Emne: Den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden udfordringer og tids- og procesplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Emne: Den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden udfordringer og tids- og procesplan"

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 6. februar 2007 Sag nr. 3 Emne: Den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden udfordringer og tids- og procesplan Bilag: 1 og 2 Bilag 2 er tilrettet hhv. den 31. januar 2007 og 6. februar 2007

2 Region Hovedstaden Koncern Regional Udvikling 3. januar 2007 Bilag 1 DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN OVERVEJELSER OM TIDS- OG PROCESPLAN Overvejelser om tids- og procesplan er formet ud fra behovet for en målrettet proces, som styres politisk og hvor relevante nøglepersoner inddrages i en dialog om visioner og temaer. Tids- og procesplanen foreslås opdelt i tre hovedfaser, der hver rummer en række hovedopgaver og milepæle. 1. Forberedelsesfasen (frem til april 2007) Hovedopgaver: Overvejelser om tids- og procesplan for udarbejdelsen af den regionale udviklingsplan, herunder inddragelse af Kommunekontaktudvalget og andre relevante aktører. Politiske drøftelser om, hvilke særlige temaområder som skal prioriteres i den regionale udviklingsplan og de overordnede politiske rammer herfor. Igangsætning af arbejdet med temaerne infrastruktur og uddannelse. 19. december 2006 Møde i underudvalget for regional udvikling. Fremsendelse af oplæg om udfordringer i arbejdet med den regionale udviklingsplan samt overvejelser om tids- og procesplan. 30. januar og 6. februar 2007 Politisk behandling i forretningsudvalg og regionsråd af overvejelser om tids- og procesplan. Beslutning om igangsætning af arbejdet med temaerne infrastruktur og uddannelse. 8. februar 2007 Drøftelse med Kommunekontaktudvalget om overvejelser om tids- og procesplan samt kommunernes holdninger i relation til den regionale udviklingsplan. 1

3 Marts 2007 Drøftelser mellem de politiske partier om de overordnede politiske holdninger til arbejdet med temaerne infrastruktur og uddannelse, samt hvilke yderligere særlige temaområder som skal prioriteres i arbejdet med udviklingsplanen. 17./24. april 2007 Møder i forretningsudvalget og Regionsrådet politisk tiltrædelse af overordnede politiske hensigtserklæringer om infrastruktur og uddannelse samt hvilket temaer som samlet skal indgå i udviklingsplanen. Stillingtagen til gennemførslen af de fornødne udredningsarbejder. 2. Strategifase (fra ultimo april til ultimo september 2007) Hovedopgaver: Gennemførsel af udredninger i forhold til Region Hovedstadens overordnede udfordringer og de udvalgte prioriterede temaer, dialog med de centrale interessent- og aktørgrupper, politisk drøftelse af udredninger samt beslutning om overordnet vision for udviklingsplanen samt delvisioner med tilhørende hovedstrategier for de udvalgte prioterede temaområder. April-oktober Gennemførelse af udredninger på Region Hovedstadens overordnede udfordringer samt på de prioriterede temaer. Administrative drøftelser med nøgleinteressenter. Primo juni 2007 Internt seminar for Regionsrådet omkring den regionale udviklingsplan, herunder om de foreløbige resultater af udredningerne omkring infrastruktur og uddannelse. Juni 2007 Fortsatte drøftelser mellem de politiske partier om de overordnede politiske holdninger til arbejdet med udviklingsplanen. 18./ 25. september Politisk behandling i forretningsudvalg og Regionsråd af resultatet af udredningerne af regionens overordnede udfordringer på alle prioriterede temaer. Beslutning om visionsdelen og strukturen på den regionale udviklingsplan. 2

4 I perioden mellem forretningsudvalgsmødet og regionsrådsmødet drøftes udredningerne i Kommunekontaktudvalget, og der afholdes en offentlig høring. 3. Konkretiserings- og høringsfase (oktober - februar 2008) Hovedopgaver: Udarbejdelse af samlet forslag til den regionale udviklingsplan. Tilrettelægge og gennemføre en bred høringsfase med nøgleinteressenter inkl. kommunerne og borgerhøringer, politisk behandling og færdiggørelse af udviklingsplanen, vedtagelse af en plan for høring og kommunikationsstrategi. Medio November 2007 Samlet administrativt forslag til udviklingsplan fremlægges til drøftelse mellem de politiske partier. 11./18. december 2007 Politisk behandling i forretningsudvalg og Regionsråd af samlet forslag til regionens regionale udviklingsplan med henblik på at forslaget godkendes til udsendelse i regional høring. Februar 2008 Afslutning på høring og politisk godkendelse i Regionsråd af den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden. Marts 2008 Udarbejdelse af årlig handlingsplan igangsættes, jf lovgivning. 3

