Den inkluderende gågade Masterplan for Thisted bymidte

Transkript

1 Den inkluderende gågade Masterplan for Thisted bymidte

2 Masterplan for Thisted bymidte Planen er udarbejdet som 3. semesterprojekt ved Aalborg universitet under uddannelserne By-, Energi- og Miljøplanlægning samt landinspektøruddannelsen. Planen er udarbejdet af: Andreas Boyschau, Odin Thrasterson, Nanna Birk, Martin Vixø Kristensen & Martin Vestergaard Udgivelsesdato: Januar

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Vision: Den inkluderende gågade s. 4 Området (matrikelkort) s. 6 Formål s. 7 Forhold til anden lovgivning s. 8 Den sammenhængende midtby og striben s. 9 Opdeling af byen i oplevelseszoner s. 11 Trafik og parkering s. 14 Skiltning s. 15 Belysning s. 16 Vand i gågaden s. 18 Thisted havnefront s. 19 3

4 Vision: Den inkluderende gågade Thisteds gågade skal være inkluderende, hvormed der menes der skal være plads til alle. Der skal være plads til mennesker på alle niveauer og alle sociale grupper. Herunder tænkes der børn, unge, voksne, ældre, turister etc. Der skal skabes fokus på sammenhængen mellem oplevelseszonerne i Thisted bymidte, hvorigennem der skabes forbindelser mellem det sociale, kultur, historie, handel, rekreative områder og natur. Parken Christiansgave, havnen mod øst og kirkegårdsparken skal forbindes med gågaden. De eksisterende forhold skal fremhæves og forbindes. Borgere og turister skal i Thisteds bymidte opmuntres til at bruge rekreative arealer såsom parker, stianlæg, skov og fjord. Fokusområde: Det gode liv 4

5 Det gode liv handler om livskvalitet og kvalitet i omgivelserne og der kan med fordel tages udgangspunkt i konceptet Cittaslow. Formålet med Cittaslowkonceptet og det gode liv er, at skabe rammer for det langsomme og gode liv, som skal indeholde eftertanke, bæredygtighed, kvalitet og lokalitet. Gennem disse værdier vil man forsøge at øge livskvaliteten samt at sikre byernes lokale særpræg, traditioner og historie. Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt Rammer om det gode liv planlægning med udsyn og omtanke beskriver essensen af det gode liv : Det gode liv må endvidere forstås som en helhed af årstidernes gang, døgnets rytmer og den aldersbetingede forskellighed af menneskers brug af de forskellige typer af by- og landskabsrum. Havnearealer, parker, grønne områder, pladser og torve vil af fysiske årsager bruges til forskellige formål, men med inspiration fra bl.a. Jan Gehl og Kevin Lynch mener vi, at byrum med høj kvalitet vil give plads og mulighed for både multifunktionalitet og multiflexibilitet ud fra en række parametre. Denne fortolkning af det gode liv er også gældende for denne masterplan. Der vil senere i planen ses et kort over, hvilke gader og områder masterplanen omfatter. 5

6 6

7 Formål Thisted fungerer som hovedby for Thisted Kommune, og er med sin centrale placering i erhvervsbåndet Thisted Hanstholm, en vigtig by at videreudvikle på. De omkringliggende byer Hillerslev, Nors, Sennels, Sjørring, Hundborg, Skjoldborg og Vilsund fungerer som oplandsbyer til Thisted. Thisted fungerer som samlingspunkt for den offentlige service og regionale erhvervsudvikling. Herudover finder man sygeplejerskolen, pædagoguddannelsen, teknisk skole, gymnasiet og handelsskolen. Det er derfor vigtigt, at Thisted i fremtiden fortsat kan fremstå som en attraktiv by med uddannelser og et højt servicetilbud, for at kunne tiltrække beboere og turister. Thisted har, ligesom alle andre udkantsbyer, problemer med at tiltrække turister og beboere. Som resultat af globaliseringen forsøger byer i udkantsdanmark, at udvikle sig på baggrund af de lokale særpræg. Globaliseringen giver mulighed for at mange kan udføre deres arbejde uanset placering i Danmark også kaldet den kreative klasse. Thisted skal udnytte deres naturskønne omgivelser og centrale placering i kommunen til at tiltrække den kreative klasse. Denne masterplan skal sikre, at Thisteds bymidtes fremtidige udvikling sker på et sammenhængende og bæredygtigt grundlag. Masterplanen skal indarbejde parametrene: - Fysisk kulturarv - Et arkitektonisk helhedsindtryk - Sundhed og motion - Handel - Sociale relationer - Rekreative områder - Den inkluderende gågade Thisted bymidtes gågade skal være inkluderende. Der skal være plads til mennesker på alle niveauer: børn, unge, voksne, ældre, turister, forskellige sociale grupper etc. Borgere og turister skal i Thisteds bymidte opmuntres til at bruge rekreative arealer såsom parker, stianlæg, skov og fjord. Thisted bymidte ligger placeret i naturskønne omgivelser med Limfjorden mod øst, parken Christiansgave mod nord og kirken samt en stor tilhørende kirkegårdspark mod syd. Masterplanen skal inddrage, og skabe sammenhæng mellem disse tre områder. For at skabe denne sammenhæng i Thisted, tages der udgangspunkt i teorierne fra konceptet Cittaslow. 7

8 Forhold til anden lovgivning Masterplanen er i overensstemmelse med Thisted Kommuneplans rammebestemmelser mht. bl.a. anvendelse af bymidten, trafik og parkering. Denne masterplan er et tillæg til kommuneplanrammebestemmelserne. Kommuneplanrammebestemmelserne gælder for et givent område, og fungere ved at opsætte rammer for udarbejdelsen af lokalplaner for dette område. Masterplanen skal i sammenhæng med kommuneplanlægningen og lokalplaner sikre sammenhæng i det fremtidige udviklingsarbejde for Thisted bymidte. 8

9 Den sammenhængende midtby og striben Thisted bymidte skal indbyde til ophold, ved at tilbyde oplevelse og aktivitet og skal derfor forbinde natur, rekreative områder, handel og kultur. For turister kan nye byer ofte virke forvirrende at færdes i. I Thisted bymidte skal det derfor tydeligt fremgå, hvilke sidegader som er vigtige for, og forbundet med bymidten. Som det ses på kortet over Thisted bymidte, på side 6, ligger Limfjorden mod øst, Christiansgave mod nord og kirkegårdsparken mod syd. Der skal skabes sammenhæng mellem vigtige sidegader, gågaden og førnævnte elementer gennem etableringen af en stribe, af sammenhængende ensfarvet belægning, i alle gader og torverum, som tilhører midtbyen. Herved vil man aldrig være i tvivl om, hvornår man befinder sig i bymidten. Striben vil derved kunne guide besøgende rundt, fra Limfjorden til enden af gågaden, og op til Christiansgave. Striben skal etableres langs de røde linjer, som det fremgår af kortet på side 6. Striben skal etableres i midten af gågaderne, og skal bl.a. fungere som ledelinje for blinde. I midten, eller siden, af striben laves en forhøjning på et par cm, hvorved blinde kan finde rundt i midtbyen. Striben skal etableres i en minimumsbredde af 1,3 m. og være af et materiale, som er kørestolsegnet. Udenfor butikkers lukketider, kan striben fungere som cykelsti. Fra torvet og videre ned ad Storegade skal en vandkarre etableres. Vandet skal fungere som markering for, at man er i den centrale del af bymidten, hvor handlen foregår. Dette emne beskrives nærmere på side 19. Herunder ses en visualisering af, hvordan striben kan etableres i samspil med vandkarreen. Vandkarreen er i dette tilfælde nedsunket i jorden. Plader placeret med jævne mellemrum gør det nemt at passere. Runde sten placeret i vandet ansporer til leg eller passage. I mindre gader kan karreen indsnævres til cm, hvorved alle nemt kan passere. 9

10 10

11 Opdeling af byen i oplevelseszoner I bestræbelserne på at sikre et harmonisk bæredygtigt byrum er det vurderet fordelagtigt, at opdele byen i flere oplevelseszoner. Oplevelseszonerne skal skabe overblik over delområdernes styrker, således de forskellige områder fremstår positive og enkle overfor borgere og turister. Samtidig skal der være sammenhæng mellem oplevelseszonerne, hvorved natur og kultur i samspil bliver implementeret i byen. Oplevelseszonerne skal være i samspil med byens visioner. Billedet på side 6 giver et overblik over værdierne i de forskellige områder. Kulturzoner - Kulturen i form af karismatiske bygninger fremviser Thisted bys historie og giver derved byen sjæl. Derfor er det vigtigt i videre planlægning at kulturzonen bliver indarbejdet i udviklingen af midtbyen. Kulturzonen løber langs gågaden, med særlig fokus på tre områder, illustreret med firkanter på kortet fremvist herunder. Firkanterne repræsenterer rådhuset, museet, kirken og stadsarkivet. Udover kulturen i form af specielle bygninger, er kulturzonen også centrum for madkulturen i bymidten, i form af restauranter, grill, cafeer m.m., som byder på forskellige smagsoplevelser. Handelskulturen ses også i forbindelse med butikkerne i gågaden, som zonen strækker sig over. Naturzoner - Naturen er et vigtigt element i ønsket om at skabe det gode byrum. Det er essentielt for Thisted bymidte at naturområder fastholdes og udvikles, således at Thisteds grønne kvaliteter og en let adgang til naturområderne i bymidten styrkes. Naturen i Thisted midtby kan opdeles i to zoner, henholdsvis den grønne naturzone og den blå naturzone, se kort på side 6. Naturzonerne bør åbnes således helhedsindtrykket af byen fremstår mere naturrigt. Den grønne naturzone symboliserer Christiansgave og er markeret nord fra bymidten. Denne zone skal forbindes med kulturzonen via markerede vej og sti gennem kirkestræde, se billede herunder. Striben skal etableres 11

12 fra gågaden til Christiansgave park, og et stort skilt skal opstilles med en pil pegende mod parken. Den blå naturzone symboliserer havnetorvet og er beliggende omkring havnen, og ses ligeledes markeret på kortet på side 6. Havnetorvet skal ligeledes forbindes med slutningen af gågaden via striben og et stort opstillet skilt med pil pegende mod havnen. Legezoner - Legezoner bør skabe glæde og smil i bybilledet og ikke mindst liv på flere områder. Muligheden for områder tilegnet til leg skal derfor udnyttes. Nøgleordene for legezonen er "fantasi, kreativitet, eksperimentarium, overraskelser og udfordringer". Legezonen skal markeres med en række faciliteter, som kan ligge grundlag for leg for flere aldersgrupper. Legezonen skal placeres på torvet, og være flytbar. Basketbaner, multibaner, skøjtebaner o.l. kan evt. opstilles, som nedenfor. 12

13 Opholdsarealer Det er en forudsætning for livskvaliteten i Thisted bymidte, at der er gode og trygge udendørs opholdsarealer. Der skal være udendørsarealer med mulighed for at trække frisk luft og nyde solen tæt på indkøb og natur. Opholdsarealerne skal have en indretning og et udbud, der skaber liv og aktivitet i mange af døgnets timer og hele året rundt, hvilket også betyder efter butikkernes lukketid, samt i de ruskende og kolde vintermåneder. Opholdsarealerne hænger naturligt sammen med oplevelseszonerne leg. Opholdsarealerne sætter dog yderligere fokus på ophold i form af afslapning og ro. Formålet er, at der sammen med oplevelseszonerne sættes krav til indretningen af kvarterets eller bebyggelsens opholds- og fællesarealer således beboere og borgere inviteres til at bruge området. Det kan f.eks. ske ved belysning kunst, aktiviteter m.v. Aktiviteterne ses helt særligt som nøglen til at skabe liv. Disse kunne bl.a. bestå af julemarkeder og skøjtebane om vinteren eller kulturelle indslag om sommeren. Da det netop drejer sig om den inkluderende gågade, er det vigtigt, at det sikres at der bliver taget hensyn til alle sociale grupper. Dvs. at hvis der opstilles en skøjtebane, skal der gøres plads til eventuelle tilskuere har mulighed for at sidde komfortabelt og kigge på. I bymidten skal bænke og skraldespande gennemgående fremstilles i samme materiale og stilart. Yderligere skal bymidten, herunder kirkegårdspladsen og Store Torv, udnyttes bedre, og der skal opstilles flere bænke og bordarrangementer. Som beskrevet ovenfor, er det vigtigt at have siddepladser til de, der ikke kan deltage i aktiviteterne, samt hvis man har lyst til at sidde og nyde byen. Dog ses det fra mange andre byprojekter at bænkene ikke bliver brugt i så stor grad som planlagt. Derfor er det vigtigt at netop disse siddepladser er komfortable og er placeret på steder, hvor det giver mening at slå sig ned og nyde byen. Den inkluderende gågade skal rumme alle typer mennesker. Derfor skal der også gøres plads til de, der normalt ikke ønskes i gadebilledet og ikke forsøge at gemme dem væk. Dette kunne eksempelvis være alkoholikere eller rebelske teenagere, der mangler et sted at være. Der ses muligheder i at anvende tomme butikslokaler til sådanne formål. 13

14 Trafik og parkering I Thisted Kommune er de gennemgående mål og visioner at forbedre sikkerheden for trafikanterne samt at nuværende trafikårer skal vedligeholdes og forbedres. Yderligere ses der muligheder i at den kollektive trafik, skal udvikles og forbedres, for dermed at gøre det nemmere og mere attraktivt at anvende. Dette vil bl.a. gøres ved et mål om, at den kollektive trafik skal omlægges til vedvarende energi inden Thisted Kommune har ambitioner om, at det samlede transportbehov og miljøproblemerne i den forbindelse begrænses mest muligt. Der står i kommuneplanen: at de trafikskabte miljøproblemer i form af forurening, støj, opdeling og afskæring af områder som hindrer, sinker og skaber utryghed for de bløde trafikanter ved krydsning og færdsel langs vejen, skal begrænses mest muligt I denne forbindelse beskriver kommuneplanen, at der arbejdes på en ny bystruktur med en lokaliseringsstrategi som vil tilgodese cykel- og gangforhold samt den kollektive trafik. Denne lokaliseringsstrategi skal indgå i planlægningen af beliggenheden af større offentlige institutioner, arealer til detailhandel og til fritidsformål, således der kan peges på placeringer, hvor alternativer til personbilen, her tænkes tog, busser, cykler, vil være attraktive. Kommunens ambition vedrørende trafik og parkering ligger til baggrund for masterplanens visioner for Thisted bymidte om, at der skal fokuseres på cyklister og gågængere ved at tilbyde parkringszoner omkring bymidten. I dag er der problemer med kørsel gennem Brogade. Dette er et problem i forhold til visionen om den inkluderende gågade. Parkeringsprincippet skal fungere således, at parkering sker udenfor centrum, og derefter kan borgerne gøre deres indkøb til fods. Dette vil skabe et mere harmonisk byrum og være bedre for miljøet. På nuværende tidspunkt forefindes der parkeringsanlæg i forskellige afstande fra bymidten og af forskellig standard. Alt efter standard og beliggenhed opkræves der parkeringsafgift for parkering af sin bil, hvilket giver de besøgende et valg om, hvordan bilen skal parkeres. I indgangene til bymidten skal der derfor etableres cykelparkering, hvorved cykling fremmes. Cykelparkeringen skal etableres på placeringerne illustreret herunder. 14

15 Skiltning For at skabe oplysning om byens seværdigheder skal der ved tre indgange til midtbyen, og ved torvet opstilles skilte, som forklarer om seværdigheder og opbygningen af midtbyen. Tre skilte skal placeres samme sted som cykelparkeringen, se kort på forrige side, og et skilt skal opstilles på torvet. Skiltene skal placeres i lav højde, så de er kørestolsvenlige. Skiltningen skal enten være ledsaget af blindeskrift, eller af en lydknap, som ved aktivering fortæller, hvor man står, hvilke seværdigheder byen byder på, og hvordan byen er opbygget med striben. 15

16 Belysning Gadebelysningen i Thisted bymidte er af forskellig art, og opstillingen virker generelt meget forvirrende Her ses et udsnit af de forskellige typer lygtepæle i Thisted midtby. I gågaden er Storegade præget af en type lygtepæle (billede fire), mens Vestergade er præget af en anden type (billede 6). Torvet og området omkring centret er præget af en tredje type lygtepæle (billede 5) For at skabe en sammenhængende bymidte skal belysningen i bymidten være ensartet. 16

17 I Esbjerg er en del af stjernehimlen, som den stod over Torvegade d. 1. januar år 2000 kl. 0.00, gengivet i belægningen. Kunststykket hedder stjernedrys og har til formål at forbinde en gade til gågaden og skabe sammenhæng mellem Esbjerg musikhus og gågaden. Størstedelen af stjernerne består af hvidt lys, og stjernebilleder består af gult lys. Mælkevejen fremgår tre steder og ses som et svagt blåligt lys. I Thisted kan man bruge samme belysningstype til at forbinde gågaden. På denne måde behøver man ikke ændre den nuværende belysning. For at spare penge, behøver man ikke at opstille lysene som en kopi af stjernehimlen, men evt. lave et andet mønster, hvorved etableringsomkostningerne bliver mindre. Herunder ses et billede af kunststykket stjernedrys fra Esbjerg. Belysningstypen bør som minimum etableres mellem gågaden og Christiansgave park, for både at skabe tryghed på dette stykke samt skabe en sammenhæng mellem gågaden og parken. Belysningstypen kan evt. også etableres i vandkarreen. 17

18 Vand i gågaden I planen indarbejdes det blå element i byens centrum. I byens centrum, fra torvet og ned ad Storegade, ses mange små springvand. Hvad nogle måske har glemt er, at en å er nedgravet igennem Strømgade, som går fra Christiansgave Park og ud til Limfjorden. Strømgade har fået sit navn, fordi vandet før i tiden strømmede igennem gaden. I fremtiden skal denne å igen løbe gennem Thisted midtby. På nuværende tidspunkt skal vandet i Strømgade ikke åbnes, men der ses en mulighed for i fremtiden, når alle elementer i denne plan er etableret, at genåbne åen. Freiburg Bächle. I gågaden, fra torvet og ned gennem Storegade, skal vandet fremhæves i gadebilledet. Inspirationen hertil er hentet fra Tyskland og nærmere Freiburg Bächle, som ses på billederne. Disse miniaturer kanaler vil være omkring 40 cm brede og 30 cm dybe. I størstedelen af gågaden vil kanalerne være åbne, men ved indgange til bygninger lægges en plade, som giver nem adgang over kanalen. Kanalen har også en praktisk funktion ved, i tilfælde af kraftig regn, at transportere regnen fra gågaden ned til fjorden. Håbet med projektet er at gøre vand til et kunstværk og at skabe et afslappende bymiljø i Thisted midtby. Vandet kommer til at fungere som legeplads til børnene og som samlingspunkt for andre befolkningsgrupper i midtbyen. På en varm sommerdag kan folk bruge vandet til afkøling af føder og andet. Vandet vil medføre en rislende lyd til gadebilledet, hvilket kan skabe en afslappet atmosfære for folket. Kanalen placeres i gågadens nordlige side, hvorved de nuværende springvand indarbejdes i kanalen. 18

19 Thisted havnefront Thisted havn har mange funktioner. Den bliver til dels anvendt som trafikhavn for coastere og almindelig skibstrafik, men også som et rekreativt område, med lystbådehavn, cafeer og restauranter. Vand er på mange måder tiltrækkende for både børn og voksne, hvilket skal udnyttes i forbindelse med den inkluderende gågade. Gågaden udmunder sig ved havnens midtpunkt, havnetorvet, som skal gøres til et samlingspunkt for byens borgere og turister. For at havnetorvet skal være et succesfuldt samlingspunkt, er det vigtigt at have gode og komfortable siddemuligheder, så man kan nyde vandet samt de aktiviteter, der foregår på og omkring vandet, havnetorvet, som også er havnens midtpunkt. 19