Indhold. Redegørelse for lokalplanen og kommuneplantillægget. Lokalplan Enghave Brygge. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Redegørelse for lokalplanen og kommuneplantillægget. Lokalplan Enghave Brygge. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning"

Transkript

1 ENGHAVE BRYGGE Forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg Borgerrepræsentationen har den 24. januar 2013 vedtaget forslag til lokalplan Enghave Brygge med tilhørende forslag til kommuneplantillæg og miljørapport. Lokalplanområdet ligger i Vesterbro Bydel Bilag 1 Offentlig høringsperiode fra den 6. februar 2013 til den 8. april 2013

2 Indhold Redegørelse for lokalplanen og kommuneplantillægget Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanområdet og kvarteret...4 Byggeønsker og perspektiver...8 Forslag til tillæg til Kommuneplan Lokalplanens indhold Skyggediagrammer Aftaler, byggemodning og investeringer Miljøforhold Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning og lovgivning Fingerplan Regional udviklingsplan Kommuneplan Forslag til tillæg til Kommuneplan Miljø i byggeri og anlæg Lokalplaner i kvarteret Tilladelser efter anden lovgivning Affald Jord- og grundvandsforurening Regnvand Natura 2000-område Museumsloven Anlæg på søterritoriet Ledningsforhold Lokalplan Enghave Brygge 1. Formål Området Anvendelse Vej- og stiforhold, broer samt byggelinjer Vandarealer og zonestatus Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Byrum, ubebyggede arealer og parkering Ledningsforhold og tekniske anlæg Foranstaltninger mod forureningsgener Bæredygtighed og regnvand Særlige fællesanlæg Grundejerforening Retsvirkninger Ophævelser af lokalplan er af generel karakter Tegning nr. 1. Lokalplanområdets afgrænsning Tegning nr. 2. Opfyldninger og kanaler Tegning nr. 3. Anvendelse Tegning nr. 4. Vej- og stiforhold mv Tegning nr. 5. Bebyggelsesplan Tegning nr. 6. Byrum, stueetager, træbrygger og landskab Tegning nr. 7. Sniteksempler Forslag til tillæg til Kommuneplan Hvad er en lokalplan og et kommuneplantillæg Lokalplan Lokalplanforslagets retsvirkninger Lokalplanens endelige retsvirkninger Kommuneplantillæg Praktiske oplysninger... Bagsiden Forsidefoto: Luftfoto af Enghave Brygge mod sydvest - JW Luftfoto 2011.

3 Redegørelse for lokalplanen og kommuneplantillægget KALVEBOD BRYGGE ISLANDS BRYGGE HAVNEHOLMEN H. C. ØRSTEDVÆRKET SYDHAVNEN ENGHAVE BRYGGE FREDERIKSHOLMSLØBET Luftfoto af Enghave Brygge set mod nord. Havneholmen, Fisketorvet, Kalvebod Brygge, banearealerne samt Islands Brygge ses i baggrunden. JW Luftfoto Lokalplanens baggrund og formål København vokser med indbyggere frem mod år 2025 ifølge de seneste prognoser. I Sydhavn er der stadig potentiale for nye boliger og erhverv. Sydhavn er udpeget som byudviklingsområde i Kommuneplan I overensstemmelse hermed skal en af de sidste større planer færdiggøres, så området kan udbygges med boliger, kultur og serviceerhverv. Det aktuelle lokalplanområde Enghave Brygge udgør med sin beliggenhed mellem Havneholmen i nord og Teglholmen i syd det manglende led i helhedsplanen for Sydhavn, som Borgerrepræsentationen behandlede i Enghave Brygge er delvist stationsnært og ligger attraktivt, tæt på bymidten og havnen med dens rekreative kvaliteter. Hermed kan en omdannelse af Enghave Brygge være med til at tiltrække og huse mange af de nye københavnere, der forventes at flytte til byen. Grundejerne Nordicom, JM Danmark og By & Havn har anmodet om udarbejdelse af en lokalplan med kommuneplantillæg. Planerne skal muliggøre, at det tidligere havne- og industriområde Enghave Brygge ved H.C. Ørstedværket kan omdannes til et moderne, blandet bolig- og erhvervsområde, som skal være med til at understøtte bosætningsmulighederne i byen og sikre god udnyttelse af de investeringer, som bla. kommunen har lagt i området til bl.a. skole, havnebad, indkøb og offentlig transport mv. Det manglende led i helhedsplanen Enghave Brygge er en del af byudviklingsområderne i Københavns Sydhavn, hvor der planlægges boliger og erhverv på de tidligere havneindustriområder langs de attraktive vandflader. Omdannelsen af Enghave Brygge skal ses som fuldførelse af den helhedsplan, som Borgerrepræsentationen behandlede i Helhedsplanen blev udarbejdet i samarbejde mellem kommunen og den hollandske tegnestue Soeters Van Eldonk Ponec Architecten. 3

4 TEGLVÆRKSHAVNEN FORDGRAVEN FREDERIKSHOLMSLØBET SYDHAVNEN SLUSELØBET SYDHAVNEN FREDERIKSHOLMSLØBET SYDHAVNEN SYDHAVNEN SYDHAVNEN TØMMERGRAVEN SYDHAVNEN 70 m SYDHAVNEN SYDHAVNEN Helhedsplanen omfatter de havnenære områder fra Sluseholmen til Fisketorvet, dvs. Sjællandssiden af Københavns Sydhavn. Enghave Brygge udgør med sin beliggenhed mellem Havneholmen i nord og Teglholmen i syd det manglende led i helhedsplanen. En vejforbindelse skal via broer sammenbinde Enghave Brygge med de nye områder i syd. Det er vitalt for området, at udbygningen sker under hensyn til, at der opnås en bedre fysisk og bymæssig sammenhæng mellem de nye byområder i Sydhavnen, samt at der på sigt skabes bedre forbindelser fra Vesterbro og Amager til Enghave Brygge til glæde for hele byen. Masterplan for Enghave Brygge Tre teams af rådgivere: Juul Frost Arkitekter (for By & Havn), Gröning Arkitekter (for Nordicom) og Danielsen Architecture (for JM Danmark) har i samarbejde med og på baggrund af en række workshops og oplæg fra Gröning Arkitekter, udarbejdet en samlet plan for Enghave Brygge. Planen har fokus på "at bo ved vandet", at skabe attraktive byrum langs havnen samt på bæredygtighed og miljø. Illustration af den helhedsplan, som kommunen udarbejdede i 2002 sammen med den hollandske tegnestue Soeters Van Eldonk Ponec Architecten. Enghave Brygge er beliggende centralt mellem Teglholmen og Havneholmen. 60 m Planen omfatter fremtidige grundarealer på ca. 20 ha eksklusive arealer fastlagt til offentlige tekniske anlæg og bydelsgade gennem området. Med den foreslåede bebyggelsesplan kan der i overensstemmelse med kommuneplantillægget realiseres et samlet etageareal på ca m 2. Arealerne vil kunne rumme ca attraktive boliger samt erhverv og enkelte servicefunktioner med op mod arbejdspladser. TEGLHOLMSKANALEN BELVEDEREKANALEN BELVEDEREKANALEN 50 m 60 m Planens centrale byrum er den 700 m lange hovedkanal Enghave Kanal, der med sit kurvede forløb er en moderne reference til Christianshavns Kanal. En gennemgående karréstruktur på 11 boligøer omgivet af kanaler skaber en karakteristisk bydel med nærkontakt til vandet. En bolig- og erhvervsbebyggelse langs den omlagte Landvindingsgade og et grønt område danner overgangen til H. C. Ørstedværkets arealer. TEGLVÆRKSLØBET Opfyld og udgravning i Sydhavnen. På Enghave Brygge afgraves ca m 2 og opfyldes ca m 2. Bebyggelsesplanen er ikke opdateret. Lokalplanområdet og kvarteret Områdets beliggenhed og størrelse Lokalplanen Enghave Brygge omfatter området begrænset af Vasbygade, Belvederekanalen, Frederiksholmsløbet, Sydhavnen, Tømmergraven og Kortløb. Sammen med de planlagte broforbindelser over Frederiksholmsløbet og Belvederekanalen vil planen medvirke til at sammenbinde de nye udviklingsområder på Sjællandssiden af havneløbet. Naboområdet Havneholmen i nord rummer bl.a. Fisketorvet Shoppingcenter/Copenhagen Mall og en række nyligt opførte kontor- og boligbebyggelser. Mod vest er planlagt blandet bolig og erhverv i områderne Frederiks Brygge, Teglholmskanalen og Teglholm Park. Mod syd på Teglholmen, der planlægges forbundet til Enghave Brygge med en ny broforbindelse, er et nyt blandet bolig- og 4

5 erhvervsområde under opførelse, herunder Skolen i Sydhavnen. Længere mod syd ligger Sluseholmens nyopførte boligøer - i overensstemmelse med intentionerne i den omtalte helhedsplan. Lokalplanområdet inkluderer ca m 2 vandareal, der kan opfyldes, og som modsvares af ca m 2 kanaler og havnebassiner, der udgraves. Se illustrationen side 4. Karaktergivende elementer Vandfladerne i Københavns Sydhavn og Frederiksholmsløbet udgør væsentlige herlighedsværdier og bliver et naturligt rekreativt omdrejningspunkt for den fremtidige anvendelse sammen med parkarealet mod H. C. Ørstedværket. Kraftværkets store, røde bygningsvolumen med de tre skorstene kan ses fra lang afstand og er et vigtigt landmark for området. Der er markante, bymæssige kig langs med havneløbet og udsigt mod Islands Brygge, roklubberne, Nokkens lave bebyggelse og Amager Fælleds grønne arealer. Historie og eksisterende forhold Lokalplanområdets vejnavne som Fiskerihavnsgade, Tømmergravsgade, Landvindingsgade og Tjæregade refererer til områdets tidligere anvendelse som havne- og industriområde i starten af 1900-tallet. Lokalplanområdet er i dag præget af ældre industri- og havnebygninger, forsyningsanlæg og transportanlæg, men først og fremmest fremstår det med store ubebyggede flader, der for en dels vedkommende er tilgroede. I områdets sydlige del og mod H. C. Ørstedværket ligger flere arealer ubenyttet hen. Mod Frederiksholmsløbet ligger der en del lystbåde, og arealet på land anvendes til reparation af både. Store dele af området er i dag ryddet og klar til en udbygning. Andre steder står der intakte bygninger, som forudsættes nedrevet eller renoveret. Virksomheden Radiatorland har ikke umiddelbart planer om at flytte fra området. EKSISTERENDE FORHOLD Anvendelse Grundareal Kajstrækninger Havneformål PLANER I SYDHAVNEN ca. 25 ha ha opfyldning ca. 1.4 km (uden Belvederekanalen) 1981 Lokalplan nr. 28 H.C. Ørstedværket 2002 Helhedsplan Sydhavnen 1999, 2003, Lokalplan nr. 310 med tillæg 1, 2, 3 & og Teglværkshavnen 2012 Enghave Brygge - forslag H. C. Ørstedværket set fra øst mod vest. Værket udgør med sin markante arkitektur et væsentligt landmark i planen. Uniscrap-bygningen, der bevares, set fra syd. Den nordøstlige spids af Enghave Brygge med udsigt til Islands Brygge. Den hvide bygning, der bevares, anvendes til pumpestation. 5

6 m 2 ) hvid bygning (bevaringsværdi 3), der p.t. anvendes til pumpestation. Endelig er Københavns Roklub også fra 1917 fastsat til bevaringsværdi 3. De angivne bevaringsværdier er ifølge SAVE-systemet. Bevaringsværdigt miljø ved Tømmergraven. Kig mod sydvest med Roklubben og H.C. Ørstedværket i baggrunden. BEVARINGSVÆRDIER H. C. Ørstedværket Nationalt industriminde Uniscrap bygning SAVE-værdi 2 Københavns Roklub SAVE-værdi 3 Pumpestation SAVE-værdi 3 Lokalplanområdet rummer ingen fredede bygninger, men tre bygninger med høj bevaringsværdi. På Fiskerihavnsgade ligger den karakteristiske Uniscrap-bygning fra 1917 (bevaringsværdi 2). Den er karakteristisk med en facade i bindingsværk, tegl og kampesten. Derudover ligger der på Fiskerihavnsgade 14 en mindre (36 Kulturstyrelsen har i 2007 udpeget H. C. Ørstedværket som et af de 25 nationale industriminder, som illustrerer den danske industrihistorie i perioden De bærende bevaringsværdier beskrives som det samlede bygningsanlæg samt sammenhængen mellem værket og dets infrastruktur i form af kajanlæg, jernbane- og kranspor samt kulplads, der fortæller om værkets produktionsflow. jf. Værdifulde kulturmiljøer (Københavns Kommune 2011). Trafikale forhold i området Den trafikerede Vasbygade forbinder området med København Centrum og motorvejsnettet. Området vejbetjenes i dag via Kortløb/Tømmergravsgade af Centrumforbindelsen /Vasbygade. Centrumforbindelsen udgør med biler i døgnet sammen med det nye klargøringscenter for Cityringen og banearealerne en fysisk barriere mellem Vesterbro og Enghave Brygge. Der er cykelsti langs Vasbygade. Nord for området forbinder Bryggebroen Havneholmen med Islands Brygge. De nærmeste S-togstationer er Dybbølsbro Station og Sydhavn Station, begge i en afstand af m fra lokalplanområdet. Området betjenes i dag af busruter til og fra København Centrum via Vasbygade. Illustrationen viser de tre grundejeres vision for en fuldt udbygget Enghave Brygge mellem Teglholmen og Havneholmen. Her ses bebyggelsesplanens hovedtræk: de 11 boligøer omgivet af vand, den 700 meter lange Enghave Kanal og lystbådehavnen Enghaves Brygge som bydelens centrale byrum. Herudover ses erhvervsbebyggelse placeret langs Tømmergravsgade og bypark mod H. C. Ørstedværkets arealer. Der er ikke vist, hvordan der kan bygges på virksomheden Radiatorlands boligø - se bebyggelsesplanen s. 7. Juul Frost Arkitekter. 6

7 LOKALPLAN- FORSLAG PÅ VEJ HAVNEHOLMEN TØMMERGRAVEN PUMPESTATION KBH ROKLUB UNISCRAP ENGH GHAV AVE BRYG YGGE GE NOR ORD TØMMERGRAVSGADE VASBYGADE DONG ENERGY H.C. ØRSTEDVÆRKET DIESEL HOUSE BELVEDEREKANALEN LANDVINDINGS- GADE 12 EN GH AVE BRYG YGGEGE C SYDHAVNEN BELVEDEREKANALEN ELVÆRKSVEJ 11 RADIATORLAND KØBENHAVNS ENERGI ELVÆRKSVEJ 8 LANDVINDINGSGADE ENGH GHAV AVE BR YGGE GE SYD FREDERIKSHOLMSLØBET Bebyggelsesplanen for Enghave Brygge udarbejdet af Gröning Arkitekter, Danielsen Architecture og Juul Frost Arkitekter for grundejergruppen bestående af Nordicom, JM Danmark og By & Havn. H. C. ØRSTEDVÆRKET EJERFORHOLD OG AREALER I LOKALPLANEN By & Havn JM Danmark Nordicom DONG ENERGY Andre I ALT ca. 7.5 ha. ca. 5.6 ha. ca. 4.5 ha. ca. 6.8 ha. ca. 4 ha. ca inkl. opfyldninger RADIATOR- LAND Oversigt over ejerforhold i lokalplanområdet. Bebyggelsesplan er ikke opdateret. Gröning Arkitekter. 7

8 Byggeønsker og perspektiver Enghave Brygge Nord Området udvikles af Nordicom bortset fra Tømmergravsgade 13, hvor Københavns Roklub ligger. Nordicoms grundarealer har en samlet størrelse på ca. 4,5 ha (heri er bl.a. medregnet fremtidige opfyldninger og vejarealer, der nedlægges). Arealerne ønskes udviklet til et boligområde med en mindre erhvervsdel. Den eksisterende Uniscrap-bygning ønskes udnyttet til f.eks. café/restaurant. KBH ROKLUB TØMMERGRAVSGADE TØMMERGRAVEN UNISCRAP PUMPESTATION Gröning Arkitekter har udarbejdet bebyggelsesplanen med tre øer med åbne boligkarréer. Der indpasses en mindre lystbådehavn nord for Uniscrap-bygningen samt mulighed for anløb af både i sidekanalerne. Omkring Uniscrap-bygningen dannes en sydvendt plads med gode muligheder for udeservering og ophold. Lystbådehavnens nordside kantes af en bebyggelse i 4 etager, med direkte adgang til vandet. Bebyggelsesplanen for Enghave Brygge Nord udarbejdet af Gröning Arkitekter. De åbne karréer udformes som sidestillede bygninger med individuelle udtryk, der tilsammen giver en varieret oplevelse. Facaderne består overvejende af tunge facader, hvor vinduer, døre og altaner fremstår som huller. Visualisering af grundejers og arkitekts vision for en lille havn ved sidekanal i Enghave Brygge Nord. De lidt smallere sidekanaler har ensrettede østvestgående gader, som forbinder hovedkanalen med havnefronten. På solsiden etableres træbrygger, og bebyggelsens kantzone udnyttes til lette påbygninger, adgangstrapper, udeophold og beplantning. I baggrunden anes den bevarede Uniscrap bygning. Gröning Arkitekter. 8

9 Enghave Brygge C Områdets bebyggelsesplan er udarbejdet af Danielsen Architecture for JM Danmark som grundejer. Området har en størrelse på ca. 5, 6 ha. (inklusive opfyldninger og nedlagte vejarealer mv.) og ønskes udviklet til et blandet bolig- og erhvervsområde. KBH ROKLUB UNISCRAP Bebyggelsesplanen består af tre boligøer, et kontorbyggeri, hotel eller lignende samt en erhvervsbygning langs Tømmergravsgade. De to boligøer mod havneløbet består af åben karrébebyggelse mod havnesiden. Boligøerne har forskydninger mod havnesiden, som danner mindre pladsdannelser med lange kig langs havnen. TØMMERGRAVSGADE Planens eneste boligø, som ikke vender ud til et større havneløb, får sin egen karakter. Langs øens kant placeres rækkehuse med private haver og terrasser ud mod kanalerne. SYDHAVNEN Mod By & Havns område i syd placeres en lystbådehavn med sydvendte opholdsarealer og en lav pavillonbygning til café eller lignende udadvendte funktioner. Bebyggelsesplan for den centrale del af planen (Enghave Brygge C) for Enghave Brygge udarbejdet af Danielsen Architecture. Visualisering af grundejers og arkitekts vision for erhvervskanalen i Enghave Brygge C. Til venstre rækkehusøen og til højre ses erhvervsbebyggelsen langs Tømmergravsgade. Danielsen Architecture. 9

10 Enghave Brygge Syd Juul Frost Arkitekter har for By & Havn udarbejdet en bebyggelsesplan for arealerne, der er beliggende i den sydøstlige del af lokalplanområdet. Dette område udgør ca. 7,5 ha(inklusiv opfyldninger, nedlagte vejarealer mv.). Heraf udgøres ca. 5 ha. af fire boligøer. By & Havn ønsker området udviklet til et boligområde med mulighed for erhverv i begrænset omfang. Bebyggelsesplanen omfatter de 4 øer med åbne boligkarréer omgivet af kanaler. Træbeplantning i små grupper er med til at understrege de varierede byrum. Kajkanten har varierende bredder, der sammen med karréerne danner varierende byrum med mulighed for ophold. LANDVINDINGSGADE I området mod H.C. Ørstedværket er der - under hensyn til at værket fortsat skal kunne fungere, og til at det er udpeget til nationalt industriminde - foreslået op til m 2 byggeri. Dette byggeri er placeret som en erhvervsbebyggelse på den nordligste del af grunden samt som to åbne boligkarréer, der trapper ned mod et grønt areal ved værket. FREDERIKSHOLMSLØBET SYDHAVNEN Boligøernes bebyggelse udformes som åbne karréstrukturer med varierede højder og facadepartier. Bebyggelsesplan for den sydlige del af planen for Enghave Brygge udarbejdet af Juul Frost Arkitekter. Visualisering af grundejers og arkitekts vision for en sidekanal i Enghave Brygge Syd. Boligøernes sydvendte gader udformes som lege- opholdsområde med niveaufri belægning og ensrettet trafik. Juul Frost Arkitekter. 10

11 LANDVINDINGS- GADE 12 Bebyggelsesplan for den sydlige del af planen for Enghave Brygge. Københavns Roklub, Landvindingsgade 12, Københavns Energi og Radiatorland er markeret med stiplet linje. Bebyggelsesplan for Radiatorland er udarbejdet af Københavns Kommune. KBH ROKLUB TØMMERGRAVSGADE VASBYGADE DONG ENERGY H.C. ØRSTEDVÆRKET DIESEL HOUSE BELVEDEREKANALEN BELVEDEREKANALEN ELVÆRKSVEJ 11 RADIATORLAND KØBENHAVNS ENERGI ELVÆRKSVEJ 8 LANDVINDINGSGADE Elværksvej nr. 8 og 11 samt Landvindingsgade 12 Elværksvej 11 ejes af Radiatorland Flemming O. Møller ApS og udgør den sydvestligste boligø. Her er ingen aktuelle byggeønsker. Derudover ligger der i området på Elværksvej nr. 8 et underjordisk overløbsbassin ejet af Københavns Energi. På Landvindingsgade 12 ligger en gasregulatorstation og en gasledning. H. C. Ørstedværket Enghave Brygge grænser op til H. C. Ørstedværkets arealer med det store røde kraftværk, skorstene, rørføringer, siloer og DieselHouse, der er et museum med en stor dieselmotor. På H. C. Ørstedværkets arealer vil der på sigt kunne byudvikles, såfremt værket ændrer status til kun at være et anlæg, der bruges ved spidsbelastning. Det indebærer muligvis, at områdets anvendelse i kommuneplanen gradvis skal ændres fra område til tekniske anlæg til et blandet bolig- og erhvervsområde. Store dele af den eksisterende bygningsmasse vil i et sådant perspektiv evt. også kunne udnyttes mere intensivt til andre erhverv. Belvederekanalen og indgangen til Dongs ejendomme herunder DieselHouse, der fungerer som offentligt museum. 11

12 Illustration af grundejers og arkitekts vision for sidekanal i Enghave Brygge Nord. På solside etableres et mindre byrum med opholdstrappe og mulighed for anløb af mindre både og kajakker. Den høje port i facaden inviterer indenfor i karreens grønne gårdrum. Gröning Arkitekter. Visualisering af grundejers og arkitekts vision for Enghave Kanal i det nordlige område. Langs kanalen etableres trærækker og promenader, og der gives adgang til vandfladen via trapper og pontoner. Den bevarede Uniscrap bygning indrettes til café eller lignende med udeservering på det sydvendte Uniscrap Torv. Gröning Arkitekter. Forslag til tillæg til Kommuneplan 2011 Byggeønskerne for området er ikke i overensstemmelse med rammerne i Kommuneplan Der fremlægges derfor et forslag til tillæg til Kommuneplan 2011 for bl.a. ændringer af anvendelsen, rammeafgrænsning mod havnen, maksimal bebyggelse, afgrænsningen af detailhandel, hensyn til miljøklasser for værket og deraf følgende afstandskrav. Endvidere foreslås at muligheder for placering af husbåde tilpasses forslag til ny rammeafgrænsning. Se uddybning og kort side 29 og selve forslaget til Kommuneplantillæg side 67. Lokalplanens indhold Bebyggelsesplanen Bebyggelsesplanen for Enghave Brygge nyfortolker i overensstemmelse med helhedsplanen for Sydhavnen områdets oprindelige struktur som holme/øer vekslende med kanaler af forskellig størrelse, tilpasset en mindre og mere menneskelig skala velegnet til beboelse. Intentionen er at skabe karakteristiske byområder, hvor havneløbets vandflade med nye kanaler rækker helt ind i bebyggelsen. Boliger placeres attraktivt i forhold til friarealer/kanaler, og havnen og erhvervsvirksomheder sikres gode adgangsforhold. Uniscrap-bygningen fra 1917 (bevaringsværdi 2) bevares og integreres i bebyggelsesplanen. Den lille hvide bygning på Fiskerihavnsgade 14 (bevaringsværdi 3), der anvendes til pumpestation, bevares og integreres i karrébebyggelsen, idet der dog åbnes mulighed for, at den vil kunne flyttes inden for nærområdet, hvis det er byggeteknisk muligt. Københavns Roklub fra 1917 (bevaringsværdi 3) fastlægges ligeledes som bevaringsværdig. Bebyggelsesprocenten for udviklingsområderne set under ét udgør ca Overordnet princip for opdeling af karréerne i mindre enheder. Facadens opdelinger kan være lodrette, så der dannes en række byhuse, eller bestå af forskellige facademotiver, der flettes sammen. Hensigten er, at Enghave Brygge vil kunne opleves som et sammenhængende byområde med en skala og arkitektur, der refererer til de klassiske københavnske boligkarréer, samtidig med at de tre delområder kan udvikle deres egen karakter. Arkitektur og bebyggelsestyper Lokalplanen fastlægger retningslinjer for de forskellige områders arkitektur og bebyggelsestyper med henblik på at skabe sammenhæng i den kommende bebyggelse. Boligøernes åbne karrébebyggelser nyfortolker den klassiske karréstruktur, og de mange kanaler understreger

13 Visualisering af grundejers og arkitekts vision for havnepromenaden i det sydlige område. Promenaden udformes på udvalgte steder med trapper, træbrygger og opholdsmuligheder. Juul Frost Arkitekter. nærheden til det brede havneløb. Bebyggelsen er inspireret af de klassiske københavnske boligkarréer, opdelt i flere enheder, hvilket er med til at bringe skalaen ned. Knæk og forskydninger i bebyggelsens facader skaber irregulære byrum og nicher. Som et gennemgående motiv åbnes alle karreer op mod havneløbet, hvor kvarteret tegner sig med en række gavlmotiver på baggrund af den sammenhængende, grønne havnepromenade. Bebyggelsen udformes overvejende med flade begrønnede tagflader, hvor installationerne er integreret i bygningskroppen. I Enghave Brygge Nord opdeles bebyggelsen i enkeltbygninger med højder, der varierer mellem 5 og 8 etager + penthouse. Hjørnerne markeres med de højeste bygninger for at skabe en karakter af små tårne. Dette understreges med mulighed for en tilbagetrukket penthouse. Boligkarréerne åbnes helt op mod den grønne havnepromenade, hvor der suppleres med træbrygger og anløbspladser for sejlbåde. Boligkarréerne i Enghave Brygge C åbnes delvist op mod havneløbet, idet der placeres punkthuse i 5-6 etager mod den grønne havnepromenade. Langs Tømmergravsgade placeres erhvervsbygninger i 4-9 etagers højde som overgang mellem boligøerne og H. C. Ørstedværket. Erhvervsbygningernes proportioner underdeles til en lille skala, og der anvendes overvejende tunge materialer, så der sikres en sammenhæng til boligbebyggelserne. Hvor Tømmergravsgade møder Enghave Kanal muliggøres et erhvervsbyggeri i op til 9 etager. BYGNINGSHØJDER Etageantal karrébebyggelser Etageantal rækkehuse Etageantal erhvervsbyggeri Maks. bygningshøjde KAJER, KANALER OG BROER 4-8 etager + penthouse 1-3 etager 4-9 etager 36 m Kajstrækninger ca. 5.5 km Opfyld ca m 2 Afgravninger ca m 2 Vejbroer 13 Gang- og cykelbroer 8 Rækkehusene er op til 3 etager og vil få et samlet udtryk i farver og materialer. Mellem de private baghaver opføres begrønnede havemure som en del af bebyggelsens arkitektoniske udtryk. De tre boligkarréer i Enghave Brygge Syd trapper en anelse ned fra 7-8 etager ved hovedkanalen til 5-7 etager ved havnerummet. Karréerne langs Tømmergravsgade trapper tilsvarende ned fra 7-8 etager til 4-5 etager mod Kraftværksparken. Langs havnepromenaden åbner de smalle karreer op for kik til en markant træbeplantning. 13

14 Kanaler og promenader Havnepromenaden Langs havneløbet anlægges en sammenhængende og grøn havnepromenade, der følger områdets kant og forbinder området fra syd til nord med sti- og cykelbroer mellem boligøerne. Langs promenadestrækningerne etableres punktvis og på de væsentligste steder træbrygger, som danner overgange mellem kajens niveau og vandniveauet med ramper og trapper. Her skabes et varieret tilbud af opholdsmuligheder med udsigt, adgang til vandfladen og mulighed for anløb af mindre både. Visualisering af grundejers og arkitekts vision for havnepromenaden i det nordlige område. Gröning Arkitekter. Facadetegningen illustrerer Enghave Brygge mod havneløbet og det grønne forløb langs promenaden. Til venstre ses By & Havns område, I midten JM Danmarks område og til højre Nordicoms område. PK3. Visualisering af havnepromenaden udarbejdet af PK3/Vismo for. Det er ikke vist, hvordan der kan bygges på virksomheden Radiatorlands boligø. 14

15 Havnepromenade NORDICOM JM DANMARK BY & HAVN B NORDICOM C JM DANMARK E L BY & HAVN K J F 16 m + 15 m 16 m + 10 m 12 m + 10 m 12 m + 10 m Promenade 20 m + 5 m Adgang til promenade 20 m + 10 m 20 m + 5 m Adgang til vandet Illustrationen viser havnepromenadens bredde og overgang mellem promenade og gårdrum. PK3. 15

16 Kanalgader Der skabes mere intime gaderum omkring de smalle kanaler mellem boligkarréerne. Langs kanalgadernes sydvendte kajstrækninger etableres punktvis mindre byrum, hvor man får mulighed for at komme tættere på vandoverfladen. Her kan fortøjres mindre både og kajakker. Langs kanalen ved erhvervsbebyggelsen etableres trappeanlæg til frokostophold ved vandfladen og mulighed for etablering af mindre anlæg til anløb af kajakker og kanoer. Enghave Kanal Det kurvede forløb med den brede hovedkanal er lokalplanområdets samlende element. Forløbet bindes sammen af en lang trærække, en promenade og træbrygger langs kanalens østside, som danner grundlag for byliv og kontakt til vandet. Byrum Lokalplanen fastlægger, udover Havnepromenaden og "Enghave Kanal", fire særlige byrum med forskellige karakteristika. Enghaves Brygge og Kraftværksparken er bydelsrum, som tilbyder muligheder for bevægelse, ophold, handel og mødesteder for beboere i bydelen og naboområderne. Uniscrap Torvet og Kvarterplads Syd retter sig mod kvarteret og dækker hverdagens behov for mødesteder, legepladser, opholdspladser, uformel idræt mv. Enghaves Brygge er områdets sydvendte hovedplads, strategisk beliggende, hvor Tømmergravsgade møder Enghave Kanal og med direkte kontakt til havneløbet mod øst. Pladsen er karakteriseret ved den store træbrygge, udadvendte funktioner i pavillonen og på karréens sydside, samt ved alle de aktiviteter, der er knyttet til en lystbådehavn. Visualisering af grundejers og arkitekts vision for sidekanal i Enghave Brygge C. De sydvendte kanalgader udformes som legeopholdsområde og med niveaufri belægninger og ensrettet trafik. Tilbagetrækning af den sydvendte facade til højre i billedet skaber plads til en bred kantzone. Danielsen Architecture. Visualisering af grundejers og arkitekts vision for Enghaves Brygge set fra havneløbet. Bryggen udformes med mulighed for ophold og anløb af mindre både. Danielsen Architecture. Uniscrap Torvet ligger i det nordlige område omkring den bevarede Uniscrap-bygning og den lille lystbådehavn. Torvet giver mulighed for ophold og udeservering samt fælles aktiviteter for kvarterets beboere som f.eks. klargøring af joller eller loppemarked. Kraftværksparken og H. C. Ørstedværket Området omkring H. C. Ørstedværket kan på sigt udvikles. Området ejes i dag af By & Havn, Københavns Energi og DONG Energy. Én mulighed kunne være at etablere en større park. Dette vil dog kræve en samlet plan for organisering samt kommunal eller ekstern finansiering. By & Havn har ved udformningen af bebyggelsen mod H. C. Ørstedværket placeret en del af friarealet som et samlet grønt område, der vil kunne fungere sammen med et evt. større grønt område ved værket ved en senere lokalplanlægning og ændring af anvendelsen her. Kun den del af By & Havns område, der er udlagt som friareal til boligbebyggelsen, kan realiseres under denne lokalplan. Den øvrige del af området er udlagt til tekniske formål i kommuneplanen, og realiseringen vil således kræve ændringer af kommuneplanrammerne. Der foreligger ingen beslutninger om kommunal finansiering af en park på indeværende tidspunkt. Parken kan tænkes udviklet i dialog med områdets ejere og bydelens borgere i forbindelse med udarbejdelse af en ny lokalplan. Parken bør udformes med udgangspunkt i områdets særlige beliggenhed ved værket. Nærheden til de høje industribygninger giver således området en særlig bymæssig karakter, som kan inspirere til parkens fremtidige anvendelse og udformning. Der fastlægges ikke særlige bebyggelsesreguleringer for H. C. Ørstedværket. 16

17 Visualisering af grundejers og arkitekts vision for Uniscrap Torvet set fra nord ved den lille lystbådehavn. Pladsen under træerne kan anvendes til loppemarkeder, klargøring af joller og lignende. Gröning Arkitekter. Visualisering af grundejers og arkitekts vision for "Kvarterplads Syd", som er Enghave Brygge Syds rekreative byrum mod Frederiksholmsløbet. Den brede træbrygge designes til ophold, leg og anløb af mindre både og kajakker. Enkelte trægrupper giver skygge og bryder vinden. Karréens sydvendte stueetager indeholder publikumsorienterede funktioner som butik og café. Juul Frost Arkitekter. Langs gårdrummenes kanter kan private haver skabe afstand mellem boligen og det offentlige gårdrum. Ejerskabet til haverne medvirker desuden til en variation i udformning og brug, der har en positiv effekt på det øvrige gårdrum. Reference: Hamborg. Under afsnittet Miljømæssige forhold er nærmere beskrevet en række forhold for værkets fremtidige energiforsyning og drift, der er en forudsætning for planernes vedtagelse. Grønne rum Boligkarréernes indre gårdrum er et grønt tilskud til lokalplanområdet. Gårdrummene beplantes med træer og græs, og der planlægges legepladser, små fælles haver og terrasseanlæg. Træerne langs gader og kanaler er med til at understøtte et generelt grønt præg i området. Københavns Roklub Miljøet i Tømmergraven omkring Københavns Roklub forudsættes bevaret. Tilgængelighed for alle Alle byrum er tilgængelige for kørestolsbrugere, og rampeanlæg integreres som en naturlig del af kajkanten. Udadvendte funktioner Der gives mulighed for at etablere udadvendte funktioner på de vigtigste hjørner og langs bestemte gader, så bydelen både får karakter af at have et levende handelsmiljø og zoner til ophold og rekreation. 17

18 Kantzoner Planen fastlægger kantzoner langs alle facader mod offentlige rum, undtagen boligøernes nordvendte kajstrækninger, hvor klimaet ikke på samme måde indbyder til ophold. Kantzonerne varierer i dybden fra 60 cm til flere meter afhængigt af den konkrete udformning af bebyggelsesplanen. En høj detaljeringsgrad bidrager til variation i øjenhøjde, der gør bydelen levende og attraktiv at færdes i. Private kantzoner må indrettes med bygningsdele og fast inventar. Fra boliger i stueetagen er der mulighed for at etablere trappenedgange til private kantzoner. Dette motiv aktiverer byrummets kanter og skaber ekstra boligkvalitet. FAKTA OM KANTZONER Kantzonen er overgangen mellem bygning og byrum og er en integreret del af stueetagens brug og udformning. Den har en funktionel og æstetisk hensigt og kan sikre en klar afgrænsning mellem det private og det offentlige byrum. Kantzonen bidrager til oplevelsen af variation i øjenhøjde, højner byrummets grønne kvaliteter, formidler ejerskab og understøtter livet langs byrummets kanter. Kantzoner i fortovsarealet må kun indrettes med løst inventar som for eksempel bænke, plantekummer eller facadebeplantning. Eksempler på trappenedgange i kantzonen.. Boliger i stueetagen med trapper. Reference: Amsterdam. Markant facadebegrønning i kantzonen. Reference: Skindergade - København. Indgangsparti som et særligt sted. Reference: Amsterdam. INDGANGSPARTIER Indgangspartier udformes som særlige steder med ejerskab og høj detaljeringsgrad. Ved at integrere hverdagsfunktioner som cykelparkering, postkasser og siddepladser kan skabes et nærmiljø med mulighed for møder mellem beboere. Detaljeringen kan for eksempel bestå i frem- og tilbagetrækninger, facadebegrønning eller materialer med særlige kvaliteter. PORTE Indgange kan forstærkes med brede portmotiver, der giver kig og adgang til de grønne gårdrum. Portrummet kan indrettes med f.eks. kajakopbevaring, cykelparkering og legeredskaber. For at skabe tryghed i portrummet kan her placeres udadvendte eller fælles funktioner. Transparente facader og indgangsdøre bidrager i bebyggelsen med lys og aktivitet. 18

19 Eksempler på porte med kig til gårdene, adgang og funktioner for beboerne.. Eksempler på markante indgangspartier med integrerede hverdagsfunktioner og beplantning.. Cykelparkering ved indgangen. Reference: Freiburg. Bred port, der giver kig til gården og er indrettet med hverdagsfunktioner. Reference: Malmø. 'Indgangszoner', indgangspartier og porte På boligøernes nordvendte facader, hvor klimaet generelt ikke indbyder til ophold, stilles særlige krav til udformningen af indgangszoner ved boligernes opgange. Indgangszonerne har samme formål som kantzoner, men er fokuseret omkring boligernes opgange. Her kombineres adgangen til boligerne med f.eks. cykelparkering, mødesteder og beplantning. 19

20 Illustrationen viser forventet døgntrafik på det interne vejnet ved fuld udbygning af Sluseholmen, Teglholmen og Enghave Brygge. I alt vurderes byggeriet at generere ca bilture pr. dag (sum af begge retninger). Vurdering af fordelingen på vejnettet giver anledning til den viste døgntrafik på de væsentligste strækninger. Trafikforhold Lokalplanområdets hovedbiltrafikårer er Elværksvej og Tømmergravsgade/Landvindingsgade, som forbinder området med Vasbygade, Frederiks Brygge og Teglholmen. Planen tager udgangspunkt i eksisterende trafikale koblingspunkter og anviser en trafikal hovedstruktur (også for cyklister) langs den store gennemgående kanal samt Tømmergravsgade med adgang til de enkelte karréer og øer. Mod vest forbindes Elværksvej via en bro over Belvederekanalen med udviklingsområdet i bunden af Frederiksholmsløbet. Trafiksystemet er, hvor det trafikalt er muligt, fastlagt, så udelivet, fodgængerne og cyklisterne prioriteres. Tømmergravsgade og Landvindingsgade anlægges som bydelsgader og Elværksvej som lokalgade. Vejene har cykelstier med kantsten i begge sider. Herfra ledes trafikken over broer ud til boligøerne, hvor p-kældrene er placeret med adgang nær broerne. På øerne er det princippet, at de attraktive syd- og østvendte kajer friholdes for parkering. Derfor udformes 20 de som niveaufri arealer med status som lege- opholdsområde, hvor der er mulighed for ganske få pladser til korttidsparkering. De nordvendte kajer udformes som enkeltsporede lokalgader med kantstensparkering. Kanalgaden langs de vestvendte kajer udformes i Enghave Brygge Nord og C som lokalgade med kantstensparkering, og i Enghave Brygge Syd som niveaufri arealer med status som lege- opholdsområde. Se snit på modsatte side. I overensstemmelse med helhedsplanen for Sydhavnen planlægges der en vejbro over Frederiksholmsløbet i forlængelse af Landvindingsgade. Broens anden halvdel er fastlagt i tillæg nr. 3 til lokalplan nr Broen kan udformes som en stålbro med fri gennemsejlingsbredde på ca. 15 m og 3 m frihøjde i gennemsejlingsfaget. Broen forventes at blive anlagt i årene Anlægget kræver, at der opnås medfinansiering fra ejere i dette lokalplanområde og fra de tilstødende områder på Teglholmen. Der arbejdes med at sikre gode kollektive trafiktilbud for Enghave Brygge allerede i starten af områdets udvikling.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillæg Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, som Planloven foreskriver. Ændring af kommuneplanens

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej hedegaardsvej Borgerrepræsentationen har den 17. juni 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegaardsvej. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst. Offentlig høringsperiode fra

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

B&W-området. Bilag 1. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken

B&W-området. Bilag 1. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken Bilag 1 B&W-området Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken Borgerrepræsentationen har den 16. december 2010 vedtaget forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr.

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Ny detailhandelsramme for rammeområde 1.C14 Kirkestræde, Smedelundsgade og Jernbanevej i Holbæk Holbæk Kommune har den 6.

Læs mere

"strandpromenaden" startredegørelse

strandpromenaden startredegørelse "strandpromenaden" startredegørelse Bilag 1 til indstilling om redegørelse for igangsætning af lokalplan "Strandpromenaden" Lokalplanområdet ligger i bydelen Østerbro Luftfoto af området set mod nordvest

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt LUFTFOTO FRA SYD Med projektet for udvidelse af Dybbølsbro foreslås at spænde en ade ud mellem de to eksisterende broer, og derved

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 er fremlagt i perioden 05.03.203 til 07.05.203. Har du indsigelser eller ændringsforslag

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn.

Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes tilvejebringelse af en lokalplan for et område til egentligt erhverv på Skagen Havn. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk J.nr.: 97-33/800-0480 MSA Afgørelse i sagen om Skagen Kommunes

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 128 For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold...................... 2.. Lokalplanens

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1 Jessens Mole 7-9 Prospekt for Byggefelt 1 december 2014 Fremtidens Havn Udviklingsplan for Svendborg Havn Område 2 Nordre Kaj ØSTRE HAVNEVEJ Område 3 Østre Kaj TOLDBODVEJ JESSENS MOLE Område1 Jessens mole

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus Ændring 2010.02 i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus December 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2010.02 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2010.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik

Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Projektejendom Nørrebrogade 109 Fredericia Mulighed for boliger og butik Side Lynge Advice ApS, Lyngby Hovedgade 10, 2800 Kgs. Lyngby, T. +45 70 260 240, E. info@lyngeadvice.dk www.lyngeadvice.dk Kontaktperson

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. maj 2004 Steen Nielsen 8940 2647 Endelig

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

"Jagtvej 171" Bilag 1. Startredegørelse

Jagtvej 171 Bilag 1. Startredegørelse "Jagtvej 171" Bilag 1 Startredegørelse Indstilling om redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Jagtvej 171" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg Luftfoto af planområdet og dets omgivelser

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 - Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte Forslag til tillæg nr. 24 har været i offentlig høring

Læs mere

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 3. marts 2009 til den 28. april 2009 begge dage medregnet.

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 3. marts 2009 til den 28. april 2009 begge dage medregnet. 2 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 3 Bestemmelser side 7 Retsvirkninger side 12 Kortbilag 1, matrikelkort side 14 Kortbilag 2, delområder side 15 Kortbilag 3, fremtidige forhold side 16 Kortbilag 4,

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K

Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K JAKOB KRISTENSEN E JE N DO M S AD M I NI ST R AT IO N Enestående Ejendom i Bredgade, tæt ved Kongens Nytorv Bredgade 14 1260 København K Samlet etage areal Afkast 1. år Hæftelser til overtagelse Pris ved

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen...

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen... Indholdsfortegnelse Side Forord...2 Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3 1. Redegørelsen...4 Nuværende forhold...4 Fremtidige forhold...4 Kommuneplanlægning...5

Læs mere

Dagmarhus Startredegørelse

Dagmarhus Startredegørelse Bilag 1 Dagmarhus Startredegørelse Principper for udarbejdelse af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg til "Dagmarhus". de lerupsgade N Hammerichsgade Staunings Plads Banegraven Jarmers Plads H.

Læs mere

For et område i Rådhusparken ved Hovedvejen og Nyvej.

For et område i Rådhusparken ved Hovedvejen og Nyvej. Lokalplan GL 80.2 For et område i Rådhusparken ved Hovedvejen og Nyvej. Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og formål side 2 Lokalplanens område side 2 Lokalplanens indhold side

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Planstrategi 2011 - forslag til revideret tekst i cases for de tre stationsnære områder NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning Plan- og Miljøafdelingen Sagsbehandler: Henrik Nielsen j.nr. 11/39550

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Endelig

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. marts 2015 Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 994. Boligområde ved Lauritshøj

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge Lokalplan nr. 10.07 Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge fra den 23. juli til den 19. september 2014. Plan Juli 2014 Baggrund Lokalplanens indhold Borgerinddragelse Kommuneplan 2013-2025 Eksisterende

Læs mere

LOKALPLAN 123. Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 123. Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 123 Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 2000 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 Hotel Hesselet Nyborg April 2008 Indhold Hvad er en lokalplan?... 03 Indsigelser og ændringsforslag... 03 Lokalplanens baggrund... 04 Lokalplanens

Læs mere

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er ansøgt om tilladelse til ombygning og udvidelse af

Læs mere

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse

Lokalplan nr. 65. For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse Lokalplan nr. 65 For boligområde ved Ydunsvej i Væggerløse 1 VÆGGERLØSE B Stamvej A1 A2 C 1. Indledning:... 2 2. Lokalplanens indhold... 3 3. Forholdet til den øvrige planlægning... 3 Forholdet til regionplanen:...

Læs mere

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE

LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ SKANDERBORG KOMMUNE 1986 LOKALPLANOMRADE LOKALPLAN NR. 037 FOR ET OMRADE TIL ÅBEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE VED NONNEBJERGVEJ kovlundv Jf/ " LOKALPLANOMRADE SKANDERBORG KOMMUNE 1986 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE

BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE Bilag 1 MA BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 30. APRIL 2014 EMNE: Ændring af: - 51.R.01 Idrætshal og idrætsanlæg - 51.B.11 Øst for og

Læs mere