Indholdsplan for skoleåret 2015/ 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsplan for skoleåret 2015/ 2016"

Transkript

1 Hjembæk Efterskole Efterskole for læsesvage og ordblinde elever Bakkedraget 22, 4450 Jyderup Tlf.: Hjemmeside: Indholdsplan for skoleåret 2015/ 2016 Indholdsplanen består af to hovedafsnit: 1. Den overordnede del, hvor mål og principper er beskrevet. 2. Den konkrete del, hvor undervisningens indhold er beskrevet. Del 1: Formål: Ifølge skolens vedtægter, som blev godkendt på den stiftende generalforsamling den 2. august 1998, er det skolens formål at tilbyde undervisning for læsesvage elever, på grundlag af de Grundtvig / Koldske skoleprincipper - og samværet følger skolens værdigrundlag. Skolen vil arbejde for den enkelte elevs personlige udvikling. Undervisningen vil tilgodese elevens egne ressourcer og interesser. Tryghed for den enkelte elev bygger derfor ikke på begrænsninger men på muligheder. I skolens værdigrundlag står bl.a.: Hjembæk Efterskole bygger på en tro på elevernes lyst til at virke, lyst til at opdage og lyst til at lære. En tro på at eleven kan opleve glæden ved fællesskab, glæden ved at udvikle sig, glæden ved at lære. Med dette som udgangspunkt har vi en tro på, at HE kan stimulere elevernes identitetsfølelse og styrke deres oplevelse af selvværd. Hjembæk Efterskole sætter den enkelte elevs udvikling i centrum for skolens virke. Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs situation for sammen med eleven at påbegynde en udviklingsproces, som i lige høj grad sigter mod faglig, social, fysisk og kreativ kvalificering. Undervisningen sigter først og fremmest mod at kompensere elevernes boglige handicap. Læse- og skrivetræning står derfor centralt i skemaet, ligesom der gives fornøden plads til kreativ og kropslig udfoldelse. Det daglige arbejde tilrettelægges på en sådan måde, at eleverne får indblik og erfaring i at være medspillere i det nære samfund og lyst til at blive medspillere i det store samfund. Elevgruppen: Hjembæk Efterskole tilbyder 9. klasses-prøve i dansk og matematik. Skolen optager elever som er fyldt 14 år eller har gået otte år i skole. Skolen vil tilgodese den enkelte elevs vanskeligheder gennem tilrettelæggelse af undervisningen såvel i metode som ved indplacering i små hold. Eleven skal have et særligt undervisningsbehov. Der vil blive taget hensyn til ringe selvfølelse, fysiske handicap, modenhed, manglende fantasi, abstraktions- og koncentrationsevne. På Hjembæk Efterskole er inklusion en vedvarende proces, både i undervisningen og fritiden, der handler om at Side 1 af 23

2 skabe åbne og udviklingsorienterede (lærings)miljøer, hvor alle elever oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. Et af målene er at alle elever skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer der er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling. Pædagogisk målsætning: Det er et væsentligt mål at skabe trygge rammer, hvor den enkelte elev kan udvikle sin personlighed og identitet. Derfor ydes en særlig indsats for at skabe et ligeværdigt miljø, der giver mulighed for at indgå interessefællesskaber, venskaber og positive oplevelser. Inklusion af elever foregår både i undervisning og samvær, hvor relations arbejdet har særdeles gode vilkår. Eleverne bliver præsenteret for et samvær med andre unge og medarbejdere, der viser interesse og hensynsfuldhed, men også stiller krav til den enkelte elevs indsats og initiativ i fællesskabet. Skoleopholdet skal danne ramme om en begyndende bevidsthed, om egnethed til fremtidig valg af uddannelse og livsbane, Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse: Skolens pædagogiske målsætning, skolens undervisning og samvær er nært tilknyttet til livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Målet kan således beskrives i følgende overskrifter: at forøge den enkelte elevs viden og erfaringer i forhold til folkelig oplysning at udvikle selvstændighed, selvtillid og selvværd at udvikle ansvarlighed over for sig selv og andre, at mennesket er reflekterende, selvstændigt og handlende at eleven forholder sig til sin egen fremtid i forhold til at udvikle sig til en engagerede medborger. give gode muligheder for de elever, der først skal lære at lære. for livsoplysning er målet at opnå glæden ved at modtage anerkendelse fra andre og en naturlig interesse til selv at give anerkendelse. Anerkendelse skaber lysten til at forstå sig selv og verden, til at foretrække fællesskabet eleverne skal opdage menneskelivets betydning via en folkelig oplysning, livsoplysning. Gennem undervisning og samvær lærer eleverne at give udtryk, afprøve, eksperimentere, udvikle og formgive egne eksistentielle sammenhænge og fælles menneskelige vilkår at demokratisk dannelse bygger på anerkendelsens forudsætninger: ligeværd, tolerance, omgængelighed, indlevelse og understøttende nærvær, hvor eleverne udviser medborgerskab. Evaluering: I november måned har lærere og elever den første evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Denne skriftlige evaluering fremlægges for den enkelte elevs forældre til den første forældresamtale i november. Den anden evaluering i skoleåret foretages i slutningen af april, hvor forældre, elev og lærere drøfter elevens standpunkt. I april måned har elev og lærere en yderligere samtale i forhold til kundskaber og færdigheder, hvor resultatet af denne blandt andet kommer til udtryk i elevens skoleudtalelse. Eleverne får en faglig test, som i den første skoleuge, igen mandag i uge 18. Side 2 af 23

3 Opfølgningsplan for evalueringen: Skolens personale vil på et pædagogisk møde i december drøfte evalueringen og ud fra besvarelserne og resultaterne arbejde videre med de problemstillinger, der synliggøres i denne proces. Ved skoleåret afslutning udarbejder skolen en evaluering af skolens undervisningstilbud i forhold til vores målgruppe, elever med læse- stavevanskeligheder og ordblindhed. Kurset: Skoleåret er på 41 uger. Første skoledag er søndag den 9. august Den daglige undervisning er fra kl til kl /15.45/16.30 mandag til fredag. I samværstiden, uden for den skemalagte undervisningstid, vil der blive tilbudt forskellige aktiviteter indenfor sport, IT, ekstra værksted, det kreative område, foredrag, sang og musik, m.v.. Lejlighedsvis vil disse tilbud blive gjort obligatoriske f.eks. ved projekter. Undervisningsfagene: Hjembæk Efterskole tilbyder 9. klasses-prøve i dansk og matematik. (folkeskolens afgangsprøve). Skolens elever er fritaget for at gå op til 9. klasses-prøve i fuldt omfang og en del går slet ikke op - på grund af deres indlæringsmæssige vanskeligheder. Ved forældremødet i efteråret, taler lærerne med elev og forældre om hvilke mål den enkelte elev har vedrørende 9. klasses-prøve i dansk og matematik. Alle undervisningsfag er beskrevet i del 2. Ved skolestart screenes eleverne i dansk, matematik og engelsk og indplaceres efterfølgende på det niveau, som faglærerne i samråd med eleven skønner, vil være til mest gavn for elevens faglige indlæring. Samtidig medtages de testresultater og udtalelser, som eleverne medbringer fra tidligere skoleforløb - samt PPR udtalelser. I løbet af skoleåret vil der løbende være mulighed for at skifte til et andet niveau, som faglæreren i samråd med eleven skønnes at være det mest hensigtsmæssige. Ekskursioner, (inkl. friluftture og lejrskole): Formålet med ekskursioner er at give eleverne mulighed for personlige erfaringer og fælles oplevelser, som de ikke får i en normal undervisning, gennem et socialt og et fagligt indhold, som bidrager til elevernes faglige og sociale udvikling, samt at besøge fagrelevante virksomheder, museer, udstillinger m.m. som en naturlig del af undervisningen. Lejrskole og tre/fire dages ture: Lejrskole og korte ture, kan enten være for hele holdet, eller opdelt i grupper på forskellige tidspunkter. Delmålet er, at skabe rum for fordybelse i et særligt emne og at fastholde de gensidige forpligtigelser for deltagerne, samt bidrage til fællesskab, kultur og oplevelser. Den første skoleuge, uge 33 er Introugen, hvor eleverne testes fagligt og bliver introduceret for efterskolelivet. Lejrskolen i skoleåret 2015/16 er i uge 21, Den første friluftstur er fra den 31/08-15 til 04/ Ved lejrskole og friluftsturene har eleverne tidligst fri fra undervisningen kl på hjemkomst dagen. Holddeling i de boglige fag: Eleverne opdeles i hold. Undervisningen tilrettelægges således, at der indenfor hovedgrupperne gul og rød, sker en opdeling i hold med 7 til 15 elever i hver af de seks hold. Side 3 af 23