5 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 6. februar 2007 Sag nr. 3 bilag 2 Emne: Den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden Udfordringer og tids- og procesplan Bilag: Tilrettet bilag af 6. februar Oplæg om udfordringer i arbejdet med den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden 1

6 Region Hovedstaden Koncern Regional Udvikling 8. januar 2007 Tilrettet 31. januar 2007 Tilrettet 6. februar 2007 Bilag 2 OPLÆG OM UDFORDRINGER I ARBEJDET MED DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION HOVEDSTADEN Oplægget har været forelagt underudvalget for regional udvikling den 29. august, den 19. september og den 19. december 2006 og er efterfølgende blevet revideret med udgangspunkt i udvalgets bemærkninger. I oplægget beskrives en række af de kendte udfordringer. Den regionale udviklingsplan i forhold til Planloven I forbindelse med strukturreformen indføres Den regionale udviklingsplan som et nyt strategisk instrument, der skal opstille visioner og sigtelinier for en ønskelig regional udvikling. Ifølge Planloven skal den regionale udviklingsplan beskrive den fremtidige udvikling på tværs af sektorområder, som f.eks.: regionens byer, landdistrikter og udkantsområder, natur og miljø, herunder rekreative formål, erhverv, inkl. turisme, beskæftigelse, uddannelse, kultur, mv. Herudover skal den regionale udviklingsplan redegøre for: sammenhængen mellem den fremtidige udvikling og den statslige og kommunale planlægning for infrastruktur, sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om plan- og udviklingsmæssige emner og de handlinger, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på udviklingsplanen. 2

7 Udover de lovpligtige temaer kan også andre emner inddrages. Det kan være områder som Øresundssamarbejdet eller offentlig-privat samarbejde, f.eks. på sundhedsområdet. Samtidig er det væsentligt, at der politisk vælges og fokuseres på et mindre antal temaer. Hermed kan den regionale udviklingsplan koncentrere sig om de problemstillinger, som der aktuelt er mest behov for og størst mulighed for at påvirke, men inden for en helhedsorienteret ramme. I den regionale udviklingsplan får Region Hovedstaden mulighed for at sætte ord, visioner og værdier på regionens samlede udvikling og dermed markere sig som omdrejningspunktet for vækst, velfærd og livskvalitet i regionen. Den regionale udviklingsplan skal således udtrykke Regionsrådets vision for den samlede fremtidige udvikling af regionen på tværs af kommunegrænser og sektorområder og med henblik på at samle alle parter såvel private som offentlige. Regionsrådet skal inden udgangen af den første halvdel af valgperioden vedtage og offentliggøre et forslag til en regional udviklingsplan. Dvs. første gang inden udgangen af Regionsrådet kan så efterfølgende når det skønnes nødvendigt offentliggøre yderligere forslag, eksempelvis i form af årlige handlingsplaner. Region Hovedstadens særlige rolle som Danmarks eneste metropolregion medfører nogle unikke muligheder, men stiller også regionen overfor nogle særlige udfordringer, som adskiller sig væsentligt fra de rammevilkår landets øvrige regioner opererer under. Den altoverskyggende udfordring bliver på denne baggrund at bringe de regionale aktører sammen om at udvikle en ny helhedsplan, som binder de forskellige sektorområder sammen i en fælles vision for den internationale metropol Region Hovedstaden. Bornholms Regionskommune, der er en del af Region Hovedstaden, har efter loven mulighed for at udarbejde en selvstændig regional udviklingsplan. I nærværende oplæg om udfordringer indgår forholdene for Bornholm ikke, da regionskommunen allerede har politisk besluttet at igangsætte i sit eget udviklingsplanarbejde. Udgangspunktet i eksisterende planer og strategier Den regionale udviklingsplan er ikke nogen myndighedsplan, men derimod en dialogskabende og visionær ramme for Region Hovedstadens overordnede udvikling. Den regionale udviklingsplans rolle som et nyt instrument er på denne baggrund at bygge videre på de traditionelle planlægningsområder og indtænke de øvrige lovpligtige sektorområder i en ny sammenhængende og vækstorienteret ramme. 3

