KALKNING. Rent teknisk er læsket kalk også den mest diffusionsåbne af alle overfladebehandlinger,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KALKNING. Rent teknisk er læsket kalk også den mest diffusionsåbne af alle overfladebehandlinger,"

Transkript

1 KALKNING Læsket kalk er et af vore ældste og mest anvendte byggematerialer, og det er det den dag i dag, fordi kalkede facader hører ubrydeligt sammen med dansk bygningskultur, især på bygninger fra 1700-, og 1900-tallet af bindingsværk og grundmur. En kalket overflade gør pudsede facader særligt smukke, fordi kalkkrystallerne reflekterer sollyset på en meget lysende og levende måde, der også understreger lys og skygge på facaden, så denne bliver ekstra varieret og karakterfuld. Rent teknisk er læsket kalk også den mest diffusionsåbne af alle overfladebehandlinger, ja det er faktisk langt mere end det. Læsket kalk er porøst, hvilket betyder, at hærdet hvidtekalk, kalkfarver og kalkholdige mørtler tillader den størst mulige mængde vand, som trænger ud fra facademuren, at passere gennem de åbne porer, der er i disse materialer. De meget fine porer i den hærdede kalk betyder, sammen med de grovere porer i pudsen, at fugt og frit vand vil bevæge sig udad mod overfladen og dermed dræne og udtørre muren og pudslaget meget hurtigere end andre materialer. Det betyder også at kalkpuds og hvidtekalk kan holde nærliggende træ, f.eks. bindingsværk, tørt ved at trække fugten ud af dette, så det holder længere lige modsat Portlandcement, stenkulstjære og plasticmaling. Selv om læsket kalk i dag først og fremmest finder anvendelse til kalkning af gamle bygninger, kan man udmærket anvende den som overfladebehandling på nybyggeri både ud- og indvendigt. Hvidtekalk og kalkfarver lyser kraftigt i solskinnet og understreger dermed de karakterfulde slagskygger, der kommer på ældre bygninger fra udhæng og andre fremspring. Har man af ovennævnte eller andre grunde besluttet sig til at kalke sit hus, giver det følgende en anvisning på muligheder, begrænsninger, materialer og metoder. Hvor og hvornår kan man anvende kalk Hvidtekalk og kalkfarver opnår den bedste holdbarhed på en overflade med kalkpuds (luftkalk) eller hydraulisk kalkpuds. Rigtigt udført kalkning med tynd, strygefærdig kalk og i passende kalkevejr kan her holde sig pæn 5-8 år. Nykalkning vil da kunne ske uden større forarbejde år er dog ikke ualmindeligt, men afhængig af de lokale forhold og bundens beskaffenhed. Da læsket kalk hærder kemisk og under hærdningen skal binde sig til andre kalkkrystaller, kan man normalt ikke kalke på træ, heller ikke på bindingsværk, puds indeholdende cement (Portlandcement) eller på beton, eternit, granit eller metal. Portlandcementen indeholder bl.a. gips, der er uhensigtsmæssig for kalkens kemiske binding. Man kan heller ikke kalke med et holdbart resultat på puds eller facader, der indeholder mursalte, på plastikmalede flader, stenkulstjære eller glasruder. Ikke desto mindre har man tidligere brugt at kalke ruderne på drivhuse om sommeren. På kalksten, kridtsten og sandsten vil kalken holde fint, det samme gælder gamle, faste kalklag og på røde blødstrøgne mursten. På forskellige andre facadematerialer har kalken en ringe holdbarhed. På gule mursten vil kalken kun binde tilfredsstillende, når stenene er nogle år gamle og har været udsat for vejrligets påvirkninger, idet de gule sten har et større saltindhold end andre sten. Det vil efterhånden udvaskes, og kalken vil herefter ikke så let sprænges af på grund af det udtrængende salt. 1

2 Glatte overflader på hårdtbrændte sten, klinker eller maskinsten røde eller gule kan slet ikke kalkes. Den læskede kalk vil ikke binde på overfladen, men vil blive afvasket i løbet af kort tid. Har man et bindingsværkshus med overkalket bindingsværk, eller ønsker man af andre grunde at kalke på træ, kan dette ske med en limfarve, kalkkasein, fremstillet af læsket kalk, kasein (mælkens ostestof) og slemmet kridt (fint revet kridtpulver) eller andre farvepigmenter. Efter et lag limfarve direkte på træet, kan man kalke på denne med hvidtekalk eller kalkfarver. Se informationsbladet Overfladebehandling af udvendigt murværk Er det nødvendigt at kalke på cementpuds, beton eller sågar granit kan dette ske med et rimeligt resultat med sandkalk. Se informationsbladet Overfladebehandling af udvendigt murværk. Da kalken hærder kemisk ved at danne små kalkkrystaller, den såkaldte carbonatisering, må denne proces ikke gå for hurtigt. Så pulveriserer overfladen i stedet for at krystallisere, så kalklaget bliver løst, afsmittende og regner af. Derfor må temperaturen helst ikke være over grader C og det må ikke være for tørt i vejret, så vandet fordamper meget hurtigt. Man kan dog kompensere for en eventuel sommervarme over denne temperatur ved at kalke på beskyggede facader, inden de får sol og ved at forvande godt med koldt vand, samt efter kalkningen etablere skygge på facaden med solsejl eller lignende. Man kan ikke kalke med et optimalt resultat på saltholdigt murværk og puds. Dels skaller både kalk og puds relativt hurtigt af, dels medfører saltene, at kalkfarver bliver mørke og meget spættede, hvor saltene er, fordi kalken på grund af fugten fra saltene, hærder langsommere her. Hvis man undlader at forvande på de saltskadede områder, hærder kalken lysere op her, og skjolderne vil udjævnes. Under 5 grader C går den kemiske proces næsten i stå og det vil især ved kalkfarver betyde, at den uhærdede kalciumhydroxid, der er hvid, flyder ud til overfladen og danner hvide skjolder i kalkningen, noget mange tror er saltpetersalte. Men det skyldes kalkning under for lave temperaturer. Under 0 grader C fryser vandet den læskede kalk, hvorved den udvider sig og i visse tilfælde sprænger det nypåførte kalklag af. Det ideelle kalkevejr er derfor mellem 5 og 20 grader C, og meget gerne overskyet og lidt fugtigt i vejret. Det er derfor en god ide at kalke sit hus mellem den 1. marts og den 1. juni eller hvis man foretrækker denne huskeregel, inden pinse eller fra 1. september til 1. november. Men som nævnt ovenfor skal man absolut ikke kalke inden hver pinse, men inden hver pinse. Kalkmaterialer Til blanding af kalk og kalkmørtler anvendes læsket kalk, der fremstilles af kalksten (CaCO3), som brydes i naturen. Ved opvarmning af kalkstenen til ca grader C frigives kulsyre (C02), og tilbage bliver den såkaldte brændte kalk (CaO). Tilsættes der nu vand (H2O), læskes kalken, og vi får læsket kalk (Ca(OH)2). Både hvidtekalk og kalkfarver repræsenterer den smukkeste, billigste og teknisk bedste overfladebehandling, til murede og pudsede huse, ikke mindst sat smagfuldt sammen noget bl.a. Forsvaret har udnyttet, her på Trekroner Søfort. Foto: Rønnow Arkitekter a/s Når kalken senere afbinder (karboniserer) som f.eks. opstrøget hvidtekalk på murflader, frigives vandet ved fordampning, og kulsyren (C02) optages fra luften. Resultatet bliver igen dannelsen af kalksten (CaCO3) - et naturligt kredsløb er sluttet. 2

3 Men da kalk også bruges om den hærdede kalk, i form af kridt- eller kalkstenen, er ordet hvidtekalk eller luftkalk det mest præcise. Hvidtekalk kan også indfarves med kalkægte farver eller pigmenter. Derved fås kalkfarver. Disse kan være gule, røde, orange, grønne, blå eller grå. Kalkfarverne kan aldrig blive mættede, f.eks. kulsort eller kraftig rød, fordi hvidtekalken har sin kraftige hvide farve, der påvirker den endelige farve. Farvestoffer til kalkfarver Om man skal vælge den ene eller anden farve eller blot hvidkalke, er i høj grad et spørgsmål om tradition. Man kan se efter spor af bygningens ældre kalkningslag, og for det bevaringsværdige hus bør man følge egnens tradition. Til kalkning med farvet kalk bruges tørfarver eller jernvitriol. Tørfarver skal være kalkægte tørfarver, f.eks. de såkaldte jordfarver. Af dem kan nævnes: okker, italienskrød, engelsk rød, dodenkop(f), umbra, grønjord. Hertil kommer også farverne ultramarin, bensort og kønrøg. Stort set alle jordfarver er kemisk fremstillet i dag, men er dog lige så anvendelige som naturlige. Jernvitriol til gulfarvning består af grønne krystaller, som reagerer anderledes end de ovenfor nævnte farvepigmenter ved at indgå i en kemisk forbindelse med kalken, hvorved der fremkommer en række nuancer af gult gående over i det rødlige. Jernvitriol er giftig for mikroorganismer, så jernvitriolkalkede vægge vil altid være fri for f.eks. alger og svampe. Det er derfor særligt blevet anvendt på byhuses gårdfacader. Oprøring Til oprøring og opbevaring af den oprørte hvidtekalk kan anvendes 25 liters plastikspande eller lignende. For at forhindre, at kalkvandet afbinder (karboniserer) på overfladen, skal baljen forsynes med tætsluttende låg. De plastikspande, den læskede kalk leveres i, kan med fordel bruges hertil, når de er blevet tomme. Til oprøring af kalkdejen med vand kan anvendes en oprørerspade eller bedre: en boremaskine med piskeris. Da den læskede kalk er tungtopløselig i vand, skal man røre eller piske et stykke tid, f.eks. et minut, for at sikre at alt vandet bliver mættet med kalciumhydroxid. Hvis den oprørte hvidtekalk eller kalkfarve henstår en dags tid synker den overskydende læskede kalk/kalkdej/kalciumhydroxid til bunds med en klar væske over i forholdet 1:5 (vand til læsket kalk). Den klare væske er såkaldt kalkvand, vand mættet med kalciumhydroxid, men uden den overmættede kalkdej, der er sunket til bunds. Kalkvandet kan bruges til forbehandling (grunding) af det murværk, der skal kalkes eller til efterbehandling, efter kalkningen. Andet værktøj Ved kalkning bør anvendes en hårkost, der holder bedre på hvidtekalken end nylonkoste. Spartel, skrabejern, stålbørste og evt. en stiv kost er de billigste redskaber, når der er tale om klargøring af tidligere kalkede og vedligeholdte facader, hvor kun løstsiddende kalkflager og snavs skal fjernes. Klargøring af overflader Tidligere kalkede overflader skal afrenses for løstsiddende kalkflager ved skrabning med skraber eller spartel og brug af stålbørste eller en stiv kost. Ved store overflader kan anvendes en højtryksspuler, som både fjerner de løse kalkflager, afrenser overfladen for snavs og giver væggen en vis forvanding, som alligevel er påkrævet for nykalkning. Kalkfarver grønjord, guldokker, rødokker og ultramarinblå Løs puds, ødelagte fuger og lignende skader renhugges og repareres med en ren kalkmørtel evt. hydraulisk kalkmørtel. 4

4 Tykke kalklag, som er rimeligt intakte uden skader på selve murværket kan overkalkes påny efter forvanding. Holdbarheden vil imidlertid ofte være ringere, end hvis der var foretaget en regulær afrensning. Gamle, tykke kalklag er ofte opstået ved anvendelse af for tyk, strygefærdig kalk. De er porøse og har ringe vedhæftning til det underliggende murværk. Ved tidligere cementpudsede overflader er det oftest nødvendigt at fjerne det cementholdige pudslag totalt og nypudse med en ren kalkmørtel eller en hydraulisk kalkmørtel, idet kalken har en dårlig vedhæftning til cementholdig puds. En kalkning af cementpudsen vil godt kunne lade sig gøre f.eks. ved at forbedre kalkens vedhæftningsevne ved at tilsætte dolomitknus eller kvartsmel til den læskede kalk. På særligt vejrligsudsatte murflader, f.eks. vestgavle og kirketårne, er det dog tvivlsomt, om det er muligt at opnå et blot nogenlunde godt resultat. Cementholdige pudser er ofte så hårde, at de kun meget vanskeligt lader sig fjerne ved sandblæsning. Selv ganske tynde cementslemninger kan være vanskelige eller umulige at fjerne med andet end en trykluftsmejsel. De afbankede eller sandblæste murflader må pudses eller vandskures med ren kalkmørtel eller hydraulisk kalkmørtel før kalkningen for at give murværket tilstrækkelig frostbestandighed. Tidligere reparationer med cementholdige mørtler bør borthugges og udbedres med ren kalkmørtel eller hydraulisk kalkmørtel før nykalkning. Ved gamle, tidligere plast-, olie- eller cementmalede overflader kan fugtproblemer, afskalninger og andre skader eller æstetiske grunde føre til, at man beslutter at fjerne dem. For at nå et godt kalkningsresultat skal sådanne overflader renses totalt for maling. Hvis de plasticmalede overflader er malet direkte på tidligere kalkede vægflader med underliggende, tykke Klargøring til kalkning. Murværket er repareret, og alle huller og revner er stoppet ud med kalkmørtel. Efter forvanding grundes bunden med kalkvand. kalklag kan det til tider lade sig gøre at afskrabe de senere plastikmalingslag. En manuel afskrabning vil sandsynligvis ikke kunne rengøre vægfladerne totalt ved første afrensning, men huset vil under alle omstændigheder teknisk og æstetisk vinde derved, og udbedring af senere afskalninger vil forbedre resultatet og aftage i omfang, efterhånden som disse viser sig og udbedres. Er der næsten ingen eller slet ingen gamle kalklag under malingslagene, eller vil man sikre sig en total afrensning af alle farvelag, er det nødvendigt med en mere hårdhændet og dyrere behandling, eksempelvis sandblæsning, kemisk afrensning eller dampeller hedvandsspuling. Kalkkoste og andre redskaber til spækning og kalkning af murværk. For at sikre sig mod utilsigtede skader på det underliggende murværk bør sådanne metoder ikke tages i brug, før man har rådført sig med en fagmand, eksempelvis en restaureringskyndig arkitekt eller en håndværker, der har erfaring med traditionelle vedligeholdelsesmetoder på gamle huse. Afhængigt af murfladens karakter, 5

5 styrke og porøsitet, om den er pudset eller af blank mur, dvs. hvor murstenene ikke er behandlet med mørtel, kan man vælge en af de omtalte metoder. Man må være opmærksom på, at blødstrøgne sten som f.eks. munkesten er meget sarte over for sandblæsning, ligesom fuger af lermørtel let vaskes ud ved for kraftig våd-sandblæsning eller vandpåvirkning. Både ved sandblæsning og evt. bearbejdning med mejsler bliver murstenenes overflade, den såkaldte brændehud, ødelagt. En kalket overflade, hvor stenene er synlige, er vanskelig at opnå, hvis huset tidligere har været malet eller pudset. Der er mulighed for at slibe malingen af med boremaskine, idet en vis udspartling da kan ske ved grunding med sandkalk kalkmælk iblandet ca. 20 % dolomitknus eller ved lettere vandskuring med hydraulisk kalkmørtel. Hvidkalkning Tilberedning af kalkvand Til grunding samt afsluttende strygning skal der anvendes kalkvand. Det tilberedes ved at man tager 10 kg (7,5 l) vådlæsket, langtidslagret kulekalk, slår det ud i en murerbalje og rører det godt ud med l vand, til alle klumper er udrørt. Efter et døgn er al kalken bundfældet, og vandet herover er kalkvand. Den hinde, der dannes på overfladen, er kalkkrystaller (karboniseret kalk), der må skummes af før brugen af kalkvandet. Man kan forhindre dannelsen af denne krystalhinde ved at lægge et tilpasset låg af polystyrenplade oven på kalkvandet. Fremstillingen af kalkvand. Efter et døgn er kalken bundfældet, og kalkvandet kan forsigtigt tages fra med en spand Tilberedning af strygefærdig kalk Blanding af hvidtekalk (vådlæsket, langtidslagret kulekalk) med vand udføres i forholdet mellem 1:4 og 1:8. En blanding i forholdet 1 del kalk til 6 dele vand vil være egnet til de fleste kalkningsopgaver: 10 kg (7,5 l) kalkdej slås ud i en murerbalje, der tilsættes 60 l vand og piskes, evt. med et røreværk med pisker, til alle kalkklumper er udrørt. Kalken er strygefærdig med det samme, men kan med fordel stå et par dage. Kalken omrøres før brug og hyppigt under arbejdet. Opstrygning af kalken Når murfladerne er afrensede og reparerede som beskrevet foran, er der nogle almindelige regler, man skal følge for at opnå det optimale resultat. Overfladerne vandes umiddelbart før kalkning med vand. Det kan kostes på, eller der kan anvendes sprøjte eller haveslange med spreder. Umiddelbart herefter kan man med fordel grunde væggen med kalkvand. Medens væggen endnu er fugtig, men ikke blank af vand, stryges kalken op. Gråvejr er det bedste kalkevejr eller bag et afdækket stillads Kalk aldrig på vægge, som solen stråler på, eller som den inden for et par timer vil komme til at stråle på Luftfugtigheden bør ikke være under 65 % Der bør ikke være fare for frost i det nærmeste 1-2 døgn efter kalkningen Kalk hellere to gange tyndt end én gang for tykt Den oprørte hvidtekalk stryges på med en bred kalkekost og væsken gnides godt ind i bunden ved at stryge på kryds og tværs. Nå der er påstrøget et passende stykke, trækkes strøgene op enten konsekvent vandret eller konsekvent lodret Der kalkes ligeledes vådt-i-vådt uden ophold. Ved større facader kalkes skråt ned over facaden fra det øverste venstre hjørne. Ved stilladsbroerne må der ikke stryges vandret hen langs disse, men der skal fortsættes på skrå, som om stilladsbroen ikke var der. Det facadeudsnit, der kalkes vådti-vådt, kan godt afgrænses af gesimsen og et vandret facadebånd, lodrette nedløbsrør eller lodrette fremspring, men må aldrig slutte ved en vandret stilladsbro. Kalkes der i flere lag/gange skal der gå et halvt døgn mellem behandlingerne. 6

6 have mørkere farver, må man kalke med samme farve flere gange. For at få den farve man ønsker, kan det anbefales at foretage nogle prøveopstrygninger med kalkfarve udført i forskellige blandingsforhold. Efter et par dages forløb kan man vurdere resultatet og tage stilling til den endelige farvedosering. Opstrygning med kalkfarve srådene for opstrygning af farvet kalk er de samme som for hvidtekalk, Man bør dog være lidt mere omhyggelig med at kalke vådt i vådt og stryge med både lodrette, vandrette og cirkulære bevægelser for at sikre et ensartet resultat. At stryge vådt i vådt betyder, at nye strøg skal gå ind over de tidligere strøg, før disse er tørre. Det er vigtigt at afslutte med en til to strygninger med kalkvand for at mindske afsmitning. med jernvitriolkalk Hvis solen skinner på de kalkede flader, mens kalken carbonatiserer kan man evt. spænde solsejl ud, så varmen på murværket ikke bliver så høj. For at forbedre holdbarheden og mindske afsmitning afsluttes der med en strygning med kalkvand, som evt. kan sprøjtes på Kalkfarver Egenskaber og anvendelse med jernvitriolkalk giver en gullig farve ved en kemisk reaktion mellem den læskede kalk og jernsulfaten i modsætning til f.eks. kalk indfarvet med okker. Hælder man jernvitriol i hvidtekalk, får man en grøn væske, og blandingen er også grøn de første minutter efter opstrygningen på væggen. Herefter slår den over i gullige nuancer. Tilberedning af farvepasta Mindst et døgn inden kalkning udblødes en passende mængde farvepulver i kalkvand i forholdet 1 del pulver til 1 del kalkvand. Farven vil efter ca. ét døgn bundfælde som farvepasta, og vandet hældes fra. Tilberedning af strygefærdig kalkfarve Den bundfældede farvepasta kan iblandes den strygefærdige hvidtekalk med op til 10 %. Flere farvekorn er der ikke plads til mellem kalkkrystallerne. Derfor er kalkfarve altid lys. Vil man Opblødning af kalkfarver. Med årene ændres denne farve mere og mere mod det rødlige, indtil den ender med en dyb rustrød farve. Det farvespil, som også dagligt finder sted med forskellig styrke efter de skiftende fugtforhold, giver huse behandlet med jernvitriol et liv og spil i overfladerne, som ingen anden behandling kan give. Jernvitriolkalk har erfaringsmæssigt en længere holdbarhed end både hvidtekalk og almindelig farvet kalk. Metalsaltene fra jernsulfaten hin- 7

7 drer samtidig algevækst og anden begroning på overfladerne. Af disse to grunde blev jernvitriol ofte brugt til kalkning af baggårde, så man ikke behøvede at kalke så ofte her, ofte mindst år. Da jernvitriolkalk som ovenfor nævnt bliver mere og mere rustfarvet med årene, hvilket gør overfladen mere og mere mørk og dyster, har jernvitriolkalk af arkitektoniske grunde meget sjældent været brugt til husenes gadefacader før i tiden. Her foretrak man hvidtekalk eller almindelig farvet kalk, der tværtimod bliver lysere og lysere med årene og derfor får en meget smuk og sart patinering. I 1970 erne blev jernvitriolkalken genopdaget og pludselig meget populær, især til husenes gadefacader. Men i en gade med kalkede facader i smukke, harmoniske farver, kommer jernvitriolkalken let til at stå frem på en dominerende måde, især når den Jernvitriolkalk bliver mørkere og mørkere og mere og mere rustrødt med årene. I forhold til de almindelige lysende kalkfarver bliver jernvitriolkalken mere tung og dyster især i våd tilstand efter et regnvejr. mørkner med tiden. Af historiske, kulturhistoriske og arkitektoniske grunde skal det derfor anbefales ikke at kalke gadefacader i ældre historiske bymiljøer med jernvitriolkalk, men nøjes med denne på bagfacaderne eller i nyere byområder. Blanding af jernvitriolkalk Jernvitriolopløsning (1:5) blandes ved at udrøre 1 del grønne jernvitriolkrystaller i 5 dele varmt vand (40-60 grader C). Opløsningen er orangegul. Strygefærdig jernvitriolkalk fås ved at blande jernvitriolopløsning med strygefærdig kalkmælk (1:5). Forskellige nuancer opnås ud fra følgende blandingsforhold: MØRK (1:1) 1 del jernvitriolopløsning i 1 del strygefærdig kalkmælk (1:5). Blandingsforholdet 1:4 giver den normale kulør som alm. gul okker. Blandingsforholdet (1:1) giver en kraftig mørk kulør, (Den høje koncentration af jernvitriol giver imidlertid opstrygningen kortere holdbarhedstid). Jernvitriolopløsningen og den strygefærdige kalk bliver ved opblandingen øjeblikkelig grøn og tyktflydende. For at gøre den mere strygbar tilsættes blandingen evt. yderligere vand eller kalkvand afhængig af murværkets fugtighedsindhold normalt yderligere 1 del vand. med rød kalkfarve. Her bliver fugerne ydermere trukket op med hvidtekalk, så det pudsede murværk, der måske består af soltørrede lersten, kommer til at ligne det langt mere prestigefulde murværk med brændte mursten. LYS (1:20) 1 del jernvitriolopløsning i 20 dele strygefærdig kalkmælk (1:5). MELLEM (1:4) 1 del jernvitriolopløsning i 4 dele strygefærdig kalkmælk (1:5). Den færdige blanding af kalk og jernvitriol kan udmærket lagres i længere tid, når blot den er omhyggeligt tildækket, f.eks. i en plasticspand med tætsluttende låg. 8

8 Ved opstrygning med jernvitriolkalk bør vægfladerne først være strøget med en gang hvidtekalk. Den hvidkalkede bund skal grundigt forvandes for at opnå en så jævn og ensartet bund for strygningen som muligt, og man må arbejde vådt i vådt for at undgå en uensartet overflade med stød og striber. Strygningen udføres som en kombination af lodrette, vandrette og cirklende bevægelser, og mellem hver fyldning af kosten må sluttes efter ujævne linier, og et nyt opstrøg må stryges sammen med det gamle, medens det endnu er vådt og grønt. Ved enetages, grundmurede huse må opholdene lægges ved dør- og vinduesfalse. Ved toetages huse bør der kalkes af to personer, én foroven og én forneden, og de bør følges ad i opholdene. Som ved alle kalkningsarbejder får man også ved gulkalkning med jernvitriol de bedste resultater, når den foretages inden for lange gråvejrsperioder i tidligt forår eller sent efterår og ikke i sol og frost. Gade i Kerteminde med kalkede huse i forskellige farver Jernvitriolkalk brugt i en baggård på Christianshavn. Egnsskikke Grundprincipperne for hvidkalkning og farvet kalkning er de samme, uanset hvilken egn man befinder sig i. Derimod er det vigtigt, hvis man vil være med til at bevare egnsskikke, at vælge farver efter de lokale traditioner. Det lokale museum eller Kulturstyrelsen kan vejlede herom. LITTERATUR OG LINKS Litteratur Behandling og vedligeholdelse af mineralske facader. København Teknologisk Institut. Bygningsbevaring, Vejledningsblad og brugsanvisninger, Skandinavisk Jurakalk ApS. Byhuset byggeskik i købstaden. Gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse. København Curt von Jessen, Niels-Holger Larsen, Mette Pihler og Ulrich Schirnig. Huse med sjæl. Søren Vadstrup. Gyldendal Kalkfärg på fasad. Bygforskningens informationsblad B4, Stockholm Landhuset byggeskik og egnspræg. Gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse. København Curt von Jessen, Niels-Holger Larsen, Mette Pihler og Ulrich Schirnig. Om byggeskik og vedligeholdelse Udg. af Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen. Så renoveras torp og gärdar. Västerås Ove Hidemark m.fl. Links Information om Bygningsbevaring: Kulturstyrelsen. 9

9 Malematerialer I: Malingstyper, egenskaber og produkter Malematerialer III: Pigmebnter og farver Afrensningsmetoder, ude og inde Overfladebehandling af udvendigt murværk og puds Mørtel og puds Farveundersøgelser Anvisninger til Bygningsbevaring. Center for Bygningsbevaring i Raadvad Facadeafrensning Vedligeholdelse af murede og pudsede facader Farvesætning af facader med hvidtekalk og kalkfarver på facader Kalkvandslasering af murværk BYG-ERFA, Byggetekniske Erfaringsformidling (kræver abonnement og password): Begroninger alger, lav og mos på tagsten, facader og udendørs gangarealer (49) KOLOFON Titel Oplæg Tekstoplæg: John Kronborg Christensen, arkitekt m.a.a. Tegninger: Tegnestuen Kvisten. Foto: Hvor intet andet er nævnt, Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Center for Bygningsbevaring Copyright, redaktion og udgiver Kulturstyrelsen, Kulturministeriet Opdateret Juni 2012 Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a., Center for Bygningsbevaring Yderligere oplysninger Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard København V Telefon Teknologisk Institut, Murværkscenteret: 10

KALKNING MED HVIDTEKALK OG KALKFARVER PÅ FACADER

KALKNING MED HVIDTEKALK OG KALKFARVER PÅ FACADER Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring KALKNING MED HVIDTEKALK OG KALKFARVER PÅ FACADER af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Hvidtekalk og kalkfarver er den mest diffusionsåbne

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Kalkmælk. Hydrat. Slutpuds

Kalkmælk. Hydrat. Slutpuds Kalkmælk Kalkmælk er en opløsning af hydratkalk i vand. alternativt kan det blive produceret ved direkte at læske brændt kalk i overskudsvand. Hydrat Hydratkalk også kaldet calcium hydroxid er tørt pulver

Læs mere

Svanekes facadefarver

Svanekes facadefarver Svanekes Venner Niels Holger Larsen 12.marts 2012 Svanekes facadefarver fra kalk til plast fra plast til kalk Materialer og kulører Foto: Niels Holger Larsen og Kjeld Brandt Facadebehandlinger på murværk

Læs mere

Vedligeholdelse af bindingsværk med traditionelle materialer

Vedligeholdelse af bindingsværk med traditionelle materialer Vedligeholdelse af bindingsværk med traditionelle materialer Af Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Januar 2012 Bindingsværk er den ældste - og var engang også den mest udbredte - byggeteknik i Danmark. Derfor

Læs mere

SKALCEM S2000/CF2000 10/14 CF2000-16. SKALCEM S2000/CF2000 indfarvet vandskuring til indendørs og udendørs brug

SKALCEM S2000/CF2000 10/14 CF2000-16. SKALCEM S2000/CF2000 indfarvet vandskuring til indendørs og udendørs brug SKALCEM S2000/CF2000 10/14 CF2000-16 SKALCEM S2000/CF2000 indfarvet vandskuring til indendørs og udendørs brug Skalcem S2000/CF2000 Skalcem S2000/CF2000 anvendes til vandskuring og finpuds af alle mineralske

Læs mere

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT

Læs mere

MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup

MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Under betegnelsen silikatmaling forhandles en række

Læs mere

SKALCEM /2016 Facader i farver. Skalcem 100 Rødokker. SKALCEM 100 Stærk, cementbaseret murmaling

SKALCEM /2016 Facader i farver. Skalcem 100 Rødokker. SKALCEM 100 Stærk, cementbaseret murmaling SKALCEM 100 06/2016 Facader i farver Skalcem 100 Rødokker SKALCEM 100 Stærk, cementbaseret murmaling Skalcem 100 farver Skalcem 100 Mellemgul Skalcem 100 fremstår med en tidløs, naturlig og fløjlsmat overflade,

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13. Indledning - kort

Læs mere

Er der tvivl om, hvorvidt en mursten egner sig til overfladebehandling, kan man kontakte et af teglværkernes salgskontorer.

Er der tvivl om, hvorvidt en mursten egner sig til overfladebehandling, kan man kontakte et af teglværkernes salgskontorer. Overfladebehandling ved påførsel af et tyndt mørtellag Overfladebehandling med tyndt mørtellag kan defineres som finpuds, der påføres direkte på underlaget - eksempelvis murværk - således at dettes overfladekarakter

Læs mere

REPARATIONER PÅ BLANK MUR

REPARATIONER PÅ BLANK MUR Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Mursten er ét af de mest robuste og holdbare byggematerialer, vi har. Der er masser af eksempler

Læs mere

NHL. Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel

NHL. Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel NHL Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel Scandinavian Calcium Oxide ApS Forsidefoto: Strandvejsvilla. Renset - pudset i 35/65/500 - efterbehandlet med naturlig sandkalk - efterfulgt af naturlig kalkmælk

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE

SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE NIELS-HOLGER LARSEN MARTS 2015 Baggrund for istandsættelsen Kirkens kalkede facader har i en del været plaget af afskallende kalklag, og i de seneste år er der

Læs mere

OVERFLADEBEHANDLING AF SOKLER med kalkfarve og trætjærefarve

OVERFLADEBEHANDLING AF SOKLER med kalkfarve og trætjærefarve Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring OVERFLADEBEHANDLING AF SOKLER med kalkfarve og trætjærefarve af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Murede sokler, d.v.s. sokler, opmuret

Læs mere

SEIR materialeanalyse A/S LABORATORIUM OG RÅDGIVNING: BETON MØRTEL - PUDS - NATURSTEN - OVERFLADEBEHANDLING

SEIR materialeanalyse A/S LABORATORIUM OG RÅDGIVNING: BETON MØRTEL - PUDS - NATURSTEN - OVERFLADEBEHANDLING Muren omkring Marienlyst Slot Forundersøgelse af murværk i prøvefelter Baggrund I tilknytning til årsmødet for Nordisk Forum for Bygningskalk udføres en demonstration og afprøvning af forskellige mørteltyper

Læs mere

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype.

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype. Blærer på træværk BLÆRER PÅ TRÆVÆRK Blærer på træværk sådan kender vi dem Fra tid til anden opstår der blærer i maling på udvendigt træværk ofte kort efter, at det er blevet malet. Blærerne måler typisk

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE

K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE K ALK OG MØRTEL GENNEM TIDERNE Mørtel er ikke bare mørtel - det vidste både grækerne og romerne allerede ca. 1500 f. Kr., da de imponerende paladser, arenaer, fæstninger,

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR OM OVERFLADEBEHANLING PÅ FACADER Hvad skal man vælge af produkter til overfladebehandling af murværk og puds?

SPØRGSMÅL OG SVAR OM OVERFLADEBEHANLING PÅ FACADER Hvad skal man vælge af produkter til overfladebehandling af murværk og puds? Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring SPØRGSMÅL OG SVAR OM OVERFLADEBEHANLING PÅ FACADER Hvad skal man vælge af produkter til overfladebehandling af murværk og puds? af

Læs mere

OVERFLADEBEHANDLING AF UDVENDIGT MURVÆRK OG PUDS

OVERFLADEBEHANDLING AF UDVENDIGT MURVÆRK OG PUDS OVERFLADEBEHANDLING AF UDVENDIGT MURVÆRK OG PUDS Udgangspunktet for de råd og anbefalinger, der gives i Information om Bygningsbevaring, er dels, at man altid bør foretrække de miljø- og energimæssigt

Læs mere

SKALCEM 100 Stærk cement-murmaling

SKALCEM 100 Stærk cement-murmaling SKALCEM 100 01/2014 SKALCEM 100 Stærk cement-murmaling Skalcem 100 Skalcem 100 er vores kendte og stærke cement-murmaling. Skalcem 100 leveres i 9 smukke og harmoniske farver, som kan tones lysere efter

Læs mere

VEDLIGEHOLDELSE AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE HUSE

VEDLIGEHOLDELSE AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE HUSE INFORMATION OM BYGNINGSBEVARING VEDLIGEHOLDELSE AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE HUSE Hvis man er ejer af et fredet eller bevaringsværdigt hus, skal man være meget opmærksom på ikke at ødelægge de arkitektoniske

Læs mere

Definitioner. Aggressivt miljø:

Definitioner. Aggressivt miljø: Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt

Læs mere

MALEMATERIALER III Pigmenter og farver

MALEMATERIALER III Pigmenter og farver MALEMATERIALER III Pigmenter og farver Pigmenterne i nedenstående oversigt udgør de vigtigste farvestoffer, som har været benyttet indenfor håndværks og dekorationsmaleriet. Det er primært de uorganiske

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

LIMFARVE TIL VÆGGE OG LOFTER

LIMFARVE TIL VÆGGE OG LOFTER LIMFARVE TIL VÆGGE OG LOFTER Valg af vægbehandling og vægfarver i ældre interiører I dag er limfarve et alt for lidt benyttet alternativ til plasticmaling. Med alternativt menes der ikke blot limfarve

Læs mere

KEIM Silikatfarve til villaer

KEIM Silikatfarve til villaer KEIM Silikatfarve til villaer Beskytter dine værdier Gratis rådgivning Vi beskytter dine værdier KEIM silikatfarve er en investering i lang holdbarhed. De første KEIM behandlede facader i Skandinavien

Læs mere

VEDLIGEHOLDELSE. linolie maling. - træet længe leve

VEDLIGEHOLDELSE. linolie maling. - træet længe leve VEDLIGEHOLDELSE linolie maling - træet længe leve 1 Royal Termo Træ NORDISK TRÆ I SÆRKLASSE Royal Termo Træ er udviklet med en målsætning om at være det optimale Svanemærkede terrasseog beklædningsgulv

Læs mere

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt.

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt. Byggepladsbesøg ved NHL 22.6.15 SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 TILSYN - NOTAT 2 23.6.2015 Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset.

Læs mere

RAADVAD-CENTERETS ANVISNINGSBLADE

RAADVAD-CENTERETS ANVISNINGSBLADE RAADVAD-CENTERETS ANVISNINGSBLADE TIL BYGNINGSRESTAURERING Overfladebehandling af murværk med kalk-limfarver m.m. Af Søren Vadstrup Arkitekt m.a.a. RAADVAD Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk Overfladebehandling

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016. TILSYN NOTAT 6 17.febr.2016 Hvad har vi gjort og hvor. Afrensning af plastmaling på kalkede og pudsede vægge 1. Afrensningen var afprøvet og planlagt at

Læs mere

SAGA WOOD DRIFT & VEDLIGEHOLD

SAGA WOOD DRIFT & VEDLIGEHOLD SAGA WOOD DRIFT & VEDLIGEHOLD Saga Wood er udviklet med en målsætning om at være det optimale Svanemærkede terrasse og beklædningsgulv med tanke på eksklusivt udseende, lang holdbarhed og minimal vedligeholdelse.

Læs mere

Tjek træværket på dit hus! Træværk, der bliver udsat for vejr og vind, er i farezonen for dannelse af råd.

Tjek træværket på dit hus! Træværk, der bliver udsat for vejr og vind, er i farezonen for dannelse af råd. Jotun Tips Ude Nr. 1 Tjek træværket på dit hus! Træværk, der bliver udsat for vejr og vind, er i farezonen for dannelse af råd. Tjek derfor specielt disse områder: Lod- og vandrette træbeklædninger, endetræ,

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Teknisk Datablad. Soudaplug ST. Dato: 08/07/16 Side 1 af 4

Teknisk Datablad. Soudaplug ST. Dato: 08/07/16 Side 1 af 4 Dato: 08/07/16 Side 1 af 4 Hurtigthærdende cement (Lynmørtel) For øjeblikkelig lukning af utætheder i beton og murværk, selv under højt tryk. Anvendelsesområde: er en cement-baseret pulver, der blandet

Læs mere

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler Vedligeholdelse 1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie og er formstabilt. Det kan tåle vejr og vind uden

Læs mere

SILIKONEPUDS Indfarvet strukturpuds til indendørs og udendørs brug

SILIKONEPUDS Indfarvet strukturpuds til indendørs og udendørs brug SKALFLEX SILIKONEPUDS 10/15 SILIKONEPUDS Indfarvet strukturpuds til indendørs og udendørs brug Skalflex Silikonepuds Egenskaber Skalflex Silikonepuds er en vandafvisende slutpuds baseret på silikoneharpiks,

Læs mere

medfører, at der findes to forskellige mørteltyper: luftkalkmørtel og hydraulisk kalkmørtel. Disse findes i 5 variationer:

medfører, at der findes to forskellige mørteltyper: luftkalkmørtel og hydraulisk kalkmørtel. Disse findes i 5 variationer: MØRTEL OG PUDS Læskning af brændt kalk her på gammel vis i et læskekar, hvorefter den læskede kalk bliver siet og hældt ned i en frostfri kule, gravet i jorden. Deraf navnet kulekalk. Foto: Historic Williamsburg,

Læs mere

1,35 kg/l (komp. A+B blandet) Hærdning. +10 o C 210 min. 3 dage * +20 o C 90 min. 2 dage * +30 o C 45 min. 1 dage *

1,35 kg/l (komp. A+B blandet) Hærdning. +10 o C 210 min. 3 dage * +20 o C 90 min. 2 dage * +30 o C 45 min. 1 dage * Produkt datablad Version: 06.11.2013 Sikadur -33 Sikadur -33 2-komponent thixotropisk epoxy klæber Produktbeskrivelse Anvendelse Sikadur-33 er en thixotropisk 2-komponent klæber baseret på epoxy, leveret

Læs mere

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan

Læs mere

Udemaling tilbud. Udemaling tilbud

Udemaling tilbud. Udemaling tilbud Udemaling tilbud Vore allerbedste tilbud på udendørs produkter. Vandig eller oliebaseret træbeskyttelse, tagmaling m.m. Også facademaling til stærke priser Her gør du en god handel.. PENSELSÆT LUXUS 3

Læs mere

Nyt liv. til din kælder. Når de gamle murede kældervægge

Nyt liv. til din kælder. Når de gamle murede kældervægge Nyt liv til din kælder På en weekend eller to kan du forvandle et nedslidt og skummelt kælderrum til et lyst og venligt rum, hvor væggene vil holde sig pæne og sunde, selv om den gamle konstruktion lader

Læs mere

Hvad betyder kodenummeret på emballagen?;

Hvad betyder kodenummeret på emballagen?; Dansk Forening for Rosport Lak Sikkerhedsregler for lak På arbejde lak og tilsvarende Hvad betyder kodenummeret på emballagen?; Blanding Sikkerhed 4-5 produkter, der anvendes til lakarbejde, findes en

Læs mere

Træbeskyttelse med lang holdbarhed

Træbeskyttelse med lang holdbarhed Træbeskyttelse med lang holdbarhed ÅR Unik varmereflekterende træbeskyttelse med køleeffekt, der reflekterer solens varme og skadelige infrarøde (IR) stråler Se alt om COOLINGPAINT på coolingpaint.dk SOLENS

Læs mere

Linolieprodukter Hvorfor?

Linolieprodukter Hvorfor? Linolieprodukter Hvorfor? Forbrug og påføring af linoliemaling For at kunne beregne, hvor meget træmaling (oliefarver) der er behov for, er det nødvendigt at vide, hvor mange m² der skal males, hvor mange

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

ALTANER.DK RENGØRING & VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING. altaner.dk 1 Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS +45 96 47 77 47 www.altaner.

ALTANER.DK RENGØRING & VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING. altaner.dk 1 Vestbjerg Smede- & Maskinværksted ApS +45 96 47 77 47 www.altaner. RENGØRING & VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING altaner.dk 1 Tillykke med din nye altan. Vi håber at du i fremtiden vil nyde tiden på altanen og dens mange oplevelses rige timer. Vi har i denne vedligeholdelses

Læs mere

Vejledning. Vedligeholdelse af vore romanske kirker. Vedligeholdelse af vore romanske kirker

Vejledning. Vedligeholdelse af vore romanske kirker. Vedligeholdelse af vore romanske kirker Vejledning Vedligeholdelse af vore romanske kirker Vedligeholdelse af vore romanske kirker Arkitekt Povl Reintoft, som er bygningssagkyndig i Sydthy, Thisted, Morsø og Jammerbugt Provstier, har udarbejdet

Læs mere

Vedligeholdelsesvejledning

Vedligeholdelsesvejledning Drift & Vedligehold. Kviste Kompaniet Vesterbæk. Vedligeholdelsesvejledning (I denne vejledning vil Kviste Kompagniet Vesterbæk være benævnt KKV) Tyndpladebeklædninger Hvis kvisten er beklædt med zink/kobber/aluminium

Læs mere

Reparation og maling af vinduer og døre

Reparation og maling af vinduer og døre Reparation og maling af vinduer og døre Man starter med at undersøge vinduets tilstand - er tale om let rådangreb kan man bare lukke revnerne med tjærekit eller harpiksmasse. Er der derimod tale om kraftige

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Sto Scandinavia I Facade. Facadesystem StoNordic Pudssystem

Sto Scandinavia I Facade. Facadesystem StoNordic Pudssystem Sto Scandinavia I Facade Facadesystem StoNordic Pudssystem StoNordic Pudssystem I Fordele Systemet til alle underlag Magasinstorget, Linköping, Sverige StoNordic Pudssystem er et komplet system med gennemtestede

Læs mere

www.lip.dk F 7 -når der bygges på kvalitet!

www.lip.dk F 7 -når der bygges på kvalitet! F www.lip.dk Spartelguide LIP selvnivellerende gulvspartelmasser LIP tilbehør spartelprogram LIP 228 Gulvspartelmasse velegnet udendørs LIP 230 Finspartelmasse LIP 245 Hurtighærdende opretningsmasse F

Læs mere

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør.

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutning med tegltagsten Ved afslutning med tegltagsten kan følgende fremgangsmåde anbefales: Tagstenene

Læs mere

afsnit 5 Overfladebehandling og pudsning

afsnit 5 Overfladebehandling og pudsning 78 afsnit 5 Overfladebehandling og pudsning Indhold: 5.1 Overfladebehandling til enhver opgave...80 Æstetik og farver: 5.2 Overfladebehandling: Æstetik og farver...81 5.3 produktoversigter/ anvendelsesnøgler...81-83

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

BESKRIVELSE BYGNING 2 København d. 12. marts 2014 Vedrørende: Jægersborg Kaserne Generel beskrivelse af byggearbejder i Bygning 2 Tag/Tagetage: Tagbelægningen er eksisterende vingeteglsten som eftergås

Læs mere

(Bolig 14) 11.11.2014

(Bolig 14) 11.11.2014 Plan, Kælder Mål 1:100 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100

Læs mere

D DK. Montagevejledning PRO TEC Xframe. Montering vinduer og døre

D DK. Montagevejledning PRO TEC Xframe. Montering vinduer og døre Montagevejledning Montering vinduer og døre Montering af døre Dørkarm indsættes i dørhul så den flugter muren ens i begge sider og fastholdes ved hjælp af kiler. Dørkarm sættes i lod i alle retninger,

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Mørtel. Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet.

Mørtel. Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet. Mørtel Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet. Trappe lagt i kalkmørtel. Kalkmørtel er et af de ældste bygge materialer. Det bruges

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Værd at vide om GrafoTherm Eksteriør

Værd at vide om GrafoTherm Eksteriør Produktinformation GrafoTherm Eksteriør Værd at vide om GrafoTherm Eksteriør GrafoTherm Eksteriør er baseret på ekspanderet vulkansten og arbejder parallelt med naturen Generelt om Kondens og begroning

Læs mere

(Bolig 26) 11.11.2014

(Bolig 26) 11.11.2014 Plan, Kælder Mål 1:100 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 22.10.2014 Plan, 1. Sal Mål 1:100 11.11.2014 Tværsnit, Princip Mål 1:100 11.11.2014 Facade mod nord Mål 1:200 11.11.2014 Facade mod syd Mål 1:200

Læs mere

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955). Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 Besigtigelsesdato: Den 05.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

MØRTEL Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet.

MØRTEL Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet. MØRTEL Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet. Kalkmørtel er et af de ældste byggematerialer. Det bruges til opmuring, fugning og

Læs mere

Nordical A/S Telefonbestilling: 70 20 24 42 Netbestilling: www.nordical.dk

Nordical A/S Telefonbestilling: 70 20 24 42 Netbestilling: www.nordical.dk Version: N01-11 2 Skal du afrense Graffiti på - vælg den overfladetype du skal afrense og følg brugsanvisningen Vælg overflade Overflade der skal renses: Se brugsanvisning side Beton - Kalksten - Mursten

Læs mere

Mørtelfuge: Sålbænk i værelsesfløj: Sålbænk til øvrige vinduer: Tagsten på havemur:

Mørtelfuge: Sålbænk i værelsesfløj: Sålbænk til øvrige vinduer: Tagsten på havemur: EKSISTERENDE FACADER - BESKRIVELSE Generelt Varmings Tegnestue har i foråret/sommeren 2012 redigeret eksisterende tegningsmateriale samt udarbejdet supplerende tegningsmateriale for Kulturstyrelsen. Redigeringen

Læs mere

ALGEVÆKST I KALKLAG. Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift).

ALGEVÆKST I KALKLAG. Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift). hlh/heda/vem ALGEVÆKST I KALKLAG Indledning Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift). Undersøgelserne er udført gennem en periode på ca. 1 måned i forsommeren

Læs mere

Tempera - atin, jf. tempera mentum, (temperament), der betyder blande - og det er præcist, hvad man gør, når man blander temperafarver.

Tempera - atin, jf. tempera mentum, (temperament), der betyder blande - og det er præcist, hvad man gør, når man blander temperafarver. Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring af Søren Vadstrup, arkitekt m.a.a. Dato: Februar 2010 Temperafarver Temperafarver, også kaldt kompositionsfarver, emulsionsfarver

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Pudsede overflader af forskellige typer PUDSEDE FACADER

Pudsede overflader af forskellige typer PUDSEDE FACADER PUDSEDE FACADER 1 Puds Generelt har et pudslag en række forskellige funktioner, herunder at frembringe en plan overflade, der er velegnet som underlag for keramiske fliser, maling eller tapet. Puds opdeles

Læs mere

T R Æ B E S K Y T T E L S E G E N N E M M E R E E N D 1 2 5 Å R. Wood Care

T R Æ B E S K Y T T E L S E G E N N E M M E R E E N D 1 2 5 Å R. Wood Care T R Æ B E S K Y T T E L S E G E N N E M M E R E E N D 1 2 5 Å R Wood Care 1 Vi sikrer værdierne og miljøet Alle ved, at træ der er Collstrop imprægneret, er effektivt beskyttet mod råd og svamp i årevis.

Læs mere

AFRENSNINGSMETODER UDE OG INDE

AFRENSNINGSMETODER UDE OG INDE AFRENSNINGSMETODER UDE OG INDE Den væsentligste grund til at afrense en bygningsdel er at klargøre den til en ny overfladebehandling. Det vil normalt sige pudsning, kalkning eller maling. Imidlertid kan

Læs mere

Prøve 1: Indvendig puds. Farve- og pudsanalyse

Prøve 1: Indvendig puds. Farve- og pudsanalyse Rekvirent: NN Sag: 070000 Dato: 20. marts 2007 Rapport nr.: R070000 Side 1 af 9 RAPPORT Bygværk: Kirke Prøve(r) mærket: Prøve 1: Indvendig puds Undersøgelser: Tyndslibsanalyse: Farve- og pudsanalyse Oplæg...

Læs mere

D DK. Montagevejledning PRO TEC Xframe. Montering skydedøre

D DK. Montagevejledning PRO TEC Xframe. Montering skydedøre Montagevejledning Montering skydedøre Montering af skydedøre n leveres med den stående ramme monteret, og den gående ramme leveret løs med. Dørkarm indsættes i dørhul så den flugter muren ens i begge sider

Læs mere

Bygningsundersøgelser og tilstandsvurdering

Bygningsundersøgelser og tilstandsvurdering Bygningsundersøgelser og tilstandsvurdering Visuelle undersøgelser af bygningers klimaskærm, eventuelt suppleret med tekniske målinger og bygningsarkæologiske undersøgelser. Afrapportering Prioriteret

Læs mere

Ultratop Stucco. Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop

Ultratop Stucco. Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop ANVENDELSESOMRÅDE Ultratop benyttes på gulve af Ultratop, hvor der ønskes

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Malerfagligt Behandlings-Katalog

Malerfagligt Behandlings-Katalog Malerfagligt Behandlings-Katalog Vægge > Nybehandling > Gipsplade, forsænket kant til spartling Nybehandling V 2820 Byggemateriale: Gipsplade, forsænket kant til spartling Funktionsklasse: Æstetiske og

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 18

Læs mere

Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten

Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten rc-beton.dk BUNDOPBYGNING FORSLAG TIL OPBYGNING AF BÆRELAG MV. BÆRELAG Let trafik Max én lastbil pr. dag Ved brug af en pladevibrator på ca.

Læs mere

Kridtstenshuse på Stevns Vedligeholdelse, istandsættelse og energiforbedring TEMA

Kridtstenshuse på Stevns Vedligeholdelse, istandsættelse og energiforbedring TEMA Kridtstenshuse på Stevns Vedligeholdelse, istandsættelse og energiforbedring TEMA Her skriver du en kort tekst om, hvad publikationen indeholder. Dette felt kan også stå blankt. FINDHOLD Forord... 3 Indledning...

Læs mere

VEDLIGEHOLDELSE. - træet længe leve

VEDLIGEHOLDELSE. - træet længe leve VEDLIGEHOLDELSE - træet længe leve 1 Royal Termo Træ nordisk træ i særklasse Royal Termo Træ er udviklet med en målsætning om at være det optimale Svanemærkede terrasseog beklædningsgulv med tanke på eksklusivt

Læs mere

MiniHuset.dk Torpsgade 25, Smidstrup, 7000 Fredericia www.minihuset.dk - info@minihuset.dk. Udvendig Dekorering

MiniHuset.dk Torpsgade 25, Smidstrup, 7000 Fredericia www.minihuset.dk - info@minihuset.dk. Udvendig Dekorering Udvendig Dekorering Det udvendige udseende er på mange måder den vigtigste del af dit dukkehus, da det er den del, der bliver vist det meste af tiden. Den stil du vælger til dit hus vil ofte diktere det

Læs mere

RUTS KIRKE KALKMALERIERNE. Projekt for restaurering. Smukke og sjældne, - men plettede og truede.

RUTS KIRKE KALKMALERIERNE. Projekt for restaurering. Smukke og sjældne, - men plettede og truede. RUTS KIRKE KALKMALERIERNE Smukke og sjældne, - men plettede og truede. Projekt for restaurering RUTS KIRKES MENIGHEDSRÅD RUTSKER BORNHOLM 2003 INDHOLD Side 3 Side 4 Side 6 Side 7 Side 8 INTRODUKTION KALKMALERIERNE

Læs mere

CHRISTIANSØ. Fra Cempexo til Kalk. Rapport om Intentioner og Resultater 1997-2000

CHRISTIANSØ. Fra Cempexo til Kalk. Rapport om Intentioner og Resultater 1997-2000 CHRISTIANSØ Fra Cempexo til Kalk Rapport om Intentioner og Resultater 1997-2000 NIELS- HOLGER LARSEN MAJ 2000 Rapport om facaderestaurering af tre bygninger på Christiansø 1997-1998 Niels-Holger Larsen,

Læs mere

KEIM Seccopor. Fugthåndteringssystem

KEIM Seccopor. Fugthåndteringssystem Seccopor Fugthåndteringssystem Det er porerne, det drejer sig om! Porer transporterer vand Vandafvisning forhindrer kapillartransport Porer spiller en vigtig rolle i naturen ved transport af fugt. Kapillareffekten

Læs mere

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har

Læs mere

GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011

GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011 GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011 Hvad er gips? Hvad anvendes gips til? Hvad består gips af? Brændingsproces Støbning Afbindingsproces Gipstyper Redskaber Sikkerhed Støbeform Blanding af gips Tørring

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE. UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE Etape 1. Afsluttende rapport

SKT. PEDERS KIRKE. UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE Etape 1. Afsluttende rapport SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE Etape 1. Afsluttende rapport NIELS-HOLGER LARSEN DECEMBER 2015 Baggrund for istandsættelsen Kirkens kalkede facader har i en del været plaget af afskallende kalklag,

Læs mere

Teknisk datablad StoCalce Miral MP

Teknisk datablad StoCalce Miral MP Økologisk mineralsk slutpuds som modellerpuds på kalkbasis efter EN 998-1 Karakteristik Anvendelse Egenskaber Udseende Særlige egenskaber/henvisninger Tekniske data Underlag Krav Forberedelser indvendigt

Læs mere

Ikke egnet til påføring på maling, der indeholder syntetisk harpiks, samt gips og andre ikkemurværksoverflader.

Ikke egnet til påføring på maling, der indeholder syntetisk harpiks, samt gips og andre ikkemurværksoverflader. PRODUKTDATABLAD MV MURVÆRKS IMPRÆGNERING MV Murværks Imprægnering er et brugsklart, vandbaseret vandafvisende middel, der indeholder silan/siloxan, til beton- og murværksoverflader. MV Murværks Imprægneringforringer

Læs mere