4 Undervisningen i de boglige fag er overvejende placeret fortrinsvis i tidsrummet fra kl til Fredage spiser eleverne frokost kl til 12.20, hvorefter der er undervisning fra kl til Såfremt eleven skal hjem på weekend, kører der bus, (Movia) ude foran skolen til Jyderup station kl Del 2: SKOLENS FUNKTIONER OG UNDERVISNING: 1. OPTAGELSE AF ELEVER. Optagelse af kommende elever sker i efteråret/foråret forud for det følgende skoleår. Skolen kan indhente yderligere oplysninger om eleven, ved supplerende skoleudtalelser. Herefter indbydes eleverne og deres forældre til samtale på skolen. Optagelsessamtalerne og beslutning om optagelse foretages af forstanderen. Tre forudsætninger skal være opfyldt for at eleven og forældrene indbydes til samtale: A. Eleven skal være normalbegavet B. Eleven har specifikke læse- og stavevanskeligheder C. Eleven skal selv ønske at komme på efterskole. Det er endvidere et krav, at skolen har modtaget eller fået et tilsagn om PPR-erklæringen inden forældre/elevsamtalen. Ved optagelsessamtalens afslutning spørges eleven direkte, om han/hun har lyst til at komme på efterskole. Svarer eleven nej, vil optagelse blive afvist, uanset forældrenes ønske. Skolen optager elever på klassetrinene 8. og 9. årgang - og 10. og 11. årgang. 2. INFORMATIOM TIL FORÆLDRE. Forældre og elev modtager i ventetiden fra optagelsessamtalen forskellige praktiske oplysninger om det kommende skoleår. Endvidere indbydes forældre og elev til et informationsmøde på skolen, hvor lærerne er til stede. En vigtig del af optagelsen er, at eleverne og forældrene modtager skolens regelsæt. Regelsættet gennemgås ved mødet, forældrene tager reglerne med hjem og returnerer den vedhæftede acceptkvittering til skolen i underskrevet stand af elev og forældre. Hver elev har en kontaktlærer, som er bindeleddet mellem forældre, elev og skole. Kontaktlæreren indbyder til to årlige evalueringer, i skoleåret 2015/16 den 20. november og igen den 15. april. Desuden modtager eleven en skoleudtalelse ved skoleårets afslutning. Igennem hele skoleåret foregår en løbende evaluering af elevens trivsel, adfærd og faglige standpunkt. I november er denne evaluering skriftlig både fra elev og faglærere. I skoleåret 2015/16 afholder vi cafemøder, hvor forældrene kan komme til en uformel snak med de forskellige faglærere. Cafemøderne holdes fredag den 18. september 2015 og fredag den 22. januar 2016 fra kl Desuden får forældrene et tilbud om at deltage i undervisningen tidligt i skoleåret, fredag den 28. august 2015 fra kl til Dette er kun et tilbud til forældrene og ikke et krav. Side 4 af 23

5 3. SKOLENS PÆDAGOGISKE LINJE OG VÆRDIGRUNDLAG. Skolens værdigrundlag er beskrevet i brochuren og forklares første gang ved optagelsen. Værdigrundlaget er et arbejdsredskab for det pædagogiske arbejde. Eleverne er opdelt i seks boglige undervisningshold om formiddagen, hvor inddelingen sker på baggrund af den enkeltes elev forudsætninger. Lærerne får derved mulighed for at tilrettelægge undervisningen ud fra elevernes boglige niveau, men der tages også hensyn til elevens sociale færdigheder. Projektarbejde indgår periodevis i undervisningen og omfatter flere fag som derved integreres i udførslen af projektet. Det er formålet med metoden, at skabe fællesskab om opgaverne, således at den enkelte elev oplever, at der gennem samarbejde kan skabes resultater. 4. SKOLENS PÆDAGOGISKE VIRKSOMHED I FORBINDELSE MED KOSTSKOLE ARBEJDET. Formålet med kostskolearbejdet og samværstiden er, at skabe trygge rammer for elevernes fællesskab, give rum for den enkelte elev til egne valg. Ordblindhed medfører en række handicaps og utilstrækkeligheds-oplevelser. Det er derfor målet, at skabe selvtillid og selvværdsoplevelser. Skolen råder over både to og trepersonsværelser. Pigepladserne er primært fordelt på to-persons værelser. Værelsesskift godkendes af forstanderen. Kontaktlæreren er særlig opmærksom på om egne elever trives. Der afholdes bo-gruppetræning med dagsorden og referat i bogrupperne. Bogruppetræningen holdes normalt en gang pr. uge. Specialundervisningselever er mere sårbare og utrygge end elever med alderssvarende boglige kundskaber. Derfor gives der til eleverne mere omsorg og hjælp i livsoplysningen. Dette gøres ved, at lærerne tager sig den fornødne tid til den enkelte elev i undervisningen og at der mellem personalet jævnligt sker udveksling af oplysninger. Oplysninger som giver mulighed for at hjælpe den enkelte, kort sagt lytte og vejlede - og i det hele taget vise situationsfornemmelse. Skolen har stilletimen fra mandag til torsdag fra kl til Formålet er bl.a. at skabe tid til ro og fordybelse, samt give vagtlærerene tid til at hjælpe de elever, som har brug for hjælp til lektier. Skolen har en ekstra lektietime pr. uge, onsdage fra kl til 15.30, hvor eleverne kan få hjælp af lektielærerne. Desuden har skolen læsetid om tirsdagen fra kl , hvor eleverne er på deres værelser for at læse. Eleverne bestemmer selv genre og sværhedsgrad. Formålet er at de får læst i fritiden. Og før deres danskundervisning kl om tirsdagen. Måltiderne: Morgenmad kl Middagsmad kl ,( fredage kl ). Aftensmad kl Man spiser ved danskgruppens bord og har derfor faste pladser ved hovedmåltiderne. Herudover serveres der frugt, brød eller kage kl og kl Ved juletid, fastelavn og i foråret afholdes der et særligt festmåltid til aften. Festmåltidet består af særlig lækker mad, og eleverne anmodes om at iklæde sig festtøj. 5. SKOLENS VIRKE SOM GRUNDTVIG/KOLDSK EFTERSKOLE. De Grundtvig/Koldske skoletanker praktiseres således: morgensamling, er en del af efterskolelivet og indebærer at der indeholder/arbejdes med begreberne demokratisk dannelse, livsoplysning og folkelig oplysning. dagens nyheder i pressen ses eller aflyttes i radio eller TV nyheder. Side 5 af 23

