Miljøgodkendelse af. Spulefelt til oprenset havnesediment fra Esbjerg Havn. samt. tilladelse til direkte udledning af overskudsvand til Vadehavet.

Transkript

1 Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Dato Sags id Sagsbehandler Torvegade Esbjerg Jolom/als Miljøgodkendelse af Spulefelt til oprenset havnesediment fra Esbjerg Havn samt tilladelse til direkte udledning af overskudsvand til Vadehavet. Telefon Telefax miljo@esbjergkommune.dk

2 Indhold 1. Miljøgodkendelse Godkendelsens omfang og forudsætninger Vilkår Baggrund for sagen Offentlighedsfasen Planlægningsmæssige forudsætninger Miljømæssig beskrivelse og begrundelse for afgørelsen Ejer og ansvarsforhold Deponeringsanlæggets klassificering og positivliste Forhold til internationale naturbeskyttelsesområder Havnesedimentets indhold af forurenende stoffer Geologi/geoteknik/hydrogeologi Spulefeltets indretning og drift Udledning af overskudsvand og udsivning af perkolat Luft Deponigas Støj og vibrationer Til- og frakørsel Affald Råvarer, energi, vand og hjælpestoffer Jord og grundvand Tiltag overfor fugle Meteorologiske data Driftsforstyrrelser og uheld Risiko Årsrapportering og driftsjournal Sikkerhedsstillelse BAT Nedlukning og efterbehandling Samlet vurdering Godkendelsens varighed og revurdering Klagevejledning Offentliggørelse Bilag til godkendelsen Sagsakter

3 1. Miljøgodkendelse Esbjerg Kommune - Industrimiljø meddeler hermed godkendelse til etablering og drift af et spulefelt til deponering af forurenet havnesediment fra Esbjerg Havn samt tilladelse til direkte udledning af spildevand i form af overskydende vand fra depotet. Godkendelsen er meddelt efter 33, stk. 1 i miljøbeskyttelsesloven 1, på baggrund af virksomhedens ansøgning og den miljøtekniske beskrivelse i afsnit 7. Spulefeltet omfatter et areal ved Esbjerg Havn på i alt 26,5 ha, der på nuværende tidspunkt er søterritorium. Placeringen fremgår af bilag 1. Overskudsvand pumpes til udledning ved Tauruskaj, se bilag 2. Indpumpning af oprenset havnesediment sker fra oprensningsskib gen- nem rørledning til depotet. 2. Godkendelsens omfang og forudsætninger. Godkendelsen omfatter etablering og drift af et 26,5 ha stort spulefelt til indpumpning af havnesediment, som ikke kan klappes på grund af forhø- jet indhold af forurenende stoffer. Den samlede godkendte kapacitet er på pejle-m 3 svarende til en årlig oprensning af op til pejle-m 3 i 24 år. Spulefeltet klassificeres i henhold til deponeringsbekendtgørelsen 2 som et kystnært deponeringsanlæg for havbundssediment, affaldsklasse MA1 (mineralsk affald). Godkendelsen forudsætter, at anlægget etableres med et membransystem bestående af en geologisk barriere. Godkendelsen omfatter endvidere tilladelse til udledning af spildevand i form af overskudsvand (nedbør og vand tilført i forbindelse med indpumpningen). Overskudsvandet pumpes fra klaringsbassin via pumpeledning til udledningspunkt ved Tauruskaj. Det forudsættes, at anlægget er bemandet med en person med A- eller B-bevis eller kvalifikationer, som kan sidestilles hermed, jf. bekendtgø- relse om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg. Anlægget er omfattet af miljøbeskyttelseslovens 50, stk. 1, hvilket be- tyder, at overdragelse af anlægget kun må ske til en anden offentlig myndighed, så længe efterbehandlingen af anlægget ikke er afsluttet. 1 Lovbekendtgørelse nr af om miljøbeskyttelse. 2 Bekendtgørelse nr. 252 af om deponeringsanlæg

4 3. Vilkår Miljøgodkendelsen meddeles på følgende vilkår: Generelle vilkår 1. Et eksemplar af godkendelsen skal være tilgængeligt på virksomhe- den for de personer, der har ansvaret for virksomhedens indretning og drift. Deponeringsanlæggets klassificering og positivliste 2. Anlægget klassificeres som et kystnært deponeringsanlæg for minehavnesediment (mineralsk ralsk affald, anlægsklasse MA1. 3. Anlægget må modtage 1,4 mill. pejle-m 3 affald). 4. Affaldsdeponeringen skal foregå i overensstemmelse med følgende positivliste: Affaldstype Klapmateriale, bortset fra affald henhørende under (Klapmateriale indeholdende farlige stoffer) EAK-kode Bemærkninger Positivlisten omfatter kun sediment oprenset i Esbjerg Havn 5. Det deponerede affald skal overholde grænseværdierne i deponeringsbekendtgørelsens tabel 3.5 og 3.9. Indretning og drift 6. Anlægsarbejder skal udføres i overensstemmelse med de specifikatimyndigheden minimum 2 uger før anlægsarbejdet påbegyndes. Kva- litetskontrollen skal som minimum omfatte etablering af den for- oner der indgår i ansøgningsmaterialet. 7. Der skal laves kvalitetskontrol af det udførte anlægsarbejde. En kvalitetskontrolplan for anlægsarbejdet skal forelægges tilsyns-s- stærkede geologiske barriere. 8. Der skal udarbejdes en intern beredskabsplan, der som minimum skal indeholder procedurer, der skal følges: - hvis der konstateres væsentlige skader på anlæggets indfatning - ved varsel om forhøjede vandstande til et niveau, hvor der kan opstå risiko for overskylning af spulefeltet - hvis der opstår uheld eller spild i forbindelse med indpumpning af havnesediment - hvis der i øvrigt opstår uheld eller forekommer driftsforstyrrelser, der vurderes at kunne være af betydning for påvirkning spulefeltets omgivelser Beredskabsplanen skal fremsendes til tilsynsmyndighedens accept senest en måned før spulefeltet tages i drift. 9. Tilførsel af havnesediment må ikke påbegyndes før tilsynsmyndighe- den har foretaget et tilsyn på anlægget til sikring af, anlægget opfyl- der relevante vilkår i godkendelsen. 10. Deponeringsanlægget skal indrettes på en måde, der sikrer, at driften af anlægget ikke giver anledning til, at affald, jord og støv m.v. spredes til offentlige veje eller giver anledning til gener, herunder lugtgener, i det omgivende miljø

5 Såfremt sådanne gener forekommer, kan tilsynsmyndigheden kræve, at der fremsendes forslag til handlings- og tidsplan for afhjælpende foranstaltninger. 11. Vandspejlet i spulefeltet må, målt som en aktuel middelvandhøjde i bassinet, ikke overstige +4,5 m DVR. Membransystem 12. Der skal etableres et membransystem bestående af en geologisk barriere. 13. Den geologiske barriere skal mindst opfylde krav svarende til effekten af nedenstående permeabilitet og lagtykkelse: Permeabilitetskoefficient: Lagtykkelse: In-situ lerlag, eller kunstigt udog forstærket geologisk membran med bygget en tæthed svarende til et lerlag på: K 1,0 x 10-9 m/s 2,0 m Den kunstigt etablerede barriere skal bestå af et homogent, lavper- meabelt materiale med en tykkelse på minimum 0,5 m. Udledning af overskudsvand og udsivning af perkolat 14. Udpumpning af overskudsvand fra spulefeltet skal ske til Tauruskaj, som angivet i ansøgningen. 15. Der skal sikres en fortyndingsfaktor på mindst 70 gange indenfor den umiddelbare nærhed af udledningspunktet, svarende til indenfor 50 m, ved etablering af udløb med en indvendig diameter ikke over 20 cm. 16. Koncentrationerne i det ved Tauruskaj udledte overskudsvand må ikke overskride flg. værdier 17. Koncentrationerne i det gennem indfatningen udsivende vand må ikke overskride flg. værdier Stof og CAS-nr. Årsgennemsnit Størst tilladte koncentration Arsen (CAS ) 1,09 µg/l 10,9 µg/l Barium (CAS ) 65 µg/l 650 µg/l Cadmium (CAS ) 0,01 µg/l 0,10 µg/l Kobber (CAS ) 3,98 µg/l 39,8 µg/l Kviksølv (CAS ) 0,03 µg/l 0,30 µg/l Pyren (CAS ) 0,016 µg/l 0,16 µg/l Tributyltin (TBT) (CAS ) Suspenderet stof 0,0070 µg/l 20 mg/l 0,070 µg/l 1 Koncentrationer angiver opløst metalkoncentration, jf. miljøkvalitetskravsbekendtgø- relsen Stof og CAS-nr. Årsgennemsnit Størst tilladte koncentration Arsen (CAS ) 2,00 µg/l 20,0 µg/l Barium (CAS ) 119 µg/l 1190 µg/l Cadmium (CAS ) 0,03 µg/l 0,30 µg/l Kobber (CAS ) 7,33 µg/l 73,3 µg/l Kviksølv (CAS ) 0,06 µg/l 0,60 µg/l Pyren (CAS ) 0,026 µg/l 0,26 µg/l Tributyltin (TBT) (CAS ) 0,029 µg/l 0,29 µg/l 1 Koncentrationer angiver opløst metalkoncentration, jf. miljøkvalitetskravsbekendtgø- relsen 18. Udløb fra klaringsbassinet etableres med prøvetagningsbrønd. Forslag til prøveudtagningsmetode (pumpeflow i forbindelse med prøvetagning, midlingstid for prøveudtagning m.v.) skal fremsendes til til

6 synsmyndighedens accept senest 1 måned inden n spulefeltet tages i drift. 19. Der skal inden spulefeltet tages i drift etableres fire boringer i indfatningsdæmningen. Hver boring skal filtersættes i indfatningsdæmningens sand/gruslag. Forslag til placering og detailudformning af borin- gerne samt et forslag til prøveudtagningsmetode (kriterier for prøve- udtagningstidspunkt i forhold til højvandsstand, pumpeflow i forbindelse med prøvetagning, midlingstid for prøveudtagning m.v.) skal fremsendes til tilsynsmyndighedens accept senest 1 måned inden spulefeltet tages i drift. 20. Der skal mindst 6 gange årligt - jævnt fordelt over året udtages en prøve fra udledning nævnt i vilkår 18 og hver af de fire boringer nævnt i vilkår Hver prøve anført i vilkår 20 skal analyseres for parametrene, som fremgår af godkendelsens bilag 5 (basisanalyse) Herudover skal to af de seks årligt udtagne prøver i hver boring og udløbet tillige analyseres for parametrene, som fremgår af godken- delsens bilag 5 (udvidet analyse). 22. Vilkår for størst tilladte koncentration i vilkår 16 og 17 anses for overholdt, såfremt enhver prøve udtaget og analyseret alyseret i henhold til vilkår 20 og 21 overholder de fastsatte grænseværdier. Vilkår for gennemsnitsværdier er i vilkår 16 og 17 anses for overholdt, såfremt gennemsnitsværdierne beregnet for samtlige prøver udtaget og anaindenfor et kalenderår overholder de fastsatte grænseværdier. Der skal en gang årligt foretages en be- regning af gennemsnitsværdier for parametrene anført i vilkår 16 og lyseret i henhold til vilkår 20 og Resultatet af denne beregning skal indgå i årsrapporten, jf. vilkår Der skal etableres filtersatte boringer i depotet, når depotet, eller et område af depotet, er fyldt og bassinet er drænet for bassinvand, hvorfra der kan udtages prøver til perkolatanalyse. Forslag til antal, placering og detailudformning af boringerne skal fremsendes til tilsynsmyndighedens accept inden de etableres. 24. Der skal hvert kvartal udtages perkolatprøver fra de filtersatte borin- ger i depotet, jf. vilkår 23. Prøverne sammenstykkes til én prøve Prøverne skal analyseres for de parameter der fremgår af godkendel- sens bilag 5 - basisanalyse. I efterbehandlingsperioden kan analysefrekvensen nedsættes til 2 gange årligt, efter aftale med tilsynsmyndigheden. 25. Såfremt der i en prøve konstateres en overskridelse af størst tilladte koncentration anført i vilkår 16 og 17 skal virksomheden snarest muligt orientere tilsynsmyndigheden herom samt foranledige, at der snarest muligt foretages en supplerende prøvetagning og analyse i overensstemmelse med vilkår 21. Såfremt der også ved den supple- rende prøvetagning konstateres en overskridelse af størst tilladte koncentration skal virksomheden fremsende oplysninger om, hvilke tiltag der er gjort og vil blive gjort for at overholde de stillede vilkår. 26. En gang årligt skal der opsættes passive prøvetagere med tidsintegreret måling i en måned, til overvågning af udledningens opblan

7 ding, variation og effekt på recipienten. Forslag til placering og detailudformning af prøvetagerne samt et forslag til prøveudtagningsmetode skal fremsendes til tilsynsmyndighedens accept senest 1 måned inden spulefeltet tages i drift. Støj 27. Indspuling af havnesediment eller andre aktiviteter på depotet, må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag til støjbelastningen i omgivelserne overstigerr nedenstående grænseværdier. Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) (re. 20 µpa). Tidsrum Kl. Område 1 Område 2 Område 3 Referencetidsrum (timer) Dag Mandag-fredag Lørdag db(a) 70 db(a) 55 db(a) 55 db(a) 45 db(a) 45 db(a) 8 7 Lørdag db(a) 45 db(a) 40 db(a) 4 Sønog helligdag db(a) 45 db(a) 40 db(a) 8 Aften Alle dage db(a) 45 db(a) 40 db(a) 1 Nat Alle dage db(a) 40 db(a) 35 db(a) ½ Støjniveauets maksimalværdi må om natten ikke overstige: 55 db(a) 50 db(a) 28. I forbindelse med detailprojekteringen skal der gennemføres en beregning, som dokumenterer, at støjkravene i 27 kan overholdes unstøjkravene i der drift af anlægget. 29. Virksomheden skal, for egen regning, dokumentere, at vilkår 27 er overholdt, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet

8 Parameter Nedbørsmængde Temperatur (døgnmin./-max. Kl ) Fremherskende vindretning og styrke Frekvens i driftsperiode Dagligt Dagligt Dagligt Dokumentation for overholdelse af støjkravene kan være i form af målinger i virksomhedens omgivelser (under fuld drift) eller kildestyrkemålinger ved de enkelte støjkilder kombineret med beregnin-nger efter den fælles nordiske beregningsmodel for industristøj. Kravet om dokumentation af støjforholdene kan højst fremsættes en gang årligt, med mindre den seneste kontrol viser, at 27 ikke kan overholdes. Støjmålinger skal udføres som beskrevet i Miljøstyrel-l- sens til enhver tid gældende støjberegningsvejledning og foretages i punkter som forinden aftales med tilsynsmyndigheden. Støjmåling skal udføres af et akkrediteret firma. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsfor- holdene under målingen. Grænseværdien for støj anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket ubestemtheden er mindre end eller lig med grænseværdien. Målingernes og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Ubestemtheden må ikke være over 3 db(a). Affald 30. Affald skal opbevares og bortskaffes i overensstemmelse med be- stemmelserne i de til enhver tid gældende kommunale affaldsregula- tiver. Driftsforstyrrelser og uheld 31. Sker der driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, skal beredskabet i Esbjerg Kommune straks underrettes på tlf Den ansvarlige for anlægget, skal straks underrette tilsynsmyndig- heden om enhver signifikant, negativ påvirkning af miljøet, der afsløeller ned- res gennem kontrol- og overvågningsprocedurerne i drifts- luknings- og efterbehandlingsfasen. Egenkontrol i øvrigt, samt årsrapportering 33. Der skal foretages indsamling og registrering følgende meteorologi- ske data: Frekvens i efterbehandlingsperiode Dagligt og månedsværdier Månedligt gennemsnit Ikke relevant 34. Der skal foretages regelmæssige inspektioner af spulefeltets indfat- ning til kontrol af, at godkendelsens forudsætninger herom til stadighed er opfyldt. Tidspunkt for og resultater af inspektioner skal noteres i driftsjournalen. 35. Der skal mindst en gang årligt foretages en vurdering af sætninger i det deponerede havnesediment. I efterbehandlingsperioden skal der minimum én gang årligt udføres målinger af sætninger i det deponerede havnesediment. 36. Der skal mindst én gang årligt udtages delprøver fra et antal prøvetagningsstationer, af det havnesediment der tilføres spulefeltet. eltet. Sta

9 tionernes placering og antal, samt metode for prøvetagning og prøveopbevaring aftales forinden med tilsynsmyndigheden. Delprøverne af sedimentet indgår i en samleprøve. Sedimentet analyseres som minimum for: Arsen Krom Nikkel Barium Kobber Bly Organiske tinforbindelser (TBT, DBT, MBT) PAH (Sum af: Fluoranthen, benz(b+j+k)fluoranthen, benz(a)pyren, dibenz(a,h)anthracen og indeno(1,2,3-c,d)pyren) Naftalen Sum af Kulbrinter (C 6 C 40 ) Cadmium Kviksølv Zink 37. Der skal én gang årligt, på baggrund af analyserne udført iht. vilkår 36, foretages en samlet opgørelse af det tilførte havnesediments indhold af de analyserede stoffer og en vurdering af den tidsmæssige udvikling i koncentrationerne af de analyserede stoffer i det tilførte havnesediment. 38. Alle analyser udført iht. vilkår 21, 24 og 36 skal udføres af et laboratorium, der er akkrediteret hertil. I særlige tilfælde kan der ske afgi- velse e herfra, såfremt tilsynsmyndigheden forinden har meddelt ac- cept heraf. Der skal senest 1 måned før spulefeltet drift påbegyndes til tilsyns-smyndighedens accept fremsendes et forslag til analysemetoder med angivelse af detektionsgrænser for hver enkelt af analyseparametre- ne anført i vilkår 36 og i bilag 5. Moniteringsprogram - terner 39. Der skal udarbejdes et moniteringsprogram, der skal registrere, om der er en effekt på ternernes ynglesucces som følge af bioakkumulering af stofferne fra depotet. Moniteringsprogrammet skal indeholde en registrering af, om terner fouragerer i området, og i givet fald om der kan måles forhøjede indhold af forurenede stoffer i fjer/æg mv. samt om der kan spores effekter på ynglesuccesen sen mv. Moniteringsprogrammetngsprogrammet skal fremsendes til tilsynsmyndighedens ac- cept senest en måned før spulefeltet tages i drift. 40. Hvis der, ud fra moniteringsprogrammet i vilkår 39 konstateres en ikke uvæsentlig negativ effekt på ternernes ynglesucces, es, skal der gennemføres passende kompenserende foranstaltninger. Driftsjournal og årsrapport 41. Der skal føres driftsjournal indeholdende oplysninger om: - dato og mængde for hver indpumpet last af sediment - den indpumpede lasts oprindelsessted (dvs. i hvilket havnebassin sedimentet er oprenset) - oplysninger om udtagning af vandprøver til analyse - oplysninger om tilsyn med indfatningen og resultaterne heraf - oplysninger om eventuelle uregelmæssigheder i driften - 9 -

10 42. Der skal hvert år fremsendes en årsrapport med samtlige kontrol- og overvågningsresultater. Rapporten skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår. Rapporten skal indeholde: - Indpumpede mængder havnesediment - Opfyldningstakt og forventet restvolumen - Resultat af analyser af havnesedimenter jf. vilkår 36 - Opgørelse og vurdering af havnesedimentet, jf. vilkår 37 - Resultat af udledningskontrol, jf. vilkår 22 (*) - Udledte mængder overskudsvand - Oversigt over afvist sediment, inkl. evt. oplysning om anvist alternativt behandlingsanlæg - Meteorologiske data (*) - Resultat af overfladerecipientkontrol (*) - Resultat af perkolatkontrol, jf. vilkår 24 - Evt. resultater af udførte støjmålinger eller -beregninger - Evt. afhjælpning af gener i form af lugt, støv, skadedyr m.m. - Vurdering af depotets topografi, herunder sætninger i deponiet (*) - Redegørelse for eventuelle modtagne klager vedr. deponiets drift og hvilke initiativer itiativer klagerne har givet anledning til - Indtrufne nødsituationer, hvor nødprocedurer/beredskabsplan har været bragt i anvendelse (*) - Opgørelse over depotets sikkerhedsstillelse - Resultat af monitering af terner, jf. vilkår 39 og 40 - Status for uddannelse af depotets medarbejdere - En sammenfatning af driftsjournalens oplysninger, jf. vilkår 41 Samtlige udførte kontroller skal være kommenterede og vurderede i forhold til anlæggets miljøgodkendelse og belastningen af miljøet fra driften af anlægget. I efterbehandlingsperioden reduceres årsrapporten til at omfatte de med (*) mærkede punkter. Sikkerhedsstillelse 43. Inden spulefeltet tages i brug, skal Kystdirektoratet stille sikkerhed i form af en statsgaranti, til dækning af udgifter i forbindelse med nedlukning og efterbehandling. Sikkerhedsstillelsens størrelse er be- regnet til kr. på tidspunktet for anlæggets nedlukning. Sikkerhedsstillelsen er fastsat ud fra et grundbeløb på 15 kr. pr. tons affald der deponeres. 44. Mindst én gang årligt skal der indsendes dokumentation for den stil- lede sikkerhed til tilsynsmyndigheden. Grundbeløbet skal pristalsreguleres i overensstemmelse med entreprisereguleringsindekset for jordarbejder m.v

11 Nedlukning og efterbehandling 45. Ved ophør af driften skal virksomheden underrette tilsynsmyndighe- den herom. 46. Der skal senest 12 måneder efter endt indfyldning med havnesediment ske afdækning af anlægget, med et lag af rent materiale, i en tykkelse e på minimum 1 meter. Inden afdækningen foretages, skal der udlægges et signalnet. 47. Når anlægget er afdækket, jf. vilkår 46, skal tilsynsmyndigheden orienteres herom med henblik på et tilsyn på anlægget. Deponeringsanlægget ngsanlægget kan først betragtes som nedlukket når til- synsmyndigheden efter et tilsyn har meddelt, at vilkårene herfor er overholdt. 48. Nedlukning af anlægget skal foretages på en sådan måde, så anlæg- get overgår til passiv drift hurtigst muligt. 49. Vedligeholdelse, overvågning og kontrol med anlæggets miljøbeskytskal fortsætte indtil tilsynsmyndigheden har truffet afgørelse om, at efterbehandlingen kan anses for afsluttet og anlæg- get kan overgå til passiv fase. tende systemer 50. Ved deponeringens ophør skal der tinglyses en deklaration på area-afremgår at arealet har været anvendt til deponering af let, hvoraf det havnesediment og som skal sikrer begrænsninger i anvendelsen af arealet, således at tætheden af den geologiske membran sikres

12 4. Baggrund for sagen Esbjerg Kommune modtog den Kystdirektoratets ansøgning om miljøgodkendelse til at bygge et spulefelt (depot for oprensede hav- nesedimenter) på vaderne øst for de eksisterende tørrefelter i Esbjerg Havn. Ansøgningen er efterfølgende løbende blevet revideret (1). På grund af Esbjerg Havns beliggenhed i Vadehavet fungerer havnebas- sinerne i Esbjerg Havn som en fælde for en del af det finkornede materiale, som transporteres ind i Grådyb tidevandsområde med tidevandet. Der aflejres op til 1,20 m sediment om året i enkelte af havnebassinerne. For at vedligeholde vanddybderne i havnen er det nødvendigt kontinuerligt at oprense havnebassinerne. Størstedelen af oprensningsmaterialet klappes på klappladser nær havnen, men en del af det oprensede materiale kan ikke klappes pga. for højt indhold af forskellige stoffer, og skal derfor deponeres. Det fremtidige deponeringsbehov forventes at være pejle m 3 årpå ca. 26 ha med indfatningsdæmninger opbygget i sand og beskyttet med stenkastning. Spulefeltet sikres mod udsivning ved for- stærkning af den eksisterende geologiske membran. Oprenset havnesediment spules ind i spulefeltet, hvor sedimentet bund- fældes og tilbageholdes. Overskudsvandet pumpes til udledning ved Tau- ligt. Det oprensede sediment vil blive indpumpet i et inddæmmet område (spulefelt) ruskaj. Det forventes, at spulefeltet har en kapacitet på ca. 24 år med det nuværende deponeringsbehov. Når spulefeltet er fyldt op, afdækkes arealet. Efter nedlukning overtages arealet af Esbjerg Havn og skal anvendes til havneformål. Tidligere miljøansøgning Esbjerg Havns eksisterende havnesedimentdepoter blev fyldt op i løbet af Kystdirektoratet og Esbjerg Havn søgte derfor om miljøgodkendel- se af et spulefelt beliggende på tidevandsfladerne aderne i havnens sydøstligste del. Ribe Amt vedtog i 2006 regionplantillæg (2) med tilhørende VVM- redegørelse (3) for dette spulefelt. Regionplantillægget er i forbindelse med kommunalreformen blevet ophøjet til landsplandirektiv. Ribe Amt meddelte den (4) miljøgodkendelse til spulefeltet samt tilladelse til direkte udledning af overskudsvand til Vadehavet. God- kendelserne blev efterfølgende påklaget til Miljøklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace. Miljøklagenævnet imødekom flere af klagepunkterne og ophævede amtets afgørelse den (5). Ny miljøansøgning I den nye ansøgning ansøges om etablering af et depot af samme størrelse og placering som ved den tidligere ansøgning, idet det tidligere udarbejdede plangrundlag derved er gældende. Ved udformningen af depotet er der taget hensyn til kommentarerne i Miljøklagenævnets afgørelse for det tidligere depot. Der er efterfølgende søgt om yderligere reducerede krav til membransy- stem og perkolatopsamling (6)

13 Spulefeltet er omfattet af listepunkt K 105 i godkendelsesbekendtgørel- sen 3 : Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag, eller som har en samlet kapacitet på mere end tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. Depotet er endvidere omfattet af deponeringsbekendtgørelsen, som fast- sætter regler om listevirksomheder, r, der foretager deponering af affald. Bekendtgørelsens regler supplerer reglerne i godkendelsesbekendtgørel- sen. 5. Offentlighedsfasen. 6. Planlægningsmæssige forudsætninger Det blev offentliggjort i Esbjerg Ugeavis den , at Esbjerg Kommune havde modtaget ansøgningen om miljøgodkendelse, og at enhver havde ret til at se ansøgningen og kommentere sagen, og at der kunne fremsættes anmodning om at modtage kopi af udkast til godkendelsen. Fristen for at komme med bemærkninger og idéer til ansøgningen, samt anmodning om at få tilstedt et udkast til miljøgodkendelse udløb Der fremkom ingen bemærkninger eller idéer til ansøgningen inden fristens udløb. Der var 4 henvendelser om at få tilsendt udkast til godken- delsen. Udkast til miljøgodkendelsen blev den fremsendt til dem der anmodede om at få det tilsendt, samt til Kystdirektoratet. Fristen for at kommentere udkastet udløb den I forbindelse med denne høringsfase har Esbjerg Kommune modtaget en enkelt bemærkning fra Kystdirektoratet, om godkendelsens afsnit 7.3, punkt b), hvor teksten ikke er ajourført iht. revideret tekst i miljøkonsekvensvurderingen. Godkendelsens tekst er derfor ændret, så der er over- ensstemmelse med ansøgningsmaterialet. Ribe Amt vedtog i 2006 regionplantillæg nr. 56 til Regionplan 2012, med tilhørende VVM-redegørelse, for det tidligere planlagte spulefelt. Regionplantillægget er i forbindelse med kommunalreformen blevet ophøjet til landsplandirektiv. Vedtagelsen af regionplantillægget blev påklaget til Naturklagenævnet, agenævnet, der i afgørelse af afviste klagen. Miljøcenter Odense har vurderet, at regionsplanstillæget for det tidligere spulefelt kan udgøre plangrundlaget for det nye depot (7). Landsplandirektivet er nu afløst af Esbjerg Kommunes Kommuneplan Kystdirektoratet er bygherre, hvorfor Transportministeriet er VVMinddæmningen af søterritoriet, iht. bekendtgørelse nr. 809 af , 2005, om miljømæssig vurdering af visse anlæg og for- anstaltninger altninger på søterritoriet (VVM). Ved inddæmningen overgår området til landområde, hvorefter anlægget er omfattet af bekendtgørelsen nr. myndighed i forhold til 1335 af , 2006, om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, hvor Miljøcenog dermed ter Odense er VVM-myndighed, da det er Kystdirektoratet staten der er bygherre på projektet. 3 Bekendtgørelse nr af , om godkendelse af listevirksomhed

14 I forbindelse med det tidligere projekt udarbejdede Ribe Amt og Kystdi- rektoratet en VVM-redegørelse. Redegørelsen omfattede både udvidelse af havnen ved anlæg på søterritorium, samt etablering af spulefeltet i henhold til planlovens bestemmelser. Miljøcenter Odense har den truffet afgørelse om, at projektet ikke vil påvirke miljøet væsentlig og derfor ikke er VVM-pligtigt (8). Transportministeriet har den truffet afgørelse om at den ændrede udformning af spulefeltet ikke kræver udarbejdelse af ny VVMredegørelse eller et tillæg til den tidligere udarbejdede VVM-redegørelse. Transportministeriet har vurderet, at den ændrede udformning af spule- feltet ikke vil have væsentlig indvirkning på miljøet (9). De nærmeste naboarealer på land er en del af havneområdet og omfatter mod nord flyveaskedepotet, hvor deponering er afsluttet. Umiddelbart vest for spulefeltarealet ligger de nuværende tørrefelter for havnesediment, hvis drift stopper i forbindelse med etableringen af spulefeltet. Området for spulefeltet er i Kommuneplan beliggende i rammeområde Deponeringsareal i Taurusområdet og Deponeringsområde ved Måde Havn. Anvendelsen af de to områder er i kommuneplanens rammebestemmelser fastlagt til hhv. havneerhverv og havnebassin- og værker. Begge områder er forbeholdt deponi og beslægtede aktiviteter. De nærmeste naboarealer er en del af Esbjerg Kommunes lokalplan nr. 381 for Esbjerg Havn (lokalplanens delområde D2). Lokalplanen fastlægger anvendelsen af disse arealer til kraftværker og havneerhverv med særlige beliggenhedskrav samt anden erhverv og industri med relation til havnen. Esbjerg Havn har søgt om tilladelse til en havneudvidelse, som planlægges etableret på søterritoriet på sydlig og østlig side af spulefeltet. Efter endt opfyldning af spulefeltet, blive arealet tildækket og vil blive anvendt til havnerelateret formål. En lokalplan indeholdende Esbjerg Havns udvidelse inklusiv området, hvor spulefeltet skal ligge, er den sendt i høring (lokalplan nr for havneudvidelse mod syd). Heri udlægges arealet til spulefelt for oprenset havnesediment. Efter opfyldning kan området tages i anvendelse til havneorienteret industri med særlige beliggenhedskrav samt havneerhverv. Nærmeste boligområde er beliggende mod nord ved Lorents Møllers vej og Ingemans Allé i en afstand på ca. 400 meter. Nærmeste boliger i øvrigt er beliggende ved Mådevej nordøst for spulefeltet ligeledes i en afstand af ca. 400 meter fra spulefeltets østlige afgrænsning. Spulefeltarealet ligger ca. 900 m fra internationale naturbeskyttelsesområder (Vadehavet). Vadehavet er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde nr. 89 i henhold til miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. I henhold til bekendtgørelsens 7, må en række tilladelser m.v. herunder miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33 og tilladelser til udledning af stoffer der kan forurene vandet til vandløb, søer eller havet efter miljøbeskyttelseslovens 27 ikke gives, såfremt projektet væsentligt kan påvirke et Natura2000- område eller visse arter

15 Transportministeriet skal meddele tilladelse til inddragelse af søterritoriet iht. kystbeskyttelsesloven. Denne tilladelse kan ikke gives, hvis projektet væsentligt kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse arter, iht. bekendtgørelse nr. 874 af 2. september 2008 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse delse af havne, kystbeskyttel- sesforanstaltninger og visse anlæg på søterritoriet. Vadehavet er desuden omfattet af bekendtgørelse nr. 867 af om fredning og vildtreservat i Vadehavet. Vadehavet er endvidere omfattet af Vadehavsplanen (Stade-deklaratio- nen, fra 1997), som er en forvaltningsplan for det hollandske, tyske og danske vadehavsområde, hvoraf det bl.a. fremgår, at udvidelse eller større ændringer af eksisterende havne skal udføres således, at den mil- jømæssige belastning holdes nede på et minimum, samtidig med at permanente eller langvarige virkninger undgås. Hvis dette ikke er muligt, skal der foretages kompenserende foranstaltninger. En beskrivelse af administrationsgrundlaget for beskyttelsen af Vadehavet er givet i afsnit i ovennævnte VVM-redegørelse. Som beskrevet ovenfor etableres spulefeltet inden for det i kommuneplareserverede område til havneformål, og udenfor området, der er ud- peget som internationalt naturbeskyttelsesområde og omfattet af fred- nen ningsbestemmelser. 7. Miljømæssig beskrivelse og begrundelse for afgø- relsen 7.1. Ejer og ansvarsforhold Ansøger Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig Virksomhed Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig CVR-nummer: Ejerforhold Kystdirektoratet er forpligtet til at vedligeholde vanddybderne i Esbjerg Havn, mens havnen skal stille et areal til rådighed til etablering af et spulefelt i henhold til aftalerne mellem staten og Esbjerg Kommune i forbin- delse med overdragelsen af havnen fra staten til kommunen Deponeringsanlæggets klassificering og positivliste Klassificering Spulefeltet klassificeres som et kystnært deponeringsanlæg for mineralsk affald, anlægsklasse MA1, i overensstemmelse med deponeringsbekendt- gørelsens bilag 3, punkt 3.3. Miljøklagenævnet bemærkede i sin afgørelse vedrørende det tidligere planlagte spulefelt, at oprenset havnesediment skal betegnes som blandet affald, men det var i forhold til den dagældende deponeringsbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 650 af Grundlæggende karakterisering En forudsætning for at havnesedimentet kan blive optaget på anlæggets positivliste er, at en grundlæggende karakterisering viser, at kravene til

16 relevante parametre i deponeringsbekendtgørelsens bilag 3 tabel 3.5 og tabel 3.9 kan overholdes. Karakteriseringen en fastlægger havnesedimentets sammensætning, ud- vaskningsegenskaber på kort og lang sigt, samt karakteristiske egenskaber i øvrigt. DHI har foretaget den grundlæggende karakterisering af havnesedimen- tet [ (10) og (11)]. Forud for karakteriseringen, har en prøvetagningsplan været forelagt Esbjerg Kommune, Industrimiljø, til godkendelse. Karakteriseringen er udført i overensstemmelse med krav fastsat i depo- neringsbekendtgørelsens bilag 7, tabel 7.1. Der er ikke gennemført kolonneudvaskningstest pga. sedimentets egenskaber, og batchtest er gen- nemført ved 10 l/kg, hvilket er i overensstemmelse med bekendtgørel- sen. Den grundlæggende karakterisering (10) viser, at havnesedimentprøver- ne for alle parametre kan siges at overholde de opstillede grænseværdier til et kystnært deponi for mineralsk affald (klasse MA1). Dog er de udvaskede mængder af arsen, bestemt med batchtests, på niveau med græn- seværdien. Der blev derfor ekstraheret porevand fra sedimentprøverne og porevandet blev analyseret, som udtryk for stoffrigivelsen ved et lavere L/Sforhold end de 10 l/kg, som batchtesten udførtes ved. Ved omregning af den målte koncentration i porevandet, til en frigivet stofmængde pr. kg tørstof, tof, kan resultaterne sammenholdes med grænseværdier ved 2 l/kg. Alle parametre overholder grænseværdierne. Parameter TOC BTEX PCB Sum af Kulbrinter (C 6 C 40 ) PAH Naphthalen Stof/Parameter Arsen (As) Barium (Ba) Cadmium (Cd) Krom total (Cr) Kobber (Cu) Kviksølv (Hg) Molybdæn (Mo) Nikkel (Ni) Bly (Pb) Antimon (Sb) Selen (Se) Zink (Zn) DOC Højeste værdier Grænseværdi målt i karakteri- mg/kg TS seringen 5 % 3,8 % 15 0, , <0,3 5 <0,05 Højeste værdier Grænseværdi, L/S = 10 l/kg mg/kg TS Højeste værdier målt i batchtest mg/kg TS Grænseværdi, L/S = 2 l/kg mg/kg TS målt i porevand ekstraheret fra havnesediment, omregnet til mg/kg TS 2,0 2,6 0,40 0, ,9 30 0,47 1,0 <0,0005 0,60 0, ,020 4,0 0, , ,011 0,20 <0,0002 0,050 0, ,32 5,0 0, ,088 5,0 0, ,09 5,0 0,0030 0,70 0,014 0,20 0,0010 0,50 0,0096 0,30 0, ,1 25 0, DHI har, på baggrund af de gennemførte undersøgelser, anbefalet, at udvaskningen af arsen følges og at udvaskningstesten gennemføres un

17 der iltfrie forhold, da primærprøverne af havnesedimentet under prøvetagningen viste tydelige tegn på at være reducerede. Hvis der opstår oxiderede forhold under testningen, er der mulighed for at jern fælder ud som jernoxider, og under udfældningen er der mulighed for at bl.a. arsen associeres til jern-oxiderne og dermed forsvinder fra den opløste fase. Kystdirektoratet har derfor efterfølgende fået foretaget en batchudvask- ningstest, som er foretaget under iltfrie forhold, ved L/S = 10 l/kg. Alle parametre overholder grænseværdierne. Stof/Parameter Arsen (As) Barium (Ba) Cadmium (Cd) Krom total (Cr) Kobber (Cu) Kviksølv (Hg) Molybdæn (Mo) Nikkel (Ni) Bly (Pb) Antimon (Sb) Selen (Se) Zink (Zn) DOC Grænseværdi, L/S = 10 l/kg mg/kg TS Batchtest, iltfrie forhold mg/kg TS 2,0 1, ,3 1,0 <0, , <0,01 0,20 <0, , , ,0042 0,70 0,0033 0,50 0, , På den baggrund vurderes det, at den grundlæggende karakterisering overholder kravene i deponeringsbekendtgørelsen, så havnesedimentet kan optages på anlæggets positivliste. I henhold til deponeringsbekendtgørelsens bilag 7, tabel 7.2, skal der ikke gennemføres overensstemmelsestestning af havbundssediment. Positivliste Affaldsdeponering skal foregå i overensstemmelse med en positivliste, der fastsættes som vilkår i godkendelsen. Det fremgår af positivlisten (vilkår 4) at der alene må modtages havnesediment fra Esbjerg Havn. Hvis der skal modtages havnesediment fra andre lokaliteter, skal der først gennemføres en grundlæggende karakterisering af affaldet og efterfølgende skal deponeringsanlægget anmode tilsynsmyndigheden om, at affaldstypen optages på positivlisten såfremt affaldet kan overholde de fastsatte grænseværdier i deponeringsbekendtgørelsens bilag Forhold til internationale naturbeskyttelsesområder Som beskrevet i afsnit 6, er Vadehavet omfattet af en række beskyttel- sesbestemmelser, herunder udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde nr. 89 i henhold til bekendtgørelse nr. 408 af om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, samt bekendtgørelse nr. 874 af 2. sep- tember 2008 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne, kystbeskyttelsesforanstaltninger er og visse anlæg på søterritorivand, ved Tauruskaj, er placeret knap 800 m fra et. Spulefeltet etableres udenfor beskyttelsesområdet i en afstand af godt 900 meter fra grænsen til dette. Udledningspunktet for overskuds-s- beskyttelsesområdet. Der er i VVM-redegørelsen egørelsen redegjort for beskyttelsesbestemmelserne, herunder for udpegningsgrundlaget for det internationale naturbeskyttel

18 sesområde. I VVM-redegørelsen er der endvidere redegjort for undersøgelser og vurderinger af spulefeltets forventede påvirkning af miljøfor- holdene i det internationale naturbeskyttelsesområde, herunder i forhold til de arter og naturtyper, som området er udpeget for. Grontmij Carl Bro har for Kystdirektoratet foretaget en konsekvensvur- dering (bilag 11 i ansøgningen) i forhold til EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 51, 53 og 57, EF-habitatsområde nr. 78 og Ramsarområde nr. 27. Der er fremsendt revideret udgave af (se bilag 7) I rapporten vurderes det bl.a.: a) at etableringen af spulefeltet vil lægge beslag ca. 0,2 % af tidevandsreduktionen i habitatet kun medføre en lokal omfordeling af et mindre antal vadefugle, området for Grådyb. I forbindelse med projektet vil forventeligt under 1 % af bestanden for det nordlige vadehavsområde. Det store udbud af fourageringsområder nær Esbjerg Havn og øst for Fanø sandsynliggør at denne lokale omfordeling ikke vil få konsekven- b) at koncentrationen af forurenende stoffer, både i perkolatet og i udledningen, for en stor del af stofferne umiddelbart vil overholde de po- tentielle miljøkvalitetskrav. ser for fuglenes overordnede fordeling i den nordlige del af Vadehavet, By- og Landskabsstyrelsen har afgjort, at der skal fastsættes miljø- kvalitetskrav for TBT, pyren, arsen og barium. Ved udledning er opblandingen mindst 70 gange indenfor blandings- zonen, hvorved det er sikret, at miljøkvalitetskravene for de forurenende stoffer med stor margin er overholdt for Vadehavet og øvrige vandområder udenfor blandingszonen. Ved udsivning af perkolat er opblandingen mindst gange indenhvorved det er sikret, at miljøkvalitetskravene med meget stor margin er overholdt udenfor blandingszonen. Ved overholdelse af miljøkvalitetskravene er det samtidigt sikret, at stoffet ikke bioakkumulerer, idet dette forhold er indregnet i selve for blandingszonen, kravet. Overholdelse af vilkårene i de nødvendige tilladelser forventes derfor at betyde, at projektet ikke medfører negative effekter på de udpegede de arter i Vadehavsområdet som følge af udledningen af vand med forurenende stoffer fra spulefeltet. Udledning af forurenende stoffer fra spulefeltet skal ses i forhold til ikke at indpumpe havnesediment. Projektet medfører at store mængstoffer og næringsstoffer bringes ud af kredsløbet i Vadehavet, idet stofferne flyttes fra en potentiel fri udveksling med vandmiljøet i Vadehavet i tilfælde af resuspension, til i betydeligt omfang at blive omsat eller deponeret under kontrollerede omgivelser i der miljøfarlige spulefeltet. Mængden af materiale som pumpes tilbage til det marine vandmiljø udgør brøkdele af promiller af de store mængder som årligt pumpes op. Projektet ses derfor som en forbedring af den samlede be- lastning af Vadehavet hvad angår de forurenende stoffer og nærings- stoffer. Som led i sagens behandling er der foretaget vurderinger af spulefeltets påvirkning af omgivelserne i forbindelse med udledning af vand fra spu- lefeltet, hvilket der er redegjort nærmere for i godkendelsens afsnit 7.6. c) at vandkvaliteten af perkolatet i bassinerne vil overskride miljøkvali-istoffer, herunder størst overskridelse for tribu- tyltin (TBT), hvilket måske kan have betydning for en række ternear- tetskravene for et antal ter

19 Dette forhold er nærmere beskrevet under punkt Projektet medfører at miljøfarlige stoffer og næringsstoffer bringes ud af kredsløbet i Vadehavet, idet stofferne flyttes fra en potentiel fri udveks- ling med vandmiljøet i Vadehavet, til i betydeligt omfang at blive omsat eller deponeret under kontrollerede forhold i spulefeltet. Projektet vurderes som en forbedring af den samlede belastning af Vade- havet hvad angår de forurenende stoffer og næringsstoffer Under henvisning til ovenstående undersøgelser og vurderinger er det Esbjerg Kommunes vurdering, at spulefeltets etablering og drift ikke vil medføre forringelser af beskyttelsesområdets naturtyper eller levesteder for arterne, eller vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekven- ser for de arter, som området er udpeget for Havnesedimentets indhold af forurenende stoffer Langt den største del af det oprensede sediment fra Esbjerg Havn klappes, i henhold til meddelte klaptilladelser, på klapplads E og F, der er beliggende mellem Esbjerg Havn og Fanø i Grådyb tidevandsområde i Vadehavet. Det sediment der pt. skal deponeres i spulefeltet, pga. indholdet af forufra renende stoffer som tungmetaller, organotinforbindelser og PAH er, er de dele af havnen, hvorfra oprenset sediment, ikke kan klappes i henhold til gældende klaptilladelse. Det omfatter havneafsnit 3 (Dokhavnen), havneafsnit 6 (oliebroerne) og havneafsnit 8 ABCF, 9, CD og 12 (fiskerihavnens ens bassin 1, 2, 5 og 6). Det oprensede havnesediment pumpes ind i det åbne depotbassin, hvor sedimentet bundfældes. Overskudsvandet fra spulefeltet pumpes ud ved Tauruskaj, og skal betragtes som spildevand. Se afsnit 7.7. I bilag 4.1 er angivet de i henhold til ansøgningen forventede gennem- snitskoncentrationer af forurenende stoffer i det indpumpede sediment. Der stilles vilkår om at der årligt skal foretages prøvetagning og analyser af det havnesediment der skal tilføres spulefeltet, for bl.a. at kunne følge udviklingen i havnesedimentets indhold af forurenende stoffer. I forbindelse med indpumpningen, er det nødvendigt at tilføre spædevand (havvand). Konservativt antages det, at spædevandet vil opnå en ligevægtssituation med sedimenterne under indpumpningen, således at spædevandet opnår samme koncentration af forurenede stoffer som per- kolatet. Værdierne fremgår af bilag 4.1 (perkolat)

20 Nedbør vil fortynde indholdet af forurenende stoffer i depotvandet. Der er regnet med en nettonedbør på 400 mm. TBT og PAH er ikke stabile stoffer, men der vil ske en vis nedbrydning i det iltede miljø som er i depotbassinet. I ansøgningen er der regnet med en halveringstid på 100 dage i depotvandet, hvilket er i overensstemmel- se med Miljøstyrelsens anbefaling 4 i forbindelse med risikovurdering. Halveringstid i Stof sediment vand TBT 5 år 100 dage PAH 1 år 100 dage TBT er under udfasning og der er forbud mod brugen af TBT i skibsmaling. Det er i ansøgningen lagt til grund, at indholdet af organotinforbin-ndelser i det indpumpede havnesediment vil være faldende i de kommen- de år, for at være helt borte om 10 år. Med udgangspunkt i ovenstående, er der i forbindelse med ansøgningen foretaget beregninger (12) der viser, at de maksimale koncentrationer i udledningen vil være væsentlig reduceret i forhold til perkolatkoncentra- tionerne. For TBT er reduktionen på en faktor 10-20, for PAH en faktor 1,86 og for øvrige stoffer heriblandt tungmetaller en faktor 1,84 for den vandopløste del af stofferne. Depotvandet vil ligeledes indeholde suspenderet materiale. Det er i an- søgningen forudsat, at det har samme indhold af forurenende stoffer som det indpumpede sediment. Der er regnet med et indhold af suspenderet stof på 20 mg/l. Af bilag 4.2 fremgår de koncentrationer af forurenende stoffer, der mak- simalt kan forventes i det udledte overskudsvand. I bilag 4.3 er den samlede mængde af metaller, organotin og PAH er i depotets driftstid angivet dels som den mængde, der deponeres sammen med det oprensede havnesediment, og dels som den mængde der udledes til recipienten med overskudsvandet. Langt hovedparten af de partikulært bundne forurenende stoffer vil blive tilbageholdt i depotet frem for at være tilgængelige for den konstante omlejring i havnebassinerne. Deponering af det belastede sediment i spulefeltet vil derfor betyde en betydelig fjernelse af forurenende stoffer fra havnebassinerne og det vurderes, at etableringen af depotet vil redurisikoen for udveksling af stoffer fra sediment til vand betragteligt. Den samlede tilbageholdelse af de forurenende stoffer i spulefeltet ligger cere for 28 af stofferne på over 99,9 %. Kun et stof, naftalen, ligger under 99,4 %, hvor tilbageholdelsen er på 97,6 % Geologi/geoteknik/hydrogeologi Kystdirektoratet har fået udført geotekniske undersøgelsesboringer for at belyse jordbundsforholdene i forbindelse med etableringen af indfatnin-n- gen og bundmembran. Desuden er der gennemført renpumpningstests og grundvandskvalitetsundersøgelser. Depotet er beliggende på en vadehavsflade, hvor der under et relativt tyndt postglacialt marint dække findes interglaciale aflejringer af finkor- net stærkt siltet sand og grovsilt. 4 Miljøstyrelsen (2007): Udsivning fra spulefelter. Udarbejdet for Miljøstyrelsen af Jesper Holm, Olaf Asmussen og Lizzi Andersen, DHI - Institut for Vand og Miljø

21 På baggrund af de udførte undersøgelser blev det konkluderet, at der ikke er en tilstrækkelig geologisk barriere umiddelbart under det område, hvor spulefeltet tænkes udlagt. Aflejringerne under depotet har lav permeabilitet, men permeabilitetskoefficienten er gennemsnitlig større end kravene opstillet i deponeringsbekendtgørelsen. Den geologiske mem-mbran forstærkes derfor med udlægning af bentonit. Undersøgelserne har vist, at et tørve/gyttjelag i de postglaciale aflejrin- ger, som er fundet i 3 af de 19 udførte boringer, kan medføre sætninger på op til 0,5 0,8 m. Hvis disse sætninger vurderes at være uacceptable for digerne, kan laget fjernes i forbindelse med opbygning af digerne. Under selve depotet er det vurderet, at sætningerne ikke vil give anled- ning til særlige problemer. Under indfyldningen vil materialerne sætte sig og vil som følge heraf give yderligere depotvolumen. Differenssætningerne vurderes umiddelbart at være mindre end ca. 1:200. De øvrige postglaciale aflejringer forventes ikke at give anledning til stør- re sætninger eller differenssætninger og de underliggende interglaciale aflejringer forventes kun at give anledning til sætninger på maksimalt 0,2 m. Det er vurderet, at der kun vil ske mindre differenssætninger, da lagene vurderes at være internt homogene over store områder. Lokalt i området er der ingen indvindingsinteresser og der er ingen muligheder for indvinding og ingen egentlig grundvandsmagasiner i områ- det. Der er udtaget 6 vandprøver ver fra det sekundære magasin. Alle vandprøver er analyseret for uorganiske komponenter ved boringskontrol samt ud- valgte metaller og organotin. Vandprøverne viser, at det sekundære grundvand grundlæggende er det samme som vadehavsvand. Der er ikke indikationer på fortynding med fersk grundvand Spulefeltets indretning og drift Placering og dimensioner Spulefeltet etableres i havet ud for den eksisterende kystlinje, der mod nord udgøres af skråningsanlæggene langs flyveaskedepotet og mod vest af en del af havneområdet med bl.a. de eksisterende tørrefelter, der nedmeter ud i havet. Ved den ydre afgræsning lægges i forbindelse med spulefeltets ibrugtagning. Spulefeltet vil have en længde på 828 meter langs den eksisterende kystlinje, og strække sig 359 mod havet vil spulefeltet have en længde på 528 meter. Spulefeltet vil omfatte et samlet areal på 26,5 ha med plads til m 3 sediment (fast mål) svarende til 1,4 mill. pejle-m 3. Der vil i driftsfasen ikke blive etableret bygninger eller andre administrative eller tekniske faciliteter på arealet, bortset fra tavler til pumper og overvågningsudstyr, container til materiel, adgangsveje, drænledninger, transportledninger, interne dæmninger til underinddeling af depotbassin, sandfilter og brønde. Starttidspunkt for anlægsarbejder og ibrugtagning De nødvendige anlægsarbejder i forbindelse med etablering af spulefeltet forventes påbegyndt 1. halvår 2011 og afsluttet Der indsættes vilkår om arbejdets udførelse, kvalitetskontrol og tilsyn inden ibrugtagning, i henhold til deponeringsbekendtgørelsen

22 Ibrugtagning af spulefeltet forventes i 1. halvår Det forventes, at spulefeltet har en kapacitet på ca. 24 år med det nuværende deponeførste år vil der deponeres 4 års efterslæb, ringsbehov. I løbet af det således at driftsperioden er 20 år. Indfatning Depotindfatningen udføres som sanddiger med stenkastning mod havsi- den til beskyttelse mod bølger og strøm. Højden af digerne er 6,0 m DVR90. Opbygningen fremgår af bilag 3. Sandet vil blive pumpet direkte ind via rørledning fra Tauruskaj. I forbindelse med opbygningen af sanddæmningen vil indspuling af sand give anledning til kortvarige stigninger i mængden af suspenderet materiale i nærområdet. Dette forventes ikke at have væsentlig betydning for områ- det, som dagligt udsættes for høje niveauer af suspenderet materiale på grund af tidevandet. Det anvendte sand forventes at blive indvundet i sejlrenden til Esbjerg, hvilket er i overensstemmelse med den til Kystdi- rektoratet meddelte nyttiggørelsestilladelse (13). Der tilføres derfor ingen ekstra mængde af forurenende stoffer i forhold til anlægget af dæmnin-n- gen. Der vil blive brugt dozere/gravemaskiner til at planere og anlægge skrå- ningen samt til udlægning af sten på dæmningens havside. Dæmningerne dimensioneres for en 50 års hændelse svarende til en høj- vandsstand i kote + 4,00 m DVR 90 med tilhørende signifikante bølgehøjde på 1,55 m. Ved vurdering af højvandsstanden er forøgelse af mid- delvandstanden på 33 cm i løbet af 50 år taget med i betragtning. Kronekoten for depotindfatningen er bestemt ud fra acceptabelt overskyl. Overskyllet må ikke være større, end at det er muligt at køre på dæm- ningen under en 10 årshændelse. Kriteriet er opfyldt både nu og efter 50 år med øgning af middelvandsspejlet på 33 cm. Der etableres et særskilt klaringsbassin, hvorfra overskudsvand kan ud- pumpes. Klaringsbassinet adskilles fra den øvrige del af depotet med et sanddige. Bassinet indrettes således, at der kan etableres yderligere filsåledes at mængden af suspenderet materiale i udpumpningsvandet holdes under 20 mg/l. Et af kritikpunkterne i Miljøklagenævnets afgørelse var, at der manglede en vurdering af, om ændringer af storm- og højvandsbilledet i Vadehavet i spulefeltets/depotets opfyldningsperiode, som følge af en eventuel global klimaændring, vil give anledning til en generel eller pulsvis ændring i størrelsesordenen af udledningerne af forurenende stoffer fra spulefel-ltet/depotet eller risikoen for oversvømmelser af spulefeltet/depotet. Dette er nu imødekommet med det nye anlæg, ved at højden af digekronen er øget med 50 cm, og ved etablering af den geologiske membran, som treringsanlæg såfremt det bliver nødvendigt nævnt i næste afsnit. Af ansøgningen fremgår, at indfatninger inspiceres efter storm eller eks- traordinær højvandshændelse. Membran og perkolatopsamlingssystem Depotet etableres som et kystnært depot med geologisk barriere. Der er søgt om at kunne etablere anlægget uden primær membran (bund- og sidemembran) og uden perkolatopsamlingssystem (6) dvs. på yderligere reducerede krav iht. deponeringsbekendtgørelsens bilag 2 af- snit