Forslag - Tillæg til Thisted Kommunes Planstrategi Thisteds byrolle og fremtidige udvikling

Transkript

1 Forslag - Tillæg til Thisted Kommunes Planstrategi Thisteds byrolle og fremtidige udvikling Tillægget til planstrategien bunder ud i et ønske om, at specificere Thisted og bymidtens funktion i kommunen, og at indarbejde tankegangen om bæredygtig bymidteplanlægning i planstrategien. Tillægget skal skabe fokus på, hvilke elementer Thisted skal fokusere på for at fremstå som tiltrækningsenhed for turister, beboere og tilflyttere. Tillægget skal derudover fungere som retningslinje for Thisteds kommuneplan, når der skal planlægges for Thisted midtby. Thisted Kommune er opdelt i tre lande. Nordsølandet mod vest, Fjordlandet mod øst og Agerlandet i midten. Formålet med opdelingen er at skabe fokus på erhvervsbåndet Thisted Hanstholm. Gennem opdelingen fremhæves mulighederne for udvikling indenfor erhverv, natur og bosætning i områderne. I Thisted kommune skal den enkelte by udvikles på baggrund af dens særlige muligheder og kvaliteter. Thisted fungerer som hovedby og er den største by i Thisted Kommune. Thisted tiltrækker turister samt beboere bosat i småbyer omkring Thisted by. Thisted Kommune har et højt serviceudbud og udbud af diverse uddannelser, herunder sygeplejeskolen og pædagoguddannelsen. Thisted Kommune skal i fremtiden fortsat sikre et højt udbud af service og uddannelse for at kunne tiltrække og fastholde beboere og turister. Der skal etableres samarbejde med Aalborg universitet hvorved flere unge vælger at blive, eller flytte til Thisted. Truslerne i udkantsdanmark er mange. Thisted er præget af en høj gennemsnitsalder og en fraflytningsprocent, som overskrider tilflytningsprocenten. I Thisted er der ingen planer for det arkitektoniske udtryk, eller andre planer, som kan holde sammen på bymidten. Husene i bymidten er derfor af forskellig art og virker generelt meget forvirrende. Thisted skal tiltrække beboere og turister gennem sin centrale placering i kommunen, og de naturskønne omgivelser. Globalisering har skabt mulighed for, at den kreative klasse ikke længere behøver at bosætte sig i større byer, men derimod kan arbejde landet over. Dette skal Thisted udnytte. Thisted skal arbejde imod at være en attraktiv by, med fokus på lokaliteterne. Thisteds placering i udkantsdanmark skal modkæmpes ved at promovere de lokale særpræg såsom det gode liv ved naturen. Borgere og turister skal tilskyndes at bruge rekreative arealer, skov, fjord og hav. Dette kan ske gennem sammenhængende planlægning. I Region Nordjylland arbejder man med den firedobbelte bundlinje, hvor initiativer vurderes på baggrund af deres økonomiske, sociale, miljømæssige og sundhedsmæssige påvirkninger på det givne miljø. Specielt sundhed skal Thisted sætte fokus på, når nye initiativer skal implementeres i byen. Sundhed skal indarbejdes på tværs af alle forvaltninger og udvalg. I forbindelse med Thisteds sundhedspolitik anbefales det at kommunen, og herunder Thisted, fokuserer på at få lavet tiltag, som vedrører fysisk aktivitet. Fordi Thisted Kommune er en udkantskommune, foregår størstedelen af befolkningens transport i bil. Thisted skal derfor fortsat arbejde imod en god parkeringspolitik, som tilskynder sundhed. Dette gøres ved at placere parkeringsarealerne udenfor bymidten, hvorved turister og besøgende skal bevæge sig rundt til fods eller på cykel i bymidten. Bymidten skal fremme sundhed og være inddragende for alle generationer og samfundsklasser. Thisted skal arbejde mod et arkitektonisk helhedsindtryk hvor bevaringsværdige bygninger og strukturerer bevares. Side 1 af 60

2 Tillæg til Planstrategien fremlægges i offentlig høring i 8 uger fra d. 1. februar til d. 22. marts Indsigelser, ændringsforslag eller bemærkninger skal sendes skriftligt til: By-, Energi-, og Miljøplanlægning / landinspektører, Fibigerstræde 11, rum 25, 9220 Aalborg eller mail: lbem3a_201104@plan.aau.dk Fristen for indsigelser udløber den 22. marts 2012 Side 2 af 60

3 Side 3 af 60

4 Forslag til tillæg nr. 1 til Thisteds Kommunens Kommuneplan (Med kommentarer) Thisted midtby og opbyggelse Tillæg til kommuneplanens hovedstruktur Bymidten Side 4 af 60

5 Hvad er en kommuneplan? Jf. 11 skal der for hver kommune foreligge en kommuneplan. Kommuneplanen skal indeholde en hovedstruktur, som angiver mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, retningslinjer for arealanvendelsen og rammer for lokalplanens indhold for de enkelte dele af kommunen. Kommuneplantillæg Kommuneplaner gælder 12 år og skal revideres hvert fjerde år. Somme tider er det nødvendigt at udarbejde et kommuneplantillæg, for at opfylde ønskede udviklingsmuligheder for et givent område. Et kommuneplantillæg kan f.eks. vedrøre bebyggelsesprocenter eller ændret arealanvendelse for et specifikt område i kommunen. Kommuneplantillæg skal i offentlig høring i minimum otte uger efter at byrådet har vedtaget dem. Hvis et kommuneplantillæg medfører væsentlige ændringer af den eksisterende kommuneplan, skal der afholdes et foroffentlighedsfase, hvor borgere og andre interessenter får mulighed for at komme med kritik, kommentarer og nye ideer. Det ses ofte, at et kommuneplantillæg udarbejdes i forbindelse med udarbejdelsen af en konkret lokalplan. Retsvirkninger Jf. Planlovens 24 skal der ved offentliggørelse af kommuneplanforslag og ændringer deri oplyses om reglerne i 12 stk. 2 og stk. 2 siger, at kommunalbestyrelser indenfor byzoner kan modsætte sig bebyggelse og udstykning, som er i strid med en kommuneplans rækkefølgebestemmelser. Hvis området er dækket af en lokalplan eller detaljeret byplanvedtægt, som er tilvejebragt før kommuneplanen, kan kommunalbestyrelsen ikke lægge forbud. 12 stk. 3 siger, at kommunalbestyrelsen kan modsætte sig opførelse af bebyggelse, eller ændret anvendelse af bebyggelse og ubebyggede arealer indenfor byzoner og sommerhusområder, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i en kommuneplans rammedel. Kommunalbestyrelsen kan ikke lægge forbud hvis det pågældende område er udlagt til offentlige formål, eller hvis området er lokalplanlagt eller en byplanvedtægt. Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet med hensigten, at skabe fokus på en bæredygtig udvikling i Thisted bymidte. Kommuneplantillægget arbejder videre på planstrategitillægget: Thisteds byrolle og fremtidige udvikling, ved bl.a. at fremhæve de lokale særpræg og muligheder Thisted bymidte har, og ved at indarbejde sundhed i kommuneplanen. Med forslaget justeres hovedstrukturen og enkelte rammebestemmelser i kommuneplanen. Hovedstrukturen angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Forord Kommuneplanen er revideret af 3. semester studerende landinspektørstuderende Martin Vixø og Nanna Birk Larsen samt By-, Energi- og Miljøplanlægningsstuderende Andreas Boyschau, Martin Vestergaard og Odin Trastarson den 12. januar Side 5 af 60

6 Kommuneplanlægget har til opgave at indarbejde følgende parametre i kommuneplanen: Byens fysiske kulturarv Byens arkitektoniske helhedsindtryk. Sundhed Tiltrækning af turisme En sammenhængende by Natur rekreative områder En inkluderende gågade, hvor der er plads til mennesker på alle niveauer: børn, unge, ældre, handikappede, den øvre samfundsklasse, den nedre samfundsklasse etc. Planlovens 11 a. opstiller 19 punkter, som omfatter en række retningslinjer kommuneplanen skal indeholde for arealanvendelsen i kommunen. Kommuner har dog ret, til at opstille yderligere retningslinjer, hvis disse har betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen, jf. planlovens 11 b., stk. 2. I relation tillæggets formål, som er udviklingen af en bæredygtig bymidte, er en række af de mest relevante punkter i planlovens 11 a. udvalgt. Senere beskrives det, hvordan punkterne kan bruges til at opfylde tillæggets formål. 2) beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder m.v., 3) den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og eventuelle aflastningsområder samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder, herunder også for enkeltstående butikker, jf. 5 l-5 r, 14) sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier, 19) arealanvendelsen i kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i 5 a, stk. 1, og 5 b og Kommuneplaner skal jf. Planlovens 11, stk. 2, nr. 3 opsætte rammer for lokalplanindholdet for de enkelte dele af kommunen. Områder og emner der ikke er rammesat af kommuneplanen kan ikke lokalplanlægges. Der skal rammesættes for områder, hvor lokalplaner forventes gennemført. (Miljøministeriet 2008) Planlovens 11 b opsætter en række rammer for indholdet af lokalplaner. Rammerne bestemmes for hele kommunen gennem 13 punkter. I relation til dette tillægs formål, som er udviklingen af den bæredygtige bymidte, er en række af de mest relevante punkter i planlovens 11 b. udvalgt: 1) fordelingen af bebyggelsen efter art og anvendelsesformål, 2) områder for blandede byfunktioner, 3) bebyggelsesforhold, herunder rammer for bevaring af bebyggelser eller bymiljøer, 4) byfornyelsen i eksisterende bysamfund, Side 6 af 60

7 5) byomdannelsesområder, hvor anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer til erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål, der er forenelige med anvendelse til boligformål, 7) områder til butiksformål, herunder rammer for det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, for maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker og for antallet og placeringen af udvalgsvarebutikker omfattet af 5 q, stk. 2, Ovenstående punkter vil indgå i besvarelsen af formålet og vil blive uddybet nærmere i tillægget nedenfor. Kommuneplantillægget skal ses i sammenhæng med masterplanen Den inkluderende gågade. Kommuneplantillægget indskriver de overordnede mål for byens udvikling, mens masterplanen beskriver og illustrerer, hvordan målene kan realiseres. Kommuneplantillægget skal også ses i sammenhæng med Lokalplan nr. 25-FIB11, idet lokalplanen har til formål, at varetage byens arkitektoniske helhedsindtryk, og at sikre byens fysiske kulturarv gennem bevaring af værdifulde bygninger og strukturer. Kommuneplantillægget er opdelt således, at relevante dele fra den eksisterende kommuneplan skrives med sort, mens rød tekst er tillæg til kommuneplanens hovedstruktur, lilla tekst er tillæg til kommuneplanens rammestruktur og blå tekst er kommentar til tillægget. Kommuneplan -> Tillæg til hovedstruktur -> Tillæg til rammedel -> Kommentar Revidering I. Grundlag for udvikling Natur Naturen i Thisted Kommune rummer en variation og en dramatik, som kun få andre egne i Danmark. Ingen andre steder kan man inden for så kort afstand opleve kontrasten mellem de barske og forblæste klitlandskab ud mod Nordsøen, og det mere blide fjordlandskab ned mod Limfjorden. Variationen er dog ikke kun vest - øst og fra hav til fjord. Der er også meget stor forskel på landskabet i den sydvestlige og den nordøstlige del af Thisted Kommune. Muligheder Byerne i Thisted Kommune, og specielt større byer såsom Thisted og Hanstholm, skal bruge naturen til at promovere sig selv på, i kampen om at tiltrække turister og beboere. Der skal skabes fokus på det gode liv ved kysten. Kontrasten mellem det barske og forblæste klitlandskab mod Nordsøen, og det mere blide fjordlandskab mod Limfjorden skal sættes i fokus, når man reklamere her for. Fjordturismen skal forbedres. Thisted skal med sin beliggenhed ned til Limfjorden, fokusere på, at udnytte denne landskabstype til at promovere sig selv på, for at tiltrække turister, beboere og fastholde beboere. Beboere og turister i Thisted skal fra midtbyen have nem adgang til naturen og Limfjorden. Dette kan ske gennem etablering af nye Side 7 af 60

8 markerede stier eller veje. Arealer direkte beliggende ned til Limfjorden skal for så vidt mulig holdes fri for bebyggelse, medmindre bebyggelsen kommer offentligheden til gode. Planlovens 11 a. opstiller retningslinjen, som kommuneplanen skal forholde sig til i forhold til arealanvendelsen i kommunen: nr. 19 arealanvendelsen i kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i 5 a, stk. 1, og 5 b og I dette tillæg beskrives bl.a. hvordan turister og beboere skal have nem adgang til naturen og Limfjorden. Dette kan ske gennem etablering af markerede veje eller stier. Som følge af strandbeskyttelseslinjen på 300 meter i henhold til Naturbeskyttelsesloven, og som følge af kystnærhedszonen, kan det være svært at etablere større tekniske anlæg nær Limfjorden. Ifølge planlovens 5a. stk. 4. for kystnære dele af byzonerne, som ligger ud til kysterne, gælder bestemmelserne i 11 f, stk. 1, 2 og 4, og 16, stk. 4 og 5. Thisted Kommune har lovhjemmel til at planlægge en nem adgang til Limfjorden i henhold til Planlovens 11 f. stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal for de kystnære dele af byzonerne vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på 3) at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, og 4) at offentligheden sikres adgang til kysten. Agenda 21 = det gode liv Det gode liv betyder et liv, hvor sundhed miljø og natur hænger sammen. Sundhed, miljø og natur hænger sammen. Et godt miljø både fysisk og psykisk giver en bedre sundhed og en større livskvalitet. Sundhed skal indarbejdes på kryds og tværs af alle forvaltninger og udvalg. Gennem mindskelse af miljøets belastning, naturbeskyttelse og bæredygtig planlægning ønsker Byrådets at fremme og udbygge gode fysiske og psykiske rammer for befolkningen i Thisted Kommune. En bæredygtig planlægning er en planlægning, hvor de sociale, miljømæssige, økonomiske og sundhedsmæssige aspekter inddrages. Med visionen om det gode liv er det enkelte menneske sat i centrum. Thisted Kommune skal være et bæredygtigt samfund. Her er mangfoldighed, tolerance og kvalitet med til at give rammer for det gode liv i pagt med naturen, og i harmoniske og inspirerende omgivelser. Det tiltrækker kreative og innovative mennesker, som er drivkræfter for nytænkning og udvikling inden for alle områder. I Thisted Kommune skal der være plads til folk i alle aldre og samfundsgrupper. Cittaslow konceptet skal inddrages i planlægningen. Cittaslow er et byudviklingskoncept, som handler om mødet mellem livskvalitet og kvalitet i omgivelserne. Livskvaliteten i byerne skal forøges ved at skabe fokus på kvalitet, bæredygtighed og de lokale særpræg. Cittaslowkonceptet kan implementeres på forskellige måder, fordi Cittaslow netop handler om de lokale særpræg og det specifikke sted. Klitmøller skal f.eks. udnytte de gode surfmuligheder til byudvikling, mens Thisted f.eks. skal benytte sin placering i erhvervsbåndet Thisted-Hanstholm, sine rekreative områder såsom havnetorvet, Christiansgave park og kulturseværdighederne til at tiltrække turister og beboere. Det gode liv betyder også det hele liv. Det hele liv understøttes ved at sikre sammenhæng mellem uddannelse, arbejdsliv, fritidsliv og familieliv, således at den enkelte kan imødekomme de behov og udfordringer, som dagligdagen byder på. Side 8 af 60

9 Det gode liv er også det sunde liv, hvor det fysiske miljø inspirerer borgerne til bevægelse i hverdagen. Tid er kostbar. En velfungerende infrastruktur giver god fremkommelighed og mere tid til det gode liv. Fremkommeligheden knytter by- og landlivet sammen og styrker sammenhængen mellem spændende byer og smukke landskaber I Thisted Kommune skal alle kunne leve det gode liv - og der er plads til at dele det med flere. Stræben efter viden, lyst til vækst og plads til kreativ vildskab driver området frem. Fordi Thisted Kommune er en udkantskommune, foregår størstedelen af befolkningens transport i bil. De større byer, som Thisted og Hanstholm, skal derfor fortsat arbejde mod en infrastruktur, der tilskynder sundhed. Dette gøres f.eks. ved at etablere en god parkeringspolitik, hvorved parkeringsarealer placeres udenfor bymidter, hvorved turister og besøgende skal bevæge sig rundt til fods eller på cykel i bymidter. Thisteds bymidte skal fremme sundhed og være inddragende for alle generationer og samfundsklasser. Planlovens 11 a. opstiller retningslinjen, som kommuneplanen skal forholde sig til i forhold til arealanvendelsen i kommunen: 2) beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder m.v., 11 a. stk. 2 omhandler også beliggenheden af parkeringsarealer til byformål. Henvisning: Cittaslow begrebet handler om de lokale særpræg og det specifikke sted. I masterplanen Den inkluderende gågade beskrives hvordan de lokale særpræg i Thisted bymidte kan forbindes gennem dynamisk planlægning. Masterplanen skaber sammenhæng mellem Christiansgave park, havnetorvet, kirkegården, torvet og gågaden. Parkeringsarealer skal fortsat holdes udenfor midtbyen. Parkeringsarealer med placering indenfor den nærmere bymidte kræver betaling, mens parkering lidt udenfor bymidten er gratis. Herved opfordres folk, til at bevæge sig rundt i bymidten til fods eller på cykel. Befolkning Særlige potentialer Befolkningsprognosen går som vist ovenfor i en nedadgående retning, og det er en af de største udfordringer for Thisted Kommune at modvirke den negative udvikling. Kommunen arbejder på forskellig vis med at styrke bosætning og fastholdelse i kommunen. F.eks. igennem: Et bredt udbud af attraktive boliggrunde forskellige steder i kommune, så der er noget for enhver smag Deltagelse i projekter, som særligt fokuserer på fastholdelse af borgere og bosætning, så som projekt Mulighedernes Land med Realdania Gode tilbud til børn og unge og deres forældre naturligvis inden for rammerne af kommunes økonomiske formåen Markedsføring og italesætning af kommunens unikke muligheder for natur og friluftsoplevelser som rammerne for det gode liv Gode rammer for virksomheder og erhverv med et varieret udbud af arbejdspladser. Side 9 af 60

10 Der skal skabes fokus på byernes forskellige roller i Thisted Kommune, og hvad hver by kan tilbyde. Thisted skal som hovedby fortsat byde på et højt service- og uddannelsesniveau. Thisted skal ligesom større byer arbejde for, at have en infrastruktur hvor handel foregår i en afgrænset sammenhængende bymidte. Transportafstandene i forbindelse med indkøb skal være begrænsede. Thisted skal fremstå som en moderne by, med en god infrastruktur og samme muligheder som større byer, for at tiltrække og fastholde beboere. Tillæg til rammebestemmelse for område 1.c.27: Butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer, skal placeres udenfor bymidten. Området er udlagt til Centerområde. Anvendelsen af torvet skal ændres til også at omfatte rekreativt område, så der skabes mulighed for etablering af multibaner, skøjtebaner, basketballbaner o.l. Handlen i Thisted skal hovedsageligt foregå i bymidten. Henvisning: Planlovens 11 a. opstiller retningslinjen, som kommuneplanen skal forholde sig til i forhold til arealanvendelsen i kommunen: 3) den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og eventuelle aflastningsområder samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder, herunder også for enkeltstående butikker, jf. 5 l-5 r, Gennem kommuneplan rammer kan man regulere bymidter. Kommuneplaner skal jf. Planlovens 11, stk. 2, nr. 3 opsætte rammer for lokalplanindholdet for de enkelte dele af kommunen. Følgende punkter kan bl.a. bruges til at regulere bymidter: 1) fordelingen af bebyggelsen efter art og anvendelsesformål, 2) områder for blandede byfunktioner, 3) forsyningen med offentlig og privat service, 4) byfornyelsen i eksisterende bysamfund 5) byomdannelsesområder, hvor anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer til erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål, der er forenelige med anvendelse til boligformål, Side 10 af 60

11 7) områder til butiksformål, herunder rammer for det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, for maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker og for antallet og placeringen af udvalgsvarebutikker omfattet af 5 q, stk. 2, Henvisning: Torvet i Thisted skal kunne bruges som rekreativt område. I masterplanen Den inkluderende gågade vises illustrationer af, hvordan multibaner o.l. kan etableres på torvet i Thisted. Erhverv Turisme De mange besøgende i Thisted Kommune giver indkomst til, og beskæftiger, mange mennesker. Dels tager campingpladser, hoteller, udlejningsbureauer og andre sig af den direkte service til turisterne, dels udgør de mange besøgende eksistensgrundlaget for adskellige restauranter, butikker og andre private udbydere af serviceydelser og oplevelser til turisterne. Turismen i Thy og Hannæs er stadig meget knyttet til sommerhøjsæsonen, men igennem blandt andet turismepolitikken arbejder man på at forlænge og udbrede sæsonen. Detailhandel Bymidterne ithisted og Hurup har livlige handelsgader med et bredt udvalg af spændende specialbutikker. Gennem hele centrum af Thisted er der etableret et gågadenet, der forbinder de mange hyggelige torve rundt i byen med de mange handelsstrøg. I sommerhalvåret arrangerer handelsstanden i såvel Thisted som Hurup forskellige aktiviteter for både børn og voksne, ligesom butikkerne flere gange om året har åbent til kl Dette er også kendt som Hurup og Thisted BY NIGHT. Når butikkerne i Thisted lukker, forsvinder alt liv fra gågaden. Thisted skal holde liv i gågaden ved at udnytte torvets muligheder for etablering af skøjtebaner, multibaner, julearrangementer o.l. Dette vil skabe liv i bymidten og give mulighed for, at cafeer og restauranter kan holde åbent længere. En levende bymidte bidrager til oplevelsesøkonomien for besøgende og beboere. Henvisning: I masterplanen Den inkluderende gågade vises illustrationer af, hvordan multibaner o.l. kan etableres på torvet i Thisted. Store udfordringer - unikke muligheder En aktiv befolkning I Thy og Hannæs er der tradition for, at man engagerer sig i lokalområdets udvikling. Borgerne i Thisted Kommune er de egentlige "ejere" af kommunens udvikling og dermed nøglen til, at projekter og politiker rent faktisk får de ønskede virkninger. Derfor ønsker byrådet at videreføre og udvikle kulturen med samarbejde med borgerforeninger i forbindelse med udviklingen og gennemførelse af kommunale aktiviteter og projekter. Planlovens 1 stk. 5 siger, at offentligheden i videst muligt omfang skal inddrages i planlægningsarbejdet. I en kommune som Thisted, hvor der i den største by Thisted ca. bor beboere og i den anden største by Hurup ca. bor 2800, er borgerinddragelse et vigtigt element. Da det nationale testcenter for vindmøller ved Østerild skulle etableres, var borgerinddragelsesprocessen utilstrækkelig. Der er i dag enighed om, at Side 11 af 60

12 en bedre borgerinddragelse kunne have stoppet den heftige protest mod testcentret, og projektet ville have fremstået, som en mere demokratisk beslutning. I Thisted var der ligeledes stor protest mod etableringen af butikscentret i Thisted bymidte. Derfor skal Thisted kommune i fremtiden arbejde imod, at borgerinddragelse bliver et vigtigt element i projektarbejder og udviklingen af kommunen. Hvis borgerne i lokalområderne får indflydelse på et givent projekt, vil det pågældende projekt ikke fremstå som en gennemtvungen politisk beslutning. Henvisning: For mere information om borgerinddragelse læs afsnittet Borgerinddragelse på side xx III. OFFENTLIGE INSTITUTIONER OG SERVICE Sundhedsområdet Overordnede mål for temaerne Motion antallet af fysisk aktive skal øges, og fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen i samarbejde med kommunens foreninger skal der skabes alsidige motionstilbud, som retter sig særligt mod borgere, som ikke har været tilstrækkelig fysisk aktive der skal forefindes motionstilbud for alle aldersgrupper etablering af Idræts- SFO er udvikling, implementering og evaluering af forskellige initiativer, der i samarbejde med interne og eksterne sætter fokus på motion og fysisk aktivitet Fokus på sundhedstiltag i forhold til den fysiske planlægning i byerne. Henvisning: Sundhed defineres i Thisted Kommunes Sundhedspolitik som værende: Sundhed er når det enkelte menneske oplever en balance mellem fysisk-psykisk og socialt velbefindende. At være sund er ikke blot fravær af sygdom. Masterplanen Den inddragende gågade eksemplificerer hvordan man kan inddrage sundhed på det fysiske og psykiske niveau i Thisted. Etableringen af multibaner skaber fysisk sundhed, mens etableringen af en vandkarre skaber rolige omgivelser. Vandet medfører en rislende lyd til gadebilledet, hvilket kan skabe en afslappet atmosfære for folket og derved gavne det psykiske miljø. IV. BYER OG BEBYGGELSE Bevarings- og arkitekturpolitik samt indsatsen overfor tomme huse Det er Thisted Byråds mål Side 12 af 60

13 at sikre bevaringsværdier i bygninger, bymiljøer og landskabstræk at arbejde for en arkitekturpolitik, der skal sikre bæredygtighed og arkitektonisk kvalitet at arbejde for en arkitekturpolitik, som sikrer det arkitektoniske helhedsindtryk samtidig med, at bevaringsværdige bygninger, bymiljøer, landskabstræk og strukturer bevares i byerne. at indsatsen for de bevaringsværdige bygninger og bebyggelser skal i højere grad sikres gennem udarbejdelse af bevarende lokalplaner at arbejde for at fremme den almene forståelse for bevarings af kulturmiljøerne, af god arkitektur, godt bymiljø og landskabelige værdier. 7. Retningslinjer 7.1 Bevarende lokalplaner Det skal gennem lokalplanlægning af de bevaringsværdige bydele og bymiljøer sikres, at ejendomme i bycentrene og i de bevaringsværdige byer/bymiljøer bevares og - hvor det er foreneligt med bevaringsinteresser - udbygges. 7.2 De historiske og arkitektoniske kvaliteter De historiske og arkitektoniske kvaliteter, der giver byerne identitet skal fastholdes og tydeliggøres som en kvalitet i forbindelse med byggeri og modernisering af de enkelte områder gennem lokalplanlægning og byggesagsbehandling. 7.3 Arbejdsgrupper Der nedsættes en eller flere arbejdsgrupper, der får til opgave at komme med et udspil til en fremtidig bevarings- og arkitekturpolitik for Thisted Kommune. 7.4 Informationsarbejde Der skal i forbindelse med gennemførelse af bevarende lokalplaner samtidig lægges vægt på et grundigt informationsarbejde omkring vigtigheden af at bevare vore kulturmiljøer og vor kulturarv. 7.5 Sikring af udpegede kulturmiljøer Det undersøges hvordan man bedst sikrer de udpegede kulturmiljøer. 7.6 Sikring af arkitektonisk helhedsindtryk Inden udarbejdelsen af helhedsplaner, temaplaner og masterplaner for byerne, skal de historiske og arkitektoniske kvaliteter samt kulturmiljøerne i byen undersøges, så disse fastholdes og tydeliggøres. Planlovens 11 a. opstiller retningslinjen, som kommuneplanen skal forholde sig til i forhold til arealanvendelsen i kommunen: 14) sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier, Thisted Kommunes kommuneplan dækker parametrene byens fysiske kulturarv og byens arkitektoniske helhedsindtryk. Det er dog mærkværdigt at der endnu ikke er udarbejdet planer for de kulturhistoriske bevaringsværdier for eksempelvis Thisted. Ligeledes mangler der ofte planer, som sætter fokus på det Side 13 af 60

14 arkitektoniske helhedsindtryk for byerne. Masterplanen Den inddragende gågade, sætter fokus på at skabe sammenhængende midtby, hvor et arkitektonisk helhedsudtryk skabes. VI. ERHVERV OG UDDANNELSE Turisme og ferie Det er Thisted Byråds mål at turister, herunder handicappede, skal have let adgang til naturoplevelser, uden at naturen nedslides at turisten som supplement til naturoplevelsen skal kunne opleve lokalt byliv og spændende shopping-muligheder at turisten finder spændende attraktioner og aktiviteter i alle dele af kommunen, relateret til naturoplevelsen at der i Thisted skabes en naturlig sammenhæng mellem handel, rekreative områder, kultur og natur. at turister i Thisted Kommune er beviste om handelsmiljøet i Thisted. Hvis campister eller besøgende i andre dele af kommunen får lyst til shopping, skal Thisted fungere som hovedby for shopping og service. Henvisning: Masterplanen Den inkluderende gågade illustrerer hvordan Thisted kan etablere en handicapvenlig og sammenhængende midtby. En stribe etableres i bymidten med funktionen at forbinde rekreative områder, natur, kultur og handel. Striben opføres i rullevenligt materiale til kørestole, og en ledelinje etableres i midten, eller i siden, til blinde. Skilte opføres ved indgange til bymidten, som viser bymidtens opbygning og attraktioner mm. VII. TRAFIK OG INFRASTRUKTUR Målsætninger Det er Thisted Byråds mål at bilen er det vigtigste transportmiddel i Thisted kommune, både for person- og godstransport på grund af kommunens store udstrækning. Vilkårene for denne trafik skal udvikles mod større fremkommelighed og sikkerhed på en ansvarlig og energirigtig måde I hovedbyen Thisted skal der skabes fokus på at skabe en rolig cykelvenlig bymidte. Parkering 31. Retningslinjer 31.1 Thisted by Thisted by har som hovedby det største behov for p-anlæg. Belastningen på de eksisterende anlæg er stort Side 14 af 60

15 og der skal i byplanlægning og ved ombygninger lægges vægt på sammenhængen mellem kort- og langtidsparkering samt placering af nye p-arealer. Parkeringsarealer nær og i Thisted bymidte skal være korttidsparkering forbeholdt beboere med korte ærinder i midtbyen. Parkeringsarealer placeret udenfor bymidten skal bruges til langtidsparkering forbeholdt turister og beboere, som eksempelvis skal på sightseeing eller shopping. En cykelvenlig bymidte og en parkeringspolitik, som opfordrer til gang, bidrager til kommuneplanens ønske om at fokusere på sundhed. Side 15 af 60

16 Tillæg til kommuneplanen fremlægges i offentlig høring i 8 uger fra d. 1. februar til d. 22. marts Indsigelser, ændringsforslag eller bemærkninger skal sendes skriftligt til: By-, Energi-, og Miljøplanlægning / landinspektører, Fibigerstræde 11, rum 25, 9220 Aalborg eller mail: lbem3a_201104@plan.aau.dk Fristen for indsigelser udløber den 22. marts 2012 Side 16 af 60

17 Forslag Den Inkluderende Gågade Masterplan for Thisted bymidte Side 17 af 60

18 Masterplan for Thisted bymidte Planen er udarbejdet som 3. semesterprojekt ved Aalborg universitet under uddannelserne By-, Energi- og Miljøplanlægning samt landinspektøruddannelsen. Planen er udarbejdet af: Andreas Boyschau, Odin Thrasterson, Nanna Birk, Martin Vixø & Martin Vestergaard Udgivelsesdato: Januar 2012 Side 18 af 60

19 INDHOLDSFORTEGNELSE Vision: Den inkluderende gågade s. 4 Området (matrikelkort) s. 5 Formål og forhold til anden lovgivning s. 6 Den sammenhængende midtby s. 7 Opdeling af byen i oplevelseszoner s. 9 Trafik og parkering s. 12 Skiltning s. 13 Belysning s. 14 Vand i gadebilledet s. 16 Thisted havnefront s. 17 Side 19 af 60

20 Vision: Den inkluderende gågade Thisteds gågade skal vi være inkluderende, hvormed der menes der skal være plads til alle. Der skal være plads til mennesker på alle niveauer og alle sociale grupper. Herunder tænkes der børn, unge, voksne, ældre, turister etc. Der skal skabes fokus på sammenhængen mellem oplevelseszonerne i Thisted bymidte, hvorigennem der skabes forbindelser mellem det sociale, kultur, historie, handel, rekreative områder og natur. Parken Christiansgave, havnen mod øst og kirkegårds parken skal forbindes med gågaden. De eksisterende forhold skal fremhæves og forbindes. Borgere og turister skal i Thisteds bymidte opmuntres til at bruge rekreative arealer såsom parker, stianlæg, skov og fjord. Fokusområde: Det gode liv Side 20 af 60

21 Det gode liv handler om livskvalitet og kvalitet i omgivelserne og der kan med fordel tages udgangspunkt i konceptet Cittaslow. Formålet med Cittaslowkonceptet og det gode liv er, at skabe rammer for det langsomme og gode liv, som skal indeholde eftertanke, bæredygtighed, kvalitet og lokalitet. Gennem disse værdier vil man forsøge at øge livskvaliteten samt at sikre byernes lokale særpræg, traditioner og historie. Svendborg Kommunes Plan09-eksempelprojekt Rammer om det gode liv planlægning med udsyn og omtanke beskriver essensen af det gode liv : Det gode liv må endvidere forstås som en helhed af årstidernes gang, døgnets rytmer og den aldersbetingede forskellighed af menneskers brug af de forskellige typer af by- og landskabsrum. Havnearealer, parker, grønne områder, pladser og torve vil af fysiske årsager bruges til forskellige formål, men med inspiration fra bl.a. Jan Gehl og Kevin Lynch mener vi, at byrum med høj kvalitet vil give plads og mulighed for både multifunktionalitet og multiflexibilitet ud fra en række parametre. Denne fortolkning af det gode liv er også gældende for denne masterplan. Der vil senere i planen ses et kort over, hvilke gader og områder masterplanen omfatter. Side 21 af 60

22 Side 22 af 60

23 Formål Thisted fungerer som hovedby for Thisted kommune, og er med sin centrale placering i erhvervsbåndet Thisted Hanstholm, en vigtig by at videreudvikle på. De omkringliggende byer Hillerslev, Nors, Sennels, Sjørring, Hundborg, Skjoldborg og Vilsund fungerer som oplandsbyer til Thisted. Thisted fungerer som samlingspunktpunkt for den offentlige service og regionale erhvervsudvikling. Herudover finder man sygeplejerskolen, pædagoguddannelsen, teknisk skole, gymnasiet og handelsskolen. Det er derfor vigtigt, at Thisted i fremtiden fortsat kan fremstå som en attraktiv by med uddannelser og et højt servicetilbud, for at kunne tiltrække beboere og turister. Thisted har, ligesom alle andre udkantsbyer, problemer med at tiltrække turister og beboere. Som resultat af globaliseringen forsøger byer i udkantsdanmark, at udvikle sig på baggrund af de lokale særpræg. Globaliseringen giver mulighed for at mange kan udføre deres arbejde uanset placering i Danmark også kaldet den kreative klasse. Thisted skal udnytte deres naturskønne omgivelser og centrale placering i kommunen til at tiltrække den kreative klasse. Denne masterplan skal sikre, at Thisteds bymidtes fremtidige udvikling sker på et sammenhængende og bæredygtigt grundlag. Masterplanen skal indarbejde parametrene: - Fysisk kulturarv - Et arkitektonisk helhedsindtryk - Sundhed og motion - Handel - Sociale relationer - Rekreative områder - Den inkluderende gågade Thisted bymidtes gågade skal være inkluderende. Der skal være plads til mennesker på alle niveauer: børn, unge, voksne, ældre, turister, forskellige sociale grupper etc. Borgere og turister skal i Thisteds bymidte opmuntres til at bruge rekreative arealer såsom parker, stianlæg, skov og fjord. Thisted bymidte ligger placeret i naturskønne omgivelser med Limfjorden mod øst, parken Christiansgave mod nord og kirken samt en stor tilhørende kirkegårdspark mod syd. Masterplanen skal inddrage, og skabe sammenhæng mellem disse tre områder. For at skabe denne sammenhæng i Thisted, tages der udgangspunkt i teorierne fra konceptet Cittaslow. Side 23 af 60

24 Forhold til anden lovgivning Masterplanen er i overensstemmelse med Thisted Kommuneplans rammebestemmelser mht. bl.a. anvendelse af bymidten, trafik og parkering. Denne masterplan er et tillæg til kommuneplanrammebestemmelserne. Kommuneplanrammebestemmelserne gælder for et givent område, og fungere ved at opsætte rammer for udarbejdelsen af lokalplaner for dette område. Masterplanen skal i sammenhæng med kommuneplanlægningen og lokalplaner sikre sammenhæng i det fremtidige udviklingsarbejde for Thisted bymidte. Side 24 af 60

25 Den sammenhængende midtby og striben Thisted bymidte skal indbyde til ophold, ved at tilbyde oplevelse og aktivitet og skal derfor forbinde natur, rekreative områder, handel og kultur. For turister kan nye byer ofte virke forvirrende at færdes i. I Thisted bymidte skal det derfor tydeligt fremgå, hvilke sidegader som er vigtige for, og forbundet med bymidten. Som det ses på kortet over Thisted bymidte, på side fem, ligger Limfjorden mod øst, Christiansgave mod nord og kirkegårdsparken mod syd. Der skal skabes sammenhæng mellem vigtige sidegader, gågaden og førnævnte elementer gennem etableringen af en stribe, af sammenhængende ensfarvet belægning, i alle gader og torverum, som tilhører midtbyen. Herved vil man aldrig være i tvivl om, hvornår man befinder sig i bymidten. Striben vil derved kunne guide besøgende rundt, fra Limfjorden til enden af gågaden, og op til Christiansgave. Striben skal etableres langs de røde linjer, som det fremgår af kortet på side 5. Striben skal etableres i midten af gågaderne, og skal bl.a. fungere som ledelinje for blinde. I midten, eller siden, af striben laves en forhøjning på et par cm, hvorved blinde kan finde rundt i midtbyen. Striben skal etableres i en minimumsbredde af 1,3 m. og være af et materiale, som er kørestolsegnet. Udenfor butikkers lukketider, kan striben fungere som cykelsti. Fra torvet og videre ned ad Storegade skal en vandkarre etableres. Vandet skal fungere som markering for, at man er i den centrale del af bymidten hvor handlen foregår. Dette emne beskrives nærmere på side xx. Herunder ses en visualisering af, hvordan striben kan etableres i samspil med vandkarreen. Vandkarreen er i dette tilfælde nedsunket i jorden. Plader placeret med jævne mellemrum gør det nemt at passere. Runde sten placeret i vandet ansporer til leg eller passage. I mindre gader kan karreen indsnævres til cm, hvorved alle nemt kan passere. Side 25 af 60

26 Side 26 af 60

27 Opdeling af byen i oplevelseszoner I bestræbelserne på at sikre et harmonisk bæredygtigt byrum er det vurderet fordelagtigt, at opdele byen i flere oplevelseszoner. Oplevelseszonerne skal skabe overblik over delområdernes styrker, således de forskellige områder fremstår positive og enkle overfor borgere og turister. Samtidig skal der være sammenhæng mellem oplevelseszonerne hvorved natur og kultur i samspil bliver implementeret i byen. Oplevelseszonerne skal være i samspil med byens visioner. Billedet på side fem giver et overblik over værdierne i de forskellige områder. Kulturzoner - Kulturen i form af karismatiske bygninger fremviser Thisted bys historie og giver derved byen sjæl. Derfor er det vigtigt i videre planlægning at kulturzonen bliver indarbejdet i udviklingen af midtbyen. Kulturzonen løber langs gågaden, med særlig fokus på tre områder, illustreret med firkanter på kortet fremvist til højre. Firkanterne repræsenterer rådhuset, museet, kirken og stadsarkivet. Udover kulturen i form af specielle bygninger, er kulturzonen også centrum for madkulturen i bymidten, i form af restauranter, grill, cafeer m.m., som byder på forskellige smagsoplevelser. Handelskulturen ses også i forbindelse med butikkerne i gågaden, som zonen strækker sig over. Naturzoner - Naturen er et vigtigt element i ønsket om at skabe det gode byrum. Det er essentielt for Thisted bymidte at naturområder fastholdes og udvikles, således at Thisteds grønne kvaliteter og en let adgang til naturområderne i bymidten styrkes. Naturen i Thisted midtby kan opdeles i to zoner, henholdsvis den grønne naturzone og den blå naturzone, se kort på side fem. Naturzonerne bør åbnes således helhedsindtrykket af byen fremstår mere naturrigt. Den grønne naturzone symboliserer Christiansgave og er markeret nord fra bymidten. Denne zone skal forbindes med kulturzonen via markerede vej og sti gennem kirkestræde, se billede herunder. Striben skal etableres Side 27 af 60

28 fra gågaden til Christiansgave park, og et stort skilt skal opstilles med en pil pegende mod parken. Den blå naturzone symboliserer havnetorvet og er beliggende omkring havnen, og ses ligeledes markeret på kortet på side fem. Havnetorvet skal ligeledes forbindes med slutningen af gågaden via striben og et stort opstillet skilt med pil pegende mod havnen. Legezoner - Legezoner bør skabe glæde og smil i bybilledet og ikke mindst liv på flere områder. Muligheden for områder tilegnet til leg skal derfor udnyttet. Nøgleordene for legezonen er "fantasi, kreativitet, eksperimentarium, overraskelser og udfordringer". Legezonen skal markeres med en række faciliteter, som kan ligge grundlag for leg for flere aldersgrupper. Legezonen skal placeres på torvet, og være flytbar. Basketbaner, multibaner, skøjtebaner o.l. kan evt. opstilles, som nedenfor. Side 28 af 60

29 Opholdsarealer Det er en forudsætning for livskvaliteten i Thisted bymidte, at der er gode og trygge udendørs opholdsarealer. Der skal være udendørs arealer med mulighed for at trække frisk luft og nyde solen tæt på indkøb og natur. Opholdsarealerne skal have en indretning og et udbud, der skaber liv og aktivitet i mange af døgnets timer og hele året rundt, hvilket også betyder efter butikkernes lukketid, samt i de ruskende og kolde vintermåneder. Opholdsarealerne hænger naturligt sammen med oplevelseszonerne leg. Opholdsarealerne sætter dog yderligere fokus på ophold i form af afslapning og ro. Formålet er at der sammen med oplevelseszonerne sættes krav til indretningen af kvarterets eller bebyggelsens opholds- og fællesarealer således beboere og borgere inviteres til at bruge området. Det kan f.eks. ske ved belysning kunst, aktiviteter m.v. Aktiviteterne ses helt særligt som nøglen til at skabe liv. Disse kunne bl.a. bestå af julemarkeder og skøjtebane og vinteren eller kulturelle indslag om sommeren. Da det netop drejer sig om den inkluderende gågade, er det vigtigt at det sikres at der bliver taget hensyn til alle sociale grupper. Dvs. at hvis der opstilles en skøjtebane, skal der gøres plads til eventuelle tilskuere har mulighed for at sidde komfortabelt og kigge på. I bymidten skal bænke og skraldespande gennemgående fremstilles i samme materiale og stilart. Yderligere skal der i bymidten, herunder kirkegårdspladsen og Store Torv, udnyttes bedre, og der skal opstilles flere bænke og bordarrangementer. Som beskrevet ovenfor, er det vigtigt at have siddepladser til de, der ikke kan deltage i aktiviteterne, samt hvis man har lyst til at sidde og nyde byen. Dog ses det fra mange andre byprojekter at bænkene ikke bliver brugt i så stor grad som planlagt. Derfor er det vigtigt at netop disse siddepladser er komfortable og er placeret på steder hvor det giver mening at slå sig ned og nyde byen. Den inkluderende gågade skal rumme alle typer mennesker. Derfor skal der også gøres plads til de, der normalt ikke ønskes i gadebilledet og ikke forsøge at gemme dem væk. Dette kunne eksempelvis være alkoholikere eller rebelske teenagere, der mangler et sted at være. Der ses muligheder i at anvende tomme butikslokaler til sådanne formål. Side 29 af 60

30 Trafik og parkering I Thisted kommune er de gennemgående mål og visioner at forbedre sikkerheden for trafikanterne, samt at nuværende trafikårer skal vedligeholdes og forbedres. Yderligere ses der muligheder i at den kollektive trafik, skal udvikles og forbedres, for dermed at gøre det nemmere og mere attraktivt at anvende. Dette vil bl.a. gøres ved et mål om, at den kollektive trafik skal omlægges til vedvarende energi inden Thisted kommune har ambitioner om, at det samlede transportbehov og miljøproblemerne i den forbindelse begrænses mest muligt. Der står i kommuneplanen: at de trafikskabte miljøproblemer i form af forurening, støj, opdeling og afskæring af områder som hindrer, sinker og skaber utryghed for de bløde trafikanter ved krydsning og færdsel langs vejen, skal begrænses mest muligt I denne forbindelse beskriver kommuneplanen, at der arbejdes på en ny by-struktur med en lokaliseringsstrategi som vil tilgodese cykel- og gangforhold samt den kollektive trafik. Denne lokaliseringsstrategi skal indgå i planlægningen af beliggenheden af større offentlige institutioner, arealer til detailhandel og til fritidsformål, således der kan peges på placeringer, hvor alternativer til personbilen, her tænkes tog, busser, cykler, vil være attraktive. Kommunens ambition vedrørende trafik og parkering ligger til baggrund for masterplanens visioner for Thisted bymidte om, at der skal fokuseres på cyklister og gågængere ved at tilbyde parringszoner omkring bymidten. I dag er der problemer med kørsel gennem Brogade. Dette er et problem i forhold til visionen om den inkluderende gågade. Parkeringsprincippet skal fungere således, at parkering sker udenfor centrum, og derefter kan borgerne gøre deres indkøb til fods. Dette vil skabe et mere harmonisk byrum og være bedre for miljøet. På nuværende tidspunkt forefindes der parkeringsanlæg i forskellige afstande fra bymidten og af forskellig standard. Alt Side 30 af 60

31 efter standard og beliggenhed opkræves der parkeringsafgift for parkering af sin bil, hvilket giver de besøgende et valg om, hvordan bilen skal parkeres. I indgangene til bymidten skal der derfor etableres cykelparkering, hvorved cykling fremmes. Cykelparkeringen skal etableres på placeringerne illustreret herunder. Side 31 af 60

32 Skiltning For at skabe oplysning om byens seværdigheder skal der ved tre indgange til midtbyen, og ved torvet opstilles skilte, som forklarer om seværdigheder og opbygningen af midtbyen. Tre skilte skal placeres samme sted som cykelparkeringen, se kort på forrige side, og et skilt skal opstilles på torvet. Skiltene skal placeres i lav højde, så de er kørestolsvenlige. Skiltningen skal enten være ledsaget af blindeskrift, eller af en lydknap, som ved aktivering fortæller hvor man står, hvilke seværdigheder byen byder på, og hvordan byen er opbygget med striben. Side 32 af 60

33 Belysning Gadebelysningen i Thisted bymidte er af forskellig art, og opstillingen virker generelt meget forvirrende Her ses et udsnit af de forskellige typer lygtepæle i Thisted midtby. I gågaden er Storegade præget af en type lygtepæle (billede fire), mens Vestergade er præget af en anden type (billede 6). Torvet og området omkring centret er præget af en tredje type lygtepæle (billede 5) For at skabe en sammenhængende bymidte skal belysningen i bymidten være ensartet. Side 33 af 60

34 I Esbjerg er en del af stjernehimlen, som den stod over Torvegade d. 1. januar år 2000 kl. 0.00, gengivet i belægningen. Kunststykket hedder stjernedrys og har til formål at forbinde en gade til gågaden og skabe sammenhæng mellem Esbjerg musikhus og gågaden. Størstedelen af stjernerne består af hvidt lys, og stjernebilleder består af gult lys. Mælkevejen fremgår tre steder og ses som et svagt blåligt lys. I Thisted kan man bruge samme belysningstype til at forbinde gågaden. På denne måde behøver man ikke ændre den nuværende belysning. For at spare penge, behøver man ikke at opstille lysene som en kopi af stjernehimlen, men evt. lave et andet mønster, hvorved etableringsomkostningerne bliver mindre. Herunder ses et billede af kunststykket stjernedrys fra Esbjerg. Belysningstypen bør som minimum etableres mellem gågaden og Christiansgave park, for både at skabe tryghed på dette stykke samt skabe en sammenhæng. Belysningstypen kan evt. også etableres i vandkarreen, som omtales på side syv og side xx. Side 34 af 60

35 Vand i gågaden I planen indarbejdes det blå element i byens centrum. I byens centrum, fra torvet og ned ad Storegade, ses mange små springvand. Hvad nogle måske har glemt er, at en å er nedgravet igennem Strømgade, som går fra Christiansgave Park og ud til Limfjorden. Strømgade har fået sit navn, fordi vandet før i tiden strømmede igennem gaden. I fremtiden skal denne å igen løbe gennem Thisted midtby. På nuværende tidspunkt skal vandet i Strømgade ikke åbnes, men der ses en mulighed for i fremtiden, når alle elementer i denne plan er etableret, at genåbne åen. Freiburg Bächle. Evt. En illustration af thisted? I gågaden, fra torvet og ned gennem Storegade, skal vandet fremhæves i gadebilledet. Inspirationen hertil er hentet fra Tyskland og nærmere Freiburg Bächle, som ses på billederne. Disse miniaturer kanaler vil være omkring 40 cm brede og 30 cm dybe. I størstedelen af gågaden vil kanalerne være åbne, men ved indgange til bygninger lægges en plade, som giver nem adgang over kanalen. Kanalen har også en praktisk funktion ved, i tilfælde af kraftig regn, at transportere regnen fra gågaden ned til fjorden. Håbet med projektet er at gøre vand til et kunstværk og at skabe et afslappende bymiljø i Thisted midtby. Vandet kommer til at fungere som legeplads til børnene og som samlingspunkt for andre befolkningsgrupper i midtbyen. På en varm sommerdag kan folk bruge vandet til afkøling af føder og andet. Vandet vil medføre en rislende lyd til gadebilledet, hvilket kan skabe en afslappet atmosfære for folket. Kanalen placeres i gågadens nordlige side, hvorved de nuværende springvand indarbejdes i kanalen. Side 35 af 60

36 Thisted havnefront Thisted havn har mange funktioner. Den bliver til dels anvendt som trafikhavn for coastere og almindelig skibstrafik, men også som et rekreativt område, med lystbådehavn, cafeer og restauranter. Vand er på mange måder tiltrækkende for både børn og voksne, hvilket skal udnyttes i forbindelse med den inkluderende gågade. Gågaden udmunder sig ved havnens midtpunkt, havnetorvet, som skal gøres til et samlingspunkt for byens borgere og turister. For at havnetorvet skal være et succesfuldt samlingspunkt, er det vigtigt at have gode og komfortable siddemuligheder, så man kan nyde vandet samt de aktiviteter, der foregår på og omkring vandet. havnetorvet, som også er havnens midtpunkt. Side 36 af 60

37 2011 Lokalplan nr. 25-FIB11 Martin Vestergaard, Nanna Birk Larsen, Martin Vixø, Andreas Boyschau Odinn Trasterson Thisted Kommune Side 37 af 60

38 - FOR BEVARING AF VÆRDIFULDE BYGNINGER I THISTED BYMIDTE Side 38 af 60

39 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er en lokalplan? Lokalplanredegørelse Baggrund Formål Indhold Forholdet til anden planlægning Forholdet til anden Lovgivning Byggeskik Retsvirkninger Vedtagelsespåtegning Kortbilag Kortbilag Kortbilag 3a Kortbilag 3b Kortbilag 3c Side 39 af 60

40 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en detaljeret plan udarbejdet af kommunen, således byrådet kan påvirke udviklingen og anvendelsen af et lokalområde, eksempelvis i forbindelse med placering af veje og stier. Planloven bestemmer igennem Lokalplanpligt, at der skal udarbejdes en lokalplan i sammenhæng med gennemføringen af større bygge og anlægsprojekter, omfattende nedrivningsarbejde eller andre projekter, der medfører gener (f.eks. støjgener). En lokalplan kan også udarbejdes med byrådets Lokalplanret, dvs. at Byrådet efter ønske kan udarbejde en lokalplan. En lokalplan kan sikre, at offentlighedens mening bliver inddraget i planlægningsprocessen. Derved giver en lokalplan offentligheden og byrådet mulighed for at vurdere konkrete projekter i sammenhæng med planlægning som helhed. Før en lokalplan endeligt kan vedtages af byrådet, skal et lokalplanforslag annonceres og fremlægges offentligt i mindst 8 uger(offentlighedsfasen). I denne periode har borgere og interesserede mulighed for at fremsætte indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag. Hvis der er kommet indsigelser, skal de vurderes i mindst 4 uger efter offentlighedsfasens udløb, bemærkningerne skal således indgå i byrådets videre overvejelser om lokalplanen. Men det er alene byrådet, der står med afgørelsen, når lokalplanen endeligt skal vedtages. Lokalplanredegørelse Lokalplanen omfatter et område på ca. 20 ha i Thisteds bymidte. Området ligger naturskønt med start ved Christian Gave, en stor park midt i Thisted og ender ved lystbådshavnen og det åbne vand. Bymidten består bl.a. af byens gågade og detailhandel. Derfor benyttes området både af lokale og turister. Kommunens ønske i forbindelse med udarbejdelsen af denne lokalplan tager udgangspunkt i bevaring af Thisted bymidtes arkitektoniske design, således at Thisteds byrum og kultur sikres. Der er sket løbede renovering og ombygning på mange af midtbyens bygninger gennem de seneste år, hvilket har resulteret i et meget ustruktureret gadebillede. Dette ses især ved bygningernes tage, som i 1800-tallet hovedsageligt var præget af røde teglsten, men i dag er en komposition af flere forskellige materialer; skiffer, tagplader, tegl osv. I 1800-tallet sås det ligeledes at loftrummene ikke var udnyttet til boligformål og dermed næsten uden vinduer eller kviste. I dag er gadebilledet væsentlig anderledes idet bygningernes tage ses besat af kviste i mange forskellige typer samt tagvinduer, grundet udnyttet tagetage. Cittaslowkonceptet er også relevant ift. lokalplanen. Cittaslowkonceptet handler om det gode byrum og det gode rum, hvor man vil forsøge at øge livskvalitet og kvalitet i omgivelserne ved at udnytte kvalitet, bæredygtighed og de lokale produkter. Med lokalplanen kan kommunen udnytte kulturbevaring gennem Cittaslowkonceptet, som værner om kulturbevaringsprincipperne og de regionale- og lokale værdier. I Cittaslowkonceptet er der også fokus på bygningskulturen, som man igennem lokalplanen kan udnytte, da man gør en indsats for at bevare den ældre og gamle bymidte for at skabe rum for kvalitetsbosætning og kvalitetskultur, og man kan sikre byggerier med regionale og lokale byggeskik samt det gode byrum og det gode liv, som er relevant ift. lokalplanens kulturbevaringselement. Side 40 af 60

41 Baggrund I dag er hovedparten af den ældre bygningsmasse i Thisted bymidte ikke lokalplanlagt. Dette betyder, at ændringer i bymidten bliver præget af individuel smag og holdning. Denne individualisme giver, stor risiko for at byens karakteristiske bygninger vil miste deres identitet. En bygning, der får skiftet tagmaterialer fra tegl til pap eller bygninger, der får ændret deres facader, kan resulterer i at bymidten mister sit arkitektoniske helhedsindtryk. Administrationen har på nuværende tidspunkt ikke lovhjemmel til at fastholde byens karakteristiske bygninger. Thisted bymidte er placeret mellem natur i form af park og fjorden og beskrives som et såkaldt meeting point. Hvis bymidten mister sin kulturhistorie, i form af de ældre bygninger og det arkitektoniske helhedsindtryk, vil dette kunne virke stødende overfor lokale, turister og eventuelle tilflyttere. Formål I lokalplanen lægges der særlig vægt på, at sikre den historiske og bevaringsværdige bebyggelse i Thisted bymidte, herunder sikre at eventuelle tilbygninger/ombygninger/ændringer respektere bygningernes bevaringsværdige træk, således at bygningerne bevares med deres nuværende udseende. Det gælder både bevaring af den enkelte bygning og helheden i bymidten, dog kun de ydre ændringer. En bevarende lokalplan skal sikre vores fælles bygningskulturelle arv, som foretages for de enkelte bygninger og helheden i bymidten. Desuden skal lokalplanen være et redskab der anvendes af borgere og kommunen i fællesskab, som grundlag for fremtidige byggetilladelse i området. I den fremtidige planlægning af Thisted er det fortsat et mål at bymidten og dens bygninger bevarer dens oprindelige karakteristika. Hvis det i henhold til lokalplanens bestemmelser er muligt at opføre ny bebyggelse i bevaringsområdet, skal det opføres i harmoni med de omgivende bygninger, så det tilpasses til gadebilledet. Indhold Bygningerne i lokalplanområdet er registreret på tre niveauer alt efter, hvordan de arkitektonisk fremstår i forhold til deres oprindelige byggestil. Disse niveauer deles op i grøn, gul og rød, hvor de bygninger, der er registreret som grønne, er de som på nuværende tidspunkt fremstår i stor grad intakt med deres oprindelige eller tidligere byggestil. Disse bygninger skal også i fremtiden bevares med henblik på dette eller et tidligere registreret udseende. Bygninger, der er registreret med gul, er de bygninger, der ved renovering, skal tilbageføres til deres tidligere byggestil. Her tænkes hovedsagelig på tagbeklædning, vinduer, døre, facadebeklædning og gesimser. Bygninger registrerede med enten gul eller rød, kan til enhver tid opføres til deres oprindelige udseende eller et tidligere registreret udseende. Bygninger registreret med rødt, er de bygninger, der ikke er bevarelsesværdige og dermed ikke skal renoveres med henblik på tidligere eller oprindeligt udseende. Ved fuldstændig renovering eller nedrivning, stilles der krav om, at den nye bebyggelse skal opføres i en sammenhæng med det eksisterende gadebillede og dermed overholde gældende lokalpan. Forholdet til anden planlægning Kommuneplanen Side 41 af 60

42 Lokalplanen ligger dækker kommuneplanens rammeområder 1.O.47, 1.C.46, 1.C.38, 1.C.35, 1.O.28, 1.C.26, 1.B.19, 1.C.27, 1.C.34, 1.C.16 og 1.C.8, hvor C står for centerområde, O står for offentlige formål og B står for boligområde. Lokalplanen strider ikke mod ovenstående kommuneplanrammer. Selvom Thisteds bymidte er opdelt i flere rammeområder, findes der ikke specifikke bestemmelser ud over områderne enten er udlagt til centerområde, offentligt område eller boligområde. Der findes ikke mange fredede bygninger i Thisted Kommune ift. mange andre danske byer. Ansvaret for de fredede bygninger ligger hos Kulturarvsstyrrelsen, mens kommunen selv har ansvaret for at de omkringliggende områder fremmer selve bygningerne. Som eksempel fra Thisted, kan der nævnes det gamle rådhus, som er en fredet bygning, og hvor kommunen netop har nyanlagt Store Torv for at fremme den gamle bygning. Til trods for de få fredede bygninger, findes der mange bygninger af ældre dato. Ca. en fjerdedel er bygget før 1940, hvilket også skinner tydeligt igennem i Thisted bymidte, både i form af det gamle rådhus og kirken, men også hvis man løfter blikket og kigger op over forretningsvinduerne. Nuværende lokalplaner for området Der ligger enkelte lokalplaner for mindre områder i det samlede område. Flere af disse beskæftiger sig med bevaringsbestemmelser i forhold til bebyggelsens ydre fremtræden. Dette indebærer, at eksisterende karakteristisk bebyggelse skal bevares, at områdets fremtidige bebyggelse udformes under hensynstagen til områdets karakter, osv. Der findes også lokalplaner, der er gældende for henholdsvis museet og indkøbscenteret, hvor der findes bestemmelser i forhold til parkering, adgang o. lign. Lokalplaner i området er lokalplan nr. 1-51(91), 1-19(83), 351 BU-50(06), 351 O-45(06), 1-22 (83) Disse lokalplaner indeholder også bebyggelsesregulerende bestemmelser, der fortsat er gældende. Forholdet til anden Lovgivning Jordforurening Der er jf. Danmarks Miljøportal anledning til at antage der finde jordforurening inden for lokalplan området. Se Bilag. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens Teknik- og Miljøforvaltning underrettes. Herefter vurderes det, om der skal fastsættes vilkår inden arbejdet kan genoptages. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Dog skal ejere og bygherrer være opmærksom på, at muligheden for at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Thisted kommune vil være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Side 42 af 60

43 Byggeskik Thisted har været en købstad siden 1524 og har fungeret som administrationsby for det tidligere Thisted Amt fra 1793 til Derfor findes der mange forskellige bygninger fra forskellige tidspunkter i historien. Der findes flere historiske bygninger i bybilledet. Som eksempler kan der nævnes det gamle rådhus, der har plads på Store Torv, den gamle administrationsbygning på Nytorv samt de mange borgerhuse fra og 1800-tallet. Sådanne bygninger repræsenterer forskellige bygningsperioder. Flere af de gamle huse i Thisted er pudset eller vandskuret, hvilket i høj gradskyldes, at mange huse er opført af blandede byggematerialer, eller som følge af renoveringer, såsom flytning af vinduer eller døre. Dette gav en mere holdbar facade, samt gav et mere ens og harmonisk udtryk. Bygningerne i Thisted har mange forskellige farver. På billedet nedenfor ses seks forskellige huse, som alle har hver deres farve. Dog er der nogle farver, som er mere udbredt end andre, såsom grå, gul og hvid. De vandskurede eller kalkede facader giver, udover et pænt udtryk, også en opfattelse af mere lys, da lyset, specielt fra gadebelysningen, reflekteres og dermed giver et mere indbydende og åbent gadebillede. Også mange bygninger i Thisted har en bibeholdt murstensfacade i med enten røde eller gule mursten. Andre bygninger, som eksempelvis det gamle rådhus, har en blanding mellem mursten og kalk. Som det ses på billedet nedenfor, er det ofte udvalgte detaljer, der er blevet fremhævet ved at kalke. Ved renovering af husene i Thisteds midtby, er det vigtigt at facaderne bibeholdes i den gamle stil, og dermed at husene vedligeholdes med de gamle teknikker, herunder kalkningen, smat at farverne holdes i kalkfarver eller pastelfarver. Eksempler på huse med kalkede facader: Eksempler på huse med blanke murstensfacader: Side 43 af 60

44 Eksempler på huse, hvor facaden er en blanding mellem mursten og kalk: Bestemmelser Bemærkninger 0.0 Formål Lokalplanens formål er at: - At sikre bevarelsesværdige bygninger I Thisted bymidter. - At bevare huse med deres oprindelige udseende - At sikre og bevare historiske ejendomsskel, som synlige opdelinger af byens facader. - At sikre at ændringer eller renoveringer af bygningers ydre sker, som en tilbageføring til det oprindelige, eller et tidligere kendt udseende - At sikre at bevaringsværdige bygninger, som har varet udsat for brand eller anden ulykke, genopføres med det oprindelige udseende. Side 44 af 60

45 Side 45 af 60

46 1.0 Områdets anvendelse 1.1 Område C må kun anvendes til centerformål og boligformål. Følgende bestemmelser er gældende for området: - Stueetagen i bygninger med facade vendt mod gågaden (Storegade, Vestergade og Torvegade) må kun anvendes som udvalgs- og dagligvarebutikker, restauranter, cafeer og lignende centerformål. - Øvrige etager må kun anvendes til helårsbebyggelse. 2.0 Område og zonestatus Lokalplanens område omfatter følgende matrikelnumre: B1: 34, 35a, 35b, 35c, 36, 40, 42, 45, 48a, 49, 50, 51, 52, 54, 55b, 55c, 55f, 87a, 87b, 88a, 88b, 89a, 91c, 93, 95, 96a, 97, 99a, 100a, 101, 103a, 107a, 166, 167, 168a, 173a, 173d, 173f, 174, 176, 179, 180, 182a, 205b, 206, 210, 212, 214, 215, 216a, 216b, 219, 227c, 231, 256a, 261a, 288a, 288b, 288c, 288d, 289a, 289b, 290a, 297, 301c, 301d, 301g, 301o, 302, 303a, 304, 305, 306a, 306b, 309a, 309b, 310a, 310c, 311a, 312b, 313a, 314, 389, 395c, 412, 416, 418, 419, 420, 421, 422a, 424a, 424c, 424d, 425, 426b, 426c, 430, 432, 433, 435, 436a, 438d, 439a, 439b 439c, 440, 452, 679, 680, 681, 682, 684a, 686, 687, 688,, 689, 690, 692a, 692a, 694, 1152, 1153, 1267b, 2000at, 7000z, 7000ag, 7000ao, 7000av, 7000au, 7000b, 7000b, 7000bc, 7000bf, 7000bg, 7000bk, 7000bu, 7000bz, 7000bx, 7000ca, 7000cf, 7000cg, 7000ck, 7000cx, 7000cp, 7000ne, a, Området opdeles i to sektorer som vist på kortet herunder. Område a dækker hele lokalplanområdet og område b dækker bygninger beliggende mod gågaden. Se kortbilag 1 Lokalplanen opstiller en række generelle bestemmelser, som gælder for hele lokalplanområdet, og en række bestemmelser gældende for sektor b. C1: 199, 200, 203, 204, 205a, 220, 223a 224, 225a, 226, 227a, 227c, 229a, 235a, 235b, 233a, 237, 240a, 249a, 249b, 250, 252, 254, 255, 390a, 391a, 392, Side 46 af 60

47 393, 394a, 394c, 395a, 396a, 397a, 397b, 399, 401a, 402, 405a, 405b, 406a, 410,a, 411, 439h, 439f, 7000cæ. Lokalplanens område er byzone 3.0 Bevaring af eksisterende bebyggelse og bystruktur. 3.1 Eksisterende bebyggelse må ikke nedrives uden særlig tilladelse. 3.2 Matrikelskel skal fremstå som lodrette facadeopdelinger og bygningsskel. Ved ny bebyggelse skal skellene fremstå tydelige gennem forskelle i facadeudformning, bygningshøjder og materialevalg. 3.3 Bygninger registreret med grøn (se kortbilag 2) skal bevares med det nuværende udseende. Ved brand eller anden ulykke opføres bygningen, som den så ud før ulykken eller branden. Bygningen kan dog til enhver tid opføres til et tidligere udseende, såfremt udseendet er kendt eller kan dokumenteres fra ejers side. 3.4 Bygninger registreret med gul (se kortbilag 2) skal bevares, og føres tilbage til den oprindelige byggestil. Bygningen kan dog til enhver tid opføres til et tidligere udseende, såfremt udseendet er kendt eller kan dokumenteres fra ejers side. 3.5 Bygninger registreret med rød (se kortbilag 2) er ikke bevarelsesværdige. Disse bygninger kan med tilladelse fra kommunalbestyrelsen nedrives. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at ny bebyggelse skal opføres i forhold til nabobebyggelserne og det samlede gadebillede. 3.4 Bygninger tilhørende kategorien gul, ønskes ført tilbage til bygningens oprindelige byggestil. Renovering eller ændringer i bygningen skal derfor ske i forhold til bygningens oprindelige byggestil. LOKALPLANENS BESTEMMELSER OMFATTER BYGNINGER REGISTRERET MED GRØN OG GUL. Side 47 af 60

48 4.0 Bebyggelsers udseende 4.1 Bygninger registreret med grøn og gul skal vedligeholdes i forhold til bygningens oprindelige byggestil. 4.2 Ændringer af facader, skorstene, døre, vinduer skal ske i forhold til bygningens oprindelige byggestil. 4.4 og 4.6. Tag udført i røde teglsten. Skorsten bevaret i overensstemmelse med bygningens oprindelige byggestil 4.3 Tilbygninger skal opstilles i samme byggestil som den eksisterende bygning. 4.4 Tage, der er konstrueret til tagtegl, må kun dækkes med røde vingetegl af ufarvet brændt ler uden glasering. 4.5: Naturskifer 4.5 Øvrige tage må dækkes med naturskifer eller eternitskifer. Der må ikke bruges materialer, som efterligner tegl eller skifer. 4.6 Skorstene skal bevares og renoveres i forhold til bygningens oprindelige byggestil. På samme måde skal genetablering af skorstene ske i overensstemmelse med bygningens oprindelige byggestil. 4.5: Eternitskifer 4.7 Vinduer og døre skal fremstå som de oprindelige (da bygningen blev opført). 4.8 Der må ikke etableres tagterrasser i byens huse. 4.9 Gesimser og pilaster skal bevares. Renovering og reetablering heraf, skal ske i forhold til bygningens oprindelige byggestil. 4.9 Eksempel på gesims og pilastre Pigstensbelægning skal bevares og reetableres 4.10 Pigsten langs husmure optager regnvand og nedbringer risikoen for fugt i murerne. 5.0 Kviste og tekniske anlæg Side 48 af 60

49 5.1 Kviste kan accepteres, uanset om huset tidligere har haft kviste, forudsat at kvistene opføres i samme form og detaljering, som kvistene blev opbygget i, da denne type blev opført. Kviste skal tilpasses bygningers arkitektur og proportioner. Kviste må ikke virke dominerende. Kvistefacader skal fremgå i samme stil som hovedbygningens facade. Taget på kvisten skal udføres i samme materialer, som hovedbygningens tag. Eks. på dominerende kvist. Kvisten strider imod bestemmelse og Kviste skal, hvor det er muligt, placeres ind mod gårdpartier frem for ud mod gadebilledet. 5.3 Bredden af en kvist må højst være 2,4 m, eller 2 spærfag. 5.4 Det samlede antal kviste må højst udgøre 1/3 af den facade de indgår i. 5.5 Kviste skal mindst placeres 1,5 meter væk fra naboskel. 5.6 En kvists højde må ikke overstige bygningens højder. 5.7 Solcelleanlæg og solfangere må ikke opstilles på de enkelte bygninger. 5.8 solcelleanlæg og solfangere udformet som tagvinduer kan med kommunalbestyrelsen godkendes opsættes i begrænset omfang i gårdsider. 5.9 Paraboler og antenner må ikke opstilles på de enkelte bygninger. Eks. på kvist i strid med bestemmelse 5.1. Kvistens facade skal fremstå i gule farver, og taget skal belægges med teglsten, for at fremgå i samme stil som hovedbygningen og derved imødekomme bestemmelse Skilte, reklamer, markiser og udendørs belysning. 6.1 Skiltning og reklamering, og ændringer heraf, skal godkendes af byrådet. 6.2 Skilte og reklamer skal i videst mulig omfang tilpasses bygningers arkitektoniske udformning. Skilte og reklamer må således ikke dække arkitektoniske elementer som døre, vinduer, gesimser og pilastre. 6.3 Eksempel på Side 49 af 60

50 6.3 Faste baldakiner må ikke etableres. baldakin. 6.4 Belysning på bygninger må kun placeres ved indgangsdøre. Der må maksimalt opsættes en lampe per dør. (Ved hoveddøre to.) 6.5 Husnummering skal ske ved enkelttal. Enkeltnumre må ikke overstige 15 x 15 cm. 6.6 Navneskilte skal udføres som plade af træ, keramik eller metal og må ikke overstige 15 x 30 cm i liggende format. Eksempel på markise, som er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Side 50 af 60

51 Retsvirkninger Når byrådet har vedtaget og offentliggjort lokalplanen må de ejendomme, som er påvirket af lokalplanen, ifølge planlovens 18, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen. Den lovlige anvendelse af eksisterende ejendomme i lokalplanens område kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv, pligt til at etablere anlæg, byggearbejder mv., som er indeholdt i planen. Byrådet kan ifølge til planlovens 19, stk. 1, meddele dispensation for lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. I denne lokalplans sammenhæng, betyder det, at byrådet kun kan dispensere til formål, der styrker bevaringsformålet. Væsentlige afvigelser kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Bebyggelse, nedrivning, ombygning eller andre ændringer må ikke ske uden tilladelse fra byrådet ifølge hjemmel i planlovens 15, stk. 2. nr. 14. Generelt vil der kun gives tilladelse til nedrivning, hvis der er tale om genopførelse. Ifølge Bygningsfredningsloven 17 er en bygning bevaringsværdig, når den er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan eller omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt. Lokalplanen betyder ikke, at ejere af ejendomme skal foretage ændringer, som svarer til bestemmelserne i planen. Kun når en ejer ønsker at udføre ændringer, træder lokalplanens bestemmelser i kraft. Det betyder, at hvis du vil skifte dit tag, så skal bestemmelserne i planen følges. Midlertidige retsvirkninger Indtil lokalplanforslaget bliver vedtaget af byrådet og offentlig bekendtgjort, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Ifølge planlovens 17 gælder et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. De midlertidige retsvirkninger gælder fra forslagets offentliggørelse og indtil forslaget er vedtaget af byrådet og offentlig bekendtgjort. Lokalplanforslaget bortfalder, hvis ikke det er vedtaget inden 3 år efter offentliggørelsen. Offentlighedsfase Lokalplanforslaget vil være fremlagt i høring i 8 uger fra fredag d. 11. november 2011 til fredag d. 6. januar Side 51 af 60

52 Side 52 af 60

53 Vedtagelsespåtegning Lokalplanforslaget er vedtaget af Thisted Byråd Thisted, den. 10. november 2011 Nanna Birk Larsen Borgmester Odin Trasterson Rådmand Andreas Boyschau Rådmand Side 53 af 60

54 Martin Vestergaard Kommunal direktør Martin Vixø Rådmand Side 54 af 60

55 Kortbilag 1 Side 55 af 60

56 Kortbilag 2 Side 56 af 60

57 Kortbilag 3a Side 57 af 60

58 Kortbilag 3b Side 58 af 60

59 Kortbilag 3c Side 59 af 60