Rødsvingel. Dyrkningsvejledning 2019
|
|
- Ingvar Lindholm
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rødsvingel Dyrkningsvejledning 2019 Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med korte udløbere. Rødsvinglens varighed gør den velegnet til brug på varige græsarealer til afgræsning - især under tørre jordbundsforhold. Den største mængde rødsvingel anvendes i blandinger til plæner, sportspladser, vejrabatter og andre grønne områder. Alle typer kan anvendes til disse formål. Jordbund Rødsvingel til frøavl lykkes bedst på gode lermuldede jorde i kystnære områder. På lidt lettere jorde bør der kunne vandes, idet tørke i udlægsåret vil medføre for små og svage planter. På mindre gode jorde bør vælges sorter med lange udløbere. Humusholdige og vandlidende arealer er uegnede til frøavl af rødsvingel, idet rødsvinglen vil producere for meget bundgræs og for få stængler. Klima Da rødsvingel er noget følsom overfor nattefrost i maj måned, bør man ikke avle den i områder, hvor man erfaringsmæssigt har nattefrost i forsommeren. Frødannelsen hos rødsvingel foregår ved fremmedbestøvning og af hensyn til en god bestøvning, bør rødsvingelmarken have "god luft omkring sig". Dyrkningssikkerhed Hvis der tages hensyn til de betingelser, der er beskrevet under afsnittene "Jordbund" og "Klima", må rødsvingel betegnes som en sikker afgrøde. Sorter Rødsvingel kan opdeles i tre typer: Sorter med lange udløbere (rubra rubra eks. Dipper, Jasperina og Relevant). Denne gruppe udgør den største del af rødsvingelarealet i Danmark. Disse sorter bruges både som foder- og plænegræsser. Sorter med korte udløbere (trichofylla eks. Cathrine og Mirador). Sorter uden udløbere (commutata eks. Joanna og Annalena). De sidste to typer bruges kun som plænegræsser. Der kan være store udbytteforskelle mellem de forskellige sorter og derfor varierer afregningsprisen fra sort til sort. DSV Frø Danmark råder over nogle af de bedste frøgivere i Danmark. Tusindkornsvægt Tusindkornsvægten varierer fra ca. 1,0-1,3 g. Sortsskifte Ved sortsskifte foreskrives der 3 dyrkningsfrie år fra TystofteFonden. Vær opmærksom på falsk sædskifte. Spildfrø af rødsvingel mister hurtigt spireevnen i jorden. Derfor vil spildfrø sjældent være et problem i efterfølgende afgrøder.
2 Udsædsmængde Der anvendes 5-8 kg udsæd pr. ha - mindste mængde i sorter med lange udløbere. Udsædsmængden bør altid fastsættes efter såbedets tilstand. Under normale forhold vil denne udsædsmængde give pl/m 2. Ved en god plantefordeling kan 50 pl/m 2 give fuldt udbytte. Sådybde Sådybden bør være 1-2 cm - rødsvingel er følsom overfor dyb såning. Det er dog vigtigt at få frøet i jorden, da det giver en sikker etablering og flere muligheder for ukrudtsbekæmpelse. Dæksæd Rødsvingel udlægges altid i en dækafgrøde. Om efteråret kan rødsvingel udlægges i vintersæd og vinterraps. Sorter med lange udløbere bør ikke sås før d. 20. september i vintersæd, ligesom der bør vælges en konkurrencedygtig sort af dæksæd for at undgå, at udlægget overgror dæksæden. Ved udlæg i vinterhvede og vinterbyg bør der vælges en stivstrået kornsort. Vælges der vinterraps som dækafgrøde, skal man være meget opmærksom på at få en god spredning af emterne ved høst af vinterrapsen - jo bredere mejetærsker jo større opmærksomhed. Om foråret kan rødsvingel udlægges i vårbyg og ærter eller sammen med hvidkløver med vårsæd som dækafgrøde. Rødsvingel høstes året efter hvidkløverhøsten. Ved udlæg i vårbyg bør der vælges en stråstiv sort og ved udlæg af sorter uden udløbere og med korte udløbere bør dæksæden sås på 24 cm rækkeafstand. Betingelserne for maltbygdyrkning falder godt sammen med udlæg af rødsvingel. Husk effektiv vækstregulering af vårsæden så lejesæd undgås. Udlæg i ærter giver gode muligheder for, at rødsvingeludlægget får en perfekt start og dermed et højt frøudbytte 1. år. Især rødsvingeltyperne med korte/ingen udløbere sætter pris på en åben afgrøde som ærter og den relative tidlige høst. Ved udlæg i ærter skal man på svære lerjorde være opmærksom på såbedet. Der harves normalt i 8-10 cm's dybde til ærterne og med et lidt knoldet såbed som følge deraf. Den dybe opharvning øger risikoen for, at rødsvingelfrøet kommer for dybt i jorden. Halmen fra dæksæden skal altid fjernes hurtigst muligt - dog kan halmen fra vinterraps og ærter snittes, men emterne kan i visse tilfælde give problemer - især efter vinterraps. Husk at sætte så lav en stub som muligt efter høst af dæksæden. Hvis der er sat mere end ca. 10 cm stub, bør marken pudses så kort som muligt efter, at halmen er fjernet. Forsøg har vist, at en stubhøjde over 10 cm let kan betyde 20% udbyttetab. Blanding af frø og dæksæd Det er ikke almindeligt, at frø og korn blandes. Rødsvingelfrøet bør altid sås seperat og gerne i en anden såretning end dæksæden eller med frøsåkasse monteret på såmaskinen. Ukrudtsbekæmpelse Forår i udlægsåret I vårbyg kan der anvendes 0,1 0,12 l DFF lige efter såning, hvis frøet er placeret i 2 cm dybde. Når byggen har fire blade kan der følges op med 70 ml Hussar Plus OD + 0,5 l olie pr. ha ml Hussar Plus OD + 0,5 l olie pr. ha om foråret vil ofte være en god løsning ved udlæg i vinterhvede. Ved udlæg i ærter må der ikke anvendes jordmidler undtagen Stomp SC, som kan bruges i blanding med Fighter 480. Behandlingen skal foretages når ukrudtet er har to løvblade med 0,9 l Stomp CS + 1,0 l Troy 480 pr. ha. Der kan tilsættes et pyrethroid mod bladrandbiller. Flyvehavre kan bekæmpes med 0,5 l Primera Super + SPK før byggens strækning uden skade på rødsvingel udlægget. Væselhale er på en del ejendomme efterhånden blevet et problem i rødsvingelproduktionen. Den bedste måde at reducere forekomsten af væselhale i rødsvingel, er at udlægge rødsvingel om foråret i stedet for om efteråret.
3 Efterår i udlægsåret Bekæmpelse af tokimbladet ukrudt kan foretages med 0,12 l DFF pr. ha i vintersæden, frøet skal være dækket af 1 cm jord. Denne sprøjtning udføres, senest 1 uge efter såning. Efter høst af dæksæd Enårig rapgræs kan frem til 15. september bekæmpes med 0,05 l Hussar Plus OD + 0,5 olie pr. ha (Off-label godkendelse). Ved udlæg i vinterhvede og vinterbyg vil det ofte være nødvendigt at bekæmpe spildkorn med 0,4 0,8 l Agil 100 EC pr. ha + SPK. Agil er off-label godkendt. Agil har effekt på spildkorn og hejre med maksimalt 3-4 blade. Nyfremspiret tokimbladet ukrudt kan i september bekæmpes med 5 g Express 50 SX+ 0,05 l DFF pr. ha + SPK. Reglone er godkendt til mindre anvendelse indtil 4. februar 2020 i 2. og 3. års marker med 0,5 l /ha + SPK i december/januar når afgrøden er ude af vækst i mindre områder mod væselhale, hvor der er store forekomster af væselhale. Der er mange forskellinge erfaringer med Reglone i rødsvingel. Så vi anbefaler, kun at behandle begrænsede områder i 2. og 3. års marker, idet Reglone undertiden kan give voldsomme skader på rødsvingel. Forår i frøavlsåret Hussar Plus OD har off-label godkendelse i rødsvingel og er den foretrukne løsning, idet den har effekt på enårig rapgræs. Der anvendes 2 x 0,06-0,07 l Hussar Plus OD +0,5 l Olie pr. ha med 2 3 ugers mellemrum. Hvis der forekommer ærenpris, tvetand, og stedmoder, kan der tilsættes 0,05-0,08 l DFF pr. ha til Hussar OD. Bemærk at DFF kun må bruges en gang pr. vækstår. 0,6 l Catch eller 0,75 l Zypar pr. ha evt. tilsat DFF bekæmper tokimbladet ukrudt. 2,5 l Ariane FGS pr. ha ultimo april er god til bekæmpelse af rodukrudt. Ukrudtsarterne storkenæb og hejrenæb er et stigende problem, og Zypar er her det bedste middel dertil. Fremmede græsser Rødsvingel afregnes efter 2 kvalitetsopdelinger: Fri for kvik og "grove" græsarter (hundegræs, rajgræs, engsvingel, timothe, rajsvingel, strandsvingel, knoldrottehale, rørgræs, kvik, agerrævehale og hejre-arter). Med indhold af kvik og "grove" græsarter. Rødsvingel fri for kvik og grove græsser afregnes 10% højere end rødsvingel med kvik og/eller grove græsser. Kvik og andre grove græsser kan bekæmpes med 1,0-1,5 l Focus Ultra + 0,5 l Dash. Kvikken bekæmpes ikke effektivt, men den hindres i at sætte frø. Denne behandling foretages normalt omkring skridning i midten af maj måned. Vanskelige frøarter at frarense Haremad, kamille, mælkebøtte, kvik, rajgræs, engsvingel, hundegræs, blød hejre, rapgræsser, rævehaler og væselhale. Vækstregulering Det er meget vigtigt, at afgrøden står op ved blomstring så bestøvningen bliver optimal. Derfor anbefaler vi altid, at vækstregulere rødsvingel to gange og tre gange i udvalgte sorter. I første vækstregulering anvendes 0,3 l Trimaxx + 1,0 CCC 750 pr. ha i stadie 30 31, ofte ultimo april. Anden vækstregulering i sorterne Camilla, Libano, Dipper, Joanna, Rafael, Relevant og Ryder udføres med 0,5-0,8 l Medax Max pr. ha ca dage efter første behandling. Anden/tredje vækstregulering udføres i stadie 49 med 0,5 l Trimaxx + 1,5 l Focus Ultra og 0,5 l DASH pr. ha mod grove græsser.
4 For at få en optimal virkning skal afgrøden være i god vækst, og derfor bør man undgå at vækstregulere i en periode med nattefrost, eller hvis afgrøden er stresset af tørke Sygdomme og skadedyr Rødsvingel angribes oftere af svampesygdomme og en behandling med 0,4 l Viverda + 0,5 l Ultimate pr. ha sammen med 1. vækstregulering foretrækkes de fleste 2. og 3. års marker samt i 1. års marker i sorter uden udløbere. Gødskning Efterår 1. år Rødsvingel med lange udløbere bør tilføres kg N/ha primo oktober. Sorter med korte udløbere eller uden udløbere tilføres kg N/ha i medio oktober. Hvis dæksæden er ærter eller hvidkløver, skal den tilførte mængde N reduceres med kg/ha for alle 3 typer. Svage udlægsmarker kan evt. tilføres 30 kg N/ha straks efter høst af dæksæden og den resterende mængde tilføres i sidste halvdel af september. Hvor husdyr bruges til afpudsning i efteråret, bør der tilføres ekstra kvælstof i efteråret. Forår 1. år Rødsvingel med lange udløbere tilføres kg N/ha uanset udlægsmetode. Sorter med korte udløbere tilføres kg N/ha. Sorter uden udløbere skal gødes med kg N pr. ha. For alle typer gælder, at gødningen udbringes i første halvdel af marts. Jo senere kvælstofudbringning, jo større risiko for bundgræs. Der kan evt. tilføres 20 kg N/ha ved skridning for at øge frøvægten. Gødningsnormen Landbrugsstyrelsens gødningsnorm for høståret 2019 er 150 kg N/ha Gylle Efterårsgødskningen kan foretages med gylle, hvor der regnes med 80-90% udnyttelse af ammonium-n ved optimale betingelser. Kvæggylle bør tilføres primo september for at sikre virkningen i efteråret. Bommen bør hæves så gyllen ikke ligger i stiber. Syrebehandlet gylle virker ca. 10% bedre end ubehandlet gylle. Størst effekt af syrebehandlingen opnås i kvæggylle. Høst Det korrekte høsttidspunkt kan bestemmes ud fra bestøvningstidspunktet. Fra bestøvning til høst går der ca dage. Rødsvingel vil normalt være tjenlig til høst fra den 10. juli til 25. juli. Direkte tærskning Rødsvingel er velegnet til tærskning direkte på roden. Det er særdeles vigtigt, at den høstede afgrøde omgående bliver beluftet på tørreriet. Blæseren skal køre hele døgnet de første 3-4 dage - også selvom det er regnvejr. Derefter kan der sættes varm luft til. Et vådt eller solvarmt rødsvingelparti kan i løbet af få timer blive så varmt, at det kan gå ud over frøets spireevne. Mejetærskerens indstilling Grundindstillinger: Cylinderhastighed: Broafstand: Halm rotor Emtesold: Emtesoldforlænger: Kornsold: omdr./min. Fortil: ca. 14 mm Bagtil: ca. 7 mm Lav hastighed og stor afstand Lamelåbning: 10 mm Lamelåbning: 12 mm Indstilling: Opad-bagud Lamelåbning: 7-8 mm
5 Luftretning: Luftmængde: Vindlederen stilles mod emtesoldets midterste del. Start med rigeligt luft og reguler ned, indtil der ikke er spild Lejesædsvinden bør arbejde så lidt i afgrøden som muligt - samtidig med der foretages en jævn ilægning. Rumvægt 1 m 3 råvare vejer ved normal renhed ca. 200 kg - men kan variere fra kg. Høst som 2. års mark Ved høst som 2. års mark (evt års) er det af stor betydning for udbyttet, at der foretages en jævn spredning af halmen, som derefter afbrændes. Ved kraftig genvækst kan det være nødvendigt med en eller flere afpudsninger frem til ca. 15. oktober. Rødsvingel må ikke gå vinteren i møde med for stor pels af hensyn til stængeldannelse, sneskimmel og frostskader til foråret. Ifølge forsøg fra Aaruhs Universitet Flakkebjerg kan der være op til 30% merudbytte at hente ved en afbrænding. Det er specielt typer med lange udløbere, der kvitterer for en afbrænding. Hvis der ikke foretages en afbrænding, er det vigtigt, at der sættes meget kort stub ca. 2-4 cm i den første afpudsning efter høst, for at fremprovokere nye skud. De følgende afpudsninger bør foretages i 5-8 cm's højde og afgrødehøjden må max. være 8-10 cm om vinteren. I forbindelse med sidste afpudsning tilføres der kvælstof. Afregningsgrundlag Rødsvingel afregnes på grundlag af: Rent spiret frø: 91,0% Andre plantearter: 0,2% EU's kvalitetskrav EU's minimumskrav til kvaliteten er: Renhed: 90,0% Spireevne: 75,0% Fremmede kulturfrø + ukrudt: max. 1,5%, dog max. 1,0% af en enkelt art Indhold af kvik: max. 0,5% Antal skræppe excl. rødknæ: max. 5 stk. i 30 gram Udbytte/økonomi Udbytte (kg/ha) Pris (kr./kg) Bruttoindtægt (kr./ha) , , , , , Gennemsnit ( ) , Tabellen viser gennemsnitsudbyttet i Danmark og den gennemsnitlige afregningspris samt bruttoindtægten pr. ha. (Kilde: Brancheudvalget for Frø og TystofteFonden) Årets gang i marken UDLÆGSÅR APRIL: Udlæg i dæksæd.
6 APRIL/MAJ: Ukrudtsbekæmpelse i dæksæden. Visse græsmidler kan anvendes for egen risiko. AUGUST: Høst af dæksæd. Kort stub afsættes. Halmen fjernes hurtigst muligt. Afpuds lang stub. Svage udlæg gødes. SEPTEMBER: Evt. bekæmpelse af enårig rapgræs med Hussar OD. Bekæmpelse af spildkorn med Focus Ultra. Bekæmpelse af tokimbladet ukrudt. SEPTEMBER/OKTOBER: Gødning tilføres. Udlæg i dæksæd. Ukrudtsbekæmpelse i nyudlægget. Evt. afpudsning af kraftige udlæg. HØSTÅR FEBRUAR/MARTS: Gødning tilføres. APRIL/MAJ: Ukrudtsbekæmpelse af tokimbladet ukrudt og af græsser. 1. vækstregulering. MAJ: 2. vækstregulering ved begyndende skridning sammen med behandling mod grove græsser. Undgå behandling af stressede planter. Evt. 3. vækstregulering. JULI: Høst Halmen afbrændes/presses. AUGUST/SEPTEMBER: Afpudsning. SEPTEMBER/OKTOBER: Sidste afpudsning i 5-8 cm's højde. Gødning tilføres. DECEMBER/JANUAR: Eventuel bekæmpelse af væselhale med Reglone + spk i begrænsede områder i marken.
Rødsvingel. Dyrkningsvejledning
Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med
Læs mereBakkesvingel. Dyrkningsvejledning
Bakkesvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Bakkesvingel som tidligere hed stivbladet svingel er en tuedannende græs uden udløbere. Det er en meget hårdfør og nøjsom græsart. Den anvendes
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis der tages hensyn til ovennævnte forhold, må strandsvingel betegnes som en sikker afgrøde.
Strandsvingel Dyrkningsvejledning 2019 Vækstform og produktionsmål Strandsvingel er en varig græsart, der er tuedannende. Under etableringen vokser strandsvingel langsomt, men senere bliver dens vækst
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.
Engsvingel Dyrkningsvejledning 2018 Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.
Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.
Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.
Læs mereEngrapgræs. Dyrkningsvejledning
Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig
Læs mereItal. rajgræs Hybrid rajgræs
Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Dyrkningsvejledning Italiensk rajgræs og hybrid rajgræs Italiensk rajgræs er en tidlig og kraftigt voksende græsart. Den har lavere persistens og er mindre vinterfast end alm.
Læs mereØkologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning
Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte
Læs mereKHL 30 januar Hans Maegaard Hansen
KHL 30 januar 2019 Hans Maegaard Hansen Verdens produktionen af græsfrø USA 42% Canada 6% Europa 43% Australien 1% Argentina 4% New Zealand 4% 1.000 tons EU-data for græs- og kløverfrø 300 250 200 150
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereTimothe til frøavl. Etablering
Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.
Læs mereFRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON
FRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON Lidt om: Gødskning Situationen i marken Ukrudtsbehandling Græsser Tokimbladet Nye regler i udlægsmarker!!!! Svampebehandling i rødsvingel?? Gødskning:
Læs mereAlm. rajgræs. Dyrkningsvejledning 2018
Alm. rajgræs Dyrkningsvejledning 2018 Jordbund Alm. rajgræs kan avles på de fleste jordtyper med undtagelse af humusjorde. På de letteste jorde er det dog en betingelse, at der kan vandes. Krav til nedbør
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereAlm. rajgræs. Dyrkningsvejledning
Alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Jordbund Alm. rajgræs kan avles på de fleste jordtyper med undtagelse af humusjorde. På de letteste jorde er det dog en betingelse, at der kan vandes. Krav til nedbør I
Læs mere3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Ved avlschef Carsten H. Jørgensen DSV Frø Danmark A/S
3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Ved avlschef Carsten H. Jørgensen DSV Frø Danmark A/S 3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Potentiale 10.000 kg/ha Potentiale 10.000 kg/ha Udbytte
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs merevårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt
forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereLucerne. Dyrkningsvejledning 2017
Lucerne Dyrkningsvejledning 2017 Vækstform og produktionsmål Lucerne til frøavl er en ny afgrøde i Danmark. Men forædling af nye vinterfaste sorter samtidig med at klimaet har tendens til at blive mildere,
Læs mereDyrkningssikkerhed Alm. rajgræs er en meget dyrkningssikker afgrøde - næsten lige så sikker som vårbyg.
Alm. rajgræs Dyrkningsvejledning 2017 Jordbund Alm. rajgræs kan avles på de fleste jordtyper med undtagelse af humusjorde. På de letteste jorde er det dog en betingelse, at der kan vandes. Krav til nedbør
Læs mereNye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt
Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus
Læs mereBEKÆMPELSE I FRØAVLSÅRET
BEKÆMPELSE I FRØAVLSÅRET Solvejg K. Mathiassen Inst. For Plantebeskyttelse og Skadedyr DJF Ukrudtsproblemer i frøgræs Konkurrencedygtige arter Reducerer udbyttet Arter der er vanskelige at frarense Fradrag
Læs mereSVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR. v/lars Skovgaard Larsen,
SVAG VINTERSÆD 2018 SÅDAN KOMMER DEN GODT I GANG I ÅR v/lars Skovgaard Larsen, lsl@vkst.dk Såning i for våd jord? Dårlig rodudvikling efterår -især lerjord er følsom Især problemer med en efterfølgende
Læs mereBro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter
2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede
Læs merePlanteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m.
Planteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m. ved Christian Haldrup Rødsvingel, vægt og volumen, 1000 kg råvare med 18 pct. affald 80 Meget let affald 60 Let affald 40 Ukrudt,
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mereEngrapgræs til frø. Jordbund. Etablering
Side 1 af 7 Engrapgræs til frø Formålet med dyrkning af engrapgræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent og frø fri for ukrudt. Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er
Læs mere1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.
Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det
Læs mereLandskonsulent Poul Henning Petersen
Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereOp til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt
> 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Det er intet mindre end et fantastisk sensommer vejr. Etablering er i fuld gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte de tørre forhold.
Læs mereGræsmarker til heste og ponyer
Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel
Læs mereStedmoder, ager Tvetand. - angiver manglende oplysninger eller helt utilstrækkelig effekt. * angiver utilstrækkelig effekt ved max. dosis.
Tabel 1. Tokimbladet ukrudt i vinterhvede om foråret, ukrudt med 5-6 løvblade, 11-40 ukrudtsplanter pr. m 2. Nødvendig dosis i g, liter eller tab. pr. ha. Kilde: Planteværn Online. Forudsætninger: Vinterhvede
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereDyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereKonsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen Hans Raun
Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret Stefan Fick Caspersen Hans Raun 2012 Salgsstop Selektivitetsforsøg og screening 2013 Catch afmeldes i majs Stadig godkendt i vårbyg, vårhvede, havre og frøgræs
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Etablering af såsæd er godt i gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte det gode vejr. Som altid er såbedet det allervigtigste ved etablering,
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereAgropro Stefan Fick Caspersen
Agropro 2018 Stefan Fick Caspersen Belkar Bekæmpelse af kamille i vinterraps Kamille bekæmpes om efteråret med Belkar Kamille bekæmpes om foråret med Galera eller Matrigon 72 SG Galera Anbefalet dosering
Læs mereProduktionsdata og Frøavlsforsøg
xx 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 135.indd 1 29/21 2 xx Produktionsdata og Frøavlsforsøg Indhold Vækstbetingelser 29 3 Bekæmpelse af enårig rapgræs
Læs mereUkrudtsbekæmpelse. Vintersæd. Vårsæd. Vinterraps. Hestebønner
Ukrudtsbekæmpelse Vintersæd Vårsæd Vinterraps Hestebønner Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Udfordringer Græsukrudt Tidlig såning Resistens Færre midler Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd (Effektiv, økonomisk og
Læs mereKorndyrkningsdag DLG/DLS
Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Læs mereAfgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob
Afgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob. 23383423 Ukrudtsbekæmpelse i vårbyg Blandinger er vigtige i vårbyg eksempler Blandingspartner
Læs mereHERBICIDRESISTENS I PRAKSIS
Koldkærgaard, 22. oktober 2015 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen HERBICIDRESISTENS I PRAKSIS DET SIMPLE BUDSKAB OM HERBICIDRESISTENS Hver gang vi sprøjter, bliver der selekteret Frø fra planter
Læs mereBoxer mod græsukrudt i al vintersæd
mod græsukrudt i al vintersæd Alm. rapgræs Log 0-3 l Martin Clausen 24 47 84 02 Anders Dalsgaard 20 11 66 95 Ukrudtsbekæmpelse 2006/07 Vintersædsareal 2006: 858.000 ha Ukrudtsbekæmpelse på 784.000 ha 91%
Læs merewww.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800
DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø
12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen
Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks
Læs mereAktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling
Indlæg på Seminar om Planteværn 23 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Aktuelt om ukrudt optimal anvendelse af nye midler i korn og frøgræs samt ukrudt ved reduceret jordbehandling Poul Henning
Læs mereIPM i Frøavlen. Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL
IPM i Frøavlen Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL Effekt af lejesæd ved blomstring på frøudbyttet i rødsvingel 2... Birte Boelt, AU Sammenhæng mellem udbytte og lejesæd ved blomstring i alm. rajgræs
Læs mereResultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 2015
Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 15 Udarbejdet af Niels Holmgaard, jordbrugsteknolog studerende, maj 16. Praktikant ved DSV Frø Danmark A/S. Hermed præsenteres resultaterne
Læs mereLandmandstræf Vind over ukrudtet HVER GANG!
Landmandstræf 2013 2-0 Vind over ukrudtet HVER GANG! Vindaks i vinterhvede Vindaks Efterår: 0,75 l/ha Boxer + 0,03 l/ha DFF Efterår: 1,5 l/ha Boxer + 0,04 l/ha DFF + 0,2 l/ha Oxitril CM Forår: 110 g/ha
Læs mereKonsulentmøde - Middelfart August 2007
Konsulentmøde - Middelfart - 21. August 2007 Vintersæd Vinterraps Billigere at købe blomster ved gartneren end selv dyrke dem i kornet! 1 l/ha Stomp Pentagon+ 0,03 l/ha DFF bekæmper effektivt mere end
Læs mereLandmandstræf ///////////
Landmandstræf Cossack Ukrudtsopfølgning efter et vanskeligt efterår Propulse det stærkeste SDHI mod septoria Vårbyg med topudbytte sådan gør du HussarPlus tænk strategisk mod græsukrudt i vårsæd ///////////
Læs mereDyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Læs mereGødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson
Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Gødskning - N-Status i marken lige nu - Efterafgrøder værdi - Gødskning -2019 Vækstregulering -Behov for behandling -Valg af midler
Læs mereAktuelt om ukrudt. ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen. Landskontoret for Planteavl. Landbrugets Rådgivningscenter
Aktuelt om ukrudt ved Poul Henning Petersen & Jens Erik Jensen Hussar Gode erfaringer fra 2002 Bekæmper rajgræs med 75-100 g/ha tidligt forår Opfølgning med 50-70 g/ha forår mod rajgræs og vindaks efter
Læs mereEtablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Læs mereUkrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen
Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige
Læs mereHvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S
Hvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S Indhold af fremmed frø % Udviklingen af indholdet af fremmedfrø i frøanalyser, gennemsnit af alle prøver 1 0,9 0,8 0,7 0,6
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10 Foråret er nu ved at indfinde sig, og jeg vil opfordre jer til at tage en tur i marken,
Læs mereHestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.
Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereSådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen
Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,
Læs mereVÆKSTREGULERING I FRØGRÆS
VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS RØDSVINGEL, MAXIMA 1. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF 40 kg N/ha 80 kg N/ha 120 kg N/ha Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 b a a b a a 0 50 kg N/ha 70 kg N/ha
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 17
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 17 Vårsæden er nu spiret frem mange steder, selvom det har været en kold periode den
Læs mereHØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.
Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse
Læs mereLexus. Konsulenttræf 21. august DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.: mod ukrudt i vintersæd
Konsulenttræf 21. august 2014 Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd Strategi 2009 1 Lexus Lexus
Læs mereGræsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Læs mereRevurdering af pesticider og konsekvenser for frøavlen. Landskonsulent Barthold Feidenhansl SEGES
Revurdering af pesticider og konsekvenser for frøavlen Landskonsulent Barthold Feidenhansl SEGES Purløg Pesticider, hvorfor? Fordi vi skal have tiden til at gå? Fordi nu har vi investeret i en marksprøjte?
Læs mereIPM i frøgræssædskifter
IPM i frøgræssædskifter Frøgræs dyrkes ofte på rene planteavlsbedrifter, men kan også indgå i sædskifter på svine eller kvægbrug. Uanset sædskiftet er det vigtigt at optimere anvendelsen af næringsstoffer
Læs mereIntet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår
DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,
Læs mereVårafgrøder V Mathias Styrbæk Lauritzen og Brian Lars Nielsen
Vårafgrøder 2018 V Mathias Styrbæk Lauritzen og Brian Lars Nielsen Vårafgrøder 2018 Afgrødefordeling, angivet i 1.000 hektar Afgrøde 2018 2017 2016 Gennemsnit 2016-18 Vinterkorn 730 822 789 780 Vårkorn
Læs mereProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008
1 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD VÆKSTBETINGELSER 2007 3 ETABLERING AF FRØ I KORN SÅET PÅ DOBBELT RÆKKEAFSTAND 5 KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I ALM.
Læs mereTRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget
TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus
Ukrudtsbekæmpelse i. vintersæd DuPont Lexus Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Fortsat vigtig med effektiv ukrudtsbekæmpelse i efteråret Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Lexus i DuPont mix : Meget bred løsning
Læs mere- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN
VINTERRAPS - ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN Danish Agro har i dette nyhedsbrev samlet en række gode råd og anbefalinger for håndteringen af vinterraps, herunder etablering, gødskning ved etablering,
Læs mereVækstregulering i vinterhvede 2016?
Vækstregulering i vinterhvede 2016? v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvorfor er lejesæd uønsket? Genfundet sine sten Grøn misvækst Denne mark holdt fødselsdag! 1 To typer af lejesæd
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20
Ukrudtsbekæmpelse i foråret Stefan Fick Caspersen 50 78 07 20 Det enkle middelvalg i korn Dow produkter er ikke omfattet af SUbegrænsningerne. Metaboliterne fra florasulam og pyroxsulam er ikke de samme
Læs mereVintersæd - opfølgende ukrudtsbekæmpelse
Planteavlsnyt Vintersæd - opfølgende ukrudtsbekæmpelse 21. marts. 2016 Gefion Heldigvis er langt de fleste vintersædsmarker ukrudtsbehandlede med god effekt i efteråret. Er markene behandlet i efteråret
Læs mereplanteværn Vejledning i
Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,
Læs mereVejen til et godt resultat i 2015
1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereEfterafgrøder i praksis
Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Læs mereSå har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps
Læs mereCossack OD robust forårsløsning
Cossack OD robust forårsløsning Flemming Larsen Bayer CropScience Vækstforum Jan 2015 Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron + 7,5 g/l Mesosulfuron ( 0,5 l Cossack OD = 30 ml Hussar
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis der tages hensyn til ovennævnte forhold, må strandsvingel betegnes som en sikker afgrøde.
Strandsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Strandsvingel er en varig græsart, der er tuedannende. Under etableringen vokser strandsvingel langsomt, men senere bliver dens vækst kraftig.
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mere