6 emnerne er fortælling af historie, politiske emner, kulturelle emner, dagsaktuelle emner, mærkedage m.v. oplæsning af historier, digte, beretninger m.v. Der lægges vægt på at give eleverne en bred viden og information om samfundsforhold. den almene folkeoplysning danner baggrund for oplysningsvirksomheden, derfor kan alle emner som vedrører udviklingen af den almene dannelse bruges. 6. UNDERVISNINGEN Undervisningen er struktureret med følgende timetal på almindelige uger, jf. skema, bilag 1: Bilag 1 indeholder ugeskema med dagens program (tider) på; undervisning, pædagogisk tilrettelagt samvær, måltider, fritid mv.. Følgende er aktiviter som regnes som undervising på ugeskemaet: Dansk Matematik Engelsk Naturfagsblok, fagdag Medborgerskab Morgensamling Historie/Religion Idræt/bevægelse Valgfag Værksted-Håndværk Undervisning med valgfag - i alt pr. uge: Undervisning med værksted - i alt pr. uge: 8,25 klokketimer 3/1,5 klokketimer 1,5/3 klokketimer 3 klokketimer 1,5 klokketimer 1,33 klokketimer 0,75 klokketimer 1,5 klokketimer 4,66 klokketimer 6,16 klokketimer 25,49 klokketimer 26,99 klokketimer I temaugerne uge 9, 12 og 18 er undervisningen emne/tema inddelt, hvor der arbejdes med samfundsfag, historie, geografi, biologi, retsforhold, religion, litteratur, kendskab til og om uddannelses muligheder og danskfaglige områder. I alt er der 22,14 klokketimers undervisning i temaugerne. I uge 9: (HH, BL, TH) I uge 12: (LAN,HW,PD). I uge 18 (LAN,TH,PD). Jf. bilag 2. I fagugerne uge 43, 48 og 8, er undervisningen fagbestemt: Uge 39 er emnet: Læseuge med fokus på dansk. (BL,HW,HH,SL,RL,BO) Uge 48 er emnet: Projektopgave og OSO. (LAN,TH,BO,BL,HH,RL,HW,JB) Uge 8 er emnet: Matematikuge. (RL,HW,BO,LAN) Fra den 1. december til den 11. december arbejder eleverne med Teater-Marked, hvor ugerne afsluttes med det årlige teaterprojekt, hvor forældrene inviteres fredag den 11. december fra kl Undervisningen i teater-perioden er dagligt fra kl til kl dog er den 2. december til kl , den 9. december til kl , hertil vil der være enkelte hold, som har længere undervisningstid i denne periode i forhold til læsning af manuskripter. Torsdag den 17. december har skolen den årlige julegudstjeneste i Hjembæk kirke kl Eleverne har juleferie den 18. december fra kl Side 6 af 23

7 Brobygning: I ugerne 5 og 6 - er 10. og 11. årgang i brobygning i dagtimerne, primært på EUC i Holbæk. De andre elever følger enten undervisningen på skolen, virksomhedsbesøg eller er i erhvervspraktik. De 9. klasser som ønsker Brobygning har også mulighed for dette, såfremt EUC godkender dem til Brobygningsforløb. Elever som ikke er i praktik, virksomhedsbesøg eller i brobygning har deres normale undervisning de to uger. Det vil primært være elever som er 8. årgang eller ikke klar til praktik eller brobygning. Den 28. oktober, 20. november og 21. april har eleverne matematik-fagdag fra kl til Hvor indholdet følger planen for faget matematik. Undervisningen varetages af LAN, HW, BO, RL, PD. Den 20. april har eleverne dansk-fagdag. Undervisningen varetages af HH, SL, BO, BL, HW, RL. Hvor indholdet følger planen for faget dansk. Den 28. august, 12. november, 21. januar og 10. marts fra kl til har eleverne undervisning i uddannelsesvalg/vejledning, livsoplysning og personlig udvikling af kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet. Undervisningen varetages af BO, HH, RL, BL, SL, HW, PD. Den 20. september til 26. september har skolen 12 elever og tre lærere, SL, BL, HT, som deltager i et Nordplus Junior projekt i Litauen. Projekt; I live in a Global Village Den 19. november undervises i FN s Børnerettighedsdag, da skolen er ambassadørskole for Red Barnet. Undervisningen varetages af RL, SL, TH, HW, HH 7. DANSK: Formål: Danskundervisningen skal bidrage til den overordnede målsætning for skolens virke. Specifikt skal undervisningen støtte elevernes fortsatte læse- og staveindlæring, samt give dem kendskab til egen verden og det samfund de er en del af. Undervisningen i læsestrategier, læseforståelse, fonetik, morfologi og ortografi er en væsentlig del af undervisningen. Eleverne skal trænes i, at udtrykke sig såvel skriftligt som mundtligt gennem virkelighedsnær, konkret og emnerelateret undervisning. Den normale holdstørrelse er 7 til 13 elever. I alt er der 6 stamhold. Igennem skoleåret vil elevholdene kunne variere i størrelse. Det betyder, at der i perioder kan skabes bogligehold størrelser på 5 til 7 elever og andre perioder 8 til 13 elever. Derved bliver der taget hensyn til elever, som har et særligt behov for fordybelse, sammen med en lærer. Indhold: Undervisningen i dansk tager udgangspunkt i den enkeltes faglige forudsætning, der udredes i starten af skoleåret ved læse- og staveprøver. Som udganspunkt i indholdet tages udgangspunkt i vejledningerne for folkeskolen. Undervisningen tilrettelægges som en vekslen mellem kurser (stave, læse) og emne/projektforløb, hvor arbejdsformen også naturligt veksler mellem individuelt arbejde og gruppearbejde. Side 7 af 23

8 Skriftligt dansk: Især i det daglige logbogsarbejde bliver det skriftlige udtryk trænet og øvet. Årligt udgives et mindre skoleblad, udarbejdet i samarbejdet mellem holdene. Dagsorden/referat fra elevrådsmøder/bogruppertræning, indgår som en funktionel del af undervisningen. Litteraturundervisningen foregår ved en kombination mellem lærerens oplæsning og elevernes egen læsning af egne valgte titler. Derved skabes den fælles platform, hvorfra der kan arbejdes videre med bogens temaer. Skønlitteratur indgår som en hovedbestanddel af læsekurserne. I emne/projektforløbene lægges hovedvægten på faglitteratur. Informationssøgning og kildekritik er væsentlige elementer i projektforløbene. Computerne bruges i danskundervisningen til diverse IT-værktøjer/materialer, staveprogrammer, tekstbehandling og informationssøgning. Dansktimerne er primært niveaudelt, hvor der bl.a. fremlægges, arbejdes med morfem/fonemtræning, diskuteres aktuelle begivenheder fra Tv-avisen, filmanalyse, reklamer, oplæsning af digte, noveller og romaner, mv.. Materialer/metoder: Materialerne vælges ud fra den enkelte elevs forudsætninger og behov. Slutmål: At hver elev opnår bedst mulige kundskaber og færdigheder på eget niveau. Afgangselever evalueres ved 9-klasses prøven. Andre elever ved intern test. Undervisningen varetages af HH, BL, HW, HT, RL, TH, BO, LAN, SL, PD 7A.. DANSK SOM ANDETSPROG: (oprettes de skoleår, hvor der er behov for dette, pt. ikke behov i 2015/16) Formål: De tosprogede elever skal, på baggrund af deres individuelle sproglige og kulturelle forudsætninger, have mulighed for at tilegne sig færdigheder i at anvende det danske sprog, forståelse for deres egen tilegnelsesstil og sproglige udvikling samt viden om dansk sprog og kultur. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens modersmål og kulturbaggrund. Undervisningen skal bidrage til, at eleven udvikler forudsætningen for en aktiv og ligeværdig deltagelse i efterskolelivet samt elevens eventuelle senere uddannelse og deltagelse i det danske samfund. Undervisningen skal stimulere elevernes lyst til at bruge dansk i - og ikke mindst udenfor - efterskolen. Gennemførelse: Undervisningen bliver tilrettelagt ud fra den enkelte elevs forudsætninger som kommunikativ, og hver elev arbejder på egne udviklingsområder og trinmål. Udover undervisningen i faget dansk som andetsprog, kommer emnedage, erhvervsdage, fællestimer og fagdage. Målsætning: Vi underviser i DSA ud fra de beskrivelser, der findes i retningslinjer for faget, som undervisningsministeriet har udstukket. De findes på følgende adresse: Side 8 af 23

9 Indhold: Idet undervisningen på Hjembæk Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at der arbejdes med følgende områder: Kommunikative færdigheder (det talte sprog), Kommunikative færdigheder (det skrevne sprog), Sprog og sprogbrug, Sprog, kultur og samfundsforhold. Evaluering: Evalueringen foregår løbende gennem undervisningsforløbet med udgangspunkt i de individuelle trinmål, som er opstillet. Som yderligere hjælp hertil oprettes i begyndelsen af forløbet en logbog, hvor eleven har mulighed for at gemme repræsentative arbejder inden for hvert centrale kundskabsog færdighedsområde. Undervisningen varetages af HH, HT 8. MATEMATIK: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne opnår færdigheder gennem praktiske hverdags eksempler, at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv og samfundsliv. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne bliver fortrolige med de forskellige regnearter, brug af hjælpemidler som lommeregner og computerens muligheder i forbindelse med at kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse i dagligdagen, og i det videre uddannelsesforløb. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Slutmålet er at eleven tilegner sig matematiske færdigheder og at undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber, der sætter dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indhold: De fire regnearter, tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed og matematik i anvendelse. Som udganspunkt i indholdet tages udgangspunkt i vejledningerne for folkeskolen. Arbejdsformer og metoder: Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs funktionsniveau og særlige og vanskeligheder. Holdene er niveaudelte. Undervisningen foregår som klasseundervisning, i grupper eller individuelt. Der arbejdes både praktisk og teoretisk. I undervisningen bruges følgende hjælpemidler: IT, lommeregner, passer, lineal og vinkelmåler. Evaluering: For de 2 til 3 bedste matematikhold evalueres løbende og afsluttes med 9.-klasses prøven i matematik. For de øvrige hold evalueres der løbende med forskellige typer af opgavesæt og tests. Undervisningsmaterialer: Materialerne hentes typisk fra gængse matematiksystemer, Faktor, Rema, Sigma og Alinea. Undervisningen varetages af HW, LAN, RL, BL, BO, HT 9. ENGLSK: Formål: At forbedre elevernes engelske kundskaber, med henblik på en evt. uddannelse senere i deres skoleforløb, eller at kunne begå sig i en verden, hvor engelsk anvendes i mange sammenhænge. Indhold: Side 9 af 23

10 Der tages udgangspunkt i funktionel læring. Eleven skal opnå kendskab og berøring med det de omgiver sig med i hverdagen og evt. udføre det i praksis. Det kan være spisesituationer, vores egen restaurant, spørge om vej, musik, medier kroppen, klokken, tal mv.. Derudover kan det være mundtlige øvelser og samtaler, samt elementer af grammatik for at opbygge et grundlæggende ordforråd og skabe selvtillid omkring brugen af et fremmed sprog. Undervisningen er differentieret og tager udgangspunkt i den enkelte elev. Slutmål er at give eleven redskaber til at anvende sproget i praksis og indsigt i at hvordan man fortsat kan udvikle egne engelsk færdigheder, både mundtlig og skriftligt. Materialevalg afhænger af det enkelte niveau. Der anvendes grammatikhæfter, bøger på engelsk, lydfiler, CD-ord og andet til oplæsning. Herunder mundtligt med parøvelser, oplæsning, lytte øvelser, ordbogsopslag/glosetræning. Grammatiske øvelser og indlæring af grundbegreber. Fagets undervisningssprog/metoder tager udgangspunkt i sværhedsgraden at indholdet. Faget foregår både på engelsk og dansk, i forhold til niveau. Faget evalueres ved elevens gives, udover den løbende mundtlige evaluering af elevens arbejdsindsats og fremskridt, en vurdering af standpunkt 2 gange i løbet af året. Undervisningen varetages af HH, SL, BL, HW, RL, HT 10. MEDBORGERSKAB Formålet med undervisning i medborgerskab er at skabe det vidensmæssige grundlag for at eleverne kan udvikle sig til aktive demokratiske medborgere. Hensigten er at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger, samt at lade eleverne forholde sig til de store spørgsmål i tilværelsen og reflektere i forhold til egen eksistens. Slutmål er se sig selv som en del af samfundet, kan placere eget og andres hverdagsliv i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv, at udvikle personlige værdigrundlag med henblik på at tage stilling til og få lyst til at påvirke aktuelle begivenheder, analysere, tolke og vurdere samfundsforhold og konflikter og formidle resultaterne. Arbejdsformen er forelæsning med oplæg og debat. Efter hvert emne evalueres undervisningen med svarark. Undervisningen varetages af HH, HW, BL, RL, TH, BO, HT, LAN, SL, JB Onsdag den 11. november tager eleverne på tur. (BO, XX,TH) 11. FAGDAG/NATURFAGSBLOK: Formålet med undervisningen i naturfag er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om geografi, fysiske, kemiske, biologiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Eleverne skal tilegne sig viden Side 10 af 23

11 om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande, samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Hertil skal eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. Undervisningen er planlagt i tværfaglige forløb tre klokke timer pr. uge Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevernes interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur. Læseplanen for faget Naturfag tager udgangspunkt og sigter mod undervisningsministeriets for fagene biologi, geografi og fysik/kemi. Materialer og metoder: Der anvendes IT baserede hjælpemidler efter behov. I undervisningen veksles der mellem klasse, gruppeundervisning og individuel opgaveløsning. Slutmål, at hver elev opnår bedst mulige kundskaber og færdigheder indenfor de naturvidenskabelige fag på eget niveau. Evaluering foregår ved fremlæggelser, testark fra nettet og opgave aflevering. Undervisningen varetages af BL, HW, SL, RL, TH, BO, LAN, JB, XX 12. HISTORIE/KRISTENDOM: Formål: Det er elevernes opgave at udvikle en forståelse af, at de selv er et resultat af historiske processer, og at de med et voksende kendskab til disse processer bliver bedre til at reflektere over deres forhold til medmennesker, natur og samfund. I Kristendom skal undervisningen skal styrke eleverne forståelse af, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Fagene er sammenlæste, og ud fra et oplæg arbejder eleverne projektorienteret. Derigennem opnår eleverne i sociale sammenhænge en faglig indsigt og viden, og en fortsat lyst til at engagere sig i det danske samfund. Delmål, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt, historisk og religiøst perspektiv, og dermed styrke deres bevidsthed og identitet i forhold til sig selv og andre. Indhold: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til samfundsborgeres tilværelse under eneherredømme og folkestyre - beskrive forhold mellem Danmark og andre områder af Verden i lyset af kulturpåvirkning og kulturtransformation - give eksempler på internationalt hjælpearbejde og de vanskeligheder, der er forbundet hermed - forklare om positive og negative følger af europæisk udvandring til andre verdensdele - beskrive det internationale samfunds håndtering af krigsforbrydelser - beskrive sammenhængen mellem samfund og produktionsformer. At eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt, historisk og religiøst perspektiv, og dermed styrke deres bevidsthed og identitet i Side 11 af 23

