Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?"

Transkript

1 Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej Helsingør 1 INDLEDNING Kalken, som den i sin hærdnede tilstand forekommer i kalkmørtel, kan karakteriseres som en efterligning af den i naturen forekommende kalksten. Ved opvarmning ændres naturens kalksten til brændt kalk, som gøres formbar ved læskning med vand, anvendes i kalkmørtel, for til sidst ved luftens indvirkning igen at omdannes til det samme kemiske materiale som i den oprindelige kalksten: Figur 1. Kalkcirklen anskueliggør den serie af kemiske omdannelser som muliggør fremstillingen af kunstig kalksten. Kalkcirklen viser, at slutmaterialet efter de kemiske omdannelser er det samme som udgangsmaterialet nemlig kalksten. Både den kemiske sammensætning (CaCO 3 ) og det dannede kalkmineral (Calcit) er det samme, men hvad med styrken? 2 KALKMØRTELS PORØSITET OG STYRKE Indledningsvis kan vi se på nogle eksempler på kalkholdige materialer: Densitet Trykstyrke Calcit (CaCO 3 ) kg/m 3 >200 MPa Ølandskalksten kg/m MPa Limsten, Stevns kg/m 3 7,5 MPa Læsket kalk, hærdnet kg/m 3 5 MPa Kalkmørtel, hærdnet kg/m 3 1 MPa (1 MPa 10 kg/cm 2 ) Det rene kalkmineral Calcit har en porøsitet omkring 0% og følgelig den højeste vægtfylde (densitet). Data for trykstyrken har ikke kunnet fremskaffes, men trykstyrken vil helt klart være den højeste. For Ølandskalkstenen med en porøsitet omkring 2% er både densiteten og den anførte trykstyrke på 150 MPa tilsvarene lavere. For den nederst rangerede kalkmørtel med en porøsitet omkring 20% er trykstyrken nede på omkring 1 MPa. Den noget højere densitet for kalkmørtelen i forhold til limstenen og den læskede kalk uden tilslag skyldes, at iblanding af tilslag øger vægten. Den væsentligste årsag til kalkmaterialernes forskellige trykstyrker er forskelle i materialernes porøsitet. Kalkmørtelens lave styrke kan ved sammenligning med cementholdige mørtler betragtes som en positiv egenskab, men den lave styrke giver tillige en ringere holdbarhed over for bl.a. vejrligets påvirkninger. Den lave styrke kan imødegås ved anvendelse af hydraulisk kalkmørtel med højere styrke, men hvorfor ikke forsøge at forbedre kalkmørtelens styrke ved at forbedre kalkmørtelens porøsitet? Side 1

2 For kalkmørtelen består den samlede porøsitet af alle de luftfylde porer og hulrum i materialet. De fineste porer kan beskrives som kapillarporer med tværmål mindre end 0,005 mm. De groveste porer kan beskrives som makroporer, som optræder i form af luftporer, og svindrevner. Luftporerne repræsenterer den i mørtelen indkapslede luft; svindrevnerne repræsenterer tidlige revner dannet ved afsugningen, udtørringen og carbonatiseringen af mørtelen. Porøsitetens størrelse vil selvsagt være afhængig af mørtelens bearbejdning og komprimering, men både blandingsforhold og vandindhold har også stor betydning. 3 TYNDSLIBSANALYSE AF KALKMØRTEL Kalkmørtelens makroporøsitet kan undersøges nærmere ved tyndslibsanalyse. Hertil anvendes et såkaldt tyndslib, som repræsenterer en tynd skive af mørtelen, som er indstøbt i epoxy, limet på en glasplade og slebet ned til en tykkelse på ca. 0,03 mm. Tyndslibets dimensionerne er 35 x 45 mm (figur 2). Figur 3. Middelalderlig kalkmørtel (puds) fra Jylland med et kalk:sand-forhold omkring 1:1. Sandkorn (S) forekommer kun spredt. Et af kornene (Ca) består dog af underbrændt kalksten. Svindrevner (R) forekommer ligeledes kun spredt. Der ses ingen luftporer i det viste udsnit. Udover et højt kalkindhold er middelaldermørtelen karakteriseret ved at have et lavt indhold af makroporøsiteter i form af luftporer og svindrevner. 3.2 Efterligning af middelaldermørtel Tyndslibsanalysen viser overordnet set, at det er muligt at genskabe udseendet af en middelaldermørtel ved at øge kalkindholdet. Figur 2. Tyndslib med en prøve af kalkmørtel (puds). Prøven er ved fremstillingen af tyndslibet indstøbt i gul epoxy og efterfølgende slebet ned til en tykkelse af ca. 0,03 mm. Tyndslibet danner udgangspunkt for tyndslibsanalysen, som udføres ved at undersøge den i tyndslibet næsten gennemsigtige mørtelskive i et såkaldt polarisationsmikroskop. Undersøgelsen udføres typisk ved forstørrelse på x, men forstørrelser op til 1000x er muligt. 3.1 Middelaldermørtels porøsitet Op til omkring starten af 1700-tallet er kalkmørtlerne generelt karakteriseret ved at have et højt indhold af bindemiddel (kalk). Kalk:sand-forhold på 10:1 eller højere er ikke ualmindeligt (figur 3). Nutidig kalkmørtel har typisk et kalk:sand-forhold omkring 1:3. Tilslagskorn (sand) optræder som spredte, enligt liggende korn og mængden af korn ses undertiden at være så lav, at det ikke kan udelukkes, at sandkornenes tilstedeværelse alene skylden en forurening opstået ved læskningen og håndteringen af kalken. Figur 4. Sammenligning af en original middelaldermørtel (Prøve 1) og en efterligning af middelaldermørtelen (Prøve 2). Der er til begge mørtler anvendt et kalk:sand-forhold omkring 1:1,5. Den nye mørtel (Prøve 2) er en såkaldt Læskemørtel, hvor den brændte kalk er varmlæsket sammen med sandet. Prøven er fremstillet af murermester Ole Fr. Jensen, som en efterligning af den gamle middelaldermørtel repræsenteret ved prøve 1. I detaljen viser tyndslibsanalysen dog, at den moderne, fabriksfremstillede kalk adskiller sig væsentligt fra middelalderkalken, som blev fremstillet af den umiddelbart tilgængelige kalksten, i små ovne med dårlige varmestyring. Middelalderkalken indeholder som oftest meget underbrændt kalksten; dvs. mange rester af kalksten, som ikke har opnået tilstrækkelig høj temperatur ved brændingen for fuld omdannelse til brændt kalk (CaO). Sammen med udispergerede kalkklumper kan den underbrændte kalksten udgøre op til vol% af bindemidlet (figur 5 og 6). Side 2