8 HUR har som regionplanmyndighed og kollektiv trafikmyndighed fremlagt og vedtaget en række planer, der under de indtil nu gældende lovgivningsmæssige og administrative rammer fastlægger de overordnede udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. De vigtigste er Trafikplan 2003 og Regionplan Landsplanredegørelsen 2006 er den politiske udmelding fra regeringen om landets fremtidige fysiske og funktionelle udvikling. Den angiver, hvad staten selv vil gøre, og den opfordrer samtidig regionsråd og kommunalbestyrelser til at handle i overensstemmelse hermed. Miljøministeriet arbejder på et landsplandirektiv - Fingerplan for hovedstadsområdet, der skal fastlægge, hvilke dele af Regionplan 2005, der fortsat skal være gældende som det overordnede grundlag for den regionale udvikling, og hvilke dele, der fremover skal fastlægges i de nye kommuneplaner i forbindelse med kommuneplanlægningen. Landsplandirektivet ventes i høring primo De kommende udfordringer Med København er Region Hovedstaden Danmarks internationale storbyregion. Dette medfører nogle unikke muligheder men stiller også regionen overfor nogle særlige udfordringer, som adskiller sig væsentligt fra de rammevilkår landets øvrige regioner opererer under. Region Hovedstaden må ses som en storbyregion i EU og det internationale udsyn må være derefter. Region Hovedstadens særlige status og store internationale udviklingspotentiale med stærke erhvervsmiljøer, universiteter, kulturliv, mv. er sammen med regionens fysiske-funktionelle forhold, som veludbyggede trafiksystemer, attraktive bymiljøer og landskabelige kvaliteter, hovedbyggestenene i arbejdet med den regionale udviklingsplan. I lovgivningen er fastlagt, at det fremtidige Øresundssamarbejde skal forankres i Region Hovedstaden. Regionen har på denne måde en enestående chance for at udbygge det eksisterende samarbejde med henblik på at skabe en de facto samlet Øresundsregion som kan varetage fælles interesser overfor de nationale beslutningstagere i henholdsvis København og Stockholm. I det følgende gives der, på baggrund af eksisterende analyser, planer og strategier, en status på en række væsentlige sektorområder inden for regional udvikling: Udvikling af regionens byer, landområder og udkantsområder, natur og miljø, erhverv inklusiv turisme, beskæftigelse, uddannelse, kultur, trafikal infrastruktur og internationalt samarbejde, energi, miljø og bæredygtighed samt sundhed. 4

9 Der gives samtidig et bud på en række centrale udfordringer indenfor og på tværs af de enkelte sektorområder. Det må politisk drøftes, hvilke af disse områder som bør særligt prioriteres i udviklingsplanen. En fokusering på udvalgte temaer men sat ind i et helhedsorienteret perspektiv er vigtigt, for at udviklingsplanen får den fornødne gennemslagskraft. Udvikling af Region Hovedstadens byer og landområder Hovedstadsområdet fungerer i dag i praksis som en samlet storbyregion på tværs af de nye kommunegrænser og den nye regionsgrænse mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland. Region Hovedstaden omfatter den helt væsentlige del af dette samlede storbyområde - som med de nye vilkår efter strukturreformen fortsat skal kunne fungere og udbygge sin nationale og internationale betydning som en samlet metropol. Det er derfor vigtigt, at udbygningen og udviklingen af det samlede byområde fortsat sker i et afbalanceret samspil mellem de forskellige elementer, der indgår i byudviklingen. Den fysiske planlægning for det samlede byområde har en lang historie, idet den centrale udbygningsvision blev fastlagt med Fingerplanen for snart 60 år siden. Siden er denne udbygningsvision blevet udbygget og moderniseret i takt med den økonomiske og trafikale udvikling. Den nu gældende Regionplan 2005 repræsenterer den seneste udvikling af visionen, og det kommende landsplandirektiv Fingerplan 2007 har intention om at videreføre de overordnede elementer i planen samtidig med, at der inden for disse rammer gives et øget råderum til ny og mere omfattende fysiske planlægning, der nu skal indarbejdes i kommuneplanerne for de nye storkommuner. I Region Hovedstaden kan man ikke tale om, at der i lovens forstand findes egentlige landdistrikter for slet ikke at tale om udkantsområder. Hele regionen må på grund af korte afstande og rejsetider betragtes som ét boligmarked og ét arbejdsmarked. Alligevel forestår der naturligvis et vigtigt arbejde med at sikre den nødvendige udvikling og servicedækning i alle dele af regionen, en udvikling, der naturligvis bør afstemmes efter de samlede rammer for byudviklingen og de deraf følgende lokale muligheder. Boligpriserne har i de senere år været stærkt stigende i Region Hovedstaden. Stigningen gælder for alle boligtyper og har været kraftigere end i det øvrige land. Dette kan på sin vis tolkes som en succes, nemlig som et udtryk for den økonomiske vækst og udvikling, der er i gang i Danmarks hovedstad i disse år. For at kunne tiltrække nye virksomheder og kvalificeret arbejdskraft er der imidlertid behov for et rigt og varieret boligudbud, som folk kan betale, og som sikrer bolig til de 5

10 medarbejdere, erhvervsvirksomheder og offentlige virksomheder skal bruge. Der er både brug for boliger i spændende og attraktive bymiljøer og for flere parcelhuse samt ældrevenlige boliger. Den gældende Regionplan 2005 har vurderet, at disse nye boliger først og fremmest bør tilvejebringes ved byudvikling, byomdannelse og huludfyldning inden for fingerbyen samt ved nyudlæg i tilknytning til byfingrene og ved kommunecentrene uden for fingerbyen. I Region Hovedstaden er den samlede byggemulighed på ca boliger. Centrale udfordringer: Den fremtidige byudvikling Samspillet mellem by og trafik er af stor betydning. Fingerbyen og den eksisterende infrastruktur vil fortsat være byggestenene i regionens udvikling. Mange steder i hovedstaden er der stigende trafikal trængsel, og der skal derfor bygges tæt omkring stationer i stedet for at sprede byudviklingen. Langsigtede byudviklingspotentialer i fingerbyen skal vurderes. På længere sigt kan der blive tale om forlængelse af de eksisterende byfingre. Omdannelse af erhvervsområder I regionen findes flere gamle erhvervsområder, hvor en omdannelse til blandede formål, f.eks. til byformål og videnintensive erhverv kan være relevant at overveje. Miljøministeriet vil indgå i en positiv dialog med kommunerne med henblik på lempeligere vilkår for etableringen af vidensintensive erhverv i de gamle industriområder. Boligbyggeri Der er pres på boligpriser og stor efterspørgsel efter boliggrunde i hele regionen. Regeringens mål er, at hovedstaden skal rumme et mangfoldigt, rigt og varieret boligmarked. Der er med Regionplan 2005 udlagt byggemuligheder, heraf boligmuligheder i Region Hovedstadens geografiske område. Natur, landskab og rekreative formål i Region Hovedstaden De grønne områder, de grønne kiler og kystområderne er af overordentlig stor betydning for, at hovedstadsregionens befolkning kan få tilfredsstillet sine behov for rekreative aktiviteter, motion, frisk luft og naturoplevelser i dagligdagen. Grønne områder, landskaber og natur er væsentlige rammebetingelser for storbyregioners tiltrækningskraft. Hovedstadsområdet udmærker sig i forhold til mange andre storbyer ved, at det overalt er muligt tæt ved byen at opleve og komme ud i grønne kiler, til større sammenhængende åbne landskaber eller til vandet. 6

11 Den grønne struktur og de grønne kvaliteter er gennem årene blevet fastholdt og udbygget gennem den fysiske planlægning af det storkøbenhavnske byområde, hvor det grønne er blevet fastholdt som et væsentligt element i den samlede planlægning af byområdets udviklingsmuligheder. Med visionen om Et af verdens bedste rekreative landskaber sætter den gældende Regionplan 2005 fokus på behovet for, at den grønne struktur og de rekreative muligheder udvikler sig i takt med byens vækst. Regionplanen har således forøget fingerbyens kileareal til det dobbelte ved at forlænge de gamle kiler og forbinde dem på tværs med en ny 4. grøn ring. Visionen i Regionplan 2005 er fulgt op ved, at HUR i samarbejde med kommunerne og amterne har udarbejdet og vedtaget fire nye kileplaner, der omfatter kileforlængelserne i regionplanen. Endvidere er der udarbejdet en samlende strategi, som kommer med anbefalinger til de myndigheder, som skal sikre udviklingen af den grønne struktur efter den 1. januar Det kommende landsplandirektiv Fingerplan 2007 forventes at bekræfte, at fingerbyens grønne kiler og ringe inkl. den nye grønne ring fortsat skal friholdes for bymæssige aktiviteter og anlæg. I henhold til Regionplan 2005 skal Hovedstadsregionen have smukke landskaber, rent miljø og rekreative muligheder som kendemærke og vision, da disse faktorer i stigende grad er en forudsætning for at kunne tiltrække og fastholde virksomheder og kvalificeret arbejdskraft. Centrale udfordringer: Rekreative områder Grønne områder, rekreative arealer og attraktive bymiljøer er en af de centrale forudsætninger for at tiltrække virksomheder, arbejdspladser og arbejdskraft. Den klare adskillelse mellem by og land samt de grønne områder skal fastholdes. Nationalparker og kystområder Regionernes kystområder bør gøres til genstand for en samlet planlægning og inddrages i den grønne struktur, idet disse områder spiller en meget stor rolle for regionens borgere. Endvidere bør der arbejdes videre med nationalparkprojekter i regionen. Koordination af udviklingen af den grønne struktur Der er brug for at koordinere indsatsen af udviklingen af den grønne struktur i regionen, hvorfor der er behov for en fokus på et øget samspil mellem regionens kommuner om en fortsat udvikling af regionens grønne struktur. 7

12 Erhverv og turisme i Region Hovedstaden Vækstforum forventes primo 2007 at beslutte en ny regional erhvervsudviklingsstrategi for regionen. Efter loven skal strategien indgå som en del af grundlaget for den regionale udviklingsplan. Forskning og teknologioverførsel i Region Hovedstaden Hovedstadsregionen oplever som den øvrige del af Danmark en udflytning af arbejdspladser inden for de traditionelle erhverv til lande, hvor produktionsomkostningerne er lavere. I de kommende år afhænger storbyregioners vækst og konkurrencekraft af deres evne til innovation eller med andre ord deres evne til hurtigt at omsætte forskningsresultater til nye produkter og metoder. I dag står Hovedstadsregionen stærkt på medico-/sundhedsområdet - ikke mindst på grund af et tæt samspil og netværk mellem forskningsinstitutioner og virksomheder. Her spiller de stærke forskningsmiljøer på regionens hospitaler en vigtig og aktiv rolle. Det unikke miljø tiltrækker forskere, virksomheder og investeringer fra udlandet. Det gavner både erhvervsudvikling, vækst og sikrer regionens borgere adgang til den nyeste medicin og de bedste behandlingsmetoder. Forskningen på hospitalerne er unik i den forstand, at den foregår tæt på patienterne og derfor med fokus på udvikling af nye produkter og metoder, der kan forbedre patientbehandlingen. Det er med til at styrke den brugerdrevne innovation. Hurtig og smidig adgang for virksomhederne til den seneste sygehusforskning og viden er nemlig afgørende for virksomhedernes evne til innovation. Forberedelsesudvalget har i december 2006 vedtaget en række forslag til fokusområder og initiativer for en styrket indsats for teknologioverførsel for forskning på regionens hospitaler. Det drejer sig om at: Styrke udviklingen af tværgående excellente forskningsmiljøer Styrke den strategiske og organisatoriske forankring af teknologioverførsel Styrke udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale i forskningsresultaterne Styrke regionale og nationale vilkår for teknologioverførsel De fire fokusområder er rettet mod sundhedsforskningen på regionens hospitaler. Men udfordringerne omkring forskning og teknologioverførsel udstrækker sig til forskningen generelt i regionen. Generelt er der således gode forudsætninger for den vidensbaserede udvikling i Region Hovedstaden. Vi har den største koncentration af forskere i regionen ligesom de største universitetsmiljøer er samlet her, herunder Nordeuropas største universitet. Tilsvarende er næsten to 8

13 tredjedele af den samlede private sektors F&U koncentreret i Region Hovedstaden, hvilket i høj grad skyldes erhvervsstrukturen med dens højteknologiske industri og videnservice. Hvis virksomhederne skal klare sig i den stigende globale konkurrence, er det nødvendigt med nye visionære initiativer, der styrker forskning, netværk og samarbejder mellem universiteter, sygehuse og virksomheder. En målrettet indsats for viden- og teknologioverførsel vil være med til at sikre, at regionen kan konkurrere med andre europæiske storbyregioner og skabe grobund for fremtidig økonomisk vækst og flere arbejdspladser, f.eks. inden for miljø- og energisektoren. Beskæftigelse i Region Hovedstaden Overvågningsopgaven af arbejdsmarkedet varetages af Det Regionale Beskæftigelsesråd for Sjælland. Overordnet set er beskæftigelsessituationen i Region Hovedstaden positiv, om end der tegner sig en række udfordringer. Virksomheder inden for alle områder melder om stigende behov for at rekruttere medarbejdere, men også om stigende problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft. I Storkøbenhavn tegner der sig således konturer af flaskehalse inden for bygge- og anlægsområdet samt hotel og restauration, mens flaskehalsene i Frederiksborg Amt ligeledes skal findes inden for især faglærte og ufaglærte professioner. Samtidig står Region Hovedstaden over for et par nye paradokser. Vi står i en situation, hvor regionen mangler arbejdskraft men samtidig har mange ledige med høje kvalifikationer, der måske bare ikke svarer præcist til virksomhedernes og de offentlige institutioners behov. I den forbindelse ligger der et særligt potentiale i at styrke integrationen af danskere med anden etnisk baggrund på arbejdsmarkedet. Endelig har vi behov for at udvikle mulighederne for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft og tiltrækning af udenlandske studerende. F.eks. ser vi i dag en stigende anvendelse af arbejdskraft som er bosat i det øvrige Sjælland og Skåne og som giver anledning til en omfattende pendling. Centrale udfordringer: Efter- og videreuddannelse Et løbende kompetenceløft af den dårligst uddannede del af arbejdsstyrken er af afgørende betydning i forhold til, at fastholde denne gruppe på arbejdsmarkedet i forbindelse med overgangen fra industri- til service- og videnssamfund 9

14 Indsats overfor marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet Region Hovedstaden har en forholdsvis stor andel af langtidsledige. Den nuværende højkonjunktur bør udnyttes til en øget indsats for at indsluse marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet. Udviklingsplanen kan i denne sammenhæng indtage en hovedrolle som de regionale aktørers samlede talerør overfor staten, for på denne måde at skabe opmærksomhed om hovedstadens særlige udfordringer Flaskehalse Det er vigtigt, at Region Hovedstadens nuværende udvikling og fremtidige vækstpotentialer ikke hæmmes af flaskehalse på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet for Region Hovedstaden hænger snævert sammen med Region Sjællands arbejdsmarked pga. den omfattende pendling. Ligeledes er pendlingen imellem Region Skåne og Region Hovedstaden stigende. Hovedudfordringerne for det østdanske arbejdsmarked de kommende 10 år er en markant stigende beskæftigelse samtidigt med en stagnerende eller svagt stigende arbejdsstyrke. Der er ikke er nok at øge arbejdsstyrken, men der er også behov for at hæve uddannelsesniveauet samt kvalificere og omstille kompetencerne, hvis flaskehalsene fremover skal bremses. Uddannelse i Region Hovedstaden Menneskelige ressourcer, og uddannelse i mere snæver forstand, er i stigende grad blevet en central faktor i regionernes konkurrenceevne. Globaliseringen har medført en produktionsdeling i retning af, at omkostningstung produktion flyttes til lavtlønsområder, mens tidligere industriregioner transformeres til videnstunge regioner med vægt på forskning, design og udvikling samt produktion af serviceydelser. Vidensintensive erhverv er samtidig metropolerhverv, da de er afhængige af forskning, højtuddannet arbejdskraft og risikovillig kapital. En række nationale og regionale aktører har på denne baggrund undersøgt Hovedstadsområdets uddannelsesniveau set i forhold til såvel de øvrige danske regioner som andre internationale storbyregioner. I et nationalt perspektiv står Region Hovedstaden stærkt med en højtuddannet arbejdsstyrke, som særligt i forhold til de lange videregående uddannelser distancerer sig fra de øvrige danske regioner. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er en naturlig konsekvens af en velfungerende ungdoms- og voksenuddannelsesstruktur samt en koncentration af videregående uddannelsesinstitutioner. En stor del af de studerende på Roskilde Universitetscenter, som er beliggende i naboregionen Sjælland, er desuden bosiddende i Region Hovedstaden, samtidig med at etableringen af 10

15 Øresundsuniversitetet har gjort Øresundsregionen til en af Europas førende universitetsregioner med studerende og forskere fordelt på 14 universiteter på begge sider af Øresund. Centrale udfordringer: I den Internationale Benchmarking af Hovedstadsregionen (COWI/Inside /Eskild Hansen) fra 2002 sammenlignes Hovedstadsregionen med en række europæiske konkurrentregioner. Sammenligningen tegner et billede, som kan kategoriseres indenfor tre hovedoverskrifter: Grundkvalifikationer Hovedstadsregionen ligger stort set på niveau med de øvrige skandinaviske storbyregioner, men der er brug for en intensiveret indsats overfor de svageste grupper i grundskolen samtidig med, at flere unge skal i gang med en ungdomsuddannelse. Hele ungdomsuddannelsessystemet skal fagligt styrkes og målrettes stærkere mod regionens erhvervsmæssige udfordringer. Højtuddannet arbejdskraft I en international sammenligning klarer Region Hovedstaden sig under middel i forhold til vores nærmeste konkurrenter. Der er behov for at sikre en koncentration af videregående uddannelsesinstitutioner for på denne måde at skabe kritisk masse og sikre faglige miljøer. Der er samtidig behov for at styrke regionens forskningskompetencer gennem et øget antal Ph. D ere. En øget prioritering af uddannelser inden for vækstområder, som biotek og oplevelsesøkonomi kan imødegå spredehaglseffekt. Endelig vil en øget udbygning at Øresundssamarbejdet være oplagt. Livslang læring Generelt ligger Danmark og Hovedstadsregionen i top når det gælder efter- og videreuddannelse. Det er imidlertid vigtigt at sikre et bredt uddannelsestilbud som både tilgodeser eliten og bredden, som har forståelse for de forskelle, der kan være i forudsætninger også hos de mange med anden etnisk baggrund. Der er behov for at gennemføre uddannelsesløft af den dårligst uddannede del af arbejdsstyrken for at skabe en attraktiv arbejdsstyrke som er fleksibel i bredden. Det er i denne sammenhæng værd at bemærke det tætte bånd mellem livslang læring og den flexicurity, som er fundamentet for det danske arbejdsmarked og den danske konkurrencekraft. Hele voksenuddannelsessystemet skal således kvalitetsudvikles og fokuseres mod styrkelse af fleksibilitet og ny kompetencebehov. 11

16 Kultur i Region Hovedstaden Kultur, oplevelsesøkonomi og kreative alliancer er de seneste år blevet et væsentligt omdrejningspunkt for kommuner, erhvervsliv og borgere. I en globaliseret verden er kulturen med til at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft, borgere, virksomheder og turister. Kulturforbrug og jagten på den unikke oplevelse er blevet big business inden for de sidste årtier. Den enkelte forbruger vender sig i stigende grad væk fra masseturismen og er parat til at betale en merværdi for de unikke kulturelle oplevelser. Regionens attraktivitet hænger derfor nøje sammen med et varieret kulturudbud, som henvender sig både til eliten og bredden, og som sikrer en international synlighed i forhold til turister. Region Hovedstaden har en unik position på det kulturelle Danmarkskort med et enestående og mangfoldigt kulturliv, internationalt anerkendte kulturinstitutioner og et godt kreativt udviklingspotentiale. Region Hovedstaden fungerer som motor for hele landets kultur og sætter Danmarks kulturelle profil internationalt. Oplevelsesøkonomi og de kreative erhverv står stærkt i Region Hovedstaden. Regionen tegner sig for halvdelen af Danmarks omsætning inden for oplevelsesøkonomi, og fra er den regionale beskæftigelse inden for oplevelsesøkonomien steget med 31 %. Region Hovedstaden skal fremover som regionale spiller være frontløber i fastlæggelse og koordinering af en samlet kulturel strategi for regionen. Region Hovedstaden skal være initiativskabende og dagsordensættende på kulturfronten ved at udvikle og i gangsætte nye kulturtilbud og -projekter, der kan styrke regionens internationale og nationale konkurrenceevne: det etablerede kulturliv skal fortsat styrkes og fornyes, samtidig med at der skal ske en strategisk udvikling af nye kulturområder under oplevelsesøkonomien og kreative erhverv som fx film, design, arkitektur og spilbranchen. Region Hovedstaden skal være med til at sikre en drivkraft i det regionale kulturelle landskab og initiere nye strategiske samarbejder og alliancer i kulturverdenen mellem kommuner, kulturelle aktører, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Regionen skal sætte fokus på det internationale samarbejde med andre metropolregioner og i hele Øresundsregionen. Samarbejdet med Wonderful Copenhagen om markedsføringen af regionen skal styrke regionens internationale image. Region Hovedstaden skal videreudvikle kulturen på baggrund af de eksisterende tiltag. HUR, Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune og andre aktører har de senere år undersøgt og kortlagt regionens status og muligheder inden for spændingsfeltet: kultur, turisme, kreative erhverv 12

Emne: Den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden udfordringer og tids- og procesplan

Emne: Den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden udfordringer og tids- og procesplan REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 30. januar 2007 Sag nr. 3 Emne: Den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden udfordringer og tids- og procesplan Bilag: 2 Region Hovedstaden Koncern

Læs mere

Bemærk mødestedet er DTU i Lyngby Anker Engelundsvej 1, bygning 101A, Mødelokale 3

Bemærk mødestedet er DTU i Lyngby Anker Engelundsvej 1, bygning 101A, Mødelokale 3 DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN REGIONAL UDVIKLING UNDERUDVALGET VEDRØRENDE REGIONAL UDVIKLING Tirsdag den 19. september 2006 Kl. 14:00 16:00 Bemærk mødestedet er DTU i Lyngby Anker Engelundsvej 1, bygning

Læs mere

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. REGIONAL UDVIKLING

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. REGIONAL UDVIKLING BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. REGIONAL UDVIKLING Tirsdag den 29. august 2006 Kl. 14.00 Amtsgården i Hillerød Mødelokale H3 Møde nr. 4 Mødet blev afsluttet kl.

