Natbevidstheden. paraaiset. Martinus - 3 -

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natbevidstheden. paraaiset. Martinus - 3 -"

Transkript

1 Martinus Natbevidstheden og paraaiset To former for bevidsthed: dagsbevidsthed og natbevidsthed Alle levende væsener på det fysiske plan har to former for livsoplevelse. Den ene form for livsoplevelse er den, vi udtrykker som vor vågne" dagsbevidsthed". Den anden form for livsoplevelse er den, vi oplever, når vi sover på det fysiske plan eller på anden måde er bevidstløse. Denne udtrykker vi som vor natbevidsthed. Da disse to livsoplevelsesformer er særlig adskilte, således at væsenerne oplever dem hver for sig, og ikke i den vågne dagsbevidsthed kan huske oplevelserne fra natbevidstheden, opfatter man natbevidstheden som en bevidstløs tilstand. Vi udtrykker den hovedsageligt som det, vi kalder" søvn". Da den fysiske organisme ikke kan fungere uafbrudt uden hvile, er det så viseligt indrettet, at den får denne hvile under søvnen, idet væsenets dagsbevidsthed da er overført til natbevidstheden og fungerer på det åndelige plan. Når væsenet er vågent dagsbevidst på det fysiske plan, er dets åndelige livsoplevelse så at sige en tillukket natbevidsthed. Væsenet har normalt ingen erindring om denne og kalder den derfor bevidstløshed. Natbevidsthedens udvikling til at blive væsenets primære bevidsthed Men væsenernes natbevidsthed er absolut ikke en bevidstløs tilstand. Den er beregnet til at blive lige så vågen som den fysiske dagsbevidsthed. Den er essensen af oplevelserne fra den fysiske dagsbevidsthed. Den dannes altså af væsenernes fysiske oplevelser. Og den er beregnet til at skulle udgøre den bevidsthed eller livsoplevelsesform, som skal fortsætte ud over væsenets fysiske organismes undergang eller den såkaldte" død". Igennem væsenets vågne fysiske dagsbevidstheds oplevelser. erfaringer og lidelser, onde og gode handlinger, visdom og forstand og frem for alt alkærligheden, bliver væsenets åndelige kapacitet til en sådan fuldkommenhed, at det kulminerer i kærlighedens og visdommens væremåde og dermed er i Guds billede efter hans lignelse. Væsenets natbevidsthed er altså dets begyndende åndelige bevidsthed, som igennem den fysiske, vågne dagsbevidstheds oplevelser får en sådan kapacitet, at væsenet i kraft af den kan blive så fuldkomment, at det til sidst ganske uden den fysiske organisme og tilstand kan leve i de allerhøjeste verdener, hvor kun kærligheden og visdommen kulminerer. Væsenets fysiske kapacitet og dets åndelige oplevelsesevne Væsenets fysiske tilstand og oplevelsesevne er altså bestemmende for kapaciteten af dets åndelige oplevelsestilstand. Da de jordiske mennesker endnu er ufærdige væsener, vil deres åndelige oplevelseskapacitet således være tilsvarende ufærdig. Når målet for væsenets udvikling er kulminerende næstekærlighed eller alkærlig

2 hed. er det ikke vanskeligt at se. at menneskene endnu ikke er færdige væsener. De lever i krige. sygdomme. sorger og lidelser af mange forskellige slags. Det er alle disse beviser på menneskenes ufærdige. menneskelige tilstand. der skal væk. og af hvilken grund væsenerne netop befinder sig i den fysiske verden. I samme grad. som menneskene er så ufærdige. er deres åndelige oplevelsesevne tilsvarende ufærdig eller ufuldkommen. Natbevidstheden er hjemstedet for væsenernes oplevelse af den højeste tilværelsesform eller det højeste lys. Paradiset Dette at væsenet ikke er færdigudviklet forhindrer ikke. at dets åndelige oplevelse under søvnen er beregnet til at være en lysets tilstand. medens menneskene endnu er inhumane. onde og dræbende. ja. endnu ligefrem har det dræbende princip som en livsbetingelse og dermed som god moral. Denne moral har ligefrem været de meget primitive menneskers vej til deres højeste paradis. Vi har historien om den nordiske gudelære og denne læres højeste paradis" Valhal". Her var lyksaligheden dette. at være sejrherre over alle sine fjender og her svælge i flæsk og mjød og have skønne kvinder, "Valkyrier" til sin fornøjelse. Det var kun de stærkeste krigere og dræbere. der kom i dette paradis. Alle de andre væsener. som ikke var så dræbende og måske ligefrem havde afsky for dette. kom til et slags datidens "helvede". Man troede. at disse væsener her sygnede hen i kedsomhed og lediggang. Man forstod således ikke. at disse væsener også kom i et paradis, der passede for dem. og hvor de var lykkelige ved ikke at skulle dræbe. Og der var de. til de atter skulle fødes på det fysiske plan. Hvordan skulle vel nogen anden livsoplevelsestilstand end netop den dræbende, som var de dræbende væseners ideal og hobby. kunne være paradis for disse væsener? - Tanker, oplevelser og erfaringer. de aldrig havde oplevet og således var totalt uvidende om, ville jo umuligt kunne komme til udfoldelse i deres åndelige oplevelsestilstand eller natbevidsthed. Noget mennesket aldrig har oplevet og derfor er totalt uvidende om, ja ville have stærk antipati imod, hvis det kom i berøring med dette ukendtes tankearter. moral og levevis, kan umuligt komme til at virke som paradis for et sådant væsen. En oplevelsestilstand, der skal være et paradis for et væsen, må være en oplevelsestilstand. der for væsenet er dets livslyst, glæde og hobby. - Hvordan skulle et kristent paradis. hvor næstekærlighed er den højeste og lykkeligste livsoplevelsestilstand. og hvor man føler lede ved at dræbe og myrde, lede ved al krigstilstand. al intolerance. hovmod ogundertrykkelse af andre mennesker, være et paradis for væsener med modsat livsform? Vi ser. at Helheim var således ikke noget helvede for de ikke-dræbende væsener. men et paradis. da dette netop var. hvad der var moral for disse væsener. Paradiset begynder at opleves mellem hvert fysisk jordliv Paradiset er således ikke bare endemålet med Guds store skabelsesplan med mennesket, noget det kun skal opleve, når det er blevet det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse. Det er en glædens livsoplevelse, det skal have adgang til igennem hele den fysiske livsoplevelsesproces. Men denne adgang er der skabt mulighed for. hver gang væsenet befinder sig i den åndelige tilværelse imellem dets fysiske inkarnationer. og ligeledes hver gang det får sin normale nattesøvn, - 4 -

3 ganske uafhængigt af hvilket trin i udviklingen det så end måtte være på. Paradiset er altid tilpasset det udviklingstrin, som væsenet i den givne situation befinder sig på. Den fysiske dagsbevidstheds begyndelse (planteriget) Hvordan går det til, at de åndelige verdener kan være paradis for alle levende væsener? - Det går til på den måde, at Guds skabelsesproces, der befordrer skabelsen af det levende væsens bevidsthed fra minerallivsform til det færdige menneskes livsform, forekommer i en gradvis stigende fuldkommengørelse af livsoplevelsesevnen. Da minerallivets ånd eller bevidsthed er på det åndelige plan, eftersom det endnu ikke har fysisk dagsbevidsthed, er det således permanent i paradiset. Plantelivsformen er også hovedsagelig kun på det åndelige plan, idet dens eneste fysiske oplevelsesevne er "anelsesevnen". Den Øvrige del af dens bevidsthed er i paradiset eller på det åndelige plan. Vi kommer herefter til dyrene, som jo har fået udviklet de fysiske sanser og derfor lever i fysisk oplevelse. Disse dyrets fysiske oplevelser giver også dyrene en slags paradisisk eller en for hver dyreart særligt tilpasset åndelig oplevelse mellem dyrets fysiske inkarnationer eller liv. Og her begynder det jordiske menneskes tilværelse, idet det ufærdige jordiske menneske kun er et fremskredent dyr. Væsenets fysiske og åndelige liv Det jordiske menneske har efterhånden fået udviklet sin mentalitet eller bevidsthed og formet den i en registreret tankeverden, hvis detaljer er navngivne ved tale, ord og tekst. Disse detaljer udgør væsenets viden og erfaringer, formet i åndelige kopier af de fysiske oplevelser og begivenheder. Disse åndelige kopier eller billeder af væsenets fysiske oplevelser er væsenets vågne fysiske dagsbevidsthed eller tankeverden. Denne fysiske syns-, lyd-, farve- og billedverden udgør altså væsenets samlede fysiske sanse resultat. Det overføres til væsenets natbevidsthed eller åndelige tilstand igennem dets fysiske hjerne, ligesom det på samme måde kan befordre denne sin indre sanseverden til den fysiske hjerne og her igennem den fysiske organisme tilkendegive den for andre fysiske væsener. Væsenets natbevidsthed bliver altså til af dets dagsbevidste oplevelser på det fysiske plan, ligesom dets meddelelser igennem dets fysiske tale og Øvrige manifestationer er resultatet af dets fysiske oplevelser omsat til tanke og dagsbevidsthed. Væsenets åndelige udvikling sker altså ved en vekselvirkning mellem væsenets fysiske og åndelige struktur og tilstand. Og denne vekselvirkning forekommer således, at den åndelige tilstand bliver en hviletilstand over for den fysiske tilstand, som er en arbejdstilstand. Denne veksel virkning sker altså i kraft af reinkarnationen, der betinger, at væsenet skiftevis har et fysisk liv og et åndeligt liv. (Msluttes i næste nummer) - 5 -

4 Martinus Nathevidstheden og paradiset II (Fortsat fra KOSMOS nr. 1) Jordens mennesker og den åndelige verden og paradiset De væsener, for hvem den åndelige verden og paradisoplevelsen er særlig aktuel, er dem, der efterhånden har fået udviklet en begyndende betydningsfuld fysisk bevidsthed. Disse væsener har en af denne deres fysiske udvikling affødt tilsvarende åndelig bevidsthed. Vi skal her blot give en lille skitse af disse væseners paradis. Disse væsener er de ufærdige mennesker, til hvilke jordens mennesker mere eller mindre hører. Når et væsen dør og kommer ind på det åndelige plan, hvad kommer det så til at opleve? - Det kommer til at opleve et paradis, der udgør den højeste glæde eller lykketilstand, som dets udviklingstrin sætter det i stand til at kunne opfatte. på de primitive menneskestadier er væsenerne jo krigere og kender ikke særlig til humanisme eller næstekærlighed. I krigsmentaliteten er sejrherrerne jo helte, Her gælder det om at være den stærkeste. Og denne heltedyrkelse er jo også disse væseners begyndende religion. Deres guder kan kun opfattes som vældige altoverlegne og magtfyldte drabs- eller krigshelte. Og dette kan kun være idealet for disse væsener, og det må derfor være deres Ønske, rigtigt at kunne opleve sig selv som sådanne vældige altovervindende krigere. Sådanne Ønsker kan de ikke altid få opfyldt på det fysiske plan. Og navnlig ikke dem, der er undertrykket af andre og endnu mere begavede krigshelte. Men på det åndelige plan kan det opleve at få sådanne drømme opfyldt og i sine bedste drømmes ideal opleve sig selv som vældig kriger eller sejrherre over andre mennesker. Hvis det er jægermentaliteten, der er dets fysiske livs højeste ideal, kan det også her opleve sig selv som en vældig jæger eller en jagtmarkernes behersker, selv om det på det fysiske plan endnu kun er en meget middelmådig jæger. Paradiset er en livstilstand, i hvilken væsenerne får lov til at opleve opfyldelsen af deres skønneste ØnskedrØmme, så længe de befinder sig under udvikling og i ufærdig tilstand. Disse åndelige oplevelser er naturligvis begrænset til, hvad væsenet har udviklet sig til at kunne fatte og forstå, og hvad det i sin fantasi kan forestille sig. Da væsenerne er forskellige i mentalitet, er deres paradis tilsvarende forskellige De ufærdige mennesker står på mange forskellige udviklingstrin. De har derfor endnu ikke den samme opfattelse af livet og tilværelsen. De lever i meget forskellige fysiske liv. Og da væsenernes åndelige begavelse og liv udvikler sig af disse væsenernes fysiske liv og begavelse, religiøse forestillinger, overtro og videnskab, humanitet og kærlighed med mere, vil deres paradisopfattelse naturligvis være formet efter de erfaringer, den viden og humanitet eller kærlighed, de er nået frem til at praktisere i deres fysiske tilværelse. Da væsenets ØnskedrØmme

5 former dets paradis på det åndelige plan, vil væsenernes paradisoplevelse blive opfyldelsen af hvert væsens individuelle Ønsketilværelse, uafhængig af væsenets eventuelle mørke skæbne på det fysiske plan. For et væsen i en ulykkelig fysisk tilstand kommer den såkaldte død som en midlertidig frigørelse fra dette mørke, dette onde, ja i visse tilfælde en total afslutning på dette særlige onde. Det vil da senere i bedste tilfælde fødes i et nyt og sundt fysisk legeme og være totalt befriet for sygdommen eller nævnte onde. så lysende er den guddommelige skabelsesakt, at væsenerne midt i den mørke og lidelsesfulde skabelsesakt gennem reinkarnationen får en meget behagelig, lysende og livsfornyende hvilepause i deres forvandling fra dyr til menneske. Det ufærdige menneskes dyriske paradis og dets menneskelige paradis Da det ufærdige menneske i realiteten er et dyr, der mere eller mindre har fået udviklet en vis grad af menneskebevidsthed, bliver dets indgang til paradiset efter døden noget anderledes end det virkelige dyrs, der endnu er et dyr i renkultur. Mennesket har altså to former for bevidsthed. Det har en vis grad af dyrisk natur, som det endnu ikke har udviklet sig fra, og en vis grad af menneskelig bevidsthed, som det efterhånden har fået udviklet sig frem til. Der vil derfor være mennesker, i hvem deres hobby eller ØnskedrØmme er af dyrisk natur. Disse egoistisk betonede væseners paradis må naturligvis høre under dyrerigets paradis. Men der er andre mennesker, hvis ØnskedrØmme er af menneskelig natur, der er uselviske, humane og kærlige. Disse væsener begynder i en tilsvarende grad at opleve menneskelige paradis. De dyriske paradis er dem, vi allerede har nævnt, at primitive, krigeriske og dræbende væsener oplever, fordi de kun kan opleve ØnskedrØmme indenfor dette bevidsthedsfelt i udviklinge n. Når vejen er let tilgængelig ind til paradis Men nu det moderne, religiøse menneske, hvad oplever det, når det dør? - Hvis det lever i harmoni med sine medmennesker og dyrker sin religiøse opfattelse eller tro og dør i tillid til sin religions opfattelse, går det let ind til det paradis, som var dets ØnskedrØm eller ideal på det fysiske plan, og oplever her en livsoplevelse af så høj en lys- eller lykkeoplevelse, som det er i stand til at fatte i kraft af det udviklingstrin, det har nået. Det fødes så senere atter på det fysiske plan, når tiden derfor er inde, og fortsætter sit fysiske liv i en ny organisme, så længe den er brugbar. Herefter går det atter over i den åndelige verden og herfra tilbage til den fysiske verden og således fortsættende. Skærsilden. - Hindringer for adgangen til paradis Men hvis det samme væsen endnu ikke havde overvundet intolerance eller bitterhed på mennesker, der ikke havde samme opfattelse som det selv, så kunne det ikke så let komme ind i paradiset. Det måtte da her i den åndelige verdens første sfære blive opholdt og her opdage, at man ikke kan komme ind i det kristne, humane, kærlighedens paradis med intolerance, bitterhed eller vrede. Kunne menneskene komme til at udfolde deres dyriske og inhumane natur i paradiset, blev paradiset jo en krigsskueplads ligesom den jordiske fysiske verden. Det er denne

6 første sfære, vi udtrykker som" skærs ilden". Alle de mennesker, som har det virkelige guddommelige alkærlige paradis til ideal eller ØnskedrØmme til fundamentet for deres religiøse opfattelse, kan absolut ikke tage deres dyriske vaner eller tilbøjeligheder med ind i paradiset. De kan med disse kun komme ind i den første sfære eller skærsilden. Andre former for paradis og skytsenglenes mission Her i skærsilden forekommer de omstændigheder, der bevirker, at skytsenglene kan frigøre disse væsener fra de dyriske tendenser således, at de herefter kun kan manifestere menneskelige manifestationer, hvilket vil sige kærlige tanker. De er da udrensede og kan uhindret gå ind i paradiset eller lyset, og her kommer det til at beskæftige sig med sin tros højeste idealer. Men hvis det samme menneske har andre menneskelige idealer, f. eks. videnskab, og hvis denne er så stærk en hobby eller ØnskedrØm, at den er stærkere end væsenets religiøse tro eller idealer, og det således har større lyst til at beskæftige sig med videnskaben end med troen, da vil det i tilsvarende grad indgå til et andet åndeligt paradis efter at være renset i skærsilden. Dette paradis er en sfære i visdomsriget, hvor det kommer til at opleve sine ØnskedrØmmes største idealer som den højeste lykke, selvom det ganske vist her også beskæftiger sig med sin eventuelle religiøse tro. Men dets virkelige paradis er altså dets forskning og videnskab. Men det kan jo også være, at denne videnskabsmand hverken tror på Gud eller den åndelige verden, men alligevel er human og kærlig, da vil han stadig opleve sit paradis i visdommens verden. Kunstnernes paradis. - Salighedsriget på lignende måde er det med kunstnerne på alle de forskellige områder både i musik, billedkunst og andre former for virkelig kunst. Alt eftersom kunsten er disse væseners største hobby, bliver deres paradis efter døden og skærsilden et stort, åndeligt, guddommeligt område, vi kender som "den guddommelige verden". Her vil kunstnerne få lejlighed til at se alle de tænkelige ideer, de måtte fremkomme med, som realiteter i stof og materie. Her er det intuitionsområderne i sansningen, der er herskende. Denne zone er kunstens og videnskabens ideers hjemsted. Hvis kunstneren også er religiøs, vil han også her opleve sine religiøse idealer i det højeste lys. Efter deres oplevelser i disse højeste verdener mættes de og indgår i salighedsriget. Her oplever de alle deres erindringer om deres tidligere liv i guldkopier eller i en forherliget, velbehagelig og glædesbefordrende fremtræden, som inspirerer væsenets livslyst og længsel efter det fysiske plan, hvor det så fødes, når betingelserne herfor opstår. Det færdige menneskes paradis. Væsenet er her permanent i paradiset og skal ikke mere inkarnere i fysisk materie. Det er nu ~t med Gud og er med til at udstråle hans ånd ned over væsenernes omskabelse fra dyr til mennesker i Guds billede efter hans lignelse i tidens og rummets verdener. Og se, Gud så, alt i hans skabelse "var såre godt"

7 Mennesket blev løftet til lysets og kærlighedens tinder Ng,r væsenet efterhg,nden har udviklet sig helt fri af den dyriske natur og helt igennem er blevet menneske, og kun kan tænke i alkærlighedens baner og sg,ledes er en strg,lende velsignelse for sine omgivelser, ophører det med at inkarnere i fysisk materie. Det bliver da hjemmehørende i den åndelige verden, hvor det nu har bevidsthed til at kunne leve her i det højeste lys i millioner af år. Her lever det altså i en verden, hvor det ikke skal æde sit brød i sit ansigts sved, men i en verden, hvor der hverken er skrig eller pine, i en verden, hvor mord og drab, krig, sorg og lidelse umuligt kan eksistere. Og her er væsenerne altså i rent bogstavelig forstand ~t med Gud, et med alkærligheden, et med visdommen. Væsenerne lever her på livets tinder og udstrg,ler Guds g,nd, kærlighed og visdom ned over de levende væsener, der er under omskabelse til mennesket i Guds billede efter hans lignelse nede i den fysiske verden, tidens og rummets materielle verdener. M

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb Symbol nr. 35 Polprincippets kosmiske kredsløb Væsenets polstruktur 35.1 Med hensyn til hankøn og hunkøn er det ikke således, at et hankønsvæsen bliver ved med at være et hankønsvæsen i al evighed, ligesom

Læs mere

Vejen mod lyset. (Symbol nr. 4)

Vejen mod lyset. (Symbol nr. 4) Vejen mod lyset (Symbol nr. 4) 1. Den fysiske organisme er kun et forgængeligt manifestationsredskab for et evigt åndeligt ophav Alle levende væsener udgør, som vi senere skal komme nærmere ind på, et

Læs mere

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut DEN STORE FØDSEL Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Når menneskene lever på naivitet og uvidenhed Menneskehedens mest fundamentale spørgsmål i dag er dette: "Hvad er livets mening"?

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Det evige livs struktur

Det evige livs struktur Symbol nr. 36 Det evige livs struktur Hvorledes tiden og rummet opstår Hvad er tid og rum? 36.1 Som vi er blevet kendt med, er det levende væsen evigt eksisterende. Det har aldrig nogen sinde begyndt og

Læs mere

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET MARTINUS RE I NKARNATIONS PRINCIPPET MARTINUS INSTITUT København I969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut (Bearbejdet af Mogens Møller). Logos-Tryk 1. KAPITEL Døden skal ophøre med at være

Læs mere

MARTINUS DØMMER IKKE FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1966

MARTINUS DØMMER IKKE FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1966 DØMMER IKKE MARTINUS DØMMER IKKE FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1966 Copyright by Martinus 1960 1. KAPITEL En gallaprydelse, der ikke er i kontakt med det femte bud I menneskenes daglige liv forekommer der

Læs mere

TO SLAGS KÆRLIGHED. Martinus

TO SLAGS KÆRLIGHED. Martinus Martinus TO SLAGS KÆRLIGHED Ægteskabsprincippets mission Det store fundamentale princip, som på forskellig måde har været det levende væsens livsfundament i dets eksistens og væremåde i dets udviklingspassage

Læs mere

MARTINUS LIVETS VEJ FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965

MARTINUS LIVETS VEJ FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 LIVETS VEJ MARTINUS LIVETS VEJ FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 Copyright by MARTINUS 1961 Eget tryk 1. KAPITEL Den evige vej Alverdens mennesker er på vandring. De befinder sig på en ejendommelig vej. Det

Læs mere

Martinus Center Klint

Martinus Center Klint Martinus Center Klint Temafordybelsesgruppen 2014 Uge 1 og 2 Rejsen gennem døden Martinus Institut 1981 Dette kompendium er omfattet af loven om ophavsret og må kun udprintes i enkelte kopier til dit eget

Læs mere

»DYRETS BILLEDE«OG»GUDS BILLEDE«

»DYRETS BILLEDE«OG»GUDS BILLEDE« »DYRETS BILLEDE«OG»GUDS BILLEDE« Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Forskellen på "dyr" og "menufærdige neske" bedømmes af mennesker mere efter organism e n e Il e r l e g e m

Læs mere

MARTINUS LIVETS BOG KØBENHAVN 1960

MARTINUS LIVETS BOG KØBENHAVN 1960 LIVETS BOG MARTINUS LIVETS BOG SYVENDE BIND VALD. PEDERSENS BOGTRYKKERI KØBENHAVN 1960 Copyright by MARTINUS 1960 DET EVIGE LIV (Fortsat fra 6. Bind) 16. Kapitel. DEN KOSMISKE VERDENSMORAL 2396. Den i

Læs mere

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut DET FEMTE BUD Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Alle overtrædelser af Bibelens ti bud er hver især en overtrædelse af Bibelens femte bud For menneskene eksisterer der i virkeligheden

Læs mere

H0JINTELLEKTUALITET LA VINTELLEKTUALITET

H0JINTELLEKTUALITET LA VINTELLEKTUALITET MARTINUS H0JINTELLEKTUALITET OG LA VINTELLEKTUALITET ~~ ~'j\:'~ ~~~ ~ ~,~, MARTINUS INSTITUT København 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Bearbejdet af Mogens MØller Logos-Tryk 1. KAPITEL

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

GENNEM VERDENSALTETS TOMRUM

GENNEM VERDENSALTETS TOMRUM GENNEM VERDENSALTETS TOMRUM Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Afstande i verdensrummet Vi ved alle, at verdensaltet udgør et uendeligt rum, i hvilket der svæver et utal af mælkeveje,

Læs mere

DE LEVENDE VÆSENERS unødeughed

DE LEVENDE VÆSENERS unødeughed DE LEVENDE VÆSENERS unødeughed MARTINUS DE LEVENDE VÆSENERS UDØDELIGHED FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 Copyright by MARTINUS 1957 Eget tryk 1. KAPITEL Kun igennem erkendelsen af væsenernes udødelighed

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Symbol nr. 44. Loven for tilværelse elsker hverandre

Symbol nr. 44. Loven for tilværelse elsker hverandre Symbol nr. 44 Loven for tilværelse elsker hverandre Jorden - et fartøj på evighedens umådelige hav 44.1 Hen over evighedens umådelige hav går et lille fartøj. Det er på rejse i verdensrummet. Det svæver

Læs mere

MARTINUS VEJEN TIL PARADIS I FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965

MARTINUS VEJEN TIL PARADIS I FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 VEJEN TIL PARADIS I MARTINUS VEJEN TIL PARADIS I FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 Copyright by Martinus 1958 IBMK-TRYK 1. KAPITEL Hvorfor jordens mennesker lever i et skæbnernæssigt mørke l alle jordens

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

Symbol nr. 38. Mennesket og animalsk og vegetabilsk føde

Symbol nr. 38. Mennesket og animalsk og vegetabilsk føde Symbol nr. 38 Mennesket og animalsk og vegetabilsk føde De levende væseners fysiske organismer Planteædende og kødædende dyr 38.1 I en overordentlig stor udstrækning er de levende væsener skabte til at

Læs mere

Martinus Center Klint. Åndeligt selvmord, Mentale sygdomme 1-4

Martinus Center Klint. Åndeligt selvmord, Mentale sygdomme 1-4 Martinus Center Klint Boggruppen 2015 Uge 2 & 5 Åndeligt selvmord, Mentale sygdomme 1-4 Martinus Institut 1981 Dette kompendium er omfattet af loven om ophavsret og må kun udprintes i enkelte kopier til

Læs mere

tilføjet igennem de hellige sandhedsord fra verdensgenløsningen

tilføjet igennem de hellige sandhedsord fra verdensgenløsningen (Symbol nr. 21) 1. Dyrets angstskrig Inde i det levende væsens psyke er der indbygget en organisk foreteelse, der bringer det til at råbe efter lys, når mørket kulminerer i dets skæbne. Dette råb" begynder

Læs mere

Boggruppen 2014. Uge 3 og 6

Boggruppen 2014. Uge 3 og 6 Martinus Center Klint Boggruppen 2014 Uge 3 og 6 Mennesket og dets livskraft og Ægteskabet og alkærligheden Martinus Institut 1981 Dette kompendium er omfattet af loven om ophavsret og må kun udprintes

Læs mere

VERDENSSITUATIONEN OG»G UDS BILLEDE«

VERDENSSITUATIONEN OG»G UDS BILLEDE« MARTINUS: VERDENSSITUATIONEN OG»G UDS BILLEDE«.. GUDS BILLEDE" Hvad forst!r man ved Guds billede? - " G u d s b i 11 e d e" er et udtryk for den allerhøjeste I totale fuldkommenhed I der overhovedet kan

Læs mere

VERDENSRELIGION OG VERDENSPOLITIK

VERDENSRELIGION OG VERDENSPOLITIK VERDENSRELIGION OG VERDENSPOLITIK Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Det daglige livs mysterium For de allerfleste mennesker verden over er det daglige livet mysterium. Det er

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

MENNESKEHEDEN ET MED GUD

MENNESKEHEDEN ET MED GUD MENNESKEHEDEN ET MED GUD MARTINUS MENNESKEHEDEN ET MED GUD FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1966 Copyright by Martinus 1959 Logos-Tryk 1. KAPITEL Bibelens forudsigelse af dommedagen og dens opfyldelse I Bibelen

Læs mere

VEJEN TIL PARADIS II

VEJEN TIL PARADIS II VEJEN TIL PARADIS II MARTINUS VEJEN TIL PARADIS II FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 Copyright by Martinus 1958 IBMK-TRYK 33. KAPITEL Hvor reinkarnationen bliver overflødig og ophører Vi begynder her at se

Læs mere

Kunst, kærlighed og kosmologi

Kunst, kærlighed og kosmologi Kunst, kærlighed og kosmologi - i et kosmisk perspektiv fra det evige verdensbillede Poul Dyrholm Med poetiske meditationer ved Ulla-Mir Renöfält Scientia Intuitiva Kunst, kærlighed og kosmologi Poul Dyrholm,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG TIR NAN OG Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs teksterne nedenfor om forskellige opfattelser af, hvad der sker, når vi dør. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

DET HINSIDIGE LIVS NYTTE

DET HINSIDIGE LIVS NYTTE Referat af et foredrag holdt i København 19. oktober 1907 af Annie Besant. Redigeret af Kirsten Blegvad Larsen Vi er tilbøjelige til at betragte den fysiske verden som den eneste, i hvilken vi lever; men

Læs mere

Hvorfor frygte DØDEN? www.visdomsnettet.dk

Hvorfor frygte DØDEN? www.visdomsnettet.dk 1 Hvorfor frygte DØDEN? www.visdomsnettet.dk 2 Hvorfor frygte DØDEN? (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Frygt eller glæde? De fleste mennesker frygter døden. Den mest grundlæggende årsag

Læs mere

Citater fra: Af Jes Dietrich

Citater fra: Af Jes Dietrich Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

PRIMITIV OG INTELLEKTUEL GUDSDYRKELSE

PRIMITIV OG INTELLEKTUEL GUDSDYRKELSE PRIMITIV OG INTELLEKTUEL GUDSDYRKELSE Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL De gudløse mennesker En overordentlig stor del af jordens befolkning er blevet gudløse. Det er ejendommeligt

Læs mere

BEVIDSTHEDENS SKABELSE

BEVIDSTHEDENS SKABELSE MARTINUS BEVIDSTHEDENS SKABELSE MARTINUS INSTITUT København 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Det store spørgsmål Hvad er det vi ser, når det regner og sner,

Læs mere

MARTINUS UDØDELIGHED FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965

MARTINUS UDØDELIGHED FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 UDØDELIGHED MARTINUS UDØDELIGHED FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 Copyright by Martinus 1957 IBMK-TRYK 1. KAPITEL Tilbedelse af døden i stedet for af livet Det almene jordiske menneske lever i en større

Læs mere

Martinus Center Klint

Martinus Center Klint Martinus Center Klint Boggruppen 2014 Uge 2 og 5 Omkring min skabelse af Livets Bog og Tærskelens vogtere Martinus Institut 1981 Dette kompendium er omfattet af loven om ophavsret og må kun udprintes i

Læs mere

Copyright by Martinus åndsvidenskabdige institut

Copyright by Martinus åndsvidenskabdige institut JDLELYSENE Copyright by Martinus åndsvidenskabdige institut 1. KAPITEL Fysiske vintre og somre Midvinteren er årets mørkeste tid. Og mørket er særligt fremtrædende sammen med kulde og blæst, frost og sne,

Læs mere

Symbol nr. 40. Korsets tegn

Symbol nr. 40. Korsets tegn Symbol nr. 40 Korsets tegn Livsmysteriets løsning kan kun tilegnes ad en vej, der ligger uden for den gudløse materialistiske forskning 40.1 Den på jorden til dato gældende, videnskabelige forskningsmetode,

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

MARTINUS MEDITATION FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965

MARTINUS MEDITATION FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 MEDITATION MARTINUS MEDITATION FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965 Copyright by MARTINUS 1963 IBMK-TRYK 1. KAPITEL Den materielle meditation eller tænkning Hvad forstår man ved meditation? Efter ordbogen udtrykkes

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS INSTITUT København 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Troen på guddommelig hævn og favorisering For den største part

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Det Tredje Testamente

Det Tredje Testamente MARTINUS Det Tredje Testamente LNETSBOG BIND4 BORGENSFORIAG Symbolet på forsiden, nr. 23: Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse, og symbolet på bagsiden, nr. 19: Gennem indvielsens mørke,

Læs mere

Martinus Center Klint. Vejen til frihed og lykke

Martinus Center Klint. Vejen til frihed og lykke Martinus Center Klint Bog- og artikelgruppe 2016 Uge 1 & 4 Vejen til frihed og lykke Martinus Institut 1981 Dette kompendium er omfattet af loven om ophavsret og må kun udprintes i enkelte kopier til dit

Læs mere

Oversigt. Bogens Forhistorie

Oversigt. Bogens Forhistorie Oversigt SIX ANALYSES er en bog, der beskæftiger sig med den personlige udvikling, hvori reinkarnation indgår, men som ikke er baseret på gamle religioner som f.eks. Buddhisme men på en vestlig opfattelse,

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson.

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson. 1 Upersonlighed Elsa Cairns Williamson www.visdomsnettet.dk 2 Upersonlighed Af Elsa Cairns Williamson Fra The Beacon Udgiver: Lucis Press www.lucistrust.org (Oversættelse: Thora Lund Mollerup) Der er en

Læs mere

Familien - livets vigtigste vækstgruppe

Familien - livets vigtigste vækstgruppe 1 Familien - livets vigtigste vækstgruppe Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Familien livets vigtigste vækstgruppe Af Erik Ansvang Et menneske er sædvanligvis knyttet til familiegruppen af to årsager:

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt. 1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

Kosmos. Martinus Kosmologi. Prøvenummer. Dansk. Martinus. Martinus: Længsel. Martinus: Ægteskabet. Sven-Erik Rævdal: Et epokegørende verdensbillede

Kosmos. Martinus Kosmologi. Prøvenummer. Dansk. Martinus. Martinus: Længsel. Martinus: Ægteskabet. Sven-Erik Rævdal: Et epokegørende verdensbillede Prøvenummer Martinus Institut Kosmos Martinus Kosmologi Martinus: Længsel Martinus: Ægteskabet Sven-Erik Rævdal: Et epokegørende verdensbillede John Nielsen: Hvad er meningen? Egon Sørensen: Tag det du

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

LEKTIONER og ARTIKLER

LEKTIONER og ARTIKLER LEKTIONER og ARTIKLER - Baseret på bogen Menneskehedens Udviklingscyklus Jes Dietrich www.menneskeogudvikling.dk Om Bogen Menneskehedens Udviklingscyklus, 377 sider, Illustreret ISBN 978-87-994675-1-8

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

JORDEN. Hvis Positive kvaliteter er Tro uden viden - Rigtig forståelse - Viljestyrke. Hvad aktiverer/stimulerer Jordens energi, når du kanaliserer

JORDEN. Hvis Positive kvaliteter er Tro uden viden - Rigtig forståelse - Viljestyrke. Hvad aktiverer/stimulerer Jordens energi, når du kanaliserer JORDEN Hvis Positive kvaliteter er Tro uden viden - Rigtig forståelse - Viljestyrke Hvad aktiverer/stimulerer Jordens energi, når du kanaliserer Denne energi lærer personligheden at gå ind under Guds vilje

Læs mere

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen Om myter Et undervisningsforløb for overbygningen 1 Definitioner af myten Kraftigt virkende, tidløse historier med magt til at forme og styre vores liv og således enten inspirere os eller ødelægge vores

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Selvets manifestation i tid, rum. og bevægelse

Selvets manifestation i tid, rum. og bevægelse Selvets manifestation i tid, rum og bevægelse Af Carl V. Hansen (trykt i Theosophia nr. 1. sept. - okt. 1949 22. årgang) Ved en umiddelbar betragtning af selve naturens orden vil ethvert intelligent væsen

Læs mere

MEDITATION. - og sjælens udviklingsstadier. Kenneth Sørensen.

MEDITATION. - og sjælens udviklingsstadier. Kenneth Sørensen. 1 MEDITATION - og sjælens udviklingsstadier Kenneth Sørensen www.visdomsnettet.dk 2 Meditation - og sjælens udviklingsstadier Af Kenneth Sørensen Der er stor forskel på sjælen i dens egen verden og den

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

NUMMER 4 - DECEMBER 2009-27. ÅRGANG. Udsigt over evigheden Lyd, liv og helbred Den mystiske virkelighed. Tidsskrift for åndsvidenskab

NUMMER 4 - DECEMBER 2009-27. ÅRGANG. Udsigt over evigheden Lyd, liv og helbred Den mystiske virkelighed. Tidsskrift for åndsvidenskab NUMMER 4 - DECEMBER 2009-27. ÅRGANG Udsigt over evigheden Lyd, liv og helbred Den mystiske virkelighed Tidsskrift for åndsvidenskab En jul der varer hele året Det er ikke meningen, at julen, som det nu

Læs mere

Kl. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. 09.30-12.00 Studiegruppe Studiegruppe Studiegruppe Studiegruppe Studiegruppe. Frokost- og læsepause

Kl. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. 09.30-12.00 Studiegruppe Studiegruppe Studiegruppe Studiegruppe Studiegruppe. Frokost- og læsepause 1 Program Kurset begynder med en velkomst søndag den 6. september kl. 19.00 på Terrassen. Mandag-fredag mødes vi i studiegruppen kl. 9.30-12.00, hvor der er et lille oplæg om dagens tema. Herefter gennemgår

Læs mere

HVORFOR SKAL MAN TILGIVE SIN NÆSTE?

HVORFOR SKAL MAN TILGIVE SIN NÆSTE? HVORFOR SKAL MAN TILGIVE SIN NÆSTE? Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Lovgivning og stat i vor tid Vi lever i en kulturepoke, hvor den almengældende opfattelse i visse situationer

Læs mere

Jordens indre styre - lysets og kærlighedens Mestre

Jordens indre styre - lysets og kærlighedens Mestre Jordens indre styre - lysets og kærlighedens Mestre For ca. 16 millioner år siden ankom en gruppe højtudviklede væsner fra Venus og enkelte andre planeter til Jorden for at fremme klodens udvikling, således

Læs mere

TIL SØRGENDE MENNESKER

TIL SØRGENDE MENNESKER 1 TIL SØRGENDE MENNESKER C.W. Leadbeater Oversættelse: Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang 2 Sorgen Et menneske, du holdt meget af, er afgået ved døden. Et menneske, der måske var hele din verden. Og nu

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Den tilslørede og afslørede evige sandhed

Den tilslørede og afslørede evige sandhed Symbol nr. 37 Den tilslørede og afslørede evige sandhed Hvorfor den evige sandhed kun gradvis kan afsløres 37.1 Efterhånden, som vi er kommet frem igennem verdensaltets kosmiske analyser, er det ikke vanskeligt

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

Det Tredie Testamente

Det Tredie Testamente Introduktion til Martinus værk Det Tredie Testamente de kosmiske symboler og den samlede litteratur Disse Virkninger udgør min samlede Manifestation: Skabelsen af en virkelig matematisk Verdensanalyse,

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Martinus Center Klint

Martinus Center Klint Martinus Center Klint Ugekursus 11. 17. Sept. 2016 Kend dig selv og du kender hele verden Martinus Institut 1981 Dette kompendium er omfattet af loven om ophavsret og må kun udprintes i enkelte kopier

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Symbol nr. 34. Parringsakten eller Guds ånd i mørket

Symbol nr. 34. Parringsakten eller Guds ånd i mørket Symbol nr. 34 Parringsakten eller Guds ånd i mørket Uden Guds ånd, intet liv, intet verdensalt Væsenets overbevidsthed, polorganer, grundenergierne, sanseorganerne og bevidsthed 34.1 Som en direkte fortsættelse

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Martinus Center Klint. Kristus set i lyset af Det Tredje Testamente

Martinus Center Klint. Kristus set i lyset af Det Tredje Testamente Martinus Center Klint Temafordybelsesgruppen 2016 Uge 5 og 6 Kristus set i lyset af Det Tredje Testamente Udarbejdet af Søren Olsen Martinus Institut 1981 Dette kompendium er omfattet af loven om ophavsret

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne

Læs mere

Menneskets Åndelige Opbygning. Chakra - Livsenergi Centre

Menneskets Åndelige Opbygning. Chakra - Livsenergi Centre Menneskets Åndelige Opbygning Chakra - Livsenergi Centre 1 Ligesom chakraerne har deres korrespondance i det fysiske legeme, så har de også korrespondancer i de indre legemer. Lidt baggrund omkring Chakra

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 747-336 - 448-292 / 69-208 - 217 3.s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl.10.00 Luk 11.14-28 Vi er nu et godt stykke inde i den del af kirkeåret,

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere