Hjemmetrænings indflydelse på hverdagslivet

Transkript

1 Hjemmetrænings indflydelse på hverdagslivet - En kvalitativ undersøgelse om ældre borgeres oplevelser under hjemmetræning. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning Bachelorprojekt Juni 2009 Udarbejdet af Natalia Barner Hold 2006A Gruppe 12 Metodevejleder: Susanne Fortmeier Faglig vejleder: Lilly Jensen Dette bachelorprojekt er udarbejdet af Ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Dette projekt - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse.

2 Resumé Denne undersøgelse havde som mål at belyse ældres oplevelser under hjemmetræning ud fra følgende problemstilling: Hvilken indflydelse oplever ældre borgere, at hjemmetræning har på deres aktivitetsdeltagelse i hverdagslivet. Undersøgelsen har benyttet et kvalitativt undersøgelsesdesign med semistrukturerede interviews. Dataene blev analyseret via en systematisk tekstkondensering og med en teoristyret kodning ud fra aktivitetsteorien MOHO. Som helhed kan det konstateres, at opgørelse af undersøgelsens data peger på, at informanterne ikke oplevede, at der var nogen indflydelse på deres aktivitetsdeltagelse i hverdagslivet på grund af at træningen foregik i deres eget hjem. Bearbejdning af dataene ud fra den valgte teori kunne pege på, at hjemmetræning indirekte kan virke som katalysator for en omidentificering som led i en rehabiliteringsproces. Herved kan træning i hjemmet måske påvirke borgerens deltagelsesaktiviteter i hverdagslivet positivt. Resultaterne viser således måske noget om, hvordan borgere, der nyligt har været udsat for alvorlig sygdom eller traume, reagerer på hjemmetræning. På trods af at datagrundlaget for lille og datakvaliteten for ringe kan undersøgelsens resultater måske bruges som udgangspunkt for en mere kvalificeret undersøgelse, om hvordan ældre borgere oplever, at hjemmetræning påvirker deres daglige aktiviteter i træningsperioden. Søgeord: Hjemmetræning, ældre borgere, aktivitetsdeltagelse, MOHO, indflydelse. Tegn:

3 Abstract This study aimed at putting a light on the experiences of elderly people during home rehabilitation. The research question was: What kind of influence do elderly people experience on their occupational participation in everyday life during a home-based occupational therapies program? It was a qualitative study with semi-structured interviews. The data were analysed with a systematic condensation of text and by theory controlled coding based in the MOHO theory of activity. In general the results from the analysis of the data seem to show that the informants did not experience any influence on their occupational participation during the home-based occupational therapy rehabilitation.. The analysis of the data based on the chosen theory showed that home based occupational therapy implicit might be a catalyst for a new personal identification as a part of the rehabilitation. In this way home- based occupational therapy might influence the occupational participation in daily life positively, and in this way the results of the study perhaps somehow show how elderly people, who recently have had a serious illness or traumatic experience might react on home-based occupational therapy. Even though the data material is too small and the quality of the data too low the results of the study might be used as a foundation for a more qualified research study about how elderly people experience the influence of home-based occupational therapies programs on their occupational participation in everyday life. Keywords: Home-based rehabilitation, elderly people, occupational participation, MOHO, influence. Signs:

4 Indholdsfortegnelse Hjemmetrænings indflydelse på... 1 hverdagslivet... 1 Udarbejdet af...1 Resumé... 2 Abstract Problembaggrund Ældre population Ældrepolitik og lovgivning Genoptræning Hjemmetræning Problemstilling Problemanalyse Forforståelse Teori MOHO Menneskelig aktivitet Vilje Vanedannelse Udøvelseskapacitet Omgivelse Aktivitetsdeltagelse Aktivitetsforandring Hjemmets betydning Metode Forskningstype og design Interviewguide Udvælgelse og kontakt til informanter Etiske overvejelser, interviewsituationen og media Transskribering Analysemetode Resultatopgørelse Præsentation af informanterne De to cases Aktivitetsdeltagelse Daglige aktiviteter Daglige vaner og rutiner Leg

5 6.3 Hjemmets betydning Diskussion af resultater Opsummering af resultater Resultaterne og empirien Forståelse af resultater i forhold til MOHO Forståelse af resultater i forhold til Hjemmets betydning Diskussion af metode Udvælgelse og kontakt til informanter Interviewguide Interviewsituationen Overførbarhed Analysemetoden Anvendeligheden af teori Konklusion Perspektivering Formidlingsovervejelser Referencer Bilag Interviewguide Briefing Indledende spørgsmål Bilag Informationsbrev Bilag Samtykkeerklæring Bilag Briefing og debriefing Bilag Data i matrice

6 1. Problembaggrund 1.1 Ældre population I de næste 40 år forventes der en stigning i antallet af ældre i Danmark. Man kan allerede forudsige, at de kommende generationer af ældre generelt vil være økonomisk mere velstillede og i bedre fysisk form. For de har rødder i den tid, der har været præget af mindre fysisk hårdt arbejde, stigende økonomisk velstand, mere fritid og flere kulturtilbud. De kommende ældre vil forvente at kunne være aktive i bred forstand og indgå som en integreret del af samfundet (Hansen 1, 2005). Der forventes også en stor gruppe af svage ældre i den fjerde alder 2. Hos dem bliver taberne på alle områder tydelige. Der er tale om kognitivt tab, tab i evnen til psykologisk tilpasning, stigning i forekomst af demens, dysfunktion og multimorbiditet (Andersen, 2007). Øget omsorg kan have indflydelsen på ældres livsvilkår og deres helbred. Den stigende behandlingsindsats over for ældre bl.a. operationer i forbindelse med hoftefrakturer og behandling af potentielt dødelige og kroniske sygdomme er en årsag til, at dødeligheden bland ældre er faldet markant (Jeune, 2007). Derfor kan ældreområdet blive større arbejdsfelt for bl.a. ergoterapeuter i fremtiden (Andersen, 2007). 1.2 Ældrepolitik og lovgivning. Det overordnede formål med den danske ældrepolitik er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv. Regeringens ældrepolitik er derfor baseret på følgende principper: kontinuitet, brug af egne ressourcer, selvbestemmelse og indflydelse på egne forhold og valgmuligheder (Velfærdministeriet, 2007) I de seneste år har genoptræning fået en central rolle i dansk ældrepolitik og dermed i kommunernes tilbud til ældre. Det kommunale genoptræningstilbud indgår sammen med kommunernes øvrige tilbud i en sammensat indsats for at bringe de ældre tilbage til eller 1 Eva Kjer Hansen, Socialminister og minister for ligestilling 2. aug sept Den fjerde alder er en betegnelse for de ældste gamle på

7 så tæt på det funktionsniveau, vedkommende havde inden sygdommen opstod og for at forebygge tab af funktionsevner (Hansen E.B., Eskelinen & Christensen 2007) Efter servicelovens 86, stk. 1. skal kommunalbestyrelsen tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Den kommunale myndighed træffer afgørelse om, hvilken form for genoptræning, der skal iværksættes. Afgørelsen skal træffes på baggrund af en konkret individuel vurdering af borgerens træningsbehov (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2006) Endvidere har kommunerne efter strukturreformen 3, der trådte i kraft d.1. januar 2007, fået myndighedsansvaret for al genoptræning/rehabilitering efter udskrivelse fra sygehus. Ifølge sundhedsloven 140 tilbyder kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. 84 om genoptræningsplaner. Genoptræningen skal ydes i overensstemmelse den enkelte patients individuelle genoptræningsplan. Der skal ved tilrettelæggelsen af den enkelte patients genoptræningsforløb formuleres konkrete mål for genoptræningsindsatsen, herunder tidspunkt for ophøret hermed. Disse mål fastsættes i samarbejde mellem den sundhedsperson, der skal yde genoptræningsydelsen, og patienten. Patientinddragelsen har bl.a. betydning for en realistisk tilrettelæggelse af patientens genoptræningsforløb, herunder hensyntagen til patientens ressourcer, motivation og ønsker, samt betydning for afstemningen af forventninger til det fortsatte genoptræningsforløb (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2006) Dette sikrer en sammenhæng i og koordinering af rehabiliteringsindsatsen og en oplevelse af kontinuitet, sammenhæng og tryghed hos ældre borgere (Regeringen, 2004) 3 Strukturreformen er en bl.a. omstrukturering af den kommunale struktur hvor de 271 kommuner reduceres til 98 (Regeringen, 2004) 7

8 1.3 Genoptræning. Genoptræningen foregår typisk på kommunale træningscentre efter sundheds- og serviceloven. Det er almindeligt at ældre med et bredspektret genoptræningsbehov er målgruppen i træningscentre. Resultater fra Analyse af effekter i Københavns Kommuners træningscentre viser, at genoptræningen retter sig mod forskellige former for funktionsnedsættelse eller svækkelse, strækker sig typisk over flere uger og indeholder forskellige delindsatser. Genoptræningen af hjemmeboende 65+-årige borgere foregår på centre, i lokalt miljø og i eget hjem. Formålet med et konkret trænings- eller genoptræningsforløb kan ofte være at kunne fungere i eget hjem igen eller vedblive med at kunne det (Hansen E.B., 2007) 1.4 Hjemmetræning Hjemmetræning har i en årrække haft en stor interesse i eftersøgningen af en optimal rehabiliteringsmodel og har været udforsket som et billigt og effektivt alternativ til konventionel rehabilitering både her i Danmark og udlandet (Larsen, 2005). Et af disse projekter er bl.a. Lemvigundersøgelsen, som tager udgangspunkt i genoptræning af apopleksipatienter i eget hjem. Baggrunden for projektet er, at patienter har det svært med at overføre det, de har opøvet på sygehuset, til hjemmet. Løsningen er, at rehabiliteringen indledes, så snart patienten indlægges på Lemvig Sygehus, men en stor del af rehabiliteringen foregår i patientens hjem. Resultaterne af den nye rehabiliteringsmodel er blevet sammenlignet med den traditionelle behandling på Tarm Sygehus. Det viser sig, at på Lemvig Sygehus bliver 32,2 % af patienterne selvhjulpne og på Tarm Sygehus er det 12,4%. Projektets konklusion er, at træningen i eget hjem har stor effekt. (Hvid, 2001). Også i udlandet er der gennemført flere store projekter om hjemmetræning. Artiklen Home rehabilitation after hip fracture. A randomized controlled study on balance confidence, physical function and everyday activities, af Lena Ziden omhandler et svensk studie, der havde til formål at undersøge om, at hjemmetræning kan forbedre balancesikkerhed, fysiske evner og aktivitetsudførelsen hos ældre i den tidlige periode efter hoftefraktur. 8

9 102 deltagere blev fordelt i to grupper. Den første gruppe fulgte en traditionel rehabilitering, den anden gruppe fik et individuelt hjemmetræningsprogram, baseret på individuelle mål og behov. I hjemmetræningsprogrammet havde fys- og ergoterapeuter ansvar for rehabiliteringen. Den ergoterapeutiske intervention havde fokus på at fremme aktivitetssikkerhed og uafhængighed i ADL aktivitetsudførelsen. Studiets resultater var, at efter en måneds træningsforløb viste hjemmetræningsgruppen mere selvsikkerhed i aktivitetsudførelsen end gruppen med traditionel genoptræning. Derudover var hjemmetræningsgruppen mere aktive fysisk og socialt og de var mere uafhængige indenfor personlig omsorg og udendørs aktiviteter end den anden gruppe (Ziden, 2008). De nævnte projekter viser, at hjemmetræning af hjemmeboende ældre har en positiv effekt på deres aktivitetsniveau såvel som livskvaliteten. Hjemmetrænings positive effekt forklares af, at hjemmebanen stimulerer ens aktivitets og mobilitetsniveauer og den har en klar fokus på borgeres motivation og personlige mål (Ziden, 2008). Aktivitet er et gennemgående tema i det danske social- og sundhedssystem og det fremhaves, at aktivitet og vedligeholde færdigheder skal fremmes. Manglende mulighed for aktivitet kan have konsekvenser for menneskets sundhed, udvikling og livskvalitet. I WHO s klassifikation af funktionsevne ICF, anses aktivitet og deltagelse også for et fundamentalt element, der sammen med den kropslige dimension er knyttet til sundhed og velbefindende (Johannesen, 2008). Manglende aktivitetsdeltagelse hos ældre forklares tit med deres funktionsnedsættelse. Det er dokumenteret, at udover nedsatte fysiske funktioner påvirker deltagelsen omgivelsernes faktorer. Ifølge artiklen Percieved environmental influence on participation among older adults after home-based rehabilitation, skrevet af Kjersti Vik, og som er blevet baseret på undersøgelsen af 91 ældre i Norge, at aktivitetsdeltagelsen fremmes af et socialt netværk (støtte fra familien og venner), en social og sundhedsservice, hjælpemidler og hjemmeændringer. Hindringer blev identificeret som den fysiske omgivelse i form af veje, afstand, tilgængelighed og objekters vægt (Vik, 2007). 9

10 Den anden Kjersti Viks undersøgelse, der er beskrevet i artiklen The influence of the environment on participation subsequent to rehabilitation as experienced by elderly people in Norway, tager udgangspunkt i undersøgelsen af 14 hjemmeboende ældre i forhold til deres oplevelse af deltagelse. Alle informanter fik en kommunal rehabilitering (på træningscentre eller i eget hjem) efter pludselig opstået sygdomme indenfor 2 år før studiet kom i gang. Resultaterne blev inddelt i tre kategorier som dækkede informanternes oplevelse af deltagelse i form af mødet med andre mennesker og samfundet, mødet med privat eller offentlig assistance og mødet med aktiviteterne. I forhold til mødet med andre mennesker og samfundet udtrykte informanterne generel tilfredshed. Oplevelse af en venlig og hjælpsom attitude fra andre mennesker både på gaden og fra sundhedssystemet hjalp de ældre med at mestre barrierer i omgivelserne. Det viste sig da også, at sundhedssystemet hvorfra ældre fik hjælp fra samfundet, krævede en del af deres tid og energi i forbindelse med at vente på ydelsen. Ventetiden blev en årsag til at de ældre blev nødt til at droppe egne aktiviteter eller aftaler med vener for at kunne modtage ydelsen. Ifølge informanterne følte de sig meget udmattet efter mødet med det offentlige bureaukratisk system og det forhindrede deres deltagelse. Tilpasning til sundhedssystemets regler, hvor ældre blev nødt til at tilpasse deres egne liv for at kunne modtage ydelsen, oplevedes som en forhindring for deltagelsen. De ældre skulle acceptere de tidspunkter som systemet opstillede, f.eks. hjemmehjælp, selv om det afbrød deres daglige rutiner. Tilpasning til systemet betød, at de skulle opgive deres autonomi og deltagelse i form af kontrol af deres daglige liv. I forhold til ydre faktorer, der kunne påvirke deltagelsen, fortalte informanterne om deres ønsker at deltage i de udendørs aktiviteter som i nuværende situation opleves for udfordrende pga. manglende kropskontrol. Dette førte til at de blev nødt til at koncentrere sig på de nødvendige daglige aktiviteter i stedet for at deltage i de aktiviteter de fandt mere betydningsfulde (Vik, 2007). Ifølge resultaterne oplevedes sundhedssystemet som den største samfundsmæssige barriere, der forbrugte de ældres tid og kræfter. Derudover mindskede systemet deltagernes kontrol over og mulighed for at deltage i beslutninger om deres centrale forhold omkring hverdagslivet, hvilket er en vigtig del af deltagelsen. På baggrund af dette indikerer studiet to dilemmaer for ergoterapi i kommunal rehabilitering. Den første, at ergoterapeuter i deres virke og forskning koncentrer sig mere på borgernes udførelse af ADL aktiviteter i hjemmet. Dette kan medvirke til systemets pres omkring udførelse af 10

