Emne: Den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden udfordringer og tids- og procesplan

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 6. februar 2007 Sag nr. 3 Emne: Den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden udfordringer og tids- og procesplan Bilag: 1 og 2 Bilag 2 er tilrettet hhv. den 31. januar 2007 og 6. februar 2007

2 Region Hovedstaden Koncern Regional Udvikling 3. januar 2007 Bilag 1 DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN OVERVEJELSER OM TIDS- OG PROCESPLAN Overvejelser om tids- og procesplan er formet ud fra behovet for en målrettet proces, som styres politisk og hvor relevante nøglepersoner inddrages i en dialog om visioner og temaer. Tids- og procesplanen foreslås opdelt i tre hovedfaser, der hver rummer en række hovedopgaver og milepæle. 1. Forberedelsesfasen (frem til april 2007) Hovedopgaver: Overvejelser om tids- og procesplan for udarbejdelsen af den regionale udviklingsplan, herunder inddragelse af Kommunekontaktudvalget og andre relevante aktører. Politiske drøftelser om, hvilke særlige temaområder som skal prioriteres i den regionale udviklingsplan og de overordnede politiske rammer herfor. Igangsætning af arbejdet med temaerne infrastruktur og uddannelse. 19. december 2006 Møde i underudvalget for regional udvikling. Fremsendelse af oplæg om udfordringer i arbejdet med den regionale udviklingsplan samt overvejelser om tids- og procesplan. 30. januar og 6. februar 2007 Politisk behandling i forretningsudvalg og regionsråd af overvejelser om tids- og procesplan. Beslutning om igangsætning af arbejdet med temaerne infrastruktur og uddannelse. 8. februar 2007 Drøftelse med Kommunekontaktudvalget om overvejelser om tids- og procesplan samt kommunernes holdninger i relation til den regionale udviklingsplan. 1

3 Marts 2007 Drøftelser mellem de politiske partier om de overordnede politiske holdninger til arbejdet med temaerne infrastruktur og uddannelse, samt hvilke yderligere særlige temaområder som skal prioriteres i arbejdet med udviklingsplanen. 17./24. april 2007 Møder i forretningsudvalget og Regionsrådet politisk tiltrædelse af overordnede politiske hensigtserklæringer om infrastruktur og uddannelse samt hvilket temaer som samlet skal indgå i udviklingsplanen. Stillingtagen til gennemførslen af de fornødne udredningsarbejder. 2. Strategifase (fra ultimo april til ultimo september 2007) Hovedopgaver: Gennemførsel af udredninger i forhold til Region Hovedstadens overordnede udfordringer og de udvalgte prioriterede temaer, dialog med de centrale interessent- og aktørgrupper, politisk drøftelse af udredninger samt beslutning om overordnet vision for udviklingsplanen samt delvisioner med tilhørende hovedstrategier for de udvalgte prioterede temaområder. April-oktober Gennemførelse af udredninger på Region Hovedstadens overordnede udfordringer samt på de prioriterede temaer. Administrative drøftelser med nøgleinteressenter. Primo juni 2007 Internt seminar for Regionsrådet omkring den regionale udviklingsplan, herunder om de foreløbige resultater af udredningerne omkring infrastruktur og uddannelse. Juni 2007 Fortsatte drøftelser mellem de politiske partier om de overordnede politiske holdninger til arbejdet med udviklingsplanen. 18./ 25. september Politisk behandling i forretningsudvalg og Regionsråd af resultatet af udredningerne af regionens overordnede udfordringer på alle prioriterede temaer. Beslutning om visionsdelen og strukturen på den regionale udviklingsplan. 2

