Emne: Høringssvar til tillæg nr: 9. til Kommuneplan Temaplan for vindmøller.

Transkript

1 DN Afd. for Sønderborg Kommune Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440 Augustenborg Telefon: , Mobil: , Dato: 29 januar 2012 Sønderborg kommune Plan & Miljø Rådhustorvet Sønderborg Emne: Høringssvar til tillæg nr: 9. til Kommuneplan Temaplan for vindmøller. Danmarks Naturfredningsforenings afdeling for Sønderborg kommune har følgende bemærkninger til Temaplan for vindmøller. Danmarks Naturfredningsforenings Sønderborg Afdeling har tidligere kommenteret Debatoplæg om opstilling af vindmøller i Sønderborg kommune. Med følgende redegørelse fastholder vi de bemærkninger vi tidligere har sendt til kommunen ifm. Debatoplæg til opstilling af vindmøller og samtidigt knytte yderligere kommentarer til de fremlagte potentielle udpegninger. Det er fint at der under Project Zero arbejdes på at Sønderborg kommune skal være CO 2 neutral senest år Samtidigt med dette fornemme mål har kommunen også underskrevet biodiversitets erklæringen under Count Down 2010, nu Hvis den kommunale underskrift skal give mening må der i alle planer og projekter indbygges hensyn til den eksisterende natur, samt yderliggere at der arbejdes målrettet for forbedring af forholdene for biodiversiteten generelt. Indledende bemærkninger: Indledningsvis skal det siges at Danmarks Naturfredningsforening ønsker større vindkapacitet både på land og til havs. Foreningen peger på opstilling af vindmøller følgende steder: På havet På områder, der er domineret af store tekniske anlæg I de danske industrihavne Ved transportkorridorer det vil sige langs jernbaner og motorveje På landbrugsjord Danmarks Naturfredningsforening har også opstillet en række kriterier for, hvor vindmøller ikke bør stå: I eller op til/tæt på beskyttede naturtyper ( 3 områder) Inde for strandbeskyttelseslinjen I fredede områder I Natura 2000-områder, både på land og på hav I eller op til/ tæt på de danske skove I særligt værdifulde landskaber, udpeget i kommuneplanen (samt regionplan ) I Regionplan udpegede uforstyrrede landskaber. Særlige hensyn til landskaber hvor der er flagermus og fugletrækruter.

2 Der er gode penge i mølleprojekterne. I VE aftalen står der at støtten til vindmøller på land er forhøjet til 0,25 øre/kwh i fuldlasttimer + 2,3 øre/kwh i balance omkostninger + 0,4 øre/kwh til grøn fond. Det vil sige at en vindmølle på 2,3 MW = 2300KW vil få 0,25kr x 2300KW x 22000timer= ,00 kr i tilskud fra PSO fonden til vindmølleejeren. Samme størrelse mølle giver 0,023kr x 2300 x timer = kr i balanceringsomkostninger. Tilskuddet til vindmølleejeren er herefter på ,00kr, og til kommunen bliver der 0,004 x 2300 x timer= ,00 kr fra Grøn fond. De danske el-forbrugere er med til at finansiere støtteordningerne til de store vindmølleprojekter via el-regningen, hvor 5 øre pr. kwh går til PSO afgiften, heraf går der 33 pct. af PSOafgiften på 5,2 øre/kwh ( Public Service Obligation ) der direkte er relateret til vindkraft. Forbrugerne og samfundet må derfor stille krav om, at vindmøllerne placeres der hvor der giver størst udnyttelse af møllens totale effekt, og ikke i områder der på forhånd er defineret som feks. Småskalalandskab, der udgør ugunstige landbaserede placeringer. Vindmøller placeret på land versus hav- placerede møller. En landbaseret vindmølle producerer ca. 25% af den maximale ydeevne, og en placering langt ude på havet vil fordoble møllens ydeevne. Samfundets tilskud til installering af vindmøller er det samme til havs som til land. Det svarer til en tabt strømproduktion på en 2 MW mølle om året på 1,5 mio. kroner, ved at den står på land i stedet for på havet. For en vindmøllepark med 3 stk 2 MW møller svarer det til et årligt samfundsmæssigt tab på 4,5 mio. kr. Antages mølleparken at kunne køre i 25 år, taler vi om et samlet samfundsmæssigt tab på 112 mio. kr. En anden ekstraomkostning ved landvindmøller er omkostninger til sundhedsvæsen og fraværsdage på grund af nabo-gener. Omfanget kendes ikke, da sundhedsstyrelsen tilsyneladende ikke er interesseret i at lave en empirisk lægefaglig undersøgelse af omfanget, men holder sig til litteraturstudier. Landvindmøller er sikkert rigtigt gode for vindmølleopstillernes pengepung. Men de er en rigtig skidt forretning for samfundet. Og en rigtig dårlig ting for naboernes sundhed. Om grøn ordning: Følgende er et klip fra planloven 18. Klima-, energi- og bygningsministeren opretter en grøn ordning, som kan yde tilskud til initiativer, som iværksættes for at fremme lokal accept af opstillingen af nye vindmøller på land, som er net tilsluttet den 21. februar 2008 eller senere, Stk. 2. En kommunalbestyrelse kan ansøge Energinet.dk om tilsagn om tilskud fra den grønne ordning. Ansøgningen om tilskud kan indgives i forbindelse med behandlingen af ansøgning om opstillingen af vindmøller i medfør af lov om planlægning eller senere. Stk. 3. På grundlag af ansøgningen kan Energinet.dk give tilsagn om tilskud til udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder til: 1) anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og 2) kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Det er et åbent spørgsmål hvordan og til hvad Sønderborg kommune vælger at bruge tilskuddet fra Grøn ordning. Fra DN- Sønderborg tillader vi at pege på, at en væsentlig del af støtten bør gå til en styrkelse af de landskabsmæssige værdier i de potentielt mølle belastede områder. Vi foreslår desuden at blive taget med på råd når midlerne på et givet tidspunkt skal øremærkes til formål der har tilknytning til de i planloven bekrevne tiltag. Vindmøllecirkulæret. Det fremgår af cirkulæret at der ved planlægning for opstillingen af vindmøller skal der tages omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen såvel som til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser, ligesom forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. 2

3 Omfattende hensyn til udnyttelse af vindressourcerne peger netop i retningen af, at for at få mest grøn energi for den investerede samfundskapital, bør møllerne placeres på havet. Desuden undgås naboproblemer og der er ingen belastningen af landskab og natur. Alternative måder at nedbringe Co2 belastningen: Solenergi: Vindkraft er i øjeblikket den mest effektive måde at producere alternativ energi, og nyder af den grund også fremme som CO2 neutral energi producent, selvom fremstilling, opsætning og vedligehold af møllerne kræver betydelige fossile energi ressourcer. Ud over at satse ensidigt på opstilling af store vindmøller, bør Project Zero og politikerne arbejde på at få regeringen til at gøre investeringer i solfangersystemer mere attraktive for borgerne, feks. I form af tilskud til etablering eller gunstige afregningspriser på el. Solfangeranlæg har langt fra det samme fokus i Sønderborg kommunes energipolitik som vindmøller har. Anlæg for produktion af solenergi har den fordel, at disse anlæg ikke har samme voldsomme indflydelse på landskabet, foruden at solcelle anlæg er støjfrie. Træer som CO2 lagre: Hvorfor hjælper det klimaet at plante træer? Der er to måder at formindske mængden af CO2 i atmosfæren. Vi kan udlede mindre CO2 og vi kan fjerne CO2 fra luften og gemme den. Træer kan begge dele. Skoven har en nøglerolle i forhold til klimaet, fordi træer ved deres fotosyntese kan optage CO2 fra luften og lagre CO2 som kulstof i ved og i jordbund. Når det er lyst optager de grønne blade CO2 fra luften. Inde i bladet bliver CO2 bundet sammen med vand og lavet om til sukkerstoffet glukose. Det omdanner træet til ved, grene, frugter, blade og rødder. På den måde bliver CO2 bundet inde i træet som kulstof. Der er kun et affaldsstof og det er ilt. Project Zero bør af den grund også tænke på at plante træer og ikke kun på vindmøller. Umiddelbart er træer egenskab i form af CO2 akkumulatorer ikke på Project Zero s dagsorden, hvilket efter vores opfattelse er mangelfuldt. Beslutningstagernes viden om Mega- møllernes miljøpåvirkinger. Umiddelbart får borgerne det indtryk, at byrådet har et ret begrænset kendskab til hvordan en 150 meter høj mølle påvirker omgivelserne ift. møller på 72 meter som er de højeste vi har i dag. Der er gode eksempler på at byråd fra enkelte kommuner har gjort sig den umage, at tage ud og se på og tale med mennesker der er blevet nabo til nye Megamøller. Hvis ikke Byrådet i Sønderborg kommune har været ude at se hvordan 150 meter høje møller påvirker lokalområdet, i form af støj og landskabs påvirkninger, vil vi opfordre politikerne til at tage en tur til et af de område i landet hvor der er opstillet Megamølle. Det bør ske inden der træffes en endelig beslutning om hvor udpegningsområder for Megamøller kan ske uden det bliver til væsentlig gene for borgere, landskab og natur. Bemærkninger til debatoplægget: Det fremgår af oplæggets indledning, at Sønderborg Kommune nu har udpeget 18 potentielle områder hvor der gives mulighed for at opstille vindmøller, dog med den bemærkning at udpegningerne ikke automatisk sikrer at der kan opstilles møller, idet der forud for den endelige beslutning om opstilling skal udarbejdes en VVM redegørelse forud for stillingtagen til opstilling af hver mølle. Der er udarbejdet en miljøvurdering af planen, der beskriver planens væsentligste miljømæssige konsekvenser, foruden at der er udarbejdet en indledende miljøscreening, der indeholder konsekvensvurderinger, afværgeforanstaltninger og konklusioner for de respektive potentielle vindmølleområder. 3

4 Miljøvurdering: Indhold og formål: Planen giver mulighed for at der opstilles vindmøller, med en effekt på 2,0; 2,3 og 3,0 MW pr. mølle. Menneskers sundhed lavfrekvent støj og infrastøj. Det er betænkeligt, at man i en så tætbefolket kommune som Sønderborg vil opstille disse store vindmøller, som erfaringer andre steder i Danmark allerede har vist, vil give anledning til store gener for befolkningen fra lavfrekvent støj og infrastøj. Uagtet at den danske bekendtgørelse om støj ikke omhandler støj under 10 Hz findes den. At man så ydermere vil benytte A- filter ved måling/vægtning, der stort set fjerner støj fra de lave frekvenser, er kritisabelt. I andre kommuner har infralyd vist sig at være et problem i afstande op til 7 km fra lydkilden så med den påtænkte opstilling vil mange mennesker i Sønderborg kommunes blive berørt. Se bilag 1. Naturforhold: Trods det at der under beskrivelse af naturforhold, beskrives en lang række konsekvenser for flere af udpegningsområderne, indgår områderne alligevel i planen, også selvom der gives udtryk for at en nærmere undersøgelse af forholdene skal afgøre om der er problemer, eller om der kan tilføres afværgeforanstaltninger, vækker det undren at disse områder søges opretholdt som potentielle udpegningsområder. Udpegningen lægger beslag på nogle af de få værdifulde natur og landskaber vi har, og hvor der normalt næppe vil kunne gives tilladelse til nogen form for tekniske anlæg. Med den foreliggende temaplan må vi konstatere, at hvis det er vindmøller der er tale om, så sættes gældende regler ud af kraft. Det fremgår også af planen side 48, i afsnittet habitatarter Flagermus, at møllerne som udgangspunkt bør opstilles i åbne dyrkede landskaber uden naturelementer og ledelinjer. Der nævnes også noget om afværgeforanstaltninger, dog uden at planen kommer nærmere ind på hvad der konkret er tænkt på. Trods denne mangel opretholdes en række områder, der vil give væsentlige problemer for beskyttede truede arter, for landskabet som helhed, og tillige beslaglægge nogle af de få relativt uforstyrrede og stille landskaber vi har tilbage. Det er særligt områderne: 1. Område 11. ved Elstrup Sjellerupskov 2. Område 16. ved Buskmose skov 3. Område 17. ved Kværs 4. Område 10. ved Frederiksgård 5. Område 12. ved Lavensby 6. Område 9. ved Pøl- Sydals VMPII- lavbundsområde 7. Område 18. ved Tumbøl Søndermark VMPII - lavbundsområde I miljøscreeningen er der opstillet en konsekvensvurdering for hvert udpegningsområde, samt en redegørelse for afværgeforanstaltninger. Det fremgår under afværgeforanstaltninger for alle 18 områder under natur, at der skal sikres en gunstig bevaringsstatus af naturtyper og arter. Det lyder umiddelbart flot, men der gives ikke nogen som helst bud på hvordan bevaringsstatus vil tænkes opretholdt. Tillige er det jo også problematisk når kommunen pt. ikke har ret meget kendskab til hvilke arter der findes og hvor. Det er for ringe at der sker en udpegning hvor investorer sætter sig op til at kunne realisere opsætning af vindmøller, uden der forud for fremlæggelse af planen er kendskab til arterne og deres udbredelse. Habitatarter: Det er særligt flagermus forekomster der vil blive udsat for påvirkning når der besluttes at opstille vindmøller i flere af de potentielle opstillings områder. Men også padder vil kunne blive påvirket afhængig af den indflydelse anlæg og mølleplaceringer vil få ift. mindre vandhuller, såvel som overvintrings og fourageringshabitater der findes i landskabet. 4

5 For Flagermus er det især placering i nærheden af, og hvor der indgår skov i landskabet, kystnærhed og betydelige ledelinjer, hvor der forekommer søer og moser spredt i landskabet. Det er således at kendskab til flagermus forekomster og deres udbredelse i Sønderborg kommune er meget ringe, det er derfor en betydelig risiko for, at hvis der opstilles vindmøller i de mest følsomme og potentielle flagermusområder, kan det få alvorlige konsekvenser for arten lokalt. De må derfor være selvfølgeligt at der foretages en faglig funderet undersøgelse der kortlægger flagermus forekomster i de udpegningsområder hvor sandsynligheden for forekomst af flagermus er tilstede. Undersøgelserne bør udføres som det også fremgår af planen, at ske forud for beslutninger om opstilling af møllerne. Det fremgår også at møllerne som udgangspunkt bør opstilles i åbne dyrkede landskaber uden naturelementer og ledelinjer. Med den udmeldinger er der flere af de potentielle områder der burde tages ud af planen, og det er: 1. Område 11. ved Elstrup Sjellerupskov 2. Område 16. ved Buskmose skov 3. Område 10. ved Frederiksgård 4. Område 12. Ved Lavensby 5. Område 9. ved Pøl- Sydals Der foreligger en undersøgelse af flagermus forekomst og det er rapporten: Kortlægning af flagermus i Svanninge bakker Gråsten skov og Frøslev plantage 201, udført af Carl Bro A/S, og udgivet af miljøministeriet. Se bilag 2. Forekomst af havørn: Det fremgår af temaplanen at Sønderborg kommune har til hensigt at beskytte havørnen og dens levesteder, og at hvis det kommer så vidt, at der ved detailplanlægning skal tages særlige hensyn til havørneområderne, og at observationer og afværgeforanstaltninger må bidrage til at beskytte havørnen bedst muligt. Havørnen er opført på EU s- fuglebeskyttelsesdirektiv og også opført på den danske rødliste over sårbare og truede arter. Alle danske ynglefugle er rødlistevurderet. Det vil sige at der er foretaget en ekspertvurdering af fuglearternes risiko for at uddø. Når en art er rødlistet vil det sige, at der på sigt er risiko for at den uddør i Danmark. Formålet med rødlistearbejdet er dels at tilvejebringe et grundlag, som kan bruges til vurdering af udviklingen i den biologiske mangfoldighed i Danmark og dels at opfylde internationale forpligtelser i henhold til Biodiversitetskonventionen, som Danmark ratificerede i I Biodiversitetskonventionen indgår følgende delmål: 1. at gøre opmærksom på arter, der er forsvundne eller er truede, 2. at danne grundlag for en prioritering af naturovervågningen i Danmark 3. at skabe en platform for naturforvaltnings- og naturbeskyttelsesarbejde nationalt og internationalt. 4. at opfylde internationale forpligtelser overfor Biodiversitetskonventionen ved regelmæssigt at offentliggøre rødlister over naturligt forekommende, forsvundne og truede arter i dansk natur Ifølge planen side 51, er der peget på 3, områder der har interesse ift. havørn. Det er den nordvestlige del af Als, området ved Nybøl nor, Egernsund, Rinkenæs samt Høruphav og Kegnæs. Indenfor de viste havørneområdet udpeget på Nordals og Sydals er der samtidigt udpeget potentielle vindmølleområder, og de ligger alle indenfor det kritiske område ift. beskyttelse og hensyn til ørnen og det er områderne. 5

6 1. område 14, syd for Oldenor 2. område 13, nord for Oldenor 3. område 15, nord for Bundsø 4. område 9, Pøl, Sydals 5. område 8, Skovby, Sydals 6. område 7, Høruphav 7. område 5, Avnbøløsten Hvilke afværgeforanstaltninger kommunen vil realisere ift. placering af Megamøller indenfor de kritiske områder fremgår ikke af planen. Desuden bør det også indarbejdes hensyn til at havørn samt andre arter også i fremtiden, også vil have mulighed for at kunne etablere sig i Sønderborg kommune, hvor kyst, skov sø og ledelinjer i landskabet er vigtige elementer for en række fugle oa. dyr. Se bilag 2. Landskabet: Med henvisning til rapporten Store vindmøller i det åbne land- en vurdering af de landskabelige konsekvenser fremgår det at alle landskabstyper indeholder værdifulde landskaber de kulturhistoriske interesser og/eller landskabselementer som er sårbare overfor opstilling af store vindmøller, og som derfor kræver særlig stillingtagen. Storskalalandskab er de bedst egnede til opstilling af vindmøller, hvor slettelandskaber vurderes som mindre komplekse og sårbare end kyst og morænelandskaber. Store vindmøller kan ofte med fordel placeres i nærheden af større tekniske anlæg. Det kan så også konkret vurderes om generne ved opstilling af vindmøller i samspil med højspændingsledninger vil være større end generne ved at placere vindmøller i hidtil uberørt landskab. Der bør tilvejebringes en synlighedsanalyse for alle udpegningsområder, som anskueliggør projekternes visuelle influensområder for både planlæggere og borgere. Derimod er det uhensigtsmæssigt at opstille vindmøller i småskalalandskaber, bla. fordi denne landskabstype er mindre egnet til opstilling af moderne vindmølle typer. Der er flere af områderne der ligger i det såkaldte småskala-landskab, og det er områderne: 1. område 10, Frederiksgård 2. område 11, Elstrup 3. område 12, Lavensby 4. område 16, buskmose skov Ud over den relativt ugunstige placering ift. landskabets egnethed, er disse områder også kritiske ift. bilag IV arter, fugleforekomst og fugletræk. Områderne er i dag relativt uforstyrrede og stille, hvilket også er vigtige kvaliteter at fastholde. Det fremgår af kommuneplanen , at byrådet vil igangsætte en landskabsanalyse, der dels skal give et overblik over den aktuelle situation, og bør omfatte en kortlægning af natur og landskabsressourcerne, samt lokalisere landbrugsbygninger og erhvervsbygninger i det åbne land. Følgende er et klip fra kommuneplanen: For landskabet er det Byrådets mål, at : 1. De værdifulde landskaber bevares og styrkes, og at de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource. 2. Menneskeskabte forandringer i det åbne land skal ske i respekt for den karakter og kvalitet, der knytter sig til landskaberne og skal om muligt medvirke til at styrke eller genoprette dem. 3. Landskabsbeskyttelsen skal ske med respekt for de internationale aftaler, som Danmark har indgået. 4. Beskytte landskabet i Sønderborg Kommune, så befolkningen nu og i fremtiden kan opleve smukke og markante landskaber samt områder, der er karakteristiske for kommunen. 6

7 5. Der fortsat skal være plads til nye aktiviteter i de værdifulde landskaber, og at disse skal placeres på steder eller tilpasses forholdene, så der opstår så få uønskede - eller uoprettelige - skader på landskabet som muligt. 6. Sønderborg Kommunes borgere skal have mulighed for at opleve stille landskaber uden støj og tekniske anlæg. De uforstyrrede landskaber skal derfor beskyttes mod påvirkningen af større byggeri og tekniske anlæg. Byrådet finder, at især de små, bynære landskaber er vigtige som bynære friluftslandskaber. Det er fine mål byrådet har formuleret ift. forvaltning af landskabsinteresserne. Sammenholdes disse fine mål med de interesser byrådet har fremsat i temaplan for vindmøller, er der en dyb kontrast mellem de potentielt udpegede vindmølleområder, og de mål der udtrykkes i kommuneplanen. Desuden er det også problematisk at en så ambitiøs plan som Temaplan for vindmøller lægger op til, og at der samtidigt ikke er udarbejdet eller igangsat en landskabsanalyse. Vi vil opfordre byrådet til, at de beslutninger der træffes ift. Temaplanen for vindmøller, lever op til målsætningerne der fremgår af kommuneplanen. Stilhed og uforstyrrethed: Byrådet har også fremsat mål (afsnit 6 under byrådets mål) for vigtigheden af at bevare muligheden for at opleve stille landskaber, og at de uforstyrrede landskaber derfor skal beskyttes. Det er fine ord, men det ser desværre ud til at dette mål ikke gælder når det drejer sig om placering af Megavindmøller i vores i forvejen stærkt pressede landskab. Kommentar til de potentielle udpegningsområder: Udpegnings område 10, Frederiksgård. Et af de områder der er særligt kritiske ift. hensyn til biodiversiteten er område 10, Frederiksgård/Fynshav. Den form udpegningsafgrænsningen har, ligger netop oveni en række naturområder, VMP-II lavbundarealer, Biologisk spredningskorridor og der er forekomst af bilag IV arter, flagermus, løvfrø, stor vandsalamander, og relativ nærhed til Natura 200 området Troldsmose der ligger i Nørreskoven nogle kilometer nordligt for udpegningsområdet. Området ligger også indenfor kystnærhedsafgræsningen, og er tillige vist som udpeget naturområde på Kortbilag 2, Regionplan Her har vi et af de områder i kommunen der trods afvanding mm, er sammenhængende i området mellem Asserballe Lyng og Høgebjerg, over Almsted lyng og Engemose, mosen Flæsdam, Notmark Holm og Padholm skov samt moserne nordligt for Notmark og Hundslev til Nørreskoven østligt for Østerholm. Et uforstyrret og naturmæssigt spændende landskab, der ikke findes ret mange af i Sønderborg kommune. Her har vi et område der er sårbart overfor placering af store vindmøller, og samtidigt også et område hvor politikerne kan vise handlekraft ved at vise de også er interesseret i at medvirke til bevaring af biodiversiteten i et af de mest følsomme natur og landskabs områder vi har i kommunen. Endvidere er området indenfor det såkaldte småskalalandskab, som generelt er mindre egnet til opstilling af vindmøller. Udpegnings område 11, Elstrup. Her har man valgt at udpege et område der grænser helt op til De små bønderskoves østlige afgræsning. Ifølge Regionplan kortbilag 1, ligger dette område indover og op til, i et landskab der er udpeget som uforstyrret landskab. Endvidere er hele området dvs. de dyrkede arealer mellem de spredte skovparceller udpeget som skovrejsningsområde, jf. kortbilag 3 Regionplan Område 11, ligger også indenfor kystnærhedszonen. Samtidigt udgør småskovene fra Nørreskoven over små skovene nord, nordøst for Sjellerup og videre over Elstrup mose til Kettingnor, en vigtigt spredningskorridor for dyr og planter. Udpegningen her bør som ved område 10, også ind tænkes hensyn til biodiversitete, herunder også hensyn til bilag IV arterne. Endvidere er området indenfor det såkaldte småskalalandskab, som generelt er mindre egnet til opstilling af vindmøller. 7

8 Udpegnings område 12, Lavensby. Igen et langstrakt områder de er placeret dels over dyrkede marker men også tæt på skov og det enestående landskab Tunneldalen ved Ærskov. Den nordøstlige del ligger tillige indenfor kystnærhedsafgrænsningen. Den del af udpegningsområdet der ligger indenfor kystnærhedszonen ligger tillige i udpeget værdifuldt kystlandskaber jf. Kortbilag 1, Regionplan Her er problematikken den samme som anført under område 10, det ser ikke ud til at der er ind tænkt hensyn til biodiversiteten i området, herunder også hensyn til bilag IV arterne. Endvidere er området indenfor det såkaldte småskalalandskab, som generelt er mindre egnet til opstilling af vindmøller. Udpegnings område 16, Buskmose. Området ligger lige vestligt for Gråsten skov hvor hele skovområdet er udpeget som natura 2000 område. Landskabet er udpeget som værdifuldt landskab jvf. Regionplan kortbilag 1. Området er også udpeget som geologisk interesseområde af enestående værdi jvf. Regionplan kortbilag 3. Placering af store vindmøller her vil være betænkeligt ift. de øvrige interesser der er i området. Område 16, er nabo til Gråsten skovkomplekset der er udpeget som Natura2000 område, og af den grund bør der udvises særlige hensyn til Megamøllernes potentiel negative påvirkning af landskab og bilag IV arter både i skoven men også i landskabet der omgiver skoven. Endvidere er området indenfor det såkaldte småskalalandskab, som generelt er mindre egnet til opstilling af vindmøller. Udpegnings område 9, Pøl- Sydals Område 9. ved Pøl- Sydals er for langt hovedparten er udlagt som VMPII Lavbundsområdet. I planens Retningslinjer afsnit 7.7 Vindmøller, læses der i boksen Vilkår for opstilling og vedligeholdelse af vindmøller side 19 nederst, Vindmøller må ikke opstilles i lavbundsområder, så evt. kommende naturgenopretningsprojekter af den grund forhindres. Det er derfor påfaldende at næsten hele lavbundsområdet (område 9, Pøl- Sydals) er udpeget som et potentielt udpegningsområde. De 7 møller der i dag er installeret i området står alle placeret sydøstligt ud mod kysten. Den nye udpegning giver mulighed for at placere møller i hele lavbundsområdet. Tillige ligger udpegningsområdet meget tæt på det store sommerhusområde mod vest ved Skovmose, hvilket givetvis vil give problemer dels støjmæssigt, men også ift. landskab, bilag IV arter, natur og vadefugle der i perioder raster og fouragerer på de lave enge, foruden at luftrummet er et af de steder hvor der forekommer fugletræk. Det skal bemærkes at de eksisterende 7, møller har en højde på 72 meter, og de nye indtil 150 meter, det er den dobbelte højde, hvilket givetvis vil få væsentlige konsekvenser for landskab, natur og mennesker i hele området. Udpegnings område 13, 14, 15, Holm, Oldenor og Brandsbøl. De tre potentielle områder ligger indenfor udpegningen værdifulde kystområder, foruden at de også ligger indenfor området hvor der er havørenforekomst. Område 13 og 14, ligger højt i terrænet og Megamøller her vil være markante elementer i et hidtil uforstyrret landskab uden tekniske installationer. Det er påfaldende at der udlægges områder til vindmøller nord og syd for Oldenor samt nordligt for og op til lavbundsområdet Bundsø, som er et potentielt VMPII naturgenopretningsområde, foruden at Havørnen har rede træ i Brandsbøl skov lige sydligt for udpegningsområdet. Samtidigt er der tidligere i planfasen fremført stærke argumenter for at friholde et større område på Sydals for ikke at placere vindmøller i områder der er udpeget som uforstyrrede og værdifulde kystlandskaber. Det er påfaldende at der er et større område på Sydals hvor der ikke er udpeget vindmølleområder, og begrundelsen er at dområdet ligger indenfor værdifuld kystområde udpegningen. Det samme gør området på Nordals, men her har man valgt at se bort fra at området ligeledes ligger indenfor værdifuld kystudpegning, der er ikke nogen begrundelse for dette misforhold. 8

9 Udpegnings område 18, Tumbøl Søndermark. Udpegningsområdet omfatter et større VMPII lavbundsområde, med potentiel mulighed for naturgenopretning ved bl.a vandstandshævning. Det er konfliktfyldt at planlægge med vindmøller i potentielle VMPII lavbundsområder. Megamøller placeret i lavbundsområder byder på konflikt mellem de tekniske anlæg og fugleforekomst. Planoplægget giver ingen svar på hvilke afværgeforanstaltninger der vil tages i anvendelse for at afbøde konflikten mellem et VMPII vådområdeprojekt og placering af Megavindmøllerne indenfor VMPII området. Udpegnings område 6, Broager. Indtil 3, 150 meter høje møller kan opstilles her, med en placering sydøstligt for Broager by. Møllerne vil blive kraftigt dominerende i det sårbare landskab, og vil komme til at påvirke udsigten fra byen og vil blive meget markante landskabsbilledet. Afsluttende bemærkninger: Hvis Temaplanen for vindmøller som den er fremlagt vedtages, vil det medfører betydelige konsekvenser for mennesker, natur og landskab. Vi vil derfor opfordrer beslutningstagerne til igen at se nøje på de udpegninger der er fremlagt, således at den endelige plan er friholdt for vindmøller i de områder der giver størst gene for mennesker, forstyrrelser ift. natur overfor forekomst af fugle og deres trækruter samt forekomst af bilag IV arte, og at hensynet gives betydelig vægt forud for den endelige stillingtagen til hvilke områder der skal arbejdes videre med. Kommunen har i øvrigt et relativt beskedent kendskab til forekomst af arter der er opført på habitatdirektivets bilag IV. Og kendskab til fuglenes trækruter er også ret beskedent. Opsamling: 1. Vindmøller bør udelukkende opstilles hvor der ydes størst mulig effekt, set ift. investeringen. 2. En placering af vindmøller til havs giver den dobbelte ydelse ift. landbaserede møller 3. Vi anbefaler at byrådet tager ud og ser på og taler med de mennesker der er blevet nabo til megamøller, og dette før der træffes beslutninger om den endelige udpegning. 4. At lavfrekvent støj er et problem der ikke er tilstrækkeligt undersøgt. 5. At der ikke opstilles møller i småskalalandskaber 6. At møller ikke opstilles hvor det giver væsentlige konflikter med natur og landskabsinteresserne 7. At uforstyrrede og stille landskaber udpeges og friholdes for vindmøller. 8. At Byrådet igangsætter en landskabsanalyse 9. Miljøscreening: For naturpåvirkninger er der under afværgeforanstaltninger ikke oplyst hvilke tiltag der påtænkes ift. afværgeforanstaltninger. 10. Potentielle områder der udgør de mest kritiske ift. natur og landskabsinteresserne er Område nr: 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, De midler (ulempe erstatning/kompensation) der er knyttet til pr. MW installeret effekt, bør for en væsentlig del tildeles kompenserende foranstaltninger ift. biodiversitet og ikke alene gå til ulempe erstatning. 12. DN-Sønderborg deltager gerne i debatten om hvad og hvor der med fordel, kan gøres noget for at fremme biodiversiteten, etablering af såkaldte afværgeforanstaltninger. Med venlig hilsen Andreas Andersen Formand for DN Sønderborg afdeling. 9