Den røde tråd i Martinus værk Det Tredie Testamente

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den røde tråd i Martinus værk Det Tredie Testamente"

Transkript

1 Den røde tråd i Martinus værk Det Tredie Testamente Ved hjælp af udvalgte kosmiske symboler skitseres her den røde tråd i det evige verdensbillede. Denne publikation er udarbejdet som en støtte ved udstillinger og andre præsentationer af Det Tredie Testamente. Den er ikke skrevet af Martinus selv. Det Tredie Testamente Du har ladet mig se, at ikke et eneste væsen bliver svigtet eller kan blive mislykket i din guddommelige plan. Din ledende hånd er over hvert eneste væsen, hver eneste gudesøn. Du er hos ham i mørket. Du er med ham i hans lidelsesepoker, selv om han ikke aner eller forstår din nærværelse. Du er den ild i hans indre, der får ham sejrrigt at opstå af primitivitetens mørke og kulde for at lade ham lyse og funkle din visdom og kærlighed ud over alt og alle. Således har du ført alle de væsener igennem dommedagen eller ragnaroks mørkessfærer, der i dag befolker dine højeste lysregioner. Citeret fra efterskriftet til Livets Bog bind 7. Den første tekst Martinus skrev efter sin kosmiske fødsel, blev til den sidste tekst i Livets Bog hovedværket i Det Tredie Testamente.

2 Martinus egne forklaringer på sine 44 kosmiske symboler findes i: Det Tredie Testamente/Det Evige Verdensbillede bind 1-4. Ydermere henvises til de korte symbolforklaringer i symbol- og litteraturkataloget. Når livet er et mysterium Kosmisk bevidstløshed Symbol nr. 5 For den der ikke kender sig selv helt til bunds, er livet en gåde. Kendskabet til den fysiske verden og vores egen organisme er ikke nok til at besvare de evige spørgsmål: hvorfra, hvortil og hvorfor. Intolerance uvidenhedens symptom Intolerance Symbol nr. 3 Uvidenheden påvirker ikke blot vores oplevelse af livet og skæbnen. Den gør det også svært at forstå de andres opfattelser, når de afviger alt for meget fra vores egen. Der opstår let intolerance mellem individer, folkegrupper og nationer (de to stjernefigurer) med følgende konflikter og krige (verdensbranden). For at forstå sine medmennesker må man først kunne forstå sig selv. Men denne forståelse løsningen på livets mysterium kræver et evigt verdensbillede!

3 Alle levende væsener er udødelige Det levende væsen 1 Symbol nr. 6 Bag vor fysiske organisme findes den usynlige bevidsthed, dvs. vores tanker, følelser og forestillinger. Bevidstheden reguleres af ønsker, begær og vilje. Bag disse findes selve livet, vores evige uendelige jeg. Skaberen Det evigt levende i os er ikke materielt. Det er ikke sammensat af mindre dele, som alt det skabte og forgængelige. Det er udeleligt, ubegrænset og evigt. Den hvide trekant i toppen symboliserer ophavet til det skabte vores inderste skaber. Skabeevnen Jegets evige evne til at synliggøre sin ubegrænsede natur i tid og rum symboliseres med det violette felt i midten. Det skabte Den nederste del med de lodrette farvefelter symboliserer vores timelige oplevelsesredskaber, dvs. vores organisme og bevidsthed, som vi udvikler fra liv til liv. Det skabte er primært af åndelig natur, den fysiske krop er blot et midlertidigt redskab for oplevelse af livet i den materielle verden. Vi lever således i to verdener, men er i øjeblikket kun bevidst i én den fysiske verden. Når vi sover, oplever vi primært på det åndelige plan, når vi er vågne primært på det fysiske plan. Symbolets øverste dele betegnes i Det Tredie Testamente for over- og den nederste del for underbevidstheden, der består af dags- og natbevidstheden.

4 Verdensaltet er et evigt, uendeligt levende væsen Det treenige princip Symbol nr. 8, 9, 10 Livet udgør et universelt, evigt princip som er ens overalt. Gud og de evige gudebørn deler samme grundanalyse ét evigt treenigt princip. Når vi kender os selv, oplever vi os som ét med det samlede, evige og uendelige levende verdensalt, dvs. Gud. Cirkelformen symboliserer, at Gud og gudesønner er evigt forenede. Den hvide cirkel Symboliserer dette Jeg vores evige inderste kerne og faste punkt. Det er ophavet til al skabelse og forandring i verdensaltet. Gud findes i alle og synliggør sig gennem alle. Her symboliseres det evige Jeg med en cirkel. Vi har alle samme Fader. I Gud lever, røres og ere vi alle uden undtagelse. Den violette skive På samme måde som hullerne i en kugleformet lampeskærm fordeler ét og samme lys i flere stråler, opspalter moderenergien (violet) tilsyneladende den ene (evigheden og uendeligheden) til de mange (tid og rum). Den farvede cirkel Symboliserer det evigt skabte, og evigt skiftende, timelige i livet. Hertil hører bevidstheden og den materielle verden.

5 De tre evige principper, Skaberen, skabeevnen og det skabte udgør ét udeleligt princip, som det ses af næste symbol. Med det evige aspekt forbundet med det timelige aspekt kan vi begynde at skue den guddommelige skabelsesplan. Den guddommelige verdensplan Det evige verdensbillede, det levende væsen II, den evige Guddom og de evige Gudesønner Symbol nr. 11 Den evige skabelsesplan Alle levende væsener har, ligesom Gud, et evigt jeg, der overlever enhver skabt ting. Da vi er udødelige kan vi drage nytte af alle erfaringer liv efter liv. Alle oplevelser viser sig i sit slutfacit at være til nytte og glæde for alt og alle. Den guddommelige skabelsesplan udfolder sig fuldstændigt kærligt, logisk og planmæssigt. Det evige livs grundlov For at skabe oplevelse kræves kontrast. De største bevidsthedsmæssige kontraster i livet er behag og ubehag eller ondt og godt. For at kunne opleve det ene, må man også opleve det andet. Set ud fra evighedens perspektiv er lidelse og smerte et

6 ubehageligt gode. Vi overlever som sagt alle mentale kontraster og drager fordel af dem på sigt. I den fysiske verden skabes kontrasten af mørke og ubehag. I den åndelige verden oplever vi kontrasten af lys og alkærlighed. Livets scene Denne evige oplevelse sker via 6 tilværelsesprincipper; planteriget (rød farve), dyreriget (orange), det rigtige menneskerige (gul) visdomsriget (grøn), den guddommelige verden (blå) og salighedsriget (lys indigo). Her foregår livets evige vekselvirkning mellem Gud (hvid stjerne og strålefelt) og Gudesøn (cirklerne yderst). Planteriget Det er vores mættelse af lyset og begæret efter kontrast, der leder os fra alkærlighedens lyszoner til den fysiske verden. I planteriget begynder tilpasningen til livet i det dræbende princips sfære. Den nye bevidsthed gennemgår her sin allermest primitive fase kun med evne til at ane forskel på behag og ubehag. Dyreriget Naturens påvirkninger af plantevæsenet gennem tusinder af år, stimulerer skabelsen af organer for dagsbevidst oplevelse på det fysiske plan. Dermed er plantevæsenet blevet til dyr (orange). Tilpasningen til det dræbende princip kan tydeligt iagttages i udviklingen fra plante- til dyreorganisme med angrebs- og forsvarsredskaber. Dyret må overvinde eller flygte fra fjenden. Dets organisme udgør føde og det må derfor beskytte sig med alle midler. Selvopholdelsesdriften bliver stimuleret. Overgangen fra dyr til menneske Det jordiske menneske er fortsat delvist et dyr og lever derfor endnu i høj grad under dyrets livsbetingelse; magt er ret. Selvom de humane verdensreligioner i tusinder af år har stimuleret menneskene bort fra brugen af det dræbende princip, er de humane evner stadig af langt yngre udviklingsdato.

7 Det kræver sin tid at udvikle sig fra selviskhed og overlevelsesinstinkt til det modsatte; det kærlige, tilgivende sindelag. Men processen sker automatisk ved at vi høster som vi sår. Drabsmoralen fører til lidelse for os selv hvilket skaber længsel efter kontrasten, det humane. Med tiden opstår modtagelighed for alkærlighedens ideal og intellektuelle forklaring. Menneskeriget Formålet med Det Tredie Testamentes evige verdensbillede er at vejlede menneskeheden gennem det sidste stadie af overgangen fra dyr til menneske. Vi er ved at blive født ind i et nyt rige. Intellektet der blev udviklet i kampen for tilværelsen muliggør nu forståelsen af mere og mere avancerede opfattelser af os selv og verden. Med harmoniseringen af hjerte og forstand åbner sig efterhånden den uendelige kosmiske bevidsthedshorisont. Da er vi blevet færdige mennesker i Guds billede, og beboere i det rigtige menneskerige (gul), hvor alkærligheden er praksis. De åndelige riger Herfra fortsætter rejsen gennem de næste evige kærlighedszoner (grøn, blå og lys indigo), hvor det evige kredsløb kulminerer i lys- og lykkekontrasten. En universel verdensplan Den evige verdensplan gælder for såvel store som små væsener. Det fysiske verdensalt er opbygget som liv inden i liv, nedad og opad i det uendelige. Alt passer sammen som tandhjul i et urværk. Universets myriader af levende væsener i mikro- mellem- og makrokosmos har alle samme enkle, evige grundanalyse. Den ydre forskellighed afspejler blot variationer over livets 6 tilværelsesprincipper. Vores makrovæsen, Jordkloden, er også på vej mod kosmisk bevidsthed (den lille stjernefigur). Dets kosmiske fødsel inden for de næste år, udgør overgangen til det fuldkomne menneskerige, Guds rige, på jorden. Herefter er det retten, og ikke magten, der afgør alle anliggender.

8 Det er ikke tilfældigt, at Martinus har valgt at placere de følgende to symboler på for- og bagsiden af sit værk: Mørket Bagsidens symbol hedder; Gennem indvielsens mørke helvede eller ragnerok Symbol nr. 19 Det dræbende princip Den store orange bue og sværdet fra venstre symboliserer en mørk handling, der kommer over individet (den hvide trekant). Her svares med hævnens princip (sværdet), som vi kender det formuleret i det Gamle Testamente: øje for øje og tand for tand. Vi høster som vi sår fra liv til liv Med det kosmiske syn ses, hvorledes vi selv skaber vor skæbne fra liv til liv (orange firkanter), afbrudt af hvileperioder i de åndelige verdener (gule firkanter). Det dræbende princips konsekvenser Krig, politiske og religiøse kampe, fattigdom, sygdom og nød, skyldes uvidenhed om evigt liv og skæbneloven. Man tror, at man kan så krig og høste fred. Først efter høsten af lidelserne fødes forståelsen af livets kærlighedslov, Elske Eders fjender og velsigne dem, som forbander Eder, gøre dem godt som hade Eder, og bede for dem som krænke og forfølge Eder.

9 Kødspisningen er yderligere et eksempel på, at menneskene ikke vide hvad de gøre. Al lidelse vi påfører andre levende væsener, store såvel som små, vender tilbage til os selv. Vulkanen symboliserer naturkatastrofer og viser, at vi ikke er helt beskyttede i forhold til vort makrovæsen, Jorden. Vi udgør selv et makrovæsen i forhold til vor organisme. Hvis vi byder den ringe kår, fødes vi i ydre naturområder, der er tilsvarende farlige. Men selv under mørkeindvielsen, i det dræbende princips sfære, er vi omgivet af alkærligheden (stråleglorien). Den modtagelige sjæl kan altid finde vejledende lys, der viser vej ud af mørket. Lyset Forsidesymbolet hedder: Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse Symbol nr. 23 Det livgivende princip Her illustreres det Nye Testamentes alttilgivende moralprincip målet med udviklingen. De to forbundne hænder symboliserer, at det kærlige menneske møder fjendskab (venstre orange bue) med venskab (højre gule bue), og dermed skaber en lys og lykkelig fremtid for sig selv og sin næste i dette og fremtidige liv (de firkantede felter iblandes mere og mere gul farve). Hver lidelseserfaring gør os med tiden mere medfølende, indtil vi kun nænner at gøre det gode som Kristusvæsenet på symbolet.

10 Det kosmiske livssyn Nederst på de to symbolers sorte baggrund illustreres det kosmiske livssyn med de mange jordeliv, skæbneloven og udviklingen fra dyr til menneske. Vi ser, at Det Tredie Testamente underbygger Det Ny testamentets moralprincip. Målet med de mange jordeliv er at lære os at elske Gud over al ting og vor næste som os selv. Vi er da blevet til mennesket i Guds billede efter hans lignelse. Vi høster, som vi sår Evighedslegemet Symbol nr. 16 Her symboliseres vores kosmiske stråleformede evighedslegeme. Altid i perfekt balance (korset) upåvirket af enhver død og lemlæstelse af det midlertidigt skabte åndelige og fysiske legeme. Al energi bevæger sig i lovbundne kredsløb. Det ses her, hvorledes enhver tanke og handling bevæger sig i små og store kredsløb tilbage til os selv (trekanten). 10

11 Det evige nu Det levende væsens skæbnebuer Symbol nr. 18 På symbolet ser vi hvorledes skæbnebuerne knytter det ene liv sammen med det næste. I nuet lever vi på én gang i såvel fortid, nutid og fremtid. Vores handlinger i dag (feltet i midten under trekanten, jeget) bestemmer kvaliteten af vores fremtidige liv (grønt felt) ligesom vores bevidsthed og organisme i dag er konsekvensen af fortidige (gult felt) tanker og handlinger. Men vi kommer kun til at opleve det ubehag, som vi stadig kan nænne at skabe for andre. Princippet Syndernes forladelse er en virkelig realitet. Den fysiske organisme er blot ét udskifteligt redskab for oplevelse af livet i den fysiske verden. Når dette redskab er blevet slidt op af naturlige eller unaturlige årsager bliver det uegnet for livsoplevelse og udskilt ved en proces, vi kalder for døden. Denne død er i virkeligheden en fødsel til det åndelige plan, hvor vi oplades af lyse oplevelser og hvile, indtil vi igen inkarnerer. Der findes ingen død. 11

12 Reinkarnationsprocessen Parringsakten eller Guds ånd i mørket Symbol nr. 34 Men det var ikke let for fortidens mennesker at forstå tanken om reinkarnation. I Bibelen kan vi fx læse Nikodemus stille spørgsmålet til Jesus: Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Der skulle gå tusinder af år, før menneskene var intellektuelt modnet til at kunne tage imod sådanne analyser. De nederste store cirkler symboliserer en mand tv. og en kvinde th. i parringsaktens kulmination. Under denne midlertidige salighedsoplevelse (den flammende ild) er parterne på bølgelængde med det åndelige plans højere vibrationer. Således skabes kontakten (de indigo linjer) til et individ på det åndelige plan (øverste cirkel), der skæbnemæssigt passer med disse forældre. Forelskelsestilstanden lyser op i mørkets sfære, og garanterer samtidigt genfødslen ind i denne. Denne tilstand skaber dog også kamp og rivalisering om besiddelse af det modsatte køn. For et rendyrket han- eller hunvæsen er alkærligheden organisk umulig. Virkelig næstekærlighed er ikke et spørgsmål om vilje, men om væsenets sympatiske anlæg. Kristus er eksemplet på den fuldkomne, kærlige og tilgivende tilstand. Trods sin kulminerende lidelse på korset kunne han bede for sine bødler: Tilgiv dem, thi de ved ikke hvad de gøre (Luk 23:34). Evnen til at elske sin næste uanset køn, hviler på et organisk grundlag på samspillet mellem det levende væsens maskuline og feminine pol. Der er kosmiske årsager bag det seksuelle med dets veje og vildveje frem mod den færdige menneskelige tilstand. 12

13 Det åndelige forældreprincip Verdensgenløsningsprincippet Symbol nr. 2 Menneskeheden er ikke ladt alene under udviklingen fra dyr (orange) til menneske (gul). Ligesom børn bliver kærligt passet og opfostret til de kan klare sig selv, får menneskeheden vejledning fra oven gennem et åndeligt forældreprincip verdensgenløsningsprincippet. Guddommen (hvid stjerne) fører alle levende væsener opad og fremad ved hjælp af dette åndelige forældreprincip (strålerne). Under udviklingen fra lavere til højere bevidsthed (trappefiguren) får vi idealer og forskrifter, der genialt tilpasses det pågældende udviklingstrin. 13

14 Guds ånd over vandene Guds ånd over vandene Symbol nr. 1 Guds almægtige og alkærlige bevidsthed gennemtrænger alle dele af verdensaltet med sin fuldkomne manifestation og skabelse (det flammende kors). Verdensaltet lever og tænker! Altet er gennemstrømmet af liv og tanke. Disse tanker viser sig som kosmiske verdensimpulser, der danner fundament for forskellige kulturepoker. Dobbeltcirklen symboliserer Jorden og dens menneskehed. Den er i kontakt med tre kosmiske tanke- eller verdensimpulser: Nederst naturmenneskenes bevidsthed og kultur. Midten den næste impuls giver næring til mennesker på trosstadiet og stimulerer menneskehedens samlede kulturmanifestationer i denne periode. Den traditionelle opfattelse af Det Gamle og Det Nye Testamente hører under denne gamle verdensimpuls. Øverst materiel og åndelig videnskab, internationalisme, moderne kunst, arkitektur og musik såvel som ulykkelige ægteskaber, sindssygdom, seksuelle abnormiteter og politiske omvæltninger vidner om en stadigt accellererende åndelig udviklingsproces i starten præget af irreligiøsitet. Men denne materialisme er kun et begynderfænomen. Med næstekærlighedens intellektuelle begrundelse i form af åndsvidenskaben, vil konflikten mellem tro og viden efterhånden forsvinde og menneskeheden vil igen, med såvel hjerte som forstand, få kontakt med livets åndelige side. 14

15 Følgende tre symboler viser, hvorledes bevidsthedens udvikling fra dyr til færdigt menneske afspejles i udviklingen fra nationalisme til internationalisme. Vejen til fredsriget 1: Nationalismen Det ufærdige menneskerige Symbol nr. 24 I dyreriget er magt lig med ret. Dette talent er indøvet til automatik i dyreriget og gennemsyrer relationerne mellem menneskene og nationerne på alle niveauer. Verden er inddelt i nationer (de forskellige felter), der kollektivt monopoliserer naturens rigdomme. Regeringerne i de forskellige lande (pilene) stræber hovedsagligt efter økonomisk og militær magt. De praktiserer stadig i høj grad det dræbende princip i form af hævn og straf (de orange stjernefigurer) i sine ydresåvel som indre retspraksis. Vi skal nu se, hvordan verden føres frem mod ægte humanisme og fred (strålerne og den hvide stjerne øverst). Vejen til fredsriget 2: Konsekvenser Menneskehedens karma Symbol nr. 25 Også nationernes handlinger er underlagt skæbneloven. De dyriske tilbøjeligheder forstærker en speciel åndelig udstråling (den tykke orange skorpe), der tiltrækker en tilsvarende mørk lidelseskarma (flammerne). Vi høster som vi sår. Felterne til højre og venstre symboliserer denne karmas forskellige kvalitet. Til venstre den hurtige død, der kan komme som virkning af vores drab på dyr og andre individer. Til højre den langsomme lidelseskarma i form af livslange lidelser, invaliditet, sygdomme mm. 15

16 Den 5-takkede stjerne symboliserer det religiøse princip, hvormed Gud fører menneskene fra disse tilstande til alkærligheden, via humane religioner (gult felt) og efterhånden den rene åndsvidenskab (hvidt felt). Vi ser allerede mange humane resultater af denne proces; omsorg, kunst, arkitektur, litteratur, videnskab og teknik (cirklens blåtfarvede felt). Vejen til fredsriget 3: Verdens forenede stater én hjord og én hyrde Det kommende fuldkomne menneskerige Symbol nr. 26 Målet med udviklingen på Jorden Gennem kristendomsundervisningen har vi lært om en ny himmel og en ny Jord ; at et fredens og kærlighedens rige, skal opstå på Jorden. Det Tredie Testamente bekræfter at dette vil ske ikke mirakuløst fra den ene dag til den anden, men via gradvis udvikling. I det kommende fuldkomne kærlighedsrige på Jorden er nationerne blevet regioner med hver deres særpræg (de grønne felter). Tidligere religiøse forestillinger (gul og orange) er blevet afløst af viden om Gud og udviklingens gang (hvid farve). Denne viden forener menneskene i al deres forskellighed, og bliver derfor det åndelige grundlag for kærlighedsriget på Jorden. Verdensregering (den gule sol), bliver i starten ledet af de ypperste repræsentanter inden for hvert enkelt kompetenceområde indsat vha. frie valg. Efterhånden kan denne regering sammensættes af kosmisk bevidste væsener (blå stjerne). Af andre faktorer kan nævnes: Afrustning. Med én verdensstat bliver alle udfordringer af indenrigspolitisk natur. I starten vil et verdenspoliti virke som garant for indre sikkerhed. 16

17 Et åbent højeste lov og retsvæsen der kender forskel på forbrydelse og abnormitet, kender udviklingens gang og derfor kun anvender humane opdragelsesmetoder. Afskaffelse af penge og privat besiddelse af de fælles naturværdier. Forretningsprincippet, der i fortiden gjorde det muligt, fuldt lovligt, at bedrage sig til en større værdi for en mindre, er afløst af et guddommeligt forretningsprincip; lige værdi for lige værdi. Arbejdstidskvitteringer indføres som betalingsmiddel. En fond til betaling af barndoms, alderdoms og sygdomsperioder. Maskinerne frigør menneskene fra forbandelsen: i dit ansigts sved skal du æde dit brød. Vi får tid til udvikling af ånd, kunst og human kultur. Retten bestemmer over magten på alle områder. Verdensstaten bliver ledet af intellektualiseret følelse og humaniseret intelligens næstekærlighed. Bibelens ord om én hjord og én hyrde ét folk med én Gud og én sand religion vil således blive opfyldt her på Jorden. Det materialistiske eller døde verdensbillede Det materialistiske eller ufærdige verdensbillede Symbol nr. 22 A Det dominerende nutidige syn på verdensaltet er en dødskult. Flere og flere mennesker ser kun det materialistiske aspekt af virkeligheden. Med dette materialistiske perspektiv kan vi skabe geniale praktiske, tekniske hjælpemidler, men det giver os kun lidt, for ikke at sige ingen, kundskab om det levende og den psykiske side af livet. Mange tror, at livet er identisk med materien: Man tror altså på døden. Med dette fysiske perspektiv på livet virker det selvfølgeligt naivt at bede, og denne funktion er derfor næsten helt stagneret. 17

18 Vi skal nu se forskellen mellem det materialistiske og det kosmiske evige verdensbillede. Det levende, åndelige verdensalt Den evige kosmiske organiske forbindelse mellem Gud og Gudesøn 2 Symbol nr. 22 Vi ser, at spørgsmålstegnet med hensyn til de åndelige verdeners eksistens er afløst af symboler for vores overbevidsthed dvs. det evige immaterielle jeg (trekanten) og dets lige så evige skabeevne. De åndelige verdener er taget med og markerede med gult, grønt, blåt og lys indigo farve. De udgør Guds primære bevidsthed. Alle væsener her har været igennem mørkets kulmination i de fysiske verdener (røde og orange farver). Således opretholdes også Guds bevidsthed i evig kulminerende almagt og alkærlighed. De færdige mennesker i Guds billede er Guds højeste redskaber for at styre og lede skæbnedannelsen i de underliggende endnu ufuldkomne fysiske verdener. Bønnen Den evige kosmiske organiske forbindelse mellem Gud og Gudesøn 1 Symbol nr. 21 Åndelig samtale Symbolet til højre udtrykker igen det kosmiske perspektiv på verdensaltet, dvs. Gud. Vi befinder os alle i centrum af denne altomfattende organismes bevidsthed, og er altid urokkeligt organisk knyttede til Gud. Det er derfor vi altid kan kommunikere med den åndelige verden også når vi befinder os i en fysisk organisme. 18

19 Bønnens udviklingsproces Denne samtale med den åndelige verden udvikles fra dyrets skrig ud i det ukendte helt frem til den bevidste samtale direkte med Gud, som vi kender fra Kristus, der udtalte: I skal bede og aldrig blive trætte. Felterne øverst til venstre symboliserer udviklingen fra flergudsdyrkelse, ét Guds religion, den ateistiske tilstand og frem til det færdige menneskes dagsbevidste kontakt med Gud. De jævnbyrdige grønne og gule farver bag trekanten symboliserer dette menneskes fuldkomne balance mellem intelligens og følelse. Hvordan går kommunikationen til? Nederst tv. symboliseres de åndelige skytsengle, Guds lytteorganer, der opfanger selv det mindste suk på det fysiske plan og formidler svar og hjælp (gule trekanter). I den grad evnerne rækker til, kan vi alle agere skytsengle for vores medmennesker ind imellem inkarnationerne. Her vises forskellige aspekter af den uafbrudte vekselvirkning med det åndelige plan; bøn, skabende menneskers inspirationstilstande, anvendelse af medier og den dagsbevidste fuldkomne kommunikation som det færdige menneske ét med Gud. Ét med Faderen Det Tredie Testamente forklarer livet som en dialog mellem den evige, alkærlige og allestedsnærværende Fader og hans ligeså evige søn/datter i det indre såvel som i det ydre. Det uselviske tankeklima gør mennesket ét med Gud. Med ordene: ske ikke min men din vilje gør den bedende sig til ét med Guds vilje og oplever derfor bønnens højpsykiske magi. Gud svarer på alle bønner via ydre hændelser, ny forståelse eller strømme af livskraft ind i bevidstheden. Med denne hjælp til at tage det sure med det søde udvikles lidt efter lidt den alkærlige tilstand. Det færdigt udviklede menneske er i harmoni med hele livet, og kan derfor udtrykke som Kristus: Jeg og Faderen vi er ét (Joh. 10:30). 19

20 Det Tredie Testamente litteraturoversigt Det Tredie Testamente omfatter Martinus samtlige udgivne skrifter og symboler. LIVETS BOG bind 1 7 (Se indholdsfortegnelse på side i dette hæfte) Det Tredie Testamente forklarer livets egen religion. Her er vi alle på forhånd medlemmer, onde såvel som gode, troende såvel som ikke troende, også dyrene, og planterne her behøves ingen optagelsesceremonier. Alle har uundværlige roller i de gigantiske skuespil, der foregår i naturen og som vi kalder for verdensaltet. Da verdensaltet her beskrives som levende, kan det sammenlignes med en bog Livets Bog. Alle læser i denne bog hvert eneste øjeblik. Livets Bog vil hjælpe os til forstå livets tale og her opdage hvem vi er, hvorfra vi kommer og hvortil vi er på vej. DET EVIGE VERDENSBILLEDE bind 1 4 Det evige verdensbillede indeholder de udgivne kosmiske symboler og forklaringer. Med hjælp af symbolerne kan læseren let danne sig et overblik over de kosmiske analyser og det evige verdensbillede. Adskillige symboler er desuden vist og forklaret i Livets Bog og i nogle af de andre bøger. Her beskrives vores indre verden, evige struktur, livslovene og de store kosmiske sammenhænge. Da de kosmiske realiteter ikke er begrænsede i tid og rum, kan de kun beskrives symbolsk. Bind 1 indeholder symbol 1-16, bind 2: symbol 17-26, bind 3: symbol og bind 4* symbol LOGIK Kærlighed og logik er ét og samme. Den materialistiske videnskab og livsmysteriet. En ulogisk verdensopfattelse. Bibelen indeholder evighedsfacitter beskrevet for de enfoldige og de vise. Skabelsesberetningen forklares. Reinkarnation. Vejen ud af dyreriget, det fuldkomne menneske ét med Gud. Det evige liv og nødvendigheden af både lys og mørke. Guds ophøjede syn på verden: Alt er såre godt. Bogen er tænkt som en indføring i det evige verdensbillede. BISÆTTELSE Her forklares et nyt og vigtigt aspekt af kærlighedsbudet: forholdet til det levende mikrokosmos. Søvn, ernæring, tanke, sundhed, livskraft, ligbrænding, blomsterplukning, vivisektion, giftindtagelse, flokbevidsthed, materialistisk og kosmisk videnskab. 20

21 Yderligere bøger og artikler En lang række artikler er udgivet i tidsskriftet Kosmos. De følgende artikler er udgivet i 28 småbøger (nummer i parentes). Artiklerne er i det følgende sorteret efter indhold: Omkring min missions fødsel (4) Juleevangeliet (13) Gavekultur (12) Julelysene (14) Påske (2) Hvad er sandhed? (3) Pilatus, Kristus og Barrabas (17) Vejen, sandheden og livet Dømmer ikke (21) Hvorfor skal man tilgive sin næste? (17) Tanker omkring påske (14) På kærlighedens alter (20) To slags kærlighed (28) Et glimt af verdensgenløsningen Getsemane have (15) Den sekundære og den primære opstandelse (22) Pinseglans over livet Blade af Guds billedbog (6) Reinkarnationsprincippet (16) Jeg et og evigheden (27) Udødelighed (26) De levende væseners udødelighed (23) Gennem verdensaltets tomrum Universets mælkeveje (16) Kosmisk bevidsthed (10) Kosmiske glimt (19) Det psykiske tempel (21) Den store fødsel (18) Mental suverænitet (10) Vejen til indvielse (12) Bønnens mysterium (11) Meditation (20) Det femte bud (19) Ud af mørket (15) Dyrets billede og Guds billede (18) Primitivitet og overtro (23) Bevidsthedens skabelse (14) Verdenssituationen og Guds billede Guds skabelse af mennesket Djævlebevidsthed og kristusbevidsthed (26) Lavintellektualitet og højintellektualitet (19) Primitiv og intellektuel gudsdyrkelse (18) Den længst levende afgud (7) Mellem to verdensepoker (9) Menneskehedens skæbne (1) Livets skæbnespil (18) Jordmenneskets skæbneårsag Verdensreligion og verdenspolitik (17) Verdensfredens skabelse (27) Kulturens skabelse (24) Vejen til paradis (25) Menneskeheden ét med Gud (20) Åndsvidenskabens nødvendighed (23) Hinsides dødsfrygten (21) Den ideelle føde (5) Unaturlig træthed (16) Mentale fængsler Livets vej (22) Menneskeheden og verdensbilledet Omkring mine kosmiske analyser (12). Det Tredje Testamente Den intellektualiserede kristendom* Redigeret udgave af Martinus efterladte, uafsluttede manuskripter, der understreger sammenhængen mellem Det Gamle, Det Nye og Det Tredie Testamente. Artikelsamling 1 (45 Foredrag og artikler af Martinus) Indeholder 45 udvalgte foredrag og artikler af Martinus i kronologisk rækkefølge fra perioden Tidens aktuelle begivenheder spejles i evighedslyset. * Redigeret efter Martinus bortgang vha. efterladte manuskripter. 21

22 Livets Bog hovedværket i Det Tredie Testamente Kapitler og indhold i Livets Bog bind 1-7. LIVETS BOG 1 I fortalen redegør Martinus for kilden til sin viden og den frihed og tolerance, der møder læserne fra forfatterens side. Derefter følger 6 kapitler, der tilsammen udgør indledningen til Livets Bogs 7 bind. Livets Bog 1 indeholder følgende kapitler: 1. Verdenssituationen 2. Det guddommelige skaberprincip 3. Den ny verdensimpuls 4. Et internationalt verdensrige under skabelse 5. Jordmenneskehedens modtagelighed for den ny verdensimpuls 6. Fra dyr til menneske 7. Grundenergierne og tilværelsesplanerne 8. Udvikling Til hjælp for analyserne er der gengivet og forklaret 8 kosmiske symboler. LIVETS BOG 2 Afsnittet: Kosmisk kemi indledes. Dette bind fokuserer på vores tankeverden, mentalitet eller sjæl. Vores skæbne er udelukkende et resultat af, hvorledes vi bruger vores bevidsthedskræfter. For at kunne tænke og handle fuldkomment, må vi også kende til lovene for tænkning. Med dette kendskab bliver det muligt at skabe en fremtidig fuldkommen skæbne og en fuldkommen verden. Livets Bog 2 indeholder følgende kapitler: 9. Loven for stoffernes reaktion 10. Jeg ets evige kraftkilder 11. Tankeklimaer samt symbolet Grundenergiernes kombination, der forklares. LIVETS BOG 3 Afsnittet Kosmisk kemi fortsætter og afsluttes. I Kapitel 12 Livssubstanser bliver det evige livs grundprincipper katalogiserede og beskrevne. Symbolerne Kredsløbsprincippet og Livsmysteriets løsning forklares. Dette bind afsluttes med en sammenligning mellem talsystemets logiske opbygning og verdensaltets evige grundstruktur. 22

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb Symbol nr. 35 Polprincippets kosmiske kredsløb Væsenets polstruktur 35.1 Med hensyn til hankøn og hunkøn er det ikke således, at et hankønsvæsen bliver ved med at være et hankønsvæsen i al evighed, ligesom

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

Sommerkursus 2016 Lørdag, den 25. juni til fredag, den 1. juli 2016 En uges intensiv undervisning i

Sommerkursus 2016 Lørdag, den 25. juni til fredag, den 1. juli 2016 En uges intensiv undervisning i Sommerkursus 2016 Lørdag, den 25. juni til fredag, den 1. juli 2016 En uges intensiv undervisning i Martinus åndsvidenskab Alkærlighedens videnskab på DANHOSTEL Kragsbjerggaard i Odense, H.C. Andersens

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE

DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE DEN HØJESTE OG EFFEKTIVE METODE FRA MANDAG TIL LØRDAG varer teknikken 20 minutter og Søndag varer den 30 minutter, Teknikken starter kl 05, 08, 11, 14, 17, 20, 23, 02. NB: Dette er de danske tider. Forberedelser

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 03 MENNESKETS EVOLUTION Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 03 MENNESKETS EVOLUTION Af Erik Ansvang De syv legemer og stofplaner Her er det tanken at studere

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Boggruppen 2014. Uge 3 og 6

Boggruppen 2014. Uge 3 og 6 Martinus Center Klint Boggruppen 2014 Uge 3 og 6 Mennesket og dets livskraft og Ægteskabet og alkærligheden Martinus Institut 1981 Dette kompendium er omfattet af loven om ophavsret og må kun udprintes

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Martinus Center Klint. Åndeligt selvmord, Mentale sygdomme 1-4

Martinus Center Klint. Åndeligt selvmord, Mentale sygdomme 1-4 Martinus Center Klint Boggruppen 2015 Uge 2 & 5 Åndeligt selvmord, Mentale sygdomme 1-4 Martinus Institut 1981 Dette kompendium er omfattet af loven om ophavsret og må kun udprintes i enkelte kopier til

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

MARTINUS LIVETS BOG KØBENHAVN 1960

MARTINUS LIVETS BOG KØBENHAVN 1960 LIVETS BOG MARTINUS LIVETS BOG SYVENDE BIND VALD. PEDERSENS BOGTRYKKERI KØBENHAVN 1960 Copyright by MARTINUS 1960 DET EVIGE LIV (Fortsat fra 6. Bind) 16. Kapitel. DEN KOSMISKE VERDENSMORAL 2396. Den i

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Side 1 Om forlaget Kosmologisk Information. - Oplysning om centre hvor der er foredrag om og undervisning i Martinus åndsvidenskab.

Side 1 Om forlaget Kosmologisk Information. - Oplysning om centre hvor der er foredrag om og undervisning i Martinus åndsvidenskab. 1 Side 1 2 Oplysning om forlaget KOSMOLOGISK INFORMATION. KOSMOLOGISK INFORMATION er et bogforlag med speciale i litteratur i relation til Martinus verdensbillede. Kosmologisk Information er en selvejende

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Identifikation af SIQ (Spirituel Intelligens) hos børn og voksne

Identifikation af SIQ (Spirituel Intelligens) hos børn og voksne Institut for Holisme og Forskning Identifikation af SIQ (Spirituel Intelligens) hos børn og voksne Udfyld det efterfølgende spørgeskema og og identificér din din SIQ. Lær ved ved samme lejlighed mere om

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Velkommen. Guds kærlighed kom først

Velkommen. Guds kærlighed kom først Bedeuge Januar 2012 Velkommen Dette hæfte er udgivet af Evangelisk Alliance. De valgte emner afspejler den store Lausanne Konference i Cape Town, der for godt et år siden samlede kirke og organisationsledere

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne.

Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne. Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne. Et eksempel Hvem er jeg? Navn.: Kvinde Fødselsdato: xx.xx.xxxx 2015 Healing og Balance Lina Starcke Larsen 1 Hvad er min sjælsfarve/grundfarve? På

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~ Indvielsens Port Vejen til den 3. Indvielse Lucindra ~ 1 ~ Forsidebillede: Foto taget af Lucindra Udgivet september 2014. Hjemmeside: www.lucindra.dk Andre e-bøger af Lucindra: De Tre Grale - en spirituel

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 Fred bringer jeg til Jer, mine børn, Den Syvfoldige Fred fra den Jordiske Moder og den Himmelske Fader. Fred bringer jeg til Jeres legeme, ledt på vej af Kraftens

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Jeget og "Det evige Nu"

Jeget og Det evige Nu At leve i nuet er livets teknik - og alle folk gør deres bedste, men halvdelen vælger det nu, som gik, og halvdelen vælger det næste. Piet Hein Jeget og "Det evige Nu" Per Bruus-Jensen Som enhver kan konstatere,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 54 Åbningshistorie I den grønlandske vinters hårde mørke vil en ung modig inuit måske vandre ud i den bitre kulde for at søge efter mad til sin landsby. Kun bevæbnet

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Bevarelse og publicering af Det Tredje Testamente

Bevarelse og publicering af Det Tredje Testamente ORIENTERING FRA RÅDET Bevarelse og publicering af Det Tredje Testamente 1. Indledning I Kosmos nr. 2 omtalte vi planerne for den fremtidige formidling af Det Tredje Testamente via Instituttets hjemmeside.

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Analytisk og analogisk tænkning

Analytisk og analogisk tænkning 1 Analytisk og analogisk tænkning Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Analytisk og analogisk tænkning Menneskets tænkeevne er flere ting. I dag tænker man på en anden måde end i fortiden. Og i fremtiden

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Gud giv os fred i verden. Amen

Gud giv os fred i verden. Amen Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København.

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København. KONFIRMATIONSPRÆDIKEN.2013 Kender du typen. Det tv program, har I nok set næsten alle sammen.. Livestils-eksperter vandrer rundt i lejligheder og huse sammen med en journalist, og prøver at gætte, hvem

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

ANALOGISK OG ANALYTISK TÆNKNING

ANALOGISK OG ANALYTISK TÆNKNING ANALOGISK OG ANALYTISK TÆNKNING 1 Udgivet af VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Analogisk og analytisk tænkning Af Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Analogisk og analytisk tænkning Den menneskelige tænkeevne

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25).

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). 11 At leve i tro TIL SABBATTEN 14. MARTS 2015 Ugens vers Introduktion Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). Mange røster kalder på os fra alle mulige

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Åndsvidenskab for advokater

Åndsvidenskab for advokater 1 Åndsvidenskab for advokater Geoffrey Hodson www.visdomsnettet.dk 2 Åndsvidenskab for advokater Af Geoffrey Hodson Fra The Theosophist (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Alt er underlagt

Læs mere