De forskellige aldersgrupper: Juniorer, teenagere, unge. Hvem de er, og hvordan de lærer

Transkript

1 3 De forskellige aldersgrupper: Juniorer, teenagere, unge Hvem de er, og hvordan de lærer 17

2 Juniorer (9-12 år) Hvem de er. Det fascinerer mig, hvor lang tid folk kan holde deres øjne åbne uden at blinke. Og nogen af de børn i denne alder, som jeg har oplevet, tror uden tvivl, at hvis de blinker i løbet af en spændende historie, så går de glip af den vigtigste del. Nogle af de måske mest spændende og væsentlige øjeblikke i udviklingen af troen sker i 9-12 års-alderen. Hvis vi forstår juniorers naturlige nysgerrighed og møder den med passende handling og aktiviteter, så er potentialet for at forme deres tro ubegrænset. For at give en meningsfuld religiøs dannelse til et barn i junior-alderen er det vigtigt at bemærke nogle vigtige egenskaber ved dem. Mange autoriteter inden for trosudvikling har skabt modeller for at skelne troens forskellige faser, men deres analyse og forslag til undervisning mangler den tilsvarende differentiering. En bestemt model, Gillespies Experience of Faith, indeholder en mere grundig forståelse af feltet og et grundlæggende kendskab til, hvordan adventistkirker og -skoler giver kristen uddannelse. Denne aldersgruppe er dybest set en overgangsperiode mellem barndom og tidlig pubertet. En vigtig faktor i den tidlige pubertet er, hvilken stor rolle mennesker spiller i børns liv. I denne alder begynder børn at kæmpe for uafhængighed, idet de bliver mere opmærksomme på deres egen individualitet. Processen med at vokse som enkeltperson sker samtidig med en søgen efter mennesker, de kan identificere sig med og modellere deres liv efter. Mødre og fædre, nære slægtninge, dem, der har hyppig kontakt med børn, som f.eks. lærere og unge rollemodeller er vigtige for, hvordan barnet kommer til at kende Gud. Juniorer bygger på den ene side strukturen i deres egen tro, mens de på den anden side vurderer de personer, som de gerne vil have strukturen til at repræsentere. Børn på dette stadium vil typisk bevæge sig fra konkret til mere intuitiv tænkning. 7 Det er vigtigt at bemærke, at selv om de begynder at tænke mere abstrakt, så afhænger udviklingen af en meningsfyldt tro af, om de har nok kroge at hænge deres idéer op på. Med andre ord, når hvert barn udvikler sig intellektuelt og opnår nye erfaringer og information, så vil dets evne til at forbinde abstraktioner med den virkelighed også øges. Børn lærer aktivt og entusiastisk på dette stadium. Juniorer samler information og sorterer det bevidst, samtidig med at de formulerer deres værdier. De er derfor altid villige til at opleve nye måder at opfatte og beskrive Gud på. Det er ikke nogen overraskelse, at mange unge på dette tidspunkt vælger at overgive deres liv til Gud og vise det i dåben. Deres bekymring for, hvordan en sådan beslutning vil blive opfattet af deres jævnaldrende, vil opstå senere i puberteten. Men for nu reagerer de på måder, der kraftigt bør opmuntre menigheder til at bygge på deres tørst efter fornyelse og opfindsomhed. Hvordan de lærer. Det mest effektive værktøj til at undervise juniorer er venskab. Som juniorer udvikler en fornemmelse af, hvem de gerne vil udvikle sig til at være, bliver deres relationer til vigtige åndelige rollemodeller altafgørende. Når vi søger at føre unge mennesker nærmere Kristus, bliver det derfor helt essentielt at forstå, at venskabet med præster, lærere og forældre vil forme disse børns liv langt mere end en dybdegående forståelse af Johannes 3,16. Den mest kraftfulde demonstration er, hvordan disse elskede og beundrede personer relaterer til de sandheder, der findes i Johannes 3,16. Et andet ord for det er modellering. Historien er en anden måde, hvorpå juniorer opnår kendskab til Gud. Historier om mennesker, som udviser en helteagtig tro midt i udfordrende omstændigheder, bevæger juniorer til at tage disse karakterers værdier til sig. Der er ingen tvivl om, at historier er den ældste og mest kraftfulde undervisningsmetode, uanset alder eller udviklingstrin. Indbygget i historierne ligger det allerhelligste læringsøjeblik muligheden for oplevelse. Lignelsen lader tilhørerne selv finde ud af betydningen og tage betydningen til sig i deres liv. Historier er menneskelige og tidløse, de forbinder fantasien med virkeligheden og giver varige minder. Historier er således kraftfulde, personlige og uforglemmelige. 7 Bailey Gillespie, The Experience of Faith. 18 kend kristus: Indledning

3 De Studier, der fortæller om troen, virker bedst gennem aktiv eksperimenteren. Her kommer historierne til kort i at give en altomfattende læringsoplevelse. Vi kan definere omsorg ved farverigt sprogbrug, levendegøre det gennem fortællinger om omsorgsfulde menneskers heltegerninger, men intet kan videregive den fulde betydning af omsorg så godt om oplevelsen af at give mad til de hjemløse eller holde en døende kræftpatients hånd. I sidste ende er det en kombination af mange metoder, der giver tyngde til den religiøse erfaring hos unge, der vokser op i eller til menigheden. De, der er betroet deres undervisning, kan være mere effektive, når de forstår, hvem de er, og hvordan de lærer. Teenagere (13-15 år) Hvem de er. Det er altid denne gruppe, det er sværest at finde undervisere eller årsmødetalere til. Og det er der gode grunde til. Det, der sker med unge mennesker i alderen (de sidste år af folkeskolen), er fænomenalt og også skræmmende. I stedet for juniorernes åbne øjne og modtagelighed, udviser teenageren ofte en trosudvikling, der er lige så skrøbelig, som den er betydningsfuld. Forældre vil nikke genkendende til Gillespies forklaring: Teenagere er begyndt at opdage, at de endelig er deres helt egen person. Endelig kan de bestemme deres skæbne og deres fremtid. De behøver ikke finde sig i det længere. 8 Den bedste måde at beskrive teenagerens oplevelse af tro på, er at deres tro nu er ekstremt personlig. Troens udvikling kan blive til en krig mellem et personligt ønske om en åndelig oplevelse og de konkurrerende værdier i populærkulturen, som appellerer stærkt til teenagere. Reklamefolk går målrettet efter denne gruppe. Men de samme unge mennesker ønsker også et ægte åndeligt liv. Siden teenagere ikke tænker så meget på fremtiden, går de efter at opleve Guds nærvær her og nu. Kristen uddannelse må gribe enhver mulighed for at opbygge deres tro. Vendingen det forstår du, når du bliver ældre, vil ikke blive vel modtaget. De kræver en forbindelse til åndelige ting, som de kan opleve nu, og de er aldrig i tvivl om, hvorvidt de er klar til en sådan oplevelse. Vi kan også karakterisere teenagere ved deres kamp for frihed. Som uafhængige væsener kræver teenagere retten til selv at bestemme over deres forhold, deres livsstil, deres adfærd og deres religion. Enhver antydning af tvang vil øjeblikkeligt kortslutte troens udvikling. Det betyder ikke, at vi hovedløst skal slippe dem løs til at forfølge deres egne opfindelser. Men når det gælder det åndelige liv og accepten af et trossystem, der fungerer for dem, er opgaven ikke så meget at styre deres adfærd som det er at give dem værktøjer, der hjælper dem til at forme deres eget verdensbillede. Når vi betror dem autoriteten til at foretage deres egne valg, kan de nå frem til en troserfaring, der bygger på tanken om frihed. I denne omtumlede og usikre proces har den typiske teenager dog et meget skrøbeligt selvværd. Teenageres dagbøger viser, hvordan selv de mindste ting kan enten smadre eller styrke deres selvopfattelse. Vi kan opsummere formålet med kristen uddannelse og mission til denne aldersgruppe med nogle få enkle mål: aktivt at opleve det åndelige livs discipliner sammen med dem, udvide deres troserfaring ved at lade dem vælge klogt ud fra tilgængelig information samt ærligt at bekræfte dem i deres vandring. Hvis vi opfylder disse mål, vil de kunne udvikle en dyb personlig tro. 8 Ibid., side 126. De forskellige aldersgrupper 19

4 Hvordan de lærer. Effektive lærere forstår deres elever. Om ikke andet kan deres karaktertræk og holdninger i det mindste foreslå, hvad man ikke skal gøre. Når det gælder teenagere, er der nogle få forslag, der kan hjælpe dig til at vejlede dem til en ægte tro. Hav meningsfyldte samtaler om, hvad der er reelt og rigtigt. Teenagere kæmper med at opbygge deres teorier om personlig etik, og du kan bruge de oplevelser, de ser i verden omkring dem, til at formulere et kristent svar. Giv dem ansvar for vigtige tjenester i menigheden. Så vil deres tro vokse som resultat af deres egen reaktion på behov og muligheder. Den kendsgerning, at vi har spurgt dem og forventer af dem, at de agerer som voksne, er ikke kun bekræftende, men giver også stof til eftertanke. Når teenagere læser bibelhistorier, er det vigtigt, at de ser deres kulturelle kontekst og situation. At læse i Bibelen uden at forstå dens kontekst svækker dens relevans. Som teenagere vil elever bekræfte deres egen tro ved at kommunikere deres tanker, tro og værdier. Dette gælder på mange måder for alle aldersgrupper vores tro bliver dybere, når vi deler den. Historier om rigtige mennesker, der gør rigtige ting, har genkendelige følelser og kæmper med de samme problemer, lader til at være de mest slagkraftige narrativer for teenageren. Unge (16-18 år) Hvem de er. Teenageårenes vandring med at gøre troen personlig fortsætter ind i ungdommen. En forskel er, at hvor teenagere fokuserer på det umiddelbare her og nu, bliver unge mere refleksive og tænksomme om fremtiden. Realiteter som kæresteforhold, uddannelse, ægteskab, karriere og meningen med livet vil vække mere filosofiske tanker hos de lidt ældre unge. De ældre unge (gymnasiet og videre ind i studietiden) har et stærkt ønske om at genopdage, hvad de tror, og grundene til, at de tror det. Dette kommer af et ønske om mening og en bevidsthed om deres egen betydning som person. Et andet aspekt ved de unges religiøse oplevelse er deres holistiske tilgang til livet. De vil gerne integrere alle trospunkter, aktiviteter og idéer for at gøre dem helt autentiske. Dette kan virke ironisk, når unge ofte opfører sig overraskende modsat deres idealer. Men troserfaringen er en proces, og ofte vil opdagelsen af, hvordan det hele passer sammen, ske pludseligt gennem en begivenhed, en oplevelse eller endda gennem en tilfældig tanke, der slår ned i dem. Uanset er deres relation til Gud en følelsesmæssig oplevelse så vel som en intellektuel opdagelse. Religiøs tro er mere end en følelse. Det er en hengivenhed til et liv, der omfatter Gud i alle dets aktiviteter. 9 Jeg oplever, at unge, der er åbne over for åndelig vækst, ønsker en tro, der ikke kun møder deres emotionelle behov, men også giver mening i den verden, de lever i. Relationer til andre er muligvis det mest værdifulde element i ungdomskulturen. Behovet for relationer giver mening, idet unge bliver mere uafhængige af deres forældre og mere opmærksomme på deres eget jeg. Det er på dette tidspunkt i livet, tanken om menighed enten bliver gradvist mere vigtig eller hurtigt ligegyldig. Menighedsfællesskaber, der ikke udviser en oprigtig interesse i de ting, unge sætter pris på, vil drive de unge væk fra menighedens liv. Men når menigheden på den anden side skaber tilhørsforhold og mening, bliver det ikke kun et sikkert sted for dem at vokse, men også et sted, hvor de får mulighed for at tage aktivt del i kirkens mission. En menighed, der viser, at den har brug for ungdommen, kan skabe en bemærkelsesværdig forbindelse i unges liv. Roger Dudley har i et 10-årigt forskningsprojekt om, hvorfor teenagere forlader kirken, observeret, at omkring 9 Ibid., side kend kristus: Indledning

5 50 procent af adventist-teenagerne forlader kirken, når de er i tyverne. 10 Hans forskning peger ikke på, at de har forkastet deres tro, men den viser, at unge ikke deltager i kirkens liv, hvis de ikke føler sig ønsket. Hvordan de lærer. Unge lærer godt i fællesskab med andre unge. Selv om de stræber efter at gøre troen til deres egen, når de ofte frem til denne oplevelse sammen med venner, der deler det samme mål. Små grupper giver et ideelt læringsmiljø for unge ved at give mulighed for vigtig interaktion og gensidig støtte. Heller ikke for unge er der nogen tvivl om fortællingens styrke. Historier giver dem kortvarigt mulighed for at indtage andres verden, som oplever det liv, de selv ønsker. Historier, der beskriver menneskets tilstand og hvordan nåden kan genoprette mennesker, er kraftige redskaber til at udvikle et ungdomsvenligt trossystem. De, der både spiller på følelserne og giver stof til eftertanke, er de vanskeligste at glemme. Men uanset hvor vigtig historien er, så er spørgsmålet, hvordan historien relaterer til dem personligt, og hvordan de eventuelt kan leve anderledes på grund af den. Det er spørgsmål, der kræver svar. Enhver historie, der er værd at fortælle, indbyder til en aktiv respons. Fordi unge søger at opdage deres tro selv, er aktiv eksperimenteren i situationer, hvor troen kan udvikle sig, væsentligt for deres åndelige vækst. At udfordre unge til at tilgive, ligesom Kristus opfordrer sine efterfølgere til at tilgive, kan være en forfærdeligt vanskelig, men livsforvandlende oplevelse. At opmuntre unge til at praktisere hemmelig godhed opbygger en næstekærlig ånd og indgyder værdien af tjeneste for andre. Jakobs vejledning er især relevant for unge i dag: I bedrager jer selv, hvis I kun hører ordet uden at handle på det (Jakob 1,22). Unge, der tager del i korte missionsprojekter eller -rejser, kan opbygge en modenhed i deres tro, som kommer af at tjene. Dette burde ikke være nogen overraskelse deres aktive afprøvning i tjeneste bygger et solidt fundament for deres relation til Gud og deres verden. Det næste afsnit giver et resumé af de detaljerede komponenter i Kend Kristus og en oversigt over studiet. I tillæg til denne korte introduktion indeholder dette hæfte også et afsnit med sådan gør du og nogle eksempler, der før har vist sig brugbare. 10 Roger Dudley, Why Teenagers Leave the Church, side 35. De forskellige aldersgrupper 21