4 I perioden mellem forretningsudvalgsmødet og regionsrådsmødet drøftes udredningerne i Kommunekontaktudvalget, og der afholdes en offentlig høring. 3. Konkretiserings- og høringsfase (oktober - februar 2008) Hovedopgaver: Udarbejdelse af samlet forslag til den regionale udviklingsplan. Tilrettelægge og gennemføre en bred høringsfase med nøgleinteressenter inkl. kommunerne og borgerhøringer, politisk behandling og færdiggørelse af udviklingsplanen, vedtagelse af en plan for høring og kommunikationsstrategi. Medio November 2007 Samlet administrativt forslag til udviklingsplan fremlægges til drøftelse mellem de politiske partier. 11./18. december 2007 Politisk behandling i forretningsudvalg og Regionsråd af samlet forslag til regionens regionale udviklingsplan med henblik på at forslaget godkendes til udsendelse i regional høring. Februar 2008 Afslutning på høring og politisk godkendelse i Regionsråd af den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden. Marts 2008 Udarbejdelse af årlig handlingsplan igangsættes, jf lovgivning. 3

5 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 6. februar 2007 Sag nr. 3 bilag 2 Emne: Den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden Udfordringer og tids- og procesplan Bilag: Tilrettet bilag af 6. februar Oplæg om udfordringer i arbejdet med den regionale udviklingsplan for Region Hovedstaden 1

6 Region Hovedstaden Koncern Regional Udvikling 8. januar 2007 Tilrettet 31. januar 2007 Tilrettet 6. februar 2007 Bilag 2 OPLÆG OM UDFORDRINGER I ARBEJDET MED DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION HOVEDSTADEN Oplægget har været forelagt underudvalget for regional udvikling den 29. august, den 19. september og den 19. december 2006 og er efterfølgende blevet revideret med udgangspunkt i udvalgets bemærkninger. I oplægget beskrives en række af de kendte udfordringer. Den regionale udviklingsplan i forhold til Planloven I forbindelse med strukturreformen indføres Den regionale udviklingsplan som et nyt strategisk instrument, der skal opstille visioner og sigtelinier for en ønskelig regional udvikling. Ifølge Planloven skal den regionale udviklingsplan beskrive den fremtidige udvikling på tværs af sektorområder, som f.eks.: regionens byer, landdistrikter og udkantsområder, natur og miljø, herunder rekreative formål, erhverv, inkl. turisme, beskæftigelse, uddannelse, kultur, mv. Herudover skal den regionale udviklingsplan redegøre for: sammenhængen mellem den fremtidige udvikling og den statslige og kommunale planlægning for infrastruktur, sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om plan- og udviklingsmæssige emner og de handlinger, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på udviklingsplanen. 2

7 Udover de lovpligtige temaer kan også andre emner inddrages. Det kan være områder som Øresundssamarbejdet eller offentlig-privat samarbejde, f.eks. på sundhedsområdet. Samtidig er det væsentligt, at der politisk vælges og fokuseres på et mindre antal temaer. Hermed kan den regionale udviklingsplan koncentrere sig om de problemstillinger, som der aktuelt er mest behov for og størst mulighed for at påvirke, men inden for en helhedsorienteret ramme. I den regionale udviklingsplan får Region Hovedstaden mulighed for at sætte ord, visioner og værdier på regionens samlede udvikling og dermed markere sig som omdrejningspunktet for vækst, velfærd og livskvalitet i regionen. Den regionale udviklingsplan skal således udtrykke Regionsrådets vision for den samlede fremtidige udvikling af regionen på tværs af kommunegrænser og sektorområder og med henblik på at samle alle parter såvel private som offentlige. Regionsrådet skal inden udgangen af den første halvdel af valgperioden vedtage og offentliggøre et forslag til en regional udviklingsplan. Dvs. første gang inden udgangen af Regionsrådet kan så efterfølgende når det skønnes nødvendigt offentliggøre yderligere forslag, eksempelvis i form af årlige handlingsplaner. Region Hovedstadens særlige rolle som Danmarks eneste metropolregion medfører nogle unikke muligheder, men stiller også regionen overfor nogle særlige udfordringer, som adskiller sig væsentligt fra de rammevilkår landets øvrige regioner opererer under. Den altoverskyggende udfordring bliver på denne baggrund at bringe de regionale aktører sammen om at udvikle en ny helhedsplan, som binder de forskellige sektorområder sammen i en fælles vision for den internationale metropol Region Hovedstaden. Bornholms Regionskommune, der er en del af Region Hovedstaden, har efter loven mulighed for at udarbejde en selvstændig regional udviklingsplan. I nærværende oplæg om udfordringer indgår forholdene for Bornholm ikke, da regionskommunen allerede har politisk besluttet at igangsætte i sit eget udviklingsplanarbejde. Udgangspunktet i eksisterende planer og strategier Den regionale udviklingsplan er ikke nogen myndighedsplan, men derimod en dialogskabende og visionær ramme for Region Hovedstadens overordnede udvikling. Den regionale udviklingsplans rolle som et nyt instrument er på denne baggrund at bygge videre på de traditionelle planlægningsområder og indtænke de øvrige lovpligtige sektorområder i en ny sammenhængende og vækstorienteret ramme. 3

8 HUR har som regionplanmyndighed og kollektiv trafikmyndighed fremlagt og vedtaget en række planer, der under de indtil nu gældende lovgivningsmæssige og administrative rammer fastlægger de overordnede udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. De vigtigste er Trafikplan 2003 og Regionplan Landsplanredegørelsen 2006 er den politiske udmelding fra regeringen om landets fremtidige fysiske og funktionelle udvikling. Den angiver, hvad staten selv vil gøre, og den opfordrer samtidig regionsråd og kommunalbestyrelser til at handle i overensstemmelse hermed. Miljøministeriet arbejder på et landsplandirektiv - Fingerplan for hovedstadsområdet, der skal fastlægge, hvilke dele af Regionplan 2005, der fortsat skal være gældende som det overordnede grundlag for den regionale udvikling, og hvilke dele, der fremover skal fastlægges i de nye kommuneplaner i forbindelse med kommuneplanlægningen. Landsplandirektivet ventes i høring primo De kommende udfordringer Med København er Region Hovedstaden Danmarks internationale storbyregion. Dette medfører nogle unikke muligheder men stiller også regionen overfor nogle særlige udfordringer, som adskiller sig væsentligt fra de rammevilkår landets øvrige regioner opererer under. Region Hovedstaden må ses som en storbyregion i EU og det internationale udsyn må være derefter. Region Hovedstadens særlige status og store internationale udviklingspotentiale med stærke erhvervsmiljøer, universiteter, kulturliv, mv. er sammen med regionens fysiske-funktionelle forhold, som veludbyggede trafiksystemer, attraktive bymiljøer og landskabelige kvaliteter, hovedbyggestenene i arbejdet med den regionale udviklingsplan. I lovgivningen er fastlagt, at det fremtidige Øresundssamarbejde skal forankres i Region Hovedstaden. Regionen har på denne måde en enestående chance for at udbygge det eksisterende samarbejde med henblik på at skabe en de facto samlet Øresundsregion som kan varetage fælles interesser overfor de nationale beslutningstagere i henholdsvis København og Stockholm. I det følgende gives der, på baggrund af eksisterende analyser, planer og strategier, en status på en række væsentlige sektorområder inden for regional udvikling: Udvikling af regionens byer, landområder og udkantsområder, natur og miljø, erhverv inklusiv turisme, beskæftigelse, uddannelse, kultur, trafikal infrastruktur og internationalt samarbejde, energi, miljø og bæredygtighed samt sundhed. 4

9 Der gives samtidig et bud på en række centrale udfordringer indenfor og på tværs af de enkelte sektorområder. Det må politisk drøftes, hvilke af disse områder som bør særligt prioriteres i udviklingsplanen. En fokusering på udvalgte temaer men sat ind i et helhedsorienteret perspektiv er vigtigt, for at udviklingsplanen får den fornødne gennemslagskraft. Udvikling af Region Hovedstadens byer og landområder Hovedstadsområdet fungerer i dag i praksis som en samlet storbyregion på tværs af de nye kommunegrænser og den nye regionsgrænse mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland. Region Hovedstaden omfatter den helt væsentlige del af dette samlede storbyområde - som med de nye vilkår efter strukturreformen fortsat skal kunne fungere og udbygge sin nationale og internationale betydning som en samlet metropol. Det er derfor vigtigt, at udbygningen og udviklingen af det samlede byområde fortsat sker i et afbalanceret samspil mellem de forskellige elementer, der indgår i byudviklingen. Den fysiske planlægning for det samlede byområde har en lang historie, idet den centrale udbygningsvision blev fastlagt med Fingerplanen for snart 60 år siden. Siden er denne udbygningsvision blevet udbygget og moderniseret i takt med den økonomiske og trafikale udvikling. Den nu gældende Regionplan 2005 repræsenterer den seneste udvikling af visionen, og det kommende landsplandirektiv Fingerplan 2007 har intention om at videreføre de overordnede elementer i planen samtidig med, at der inden for disse rammer gives et øget råderum til ny og mere omfattende fysiske planlægning, der nu skal indarbejdes i kommuneplanerne for de nye storkommuner. I Region Hovedstaden kan man ikke tale om, at der i lovens forstand findes egentlige landdistrikter for slet ikke at tale om udkantsområder. Hele regionen må på grund af korte afstande og rejsetider betragtes som ét boligmarked og ét arbejdsmarked. Alligevel forestår der naturligvis et vigtigt arbejde med at sikre den nødvendige udvikling og servicedækning i alle dele af regionen, en udvikling, der naturligvis bør afstemmes efter de samlede rammer for byudviklingen og de deraf følgende lokale muligheder. Boligpriserne har i de senere år været stærkt stigende i Region Hovedstaden. Stigningen gælder for alle boligtyper og har været kraftigere end i det øvrige land. Dette kan på sin vis tolkes som en succes, nemlig som et udtryk for den økonomiske vækst og udvikling, der er i gang i Danmarks hovedstad i disse år. For at kunne tiltrække nye virksomheder og kvalificeret arbejdskraft er der imidlertid behov for et rigt og varieret boligudbud, som folk kan betale, og som sikrer bolig til de 5

10 medarbejdere, erhvervsvirksomheder og offentlige virksomheder skal bruge. Der er både brug for boliger i spændende og attraktive bymiljøer og for flere parcelhuse samt ældrevenlige boliger. Den gældende Regionplan 2005 har vurderet, at disse nye boliger først og fremmest bør tilvejebringes ved byudvikling, byomdannelse og huludfyldning inden for fingerbyen samt ved nyudlæg i tilknytning til byfingrene og ved kommunecentrene uden for fingerbyen. I Region Hovedstaden er den samlede byggemulighed på ca boliger. Centrale udfordringer: Den fremtidige byudvikling Samspillet mellem by og trafik er af stor betydning. Fingerbyen og den eksisterende infrastruktur vil fortsat være byggestenene i regionens udvikling. Mange steder i hovedstaden er der stigende trafikal trængsel, og der skal derfor bygges tæt omkring stationer i stedet for at sprede byudviklingen. Langsigtede byudviklingspotentialer i fingerbyen skal vurderes. På længere sigt kan der blive tale om forlængelse af de eksisterende byfingre. Omdannelse af erhvervsområder I regionen findes flere gamle erhvervsområder, hvor en omdannelse til blandede formål, f.eks. til byformål og videnintensive erhverv kan være relevant at overveje. Miljøministeriet vil indgå i en positiv dialog med kommunerne med henblik på lempeligere vilkår for etableringen af vidensintensive erhverv i de gamle industriområder. Boligbyggeri Der er pres på boligpriser og stor efterspørgsel efter boliggrunde i hele regionen. Regeringens mål er, at hovedstaden skal rumme et mangfoldigt, rigt og varieret boligmarked. Der er med Regionplan 2005 udlagt byggemuligheder, heraf boligmuligheder i Region Hovedstadens geografiske område. Natur, landskab og rekreative formål i Region Hovedstaden De grønne områder, de grønne kiler og kystområderne er af overordentlig stor betydning for, at hovedstadsregionens befolkning kan få tilfredsstillet sine behov for rekreative aktiviteter, motion, frisk luft og naturoplevelser i dagligdagen. Grønne områder, landskaber og natur er væsentlige rammebetingelser for storbyregioners tiltrækningskraft. Hovedstadsområdet udmærker sig i forhold til mange andre storbyer ved, at det overalt er muligt tæt ved byen at opleve og komme ud i grønne kiler, til større sammenhængende åbne landskaber eller til vandet. 6

11 Den grønne struktur og de grønne kvaliteter er gennem årene blevet fastholdt og udbygget gennem den fysiske planlægning af det storkøbenhavnske byområde, hvor det grønne er blevet fastholdt som et væsentligt element i den samlede planlægning af byområdets udviklingsmuligheder. Med visionen om Et af verdens bedste rekreative landskaber sætter den gældende Regionplan 2005 fokus på behovet for, at den grønne struktur og de rekreative muligheder udvikler sig i takt med byens vækst. Regionplanen har således forøget fingerbyens kileareal til det dobbelte ved at forlænge de gamle kiler og forbinde dem på tværs med en ny 4. grøn ring. Visionen i Regionplan 2005 er fulgt op ved, at HUR i samarbejde med kommunerne og amterne har udarbejdet og vedtaget fire nye kileplaner, der omfatter kileforlængelserne i regionplanen. Endvidere er der udarbejdet en samlende strategi, som kommer med anbefalinger til de myndigheder, som skal sikre udviklingen af den grønne struktur efter den 1. januar Det kommende landsplandirektiv Fingerplan 2007 forventes at bekræfte, at fingerbyens grønne kiler og ringe inkl. den nye grønne ring fortsat skal friholdes for bymæssige aktiviteter og anlæg. I henhold til Regionplan 2005 skal Hovedstadsregionen have smukke landskaber, rent miljø og rekreative muligheder som kendemærke og vision, da disse faktorer i stigende grad er en forudsætning for at kunne tiltrække og fastholde virksomheder og kvalificeret arbejdskraft. Centrale udfordringer: Rekreative områder Grønne områder, rekreative arealer og attraktive bymiljøer er en af de centrale forudsætninger for at tiltrække virksomheder, arbejdspladser og arbejdskraft. Den klare adskillelse mellem by og land samt de grønne områder skal fastholdes. Nationalparker og kystområder Regionernes kystområder bør gøres til genstand for en samlet planlægning og inddrages i den grønne struktur, idet disse områder spiller en meget stor rolle for regionens borgere. Endvidere bør der arbejdes videre med nationalparkprojekter i regionen. Koordination af udviklingen af den grønne struktur Der er brug for at koordinere indsatsen af udviklingen af den grønne struktur i regionen, hvorfor der er behov for en fokus på et øget samspil mellem regionens kommuner om en fortsat udvikling af regionens grønne struktur. 7

12 Erhverv og turisme i Region Hovedstaden Vækstforum forventes primo 2007 at beslutte en ny regional erhvervsudviklingsstrategi for regionen. Efter loven skal strategien indgå som en del af grundlaget for den regionale udviklingsplan. Forskning og teknologioverførsel i Region Hovedstaden Hovedstadsregionen oplever som den øvrige del af Danmark en udflytning af arbejdspladser inden for de traditionelle erhverv til lande, hvor produktionsomkostningerne er lavere. I de kommende år afhænger storbyregioners vækst og konkurrencekraft af deres evne til innovation eller med andre ord deres evne til hurtigt at omsætte forskningsresultater til nye produkter og metoder. I dag står Hovedstadsregionen stærkt på medico-/sundhedsområdet - ikke mindst på grund af et tæt samspil og netværk mellem forskningsinstitutioner og virksomheder. Her spiller de stærke forskningsmiljøer på regionens hospitaler en vigtig og aktiv rolle. Det unikke miljø tiltrækker forskere, virksomheder og investeringer fra udlandet. Det gavner både erhvervsudvikling, vækst og sikrer regionens borgere adgang til den nyeste medicin og de bedste behandlingsmetoder. Forskningen på hospitalerne er unik i den forstand, at den foregår tæt på patienterne og derfor med fokus på udvikling af nye produkter og metoder, der kan forbedre patientbehandlingen. Det er med til at styrke den brugerdrevne innovation. Hurtig og smidig adgang for virksomhederne til den seneste sygehusforskning og viden er nemlig afgørende for virksomhedernes evne til innovation. Forberedelsesudvalget har i december 2006 vedtaget en række forslag til fokusområder og initiativer for en styrket indsats for teknologioverførsel for forskning på regionens hospitaler. Det drejer sig om at: Styrke udviklingen af tværgående excellente forskningsmiljøer Styrke den strategiske og organisatoriske forankring af teknologioverførsel Styrke udnyttelse af det erhvervsmæssige potentiale i forskningsresultaterne Styrke regionale og nationale vilkår for teknologioverførsel De fire fokusområder er rettet mod sundhedsforskningen på regionens hospitaler. Men udfordringerne omkring forskning og teknologioverførsel udstrækker sig til forskningen generelt i regionen. Generelt er der således gode forudsætninger for den vidensbaserede udvikling i Region Hovedstaden. Vi har den største koncentration af forskere i regionen ligesom de største universitetsmiljøer er samlet her, herunder Nordeuropas største universitet. Tilsvarende er næsten to 8

13 tredjedele af den samlede private sektors F&U koncentreret i Region Hovedstaden, hvilket i høj grad skyldes erhvervsstrukturen med dens højteknologiske industri og videnservice. Hvis virksomhederne skal klare sig i den stigende globale konkurrence, er det nødvendigt med nye visionære initiativer, der styrker forskning, netværk og samarbejder mellem universiteter, sygehuse og virksomheder. En målrettet indsats for viden- og teknologioverførsel vil være med til at sikre, at regionen kan konkurrere med andre europæiske storbyregioner og skabe grobund for fremtidig økonomisk vækst og flere arbejdspladser, f.eks. inden for miljø- og energisektoren. Beskæftigelse i Region Hovedstaden Overvågningsopgaven af arbejdsmarkedet varetages af Det Regionale Beskæftigelsesråd for Sjælland. Overordnet set er beskæftigelsessituationen i Region Hovedstaden positiv, om end der tegner sig en række udfordringer. Virksomheder inden for alle områder melder om stigende behov for at rekruttere medarbejdere, men også om stigende problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft. I Storkøbenhavn tegner der sig således konturer af flaskehalse inden for bygge- og anlægsområdet samt hotel og restauration, mens flaskehalsene i Frederiksborg Amt ligeledes skal findes inden for især faglærte og ufaglærte professioner. Samtidig står Region Hovedstaden over for et par nye paradokser. Vi står i en situation, hvor regionen mangler arbejdskraft men samtidig har mange ledige med høje kvalifikationer, der måske bare ikke svarer præcist til virksomhedernes og de offentlige institutioners behov. I den forbindelse ligger der et særligt potentiale i at styrke integrationen af danskere med anden etnisk baggrund på arbejdsmarkedet. Endelig har vi behov for at udvikle mulighederne for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft og tiltrækning af udenlandske studerende. F.eks. ser vi i dag en stigende anvendelse af arbejdskraft som er bosat i det øvrige Sjælland og Skåne og som giver anledning til en omfattende pendling. Centrale udfordringer: Efter- og videreuddannelse Et løbende kompetenceløft af den dårligst uddannede del af arbejdsstyrken er af afgørende betydning i forhold til, at fastholde denne gruppe på arbejdsmarkedet i forbindelse med overgangen fra industri- til service- og videnssamfund 9

14 Indsats overfor marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet Region Hovedstaden har en forholdsvis stor andel af langtidsledige. Den nuværende højkonjunktur bør udnyttes til en øget indsats for at indsluse marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet. Udviklingsplanen kan i denne sammenhæng indtage en hovedrolle som de regionale aktørers samlede talerør overfor staten, for på denne måde at skabe opmærksomhed om hovedstadens særlige udfordringer Flaskehalse Det er vigtigt, at Region Hovedstadens nuværende udvikling og fremtidige vækstpotentialer ikke hæmmes af flaskehalse på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet for Region Hovedstaden hænger snævert sammen med Region Sjællands arbejdsmarked pga. den omfattende pendling. Ligeledes er pendlingen imellem Region Skåne og Region Hovedstaden stigende. Hovedudfordringerne for det østdanske arbejdsmarked de kommende 10 år er en markant stigende beskæftigelse samtidigt med en stagnerende eller svagt stigende arbejdsstyrke. Der er ikke er nok at øge arbejdsstyrken, men der er også behov for at hæve uddannelsesniveauet samt kvalificere og omstille kompetencerne, hvis flaskehalsene fremover skal bremses. Uddannelse i Region Hovedstaden Menneskelige ressourcer, og uddannelse i mere snæver forstand, er i stigende grad blevet en central faktor i regionernes konkurrenceevne. Globaliseringen har medført en produktionsdeling i retning af, at omkostningstung produktion flyttes til lavtlønsområder, mens tidligere industriregioner transformeres til videnstunge regioner med vægt på forskning, design og udvikling samt produktion af serviceydelser. Vidensintensive erhverv er samtidig metropolerhverv, da de er afhængige af forskning, højtuddannet arbejdskraft og risikovillig kapital. En række nationale og regionale aktører har på denne baggrund undersøgt Hovedstadsområdets uddannelsesniveau set i forhold til såvel de øvrige danske regioner som andre internationale storbyregioner. I et nationalt perspektiv står Region Hovedstaden stærkt med en højtuddannet arbejdsstyrke, som særligt i forhold til de lange videregående uddannelser distancerer sig fra de øvrige danske regioner. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau er en naturlig konsekvens af en velfungerende ungdoms- og voksenuddannelsesstruktur samt en koncentration af videregående uddannelsesinstitutioner. En stor del af de studerende på Roskilde Universitetscenter, som er beliggende i naboregionen Sjælland, er desuden bosiddende i Region Hovedstaden, samtidig med at etableringen af 10

15 Øresundsuniversitetet har gjort Øresundsregionen til en af Europas førende universitetsregioner med studerende og forskere fordelt på 14 universiteter på begge sider af Øresund. Centrale udfordringer: I den Internationale Benchmarking af Hovedstadsregionen (COWI/Inside /Eskild Hansen) fra 2002 sammenlignes Hovedstadsregionen med en række europæiske konkurrentregioner. Sammenligningen tegner et billede, som kan kategoriseres indenfor tre hovedoverskrifter: Grundkvalifikationer Hovedstadsregionen ligger stort set på niveau med de øvrige skandinaviske storbyregioner, men der er brug for en intensiveret indsats overfor de svageste grupper i grundskolen samtidig med, at flere unge skal i gang med en ungdomsuddannelse. Hele ungdomsuddannelsessystemet skal fagligt styrkes og målrettes stærkere mod regionens erhvervsmæssige udfordringer. Højtuddannet arbejdskraft I en international sammenligning klarer Region Hovedstaden sig under middel i forhold til vores nærmeste konkurrenter. Der er behov for at sikre en koncentration af videregående uddannelsesinstitutioner for på denne måde at skabe kritisk masse og sikre faglige miljøer. Der er samtidig behov for at styrke regionens forskningskompetencer gennem et øget antal Ph. D ere. En øget prioritering af uddannelser inden for vækstområder, som biotek og oplevelsesøkonomi kan imødegå spredehaglseffekt. Endelig vil en øget udbygning at Øresundssamarbejdet være oplagt. Livslang læring Generelt ligger Danmark og Hovedstadsregionen i top når det gælder efter- og videreuddannelse. Det er imidlertid vigtigt at sikre et bredt uddannelsestilbud som både tilgodeser eliten og bredden, som har forståelse for de forskelle, der kan være i forudsætninger også hos de mange med anden etnisk baggrund. Der er behov for at gennemføre uddannelsesløft af den dårligst uddannede del af arbejdsstyrken for at skabe en attraktiv arbejdsstyrke som er fleksibel i bredden. Det er i denne sammenhæng værd at bemærke det tætte bånd mellem livslang læring og den flexicurity, som er fundamentet for det danske arbejdsmarked og den danske konkurrencekraft. Hele voksenuddannelsessystemet skal således kvalitetsudvikles og fokuseres mod styrkelse af fleksibilitet og ny kompetencebehov. 11

16 Kultur i Region Hovedstaden Kultur, oplevelsesøkonomi og kreative alliancer er de seneste år blevet et væsentligt omdrejningspunkt for kommuner, erhvervsliv og borgere. I en globaliseret verden er kulturen med til at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft, borgere, virksomheder og turister. Kulturforbrug og jagten på den unikke oplevelse er blevet big business inden for de sidste årtier. Den enkelte forbruger vender sig i stigende grad væk fra masseturismen og er parat til at betale en merværdi for de unikke kulturelle oplevelser. Regionens attraktivitet hænger derfor nøje sammen med et varieret kulturudbud, som henvender sig både til eliten og bredden, og som sikrer en international synlighed i forhold til turister. Region Hovedstaden har en unik position på det kulturelle Danmarkskort med et enestående og mangfoldigt kulturliv, internationalt anerkendte kulturinstitutioner og et godt kreativt udviklingspotentiale. Region Hovedstaden fungerer som motor for hele landets kultur og sætter Danmarks kulturelle profil internationalt. Oplevelsesøkonomi og de kreative erhverv står stærkt i Region Hovedstaden. Regionen tegner sig for halvdelen af Danmarks omsætning inden for oplevelsesøkonomi, og fra er den regionale beskæftigelse inden for oplevelsesøkonomien steget med 31 %. Region Hovedstaden skal fremover som regionale spiller være frontløber i fastlæggelse og koordinering af en samlet kulturel strategi for regionen. Region Hovedstaden skal være initiativskabende og dagsordensættende på kulturfronten ved at udvikle og i gangsætte nye kulturtilbud og -projekter, der kan styrke regionens internationale og nationale konkurrenceevne: det etablerede kulturliv skal fortsat styrkes og fornyes, samtidig med at der skal ske en strategisk udvikling af nye kulturområder under oplevelsesøkonomien og kreative erhverv som fx film, design, arkitektur og spilbranchen. Region Hovedstaden skal være med til at sikre en drivkraft i det regionale kulturelle landskab og initiere nye strategiske samarbejder og alliancer i kulturverdenen mellem kommuner, kulturelle aktører, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Regionen skal sætte fokus på det internationale samarbejde med andre metropolregioner og i hele Øresundsregionen. Samarbejdet med Wonderful Copenhagen om markedsføringen af regionen skal styrke regionens internationale image. Region Hovedstaden skal videreudvikle kulturen på baggrund af de eksisterende tiltag. HUR, Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune og andre aktører har de senere år undersøgt og kortlagt regionens status og muligheder inden for spændingsfeltet: kultur, turisme, kreative erhverv 12