Programhæfte Oversigtsprogram Om Miljøstrategisk Årsmøde Program for sessioner Praktisk information

Transkript

1 Programhæfte Oversigtsprogram Om Miljøstrategisk Årsmøde Program for sessioner Praktisk information

2 Rettet Indholdsfortegnelse Oversigtsprogram for Miljøstrategisk Årsmøde Velkommen til Miljøstrategisk Årsmøde Om Miljøstrategisk Årsmøde... 6 Program for sessioner mandag Velkomst og introduktion: Miljøstrategisk Årsmøde et rum for dialog om bæredygtig omstilling... 7 Cirkulær økonomi og deleøkonomi som strategier for bæredygtig udvikling... 8 Omstilling til bæredygtig fødevareproduktion og forbrug Omstilling til fossilfrit energisystem: vedvarende energi og energibesparelser Samfundsøkonomiske vurderinger og grøn omstilling Innovationspolitik, miljø og beskæftigelse Lokale miljø- og energistrategier Opsamling på Dag 1: Virkemidler og strategier i bæredygtig omstilling Program for sessioner tirsdag 2030-dagsordenen for Bæredygtig Udvikling: De 17 nye verdensmål, FN s rolle og civilsamfundets muligheder Bæredygtig udvikling i landbruget: regulering af arealanvendelse i Danmark Bæredygtig mobilitet Hvor bæredygtigt er Danmark og hvor ligger de største potentialer? Hvordan kan energistrategier få større merværdi for lokale byområder? Fælles fremadrettet session: Virkemidler og strategier i bæredygtig omstilling, uddannelsessektorens roller, bæredygtighed og demokrati. Hvad nu? Praktisk information

3 Oversigtsprogram for Miljøstrategisk Årsmøde 2015 Mandag 23. november Kl : Registrering og morgenmad (foran auditoriet ACM15) Kl : (Auditoriet ACM15) Velkomst og introduktion: Miljøstrategisk Årsmøde et rum for dialog om bæredygtig omstilling Michael Søgaard Jørgensen, Aalborg Universitet og IDA Grøn Teknologi Kl : 3 parallelle sessioner: Deleøkonomi og cirkulær økonomi som strategier for bæredygtig udvikling (ACM15 091) Omstilling til bæredygtig fødevareproduktion og -forbrug (FKJ10B 024) Omstilling til fossilfrit energisystem: vedvarende energi og energibesparelser (FKJ12 006) Kaffepause kl. ca Kl : Frokost (kantinen FKJ12, stuen) Kl : 3 parallelle sessioner: Samfundsøkonomiske vurderinger og grøn omstilling (ACM15 042) Innovationspolitik, miljø og beskæftigelse (ACM15 091) Lokale miljø- og energistrategier (FKJ10B 024) Kaffepause kl. ca Kl : (Auditoriet ACM15) Opsamling på Dag 1: Virkemidler og strategier i bæredygtig omstilling Kl : Årsmødemiddag Hotel Scandic Sydhavnen, Sydhavns Plads 15 Tirsdag 24. november Kl : Registrering og morgenmad (foran gæstekantinen ACM15) Kl : (Gæstekantinen ACM15) 2030-dagsordenen for Bæredygtig Udvikling: De 17 nye verdensmål, FN s rolle og civilsamfundets muligheder Lars Josephsen, aktiv i nationalt og internationalt miljøarbejde i forskelligt regi i mange år Kl : 4 parallelle sessioner: Bæredygtig udvikling i landbruget: regulering af arealanvendelse i Danmark (ACM15 091) Bæredygtig mobilitet (ACM15 042) Hvor bæredygtigt er Danmark og hvor ligger de største potentialer? (FKJ10B 024) Hvordan kan energistrategier få større merværdi for lokale byområder? (ACM15 043) Kaffepause kl. ca Kl : Frokost (kantinen FKJ12, stuen) Kl : Fælles fremadrettet session: (Gæstekantinen ACM15) Virkemidler og strategier i bæredygtig omstilling dialog på tværs af sessionerne Uddannelsessektorens roller i bæredygtig omstilling Bæredygtighed og demokrati Hvad nu?: Miljøstrategisk Årsrapport Miljøstrategisk Årsmøde 2016 Kaffepause kl. ca Information om de enkelte sessioner: De enkelte tema-sessioner er beskrevet i kronologisk rækkefølge i programhæftet Forkortelser vedrørende lokaler: ACM15: A.C. Meyers Vænge 15 FKJ12: Frederikskaj 12 (over glasbroen) FKJ10B: Frederikskaj 10B (over glasbroen) 3

4 Velkommen til Miljøstrategisk Årsmøde 2015 Miljøstrategisk Årsmøde 2015 markerer starten på en tradition med årlige strategiske miljødialoger, hvor man i et tværfagligt og tværorganisatorisk forum diskuterer om vi er på vej mod et mere bæredygtigt Danmark - og hvordan Danmark kan udvikles i en mere bæredygtig retning. Miljøstrategisk Årsmøde 2015 er allerede en succes ved at der er ca. 140 tilmeldte til Årsmødet, og ved at der er indlæg, deltagere og sessionskoordinatorer fra en række forskellige institutioner og organisationer. Vi håber, at Årsmødet kommer til at indeholde en række dynamiske debatter om hvordan Danmark kan udvikles i en mere bæredygtig retning. Årsmødets overordnede temaer er: Hvor står Danmark bæredygtighedsmæssigt? Hvad er erfaringerne fra de seneste analyser, virkemidler og eksperimenter? Hvad kunne være næste skridt? Hvem kunne gøre hvad for at fremme bæredygtig omstilling? Årsmødets opbygning Som det fremgår af oversigtsprogrammet er Årsmødet opdelt i dels fire fælles sessioner, dels en række parallelle tematiserede sessioner på hver 2 ½ time. Hver tematiseret session ledes af 1-2 sessionskoordinatorer. I hver af disse sessioner er der en række korte, indmeldte mundtlige indlæg samt en fremadrettet dialog på baggrund af indlæggene. Afhængig af antallet af indlæg i den enkelte session er de enkelte indlæg på 5-15 minutter. Hver session er i dette programhæfte beskrevet med en kort tekst, der beskriver sessionens tema og nogle centrale problemstillinger. I nogle sessioner er der beskrevet en tidsplan for sessionen. Alle indlæg er angivet med en oplægsholder og med en titel på indlægget. Til en del indlæg er der desuden angivet en introduktion til indlægget. Der vil være en referent i hver gruppe, således at noter fra sessionens dialoger kan anvendes som del af sessionskoordinatorernes grundlag for at udarbejde et kapitel til Miljøstrategisk Årsrapport De fire fælles sessioner er: En introduktion til tankerne med Miljøstrategisk Årsmøde En tværgående opsamling fra mandagens sessioner Et oplæg om FN s nyligt vedtagne bæredygtighedsmål En fremadrettet diskussion baseret på alle Årsmødets sessioner: o Virkemidler og strategier i bæredygtig omstilling dialog på tværs af sessionerne o Uddannelsessektorens roller i bæredygtig omstilling o Bæredygtighed og demokrati o Hvad nu?: Miljøstrategisk Årsrapport Miljøstrategisk Årsmøde 2016 I den opsamlende session tirsdag eftermiddag skal vi også snakke om erfaringerne med formen på Miljøstrategisk Årsmøde 2015, så overvej løbende gennem Årsmødet hvordan vi udvikler Miljøstrategisk Årsmøde som dialogforum og institution i fremtiden. 4

5 Ingeniørforeningen og Aalborg Universitet støtter afholdelsen af Miljøstrategisk Årsmøde Velkommen til Miljøstrategisk Årsmøde 2015 ønsker Planlægningsgruppen for Miljøstrategisk Årsmøde 2015 Michael Søgaard Jørgensen, Aalborg Universitet og IDA Grøn Teknologi Peter Bjerregaard, IDA Teknologivurdering Ulrik Jørgensen, Aalborg Universitet Niels Johan Juhl-Nielsen, IDA Risk Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi - på egne vegne og på vegne af initiativgruppen for Miljøstrategisk Årsmøde og sessionskoordinatorerne 5

6 Om Miljøstrategisk Årsmøde Formålet med Miljøstrategisk Årsmøde I 2014 tog en kreds af forskere, konsulenter, rådgivere m.fl. fra en række universiteter og organisationer initiativ til at skabe Miljøstrategisk Årsmøde som et forum, hvor man mødes og deler erfaringer under overskriften På vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. En væsentlig anledning til initiativet er, at den offentlige debat om bæredygtig udvikling ofte kun fokuserer på økonomiske vurderinger og ikke inddrager de mange andre former for viden og erfaringer om bæredygtig omstilling fra forskning, udvikling, eksperimenter m.m. rundt omkring i Danmark. Formålet med initiativet er at skabe Miljøstrategisk Årsmøde som en institution, der sikrer en fremadrettet diskussion om bæredygtig omstilling i Danmark på tværs af fagligheder og organisatoriske tilhørsforhold ved hjælp af et Årsmøde og en Årsrapport. I Miljøstrategisk Årsrapport publiceres oplæg og diskussioner fra Årsmødet. Miljøstrategisk Årsrapport 2015 er planlagt til at udkomme i slutningen af januar 2016 og vil bl.a. indeholde et kapitel baseret på hver af Årsmødets sessioner. Organisation og økonomi Miljøstrategisk Årsmøde ledes af en initiativgruppe med repræsentanter fra de institutioner og organisationer, der gerne vil udvikle ideen og konceptet, evaluere erfaringerne og deltage i planlægningen af aktiviteterne. Gruppen består p.t. af personer og er åben. Gruppens kontaktperson er Michael Søgaard Jørgensen, msjo@plan.aau.dk, tlf Miljøstrategisk Årsrapport januar 2016 udgives Miljøstrategisk Årsrapport 2015, hvor status og resultater af diskussionerne på Årsmødet formidles. Årsrapporten opbygges som en antologi, hvor hver session på Årsmødet bidrager med et kapitel på ca. 5 sider skrevet af sessionskoordinatorerne. Hvert kapitel struktureres efter de fire problemstillinger som Årsmødet fokuserer på: Hvor står Danmark bæredygtighedsmæssigt? Hvad er erfaringerne fra de seneste analyser, virkemidler og eksperimenter? Hvad kunne være næste skridt? Hvem kunne gøre hvad for at fremme bæredygtig omstilling? AAU-sekretariatet for Årsmødet redigerer Årsrapporten, koordinerer arbejdet med Årsrapporten og støtter arbejdet med de enkelte kapitler. Årsrapportens målgrupper er: Forskere på universiteter, tænketanke og andre vidensinstitutioner; Frivillige og ansatte i NGO er og faglige foreninger og organisationer; Politikere samt statslige og kommunale embedsfolk; Journalister på forskellige elektroniske og skrevne medier: radio, TV, fagtidsskrifter m.m. Miljøstrategisk Årsmøde på de sociale medier Miljøstrategisk Årsmøde har en hjemmeside og desuden en åben Facebook-gruppe med navnet Miljøstrategisk Årsmøde. 6

7 Velkomst og introduktion: Miljøstrategisk Årsmøde et rum for dialog om bæredygtig omstilling Fælles velkomst og introduktion: mandag 23. november, kl Lokale: Auditoriet ACM15 (A.C. Meyers Vænge 15 i stueetagen) Michael Søgaard Jørgensen, AAU/DIST og IDA Grøn Teknologi Oplæggets tema: Velkomsten er en introduktion til ideen med at etablere Miljøstrategisk Årsmøde som tradition og institution for tværfaglige og tværorganisatoriske strategiske miljødialoger med fokus på bæredygtig omstilling. Endvidere fortælles om opbygningen af Årsmødets fælles sessioner og tema-sessioner. 7

8 Cirkulær økonomi og deleøkonomi som strategier for bæredygtig udvikling Mandag 23. november 2015, kl Lokale: ACM (A.C. Meyers Vænge 15, 091 i kælderen) Sessionens koordinatorer: Michael Søgaard Jørgensen, AAU/DIST Peter Munthe-Kaas, AAU/DIST Sessionens tema: Cirkulær økonomi og deleøkonomi har de seneste år fået stadig større fokus som mulige miljøstrategier, der kan nedsætte ressourceforbrug og miljøbelastninger knyttet til produktion og anvendelse af produkter, både i husholdninger og til professionel brug. Blandt de strategier der er i fokus er: Forlængelse af produkters levetid Anvendelse af mindre miljøbelastende stoffer og materialer Øget anvendelse af de enkelte produkter gennem forskellige former for dele-, leje- og serviceordninger Udvikling af produkter og strategier der muliggør opgradering og genfremstilling af produkter Øget genanvendelse af produkter og deres komponenter og materialer til nye produkter Sessionen sætter gennem en række indlæg fokus på erfaringer og perspektiver knyttet til forskellige aspekter af cirkulær økonomi og deleøkonomi, herunder: Hvilken betydning kan øget fokus på services få for medarbejderes arbejdsfunktioner og kompetencebehov Mulighederne for at øge produkters levetid gennem fokus på reparationsmuligheder Genanvendelse af materialer til nye produkter Delebiler som eksempel på en deleøkonomi-strategi Visioner for nye bo- og arbejdsformer, der bl.a. kan være med til at øge fokus på fællesfaciliteter og deleøkonomi Metoder til at vurdere miljøaspekter af produkt-service-systemer Barrierer for en mere cirkulær økonomi set fra et virksomhedsperspektiv, bl.a. i form af restriktioner på udveksling og handel med affald og andre former for spild Sessionen indledes med en kort gennemgang af nogle centrale begreber og strategier knyttet til cirkulær økonomi og deleøkonomi. Indmeldte indlæg: Pia Mulvad Reksten, LO: Når produkter og services smelter sammen Indlægget præsenterer resultaterne fra en rapport som LO har fået udarbejdet om virksomheders arbejde med nye forretningsmodeller. Services ses som afgørende for at kunne øge værdien af produkter, og dermed styrke betingelserne for vækst og beskæftigelse i Danmark. Tendensen betegnes servitization. Rapporten analyserer cases, der viser hvordan produktionsvirksomheder i stigende grad tilknytter eller 8

9 integrerer serviceydelser med produkter. Rapporten er et led i LO s arbejde med at sætte fokus på, hvordan vi udvikler og fastholder produktionsarbejdspladser i Danmark. Samtidig har LO ønsket at udfordre den gængse opfattelse af produktionsbegrebet. Produktionsbegrebet dækker i dag bredt og involverer mange forskellige fag og kompetencer. Det er både servicemedarbejderen og produktionsmedarbejderen m.fl., der inddrages i udviklingen af de nye servicekoncepter, hvor relationen til kunden og markedet er tæt og løbende udvikles. Rapporten gennemgår også forskellige nationale og internationale analyser, der beskæftiger sig med servitization og industriel udvikling, herunder cirkulær økonomi. Analysen afdækker, hvordan virksomhederne arbejder med nye forretningsmodeller, og hvad konsekvenserne af servitization er for virksomhederne, jobfunktioner og kravene til medarbejdere, der arbejder med produktion og service. Knud Anker Iversen, Miljø- og EnergiCentret, Høje-Taastrup: Erfaringer fra Reparationsnetværket for elektriske og elektroniske produkter Præsentation af Reparationsværkstedet i Miljø- og EnergiCentret i Høje-Taastrup: baggrund, historie og erfaringer fra 2001 til 2015 og de to elementer i reparationsstrategien: A) Påvirke politik: Som skattelovgivningen er skruet sammen i dag er ingen økonomi i at reparere elektriske og elektroniske produkter. Derfor er der behov for et fortsat og styrket reparationsnetværk der har et særligt fokus på at påvirke lovgivning i DK og i EU. Herunder at skabe opmærksomhed på de jobmæssige og økonomiske perspektiver, der er i den cirkulære økonomi som reparation er en del af. Øvelsen her er at sikre netværkets overlevelse hvor der ikke er håndsrækning fra økologisk ildsjælepulje. B) Små lokale oprør: Den mest nærliggende måde at skabe opmærksomhed omkring den stadig mere absurde omgang med ressourcer er at benytte lokale muligheder for at gøre oprør. Reparere på det der ikke kan betale sig at reparere med hjælp fra kræfter der er uafhængige af konventionelle lønkroner: Repair cafeer, reparations-bibliotek, reparation i tilknytning til en genbrugsplads, lokal agenda-forening, asylcentre o.l. Som afslutning gives nogle overvejelser over hvordan man kan styrke Reparationsdanmark? Peter Munthe-Kaas, DIST/AAU og Kathrine Overgaard Rasmussen, Københavns kommune: Lokale eksperimenter med cirkulær økonomi Projektet Guldminen er et eksperiment koblet til Teknik- og Miljøforvaltningens (TMF) ressource- og affaldsplan 2018 og de hertil knyttede mål om at understøtte cirkulær økonomi og at øge mængden af affald, der bliver genanvendt. Med eksperimentet vil vi undersøge det socio-materielle felt der kobler sig til nye genbrugspraksisser, både i TMF, i ARC (Amager Ressourcecenter) og i omverdenen i øvrigt. Det handler altså i høj grad om relationerne mellem organisationerne, ressourcerne og borgerne. Eksperimentets formål peger derfor også i mange retninger og vi forventer (og håber) at det også vil føre til at der opstår erkendelser undervejs, som vi ikke er i stand til at forestille os på nuværende tidspunkt. Nogle af de ting vi ønsker at undersøge med eksperimentet er: Affaldsmængder: Hvor meget affald det er muligt at aftage til direkte genanvendelse i små produktionsvirksomheder, kulturprojekter og lignende. Herunder også hvilke typer af materialer der genanvendes mest og hvilken form de skal have for at opleves som anvendelige. Personaleudvikling og kompetencer: Hvilke kompetencer det fremtidige personale på genbrugscenteret i Sydhavnen skal udvikle ift. at kunne frasortere de materialer, som kan genanvendes. Spørgsmålet er hvad 9

10 der kan skabe værdi og hvad der kan genanvendes i forskellige sammenhænge. Denne viden er afgørende for de fremtidige medarbejdere, der skal operere en sluse, hvor genanvendeligt affald skal frasorteres i det fremtidige genbrugscenter. Viden om byens behov: Hvilke behov har virksomheder/organisationer/personer der arbejder med genanvendelse af affald. Hvad er deres interesser, hvordan arbejder de og hvilke udfordringer ser de i samarbejde med TMF. Det er afgørende at der i TMF skabe ny viden om hvem der er interesserede i at aftage de ressourcer, der i fremtiden vil blive sorteret fra i genbrugscenteret og hvorfor. Netværk, samarbejder og partnerskaber: Opdyrkelse af nye netværk mellem aktører der arbejder med genbrug på forskellig vis. Inspirere til nye projekter og samarbejder mellem byens aktører og byens aktører og TMF samt undersøge mulighederne for fremtidige partnerskaber med TMF/ARC ift. genanvendelse i København. Ressourcestrømme: Hvor meget forlænges ressourcernes levetid gennem direkte genanvendelse? Hvor meget vender tilbage i systemet og hvor hurtigt? Input til endeligt byggeri: Konkrete idéer og forslag til hvordan indholdet i det fremtidige genbrugscenter kan konstrueres så det passer til byens behov og skaber mest mulig genanvendelse samtidig med at der skabes synergier ift. kommunens andre ambitiøse mål. Valinka Suenson og Christian Pagh, Urgent Agency: Projekt Deleby - fremtidens boformer? Med udgangspunkt i tre cases kommer vi med konkrete bud på nytænkende og fleksible bolig- og arbejdsformer, der kan være med til at puste nyt liv landets udkantsområder. De tre eksempler illustrer, hvordan nye boformer kan være med til at skabe bedre levevilkår for beboerne, samt skabe vækst og nye bosætningsmuligheder i områder, der ellers er hårdt ramt af faldende befolkningstal. Bjarke Fonnesbech, Let s Go: Erfaringer med delebiler som deleøkonomi-strategi Louise Laumann Kjær, DTU MEK: Miljøvurdering af Produkt-Service Systemer Niels Karim Høst-Madsen, NNE Pharmaplan: Barrierer for cirkulær økonomi set fra et virksomhedsperspektiv 10

11 Omstilling til bæredygtig fødevareproduktion og forbrug Mandag 23. november 2015, kl Lokale: FKJ10B 024 (Frederikskaj 10B, 024 i stueetagen) Sessionens koordinatorer: Niels Heine Kristensen, AAU/FINE Stine Rahbek Pedersen, Furesø Kommune Sessionens tema: I de senere år har der i den danske fødevaresektor været et stigende fokus på økologi og bæredygtighed fra forskellige perspektiver og med forskellige mål. Sektorens forskellige forgreninger, fra græsrods- og frivillige organisationer, over kommunale tiltag, innovationskonsulenter, forskning til supermarkeder, har på forskellige måder frembragt visioner og målsætninger for, hvilken retning fødevaresektoren skal tage og hvilke tiltag, der er nødvendige for at nå en større grad af økologi og eller bæredygtighed. Disse forskellige aktører arbejder ud fra vidt forskellige forudsætninger og er sat i verden med vidt forskellige funktioner, ikke desto mindre bidrager de hver især med tiltag og visioner, der styrker et muligt fælles ønske om en grønnere sektor. Derfor kan mødet mellem disse aktører og diskussionen af de forskellige fremtidsvisioner og mål måske bidrage til at skabe en fælles forståelse og synergi, der på sigt kan fremme en grønnere dagsorden i forskellige dele af sektoren. Derfor er fem forskellige aktører her sat i stævne i en session, hvor de vil diskutere status og strategier for bæredygtig og/eller økologisk omstilling inden for fødevaresektoren. Målet med Miljøstrategisk Årsmøde er overordnet at bidrage til samfundsdebatten med et alternativt bud på bæredygtig omstilling, der ikke kun tager afsæt i økonomiske kalkuler og rene cost-benefit opgørelser, men som ønsker at repræsentere og give stemme til de mangfoldige tiltag, der præger omstillingsaktiviteter i Danmark i dag. Denne session om fødevarer ønsker så vidt muligt at få alle dele af fødevaresektoren repræsenteret, for at høre de forskellige perspektiver og åbne op for fælles diskussioner om de forskellige eller delte visioner for fremtiden. Tema 1: Hvor langt er vi nået i DK - status på omlægningsprojekter, hvad arbejdes der med, i hvor høj grad opleves der en stigende omstilling/succes? Giv et kort oplæg (5-10 minutter) om dette i forhold til jeres aktiviteter eller perspektiver og adressér også gerne de områder der skaber de største udfordringer. Tema 2: Hvad er næste skridt - hvad er visionerne for fremtiden, konkrete tiltag eller ønsker - kan der for sektoren og aktørerne i den skabes en fælles vision og fælles synergi? Giv et bud på hvad der skal til for at komme videre, og hvad der fra jeres perspektiv ikke har den ønskede effekt. Hvordan skal økologisk omstilling og bæredygtig udvikling inden for fødevaresektoren angribes med viden om de eksisterende muligheder, trends og udviklingstendenser men også i forhold til barrierer og nuværende begrænsninger? 11

12 Indmeldte indlæg: Torsten B. Jakobsen og Martin Bregnballe, Nordic Foodworks Sandra Villumsen, Praktisk Økologi og Byhaven 2200 Thomas Roland og/eller Signe Frese, COOP Boris Andersen, AAU/FINE: Forskningens rolle i omlægning til bæredygtigt fødevareforbrug Stine Rahbek Pedersen, Furesø kommune: Omlægning af kommunens køkkener til økologi 12

13 Omstilling til fossilfrit energisystem: vedvarende energi og energibesparelser Mandag 23. november 2015, kl Lokale: FKJ (Frederikskaj 12, 006 i stueetagen) Sessionens koordinatorer: Ulrik Jørgensen, AAU Pernille Hagedorn Rasmussen, Ingeniørforeningen Sessionens tema: I sessionen diskuteres udviklingen og udfordringerne i omstillingen i af energisystemet mod et 100% vedvarende energi. Omlægningen af energisystemet berører alle dele af samfundet. Det har betydning for forbrugere og virksomheder deres vaner og indkøb og det har betydning for kommunernes og energiselskabernes energistrategiske arbejde og ikke mindst for prioriteringer på den nationale energipolitiske dagsorden. Sessionen undersøger mulige scenarier for omstillingen og oplægsholderne tager udgangspunkt i forskellige aktørers perspektiver på omstillingen af energisystemet. Målet med sessionen er at tegne et billede af status: Hvordan står det til? Er vi godt i gang med omlægningen af energisystemet? Er det vi har opnået indtil nu kun de lavt hængende frugter? Hvordan ser den næste fase ud både på den helt korte bane, i den næste energiaftale og på den lange bane? Og hvilke opgaver ligger foran de enkelte aktører i de kommende år? Indmeldte indlæg: Toke Haunstrup Christensen, SBi: Husholdningernes rolle i et Intelligent elsystem erfaringer fra IHSMAG-projektet På baggrund af et internationalt studie af husholdningers erfaringer med nye smart grid -løsninger rejses en række centrale problemstillinger og bud på anbefalinger i forhold til målsætningen om at integrere husholdningerne i et fremtidigt smart energy -system. Den danske del af undersøgelsen fokuserer på elbiler og variable elpriser. Kirsten Gram-Hanssen, SBi: Energieffektivisering i boligsektoren - redskaber, metoder og praksis Energipolitiske tiltag rettet mod husholdninger har oftest et eksplicit fokus på at opnå en energieffektivisering af boliger og teknologier i hjemmet. Det antages at energieffektivisering er det samme som energibesparelser, men megen forskning dokumenterer at dette ofte ikke er tilfældet. Hvordan kan vi foreslå nye former for politik og regulering som i højere grad tager højde for dette? Ulrik Jørgensen, DIST/AAU: Strategiske kontroverser i næste fase af omstillingen af energisystemet, herunder offentlige energiselskabers roller 13

14 Søren Magnussen, Roskilde kommune: Plan for strategisk energiplanlægning Roskilde kommunes arbejde med omkring strategisk energiplanlægning med udgangspunkt i handlingsplan, der pt. behandles i det politiske system. Pernille Hagedorn Rasmussen, IDA: IDAs Energivision 2050: Et intelligent 100% vedvarende energisystem Præsentation af konklusioner fra den netop udviklede IDA Energivision Henning Bo Madsen, NOAH og Vestjyllands Energi- og Miljøforening: Lokalt ejerskab til energianlæg. Erfaringer fra Community Energy Nogle danske erfaringer med modeller for lokalt ejerskab / forbruger-eje / prosumer til vedvarende energianlæg. Desuden situationen omkring community ownership i nogle andre EU-lande på baggrund af EU-projektet Community Power projektet. 14

15 Samfundsøkonomiske vurderinger og grøn omstilling Mandag 23. november 2015, kl Lokale: ACM (A.C. Meyers Vænge 15, i stueetagen) Sessionens koordinatorer: Peter Bjerregaard, IDA Teknologivurdering Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi Sessionens tema: Samfundsøkonomiske beregninger spiller en hovedrolle i debatten om udfasningen af fossil energi, der diskuteres i et meget langt tidsperspektiv. Det er 2020-, og 2050-mål der sætter rammen for debatten om, hvordan vi skal investere og indrette vores energiforsyning, transportsektor og forbrugsmønstre for bedst og billigst muligt at omstille samfundet. Økonomiske forudsigelser har derimod historisk set haft svært ved at komme med præcise forudsigelser mere end et halvt år frem, og jo længere tidsperspektivet bliver, desto større rolle kommer de grundlæggende forudsætninger til at spille. Kernen i den samfundsøkonomiske diskussion er derfor en diskussion om hvilke forudsætninger, vi skal anvende, når vi prøver at forudsige, hvor meget de forskellige valg, vi som samfund står overfor, betyder i kroner og øre. Sessionen tager udgangspunkt i den seneste forskning indenfor det klimaøkonomiske felt, og vil problematisere og kvalificere de centrale beregningsantagelser samt deres betydning for klima- og energipolitikken. Sessionen søger at afdække hvor Danmark står bæredygtighedsmæssigt, hvilke aktører kan gøre hvad for fremme omstillingen til et lavemissionssamfund og hvilke fagøkonomiske og teknologiske virkemidler, der kan bidrage til at højne kvaliteten af den offentlige debat. Indmeldte indlæg: Peter Birch Sørensen, Klimarådet Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi Hvad ligger bag milliarderne? Indlæg v. Peter Birch Sørensen: Hvad er de overordnede samfundsøkonomiske udfordringer, der ligger i at realisere klimalovens målsætning om, at Danmark i 2050 skal være et lavemissionssamfund med et energisystem baseret på vedvarende energi og markant lavere udledninger af drivhusgasser fra andre sektorer? EU's system for omsættelige CO2-kvoter kan potentielt blive et nyttigt instrument til at sikre en omkostningseffektiv omlægning til alternative energikilder inden for energiforsyningssektoren. Det vil dog kræve, at der i EU er politisk vilje til at gennemtvinge en langt højere og mere stabil pris på CO2-kvoter, end man har i dag. Under alle omstændigheder vil der være behov for supplerende instrumenter for at fremme den grønne omstilling i forsyningssektoren. I øjeblikket går omstillingen ikke for hurtigt, men snarere for langsomt, hvis 2050-målet skal nås på en omkostningseffektiv måde. Der er desuden behov for en omfattende elektrificering af transportsektoren og varmeforsyningen samt en udbygning af kabelforbindelserne til udlandet for at øge vindkraftens samfundsøkonomiske værdi. 15

16 Indlæg v. Gunnar Boye Olesen: Vedvarende Energi har vurderet, at der er penge at spare på energiregningen i 2030 ved at omstille til vedvarende energi. Samtidig har den liberale tænketank CEPOS beregnet, at omstillingen bliver ekstremt dyr, mens Energistyrelsen har beregnet, at der er en lille meromkostning i forhold til at fortsætte med den fossile energi. Som oplæg til debatten sammenlignes de tre vurderinger: Hvorfor den store forskel? Hvad betyder metoder? Og hvad betyder forudsætningerne? Er der nogen, der snyder på vægten? Og hvordan skal vi vurdere fordele og ulemper ved samfundsomstillinger i dette tilfælde omstillingen fra fossil til vedvarende energi? Peter Bjerregaard, IDA Teknologivurdering Jens Stissing Jensen, Aalborg Universitet Hvilken fremtid skal vi regne på? Oplæg v. Peter Bjerregaard: Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling kan betyde vidt forskellige ting afhængigt af ens udgangspunkt. Hvor der er bred enighed om hvad den grønne omstilling indebærer, så er der ikke enighed blandt økonomer eller andre fagfolk om hvordan bæredygtighedsbegrebet rammen for den grønne omstilling - skal forstås. I dag anvender De Økonomiske Råd det svage bæredygtighedsperspektiv i deres vurderinger af bæredygtighed, hvilket i praksis betyder, at omkostningerne ved luftforurening og klimaskader holdes op imod den traditionelle opsparing samt investeringer i uddannelse, forskning og udvikling. I denne udregning er der ikke noget, som ikke kan substitueres, hvilket har mødt kritik fra flere sider. Vurderingen af bæredygtighed såvel som en omkostningseffektiv grøn omstilling er selvsagt betinget af beregningsforudsætningerne. For at sikre et mere oplyst beslutningsgrundlag er der således behov for at kvalificere en række økonomiske antagelser fra værdisætningen af offentlige goder og teknologiske spill-over effekter til valg af diskonteringsrate og rækkeviden af substitutionsprincippet. Oplæg v. Jens Stissing Jensen: Samfundsøkonomiske beregninger spiller en vigtig rolle, når der skal identificeres omkostningseffektive investeringer i grøn omstilling. En udfordring i forhold til anvendelsen af samfundsøkonomiske beregninger er imidlertid, at den fremtidige udvikling for de socio-tekniske systemer ofte er præget af stor usikkerhed. Typisk kan den fremtidige udvikling af systemer således følge en række forskellige udviklingsveje. Sådanne forskellige udviklingsveje vil typisk have væsentlig indflydelse på hvorvidt bestemte investeringer i grøn omstilling kommer til at fremstå som omkostningseffektive eller ej. Typisk trækker samfundsøkonomiske beregninger imidlertid på relativt entydige fremskrivninger for udvikling af samfundsmæssige systemer eller sektorer. Med udgangspunkt i omstillingen af energisystemet diskuterer vi i dette oplæg, hvorvidt det er et metodeproblem, at samfundsøkonomiske beregninger typisk lukker sig omkring en bestemt udviklingsvej, og hvorvidt samfundsøkonomiske beregninger der beskæftiger sig med omstilling i stedet bør forholde sig til flere alternative udviklingsveje. 16

17 Innovationspolitik, miljø og beskæftigelse Mandag 23. november 2015, kl Lokale: ACM (A.C. Meyers Vænge 15, i kælderen) Sessionens koordinatorer: Hans Henrik Samuelsen, Plan 2B Frank Skov, CEVEA Sessionens tema: Løsningen af miljøproblemer hænger sammen med et lavere ressourceforbrug og energieffektivitet. Her har Danmark i en årrække været foregangsland. Grunden hertil er bl.a., at vi har været underlagt stramme miljøkrav, som har gjort det nødvendigt at fokusere på innovative løsninger. Mange af disse løsninger er i dag fundamentet i en række virksomheders succes og grunden til at omverden stadig skeler mod Danmark, når der er brug for miljøteknologier. Regeringsgrundlagets udmelding om grøn realisme giver sig nu udslag i voldsomme besparelser på miljø-, klima- og transportområdet. Indlejret i den grønne realisme er en forventning om at skabe vækst for herefter at have råd til miljøhensyn. Spørgsmålet er, om vi i dag er ved at skade en forsat udvikling, der ellers vil skabe grundlaget for en fremtidig eksport af miljøteknologi og bæredygtige løsninger - en udvikling der bibeholder og skaber nye arbejdspladser? Et andet og nærliggende problem i forbindelse med en forventning om at skabe vækst er, at væksten i alle industrialiserede lande har været faldende siden 1960 erne, selv i perioder uden økonomisk krise. En del peger på, at årtierne med stor vækst bl.a. hænger sammen med et meget stærkt øget energi- og ressourceforbrug. Alene at opstille økonomiske vækstmål og tilsidesætte hensyn til miljøet giver derfor ikke mening. Samtidig er den øgede ulighed i samfundet ikke knyttet til større vækst, snarere synes øget ulighed at følges med svækket udvikling og vækst. Det peger på at den videre udvikling af samfundet ikke kan bygge på forventninger om nye høje vækstrater, men må opstå på baggrund af en politik, der tager hensyn til en bæredygtig udvikling og bæredygtighed. Hvis vi antager at udviklingen ikke dirigeres af vækst, men af en målrettet innovationspolitik, er det naturligvis nærliggende at spørge, hvilket fokus denne skal have for at imødekomme nutidige og fremtidige generationers behov. Skal det være den teknologifikserede innovation, hvor det er de enkelte produkter der er i fokus eller skal man i stedet satse på en mere overordnet samfundsafhængig innovation, hvor det er grundlæggende behov i samfundet, der er i fokus? Indmeldte indlæg: Jesper Lund Larsen, 3F Fællesforbund: Anbefalinger fra 3F s grønne tænketank 3F ønsker, at Danmark bliver et vækstcenter inden for viden, teknologi og produktion, hvor man er på forkant med udviklingen. For at skabe dette vækstcenter og for effektivt at fremme en bæredygtig udvikling i Danmark og dermed øge de beskæftigelsesmæssige effekter etablerede 3F i F s Grønne Tænketank. Tænketankens rapport - GRØN OMSTILLING SKABER GRØNNE JOB - har blandt andet set på, hvilke politiske rammer der skal til for en ressourceeffektiv udnyttelse af vedvarende energi, nye værdikæder inden for fremtidens bioøkonomi, identifikation af de største potentialer for vækst og beskæftigelse, samt 17

18 hvordan reguleringsmæssige barrierer kan fjernes. Grøn omstilling er afgørende for at sikre en fortsat vækst og øget beskæftigelse i Danmark. Tænketankens væsentligste opgave har derfor været at anvise muligheder for konkrete tiltag, der på kort og mellem langt sigt kan fremme den bæredygtige udvikling og dermed medvirke til at skabe nye arbejdspladser. Trods forslagenes begrænsede økonomiske belastninger, har de alligevel en meget betydelig effekt på jobskabelse, indtjening og udvikling af et mere holdbart samfund. Frank Skov, CEVEA: Innovationspolitik og konkurrenceevne Anders Chr. Hansen, RUC: Økonomisk vækst og grøn omstilling Økonomiske analyser tager ofte udgangspunkt i en trend i den økonomiske vækstrate på 2%. Både i Danmark og andre OECD-lande har vækstraten dog varet faldende igennem det seneste halve århundrede. Det skyldes bl.a. at befolkningens vækst er taget af, og at erhvervsfrekvensen er tæt på at være så høj, den kan blive, men det skyldes især lavere vækst i arbejdsproduktiviteten. Faldet i vækstraterne for arbejdsproduktiviteten og for BNP hænger også sammen med et fald i investeringskvoten, som også kan konstateres generelt i Vesteuropa, og som igen hænger sammen med ledigheden. Et lavt investeringsniveau, lav produktivitetsvækst, lav BNP-vækst og høj ledighed kan blive den nye normal i de kommende årtier. Det rejser spørgsmålet om en sådan hensygnende økonomisk vækst ikke vil løse de miljøproblemer, der er skabt af den økonomiske vækst igennem det 20. århundrede. Vækstens miljøbelastning er imidlertid ikke et spørgsmål om vækstraten, men om skalaen af ressource-gennemstrømningen. Den kan ikke vare bæredygtig, hvis den vokser med økonomien. Derfor er en forudsætning for en økologisk bæredygtig udvikling, at den økonosfære (den samlede teknisk-fysiske beholdning af bygninger, anlæg, maskiner, transportmidler og dertil horende strømme af materialer og energi), der koblede økonomi og miljøbelastning sammen i det forrige århundrede bygges helt om, så sammenkoblingen brydes. Men det kraver også en vis villighed til at investere noget at det BNP, der er skabt, i naturbeskyttelse og genopretning og således dele det med fremtidige generationer. Investeringer i grønne omstillinger har potentialet til at vende disse tendenser. Økonomisk set består grønne omstillinger netop i at investere mere til gengæld for lavere driftsudgifter til brændsel og affaldshåndtering hen ad vejen. Fremrykning af grønne investeringer vil skabe en større investeringsefterspørgsel og dermed større beskæftigelse, såfremt der er ledig produktionskapacitet i økonomien. Det vil også bidrage til væksten på to andre måder. Større kapitalintensitet og lavere udgifter til energi og materialer per ansat med samme priser for tjenesterne vil øge den gennemsnitlige bruttoværditilvækst per ansat. Hertil kommer udsigten til vækst inden for losninger, hvor danske virksomheder har et forspring. Det er et paradoks, at der er meget grøn omstilling at investere i, men at kapitalen samtidigt har vanskeligt ved at finde gode investeringsobjekter. En væsentlig del af forklaringen er sandsynligvis, at den grønne omstillings politik ofte ikke har specificeret med hvilke midler, man vil nå målene. Det skaber unødvendig usikkerhed og risici for investeringerne. Kan det lykkes, at skabe større sikkerhed om midlerne, vil de grønne omstillinger kunne fungere som en vækstmotor for økonomien. Ulrik Jørgensen, AAU: Hvor blev væksten af og er vækst en forudsætning for bæredygtig omstilling? Hvilke betingelser stiller det til en indsats for øget beskæftigelse? 18

19 Lokale miljø- og energistrategier Mandag 23. november 2015, kl Lokale: FKJ10B, 024 (Frederikskaj 10B, i stueetagen) Sessionens koordinator: Erik Hagelskjær Lauridsen, AAU Sessionens tema: Den overordnede problemstilling er hvilket bidrag lokale processer har til bæredygtig omstilling? Dette illustreres gennem en række korte indlæg, der beskriver erfaringer med lokale initiativer med fokus på borgerinddragelse, boliger, daginstitutioner, delesystemer og affaldshåndtering. Temaet diskuteres gennem fokus på bl.a. følgende problemstillinger: 1. Bliver borgerne ved med at ville engagere sig i lokale bæredygtighedsprojekter og hvorfor? 2. Hvordan får vi bragt de lokale erfaringer videre? 3. Hvad er dynamikken mellem lokale nedefra initiativer og ovenfra styrede reguleringselementer? Indmeldte indlæg og program: Claus Wilhelmsen, Københavns kommune: Nytter de lokale projekter? Lokal Agenda21 som bidrag til bæredygtig udvikling Københavns Kommunes kommende Agenda21-strategi skal skabe rum og mulighed for, at københavnerne kan engagere sig og tage medansvar for, at kommunens miljø- og klimamæssige målsætninger opfyldes. Agenda 21-indsatsen skal give mulighed for at udvikle og eksperimentere med inddragelsesmetoder og støtte etablering af partnerskaber. Der er også fokus på evaluering af projektdesign og metoder for at øge borgerinddragelsen i andre projekter. Men hvilken rolle kan lokale projekter i en vestlig storby spille i bestræbelserne for at skabe en mere bæredygtig udvikling? Stine Rahbek Pedersen, Furesø kommune: Involvering af borgere og brugere i lokale miljø- og energiaktiviteter Henrik N. Knudsen, SBi: Energioptimering af boliger og tilfredshed blandt beboerne Hvad oplever beboerne i energioptimerede boliger og hvor tilfredse er de? Det er blevet undersøgt i nye lavenergi-enfamiliehuse og i eksisterende renoverede enfamiliehuse og etagebyggeri. Der er gode muligheder for at opnå en win-win-situation, hvor der både opnås et lavere energiforbrug og positive indeklima-oplevelser. Ditlev Nissen, Involvering Nu: Økosamfund som bæredygtige fremtidslaboratorier Økosamfund er fremtidslaboratorier, der udforsker alternativer til forbrugersamfundets livsstil. 19

20 Eksperimenterne viser, at det er muligt at omstille til bo- og livsformer, der er præget af høj livskvalitet, lav miljøbelastning og levende lokalsamfund. En undersøgelse fra 2009 viste, at CO2-udledningen pr. person i tre danske økosamfund er 60% lavere end det danske gennemsnit. Der er der tre forklaringer på: Teknologiske løsninger, der er mindre ressourcekrævende; lokalisering af indkøb arbejds- og kulturliv; og en livsstil, hvor behovstilfredsstillelse flyttes fra forbrug af vare til et forbrug af meningsfulde og selvforvaltende fællesskaber. Erik Hagelskjær Lauridsen, DIST/AAU: Delekoncepter i netværk af netværk Pernille Kernel, Frederiksberg kommune: Miljødetektiv-kampagne for daginstitutioner Miljødetektiver og energislugere er et forløb om energi, som vi har udviklet til daginstitutionerne. Formålet er både at gøre børn og voksne opmærksomme på at spare på energien, og at give børnene større miljøhandlekompetence og viden om, hvad energi er og hvor den kommer fra. På en sjov og lærerig måde. Vi har lavet en samling flotte materialer til aktiviteter hjemme i daginstitutionerne og arrangerer spændende aktiviteter ude i byen, som institutionerne kan deltage i med børnene. Vi udviklede vores eget forløb fordi vi ikke kunne finde noget andet dansk materiale der kunne anvendes til daginstitutions-børn. I 2013 afholdt vi for første gang en temauge med denne titel. Og her i september afholdt vi temaforløbet for anden gang men med en del tilpasninger baseret på de indspark vi fik, da vi ringede rundt til daginstitutionerne i 2013 og evaluerede temaugen. Blandt andet havde vi fundet ud af, at en uge var for kort tid det skulle være en hel måned. Vi er nu ved at evaluere Miljødetektiv-forløbet med daginstitutionerne, og vi får meget positive tilbagemeldinger. Men har allerede ideer til hvordan det kan gøres bedre. Lars Albér, Frederiksberg Renovation: Skraldemandens perspektiv på national ressourcehåndtering Hvordan indvirker implementeringen af Danmark uden Affald lokalt i en kommune som Frederiksberg Kommune på mulighederne for en helhedsløsning af ressourceplanen og arbejdsmiljøet for skraldemænd ved indsamlingen af husholdningsaffald. Kan skraldemandens arbejdsmiljø blive en del af Frederiksberg Kommunes ressourcestrategi ude i fremtiden. Program: 13.00: Kort introduktion 13.10: 1. indlæg: Claus Wilhelmsen: Nytter de lokale projekter? 13.20: 2. indlæg: Stine Rahbek Pedersen: Involvering af borgere 13.30: 5 minutters afklarende spørgsmål til indlæg

21 13.35: 3. indlæg: Henrik N. Knudsen: Beboere i energioptimerede boliger 13.45: 4. indlæg: Ditlev Nissen: Økosamfund som fremtidslaboratorier 13.55: 5 minutters afklarende spørgsmål til indlæg : 5. indlæg: Erik Hagelskjær Lauridsen: Delekoncepter i netværk af netværk 14.10: 6. indlæg: Pernille Kern Kernel: Miljødetektiver i daginstitutioner 14.20: 7. indlæg: Lars Albér: Skraldemandens rolle i affaldshåndtering 14.30: 5 minutters afklarende spørgsmål til indlæg : Pause 14.45: Claus og Stine diskuterer forskelle i borgerinddragelsesmetoder og erfaringer i hhv. København og Furesø kommentarer fra de øvrige deltagere 14.55: Henrik og Ditlev diskuterer forskelle i forståelsen af beboere som 'brugere' og 'deltagere i fremtidseksperimenter' kommentarer fra de øvrige deltagere 15.05: Erik kommenterer skraldemandens rolle, Lars kommenterer miljødetektiver og Pernille kommenterer netværk af koncepter kommentarer fra de øvrige deltagere 15.15: Afsluttende diskussion: 1. Bliver borgerne ved med at ville engagere sig i lokale bæredygtighedsprojekter og hvorfor? - Involveres borgere i konkrete aktiviteter eller i store visioner - Er det vigtigt at mobilisere netværk på tværs lokalt - hvad betyder delebilsklubben for økobygge entusiasterne? 2. Hvordan får vi bragt de lokale erfaringer videre? - Er det vigtigt at knytte lokale netværk an til nationale og transnationale bevægelser? - Kan vi blive bedre til at samle op på konkrete cases som narrativer der kan bære historien om bæredygtig omstilling? 3. Hvad er dynamikken mellem lokale nedefra initiativer og ovenfra styrede reguleringselementer? - Er styrkelsen af den lokale selvforståelse gennem disse initiativer som empowerment vigtig for at borgerne kan deltage aktivt og demokratisk i mere institutionelt styrede omstillingsprocesser? Er opbygning af miljøhandlekompetence fx væsentlig for at der kan etableres stærkere energiregulering af bygninger? Er opbygning af miljøhandlekompetence i daginstitutioner fx væsentlig for at der kan etableres bedre affaldshåndteringssystemer? 21

22 Opsamling på Dag 1: Virkemidler og strategier i bæredygtig omstilling Fælles opsamling og diskussion: mandag 23. november 2015, kl Lokale: Auditoriet ACM15 (A.C. Meyers Vænge 15 i stueetagen) Michael Søgaard Jørgensen, AAU og IDA Grøn Teknologi Ulrik Jørgensen, AAU Sessionens tema: En koordinator fra hver af mandagens seks tema-sessioner giver i løbet af 5 minutter et kort indblik i interessante problemstillinger og eventuelle konklusioner fra deres session om bl.a. virkemidler og strategier, der kan fremme bæredygtig omstilling inden for forskellige samfundsområder. 22

23 2030-dagsordenen for Bæredygtig Udvikling: De 17 nye verdensmål, FN s rolle og civilsamfundets muligheder Plenum-oplæg: tirsdag 24. november, kl Lokale: Gæstekantinen ACM15 (A.C. Meyers Vænge 15 i stueetagen) Lars Josephsen, aktiv i nationalt og internationalt miljøarbejde i forskelligt regi i mange år Oplæggets tema: I september i år vedtog FN s generalforsamling aftalen Transforming our World: the 2030 Agenda for Sustainable Development. Aftalen beskriver såkaldte Universelle Verdensmål, og sætter fokus på i alt 17 problemområder for den globale udvikling i perioden , f.eks. fattigdom, uddannelse, sundhed, vandmiljø, vedvarende energi, forbrug, ulighed, fred, mv. Målene skal afløse Årtusind-målene, der dækkede perioden FN s bæredygtighedsmål må ses i sammenhæng med en række beslutninger i FN og andre internationale fora, ikke mindst FN-konferencen om Finance for Development (Addis Ababa i Ethiopien, juli 2015) og FN s kommende klimatopmøde (Paris december 2015, COP 15). Mange har betegnet vedtagelsen af aftalen som en betydelig succes for FN som en Verdensorganisation, der har evnet at skabe enighed blandt 193 landes statschefer og regeringsledere om en ambitiøs aftale, der indeholder en række pejlemærker i form af mål og delmål for landenes indsats for at fremme bæredygtighed. Kritikere af aftalen har peget på bl.a. at vigtige problemområder er udeladt (f.eks. den globale befolkningsvækst), at målene er utilstrækkelige set i lyset af problemernes omfang, og at aftalen ikke er bindende, dvs. at omsætning af målene til praktiske resultater alene er baseret på landenes frivillige indsats. Dertil kommer, at aftalen ikke sikrer etablering af en international organisation, som tillægges kompetence til at kunne gennemføre en løbende opfølgning med monitorering af landenes fremdrift og justering af målene, i takt med at der skabes øget viden indenfor de enkelte områder. Dette spændingsfelt mellem en utopi, der sigter på justering af selve retningen af de næste 15 års globale udvikling og en dystopi, der fremhæver inertien i verdenssamfundets katastrofekurs, danner baggrund for mange vigtige og vanskelige spørgsmål. F.eks.: Hvilke forudsætninger om fortsat materiel vækst ligger gemt bag målformuleringerne? Hvordan stemmer disse forudsætninger med tesen om planetens grænser? Kan FN s kapacitet og myndighed styrkes med henblik på at fremme bæredygtighed? Hvad er perspektiverne set fra de nationale regeringer, her efter vedtagelsen af de 17 Verdensmål? Vil alle verdens lande kunne leve op til de nye forpligtelser, herunder at planlægge og gennemføre de radikale ændringer, som Verdensmålene lægger op til? I de rige lande, som f.eks. Danmark, er det ikke mindst de etablerede produktions- og forbrugsmønstrene, der byder på store udfordringer. Er det muligt, at Verdensmålene kan medvirke til at fremelske en bæredygtighedskultur i Danmark? Den betydelige globale opmærksomhed, som Verdensmålene har fået, er en oplagt anledning til, at vi her i landet overvejer meget konkret, hvor der ligger særlige danske muligheder og udfordringer i forhold til de 17 mål. Den forestilling, at Verdensmålene i det væsentlige 23

24 vedrører de såkaldte udviklingslande, er fejlagtig. Der er tale om universelle mål, og i lyset heraf må samtlige lande i Verden fra og med 2015 opfattes som udviklingslande. Tilbage i 1987, hvor Brundtland-rapporten Vores Fælles Fremtid blev offentliggjort, blev selve begrebet bæredygtig udvikling for alvor sat på den globale dagsorden. FN-systemet fulgte op bl.a. i 1992, med konferencen Miljø og Udvikling (UNCED), der resulterede i vedtagelser om en række globale aftaler, bl.a. Rio-deklarationen, konventioner om henholdsvis klima (UN- FCCC) og biologisk mangfoldighed (UN-CBD), og en skov-deklarationen. Der er næppe en overdrivelse at påstå, at hele denne proces, herunder et hav af opfølgende aktiviteter på internationalt og nationalt niveau, efter 1992 har leveret væsentlige pejlemærker for planlægning, lovgivning, investeringer, produktion, erhvervsudvikling, undervisning, praktiske tiltag, mv. inden for stort set alle sektorer i mange lande, herunder i Danmark: Grøn teknologi, herunder bl.a. vindenergi og udstyr til øget energieffektivitet, er blot nogle få af de sektorer i Danmark, der med stærk innovation har markeret sig, også internationalt. Visionen om bæredygtig udvikling er slået fast, og der er opstået en vis konsensus om nødvendigheden af at stræbe mod bæredygtighed, hvor sociale, miljømæssige og økonomiske hensyn integreres i videst muligt omfang i alle hjørner af samfundsudviklingen. Desværre må man samtidig konstatere, at implementeringen af visionen langt fra er på omgangshøjde med visionens perspektiver - det gælder i Danmark og i de fleste andre lande. Nogle vil mene, at vi på mange områder sakker bagud. Vores viden om f.eks. miljøødelæggelser, ekstrem fattigdom og social ulighed også på globalt niveau øges hele tiden drastisk. Ikke mindst i forhold til klimaområdet er det åbenlyst for de fleste, at verdenssamfundet slet ikke rykker i takt med, at problemerne eskalerer, og især klimasituationen indebærer, at udsigterne for de livsvilkår, vores generation giver videre til de næste generationer, tegner sig i stadig mørkere farver. På den baggrund kan man i dansk sammenhæng håbe på, at vedtagelsen af de nye Verdensmål for bæredygtig udvikling vil være et wake-up call for de vigtige aktører her i landet, og skabe en tiltrængt fornyelse af den satsning og det engagement på alle planer, der er blandt de nødvendige forudsætninger for at sætte en helt anden kurs for samfundsudviklingen, end den vi følger i disse år. Her er det afgørende, at danske civilsamfundsorganisationer - i samarbejde med deres transnationale netværk - udnytter alle muligheder for at skabe grundlag for en radikal omstilling til bæredygtighed. 24