3 Figur 5. Sammenligning af original middelaldermørtel (Prøve 1) og ny læskemørtel (Prøve 2) ved øget forstørrelse i forhold til billedet i figur 4. Bindemidlet (kalken) i den moderne mørtel fremstår væsentligt mere ensartet og raffineret end i middelaldermørtelen. Mængden af svindevner (R) er ligeledes højere. Luftporer (L) forekommer kun spredt. Det lave indhold af sandkorn i middelaldermørtelen kompenseres til en vis grad af de mange kalkklumper og korn af underbrændt kalksten, som rent mørtelteknisk fungerer som tilslag i mørtelen. Middelaldermørtelen har typisk en lav porøsitet, som jævnfør overvejelserne i indledningen vil give en høj styrke. Brænding af nøje udvalgte kalktyper med optimale egenskaber i moderne roterovne giver et meget ensartet og raffineret produkt, som kun undtagelsesvis indeholder rester af underbrændt kalksten. Den efterfølgende læskning sker normalt enten tørt ved tilsætning af en vandmængde, som kun er lidt større end den, der skal til for kemisk omdannelse af den brændte kalk til hydratkalk, eller vådt ved tilsætning af vandoverskud som for kulekalk. Begge læskningsmetoder vådt eller tørt giver et lavt indhold af udispergerede kalkklumper. Figur 6. Billedet viser et udsnit af den samme middelaldermørtel som i figur 4 og 5, men der er her anvendt en øget forstørrelse og en anden mikroskopteknik (krydsede polarisationsfiltre). Kalkklumper (K) og underbrændt kalksten (Ca) udgør 23 vol% af bindemidlet. Figur 7. Middelalderlig kalkmørtel (puds) fra Jylland. På baggrund af den underbrændte kalksten (Ca) er det ofte muligt, at afgøre hvilken type kalksten der er anvendt; i det viste tilfælde har denne været af typen Blegekridt. Luftporer (L) er typisk få i antal og næsten kugleformede. Indholdet af sand (S) er lavt. Der ses desuden enkelte kalkklumper (K) Figur 8. Moderne kalkmørtel (læskemørtel) set i tyndslibet. Kalkklumper og underbrændt kalksten udgør mindre end 1 vol% af bindemidlet. Svindrevner (R), som er opstået ved afsugningen og den efterfølgende udtørring af bindemidlet, er væsentligt grovere og talrigere end i middelaldermørtelen. Indholdet af luftporer (L), der repræsenterer luft som er indkapslet ved tilberedningen og påføringen af mørtelen, er dog ligeså lavt som for middelaldermørtelen. Middelaldermørtelens indhold af kalkklumper og underbrændt kalksten vil kunne efterlignes ved tilsætning af fint formalet kalksten eller marmor i form af kalkfiller. Der opnås herved en forbedret kornkurve i de finere fraktioner og kalken får et uraffineret, middelalderligt udseende. Men vær varsom med kalkfilleren; kalkfilleren bevirker også, at mørtelen skal tilsættes mere vand for at opnå en brugbar konsistens. Dette gælder i særlig grad, hvis kalkfilleren er fremstillet ved formaling af dansk, kridtlignende kalksten, som let smuldrer til et meget fint pulver. Kalkfillerens kornkurve er med andre ord væsentlig; den skal ikke have alt for meget materiale i den helt fine ende med kornstørrelse mindre end 0,005 mm. Side 3

4 Efter de flestes mening giver varmlæskningen en mere sej og sammenhængende mørtel, som ved hærdning opnår en højere styrke. Ved sammenligning med kulekalksmørtelen i tyndslibet ses det, at noget af forklaringen er læskemørtelens lavere indhold af svindrevner. Figur 9. Moderne kalkmørtel (læskemørtel) med kalk:sandforhold omkring 1:2. Indholdet af bindemiddel (kalk) er tilstrækkeligt højt til at udfylde hulrummene mellem sandkornene, men makroporøsiteter forekommer i stort antal i form af svindrevner (R). Figur 11. Sammenligning af ny læskemørtel (Prøve 3) og ny kulekalksmørtel (Prøve 4), begge med kalk:sand-forhold omkring 1:1,5. Svindrevner er grovere og optræder i større mængde i kulekalksmørtelen end i læskemørtelen. De mange svindrevner giver mørtelen en lavere styrke. Figur 10. Billedet viser samme udsnit af mørtelen som foregående figur 9, men en anden mikroskopteknik (krydsede nicoller) er anvendt. Kalkfilleren ses tydeligt som små lysende korn. 3.3 Kulekalksmørtel kontra læskemørtel Et ofte tilbagevendende spørgsmål er i hvor stor udstrækning man tidligere har vådlæsket den brændte kalk i huller i jorden som kulekalk eller sammen med tilslaget (sandet) i en bunke på jorden umiddelbart forud for anvendelse, som for læskemørtel (også kaldet varmlæsket eller stuka-læsket mørtel). Den udbredte forekomst af kalkklumper og rester af underbrændt kalksten i middelaldermørtlerne indikerer, at den almindeligste metode har været varmlæskning sammen med tilslaget. Såvel kalkklumper som underbrændt kalksten ville, på grund af deres højere densitet, være sunket til bunds i kalkkulerne efterladende en renere kalk med væsentligt lavere indhold af korn og klumper end hvad tyndslibsanalysen af middelaldermørtlerne viser. Varmlæskning sammen med tilslaget synes op til omkring starten af 1700-tallet at have været den dominerende metode ved tilberedning af kalkmørtler. Figur 12. Det er muligt ved varmlæskning at fremstille kalkmørtler med selv høje bindemiddel-indhold. Billedet viser et tyndslibsfoto af stuka-släckt (stuka-læsket) mørtel, som er fremstillet af Ewa Malinowski i forbindelse med restaureringen af Läckö Slott i Sverige. Mørtelen har et kalk:sand-forhold på omkring 3: Kalkmørtler i nyere tid Tyndslibsanalyserne viser, at fra en gang i tallet fremstilles kalkmørtlerne af en renere og mere ensartet kalk, som i modsætning til middelaldermørtelen har et lavt indhold kalkklumper og underbrændt kalksten. Samtidigt hermed sker der tilsyneladende en øgning af sandindholdet til op mod nutinutidige kalk:sand-forhold på 1:3. Side 4

5 Figur 12. Kalkmørtel fra 1800-tallet, København. Der er anvendt et fint, enskornet søsand, formentligt strandsand. Kalk:- sand-forholdet er bestemt til omkring 1:2,5. Indholdet af bindemiddel (B) er lidt for lavt til at udfylde hulrummene mellem sandkornene (S), hvilket resulterer i dannelsen af mange indkapslede luftporer (L). Derudover forekommer der mange makroporøsiteter i form af svindrevner (R) på grund af bindemidlets interne svind. Det lave indhold af kalkklumper og underbrændt kalksten i 1700-tals mørtlerne kan skyldes, at man er gået over til blanding af vådlæsket kulekalk og sand. Samtidigt hermed kan sandmængden være øget for at imødegå kulekalkens øgede svind. Moderne tørlæsket hydratkalk eller vådlæsket kulekalk kan betragtes som et relativt højteknologisk, raffineret produkt, som ud fra tyndslibsanalysen at dømme tilsyneladende svinder mere end den grove, uraffinerede middelalderkalk. Andre faktorer kan spille ind, men kalkens struktur synes at være en væsentlig parameter. Tilslagets kornkurve har betydning i de tilfælde hvor sandkornene berører hinanden, eller med et andet ord, at mørtelen er korn-understøttet. Dette vil typisk være tilfældet ved kalk:sand-forhold magere end 1:3. For middelaldermørtel med kalk:sand-forhold federe end 1:2 er tilslagets kornkurve reelt uden betydning, da tilslaget overvejende optræder som spredte, matrix-understøttede korn i bindemidlet. Der vil i disse tilfælde ikke kunne opnås en forbedret pakning af tilslaget ved optimering af kornkurven. I modsætning hertil synes selve bindemidlets struktur (kalkens mikro-kornkurve ) at være altafgørende ved genskabelsen af en moderne middelaldermørtel. Med udgangspunkt i nutidens materialer må denne struktur kunne forbedres ved: At anvende læskemørtel, og helst læskemørtel fremstillet på basis af brændt stykkalk i stedet for brændt pulverkalk At tilsætte materiale til den fine ende af kornkurven (kalkfiller) At reducere vandtilsætningen. Det vurderes, at den forbedrede struktur vil muliggøre fremstillingen af en bindemiddelrig kalkmørtel med lav porøsitet og forøget styrke. Figur 13. Kalkmørtel fra ca. 1920, København. Der er anvendt et fint, enskornet søsand, formentligt strandsand. Kalk:sandforholdet er bestemt til omkring 1:4. Indholdet af bindemiddel (B) er meget for lavt til at udfylde hulrummene mellem sandkornene (S), hvilket resulterer i dannelsen af mange indkapslede luftporer (L). På grund af det lave kalkindhold, understøtter sandkornene (S) hinanden, hvilket er medvirkende til et lavt indhold af svindrevner. Mørtelens styrke er meget lav. 4 KALKMØRTEL HVILKEN VEJ? Tyndslibsanalyserne viser, at det med højt bindemiddelindhold tidligere har været muligt at opnå mørtler med lavt indhold af makroporøsiteter i form af svindrevner og indkapslede luftporer, og at det lave indhold af makroporøsiteter tilsyneladende er knyttet til de tidlige kalktypers grove, uraffinerede struktur. Side 5

Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse

Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse 1 Torben Seir Hansen H.P. Christensensvej 1 3000 Helsingør tsh@seir-analyse.dk Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse Baggrund Formålet med at analysere en ældre puds eller mørtel udspringer

Læs mere

Prøve 1: Indvendig puds. Farve- og pudsanalyse

Prøve 1: Indvendig puds. Farve- og pudsanalyse Rekvirent: NN Sag: 070000 Dato: 20. marts 2007 Rapport nr.: R070000 Side 1 af 9 RAPPORT Bygværk: Kirke Prøve(r) mærket: Prøve 1: Indvendig puds Undersøgelser: Tyndslibsanalyse: Farve- og pudsanalyse Oplæg...

Læs mere

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13. Indledning - kort

Læs mere

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig

Læs mere

Blandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.

Blandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter. Blanding af mørtel på byggeplads For at blande en mørtel på pladsen skal materialer, der indgår i mørtlen, udmåles og blandes således, at den færdige mørtel er korrekt sammensat. Det skal dokumenteres,

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke

Læs mere

Murværksundersøgelser Mårup Kirke

Murværksundersøgelser Mårup Kirke Murværksundersøgelser Mårup Kirke Udført af kemiingeniør Helge Hansen, geolog Helle Dam Andersen, bygningsingeniør Erik Kjær Århus, den 24. marts 2010 Sag nr.: 1316346-15/284243 Resultatet af undersøgelsen

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

SEIR materialeanalyse A/S LABORATORIUM OG RÅDGIVNING: BETON MØRTEL - PUDS - NATURSTEN - OVERFLADEBEHANDLING

SEIR materialeanalyse A/S LABORATORIUM OG RÅDGIVNING: BETON MØRTEL - PUDS - NATURSTEN - OVERFLADEBEHANDLING Muren omkring Marienlyst Slot Forundersøgelse af murværk i prøvefelter Baggrund I tilknytning til årsmødet for Nordisk Forum for Bygningskalk udføres en demonstration og afprøvning af forskellige mørteltyper

Læs mere

Pressemeddelelse Funktionsmørtler

Pressemeddelelse Funktionsmørtler 18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder: NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll

Læs mere

Middelalderens mørtler

Middelalderens mørtler Middelalderens mørtler Middelalderens mørtler, Teknologisk Institut, Murværk Side 2 af 9 2015 Titel: Middelalderens mørtler Udarbejdet af: Teknologisk Institut, Murværk Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C

Læs mere

MØRTEL HISTORIE OG TYPER

MØRTEL HISTORIE OG TYPER MØRTEL HISTORIE OG TYPER Mørtel anvendes i murede konstruktioner til at sammenbinde de enkelte mursten, som fastgørelsesmiddel for fliseopsætning og -lægning, som pudsemateriale og som fugemateriale. Det

Læs mere

Borgmästaren 2, Nyköping. Kalkbruksprov från källarvalv (3 stk.)

Borgmästaren 2, Nyköping. Kalkbruksprov från källarvalv (3 stk.) 4. Kalkbruksanalys Rekvirent: Sörmlands museum Box 314 611 26 Nyköping Sag: 090710 Dato: 31. august 2009 Rapport nr.: R090710 Side 1 af 11 RAPPORT Bygværk: Borgmästaren 2, Nyköping Prøve(r): Undersøgelse(r):

Læs mere

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT Læringsmål Du kan fortælle, hvordan forskellige fødevarer skal opbevares. Du kan tjekke en fødevares friskhed ved at bruge dine sanser. Fødevarer skal opbevares korrekt

Læs mere

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002

Varmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,

Læs mere

D1 1 Partikelformede bjergarter

D1 1 Partikelformede bjergarter D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure

Læs mere

Definitioner. Aggressivt miljø:

Definitioner. Aggressivt miljø: Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt

Læs mere

3D printmaterialer. 3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort Jens Henriksen 1

3D printmaterialer. 3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort Jens Henriksen 1 3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort 24-02-2017 Jens Henriksen 1 24-02-2017 Jens Henriksen 2 Hvad skal materialet kunne: Pumpes Flydeevne og formstabilitet Langsom

Læs mere

Mini-overflødighedshorn

Mini-overflødighedshorn Mini-overflødighedshorn 10 pers. (9 ringe) Ingredienser Kransekagemasse 150 g flormelis 30 g past. æggehvider 500 g ren, rå marcipan Sprøjteglasur 75 g sigtet flormelis ca. 30 g past. æggehvider Pynt 200

Læs mere

SDR. OMME KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport

SDR. OMME KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag SDR. OMME KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUSPRØVER Revision

Læs mere

VEJLE KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport

VEJLE KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag VEJLE KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUSPRØVER Revision 1 Dato

Læs mere

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside

Læs mere

Eurocode 6 foreskriver, at der til murværkskonstruktioner anvendes receptmørtel eller funktionsmørtel.

Eurocode 6 foreskriver, at der til murværkskonstruktioner anvendes receptmørtel eller funktionsmørtel. Mørtel Mørtel er en blanding af bindemidler, tilslagsmaterialer og vand, eventuelt med tilsætningsstoffer. Mørtel anvendes som bindemiddel i murede konstruktioner til at sammenbinde de enkelte sten og

Læs mere

KOLDING KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Region Syddanmark. Laboratorierapport. Februar, Vurdering af grusmaterialer som betontilslag.

KOLDING KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Region Syddanmark. Laboratorierapport. Februar, Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag KOLDING KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUS-PRØVER Revision 1

Læs mere

Funktionsmørtel. baseret på luftkalk

Funktionsmørtel. baseret på luftkalk Nordisk Forum for Bygningskalk Årsmøde Helsingør 10 oktober 2014 Funktionsmørtel Hvorfor kalkmørtel? baseret på luftkalk Anders Nielsen Sektionen for Bygningsmaterialer Instituttet for Byggeri og Anlæg

Læs mere

RAPPORT. Oscarshall, Oslo. Brudstykker af dekorelementer. Farve- og mørtelsanalyser

RAPPORT. Oscarshall, Oslo. Brudstykker af dekorelementer. Farve- og mørtelsanalyser Rekvirent: Statsbygg N-0155 Oslo P.b. 8106 Dep. Sag: 070203 Dato: 20. september 2007 Rapport nr.: R070203-2 Side 1 af 19 RAPPORT Bygværk: Prøver: Brudstykker af dekorelementer (i alt 3 stk.) Undersøgelser:

Læs mere

Mørtel og kvartsmel Anders Nielsen

Mørtel og kvartsmel Anders Nielsen Mørtel og kvartsmel Anders Nielsen Stenmel (kvartsmel eller kalkfiller) kan anvendes til at forbedre kalkmørtels bearbejdelighed og styrke. I dette notat videregives nogle tanker om og erfaringer med at

Læs mere

(Farve)Genetik hos katte

(Farve)Genetik hos katte Genetikserie del 4 (Farve)Genetik hos katte Kattegenetik baseret på farver og mønstre [Wb ] / [ wb ] Wide band Indledningsvis må jeg sige, at dette gen endnu ikke er bekræftet eller fundet, men alle forhold

Læs mere

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:

Grusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger: Afsnit 2.1 Side 1 af 5 1. marts 2009 Grusasfaltbeton Grusasfaltbeton (GAB) er fællesbetegnelsen for en serie varmblandede bituminøse bærelagsmaterialer beregnet til nyanlæg og forstærkning af færdselsarealer.

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

MUREMØRTLER - RÅMATERIALER, MØRTELTYPER, ANVENDELSE

MUREMØRTLER - RÅMATERIALER, MØRTELTYPER, ANVENDELSE MUREMØRTLER - RÅMATERIALER, MØRTELTYPER, ANVENDELSE Der skelnes normalt mellem muremørtler, fugemørtler og pudsmørtler. Ingredienserne er imidlertid de samme, men der kan være forskellige krav til sammensætning

Læs mere

FORORD. Aalborg, august 1999. Flemming Lapertis NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S

FORORD. Aalborg, august 1999. Flemming Lapertis NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S FORORD Laboratorierapporten er en del af erhvervsforsker Ph.D. afhandlingen Bedømmelse af betonafløbsledningers restlevetid. Laboratorierapporten er udarbejdet i forbindelse med et studieophold hos SINTEF,

Læs mere

Mursten. Mursten er defineret i DS/INF 167 som byggesten, hvis basishøjde er mindre end 185 mm. (Eurocode 6 skelner ikke mellem mursten og blokke).

Mursten. Mursten er defineret i DS/INF 167 som byggesten, hvis basishøjde er mindre end 185 mm. (Eurocode 6 skelner ikke mellem mursten og blokke). Mursten Mursten er defineret i DS/INF 167 som byggesten, hvis basishøjde er mindre end 185 mm. (Eurocode 6 skelner ikke mellem mursten og blokke). Stentype Der skelnes mellem følgende typer byggesten:

Læs mere

TI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand

TI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand Petrografisk undersøgelse af sand Teknologisk Institut, Byggeri Petrografisk undersøgelse af sand Deskriptorer: Petrografisk undersøgelse, sand Udgave: 2 Dato: 1985-03-01 Sideantal: 5 Udarbejdet af: ADJ/JKu

Læs mere

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads

Læs mere

Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg"

Artikel om Kalkstabilisering til vejanlæg Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg" Forfatter: Specialkonsulent Tony Kobberø Andersen, Vejdirektoratet tka@vd.dk Projektchef Arne Blaabjerg Jensen, COWI A/S anj@cowi.dk Resumé Ved stabilisering

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S

Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S 3.5.2 Mikrosilica Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Figur 1. Mikroskopbillede af mikrosilica. Middeldiameteren af de kugleformede partikler er ca. 0,1μm (en ti-tusindedel millimeter) Mikrosilica er

Læs mere

www.flensted.dk Flensted kartoffelvarianter - høj kvalitet og god smag hver gang mad med værdi...

www.flensted.dk Flensted kartoffelvarianter - høj kvalitet og god smag hver gang mad med værdi... www.flensted.dk Flensted kartoffelvarianter - høj kvalitet og god smag hver gang mad med værdi... Flensted kartofler Kvalitetsråvarer: Flensted kartofler er produceret af højkvalitetsråvarer, som stort

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

3D printmaterialer. 3D printmaterialer i byggeriet. Hvad skal det kunne! Hvad kan man printe med! Hvad er målet! Jens Henriksen 1

3D printmaterialer. 3D printmaterialer i byggeriet. Hvad skal det kunne! Hvad kan man printe med! Hvad er målet! Jens Henriksen 1 3D printmaterialer i byggeriet Hvad skal det kunne! Hvad kan man printe med! Hvad er målet! 04-12-2017 Jens Henriksen 1 Hvad skal materialet kunne: Pumpes Flydeevne og formstabilitet Langsom afbinding

Læs mere

BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk

BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk http://bornholmskcement.weebly.com/ STOCKHOLM - OKTOBER 2013 NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK BORNHOLMSK CEMENT NORDISK KALKFORUM - 2013 NIELS-HOLGER

Læs mere

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant

Læs mere

Samlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er.

Samlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er. Cool kridt Har I tænkt på hvor tavlekridt kommer fra? Det kommer faktisk nede fra jorden og er mange millioner år gammelt fra den tid hvor dinosaurerne levede. Nu skal I lære meget mere om kridt. Men lad

Læs mere

Vejledning til LKvaegW.exe 1. Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz

Vejledning til LKvaegW.exe 1. Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKvaegW.exe 1 Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKvaegW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan

Læs mere

RAPPORT. Oslo Domkirke. Puds- og mørtelprøver med farvelag. (i alt 14 stk.) Farve-, puds- og mørtelanalyser

RAPPORT. Oslo Domkirke. Puds- og mørtelprøver med farvelag. (i alt 14 stk.) Farve-, puds- og mørtelanalyser Rekvirent: Kirkelig fellesråd i Oslo Akerssbakken 32 Postbox 2674 St. Hanshaugen N-0131 Oslo FORELØBIG KOPI Sag: 070705 Dato: 28. august 2007 Rapport nr.: R070705 Side 1 af 48 RAPPORT Bygværk: Prøver:

Læs mere

Betonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.

Betonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand. Betonteknologi Torben Andersen Center for betonuddannelse Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Beton er formbart i frisk tilstand. Beton er en kunstigt fremstillet bjergart, kan bedst sammenlignes

Læs mere

Gipspladers lydisolerende egenskaber

Gipspladers lydisolerende egenskaber Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen

Læs mere

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 1 Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan

Læs mere

Bjælkeoptimering. Opgave #1. Afleveret: 2005.10.03 Version: 2 Revideret: 2005.11.07. 11968 Optimering, ressourcer og miljø. Anders Løvschal, s022365

Bjælkeoptimering. Opgave #1. Afleveret: 2005.10.03 Version: 2 Revideret: 2005.11.07. 11968 Optimering, ressourcer og miljø. Anders Løvschal, s022365 Bjælkeoptimering Opgave # Titel: Bjælkeoptimering Afleveret: 005.0.0 Version: Revideret: 005..07 DTU-kursus: Underviser: Studerende: 968 Optimering, ressourcer og miljø Niels-Jørgen Aagaard Teddy Olsen,

Læs mere

9 Patent- og Varemærkestyrelsen

9 Patent- og Varemærkestyrelsen (19) DANMARK m 9 Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (10) (51) lnt.ci. : B 28 B 5100 (2006.01) E 01 C 19100 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2013 00014 (22) Indleveringsdato: 2013-01-10

Læs mere

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer

Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne

Læs mere

GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning

GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning Grå styrke Det er ikke lige meget, hvilken type cement, du anvender. Cementstyrken angives efter cementstandarden DS/EN 196-1 i styrkeklasserne

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for

Læs mere

Vejforum 2005, program nr. 34

Vejforum 2005, program nr. 34 Drænasfalt - vejbelægninger i CT-skanner Af Civilingeniør, ph.d. Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, can@vd.dk Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge

Læs mere

Slibning af værktøjer til træindustrien

Slibning af værktøjer til træindustrien Slibning af værktøjer til træindustrien Stållegeringer Stållegeringer, der anvendes i træindustrien: VS = værktøjsstål CV = krom-vanadiumstål HSS = hurtigstål HSSE = højlegeret hurtigstål HM = hårdmetal

Læs mere

Årsmøde Mørtelstandarder. Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen

Årsmøde Mørtelstandarder. Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen Årsmøde 2018 Mørtelstandarder Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen LOVGIVNING Konstruktionsnormer Den første norm for bygningskonstruktioner udkom i 1893 Byggematerialer E. Suenson,

Læs mere

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...

Læs mere

Bindemiddel til fremstilling af mørtler

Bindemiddel til fremstilling af mørtler Teknisk datablad Version: 05.05 Icosit -255 Icosit -255 Bindemiddel til fremstilling af mørtler Anvendelsesområder Icosit-255 anvendes som bindemiddel til fremstilling af flyde- og grovmørtel på overflader

Læs mere

NR. 22. Kroner og broer. Hvad er kroner og broer? Hvordan får du lavet en krone/bro? Hvor længe holder kroner og broer?

NR. 22. Kroner og broer. Hvad er kroner og broer? Hvordan får du lavet en krone/bro? Hvor længe holder kroner og broer? NR. 22 Kroner og broer Hvad er kroner og broer? Hvordan får du lavet en krone/bro? Hvor længe holder kroner og broer? Kroner og broer Hvad er en krone? Hvis du har en defekt tand, som det ikke længere

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Lugter din opvaskemaskine? Er dine glas grimme? Vi giver dig løsningerne på dine problemer i denne guide med tips og tricks til din opvaskemaskine!

Lugter din opvaskemaskine? Er dine glas grimme? Vi giver dig løsningerne på dine problemer i denne guide med tips og tricks til din opvaskemaskine! Lugter din opvaskemaskine? Er dine glas grimme? Vi giver dig løsningerne på dine problemer i denne guide med tips og tricks til din opvaskemaskine! Vi er Danmarks største online hvidevareforhandler. Spørg

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

Værd at vide om Leca letklinker

Værd at vide om Leca letklinker Dato: December 29 Blad: 1-1 Gruppe: Generelt Værd at vide om Leca letklinker LECA er forbogstaverne i den engelske betegnelse for det færdige produkt: Light Expanded Clay Aggregate Leca er et registreret

Læs mere

6.3 Schlüter -DITRA-SOUND

6.3 Schlüter -DITRA-SOUND INNOVATION MED PROFIL 6.3 Schlüter -DITRA-SOUND G U L V U N D E L A G TRINLYDSISOLERING Anvendelse og funktion Schlüter -DITRA-SOUND er en trinlydsisolering til flisebelægninger fremstillet af kraftig

Læs mere

Tidl. Concresive 1366. Erst. PCI Apogel F Marts. 2015 erst. feb. 2014

Tidl. Concresive 1366. Erst. PCI Apogel F Marts. 2015 erst. feb. 2014 PRODUKTBESKRIVELSE MasterInject 1360 er en 2-komponent, epoxybaseret injektionsharpiks med lav viskositet. Den bruges til injektion med lavt/højt tryk og tyngdekraftbaseret indføring i revner i beton for

Læs mere

Samensilering af roer og majshelsæd

Samensilering af roer og majshelsæd Samensilering af roer og majshelsæd v/ Stud. Agro. Jesper Lehmann, KU LIFE og Rudolf Thøgersen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Et forsøg med samensilering af roer og majshelsæd i wrapballer viser, at

Læs mere

Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 2. SOFbyg skin2

Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 2. SOFbyg skin2 Beklædning af skelettet efter G-SOF metoden Del 2. SOFbyg skin2 Hvis dokumentet SOFbyg skin1 er fulgt, har vi nu en kajak beklædt med stof og imprægneret med epoxy, slebet og klar til forstærkningen med

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-3 SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att.

Læs mere

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX INFO om ATEX 1 2 HVAD ER ATEX? 4 DEFINITIONER: 5 TEORIEN: 5 STØV: 6 KLASSIFICERING AF EKSPLOSIONSFARLIGE OMRÅDER I ZONER 6 GAS: 7 ZONE 0: 7 ZONE 1: 7 ZONE 2: 7 STØV: 7 ZONE 20: 7 ZONE 21: 8 ZONE 22: 8

Læs mere

Pudsede overflader af forskellige typer PUDSEDE FACADER

Pudsede overflader af forskellige typer PUDSEDE FACADER PUDSEDE FACADER 1 Puds Generelt har et pudslag en række forskellige funktioner, herunder at frembringe en plan overflade, der er velegnet som underlag for keramiske fliser, maling eller tapet. Puds opdeles

Læs mere

NORDISK FORM. FUNKTION I VERDENS- KLASSE

NORDISK FORM. FUNKTION I VERDENS- KLASSE 1. NORDISK FORM. FUNKTION I VERDENS- KLASSE Gode beskyttelsesbriller skal ikke bare være sikre. De skal også være så bekvemme, at du glemmer at tage dem af i kaffepausen. Og så smarte, at du vil beholde

Læs mere

Ultratop Stucco. Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop

Ultratop Stucco. Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop ANVENDELSESOMRÅDE Ultratop benyttes på gulve af Ultratop, hvor der ønskes

Læs mere

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Proportionering af beton København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Hvad er beton? Beton består af tilslagsmaterialer Og et bindemiddel (to-komponent lim) + 3 Hvad er beton? 15-20 % vand

Læs mere

K v a l i t e t s s t r ø e l s e

K v a l i t e t s s t r ø e l s e K v a l i t e t s s t r ø e l s e Hvad er SPANVALL Spanvall er landskendt for sine kvalitetsspåner og -strøelse til ethvert dyrehold samt for sine træpiller og træbriketter. Alle produkter er fremstillet

Læs mere

Reparation af glasfiberkajakker

Reparation af glasfiberkajakker Reparation af glasfiberkajakker Denne beskrivelse er fremstillet som en opsummering af et kursus i reparation af glasfiberkajakker af Leif Romsø i Kerteminde Kajakklub Oktober 2008. Glasfiberkajakker er

Læs mere

Bambusplader. www.keflico.com

Bambusplader. www.keflico.com 2013 Bambusplader www.keflico.com Spisebord i bambus natur produceret af Getama Danmark A/S - www.getama.dk Case: Bambus altanbord/tørrestativ Projekt: DryUnder Materiale: Bambus Carboniseret (FSC certificeret)

Læs mere

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt.

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt. Byggepladsbesøg ved NHL 22.6.15 SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 TILSYN - NOTAT 2 23.6.2015 Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset.

Læs mere

Faxe Kalk A/S Lærervejledning

Faxe Kalk A/S Lærervejledning Faxe Kalk A/S Lærervejledning Dette er lærervejledningen til det virtuelle virksomhedsbesøg på Faxe Kalk A/S (herefter Faxe Kalk), som du finder på. Lærervejledningen er skrevet til undervisere i faget

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning Vahle A/S - Fabriksvej 5 - DK-8544 Mørke Tlf. +45 86 37 24 77 Fax +45 86 37 24 78 www.jetrae.dk - jetrae@vahle.dk INDHOLD Montering af dør side 2 Montering af sideparti side 6 Montering

Læs mere

5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op

5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk Ved at installere en exodraft-røgsuger skaber du optimalt træk i skorstenen uanset vind og vejr, og opnår tilmed: Bedre forbrænding og brændselsøkonomi Sundere

Læs mere

En innovative virksomhed med flere hundrede års erfaring

En innovative virksomhed med flere hundrede års erfaring Gulvspartel En innovative virksomhed med flere hundrede års erfaring Combimix er en ung svensk virksomhed, der fremstiller mineralbaserede byggematerialer. I sortimentet indgår produkter til blandt andet

Læs mere

Bambusplader I HÅRDTTRÆ. www.keflico.com

Bambusplader I HÅRDTTRÆ. www.keflico.com 2015 Bambusplader I HÅRDTTRÆ www.keflico.com Case Spisebord i bambus natur produceret af Getama Danmark A/S - www.getama.dk Case: Bambus altanbord/ tørrestativ Projekt: DryUnder Materiale: Bambus Carboniseret

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

CONTEC GROUP CONFALT TÆNK HVIS DER FANDTES ET SLIDLAG SÅ STÆRKT SOM BETON, FLEKSIBELT SOM ASFALT OG FUGEFRIT

CONTEC GROUP CONFALT TÆNK HVIS DER FANDTES ET SLIDLAG SÅ STÆRKT SOM BETON, FLEKSIBELT SOM ASFALT OG FUGEFRIT CONTEC GROUP CONFALT TÆNK HVIS DER FANDTES ET SLIDLAG SÅ STÆRKT SOM BETON, FLEKSIBELT SOM ASFALT OG FUGEFRIT EGENSKABER Perfekt kombination af styrke og fleksibilitet Fugefri belægning indendørs og udendørs

Læs mere

Rapport Bjælken. Derefter lavede vi en oversigt, som viste alle løsningerne og forklarede, hvad der gør, at de er forskellige/ens.

Rapport Bjælken. Derefter lavede vi en oversigt, som viste alle løsningerne og forklarede, hvad der gør, at de er forskellige/ens. Rapport Bjælken Indledning Vi arbejdede med opgaverne i grupper. En gruppe lavede en tabel, som de undersøgte og fandt en regel. De andre grupper havde studeret tegninger af bjælker med forskellige længder,

Læs mere

En perspektivtegning er en tegning, der forsøger at efterligne, hvordan øjet ser virkeligheden.

En perspektivtegning er en tegning, der forsøger at efterligne, hvordan øjet ser virkeligheden. En perspektivtegning er en tegning, der forsøger at efterligne, hvordan øjet ser virkeligheden. Når man tegner perspektivtegninger, er der forskellige finter til at lave de rigtige størrelsesforhold. Nedenfor

Læs mere

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark. 3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser

Læs mere

Markaryd 31. juli 2005 En analyse

Markaryd 31. juli 2005 En analyse Markaryd 31. juli 2005 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Det var vist meningen, at Sjælland skulle flyve Laxå 30. juli 2005, men på grund af vejret blev flyvningen flyttet til Markaryd i Skåne, og det

Læs mere

Ledningsanlæg på Banedanmarks arealer

Ledningsanlæg på Banedanmarks arealer Ledningsanlæg på Banedanmarks arealer Vejledning til ansøgningsskema Indledning Ansøgningsskemaet er en selvtjekkende formular. Det fungerer på den måde, at du udfylder skemaet, klikker på knappen Tjek

Læs mere

Afrapportering af Tandsundheden i Norddjurs Kommune for året 2014.

Afrapportering af Tandsundheden i Norddjurs Kommune for året 2014. Kommunale Tandpleje Afrapportering af Tandsundheden i Kommune for året 2014. Hvert kalenderår indberetter Kommunale Tandpleje tandstatus - udtrykt ved talværdier - til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta.

Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta. 3.2 Tilslag Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Beton er en kunstig sten, bestående af tilslag limet sammen med cementpasta. Tilslag udgør den største del af betonen - normalt mellem 65 og 75 procent

Læs mere

VARME, LIV OG STEMNING

VARME, LIV OG STEMNING 2011 VARME, LIV OG STEMNING Levende ild er en smuk og romantisk opvarmning, der skaber varme, stemning og hygge. Det er en fantastisk oplevelse at sidde og betragte den levende ild i brændeovnen, mens

Læs mere

Compact Reinforced Composite

Compact Reinforced Composite Compact Reinforced Composite CRC er betegnelsen for en fiberarmeret højstyrkebeton typisk med styrker i intervallet 150-400 MPa udviklet af Aalborg Portland, der nu markedsføres og sælges af CRC Technology.

Læs mere