10 guldkorn. fra Martinus værk. Det Tredie Testamente. I dette hæfte kan du bl.a. læse om:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10 guldkorn. fra Martinus værk. Det Tredie Testamente. I dette hæfte kan du bl.a. læse om:"

Transkript

1 10 guldkorn fra Martinus værk Det Tredie Testamente I dette hæfte kan du bl.a. læse om: Det onde og det gode Reinkarnation og skæbne Døden en fødsel Dommedag Næstekærlighed og tolerance På vej mod et internationalt fredsrige Hvor er Gud? To slags kærlighed Den ideelle føde og mikrokosmos Bønnens mysterium Denne publikation er udarbejdet som en støtte ved udstillinger og andre præsentationer af Det Tredie Testamente. Den er ikke skrevet af Martinus selv. Det Tredie Testamente Du har ladet mig se, at ikke et eneste væsen bliver svigtet eller kan blive mislykket i din guddommelige plan. Din ledende hånd er over hvert eneste væsen, hver eneste gudesøn. Du er hos ham i mørket. Du er med ham i hans lidelsesepoker, selv om han ikke aner eller forstår din nærværelse. Du er den ild i hans indre, der får ham sejrrigt at opstå af primitivitetens mørke og kulde for at lade ham lyse og funkle din visdom og kærlighed ud over alt og alle. Således har du ført alle de væsener igennem dommedagen eller ragnaroks mørkessfærer, der i dag befolker dine højeste lysregioner. Citeret fra efterskriftet til Livets Bog bind 7. Den første tekst Martinus skrev efter sin kosmiske fødsel, blev til den sidste tekst i Livets Bog hovedværket i Det Tredie Testamente. Læs mere om hvem Martinus var på side

2 Øje for øje, tand for tand... Gennem indvielsens mørke, helvede eller ragnarok Symbol nr. 19 Hvis du bliver slået på den venstre kind, så vend den højre kind til Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse Symbol nr. 23 Det onde og det gode Bevidsthedens skabelse fra liv til liv Menneskehedens historie er netop en beretning om udvikling af bevidsthed. Det moderne menneske er nået frem til at blive herre over materien, men ikke over livet, lykken eller den varige fred. Trods store naturvidenskabelige landvindinger sidder menneskeheden stadig fast i hungersnød og krige. Drab på dyr og mennesker, politiske, økonomiske og religiøse kampe, bagtalelse, narkotikanydelse, sygdomme, naturkatastrofer ja selv forsøg på at udrydde hele folkeslag viser hvorledes Bibelens ord om Helvede eller Ragnarok i dag er blevet en realistisk tilstand her på jorden. Flammehavet på symbol nr. 19 skal symbolisere dette mørke under ét. Menneskene er blevet helt opslugt af materie og mørke. Den åndelige dimension er gået tabt. Dette symboliseres ved dødningehovedet. De kender ikke til deres evige jeg bag den fysiske organisme, symboliseret ved den lille trekant over hjertet, der symboliserer den fysiske krop. De kender ikke til, at denne organisme blot er en ud af en uendelig kæde af organismer. Rækken af orange felter forneden symboliserer fysiske jordeliv og de gule hvilepauser i den åndelige verden. Reinkarnation i Bibelen Uden kendskab til reinkarnationen, med kun ét liv som målestok, må livet og lidelsen forblive et mysterium. Vi er således blevet undervist i livets højeste facitter: Du skal elske din næste og Vend den højre kind til, når du bliver slået på den venstre uden en forklaring. Reinkarnationen, er dog nævnt flere steder. Jesus sagde fx om Johannes Døberen: Og dersom I vil tage imod det: han er Elias, som skulle komme (Matt 11.14). Han fortæller også om genfødslen til Nikodemus (Joh. 3.3). Den dræbende væremåde På symbol nr. 19 symboliseres en dræbende handling, som vi har sået i tidligere liv og nu høster som skæbne via næsten (sværdet der kommer ned fra den orange bue). Vi ser ikke, at vi selv tidligere har skabt dette mørke (den orange karmabue), og bekæmper derfor den ydre fjende med al kraft. I værste fald dræber vi fjenden (det opadvendte sværd) og skaber mere lidelse (mørk karmabue), der vender tilbage til os selv i dette eller kommende jordeliv. Men vi 2

3 1. guldkorn vil igen komme til at stå overfor den fjende, vi troede vi kunne dræbe. På denne måde underviser Gud den, der sværger til sværdet i stedet for at overvinde det onde i sig selv. Den tilgivende væremåde Jesus sagde: Stik dit sværd i skeden, thi den der ombringer ved sværd skal selv dø for sværdet (Matt 26.52). Han kendte til skæbneloven: man høster som man sår (buerne), genfødslen (rækken af firkanter) og den logiske konsekvens: at vende sin humane bevidsthed mod det såkaldte onde: Elske eders fjender og velsigne dem, som forbander eder, gøre dem godt som hade eder, og bede for dem som krænke og forfølge eder. I sin korsfæstelse demonstrerede han denne alkærlighed og tilgav sine bødler. Således betrædes vejen til oplevelse af evigheden og Guddommen: firkantfelterne på højre symbol overgår i gul farve; vi bliver mere kærlige og skæbnen derfor lysere fra liv til liv. Det er lidelseserfaringerne, der det ene liv efter det andet gør os mere medfølende mørket er en indvielse. Ét med materien Fra vores tidligere ophold i de åndelige verdener har vi viklet os ind i materien som mineral, plante, dyr og jordisk menneske. Vi blev genier i den fysiske verdens dræbende livsbetingelse, samtidig med at den åndelige horisont forsvandt ud af vores bevidsthed. Den geniale viden om materien har ikke formået at skabe den varige fred, tværtimod har den ført kulminationen af lidelse og åndeligt mørke med sig. Det er denne proces, der i Bibelen omtales som at spise af kundskabens træ, hvilket skulle føre til at dø døden. Ikke en virkelig død, men en åndelig død. Som slangen siger til Eva: I skulle ikke dø døden, men Gud ved, at den dag I æder deraf, da skulle eders øjne oplades, og I skulle blive ligesom Gud og kende forskel på godt og ondt (1. Mosebog kap. 3). Det daglige livs erfaringer på godt og ondt, er altså en indvielse, der fører til en højere bevidsthed og endemålet: mennesket i Guds billede efter vor lignelse (1. Mosebog kap. 1.26). Ét med Gud Et færdigt menneske i Guds billede har altså, ligesom Kristus, evnen til at forstå livet på samme måde som Gud. For et sådan væsen er Guds veje og livet en åben bog. Det har selv gennemgået den kosmiske fødsel, symboliseret ved Kristusvæsenet på himlen. De to forbundne hænder symboliserer, hvorledes et sådan kærligt væsen overvinder mørke og fjendskab med venskab og forståelse. Evnen til at praktisere denne humane væremåde er i Bibelen beskrevet som nydelsen af frugterne på livets træ. En indre afklaring Trekanten med strålevældet symboliserer Guddommen, der via verdensgenløsningen vejleder menneskene frem til næstekærligheden og opløser de mørke mentale skyer på Jorden. Dommedagen, den endelige konfrontation med vores ufærdige sider, udmunder i visdommen. Formålet med de lidelsesfulde tilstande ragnarok og helvede er at skabe den organiske næstekærlige indfølingsevne. Vejen til alkærligheden I dette indre lys kan vi opdage de sidste ufærdige dyriske sider af vores bevidsthed, og vi vil finde det ondes virkelige årsag i vores eget indre. Da er samvittigheden vågnet og viser vejen. Således vokser det kommende kærlighedsrige fra menneskes bryst ud i verden. Kosmisk set fødes i disse tider et internationalt verdensrige, af Kristus kaldet Gudsriget, på ruinerne af krigenes og hævnkulturens sidste dødskramper. Menneskene er på vej til igen at smelte sammen i kærlighed med næsten og den evige Fader. Kort introduktion til symbolerne på omslaget af Det Tredie Testamente Det venstre symbol viser Det Gamle Testamentes moral-idé: Øje for øje og tand for tand. Vi ser dagens urolige verden. Det højre symbol viser Det Nye Testamentes moral-idé: Elsk eders fjender. Vi ser fremtiden. Det Tredie Testamente er en afsløring af principperne og lovene bag det levende verdensalt eller Gud. Symbolerne udtrykker hvorledes vi alle er evige og skaber vores lykke og lidelse ved at høste som vi sår via genfødslen fra liv til liv. Den evige skæbnelov garanterer at vi alle, med tiden, vokser frem til at blive fuldkomne, og ligesom Kristus: ét med Gud. Martinus forklaringer til symbol 19 og 23 findes i symbolbogen Det evige verdensbillede bind 2. Introduktionen fortsætter side 9 og 11. 3

4 Det evige nu Det levende væsens skæbnebuer Symbol nr. 18 Reinkarnation og skæbne Hvad er liv? Det, der gør os levende er vores inderste jeg og ikke den fysiske organisme. Der er altså forskel på skaberen og det skabte, den ene er levende, det andet er dødt. Det er det usynlige jeg, der anvender organismen til oplevelse og skabelse bevæger den og giver den liv og ikke omvendt. Livet er evigt Det er kun organismer og tanker, der kan fødes og dø, skabes, nedbrydes og evigt fornyes. Ikke det evige jeg, der er evigt uforanderligt. Når den fysiske krop ikke fungerer mere og dør, bliver den adskilt fra dette jeg. Livsoplevelsen fortsætter via en fødsel ind i en åndelig verden hvorfra vi efter et hvileophold, fødes i en ny fysisk organisme. Således skaber og oplever det samme jeg utallige kroppe, tilstande og udviklingstrin i logisk rækkefølge og kontakt med en evig guddommelig plan. Formålet med udviklingen En del af denne plan kan vi iagttage gennem udviklingen i mineral-, plante-, og dyreriget. Ifølge Det Tredie Testamente er meningen med denne proces at forny bevidstheden. Vores egen bevidstheds udviklingshistorie står at læse i naturen Livets Bog. Det er en lang trinvis proces. Vi har fx haft hundreder af abelignende inkarnationer i dyreriget. Målet med denne proces er skabelsen af den fuldkomne og alkærlige bevidsthed. Kærlighed er logik Set ud fra ét liv er det ikke så logisk, uselvisk at give dette til glæde for sin næste. Men i det kosmiske perspektiv bliver kærligheden synlig som matematisk logik: skæbneloven (man høster som man sår) bevirker, at vores handlinger kommer over os selv. Det kærlige menneske, vil selv komme til at opleve den livslykke, det ønsker for sin næste. Men for at komme så langt, må det først opleve kontrasten. Derfor indgår der også verdenskrige, konflikter og lidelse i livets skole. Evnen til medfølelse er under udvikling Alle disse tidligere oplevelser bestemmer vores nuværende bevidsthed, udviklingstrin, sundhed, sygdom og øvrige anlæg. Oplevelserne sætter deres spor, uanset om vi kan huske dem i dag. Den humane evne er en virkning af tidligere 4

5 2. guldkorn oplevelser: den der har oplevet megen smerte på et område, er beskyttet fra at opleve den samme lidelse igen og igen. Livet er alkærligt Således skabes medfølelsen og med denne humane udstråling er individet beskyttet mod at skulle opleve den samme form for lidelse igen. En proces der fortsætter lige til visdommen: alkærligheden. Mørket er en nødvendig kontrast foruden hvilken lyset ikke kan markeres. Livet som helhed er fuldkommen lys og retfærdighed. Verdensaltet udtrykker Guds alkærlighed, alviden og almagt. Reinkarnation i Bibelen I Østen har man kendt til idéen om genfødslen i årtusinder, men også i Bibelen kan vi læse om reinkarnation. En af datidens vise, det jødiske rådsmedlem Nikodemus, opsøgte Jesus hemmeligt om natten for at spørge til emnet. Jesus svarede på Nikodemus spørgsmål: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den som ikke bliver født på ny, skal ingenlunde se Guds rige (Joh. 3:4). Nikodemus: Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt. Det kan da ikke for anden gang komme ind i moders liv og fødes igen? Her ses tydeligt, hvor svært forståeligt det selv for datidens vise at en gammel mand skal fødes fysisk igen. Jesu ord er da heller ikke intellektuelle analyser, men lignelser, der kan stimulere troen. Jesus svarer: Den der ikke bliver født af vand og ånd kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden er ånd. Som det ses af Jesu ord anvendes Vand som symbol for materie, kød og krop. Jesus: Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser hvortil den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvorfra den kommer eller hvortil den farer (Joh. Kap. 3, 3-8). Kristus nævner også direkte Johannes Døberen som eksempel på reinkarnation. Disciplene havde spurgt om Elias, der skulle komme: Da forstod disciplene, at han talte til dem om Johannes Døberen (Matt. 17:13). De kunne altså til dels rumme idéen om genfødsel, hvilket også ses af følgende ordveksling, hvor de spørger Jesus: Rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind? (Joh. 9:1). Spørgsmålet giver kun mening med et liv inden denne fødsel. Ellers kunne han jo ikke selv have skabt den medfødte tilstand. Også Bibelens ord om evigt liv, betyder et liv uden alder fra en fødsel, uden begyndelse eller ende. Introduktion til symbol nr. 18 Trekanten symboliserer vores evige jeg og dets evige skabe- og oplevelsesevne (flammekorset). Rækken af orange firkanter symboliserer et udsnit af de fysiske tilværelser afbrudt af åndelige hvilepauser (hvide) det gennemlever på sin rejse gennem evigheden. Den nuværende fysiske tilværelse er markeret ved den orange rektangel lige over flammekorset. Det gule felt symboliserer fortiden og det grønne felt fremtiden. De violette buer symboliserer, hvorledes vi skaber vores oplevelse og skæbne i mødet med virkninger af det, vi selv har skabt i fortiden. Ligeledes symboliseres, hvorledes vores handlinger i dag forårsager virkninger i fremtiden, som vi vil få tilbage via vor næste i det ydre såvel som i vores fysiske organisme. Symbol nr. 18 forklares af Martinus i symbolbogen Det evige verdensbillede bind 2. 5

6 Om ikke at kende sig selv Kosmisk bevidstløshed Symbol nr. 5 Vi er alle udødelige Det levende væsen 1 Symbol nr. 6 Døden en fødsel? Hvad er døden? Døden er et vidunderligt eventyr. Sådan beskriver Det Tredie Testamente den begivenhed jordmenneskene frygter mest af alt. Døden er i virkeligheden en lys fødsel til den åndelige verden, hvor vores nære og kære strømmer os i møde. Hvorfor frygter vi døden? Det gør vi, fordi vi ikke kender livet. Kroppen i sig selv har aldrig været levende. Det der giver kroppen liv, er usynligt. Det er noget, der ikke er skabt. Noget, der er bag både bevidstheden og organismen og som oplever tankerne såvel som kroppen. Vi har endda givet dette usynlige noget et navn: jeg. Evigheden Dette jeg i os, der eksisterer, men aldrig er blevet skabt, er hævet over den sanselige verden; tid og rum. Det er evigt og uendeligt, og således lever vi evigt, mens utallige redskaber, organismer og tanker, fødes og dør. Reinkarnationen Hvert enkelt jordeliv er del i et større kredsløb, der omfatter utallige organismers fødsel og død. Formålet med livet i den fysiske verden er at fuldkommengøre bevidstheden. I den fysiske verden kulminerer overtrædelsen af kærligheds- loven. I de åndelige verdener kulminerer overholdelsen af den. Det evige liv danner et kredsløb, der evigt gentager sin passage mellem lys og mørke. Kærlighed bag enhver oplevelse Selv lidelsen i verden har et kærligt formål på sigt. Kosmisk set er lidelsen til for at føre os frem til en fornyet sund og lykkelig tilværelse i kommende zoner af lys og kærlighed. Smerten er livets beskyttende gelænder. En skole i livskunst Den fysiske verden er vores skole og forsøgslaboratorium. Kun her gør det ondt at tage fejl. Smerten forhindrer os i at komme længere ud i fejltagelserne. Vi kan ikke dø, og tager således lidelseserfaringerne med os fra liv til liv de skaber vores indføling og tænkeevne. På denne måde fører Gud os frem til viden om livets love. Uvidenhed skaber lidelse, kærlighedspraksis skaber livsglæde. Vi kommer alle gennem vores mørke og bliver genier i livskunst, ligesom vores vise vejledere i sin tid blev det. Bøn Omkring os har vi fysiske og åndelige hjælpere, og med bønnen en åben kanal ind til selve Guds bevidsthed. Vi kan med denne kraft overvinde al 6

7 3. guldkorn angst og modgang, og øse af en uudtømmelig kilde til inspiration og forståelse. Hvad enten man tror på Gud eller ej gør ingen forskel. Gud er alkærlig, har ingen favoritter, og er altid parat til at hjælpe os alle, når vi er i sjælenød. Døden er en fødsel Den normale død er en ren paradisoplevelse vi kommer hjem. Her oplever vi igen en periode af kærlighed og oplades med livslyst til den kommende inkarnation. Mørke tanker efter døden I visse tilfælde dør voksne mennesker med mørke og materialistiske tanker, hvilket besværliggør overgangen til det åndelige paradis. Men temmelig hurtigt vil de alle bede om hjælp, og straks hjælpes frem til fødslen ind i en lys åndelig verden. Den åndelige verden Den åndelige materie lystrer tanken. Derfor kan vi ikke lære os at tænke her. Her kan vi skabe alt det vi er nået frem til at kunne tænke os til. Fra den åndelige verden kan vi også mødes og tale med vores nære på det fysiske plan såvel når de sover, som når de er vågne. Hvis de sørger, kan vi trøste dem, og i visse tilfælde endda virke som deres skytsengle. Introduktion til symbol nr. 5 Spørgsmålstegnene illustrerer kosmisk uvidenhed om vores sande natur, herkomst, situation og fremtid. Farverne symboliserer de samme faktorer, der er beskrevet til symbol nr. 6. De er blandet ind i hinanden for at symbolisere, hvorledes det kosmisk bevidstløse menneske ikke forstår de virkelige lovmæssige årsager og virkninger bag livet og skæbnen. Den orange cirkel viser det midlertidige fysiske legeme og korset vor højeste identitet, kosmiske struktur, funktioner og evige liv. Introduktion til symbol nr. 6 Her symboliseres vores evige kosmiske struktur: Et evigt jeg (øverst), en evig evne til skabelse og oplevelse (midten), og det skabte legeme (nederst). Det ufærdige menneske kan kun se sit skabte fysiske legeme (orange cirkel) og følge dets opbygning og nedbrydning; fødsel og død. Det kan ikke dagsbevidst opleve sin identitet som et evigt jeg, med evig adgang til at skabe og opleve igennem den skabte verden. Vi kan ikke se, at vi efter enhver dødsproces skaber nye legemer via vores evige forbindelse med forskellige grundenergier: tyngde/orange, følelse/gul, intelligens/grøn, intuition/blå, hukommelse /lys indigo og instinkt/ rød. Vi kan ikke se, hvordan vores tanker og handlinger skaber talenter, der følger os fra liv til liv i forhold til, hvad vi dyrker og praktiserer. Korset symboliserer det evige liv og alkærligheden. I dette kosmiske perspektiv skaber vi selv (via en evig skæbnelov: man høster som man sår) vores lykke eller ulykke, sundhed eller sygdom og dermed de erfaringer, der lærer os at handle logisk dvs. alkærligt. Søvnen er dødens lillebror At kunne falde fredeligt i søvn er en daglig øvelse i overgangen til den åndelige verden. Med en lille bøn inden vi lægger os til at sove, går vi lettere ind i søvnens åndelige tilstand uden uro og mørke tanker. Martinus forklaring til symbol nr. 5 og 6 findes i symbolbogen Det evige verdensbillede bind 1. Læs eventuelt småbog nr. 25 Vejen til paradis eller småbog nr. 22 Livets vej. 7

8 Øje for øje, tand for tand... Gennem indvielsens mørke, helvede eller ragnarok Symbol 19 Dommedag en nødvendig fase i udviklingen fra dyr til menneske. I Bibelen finder vi en del profetier, der synes at passe præcis på det sidste århundrede og den tid vi nu lever i: Krigslarm og rygter om krige, folk skal rejse sig mod folk og rige mod rige, hungersnød og jordskælv flere steder. Dette er begyndelsen på fødselsveerne (Matt. 24:6-9). Og broder skulle overgiave broder til døden, og fader sit barn, og børn skulle stå op mod forældre og slå dem ihjel (Mark. 13:12). Fordi lovløsheden tager overhånd, skal kærligheden blive kold hos de fleste, der skal fremstå falske Kristus er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere (Matt. 24:12 og 24). Disse kulminerende trængselstider begyndte med forrige århundredes verdenskrige. Forsøg på at udrydde hele folkeslag, lovløshed, terror, hungersnød, naturkatastrofer, sygdomme, kamp om penge, krig og oprustning, ja alle ulykkelige skæbner, bekræfter Jesu ord på korset: de vide ikke hvad de gøre. Men de afføder også, i hvert enkelt menneske, efterhånden længslen efter en fredeligere verden og et ønske om at forstå ulykkerne. Der kræves kosmisk viden kendskab til det evige liv for at forstå meningen med mørket og lidelsen. En udvikling fra dyr til menneske Det Tredie Testamente forklarer hvordan vi alle udvikles fra dyre- til menneskeriget via reinkarnation. De højere og højere organismer er resultatet af indre bevidsthedsudvikling i det enkelte individ fra liv til liv. Vores evige jeg det i os, der evigt oplever livet overlever enhver organisme og tager alle erfaringer med sig ind i de nye organismer. Vi modnes ved at høste virkningerne af vores handlinger i dette og tidligere liv uanset om vi husker disse eller ej. Ingen erfaring går til spilde. Lidelseserfaringerne fører os ud af dyreriget og dets bærende princip: selviskheden og frem mod menneskerigets princip: du skal elske din næste. Dommedagstilstanden er altså udtryk for en ny verdenskulturs fødselsveer. Dette kosmiske overblik kan ikke opleves med intelligens alene. Trods den store vækst i materiel videnskab forfalder den gamle verdenskultur. Vores skærpede intelligens- eller analyseringsevne har ført til kolossale fremskridt, men som redskab for selviskheden har den også forstærket den dræbende evne ud i genialitet. Således er dyrets klør og gifttænder blevet afløst af satellitstyrede langtrækkende atombomber og andre mordvåben. Men at kunne dræbe alt liv på kloden, kan ikke kaldes dyrisk? Er det ikke mere passende at kalde sådanne altødelæggende drabsevner for djævelske? Ifølge Det Tredie Testamente får den i Bibelen symboliserede djævel (og helvedet) sin opfyldelse via dommedagsepokens morderiske menneske. Dette moderne menneske har mistet troen på en almægtig, alkærlig og alvidende Gud, og søger nu beskyttelse bag våben- og pengemagt. Kosmisk viden skaber tillid og fred Nutidens dommedag skyldes kosmisk uvidenhed. Formålet med Det Tredie Testamente er at give os den viden, der fjerner dødsfrygten og skaber fred og tillid mellem os. Den varige fred kan kun 8

9 4. guldkorn skabes via viden om næstekærlighed. Den rent fysiske forskning har ikke formået at påvise logikken i at elske sin Gud over al ting og sin næste som sig selv. Den fysiske videnskab bygger på evnen til logik og analyse. Denne logik har tilsyneladende ført til konflikt med verdensreligionerne: Hvorfor skulle en alkærlig, alvidende og almægtig Gud skabe et flertal af mennesker til helvede og lidelse (såsom børn der dør uden at blive døbt) og kun få til frelse? Den logiske evne førte til, at menneskene midlertidigt mistede kontakten med Gud. Først da kunne oplevelsen af åndelig mørke og lidelse helt kulminere; dommedagen. Men sådan måtte det blive. Kærlige ord alene kan ikke forvandle et dyr til menneske. Det er i vores egen bevidsthed, at årsagen til ethvert møde med vor næste har sin rod. Via den ydre verden oplever vi det samme, som vi nænner at udsætte andre levende væsener for (fx dyr, mennesker og mikrovæsener i kroppen). Kun i arbejdet med vores eget sind kan vi finde årsagerne til mørke og lidelse. Skæbnen er et spejl. Fra liv til liv udvikles kærligheden til alle levende væsener. Skabelsen af et internationalt fredsrige Bibelens de sidste tider betegner dyrerigets sidste tider i vores bevidsthed. Hver gang mørket forstærkes kan det synes voldsomt, men det er som en ild, der blusser op, lige før den går ud. (Og når det er mest vanskeligt har vi også bønnens mulighed for at komme i direkte kontakt med Gud). Krig og undertrykkelse forstærker kun menneskenes vilje til humanitet og internationalisme. Dommedagen dvs. visdommens dom over selviskheden vil derfor fortsætte lige til skabelsen af et internationalt verdensrige på jorden med verdens folk og stater forenet som én hjord med én hyrde, den evige Guddom. Talsmanden den hellige ånd Lyset fødes i mørket, og hvilket lys kan være større end alkærligheden som videnskab og væremåde? Kun næstekærligheden kan forene menneskene og den evige Guddom med hinanden. Derfor bebudes i verdensreligionerne, at dette kærlighedslys skulle komme til syne i de sidste tiders dommedag og vejlede menneskene frem til hele sandheden. I Bibelen omtales denne begivenhed fx i Mark. kap. 13 og Joh. kap Kristus kalder denne vejledning for: Talsmanden den hellige ånd. Talsmand, er et ord jøderne anvendte for hellige bøger. Ordene hellig ånd beskriver bevidsthed/tanker om det højeste, dvs. Gud og det evige liv. Det Tredie Testamentes kosmiske analyser udgør denne talsmand. Introduktion til symbol nr. 19 fortsat fra side 3 Symbolet viser, hvordan alle lidelseserfaringer eller ulykkelige skæbner er virkninger af årsager vi selv har skabt i dette eller tidligere liv. Den store orange cirkelbue der går fra venstre (fortiden) ind mod midten (nutiden) symboliserer en dræbende handling (sablen). Handlingen rammer det individ (trekant og hjerte), der i fortiden udløste en tilsvarende handling. Individet svarer igen på samme måde (højre sabel). Det skaber dermed en ny mørk karma (den store bue til højre) for sig selv i dette eller fremtidige liv. Kristus kendte denne kosmiske sammenhæng og udtalte: Elsk dine fjender og alle der griber til sværd skal falde for sværd. Hævnens princip: øje for øje og tand for tand kan ikke fjerne mørket i verden, men leder derimod til mørkets og lidelsens kulmination baseret på den overtro (skelettet), at vi kan dræbe fjenden. Det Tredie Testamente viser, at vores evige jeg (trekanten) efter enhver død genfødes i højere og højere organismer. Hjertet symboliserer organismen, og rækken af orange firkantfelter de mange jordeliv. De gule felter ind i mellem symboliserer hvilepauserne i den åndelige verden. Der er kosmisk uvidenhed (mørk himmel) og brist på næstekærlighed bag ethvert drab og dom over vor næste. Vi skaber vores fremtid ved vores væremåde overfor vor næste dvs. alle levende væsener, fx mennesker, dyr eller mikroindivider i kroppen. De ulykkelige skæbner vi skaber for os selv, forvandler os liv for liv bort fra det selviske og ind i næstekærligheden. At tjene og elske de levende væsener omkring os skaber en lys og lykkelig fremtid for os selv (stråleglorien bag den nattemørke himmel). De evige kosmiske realiteter fx moderenergien (vandret violet felt) garanterer, at vi kun kommer til at opleve det mørke, vi udsætter andre levende væsener for. Gennem erfaringer af mørke og uvidenhed udvikler den alkærlige Fader menneskene tilbage til sig selv, til freden og næstekærligheden. Symbol nr. 19 forklares af Martinus i symbolbogen Det evige verdensbillede bind 2. 9

10 Næstekærlighed og tolerance Kærlighedsbudet I årtusinder har det lydt fra templer og kirker verden over: Du skal elske din næste som dig selv, men det har ikke forhindret krig, nød og intolerance. Skyldes det nu en fejl ved kærlighedsbudet eller ved menneskene? Det Tredie Testamente giver et overraskende svar. Forskelligheden Nogle mennesker er humane, mens andre ikke viger tilbage for at skabe krige og konflikter. Set fra et kosmisk perspektiv bliver disse forskelle logiske. De vidner om forskellige trin i en udviklingsproces. Vi er i denne proces på vej fra det rene dyrerige til at blive mennesker i renkultur. Dyrets livsbetingelse er at dræbe eller blive dræbt menneskets livsbetingelse er den uselviske kærlighed. En trinvis udvikling fra liv til liv Vi befinder os alle på denne udviklingsvej, blot på forskellige udviklingsstadier. Det giver os hver vores udsigt og dermed opfattelse af livet. Vi bliver let intolerante mod andres opfattelser; mod vores yngre (eller ældre) brødre og søstre i udviklingen. Vi tror deres holdning er et spørgsmål om vilje på samme måde, som man med viljen bestemmer sig for at stå op eller sidde ned. Men kun det daglige livs erfaringer magter at føre os, trin for trin, fra liv til liv, til alkærligheden. Reinkarnationen gør denne udvikling mulig. Kristendom uden reinkarnation I kristendommens historie har man hidtil kun regnet med ét jordeliv. Derfor anså man Kristus rene uselviskhed som uopnåelig for det almindelige menneske og alle, foruden Kristus, som fødte syndere. Kærlighed er en organisk evne Men det er ingen synd at være ufuldkommen. Den alkærlige væremåde opstår ikke på én gang, men udvikles hos alle via erfaringer af lidelse, sorg og sygdom fra liv til liv. En evig skæbnelov bevirker, at vores ukærlige handlinger kommer tilbage som et spejl. Lidelsen modner os til medfølelse og interesse for det humane. Først derefter giver det mening med studier af kærlighed. Først da kan vi med denne visdom skabe os en fuldkommen skæbne. Det Tredie Testamente De kosmiske analyser af det levende bag enhver organisme fører til opdagelse af vores kosmiske slægtskab med næsten. Et evigt jeg, der ikke er skabt, er vores fælles højeste identitet. Vi er alle sønner og døtre af Guden og kosmisk set ét med vor næste. Hvilken viden kan være mere befordrende for næstekærligheden end, at Gud og næsten er ét og samme væsen? Åndsvidenskaben forklarer kærlighedsbudets fulde betydning: at gælde vores forhold til samtlige levende væsener, uanset deres størrelse og ydre. Mange lidelsesfulde tilstande skyldes således vores mangelfulde forhold til dyrene og de levende væsener i kroppens mikrokosmos. Målet er alkærligheden Allerede for tusinder af år siden blev målet for menneskets udvikling formuleret: Lader os gøre et menneske i vort billede efter vor lignelse (1. Mosebog kap 1:26). Tusinder af år efter fik vi eksemplet på et sådan færdigt udviklet Gudemenneske. Han demonstrerede kærlighedsbudet i praksis og sagde: Jeg var hungrig og I gave mig at spise Jeg var tørstig, og I gave mig at drikke Jeg var hjemløs, og I tage mig til eder Jeg var nøgen, og I gave mig klæder Jeg var syg, og I besøgte mig Jeg sad i fængsel, og I kom til mig (Matt. Kap. 25 v.35-37). Introduktion til symbol nr. 3 De to stjernefigurer symboliserer to væsener eller grupper af væsener fx nationer, der bekriger hinanden (de orange stråler). Deres intolerance forhindrer Guds alkærlighed (lyshavet ud fra flammekorset) i at udfolde sig over jorden. I stedet opstår krigen (verdensbranden). 10

11 5. guldkorn Alle krige og konflikters virkelige årsag Intolerance Symbol 3 Slår nogen dig på din venstre kind, så vend også den anden til Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse Symbol 23 Forskellige kulturer har hver deres religiøse eller politiske opfattelse af vejen til lyset. Når uenigheden leder til intolerance udelukker den os fra Guds alkærlige bevidsthed og vi befinder os i mørket. Kosmisk set er vi alle beslægtede via et evigt udeleligt jeg. Vi er således omgivet af yngre og ældre søskende i den kosmiske ind- og udviklingsproces. Alle trin er lige nødvendige. Uden dette perspektiv opstår let intolerance, særligt mod de yngre eller de ældre og mere vise sjæle i denne udvikling. Det Tredie Testamente udgør et forsvar for samtlige levende væsener, uanset deres sympatier, karaktertrin eller holdninger til åndsvidenskab. Introduktion til symbol nr. 23 fortsat fra side 3 Symbolet hedder Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse. Et sådan menneske kan kun udstråle fred og tilgivelse. Det møder al fjendskab (symboliseret ved den orange skæbnebue) med venskab (de forbundne hænder). Kristus, kunne bede for sine forfølgere midt i korsfæstelsen: Fader forlad dem, thi de vide ikke hvad de gøre (Luk.23:34). Denne kærlige væremåde udsletter mørket (skyerne) og skaber også en lys fremtid for væsenet selv (den gule bue). Denne verdensgenløsning (den strålende stjerne) er Guds undervisning og førelse af de levende væsener fra liv til liv (de firkantede gul/orange felter), afbrudt af ophold i den åndelige verden (de lysegule felter) frem til alkærligheden (gule felter). Vi har alle et evigt jeg (den lille trekant), der oplever igennem skiftende fysiske organismer (hjertet). Dette jeg og Guds jeg er kosmisk set ét og samme. Symbol nr. 3 forklares af Martinus i symbolbogen Det evige verdensbillede bind 1 og symbol nr. 23 forklares i bind 2. Se også Livets Bog bind 1 kap. 1 og 2. 11

12 Verdens forenede stater én hjord og én hyrde Det kommende fuldkomne menneskerige Symbol 26 På vej til et internationalt fredsrige På rejse gennem evige kredsløb Ifølge Det Tredie Testamente befinder vi os alle på evig rejse gennem kredsløb af lys og mørke. Nok kan vi med det fysiske syn se verdensaltets organismer fødes og dø på denne rejse. Men vi kan endnu ikke se, at der bag hver af disse utallige kroppe er et levende, usynligt jeg. Et udødeligt jeg, der evigt genfødes i nye og højere organismer. Dyr eller menneske? Menneskeheden befinder sig i slutningen af dyreriget livets mørkezone. Vi har dyrket princippet: den stærkes ret, liv efter liv frem gennem plante- og dyreriget. Og det er os selv der har skabt kulminationen af krig og kamp, og det er derfor også os selv der er blevet ofre i denne krig og kamp. Man høster som man sår Med det kosmiske syn kan det iagttages, at enhver høster sin egen sæd. Vores dræbende tanker og handlinger i fortiden er kommet over os selv. Og efter lidelsen længes vi nu efter lys og kærlighed. Livet som en skabelsesproces I kulturens begyndelse har vi mødt dette lys i form af religiøse førere. Gennem mange liv er vi i kirker og templer blevet undervist i visdom og loven for livet: Du skal elske din Gud over alting og din næste som dig selv. Flere og flere mennesker begynder nu at føle denne kærlighed i deres eget bryst. Vi nærmer os således slutningen på en lang proces: skabelsen af det bevidste humane menneske. En proces, der ikke stopper her i slutningen af dyreriget, men har et langt højere foreløbigt mål: det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse. (1 Mosebog kap 1). Det alkærlige og kosmisk bevidste menneske. Nationalismens undergang Også nationerne befinder sig på mere eller mindre humane udviklingstrin. De lærer også af livets tale og gennemgår selviskhed, landflygtighed og opløsning. Den gamle verdenskulturs fald er et naturligt led i skabelsen af en virkelig human samfundsordning. Verden over er vi vidne til skabelsen af et internationalt verdensrige. Første verdenskrig førte til dannelsen af Folkenes forbund, ligesom næste krigskulmination førte til endnu mere internationalisme og oprettelsen af De Forenede Nationer. Den virkelig fred kræver uselviskhed eller internationalisme. Skabelsen af fredsriget en udviklingsproces Et fuldkomment samfund kan ikke opstå på én gang ved revolution. Først skal alle fejl og mangler frem i lyset. Gennem disse erfaringer vil vi udvikle demokratibegrebet og skabe nye veje fremad. En tid endnu vil fattige og rige nationer kæmpe om det daglige brød og kriser, krige og politiske kampe fortsætte, indtil kærlighedsevnen er færdigudviklet. Dette garanteres af de evige kosmiske love, der styrer udviklingen frem til humane løsninger på al uro og alle problemer. Det globale samfund er allerede en realitet og de ulogiske tilstande er blot ufærdige stadier i skabelsesprocessen. Det er samme organiske proces, der virker overalt i naturen. Her kan vi se, 12

13 6. guldkorn hvordan al skabelse fører til større fuldkommenhed og samarbejde. I vores egen krop har vi mange eksempler på dette. Fx de geniale, skabte apparater med hvilke vi ser, hører, lugter og smager. Ligesom disse vil også vores bevidsthed, vores evne til at skabe, blive fuldkommen en dag. Når logik og kærlighed har vundet over uretten på alle områder, bliver fredsriget en realitet. I Livets Bog 1. kap. 4 beskrives, hvorledes et internationalt verdensrige er under skabelse. Heri skitseres fundamentet for det forenede verdensrige. Det følgende er et sammendrag heraf: 1. Fællesinteressens sejr over privatinteressen. 2. En international demokratisk verdensstyrelse. 3. Global afrustning og ét verdenspoliti (staten har ingen ydre fjender). 4. Et helt åbent højeste lov- og retsvæsen med repræsentanter, der kan skelne mellem ufærdig moral og afsporing. De, der er havnet i psykiske afsporinger, vil blive mødt med kyndig hjælp på vejen tilbage til sundheden. 5. Jordens ressourcer og værdier vil blive anvendt som ligelig fødselsret for alle individer. 6. Afskaffelse af pengesystemet, der er blevet misbrugt således at den stærke bestemmer en vares pris uagtet varens virkelige værdi. I verdensstaten vil udførte arbejdstimer i stedet indføres som eneste betalingsmiddel. 7. En verdensomfattende barndoms-, alderdoms- og sygdomsfond. Alle ligestilles og økonomisk afhængighed inden for ægteskabet forsvinder helt. 8. Maskinerne overtager det meste af arbejdet. Arbejdet erstattes af studier og åndsforskning. 9. Voldspolitik og blodsudgydelser afskaffes helt. 10. I verdensstaten vil man ikke straffe og torturere forbrydere. Man forstår udviklingens gang og vil oprette separate juniorsamfund til glæde for omgivelserne og beboerne selv. Her kan de leve et naturligt liv og udvikle ånden. 11. Man vil fremme vegetariske næringsmidler, legemspleje og lyse boligforhold. 12. Man vil udvikle åndsfrihed, tolerance og kærlighed til alle levende væsener, til mennesker og dyr, planter og mineraler. De evige kærlighedslove garanterer, at hele jordens menneskehed gennem udviklingens gang forenes som én hjord med én hyrde. Læs Martinus analyser i Livets Bog 1. kap. 4: Et internationalt verdensrige under skabelse. Introduktion til symbol nr. 29 De mange kriser det globale samfund gennemgår, har til formål at føre menneskene tættere sammen. De kosmiske analyser viser, hvordan alle mennesker, kulturer og andre omstændigheder er lige nødvendige i livets helhed. Vha. åndsvidenskaben kan den globale integrationsproces fortsætte helt frem til opfyldelsen af Jesu ord om én hjord og én hyrde (Joh.10:16). Symbolet viser dette kommende fredsrige, hvor verdensstaten (den store cirkel) har bevæget sig helt ind i lyset fra den ny verdensimpuls (den hvide farve). De tidligere religiøse forestillinger (gul og orange) svinder bort til fordel for viden om Gud og realiteterne bag livet. Den fysiske videnskab forbindes med åndsvidenskaben, dvs. videnskaben om kærligheden. Da vil den fysiske videnskab endeligt opfylde sin mission: at frigøre menneskene fra at skulle tjene sit brød i sit ansigts sved. Maskinerne vil helt overtage det fysiske arbejde og menneskene få tid til at studere og arbejde med kunst, ånd og anden meningsfyldt livsudfoldelse. På symbolet ses hvordan Jordens nationer (de hvide cirkler) og regeringer (pilene) er blevet til regioner med hver deres særpræg (de grønne felter) i verdensstaten. Solen i midten udtrykker at næstekærligheden den humaniserede intelligens er det centrale i alle lokale og globale forhold. Verdensstaten ledes i starten af menneskenes ypperste repræsentanter indenfor deres specielle ansvarsområder valgt ind via afstemning. Med tiden kan verdensregeringen sammensættes af kosmisk bevidste væsener (symboliseret med den blå stjerne). Symbol nr. 26 forklares af Martinus i symbolbogen Det evige verdensbillede bind 2. Læs eventuelt småbog 24 Kulturens skabelse. 13

14 Gud og Gudesøn er ét Det evige verdensbillede, det levende væsen II, den evige Guddom og de evige Gudesønner Symbol 11 Hvor er Gud? Nutidens tvivlende menneske Mange mennesker har vendt det religiøse ryggen. Gud er et alt for ofte misbrugt ord, der for nogle føles tomt og associeres med overtro, naivitet og snæversyn. I stedet rettes opmærksomheden imod andre af livets mere konkrete områder. Homo sapiens Vi kan tænke, beregne og forudse og kalder os derfor Homo Sapiens, det tænkende menneske. Tænkeevnen har gjort os til herre over vældige kræfter i naturen og himmelvidt overlegne dyrene men den har endnu ikke gjort os fuldkommen lykkelige. De evige spørgsmål I det indre findes endnu uudforskede områder, som vi ikke forstår og behersker. Store spørgsmål venter fortsat på at blive besvarede: Er der nogen retfærdighed til? Hvad er meningen med lidelsen? Hvem er vi? Hvorfra kommer vi, og hvortil går vi? Men hvorfor stille sådanne tilsyneladende ubegribelige spørgsmål? Vi lever, røres og er i verdensaltet Ja, kan vi lade være? Hele vores livsoplevelse afhænger jo af vekselvirkning med dette verdensalt. Via kontakten med verden omkring os har vi udviklet en fysisk organisme og organer til at se, høre, lugte, smage og ikke mindst en hjerne til at tænke med. Ifølge Det Tredie Testamente lever vi i en intim relation med det ganske verdensalt og i dette møde afgøres vores skæbne af vores indre. Kend dig selv og du kender universet... Når vi finder det evigt levende i os selv, opdager og forstår vi samtidigt livet omkring os. Verdensaltet er levende. Det er det samme liv, som tilkendegiver sig gennem alt og alle, og det er denne levende organisme og de kærlighedslove, der styrer denne, der beskrives i Det Tredie Testamente. Forklaringen på det evige liv I Det Tredie Testamente indbydes den kritiske, humane og videnskabeligt indstillede tænker til en svimlende opdagelsesfærd. Trin for trin bevæger vi os indad til det evige perspektiv over livet. 14

15 7. guldkorn Introduktion til symbol nr. 11 Billedet fremtræder på en hvid skive. Denne baggrundsskive symboliserer vores evige og ubegrænsede jeg udenfor tid og rum. I vores inderste dyb findes dette noget : en inderste kerne af stilhed og uforanderlighed. Alle oplevelser kredser omkring dette usynlige centrum: opleveren/ jeget. Det er af ikke-materiel natur og kan derfor hverken opløses eller sammensættes. Det udelelige, levende, evige jeg (X1), er altså det samme bag alle de levende væsener. Det er vor egen højeste identitet, som det er muligt for det udviklede menneske selv at opleve. Åndelig videnskab Mens det ikke kræver moralske kvalifikationer at udforske den ydre verden, så er dette en betingelse for at kunne forstå os selv og vort indre. Formålet med Det Tredie Testamente er at løfte de eksistentielle og moralske spørgsmål til et videnskabeligt niveau. Sådanne analyser af livet kaldes for åndelig videnskab, da de realiteter som beskrives her, ikke kan opleves med fysiske sanser. Der kræves en psykisk evne for at få personlig adgang til løsningen på livets gåde: Kun den rene af hjertet skal se Gud. I bogen Det evige verdensbillede bind 1 forklarer Martinus symbol nr. 11 og dermed også den evige Guddom. Her gennemgår han fx de 6 principielle riger, der afløser hinanden i verdensaltet: Saligheds-/mineralriget, planteriget, dyreriget, menneskeriget, visdomsriget og den guddommelige verden, (lys indigo, rød, orange, gul, grøn og blå) tilsammen Guds legeme og bevidsthed. Religionerne er skabt på basis af de vises udtalelser hvoraf den højeste lyder: Du skal elske din Gud over alting, og din næste som dig selv. Denne formel for livet, siger jo egentligt, at livet omkring os er identisk med os selv. Vi er ét. I det levende uendelige verdensalt har levende væsener deres tilværelse inde i større organismer. Alle vegne sprudler det af liv. Uanset de store forskelle i størrelse, form og den tidsoplevelse, vi er underkastet, er vi alle dele af en uadskillelig enhed: Gud. De utallige væsener er symboliseret ved cirklerne i periferien, og Guddommen ved udstrålingen i symbolets centrum. Det violette felt udtrykker den evige skabeevne (X2), og den med seks farver markerede cirkel symboliserer denne skabers manifestation: den skabte verden med sin uendelighed af timelige detaljer (X3). Verdensaltets grundanalyse er ét evigt udeleligt treenigt princip: X1/skaberen, X2/skabeevnen og X3/det skabte. Disse tre evige aspekter ligger til grund for livets evige oplevelse. Symbol nr. 11 forklares af Martinus i symbolbogen Det evige verdensbillede bind 1. 15

16 Det evige livseventyrs magiske troldspyd Polprincippets kosmiske kredsløb Symbol 35 To slags kærlighed Seksualiteten under forandring Alle vegne ser vi store forandringer på det seksuelle og familiemæssige område. Livet er fyldt med eksempler. Vi ser seksualiteten sprænge alle normer. Vi ser skilsmisser, nye former for ægteskaber, barnløse ægteskaber, singleliv, homoseksualitet og nye mande-kvinderoller. Er der nogen dybere mening med hele denne forandringsproces? En tusindårig udvikling I lyset af Det Tredie Testamente handler det om en overgang fra Moses-epoken til Kristus-epoken. Moses i Det Gamle Testamente var ægteskabets profet. For ham og datidens mennesker var ægteskabet den højeste livslykke. Derefter kom Jesus og sagde: I mit rige tages ikke til ægte. Han elskede alle uafhængigt af køn og viste dermed fremtidsmålet, opfyldelsen af livets højeste bud: Du skal elske din Gud over alting og din næste som dig selv (Matt ). Kristus var således alkærlighedens profet, ikke ægteskabets. næste som sig selv? Hvis en ægtemand elsker et andet menneske højere end sin ægtefælle, bedriver han jo hor? Dette er mødet mellem to verdensepoker. Verden oplever nu den ny tids fødselsveer. Denne overgang analyseres i hele Det Tredie Testamente. F.eks. i To slags kærlighed og Livets Bog bind 5. En overgangsperiode Der er således en dybere mening med alle de eksperimenter og ulykkelige tilstande, vi ser omkring os. Det er en verden af muligheder og faldgruber, der åbner sig for det moderne menneske på det sidste stykke af vejen mod målet: Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse (1 Mos 1:26). Alkærligheden Gud er ikke partisk, elsker ikke blot enkelte individer betinget af køn Gud er alkærlig. Målet med vores mange liv i den fysiske verden er, at vi selv skal blive ligeså fuldkomne og som Kristus: ét med Faderen. De ulykkelige ægteskabers epoke Ægteskabsmoralen har i årtusinder været fundamentet for både samfundet og det enkelte individ. Men hvordan kan et menneske, der overholder ægteskabsloven samtidigt overholde kærlighedsloven om at elske sin Gud over al ting og sin Det fuldkomne menneske Dette fuldkomne menneske gifter sig ikke, bliver ikke forelsket eller jaloux og får ikke børn. Det er ved at lade den fysiske verden bag sig og blive et rent åndeligt væsen. Et væsen, der ligesom Kristus, kan opstå fra de døde, dvs. med tankekraft 16

17 8. guldkorn materialisere sig på det fysiske plan uden hjælp fra fysiske forældre. Da har ånden endeligt sejret over materien. En ny organisk evne Uvidenhed om denne proces forårsager meget konflikt, intolerance og forfølgelser af de, der er anderledes på de seksuelle felter. Man bliver let kanøflet, hvis man ikke følger skik og brug. Men der er en almengældende proces bag denne forvandling. Ligesom ægteskabstilstanden er organisk og varetages af automatik, forelskelse og parringsdrift, er vi nu vidne til fremkomsten af en ny organisk evne: alkærligheden. I sit slutfacit vil den gøre ethvert møde med næsten til den højeste lykke. På symbolet forklares den organiske struktur bag denne alkærlige tilstand. Introduktion til symbol nr. 35 Øverst ser vi to store skraverede trekanter. Spidserne markerer selviskhedens kulmination i dyreriget (orange trappetrin). Derunder ser vi nogle lange gule og grønne felter. De symboliserer de såkaldte sympatiske anlæg : Den feminine pol (gul), og den maskuline pol (grøn). Med de øverste to symboliseres polerne hos et hankønsvæsen og nedenunder hos et hunkønsvæsen. Dette hunkønsvæsens maskuline pol (grøn) er i sin mindste udfoldelse, når det kulminerer i dyreriget. I dette rige fremtræder de levende væsener derfor som han- eller hunkønsvæsener. De 6 farvede trin markerer spiralkredsløbets riger: Rød: instinkt/ planteriget. Orange: tyngde/dyreriget. Gul: det rigtige menneskerige. Grøn: visdomsriget. Blå: den guddommelige verden. Lys indigo: salighedsriget/mineralriget. Vi befinder os i slutningen af dyreriget. Her er evnen til sympati i sin mindste udfoldelse, og virker kun overfor familien og udvalgte individer af det modsatte køn. Derfor opstår jalousi, kamp, konflikter og alles krig mod alle. I livets helhed udgør denne mørkezone kontrasten til alkærligheden. Denne kontrast er nødvendig for overhovedet at kunne opleve lys og kærlighed. I det kosmiske perspektiv bliver alle oplevelser til nytte samt til glæde og velsignelse i deres slutfacit. Hermed stadfæstes livet som en fuldkommen og kærlig skabelsesproces, der fører os alle til alkærligheden. Med denne evne kan vi selv kontrollere Guds ord i skabelsesberetningen: Alt er såre godt. Dette virkelige livs kulmination er markeret ved spidsen nedad på den hvide trekant. Se Martinus forklaring til symbol nr. 35 i symbolbogen Det evige verdensbillede bind 4. 17

18 I min Faders hus er der mange boliger Livsenhedsprincippet det første glimt af en Guddoms eksistens Symbol 7 De skulle være eder til føde Mennesket og animalsk og vegetabilsk føde Symbol 38 Den ideelle føde og mikrokosmos Hvad er liv? I Det Tredie Testamente defineres det levende liv som et immaterielt, evigt jeg bag alle organismer og bevidstheder. Her beskrives, at der er ønske, begær og vilje, dvs. bevidsthed bag alle verdensaltets bevægelser. Dermed kædes begrebet liv og levende væsener sammen med alt, hvad der eksisterer i verdensaltet. Bevidsthed Gennem milliarder af år har jorden udviklet sig fra en ildglødende kratersø frem til livsbetingelser for planter, dyr og mennesker. Disse begreber: planter, dyr eller mennesker beskriver de ydre redskaber for det evige, levende jeg, der bagved overlever alle disse skiftende redskaber. Organismernes stadige forfinelse og udvikling afspejler individernes indre bevidsthedsudvikling fra liv til liv. Vi er kosmiske søskende I årtusinder er vi blevet undervist i visdom og loven for livet: Du skal elske din næste som dig selv. Åndsvidenskaben udvider og fordyber nu forståelsen af, hvem denne næste er. Med analysen af det evige jeg, bliver det synligt, at vi alle er kosmiske søskende på forskellige trin. Dyrene er fx vores yngre slægtninge i udviklingen. Vores evige fælles-jeg er forklædt i utallige ydre variationer af størrelse, form og livsrytmer selv i vor egen krop pulserer livet (se introduktionen til symbol 38 på næste side). På vej bort fra dyreriget Livets oplevelse veksler mellem lys og mørke. I denne evige proces skulle vi igennem en kulmination af krig og uvidenhed for at mættes af dyrerigets livsbetingelse: magt er ret. En evig lovmæssighed: man høster som man sår garanterer, at vi mættes. For helt at vinde freden, må vi overvinde vores ufærdige dyriske sider og nu tilpasse os det livgivende princip, hvilket også kræver at retten forenes med magten. På vej til alkærlighed Kødspisningen hører til i dyreriget, som vi nu udvikler os bort fra. Også dyrene må blive genstand for vores voksende medfølelse. Vi nænner ikke mere selv at tage livet af dyrene og har overladt drabsprocessen til andre. Vi er også begyndt at koge og stege den rå føde, for at aflaste organismen. Det er alt sammen led i en længere udvikling frem mod målet: Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse beskrevet i 1. Mos. 1:26. I starten af Bibelen beskrives også den fuldkomne føde for dette menneske: Se, jeg har givet eder alle urter, som giver sæd, som er over jorden, og allehånde træer, i hvilke træers frugt, som have sæd. De skulle være eder til føde (1. Mos. 1:29). Ligesom vi ikke bliver alkærlige væsener i Guds billede på ét jordeliv, tager det også tid for vores organisme at omstille sig til den menneskelige føde den rene frugternæring. Længe endnu 18

19 9. guldkorn behøver vi alle de vegetariske produkter, da udviklingen foregår organisk fra liv til liv og ikke kan forceres. Indtil videre er det mindste onde at koge grøntsagerne, da disse organismers nedbrydning ikke fører til realistisk smerte for det oplevende liv bag. Men vi må altså selv undersøge hvilken føde, der passer vores egen fordøjelse bedst. I analyserne af mikrokosmos (symbol 38) forklares, at den fuldkomne føde består af de mikrovæsener, der lever videre i legemet. De der dræbes, gør ingen nytte og forsvinder som afføring. Det er disse vi, for sundhedens skyld, bør undgå at spise. Også i kroppens mikroverden lever myriader af levende væsener på lignende vis, som vi selv befinder os i jordklodens levende organisme. Dem kan vi behandle kærligt med den rette ernæring, frisk luft, lys, søvn og positive tanker. Vi kan endda tage hensyn til de mange mikrovæsener, der fortsætter deres liv i legemet længe efter vores død. Det kan vi gøre ved at anvende mere fuldkomne bisættelsesmetoder. Uvidenhed bag alle sygdomme Vores mentalitet, forholdet til føde, giftstoffer mm, bestemmer kroppens sundhed i denne og kommende tilværelser. Brug af giftstoffer kan forhindre sundheden i kroppens organer flere liv i træk. Alle disse forhold er ligeledes med til at bestemme, hvor vi kommer til at leve og bo. Hvad vi gør imod vores mikrovæsener, kommer vi, via vort ydre miljø, også selv til at opleve som skæbne. Introduktion til symbol nr. 7 Trekanten i midten symboliserer det levende jeg den usynlige skaber bag organismen. Her symboliseres det geniale samarbejde mellem væsenerne fra det mindste til det største, opad og nedad i det uendelige. Kosmisk set har alle væsener samme evige struktur bag bevidstheden og organismen. Begrebet størrelse er relativt. Alle væseners organismer opbygges af mindre levende væseners organismer. (De mørkegrå cirkler og trekanter). Og alle har deres livsrum i større væseners organismer. Vi har givet nogle af disse bevidste og oplevende væsener navne: atomer, celler, organer, dyr/menneske, kloder, solsystemer og galakser. Guds organisme udgøres således af en uendelig række levende væsener inde i levende væsener. Alle er de lige så levende og oplevende som os selv. Introduktion til symbol nr. 38 Symbolet forklarer den gradvise frigørelse fra det dræbende princip i vores forhold til kosten: Nederste orange trappetrin viser dyreriget, og cirklen til højre kødet, der er rovdyrets naturlige fødeemne. Næste gul/orange trappetrin viser den bedste føde for det jordiske menneske: kerne-, rod- og bladprodukter, og den begrænsede drabsproces ved tilberedning og fordøjelse af denne føde. De kommende fødeemner spiller allerede meget ind: frugt, ilt og den undervurderede sjælelige ernæring. Det tredje gule trappetrin viser det kommende menneskeriges rene frugtføde. De levende mikrovæsener i denne føde fortsætter levende over i organismen efter optagelse. Næste trappetrin symboliserer de rent åndelige riger og deres sjælelige føde. Cirklen øverst til venstre viser jordmenneskers relationer til disse fødeemner. Kosmisk set betyder det et stort krafttab for vores organisme at dræbe de levende mikrovæsener i kødet, inden det kan blive til føde. Denne proces er naturlig for rovdyrene som symboliseret på det nederste trappetrin: Vibrationerne fra kødets mikroverden (zigzaglinjen) overvindes i fordøjelsen ved at kødlivsenhederne (gule og grønne partikler) dræbes for derved at frigøre den levende næring heri (de røde partikler). Symbol nr. 7 forklares af Martinus i symbolbogen Det evige verdensbillede bind 4. Symbol nr. 38 forklares i bind 1. Se eventuelt også bøgerne Den ideelle føde og Bisættelse. 19

20 Gå ind i dit kammer Den evige kosmiske organiske forbindelse mellem Gud og Gudesøn ll Symbol nr. 22 Bønnens mysterium Nutidens livssyn Det moderne materialistisk indstillede menneske finder det naivt at bede. Det tror ikke på en åndelig verden, og opfatter derfor bøn som et tomt ritual. Det Tredie Testamentets livssyn I Det Tredie Testamente beskrives vi som evige og udødelige. Dette gælder såvel planter, dyr og mennesker. Organismen opfattes her som et midlertidigt opbygget redskab styret af bevidstheden. Når organismen går under, fortsætter livsoplevelsen i den åndelige verden. Derfra fødes vi atter og atter ind i den fysiske verden for fortsat bevidsthedsudvikling. Da vores primære hjemsted er den åndelige verden, er det muligt at kommunikere med denne verden direkte også når vi befinder os i en fysisk organisme. Denne form for åndelig kommunikation sker gennem det, vi har lært at kende under begrebet bøn. Bøn udvikler bevidstheden Fra dyrets skrig ud i det ukendte, bliver bønnen udviklet frem til en bevidst kommunikation direkte med Gud, ligesom vi kender det fra Kristus. Derfor hans ord: I skal bede og aldrig blive trætte. Gud er ikke smålig. Han lytter også, hvis vi ikke tror. Fysisk og åndelig kommunikation Det Tredie Testamente analyserer naturen og livet som et altomfattende levende og bevidst væsen Gud. Gud har, ligesom os, en fysisk organisme (verdensaltet) og en evig bevidsthed bag denne. Vi kan derfor tale med Gud ad to kanaler, i det ydre gennem vor næste og i det indre, direkte med Gud. Den fysiske samtale med Gud foregår via naturen, medmenneskene, samfundet eller verden, og den åndelige via åndelige væsener, der fungerer som Guds organer til at høre og svare på bønner. Intet undgår Guds bevidsthed. En evne under udvikling Evnen til at bede er, ligesom alle andre evner, underkastet udvikling. I det materialistiske menneske er evnen nærmest ubevidst, men kommer dog i funktion ved livstruende situationer på samme måde som når dyret skriger i sin livsfare. Bønnen er en videreudvikling af dyrets angstskrig. Alle bønner besvares Når vi får svar på en bøn, kan det komme via mennesker i vore omgivelser, der uden selv at være sig det bevidst, har modtaget en impuls fra det åndelige plan. Men det kan også ske, at vi får et direkte svar fra den åndelige verden som vejleder os. 20

21 10. guldkorn Den uselviske bøn livets største kraftkilde Men bønnen kan ikke gøre det skete usket. Det, der sker, må jo ske, da det er et led i skabelsen af den fuldkomne bevidsthed. Dybest set ønsker vi ikke at standse denne fuldkommengørelse af os selv. Vi forstår dog ikke altid undervisningen, mens den finder sted, da vi ikke kender Guds alkærlige plan og livets mening. Med kendskab til denne plan bliver det logisk at bede på samme måde som Jesus i Getsemane have før sin korsfæstelse: Ske ikke min, men din vilje. Introduktion til symbol nr. 22 På symbolet ser vi de fysiske og åndelige verdener. De to skrå sorte streger inddeler de 6 riger i to afsnit. Forneden ser vi den fysiske del af verdensaltet: mineral-, plante-, dyre-, og det fuldkomne menneskeriges fysiske del, markeret med lys indigo, rødt, orange og gult tilsammen Guds fysiske organisme. Foroven ser vi de rent åndelige riger: resten af det rigtige menneskerige, visdomsriget, den guddommelige verden og salighedsriget (dvs. mineralrigets åndelige side), markeret med gult, grønt, blåt og lys indigo. Disse områder udgør Guds bevidsthed. Den lille trekant (jeg) og den store (Gud) viser hvorledes, der dybest set kun eksisterer én relation: den mellem jeg og Gud. Gud er alt det, der omgiver os, såvel forneden som foroven på symbolet. Da alle gudesønnernes jeg er er identiske med Guds jeg, kan ingen adskilles fra Gud, og derfor kan bevidsthedskontakten til Gud heller aldrig afbrydes. Således kan Gud via de åndelige verdeners fuldkomne væsener styre og lede alt i den fysiske verden i kontakt med alkærligheden. Via kontakten til Gud kan vi bede om, og få kraft, mod og godt humør til at møde livet troende såvel som ikke-troende. Den rette brug af bøn kan dermed holde alt mørke ude af vores bevidsthed, uanset hvad der sker os i det ydre. Via bøn kan vi også få inspiration i det daglige liv, i kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, ja i alle store og små begivenheder Gud ønsker, at vi skal blive fuldkomne. Der er da heller ikke noget til hinder for, at vi takker Gud for den hjælp og undervisning, vi hver dag får gennem alt det, der sker. Symbol nr. 22 forklares af Martinus i symbolbogen Det evige verdensbillede bind 2. I bøgerne: Bønnens mysterium og Meditation, analyseres bønnen. 21

22 Det Tredie Testamente litteraturoversigt Det Tredie Testamente omfatter Martinus samtlige udgivne skrifter og symboler. LIVETS BOG bind 1 7 (Se fortegnelse over indholdet på side 24-25) Det Tredie Testamente forklarer livets egen religion. Her er vi alle på forhånd medlemmer, onde såvel som gode, troende såvel som ikke troende, også dyrene, og planterne her behøves ingen optagelsesceremonier. Alle har uundværlige roller i de gigantiske skuespil, der foregår i naturen og som vi kalder for verdensaltet. Da verdensaltet her beskrives som levende kan det sammenlignes med en bog Livets Bog. Alle læser i denne bog hvert eneste øjeblik. Livets Bog vil hjælpe os til forstå livets tale og her opdage hvem vi er, hvorfra vi kommer og hvortil vi er på vej. DET EVIGE VERDENSBILLEDE bind 1 4 Det evige verdensbillede indeholder de udgivne kosmiske symboler og forklaringer. Med hjælp af symbolerne kan læseren let danne sig et overblik over de kosmiske analyser og det evige verdensbillede. Adskillige symboler er desuden vist og forklaret i Livets Bog og i nogle af de andre bøger. Her beskrives vores indre verden, evige struktur, livslovene og de store kosmiske sammenhænge. Da de kosmiske realiteter ikke er begrænsede i tid og rum, kan de kun beskrives symbolsk. Bind 1 indeholder symbol 1-16, bind 2: symbol 17-26, bind 3: symbol og bind 4* symbol LOGIK Kærlighed og logik er ét og samme. Den materialistiske videnskab og livsmysteriet. En ulogisk verdensopfattelse. Bibelen indeholder evighedsfacitter beskrevet for de enfoldige og de vise. Skabelsesberetningen forklares. Reinkarnation. Vejen ud af dyreriget, det fuldkomne menneske ét med Gud. Det evige liv og nødvendigheden af både lys og mørke. Guds ophøjede syn på verden: Alt er såre godt. Bogen er tænkt som en indføring i det evige verdensbillede. BISÆTTELSE Her forklares et nyt og vigtigt aspekt af kærlighedsbudet: forholdet til det levende mikrokosmos. Søvn, ernæring, tanke, sundhed, livskraft, ligbrænding, blomsterplukning, vivisektion, giftindtagelse, flokbevidsthed, materialistisk og kosmisk videnskab. 22

23 YDERLIGERE BØGER OG ARTIKLER En lang række artikler er udgivet i tidsskriftet Kosmos. De følgende artikler er udgivet i 28 småbøger (nummer i parentes). Artiklerne er i det følgende sorteret efter indhold: Omkring min missions fødsel (4) Juleevangeliet (13) Gavekultur (12) Julelysene (14) Påske (2) Hvad er sandhed? (3) Pilatus, Kristus og Barrabas (17) Vejen, sandheden og livet Dømmer ikke (21) Hvorfor skal man tilgive sin næste? (17) Tanker omkring påske (14) På kærlighedens alter (20) To slags kærlighed (28) Et glimt af verdensgenløsningen Getsemane have (15) Den sekundære og den primære opstandelse (22) Pinseglans over livet Blade af Guds billedbog (6) Reinkarnationsprincippet (16) Jeg et og evigheden (27) Udødelighed (26) De levende væseners udødelighed (23) Gennem verdensaltets tomrum Universets mælkeveje (16) Kosmisk bevidsthed (10) Kosmiske glimt (19) Det psykiske tempel (21) Den store fødsel (18) Mental suverænitet (10) Vejen til indvielse (12) Bønnens mysterium (11) Meditation (20) Det femte bud (19) Ud af mørket (15) Dyrets billede og Guds billede (18) Primitivitet og overtro (23) Bevidsthedens skabelse (14) Verdenssituationen og Guds billede Guds skabelse af mennesket Djævlebevidsthed og kristusbevidsthed (26) Lavintellektualitet og højintellektualitet (19) Primitiv og intellektuel gudsdyrkelse (18) Den længst levende afgud (7) Mellem to verdensepoker (9) Menneskehedens skæbne (1) Livets skæbnespil (18) Jordmenneskets skæbneårsag Verdensreligion og verdenspolitik (17) Verdensfredens skabelse (27) Kulturens skabelse (24) Vejen til paradis (25) Menneskeheden ét med Gud (20) Åndsvidenskabens nødvendighed (23) Hinsides dødsfrygten (21) Den ideelle føde (5) Unaturlig træthed (16) Mentale fængsler Livets vej (22) Menneskeheden og verdensbilledet Omkring mine kosmiske analyser (12). Det Tredje Testamente Den intellektualiserede kristendom* Redigeret udgave af Martinus efterladte, uafsluttede manuskripter, der understreger sammenhængen mellem Det Gamle, Det Nye og Det Tredie Testamente. Artikelsamling 1 (45 Foredrag og artikler af Martinus) Indeholder 45 udvalgte foredrag og artikler af Martinus fra perioden i kronologisk rækkefølge. Tidens aktuelle begivenheder spejles i evighedslyset. * Redigeret efter Martinus bortgang vha. efterladte manuskripter. 23

24 Livets Bog hovedværket i Det Tredie Testamente Kapitler og indhold i Livets Bog bind 1-7. LIVETS BOG 1 I fortalen redegør Martinus for kilden til sin viden og den frihed og tolerance, der møder læserne fra forfatterens side. Derefter følger 6 kapitler, der tilsammen udgør indledningen til Livets Bogs 7 bind. LB 1 indeholder følgende kapitler: 1. Verdenssituationen 2. Det guddommelige skaberprincip 3. Den ny verdensimpuls 4. Et internationalt verdensrige under skabelse 5. Jordmenneskehedens modtagelighed for den ny verdensimpuls 6. Fra dyr til menneske 7. Grundenergierne og tilværelsesplanerne 8. Udvikling Til hjælp for analyserne er der gengivet og forklaret 8 kosmiske symboler. LIVETS BOG 2 Afsnittet: Kosmisk kemi indledes. Dette bind fokuserer på vores tankeverden, mentalitet eller sjæl. Vores skæbne er udelukkende et resultat af hvorledes vi bruger vores bevidsthedskræfter. For at kunne tænke og handle fuldkomment må vi også kende til lovene for tænkning. Med dette kendskab bliver det muligt at skabe en fremtidig fuldkommen skæbne og en fuldkommen verden. Livets Bog 2 indeholder følgende kapitler: 9. Loven for stoffernes reaktion 10. Jeg ets evige kraftkilder 11. Tankeklimaer Samt symbolet Grundenergiernes kombination, der forklares. LIVETS BOG 3 Afsnittet Kosmisk kemi fortsætter og afsluttes. I Kapitel 12. Livssubstanser bliver det evige livs grundprincipper katalogiserede og beskrevne. Symbolerne Kredsløbsprincippet og Livsmysteriets løsning forklares. Dette bind afsluttes med en sammenligning mellem talsystemets logiske opbygning og verdensaltets evige grundstruktur. 24

25 LIVETS BOG 4 Afsnittet Det evige liv indledes. I Kapitel 13. behandles emnet: Det levende væsen. Gud åbenbares i det levende væsen og omvendt. Evighed og tid en enhed. Åndelige verdener. De indviede og de døde. Formålet med den fysiske verden. Bibelen og åndsvidenskaben. Politik og religion. Strafferet og kristendom. Demokrati, diktatur, kapitalisme, kommunisme og verdens forenede stater. Jødernes historie og skæbne. Forskellen mellem Det Gamle og Det Nye Testamente. Ægteskab og alkærlighed. Symbolet Livet og døden forklares. LIVETS BOG 5 Kapitel 14. behandler emnet Den højeste ild eller seksualismen i alle dens fremtrædelsesformer. Næstekærlighedens organiske struktur. Seksualitetens forvandling. Adam og Evas skabelse, en kosmisk forklaring. Troen på jomfrufødslen. Parringssympati og alkærlighed. Mørke, lidelse og forelskelse. Foreningen af det mandlige og det kvindelige i menneskets psyke. Skabelsen af mennesket i Guds billede. Fra dyr til menneske. Forskellige seksuelle stadier fra A til K. Seksuelle veje og vildveje analyseres. I det fuldkomne menneskerige tager man ikke til ægte. LIVETS BOG 6 Kapitel 15. analyserer Guds rige eller livets eventyr. Det indre psykiske tempel symboliseres ved Jødernes tempel. Forgården, det hellige og det allerhelligste symboliserer psykiske realiteter på vej til indvielsen. Meditation, kosmiske glimt, bønnens princip, elektricitet og tærskelens vogtere. Åbningen af det allerhelligste oplevelsen af at være ét med Gud. Gud taler til sin elskede Gudesøn, Guds bevidsthed; Den hellige ånd. Faderen og sønnen, tiden og rummets skabere. Gud som Fader og beskytter af alle levende væsener. LIVETS BOG 7 Afsnittet Det evige liv afsluttes. I Kapitel 16. uddrages konsekvenserne af det evige verdensbillede. Emnet er Den kosmiske verdensmoral den ny verdenskulturs fundament. Verdensregeringens opgave. Pengeløs økonomi. Afskaffelse af straf og tortur. Kosmisk videnskab og den materialistiske videnskabs begrænsning. Verdensbilledet opsummeres i 41 punkter. Ud af mørket. Alle mennesker bliver en virksom celle i Guds bevidsthed. Efterskriftet: Gudesønnen ét med sin Fader, en tak til Gud, var det første Martinus skrev efter indvielsen, sin kosmiske ilddåb, i marts

26 30 år gammel i 1921 året for hans kosmiske fødsel Martinus 44 år gammel Hvem var Martinus? Martinus deler hjemland med den store eventyrforfatter H. C. Andersen, som kunne gøre et eventyr ud af virkeligheden. Man kan sige det omvendte om Martinus. Han har gjort eventyret til virkelighed ved at forvandle religionernes evige kerne og ubegrænsede kærlighedsbudskab til åndelig videnskab! Martinus fødtes i 1890 i Sindal, Nordjylland hvor han voksede op hos plejeforældre på et lille husmandssted. Han fik ingen uddannelse udover den elementære skolegang og ønsket om selv at blive skolelærer gik ikke at opfylde pga. de ringe økonomiske kår. I stedet blev han røgterdreng, mejerist, oppasser, nattevagt, postbud og kontorist i København. Det følgende er Martinus egne ord fra manuskriptet til Den Intellektualiserede Kristendom : I mit 31. år oplevede jeg en åndelig proces, der førte mig ind i en kosmisk mission. Det var en aften i marts måned 1921, at jeg således sad i fuldstændigt mørke i mit værelse på Nørrebros Runddel i København og koncentrerede mig på Gud. Og det var under denne koncentration på Gud og i dette totale mørke, at jeg i vågen dagsbevidst kosmisk vision kom til at opleve min dengang for mig selv ufattelige guddommelige kaldelse til intuitivt at klarlægge og manifestere som kosmisk videnskab det meget, som Jesus kunne have fortalt sine disciple, men som hverken de eller datidens offentlige autoriteter og myndigheder var udviklede nok til at kunne fatte. Den Kristusvision, jeg oplevede, var ikke nogen drøm eller hallucination, men en absolut vågen kosmisk dagsbevidst oplevelse indebærende en tydelig tilkendegivelse af en mission, jeg skulle udføre. Allerede næste formiddag følte jeg, at jeg igen måtte meditere. Efter at jeg havde sat mig til rette i min kurvestol, der nu forekom mig at være opladet med en form for stærk åndeligt virkende kraft, bandt jeg et tørklæde for øjnene og befandt mig således i dybt mørke, men i absolut vågen dagsbevidst tilstand. Med ét var det som om jeg så ind i en halvmørk himmel, hvorover der bevægede sig en mørk skygge, som efterlod himlen mere lys. Denne skyggepassage hen over himlen skete flere gange, og for hver gang blev himlen mere lysende, indtil den udgjorde et blændende ocean af lys i guldets reneste farve, der overstrålede alt andet eksisterende lys. Det formede sig som tusinder af vibrerende lodrette gyldne tråde, der totalt opfyldte rummet. Jeg befandt mig alene midt i dette guddommeligt levende gyldne lysvæld, 26

27 Opfyldelsen af Kristi profetier Verdensgenløsningens udfoldelse i vor tid er at give menneskene viden og ikke tro. Men at give menneskene viden er jo at give dem ånd. Og hvis denne viden udgør selve livsmysteriets løsning, er en fuldkommen helhedsanalyse af selve verdensaltet, Guddommen og det levende væsen, kan den ikke undgå at udgøre eller være hundrede procent identisk med den hellige ånd. Og kun dette kan være opfyldelsen af, hvad Bibelen i kraft af Kristus har forjættet menneskene. men uden selv at fremtræde i nogen som helst synlig form. Jeg havde ingen organisme, ligesom alle skabte ting omkring mig, mit værelse, mine møbler, ja hele den materielle verden var helt forsvundet eller uden for sansernes rækkevidde. Det blændende gyldne lys med sine vibrerende gyldne lystråde havde optaget i sig alt, hvad der ellers er tilgængeligt for sansning eller livsoplevelse, men alligevel kunne jeg gennem det stærke gyldne lys dagsbevidst opleve, at jeg havde en levende eksistens uden for de fysiske fænomeners verden, uden for alt hvad der ellers fremtræder som skabte foreteelser. Jeg var uden for tid og rum. Jeg var ét med uendeligheden og evigheden. Jeg var i mit udødelige Jeg s element, det udødelige Jeg, der tilsammen med alle eksisterende levende væseners udødelige Jeg er er ét med verdensaltets Jeg eller evige ophav. Jeg var her ét med den gennem alle tider, gennem alle verdenskulturer, verdensreligioner, racer og folkeslag bevidst og ubevidst søgte, dyrkede og tilbedte evige almægtige, alvise og alkærlige Guddom. Mit arbejde er ikke en ny dogmatisme eller et nyt trosobjekt, men er udelukkende videnskab. Det har ganske vist ikke sine professorer eller doktorer, men det forandrer ikke den kendsgerning, at det aldrig nogen sinde kan omstødes, idet det indeholder enhver tings absolutte begrundelse for dets identitet med det store facit, alt er såre godt, det mørke såvel som det lyse, det onde såvel som det gode. En bedre analyse og dermed et bedre livsfundament kan ikke skabes eller kan ikke eksistere. En større begrundelse for næstekærligheden kan således ikke gives, og et større grundlag for skabelsen af væsenets egen frigørelse vil der således heller aldrig nogen sinde kunne åbenbares, idet en sådan ville være totalt umulig. Men da mit arbejde er en analyse af sandheden, er en videnskabelig udredning af, hvorledes det går til, at alt er såre godt, at det altså er selve livets analyse, er den ikke noget, jeg kan være ophav til. Den har ikke noget ophav, den er selve livets analyse, er fra evighed til evighed. Citeret fra Åndsvidenskab Kosmos nr. 11 (1999) 27

28 10 guldkorn Maj 2007 Udgiver: Martinus kosmiske symboler og citater fra Det Tredie Testamente er beskyttet i henhold til loven om ophavsret. Copyright indehaves af Martinus Åndsvidenskabelige Institut i København, Martinus Idealfond. På ovenstående internetadresse findes mere informationsmateriale, en internetskole under opbygning, oversigter over foredrag samt links til andre websider. Ved at klikke på Diskussionsforum får interesserede direkte adgang til samtale, spørgsmål og svar relateret til indholdet i værket. Der er websider på følgende sprog og flere er under forberedelse: Dansk Svensk Engelsk Tysk Russisk Arabisk Esperanto Alle er lærere og alle er elever Den åndelige videnskab kan ikke indkapsles i foreninger eller sekter med over- og underordnede. Livet selv, synonymt med Gud, er den højeste lærer i menneskets udvikling frem imod en højere bevidsthed alkærligheden. Tilgængeligt for alle Det Tredie Testamente er tilgængeligt for enhver der er interesseret. Alle der føler sig inspireret af Det Tredie Testamente kan arrangere studiegrupper eller give undervisning. Det er ligeledes frit at downloade og anvende dette materiale i uændret form til non-profit formål. Det er udviklet i samarbejde med Martinus sidste elev, Rolf Elving. International vandreudstilling Fra Sindal Martinus fødeby er en flersproget udstilling om Det Tredie Testamente nu på vej ud i verden. Du kan følge udstillingen fra by til by via hjemmesiden: Skriv til os! Synspunkter vedrørende dette materiale og ønsker om dets oversættelse til andre sprog kan sendes til udgiver: Info@det-tredie-testamente.dk 28

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb Symbol nr. 35 Polprincippets kosmiske kredsløb Væsenets polstruktur 35.1 Med hensyn til hankøn og hunkøn er det ikke således, at et hankønsvæsen bliver ved med at være et hankønsvæsen i al evighed, ligesom

Læs mere

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut DEN STORE FØDSEL Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Når menneskene lever på naivitet og uvidenhed Menneskehedens mest fundamentale spørgsmål i dag er dette: "Hvad er livets mening"?

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Vejen mod lyset. (Symbol nr. 4)

Vejen mod lyset. (Symbol nr. 4) Vejen mod lyset (Symbol nr. 4) 1. Den fysiske organisme er kun et forgængeligt manifestationsredskab for et evigt åndeligt ophav Alle levende væsener udgør, som vi senere skal komme nærmere ind på, et

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Syndernes forladelse

Syndernes forladelse Syndernes forladelse (Symbol nr. 20) 1. Den humane evnes udvikling Under symbol nr. 19 har vi forklaret, hvorledes det levende væsens handlemåde bliver årsag til væsenets skæbne, og at denne skæbne bliver

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Kunst, kærlighed og kosmologi

Kunst, kærlighed og kosmologi Kunst, kærlighed og kosmologi - i et kosmisk perspektiv fra det evige verdensbillede Poul Dyrholm Med poetiske meditationer ved Ulla-Mir Renöfält Scientia Intuitiva Kunst, kærlighed og kosmologi Poul Dyrholm,

Læs mere

Den røde tråd i Martinus værk Det Tredie Testamente

Den røde tråd i Martinus værk Det Tredie Testamente Den røde tråd i Martinus værk Det Tredie Testamente Ved hjælp af udvalgte kosmiske symboler skitseres her den røde tråd i det evige verdensbillede. Denne publikation er udarbejdet som en støtte ved udstillinger

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Et vindue til evigheden

Et vindue til evigheden Et vindue til evigheden... en introduktion til DET Tredie Testamente af Martinus Martinus Institut Den røde tråd gennem de kosmiske analyser er kærligheden til alt levende. Denne introduktion til Det Tredie

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Hvem var Jesus? Lektion 8

Hvem var Jesus? Lektion 8 Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning? Bevidstheden Oplæg til fordybelse 1 Begreber Hvordan kan man inddele naturen? Hvilke kategorier er det nærliggende at inddele naturen og hele virkeligheden i? Det kan gøres på mange forskellige måder:

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

Lihme Nu går solen sin vej, 889 Du skal elske din næste som dig selv, 696 Kærlighed er lysets kilde, 775 Der står et slot

Lihme Nu går solen sin vej, 889 Du skal elske din næste som dig selv, 696 Kærlighed er lysets kilde, 775 Der står et slot Tekster: 5 Mos 24,17-22; Rom 14,7-13; Matt 5,43-48 Salmer: Rødding 10.30 747 Lysets engel, 289 Nu bede vi den Helligånd, 889 Du skal elske din næste som dig selv, 696 Kærlighed er lysets kilde, 438 Hellig,

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS INSTITUT København 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Troen på guddommelig hævn og favorisering For den største part

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27, Side 1 15-04-2017. Tekst: Matt. 27, 31-56. Når vi samles til langfredags gudstjeneste, gør vi det i lyset af påskemorgen. Og med korset som symbol der fortæller os om Kristi forsoning. Korset der pryder

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf Man kan få slides i pdf på hjemmesiden Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf 1 Fil 3,3: Det er os, der er de omskårne, og som tjener ved Guds ånd og har vores stolthed i

Læs mere

Selvets manifestation i tid, rum. og bevægelse

Selvets manifestation i tid, rum. og bevægelse Selvets manifestation i tid, rum og bevægelse Af Carl V. Hansen (trykt i Theosophia nr. 1. sept. - okt. 1949 22. årgang) Ved en umiddelbar betragtning af selve naturens orden vil ethvert intelligent væsen

Læs mere

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller

Læs mere

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. april 2017 Kirkedag: Langfredag/A Tekst: 1 Mos 22,1-18; Es 52,13-53,12; Mk 15,20-39 Salmer: SK: 195 * 189 * 191 * 188,1-2 * 192 LL: samme Nogle gange,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget Kristi himmelfart. B. 2018. Luk 24,46-53 Salmer: 355-253-259 257-472-251 I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget centralt omkring Jesus. Det er valfartsteder den dag i dag,

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Det evige livs struktur

Det evige livs struktur Symbol nr. 36 Det evige livs struktur Hvorledes tiden og rummet opstår Hvad er tid og rum? 36.1 Som vi er blevet kendt med, er det levende væsen evigt eksisterende. Det har aldrig nogen sinde begyndt og

Læs mere

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN 4. søndag i advent 2016, Hurup Johannes 1, 19-28 O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN De har hørt om ham inde i Jerusalem.

Læs mere

OM TROEN PÅ FRELSE SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY AARHUS UNIVERSITY ANDERS-CHRISTIAN JACOBSEN 26 MAY 2018 PROFESSOR WITH SPECIAL RESPONSIBILITIES

OM TROEN PÅ FRELSE SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY AARHUS UNIVERSITY ANDERS-CHRISTIAN JACOBSEN 26 MAY 2018 PROFESSOR WITH SPECIAL RESPONSIBILITIES OM TROEN PÅ FRELSE OM TROEN PÅ FRELSE Trosbekendelsen Fra skabelse til fuldendelse Syndernes forladelse Kødets opstandelse Det evige liv Origenes Augustin Luther Frelse et nutidigt perspektiv DEN APOSTOLSKE

Læs mere

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans

Læs mere

Børnebiblen præsenterer. Himlen, Guds smukke hjem

Børnebiblen præsenterer. Himlen, Guds smukke hjem Børnebiblen præsenterer Himlen, Guds smukke hjem Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Lazarus Bearbejdet af: Sarah S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible for Children www.m1914.org 2019

Læs mere

Åbenbaring. Johannes 17:3 Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.

Åbenbaring. Johannes 17:3 Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Åbenbaring Åbenbaring er en vigtig del af livet med Gud og det er måske en del vi her i den vestlig verden har svært ved at forstå. Fordi vi er meget kundskabs orienteret, tror mange at de kan læse sig

Læs mere

Natbevidstheden. paraaiset. Martinus - 3 -

Natbevidstheden. paraaiset. Martinus - 3 - Martinus Natbevidstheden og paraaiset To former for bevidsthed: dagsbevidsthed og natbevidsthed Alle levende væsener på det fysiske plan har to former for livsoplevelse. Den ene form for livsoplevelse

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21. side 1 Prædiken til Nytårsdag 2017. Bording. Læsning. Lukas. 2,21. Godt nytår ønsker vi hinanden, og håber at det nye år bliver et godt år. For nogle år siden kaldte dronning Elisabeth året for anno horribilis.

Læs mere

Gudstjeneste i Melbourne d. 10. februar 2019 sidste søndag efter helligtrekonger

Gudstjeneste i Melbourne d. 10. februar 2019 sidste søndag efter helligtrekonger Gudstjeneste i Melbourne d. 10. februar 2019 sidste søndag efter helligtrekonger Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium, som evangelisten Matthæus skriver: Seks dage efter tog Jesus Peter og

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET MARTINUS RE I NKARNATIONS PRINCIPPET MARTINUS INSTITUT København I969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut (Bearbejdet af Mogens Møller). Logos-Tryk 1. KAPITEL Døden skal ophøre med at være

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers Tekster: Es 35, 1 Kor 4,1-5, Matt 11,2-10 Salmer: 733: Skyerne gråner 78: Blomstre 89: Vi sidder - 86: Hvorledes skal jeg 438 Hellig 79.6 Velsignet være Gud, vor drot (Mel Alt hvad som fuglevinger) 80:

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Himlen, Guds smukke hjem

Himlen, Guds smukke hjem Børnebiblen præsenterer Himlen, Guds smukke hjem Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Lazarus Bearbejdet af: Sarah S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible for Children www.m1914.org BFC

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Trinitatis Søndag. Salmevalg

Trinitatis Søndag. Salmevalg Trinitatis Søndag Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin søn os til Herre 417: Herre Jesus, vi er her 69: Du fødtes på jord 364: Al magt på jorden og i himlen 375: Alt står i Guds Faderhånd Dette

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere