Nyhedsbrev nr. 53 januar 2015

Transkript

1 Torsdag d. 8. januar 2015 Nyhedsbrev nr. 53 januar 2015 Friluftsrådet støtter Vildmoseforeningens plejelaugsarrangementer i 2015 Friluftrådet har givet tilsagn om økonomisk støtte på kr til vore plejelaugsarrangementer i Lille Vildmose i Pengene sikrer os en bedre annoncering af arrangementerne, køb af flere børnevenlige redskaber samt mulighed for at tilbyde de frivillige, som møder op og bidrager med arbejdskraft en bedre og mere spændende forplejning. Plejearrangementerne indgår som en del af det igangværende EU-LIFE-projekt i Lille Vildmose. I ansøgningen om EU-LIFE-midlerne forpligtede Støttegruppen for Lille Vildmose Nationalpark og Vildmoseforeningen sig til at levere et frivilligt korps af hjælpere, som kunne bidrage med naturpleje af mosen. Sigtet med plejearrangementerne er selvfølgelig at levere et reelt stykke arbejde, men det er lige så afgørende, at vi gennem plejeaktiviteterne sikrer, at så mange som muligt får et nært kendskab til den igangværende genopretning af mosen, og at mange gennem det at tage del i processen føler medejerskab til naturgenopretningen af Lille Vildmose. Arrangementerne er forsøgt tilpasset familier med børn, idet vi ser en stor værdi i at børn deltager og får en god oplevelse i naturen. Det barn, der medbringer skønne billeder og gode oplevelser i og med natur ind i voksenlivet, vil også blive en voksen med øje for at værne om naturens værdier. Side 1 af 21

2 Man deltager i arrangementerne med den tid og de kræfter, der passer den enkelte. For familier med børn er det vigtigt, at oplevelsen har højeste prioritet i forhold til arbejdsindsatsen. Børn, der deltager, vil få udleveret et diplom tegnet af Jens Frimer, som bevis for indsatsen, og de vil for hver gang, de deltager, få udlevet et antal nye fuglekort med oplysninger om mosens fugle. Kortene indeholder foruden en kort beskrivelse oplysninger om fuglens længde og vingefang og antallet af stjerner øverst på kortet angiver fuglens sjældenhedsværdi i Mosen. Oplysningerne på kortet giver mulighed for at bruge kortene til strategolignende lege, som børnene vil blive instrueret i. - Fuglekortene er lavet af undertegnede, og de flotte billeder af fuglene i mosen er taget af Dorthe og Flemming Sørensen. Næste plejelaugsarrangement er lørdag d. 7. marts Her skal vi igen ind bag hegnet på Høstemark Mose og rydde det sidste stykke for opvækst af især de stikkende sitkagraner, som krondyrene og rådyrene i området ikke naturligt holder nede. Vi mødes kl ved Høstemark tårnet på Hegnsvej. - (Der kommer en reminder om arrangementet i februar-nyhedsbrevet). OBS! - Husk gummistøvler, ørnenæb og/eller håndsav. Vi har dog redskaber til udlån, hvis man ikke selv har redskaber med. Plejelaugets aktiviteter arrangeres i samarbejde med Side 2 af 21

3 Aalborg Park og Natur, Aage V. Jensen Naturfond, Lille Vildmosecentret og Vildmoseforeningen. Lille Vildmosecentret åbner ny bålhytte Kr. Himmelfartsdag den 14. maj På Lille Vildmosecentrets shelter-plads findes en god og funktionelt bålhyttet. Det har dog vist sig gennem de seneste år, at der også er behov for en hytte tættere på selve centerbygningen, til forskellige formidlingsarrangementer. Spar Nord Fonden og Friluftrådet har i efteråret 2014 doneret kr. til en ny hytte som åbnes officielt den 14. maj. Bålhytten skal især bruges til arrangementer, som sætter fokus på vild mad og råvarer fra Lille Vildmose. Samtidig vil den også kunne bruges af de mange skoleklasser, som hvert år besøger centret. Vi glæder os til at tage den i brug. Husk! - Natur-foto-film-festival 2015 på Vildmosegaard Lørdag d. 28. marts 2015 afholder Støttegruppen for Lille Vildmose Nationalpark i samarbejde med Lille Vildmosecentret Natur-foto-film-festival, - den 9. i rækken. Kategorierne er i år Danske dyr og planter, Lille Vildmoseområdet, Lille Vildmose-området - mackro og Lille Vildmose-området- med lommekamera Interesserede fotografer kan tilmelde sig kategorierne frem til d. 1. marts. - Mere information om festivalen i febuar-nyhedsbrevet Kongeørn med lækat - Dorte og Flemming Sørensen Elge på vej til Lille Vildmose. I foråret 2016 forventer man at være klar til at udsætte 12 elge i Mellemområdet i Lille Vildmose. Dyrene hentes Sverige, og de vil blive udvalgt, så man sikrer en bred genetisk variation. De 12 elge skal være grundstammen i en bestand på op mod 50 dyr. De skal sammen med kronhjorte fra bestandene i Tofte Skov og Høstemark indgå i plejen af mellemområdet under genopretningen af mosen. Udsætningen af elge harmonerer fint med teksten i fredningskendelsen for Lille Vildmose. Her gives der nemlig mulighed for udsætning af hjemmehørende pattedyr, som fx elg og europæisk bison. Elgene indgår imidlertid ikke som en del af det igangværende store EU-LIFE-projekt, der har til formål at genoprette Lille Vildmose. Her er der alene søgt penge til et hegn omkring mellemområdet til kronhjorte som plejere. Elgene blev ikke medtaget i ansøgningen om EU- Side 3 af 21

4 midlerne, idet projektet med elgene kunne opfattes som en genudsætning, hvilket ikke ville falde ind under den ansøgte pulje. Man frygtede, at en ansøgning om penge til udsætning af elg under hegn i mosen kunne fejltolkes og dermed blokere for en EU-godkendelse og økonomisk støtte af hele genopretningsprojektet. Udsætning af elge i Lille Vildmose er derfor et projekt man i Aalborg Kommune, Naturstyrelsen og Aage V. Jensen Naturfond arbejder med sideløbende med EU-LIFE-projektet. Der er lavet grundige forundersøgelser af biolog Rita Merethe Buttenschøn (specialist i store græsædere), der viser, at elge vil kunne bidrage positivt i en naturlig pleje af mosen. Ifølge EU-LIFE-projektets oprindelige tidsplan skulle hegnet allerede på nuværende tidspunkt stå færdigt, men Naturklagenævnets afgørelse, der godkendte linjeføringen af hegnet, blev anket af lodsejere, og tidsplanen blev forsinket. Den endelige afgørelse er nu kommet fra Naturklagenævnet, og hermed kan hegnsarbejdet påbegyndes. Tilbage står det økonomiske, idet man skal finde penge til at opgradere hegnet fra at være tilstrækkeligt for kronhjorte til også at være højt og stærkt nok til elge. Her kan man forestille sig, at private fonde går ind og bidrager. Aage V. Jensen Naturfond kunne være et oplagt bud. Forhåbentlig står hegnet klar til elg og kronhjort ved udgangen af I Støttegruppen for Lille Vildmose Nationalpark glæder vi os over, at elgprojektet nu ser ud til at lykkes. Elgen hører naturligt hjemme i Danmark, men den uddøde for ca år siden som følge af menneskers intensive jagt. Siden har geografien og menneskers fortsatte jagt i Danmark og i vore nabolande hindret den i at genindvandre. Naturlig indvandring er dog ikke en umulighed. I 1933 svømmede en elgko over Øresund og levede i Nordsjælland i 18 år frem til I dette tidsrum fik den endda selskab af tre unge elgtyre, som var kommet samme vej over Øresund. Elgtyrene blev desværre skudt eller forsvandt på anden vis uden, at der nåede at komme afkom. På trods af enkelte besøg af skånske elge bliver Nordsjælland nok ikke det første sted i Danmark, hvor elge vil danne en naturlig vild bestand. Et ændret og mere positivt natursyn i landene omkring os har bevirket, at elge i disse år er i stand til at brede sig fra de baltiske lande over Polen til Tyskland. Forhåbentlig vil elgen i lighed med ulven i nær fremtid vandre ind over grænsen fra syd. Aage V. Jensen Naturfond er nu udkommet med Status 2014 Her kan man læse om aktiviteterne på 19 af Fondens arealer, her iblandt Lille Vildmose. Peter Friis Møller, Naturrådet i Lille Vildmose skriver på side 8 og 9 om den igangværende genopretning af Lille Vildmose. Endvidere kan man i Status 2014 læse om fugleovervågningen og universiteternes forskning og monitering. Følg linket /2014/12/Naturfonden-Status-2014-web.pdf Side 4 af 21

5 Fremtidens danske nationalparker til debat i Lille Vildmose Fredag d. 14. november 2014 kl. afholdt Lille Vildmosecentret og Vildmoseforeningen et seminar om fremtidens danske nationalparker. 58 personer købte billet og mødte op til en spændende dag, hvor de engagerede oplægsholdere Rune Engelbreth, Jacob Simonsen, Friluftsrådet og Else Østergaard Andersen, Nationalpark Thy gav bud på værdien af de nuværende nationalparker og retninger for en fremtidig naturforvaltning. Vildmoseforeningens formand Ole Jensen (til højre) og bestyrelsesformand Christian Rasmussen, Lille Vildmosecentret (til venstre) bød de fremmødte gæster velkommen til seminaret om fremtidens danske nationalparker. Daniel Nyboe Andersen, Aalborg byråd, præsenterede oplægsholderne og styrede den efterfølgende debat. I det efterfølgende vil jeg forsøge at samle nogle af synspunkterne fra oplægsholderne og debatdeltagerne med klar forvisning om, at jeg med sikkerhed kommer til at forbigå vigtige pointer. I den direkte tale har jeg været nødsaget til at korte ned og ind imellem også ændre på ordstillinger med risiko for, at synspunkter desværre kan komme lidt ud af sammenhæng. - Jeg håber at oplægsholdere og debatdeltagere i salen vil tilgive mig, og jeg håber, at I stadig kan genkende egne synspunkter. Tanken med dette umulige referatforsøg er, at læserne får indblik i, hvilke synspunkter, der rører sig i naturdebatten her og nu, og jeg håber, at I der deltog i seminaret vil kunne genkalde og genopfriske debatten og synspunkterne til videre brug i de organisationer, I hver især kommer fra. Martin Sloth Andersen Side 5 af 21

6 Rune Engelbreth og Jakob Simonsens indlæg kan læses i fuld længde på Vildmoseforeningens hjemmeside eller Lille Vildmosecentrets hjemmeside Else Østergaard Andersens indlæg er desværre ikke tilgængelig pga. copyright på fotomateriale Første oplægsholder: Rune Engebreth anlagde fra start en kritisk vinkel i synet på de danske nationalparker og dansk naturforvaltning. Under overskriften Nationalpark eller nationalmark - forslag til reaktualisering ironiserede han over betydningen af begrebet nationalpark i en dansk kontekst. - Skal begrebet nationalpark forstås som en park i en nation på samme måde som begrebet havebænk er en Naturbeskyttelse skal gå forud for benyttelse Natur-nationalparker med fokus på naturbeskyttelse Urørt skov i stedet for naturnær skovdrift Det haster med naturforbedringer Staten bør gå forrest og give sine egne arealer til en bedre natur. Hvis intenssiv landbrug er natur, så er en parkeringsplads også natur bænk i en have. - Selv om vi nok alle har en forestilling om hvad en nationalpark er, så kan begrebet strækkes forbløffende langt. Det er vi vidne til her, for her dækker begrebet ikke blot over natur, men også over industri, landbrugsjord og stærkt trafikerede hovedveje. Derved er begrebet desværre også blevet devalueret Her efter ridsede Rune nationalparkernes historie op, der startede med Yellowstone i USA i Senere kom nationalparkerne til Europa via Sverige, der oprettede den første nationalpark i Danmark oprettede ganske vist nationalparkerne Rebild Nationalpark og Dybbøl Banker Nationalpark i henholdsvis 1912 og 1924, men ingen af dem var underlagt en særlig beskyttelseslov, og betegnelsen nationalpark benyttes almindeligvis ikke længere om dem. Rune kom ind på historiens forskellige beskyttelseslove, der bl.a. omfatter de kriterier som IUCN (International Union for Conservation of Nature) i 1970 satte op for beskyttede naturområder. Kriterier, der i dag danner grundlag for mere præcise internationale standarder. IUCN har lagt sig fast på seks kategorier for naturbeskyttelse, hvoraf de første tre forenklet sagt omfatter beskyttede naturområder med en overvejende eller fuldstændig udelukkelse af direkte menneskelig påvirkning. De tre sidste omfatter Side 6 af 21

7 beskyttede naturområder i kulturlandskaber med større menneskelig påvirkning. I 2008/2013 uddyber UICN kriterierne og begynder her at omdefinere kravene idet nu minimum ¾ af arealet bør dække primærformålet, mens den sidste ¼ kan indeholde andre foranstaltninger og aktiviteter, der dog skal være forenelig med primærformålet. Rune præciserede det vigtige i, at vi ikke devaluerer begreberne, og her mente han, at det kunne være vigtigt, at vi fremover begynder at bruge begrebet natur-nationalpark for at undgå forvirring om, hvilken prioritet naturen skal have i parken. Naturbeskyttelse bør komme før naturbenyttelse. For at tage hul på det, som Rune kalder det nødvendige opgør med Danmarks fortsatte udhuling af nationalparkkonceptet, har han og Peder Størup fra Naturbeskyttelse DK foreslået oprettelse af Natur-nationalpark Grib Skov og Esrum Sø med udsættelse af heste, kvæg, bison og elg til at supplere hjortevildtet i skoven. Rune kom i sit indlæg også ind på problematikken skovrejsning kontra urørte skove. Her er han meget kritisk over for den naturmæssige værdi af den skovrejsning, der har medført, at vi i dag har 14 % af det danske areal dækket af skov. I flg. Rune var de 2 % skove, der var tilbage i tallet af større naturmæssig værdi end de 14 % vi har i dag. Staten bør gå ind med sine arealer til gavn for en bedre natur. - Det haster med at komme i gang. - Aldrig før har Danmark oplevet så drastisk et fald i antallet af arter og egnet natur. - Naturnær skovdrift er på ingen måde tilstrækkeligt. Kommentarer fra salen: Mette Guldberg, Nationalparkrådet Vadehavet. Rune tager udgangspunkt i, om det, vi har, er eller ikke er nationalparker. - Du foreslår en ny betegnelse for de parker, hvor man forsøger at bevare naturen, men jeg synes, at det kunne være interessant at snakke lidt om, hvad er det så vore eksisterende danske nationalparker er eller kan, for måske kan de noget, som de traditionelle nationalparker ikke kan. I Slesvig-Holsten, hvor jeg lige har været, er det helt klart, at der går man ud med en vejleder eller en Wachtführer, - for det er for farligt. - Det er et let koncept, at forholde sig til, for det handler ensidigt om naturbevarelse. Sammenligner man så med vores Nationalpark Vadehavet, hvor der er en lystig blanding af mange ting, - så tænker man. - Der er også nogle kvaliteter i det. - Den insisteren på, at naturen skal tale sammen med det levende liv og de folk, der lever i området og samfundet som helhed. - Det kunne være interessant at få sat en nærmere definition på, - hvad er det vore nationalparker kan? Side 7 af 21

8 Finn Poulsen, Vadehavet, hvor vi har alt det, som du synes, at vi ikke burde have, som du har skitseret. - Nu er vi fire år gammel, og den plan, vi har lagt, skal om to år revideres. På det tidspunkt kan vi gøre op på, hvad vi har sat i gang af naturprojekter, og hvor langt det har bragt os. - Det kan for dem der lever i nutiden være en langsommelig og delvis uoverskuelig fremgangsmåde at forholde sig til og bearbejde naturen på, men nationalparkerne er formentlig kommet for at blive i al evighed, når først, de er udnævnt. Der kommer generationer efter os i bestyrelser og i råd, som skal arbejde på sagen. Fordelen ved de danske nationalparker er, at man har fået en opgave, hvor man gradvist og ved frivillighed skal prøve at skabe korridorer mellem højværdi-natur, så der bliver bedre trivselsforhold, og så biodiversiteten langsomt forbedres. - Den opgave er ganske meningsfuld. - Det synes jeg, at de første fire år viser, og så er der en fordel ved det, at vi har en chance i forhold til de mennesker, der uundgåeligt bor rundt omkring i hele Danmark, at der, hvor der nu er nationalparker, har man en chance for at få lokalbefolkningen til at forstå og leve med, at der også er behov for at beskytte og værne om vores naturværdier. Uffe Gjøl Sørensen, biolog hæftede sig ved Uffe Engelbreths begreb Natur-nationalpark. - Jeg synes, det der med begrebet en natur-nationalpark lyder interessant og det er værd at se nærmere på. - Det har dog en lidt sarkastisk klang over sig, som jeg har det lidt svært med i øjeblikket. - For at få det med en naturnationalpark lidt konkretiseret. - Har I (Rune og Peder Størup) et perspektiv på idéen med Grib Skov og Esrum Sø? - Hvad vil det kræve, fra man starter processen til, at man overhovedet er fremme ved noget, som vi kan begynde at kalde en Nationalpark i henhold til IUCN s kriterier? - Jeg tror det med tidsperspektivet er ret vigtigt for diskussionen, for at man erkender, hvad det er, der skal til, for at få dansk natur tilbage i sporet. - Før bliver det ikke så konkret, at folk forstår, hvor lang tid, der går, før vi er der. Side 8 af 21

9 Erling Post, Nationalpark Mols Bjerge. - Jeg har stor respekt for dit indlæg og for din måde Rune at anskue tingene på, men vores opgave har i vid udstrækning været at arbejde ud fra det grundlag, der nu ligger, og det har vi jo gjort. - Vi oplever at frivillighedsprincippet spiller en stor rolle for det lokale ejerskab, men vi må erkende, at vi ikke kan leve op til, at klare alle problemerne på biodiversitets-området og problematikkerne der. Det kan vi langt - langt fra, og der kræves helt andre midler end dem vi har. - Vi er som bestyrelse gået i krig med arbejdet inden for den grænse, der nu er. - I den forbindelse vil jeg sige, at det er en speciel grænse, og det er en speciel situation at blive konfronteret med det, som et skrækeksempel på, hvordan man kan lave en nationalpark. På den anden side må vi også erkende her, at den grænsedragning i vid udstrækning er sket på baggrund af input fra de grønne organisationer. - Der har ikke været andre end de grønne organisationer, der ønskede en så stor nationalpark, som den det er blevet. - Når det så er sagt, så er det faktisk sjovt, at arbejde med. Thomas Holst Christensen, Nationalpark Vadehavet. Nu kan det måske lyde, som om at vadehavet er ved at monopolisere en del at diskussionerne. I forbindelse med, det som både Mette og Finn også har sagt før, vil jeg sige, at der her bliver lagt meget op til, at vi bør kigge på definitionerne fra IUCN, men vi er jo så i Vadehavet i den lykkelige situation, at vi har IUCN s godkendelse af en del af de kvaliteter, vi har i området. De har været inde og vurderet trivselsstatussen for vadehavet, og i denne forsamling skal det være sagt, at Vadehavet ikke bare er velkvalificeret til at blive udnævnt som nationalpark men også som verdensarv. - Der ud over vil jeg sige, - lad for gud skyld være med at gå ud med et nyt begreb. - Vi har i dag i vores landsforvaltning to begreber, der har været en del fremme i medierne. Det er nationalpark, og det er naturpark. Det sidste er et begreb, som friluftsrådet har lanceret. Vi har den opfattelse, at dem vi i det daglige har i tale, - de aner ikke, hvad forskellen er på de to begreber, og de anser det dybest set som noget akademisk sludder. De kommer for at få en fortælling om, den natur, der er der. - Hvis vi begynder at bruge vores kræfter og energi på en akademisk diskussion på, om det skal være en nationalpark, naturpark, en naturnationalpark eller, hvad det nu skal hedde, - så bliver det en lukket kreds, der sidder og holder hinanden i hånden omkring begreber, i stedet for at bruge tiden på, hvordan man kan få så meget natur ind i de eksisterende nationalparker - og naturparker. - Lad os bruge kræfterne på det, og lad os skabe politisk opmærksomhed på at få hævet den naturværdi, som vi har i de eksisterende nationalparker. Side 9 af 21

10 Rune Engelbreth: Jeg er i princippet lige glad med, hvad man kalder det, men jeg er ikke ligeglad med, hvad substansen er. - Situationen er, at der er masser af fantastisk natur i nationalparkerne, men det er der ikke på grund af nationalparkerne. - Det ville der være alligevel. - Derfor er der også masser af natur, der lever op til kriterierne. - Det har ikke noget at gøre med, at man tilfældigvis har et skilt, hvor på der står nationalpark. - Jeg anerkender skiltets effekt i at tiltrække fondsmidler og til at skabe opmærksomhed. - Vi lever desværre i en tid, hvor naturen er i ekstrem forarmelse, og hvor man i 1992 har besluttet, at verden inden 2010 skulle bremse tabet af natur. - Vi oplever her og nu den sjette i rækken af masseudryddelse af arter på jorden. - Sidste gang det skete med samme hast var for 65 mio. år siden, da alle landlevende dinosaurer uddøde sammen med massevis af andre arter. - Det sker nu, - alene fordi vi mennesker er her og fylder så meget. - Ikke fordi en meteor denne gang har ramt jorden. - Der er mindre uenighed om dette her, end der er om klimaforandringerne, men det fylder mindre i medierne. - Vi er nødt til at gøre noget radikalt og prioritere biodiversitet meget højere. Med hensyn til det med tidsperspektivet for Grib Skov. - Det vi har foreslået har været en idé til, hvordan vi kan få dette nationalparkkoncept udvidet og tilbage på sporet. - Det må ikke opfattes som et angreb på alle jer, der arbejder og beskæftiger jer med nationalparkerne. - Vi vil gerne have en stor forening med muskler, nemlig Danmarks Naturfredningsforening til at arbejde videre med det projekt, men det er meget op ad bakke, bl.a. fordi vi insistere på, at konkretiseringen af projektet skal udarbejdes af en uafhængig biolog. - En fagekspert, der ved noget om IUCN- kategorierne, - der ved noget om urørt skov internationalt, - der ved noget om biodiversitet. - Den biolog skal ikke blot være uafhængig af Naturstyrelsen og staten men også af Danmarks Naturfredningsforening. - Det skal ikke være os, der skal komme med idéer til, hvor lang tid det tager. - Frivillighedsprincippet er godt, men det gæller ikke alle stedet. Tænk på frivillighedsprincippet, hvis vi fx skulle anlægge en motorvej. Side 10 af 21

11 2. oplægsholder: Jakob Simonsen, Friluftsrådet: Jakob Simonsen greb i sit indlæg tråden fra Rune og sagde at han var enig i, at der skal gøres noget for naturkvaliteten i nationalparkerne. Men der hvor du i dit indlæg stiller kritiske spørgsmål til, hvad er en nationalpark, og hvad er en nationalpark i Danmark? - Der kunne jeg i stedet godt tænke mig at tale lidt om, hvad kan en nationalpark? - Så kunne vi måske nå frem til, - hvad kan en nationalpark blive til og dermed få et fremtidsperspektiv med - på en nationalpark Jakob Simonsen redegjorde i sit oplæg for Friluftsrådets rolle i nationalparkdebatten og Friluftsrådets oprindelige vision fra 2002 for danske nationalparker. En vision som indeholder begreber, som stadig danner grundlag for Friluftsrådets holdninger. Benyttelsen og oplevelsen af naturen hænger uløseligt sammen med ønsket og forståelsen af beskyttelse af naturen. Gerne mange flere nationalparker. Frivilligheden er en tilgang, som giver den bedste og mest grundfæstede og det bedste lokale ejerskab til beslutninger. Intelligente løsninger og dialog. Nationalparkerne skal vise vejen for resten af den danske natur Naturglæde, stolthed, identitet og gode oplevelser -følelser Danmarks Nationalparker skal give befolkningen og landets gæster. Nationalparker skal være afgrænset af større sammenhængende landskaber og have identitetsskabende, kulturel værdi. Områderne skal danne en ramme for og formidling af natur, kulturmiljø, friluftsliv, produktion og by-dannelse. Nationalparkerne skal vise, at her er nogle specielle områder med fantastiske muligheder, som Danmark ønsker at markere og udvikle. Nationalparkerne vil give enestående rammer for at skabe en sammenhængende, levende formidling af et større område på tværs af interesser, ejerskel og administrative grænser. Formidlingen skal tage udgangspunkt i områdernes særkende og kerneområderne for naturog/eller kulturmiljø. Friluftslivet, produktionen og by-dannelsen vil også spille en væsentlig rolle, som de gør det i det danske landskab. Nationalparkerne bør samtidig være en fortælling om lokalbefolkningens liv og livsvilkår. Side 11 af 21

12 Friluftsrådet er repræsenteret i nationalparkbestyrelserne og Jakob kom ind på Friluftrådets særlige rolle i det at støtte op om den formidling, som falder ind under nationalparkernes opgave. Under overskriften Friluftsliv for alle - i en rig natur - på et bæredygtigt grundlag fortalte Jakob Simonsen om Friluftsrådets vision og strategimål Friluftsrådets vision Nationalparkerne skal være fyrtårne for nye og bedre oplevelsesmuligheder sætte nye standarder for formidling samt være ramme for målrettet undervisning (f.eks. Grøn Flag Grøn Skole) fremme det folkelige engagement Strategimål Senest i 2016 har Friluftsrådet medvirket til at øge naturkvaliteten i danske nationalparker markant gennem: Artsregistreringer Spredningskorridorer Målrettet naturpleje Fleksibel forvaltning Frivillighed Græsningslaug Jordfordeling Vidensdeling Samarbejde Fælles fundraising Det folkelige ejerskab og engagement skal sikres! - gennem: Frivilligprogrammer Gennemsigtige og demokratiske beslutningsprocesser frivilligkoordination brugerdrevne naturarealer (projekt) Jakob Simonsen afslutter med det spørgsmål, som var udgangspunktet for oplægsholderne - hvordan skal nationalparkerne udvikle sig, så de bidrager til at give den danske natur et løft? Her mener Jakob Simonsen, at man ikke skal se snævert på de enkelte nationalparker ud fra, Side 12 af 21

13 hvordan naturen har det her og nu i den enkelte nationalpark. Det er vigtigt, at man husker at nationalparkerne er de fyrtårne med store arealer, hvor man har fokus på natur, der med inddragelse af befolkningen giver rig mulighed for at indhente erfaringer, der kan give et metodisk løft til resten af en dansk natur. - Nationalparkerne skal vise vej for resten af den danske natur 3. oplægsholder: Else Østergaard Andersen, Thy Nationalpark De små naturperler bindes sammen af en nationalpark. Nationalpark-navnet alene er løftestang for bedre natur. Frivilligheden sikrer snakken med lodsejerne om den natur de ejer og forvalter. Nationalparkloven er god og tilstrækkelig. Formidlingen sikrer kendskab og stolthed. Else Østergaard Andersen kom fra en god stilling på Københavns Universitet lokket til Thy, af et spændende stillingsopslag til jobbet som sekretariatsleder for Nationalpark Thy. Danmarks første nationalpark. I sit oplæg tager Else udgangspunkt i erfaringerne med arbejdet i nationalparken i årene fra 2008 til Der er noget særligt ved ordet nationalpark, og kombinerer man det med Thy, sker der noget. En nationalpark er nemlig ikke bare en park i en nation, - fordi Yellowstone blev oprettet for 140 år siden. - Ordet nationalpark har en virkning inde i folks hoveder, og det er spændende at arbejde med, uanset om man lever op til det ene eller andet eller det tredje krav. Vi har seks formål i Nationalpark Thy Bevare, styrke og udvikle naturen i dens kontinuitet, sammenhæng og frie udvikling Bevare og forøge den biologiske mangfoldighed på dyrkede arealer. Bevare og styrke kulturhistorien. Styrke mulighed for friluftsliv. Støtte en bæredygtig udvikling i lokalområdet. I flg. Else er det ikke nationalparkens skyld, at vi har en fin natur i Thy. Loven lægger ikke beskyttelse ned over området i sig selv, men når vi har beskyttede områder i forvejen skaber nationalparken en sammenhæng i området, som man ikke har set før. - Vi har en række internationalt beskyttede naturperler i Thy. De er beskyttet til det højeste niveau, vi har i Danmark, nemlig EU s habitatdirektiv. Med nationalparken får vi et ord for hele området. - Jeg tror på at ordet nationalpark er løftestang for naturen i Thy. - Nationalparken dækker 23 % af Thisted kommune. Side 13 af 21

