringen af regionen skal styrke regionens internationale image. Region Hovedstaden skal videreudvikle kulturen på baggrund af de eksisterende tiltag. HUR, Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune og andre aktører har de senere år undersøgt og kortlagt regionens status og muligheder inden for spændingsfeltet: kultur, turisme, kreative erhverv 12

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi trafik og infrastruktur Indhold Præsentation af Region Sjælland Regional Udvikling

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne"

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne Greve Kommune Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan for ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune Greve har værdierne" Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Erhvervsstrategiens opbygning...

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Bilag 107 Offentligt Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

En kulturvision for. et idéoplæg fra Öresundskomiteen

En kulturvision for. et idéoplæg fra Öresundskomiteen En kulturvision for øresundsregionen et idéoplæg fra Öresundskomiteen 1 2 Tanken er, at en øresundsregional vision og strategi på kulturområdet skal fokusere på at understøtte kommuner og regioners kulturpolitiske

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Offentlige investeringer

Offentlige investeringer Offentlige investeringer som afsæt for nye industrieventyr Lars Disposition Danske Industrieventyr Hvad skal Danmark leve af Hvad kan offentlige investeringer gøre for erhvervsudvikling Investeringer på

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014

FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014 FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014 Princippet vi styrer efter i regionen Politik og ledelse Erhvervsudviklingsstrategi RUP 2.0 Den grønne Metropol Misbrugspolitik Hopp 2020 Pressepolitik Kommunikations politik

Læs mere

Danmarks hovedstadsregion en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst

Danmarks hovedstadsregion en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst Regional Udviklingsplan Juni 2008 Region Hovedstaden Danmarks hovedstadsregion en international storbyregion med høj livskvalitet og vækst Region Hovedstaden Regional udviklingsplan Natur og miljø 1 Forord

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst OPSAMLING FRA VÆKSTMØDE OM REVUS 27. MAJ 2015 1. Baggrund Region Hovedstaden afholdt onsdag den 27. maj vækstmøde og workshop om regionens vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer Ingvar Sejr Hansen //Kontorchef //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Erhvervsudvikling i København 2. Udvikling af byens erhvervsområder 3.

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere