Indholdsplan for skoleåret 2015/ 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsplan for skoleåret 2015/ 2016"

Transkript

1 Hjembæk Efterskole Efterskole for læsesvage og ordblinde elever Bakkedraget 22, 4450 Jyderup Tlf.: Hjemmeside: Indholdsplan for skoleåret 2015/ 2016 Indholdsplanen består af to hovedafsnit: 1. Den overordnede del, hvor mål og principper er beskrevet. 2. Den konkrete del, hvor undervisningens indhold er beskrevet. Del 1: Formål: Ifølge skolens vedtægter, som blev godkendt på den stiftende generalforsamling den 2. august 1998, er det skolens formål at tilbyde undervisning for læsesvage elever, på grundlag af de Grundtvig / Koldske skoleprincipper - og samværet følger skolens værdigrundlag. Skolen vil arbejde for den enkelte elevs personlige udvikling. Undervisningen vil tilgodese elevens egne ressourcer og interesser. Tryghed for den enkelte elev bygger derfor ikke på begrænsninger men på muligheder. I skolens værdigrundlag står bl.a.: Hjembæk Efterskole bygger på en tro på elevernes lyst til at virke, lyst til at opdage og lyst til at lære. En tro på at eleven kan opleve glæden ved fællesskab, glæden ved at udvikle sig, glæden ved at lære. Med dette som udgangspunkt har vi en tro på, at HE kan stimulere elevernes identitetsfølelse og styrke deres oplevelse af selvværd. Hjembæk Efterskole sætter den enkelte elevs udvikling i centrum for skolens virke. Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs situation for sammen med eleven at påbegynde en udviklingsproces, som i lige høj grad sigter mod faglig, social, fysisk og kreativ kvalificering. Undervisningen sigter først og fremmest mod at kompensere elevernes boglige handicap. Læse- og skrivetræning står derfor centralt i skemaet, ligesom der gives fornøden plads til kreativ og kropslig udfoldelse. Det daglige arbejde tilrettelægges på en sådan måde, at eleverne får indblik og erfaring i at være medspillere i det nære samfund og lyst til at blive medspillere i det store samfund. Elevgruppen: Hjembæk Efterskole tilbyder 9. klasses-prøve i dansk og matematik. Skolen optager elever som er fyldt 14 år eller har gået otte år i skole. Skolen vil tilgodese den enkelte elevs vanskeligheder gennem tilrettelæggelse af undervisningen såvel i metode som ved indplacering i små hold. Eleven skal have et særligt undervisningsbehov. Der vil blive taget hensyn til ringe selvfølelse, fysiske handicap, modenhed, manglende fantasi, abstraktions- og koncentrationsevne. På Hjembæk Efterskole er inklusion en vedvarende proces, både i undervisningen og fritiden, der handler om at Side 1 af 23

2 skabe åbne og udviklingsorienterede (lærings)miljøer, hvor alle elever oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. Et af målene er at alle elever skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer der er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling. Pædagogisk målsætning: Det er et væsentligt mål at skabe trygge rammer, hvor den enkelte elev kan udvikle sin personlighed og identitet. Derfor ydes en særlig indsats for at skabe et ligeværdigt miljø, der giver mulighed for at indgå interessefællesskaber, venskaber og positive oplevelser. Inklusion af elever foregår både i undervisning og samvær, hvor relations arbejdet har særdeles gode vilkår. Eleverne bliver præsenteret for et samvær med andre unge og medarbejdere, der viser interesse og hensynsfuldhed, men også stiller krav til den enkelte elevs indsats og initiativ i fællesskabet. Skoleopholdet skal danne ramme om en begyndende bevidsthed, om egnethed til fremtidig valg af uddannelse og livsbane, Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse: Skolens pædagogiske målsætning, skolens undervisning og samvær er nært tilknyttet til livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Målet kan således beskrives i følgende overskrifter: at forøge den enkelte elevs viden og erfaringer i forhold til folkelig oplysning at udvikle selvstændighed, selvtillid og selvværd at udvikle ansvarlighed over for sig selv og andre, at mennesket er reflekterende, selvstændigt og handlende at eleven forholder sig til sin egen fremtid i forhold til at udvikle sig til en engagerede medborger. give gode muligheder for de elever, der først skal lære at lære. for livsoplysning er målet at opnå glæden ved at modtage anerkendelse fra andre og en naturlig interesse til selv at give anerkendelse. Anerkendelse skaber lysten til at forstå sig selv og verden, til at foretrække fællesskabet eleverne skal opdage menneskelivets betydning via en folkelig oplysning, livsoplysning. Gennem undervisning og samvær lærer eleverne at give udtryk, afprøve, eksperimentere, udvikle og formgive egne eksistentielle sammenhænge og fælles menneskelige vilkår at demokratisk dannelse bygger på anerkendelsens forudsætninger: ligeværd, tolerance, omgængelighed, indlevelse og understøttende nærvær, hvor eleverne udviser medborgerskab. Evaluering: I november måned har lærere og elever den første evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Denne skriftlige evaluering fremlægges for den enkelte elevs forældre til den første forældresamtale i november. Den anden evaluering i skoleåret foretages i slutningen af april, hvor forældre, elev og lærere drøfter elevens standpunkt. I april måned har elev og lærere en yderligere samtale i forhold til kundskaber og færdigheder, hvor resultatet af denne blandt andet kommer til udtryk i elevens skoleudtalelse. Eleverne får en faglig test, som i den første skoleuge, igen mandag i uge 18. Side 2 af 23

3 Opfølgningsplan for evalueringen: Skolens personale vil på et pædagogisk møde i december drøfte evalueringen og ud fra besvarelserne og resultaterne arbejde videre med de problemstillinger, der synliggøres i denne proces. Ved skoleåret afslutning udarbejder skolen en evaluering af skolens undervisningstilbud i forhold til vores målgruppe, elever med læse- stavevanskeligheder og ordblindhed. Kurset: Skoleåret er på 41 uger. Første skoledag er søndag den 9. august Den daglige undervisning er fra kl til kl /15.45/16.30 mandag til fredag. I samværstiden, uden for den skemalagte undervisningstid, vil der blive tilbudt forskellige aktiviteter indenfor sport, IT, ekstra værksted, det kreative område, foredrag, sang og musik, m.v.. Lejlighedsvis vil disse tilbud blive gjort obligatoriske f.eks. ved projekter. Undervisningsfagene: Hjembæk Efterskole tilbyder 9. klasses-prøve i dansk og matematik. (folkeskolens afgangsprøve). Skolens elever er fritaget for at gå op til 9. klasses-prøve i fuldt omfang og en del går slet ikke op - på grund af deres indlæringsmæssige vanskeligheder. Ved forældremødet i efteråret, taler lærerne med elev og forældre om hvilke mål den enkelte elev har vedrørende 9. klasses-prøve i dansk og matematik. Alle undervisningsfag er beskrevet i del 2. Ved skolestart screenes eleverne i dansk, matematik og engelsk og indplaceres efterfølgende på det niveau, som faglærerne i samråd med eleven skønner, vil være til mest gavn for elevens faglige indlæring. Samtidig medtages de testresultater og udtalelser, som eleverne medbringer fra tidligere skoleforløb - samt PPR udtalelser. I løbet af skoleåret vil der løbende være mulighed for at skifte til et andet niveau, som faglæreren i samråd med eleven skønnes at være det mest hensigtsmæssige. Ekskursioner, (inkl. friluftture og lejrskole): Formålet med ekskursioner er at give eleverne mulighed for personlige erfaringer og fælles oplevelser, som de ikke får i en normal undervisning, gennem et socialt og et fagligt indhold, som bidrager til elevernes faglige og sociale udvikling, samt at besøge fagrelevante virksomheder, museer, udstillinger m.m. som en naturlig del af undervisningen. Lejrskole og tre/fire dages ture: Lejrskole og korte ture, kan enten være for hele holdet, eller opdelt i grupper på forskellige tidspunkter. Delmålet er, at skabe rum for fordybelse i et særligt emne og at fastholde de gensidige forpligtigelser for deltagerne, samt bidrage til fællesskab, kultur og oplevelser. Den første skoleuge, uge 33 er Introugen, hvor eleverne testes fagligt og bliver introduceret for efterskolelivet. Lejrskolen i skoleåret 2015/16 er i uge 21, Den første friluftstur er fra den 31/08-15 til 04/ Ved lejrskole og friluftsturene har eleverne tidligst fri fra undervisningen kl på hjemkomst dagen. Holddeling i de boglige fag: Eleverne opdeles i hold. Undervisningen tilrettelægges således, at der indenfor hovedgrupperne gul og rød, sker en opdeling i hold med 7 til 15 elever i hver af de seks hold. Side 3 af 23

