Samlet rapport fra Alt4Kreativ A/S, Byernes bidrag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samlet rapport fra Alt4Kreativ A/S, Byernes bidrag"

Transkript

1 LBs 10 byer 10 bud Samlet rapport fra, Byernes bidrag Indhold Indledning... 2 Rapportens opbygning... 3 Procesbeskrivelse... 3 Resultaterne fra de enkelte byer... 4 Frederikshavn... 5 Skive... 9 Sønderborg Bornholm Albertslund Århus København Lolland Middelfart Egedal Side 1 af 38

2 Indledning Siden forsommeren, og langt ind i efteråret 2009, har Klimakommissionen besøgt 10 udvalgte byer, som på skift har været værter for en række workshops. Ud fra ønsket om at få input til Klimakommissionens arbejde, har kommissionen gæstet henholdsvis Frederikshavn, Skive, Sønderborg, Bornholms Regionskommune, Albertslund, Århus, København, Lolland, Middelfart og Egedal, hvor cirka 50 udvalgte deltagere har debatteret og idéudviklet sammen. Formålet med møderne var først og fremmest at bidrage med diskussion om og idéer til, hvordan man kan gøre Danmark uafhængig af de fossile brændstoffer - olie, kul og gas. Derudover havde møderne til hensigt at understøtte kommissionens mål om at skabe bred offentlig debat i Danmark. Side 2 af 38

3 Hver enkelt workshop blev tilrettelagt i samarbejde mellem lokale værter fra de respektive byer, repræsentanter fra Klimakommissionens sekretariat og konsulenter fra innovationsfirmaet Alt4kreativ A/S. Processen blev varetaget af konsulenter fra Alt4Kreativ, som tog deltagerne igennem en eftermiddag og aften, hvor de blev ansporet til at diskutere og idéudvikle sammen. Deltagerne bestod af udvalgte personer, som var lokalt forankret i kommunalpolitik, erhvervslivet, græsrødder m.m., samt repræsentanter fra klimakommissionen. Rapportens opbygning Nærværende rapport består af en overordnet beskrivelse af processen i de enkelte møder, og en sammenfatning af resultaterne, fra hver by i form af lokale bud og ideer. Da rapporten bygger på sammenfatningen af henholdsvis referater fra Open Space møder og idégenereringsseancer, vil sproget i rapporten visse steder være af opremsende karakter. Teksten i rapporten er således sammensat ud fra stikordslignede idéer og fragmentariske sætninger. Procesbeskrivelse Møderne var designet i en form, der skulle sikre størst mulig dialog blandt deltagerne. Metodisk blev der taget flere forskellige redskaber i brug. For at opnå en proces, der koblede eksisterende gode ideer og viden med kreativ nytænkning, og resulterede i konkrete forslag, arbejdede deltagerne sig igennem Open Space Technology, Ideku, og ZING. Samtlige metoder var baseret på deltagernes aktive medvirken. Open Space Technology er en mødeform og arbejdsmetode, der blev taget i brug ved mødets start. I Open Space møderne bragte deltagerne selv de temaer og emner op, som de fandt relevante og interessante at drøfte med de øvrige deltagere. Emnerne blev således båret af deltagernes interesse og engagement. Parallelt med Open Space møderne blev der afholdt tre idégenereringssessioner. Deltagerne var i grupper af personer, og i løbet af 35 minutter blev de taget igennem en idégenereringsseance med udgangspunkt i metoden Ideku. Møderne gjorde ligeledes brug af det computerbaserede innovative redskab ZING, som blev anvendt til at idéudvikle, indsamle og dokumentere værdifulde idéer fra deltagerne. Side 3 af 38

4 Resultaterne fra de enkelte byer Nedenfor finder du et overblik over resultaterne fra de enkelte byer. Denne oversigt er baseret på vores vurdering og sammenfatning af resultaterne; der kan således sagtens være nogle nuancer, som vi ikke har fanget helt og vi beder på forhånd om undskyldning herfor Datamaterialet er meget omfattende og falder i følgende kategorier: Emner og referater fra Open Space møderne Ideer og brændende spørgsmål genereret ved Ideku processen Udvalgte ideer fra Ideku processen Input fra ZING sessionerne Projektskitser fra deltagerne Under de enkelte byer har vi prøvet at fange essensen af hvad der især blev talt om. I tabellen nedenfor finder du et talmæssigt overblik over resultatet: By Inviterede deltagere Open Space møder Brændende spørgsmål Ideer Projekter Frederikshavn Skive Sønderborg Bornholm Albertslund Århus København Lolland Middelfart Egedal Total Der er således blevet genereret næsten ideer blandt de 537 inviterede deltagere. Der er afholdt næsten 149 Open Space møder, og der er blevet formuleret næsten 80 lokale projekter. Side 4 af 38

5 Frederikshavn Den 8. juni 2009 skød Klimakommissionen de lokale workshops i gang i Frederikshavn. Det nedenstående er temaer, der har været stor tilslutning omkring i alle tre workshops: Ideku, Open Space & Zing. Adfærd I Frederikshavn har der været stor fokus på børnenes betydning på klimaområdet. De fremtidige generationer skal være klimabevidste, og gennem undervisning i skolen kan børnene præge deres forældre. Derudover skal der laves en række tiltag i børnenes fritid, der engagerer dem i klimaområdet. Overordnet set gælder det om at gøre borgerne deres ansvar bevidst. Det skal bl.a. ske ved at synliggøre totale energibelastning. Borgerne skal kunne se deres energibesparelse, holde øje med den og se resultatet af deres handlinger. Synligheden og borgerinddragelsen skabes bl.a. gennem konkurrencer og præmiering af de bedste, men samtidig ved at motivere borgerne ved at give dem lokalt ejerskab, og informere dem, i form af en borgerguide, om hvad de konkret kan gøre. Denne borgerguide skal desuden skaffe adgang til ekspertviden. Der skal sættes fokus på gode klimahistorier, og det skal beskrives mindre kompliceret (teknisk), så det er nemmere at forholde sig til. Hensigten er at skabe en grøn bevidsthed og vise fordelene ved grønne tiltag, hvilket forhåbentligt vil udmønte sig i synlige resultater. Politik I Frederikshavn har der været stor fokus på, hvad der kan gøres på det kommunalpolitiske område, og hvordan Frederikshavnerne kan lægge pres på folketinget og regeringen. Nøgleordene er at kommunalpolitikerne skal stå sammen og løfte i flok. Deres rolle bliver at stå for politisk ledelse og strategi på klimaområdet, som skal udbredes i samarbejde mellem politikere, uddannelsesinstitutioner, det private erhvervsliv mv. Det bliver således en rolle som et bindeled og en facilitator for klimainitiativerne. Det kræver, at lokalpolitikerne skal vide mere om klima bl.a. gennem oplæring fra energifolk. Der skal motiveres oppefra, derfor skal regeringen have fokus på energibesparelser og skabe synlighed omkring deres overvejelser og tiltag. Alternative energikilder Private borgere bør kunne investere i store solcelleanlæg (som man kan med vindmøller). Solcellerne skal etableres på tage, og den heraf genererede energi bør opvares i akkumuleringstanke, og hvor der evt. overføres energi fra fjernvarmesystemet i perioder, hvor man ikke er selvforsynende med energi. Desuden skal der udvikles ellagringssystemer. Derudover forslås skattefradrag ved indkøb af VE-teknologi. Der fokuseres ligeledes på bølgeenergi, varmepumper og lys besparelse. I forhold til alternative energikilder lægges der op til, at de offentlige institutioner går forrest og viser et godt eksempel. Uddannelser Klima skal på skoleskemaet fra kl. Dette skal gøres gennem nyt undervisningsmateriale, samarbejde med det private erhvervsliv, temauger m.m. Der skal ud- Side 5 af 38

6 dannes ambitiøse lærere på området, og idegenerering skal være en integreret del af undervisningen. Der skal oprettes energi- og miljøskoler. Fokus på klimaet skal ikke kun gælde på folkeskoleniveau, men også universiteter og andre institutioner. Desuden skal der undervises i solenergi på elektrikeruddannelsen, og der skal uddannes grønne elektrikere. Erhverv Større involvering af erhvervslivet. Lad virksomhederne betale mindre afgifter, når de er energibesparende og opstil andre incitamenter for virksomhederne. Lav energirigtige produkter. Hver virksomhed skal lave klimaregnskab. Passivhuse og 0-energihuse skal være billigere at opføre, og bygmestre skal opnå større erfaring med etableringen af energihuse. Ligesom der skal udlæres deciderede energihåndværkere. Transport Der skal skabes et grundlag for at få flere cyklister og elbiler på gaderne, blandt andet ved tilskud til køb af elbiler og El-opladere i byen. Derudover skal der fokuseres på bilisme og transport baseret på biogas, men bilerne skal kunne skifte fra gas til benzin ved lange ture. Bykørsel skal være drevet af biogas. Hertil foreslås det at teste og opkøbe kinesiske biogas biler, der lades via solceller, og som på grund af de lave omkostninger skal være gratis. Alle offentlige køretøjer skal være eldrevne. Økonomi Det kan betale sig på sigt at passe på miljøet. Derfor bør der etableres gode lånemuligheder fra lokale banker ift. miljøbevidste investeringer. Derudover bør priserne sænkes på energibesparende udstyr. Side 6 af 38

7 10 spændende ideer fra Frederikshavn Tema Spørgsmål Ide Events Incitamenter Kommune Politik Skatter/ afgifter Synliggørelse Hvordan sikrer vi en folkebevægelse, der tvinger Regeringen til at gøre solcelle energi rentabel via ambassadører? Hvordan får Frederikshavn Kommune en forsøgsordning uden restriktioner, der hindrer opstilling via politiske venskaber med folketingspolitikere? Hvordan skaber vi job til alle i Frederikshavn Kommune via alternativ energi? Hvordan skaber vi igennem skoleområdet et innovations-miljø for børn, der sikrer grønt iværksætteri, produktionsudvikling og grønne arbejdspladser? Hvorledes kan vi påvise. at det er rentabelt for Frederikshavn Kommune at etablere en forsøgsordning uden restriktioner, skatter og afgifter? Hvordan kan vi igennem eksempler motivere alle børn i Frederikshavn Kommune til at opdrage far og mor til energi-aktivisme? Afhold stort energi bal på Fredensborg. Lav en fond på 100 mio. som er lavet på baggrund af et energilotteri. Kommunen outsourcer energiplanlægning og er kunde i 94 måneder. Formuler 20 spørgsmål til politikerne. Lav vores egne kommunale tilskudsordning. Synliggøre forbruget på kommunale bygninger, f.eks. elektronisk. Synliggørelse Transport Uddannelse Hvordan kan vi skabe maksimal effekt for Frederikshavn via konkurrencer? Hvordan kan man skyde det økonomiske engagement i gang igennem økonomiske tilskyndelser? Hvordan sikrer vi en folkebevægelse, der tvinger Regeringen til at gøre solcelle energi rentabelt? Lav en brætspilskonkurrence. Anti roadpricing: Hvis du cykler får du penge! Ved at uddanne energiambassadører i alle aldre. Virksomheder Hvilke tiltag skal der til for at skyde det gode engagement i gang? Etabler en energierhvervspark á la Energibyen Tordenskjold eller Palmestrand. Side 7 af 38

8 Projekter fra Frederikshavn Side 8 af 38

9 Skive Den 9. juni deltog omkring 50 skibonitter i kommissionens første møde. De vigtigste temaer, spørgsmål og idéer, der blev gennemgået på mødet i Skive, er følgende: Energi Bølgeenergien bør fremmes ved at samarbejde med udenlandske eksperter, hvor der kan høstes inspiration, viden og erfaring. Der skal finansieres både nationalt og internationalt. Derudover skal der afregnes med kunstigt høje priser i en begrænset periode og udpeges energizoner i afgrænsede områder. Byggeri For at skabe plusbyggerier skal der trænes og oplæres håndværkere. Der skal forskes og udvikles på området omkring byggeri, og laves nationale byggeplaner. Endvidere foreslås rentefrie lån til nye klimavenlige byggerier, og brug af solenergi skal gøres aktivt i alt byggeri. Fjordvarme Lovgivningen skal åbne op for udnyttelse af hav/fjordvand til energiproduktion. Der bør laves beregning af, hvad der bedst betaler sig varme fra vandet eller fra jorden/fjordbunden? Desuden skal der etableres energiforsyning af pumpesystemer. Vindenergi Bedre brug af vindmøller og vandmøller (oplagt fordi der er store ressourcer af vand/vind). Energi fra vindmøller skal bruges til el-biler i fremtiden. Der bør opsættes store effektive havmøller, og små husmøller, som styrker attraktionen pga. ejermandsfølelse. Biogas Det foreslås, at der laves biogas af gylle og industrifedt - til energiproduktion. Næringsindholdet i afgasset gylle er det samme som i rå-gyllen. Tørstoffet skal udskilles, før arealkravet til husdyrproduktion kan reduceres. Eks. separation af afgasset gylle. Miljøstyrelsen kalder det affald, og derfor er det vanskeligt at opnå miljøgodkendelse af projekterne. Fortolkningen af lovgivningen (affaldsrammedirektiv) skal ændres, så forgasning af gylle + afbrænding af produkterne er tilladt, og dermed kan få miljøgodkendelse af projekterne. Spildvarme fra processen skal udnyttes til fjernvarme eller el-produktion med motor til generatordrift. Solceller Vejrforholdene skal undersøges i DK, og der bør laves sammenligninger med eksisterende solcelleparker. Det foreslås, at der ydes tilskud fra staten til etablering af solceller. Det foreslås også, at der indbygges solceller i byggemateriale hvor det er nyttigt, og at prisen på El reguleres. Side 9 af 38

10 Holdning og adfærd Politisk pres gør det til noget centralt, tilbyde informationsmateriale til lærere, forældre m.fl. om solvarmeanlæg og andre kommunale initiativer. Klima og energi skal på skoleskemaet hvert år, og der bør laves lokale og nationale læseplaner. Der kan indføres klimalæringsstile og etableres rådgivningscentre. Politikere skal ses som rollemodeller og bannerførere, og det skal kunne betale sig økonomisk at være miljørigtig. I denne forbindelse bør afgifter på miljø-materiale fjernes. Lokalt forankrede temaer og idéer Der bør sættes lokale projekter i gang, etableres selvforsynende boligområder, skabes konkurrence mellem byer. Der skal tænkes i helheder og informeres om de mange gode lokale projekter i Skive. Side 10 af 38

11 10 spændende ideer fra Skive Tema Spørgsmål Ide Boliger Boliger Hvordan bliver solceller rentable i DK? Hvordan skaber vi fælles indsats/ holdning til gavn for Skive i forhold til projekter i lokalområdet? Ved at indbygge solceller i byggematerialer og udvikle samlesæt med instruktioner. Udvikling af boligområder med selvforsyning af energi, sol - og jordvarme. Events Hvordan tiltrækker vi de rigtige folk til byen og får alle i Skive til at trække i samme retning? Ved at skabe folkelige, energivenlige aktiviteter. Windsurfing sejlads. Forskning Incitamenter Hvordan udnytter vi bedst bølgeenergien? Hvordan bliver solceller rentable i DK? Ved at udpege energizoner i afgrænsede områder kun til energiproduktion, f.eks. Energicenter Nissum Bredning, eller et andet sted med masser af bølger. Pris på solcellestrøm sættes til 4 kr. i fem år og 20 % ned pr. år. Kommune Politik Hvordan påvirker vi holdningerne og lovgivningen? Hvordan ændrer man folks holdning i gennem gode eksempler? Sats på kommunale flagskibe. Vores statsminister kunne være "forsøgsperson." Synliggørelse Hvordan ændrer vi adfærden? Ved at skabe modetrends: "klima haute couture." Teknologi Hvordan får vi plusbygninger (gælder både nye og eksisterende)? Ved at tilføje alternative energikilder så som Jord/ fjord varme ved havet/fjorden. Virksomheder Hvordan får vi en CO 2 -neutral gris? Etabler et CO 2 neutralt slagteri. Side 11 af 38

12 Projekter fra Skive Side 12 af 38

13 Sønderborg Den 7. september afholdt kommissionen sit dialogmøde i Sønderborg. De vigtigste temaer, spørgsmål og idéer, der blev genereret på mødet i Sønderborg, er følgende: Uddannelse Under dette tema lægges der vægt på klima som en gennemgående rød tråd for hele det danske børne- og undervisningsområde. Dvs. der skal være en tilpasset form for klimaundervisning lige fra børnehaven til Ph.d. niveau samt, at der oprettes specialiserede klimauddannelser indenfor håndværksfagene, på EUC og universiteterne. Dette kræver, at der er tværfaglighed på hele uddannelsesområdet, samarbejde med det private erhvervsliv og de offentlige institutioner. Der må udvikles nyt læremateriale, og klima og miljø skal opprioriteres på lærerseminarerne. Det gøres bl.a. gennem samarbejde med de andre uddannelsesinstitutioner (f.eks. forskning på universiteterne), så de nyuddannede lærere har opdateret viden. Offentlig transport Der lægges vægt på, at cykler og busser får første prioritet på de offentlige veje. Den offentlige transport skal også være klimavenlig dvs. være drevet af alternative brændstoffer. Al offentlig transport gøres gratis og afgangene skal være hyppige. Ved trafikknudepunkter og stationer skal der være gode parkeringsmuligheder og bycykler til rådighed. Generelt skal brugen af bycykler udbydes. Der skal arbejdes med løsninger på den offentlige transport i yderområderne, så forgæves kørsel mindskes. F.eks. igennem tilkaldebusser. Privat transport Samkørselsordninger og delebiler skal opprioriteres, og mulighederne for at gøre brug af alternative brændstoffer skal forbedres bl.a. gennem mulighed for opladning af Elbiler ved alle lyskryds (hvor der allerede er strøm) og naturgas-tankstationer. Den private trafik skal mindskes gennem lovgivning, skatter og afgifter samt gevinster ved at vælge miljørigtige alternativer. Det skal markedsføres, at offentlig transport er klimavenlig. Sidst men ikke mindst skal byplanlægning tilrettelægges således, at så lidt transport som muligt er nødvendigt. Private køkkenhaver skal fremmes. Samarbejde Gennem samarbejde kan kommunerne påtage sig større opgaver, forbedre deres kompetencer, drage fordel af hinandens erfaringer og reducere omkostningerne ved bl.a. udviklingsprojekter. Disse fordele gælder både samarbejde kommunerne imellem, men også internationale relationer. Kommunerne kan drage fordele i kraft af jobudveksling og videnformidling. Dette kan føre til en fælles kommunal idebank og udvikling af grønne netværk. Kommunerne kan have fælles renovation og således udnytte hinandens spild, og der foreslås en nul reklamer strategi. Generelt kan der samarbejdes om markedsføring og information. Finansiering Der skal stilles krav til bankerne i forhold til finansiering af klimaprojekter, og bankerne skal lave grønne regnskaber. Der skal være billigere lån til klimaforbedringer lige fra store projekter til enkelte familiers klimarenovering af huset. Landbrug Der skal trækkes rørledninger til transport af gylle fra landbruget til biogasanlæg. Det- Side 13 af 38

14 te skal gøres således, at det gøres nemt for alle parter. Gårdene skal samarbejde for at opnå stordriftsfordele og videndele. Der skal stilles strenge krav gennem lovgivning, skatter og afgifter, men der skal samtidig være en gulerod ved at være miljøvenlig. Erhverv Nogle af overskrifterne er (som det er gennemgående for alle områder) at virksomhederne anspores til klimavenlig adfærd gennem lovgivning, skatter, afgifter, tilskud, belønning og information/kommunikation. Yderligere kan der af specifikke ideer nævnes, at der skal opbygges klyngeområder med grønne virksomheder. Her kan de f.eks. udnytte hinandens restprodukter/overskudsproduktion. Der skal være væksthuse til nye/små initiativer, og kontakten til det offentlige skal lettes bl.a. gennem one point entré. Borgerinddragelse Her er der især fokus på information/kommunikation, markedsføring og synliggørelse af klimaområdet overfor borgerne. Dette skal hjælpe til at forbedre borgernes viden om klimaet, og hvilke muligheder de har for at tage hensyn til klimaet. Det er vigtigt, at det er nemt for dem at tilegne sig denne viden og navigere imellem de mange alternativer. Derfor foreslås der klimamærkning, á la økologi og CO2-deklaration af produkter, samt at økologiske produkter gøres momsfri. Borgernes pligt kan lettes gennem intelligente målere i hjemmet, der viser al energiforbrug, og evt. en alarm der går i gang, når dagens kvote er nået. Det er vigtigt, at de aktivt inddrages i processen for at involvere dem. Dette kan både gøres gennem konkurrencer og forsøg. Der skal således både være pisk og gulerødder overfor borgerne gennem personlige CO2- kvoter, lempelse/stramning af skatter og afgifter m.m. Ideerne på uddannelses- og transportområdet har også indflydelse på borgernes adfærd. Teknologi Synlige indikatorer af energipriserne i hjemmet. Baseret på intelligente målere så forbruget kan aflæses på alt: EL, vand, varme. osv. Eksempelvis målere på hver enkelt af de hårde hvidevarer. I forhold til naturenergi foreslås det at rense regnvandet til badevand, etablere solceller som støjskærme (Silkeborg) og på altaner (Kolding). En facadebeklædning og krav om solceller på offentlige bygninger. Skatter og afgifter Generelt skal afgiftsniveauet være sat i forhold til CO2 forbrugsniveauet i alle situationer, herunder: Lavere afgift på CO2-neutral energi, lavere afgifter på CO2-neutrale produkter og ejendomsskatter efter boligens energiforbrug. Eksempel på specifikt projekt Zerofamilier: Hvordan kan vi fremme projekter med zerofamilier? Projekter der handler om at få familier til at blive CO2 neutrale ved hjælp af mentorer, rollemodeller, økonomiske incitamenter, fordele (f.eks. foran i koncertkøer), udstykning af zeroområder, konkurrencer, markedsføring og mulighed for at sælge CO2 besparelser til andre. Side 14 af 38

15 10 spændende ideer fra Sønderborg Tema Spørgsmål Ide Familier Zerofamilier: Hvordan kan vi fremme projekter med zerofamilier? Ved at fortælle de gode zerofamilier historier. Etablering af mentorfamilier. Familier Landbrug Lovgivning Zerofamilier: Hvordan kan vi fremme projekter med zerofamilier? Biogas: Hvordan kan vi anspore landbruget til at satse på biogas i vores område, via stordrift eller sammenlægninger? Hvordan inddrages pengeinstitutter så finansieringen er i orden? Lægger låne politikken op til investering i VE? Kan man gøre noget via lovgivning? Dronningen som projekt Zerofamilie! Lav intelligente styresystemer, der styrer alle gårde på en gang. Lovgivning der tvinger en CO 2 pris ind i alle byggeprojekter. Skatter/ afgifter Transport Zerofamilier: Hvordan kan vi fremme projekter med zerofamilier ved at gøre det økonomisk attraktivt? Hvordan sikret vi miljørigtig offentlig transport? Nul CO 2- udlening udløser et beløb der fratrækkes på selvangivelsen. Parkeringshus med gratis låne muligheder af cykler. Synliggørelse Hvordan skaber vi ejerskab og engagement hos borgerne? Bed borgere være ambassadører! Synliggørelse Synliggørelse Borgerinddragelse: Hvordan gør vi det nemt for borgerne at blive klimavenlige? Tilgængelighed Borgerinddragelse: hvordan gør vi det nemt for borgerne at blive klimavenlige via sms? Privat transport: Hvilke nye tiltag kan vi forestille os i forbindelse med privat transport? Offentliggør energi forbrug ejendom for ejendom - gade for gade Advarsel: evt. lyd når man har passeret dagsration for energi Etabler oplade stikdåse ved hvert gadelys - der er jo el i forvejen Side 15 af 38

16 Projekter fra Sønderborg Side 16 af 38

17 Bornholm Den 10. september 2009 afholdt kommissionen dialogmøde i Rønne på Bornholm. De vigtigste temaer, spørgsmål og idéer, der blev genereret på mødet, var følgende: Transport Der lægges i denne sammenhæng vægt på god byplanlægning, der tilgodeser cyklister. Der bør gives tilskud til el-biler og cykler. Der skal fokuseres på flere initiativer til at skaffe el-biler, gratis offentlig transport og udvidelse af afgifter på almen bilisme. Uddannelse Idéerne indenfor teamet uddannelse omhandler; fokus på eksisterende uddannelsesinstitutioner herunder folkeskoler mv. hvor klima bør implementeres i undervisningen. Derudover bør der etableres nye klimarelaterede uddannelsestiltag. Det foreslås også, at man inddrager de faglige organisationer og derved sikrer en professionalisering af klimaløsninger. Bornholmerne ønsker at gøre Bornholm til et godt forsøgsuddannelsessted for Klima erhvervsuddannelser. Borgerinddragelse Der foreslås, at der skabes konkurrencer mellem regioner (ikke mellem byer på Bornholm) som incitament til en øget klimaindsats. Der bør etableres energispareforeninger, vindmøllelav og skabes diskussioner om, hvordan man forbinder klima og fremtidig energiforsyning i borgernes bevidsthed. Bornholmerne foreslår energivejledere, som betales af staten, hvis borgeren indfører ideerne. Økonomiske incitamenter, så som økonomiske fordele ved at sænke energiforbrug, bør være synlige for den almene borger. Vedvarende energi Det foreslås blandt bornholmerne, at der etableres "reguleringspuljer, som kun omhandler energi-forbedringer, at VE-anlæg gøres lovpligtige, at oliefyr ved nybyggeri forbydes, at prisen på fossile brændstoffer sættes op og at staten giver støtte til forbrugere af VE. Bornholmerne foreslår, at man fastlægger det optimale forbrug af anvendelsen af alternative energikilder bl.a. til sikring af biomasse, der hvor det gør mest gavn. Derudover skal der udvikles og styrkes alternative energikilder: solvarme, dyrkning af alger før fuel, opvarmning af decentrale huse, bølgeenergianlæg, biogasanlæg mv. Der bør endvidere satses på energiforskning. Lokalt forankrede idéer fra Bornholm: Hvordan kan Bornholm blive CO2- neutral? Der blev nævnt følgende særskilte lokale ideer for Bornholm udvikling af alternative energikilder, dyrkning af energiafgrøder, bølgeenergi-anlæg, styrke energiforskningen, lave lokalplaner med solvarme krav, lave kollektive solcelleanlæg, aftage al Side 17 af 38

18 energien, gøre møllerne mindre synlige og gøre øen støjsvag samt at gøre al offentlig transport på øen gratis. 10 spændende ideer fra Bornholm Tema Spørgsmål Ide Boliger Hvordan kan vi energirenovere vores boligmasse? Lav demonstrationshus - som viser renovering af 70'er parcelhuse. Gør solfangere/ solvarme obligatoriske på alle nye huse. Få en check fra staten når du skrotter dit oliefyr. Incitamenter Skatter/afgifter Skatter/afgifter Synliggørelse Transport Transport Uddannelse Hvordan skaber vi ejerskab og engagement hos borgerne? Hvordan gør vi privat-transport mere miljøvenlig? Hvordan gør vi Bornholm til et paradis for VE? Hvordan skaber vi ejerskab og engagement hos borgerne? Hvordan gør vi privat-transport mere miljøvenlig? Hvordan kan vi udvikle færgetrafikken? Hvordan kan vi lave fantastiske uddannelser eller undervisning? Større banklån ved energibesparelse i huse. Kendte langtidsfastlagte lave afgifter på elbiler. Ingen afgift på grøn strøm - ændre den nuværende afgift på el - skattefrihed på Bornholm. Lave fjernsyns-serier, der inddrager emnet. Fiktion, ikke dokumentar; brug kendte fra teater, kultur, komik til at sælge budskabet om VE. Fri bycykel med lad. Sæt sejl på færgerne! Etabler en klimamaster-uddannelse, f.eks. VVS-specifik i vedvarende energi, eller El-uddannelse i vedvarende energi. Vindenergi Hvordan kan vi udvikle vindenergien i vores område? Gør møllerne mindre synlige, f.eks. ved at camouflere dem; mere støjsvage møller aerodynamik. Virksomheder Hvordan gør vi privattransport mere miljøvenlig? Etabler batteriproduktion på Bornholm Litium. Side 18 af 38

19 Projekter fra Bornholm Side 19 af 38

20 Albertslund Workshoppen i Albertslund blev afholdt den 16. september Følgende temaer blev især berørt: Byggeri Vores boligbehov skal gentænkes, og der skal skabes nye værdier, så der er et incitament for mindre og tættere boligformer. VE-anlæg og arkitektur skal sammentænkes, og der skal klare definitioner af materialevalg og opstilles krav til bygningens og grundens udformning, så de optager mest muligt vand og sol. Der skal hentes inspiration fra udlandet og oprettes byggeri konsulenter i enhver kommune. Ligeledes bør der gives tilskud til og ydes statslige lån til energirigtige løsninger i forhold til byggerier. Cradle to Cradle Der skal satses på en højere grad af leasing, pant på varer, så producenten tilbagebetaler og deler varerne op i de enkelte fraktioner. Kommuner bør slår sig sammen således, at indkøbsaftaler og efterspørgsel kan ændre produktionen. Ved udbud stilles krav om at varerne er produceret af især genanvendelige materialer. Fødevarer og andre varer som anvendes skal indgå i klimaregnskab. Erhverv Det foreslås, at der etableres andelsforeninger for virksomheder som fokuserer på samlet energiregnskab, videndeling og et større grundlag for investeringer. Der bør laves energiinvesteringer tilskud, favorable lån, viden greenlistning (klima smiley) og indkøbsordninger for kommunen. Borgerne i Albertslund foreslår endvidere, at der etableres et regionalt biogasanlæg, og at der gives bonusordninger til cheferne i virksomhederne, hvis deres mål nås. Der skal kræves grønne regnskaber fra flere virksomheder, og klimavenlig drift skal gøres til et konkurrenceelement. Energi Overskudsenergi bør gemmes og deles i f.eks. virksomhedsklynger mv. Vi får flere til at spare på energien ved at effektivisere etablerede energier, ved at lave informationskampagner og ved at kræve afgifter ved for højt forbrug. Klimavenlige valg skal være det letteste, og miljøvenlige alternativer skal være lette at anskaffe. Der bør ydes statsstøtte til forskning i vedvarende energi. Solenergi Brugen af solceller skal fremmes, og der skal udvikles nye teknologier til solcelleenergi (gate 21). Solceller bør ligeledes integreres i arkitektur, og det offentlige skal satse massivt på at understøtte solenergi. Der skal hentes inspiration fra foregangslande (Østrig). Vedvarende energi Det foreslås, at der laves afgifter på fossil energi, der i stedet kan bruges til bæredygtig udvikling, og at afgifter på fossil el forhøjes over tid. Transport Der skal tilbydes åbne rejsekort for alle transportløsninger delebiler, letbaner, pendlere mv. Der bør satses på økonomiske incitamenter til at kombinere delebil, lille bil og elbil. Desuden foreslås det, at man bruger provenu af p-afgifter til kollektiv trafik, og tillægger pendlerafgift i stedet for transport fradrag. Side 20 af 38

21 Borgerinddragelse og adfærd Netværk i det enkelte boligområde ildsjæle i erfa-grupper. Statslig støtte til borgerdrevne initiativer. Beskatning af CO 2 belastende luksusvarer og kød. Beskatning af flyrejser. Styrkelse af god trafikplanlægning herunder tilvejebringelse af letbaner og gratis offentlig transport. Lokale temaer og idéer Byens boliger skal renoveres for at sikre energioptimering, og der skal sættes solceller på byens flade tage. Der bør investeres i havmøller, så de dækker 100 pct. Af nergibehovet, og dermed blive den eneste energiform i kommunen. Desuden skal det gøres muligt at rive eksisterende byggeri ned og erstatte det med nyt CO2-neutralt byggeri med støtte fra landsbyggefonden. Albertslund skal lave partnerskaber med uddannelsesinstitutioner og invitere forskere og studerende til at samarbejde med kommunen. 10 spændende ideer fra Albertslund Tema Spørgsmål Ide Adfærd Boliger Forskning Incitamenter Hvordan understøtter individuelle og offentlige initiativer bedst hinanden? Hvordan kan vi gå forrest som kommune? Hvordan kan samfundet understøtte en klimavenlig livsstil? Hvordan får vi de private boligejere til at vælge energirigtige løsninger Gør det klimavenlige valg til det letteste: Klimavenlige indkøb kommer i forreste række i butikkerne Lav lokal workshop for hvordan de private boliger renoveres energirigtigt/klimavenligt. Workshoppen bruges til at hjælpe lokale entreprenører til at lave standard løsninger til de mange ens boliger i Albertslund. Krav til løsningen er at den skal være f.eks. 20 % bedre end bygningsreglementet. Eks. på sådan et resultat er en ny standard facade renovering, til Godthåbsparken, i en klimavenlig udgave En ny vækst strategi + filosofi: Retænke "det gode liv" i velfærdssamfundet. Ny teknologi for service Oprette fond der sikrer den øjeblikkelige tilbagebetaling (uden tilbagebetalingstid): lav færdige financieringspakker Side 21 af 38

Bud til Klimakommissionen Samlet rapport fra Alt4Kreativ A/S

Bud til Klimakommissionen Samlet rapport fra Alt4Kreativ A/S LBs Indhold 10 byer 10 bud Bud til Klimakommissionen Samlet rapport fra Indledning... 2 Rapportens opbygning... 3 Gennemgående temaer og spørgsmål... 4 1. Adfærd... 9 2. Boliger... 11 3. Erhvervsliv...

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Energilandsby en del af fremtidens landsby

Energilandsby en del af fremtidens landsby Energilandsby en del af fremtidens landsby Lyø sætter fokus på energien 13:00 Velkomst v. Rasmus Andersen 13:05 Fremtidens landsby v. Jens Peter Jacobsen 13:15 Energi og Klima i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Københavns klimaplan 2015

Københavns klimaplan 2015 Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010 Klimarådet anbefalinger til 2. december 2010 Forord Klimarådet har i de foreliggende anbefalinger valgt at sætte fokus på energi og CO 2 udledning. Efterfølgende vil klimarådet tage emner som klimatilpasning,

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet

Læs mere

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer.

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer. Energi Indledning Menneskeheden har i dag en stor negativ effekt på jordkloden. På lang sigt kan kloden ikke kan klare den belastning, vi i dag udsætter den for. Nogle prøver at negligere problemet ofte

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Konstruktørdagen i Horsens

Konstruktørdagen i Horsens Konstruktørdagen i Horsens ProjectZero & ZERObolig som vækstdrivere for energirenovering i den private boligmasse Charlie Lemtorp & Peter Rathje ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero Dansk Byggeri Konference i Korsør ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sønderborg-område

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012

Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Referat af borgermøde om energilandsby i Flakkebjerg den 21. marts 2012 Mødedato 21. marts 2012 Mødested Flakkebjerg Efterskole 27. september 2012 Teknik og Miljø, Agenda 21 Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.:

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem At skabe bæredygtige energiformer og koblingen til forbrug/anvendelse. Målrettede investeringer i bæredygtig energi. Mere vedvarende energi. Lav en politik

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Idéer og input fra dialogmøder

Idéer og input fra dialogmøder Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen. Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011

Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen. Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011 Klimavision for Lindebjergskolen og Gundsølillehallen Møde med Jens Thornsen 19. maj 2011 1 Baggrund: Vi er i gang på 3 niveauer Visionering Visionen for Lindebjergskolen præsenteres Projektering Planlægning

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det

Læs mere

Nationale rammevilkår kan give nye muligheder

Nationale rammevilkår kan give nye muligheder Nationale rammevilkår kan give nye muligheder Aarhus Kommune arbejder for at reducere udledningen af drivhusgasser med et mål om CO 2 -neutralitet i 2030. Udfasning af fossile brændsler i fjernvarmeforsyningen

Læs mere

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Et kig ind i fremtiden: Den almene boligsektor. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Et kig ind i fremtiden: Den almene boligsektor. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Et kig ind i fremtiden: Den almene boligsektor Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Dialogbaseret borgerkommunikation

Dialogbaseret borgerkommunikation Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden

Læs mere

Klimaplan - bygninger

Klimaplan - bygninger , sekretariatsleder Klimaplan - bygninger Energistyrelsen, 3. september 2012 Varme gnmsnit Varme BR 1995 Varme BR 2006 Varme Passiv Hus Varmt vand gnmsnit Varmt vand + solfang El - gennemsnit El - bedste

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby.

Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby. Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby. 2 Politikkoncept i Odense Kommune Vision Odense Byråd Miljøpolitik

Læs mere

Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi

Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi Søren Dyck-Madsen Oversigt Status energibesparelser 2006 Behov for bredere tilgang til energibesparelser i bygninger Status påp VE-krav

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 Temaer for arbejdsgruppens drøftelser Møde 1 Boligejeren indblik i adfærd, motivation og behov Grøn Boligkontrakt afgørende elementer for succes

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Den nye klimadagsorden

Den nye klimadagsorden Den nye klimadagsorden Muligheder og trusler for kommuner og region Søren Dyck-Madsen Vi er på vej mod plus 4 grader 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset af IPCC 2000

Læs mere

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Bilag 3. Inspirationsliste til Klima- og Energipolitisk Udvalg

Bilag 3. Inspirationsliste til Klima- og Energipolitisk Udvalg Bilag 3. Inspirationsliste til Klima- og Energipolitisk Udvalg - Side 1 af 5 Bilag 3. Inspirationsliste til Klima- og Energipolitisk Udvalg Indhold Indledning... 1 Tema 1: Energimæssige optimeringer i

Læs mere