SEIR materialeanalyse A/S LABORATORIUM OG RÅDGIVNING: BETON MØRTEL - PUDS - NATURSTEN - OVERFLADEBEHANDLING
|
|
- Margrethe Svendsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Muren omkring Marienlyst Slot Forundersøgelse af murværk i prøvefelter Baggrund I tilknytning til årsmødet for Nordisk Forum for Bygningskalk udføres en demonstration og afprøvning af forskellige mørteltyper og behandlingsmetoder på den del af den fredede havemur, som vender ud af mod bebyggelsen Lappen. Der er ansøgt og givet tilladelse til at etablere 5 prøvefelter på hver ca. 3x3 meter af Helsingør Kommune, som ejer muren, og Kulturstyrelsen. Af bl.a. æstetiske grunde er det valgt at etablere 6 prøvefelter placeret parvis mellem murens støttepiller. Nærværende notat redegør for opbygning af og anvendte materialer i den del af muren, som anvendes til prøvefelterne. Historiske oplysninger Der foreligger ikke mange oplysninger om murens alder, men dele af muren skulle angiveligt være fra Christian d. IV tid; dvs. ældre end det nuværende Marienlyst Slot fra Kobberinddækningen og det øverste murskifte skulle dog være væsentligt yngre og muligvis etableret i forbindelse med en større istandsættelse i begyndelsen af 1920 erne. Murens opbygning I området med prøvefelterne har muren på ydersiden mod Lappen en højde på 3,0 meter. I indersiden, mod Slottet, er de nederste 1,5 meter dækket af jord. Murens tykkelse er omkring 46 cm. På ydersiden er muren støttet af ca. 90 cm brede støttepiller, som rager ca. 30 cm meter ud fra muren. Murkronen er inddækket med sammenfalsede kobberplader med ensidigt fald udefter (mod Lappen). Foto 1: Murens yderside i området med prøvefelterne. I murens inderside er de nederste 1,5 meter dækket af jord (kote markeret med stiplet linje). De 3x3 meter store prøvefelter er placeret parvis mellem murens støttepiller. Marienlyst Slot kan skimtes bag muren i baggrunden til højre. H.P. Christensensvej 1 Tel.: Side 1 af 7
2 Murværk: Muren er opmuret i røde teglsten af varierende kvalitet og med uens dimensioner (længde: mm, bredde mm, højde mm). Til opmuringen er anvendt en meget grovkornet, bindemiddelrig mørtel med op til 10 mm store tilslagskorn. Der er muret med fyldte fuger og opmuringsmørtelen ses stedvis, at være ført ud over stenenes overflade. Foto 2: Murens yderside efter afrensning af puds, kalk- og farvelag i de 6 prøvefelter. Koten for jorddækningen i murens bagside er markeret med stiplet linje. Foto 3 og 4: Udsnit af den afrensede mur. Til opmuringen er der anvendt en bindemiddelrig, meget grovkornet mørtel. Efter opmuringen har mørtelen i større eller mindre grad dækket stenenes overflade (tv). Overfladebehandling: Murens yderside (mod Lappen) er yderst påført to lag cementholdig puds med en samlet tykkelse på 5-10 mm. Pudsen er flere steder skallet af. Under pudslagene ses rester af ældre kalklag i hvide, brunrøde, lyserøde og grå kulører under den yderste cementholdige puds. Yderst er der enkelte steder bevaret et lyseblåt kalklag. Sammensætningen og opbygningen af puds, kalk-, farvelag er beskrevet under afsnittet laboratorieundersøgelser. Foto 5: Kanten af et af de afrensede murfelter. Under den yderste cementholdige puds ses ældre hvide, rødlige og grålige kalk- og farvelag. H.P. Christensensvej 1 Tel.: Side 2 af 7
