KALKNING. Rent teknisk er læsket kalk også den mest diffusionsåbne af alle overfladebehandlinger,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KALKNING. Rent teknisk er læsket kalk også den mest diffusionsåbne af alle overfladebehandlinger,"

Transkript

1 KALKNING Læsket kalk er et af vore ældste og mest anvendte byggematerialer, og det er det den dag i dag, fordi kalkede facader hører ubrydeligt sammen med dansk bygningskultur, især på bygninger fra 1700-, og 1900-tallet af bindingsværk og grundmur. En kalket overflade gør pudsede facader særligt smukke, fordi kalkkrystallerne reflekterer sollyset på en meget lysende og levende måde, der også understreger lys og skygge på facaden, så denne bliver ekstra varieret og karakterfuld. Rent teknisk er læsket kalk også den mest diffusionsåbne af alle overfladebehandlinger, ja det er faktisk langt mere end det. Læsket kalk er porøst, hvilket betyder, at hærdet hvidtekalk, kalkfarver og kalkholdige mørtler tillader den størst mulige mængde vand, som trænger ud fra facademuren, at passere gennem de åbne porer, der er i disse materialer. De meget fine porer i den hærdede kalk betyder, sammen med de grovere porer i pudsen, at fugt og frit vand vil bevæge sig udad mod overfladen og dermed dræne og udtørre muren og pudslaget meget hurtigere end andre materialer. Det betyder også at kalkpuds og hvidtekalk kan holde nærliggende træ, f.eks. bindingsværk, tørt ved at trække fugten ud af dette, så det holder længere lige modsat Portlandcement, stenkulstjære og plasticmaling. Selv om læsket kalk i dag først og fremmest finder anvendelse til kalkning af gamle bygninger, kan man udmærket anvende den som overfladebehandling på nybyggeri både ud- og indvendigt. Hvidtekalk og kalkfarver lyser kraftigt i solskinnet og understreger dermed de karakterfulde slagskygger, der kommer på ældre bygninger fra udhæng og andre fremspring. Har man af ovennævnte eller andre grunde besluttet sig til at kalke sit hus, giver det følgende en anvisning på muligheder, begrænsninger, materialer og metoder. Hvor og hvornår kan man anvende kalk Hvidtekalk og kalkfarver opnår den bedste holdbarhed på en overflade med kalkpuds (luftkalk) eller hydraulisk kalkpuds. Rigtigt udført kalkning med tynd, strygefærdig kalk og i passende kalkevejr kan her holde sig pæn 5-8 år. Nykalkning vil da kunne ske uden større forarbejde år er dog ikke ualmindeligt, men afhængig af de lokale forhold og bundens beskaffenhed. Da læsket kalk hærder kemisk og under hærdningen skal binde sig til andre kalkkrystaller, kan man normalt ikke kalke på træ, heller ikke på bindingsværk, puds indeholdende cement (Portlandcement) eller på beton, eternit, granit eller metal. Portlandcementen indeholder bl.a. gips, der er uhensigtsmæssig for kalkens kemiske binding. Man kan heller ikke kalke med et holdbart resultat på puds eller facader, der indeholder mursalte, på plastikmalede flader, stenkulstjære eller glasruder. Ikke desto mindre har man tidligere brugt at kalke ruderne på drivhuse om sommeren. På kalksten, kridtsten og sandsten vil kalken holde fint, det samme gælder gamle, faste kalklag og på røde blødstrøgne mursten. På forskellige andre facadematerialer har kalken en ringe holdbarhed. På gule mursten vil kalken kun binde tilfredsstillende, når stenene er nogle år gamle og har været udsat for vejrligets påvirkninger, idet de gule sten har et større saltindhold end andre sten. Det vil efterhånden udvaskes, og kalken vil herefter ikke så let sprænges af på grund af det udtrængende salt. 1

2 Glatte overflader på hårdtbrændte sten, klinker eller maskinsten røde eller gule kan slet ikke kalkes. Den læskede kalk vil ikke binde på overfladen, men vil blive afvasket i løbet af kort tid. Har man et bindingsværkshus med overkalket bindingsværk, eller ønsker man af andre grunde at kalke på træ, kan dette ske med en limfarve, kalkkasein, fremstillet af læsket kalk, kasein (mælkens ostestof) og slemmet kridt (fint revet kridtpulver) eller andre farvepigmenter. Efter et lag limfarve direkte på træet, kan man kalke på denne med hvidtekalk eller kalkfarver. Se informationsbladet Overfladebehandling af udvendigt murværk Er det nødvendigt at kalke på cementpuds, beton eller sågar granit kan dette ske med et rimeligt resultat med sandkalk. Se informationsbladet Overfladebehandling af udvendigt murværk. Da kalken hærder kemisk ved at danne små kalkkrystaller, den såkaldte carbonatisering, må denne proces ikke gå for hurtigt. Så pulveriserer overfladen i stedet for at krystallisere, så kalklaget bliver løst, afsmittende og regner af. Derfor må temperaturen helst ikke være over grader C og det må ikke være for tørt i vejret, så vandet fordamper meget hurtigt. Man kan dog kompensere for en eventuel sommervarme over denne temperatur ved at kalke på beskyggede facader, inden de får sol og ved at forvande godt med koldt vand, samt efter kalkningen etablere skygge på facaden med solsejl eller lignende. Man kan ikke kalke med et optimalt resultat på saltholdigt murværk og puds. Dels skaller både kalk og puds relativt hurtigt af, dels medfører saltene, at kalkfarver bliver mørke og meget spættede, hvor saltene er, fordi kalken på grund af fugten fra saltene, hærder langsommere her. Hvis man undlader at forvande på de saltskadede områder, hærder kalken lysere op her, og skjolderne vil udjævnes. Under 5 grader C går den kemiske proces næsten i stå og det vil især ved kalkfarver betyde, at den uhærdede kalciumhydroxid, der er hvid, flyder ud til overfladen og danner hvide skjolder i kalkningen, noget mange tror er saltpetersalte. Men det skyldes kalkning under for lave temperaturer. Under 0 grader C fryser vandet den læskede kalk, hvorved den udvider sig og i visse tilfælde sprænger det nypåførte kalklag af. Det ideelle kalkevejr er derfor mellem 5 og 20 grader C, og meget gerne overskyet og lidt fugtigt i vejret. Det er derfor en god ide at kalke sit hus mellem den 1. marts og den 1. juni eller hvis man foretrækker denne huskeregel, inden pinse eller fra 1. september til 1. november. Men som nævnt ovenfor skal man absolut ikke kalke inden hver pinse, men inden hver pinse. Kalkmaterialer Til blanding af kalk og kalkmørtler anvendes læsket kalk, der fremstilles af kalksten (CaCO3), som brydes i naturen. Ved opvarmning af kalkstenen til ca grader C frigives kulsyre (C02), og tilbage bliver den såkaldte brændte kalk (CaO). Tilsættes der nu vand (H2O), læskes kalken, og vi får læsket kalk (Ca(OH)2). Både hvidtekalk og kalkfarver repræsenterer den smukkeste, billigste og teknisk bedste overfladebehandling, til murede og pudsede huse, ikke mindst sat smagfuldt sammen noget bl.a. Forsvaret har udnyttet, her på Trekroner Søfort. Foto: Rønnow Arkitekter a/s Når kalken senere afbinder (karboniserer) som f.eks. opstrøget hvidtekalk på murflader, frigives vandet ved fordampning, og kulsyren (C02) optages fra luften. Resultatet bliver igen dannelsen af kalksten (CaCO3) - et naturligt kredsløb er sluttet. 2

3 Men da kalk også bruges om den hærdede kalk, i form af kridt- eller kalkstenen, er ordet hvidtekalk eller luftkalk det mest præcise. Hvidtekalk kan også indfarves med kalkægte farver eller pigmenter. Derved fås kalkfarver. Disse kan være gule, røde, orange, grønne, blå eller grå. Kalkfarverne kan aldrig blive mættede, f.eks. kulsort eller kraftig rød, fordi hvidtekalken har sin kraftige hvide farve, der påvirker den endelige farve. Farvestoffer til kalkfarver Om man skal vælge den ene eller anden farve eller blot hvidkalke, er i høj grad et spørgsmål om tradition. Man kan se efter spor af bygningens ældre kalkningslag, og for det bevaringsværdige hus bør man følge egnens tradition. Til kalkning med farvet kalk bruges tørfarver eller jernvitriol. Tørfarver skal være kalkægte tørfarver, f.eks. de såkaldte jordfarver. Af dem kan nævnes: okker, italienskrød, engelsk rød, dodenkop(f), umbra, grønjord. Hertil kommer også farverne ultramarin, bensort og kønrøg. Stort set alle jordfarver er kemisk fremstillet i dag, men er dog lige så anvendelige som naturlige. Jernvitriol til gulfarvning består af grønne krystaller, som reagerer anderledes end de ovenfor nævnte farvepigmenter ved at indgå i en kemisk forbindelse med kalken, hvorved der fremkommer en række nuancer af gult gående over i det rødlige. Jernvitriol er giftig for mikroorganismer, så jernvitriolkalkede vægge vil altid være fri for f.eks. alger og svampe. Det er derfor særligt blevet anvendt på byhuses gårdfacader. Oprøring Til oprøring og opbevaring af den oprørte hvidtekalk kan anvendes 25 liters plastikspande eller lignende. For at forhindre, at kalkvandet afbinder (karboniserer) på overfladen, skal baljen forsynes med tætsluttende låg. De plastikspande, den læskede kalk leveres i, kan med fordel bruges hertil, når de er blevet tomme. Til oprøring af kalkdejen med vand kan anvendes en oprørerspade eller bedre: en boremaskine med piskeris. Da den læskede kalk er tungtopløselig i vand, skal man røre eller piske et stykke tid, f.eks. et minut, for at sikre at alt vandet bliver mættet med kalciumhydroxid. Hvis den oprørte hvidtekalk eller kalkfarve henstår en dags tid synker den overskydende læskede kalk/kalkdej/kalciumhydroxid til bunds med en klar væske over i forholdet 1:5 (vand til læsket kalk). Den klare væske er såkaldt kalkvand, vand mættet med kalciumhydroxid, men uden den overmættede kalkdej, der er sunket til bunds. Kalkvandet kan bruges til forbehandling (grunding) af det murværk, der skal kalkes eller til efterbehandling, efter kalkningen. Andet værktøj Ved kalkning bør anvendes en hårkost, der holder bedre på hvidtekalken end nylonkoste. Spartel, skrabejern, stålbørste og evt. en stiv kost er de billigste redskaber, når der er tale om klargøring af tidligere kalkede og vedligeholdte facader, hvor kun løstsiddende kalkflager og snavs skal fjernes. Klargøring af overflader Tidligere kalkede overflader skal afrenses for løstsiddende kalkflager ved skrabning med skraber eller spartel og brug af stålbørste eller en stiv kost. Ved store overflader kan anvendes en højtryksspuler, som både fjerner de løse kalkflager, afrenser overfladen for snavs og giver væggen en vis forvanding, som alligevel er påkrævet for nykalkning. Kalkfarver grønjord, guldokker, rødokker og ultramarinblå Løs puds, ødelagte fuger og lignende skader renhugges og repareres med en ren kalkmørtel evt. hydraulisk kalkmørtel. 4

4 Tykke kalklag, som er rimeligt intakte uden skader på selve murværket kan overkalkes påny efter forvanding. Holdbarheden vil imidlertid ofte være ringere, end hvis der var foretaget en regulær afrensning. Gamle, tykke kalklag er ofte opstået ved anvendelse af for tyk, strygefærdig kalk. De er porøse og har ringe vedhæftning til det underliggende murværk. Ved tidligere cementpudsede overflader er det oftest nødvendigt at fjerne det cementholdige pudslag totalt og nypudse med en ren kalkmørtel eller en hydraulisk kalkmørtel, idet kalken har en dårlig vedhæftning til cementholdig puds. En kalkning af cementpudsen vil godt kunne lade sig gøre f.eks. ved at forbedre kalkens vedhæftningsevne ved at tilsætte dolomitknus eller kvartsmel til den læskede kalk. På særligt vejrligsudsatte murflader, f.eks. vestgavle og kirketårne, er det dog tvivlsomt, om det er muligt at opnå et blot nogenlunde godt resultat. Cementholdige pudser er ofte så hårde, at de kun meget vanskeligt lader sig fjerne ved sandblæsning. Selv ganske tynde cementslemninger kan være vanskelige eller umulige at fjerne med andet end en trykluftsmejsel. De afbankede eller sandblæste murflader må pudses eller vandskures med ren kalkmørtel eller hydraulisk kalkmørtel før kalkningen for at give murværket tilstrækkelig frostbestandighed. Tidligere reparationer med cementholdige mørtler bør borthugges og udbedres med ren kalkmørtel eller hydraulisk kalkmørtel før nykalkning. Ved gamle, tidligere plast-, olie- eller cementmalede overflader kan fugtproblemer, afskalninger og andre skader eller æstetiske grunde føre til, at man beslutter at fjerne dem. For at nå et godt kalkningsresultat skal sådanne overflader renses totalt for maling. Hvis de plasticmalede overflader er malet direkte på tidligere kalkede vægflader med underliggende, tykke Klargøring til kalkning. Murværket er repareret, og alle huller og revner er stoppet ud med kalkmørtel. Efter forvanding grundes bunden med kalkvand. kalklag kan det til tider lade sig gøre at afskrabe de senere plastikmalingslag. En manuel afskrabning vil sandsynligvis ikke kunne rengøre vægfladerne totalt ved første afrensning, men huset vil under alle omstændigheder teknisk og æstetisk vinde derved, og udbedring af senere afskalninger vil forbedre resultatet og aftage i omfang, efterhånden som disse viser sig og udbedres. Er der næsten ingen eller slet ingen gamle kalklag under malingslagene, eller vil man sikre sig en total afrensning af alle farvelag, er det nødvendigt med en mere hårdhændet og dyrere behandling, eksempelvis sandblæsning, kemisk afrensning eller dampeller hedvandsspuling. Kalkkoste og andre redskaber til spækning og kalkning af murværk. For at sikre sig mod utilsigtede skader på det underliggende murværk bør sådanne metoder ikke tages i brug, før man har rådført sig med en fagmand, eksempelvis en restaureringskyndig arkitekt eller en håndværker, der har erfaring med traditionelle vedligeholdelsesmetoder på gamle huse. Afhængigt af murfladens karakter, 5

5 styrke og porøsitet, om den er pudset eller af blank mur, dvs. hvor murstenene ikke er behandlet med mørtel, kan man vælge en af de omtalte metoder. Man må være opmærksom på, at blødstrøgne sten som f.eks. munkesten er meget sarte over for sandblæsning, ligesom fuger af lermørtel let vaskes ud ved for kraftig våd-sandblæsning eller vandpåvirkning. Både ved sandblæsning og evt. bearbejdning med mejsler bliver murstenenes overflade, den såkaldte brændehud, ødelagt. En kalket overflade, hvor stenene er synlige, er vanskelig at opnå, hvis huset tidligere har været malet eller pudset. Der er mulighed for at slibe malingen af med boremaskine, idet en vis udspartling da kan ske ved grunding med sandkalk kalkmælk iblandet ca. 20 % dolomitknus eller ved lettere vandskuring med hydraulisk kalkmørtel. Hvidkalkning Tilberedning af kalkvand Til grunding samt afsluttende strygning skal der anvendes kalkvand. Det tilberedes ved at man tager 10 kg (7,5 l) vådlæsket, langtidslagret kulekalk, slår det ud i en murerbalje og rører det godt ud med l vand, til alle klumper er udrørt. Efter et døgn er al kalken bundfældet, og vandet herover er kalkvand. Den hinde, der dannes på overfladen, er kalkkrystaller (karboniseret kalk), der må skummes af før brugen af kalkvandet. Man kan forhindre dannelsen af denne krystalhinde ved at lægge et tilpasset låg af polystyrenplade oven på kalkvandet. Fremstillingen af kalkvand. Efter et døgn er kalken bundfældet, og kalkvandet kan forsigtigt tages fra med en spand Tilberedning af strygefærdig kalk Blanding af hvidtekalk (vådlæsket, langtidslagret kulekalk) med vand udføres i forholdet mellem 1:4 og 1:8. En blanding i forholdet 1 del kalk til 6 dele vand vil være egnet til de fleste kalkningsopgaver: 10 kg (7,5 l) kalkdej slås ud i en murerbalje, der tilsættes 60 l vand og piskes, evt. med et røreværk med pisker, til alle kalkklumper er udrørt. Kalken er strygefærdig med det samme, men kan med fordel stå et par dage. Kalken omrøres før brug og hyppigt under arbejdet. Opstrygning af kalken Når murfladerne er afrensede og reparerede som beskrevet foran, er der nogle almindelige regler, man skal følge for at opnå det optimale resultat. Overfladerne vandes umiddelbart før kalkning med vand. Det kan kostes på, eller der kan anvendes sprøjte eller haveslange med spreder. Umiddelbart herefter kan man med fordel grunde væggen med kalkvand. Medens væggen endnu er fugtig, men ikke blank af vand, stryges kalken op. Gråvejr er det bedste kalkevejr eller bag et afdækket stillads Kalk aldrig på vægge, som solen stråler på, eller som den inden for et par timer vil komme til at stråle på Luftfugtigheden bør ikke være under 65 % Der bør ikke være fare for frost i det nærmeste 1-2 døgn efter kalkningen Kalk hellere to gange tyndt end én gang for tykt Den oprørte hvidtekalk stryges på med en bred kalkekost og væsken gnides godt ind i bunden ved at stryge på kryds og tværs. Nå der er påstrøget et passende stykke, trækkes strøgene op enten konsekvent vandret eller konsekvent lodret Der kalkes ligeledes vådt-i-vådt uden ophold. Ved større facader kalkes skråt ned over facaden fra det øverste venstre hjørne. Ved stilladsbroerne må der ikke stryges vandret hen langs disse, men der skal fortsættes på skrå, som om stilladsbroen ikke var der. Det facadeudsnit, der kalkes vådti-vådt, kan godt afgrænses af gesimsen og et vandret facadebånd, lodrette nedløbsrør eller lodrette fremspring, men må aldrig slutte ved en vandret stilladsbro. Kalkes der i flere lag/gange skal der gå et halvt døgn mellem behandlingerne. 6

6 have mørkere farver, må man kalke med samme farve flere gange. For at få den farve man ønsker, kan det anbefales at foretage nogle prøveopstrygninger med kalkfarve udført i forskellige blandingsforhold. Efter et par dages forløb kan man vurdere resultatet og tage stilling til den endelige farvedosering. Opstrygning med kalkfarve srådene for opstrygning af farvet kalk er de samme som for hvidtekalk, Man bør dog være lidt mere omhyggelig med at kalke vådt i vådt og stryge med både lodrette, vandrette og cirkulære bevægelser for at sikre et ensartet resultat. At stryge vådt i vådt betyder, at nye strøg skal gå ind over de tidligere strøg, før disse er tørre. Det er vigtigt at afslutte med en til to strygninger med kalkvand for at mindske afsmitning. med jernvitriolkalk Hvis solen skinner på de kalkede flader, mens kalken carbonatiserer kan man evt. spænde solsejl ud, så varmen på murværket ikke bliver så høj. For at forbedre holdbarheden og mindske afsmitning afsluttes der med en strygning med kalkvand, som evt. kan sprøjtes på Kalkfarver Egenskaber og anvendelse med jernvitriolkalk giver en gullig farve ved en kemisk reaktion mellem den læskede kalk og jernsulfaten i modsætning til f.eks. kalk indfarvet med okker. Hælder man jernvitriol i hvidtekalk, får man en grøn væske, og blandingen er også grøn de første minutter efter opstrygningen på væggen. Herefter slår den over i gullige nuancer. Tilberedning af farvepasta Mindst et døgn inden kalkning udblødes en passende mængde farvepulver i kalkvand i forholdet 1 del pulver til 1 del kalkvand. Farven vil efter ca. ét døgn bundfælde som farvepasta, og vandet hældes fra. Tilberedning af strygefærdig kalkfarve Den bundfældede farvepasta kan iblandes den strygefærdige hvidtekalk med op til 10 %. Flere farvekorn er der ikke plads til mellem kalkkrystallerne. Derfor er kalkfarve altid lys. Vil man Opblødning af kalkfarver. Med årene ændres denne farve mere og mere mod det rødlige, indtil den ender med en dyb rustrød farve. Det farvespil, som også dagligt finder sted med forskellig styrke efter de skiftende fugtforhold, giver huse behandlet med jernvitriol et liv og spil i overfladerne, som ingen anden behandling kan give. Jernvitriolkalk har erfaringsmæssigt en længere holdbarhed end både hvidtekalk og almindelig farvet kalk. Metalsaltene fra jernsulfaten hin- 7

7 drer samtidig algevækst og anden begroning på overfladerne. Af disse to grunde blev jernvitriol ofte brugt til kalkning af baggårde, så man ikke behøvede at kalke så ofte her, ofte mindst år. Da jernvitriolkalk som ovenfor nævnt bliver mere og mere rustfarvet med årene, hvilket gør overfladen mere og mere mørk og dyster, har jernvitriolkalk af arkitektoniske grunde meget sjældent været brugt til husenes gadefacader før i tiden. Her foretrak man hvidtekalk eller almindelig farvet kalk, der tværtimod bliver lysere og lysere med årene og derfor får en meget smuk og sart patinering. I 1970 erne blev jernvitriolkalken genopdaget og pludselig meget populær, især til husenes gadefacader. Men i en gade med kalkede facader i smukke, harmoniske farver, kommer jernvitriolkalken let til at stå frem på en dominerende måde, især når den Jernvitriolkalk bliver mørkere og mørkere og mere og mere rustrødt med årene. I forhold til de almindelige lysende kalkfarver bliver jernvitriolkalken mere tung og dyster især i våd tilstand efter et regnvejr. mørkner med tiden. Af historiske, kulturhistoriske og arkitektoniske grunde skal det derfor anbefales ikke at kalke gadefacader i ældre historiske bymiljøer med jernvitriolkalk, men nøjes med denne på bagfacaderne eller i nyere byområder. Blanding af jernvitriolkalk Jernvitriolopløsning (1:5) blandes ved at udrøre 1 del grønne jernvitriolkrystaller i 5 dele varmt vand (40-60 grader C). Opløsningen er orangegul. Strygefærdig jernvitriolkalk fås ved at blande jernvitriolopløsning med strygefærdig kalkmælk (1:5). Forskellige nuancer opnås ud fra følgende blandingsforhold: MØRK (1:1) 1 del jernvitriolopløsning i 1 del strygefærdig kalkmælk (1:5). Blandingsforholdet 1:4 giver den normale kulør som alm. gul okker. Blandingsforholdet (1:1) giver en kraftig mørk kulør, (Den høje koncentration af jernvitriol giver imidlertid opstrygningen kortere holdbarhedstid). Jernvitriolopløsningen og den strygefærdige kalk bliver ved opblandingen øjeblikkelig grøn og tyktflydende. For at gøre den mere strygbar tilsættes blandingen evt. yderligere vand eller kalkvand afhængig af murværkets fugtighedsindhold normalt yderligere 1 del vand. med rød kalkfarve. Her bliver fugerne ydermere trukket op med hvidtekalk, så det pudsede murværk, der måske består af soltørrede lersten, kommer til at ligne det langt mere prestigefulde murværk med brændte mursten. LYS (1:20) 1 del jernvitriolopløsning i 20 dele strygefærdig kalkmælk (1:5). MELLEM (1:4) 1 del jernvitriolopløsning i 4 dele strygefærdig kalkmælk (1:5). Den færdige blanding af kalk og jernvitriol kan udmærket lagres i længere tid, når blot den er omhyggeligt tildækket, f.eks. i en plasticspand med tætsluttende låg. 8

8 Ved opstrygning med jernvitriolkalk bør vægfladerne først være strøget med en gang hvidtekalk. Den hvidkalkede bund skal grundigt forvandes for at opnå en så jævn og ensartet bund for strygningen som muligt, og man må arbejde vådt i vådt for at undgå en uensartet overflade med stød og striber. Strygningen udføres som en kombination af lodrette, vandrette og cirklende bevægelser, og mellem hver fyldning af kosten må sluttes efter ujævne linier, og et nyt opstrøg må stryges sammen med det gamle, medens det endnu er vådt og grønt. Ved enetages, grundmurede huse må opholdene lægges ved dør- og vinduesfalse. Ved toetages huse bør der kalkes af to personer, én foroven og én forneden, og de bør følges ad i opholdene. Som ved alle kalkningsarbejder får man også ved gulkalkning med jernvitriol de bedste resultater, når den foretages inden for lange gråvejrsperioder i tidligt forår eller sent efterår og ikke i sol og frost. Gade i Kerteminde med kalkede huse i forskellige farver Jernvitriolkalk brugt i en baggård på Christianshavn. Egnsskikke Grundprincipperne for hvidkalkning og farvet kalkning er de samme, uanset hvilken egn man befinder sig i. Derimod er det vigtigt, hvis man vil være med til at bevare egnsskikke, at vælge farver efter de lokale traditioner. Det lokale museum eller Kulturstyrelsen kan vejlede herom. LITTERATUR OG LINKS Litteratur Behandling og vedligeholdelse af mineralske facader. København Teknologisk Institut. Bygningsbevaring, Vejledningsblad og brugsanvisninger, Skandinavisk Jurakalk ApS. Byhuset byggeskik i købstaden. Gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse. København Curt von Jessen, Niels-Holger Larsen, Mette Pihler og Ulrich Schirnig. Huse med sjæl. Søren Vadstrup. Gyldendal Kalkfärg på fasad. Bygforskningens informationsblad B4, Stockholm Landhuset byggeskik og egnspræg. Gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse. København Curt von Jessen, Niels-Holger Larsen, Mette Pihler og Ulrich Schirnig. Om byggeskik og vedligeholdelse Udg. af Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen. Så renoveras torp og gärdar. Västerås Ove Hidemark m.fl. Links Information om Bygningsbevaring: Kulturstyrelsen. 9

9 Malematerialer I: Malingstyper, egenskaber og produkter Malematerialer III: Pigmebnter og farver Afrensningsmetoder, ude og inde Overfladebehandling af udvendigt murværk og puds Mørtel og puds Farveundersøgelser Anvisninger til Bygningsbevaring. Center for Bygningsbevaring i Raadvad Facadeafrensning Vedligeholdelse af murede og pudsede facader Farvesætning af facader med hvidtekalk og kalkfarver på facader Kalkvandslasering af murværk BYG-ERFA, Byggetekniske Erfaringsformidling (kræver abonnement og password): Begroninger alger, lav og mos på tagsten, facader og udendørs gangarealer (49) KOLOFON Titel Oplæg Tekstoplæg: John Kronborg Christensen, arkitekt m.a.a. Tegninger: Tegnestuen Kvisten. Foto: Hvor intet andet er nævnt, Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Center for Bygningsbevaring Copyright, redaktion og udgiver Kulturstyrelsen, Kulturministeriet Opdateret Juni 2012 Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a., Center for Bygningsbevaring Yderligere oplysninger Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard København V Telefon Teknologisk Institut, Murværkscenteret: 10

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

REPARATIONER PÅ BLANK MUR

REPARATIONER PÅ BLANK MUR Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Mursten er ét af de mest robuste og holdbare byggematerialer, vi har. Der er masser af eksempler

Læs mere

Er der tvivl om, hvorvidt en mursten egner sig til overfladebehandling, kan man kontakte et af teglværkernes salgskontorer.

Er der tvivl om, hvorvidt en mursten egner sig til overfladebehandling, kan man kontakte et af teglværkernes salgskontorer. Overfladebehandling ved påførsel af et tyndt mørtellag Overfladebehandling med tyndt mørtellag kan defineres som finpuds, der påføres direkte på underlaget - eksempelvis murværk - således at dettes overfladekarakter

Læs mere

NHL. Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel

NHL. Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel NHL Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel Scandinavian Calcium Oxide ApS Forsidefoto: Strandvejsvilla. Renset - pudset i 35/65/500 - efterbehandlet med naturlig sandkalk - efterfulgt af naturlig kalkmælk

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR OM OVERFLADEBEHANLING PÅ FACADER Hvad skal man vælge af produkter til overfladebehandling af murværk og puds?

SPØRGSMÅL OG SVAR OM OVERFLADEBEHANLING PÅ FACADER Hvad skal man vælge af produkter til overfladebehandling af murværk og puds? Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring SPØRGSMÅL OG SVAR OM OVERFLADEBEHANLING PÅ FACADER Hvad skal man vælge af produkter til overfladebehandling af murværk og puds? af

Læs mere

OVERFLADEBEHANDLING AF UDVENDIGT MURVÆRK OG PUDS

OVERFLADEBEHANDLING AF UDVENDIGT MURVÆRK OG PUDS OVERFLADEBEHANDLING AF UDVENDIGT MURVÆRK OG PUDS Udgangspunktet for de råd og anbefalinger, der gives i Information om Bygningsbevaring, er dels, at man altid bør foretrække de miljø- og energimæssigt

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

medfører, at der findes to forskellige mørteltyper: luftkalkmørtel og hydraulisk kalkmørtel. Disse findes i 5 variationer:

medfører, at der findes to forskellige mørteltyper: luftkalkmørtel og hydraulisk kalkmørtel. Disse findes i 5 variationer: MØRTEL OG PUDS Læskning af brændt kalk her på gammel vis i et læskekar, hvorefter den læskede kalk bliver siet og hældt ned i en frostfri kule, gravet i jorden. Deraf navnet kulekalk. Foto: Historic Williamsburg,

Læs mere

Tjek træværket på dit hus! Træværk, der bliver udsat for vejr og vind, er i farezonen for dannelse af råd.

Tjek træværket på dit hus! Træværk, der bliver udsat for vejr og vind, er i farezonen for dannelse af råd. Jotun Tips Ude Nr. 1 Tjek træværket på dit hus! Træværk, der bliver udsat for vejr og vind, er i farezonen for dannelse af råd. Tjek derfor specielt disse områder: Lod- og vandrette træbeklædninger, endetræ,

Læs mere

KEIM Silikatfarve til villaer

KEIM Silikatfarve til villaer KEIM Silikatfarve til villaer Beskytter dine værdier Gratis rådgivning Vi beskytter dine værdier KEIM silikatfarve er en investering i lang holdbarhed. De første KEIM behandlede facader i Skandinavien

Læs mere

Nyt liv. til din kælder. Når de gamle murede kældervægge

Nyt liv. til din kælder. Når de gamle murede kældervægge Nyt liv til din kælder På en weekend eller to kan du forvandle et nedslidt og skummelt kælderrum til et lyst og venligt rum, hvor væggene vil holde sig pæne og sunde, selv om den gamle konstruktion lader

Læs mere

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler Vedligeholdelse 1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie og er formstabilt. Det kan tåle vejr og vind uden

Læs mere

MØRTEL Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet.

MØRTEL Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet. MØRTEL Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet. Kalkmørtel er et af de ældste byggematerialer. Det bruges til opmuring, fugning og

Læs mere

Vejledning. Vedligeholdelse af vore romanske kirker. Vedligeholdelse af vore romanske kirker

Vejledning. Vedligeholdelse af vore romanske kirker. Vedligeholdelse af vore romanske kirker Vejledning Vedligeholdelse af vore romanske kirker Vedligeholdelse af vore romanske kirker Arkitekt Povl Reintoft, som er bygningssagkyndig i Sydthy, Thisted, Morsø og Jammerbugt Provstier, har udarbejdet

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 Besigtigelsesdato: Den 05.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Bygningsundersøgelser og tilstandsvurdering

Bygningsundersøgelser og tilstandsvurdering Bygningsundersøgelser og tilstandsvurdering Visuelle undersøgelser af bygningers klimaskærm, eventuelt suppleret med tekniske målinger og bygningsarkæologiske undersøgelser. Afrapportering Prioriteret

Læs mere

AFRENSNINGSMETODER UDE OG INDE

AFRENSNINGSMETODER UDE OG INDE AFRENSNINGSMETODER UDE OG INDE Den væsentligste grund til at afrense en bygningsdel er at klargøre den til en ny overfladebehandling. Det vil normalt sige pudsning, kalkning eller maling. Imidlertid kan

Læs mere

Kridtstenshuse på Stevns Vedligeholdelse, istandsættelse og energiforbedring TEMA

Kridtstenshuse på Stevns Vedligeholdelse, istandsættelse og energiforbedring TEMA Kridtstenshuse på Stevns Vedligeholdelse, istandsættelse og energiforbedring TEMA Her skriver du en kort tekst om, hvad publikationen indeholder. Dette felt kan også stå blankt. FINDHOLD Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Reparation og maling af vinduer og døre

Reparation og maling af vinduer og døre Reparation og maling af vinduer og døre Man starter med at undersøge vinduets tilstand - er tale om let rådangreb kan man bare lukke revnerne med tjærekit eller harpiksmasse. Er der derimod tale om kraftige

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

CHRISTIANSØ. Fra Cempexo til Kalk. Rapport om Intentioner og Resultater 1997-2000

CHRISTIANSØ. Fra Cempexo til Kalk. Rapport om Intentioner og Resultater 1997-2000 CHRISTIANSØ Fra Cempexo til Kalk Rapport om Intentioner og Resultater 1997-2000 NIELS- HOLGER LARSEN MAJ 2000 Rapport om facaderestaurering af tre bygninger på Christiansø 1997-1998 Niels-Holger Larsen,

Læs mere

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har

Læs mere

T R Æ B E S K Y T T E L S E G E N N E M M E R E E N D 1 2 5 Å R. Wood Care

T R Æ B E S K Y T T E L S E G E N N E M M E R E E N D 1 2 5 Å R. Wood Care T R Æ B E S K Y T T E L S E G E N N E M M E R E E N D 1 2 5 Å R Wood Care 1 Vi sikrer værdierne og miljøet Alle ved, at træ der er Collstrop imprægneret, er effektivt beskyttet mod råd og svamp i årevis.

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Malerfagligt Behandlings-Katalog

Malerfagligt Behandlings-Katalog Malerfagligt Behandlings-Katalog Vægge > Nybehandling > Gipsplade, forsænket kant til spartling Nybehandling V 2820 Byggemateriale: Gipsplade, forsænket kant til spartling Funktionsklasse: Æstetiske og

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

KEIM Seccopor. Fugthåndteringssystem

KEIM Seccopor. Fugthåndteringssystem Seccopor Fugthåndteringssystem Det er porerne, det drejer sig om! Porer transporterer vand Vandafvisning forhindrer kapillartransport Porer spiller en vigtig rolle i naturen ved transport af fugt. Kapillareffekten

Læs mere

Facaderenovering -Eksperter i facaderenovering...

Facaderenovering -Eksperter i facaderenovering... Facaderenovering Nordisk Facade.dk Medlem af Dansk Byggeri FØR Netpudsning - den holdbare facaderenovering EFTER Om Nordisk Facade Vi er en virksomhed i rivende udvikling. På nuværende tidspunkt har vi

Læs mere

Linolieprodukter Hvorfor?

Linolieprodukter Hvorfor? Linolieprodukter Hvorfor? Forbrug og påføring af linoliemaling For at kunne beregne, hvor meget træmaling (oliefarver) der er behov for, er det nødvendigt at vide, hvor mange m² der skal males, hvor mange

Læs mere

Eurothane G Indvendig isolering

Eurothane G Indvendig isolering Indholdsfortegnelse 1. Generelt 2. Savning og skæring af Eurothane G plader 3. Placering af Eurothane G plader 3,1 Generelt 3,2 Montering på træstruktur 3,3 Montering med klæber 3,4 Montering imod inderside

Læs mere

100 år mere til dine vinduer

100 år mere til dine vinduer 100 år mere til dine vinduer Tværfaglig synergi ml. glarmester-, snedker-, maler- og smedesvende, der hvert år giver 8.000 vinduer 100 år mere at leve i Byggeriets Vinduesrenovering ApS er de eneste i

Læs mere

Bland selv de traditionelle linolieprodukter til træbåde

Bland selv de traditionelle linolieprodukter til træbåde Bland selv de traditionelle linolieprodukter til træbåde Opskrifter samlet, justeret og afprøvet af Simon Bordal Hansen Jernmønje (i stedet for blymønje) Jernmønje er en ugiftig blanding af linoliefernis

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

03/2012 FUGTTÆTNING. af indvendig kældervæg

03/2012 FUGTTÆTNING. af indvendig kældervæg 03/2012 FUGTTÆTNING af indvendig kældervæg Opbygning af indvendig fugttætning A C D B A A B C D Skalflex Sokkelstop Skalflex Saltbinder Skalflex Multitæt Skalflex Letpuds 2 Fugttætning af indvendig kældervæg

Læs mere

TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER

TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER 2 HVAD ER ET FULDMURET HUS? I et fuldmuret hus er både facade og indervægge muret op i mursten. Det kaldes også en tung væg i modsætning til lettere alternativer som eksempelvis

Læs mere

Ultratop Stucco. Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop

Ultratop Stucco. Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop ANVENDELSESOMRÅDE Ultratop benyttes på gulve af Ultratop, hvor der ønskes

Læs mere

Litochrom STARLIKE. Planspartler Forsegler Klæber

Litochrom STARLIKE. Planspartler Forsegler Klæber Litochrom STARLIKE Planspartler Forsegler Klæber DK Tre funktioner i ét produkt Planspartler Forsegler Klæber Smudsafvisende og vandafvisende. Forebygger udbredelsen af svamp og mug. Ideel til at forny

Læs mere

BYGNINGSBEVARING SKANDINAVISK JURA-KALK A/S

BYGNINGSBEVARING SKANDINAVISK JURA-KALK A/S BYGNINGSBEVARING Femte udgave af: Blad om materialer til vedligeholdelse og renovering af bl.a. fredede og andre bevaringsværdige bygninger 2008. Vejledende udsalgspris: Kr. 95,00 Mørtelmaterialer Håndstrøgne

Læs mere

Anvendelses-teknisk-datablad

Anvendelses-teknisk-datablad Drænpuds Anvendelses-teknisk-datablad KEFA Drænpuds-System - multifunktionspuds Anvendelse Som puds ind og udvendigt. Beboelse, trapperum, kældre, på enhver form for murværk og beton. Velegnet til anvendelse

Læs mere

http://expan.dk/page2425.aspx

http://expan.dk/page2425.aspx Drift og vedligehold - EXPAN A/S http://expan.dk/page2425.aspx Side 1 af 1 Forside Efterbehandling Drift og vedligehold Drift og vedligehold Vejledningen omkring drift og vedligeholdelse af EXPAN Vægge

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx Ejer: xxx Gennemgangen blev fortaget d. 20.10.2014 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen Tlf. 30501992 mail abni@bygningsbevaring.dk Bygningen, som

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter Side 1 Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 Tilbudet skal indeholde.: o Stillads o Udfræsning af fuger (og bortskaffelse)

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

RENGØRING & VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING

RENGØRING & VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING RENGØRING & VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING 1 KONTECH A/S ønsker dig tillykke med din nye altan. KONTECH A/S ønsker dig tillykke med din nye altan. Vi håber at du i fremtiden vil nyde tiden på altanen og dens

Læs mere

GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011

GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011 GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011 Hvad er gips? Hvad anvendes gips til? Hvad består gips af? Brændingsproces Støbning Afbindingsproces Gipstyper Redskaber Sikkerhed Støbeform Blanding af gips Tørring

Læs mere

ØKONOMISK STYRING OG GENNEMFØRELSE AF ISTANDSÆTTELSER

ØKONOMISK STYRING OG GENNEMFØRELSE AF ISTANDSÆTTELSER ØKONOMISK STYRING OG GENNEMFØRELSE AF ISTANDSÆTTELSER Præcis ligesom ved et nybyggeri er den grundige planlægning af istandsættelsesarbejder en forudsætning for et vellykket resultat. Ved nybyggeri starter

Læs mere

MUREDE SKORSTENSPIBER PÅ ÆLDRE HUSE

MUREDE SKORSTENSPIBER PÅ ÆLDRE HUSE Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring MUREDE SKORSTENSPIBER PÅ ÆLDRE HUSE af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Da rederiet ØK i 1912 søsatte verdens første dieseldrevne

Læs mere

KIRKERUP KIRKE. Sømme herred Roskilde Domprovsti. Udbudsmateriale vedr. restaurering af KALKMALERIERNE

KIRKERUP KIRKE. Sømme herred Roskilde Domprovsti. Udbudsmateriale vedr. restaurering af KALKMALERIERNE KIRKERUP KIRKE Sømme herred Roskilde Domprovsti Udbudsmateriale vedr. restaurering af KALKMALERIERNE De indbydes herved til at afgive tilbud på restaureringsarbejde af kalkmalerierne i Kirkerup kirke i

Læs mere

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014 Jægersborg Allé 150T Plan, Stueetage Jægersborg Allé 150T Tværsnit, Princip Jægersborg Allé 150T Facade mod nord Jægersborg Allé 150T Facade mod syd Jægersborg Allé 150 Facade mod øst Jægersborg Allé 150T

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning

Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning Generelt om Husets vedligehold, om og tilbygning Dette lille skrift henvender sig især til dem, der står over for at købe fritidshus i Sverige. Der er to hovedemner: Dels er der forskellige advarsler til

Læs mere

TRIP TRAP WOODCARE. Udendørs plejeprodukter. Nemt og effektivt Naturligvis

TRIP TRAP WOODCARE. Udendørs plejeprodukter. Nemt og effektivt Naturligvis TRIP TRAP WOODCARE Udendørs plejeprodukter Anbefalet af professionelle Nemt og effektivt Naturligvis 1 Det naturlige valg Træ skal ikke overfladebehandles; det skal styrkes og beskyttes indefra. Denne

Læs mere

Facaderenovering og det der følger med

Facaderenovering og det der følger med Facaderenovering og det der følger med Indledning... 1 Afrensning og oppudsning... 2 Udbedring af revner... 9 Bærejern til indvendig trappe... 13 Kvisten: Råd og rust... 18 Gesimser, sålbænke, sokkel og

Læs mere

REPARATION AF BINDINGSVÆRK

REPARATION AF BINDINGSVÆRK REPARATION AF BINDINGSVÆRK Dette Informationsblad handler om, hvordan man kan konstatere og reparere skader på bindingsværk i ældre bygninger. Udgangspunktet Information om Bygningsbevaring er dels, at

Læs mere

Drift og Vedligeholdelse Manual

Drift og Vedligeholdelse Manual Drift og Vedligeholdelse Manual 1. MANUAL TIL VEDLIGEHOLDELSE AF ALUFLAM PRODUKTER:... 3 2. ELEMENTER MED PULVERLAKERET OVERFLADE:... 3 2.1. Indendørs rengøring og vedligeholdelse:... 3 2.2. Udendørs rengøring

Læs mere

MØRTEL HISTORIE OG TYPER

MØRTEL HISTORIE OG TYPER MØRTEL HISTORIE OG TYPER Mørtel anvendes i murede konstruktioner til at sammenbinde de enkelte mursten, som fastgørelsesmiddel for fliseopsætning og -lægning, som pudsemateriale og som fugemateriale. Det

Læs mere

- den naturlige løsning

- den naturlige løsning 937020072 02 Montering og Rengøring af Caesarstonebordplader - den naturlige løsning SPEKVA A/S Kærmindevej 2. DK-6580 Vamdrup Telefon 7558 2511. Fax 7558 3611 www.spekva.dk Indholdsfortegnelse Caesarstone...

Læs mere

Indadgående kip-drejevindue type BSI, UNI-JET S-CONTURA Brugs- og vedligeholdelsesvejledning Udluftning sker i kipstillingen, rengøring kan foretages i drejestillingen. Når grebet peger nedad, er vinduet

Læs mere

Væg og loftmaling. Kvalitetsstyring. Forretningsgrundlag

Væg og loftmaling. Kvalitetsstyring. Forretningsgrundlag Væg og loftmaling Loft/Væg 3 En maling til vægge og lofter, som er nem at arbejde med og som ikke giver dryp eller stænk. Fremstår med en helmat overflade uden reflektering. Anvendes på lofter, beklædningsplader

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning 7259 Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning Klagers påstand: Der er en revne i en lodret fuge mellem det oprindelige hus og tilbygningen. Revnen burde være omtalt

Læs mere

Hflndvrrlsmetoder, der holder i generationer KALKI\ING. Ibhstvej ledning til videofilm. a NH-a. *mkn 'W, effer K@BENHAVNS MURERLAUG

Hflndvrrlsmetoder, der holder i generationer KALKI\ING. Ibhstvej ledning til videofilm. a NH-a. *mkn 'W, effer K@BENHAVNS MURERLAUG Hflndvrrlsmetoder, der holder i generationer KALKI\ING Ibhstvej ledning til videofilm a NH-a. *mkn 'W, effer K@BENHAVNS MURERLAUG Ksbenhavns Murerlaugs videofilm om kalkning Indhold: Forord Ordforklaring

Læs mere

ANVISNINGER til Bygningsbevaring

ANVISNINGER til Bygningsbevaring Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring af Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Dato: Januar 2010 Standardiseret tilstandsundersøgelse For at hjælpe husejere med at bedømme gamle

Læs mere

Multipor Systemet. Montagevejledning Indvendig efterisolering

Multipor Systemet. Montagevejledning Indvendig efterisolering Multipor Systemet Montagevejledning Indvendig efterisolering 1 Ytong Multipor Systemet Ytong tilbehør og værktøj Sortiment tykkelser er fra 50-300 mm (B 390 x L 600 mm), se formaterne på side 7. Ytong

Læs mere

NETTOSKRUER.DK. Skrueguide

NETTOSKRUER.DK. Skrueguide NETTOSKRUER.DK Skrueguide www.nettoskruer.dk info@nettoskruer.dk I denne skrueguide findes forskellige skruetyper med trægevind. De mest almindelige træskruer kaldes også spånpladeskruer. Skruernes skarpe,

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

OVERFLADEBEHANDLING AF INDVENDIGT MURVÆRK, PUDS OG TAPET

OVERFLADEBEHANDLING AF INDVENDIGT MURVÆRK, PUDS OG TAPET OVERFLADEBEHANDLING AF INDVENDIGT MURVÆRK, PUDS OG TAPET Udgangspunktet for de råd og anbefalinger, der bliver givet i dette informationsblad, er dels at man altid bør foretrække de miljø- og energimæssigt

Læs mere

SPECIALOLIER FORKÆL DIT FINERE TRÆVÆRK

SPECIALOLIER FORKÆL DIT FINERE TRÆVÆRK SPECIALOLIER FORKÆL DIT FINERE TRÆVÆRK 2 Specielt træ fortjener særbehandling Finere og mere eksotiske træsorter som teak, mahogni, ceder og nyatoh vinder frem i disse år. De er oftere hårdere og mere

Læs mere

BINDEMIDLER TIL MØRTLER OG KALKNING

BINDEMIDLER TIL MØRTLER OG KALKNING BINDEMIDLER TIL MØRTLER OG KALKNING Ler - Kalk - Cement En historisk oversigt NIELS-HOLGER LARSEN 2011 INDHOLD Side 3 Side 3 Side 4 Side 5. Side 5 Side 7 Side 8 Side 9 Side 9 Side 9 Side 10 Side 12 Side

Læs mere

OPSÆTNING AF TAPET. info@maler-maling.dk Tlf. 31 38 32 00 TAPET FORBEREDELSE. Før du tapetserer skal væggene være hele, rene, glatte og tørre.

OPSÆTNING AF TAPET. info@maler-maling.dk Tlf. 31 38 32 00 TAPET FORBEREDELSE. Før du tapetserer skal væggene være hele, rene, glatte og tørre. OPSÆTNING AF TAPET Arbejdsgang TAPET Før du tapetserer skal væggene være hele, rene, glatte og tørre. Tapetserede vægge: -fjern søm og skruer. Fjern løstsiddende tapet. Slib overgange og samlinger. Klister

Læs mere

Den bedste gave til din bil. DIN folder 2008.indd 1 14/02/08 11:57:03

Den bedste gave til din bil. DIN folder 2008.indd 1 14/02/08 11:57:03 Den bedste gave til din bil VERDENS BEDSTE RUSTBESKYTTELSE DIN folder 2008.indd 1 14/02/08 11:57:03 Hvorfor skal jeg rustbeskytte...? Så din bil kan klare det danske klima. Undgå rustangreb og få optimal

Læs mere

afsnit 15 Kvalitet, sikkerhed og miljø

afsnit 15 Kvalitet, sikkerhed og miljø 244 afsnit 15 Kvalitet, sikkerhed og miljø Indhold: 15.1 Kvalitet, sikkerhed og miljø...246 15.2 Politikker og mål...247 15.3 Miljøklasser og -påvirkninger..248-249 15.4 Sikkerhedsanvisninger...250-251

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

KLITGÅRDE HOLMSLAND OG RINGKØBING KOMMUNER. Gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse

KLITGÅRDE HOLMSLAND OG RINGKØBING KOMMUNER. Gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse KLITGÅRDE i HOLMSLAND OG RINGKØBING KOMMUNER Gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse Den vestjyske byggeskik / 2 Murede og pudsede facader / 5 Tækkede tage / 9 Belægninger / 12 Smedejern / 14 Nye

Læs mere

Polyester. Dansk Forening for Rosport Materielkursus 2 Uddannelsesudvalget. Polyesterens egenskaber. Opbevaring. Hvad består en glasfiberbåd af

Polyester. Dansk Forening for Rosport Materielkursus 2 Uddannelsesudvalget. Polyesterens egenskaber. Opbevaring. Hvad består en glasfiberbåd af 10 Polyester Hvad består en glasfiberbåd af Polyesterens egenskaber Opbevaring Der bruges som regel polyester til at holde sammen på glasset. Dette produkt er en kunstharpiks, fremstillet af spildprodukter

Læs mere

Vandtætningssystemer fra negativsiden

Vandtætningssystemer fra negativsiden Tætningssystemer Vandtætningssystemer fra negativsiden til murværk og beton Hvad er vandtætning fra negativsiden? Hvorfor bruge KÖSTER Tætningssystemer? Et typisk tilfælde af vandtætning fra negativsiden

Læs mere

DANSKE VINDUER OG DØRE

DANSKE VINDUER OG DØRE DANSKE VINDUER OG DØRE www.danske-vinduer.dk Dansk kvalitet efter dine mål og ønsker EN MODERNE VIRKSOMHED Danske Vinduer og Døre er en selvstændig producent af vinduer og døre til de danske forbrugere.

Læs mere

FacadeService. Omø A/S Islevdalvej 113-117 2610 Rødovre omoe.dk

FacadeService. Omø A/S Islevdalvej 113-117 2610 Rødovre omoe.dk FacadeService Vedligeholdelse af facaden giver - Nyt liv til byen - Fokus på bygningen Den vil vi gerne løfte endnu mere! Omø A/S Islevdalvej 113-117 2610 Rødovre omoe.dk OMØ A/S Etableret i 1948, på Østerbro

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13093 Besigtigelsesdato: Torsdag den 19. september 2013 kl. 10:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet

Læs mere

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk pas på de gamle vinduer Pas på de gamle vinduer - eller vælg nye,

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Reparation og Tætning 07. Alt til renovering

Reparation og Tætning 07. Alt til renovering Reparation og Tætning 07 Alt til renovering ProduktGuide Vejledende produktguide med topcoats FlexiCoat Vandtætning af tage, tagrender, inddækninger, skorstenssokler m.m. 1300% elasticitet Malkode 2-1

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed Mælkeskummer Model Nr: 2137 Generel vejledning om pleje og sikkerhed Tak, fordi du har valgt en elektrisk mælkeskummer. Apparatet er designet og fremstillet efter høje standarder, og ved korrekt brug og

Læs mere

TRÆTJÆRE. Trætjære. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD: MATERIALER til Bygningsbevaring. Af Søren Vadstrup Maj 2006

TRÆTJÆRE. Trætjære. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD: MATERIALER til Bygningsbevaring. Af Søren Vadstrup Maj 2006 Center for Bygningsbevaring i RAADVAD: MATERIALER til Bygningsbevaring TRÆTJÆRE Af Søren Vadstrup Maj 2006 INDHOLD Trætjære Trætjærens egenskaber Trætjærens anvendelse på bygninger Trætjære og arbejdsmiljø

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN

TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN Ejendommens adresse Ejer: Navn Adresse Postnummer og by Telefonnummer Ejendommen består af et stuehus og en fritliggende staldlænge, Til stuehuset er i sydenden

Læs mere

Andelsboligforeningen Solparken

Andelsboligforeningen Solparken Andelsboligforeningen Solparken 2011-2025 Julsøvej 102-146 8240 Risskov Indholdsfortegnelse Generelt 2 1.12 Fundament, sokkelpuds 3 2.21 Murværk 4 2.21 Eternit 5 2.21 Eternit, skure 6 3.31 Yderdøre 7 3.31

Læs mere