Af Sandra Rask og Diana Hofer

Transkript

1 Forsidehenvisning: Kunstgræsbaner udleder giftige stoffer Mange fodboldklubber vælger at få anlagt nye kunstgræsbaner, selvom det kan have konsekvenser for vandmiljøet. Ifølge en ny rapport kan banerne udlede miljøskadelige stoffer til drænvandet. Når fodboldklubber anlægger en kunstgræsbane, kan de gøre tre ting med drænvandet. De kan lade det sive ned i jorden, aflede det til et renseanlæg eller til et åbent vandområde som denne å. Af Sandra Rask og Diana Hofer Siden 2007 er antallet af danske kunstgræsbaner mere end seksdoblet. Dansk Boldspil Union (DBU) har i dag registreret 208 baner på landsplan. De forventer, at stigningen vil fortsætte. En ny rapport fra forskningsorganisationen Dansk Hydraulisk Institut (DHI) viser dog, at konsekvenserne for miljøet kan være alvorlige. Når det regner, afledes vandet fra banen ned i et drænsystem. Det vand kan indeholde høje koncentrationer af blødgørende stoffer og metaller. DHI har udarbejdet rapporten i samarbejde med spildevandscentret Lynettefællesskabet I/S og fire sjællandske kommuner. Her har de undersøgt 59 stikprøver fra drænvandet fra 19 sjællandske kunstgræsbaner. Hver tredje prøve viste en overskridelse af vandkvalitetskravene for det blødgørende stof DHEP, mens flere baner udledte metaller over grænseværdierne. Særligt udledningen af zink var kritisk. En enkelt prøve viste en udledning, der var næsten tre gange højere end grænseværdien. Skrappere krav Forskellen på udledningerne fra banerne er stor. Mens nogle udledte store mængder miljøskadelige stoffer, var andre uproblematiske. Det afhænger af banens opbygning. Man bør lave standardbaner, så man ikke kan vælge baner, der ikke lever op til kravene. Vi bør tage ved lære af nordmændene. De er længere fremme med regler på området. De har stillet skrappere krav til produktet, siger Svend-Erik Fagel, bestyrelsesmedlem i Friluftsrådet København. Skærpede krav til producenterne er, ifølge Kristina Buus Kjær fra DHI, et vigtigt middel til at nedbringe udledningerne. I nogle tilfælde kan det være problematisk ved udledning til små ferske vandområder. Der er prøver, der overskrider vandkvalitetskravene, siger Kristina Buus Kjær, projektleder på undersøgelsen. 1

2 Problemudredende: Kunstgræsbaner truer vandmiljøet Drænvandet fra kunstgræsbaner kan indeholde koncentrationer af metaller og blødgørende stoffer, der overskrider grænseværdierne for vandmiljøet. Der mangler fælles retningslinjer og krav til producenterne, mener flere. I Lyseng IF har de stor glæde af den kunstgræsbane, klubben anlagde i Den er en ud af seks kunstgræsbaner i Aarhus. Af Sandra Rask og Diana Hofer Kom nu på plads drenge. Hurtigt, råber målmanden, da U14drengene fra Lyseng IF møder SSV Fodbold på en forårsaften i Højbjerg nær Aarhus. Drengene bliver tacklet adskillige gange på den grønne bane, men uden fare for at vaskemaskinen skal bekæmpe græspletter på tøjet. Under skoene gemmer sig til gengæld rester af stive plasticstrå og små gummistykker. Aftenens kamp foregår nemlig på Lysengs populære kunstgræsbane. Siden 2007 er antallet af danske kunstgræsbaner mere end seksdoblet. Dansk Boldspil Union (DBU) har i dag registreret 208 baner på landsplan. Det er til glæde for de mange fodboldspillere, der nu kan spille året rundt uden at bekymre sig om vind og vejr. Nogle af de populære baner udleder dog miljøskadelige stoffer til vandmiljøet i mængder, der overskrider miljø- og vandkvalitetskravene. Det viser en rapport fra forskningsorganisationen Dansk Hydraulisk Institut (DHI) fra november Kravene skal sikre den danske vandkvalitet i både grundvand og åbne vandområder. Udledningen kan have konsekvenser for grundvandet og for flere vandlevende organismer. Nedbør på kunstgræs Kunstgræsbaner kan være opbygget på mange forskellige måder. I grove træk består de af græslignende strå, der hyppigst består af plastfibre. Imellem stråene ligger et infill, som er gummifyld, der på langt de fleste baner består af genanvendte bildæk. Det skal give banen en elasticitet, der minder om en naturgræsbane. Det er særligt dette infill, der har været under mistanke for at skade miljøet. Når det regner på banen, udvaskes stoffer fra både plastikfibrene og infillet. Derudover kan banen være anlagt med en gummimåtte, der også medvirker til udvaskningen af stoffer. Vandet fra banen afledes gennem et underliggende drænsystem. Herefter kan det enten sive direkte ned i jorden, blive ledt til renseanlæg eller til et åbent vandområde. Det er særligt nedsivningen og udledningen til åbne vandområder, der kan være problematisk. 2

3 For nogle baners vedkommende er der vandkvalitetskrav, som ikke kan overholdes ved udledning til vandløb og søer. Det kan have konsekvenser for de levende organismer i vandet, siger Kristina Buus Kjær, projektleder på undersøgelsen fra DHI. I 2008 lavede Miljøstyrelsen en sundheds- og miljømæssig vurdering af de kemiske stoffer i kunstgræsbaner. De anbefalede efterfølgende, at alt drænvand fra kunstgræsbaner blev ledt til renseanlæg, indtil man var bedre bekendt med konsekvenserne af udledningen. Der er flere baner i landet, hvor vandet ikke ledes til renseanlæg. Alene ud af de 19 baner, der blev undersøgt af DHI, afledte kun seks baner drænvandet til renseanlæg. De resterende blev enten udledt til åbne vandområder eller sivede direkte ned i jorden. Det er kommunerne, der afgør, hvor fodboldklubberne får lov at lede drænvandet hen. Tvivl medførte yderligere undersøgelser I nogle kommuner hersker der tvivl om konsekvenserne af udledningen fra kunstgræsbaner. Det skyldes blandt andet, at Miljøstyrelsens rapport fra 2008 indtil nu har været den eneste større danske undersøgelse af banerne. Derfor valgte fire sjællandske kommuner i samarbejde med DHI og Lynettefælleskabet at undersøge drænvandet fra 19 af øens baner. I Københavns Kommune var et manglende overblik skyld i initiativet. Der er ikke mange sikre konklusioner på, hvad der sker, når det regner på de her baner. Vi ville først og fremmest gerne blive klogere på, hvad der bliver udvasket, så vi ved, hvilke tilladelser vi skal give fremover, siger Martin Sune Møller fra Københavns Kommunes Teknikog Miljøforvaltning, der sad med i arbejdsgruppen bag undersøgelsen. Undersøgelsen viste, at flere prøver overskred grænseværdierne for metaller og blødgørere. Særligt problematisk var det med zink. En enkelt prøve viste en udledning af zink, der er tre gange højere end grænseværdien for udledning til åbne vandområder. Godt hver tredje prøve viste en overskridelse af grænseværdien for det blødgørende stof DEHP. Skrappere krav På kunstgræsbanen i Lyseng holder 15-årige Christoffer Stitz pause fra træningen. Han vil til enhver tid foretrække kunstgræs frem for naturgræs. Man kan altid komme ud at spille. Vi træner hver anden dag, og det ville en almindelig bane aldrig kunne holde til, siger han. Han er langt fra den eneste tilhænger af de falske, grønne strå med det stabile og elastiske underlag. Kunstgræsekspert fra DBU Jylland, Jens Christensen, forudser en fortsat stigning i antallet af kunstgræsbaner. Han forventer, at der vil komme op i mod 50 nye baner på landsplan inden for de næste par år.. Det er derfor særligt vigtigt, at miljøet er i fokus, når der fremover Kristina Buus Kjær, projektleder på undersøgelsen fra DHI, bærer producenterne en stor del af ansvaret. Rapporten viser nemlig, 3

4 at der er stor forskel på, hvad banerne udleder, hvilket skyldes forskel i de anvendte materialer. Man bør stille krav til eeeeeproducenterne om at lave ensartede udvaskningstests. Så kan man allerede inden banens anlæggelse dokumentere, at der ikke er nogen udvaskning, siger hun. I interesseorganisationen Friluftsrådet forholder de sig kritisk til den eksplosive udvikling. Der skal være skrappere krav til producenterne, således at man kan garantere, at der ikke bliver udledt miljøskadelige stoffer. Man bør lave standardbaner, så man ganske enkelt ikke kan vælge baner, der ikke lever op til kravene, siger Svend-Erik Fagel, bestyrelsesmedlem i Friluftsrådet København. Prisen er afgørende Både Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen slår fast, at vandmiljøet er kommunernes ansvar. Det er derfor op til den enkelte kommune at stille krav til producenterne. De kan stille krav til producenterne om brugen af materialer. Men det er oftest dem selv, der skal betale for banen, så der er selvfølgelig en konflikt, siger Frank Jensen, specialkonsulent og biolog ved Miljøstyrelsen. Lars Offenbach Poulsen, direktør for Nordisk Kunstgræs Import, er heller ikke i tvivl om, at prisen spiller en afgørende rolle, når der skal anlægges nye baner. Han producerer baner, der, ifølge en nyere undersøgelse fra Dansk Teknologisk Institut, ikke udleder miljøskadelige stoffer. Men de ligger i den dyre ende, og Lars Poulsen kender alt til af blive fravalgt til fordel for en billigere løsning. Langt de fleste offentlige baner udbydes i licitation, hvor de bliver wwwvalgt på baggrund af prisen. For det meste vinder det billigste tilbud, uden der stilles kvalitative krav om miljø og garanti, siger han. Fælles retningslinjer Flere efterspørger en klar lovgivning på området. Hos Miljøstyrelsen er man bekymret for, at stramme regler vil betyde en ende på de danske kunstgræsbaner. Den bekymring deler Danmarks Naturfredningsforening. Her mener man, det er for omstændigt at lovgive sig ud af problemet. Man bør i stedet lave fælles retningslinjer, som kommunerne kan tage udgangspunkt i. Det er nogle gange hurtigere at tage debatten med den modsatte part. Mange kender ikke problemstillingerne, og det er derfor fornuftigt med fælles retningslinjer. Det vil være naturligt, hvis DBU formidler viden om emnet videre til både klubber og kommuner, siger Jens Peter Mortensen, miljøpolitisk medarbejder ved Danmarks Naturfredningsforening. Sådanne retningslinjer er allerede godt på vej. I DBU s sportsgræsgruppe er den mulige forurening fra kunstgræsbanerne på dagsordenen. De miljømæssige udfordringer er vvvvi nødt til at kigge på. Som fodboldorganisation har vi en interesse i bæredygtige baner. Vi vil være konstruktive 4

5 sparringspartnere og vejledere for vvvv.lbåde kommuner og fodboldklubber, så vi får etableret de bedst mulige kunstgræsbaner siger Bjarne Christensen, formand for DBU Fyn og sportsgræsgruppen. Helt konkret arbejder gruppen på at få et beredskab i DBU, der beskæftiger sig med området. Her skal man blandt andet skabe en dialog om de miljømæssige konsekvenser. Strukturen er endnu ukendt. Vi er kun frivillige, og det kan være udfordrende for os at gå ind i komplekse miljøproblematikker. Derfor har vi brug for et beredskab med større indsigt og kompetence. Hvad den funktion præcis skal dække over, vil den nærmeste fremtid vise, siger han I Lyseng fløjtes kampen af, og bbb hjemmeholdet kan fejre en sejr på 2-1. Mens drengene jubler, tænker de nok ikke meget over, hvilke stoffer banen under deres fødder udleder. Men det øgede fokus tyder på, at der fremover vil blive gjort mere for at begrænse forureningen. 5

6 tidspunkt kan kobles fra kloakken Sidehistorie: Ny teknologi forhindrer forurening fra kunstgræsbaner og i stedet tilkobles et lille rensesystem. Så får vi bugt med de miljøskadelige stoffer, og vandet kan sive direkte ned ved banerne, siger Martin Sune Møller fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns kommune. ffffffffflere undersøgelser anbefaler, at drænvandet fra kunstgræsbaner udledes til renseanlæg. Det skaber imidlertid et stort pres på de danske kloakker. Ny teknologi skal tage trykket af kloakkerne. En 11-mands kunstgræsbane indeholder cirka 120 ton gummigranulat, og hvert år tilføjes yderligere omkring to ton. Af Sandra Rask og Diana Hofer I Københavns Kommune har man valgt, at nye kunstgræsbaner konsekvent skal udlede deres drænvand til kloak. Beslutningen bygger på anbefalinger fra en ny undersøgelse fra forskningsorganisationen Dansk Hydraulisk Institut. Beslutningen kan dog overbelaste kloaknettet og strider med kommunens klimatilpasningsplan. Her fremgår det, at der skal ledes mindre vand til kloakken. Kommunen ser dog ikke andre løsninger, før de ved mere om den mulige forurening. Løsningen er derfor midlertidig. Vi stiller vilkår om, at banerne skal anlægges, så de på et senere Teknologien er på trapperne Indtil nu har der ikke eksisteret systemer, der kan rense drænvandet ved selve banen. Derfor skal vandet først ledes gennem kloakken til renseanlæg, hvilket er problematisk, da det danske kloaksystem i forvejen er overbelastet. Problemet er, at kloakkerne ikke er dimensioneret til de vandmængder, vi har nu og slet ikke dem, vi får i fremtiden, siger Henrik Kielland, direktør for Enregis, der laver systemer til regnvandshåndtering og miljøstyring. Nu skal en ny teknologi løse problemet. Vi er i gang med at udvikle et system, der binder stofferne og nedbryder dem. Herefter kan vandet ledes direkte ud i naturen eller til nedsivning, siger Henrik Kielland Københavns Kommune er bekendt med teknologien fra Enregis. Men kkkkl.kommunen mangler tilstrækkelig dokumentation for renseeffekten, inden det kan blive en realitet på de københavnske kunstgræsbaner. De følger projektet tæt. 6