4 Undervisningen i de boglige fag er overvejende placeret fortrinsvis i tidsrummet fra kl til Fredage spiser eleverne frokost kl til 12.20, hvorefter der er undervisning fra kl til Såfremt eleven skal hjem på weekend, kører der bus, (Movia) ude foran skolen til Jyderup station kl Del 2: SKOLENS FUNKTIONER OG UNDERVISNING: 1. OPTAGELSE AF ELEVER. Optagelse af kommende elever sker i efteråret/foråret forud for det følgende skoleår. Skolen kan indhente yderligere oplysninger om eleven, ved supplerende skoleudtalelser. Herefter indbydes eleverne og deres forældre til samtale på skolen. Optagelsessamtalerne og beslutning om optagelse foretages af forstanderen. Tre forudsætninger skal være opfyldt for at eleven og forældrene indbydes til samtale: A. Eleven skal være normalbegavet B. Eleven har specifikke læse- og stavevanskeligheder C. Eleven skal selv ønske at komme på efterskole. Det er endvidere et krav, at skolen har modtaget eller fået et tilsagn om PPR-erklæringen inden forældre/elevsamtalen. Ved optagelsessamtalens afslutning spørges eleven direkte, om han/hun har lyst til at komme på efterskole. Svarer eleven nej, vil optagelse blive afvist, uanset forældrenes ønske. Skolen optager elever på klassetrinene 8. og 9. årgang - og 10. og 11. årgang. 2. INFORMATIOM TIL FORÆLDRE. Forældre og elev modtager i ventetiden fra optagelsessamtalen forskellige praktiske oplysninger om det kommende skoleår. Endvidere indbydes forældre og elev til et informationsmøde på skolen, hvor lærerne er til stede. En vigtig del af optagelsen er, at eleverne og forældrene modtager skolens regelsæt. Regelsættet gennemgås ved mødet, forældrene tager reglerne med hjem og returnerer den vedhæftede acceptkvittering til skolen i underskrevet stand af elev og forældre. Hver elev har en kontaktlærer, som er bindeleddet mellem forældre, elev og skole. Kontaktlæreren indbyder til to årlige evalueringer, i skoleåret 2015/16 den 20. november og igen den 15. april. Desuden modtager eleven en skoleudtalelse ved skoleårets afslutning. Igennem hele skoleåret foregår en løbende evaluering af elevens trivsel, adfærd og faglige standpunkt. I november er denne evaluering skriftlig både fra elev og faglærere. I skoleåret 2015/16 afholder vi cafemøder, hvor forældrene kan komme til en uformel snak med de forskellige faglærere. Cafemøderne holdes fredag den 18. september 2015 og fredag den 22. januar 2016 fra kl Desuden får forældrene et tilbud om at deltage i undervisningen tidligt i skoleåret, fredag den 28. august 2015 fra kl til Dette er kun et tilbud til forældrene og ikke et krav. Side 4 af 23

5 3. SKOLENS PÆDAGOGISKE LINJE OG VÆRDIGRUNDLAG. Skolens værdigrundlag er beskrevet i brochuren og forklares første gang ved optagelsen. Værdigrundlaget er et arbejdsredskab for det pædagogiske arbejde. Eleverne er opdelt i seks boglige undervisningshold om formiddagen, hvor inddelingen sker på baggrund af den enkeltes elev forudsætninger. Lærerne får derved mulighed for at tilrettelægge undervisningen ud fra elevernes boglige niveau, men der tages også hensyn til elevens sociale færdigheder. Projektarbejde indgår periodevis i undervisningen og omfatter flere fag som derved integreres i udførslen af projektet. Det er formålet med metoden, at skabe fællesskab om opgaverne, således at den enkelte elev oplever, at der gennem samarbejde kan skabes resultater. 4. SKOLENS PÆDAGOGISKE VIRKSOMHED I FORBINDELSE MED KOSTSKOLE ARBEJDET. Formålet med kostskolearbejdet og samværstiden er, at skabe trygge rammer for elevernes fællesskab, give rum for den enkelte elev til egne valg. Ordblindhed medfører en række handicaps og utilstrækkeligheds-oplevelser. Det er derfor målet, at skabe selvtillid og selvværdsoplevelser. Skolen råder over både to og trepersonsværelser. Pigepladserne er primært fordelt på to-persons værelser. Værelsesskift godkendes af forstanderen. Kontaktlæreren er særlig opmærksom på om egne elever trives. Der afholdes bo-gruppetræning med dagsorden og referat i bogrupperne. Bogruppetræningen holdes normalt en gang pr. uge. Specialundervisningselever er mere sårbare og utrygge end elever med alderssvarende boglige kundskaber. Derfor gives der til eleverne mere omsorg og hjælp i livsoplysningen. Dette gøres ved, at lærerne tager sig den fornødne tid til den enkelte elev i undervisningen og at der mellem personalet jævnligt sker udveksling af oplysninger. Oplysninger som giver mulighed for at hjælpe den enkelte, kort sagt lytte og vejlede - og i det hele taget vise situationsfornemmelse. Skolen har stilletimen fra mandag til torsdag fra kl til Formålet er bl.a. at skabe tid til ro og fordybelse, samt give vagtlærerene tid til at hjælpe de elever, som har brug for hjælp til lektier. Skolen har en ekstra lektietime pr. uge, onsdage fra kl til 15.30, hvor eleverne kan få hjælp af lektielærerne. Desuden har skolen læsetid om tirsdagen fra kl , hvor eleverne er på deres værelser for at læse. Eleverne bestemmer selv genre og sværhedsgrad. Formålet er at de får læst i fritiden. Og før deres danskundervisning kl om tirsdagen. Måltiderne: Morgenmad kl Middagsmad kl ,( fredage kl ). Aftensmad kl Man spiser ved danskgruppens bord og har derfor faste pladser ved hovedmåltiderne. Herudover serveres der frugt, brød eller kage kl og kl Ved juletid, fastelavn og i foråret afholdes der et særligt festmåltid til aften. Festmåltidet består af særlig lækker mad, og eleverne anmodes om at iklæde sig festtøj. 5. SKOLENS VIRKE SOM GRUNDTVIG/KOLDSK EFTERSKOLE. De Grundtvig/Koldske skoletanker praktiseres således: morgensamling, er en del af efterskolelivet og indebærer at der indeholder/arbejdes med begreberne demokratisk dannelse, livsoplysning og folkelig oplysning. dagens nyheder i pressen ses eller aflyttes i radio eller TV nyheder. Side 5 af 23

6 emnerne er fortælling af historie, politiske emner, kulturelle emner, dagsaktuelle emner, mærkedage m.v. oplæsning af historier, digte, beretninger m.v. Der lægges vægt på at give eleverne en bred viden og information om samfundsforhold. den almene folkeoplysning danner baggrund for oplysningsvirksomheden, derfor kan alle emner som vedrører udviklingen af den almene dannelse bruges. 6. UNDERVISNINGEN Undervisningen er struktureret med følgende timetal på almindelige uger, jf. skema, bilag 1: Bilag 1 indeholder ugeskema med dagens program (tider) på; undervisning, pædagogisk tilrettelagt samvær, måltider, fritid mv.. Følgende er aktiviter som regnes som undervising på ugeskemaet: Dansk Matematik Engelsk Naturfagsblok, fagdag Medborgerskab Morgensamling Historie/Religion Idræt/bevægelse Valgfag Værksted-Håndværk Undervisning med valgfag - i alt pr. uge: Undervisning med værksted - i alt pr. uge: 8,25 klokketimer 3/1,5 klokketimer 1,5/3 klokketimer 3 klokketimer 1,5 klokketimer 1,33 klokketimer 0,75 klokketimer 1,5 klokketimer 4,66 klokketimer 6,16 klokketimer 25,49 klokketimer 26,99 klokketimer I temaugerne uge 9, 12 og 18 er undervisningen emne/tema inddelt, hvor der arbejdes med samfundsfag, historie, geografi, biologi, retsforhold, religion, litteratur, kendskab til og om uddannelses muligheder og danskfaglige områder. I alt er der 22,14 klokketimers undervisning i temaugerne. I uge 9: (HH, BL, TH) I uge 12: (LAN,HW,PD). I uge 18 (LAN,TH,PD). Jf. bilag 2. I fagugerne uge 43, 48 og 8, er undervisningen fagbestemt: Uge 39 er emnet: Læseuge med fokus på dansk. (BL,HW,HH,SL,RL,BO) Uge 48 er emnet: Projektopgave og OSO. (LAN,TH,BO,BL,HH,RL,HW,JB) Uge 8 er emnet: Matematikuge. (RL,HW,BO,LAN) Fra den 1. december til den 11. december arbejder eleverne med Teater-Marked, hvor ugerne afsluttes med det årlige teaterprojekt, hvor forældrene inviteres fredag den 11. december fra kl Undervisningen i teater-perioden er dagligt fra kl til kl dog er den 2. december til kl , den 9. december til kl , hertil vil der være enkelte hold, som har længere undervisningstid i denne periode i forhold til læsning af manuskripter. Torsdag den 17. december har skolen den årlige julegudstjeneste i Hjembæk kirke kl Eleverne har juleferie den 18. december fra kl Side 6 af 23

7 Brobygning: I ugerne 5 og 6 - er 10. og 11. årgang i brobygning i dagtimerne, primært på EUC i Holbæk. De andre elever følger enten undervisningen på skolen, virksomhedsbesøg eller er i erhvervspraktik. De 9. klasser som ønsker Brobygning har også mulighed for dette, såfremt EUC godkender dem til Brobygningsforløb. Elever som ikke er i praktik, virksomhedsbesøg eller i brobygning har deres normale undervisning de to uger. Det vil primært være elever som er 8. årgang eller ikke klar til praktik eller brobygning. Den 28. oktober, 20. november og 21. april har eleverne matematik-fagdag fra kl til Hvor indholdet følger planen for faget matematik. Undervisningen varetages af LAN, HW, BO, RL, PD. Den 20. april har eleverne dansk-fagdag. Undervisningen varetages af HH, SL, BO, BL, HW, RL. Hvor indholdet følger planen for faget dansk. Den 28. august, 12. november, 21. januar og 10. marts fra kl til har eleverne undervisning i uddannelsesvalg/vejledning, livsoplysning og personlig udvikling af kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet. Undervisningen varetages af BO, HH, RL, BL, SL, HW, PD. Den 20. september til 26. september har skolen 12 elever og tre lærere, SL, BL, HT, som deltager i et Nordplus Junior projekt i Litauen. Projekt; I live in a Global Village Den 19. november undervises i FN s Børnerettighedsdag, da skolen er ambassadørskole for Red Barnet. Undervisningen varetages af RL, SL, TH, HW, HH 7. DANSK: Formål: Danskundervisningen skal bidrage til den overordnede målsætning for skolens virke. Specifikt skal undervisningen støtte elevernes fortsatte læse- og staveindlæring, samt give dem kendskab til egen verden og det samfund de er en del af. Undervisningen i læsestrategier, læseforståelse, fonetik, morfologi og ortografi er en væsentlig del af undervisningen. Eleverne skal trænes i, at udtrykke sig såvel skriftligt som mundtligt gennem virkelighedsnær, konkret og emnerelateret undervisning. Den normale holdstørrelse er 7 til 13 elever. I alt er der 6 stamhold. Igennem skoleåret vil elevholdene kunne variere i størrelse. Det betyder, at der i perioder kan skabes bogligehold størrelser på 5 til 7 elever og andre perioder 8 til 13 elever. Derved bliver der taget hensyn til elever, som har et særligt behov for fordybelse, sammen med en lærer. Indhold: Undervisningen i dansk tager udgangspunkt i den enkeltes faglige forudsætning, der udredes i starten af skoleåret ved læse- og staveprøver. Som udganspunkt i indholdet tages udgangspunkt i vejledningerne for folkeskolen. Undervisningen tilrettelægges som en vekslen mellem kurser (stave, læse) og emne/projektforløb, hvor arbejdsformen også naturligt veksler mellem individuelt arbejde og gruppearbejde. Side 7 af 23

8 Skriftligt dansk: Især i det daglige logbogsarbejde bliver det skriftlige udtryk trænet og øvet. Årligt udgives et mindre skoleblad, udarbejdet i samarbejdet mellem holdene. Dagsorden/referat fra elevrådsmøder/bogruppertræning, indgår som en funktionel del af undervisningen. Litteraturundervisningen foregår ved en kombination mellem lærerens oplæsning og elevernes egen læsning af egne valgte titler. Derved skabes den fælles platform, hvorfra der kan arbejdes videre med bogens temaer. Skønlitteratur indgår som en hovedbestanddel af læsekurserne. I emne/projektforløbene lægges hovedvægten på faglitteratur. Informationssøgning og kildekritik er væsentlige elementer i projektforløbene. Computerne bruges i danskundervisningen til diverse IT-værktøjer/materialer, staveprogrammer, tekstbehandling og informationssøgning. Dansktimerne er primært niveaudelt, hvor der bl.a. fremlægges, arbejdes med morfem/fonemtræning, diskuteres aktuelle begivenheder fra Tv-avisen, filmanalyse, reklamer, oplæsning af digte, noveller og romaner, mv.. Materialer/metoder: Materialerne vælges ud fra den enkelte elevs forudsætninger og behov. Slutmål: At hver elev opnår bedst mulige kundskaber og færdigheder på eget niveau. Afgangselever evalueres ved 9-klasses prøven. Andre elever ved intern test. Undervisningen varetages af HH, BL, HW, HT, RL, TH, BO, LAN, SL, PD 7A.. DANSK SOM ANDETSPROG: (oprettes de skoleår, hvor der er behov for dette, pt. ikke behov i 2015/16) Formål: De tosprogede elever skal, på baggrund af deres individuelle sproglige og kulturelle forudsætninger, have mulighed for at tilegne sig færdigheder i at anvende det danske sprog, forståelse for deres egen tilegnelsesstil og sproglige udvikling samt viden om dansk sprog og kultur. Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens modersmål og kulturbaggrund. Undervisningen skal bidrage til, at eleven udvikler forudsætningen for en aktiv og ligeværdig deltagelse i efterskolelivet samt elevens eventuelle senere uddannelse og deltagelse i det danske samfund. Undervisningen skal stimulere elevernes lyst til at bruge dansk i - og ikke mindst udenfor - efterskolen. Gennemførelse: Undervisningen bliver tilrettelagt ud fra den enkelte elevs forudsætninger som kommunikativ, og hver elev arbejder på egne udviklingsområder og trinmål. Udover undervisningen i faget dansk som andetsprog, kommer emnedage, erhvervsdage, fællestimer og fagdage. Målsætning: Vi underviser i DSA ud fra de beskrivelser, der findes i retningslinjer for faget, som undervisningsministeriet har udstukket. De findes på følgende adresse: Side 8 af 23

9 Indhold: Idet undervisningen på Hjembæk Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at der arbejdes med følgende områder: Kommunikative færdigheder (det talte sprog), Kommunikative færdigheder (det skrevne sprog), Sprog og sprogbrug, Sprog, kultur og samfundsforhold. Evaluering: Evalueringen foregår løbende gennem undervisningsforløbet med udgangspunkt i de individuelle trinmål, som er opstillet. Som yderligere hjælp hertil oprettes i begyndelsen af forløbet en logbog, hvor eleven har mulighed for at gemme repræsentative arbejder inden for hvert centrale kundskabsog færdighedsområde. Undervisningen varetages af HH, HT 8. MATEMATIK: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne opnår færdigheder gennem praktiske hverdags eksempler, at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv og samfundsliv. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne bliver fortrolige med de forskellige regnearter, brug af hjælpemidler som lommeregner og computerens muligheder i forbindelse med at kunne forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse i dagligdagen, og i det videre uddannelsesforløb. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne opbygger matematisk viden og kunnen ud fra egne forudsætninger. Slutmålet er at eleven tilegner sig matematiske færdigheder og at undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber, der sætter dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indhold: De fire regnearter, tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed og matematik i anvendelse. Som udganspunkt i indholdet tages udgangspunkt i vejledningerne for folkeskolen. Arbejdsformer og metoder: Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs funktionsniveau og særlige og vanskeligheder. Holdene er niveaudelte. Undervisningen foregår som klasseundervisning, i grupper eller individuelt. Der arbejdes både praktisk og teoretisk. I undervisningen bruges følgende hjælpemidler: IT, lommeregner, passer, lineal og vinkelmåler. Evaluering: For de 2 til 3 bedste matematikhold evalueres løbende og afsluttes med 9.-klasses prøven i matematik. For de øvrige hold evalueres der løbende med forskellige typer af opgavesæt og tests. Undervisningsmaterialer: Materialerne hentes typisk fra gængse matematiksystemer, Faktor, Rema, Sigma og Alinea. Undervisningen varetages af HW, LAN, RL, BL, BO, HT 9. ENGLSK: Formål: At forbedre elevernes engelske kundskaber, med henblik på en evt. uddannelse senere i deres skoleforløb, eller at kunne begå sig i en verden, hvor engelsk anvendes i mange sammenhænge. Indhold: Side 9 af 23

10 Der tages udgangspunkt i funktionel læring. Eleven skal opnå kendskab og berøring med det de omgiver sig med i hverdagen og evt. udføre det i praksis. Det kan være spisesituationer, vores egen restaurant, spørge om vej, musik, medier kroppen, klokken, tal mv.. Derudover kan det være mundtlige øvelser og samtaler, samt elementer af grammatik for at opbygge et grundlæggende ordforråd og skabe selvtillid omkring brugen af et fremmed sprog. Undervisningen er differentieret og tager udgangspunkt i den enkelte elev. Slutmål er at give eleven redskaber til at anvende sproget i praksis og indsigt i at hvordan man fortsat kan udvikle egne engelsk færdigheder, både mundtlig og skriftligt. Materialevalg afhænger af det enkelte niveau. Der anvendes grammatikhæfter, bøger på engelsk, lydfiler, CD-ord og andet til oplæsning. Herunder mundtligt med parøvelser, oplæsning, lytte øvelser, ordbogsopslag/glosetræning. Grammatiske øvelser og indlæring af grundbegreber. Fagets undervisningssprog/metoder tager udgangspunkt i sværhedsgraden at indholdet. Faget foregår både på engelsk og dansk, i forhold til niveau. Faget evalueres ved elevens gives, udover den løbende mundtlige evaluering af elevens arbejdsindsats og fremskridt, en vurdering af standpunkt 2 gange i løbet af året. Undervisningen varetages af HH, SL, BL, HW, RL, HT 10. MEDBORGERSKAB Formålet med undervisning i medborgerskab er at skabe det vidensmæssige grundlag for at eleverne kan udvikle sig til aktive demokratiske medborgere. Hensigten er at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger, samt at lade eleverne forholde sig til de store spørgsmål i tilværelsen og reflektere i forhold til egen eksistens. Slutmål er se sig selv som en del af samfundet, kan placere eget og andres hverdagsliv i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv, at udvikle personlige værdigrundlag med henblik på at tage stilling til og få lyst til at påvirke aktuelle begivenheder, analysere, tolke og vurdere samfundsforhold og konflikter og formidle resultaterne. Arbejdsformen er forelæsning med oplæg og debat. Efter hvert emne evalueres undervisningen med svarark. Undervisningen varetages af HH, HW, BL, RL, TH, BO, HT, LAN, SL, JB Onsdag den 11. november tager eleverne på tur. (BO, XX,TH) 11. FAGDAG/NATURFAGSBLOK: Formålet med undervisningen i naturfag er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om geografi, fysiske, kemiske, biologiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af. Eleverne skal tilegne sig viden Side 10 af 23

11 om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande, samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Hertil skal eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt på forståelsen af sammenhænge. Undervisningen er planlagt i tværfaglige forløb tre klokke timer pr. uge Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevernes interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur. Læseplanen for faget Naturfag tager udgangspunkt og sigter mod undervisningsministeriets for fagene biologi, geografi og fysik/kemi. Materialer og metoder: Der anvendes IT baserede hjælpemidler efter behov. I undervisningen veksles der mellem klasse, gruppeundervisning og individuel opgaveløsning. Slutmål, at hver elev opnår bedst mulige kundskaber og færdigheder indenfor de naturvidenskabelige fag på eget niveau. Evaluering foregår ved fremlæggelser, testark fra nettet og opgave aflevering. Undervisningen varetages af BL, HW, SL, RL, TH, BO, LAN, JB, XX 12. HISTORIE/KRISTENDOM: Formål: Det er elevernes opgave at udvikle en forståelse af, at de selv er et resultat af historiske processer, og at de med et voksende kendskab til disse processer bliver bedre til at reflektere over deres forhold til medmennesker, natur og samfund. I Kristendom skal undervisningen skal styrke eleverne forståelse af, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Fagene er sammenlæste, og ud fra et oplæg arbejder eleverne projektorienteret. Derigennem opnår eleverne i sociale sammenhænge en faglig indsigt og viden, og en fortsat lyst til at engagere sig i det danske samfund. Delmål, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt, historisk og religiøst perspektiv, og dermed styrke deres bevidsthed og identitet i forhold til sig selv og andre. Indhold: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til samfundsborgeres tilværelse under eneherredømme og folkestyre - beskrive forhold mellem Danmark og andre områder af Verden i lyset af kulturpåvirkning og kulturtransformation - give eksempler på internationalt hjælpearbejde og de vanskeligheder, der er forbundet hermed - forklare om positive og negative følger af europæisk udvandring til andre verdensdele - beskrive det internationale samfunds håndtering af krigsforbrydelser - beskrive sammenhængen mellem samfund og produktionsformer. At eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt, historisk og religiøst perspektiv, og dermed styrke deres bevidsthed og identitet i Side 11 af 23

12 forhold til sig selv og andre. Desuden arbejdes der med; de vigtigste kristne højtider, Kristendommens betydning for værdigrundlaget i vores kultur og andre livsholdninger og livsformer. Arbejdsformen har været en vekselvirkning mellem oplæg og gruppearbejde, hvor eleverne har, skulle forholde sig kritisk til informationer og bearbejde informationer. Og hvor det var muligt - sætte det historiske aspekt ind i en nutidig kontekst. Slutmål for undervisningen at give eleverne en grundig indsigt og forståelse for vores kultur og historie. Evalueringen foregår bl.a. ved at der anvendes testark fra nettet og fremlæggelser. Undervisningen varetages af HH, BL, HW, SL, RL, TH, BO, LAN, JB, XX 13. TEMADAGE Temaemnerne er: Folkelig oplysning, Danmarkshistorie, retsforhold med gennemgang af lovgivning, grundloven og den demokratiske struktur, verdenskrigene, politiske ideer, kristendomskundskab, psykologiske emner, gæsteforedragsholdere, billedkunst og andre samfundsaktuelle områder, hvor hovedsigtet er livsoplysning og demokratisk dannelse. Der afholdes 16 formiddage/dage årligt med start kl til kl / Oversigt Temadage jf. bilag 3. Slutmål for undervisningen at give eleverne en grundig indsigt og forståelse for vores kultur og samfundsforhold og indsigt i hvordan samfundsaktuelle emner påvirker dagligdagen både lokalt og lokalt. Arbejdsformen er forelæsning med oplæg, debat, opgaveløsning og fremlæggelser. Efter hvert emne evalueres undervisningen med svarark. Desuden har skolen fire motionstemadage årligt, som følger planen fra punkt 14. IDRÆT/BEVÆGELSE/MOTION De fire datoer er indeholdt i oversigten i bilag IDRÆT/BEVÆGELSE Formål: Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve motion, bevægelse og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til udviklingen af normer og værdier i dansk idrætskultur, bidrage med ideer til fysisk aktivitet sammen med andre, orientere sig i lokalområdets udbud af muligheder for fysisk udfoldelse, kende og afprøve forskellige former for idrætsudøvelse. Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs situation for sammen med eleven for at påbegynde en udviklingsproces om fysisk kvalificering. Slutmål: At eleven får kendskab til -og lyst til at dyrke idræt livet igennem. Evaluering: Der evalueres mundtlig til den enkelte elev løbende hele året. Side 12 af 23

13 Undervisningen varetages af HH, BL, HW, SL, RL, TH, BO, LAN, JB, XX 15. MORGENSAMLING Der synges efter højskolesangbogen, evt. suppleret med sanghæfter, danske sangskat: sangene og digterne bag. Samtidigt fortælles, eller læses små korte historier, hvor der perspektiveres og suppleres med aktuelle begivenheder fra dagens avis, som led i elevernes folkelig- og livsoplysning. Der tages udgangspunkt i ungdomslitteratur, samfundsforhold, elevernes hverdag, holdninger og problemer. Emner som: De danske højtider; hvorfor har vi højtiden, hvad betyder den og hvilke traditioner er der før og nu, 2. verdenskrig; modstandsgrupper, kz-lejre, er oftest planlagt i morgensamlingsperioder over flere morgensamlinger. Arbejdsformen er forelæsningsform kombineret med diskussioner. Alle skolens lærere har morgensamling. 16. MORGENMOTION: Hver morgen har eleverne 20. minutter med morgenmotion. Formålet er: at give eleverne lysten til at dyrke motion at opleve at fysisk aktivitet fremmer evnen til at indlære. Morgenmotion foregår udendørs hele året og handler primært om at få kroppen og pulsen op, så dagens undervisning begynder med et frisk syn på dagens undervisningsaktiviteter. Der arbejdes i perioder med forebyggelse af skader i forbindelse morgenmotion. Alle skolens lærere har morgenmotion. 17. PROJEKTOPGAVE OG OSO Alle elever på 9. klassetrin skal skrive en projektopgave. Eleverne får fem skoledage til at skrive opgaven og derudover bruges der nogle dage nogle uger før selve projektopgaven til at forberede sig. Projektarbejdet fremlægges i plenum og der gives bedømmelser efterfølgende. Eleven får projekt eller OSO udtalelsen påført sin skoleudtalelse. I øvrigt følger skolen bekendtgørelsens regler for projektopgavens og OSO s udførelse. Eleverne på 8. klassetrin skal også lave projektopgave. Formålet er at gøre eleverne klar til at lave den egentlige projektopgave i 9. klasse og i lære almindelighed at arbejde selvstændigt med en konkret opgave indenfor en fastlagt tidsramme. Undervisningen varetages af (HH, JB, BL, SL, XX, LAN, BO, HW, TH, RL) 18. Valgfag: I valgfags undervisningen gives eleverne mulighed for at lære, ud fra de mange intelligenser, som ikke kun omhandler de sproglige og matematiske intelligenser. Generelt for valgfagene gælder, at udvikle elevens alsidige, personlige og faglige udvikling igennem arbejdsprocessen, samt give læring i nye arbejdsformer og metoder. Side 13 af 23

14 Kreative valgfag, herunder Design: Formålet med undervisningen på kreativt værksted er at eleverne får et bredt indblik i, hvordan man arbejder med kreative processer, eleverne prøver forskellige udtryksformer og får samtidigt mulighed for fordybelse, samt udvikle elevens alsidige, personlige og faglige udvikling gennem processen med nye materialer og nye arbejdsformer og metoder Delmål: Igennem hele forløbet vil der kunne trækkes tråde til, hvordan de forskellige håndværk har været brugt gennem tiderne og eleven vil få en forståelse af, at de er en del af en traditionel, kulturel og historisk designverden, som eleven herigennem kan give sit bidrag til. Der vil undervejs i forløbet skulle tages stilling til, hvordan og langt eleven er i processen, og hvordan eleven kommer videre. Dette sker i dialog og gruppearbejde med andre elever på holdet. Slutmål: Et emne afsluttes med et udtryk eller et produkt, som kan bruges og udstilles. Indhold i kreative valgfag er et hold, hvor eleven har stor indflydelse på, hvad indholdet skal være. Eksempelvis: tegning maling på papir og lærred, filtning, smykker, collage, ler og design som en del af de kreative processer. De skal her arbejde med egne designs, udtryksformer og udvikle deres egen stil. Der vil undervejs i forløbet skulle tages stilling til, hvordan og langt eleven er i processen, og hvordan eleven kommer videre. Dette sker i dialog og gruppearbejde med andre elever på holdet. Friluftsliv: Formålet er gennem oplevelser i naturen gives eleverne mulighed for at opleve sider af naturen og personlige redskaber og interesse til at færdes i naturen. Gennem praktiske og teoretiske opgaver gives eleverne oplevelser af styrken ved og nødvendigheden af samarbejde. Indhold vil være planlægning og gennemførelse af forskellige spejder relateret opgaver, som bålteknik, lave mad over bål og på trangia, orienteringsteori, gøre eleven i stand til at håndtere forskelligt værktøj i naturen. I friluftsliv er vi i ét med naturen. Vi benytter os af de nærliggende faciliteter og de muligheder, som dette giver. I valgfaget friluftsliv lægges desuden vægt på fællesskabet, venskabet og den personlige udvikling. Vores hovedformål med undervisningen er at gøre eleven mere bekendt med naturen, lære eleven at klare sig selv i den. Generelt for al vores undervisning gælder det, at vi gerne vil lære eleven at kunne klare sig selv og derved kunne arrangere nogle sjove og spændende aktiviteter og ture sammen med og for andre. Planlægningen er undertiden afhængig af vejret og veksler derfor mellem inde og ude aktiviteter. Fodbold og Sport: Fodbold på er et valgfag, hvor interessen, lysten og motivationen vægtes højt. Der stilles ikke krav om, at man som elev har et bestemt niveau eller har spillet mange år i klubregi. Derimod lægges der vægt på, at man har lyst til at lære spillet eller at dygtiggøre sig. Anerkendelse af at vi kommer med forskellige forudsætninger er vigtig, fordi valgfaget fodbold og sport ønsker at rumme alle både nybegynderen og den erfarne idrætsudøvere. Side 14 af 23

15 Formål: Fagets formål er ikke at skabe professionelle fodboldspillere eller sportsfolk, men derimod at bygge videre på en naturlig lyst til boldspil. Vi ønsker, at eleverne skal opleve glæde ved at spille med en bold, ved at træne og bevæge sig. Derudover har boldspillet nogle klare forcer i og med, at det er et holdspil. Eleverne skal lære at spille som et hold, at hjælpe hinanden, gøre hinanden gode og kommunikere med hinanden. Derudover ønsker vi at benytte os af, at boldspillet indeholder tab og vind situationer i trygge rammer. Mål: Ud fra anerkendelse af elevens aktuelle faglige og personlige niveau sigtes der mod, at eleven når de gældende slutmål/trinmål for især faget idræt: Medie og IT: Formålet er at eleverne udvikler deres individuelle kompetencer på it-området, så de i højere grad formår at udnytte mediets muligheder i deres daglige arbejde. Her arbejdes med animationer, Mindstorm, programmering, reparation af hardware og fejlfinding i software, udvikling af mindre, simple programmer, billedbehandling og kilde kritik og stillingstagen af indhold på internet i forhold til det emne der arbejdes med. Målet er at give eleverne praktiske færdigheder indenfor teknologien, give et større og dybere indblik i de muligheder som findes indenfor medie og IT. Og ikke mindst give de elever som påtænker uddannelse indenfor dette område, værktøjer så de er bedre rustede i forhold til deres videre uddannelsesforløb. Undervisningen vil være en veksel virkning mellem oplæg, makker-arbejde, selvstændig problemløsning og fremlæggelser. Valgfaget evalueres eleverne løbende i forhold til de emner/områder eleven vælger at arbejde med indenfor Medie og IT. Ekstra dansk og matematik: Der tages udgangspunkt i indholdet i fagene beskrevet under punkt 7 og 8. I løbet af hvert skoleår kan valgfag blive udskiftet, såfremt der er andre interesseområder hos eleverne, der kan udgøre en valgfagsenhed. Undervisningen i valgfag er organiseret med 4,66 timer i gennemsnit pr. uge i 8 til 11 ugers perioder. Værkstedet er 6,32 timer pr. uge. I perioderne varetages undervisningen: 1. Valgfagsperiode: uge 34 til 44. (HH, JB, BL, SL, TH,) 2. Valgfagsperiode: uge 45 til 07. (TH, HW, RL, TH, BL) 3. Valgfagsperiode: uge 08 til 18. (HH, BL, LAN, TH, BL) 4. Valgfagsperiode: uge 19 til 25. (TH, JB, SL, BL, TH) 19. VÆRKSTEDSUNDERVISNING/HÅNDVÆRKSFAG Værkstedet er primært et valgfag, som tager udgangspunkt i træ, metal og motorværksted, men også en integreret del af undervisningen og fritiden. Undervisningen i valgfag er tilrettelagt således, at eleverne arbejder selvstændigt med forskellige projekter, og der tages i videst muligt omfang hensyn til den enkelte elevs ønske om fremtidig uddannelse. Der tages endvidere hensyn til den enkelte elevs formåen, samtidigt med, at sværhedsgraden skal være en udfordring for eleven. Der arbejdes med projekter indenfor træ, metal, mekanik og erhvervsfagligt dansk og matematik. Eleven trænes i brug af de mest almindelige værktøjer og samtidig undervises der i de mest almindelige Side 15 af 23

16 sikkerhedsregler i brugen af disse. Den enkelte elev trænes i ansvar for egen læring, så den enkelte bliver rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Slutmål er at styrke elevens evne til at se æstetikken, opnå færdigheder til at styrke og bevare koncentrationen når det er pålagt en opgave og eller selvvalgt opgave, samt til at styrke eleven brug af værktøj og elevens håndværksmæssige formåen indenfor håndværkerfag. Der arbejdes primært efter følgende metoder: Eleverne arbejder selvstændigt og der opstilles ingen specielle krav med hensyn til arbejdsrytme, kvalitet med videre, dog opfordres til, at eleven ikke forcerer arbejdstempoet, men tværtimod stræber konsekvent at overveje arbejdsprocessen i detaljer, ser fremad og vurderer i forhold til de opstillede mål. Der arbejdes med både lærerbestemte og elevbestemte opgaver. Evaluering: Der samtales om det færdige produkt og hvad der evt. kunne have været anderledes. Undervisningen er mandag og torsdag placeret fra kl til 16.30, samt som en integreret del af undervisningen om formiddagen, torsdage, for de elever som vælger at arbejde med erhvervsfaglig matematik/dansk. Værkstedet tilbyder også frivillig undervisning til eleverne, periodevis, de dage, hvor en af værkstedslærerne har kostskoletilsyn. Værkstedundervisningen følger valgfagsperioderne, dog med lidt længere undervisningstid, når der er valgfagsundervisning på skemaet.. Undervisningen varetages af BL, TH 20. BO-GRUPPETRÆNING/ DEMOKRATISK DANNELSE Eleverne på 2-4 nabo/genboværelser udgør en bogruppe, hvor en lærer er fast tilknyttet til undervisningen. Gruppen har sin væsentligste funktion på det sociale område, samt læring i demokratisk dannelse og fælles menneskelige vilkår (måden vi er sammen på/sociale kompetencer), samt udvikle elevernes evne til at deltage i store og mindre meningsskabende fællesskaber. Desuden har bogruppelæreren har kontakt til egne elever, kontrol af hygiejne og underviser i brug af rengøringsmaterialer og produkter via dvd og læring om baktier og smitte, samt indgår som socialt problemløser og livsoplyser. Hver bogruppe udarbejder dagsorden og skriver referat i logbogen. I begyndelsen af skoleåret foregår undervisningen i bo-sektionen, senere på året er undervisningen i klasseværelserne. Bogruppe-funktionen varetages af HH, BL, HW,RL,BO,SL,PD 21. SKOLEVEJLEDER OG BROBYGNING: Vejlederfunktionen er knyttet til skolens værksted, idet værkstedet fungerer som en læreplads for elever, som søger en praktisk uddannelse. Kombinationen prøv det i praksis virker som en afklaring af interesser og uddannelsesmuligheder. Skolen prioriterer vejledning højt. Skolen har egen vejleder, som har et godt samarbejde med de lokale uddannelses institutioner. Vejledningsprocessen skaber muligheder for, at elevernes evner, kompetencer og holdninger og eleven bliver bevidst om forhold af betydning for deres karrierevalg, så de styrkes i at tilrettelægge livsforløb og træffe reflekterede valg. Side 16 af 23

17 Vejledning på skolen tager udgangspunkt i individet og er en proces, der har til formål at gøre alle unge livsduelige, uddannelsesparate og i stand til at træffe kompetente valg for fremtiden. I forhold til vores målgruppe påbegyndes vejledningsprocessen meget tidligt i skoleåret. Skolen sender hvert år en mindre gruppe elever i brobygning i forhold til uddannelses afklaring, primært på erhvervsuddannelserne. Brobygningen aftales hvert år medio december med uddannelsesstederne. Alle elever skal i løbet af skoleåret have mindst 2 samtaler med vejlederen. Ved forældremøderne 2 gange årligt, kan elever/forældre få en samtale med vejlederen. Forældre er altid velkomne til skoleåret igennem at kontakte vejlederen for besvarelse af uddannelsesrelevante spørgsmål. Skolevejlederen hjælper eleven og forældrene med at tilmelde eleven til den ungdomsdannelse, som eleven ønsker, samt færdiggør elevens uddannelsesplan på optagelse.dk Skolevejledningen planlægger og indkalder elev og forældre til vejledningssamtaler med henblik på uddannelsesvalg. Skolens andre lærere medvirker i bedømmelsen om eleven er uddannelsesparat. Elever som ikke har interesse i håndværk og andre praktiske fag, er det elevens egne ønsker og almene boglige standpunkt, som er udgangspunktet for vejledningen. Vejledningen varetages af (BO, PD) 22. KONTAKTLÆRERNE: Skolens lærere deler kontaktlærerfunktionen. Hver lærer har 5-10 elever. Kontaktlæreren sørger for den sociale og faglige vedligeholdelse af samarbejdet mellem forældre, elev og skole, herunder skal kontaktlæreren medvirke til: at kontakteleverne trives. Det sikres igennem samtaler med den enkelte, men også ved at være opmærksom på, hvad der skrives i vagtbogen af skolens personale. At der er et godt samarbejde imellem skole og hjem, hvilket igen tilvejebringes ved fortløbende samtaler med forældrene. At kontakteleverne trives indbyrdes også på værelser. At der bliver fulgt op på problemer, der relaterer sig til fag, faglig formåen eller input fra skolevejlederen. Opstår der problemer af særlig karakter, inddrages forstanderen eller viceforstanderen i samarbejdet. Kontaktlærerfunktionen varetages af HH, BL, HW, SL, RL, TH, LAN, BO, JB, XX 23. INFORMATIONSTEKNOLOGI Formålet med EDB og IT undervisningen er, at eleverne bliver fortrolige med computeren, og de anvendelsesmuligheder IT giver i sammenhænge, der vedrører dagligliv og samfundsliv. Eleverne skal opnå færdigheder og selvstændigt kunne gennemskue, og sætte sig ind i nye IT-områder. Som grundlæggende viden får eleverne kendskab til tekstbehandling, regneark, præstationsprogrammer, database, hjemmeside design, internet, , brug af digitaltale- og træningsprogrammer til dansk, matematik, naturfag, engelsk, mv.. Undervisningen er periodevis integreret i den boglige og faglige undervisning og varetages af LAN, JB 24. KØKKEN: Formålet med køkkentræning/praktikken er at eleverne får kendskab til kostråd bl.a. ved at deltage i kostplanlægningen, samt viden om praktisk hjemkundskab, hygiejne og ernæringslære. hygiejne gennem deltagelse i produktionen af mad, samt rengøring i køkkenet og opvask. Eleverne får mulighed for indsigt i madlavningens forskellige tilberedningsmetoder ved at deltage i produktionen af mad. Gennem planlægning af køkkenvagter får eleverne fornemmelse for logistik og fællesskabets muligheder og begrænsninger. Desuden ønsker vi at give eleverne mulighed for at Side 17 af 23

18 deltage i arbejde på en arbejdsplads med de regler, kontroller og som afspejler det virkelige arbejdsliv. køkkentræning/praktikken varetages af: BH og MN 25. ELEVRÅD: Eleverne vælger et elevråd, hvis formål er at give eleverne mulighed for at deltage i den demokratiske proces. Et af formålene er at give eleverne medindflydelse og træne dem i den demokratiske dannelses proces. Elevrådet har ca. seks til syv møder pr. skoleår. Funktion som elevrådsansvarlig lærer er TH 26. FRITIDEN: Uden for undervisningstiden kan eleverne benytte sig af skolens forskellige tilbud eller deltage i idrætsaktiviteter i Svinninge eller Jyderup. I skolens lokaler og anlæg kan der spilles fodbold, billard, se fjernsyn, benytte skolens shelter til overnatning, benytte bordtennis, benytte forsamlingshusets sal til let boldspil, computerspil eller deltage i fritidsundervisningen på skolens værksteder eller krea, m.v. Skolen har indrettet en særlig klubafdeling i bygningen placeret midt på gårdspladsen. Her kan der spilles billard, høres musik, TV og diverse brætspil. Eleverne kan desuden benytte kommunens forskellige tilbud. F.eks. gå til skydning i den lokale skydeklub, til billard i billardklubben, til fritidsundervisning i Holbæk Ungdomsskole. Som udgangspunkt bliver eleverne på skolen efter aftensmad, medmindre de er tilmeldt en lokal idrætsforeningen, hvor dyrker ekstra sport. Dette skal aftales mellem forældre og skolen. Mindst en af tilsynslærerne er forpligtede til at sætte fritidsaktiviteter i gang dagligt efter stilletimen. Desuden har skolen fast to aftner pr. uge, hvor der møder en ekstra lærer til kreative aktiviteter fra kl til Hertil har skolen ca. en gang hver 6. uge fælles-aften, hvor en gruppe elever i samarbejde med en lærer planlægger fælles aktiviteter for skolens andre elever, efter stilletimen, kl til kl Tilsyn: Dagligt efter undervisningstid begynder kosskoletilsynet. På tavlen i spisesalen kan eleverne se, hvilke lærere, som har tilsynet hele den pågældende uge. Det gælder både morgen, middags og aftentilsyn. Nattilsyn: Der er en tilsynsførende lærer på efterskolen fra Efter kl går de tilsynsførende lærere rundt på de enkelte værelser for at sige godnat til eleverne. På hverdage har en af beboerne i tjenesteboligerne nattevagten. I weekenden er der en lærer, som overnatter i vagtværelset på skolen. 27. WEEKENDER: Eleverne kan vælge at blive på skolen i weekenderne. Fredag aften benyttes ofte til hygge og samvær. Om lørdagen vil der være aktiviteter eleverne kan deltage i. Søndagen er som regel en stille dag, med mindre aktiviteter hvor skolens faciliteter benyttes og eleverne gør sig klar til en ny uge. Elever som er på skolen i weekenden, skal have rengjort deres områder, søndag før kl Side 18 af 23

19 28. RENGØRINGSLÆRING AF EGNE VÆRELSER OG FÆLLESAREALER: Eleverne varetager renholdelsen af egne værelser/boliger før undervisningen begynder, dagligt, fra kl til 8.15, samt fredage mellem kl og Renholdelse af fælles lokaler og udendørsarealer påhviler også eleverne efter en overordnet turnusplan. Skolen er opdelt i sektioner hver bemandet med en lærer, samt elever. Der gøres rent i en halv time alle hverdage efter aftensmaden, på fællesområderne. Den 17. august og den 28. august fra kl til 12.30, samt har eleverne undervisning om, hvor de skal have produktkendskab, herunder undervisning i sikkerhed/beskyttelse ved bl.a. læsning af produktblade og vejledninger ved anvendelse af disse produkter, samt kendskab til værktøjer og vedligeholdelse af dette. Desuden undervises med visuelle midler og DVD, hvordan forskellige typer af baktier former sig og hvilke konsekvenser dette kan have. Undervisningen varetages af (HH, HW, BL, JB, BO, XX) Side 19 af 23

20 Bilag 1. UGESKEMA for skoleåret 2015/16 Skemaperiode: 1/1 Uge 35 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Klargøring morgenmad kl Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Værelsesrengøring Værelsesrengøring Værelsesrengøring Værelsesrengøring Værelsesrengøring Motion Motion Motion Motion Motion Morgensamling Morgensamling Morgensamling Morgensamling Kl Dansk Engelsk Fag-dag/Naturfag Dansk+ Værkstedshold Medborgerskab ---- Kl Værelsesrengøring Pause fælles kl Dansk Pause fælles kl Kl Dansk Pause fælles kl Pause fælles kl pause -Kl fælles kl Fag-dag/Naturfag Matematik Kl Matematik Kl Uge 34 til uge 7 Bogruppetræning Engelsk Uge 8 til uge 25 Elevbank kl Elevbank kl Elevbank kl Elevbank kl Elevbank kl Middagsmad Middagsmad Middagsmad Middagsmad Kl Middagsmad Kl Valgfag + Værkstedshold Kl Læsetid --- Kl Dansk Kl Idræt/Bevægelse Kl Valgfag + Værkstedshold Kl Dansk Pause/Te Pause/Te Værkstedshold Historie/Kristendom Pause/Te Lektiecafe Pause/Te Værkstedshold Pause/Te Kl Weekendmøde Rengøringsrum åbnes kl Aftensmad Aftensmad Aftensmad Aftensmad Aftensmad Stilletime/Rengøringsdel Stilletime/Rengøringsdel Stilletime/Rengøringsdel Stilletime/Rengøringsdel Aftenvagt B Aftenvagt B Aftenvagt B Aftenvagt B Stilletime/lektiedel Stilletime/lektiedel Stilletime/lektiedel Stilletime/lektiedel Aftenaktiviteter Aftenaktiviteter Aftenaktiviteter Aftenaktiviteter Aftente Aftente Aftente Aftente Aftente Gør klar til natten Gør klar til natten Gør klar til natten Gør klar til natten I egen seng I egen seng I egen seng I egen seng > Alle sover Alle sover Alle sover Alle sover Valgfagsperiode: uge 34 til Valgfagsperiode: uge 45 til Valgfagsperiode: uge 08 til Valgfagsperiode: uge 19 til 25. Side 20 af 23

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 13/14. Anderledes dage og uger Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 13/14 Anderledes dage og uger Indhold ANDERLEDES DAGE OG UGER... 3 Introdage... 3 DOSO... 3 Efterårs- og vintermøde... 4 Gallafest... 4 Musicaluge... 5 Skitur...

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn 10. klasse FJORDSKOLEN CPR nr. Adresse Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet.

Desuden vægtes en bred vifte af valgfag, hvor ikke mindst kropslig og kreativ udfoldelse har høj prioritet. Indholdsplan for Gødvad Efterskole Skoleår 2015-2016 Indenfor rammerne af loven om de frie kostskoles og dennes hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse driver Gødvad Efterskole

Læs mere

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Velkommen til Ulstrup Efterskole V Velkommen til Ulstrup Efterskole Værdigrundlag Ulstrup Efterskoles værdier bygger på en gensidig ansvarlighed, arbejdsfællesskab og respekt for forskelligheden, således at den enkelte elev, gennem praktiske

Læs mere

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær

Indholdsplan. Bernstorffsminde Efterskole 15/16. Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indholdsplan Bernstorffsminde Efterskole 15/16 Indledning Kostskolepolitik Pædagogisk tilrettelagt samvær Indledning Skoleåret 2015 2016 består af 42 uger med start søndag d. 9. august 2015 og afslutning

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Al undervisning følger undervisningsministeriets Fælles mål for folkeskolen. Se www.uvm.dk

Al undervisning følger undervisningsministeriets Fælles mål for folkeskolen. Se www.uvm.dk Læreplaner for Halsnæs lilleskole Generelle betragtninger om undervisningen på Halsnæs Lilleskole. Al undervisning følger undervisningsministeriets Fælles mål for folkeskolen. Se www.uvm.dk Projektarbejde:

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15

Formå lsbeskrivelser ålternåtive årrångementer/uger 2014-15 Dans på tværs Dans på tværs er et obligatorisk fællesarrangement, som foregår i aftentimerne en gang om måneden. Det varierer mellem forskellige pardanse, folkedanse samt andre fællesdanse. Hovedformålet

Læs mere

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer

Faglighed Fællesskab Kristendom. Udfordringer Faglighed Fællesskab Kristendom Kreativitet Udfordringer På Nøvlingskov Efterskole kan man være sig selv Martin V skoleåret 14/15 Det bedste ved Nøv er, at man altid kan finde nogle at snakke med Kathrine

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold

Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold Anderledes dage og uger i 2014 2015 Indhold 2014 Morgensang/Morgensamling Hver morgen hele året mødes elever og morgentilsynslærerne til en morgensamling. Her synges 2 sange samt bedes fadervor. Dette

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

10. klasse FJORDSKOLEN

10. klasse FJORDSKOLEN Bemærk! Du er først tilmeldt 10. klasse, når du har indleveret denne tilmeldingsseddel! Navn CPR nr. Adresse 10. klasse FJORDSKOLEN Telefon Forældre/værge Telefon Nuværende Skole Underskrift forældre/værge

Læs mere

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Indledning På folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) skal der, inden et kursus begynder, foreligge en indholdsplan.

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

1 0. k l a s s e 2 0 1 5 / 2 0 1 6... fordi forskellen tæller

1 0. k l a s s e 2 0 1 5 / 2 0 1 6... fordi forskellen tæller 1 0. klasse 2015/2016... fordi forskellen tæller P r a k t i s k e o p l y s n i n g e r : Fag og timetal I 10. klasse skal du have timer svarende til mindst 28 lektioner pr. uge. De obligatoriske fag

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

10. klasse er et valgfrit skoleår

10. klasse er et valgfrit skoleår Afklaring Jeg ved ikke, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge Personlig udvikling Jeg skal blive mere moden 10. klasse er et valgfrit skoleår Personlig udfordring Jeg vil sige noget mere og være mere

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder sæson 2015 / 2016 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til TØNDER 10 Campus Tønder Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder T: 74928399 M: admin@toender10.dk www.toender10.dk M a r t i n H a mm e

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole

Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013. Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse 2012-2013 Information om 10. klasse Ringkøbing Skole Ringkøbing-Skjern Kommunes 10. klasse Velkommen til en skole, hvor du bliver rustet til din kommende uddannelse.

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE

Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Linjemodellen IDEKATALOG - SKOLERNE Forord Med Vordingborg Kommunes Fokus på folkeskolen og beslutning om en ny skolestruktur er målsætningen, at alle elever skal lære mere. Vi betragter udskolingen i

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1 Sønderborg Skoleåret 2015-16 https://www.facebook.com/10eren.sonderborg?ref=aymt_homepage_panel 10 eren på Sønderskov-Skolen er det fælles kommunale 10. klasses tilbud. Det er således Sønderskov- Skolens

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET 2013-2014

SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET 2013-2014 SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET 2013-2014 JEG HAR VALGT 10.KL. FOR AT FÅ BEDRE KARAKTERER OG BLIVE MERE MODEN, OG DET HAR SKOLEN NU HJULPET MIG MED Berican HVIS DU VÆLGER OS, FORVENTER

Læs mere

VALGAVIS. 7., 8., 9. årgang på Virring Skole. 13-05-2014 Q:\Elever-klasser\Elevvalg\Valgavis 7-8-9 2014-2015.doc

VALGAVIS. 7., 8., 9. årgang på Virring Skole. 13-05-2014 Q:\Elever-klasser\Elevvalg\Valgavis 7-8-9 2014-2015.doc VALGAVIS 7., 8., 9. årgang på Virring Skole Til elever i 6., 7. eller 8. klasse og deres forældre. Af hensyn til planlægningen er det nødvendigt, at eleverne allerede nu vælger valg- og tilbudsfag for

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Skoleskema for 5.-6.C

Skoleskema for 5.-6.C Skoleskema for 5.-6.C Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 08.15-09.00 EL ENGELSK LT/ST BIBLIO 09.00-09.45 EL MUSIK 10.05-10.50 EL ENGELSK CH IDR IDDR EL 10.50-11.35 LT /ST DANSK EL KRIST. CH IDR IDDR

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

FAGLIGHED, FANTASI OG FÆLLESSKAB FORÅRSCAMP PÅ TO FANTASTISKE DAGE OG EN NAT PÅ HÅRSLEV EFTERSKOLE. Læs mere på www.haarslevefterskole.

FAGLIGHED, FANTASI OG FÆLLESSKAB FORÅRSCAMP PÅ TO FANTASTISKE DAGE OG EN NAT PÅ HÅRSLEV EFTERSKOLE. Læs mere på www.haarslevefterskole. FAGLIGHED, FANTASI OG FÆLLESSKAB FORÅRSCAMP PÅ TO FANTASTISKE DAGE OG EN NAT PÅ HÅRSLEV EFTERSKOLE Læs mere på www.haarslevefterskole.dk IDRÆT / DRAMA / FRILUFTSLIV MUSIK / MEDIE / KREATIV HÅRSLEV EFTERSKOLES

Læs mere

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE Al undervisning kan altid blive bedre For at skolen som samlet organisation hele tiden udvikler sig og bliver bedre, er det et grundvilkår,

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere