Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Transkript

1 Pædagogisk metodologi Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Performance design / Pædagogik kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Når du tilmelder dig kurset, skal du være opmærksom på, om der er sammenfald i tidspunktet for kursusafholdelse og eksamen med andre kurser, du har valgt. Uddannelsesplanlægningen tager udgangspunkt i, at det er muligt at gennemføre et anbefalet studieforløb uden overlap. Men omkring valgfrie elementer og studieplaner som går ud over de anbefalede studieforløb, kan der forekomme overlap, alt efter hvilke kurser du vælger. Registration is happing through stads selvbetjeningwithin the announced registration period, as you can see on the Studyadministration homepage. When registering for courses, please be aware of the potential conflicts between courses or exam dates on courses. The planning of course activities at Roskilde University is based on the recommended study programs which do not overlap. However, if you choose optional courses and/or study plans that goes beyond the recommended study programs, an overlap of lectures or exam dates may occur depending on which courses you choose. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Viden Viden om betydning af det metodologiske grundlag for den pædagogiske forsknings resultater og spørgsmål om validitet og generaliserbarhed Indsigt i samspillet mellem videnskabsteoretiske positioner og metodologi og hvordan det har betydning for planlægning og gennemførelse af pædagogisk forskning Færdigheder Udvikle, planlægge og gennemføre pædagogiske forskningsprojekter og argumentere for betydning af det metodologiske udgangspunkt har for valg af teoretiske begreber og metodiske tilgange Analysere pædagogiske forskningsprojekter og vurdere, hvordan resultater er bestemt af forskningens metodologiske udgangspunkt Kompetencerer Kritisk evne til at analysere pædagogisk forskning og forskellige projekters videnskabsteoretiske og metodologiske grundlag Diskutere forskningens relevans i forhold til forskellige professions og fagområder inden for human og socialvidenskab. Overordnet indhold Formålet med dette kursus er, at de studerende tilegner sig indsigt i, hvordan videnskabsteorier på forskellig vis præger forskningsmæssige tilgange til pædagogiske problemstillinger i uddannelsesforskningen. Formålet med kurset er således også at være specialeforberedende Kurset indeholder eksempler på, hvordan forskellige videnskabsteoretiske traditioner historisk og aktuelt præger uddannelsesforskningen og hvilken betydning dette har for, hvordan pædagogiske problemstillinger formuleres, analyseres, tematiseres og konkluderes. Kurset har fokus på samspillet mellem videnskabsteori og pædagogisk forskning med særlig interesse for den kvalitative forskningsmetodologi. Gennem kurset får den studerende indsigt i en række centrale videnskabsteoretiske positioners betydning for udformningen af det metodologiske design af forskning og undersøgelser indenfor pædagogik og uddannelsesforskning. Der præsenteres fem centrale videnskabsteoretiske positioner: kritisk teori, poststrukturalisme, postmodernisme, Bourdieus uddannelsessociologi og funktionalisme. Disse fem positioner diskuteres med udgangspunkt i en analyse af en række forskellige forskningsprojekter, som er forankret i disse videnskabsteoretiske positioner. Uddybende beskrivelse Formålet med dette kursus er, at give de studerende indsigt i, forholdet mellem videnskabelige teorier og tilgange til pædagogiske problemstillinger i uddannelsesforskningen. Det er næppe muligt at tale om én videnskabelig tilgang til pædagogik. Selve forholdet mellem pædagogisk forskning og praksis er også omdiskuteret. Dette forhold vil blive taget op til særskilt. Kurset indeholder eksempler på, hvordan forskellige videnskabsteoretiske traditioner historisk og aktuelt præger

2 uddannelsesforskningen og vice versa. Vi skal se på, hvordan pædagogiske problemstillinger formuleres, analyseres, tematiseres og konkluderes. Kurset har særligt fokus på kvalitative forskningsmetodologier. Gennem kurset får den studerende indsigt i en række centrale videnskabsteoretiske positioners sammenhæng med udformningen af det metodiske design af forskning og undersøgelser indenfor pædagogik og uddannelsesforskning. Der vil blive præsenteret en række videnskabsteoretiske positioner; bl.a. kritisk teori, poststrukturalisme, postmodernisme, praxeologi og funktionalisme. Disse positioner diskuteres med udgangspunkt i en analyse af en række forskellige forskningsprojekter herunder projekter som de studerende selv har gennemført. Se i øvrigt studieordningen. Undervisnings og arbejdsform Forventet arbejdsindsats (ectsdeklaration) Undervisningen gennemføres som en blanding af forelæsning, gruppearbejde og oplæg fra de studerende. De studerende skal forberede sig på kursuslitteraturen, gruppefremlæggelser og individuelle oplæg. LISTEN OVER REFERENCER FØLGER KURSUSGANGE. DER ER INDSAT EN STREG EFTER HVER KURSUSGANG Østergaard Andersen, P. (2017). Tendenser og grundlæggende problemer i pædagogisk teori og uddannelsesvidenskab. In P. Østergaard Andersen & T. Ellegaard (Eds.), Klassisk og moderne pædagogisk teori (pp ). Hans Reitzels forlag. Denzin, Norman K and Yvonne Lincoln (2011): The discipline and practice of qualitative research. In Denzin and Lincoln (eds.) The Sage handbook of qualitative research. Sage Publications Pp 119. Clearinghouse for uddannelsesforskning, D. (2013). Konceptnotat. Retrieved from fileadmin/ Konceptnotat_om_Clearinghouse_version_1.2_ pdf Dansk Clearinghouse foruddannelsesforskning, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet(2012):_ Notat om forskningskvalitet._ Foucault, M. (1982) The subject and power, in Dreyfus, H, & P. Rabinow, Michael Foucault: Beyond Structuralism and Hermeneutics, Chicago, University of Chicago Press Togsverd, L. (2015). Da kvaliteten kom til småbørnsinstitutionerne. Roskilde: Roskilde Universitet. (pp ) Kursusgang 3: Elling, Bo (2003): Kritisk teori. I: Fuglsang, Lars og Poul Bitsch (red):_ Videnskabsteori i Samfundsvidenskaberne_. Roskilde Universitetsforlag. Pp Habermas, J. (1981). Hermeneutikkens krav på universel gyldighed. In J. Habermas (Ed.), Teorier om samfund og sprog. København: Gyldendal. Nielsen, Kurt Aagaard og Birger Steen Nielsen (2005): Kritiskutopisk aktionsforskning. I: Jensen, Torben Bechmann og Gerd Christensen (red): Psykologiske og Pædagogiske Metoder. Roskilde Universitetsforlag Pp Baudrillard, Jean (2004): Simulation and Simulacrum. In: Literary theory, an anthology / edited by Julie Rivkin and Michael Ryan. 2nd ed..(pp 36577) KoroLjungberg, M (2013): Data as a Vital illusion. In Cultural Studies Critical Methodologies, SAGE Publications,13(4) Lyotard, J. F. (1984): The Postmodern Condition. In Rivkin J. and M. Ryan(eds): Literary theory: An Anthology. Blackwell Publishing: Oxford, Pp Maclure, M. (2006a): A Demented Form of the Familiar. Postmodernism and Educational Research. Journal of Philosophy of Education. 40 (2) Bourdieu, P., & Wacquant, L. J. D. (2002). Refleksiv sociologi, mål og midler (4. oplag). Kbh: Hans Reitzel (pp. 1553) Thomsen, J. P. (2008). Social differentiering og kulturel praksis på danske universitetsuddannelser: PhDafhandling. Roskilde: Forskerskolen i Livslang Læring (pp. 7798; 11735; 15360) Prøveform Kurset bedømmes med en afsluttende skriftlig essayprøve Prøven gennemføres over 3 arbejdsdage. Besvarelsen skal have et omfang på minimum antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg. Opgaven stilles ved kursets afslutning. Prøvetype Individuel prøve

3 Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Evaluering og feedback former Undervisningsansvarlig Underviser Eksamensadministration Alle. 7trinsskala Ingen (dvs. at underviser bedømmer) Kurset evalueres på sidstekursusgang mundtligt og skriftligt. De studerende får løbende feedback på baggrund af deres bidrag i undervisningen og deltagelse i kurset. Thomas GitzJohansen (gitz@ruc.dk) Tomas Ellegaard (telle@ruc.dk) Tomas Ellegaard (telle@ruc.dk) Ulla Ambrosius Madsen (uam@ruc.dk) IMT Studieadministration (imtstudieadministration@ruc.dk) Kursusgange: Hold: 1 Pædagogisk Metodologi Kursusgang 1 (Pæd) dvip :15 til :00 Sted teorirum (30) Pædagogisk forskning i krydsfeltet et mellem (kritisk) beskrivelse, praksisafdækning og interventionention På denne første kursusgang skal vi 1) se på hvilke problemer der tegner sig i pædagogisk forskning herunder forholdet til pædagogisk praksis og pædagogiske praktikkere. Dette sker med afsæt i Andersens tekst om tendenser og grundlæggende problemer i pædagogisk teori (Østergaard Andersen, 2017) 2) arbejde med et bidrag til, hvordan vi kan forstå den kvalitative forsknings historiske udvikling og dettes betydning for det pædagogiske felt. Det er det, Denzin og Lincolns tekst lægger op til. Udover teksterne, skal I forberede er på en kort introduktion til, hvordan I selv har arbejdet med forskning i jeres projekter og hvilke problemstillinger det lægger op til i lyset af dagens tekster. Østergaard Andersen, P. (2017). Tendenser og grundlæggende problemer i pædagogisk teori og uddannelsesvidenskab. In P. Østergaard Andersen & T. Ellegaard (Eds.), Klassisk og moderne pædagogisk teori (pp ). Hans Reitzels forlag. Denzin, Norman K and Yvonne Lincoln (2011): The discipline and practice of qualitative research. In Denzin and Lincoln (eds.) The Sage handbook of qualitative research. Sage Publications Pp 119.

4 Pædagogisk Metodologi Kursusgang 2 (Pæd) dvip :15 til :00 Sted teorirum (30) Evidens og poststrukturalisme Denne kursusgang har et dobbelt formål: Dels vil den introducere til en af de seneste tiårs mest magtfulde tilgange til kundskab og styring af (bl.a.) det pædagogiske felt nemlig hele evidenstænkningen som her er repræsenteret ved det Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning danskclearinghouseforuddannelsesforskning/ Dels vil med evidenstilgangen som empirisk genstand introducere til det poststrukturalisme. Det sker dels ved en inddragelse af et nyere studie fra vores institut (Togsverd) som netop viser sammenhængen mellem styring/evidens og viden. Togsverds studie er ikke kun baseret på Foucault, men i dette kapitel er hovedudgangspunktet hans teori. Og det sker dels ved at læse en tekst af Foucault om magt. Clearinghouse for uddannelsesforskning, D. (2013). Konceptnotat. Retrieved from fileadmin/ Konceptnotat_om_Clearinghouse_version_1.2_ pdf Dansk Clearinghouse foruddannelsesforskning, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet(2012):_ Notat om forskningskvalitet._ Foucault, M. (1982) The subject and power, in Dreyfus, H, & P. Rabinow, Michael Foucault: Beyond Structuralism and Hermeneutics, Chicago, University of Chicago Press Togsverd, L. (2015). Da kvaliteten kom til småbørnsinstitutionerne. Roskilde: Roskilde Universitet. (pp ) Pædagogisk Metodologi Kursusgang 3 (Pæd) dvip :15 til :00 Sted plenum (56) Kritisk teori Denne kursusgang introducerer til kritisk teori og de forskningsmetodologier der knytter sig til den. Vi skal arbejde med Habermas tekst Hermeneutikkens krav på universel gyldighed, og en tekst, der viser hvordan kritisk teori er blevet anvendt som metodologisk ramme for pædagogisk forskning (Nielsen). Ellings tekst er en idehistorisk introduktion til kritisk teori og tjener også som baggrund for at forstå Habermasteksten. Elling, Bo (2003): Kritisk teori. I: Fuglsang, Lars og Poul Bitsch (red):_ Videnskabsteori i Samfundsvidenskaberne_. Roskilde Universitetsforlag. Pp Habermas, J. (1981). Hermeneutikkens krav på universel gyldighed. In J. Habermas (Ed.), Teorier om samfund og sprog. København: Gyldendal. Nielsen, Kurt Aagaard og Birger Steen Nielsen (2005): Kritiskutopisk aktionsforskning. I: Jensen, Torben Bechmann og Gerd Christensen (red): Psykologiske og Pædagogiske Metoder. Roskilde Universitetsforlag Pp155178

5 Pædagogisk Metodologi Kursusgang 4 (Pæd) dvip :15 til :00 Sted plenum (56) Postmodernisme Postmodernisme er en stærkt omdiskuteret betegnelse. Når vi alligevel anvender den her er det for at markere en særlig teoretisk strømning, hvis sigte er at gøre op og endda overskride modernismen. Ideen med tekstudvalget er I introduceres til en videnskabsteoretisk strømning (Lyotard, Baudrillard) og efterfølgende beskæftiger jer med, hvordan disse videnskabsteoretiske strømninger er blevet anvendt i pædagogisk forskning. Baudrillard, Jean (2004): Simulation and Simulacrum. In: Literary theory, an anthology / edited by Julie Rivkin and Michael Ryan. 2nd ed..(pp 36577) KoroLjungberg, M (2013): Data as a Vital illusion. In Cultural Studies Critical Methodologies, SAGE Publications,13(4) Lyotard, J. F. (1984): The Postmodern Condition. In Rivkin J. and M. Ryan(eds): Literary theory: An Anthology. Blackwell Publishing: Oxford, Pp Maclure, M. (2006a): A Demented Form of the Familiar. Postmodernism and Educational Research. Journal of Philosophy of Education. 40 (2) Pædagogisk Metodologi Kursusgang 5 (Pæd) dvip :15 til :00 Sted teorirum (30) Praxeologi og Bourdieu Vi skal afslutningsvis beskæftige os med Bourdieus teori om praksis, særligt dens videnskabsteoretiske grundlag og hvordan den forsøger at overkomme en række af de dikotomier, der findes inden for de sociale og humanistiske videnskaber. Bourdieu, P., & Wacquant, L. J. D. (2002). Refleksiv sociologi, mål og midler (4. oplag). Kbh: Hans Reitzel (pp. 1553) Thomsen, J. P. (2008). Social differentiering og kulturel praksis på danske universitetsuddannelser: PhDafhandling. Roskilde: Forskerskolen i Livslang Læring (pp. 7798; 11735; 15360) Pædagogisk Metodologi Eksamen: Aflevering ering af skriftligt produkt (Pæd) dvip :00 til :00

6 Pædagogisk Metodologi Reeksamen (Pæd) dvip :00 til :00 Kurset bedømmes med en afsluttende skriftlig essayprøve. Prøven gennemføres over 3 arbejdsdage. Besvarelsen skal have et omfang på minimum antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt antal tegn inkl. mellemrum. Omfangskravene er inklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, figurer og andre illustrationer, men eksklusiv eventuelle bilag. Opgaver, der ikke overholder omfangskravene, afvises fra bedømmelse og der er anvendt et eksamensforsøg. Opgaven stilles ved kursets afslutning.