Bymidten. Side 1 af 13

Transkript

1 Forslag til tillæg nr. 1 til Thisteds Kommunens Kommuneplan (Med kommentarer) Thisted midtby og opbyggelse Tillæg til kommuneplanens hovedstruktur Bymidten Side 1 af 13

2 Hvad er en kommuneplan? Jf. 11 skal der for hver kommune foreligge en kommuneplan. Kommuneplanen skal indeholde en hovedstruktur, som angiver mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, retningslinjer for arealanvendelsen og rammer for lokalplanens indhold for de enkelte dele af kommunen. Kommuneplantillæg Kommuneplaner gælder 12 år og skal revideres hvert fjerde år. Somme tider er det nødvendigt at udarbejde et kommuneplantillæg, for at opfylde ønskede udviklingsmuligheder for et givent område. Et kommuneplantillæg kan f.eks. vedrøre bebyggelsesprocenter eller ændret arealanvendelse for et specifikt område i kommunen. Kommuneplantillæg skal i offentlig høring i minimum otte uger efter at byrådet har vedtaget dem. Hvis et kommuneplantillæg medfører væsentlige ændringer af den eksisterende kommuneplan, skal der afholdes et foroffentlighedsfase, hvor borgere og andre interessenter får mulighed for at komme med kritik, kommentarer og nye ideer. Det ses ofte, at et kommuneplantillæg udarbejdes i forbindelse med udarbejdelsen af en konkret lokalplan. Retsvirkninger Jf. Planlovens 24 skal der ved offentliggørelse af kommuneplanforslag og ændringer deri oplyses om reglerne i 12 stk. 2 og stk. 2 siger, at kommunalbestyrelser indenfor byzoner kan modsætte sig bebyggelse og udstykning, som er i strid med en kommuneplans rækkefølgebestemmelser. Hvis området er dækket af en lokalplan eller detaljeret byplanvedtægt, som er tilvejebragt før kommuneplanen, kan kommunalbestyrelsen ikke lægge forbud. 12 stk. 3 siger, at kommunalbestyrelsen kan modsætte sig opførelse af bebyggelse, eller ændret anvendelse af bebyggelse og ubebyggede arealer indenfor byzoner og sommerhusområder, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelserne i en kommuneplans rammedel. Kommunalbestyrelsen kan ikke lægge forbud hvis det pågældende område er udlagt til offentlige formål, eller hvis området er lokalplanlagt eller en byplanvedtægt. Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet med hensigten, at skabe fokus på en bæredygtig udvikling i Thisted bymidte. Kommuneplantillægget arbejder videre på planstrategitillægget: Thisteds byrolle og fremtidige udvikling, ved bl.a. at fremhæve de lokale særpræg og muligheder Thisted bymidte har, og ved at indarbejde sundhed i kommuneplanen. Med forslaget justeres hovedstrukturen og enkelte rammebestemmelser i kommuneplanen. Hovedstrukturen angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Forord Kommuneplanen er revideret af 3. semester studerende landinspektørstuderende Martin Vixø og Nanna Birk Larsen samt By-, Energi- og Miljøplanlægningsstuderende Andreas Boyschau, Martin Vestergaard og Odin Trastarson den 12. januar Side 2 af 13

3 Kommuneplanlægget har til opgave at indarbejde følgende parametre i kommuneplanen: Byens fysiske kulturarv Byens arkitektoniske helhedsindtryk. Sundhed Tiltrækning af turisme En sammenhængende by Natur rekreative områder En inkluderende gågade, hvor der er plads til mennesker på alle niveauer: børn, unge, ældre, handikappede, den øvre samfundsklasse, den nedre samfundsklasse etc. Planlovens 11 a. opstiller 19 punkter, som omfatter en række retningslinjer kommuneplanen skal indeholde for arealanvendelsen i kommunen. Kommuner har dog ret, til at opstille yderligere retningslinjer, hvis disse har betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen, jf. planlovens 11 b., stk. 2. I relation tillæggets formål, som er udviklingen af en bæredygtig bymidte, er en række af de mest relevante punkter i planlovens 11 a. udvalgt. Senere beskrives det, hvordan punkterne kan bruges til at opfylde tillæggets formål. 2) beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder m.v., 3) den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og eventuelle aflastningsområder samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder, herunder også for enkeltstående butikker, jf. 5 l-5 r, 14) sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier, 19) arealanvendelsen i kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i 5 a, stk. 1, og 5 b og Kommuneplaner skal jf. Planlovens 11, stk. 2, nr. 3 opsætte rammer for lokalplanindholdet for de enkelte dele af kommunen. Områder og emner der ikke er rammesat af kommuneplanen kan ikke lokalplanlægges. Der skal rammesættes for områder, hvor lokalplaner forventes gennemført. (Miljøministeriet 2008) Planlovens 11 b opsætter en række rammer for indholdet af lokalplaner. Rammerne bestemmes for hele kommunen gennem 13 punkter. I relation til dette tillægs formål, som er udviklingen af den bæredygtige bymidte, er en række af de mest relevante punkter i planlovens 11 b. udvalgt: 1) fordelingen af bebyggelsen efter art og anvendelsesformål, 2) områder for blandede byfunktioner, 3) bebyggelsesforhold, herunder rammer for bevaring af bebyggelser eller bymiljøer, 4) byfornyelsen i eksisterende bysamfund, Side 3 af 13

4 5) byomdannelsesområder, hvor anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer til erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål, der er forenelige med anvendelse til boligformål, 7) områder til butiksformål, herunder rammer for det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, for maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker og for antallet og placeringen af udvalgsvarebutikker omfattet af 5 q, stk. 2, Ovenstående punkter vil indgå i besvarelsen af formålet og vil blive uddybet nærmere i tillægget nedenfor. Kommuneplantillægget skal ses i sammenhæng med masterplanen Den inkluderende gågade. Kommuneplantillægget indskriver de overordnede mål for byens udvikling, mens masterplanen beskriver og illustrerer, hvordan målene kan realiseres. Kommuneplantillægget skal også ses i sammenhæng med Lokalplan nr. 25-FIB11, idet lokalplanen har til formål, at varetage byens arkitektoniske helhedsindtryk, og at sikre byens fysiske kulturarv gennem bevaring af værdifulde bygninger og strukturer. Kommuneplantillægget er opdelt således, at relevante dele fra den eksisterende kommuneplan skrives med sort, mens rød tekst er tillæg til kommuneplanens hovedstruktur, lilla tekst er tillæg til kommuneplanens rammestruktur og blå tekst er kommentar til tillægget. Kommuneplan -> Tillæg til hovedstruktur -> Tillæg til rammedel -> Kommentar Revidering I. Grundlag for udvikling Natur Naturen i Thisted Kommune rummer en variation og en dramatik, som kun få andre egne i Danmark. Ingen andre steder kan man inden for så kort afstand opleve kontrasten mellem de barske og forblæste klitlandskab ud mod Nordsøen, og det mere blide fjordlandskab ned mod Limfjorden. Variationen er dog ikke kun vest - øst og fra hav til fjord. Der er også meget stor forskel på landskabet i den sydvestlige og den nordøstlige del af Thisted Kommune. Muligheder Byerne i Thisted Kommune, og specielt større byer såsom Thisted og Hanstholm, skal bruge naturen til at promovere sig selv på, i kampen om at tiltrække turister og beboere. Der skal skabes fokus på det gode liv ved kysten. Kontrasten mellem det barske og forblæste klitlandskab mod Nordsøen, og det mere blide fjordlandskab mod Limfjorden skal sættes i fokus, når man reklamere her for. Fjordturismen skal forbedres. Thisted skal med sin beliggenhed ned til Limfjorden, fokusere på, at udnytte denne landskabstype til at promovere sig selv på, for at tiltrække turister, beboere og fastholde beboere. Beboere og turister i Thisted skal fra midtbyen have nem adgang til naturen og Limfjorden. Dette kan ske gennem etablering af nye Side 4 af 13

5 markerede stier eller veje. Arealer direkte beliggende ned til Limfjorden skal for så vidt mulig holdes fri for bebyggelse, medmindre bebyggelsen kommer offentligheden til gode. Planlovens 11 a. opstiller retningslinjen, som kommuneplanen skal forholde sig til i forhold til arealanvendelsen i kommunen: nr. 19 arealanvendelsen i kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i 5 a, stk. 1, og 5 b og I dette tillæg beskrives bl.a. hvordan turister og beboere skal have nem adgang til naturen og Limfjorden. Dette kan ske gennem etablering af markerede veje eller stier. Som følge af strandbeskyttelseslinjen på 300 meter i henhold til Naturbeskyttelsesloven, og som følge af kystnærhedszonen, kan det være svært at etablere større tekniske anlæg nær Limfjorden. Ifølge planlovens 5a. stk. 4. for kystnære dele af byzonerne, som ligger ud til kysterne, gælder bestemmelserne i 11 f, stk. 1, 2 og 4, og 16, stk. 4 og 5. Thisted Kommune har lovhjemmel til at planlægge en nem adgang til Limfjorden i henhold til Planlovens 11 f. stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal for de kystnære dele af byzonerne vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på 3) at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, og 4) at offentligheden sikres adgang til kysten. Agenda 21 = det gode liv Det gode liv betyder et liv, hvor sundhed miljø og natur hænger sammen. Sundhed, miljø og natur hænger sammen. Et godt miljø både fysisk og psykisk giver en bedre sundhed og en større livskvalitet. Sundhed skal indarbejdes på kryds og tværs af alle forvaltninger og udvalg. Gennem mindskelse af miljøets belastning, naturbeskyttelse og bæredygtig planlægning ønsker Byrådets at fremme og udbygge gode fysiske og psykiske rammer for befolkningen i Thisted Kommune. En bæredygtig planlægning er en planlægning, hvor de sociale, miljømæssige, økonomiske og sundhedsmæssige aspekter inddrages. Med visionen om det gode liv er det enkelte menneske sat i centrum. Thisted Kommune skal være et bæredygtigt samfund. Her er mangfoldighed, tolerance og kvalitet med til at give rammer for det gode liv i pagt med naturen, og i harmoniske og inspirerende omgivelser. Det tiltrækker kreative og innovative mennesker, som er drivkræfter for nytænkning og udvikling inden for alle områder. I Thisted Kommune skal der være plads til folk i alle aldre og samfundsgrupper. Cittaslow konceptet skal inddrages i planlægningen. Cittaslow er et byudviklingskoncept, som handler om mødet mellem livskvalitet og kvalitet i omgivelserne. Livskvaliteten i byerne skal forøges ved at skabe fokus på kvalitet, bæredygtighed og de lokale særpræg. Cittaslowkonceptet kan implementeres på forskellige måder, fordi Cittaslow netop handler om de lokale særpræg og det specifikke sted. Klitmøller skal f.eks. udnytte de gode surfmuligheder til byudvikling, mens Thisted f.eks. skal benytte sin placering i erhvervsbåndet Thisted-Hanstholm, sine rekreative områder såsom havnetorvet, Christiansgave park og kulturseværdighederne til at tiltrække turister og beboere. Det gode liv betyder også det hele liv. Det hele liv understøttes ved at sikre sammenhæng mellem uddannelse, arbejdsliv, fritidsliv og familieliv, således at den enkelte kan imødekomme de behov og udfordringer, som dagligdagen byder på. Side 5 af 13

6 Det gode liv er også det sunde liv, hvor det fysiske miljø inspirerer borgerne til bevægelse i hverdagen. Tid er kostbar. En velfungerende infrastruktur giver god fremkommelighed og mere tid til det gode liv. Fremkommeligheden knytter by- og landlivet sammen og styrker sammenhængen mellem spændende byer og smukke landskaber I Thisted Kommune skal alle kunne leve det gode liv - og der er plads til at dele det med flere. Stræben efter viden, lyst til vækst og plads til kreativ vildskab driver området frem. Fordi Thisted Kommune er en udkantskommune, foregår størstedelen af befolkningens transport i bil. De større byer, som Thisted og Hanstholm, skal derfor fortsat arbejde mod en infrastruktur, der tilskynder sundhed. Dette gøres f.eks. ved at etablere en god parkeringspolitik, hvorved parkeringsarealer placeres udenfor bymidter, hvorved turister og besøgende skal bevæge sig rundt til fods eller på cykel i bymidter. Thisteds bymidte skal fremme sundhed og være inddragende for alle generationer og samfundsklasser. Planlovens 11 a. opstiller retningslinjen, som kommuneplanen skal forholde sig til i forhold til arealanvendelsen i kommunen: 2) beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder m.v., 11 a. stk. 2 omhandler også beliggenheden af parkeringsarealer til byformål. Henvisning: Cittaslow begrebet handler om de lokale særpræg og det specifikke sted. I masterplanen Den inkluderende gågade beskrives hvordan de lokale særpræg i Thisted bymidte kan forbindes gennem dynamisk planlægning. Masterplanen skaber sammenhæng mellem Christiansgave park, havnetorvet, kirkegården, torvet og gågaden. Parkeringsarealer skal fortsat holdes udenfor midtbyen. Parkeringsarealer med placering indenfor den nærmere bymidte kræver betaling, mens parkering lidt udenfor bymidten er gratis. Herved opfordres folk, til at bevæge sig rundt i bymidten til fods eller på cykel. Befolkning Særlige potentialer Befolkningsprognosen går som vist ovenfor i en nedadgående retning, og det er en af de største udfordringer for Thisted Kommune at modvirke den negative udvikling. Kommunen arbejder på forskellig vis med at styrke bosætning og fastholdelse i kommunen. F.eks. igennem: Et bredt udbud af attraktive boliggrunde forskellige steder i kommune, så der er noget for enhver smag Deltagelse i projekter, som særligt fokuserer på fastholdelse af borgere og bosætning, så som projekt Mulighedernes Land med Realdania Gode tilbud til børn og unge og deres forældre naturligvis inden for rammerne af kommunes økonomiske formåen Markedsføring og italesætning af kommunens unikke muligheder for natur og friluftsoplevelser som rammerne for det gode liv Gode rammer for virksomheder og erhverv med et varieret udbud af arbejdspladser. Side 6 af 13

7 Der skal skabes fokus på byernes forskellige roller i Thisted Kommune, og hvad hver by kan tilbyde. Thisted skal som hovedby fortsat byde på et højt service- og uddannelsesniveau. Thisted skal ligesom større byer arbejde for, at have en infrastruktur hvor handel foregår i en afgrænset sammenhængende bymidte. Transportafstandene i forbindelse med indkøb skal være begrænsede. Thisted skal fremstå som en moderne by, med en god infrastruktur og samme muligheder som større byer, for at tiltrække og fastholde beboere. Tillæg til rammebestemmelse for område 1.c.27: Butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer, skal placeres udenfor bymidten. Området er udlagt til Centerområde. Anvendelsen af torvet skal ændres til også at omfatte rekreativt område, så der skabes mulighed for etablering af multibaner, skøjtebaner, basketballbaner o.l. Handlen i Thisted skal hovedsageligt foregå i bymidten. Henvisning: Planlovens 11 a. opstiller retningslinjen, som kommuneplanen skal forholde sig til i forhold til arealanvendelsen i kommunen: 3) den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og eventuelle aflastningsområder samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder, herunder også for enkeltstående butikker, jf. 5 l-5 r, Gennem kommuneplan rammer kan man regulere bymidter. Kommuneplaner skal jf. Planlovens 11, stk. 2, nr. 3 opsætte rammer for lokalplanindholdet for de enkelte dele af kommunen. Følgende punkter kan bl.a. bruges til at regulere bymidter: 1) fordelingen af bebyggelsen efter art og anvendelsesformål, 2) områder for blandede byfunktioner, 3) forsyningen med offentlig og privat service, 4) byfornyelsen i eksisterende bysamfund 5) byomdannelsesområder, hvor anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer til erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål, der er forenelige med anvendelse til boligformål, Side 7 af 13

8 7) områder til butiksformål, herunder rammer for det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, for maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker og for antallet og placeringen af udvalgsvarebutikker omfattet af 5 q, stk. 2, Henvisning: Torvet i Thisted skal kunne bruges som rekreativt område. I masterplanen Den inkluderende gågade vises illustrationer af, hvordan multibaner o.l. kan etableres på torvet i Thisted. Erhverv Turisme De mange besøgende i Thisted Kommune giver indkomst til, og beskæftiger, mange mennesker. Dels tager campingpladser, hoteller, udlejningsbureauer og andre sig af den direkte service til turisterne, dels udgør de mange besøgende eksistensgrundlaget for adskellige restauranter, butikker og andre private udbydere af serviceydelser og oplevelser til turisterne. Turismen i Thy og Hannæs er stadig meget knyttet til sommerhøjsæsonen, men igennem blandt andet turismepolitikken arbejder man på at forlænge og udbrede sæsonen. Detailhandel Bymidterne ithisted og Hurup har livlige handelsgader med et bredt udvalg af spændende specialbutikker. Gennem hele centrum af Thisted er der etableret et gågadenet, der forbinder de mange hyggelige torve rundt i byen med de mange handelsstrøg. I sommerhalvåret arrangerer handelsstanden i såvel Thisted som Hurup forskellige aktiviteter for både børn og voksne, ligesom butikkerne flere gange om året har åbent til kl Dette er også kendt som Hurup og Thisted BY NIGHT. Når butikkerne i Thisted lukker, forsvinder alt liv fra gågaden. Thisted skal holde liv i gågaden ved at udnytte torvets muligheder for etablering af skøjtebaner, multibaner, julearrangementer o.l. Dette vil skabe liv i bymidten og give mulighed for, at cafeer og restauranter kan holde åbent længere. En levende bymidte bidrager til oplevelsesøkonomien for besøgende og beboere. Henvisning: I masterplanen Den inkluderende gågade vises illustrationer af, hvordan multibaner o.l. kan etableres på torvet i Thisted. Store udfordringer - unikke muligheder En aktiv befolkning I Thy og Hannæs er der tradition for, at man engagerer sig i lokalområdets udvikling. Borgerne i Thisted Kommune er de egentlige "ejere" af kommunens udvikling og dermed nøglen til, at projekter og politiker rent faktisk får de ønskede virkninger. Derfor ønsker byrådet at videreføre og udvikle kulturen med samarbejde med borgerforeninger i forbindelse med udviklingen og gennemførelse af kommunale aktiviteter og projekter. Planlovens 1 stk. 5 siger, at offentligheden i videst muligt omfang skal inddrages i planlægningsarbejdet. I en kommune som Thisted, hvor der i den største by Thisted ca. bor beboere og i den anden største by Hurup ca. bor 2800, er borgerinddragelse et vigtigt element. Da det nationale testcenter for vindmøller ved Østerild skulle etableres, var borgerinddragelsesprocessen utilstrækkelig. Der er i dag enighed om, at Side 8 af 13

9 en bedre borgerinddragelse kunne have stoppet den heftige protest mod testcentret, og projektet ville have fremstået, som en mere demokratisk beslutning. I Thisted var der ligeledes stor protest mod etableringen af butikscentret i Thisted bymidte. Derfor skal Thisted kommune i fremtiden arbejde imod, at borgerinddragelse bliver et vigtigt element i projektarbejder og udviklingen af kommunen. Hvis borgerne i lokalområderne får indflydelse på et givent projekt, vil det pågældende projekt ikke fremstå som en gennemtvungen politisk beslutning. Henvisning: For mere information om borgerinddragelse læs afsnittet Borgerinddragelse i bilag 2 i projektrapporten. III. OFFENTLIGE INSTITUTIONER OG SERVICE Sundhedsområdet Overordnede mål for temaerne Motion antallet af fysisk aktive skal øges, og fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen i samarbejde med kommunens foreninger skal der skabes alsidige motionstilbud, som retter sig særligt mod borgere, som ikke har været tilstrækkelig fysisk aktive der skal forefindes motionstilbud for alle aldersgrupper etablering af Idræts- SFO er udvikling, implementering og evaluering af forskellige initiativer, der i samarbejde med interne og eksterne sætter fokus på motion og fysisk aktivitet Fokus på sundhedstiltag i forhold til den fysiske planlægning i byerne. Henvisning: Sundhed defineres i Thisted Kommunes Sundhedspolitik som værende: Sundhed er når det enkelte menneske oplever en balance mellem fysisk-psykisk og socialt velbefindende. At være sund er ikke blot fravær af sygdom. Masterplanen Den inddragende gågade eksemplificerer hvordan man kan inddrage sundhed på det fysiske og psykiske niveau i Thisted. Etableringen af multibaner skaber fysisk sundhed, mens etableringen af en vandkarre skaber rolige omgivelser. Vandet medfører en rislende lyd til gadebilledet, hvilket kan skabe en afslappet atmosfære for folket og derved gavne det psykiske miljø. IV. BYER OG BEBYGGELSE Bevarings- og arkitekturpolitik samt indsatsen overfor tomme huse Side 9 af 13

10 Det er Thisted Byråds mål at sikre bevaringsværdier i bygninger, bymiljøer og landskabstræk at arbejde for en arkitekturpolitik, der skal sikre bæredygtighed og arkitektonisk kvalitet at arbejde for en arkitekturpolitik, som sikrer det arkitektoniske helhedsindtryk samtidig med, at bevaringsværdige bygninger, bymiljøer, landskabstræk og strukturer bevares i byerne. at indsatsen for de bevaringsværdige bygninger og bebyggelser skal i højere grad sikres gennem udarbejdelse af bevarende lokalplaner at arbejde for at fremme den almene forståelse for bevarings af kulturmiljøerne, af god arkitektur, godt bymiljø og landskabelige værdier. 7. Retningslinjer 7.1 Bevarende lokalplaner Det skal gennem lokalplanlægning af de bevaringsværdige bydele og bymiljøer sikres, at ejendomme i bycentrene og i de bevaringsværdige byer/bymiljøer bevares og - hvor det er foreneligt med bevaringsinteresser - udbygges. 7.2 De historiske og arkitektoniske kvaliteter De historiske og arkitektoniske kvaliteter, der giver byerne identitet skal fastholdes og tydeliggøres som en kvalitet i forbindelse med byggeri og modernisering af de enkelte områder gennem lokalplanlægning og byggesagsbehandling. 7.3 Arbejdsgrupper Der nedsættes en eller flere arbejdsgrupper, der får til opgave at komme med et udspil til en fremtidig bevarings- og arkitekturpolitik for Thisted Kommune. 7.4 Informationsarbejde Der skal i forbindelse med gennemførelse af bevarende lokalplaner samtidig lægges vægt på et grundigt informationsarbejde omkring vigtigheden af at bevare vore kulturmiljøer og vor kulturarv. 7.5 Sikring af udpegede kulturmiljøer Det undersøges hvordan man bedst sikrer de udpegede kulturmiljøer. 7.6 Sikring af arkitektonisk helhedsindtryk Inden udarbejdelsen af helhedsplaner, temaplaner og masterplaner for byerne, skal de historiske og arkitektoniske kvaliteter samt kulturmiljøerne i byen undersøges, så disse fastholdes og tydeliggøres. Planlovens 11 a. opstiller retningslinjen, som kommuneplanen skal forholde sig til i forhold til arealanvendelsen i kommunen: 14) sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier, Side 10 af 13

11 Thisted Kommunes kommuneplan dækker parametrene byens fysiske kulturarv og byens arkitektoniske helhedsindtryk. Det er dog mærkværdigt at der endnu ikke er udarbejdet planer for de kulturhistoriske bevaringsværdier for eksempelvis Thisted. Ligeledes mangler der ofte planer, som sætter fokus på det arkitektoniske helhedsindtryk for byerne. Masterplanen Den inddragende gågade, sætter fokus på at skabe sammenhængende midtby, hvor et arkitektonisk helhedsudtryk skabes. VI. ERHVERV OG UDDANNELSE Turisme og ferie Det er Thisted Byråds mål at turister, herunder handicappede, skal have let adgang til naturoplevelser, uden at naturen nedslides at turisten som supplement til naturoplevelsen skal kunne opleve lokalt byliv og spændende shopping-muligheder at turisten finder spændende attraktioner og aktiviteter i alle dele af kommunen, relateret til naturoplevelsen at der i Thisted skabes en naturlig sammenhæng mellem handel, rekreative områder, kultur og natur. at turister i Thisted Kommune er beviste om handelsmiljøet i Thisted. Hvis campister eller besøgende i andre dele af kommunen får lyst til shopping, skal Thisted fungere som hovedby for shopping og service. Henvisning: Masterplanen Den inkluderende gågade illustrerer hvordan Thisted kan etablere en handicapvenlig og sammenhængende midtby. En stribe etableres i bymidten med funktionen at forbinde rekreative områder, natur, kultur og handel. Striben opføres i rullevenligt materiale til kørestole, og en ledelinje etableres i midten, eller i siden, til blinde. Skilte opføres ved indgange til bymidten, som viser bymidtens opbygning og attraktioner mm. VII. TRAFIK OG INFRASTRUKTUR Målsætninger Det er Thisted Byråds mål at bilen er det vigtigste transportmiddel i Thisted kommune, både for person- og godstransport på grund af kommunens store udstrækning. Vilkårene for denne trafik skal udvikles mod større fremkommelighed og sikkerhed på en ansvarlig og energirigtig måde I hovedbyen Thisted skal der skabes fokus på at skabe en rolig cykelvenlig bymidte. Parkering Side 11 af 13

12 31. Retningslinjer 31.1 Thisted by Thisted by har som hovedby det største behov for p-anlæg. Belastningen på de eksisterende anlæg er stort og der skal i byplanlægning og ved ombygninger lægges vægt på sammenhængen mellem kort- og langtidsparkering samt placering af nye p-arealer. Parkeringsarealer nær og i Thisted bymidte skal være korttidsparkering forbeholdt beboere med korte ærinder i midtbyen. Parkeringsarealer placeret udenfor bymidten skal bruges til langtidsparkering forbeholdt turister og beboere, som eksempelvis skal på sightseeing eller shopping. En cykelvenlig bymidte og en parkeringspolitik, som opfordrer til gang, bidrager til kommuneplanens ønske om at fokusere på sundhed. Side 12 af 13

13 Tillæg til kommuneplanen fremlægges i offentlig høring i 8 uger fra d. 1. februar til d. 22. marts Indsigelser, ændringsforslag eller bemærkninger skal sendes skriftligt til: By-, Energi-, og Miljøplanlægning / landinspektører, Fibigerstræde 11, rum 25, 9220 Aalborg eller mail: lbem3a_201104@plan.aau.dk Fristen for indsigelser udløber den 22. marts 2012 Side 13 af 13