Miljømæssige udfordringer ved kunstgræsbaner

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Miljømæssige udfordringer ved kunstgræsbaner"

Trine Nøhr
7 år siden
Visninger:

1 Miljømæssige udfordringer ved kunstgræsbaner Anne Mette Dahl Jensen Senior rådgiver Københavns Universitet Foto: Anne Mette Dahl Jensen

2 Disposition Generelt omkring kunstgræs Opbygning og drift af kunstgræsbaner Miljø issues fremsat omkring kunstgræs Miljøfarlige stoffer Udvaskning Drift påvirker miljøet Mikroplast Affaldshåndtering LAR og kunstgræsbaner

Kunstgræsbaner Antal 2016 308 kunstgræsbaner 63 multibaner Til idræt Flere brugstimer, længere brugssæson, uafhængigt af

3 Kunstgræsbaner Antal kunstgræsbaner 63 multibaner Til idræt Flere brugstimer, længere brugssæson, uafhængigt af vejret Mere slidstærk Kan anlægges hvor græs vanskeligt kan gro Kilde: DBU Levetid Normal brug og god vedligehold: år

4 Opbygning 3 generationsbane Græsfibre Gummi granulat Sand Kunstgræstæppebund E.v.t. gummipad Stenmel Stabilgrus Drænrør Illustration: Kasper Frausing Østergaard

Infill materiale SBR-granulat Genbrugte bildæk. Oftest brugt og billigste valgmulighed i dag Hvor mange af jer ved hvilket infill der ligger i kunstgræsbanerne i jeres kommune?

5 Infill materiale SBR-granulat Genbrugte bildæk. Oftest brugt og billigste valgmulighed i dag Hvor mange af jer ved hvilket infill der ligger i kunstgræsbanerne i jeres kommune? EPDM-granulat Vulkaniseret, farvet gummigranulat, oprindelse ny produceret industrigummi, ikke genbrug TPE-granulat Ikke vulkaniseret, termoplastiske elastomerer bedre miljøegenskaber end EPDM-gummi, kan genbruges Coated sand Sand coated med latex InfillPro X3 60 Ny, sammensat af 40% organisk indfyld og 60% brun EPDM-gummi InfillPro Geo Plus : 100 % organisk indfyld (kokos)

Stofgrupper i kunstgræs Produkt og funktion Stofgruppe Eksempel på kemiske stoffer Græsstrå Bagbeklædning Gummi infill Olefin monomerer Farvestoffer Antioxidanter UV stabilisatorer Blødgører

6 Stofgrupper i kunstgræs Produkt og funktion Stofgruppe Eksempel på kemiske stoffer Græsstrå Bagbeklædning Gummi infill Olefin monomerer Farvestoffer Antioxidanter UV stabilisatorer Blødgører Antimikrobielle midler Brandhæmmere Plastmaterialer Katalysatorer SBR gummilatex Tungmetaller Ethylen, propylen Evt. tungmetal baseret Phenoler, aminer, aromatiske aminer Phtalater Evt. bromeredediphenyl ethere PE, PP, PA, PET Små estere eller tinforbindelser PAH er og nonylphenoler Zink og zinkforbindelser, chrom, bly etc. Kilde: Kim Haagensen 2006, Nils Nilsson 2007

7 Drift af kunstgræsbaner

8 Drift af kunstgræsbaner Pleje Børstning Rensning overflade og dybde Foto: Lasse og Per Lindholm Vinterpleje Optøning ved frost og sne Sneskrabning Foto: Lasse og Per Lindholm Plejemidler til vedligehold Alge- og mosfjernere Ukrudtsmidler Foto: Lasse og Per Lindholm

9 Sundheds- og miljømæssige overvejelser Sundhed - Brugere og driftspersonale Rensningsanlæg Nedsivning i jorden - Grundvandet Ud i recipienter

10 Skandinaviske undersøgelser Norge 4 undersøgelser infill materiale og type af græsmåtte Risikovurdering på bl.a. kontaktvand i forhold til total indhold i produkter Konklusion: Zink og alkylphenol Der foreligger en risiko for miljøeffekter i små recipienter lokalt Bør have bedre undersøgelser for at bedømme miljøeffekt Sverige baner med infill af genanvendte bildæk Rapport der bygger på Norske undersøgelser Konklusion: Granulat fra genanvendt bildæk bør ikke anvendes som infill når nye baner skal anlægges i Sverige

11 Europæiske undersøgelser - konklusioner Holland 3 studier - infill materiale Problemer med zink udvaskning når gummi ældes Schweiz lysimeter kunstgræstæppe - 10 typer af opbygning Alle produkter uopløselige i vand Intet belæg for at der er miljømæssige problemer Frankrig undersøgelse af kunstgræsfibre med div. infill Økotoksikologiske test perkolater - ingen negativ indflydelse på miljøet Yderligere undersøgelser påkrævet Eksperimentel usikkerhed, kunstige forhold hvad i dræn, ikke langtidsforsøg, mangler flere produkter

12 2006 MST projekt Kortlægge antal baner samt konstruktion og anvendelse Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter herunder kunstgræs Kortlægning, emission samt miljø- og sundhedsvurdering af kemiske stoffer i kunstgræs, infill, PAD Kortlægning af de stoffer der er i produktet Sundhedseffekter inden- og udendørs Miljøeffekter ved udendørs brug simuleret udvaskning af kemiske stoffer til jord/afledningsvand/grundvand Påvirker brugen af salt udvaskningen af kemiske stoffer

13 Vinterpleje ved frost og sne Sneskrabning + anvendelse af salt og alternative tømidler Saltanvendelse på kunstgræsbaner om vinteren Ved snefald: ca. 2 tons vejsalt pr. bane Ved rimfrost: ca. 100 kg befugtet salt pr. bane Foto: Lasse Lindholm

14 Konklusioner Stof Infill Kunstgræs Udvaskningsforsøg Norge infill µg/liter - kontaktvæske Udvaskningsforsøg Danmark infill µg/liter - kontaktvæske Zink x Div. Phtalater (DEP, DBP, BBP etc.) x x Problematiske stoffer er zink, Phtalater, (Nonylphenoler), gange større end grænseværdier for drikkevand Med baggrund i koncentrationerne kan det ikke udelukkes at der er en miljørisiko ved udledning Udvaskningen af zink ikke afhængig af saltning - salttype Kilde N. Nilsson 2007

15 Konklusioner fortsat Udvaskning med calciumklorid giver et fald i Phtalat koncentrationen og ændrer koncentrationen af andre stoffer der udvaskes. Der er forskel i udvaskningen fra de forskellige infill typer mest i SBR gummi som stammer fra gamle bildæk Der udvaskes samme niveau af zink i nyt infill og i 2 år gammelt infill Man må monitere i drænvand fra de enkelte kunstgræsbaner, hvis man skal have en reel vurdering af risikoen for miljøpåvirkningen

16 Lynettefællesskabet I/S Miljøgruppe Miljø- og sundhedsskadelige stoffer i drænvand fra kunstgræsbaner - herunder anvendelse af tømidler (2013) Koncentrationer samt udvikling over tid Analysere allerede eksisterende prøver taget tidligere i et antal kommuner Mål: Forslag til vilkår, der bør inddrages i spildevandstilladelser for afledning af drænvand fra kunstgræsbaner

17 Konklusioner Generelt lave koncentrationer af miljøskadelige stoffer Stor variation fra bane til bane og mellem prøver Ingen signifikant forskel hvis gråt industrigummi og SBR er brugt som infill Der findes også stoffer hvis der er kokos infill nogle stoffer kommer fra kunstgræs Mener at sammenholdt med den tidligere undersøgelse udvaskningstest er der en risiko ved udledning til recipient og ved nedsivning Salt er problematisk som tømiddel ved udledning til fersk recipient og ved nedsivning. Alternative tømidler også problematisk ved udledning til recipient

18 Frederiksberg Tilladelse til tilslutning af drænvand fra kunstgræsbaner 2006 Noteret at der bruges gummigranulat samt dets indhold intet om afgivelse Noteret at i 2004/2005 blev der anvendt 136 tons vejsalt 2 ton pr saltning per bane (er reduceret siden) Tilladelsen indebærer at der 2 gange om året skal udtages vandprøver af det afledte regnvand

Resultater Frederiksberg 2007-2009 Generelt fald i miljøfremmende stoffer i drænvand siden anlæg Forhøjet indhold af klorid om vinteren PAH

19 Resultater Frederiksberg Generelt fald i miljøfremmende stoffer i drænvand siden anlæg Forhøjet indhold af klorid om vinteren PAH koncentrationen falder ikke Vi er i tvivl om hvad den nødvendige miljøregulering på området er Foto: Anne Mette Dahl Jensen Kilde: Rikke V. Howitz

Kommentar fra anden side af bordet Zink Jordkvalitetskriterie 500 mg/kg Afskæringskriterie 1.000 mg/kg Miljøbeskyttelsesloven 19?

20 Kommentar fra anden side af bordet Zink Jordkvalitetskriterie 500 mg/kg Afskæringskriterie mg/kg Miljøbeskyttelsesloven 19? Man må ikke oplægge stof/materialer/produkter som kan forurene jord og grundvand Koncentrationen af zink mg/kg. Kilde: Svensk undersøgelse af gummigranulater, 2012 SBR bildæk granulat EPDM Skandinavien Europa USA

21 Plast i naturen Ca. 5% infill forsvinder pr år (Norsk rapport), 3 5 tons pr bane. til affaldsbehandling (vaskemaskinen - ender på forbrænding nogen afgivelse til vandet) til miljøet jorden recipienter dræn - kloak Hvor meget der forsvinder afhænger i nogen grad af banens udformning og plejepraksis Hvad er konsekvensen af dette?

22 Foto: Anne Mette Dahl Jensen

23 Gummigranulat i naturen Foto: Jens Peter Nielsen Foto: Jens Peter Nielsen

24 Mikroplast MST undersøgelse Kilde: MST Environmental project No. 1793, 2015

Mikroplast Miljøstyrelsen I den store sammenhæng er det kun lidt af mikroplasten i vandmiljøet der stammer fra kunstgræsbaner (det meste gummigranulat afgives til jorden og ikke direkte til akvatisk

25 Mikroplast Miljøstyrelsen I den store sammenhæng er det kun lidt af mikroplasten i vandmiljøet der stammer fra kunstgræsbaner (det meste gummigranulat afgives til jorden og ikke direkte til akvatisk miljø) Mikroplast fra kunstgræsbaner i recipienter kan være et issue i lokal og nærområdet Norge I Norge har man vist at gummigranulat fra kunstgræsbaner er den næststørste kilde til mikroplast på land e.v.t. krav om tiltag

26 Undgå infill i naturen rigtig design Bedre plads til sne og opsamling af infill Foto: Kim Wolfram Foto: Per Lindholm

Afskaffelse Når banen er for gammel Genbrug et andet sted i kommunen Producent sørger for fjernelse e.v.t. til udlandet Til affald e.v.t. total genanvendelse ReMatch Jfr.

27 Afskaffelse Når banen er for gammel Genbrug et andet sted i kommunen Producent sørger for fjernelse e.v.t. til udlandet Til affald e.v.t. total genanvendelse ReMatch Jfr. vejledende udtalelse om klassificering af brugte og udtjente kunstgræsbaner fra Miljøstyrelsen (juni 2016)

28 Miljøstyrelsen - vejledning Vejledning til kommuner om etablering, brug og affaldshåndtering af kunstgræsbaner samt støj og lysforhold Forløbet lidt uklart nu MST forventer vejledningerne udkommer i starten af 2017 Norge har lavet vejledninger MST skal undersøge om der er noget derfra de kan bruge Fokusgruppe med kommuner, baneejere etc. i forhold til hvilke problemer de har

29 Kunstgræs som LAR element Udvaskningsproblematikken Hvad sker der med udvaskning når der står vand i længere tid? Gummigranulat ud i naturen mere en ved normal brug Tror ikke klubber gå med til det Mister spillefunktionelle egenskaber materialer/tæppe flyttes rundt Tilslamning af banen mister infiltration og spillefunktionelle egenskaber forringes Kloakvand - sundhedsskadeligt Photos By Boyd Loving

30 Tak for opmærksomheden

Relaterede dokumenter

Miljømæssige udfordringer ved kunstgræsbaner

Miljømæssige udfordringer ved kunstgræsbaner - Anne Mette Dahl Jensen Senior rådgiver Københavns Universitet Foto: Anne Mette Dahl Jensen Opbygning 3 generationsbane Græsfibre Gummi granulat Sand Kunstgræstæppebund