14 Else fortæller at man nu er i gang med at udarbejde en ny forvaltningsplan for området. Natura 2000-områderne skal man i nationalparken ikke tage sig af. Det er statens ansvar, at de områder lever op til kravene. - Det er i de øvrige områder, at vi i nationalparken forsøger at forbedre naturkvaliteten. - Vandområderne er omfattet af vandrammedirektivet, og her er det primært ikke nationalparkens ansvar at forbedre forholdene. Først når staten har sikret, at kravene for vandkvalitet er overholdt, kan nationalparken gå ind og gøre forholdene endnu bedre. - Nationalparken skal bygge videre og skabe sammenhæng. I Thy Nationalpark er man kommet langt med registrering af sårbare plante- og dyrearter i området, og naturformidlingen er siden oprettelsen af nationalparken forbedret markant, hvilket bl.a. kan aflæses i et stigende besøgsantal på formidlingsstederne. Else påpeger, at det er vigtigt med god tilgængelighed i nationalparken. - Det kan fint forenes med, at der er områder, der kræver uforstyrrethed. - Kort og tydelige stier sikrer, at man ved, hvor de besøgende færdes. Else værdsætter og roser det store frivillige korps, der i Thy hjælper med formidlingen af nationalparkens naturværdier. Efter pausen gik ordet videre til Torben Hansen, MF og miljøordfører (S) Torben påpegede, at det var skønt, at en sådan debat om nationalparker for en gang skyld ikke blev holdt i København, men ude tæt på den natur, det handler om. Torben trak linjerne tilbage til Wilhjelmudvalgets rapport En rig natur i et rigt samfund, som udkom august Han redegjorde for nogle af de politiske besværligheder, der til sidst førte til nationalparkloven i Thy blev udnævn som den første nationalpark af den årsag, at det var nemt, fordi området for størstedelen var statsejet. Thy skulle gå forrest, og det har de gjort godt, og de danner nu skole for hvordan en nationalpark skal køre. Torben glædede sig over de to senere tilkomne nationalparker - Vadehavet og Mols Bjerge, og han ærgrede sig over, at Kongernes Nordsjælland (d. 14. november 2014) ikke så ud til at få en chance. Det ærgrede ham, at i det område, hvor landmændene har mindst i klemme økonomisk, har de bekæmpet nationalparken aller hårdest. Skjoldungelandet er nu kommet med i spillet, og Torben anslår, at vi nok ender med i alt 5 nationalparker i Danmark inkl. Kongernes Nordsjælland, som iflg. Torben nok alligevel ender med at komme med om nogle år. Torben giver udtryk for positive fremtidsforhåbninger idet Naturplan Danmark lige er udkommet, og her er kortet over Det grønne Danmark det mest interessante. Her forpligter regeringen kommunerne til via kommuneplanerne at sørge for, at det vi i dag har af beskyttede naturområder bindes sammen, så der fremkommer spredningskorridorer. Torben pointerer i forhold til biodiversiteten, at det nu skal være slut med sprøjtning og gødskning på de paragraf-3-arealer, hvor det er muligt i dag. Torben slutter med at sige, at han ikke tror, at der kommer skærpede regler for nationalparkerne. Frivillighedsprincippet sikrer at ændringerne sker gennem dialog, hvilket man i det lange løb Side 14 af 21

15 kommer længst med. Den stille og rolige bevægelse, der er i nationalparkerne kommer til at flytte meget naturmæssigt. Kristian Andersen, folketingskandidat (V) Kristian pointerer, at det betyder noget, at man kan markedsføre sig med det at være Nationalpark og refererede her til Thy. Det giver en stolthed i lokalområdet, men også i resten af Nordjylland. Kristian knyttede forbindelse til Berlinmurens fald og kom ind på, hvordan han før murens fald under flere rejser så, hvordan man gennem mange år havde ødelagt miljøet. For mig er det en vigtig pointe, at Berlinmure skal rives ned. Det skal de også i den danske natur og miljøpolitik. Jeg tror, at en stor del af den modstand, man oplever mod nationalparker, er fordi, at man oplever at politikerne handler hen over hovedet på dem, der lever i og af naturen hver dag. - Det er vigtigt, at vi har de mennesker med, hvis liv og erhverv afhænger af beslutningerne. - Kristian gav udtryk for, at man ville komme langt, hvis Naturstyrelsen blev flyttet til Nordjylland. Fødevareerhvervet udgør hver femte arbejdsplads her i regionen. - Der er ikke nogen, der er mere afhængig af naturen end nordjyderne. - Derfor bør miljøforvaltningen komme tættere på Nordjylland. Naturforvaltningen bør foretages af lokalråd, hvor lokale lodsejere sammen med lokale politikere er på banen. Herefter var der åbnet for debat Thyge Steffensen, Friluftsrådet - Kreds Himmerland - Aalborg, gav udtryk for, at løsninger ad frivillig vej er at ønske, men gennem lokale eksempler anskueliggjorde han, at det er vigtigt, at man også har muligheden for ekspropriering for at få fredningssager igennem. Det er for let for en enkelt lodsejer at spænde ben for et vigtigt projekt. - Thyge sluttede med en direkte opfordring til politikerne om i det mindste at overveje muligheden. Side 15 af 21

16 Henrik Knuth-Winterfeldt, fhv. Skov og Naturstyrelsen, redegjorde kort for sin rolle i Wilhjelmudvalget, hvor han sad som chef for Wilhjelmudvalgets sekretariat og chef for det kontor, der lavede nationalparkprojekterne og pilotprojekterne og herunder også loven. Vi havde en brat overgang, da vi gik fra Svend Auken som miljøminister til Hans Christian Schmidt. - Det vil jeg ikke lægge skjul på. - Han kom dog med noget, som jeg syntes var meget værdifuldt. Han sagde, at hvis vi skal lave nationalparker i Danmark, skal der være en bred lokal opbakning. Det skal ikke være noget, man kommer og gennemtvinger. Det skal være noget, lokalbefolkningen føler medejerskab til. Henrik er dog skuffet over, at punkterne i nationalparkloven af forvalterne af loven bliver opfattet som sidestillet. - Det er de ikke. - Naturbeskyttelse står øverst og over de andre, men det er der ikke mange, der tør sige i dag. Henrik tror personligt på, at vi får meget ud af nationalparkerne, fordi vi fik dem startet rigtigt med lokal opbakning og med interesserede, som følger og holder liv i processen. - Men vi skal væbne os med tålmodighed mht. en forventet naturforbedring. - En proces er sat i gang, og gennem min erfaring ved jeg, at implementering af miljøtiltag tager tid - ofte lang tid En runde for paneldeltagerne: Rune Engelbreth greb den sidste bemærkning, og accepterede til dels, at det tager tid med naturforandringer, - men det tager for lang tid at få tingene sat i gang. Vi har en biodiversitet, som er i frit fald. - Selvfølgelig sker der gode ting i nationalparkerne, og jeg er ikke ude med kritik af de folk, der arbejder i og med nationalparkerne. - Jeg er derimod ude med kritik af politikerne og de politiske rammer og de elendige vilkår for, at der ikke sker meget mere - Nu lever jeg jo til dels af at være negativ. - Jeg er ikke imponeret af Naturplan Danmark. - Der er gode ting i den, som du også nævnte i dit indlæg Torben, men der vil fx ikke ske noget godt for skovene ud fra den plan. - Der skal ske det, som forskere gang på gang har påpeget, - nemlig, at man skal omlægge produktionsskov til urørt skov. - Det sker ikke med den plan. Mht. til spørgsmålet om ekspropriation tror Rune ikke, at der kommer til at ske meget af det i forhold til naturforbedring, og principielt er han for frivillighed, men han er uforstående overfor de holdningsforskelle, der er, når det gælder motorveje. Som kommentar til Kristian Andersens indlæg kom Rune omkring det, at en femtedel af nordjyderne lever i og af natur. - Hvis intensivt landbrug kan kaldes for natur, så kan man også kalde en parkeringsplads for natur. - Ved intensivt landbrug - og for den sags skyld også skovbrug, der tilstræber man så få arter som muligt - én plante - ingen skadedyr. Side 16 af 21

17 Else Østergaard Andersen tog ordet og sagde, at hun ikke følte noget behov for at skulle købe eller ekspropriere i forhold til Nationalparken, for de fleste lodsejere vil gerne forvalte jorden ordentlig, og de føler en stolthed for det, hvis bare de ved, hvad der gør deres jord til noget særligt. - Frivilligheden sikrer, at man får snakken med lodsejerne om den natur, de ejer og forvalter. Jakob Simonsen støttede op om Else Østergaard Andersens synspunkter, idet han havde behov for at sige: Frivilligheden er nok en af de tilgange, som giver det bedste og mest grundfæstede og bedste lokale ejerskab til beslutninger, men jeg deler frustrationerne, som du var inde på, Torben, omkring Kongernes Nordsjælland, når enkelte lodsejere ikke vil spille med. - Mht. til landbrug og skovbrug behøver det vel ikke at være et enten/eller. - Der er vel mulighed for, hvis man tager snakken med de enkelte lodsejere, at lave trædesten for naturen, hvor biodiversiteten er i højsæde, uden at det berører produktionen væsentligt. - Det handler om intelligente løsninger, og det at turde åbne sig for dialogen. - Det er det, vi tror på i Friluftsrådet Torben Hansen: Jeg tror ikke på, at nationalparkloven bliver lavet om. De øvrige miljølove vil selvfølgelig blive ændret efter tingenes tilstand og krav udefra. - Det fører mig frem til Thyge. - Else har selvfølgelig ret i, at man ikke kan ekspropriere alene med nationalparkloven i hånden, men jeg vil aldrig nogen sinde fraskrive mig retten til at gribe til ekspropriationsinstrumentet i forbindelse med naturgenopretninger - aldrig! - Alene truslen, som du siger, kan somme tider få tingene til at glide ned. - Ekspropriation skal altid være den sidste udvej Det glæder mig Rune, at du siger, at der også er noget godt i Naturplan Danmark, og der er også noget for skovene, for vi stiller jo også vore statslige arealer til rådighed for at skabe de korridorer, som vi gerne vil have, og det er faktisk første gang, at man har en samlet plan for, hvordan vi kan få dansk natur løftet fremad for de kommende generationer Kristian Andersen: Jeg er enig med Torben - meget langt af vejen. - Jeg går heller ikke ind for, at vi skal afskaffe ekspropriationsretten. - Jeg tror, at vi kommer meget langt, hvis man bare forvalter loven med respekt for borgerne i højere grad end man gør i dag. Tilbage til gæsterne i salen: Finn Poulsen, Nationalpark Vadehavet: Hold endelig fast i den nationalparklov, vi har, for hvis vi strammer den op nu, så vil vi blive husket på, hvad man gik ind i som lodsejer. Vi vil miste troværdighed. - Man gik ind i tillid til, at man holdt ord. Vi forsøger at forbedre naturforholdene med bl.a. græsningsprojekter på ekstensive arealer i nationalparken. Hvis det skal gå hurtigt, så vil jeg sige til jer politikere, at det ville hjælpe, hvis vi havde flere penge til rådighed. Hver nationalpark får 7,5 mio. kr. Side 17 af 21

18 om året uanset størrelse. - Vi er langt den største, - så kan I selv regne ud, hvad det er jeg tænker på. - Alternativt en let adgang til jordkøb og efterfølgende omskiftning af ejerskabet af den jord, vi har købt til ekstensiverende formål, så driften fremover kommer til at ligge hos naturstyrelsen. Dem har vi hjemsøgt med spørgsmålet, men de viser det fra sig med begrundelsen, at hvis de skal modtage jord, skal det kunne balancere med de EU-tilskud, der gives til omlægningen og deres fremtidige driftsudgifter. Nationalparkerne må ikke være driftsherrer på nogen måder. - Vi må kun være katalysatorer for processen. - Så vi har et problem der, som I venligst må tage op i den forligskreds, der er omkring nationalparkerne på et givet tidspunkt. - Til jer politikere: - økonomi fremmer sagen. Søren Skov, Nordjyske: - Til det, som Rune var inde på. - Kan man forestille sig, at staten inden for nationalparken på deres egne arealer lader naturen få fortrinsret? - Fx at man i Thy lader være med at lave dræninger, der ødelægger forekomsten af botanisk værdifulde søer, eller at man fjerner bjergfyr, som er uden forstlig værdi Kristian Jensen, DN Aalborg: I fortsættelse af Torben Hansens gennemgang af nationalparker, der ikke blev til noget. - Der var et område ved Læsø i spil som pilotprojekt. Et stort havområde, som nok er vores mest artsrige område. Vi er en nation af sunde bælter og øer og livet på havbunden synes jeg er underrepræsenteret når vi snakker natur her. Det har været på landjorden det hele. I udvælgelsesprocessen satte Læsøboerne sig imod. Jeg arbejdede med havmiljø i Nordjyllands Amt på det tidspunkt. Jeg lavede en løselig beregning på baggrund af den afstemning, og den viste, at hvis 50 Læsøboere havde sat deres kryds et andet sted, så var man gået videre med det forarbejde, der så skulle munde ud i en politisk beslutning. Når man nu snakker frivillighed, synes jeg, at man fra den daværende regering havde et meget lavt ambitionsniveau ved ikke at sige at vi skal altså have en nationalpark. Det bør ikke være 50 Læsøboere, der tager den beslutning. Efterfølgende er jeg blevet bekendt med, at man vist nok har fortrudt, fordi det i de socioøkonomiske beregninger viser sig, at en nationalpark kunne have en beskæftigelseseffekt på stillinger. Det er mange, når der kun bor 1800 på Læsø. Peter Larsen, landmand og lodsejer i Lille Vildmose: Jeg kan høre på Rune, at han er en klog mand, når han fundet ud af, at han kan leve af at kritisere. - Det har jeg al respekt for. - Det lyder for mig, som om at man som lodsejer og landmand bare kan stritte imod, og så bliver motorvejen ført uden om. - Jeg har været lodsejer herude i snart 40 år, og der har været fredning, og der har været det med nationalpark. - Vi har tilbudt, at de kan købe os, for vi ligger lige i området, men der er ingen, der har penge, og det har det offentlige heller ikke. -Jeg valgte et levebrød som landmand, og det har jeg været i 40 år, og det er jeg nødt til at holde fast i. Vi lagde bedriften Side 18 af 21

19 om til økologi i 90-erne, fordi vi bor i det her område, og det er gået fint nok, men så kommer det med nationalparken. - Det er min situation, at jeg skal drive min bedrift, og jeg har knap 2 mio. kr., som jeg skal betale i lønninger om året. Jeg skal leje jord i konkurrence med Aage V Jensens fonde, der køber jord op. - Vi vil gerne sælge, for vi ved ikke, hvad vi skal, og hvad vi må, og der kommer også vurderingsmænd ud, men så er kassen pludselig lukket. - Det er ikke så nemt med den usikkerhed for os, der bor så tæt på et beskyttet naturområde. Mette Risager, Højmoseforsker: Nu er havet bragt på bane, så jeg synes, at vi skal snakke lidt om mosen, når vi nu er i Lille Vildmose. Vi taler meget om biodiversitet, men meget ofte bliver økosystemdiversiteten fuldstændig overset, for vi snakker kun om arter. Biodiversitet går altså på to ben, og det andet ben er økosystem. Det er her moserne kan noget af det vi mangler. Når moserne ofte bliver overset, så er det på grund af at det, der er spændende, foregår under overfladen og derfor ikke er synligt. Der er altid nogen, der ved noget om skov, - og den kan man jo ikke se for bare træer. I tørvene ligger 3 % af verdens vandareal. Der ligger mere CO 2 i moser, end der gør i hele verdens skove. Det her oversete problem med CO 2 og klima i den her sammenhæng, synes jeg, at man skal have meget mere fokus på. Vores tørveområder i Danmark ligger tilbage helt fragmenteret i ådale, der før har været dækket af tørv. - Her sidder vi i Danmarks sidste rigtige tørveområde. Jeg tvivler ikke på, at det kunne kvalificere sig til at blive nationalpark, men for mig er det ikke vigtigt. Bare de bliver bevaret. Moserne her er noget særligt. Tofte Mose er virkelig ur-natur med lang kontinuitet, selv om det måske kun drejer sig om knapt 1000 år., og det kræver ingen drift, så jeg synes, at man skal have fokus på at bevare alt tilbageværende tørv i dag. Vi trænger til et nationalt moseprogram. Bo Gregersen, Lille Vildmosecentret: Hvis der skal skabes naturforbedringer i Danmark er en meget væsentlig forudsætning at befolkningens viden og forståelse for naturen er i fokus. Derfor er en af nationalparkernes vigtigste roller at sikre undervisning og formidling til så mange gæster som muligt. Disse arbejdsområder bør også i fremtiden være et bærende tema for nuværende og fremtidige nationalparkers virke. Johannes Haase, stiller spørgsmål ved, om man ikke går for langt, når man i et landbrugsland som Danmark har ambitioner om at udlægge store områder til naturformål. Danmark har ikke de bjergområder, skove eller ørkener, der naturligt og uden omkostninger indgår i andre landes nationalparker. - Danmark er et lille land, og vi har i Danmark de sidste mange år afgivet meget landbrugsjord til miljø- og naturformål. Side 19 af 21

20 Karsten Thomsen, Verdens Skove gjorde opmærksom på at vores forvaltningslov for skove går tilbage til 1805, så det er ikke mærkeligt, at der kunne være behov for at se lidt på den og få den opjusteret. Endvidere gjorde han opmærksom på i en kommentar til Johannes Haase, at i år 1960 var 65 % af Danmark opdyrket. I dag er 60 % opdyrket. - En lille nedgang, men i 1960 lå 50 % af landbrugsarealet hen i græs. - Intet andet land har så stor en procentdel af sit areal opdyrket. Daniel Nyboe Andersen, ordstyrer: Jeg tror, at jeg er den der har lært mest i dag. Der har været rigtig mange gode indlæg, og det har været en debat med højt tempo og et engagement, som man kan mærke. Jeg synes, at vi skal give panelet en stor hånd Efter en lang klapsalve takkede centerleder Bo Gregersen på vegne af Lille Vildmosecentret og Vildmoseforeningen ordstyreren, paneldeltagerne og de fremmødte gæster for en spændende dag med berigende synspunkter til naturdebatten. Side 20 af 21

21 OBS! - Del gerne nyhedsbrevet til andre naturinteresserede Vildmoseforeningens hjemmeside: Lille Vildmosecentrets hjemmeside: Støttegruppen for lille Vildmose Nationalpark tæller d. 8. januar 1556 medlemmer. Medlemskab af Støttegruppen kan erhverves ved at indsende navn og adresse samt -adresse til undertegnede. På vegne af Støttegruppens ledelse Martin Sloth Andersen Det sjove område Østermarken Storvorde mobil m.sloth.a@gmail.com Ny parkeringsplads Side 21 af 21