Hjemmetrænings indflydelse på hverdagslivet

Transkript

1 Hjemmetrænings indflydelse på hverdagslivet - En kvalitativ undersøgelse om ældre borgeres oplevelser under hjemmetræning. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning Bachelorprojekt Juni 2009 Udarbejdet af Natalia Barner Hold 2006A Gruppe 12 Metodevejleder: Susanne Fortmeier Faglig vejleder: Lilly Jensen Dette bachelorprojekt er udarbejdet af Ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Dette projekt - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse.

2 Resumé Denne undersøgelse havde som mål at belyse ældres oplevelser under hjemmetræning ud fra følgende problemstilling: Hvilken indflydelse oplever ældre borgere, at hjemmetræning har på deres aktivitetsdeltagelse i hverdagslivet. Undersøgelsen har benyttet et kvalitativt undersøgelsesdesign med semistrukturerede interviews. Dataene blev analyseret via en systematisk tekstkondensering og med en teoristyret kodning ud fra aktivitetsteorien MOHO. Som helhed kan det konstateres, at opgørelse af undersøgelsens data peger på, at informanterne ikke oplevede, at der var nogen indflydelse på deres aktivitetsdeltagelse i hverdagslivet på grund af at træningen foregik i deres eget hjem. Bearbejdning af dataene ud fra den valgte teori kunne pege på, at hjemmetræning indirekte kan virke som katalysator for en omidentificering som led i en rehabiliteringsproces. Herved kan træning i hjemmet måske påvirke borgerens deltagelsesaktiviteter i hverdagslivet positivt. Resultaterne viser således måske noget om, hvordan borgere, der nyligt har været udsat for alvorlig sygdom eller traume, reagerer på hjemmetræning. På trods af at datagrundlaget for lille og datakvaliteten for ringe kan undersøgelsens resultater måske bruges som udgangspunkt for en mere kvalificeret undersøgelse, om hvordan ældre borgere oplever, at hjemmetræning påvirker deres daglige aktiviteter i træningsperioden. Søgeord: Hjemmetræning, ældre borgere, aktivitetsdeltagelse, MOHO, indflydelse. Tegn:

3 Abstract This study aimed at putting a light on the experiences of elderly people during home rehabilitation. The research question was: What kind of influence do elderly people experience on their occupational participation in everyday life during a home-based occupational therapies program? It was a qualitative study with semi-structured interviews. The data were analysed with a systematic condensation of text and by theory controlled coding based in the MOHO theory of activity. In general the results from the analysis of the data seem to show that the informants did not experience any influence on their occupational participation during the home-based occupational therapy rehabilitation.. The analysis of the data based on the chosen theory showed that home based occupational therapy implicit might be a catalyst for a new personal identification as a part of the rehabilitation. In this way home- based occupational therapy might influence the occupational participation in daily life positively, and in this way the results of the study perhaps somehow show how elderly people, who recently have had a serious illness or traumatic experience might react on home-based occupational therapy. Even though the data material is too small and the quality of the data too low the results of the study might be used as a foundation for a more qualified research study about how elderly people experience the influence of home-based occupational therapies programs on their occupational participation in everyday life. Keywords: Home-based rehabilitation, elderly people, occupational participation, MOHO, influence. Signs:

4 Indholdsfortegnelse Hjemmetrænings indflydelse på... 1 hverdagslivet... 1 Udarbejdet af...1 Resumé... 2 Abstract Problembaggrund Ældre population Ældrepolitik og lovgivning Genoptræning Hjemmetræning Problemstilling Problemanalyse Forforståelse Teori MOHO Menneskelig aktivitet Vilje Vanedannelse Udøvelseskapacitet Omgivelse Aktivitetsdeltagelse Aktivitetsforandring Hjemmets betydning Metode Forskningstype og design Interviewguide Udvælgelse og kontakt til informanter Etiske overvejelser, interviewsituationen og media Transskribering Analysemetode Resultatopgørelse Præsentation af informanterne De to cases Aktivitetsdeltagelse Daglige aktiviteter Daglige vaner og rutiner Leg

5 6.3 Hjemmets betydning Diskussion af resultater Opsummering af resultater Resultaterne og empirien Forståelse af resultater i forhold til MOHO Forståelse af resultater i forhold til Hjemmets betydning Diskussion af metode Udvælgelse og kontakt til informanter Interviewguide Interviewsituationen Overførbarhed Analysemetoden Anvendeligheden af teori Konklusion Perspektivering Formidlingsovervejelser Referencer Bilag Interviewguide Briefing Indledende spørgsmål Bilag Informationsbrev Bilag Samtykkeerklæring Bilag Briefing og debriefing Bilag Data i matrice

6 1. Problembaggrund 1.1 Ældre population I de næste 40 år forventes der en stigning i antallet af ældre i Danmark. Man kan allerede forudsige, at de kommende generationer af ældre generelt vil være økonomisk mere velstillede og i bedre fysisk form. For de har rødder i den tid, der har været præget af mindre fysisk hårdt arbejde, stigende økonomisk velstand, mere fritid og flere kulturtilbud. De kommende ældre vil forvente at kunne være aktive i bred forstand og indgå som en integreret del af samfundet (Hansen 1, 2005). Der forventes også en stor gruppe af svage ældre i den fjerde alder 2. Hos dem bliver taberne på alle områder tydelige. Der er tale om kognitivt tab, tab i evnen til psykologisk tilpasning, stigning i forekomst af demens, dysfunktion og multimorbiditet (Andersen, 2007). Øget omsorg kan have indflydelsen på ældres livsvilkår og deres helbred. Den stigende behandlingsindsats over for ældre bl.a. operationer i forbindelse med hoftefrakturer og behandling af potentielt dødelige og kroniske sygdomme er en årsag til, at dødeligheden bland ældre er faldet markant (Jeune, 2007). Derfor kan ældreområdet blive større arbejdsfelt for bl.a. ergoterapeuter i fremtiden (Andersen, 2007). 1.2 Ældrepolitik og lovgivning. Det overordnede formål med den danske ældrepolitik er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv. Regeringens ældrepolitik er derfor baseret på følgende principper: kontinuitet, brug af egne ressourcer, selvbestemmelse og indflydelse på egne forhold og valgmuligheder (Velfærdministeriet, 2007) I de seneste år har genoptræning fået en central rolle i dansk ældrepolitik og dermed i kommunernes tilbud til ældre. Det kommunale genoptræningstilbud indgår sammen med kommunernes øvrige tilbud i en sammensat indsats for at bringe de ældre tilbage til eller 1 Eva Kjer Hansen, Socialminister og minister for ligestilling 2. aug sept Den fjerde alder er en betegnelse for de ældste gamle på

7 så tæt på det funktionsniveau, vedkommende havde inden sygdommen opstod og for at forebygge tab af funktionsevner (Hansen E.B., Eskelinen & Christensen 2007) Efter servicelovens 86, stk. 1. skal kommunalbestyrelsen tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Den kommunale myndighed træffer afgørelse om, hvilken form for genoptræning, der skal iværksættes. Afgørelsen skal træffes på baggrund af en konkret individuel vurdering af borgerens træningsbehov (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2006) Endvidere har kommunerne efter strukturreformen 3, der trådte i kraft d.1. januar 2007, fået myndighedsansvaret for al genoptræning/rehabilitering efter udskrivelse fra sygehus. Ifølge sundhedsloven 140 tilbyder kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. 84 om genoptræningsplaner. Genoptræningen skal ydes i overensstemmelse den enkelte patients individuelle genoptræningsplan. Der skal ved tilrettelæggelsen af den enkelte patients genoptræningsforløb formuleres konkrete mål for genoptræningsindsatsen, herunder tidspunkt for ophøret hermed. Disse mål fastsættes i samarbejde mellem den sundhedsperson, der skal yde genoptræningsydelsen, og patienten. Patientinddragelsen har bl.a. betydning for en realistisk tilrettelæggelse af patientens genoptræningsforløb, herunder hensyntagen til patientens ressourcer, motivation og ønsker, samt betydning for afstemningen af forventninger til det fortsatte genoptræningsforløb (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2006) Dette sikrer en sammenhæng i og koordinering af rehabiliteringsindsatsen og en oplevelse af kontinuitet, sammenhæng og tryghed hos ældre borgere (Regeringen, 2004) 3 Strukturreformen er en bl.a. omstrukturering af den kommunale struktur hvor de 271 kommuner reduceres til 98 (Regeringen, 2004) 7

8 1.3 Genoptræning. Genoptræningen foregår typisk på kommunale træningscentre efter sundheds- og serviceloven. Det er almindeligt at ældre med et bredspektret genoptræningsbehov er målgruppen i træningscentre. Resultater fra Analyse af effekter i Københavns Kommuners træningscentre viser, at genoptræningen retter sig mod forskellige former for funktionsnedsættelse eller svækkelse, strækker sig typisk over flere uger og indeholder forskellige delindsatser. Genoptræningen af hjemmeboende 65+-årige borgere foregår på centre, i lokalt miljø og i eget hjem. Formålet med et konkret trænings- eller genoptræningsforløb kan ofte være at kunne fungere i eget hjem igen eller vedblive med at kunne det (Hansen E.B., 2007) 1.4 Hjemmetræning Hjemmetræning har i en årrække haft en stor interesse i eftersøgningen af en optimal rehabiliteringsmodel og har været udforsket som et billigt og effektivt alternativ til konventionel rehabilitering både her i Danmark og udlandet (Larsen, 2005). Et af disse projekter er bl.a. Lemvigundersøgelsen, som tager udgangspunkt i genoptræning af apopleksipatienter i eget hjem. Baggrunden for projektet er, at patienter har det svært med at overføre det, de har opøvet på sygehuset, til hjemmet. Løsningen er, at rehabiliteringen indledes, så snart patienten indlægges på Lemvig Sygehus, men en stor del af rehabiliteringen foregår i patientens hjem. Resultaterne af den nye rehabiliteringsmodel er blevet sammenlignet med den traditionelle behandling på Tarm Sygehus. Det viser sig, at på Lemvig Sygehus bliver 32,2 % af patienterne selvhjulpne og på Tarm Sygehus er det 12,4%. Projektets konklusion er, at træningen i eget hjem har stor effekt. (Hvid, 2001). Også i udlandet er der gennemført flere store projekter om hjemmetræning. Artiklen Home rehabilitation after hip fracture. A randomized controlled study on balance confidence, physical function and everyday activities, af Lena Ziden omhandler et svensk studie, der havde til formål at undersøge om, at hjemmetræning kan forbedre balancesikkerhed, fysiske evner og aktivitetsudførelsen hos ældre i den tidlige periode efter hoftefraktur. 8

9 102 deltagere blev fordelt i to grupper. Den første gruppe fulgte en traditionel rehabilitering, den anden gruppe fik et individuelt hjemmetræningsprogram, baseret på individuelle mål og behov. I hjemmetræningsprogrammet havde fys- og ergoterapeuter ansvar for rehabiliteringen. Den ergoterapeutiske intervention havde fokus på at fremme aktivitetssikkerhed og uafhængighed i ADL aktivitetsudførelsen. Studiets resultater var, at efter en måneds træningsforløb viste hjemmetræningsgruppen mere selvsikkerhed i aktivitetsudførelsen end gruppen med traditionel genoptræning. Derudover var hjemmetræningsgruppen mere aktive fysisk og socialt og de var mere uafhængige indenfor personlig omsorg og udendørs aktiviteter end den anden gruppe (Ziden, 2008). De nævnte projekter viser, at hjemmetræning af hjemmeboende ældre har en positiv effekt på deres aktivitetsniveau såvel som livskvaliteten. Hjemmetrænings positive effekt forklares af, at hjemmebanen stimulerer ens aktivitets og mobilitetsniveauer og den har en klar fokus på borgeres motivation og personlige mål (Ziden, 2008). Aktivitet er et gennemgående tema i det danske social- og sundhedssystem og det fremhaves, at aktivitet og vedligeholde færdigheder skal fremmes. Manglende mulighed for aktivitet kan have konsekvenser for menneskets sundhed, udvikling og livskvalitet. I WHO s klassifikation af funktionsevne ICF, anses aktivitet og deltagelse også for et fundamentalt element, der sammen med den kropslige dimension er knyttet til sundhed og velbefindende (Johannesen, 2008). Manglende aktivitetsdeltagelse hos ældre forklares tit med deres funktionsnedsættelse. Det er dokumenteret, at udover nedsatte fysiske funktioner påvirker deltagelsen omgivelsernes faktorer. Ifølge artiklen Percieved environmental influence on participation among older adults after home-based rehabilitation, skrevet af Kjersti Vik, og som er blevet baseret på undersøgelsen af 91 ældre i Norge, at aktivitetsdeltagelsen fremmes af et socialt netværk (støtte fra familien og venner), en social og sundhedsservice, hjælpemidler og hjemmeændringer. Hindringer blev identificeret som den fysiske omgivelse i form af veje, afstand, tilgængelighed og objekters vægt (Vik, 2007). 9

10 Den anden Kjersti Viks undersøgelse, der er beskrevet i artiklen The influence of the environment on participation subsequent to rehabilitation as experienced by elderly people in Norway, tager udgangspunkt i undersøgelsen af 14 hjemmeboende ældre i forhold til deres oplevelse af deltagelse. Alle informanter fik en kommunal rehabilitering (på træningscentre eller i eget hjem) efter pludselig opstået sygdomme indenfor 2 år før studiet kom i gang. Resultaterne blev inddelt i tre kategorier som dækkede informanternes oplevelse af deltagelse i form af mødet med andre mennesker og samfundet, mødet med privat eller offentlig assistance og mødet med aktiviteterne. I forhold til mødet med andre mennesker og samfundet udtrykte informanterne generel tilfredshed. Oplevelse af en venlig og hjælpsom attitude fra andre mennesker både på gaden og fra sundhedssystemet hjalp de ældre med at mestre barrierer i omgivelserne. Det viste sig da også, at sundhedssystemet hvorfra ældre fik hjælp fra samfundet, krævede en del af deres tid og energi i forbindelse med at vente på ydelsen. Ventetiden blev en årsag til at de ældre blev nødt til at droppe egne aktiviteter eller aftaler med vener for at kunne modtage ydelsen. Ifølge informanterne følte de sig meget udmattet efter mødet med det offentlige bureaukratisk system og det forhindrede deres deltagelse. Tilpasning til sundhedssystemets regler, hvor ældre blev nødt til at tilpasse deres egne liv for at kunne modtage ydelsen, oplevedes som en forhindring for deltagelsen. De ældre skulle acceptere de tidspunkter som systemet opstillede, f.eks. hjemmehjælp, selv om det afbrød deres daglige rutiner. Tilpasning til systemet betød, at de skulle opgive deres autonomi og deltagelse i form af kontrol af deres daglige liv. I forhold til ydre faktorer, der kunne påvirke deltagelsen, fortalte informanterne om deres ønsker at deltage i de udendørs aktiviteter som i nuværende situation opleves for udfordrende pga. manglende kropskontrol. Dette førte til at de blev nødt til at koncentrere sig på de nødvendige daglige aktiviteter i stedet for at deltage i de aktiviteter de fandt mere betydningsfulde (Vik, 2007). Ifølge resultaterne oplevedes sundhedssystemet som den største samfundsmæssige barriere, der forbrugte de ældres tid og kræfter. Derudover mindskede systemet deltagernes kontrol over og mulighed for at deltage i beslutninger om deres centrale forhold omkring hverdagslivet, hvilket er en vigtig del af deltagelsen. På baggrund af dette indikerer studiet to dilemmaer for ergoterapi i kommunal rehabilitering. Den første, at ergoterapeuter i deres virke og forskning koncentrer sig mere på borgernes udførelse af ADL aktiviteter i hjemmet. Dette kan medvirke til systemets pres omkring udførelse af 10

11 daglige aktiviteter og derfor hindrer de ældres selvvalgte deltagelse. Derudover lægger ergoterapeuter mere vægt på fysiske omgivelser end på de sociale aspekter der også betragtes som barriere i omgivelserne. Det andet dilemma er, at ergoterapeuter skal forstå samspillet mellem individuelle og samfundsmæssige faktorer bedre og det skal også accepteres, at de, som en del af sundhedssystemet, kan medvirke til forhindring af deltagelse, pga. de krav til deltagernes tid, de stiller (Vik, 2007). Den overstående problembaggrund dokumenterer, at udover den positive effekt som kommunal rehabilitering i form af hjemmetræningen har på ældres funktions- og aktivitetsniveau, kan den være en årsag til at ældre borgeres aktivitets rytme brydes og dette kan hindre deres deltagelse i aktiviteter. Når målet for rehabilitering af ældre er, at de skal kunne opnå et selvstændigt og meningsfyldt liv, hvor mulighed for at engagere sig i aktiviteter spiller en væsentlig rolle, så finder jeg det derfor interessant at undersøge hvordan ældre oplever træning i eget hjem i forhold til deres aktivitetsdeltagelse i hverdagslivet. 2. Problemstilling Hvilken indflydelse oplever ældre borgere, at hjemmetræning har på deres aktivitetsdeltagelse i hverdagslivet? 2.1 Problemanalyse Indflydelse: Her fokuseres der på de ændringer i forhold til aktiviteter, som de ældre mennesker måtte opleve. Ældre borgere: Mennesker over 65, der er udenfor arbejdsmarkedet, og som bor i eget hjem og har haft genoptræning i hjemmet. Hjemmetræning: En ergoterapeutisk intervention som foregår i borgerens eget hjem. Her tænker jeg på den indflydelse hjemmetræningen har på hverdagsliv og ikke på de evt. forbedringer i funktionsevner. 11

12 Aktivitetsdeltagelse i hverdagslivet: Jeg definerer aktivitetsdeltagelsen som engagement i forskellige aktiviteter indenfor dagligdagslivet ud fra Kielhofners Model of Human Occupation for jeg anvender MOHO som teoribaggrund. Udover aktivitetsdeltagelsen tænker jeg om de mønstre, herunder vaner og rutiner, som man har i hverdagsliv. 3. Forforståelse Ifølge Malterud (2008) er forforståelse den viden, som en forsker har inden undersøgelsen blev påbegyndt. For at få en dybere forståelse for min målgruppe, har jeg valgt at inddrage viden om ældres livsstil og hvordan den kan ændres. Med alderen sker der en række uafhjælpelige biologiske forandringer der medfører nedsat reservekapacitet i de enkelte organsystemer, hvilket resulterer i begrænsninger på personens funktions og aktivitetsniveau (Kirk & Schroll, 1998) Dette fører til ændringer i livsstil hos ældre i form af begrænset kapacitet, personlige valg og sociale rammer (Kielhofner, 2006) Indgangen til alderdommen kan betragtes som overgangen fra arbejdsliv til pensionering, som er en væsentlig begivenhed i livet, der omformer et individs aktivitetsliv. Man får den relative frihed fra forpligtelser, flere muligheder for at dyrke hobbyer og har mere tid til familien og venner. Men indsnævret kapacitet og begrænsede ressourcer sent i livet kan forhindre nogle personer for at dyrke interesser. På baggrund af dette har nogle ældre ensomme og passive aktiviteter, selvom de ville foretrække i højere grad at være med i mere sociale og mere aktive aktiviteter. (Kielhofner, 2006) Familieforhold og venskab er vigtige for ældre mennesker. Forholdet til voksne børn og børnebørn er ofte en vigtig kilde til en glæde, som opretholdes ved en gensidig udvikling i form af kærlighed, gaver og tjenester. Når ældre bliver svage eller syge, så må voksne børn ofte tage ansvar for dele af pasningen af deres aldrende forældre. Angående venner, så kan ældre lige som alle andre aldersgrupper tilbringe god tid samme med deres venner, hvor de kan dyrke fælles interesser eller bare have en hyggelig snak sammen. 12

13 Ældre mennesker har ofte vaner, som er udviklet igennem mange år i stabile omgivelser. Disse vaner kan udfordres og ændres ved nedsat funktionsevne, forandringer i omgivelserne samt ved ændrede omstændigheder, såsom enkestand eller sygdom. Den ældre kan blive nødt til at erhverve sig nye vaner. Ved begrænsede funktionsevner bliver vaner mere og mere vigtige for at bevare en funktionel aktivitetsudøvelse og livskvalitet (Kielhofner, 2006) På baggrund af ovenstående samt fra min erfaring fra min uddannelsespraktik havde jeg inden undersøgelsen en formodning om, at hjemmetræning kan have indflydelse på følgende områder: Daglige vaner og rutiner Aktivitetsdeltagelsen Social kontakt Oplevelse af identitet De daglige omgivelser 4. Teori I det følgerne præsenteres den teoretiske referenceramme, der har dannet grundlaget for undersøgelsen. Der omtales aktivitetsmodellen MOHO og en undersøgelse om hjemmets betydning. 4.1 MOHO Gary Kielhofners model for menneskelig aktivitet fokuserer på motivation for aktivitet, at daglige aktiviteter er struktureret i rutiner og livsstil, på aktivitetsudøvelsens natur og på omgivelsernes indflydelse på aktivitet. Derudover behandler modellen de fakturer som påvirker aktivitetsdeltagelsen og forklarer hvordan man tilpasser sig nye situationer ved forandringer i livet. Jeg anvender følgerne dele af MOHO-modellen, som danner en baggrund for min undersøgelse: Menneskelig aktivitet, vilje, vanedannelse, udøvelseskapacitet, omgivelser, aktivitetsdeltagelse og aktivitetsforandring. 13

14 4.1.1 Menneskelig aktivitet MOHO-modellen beskriver begrebet menneskelig aktivitet, der omfatter tre brede aktivitetsområder: dagligdagsaktiviteter, leg og arbejder. Disse aktivitetsområder karakteriserer et menneskes liv i en tidsmæssig, fysisk og sociokulturel sammenhæng. Dagligdagsaktiviteter er de aktiviteter, der er nødvendige for at pleje og fastholde sin person. Det er typiske opgaver såsom personlig pleje, spisning, rengøring og tøjvask. Leg referer til opgaver, der udføres for deres egen skyld, som for eksampel, at dyrke en hobby. Arbejde referer til aktiviteter som man giver sig af med som ansatte, frivillige, studerende og forældre. De tre aktivitetsområder overlapper tit hinanden i hverdagslivet (Kielhofner, 2006) Vilje Vilje betegner motivation for aktivitet og den () kan defineres som et mønster af tanker og følelser om en selv som aktør i sin verden, et mønster som viser sig, efterhånden som man foregriber, vælger, oplever og fortolker det, man foretager sig (Kielhofner, 2006, s. 19). Vilje består af handleevner, værdier og interesser, som er gensidigt forbudne og de udgør de følelser, tanker og beslutninger, der vedrører involvering i daglige aktiviteter, og som hører sammen med almindelig sund fornuft. Følelse af handleevner angår ens følelse af kompetence og effektivitet. Dvs. det er ens erfaring som lærer en hvad man er god til og ikke god, og medfører, om man tror på sine fysiske, intellektuelle og interpersonelle evner eller ikke. Værdier angår, hvad man finder vigtigt og meningsfuldt at lave. Fra barndommen indgår man i samspil med et kulturelt miljø, hvor man lærer om anskuelser og forpligtelser, der manifesterer hvad der er godt, rigtigt og vigtigt at foretage sig. Værdier forpligter os til en livsform og giver commonsense mening til de liv, vi lever (Kielhofner, 2006, s. 53). Interesser stammer fra erfaring med, at bestemte aktiviteter giver glæde og tilfredshed. Man opfatter sine interesser både som en nydelse, når man gør noget, og som en forkærlighed for bestemte aktiviteter frem for andre (Kielhofner, 2006) Vanedannelse Ved hjælp af vanedannelse tilegner mennesket sig at gentage aktivitetsmønstre. 14

15 Kielhofner definere vanedannelse som en internaliseret parathed til at udvise ensartede adfærdsmønstre, styret af vores vaner og roller og tilpasset til vores rutinemæssige omgivelsers tidsmæssige, fysiske og social karakteristika (Kielhofner, 2006, s. 67) Vanedannelse er ansvarlig for menneskets daglige rutinemæssige adfærd, ens sædvanlige måde at gribe tingene an på og de mønstre man involverer sig i andre menneskets liv. Vanedannelse består af vaner og internaliserede roller. Vaner og rutiner sætter mennesket i stand til at improvisere den samme slags adfærd uden overvejelse eller opmærksomhed under de samme omstændigheder over tid. Disse skaber en grad af struktur på og forudsigelighed i livet og frigiver opmærksomhed, der kan bruges til andre formål. Den internaliserede rolle giver en bestemt social identitet med de dertil knyttede forpligtelser, hvilket tilsammen udgør en baggrund for at kunne opfatte relevante situationer og opføre sig på en tilpassende måde. Vi ser os som studerende, forældre og venner, fordi vi oplever, at vi selv opfører os som en person, der har disse roller og fordi vi ser os selv genspejlet i andres holdninger og handlinger over for os (Kielhofner, 2006) Udøvelseskapacitet Udøvelseskapacitet er en betegnelse for menneskets evner som er nødvendige for at udføre aktivitet. De evner er bestemte af menneskets objektive fysiske og mentale komponenter og en subjektiv oplevelse af disse evner. De objektive evner og den subjektive oplevelser er tæt forbundet og supplerer hinanden (Kielhofner, 2006) Omgivelse Omgivelserne defineres som de særlige fysiske og sociale træk der indvirker på hvad man gør og hvordan det bliver gjort. Omgivelserne påvirker altid et menneske på to måder. De kan give muligheder og ressourcer samt stille krav til og begrænsninger for handlinger. Omgivelserne opdeles i de fysiske og sociale omgivelser. De fysiske omgivelser er den fysiske verden, som vi handler i, og de objekter, som vi møder. De udøver tilsammen en betydelig indflydelse på vores adfærd. De sociale omgivelser referer til den verden, hvor mennesket lever i samspil med hinanden og til de ting, man gør sammen. Dette giver mulighed for aktivitet og samtidig stiller det krav om bestemte måder at udføre aktiviteter på (Kielhofner, 2006) 15

16 4.1.6 Aktivitetsdeltagelse I MOHO-modellen betegnes aktivitetsdeltagelse som engagement i arbejde, leg eller dagligdags aktiviteter, der er en del af ens sociokulturelle sammenhæng, og som er ønskede eller nødvendige for ens trivsel (Kielhofner, 2006, s.123) Dette engagement indebærer ikke kun udøvelse, men også subjektiv oplevelse. Aktivitetsdeltagelse er en forudsætning for at man engagerer sig i noget, der har personlig og social betydning. Aktivitetsdeltagelse påvirkes samlet af udøvelseskapacitet, vanedannelse, vilje og omgivelser (Kielhofner, 2006). Aktivitetsdeltagelse medfører desuden aktivitetsadaption, der har følgende bestanddele: aktivitetsidentitet og aktivitetskompetence. Aktivitetsadaption Aktivitetsadaption er den grad, hvormed et menneske er i stand til at udvikle sig, omstille sig som reaktion på udfordringer eller på anden måde opnå en tilstand af trivsel gennem det, man foretager sig. Aktivitetsadaption finder sted i en specifik sammenhæng med dennes muligheder, støtter, begrænsninger og krav. Aktivitetsidentitet forstås som en sammensat følelse af hvem man er og ønsker at være som aktivitetsvæsen, samt en følelse der er skabt af ens aktivitetsdeltagelse gennem livet. Ens vilje, vanedannelse og erfaringer spiller en væsentlig rolle i aktivitetsidentitetens dannelse. Aktivitetskompetence er den grad, hvori man fastholder et mønster for aktivitetsdeltagelse, der afspejler ens aktivitetsidentitet. Kompetence muliggør en sådan organisation af ens liv, at man opføler grundlæggende forpligtelser og personlige mål og derigennem opnår et tilfredsstillende og interessant liv (Kielhofner, 2006) Aktivitetsforandring Når vi arbejder, leger og udfører dagligdagsaktiviteter, former vi vores kapacitet, vores livsmønster, vores mønster for interaktion med andre og vores forståelse af vores verden og os selv. I stort omfang er vi hver især ophavsmand til vores egen udvikling gennem det, vi foretager os (Kielhofner, 2006, s.154) Denne udvikling indeholder komplekse forandringsprocesser i vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet, som er resultat af et sammenløb af indre og ydere faktorer, der altid følger med, når vi gør noget. 16

17 Kielhofner skelner mellem tre typer aktivitetsforandring: trinvis, forvandlingsskabende og katastrofal forandring. Trinvis forandring betegner en gradvis ændring, såsom forandring i mængde, intensitet eller grad. Forvandlingsskabende forandring finder sted, når man fundamentalt eller kvalitativt ændrer på et etableret mønster for tanke, følelse og aktivitet. Katastrofal forandring finder sted, når indre eller ydre omstændigheder ændrer livssituation på en dramatisk måde, som kræver grundlægende omorganisering. Katastrofal forandring kan ændre ens aktivitetsadaptionen og den stiller også krav til folk om at rekonstruere aktivitetsidentitet og aktivitetskompetencen (Kielhofner, 2006) 4.2 Hjemmets betydning Træning i eget hjem indeholder tit hjemmeændringer, som kan være vanskeligt for ældre borgere at acceptere. Ifølge en svensk undersøgelse om hjemmets betydning for uafhængighed og identitet hos ældre mennesker, der er blevet beskrevet i artiklen Ett hem till mer än namnet om hem som källa till oberoende och identitet bland äldre med hemtjänst af Evertsson & Johansson (2008), er hjemmet for ældre mennesker en konkret manifestation af at være uafhængig og en vigtig kilde til en positiv identitetsoplevelse, der kan være med til at kompensere for oplevelse af svaghed og fysiske funktionsnedsættelser. Hjemmet bliver den centrale aktivitetsarena, hvorom livsstilen opbygges. Hjemmet er således tæt koblet til oplevelsen af identitet og stræben efter uafhængighed og kan som sådan betragtes som en udvidelse af kroppen og et spejl for kroppen og dens aktiviteter. Forskerne konkluderer, at hjemmet således ikke bare er en ressource i forhold til uafhængighed og selvstændighed. Da hjemmet er så tæt knyttet til oplevelsen af identitet og uafhængighed, bliver det at have et hjem lig med uafhængighed. Derfor er ændringer i hjemmets vedligeholdelse, rengøring og møblering et angreb på uafhængigheden, der på længere sigt kan være med til at forringe trivsel for den ældre som helhed. De ældre mennesker i undersøgelsen vantrivedes og fik det dårligt, når de kunne se, at deres hjem forfaldt, det var et synligt tegn på deres egen forfald (Evertsson & Johansson, 2008) 17

18 5. Metode I det følgerne afsnit beskrives projektets forskningstype, design, samt materiale og metode. 5.1 Forskningstype og design For at belyse min problemstilling har jeg valgt at anvende en kvalitativ metode. Ifølge Materud (2008) kan den kvalitative metode bruges til at få mere viden om personers subjektive oplevelser, erfaringer, holdninger og tanker. Ved anvendelse af den metode kan forskeren opnå et nuanceret og grundigt kendskab til menneskets oplevelse og forståelse (Schmidt & Holstein, 1999). Med denne metode var det målet at få et så nuanceret billede af ældre borgeres oplevelser af hjemmetræningen og hvordan det, at træningen forgik i deres hjem, kunne påvirke deres daglige aktiviteter. Da er informanternes subjektive oplevelser, der kan belyse projektets problemstilling, så anvendes det kvalitative forskningsinterview. Målet med det kvalitative forskningsinterview er at beskrive og forstå den interviewedes livsverden, dvs. hvordan den interviewede oplever og forstår sit eget liv. Den interviewform giver en mulighed for at gå i dybden med de udvalgte temaer, og derved indsamle store mængde af data om få undersøgelsesenheder (Schmidt & Holstein, 1999). For at målrette interviewet mod de temaer, der er relevante for undersøgelsen, så benyttes et semistrukturerer interview. 5.2 Interviewguide En interviewguide angiver emnerne og deres rækkefølge i interviewet. Guiden kan enten blot indeholde de råemner, der skal dækkes, eller udgøre en detaljeret rækkefølge af præcist formuleret spørgsmål (Kvale, 2000, s. 133). Interviewguiden (bilag 1) er blevet udarbejdet på baggrund af den valgte teori. Den består af få indledende spørgsmål i forhold til alder, familie og årsagen til hjemmetræningen, for at få en karakteristik af interviewpersonerne. Interviewguiden er opdelt i tre kolonner: den første kolonne indeholder de teoretiske emner der ligger til grund for undersøgelsen og den efterfølgerne analyse (Kvale, 2000). Ud fra emnerne blev interviewspørgsmålene udarbejdet. De står i den anden kolonne og 18

19 tredje kolonne indeholder en række stikord. Stikordene havde til formål at konkretisere og uddybe spørgsmålene, hvis informanten havde bruge for en forklaring, eller hvis intervieweren ville uddybe et emne nærmere.. Der blev benyttet både lukkede og åbne spørgsmål i interviewguiden. De lukkede spørgsmål blev primært brugt til at identificere, om den interviewede oplevede nogle virkelige ændringer i informanternes daglige aktiviteter, før der blevet spurgt nærmere ind til, om hvordan ændringerne oplevedes. De åbne spørgsmål blev anvendt, når der skønnedes behov for mere detaljerede svar i forhold til informanternes subjektive oplevelser. Da interviewguiden var semistruktureret og blot angav bestemte emner, som skulle dækkes samt forslag til spørgsmål, så var der mulighed for at ændre rækkefølgen og spørgsmålenes form for at forfølge visse temaer i informanternes svar (Kvale, 2000). Det første udkast af interviewguiden blev afprøvet på et ældre ægtepar for at se, hvordan spørgsmålene blev opfattet. På baggrund af dette blev spørgsmålene tilpasset, så de blev mere målrettet og forståelige. 5.3 Udvælgelse og kontakt til informanter Til udvælgelse af informanterne var det optimalt at bruge en strategisk udvælgelse. Denne metode kræver, at man udvælger sit materiale med den strategiske tanke, at det skal understøtte den valgte problemstilling og den efterfølgerne analyse (Schmidt & Holstein, 1999). Følgerne inklusionskriterier blev anvendt i forhold til udvælgelse af informanterne, for at få interviewpersoner, der kunne belyse problemstillingen. De skulle være over 65 år bo i et eget hjem have hjemmetræning ved en ergoterapeut kognitivt velfungerende, dvs. ikke præget af demens, psykiske lidelser eller kommunikationsproblemer. For at finde informanterne blev ergoterapeuter fra en kommunal træningssektion i en by i Nordsjælland kontaktet. Gennem en ergoterapeut fra træningssektionen, fik jeg anvist 4 19

20 interviewpersoner, der passede ind i min profil. De havde indvilliget i at deltage i projektet. Desværre ankom adresser og telefonnumre på to af interviewpersonerne så sent i projektets forløb, at der ikke var tid til at interviewe dem. De to personer, hvor kontaktmulighederne ankom i tide fik tilsendt et informationsbrev om projektet, hvori jeg takkede dem for deltagelse og informerede dem om formål med projektet, og hvordan interviewet ville blive afviklet (bilag 2). Bagefter blev borgerne kontaktet telefonisk for at aftale et tidspunkt for interviewet. 5.4 Etiske overvejelser, interviewsituationen og media Med hensyn til etiske overvejelser i forhold til indsamling og behandling af data, blev hver informant ved starten af interviewet orienteret om, at de i de nedskrevne interviews ville fremstå anonyme og at alle data ville blive behandlet fortroligt, samt at MP-3-filerne og de transskriberede interviews ville blive tilintetgjort ved undersøgelsens afslutning. Derudover kunne interviewpersonerne til enhver tid melde fra, hvis de ikke længere ønskede at deltage. Informanterne underskrev samtykkeerklæring (bilag 3). Ifølge Kvale (2007) er samtalen i et forskningsinterview ikke en gensidig interaktion mellem to ligeværdige partner, dvs. der er en afgjort magtasymmetri mellem intervieweren og informanten. Intervieweren definerer situationen, indfører samtaleemnerne og styrer forløbet ved hjælp af yderlige spørgsmål (Kvale, 2007). Alle interview fandt sted i informanternes hjem, hvor jeg var en gæst. På den måde kunne magtbalancen i nogen grad udlignes. For at sikre at informanterne var velinformeret om projektet, dvs. formålet med interviewet og hvad dataene skulle bruges til osv., samt for at få en god start og afrunding på interviewsituationen, lavede jeg briefing og debriefing (bilag 4). Ifølge Kvale (2007) bør der skabes en god kontekst for informanterne ved interviewet gennem forudgående briefing og efterfølgerne debriefing. For at undgå en situation hvor informanterne havde det svært ved at forstå, hvad jeg sagde pga. mine televanskeligheder, lavede jeg en kopi af spørgsmålene, som blev udleveret til informanten før interviewet. 20