11 daglige aktiviteter og derfor hindrer de ældres selvvalgte deltagelse. Derudover lægger ergoterapeuter mere vægt på fysiske omgivelser end på de sociale aspekter der også betragtes som barriere i omgivelserne. Det andet dilemma er, at ergoterapeuter skal forstå samspillet mellem individuelle og samfundsmæssige faktorer bedre og det skal også accepteres, at de, som en del af sundhedssystemet, kan medvirke til forhindring af deltagelse, pga. de krav til deltagernes tid, de stiller (Vik, 2007). Den overstående problembaggrund dokumenterer, at udover den positive effekt som kommunal rehabilitering i form af hjemmetræningen har på ældres funktions- og aktivitetsniveau, kan den være en årsag til at ældre borgeres aktivitets rytme brydes og dette kan hindre deres deltagelse i aktiviteter. Når målet for rehabilitering af ældre er, at de skal kunne opnå et selvstændigt og meningsfyldt liv, hvor mulighed for at engagere sig i aktiviteter spiller en væsentlig rolle, så finder jeg det derfor interessant at undersøge hvordan ældre oplever træning i eget hjem i forhold til deres aktivitetsdeltagelse i hverdagslivet. 2. Problemstilling Hvilken indflydelse oplever ældre borgere, at hjemmetræning har på deres aktivitetsdeltagelse i hverdagslivet? 2.1 Problemanalyse Indflydelse: Her fokuseres der på de ændringer i forhold til aktiviteter, som de ældre mennesker måtte opleve. Ældre borgere: Mennesker over 65, der er udenfor arbejdsmarkedet, og som bor i eget hjem og har haft genoptræning i hjemmet. Hjemmetræning: En ergoterapeutisk intervention som foregår i borgerens eget hjem. Her tænker jeg på den indflydelse hjemmetræningen har på hverdagsliv og ikke på de evt. forbedringer i funktionsevner. 11

12 Aktivitetsdeltagelse i hverdagslivet: Jeg definerer aktivitetsdeltagelsen som engagement i forskellige aktiviteter indenfor dagligdagslivet ud fra Kielhofners Model of Human Occupation for jeg anvender MOHO som teoribaggrund. Udover aktivitetsdeltagelsen tænker jeg om de mønstre, herunder vaner og rutiner, som man har i hverdagsliv. 3. Forforståelse Ifølge Malterud (2008) er forforståelse den viden, som en forsker har inden undersøgelsen blev påbegyndt. For at få en dybere forståelse for min målgruppe, har jeg valgt at inddrage viden om ældres livsstil og hvordan den kan ændres. Med alderen sker der en række uafhjælpelige biologiske forandringer der medfører nedsat reservekapacitet i de enkelte organsystemer, hvilket resulterer i begrænsninger på personens funktions og aktivitetsniveau (Kirk & Schroll, 1998) Dette fører til ændringer i livsstil hos ældre i form af begrænset kapacitet, personlige valg og sociale rammer (Kielhofner, 2006) Indgangen til alderdommen kan betragtes som overgangen fra arbejdsliv til pensionering, som er en væsentlig begivenhed i livet, der omformer et individs aktivitetsliv. Man får den relative frihed fra forpligtelser, flere muligheder for at dyrke hobbyer og har mere tid til familien og venner. Men indsnævret kapacitet og begrænsede ressourcer sent i livet kan forhindre nogle personer for at dyrke interesser. På baggrund af dette har nogle ældre ensomme og passive aktiviteter, selvom de ville foretrække i højere grad at være med i mere sociale og mere aktive aktiviteter. (Kielhofner, 2006) Familieforhold og venskab er vigtige for ældre mennesker. Forholdet til voksne børn og børnebørn er ofte en vigtig kilde til en glæde, som opretholdes ved en gensidig udvikling i form af kærlighed, gaver og tjenester. Når ældre bliver svage eller syge, så må voksne børn ofte tage ansvar for dele af pasningen af deres aldrende forældre. Angående venner, så kan ældre lige som alle andre aldersgrupper tilbringe god tid samme med deres venner, hvor de kan dyrke fælles interesser eller bare have en hyggelig snak sammen. 12

13 Ældre mennesker har ofte vaner, som er udviklet igennem mange år i stabile omgivelser. Disse vaner kan udfordres og ændres ved nedsat funktionsevne, forandringer i omgivelserne samt ved ændrede omstændigheder, såsom enkestand eller sygdom. Den ældre kan blive nødt til at erhverve sig nye vaner. Ved begrænsede funktionsevner bliver vaner mere og mere vigtige for at bevare en funktionel aktivitetsudøvelse og livskvalitet (Kielhofner, 2006) På baggrund af ovenstående samt fra min erfaring fra min uddannelsespraktik havde jeg inden undersøgelsen en formodning om, at hjemmetræning kan have indflydelse på følgende områder: Daglige vaner og rutiner Aktivitetsdeltagelsen Social kontakt Oplevelse af identitet De daglige omgivelser 4. Teori I det følgerne præsenteres den teoretiske referenceramme, der har dannet grundlaget for undersøgelsen. Der omtales aktivitetsmodellen MOHO og en undersøgelse om hjemmets betydning. 4.1 MOHO Gary Kielhofners model for menneskelig aktivitet fokuserer på motivation for aktivitet, at daglige aktiviteter er struktureret i rutiner og livsstil, på aktivitetsudøvelsens natur og på omgivelsernes indflydelse på aktivitet. Derudover behandler modellen de fakturer som påvirker aktivitetsdeltagelsen og forklarer hvordan man tilpasser sig nye situationer ved forandringer i livet. Jeg anvender følgerne dele af MOHO-modellen, som danner en baggrund for min undersøgelse: Menneskelig aktivitet, vilje, vanedannelse, udøvelseskapacitet, omgivelser, aktivitetsdeltagelse og aktivitetsforandring. 13

14 4.1.1 Menneskelig aktivitet MOHO-modellen beskriver begrebet menneskelig aktivitet, der omfatter tre brede aktivitetsområder: dagligdagsaktiviteter, leg og arbejder. Disse aktivitetsområder karakteriserer et menneskes liv i en tidsmæssig, fysisk og sociokulturel sammenhæng. Dagligdagsaktiviteter er de aktiviteter, der er nødvendige for at pleje og fastholde sin person. Det er typiske opgaver såsom personlig pleje, spisning, rengøring og tøjvask. Leg referer til opgaver, der udføres for deres egen skyld, som for eksampel, at dyrke en hobby. Arbejde referer til aktiviteter som man giver sig af med som ansatte, frivillige, studerende og forældre. De tre aktivitetsområder overlapper tit hinanden i hverdagslivet (Kielhofner, 2006) Vilje Vilje betegner motivation for aktivitet og den () kan defineres som et mønster af tanker og følelser om en selv som aktør i sin verden, et mønster som viser sig, efterhånden som man foregriber, vælger, oplever og fortolker det, man foretager sig (Kielhofner, 2006, s. 19). Vilje består af handleevner, værdier og interesser, som er gensidigt forbudne og de udgør de følelser, tanker og beslutninger, der vedrører involvering i daglige aktiviteter, og som hører sammen med almindelig sund fornuft. Følelse af handleevner angår ens følelse af kompetence og effektivitet. Dvs. det er ens erfaring som lærer en hvad man er god til og ikke god, og medfører, om man tror på sine fysiske, intellektuelle og interpersonelle evner eller ikke. Værdier angår, hvad man finder vigtigt og meningsfuldt at lave. Fra barndommen indgår man i samspil med et kulturelt miljø, hvor man lærer om anskuelser og forpligtelser, der manifesterer hvad der er godt, rigtigt og vigtigt at foretage sig. Værdier forpligter os til en livsform og giver commonsense mening til de liv, vi lever (Kielhofner, 2006, s. 53). Interesser stammer fra erfaring med, at bestemte aktiviteter giver glæde og tilfredshed. Man opfatter sine interesser både som en nydelse, når man gør noget, og som en forkærlighed for bestemte aktiviteter frem for andre (Kielhofner, 2006) Vanedannelse Ved hjælp af vanedannelse tilegner mennesket sig at gentage aktivitetsmønstre. 14

15 Kielhofner definere vanedannelse som en internaliseret parathed til at udvise ensartede adfærdsmønstre, styret af vores vaner og roller og tilpasset til vores rutinemæssige omgivelsers tidsmæssige, fysiske og social karakteristika (Kielhofner, 2006, s. 67) Vanedannelse er ansvarlig for menneskets daglige rutinemæssige adfærd, ens sædvanlige måde at gribe tingene an på og de mønstre man involverer sig i andre menneskets liv. Vanedannelse består af vaner og internaliserede roller. Vaner og rutiner sætter mennesket i stand til at improvisere den samme slags adfærd uden overvejelse eller opmærksomhed under de samme omstændigheder over tid. Disse skaber en grad af struktur på og forudsigelighed i livet og frigiver opmærksomhed, der kan bruges til andre formål. Den internaliserede rolle giver en bestemt social identitet med de dertil knyttede forpligtelser, hvilket tilsammen udgør en baggrund for at kunne opfatte relevante situationer og opføre sig på en tilpassende måde. Vi ser os som studerende, forældre og venner, fordi vi oplever, at vi selv opfører os som en person, der har disse roller og fordi vi ser os selv genspejlet i andres holdninger og handlinger over for os (Kielhofner, 2006) Udøvelseskapacitet Udøvelseskapacitet er en betegnelse for menneskets evner som er nødvendige for at udføre aktivitet. De evner er bestemte af menneskets objektive fysiske og mentale komponenter og en subjektiv oplevelse af disse evner. De objektive evner og den subjektive oplevelser er tæt forbundet og supplerer hinanden (Kielhofner, 2006) Omgivelse Omgivelserne defineres som de særlige fysiske og sociale træk der indvirker på hvad man gør og hvordan det bliver gjort. Omgivelserne påvirker altid et menneske på to måder. De kan give muligheder og ressourcer samt stille krav til og begrænsninger for handlinger. Omgivelserne opdeles i de fysiske og sociale omgivelser. De fysiske omgivelser er den fysiske verden, som vi handler i, og de objekter, som vi møder. De udøver tilsammen en betydelig indflydelse på vores adfærd. De sociale omgivelser referer til den verden, hvor mennesket lever i samspil med hinanden og til de ting, man gør sammen. Dette giver mulighed for aktivitet og samtidig stiller det krav om bestemte måder at udføre aktiviteter på (Kielhofner, 2006) 15

16 4.1.6 Aktivitetsdeltagelse I MOHO-modellen betegnes aktivitetsdeltagelse som engagement i arbejde, leg eller dagligdags aktiviteter, der er en del af ens sociokulturelle sammenhæng, og som er ønskede eller nødvendige for ens trivsel (Kielhofner, 2006, s.123) Dette engagement indebærer ikke kun udøvelse, men også subjektiv oplevelse. Aktivitetsdeltagelse er en forudsætning for at man engagerer sig i noget, der har personlig og social betydning. Aktivitetsdeltagelse påvirkes samlet af udøvelseskapacitet, vanedannelse, vilje og omgivelser (Kielhofner, 2006). Aktivitetsdeltagelse medfører desuden aktivitetsadaption, der har følgende bestanddele: aktivitetsidentitet og aktivitetskompetence. Aktivitetsadaption Aktivitetsadaption er den grad, hvormed et menneske er i stand til at udvikle sig, omstille sig som reaktion på udfordringer eller på anden måde opnå en tilstand af trivsel gennem det, man foretager sig. Aktivitetsadaption finder sted i en specifik sammenhæng med dennes muligheder, støtter, begrænsninger og krav. Aktivitetsidentitet forstås som en sammensat følelse af hvem man er og ønsker at være som aktivitetsvæsen, samt en følelse der er skabt af ens aktivitetsdeltagelse gennem livet. Ens vilje, vanedannelse og erfaringer spiller en væsentlig rolle i aktivitetsidentitetens dannelse. Aktivitetskompetence er den grad, hvori man fastholder et mønster for aktivitetsdeltagelse, der afspejler ens aktivitetsidentitet. Kompetence muliggør en sådan organisation af ens liv, at man opføler grundlæggende forpligtelser og personlige mål og derigennem opnår et tilfredsstillende og interessant liv (Kielhofner, 2006) Aktivitetsforandring Når vi arbejder, leger og udfører dagligdagsaktiviteter, former vi vores kapacitet, vores livsmønster, vores mønster for interaktion med andre og vores forståelse af vores verden og os selv. I stort omfang er vi hver især ophavsmand til vores egen udvikling gennem det, vi foretager os (Kielhofner, 2006, s.154) Denne udvikling indeholder komplekse forandringsprocesser i vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet, som er resultat af et sammenløb af indre og ydere faktorer, der altid følger med, når vi gør noget. 16

17 Kielhofner skelner mellem tre typer aktivitetsforandring: trinvis, forvandlingsskabende og katastrofal forandring. Trinvis forandring betegner en gradvis ændring, såsom forandring i mængde, intensitet eller grad. Forvandlingsskabende forandring finder sted, når man fundamentalt eller kvalitativt ændrer på et etableret mønster for tanke, følelse og aktivitet. Katastrofal forandring finder sted, når indre eller ydre omstændigheder ændrer livssituation på en dramatisk måde, som kræver grundlægende omorganisering. Katastrofal forandring kan ændre ens aktivitetsadaptionen og den stiller også krav til folk om at rekonstruere aktivitetsidentitet og aktivitetskompetencen (Kielhofner, 2006) 4.2 Hjemmets betydning Træning i eget hjem indeholder tit hjemmeændringer, som kan være vanskeligt for ældre borgere at acceptere. Ifølge en svensk undersøgelse om hjemmets betydning for uafhængighed og identitet hos ældre mennesker, der er blevet beskrevet i artiklen Ett hem till mer än namnet om hem som källa till oberoende och identitet bland äldre med hemtjänst af Evertsson & Johansson (2008), er hjemmet for ældre mennesker en konkret manifestation af at være uafhængig og en vigtig kilde til en positiv identitetsoplevelse, der kan være med til at kompensere for oplevelse af svaghed og fysiske funktionsnedsættelser. Hjemmet bliver den centrale aktivitetsarena, hvorom livsstilen opbygges. Hjemmet er således tæt koblet til oplevelsen af identitet og stræben efter uafhængighed og kan som sådan betragtes som en udvidelse af kroppen og et spejl for kroppen og dens aktiviteter. Forskerne konkluderer, at hjemmet således ikke bare er en ressource i forhold til uafhængighed og selvstændighed. Da hjemmet er så tæt knyttet til oplevelsen af identitet og uafhængighed, bliver det at have et hjem lig med uafhængighed. Derfor er ændringer i hjemmets vedligeholdelse, rengøring og møblering et angreb på uafhængigheden, der på længere sigt kan være med til at forringe trivsel for den ældre som helhed. De ældre mennesker i undersøgelsen vantrivedes og fik det dårligt, når de kunne se, at deres hjem forfaldt, det var et synligt tegn på deres egen forfald (Evertsson & Johansson, 2008) 17

18 5. Metode I det følgerne afsnit beskrives projektets forskningstype, design, samt materiale og metode. 5.1 Forskningstype og design For at belyse min problemstilling har jeg valgt at anvende en kvalitativ metode. Ifølge Materud (2008) kan den kvalitative metode bruges til at få mere viden om personers subjektive oplevelser, erfaringer, holdninger og tanker. Ved anvendelse af den metode kan forskeren opnå et nuanceret og grundigt kendskab til menneskets oplevelse og forståelse (Schmidt & Holstein, 1999). Med denne metode var det målet at få et så nuanceret billede af ældre borgeres oplevelser af hjemmetræningen og hvordan det, at træningen forgik i deres hjem, kunne påvirke deres daglige aktiviteter. Da er informanternes subjektive oplevelser, der kan belyse projektets problemstilling, så anvendes det kvalitative forskningsinterview. Målet med det kvalitative forskningsinterview er at beskrive og forstå den interviewedes livsverden, dvs. hvordan den interviewede oplever og forstår sit eget liv. Den interviewform giver en mulighed for at gå i dybden med de udvalgte temaer, og derved indsamle store mængde af data om få undersøgelsesenheder (Schmidt & Holstein, 1999). For at målrette interviewet mod de temaer, der er relevante for undersøgelsen, så benyttes et semistrukturerer interview. 5.2 Interviewguide En interviewguide angiver emnerne og deres rækkefølge i interviewet. Guiden kan enten blot indeholde de råemner, der skal dækkes, eller udgøre en detaljeret rækkefølge af præcist formuleret spørgsmål (Kvale, 2000, s. 133). Interviewguiden (bilag 1) er blevet udarbejdet på baggrund af den valgte teori. Den består af få indledende spørgsmål i forhold til alder, familie og årsagen til hjemmetræningen, for at få en karakteristik af interviewpersonerne. Interviewguiden er opdelt i tre kolonner: den første kolonne indeholder de teoretiske emner der ligger til grund for undersøgelsen og den efterfølgerne analyse (Kvale, 2000). Ud fra emnerne blev interviewspørgsmålene udarbejdet. De står i den anden kolonne og 18

19 tredje kolonne indeholder en række stikord. Stikordene havde til formål at konkretisere og uddybe spørgsmålene, hvis informanten havde bruge for en forklaring, eller hvis intervieweren ville uddybe et emne nærmere.. Der blev benyttet både lukkede og åbne spørgsmål i interviewguiden. De lukkede spørgsmål blev primært brugt til at identificere, om den interviewede oplevede nogle virkelige ændringer i informanternes daglige aktiviteter, før der blevet spurgt nærmere ind til, om hvordan ændringerne oplevedes. De åbne spørgsmål blev anvendt, når der skønnedes behov for mere detaljerede svar i forhold til informanternes subjektive oplevelser. Da interviewguiden var semistruktureret og blot angav bestemte emner, som skulle dækkes samt forslag til spørgsmål, så var der mulighed for at ændre rækkefølgen og spørgsmålenes form for at forfølge visse temaer i informanternes svar (Kvale, 2000). Det første udkast af interviewguiden blev afprøvet på et ældre ægtepar for at se, hvordan spørgsmålene blev opfattet. På baggrund af dette blev spørgsmålene tilpasset, så de blev mere målrettet og forståelige. 5.3 Udvælgelse og kontakt til informanter Til udvælgelse af informanterne var det optimalt at bruge en strategisk udvælgelse. Denne metode kræver, at man udvælger sit materiale med den strategiske tanke, at det skal understøtte den valgte problemstilling og den efterfølgerne analyse (Schmidt & Holstein, 1999). Følgerne inklusionskriterier blev anvendt i forhold til udvælgelse af informanterne, for at få interviewpersoner, der kunne belyse problemstillingen. De skulle være over 65 år bo i et eget hjem have hjemmetræning ved en ergoterapeut kognitivt velfungerende, dvs. ikke præget af demens, psykiske lidelser eller kommunikationsproblemer. For at finde informanterne blev ergoterapeuter fra en kommunal træningssektion i en by i Nordsjælland kontaktet. Gennem en ergoterapeut fra træningssektionen, fik jeg anvist 4 19

20 interviewpersoner, der passede ind i min profil. De havde indvilliget i at deltage i projektet. Desværre ankom adresser og telefonnumre på to af interviewpersonerne så sent i projektets forløb, at der ikke var tid til at interviewe dem. De to personer, hvor kontaktmulighederne ankom i tide fik tilsendt et informationsbrev om projektet, hvori jeg takkede dem for deltagelse og informerede dem om formål med projektet, og hvordan interviewet ville blive afviklet (bilag 2). Bagefter blev borgerne kontaktet telefonisk for at aftale et tidspunkt for interviewet. 5.4 Etiske overvejelser, interviewsituationen og media Med hensyn til etiske overvejelser i forhold til indsamling og behandling af data, blev hver informant ved starten af interviewet orienteret om, at de i de nedskrevne interviews ville fremstå anonyme og at alle data ville blive behandlet fortroligt, samt at MP-3-filerne og de transskriberede interviews ville blive tilintetgjort ved undersøgelsens afslutning. Derudover kunne interviewpersonerne til enhver tid melde fra, hvis de ikke længere ønskede at deltage. Informanterne underskrev samtykkeerklæring (bilag 3). Ifølge Kvale (2007) er samtalen i et forskningsinterview ikke en gensidig interaktion mellem to ligeværdige partner, dvs. der er en afgjort magtasymmetri mellem intervieweren og informanten. Intervieweren definerer situationen, indfører samtaleemnerne og styrer forløbet ved hjælp af yderlige spørgsmål (Kvale, 2007). Alle interview fandt sted i informanternes hjem, hvor jeg var en gæst. På den måde kunne magtbalancen i nogen grad udlignes. For at sikre at informanterne var velinformeret om projektet, dvs. formålet med interviewet og hvad dataene skulle bruges til osv., samt for at få en god start og afrunding på interviewsituationen, lavede jeg briefing og debriefing (bilag 4). Ifølge Kvale (2007) bør der skabes en god kontekst for informanterne ved interviewet gennem forudgående briefing og efterfølgerne debriefing. For at undgå en situation hvor informanterne havde det svært ved at forstå, hvad jeg sagde pga. mine televanskeligheder, lavede jeg en kopi af spørgsmålene, som blev udleveret til informanten før interviewet. 20

21 I slutningen af interviewet var jeg opmærksom på informantens følelsesmæssige tilstand, da de havde åbnet for emotionelle og personlige emner i løbet af interviewet. Når interviewet er overstået, kan der herske en vis anspændthed eller angst, fordi interviewpersonen har været åben om ofte personlige eller emotionelle oplevelser og måske spekulerer på, hvad formålet kan være med interviewet, og hvordan det vil blive brugt. Der kan måske også være en fornemmelse af tomhed; interviewpersonen har givet mange oplysninger om sit liv og har måske ikke fået noget til gengæld (Kvale, 2007, s. 132). Derfor, efter diktafonen blev slukket, fortsatte jeg samtalen om de emner informanten havde vist særlig interesse for. Interviewerne blev optaget på mp3-optager for at kunne dokumentere alt, hvad der blev sagt, og for at kunne transskribere interviewenes indhold, så ingen data gik tabt (Malterud, 2008). 5.5 Transskribering Ifølge Malterud (2008) er formålet med transskribering at opfange samtalen i en form som bedst mulig repræsenterer det som informanten fortalte i interviewet. For at forbedre kvaliteten af transskriberede materiale anbefaler Kvale (2007) at udarbejde klare instruktioner om procedurer for transskription. De følger regler blev anvendt ved transskribering af data fra tale til tekst: Interviewpersonens spørgsmål skrives med kursiv. Alt, hvad informant siger, skrives med almindelig skrift. Alle navne og stednavne er anonymiseret. Ord som mm, ja okay, øh transskriberes ikke. Ord med særligt tryk og meget følelsesladede udsagn skrives med fed skrift. Pause er angivet med Hvis informantens udsagn er uklart eller utydeligt, er der angivet med??? De to transskriberede interviews findes i bilag 5. 21

22 5.6 Analysemetode Undersøgelsens analysemetode tog udgangspunkt i en kombination af en teoristyret analyse og Malteruds systematiske tekstkondensering. Den teoristyrede analyse blev foretaget på baggrund af begreber fra de teorier, der er detaljeret beskrevet i teoriafsnittet: MOHO og Hjemmets betydning. Malteruds systematiske tekstkondensering er baseret på Georgis fænomenologiske analyse og har til formål at udvikle viden om informanternes erfaringer og livsverden indenfor et bestemt felt. I dette tilfælde inden for feltet om træning, der foregår i hjemmet, har indflydelse på borgerens hverdagsliv i træningsperioden. I selve analyseprocessen blev de 4 trin vedrørende helhedsindtryk, meningsbærende enheder, abstraktion af indhold og sammenfatning, som beskrives af Georgi, ikke fulgt slavisk. Dataene er analyseret på en måde, der faldt mere naturligt for dette projekt, idet abstraktion af indholdet allerede var foretaget ved at analysere og sortere data ud fra de teoretiske begreber. I det følgerne beskrives bearbejdning af de indsamlede data, som havde følgende faser: 1. Skabelse af helhedsindtryk og at skimte evt. nye overordnede temaer udover de i undersøgelsen besluttede teoretiske temaer, ved at udarbejde to casebeskrivelser. 2. Samling af meningsbærende enheder under teoretiske temaer 3. Tværgående analyse og gennemgang af sorteringen under temaer, for at finde overordnede begreber, modsætninger eller nye temaer. 4. Beslutning om endelige temaer, som data behandler og uddyber. Forløbet var som følger: For at få et helhedsudtryk læste jeg det transskriberede materiale igennem flere gange og udarbejdede 2 kondenserede historier om hver af interviewpersonerne med baggrund både i data fra interviewene og i egne observationer under interviewene. Dette blev gjort for at danne et detaljeret billede af informanternes nuværende situation, af deres aktiviteter og af hvilken rolle hjemmetræningen spillede. Min interviewguide indeholdt følgende forudbestemte teoretiske emner: vaner og rutiner; aktivitet og deltagelse: social kontakt; hjemmets betydning; ændring af omgivelser; oplevelse af identitet; selvbestemmelse (bilag 1). Ved gennemlæsning af interviewene fandt jeg yderligere to teoretiske emner: værdier og udøvelseskapacitet, som også var vigtige i forhold til min problemstilling. De er omtalt nærmere under teoriafsnittet. 22

23 Jeg gik fra historierne tilbage til de transskriberede interviews. Ud fra de teoretiske emner udarbejdede jeg en matrice (bilag 5) for at organisere mit data-materiale. Matricen gør det mere overskueligt at se, hvad der blev sagt under forskellige temaer. Ved systematisk gennemgang af materialet fandt jeg de meningsbærende enheder, som kunne sige noget om problemstillingen. Disse enheder blev systematiseret under de relevante teoretiske områder. Nogle af de meningsbærende enheder blev systematiseret under flere områder, da de efter min vurdering kunne have flere betydninger. Dernæst blev der foretaget en tværgående gennemgang af dataene, hvor de overordnede temaer, som belyser problemstillingen, blev fundet: aktivitetsdeltagelse og hjemmets betydning. Kategorien aktivitetsdeltagelse indeholdt følgende subkategorier: daglige aktiviteter, daglige rutiner og vaner, leg socialt samvær og fritidsinteresser. Sammenfatning af resultater ud fra teorien og informanternes historie bliver fremstillet under resultatopgørelsen. 6. Resultatopgørelse I det følgerne præsenteres resultaterne vedrørende undersøgelsen af problemstillingen Analyserne af data mundede ud i følgende overordnede kategorier, der belyser problemstillingen: Aktivitetsdeltagelse (herunder daglige aktiviteter, daglige rutiner og vaner, leg socialt samvær og fritidsinteresser) og hjemmets betydning. Men først præsenteres centrale data om informanterne. 6.1 Præsentation af informanterne I nedenstående tabel præsenteres der to borgere, der indgår i undersøgelsen. Alder Boform Stine 90 Lejlighed, 2. sal, bor alene Socialt netværk Familien i udlandet, få venner som besøger Årsag til hjemmetræning Hoftebrud Akt. niveau Hjælp til gulvvask og støvsuge, resten klarer selv Ændringer i hjemmet Nej 23

24 Helle 80 Lejlighed, 3. sal med elevator, bor alene hende Familien i nærheden, har flere venner som besøger hende Apopleksi med efterfølgerne lammelse i ve. side Klarer selv aktiviteter indenfor personlig omsorg, får hjælp til de praktiske. Nej, men er flyttet til en ny lejlighed direkte fra hospitalet De to cases Stine Stine er 90 år gammel og bor alene i en almindelig to værelseslejlighed på 2. sal i en by på Sjælland. Hun har en datter som bor i udlandet sammen med sin familie. Hendes barnebarn bor i Danmark, men han bor ca. 70 km væk fra Stines bolig, så hun ser ham næsten aldrig. Stines datter og svigersøn kommer altid hjem til Danmark i julen og Stine plejer at besøge dem en gang om året. Hun har nogle veninder som besøger hende i løbet af ugen. Stine har altid været en frisk og aktiv dame. De sidste 10 år er hun kommet meget i et ældrecenter, hvor hun arbejdede som frivillig i stedets cafe. Derudover var hun med i forskellige aktiviteter, bl.a. spillede hun bridge og lavede smykker. For 4 år siden blev det konstateret, at hun havde en dårlig lungefunktion. Hun synes trods alt, at hun klarede sig fint ved at dyrke motion. Stine går til lungegymnastik og stavgang en gang om ugen. For et år siden faldt hun og fik et hoftebrud, da hun skulle stige ud af en bus. Dette har sat hende meget tilbage rent i funktionsmæssigt, og hun føler sig meget træt. Ca. 2 måneder senere efter udskrivningen fra hospitalet fik Stine hjemmetræning ved en ergoterapeut, som skulle aktivere hende til at hun kunne komme i gang og den bestod af træning af bussituation og træning af gang med rollator udenfor. 24

25 Stine fik hjælp af sine bekendte til de praktiske ting efter hun kom hjem fra hospitalet. Der kom også en visitator fra kommunen for at se hvordan hun kunne klare sig. Men hun syntes ikke, at det var nødvendigt for hun klarede sig fint. På det nuværende tidspunkt kan Stine klare sig selv. Hun udfører selv en række ADLaktiviteter bl.a. badning, påklædning, madlavning, tøjvask i kælderen og indkøb. Hun vil lave sin mad selv, fordi hun ikke kan spise ret meget. Hun får hjemmehjælp til støvsugning og gulvvask hver 14. dag. Alt andet klarer hun selv. Stine synes, at hvis man ikke laver noget, så kan man gå i stå og det duer ikke! Nu færdes hun uden rollator både indenfor og udenfor. Udenfor går Stine med stavgangsstokke for at føle sig tryg. Hendes dagligdag går med at passe mig selv og holde mit hjem ordentligt. Hun fortæller følgerne om sin dag: Jeg står op 7.30 og så laver jeg morgenmad. Så rydder jeg op og redder min seng, vander blomster og hvad jeg ellers har at se til. Så jeg skal spise. Jeg spiser ikke så meget, så jeg spiser flere gange om dagen, og jeg tager et eller andet om formiddagen. Og så kan det godt være, at jeg ser fjernsyn imens og så rydder jeg op. Når du har den sygdom, så skal du sidde og lave åndsretsøvelser. Jeg har også noget, der hedder næsehorn, hvor jeg skyller næsen. Hvis jeg ikke bruger det så meget, så hæver slimhinden. Så tiden går med det og så, så skal jeg spise frokost. Nogle gange går jeg i byen til de nærmeste forretninger, hvis jeg mangler noget og så efter jeg har spist frokost, er jeg træt. Så sover jeg nogle gange 2 timer, og så laver jeg aftensmad. Så er dagen næsten gået. Jeg ser fjernsyn om aftenen, og jeg følger meget med i, hvad der forgår i samfundet. Jeg går i seng ved 11 tiden. Stine fortæller, at på grund af det brækkede ben kan hun ikke gennemføre sin konditræning på den samme måde, som hun kunne før. Derfor har hun ikke overskud til så meget mere. Ydermere fik hun et chok ved faldet fra bussen, da hun fik hoftebruddet og skulle opereres. Ifølge Stine blev den situation ikke bearbejdet, det måtte hun gøre selv. 25

26 Siden da har Stine forandret sig. Hun kan ikke besøge ældrecentret mere, og hun tvivler på, at hun kan rejse til udlandet og besøge sin datter. Der er mange ting som er blevet dårligere for mig så må man vente og se! Skal man se på det positivt, så må man være glad for det, man kan selv... der er ikke andet man kan gøre ved det. Hun prøver at erstatte de aktiviteter, hun ikke kan mere, med nogle nye. Når hun ikke kan spille bridge på ældrecentret mere, så lægger hun nu kabale på sin computer. For Stine er det vigtigste, at kunne klare sig selv uden hjælp, og det bliver hun nødt til, for hun har ikke nogen som kan hjælpe: Hvis jeg skal noget, så er det kun mig der kan gøre det. Stine har haft hjemmetræning to gange om ugen i fire måneder. Aftaler blev lavet for gang til gang, så de passede både til Stines og ergoterapeutens kalender. For Stine betød det ikke så meget, hvornår ergoterapeuten kunne komme, men tidspunkterne skulle dog være forenelig med, at Stine kunne passe nogle af sine daglige rutiner, bl.a. når hun skulle til kontrol på hospitalet. Men hun synes ikke, at hun skulle planlægge sin dag anderledes, da hun prioriterede træningen højt, for hun syntes, at det vigtig for hende i den situation. Selv om Stine i starten gik med rollatoren indenfor, fik hun ikke foretaget boligændringer udover fjernelse af dørtrin. For hende har det ikke så stor betydning, hvor møblerne er placeret i hjemmet. Så hvis de eller andet skulle flyttes om, ville hun gøre det, jeg er altså meget fleksibel For Stine betyder det meget at kunne bo hjemme selvstændigt, og det kæmper hun for. Hun kunne også tænke sig at flytte til en ældre bolig, som ligger ved siden af det ældrecenter, som hun kom meget i før. Hun kender mange mennesker der, og det er rart at møde dem. Så socialt kan hun stadigvæk være med. Helle Helle er 80 år. Hun bor i en stor og rummelig toværelses lejlighed på 3. sal i en ny bygning med elevator centralt i en by på Sjælland. Hun flyttede til den nye lejlighed for ca. halvt år siden, da hendes børn solgte hendes hus i en anden større by og købte lejligheden til hende. Helle har 2 børn og 2 børnebørn, som bor i det samme område. De kommer for at besøge hende flere gange om ugen. Hun besøger også dem, men det er for det meste til jul og påske. Helle har ingen venner, som bor i nærheden, men hendes 26

27 veninder fra hendes tidligere bopæl besøger hende hver anden uge. Helle synes, at det er hyggeligt at snakke med gamle venner, og at de besøger hende. Det er hun meget glad for. For et år siden fik Helle apopleksi med lammelse i venstre side. Hun har været på sygehus og genoptræning i ca. halvt år. Efter hun blev udskrevet, flyttede hun direkte til sin nye lejlighed, hvor hun fik hjemmetræning ved en ergoterapeut. Hjemmetræningen varede ca. fire måneder og den bestod primært af funktionstræning af venstre arm og hånd. I løbet af den periode trænede ergoterapeuten dog også nogle aktiviteter med Helle bl.a. at bade og at smøre mad. Det gik så fint, at nu kan hun gøre det selv. Helle går med rollator både derhjemme og udenfor. Hun kan selv klare både påklædning og afklædning. Hun får hjemmehjælp til rengøring en gang om ugen og har også en times privat rengøring, som hun betaler ved siden af. Hendes store barnebarn går i byen for hende og datteren køber tøj til hende. Sådan går hendes dag: Jeg står op kl og så begynder jeg at drikke kaffe kl. 8 og ser nyhederne og så bagefter går jeg i bad og så skal jeg vaske en lille smule, jeg vasker selv mit tøj. Det er en god vaske maskine jeg har og så vander jeg blomster og rydder lidt op men jeg bliver hurtig træt så når kl. er 10.15, kan jeg godt sove en halv time man bliver træt af den sygdom og så går jeg ned for at hente min avis nede i kælderen og går udenfor for at gå frem og tilbage og få en frisk luft og så får jeg middagsmaden bragt, for det gider jeg ikke lave selv jeg tror, at jeg godt kan lave mad, men det har jeg ikke lyst til jeg har lavet mad i 80 år, nu er det nok! Så det er kun, når mine børn kommer, så laver de mad og vi spiser sammen. Ellers laver jeg ikke noget om dagen hvis jeg ikke ser fjernsyn, læser jeg lidt og løser kryds og tværs, og så snakker jeg også i telefon med mine gamle veninder. Og så kl.8 går jeg i seng, fordi det tager længe tid at tage mit tøj af. Før Helle blev syg, boede hun i et stort hus med en stor have, som hun passede. Hun gik nogle gange 4 km om dagen, fordi hun havde det godt af den træning. 27

28 Selv om Helle ikke kan så meget mere, som hun kunne før, ser hun meget positiv på sin situation. Jeg er meget glad for, at jeg kan tænke stadigvæk og tale det er det ikke alle, der kan man kan jo altid være utilfreds så man skal være glad for, at man har det så godt Helle har været hjemmegående husmor i 15 år og den gang gik hun til forskellige foredrag. Nu kunne hun tænke sig at genoptage den aktivitet ved at melde sig til et center, hvor hun kan deltage i forskellige foredrag. Helle kunne også tænke sig at gå ned i byen en gang imellem for at købe noget tøj, men hun kan ikke gå så langt, og hun kan heller ikke tage bussen der er altså visse ting man ikke rigtig kan, ik! men min datter køber tøj for mig, og det er godt nok. Helles hjemmetræning er lige blevet afsluttet, og hun har kun haft gode oplevelser i forbindelse med den. Ergoterapeuten kom 2 gange om ugen, og aftaler om træningen blev lavet for gang til gang. Helle synes, at hjemmetræningen påvirkede hendes planlægning af dagen for hun skulle gøre sig klar til den. Man har jo altid pligter også derhjemme så det var helt fint. Ergoterapeuten og Helle har lavet en aftale om, at hvis Helle ikke kan, så skal hun bare ringe, men jeg ville ikke aflyse noget det var for min skyld de kom, det var ikke for deres Helles nye lejelighed blev indrettet af hendes børn på en måde, så hun har plads nok til at gå med sin rollator. Hun har ikke så mange møbler i lejligheden, resten af hendes møbler står i kælderen. For Helle betyder det ikke så meget, hvor tingene står, når bare hun ved, hvor de er. Hvis der flyttes om på møblerne, så er hun ligeglad. hvis jeg skal flytte på møblerne, så er det også fint. Men der har ikke været nogen, der sagde at jeg skulle flytte på dem. For Helle betyder det alt, at hun kan bo hjemme selvstændigt. Hun synes, at det er rart at have sin egen dør og vide, at hun bor her. Det er også vigtigt for hende, at børnene kan komme når de vil. 28

29 6.2 Aktivitetsdeltagelse I det følgerne redegøres for, om der har været forandringer i aktivitetsdeltagelsen under hjemmetræningen Daglige aktiviteter Ifølge informanterne påvirkede hjemmetræningen ikke deres daglige aktiviteter. Stine udtrykte sig således: ( ) det var bare en time der blev sat af og det var det jeg var indstillet på alt andet var lige meget. Ifølge dette udsagn ser det ud som, at der er noget som kunne tyde på indflydelse (alt andet var lige meget). Da hjemmetræningen kom i første række, kunne daglige aktiviteter blive udsat til andre tidspunkter. Denne prioritet ses også i Helles udsagn angående aftaler om hjemmetræningen: ( ) og kunne jeg ikke så skulle jeg ringe men jeg ville ikke aflyse noget det var for min skyld de kom, det var ikke for deres Konklusion: Informanterne oplever ikke selv, at hjemmetræningen påvirker deres aktiviteter, men de udsætter eller flytter nogle aktiviteter for at modtage træningen Daglige vaner og rutiner Begge informanter fortæller, at deres daglige vaner og rutiner generelt ikke blev ændret pga. hjemmetræningen for tidspunkterne blev indrettet for at tilpasse deres rutiner. Stine siger blandt andet: Det aftalte vi for gang til gang det var ikke nogen fast tid det er klart, at ergoterapeuten skulle mange ting, ikke og så skulle jeg også på sygehuset til kontrol det måtte vi indrette det var ikke så svært. Helle aftalte, at hjemmetræningen ikke skulle være om morgenen: Jeg er ikke så glad for, at der kommer nogen om morgenen det er fordi, det tager lang tid for mig at klæde mig på. ( ) Det må jeg have god tid til, og det har vi indrettet os efter. Hun var så sød så det var ikke noget problem. Nogle gange kunne komme hun kl. 11 og nogle gange kl. 2. Det var lige gyldigt for mig, hvornår hun kunne komme vi skulle bare aftale det. 29

30 Helle syntes også, at hjemmetræningen påvirkede hendes planlægning af dagen for hun skulle gøre sig klar til den. Man har jo altid pligter også derhjemme så det var helt fint. Konklusion: begge informanter gav udtryk for at deres vaner ikke var påvirket, men alligevel ser det ud til at der er ændringer vedrørende nogle af deres rutiner ved at modtage hjemmetræning (jeg skulle gøre mig klar). Men Hjemmetræningen var også fleksibel og tilpassede sig i stort omfang de ældre Leg Alle informanter oplevede heller ikke nogen ændringer i aktivitetsdeltagelsen i forhold til leg. De kategorier, som hører til under leg-aktiviteter, redegøres der for i det følgende. Socialt samvær Bagge informanter syntes, at de havde den samme kontakt med venner, bekendte og familien under hjemmetræningen. Helle fortalte, at hun er helt fremmed i byen, og derfor har hun ikke nogen venner i nærheden. Hendes gamle venner fra hendes tidlige bopæl besøger hende en gang imellem. Helles børn kommer på besøg for det meste om aften. Stine har heller ikke et stort netværk. Hun har nogle veninder som kommer på besøg i løbet af ugen. I forholdt til hjemmetræningen udtalte hun: Den dag jeg har aftalt med ergoterapeuten der har jeg kunnet og så når det er klart at hun kommer for at få mig til at lave noget, så siger man ikke, det kan jeg ikke og det er ganske naturligt så der kan aftalen med veninde at vi skal spise frokost være anderledes man må være glad for at får hjælpen. Dette tyder på at hjemmetræningen igen blev prioriteret frem for andre aktiviteter, der ikke betragtes som lige så vigtige. Fritidsinteresser Informanternes fritidsaktiviteter er tilpasset deres nedsatte funktionsevne. De udfører deres fritidsaktiviteter hjemme. Nogle aktiviteter er blevet erstattet med andre. Stine sagde: Der er mange ting som er blevet væk fra mig ( ) jeg gik til ældrecentret, men det kan jeg ikke mere jeg spillede bridge der, men nu lægger jeg kabale på min computer en gang imellem 30

31 Helles nyværende fritidsinteresser er at læse, at se fjernsyn, at løse kryds og tværs. ( ) jeg har meget tid Derfor begge informanter oplevede ikke hjemmetræningens indflydelse på deres fritidsinteresser. Konklusion vedrørende leg: Begge informanter synes ikke at hjemmetræningen har indflydelse på deres sociale liv eller fritidsaktiviteter, men alligevel siges det i interviewet, at en aftale med en veninde skippes på grund af træningen. 6.3 Hjemmets betydning Begge informanter oplevede ikke nogen ændringer i hjemmet. De synes ikke, at placering af tingene i deres hjem har en stor betydning. Stine udtrykte sig om dette: ( ) de står hvor de står men hvis de skulle flyttes om, så ville jeg gøre det jeg er altså meget fleksibel men der har ikke nogen grund til at flytte dem om. Helle sagde følgende: Selvfølgelig vil jeg gerne have dem står sådan så jeg ved hvor de er, men hvis de bliver flyttet om, jeg er ligeglad og hvis jeg skal flytte møblerne om, så er det også fint Men der er ikke nogen der sagde at jeg skal flytte dem om. Begge udsagn tyder på, at informanterne kun formoder at det er ok, hvis deres tinge og møbler skal flyttes om, men man ved ikke, hvordan deres reaktion kunne være i den virkelige situation med hjemmeændringer. Begge informanter synes, at det betyder meget, at de kan bo hjemme selvstændigt, fordi dette giver dem en oplevelse af identitet. For Helle har det stor betydning, at hun har sin egen dør og har mulighed for at se familien. ( ) det er rart at du kan se din dør og ved, her bor jeg! Og børnene kan komme når de vil det synes jeg er rart. Og så har jeg også en dejlig altan herud, hvor jeg sidder og nyder solskin så er jeg tilfreds! Stine kæmper for sin selvstændighed, og derfor vil hun gerne flytte til nogle ældreboliger, som ligger tæt på det ældre center, hvor hun kom meget før: 31

32 ( ) der har jeg søgt om at komme derned, fordi jeg kender mennesker der og det er også sødt og rart at møde de mennesker jeg kender, det vil sige at jeg kan være stadigvæk med Konklusion: Ingen af informanterne har oplevet, at hjemmetræningen har påvirket deres boligindretning eller ændret deres bolig. Men de ønsker helt klart at være selvstændig i deres egen bolig. 7. Diskussion af resultater I dette afsnit diskuteres resultaterne fra resultatopgørelsen med udgangspunkt i min problemstilling. Derudover vil jeg bruge de to borgerhistorier, som jeg udarbejdede under analysen, for at diskutere hjemmetræning og dens indflydelse på borgernes hverdagsliv. Dvs. hvorfor oplevede de hjemmetræningen på den måde, som de gjorde. Resultaterne diskuteres ud fra eksisterende empiri fra problembaggrunden og ud fra undersøgelsens teoretiske reference rammer. I det følgerne opsummeres resultaterne fra resultatopgørelsen. 7.1 Opsummering af resultater Som helhed kan det konstateres, at opgørelsen af data peger på, at informanterne ikke oplevede, at der var nogen indflydelse på deres hverdagsliv på grund af at træningen foregik i deres eget hjem. Nogle enkelte udsagn kunne dog tyde på, at de indrettede sig efter hjemmetræningen og gjorde sig klar til den eller undlod at tage i byen med veninderne. Endvidere viste resultatopgørelsen, følgende, der kan medvirke til at forklare undersøgelses hovedresultat vedrørende hjemmetrænings indflydelse på aktiviteter i hverdagslivet: Begge informanter oplevede fleksible aftaler i forhold til hjemmetræningen: Tidspunkter for hjemmetræningen blev indrettet for at tilpasse deres daglige vaner og rutiner. Begge informanter prioriterede hjemmetræningen frem for andre aktiviteter, som fx socialt samvær, og de oplevede hjemmetræningen som hjælpen, man måtte være glad for 32

33 Informanterne syntes ikke, at en bestemt placering af møbler m.m. i hjemmet havde en stor betydning. Hjemmet gav informanterne oplevelse af selvstændighed 7.2 Resultaterne og empirien Generelt understøtter resultaterne af denne undersøgelse ikke resultaterne fra Kjersti Viks undersøgelser (2007), der er beskrevet i problemstillingen. Ifølge disse resultater kunne ældres deltagelse i aktiviteter blive påvirket under kommunal rehabilitering. Resultaterne fra min undersøgelse viser, at ældre borgere ikke oplever nogen ændringer i deres aktivitetsdeltagelse i hverdagslivet pga. hjemmetræningen, i hvert tilfælde ikke nogen ændringer, som de tillægger betydning, fordi de prioriterer hjemmetræningen højere. Desuden har de i forhold til hjemmetræningen oplevet fleksibilitet og tilpasningsparathed hos ergoterapeuterne. Denne fleksibilitet var ifølge Viks (2007) resultater ikke tilstede ved den norske kommunale rehabilitering, hvilket kan være en af årsagerne til de forskellige resultater i de to undersøgelser. Informanterne i den norske undersøgelse skulle acceptere de tidspunkter som systemet opstillede, selv om de ville bryde deres daglige rutiner og medførte, at de måtte droppe egne aktiviteter eller aftaler med venner. Ud fra mine resultater kan man se tydeligt, at danske ergoterapeuter, som en del af sundhedssystemet, er meget fleksible i forhold til aftaler om hjemmetræning. Aftalerne laves for gang til gang og tilpasses ergoterapeutens og borgernes kalender. På den måde har hjemmetræningen tilsyneladende ikke påvirket de ældres vaner og rutiner samt aktivitetsdeltagelse. Aktivitetsmodellen MOHO kan evt. forklare og uddybe, hvorfor mine resultater afviger fra den norske undersøgelse, der blev foretaget inden for 2 år efter de ældres kommunale rehabilitering, hvorimod mine informanter begge for nylig har modtaget hjemmetræning, som de ses i de to borgerhistorier i resultatopgørelsen. 7.3 Forståelse af resultater i forhold til MOHO Årsagen til hjemmetræningen var i begge tilfalder en rehabilitering efter en trauma og en pludselig opstået sygdom. Det var et hoftebrud og apopleksi med følgende lammelse i ve. side. Det, som mine informanter oplevede, da de blev syge, karakteriseres ifølge MOHO som katastrofal forandring. 33

34 Ved katastrofal forandring kan man få nogle psykiske reaktioner, der kan udløse en krise, en situation, hvor man udsættes modsætninger, der skal løses (Fortmeier og Thanning, 2003). Begge informanter har oplevet en markant nedsættelse af deres fysiske funktioner og færdigheder, der har medført forandringer i deres tilværelse, hvor de sandsynligvis har oplevet tab af selvbestemmelse og kontrol over livssituationen. Dette kan have udløst en krisetilstand, som de har skullet bearbejde. De kan opleve hjemmetræningen som en hjælp til at bearbejde krisen, og derfor er de meget positive over for dens påvirkning i dagligdagen. Aktivitetsdeltagelse Ved katastrofal forandring bliver man nødt til at omorganisere grundigt sit aktivitetsliv, fordi det ofte bliver umuligt at fortsætte med de gamle aktiviteter. Denne grundlæggende omorganisering kan ses i begge tilfalde i denne undersøgelse. Stine blev nødt til at droppe sit frivillige arbejde og dyrkning af hobbyer på et ældrecenter. Helle blev nødt til at flytte fra sit hus med have, som hun passede, til en lejlighed. Det vil sige, at både Stine og Helle sandsynligvis endnu ikke har indarbejdet nye vaner og rutiner eller aktivitetsrytmer. Derfor har de ikke vanskelig ved at tilpasse sig hjemmetræningen, og oplever ikke at den bryder væsentligt ind i deres dagligdag. Ifølge MOHO påvirkes aktivitetsdeltagelse af udøvelseskapacitet, vanedannelse, vilje og omgivelser, hvis sammenhæng med denne undersøgelses resultater gennemgås i det følgende. Udøvelseskapacitet Begge informanter udtrykte sig at de ikke kan så meget mere som de kunne før. Årsagen til dette er deres markante funktionsnedsættelse efter sygdommen. Helle kan kun klare de enkelte aktiviteter indenfor personlig omsorg. Stine føler sig meget træt, da hun ikke kan gennemføre sin konditræning på den samme måde, som hun kunne før. Derfor har hun ikke overskud til så meget mere. Ydermere fik hun et chok ved faldet fra bussen, da hun fik hoftebruddet og denne situation blev ikke bearbejdet. Den begrænsede kapacitet medfører i høj grad ændringer i deres aktivitetsdeltagelse, som altså ikke er indarbejdet i rutiner, vaner og mønstre, som hjemmetræningen kan kollidere med. 34

35 Vanedannelse Omorganisering af aktivitetslivet ved katastrofal forandring kan føre til ændringer i vaner og rutiner, der kan påvirke aktivitetsdeltagelsen. Stine har kunnet bibeholde den største del af sine daglige vaner og rutiner, som hun havde haft før hoftebrudet. Hun var vant til at klare daglige aktiviteter selv, passe sig selv og holde ordentligt sit hjem, og disse ting fortsætter hun med. Derfor er hendes aktivitetsdeltagelse i forhold til daglige aktiviteter i hjemmet ikke ændret væsentligt, hvorimod hendes vane med at tage i ældrecentret er blevet brudt. Derfor har hun ekstra tid. Helle befinder sig i en fuldstændig anderledes situation i forhold til daglige vaner og rutiner. Efter hun flyttede til sin nye lejlighed blev hendes livsstil ændret. Dette tyder på at hun ikke kan bruge sine gamle vaner og rutiner til at strukturere sin daglige dag og må finde nye vaner og rutiner, som tilpasses hendes funktionsnedsættelse. Disse forhold vedrørende vaner kan bidrage til at hjemmetræningen ikke har virket forstyrrende på deres daglige vaner. Vilje Ifølge MOHO afhænger aktivitetsdeltagelsen af ens vilje. Dette kan ses tydeligt i begge tilfælde, hvor informanterne udtrykker, at det vigtigste er at klare sig selv, og at man også skal se positivt på tilværelsen og være glad for det, man kan selv. Men hvor meget skal man klare selv? Det afhænger også af ens værdier. Helle får hjælp til de praktiske ting fra familien, som hun er tilfreds med. For hende er det knap så vigtigt, at hun ikke kan så meget, som hun kunne før. Hun synes alligevel, at hun har det meget godt. For Stine er det vigtigste, at klare sig selv uden hjælp. Det er, ifølge Stine, den eneste måde, hun kan komme videre på. Hun har ikke nogen, som kan hjælpe med det praktiske og det er svært for hende at bede nogen om hjælpen. Derfor bliver hun nødt til at klare det hele alene. Ud fra MOHO kan deres værdier forstås som personlige overbevisninger, dvs. det livssyn, der definerer, hvad der har betydning. Deres nuværende livssyn får dem til at prioritere de aktiviteter, der betragtes som vigtigste i deres nye situation. De vælger at bruge deres ressourcer for at klare de nødvendige daglige aktiviteter, som de synes er vigtigste, selvom de må opgive de ønskede aktiviteter. 35

36 Også her ser det ud til at deres personlige overbevisninger og hermed vilje er med til at give hjemmetræningen en høj værdi. Hvorfor den prioriteres før andre aktiviteter, og derfor ikke ses som et forstyrrende element. Omgivelser Ud fra MOHO indvirker omgivelserne på hvad man gør og hvordan det bliver gjort. Ved katastrofal forandring sker det tit, at man ikke kan handle i de gamle omgivelser mere eller fordi omgivelserne stiller krav og begrænsninger for ens handlinger. Dette forklarer, at Helle blev nødt til at flytte fra sit hus, da det blev umuligt for hende at blive boende der. Fysiske omgivelser begrænser også hendes deltagelse i forhold til hendes ønskede aktivitet om at komme ned i byen for at købe noget tøj, da hun ikke kan tage en bus. Den samme kan siges vedrørende Stines rejser til udlandet for at besøge datteren. De fysiske og sociale omgivelse kan stille store krav til menneskers udøvelseskapacitet og dette kan forhindre deres aktivitetsdeltagelse. Aktivitetsadaption Begge informanter udtrykte, at de ikke kan så mange ting mere, og at de følte, at de havde ændret sig som person. Dette tyder på, at deres aktivitetsidentitet er blevet eller er på vej til at blive ændret, da oplevelsen af disse ændringer er kommet efter, at de blev syge. De fokuserer deres aktivitetsdeltagelse på udførelsen af daglige aktiviteter, som hænger sammen med deres værdier om at klare sig selv. Derfor prøver de at fastholde deres aktivitetsdeltagelse på det område, som kan tyde på, at de har i en vis grad af aktivitetskompetence. Selvom deres aktivitetsidentitet er ændret og de har ikke så stor aktivitetskompetence, formår de alligevel at danne et positiv syn på deres begrænsninger, som kan tyde på, at de accepterer de katastrofale forandringer, de har oplevet, og at de til en vis grad har adapteret sig til en ny situation. Dette er sandsynligt, da det er inden for det sidste år, at de har været udsat for deres traume. Hjemmetræningen har derfor fungeret medens de har arbejdet med aktivitetsadaptionen, og har derfor måske passet ind i deres behov for nye aktiviteter. Aktivitetsadaption hænger sammen med omidentifikationsprocessen, som uddybes i forhold til informanterne i nedenstående 36

37 Omidentifikation Med hensyn til en vellykket rehabiliteringsproces er det nødvendigt at få en eventuel krise bearbejdet, og at en omidentifikation finder sted. Det er en forudsætning for at en person genoptager en aktiv tilværelse som før sygdommen. Ved omidentifikationen sker der en omprioritering og evt. ændring af motiver, holdninger og livsværdier, som genskaber personens følelse af identitet, selvom tilværelsen er forandret. Hvis personen ikke kan genvinde sine handlefærdigheder og tidlige aktiviteter, så kan omidentifikationen finde sted ved at personen accepterer tab af sin tidlige tilværelse og identitet og samtidig udvikler nye handlefærdigheder og handlekompetencer (Fortmeier og Thanning, 2003). For begge informanter er det umuligt at genvinde alle deres tidlige færdigheder og aktiviteter. Dette har forandret deres tilværelse. Helle måtte flytte til en mere handicapegnet bolig direkte efter udskrivelsen fra hospitalet. Dette betød, at hun fik en helt ny tilværelse, hvor hun skulle udvikle nye handlefærdigheder og kompetencer. Dette gjaldt også for Stine, men hendes tilværelse blev ændret i mindre grad og derfor var det nemmere for hende at genvinde kontrollen over sin situation. På den nyværende tidspunkt har de begge omprioriteret deres værdier i forholdt til, hvad de vælger at foretage dem. Begge to ønsker at lave det, som de synes er vigtigt eller interessant, og som er tilpasset deres nyværende funktionsniveau. Derudover har de også udviklet en positiv holdning til deres nye tilværelse. Det tyder på, at de har vundet kontrol over situationen, hvilket også kan betyde, at de har bearbejdet deres krise og har fuldført omidentifikationen. Hjemmetræningen, der fokuserede på de aktiviteter, som de fandt vigtige, kan have fungeret som en vigtig del i denne omidentifikation og har derfor været både nyttig og velkommen som bidrag til denne proces. Som sammenfatning vedrørende tolkning af undersøgelsens resultater med MOHO modellen som teoretisk analyseredskab, så kan det siges, at svaret på problemstillingens spørgsmål om det at, træningen foregår i hjemmet, har indflydelse på hverdagsaktiviteterne må være, at informanterne i denne undersøgelse ikke har oplevet, at hjemmetræningen har haft indflydelse på deres vaner og aktiviteter, og at det eventuelt kan forklares ved at hjemmetræningen har fungeret som en velkommen del i deres 37

38 omidentifikationsproces og derfor måske har været en vigtig del af deres rehabiliteringsproces udover de konkrete optræningsresultater, som hjemmetræningen har medført for de to informanter. 7.4 Forståelse af resultater i forhold til Hjemmets betydning I den svenske artikel om hjemmets betydning (Evartsson & Johansson 2008) fremhæves det, at hjemmet for ældre mennesker er en vigtige kilde til en positiv identitetsoplevelse i forhold til uafhængighed. Begge informanter udtrykte, at dette, at de bor i eget hjem, har en stor betydning. Deres hjem giver dem en identitet det er min dør, her bor jeg, hvilket også kan tydes som en slags af uafhængighed og frihed, hvor de kan gøre, hvad de har lyst til. I begge tilfalder, kan det ses tydeligt, at hjemmet er blevet et af de få steder, hvor de kan fortsætte med at være aktive. Når Stine ikke kan dyrke sine aktiviteter på ældrecentret mere og Helle næsten ikke kan deltage i aktiviteter udenfor hjemmet, så koncentrerer de sig på aktiviteter derhjemme. Dette har medvirket til, at deres nye livsstil er blevet opbygget omkring deres hjem. Dette stemmer over ens med artiklens udsagn om, at hjemmet betragtes som den centrale aktivitetsarena, hvorom ældres livsstil opbygges. Begge informanter synes ikke, at placering af møbler m.m. har en stor betydning for dem. De synes, at de er meget fleksible på det område. Men det blev ikke forlangt af nogen af dem, at de skulle ommøblere. Man kan stille spørgsmål ved, om deres fleksibilitet er lige så stor, hvis de i virkeligheden stod over for at måtte flytte om. Selv om Helle har oplevet store ændringer ved flytning til en ny lejlighed, så kan det ikke sammenligne boligændringer ved en ergoterapeutisk intervention. Det er mere naturligt at acceptere ændringer ved flytningen, mens ændringer i hjemmet under bl.a. hjemmetræning ifølge Evartsson & Johansson (2008) kan betragtes som et angreb på uafhængigheden, der kan være med til at forringe trivsel for den ældre som helhed. Men i denne undersøgelse i forhold til disse to informanter, medførte hjemmetræningen ingen ændringer i indretningen af deres hjem. Afslutning Ovenstående redegørelse af informanternes aktivitetsdeltagelse kan forklare og understøtte mine resultater fra undersøgelsen. Ved den katastrofale forandring, som 38

39 informanterne oplevede, blev deres aktivitetsdeltagelse forringet, dvs. at de ikke engagerede sig i mange aktiviteter, som de gjorde før. Deres markante funktionsnedsættelse fik de ældre at prioritere de aktiviteter, som de syntes var vigtige, og det var, ifølge informanterne, at klare sig selv derhjemme. Hjemmetræningen, som havde til formål at forbedre deres funktions og aktivitetsfærdigheder, kunne hjælpe dem til at opnå deres mål. Derfor prioriterede de hjemmetræningen højt i forhold til andre aktiviteter, som de kunne betragte som ikke så vigtige, hvilket igen betyder, at svaret på problemstillingen er, at hjemme træning ikke eller kun i minimalt omfang har indflydelse på borgernes aktivitetsdeltagelse i hverdagslivet. 8. Diskussion af metode I det følgende afsnit diskuteres metoden og dens betydning for min proces og resultater. 8.1 Udvælgelse og kontakt til informanter Ved udvælgelse af informanterne brugte jeg en strategisk udvælgelse, da denne metode ville være bedst til at få informanter, der kunne give udsagn om min problemstilling og dermed give gode data. Derfor lagde jeg vægt på, at mine informanter skulle være hjemmeboende ældre, og at de skulle have haft hjemmetræning ved en ergoterapeut i kommunal regi. I metodisk litteratur kaldes det for purposeful sampling, og metoden har som mål, at angive hvilke forhold, man skal tage hensyn til for at opnå data, som omfatter de aktuelle fænomener (Malterud, 2008). Ved udvælgelsen af informanter var det første problem, at jeg var afhængig af at få informanter inden for en bestemt tidsramme. Derfor kunne jeg ikke strategisk udvælge de personer, der var velegnede for min undersøgelse, men måtte bruge dem, som en gruppe ergoterapeuter anviste til mig efter mine udvælgelseskriterier. Jeg fik kun to respondenter, og igen var der ikke tid til at interviewe den ene, analysere data fra dette interview, med det formål at finde en respondent, der måske kunne give nye eller anderledes data, end dem jeg havde fået. Og derfor var der heller ikke tid til at gå mere i dybden med interview nr. 2, ud fra de erfaringer jeg fik fra første interview. Dette havde konsekvenser for mine indsamlede data og resultater. Mine begge informanter havde oplevet en katastrofal forandring efter pludselig opstået sydom og traume. En sådan katastrofal forandring kræver en omorganisering af ens livsstil, som det 39

40 er beskrevet i diskussionsafsnittet, og det medfører en række ændringer i ens aktivitetsniveau. Dvs. at begge mine informanter havde en nylig ændret og begrænset aktivitetsdeltagelse og dette kunne forklare, at de ikke oplevede nogle ændringer i deres aktiviteter under hjemmetræningen. Ydermere flyttede en af mine informanter til en anden bolig efter sygdommen. Dette medførte, at hun havde mistet sine gamle vaner og rutiner og en del af sit netværk. Dette betyder, at hun måske slet ikke har indarbejdet nye vaner og aktiviteter, hvilket igen vil sige, at hjemmetræningen ikke ville påvirke hendes aktiviteter. Ud fra ovenstående kan jeg konkludere, at jeg skulle have været mere præcis i udvælgelse af informanter. I mine udvælgelseskriterier skulle jeg have været opmærksom på ældres boligforhold og deres grad af funktionsnedsættelse, dvs. at informanterne burde have en trinvis forandring og skulle bo samme sted som tidlige. Disse kriterier ville kunne sikre, at mine informanter stadig var aktive med kendte vaner, rutiner og aktivitetsmønstre i deres hverdag. Dette kunne medvirke til at undersøgelsen måske ville give helt anderledes resultater. De resultater, jeg har nu viser måske til gengæld noget om, hvordan borgere, der nyligt har været udsat for alvorlig sygdom eller traume, reagerer på hjemmetræning. Men kun at have to informanter, der også er så forskellige i deres udgangspunkt i forhold til bolig forhold (ny og gammel bolig) er et alt for lille antal til at kunne konkludere noget med sikkerhed. Det ville have været hensigtsmæssigt, at kunne interviewe et antal borgere indtil data var mættet, dvs. at oplysningerne der kom frem under de sidste interviews ikke gav nye data i forhold til de tidligere interviews. Tidsrammen for denne undersøgelse gjorde ikke dette muligt. Jeg synes, at den procedure, som jeg havde udarbejdet for at kontakte informanter, hvor jeg tilsendte et informationsbrev med oplysningerne om projektet og om interviewet, hvorefter jeg bagefter telefonisk aftalte et tidspunkt for interviewet, fungerede godt. På den måde sikrede jeg mig, at informanterne blev grundigt informeret om projektet, så de vidste, hvad de gik ind til. Dog måtte jeg sætte større fokus på at forklare anonymitetsforholdene i interview nr. 2, da første informant bekymrede sig om dette. Så en grundig information både skriftligt og mundtligt er vigtig. 40

41 8.2 Interviewguide Udformningen af interviewguiden, med teoretiske emner i den første kolonne, spørgsmål i den anden og stikord i den tredje kolonne virkede hensigtsmæssigt. Den hjalp mig med at holde fokus på de emner, som jeg fandt vigtige for at belyse min problemstilling, og den forbandt teorien med de indsamlede data. Med baggrund i min afprøvning af guiden og de gennemførte interviews kan jeg vurdere, at spørgsmålene generelt var forståelige for informanterne. Der var nogle få spørgsmål, som skulle uddybes via guidens stikord, og som skulle omformuleres undervejs for at tilpasse informantens aktuelle situation. Den semistrukturerende form for interviewguide lægger op til, at man kan ændre på rækkefølgen af spørgsmål, når situationen taler for det. Faren ved interview guiden kan være, at den låser intervieweren, som derfor måske ikke får uddybet nogen emner, som det kunne være relevant at få flere oplysninger om. En interviewguide kan også låse intervieweren til kun at få data inden for guiden emner, og derfor måske ikke får fat i nye emner, der kunne være relevante for undersøgelsens problemstilling (Malterud, 2008). Under interviewene prøvede jeg ikke at følge guiden slavisk, men alligevel oplevede jeg, at jeg fastlåste mig til interviewguidens rækkefølge. Dette skyldes til min manglende erfaringer med interviewsituationer. Dette var også en grund til, at der ikke blev spurgt i dybden til nogen spørgsmål, hvilket jeg efterfølgende så som svaghed, da vigtig information kan være udeladt. Dette kan have påvirket dataenes gyldighed og troværdighed, hvilket vil sige, at de indhentede data måske ikke tilstrækkeligt dækker de temaer, som problemstillingen lægger op til. 8.3 Interviewsituationen Begge interviews fandt sted i informanternes hjem. Hjemlige omgivelser kan bidrage til at informanter føler sig trygge under interviewet. Ved mit første interview erfarede jeg dog, at informanten var bekymret for, om udenforstående kunne få noget at vide om det, hun havde fortalt under interviewet. Dette kan have påvirket hendes svar i starten af interviewet, og det kan tyde på, at selv om jeg omtalte fortrolighed i behandlingen af data både i informationsbrevet og under briefingen i starten af interviewet, så var det ikke tilstrækkeligt til at hun havde forstået det helt. Dette viste mig, at jeg skulle sætte mere fokus på det under briefingen i den næste interview. 41

42 Jeg havde lavet en skriftlig kopi af spørgsmålene til informanterne for at undgå en situation, hvor de kunne have det svært ved at forstå mig. Det fungerede ikke optimalt. Det var forstyrrende, da de kiggede på spørgsmålene bare for at se, hvilke emner vi skulle snakke om. I hvilken grad, det har påvirket indsamlingen af data og datakvaliteten er svært at afgøre. Efterfølgende har jeg kunnet se, at det for eks. kunne have været interessant, at få dem til at beskrive, hvordan hjemmetræningen forløb, for at afdække om der skete nogle ændringer i deres hverdagsaktiviteter. For eks. kunne de konkret beskrive hvordan den sidste hjemmetræning foregik. Og hvordan de forberedte sig til den. På den måde kunne jeg have spurgt i dybden ved andre emner, hvilket kunne have forbedret min datakvalitet. Jeg havde begge interviews på en dag og tidsmæssigt lå de tæt på hinanden. Derfor havde jeg ikke mulighed for at reflektere over og kikke analytisk på data fra mit første interview. Jeg kunne kun nå at lave nogle små ændringer i min interviewguide før det andet interview. Men alligevel, synes jeg, at jeg kunne nå at finpudse min interviewteknik lidt, hvilket medvirkede til at jeg kunne forbedre kvaliteten af interviewsituationen og dataindsamlingen. 8.4 Overførbarhed Overførbarhed af resultater fra en undersøgelse handler om i hvilken grad resultaterne kan bruges i andre lignende sammenhænge, og ifølge Malterud (2008) er der altid en række begrænsninger og betingelser for i hvilken grad undersøgelsens resultater kan gøre sig gældende i andre sammenhænge. Udvalget af informanterne er en vigtige betingelse, som er med til at bestemme hvor grænserne går. Tidlige argumenterede jeg for, at informanterne oplevede en katastrofal forandring i deres hverdagsliv, og at de øjensynlig havde formået at omorganisere deres liv i en vis grad. Men resultaterne fra denne undersøgelse kan ikke nødvendigvis overføres til andre ældre i lignende situationer. Det er datagrundlaget for lille til og datakvaliteten, som det er nævnt tidligere, for ringe. 42

43 Men på trods af det, mener jeg alligevel, at mine resultater kan bruges som udgangspunkt for en mere kvalificeret undersøgelse, om hvordan ældre borgere oplever, at hjemmetræning påvirker deres daglige aktiviteter i træningsperioden, for eks. i forskellige faser: lige efter traumet, senere og måske ved skift af bolig. Den viden kunne være god at have for ergoterapeuter. 8.5 Analysemetoden I min analysemetode prøvede jeg at være lidt kreativ for at finde den optimale måde, jeg kunne analysere mine data på. Jeg fandt det optimalt at kombinere en teoristyret analyse og Malteruds systematiske tekstkondensering. Den teoristyrede tilgang hjalp mig til at holde fokus på de teoretiske emner, som var væsentlige for min problemstilling. Dette medførte, at jeg strukturerede de meningsbærende enheder efter MOHO og Hjemmets betydning fra starten, hvilket gjorde nemmere for mig at komme frem til de endelige temaer, som var relevante til problemstillingen. Udarbejdelsen af matricen hjalp mig til at strukturere mine data efter mine teoretiske emner, hvilket gjorde analyseprocessen mere overskuelig. Georgis fire trin medførte, at jeg gennemgik materialet flere gange, hvorved jeg opnåede et bredere og dybere kendskab til mine data. Det kan have øget gyldigheden af undersøgelsen. Men som beskrevet tidligere, så formindsker både informantudvælgelsen og antallet af informanter, samt mine begrænsninger i brug af interviewguiden og styring af interviewsituationen i datakvaliteten, og dermed undersøgelsens troværdighed. 8.6 Anvendeligheden af teori MOHO I min undersøgelse fungerede MOHO som en fast ramme, da jeg anvendte modellen gennem hele undersøgelsen, dvs. fra udarbejdelsen af problemstilling til diskussionen af resultaterne. Dette hjalp mig til at føle mig sikker på, at jeg var på den rette vej. Da jeg ønskede at belyse påvirkninger af ældres aktivitetsdeltagelse, når de modtog træning i hjemmet, var MOHO som teoriramme meget relevant til at belyse de forskellige bestanddele i de ældres aktivitetsdeltagelse. Derudover var modellen god til at forklare, 43

44 hvordan ældre kunne tilpasse sig nye situationer efter en katastrofal forandring og hvordan den katastrofale forandring kunne påvirke ældres aktivitetsdeltagelse, som kunne relateres til mine resultater. Brugen af MOHO åbnede i diskussionen op for nye forståelsesrammer i forhold til min problemstilling, dvs. at for eks. hjemmetræning tidligt efter et traume ikke bare kunne træne tabte funktioner, men også virke som katalysator for en omidentificeringsproces. Dvs. at hjemmetræningen indirekte måske alligevel påvirker borgerens hverdagsliv, selv om resultaterne her viser, at borgerne ikke oplever, at hjemmetræningen påvirker deres aktiviteter i hverdagen Hjemmets betydning Selv om Hjemmets betydning var en videnskabelig artikel, fandt jeg det relevant at anvende den som en teoretisk referenceramme, da artiklen belyste, efter min mening, nogle fælles træk ved ældres oplevelse af hjemmet. Artiklen var anvendelig i denne undersøgelse til at belyse den betydning som hjemmet har for ældre mennesker. Artiklen blev inddraget for at have en ramme ud fra hvilken ændringer i hjemmet ved en ergoterapeutisk intervention kunne belyses og ud fra hvilken ældres reaktion på disse ændringer kunne forstås. Da mine informanter ikke oplevede nogen ændringer i hjemmet i forbindelse med hjemmetræningen, men alligevel udtrykte de sig om dette emne, så blev artiklens udsagn om sammenkobling af hjemmets tilstand og ældres oplevelse af selvstændighed alligevel en kilde til forståelse af deres udtalelser om selvstændighed og at have egen dør. Men dette emne er ikke i fokus i min problemstilling. 9. Konklusion Denne undersøgelse havde til formål at belyse ældres oplevelser under hjemmetræningen i forhold til problemstillingen: Hvilken indflydelse oplever ældre borgere, at hjemmetræningen har på deres aktivitetsdeltagelse i hverdagslivet. Som helhed kan det konstateres, at opgørelsen af data peger på, at informanterne ikke oplevede, at der var nogen indflydelse på deres aktivitetsdeltagelse i hverdagslivet på grund af at træningen foregik i deres eget hjem. Undersøgelsen har belyst problemstillingen, men resultaterne er næppe hverken overførbare eller troværdige, hvilket kan skyldes at der kun var to informanter, at 44

45 udvælgelsen af dem ikke kom til at dække den ønskede målgruppe, og at interviewene burde være udført mere kvalificeret. Dette har svækket datakvaliteten, selv om analysemetode og teoretisk baggrund har været relevante. Men resultaterne, sammenholdt med aktivitetsteorien MOHO, tyder på, at informanterne under deres sygdomsforløb har oplevet traume, krise og begrænset udøvelseskapacitet, hvor de har måttet arbejde med aktivitetsadaptation, indøve nye rutiner og vaner, samt i det hele taget arbejde med en omidentificering. Hjemmetræningen, der fokuserede på de aktiviteter, som de fandt vigtige, kan have fungeret som en væsentlig del i denne omidentifikation og har derfor været både nyttig og velkommen som bidrag til denne proces. Derfor har det, at træningen har foregået i deres hjem ikke givet dem en oplevelse af at det påvirkede deres deltagelsesaktiviteter i hverdagslivet. Måske kan det endog konkluderes, at hjemmetræning tidligt efter et traume ikke bare kan træne tabte funktioner, men også indirekte virke som katalysator for en omidentificeringsproces, og herved på en eller anden måde positivt påvirke borgerens deltagelsesaktiviteter i hverdagslivet. Desuden har det i deres nye situation været vigtigt for borgerne at klare sig selv derhjemme, hvilket hænger sammen med hjemmetrænings formål. Derfor har de prioriteret hjemmetræningen frem for andre aktiviteter, som de derfor betragtede mindre vigtige. Informanterne har endvidere oplevet fleksible aftaler, hvor tidspunkter for hjemmetræningen i stort omfang er blevet indrettet efter deres daglige vaner og rutiner. Dette har også været medvirkende til, at de ældre ikke har oplevet nogen ændringer i deres daglige aktiviteter på grund af træning i hjemmet. Derfor kan det i modsætning til undersøgelsens forforståelse måske forsigtigt konkluderes at ældre borgere har haft en række oplevelser under hjemmetræningen, som har fremmet deres aktivitetsdeltagelse i hverdagslivet og har bidraget til deres omidentificering i rehabiliteringsprocessen, og at resultaterne måske viser noget om, hvordan borgere, der nyligt har været udsat for alvorlig sygdom eller traume, reagerer på hjemmetræning. 10. Perspektivering Denne undersøgelses resultater hviler på et meget spinkelt grundlag, men resultaterne peger alligevel i retning af nogle perspektiver, der kunne være interessante at forfølge. 45

46 Undersøgelsen viser, at det at træningen foregår i hjemmet, ikke har nogen særlig indflydelse på aktivitetsdeltagelse i hverdagslivet. Men som det vistes i diskussionen kunne det skyldes mange forhold bl.a. at hjemmetræningen blev gennemført tidligt efter traumet og at hjemmetræningen derfor blev en vigtig del i aktivitetsadaptationen og omidentificeringen. Dette aspekt ville være interessant at undersøge yderligere, for det kan betyde, at hjemmetræning har flere funktioner i rehabiliteringsprocessen, altså både fysisk optræning og indirekte støtte til omidentificeringen. Endvidere kunne det være interessant at gå i dybden med hjemmets betydning, når der foretages hjemmetræning. Denne undersøgelse viste ingen resultater vedrørende dette aspekt, men informanternes udsagn om, at hjemmets indretning sagtens kan ændres er faktisk modsætning med mange ergoterapeutiske erfaringer fra boligændringsområdet. En afdækning af hvad hjemmet betyder, når ergoterapeuter træder inden for dets mure og udøver aktiviteter kunne give et væsentligt bidrag til hjemmetræning og udøvelse af andre former for ergoterapi i hjemmet. Endelig kunne det være interessant, at foretage en rigtig undersøgelse af Hvilken indflydelse oplever ældre borgere, at hjemmetræningen har på deres aktivitetsdeltagelse i hverdagslivet., nu hvor jeg næsten har lavet en pilotundersøgelse! 11. Formidlingsovervejelser Denne undersøgelses resultater, som de er beskrevet i konklusionen, er meget usikre. Det der kunne være relevant at formidle og diskutere med for eks. studerende, ergoterapeuter eller andet sundhedspersonale, som arbejder med ældre, hvad træning, der foregår i hjemmet kan betyde for ældre i forskellige faser efter sygdommen eller traumet set ud fra et aktivitetsteoretisk perspektiv som MOHO. Med baggrund i min diskussion kunne der opstilles følgende diskussionstemaer for eks.: Hvordan kan hjemmetræning bidrage til omidentificeringen? Hvordan kan hjemmetræning forgå, hvis den skal støtte personens omidentificering i rehabiliteringsprocessen? Hvordan kunne en undersøgelse, der skulle belyse en eventuel sammenhæng mellem omidentificering efter et traume og hjemmetræning bygges op? 46

47 Jeg har overvejet at formidle via en inspirerende poster, som på en spændende måde kunne fremsætte disse debatspørgsmål underbygget af citater fra mine interviews og fra MOHO. Antal tegn: Referencer Andersen, M., Jacobsen, A., Sørensen, L (2007). At muliggøre aktivitet og deltagelse hos ældre kommunal rehabilitering. i T. Borg, U. Runge, J. Tjørnov Basisbog i ergoterapi ergoterapi og deltagelse i hverdagslivet. (2. udgave) Munksgaard Danmark. Evertsson Lars & Johansson Stina. Ett hem till mer än namnet om hem som källa till oberoende och identitet bland äldre med hemtjäns. Social Vetenskablig Tidssrift. Vol.15. no 2, 2008, pp Fortmeier, S. & Thanning, G. (2003). Set med patientens øjne ergoterapi og rehabilitering som patientens egen virksomhed. FADL s forlag (2. udgave) Hvid, M & Projektgruppen (2001) Rehabilitering i hjemmet gør en forskel, Helvetica og Garamond. Hansen, E. (2005) Hvilke muligheder og faldgruber giver kommunalreformen ældreomsorgen? _aeldreomsorgen.html Hansen, E. B., Eskelinen, L & Christensen, V (2007) Genoptræning af hjemmeboende ældre Analyse af effekter i København Kommunens træningscentre. AKF Forlaget Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2006) "Vejledning om træning i kommuner og regioner" htm Jeune, B. (2007) Aldringens demografi og det længe liv i Ch. Swane, A. Blaakilde, K. Amstrup Gerontologi. Livet som gammel København: Munkegaard Danmark 47

48 Johannesen, A (2008) Aktivitet og deltagelse i K. Møller, M. Knudstrup Trivsel i plejeboligen En antologi om trivselsfaktorer i plejeboliger Syddansk Universitetsforlag. Kielhofner, G. (2006) MOHO modellen for menneskelig aktivitet. (3.udgave) FADL s Forlag Aktieselskab, Copenhagen Kirk, H. & Schroll, M. (1998). Viden om aldring veje til handling. En antologi der gør status over ældreforskningens resultater i form af modeller der kan pege mod praktisk anvendelse. (1. udg. 1. opl.). København: Munksgaard. Kvale, S. (2000). Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. (5. opl.). København: Hans Reitzel. Larsen, T. (2005) Hjemmetræning af patienter med apopleksi en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning. Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. Malterud, K. (2008) Kvalitative metoder i medisinsk forskning. En innføring. (2. utgave) Universitetsforlaget, Oslo Regeringen (2004) Det nye Danmark en enkel offentlig sektor tæt på borgeren Lokaliseret /CurrentVersion/regeringens%20udspil.pdf Schmidt, L. & Holstein, E. D. (1999) Kvalitative forskningsmetoder i Andersen, D., Havsteen, B., Riis, P. Almind, G., Bock, E. & Hørder, M. Sundhedsvidenskabelig Forskning En Introduktion. (5. udg.) København: FADL. Velfærdministeriet (2007) Regeringens ældrepolitik Vik, K., Nygård, L., Lilja, M. (2007) Percieved environmental influence on participation among older adults after home-based rehabilitation Physical & Occupational Therapy in Geriatrics 2007; 25(4); 1-20 Vik, K., Lilja, M. Nygård, L. (2007) The influence of the environment on participation subsequent to rehabilitation as experienced by elderly people in Norway Scandinavian Journal of Occupational Therapy 2007; 14; Ziden, L., Frandin, K., Kreuter, M. (2008) Home rehabilitation after hip fracture. A randomized controlled study on balance confidence, physical function and everyday activities Clinical Rehabilitation 2008; 22;

49 Bilag1 Interviewguide Briefing Indledende spørgsmål 1. Vil du fortælle lidt om dig selv? Hvor gammel er du Hvem bor du med? Har du familie? Børn? Børnebørn? Venner? Hvor tit ser du dem? Hvordan? Får du hjemmehjælp? Til hvad? 2. Hvad var årsagen til at du fik kontakt af din ergoterapeut? - funktionsevner 3. Hvad trænede du sammen med ergoterapeuten? - akt. Problemer + målene 4. Har du hjemmetræning nu, eller er det afsluttet? 5. Hvad tid kommer ergoterapeuten? Om formiddagen? Om eftermiddagen? 49

50 Hjemmetrænings indflydelse 50

51 MOHO Vaner og rutiner Hvordan går din daglige dag? En uge En måned Daglige vaner og rutiner (stå op, bad osv.). Hvordan var din dag før du fik hjemmetræning? Aktivitet og deltagelse Hvad plejer du at lave normalt på det tidspunkt hvor ergoterapeuten kommer? Oplever du nogen ændringer i din daglige dag (i dine rutiner) i forbindelse med hjemmetræningen? Hvordan føles det for dig? Har hjemmetræningen indflydelse på din planlægning af dagen? Hvis man bor med nogen: Hvem laver så hvad? Hvad laver I sammen? Om formiddagen eller eftermiddagen Stå op tidlige Skulle aflyse aftaler. Social kontakt Hvilke aktiviteter er de vigtigste for dig? Hvorfor er de vigtige? Laver du de daglige aktiviteter som du kunne tænke dig i den periode når du har hjemmetræning? Er der nogen aktiviteter du kunne tænke dig at lave? Hvilke? Hvad begrænser dig? Har du talt med din ergoterapeut om det? Kommer du ud lige så meget som du plejer? Får du lige så meget gæster som du plejer? Måltider, madlavning, tøjvask, rengøring, personlige pleje. Skulle droppe nogen aktiviteter fritidsaktiviteter Daglige og fritidsaktiviteter. Møder med venner og familien, 51

52 Hjemmets betydning Oplevelse af identitet Hvad synes du om at der kommer et fremmed menneske i dit hjem, for eks. ergoterapeuten? Hvordan oplever det din familie? Hvad ville du foretrække: træning derhjemme eller træning på dagcenter? Hvorfor? hvis man bor med sin ægtefælle hvem bestemte over tidspunkter, dig eller Et? Hvad betyder det for dig, at du kan bo selvstændigt hjemme? Selvbestemmelse Har du haft indflydelse på de tidspunkter hjemmetræningen skal foregå? Jeg har ikke flere spørgsmål. Har du mere, du gerne vil sige eller spørge om, før vi slutter interviewet? Bilag 2 Informationsbrev Kære Tak fordi du har indvilliget i at deltage i undersøgelsen. Jeg er en studerende fra ergoterapeutuddannelsen i København, som er i gang med min afsluttende bachelorprojekt på 7. Semester. Formålet med projektet er at undersøge hvilken indflydelse hjemmetræningen har på ældre borgerens daglige aktiviteter. Selve interviewet vil være af ca. en times varighed og interviewet kan afholdes hjemme hos dig. Interviewet vil blive optaget på bånd, så jeg er sikker på at få alt med, du fortæller. Alle personlige 52

53 data og oplysninger vil blive anonymiseret, behandlet fortroligt samt destrueret efter brug. Desuden skal jeg oplyse, at jeg har tavshedspligt. Inden interviewets start vil jeg bede dig skrive under på at du har modtaget ovenstående informationer om projektet. Jeg kontakter dig telefonisk i de næste få dage for at aftale et tidspunkt for interviewet. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på telefon nr. eller på min adresse: Med venlig hilsen Natalia Barner Bilag 3 Samtykkeerklæring Vedr.: Deltagelse som informant i bachelorprojekt omhandlende om og hvilken indflydelse hjemmetræningen har på ældre borgernes daglige aktiviteter. Jeg har modtaget mundtlig information, samt brev om ovennævnte projekt og bekræfter hermed, at jeg ønsker at deltage i et interview af ca. 1 times varighed. Jeg giver tilladelse til, at mine udsagn må anvendes i den ergoterapeutstuderendes bachelorprojekt, samt at resultaterne må blive offentliggjort. 53

54 Jeg er informeret om, at interviewet optages på bånd og at alle personlige data og oplysninger vil blive anonymiseret, behandlet fortroligt og destrueret efter brug. Jeg er bekendt med, at det er frivilligt at deltage i undersøgelsen samt at man når som helst kan trække sig ud af undersøgelsen. Informantens navn: Dato: Bilag 4 Briefing: Briefing og debriefing Tak for deltagelse i vores undersøgelse. Formålet med min undersøgelse er at undersøge, hvordan ældre borgere oplever hjemmetræning ift. deres daglige aktiviteter. Jeg vil anvende en diktafon under interviewet, som udelukkende er en hjælp til mig for at huske, hvad der bliver sagt. Optagelserne vil blive slettet efter brug. Alle data vil blive anonymiseret. 54

55 Jeg har tavshedspligt og vil behandle dit udsagn fortroligt. Interviewet vil vare ca. en time jeg har en stram tidsplan, så det kan være nødvendigt at stoppe dig for at gå videre til næste spørgsmål. Du kan til enhver tid bede om en pause og evt. undlade at svare på spørgsmål, hvis du ikke har lyst. Forstår du ikke spørgsmålet, så må du sige til, så jeg kan uddybe det. Informeret samtykke skal underskrives. Er der spørgsmål, inden vi går i gang? Debriefing: Informere når vi er ved at nå slutningen af interviewet. Har du mere, du ønsker at fortælle (også temaer som ikke er berørt) Bilag 5 Data i matrice tema Stine Helle MOHO 1. Vaner og rutiner Jeg vil helst selv lave mad fordi det er begrænset for hvad jeg kan få ned. når man er i mine alder, så tiden går med at passe sig selv og holder ordentlig det hjem du har. Jeg står op 7.30 og så laver jeg morgenmad og så rydder op og redder min seng vander blomster og hvad ellers jeg ser til og så jeg skal spise jeg spiser ikke så meget jeg spiser flere gange om dagen så tager jeg et andet om formiddagen. Og så, det kan godt Hun (ergoen) kom 2 gange om ugen og vi aftalte for gang til gang jeg er ikke så glad for nogen kommer om morgen det er fordi det tager lang tid for mig at klæde mig på og hvis jeg nogle dage skal blive færdig kl.9, så går det frygtelig tid det tager længere tid at tage bukserne på nogle gange skal jeg tage dem 2-3 gange på før de sidder rigtigt. Der kunne jeg godt have god tid til og det har vi 55

56 være at jeg ser et fjernsyn imens og så rydder jeg op. Når du har den sygdom, så skal du sidde og lave åndsretsøvelser jeg har også noget der heder næsehorn hvor jeg skylder op. Når jeg ikke bruge den så meget, så hæver slimhinden. Så, tiden går med det her og så, skal jeg spise frokost. Og så, nogle gange skal jeg i byen, til de nærmeste forretninger, hvis jeg mangler noget og så efter jeg har spist frokost, er jeg træt så sover jeg nogle gange 2 timer og så laver jeg aftensmad og så er dagen næsten gået jeg ser fjernsyn om aften jeg følger meget med i hvad der forgår i samfundet. Når jag har sovet 2 timer, så går jeg i seng ved 11 tiden. Hvordan var din dag før du fik hjemmetræning? Ind til jeg får trænet og var op igen.. jeg kan ikke se meget forskel på hvordan jeg har haft hjælpen til at komme ud kan ikke sige det var anderledes. Og selve min fysik, den er jo ikke blev i orden endnu??? så det kan jeg ikke sige noget om Den (hendes dag) har været at passe mig selv men selvfølgelig har det været nok for mig en bid længere frem, kan ikke sige det var anderledes, så stor forskel altså er der ikke. Oplevede du nogen ændringer i din daglige dag (i dine rutiner) i forbindelse med hjemmetræningen? Nej, det gjorde jeg ikke Har hjemmetræningen indflydelse på din planlægning af dagen? Nej, nej når du er i den situation, at du får en hjælp den dag jeg har aftalt med ( ergo) der har jeg kunnet og så når det er klart at hun kommer for at få mig lave noget, så siger man ikke det kan jeg ikke og det er ganske naturligt så der kan aftalen indrettet, hun var så sød så det var ikke nogen problemer. Nogle gange kunne komme hun kl. 11 og nogle gange kl.2, det var lige gyldigt for mig hvornår hun kunne komme vi skulle bare aftale det. Jeg står op kl og så begynder jeg at drikke kaffe kl. 8 og ser nyhederne jeg gå ud at lave kaffe og så bagefter går jeg i bad og så skal jeg vaske en lille smule, jeg vasker selv mit tøj. Det er en god vaske maskine jeg har og så vander jeg blomster og rydder lidt op men jeg bliver hurtig træt så når kl. er 10.15, kan jeg godt sove en halv time det bliver man træt af den sygdom og så går jeg ned til at hente min avis nede i kælderen og går udenfor for at gå frem og tilbage og få en frisk luft og så får jeg middags bragt, for det gider jeg ikke lave mad jeg tror at jeg kan godt lave mad, men det har jeg ikke lyst til jeg har lavet mad i 80 år, nu er det nok! Så det er kun når mine børn kommer, så laver de mad og spiser vi sammen Ellers så laver jeg ikke noget om dagen hvis jeg ikke ser fjernsyn, læser jeg lidt og løser kryds og tværs, og så snakker jeg også i telefonen med mine gamle veninder. Og så kl.8 går jeg i seng, fordi det tager længe tid at tage mit tøj af. Oplevede du nogen ændringer i din daglige dag (i dine rutiner) i forbindelse med hjemmetræningen? Nej, det gjorde jeg ikke fordi de var rigtig søde til at indrette sig når man gør det (lave 56

57 2. Aktiviteter og deltagelse med veninde at vi skal spise frokost være anderledes man må være glad for at får hjælpen. Dvs. at du ikke skulle planlægge din dag anderledes? Nej. Jeg klarer mig selv, vasker mig selv, vasker tøj i kælderen. Jeg vil helst selv lave mad fordi det er begrænset for hvad jeg kan få ned. Jeg går til lunge gymnastik og stavgang en gang om ugen Hjemmehjælp - hver 14 dag til at støvsuge og vaske gulvet resten klarer jeg selv. Var der nogle daglige aktiviteter du ikke kunne pga. hjemmetræningen? Nej, det var bare en time der blev sat af og det var det jeg var indstillet på alt andet var lige meget. Er der nogen aktiviteter du kunne tænke dig at lave? Nej, jeg mangler ikke noget jeg gik til ældre center, men det kan jeg ikke mere jeg spillede bridge der, men nu lægger jeg kabale på min computer en gang imellem aftaler) i forvejen, så er det fint. Har hjemmetræningen indflydelse på din planlægning af dagen? Det har den jo hvis ergoterapeuten skulle komme kl.11, så skulle jeg gøre mig klare til det det er sådan. Man har jo altid pligter også derhjemme så det var helt fint Hjemmehjælp - jeg har en timers rengøring en gang om ugen og så har jeg en timers privat rengøring, som jeg betaler ved siden af. Kommer du ud nogle gange for at have en kop kaffe sammen med dine veninder? Nej først når de kommer her op, så gider vi ikke gå ud så drikker vi kaffe hos mig men jeg går ud med min datter for at drikke kaffe nogle gange. Hvilke aktiviteter er de vigtigste for dig? Nu er jeg ikke interesseret i det køkken arbejde, så nu synes jeg at det er hyggeligt at sidde med kryds og tværs og så selvfølgelig at smøre noget mad en gang imellem jeg har en stor barnebarn, som er 17, når han kommer, er han meget sulten så er det hyggeligt vi sidder og snakker og han går i byen for mig. Lavede du de daglige aktiviteter som du kunne tænke dig i den periode da du havde hjemmetræning? Ja, ja jeg har meget tid Er der nogen aktiviteter du kunne tænke dig at lave? Det har jeg tænkt mig at melde mig ind (foredrag) det koster 200 om året, og så man kan gå til forskellige foredrager, det lyder meget fint og det er også fra 1 til 57

58 4. Hvilken slags foredrag kunne du tænke dig? Det er altså alt mulige jeg var gået hjemme i 15 år og den gang var jeg til forskellige foredrag. Jeg kunne også tænke mig at gå ned i byen en gang imellem for at købe nogle tøj, men jeg kan ikke gå så lang så er det min datter der køber tøj for mig. Har du talt med din ergoterapeut om det, at du ville gå ned i byen for at købe noget tøj? Ja, det tror jeg men det kan hun ikke gøre noget ved det jeg kan ikke tage bus jeg tror ikke at kan komme op ind i bus der er altså visse ting man ikke rigtigt kan, ikke men min datter køber tøj for mig og det er godt nok. 3. Social kontakt Har du familie? Børn? Børnebørn? Venner? Jeg har en datter som bor i Spanien og barnebarn og oldebarn der bor derned og min datters søn bor herhjemme men han bor på den anden side af Sjælland og ham ser jeg næsten aldrig. Hvor tit ser du dem? Hvordan? Min datter og svigersøn har lige været herhjemme De kommer altid hjem til jul jeg plejer at rejse en gang om året. Jeg ved ikke om jeg kan i år. Tiden viser Hvad med venner? Hvor tit ser du dem? Ja det har jeg det er altså op og ned jeg ser en eller anden i løbet af ugen hun kommer her. Den dag jeg har aftalt med (ergo) der har jeg kunnet og så når det er klart at hun kommer for at få mig lave noget, så siger man ikke det kan Jeg har børn der bor her min datter og 2 børnebørn bor lige udenfor byen min søn og svigedatter bor i byen og de er så flinke til at besøge mig. Hvor tit ser du dem? Hvordan? De kommer flere gange om ugen for en kop kaffe, så er det dejligt jeg kommer også hjem til dem, selvfølgelig og det er for det meste til jul og påske. Jeg har ikke nogen venner der bor her i byen, men de kommer her hjemmefra de har været her i går og i forgårs jeg har også en veninde der kommer hver 14 dag det er hyggeligt at snakke med gamle venner og jeg synes de er meget flinke at de besøger mig. Det er jeg glad for. Jeg kommer ikke herfra. Jeg kender ikke nogen her, jeg er helt fremmed heroppe det ville være nemmere hvis jeg blev der 58

59 jeg ikke og det er ganske naturligt så der kan aftalen med veninde at vi skal spise frokost være anderledes man må være glad for at får hjælpen. Påvirkede hjemmetræningen din kontakt med venner og bekendte? Nej, nej, det var det samme hvor jeg boede før. 4. Vilje (værdier) Har haft folk der kørt i byen for mig og det er det sværeste Jeg vil helst selv lave mad fordi det er begrænset for hvad jeg kan få ned. Du kan se hvad forskel er der og jeg har det forfærdelig svært ved at ringe og bede folk om at komme igen, men det er jeg altså nødt til hvis du ikke laver noget, så kan du gå i stå Så kan jeg satte mig i den stol det duer ikke! Hun (ergoen) har fået mig til at køre i en bus og det er jeg glad for og hvis jeg skal ned i byen har jeg ikke penge til at køre i taxa, så det er jeg nødt til... når man er i mine alder, så tiden går med at passe sig selv og holder ordentlig det hjem du har. Når du er i den situation, at du får en hjælp den dag jeg har aftalt med (ergo) der har jeg kunnet og så når det er klart at hun kommer for at få mig lave noget, så siger man ikke det kan jeg ikke og det er ganske naturligt så der kan aftalen med veninde at vi skal spise frokost være anderledes man må være glad for at får hjælpen. Det vil sige at det er vigtigste for dig at klare dig selv uden hjælp? Ja, fordi det er den eneste måde du kommer videre på hvis jeg havde haft en ægtemand, der sagde, nu skal jeg og du bliv siddende, så svinger vi i muskler??? det kan jeg bruge så nogle.. det bliver jeg nødt hvis jeg skal noget men det er kun mig der kan gør det. Der er meget ældre, når de er man skal jeg er meget glad for at jeg kan tænke stadigvæk og tale det er det ikke alle der kan man kan jo altid være utilfreds så man skal være glad for at man har det så godt jeg lavede aftaler på uge til uge og kunne jeg ikke så skulle jeg ringe men jeg ville ikke aflyse noget det var for min skyld de kom, det var ikke for deres 59

60 have en stærk vilje at hive sig selv op når man skal og den kan alle vil have.. når man er heldig eller ej, ikke. 5. Udøvelseskapacitet Hjemmets betydning 6. Omgivelser (ændringer) 90 år, i 2005 blev konstateret en dårlig lunge funktion, men klarer sig fint ved at dyrke motionen, går til lunge gymnastik og stavgang. I september 2008 fald ved udstigning af bussen og fik et hoftebrud. Den sat mig meget tilbage, rent i funktion. Jeg er meget træt. Og selve min fysik, den er jo ikke blev i orden endnu Der er jo sket det, det er jo stadigvæk den brækket ben der kom i vejen, ikke man har ikke kunne holde sin kondi på den samme måde og det vil sige, at du ikke har overskud til så meget og så du samtidig får chok lige pludselig lige du foran den bus og Falk må komme og hente dig og du skal opereres og det er faktisk ikke blevet bearbejdet, det må jeg selv gøre og der har jeg forandret mig jeg har været lungesyg før, men før kom jeg meget til ældre center, hvor jeg også arbejdede frivilligt kommer jeg ikke mere. Der er meget ting som er blevet væk fra en så må man vente og skal man se på det positivt man kan selv.. der er ikke andet man kan gøre ved det.. jeg kan passe mig selv, jeg kan klæde mig selv på der skal ikke komme nogen for at kigge at jeg kan det det er ikke nødvendigt og holder ordentlig det hjem du har. Er der sket nogen ændringer i dit hjem? Hvilke? Nej, overhovedet ikke det var kun dørtrinnet blev sat af Hvad betyder det for dig at tingene For et år siden fik blodprop med lammelsen i venstre side. det er klart at jeg ikke kan så meget mere som jeg kunne før mine børn har solgt huset og købte den her lejlighed og den er jeg glad for Og så har jeg også en dejlig altan herud, hvor jeg sidder og nyder solskin så er jeg tilfreds! Er der sket nogen ændringer i 60

61 7. Oplevelse af identitet står hvor de står? Ja, altså de står hvor de står men hvis de skulle flyttes om, så ville jeg gøre det.. jeg er altså meget fleksibel men der har ikke nogen grund til at flytte dem om. Hvad betyder det for dig, at du kan bo selvstændigt hjemme? Det betyder meget det her kæmper jeg for jeg ville gerne flytte ned i byen men det ser ikke at være nemt. Det ældre center vi har her, hvor vi har masse aktiviteter jeg har arbejdet i 10 år i cafe, som frivillige, jeg spillede bridge derned, jeg lavede smykker og der ligger ældre boliger ved siden af og der har jeg søgt om at komme derned, fordi jeg kender mennesker der og det er også sødt og rart at møde de mennesker jeg kender, det vil sige at jeg kan være stadigvæk med Jeg synes det er fint at der findes plejehjem, men det har jeg ikke nået til. dit hjem? Nej Jeg kan godt se at du har nok plads her for at gå med din rollator. Ja, det er derfor vi tog ikke så meget møbler op. Jeg har faktisk det jeg havde i mit hjem stående i kælderen. Jeg synes det er dejligt at jeg kan gå her. Hvad betyder det for dig at tingene står hvor de står? Det betyder ikke så meget))) selvfølgelig vil jeg gerne have dem står sådan så jeg ved hvor de er, men hvis de bliver flyttet om, jeg er ligeglad. Og hvis jeg skal flytte møblerne om, så er det også fint Men der er ikke nogen der sagde at jeg skal flytte dem om. hvad betyder det for dig, at du kan bo hjemme selvstændigt? Det betyder alt! Men det kan det jo godt være at jeg ikke kan blive ved med det det man ved jo ikke om man bliver nødt til at komme på et hjem Men det er rart at du kan se din dør og ved, her bor jeg! Og børnene kan komme når de vil det synes jeg er rart Og så har jeg også en dejlig altan herud, hvor jeg sidder og nyder solskin så er jeg tilfreds! 8. Selvbestemmelse Har du haft indflydelse på de tidspunkter hjemmetræningen skal foregå? Det aftalte vi for gang til gang det var ikke nogen fast tid det er klart, at egroen skulle mange ting, ikke og så skulle jeg også på sygehuset til Har du haft indflydelse på de tidspunkter hjemmetræningen skal foregår? Ja, de var so søde at lægge den på de tide jeg kunne jeg lavede aftaler på uge til uge og kunne jeg ikke så skulle jeg ringe 61

62 kontrol det måtte vi indrette det var ikke så svært. Så det var ikke nogle faste bestemte dage. men jeg ville ikke aflyse noget det var for min skyld de kom, det var ikke for deres Det var mig der bestemte. Ergoterapeuten spurgte mig om jeg skulle noget den dag men nogle gange sagde jeg til hende du bestemmer hvornår du kan komme så det var aldrig noget 62