12 forhold til sig selv og andre. Desuden arbejdes der med; de vigtigste kristne højtider, Kristendommens betydning for værdigrundlaget i vores kultur og andre livsholdninger og livsformer. Arbejdsformen har været en vekselvirkning mellem oplæg og gruppearbejde, hvor eleverne har, skulle forholde sig kritisk til informationer og bearbejde informationer. Og hvor det var muligt - sætte det historiske aspekt ind i en nutidig kontekst. Slutmål for undervisningen at give eleverne en grundig indsigt og forståelse for vores kultur og historie. Evalueringen foregår bl.a. ved at der anvendes testark fra nettet og fremlæggelser. Undervisningen varetages af HH, BL, HW, SL, RL, TH, BO, LAN, JB, XX 13. TEMADAGE Temaemnerne er: Folkelig oplysning, Danmarkshistorie, retsforhold med gennemgang af lovgivning, grundloven og den demokratiske struktur, verdenskrigene, politiske ideer, kristendomskundskab, psykologiske emner, gæsteforedragsholdere, billedkunst og andre samfundsaktuelle områder, hvor hovedsigtet er livsoplysning og demokratisk dannelse. Der afholdes 16 formiddage/dage årligt med start kl til kl / Oversigt Temadage jf. bilag 3. Slutmål for undervisningen at give eleverne en grundig indsigt og forståelse for vores kultur og samfundsforhold og indsigt i hvordan samfundsaktuelle emner påvirker dagligdagen både lokalt og lokalt. Arbejdsformen er forelæsning med oplæg, debat, opgaveløsning og fremlæggelser. Efter hvert emne evalueres undervisningen med svarark. Desuden har skolen fire motionstemadage årligt, som følger planen fra punkt 14. IDRÆT/BEVÆGELSE/MOTION De fire datoer er indeholdt i oversigten i bilag IDRÆT/BEVÆGELSE Formål: Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve motion, bevægelse og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til udviklingen af normer og værdier i dansk idrætskultur, bidrage med ideer til fysisk aktivitet sammen med andre, orientere sig i lokalområdets udbud af muligheder for fysisk udfoldelse, kende og afprøve forskellige former for idrætsudøvelse. Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs situation for sammen med eleven for at påbegynde en udviklingsproces om fysisk kvalificering. Slutmål: At eleven får kendskab til -og lyst til at dyrke idræt livet igennem. Evaluering: Der evalueres mundtlig til den enkelte elev løbende hele året. Side 12 af 23

13 Undervisningen varetages af HH, BL, HW, SL, RL, TH, BO, LAN, JB, XX 15. MORGENSAMLING Der synges efter højskolesangbogen, evt. suppleret med sanghæfter, danske sangskat: sangene og digterne bag. Samtidigt fortælles, eller læses små korte historier, hvor der perspektiveres og suppleres med aktuelle begivenheder fra dagens avis, som led i elevernes folkelig- og livsoplysning. Der tages udgangspunkt i ungdomslitteratur, samfundsforhold, elevernes hverdag, holdninger og problemer. Emner som: De danske højtider; hvorfor har vi højtiden, hvad betyder den og hvilke traditioner er der før og nu, 2. verdenskrig; modstandsgrupper, kz-lejre, er oftest planlagt i morgensamlingsperioder over flere morgensamlinger. Arbejdsformen er forelæsningsform kombineret med diskussioner. Alle skolens lærere har morgensamling. 16. MORGENMOTION: Hver morgen har eleverne 20. minutter med morgenmotion. Formålet er: at give eleverne lysten til at dyrke motion at opleve at fysisk aktivitet fremmer evnen til at indlære. Morgenmotion foregår udendørs hele året og handler primært om at få kroppen og pulsen op, så dagens undervisning begynder med et frisk syn på dagens undervisningsaktiviteter. Der arbejdes i perioder med forebyggelse af skader i forbindelse morgenmotion. Alle skolens lærere har morgenmotion. 17. PROJEKTOPGAVE OG OSO Alle elever på 9. klassetrin skal skrive en projektopgave. Eleverne får fem skoledage til at skrive opgaven og derudover bruges der nogle dage nogle uger før selve projektopgaven til at forberede sig. Projektarbejdet fremlægges i plenum og der gives bedømmelser efterfølgende. Eleven får projekt eller OSO udtalelsen påført sin skoleudtalelse. I øvrigt følger skolen bekendtgørelsens regler for projektopgavens og OSO s udførelse. Eleverne på 8. klassetrin skal også lave projektopgave. Formålet er at gøre eleverne klar til at lave den egentlige projektopgave i 9. klasse og i lære almindelighed at arbejde selvstændigt med en konkret opgave indenfor en fastlagt tidsramme. Undervisningen varetages af (HH, JB, BL, SL, XX, LAN, BO, HW, TH, RL) 18. Valgfag: I valgfags undervisningen gives eleverne mulighed for at lære, ud fra de mange intelligenser, som ikke kun omhandler de sproglige og matematiske intelligenser. Generelt for valgfagene gælder, at udvikle elevens alsidige, personlige og faglige udvikling igennem arbejdsprocessen, samt give læring i nye arbejdsformer og metoder. Side 13 af 23

14 Kreative valgfag, herunder Design: Formålet med undervisningen på kreativt værksted er at eleverne får et bredt indblik i, hvordan man arbejder med kreative processer, eleverne prøver forskellige udtryksformer og får samtidigt mulighed for fordybelse, samt udvikle elevens alsidige, personlige og faglige udvikling gennem processen med nye materialer og nye arbejdsformer og metoder Delmål: Igennem hele forløbet vil der kunne trækkes tråde til, hvordan de forskellige håndværk har været brugt gennem tiderne og eleven vil få en forståelse af, at de er en del af en traditionel, kulturel og historisk designverden, som eleven herigennem kan give sit bidrag til. Der vil undervejs i forløbet skulle tages stilling til, hvordan og langt eleven er i processen, og hvordan eleven kommer videre. Dette sker i dialog og gruppearbejde med andre elever på holdet. Slutmål: Et emne afsluttes med et udtryk eller et produkt, som kan bruges og udstilles. Indhold i kreative valgfag er et hold, hvor eleven har stor indflydelse på, hvad indholdet skal være. Eksempelvis: tegning maling på papir og lærred, filtning, smykker, collage, ler og design som en del af de kreative processer. De skal her arbejde med egne designs, udtryksformer og udvikle deres egen stil. Der vil undervejs i forløbet skulle tages stilling til, hvordan og langt eleven er i processen, og hvordan eleven kommer videre. Dette sker i dialog og gruppearbejde med andre elever på holdet. Friluftsliv: Formålet er gennem oplevelser i naturen gives eleverne mulighed for at opleve sider af naturen og personlige redskaber og interesse til at færdes i naturen. Gennem praktiske og teoretiske opgaver gives eleverne oplevelser af styrken ved og nødvendigheden af samarbejde. Indhold vil være planlægning og gennemførelse af forskellige spejder relateret opgaver, som bålteknik, lave mad over bål og på trangia, orienteringsteori, gøre eleven i stand til at håndtere forskelligt værktøj i naturen. I friluftsliv er vi i ét med naturen. Vi benytter os af de nærliggende faciliteter og de muligheder, som dette giver. I valgfaget friluftsliv lægges desuden vægt på fællesskabet, venskabet og den personlige udvikling. Vores hovedformål med undervisningen er at gøre eleven mere bekendt med naturen, lære eleven at klare sig selv i den. Generelt for al vores undervisning gælder det, at vi gerne vil lære eleven at kunne klare sig selv og derved kunne arrangere nogle sjove og spændende aktiviteter og ture sammen med og for andre. Planlægningen er undertiden afhængig af vejret og veksler derfor mellem inde og ude aktiviteter. Fodbold og Sport: Fodbold på er et valgfag, hvor interessen, lysten og motivationen vægtes højt. Der stilles ikke krav om, at man som elev har et bestemt niveau eller har spillet mange år i klubregi. Derimod lægges der vægt på, at man har lyst til at lære spillet eller at dygtiggøre sig. Anerkendelse af at vi kommer med forskellige forudsætninger er vigtig, fordi valgfaget fodbold og sport ønsker at rumme alle både nybegynderen og den erfarne idrætsudøvere. Side 14 af 23

15 Formål: Fagets formål er ikke at skabe professionelle fodboldspillere eller sportsfolk, men derimod at bygge videre på en naturlig lyst til boldspil. Vi ønsker, at eleverne skal opleve glæde ved at spille med en bold, ved at træne og bevæge sig. Derudover har boldspillet nogle klare forcer i og med, at det er et holdspil. Eleverne skal lære at spille som et hold, at hjælpe hinanden, gøre hinanden gode og kommunikere med hinanden. Derudover ønsker vi at benytte os af, at boldspillet indeholder tab og vind situationer i trygge rammer. Mål: Ud fra anerkendelse af elevens aktuelle faglige og personlige niveau sigtes der mod, at eleven når de gældende slutmål/trinmål for især faget idræt: Medie og IT: Formålet er at eleverne udvikler deres individuelle kompetencer på it-området, så de i højere grad formår at udnytte mediets muligheder i deres daglige arbejde. Her arbejdes med animationer, Mindstorm, programmering, reparation af hardware og fejlfinding i software, udvikling af mindre, simple programmer, billedbehandling og kilde kritik og stillingstagen af indhold på internet i forhold til det emne der arbejdes med. Målet er at give eleverne praktiske færdigheder indenfor teknologien, give et større og dybere indblik i de muligheder som findes indenfor medie og IT. Og ikke mindst give de elever som påtænker uddannelse indenfor dette område, værktøjer så de er bedre rustede i forhold til deres videre uddannelsesforløb. Undervisningen vil være en veksel virkning mellem oplæg, makker-arbejde, selvstændig problemløsning og fremlæggelser. Valgfaget evalueres eleverne løbende i forhold til de emner/områder eleven vælger at arbejde med indenfor Medie og IT. Ekstra dansk og matematik: Der tages udgangspunkt i indholdet i fagene beskrevet under punkt 7 og 8. I løbet af hvert skoleår kan valgfag blive udskiftet, såfremt der er andre interesseområder hos eleverne, der kan udgøre en valgfagsenhed. Undervisningen i valgfag er organiseret med 4,66 timer i gennemsnit pr. uge i 8 til 11 ugers perioder. Værkstedet er 6,32 timer pr. uge. I perioderne varetages undervisningen: 1. Valgfagsperiode: uge 34 til 44. (HH, JB, BL, SL, TH,) 2. Valgfagsperiode: uge 45 til 07. (TH, HW, RL, TH, BL) 3. Valgfagsperiode: uge 08 til 18. (HH, BL, LAN, TH, BL) 4. Valgfagsperiode: uge 19 til 25. (TH, JB, SL, BL, TH) 19. VÆRKSTEDSUNDERVISNING/HÅNDVÆRKSFAG Værkstedet er primært et valgfag, som tager udgangspunkt i træ, metal og motorværksted, men også en integreret del af undervisningen og fritiden. Undervisningen i valgfag er tilrettelagt således, at eleverne arbejder selvstændigt med forskellige projekter, og der tages i videst muligt omfang hensyn til den enkelte elevs ønske om fremtidig uddannelse. Der tages endvidere hensyn til den enkelte elevs formåen, samtidigt med, at sværhedsgraden skal være en udfordring for eleven. Der arbejdes med projekter indenfor træ, metal, mekanik og erhvervsfagligt dansk og matematik. Eleven trænes i brug af de mest almindelige værktøjer og samtidig undervises der i de mest almindelige Side 15 af 23

16 sikkerhedsregler i brugen af disse. Den enkelte elev trænes i ansvar for egen læring, så den enkelte bliver rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Slutmål er at styrke elevens evne til at se æstetikken, opnå færdigheder til at styrke og bevare koncentrationen når det er pålagt en opgave og eller selvvalgt opgave, samt til at styrke eleven brug af værktøj og elevens håndværksmæssige formåen indenfor håndværkerfag. Der arbejdes primært efter følgende metoder: Eleverne arbejder selvstændigt og der opstilles ingen specielle krav med hensyn til arbejdsrytme, kvalitet med videre, dog opfordres til, at eleven ikke forcerer arbejdstempoet, men tværtimod stræber konsekvent at overveje arbejdsprocessen i detaljer, ser fremad og vurderer i forhold til de opstillede mål. Der arbejdes med både lærerbestemte og elevbestemte opgaver. Evaluering: Der samtales om det færdige produkt og hvad der evt. kunne have været anderledes. Undervisningen er mandag og torsdag placeret fra kl til 16.30, samt som en integreret del af undervisningen om formiddagen, torsdage, for de elever som vælger at arbejde med erhvervsfaglig matematik/dansk. Værkstedet tilbyder også frivillig undervisning til eleverne, periodevis, de dage, hvor en af værkstedslærerne har kostskoletilsyn. Værkstedundervisningen følger valgfagsperioderne, dog med lidt længere undervisningstid, når der er valgfagsundervisning på skemaet.. Undervisningen varetages af BL, TH 20. BO-GRUPPETRÆNING/ DEMOKRATISK DANNELSE Eleverne på 2-4 nabo/genboværelser udgør en bogruppe, hvor en lærer er fast tilknyttet til undervisningen. Gruppen har sin væsentligste funktion på det sociale område, samt læring i demokratisk dannelse og fælles menneskelige vilkår (måden vi er sammen på/sociale kompetencer), samt udvikle elevernes evne til at deltage i store og mindre meningsskabende fællesskaber. Desuden har bogruppelæreren har kontakt til egne elever, kontrol af hygiejne og underviser i brug af rengøringsmaterialer og produkter via dvd og læring om baktier og smitte, samt indgår som socialt problemløser og livsoplyser. Hver bogruppe udarbejder dagsorden og skriver referat i logbogen. I begyndelsen af skoleåret foregår undervisningen i bo-sektionen, senere på året er undervisningen i klasseværelserne. Bogruppe-funktionen varetages af HH, BL, HW,RL,BO,SL,PD 21. SKOLEVEJLEDER OG BROBYGNING: Vejlederfunktionen er knyttet til skolens værksted, idet værkstedet fungerer som en læreplads for elever, som søger en praktisk uddannelse. Kombinationen prøv det i praksis virker som en afklaring af interesser og uddannelsesmuligheder. Skolen prioriterer vejledning højt. Skolen har egen vejleder, som har et godt samarbejde med de lokale uddannelses institutioner. Vejledningsprocessen skaber muligheder for, at elevernes evner, kompetencer og holdninger og eleven bliver bevidst om forhold af betydning for deres karrierevalg, så de styrkes i at tilrettelægge livsforløb og træffe reflekterede valg. Side 16 af 23

17 Vejledning på skolen tager udgangspunkt i individet og er en proces, der har til formål at gøre alle unge livsduelige, uddannelsesparate og i stand til at træffe kompetente valg for fremtiden. I forhold til vores målgruppe påbegyndes vejledningsprocessen meget tidligt i skoleåret. Skolen sender hvert år en mindre gruppe elever i brobygning i forhold til uddannelses afklaring, primært på erhvervsuddannelserne. Brobygningen aftales hvert år medio december med uddannelsesstederne. Alle elever skal i løbet af skoleåret have mindst 2 samtaler med vejlederen. Ved forældremøderne 2 gange årligt, kan elever/forældre få en samtale med vejlederen. Forældre er altid velkomne til skoleåret igennem at kontakte vejlederen for besvarelse af uddannelsesrelevante spørgsmål. Skolevejlederen hjælper eleven og forældrene med at tilmelde eleven til den ungdomsdannelse, som eleven ønsker, samt færdiggør elevens uddannelsesplan på optagelse.dk Skolevejledningen planlægger og indkalder elev og forældre til vejledningssamtaler med henblik på uddannelsesvalg. Skolens andre lærere medvirker i bedømmelsen om eleven er uddannelsesparat. Elever som ikke har interesse i håndværk og andre praktiske fag, er det elevens egne ønsker og almene boglige standpunkt, som er udgangspunktet for vejledningen. Vejledningen varetages af (BO, PD) 22. KONTAKTLÆRERNE: Skolens lærere deler kontaktlærerfunktionen. Hver lærer har 5-10 elever. Kontaktlæreren sørger for den sociale og faglige vedligeholdelse af samarbejdet mellem forældre, elev og skole, herunder skal kontaktlæreren medvirke til: at kontakteleverne trives. Det sikres igennem samtaler med den enkelte, men også ved at være opmærksom på, hvad der skrives i vagtbogen af skolens personale. At der er et godt samarbejde imellem skole og hjem, hvilket igen tilvejebringes ved fortløbende samtaler med forældrene. At kontakteleverne trives indbyrdes også på værelser. At der bliver fulgt op på problemer, der relaterer sig til fag, faglig formåen eller input fra skolevejlederen. Opstår der problemer af særlig karakter, inddrages forstanderen eller viceforstanderen i samarbejdet. Kontaktlærerfunktionen varetages af HH, BL, HW, SL, RL, TH, LAN, BO, JB, XX 23. INFORMATIONSTEKNOLOGI Formålet med EDB og IT undervisningen er, at eleverne bliver fortrolige med computeren, og de anvendelsesmuligheder IT giver i sammenhænge, der vedrører dagligliv og samfundsliv. Eleverne skal opnå færdigheder og selvstændigt kunne gennemskue, og sætte sig ind i nye IT-områder. Som grundlæggende viden får eleverne kendskab til tekstbehandling, regneark, præstationsprogrammer, database, hjemmeside design, internet, , brug af digitaltale- og træningsprogrammer til dansk, matematik, naturfag, engelsk, mv.. Undervisningen er periodevis integreret i den boglige og faglige undervisning og varetages af LAN, JB 24. KØKKEN: Formålet med køkkentræning/praktikken er at eleverne får kendskab til kostråd bl.a. ved at deltage i kostplanlægningen, samt viden om praktisk hjemkundskab, hygiejne og ernæringslære. hygiejne gennem deltagelse i produktionen af mad, samt rengøring i køkkenet og opvask. Eleverne får mulighed for indsigt i madlavningens forskellige tilberedningsmetoder ved at deltage i produktionen af mad. Gennem planlægning af køkkenvagter får eleverne fornemmelse for logistik og fællesskabets muligheder og begrænsninger. Desuden ønsker vi at give eleverne mulighed for at Side 17 af 23

18 deltage i arbejde på en arbejdsplads med de regler, kontroller og som afspejler det virkelige arbejdsliv. køkkentræning/praktikken varetages af: BH og MN 25. ELEVRÅD: Eleverne vælger et elevråd, hvis formål er at give eleverne mulighed for at deltage i den demokratiske proces. Et af formålene er at give eleverne medindflydelse og træne dem i den demokratiske dannelses proces. Elevrådet har ca. seks til syv møder pr. skoleår. Funktion som elevrådsansvarlig lærer er TH 26. FRITIDEN: Uden for undervisningstiden kan eleverne benytte sig af skolens forskellige tilbud eller deltage i idrætsaktiviteter i Svinninge eller Jyderup. I skolens lokaler og anlæg kan der spilles fodbold, billard, se fjernsyn, benytte skolens shelter til overnatning, benytte bordtennis, benytte forsamlingshusets sal til let boldspil, computerspil eller deltage i fritidsundervisningen på skolens værksteder eller krea, m.v. Skolen har indrettet en særlig klubafdeling i bygningen placeret midt på gårdspladsen. Her kan der spilles billard, høres musik, TV og diverse brætspil. Eleverne kan desuden benytte kommunens forskellige tilbud. F.eks. gå til skydning i den lokale skydeklub, til billard i billardklubben, til fritidsundervisning i Holbæk Ungdomsskole. Som udgangspunkt bliver eleverne på skolen efter aftensmad, medmindre de er tilmeldt en lokal idrætsforeningen, hvor dyrker ekstra sport. Dette skal aftales mellem forældre og skolen. Mindst en af tilsynslærerne er forpligtede til at sætte fritidsaktiviteter i gang dagligt efter stilletimen. Desuden har skolen fast to aftner pr. uge, hvor der møder en ekstra lærer til kreative aktiviteter fra kl til Hertil har skolen ca. en gang hver 6. uge fælles-aften, hvor en gruppe elever i samarbejde med en lærer planlægger fælles aktiviteter for skolens andre elever, efter stilletimen, kl til kl Tilsyn: Dagligt efter undervisningstid begynder kosskoletilsynet. På tavlen i spisesalen kan eleverne se, hvilke lærere, som har tilsynet hele den pågældende uge. Det gælder både morgen, middags og aftentilsyn. Nattilsyn: Der er en tilsynsførende lærer på efterskolen fra Efter kl går de tilsynsførende lærere rundt på de enkelte værelser for at sige godnat til eleverne. På hverdage har en af beboerne i tjenesteboligerne nattevagten. I weekenden er der en lærer, som overnatter i vagtværelset på skolen. 27. WEEKENDER: Eleverne kan vælge at blive på skolen i weekenderne. Fredag aften benyttes ofte til hygge og samvær. Om lørdagen vil der være aktiviteter eleverne kan deltage i. Søndagen er som regel en stille dag, med mindre aktiviteter hvor skolens faciliteter benyttes og eleverne gør sig klar til en ny uge. Elever som er på skolen i weekenden, skal have rengjort deres områder, søndag før kl Side 18 af 23

19 28. RENGØRINGSLÆRING AF EGNE VÆRELSER OG FÆLLESAREALER: Eleverne varetager renholdelsen af egne værelser/boliger før undervisningen begynder, dagligt, fra kl til 8.15, samt fredage mellem kl og Renholdelse af fælles lokaler og udendørsarealer påhviler også eleverne efter en overordnet turnusplan. Skolen er opdelt i sektioner hver bemandet med en lærer, samt elever. Der gøres rent i en halv time alle hverdage efter aftensmaden, på fællesområderne. Den 17. august og den 28. august fra kl til 12.30, samt har eleverne undervisning om, hvor de skal have produktkendskab, herunder undervisning i sikkerhed/beskyttelse ved bl.a. læsning af produktblade og vejledninger ved anvendelse af disse produkter, samt kendskab til værktøjer og vedligeholdelse af dette. Desuden undervises med visuelle midler og DVD, hvordan forskellige typer af baktier former sig og hvilke konsekvenser dette kan have. Undervisningen varetages af (HH, HW, BL, JB, BO, XX) Side 19 af 23

20 Bilag 1. UGESKEMA for skoleåret 2015/16 Skemaperiode: 1/1 Uge 35 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Klargøring morgenmad kl Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Værelsesrengøring Værelsesrengøring Værelsesrengøring Værelsesrengøring Værelsesrengøring Motion Motion Motion Motion Motion Morgensamling Morgensamling Morgensamling Morgensamling Kl Dansk Engelsk Fag-dag/Naturfag Dansk+ Værkstedshold Medborgerskab ---- Kl Værelsesrengøring Pause fælles kl Dansk Pause fælles kl Kl Dansk Pause fælles kl Pause fælles kl pause -Kl fælles kl Fag-dag/Naturfag Matematik Kl Matematik Kl Uge 34 til uge 7 Bogruppetræning Engelsk Uge 8 til uge 25 Elevbank kl Elevbank kl Elevbank kl Elevbank kl Elevbank kl Middagsmad Middagsmad Middagsmad Middagsmad Kl Middagsmad Kl Valgfag + Værkstedshold Kl Læsetid --- Kl Dansk Kl Idræt/Bevægelse Kl Valgfag + Værkstedshold Kl Dansk Pause/Te Pause/Te Værkstedshold Historie/Kristendom Pause/Te Lektiecafe Pause/Te Værkstedshold Pause/Te Kl Weekendmøde Rengøringsrum åbnes kl Aftensmad Aftensmad Aftensmad Aftensmad Aftensmad Stilletime/Rengøringsdel Stilletime/Rengøringsdel Stilletime/Rengøringsdel Stilletime/Rengøringsdel Aftenvagt B Aftenvagt B Aftenvagt B Aftenvagt B Stilletime/lektiedel Stilletime/lektiedel Stilletime/lektiedel Stilletime/lektiedel Aftenaktiviteter Aftenaktiviteter Aftenaktiviteter Aftenaktiviteter Aftente Aftente Aftente Aftente Aftente Gør klar til natten Gør klar til natten Gør klar til natten Gør klar til natten I egen seng I egen seng I egen seng I egen seng > Alle sover Alle sover Alle sover Alle sover Valgfagsperiode: uge 34 til Valgfagsperiode: uge 45 til Valgfagsperiode: uge 08 til Valgfagsperiode: uge 19 til 25. Side 20 af 23

Indholdsplan for skoleåret 2014/ 2015

Indholdsplan for skoleåret 2014/ 2015 Hjembæk Efterskole Efterskole for læsesvage og ordblinde elever Bakkedraget 22, 4450 Jyderup Tlf.: 59 26 02 01 E-mail: hjembaek@hjembaekefterskole.dk Hjemmeside: www.hjef.dk Indholdsplan for skoleåret

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere

EMMERSKE EFTERSKOLE.

EMMERSKE EFTERSKOLE. EMMERSKE EFTERSKOLE. Emmerske Efterskole er en skole for normaltbegavede unge, der har svært ved at læse og stave. Skolen ligger 3 km øst for Tønder. Der er gode tog og busforbindelser. ee@emmerskeefterskole.dk

Læs mere

EMMERSKE EFTERSKOLE.

EMMERSKE EFTERSKOLE. EMMERSKE EFTERSKOLE. Emmerske Efterskole er en skole for unge, der har svært ved at læse og stave. Skolen ligger 3 km øst for Tønder. Der er gode tog og busforbindelser. E MAIL: ee@emmerskeefterskole.dk

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv.

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv. Dansk Formålet med faget er at sætte vores elever i stand til at møde det omkringliggende samfund og dettes krav til, at man som nutidig borger skal kunne læse, skrive og udtrykke sig. Vores elever skal

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger

Formålsbeskrivelser alternative arrangementer/uger Englandsturen Med udgangspunkt i formålet for faget engelsk ønsker vi med gennemførelsen af en sprogrejse til England for 10. årgang at styrke deres evne til at samtale på engelsk. Det er ligeledes en

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

10 erenringkøbing-skjern

10 erenringkøbing-skjern LINJEFAG og VALGFAG 10 erenringkøbing-skjern Ringkøbing 16/17 LINJEFAG Du skal vælge et linjefag som helårsfag: Studielinjen - Gym10 Tysk Samfundsfag Erhvervslinjen - Eud10 Praktik en dag om ugen Tematimer

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Årsplan og skema gr. 2

Årsplan og skema gr. 2 Årsplan og skema gr. 2 Skema 2014-15 Mandag CE/MJ/OR Tirsdag MJ/CE Onsdag Torsdag CE/OR Fredag OR/SL 9.00-9.55 Morgensang Engelsk Fællestime (IJ) Samfundsfag Matematik Nyheder Pause 10.20-11.00 Pause 11.10-11.50

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

1 10. klasse på Haderslev Realskole

1 10. klasse på Haderslev Realskole 10. klasse på Haderslev Realskole Ønsker du et 10. klasses skoleår for at styrke det faglige, blive modnet samt få lidt anderledes oplevelser via et sporfag så er Haderslev Realskole noget for dig. Vi

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

SKOLEN PÅ SØNDERAGER. 10. klasse 2016-2017. SPS10 - SKOLETILBUD 1617 - CBL [Jan 2016] Side 1 af 11

SKOLEN PÅ SØNDERAGER. 10. klasse 2016-2017. SPS10 - SKOLETILBUD 1617 - CBL [Jan 2016] Side 1 af 11 SPS10 - SKOLETILBUD 1617 - CBL [Jan 2016] Side 1 af 11 Indhold Hvad er 10. klasse... 3 Hvad med økonomien, når man skifter skole?... 3 Skoleårets indhold... 4 Målsætning... 4 Forløb... 4 Fag... 4 En obligatorisk

Læs mere

Varde STU-Center -på vej mod resten af dit liv

Varde STU-Center -på vej mod resten af dit liv Varde STU-Center -på vej mod resten af dit liv En særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge mellem 16-25 år V a r d e S T U C e n t e r S v a n e h ø j v e j 2 7, G å r d e 6 8 7 0 Ø l g o d T l f.

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012 Køreplan for skoleåret 2011 / 2012 Velkommen til Linie 10 Et år på Linie 10 er et frivilligt skoleår. Det er dit valg! Når du vælger Linie 10, er det fordi du ønsker at indgå i et forpligtende fællesskab,

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

1 0. k l a s s e 2 0 1 5 / 2 0 1 6... fordi forskellen tæller

1 0. k l a s s e 2 0 1 5 / 2 0 1 6... fordi forskellen tæller 1 0. klasse 2015/2016... fordi forskellen tæller P r a k t i s k e o p l y s n i n g e r : Fag og timetal I 10. klasse skal du have timer svarende til mindst 28 lektioner pr. uge. De obligatoriske fag

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) I medfør af 10, stk. 1, og 9, stk. 8, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere