Bilag 2 Teknisk notat

Transkript

1 Bilag 2 Teknisk notat Dusager Aarhus N Danmark T CVR-nr Rærup Havbundssedimentdepot Konsekvensvurdering ved tilførsel af sediment fra Esbjerg Havn 7. januar 2016 Rev. 1 Projekt: Udarbejdet Kontrolleret : Christian Bjørn : Erik Dal og Jens Peter Ringsted 1 BAGGRUND I forbindelse med nødvendige uddybninger af Esbjerg Havn er det påkrævet at finde egnede deponeringsmuligheder for sedimentet fra udvalgte dele af havnen. Kystdirektoratet har redegjort for forudsætningerne herfor på den: hvor der bl.a. kan hentes dokumenterende materiale. I forhold til at kunne tilbyde muligheden for at kunne modtage sedimentet på Rærup Havbundssedimentdepot har ejeren af depotet, Aalborg Fjordudvalg, anmodet om at få udarbejdet en opdateret miljøkonsekvensvurdering med baggrund i de faktuelle oplysninger om sedimentet fra Esbjerg havn. Der tages udgangspunkt i den allerede foreliggende miljøkonsekvensvurdering /1/, der ligger til grund for miljøgodkendelsen /2/ for Rærup Havbundssedimentdepot. Der anvendes således de samme forudsætninger og beregningsprincipper ved vurderingen af sedimentet fra Esbjerg Havn. 2 SEDIMENT FRA ESBJERG HAVN Oplysningerne om sedimentet fremgår af div. bilag, tilgængelige via Det fremgår bl.a., at der forventeligt skal håndteres sediment aflejret fra 2010 og frem, primært fra 6. bassin, Beddingsløbet samt muligvis 2. bassin. D M E christian.bjorn@grontmij.dk Bilag A2 - Konsekvensvurdering rev 1.docx

2 Side Indledende vurdering Konkrete sedimentanalyser fra Esbjerg er tilgængelige via dokumentet Alle_sedimentdata_ xlsx.Med udgangspunkt heri er analysedata for de relevante områder af Esbjerg Havn sammenholdt med gældende modtagekriterier for Rærup Havbundssedimentdepot i Figur 1 til Figur 3. For indholdet af TBT (Figur 1) kan det ses, at sedimentet fra 2. bassin uden problemer kan modtages i Rærup. Indholdet af TBT i Beddingområdet og navnlig 6. bassin ligger ca. på niveau med modtagekravene, dog med overskridelser i enkelte år. Samlet set, så vil en nærmere vurdering af indholdet være relevant. 5 4,5 4 Koncentrtion af TBT mg / kg TS 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, Bassin 2 Bassin 6 Beddingen Modtagekriterie Figur 1: Målt indhold af TBT i sediment fra udvalgte områder af Esbjerg havn. Værdier er gennemsnit af målinger i det pågældende år. Modtagekriterie j.f. /2/. Indholdet af PAH er er vist i Figur 2. Her er det tydeligt, at de fundne koncentrationer i sedimentet fra Esbjerg Havn ikke vil udgøre et problem ved tilførsel til Rærup Havbundssedimentdepot. Endelig er der i Figur 3 vist bestemmelserne af tungmetaller for 6. bassin. Indholdet af tungmetaller i de øvrige områder er lavere, hvorfor 6. bassin er vurderet som det potentielt mest kritiske. I figuren er der med farvemarkering vist hhv. gennemsnitlige årlige værdier tillige med modtagekriterierne for de pågældende tungmetaller ved Rærup Havbundssedimentdepot.

3 Side 3 Koncentratioin af PAH er 100 mg / kg TS 10 1 Bassin 2 Bassin 6 Beddingen Modtagekriterier Figur 2: Målt indhold af PAH er i sediment fra udvalgte områder af Esbjerg havn. Værdier er gennemsnit af målinger i det pågældende år. Modtagekriterie j.f. /2/. Bemærk logaritmisk skala Koncentration af tungmetaller - Bassin 6 mg / kg TS Zink (Zn) Kobber (Cu) Chrom (Cr) Bly (Pb) Nikkel (Ni) Arsen (As) Cadmium (Cd) Kviksølv (Hg) Modtagekriterier Figur 3: Målt indhold af tungmetaller i sediment fra 6. bassin, der er det mest tungmetalbelastede område af Esbjerg Havn. Værdier er gennemsnit af målinger i det pågældende år. Modtagekriterie j.f. /2/ for de respektive tungmetaller er angivet. Bemærk logaritmisk skala. Generelt er alle de fundne koncentrationer i sedimentet fra Esbjerg Havn under modtagekriterierne. Der er dog en enkelt overskridelse for kobber, hvorfor det vurderes relevant, at vurdere dette tungmetal nærmere.

4 Side 4 Der udføres ikke kontinuerelig prøvetagning og analyse for PCB i havnesedimentet i Esbjerg. I forbindelse med den grundige karakterisering af sedimentet i 2009 /3/ er der foretaget enkelte analyser for PCB, ligesom der i november 2015 er præsenteret 3 analyser fra 2. bassin via Analyserne viser generelt, at der i 2009 kun kunne identificeres meget små mængder PCB 1 i Dokhavnen, mens der ikke kunne identificeres tilstedeværelse i de øvrige undersøgte områder. Analyser fra nov viser, at der i de tre analyser fra 2. bassin kan konstateres et mindre indhold af PCB på 0,020-0,029 mg/kg TS. Yderligere vurdering af PCB vil kun blive foretaget på baggrund af data fra nov Nærmere vurdering af udvalgte komponenter. I forhold til at vurdere fra hvilke områder i Esbjerg Havn der vil repræsentere de største kilder, samt vurdere den bedste repræsentation af indholdet af kritiske komponenter i sedimentet fra Esbjerg Havn generelt, er der i Tabel 1 og Tabel 2 foretaget en sammenstilling af data for hhv. TBT samt kobber. Der er for hvert datasæt beregnet en gennemsnitsværdi, en medianværdi (svarende til beregningsmetoden anvendt i Bilag 1: Oprensning i Esbjerg havn ) samt angivet den maksimale værdi for hvert datasæt. Tilsvarende beregninger er foretaget for alle datasæt, repræsenterende de overordnede områder, samt for hele materialet. Område Gennemsnit Median Maximum 2. bassin bassin - Doggerkaj bassin, vest for flydedok bassin, øst for flydedok bassin - Vikingkaj mm bassin samlet Bedding - området Bedding - løbet Bedding samlet Alle områder samlet Tabel 1: Vurdering af analysedata for TBT fra udvalgte bassiner i Esbjerg Havn i perioden 2010 til Koncentrationer der overstiger nuværende modtagekriterium fra Rærup Havbundssedimentdepot (400 µg/kg TS) er markeret. Alle værdier i µg/kg TS. 1 PCB vurderes, med mindre andet er specifikt angivet, på baggrund af summen af congenerne PCB28, PCB52, PCB101, PCB118, PCB138, PCB153 og PCB180 j.f. /2/.

5 Side 5 Område Gennemsnit Median Maximum 2. bassin bassin - Doggerkaj bassin, vest for flydedok bassin, øst for flydedok bassin - Vikingkaj mm bassin samlet Bedding - området Bedding - løbet Bedding samlet Alle områder samlet Tabel 2: Vurdering af analysedata for kobber fra udvalgte bassiner i Esbjerg Havn i perioden 2010 til Koncentrationer der overstiger nuværende modtagekriterium fra Rærup Havbundssedimentdepot (180 mg/kg TS). Alle værdier i mg/kg TS. Det fremgår af tabel 1, at de største værdier for TBT findes i 6. bassin. Det område af 6. bassin hvor der er lavest belastning med TBT er samtidig det område, hvor der findes de højeste værdier af kobber, jf. tabel 2. Både beregningsmæssigt, og i praksis, vil det således give mening at opfatte 6. bassin som én samlet kilde, idet hele 6. bassin må forventes at skulle modtages på Rærup Havbundssedimentdepot. Vurderingsmæssigt vil der derfor blive taget udgangspunkt i gennemsnitsværdierne for TBT og kobber fra 6 bassin, der dermed vil repræsentere worst case. Gennemsnitsværdien for TBT i 6. bassin er på 689 µg/kg TS og dermed større end nuværende modtagekriteriet på 400 µg/kg TS. Gennemsnitsværdien for kobber i 6. bassin er på 102 mg/kg TS og dermed under nuværende modtagekriterie på 180 mg/kg TS. Tilsvarende vil værdierne for PCB fra 2. bassin ligge til grund for vurderingen af modtagelse af sedimentet fra Esbjerg havn. Såfremt sedimentet fra de pågældende bassiner kan modtages, så kan det øvrige sediment fra Esbjerg også. Beregnede gennemsnitsværdier for et modtaget parti, vil blive lagt til grund ved de efterfølgende vurderinger. 3 KONSEKVENSVURDERING VED FORSLAG TIL ÆNDRING AF MODTA- GEKRITERIER Modtagelse af sediment fra Esbjerg havn vil kunne gennemføres under overholdelse af langt de fleste af modtagekriterierne for Rærup Havbundssedimentdepot. Dog vil der kunne forekomme en overskridelse af modtagekriteriet for TBT, mens PCB er tæt på modtagekriteriet. Data for sedimentet fra Esbjerg Havn samt nuværende modtagekriterier er sammenstillet i Tabel 3.

6 Side 6 Stof Område Enhed Antal data Middelværdi Min. Max. Spredning Nuvær. tilladelse TBT 6. Bassin µg/kg TS Cu 6. Bassin mg/kg TS PCB 2. bassin mg/kg TS 3 0,023 0,020 0,029 0,005 0,025 Tabel 3: Sammenstilling af undersøgelsesdata fra sedimentet i Esbjerg samt nuværende modtagekriterier ved Rærup Havbundssedimentdepot. I forhold til den nuværende tilladelse vil det være nødvendigt at justere modtagekriteriet for TBT, idet middelværdien overstiger grænseværdien i den nuværende tilladelse. For PCB vurderes det ligeledes relevant at justere modtagekriterierne, idet middelværdien ligger tæt på grænseværdierne i den nuværende tilladelse De foreslåede modtagekriterium skal fastlægges, således at de er tilstrækkelig rummelige for modtagelse af sediment fra Esbjerg Havn. For TBT er det foreslåede modtagekriterium fastlagt ud fra den konstaterede middelværdi tillagt spredningen, jf. tabel 3. Det foreslåede modtagekriterium for PCB er fastlagt ud fra den øvre aktionsniveau for PCB i klapvejledningen. I Tabel 4 er forslag til kommende modtagekriterier for de udvalgte stoffer angivet. De foreslåede koncentrationer i sedimentet er valgt ud fra et hensyn om at sikre, at vægtede gennemsnitsværdier kan overholde modtagekravene samtidig med, at det skal sikres, at der ikke vil forekomme en risiko ved modtagelse af delpartier, der ligger over gennemsnitsværdien. Stof Faststof (forslag) Kd Kildestyrke (perkolat) Gennemsnit, pr. kg TS l/kg µg/l TBT 1600 µg ,074 PCB 0,1 mg # 0,015 Tabel 4: Forslag til fremtidige modtagekriterier for de angivne stoffer ved Rærup Havbundssedimentdepot. I tilknytning hertil er angivet den beregnede kildestyrke ved de angivne forslag til kriterier. Værdien for PCB angivet med # er beskrevet i afsnit 3.1. Analyseresultaterne fra Esbjerg Havn viser en betydelig variation. Baseret på de foreliggende analyser af sedimentet fra de mest belastede områder i Esbjerg Havn vurderes de foreslåede modtagekriterier for TBT og PCB at sikre en tilstrækkelig rummelighed i modtagekravene ved Rærup til at tilsvarende havnesedimenter vil kunne modtages på depotet. Det forudsættes, at accept af havnesediment til deponering baseres på, at det vægtede gennemsnit af analyser af havnesedimentet er lavere end modtagekravene. Enkeltanalyser vil således kunne være højere end de anførte værdier for modtagekravene. Dette vil ikke kun gælde TBT og PCB, men også de øvrige parametre for miljøfarlige stoffer, som der er angivet modtagekrav for i vilkår 20 i den gældende miljøgodkendelse.

7 Side 7 Stof Faststof (forslag) Gennemsnit pr. kg TS Kildestyrke (perkolat) Konc. udsivning 1) Konc. opblandet 2) Langtidskrav µg/l µg/l µg/l µg/l % af langtidskrav # TBT 1600 µg 0,074 0,0066 0, ,0002 3,0% PCB 0,1 mg 0,015 0,015 0, # 2,2 15,3% Tabel 5: Beregnede konsekvenser ved de angivne forslag til modtagekriterier. 1) Koncentration ved udsivning gennem dæmning efter delvis nedbrydning. 2) Koncentration efter fortynding på 1090 gange. # se afsnit 3.1 for specifik beregning af PCB. Vurderingen af konsekvensen ved de foreslåede modtagekriterier, jf. tabel 5, er gennemført ved anvendelse af de samme beregningsprocedurer og forudsætninger (beskrevet i detalje i /1/) som ligger til grund for den nuværende miljøtilladelse for Rærup Havbundssedimentdepot /2/. Under anvendelse af tidligere benyttede værdier for K d kan de forventede koncentrationer af stofferne i porevandet fra sedimentet (kildestyrken) beregnes. Der er herefter regnet med effekten af nedbrydning af TBT ved transporten gennem diget mod recipienten (koncentration udsivning). Der er indregnet en gennemsnitlig transporttid for TBT på 17½ år og ud fra halveringstiden for TBT på dage er det fundet, at 9% af kildekoncentrationen når frem til recipienten efter udsivning gennem diget, jf. /1/. For PCB er der ikke indregnet nedbrydning, idet stofferne er svært nedbrydelige. Det vurderes, at der i praksis vil kunne ses bort fra nedbrydning af PCB ved passage af diget. Under antagelse af den beregnede fortynding i recipienten (faktor 1090 jf. /2/) kan de resulterende koncentrationer i recipienten udregnes. I tabel 5 er de beregnede koncentrationer sammenholdt med langtidskravene for marine områder, jf. /4/ samt PCB j.f. afsnit Beregninger specifikt for PCB Da der ikke i forbindelse med /1/ er gennemført en decideret beregning af påvirkningen af recipienten for PCB har det været nødvendigt at tilvejebringe data til vurdering af påvirkningen. Der forligger ikke en K d -værdi for sum PCB. Dette skyldes, at der er særdeles stor forskel på K d værdierne for de forskellige congener af PCB. Ligeledes foreligger der ikke danske langtidskrav i relation til påvirkning af marine områder. Da der ikke foreligger danske langtidskrav i relation til påvirkning af marine områder tager der udgangspunkt i værdierne for PNEC som er angivet i /5/, da disse værdier vurderes at være bedste bud på potentielle langtidskrav. PNEC-værdierne heri er angivet for de enkelte congener af PCB. Ligeledes er der i /5/ angivet hvilken andel de enkelte congener forventeligt udgør af den samlede PCB-pulje ligesom K oc værdier for de enkelte congener er angivet. Ud fra disse oplysninger kan påvirkningen af recipienten, ved det foreslåede modtagekriterium på 0,1 mg/kg TS (som sum PCB), beregnes.

8 Side 8 De benyttede data for de enkelte congener fremgår af Tabel 6. Andel Congen CAS-nr. Navn K af total oc PNEC (µg/l) PCB ,4,4'-Tri-cbp 3,5% ,19E-05 PCB ,2',5,5'-Tetra-cbp 4,0% ,49E-05 PCB ,2',4,5,5'-Penta-cbp 3,0% ,76E-05 PCB ,3',4,4',5-Penta-cbp 4,0% ,44E-05 PCB ,2',3,4,4',5'-Hexa-cbp 2,5% ,47E-05 PCB ,2',4,4',5,5'-Hexa-cbp 2,5% ,21E-05 PCB ,2',3,4,4',5,5'-Hepta-cbp 2,0% ,63E-05 Tabel 6: Data for enkelt congener. Alle data fra /5/. -cbp = chlorobiphenyl. PNEC-værdier videreføres som langtidskrav. Med udgangspunkt i data fra Tabel 6, samt oplysningerne fra /3/ om indholdet af organisk materiale i sedimentet fra Bassin 2 i Esbjerg, kan K d -værdien for de enkelte congener bestemmes ud fra formlen: K d = K oc * f oc hvor K d angiver fordelingskoefficienten mellem sediment og porevand, K oc er fordelingen mellem organisk kulstof og vand. f oc angiver den relative andel af organisk indhold i sedimentet. f oc er i /3/ angivet til 11,3%. Congen Koncentration, (enkelt congen) K d Kildestyrke (perkolat) mg/kg TS l/kg µg/l PCB-28 0, ,00531 PCB-52 0, ,00367 PCB-101 0, ,00167 PCB-118 0, ,00222 PCB-138 0, ,00082 PCB-153 0, ,00084 PCB-180 0, ,00040 SUM 0,1 0,015 Tabel 7: Beregnede Kd-værdier og resulterende kildestyrker i perkolatet for de enkelet congener. Koncentrationen af enkelt congenerne i Tabel 7 er, med udgangspunkt i deres respektive andel af total PCB, fordelt således at summen af koncentrationerne giver 0,1 mg/kg TS. Ud fra de beregnede kildestyrker er påvirkningen af recipienten vurderet i Tabel 8, svarende til vurderingen præsenteret i Tabel 5.

9 Side 9 Congen Faststof (forslag) Kildestyrke (perkolat) 1) Konc. opblandet 2) Langtidskrav mg/ kg TS µg/l µg/l µg/l % af langtidskrav # PCB-28 0, , ,87E-06 3,19E-05 15,3% PCB-52 0,0186 0, ,37E-06 3,49E-05 9,7% PCB-101 0, , ,53E-06 2,76E-05 5,5% PCB-118 0,0186 0, ,04E-06 3,44E-05 5,9% PCB-138 0, , ,54E-07 2,47E-05 3,1% PCB-153 0, , ,70E-07 2,21E-05 3,5% PCB-180 0,0093 0, ,65E-07 1,63E-05 2,2% SUM 0,1 mg 0,015 0, ,2 15,3% Tabel 8: Beregnede konsekvenser ved sum PCB = 0,1 mg/kg TS og resulterende fordeling mellem congenerne. 1) Koncentration ved udsivning gennem dæmning er lig kildestyrken, da der ikke forventes nævneværdig nedbrydning. 2) Koncentration efter fortynding på 1090 gange. Et modtagekrav for PCB på 0,1 mg/kg TS vil medføre, at recipienten påvirkes i et niveau svarende til 2 15 % af forventede langtidskrav, vurderet på enkeltcongener. Det skal i den sammenhæng anføres, at der i sedimentet fra Esbjerg havn ikke er fundet indhold af hverken PCB28 eller PCB52, hvorved den reelle påvirkning af recipienten forventeligt vil ligge i størrelsesordenen 2 6 % af det forventede langtidskrav 4 SAMMENFATNING I forhold til at kunne modtage sediment fra Esbjerg Havn ved Rærup Havbundssedimentdepot anbefales modtagekriterierne for TBT og PCB ændret til: TBT: PCB: 1600 µg/kg TS 0,1 mg/kg TS - modtagekriterier for øvrige parametre forventes uændrede. Påvirkningen af recipienten, ved modtagelse af sediment med den foreslåede koncentration af TBT, er således beregnet til at ville udgøre ca. 3% af den tilladte værdi. For PCB vil påvirkningen udgøre ca. 2-15% af den tilladte værdi. Baseret på de foreliggende analyser af sedimentet fra de mest belastede områder i Esbjerg Havn vurderes de foreslåede modtagekriterier for TBT og PCB at sikre en tilstrækkelig rummelighed i modtagekravene ved Rærup til at tilsvarende havnesedimenter vil kunne modtages på depotet. Det forudsættes, at accept af havnesediment til deponering baseres på, at det vægtede gennemsnit af analyser af havnesedimentet er lavere end modtagekravene.

10 Side 10 Den gennemførte konsekvensvurdering viser, at der ikke vil forekomme en påvirkning af recipienten i et niveau der overstiger langtidskravene for marine områder, ved denne ændring.

11 Side 11 5 REFERENCER /1/ Miljøkonsekvensvurdering for spulefeltet i Rærup. Grontmij A/S. November 2011 /2/ Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven af Havbundssedimentdepot, Rærupvej 29, Rærup, 9310 Vodskov. Aalborg Kommune. December /3/ Grundlæggende karakterisering af havnesediment fra Esbjerg Havn - Slutrapport. DHI for Kystdirektoratet. November 2009 /4/ Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.. BEK nr. 1022: Miljøministeriet, /5/ Implementation of requirements on Priority substances within the Context of the Water. Framework Directive, INERIS, 3. Juli Annex VII:PNEC for the protection of aquatic organisms (PNECwater)