Energistyrelsen att: direktør Kristoffer Böttzauw

Transkript

1 Energistyrelsen att: direktør Kristoffer Böttzauw ANDERS VALENTINER-BRANTH ADVOKAT DIR: OLE HASSELGAARD ADVOKAT DIR: LAU FRANZMANN BERTHELSEN ADVOKAT DIR: FREDERIKSBERGGADE KØBENHAVN K X. JANUAR 2019 REF I forbindelse med, at der som bekendt verserer en sag om havvindmølleprojektet Lillebælt Syd, har både vi som repræsentant for Assens Kommune og kommunen selv gennem anmodninger om indsigt i sagsmateriale hos involverede myndigheder mv. modtaget en række oplysninger. Heri indgår blandt andet oplysninger om dialogen mellem Energistyrelsen og Sønderborg Forsyningsservice A/S, som er indehaver af forundersøgelsestilladelsen i sagen, og som har udarbejdet det foreliggende udkast til en miljøkonsekvensrapport, der er sendt i høring og efterfølgende i givet fald skal godkendes af Energistyrelsen. Vi er i den forbindelse som nærmere omtalt i pkt. 2 nedenfor blevet bekendt med, at der i sagen er oplysninger, der umiddelbart kan rejse spørgsmål om, hvorvidt Energistyrelsen og medarbejdere hos styrelsen har en forudindtaget holdning i sagen, hvor der som anført endnu ikke er truffet en endelig forvaltningsretlig afgørelse herunder om at godkende det foreliggende udkast til miljøkonsekvensrapport, der netop nu er i myndighedshøring, og om eventuelt på et senere tidspunkt at give etableringstilladelse/igangsætningstilladelse. Vi ønsker med dette brev i første omgang at gøre opmærksom på disse forhold. Nedenfor vil der derfor være en omtale af eksempler på tilfælde, der indebærer, at Assens Kommune, som har væsentlige interesser i sagen, er i tvivl om, hvorvidt kommunen kan have tillid til, at styrelsens sagsbehandling både har og fremtræder med den nødvendige upartiskhed, sådan som det er påkrævet blandt andet efter almindelige forvaltningsretlige principper og regler om habilitet. Når det er afgørende, at der kan være denne tillid, hænger det blandt andet sammen med, at styrelsen som anført endnu ikke har truffet nogen endelig afgørelse blandt andet om, hvorvidt det foreliggende udkast til miljøkonsekvensrapport kan godkendes. Vi er ganske vist bekendt med, at der også i medierne har været udtalelser, der kan opfattes på den

2 måde, at havvindmølleprojektet Lillebælt Syd allerede på nuværende tidspunkt er så langt fremme i processen, at løbet er kørt også for dem, som måtte have saglige indsigelser, og at den resterende proces alene er teknik. Dette er efter vores opfattelse ikke rigtigt. Vi vil derfor i pkt. 3 nedenfor blandt andet med henvisning til et vedhæftet juridisk notat komme nærmere ind på, at der efter vores opfattelse fortsat udestår en endelig stillingtagen til, om der fremover skal placeres vindmøller i Lillebælt i overensstemmelse med den foreliggende miljøkonsekvensrapport, eller om styrelsen i stedet skal afgøre sagen med et andet udfald. Herudover ønsker vi med denne henvendelse som nærmere omtalt i pkt. 4 nedenfor at anmode om supplerende aktindsigt i sagen, ligesom vi vil anmode om, at styrelsen nærmere redegør for og tager stilling til, i hvilket omfang det anførte giver styrelsen anledning til overvejelser af blandt andet habilitetsmæssig karakter. Endelig vil vi som omtalt i pkt. 4 anmode om, at sagen udsættes, sådan at den frist, der er fastsat til senest den 4. februar 2019 at komme med bemærkninger til den foreliggende miljøgodkendelsesrapport, bliver udsat indtil videre. 2. Vi er i forbindelse med vores indsigt i dele af sagens materiale blandt andet blevet bekendt med følgende, idet vi herved samtidig henviser til vedhæftede dokumenter fra sagen: Referat af møde den 14. september 2017, hvoraf det fremgår, at medarbejdere hos styrelsen har deltaget i et møde med blandt andet Sønderborg Forsyningsservice A/S, og at en del af mødet angiveligt har omhandlet spørgsmål om en såkaldt risikoworkshop, hvor et af emnerne ville være, hvordan man gennem kommunikation kunne afværge borgermodstand og politisk modstand. Mail af 6. juli 2018 fra en medarbejder hos styrelsen til en medarbejder hos Sønderborg Forsyningsservice A/S, hvori der bliver henvist til et læserbrev fra en borger, der har en positiv holdning til vindmøller kystnært mellem Fyn og Als. I mailen fra styrelsen anvendes ordene Positivt læserbrev fra Jydske Vestkysten sådan!!. Mail af 22. november 2018, hvor en medarbejder hos styrelsen skriver til Sønderborg Forsyningsservice A/S og anfører, at styrelsen ikke er begejstret for, at Sønderborg Forsyningsservice A/S holder borgermøder på et tidspunkt, hvor miljøkonsekvensrapporten alene foreligger i udkast. Det anføres som begrun- 2

3 delse, at man risikerer en offentlig debat om nogle konklusioner, som ikke er endelige. Mail af 30. november 2018 fra medarbejder hos styrelsen til en medarbejder hos Sønderborg Forsyningsservice A/S, hvor der med angivet emne Dagens presse henvises til en avisartikel med ordene [D]u har måske allerede set denne men just in case. Vi mener, at det anførte rejser nogle spørgsmål, som vi på vegne af Assens Kommune har behov for at få afklaret. Blandt andet rejser det efter vores opfattelse spørgsmål om, hvorvidt det er en berettiget opgave for en forvaltningsmyndighed i en sag, hvori der er flere parter, at deltage i et møde med en bestemt part om emner, der blandt andet omfatter en indsats for at afværge borgermodstand og politisk modstand. Det fremgår desuden, at styrelsen i flere tilfælde har rettet henvendelse til Sønderborg Forsyningsservice A/S, som er part i sagen, om et spørgsmål om sagens behandling i medierne. Og det sker angiveligt med formuleringer, der umiddelbart må opfattes på den måde, at man hos styrelsen har den holdning, at det er positivt, at der i medierne gives udtryk for støtte til et projekt, hvor styrelsen som forvaltningsmyndighed endnu ikke har truffet en endelig forvaltningsretlig afgørelse i en sag med flere involverede parter. Efter vores opfattelse rejser det spørgsmål om, hvorvidt det er berettiget, at en forvaltningsmyndighed i en sag, hvor der er flere parter, og hvor der endnu ikke er truffet nogen endelig forvaltningsretlig afgørelse, over for en af parterne giver udtryk for sin subjektive opfattelse af holdninger til den konkrete sag, der kommer til udtryk i offentlige debatindlæg som f.eks. et læserbrev. Endvidere peger det anførte i retning af, at styrelsen tilsyneladende har arbejdet aktivt for at undgå, at der ville blive en offentlig debat om sagen på et bestemt tidspunkt. Også dette rejser efter vores opfattelse spørgsmål, som vi har behov for at få afklaret. Vi forventer derfor som anført i pkt. 4 nedenfor at få styrelsens redegørelse for de omhandlede forhold. 3

4 3. Når vi som repræsentant for Assens Kommune ønsker at få belyst de nævnte forhold, skyldes det, at det naturligvis vil være helt afgørende, at styrelsens kommende stillingtagen til sagen sker på grundlag af en betryggende sagsbehandling. Vores bemærkninger skal i den forbindelse også ses i lyset af, at forskellige udsagn i offentligheden kan give det indtryk, at spørgsmålet om opstilling af vindmøller i Lillebælt Syd, herunder spørgsmålet om vindmøllernes størrelse, antal og placering, er afgjort på forhånd. At dømme ud fra omtalen af sagen er det således angiveligt de involverede myndigheders opfattelse, at det alene er Sønderborg Forsyningsservice A/S, som er herre over, om der bør opstilles vindmøller i projektområdet. Som eksempler kan vi nævne følgende: I ministerens svar af 16. oktober 2018 på Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets spørgsmål 354 af 13. december 2018, Alm. del, fremgår det på den ene side, at en tilladelse til forundersøgelser ikke automatisk giver ret til en etableringstilladelse. Samtidig fremgår det imidlertid på den anden side: Er der i VVM-redegørelsen væsentlige negative påvirkninger på natur og miljø, så kan et projekt afvises. Det sker dog sjældent, og det er mere normalt, at VVMredegørelsen anvendes til at angive, hvordan et projekt kan tilpasses, således at de negative effekter begrænses til et acceptabelt niveau. Samme retsopfattelse er også kommet til udtryk i ministerens samrådstale af 9. november 2018 i sagen om vindmølleprojektet i Jammerland Bugt, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, EFK Alm. del, bilag 63. I et interview til TV 2 Fyn den 29. november 2018 opfordrede energi-, forsynings- og klimaministeren til, at Sønderborg Kommune genovervejer, om det er en god ide at opstille vindmøller så tæt på kysten. I en artiklen bragt samme dag på tv2fyn.dk under overskriften: Minister: Drop vindmøller ved Helnæs fremgår det blandet, at Enten kommer der 40 møller med en højde på 165 meter eller også bliver der opsat 20 møller med en højde på 192,5 meters højde. Alle møller bliver opsat i den sydlige del af Lillebælt mellem Als og Helnæs. Møllerne der kommer tættest på land står fire kilometer fra kysten. I ministerens svar på Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets spørgsmål 92 af 13. december 2018, Alm. del., er der henvist til ministerens nævnte opfordring af 29. november 2018 til Sønderborg Kommune om at genoverveje opstillingen 4

5 af kystnære vindmøller Af svaret fremgår det således blandt andet.: Sønderborg Kommune er ansvarlig for projektet. Jeg har appelleret til Sønderborg Kommunes byråd om at lytte til de protester, der er i forhold til projektet, og genoverveje, om det er kystnære møller, der er brug for. I sit svar på Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets spørgsmål 91 af 11. december 2018, Alm. Del., udtalte ministeren blandt andet, at han ikke kan omstøde opstillingen af møller i Lillebælt med henvisning til, at ansøgningen om tilladelse til forundersøgelser blev modtaget inden reglerne om kommunal indsigelsesret trådte i kraft. Udsagn af den nævnte karakter er med til at give det indtryk, at der allerede nu i realiteten er truffet beslutning om, at det foreliggende udkast til miljøkonsekvensrapport vil blive godkendt, og at der herefter vil blive givet en etableringstilladelse/igangsætningstilladelse. Vi mener, at en sådan retsopfattelse, hvorefter sagen i realiteten allerede må anses for at være afgjort, er forkert og i strid med den relevante lovgivning og andre retskilder på området. Blandt andet er væsentlige visuelle påvirkninger af landskabet efter VE-loven og miljøvurderingsloven et element, der skal indgå i Energistyrelsens kommende vurdering af, om projektet skal godkendes. Også planmæssige hensyn og samfundsmæssige interesser, herunder manglende kommunal og lokal opbakning, er saglige hensyn, der efter vores opfattelse kan indgå vurderingen. En antagelse om, at sagen i realiteten allerede er afgjort, vil desuden være i strid med formålet bag og tanken med høringsreglerne i VE-loven og miljøvurderingsloven, der netop forudsætter, at de, som bliver berørt af projektet, skal inddrages og have indflydelse på en påtænkt beslutning om opstilling af en havvindmøllepark. Da vi på den ovenfor anførte baggrund kan være i tvivl om, hvorvidt de relevante myndigheder anser sagen for allerede at være afgjort, har vi fundet det rigtigt allerede i dette brev at komme nærmere ind på spørgsmålet. Vi vil derfor i det følgende med henvisning til yderligere uddybning i det vedhæftede notat redegøre nærmere for, at retstilstanden efter vores opfattelse er sådan, at der endnu ikke i modsætning til det indtryk, der ellers i visse sammenhænge er givet udtryk for blandt andet i medierne er taget stilling til, om der overhovedet skal være en vindmøllepark i Lillebælt Syd, og om vindmøllerne i givet fald 5

6 overhovedet bør placeres i det område, der er omtalt i den foreliggende miljøkonsekvensrapport. Vores bemærkninger vil være knyttet til kommunens indholdsmæssige indsigelse mod den foreliggende miljøkonsekvensrapport nemlig indsigelsen om, at vindmøllerne bliver placeret så tæt på en række af kommunens kyststrækninger. Og som det vil fremgå, er det vores opfattelse, at netop dette hensyn til at undgå kystnære vindmøller bør have endog meget stor vægt ved en kommende stillingtagen til, om den foreliggende miljøkonsekvensrapport bør godkendes. I relation til indsigelsen om, at der bliver tale om vindmøller meget tæt på kommunens kyststrækninger, skal vi i den forbindelse pege på, at der som bekendt gælder bestemmelser om en såkaldt kommunal indsigelsesret, der indebærer, at en kommune kan gøre indsigelse mod, at der bliver opført havvindmølleanlæg, der er placeret inden for en vis afstand fra kommunens kyststrækning. Der er til disse bestemmelser knyttet nogle overgangsregler, og disse regler medfører, at den særlige indsigelsesret som udgangspunkt ikke gælder i sager, hvor der er indgivet ansøgning om forundersøgelsestilladelse inden den 1. januar Imidlertid fraviges dette udgangspunkt i visse tilfælde ifølge overgangsreglerne, og det vil derfor under alle omstændigheder kunne afhænge af sagens kommende forløb, om den særlige kommunale indsigelsesret gælder eller kan vågne op i den foreliggende sag. Herudover er det vigtigt at fremhæve, at uanset om den særlige kommunale indsigelsesret måtte gælde i sagen, vil det under alle omstændigheder være sådan, at hensynet til at undgå kystnære vindmøller bør inddrages ved myndighedernes kommende stillingtagen til, om der skal opføres vindmøller i overensstemmelse med det anførte projekt, og om vindmøllerne i givet fald bør placeres det ene eller det andet sted. Som der er redegjort for i vedhæftede notat, kan der nemlig ikke være tvivl om, at hensynet til at undgå kystnære vindmøller hører til blandt de hensyn, der kan og skal inddrages blandt andet i forbindelse med en afgørelse om, hvorvidt den miljøkonsekvensrapport, der er udarbejdet, kan godkendes. Der er som omtalt i vores notat endda tale om et stærkt hensyn, sådan at det ifølge retsgrundlaget og ganske uanset om den særlige kommunale indsigelsesret måtte finde anvendelse vil være berettiget at lade hensynet til at undgå kystnære vindmøller få betydelig vægt i en samlet afvejning blandt andet ved afgørelsen af, om miljøkonsekvensrapporten bør godkendes. I notatet fremhæver vi med henvisning til relevante retskilder også, at det vil være lovligt og sagligt at lægge vægt på selve den interesse, der ud fra blandt andet en mere overord- 6

7 net planmæssig betragtning kan være knyttet til at undgå kystnære vindmøller. Det vil sige, at der efter vores opfattelse kan lægges vægt på et ønske om at undgå kystnære vindmøller, uden at det er nødvendigt herudover at påvise en konkret, negativ påvirkning af kystlandskabet. Selve det forhold, at man ønsker mere overordnet at varetage et hensyn til ikke at opføre vindmøller relativt tæt på kyststrækninger, kan dermed efter vores opfattelse inddrages som et lovligt og sagligt kriterium. Det gælder, uanset om den særlige kommunale indsigelsesret finder anvendelse. Også hensynet til at opnå kommunal opbakning er et hensyn, der som beskrevet i vores notat er selvstændigt opregnet i VE-lovens arbejder. I forhold til den konkrete sag beskriver vi i notatet, at vindmøllerne hvis de bliver placeret som omtalt i rapporten vil blive oplevet af enhver som en helt afgørende ændring af en række kyststrækninger i Assens Kommune. Vindmøllerne vil visuelt få en overordentligt dominerende karakter, og det er nærliggende at mene, at de vil fylde så meget også visuelt, at alle andre visuelle indtryk af omgivelserne vil kunne forsvinde nærmest fuldstændigt. Allerede ud fra disse foreløbige bemærkninger er det vores opfattelse, at det vil være lovligt og sagligt i sagens videre fase ikke at godkende den foreliggende miljøkonsekvensrapport. Hvis man efter at have truffet en sådan afgørelse vælger at gå videre med projektet, vil det rigtige efter vores opfattelse være, at der i den kommende tid bliver foretaget nye og supplerende undersøgelser, inden der herefter bliver taget stilling til, om der kan ske en miljøgodkendelse. Formålet med en miljøkonsekvensrapport er som bekendt netop at tilvejebringe et grundlag, der beskriver forskellige alternativer, og det er efter vores opfattelse hverken retligt holdbart eller hensigtsmæssigt at træffe nogen beslutning i nærværende sammenhæng uden at inddrage samtlige relevante, alternative muligheder. Rapporten indeholder ingen nærmere beskrivelse af alternative muligheder, når det gælder placering af vindmøllerne. Blandt andet er der ingen beskrivelse af de alternativer, der ville bestå i placere møllerne i den vestlige del af det område, der i forundersøgelsestilladelsen er udpeget til at være det sydlige undersøgelsesområde, eller i det nordlige undersøgelsesområde. 7

8 Det kan naturligvis være sådan, at der ud fra andre hensyn kan være fordele ved at placere møllerne i det område, der er valgt i rapporten. Imidlertid må det rigtige være, at der hvis projektet ikke opgives i første omgang bliver udarbejdet en ny og uddybende miljøkonsekvensrapport, der nærmere vurderer muligheder og konsekvenser ved alternative placeringer inden for de udpegede undersøgelsesområder. Set i lyset af, at hele projektet først og fremmest udspringer af et lokalt ønske fra denne side af Lillebælt, mens der som anført er stærke lokale indsigelser fra Assens Kommune, vil det i den forbindelse også være rigtigt og berettiget nærmere at undersøge og vurdere muligheden for i givet fald at placere vindmøllerne tættere på kysten på Sønderborg-siden end på Assens-siden. Der er med det anførte som nævnt alene tale om en foreløbig udtalelse forstået sådan, at vi sammen med Assens Kommune forventer ved en kommende afgivelse af et egentlig høringssvar at kunne pege på andre og yderligere tungtvejende forhold både om hensynet til at undgå kystnære vindmøller og om andre elementer, som vil være med til i endnu højere grad at underbygge, at der ikke bør ske godkendelse af miljøkonsekvensrapporten med det foreliggende indhold. Vi har imidlertid fundet, at det rigtige har været i dette brev allerede på nuværende tidspunkt at påpege, at det vil være udtryk for en forkert retsopfattelse at anse sagen for reelt at være afgjort på forhånd, og at hensynet til at undgå kystnære vindmøller vil have endog meget stor vægt ved en kommende stillingtagen til, om den foreliggende miljøkonsekvensrapport bør godkendes. Hvis en forvaltningsmyndighed har en forkert retsopfattelse, indebærer det også en betydelig risiko for, at myndigheden ikke lever op til sin pligt til at undersøge alle relevante faktiske forhold i sagen. Det skyldes bl.a., at der er en tæt sammenhæng mellem sagens oplysning og sagens retlige grundlag. Det er desuden vigtigt, at sagen bliver behandlet i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige krav om saglighed, og at styrelsen f.eks. ikke afholder møder mv. med Sønderborg Forsyningsservice A/S, som er en af flere parter i sagen, og drøfter spørgsmål, der rækker ud over drøftelser, der kan være påkrævet for at afklare forhold af teknisk karakter. 4. Samlet har vi som repræsentant for Assens Kommune behov for at få afklaret en række forhold inden sagens videre behandling. 8

9 Det skyldes, at der som anført ovenfor efter vores opfattelse kan rejses tvivl om, hvorvidt styrelsen har behandlet denne sag i overensstemmelse med forvaltningsretlige regler og principper, der skal sikre, at en forvaltningsmyndighed både er og fremtræder fuldstændig upartisk og uden nogen forudindtaget opfattelse af sagens udfald. Det er i den forbindelse naturligvis helt afgørende, at der kan være tillid til, at sagen bliver behandlet korrekt, og det gælder i særlig grad i en sag som den foreliggende, hvori der indgår flere parter, der kan have forskellige interesser. Hertil kommer, at de rejste spørgsmål har endog særdeles stor betydning i en sag, hvor det juridisk er sådan, at der endnu ikke i modsætning til det indtryk, der ellers i visse sammenhænge er givet udtryk for blandt andet i medierne er taget stilling til, om der overhovedet skal være en vindmøllepark i Lillebælt Syd, og om vindmøllerne i givet fald overhovedet bør placeres i det område, der er omtalt i den foreliggende miljøkonsekvensrapport. Det er derfor vigtigt, at vi kan være sikre på, at vi har kendskab til alt relevant materiale i sagen, der kan belyse, hvilken dialog der har været mellem styrelsen og på den anden side Sønderborg Forsyningsservice A/S. Assens Kommune har allerede ved mail af 21. december 2018 anmodet om aktindsigt i sagen, og det blev i forbindelse med den pågældende anmodning præciseret, at kommunen i første omgang alene var interesseret i de dokumenter, der vedrører sagsbehandlingen af forundersøgelsestilladelsen af 15. juni 2017 til Sønderborg Forsyningsservice A/S. Efterfølgende har styrelsen imødekommet denne anmodning ved mail af 9. januar I lyset af det anførte skal vi herved på vegne af Assens Kommune anmode om supplerende aktindsigt. Anmodningen omfatter indsigt i sagen i det omfang der ikke allerede er givet indsigt ved styrelsens afgørelse af 9. januar 2019 omfattende dialog om Lillebælt Syd Vindmøllepark mellem på den ene side styrelsen og på den anden side Sønderborg Forsyningsservice A/S og COWI, som har stået for at udarbejde miljøkonsekvensrapporten. Vi skal i den forbindelse præcisere, at vi i første omgang er interesseret i alle mails, telefonnotater, sms-beskeder mv. (både journaliserede og ikke-journaliserede), som siden 1. januar 2017 er sendt mellem på den ene side styrelsen og på den anden side Sønderborg Forsyningsservice A/S og selskabets rådgiver COWI, og som enten måtte indeholde oplysninger om drøftelser om sagens behandling i medierne, eller som kan belyse, hvorvidt styrelsen og dens medarbejdere allerede på nuværende tidspunkt forud for, at der er truffet nogen endelig forvaltningsretlig afgørelse om, hvorvidt miljøkonsekvensrapporten kan godkendes måtte have indtaget en endelig og fastlåst holdning om, at vindmølleparken bør 9

10 anlægges, og at den bør placeres i det område, der er udpeget i den foreliggende miljøkonsekvensrapport. Baggrunden for vores supplerende anmodning om indsigt er blandt andet de eksempler, der er angivet i pkt. 2 ovenfor, samt de oplysninger i sagen, som vi i øvrigt har, og som viser, at der undervejs har været en omfattende dialog mellem styrelsen og Sønderborg Forsyning A/S, uden at der nødvendigvis er journaliseret mails, telefonnotater mv. herom i styrelsen. Ud over denne supplerende anmodning om aktindsigt mener vi som anført, at der i første omgang er behov for at få afklaret nogle spørgsmål om sagens hidtidige forløb, herunder om det giver styrelsen anledning til overvejelser af blandt andet habilitetsmæssig karakter. Vi lægger herved vægt på, at der som sagt er tale om et projekt, som der endnu ikke er taget endelig stilling til, og at det vil i sagens kommende fase være styrelsen, der skal afgøre, om miljøkonsekvensrapporten kan godkendes. Det bemærkes, at vi har forståelse for, at det kan være både påkrævet og hensigtsmæssigt, at der i en situation som den foreliggende er en dialog af blandt andet teknisk og afklarende karakter mellem styrelsen og den ansøger, der er ansvarlig for at udarbejde en miljøkonsekvensrapport. Imidlertid må det være klart, at enhver dialog skal ske inden for visse rammer ikke mindst når der er tale om en sag med flere parter, der kan have modsatrettede interesser. Det følger da også af forvaltningsretlige principper og regler om habilitet, at der blandt andet kan foreligge inhabilitet, hvis en myndighed/medarbejder er forudindtaget eller fremtræder forudindtaget med hensyn til en sags afgørelse. Vi kan herved henvise til Forvaltningsret, Niels Fenger (red.), Jurist- og Økonomforbundets Forlag (1. udgave 2018), side 266 ff. På den anførte baggrund skal vi på vegne af Assens Kommune anmode styrelsen om at redegøre for sagens hidtidige forløb, herunder navnlig den dialog der har været mellem styrelsen og Sønderborg Forsyningsservice A/S. Vi skal i den forbindelse som nævnt også anmode styrelsen om at tage stilling til, om der på den baggrund er forhold, der efter styrelsens opfattelse giver anledning til overvejelser, herunder om det hidtidige sagsforløb har været i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper og regler om myndighedshabilitet og personlig habilitet. 10

11 I lyset af vores anmodning om yderligere indsigt i sagen skal vi endvidere anmode om, at den frist, der er fastsat til senest den 4. februar 2019 at komme med bemærkninger til den foreliggende miljøgodkendelsesrapport, bliver udsat indtil videre. Vi henviser herved til forvaltningslovens 9 b, stk. 1, eller princippet i denne bestemmelse, der fastsætter, at hvis en part under sagens behandling fremsætter anmodning om aktindsigt, og denne anmodning efter loven skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne. Desuden henviser vi til forvaltningslovens 21 eller princippet i denne bestemmelse, hvorefter den, der er part i en sag, på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan forlange, at sagens afgørelse bliver udsat, indtil parten har afgivet en udtalelse. Med venlig hilsen Anders-Valentiner Branth Ole Hasselgaard Lau Franzmann Berthelsen 11