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE Tirsdag den 28. marts 2006 Kl. 12.30 Amtsgården i Hillerød, mødelokale H 3 Medlemmer: Vibeke Storm

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden

Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Den nye regionale rolle er i vid udstrækning en udviklingsopgave

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER BESLUTNING ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT 18-06-2013 17:00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER 3. FORSLAG TIL FINGERPLAN 2013 I OFFENTLIG HØRING PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE Forretningsudvalget

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Forslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen

Forslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Debatmøde om forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 9. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 18 af 19 kommuner har svaret på KKRs henvendelse efter mødet den 12. juni 2014. Spørgsmålene

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Hvad har du af planer for de næste 10 år? Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Trafikcharter. Greater Copenhagen

Trafikcharter. Greater Copenhagen 12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen

Den danska planeringsprocessen. Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Den danska planeringsprocessen Landinspektør Helle Witt By- og Landskabsstyrelsen Emner - Miljøministeriet - Plansystemet - Landsplanlægning - Fingerplan 07 - Regionale udviklingsplan - Kommuneplaner -

Læs mere

Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus

Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus FURESØ KOMMUNE Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl. 17.00 Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus Lars Carpens (V), formand Wagner Jensen (V), næstformand Michael Rexen (V) John I. Allentoft (C) Lone Christensen

Læs mere

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt

Læs mere

1 www.regionmidtjylland.dk

1 www.regionmidtjylland.dk 1 www.regionmidtjylland.dk Det regionale planlægningssystem i Danmark Vicedirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Disposition Strukturreformen, den utænkelige reform Den nye administrative struktur

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Regionsrådets principper for revisionen og ændringer af råstofplanen

Regionsrådets principper for revisionen og ændringer af råstofplanen Dato: 24. november 2011 Regionsrådets principper for revisionen og ændringer af råstofplanen Regionsrådet besluttede den 3. februar 2011, at der er behov for en revision af råstofplanen ud fra de indkomne

Læs mere

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014

Indstilling. Internationaliseringsudvalg. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. december 2014 Internationaliseringsudvalg Som led i budgetforliget 2015 blev det besluttet at nedsætte et midlertidigt internationaliseringsudvalg

Læs mere

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi trafik og infrastruktur Indhold Præsentation af Region Sjælland Regional Udvikling

Læs mere

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark!

Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot udsigt til Danmark! Embargo: Det talte ord gælder TALE AF NORDISK MINISTER MANU SAREEN TIL ØRESUNDSSEMINAR DEN 29. NOVEMBER 2012 Tak for ordet og tak for at jeg må tale på dagens seminar på dette sted, hvor der er en flot

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

I aftalerne har regeringen og de regionale vækstfora sat en række fælles mål og oplistet områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats

I aftalerne har regeringen og de regionale vækstfora sat en række fælles mål og oplistet områder, som parterne er enige om at gøre en særlig indsats 20. april 2010 Bilag 9c Status på arbejdet med regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling 2007-09. 1. Baggrund Regeringen og de regionale vækstfora indgik i juni 2007 regionale partnerskabsaftaler

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR Nordjylland 11 kommuner De 5 KKR er KKR Midtjylland 19 kommuner KKR Hovedstaden 29 kommuner

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Transport i den nye Region Nordjylland. Kontorchef Jes Vestergaard

Transport i den nye Region Nordjylland. Kontorchef Jes Vestergaard Transport i den nye Region Nordjylland Kontorchef Jes Vestergaard Regionens opgaver Sundhedsområdet Regional udvikling Social- og skoleområdet Regionens opgaver Regionsrådet skal være dynamo for den regionale

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET Den 13. november 2012 MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET SAG NR. 1 BEVILLING AF ERHVERVSFREMMEMIDLER TIL ERHVERVSPROJEKTER ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum bevilger

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk

Regional Udvikling. Direktør Lars Hansson. Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa. www.regionmidtjylland.dk Regional Udvikling Direktør Lars Hansson Havnekonference den 9. september 2009 i Grenaa www.regionmidtjylland.dk Regional Udviklings opgaver Lovgivningsbestemt Regionsrådet: Regional udviklingsplan Uddannelse

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS)

Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS) Copenhagen hele Danmarks hovedstad Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS) August 2014 Copenhagen hele Danmarks hovedstad Hovedstaden har en særlig

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere