04. JANUAR Undersøgelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes processer ved byrådets afgivelse af høringssvar for vindmølleprojektet

Transkript

1 0 Undersøgelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes processer ved byrådets afgivelse af høringssvar for vindmølleprojektet Vesterhav Syd

2 SFS Undersøgelse af Ringkøbing-Skjern Kommunes processer ved byrådets afgivelse af høringssvar for vindmølleprojektet Vesterhav Syd 1. INDLEDNING Baggrunden for undersøgelsen Opgavebeskrivelse, grundlag og metode Regelgrundlaget FAKTUM Forløbet op til Ringkøbing Skjern-Kommunens første høringssvar Folketingets energipolitiske aftale af 2012 og Havmølleudvalgets screeningsrapport Nedsættelse af styregruppe Styregruppens arbejde frem til byrådsmøde den 21. august Styregruppemøde af 28. juni Styregruppemøde den 27. juli Styregruppemøde den 13. august Udtalelse fra Ringkøbing-Skjern Kommunes vindmølleteam Ringkøbing-Skjern Kommunes byrådsmøde af 21. august Styregruppemøde af 21. august Korrespondance mellem styregruppen og Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit Ringkøbing-Skjern Kommunes afgivelse af høringssvar af 24. august Årsmøde i Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit Forløbet op til Ringkøbing-Skjern Kommunens andet høringssvar Udpegning af Vesterhav Syd Energinet.dk s VVM-anmeldelse af 18. oktober Naturstyrelsens afgørelse af 25. november 2013 om VVM-pligt København Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København V Aarhus Åboulevarden 49 DK-8000 Aarhus Telefon Fax _2

3 2.2.4 Møde mellem Energistyrelsen, Naturstyrelsen, Energinet.dk og Ringkøbing- Skjern Kommune Styregruppemøde af 6. januar Offentlig høring af 17. januar 2014 og Ringkøbing-Skjern Kommunes modtagelse af høringssvar Ringkøbing-Skjern Kommunes høringssvar af 19. februar Forløbet op til Ringkøbing-Skjern Kommunes tredje høringssvar Sammenfattende redegørelse for kommuneplantillæg og VVM-redegørelse for Vesterhav Syd havvindmøllepark Ringkøbing-Skjern Kommunes Økonomi-og Erhvervsudvalgs behandling af 5. januar Ringkøbing-Skjern Kommunes byrådsbehandling af 12. januar Ringkøbing-Skjern Kommunes høringssvar af 18. januar RETSGRUNDLAG Kommunestyrelsesloven Kommunalfuldmagtsreglerne Indledning Lovligt kommunalretligt formål og almennyttekriterium Kommunal støtte til turismefremme og erhvervsudvikling Opgavefordelingsprincippet Saglighed og lighed Inhabilitet Journalisering God forvaltningsskik VURDERING Første høringssvar Nedsættelse af styregruppen, valg af styregruppemedlemmer mv Brug af kommunale midler til ekstern sagkyndig bistand Orientering og inddragelse af lokalmiljøet Orientering og inddragelse af kommunalbestyrelsen Særligt om afstanden til kysten Andet høringssvar Tredje høringssvar KONKLUSION Side 2/48

4 1. INDLEDNING 1.1 Baggrunden for undersøgelsen Vesterhav Syd Havvindmøllepark med tilhørende ilandføringsanlæg er et igangværende projekt for etablering af en kystnær havvindmøllepark ved Ringkøbing-Skjern Kommune (havvindmølleparken Vesterhav Syd). Parken vil blive placeret inden for et ca. 60 km 2 stort undersøgelsesområde, ca. 4 km fra kysten, nordvest for Hvide Sande. Projektet blev indledt i 2012, og det forventes, at parken skal stå færdig inden udgangen af Naturstyrelsen er VVM-myndighed for landanlæggene, mens Energistyrelsen er VVM-myndighed for anlæg på havet. Energinet er bygherre på projektet, mens Ringkøbing-Skjern Kommune først og fremmest er ansvarlig for planlægning af placering af kabeltracé mv. og afgivelse af høringssvar. Formålet med VVM-reglerne (vurdering af virkning på miljøet) er at sikre en forudgående vurdering af en mulig miljøpåvirkning i bred forstand af forskellige projekter. VVM sigter således mod at forbedre beslutningsgrundlaget forud for stillingtagen til sådanne projekter. Vattenfall Vindkraft A/S har vundet Energistyrelsens udbud af anlæg og drift af to kommende kystnære havvindmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Sidstnævnte havvindmøllepark er ikke relevant for denne undersøgelse. Vattenfall Vindkraft A/S fik ved Energistyrelsens afgørelse af 22. december 2016 tilladelse til etablering af Vesterhav Syd Havvindmøllepark. Ved klager af 23. januar 2017 og 24. januar 2017 indbragte Klegod Grundejerforening, Grundejerforeningen for Mågedalen, Houvig og Sammenslutningen af Sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit etableringstilladelsen for Energiklagenævnet. Ved afgørelse af 20. december 2018 ophævede og hjemviste Energiklagenævnet den del af Energistyrelsens afgørelse af 22. december 2016, der angår vurderingen af virkningerne på miljøet, til fornyet behandling. Hjemvisningen skete med henblik på, at Energistyrelsen udarbejder et VVM-tillæg, der omfatter det konkrete projekt, og først herefter træffer endelig afgørelse i sagen under inddragelse af den berørte offentlighed og med mulighed for klageadgang. Forud for meddelelse af etableringstilladelsen havde de statslige aktører foranstaltet offentlige høringer, hvor bl.a. Ringkøbing-Skjern Kommune har afgivet høringssvar i 2012, 2014 og Der har været rejst kritik af Ringkøbing-Skjern Kommunes processer op til afgivelse af høringssvarene. Sagen har ved flere lejligheder været genstand for presseomtale, hvor der bl.a. Side 3/48

5 har været rejst tvivl om lovligheden af kommunens dispositioner i forbindelse med afgivelse af høringssvar. På baggrund af den rejste kritik har Ringkøbing-Skjern Kommunes Økonomiudvalg den 5. juni 2018 besluttet at igangsætte en uafhængig advokatundersøgelse af processerne ved byrådets afgivelse af høringssvar i 2012, 2014 og 2016 i forbindelse med vindmølleprojektet Vesterhav Syd. Undersøgelsens formål er todelt. Det første led er at klarlægge og beskrive processerne i forbindelse med udarbejdelse af byrådets høringssvar i 2012, 2014 og Det andet led er at foretage en vurdering af, om forløbet giver anledning til kritik af Ringkøbing-Skjern Kommune i forhold til gældende lovgivning eller god forvaltningsskik. Denne undersøgelse angår udelukkende processerne ved Ringkøbing-Skjern Kommunes afgivelse af høringssvar i 2012, 2014 og De statslige myndigheders afgørelser m.v. i forbindelse med havvindmølleparken Vesterhav Syd er således ikke en del af nærværende undersøgelse, ligesom Energiklagenævnets afgørelse af 20. december 2018 ikke angår Ringkøbing-Skjern Kommunes afgivelse af høringssvar. Energiklagenævnets afgørelse indebærer imidlertid, at høringsprocesserne vedrørende havvindmølleparken Vesterhav Syd ikke er afsluttet. Offentligheden, herunder Sammenslutningen af Sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit, har således fortsat mulighed for at blive hørt i forbindelse med projektet samt klageadgang i forhold til nødvendige statslige tilladelser. 1.2 Opgavebeskrivelse, grundlag og metode Ringkøbing-Skjern Kommune har besluttet, at undersøgelsen skal omfatte følgende forhold: Undersøgelserne skal således klarlægge og beskrive processerne i forbindelse med udarbejdelsen af byrådets høringssvar i 2012, 2014 og Undersøgelsen skal omfatte en faktuel beskrivelse af formalia og forløbene op til afgivelse af høringssvarene. Undersøgelsen skal tillige indeholde en undersøgelse af og redegørelse for, om forløbene eller dele heraf giver anledning til kritik i forhold til gældende lovgivning og/eller god forvaltningsskik på området. Undersøgelsen skal bygge på en gennemgang af alt relevant materiale i kommunen vedrørende de forhold og den periode, der er genstand for undersøgelsen. Side 4/48

6 Kommunen leverer det relevante materiale. Der kan som led i undersøgelsen foretages interviews af implicerede aktører. Undersøgelsen er hovedsageligt gennemført på skriftligt grundlag. Ringkøbing-Skjern Kommune har foretaget en vurdering af, hvilke sagsakter og hvilken korrespondance mv., der har dannet grundlag for kommunens afgivelse af høringssvar i 2012, 2014 og 2016, og dette materiale har udgjort fundamentet for undersøgelsen. I det omfang undersøgelsen har givet anledning til at indhente yderligere materiale, har der efter aftale med Ringkøbing-Skjern Kommune været mulighed for dette. Vores undersøgelse af det samlede materiale har dog ikke, i noget væsentligt omfang, givet anledning hertil. Advokatfirmaet Poul Schmith har endvidere foretaget afdækkende samtaler med forhenværende borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, Iver Enevoldsen, tidligere kommunaldirektør Niels-Erik Kjærgaard og chef for Hvide Sande Havn, Steen Davidsen samt formand for Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit, Thue Amstrup- Jørgensen. Endelig er Advokatfirmaet Poul Schmith i forbindelse med udarbejdelse af undersøgelsen blevet kontaktet telefonisk og pr. af borgere, der har bidraget med informationer om forskellige spørgsmål, der i større eller mindre grad har haft relevans for Ringkøbing-Skjern Kommunes afgivelse af høringssvar. 1.3 Regelgrundlaget Undersøgelsen afdækker, hvorvidt Ringkøbing-Skjern Kommunes processer i forbindelse med og op til afgivelse af høringssvar har været i overensstemmelse med gældende regler og god forvaltningsskik. Regelgrundlaget spænder vidt og omfatter f.eks. både kommunestyrelsens regler om kommunalbestyrelsens, udvalgenes og borgmesterens beføjelser, den såkaldte kommunalfuldmagt, der giver mulighed for, at kommuner kan foretage visse økonomiske dispositioner uden hjemmel i lov, forvaltningsretlige regler om inhabilitet samt god forvaltningsskik mv. 2. FAKTUM 2.1 Forløbet op til Ringkøbing Skjern-Kommunens første høringssvar Folketingets energipolitiske aftale af 2012 og Havmølleudvalgets screeningsrapport Den 22. marts 2012 indgik den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) en energipolitiskaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik Af aftalen 1 Side 5/48

7 fremgår det, at vindkraften på havet frem mod 2020 skulle udbygges med 1000 MW havmøller og 500 MW kystnære havmøller. Som et led i opfyldelsen af den energipolitiske aftale udpegede Havmølleudvalget (bestående af Energistyrelsen (formand), Søfartsstyrelsen, Naturstyrelsen, Risø-DTU og Energinet.dk) 16 områder, som udvalget fandt egnet til opstilling af kystnære havvindmøller, herunder bl.a. Vesterhav Syd. Energistyrelsen sendte den 25. juni 2012 Havmølleudvalgets rapport Kystnære havmøller i Danmark screening af havmølleplaceringer indenfor 20 km fra kysten i offentlig høring med bl.a. følgende ordlyd: Havmølleudvalget har udpeget 16 kystnære områder, som er egnede til opstilling af kystnære havvindmøller. Energistyrelsen sender hermed rapportudkast med resultatet af screeningen af de kystnære arealer i en bred offentlig høring. Rapportudkastet er udarbejdet på baggrund af havmølleudvalgets arbejde med at kortlægge arealinteresserne på havet med det formål at finde egnende placeringer til havmølleparker på under 200 MW i områder ud til 20 km fra kysten. Rapporten indeholder en høringsliste bagerst i dokumentet. Rapporten kan findes på Energistyrelsens hjemmeside Havmølleudvalget består af Energistyrelsen (formand), Søfartsstyrelsen, Naturstyrelsen, Risø-DTU og Energinet.dk. Havmølleudvalget har særligt set på arealinteresser vedr. sejladssikkerhed, råstoffer, naturforhold, herunder trækfugleruter, samt visuelle aspekter. På denne baggrund har et tidligere udkast til udpegningerne været i høring hos alle statslige myndigheder med marine interesser, f.eks. Kulturstyrelsen, Kystdirektoratet, Fødevareministeriet, osv. Udpegningerne er justeret efter myndighedernes kommentarer. Havmølleudvalget har skelet til i hvilke områder, der allerede er indgivet ansøgninger om forundersøgelsestilladelse til en havmøllepark, men myndighedernes arealbindinger har været bestemmende for de endelige udpegninger. En visualiseringsrapport og en strategisk miljøvurdering er udarbejdet og indgår i høringen. Energistyrelsen skal bede om, at alle kommentarer er Energistyrelsen i hænde senest d. 26. august Alle partier i folketinget på nær Liberal Alliance indgik d. 22. marts 2012 en bred energipolitisk aftale som bl.a. fastlægger en havmølleudbygning på 500 MW (ca møller) i kystnære områder inden Med henblik på at identificere de bedst egnede områder til denne udbygning er det forudsat i aftalen, at der Side 6/48

8 gennemføres en screening i første halvdel af Den nærmere afregningsmodel og regulering fastsættes af forligskredsen i forlængelse af screeningen. Samtlige landets kommuner, herunder Ringkøbing-Skjern Kommune, var på høringslisten, og rapporten var tilgængelig på Energistyrelsens hjemmeside. Det fremgår af screeningsrapporten, at den havde til formål at screene de danske farvande for egnede placeringer til kystnære havvindmølleprojekter, og at de parker, der screenes for, er mindre end 200 MW og ligger indenfor en afstand af 20 km fra kysten. Screeningsrapporten indeholder en beskrivelse af de enkelte placeringer, herunder Vesterhav Syd. I relation til Vesterhav Syd anføres det i rapporten, at en park i området skal tage højde for de trækkende fugle langs med den jyske vestkyst, at det skal sikres, at der fortsat er fri og uhindret passage til Thorsminde (Nissum Fjord) og Hvide Sande (Ringkøbing Fjord), at en park i området skal tage højde for sejladsen til og fra nærtliggende råstofindvindingsområder, og endelig at ved vurdering af et eventuelt konkret projektforslag, bør der fokuseres på det værdifulde klitlandskab ved Husby Klit. Af screeningsrapportens fremgår endvidere følgende om landskab og visuelle hensyn: Som udgangspunkt er alle de danske kyster af landskabelig interesse og værdi for friluftsliv og turisme. Derfor er kysterne på land beskyttet af en særlig stram lovgivning og skrappe krav for byggeri og anlæg i kystområderne. Det gælder for vindmøller på land som for havvindmøller, at de visuelt står bedst i storskalalandskab og dårligst i småskalalandskaber. Det betyder bl.a., at det er mere ukompliceret at placere kystnære møller med et stort roligt hav som baggrund, end hvis møllerne som baggrund har et meget kuperet og varieret landskab. Når møllerne placeres kystnært, dvs. nærmere end 20 km fra land, kan det ikke undgås, at møllerne kan ses og opleves, og at de indimellem vil være visuelt forstyrrende i landskabet. For at mindske den forstyrrende visuelle effekt er der for alle møller med op til 150 meters totalhøjde lagt følgende mindsteafstande fra kysten: - Ud for særlige landskaber (fredede områder): 4 km. - Ud for byer og sommerhusområder: 3 km. - Ud for det åbne land i øvrigt (oftest landbrug): 2 km. - Ved tekniske anlæg: 0 km med udgangspunkt i en konkret vurdering af placeringen. Side 7/48

9 Ved højere mølle end 150 m indenfor områderne vil afstanden øges forholdsmæssigt. F.eks. vil mindsteafstanden fra kysten til en 200 m høj mølle være 4 km ud for byer og sommerhusområder. Før en havvindmølle kan opføres, skal det jf. VVM-reglerne dokumenteres, at støjreglerne overholdes. Støjgrænserne gælder for den samlede støj fra alle vindmøller. Vindmøller må ikke støje mere end de grænser, der står i bekendtgørelse nr af 15/12/2011 om støj fra vindmøller. De foreslåede 16 områder ligger alle, så den nærmeste del af området er mindst 2 km fra kysten. Det betyder ikke nødvendigvis, at møllerne vil ende med at stå så tæt på land. Den videre projektering vil afgøre, i hvilken del af området, møllerne står bedst. Screeningsrapporten indeholder derudover en skematisk oversigt over de udvalgte områder og havvindmøllernes afstand til kysten i km (ikke små øer). Det fremgår af skemaet, at havvindmøllerne ved Vesterhav Syd vil blive placeret 3,2 km fra kysten Nedsættelse af styregruppe Efter modtagelse af udkast til Havvindmølleudvalgets screeningsrapport nedsatte Ringkøbing-Skjern Kommune en styregruppe omkring mulig placering af de kystnære havvindmøller bestående af følgende medlemmer: Jens K. Pedersen (ejer af Local Energy A/S) Kim Rune Brarup (statsautoriseret revisor hos PWC Skjern og daværende formand for Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd) Jakob Møller (direktør i Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning, RAH ) Steen Davidsen (Havnechef for Hvide Sande Havn og bestyrelsesformand i Hvide Sande Service Group, der udgør en sammenslutning af virksomheder og foreninger omkring Hvide Sande) Hans Peter Kristensen (Hvide Sande Skibs- og bådebyggeri, der er medlem af Hvide Sande Service Group) Niels Erik Kjærgaard (daværende kommunaldirektør i Ringkøbing-Skjern Kommune) Ann Gade (sagsbehandler hos Ringkøbing-Skjern Kommunes Viden & Strategi) Ringkøbing-Skjern Kommune udarbejdede ikke et egentligt kommissorium for styregruppens arbejde, men det fremgår af referat af styregruppens første møde af 28. juni 2012, at rammerne for styregruppen er mulig placering af kystnære havvindmøller ved Ringkøbing Skjern-Kommune. Det må således lægges til grund, at formålet med nedsættelsen af 2 Jf. rapportens side 28. Side 8/48

10 styregruppen primært var at udarbejde et udkast til Ringkøbing-Skjern Kommunes besvarelse af Energistyrelsens høring over Havvindmølleudvalgets udkast til screeningsrapport. Iver Enevoldsen og Niels Erik Kjærgaard har under de afdækkende samtaler oplyst, at styregruppemedlemmerne blev udvalgt ud fra deres faglige kompetencer og kendskab til de lokale forhold, herunder indsigt i forhold vedrørende Hvide Sande Havn, det lokale erhvervsliv, tekniske forhold vedrørende etablering af havvindmøller, revision og konsortier mv. Steen Davidsen og Niels Erik Kjærgaard har under de afdækkende samtaler oplyst, at de af styregruppens medlemmer, der ikke var kommunalt ansatte, ikke modtog honorar eller løn for deres deltagelse i styregruppen. Endvidere har begge har oplyst, at de styregruppemedlemmer, der ikke var kommunalt ansatte, ikke blev instrueret i, eller på anden vis gjort opmærksom på, at de i deres egenskab af styregruppemedlemmer agerede på kommunens vegne og dermed var underlagt offentligretlige regler Styregruppens arbejde frem til byrådsmøde den 21. august Styregruppemøde af 28. juni 2012 Første møde i styregruppen blev afholdt den 28. juni 2012 med følgende deltagere: Jens K. Petersen, Steen Davidsen, Hans Peter Kristensen, Kim Rune Brarup og Niels Erik Kjærgaard. Mødet fandt sted på Rådhuset i Ringkøbing. Det fremgår af mødereferatet, at: Der nedsættes en styregruppe omkring mulig placering af kystnære havvindmøller ved Ringkøbing-Skjern Kommune. Styregruppen består af deltagerne på mødet. Desuden ønskes direktør fra RAH, Jakob Møller, som medlem af styregruppen [ ). Stabschef for Viden og Strategi Thomas Andersen og udviklingskonsulent Ann Gade giver administrativ støtte til styregruppen. Ann Gade bliver kontaktperson/koordinator for styregruppen. Ann udsender dagsorden til næste møde, oplister opstillede kriterier for vindmølleprojekter, samt kontakter Energistyrelsen med hensyn til at afdække den videre proces efter høringsfristens udløb. Det fremgår endvidere af mødereferatet, at screeningsrapporten fra havvindmølleudvalget blev drøftet. I den forbindelse fremgår følgende: 2. Mulige interessenter Drøftelsen førte til udpegning af foreløbigt to grupper af interessenter. Dels fiskere og dels grundejerforeninger i eventuelt berørte sommerhusområder. Beslutning: Fiskere og grundejerforeninger/sommerhusejere inddrages i projektudfærdigelsen efter behov. Ved næste møde drøftes mulige øvrige interessentgrupper. Side 9/48

11 [ ] Niels Erik Kjærgaard har tilladt sig at indkalde styregruppen til et ekstra møde den 7. august, hvor blandt andet indholdet i høringssvaret kan drøftes. Energisekretariatet har i øvrigt oplyst, at høringsfristen ikke er den 16. august, som skrevet i screeningsrapporten, men i stedet den 26. august. [ ] Forud for næste møde vil Jens K. Petersen justere det udarbejdet materiale med henblik på at skabe overensstemmelse til intentionerne i screeningsrapporten. Forud for næste møde vil Jens K. Petersen kontakte Sweco med henblik på at få dem involveret i udarbejde af et eventuelt projektmateriale Styregruppemøde den 27. juli 2012 Ved styregruppemøde af den 27. juli 2012 på Rådhuset i Ringkøbing deltog Jens K. Petersen, Steen Davidsen, Kim Rune Brarup, Niels Erik Kjærgaard, Thomas Andersen og Ann Gade. Det fremgår af mødereferatet, at styregruppen bl.a. drøftede tilbagemelding fra møde med fiskerne. Om dette spørgsmål er følgende anført i mødereferatet: Steen Davidsen refererede fra møde med formanden og næstformanden fra Sydvestjysk Fiskeriforening. Derfra var der forsigtige positive meldinger. De fleste fiskere går længere til havs, når de fisker, og vindmøllen kan fastholde/udbygge serviceerhverv på havnen. Den nationale fiskeriforening er dog mindre positiv, og et lokalt positivt høringssvar fra fiskerne er ikke sandsynligt. [...] Der var desuden planlagt endnu et møde med fiskerne med nærmere tilkendegivelser af, hvor en eventuel møllepark kan placeres til mindst gene for dem. Dette møde skulle have været afholdt inden den 27. juli, men er endnu ikke afholdt. Det fremgår endvidere af mødereferatet, at Hvide Sande Service Group er entydigt positive, og har udarbejdet et høringssvar, som eventuelt kan indsendes. Det pågældende høringssvar havde styregruppen modtaget i en endelig version ved af 25. juli 2012 fra Steen Davidsen, hvori Steen Davidsen tilkendegav, at han ønskede at drøfte, om Hvide Sande Service Groups høringssvar skulle indarbejdes i kommunens høringssvar. Dette spørgsmål ses der ikke at være taget stilling til på mødet. Det fremgår dog af mødereferatet, at det blev besluttet, at: Side 10/48

12 Steen Davidsen fastholder tæt kontakt til Jesper Juul, formanden for Vestjysk Fiskeri. Formålet er at undersøge, hvorvidt Dansk Fiskeriforening vil protestere, og eventuelt hvor højlydt, mod kystnære møller ved Vesterhav Syd, og hvorvidt foreningen vil protestere i forhold til de øvrige screenede havområder. Jens K. Petersen arrangerer et nyt møde med fiskerne omkring nærmere udpegning af forslag til mølleplacering. I mødet deltager fra styregruppen desuden Steen Davidsen og Ann Gade. Mødet afholdes inden næste styregruppemøde den 13. august. I forhold til Sweco s visualisering af projektet fremgår det, at Jens K. Petersen skulle kontakte Sweco for at bede om tilbud på opgaven, og at visualiseringen skulle illustrere betydningen i Hvide Sande, ved Lyngvig, i Søndervig og ved Husby Klitplantage. Det fremgår af mødereferatet, at visualiseringen ved Husby skulle medtages for at vise, at møllerne herfra ikke er synlige/mindre synlige. Det fremgår endvidere, at Sweco skulle få ansvaret for projektbeskrivelsen. Det fremgår endvidere af mødereferatet, at: Niels Erik meddelte, at kommunen er aktiv i forhold til det landspolitiske udvalg på området. Niels Erik meddelte, at kommunen har modtaget høringssvar fra Ærø Kommune, som opfordrer alle kommuner til at indskrive høringssvaret, at projektet bør tilrettelægges, så det styrker det lokale engagement. Ringkøbing-Skjern Kommune vil følge denne opfordring. Yderligere fremgår det af referatet, at det blev besluttet, at styregruppemedlemmerne på følgende vis skulle inddrage en række forskellige interessenter: De forskellige interessenter skal inddrages på følgende vis: a) Fiskere: Jens K. Petersen indkalder til møde omkring placeringsforslag b) Naturfredningsforeninger (fugle): Jens K. Petersen taler med Sweco om, hvorvidt de har viden/materiale omkring vindmøllers eventuelle påvirkning af fugle. Der kan indhentes kommentarer/viden fra Dansk Naturfredningsforening c) Klittens Borgerforening: Steen Davidsen tager kontakt d) Borgerforening i Søndervig: Steen Davidsen tager kontakt e) Sommerhusejere: Steen Davidsen drøfter med Iver Enevoldsens, hvorledes der er mulighed for at skabe kontakt på kort sigt. Det fremgår endvidere, at det til mødet blev besluttet, at det skulle fremgå af høringssvaret hvorledes der tages hensyn til de fire forbehold, som er nævnt i screeningsrapporten. Side 11/48

13 Vedrørende indholdet af udkastet til høringssvaret og synopsis for projektet blev følgende besluttet: Høringssvaret bliver relativt kort nogle få sider. Som bilag til høringssvaret vedlægges selve udkastet til projektforslaget. Høringssvaret udarbejdes på baggrund af projektbeskrivelsen, således at der sikres overensstemmelse mellem høringssvar og projektforslag. Jens K. Petersen sørger for udarbejdelse af et estimat over, hvad prissætningen skal være, hvis projektet skal være rentabelt. Målsætningen skal være, at PSO-afgiften ikke belastet yderligere. Kim Brarup sikrer, at prissætningen også gør projektet interessant for investorer. Pris-diskussionen kan bruges til at fastholde open-doormodellen og kan eventuelt også bruges til at arbejde for 7 megawatt-møller, da store møller alt andet lige vil være mest rentable. I høringssvaret bør skrives, at der påtænkes mulighed for senere udvidelse af projektet, hvis det vil kunne lade sig gøre herunder med hensyntagen til interessenter. Det juridiske grundlag beskrives i projektbeskrivelsen ikke i høringssvaret. I projektbeskrivelsen kan stå, at der foreslås oprettet en fond/en projektenhed eller lignende. I høringssvaret kan der dog henvises til det juridiske grundlag Styregruppemøde den 13. august 2012 Ved styregruppens møde på Rådhuset i Ringkøbing den 13. august 2012 deltog Jens K. Petersen, Steen Davidsen, Hans Peter Kristensen, Kim Rune Brarup, Niels Erik og Ann Gade. Følgende fremgår af mødereferatet i relation tilbagemeldinger fra, og status omkring involvering af interessenter: Jens refererede fra et godt møde med bl.a. formanden og næstformanden for Sydvestjysk Fiskeriforening. Ønsket fra fiskerne er store og få møller, samt nedspoling af kabler. På mødet blev der udarbejdet forslag til mølleplacering. Steen Davidsen refererede fra konstruktive møder med borgerforeninger, turistforening samt møde med Thue Amstrup, formanden fra en lokal sammenslutning af sommerhusejere. Thue Amstrup var bekymret for det visuelle udtryk ved valg af meget høje møller. Følgende blev besluttet i relation til involvering af interessenter: Side 12/48

14 I høringssvaret skrives, at det er et vigtigt hensyn, så vidt muligt, at opretholde eksisterende fiskerierhverv, herunder f.eks. nedspooling af kabler. Når visualiseringen er klar, vil Steen Davidsen tage ny kontakt til borgerforeninger, turistforening samt sammenslutningen af sommerhusejere med henblik på at få skriftlige tilkendegivelser. [ ] 3. Involvering af interessent(er) ang. naturinteresser Steen kontakter Dansk Naturfredningsforening på nationalt plan med henblik på en positiv tilbagemelding samt rådføring i forhold til den lokale afdeling. Jens forhører sig hos Sweco og Vestas, hvorvidt de har materiale ang. fugletræk, som de kan stille til rådighed. Ann forhører sig internt i kommunen omkring eventuel viden om fugletræk. Af referatet fremgår det endvidere, at spørgsmålet om den beskæftigelsesmæssige effekt under etableringsfasen og i den efterfølgende service-fase skulle afvejes mod projektets økonomi og interessentønsker. Det fremgår endvidere, at styregruppen ønskede at anføre i udkastet til høringssvaret, at open door -proceduren skulle fastholdes, og at Vesterhav syd er et billigt sted at producere vindenergi. Det fremgår endelig af referatet, at følgende opgavefordeling blev aftalt: Ann udarbejder udkast til kommunalt høringssvar Ann kontakter Jacob for at høre nyt fra ham Jens skaffer visualiseringer og arbejdere videre med prisestimat Steen tager kontakt til Dansk Naturfredningsforening Ann kontakter ministeriet for at forhøre sig tilbagemeldinger fra andre af de screenede områder m.v. Ann undersøger eventuel kommunal viden om fugletrækruter Efter næste møde: Steen tager fornyet kontakt til lokale interessenter med henblik på skriftlig tilbagemelding Udtalelse fra Ringkøbing-Skjern Kommunes vindmølleteam Vindmølleteamet i Ringkøbing-Skjern Kommunes forvaltning sendte den 17. august 2012 en udtalelse til styregruppens vedrørende høringen om placering af kystnære vindmøller, hvoraf bl.a. følgende fremgår: Side 13/48

15 Vindmølleteamet finder at udlæg af områder til kystnære vindmøller er i tråd med Ringkøbing-Skjern Kommunes vindmøllepolitik og energipolitik i øvrigt. På baggrund heraf er det oplagt at området Vesterhav Syd udlægges. Særligt kan det være med til at understøtte kommunens planlægning for vindmøller på land. Ud fra et planlægningsmæssigt synspunkt finder vi særligt området ud for Hvide Sande havn særdeles egnet til kystnære vindmøller. Området har i forvejen teknisk karakter og vindmøller på havet kan være med til at understøtte erhvervsudviklingen i Hvide Sande, herunder projektet Søvejen mod vest Ringkøbing-Skjern Kommunes byrådsmøde af 21. august 2012 Den 21. august 2012 blev der i Ringkøbing-Skjern Kommunes byråd afholdt et møde, hvor borgmester Iver Enevoldsen orienterede byrådet om, at kommunen senest den 26. august 2012 skulle udarbejde et høringssvar til Havmølleudvalgets udkast til screeningsrapport vedrørende kystnære havvindmøller. Borgmester Iver Enevoldsen anbefalede, at der skulle tilkendegives en positiv holdning fra byrådet, hvilket byrådet tilsluttede sig. Iver Enevoldsen og Niels Erik Kjærgaard har under de afdækkende samtaler oplyst, at Iver Enevoldsen ved byrådsmødet af 21. august 2012 over for de tilstedeværende byrådsmedlemmer læste op fra styregruppens udkast til kommunens høringssvar Styregruppemøde af 21. august 2012 Ved styregruppemøde af den 21. august 2012 på Rådhuset i Ringkøbing deltog Jens K. Petersen, Steen Davidsen, Hans Peter Kristensen, Hans Peter Kristensen, Jacob Møller, Niels Erik Kjærgaard og Ann Gade. Mødet blev afholdt efter, at Ringkøbing-Skjern Kommunes byråd samme dag havde besluttet, at byrådet skulle tilkendegive en positiv holdning. Vedrørende Sweco s involvering i høringsudkastet fremgår det af mødereferatet, at følgende blev drøftet og besluttet: Jens gav en kortfattet gennemgang af det visualiserede materiale, og den videre proces blev drøftet. Jens har aftalt, at Sweco kan have en beskrivelse af et potentiale i området færdig til fredag. Det blev drøftet at vedlægge projektmaterialet for at styrke dokumentationen for, at området er egnet til møller, samt for at have en ansøgning inde ved eventuelt valg af open-door -procedure. Beslutning: Projektmaterialet vedlægges høringssvaret og sendes på vegne af kommunen. Side 14/48

16 Det skrives ind i projektmaterialet, at visualiseringerne er taget i klart og stille vejr, hvor møllerne er mest synlige, og at der dermed er tale om worst-case scenario, hvis man ikke bryder sig om synet af møller. Siden sidst: Ann har bedt Sweco om at få det skrevet ind. Sweco får tilsendt udkastet til høringssvaret fra kommunen, som Sweco kan bruge som udgangspunkt for deres arbejde med en skitsering af et projekt i området. Siden sidst: Ann og Jens har haft kontakt til Sweco og lavet aftaler om det endelige resultat fra dem. Deres skitsering af projektforslag vedlægges høringssvaret, og alt indsendes fredag lige over middag. Af mødereferatet fremgår endvidere følgende om tilbagemeldinger og status vedrørende involvering af interessenter: Steen orienterede fra yderligere kontakt til Dansk Naturfredningsforening samt flere af de øvrige interessenter. Beslutning: Der lægges ikke yderligere pres på interessenter for at få skriftlige udtalelser, men det skrives ind i høringssvaret, at der er en konstruktiv og positiv dialog med interessenterne. Der refereres i høringssvaret til de positive meldinger fra fiskerne i Hvide Sande, som beskrevet i tidligere avisartikel. Steen tager fornyet kontrakt til Sammenslutningen for sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit v/thue Amstrup-Jørgensen, Søndervig Beboerforening v/kjeld Hansen samt Klittens Beboerforening v/anders Kvist Jensen og vedlægger visualiseringerne. Hensigten er at høre, om de kan bakke yderligere op. Siden sidst: Det er aftalt mellem Steen Davidsen og Ann Gade, at det kommunale høringssvar indsendes fredag lige over middag, Eventuelt senere udtalelser fra interessenter kan eftersendes. Steen kontakter den lokale afdeling af Dansk Naturfredningsforening med henblik på at opstarte en positiv dialog. Side 15/48

17 Det fremgår endvidere af referatet, at: Niels Erik refererede fra det netop overståede byrådsmøde, hvor Iver bragte emnet om kystnære havvindmøller op under emnet eventuelt. Et enigt byråd bakker op om at give positiv tilkendegivelse i høringssvaret og arbejde for etablering at en kystnær havvindmøllepark i området. Beslutning: Det skrives ind i høringssvaret, at der er opbakning fra et enigt byråd Korrespondance mellem styregruppen og Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit Den 22. august 2012 fremsendte Sten Davidsen en til Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit ved Thue Amstrup-Jørgensen, Søndervig Beboerforening ved Keld Hansen, Klittens Borgerforening ved Anders Kvist Jensen og Holger Lyst med bl.a. følgende ordlyd: Med tak for mødet her den 1. august 2012, kan jeg oplyse, at vi sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune har brugt tiden på at arbejde videre på et høringssvar til screeningsrapporten, der jo er i offentlig høring indtil den 26. august Med baggrund i bemærkningerne fra Hvide Sande Service Group, som vi tog udgangspunkt i på mødet, og som jeg fik indtryk af, der var stor forståelse for, har vi arbejdet videre med at skitsere en mulig placering af en kystnær havmøllepark i området. Om grundlaget herfor har vi i den forbindelse haft yderligere drøftelser med Sydvestjysk Fiskeriforening. Jeg henviser dels til vedhæftede skitse og dels til linket til en visualisering (se nedenfor), som vi har fået udarbejdet. [ ] Vi har bestræbt os på at følge de principper vi talte om, og satser på at ansøge om tilladelse til at udføre forundersøgelser samtidig med, at der afgives høringssvar på screeningsrapporten. Jeg forstod på mødet, at der nok var stor overensstemmelse med jeres synspunkter og det grundlag vi har arbejdet videre på. Jeg forstod også, at disse synspunkter i høj grad var baseret på, at det er vigtigt at private forbrugere "i land", der ser møllerne i horisonten, sikres mulighed for ejerskab. Såvel de fastboende, som de mange sommerhusejere og de, der direkte berøres af projektet eksempelvis fiskerne kunne med fordel sikres en option/forkøbsret til andele, og derved få såvel ejerskab som økonomisk udbytte af projektet. Hvis det er tilfældet, ville jeg meget gerne have jeres bekræftelse herpå og benytte det til at underbygge argumentationen for en tilpasset open door -model. Jeg håber I hvis der er behov for det - har mulighed for at vende det i jeres respektive Side 16/48

18 bestyrelser/forretningsudvalg og ser frem til at høre fra jer. Det bemærkes, at der med en sådan tilkendegivelse ikke er taget stilling til et konkret projektforslag. Dette vil vi naturligvis vende tilbage til, når det foreligger i forbindelse med en eventuel forundersøgelse. Som tidligere oplyst er fiskerne som udgangspunkt positive overfor planerne, såvel som Holmsland Klit Turistforening har udtalt sig positivt jfr. vedhæftede Ringkøbing-Skjern Kommunes afgivelse af høringssvar af 24. august 2012 Den 24. august 2012 afgav Ringkøbing-Skjern Kommune høringssvar til den af Energistyrelsen fremsendte screeningsrapport. Høringssvaret blev indledt på følgende måde: Et enigt byråd i Ringkøbing-Skjern Kommune ser positivt på det udkast til screening af havmølleplaceringer inden for 20 km fra kysten, der er dateret juni 2012 og sendt i offentlig høring frem til 26. august Byrådet vil derfor arbejde for, at der etableres en kystnær vindmøllepark i området Vesterhav Syd. I forlængelse heraf anbefaler Ringkøbing-Skjern Kommune: 1. At det screenede område Vesterhav Syd fastholdes som egnet område og udlægges til kystnære havvindmøller 2. At en møllepark har udgangspunkt ved Hvide Sande Havn, som skitseret i vedlagte forslag til projektområde 3. At der sikres lokal forankring af projektet og herunder rimelige afregningspriser og brug af open door -modellen Det blev under overskriften 1. Vesterhav Syd som område for kystnære havvindmøller bl.a. beskrevet, at der fra national side var stort potentiale i kystnære havvindmøller i Vesterhav Syd-området. Kommunen anførte, at den jyske vestkyst er det sted i Danmark, hvor det blæser allermest, og hvor produktionen fra møller kan forventes at blive størst. Kommunen anførte endvidere, at samtidig er afstanden til havnefaciliteterne i Hvide Sande og tilhørende serviceringsmuligheder kort, ligesom afstanden til Stauning Lufthavn er begrænset. Det har betydning for omkostningsniveauet både i etableringsperioden og ved den efterfølgende servicering. Derudover anførte, kommunen, at områdets størrelse og placering kan også give muligheder for stordriftsfordele. Principielt er Ringkøbing-Skjern Kommune åben over for placering af en stor møllepark op til den nævnte grænse i screeningsrapporten på 200 MW. Af hensyn til Side 17/48

19 økonomien i et eventuelt vindmølleprojekt og af hensyn til fiskerierhvervet vil vi umiddelbart foreslå, at opstillede møller bliver relativt store, i størrelsesordenen 3-7 MW. Kommunen påpegede desuden, at med en kystnær havvindmøllepark vil der være mulighed for at skabe sammenhæng til det udpegede havvindmølleområde for stor-skala parker kaldet Ringkøbing Fjord, som ligger i samme område, men længere fra kysten. Sammenhængen med Ringkøbing Fjord -parken kan især være en fordel i forhold til servicering af møllerne samt i forhold til el transmission. Sammenhængen mellem den kystnære havvindmøllepark og havvindmølleparken Ringkøbing Fjord vil i øvrigt også kunne understøtte den udbygning af el transmissionsnettet i land, der er i gang. Under overskriften lokal opbakning anførte kommunen, at Ringkøbing-Skjern Kommune har en klar forventning om, at der vil være en positiv opbakning fra lokale interessenter til et lokalt forankret vindmølleprojekt. Det vil øge muligheden for realisering af et konkret projekt i området. Forud for indsendelse af dette høringsforslag har der været en konstruktiv og positiv dialog med væsentlige interessenter i området. Flere af disse interessenter har afgivet skriftlige tilkendegivelser, som er vedhæftet dette høringssvar som bilag. Der har været kontakt til følgende interessenter: Sydvestjysk Fiskeriforening (artikel fra Dagbladet Ringkøbing-Skjern af vedlagt) Klittens Borgerforening Søndervig Beboerforening Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit Holmsland Klit Turistforening (bilag vedhæftet) Danmarks Naturfredningsforening herunder lokalafdelingen i Ringkøbing-Skjern Kommune Hvide Sande Service Group (bilag vedhæftet) Også økonomisk har der hidtil været stor lokal interesse for mølleprojekter i kommunen. Så vidt vides er de udbudte ejerandele på 20 procent (jf. Lov om fremme af vedvarende energi ) solgt lokalt ved alle hidtidige mølleprojekter i kommunen. Ved den nylige opførelse af tre store møller ved havnen i Hvide Sande kunne de udbudte ejerandele på 20 procent have været solgt to gange, alene inden for 4,5 km zonen. Om fordelene fra kommunal side anførte kommunen, at kommunen i en årrække havde arbejdet med sin egen Energi 2020-plan, som sigtede på at gøre området 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i år Det anførtes dertil, at et større kystnært havvindmølleprojekt vil derfor være et vigtigt supplement til forfølgelsen af målsætningen og er i naturlig tråd med kommunens øvrige arbejde på området. Side 18/48

20 Om beskæftigelse og indtjening anførte kommunen, at der i kommunen var stor opmærksomhed rettet mod, at et kystnært havvindmølleprojekt i området kunne styrke lokale beskæftigelsesmuligheder og lokale indtjeningsmuligheder. Det blev anført, at kystnære havvindmøller vil kunne understøtte udmøntningen af kommunens vækstpolitik. Fra en turistmæssig synsvinkel kan vindmøller ved Hvide Sande eventuelt blive en ny attraktion i et levende havne- og boligmiljø. Under overskriften 2. Udgangspunkt ved Hvide Sande Havn foreslog kommunen, at en havvindmøllepark i den sydlige del af området med udgangspunkt ved Hvide Sande Havn, fik første prioritet. Kommunen anførte, at dette hindrer ikke en eventuel senere udnyttelse af den resterende del af området under behørigt hensyn til interessenter og interesser i området. Kommunen anførte endvidere, at ved den nøjagtige placering af hver enkel mølle i en kystnær havvindmøllepark bør visuelle hensyn naturligvis have betydning, og herunder kan møllerne eventuelt placeres således, at afstanden til kystlinjen gradvist forøges af hensyn til sommerhusejere og fastboende nord for Hvide Sande. Om begrundelser for placeringen anførte kommunen, at området ud for Hvide Sande Havn fra et planlægningsmæssigt synspunkt var særdeles egnet til kystnære havvindmøller, da området i forvejen var præget af tekniske anlæg. Det blev anført, at I screeningsrapporten står, at der bør fokuseres på det værdifulde klitlandskab ved Husby Klit. Ringkøbing-Skjern Kommune er enig i den betragtning. Holdes møllerne i områder, hvor der i forvejen er menneskelige aktiviteter, kan det understøtte oplevelsen af, at andre strækninger er friholdt for tekniske anlæg, beboelser, sommerhuse og lyspåvirkning i øvrigt. Særligt er der på strækningen mellem Houvig og Vedersø Klit (ved Husby Klit) et enestående friholdt klitlandskab. Ud over de visuelle og landskabelige forhold vil den nære beliggenhed til Hvide Sande Havn også betyde kortere sejltid. Dette forhold har betydning i forbindelse med installation, men er i særdeleshed betydningsfuldt i forbindelse med de mange års efterfølgende servicering af havvindmølleparken. Fiskepladserne i området er velkendte og kortlagte. I tæt dialog med fiskerierhvervet vil det derfor være muligt at fastlægge en konkret placering af møller, så der i videst muligt omfang tages hensyn til det eksisterende fiskerierhverv. Herunder fastlæggelse af afstand mellem de enkelte møller og møllerækker, der gør det muligt at udøve fiskeri i området, også efter etableringen af møllerne. I screeningsrapporten var nævnt en række forhold, som der burde tages hensyn til ved placering af kystnære havvindmøller i området. Ringkøbing-Skjern Kommune anførte i den forbindelse, at kommunen på eksisterende videns grundlag mente, at en kystnær havvindmøllepark kunne placeres i området uden at kompromittere forholdene omkring nogen af de nævnte forbehold i screeningsrapporten fra Energistyrelsen. Kommunen oplistede i den Side 19/48

21 forbindelse trækkene fugle og adgangsforhold, hvortil kommunen anførte, at passagen til Hvide Sande Havn og den bagvedliggende fjord samt adgangen til de nærtliggende råstofindvindingsområder vil fortsat kunne ske uhindret. Om Husby Klit anførte kommunen, at også klitlandskabet ved Husby Klit er der taget hensyn til ved placeringsforslaget fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Under overskriften 3. Sikring af lokal forankring, anførte kommunen, at lokal forankring af projektet var vigtig. Kommunen anførte bl.a., at Ringkøbing-Skjern Kommune mener, at de interessenter, som vil blive mest berørt af mølleplaceringen, bør sikres de bedste muligheder for at erhverve ejerandele og økonomisk udbytte af et vindmølleprojekt. Det drejer sig om beboere, grundejere og sommerhusejere i området, samt fiskere i området, der kan opleve indskrænkninger i fiskerimuligheder. Derudover mener vi også, at øvrige lokale interessenter, som påvirkes i mindre omfang, og som kan være såvel private virksomheder og borgere i kommunen, som kommuner, energiselskaber og eventuelt net-selskaber bør have forkøbsret i forhold til almenheden. Kommunen bemærkede i øvrigt, at den anbefalede open door -modellen. Om det videre arbejde anførte kommunen afslutningsvist, at med baggrund i kommunens positive holdning og tro på, at et lokalt forankret kystnært havvindmølleprojekt kan realiseres, medsendes et skitseret forslag til et projekt. Med dette forslag søger Ringkøbing-Skjern Kommune samtidig om tilladelse til forundersøgelse af en kystnær havvindmøllepark. Ringkøbing-Skjern Kommune søger med sigte på, at en eventuel projektudvikling kan overgå til et konsortium. En konkret realisering af et projekt afhænger naturligvis ikke kun af resultatet af en forundersøgelse, men tillige af rammebetingelser og afregningspriser [ ] Det fremgår således af kommunens høringssvar af 24. august 2012, at Ringkøbing-Skjern Kommune anbefalede Energistyrelsen, at Vesterhav Syd blev fastholdt som egnet område til de kystnære havvindmøller, at vindmølleparken skulle have udgangspunkt ved Hvide Sande havn (som skitseret i kommunens forslag til projektområde), og at der skulle sikres lokal forankring af projektet, herunder rimelige afregningspriser og brug af open door - modellen. Endelig indeholdt høringssvaret en ansøgning om tilladelse til forundersøgelse af en kystnær havvindmøllepark. Ansøgningen indeholdt desuden et skitseret projektforslag udarbejdet af kommunens eksterne leverandør, Sweco. Med høringssvaret fremsendte kommunen desuden en udskrift af en side i Dagbladet Ringkøbing-Skjern af 30. juni 2012, der indeholdt fire artikler om vindmølleprojektet. Endvidere fremsendte kommunen med høringssvaret en skrivelse fra Holmsland Klit Turistforening og en skrivelse fra Hvide Sande Service Group. Side 20/48

22 Høringssvaret er underskrevet af daværende borgmester Iver Enevoldsen og kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard. Udskriften af Dagbladet Ringkøbing-Skjern Den vedlagte udskrift fra Dagbladet Ringkøbing-Skjern af lørdag den 30. juni 2012 indeholdt fire artikler om havvindmølleprojektet Vesterhav Syd. Af første artikel Borgmester-begejstring over møller fremgår det, at daværende borgmester Iver Enevoldsen (V) ser store muligheder for Ringkøbing-Skjern Kommune med nye kystnære havmøller. Det fremgår endvidere, at området uden for Hvide Sande er ét af de 16 områder, der er udpeget som mulighed for opstillingen af vindmøller, og at borgmesteren understreger, at der indtil videre kun er tale om en screening, der først skal gennem en høringsfase. Derudover citeres Enevoldsen for at udtale vi vil være medspiller sammen med private. Men vi ved endnu ikke, om møllerne skal rejses af et konsortium, eller der bliver tale om en open door -model, hvor private får mulighed for at byde ind. Endelig anføres det, at der er spørgsmål, der skal afklares, herunder hvordan en mulig møllerejsning vil påvirke fiskeriet, og hvad den vil betyde for sommerhusejere. I den forbindelse anføres det, at møllerne vil ligge helt ind til 3,2 km fra land. Anden artikel med overskriften Fiskerne er som udgangspunkt positive er et interview med formanden fra Hvide Sande-fiskerne, Jesper Juul Larsen. Det anføres, at fiskerne er positive overfor projektet, fordi det vil styrke havnen i Hvide Sande. Det anføres derudover, at en stærk havn er til gavn for fiskerne, men at formanden vil arbejde for at møller placeres der, hvor de generer fiskerne mindst muligt. Jesper Juul Larsen citeres for at udtale [ ] jeg regner bestemt med, at vi laver et høringssvar, når den tid kommer [ ]. Det fremgår af tredje artikel Erhvervsklynge glad for mølle-muligheder, at forretningsordføreren i Hvide Sande Service Group, Esben Thomey Kristensen, hilser muligheden for kystnære vindmøller ud for Hvide Sande velkommen. Fjerde artikel Fiskeri og møller må slås om pladsen, beskriver høringsprocessen. Det fremgår af artiklen, at en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Energistyrelsen, Søfartsstyrelsen, Naturstyrelsen, Risø DTU og Energinet.dk meldte forleden ud, hvor de ser muligheder for at placere havmølleparker fremover. [ ] Rapporten er sendt i høring, hvor der er frist den 26. august. [ ]. Det fremgår endvidere af artiklen, at ved analysen af de 16 områder har man delt de forskellige hensyn ind i to grupper: de hensyn der gør, at man kan udelukke havmøller de pågældende steder, og så er der hensyn som bør indgå i en afvejning, inden der opstilles havmøller: blandt de sidstnævnte er fiskeri, trækfugle, militært brug og havdybde. Desuden lægger rapporten op til, at afstanden fra kysten til møllerne ud for Hvide Sande skal være 3.2 kilometer" Side 21/48

23 Udtalelse fra Holmsland Klit Turistforening Det fremgår af skrivelsen fra Holmsland Klit Turistforening, at denne er udarbejdet af Jørgen Iversen efter at være foranlediget af Hvide Sande Service Group s udsendelse til medlemmerne af notat om Kystnære Havmøller. Det fremgår endvidere, at kystnære møller ikke anses for hæmmende, at kystnære møller passer ind i en grøn strategi, at det ikke anses for problematisk i forhold til turister, og at det i forhold til fastboende og sommerhusejeres tilslutning til projektet er essentielt, at der vil være mulighed for medejerskab. Udtalelsen fra Hvide Sande Service Group Det fremgår af skrivelsen fra Hvide Sande Service Group af 25. juli 2012, at foreningen peger på open door -modellen og på vigtigheden af lokalt ejerskab m.v. Afslutningsvis anbefaler foreningen, at den sydlige del af området Vesterhav Syd fastholdes og udlægges til kystnære havmøller. Med henvisning til ovennævnte betragtninger om rammebetingelser og mulige forretningsmodeller tror vi også på, at der i tæt dialog med de lokale interessenter kan udvikles et velforankret projekt, der kan bidrage til at nå de ambitiøse VE-mål på såvel lokal som nationalt plan. Vi vil derfor opfordre til, at der holdes fokus på disse forhold, når udpegning skal følges op med aftaler om afregningsmodeller mv. Udtalelsen er underskrevet af foreningens formand, Steen Davidsen. Ved pressemeddelelse af 28. august 2012 udsendte kommunen sit høringssvar og skitserede forslag til projekt Årsmøde i Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit Lørdag den 25. august 2012 blev der afholdt årsmøde i Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit. På mødet blev spørgsmålet om kystnære havvindmøller i Vesterhav Syd bl.a. drøftet. Borgmester Iver Enevoldsen deltog som gæst på mødet og orienterede om Havmølleudvalgets screeningsrapport. Der er udarbejdet af referat af drøftelserne på årsmødet, hvoraf bl.a. følgende fremgår: Projektet om mulig placering af kystnære havvindmøller er i høring. Borgmesteren orienterede kort om projektet. Der kan placeres mellem 30 og 70 havvindmøller i havområdet mellem Hvide Sande og Søndervig alt efter størrelse. Der kan i alt placeres møller svarende til 200MW. Havvindmøller kan placeres mellem 4 og 12 km fra kysten. Spørgsmålet gav anledning til en livlig debat, som mundede ud i, -at ingen ønsker havvindmøller ud for deres grundejerforening -at man godt ved, at man ud fra en klimabetragtning burde se positivt på placeringen Side 22/48

24 -at man under alle omstændigheder ønsker havvindmøller så langt til havs som muligt -at havvindmøller placeret så langt til havs, at man ikke eller næsten ikke kan se dem, og de ikke mere kan kaldes kystnære -at de fastboende ikke ønsker at bo i museum, men ønsker at leve et aktivt liv i området med den udvikling som samfundet omkring har -at eksisterende højspændingsledninger mellem Søndervig og Hvide Sande lægges i jorden Hvis disse synspunkter skal sammenfattes i en holdning, må den være, at vi som sommerhusgrundejere egoistisk set ikke vil have havvindmøller i vores område, men vi vil gerne have indflydelse på placeringen, hvis andre alligevel bestemmer at de kommer. Af referatet fremgår ikke yderligere om borgmester Iver Enevoldsens præsentation af vindmølleprojektet og Ringkøbing-Skjern Kommunes høringssvar. Sammenslutningen i sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit ved Thue Amstrup-Jørgensen fremsendte efterfølgende den 26. august 2012 en med svar på Steen Davidsens henvendelse af 22. august 2012, hvoraf bl.a. følgende fremgår: På vort møde i går blev projektet præsenteret og kommenteret bl.a. af Iver Enevoldsen. Der var mange meningstilkendegivelser positive negative, og alt imellem. Mange havde forståelse for nye visioner m.m. mange havde meget fokus på lokale synsfelter. Eventuelle vindmøller vil være mere synlige for nogle foreningsområder end andre, men en fortsat løbende dialog med myndigheder er ønskelig og nødvendig. Generelt kan man sige at evt. møller ønskes placeret så langt ude som muligt selv om det vil være mere omkostningskrævende af hensyn til natur turister/beboeres synsfelter. Det er min personlige opfattelse, at hvis hensynsfuld placering og respekt for naturbeskyttelse (nedtagning af højspændingsledninger) får en fremtrædende plads vil der være plads til en fortsat god og uddybende drøftelse. Steen Davidsen videresendte ved af 27. august 2012 henvendelsen til bl.a. styregruppen og borgmester Iver Enevoldsen. 2.2 Forløbet op til Ringkøbing-Skjern Kommunens andet høringssvar Udpegning af Vesterhav Syd På baggrund af Havmølleudvalgets screeningsrapport og de indkomne høringssvar udvalgte regeringen og forligskredsen den 28. november 2012 seks områder, herunder Vesterhav Syd, til at indgå i processen omkring mulig etablering af en række kystnære havvindmølleparker. Side 23/48

25 Det fremgår af Energistyrelsens hjemmeside, at der kun blev medtaget områder, hvor der var kommunal opbakning. 3 De seks udvalgte områder skulle herefter gennemgå en lovreguleret statslig proces, der indebar undersøgelser og udbud for produktionsmøller inklusive kabel til landføring af strømmen og et anlæg på land til tilkobling af strømmen til det eksisterende elnet. Processen omkring etablering af havvindmøller er efter planloven og dagældende VVM-bekendtgørelse 4 forankret hos Energistyrelsen og Naturstyrelsen. Naturstyrelsen er VVM-myndighed for landanlæggene, mens Energistyrelsen er VVM-myndighed for anlæg på havet. Energinet er bygherre på projektet, mens Ringkøbing-Skjern Kommune først og fremmest er ansvarlig for planlægning af placering af kabeltracé mv. og afgivelse af høringssvar Energinet.dk s VVM-anmeldelse af 18. oktober 2013 Den 29. januar 2013 pålagde Energistyrelsen Energinet.dk at forestå udarbejdelse af baggrundsrapporter, miljøvurderinger og VVM-redegørelse for hver af de udpegede områder til havmølleparker. Den 18. oktober 2013 fremsendte Energinet.dk VVM-anmeldelse for landanlæg for den kystnære havmøllepark ved Vesterhav Syd til Ringkøbing-Skjern Kommune, hvoraf bl.a. følgende fremgår: Hermed fremsendes VVM-anmeldelse for landanlæg for kystnære havmøllepark ved Vesterhav Syd. Energinet.dk indgiver anmeldelse for projektet Vesterhav Syd kystnære havmøllepark i henhold til 2 i bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs indvirkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Det bemærkes, at anmeldelsen gælder et anlæg, der er omfattet af 11, stk. 5, nr. 1 i ovennævnte VVM-bekendtgørelse, hvor myndighedskompetencen overdrages til Naturstyrelsen. Kommunen bedes derfor hurtigst muligt videresende denne anmeldelse til Naturstyrelsen. Videresendelsen må meget gerne ske med cc: til srn@energinet.dk. Energinet.dk ønsker at afholde et informationsmøde i den nærmeste fremtid med de respektive kommuner, der vil berørt af projektet, hvor processen og håndtering af en række punkter vil blive drøftet med kommunen Jf. bekendtgørelse nr af 15. december 2010 med senere ændringer om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, 2 og 11, stk. 5, nr. 1. Side 24/48

26 Efter at have afholdt styregruppemøde den 24. oktober 2013, hvor det bl.a. blev aftalt, at Ann Gade skulle indhente relevante bidrag, videresendte Ringkøbing-Skjern Kommune den 25. oktober 2013 VVM-anmeldelsen til Naturstyrelsen. I den forbindelse gjorde Ringkøbing- Skjern Kommunes fagleder i Land, By og Kultur, Ivan Thesbjerg opmærksom på, at linjeføringen sås som en oplagt mulighed for at lægge fiberkabel eller tomrør med i nedgravningen mm. Ved af 27. oktober skrev Ann Gade til Ivan Thesbjerg, at hun gerne ville have haft mulighed for at afgive yderligere kommentarer. Det fremgår af en, at: Sagen er den, at der var møde i torsdags om aftenen i en arbejdsgruppe med Niels Erik i spidsen, der arbejder for at sikre, at der kommer vindmøller op i Vesterhav Syd. Her fik arbejdsgruppen kendskab til nedenstående anmeldelse og besked om, at de meget gerne måtte hjælpe med at sende kommentarer videre fra RKSK, og skulle give en tilbagemelding til mig hurtigst muligt. [ ] Men det betyder så, at vi nok har kommentarer, som vi mangler at få sendt af sted. Jeg har i hvert fald i fredag eftermiddag modtaget en kommentar fra direktøren for Hvide Sande Havn, Steen Davidsen som nok også bør sendes med videre. Jeg sender den kommentar til dig om lidt. Derudover har jeg en forventning om, at der kan komme mindst endnu en kommentar fra RAH, som dog muligvis går på det samme, som jeres eller Steen Davidsens kommentar. [ ] Men fakta er altså, at vi i kommunen muligvis gerne vil have et part kommentarer yderligere med. Har du mulighed for at kontakte Naturstyrelsen hurtigst muligt på mandag og fortælle dem, at vi forventer at have et par kommentarer yderligere, som vi så vil sende dem senest tirsdag? Er det en mulighed? Eller har du andre forslag? Og så vil jeg i morgen rykke arbejdsgruppen for, om der er flere, der har kommentarer og så kan vi lige tales ved tirsdag, inden du sender yderligere. Ved brev af 22. november 2013 fremsendte Ringkøbing-Skjern Kommune en række yderligere bemærkninger til VVM-anmeldelsen til Naturstyrelsen. I brevet er det bl.a. anført, at VVM-anmeldelsen ikke havde været behandlet politisk forud for videresendelse til Naturstyrelsen, og at såfremt det viste sig, at der skulle udarbejdes nye lokalplaner, skulle disse behandles politisk. Derudover fremgår en række bemærkninger vedrørende luftledning og linjeføring. Side 25/48

27 2.2.3 Naturstyrelsens afgørelse af 25. november 2013 om VVM-pligt Den af 25. november 2013 traf Naturstyrelsen afgørelse om VVM-pligt for den kystnære havvindmøllepark Vesterhav Syd og tilhørende landanlæg, hvoraf bl.a. følgende fremgår: Energistyrelsen har afgjort, at den havbaserede del af projektet er VVM-pligtigt. Ilandføringskablerne og anlæggene er omfattet af VVM- bekendtgørelsens (bek. nr af 15/12/2010) bilag 2, pkt. 3c. Naturstyrelsen vurderer i betragtning af det samlede projekts størrelse og mulige miljøpåvirkninger, at landdelen af projektet er VVM-pligtigt. Energistyrelsen og Naturstyrelsen vil samarbejde om udarbejdelse af VVM-redegørelsen Møde mellem Energistyrelsen, Naturstyrelsen, Energinet.dk og Ringkøbing- Skjern Kommune Den 17. december 2013 blev der afholdt følgegruppemøde for Havmøllepark Vesterhav Syd. Blandt deltagerne var repræsentanter fra Ringkøbing-Skjern Kommune, Ivan Thesbjerg og Margit Lund. Naturstyrelsen var repræsenteret ved sagsbehandler Gert Agger, Energistyrelsen ved sagsbehandler Stine Poulsen og Energinet.dk ved projektleder Stine Rabech Nielsen. Det fremgår af mødereferatet af 2. januar 2014 der er fremsendt til kommunen og journaliseret i udkastform at Energistyrelsen ved Stine Poulsen indledningsvist præsenterede baggrunden for igangsættelse af havmølleparker i Danmark herunder havmølleudvalgets endelige valg af de seks områder for de kystnære havmølleparker. Det fremgår endvidere af referatet, at Stine Poulsen forklarede om udbud, køberetsordning og værditabsordning m.m. Naturstyrelsen ved Gert Agger præsenterede myndighedsforhold og processen for VVM. Det fremgår endvidere af referatet, at det blev præciseret, at der skulle udarbejdes en fælles VVMredegørelse, som dækker såvel Energistyrelsens som Naturstyrelsens myndighedskompetencer for henholdsvis anlæg på søterritoriet og anlæg på land. Det fremgår endvidere af referatet, at Energinet.dk v/ Stine Rabech Nielsen præsenterede projektet i hovedtræk i forhold til væsentlige anlægselementer og miljøinteresser på søterritoriet og på land. [ ] Problemstillinger vedr. anlæg på land deres virkninger i relation til borgere/naboer blev drøftet samt de visuelle forhold fra havmølle-parken. I relation til det kommende borgermøde fremgår det af referatet, at Side 26/48

28 Afholdelse af borgermøde blev drøftet. Borgermødet forventes afholdt på et passende sted tættest på kysten i forhold til havmølleparkens placering. Formen for borgermøde bliver med præsentationer i plenum fra myndighederne om projektet (ca. 1 time) efterfulgt af stående dialog ved caféborde i andet lokale, hvor det vil være muligt for den enkelte borger at stille spørgsmål og høre nærmere om specifikke emner ved hhv. Naturstyrelsen, Energistyrelsen og Energinet.dk. Kommunen er velkommen til at deltage på borgermødet, men spiller ikke en aktiv rolle under selve mødet. Der vil dog være navneskilte til indmeldte deltagere fra kommunen. Energinet.dk sørger for disse navneskilte. (Efter mødet d. 17. december 2013 er det aftalt, at borgermøde afholdes d. 30. januar 2014 på Holmsland Idræt- og Kulturcenter fra kl. 19 til ca ) Det fremgår herudover af referatet, at og at Kommunen får debatoplæg fremsendt til orientering, Lodsejere, der forventes berørt direkte af projektet i forbindelse med anlæg vil blive orienteret om projektet direkte. Der vil blive annonceret på Naturstyrelsens hjemmeside samt i lokale aviser. Kommunen opfordres til at linke til Naturstyrelsens hjemmeside med foroffentlighedsfasen for projektet, samt endelig at Det forventes, at der afholdes møde med hele følgegruppen efter afsluttet foroffentlighedsfase i forbindelse med fastlæggelse af endelig scoping for projektet Styregruppemøde af 6. januar 2014 Ved styregruppemøde af 6. januar 2014 deltog borgmester Iver Enevoldsen, Per Nielsen, Steen Davidsen, Kim Rune Brarup, Jacob Møller, Niels Erik Kjærgaard, Hans Peter Kristensen og Ann Gade. På mødet gav Kim Rune Brarup en generel orientering om status på projektet og de kommende opgaver i forbindelse med Vester Hav Syd. Det fremgår af referatet, at [ ] han har hørt, at nogle af de mulige store aktører omkring de kystnære møller er ligeglade med det lokale ejerskab. Samtidig har han på møde med bl.a. Martin Lidegaard og repræsentanter fra Energistyrelsen hørt, at prisen er eneste og Side 27/48

29 afgørende tildelingskriterium ved udbud (fraset den ene øres ekstra betaling ved minimum 30 procent lokalt medejerskab). Flere af mødedeltagerne gav udtryk for lignende bekymring omkring den manglende vigtighed af det lokale engagement, men det blev fastholdt, at det lokale engagement skal være en styrke og et salgsargument i forhold til Vesterhav Syd. Det blev endvidere aftalt at forsøge at påvirke udbudskriterierne inden de offentliggøres for at få styrket betydningen af lokalt ejerskab. På den baggrund ønskes et snarligt møde med repræsentanter for Energistyrelsen. Der stiles efter et møde med disse repræsentanter i forbindelse med, at folk fra Energistyrelsen er i området for at afholde borgermøde den 30. januar. [ ] I anden omgang skal det overvejes, om der kan lægges nogen form for pres på styrelsen, ministeren og folketingspolitikerne på området i forhold til at få betydningen af lokalt medejerskab til at få vægt/større vægt i udbudskriterierne. Derudover blev udkast til den kommende hjemmeside om projektet drøftet og det blev i den forbindelse anført, at Steen Davidsen fik til opgave at fremskaffe en tekst omkring holdningen fra fiskere og måske også andre relevante interessenter. Det blev aftalt på mødet, at alle skal have haft lejlighed til at læse og godkende indholdet af hjemmesiden, inden den offentliggøres Offentlig høring af 17. januar 2014 og Ringkøbing-Skjern Kommunes modtagelse af høringssvar Naturstyrelsen og Energistyrelsen udsendte et debatoplæg om projektet i offentlig høring fra den 17. januar 2014 til den 17. februar 2014 til brug for borgermødet den 30. januar Ved af 20. februar 2014 fremsendte Steen Davidsen en række positive høringssvar til bl.a. Ringkøbing-Skjern Kommune, som alle var stilet til Naturstyrelsen. Høringssvarene omfatter udtalelser af 17. februar 2014 fra Klittens Borgerforening og Hvide Sande Havn, udtalelse af 16. februar 2014 fra Hvide Sande Service Group og udtalelse af 14. februar 2014 fra Holmsland Klit Turistforening. I en anførte Steen Davidsen, at høringssvarene [k]an lægges ud på hjemmesiden. Ringkøbing-Skjern Kommune har oplyst, at høringssvarene ikke har været lagt ud på kommunens hjemmeside Ringkøbing-Skjern Kommunes høringssvar af 19. februar 2014 Den 18. februar 2014 behandlede byrådet sagen. Det fremgår af referatet af byrådets behandling, at borgmester Iver Enevoldsen bad om byrådets tilslutning til indsendelse af en positiv tilkendegivelse og opbakning til etablering af en vindmøllepark i området Vesterhav Syd, samt at der var ingen indsigelser mod at fremsende brevet til ministeren. Side 28/48

30 Den 19. februar 2014 fremsendte Ringkøbing-Skjern Kommune sit høringssvar vedrørende 1. offentlighedsfase for etablering af Vesterhav Syd Havmøllepark, hvoraf bl.a. følgende fremgår: En enig kommunalbestyrelse i Ringkøbing-Skjern Kommune ser positivt på etableringen af kystnære møller i Vesterhav Syd ved Ringkøbing-Skjern Kommune. Den tidligere kommunalbestyrelse var også positivt indstillet, og i sommeren 2013 blev det politisk vedtaget at afsætte en tredjedel af indskudskapitalen (en tredjedel af 2. mio. kr.) i et lokalt forankret selskab i Vesterhav Syd A/S i bestræbelserne på at få etableret kystnære møller i området. En enstemmig opbakning fra den nyvalgte kommunalbestyrelse baserer sig på følgende forhold: 1. Ringkøbing-Skjern Kommune støtter omstilling til mere grøn energi af klima- og miljømæssige hensyn. 2. Ringkøbing-Skjern Kommune ser opstilling af kystnære møller i området som en understøttelse af erhvervslivet i kommunen, og dermed som et led i bestræbelserne på at fastholde og skabe nye arbejdspladser i området. 3. Ringkøbing-Skjern Kommune ser opstilling af kystnære møller i området som en investeringsmulighed for lokale borgere og for lokale virksomheder. 4. Ringkøbing-Skjern Kommune ser opstilling af kystnære møller i Vesterhav Syd som et rigtigt sted at placere kystnære møller, ud fra en overordnet samfundsmæssig betragtning. Det anføres endvidere i høringssvaret, at [ ] et større kystnært havvindmølleprojekt vil derfor være i naturlig tråd med kommunens øvrige tiltag på området. Opstilling af møller i området vil også være i tråd med statens øvrige vindmølleplaner i området med naturlig sammenhæng med Horns Rev og det reserverede havvindmølleområde kaldet Ringkøbing Fjord [ ] Kommunalbestyrelsen i Ringkøbing-Skjern Kommune respekterer, at en række private sommerhusejere er bekymret for, om kystnære møller vil have en negativ indvirkning op turismeerhvervet i området. Bekymringer, som også kom til udtryk på det afholdte borgermøde den 30. januar i Holmsland Idræts- og Kulturcenter. Imidlertid mener Kommunalbestyrelsen, at kystnære møller i området lige såvel kan blive en gevinst ud fra turismemæssig synsvinkel. Vindmøller i området kan også Side 29/48

31 blive omfattet som en ny attraktion, hvilket blandt andet blev fremhævet fra Holmsland Klit Turistforening på ovennævnte borgermøde. [ ] Ringkøbing-Skjern Kommune har været en del af en konstruktiv og positiv dialog med væsentlige interessenter i området. Det drejer sig om følgende interessenter: Sydvestjysk Fiskeriforening, Klittens Borgerforening, Søndervig Beboerforening, Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger op Holmsland Klit, Holmsland Klit Turistforening, Danmarks Naturfredningsforening herunder lokalafdelingen i Ringkøbing-Skjern Kommune samt Hvide Sande Service Group. På den baggrund er det kommunens opfattelse, at der er stor interesse i området i forhold til at udnytte de erhvervsmæssige og indtjeningsmæssige muligheder, som kan opstå i forbindelse med opstilling af kystnære møller i området. [ ] Med en kystnær havvindmøllepark vil der også være mulighed for at skabe sammenhæng til havvindmøllerne ved Horns rev samt til det udpegede havvindsmølleområde for stor-skala parker kaldet Ringkøbing Fjord, som ligger i det samme område, men længere fra kysten. Sammenhængen med Horns Rev og Ringkøbing Fjord - parken kan især være en fordel i forhold til servicering af møllerne samt hvad angår Ringkøbing Fjord-parken i forhold til el transmission. Sammenhængen mellem den kystnære havvindmøllepark og havvindmølleparken Ringkøbing Fjord vil i øvrigt også kunne understøtte den udbygning af el-transmissionsnettet i land, der er i gang. Høringssvaret er underskrevet af borgmester Iver Enevoldsen og kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard. 2.3 Forløbet op til Ringkøbing-Skjern Kommunes tredje høringssvar Sammenfattende redegørelse for kommuneplantillæg og VVM-redegørelse for Vesterhav Syd havvindmøllepark Forslag til VVM-redegørelsen forelå i april 2015, hvorefter det af Naturstyrelsen blev sendt i offentlig høring fra den 5. maj 2015 til den 30. juni Der blev i den forbindelse afholdt endnu et borgermøde, som fandt sted torsdag den 21. maj 2015 i Ringkøbing. Her blev projektet og de vurderede miljøeffekter præsenteret, og der var mulighed for debat. Energistyrelsen deltog og fortalte bl.a. om baggrunden for projektet og myndighedsarbejdet. Den 27. november 2015 fremsendte Naturstyrelsen udkast til sammenfattende redegørelse for kommuneplantillæg og VVM-redegørelse for Vesterhav Syd havvindmøllepark. Det fremgår af fremsendelsesmailen, at Ringkøbing-Skjern Kommunes eventuelle kommentarer til redegørelsen skulle fremsendes til Naturstyrelsen senest den 8. januar 2016, hvorefter Naturstyrelsen ville tage endelig stilling til udstedelse af VVM-tilladelse. Side 30/48

32 2.3.2 Ringkøbing-Skjern Kommunes Økonomi-og Erhvervsudvalgs behandling af 5. januar 2016 Ringkøbing-Skjern Kommunes Økonomi- og Erhvervsudvalg behandlede sagen den 5. januar Det fremgår af referatet af udvalgets behandling, at Ringkøbing-Skjern Kommunes forvaltning indstillede, at Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefalede byrådet, at sagen blev fremmet ved, at 1. Ringkøbing-Skjern Kommune anbefaler Naturstyrelsen at udstede Kommuneplantillæg nr. 53 og meddele VVM-tilladelse til Vesterhav Syd Havmøllepark. 2. Administrationens udkast til høringssvar med titlen Udkast til Ringkøbing-Skjern Kommunes høringssvar til Naturstyrelsen vedrørende sammenfattende redegørelse besluttes. Udvalget anbefalede, at forvaltningens indstillinger blev godkendt med nogle få præciseringer vedrørende kabelføringens traceplacering øst om Skjern. Det blev ved behandlingen af sagen præciseret, at kortet i sagsfremstillingen var ændret, og at det reviderede kort ville blive indsat til byrådets behandling Ringkøbing-Skjern Kommunes byrådsbehandling af 12. januar 2016 Ringkøbing-Skjern Kommunes byråd behandlede herefter sagen på byrådsmødet den 12. januar Til byrådets behandling var vedlagt følgende bilag: 1) Sammenfattende Redegørelse Vesterhav Syd Havmøllepark og 2) Udkast RSK s høringssvar til NST vedr. sammenfattende redegørelse. Af sagsfremstillingen til byrådets behandling fremgik bl.a. følgende: Ringkøbing-Skjern Kommune modtog den 27. november 2015 sammenfattende redegørelse for VVM-redegørelse og miljøvurdering af kommuneplantillæg for Vesterhav Syd Havmøllepark samt udkast til VVM-tilladelse. Dokumentet er vedlagt og der henvises hertil. Naturstyrelsen anmoder om høringssvar fra Ringkøbing- Skjern Kommune. Administrationen har udarbejdet udkast til høringssvar til Naturstyrelsen, hvilket er vedlagt. Bilaget har titlen Udkast til Ringkøbing-Skjern Kommunes høringssvar til Naturstyrelsen vedrørende sammenfattende redegørelse. Når Naturstyrelsen har modtaget svar fra Ringkøbing-Skjern Kommune, forventes det, at Naturstyrelsen udsteder kommuneplantillæg og meddeler VVM-tilladelse til Vesterhav Syd Havmøllepark. [ ] Side 31/48

33 Mølleområdet ligger i en afstand af mindst 4 km fra kysten. Havmølleparkens størrelse, antal møller og mølletypen er endnu ikke fastlagt. Det afhænger af, hvem der vinder udbuddet. Byrådet besluttede at godkende Økonomi- og Erhvervsudvalgets indstilling Ringkøbing-Skjern Kommunes høringssvar af 18. januar 2016 Den 18. januar 2016 fremsendte Ringkøbing-Skjern Kommune sit høringssvar vedrørende Naturstyrelsens udkast til sammenfattende redegørelse for Vesterhav Syd Havmøllepark til Naturstyrelsen med følgende ordlyd: Ringkøbing-Skjern Kommune modtog den 27. november 2015 udkast til sammenfattende redegørelse for høring af Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse for Vesterhav Syd og Havmøllepark. Sagen har været politisk behandlet på byrådsmøde den 12. januar Ringkøbing-Skjern Kommune anbefaler, at projektet realiseres og at Naturstyrelsen udsteder Kommuneplantillæg nr. 53 og meddeler VVM-tilladelse til Vesterhav Syd Havmøllepark. Ringkøbing-Skjern Kommune anbefaler, at projektet realiseres og at Naturstyrelsen udsteder Kommuneplantillæg nr. 53 og meddeler VVM-tilladelse til Vesterhav Syd Havmøllepark. Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer til, at lokalplan nr. 200 et område til ferie og fritidsformål ved Houvig Klitvej, Søndervig (Søndervig Feriepark) friholdes for det gennemløbende kabeltrace og at traceet flyttes. Det er problematisk, at kabeltraceet ligger indenfor lokalplanen for Søndervig Feriepark, da ferieparken er et af de projekter, hvortil Staten har givet tilladelse i forbindelse med forsøgsordningen for kyst- og naturturisme. I den forbindelse er der blandet andet også givet dispensation fra strandbeskyttelseslinjen i den sydlige del af projektområdet for Søndervig feriepark. Ringkøbing-Skjern Kommune anmoder om, at tracéet begrænses til de nødvendige 50 meter i bredden langs Søndervig Landevej og at tracéet lægges syd for landevejen. Ligeledes skal Kommuneplantillæg nr. 53 bibeholde retningslinjen som tager højde for, at havmølleparkens kabeltrace skal koordineres med planerne for Søndervig Feriepark. Ringkøbing-Skjern Kommune indgår fortsat gerne i dialog herom. Ringkøbing-Skjern Kommune finder det uhensigtsmæssigt, at kabeltracéet griber ind i udlagte potentielle langsigtede byudviklingsområder øst for Skjern og nord for Side 32/48

34 Ringkøbing. Ringkøbing-Skjern Kommune forudsætter, at kablerne placeres og indpasses i forhold til udlagte potentielle langsigtede byudviklingsområder. Der bør indarbejdes vilkår som sikrer, at Ringkøbing-Skjern Kommune, på samme måde som der er stillet vilkår til, at kystdirektoratet skal kontaktes i forbindelse med den endelige kabellægning. I forhold til ovenstående anmoder Ringkøbing-Skjern Kommune om, at VVM-tilladelsens punkt 2 ændres til Detailprojektering af linjeføring for kabelændring skal ske under særlig hensyntagen til nuværende og evt. kommende arealanvendelse samt til naturtyper i de berørte områder, som kan påvirkes varigt af gravearbejder og særlig opmærksomhed må henledes på eventuelle heder, overdrev og by/feriefritidsfunktioner. Ligeledes anmodes om, at det 300 meter bredde kabeltracé ophæves eller erstattes af et væsentligt smallere deklarationsbælte så snart kabellægningen er gennemført, eller såfremt havmølleprojektet ikke realiseres. Høringssvaret er underskrevet af borgmester Iver Enevoldsen. 3. RETSGRUNDLAG 3.1 Kommunestyrelsesloven Kommunestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 6. juli 2018 om kommunernes styrelse med senere ændringer, fastsætter rammerne for kommunestyrets organer og den kommunale beslutningsproces. Endvidere fastsætter loven regler om de folkevalgte medlemmers ansvar, rettigheder og pligter, kommunernes økonomiske forvaltning, herunder budgetlægning, fælleskommunale samarbejder, statsligt tilsyn med kommunerne m.v. Kommunestyrelseslovens 2, stk. 1, fastslår, at kommunernes anliggender styres af kommunalbestyrelser, der vælges efter reglerne i lov om kommunale og regionale valg. Med bestemmelsen er det fastslået, at kommunalbestyrelsen er kommunens øverste myndighed og har det overordnede ansvar for hele den kommunale virksomhed. Kommunalbestyrelsen er kompetent til at træffe afgørelse i enhver sag, som vedrører kommunen, og hvor der er ikke andre kommunale organer, som har kompetence til at efterprøve kommunalbestyrelsens beslutninger. Såvel udvalgene som borgmesteren er med de begrænsninger, der er fastsat i lovgivningen, i enhver henseende undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger, jf. også 11, stk Den arbejds- og funktionsdeling, som nødvendigvis finder sted mellem kommunalbestyrelse, udvalg, borgmester og administration, kan således bortset fra nogle lovbestemte undtagelser 5 Jf. Hans B. Thomsen m.fl., Kommunestyrelsesloven med kommentarer, 2. udgave (2010), side 49. Side 33/48

35 til enhver tid gennembrydes af kommunalbestyrelsen, ved at denne fordrer det pågældende spørgsmål forelagt for kommunalbestyrelsen til afgørelse. 6 Kommunestyrelsesloven opstiller en række beføjelser, som tilkommer det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem eller grupper heraf beføjelser, som efter omstændighederne kan fungere som mindretalsbeskyttelsesregler. Det følger således af 17, stk. 1, at der til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender nedsættes et økonomiudvalg samt et eller flere stående udvalg, hvis sammensætning og myndighedsområde fastsættes i styrelsesvedtægten. Det følger af bestemmelsen, at det påhviler udvalgene at afgøre alle sædvanlige, løbende sager inden for udvalgets sagsområde, medmindre andet følger af lovgivningen eller af kommunalbestyrelsens beslutning. 7 Det følger af 11, stk. 1, at ethvert medlem af kommunalbestyrelsen kan for denne indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender samt fremsætte forslag til beslutninger herom. Bestemmelsen instituerer en såkaldt initiativret, hvorefter alle sager, der henhører under kommunens kompetence, af kommunalbestyrelsens medlemmer kan forlanges indbragt for kommunalbestyrelsen. Initiativretten kan både benyttes med hensyn til sager, der er under behandling i et udvalg eller i den kommunale administration, og med hensyn til andre sager. 8 Endvidere kan ethvert medlem af et udvalg standse udførelsen af en beslutning, der er truffet af udvalget, ved på mødet til beslutningsprotokollen at erklære, at han ønsker sagen indbragt til afgørelse af kommunalbestyrelsen. Dette gælder dog ikke afgørelser, der ved lovgivningen er henlagt til udvalget, jf. kommunestyrelseslovens 23. Bestemmelsen er udtryk for den såkaldte standsningsret, der er en fravigelse af det almindeligt gældende flertalsprincip, idet ethvert medlem af et udvalg kan standse en beslutning, der er truffet af det pågældende udvalg, og forlange sagen indbragt for kommunalbestyrelsen. Kommunestyrelseslovens kapitel IV indeholder regler om kommunalbestyrelsens formands (borgmesteren) rettigheder og pligter. Af bestemmelserne i 30 og 31 fremgår følgende: 30. Formanden forbereder kommunalbestyrelsens møder og indkalder medlemmerne til disse. Han leder kommunalbestyrelsens forhandlinger og afstemninger og drager omsorg for, at dens beslutninger indføres i beslutningsprotokollen. 31. Formanden kan på kommunalbestyrelsens vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. 6 Jf. Steen Rønsholdt og Azad Taheri Abkenar, Kommunalret i grundtræk, 2. udgave (2014), side Jf. Hans B. Thomsen m.fl., Kommunestyrelsesloven med kommentarer, 2. udgave (2010), side Jf. Hans B. Thomsen m.fl., Kommunestyrelsesloven med kommentarer, 2. udgave (2010), side 105 f. Side 34/48

36 Stk. 2. Formanden orienterer senest på førstkommende ordinære møde, jf. 8, stk. 1, kommunalbestyrelsen om afgørelser truffet i medfør af 31, stk. 1. Stk. 3. Formanden har den øverste daglige ledelse af kommunens administration. Formanden fordeler sagerne til de pågældende udvalg og drager omsorg for, at sager, der kræver beslutning af kommunalbestyrelsen, forelægges denne med eventuelle erklæringer. Formanden påser sagernes ekspedition og udfærdiger om fornødent forskrifter herfor. Formanden sørger for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling. Stk. 4. I styrelsesvedtægten kan fastsættes nærmere regler om formandens forretninger. Det følger af 31, stk. 3, at borgmesteren kan udstede retningslinjer for den kommunale administration og opgavernes udførelse, men bestemmelsen er ikke til hinder for, at borgmesterens ledelsesfunktioner kan delegeres til embedsværket, jf. udrykket øverste daglige ledelse. 9 Som øverste daglige leder har borgmesteren i forhold til kommunalbestyrelsen ansvaret for administrationen. Genstanden for borgmesterens ledelse er administrationens formelle forhold, dvs. forvaltningens indretning og funktionsmåde. Borgmesteren fører tilsyn med den kommunale forvaltning, og har i den forbindelse ret til at gennemse konkrete sager og fordre oplysninger fra den kommunale administration. Derimod har borgmesteren ikke materiel kompetence med hensyn til sagernes indhold. Borgmesteren er dog i medfør af 31, stk. 1, tillagt en begrænset beslutningskompetence vedrørende indholdet af de kommunale beslutninger. 3.2 Kommunalfuldmagtsreglerne Indledning Kommuner kan udføre aktiviteter og afholde økonomiske udgifter med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne, som er en række almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse. Kommunalfuldmagtsreglerne bygger på det forhold, at kommuner er selvstændige retssubjekter, hvis øverste organ er kommunalbestyrelsen, hvis medlemmer er folkevalgte, samt at kommunalbestyrelsen har en selvstændig ret til at disponere over kommunens økonomi og til at udskrive skatter. På dette grundlag har kommunerne ved retssædvane og gennem forholdets natur en vis dispositionsfrihed til uden for de lovregulerede områder at anvende kommunens økonomiske ressourcer til gavn for kommunen og dens borgere. Rammerne for kommunalfuldmagten er udviklet gennem praksis og udvikles løbende i takt med samfundsudviklingen. Kommunernes ageren spiller derfor en stor rolle for udviklingen af kommunalfuldmagten og fastlægger sammen med domstolenes og tilsynsmyndighedernes 9 Jf. Carsten Henrichsen, Dansk kommunalret grundtræk af den kommunale styrelseslovgivning (2015), side 100. Side 35/48

37 praksis de kriterier, som afgrænser kommunernes adgang til at gennemføre foranstaltninger efter kommunalfuldmagtsreglerne Lovligt kommunalretligt formål og almennyttekriterium Efter kommunalfuldmagtsreglerne kan kommuner uden lovhjemmel støtte projekter, hvis der foreligger en almen kommunal interesse i projektet. Kommunen kan yde støtte i et omfang, der står i rimeligt forhold til den interesse, kommunen har i form af branding af byen, øget turisme m.v. og derigennem øget indtjening. 10 I rimelighedsvurderingen kan der inddrages forholdet mellem den kommunale støtte og de privat fremskaffede midler, jf. Indenrigsministeriets udtalelse af 13. juli , hvoraf det fremgår, at det er en forudsætning for kommunal støtte i forbindelse med etableringen af en højskole, at initiativkredsen bag højskolen selv tilvejebringer en del af midlerne til anlægsudgifterne. Kommunens støtte bør også afvejes i forhold til projektets samlede størrelse, herunder om forholdet mellem tilskuddets størrelse og de støtteberettigede aktiviteter i det samlede projekt, jf. Indenrigsministeriets udtalelse af 27. december og Ombudsmandens udtalelse gengivet i FOB Kommunal støtte til turismefremme og erhvervsudvikling Kommuner kan i medfør af lov om dansk turisme og lov om erhvervsfremme og regional udvikling iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter inden for vækst og udvikling i turismeerhvervet. Der kan dog ikke efter lovgivningen ydes finansiel støtte til erhvervsudviklingsaktiviteter, som eksklusivt retter sig mod en enkelt virksomhed, institution m.v., og som ikke tilbydes alle virksomheder inden for den pågældende branche, sektor eller erhverv. Lovgivningen gør imidlertid ikke udtømmende op med kommunernes adgang til at støtte turismefremmende formål. Ved siden af de lovhjemlede støttemuligheder kan kommuner med hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne varetage andre opgaver vedrørende kultur, turisme og generel erhvervs- og beskæftigelsesfremme. 13 Social- og Indenrigsministeriet har eksempelvis ved udtalelse af 12. oktober vurderet, at Københavns Kommune og Region Hovedstaden lovligt kunne yde støtte til Eurovision Song Contest i Ministeriet udtalte, at det er en lovlig kommunal opgave efter kommunalfuldmagten at arrangere musikfestivaler og herved varetage kulturelle opgaver samt hensyn til turisme- og erhvervsudvikling. Det er også et lovligt hensyn, at kommunen herved 10 esc_2014_.pdf 11 Se også Karsten Revsbech, Kommunernes opgaver Kommunalfuldmagten mv., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 3. udgave, side Se f.eks. Karsten Revsbech, Kommunernes opgaver Kommunalfuldmagten mv., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 3. udgave, side 71, 255 ff. og 251 f esc_2014_.pdf Side 36/48

38 tiltrækker borgere og turister fra andre kommuner og fra udlandet samt skaber opmærksomhed omkring kommunen med henblik på at tiltrække erhvervsvirksomheder til kommunen. Det forhold, at Københavns Kommune havde en naturlig interesse i de forventede afledte effekter, som placeringen af arrangementet havde i forhold til kultur, turisme og erhvervsudvikling gjorde, at kommunen lovligt kunne yde støtte, selvom Eurovision Song Contest er en international begivenhed Opgavefordelingsprincippet Efter opgavefordelingsprincippet kan kommuner som udgangspunkt ikke varetage opgaver, der påhviler et andet administrativt niveau, for eksempel regionerne eller staten. Baggrunden for opgavefordelingsprincippet er, at den i lovgivningen fastsatte fordeling af opgaver mellem stat, regioner og kommuner er udtryk for en afvejning af, hvilke niveauer, der er bedst egnet til at løse opgaverne. 15 Det er generelt i praksis antaget, at opgavefordelingsprincippet ligesom lokalitetsprincippet er et af de principper, der har mindre vægt ved afgrænsningen af kommunalfuldmagten, og at princippet således viger, hvis der foreligger væsentlige relevante modhensyn 16, jf. f.eks. Statsforvaltningens udtalelse af 8. december En kommune kan således beskæftige sig med aspekter af opgaver, der som udgangspunkt er placeret på et andet administrativt niveau, i det omfang der er en kommunal interesse i at varetage opgaven, og i det omfang kommunens engagement står i et rimeligt forhold til den kommunale interesse. F.eks. kan peges på en sag om flytning af en banegård til delvis brug for det statslige DSB, hvor Indenrigsministeriet udtalte, at kommunen lovligt kunne give finansiel støtte. Den kommunale interesse kunne konkretiseres til bygningens arkitektoniske fremtræden samt tilvejebringelse af offentlige toiletter, jf. Indenrigsministeriets skrivelse af 28. december Endvidere fandt Statsforvaltningen Syddanmark ved udtalelse af 30. september 2009 ikke, at Sønderborg Kommune havde handlet i strid kommunalfuldmagten ved at yde tilskud til en privat forening, der havde gennemført forskellige aktiviteter med det formål at protestere over regionens beslutning om placering af det sønderjyske akutsygehus, idet der forelå en interesse i at bevare og udbygge en infrastruktur Dario Silic, Kommunalret i praksis udvalgte emner, Karnov Group, side J.nr. 1997/11121/ J.nr /519. Side 37/48

39 Endelig kan nævnes, at Ankestyrelsen ved udtalelse af 7. december 2017 fandt, at Varde Kommunes brug af konsulentbistand, der skete som led i arbejdet med at undgå lukning af Varde Kaserne i forbindelse med et forsvarsforlig, ikke var i strid med kommunalfuldmagten. Ankestyrelsen bemærkede i den forbindelse, at Varde Kommunes angivelse af den kommunale interesse i at bevare Varde Kaserne, herunder interessen i bevarelsen af den infrastruktur i kommunen, som kaserne dannede grundlag for, ikke faldt uden for de anliggender, som en kommune lovligt kan beskæftige sig med Saglighed og lighed Offentlige myndigheder er ved udøvelsen af deres opgaver underlagt almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om bl.a. saglighed og lighed. I kravet om saglighed ligger bl.a. et forbud mod, at myndigheden forfølger ulovlige formål. Myndighedens virksomhed skal være båret af sagligt vedkommende hensyn. 21 Af den almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætning følger, at forvaltningsmyndigheder er forpligtede til at behandle væsentligt lige forhold lige i retlig henseende. 22 Det indebærer generelt set, at forvaltningen som udgangspunkt skal tilrettelægge sin virksomhed sådan, at der ikke sker en usaglig forskelsbehandling af borgere eller virksomheder, samt at der er en vis ensartethed i myndighedens sagsbehandling m.v. Spørgsmålet om sagligheds- og lighedsgrundsætningens betydning for kommunale høringsproces ses ikke behandlet i hverken retslitteraturen eller i praksis, men det må antages, at en kommune ikke må indrette sin virksomhed på en sådan måde, at bestemte opfattelser blandt kommunens borgere eller virksomheder undertrykkes, eller at den offentlige debat i øvrigt begrænses eller føres på et misvisende grundlag. 3.4 Inhabilitet Reglerne om personlig (speciel) inhabilitet i forvaltningen er reguleret i forvaltningslovens kapitel 2. Reglerne gælder for enhver, der virker inden for den offentlige forvaltning, jf. lovens 3, stk. 1. Forvaltningslovens regler om inhabilitet gælder for forvaltningens afgørelsesvirksomhed samt indgåelse af kontraktforhold og lignende privatretlige dispositioner, jf. lovens 2, stk. 1 og 2. Hvis der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, finder ulovbestemte grundsætninger om inhabilitet anvendelse til supplering af forvaltningslovens regler. 23 Det er 20 J.nr Karsten Revsbech m.fl., Forvaltningsret. Almindelige emner, 6. udgave (2016), side 225 f. 22 Jf. f.eks. Ombudsmandens udtalelse i FOB Jf. Steen Rønsholdt, Forvaltningsret retssikkerhed, proces, sagsbehandling, 5. udgave (2018), side 215. Side 38/48

40 almindeligt antaget, at forvaltningslovens regler i den forbindelse har en vis afsmittende betydning for fastlæggelse af habilitetskravene i forbindelse med faktisk forvaltningsvirksomhed. 24 Baggrunden for reglerne om speciel inhabilitet er dels at undgå en reel risiko for at afgørelsen i den konkrete sag påvirkes af uvedkommende hensyn, og dels at undgå at der hos parterne eller omverdenen opstår mistillid til upartiskheden hos de offentligt ansatte, der skal medvirke i sagen. 25 Forvaltningslovens 3, stk. 1, oplister de former for interessekollision, der kan begrunde inhabilitet: Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis 1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er, eller tidligere i samme sag har været, repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, 2) vedkommendes ægtefælles, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller sidelinjen så nær som søskendebørn eller andre nærtstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, 3) vedkommende deltager i ledelsen af, eller i øvrigt har, en nær tilknytning til et selskab, en forening eller anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald, 4) sagen vedrører klage over eller udøvelse af kontrol- eller tilsynsvirksomhed over for en anden offentlig myndighed, og vedkommende tidligere hos denne myndighed har medvirket ved den afgørelse eller ved gennemførelsen af de foranstaltninger, sagen angår, eller 5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. Det følger af forvaltningslovens 3, stk. 2, at inhabilitet dog ikke foreligger, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn. Bestemmelsen i stk. 2 tager højde for, at visse interesser ikke kan antages at udgøre en fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn. En sådan fare foreligger naturligvis ikke i det omfang, interessen materielt er af en karakter, som slet ikke 24 Jf. Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer (2014), side Jf. Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer (2014), side 153. Side 39/48

41 er uvedkommende i forhold til underliggende sag. Spørgsmålet herom må afgøres på grundlag af lovgivningen i sammenhæng med den administrative og samfundsmæssige kontekst Journalisering Det følger af offentlighedslovens 15, at offentlige myndigheder er underlagt en pligt til at foretage journalisering. Bestemmelsen fastsætter, at dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, skal journaliseres i det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt. Det samme gælder interne dokumenter, der foreligger i endelig form. Herefter gælder journaliseringspligten ikke alene for forvaltningens afgørelsesvirksomhed, men også for udøvelsen af faktisk forvaltningsvirksomhed. Det er dog en forudsætning, at dokumenterne har forbindelse til myndighedens almindelige virksomhed. 27 Som det fremgår af 15, stk. 1, er det en betingelse for journaliseringspligten, at dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt. Om et dokument har betydning for en sag, er en vurdering af, om dokumentet har betydning for sagens indholdsmæssige del. Udtrykket betydning for [ ] sagsbehandlingen i øvrigt henviser navnlig til, om dokumentet i forhold til den pågældende sag har en dokumentations- eller bevismæssig værdi. Hvis blot en del af et dokument har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt, skal hele dokumentet journaliseres. Dokumenter, såsom breve til og fra borgere, afgørelser, høringsbreve, rykkerbreve m.v., skal altid journaliseres, hvis de er relevante for en sag, eller hvis de angår en henvendelse, som skal besvares. Modtagne eller afsendte s skal også journaliseres, hvis den enkelte har betydning for sagen eller sagsbehandlingen i øvrigt. Der er dog ganske mange s, som ikke skal journaliseres, fordi de har en mere uformel karakter. Der vil ofte være tilfælde, hvor e- mails erstatter samtale mellem sagsbehandlere, og som har et planlæggende eller koordinerende sigte. 28 Interne dokumenter skal kun journaliseres, hvis de foreligger i endelig form. Hvis et dokument har været tillagt faktisk betydning i forbindelse med behandlingen af den pågældende 26 Jf. Steen Rønsholdt, Forvaltningsret retssikkerhed, proces, sagsbehandling, 5. udgave (2018), side Jf. Mohammad Ahsan, Offentlighedsloven med kommentarer (2014), side Jf. Betænkning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, side 874 f. Side 40/48

42 sag, vil det normalt foreligge i endelig form. Telefonnotater eller lignende vil i almindelighed være omfattet af journaliseringspligten. 3.6 God forvaltningsskik Forvaltningsmyndigheder forventes at efterleve principperne for god forvaltningsskik. God forvaltningsskik kan betegnes som et værdibaseret normsæt udviklet igennem navnlig ombudsmandens praksis. 29 Normerne er i vidt omfang udtryk for, hvorledes forvaltningens adfærd bør være; hvad der er god opførsel. 30 Der er ikke tale om egentligt bindende retsregler, 31 og god forvaltningsskik efterprøves ikke af domstolene. 32 Ombudsmandens udtalelser om god forvaltningsskik følges dog almindeligvis. 33 En myndighed bør i overensstemmelse med god forvaltningsskik udøve sin virksomhed på en sådan måde, at den styrker offentlighedens tillid til forvaltningen. Dette gælder naturligvis også for de enkelte ansatte i deres arbejde. En myndighed bør i overensstemmelse med god forvaltningsskik endvidere optræde venligt, høfligt og hensynsfuldt over for borgerne. 4. VURDERING 4.1 Første høringssvar Nedsættelse af styregruppen, valg af styregruppemedlemmer mv. Efter modtagelse af udkast til Havvindmølleudvalgets screeningsrapport nedsatte Ringkøbing-Skjern Kommune en styregruppe omkring mulig placering af de kystnære havvindmøller. Styregruppen blev nedsat ved daværende borgmester Iver Enevoldsens beslutning, hvilket er i overensstemmelse med kommunestyrelseslovens 31, stk. 3, hvorefter borgmesteren er tillagt den øverste daglige ledelse af kommunens administration. Daværende borgmester Iver Enevoldsens beslutning om at nedsætte styregruppen skete for at forberede kommunalbestyrelsens beslutning om høringssvar vedrørende screeningsrapporten. Dette er i overensstemmelse med, at den kommunale administration (eventuelt sammen med udvalgene) forbereder kommunalbestyrelsens beslutninger. Det er ikke udtryk for en fejl, at der ikke blev udarbejdet et egentligt kommissorium for styregruppen, idet det må lægges til grund, at formålet med nedsættelsen af styregruppen stod alle dens medlemmer klart. 29 Gammeltoft-Hansen, God forvaltningsskik om god opførsel i forvaltningen, trykt i Folketingets Ombudsmands beretning for 2010, side God forvaltningsskik er udførligt beskrevet i Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), side Jf. Karsten Revsbech m.fl., Forvaltningsret Sagsbehandling, 7. udgave (2014), side 40 f. 31 Hans Gammeltoft-Hansen, God forvaltningsskik om god opførsel i forvaltningen, trykt i Folketingets Ombudsmands beretning for 2010, side Se dog modsat Peter Blume i Ugeskrift for Retsvæsen 2007B, side 111 ff. og delvis Søren H. Mørup, God forvaltningsskik og gældende ret, i Jens-Christian Bülow m.fl. (red.), Forvaltningsloven 25 år (2012), side 205 ff. 32 Muligvis modsat Højesterets dom trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2006, side 3302 ff. og Østre Landsrets kendelse trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2017, side 2695 ff. 33 Se bl.a. Peter Blume i Ugeskrift for Retsvæsen 2007B, side 111 ff. Side 41/48

43 Det må på baggrund af de afdækkende samtaler lægges til grund, at daværende borgmester Iver Enevoldsen løbende blev orienteret af daværende kommunaldirektør Niels-Erik Kjærgaard om styregruppens arbejde, hvilket også er i overensstemmelse med, at borgmesteren er tillagt den øverste daglige ledelse af kommunens administration. Det bemærkes, at bestemmelsen i kommunestyrelseslovens 31, stk. 3, ikke er til hinder for, at borgmesteren delegerer sine ledelsesbeføjelser til f.eks. kommunaldirektøren eller til andre kommunale ledere. Det må på baggrund af de afdækkende samtaler også lægges til grund, at styregruppen blev besat med personer, som kommunen mente havde den nødvendige faglige indsigt og kendskab til de lokale forhold, herunder indsigt i forhold vedrørende Hvide Sande Havn, det lokale erhvervsliv, tekniske forhold vedrørende etablering af havvindmøller, revision og konsortier mv. Efter vores gennemgang af sagens faktuelle omstændigheder og afdækkende samtaler er der således ingen indikationer på, at styregruppens medlemmer blev udvalgt som følge af uvedkommende forhold. Det bemærkes i øvrigt, at de styregruppemedlemmer, der ikke var kommunalt ansatte, ikke modtog løn eller honorar for deres deltagelse i styregruppen. Spørgsmålet om, hvorvidt styregruppens medlemmer havde en sådan personlig eller økonomisk interesse i opstilling af kystnære havvindmøller, at de skulle være udelukket fra at deltage i styregruppen, reguleres af uskrevne retsgrundsætninger, der i alt væsentlighed har et indhold svarende til reglerne i forvaltningslovens 3-6. Ved vurderingen af styregruppemedlemmernes habilitet må det tillægges betydning, at de ikke-kommunalt ansatte medlemmers faglige baggrund for at deltage i styregruppens arbejde var uløseligt knyttet til deres interesser i projektets realisering, at styregruppen ikke havde selvstændig kompetence til at afgive høringssvar på kommunens vegne, men udelukkende forberedte kommunalbestyrelsens beslutning herom, at høringssvaret ikke var forbundet med retsvirkninger, og at at Ringkøbing-Skjern Kommune også efter afgivelse af høringssvaret kunne og fortsat har mulighed for at ændre standpunkt, således at havvindmøller ikke placeres i kommunen. Hertil kommer, at kommunens høringssvar er udtryk for kommunens politiske stillingtagen vedrørende spørgsmålet om kystnære havvindmøller. Der gælder derfor væsentligt friere rammer for, hvilke hensyn, der er er uvedkommende. Af disse grunde havde sagen vedrørende forberedelse af kommunens høringssvar og styregruppens funktion i forbindelse med sagsbehandlingen en sådan karakter, at der ikke var fare for, at sagen kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn. Side 42/48

44 Kommunen har således ikke handlet i strid med ulovbestemte retsgrundsætninger om inhabilitet i forbindelse med udvælgelse af medlemmer til styregruppen, jf. princippet i forvaltningslovens 3, stk. 2. Det må på baggrund af vores gennemgang af sagens faktuelle omstændigheder og afdækkende samtaler lægges til grund, at de styregruppemedlemmer, der ikke var kommunalt ansatte, ikke blev instrueret i, eller på anden vis gjort opmærksom på, at de i deres egenskab af styregruppemedlemmer agerede på kommunens vegne og dermed i denne egenskab var underlagt offentligretlige forpligtelser. Dette var en fejl. Det må navnlig betragtes som en fejl, at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke instruerede styregruppens ikke-kommunale medlemmer i, at korrespondance vedrørende styregruppens arbejde var omfattet af journaliseringspligt og derfor skulle videresendes til kommunen. Det kan på den baggrund ikke udelukkes, at kommunen ikke er i besiddelse af al korrespondance og øvrige dokumenter, der vedrører styregruppens arbejde Brug af kommunale midler til ekstern sagkyndig bistand Ringkøbing-Skjern Kommune antog bistand fra Sweco med henblik på udarbejdelse af visualiseringsmateriale af de kystnære havvindmøller. Visualiseringsmaterialet skulle og blev vedlagt kommunens høringssvar af 24. august Det følger af kommunalfuldmagtens opgavefordelingsprincip, at kommuner som udgangspunkt ikke kan varetage opgaver, der påhviler et andet administrativt niveau, for eksempel regionerne eller staten. Der kan derfor argumenteres for, at der ikke foreligger en lovlig kommunal interesse i brug af kommunale midler til antagelse af ekstern bistand i forbindelse med et statsligst havvindmølleprojekt. Som nævnt i afsnit er det imidlertid generelt antaget, at opgavefordelingsprincippet er et af de principper, der har mindre vægt ved afgrænsningen af kommunalfuldmagten, og at princippet således viger, hvis der foreligger væsentlige relevante modhensyn. En kommune kan således beskæftige sig med aspekter af opgaver, der som udgangspunkt er placeret på et andet administrativt niveau, i det omfang, der er en kommunal interesse i at varetage opgaven, og i det omfang kommunens engagement står i et rimeligt forhold til den kommunale interesse, jf. den praksis, der er omtalt i afsnit Ringkøbing-Skjern Kommune har vurderet, at opstilling af kystnære havvindmøller er til gavn for erhvervsudvikling, beskæftigelse og turisme i kommunen, hvilket jeg ikke har grundlag for at tilsidesætte. Sådanne hensyn er almindeligt anerkendt som lovlige og almennyttige i kommunalfuldmagten, jf. afsnit Side 43/48

45 Ringkøbing-Skjern Kommune har derfor ikke handlet i strid med kommunalfuldmagten ved at antage ekstern sagkyndig bistand i forbindelse med kommunens afgivelse af høringssvar til det statslige havvindmølleprojekt. Det bemærkes, at den samlede udgift til antagelse af ekstern sagkyndig bistand holder sig inden for rammerne af økonomisk forsvarlighed og i øvrigt ikke står i et misforhold til kommunens interesse i sagen Orientering og inddragelse af lokalmiljøet Høringen vedrørende udkast til Havvindmølleudvalgets screeningsrapport var foranstaltet af Energistyrelsen, og der var tale om en offentlig høring, hvorfor alle havde mulighed for at afgive individuelle høringssvar. Høringen var offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside. Projektet var endvidere og er fortsat statsligt, og Ringkøbing-Skjern Kommunes rolle i forbindelse med screeningsrapporten var begrænset til at afgive et høringssvar. Under disse omstændigheder er det yderst tvivlsomt, om Ringkøbing-Skjern havde en retlig forpligtelse til af egen drift at orientere og inddrage kommunens borgere og virksomheder mv. i forbindelse med afgivelse af kommunens høringssvar, f.eks. ved at indrykke annoncer i lokalaviser mv. om høringsprocessen. Ringkøbing-Skjern Kommune har ikke desto mindre haft kontakt til store dele af lokalmiljøet vedrørende Energistyrelsens høring. Det kan i sagens natur ikke antages, at kommunen har haft kontakt til alle, der har haft et ønske om at udtrykke sin mening om Havvindmølleudvalgets screeningsrapport, men der er samtidig intet, der tyder på, at kommunen har afskåret nogen fra at give udtryk for deres synspunkter. F.eks. er der intet, der tyder på, Ringkøbing-Skjern Kommune valgte at afgive sit høringssvar fredag den 24. august 2012 to dage før fristen søndag den 26. august 2012 med det formål at afskære Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit, der skulle holde årsmøde lørdag den 25. august 2012, fra at afgive et høringssvar. Det bemærkes i den forbindelse, at kommunens høringssvar blev afgivet den sidste arbejdsdag før høringsfristens udløb, og at en sådan manøvre under alle omstændigheder ikke ville kunne afskære Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit fra at afgive et selvstændigt høringssvar til Energistyrelsen. Det bemærkes endvidere, at Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit ved af 22. august 2012 af kommunens styregruppe var blevet gjort opmærksom på høringsfristen, jf. afsnit Det kan endvidere ikke antages, at principperne om saglighed og lighed forpligter kommunen til at inddrage alle interesserede på samme vis og i samme omfang. Der må tilkomme Side 44/48

46 kommunen et vidt skøn over, hvilke interessenter hvis bidrag gavner kommunens høringssvar eller af andre grunde kan være relevant at indhente. Der foreligger derfor ikke grundlag for at kritisere Ringkøbing-Skjern Kommunes proces for orientering og inddragelse af lokalmiljøet Orientering og inddragelse af kommunalbestyrelsen Energistyrelsen sendte den 25. juni 2012 Havmølleudvalgets screeningsrapport i offentlig høring. Frist for afgivelse af høringssvar var fastsat til den 26. august Daværende borgmester Iver Enevoldsen besluttede umiddelbart efter Ringkøbing-Skjern Kommunes modtagelse af screeningsrapporten at nedsætte styringsgruppen, og styregruppens første møde blev afholdt den 28. juni Første gang byrådet blev orienteret om sagen var den 21. august 2012, hvor der blev afholdt byrådsmøde. Til dette møde orienterede daværende borgmester Iver Enevoldsen byrådet om, at kommunen senest den 26. august 2012 skulle udarbejde et høringssvar til Havmølleudvalgets udkast til screeningsrapport vedrørende kystnære havvindmøller. Iver Enevoldsen og Niels Erik Kjærgaard har under de afdækkende samtaler oplyst, at Iver Enevoldsen ved byrådsmødet af 21. august 2012 over for de tilstedeværende byrådsmedlemmer læste op fra styregruppens udkast til kommunens høringssvar. Ved vurderingen af, om byrådet burde være orienteret på et tidligere tidspunkt eller på anden måde, må der lægges vægt på, at høringsperioden strakte sig over sommeren, hvor der i overensstemmelse med princippet i kommunestyrelseslovens 8, stk. 1, ikke var ordinære byrådsmøder, at hvert enkelt kommunalbestyrelsesmedlem kunne have gjort brug af sin initiativret, jf. kommunestyrelseslovens 11, stk. 1, eller ret til sagsindsigt, jf. 9, stk. 1, ligesom der kunne være indkaldt til ekstraordinært byrådsmøde, hvis en tredjedel af medlemmerne havde krævet det, jf. 8, stk. 3, at det på tidspunktet for afholdelse af byrådsmødet den 21. august 2012 fortsat var mulighed for, at kommunen kunne indtage en anden position end det udkast, der blev forelagt for byrådet, og at byrådet enstemmigt tilsluttede sig styregruppens udkast til kommunens høringssvar. På denne baggrund er der ikke grundlag for at antage, at byrådet burde være orienteret på et tidligere tidspunkt eller på anden måde, end hvad tilfældet var. Ringkøbing-Skjern Kommunes orientering og involvering af byrådet var derfor i overensstemmelse med reglerne i kommunestyrelsesloven og almindelige forvaltningsretlige principper. Side 45/48

47 4.1.5 Særligt om afstanden til kysten Der er ikke grundlag for at antage, at Ringkøbing-Skjern Kommune misinformerede hverken byrådet eller offentligheden vedrørende havvindmøllernes forventede afstand til kysten. Det fremgår således af Havvindmølleudvalgets offentligt tilgængelige screeningsrapport, at vindmøllerne i Vesterhav Syd var planlagt til at have en minimusafstand på 3,2 km fra kysten, jf. ovenfor, afsnit Det visualiseringsmateriale, kommunen vedlagde høringssvaret, har angivet forskellige opstillingsforslag med varierende afstande til kysten, men det fremgår klart, at der netop er tale om forslag. Det må i den forbindelse også tillægges betydning, at kommunen havde antaget ekstern sagkyndig bistand til udarbejdelse af visualiseringsmaterialet, hvorfor kommunen måtte antage, at materialet gav en retvisende indikation af synligheden af havvindmøllerne ud fra de givne afstande til kysten. 4.2 Andet høringssvar Den 18. oktober 2013 fremsendte Energinet.dk VVM-anmeldelse for landanlæg for den kystnære havmøllepark ved Vesterhav Syd til Ringkøbing-Skjern Kommune med anmodning om, at kommunen skulle videresende anmeldelsen til Naturstyrelsen. Ved af 24. oktober 2013 efterkom Ringkøbing-Skjern Kommune anmodningen om at videresende VVM-anmeldelsen til Naturstyrelsen. Ringkøbing-Skjern Kommunes opgave i forbindelse med VVM-anmeldelsen fremgår af dagældende 34 VVM-bekendtgørelses 11, stk. 5, nr. 1, hvorefter Naturstyrelsen varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for anlæg, hvor Energinet.dk er bygherre, samt af bekendtgørelsens 2, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen i sådanne tilfælde umiddelbart skal videresende anmeldelsen til Naturstyrelsen. Kommunens opgave i forhold til VVM-anmeldelsen var derfor som anmodet af Energinet.dk at videresende anmeldelsen til Naturstyrelsen, men har herudover den 24. oktober 2013 og 22. november 2013 fremsendt nogle ledsagende bemærkninger til anmeldelsen. Ringkøbing-Skjern Kommune har således handlet i overensstemmelse med de gældende regler ved at videresende VVM-anmeldelsen til Naturstyrelsen og forløbet giver heller ikke på andet grundlag for kritik af kommunen. 34 Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 med senere ændringer om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Side 46/48

48 Naturstyrelsen og Energistyrelsen udsendte et debatoplæg om projektet i offentlig høring fra den 17. januar 2014 til den 17. februar 2014 til brug for det borgermøde, der skulle afholdes den 30. januar Ringkøbing-Skjern Kommunes byråd behandlede den 18. februar 2014 spørgsmålet om kommunens høringssvar. Byrådet vedtog enstemmigt at indsende en positiv tilkendegivelse og opbakning til etablering af en vindmøllepark i området Vesterhav Syd, hvilket blev gjort den 19. februar Kommunen har herved handlet i overensstemmelse med de regler, der gælder for den kommunale beslutningsproces, samt almindelige forvaltningsretlige principper, og forløbet giver dermed samlet set ikke anledning til kritik. 4.3 Tredje høringssvar Den 27. november 2015 fremsendte Naturstyrelsen udkast til sammenfattende redegørelse for kommuneplantillæg og VVM-redegørelse for Vesterhav Syd havvindmøllepark til Ringkøbing-Skjern Kommune. Ringkøbing-Skjern Kommunes Økonomi- og Erhvervsudvalg behandlede sagen den 5. januar 2016 og byråd behandlede herefter sagen på den 12. januar 2016, hvor bl.a. Udkast RSK s høringssvar til NST vedr. sammenfattende redegørelse var vedlagt som bilag. Af sagsfremstillingen til byrådets behandling fremgik bl.a. følgende: Mølleområdet ligger i en afstand af mindst 4 km fra kysten. Havmølleparkens størrelse, antal møller og mølletypen er endnu ikke fastlagt. Det afhænger af, hvem der vinder udbuddet. Byrådet besluttede enstemmigt at fremsende et positivt høringssvar til Naturstyrelsen, hvilket også blev gjort den 18. januar Kommunen har herved handlet i overensstemmelse med de regler, der gælder for den kommunale beslutningsproces, samt almindelige forvaltningsretlige principper, og forløbet giver dermed samlet set ikke anledning til kritik. 5. KONKLUSION Ringkøbing-Skjern Kommune besluttede den 5. juni 2018 at igangsætte en uafhængig advokatundersøgelse af processerne ved byrådets afgivelse af høringssvar i 2012, 2014 og 2016 i forbindelse med vindmølleprojektet Vesterhav Syd. Side 47/48

49 Undersøgelsen har således omfattet processerne i forbindelse med udarbejdelse af byrådets høringssvar i 2012, 2014 og 2016 med det formål at klarlægge forløbet og vurdere, om forløbet giver anledning til kritik af Ringkøbing-Skjern Kommune i forhold til gældende lovgivning eller god forvaltningsskik. På den baggrund har Advokatfirmaet Poul Schmith gennemgået de sagsakter og den korrespondance mv., der har dannet grundlag for kommunens afgivelse af høringssvar i 2012, 2014 og 2016, og har herudover gennemført afdækkende samtaler med udvalgte personer, der har haft indgående kendskab til sagsforløbet. Genstanden for undersøgelsen har været, om kommunens høringsproces og høringssvar i 2012, 2014 og 2016 har været i overensstemmelse med kommunestyrelsens regler om bl.a. kommunalbestyrelsens, udvalgenes og borgmesterens beføjelser, kommunalfuldmagten, almindelige forvaltningsretlige principper om saglighed og lighed, regler om inhabilitet samt god forvaltningsskik mv. Resultatet af undersøgelsen er, at Ringkøbing-Skjern Kommunes høringsproces og høringssvar har været i overensstemmelse med gældende lovgivning og god forvaltningsskik. I et enkelt tilfælde har kommunen dog ikke gjort nok for at sikre, at reglerne omkring journalisering blev overholdt, men det har hverken haft betydning for høringsprocessen eller høringssvarene. København, den 4. januar 2019 Sune Fugleholm Partner, Advokat (H) Side 48/48