3 Laboratorieundersøgelser Der er udtaget i alt 6 prøver fra murens yderside, de fleste Ø28 mm borekerner. Af disse er 3 prøver undersøgt i laboratoriet ved tyndslibsanalyse for beskrivelse af forekommende kalk- og farvelag samt fastlæggelse af strukturen og sammensætningen af de anvendte mørtler til såvel puds som opmuring. Foto 6 og 7: Billedet viser den udborede prøve 5 (tv) og det analyserede tyndslib af samme prøve(th). Ved fremstillingen af tyndslibet er prøven omstøbt og imprægneret med epoxy, som på billedet har en gul farve. Længden af skalaen i midten er 3 cm. Set i tyndslibene kan der identificeres følgende lagvise opbygning i prøverne fra murens yderside: Kort beskrivelse Betegnelse Kulør Målte lagtykkelser Prøve 3 Prøve 5 Prøve 6 Grå puds, kalkcementmørtel Puds 2 0,5 2 mm - - Lysegrå puds, kalkcementmørtel Puds mm - Farvelag, lyseblåt F16 0,00 0,08 mm - - Farvelag, lysegråt F15 0,00 0,10 mm 0,00 0,20 mm - Farvelag, lysegråt F14 0,00 0,20 mm 0,00 0,17 mm 0,00 0,10 mm Farvelag, lyserødt F13 0,00 0,10 mm 0,01 0,08 mm 0,00 0,02 mm Kalklag, hvidt F12 0,00 0,15 mm 0,00 0,12 mm 0,00 0,07 mm Farvelag, lysegråt F11 0,00 0,12 mm 0,01 0,18 mm 0,00 0,08 mm Kalklag, hvidt F10 0,00 0,10 mm 0,01 0,10 mm 0,00 0,15 mm Farvelag, lysegråt F9 0,00 0,05 mm 0,01 0,12 mm 0,00 0,05 mm Kalklag, hvidt F8 0,00 0,15 mm 0,00 0,20 mm 0,00 0,08 mm Farvelag, lysegråt F7 0,00 0,05 mm 0,01 0,10 mm 0,00 0,30 mm Kalklag, hvidt F6 0,00 0,30 mm - - Farvelag, rødt F5 0,01 0,10 mm 0,2 0,8 mm - Kalksvumme, stedvis med sand F4-0,05 mm max. 2,0 mm Kalksvumme, rødlig (med teglknus) F3 - - max 0,3 mm Kalksvumme, hvid F ,8 3,2 mm Kalksvumme, rødlig (med teglknus) F1 max. 0,7 max. 0,4 mm 0,1 1,0 mm Opmuringsmørtel i murværk Mørtel 17 mm 27 mm 18 mm Skema 1: Opbygning af puds, kalk-, farve- og kalksvummelag i tyndslibene af de undersøgte prøver H.P. Christensensvej 1 Tel.: Side 3 af 7
4 Opmuringsmørtel: Der er til opmuringen anvendt en meget grovkornet, bindemiddelrig mørtel fremstillet ved brænding af en ren, hvid kalksten, som ud fra strukturen at dømme kan have været Danien kalksten fra Saltholm (Saltholmskalk). Som tilslag er der anvendt et meget grovkornet, naturligt sand/grus med kornstørrelse op til 10 mm uden indhold af kalk, humus og okker. Indholdet af korn tilhørende fraktionerne mindre end 0,2 mm er lav. Sandet/gruset er formentligt hentet fra stranden. Den til pudsen anvendte mørtel har haft et blandingsforhold svarende omtrent til 1 rummål sand til 2 rummål læsket kalk. Kalken har indeholdt omkring 2% underbrændt kalksten og omkring 22% kalkklumper, hvor af en stor del på nuværende tidspunkt optræder med porøse, svagt carbonatiserede kerner (foto 10). Foto 8 og 9: De to billeder viser samme udsnit af opmuringsmørtelen i prøve 3, men forskelige mikroskopteknikker er anvendt. Bindemidlet af kalk har en brunlig kulør på billedet til venstre og en grønlig kulør på billedet th. Den anvendte kalk indeholder 22% kalkklumper (K) og 2% underbrændt kalksten (C). Mængden af tilsat sand (S) og svarer omtrent til et blandingsforhold som 1 del sand til 2 dele læsket kalk. De mange kalkklumper og tilstedeværelse af tidligt dannede revner med kalkudfældninger viser, at opmuringsmørtelen formentligt er fremstillet på pladsen ved samtidig læskning af brændt kalksten (stykkalk) og sand/grus. Efter mørtelens indbygning i muren er der sket en forsat læskning af den brændte kalk, hvilket har ført til dannelse af interne revner og udfældning af kalk i revner og på murens overflade under det efterfølgende kalksvummelag F1. Foto 10: Mange af kalkklumperne viser tegn på kun at have været svagt læskede og efterfølgende kun svagt carbonatiseret. Der er herved opstået en svag, porøs kerne i klumperne, som ses som et mørkt område i kalkklumpen på billedet. Billedet er taget fra prøve 5. Opmuringsmørtelens sammensætning og struktur er karakteristisk for middelalderlige kalkmørtler op til slutningen af 1600-tallet. H.P. Christensensvej 1 Tel.: Side 4 af 7
5 Kalksvummelag: Umiddelbart uden på opmuringsmørtelens (murværkets) overflade er der stedvis bevaret et op til 1 mm tykt rødligt kalksvummelag (F1) tilsat lidt finkornet strandsand og pulveriseret rød teglsten (teglknus) med største kornstørrelse i de undersøgte tyndslib på 0,2 mm. I Prøve 6 er der stedvis observeret to rødlige kalksvummelag med et mellemliggende hvidt kalksvummelag. Foto 11: Billedet viser et udsnit af det analyserede tyndslib af prøve 6 set i mikroskopet. De tilstedeværende kalk- og farve- og kalksvummelag er markeret med betegnelserne anvendt i skema 1. Centralt i billedet ses et tykt lag kalksvumme (F1) bestående af finkornet kalkmørtel tilsat pulveriseret rød teglsten (T). Der er ikke observeret tegn på forvitring eller nedbrydning af overfladen på den bagvedliggende opmuringsmørtel. Det rødlige kalksvummelag med teglknus vurderes følgelig at være påført tidsmæssigt kort efter opmuringen af murværket. I Prøve 6 er der observeret to rødlige kalksvummelag med et mellemliggende hvidt kalksvummelag. Farve- og kalklag: På den eroderede og delvist forsvundne overflade af kalksvummelagene kan der udskilles i alt 12 stk. kalk- eller farvelag med betegnelsen F4 til F16 i skema 1. Til både farveog kalklagene er anvendt lufthærdende kalk (kalkmælk) som bindemiddel. Bevarede lagtykkelser er op til 0,3 mm, men generelt mindre end 0,2 mm. De i skema 1 markerede lysegrå farvelag F7, F9 og F11 er tilsat kønrøg og stedvis meget lidt gulorange okker eller rød jernoxid, antageligt for at gøre kuløren mere varm (foto 12). De lysegrå farvelag F14 og F15 er tilsat findelt trækult som sort pigment og meget lidt gulorange okker. Det røde farvelag F5 er tilsat rød jernoxid i relativt stor mængde (foto 13). Det lyserøde farvelag F13 er tilsat rød jernoxid i en noget mindre mængde (foto 13). Prøve 3 omfatter yderste et lyseblåt farvelag F16 tilsat et blåt pigment af ubestemt type. H.P. Christensensvej 1 Tel.: Side 5 af 7
6 SEIR materialeanalyse A/S Foto 12: Billedet viser et udsnit af det analyserede tyndslib af prøve 5 set i mikroskopet. De tilstedeværende kalk- og farvelag er markeret med betegnelserne anvendt i skema 1. Bruddet i forbindelse med afskalningen af den cementholdige puds er placeret i farvelag F14 og i kalksvumme F1. Den anvendte mikroskopteknik gør, at billedets kulører er noget misvisende. Foto 13: Billedet viser et andet udsnit af kalk- og farvelagene i prøve 5, men billedet er taget med en mikroskopteknik, som gør kulørerne mere retvisende. Der er anvendt rød jernoxid som pigment til farvelag F5 og F13. Til de lysegrå farvelag F7, F9 og F11 er anvendt kønrøg. H.P. Christensensvej 1 Tel.: Side 6 af 7
7 Puds 1 og 2: På den eroderede og nedbrudte murflade er der uden på resterne af de ældre kalkog farvelag påført to lag kalkcementmørtel med skønnet sammensætning som hhv. KC 50/50 (puds 1) og KC 20/80 (puds 2). Som tilslag er anvendt enskornet, fint strandsand. Som cement er anvendt en let uensartet, groft formalet type portlandcement karakteristisk for perioden Nedbrydningstegn Den cementholdige puds udviser stort set overalt tegn på begyndende afskalning med brud i de underliggende, svage kalklag. Overfladeparallelle brud er ligeledes observeret i den yderste del af murstenene og opmuringsmørtelen. Stedvis ses omfattende udfældning af gips i revnerne. Bortset fra de yderlige revnedannelser fremstår både opmuringsmørtel og teglsten uden tegn på anormal omdannelse eller nedbrydning. Helsingør d. 12. september 2014 SEIR-materialeanalyse A/S Torben Seir H.P. Christensensvej 1 Tel.: Side 7 af 7
Prøve 1: Indvendig puds. Farve- og pudsanalyse
Rekvirent: NN Sag: 070000 Dato: 20. marts 2007 Rapport nr.: R070000 Side 1 af 9 RAPPORT Bygværk: Kirke Prøve(r) mærket: Prøve 1: Indvendig puds Undersøgelser: Tyndslibsanalyse: Farve- og pudsanalyse Oplæg...
Læs mereUndersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse
1 Torben Seir Hansen H.P. Christensensvej 1 3000 Helsingør tsh@seir-analyse.dk Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse Baggrund Formålet med at analysere en ældre puds eller mørtel udspringer
Læs mereBorgmästaren 2, Nyköping. Kalkbruksprov från källarvalv (3 stk.)
4. Kalkbruksanalys Rekvirent: Sörmlands museum Box 314 611 26 Nyköping Sag: 090710 Dato: 31. august 2009 Rapport nr.: R090710 Side 1 af 11 RAPPORT Bygværk: Borgmästaren 2, Nyköping Prøve(r): Undersøgelse(r):
Læs mereRAPPORT. Oslo Domkirke. Puds- og mørtelprøver med farvelag. (i alt 14 stk.) Farve-, puds- og mørtelanalyser
Rekvirent: Kirkelig fellesråd i Oslo Akerssbakken 32 Postbox 2674 St. Hanshaugen N-0131 Oslo FORELØBIG KOPI Sag: 070705 Dato: 28. august 2007 Rapport nr.: R070705 Side 1 af 48 RAPPORT Bygværk: Prøver:
Læs mereRAPPORT. Oscarshall, Oslo. Brudstykker af dekorelementer. Farve- og mørtelsanalyser
Rekvirent: Statsbygg N-0155 Oslo P.b. 8106 Dep. Sag: 070203 Dato: 20. september 2007 Rapport nr.: R070203-2 Side 1 af 19 RAPPORT Bygværk: Prøver: Brudstykker af dekorelementer (i alt 3 stk.) Undersøgelser:
Læs mereRAPPORT. Oscarshall, Oslo. Borekerner og brudstykker af puds- og mørtel med farvelag. (i alt 23 stk.) Farve- og pudsanalyser
Rekvirent: Statsbygg N-0155 Oslo P.b. 8106 Dep. FORELØBIG KOPI Sag: 070203 Dato: 10. april 2007 Rapport nr.: R070203 Side 1 af 52 RAPPORT Bygværk: Prøver: Borekerner og brudstykker af puds- og mørtel med
Læs mereStyrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?
Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej
Læs mereNHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.
SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.
Læs merePEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning
PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag
Læs mereMiddelalderens mørtler
Middelalderens mørtler Middelalderens mørtler, Teknologisk Institut, Murværk Side 2 af 9 2015 Titel: Middelalderens mørtler Udarbejdet af: Teknologisk Institut, Murværk Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C
Læs mereMUREMØRTLER - RÅMATERIALER, MØRTELTYPER, ANVENDELSE
MUREMØRTLER - RÅMATERIALER, MØRTELTYPER, ANVENDELSE Der skelnes normalt mellem muremørtler, fugemørtler og pudsmørtler. Ingredienserne er imidlertid de samme, men der kan være forskellige krav til sammensætning
Læs mereBYGNINGSSYN AF FACADER xxxx
BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen
Læs mereÅrsmøde Mørtelstandarder. Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen
Årsmøde 2018 Mørtelstandarder Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen LOVGIVNING Konstruktionsnormer Den første norm for bygningskonstruktioner udkom i 1893 Byggematerialer E. Suenson,
Læs mereMurværksundersøgelser Mårup Kirke
Murværksundersøgelser Mårup Kirke Udført af kemiingeniør Helge Hansen, geolog Helle Dam Andersen, bygningsingeniør Erik Kjær Århus, den 24. marts 2010 Sag nr.: 1316346-15/284243 Resultatet af undersøgelsen
Læs mereDefinitioner. Aggressivt miljø:
Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt
Læs mereNedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.
SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT
Læs mereArbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt.
Byggepladsbesøg ved NHL 22.6.15 SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 TILSYN - NOTAT 2 23.6.2015 Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset.
Læs mereBORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk
BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk http://bornholmskcement.weebly.com/ STOCKHOLM - OKTOBER 2013 NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK BORNHOLMSK CEMENT NORDISK KALKFORUM - 2013 NIELS-HOLGER
Læs mereLÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK
LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13. Indledning - kort
Læs mereNORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk
NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereKalkmælk. Hydrat. Slutpuds
Kalkmælk Kalkmælk er en opløsning af hydratkalk i vand. alternativt kan det blive produceret ved direkte at læske brændt kalk i overskudsvand. Hydrat Hydratkalk også kaldet calcium hydroxid er tørt pulver
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum
Læs mereSvanekes facadefarver
Svanekes Venner Niels Holger Larsen 12.marts 2012 Svanekes facadefarver fra kalk til plast fra plast til kalk Materialer og kulører Foto: Niels Holger Larsen og Kjeld Brandt Facadebehandlinger på murværk
Læs mereRUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte
RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere
Læs mereRapport nr.: R Side 1 af 24 (ekskl. bilag) 2 broer i Aldershvile Slotspark Bagsværd. Borekerner fra beton og kunstsandsten (11 stk.
Rekvirent: Gladsaxe Kommune Byplan- og Landskab Rådhus Allé 7 2860 Søborg Sag: 160915 Dato: 14. november 2016 Rapport nr.: R160915 Side 1 af 24 (ekskl. bilag) RAPPORT Bygværker/- konstruktioner: 2 broer
Læs mereBilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk
Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside
Læs mereFunktionsmørtel. baseret på luftkalk
Nordisk Forum for Bygningskalk Årsmøde Helsingør 10 oktober 2014 Funktionsmørtel Hvorfor kalkmørtel? baseret på luftkalk Anders Nielsen Sektionen for Bygningsmaterialer Instituttet for Byggeri og Anlæg
Læs mereK ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE
K ALK OG M ØRTEL FRA F ALKENLØWE K ALK OG MØRTEL GENNEM TIDERNE Mørtel er ikke bare mørtel - det vidste både grækerne og romerne allerede ca. 1500 f. Kr., da de imponerende paladser, arenaer, fæstninger,
Læs mereBILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden
BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.
Læs mereMØRTEL HISTORIE OG TYPER
MØRTEL HISTORIE OG TYPER Mørtel anvendes i murede konstruktioner til at sammenbinde de enkelte mursten, som fastgørelsesmiddel for fliseopsætning og -lægning, som pudsemateriale og som fugemateriale. Det
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Dreslette Kirke, Båg hrd., Odense amt. Stednr. 8.02.04 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012 J.nr.
Læs merePUDS & MØRTEL FORANDRINGEN GENNEM TIDEN
PUDS & MØRTEL FORANDRINGEN GENNEM TIDEN 26. MARTS 2015 DANIEL TOFT RASMUSSEN KEA - Københavns Erhvervsakademi Titelblad Titel: Rapporttype: Forfatter: Årgang: Uddannelsessted: Fagkonsulent: Pædagogisk
Læs mereGIM 3967 Ankerbakken. sb Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted
GIM 3967 Ankerbakken sb. 010407-84 Arkæologisk forundersøgelse v. Kjartan Langsted Fig. 1. Kort over Helsingør, fundstedet er markeret med sort firkant. Fig. 2 Oversigtskort over fundstedet. Med sort er
Læs mere(5 sider incl. denne)
Bilag 1 Fotobilag (5 sider incl. denne) Illustration 1. Eksempel på revne gennem vandret facadebånd og ned i udsparing. 24 A, nordsiden. Illustration 2. Eksempel på revne gennem vandret facadebånd. Illustration
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereBlandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.
Blanding af mørtel på byggeplads For at blande en mørtel på pladsen skal materialer, der indgår i mørtlen, udmåles og blandes således, at den færdige mørtel er korrekt sammensat. Det skal dokumenteres,
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Gl. Rye Kirke, Tyrsting hrd., Aarhus amt. Stednr. 16.04.05 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg J.nr.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober
Læs mereBEGREBSAFKLARING. Muremørtler. BEGREBSAFKLARING, juni 2018
BEGREBSAFKLARING Muremørtler Hovedbudskab Udtrykkene kalk og kalkmørtel samt hydraulisk kalkmørtel og cement bliver i daglig tale, og også indenfor murerfaget, brugt meget upræcist, hvad der er medvirkende
Læs mereVejforum 2005, program nr. 34
Drænasfalt - vejbelægninger i CT-skanner Af Civilingeniør, ph.d. Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, can@vd.dk Vejteknisk Institut kan nu se ind i vejbelægninger uden at bruge
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016. TILSYN NOTAT 6 17.febr.2016 Hvad har vi gjort og hvor. Afrensning af plastmaling på kalkede og pudsede vægge 1. Afrensningen var afprøvet og planlagt at
Læs mereALGEVÆKST I KALKLAG. Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift).
hlh/heda/vem ALGEVÆKST I KALKLAG Indledning Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift). Undersøgelserne er udført gennem en periode på ca. 1 måned i forsommeren
Læs mereBioCrete TASK 7 Sammenfatning
BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning
Læs mere15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE. EF Wessels Have
15. AUGUST 2015 BETONUNDERSØGELSE EF Wessels Have Strandvejen 128 2900 Hellerup Tlf. 39 61 01 61 www.ollgaard.dk mail@ollgaard.dk CVR: 19474984 Medlem af FRI Foreningen af Rådgivende Ingeniører Forord
Læs mereBlovstrød Præstegård gennem 800 år
Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereJordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov
Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE
SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE NIELS-HOLGER LARSEN MARTS 2015 Baggrund for istandsættelsen Kirkens kalkede facader har i en del været plaget af afskallende kalklag, og i de seneste år er der
Læs mereSALTSKADER PÅ MURVÆRK
hlh/vw SALTSKADER PÅ MURVÆRK Indledning Saltskader på murværk er klassiske problemstillinger. Murværk findes omtrent overalt, salte findes ligeledes omtrent overalt, og de må derfor ofte mødes. Men når
Læs mereBeskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108
1386 Udenbys Vester Kvarter Side 1 Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 Tilbudet skal indeholde.: o Stillads o Udfræsning af fuger (og bortskaffelse)
Læs mereBRANDSKADET BETON UNDERSØGELSE OG UDBEDRING
UNDERSØGELSE OG UDBEDRING Mari Brandl Afdelingsleder, Afd. Renovering og Bygningsfysik Projekt: Brandskadet lejlighed. Brand I lejlighed på 8. etage Konstruktion: 15. Etagers højhus In-situ støbt beton
Læs merePELCON Pelcon Materials & Testing ApS Vandtårnsvej 104 DK-2860 Søborg, Danmark CVR nr.
Pelcon Materials & Testing ApS Vandtårnsvej 104 DK-2860 Søborg, Danmark +45 39 56 50 00 pelcon@pelcon.dk www.pelcon.dk CVR nr. 2797 0397 Rapport Sture Lindmark, Tekn Dr, Civ Ing Fuktcom Konsult Lindmark
Læs mereSTORE TÅRN PÅ CHRISTIANSØ
STORE TÅRN PÅ CHRISTIANSØ Kalk og cement til murene Hvad og hvorfra Tilstand Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN JULI 201 Baggrund for dette notat Fra Mette Maegaard har jeg modtaget rapporter fra mørtelprøver
Læs mereMALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup
Center for Bygningsbevaring i RAADVAD ANVISNINGER til Bygningsbevaring MALING MED SILIKATMALING PÅ MURVÆRK OG PUDS af Søren Vadstrup Dato: Januar 2010 Under betegnelsen silikatmaling forhandles en række
Læs mereBent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011
Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart Att.: Jesper Vangsøe 5. februar 2010 1280336_346752_Vangsøe_011 Vurdering af pletter på sandsten Indledning og formål Teknologisk Institut har med Dem
Læs merePARADIGME JORDSTABILISERING SAB-P UDBUD MARTS 2018
PARADIGME UDBUD MARTS 2018 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Jordstabilisering SAB er supplerende arbejdsbeskrivelse til Jordstabilisering AAB. 1 ALMENT Her anføres de prøvningsmetoder, som, udover de i AAB afsnit
Læs mereTidligere undersøgelser. Undersøgelsens resultater. Facaden mod Nils Hemmingsensgade Gesims Murplanen Vinduer Bindingsværk Skodderne Indgangsdør
INDHOLD : Indledning side Metode side Tidligere undersøgelser side Undersøgelsens resultater Facaden mod Nils Hemmingsensgade Gesims Murplanen Vinduer Bindingsværk Skodderne Indgangsdør Gårdsiden mod Skindergade
Læs mereFUGTSIKRING AF UDVENDIG TRAPPE 03/2012
FUGTSIKRING AF UDVENDIG TRAPPE 03/2012 Fugtsikring af udvendig trappe FUGTSIKRING AF UDVENDIG TRAPPE Udvendige trapper, hvad enten de er over eller under terræn, lider ofte af fugt- og frostskader. Fugtindtrængning
Læs mereDBF Temadag 2018 Betonkonstruktioner i havvand
DBF Temadag 2018 Betonkonstruktioner i havvand Mikroanalyse som del af beslutningsgrundlag for valg af reparationsstrategi for beton i infrastrukturprojekter Kirsten Eriksen, civilingeniør (K) COWI A/S
Læs merePorte og vinduer. A f Katrine Eltang og Bo Kjeld Kierkegaard. Farvearkæ ologisk undersøgelse
Porte og vinduer A f Katrine Eltang og Bo Kjeld Kierkegaard Farvearkæ ologisk undersøgelse Inden restaureringen a f porte og vinduer blev påbegyndt, blev der gennemført en farvearkæologisk undersøgelse,
Læs mereen hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog
enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem
Læs mereLæderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600
Læs mereMurafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør.
Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutning med tegltagsten Ved afslutning med tegltagsten kan følgende fremgangsmåde anbefales: Tagstenene
Læs mereKASTELLET SMEDEBYGNINGEN
KASTELLET SMEDEBYGNINGEN Historiske iagttagelser 2001 LUNDQVIST TEGNESTUE APS GRØNNE TOFTE 8 3400 HILLERØD TLF. 48 26 05 06 Kastellet-Smedehuset Historiske iagttagelser side 2 Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr
SKØNSERKLÆRING J.nr. 11060 Besigtigelsesdato: 4. august 2011, kl. 15.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede
Læs mereNHL. Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel
NHL Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel Scandinavian Calcium Oxide ApS Forsidefoto: Strandvejsvilla. Renset - pudset i 35/65/500 - efterbehandlet med naturlig sandkalk - efterfulgt af naturlig kalkmælk
Læs mereOpført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).
Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,
Læs mereFacadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade
Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand
Læs mereBygningsundersøgelser og tilstandsvurdering
Bygningsundersøgelser og tilstandsvurdering Visuelle undersøgelser af bygningers klimaskærm, eventuelt suppleret med tekniske målinger og bygningsarkæologiske undersøgelser. Afrapportering Prioriteret
Læs mereRC Mammutblok. rc-beton.dk
RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort
Læs mereMørtelfuge: Sålbænk i værelsesfløj: Sålbænk til øvrige vinduer: Tagsten på havemur:
EKSISTERENDE FACADER - BESKRIVELSE Generelt Varmings Tegnestue har i foråret/sommeren 2012 redigeret eksisterende tegningsmateriale samt udarbejdet supplerende tegningsmateriale for Kulturstyrelsen. Redigeringen
Læs mereFoto fra visual inspection (4 sider incl. denne)
Bilag 1 Foto fra visual inspection (4 sider incl. denne) Illustration 1. Eksempel på revne i væg mellem stue og altan. Illustration 2. Eksempel på revne i væg mellem stue og altan. Illustration 3. Eksempel
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr
SKØNSERKLÆRING J.nr. 17010 Besigtigelsesdato: Onsdag den 29. marts 2017 kl. 09:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereSKØNSERKLÆRING J.nr
SKØNSERKLÆRING J.nr. 13063 Besigtigelsesdato: 22 august 2013 kl. 09:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede
Læs mereKalkudfældninger. Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening
Kalkudfældninger Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Begrænsning og fjernelse af kalkudfældninger Kalkudfældninger kan opstå på nye betonbelægninger som belægningssten, fliser og kantsten.
Læs mereAFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED
VD Standard bilag nr. 5 Skanderborg, den 18-10-2012 AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende formål:
Læs mereNOVEMBER 2013 BO-VEST AFD. 10 HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSER KLORID-, MAKRO OG MIKROANALYSER AF BOREKERNER OG PULVERPRØVER
NOVEMBER 2013 BO-VEST AFD. 10 HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSER KLORID-, MAKRO OG MIKROANALYSER AF BOREKERNER OG PULVERPRØVER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00
Læs mereSpørgsmål Grundforløb 1
Spørgsmål Grundforløb 1 1. Hvad forstås ved en teglbjælke, og hvad er et vederlag? 2. Beskriv den korrekte arbejdsgang for afsyring af udvendig facade mur? 3. Hvad regnes for frostfri dybde for en bygning
Læs mereMATERIALERNES ANVENDELIGHED
VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende
Læs mereBREATHE 55. Installationsguide. Sustain Solutions Rønnegade 1, 2100 KBH Ø CVR Version 1
Installationsguide Emballagens indhold Tjek at du har alle delene (1-7) 1 2 4 6 3 5 7 1. Udvendig hætte 2. Strips 4 stk. 3. Ø90 mm rør 4. Ø250 mm rør 5. Vægdæksel 6. Rotorveksler 7. Indvendigt låg 1 Respektafstande
Læs mereUdgave Betegnelse/ Revision Dato Udført Kontrol Godkendt
Frederikshavn Kommune Gl. Skagen, Kystsikring Tilstandsvurdering af eksisterende høfder Oktober 2014 0 Tilstandsvurdering af høfder 2014.11.18 TUH JJ UJ Udgave Betegnelse/ Revision Dato Udført Kontrol
Læs mereTilstandsvurdering JARMERS TÅRN HISTORIE
Tilstandsvurdering 17-06-2016 CHA JARMERS TÅRN Fr.nr. 3130:9 HISTORIE Tårn fra Københavns middelalderlige bymur. Oprindeligt bygget som et åbent hjørnetårn i bymuren, senere lukket til et egentligt tårn
Læs mereKIRKERUP KIRKE. Sømme herred Roskilde Domprovsti. Udbudsmateriale vedr. restaurering af KALKMALERIERNE
KIRKERUP KIRKE Sømme herred Roskilde Domprovsti Udbudsmateriale vedr. restaurering af KALKMALERIERNE De indbydes herved til at afgive tilbud på restaureringsarbejde af kalkmalerierne i Kirkerup kirke i
Læs merePudsede overflader af forskellige typer PUDSEDE FACADER
PUDSEDE FACADER 1 Puds Generelt har et pudslag en række forskellige funktioner, herunder at frembringe en plan overflade, der er velegnet som underlag for keramiske fliser, maling eller tapet. Puds opdeles
Læs mereJANUAR 2014 BO VEST AFDELING HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSE AF FACADER OG TRAPPER
JANUAR 2014 BO VEST AFDELING HYLDESPJÆLDET BETONUNDERSØGELSE AF FACADER OG TRAPPER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2014 BO
Læs mereWeber Cempexo Murmaling er en murmaling som anvendes primært til maling mineralske underlag som:
Cempexo Murmaling, Hvid Cempexo Murmaling, Hvid Weber Cempexo Murmaling er en murmaling som anvendes primært til maling mineralske underlag som: Beton Gasbeton Fibercement Mursten Puds/vandskuring Sandsten
Læs mereErosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening
Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Modificeret fra Ole Bennike et al. 2004, Ilulissat Isfjord, modificeret fra
Læs mereSAVE registrering Faxe Ladeplads Tjørnevej 1
SAVE registrering Faxe Ladeplads Tjørnevej 1 Arkitektonisk 7 Miljømæssig 6 Originalitet 7 Tilstand 3 Samlet bevaringsværdi 7 Ejendomsnr.: 3510043709 Matrikelnr.: 2bu Adresse: Tjørnevej 1 Byggeår: 1913
Læs mereGrundforløbsprøve. Mureopgave (A1) Du skal mure en facade (en mur) på placering A1 (se oversigtstegning).
Mureopgave (A1) Du skal mure en facade (en mur) på placering A1 (se oversigtstegning). Facaden skal: Opføres i løberforbandt 1. Udføres som blank mur. Fremstå uberørt efter opmuring med fyldte fuger. Opstalt
Læs mereTilstandsvurdering GL. BARRITSKOV
Tilstandsvurdering 10-06-2008 JTJ GL. BARRITSKOV F.nr.3112:8 Koordinat: 55 42 20 N 09 55 07 E HISTORIE Barritskov nævnes første gang i 1261. De bevarede ruiner af Gl. Barritskov stammer fra 1500-tallet
Læs mereEtiketten findes sort og gul størrelse 57 mm x 34 mm patenteret i Danmark, Sverige, Frankrig og England. trykt ca. 1868
Ole Christian Green og Actie Tændstikfabriken Godthaab De med markerede etiketter er gengivet fra Kjeld Kronwall katalog over danske tændstiketiketter, med tilladelse fra Kjeld Kronwall De med ^ markerede
Læs mereMØRTEL Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet.
MØRTEL Mørtel består af en blanding af læsket kalk og sand, hvor kalken er bindemidlet og sandet er tilslagsmaterialet. Kalkmørtel er et af de ældste byggematerialer. Det bruges til opmuring, fugning og
Læs mereFarver. pigmenter og teknikker på bygninger
Farver pigmenter og teknikker på bygninger Indhold Farvens og malingens egenskaber Restaureringsarkitektens daglige arbejde med farver Historisk malings bestanddele med særlig vægt på pigment og bindemiddel
Læs mereVEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK
VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan
Læs mere