Sådan blev jeg Lars Barfoed

Transkript

1 Sådan blev jeg Lars Barfoed Selv når han sparker døren op til skattereformen, mens Lars Løkke føjter rundt i Rio og det alligevel ender med et forlig med begge borgerlige partier, er det ikke Barfoed, der får stemmerne. Lars Barfoed er så borgerlig, at det hele næsten er fortalt i en sætning Af Peter Brüchmann, november 2012

2 03 Sådan blev jeg Lars Barfoed 08 Blå bog 08 Forbillederne 09 Lars Barfoed i tal 2

3 Sådan blev jeg Lars Barfoed Disse portræt-interview virker kun, når man virkelig gerne vil have svaret på spørgsmålet Hvordan blev personen, som han/hun er. Af Peter Brüchmann Hvordan blev Søren Pind for eksempel så markant og provokerende? Hvordan blev Pia Kjærsgaard så skrap? Og hvad gjorde Margrethe Vestager til regeringens magtcentrum? Derfor hedder serien Sådan blev jeg. Lad os lige prøve med Lars Barfoed: Hvad er det for et spørgsmål, du virkelig gerne vil have svar på? Han er ikke kantet. Han er ikke provokerende. Han er ikke hidsig. Han er ikke eksotisk. Ja, han har ikke engang succes. Selv når han sparker døren op til skattereformen, mens Lars Løkke føjter rundt i Rio og det alligevel ender med et forlig med begge borgerlige partier, er det ikke Barfoed, der får stemmerne. Lars Barfoed er så borgerlig, at det hele næsten er fortalt i en sætning. Så vi satte os for at lave den omvendte version: Hvordan bliver man så grå? 3

4 Og ja, den konservative partileder har ikke ligefrem gjort klodens største oprør i sin ungdom. Han har ikke kæmpet sig gennem bizarre opvækstforhold. Han har ikke været en tidlig Felix Baumgartner, når der skulle vælges hobby. Til gengæld er han blevet nøjagtig den person, du ser. Temmelig ægte. Temmelig troværdig. Og i fuldstændig synk med sine værdier. Mød Lars Barfoed borgerlig helt ind til knoglen. Forældre Jeg kommer fra et meget borgerligt hjem på Løgumvej i Rødovre. Begge mine forældre var konservative og deltog aktivt i vælgerforeningen. Min far var kaptajn og var på havet som 18- årig, da tyskerne besatte Danmark. Så han søgte britisk havn og endte med at kæmpe på britisk side. Han kom ikke hjem i de 5 år, men sejlede først konvoj over Atlanten og gik siden ind i aktiv allieret tjeneste i den britiske flåde. To gange blev de torpederet, og den ene gang fik man melding om, at skibet var sunket. Det viste sig, at han lå alene i en redningsbåd i flere dage, indtil han blev samlet op af fiskere fra New Foundland. Det former et menneskes holdninger. Han følte stort ansvar og pligt til at yde noget, til at kæmpe for frihed og selvstændighed. Det har præget mine holdninger og det værdisæt, jeg er vokset op med. Min far døde desværre i 2000 som 79- årig, men min mor er heldigvis en frisk dame og bor i Rødovre. Barndom Jeg var en glad og munter dreng. Stak ikke ud. Dyrkede sport, havde gode venner, var glad for skolen. Det er lidt kedeligt, men det er godt. Det var en god og tryg barndom. Jeg kunne godt lide at diskutere med lærerne. Jeg kom fra et hjem, der var præget af min fars stærke holdninger, og der blev diskuteret ved middagsbordet. Dengang var både lærerne og senere også eleverne ret venstre-orienterede. Jeg havde en lærer i samfundsfag, Finn Olsen, der provokerede mig vildt meget, fordi jeg syntes, han var så stærkt manipulerende. Når man er til højre, så har man ingen social samvittighed, mente han. Jeg kom fra et borgerligt hjem og kunne slet ikke genkende det billede. Så diskussionen var, om borgerlige kunne være lige så socialt ansvarlige som socialister. Det diskuterede vi længe, og jeg begyndte 4

5 at læse politik, blev mere og mere optaget af det for at kunne hamle op med ham. Det tændte mig, og det kan meget vel være derfor, jeg sidder her i dag. Til sidst fik jeg lyst til at melde mig ind i et politisk parti. Der gik under en uge, så accepterede de klagen og optog mig på Schneekloths Gymnasium, der lå i Brøndby i stedet. Der var også en overvægt af venstreorienterede, men det var fint. Jeg fandt en brochure for Konservative Gymnasiaster og meldte mig ind. Jeg havde strittet lidt imod at melde mig ind i KU. Jeg skulle jo ikke være som mine forældre. Overvejede De Radikale, men de var for slappe i værdipolitikken. Det var hos De Konservative, jeg fandt de rigtige værdier. Lars Barfoed om sin ungdom Oprør Da jeg skulle i gymnasiet, blev jeg sendt ud til Avedøre Gymnasium. Det skulle være sådan et demokratisk gymnasium, hvor eleverne selv skulle bestemme, hvilke bøger de skulle læse og hvem, der skulle være rektor. Det var dog helt sygt, tænkte jeg. Jeg kommer i gymnasiet, fordi jeg skal lære noget, og lærerne må være klogere end eleverne. Jeg kunne overhovedet ikke acceptere den tankegang, så jeg klagede til direktoratet for gymnasieuddannelser, fordi jeg blev tvunget ind i et tosset eksperiment. Jeg blev farvet af diskussionen med de venstreorienterede. Jeg kunne godt se kritikken af det kapitalistiske samfund, at nogle falder igennem, hvis alle tænker på sig selv. Min holdning var, at det må kunne forenes. At der må kunne være kapitalisme med et menneskeligt ansigt, en stat, der tager sig af miljøet og naturen også. Ungdom Om jeg slet ikke lavede ulykker? Ikke rigtigt. Min mor kunne da godt blive nervøs, hvis jeg først kom hjem næste morgen, fordi jeg var blevet for forelsket i en pige til at tage hjem. Jeg er ked af det, men jeg kan ikke bidrage med så meget. Jeg kørte på knallert, gik til fester, dyrkede sejlsport og havde mine jobs som alle andre. 5

6 Jeg var cykelbud for en skomager, arbejdede hos Irma i Rødovre Centrum, var trappevasker, postbud og nattevagt hos Kai Dige Bach, hvis folk løb tør for olie. Lars Barfoed var en glad dreng uden behov for et ungdomsoprør. Men jeg følte heller ikke nogen begrænsninger. Ikke nogen trang til at gøre oprør. Vi var allerede her fem drenge, der var helt uadskillelige. Vi mødtes, da vi var 7. Gik på forskellige gymnasier, tog forskellige uddannelser, men er den dag i dag et skæbnefællesskab, der ses ofte og er hinandens bedste venner. Fra vi var 15 til vi var 30 holdt vi fast i hver torsdag aften at løbe rundt om Damhussøen og så drikke en øl bagefter. I dag er det mere noget med bøffer, rødvin og god musik i et sommerhus i Hornbæk eller en gård i Sverige. Jeg overvejede at blive skuespiller. Har altid synes, det var fascinerende at kunne udtrykke sig gennem skuespil. Jeg spillede på skolescenen og kunne godt lide at klæde mig ud og spille roller som dreng. Men jeg kunne ikke synge, så jeg tænkte, det ville blive svært som skuespiller. Jeg overvejede også journalist, men det var dengang kun muligt i Århus, så jeg endte med jura på universitet. I dag er jeg politiker det er lidt alle tre ting på samme tid. Karriere Jeg blev valgt ind i Rødovre Kommunalbestyrelse som 20-årig. Det var ikke helt normalt. Jeg kan huske første gang, jeg cyklede hjem fra en middag i byrådet ad Rødovrevej i det pæne tøj og med slips. Nu sidder jeg gudhjælpemig i byrådet i en alder, hvor man godt kan ture lidt rundt på vejene efter en god fest med for meget under vesten eller en pige under armen. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at jeg måtte til at opføre mig ordentligt. Ikke fordi jeg skejede ud, men det slog mig den aften. Men jeg ville også satse på en erhvervskarriere. Jeg havde set nogle, der aldrig kom i Folketinget og nogle, der røg hurtigt ud igen, så jeg ville bruge min uddannelse og committe mig til en anden karriere. Derfor arbejdede jeg reelt 20 år i forskellige jobs, inden jeg endelig kom i Folketinget i Chancen kom, da Hans Engell gik af, og kredsformanden i hans kreds, Stig Gordon Nielsen, ringede til mig. 6

7 Folketinget Jeg var på det tidspunkt direktør i Finansrådet og havde været det i syv år. Jeg gik mere end en million ned i løn ved at komme i Folketinget, men jeg var ikke i tvivl. Når jeg engang sidder og er i 90erne, ville jeg fortryde det, hvis jeg ikke greb chancen for det, mit hjerte brændte for, fordi jeg lige der sad i et godt job og tjente gode penge. Jeg kunne se, at det her samfund ikke kunne bære de velfærdssystemer, der var bygget op. Det ville bryde sammen på et tidspunkt. Derfor var jeg meget optaget af efterløn, dagpenge, lavere skatter og den slags. Men det værdipolitiske har også fyldt meget. Jeg bliver virkelig indigneret, når jeg hører, hvordan voldsmænd banker andre til plukfisk, eller at politiet ikke kan få lov at arbejde på Christiania. Sådan noget kan få mig op af stolen. Der må være respekt for samfundets autoriteter. Derfor var jeg også glad for at være justitsminister. Vi fik strammet reglerne, og det har jeg gjort med stor fornøjelse. Formandsskiftet sidste år var til gengæld ikke sjove dage. Kritikken af Lene var urimelig, men vi måtte videre. Jeg begyndte først at blive aktiv, da Lene havde meddelt, at hun trådte tilbage. Jeg konstaterede, at der var en del, der pegede på mig, så jeg tog et møde med Brian (Mikkelsen, red.) om aftenen. Det skulle være en af os, så det aftalte vi over et glas rødvin og en bøf. Vi er gode venner og ser ens på tingene. Vi vil begge partiet det bedste. Det seneste år har ikke været sjoveste arbejdsmæssigt i mit liv. Men jeg er fortrøstningsfuld. Vi er ikke de eneste i den politiske historie, der har været langt nede og en stor del af danskerne deler vores synspunkter. 7

8 BLÅ BOG Formand for Det Konservative Folkeparti Født (55 år) Far: Erik, kaptajn, død 2000 Mor: Tove, kontorassistent (85 år) Tre børn med Susanne Pontoppidan (skilt 2001): I dag gift med Vibeke Sylvest Direktør Finansrådet MF 2001-nu Familie og forbrugsminister Transportminister Justitsminister FORBILLEDERNE John F. Kennedy: - Han skabte vitalitet, intellektualitet og nye visioner for det amerikanske samfund. Stod fast også i kritiske situationer. Poul Sørensen, konservativ politisk leder : - En underkendt politiker. Stærk på de indre linjer, gav sikkerhed, retning og byggede et stærkt netværk uden for partiet. 8

9 Lars Barfoed i tal 16 år. Bliver optaget på Avedøre Gymnasium, hvor eleverne som eksperiment selv skal vælge bøger og rektor. Lars gør oprør og bliver efter få uger flyttet. 20 år. Bliver valgt til byrådet i Rødovre. Læser på universitetet og er formand for den lokale KU. 53 år. Bliver formand for Det Konservative Folkeparti, da det smuldrer for Lene Espersen. Ved valget ender Konservative på 4,9 procent og 8 mandater. Derfor: Under Barfoeds ledelse er Det Konservative Folkeparti blevet Folketingets mindste parti. Mærkesager som efterløn, dagpengereform og lavere skat er blevet virkelighed. Men vælgerne løber den anden vej. 30 år. Er blevet gift med Susanne, som han mødte i hvor ellers KU. Sammen får de tre børn med Martin som den ældste. 44 år. Bliver valgt til Folketinget i Hans Engells sikre kreds og opgiver et godt job i Finansrådet. Går samtidig mere end én million kroner ned i løn. 9