Hjemmetrænings indflydelse på hverdagslivet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjemmetrænings indflydelse på hverdagslivet"

Transkript

1 Hjemmetrænings indflydelse på hverdagslivet - En kvalitativ undersøgelse om ældre borgeres oplevelser under hjemmetræning. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning Bachelorprojekt Juni 2009 Udarbejdet af Natalia Barner Hold 2006A Gruppe 12 Metodevejleder: Susanne Fortmeier Faglig vejleder: Lilly Jensen Dette bachelorprojekt er udarbejdet af Ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Dette projekt - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse.

2 Resumé Denne undersøgelse havde som mål at belyse ældres oplevelser under hjemmetræning ud fra følgende problemstilling: Hvilken indflydelse oplever ældre borgere, at hjemmetræning har på deres aktivitetsdeltagelse i hverdagslivet. Undersøgelsen har benyttet et kvalitativt undersøgelsesdesign med semistrukturerede interviews. Dataene blev analyseret via en systematisk tekstkondensering og med en teoristyret kodning ud fra aktivitetsteorien MOHO. Som helhed kan det konstateres, at opgørelse af undersøgelsens data peger på, at informanterne ikke oplevede, at der var nogen indflydelse på deres aktivitetsdeltagelse i hverdagslivet på grund af at træningen foregik i deres eget hjem. Bearbejdning af dataene ud fra den valgte teori kunne pege på, at hjemmetræning indirekte kan virke som katalysator for en omidentificering som led i en rehabiliteringsproces. Herved kan træning i hjemmet måske påvirke borgerens deltagelsesaktiviteter i hverdagslivet positivt. Resultaterne viser således måske noget om, hvordan borgere, der nyligt har været udsat for alvorlig sygdom eller traume, reagerer på hjemmetræning. På trods af at datagrundlaget for lille og datakvaliteten for ringe kan undersøgelsens resultater måske bruges som udgangspunkt for en mere kvalificeret undersøgelse, om hvordan ældre borgere oplever, at hjemmetræning påvirker deres daglige aktiviteter i træningsperioden. Søgeord: Hjemmetræning, ældre borgere, aktivitetsdeltagelse, MOHO, indflydelse. Tegn:

3 Abstract This study aimed at putting a light on the experiences of elderly people during home rehabilitation. The research question was: What kind of influence do elderly people experience on their occupational participation in everyday life during a home-based occupational therapies program? It was a qualitative study with semi-structured interviews. The data were analysed with a systematic condensation of text and by theory controlled coding based in the MOHO theory of activity. In general the results from the analysis of the data seem to show that the informants did not experience any influence on their occupational participation during the home-based occupational therapy rehabilitation.. The analysis of the data based on the chosen theory showed that home based occupational therapy implicit might be a catalyst for a new personal identification as a part of the rehabilitation. In this way home- based occupational therapy might influence the occupational participation in daily life positively, and in this way the results of the study perhaps somehow show how elderly people, who recently have had a serious illness or traumatic experience might react on home-based occupational therapy. Even though the data material is too small and the quality of the data too low the results of the study might be used as a foundation for a more qualified research study about how elderly people experience the influence of home-based occupational therapies programs on their occupational participation in everyday life. Keywords: Home-based rehabilitation, elderly people, occupational participation, MOHO, influence. Signs:

4 Indholdsfortegnelse Hjemmetrænings indflydelse på... 1 hverdagslivet... 1 Udarbejdet af...1 Resumé... 2 Abstract Problembaggrund Ældre population Ældrepolitik og lovgivning Genoptræning Hjemmetræning Problemstilling Problemanalyse Forforståelse Teori MOHO Menneskelig aktivitet Vilje Vanedannelse Udøvelseskapacitet Omgivelse Aktivitetsdeltagelse Aktivitetsforandring Hjemmets betydning Metode Forskningstype og design Interviewguide Udvælgelse og kontakt til informanter Etiske overvejelser, interviewsituationen og media Transskribering Analysemetode Resultatopgørelse Præsentation af informanterne De to cases Aktivitetsdeltagelse Daglige aktiviteter Daglige vaner og rutiner Leg

5 6.3 Hjemmets betydning Diskussion af resultater Opsummering af resultater Resultaterne og empirien Forståelse af resultater i forhold til MOHO Forståelse af resultater i forhold til Hjemmets betydning Diskussion af metode Udvælgelse og kontakt til informanter Interviewguide Interviewsituationen Overførbarhed Analysemetoden Anvendeligheden af teori Konklusion Perspektivering Formidlingsovervejelser Referencer Bilag Interviewguide Briefing Indledende spørgsmål Bilag Informationsbrev Bilag Samtykkeerklæring Bilag Briefing og debriefing Bilag Data i matrice

6 1. Problembaggrund 1.1 Ældre population I de næste 40 år forventes der en stigning i antallet af ældre i Danmark. Man kan allerede forudsige, at de kommende generationer af ældre generelt vil være økonomisk mere velstillede og i bedre fysisk form. For de har rødder i den tid, der har været præget af mindre fysisk hårdt arbejde, stigende økonomisk velstand, mere fritid og flere kulturtilbud. De kommende ældre vil forvente at kunne være aktive i bred forstand og indgå som en integreret del af samfundet (Hansen 1, 2005). Der forventes også en stor gruppe af svage ældre i den fjerde alder 2. Hos dem bliver taberne på alle områder tydelige. Der er tale om kognitivt tab, tab i evnen til psykologisk tilpasning, stigning i forekomst af demens, dysfunktion og multimorbiditet (Andersen, 2007). Øget omsorg kan have indflydelsen på ældres livsvilkår og deres helbred. Den stigende behandlingsindsats over for ældre bl.a. operationer i forbindelse med hoftefrakturer og behandling af potentielt dødelige og kroniske sygdomme er en årsag til, at dødeligheden bland ældre er faldet markant (Jeune, 2007). Derfor kan ældreområdet blive større arbejdsfelt for bl.a. ergoterapeuter i fremtiden (Andersen, 2007). 1.2 Ældrepolitik og lovgivning. Det overordnede formål med den danske ældrepolitik er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv. Regeringens ældrepolitik er derfor baseret på følgende principper: kontinuitet, brug af egne ressourcer, selvbestemmelse og indflydelse på egne forhold og valgmuligheder (Velfærdministeriet, 2007) I de seneste år har genoptræning fået en central rolle i dansk ældrepolitik og dermed i kommunernes tilbud til ældre. Det kommunale genoptræningstilbud indgår sammen med kommunernes øvrige tilbud i en sammensat indsats for at bringe de ældre tilbage til eller 1 Eva Kjer Hansen, Socialminister og minister for ligestilling 2. aug sept Den fjerde alder er en betegnelse for de ældste gamle på

7 så tæt på det funktionsniveau, vedkommende havde inden sygdommen opstod og for at forebygge tab af funktionsevner (Hansen E.B., Eskelinen & Christensen 2007) Efter servicelovens 86, stk. 1. skal kommunalbestyrelsen tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Den kommunale myndighed træffer afgørelse om, hvilken form for genoptræning, der skal iværksættes. Afgørelsen skal træffes på baggrund af en konkret individuel vurdering af borgerens træningsbehov (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2006) Endvidere har kommunerne efter strukturreformen 3, der trådte i kraft d.1. januar 2007, fået myndighedsansvaret for al genoptræning/rehabilitering efter udskrivelse fra sygehus. Ifølge sundhedsloven 140 tilbyder kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. 84 om genoptræningsplaner. Genoptræningen skal ydes i overensstemmelse den enkelte patients individuelle genoptræningsplan. Der skal ved tilrettelæggelsen af den enkelte patients genoptræningsforløb formuleres konkrete mål for genoptræningsindsatsen, herunder tidspunkt for ophøret hermed. Disse mål fastsættes i samarbejde mellem den sundhedsperson, der skal yde genoptræningsydelsen, og patienten. Patientinddragelsen har bl.a. betydning for en realistisk tilrettelæggelse af patientens genoptræningsforløb, herunder hensyntagen til patientens ressourcer, motivation og ønsker, samt betydning for afstemningen af forventninger til det fortsatte genoptræningsforløb (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2006) Dette sikrer en sammenhæng i og koordinering af rehabiliteringsindsatsen og en oplevelse af kontinuitet, sammenhæng og tryghed hos ældre borgere (Regeringen, 2004) 3 Strukturreformen er en bl.a. omstrukturering af den kommunale struktur hvor de 271 kommuner reduceres til 98 (Regeringen, 2004) 7

8 1.3 Genoptræning. Genoptræningen foregår typisk på kommunale træningscentre efter sundheds- og serviceloven. Det er almindeligt at ældre med et bredspektret genoptræningsbehov er målgruppen i træningscentre. Resultater fra Analyse af effekter i Københavns Kommuners træningscentre viser, at genoptræningen retter sig mod forskellige former for funktionsnedsættelse eller svækkelse, strækker sig typisk over flere uger og indeholder forskellige delindsatser. Genoptræningen af hjemmeboende 65+-årige borgere foregår på centre, i lokalt miljø og i eget hjem. Formålet med et konkret trænings- eller genoptræningsforløb kan ofte være at kunne fungere i eget hjem igen eller vedblive med at kunne det (Hansen E.B., 2007) 1.4 Hjemmetræning Hjemmetræning har i en årrække haft en stor interesse i eftersøgningen af en optimal rehabiliteringsmodel og har været udforsket som et billigt og effektivt alternativ til konventionel rehabilitering både her i Danmark og udlandet (Larsen, 2005). Et af disse projekter er bl.a. Lemvigundersøgelsen, som tager udgangspunkt i genoptræning af apopleksipatienter i eget hjem. Baggrunden for projektet er, at patienter har det svært med at overføre det, de har opøvet på sygehuset, til hjemmet. Løsningen er, at rehabiliteringen indledes, så snart patienten indlægges på Lemvig Sygehus, men en stor del af rehabiliteringen foregår i patientens hjem. Resultaterne af den nye rehabiliteringsmodel er blevet sammenlignet med den traditionelle behandling på Tarm Sygehus. Det viser sig, at på Lemvig Sygehus bliver 32,2 % af patienterne selvhjulpne og på Tarm Sygehus er det 12,4%. Projektets konklusion er, at træningen i eget hjem har stor effekt. (Hvid, 2001). Også i udlandet er der gennemført flere store projekter om hjemmetræning. Artiklen Home rehabilitation after hip fracture. A randomized controlled study on balance confidence, physical function and everyday activities, af Lena Ziden omhandler et svensk studie, der havde til formål at undersøge om, at hjemmetræning kan forbedre balancesikkerhed, fysiske evner og aktivitetsudførelsen hos ældre i den tidlige periode efter hoftefraktur. 8

9 102 deltagere blev fordelt i to grupper. Den første gruppe fulgte en traditionel rehabilitering, den anden gruppe fik et individuelt hjemmetræningsprogram, baseret på individuelle mål og behov. I hjemmetræningsprogrammet havde fys- og ergoterapeuter ansvar for rehabiliteringen. Den ergoterapeutiske intervention havde fokus på at fremme aktivitetssikkerhed og uafhængighed i ADL aktivitetsudførelsen. Studiets resultater var, at efter en måneds træningsforløb viste hjemmetræningsgruppen mere selvsikkerhed i aktivitetsudførelsen end gruppen med traditionel genoptræning. Derudover var hjemmetræningsgruppen mere aktive fysisk og socialt og de var mere uafhængige indenfor personlig omsorg og udendørs aktiviteter end den anden gruppe (Ziden, 2008). De nævnte projekter viser, at hjemmetræning af hjemmeboende ældre har en positiv effekt på deres aktivitetsniveau såvel som livskvaliteten. Hjemmetrænings positive effekt forklares af, at hjemmebanen stimulerer ens aktivitets og mobilitetsniveauer og den har en klar fokus på borgeres motivation og personlige mål (Ziden, 2008). Aktivitet er et gennemgående tema i det danske social- og sundhedssystem og det fremhaves, at aktivitet og vedligeholde færdigheder skal fremmes. Manglende mulighed for aktivitet kan have konsekvenser for menneskets sundhed, udvikling og livskvalitet. I WHO s klassifikation af funktionsevne ICF, anses aktivitet og deltagelse også for et fundamentalt element, der sammen med den kropslige dimension er knyttet til sundhed og velbefindende (Johannesen, 2008). Manglende aktivitetsdeltagelse hos ældre forklares tit med deres funktionsnedsættelse. Det er dokumenteret, at udover nedsatte fysiske funktioner påvirker deltagelsen omgivelsernes faktorer. Ifølge artiklen Percieved environmental influence on participation among older adults after home-based rehabilitation, skrevet af Kjersti Vik, og som er blevet baseret på undersøgelsen af 91 ældre i Norge, at aktivitetsdeltagelsen fremmes af et socialt netværk (støtte fra familien og venner), en social og sundhedsservice, hjælpemidler og hjemmeændringer. Hindringer blev identificeret som den fysiske omgivelse i form af veje, afstand, tilgængelighed og objekters vægt (Vik, 2007). 9

10 Den anden Kjersti Viks undersøgelse, der er beskrevet i artiklen The influence of the environment on participation subsequent to rehabilitation as experienced by elderly people in Norway, tager udgangspunkt i undersøgelsen af 14 hjemmeboende ældre i forhold til deres oplevelse af deltagelse. Alle informanter fik en kommunal rehabilitering (på træningscentre eller i eget hjem) efter pludselig opstået sygdomme indenfor 2 år før studiet kom i gang. Resultaterne blev inddelt i tre kategorier som dækkede informanternes oplevelse af deltagelse i form af mødet med andre mennesker og samfundet, mødet med privat eller offentlig assistance og mødet med aktiviteterne. I forhold til mødet med andre mennesker og samfundet udtrykte informanterne generel tilfredshed. Oplevelse af en venlig og hjælpsom attitude fra andre mennesker både på gaden og fra sundhedssystemet hjalp de ældre med at mestre barrierer i omgivelserne. Det viste sig da også, at sundhedssystemet hvorfra ældre fik hjælp fra samfundet, krævede en del af deres tid og energi i forbindelse med at vente på ydelsen. Ventetiden blev en årsag til at de ældre blev nødt til at droppe egne aktiviteter eller aftaler med vener for at kunne modtage ydelsen. Ifølge informanterne følte de sig meget udmattet efter mødet med det offentlige bureaukratisk system og det forhindrede deres deltagelse. Tilpasning til sundhedssystemets regler, hvor ældre blev nødt til at tilpasse deres egne liv for at kunne modtage ydelsen, oplevedes som en forhindring for deltagelsen. De ældre skulle acceptere de tidspunkter som systemet opstillede, f.eks. hjemmehjælp, selv om det afbrød deres daglige rutiner. Tilpasning til systemet betød, at de skulle opgive deres autonomi og deltagelse i form af kontrol af deres daglige liv. I forhold til ydre faktorer, der kunne påvirke deltagelsen, fortalte informanterne om deres ønsker at deltage i de udendørs aktiviteter som i nuværende situation opleves for udfordrende pga. manglende kropskontrol. Dette førte til at de blev nødt til at koncentrere sig på de nødvendige daglige aktiviteter i stedet for at deltage i de aktiviteter de fandt mere betydningsfulde (Vik, 2007). Ifølge resultaterne oplevedes sundhedssystemet som den største samfundsmæssige barriere, der forbrugte de ældres tid og kræfter. Derudover mindskede systemet deltagernes kontrol over og mulighed for at deltage i beslutninger om deres centrale forhold omkring hverdagslivet, hvilket er en vigtig del af deltagelsen. På baggrund af dette indikerer studiet to dilemmaer for ergoterapi i kommunal rehabilitering. Den første, at ergoterapeuter i deres virke og forskning koncentrer sig mere på borgernes udførelse af ADL aktiviteter i hjemmet. Dette kan medvirke til systemets pres omkring udførelse af 10

11 daglige aktiviteter og derfor hindrer de ældres selvvalgte deltagelse. Derudover lægger ergoterapeuter mere vægt på fysiske omgivelser end på de sociale aspekter der også betragtes som barriere i omgivelserne. Det andet dilemma er, at ergoterapeuter skal forstå samspillet mellem individuelle og samfundsmæssige faktorer bedre og det skal også accepteres, at de, som en del af sundhedssystemet, kan medvirke til forhindring af deltagelse, pga. de krav til deltagernes tid, de stiller (Vik, 2007). Den overstående problembaggrund dokumenterer, at udover den positive effekt som kommunal rehabilitering i form af hjemmetræningen har på ældres funktions- og aktivitetsniveau, kan den være en årsag til at ældre borgeres aktivitets rytme brydes og dette kan hindre deres deltagelse i aktiviteter. Når målet for rehabilitering af ældre er, at de skal kunne opnå et selvstændigt og meningsfyldt liv, hvor mulighed for at engagere sig i aktiviteter spiller en væsentlig rolle, så finder jeg det derfor interessant at undersøge hvordan ældre oplever træning i eget hjem i forhold til deres aktivitetsdeltagelse i hverdagslivet. 2. Problemstilling Hvilken indflydelse oplever ældre borgere, at hjemmetræning har på deres aktivitetsdeltagelse i hverdagslivet? 2.1 Problemanalyse Indflydelse: Her fokuseres der på de ændringer i forhold til aktiviteter, som de ældre mennesker måtte opleve. Ældre borgere: Mennesker over 65, der er udenfor arbejdsmarkedet, og som bor i eget hjem og har haft genoptræning i hjemmet. Hjemmetræning: En ergoterapeutisk intervention som foregår i borgerens eget hjem. Her tænker jeg på den indflydelse hjemmetræningen har på hverdagsliv og ikke på de evt. forbedringer i funktionsevner. 11

12 Aktivitetsdeltagelse i hverdagslivet: Jeg definerer aktivitetsdeltagelsen som engagement i forskellige aktiviteter indenfor dagligdagslivet ud fra Kielhofners Model of Human Occupation for jeg anvender MOHO som teoribaggrund. Udover aktivitetsdeltagelsen tænker jeg om de mønstre, herunder vaner og rutiner, som man har i hverdagsliv. 3. Forforståelse Ifølge Malterud (2008) er forforståelse den viden, som en forsker har inden undersøgelsen blev påbegyndt. For at få en dybere forståelse for min målgruppe, har jeg valgt at inddrage viden om ældres livsstil og hvordan den kan ændres. Med alderen sker der en række uafhjælpelige biologiske forandringer der medfører nedsat reservekapacitet i de enkelte organsystemer, hvilket resulterer i begrænsninger på personens funktions og aktivitetsniveau (Kirk & Schroll, 1998) Dette fører til ændringer i livsstil hos ældre i form af begrænset kapacitet, personlige valg og sociale rammer (Kielhofner, 2006) Indgangen til alderdommen kan betragtes som overgangen fra arbejdsliv til pensionering, som er en væsentlig begivenhed i livet, der omformer et individs aktivitetsliv. Man får den relative frihed fra forpligtelser, flere muligheder for at dyrke hobbyer og har mere tid til familien og venner. Men indsnævret kapacitet og begrænsede ressourcer sent i livet kan forhindre nogle personer for at dyrke interesser. På baggrund af dette har nogle ældre ensomme og passive aktiviteter, selvom de ville foretrække i højere grad at være med i mere sociale og mere aktive aktiviteter. (Kielhofner, 2006) Familieforhold og venskab er vigtige for ældre mennesker. Forholdet til voksne børn og børnebørn er ofte en vigtig kilde til en glæde, som opretholdes ved en gensidig udvikling i form af kærlighed, gaver og tjenester. Når ældre bliver svage eller syge, så må voksne børn ofte tage ansvar for dele af pasningen af deres aldrende forældre. Angående venner, så kan ældre lige som alle andre aldersgrupper tilbringe god tid samme med deres venner, hvor de kan dyrke fælles interesser eller bare have en hyggelig snak sammen. 12

13 Ældre mennesker har ofte vaner, som er udviklet igennem mange år i stabile omgivelser. Disse vaner kan udfordres og ændres ved nedsat funktionsevne, forandringer i omgivelserne samt ved ændrede omstændigheder, såsom enkestand eller sygdom. Den ældre kan blive nødt til at erhverve sig nye vaner. Ved begrænsede funktionsevner bliver vaner mere og mere vigtige for at bevare en funktionel aktivitetsudøvelse og livskvalitet (Kielhofner, 2006) På baggrund af ovenstående samt fra min erfaring fra min uddannelsespraktik havde jeg inden undersøgelsen en formodning om, at hjemmetræning kan have indflydelse på følgende områder: Daglige vaner og rutiner Aktivitetsdeltagelsen Social kontakt Oplevelse af identitet De daglige omgivelser 4. Teori I det følgerne præsenteres den teoretiske referenceramme, der har dannet grundlaget for undersøgelsen. Der omtales aktivitetsmodellen MOHO og en undersøgelse om hjemmets betydning. 4.1 MOHO Gary Kielhofners model for menneskelig aktivitet fokuserer på motivation for aktivitet, at daglige aktiviteter er struktureret i rutiner og livsstil, på aktivitetsudøvelsens natur og på omgivelsernes indflydelse på aktivitet. Derudover behandler modellen de fakturer som påvirker aktivitetsdeltagelsen og forklarer hvordan man tilpasser sig nye situationer ved forandringer i livet. Jeg anvender følgerne dele af MOHO-modellen, som danner en baggrund for min undersøgelse: Menneskelig aktivitet, vilje, vanedannelse, udøvelseskapacitet, omgivelser, aktivitetsdeltagelse og aktivitetsforandring. 13

14 4.1.1 Menneskelig aktivitet MOHO-modellen beskriver begrebet menneskelig aktivitet, der omfatter tre brede aktivitetsområder: dagligdagsaktiviteter, leg og arbejder. Disse aktivitetsområder karakteriserer et menneskes liv i en tidsmæssig, fysisk og sociokulturel sammenhæng. Dagligdagsaktiviteter er de aktiviteter, der er nødvendige for at pleje og fastholde sin person. Det er typiske opgaver såsom personlig pleje, spisning, rengøring og tøjvask. Leg referer til opgaver, der udføres for deres egen skyld, som for eksampel, at dyrke en hobby. Arbejde referer til aktiviteter som man giver sig af med som ansatte, frivillige, studerende og forældre. De tre aktivitetsområder overlapper tit hinanden i hverdagslivet (Kielhofner, 2006) Vilje Vilje betegner motivation for aktivitet og den () kan defineres som et mønster af tanker og følelser om en selv som aktør i sin verden, et mønster som viser sig, efterhånden som man foregriber, vælger, oplever og fortolker det, man foretager sig (Kielhofner, 2006, s. 19). Vilje består af handleevner, værdier og interesser, som er gensidigt forbudne og de udgør de følelser, tanker og beslutninger, der vedrører involvering i daglige aktiviteter, og som hører sammen med almindelig sund fornuft. Følelse af handleevner angår ens følelse af kompetence og effektivitet. Dvs. det er ens erfaring som lærer en hvad man er god til og ikke god, og medfører, om man tror på sine fysiske, intellektuelle og interpersonelle evner eller ikke. Værdier angår, hvad man finder vigtigt og meningsfuldt at lave. Fra barndommen indgår man i samspil med et kulturelt miljø, hvor man lærer om anskuelser og forpligtelser, der manifesterer hvad der er godt, rigtigt og vigtigt at foretage sig. Værdier forpligter os til en livsform og giver commonsense mening til de liv, vi lever (Kielhofner, 2006, s. 53). Interesser stammer fra erfaring med, at bestemte aktiviteter giver glæde og tilfredshed. Man opfatter sine interesser både som en nydelse, når man gør noget, og som en forkærlighed for bestemte aktiviteter frem for andre (Kielhofner, 2006) Vanedannelse Ved hjælp af vanedannelse tilegner mennesket sig at gentage aktivitetsmønstre. 14

15 Kielhofner definere vanedannelse som en internaliseret parathed til at udvise ensartede adfærdsmønstre, styret af vores vaner og roller og tilpasset til vores rutinemæssige omgivelsers tidsmæssige, fysiske og social karakteristika (Kielhofner, 2006, s. 67) Vanedannelse er ansvarlig for menneskets daglige rutinemæssige adfærd, ens sædvanlige måde at gribe tingene an på og de mønstre man involverer sig i andre menneskets liv. Vanedannelse består af vaner og internaliserede roller. Vaner og rutiner sætter mennesket i stand til at improvisere den samme slags adfærd uden overvejelse eller opmærksomhed under de samme omstændigheder over tid. Disse skaber en grad af struktur på og forudsigelighed i livet og frigiver opmærksomhed, der kan bruges til andre formål. Den internaliserede rolle giver en bestemt social identitet med de dertil knyttede forpligtelser, hvilket tilsammen udgør en baggrund for at kunne opfatte relevante situationer og opføre sig på en tilpassende måde. Vi ser os som studerende, forældre og venner, fordi vi oplever, at vi selv opfører os som en person, der har disse roller og fordi vi ser os selv genspejlet i andres holdninger og handlinger over for os (Kielhofner, 2006) Udøvelseskapacitet Udøvelseskapacitet er en betegnelse for menneskets evner som er nødvendige for at udføre aktivitet. De evner er bestemte af menneskets objektive fysiske og mentale komponenter og en subjektiv oplevelse af disse evner. De objektive evner og den subjektive oplevelser er tæt forbundet og supplerer hinanden (Kielhofner, 2006) Omgivelse Omgivelserne defineres som de særlige fysiske og sociale træk der indvirker på hvad man gør og hvordan det bliver gjort. Omgivelserne påvirker altid et menneske på to måder. De kan give muligheder og ressourcer samt stille krav til og begrænsninger for handlinger. Omgivelserne opdeles i de fysiske og sociale omgivelser. De fysiske omgivelser er den fysiske verden, som vi handler i, og de objekter, som vi møder. De udøver tilsammen en betydelig indflydelse på vores adfærd. De sociale omgivelser referer til den verden, hvor mennesket lever i samspil med hinanden og til de ting, man gør sammen. Dette giver mulighed for aktivitet og samtidig stiller det krav om bestemte måder at udføre aktiviteter på (Kielhofner, 2006) 15

16 4.1.6 Aktivitetsdeltagelse I MOHO-modellen betegnes aktivitetsdeltagelse som engagement i arbejde, leg eller dagligdags aktiviteter, der er en del af ens sociokulturelle sammenhæng, og som er ønskede eller nødvendige for ens trivsel (Kielhofner, 2006, s.123) Dette engagement indebærer ikke kun udøvelse, men også subjektiv oplevelse. Aktivitetsdeltagelse er en forudsætning for at man engagerer sig i noget, der har personlig og social betydning. Aktivitetsdeltagelse påvirkes samlet af udøvelseskapacitet, vanedannelse, vilje og omgivelser (Kielhofner, 2006). Aktivitetsdeltagelse medfører desuden aktivitetsadaption, der har følgende bestanddele: aktivitetsidentitet og aktivitetskompetence. Aktivitetsadaption Aktivitetsadaption er den grad, hvormed et menneske er i stand til at udvikle sig, omstille sig som reaktion på udfordringer eller på anden måde opnå en tilstand af trivsel gennem det, man foretager sig. Aktivitetsadaption finder sted i en specifik sammenhæng med dennes muligheder, støtter, begrænsninger og krav. Aktivitetsidentitet forstås som en sammensat følelse af hvem man er og ønsker at være som aktivitetsvæsen, samt en følelse der er skabt af ens aktivitetsdeltagelse gennem livet. Ens vilje, vanedannelse og erfaringer spiller en væsentlig rolle i aktivitetsidentitetens dannelse. Aktivitetskompetence er den grad, hvori man fastholder et mønster for aktivitetsdeltagelse, der afspejler ens aktivitetsidentitet. Kompetence muliggør en sådan organisation af ens liv, at man opføler grundlæggende forpligtelser og personlige mål og derigennem opnår et tilfredsstillende og interessant liv (Kielhofner, 2006) Aktivitetsforandring Når vi arbejder, leger og udfører dagligdagsaktiviteter, former vi vores kapacitet, vores livsmønster, vores mønster for interaktion med andre og vores forståelse af vores verden og os selv. I stort omfang er vi hver især ophavsmand til vores egen udvikling gennem det, vi foretager os (Kielhofner, 2006, s.154) Denne udvikling indeholder komplekse forandringsprocesser i vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet, som er resultat af et sammenløb af indre og ydere faktorer, der altid følger med, når vi gør noget. 16

17 Kielhofner skelner mellem tre typer aktivitetsforandring: trinvis, forvandlingsskabende og katastrofal forandring. Trinvis forandring betegner en gradvis ændring, såsom forandring i mængde, intensitet eller grad. Forvandlingsskabende forandring finder sted, når man fundamentalt eller kvalitativt ændrer på et etableret mønster for tanke, følelse og aktivitet. Katastrofal forandring finder sted, når indre eller ydre omstændigheder ændrer livssituation på en dramatisk måde, som kræver grundlægende omorganisering. Katastrofal forandring kan ændre ens aktivitetsadaptionen og den stiller også krav til folk om at rekonstruere aktivitetsidentitet og aktivitetskompetencen (Kielhofner, 2006) 4.2 Hjemmets betydning Træning i eget hjem indeholder tit hjemmeændringer, som kan være vanskeligt for ældre borgere at acceptere. Ifølge en svensk undersøgelse om hjemmets betydning for uafhængighed og identitet hos ældre mennesker, der er blevet beskrevet i artiklen Ett hem till mer än namnet om hem som källa till oberoende och identitet bland äldre med hemtjänst af Evertsson & Johansson (2008), er hjemmet for ældre mennesker en konkret manifestation af at være uafhængig og en vigtig kilde til en positiv identitetsoplevelse, der kan være med til at kompensere for oplevelse af svaghed og fysiske funktionsnedsættelser. Hjemmet bliver den centrale aktivitetsarena, hvorom livsstilen opbygges. Hjemmet er således tæt koblet til oplevelsen af identitet og stræben efter uafhængighed og kan som sådan betragtes som en udvidelse af kroppen og et spejl for kroppen og dens aktiviteter. Forskerne konkluderer, at hjemmet således ikke bare er en ressource i forhold til uafhængighed og selvstændighed. Da hjemmet er så tæt knyttet til oplevelsen af identitet og uafhængighed, bliver det at have et hjem lig med uafhængighed. Derfor er ændringer i hjemmets vedligeholdelse, rengøring og møblering et angreb på uafhængigheden, der på længere sigt kan være med til at forringe trivsel for den ældre som helhed. De ældre mennesker i undersøgelsen vantrivedes og fik det dårligt, når de kunne se, at deres hjem forfaldt, det var et synligt tegn på deres egen forfald (Evertsson & Johansson, 2008) 17

18 5. Metode I det følgerne afsnit beskrives projektets forskningstype, design, samt materiale og metode. 5.1 Forskningstype og design For at belyse min problemstilling har jeg valgt at anvende en kvalitativ metode. Ifølge Materud (2008) kan den kvalitative metode bruges til at få mere viden om personers subjektive oplevelser, erfaringer, holdninger og tanker. Ved anvendelse af den metode kan forskeren opnå et nuanceret og grundigt kendskab til menneskets oplevelse og forståelse (Schmidt & Holstein, 1999). Med denne metode var det målet at få et så nuanceret billede af ældre borgeres oplevelser af hjemmetræningen og hvordan det, at træningen forgik i deres hjem, kunne påvirke deres daglige aktiviteter. Da er informanternes subjektive oplevelser, der kan belyse projektets problemstilling, så anvendes det kvalitative forskningsinterview. Målet med det kvalitative forskningsinterview er at beskrive og forstå den interviewedes livsverden, dvs. hvordan den interviewede oplever og forstår sit eget liv. Den interviewform giver en mulighed for at gå i dybden med de udvalgte temaer, og derved indsamle store mængde af data om få undersøgelsesenheder (Schmidt & Holstein, 1999). For at målrette interviewet mod de temaer, der er relevante for undersøgelsen, så benyttes et semistrukturerer interview. 5.2 Interviewguide En interviewguide angiver emnerne og deres rækkefølge i interviewet. Guiden kan enten blot indeholde de råemner, der skal dækkes, eller udgøre en detaljeret rækkefølge af præcist formuleret spørgsmål (Kvale, 2000, s. 133). Interviewguiden (bilag 1) er blevet udarbejdet på baggrund af den valgte teori. Den består af få indledende spørgsmål i forhold til alder, familie og årsagen til hjemmetræningen, for at få en karakteristik af interviewpersonerne. Interviewguiden er opdelt i tre kolonner: den første kolonne indeholder de teoretiske emner der ligger til grund for undersøgelsen og den efterfølgerne analyse (Kvale, 2000). Ud fra emnerne blev interviewspørgsmålene udarbejdet. De står i den anden kolonne og 18

19 tredje kolonne indeholder en række stikord. Stikordene havde til formål at konkretisere og uddybe spørgsmålene, hvis informanten havde bruge for en forklaring, eller hvis intervieweren ville uddybe et emne nærmere.. Der blev benyttet både lukkede og åbne spørgsmål i interviewguiden. De lukkede spørgsmål blev primært brugt til at identificere, om den interviewede oplevede nogle virkelige ændringer i informanternes daglige aktiviteter, før der blevet spurgt nærmere ind til, om hvordan ændringerne oplevedes. De åbne spørgsmål blev anvendt, når der skønnedes behov for mere detaljerede svar i forhold til informanternes subjektive oplevelser. Da interviewguiden var semistruktureret og blot angav bestemte emner, som skulle dækkes samt forslag til spørgsmål, så var der mulighed for at ændre rækkefølgen og spørgsmålenes form for at forfølge visse temaer i informanternes svar (Kvale, 2000). Det første udkast af interviewguiden blev afprøvet på et ældre ægtepar for at se, hvordan spørgsmålene blev opfattet. På baggrund af dette blev spørgsmålene tilpasset, så de blev mere målrettet og forståelige. 5.3 Udvælgelse og kontakt til informanter Til udvælgelse af informanterne var det optimalt at bruge en strategisk udvælgelse. Denne metode kræver, at man udvælger sit materiale med den strategiske tanke, at det skal understøtte den valgte problemstilling og den efterfølgerne analyse (Schmidt & Holstein, 1999). Følgerne inklusionskriterier blev anvendt i forhold til udvælgelse af informanterne, for at få interviewpersoner, der kunne belyse problemstillingen. De skulle være over 65 år bo i et eget hjem have hjemmetræning ved en ergoterapeut kognitivt velfungerende, dvs. ikke præget af demens, psykiske lidelser eller kommunikationsproblemer. For at finde informanterne blev ergoterapeuter fra en kommunal træningssektion i en by i Nordsjælland kontaktet. Gennem en ergoterapeut fra træningssektionen, fik jeg anvist 4 19

20 interviewpersoner, der passede ind i min profil. De havde indvilliget i at deltage i projektet. Desværre ankom adresser og telefonnumre på to af interviewpersonerne så sent i projektets forløb, at der ikke var tid til at interviewe dem. De to personer, hvor kontaktmulighederne ankom i tide fik tilsendt et informationsbrev om projektet, hvori jeg takkede dem for deltagelse og informerede dem om formål med projektet, og hvordan interviewet ville blive afviklet (bilag 2). Bagefter blev borgerne kontaktet telefonisk for at aftale et tidspunkt for interviewet. 5.4 Etiske overvejelser, interviewsituationen og media Med hensyn til etiske overvejelser i forhold til indsamling og behandling af data, blev hver informant ved starten af interviewet orienteret om, at de i de nedskrevne interviews ville fremstå anonyme og at alle data ville blive behandlet fortroligt, samt at MP-3-filerne og de transskriberede interviews ville blive tilintetgjort ved undersøgelsens afslutning. Derudover kunne interviewpersonerne til enhver tid melde fra, hvis de ikke længere ønskede at deltage. Informanterne underskrev samtykkeerklæring (bilag 3). Ifølge Kvale (2007) er samtalen i et forskningsinterview ikke en gensidig interaktion mellem to ligeværdige partner, dvs. der er en afgjort magtasymmetri mellem intervieweren og informanten. Intervieweren definerer situationen, indfører samtaleemnerne og styrer forløbet ved hjælp af yderlige spørgsmål (Kvale, 2007). Alle interview fandt sted i informanternes hjem, hvor jeg var en gæst. På den måde kunne magtbalancen i nogen grad udlignes. For at sikre at informanterne var velinformeret om projektet, dvs. formålet med interviewet og hvad dataene skulle bruges til osv., samt for at få en god start og afrunding på interviewsituationen, lavede jeg briefing og debriefing (bilag 4). Ifølge Kvale (2007) bør der skabes en god kontekst for informanterne ved interviewet gennem forudgående briefing og efterfølgerne debriefing. For at undgå en situation hvor informanterne havde det svært ved at forstå, hvad jeg sagde pga. mine televanskeligheder, lavede jeg en kopi af spørgsmålene, som blev udleveret til informanten før interviewet. 20

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk. 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning. Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter

Læs mere

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning

Kvalitetsstandard. Lov om Social Service 86. Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Kvalitetsstandard Lov om Social Service 86 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1.1. Formål med lovgivningen Genoptræning

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d. Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelser Ambulant flerfaglig genoptræning til

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg/Kommunikationsog Presseafdelingen

Læs mere

Genoptræning for borgere over 18 år

Genoptræning for borgere over 18 år Genoptræning for borgere over 18 år Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Det siger loven... 4 Formålet med genoptræning - Sundhedslovens 140... 5 Genoptræning 140 Hvordan iværksættes

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 stk. 1 og 2 Denne pjece indeholder

Læs mere

Bilag 1. Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år

Bilag 1. Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år Kvalitetsstandard For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år 1 Kære borger Vi har udarbejdet en række kvalitetsstandarder, som giver dig information om den hjælp, du kan få og beskriver

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø

Læs mere

1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1

1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1 1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1 2 of 5 Lovgrundlag Kommunal genoptræning ydes henholdsvis efter Lov om Social Service, 86 og Sundhedslovens

Læs mere

Genoptræning for borgere over 18 år

Genoptræning for borgere over 18 år Genoptræning for borgere over 18 år Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Det siger loven... 4 Formålet med genoptræning - Sundhedslovens 140... 5 Genoptræning 140 Hvordan iværksættes

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 1. Indledning En vigtig del af visionen for Norddjurs Kommune er: Et liv med muligheder og Alle med. Et af hovedformålene med Norddjurs kommunes

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Aktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede. Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk

Aktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede. Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk Aktivitet og deltagelse i ældrelivet- det normale og det svækkede Annette Johannesen 23. oktober 2012 www.able.dk Forskning i Vellykket aldring Interviews med 243 85-årige fra 1914 kohorten ved befolkningsundersøgelserne

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004

Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004 Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004 At meningsfuld aktivitet har en positiv indvirkning på sundhed er logik for ergoterapeuter, men der ligger en udfordring i, at få andre til at se

Læs mere

Genoptræning for borgere over 18 år

Genoptræning for borgere over 18 år Genoptræning for borgere over 18 år Genoptræningsplan efter Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning Sundhedslovens 140 Formålet med genoptræning... 4 Hvordan iværksættes

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende træning

Genoptræning og vedligeholdende træning Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget genoptræning?...

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3. Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Funktionsevnemetoden

Funktionsevnemetoden Funktionsevnemetoden God sagsbehandling vedr. handicapkompenserende ydelser for personer med funktionsnedsættelse. En metodisk arbejdsform baseret på ICF s referenceramme og klassifikation Lilly Jensen

Læs mere

Oversigt over ændringer i kvalitetsstandarderne:

Oversigt over ændringer i kvalitetsstandarderne: Oversigt over ændringer i kvalitetsstandarderne: Kvalitetsstandarderne for klippekort, træning og nødkald fremgår i deres helhed. I kvalitetsstandarderne for træning og for nødkald er de indholdsmæssige

Læs mere

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Eksempel på Interviewguide plejefamilier Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for genoptræning (Fysisk, psykisk og socialt) Område Lovgrundlag Social afdelingen Træning,- og hjælpemiddels afd. Spodsbjergvej 129 A 5900 Rudkøbing Loven om Social Service 86 stk. 1:

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008. Lov om Social Service 86. Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning

KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008. Lov om Social Service 86. Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning 1 Kvalitetsstandard for træning Indhold Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk.1 og 2 86

Læs mere

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag Ekstra kapitel om Hverdagsliv Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen Gads Forlag Historie 1 Fru Petersen får hjælp fra hjemmeplejen hver dag, blandt andet til at komme op af sengen om morgenen. Hun har passet

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk

Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk som skal formidle budskaber om sund aldring

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så

Læs mere

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse En undersøgelse af patienters tilfredshed med operation på Herning Sygehus og efterfølgende pleje og behandling

Læs mere

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Giv dig selv en tryg tilværelse. Vi har et godt øje til dig Vælg støtte fra Frederikshavn Kommune. Et godt øje

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Side 1 af 6 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år Kvalitetsstandard For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år Kvalitetsstandarder/oktober 2013 Aalborg Kommune I Aalborg kommune gør vi vores yderste for at give den bedste service

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk:

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk: 1 af 6 15-01-2015 13:49 Artikler 20 artikler. ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt tiltag, som

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013

Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013 Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard November 2013 Baggrund Genoptræning efter Servicelovens 86 er i Mariagerfjord Kommune organiseret i Sundhed og Træning, en

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014

Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning 2014 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: 02.01.2014 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning Område Sundhed og handicap Træning, Aktivitet og Rehabilitering.

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Til patienter og pårørende Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Energibesparende råd og tips til hverdagen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Læs mere

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning

Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Udarbejdet af Studentermedhjælper i det strategiske sundhedsteam Stine Søndergård, Stud. cand. scient. san. publ. Juni 2015 1 1.

Læs mere

Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning

Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning Ældre & Sundhed Kvalitetsstandard for genoptræning 1 Kvalitetsstandard for genoptræning Område Lovgrundlag Ældre & Sundhed Træning,- og hjælpemiddels afd. Spodsbjergvej 129 A 5900 Rudkøbing Loven om Social

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Dagcenter. Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138

Dagcenter. Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138 Ydelsestype Ydelsens Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2015 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og

Læs mere

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk.

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk. Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk. 1 1 Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune Lovgrundlag

Læs mere

Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven

Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven Lovgrundlag: Kvalitetsstandard for træning efter Serviceloven 86, stk. 1 og 2, i Lov om Social Service (LSS). Ydelser inden for træning: Ved træning forstås ydelser i relation til: Genoptræning. Vedligeholdelsestræning

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen www.able.dk Hvad kan vi lære af de ældre selv og af de, som klarer livet med svækkelse godt?

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Når jeg bliver gammel

Når jeg bliver gammel Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk

Læs mere