Transkript

1 Fra Marselisborg Gymnasium EFTERÅR

2 Af Arvid Bech, rektor EFTERÅR 2013 Den 27. september var en stor dag på Marselisborg Gymnasium. Her modtog vi den længe ventede grave- støbetilladelse til vores nye byggeri. Ventetiden har været lang inden lokalplanen blev godkendt, men efter 1½ års forsinkelse er vi nu i gang. Og det er skønt at høre gravkoen og andre maskiner arbejde og se fundamenthullerne blive gravet ud. Det er klart at et så stort byggeri på i alt 4200 m3, som foregår både syd og nord for de eksisterende bygninger, vil påvirke livet på skolen i den næste lange periode, men vi forsøger at minimere omfanget så meget som muligt. Det vi så kan glæde os over, er i foråret 2015 at kunne se frem til 18 nye moderne undervisningslokaler med gruppearbejdsfaciliteter, en udvidelse af kantinen til dobbelt størrelse og med en flot siddetrappe med plads til 110 elever. I december 2014 skulle den nye idrætshal stå færdig, hvilket betyder at elever og idrætslærere ikke længere skal pendle mellem 4 destinationer i byen for at kunne afholde idrætsundervisning. Muligheden for frivillig idræt i eftermiddagstimerne vil også være tilstede. Med hallen får vi også for første gang et rum, hvor det er muligt at samle alle skolens elever på ét sted: til fællestimer, musical, translokation mm. Det bliver et stort aktiv for skolen. 2

3 Eleverne får mere plads. Hvis vi nu dividerer antallet af elever med skolens nuværende antal m3 så er der ca. 6,5 m3 pr elev. I de nye bygninger vil der være ca. 12 m3 på elev. Ved den gamle hovedindgang vil der blive opført en elevator, der vil forbinde alle etager til glæde for gangbesværede, pedellerne og kantinepersonalet, der nu skal løfte alt op ad trapperne. I området ud for den nye kantine mod øst vil der blive anlagt en dejlig udegård, hvor eleverne i sommerhalvåret kan nyde det i frikvartererne og i mellemtimerne. Når bygningerne er færdige vil de nuværende pavilloner blive fjernet, og på området vil der blive anlagt forskellige idrætsfaciliteter. Cykelparkering har vi længe haft problemer med, da der er langt flere cykler end der er stativer. Med det nye byggeri bliver der også anlagt 300 nye cykelparkeringer fordelt ved de forskellige indgange til skolen. Men allerede nu er cykelparkeringen ved den nye hovedindgang ved at blive etableret, og den forventes færdig allerede til jul. Mens der bygges både nord og syd for skolen, kan vi heldigvis midt i undervise eleverne, som vi plejer. Det er kun adgangsvejene til skolen, der bliver lidt mere besværlige for elever og personale. Det er jeg sikker på, at vi lærer at leve med. Vi kan så glæde os over at kunne følge med i, hvordan vores nye bygninger tager form. GODT EFTERÅR. Arvid Bech 3

4 TAK FOR BIDRAGENE Den nye Forældreforening for skoleåret er blevet konstitueret efter generalforsamlingen i oktober 13. Foreningen har taget fat på arbejdet bl.a. ved at bidrage med støtte til 2.g-elevers studieture. Det er dejligt at kunne støtte elever med økonomiske vanskeligheder, så de kan deltage i studieturens faglige og sociale fællesskaber. Foreningen vil gerne benytte muligheden for at sige tak til alle de bidragende forældre. Kun i kraft af forældrenes økonomiske ydelse er Forældreforeningens arbejde muligt. Forældreforeningen forvalter de økonomiske bidrag ved fortrinsvis at give støtte til studieture til elever med lommesmerter og støtte arrangementer for elever og deres forældre. Som eksempel på sidstnævnte kan nævnes arrangementet med musiker og hjerneforsker Peter Vuust afholdt først i november måned. Et spændende og lærerigt arrangement med deltagelse af elever, forældre og skolens lærere. Det er en fornøjelse som forældreforening at kunne skabe mulighed for at elever, lærere og forældre kan mødes på denne måde. Forældreforeningen arbejder på et arrangement, som vi kalder: Tilbage på skolebænken til foråret Forældrene inviteres til at komme på skolebænken igen i to lektioner, selvfølgelig afbrudt af et frikvarter. I dette frikvarter bydes der på forfriskning og lidt godt til ganen, inden man bevæger sig mod sidste lektion. Undervisningen står nogle af skolens lærere for, og derfor vil forældrene kunne opleve eller genopleve fag fra deres egen ungdom. 4

5 Tilbage til skolebænken er et arrangement, som Forældreforeningens medlemmer har medvirket til at arrangere før med stor succes. Vi ser frem til at kunne gentage succesen. Forældreforeningen har fået to nye medlemmer og består nu af: Formand Karin Hartje Jakobsen Næstformand Karen Olesen Kasserer Anne Lund Britt Delmar Morville Mette Duedahl Skou Stephen Canham Lærer Laura C. Øregaard Rektor Arvid Bech Karin Hartje Jakobsen Karen Olesen Anne Lund Britt Delmar Morville Mette Duedahl Skou Stephen Canham Laura C. Øregaard Arvid Bech 5

6 PETER VUUST PÅ MARSELISBORG Efter et TV-interview over telefon, var Peter Vuust klar til at indtage Fællesauditoriet på Marselisborg Gymnasium. Temaet var musikkens påvirkning af hjernen. Vuust fortalte om sit arbejde med hjerneforskning, og satte sig ikke lang tid efter ved tangenterne ved skolens flygel for at kickstarte aftenens første fællessang. Og fællessang blev det, til trods for det noget kolde og triste mandagsvejr. Temaet var musikkens påvirkning af hjernen, men eksemplerne strakte sig langt; fra operasangere over Hjem Is-biler, til grædende babyer og dansende papegøjer. Peter Vuust indledte fordraget med fokus på hjernens reaktion på sang, og havde det grafiske element med hele vejen igennem for at illustrere det han fortalte om. På denne måde formåede Peter at forklare resultaterne 6

7 af den omfattende forskning han har arbejdet med, uden at tabe de næsten 200 tilhørere, der havde taget plads i det gamle lokale - og dette fungerede rigtig fint. Koncertflyglet blev dog brugt sparsomt i foredraget, men selv uden dét, blev publikum inddraget i forskellige øvelser, som tydeligvis overraskede folk, idet de prøvede teorien af på egen krop og hjerne. Det blev i aftenens løb til både fællessang, fællesklap, stampen i gulvet og en lektion i hvordan vi bedst kan forbedre os via øvning. Foredraget havde en klar rød tråd, som blev tykkere og tykkere, alt imens Vuust gik mere og mere i dybden med de konkrete resultater han havde opnået heriblandt levende billeder af scanninger af hjernen under påvirkning af musik. Det, der fungerede bedst, var klart den sammenhæng der var mellem musikken og hjerneforskningen det var sjældent at de to emner fremstod separat, og det skabte en klar forbindelse mellem forskningen og musikken, hvilket må antages at være hele ideen med foredraget. Musikken kom han også godt omkring. Der var ikke kun tale om jazz, som er Peters speciale, men også Mozart, The Beatles og endda dødsmetal. Min oplevelse af foredraget er hele vejen igennem god. Det der gjorde det særligt interessant, var den nedbrydning af musikkens virkemidler han gennemgik. Det er et interessant indblik i en forsker/musiker-hjerne, der afslører musikernes metoder til at kaste kødben til os i deres numre, mens vores tænder løber i vand som pavlovske hunde. Peter Vuust formåede mandag aften at fastholde publikum i begge dele af foredraget, og snakken i krogene gik på hvor interessant emnet var. 7

8 PETER VUUST f. 15. november 1961 Cand. scient., Ph.d. Jazz musiker Komponist Hjerneforsker Alt i alt en vellykket aften med en oplagt foredragsholder, der på magisk vis fik musikken på min telefon til at fremstå anderledes på vejen hjem. Christian Overgaard 8

9 FORDOMME I KØBENHAVN PÅ EKSKURSION MED PSYKOLOGI Den 24. oktober tog vi på en todags ekskursion til København. Som optakt til turen havde vi i timerne arbejdet med kulturpsykologi. Vi havde undersøgt forskellige kulturers menneskesyn, arbejdet med forholdet mellem majoriteter og minoriteter heriblandt subkulturer og ud fra forskellige teorier var vi kommet med løsningsforslag til, hvordan fordomme kan reduceres. Efter at have siddet på skolebænken og arbejdet på et meget teoretisk niveau glædede vi os til at komme til hovedstaden og se, om vores antagelser havde hold i virkeligheden. Da vi ankom til København, tog vi direkte ud til Nørrebro, hvor vi havde en aftale med en klub, der hedder Nørrebronx. Nørrebronx er en sportsklub, men også et socialt projekt, hvor unge gennem forskellige typer sport overvejende kampsport tilbydes et alternativ til livet på gaden. Klubbens primære mål er altså at holde områdets børn og unge væk fra gaden og derved mindske risikoen for, at de ryger ud i kriminalitet. Vi blev mødt af en ung mand, som var født og opvokset på Nørrebro, og som nu er daglig leder af Nørrebronx. Det var spændende og øjenåbnende at høre om livet og hverdagen i den del af København, som ofte skildres negativt i medierne. Bandekrige, skudepisoder, hashhandel og meget mere hører således til de fordomme, vi på forhånd havde om stedet. Men mødet med et mangfoldigt og rummeligt miljø tvang os til at revidere nogle af 9

10 10

11 disse forudindtagede holdninger. Samtidig fik vi dog også bekræftet, at fordommene mellem majoriteterne og minoriteterne hersker i bedste velgående og at fordommene peger i mange forskellige retninger. Efter vores møde på Nørrebronx fandt vi et arabisk spisested. Atmosfæren og stemningen i den lille restaurant i Blågaardsgade var anderledes end det, vi er vant til, når vi spiser en klassisk caféburger nede ved åen. Der blev spillet højt arabisk musik og serveret autentisk arabisk mad, og det var meget vigtigt for tjeneren, at det var vores lærer, der afgav bestilling og fik serveret maden først. Fredag morgen mødtes vi til morgenmad med en 3.g-klasse på Frederiksberg Gymnasium. En relativ stor procentdel af eleverne hér har en anden etnisk baggrund end dansk, hvorfor gymnasiet må siges at være noget mere multikulturelt end hvad, vi oplever på Marselisborg. Ud over at snakke om løst og fast interviewede vi udvalgte elever om fordele og ulemper ved den etniske blanding af elever på skolen samt fordomme grupperne imellem. Disse interviews har vi efterfølgende sammenlignet med interviews foretaget på vores egen skole. Og her har vi fået bekræftet vores hypotese om, at jo tættere forskellige grupper arbejder sammen, jo færre fordomme hersker der imellem grupperne. Da vi havde været på skolen i en times tid, var det tid til frokost, og her tog mange ned på Strøget for at slentre rundt og mærke storbyens stemning og puls. Efter frokost vendte vi snuden mod Christiania, hvor en rundvisning af en sand christianit ventede os. Rundvisningen på Christiania var rigtig interessant, da mange af os kom med en forestilling om, at Christiania bare er en hippie-fristad, hvor solen altid skinner og livet er nemt, problemfrit og billigt. Disse fordomme blev bestemt nedbrudt, da vi hørte om, hvordan fristadens overlevelse er 11

12 afhængig af såvel en selvstændig økonomi som christianitternes vedvarende hårde arbejde. Samtidig havde vi alle en klar fornemmelse af, at der på Christiania hersker en masse fordomme om samfundet udenfor. Men som vi har lært ud fra vores teorier, så er fordomme mod andre jo med til at styrke sammenholdet indadtil i en gruppe. Så måske er christianitternes fordomme mod det normale samfund af afgørende betydning for fristadens eksistens. Samlet set var turen til København meget spændende. Det har været lærerigt at se, hvordan de psykologiske teorier kan anvendes i konkrete praktiske tilfælde, og det har helt sikkert givet os en større forståelse for, hvordan tingene hænger sammen. Og så er det jo altid hyggeligt og sjovt at være af sted på tur med klassekammeraterne. Pernille Agerskov Jensen, 3Ps 12

13 MARSELISBORG GYMNASIUM HOLDER FAST på eleverne, blandt andet ved hjælp af en gennemarbejdet fastholdelsespolitik, som bliver revideret en gang om år. Fastholdelsespolitikken beskriver i detaljer hvilken rolle ledelse, teamlærere, lærere, studievejledere og mentorer har i forhold til fastholdelse af eleverne. Fastholdelsespolitikken skal både sikre et sundt studie- og klassemiljø samt skabe et sikkerhedsnet under de elever, der af forskellige årsager er i risikozonen for ikke at gennemføre deres gymnasiale uddannelse. Politikken beskriver en lang række initiativer, der alle skal være med til at støtte eleverne og værne om det sociale og faglige miljø. Herunder kan nævnes fraværsprocedure, lektiecafé, teamlærere, klassens sociale miljø, mentorer, tutorer, studievejledning, psykologhjælp, specialpædagogisk støtte, læsevejleder osv. Alle sammen initiativer der skal sikre, at eleven bliver set og hørt og dermed også holdt fast i uddannelsen. Studievejlederne på Marselisborg Gymnasium 13