Sidste nyt og udvalgte emner indenfor udlændingeretten

Transkript

1 Sidste nyt og udvalgte emner indenfor udlændingeretten Fredag den 13.december 2013 Sidste nyt og udvalgte emner indenfor udlændingeretten Undervisere: Advokat Bjørn Dilou Jacobsen og Eddie Khawaja, Homann Advokater Fredag den 13 december 2013

2 Fane 1: PowerPoint præsentation af 13. december 2013 Fane 2: Udlændingeloven (LBK nr 863 af 25/06/2013) Fane 3: Udlændingenævnet o Lov om ændring af udlændingeloven og lov om kommunale og regionale valg 8 (Lov nr. 571 af 18. juni 2012) o Forretningsorden for Udlændingenævnet (BEK nr 1208 af 14/12/2012) Fane 4: Ægtefællesammenføring o Lov nr. 418 af 13. maj 2012 Fane 5: Familiesammenføring med børn o Lov nr. 566 af 18. juni 2012 (om vellykket integration som betingelse for sammenføring) o Lov nr. 567 af 18. juni 2012 (om generhvervelse af opholdstilladelse) o Integrationsministeriets notat af 8. juli 2011 om fortolkning af Osman sagen o U H (16 årig nigerianers opholdstilladelse i Danmark skulle ikke anses for bortfaldet) o U (afgørelse om inddragelse af thailandsk drengs opholdstilladelse ophævet) Fane 6: Familiesammenføring efter EU reglerne o EU opholdsbekendtgørelsen (BEK nr 474 af 12/05/2011) o EU opholdsdirektivet (Direktiv 2004/38/EF) o Justitsministeriets fortolkningsnotat om Zambrano dommen (sag C 34/09) med indarbejdede præciseringer som følge af senere domme (notat af 11. maj 2011 (rev. 22. juni 2012) o Integrationsministeriets notat af 7. april 2011 om fortolkning af Associeringsaftalen af 12. september 1963 mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet m.v. Fane 7: Tidsubegrænset opholdstilladelse o Lov nr. 572 af 18. juni 2012 Fane 8: Statsborgerskab o Cirkulæreskrivelse om naturalisation (CIS nr 9253 af 06/06/2013) Fane 9: Udvisning o Rigsadvokatens Meddelelse nr. 5/2006 (Rettet februar Under revision) o Rigsadvokaten Informerer nr. 3/2011 o Rigsadvokaten Informerer nr. 4/2012 o Rigsadvokatens retningslinjer om tiltalefrafald til ofre for menneskehandel, identifikation af ofrene mv. o Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen mellem EU og Tyrkiet Fane 10: Udvisningsdomme omhandlende EU borgere mv. UfR H UfR H UfR H UfR H UfR H UfR H TfK UfR H

3 Sidste nyt og udvalgte emner inden for udlændingeretten Den 13. december 2013 kl Program n Registrering og kaffe Den ny Udlændingestyrelse og Udlændingenævnet Ægtefællesammenføring Familiesammenføring med børn Permanent opholdstilladelse Statsborgerskab Udvisning

4 Sidste nyt og udvalgte emner inden for udlændingeretten Den 13. december 2013, kl :30 Evalueringsskema Navn:... Tilfredshedsskala fra1-5 hvor 5 er bedst Hvor tilfreds er du med information forud for arrangementet? (Kontakt med Advokaternes-HR, bekræftelse, reminder mm) Hvor tilfreds er du med kursets indhold? Hvor tilfreds er du med kursets form? Hvor tilfreds er du med underviseren, Bjørn Dilou Jacobsen? Hvor tilfreds er du med underviseren, Eddie Khawaja? Hvor tilfreds er du med kursusmaterialerne? Hvor tilfreds er du med kursusstedet? Hvor tilfreds er du alt i alt? Kommentarer: Forslag til næste gang dette kursus gennemføres: Forslag til andre kurser, som du finder relevante:

5 1

6 UDLÆNDINGERETTEN Sidste nyt og udvalgte emner Advokat Bjørn Dilou Jacobsen Advokat Eddie O. R. Khawaja Homann Advokater DEN NY UDLÆNDINGESTYRELSE (1) Under Justitsministeriet Kompetence familiesammenføring opholdstilladelse på grundlag af tidligere dansk indfødsret opholdstilladelse til religiøse forkyndere forlængelse, inddragelse og bortfald tidsubegrænset opholdstilladelse visum m.v. administrativ ud og afvisning truffet af US Erhverv, beskæftigelse, studier og au pair hører under Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering DEN NY UDLÆNDINGESTYRELSE (2) Optagelse af biometri Online nummervisning i Servicecenteret i Ryesgade 53 Indgivelse af online ansøgninger Følg ansøgning på Min side Brugervenlig formidling af afgørelser 6 1

7 DEN NY UDLÆNDINGESTYRELSE (3) Tidsfrister for sagsbehandling Øgede ressourcer på 2013 finanslov til familiesammenføringsområdet udvidede åbningstider øget bemanding i spidsbelastningsperioder fra 7 til 5 måneder i komplekse 1. instanssager UDLÆNDINGENÆVNET (1) Lov nr. 571 af 18. juni /1 LSF 178 Per 1. januar 2013 Placeret i Civilstyrelsen, Adelgade 11, 1304 København K UDLÆNDINGENÆVNET (2) Kompetence: behandler klage over afslag ved familiesammenføring (EU ansøgninger undtaget) opholdstilladelse på grundlag af tidligere dansk indfødsret opholdstilladelse til religiøse forkyndere forlængelse, inddragelse og bortfald tidsubegrænset opholdstilladelse administrativ ud og afvisning truffet af US erhverv og beskæftigelse studier au pair 7 2

8 UDLÆNDINGENÆVNET (3) Sammensætning 1 dommer 1 advokat 1 repræsentant fra Justitsministeriet eller Beskæftigelsesministeriet Sagsbehandling skriftlig mundtlig Klagefrist 8 uger fra modtagelse af afgørelse fra 1. instans Overgangsregler ÆGTEFÆLLESAMMENFØRING (1) Lov nr. 418 af 13. maj /1 LSF 104 Trådte i kraft 15. maj 2012 Afskaffelse af pointsystemet Afskaffelse af gebyr ÆGTEFÆLLESAMMENFØRING (2) Nye kriterier for ægtefællesammenføring 24 års reglen tilknytningskravet Fra væsentlig større til større 1 visumbesøg nok for udefrakommende ægtefælle Herboende boet i DK minimum 12 år Dog kortere ved stærk arbejdsmarkedstilknytning Undtaget hvis dansk indfødsret i 26 år (før 28 år) 8 3

9 ÆGTEFÆLLESAMMENFØRING (3) Nye kriterier for ægtefællesammenføring økonomisk sikkerhedsstillelse kr. (før ) Kan nedsættes løbende i takt med øgede danskkundskaber prøve i dansk (A1 niveau) Afholdes 6 mdr. efter opholdstilladelse (før krav om indvandringsprøve) Evt. fristforlængelse på 3 måneder, hvis ej bestået Særlige lande er ikke længere undtaget opfyldelse af betingelser for permanent ophold Hvis TUB før 26. marts 2010 ÆGTEFÆLLESAMMENFØRING (4) Uændrede krav forbud mod tvangsægteskaber (fætter/kusine) proforma ægteskaber vold mod tidligere ægtefælle samliv selvforsørgelse boligkravet Overgangsregler FAMILIESAMMENFØRING BØRN (1) Lov nr. 566 af 18. juni 2012 (om vellykket integration som betingelse for sammenføring) 2011/1 LSF 150 Trådte i kraft 19. juni 2012 Udl. 9, stk. 16: kravet om integrationsvurdering stilles først ved barnets 6. år (dvs. reelt ved 8. år pga. 2 års frist) øget vægt på den herboende families forhold øget vægt på barnets forhold til forældreren i hjemlandet undtaget hvis forhindret i at opnå familiesammenføring 9 4

10 FAMILIESAMMENFØRING BØRN (2) Lov nr. 567 af 19. juni 2012 (om generhvervelse af opholdstilladelse) 2011/1 LSF 150 Trådte i kraft 19. juni 2012 Udl. 9, stk. 17: Vægt på barnets tarv barnets opvækst i DK hidtidige og aktuelle familiemæssige og sociale netværk i DK opholdet uden for DK har været mod barnets vilje FAMILIESAMMENFØRING BØRN (3) Udl. 17, stk. 3 ved afgørelse om bortfald skal US af egen drift vurdere om barnet kan meddeles ny opholdstilladelse Udl. 9 c, stk. 1 præciseret at omfatter udlændinge under 18 år hensynet til barnets tarv FAMILIESAMMENFØRING BØRN (4) Udl. 17, stk. 3 ved afgørelse om bortfald skal US af egen drift vurdere om barnet kan meddeles ny opholdstilladelse Udl. 44 c: Kommunalbestyrelsen skal oplyse US om mistanke om genopdragelsesrejse oplyse forældre om regler for bortfald ved forebyggende samtale orientere US om forebyggende samtale 10 5

11 FAMILIESAMMENFØRING BØRN (5) Skal ses i lyset af Osman sagen (EMD afgørelse af 14. juni 2011) Integrationsministeriets notat af 8. juli 2011 om fortolkning af Osman sagen UfR H EU FAMILIESAMMENFØRING (1) Sverigesløsningen EU opholdsdirektivet (2004/38/EF) EU opholdsbekendtgørelsen Praksis Metock sagen (C 127/08) Zambrano sagen (C 34/09) McCarthy sagen (434/09) Dereci sagen (C 256/11) JM notat af 11. maj 2011 (rev. 22. juni 2012) EU FAMILIESAMMENFØRING (2) Tyrkiske statsborgere Associeringsaftalen af 12. september 1963 mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet stand still klausulerne i artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 Toprak sagen (C 300/09 og C 301/09) Integrationsministeriets notat af 7. april 2011 Peter Starup: UfR 2011B

12 TIDSUBEGRÆNSET OPHOLDSTILLADELSE (1) Lov nr. 572 af 18. juni /1 LSF 180 Trådte i kraft 1. juli 2012 Bortfald af pointsystem Bortfald af gebyr Fast ophold i 5 år med lovlig opholdstilladelse i hele perioden og tilknyttet arbejdsmarkedet eller under uddannelse TIDSUBEGRÆNSET OPHOLDSTILLADELSE (2) Beskæftigelseskravet fastholdes, og uddannelse sidestilles med beskæftigelse Prøve i Dansk 1 (ændret fra Dansk 2) Udlændinge med flygtningestatus kan opnå dispensation fra generelle krav efter 8 års ophold skal have vist vilje til integration ikke dispensation fra kriminalitetskrav TIDSUBEGRÆNSET OPHOLDSTILLADELSE (3) Som før: selvforsørgelseskravet ikke forfalden gæld til det offentlige ikke have begået kriminalitet unge mellem år og folke og førtidspensionister undtages beskæftigelseskravet personer med stærk tilknytning til DK undtages opholdskravet overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser 12 7

13 STATSBORGERSKAB (1) Cirkulæreskrivelse om naturalisation (CIS nr af 06/06/2013) bestå Dansk 2 (før Dansk 3) bestå statsborgerskabsprøve (før indfødsretsprøve) selvforsørgelseskrav 2 ½ år (før 4 ½) statsborgerskab til unge født og opvokset i DK når 18, med mindre dømt for alvorlig kriminalitet PTSD dispensationsgrund (igen) skal stadig give afkald på eget statsborgerskab, men forventes ændret snarligt STATSBORGERSKAB (2) Statsløse født i Danmark hvis søger inden fyldt 18 år, kan der ikke stilles særlige krav udover fast bopæl her i landet hvis søger mellem 18 21, kan der alene stilles krav om fast bopæl her i landet, fast bopæl i Danmark i 5 år umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse eller i 8 år i alt ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed eller er blevet idømt fængselsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling altid har været statsløs. hvis over 21 og fejlvejledt eller fejlbehandlet optages ansøger på et lovforslag uden at skulle opfylde de almindelige betingelser, forudsat at ansøger kunne opfylde int. konventioner. 13 8

14 14 2

15 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 1 af LBK nr 863 af 25/06/2013 Gældende (Udlændingeloven) Offentliggørelsesdato: Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 572 af 31/05/2010 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 4 a Kapitel 5 Kapitel 5 a Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 7 a Kapitel 7 b Kapitel 8 Kapitel 8 a Kapitel 9 Kapitel 10 Udlændinges indrejse og ophold Arbejde Bortfald og inddragelse af opholdstilladelser og arbejdstilladelser Udvisning Fuldbyrdelse af endelige administrative afgørelser truffet af myndigheder i andre Schengenlande eller i lande, der er tilsluttet Den Europæiske Union, om udsendelse af udlændinge m.v. Afvisning Overførsel m.v. efter reglerne i Dublinforordningen Forskellige regler om opholdstilladelse, udvisning og afvisning Kontrollen med udlændinges indrejse, ophold og udrejse m.v. Udveksling af oplysninger mellem udlændingemyndighederne og efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden m.v. Domstolsbehandling af visse beslutninger om administrativ udvisning m.v. Kompetence- og klageregler m.v. Videregivelse af oplysninger i medfør af reglerne i Dublinforordningen, Schengenkonventionen, VISforordningen og Eurodac-forordningen m.v. Straffebestemmelser Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Den fulde tekst Bekendtgørelse af udlændingeloven 1) Herved bekendtgøres udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 2. oktober 2012, med de ændringer, der følger af 2, nr. 4-7, 9-11, og 20, i lov nr af 27. december 2008, 3, nr. 3, 25 og 26, i lov nr af 27. december 2009, 1, nr. 90, i lov nr. 418 af 12. maj 2012, 1 i lov nr. 571 af 18. juni 2012, 1, nr. 32, 33 og 35-37, i lov nr. 572 af 18. juni 2012, 1 i lov nr. 430 af 1. maj ), lov nr. 432 af 1. maj 2013, lov nr. 433 af 1. maj 2013, 2 i lov nr. 434 af 1. maj 2013 og 7 i lov nr. 647 af 12. juni Den ændring, der vedrører 9 f, stk. 4, og som følger af 1, nr. 6, i lov nr. 572 af 31. maj 2010 om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler, samkøring af registre med henblik på styrket kontrol, reform af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde, skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet og opsættende virkning m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af justitsministeren, jf. 2, stk. 2, i lov nr. 572 af 31. maj ) Ændringen vedrørende 9, stk. 2, 2. pkt., der følger af 1, nr. 2, i lov 601 af 14. juni 2011 om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabets indgåelse og opløsning (Reform af ægtefællesammenføringsreglerne m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af justitsministeren, jf. 3, stk. 2, i lov nr. 601 af 14. juni Udlændingelovens 9, stk. 2, 2. pkt., er senere ophævet, jf. 1, nr. 8, i lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love.

16 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 2 af Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende 9 f, stk. 5-8, 9 h, stk. 4, 19, stk. 1, nr. 9, 33, stk. 5, og 52 b, stk. 1, nr. 3, gælder først fra den 1. oktober 2013, jf. 4, stk. 2, i lov nr. 434 af 1. maj 2013 om ændring af straffeloven, udlændingeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Styrket indsats mod tvang i forbindelse med ægteskaber og religiøse vielser). Kapitel 1 Udlændinges indrejse og ophold 1. Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige kan uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet. 2. Udlændinge, der er statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kan indrejse og opholde sig her i landet i indtil 3 måneder fra indrejsen. Stk. 2. Udlændinge, der er omfattet af de regler, der er nævnt i stk. 4 (EU-reglerne), men som ikke er statsborgere i et af de i stk. 1 nævnte lande (tredjelandsstatsborgere), kan indrejse og opholde sig her i landet i samme tidsrum som de i stk. 1 nævnte personer. Tredjelandsstatsborgere skal dog have deres pas eller anden rejselegitimation viseret før indrejsen, medmindre de pågældende er fritaget for visum, jf. 39, stk. 2. Stk. 3. De begrænsninger, der følger af denne lov, finder kun anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler. Stk. 4. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser til gennemførelse af Den Europæiske Unions regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om registreringsbeviser og opholdskort efter 6. Justitsministeren kan herved fravige bestemmelserne i denne lov, i det omfang det følger af EU-reglerne. Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at stk. 1-3 og de i medfør af stk. 4 fastsatte bestemmelser med de nødvendige ændringer også skal anvendes i forhold til et tredjeland, der har indgået overenskomst eller et hertil svarende arrangement om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger med Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. 2 a. Ved Schengenkonventionen forstås i denne lov konvention af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser med senere ændringer. Stk. 2. Ved et Schengenland forstås i denne lov et land, der er tilsluttet Schengenkonventionen. Bulgarien, Cypern og Rumænien anses dog ikke for Schengenlande i forhold til 2 b, stk. 1-3, 3, 4 og 4 b, 10, stk. 2, nr. 4, 19, stk. 3 og 4, kapitel 4 a, 28, stk. 1, nr. 6, 38, stk. 1-3, 39, stk. 3, 2. pkt., 58 f-58 h og 59, stk. 1, nr. 1. Stk. 3. Ved Schengengrænsekodeksen forstås i denne lov forordning om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) med senere ændringer. Stk. 4. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) med senere ændringer gælder her i landet. Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om optagelse af personfotografi og fingeraftryk af en udlænding, der søger visum til Danmark. Stk. 6. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) med senere ændringer gælder her i landet. Stk. 7. Rådsafgørelsen om adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger gælder her i landet. Stk. 8. Ved SIS II-forordningen forstås i denne lov forordning om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) med senere ændringer. Stk. 9. Ved SIS II forstås i denne lov anden generation af Schengeninformationssystemet. 2 b. Udlændinge, der har opholdstilladelse i et andet Schengenland, har ret til at indrejse og opholde sig her i landet i indtil 3 måneder pr. halvår regnet fra datoen for den første indrejse i Danmark eller et andet Schengenland end det land, der har udstedt opholdstilladelsen. I de nævnte 3 måneders ophold fradrages den tid, hvori udlændingen inden for halvåret har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland end det land, der har udstedt opholdstilladelsen. Har udlændingen opholdstilladelse i et andet nordisk land, fradrages dog ikke den tid, hvori udlændingen har haft ophold i de andre nordiske lande. Stk. 2. Udlændinge, der har visum gyldigt for alle Schengenlande, har ret til at indrejse og opholde sig her i landet inden for visummets gyldighedsperiode. Varigheden af et sammenhængende ophold eller den samlede varighed af flere på hinanden følgende ophold her i landet må dog ikke overstige 3 måneder pr. halvår regnet fra datoen for den første indrejse i Schengenlandene. I de nævnte 3 måneders ophold fradrages den tid, hvori udlændingen inden for halvåret har opholdt sig i et andet Schengenland. Har udlændingen opholdt sig i et andet Schengenland med opholdstilladelse eller med visum til ophold af mere end 3 måneders varighed begrænset til dette Schengenland (langtidsvisum), fradrages denne tid dog ikke. Stk. 3. Udlændinge, der har visum til ophold af mere end 3 måneders varighed med gyldighed begrænset til et andet Schengenland (langtidsvisum), har i medfør af Schengenkonventionens artikel 21 ret til at indrejse og opholde sig her i landet i indtil 3 måneder pr. halvår regnet fra datoen fra den første indrejse i Danmark eller et andet Schengenland end det land, der har udstedt visummet. I de nævnte 3 måneders ophold fradrages den tid, hvori udlændingen inden for halvåret har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland end det land, der har udstedt visummet. Stk. 4. Udlændinge, der har opholdstilladelse eller tilbagerejsetilladelse udstedt af et andet Schengenland, eller som har visum til ophold af mere end 3 måneders varighed med gyldighed begrænset til et andet Schengenland (langtidsvisum), har ret til uden ugrundet ophold at rejse gennem Danmark i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 5, stk. 4, litra a. 3. Udlændinge, der efter regler fastsat i medfør af 39, stk. 2, er fritaget for visum, har ret til at indrejse og opholde sig her i landet i indtil 3 måneder i løbet af en 6-måneders-periode regnet fra datoen for den første indrejse i Schengenlandene. I de nævnte 3 måneders ophold fradrages den tid, hvori udlændingen inden for 6-måneders-perioden har opholdt sig i Danmark eller et andet

17 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 3 af Schengenland. Har udlændingen opholdt sig i et andet Schengenland med opholdstilladelse eller med visum til ophold af mere end 3 måneders varighed begrænset til dette Schengenland (langtidsvisum), fradrages denne tid dog ikke. Stk. 2. En udlænding, der er statsborger i et land, som Danmark forud for Schengenkonventionens ikrafttræden har indgået en bilateral visumfritagelsesaftale med, har uanset stk. 1 ret til at indrejse og opholde sig her i landet i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen. 3 a. Uanset bestemmelserne i 1-3 skal udlændinge med indrejseforbud, jf. 32, have et visum udstedt efter 4 eller 4 a for at indrejse og opholde sig i Danmark. Tilsvarende gælder for udlændinge, der ikke er omfattet af 1-3. De i 1. og 2. pkt. nævnte udlændinge må ikke opholde sig her i landet ud over det tidsrum, der er angivet i det udstedte visum. 4. Visum udstedes i medfør af visumkodeksens bestemmelser herom til at gælde indrejse og ophold i alle Schengenlande. Visum kan gives til en eller flere indrejser inden for et nærmere fastsat tidsrum. Varigheden af et sammenhængende ophold eller den samlede varighed af flere på hinanden følgende ophold i Danmark og de andre Schengenlande må dog ikke overstige 3 måneder pr. halvår regnet fra datoen for den første indrejse i Schengenlandene, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ophold i et andet Schengenland på baggrund af opholdstilladelse eller med visum til ophold af mere end 3 måneders varighed begrænset til dette Schengenland (langtidsvisum) medregnes ikke ved beregningen af de 3 måneders ophold, der fremgår af stk a. Uanset bestemmelserne i 3-4 kan der i særlige tilfælde udstedes visum, der begrænses til kun at gælde indrejse og ophold i Danmark. Stk. 2. Der kan i medfør af Schengenkonventionens artikel 18 udstedes visum til længerevarende ophold med gyldighed begrænset til Danmark (langtidsvisum), dog højst med en gyldighedsperiode på 1 år, til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter 8, 9, 9 a, stk. 2, 9 c, stk. 1, 9 d, 9 f eller 9 i-9 n, med henblik på at udlændingen kan indrejse her i landet og få udstedt et opholdskort med biometriske kendetegn. 4 b. En udlænding, der har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland i medfør af 2-3 a, kan i særlige tilfælde få forlænget sin ret til ophold her i landet. 4 c. En udlænding kan ikke få visum efter 4, stk. 1, i 5 år, hvis udlændingen efter indrejsen uden fornøden tilladelse opholder sig i Danmark eller i et andet Schengenland ud over det tidsrum, der er angivet i det udstedte visum. Perioden udgør 3 år, hvis opholdet varer op til en måned ud over det angivne tidsrum. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis udlændingen godtgør, at overskridelsen af det tidsrum, der er angivet i det udstedte visum, skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde. Stk. 3. En udlænding kan ikke få visum efter 4, stk. 1, i 5 år, hvis udlændingen efter indrejsen 1) udvises efter kapitel 4, 2) indgiver ansøgning om asyl her i landet eller i et andet Schengenland, jf. dog stk. 6, eller 3) indgiver ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Stk. 3, nr. 3, finder ikke anvendelse, hvis 1) udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, 2) udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter 9 c, stk. 1, på grundlag af en sådan familiemæssig tilknytning, der er nævnt i 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, 3) udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter 9 i, stk. 1, med henblik på at studere, 4) udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter 9 c, stk. 4, 5) udlændingen er omfattet af 9 a, stk. 2, nr. 1-4 eller 6, og søger om opholdstilladelse på dette grundlag eller 6) hensyn af humanitær karakter afgørende taler derimod. Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse, hvis der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ansøgningen er at forlænge opholdet her i landet, og det er åbenbart, at ansøgningen ikke kan føre til meddelelse af opholdstilladelse. Stk. 6. Stk. 3, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter 7 her i landet og medvirker til sagens oplysning, jf. 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., og efter afslag på eller frafald af ansøgningen selv udrejser eller medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold. 4 d. Udlændingestyrelsen skal træffe afgørelse om at inddrage en forhåndsgodkendelse af en virksomhed meddelt virksomheden med henblik på at modtage forretningsbesøg fra udlændinge fra visumpligtige lande, hvis godkendelsen er opnået ved svig, eller hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er til stede. Udlændingestyrelsen kan endvidere træffe afgørelse om at inddrage en forhåndsgodkendelse meddelt en virksomhed med henblik på at modtage forretningsbesøg fra udlændinge fra visumpligtige lande, hvis vilkårene for godkendelsen ikke overholdes. 5. Udlændinge, der ikke efter 1-3 a og 4 b har ret til at opholde sig her i landet, må kun opholde sig her i landet, hvis de har opholdstilladelse. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at børn under 18 år, der har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, er fritaget for opholdstilladelse. 6. Efter ansøgning udstedes der registreringsbevis eller opholdskort til udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. 2, stk. 4 og Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli Stk. 2. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1.

18 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 4 af Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1 og 2 kan nægtes, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land, eller hvis udlændingen har nær tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse. 8. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international aftale, og som er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, jf. 7, stk. 1. Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde gives der efter ansøgning opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale som nævnt i stk. 1, og som ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. 7, stk. 2. Stk. 3. Ud over de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde gives der efter ansøgning opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale som nævnt i stk. 1, og som må antages at ville opfylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af udlændingelovens bestemmelser, såfremt de var indrejst i Danmark som asylansøgere. Stk. 4. Ved udvælgelsen af udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter stk. 1-3, skal der, medmindre særlige grunde taler derimod, lægges vægt på udlændingenes mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, herunder deres sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation. Stk. 5. Opholdstilladelse efter stk. 1-3 skal, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at udlændingen medvirker til en særlig sundhedsundersøgelse og giver samtykke til, at helbredsoplysningerne videregives til Udlændingestyrelsen og til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvortil udlændingen visiteres, samt underskriver en erklæring vedrørende vilkår for genbosætning i Danmark. Stk. 6. Justitsministeren bestemmer den overordnede fordeling af de udlændinge, der skal gives opholdstilladelse efter stk Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til 1) en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der a) har dansk indfødsret, b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, c) har opholdstilladelse efter 7 eller 8 eller d) har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år, 2) et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person a) har dansk indfødsret, b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, c) har opholdstilladelse efter 7 eller 8 eller d) har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, 3) en mindreårig udlænding med henblik på ophold hos en anden i Danmark fastboende person end forældremyndighedens indehaver, når opholdstilladelsen gives med henblik på adoption, ophold som led i et plejeforhold eller, hvis særlige grunde taler derfor, ophold hos barnets nærmeste familie, og når den i Danmark fastboende person a) har dansk indfødsret, b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, c) har opholdstilladelse efter 7 eller 8 eller d) har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold. Stk. 2. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal betinges af, at ansøgeren og den herboende person underskriver en erklæring om efter bedste evne at ville deltage aktivt i ansøgerens og eventuelle medfølgende udenlandske børns danskuddannelse og integration i det danske samfund. Stk. 3. Opholdstilladelse til en samlever efter stk. 1, nr. 1, skal betinges af, at den herboende person påtager sig at forsørge ansøgeren. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1-3, kan, såfremt helt særlige grunde taler derfor, betinges af, at den herboende person dokumenterer at kunne forsørge ansøgeren. Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, stiller økonomisk sikkerhed for kr. til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren, jf. stk. 23. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om den økonomiske sikkerhed. Det angivne beløb er fastsat i 2012-niveau og reguleres fra og med 2013 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 5. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person i 3 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal endvidere, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at ansøgeren og den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. 1. og 2. pkt. omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor. Stk. 6. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, betinges af, at den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 27. Stk. 7. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra a, når den herboende person ikke har haft dansk indfødsret i 26 år, og efter stk. 1, nr. 1, litra b-d, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, såfremt ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark er større end ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land. Herboende personer med dansk indfødsret, der er adopteret fra udlandet inden det fyldte 6. år, og som senest i forbindelse med adoptionen har erhvervet dansk indfødsret, anses for at have haft dansk indfødsret fra fødslen.

19 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 5 af Stk. 8. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan ikke, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derfor, gives, såfremt det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters eget ønske. Er ægteskabet indgået eller er samlivsforholdet etableret mellem nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede, anses det, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters eget ønske. Stk. 9. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan ikke gives, såfremt der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller etableringen af samlivsforholdet er at opnå opholdstilladelse. Stk. 10. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, ikke gives, såfremt den herboende person inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod en ægtefælle eller samlever ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens 213, 216 eller 217, 224 eller 225, jf. 216 eller 217, eller 228, 229, stk. 1, 237, , 250, 260, 261, 262 a eller 266. Stk. 11. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan ikke gives, såfremt ansøgning herom er indgivet samtidig med en ansøgning fra ansøgerens barn om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, hvorpå der meddeles afslag efter stk. 19. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgerens barn kan henvises til at tage ophold hos nærtstående familie i hjemlandet og hensynet til barnets tarv ikke taler derimod, eller hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, i øvrigt taler derimod. Stk. 12. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra d, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, såfremt den herboende person 1) ikke er idømt ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, 2) ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, 3) ikke har forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er givet henstand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden og gælden ikke overstiger kr., 4) ikke i de sidste 3 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor, 5) har bestået Prøve i Dansk 1, jf. 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau og, 6) har været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse, jf. 11, stk. 3, nr. 7, og fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på tidspunktet, hvor opholdstilladelse vil kunne meddeles. Stk. 13. Er den herboende person meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter 11, stk. 3, eller efter 11, stk. 10 og 11 eller 14 og 15, anses betingelserne i stk. 12, nr. 1-6, for opfyldt. Stk. 14. Har den herboende person nået folkepensionsalderen eller fået tildelt førtidspension, anses betingelserne i stk. 12, nr. 6, for opfyldt. Hvis en herboende person over 18 år har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af et stærkt tilknytningsforhold til Danmark, anses betingelserne i stk. 12, nr. 6, for opfyldt på tilsvarende vilkår, som den herboende efter 11, stk. 11, ville kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Stk. 15. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan, såfremt væsentlige hensyn taler derfor, betinges af, at den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. 1. pkt. omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan endvidere, såfremt væsentlige hensyn taler derfor, betinges af, at den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 27. Stk. 16. Hvis barnet og en af barnets forældre er bosiddende i hjemlandet eller et andet land og barnet er over 6 år, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kun gives, hvis barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet. Ved vurderingen efter 1. pkt. skal der lægges vægt på barnets og begge forældres forhold. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, eller hvis ansøgningen indgives, senest 2 år efter at den herboende forælder opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2. Fristen på 2 år regnes tidligst fra barnets fyldte 6. år. 1. og 2. pkt. gælder endvidere ikke, hvis den herboende forælder ved udløbet af fristen på 2 år er forhindret i at opnå opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, til barnet, herunder som følge af tvist om forældremyndigheden over barnet, eller som følge af at barnets opholdssted ikke kendes, og hvis den herboende forælder efter forhindringens ophør søger at opnå opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, til barnet uden unødigt ophold. Stk. 17. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan i tilfælde, hvor ansøgeren tidligere har haft opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, som er bortfaldet efter 17, kun gives, såfremt hensynet til ansøgerens tarv taler derfor. Ved denne vurdering skal barnets opvækst og familiemæssige og sociale netværk her i landet tillægges særlig vægt. Hvis opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 2, er bortfaldet, som følge af at barnet imod sin vilje har opholdt sig uden for landet på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration, skal dette også tillægges særlig vægt ved vurderingen af hensynet til barnets tarv. Stk. 18. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan ikke gives, såfremt dette åbenbart vil stride mod ansøgerens tarv, jf. stk. 28. Stk. 19. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, ikke gives, såfremt den i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod et eller flere mindreårige børn ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens 210, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1, 213, , 222 eller 223, 224 eller 225, jf , 222 eller 223, eller 228, 229, stk. 1, 230, 232, 235, 237, , 250, 260, 261, 262 a, stk. 2, eller 266. Stk. 20. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, skal, når opholdstilladelsen gives som led i et plejeforhold eller med henblik på ophold hos barnets nærmeste familie, betinges af, at den herboende person påtager sig at forsørge ansøgeren, og at den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren meddeles

20 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 6 af tidsubegrænset opholdstilladelse. 1. pkt. omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, skal, når opholdstilladelsen gives med henblik på ophold hos barnets nærmeste familie, endvidere betinges af, at den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 27. Stk. 21. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af 1-3 a, 4 b eller 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. 6, eller en opholdstilladelse efter 7-9 f eller 9 i-9 n, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har fået fastsat en udrejsefrist eller har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kun indgives her i landet, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1, skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. 1. pkt. Stk. 22. Er en opholdstilladelse betinget af, at den herboende person (garanten) har påtaget sig at forsørge ansøgeren, og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, skal kommunen kræve betaling for hjælpen hos garanten. 1. pkt. finder ikke anvendelse for offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven, som ydes ansøgeren, efter at den pågældende er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på et andet grundlag. Stk. 23. Er en opholdstilladelse betinget af, at den herboende person har skullet stille økonomisk sikkerhed, jf. stk. 4, og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, skal restanceinddrivelsesmyndigheden tvangsinddrive det beløb, der er stillet til sikkerhed, som betaling for hjælpen. Stk. 22, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 24. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra den herboende person og ansøgeren afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen til brug for behandlingen af en sag efter stk. 1 om de af kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende den herboende person og ansøgeren, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelsen af sagen. Stk. 25. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, i hvilket omfang den herboende person eller ansøgeren inden for en i anmodningen nærmere angiven periode har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. stk. 5, stk. 15, 1. og 2. pkt., og stk. 20, 1. og 2. pkt. Stk. 26. Kommunalbestyrelsen indberetter til Udlændingestyrelsen, hvis udlændingen eller den herboende person modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, og om omfanget af sådan hjælp, jf. stk. 5, stk. 15, 1. og 2. pkt., og stk. 20, 1. og 2. pkt. Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger efter 1. pkt. kan ske uden samtykke. 1. og 2. pkt. finder kun anvendelse, hvis opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen og den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. stk. 5, 1. og 2. pkt., og stk. 15, 1. pkt. Stk. 27. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om den herboende persons boligforhold, herunder antallet af beboelsesrum og beboere i boligen. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra den herboende person til brug for sin udtalelse efter 1. pkt. samkøre Det Fælleskommunale Persondatasystem med Bygnings- og Boligregistret (BBR) med det formål at tilvejebringe oplysning om antallet af beboelsesrum i boligen og antallet af beboere, der er tilmeldt den pågældende adresse. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår det kan anses for godtgjort, at den herboende person råder over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 6, stk. 15, 2. pkt., og stk. 20, 2. pkt., og om kommunalbestyrelsens udtalelse efter 1. pkt. Stk. 28. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, åbenbart vil stride mod ansøgerens tarv, jf. stk. 18. Kommunalbestyrelsens udtalelse afgives uden samtykke fra den eller de personer, som udtalelsen angår. Stk. 29. Det beløb, der er angivet i stk. 12, nr. 3, er fastsat i 2011-niveau og reguleres fra og med 2012 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk. 30. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at udlændingen består en af justitsministeren etableret danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Prøven skal være bestået senest 6 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1. Det påhviler udlændingen at fremlægge dokumentation herfor. Hvis udlændingen har aflagt, men ikke bestået prøven inden 6 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 6 måneder. Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte frister efter ansøgning herom med en periode svarende til varigheden af det lovlige forfald. Stk. 31. Den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 kan efter anmodning nedsættes med kr., jf. dog stk. 34, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, inden for den frist, der er nævnt i stk. 30, har bestået danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 30, eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Stk. 32. Den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 kan efter anmodning nedsættes med kr., jf. dog stk. 34, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en af justitsministeren etableret danskprøve på A2- niveau eller en anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau. Prøven skal være bestået senest 15 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1. Hvis udlændingen har aflagt, men ikke bestået prøven inden fristen på 15 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 15 måneder. Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte frister efter ansøgning herom med en periode svarende til varigheden af det lovlige forfald. Stk. 33. Den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 kan efter anmodning nedsættes med kr., jf. dog stk. 34, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Stk. 34. Nedsættelse af den økonomiske sikkerhed efter stk kan alene ske i et sådant omfang, at den økonomiske sikkerhed udgør mindst kr. Stk. 35. Udlændingen skal ved tilmelding til danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 30, og ved tilmelding til danskprøven på A2- niveau, jf. stk. 32, betale et gebyr på kr. Hvis udlændingen ikke betaler gebyr, kan udlændingen ikke deltage i prøverne. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne. Stk. 36. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med børne- og undervisningsministeren regler om danskprøven på A1- niveau og danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 30 og 32, herunder regler om lovligt forfald, hvornår prøverne anses for bestået, udpegning af prøveafholdere, betingelser for at deltage i prøverne, opkrævning af gebyr for at deltage i prøverne, prøvernes

21 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 7 af indhold og gennemførelse, klagemuligheder, klagefrister og prøver, der kan træde i stedet for danskprøven på A1-niveau og danskprøven på A2-niveau. Stk. 37. Beløbene, der er angivet i stk , er fastsat i 2012-niveau og reguleres fra og med 2013 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. 9 a. Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 2. Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, 1) der på baggrund af et af beskæftigelsesministeren fastsat pointsystem mindst har opnået et bestemt antal point (greencardordningen), jf. stk. 6, 2) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten), 3) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et af beskæftigelsesministeren fastsat mindstebeløb (beløbsordningen), 4) der er ansat i en international koncern med afdeling i Danmark (koncernopholdstilladelse), 5) hvis opholdstilladelse efter 7-9, 9 b-9 e, 9 m eller 9 n nægtes forlænget efter 11, stk. 2, jf. 19, stk. 1, eller inddrages efter 19, stk. 1, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor (arbejdsmarkedstilknytning), eller 6) hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn i øvrigt taler for at imødekomme ansøgningen. Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 2 skal betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, skal endvidere betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet. Stk. 4. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og 6, kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af 1-3 a, 4 b eller 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. 6, eller en opholdstilladelse efter 7-9 f eller 9 i-9 n, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. En udlænding, som har fået tillagt en anden ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, kan også, medmindre særlige grunde taler herimod, indgive ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og 6. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold eller har fået fastsat en udrejsefrist, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og 6, ikke indgives her i landet. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, der indgives, senere end 7 dage efter at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter 7-9, 9 b-9 e, 9 m eller 9 n afvises. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 2, skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. 1. pkt. Stk. 5. Det regionale beskæftigelsesråd afgiver efter anmodning fra Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i stk. 2, nr. 2-6, er opfyldt. Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form. Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om en greencardordning, herunder pointsystemet. Stk. 7. En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2-4 eller 6, og som har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Ansøgning om ny opholdstilladelse skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt arbejde. Stk. 8. En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2 eller 3, og som bliver uforskyldt ledig, kan gives opholdstilladelse i op til 6 måneder fra ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt arbejde. Udlændingen skal, senest umiddelbart efter at udlændingens ansættelsesforhold er ophørt, indgive ansøgning herom. Stk. 3 og 7 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 9. En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, kan forlænges, hvis udlændingen 1) er i fast beskæftigelse af et vist omfang på tidspunktet for afgørelse om forlængelse eller 2) har været i fast beskæftigelse af et vist omfang og er blevet uforskyldt ledig i indtil 3 måneder før tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse. Stk. 10. En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan forlænges, uanset at fagområdet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse ikke er omfattet af positivlisten, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. Stk. 11. En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 3, kan forlænges, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold og den årlige aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. 9 b. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der uden for de i 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen. Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives af udlændinge, der opholder sig her i landet, og som er registrerede som asylansøgere efter 48 e, stk. 2. Ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan Justitsministeriet uden ansøgerens samtykke indhente de akter, der er indgået i sagen om opholdstilladelse til ansøgeren efter 7, fra Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet samt indhente helbredsoplysninger om ansøgeren fra indkvarteringsoperatøren og Udlændingestyrelsen. Stk. 3. Helbredsbetinget opholdstilladelse efter stk. 1 er betinget af, at udlændingen fremlægger nødvendig dokumentation for sine helbredsforhold. 9 c. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor. Medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derimod, betinges

22 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 8 af opholdstilladelse efter 1. pkt. som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person af, at de i 9, stk og 30, nævnte betingelser er opfyldt. Bestemmelserne i 9, stk og 31-37, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter 7, hvis 1) udsendelse af udlændingen, jf. 30, ikke har været mulig i mindst 18 måneder, 2) udlændingen har medvirket ved udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder, og 3) udsendelse efter de foreliggende oplysninger for tiden må anses for udsigtsløs. Stk. 3. Der kan gives opholdstilladelse til: 1) En uledsaget udlænding under 18 år, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter 7, hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens personlige forhold, er særlige grunde til at antage, at udlændingen ikke bør gennemgå en asylsagsbehandling, og hvis der er grund til at antage, at udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland vil være uden familiemæssigt netværk eller uden mulighed for ophold på et modtage- og omsorgscenter og dermed vil blive stillet i en reel nødsituation. Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over udlændingens fyldte 18. år. 2) En uledsaget udlænding under 18 år, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter 7, hvis der er grund til at antage, at udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland vil være uden familiemæssigt netværk eller uden mulighed for ophold på et modtage- og omsorgscenter og dermed vil blive stillet i en reel nødsituation. Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over udlændingens fyldte 18. år. Stk. 4. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der udøver litterær virksomhed m.v., og som af en kommunalbestyrelse har fået tilbud om ophold i kommunen som led i kommunens medlemskab af en international organisation, der er godkendt af kulturministeren efter samråd med justitsministeren. Stk. 5. Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis tilstedeværelse her i landet er påkrævet af efterforsknings- eller retsforfølgningsmæssige hensyn. Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over den periode, hvori efterforskningen eller retsforfølgningen pågår. Stk. 6. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og 4 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af 1-3 a, 4 b eller 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. 6, eller en opholdstilladelse efter 7-9 f eller 9 i-9 n, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har fået fastsat en udrejsefrist eller har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan ansøgning efter stk. 4 ikke indgives her i landet. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan i sådanne tilfælde kun indgives, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1 eller 4, skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. 1. pkt. Stk. 7. Opholdstilladelse efter stk. 4 skal betinges af, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor udlændingen tilbydes ophold, påtager sig at forsørge udlændingen og dennes eventuelle familie under opholdet i kommunen, og at udlændingen underskriver en erklæring om anerkendelse af de grundlæggende værdier i det danske samfund. 9 d. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, som tidligere har haft dansk indfødsret, medmindre udlændingens danske indfødsret er frakendt ved dom efter 8 A eller 8 B i lov om dansk indfødsret. 9 e. Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har eller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse efter 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været registreret som asylansøger efter reglerne i 48 e, stk. 2, såfremt udlændingen må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet. Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives af udlændinge, der opholder sig her i landet. 9 f. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til 1) en udlænding, der her i landet skal virke som religiøs forkynder, 2) en udlænding, der her i landet skal virke som missionær, eller 3) en udlænding, der her i landet skal virke inden for et religiøst ordenssamfund. Stk. 2. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at udlændingen godtgør at have tilknytning til folkekirken eller et anerkendt eller godkendt trossamfund her i landet. Meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1 er betinget af, at antallet af udlændinge med opholdstilladelse efter stk. 1 inden for trossamfundet står i rimeligt forhold til trossamfundets størrelse. Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at udlændingen godtgør at have en relevant baggrund eller uddannelse for at virke som religiøs forkynder eller missionær eller inden for et religiøst ordenssamfund. Stk. 4. Forlængelse af opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at ansøgeren inden 6 måneder efter meddelelsen af opholdstilladelsen har bestået en prøve i dansk på A1-minus-niveau, jf. bekendtgørelse nr. 831 af 24. juni 2010 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., og danske samfundsforhold. Justitsministeren fastsætter regler om prøven, herunder regler om, hvornår prøven anses for bestået, frist for aflæggelse og beståelse af prøven, om udpegning af prøveafholdere, betingelser for at deltage i prøven, opkrævning af gebyr for at deltage i prøven, klagefrister og prøvens indhold og gennemførelse m.v. Stk. 5. 4) Hvis ansøgeren som led i sit virke foretager eller vil foretage vielser med eller uden borgerlig gyldighed, skal forlængelse af opholdstilladelse efter stk. 1 endvidere betinges af, at ansøgeren inden 6 måneder efter meddelelsen af opholdstilladelsen har gennemført et undervisningsforløb om dansk familieret. Det påhviler ansøgeren at fremlægge dokumentation herfor. Fristen på 6 måneder kan efter ansøgning forlænges ved lovligt forfald. Stk. 6. 4) Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet. Stk. 7. 4) Opholdstilladelse efter stk. 1 kan ikke meddeles, hvis der er grund til at antage, at udlændingen vil udgøre en trussel mod den offentlige tryghed, den offentlige orden, sundheden, sædeligheden eller andres rettigheder og pligter. Stk. 8. 4) Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af 1-3 a, 4 b eller 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. 6, eller en opholdstilladelse efter 7-9 f eller 9 i-9 n, og

23 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 9 af hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har fået fastsat en udrejsefrist eller har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 ikke indgives her i landet. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1, skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. 1. pkt. 9 g. En ansøgning om opholdstilladelse efter 9, stk. 1, nr. 1-3, kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at ansøgninger om opholdstilladelse efter 9 a og 9 i-9 n kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles. Stk. 3. Justitsministeren kan bestemme, at ansøgninger om opholdstilladelse efter 9 f kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles. 9 h. Udlændingen skal senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, betale et gebyr 1) på kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter 9 a, stk. 2, nr. 1, 2) på kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter 9 a, stk. 2, nr. 2, 3 og 4, 3) på kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter 9 a, stk. 2, nr. 5, 4) på kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter 9 a, stk. 2, nr. 6, jf. dog nr. 5, 5) på kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter 9 a, stk. 2, nr. 6, for så vidt angår sportsfolk, ambassadepersonale, trainees og forskere, 6) på kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter 9 a, stk. 8, 7) på kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter 9 i, stk. 1, 1. pkt. med henblik på at studere, 8) på kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter 9 j og 9 k, stk. 1, 1. pkt., 9) på kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter 9 m og 9 n, 10) på kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter 9 f, 11) på kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er nævnt i nr. 1, 12) på kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er nævnt i nr. 2-5, 13) på kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er nævnt i nr. 7, 14) på kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er nævnt i nr. 8, 15) på kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er nævnt i nr. 10, 16) på kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er nævnt i nr. 9, 17) på kr. for at indgive ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. 11, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr Stk. 2. For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af stk. 1, skal udlændingen senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse betale et gebyr på 750 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne. For indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering på baggrund af en ansøgning omfattet af stk. 1 skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 750 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne. For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en klagesag omfattet af 2. pkt. skal klageren senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse betale et gebyr på 750 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne. Stk. 3. Gebyr efter stk. 2, 1. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes. Gebyr efter stk. 2, 2. pkt., tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen. Gebyr efter stk. 2, 3. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes. Stk. 4. 5) Ansøgningen afvises, hvis betingelsen i stk. 1 ikke er opfyldt. Hvis en ansøgning, der er omfattet af stk. 1, afvises på andet grundlag, jf. 9 a, stk. 4, 9 f, stk. 8, 9 g, stk. 2 og 3, 9 i, stk. 2, 9 j, stk. 2, 9 k, stk. 2, 9 l, stk. 2, 9 m, stk. 2, 9 n, stk. 2, 11, stk. 8, og 47 b, skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr. Stk. 5. Ansøgningen om genoptagelse afvises, hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt., ikke er opfyldt. Klagen afvises, hvis betingelsen i stk. 2, 2. pkt., ikke er opfyldt. Ansøgningen om genoptagelse af klagesagen afvises, hvis betingelsen i stk. 2, 3. pkt., ikke er opfyldt. Stk. 6. De beløb, der er angivet i stk. 1, 2 og 4, reguleres fra og med 2012 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr. Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om indbetaling af gebyrer efter stk. 1, nr. 1-9, og 16, og stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1-9, og 16, og om tilbagebetaling af sådanne gebyrer, herunder om tilbagebetaling efter stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1-9, og 16, og stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1-9, og 16. Stk. 8. Justitsministeren fastsætter regler om indbetaling af gebyrer efter stk. 1, nr. 10, 15 og 17, og stk. 2, jf. stk. 1, nr. 10, 15 og 17, og om tilbagebetaling af sådanne gebyrer, herunder om tilbagebetaling efter stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 10, 15 og 17, og stk. 4, jf. stk. 1, nr. 10, 15 og i. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på uddannelse, hvis den pågældende er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet. Der kan endvidere efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige uddannelsesmæssige hensyn i øvrigt tilsiger det. Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af 1-3 a, 4 b eller 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. 6, eller en opholdstilladelse efter 7-9 f eller 9 i-9 n, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Stk. 3. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter stk. 1 skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold efter stk. 2, 1. pkt.

24 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 10 af Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1, herunder om dokumentation for bestået anerkendt sprogtest og oprettelse af en spærret konto med et beløb svarende til op til 1 års ydelser i form af statens uddannelsesstøtte som betingelse for opholdstilladelse. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætte nærmere regler om studieaktivitet for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på at deltage i en professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse her i landet. Stk. 6. Til brug for Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelser om meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1 til udlændinge, der er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, og som ikke er omfattet af de i medfør af stk. 4 fastsatte regler, afgiver Danmarks Evalueringsinstitut efter anmodning fra uddannelsesinstitutionen en vejledende udtalelse om indhold og kvalitet i følgende uddannelser: 1) Videregående uddannelser og kurser, der uden godkendelse fra en statslig myndighed udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn. 2) Uddannelser og kurser inden for grund- og ungdomsuddannelser, der uden godkendelse fra en statslig myndighed udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution, der er under statsligt tilsyn. 3) Kurser på folkehøjskoler m.v. godkendt efter lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), som gennemføres uden tilskud efter loven. Stk. 7. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter nærmere regler om Danmarks Evalueringsinstituts udtalelser efter stk. 6, herunder om anmodninger og om den anmodende institutions betaling til dækning af Danmarks Evalueringsinstituts udgifter i forbindelse med udtalelser. 9 j. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på au pair-ophold her i landet. Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af 1-3 a, 4 b eller 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. 6, eller en opholdstilladelse efter 7-9 f eller 9 i-9 n, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Stk. 3. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter stk. 1 skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold efter stk. 2, 1. pkt. Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1 kan, medmindre særlige grunde taler derfor, ikke gives, hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod en person, der på gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte, ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens 216 eller 217, 224 eller 225, jf. 216 eller 217, eller 228, 229, stk. 1, eller 237, , 250, 260, 261, 262 a eller 266. Stk. 5. Opholdstilladelse efter stk. 1 kan ikke gives, hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 5 år inden tidspunktet for afgørelsen ved endelig dom er dømt for overtrædelse af 59, stk. 4, som følge af ulovlig beskæftigelse af en udlænding, der på gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte, eller har vedtaget en bøde for en sådan overtrædelse af 59, stk. 4. Stk. 6. Opholdstilladelse efter stk. 1 kan ikke gives, hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever er omfattet af en karensperiode, jf. 21 a. Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter stk k. En udlænding kan i uddannelsesmæssigt øjemed efter ansøgning få opholdstilladelse med henblik på at være praktikant her i landet. En udlænding kan endvidere efter ansøgning få opholdstilladelse som volontør med henblik på at udføre humanitært og socialt arbejde her i landet. Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af 1-3 a, 4 b eller 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. 6, eller en opholdstilladelse efter 7-9 f eller 9 i-9 n, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Stk. 3. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter stk. 1 skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold efter stk. 2, 1. pkt. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter stk l. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, der ifølge en aftale mellem Danmark og en anden stat, jf. 45, er berettiget til et længerevarende ferieophold her i landet og i forbindelse hermed er berettiget til at arbejde her i landet i et nærmere afgrænset omfang. Opholdstilladelsen gives på de betingelser, som aftalen opstiller. Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af 1-3 a, 4 b eller 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. 6, eller en opholdstilladelse efter 7-9 f eller 9 i-9 n, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Stk. 3. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter stk. 1 skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold efter stk. 2, 1. pkt. 9 m. Der kan, hvis væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn taler derfor, efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter 9 a, stk. 2, nr Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af 1-3 a, 4 b eller 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. 6, eller en opholdstilladelse efter 7-9 f eller 9 i-9 n, og hvis

25 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 11 af ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Stk. 3. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter stk. 1 skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold efter stk. 2, 1. pkt. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opholdstilladelse efter stk n. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter 9 i eller 9 k, når hensynet til sidstnævnte udlændings ophold her i landet tilsiger det. Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af 1-3 a, 4 b eller 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. 6, eller en opholdstilladelse efter 7-9 f eller 9 i-9 n, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Stk. 3. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter stk. 1 skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold efter stk. 2, 1. pkt. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opholdstilladelse efter stk o. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter 9 a eller 9 i-9 l, afgive en udtalelse til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering om forhold vedrørende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag om forlængelse af opholdstilladelsen. Hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter 9 m eller 9 n, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra udlændingen og den herboende afgive en udtalelse til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering om forhold vedrørende de pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt. 10. En udlænding kan ikke gives opholdstilladelse efter 7-9 f eller 9 i-9 n, hvis 1) udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, 2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller 3) udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen af 28. juli Stk. 2. En udlænding kan uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde ikke, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, gives opholdstilladelse efter 7-9 f eller 9 i-9 n, hvis 1) udlændingen uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning efter 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen var sket her i landet, 2) der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning efter 22, 23 eller 24, 3) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning efter reglerne i kapitel 4, 4) udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, og er indberettet til SIS II som uønsket i medfør af SIS II-forordningen, eller 5) udlændingen på grund af smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må antages at ville frembyde fare eller væsentlige ulemper for sine omgivelser. Stk. 3. En udlænding, som har indrejseforbud, jf. 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter eller 25, kan ikke gives opholdstilladelse efter 7 og 8, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. En udlænding, som har indrejseforbud, jf. 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter 25 a, 25 b eller 25 c, kan gives opholdstilladelse efter 7 og 8, stk. 1 eller 2, medmindre særlige grunde taler derimod. Stk. 4. En udlænding, som har indrejseforbud, jf. 32, stk. 1, kan ikke gives opholdstilladelse efter 8, stk. 3, og 9-9 f eller 9 i-9 n, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen. Kravet om, at der skal være forløbet 2 år fra udrejsen, gælder dog ikke for en udlænding, som ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i 2, stk. 1 (tredjelandsstatsborger), og som er udvist efter 25 b. Stk. 5. En udlænding, som er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union, jf. 32, stk. 8, kan ikke gives registreringsbevis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. 6, eller opholdstilladelse efter 7-9 f eller 9 i-9 n, medmindre særlige grunde taler derfor. 11. Opholdstilladelse efter 7-9 f eller 9 i-9 n meddeles med mulighed for varigt ophold eller med henblik på midlertidigt ophold her i landet. Opholdstilladelsen kan tidsbegrænses. Stk. 2. En tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter 19. Stk. 3. Medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter 19, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis: 1) Udlændingen har lovligt boet her i landet, jf. dog stk. 4, i mindst 5 år og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter 7-9 f eller 9 i-9 n. Hvis opholdstilladelsen er meddelt efter 9, stk. 1, nr. 1, eller 9 c, stk. 1, 1. pkt., på baggrund af ægteskab eller fast samlivsforhold, anses betingelsen i 1. pkt. kun for opfyldt, hvis opholdstilladelsen er meddelt på grundlag af samme ægteskab eller samlivsforhold. 2) Udlændingen er ikke idømt ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed. 3) Udlændingen er ikke idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13. 4) Udlændingen har ikke forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er givet henstand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden og gælden ikke overstiger kr.

26 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 12 af ) Udlændingen har ikke i de sidste 3 år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor. 6) Udlændingen har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens 19, stk. 1, 3. pkt., eller på anden vis tilkendegivet at acceptere indholdet heraf. 7) Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 1, jf. 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. 8) Udlændingen har været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 5 og 6, i mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. 9) Udlændingen må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Stk. 4. Ved beregning af, om en udlænding lovligt har boet her i landet i mindst 5 år, jf. stk. 3, nr. 1, kan ophold i udlandet indgå, hvis: 1) Udlændingen har haft ophold i udlandet som udstationeret eller udsendt af en dansk offentlig myndighed, en privat virksomhed, en forening eller en organisation. Ved beregningen indgår opholdet med den fulde varighed, dog højst med 2 år. 2) Udlændingen har haft ophold i udlandet, i forbindelse med at udlændingens ægtefælle eller faste samlever har været udstationeret eller udsendt til udlandet som nævnt i nr. 1. Ved beregningen indgår opholdet med den fulde varighed, dog højst med 2 år. 3) Udlændingen har haft ophold i udlandet i tilfælde som nævnt i stk. 5, nr. 5, eller stk. 6, nr. 3. Ved beregningen indgår opholdet med den fulde varighed, dog højst med 1 år. Stk. 5. Ved beregning af, om en udlænding har været i ordinær beskæftigelse i mindst 3 år inden for de seneste 5 år, jf. stk. 3, nr. 8, indgår beskæftigelse på følgende måde: 1) Ansættelsesforhold, hvor udlændingen her i landet har haft ordinær beskæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer (fuldtidsbeskæftigelse), indgår med den fulde varighed. 2) Ansættelsesforhold, hvor udlændingen her i landet har haft ordinær beskæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 15 timer og mindre end 30 timer (deltidsbeskæftigelse), indgår med en forholdsmæssig del, der udgør 3/5 af den samlede ansættelsesperiode. 3) Ansættelsesforhold i udlandet, hvor udlændingen har haft beskæftigelse som udstationeret eller udsendt af en dansk offentlig myndighed, en privat virksomhed, en forening eller en organisation, indgår med den fulde varighed, dog højst med 2 år. 4) Ansættelsesforhold i udlandet, hvor udlændingen har haft beskæftigelse, i forbindelse med at udlændingens ægtefælle eller faste samlever har været udstationeret eller udsendt til udlandet som nævnt i nr. 3, indgår med den fulde varighed, dog højst med 2 år. 5) Ansættelsesforhold i udlandet, som er væsentlige af hensyn til udlændingens beskæftigelsesforhold her i landet, indgår med den fulde varighed, dog højst med 1 år. Stk. 6. Ved beregningen af, om en udlænding har været under uddannelse i 3 år inden for de seneste 5 år, jf. stk. 3, nr. 8, indgår uddannelse på følgende måde: 1) Uddannelsesforløb her i landet, hvor en udlænding har afsluttet en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, indgår med den periode, hvor udlændingen har været optaget på uddannelsen, dog højst med den periode, som uddannelsen er normeret til. 2) Uddannelsesforløb her i landet, hvor en udlænding har været optaget på en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, indgår med den fulde varighed af uddannelsesforløbet beregnet på grundlag af det antal point, som udlændingen har opnået efter det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). 60 ECTS-point svarer til et fuldtidsstudium i 1 år. Uddannelsesforløb i udlandet som led i en uddannelse, der er omfattet af 1. pkt., indgår med den fulde varighed, dog højst med 1 år. 3) Afsluttede uddannelsesforløb i udlandet, der mindst er på niveau med en uddannelse her i landet, der er omfattet af nr. 2, 1. pkt., og som er væsentlige af hensyn til udlændingens beskæftigelsesforhold her i landet, indgår med den fulde varighed, dog højst med 1 år. Stk. 7. En udlænding, der uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, nr. 2 og 3, her i landet er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før efter udløbet af de tidsrum, der er nævnt i 11 a. Stk. 8. En ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om tidsubegrænset opholdstilladelse kan meddeles. Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter 7-9 eller 9 b-9 f, afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag om forlængelse af opholdstilladelsen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for sager om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvor udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter 7-9, 9 a-9 f eller 9 i-9 n. Hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende person med dansk indfødsret, tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse efter 7-9 eller 9 b-9 f, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra udlændingen og den herboende afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende de pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt. Stk. 10. Medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter 19, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension, eller en udlænding over 18 år, der indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse inden det fyldte 19. år, og som har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, hvis udlændingen opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1-7, jf. dog stk. 14. Stk. 11. Uanset at betingelserne i stk. 3, nr. 1, 5, 6, 8 og 9, ikke er opfyldt, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, der har et stærkt tilknytningsforhold til Danmark.

27 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 13 af Stk. 12. Den periode, hvor en udlænding inden for de sidste 5 år forud for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, har modtaget eller kunne have modtaget støtte efter lov om social service til pasning af et handicappet barn eller en døende nærstående eller efter barselloven til pasning af et alvorligt sygt barn, kan medregnes ved beregning af perioden på de 3 år, der er nævnt i stk. 3, nr. 8. Stk. 3, nr. 9, finder ikke anvendelse, hvis udlændingen modtager eller kunne have modtaget støtte som nævnt i 1. pkt. på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Stk. 13. En udlænding med opholdstilladelse efter 9 c, stk. 4, kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Tilsvarende gælder udlændingens familiemedlemmer, der er meddelt opholdstilladelse efter 9 c, stk. 1, som følge af den familiemæssige tilknytning. Stk. 14. Uanset at betingelserne i stk. 3, nr. 4-9, ikke er opfyldt, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis betingelserne ikke kan kræves opfyldt, fordi Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN s konvention om rettigheder for personer med handicap, tilsiger det. Stk. 15. Uanset at betingelserne i stk. 3, nr. 4, 5 og 7-9, ikke er opfyldt, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 8 år og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter 7 eller 8, hvis udlændingen har vist vilje til integration i det danske samfund. Stk. 16. Det beløb, der er angivet i stk. 3, nr. 4, er fastsat i 2010-niveau og reguleres fra og med 2011 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. 11 a. Betinget frihedsstraf er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år fra tidspunktet for afsigelse af endelig dom, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der er fastsat i dommen. Stk. 2. Ubetinget frihedsstraf er uden for de tilfælde, der er nævnt i 11, stk. 3, nr. 2 og 3, til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende tidsrum: 1) Ubetinget frihedsstraf i under 6 måneder er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 8 år fra tidspunktet for løsladelse. 2) Ubetinget frihedsstraf i 6 måneder eller mere, men under 1 år og 6 måneder, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 12 år fra tidspunktet for løsladelse. Stk. 3. Prøveløslades udlændingen, regnes de i stk. 2 nævnte tidsrum fra dette tidspunkt. Stk. 4. Anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en betinget eller ubetinget frihedsstraf, er uden for de tilfælde, der er nævnt i 11, stk. 3, nr. 2 og 3, til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende tidsrum: 1) Dom til behandling, herunder ambulant behandling med mulighed for hospitalsindlæggelse, jf. straffelovens 68 og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 4 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 6 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5. 2) Dom til anbringelse i hospital, jf. straffelovens 68 og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 8 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 10 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5. 3) Dom til forvaring, jf. straffelovens 68, jf. 70, og 70, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 20 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, jf. stk. 5. Stk. 5. Ved efterfølgende ændringer af en af de i stk. 4 nævnte retsfølger beregnes udstrækningen af tidsrummet ud fra den sidst idømte retsfølge. Stk. 6. Dom til ungdomssanktion, jf. straffelovens 74 a, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 2 år fra tidspunktet for foranstaltningens ophør. Stk. 7. Er udlændingen flere gange idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for lovovertrædelser, der ville have medført straf af denne karakter, beregnes de i stk. 1, 2 og 4 nævnte tidsrum ud fra den sidst idømte retsfølge, medmindre tidsrummet herved bliver kortere end det tidsrum, der efter stk. 1, 2 eller 4 er gældende for udlændingen efter en tidligere idømt retsfølge. 11 b. Straf for overtrædelse af 59, stk. 2, er uanset bestemmelsen i 11 a til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 10 år, i gentagelsestilfælde i 15 år, regnet fra løsladelsestidspunktet, tidspunktet for afsigelse af endelig dom, tidspunktet fra prøvetidens udløb eller tidspunktet for vedtagelse af bøde, således at det af de nævnte tidspunkter, der indebærer det seneste udløb af karenstiden, lægges til grund ved beregningen. 12. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om opholdstilladelser efter 7-9 og 9 b-9 f, herunder om adgangen til opholdstilladelse, om tilladelsernes varighed og om de betingelser, der kan fastsættes for opholdet. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opholdstilladelser efter 9 a og 9 i-9 n, herunder om adgangen til opholdstilladelse, om tilladelsernes varighed og om de betingelser, der kan fastsættes for opholdet. 12 a. Bestemmelserne i Rådets forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere gælder her i landet. Kapitel 2 Arbejde 13. Udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet. Arbejdstilladelse kræves tillige til beskæftigelse på dansk skib eller luftfartøj, der som led i rutefart eller i øvrigt regelmæssigt ankommer til dansk havn eller lufthavn. Der henvises dog til 14 og 14 a. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere bestemmelser om, i hvilket omfang arbejdstilladelse kræves til arbejde på søterritoriet eller kontinentalsoklen.

28 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 14 af Følgende udlændinge er fritaget for krav om arbejdstilladelse: 1) Udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land, jf. 1. 2) Udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. 2 og 6. 3) Udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse. 4) Udlændinge med opholdstilladelse efter 7, 8, 9, 9 b, 9 d eller 9 e. 5) Udlændinge med opholdstilladelse efter 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter 9 b. 6) Udlændinge med opholdstilladelse efter 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter 7. 7) Udlændinge med opholdstilladelse efter 9 c, stk. 1, og 9 m og 9 n når tilladelsen er meddelt som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person. 8) Udlændinge med opholdstilladelse efter 9 c, stk. 4, når arbejdet er naturligt knyttet til udlændingens ophold her i landet på dette opholdsgrundlag. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at andre udlændinge er fritaget for krav om arbejdstilladelse. 14 a. Udlændingestyrelsen træffer efter ansøgning afgørelse om, at en udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af 7, uden arbejdstilladelse kan tage beskæftigelse i Danmark på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes, når 1) udlændingens identitet er fastlagt, 2) udlændingen har opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder fra indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af 7, 3) Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at udlændingen kan opholde sig i Danmark under asylsagens behandling, jf. herved 48 e, stk. 2, og 4) udlændingen indgår en kontrakt med Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med stk. 3. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for 1) udlændinge, der er administrativt udvist i medfør af 25, 2) udlændinge, der er udvist ved dom, 3) udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget fængsel for strafbart forhold begået her i landet, 4) udlændinge, der er omfattet af udelukkelsesgrundene i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, 5) udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse efter 7 behandles efter 53 b, og 6) udlændinge under 18 år, medmindre Udlændingestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at hensynet til den mindreåriges tarv taler derfor. Stk. 3. Udlændingestyrelsen indgår en kontrakt om beskæftigelsen med udlændingen. Det skal indgå i kontrakten som et vilkår, at udlændingen medvirker til oplysning af sin sag om opholdstilladelse i medfør af 7, jf. 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., og efter afslag på eller frafald af ansøgningen om opholdstilladelse medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold, jf. 40, stk. 4, 1. pkt. Udlændingestyrelsen vejleder i forbindelse med indgåelse af kontrakten udlændingen mundtligt og skriftligt om vilkårene for beskæftigelsen, herunder navnlig kravet om medvirken. Stk. 4. Udlændingestyrelsen træffer, medmindre helt særlige grunde taler derimod, afgørelse om, at en udlænding, som har taget beskæftigelse efter denne bestemmelse og ikke længere opfylder betingelserne herfor eller ikke overholder vilkårene i den indgåede kontrakt, jf. stk. 3, ikke længere har ret til at tage beskæftigelse. Stk. 5. Udlændingestyrelsen kan forhåndsgodkende overenskomstdækkede virksomheder, som på godkendelsestidspunktet ikke er omfattet af en lovlig konflikt, til ansættelse af udlændinge efter denne paragraf. 15. Der kan knyttes betingelser til en arbejdstilladelse. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdstilladelser, herunder om tilladelsernes indhold og varighed og om de betingelser, der kan knyttes til en tilladelse, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om arbejdstilladelser til udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter 9 f, herunder om tilladelsernes indhold og varighed og om de betingelser, der kan knyttes til en tilladelse. 16. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at den, der beskæftiger en udlænding, skal underrette jobcenteret. Kapitel 3 Bortfald og inddragelse af opholdstilladelser og arbejdstilladelser 17. En opholdstilladelse bortfalder, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt boet mere end 2 år her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i stedet herfor. Stk. 2. Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse, når en mindreårig udlænding har opholdt sig uden for landet i mere end 3 på hinanden følgende måneder på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration. Stk. 3. Det kan dog efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet i de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde. Anses en mindreårig udlændings opholdstilladelse for bortfaldet, skal Udlændingestyrelsen i forbindelse med afgørelsen vurdere, om udlændingen kan meddeles ny opholdstilladelse efter 9, stk. 1, nr. 2, jf. 9, stk. 17, 9 c, stk. 1, jf. 9, stk. 17, eller 9 c, stk. 1. Stk. 4. En opholdstilladelse, der er givet i medfør af 7-8, ophører først efter stk. 1 og 2, når udlændingen frivilligt har taget bopæl i hjemlandet eller har opnået beskyttelse i et tredje land. Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter 9 a, stk. 2, nr. 4.

29 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 15 af a. Uanset bestemmelsen i 17 bortfalder en opholdstilladelse først, når en udlænding, der med henblik på at tage varigt ophold vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder og har opholdstilladelse efter 1) 7 eller 8, 2) 9 b, 3) 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter 9 b, 4) 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter 7, 5) 9 e, når tilladelsen er meddelt tidsubegrænset, 6) 9 eller 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af nr. 1-5, jf. dog stk. 3, eller 7) et andet grundlag end nævnt i nr. 1-6, hvis det bestemmes efter ansøgning. Stk. 2. Det kan efter ansøgning bestemmes, at opholdstilladelsen for en udlænding omfattet af stk. 1 først skal anses for bortfaldet, når der er forløbet højst 12 måneder efter den i stk. 1 nævnte periode. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder kun anvendelse for en udlænding omfattet af stk. 1, nr. 6, hvis udlændingen vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med den person, til hvem udlændingen har den familiemæssige tilknytning, der har dannet grundlag for opholdstilladelsen. Stk. 4. Uanset bestemmelsen i 17 bortfalder en opholdstilladelse først, når en udlænding, der med henblik på at tage varigt ophold vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, har opholdt sig uden for Danmark i mere end 3 på hinanden følgende måneder og har opholdstilladelse efter 1) 9 e, når tilladelsen er meddelt tidsbegrænset, 2) 9 eller 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af nr. 1, jf. dog stk. 5, eller 3) et andet grundlag end nævnt i nr. 1 og 2, hvis det bestemmes efter ansøgning. Stk. 5. Stk. 4 finder kun anvendelse for en udlænding omfattet af stk. 4, nr. 2, hvis udlændingen vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med den person, til hvem udlændingen har den familiemæssige tilknytning, der har dannet grundlag for opholdstilladelsen. Stk. 6. En udlænding kan kun én gang bevare sin opholdstilladelse i henhold til stk Retten til ophold her i landet bortfalder, når der af forsørgelsesmæssige grunde er truffet afgørelse om, at en udlænding, der ikke har de fornødne midler til sit underhold, skal hjemsendes. 18 a. En opholdstilladelse bortfalder, når en udlænding erhverver dansk indfødsret. Stk. 2. En udlænding, hvis danske indfødsret er blevet frakendt ved dom efter 8 A i lov om dansk indfødsret, kan generhverve den opholdstilladelse, der er bortfaldet efter stk. 1. Stk. 3. Generhvervelse efter stk. 2 er betinget af, at der ikke ville være grundlag for at inddrage den opholdstilladelse, der er bortfaldet efter stk. 1, jf En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages: 1) Når grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, herunder når udlændingen har opholdstilladelse efter 7 eller 8, og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. 7 og 8. 2) Når udlændingen ikke har fornødent pas eller anden rejselegitimation, jf. 39, der giver adgang til tilbagerejse til udstederlandet. 3) Når udlændingen undlader at overholde de betingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen eller for en arbejdstilladelse. Betingelserne skal udtrykkeligt være tilkendegivet, og det skal skriftligt være indskærpet udlændingen, at tilsidesættelse vil medføre inddragelse. 4) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen eller den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. 9, stk. 5, 2. og 3. pkt., stk. 15, 1. og 2. pkt., og stk. 20, 1. og 2. pkt., og udlændingen eller den herboende person modtager sådan hjælp. 5) Når opholdstilladelsen, fordi ganske særlige grunde afgørende taler derimod, ikke er betinget af, at udlændingen og den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. 9, stk. 5, 2. pkt., og disse ganske særlige grunde ikke længere foreligger og udlændingen eller den herboende person modtager sådan hjælp, jf. 9, stk. 5, 2. og 3. pkt. 6) Når opholdstilladelsen er betinget af, at en herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. 9, stk. 6, stk. 15, 3. pkt., og stk. 20, 3. pkt., og den herboende person ikke længere kan godtgøre dette. Bestemmelserne i 9, stk. 27, finder tilsvarende anvendelse. 7) Når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at en herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, fordi særlige grunde taler derimod, jf. 9, stk. 6, stk. 15, 3. pkt., og stk. 20, 3. pkt., og disse særlige grunde ikke længere foreligger, og den herboende person ikke kan godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse. Bestemmelserne i 9, stk. 27, finder tilsvarende anvendelse. 8) Når opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. 9 a, stk. 3, 1. pkt., og udlændingen eller personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. 9) 6) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet, jf. 9 f, stk. 6, og udlændingen eller personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager offentlig hjælp til forsørgelse. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt udlændingen eller personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, under opholdet her i landet har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse. 10) Når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, er idømt eller har vedtaget en bøde eller er tildelt en indenretlig advarsel for at arbejde

30 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 16 af uden fornøden tilladelse, jf. 59, stk. 2, eller i strid med de betingelser, der er fastsat for en arbejdstilladelse, jf. 60, stk. 1, eller over for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har erkendt at have arbejdet uden fornøden tilladelse eller i strid med de betingelser, der er fastsat for en arbejdstilladelse. 11) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen består en danskprøve, jf. 9, stk. 30, og udlændingen ikke har bestået prøven inden for de frister, der er nævnt i 9, stk. 30. Stk. 2. En tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse kan altid inddrages, 1) når udlændingen har opnået opholdstilladelsen ved svig, 2) når der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i 10, stk. 1, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse, 3) når der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i 10, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 5, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse, eller 4) når en udlænding, der har opholdstilladelse efter 7 eller 8, stk. 1 eller 2, rejser på ferie eller andet korterevarende ophold til det land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet at udlændingen risikerer forfølgelse omfattet af 7 og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer sådan forfølgelse, jf. 7 og 8, stk. 1 og 2. En opholdstilladelse kan inddrages efter 1. pkt. indtil 10 år efter det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er meddelt første gang. Stk. 3. En tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse kan altid inddrages, hvis en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, er indberettet til SIS II som uønsket i medfør af SIS IIforordningen på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre udvisning efter kapitel 4. Det samme gælder, hvis udlændingen er indberettet til SIS II som uønsket, fordi den pågældende er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union. Inddragelse efter 1. og 2. pkt. sker efter konsultation i medfør af Schengenkonventionens artikel 25 med myndighederne i et andet Schengenland. Stk. 4. En tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse kan inddrages, såfremt en administrativ myndighed i et andet Schengenland eller i et land, der er tilknyttet Den Europæiske Union, på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre udvisning efter 22-24, 25, 25 a, stk. 1 eller stk. 2, nr. 3, eller 25 c, har truffet endelig afgørelse om udsendelse af en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union. Er afgørelsen om udsendelse truffet på baggrund af et strafbart forhold, kan opholdstilladelsen alene inddrages, hvis udlændingen er dømt for en lovovertrædelse, der i det pågældende land kan medføre en straf af mindst 1 års fængsel. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Der kan ikke træffes afgørelse om inddragelse efter 1. pkt., hvis udlændingen er familiemedlem til en statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed, jf. 2, stk. 4. Stk. 5. En tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter 9 f kan inddrages, såfremt udlændingen ved endelig dom er idømt straf for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelovens 136, 140, 266, 266 a eller 266 b. Til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse efter 1. pkt. kan politiet uden udlændingens samtykke videregive oplysninger til Udlændingestyrelsen om, at en udlænding med opholdstilladelse efter 9 f ved endelig dom er idømt straf for overtrædelse af de i 1. pkt. nævnte bestemmelser i straffeloven. Stk. 6. Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse finder bestemmelsen i 26, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2 og 3, jf. 10, stk. 5, finder 26, stk. 2, tilsvarende anvendelse. Stk. 7. Ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter 9, stk. 1, nr. 1, eller 9 c, stk. 1, skal der tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter 7-9 eller 9 b-9 f, afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag efter stk. 1 eller 2. Hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende person med dansk indfødsret, tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse efter 7-9 eller 9 b-9 f, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra udlændingen og den herboende afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende de pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt. Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter 9 a eller 9 i-9 l, afgive en udtalelse til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering om forhold vedrørende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag efter stk. 1 eller 2. Hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter 9 m eller 9 n, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra udlændingen og den herboende afgive en udtalelse til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering om forhold vedrørende de pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt. Stk. 10. Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse efter stk. 3, der er begrundet i, at udlændingen er indberettet til SIS II som uønsket, fordi den pågældende er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union, finder bestemmelsen i 26, stk. 2, tilsvarende anvendelse. 20. Er der i medfør af 7 eller 8 givet opholdstilladelse til en udlænding, der er kommet hertil som led i en omfattende indstrømning af flygtninge, kan tilladelsen inddrages, såfremt tredjeland har erklæret sig villigt til at modtage og yde den pågældende beskyttelse eller de omstændigheder, der begrundede opholdstilladelsen, klart er bortfaldet. 21. En arbejdstilladelse bortfalder, når udlændingens opholdstilladelse bortfalder eller inddrages. 21 a. Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering træffer afgørelse om, at der i en periode på 2 år fra afgørelsen herom ikke kan meddeles opholdstilladelse efter 9 j, med henblik på au pair-ophold hos en værtsperson, når 1) en au pair-person hos værtsfamilien har udført pligter i mere end det tidsmæssige maksimum for den meddelte tilladelse eller udfører andet end huslige opgaver for værtsfamilien,

31 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 17 af ) det lommepengebeløb, som en au pair-person har modtaget fra værtsfamilien, er mindre end det af udlændingemyndighederne fastsatte minimumslommepengebeløb, eller 3) der ikke i værtsfamiliens bolig er stillet et separat værelse til rådighed for en au pair-person. Kapitel 4 Udvisning 22. En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter 7 eller 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, kan udvises, hvis 1) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, 2) udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, 3) udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, 4) udlændingen efter lov om euforiserende stoffer eller straffelovens 191 eller 290, når udbyttet er opnået ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens 191, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, 5) udlændingen efter 59, stk. 7, eller straffelovens 125 a idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, 6) udlændingen efter bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller efter straffelovens 119, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., jf. 1. pkt., 123, 136, 180, 181, 183, stk. 1 og 2, 183 a, 184, stk. 1, 186, stk. 1, 187, stk. 1, 193, stk. 1, 208, stk. 1, 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, 215, 216, 222, 224 og 225, jf. 216 og 222, 230, 235, 237, 244, 245, 245 a, 246, 250, 252, stk. 1 og 2, 261, stk. 2, 262 a, 276, jf. 286, , jf. 286, 279, jf. 285, hvis forholdet angår socialt bedrageri, 288, 289, 289 a, 290, stk. 2, 291, stk. 1, jf. stk. 4, eller 291, stk. 2, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, 7) udlændingen efter straffelovens 260 eller 266 under henvisning til, at den pågældende har tvunget nogen til at indgå ægteskab eller til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed mod eget ønske, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, eller 8) udlændingen efter straffelovens 192 a, 10, stk. 1, jf. 1 og 2, eller 10, stk. 2, i lov om våben og eksplosivstoffer eller 43, stk. 4, jf. 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 449 af 9. juni 2005 om våben og ammunition m.v., idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. 23. En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, kan udvises 1) af de grunde, der er nævnt i 22, 2) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, 3) hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, eller 4) hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. 24. Andre udlændinge kan udvises 1) af de grunde, der er nævnt i 22 eller 23, eller 2) hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. 24 a. Ved afgørelse om udvisning ved dom, navnlig efter 22, nr. 4-8, skal der lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af 1) grovheden af den begåede kriminalitet, 2) længden af den idømte frihedsstraf, 3) den fare, skade eller krænkelse, der var forbundet med den begåede kriminalitet, 4) tidligere domme for strafbart forhold, 5) at kriminaliteten er begået af flere i forening, eller 6) at kriminaliteten er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet. 24 b. En udlænding udvises betinget, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter 22-24, fordi dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. 26, stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af 2 (EU-reglerne). Stk. 2. Ved betinget udvisning skal der fastsættes en prøvetid. Prøvetiden beregnes fra tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen, fra dommens forkyndelse og udløber 2 år efter tidspunktet

32 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 18 af for løsladelse eller udskrivning fra hospital eller forvaring eller fra ophør af ophold i en sikret afdeling på en døgninstitution for børn og unge. Er betinget udvisning sket ved betinget dom om frihedsberøvelse eller dom til ambulant behandling med mulighed for frihedsberøvelse, udløber prøvetiden 2 år efter tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen, 2 år efter dommens forkyndelse. Stk. 3. En udlænding, der er idømt betinget udvisning efter stk. 1, skal udvises, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis den pågældende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt. Kan der ikke ske udvisning, jf. 26, stk. 2, skal udlændingen udvises betinget på ny. Prøvetiden fastsættes efter reglerne i stk. 2. Stk. 4. Udvises en udlænding betinget, skal retten i forbindelse med dommens afsigelse vejlede udlændingen om betydningen heraf. 25. En udlænding kan udvises, hvis 1) udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, eller 2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. 25 a. En udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan endvidere udvises, hvis 1) udlændingen uden for de i nævnte tilfælde er dømt for overtrædelse af 42 a, stk. 7, 4. pkt., jf. 60, stk. 1, straffelovens 119, 244, 266, eller 290, toldlovens 73, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, eller lov om våben og eksplosivstoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold, eller 2) udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke. Stk. 2. Efter indrejsen kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, desuden udvises, hvis: 1) Der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse. Udlændinge, der er omfattet af 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund. 2) Udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold her i landet og til hjemrejsen. Udlændinge, der er omfattet af 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund. 3) Andre hensyn til den offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet. 25 b. En udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse. Stk. 2. En udlænding, som ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i 2, stk. 1 (tredjelandsstatsborger), og som er pålagt at udrejse af landet straks, eller som ikke udrejser i overensstemmelse med udrejsefristen, jf. 33, stk. 2, skal udvises af landet, medmindre særlige grunde taler herimod. 25 c. En udlænding med opholdstilladelse efter 9 f kan uden for de i nævnte tilfælde udvises, hvis udlændingen er dømt for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelovens 136, 140, 266, 266 a eller 266 b. 26. Ved afgørelsen om udvisning efter 25 a-25 c skal der tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af 1) udlændingens tilknytning til det danske samfund, 2) udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold, 3) udlændingens tilknytning til herboende personer, 4) udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed, 5) udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og 6) risikoen for, at udlændingen uden for de i 7, stk. 1 og 2, eller 8, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold. Stk. 2. En udlænding skal udvises efter og 25, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. 26 a. Ved afgørelsen om udvisning skal der tages særligt hensyn til, om de omstændigheder, som kan begrunde udvisning, er en følge af, at udlændingen har været udsat for menneskehandel, og om dette forhold taler imod udvisning. 27. De i 11, stk. 3, nr. 1, 17, stk. 1, 3. pkt., 22, 23 og 25 a nævnte tidsrum regnes fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunktet. Stk. 2. For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter 7, stk. 1 og 2, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelsen. Stk. 3. Beregningen af de i stk. 1 nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Forlænges opholdstilladelsen, anses opholdstilladelsen ikke for bortfaldet, eller omgøres afgørelsen om inddragelse, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra de tidspunkter, der er angivet i stk. 1 og 2, i forhold til den tidligere meddelte opholdstilladelse. Stk. 4. Ophold med en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, anses ikke for lovligt ophold.

33 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 19 af Stk. 5. Den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, medregnes ikke i de i stk. 1 nævnte tidsrum. 27 a. Til brug for Udlændingestyrelsens, Udlændingenævnets og Justitsministeriets afgørelser om udvisning efter kapitel 4, jf. 49, kan politiet uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om udlændingens strafbare forhold, herunder om sigtelser for strafbare forhold, til Justitsministeriet, Udlændingenævnet eller Udlændingestyrelsen. Kapitel 4 a Fuldbyrdelse af endelige administrative afgørelser truffet af myndigheder i andre Schengenlande eller i lande, der er tilsluttet Den Europæiske Union, om udsendelse af udlændinge m.v. 27 b. En udlænding kan udsendes af landet, hvis en administrativ myndighed i et andet Schengenland eller i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre udvisning efter kapitel 4, har truffet endelig afgørelse om udsendelse af den pågældende, jf. dog stk. 2 og 31. Er afgørelsen om udsendelse truffet på baggrund af et strafbart forhold, kan der alene træffes afgørelse om udsendelse efter 1. pkt., hvis udlændingen er dømt for en lovovertrædelse, der i det pågældende land kan medføre en straf af mindst 1 års fængsel. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på udlændinge, der 1) har opholdstilladelse her i landet, 2) er statsborgere i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, eller 3) er familiemedlemmer til statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som har gjort brug af deres ret til fri bevægelighed, jf. 2, stk. 4. Stk. 3. Har en udlænding som nævnt i stk. 1 opholdstilladelse i et andet Schengenland eller i et EU-land, eller har den pågældende visum til ophold af mere end 3 måneders varighed med gyldighed begrænset til et andet Schengenland (langtidsvisum), træffes afgørelse om udsendelse efter stk. 1 i forbindelse med konsultationer i medfør af Schengenkonventionens artikel 25, stk. 2, med myndighederne i det land, hvor der er truffet endelig afgørelse om udsendelse af den pågældende, og med myndighederne i det land, hvor den pågældende har opholdstilladelse eller langtidsvisum. Inddrages den pågældendes opholdstilladelse eller langtidsvisum ikke, træffes der ikke afgørelse om udsendelse efter stk. 1. Stk. 4. Ved afgørelser om udsendelse efter stk. 1 finder bestemmelsen i 26, stk. 1, tilsvarende anvendelse. 27 c. Når en udlænding, som er omfattet af 27 b, stk. 1, udrejser eller udsendes af landet, underretter Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke det Schengenland eller det land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, hvor der er truffet endelig afgørelse om udsendelse af den pågældende, herom. 27 d. Udlændingestyrelsen og politiet kan uden udlændingens samtykke indhente fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold, om en udlænding, der opholder sig her i landet, fra en myndighed i et andet Schengenland eller i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som har truffet endelig afgørelse om udsendelse af udlændingen, hvis indhentelsen er nødvendig til brug for en afgørelse efter 27 b. Stk. 2. Udlændingestyrelsen og politiet kan uden udlændingens samtykke videregive fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om rent private forhold, om en udlænding, der er udvist af landet efter kapitel 4, til myndigheder i andre Schengenlande eller lande, der er tilsluttet Den Europæiske Union, hvis videregivelsen er nødvendig til brug for myndighedens afgørelse om udlændingens udsendelse af det pågældende land. 27 e. Politiet kan efter forespørgsel uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om en udlændings eventuelle tidligere straffe til myndigheder i et andet EU-land/EØS-land eller et land, der er omfattet af 2, stk. 5, til brug for det pågældende lands vurdering af, om udlændingen udgør en risiko for den offentlige orden eller sikkerhed i forbindelse med landets behandling af sager om udstedelse af registreringsbevis eller opholdskort efter EU-retten. Findes der i det pågældende land ikke en registreringsordning, kan videregivelsen ske senest 3 måneder efter udlændingens indrejse eller fra den dato, hvor udlændingen har anmeldt sin tilstedeværelse i det pågældende land. En forespørgsel skal besvares inden 2 måneder fra modtagelsen. Kapitel 5 Afvisning 28. En udlænding, der ikke har opholdstilladelse eller har fået udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. 6, her i landet, og en nordisk statsborger, som ikke har fast bopæl her i landet, kan afvises ved indrejsen fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, i følgende tilfælde: 1) Hvis udlændingen har indrejseforbud og ikke har visum udstedt efter 4 eller 4 a, jf. 3 a, 1. pkt. 2) Hvis udlændingen ikke opfylder de bestemmelser om rejselegitimation, visum og indrejse, som er fastsat efter kapitel 7. 3) Hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at den pågældende vil tage ophold eller arbejde her i landet uden fornøden tilladelse. Udlændinge, der er omfattet af 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke afvises af denne grund. 4) Hvis udlændingen ikke kan forevise dokumentation for opholdets formål og nærmere omstændigheder. Udlændinge, der er omfattet af 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke afvises af denne grund. 5) Hvis udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold både med hensyn til hele det påtænkte ophold i Schengenlandene og til enten hjemrejsen eller gennemrejsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, og hvor den pågældende er sikret indrejse, og ikke er i stand til på lovlig vis at erhverve disse midler. Udlændinge, der er omfattet af 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke afvises af denne grund.

34 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 20 af ) Hvis udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, og er indberettet til SIS II som uønsket i medfør af SIS II-forordningen. 7) Hvis andre hensyn til Schengenlandenes offentlige orden, forhold til fremmede magter eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet. Stk. 2. Statsborgere i lande, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen eller Den Europæiske Union, skal afvises ved indrejsen fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, efter bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-7, jf. dog stk. 6. Stk. 3. En udlænding, der ikke har opholdstilladelse eller har fået udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. 6, her i landet, eller en nordisk statsborger, som ikke har fast bopæl her i landet, kan afvises ved indrejsen fra et Schengenland efter bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-7, jf. dog stk. 6. En nordisk statsborger kan dog kun afvises efter stk. 1, nr. 2, såfremt den pågældende indrejser fra et ikke-nordisk land, jf. 39, stk. 4. Stk. 4. En udlænding, der ikke er nordisk statsborger og ikke er omfattet af 2, stk. 1 eller 2, kan afvises ved indrejsen i Danmark, hvis den pågældende kan afvises efter de regler, der gælder i det andet nordiske land, hvortil den pågældende må antages at ville rejse. Stk. 5. Afvisning efter stk. 1-4 kan endvidere ske indtil 3 måneder efter indrejsen. Udlændinge, der er omfattet af 2, stk. 1 eller 2, kan dog efter indrejsen kun afvises efter stk. 1, nr. 1 og 7, og, såfremt det offentlige må bekoste udlændingens rejse ud af landet, tillige efter stk. 1, nr. 5. Har Danmark fremsat anmodning over for et andet land om overtagelse, tilbagetagelse eller modtagelse af udlændingen efter reglerne i kapitel 5 a, regnes fristen i 1. pkt. fra det tidspunkt, da det andet land har besvaret anmodningen. Stk. 6. Afvisning efter stk. 1-5 må dog ikke ske, hvis udlændingen i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 5, stk. 4, litra c, har opnået særlig tilladelse til at indrejse i Danmark. Har udlændingen efter 2 b, stk. 4, ret til at rejse gennem Danmark, kan den pågældende alene afvises efter stk. 1, nr. 1, jf. stk Stk. 7. En udlænding, der meddeles afslag på eller frafalder en ansøgning om opholdstilladelse efter 7, eller hvis ansøgning om asyl bortfalder efter 40, stk. 9, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-4 afvises i indtil 3 måneder fra indrejsen. Stk. 8. En udlænding, der ikke har fast bopæl her i landet, kan uanset bestemmelserne i kapitel 1 afvises, såfremt det findes påkrævet af hensyn til statens sikkerhed. Stk. 9. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om afvisning og udsendelse af blindpassagerer. 29. (Ophævet) Kapitel 5 a Overførsel m.v. efter reglerne i Dublinforordningen 29 a. En udlænding kan afvises, overføres eller tilbageføres til et andet EU-land efter reglerne i Dublinforordningen eller efter en overenskomst eller et hertil svarende arrangement, som Danmark har indgået med et eller flere lande i tilslutning til Dublinforordningen. Stk. 2. Ved Dublinforordningen forstås i denne lov Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der indgives af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne, med senere ændringer. Kapitel 6 Forskellige regler om opholdstilladelse, udvisning og afvisning 30. En udlænding, der efter reglerne i kapitlerne 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her i landet, skal udrejse af landet. Stk. 2. Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen. Justitsministeren fastsætter nærmere regler herom. Stk. 3. Til brug for behandlingen af en sag om udsendelse af en udlænding videregiver Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, domstolene, Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet uden udlændingens samtykke alle akter, der er indgået i en sag om opholdstilladelse, til politiet, når der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når ansøgeren frafalder ansøgningen herom. 30 a. Folketingets Ombudsmand varetager tilsyn med tvangsmæssig udsendelse. Stk. 2. Tilsynet udøves i overensstemmelse med lov om Folketingets Ombudsmand. Folketingets Ombudsmand skal ved tilsynet særlig påse, at politiets virksomhed foretages med respekt for individet og uden unødig magtanvendelse. Stk. 3. Folketingets Ombudsmands tilsyn foretages på grundlag af regelmæssige indberetninger fra politiet og ved gennemgang af et antal afsluttede udsendelsessager. Stk. 4. Folketingets Ombudsmand kan være til stede under politiets udsendelse af udlændinge. Politiet sørger for det praktisk nødvendige i forbindelse med Folketingets Ombudsmands tilstedeværelse under udsendelsen. Tilsynet omfatter tiden fra beslutningen om tvangsmæssig udsendelse, og frem til udsendelsen er gennemført. Politiet meddeler Folketingets Ombudsmand de oplysninger, som er nødvendige til varetagelse af tilsynets virksomhed. Stk. 5. Folketingets Ombudsmand afgiver en årlig beretning om tilsynets virksomhed. Beretningen offentliggøres. 31. En udlænding må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Stk. 2. En udlænding, der er omfattet af 7, stk. 1, må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel 1 A, nævnte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Dette gælder ikke, hvis udlændingen med rimelig grund må anses for en fare for statens

35 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 21 af sikkerhed, eller hvis udlændingen efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet, jf. dog stk En dom, kendelse eller beslutning, hvorved en udlænding udvises, medfører, at udlændingens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må indrejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud). Indrejseforbuddet kan tidsbegrænses og regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen. Indrejseforbudet har gyldighed fra tidspunktet for udrejsen eller udsendelsen. Stk. 2. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter meddeles for 1) 4 år, hvis udlændingen idømmes en betinget frihedsstraf eller idømmes en ubetinget frihedsstraf af ikke over 3 måneder eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter eller varighed, 2) 6 år, hvis udlændingen idømmes en ubetinget frihedsstraf af mere end 3 måneder men ikke over 1 år eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, 3) 12 år, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år, men ikke over 2 år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, 4) bestandig, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måneder, men ikke over 2 år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, medmindre der alene findes grundlag for at meddele indrejseforbud for 12 år, eller for 5) bestandig, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 2 år eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed. Stk. 3. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter 22, nr. 4-8, 23, nr. 1, jf. 22, nr. 4-8, eller 24, nr. 1, jf. 22, nr. 4-8, og udvisning ved dom af en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, meddeles dog for mindst 6 år. Stk. 4. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter 25 meddeles for bestandig. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter 25 a og 25 b meddeles for 2 år. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter 25 c meddeles for 4 år. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter 25 b kan meddeles for 5 år, når udlændingen ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i 2, stk. 1 (tredjelandsstatsborger), og er indrejst i strid med et indrejseforbud, der tidligere er meddelt i forbindelse med udvisning efter 25 b. Stk. 5. Den politimyndighed, som drager omsorg for udrejsen, udleverer udlændingen en skriftlig og begrundet meddelelse om indrejseforbuddet og om strafansvaret ved overtrædelse heraf. Stk. 6. Et indrejseforbud bortfalder, såfremt den pågældende under de i 10, stk. 3 og 4, nævnte betingelser meddeles opholdstilladelse efter 7-9 f eller 9 i-9 n. Stk. 7. Et indrejseforbud meddelt en statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, en schweizisk statsborger eller en udlænding i øvrigt omfattet af EU-reglerne, jf. 2, stk. 2, kan ophæves, såfremt særlige grunde taler derfor. Der skal tages stilling til en ansøgning om ophævelse af indrejseforbuddet inden 6 måneder fra ansøgningens indgivelse. Stk. 8. En udlænding, som er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union, må ikke uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet (Indrejseforbud). Indrejseforbuddet gælder, så længe udlændingen er omfattet af de restriktive foranstaltninger. Indrejseforbuddet bortfalder, hvis udlændingen ophører med at være omfattet af de restriktive foranstaltninger eller udlændingen af særlige grunde meddeles opholdstilladelse her i landet. Stk. 9. Indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter 25 b, der meddeles en udlænding, som ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i 2, stk. 1 (tredjelandsstatsborger), kan i ganske særlige tilfælde, herunder af hensyn til familiens enhed, ophæves. 32 a. Afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter 7 eller 8, stk. 1 eller 2, eller afgørelser om bortfald eller inddragelse af en sådan opholdstilladelse skal tillige indeholde afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, hvis denne ikke udrejser frivilligt, jf b. En afgørelse om, at en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter 7 eller 8, stk. 1 eller 2, ikke kan udsendes af landet, jf. 31, skal ændres, hvis det grundlag, som er angivet i afgørelsen, ikke længere er til stede. 33. Afslag på en ansøgning om opholdstilladelse eller på en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, beslutning om inddragelse af opholdstilladelse, afslag på en ansøgning om udstedelse af et registreringsbevis eller opholdskort, jf. 6, beslutning om inddragelse af et registreringsbevis eller opholdskort, jf. 6, beslutning om udvisning efter 25, 25 a eller 25 b og beslutning om udsendelse efter 27 b skal indeholde en frist for udrejse. Afgørelsen skal endvidere indeholde oplysning om reglerne i stk. 3, 1., 3. og 4. pkt. Stk. 2. I afgørelser, der er omfattet af stk. 1, fastsættes udrejsefristen til 1 måned, hvis udlændingen er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet, hvis udlændingen er omfattet af de regler, der er nævnt i 2, stk. 4, (EU-reglerne), eller hvis udlændingen hidtil har haft opholdstilladelse. I afgørelser om afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter 7 og 9 b og 9 c, stk. 3, nr. 2, fastsættes udrejsefristen til 15 dage. For andre udlændinge fastsættes udrejsefristen til 7 dage. I påtrængende tilfælde fastsættes udrejsefristen altid til straks. Påtrængende tilfælde foreligger navnlig, når udlændingen er til fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, når udlændingen har begået et strafbart forhold, når der er tale om svig eller en åbenbart grundløs ansøgning, eller når der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse. Det kan ikke anses for et påtrængende tilfælde, at der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde, hvis udlændingen er statsborger i et af de lande, der er nævnt i 2, stk. 1. Stk. 3. Påklages en afgørelse efter stk. 1 inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort, såfremt udlændingen enten er omfattet af EU-reglerne, jf. 2, eller er statsborger i et andet

36 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 22 af nordisk land og har haft bopæl her i landet eller hidtil har haft opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold her i landet. Opretholdes afgørelsen, fastsættes der en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2. En udlænding, der ikke hidtil har haft opholdstilladelse, registreringsbevis eller opholdskort, jf. 6, her i landet, og som er omfattet af EU-reglerne, jf. 2, stk. 1 og 2, har dog ikke ret til at blive her i landet, indtil en klage over en beslutning om udvisning efter 25 a eller 25 b er afgjort. Klage over en afgørelse, som ikke er omfattet af 1. pkt., kan kun tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis særlige grunde taler derfor. Stk. 4. En ansøgning om opholdstilladelse efter 9 b har opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis ansøgningen indgives senest 15 dage efter registreringen som asylansøger efter 48 e, stk. 2, eller, såfremt asylsagen afgøres inden dette tidspunkt, jf. 53 b, stk. 1, hvis ansøgningen indgives i tilknytning til forkyndelsen af udrejsefristen i forbindelse med et afslag på ansøgningen om opholdstilladelse efter 7. En ansøgning om opholdstilladelse efter 9 b, der indgives på et senere tidspunkt end det i 1. pkt. nævnte tidspunkt, har ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre ganske særlige grunde taler derfor. Stk. 5. 7) Ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet, jf. 9, stk. 21, 9 a, stk. 4, 9 c, stk. 6, 9 f, stk. 8, 9 i, stk. 2, 9 j, stk. 2, 9 k, stk. 2, 9 l, stk. 2, 9 m, stk. 2, og 9 n, stk. 2, og ansøgning om opholdstilladelse efter 9 d tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen. Stk. 6. Hvis en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen efter 53 b, stk. 1, indbringes for Folketingets Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen. Indbringes en afgørelse truffet af justitsministeren efter 9 b for Folketingets Ombudsmand, har dette ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis indbringelsen må anses for åbenlyst ubegrundet eller indbringelsen ikke sker i tilknytning til meddelelsen af afslaget på opholdstilladelse efter 9 b. Stk. 7. En ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter 7 eller 9 b har ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre den myndighed, der har truffet afgørelsen, træffer beslutning herom. Er udlændingens udrejsefrist overskredet, har en ansøgning om genoptagelse ikke opsættende virkning, medmindre ganske særlige grunde taler derfor. Stk. 8. En ansøgning om opholdstilladelse efter 9 b, efter 9 c, når ansøgningen vedrører en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter 7, eller efter 9 e behandles ikke, hvis den myndighed, der skal træffe afgørelsen, ikke er bekendt med udlændingens opholdssted. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter 7, efter 9 b, efter 9 c, når afgørelsen vedrører en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter 7, eller efter 9 e. Stk. 9. Er udvisning sket ved dom, fastsætter politiet udrejsefristen til straks, jf. dog stk. 15. Udrejsefristen regnes fra tidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra hospital eller forvaring. Er dommen betinget, eller er udvisning sket ved dom til ambulant behandling med mulighed for frihedsberøvelse, regnes fristen fra tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen, fra dommens forkyndelse. Stk. 10. Ansøgning om opholdstilladelse efter 9-9 f og 9 i-9 n, jf. 10, stk. 4, fra en udlænding med indrejseforbud, har ikke opsættende virkning, medmindre den myndighed, der behandler ansøgningen, træffer beslutning herom. Stk. 11. Klage over en afvisningsbeslutning giver ikke udlændingen ret til at indrejse i landet. Stk. 12. Påklager en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har eller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse efter 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været registreret som asylansøger efter 48 e, stk. 2, en afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter 9 e eller en beslutning om inddragelse af en sådan opholdstilladelse inden 7 dage efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt udlændingen, har den pågældende ret til at blive her i landet, indtil sagen er afgjort. Stk. 13. Påklages et afslag på opholdstilladelse efter 9 c, stk. 3, nr. 2, inden 7 dage efter, at det er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort. Stk. 14. Har en udlænding været udsat for menneskehandel, fastsætter Udlændingestyrelsen efter anmodning udrejsefristen til 30 dage, medmindre særlige grunde taler derimod. Udrejsefristen kan efter anmodning fastsættes til et senere tidspunkt eller forlænges, hvis særlige grunde taler derfor, eller hvis udlændingen samarbejder om en forberedt hjemsendelse. Udrejsefristen kan højst udgøre 120 dage. Stk. 15. Stk. 14 finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der har været udsat for menneskehandel og er udvist ved dom. 33 a. Udlændinge, som samarbejder om udrejsen og indgår en kontrakt om opkvalificeringsforløb og frivillig udrejse med Udlændingestyrelsen, jf. 43 c, skal uanset den fastsatte udrejsefrist, jf. 33, først udrejse, når opkvalificeringsforløbet i Danmark er afsluttet eller ophørt. 33 b. En afgørelse, der er omfattet af 33, stk. 1, skal meddeles skriftligt. Det samme gælder en afgørelse om, hvorvidt en klage over en sådan afgørelse kan tillægges opsættende virkning. Stk. 2. Efter anmodning gives udlændingen en skriftlig eller mundtlig oversættelse af de vigtigste elementer i afgørelsen, jf. stk. 1, på et sprog, som udlændingen forstår eller med rimelighed kan formodes at forstå. 33 c. En udrejsefrist efter 33, stk. 2, kan forlænges, hvis særlige grunde taler herfor. Afgørelsen skal meddeles skriftligt. 34. Indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt en udlænding skal udvises, afvises, overføres eller tilbageføres eller udsendes under henvisning til, at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 a, og indtil en afgørelse herom kan iværksættes, kan politiet, når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse, bestemme, at udlændingen skal: 1) deponere sit pas, anden rejselegitimation og billet hos politiet, 2) stille en af politiet fastsat sikkerhed, 3) tage ophold efter politiets nærmere bestemmelse og 4) give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter. Stk. 2. Politiet kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til sagens behandling eller udrejsen, bestemme, at en udlænding skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter, såfremt

37 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 23 af ) udlændingen indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter 7 og ikke medvirker til sagens oplysning, jf. 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., 2) udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en afhøring ved Udlændingestyrelsen eller politiet, hvortil den pågældende er indkaldt, 3) udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlændinge, eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet, eller 4) udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om, at udlændingen skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse, jf. 42 a, stk. 7, 3. pkt., og 42 d, stk. 2, 2. pkt. Stk. 3. Drager politiet omsorg for en udlændings udrejse, og medvirker udlændingen ikke hertil, jf. 40, stk. 4, 1. pkt., kan politiet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til udrejsen, bestemme, at udlændingen skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter. Stk. 4. Politiet bestemmer, medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding, hvis opholdstilladelse efter 7 eller 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. 32, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. 31, og en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter 7 eller 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. 31, skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter med henblik på løbende at sikre, at politiet har kendskab til udlændingens opholdssted. Stk. 5. Politiet kan bestemme, at en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter 35, skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning. Stk. 6. Politiet kan anvende de i stk. 1 nævnte foranstaltninger, når det må anses for nødvendigt for at sikre tilstedeværelsen af en udlænding, der er i transit i en dansk lufthavn med henblik på udsendelse. 34 a. Udlændingestyrelsen skal beslutte, at en udlænding, hvis opholdstilladelse efter 7 eller 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. 32, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. 31, og en udlænding som har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter 7 eller 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. 31, og som gentagne gange er straffet for manglende overholdelse af et opholdspåbud, jf. 42 a, stk. 9, jf. 60, stk. 1, som en foranstaltning til at styrke kontrollen med overholdelsen af opholdspåbuddet, jf. 42 a, stk. 10, i en periode på 1 måned skal registreres ved ind- og udgang af indkvarteringsstedet ved en elektronisk sender, som monteres på udlændingens person. Stk. 2. Politiet yder bistand til gennemførelsen af monteringen af den elektroniske sender på udlændingens person. Monteringen af den elektroniske sender skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader det. Indgrebet kan om nødvendigt ske med den fornødne magtanvendelse. Stk. 3. Begærer udlændingen spørgsmålet om monteringen af den elektroniske sender indbragt for retten, skal Udlændingestyrelsen inden 5 søgnedage indbringe sagen for byretten på det sted, hvor indkvarteringsstedet er beliggende. Stk. 4. Reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a finder tilsvarende anvendelse for sager indbragt for retten efter stk. 3. Stk. 5. Har en udlænding, som har fået monteret en elektronisk sender, fået dispensation fra overholdelse af et opholdspåbud, jf. 42 a, stk. 9, skal den elektroniske sender fjernes fra udlændingens person i den periode, dispensationen vedrører. Den elektroniske sender monteres på ny, når dispensationen fra overholdelse af opholdspåbuddet er udløbet. Stk. 6. Medvirker udlændingen ikke til monteringen af den elektroniske sender, straffes udlændingen med bøde. Med bøde straffes også den udlænding, som efter monteringen af den elektroniske sender fjerner eller ødelægger denne. 35. En udlænding kan varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse varetægtsfængsling for nødvendig for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen og under eventuel appel, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning kan fuldbyrdes, og når: 1) Udlændingen ikke har fast bopæl her i landet, og der er begrundet mistanke om, at udlændingen har begået en lovovertrædelse, der kan medføre udvisning efter ) Udlændingen er indrejst i strid med et indrejseforbud. Stk. 2. En udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af 7, og som er udvist ved endelig dom efter 22-24, kan varetægtsfængsles med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning. Stk. 3. Retsplejelovens bestemmelser om varetægtsfængsling og foranstaltninger, der træder i stedet herfor, finder i øvrigt anvendelse. Der fastsættes dog altid en frist for varetægtsfængslingens eller foranstaltningens længde ved varetægtsfængsling eller foranstaltning, der træder i stedet herfor, alene med henblik på fuldbyrdelse af bestemmelse ved endelig dom om udvisning. Fristen efter 2. pkt. fastsættes af retten på det sted, hvor udlændingen er tilbageholdt. 36. Såfremt de i 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre muligheden for afvisning, for udvisning efter 25, nr. 2, 25 a, 25 b og 25 c, for overførsel eller tilbageførsel eller for udsendelse af en udlænding, der efter reglerne i kapitlerne 1 og 3-5 a i øvrigt ikke har ret til at opholde sig her i landet, kan politiet bestemme, at den pågældende skal frihedsberøves. Politiet kan bestemme, at en udlænding skal frihedsberøves for at sikre muligheden for udvisning efter 25, nr. 1. Har udlændingen fast bopæl her i landet, kan den pågældende alene frihedsberøves for at sikre muligheden for udvisning efter 25. En udlænding, hvis ansøgning om opholdstilladelse efter 7 forventes eller er udtaget til behandling efter den i 53 b, stk. 1, nævnte procedure, kan efter en konkret, individuel vurdering frihedsberøves, såfremt det er påkrævet for at fastholde udlændingens tilstedeværelse under asylsagsbehandlingen, medmindre de i 34 nævnte foranstaltninger er tilstrækkelige. Stk. 2. En udlænding kan frihedsberøves, såfremt den pågældende ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om at tage ophold, jf. 42 a, stk. 7, 3. pkt., og 42 d, stk. 2, 2. pkt. En udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af 7, kan endvidere frihedsberøves, hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en afhøring ved politiet eller Udlændingestyrelsen, hvortil den pågældende er indkaldt. Stk. 3. En udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af 7, og som er udvist efter 25 a, stk. 1, kan frihedsberøves med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af afgørelsen om udvisning. Stk. 4. Såfremt de i 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre en effektiv behandling af asylansøgningen og udsendelse af landet, kan en udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af 7, frihedsberøves under asylsagens behandling, hvis udlændingen gennem sin adfærd lægger væsentlige hindringer i vejen for asylsagens oplysning ved

38 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 24 af ) gentagne gange uden rimelig grund at udeblive fra afhøringer ved politiet eller Udlændingestyrelsen, hvortil den pågældende er indkaldt, 2) ikke at meddele eller ved at tilsløre oplysninger om sin identitet, nationalitet eller rejserute eller ved at meddele utvivlsomt urigtige oplysninger herom, jf. 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., eller 3) på anden lignende måde ikke at medvirke til sagens oplysning. Stk. 5. Drager politiet omsorg for en udlændings udrejse, og medvirker udlændingen ikke hertil, jf. 40, stk. 4, 1. pkt., kan udlændingen frihedsberøves med henblik på at sikre, at udlændingen meddeler de nødvendige oplysninger til udrejsen og medvirker til tilvejebringelse af den nødvendige rejselegitimation og visum og til udrejsen i øvrigt. Stk. 6. En udlænding, der af Udlændingestyrelsen i medfør af 53 b, stk. 1, eller Flygtningenævnet er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse i medfør af 7, og hvor politiet drager omsorg for udlændingens udrejse, og udlændingen ikke medvirker hertil, jf. 40, stk. 4, 1. pkt., kan frihedsberøves, såfremt de i 34 og 42 a, stk. 7, 3. pkt., og stk. 12, nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre udlændingens medvirken til udrejsen. Stk. 7. En udlænding, der en eller flere gange ikke efterkommer politiets bestemmelse efter 34, stk. 4, kan frihedsberøves, såfremt det er nødvendigt for at afgøre, om der er opstået mulighed for udsendelse, jf. 32 b. Stk. 8. Såfremt de i 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre tilstedeværelsen af en udlænding, der er i transit i en dansk lufthavn med henblik på udsendelse, kan udlændingen frihedsberøves. 37. En udlænding, der er frihedsberøvet efter 36, skal, medmindre den pågældende forinden løslades, inden 3 døgn efter frihedsberøvelsens iværksættelse fremstilles for retten, der tager stilling til spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte opretholdelse. Er frihedsberøvelsen iværksat for at sikre muligheden for udvisning efter 25, nr. 1, skal spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed og eventuelt fortsatte opretholdelse inden 3 døgn efter frihedsberøvelsens iværksættelse indbringes for retten, uanset om den pågældende forinden løslades. Er frihedsberøvelsen efter 36 iværksat umiddelbart i forlængelse af en frihedsberøvelse efter lov om politiets virksomhed, regnes fristen fra tidspunktet for frihedsberøvelsen efter lov om politiets virksomhed. Rettens prøvelse af en frihedsberøvelse, der er iværksat for at sikre muligheden for udvisning efter 25, nr. 1, behandles efter kapitel 7 b. Er frihedsberøvelsen efter 36 iværksat umiddelbart i forlængelse af en anholdelse efter retsplejelovens kapitel 69, regnes fristen fra tidspunktet for anholdelsen. Fremstillingen skal ske for retten på det sted, hvor udlændingen er tilbageholdt, jf. dog 4. pkt. Stk. 2. Retten beskikker en advokat for udlændingen. Tidspunktet for frihedsberøvelsens iværksættelse og for fremstillingen i retten anføres i retsbogen. Stk. 3. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37. Er udlændingen frihedsberøvet på afgørelsens tidspunkt, og findes frihedsberøvelsen lovlig, fastsættes der i kendelsen en frist for fortsat tilbageholdelse. Denne frist kan senere forlænges af retten, dog højst med 4 uger ad gangen. Er frihedsberøvelsen iværksat i medfør af 36, stk. 1, 4. pkt., kan frihedsberøvelsen opretholdes efter denne bestemmelse i højst 7 dage fra frihedsberøvelsens iværksættelse efter 36, stk. 1, 4. pkt. Retsplejelovens 748 b finder med undtagelse af bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse for retsmøder, hvor der skal tages stilling til forlængelse af fristen for frihedsberøvelse. Stk. 4. Ved frihedsberøvelsens iværksættelse skal politiet gøre udlændingen bekendt med bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. Politiet skal endvidere gøre udlændingen bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentation eller, såfremt udlændingen søger opholdstilladelse efter 7, med en repræsentant for Dansk Flygtningehjælp. Stk. 5. Kæremål har ikke opsættende virkning med hensyn til gennemførelse af beslutning om afvisning, udvisning, overførsel eller tilbageførsel eller udsendelse under henvisning til, at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 a. Stk. 6. Retsplejelovens kapitel 43 a finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. Stk. 7. En afgørelse om frihedsberøvelse efter 36 og om opretholdelse heraf, jf. stk. 1, 1. pkt., skal meddeles skriftligt. Stk. 8. Frihedsberøvelse med henblik på udsendelse efter 36 må ikke finde sted i et tidsrum, der overstiger 6 måneder. Retten kan dog forlænge dette tidsrum i op til yderligere 12 måneder, hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder hvis udsendelsesproceduren uanset alle rimelige bestræbelser kan forventes at tage længere tid som følge af udlændingens manglende medvirken til udsendelsen eller forsinkelser i forbindelse med fremskaffelse af nødvendig rejselegitimation og indrejsetilladelse. Frihedsberøvelsen skal være af så kort varighed som muligt og må kun opretholdes, så længe udsendelsen er under forberedelse og gennemføres med omhu. Stk. 9. Frihedsberøvelse med henblik på udsendelse efter 36 skal finde sted i særlige faciliteter. Hvis dette ikke er muligt, skal den frihedsberøvede holdes adskilt fra almindelige indsatte. 37 a. Retsplejelovens 758, stk. 1, pkt., 758, stk. 2, og 759 finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, der frihedsberøves i medfør af 36. Stk. 2. Retsplejelovens og 778 finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af 37, jf b. En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af 37, jf. 36, er under frihedsberøvelsen ikke undergivet andre indskrænkninger i sin frihed, end frihedsberøvelsens øjemed og opretholdelse af orden og sikkerhed på anbringelsesstedet nødvendiggør. Stk. 2. Retsplejelovens 770, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af udlændingelovens 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af 37, jf c. Retten kan på begæring af politiet bestemme, at en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af 37, jf. 36, fuldstændig eller delvis skal udelukkes fra fællesskab med andre indsatte (isolation), hvis dette er påkrævet af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet.

39 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 25 af Stk. 2. Isolation må ikke iværksættes eller fortsættes, såfremt formålet hermed kan tilgodeses ved mindre indgribende foranstaltninger. Ved afgørelsen om isolation skal der endvidere tages hensyn til den særlige belastning, indgrebet kan medføre for den frihedsberøvede på grund af dennes unge alder eller fysiske eller psykiske svagelighed. Stk. 3. Politiets begæring om isolation indgives til retten på det sted, hvor udlændingen er frihedsberøvet. Retten beskikker en advokat for udlændingen. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37. Kæremål har ikke opsættende virkning med hensyn til gennemførelse af beslutning om isolation. Retsplejelovens kapitel 43 a finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Finder retten, at isolation kan iværksættes eller fortsættes, fastsættes der i kendelsen en frist for fortsat isolation. Ved iværksættelse af isolation må den første frist for indgrebets længde ikke overstige 2 uger. Denne frist kan senere forlænges af retten, dog højst med 4 uger ad gangen. Fuldstændig isolation må ikke finde sted i et sammenhængende tidsrum på mere end 4 uger. Retsplejelovens 748 b finder med undtagelse af bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse for retsmøder, hvor der skal tages stilling til iværksættelse eller forlængelse af isolation. Stk. 5. Politiet kan bestemme, at en udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af 36, men ikke er fremstillet for retten i medfør af 37, fuldstændig eller delvis skal undergives isolation, såfremt betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt. Udlændingen kan kræve, at en af politiet i medfør af 1. pkt. truffet beslutning om isolation forelægges retten til afgørelse i forbindelse med udlændingens fremstilling for retten i medfør af 37. En begæring efter 2. pkt. har ikke opsættende virkning. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. 37 d. En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af 37, jf. 36, kan modtage besøg i det omfang, opretholdelse af orden og sikkerhed på anbringelsesstedet tillader det. Politiet kan af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse, modsætte sig, at den frihedsberøvede modtager besøg, eller forlange, at besøg finder sted under kontrol. Den frihedsberøvede har altid ret til ukontrolleret besøg af den beskikkede advokat. En frihedsberøvet, der har ansøgt om opholdstilladelse efter 7, har endvidere altid ret til ukontrolleret besøg af en repræsentant for Dansk Flygtningehjælp. Stk. 2. Nægter politiet besøg til en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af 37, jf. 36, skal den frihedsberøvede underrettes herom, medmindre retten af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse, træffer anden bestemmelse. 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Nægter politiet besøg til en udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af 36, men ikke er fremstillet for retten i medfør af 37, skal den frihedsberøvede underrettes herom, medmindre politiet af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse, træffer anden bestemmelse. Stk. 4. En udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af 37, jf. 36, kan kræve, at politiets afslag på besøg eller krav om kontrol i medfør af stk. 1 forelægges retten til afgørelse. En begæring efter 1. pkt. har ikke opsættende virkning. 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af 36, men ikke er fremstillet for retten i medfør af 37, jf. 36, kan kræve, at politiets afslag på besøg eller krav om kontrol i medfør af stk. 1 forelægges retten til afgørelse i forbindelse med udlændingens fremstilling for retten i medfør af 37, jf. 36. En begæring efter 1. pkt. har ikke opsættende virkning. 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. 37 e. En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af 37, jf. 36, har ret til at modtage og afsende breve. Politiet kan gennemse brevene inden modtagelsen eller afsendelsen. Politiet skal snarest muligt udlevere eller sende brevene, medmindre indholdet vil kunne være til skade for indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse, eller til skade for opretholdelse af orden og sikkerhed på anbringelsesstedet. Stk. 2. En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af 36, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af 37, jf. 36, har ret til ukontrolleret brevveksling med den beskikkede advokat, justitsministeren, beskæftigelsesministeren, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Flygtningenævnet og Udlændingenævnet. Har udlændingen ansøgt om opholdstilladelse efter 7, har vedkommende endvidere adgang til ukontrolleret brevveksling med Dansk Flygtningehjælp. Retsplejelovens 772, stk. 2, finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Tilbageholdes et brev til eller fra en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af 37, jf. 36, skal spørgsmålet, om tilbageholdelsen bør opretholdes, straks forelægges retten til afgørelse. Opretholdes tilbageholdelsen, skal afsenderen og adressaten straks underrettes, medmindre retten af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse, træffer anden bestemmelse. 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Tilbageholdes et brev til eller fra en udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af 36, men ikke er fremstillet for retten i medfør af 37, skal afsenderen og adressaten straks underrettes herom, medmindre politiet af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for, at politiet kan drage omsorg for udlændingens udrejse, træffer anden bestemmelse. Afsenderen eller adressaten kan kræve, at politiets tilbageholdelse af et brev forelægges retten til afgørelse i forbindelse med udlændingens fremstilling for retten i medfør af 37. En begæring efter 2. pkt. har ikke opsættende virkning. 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 7 Kontrollen med udlændinges indrejse, ophold og udrejse m.v.

40 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 26 af Ved grænsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal ind- og udrejsekontrol finde sted i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 6 og 7. Stk. 2. Ind- og udrejsekontrol må ikke finde sted ved grænsen til et Schengenland. Dog kan der undtagelsesvis ske kontrol ved en sådan grænse i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 23. Stk. 3. Ind- og udrejse over grænsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, må, medmindre andet er fastsat i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 4, stk. 2, alene finde sted ved de grænseovergangssteder (havne og lufthavne), der er godkendt af justitsministeren, og alene inden for disses åbningstid. Justitsministeren kan fastsætte nærmere vilkår for godkendelsen af en havn eller lufthavn som grænseovergangssted. Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om ind- og udrejsekontrol, herunder om politiets adgang til flyselskabernes bookingsystemer, udenlandske besætningsmedlemmers ophold her i landet, om på- og afmønstring her i landet af udenlandske besætningsmedlemmer og om de pligter, der påhviler skibsførere og luftfartøjschefer. Stk. 5. I forbindelse med ind- og udrejsekontrol efter stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., har politiet ret til at undersøge bagagerum og andre lukkede rum i køretøjer, skibe og luftfartøjer for at sikre, at ulovlig ind- og udrejse ikke finder sted. Stk. 6. Politiet kan standse et køretøj inde i landet med henblik på at kontrollere, om køretøjet transporterer en eller flere udlændinge, der er indrejst ulovligt i landet. Stk. 7. Politiet kan foretage stempling af en udlændings pas eller anden rejselegitimation ved ind- eller udrejse eller ved afvisning eller udvisning. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om politiets stempling af pas og anden rejselegitimation. 39. En udlænding skal ved indrejse, under ophold her i landet og ved udrejse herfra være i besiddelse af pas eller andet dokument, der efter justitsministerens bestemmelse kan godkendes som rejselegitimation. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang passet eller rejselegitimationen skal være påtegnet visum til indrejse i eller udrejse af landet. Justitsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om visum, herunder om adgangen hertil, om visummets varighed og om de betingelser, der kan fastsættes for visummet. Stk. 3. Passet eller rejselegitimationen skal ved ind- og udrejse forevises for paskontrollen og under ophold her i landet på begæring forevises for offentlige myndigheder. Ved indrejse fra eller udrejse til et Schengenland skal passet eller rejselegitimationen ikke forevises for paskontrollen, medmindre der undtagelsesvis sker kontrol ved en sådan grænse i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 23, jf. 38, stk. 2. Justitsministeren kan bestemme, at udlændinge til stadighed skal medføre deres pas eller anden legitimation under ophold her i landet. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for statsborgere i et andet nordisk land, der opholder sig her i landet, eller som indrejser fra eller udrejser til et andet nordisk land. Justitsministeren kan fritage andre udlændinge for pligterne efter stk. 1 og 3. Stk. 5. Justitsministeren fastsætter regler om udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant dokument. Et barn under 15 år med selvstændigt pas eller selvstændig særlig rejselegitimation kan af den eller dem, der har forældremyndigheden, efter samme regler, som gælder om pas til danske statsborgere, kræves slettet i andre personers særlige rejselegitimation. Særlig rejselegitimation til udlændinge kan inddrages efter samme regler, som gælder om pas til danske statsborgere, eller når grundlaget for udstedelsen er bortfaldet. 40. En udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet. Udlændingen skal efter tilsigelse give personligt møde og på begæring stille sit pas eller sin rejselegitimation til rådighed ved behandlingen af ansøgninger i henhold til loven. Udlændingen skal oplyses om, at de oplysninger, der er nævnt i 1. og 2. pkt., kan videregives til efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden efter reglerne i kapitel 7 a. Andre personer, som skønnes at kunne bidrage med oplysninger til brug for sagens behandling, kan pålægges at meddele de i 1. pkt. nævnte oplysninger. Stk. 2. Udgifter som en udlænding måtte have afholdt med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af en sag efter denne lov, kan alene kræves betalt af udlændingemyndighederne, hvis myndighederne, forinden oplysningerne er tilvejebragt, har givet skriftligt tilsagn herom. Stk. 3. En udlænding skal meddele de oplysninger om sine økonomiske forhold, som er nødvendige til bedømmelse af, om Udlændingestyrelsen kan pålægge udlændingen at tilbagebetale udgifterne til udlændingens underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser eller ophold på eller i tilknytning til et indkvarteringssted omfattet af 42 a, stk. 5. Stk. 4. Drager politiet omsorg for en udlændings udrejse, skal udlændingen meddele de nødvendige oplysninger hertil og medvirke til tilvejebringelse af nødvendig rejselegitimation og visum og til udrejsen i øvrigt. Retten kan på begæring af politiet, hvis det skønnes fornødent med henblik på udsendelse af udlændingen, bestemme, at en udlænding, der ikke ønsker at medvirke dertil, skal fremstilles for hjemlandets eller et andet lands repræsentation. Retten beskikker en advokat for udlændingen. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan kæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37. Kæremål har ikke opsættende virkning. Ved rettens behandling af sagen finder retsplejelovens kapitel 43 a i øvrigt tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Afgiver en person en erklæring til oplysning i sager, der henhører under denne lov, kan udlændingemyndighederne kræve, at erklæringen afgives på tro og love. Stk. 6. Den, der ved at afgive en urigtig erklæring eller på anden måde medvirker eller søger at medvirke til, at en udlænding opnår en opholdstilladelse, et registreringsbevis eller et opholdskort, jf. 6, ved svig, skal erstatte de udgifter, der påføres staten ved udlændingens indrejse, ophold og udrejse og ved udlændingesagens behandling. Stk. 7. Til oplysning i sager, der henhører under denne lov, kan der optages forhør i retten, jf. retsplejelovens Stk. 8. Dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, kan tages i bevaring, hvis det skønnes fornødent. Retsplejelovens kapitel 72 og 73 og reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 finder anvendelse i samme omfang som i sager, der angår forbrydelser, der kan medføre fængselsstraf. Stk. 9. Udebliver en udlænding, der har ansøgt om opholdstilladelse efter 7, efter at være tilsagt personligt til at møde hos Udlændingestyrelsen eller politiet uden anmeldt lovligt forfald, bortfalder udlændingens ansøgning om opholdstilladelse efter 7. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om virkningerne af udeblivelse. Udlændingestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at en ansøgning ikke skal anses for bortfaldet. Stk. 10. Ved behandlingen af en ansøgning om visum efter 4 eller 4, stk. 1, a kan Udlændingestyrelsen tilsige den herboende reference til at give personligt møde hos Udlændingestyrelsen eller politiet og fremvise legitimation, der godtgør den

41 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 27 af pågældendes identitet. Udebliver referencen efter at være tilsagt til at møde hos Udlændingestyrelsen eller politiet uden anmeldt lovligt forfald, kan der gives afslag på visumansøgningen. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om virkningerne af udeblivelse. 40 a. Der optages fingeraftryk af en udlænding, som 1) søger om opholdstilladelse efter 7, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 11, 2) pågribes i forbindelse med forsøg på ulovligt at indrejse her i landet fra et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union, og som ikke afvises, jf. 28, eller 3) søger om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter 7 eller 8, jf. dog stk. 11. Stk. 2. Der kan endvidere optages fingeraftryk af en udlænding, 1) som opholder sig ulovligt her i landet, med henblik på at kontrollere, om udlændingen tidligere har indgivet ansøgning om asyl i et andet EU-land, 2) som ikke søger om opholdstilladelse efter 7, stk. 1 og 2, og som skal afvises, udvises eller udrejse af landet, jf. 30, stk. 1, såfremt der på baggrund af pågældendes dokumenter, ejendele, økonomiske midler og andre personlige forhold er bestemte grunde til at antage, at den pågældende vil indrejse på ny og ansøge om opholdstilladelse efter 7, stk. 1 og 2, 3) hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på identifikation af den pågældende, 4) hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument til den pågældende, eller 5) hvis udlændingen er omfattet af 58 g. Stk. 3. Fingeraftryk, der optages i medfør af stk. 1 eller 2, kan registreres i et særligt edb-register, der føres af Rigspolitichefen. Politiet og Udlændingestyrelsen kan anvende registret i forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Rigspolitichefen er dataansvarlig myndighed for registret. Stk. 4. Fingeraftryk, der modtages fra udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager, kan registreres i det i stk. 3 nævnte edb-register. Stk. 5. Fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, slettes 10 år efter optagelsen af fingeraftrykket. Stk. 6. Fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, kan til brug for identifikation af den pågældende udlænding manuelt eller elektronisk sammenholdes med fingeraftryk optaget efter retsplejelovens bestemmelser herom. Stk. 7. Fingeraftryk, der er optaget efter retsplejelovens bestemmelser herom eller sikret som bevis i en straffesag, kan til brug for efterforskningen af et strafbart forhold manuelt eller elektronisk sammenholdes med fingeraftryk, der er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register. Stk. 8. Fingeraftryk, der modtages som led i en international efterlysning, kan manuelt eller elektronisk sammenholdes med fingeraftryk, der er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register. Oplysninger fra edb-registret kan til brug for besvarelse af en international efterlysning videregives til den internationale politisamarbejdsorganisation eller den udenlandske myndighed, der har udsendt efterlysningen. Stk. 9. Politiet og Udlændingestyrelsen kan uden udlændingens samtykke elektronisk eller manuelt videregive fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, til udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Politiet kan endvidere med henblik på identifikation af en udlænding eller med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument videregive fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, til hjemlandets eller et andet lands repræsentation eller til internationale politisamarbejdsorganisationer. Stk. 10. Optagelse af fingeraftryk skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader det. Indgrebet kan om nødvendigt ske med den fornødne magtanvendelse. Stk. 11. Der optages ikke fingeraftryk efter stk. 1, nr. 1 eller 3, til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren af fysiske grunde ikke er i stand til at afgive fingeraftryk. Hvis udlændingen er under 18 år, optages der alene fingeraftryk efter stk. 1, nr. 1 eller 3, til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren er uledsaget og er fyldt 6 år. Stk. 12. Stk. 3-9 finder ikke anvendelse, hvis fingeraftryk optages efter stk. 1, nr. 1 eller 3, til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort. 40 b. Der optages personfotografi af en udlænding, som søger om opholdstilladelse efter 7 eller om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter 7 eller 8, jf. dog stk. 11. Stk. 2. Der kan endvidere optages personfotografi af en udlænding, 1) hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på identifikation af den pågældende, 2) hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse af identitetskort eller andet legitimationsdokument til den pågældende, 3) hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument til den pågældende, eller 4) hvis udlændingen er omfattet af 58 g. Stk. 3. Personfotografi, der optages i medfør af stk. 1 eller 2, kan registreres i et særligt register, der føres af Rigspolitichefen. Politiet og Udlændingestyrelsen kan anvende registret i forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Rigspolitichefen er dataansvarlig myndighed for registret. Stk. 4. Personfotografi, der modtages fra udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager, kan registreres i det i stk. 3 nævnte register. Stk. 5. Personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte register, slettes 10 år efter optagelsen af personfotografiet. Stk. 6. Personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte register, kan til brug for identifikation af den pågældende udlænding manuelt eller elektronisk sammenholdes med personfotografi optaget efter retsplejelovens bestemmelser herom. Stk. 7. Personfotografi, der er optaget efter retsplejelovens bestemmelser herom, kan til brug for efterforskningen af et strafbart forhold manuelt eller elektronisk sammenholdes med personfotografi, der er registreret i det i stk. 3 nævnte register. Stk. 8. Personfotografi, der modtages som led i en international efterlysning, kan manuelt eller elektronisk sammenholdes med personfotografi, der er registreret i det i stk. 3 nævnte register. Oplysninger fra registret kan til brug for besvarelse af en

42 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 28 af international efterlysning videregives til den internationale politisamarbejdsorganisation eller den udenlandske myndighed, der har udsendt efterlysningen. Stk. 9. Politiet og Udlændingestyrelsen kan uden udlændingens samtykke elektronisk eller manuelt videregive personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte register, til indenlandske og udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Politiet kan endvidere med henblik på identifikation af udlændingen eller med henblik på udstedelse af eller fremskaffelse af rejsedokument videregive personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte register, til hjemlandets eller et andet lands repræsentation eller til internationale politisamarbejdsorganisationer. Stk. 10. Optagelse af personfotografi skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader det. Indgrebet kan om nødvendigt ske med den fornødne magtanvendelse. Stk. 11. Hvis udlændingen er under 18 år, optages der alene personfotografi efter stk. 1 til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren er uledsaget. Stk. 12. Stk. 3-9 finder ikke anvendelse, hvis personfotografi optages efter stk. 1 til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort. 40 c. Ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter 9 eller 9 c, stk. 1, kan Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet kræve, at ansøgeren og den person, til hvem ansøgeren oplyser at have den familiemæssige tilknytning, som skal danne grundlag for opholdstilladelsen, medvirker til en dna-undersøgelse med henblik på at fastslå den familiemæssige tilknytning, såfremt denne ikke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret. Stk. 2. Politiet og Udlændingestyrelsen kan kræve, at en uledsaget udlænding, der oplyser at være under 18 år, medvirker til en lægelig undersøgelse med henblik på at fastslå udlændingens alder. 40 d. I forbindelse med at en udlænding skal aflægge de prøver, der er nævnt i 9, stk. 30 og 32, kan prøveafholder uden udlændingens samtykke fra Justitsministeriets personregister over udlændinge indhente oplysninger om udlændingens 1) navn, 2) køn, 3) fødselsdato, 4) nationalitet, 5) pasnummer eller nummer på anden rejselegitimation og 6) fotografi. 41. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at udlændinge af hensyn til statens sikkerhed eller opretholdelsen af ro og orden har pligt til at melde sig hos en offentlig myndighed. 42. Justitsministeren kan fastsætte regler, hvorefter den, der mod eller uden vederlag yder logi til eller stiller lejrplads til rådighed for udlændinge, skal føre fortegnelse over udenlandske gæster og give politiet underretning om deres ankomst og afrejse. Fortegnelsen skal til enhver tid kunne forevises politiet. Stk. 2. Udlændinge skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af pligten efter stk. 1. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte fortegnelser over udenlandske gæster, herunder om fortegnelsernes udformning, indhold og førelse, om de oplysninger, som udlændinge efter stk. 2 skal meddele, om de dokumenter, udlændinge skal fremvise, og om de udgifter, der påhviler den, der efter stk. 1 har pligt til at føre fortegnelsen. 42 a. En udlænding, der opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af 7, får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen udrejser eller udsendes, jf. dog stk. 3 og 4 og 43, stk. 1. En udlænding som nævnt i 1. pkt., der er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af 7, stk. 1 eller 2, 9 b, 9 c eller 9 e, får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen til og med udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for afgørelsen om visitering af udlændingen, jf. integrationslovens 10, stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 2. Har en udlænding, der ikke er omfattet af stk. 1 eller 43, stk. 1, efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 ikke ret til at opholde sig her i landet, får udlændingen udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, hvis det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke: 1) Hvis udlændingen har lovligt ophold her i landet i medfør af 1 eller 5, stk. 2, eller i medfør af et registreringsbevis eller et opholdskort efter 6 eller i medfør af en opholdstilladelse efter 9-9 f eller 9 i-9 n. En udlænding som nævnt i stk. 1, 1. pkt., der er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af 9 b, 9 c eller 9 e, får uanset 1. pkt. udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen i den periode, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt. 2) Hvis udlændingen har indgået ægteskab med en herboende person, medmindre særlige grunde foreligger. 3) Hvis udlændingens opholdssted ikke kendes. 4) Hvis udlændingen har ret til hjælp til forsørgelse efter anden lovgivning. Stk. 1 gælder dog, uanset om udlændingen har ret til hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik. Stk. 4. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, der har tilstrækkelige midler hertil, ikke skal have dækket sine eller sin families udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser. Udlændingestyrelsen kan endvidere pålægge en udlænding at betale udgifterne til udlændingens eller dennes families underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser eller ophold på eller i tilknytning til et indkvarteringssted omfattet af stk. 5, såfremt udlændingen har tilstrækkelige midler hertil. Udlændingestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, i hvilke tilfælde en udlænding som nævnt i 1. pkt. ikke skal have dækket sine eller sin families udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, og om, i hvilke tilfælde en udlænding som nævnt i 2. pkt. kan pålægges at betale udgifterne hertil. Udlændingestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for beregningen af udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, herunder fastsætte gennemsnitstakster for en given ydelse over en given periode.

43 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 29 af Stk. 5. Udlændingestyrelsen tilvejebringer og driver indkvarteringssteder for udlændinge, der er omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3. Dette kan ske i samarbejde med private organisationer eller selskaber eller statslige styrelser, som er godkendt hertil af justitsministeren, eller kommuner (indkvarteringsoperatører). Justitsministeren kan fastsætte regler om nedsættelse af samarbejdsorganer på de enkelte indkvarteringssteder (beboerråd m.v.) samt om disse organers kompetence. Stk. 6. Justitsministeren fastsætter regler for kommunernes deltagelse i finansieringen af tilvejebringelsen og driften af indkvarteringssteder for udlændinge, der er nævnt i stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, herunder om statens dækning af udgifterne. Stk. 7. Udlændingestyrelsen træffer bestemmelse om indkvarteringen af udlændinge omfattet af stk. 1 og 2, jf. stk. 3. Ved indkvarteringen skal Udlændingestyrelsen så vidt muligt tage hensyn til, om der er tale om nyankomne asylansøgere eller asylansøgere, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter 7. Hvis en udlænding ikke efterkommer Udlændingestyrelsens anvisning om indkvartering, kan Udlændingestyrelsen pålægge udlændingen at tage ophold på et indkvarteringssted efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse. En sådan udlænding må ikke gennem voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlændinge, eller over for personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet, lægge hindringer i vejen for udførelsen af opgaver med driften af indkvarteringsstedet eller for opretholdelsen af ro og orden på indkvarteringsstedet. Stk. 8. Familier med børn, hvoraf mindst én af forældrene har opholdt sig i Danmark uafbrudt i mindst 12 måneder efter endeligt afslag på ansøgning om opholdstilladelse i medfør af 7, skal tilbydes indkvartering i særlige boliger i tilknytning til eller uden for de i stk. 5 nævnte indkvarteringssteder, medmindre familiens sociale eller sundhedsmæssige situation taler afgørende imod. Tilbuddet om indkvartering i særlig bolig gives ikke til familier, hvis asylsag er behandlet efter 53 b, eller som har fået flyttepåbud på grund af vold eller trusler om vold efter stk. 7, medmindre hensynene til børnenes tarv i helt særlige tilfælde taler derfor og udsendelse for tiden er udsigtsløs. Det er en betingelse for tilbud efter 1. pkt., at familiens medlemmer ikke er udvist ved dom, administrativt udvist i medfør af 25, omfattet af udelukkelsesgrundene i flygtningekonventionen af 28. juli 1951 eller dømt for strafbart forhold begået her i landet. Opfylder familien ikke længere betingelserne i 3. pkt., træffer Udlændingestyrelsen, medmindre særlige grunde taler derimod, afgørelse om, at familien skal tage ophold på et indkvarteringssted efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse. Stk. 9. Udlændingestyrelsen bestemmer, medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding, hvis opholdstilladelse efter 7 eller 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. 32, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. 31, en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter 7 eller 8, stk. 1 eller 2, men som ikke kan udsendes af landet, jf. 31, og en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter 35, skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted for de i stk. 1 og 2 nævnte udlændinge. Stk. 7, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 10. Udlændingestyrelsen skal sikre, at det i fornødent omfang kontrolleres, at en udlænding, som ikke kan udsendes af landet, jf. 31, og som er pålagt at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, jf. stk. 9, overholder det givne påbud. Stk. 11. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlænding, der er omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, ikke får udbetalt kontante ydelser, jf. 42 b, stk. 1, 3, 8 og 9, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, eller at udlændingen alene får udbetalt grundydelse, jf. 42 b, stk. 1 og 2, forsørgertillæg, jf. 42 b, stk. 3 og 7, og nedsat forsørgertillæg, jf. 42 b, stk. 3, 6 og 7, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning, såfremt 1) udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en afhøring med Udlændingestyrelsen eller politiet, hvortil den pågældende er indkaldt, 2) udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlændinge, eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet, 3) udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om, at udlændingen skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse, jf. stk. 7, 3. pkt. eller stk. 9, 1. pkt., 4) udlændingen ikke efterkommer politiets bestemmelse om en i 34 nævnt foranstaltning, 5) udlændingen tilsidesætter et pålæg om at udføre nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, jf. 42 d, stk. 2, 1. pkt., eller 6) udlændingen er efterlyst af politiet med henblik på forkyndelse, udrejsekontrol eller udsendelse. Stk. 12. Udlændingestyrelsen skal, medmindre særlige grunde taler derimod, bestemme, at en udlænding, der er omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, ikke får udbetalt kontante ydelser, jf. 42 b, stk. 1, 3, 8 og 9, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, eller at udlændingen alene får udbetalt grundydelse, jf. 42 b, stk. 1 og 2, forsørgertillæg, jf. 42 b, stk. 3 og 7, og nedsat forsørgertillæg, jf. 42 b, stk. 3, 6 og 7, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning, såfremt 1) udlændingen indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter 7 og ikke medvirker til sagens oplysning, jf. 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., eller 2) politiet drager omsorg for udlændingens udrejse, og udlændingen ikke medvirker hertil, jf. 40, stk. 4, 1. pkt. Stk. 13. Udlændingestyrelsen kan til brug for en afgørelse efter stk. 11 eller 12 uden udlændingens samtykke indhente oplysninger om udlændingens helbredsforhold hos indkvarteringsoperatøren, jf. stk. 5. Stk. 14. For udlændinge omfattet af stk. 11 og 12, der er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning, udgør forsørgertillægget pr. dag 42,73 kr. Det angivne beløb er fastsat i 2005-beløb og reguleres fra og med 2006 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. 42 b. En udlænding, der får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen efter 42 a, stk. 1 eller 2, får udbetalt en grundydelse, medmindre den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. 42 a, stk. 5, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning. Grundydelsen forudbetales hver 14. dag. Udlændingestyrelsen bestemmer ud fra status i udlændingens sag på en given skæringsdato umiddelbart forud for udbetalingsdatoen, hvorvidt og efter hvilken sats udlændingen får udbetalt grundydelse, jf. 1. pkt. og stk. 2. Grundydelsen efterreguleres ikke som følge af ændringer i udlændingens sagsstatus, der indtræder efter skæringsdatoen. Grundydelsen kan, hvis særlige grunde taler derfor, udbetales for kortere perioder ad gangen. Stk. 2. Grundydelsen udgør pr. dag 1) 32,23 kr. for udlændinge, der samlever i ægteskab eller samlivsforhold, 2) 40,71 kr. for udlændinge over 18 år, der ikke samlever i ægteskab eller samlivsforhold,

44 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 30 af ) 40,71 kr. for uledsagede udlændinge under 18 år og 4) 40,71 kr. for udlændinge under 18 år, som uden for de i nr. 1 nævnte tilfælde ikke betragtes som hørende til en af eller begge sine forældres familie, jf. stk. 3, 7. og 8. pkt. Stk. 3. En udlænding, der modtager grundydelse, jf. stk. 1, får udbetalt et forsørgertillæg, hvis udlændingen har forsørgelsespligt over for et barn under 18 år. Tilsvarende gælder for en udlænding, som ikke modtager grundydelse, fordi den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, jf. stk. 1, jf. dog stk. 12. Der kan kun udbetales ét forsørgertillæg pr. barn. Der kan højst udbetales to forsørgertillæg pr. familie. Har udlændingen forsørgelsespligt over for mere end to børn under 18 år, får udlændingen udbetalt et nedsat forsørgertillæg pr. barn ud over to børn, jf. dog stk og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Til en familie medregnes udlændingen, dennes ægtefælle eller samlever og dennes eller ægtefællens eller samleverens børn under 18 år. Bor et barn under 18 år ikke sammen med en af eller begge sine forældre, samlever barnet i ægteskab eller samlivsforhold, eller har barnet selv forsørgelsespligt over for et barn under 18 år, betragtes det ikke som hørende til en af eller begge sine forældres familie. Stk. 4. Forsørgertillægget udgør pr. dag 64,46 kr. for udlændinge, der modtager grundydelse, jf. dog stk. 5, og 23,75 kr. for udlændinge, der ikke modtager grundydelse, fordi de pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Er udlændingen ikke registreret som asylansøger efter 48 e, stk. 2, udgør forsørgertillægget pr. dag 47,50 kr. for udlændinge, der modtager grundydelse, og 6,79 kr. for udlændinge, der ikke modtager grundydelse, fordi de pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning. Stk. 6. Nedsat forsørgertillæg udgør pr. dag 33,93 kr. Nedsat forsørgertillæg udbetales ikke til udlændinge, der ikke modtager grundydelse, fordi de pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning. Stk. 7. Det er en betingelse for udbetaling af forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg, at det barn, som udlændingen har forsørgelsespligt over for, betragtes som hørende til udlændingens familie, jf. stk. 3, 7. og 8. pkt. Bor barnet sammen med begge forældre, udbetales forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg til barnets moder. Forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg forudbetales hver 14. dag. Udlændingestyrelsen bestemmer ud fra status i udlændingens sag på en given skæringsdato umiddelbart forud for udbetalingsdatoen, hvorvidt og efter hvilken sats udlændingen får udbetalt forsørgertillæg eller nedsat forsørgertillæg, jf. 1. og 2. pkt. og stk Forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg reguleres ikke som følge af ændringer i udlændingens sagsstatus, der indtræder efter skæringsdatoen. Tillægget kan, hvis særlige grunde taler derfor, udbetales for kortere perioder ad gangen. Stk. 8. En udlænding over 18 år, der får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen efter 42 a, stk. 1 eller 2, og som har overholdt sin kontrakt, jf. 42 c, får udbetalt en tillægsydelse, jf. stk. 11, jf. dog stk. 12. Tillægsydelsen bagudbetales hver 14. dag. Udlændingestyrelsen bestemmer ud fra status i udlændingens sag på en given skæringsdato umiddelbart forud for udbetalingsdatoen, efter hvilken sats udlændingen kan få udbetalt tillægsydelse, jf. stk. 10 og 11. Tillægsydelsen efterreguleres ikke som følge af ændringer i udlændingens sagsstatus, der indtræder efter skæringsdatoen. Tillægsydelsen reguleres endvidere ikke som følge af ændringer i udlændingens sagsstatus, der er indtrådt i perioden, der ligger til grund for beregningen af tillægsydelsen, eller i perioden frem til skæringsdatoen. Tillægsydelsen kan, hvis særlige grunde taler derfor, bagudbetales for kortere perioder ad gangen. Stk. 9. Får en uledsaget udlænding under 18 år eller en udlænding under 18 år, som ikke betragtes som hørende til en af eller begge sine forældres familie, jf. stk. 3, 7. og 8. pkt., udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen efter 42 a, stk. 1 eller 2, får udlændingen udbetalt en tillægsydelse, jf. dog stk. 12. Stk. 8, pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 10. Tillægsydelsen udgør pr. dag 23,75 kr. Er udlændingen ikke registreret som asylansøger efter 48 e, stk. 2, udgør tillægsydelsen pr. dag 6,79 kr. Stk. 11. Indkvarteringsoperatøren, jf. 42 a, stk. 5, 2. pkt., udbetaler ydelser, jf. stk. 1, 3, 8 og 9, jf. dog stk. 12. Indkvarteringsoperatøren skal, medmindre særlige grunde taler derimod, beslutte, at tillægsydelse efter stk. 8 ikke udbetales, hvis udlændingen ikke har overholdt sin kontrakt, jf. 42 c. Har en udlænding ikke overholdt sin kontrakt en eller flere dage i den periode, der ligger til grund for beregningen af tillægsydelsen, jf. stk. 8, 2. og 6. pkt., udbetales der, medmindre særlige grunde taler derimod, ikke tillægsydelse for det antal dage, hvor udlændingen ikke har overholdt sin kontrakt. Har en udlænding overholdt sin kontrakt i mindre end halvdelen af den periode, der ligger til grund for beregningen af tillægsydelsen, jf. stk. 8, 2. og 6. pkt., udbetales tillægsydelsen ikke, medmindre særlige grunde taler derimod. Stk. 12. En udlænding, der får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen efter 42 a, stk. 1 eller 2, og som er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. 42 a, stk. 5, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, får ikke udbetalt kontante ydelser, jf. stk. 1, 3, 8 og 9, såfremt udlændingens ansøgning om opholdstilladelse efter 7 som følge af udlændingens nationalitet, og fordi der ikke er generelle udsendelseshindringer til udlændingens hjemland, er udtaget til behandling efter den i 53 b, stk. 1, nævnte procedure. Er en udlænding som nævnt i 1. pkt. indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. 42 a, stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning, får den pågældende udbetalt grundydelse, jf. stk. 1 og 2, forsørgertillæg, jf. stk. 3 og 7, og nedsat forsørgertillæg, jf. stk. 3, 6 og 7. For udlændinge omfattet af 2. pkt. udgør forsørgertillægget pr. dag 40,71 kr. Stk. 13. En udlænding, der får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen efter 42 a, stk. 1 eller 2, kan få udleveret naturalieydelser, herunder i form af tøj- og hygiejnepakker, såfremt den pågældende har særligt behov herfor. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til samt indholdet og omfanget af naturalieydelser. Stk. 14. Hvis en udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af 7, oppebærer lønindkomst fra beskæftigelse eller lønnet praktik omfattet af 14 a eller 42 g, stk. 2, fradrages denne i kontante ydelser, der udbetales efter reglerne i stk Stk. 15. Stk finder ikke anvendelse for en udlænding, der er flyttet i egen bolig, jf. 42 k, eller dennes husstand. Stk. 16. Udlændingestyrelsen fastsætter de nærmere regler for fradrag, jf. stk. 14. Stk. 17. De i stk. 2, 4-6, 10 og 12 angivne beløb er fastsat i 2003-beløb og reguleres fra og med 2004 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

45 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 31 af c. Indkvarteringsoperatøren, jf. 42 a, stk. 5, 2. pkt., udarbejder en kontrakt for en udlænding over 18 år, der er omfattet af 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3. Stk. 2. Kontrakten indgås mellem udlændingen og indkvarteringsoperatøren, jf. 42 a, stk. 5, 2. pkt., på grundlag af den enkelte udlændings individuelle færdigheder og forudsætninger, herunder eventuel beskæftigelse. Kontrakten indgås senest en uge efter udlændingens indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af 7. Kan der ikke opnås enighed om kontraktens indhold, fastsættes indholdet af indkvarteringsoperatøren. Kontrakten kan løbende revideres. Stk. 3. Kontrakten fastlægger omfang og indhold af 1) de nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, som udlændingen har pligt til at medvirke til udførelsen af, jf. 42 d, stk. 1, 2) det asylansøgerkursus, som udlændingen skal deltage i, jf. 42 f, stk. 1, 3) undervisning, som det er aftalt eller fastsat, jf. stk. 2, at udlændingen skal deltage i, jf. 42 f, stk. 2-4, og 4) aktivering, som det er aftalt eller fastsat, jf. stk. 2, at udlændingen skal deltage i, jf. 42 e, stk Stk. 4. Det skal fremgå af kontrakten, hvilke tiltag der efter lovgivningen kan bringes i anvendelse over for udlændingen, hvis udlændingen ikke overholder sin kontrakt. Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontraktens indgåelse, indhold og udformning. 42 d. En udlænding, der er indkvarteret på et af de i 42 a, stk. 5, nævnte indkvarteringssteder, har pligt til at medvirke til udførelsen af nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet. Stk. 2. Udlændingestyrelsen eller indkvarteringsoperatøren, jf. 42 a, stk. 5, 2. pkt., kan meddele en udlænding pålæg om at udføre de i stk. 1 nævnte opgaver. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlænding, der tilsidesætter et meddelt pålæg, skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse. Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om udførelsen af de i stk. 1 nævnte opgaver. 42 e. En udlænding over 17 år, der er omfattet af 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, kan deltage i aktivering i form af udførelse af andre end de i 42 d, stk. 1, nævnte opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet og medvirken til gennemførelsen af den i 42 f og 42 g nævnte undervisning. Stk. 2. En udlænding over 17 år, der er omfattet af 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, og som er registreret som asylansøger efter 48 e, stk. 2, kan endvidere deltage i aktivering i form af en af indkvarteringsoperatøren, jf. 42 a, stk. 5, 2. pkt., tilrettelagt intern produktionsvirksomhed, særligt tilrettelagt praktik af kortere varighed og ulønnet humanitært arbejde eller andet ulønnet frivilligt arbejde. Dette gælder dog ikke, hvis politiet drager omsorg for udlændingens udrejse og udlændingen ikke medvirker hertil, jf. 40, stk. 4, 1. pkt. Stk. 3. En udlænding over 17 år, der er omfattet af 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, kan, hvis ganske særlige grunde taler derfor, deltage i særskilt tilrettelagt aktivering, som ikke er omfattet af stk. 1 og 2. Stk. 4. Indkvarteringsoperatøren, jf. 42 a, stk. 5, 2. pkt., bestemmer, om en udlænding skal deltage i aktivering som nævnt i stk Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og omfanget af den i stk. 1-3 nævnte aktivering. Justitsministeren kan ved fastsættelsen af regler i medfør af 1. pkt. fravige f. En udlænding over 18 år, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af 7, og som er indkvarteret på et modtagecenter, jf. 42 a, stk. 5, skal, medmindre særlige grunde taler derimod, deltage i undervisning, der skal give udlændingen et helt indledende kendskab til dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold samt arbejdsmarkeds-, uddannelses- og boligforhold (asylansøgerkursus). Tager udlændingen forinden asylansøgerkursets gennemførelse ophold på et opholdscenter, jf. 42 a, stk. 5, skal kursusforløbet fortsættes og afsluttes på opholdscenteret. Indkvarteringsoperatøren på modtagecenteret skal oplyse operatøren af opholdscenteret om, hvorvidt asylansøgerkurset er gennemført på modtagecenteret eller skal fortsættes og afsluttes på opholdscenteret. Stk. 2. En udlænding over 18 år, der er omfattet af 42 a, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, jf. stk. 3, og som er registreret som asylansøger efter 48 e, stk. 2, eller som har opholdt sig her i landet i mere end 3 måneder fra tidspunktet for den pågældendes indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af 7, skal, medmindre særlige grunde taler derimod, deltage i undervisning i engelsk sprog eller anden undervisning. En udlænding, hvis ansøgning om opholdstilladelse i medfør af 7 er under behandling her i landet, jf. herved 48 e, stk. 2, kan endvidere deltage i danskundervisning. Stk. 3. En udlænding over 18 år, der er omfattet af 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, og som er registreret som asylansøger efter 48 e, stk. 2, kan deltage i undervisning i andre fag, i det omfang en indkvarteringsoperatør, jf. 42 a, stk. 5, 2. pkt., tilbyder sådan undervisning. Stk. 4. En udlænding over 18 år, der er omfattet af 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, kan, hvis ganske særlige grunde taler derfor, deltage i særskilt tilrettelagt undervisning, som ikke er omfattet af stk. 1-3 og 6. Stk. 5. En 17-årig udlænding, der er omfattet af 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, kan deltage i et asylansøgerkursus, jf. stk. 1, undervisning i engelsk sprog eller anden undervisning, jf. stk. 2, og undervisning i andre fag, jf. stk årige udlændinge kan deltage i asylansøgerkurset og den i stk. 2 og 3 nævnte undervisning på samme betingelser som udlændinge over 18 år, jf. stk Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. En 17-årig udlænding, hvis ansøgning om opholdstilladelse i medfør af 7 er under behandling her i landet, jf. herved 48 e, stk. 2, kan endvidere deltage i danskundervisning. Stk. 6. En udlænding over 18 år, der er omfattet af 42 a, stk. 1, 2. pkt., skal, medmindre særlige grunde taler derimod, deltage i undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold. Stk. 7. Indkvarteringsoperatøren, jf. 42 a, stk. 5, 2. pkt., bestemmer, om en udlænding skal deltage i undervisning som nævnt i stk Stk. 8. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og omfanget af det i stk. 1 og stk. 5, jf. stk. 1, nævnte asylansøgerkursus og om den i stk. 2-4 og stk. 5, jf. stk. 2-4, og stk. 6 nævnte undervisning. Justitsministeren kan endvidere bestemme, at den i stk. 2-4 og stk. 5, jf. stk. 2-4, og stk. 6 nævnte undervisning kan ske i et samarbejde med eksterne aktører, herunder skoler, uddannelsesinstitutioner og udbydere under Beskæftigelsesministeriet, Kulturministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Justitsministeriet, eller kan erstattes af undervisning udbudt af disse, herunder en ungdomsuddannelse. Justitsministeren kan desuden bestemme, i hvilket omfang gennemførelsen af den i stk. 3 og 4 og stk. 5, jf.

46 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 32 af stk. 3 og 4, nævnte undervisning vil være afhængig af, at de i 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, nævnte udlændinge medvirker hertil som undervisere og lignende. Stk. 9. Justitsministeren kan bestemme, at regler, der fastsættes i medfør af stk. 8, kun skal gælde for visse indkvarteringssteder. Justitsministeren kan ved fastsættelsen af regler i medfør af stk. 8 fravige g. Børn i den undervisningspligtige alder, der opholder sig her i landet og er omfattet af 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, eller 42 k, skal deltage i særskilt tilrettelagt undervisning eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves efter den særskilt tilrettelagte undervisning. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke uddannelser og aktiviteter der tilbydes, og kan herunder efter forhandling med børne- og undervisningsministeren bestemme, i hvilket omfang de nævnte børn kan deltage i folkeskolens undervisning. Justitsministeren kan bestemme, at regler, der fastsættes i medfør af 2. pkt., kun skal gælde for visse indkvarteringssteder. Justitsministeren kan ved fastsættelsen af regler i medfør af 2. pkt. fravige 46. Stk. 2. En udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af 7, og som er optaget på en ungdomsuddannelse, kan deltage i ulønnet eller lønnet praktik som led i uddannelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes. 42 h. Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatørerne, jf. 42 a, stk. 5, 2. pkt., kan uden udlændingens samtykke udveksle de oplysninger vedrørende en udlænding, som er omfattet af 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, som er nødvendige for 1) varetagelse af administrationen i forbindelse med driften af indkvarteringssteder, jf. 42 a, stk. 5, 1. pkt., 2) indkvarteringsoperatørernes udbetaling af kontante ydelser, jf. 42 b, og 3) varetagelse af administrationen efter 42 c-42 g. Stk. 2. Flytter en udlænding, som er omfattet af 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, fra et indkvarteringssted, som drives af en indkvarteringsoperatør, jf. 42 a, stk. 5, 1. og 2. pkt., til et indkvarteringssted, som drives af en anden indkvarteringsoperatør, videregiver indkvarteringsoperatøren for det indkvarteringssted, hvorfra udlændingen flytter, uden udlændingens samtykke oplysningerne fra udlændingens kontrakt, jf. 42 c, til indkvarteringsoperatøren for det indkvarteringssted, hvortil udlændingen flytter. Stk. 3. Indkvarteringsoperatøren, jf. 42 a, stk. 5, 2. pkt., kan efter anmodning fra Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke videregive oplysningerne fra udlændingens kontrakt, jf. 42 c, til Udlændingestyrelsen. Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om udvekslingen af oplysninger efter stk. 1, herunder om udveksling af oplysningerne i elektronisk form. 42 i. Justitsministeren kan fastsætte regler om erstatning for skader, som udlændinge, der opholder sig her i landet og er omfattet af 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, forvolder på andre eller andres ejendele, og for skader, som påføres de pågældende udlændinge eller disses ejendele. Justitsministeren kan fastsætte regler om forsikring mod sådanne skader. De hermed forbundne udgifter afholdes af staten. Stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang udlændinge, der opholder sig her i landet og er omfattet af 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, er omfattet af reglerne i lov om arbejdsskadesikring. De hermed forbundne udgifter afholdes af staten. 42 j. Justitsministeren kan efter forhandling med vedkommende kommune beslutte, at bestemmelserne i lov om planlægning om region-, kommune- og lokalplaner samt om tilladelse efter lovens 35, stk. 1, ikke finder anvendelse på ejendomme, som Udlændingestyrelsen råder over, og som anvendes til 1) modtagecenter for nyankomne udlændinge, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af 7, 2) indkvarteringssted for de i 42 a, stk. 1 og 2, nævnte udlændinge, 3) faciliteter til brug for varetægtsfængsling i medfør af 35, stk. 1, nr. 1. og stk. 2, af personer, som har modtaget dom og afsonet eventuel idømt straf, og som alene varetægtsfængsles med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af udvisningen, 4) faciliteter til brug for frihedsberøvelse i medfør af 36 og 5) faciliteter til brug for administration i tilknytning til de i nr. 1-4 nævnte funktioner. Stk. 2. Justitsministeren kan i forbindelse med beslutninger efter stk. 1 bestemme, at eventuelle region-, kommune- eller lokalplaner suspenderes helt eller delvis, for så vidt angår de i stk. 1 nævnte ejendomme. Stk. 3. Justitsministeren kan i forbindelse med beslutninger efter stk. 1 bestemme, at bygningsreglementet af 1995 ikke finder anvendelse ved genanvendelse af eksisterende bygninger til de i stk. 1 angivne formål. 42 k. Udlændingestyrelsen træffer efter ansøgning afgørelse om, at en udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af 7, har ret til at flytte i egen bolig, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes, hvis 1) udlændingen har opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder fra indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af 7, 2) Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at udlændingen kan opholde sig i Danmark under asylsagens behandling, jf. herved 48 e, stk. 2, 3) udlændingen kan forsørge sin husstand, 4) boligen er placeret i en kommune, hvortil der kan visiteres flygtninge på grundlag af de aftalte eller fastsatte kommunekvoter, jf. integrationslovens 8, 5) boligen er egnet til beboelse af den pågældende husstand og 6) udlændingen indgår en kontrakt med Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med stk. 5. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for 1) udlændinge, der er administrativt udvist i medfør af 25, 2) udlændinge, der er udvist ved dom, 3) udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget fængsel for strafbart forhold begået her i landet, 4) udlændinge, der er omfattet af udelukkelsesgrundene i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, 5) udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse efter 7 behandles efter 53 b, og

47 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 33 af ) udlændinge under 18 år, medmindre Udlændingestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at hensynet til den mindreåriges tarv taler derfor. Stk. 3. En udlænding, der er flyttet i egen bolig, jf. stk. 1, og medlemmer af dennes husstand har ret til at få udgifter til nødvendige sundhedsydelser dækket af Udlændingestyrelsen, jf. 42 a, stk. 1, jf. stk. 3. Stk. 4. En udlænding, der er flyttet i egen bolig, jf. stk. 1, og medlemmer af dennes husstand har ret til aktivering og undervisning i samme omfang som udlændinge, der er omfattet af 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, hvis den pågældendes beskæftigelsesforhold ikke er til hinder herfor. Stk. 5. Udlændingestyrelsen indgår en kontrakt med udlændingen om indkvarteringen i egen bolig. Det skal indgå i kontrakten som et vilkår, at udlændingen medvirker til oplysning af sin sag om opholdstilladelse i medfør af 7, jf. 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., og efter afslag på eller frafald af ansøgningen om opholdstilladelse medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold, jf. 40, stk. 4, 1. pkt. Udlændingestyrelsen vejleder i forbindelse med indgåelse af kontrakten udlændingen mundtligt og skriftligt om vilkårene for indkvartering i egen bolig, herunder navnlig kravet om medvirken. Stk. 6. Udlændingestyrelsen træffer, medmindre helt særlige grunde taler derimod, afgørelse om, at en udlænding, som er flyttet i egen bolig efter stk. 1, og som ikke længere opfylder betingelserne herfor eller ikke overholder vilkårene i den indgåede kontrakt, jf. stk. 5, skal tage ophold på et indkvarteringssted efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse. Stk. 7. Udlændingestyrelsen fastsætter nærmere regler om boligens egnethed, jf. stk. 1, nr l. Udlændingestyrelsen træffer efter ansøgning afgørelse om, at en udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af 7, kan indkvartere sig privat eller få tilbud om en selvstændig bolig i tilknytning til et indkvarteringssted omfattet af 42 a, stk. 5, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes, hvis 1) udlændingen har opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder fra indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af 7, 2) Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at udlændingen kan opholde sig i Danmark under asylsagens behandling, jf. herved 48 e, stk. 2, og 3) udlændingen indgår en kontrakt med Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med stk. 4. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for 1) udlændinge, der er administrativt udvist i medfør af 25, 2) udlændinge, der er udvist ved dom, 3) udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget fængsel for strafbart forhold begået her i landet, 4) udlændinge, der er omfattet af udelukkelsesgrundene i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, og 5) udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse efter 7 behandles efter 53 b. Stk. 3. Udlændingestyrelsen træffer efter ansøgning afgørelse om, at en udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af 7, kan indkvartere sig privat hos en herboende ægtefælle, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes, hvis udlændingen indgår en kontrakt med Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med stk. 4. Dette gælder ikke udlændinge omfattet af stk. 2. Stk. 4. Udlændingestyrelsen indgår en kontrakt med udlændingen om dennes private indkvartering eller indkvartering i selvstændig bolig, jf. stk. 1. Det skal indgå i kontrakten som et vilkår, at udlændingen medvirker til oplysning af sin sag om opholdstilladelse i medfør af 7, jf. 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., og efter afslag på eller frafald af ansøgningen om opholdstilladelse medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold, jf. 40, stk. 4, 1. pkt. Udlændingestyrelsen vejleder i forbindelse med indgåelse af kontrakten udlændingen mundtligt og skriftligt om vilkårene for privat indkvartering eller indkvartering i selvstændig bolig, herunder navnlig kravet om medvirken. Stk. 5. Afgørelse om privat indkvartering forudsætter, at boligen er placeret i en kommune, hvortil der kan visiteres flygtninge på grundlag af de aftalte eller fastsatte kommunekvoter, jf. integrationslovens 8. En udlænding under 18 år kan kun indkvarteres privat, hvis Udlændingestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at hensynet til den mindreåriges tarv taler derfor. 1. pkt. gælder ikke udlændinge, som ønsker privat indkvartering hos en herboende ægtefælle. Stk. 6. Udlændingestyrelsen træffer, medmindre helt særlige grunde taler derimod, afgørelse om, at en udlænding, som er indkvarteret i medfør af denne paragraf og ikke længere opfylder betingelserne herfor eller ikke overholder vilkårene i den indgåede kontrakt, jf. stk. 4, skal tage ophold på et indkvarteringssted efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse. Stk. 7. En udlænding, der er indkvarteret i medfør af denne paragraf, forsørges fortsat af Udlændingestyrelsen, jf. 42 a, stk. 1, jf. stk. 3 og 4, og 42 b, og er fortsat omfattet af denne lovs regler om undervisning og aktivering, jf. 42 c-42 g. 43. Politiet kan, såfremt der er et umiddelbart behov herfor, drage omsorg for indkvartering og underhold af samt nødvendige sundhedsmæssige ydelser til udlændinge, der opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af 7, og som ikke er registrerede som asylansøgere efter 48 e, stk. 2. Politiet afholder udgifterne hertil. Stk. 2. Såfremt politiet drager omsorg for en udlændings udrejse, skal udlændingen afholde de udgifter, der for udlændingens eget vedkommende er forbundet hermed. Har udlændingen ikke tilstrækkelige midler, afholdes udgifterne foreløbigt af statskassen. Udgifterne afholdes endeligt af statskassen, hvis udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter 7 og medvirker til sagens oplysning, jf. 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., og efter afslag på eller frafald af ansøgningen selv udrejser eller medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold. 3. pkt. gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af 10, eller hvis ansøgningen som følge af udlændingens nationalitet, og fordi der ikke er generelle udsendelseshindringer til udlændingens hjemland, er behandlet efter den i 53 b, stk. 1, nævnte procedure. Stk. 3. Føreren og den, der har rådighed over et skib eller luftfartøj, som har bragt en udlænding her til landet, samt dennes herværende repræsentant har pligt til uden udgift for staten straks at sørge for udlændingens udrejse eller tilbagerejse, såfremt udlændingen bliver afvist, overført eller tilbageført efter reglerne i kapitel 5 eller 5 a. De har endvidere pligt til at erstatte statens udgifter ved rømte eller agterudsejlede besætningsmedlemmer og blindpassagerers ophold, tilbageførelse til skibet eller luftfartøjet eller udsendelse. Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om størrelsen af den i 2. pkt. nævnte erstatning. Stk. 4. Den, der har bistået en udlænding med ulovligt at indrejse eller opholde sig her i landet, og den, der har beskæftiget en udlænding uden arbejdstilladelse, skal erstatte de udgifter, der påføres staten ved udlændingens ophold og udrejse. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 finder ikke anvendelse ved indrejse fra et Schengenland.

48 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 34 af a. Til en udlænding, der opholder sig her i landet, og hvis ansøgning om opholdstilladelse efter 7 er taget under behandling, kan der, hvis udlændingen ikke selv har midler hertil, ydes hjælp til rejse til et tredjeland, hvor udlændingen efter indrejsen i Danmark og inden udløbet af en fastsat udrejsefrist har opnået indrejse- og opholdstilladelse, hvis udlændingen har fået afslag på eller frafalder en ansøgning om opholdstilladelse her i landet, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Til en udlænding, der opholder sig her i landet, og som er registreret som asylansøger efter 48 e, stk. 2, og er meddelt afslag på opholdstilladelse efter 7 af Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet, kan der ydes hjælp til tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, hvis udlændingen medvirker til at udrejse uden ugrundet ophold, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. Der kan ikke ydes hjælp efter stk. 1 og 2 til 1) udlændinge, der har opholdstilladelse her i landet, 2) udlændinge, der er statsborgere i et af de nordiske lande, 3) udlændinge, der er statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, og 4) udlændinge, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Stk. 4. Der kan endvidere ikke ydes hjælp efter stk. 2 til 1) udlændinge, som er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter 7 af Udlændingestyrelsen i medfør af 53 b, stk. 1, og 2) udlændinge, der er omfattet af 10. Stk. 5. Hjælpen efter stk. 1 omfatter 1) udgifter til billet til fly, tog m.v., 2) nødvendige udgifter til transport af personlige ejendele, 3) højst kr. pr. familie til transport af udstyr, der er nødvendigt for den pågældendes eller familiens erhverv i det pågældende tredjeland, og 4) andre udgifter, der er forbundet med rejsen. Stk. 6. Hjælpen efter stk. 2 udgør kr. pr. person over 18 år og kr. pr. person under 18 år. Stk. 7. En udlænding kan kun modtage hjælp efter stk. 1 og 2 én gang. Stk. 8. Udlændinge, der har fået endeligt afslag på opholdstilladelse i medfør af 7, og for hvem der er fastsat en udrejsefrist i henhold til 33, stk. 2, tilbydes uvildig rådgivning om mulighederne for hjemrejse, herunder om mulighederne for støtte efter stk. 2 til genetablering i det land, hvortil udlændingen udrejser. Justitsministeren kan træffe bestemmelse om, at den uvildige rådgivning skal varetages af en eller flere private organisationer. Stk. 9. Det i stk. 5, nr. 3, angivne beløb er fastsat i 1995-niveau og reguleres fra og med 1996 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det i stk. 6 angivne beløb er fastsat i 2003-niveau og reguleres fra og med 2004 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. 43 b. Justitsministeren kan, når særlige repatrieringshensyn taler derfor, bestemme, at der kan ydes økonomisk støtte til frivillig tilbagevenden til hjemlandet til grupper af udlændinge, der opholder sig her i landet, og som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter 7 og ikke har opholdstilladelse her i landet. 43 c. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om de vilkår, jf. 42 a-42 f, der skal gælde for udlændinge, der har fået endeligt afslag på opholdstilladelse efter 7, og som samarbejder om udrejse og indgår en kontrakt om opkvalificeringsforløb og frivillig udrejse med Udlændingestyrelsen. Stk. 2. En aftale om opkvalificeringsforløb kan alene indgås, hvis der som led i en genopbygningsindsats af den pågældende udlændings hjemland efter krig planlægges eller er iværksat større støtteprojekter og der er indledt forhandlinger om tilbagetagelse eller praktiske aftaler om tilbagetagelse eller accept af tvangsmæssig udsendelse eller det grundet situationen i landet ikke er muligt at indlede sådanne forhandlinger. 44. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling for ansøgninger om visum og forlængelse af visum. Stk. 2. For udstedelse af dansk rejselegitimation til udlændinge og for optagelse af digitale fingeraftryk til brug for udstedelsen betales et gebyr svarende til gebyret for udstedelse af danske pas og optagelse af digitale fingeraftryk til brug for udstedelsen, jf. paslovens 4 a og 4 b. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling for genudstedelse af opholdskort udstedt i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse efter 7-9 og 9 b-9 f. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling for genudstedelse af opholdskort udstedt i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse efter 9 a og 9 i-9 n. 44 a. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering videregiver uden udlændingens samtykke til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig, eller hvortil udlændingen visiteres, jf. integrationslovens 10, stk. 1, eller flytter fra udlandet, oplysninger om, 1) at udlændingen er meddelt registreringsbevis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. 6, eller opholdstilladelse efter 7-9 f eller 9 i-9 n eller er fritaget for opholdstilladelse efter 5, stk. 2, 2) at udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller afslag herpå, eller 3) at udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er bortfaldet eller er inddraget. Stk. 2. Udlændingestyrelsen administrerer Udlændingeinformationsportalen (UIP), der indeholder personoplysninger om udlændinge, oplysninger om udlændinges ophold og oplysninger om indkvartering og modtagelse af ydelser her i landet. Udlændingestyrelsen kan give andre myndigheder og private organisationer adgang til UIP, i det omfang adgangen er nødvendig for varetagelsen af myndighedens eller organisationens opgaver efter udlændingeloven, integrationsloven eller anden lovgivning. Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har adgang til UIP, i det omfang adgangen er nødvendig for varetagelsen af Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings opgaver efter udlændingeloven eller anden lovgivning. Stk. 3. Myndigheder og private organisationer, der har adgang til Udlændingeinformationsportalen (UIP), kan uden udlændingens samtykke indhente de oplysninger i UIP, som er nødvendige for udførelsen af myndighedens eller organisationens virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden eller organisationen skal træffe efter udlændingeloven, integrationsloven eller anden lovgivning.

49 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 35 af Stk. 4. Meddeles en udlænding, der bor eller opholder sig her i landet uden at have lovligt ophold i medfør af 1-3 a, 4 b eller 5, stk. 2, eller i medfør af et registreringsbevis eller opholdskort efter 6 eller en opholdstilladelse efter 7-9 f eller 9 i-9 n, og som ikke er indkvarteret på et indkvarteringssted for de i 42 a, stk. 1 og 2, nævnte udlændinge, afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, videregiver Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering uden udlændingens samtykke oplysninger herom til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig. Tilsvarende gælder, hvis ansøgningen om opholdstilladelse fra en udlænding som nævnt i 1. pkt. bortfalder eller frafaldes. Stk. 5. Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, kommunalbestyrelsen, statsforvaltningen, restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. 9, stk. 23, politiet og Udlændingenævnet kan uden samtykke indhente de oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige for udførelsen af myndighedens virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe efter udlændingeloven. Stk. 6. Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Udlændingestyrelsen, Udlændingenævnet, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan uden samtykke fra ansøgeren og den herboende person indhente de oplysninger i Arbejdsmarkedsportalen, som er nødvendige for udførelsen af myndighedens virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe efter udlændingeloven. Stk. 7. De i stk. 1 og 4 nævnte oplysninger kan videregives gennem Udlændingeinformationsportalen (UIP). Stk. 8. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan samkøre de i stk. 1, 2 og 4 nævnte oplysninger med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) med det formål at sikre kommunernes administration efter integrationsloven og efter anden lovgivning, hvor opholdsgrundlaget har betydning for lovens administration. Stk. 9. Justitsministeren og beskæftigelsesministeren kan i forening efter aftale med økonomi- og indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering registrerer de i stk. 1 nævnte oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Stk. 10. Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering og statsforvaltningen kan til brug for Arbejdsmarkedsstyrelsens overvågning af arbejdsmarkedet videregive oplysninger om udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse eller arbejdstilladelse efter denne lov, og oplysninger om udenlandske arbejdstagere, der har fået udstedt registreringsbevis på baggrund af beskæftigelse efter denne lov. Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering og statsforvaltningen kan i den forbindelse, herunder i elektronisk form, videregive følgende oplysninger: 1) Navn. 2) Nationalitet. 3) Udlændingenummer eller personidentitet. 4) Cpr-nummer. 5) Fødselsdato. 6) Køn. 7) Opholdsgrundlag. 8) Afgørelsesdato. 9) Fagbetegnelse. 10) Start- og slutdato for ansættelsesforhold. Stk. 11. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan med henblik på at kontrollere, at en udlænding overholder betingelserne for opholdstilladelsen, registreringsbeviset eller opholdskortet, jf. 6, eller at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det Centrale Personregister, Bygnings- og Boligregistret og indkomstregisteret. Dette gælder alene for udlændinge, der har modtaget forudgående information om, at en sådan kontrol kan finde sted. Stk. 12. Persondatalovens 7, stk. 8, finder ikke anvendelse ved behandling af ansøgninger om opholdstilladelse efter 7 og 8. Det samme gælder ved behandling af sager om forlængelse, inddragelse og bortfald af opholdstilladelse meddelt efter disse bestemmelser og ved behandling af sager, hvori akter vedrørende opholdstilladelse efter 7 eller 8 indgår. 44 b. Visiteres en udlænding, som er omfattet af 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, til en kommune, jf. integrationslovens 10, stk. 1, videregiver indkvarteringsoperatøren, jf. 42 a, stk. 5, 2. pkt., for det indkvarteringssted, hvor udlændingen er indkvarteret, uden udlændingens samtykke oplysningerne fra udlændingens kontrakt, jf. 42 c, til kommunalbestyrelsen for den pågældende kommune. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om videregivelsen af oplysninger efter stk c. Kommunalbestyrelsen underretter Udlændingestyrelsen om sager, hvor kommunalbestyrelsen har kendskab til eller begrundet mistanke om, at mindreårige udlændinge har opholdt sig uden for Danmark i mere end 3 på hinanden følgende måneder på genopdragelsesrejser eller andre udlandsophold af negativ betydning for deres skolegang og integration. Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der gennemfører en forebyggende samtale med eller tilbyder anden form for særlig støtte til forældrene til en mindreårig udlænding, jf. 11, stk. 3, og 52, stk. 3, nr. 3 og 9, i lov om social service, på grund af kendskab til eller begrundet mistanke om, at den mindreårige udlænding opholder sig uden for landet på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration, skal i den forbindelse oplyse forældrene om reglerne om bortfald af opholdstilladelse, jf. 17. Stk. 3. Underretning efter stk. 1 skal indeholde oplysning om, hvorvidt kommunalbestyrelsen har gennemført en forebyggende samtale med eller tilbudt forældrene til en mindreårig udlænding, der er omfattet af stk. 1, anden form for særlig støtte efter reglerne i 11, stk. 3, og 52, stk. 3, nr. 3 og 9, i lov om social service, og om kommunalbestyrelsen i den forbindelse har orienteret forældrene om reglerne om bortfald af opholdstilladelse, jf. stk d. Hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, ikke er studieaktiv i relation til det kursus eller den uddannelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse, videregiver uddannelsesinstitutionen uden udlændingens samtykke skriftligt oplysning herom til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

50 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 36 af e. Kommunalbestyrelsen indberetter til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, modtager offentlig hjælp til forsørgelse fra kommunen under sit ophold her i landet. Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger efter 1. pkt. kan ske uden udlændingens samtykke. Stk. 2. Udbetaling Danmark indberetter til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter 9 c, stk. 1, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, modtager offentlig hjælp til forsørgelse fra Udbetaling Danmark under sit ophold her i landet. Udbetaling Danmarks videregivelse af oplysninger efter 1. pkt. kan ske uden udlændingens samtykke. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen indberetter til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter 9 a, stk. 2, eller personer, der er meddelt opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Kommunalbestyrelsen oplyser Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering om omfanget af hjælpen. 44 f. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kan indhente de oplysninger fra Udenrigsministeriet om udlændinges ophold i udlandet, som Udenrigsministeriet har indhentet i forbindelse med evakuering fra udlandet, og som er nødvendige for at kontrollere, at en udlænding har ret til at opholde sig her i landet. Indhentelse af oplysninger kan ske elektronisk. Stk. 2. Indhentelse af oplysninger efter stk. 1 kan ske med henblik på registersamkøring og sammenstilling af registre og oplysninger i kontroløjemed. 44 g. Hvis en aftale mellem en kommunalbestyrelse og en udlænding om et ophold i kommunen som led i kommunens medlemskab af en international organisation, der er godkendt af kulturministeren, jf. 9 c, stk. 4, ophæves, eller hvis en udlænding under et sådant ophold opgiver sin bopæl i kommunen, videregiver kommunalbestyrelsen oplysning herom til Udlændingestyrelsen. 45. Ved aftale med fremmede regeringer eller mellemfolkelige organisationer eller ved bestemmelse fastsat af justitsministeren eller beskæftigelsesministeren kan der ske lempelse af reglerne om opholds- og arbejdstilladelse i forhold til visse lande og visse grupper af udlændinge. Kapitel 7 a Udveksling af oplysninger mellem udlændingemyndighederne og efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden m.v. 45 a. Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Flygtningenævnet, Udlændingenævnet og statsforvaltningen, jf. 46 c, kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger fra en sag efter denne lov til efterretningstjenesterne, i det omfang videregivelsen kan have betydning for efterretningstjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver. Stk. 2. Efterretningstjenesterne kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om en udlænding til Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Flygtningenævnet, Udlændingenævnet og statsforvaltningen, jf. 46 c, i det omfang videregivelsen kan have betydning for disse myndigheders behandling af en sag efter denne lov. Stk. 3. Efterretningstjenesterne kan uden udlændingens samtykke indbyrdes udveksle oplysninger som nævnt i stk. 1 og b. Til brug for behandlingen af en sag efter denne lov vurderer justitsministeren, om udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed. Denne vurdering lægges til grund ved afgørelsen af sagen. Stk. 2. Justitsministeren kan bestemme, at de oplysninger, der er indgået i vurderingen efter stk. 1, af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den udlænding, vurderingen angår. Justitsministeren kan endvidere bestemme, at oplysninger som nævnt i 1. pkt. af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den udlændingemyndighed, der skal træffe afgørelse i sagen. 45 c. Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Flygtningenævnet, Udlændingenævnet og statsforvaltningen, jf. 46 c, kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger fra en sag efter denne lov til anklagemyndigheden med henblik på anklagemyndighedens beslutning om, hvorvidt tiltale skal rejses for forbrydelser begået i eller uden for Danmark. Stk. 2. De myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan endvidere efter anmodning fra anklagemyndigheden uden samtykke fra udlændingen videregive oplysninger fra en eller flere sager efter denne lov, i det omfang videregivelsen må antages at have betydning for anklagemyndighedens identifikation og strafforfølgning af personer, der kan mistænkes for forbrydelser med en strafferamme på 6 år eller derover begået i eller uden for Danmark. Stk. 3. De myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan endvidere efter anmodning fra anklagemyndigheden uden samtykke fra udlændingen videregive oplysninger fra en eller flere sager efter denne lov, i det omfang videregivelsen må antages at have betydning for anklagemyndighedens identifikation af ofre for eller vidner til en konkret forbrydelse med en strafferamme på 6 år eller derover begået i eller uden for Danmark. Kapitel 7 b Domstolsbehandling af visse beslutninger om administrativ udvisning m.v. 45 d. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på domstolenes behandling af sager om 1) prøvelse af en farevurdering efter 45 b eller en afgørelse om udvisning efter 25, nr. 1, 2) frihedsberøvelse efter 36 af en udlænding med henblik på at sikre muligheden for udvisning efter 25, nr. 1,

51 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 37 af ) ansøgning om opholdstilladelse efter 7 eller 8, stk. 1 eller 2, fra en udlænding, som er udvist efter 25, nr. 1, 4) afgørelse om udsendelse efter 31 af en udlænding, der tidligere har haft opholdstilladelse efter 7 eller 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist efter 25, nr. 1, og 5) afgørelse efter 32 b, når udlændingen er udvist efter 25, nr. 1. Stk. 2. Sager omfattet af dette kapitel indbringes for Københavns Byret af justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil. I afgørelsen af sagen ved byretten deltager 3 dommere. Retten kan dog bestemme, at der i behandlingen af en sag om frihedsberøvelse efter 36, jf. stk. 1, nr. 2, alene deltager 1 dommer. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan lade personer, der er ansat i Politiets Efterretningstjeneste møde for sig i retten som rettergangsfuldmægtig. Stk. 3. Sagens indbringelse for retten har opsættende virkning, når udlændingen opholder sig her i landet. Sagens indbringelse for retten hindrer dog ikke iværksættelse og opretholdelse af frihedsberøvelse efter 36, jf. stk. 1, nr. 2, medmindre retten bestemmer det. Stk a-e finder tilsvarende anvendelse i sager om frihedsberøvelse efter 36, jf. stk. 1, nr e. Som parter i sagen anses udlændingen og den, der indbringer sagen for retten efter 45 d, stk. 2. Stk. 2. Retten beskikker en advokat for udlændingen. Retten beskikker endvidere en særlig advokat til at varetage udlændingens interesser og på vegne af denne udøve partsbeføjelser med hensyn til oplysninger omfattet af 45 b, stk. 2. Om salær og godtgørelse for udlæg til advokaten og den særlige advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31. Stk. 3. Den særlige advokat efter stk. 2 skal underrettes om alle retsmøder i sagen og er berettiget til at deltage i disse. Den særlige advokat skal gøres bekendt med og have udleveret kopi af det materiale, som indgår i sagen for retten. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan dog bestemme, at der af sikkerhedsmæssige grunde ikke udleveres kopi til den særlige advokat. Spørgsmålet herom skal på begæring af den særlige advokat indbringes for retten af den, som efter 45 d, stk. 2, har indbragt sagen for retten. Stk. 4. Retten bestemmer, hvordan en udlænding, der opholder sig i udlandet, og som har indrejseforbud, jf. 32, jf. 25, nr. 1, får lejlighed til at udtale sig over for retten. 45 f. Oplysninger omfattet af 45 b, stk. 2, videregives til den særlige advokat beskikket efter 45 e, stk. 2. Når sådanne oplysninger er videregivet til den særlige advokat, må vedkommende ikke drøfte sagen med udlændingen eller dennes advokat og må ikke udtale sig i retsmøder, hvor udlændingen eller dennes advokat er til stede. Udlændingen og dennes advokat kan til enhver tid give skriftlige meddelelser til den særlige advokat om sagen. Stk. 2. Retten kan af egen drift eller efter begæring fra den særlige advokat beskikket efter 45 e, stk. 2, beslutte, at oplysninger, der er indgået i justitsministerens vurdering efter 45 b, stk. 1, videregives til udlændingen og dennes advokat, hvis sikkerhedsmæssige forhold ikke kan begrunde justitsministerens bestemmelse efter 45 b, stk. 2. Afgørelsen træffes ved kendelse, og efter at den særlige advokat og den, som efter 45 d, stk. 2, har indbragt sagen for retten, har haft lejlighed til at udtale sig. Kendelsen kan kæres af de i 2. pkt. nævnte personer. Kære af en afgørelse om, at oplysninger videregives, har opsættende virkning. Stk. 3. Har retten truffet afgørelse efter stk. 2, 1. pkt., kan justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, bestemme, at de pågældende oplysninger ikke indgår i sagen for retten. Stk. 4. Ingen må deltage som dommer i sagen, hvis den pågældende har truffet afgørelse efter stk. 2, 1. pkt., eller i øvrigt har haft adgang til oplysninger omfattet af en sådan afgørelse og justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har truffet beslutning efter stk. 3 om, at de pågældende oplysninger ikke indgår i sagen for retten. 45 g. Den del af et retsmøde, der angår, eller hvor der fremlægges eller behandles oplysninger omfattet af 45 b, stk. 2, og som ikke er omfattet af 45 f, stk. 2, holdes for lukkede døre. I denne del af et retsmøde deltager del særlige advokat beskikket efter 45 e, stk. 2, men ikke udlændingen og dennes advokat. Stk. 2. Retten bestemmer, hvordan retsmøder, der efter stk. 1 helt eller delvis holdes for lukkede døre, gennemføres. 45 h. Retten træffer afgørelse, efter at parterne og den særlige advokat beskikket efter 45 e, stk. 2, har haft lejlighed til at udtale sig. Stk. 2. Rettens afgørelse om frihedsberøvelse, jf. 45 d, stk. 1, nr. 2, træffes ved kendelse. 37, stk. 3-5, finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Rettens afgørelse om udvisning, opholdstilladelse og udsendelse, jf. 45 d, stk. 1, nr. 1 og 3-5, træffes ved dom. Hvis rettens afgørelse går ud på at opretholde afgørelsen om udvisning, at nægte opholdstilladelse efter 7 eller 8, stk. 1 eller 2, eller på, at udsendelse ikke vil være i strid med 31, skal afgørelsen indeholde en frist for udrejse, hvorved udlændingen pålægges at udrejse straks. Stk. 4. Til brug for rettens afgørelse efter 45 d, stk. 1, nr. 3-5, anmoder retten Flygtningenævnet om en udtalelse, efter at parterne og den særlige advokat beskikket efter 45 e, stk. 2, har haft lejlighed til at udtale sig. 45 i. Hvis byrettens afgørelse efter 45 d, stk. 1, nr. 3-5, går ud på at nægte opholdstilladelse efter 7 eller 8, stk. 1 eller 2, eller på, at udsendelse ikke vil være i strid med 31, anses sagen for anket til landsretten, medmindre udlændingen skriftligt over for retten eller i et retsmøde giver afkald herpå. Anke efter 1. pkt. har opsættende virkning. 45 j. Justitsministeren antager et antal advokater, der kan beskikkes efter 45 e, stk. 2, 2. pkt. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om de pågældende advokater, herunder om vagtordninger, om vederlag for at stå til rådighed og om sikkerhedsmæssige spørgsmål. 45 k. Reglerne i dette kapitel om sagens behandling i byretten gælder tilsvarende for sagens behandling i landsretten og Højesteret. Stk. 2. Reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a samt regler i retsplejeloven, der henviser hertil, finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

52 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 38 af Kapitel 8 Kompetence- og klageregler m.v. 46. Afgørelser efter denne lov træffes med de undtagelser, der fremgår af stk. 2-5, og af 9, stk. 22 og 23, 46 a-49, 50, 50 a, 51, stk. 2, 2. pkt., 56 a, stk. 1-4, 58 i og 58 j, jf. dog 58 d, 2. pkt., af Udlændingestyrelsen. Stk. 2. Afgørelser efter 9 a, 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1-9, og 16, og 9 i-9 n, afgørelser vedrørende forlængelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelser meddelt efter 9 a og 9 i-9 n og afgørelser efter 33 i forbindelse med sådanne sager træffes af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Det samme gælder afgørelser efter 4 a, stk. 3, i forlængelse af at en udlænding er meddelt opholdstilladelse efter 9 a eller 9 i-9 n, og afgørelser efter 25 b, stk. 2, når Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har pålagt udlændingen at udrejse straks, eller når udlændingen ikke udrejser i overensstemmelse med en udrejsefrist, der er fastsat af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Stk. 3. Afgørelser efter 9 b, afgørelser vedrørende forlængelse og inddragelse af opholdstilladelse meddelt efter 9 b og afgørelser efter 33, stk. 4, 2. pkt., træffes af justitsministeren. Stk. 4. Afgørelser efter 9 h, stk. 5, 2. og 3. pkt., træffes af Udlændingenævnet i sager, hvor Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af 9 h, stk. 1, nr. 1-9, og 16. Stk. 5. Afgørelser efter 9 h, stk. 5, 2. og 3. pkt., træffes af justitsministeren i sager, hvor Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af 9 h, stk. 1, nr. 10, 15 og 17. Stk. 6. Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. 11, stk. 3-7, 10, 12 og 14, til udlændinge med opholdstilladelse efter 9 a og 9 i-9 n træffes af Udlændingestyrelsen, efter at Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har truffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget for opholdstilladelse fortsat er til stede. Stk. 7. Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. 11, stk. 3-7, 10, 12 og 14, til udlændinge med opholdstilladelse efter 9 b træffes af Udlændingestyrelsen, efter at justitsministeren har truffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til stede. 46 a. Udlændingestyrelsens afgørelser kan bortset fra de afgørelser, der er nævnt i 9 g, stk. 1, 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 10, 15 og 17, 9 h, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 10, 15 og 17, 11, stk. 8, 32 a, 33, 34 a, 42 a, stk. 7, 1. pkt., 42 a, stk. 9, 1. pkt., 42 b, stk. 1, 3 og 7-9, 42 d, stk. 2, 46 e, 52 b, stk. 1 og 3, 53 a og 53 b, påklages til justitsministeren. Udlændingestyrelsens afgørelser efter 42 k og 42 l kan ikke påklages, for så vidt angår boligens geografiske placering. Stk. 2. Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelser efter denne lov kan ikke påklages til beskæftigelsesministeren. Bortset fra de afgørelser, der er nævnt i 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1-9, og 16, og 33, kan Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelser påklages til Udlændingenævnet, jf. 52 b, stk. 2 og 4. Stk. 3. Udlændingestyrelsens beslutning om, at der ikke er særlige grunde til at antage, at en uledsaget udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af 7, ikke bør gennemgå en asylsagsprocedure, jf. 9 c, stk. 3, nr. 1, kan ikke påklages. Stk. 4. Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings beslutninger om betaling af udgifter forbundet med tilvejebringelsen af oplysninger til brug for behandlingen af en sag efter denne lov, jf. 40, stk. 2, kan ikke påklages. Stk. 5. Justitsministeren kan træffe bestemmelse om og fastsætte nærmere regler for Udlændingestyrelsens behandling af de sager, der er omfattet af stk. 1 og 3 og 46, stk. 1. Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan træffe bestemmelse om og fastsætte nærmere regler for Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings behandling af de sager, der er omfattet af stk. 2 og 46, stk b. Udenrigsministeriet bistår politiet, statsforvaltningen, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Flygtningenævnet, Udlændingenævnet, domstolene, beskæftigelsesministeren og justitsministeren med at indhente nærmere oplysninger til brug for behandlingen af sager eller grupper af sager efter denne lov. 46 c. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at afgørelser om meddelelse, forlængelse, bortfald og inddragelse af registreringsbeviser og opholdskort efter 6, opholdstilladelser efter 9, stk. 1, nr. 3, med henblik på adoption, og afgørelser om udstedelse, annullering og inddragelse af visum efter 4 a, stk. 3, til udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter 9, stk. 1, nr. 3, med henblik på adoption, kan træffes af andre myndigheder end Udlændingestyrelsen. Der kan i den forbindelse fastsættes bestemmelser om, til hvilken myndighed afgørelsen kan påklages, og om, at en afgørelse truffet af den myndighed, hvortil afgørelsen kan påklages, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om, at den myndighed, hvortil afgørelsen kan påklages, kan fastsætte nærmere regler for og træffe bestemmelse om sagernes behandling. 46 d. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at statsforvaltningen uden udlændingens samtykke til brug for en afgørelse eller udtalelse efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf kan videregive alle akter, der er indgået i de af 46 c omfattede sager, til Udlændingestyrelsen. Justitsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke til brug for en afgørelse i de af 46 c omfattede sager kan videregive alle akter, der er indgået i Udlændingestyrelsens sag vedrørende en afgørelse eller udtalelse efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, til statsforvaltningen. 46 e. Afgørelser efter 42 b, stk. 11, 2. pkt., 42 c, stk. 2, 3. pkt., 42 e, stk. 4, og 42 f, stk. 7, træffes af indkvarteringsoperatøren, jf. 42 a, stk. 5, 2. pkt. Afgørelser efter 42 d, stk. 2, 1. pkt., kan træffes af indkvarteringsoperatøren. Forvaltningsloven finder også anvendelse i forbindelse med indkvarteringsoperatørens afgørelser efter 1. og 2. pkt., når indkvarteringsoperatøren er en privat organisation eller et privat selskab, jf. 42 a, stk. 5, 2. pkt. Indkvarteringsoperatørens afgørelser efter 1. og 2. pkt. kan påklages til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsens afgørelser i sager, der påklages efter 4. pkt., kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 46 f. Justitsministeren kan fastsætte regler om krav til tolke, der anvendes af myndigheder på Justitsministeriets område.

53 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 39 af g. Afgørelser efter 25, nr. 1, træffes af Justitsministeriet. Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 om, at udlændingen udvises, indbringes for retten efter reglerne i kapitel 7 b, medmindre udlændingen skriftligt over for Justitsministeriet giver afkald herpå. 46 h. Afgørelse om opholdstilladelse til en udlænding, der er udvist efter 25, nr. 1, og som påberåber sig at være omfattet af 7 eller 8, stk. 1 eller 2, og i den forbindelse afgørelse om udsendelse efter 32 a, samt afgørelse om udsendelse efter 31 af en udlænding, der tidligere har haft opholdstilladelse efter 7 eller 8, stk. 1 eller 2, og som er blevet udvist efter 25, nr. 1, træffes af retten efter reglerne i kapitel 7 b. 47. Opholdstilladelse til personer, som nyder diplomatiske rettigheder, samt til deres familiemedlemmer meddeles af udenrigsministeren. Stk. 2. Der kan efter aftale mellem justitsministeren og udenrigsministeren samt mellem beskæftigelsesministeren og udenrigsministeren gives danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet bemyndigelse til at udstede og meddele visum, opholdstilladelse og arbejdstilladelse. Efter aftale med et andet land kan udenrigsministeren efter aftale med justitsministeren eller beskæftigelsesministeren bemyndige udenlandske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet til at udstede visum efter 4 a, stk. 3, opholdstilladelse og arbejdstilladelse. Beskæftigelsesministeren kan alene medvirke i aftaler om udstedelse af visum efter 4 a, stk. 3, i forhold til meddelelse af opholdstilladelse og arbejdstilladelse som omfattet af 46, stk. 2. Udenrigsministeren kan efter aftale med justitsministeren indgå repræsentationsaftaler med udenlandske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet i overensstemmelse med visumkodeksens artikel 8. Stk. 3. Justitsministeren og beskæftigelsesministeren kan hver for sig efter aftale med udenrigsministeren fastsætte regler om, at private samarbejdspartnere på vegne af en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation kan varetage opgaver med modtagelse og registrering af ansøgninger om visum, opholdstilladelse og arbejdstilladelse, herunder optage personfotografi og fingeraftryk, modtage gebyr for ansøgningen samt yde vejledning om regler vedrørende visum, opholdstilladelse og arbejdstilladelse. Der kan ikke gives private samarbejdspartnere kompetence til at afgøre konkrete sager om ansøgning om visum, opholdstilladelse og arbejdstilladelse. 47 a. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Udlændingestyrelsen og politiet i særlige tilfælde kan udstede visum ved indrejsen her i landet. Stk. 2. Justitsministeren og beskæftigelsesministeren kan hver for sig fastsætte nærmere regler om, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering i særlige tilfælde kan udstede tilbagerejsetilladelser til en udlænding, der lovligt opholder sig her i landet. 47 b. En ansøgning om opholdstilladelse efter 9, 9 a eller 9 c-9 f afvises, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøgningens indgivelse ikke vil afgive personfotografi, jf. 12 a. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren er under 18 år og hensigten er, at ansøgeren skal have fast ophold hos forældremyndighedens indehaver. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter 9-9 f. Stk. 2. En ansøgning om opholdstilladelse efter 9, 9 a eller 9 c-9 f afvises, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøgningens indgivelse ikke vil medvirke til optagelse af fingeraftryk, jf. 12 a. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren af fysiske grunde ikke er i stand hertil, hvis ansøgeren er under 6 år, eller hvis ansøgeren er under 18 år og hensigten er, at ansøgeren skal have fast ophold hos forældremyndighedens indehaver. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter 9-9 f. 48. Afgørelse om afvisning ved indrejsen, jf. 28, stk. 1-4, kan træffes af vedkommende politidirektør. Afgørelser efter 30, 33, stk. 9, 34, 36, 37 c, stk. 5, 37 d, stk. 1 og 3, 37 e, stk. 1 og 4, 40, stk. 7 og 8, 40 a, stk. 1 og 2, 40 a, stk. 3, 1. pkt., 40 a, stk. 4-9, 40 b, stk. 1 og 2, 40 b, stk. 3, 1. pkt., 40 b, stk. 4-9, og 43, stk. 2 og 3, kan træffes af Rigspolitichefen eller politidirektøren. Afgørelser efter 40 a, stk. 1, nr. 3, og 40 b, stk. 1, og afgørelser om, at dokumenter eller genstande tages i bevaring, jf. 40, stk. 8, kan endvidere træffes af Udlændingestyrelsen. Afgørelser om ydelse af hjælp efter 43 a kan træffes af Rigspolitichefen. De afgørelser, der er nævnt i pkt., kan påklages til justitsministeren, jf. dog 7. og 8. pkt. Klagen har ikke opsættende virkning. Politiets afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger efter 36 og 37 c-37 e kan dog kun påklages til justitsministeren, såfremt afgørelsen ikke kan indbringes for domstolene efter 37 eller 37 c-37 e. Politiets afgørelser efter 33, stk. 9, og 43 a, stk. 2, kan ikke indbringes for justitsministeren. 48 a. Påberåber en udlænding sig at være omfattet af 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning, overførsel eller tilbageførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller om afvisning efter 28, stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, eller 28, stk. 2, 3 eller 5, jf. stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, eller udvisning efter 25, nr. 2, eller 25 b og i givet fald udsendelse. Udsendelse efter 1. pkt. må dog kun finde sted til et land, der har tiltrådt og faktisk respekterer flygtningekonventionen af 28. juli 1951, og hvor der er adgang til en forsvarlig asylprocedure. Udsendelse efter 1. pkt. må ikke finde sted til et land, hvor udlændingen vil være i risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor der ikke er beskyttelse mod videresendelse til et sådant land. Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter 7 behandles ikke, før Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om undladelse af afvisning, udvisning, overførsel eller tilbageførsel og udsendelse, jf. stk. 1. Stk. 3. Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om undladelse af afvisning, udvisning, overførsel eller tilbageførsel og udsendelse, skal politiet gøre asylansøgeren bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp. Justitsministeren kan fastsætte regler, hvorefter politiet forud for Udlændingestyresens afgørelse skal gøre en asylansøger, der opholder sig her i landet, bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp. 48 b. Anmoder et andet EU-land Danmark om at overtage, tilbagetage eller modtage en udlænding efter reglerne i kapitel 5 a, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse vedrørende anmodningen.

54 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 40 af c. Hvis særlige hensyn af humanitær karakter taler herfor, kan Udlændingestyrelsen uanset reglerne i 48 a og 48 b beslutte, at en ansøgning om opholdstilladelse efter 7 skal behandles her i landet, hvis udlændingen ønsker dette. 48 d. Udlændingestyrelsens afgørelser efter 48 a-c kan påklages til justitsministeren. Klage har ikke opsættende virkning. 48 e. Politiet registrerer en udlænding, der ansøger om opholdstilladelse i medfør af 7, med navn, fødselsdata og nationalitet på baggrund af oplysninger fra udlændingen eller data, der fremgår af dokumenter vedrørende den pågældende udlænding. Politiet registrerer desuden personfotografi og fingeraftryk af udlændingen, jf. 40 a og 40 b. I forbindelse med registreringen udsteder politiet et asylansøgerkort til udlændingen. Stk. 2. Når Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at en udlænding, der påberåber sig at være omfattet af 7, kan opholde sig her i landet under asylsagens behandling, registrerer Udlændingestyrelsen udlændingen som asylansøger. Stk. 3. Til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse efter stk. 2 foretager Udlændingestyrelsen en undersøgelse med henblik på at fastlægge udlændingens identitet, nationalitet og rejserute samt indhente andre nødvendige oplysninger. Udlændingestyrelsen kan til brug for identitetsfastlæggelsen med udlændingens samtykke iværksætte nødvendige personundersøgelser, herunder aldersundersøgelse, sprogtest eller dna-test. Stk. 4. Udlændingestyrelsen forestår i øvrigt sagens oplysning bortset fra i sager, der er omfattet af kapitel 7 b. 48 f. Udlændingestyrelsen bedømmer, om en udlænding har bestået danskprøven på A1-niveau og danskprøven på A2- niveau, jf. 9, stk. 30 og 32. Udlændingestyrelsens bedømmelse af, om en udlænding har bestået prøverne, kan påklages til Ministeriet for Børn og Undervisning. Klagen skal indgives til Ministeriet for Børn og Undervisning, senest 7 dage efter at resultatet af bedømmelsen er meddelt den pågældende udlænding. Klager, der indgives senere, afvises. 49. Når en udlænding dømmes for strafbart forhold, afgøres det efter anklagemyndighedens påstand ved dommen, om den pågældende skal udvises i medfør af eller 25 c eller udvises betinget i medfør af 24 b. Træffes der bestemmelse om udvisning, skal dommen indeholde bestemmelse om indrejseforbudets varighed, jf. 32, stk Stk. 2. Frafalder anklagemyndigheden tiltale mod en udlænding for et strafbart forhold, der kan medføre udvisning efter de i stk. 1 nævnte bestemmelser, kan det som et vilkår for tiltalefrafaldet fastsættes, at udlændingen skal udvises med et nærmere angivet indrejseforbud. Bestemmelserne i retsplejelovens 723 finder tilsvarende anvendelse. Rettens afgørelse om godkendelse af et vilkår om udvisning træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglen i retsplejelovens kapitel 85. Stk. 3. I det omfang udlændingen ikke efter retsplejelovens almindelige regler har fået beskikket en forsvarer, skal der ved behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager efter anmodning beskikkes en forsvarer for den pågældende. 49 a. Forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter 7 eller 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter b. Udlændingestyrelsen undersøger hvert halve år, eller når der i øvrigt er anledning hertil, om der er grundlag for at træffe afgørelse efter 32 b. Stk. 2. I sager om en udlænding, der er udvist efter 25, nr. 1, undersøger justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, hvert halve år, eller når der i øvrigt er anledning dertil, om der er grundlag for at indbringe sagen for retten med henblik på en afgørelse efter 32 b, jf. kapitel 7 b. 50. Er udvisning efter 49, stk. 1, ikke iværksat, kan en udlænding, som påberåber sig, at der er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. 26, begære spørgsmålet om udvisningens ophævelse indbragt for retten ved anklagemyndighedens foranstaltning. Begæring herom kan fremsættes tidligst 6 måneder og skal fremsættes senest 2 måneder før, udvisningen kan forventes iværksat. Fremsættes begæringen senere, kan retten beslutte at behandle sagen, såfremt fristoverskridelsen må anses for undskyldelig. Stk. 2. Straffelovens 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Begæringen kan afvises af retten, såfremt det er åbenbart, at der ikke er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold. Afvises begæringen ikke, beskikkes der efter anmodning en forsvarer for udlændingen. Retten kan, når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning kan iværksættes, bestemme, at udlændingen skal underkastes frihedsberøvelse. 34, 37, stk. 3 og 6, og 37 a-37 e finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel a. Er udvisning sket ved dom, hvorved en udlænding efter reglerne i straffelovens er dømt til forvaring eller anbringelse, træffer retten i forbindelse med en afgørelse efter straffelovens 72 om ændring af foranstaltningen, der indebærer udskrivning fra hospital eller forvaring, samtidig bestemmelse om ophævelse af udvisningen, hvis udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende taler imod, at udsendelse finder sted. Stk. 2. Er en udvist udlænding efter reglerne i straffelovens uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde undergivet en strafferetlig retsfølge, der indebærer frihedsberøvelse, indbringer anklagemyndigheden i forbindelse med udskrivning fra hospital spørgsmålet om ophævelse af udvisningen for retten. Taler udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende imod, at udsendelse finder sted, ophæver retten udvisningen. Retten beskikker en forsvarer for udlændingen. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 85. Retten kan bestemme, at udlændingen skal varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse dette for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse. 50 b. Er udvisning efter 49, stk. 1, af en statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller en schweizisk statsborger eller en udlænding i øvrigt omfattet af EU-reglerne, jf. 2, stk. 2, ikke iværksat 2 år efter afgørelsen, indbringer anklagemyndigheden, umiddelbart inden udvisningen kan forventes iværksat, spørgsmålet om, hvorvidt udvisningen skal opretholdes, for retten. Retten tager i forbindelse hermed

55 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 41 af stilling til, om udlændingen fortsat udgør en reel trussel for den offentlige orden eller sikkerhed, og i bekræftende fald om forholdene har ændret sig, siden den oprindelige afgørelse om udvisning blev truffet. Stk. 2. Straffelovens 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Der beskikkes efter anmodning en forsvarer for udlændingen. Retten kan, når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning kan iværksættes, bestemme, at udlændingen skal underkastes frihedsberøvelse. 34, 37, stk. 3 og 6, og 37 a-37 e finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel Overføres strafforfølgningen i en straffesag mod en udlænding, der ikke har fast bopæl her i landet, til et andet land, kan der i forbindelse med overførelsen træffes afgørelse om, at den pågældende udvises, såfremt strafforfølgningen angår en lovovertrædelse, der efter de i 49, stk. 1, nævnte bestemmelser kan medføre udvisning. Udvisningen ophæves, såfremt udlændingen frifindes for den påsigtede lovovertrædelse. Stk. 2. Er en udlænding i udlandet idømt straf for en lovovertrædelse, der har haft eller må antages at skulle have haft virkning her i landet, kan der under de i og c nævnte betingelser træffes bestemmelse om udvisning. Såfremt udlændingen har fast bopæl i Danmark, indbringes spørgsmålet til afgørelse ved byretten i den retskreds, hvor den pågældende bor. Sagen kan fremmes uden udlændingens tilstedeværelse. Rettens afgørelse træffes ved kendelse. 52. Endelige administrative afgørelser efter 46 kan inden 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt udlændingen, af denne kræves indbragt til prøvelse for den ret, hvor udlændingen har bopæl, eller, hvis udlændingen ikke har bopæl noget sted i riget, for Københavns Byret, hvis afgørelsen går ud på: 1) nægtelse af opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter 9, stk. 1, nr. 2, 2) bortfald, inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en sådan tilladelse, 3) udvisning efter 25 b af en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, jf. 2, eller 4) udvisning efter 25 a af en udlænding, som: a) er statsborger i et andet nordisk land og har fast bopæl her i landet eller b) er omfattet af EU-reglerne, jf. 2. Stk. 2. Sagen indbringes for retten af Udlændingestyrelsen, der fremsender sagens akter med oplysning om den påklagede afgørelse, en kort redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes, samt sagens bevisligheder. Stk. 3. Retten drager omsorg for sagens oplysning og træffer selv bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner, om tilvejebringelse af andre bevismidler og om, hvorvidt sagen skal behandles mundtligt. Udebliver udlændingen uden lovligt forfald, afgør retten, om afgørelsen kan prøves uden udlændingens tilstedeværelse, eller om sagen skal afvises eller udsættes. Stk. 4. Såfremt retten finder det fornødent og udlændingen opfylder de økonomiske betingelser efter retsplejelovens 325, beskikkes der en advokat for udlændingen, medmindre denne selv har antaget en sådan. Stk. 5. Retten kan, når der er særlig anledning dertil, pålægge udlændingen helt eller delvis at betale sagsomkostninger. Stk. 6. Sagens indbringelse for retten har ikke opsættende virkning, medmindre retten træffer bestemmelse herom. Stk. 7. Retten afgør ved kendelse, om sagen skal afvises, eller om afgørelsen skal opretholdes eller ophæves. Kendelsen kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel a. Udlændingenævnet består af 1 formand og næstformænd (formandskabet) og andre medlemmer. Udlændingenævnets medlemmer er uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion fra den beskikkende eller indstillende myndighed eller organisation. Stk. 2. Udlændingenævnets formand skal være landsdommer eller højesteretsdommer, og næstformændene skal være dommere. De andre medlemmer skal være advokater eller gøre tjeneste i Justitsministeriet eller Beskæftigelsesministeriet. Stk. 3. Udlændingenævnets medlemmer beskikkes af Udlændingenævnets formandskab. Dommerne beskikkes efter udpegning af vedkommende retspræsident. Advokaterne beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet. De medlemmer, der gør tjeneste i Justitsministeriet, beskikkes efter indstilling fra justitsministeren, og de medlemmer, der gør tjeneste i Beskæftigelsesministeriet, beskikkes efter indstilling fra beskæftigelsesministeren. Stk. 4. Udlændingenævnets medlemmer beskikkes for en periode på 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted én gang. Et medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets beskikkelse ikke længere er opfyldt. Stk. 5. Udlændingenævnets formand vælges af Udlændingenævnets formandskab. Stk. 6. Ved Udlændingenævnets behandling af en klage medvirker formanden eller en næstformand, en advokat og et medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriet, hvis klagen hører under Justitsministeriets område, eller et medlem, der gør tjeneste i Beskæftigelsesministeriet, hvis klagen hører under Beskæftigelsesministeriets område, jf. dog 52 c, stk. 5 og 6. Udlændingenævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed. Stk. 7. Drøftelse af spørgsmål om almindelige retningslinjer for Udlændingenævnets arbejde m.v. sker i Udlændingenævnets koordinationsudvalg, som sammensættes af nævnets formand, 1 advokat og 1 medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriet eller i Beskæftigelsesministeriet. Ved drøftelser af spørgsmål vedrørende behandlingen af sager, som hører under Justitsministeriets område, deltager 1 medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriet. Ved drøftelser af spørgsmål vedrørende behandlingen af sager, som hører under Beskæftigelsesministeriets område, deltager 1 medlem, der gør tjeneste i Beskæftigelsesministeriet. Udvalget består så vidt muligt af faste medlemmer, som udpeges af den indstillende myndighed eller organisation. Stk. 8. Udlændingenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 9. Udlændingenævnets formand kan ad hoc-beskikke 1 medlem, der er udtrådt af nævnet, til at votere i en sag, som den pågældende tidligere har deltaget i behandlingen af. Har det medlem, der tidligere har deltaget i behandlingen af en sag, forfald, kan formanden udpege eller ad hoc-beskikke et enkelt medlem, der træder i det pågældende medlems sted under sagens fortsatte behandling. Stk. 10. Justitsministeren fastsætter Udlændingenævnets forretningsorden efter forhandling med beskæftigelsesministeren. 52 b. For Udlændingenævnet kan indbringes klager over følgende afgørelser, som Udlændingestyrelsen har truffet: 1) Afslag på ansøgninger om opholdstilladelse efter 9, 9 d og 9 f. 2) Afslag på ansøgninger om opholdstilladelse efter 9 c, stk. 1, med undtagelse af afslag meddelt efter EU-reglerne.

56 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 42 af ) 8) Afslag på ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse meddelt efter 9, 9 c, stk. 1, 9 d og 9 f, jf. nr. 1 og 2, herunder afgørelser om lovligt forfald, jf. 9 f, stk. 5, og afgørelser om inddragelse af sådanne opholdstilladelser, jf. 11, stk. 2, og 19. 4) Afslag på ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf ) Afgørelser om afvisning af indgivelse af ansøgninger om opholdstilladelse efter 9, stk. 21, 9 c, stk. 5, og 9 f, stk. 7, jf. nr. 1 og 2. 6) Afgørelser om udvisning efter 25, nr. 2, og 25 a-25 c. 7) Afgørelser om afvisning efter 28. 8) Afgørelser om fastsættelse af alder i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse efter 9 eller 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person. Stk. 2. For Udlændingenævnet kan endvidere indbringes klager over følgende afgørelser, som Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har truffet: 1) Afslag på ansøgninger om opholdstilladelse efter 9 a og 9 i-9 n. 2) Afslag på ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse meddelt efter 9 a og 9 i-9 n, og afgørelser om inddragelse af en sådan opholdstilladelse, jf ) Afgørelser om afvisning af indgivelse af ansøgninger om opholdstilladelse efter 9 a, stk. 4, 9 i, stk. 2, 9 j, stk. 2, 9 k, stk. 2, 9 l, stk. 2, 9 m, stk. 2, og 9 n, stk. 2. 4) Afgørelser om udvisning efter 25 b, stk. 2, jf. 46, stk. 2, 2. pkt. Stk. 3. Udlændingenævnet kan behandle klager over Udlændingestyrelsens konstatering af, at en opholdstilladelse meddelt efter 9, 9 c, stk. 1, 9 d eller 9 f er bortfaldet, jf. 17, at en opholdstilladelse meddelt efter 9 eller 9 c, stk. 1, jf. 17 a, er bortfaldet, og at en opholdstilladelse er bortfaldet efter 18. Det samme gælder klager over afslag på ansøgninger om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. 17, stk. 3, og 17 a, stk. 2. Stk. 4. Udlændingenævnet kan endvidere behandle klager over Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings konstatering af, at en opholdstilladelse meddelt efter 9 a eller 9 i-9 n er bortfaldet, jf. 17 og 18. Det samme gælder klager over afslag på ansøgninger om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. 17, stk. 3. Stk. 5. Klage over de afgørelser, der er nævnt i stk. 1-4, skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen i 1. pkt. Stk. 6. Afgørelser om opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, jf. 33, stk. 3, træffes af Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil. 52 c. Justitsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Udlændingenævnet. Stk. 2. Sekretariatet forbereder Udlændingenævnets behandling af klager. Stk. 3. Udlændingenævnet kan indhente en udtalelse fra Udlændingestyrelsen eller fra Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering i anledning af en klagesag. Stk. 4. En klage behandles på skriftligt grundlag. Hvor særlige grunde taler derfor, kan Udlændingenævnet bestemme, at sagens parter og andre indkaldes til mundtlig behandling. Stk. 5. Klager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, kan behandles af formanden alene eller af den, som formanden bemyndiger dertil. Stk. 6. Sager, hvor der er anmodet om genoptagelse af en afgørelse truffet af Udlændingenævnet, kan behandles af formanden alene eller af den, som formanden bemyndiger dertil, når der ikke er grund til at antage, at Udlændingenævnet vil ændre sin afgørelse. Stk. 7. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan afvise en klage, der ikke er omfattet af Udlændingenævnets kompetence. Stk. 8. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, henviser en klage til behandling efter stk. 5-7 eller 52 a, stk Flygtningenævnet består af en formand og næstformænd (formandskabet) og andre medlemmer. Flygtningenævnets medlemmer er uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion fra den beskikkende eller indstillende myndighed eller organisation. Retsplejelovens finder tilsvarende anvendelse med hensyn til Flygtningenævnets medlemmer. Stk. 2. Flygtningenævnets formand skal være landsdommer eller højesteretsdommer, og næstformændene skal være dommere. De andre medlemmer skal være advokater, indstilles af Dansk Flygtningehjælp, gøre tjeneste i Udenrigsministeriets departement eller gøre tjeneste i Justitsministeriets departement. Stk. 3. Flygtningenævnets medlemmer beskikkes af Flygtningenævnets formandskab. Dommerne beskikkes efter indstilling fra Domstolsstyrelsen, advokaterne beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet, og de øvrige medlemmer beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Dansk Flygtningehjælp, udenrigsministeren og justitsministeren. Stk. 4. Flygtningenævnets medlemmer beskikkes for en periode på 4 år. Et medlem har ret til genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år. Herudover kan genbeskikkelse ikke finde sted. Flygtningenævnets medlemmer kan kun afsættes ved dom. Et medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets beskikkelse ikke længere er opfyldt. Beskikkelsen ophører senest ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år. Stk. 5. Flygtningenævnets formand vælges af Flygtningenævnets formandskab. Stk. 6. Ved Flygtningenævnets behandling af en sag medvirker formanden eller en næstformand, en advokat, et medlem, der indstilles af Dansk Flygtningehjælp, et medlem, der gør tjeneste i Udenrigsministeriets departement, og et medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriets departement, jf. dog stk Stk. 7. Drøftelse af spørgsmål om almindelige retningslinjer for nævnets arbejde m.v. sker i nævnets koordinationsudvalg, der sammensættes som nævnt i stk. 6 og så vidt muligt består af faste medlemmer. Stk. 8. Sager, hvor Udlændingestyrelsen efter forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp ikke har truffet bestemmelse efter 53 b, stk. 1, om, at afgørelsen ikke kan indbringes for Flygtningenævnet, behandles af formanden eller en næstformand alene, medmindre der er grund til at antage, at nævnet vil ændre Udlændingestyrelsens afgørelse.

57 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 43 af Stk. 9. Sager, hvor betingelserne for at opnå asyl åbenbart må anses for at være opfyldt, kan behandles af formanden eller en næstformand alene. Stk. 10. Sager, hvor der er anmodet om genoptagelse af en afgørelse truffet af Flygtningenævnet, kan behandles af formanden eller en næstformand alene, når der ikke er grund til at antage, at nævnet vil ændre sin afgørelse. Stk. 11. Justitsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Flygtningenævnet. Stk. 12. Flygtningenævnets formand kan ad hoc-beskikke et medlem, der er udtrådt af nævnet, til at votere i en sag, som den pågældende tidligere har deltaget i behandlingen af. Har det medlem, der tidligere har deltaget i behandlingen af en sag, forfald, kan formanden udpege eller ad hoc-beskikke et enkelt medlem, der træder i det pågældende medlems sted under sagens fortsatte behandling. 53 a. For Flygtningenævnet kan indbringes klager over afgørelser, som Udlændingestyrelsen har truffet om følgende spørgsmål, jf. dog 53 b, stk. 1: 1) Nægtelse af opholdstilladelse til en udlænding, der påberåber sig at være omfattet af 7 eller 8, stk. 1 eller 2, og i den forbindelse udsendelse efter 32 a. 2) Bortfald efter 17 og 17 a og inddragelse efter 19 eller 20 af en opholdstilladelse, der er givet efter 7 eller 8, stk. 1 eller 2, og i den forbindelse udsendelse efter 32 a. 3) Nægtelse af udstedelse af dansk rejsedokument for flygtninge eller inddragelse af et sådant rejsedokument. 4) Udsendelse efter 32 b og 49 a. Stk. 2. Afslår Udlændingestyrelsen at give opholdstilladelse efter 7 til en udlænding, der opholder sig her i landet, eller træffer Udlændingestyrelsen efter 32 b eller 49 a afgørelse om, at en udsendelse ikke vil være i strid med 31, anses afgørelsen for påklaget til Flygtningenævnet. Påklage af en afgørelse som nævnt i stk. 1 har opsættende virkning. Stk. 3. Udlændingestyrelsens afgørelser som nævnt i stk. 1 skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 1 og 2. Stk. 4. Politiet kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om en udlændings strafbare forhold, herunder om sigtelser for strafbare forhold, til Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet, hvis den pågældende har ansøgt om opholdstilladelse efter 7 eller 8, stk. 1 eller 2, eller er omfattet af 42 a, stk. 2, jf. stk b. Udlændingestyrelsen kan efter forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp bestemme, at afgørelsen i en sag om opholdstilladelse efter 7 ikke kan indbringes for Flygtningenævnet, når ansøgningen må anses for åbenbart grundløs, herunder når 1) den identitet, som ansøgeren påberåber sig, åbenbart er urigtig, 2) de omstændigheder, som ansøgeren påberåber sig, åbenbart ikke kan føre til meddelelse af opholdstilladelse efter 7, 3) de omstændigheder, som ansøgeren påberåber sig, efter Flygtningenævnets praksis åbenbart ikke kan føre til meddelelse af opholdstilladelse efter 7, 4) de omstændigheder, som ansøgeren påberåber sig, åbenbart ikke stemmer overens med generelle baggrundsoplysninger om forholdene i ansøgerens hjemland eller tidligere opholdsland, 5) de omstændigheder, som ansøgeren påberåber sig, åbenbart ikke stemmer overens med andre konkrete oplysninger om ansøgerens forhold, eller 6) de omstændigheder, som ansøgeren påberåber sig, åbenbart må anses for utroværdige, herunder som følge af ansøgerens skiftende, modstridende eller usandsynlige forklaringer. Stk. 2. Udlændingestyrelsen kan, medmindre væsentlige hensyn taler derimod, bestemme, at Dansk Flygtningehjælp samme dag, som Udlændingestyrelsen forelægger en sag for Dansk Flygtningehjælp efter stk. 1, skal meddele Udlændingestyrelsen, om Dansk Flygtningehjælp er enig i Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgningen må anses for åbenbart grundløs. Udlændingestyrelsen kan endvidere bestemme, at Udlændingestyrelsens afhøring af ansøgeren og Dansk Flygtningehjælps samtale med ansøgeren skal finde sted i lokaler i nær tilknytning til hinanden. Stk. 3. Udlændingestyrelsen underretter Flygtningenævnet om afgørelser, som ikke har kunnet indbringes for nævnet, fordi Udlændingestyrelsen har truffet bestemmelse herom efter stk. 1. Flygtningenævnet kan bestemme, at bestemte grupper af sager skal kunne indbringes for nævnet. 53 c. Forinden retten træffer afgørelse vedrørende en ansøgning om opholdstilladelse fra eller udsendelse af en udlænding efter 45 d, stk. 1, nr. 3-5, skal Flygtningenævnet på begæring afgive en udtalelse til brug herfor. 54. Indbringes en afgørelse for Flygtningenævnet, fremsender Udlændingestyrelsen sagens akter til nævnet med oplysninger om den påklagede afgørelse, en kort redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes, samt sagens bevisligheder. Nævnet drager i øvrigt selv omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler. Stk. 2. Under nævnets behandling af en klage over Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag vedrørende ansøgning om opholdstilladelse efter 7 kan Flygtningenævnets formand eller en af næstformændene beslutte, at der ikke kan fremlægges dokumenter eller andre bevismidler, som kunne være fremlagt under Udlændingestyrelsens behandling af sagen. Under nævnets behandling af en ansøgning om genoptagelse af en af nævnet truffet afgørelse kan Flygtningenævnets formand eller en af næstformændene beslutte, at der ikke kan fremlægges dokumenter eller andre bevismidler, som er omfattet af 1. pkt. eller kunne være fremlagt under nævnets tidligere behandling af sagen. 55. Flygtningenævnet kan om fornødent beskikke en advokat for udlændingen, medmindre denne selv har antaget en sådan. Stk. 2. Kan det ud fra hensynet til sagens fremme ikke anses for forsvarligt, at den advokat, som udlændingen ønsker beskikket, medvirker, kan Flygtningenævnet nægte at beskikke den pågældende som advokat for udlændingen. Ønsker udlændingen i stedet en anden advokat beskikket, skal Flygtningenævnet beskikke den pågældende, medmindre beskikkelse kan nægtes efter 1. pkt. Stk. 3. Udlændingen og dennes advokat skal have lejlighed til at gøre sig bekendt med det materiale, der indgår i nævnets behandling, og til at udtale sig herom.

58 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 44 af Stk. 4. Hvis hensynet til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter eller hensynet til tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, kan bestemmelsen i stk. 3 fraviges i fornødent omfang. 56. Flygtningenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, henviser en sag til behandling efter 53, stk. 6 eller Stk. 2. Såfremt udlændingen eller den beskikkede advokat begærer det, har udlændingen ret til mundtligt at forelægge sin sag for nævnet, jf. dog stk. 3 og 4. Nævnet bestemmer, om den øvrige behandling af sagen skal være mundtlig, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. Sager, der behandles efter 53, stk. 8-10, behandles på skriftligt grundlag. Stk. 4. Flygtningenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan henvise en sag, der skal behandles efter 53, stk. 6, til behandling på skriftligt grundlag, hvis: 1) klagen må anses for grundløs, 2) der er meddelt opholdstilladelse efter 7, stk. 2, men udlændingen påberåber sig at være omfattet af 7, stk. 1, eller der er meddelt opholdstilladelse efter 8, stk. 2, men udlændingen påberåber sig at være omfattet af 8, stk. 1 (statusændringssag), 3) sagen vedrører nægtelse af udstedelse af dansk rejsedokument for flygtninge eller inddragelse af et sådant rejsedokument, 4) sagen vedrører meddelelse af opholdstilladelse efter 7 til indrejsende familiemedlemmer til en udlænding, der tidligere er meddelt opholdstilladelse efter 7 (konsekvensstatussag), eller 5) forholdene i øvrigt taler for anvendelse af denne behandlingsform. Stk. 5. Sager, der er henvist til behandling på skriftligt grundlag efter stk. 4, nr. 1, kan henvises til mundtlig behandling. Stk. 6. Flygtningenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan beslutte, at en sag eller en bestemt gruppe af sager, der skal behandles efter 53, stk. 6, skal undergives særlig hurtig behandling. Stk. 7. Nævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed skal det resultat, som er gunstigst for den pågældende klager, være gældende. Afgørelsen skal ledsages af grunde. Stk. 8. Nævnets afgørelser er endelige. Stk. 9. Flygtningenævnet fastsætter selv sin forretningsorden. 56 a. En uledsaget udlænding under 18 år, der opholder sig her i landet, får, medmindre ganske særlige grunde taler derimod, udpeget en repræsentant til varetagelse af sine interesser. Har den uledsagede udlænding under 18 år været udsat for menneskehandel, skal der ved udpegningen af repræsentanten tages hensyn hertil. En organisation, som er godkendt hertil af justitsministeren, indstiller efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en person til hvervet som repræsentant. Organisationen kan efter aftale med justitsministeren ansætte personer til at varetage hvervet som repræsentant. Repræsentanten udpeges af statsforvaltningen. Stk. 2. Er et barn, der er omfattet af stk. 1, fyldt 12 år, skal der, før der træffes afgørelse om udpegning af en repræsentant til varetagelse af barnets interesser, jf. stk. 1, finde en samtale sted med barnet herom. Samtalen kan dog undlades, hvis det må antages at være til skade for barnet eller uden nogen betydning for sagen. Er barnet under 12 år, skal der finde en samtale sted som nævnt i 1. pkt., hvis barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Stk. 3. Statsforvaltningen kan ændre en afgørelse efter stk. 1, hvis ændringen er bedst for barnet. Stk. 4. Statsforvaltningens afgørelser efter stk. 1 og 3 kan påklages til social- og integrationsministeren. Stk. 5. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om statsforvaltningens behandling af sager efter stk Stk. 6. Hvervet som repræsentant til varetagelse af barnets interesser, jf. stk. 1, ophører, når 1) barnet er meddelt opholdstilladelse i Danmark og får udpeget en midlertidig forældremyndighedsindehaver efter 28 i forældreansvarsloven, 2) barnet fylder 18 år, 3) barnet udrejser af Danmark, 4) forældremyndighedsindehaveren indrejser i Danmark eller på anden måde bliver i stand til at udøve forældremyndigheden, 5) barnets ægtefælle indrejser i Danmark, 6) barnet indgår ægteskab, og statsforvaltningen ikke træffer afgørelse efter 1, 2. pkt., i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, eller 7) statsforvaltningen træffer beslutning herom efter stk. 3. Stk. 7. Forelægger Udlændingestyrelsen en sag vedrørende opholdstilladelse efter 7 til et barn, der er omfattet af stk. 1, for Dansk Flygtningehjælp, jf. 53 b, beskikker Udlændingestyrelsen samtidig en advokat for barnet, medmindre barnet selv har antaget en sådan. 55, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler for Udlændingestyrelsens beskikkelse af advokater efter 1. pkt. Stk. 8. Udlændingestyrelsen beskikker en advokat for et barn, der er omfattet af stk. 1 og har fået afslag på opholdstilladelse efter 7, medmindre barnet selv har antaget en advokat eller ganske særlige grunde taler derimod. Hvis barnet har fået udpeget en personlig repræsentant, jf. stk. 1, skal denne gøres bekendt med afgørelser om at beskikke en advokat for barnet. 55, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om Udlændingestyrelsens beskikkelse af advokater efter 1. pkt. Stk. 9. Udlændingestyrelsen iværksætter med samtykke fra et barn, der er omfattet af stk. 1, en eftersøgning af forældrene eller andet familiemæssigt netværk til barnet, medmindre barnet kan tage ophold på et modtage- og omsorgscenter i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Dette gælder dog ikke, hvis barnet er omfattet af 2, stk. 1. Stk. 10. Udlændingestyrelsen iværksætter en eftersøgning som nævnt i stk. 9, hvis barnet har været udsat for menneskehandel, medmindre særlige grunde taler herimod. Udlændingestyrelsen iværksætter endvidere en eftersøgning som nævnt i stk. 9, hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler herfor. Stk. 11. Eftersøgning af forældre eller andet familiemæssigt netværk, jf. stk. 9 og 10, kan ske i samarbejde med en eller flere organisationer, som er godkendt hertil af justitsministeren. Udlændingestyrelsen og de nævnte organisationer kan i forbindelse med eftersøgningen af barnets forældre eller andet familiemæssige netværk udveksle oplysninger om barnets personlige forhold uden samtykke fra barnet eller den personlige repræsentant. 57. Forinden der af anklagemyndigheden nedlægges påstand om udvisning af en udlænding, kan der indhentes en udtalelse fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. I forbindelse med fornyet prøvelse efter 50 af en

59 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 45 af beslutning om udvisning indhenter anklagemyndigheden en udtalelse fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Stk. 2. Anklagemyndigheden kan til brug for de i stk. 1 nævnte udtalelser uden udlændingens samtykke videregive oplysning om udlændingens strafbare forhold, herunder om sigtelser for strafbare forhold, til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. 58. Om salær og godtgørelse for udlæg til advokater, der beskikkes efter 37, stk. 2, 37 c, stk. 3, 2. pkt., 40, stk. 4, 3. pkt., 49, stk. 3, 50, stk. 2, 3. pkt., 50 a, stk. 2, 3. pkt., 52, stk. 4, 55, stk. 1, og 56 a, stk. 7 og 8, gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel a. Folketingets Ombudsmands virksomhed omfatter ikke Flygtningenævnet, jf. dog 17 i lov om Folketingets Ombudsmand. Kapitel 8 a Videregivelse af oplysninger i medfør af reglerne i Dublinforordningen, Schengenkonventionen, VIS-forordningen og Eurodacforordningen m.v. 58 b. Ved Eurodac-forordningen forstås i denne lov Rådets forordning (EF) nr. 2725/2000 af 11. december 2000 om oprettelse af Eurodac til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen med senere ændringer. Stk. 2. Ved den centrale Eurodac-enhed forstås i denne lov den centrale enhed i agenturet for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed, som er ansvarlig for driften af den centrale database omhandlet i Eurodac-forordningens artikel 1, stk. 2, litra b. 58 c. Fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, som er modtaget fra et andet EUlands myndigheder i medfør af reglerne i Dublinforordningens artikel 21, må kun videregives til de myndigheder, der er nævnt i Dublinforordningens artikel 21, stk. 7. Oplysningerne må kun anvendes til de formål, der er nævnt i Dublinforordningens artikel 21, stk. 1. Stk. 2. Fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, må, i det omfang det følger af reglerne i Dublinforordningen, videregives til myndighederne i et andet land, der er tilknyttet Dublinforordningen. Oplysninger som nævnt i 1. pkt. må, i det omfang det følger af Schengenkonventionen, videregives til myndighederne i et andet Schengenland. Stk. 3. Datatilsynet fører her i landet tilsyn med behandlingen og anvendelsen af de oplysninger, der er modtaget efter reglerne i Dublinforordningen. 58 d. Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser til gennemførelse af reglerne i Schengenkonventionen, VISforordningen, visumkodeksen, Dublinforordningen og Eurodacforordningen. Der kan i den forbindelse fastsættes bestemmelser om, at andre end Rigspolitichefen efter 58 j, stk. 1 og 2, kan videregive oplysninger til den centrale Eurodac-enhed. 58 e. Justitsministeren kan fastsætte, at de regler i denne lov, som er gennemført til opfyldelse af reglerne i Dublinforordningen eller Eurodac-forordningen, med de nødvendige ændringer også skal anvendes over for et eller flere tredjelande, der har indgået overenskomst med Den Europæiske Union om at tilknytte sig Dublinforordningen eller Eurodacforordningen eller et hertil svarende arrangement, eller som på andet grundlag er forpligtet til at anvende reglerne i Dublinforordningen eller Eurodac-forordningen. 58 f. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om politiets betaling for udgifter, som andre Schengenlande eller EUlande har afholdt i forbindelse med udsendelse af udlændinge. 58 g. Rigspolitichefen indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som uønsket til SIS II, hvis 1) udlændingen er udvist af landet i medfør af og meddelt indrejseforbud for mindst 6 år, 2) udlændingen er udvist af landet i medfør af 25, 3) udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse efter 10, stk. 1 eller 2, nr. 1 eller 2, 4) udlændingens opholdstilladelse er inddraget i medfør af 19, stk. 2, nr. 2 eller 3, 5) udlændingen har fået udstedt visum efter 4 eller 4 a og er udvist af landet i medfør af 25 b efter at have fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter 7 eller 6) udlændingen er udvist af landet efter 25 b. Stk. 2. Rigspolitichefen kan indberette en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som uønsket til SIS II, hvis udlændingen er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union. 58 h. Udlændingestyrelsen forestår konsultationer med myndighederne i et andet Schengenland i medfør af Schengenkonventionens artikel 25. Stk. 2. Finder Udlændingestyrelsen efter de i stk. 1 nævnte konsultationer, at en i medfør af 58 g indberettet udlænding bør slettes som uønsket i SIS II, sletter Rigspolitichefen den pågældende i SIS II. 58 i. Rigspolitichefen videregiver straks fingeraftryk, der er optaget af udlændinge over 14 år i medfør af 40 a, stk. 1, til den centrale Eurodac-enhed. Rigspolitichefen kan endvidere videregive fingeraftryk, der er optaget af udlændinge over 14 år i medfør af 40 a, stk. 2, nr. 1, til den centrale Eurodac-enhed med henblik på at kontrollere, om udlændingen tidligere har indgivet ansøgning om asyl i et andet EU-land.

60 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 46 af Stk. 2. Sammen med fingeraftryk optaget i medfør af 40 a, stk. 1, nr. 1, videregiver Rigspolitichefen til den centrale Eurodacenhed oplysninger om 1) sted og dato for udlændingens indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter 7, 2) udlændingens køn, 3) udlændingens udlændingenummer eller andet referencenummer og 4) datoen for optagelsen af udlændingens fingeraftryk. Stk. 3. Sammen med fingeraftryk optaget i medfør af 40 a, stk. 1, nr. 2, videregiver Rigspolitichefen til den centrale Eurodacenhed oplysninger om 1) sted og dato for pågribelsen af udlændingen og 2) de i stk. 2, nr. 2-4, nævnte oplysninger. Stk. 4. Sammen med fingeraftryk optaget i medfør af 40 a, stk. 2, nr. 1, videregiver Rigspolitichefen til den centrale Eurodacenhed oplysninger om udlændingens udlændingenummer eller andet referencenummer. Stk. 5. Rigspolitichefen modtager og kontrollerer oplysninger modtaget fra den centrale Eurodac-enhed. Stk. 6. Datatilsynet fører her i landet tilsyn med behandlingen og anvendelsen af de oplysninger, der er videregivet og modtaget efter reglerne i Eurodac-forordningen. 58 j. Såfremt en udlænding, der i medfør af 40 a, stk. 1, nr. 1, har fået optaget fingeraftryk, der er videregivet til den centrale Eurodac-enhed efter 58 i, stk. 1, 1. pkt., opnår opholdstilladelse her i landet efter 7, stk. 1, eller meddeles dansk indfødsret, videregiver Rigspolitichefen oplysning herom til den centrale Eurodac-enhed. Modtager Rigspolitichefen oplysning om, at en udlænding, der i medfør af 40 a, stk. 1, nr. 1, har fået optaget fingeraftryk, der er videregivet til den centrale Eurodacenhed efter 58 i, stk. 1, 1. pkt., er blevet anerkendt som flygtning i overensstemmelse med flygtningekonventionen af 28. juli 1951 eller er blevet meddelt statsborgerskab i et andet EU-land, videregiver Rigspolitichefen oplysning herom til den centrale Eurodac-enhed. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, når der er forløbet mere end 10 år fra tidspunktet for optagelsen af udlændingens fingeraftryk. Stk. 2. Såfremt en udlænding, der i medfør af 40 a, stk. 1, nr. 2, har fået optaget fingeraftryk, der er videregivet til den centrale Eurodac-enhed efter 58 i, stk. 1, 1. pkt., opnår opholdstilladelse her i landet eller meddeles dansk indfødsret, videregiver Rigspolitichefen oplysning herom til den centrale Eurodac-enhed. Modtager Rigspolitichefen oplysning om, at en udlænding, der i medfør af 40 a, stk. 1, nr. 2, har fået optaget fingeraftryk, der er videregivet til den centrale Eurodac-enhed efter 58 i, stk. 1, 1. pkt., har opnået opholdstilladelse eller statsborgerskab i et andet EU-land, videregiver Rigspolitichefen oplysning herom til den centrale Eurodac-enhed. Bliver Rigspolitichefen bekendt med, at en udlænding, der i medfør af 40 a, stk. 1, nr. 2, har fået optaget fingeraftryk, der er videregivet til den centrale Eurodac-enhed efter 58 i, stk. 1, 1. pkt., har forladt EU-landenes område, videregiver Rigspolitichefen oplysning herom til den centrale Eurodac-enhed pkt. finder ikke anvendelse, når der er forløbet mere end 2 år fra tidspunktet for optagelsen af udlændingens fingeraftryk. Kapitel 9 Straffebestemmelser 59. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den udlænding, som: 1) Indrejser eller udrejser uden om paskontrollen her i landet eller i et andet nordisk land eller uden for grænseovergangsstedets åbningstid. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke ved indrejse fra eller udrejse til et Schengenland, medmindre der undtagelsesvis sker kontrol ved en sådan grænse i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 23, jf. 38, stk. 2. 2) Opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse. 3) Ved bevidst urigtige oplysninger eller svigagtige fortielser skaffer sig adgang til landet gennem paskontrollen eller skaffer sig visum, pas eller anden rejselegitimation eller tilladelse til ophold eller arbejde her i landet. Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den udlænding, der arbejder her i landet uden fornøden tilladelse. Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 2 skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet. Stk. 4. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser. Stk. 5. Ved straffens udmåling efter stk. 4 skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet. Stk. 6. Er der ved en overtrædelse af stk. 4 opnået en økonomisk fordel, kan denne konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Stk. 7. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der 1) forsætligt bistår en udlænding med ulovligt at indrejse i eller rejse gennem landet, 2) forsætligt bistår en udlænding med ulovligt at opholde sig her i landet, 3) forsætligt bistår en udlænding med at indrejse her i landet med henblik på herfra at indrejse ulovligt i et andet land, 4) forsætligt bistår en udlænding med at indrejse ulovligt i eller rejse ulovligt gennem et andet land, 5) for vindings skyld bistår en udlænding med at opholde sig ulovligt i et andet land eller 6) ved at stille husrum eller transportmidler til rådighed for en udlænding forsætligt bistår den pågældende med at arbejde her i landet uden fornøden tilladelse. Stk. 8. Ved straffens udmåling efter stk. 7, nr. 2, skal det betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at bistanden er ydet for vindings skyld eller i gentagelsestilfælde, eller at der ved samme dom dømmes for flere forhold af forsætlig bistand til ulovligt ophold her i landet. Stk. 9. Ved straffens udmåling efter stk. 7, nr. 6, skal det betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at bistanden er ydet for vindings skyld eller i gentagelsestilfælde, eller at der ved samme dom dømmes for flere forhold af forsætlig bistand til en udlændings ulovlige arbejde her i landet.

61 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 47 af a. Den, der bringer en udlænding her til landet, straffes med bøde, såfremt den pågældende udlænding ved indrejse i Danmark eller i transit i en dansk lufthavn ikke er i besiddelse af fornøden rejselegitimation og visum, jf. 39. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse ved indrejse fra et Schengenland. 59 b. Med bøde eller fængsel indtil 3 år straffes den udlænding, der indrejser her i landet i strid med et indrejseforbud eller et tilhold meddelt i henhold til tidligere udlændingelove. 60. Overtrædelse af 16, stk. 2, de i medfør af 34, 42 a, stk. 7, 3. pkt., 42 a, stk. 9, 1. pkt., eller 42 d, stk. 2, 2. pkt., givne pålæg, 39, stk. 1 og 3, 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., 40, stk. 3 og 4, og 42 a, stk. 7, 2. pkt., og 42 a, stk. 8, 2. pkt., eller tilsidesættelse af de betingelser, der er knyttet til en tilladelse efter loven, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år. Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. I forskrifter, der udstedes i medfør af 2, stk. 4 og 5, 12, 15, stk. 2, 16, stk. 1, og 38, stk. 4, kan der fastsættes straf af bøde eller af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. 61. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 62. Sager vedrørende overtrædelse af lovens 59 b, behandles uden medvirken af domsmænd, uanset om der bliver spørgsmål om højere straf end bøde. Kapitel 10 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 63. Loven træder i kraft den 1. oktober 1983, jf. dog 64 og 65. Stk. 2. Samtidig ophæves lov om udlændinges adgang til landet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 22. juni Stk. 3. Lovens regler om udvisning på grund af strafbart forhold finder anvendelse i alle sager, der ikke er pådømt i 1. instans ved lovens ikrafttræden. 64. (Udeladt overgangsbestemmelse) 65. (Udeladt overgangsbestemmelse) 66. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 574 af 19. december 1985 indeholder følgende bestemmelse: 2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 9) og finder anvendelse i alle sager, der endnu ikke er afgjort af Flygtningenævnet. Lov nr. 686 af 17. oktober 1986 indeholder følgende bestemmelse: Stk. 1. Lovens 1, nr og nr. 12, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 10). 1, nr. 1, 3, 8 og 10, finder dog ikke anvendelse for udlændinge, der forinden er indrejst i landet og har ansøgt om opholdstilladelse efter de hidtidige regler 11). 1, nr. 7, finder alene anvendelse for udlændinge, der er indrejst i landet efter lovens ikrafttræden 12). Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttræden af 1, nr. 11, fastsættes af justitsministeren 13). 3 Lov nr. 387 af 6. juni 1991 indeholder følgende bestemmelser: 2 Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af indenrigsministeren 14). 3 Lovens regler finder anvendelse i alle sager, hvor ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet efter lovens ikrafttræden. Lov nr. 385 af 20. maj 1992 indeholder følgende bestemmelse:

62 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 48 af Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober Stk. 2. (Udeladt) Stk. 3. Lovens 1, nr. 1 og 3-37, og 2-4 har virkning for sager, hvori der ved lovens ikrafttræden ikke er rejst tiltale i 1. instans 15). Lov nr. 482 af 24. juni 1992 indeholder følgende bestemmelse: Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 16). Stk. 2. 1, nr. 2-5, og 2 finder dog ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens vedtagelse har ansøgt om opholdstilladelse eller lovligt har taget bopæl her i landet efter de hidtidige regler 17). 4 Lov nr. 421 af 1. juni 1994 indeholder følgende bestemmelse: 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Lovens 1, nr. 14, finder ikke anvendelse på sager, hvor der forinden ikrafttrædelsen er truffet bestemmelse om sagens berammelse i Flygtningenævnet 18). Lov nr. 382 af 14. juni 1995 indeholder følgende bestemmelse: Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september Stk. 2. 1, nr. 1, 2, 4-6, 9, 11, 17, 19 og 20, og 2, nr. 1, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 19). 3 Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af 1, nr. 15, 16 og 18, og 2, nr. 2 og 3 20). Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, ved hvilke grænseovergangssteder 1, nr. 15, og 2, nr. 2, træder i kraft. Stk. 4. 1, nr. 17, 19 og 20, gælder ikke for sager, hvor der inden disse bestemmelsers ikrafttræden er truffet bestemmelse om sagens berammelse i Flygtningenævnet 21). Stk. 5. 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden disses bestemmelsers ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse 22). Lov nr. 290 af 24. april 1996 indeholder følgende bestemmelse: Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 23). Stk. 2. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse 24). Stk. 3. 1, nr. 9, finder alene anvendelse på personer, der indrejser i landet efter lovens ikrafttræden 25). 4 Lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand indeholder følgende bestemmelser: 17. Ombudsmanden kan af egen drift optage en sag til undersøgelse. Stk. 2. Ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. 31. Denne lov træder i kraft den 1. januar (Udeladt) Stk. 2. Klager over Flygtningenævnets afgørelser, der er indgivet til Folketingets Ombudsmand inden lovens ikrafttræden, behandles efter de hidtil gældende bestemmelser. Lov nr. 410 af 10. juni 1997 indeholder følgende bestemmelser: 3

63 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 49 af Stk. 1. Indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden 26). Ministeren kan bestemme, at de enkelte bestemmelser i loven træder i kraft på forskellige tidspunkter og kun træder i kraft ved bestemte grænseovergangssteder. Stk. 2. 1, nr. 12, 20, 28 og 29, og 2, nr. 5, 6, 8 og 10, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 27). Loven gælder for alle sager, hvor ansøgning om opholdstilladelse er indgivet efter lovens ikrafttræden. 4 Lov nr. 473 af 1. juli 1998 indeholder følgende bestemmelse: 4 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 28). Stk. 2. Udlændingelovens 9, stk. 11, og 19, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., som affattet ved denne lovs 1, nr. 9 og 13, og 1, nr. 11, 14, 21 og 35, og 2, nr. 2, træder i kraft den 1. januar Stk. 3. Udlændingelovens 11, stk. 2-8, 27, stk. 1, og 42 a, stk. 1, 2. pkt., som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs 1, nr. 11, 21 og 35, finder ikke anvendelse på udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden den 1. januar , nr. 14, har virkning for opholdstilladelser, der meddeles fra og med den 1. januar ). Stk. 4. Udlændingelovens 7, stk. 2, 1. pkt., 9, stk. 1, nr. 2, litra d, 9, stk. 2, nr. 4, 9, stk. 3, 4 og 7-10, 19, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., 42 a, stk. 7, og 52, stk. 1, nr. 1, som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs 1, nr. 1, 2, 4-9, 13, 37 og 48, finder ikke anvendelse på udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. 1, nr. 3 og 36, har virkning for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse fra og med lovens ikrafttræden 30). Stk. 5. Udlændingelovens 10, stk. 1, 19, stk. 6, 22-26, 27, stk. 1, 32, stk. 1-4, 33, stk. 1 og 8, 35, nr. 1, 36, stk. 1, 1. og 2. pkt., 48 a, stk. 1, 49, stk. 1, 50 a, 51, stk. 2, 52, stk. 1, nr. 3 og 4, og 57, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs 1, nr. 10, 15-20, 22, 25-27, 29-31, 41, 43, 46, 47, 49, 50 og 52, finder alene anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræden. Tilsvarende gælder for udlændingelovens 58 g, 1. pkt., som affattet ved 1, nr. 32, i lov nr. 410 af 10. juni 1997 om ændring af udlændingeloven (Schengenkonventionen m.v.), som ændret ved denne lovs 2, nr. 6. Såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 6. Udlændingelovens 50, stk. 1, som affattet ved denne lovs 1, nr. 45, og udlændingelovens 57, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, som affattet ved denne lovs 1, nr. 52, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden første gang har fremsat begæring om udvisningens ophævelse. Stk. 7. For ansøgninger om administrativ ophævelse af et indrejseforbud, der er indgivet inden lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler i udlændingelovens 32, stk. 4, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 650 af 13. august 1997, fortsat anvendelse. Lov nr. 424 af 31. maj 2000 indeholder følgende bestemmelse: 6 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 31). Stk. 2. Udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 2, stk. 2, nr. 7, stk. 4, 1. og 4. pkt., stk. 7, 1. og 3. pkt., og stk. 8-11, og 19, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., og nr. 6, 1. pkt., som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs 1, nr og 15, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. Lov nr. 458 af 7. juni 2001 indeholder følgende bestemmelse: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august , nr. 8, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 32). 1, nr , træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Udlændingelovens 25 a, stk. 1, nr. 1, 35, stk. 2, og 36, stk. 3, som affattet ved denne lovs 1, nr. 1, 3 og 5, finder alene anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræden. Stk. 3. Udlændingelovens 36, stk. 4, som affattet ved denne lovs 1, nr. 5, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens 7. Lov nr. 362 af 6. juni 2002 indeholder følgende bestemmelse: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 33). Stk. 2. Udlændingelovens 10, stk. 3 og 4, 22, nr. 4 og 6, 25, 25 a, stk. 1, nr. 1, og 26, stk. 2, som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs 1, nr. 1 og 4-8, finder alene anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter

64 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 50 af lovens ikrafttræden. Såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Lov nr. 365 af 6. juni 2002 indeholder følgende bestemmelse: 8 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog stk Stk. 2. Udlændingelovens 7, 9-9 e, 19, stk. 1, nr. 1, 19, stk. 1, nr. 5, og 26, stk. 1, som affattet, indsat eller ændret ved denne lovs 1, nr. 2, 3, 21, 24, 29 og 30, finder ikke anvendelse på udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. På sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 3. Udlændingelovens 11 og 11 a som affattet henholdsvis indsat ved denne lovs 1, nr. 5 og 6, finder ikke anvendelse på udlændinge, der inden den 28. februar 2002 har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. På sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 4. Udlændingelovens 26, stk. 1, som ændret ved denne lovs 1, nr. 29 og 30, finder alene anvendelse ved afgørelser efter udlændingelovens b, såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræden. Såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået inden lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 5. (Udeladt) Lov nr. 367 af 6. juni 2002 indeholder følgende bestemmelse: 2 Stk. 1. 1, nr. 1-5, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 34). Tidspunktet for ikrafttræden af 1, nr. 6, fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration 35). Stk. 2. Udlændingelovens 33, stk. 1, 2. pkt. og stk. 3, 3. pkt., som henholdsvis ændret og indsat ved denne lovs 1, nr. 3 og 4, finder alene anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræden. Såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse. Lov nr af 17. december 2002 indeholder følgende bestemmelse: 6 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 36). Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for personer, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens 7. Lov nr. 60 af 29. januar 2003 indeholder følgende bestemmelse: Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 1. april 2003 er meddelt opholdstilladelse eller er registreret som asylansøgere efter udlændingelovens 48 e, stk Lov nr. 425 af 10. juni 2003 indeholder følgende bestemmelse: 4 Stk. 1. (Udeladt) Stk træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 37). Stk (Udeladt) Stk. 5. Udlændingelovens 11 og 11 a, stk. 2 og 4, som ændret ved denne lovs 2, nr. 3-12, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 28. februar 2002 har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de regler, der var gældende indtil den 1. juli 2002, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001, anvendelse. Lov nr af 27. december 2003 indeholder følgende bestemmelse: Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar

65 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 51 af Stk. 2. Udlændingelovens 9, stk. 8, som affattet ved denne lovs 1, nr. 2, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens 9, stk. 8, anvendelse. Lov nr. 427 af 9. juni 2004 indeholder følgende bestemmelse: 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 2, og stk. 10, 11, 13, 14 og 16, 9 f og 19, stk. 1, nr. 8, som indsat eller ændret ved denne lovs 1, nr. 1, 6, 9, 20 og 30, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 3. Udlændingelovens 19, stk. 5, som indsat ved denne lovs 1, nr. 31, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1 som religiøse forkyndere eller missionærer m.v. Stk. 4. Udlændingelovens 33, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 4. pkt., som henholdsvis ændret og indsat ved denne lovs 1, nr. 36 og 37, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden er meddelt afslag på en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt med henblik på midlertidigt ophold, og som efter fast praksis ikke kan forlænges yderligere. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Lov nr. 428 af 9. juni 2004 indeholder følgende bestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende 38). 2 Lov nr. 429 af 9. juni 2004 indeholder følgende bestemmelse: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober Stk. 2. Udlændingelovens 4, stk. 2-5, og 4 c, 47 b og 47 c som indsat ved denne lovs 1, nr. 2, 3 og 30, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om visum. Stk. 3. Udlændingelovens 22, nr. 6 og 7, og 26, stk. 2, som henholdsvis ændret og indsat ved denne lovs 1, nr. 4-7, finder alene anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræden. Såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 4. Udlændingelovens 42 b, stk. 3, 2. og 5. pkt., stk. 8, 1. pkt., stk. 9, 1. pkt., og stk. 12, som henholdsvis ændret og indsat ved denne lovs 1, nr. 13, 14, 16, 18 og 22, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter 7. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 5. Udlændingelovens 46, stk. 2, som ændret ved denne lovs 1, nr. 29, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har påklaget en afgørelse vedrørende beregningen af kontante ydelser til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 6. Udlændingelovens 58 g, nr. 6, som indsat ved denne lovs 1, nr. 35, finder alene anvendelse for udlændinge, der efter lovens ikrafttræden udvises i medfør af 25 b efter at have fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter 7. Lov nr. 323 af 18. maj 2005 indeholder følgende bestemmelse: 2 Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration 39). Stk. 2. Udlændingelovens 29 a, stk. 1, som ændret ved denne lovs 1, nr. 2, finder ikke anvendelse for anmodninger om overtagelse, tilbagetagelse eller modtagelse af udlændinge, som er fremsat inden lovens ikrafttræden. I sådanne tilfælde finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 3. Udlændingelovens 40 a, stk. 5, 58 i og 58 j som ændret eller indsat ved denne lovs 1, nr. 5 og 9, finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor udlændingens fingeraftryk er optaget inden lovens ikrafttræden. I sådanne tilfælde finder de hidtil gældende regler anvendelse. Lov nr. 324 af 18. maj 2005 indeholder følgende bestemmelse: Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli

66 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 52 af Stk. 2. Udlændingelovens 11 a, stk. 6, 11 b og 59, stk. 2 og 3, stk. 7, nr. 6, og stk. 9, som indsat ved denne lovs 1, nr. 8, 9, 32, 33 og 34, finder anvendelse på lovovertrædelser, der begås efter lovens ikrafttræden. For lovovertrædelser begået indtil dette tidspunkt finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 3. Medlemmer af Flygtningenævnet, som er beskikket før lovens ikrafttræden, forbliver medlemmer indtil udløbet af den periode, de er beskikket for. Udlændingelovens 53, stk. 4, 4. pkt., som affattet ved denne lovs 1, nr. 23, finder ikke anvendelse i denne periode. Udlændingelovens 53, stk. 4, 2. pkt., som affattet ved denne lovs 1, nr. 23, gælder også for disse medlemmer. Stk. 4. Udlændingelovens 53, stk. 5, som affattet ved denne lovs 1, nr. 23, gælder for valg af formænd efter lovens ikrafttræden. Lov nr. 402 af 1. juni 2005 indeholder følgende bestemmelse: 4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Udlændingelovens 9, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs 3, nr. 1, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Lov nr. 403 af 1. juni 2005 indeholder følgende bestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli Lov nr. 431 af 6. juni 2005 indeholder følgende bestemmelse: 85 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2. Stk. 2. (Udeladt) Lov nr. 523 af 24. juni 2005 indeholder følgende bestemmelse: Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar Stk (Udeladt) 23 Lov nr. 554 af 24. juni 2005 indeholder følgende bestemmelse: 12 Stk. 1. Lovens 1, nr. 1, 6, 8, 10, 11, 13-17, 19 og 25, 3-5 og 7, nr. 3 og 4, træder i kraft den 1. juli Lovens 1, nr. 2-5, 7, 9, 12, 18 og 20-24, 2, 6, 7, nr. 1 og 2, og 8-11 træder i kraft den 1. januar Stk (Udeladt) Lov nr. 243 af 27. marts 2006 indeholder følgende bestemmelse: 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2006, jf. dog stk Stk (Udeladt) Stk. 6. Udlændingelovens 11, stk. 9, nr. 2, 11, stk. 11, og 11 c som indsat eller affattet ved denne lovs 2, nr. 1-3, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. For udlændinge, der inden den 28. februar 2002 har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse, finder de regler, der var gældende indtil den 1. juli 2002, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001, anvendelse. For udlændinge, der har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse den 28. februar 2002 eller senere, finder de regler, der er gældende indtil den 1. april 2006, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, anvendelse. Lov nr. 301 af 19. april 2006 indeholder følgende bestemmelse: 3

67 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 53 af Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2006, jf. dog stk Stk. 2. Udlændingelovens 42 c, stk. 3, nr. 2, 42 e, stk. 2, 2. pkt., 42 f og 46 e, 1. pkt., som ændret henholdsvis affattet ved denne lovs 1, nr og 47, træder i kraft den 1. september Stk. 3. Udlændingelovens 10, stk. 4, og 32, stk. 6 og 7, som ændret henholdsvis affattet ved denne lovs 1, nr. 10, 20 og 21, og udlændingelovens 50 b som indsat ved denne lovs 1, nr. 48, træder i kraft den 30. april Stk. 4. Udlændingelovens 9, stk. 16, som ændret ved denne lovs 1, nr. 6, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. I sager, hvor der inden lovens ikrafttræden er givet afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, finder 1. og 2. pkt. alene anvendelse i forbindelse med behandlingen af en klage, hvis klagen indgives inden 2 måneder efter lovens ikrafttræden. I sager, hvor der efter lovens ikrafttræden gives afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, der er indgivet inden lovens ikrafttræden, finder 1. og 2. pkt. alene anvendelse i forbindelse med behandlingen af en klage, hvis klagen indgives inden 2 måneder efter tidspunktet for afgørelsen. Stk. 5. Udlændingelovens 9 b og 33, stk. 4, som ændret henholdsvis affattet ved denne lovs 1, nr. 9 og 23, finder alene anvendelse for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens 7 efter lovens ikrafttræden. Stk. 6. Udlændingelovens 59 a, stk. 1, som ændret ved denne lovs 1, nr. 54, finder anvendelse for lovovertrædelser, der begås efter lovens ikrafttræden. For lovovertrædelser begået indtil dette tidspunkt finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 7. Regler om betaling for genudstedelse af opholdskort fastsat efter udlændingelovens 44, stk. 3, som indsat ved denne lovs 1, nr. 41, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har anmodet om at få genudstedt opholdskort. Stk. 8. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens 2 a, stk. 3, som indsat ved denne lovs 1, nr. 2, og udlændingelovens 2 b, stk. 4, 28, stk. 6, 38, stk. 1-3, 39, stk. 3, og 59, stk. 1, nr. 1, som ændret ved denne lovs 1, nr. 3, 18, 26-28, 30 og ) Lov nr. 429 af 10. maj 2006 indeholder følgende bestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juni 2006 og finder anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler anvendelse. 2 Lov nr. 532 af 8. juni 2006 indeholder følgende bestemmelse: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, 41) jf. dog stk. 2. Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens 9 a, stk. 19, som indsat ved denne lovs 1, nr. 4, fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan i den forbindelse bestemme, at alene dele af 9 a, stk. 5-18, skal finde anvendelse for statsborgere i Bulgarien og Rumænien. Lov nr. 538 af 8. juni 2006 indeholder følgende bestemmelse: 105 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk og 106. Stk (Udeladt) Stk. 20. Lovens 1, nr. 32, og 104, nr. 1, 42) træder i kraft den 1. juli Stk (Udeladt) Lov nr. 89 af 30. januar 2007 indeholder følgende bestemmelse: 5 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2007, jf. dog stk Stk. 2. Udlændingelovens 9, stk. 3, 5, 12, 17, 22 og 23, som affattet ved denne lovs 1, nr. 2, 3, 5, 6, 8 og 9, og 19, stk. 1, nr. 6 og 7, som ændret ved denne lovs 1, nr. 15, finder alene anvendelse for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1-3, eller ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1-3, efter lovens ikrafttræden. For udlændinge, der inden lovens ikrafttræden første gang har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1-3, finder de hidtil gældende regler anvendelse ved afgørelsen af denne ansøgning. Stk. 3. Udlændingelovens 9, stk. 19, 1. pkt., som ændret ved denne lovs 1, nr. 7, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 4. Udlændingelovens 9 g som indsat ved denne lovs 1, nr. 11, finder alene anvendelse for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1-3, efter lovens ikrafttræden.

68 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 54 af Stk. 5. Udlændingelovens 11 d som indsat ved denne lovs 1, nr. 12, finder alene anvendelse for udlændinge, der indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse efter lovens ikrafttræden. Stk. 6. Udlændingelovens 19, stk. 1, nr. 4 og 5, som affattet ved denne lovs 1, nr. 13 og 14, finder alene anvendelse for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1-3, eller ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1-3, efter lovens ikrafttræden. Bestemmelserne finder endvidere kun anvendelse i sager, hvor udlændingen eller den herboende person efter lovens ikrafttræden modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. For udlændinge, der inden lovens ikrafttræden første gang har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1-3, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Lov nr. 379 af 25. april 2007 indeholder følgende bestemmelse: 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2007, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens 9, stk. 2, og 9 f, stk. 4, som ændret henholdsvis affattet ved denne lovs 1, nr. 2 og 5, fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. 43) Tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens 9 a, stk. 20, som affattet ved denne lovs 1, nr. 4, og tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens 33, stk. 3, 1. pkt., som ændret efter denne lovs 1, nr. 13, fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. 44) Lov nr. 504 af 6. juni 2007 indeholder følgende bestemmelse: Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august Stk. 2. (Udeladt) 3 Lov nr. 505 af 6. juni 2007 indeholder følgende bestemmelse: Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007, jf. dog stk. 2. Stk. 2. (Udeladt) 2 Lov nr. 507 af 6. juni 2007 indeholder følgende bestemmelse: Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 45) Stk. 2. (Udeladt) 2 Lov nr. 264 af 23. april 2008 indeholder følgende bestemmelse: Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj Lov nr. 431 af 1. juni 2008 indeholder følgende bestemmelse: Stk. 1. Lovens 1, nr. 1 og 3, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 46) Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens 1, nr. 2, 4 og 5. 47) 2 Lov nr. 485 af 17. juni 2008 indeholder følgende bestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli

69 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 55 af Lov nr. 486 af 17. juni 2008 indeholder følgende bestemmelse: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens 9 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 15, som affattet ved denne lovs 1, nr. 3 og 5. 48) Lov nr af 19. december 2008 indeholder følgende bestemmelse: Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2009, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Udlændingelovens 4 d som affattet ved denne lovs 1, nr. 3, træder i kraft den 1. juli Lov nr af 19. december 2008 indeholder følgende bestemmelse: 167 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden. Stk. 2. (Udeladt) Lov nr af 27. december 2008 indeholder følgende bestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 49) 2 Lov nr af 27. december 2008, som ændret ved 2, nr. 2, i lov nr af 27. december 2009, indeholder følgende bestemmelse: 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2009, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens 10, stk. 2, nr. 4, 19, stk. 3, 19, stk. 8, 28, stk. 1, nr. 6, 40 a, stk. 2, 40 b, stk. 2, og 58 g, stk. 2, som affattet ved lovens 2, nr. 4-7, 9-11, og ) Lov nr. 313 af 28. april 2009 indeholder følgende bestemmelse: Loven træder i kraft den 1. maj Lov nr. 483 af 12. juni 2009 indeholder følgende bestemmelse: 21 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2009, jf. dog stk. 2 og 3. Stk (Udeladt) Lov nr. 486 af 12. juni 2009 indeholder følgende bestemmelse: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Udlændingelovens a, 26, stk. 2, 32, stk. 2-4, og 59 b som indsat eller ændret ved denne lovs 1, nr og 26, finder anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler anvendelse. Lov nr. 487 af 12. juni 2009 indeholder følgende bestemmelse:

70 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 56 af Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 2. Reglerne i udlændingelovens kapitel 7 b som affattet ved denne lovs 1, nr. 7, finder også anvendelse ved behandlingen af sager, som før lovens ikrafttræden er anlagt ved eller indbragt for retten. En sag, som før lovens ikrafttræden er anlagt ved eller indbragt for byretten, skal ved lovens ikrafttræden henvises til fortsat behandling ved Københavns Byret, mens en sag, som før lovens ikrafttræden er anlagt ved eller henvist til landsretten, færdigbehandles af denne. Uanset udlændingelovens 45 d, stk. 3, som affattet ved denne lovs 1, nr. 7, har en sag anlagt ved, henvist til eller indbragt for retten før lovens ikrafttræden alene opsættende virkning, hvis dette følger af de hidtil gældende regler. Lov nr. 493 af 12. juni 2009 indeholder følgende bestemmelse: Stk. 1. (Udeladt) Stk. 2. (Udeladt) Stk. 3. Lovens 2 træder i kraft efter ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations nærmere bestemmelse. 51) 3 Lov nr af 27. december 2009 indeholder følgende bestemmelse: 4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk. 2 og 3 Stk. 2. Lovens 3, nr. 1, 4, 6, 10, 13, 14, 21 og 23 træder i kraft den 5. april Stk. 3. Integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens 3, nr. 2, 3, 22 og )53) Ministeren kan bestemme, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter. Stk. 4. Udlændingelovens 2 a, stk. 4, 4, stk. 1, 40, stk. 10 og 11, og 47 c som affattet, ændret eller ophævet ved denne lovs 3, nr. 1, 6, 13, 14 og 21, finder ikke anvendelse på ansøgninger, der er indgivet inden den 5. april For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Lov nr. 400 af 21. april 2010 indeholder følgende bestemmelse: 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2010, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens 4 a, stk. 2, 9, stk. 2, 2. og 3. pkt., 9, stk. 18, 4. pkt., 9 f, stk. 4, og 40 d som affattet ved denne lovs 2, nr. 1-4 og 6, fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. 54) Lov nr. 571 af 31. maj 2010 indeholder følgende bestemmelse: Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Lovens 2, nr. 2 og 3 træder i kraft den 15. juni Stk (Udeladt) 7 Lov nr. 572 af 31. maj 2010 indeholder følgende bestemmelse: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens 9 f, stk. 4, som affattet ved denne lovs 1, nr. 6, fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Stk. 3. Udlændingelovens 11, 11 a, 27, stk. 1, 46, stk. 2, og 46 a som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs 1, nr. 7-10, 21, 28 og 29, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og finder anvendelse for udlændinge, der fra og med den 26. marts 2010 indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. For udlændinge, der har indgivet ansøgning før den 26. marts 2010, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Ophævelse af udlændingelovens 11 c og 11 d, jf. denne lovs 1, nr. 11, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 55) Ophævelsen gælder for udlændinge, der fra og med den 26. marts 2010 indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Stk. 4. Udlændingelovens 9, stk. 5, 1. pkt., som ændret ved denne lovs 1, nr. 1, gælder alene i de tilfælde, hvor der efter lovens ikrafttræden indgives ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1. For udlændinge, der har indgivet ansøgning før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Udlændingelovens 9, stk. 18, 9 a, stk. 4, 9 b, stk. 3, 9 c, stk. 5, 9 f, stk. 7, og 33, stk. 5, 1. pkt., som affattet og indsat ved denne lovs 1, nr. 2-6 og 24,

71 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 57 af gælder alene for udlændinge, der indgiver ansøgning efter lovens ikrafttræden. For udlændinge, der har indgivet ansøgning før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 5. Udlændingelovens 17, stk. 2, og 44 c som indsat og affattet ved denne lovs 1, nr. 12 og 27, gælder alene for udlændinge, der efter lovens ikrafttræden udrejser af Danmark og opholder sig uden for landet i mere end 3 måneder på genopdragelsesrejser eller andre udlandsophold af negativ betydning for deres skolegang og integration. For andre udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 6. Udlændingelovens 19, stk. 1, nr. 10, og 22, nr. 6, som indsat og ændret ved denne lovs 1, nr. 15 og 20, finder alene anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 7. Udlændingelovens 19, stk. 2, nr. 4, som indsat ved denne lovs 1, nr. 18, gælder alene for udlændinge, der efter lovens ikrafttræden rejser til det land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at udlændingen risikerer forfølgelse omfattet af 7. Stk. 8. Udlændingelovens 33, stk. 3, 1. pkt., som ændret ved denne lovs 1, nr. 22, gælder alene for udlændinge, der indgiver klage efter lovens ikrafttræden. For udlændinge, der har indgivet klage før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Lov nr. 573 af 31. maj 2010 indeholder følgende bestemmelse: Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 2. (Udeladt) 7 Lov nr af 21. december 2010 indeholder følgende bestemmelse: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2. Stk. 2. For udlændinge, der har indgivet ansøgning om visum inden lovens ikrafttræden, finder udlændingelovens 4, stk. 2-7, 40, stk. 11, og 47 b som ophævet ved denne lovs 1, nr. 7, 11 og 12, fortsat anvendelse. Lov nr af 21. december 2010 indeholder følgende bestemmelse: 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Udlændingelovens 9 c, stk. 3, 40 c, stk. 2, og 56 a, stk. 1, 5. pkt., som affattet ved denne lovs 1, nr. 1, 2 og 4, finder alene anvendelse for uledsagede mindreårige udlændinge, der indrejser i Danmark fra og med den 1. januar Stk. 3. Har Udlændingeservice før den 1. januar 2011 iværksat en eftersøgning af forældre eller andet familiemæssigt netværk til et uledsaget barn uden barnets samtykke, og er eftersøgningen ikke tilendebragt den 1. januar 2011, skal Udlændingeservice alene fortsætte eftersøgningen, hvis barnet samtykker hertil, jf. udlændingelovens 56 a, stk. 9, som affattet ved denne lovs 1, nr. 7. Lov nr af 22. december 2010 indeholder følgende bestemmelse: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Loven finder alene anvendelse for ansøgninger, der indgives efter lovens ikrafttræden, klager over afslag på en ansøgning, der indgives efter lovens ikrafttræden, og ansøgninger om genoptagelse, der vedrører en ansøgning, der indgives efter lovens ikrafttræden. Lov nr. 248 af 30. marts 2011 indeholder følgende bestemmelse: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april Stk. 2. Udlændingelovens 32, stk. 4, 4. pkt., som indsat ved denne lovs 1, nr. 5, gælder for udlændinge, der efter lovens ikrafttræden indrejser i strid med et indrejseforbud, der tidligere er meddelt i forbindelse med udvisning efter 25 b. Stk. 3. Udlændingelovens 58 g, nr. 1, som ændret ved denne lovs 1, nr. 11, gælder for udlændinge, der fra lovens ikrafttræden udvises af landet i medfør af og meddeles et indrejseforbud. For udlændinge, der udvises af landet i medfør af og meddeles et indrejseforbud før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 4. Udlændingelovens 58 g, nr. 6, som indsat ved denne lovs 1, nr. 14, gælder for udlændinge, der udvises efter 25 b fra og med lovens ikrafttræden.

72 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 58 af Lov nr. 463 af 18. maj 2011 indeholder følgende bestemmelse: Stk. 1. Loven træder i kraft den 20. maj 2011, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Udlændingelovens 40 a, stk. 1, og 48, stk. 1, 5. pkt., som affattet ved denne lovs 1, nr. 14 og 21, og udlændingelovens 40 a, stk. 11 og 12, 47 b, stk. 2, og 48, stk. 1, 3. pkt., som indsat ved denne lovs 1, nr. 15, 19 og 20, træder i kraft den 20. maj Stk. 3. Udlændingelovens 4 a, stk. 2, som ændret ved denne lovs 1, nr. 3, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 56) 2 Lov nr. 601 af 14. juni 2011 indeholder følgende bestemmelse: 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2011, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttrædelse af udlændingelovens 9, stk. 2, 2. pkt., som ændret ved dennes lov 1, nr. 2, fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte overgangsregler. Stk. 3. Udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, 9, stk. 4, 1. og 4. pkt., 9, stk. 7, 1. pkt., 9, stk , 9, stk. 30, og 9 h, stk. 1, nr. 1 og 8, som indsat eller ændret ved denne lovs 1, nr. 1, 3, 4, 6, 8, 18, 21 og 22, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Lov nr. 613 af 14. juni 2011 indeholder følgende bestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli Lov nr. 758 af 29. juni 2011 indeholder følgende bestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli 2011 og finder anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler anvendelse. 2 Lov nr. 833 af 6. juli 2011 indeholder følgende bestemmelse: Loven træder i kraft den 1. januar Lov nr. 326 af 11. april 2012 indeholder følgende bestemmelse: 25 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2012, jf. dog stk Stk. 2. (Udeladt) Stk. 3. (Udeladt) Stk. 4. (Udeladt) Lov nr. 418 af 12. maj 2012 indeholder følgende bestemmelse: 9 Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. maj 2012, jf. dog stk. 2. Stk. 2. 1, nr. 90, træder i kraft den 1. december Stk. 3. 1, nr. 3, 7-16, og 28, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Hvis der ikke efter de hidtil gældende regler kan meddeles opholdstilladelse på grundlag af ægtefællesammenføring, tager Udlændingestyrelsen samtidig stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 eller 9 c som ændret ved lovens 1, nr. 7-16, og 28. Stk. 4. 1, nr. 9, 24, 25 og 62, finder ikke anvendelse for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden lovens ikrafttræden. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

73 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 59 af Stk. 5. For udlændinge, der meddeles opholdstilladelse i perioden fra den 15. maj 2012 og indtil danskprøven på A1-niveau og danskprøven på A2-niveau, jf. udlændingelovens 9, stk. 30 og 32, er etableret, regnes fristerne på 6 og 15 måneder, jf. udlændingelovens 9, stk. 30, 2. og 4. pkt., og stk. 32, 2. og 3. pkt., fra tidspunktet for prøvernes etablering. Stk. 6. Afgørelser vedrørende forlængelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelser meddelt efter 9 c, stk. 1, 1. pkt., træffes af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, når opholdstilladelsen er meddelt med henblik på uddannelse, au pairophold, praktikantophold, volontørophold, ophold ifølge en aftale mellem Danmark og en anden stat, jf. 45, eller som følge af familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter 9 a, stk. 2, nr. 1-6, eller til en udlænding med opholdstilladelse med henblik på uddannelse eller praktikantophold. Lov nr. 566 af 18. juni 2012 indeholder følgende bestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 57) 2 Lov nr. 567 af 18. juni 2012 indeholder følgende bestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 58) 2 Lov nr. 569 af 18. juni 2012 indeholder følgende bestemmelse: Loven træder i kraft den 1. juli Lov nr. 571 af 18. juni 2012 indeholder følgende bestemmelse: 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Udlændingelovens 52 b, stk. 5, som affattet ved lovens 1, nr. 12, finder ikke anvendelse for afgørelser truffet inden lovens ikrafttræden. Stk. 3. Verserende sager den 1. januar 2013 vedrørende afgørelser, der efter udlændingelovens 52 b som affattet ved lovens 1, nr. 12, kan indbringes for Udlændingenævnet, overføres til videre behandling i Udlændingenævnet. Lov nr. 572 af 18. juni 2012 indeholder følgende bestemmelse: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2012, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Lovens 1, nr. 34, træder i kraft den 1. oktober Stk. 3. Lovens 1, nr. 32, 33 og 35-37, træder i kraft den 1. januar Stk. 4. Lovens 1, nr. 35 og 36, finder ikke anvendelse for medlemmer af Flygtningenævnet, der er beskikket inden den 1. januar Medlemmer af Flygtningenævnet, der den 1. januar 2013 har været beskikket i mindst 8 år, har ved udløbet af indeværende beskikkelsesperiode ret til genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år, hvorefter genbeskikkelse ikke kan finde sted. Medlemmer af Flygtningenævnet, der den 1. januar 2013 har været beskikket i under 8 år, har ved udløbet af indeværende beskikkelsesperiode ret til genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år med mulighed for genbeskikkelse for endnu en periode på 4 år, hvorefter genbeskikkelse ikke kan finde sted. Stk. 5. Lovens 1, nr. 1-5, finder ikke anvendelse for udlændinge, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens 11, stk. 3-6, som affattet ved lov nr. 572 af 31. maj For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 6. Lovens 1, nr. 9-25, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Hvis der ikke efter de hidtil gældende regler kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, tager Udlændingestyrelsen samtidig stilling til, om der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens 11, stk. 3-6, som affattet ved lovens 1, nr Lov nr. 430 af 1. maj 2013 indeholder følgende bestemmelse: Loven træder i kraft den 2. maj

74 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 60 af Lov nr. 432 af 1. maj 2013 indeholder følgende bestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 59) 2 Lov nr. 433 af 1. maj 2013 indeholder følgende bestemmelse: Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 60) 2 Lov nr. 434 af 1. maj 2013 indeholder følgende bestemmelse: 4 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, 61) jf. dog stk. 2. Stk. 2. 2, nr. 1-3 og 5, træder i kraft den 1. oktober ) Stk. 3. 2, nr. 1, finder alene anvendelse for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter lovens ikrafttræden. Stk. 4. 2, nr. 4, finder alene anvendelse, hvis det forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræden. 63) Lov nr. 647 af 12. juni 2013 indeholder følgende bestemmelser: Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 1. Sager ved de fem statsforvaltninger, der ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet, færdigbehandles af statsforvaltningen. Stk. 2. (Udeladt) Stk. 3. (Udeladt) Stk. 4. (Udeladt) Stk. 5. (Udeladt) Justitsministeriet, den 25. juni 2013 Morten Bødskov Officielle noter / Merete Milo 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, EU-Tidende 2004, nr. L 229, side 35. 2) Lovændringen i 1, nr. 33, der vedrører udlændingelovens 44 a, stk. 10, 1. pkt., er ikke indarbejdet i lovbekendtgørelsen, da der ved folketingsbehandlingen er opstået en fejl, således der skal ses bort fra 1, nr ) Ved 2, nr. 4, i lov nr. 400 af 21. april 2010 indsattes et nyt stk. 4 i 9 f, hvorefter stk. 4-6 blev til stk Bestemmelsen trådte i kraft den 15. november 2010, jf. bekendtgørelse nr af 4. november Bestemmelsen svarer næsten ordret til 9 f, stk. 4, i 1, nr. 6, i lov nr. 572 af 31. maj ) 2, nr. 1, i lov nr. 434 af 1. maj 2013 vedrører indsættelse af et nyt stk. 5 i 9 f, hvorefter stk. 5-7 blev til stk Bestemmelsen i 9 f, stk. 5, træder i kraft den 1. oktober 2013, jf. 4, stk. 2, i lov nr. 434 af 1. maj ) 2, nr. 2, i lov nr. 434 af 1. maj 2013 vedrører affattelsen af 9 h, stk. 4. Ændringen af 9 h, stk. 4, træder i kraft den 1. oktober 2013, jf. 4, stk. 2, i lov nr. 434 af 1. maj ) 2, nr. 3, i lov nr. 434 af 1. maj 2013 vedrører affattelsen af 19, stk. 1, nr. 9. Ændringen af 19, stk. 1, nr. 9, træder i kraft den 1. oktober 2013, jf. 4, stk. 2, i lov nr. 434 af 1. maj ) 2, nr. 2, i lov nr. 434 af 1. maj 2013 vedrører affattelsen af 33, stk. 5. Ændringen af 33, stk. 5, træder i kraft den 1. oktober 2013, jf. 4, stk. 2, i lov nr. 434 af 1. maj ) 2, nr. 5, i lov nr. 434 af 1. maj 2013 vedrører affattelsen af 52 b, stk. 1, nr. 3. Ændringen af 52 b, stk. 1, nr. 3, træder i kraft den 1. oktober 2013, jf. 4, stk. 2, i lov nr. 434 af 1. maj ) Lov nr. 574 af 19. december 1985 blev bekendtgjort i Lovtidende den 21. december 1985 og vedrørte ændrede affattelser af 46, stk. 2, og 53, indsættelse af 53 a og 53 b samt en ændret affattelse af ) Lov nr. 686 af 17. oktober 1986 blev bekendtgjort i Lovtidende den 18. oktober 1986.

75 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 61 af ) 1, nr. 1, 3, 8 og 10 i lov nr. 686 af 17. oktober 1986 vedrørte ændrede affattelser af 7, 31, stk. 2, 48, stk. 2, og 53 a, stk ) 1, nr. 7, i lov nr. 686 af 17. oktober 1986 vedrørte en ændret affattelse af 43, stk. 2, 1. pkt. 13) 1, nr. 11, i lov nr. 686 af 17. oktober 1986 vedrørte indsættelse af 59 a og blev sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 788 af 14. december ) Lov nr. 387 af 6. juni 1991 (EF-asylkonventionen), som ændret ved 2 i lov nr. 382 af 14. juni 1995, 1, nr. 1, i lov nr. 290 af 24. april 1996 og 2 i lov nr. 410 af 10. juni 1997, blev ved bekendtgørelse nr. 610 af 1. juli 1997 sat i kraft den 1. september ) 4 i lov nr. 385 af 20. maj 1992 vedrørte en ændret affattelse af udlændingelovens ) Lov nr. 482 af 24. juni 1992 blev bekendtgjort i Lovtidende den 26. juni ) 1, nr. 2-5, i lov nr. 482 af 24. juni 1992 vedrørte en ændret affattelse af 9, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 3, indsættelse af 9, stk. 4 og 5, og ændrede affattelser af 18, stk. 2, og 19, stk. 2. Efter ændringslovens bemærkninger finder de i ændringslovens 4, stk. 2, nævnte bestemmelser ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har ansøgt om opholdstilladelse eller lovligt har taget bopæl her i landet efter de hidtidige regler. 18) 1, nr. 14, i lov nr. 421 af 1. juni 1994 vedrørte en ændret affattelse af ) Lov nr. 382 af 14. juni 1995 blev bekendtgjort i Lovtidende den 15. juni Lovens 1, nr. 1, 2, 4-6, 9, 11, 17, 19 og 20, og 2, nr. 1, vedrørte ændret affattelse af udlændingelovens 19, stk. 1, nr. 1, indsættelse af nyt stykke 2 i 27, ændret affattelse af 34, 36, stk. 1, 37, stk. 3, og 40, stk. 3, indsættelse af 40 a, ændret affattelse af 53, stk. 2-6, og 56, stk. 1-6, og indsættelse af et nyt nr. 10 i 1 i lov nr. 387 af 6. juni 1991, jf. note 7. 20) 1, nr. 15, i lov nr. 382 af 14. juni 1995 vedrørte en ændret affattelse af 48, stk. 2, 7. pkt. Ændringen trådte i kraft den 1. oktober 1995 og gælder for udlændinge, der fra og med denne dato indgiver ansøgning om asyl i Københavns lufthavn i Kastrup, jf. 1 i bekendtgørelse nr. 682 af 17. august , nr. 16, i lov nr. 382 af 14. juni 1995 vedrørte indsættelse af 48, stk. 3 og 4. Ændringen trådte i kraft den 1. januar 1996, jf. 2 i bekendtgørelse nr. 682 af 17. august , nr. 18, i lov nr. 382 af 14. juni 1995 vedrørte indsættelse af 54, stk. 2. Ændringen trådte i kraft den 1. oktober 1995 og gælder for udlændinge, der indgiver ansøgning om asyl fra og med denne dato, jf. 3 i bekendtgørelse nr. 682 af 17. august , nr. 2 og 3, i lov nr. 382 af 14. juni 1995 vedrørte en ændret affattelse af lov nr. 387 af 6. juni 1991, jf. note 7. 2, nr. 2, trådte i kraft den 1. oktober 1995, og 2, nr. 3, trådte i kraft den 1. januar 1996, jf. henholdsvis 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 682 af 17. august ) 1, nr. 17, 19 og 20, i lov nr. 382 af 14. juni 1995 vedrørte ændrede affattelser af 53, stk. 2-5, og ) 1, nr. 1 og 2, i lov nr. 382 af 14. juni 1995 vedrørte en ændret affattelse af 19, stk. 1, nr. 1, og indsættelse af 27, stk ) Lov nr. 290 af 24. april 1996 blev bekendtgjort i Lovtidende den 25. april ) 1, nr. 3, i lov nr. 290 af 24. april 1996 vedrørte en ændret affattelse af 27, stk ) 1, nr. 9, i lov nr. 290 af 24. april 1996 vedrørte en ændret affattelse af 42 a, stk. 1, 2. pkt. og indsættelse af 42 a, stk. 1, 3. pkt. 26) De ændringer, der følger af lov nr. 410 af 10. juni 1997 blev, bortset fra de ændringer, der ifølge 3, stk. 2, i lov nr. 410 af 10. juni 1997 trådte i kraft den 12. juni 1997, jf. note 21, ved bekendtgørelse nr. 170 af 13. marts 2001, sat i kraft den 25. marts ) 1, nr. 12, 20, 28 og 29 i lov nr. 410 af 10. juni 1997 vedrørte ændrede affattelser af 28, stk. 3, 37, stk. 5 og 48. 2, nr. 5, 6, 8 og 10, i lov nr. 410 af 10. juni 1997 vedrørte en ændret affattelse af lov nr. 387 af 6. juni 1991, jf. note 7. Lov nr. 410 af 10. juni 1997 blev bekendtgjort i Lovtidende den 11. juni ) Lov nr. 473 af 1. juli 1998 blev bekendtgjort i Lovtidende den 2. juli ) 1, nr. 14, i lov nr. 473 af 1. juli 1998 vedrørte ophævelse af 19, stk ) 1, nr. 3 og 36, i lov nr. 473 af 1. juli 1998 vedrørte ophævelse af 9, stk. 1, nr. 5, og 42 a, stk. 6, nr ) Lov nr. 424 af 31. maj 2000 blev bekendtgjort i Lovtidende den 2. juni ) Lov nr. 458 af 7. juni 2001 blev bekendtgjort i Lovtidende den 8. juni ) Lov nr. 362 af 6. juni 2002 blev bekendtgjort i Lovtidende den 7. juni ) Lov nr. 367 af 6. juni 2002 blev bekendtgjort i Lovtidende den 7. juni ) 1, nr. 6, i lov nr. 367 af 6. juni 2002 blev ved bekendtgørelse nr. 73 af 27. januar 2003 sat i kraft den 1. marts 2003 og vedrørte indsættelse af 59, stk ) Lov nr af 17. december 2002 blev bekendtgjort i Lovtidende den 18. december ) Lov nr. 425 af 10. juni 2003 blev bekendtgjort i Lovtidende den 11. juni ) Lov nr. 428 af 9. juni 2004 blev bekendtgjort i Lovtidende den 10. juni ) Lov nr. 323 af 18. maj 2005 blev ved bekendtgørelse nr. 235 af 17. marts 2006 sat i kraft den 1. april 2006 af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. 40) 1, nr. 2, i lov nr. 301 af 19. april 2006 vedrører indsættelse af stk. 3 i 2 a. 1, nr. 3, 18, 26-28, 30 og 49 i lov nr. 301 af 19. april 2006 vedrører ændret affattelse af 2 b, stk. 4, 28, stk. 6, 38, stk. 1-3, 39, stk. 3, og 59, stk. 1, nr. 1. Ændringerne trådte i kraft den 13. oktober 2006, jf. bekendtgørelse nr. 979 af 26. september ) Lov nr. 532 af 8. juni 2006 blev bekendtgjort i Lovtidende den 9. juni 2006 og trådte i kraft den 10. juni ) 104, nr. 1, i lov nr. 538 af 8. juni 2006 vedrørte indsættelse af 46 f i udlændingeloven. 104, nr. 2 og 3, vedrørte ændret affattelse af udlændingelovens 48, stk ) 1, nr. 2 og 5, i lov nr. 379 af 25. april 2007 er ved lov nr. 400 af 21. april 2010, ophævet den 1. maj ) Udlændingelovens 33, stk. 3, 1. pkt., som ændret ved lov nr. 379 af 25. april 2007, trådte i kraft den 10. oktober 2007, jf. bekendtgørelse nr af 1. oktober ) Lov nr. 507 af 6. juni 2007 blev bekendtgjort i Lovtidende den 7. juni ) Lov nr. 431 af 1. juni 2008 blev bekendtgjort i Lovtidende den 3. juni ) 1, nr. 2, 4 og 5, i lov nr. 431 af 1. juni 2008, som vedrører indsættelse af 2 a, stk. 4-7, ændring af overskriften til kapitel 8 a samt ændret affattelse af 58 d, 1. pkt., er ophævet ved 1, nr. 1 og 2, i lov nr af 27. december 2008 samt 1, nr. 1 og 2, i lov nr af 27. december Bestemmelserne når således ikke at træde i kraft. 48) Udlændingelovens 9 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 15, trådte i kraft den 1. juli 2008, jf. bekendtgørelse nr. 627 af 25. juni ) Lov nr af 27. december 2008 blev bekendtgjort i Lovtidende den 30. december 2008.

76 retsinformation.dk - LBK nr 863 af 25/06/ Side 62 af ) 2, nr. 4-7, 9-11, og 20, i lov nr af 27. december 2008, som vedrører 10, stk. 2, nr. 4, 19, stk. 3, 19, stk. 10, 28, stk. 1, nr. 6, 40 a, stk. 2, 40 b, stk. 2, og 58 g, stk. 2, trådte i kraft 9. april 2013, jf. bekendtgørelse nr. 352 af 5. april ) 2 i lov nr. 493 af 12. juni 2009, som vedrører ændring af 37, stk. 3 og 37 c, stk. 4, trådte i kraft den 1. november 2009, jf. bekendtgørelse nr. 996 af 6. oktober ) 3, nr. 2, 22 og 24, i lov nr af 27. december 2009, som vedrører 2 a, stk. 6 og 7, overskriften til kapitel 8 a og 58 d, 1. pkt., trådte i kraft den 5. januar 2012, jf. bekendtgørelse nr af 22. december ) 3, nr. 3, 25 og 26, i lov nr af 27. december 2009, som vedrører 2 a, stk. 8 og 9, 58 g, og 58 h, stk. 2, trådte i kraft den 9. april 2013, jf. bekendtgørelse nr. 352 af 5. april ) 2, nr. 1-4 og 6, i lov nr. 400 af 21. april 2010, blev ved bekendtgørelse nr af 4. november 2010 sat i kraft den 15. november 2010 af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. 55) Lov nr. 572 af 31. maj 2010 blev bekendtgjort i Lovtidende den 1. juni ) Lov nr. 463 af 18. maj 2010 blev bekendtgjort i Lovtidende den 19. maj ) Lov nr. 566 af 18. juni 2012 blev bekendtgjort i Lovtidende den 19. juni ) Lov nr. 567 af 18. juni 2012 blev bekendtgjort i Lovtidende den 19. juni ) Lov nr. 432 af 1. maj 2013 blev bekendtgjort i Lovtidende den 2. maj ) Lov nr. 433 af 1. maj 2013 blev bekendtgjort i Lovtidende den 2. maj ) Lov nr. 434 af 1. maj 2013 blev bekendtgjort i Lovtidende den 2. maj ) 2, nr. 1-3 og 5, i lov nr. 434 af 1. maj 2013 vedrørte indsættelse af et nyt stk. 5 i 9 f, ændret affattelse af 9 h, stk. 4, 19, stk. nr. 9, 33, stk. 5, og 52 b, stk. 1, nr ) 2, nr. 4, i lov nr. 434 af 1. maj 2013 vedrørte ændret affattelse af 22, nr. 7.

77 77 3

78 retsinformation.dk - LOV nr 571 af 18/06/ Side 1 af Dokumentet er Historisk LOV nr 571 af 18/06/2012 Historisk Offentliggørelsesdato: Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 127 af 11/02/2013 LBK nr 863 af 25/06/2013 Ændrer i/ophæver LBK nr 105 af 08/02/2011 LBK nr 947 af 24/08/2011 LBK nr 984 af 02/10/2012 Den fulde tekst Lov om ændring af udlændingeloven og lov om kommunale og regionale valg (Oprettelse af Udlændingenævnet samt valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 947 af 24. august 2011, som ændret bl.a. ved lov nr. 572 af 31. maj 2010 og 1 i lov nr. 601 af 14. juni 2011 og senest ved 1 i lov nr. 418 af 12. maj 2012, foretages følgende ændringer: 1. I 27 a indsættes efter»udlændingestyrelsens«:», Udlændingenævnets«, og efter»justitsministeriet«indsættes:», Udlændingenævnet«. 2. I 30, stk. 3, indsættes efter»domstolene«:», Udlændingenævnet«. 3. I 37 e, stk. 2, 1. pkt., ændres»og Flygtningenævnet«til:», Flygtningenævnet og Udlændingenævnet«. 4. I 44 a, stk. 5, ændres»og politiet«til:»politiet og Udlændingenævnet«. 5. I 44 a, stk. 6, indsættes efter»udlændingestyrelsen«:», Udlændingenævnet«. 6. I 45 a, stk. 1 og 2, indsættes efter»flygtningenævnet«:», Udlændingenævnet«. 7. I 45 c, stk. 1, indsættes efter»flygtningenævnet«:», Udlændingenævnet«. 8. I 46, stk. 4, ændres»beskæftigelsesministeren«til:»udlændingenævnet«. 9. I 46 a, stk. 1, indsættes efter» 46 e«:», 52 b, stk. 1 og 3« a, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelser efter denne lov kan ikke påklages til beskæftigelsesministeren. Bortset fra de afgørelser, der er nævnt i 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1-9, og 16, og 33, kan Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelser påklages til Udlændingenævnet, jf. 52 b, stk. 2 og 4.«11. I 46 b indsættes efter»flygtningenævnet«:», Udlændingenævnet«. 12. Efter 52 indsættes:» 52 a. Udlændingenævnet består af 1 formand og næstformænd (formandskabet) og andre medlemmer. Udlændingenævnets medlemmer er uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion fra den beskikkende eller indstillende myndighed eller organisation.

79 retsinformation.dk - LOV nr 571 af 18/06/ Side 2 af Dokumentet er Historisk Stk. 2. Udlændingenævnets formand skal være landsdommer eller højesteretsdommer, og næstformændene skal være dommere. De andre medlemmer skal være advokater eller gøre tjeneste i Justitsministeriet eller Beskæftigelsesministeriet. Stk. 3. Udlændingenævnets medlemmer beskikkes af Udlændingenævnets formandskab. Dommerne beskikkes efter udpegning af vedkommende retspræsident. Advokaterne beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet. De medlemmer, der gør tjeneste i Justitsministeriet, beskikkes efter indstilling fra justitsministeren, og de medlemmer, der gør tjeneste i Beskæftigelsesministeriet, beskikkes efter indstilling fra beskæftigelsesministeren. Stk. 4. Udlændingenævnets medlemmer beskikkes for en periode på 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted én gang. Et medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets beskikkelse ikke længere er opfyldt. Stk. 5. Udlændingenævnets formand vælges af Udlændingenævnets formandskab. Stk. 6. Ved Udlændingenævnets behandling af en klage medvirker formanden eller en næstformand, en advokat og et medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriet, hvis klagen hører under Justitsministeriets område, eller et medlem, der gør tjeneste i Beskæftigelsesministeriet, hvis klagen hører under Beskæftigelsesministeriets område, jf. dog 52 c, stk. 5 og 6. Udlændingenævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed. Stk. 7. Drøftelse af spørgsmål om almindelige retningslinjer for Udlændingenævnets arbejde m.v. sker i Udlændingenævnets koordinationsudvalg, som sammensættes af nævnets formand, 1 advokat og 1 medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriet eller i Beskæftigelsesministeriet. Ved drøftelser af spørgsmål vedrørende behandlingen af sager, som hører under Justitsministeriets område, deltager 1 medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriet. Ved drøftelser af spørgsmål vedrørende behandlingen af sager, som hører under Beskæftigelsesministeriets område, deltager 1 medlem, der gør tjeneste i Beskæftigelsesministeriet. Udvalget består så vidt muligt af faste medlemmer, som udpeges af den indstillende myndighed eller organisation. Stk. 8. Udlændingenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 9. Udlændingenævnets formand kan ad hoc-beskikke 1 medlem, der er udtrådt af nævnet, til at votere i en sag, som den pågældende tidligere har deltaget i behandlingen af. Har det medlem, der tidligere har deltaget i behandlingen af en sag, forfald, kan formanden udpege eller ad hoc-beskikke et enkelt medlem, der træder i det pågældende medlems sted under sagens fortsatte behandling. Stk. 10. Justitsministeren fastsætter Udlændingenævnets forretningsorden efter forhandling med beskæftigelsesministeren. 52 b. For Udlændingenævnet kan indbringes klager over følgende afgørelser, som Udlændingestyrelsen har truffet: 1) Afslag på ansøgninger om opholdstilladelse efter 9, 9 d og 9 f. 2) Afslag på ansøgninger om opholdstilladelse efter 9 c, stk. 1, med undtagelse af afslag meddelt efter EU-reglerne. 3) Afslag på ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse meddelt efter 9, 9 c, stk. 1, 9 d og 9 f, jf. nr. 1 og 2, og afgørelser om inddragelse af sådanne opholdstilladelser, jf. 11, stk. 2, og 19. 4) Afslag på ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf ) Afgørelser om afvisning af indgivelse af ansøgninger om opholdstilladelse efter 9, stk. 21, 9 c, stk. 5, og 9 f, stk. 7, jf. nr. 1 og 2. 6) Afgørelser om udvisning efter 25, nr. 2, og 25 a-25 c. 7) Afgørelser om afvisning efter 28. 8) Afgørelser om fastsættelse af alder i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse efter 9 eller 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person. Stk. 2. For Udlændingenævnet kan endvidere indbringes klager over følgende afgørelser, som Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har truffet: 1) Afslag på ansøgninger om opholdstilladelse efter 9 a og 9 i-9 n. 2) Afslag på ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse meddelt efter 9 a og 9 i-9 n, og afgørelser om inddragelse af en sådan opholdstilladelse, jf ) Afgørelser om afvisning af indgivelse af ansøgninger om opholdstilladelse efter 9 a, stk. 4, 9 i, stk. 2, 9 j, stk. 2, 9 k, stk. 2, 9 l, stk. 2, 9 m, stk. 2, og 9 n, stk. 2. 4) Afgørelser om udvisning efter 25 b, stk. 2, jf. 46, stk. 2, 2. pkt. Stk. 3. Udlændingenævnet kan behandle klager over Udlændingestyrelsens konstatering af, at en opholdstilladelse meddelt efter 9, 9 c, stk. 1, 9 d eller 9 f er bortfaldet, jf. 17, at en opholdstilladelse meddelt efter 9 eller 9 c, stk. 1, jf. 17 a, er bortfaldet, og at en opholdstilladelse er bortfaldet efter 18. Det samme gælder klager over afslag på ansøgninger om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. 17, stk. 3, og 17 a, stk. 2. Stk. 4. Udlændingenævnet kan endvidere behandle klager over Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings konstatering af, at en opholdstilladelse meddelt efter 9 a eller 9 i-9 n er bortfaldet, jf. 17 og 18. Det samme gælder klager over afslag på ansøgninger om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. 17, stk. 3. Stk. 5. Klage over de afgørelser, der er nævnt i stk. 1-4, skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen i 1. pkt. Stk. 6. Afgørelser om opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, jf. 33, stk. 3, træffes af Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil. 52 c. Justitsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Udlændingenævnet. Stk. 2. Sekretariatet forbereder Udlændingenævnets behandling af klager. Stk. 3. Udlændingenævnet kan indhente en udtalelse fra Udlændingestyrelsen eller fra Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering i anledning af en klagesag. Stk. 4. En klage behandles på skriftligt grundlag. Hvor særlige grunde taler derfor, kan Udlændingenævnet bestemme, at sagens parter og andre indkaldes til mundtlig behandling.

80 retsinformation.dk - LOV nr 571 af 18/06/ Side 3 af Dokumentet er Historisk Stk. 5. Klager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, kan behandles af formanden alene eller af den, som formanden bemyndiger dertil. Stk. 6. Sager, hvor der er anmodet om genoptagelse af en afgørelse truffet af Udlændingenævnet, kan behandles af formanden alene eller af den, som formanden bemyndiger dertil, når der ikke er grund til at antage, at Udlændingenævnet vil ændre sin afgørelse. Stk. 7. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan afvise en klage, der ikke er omfattet af Udlændingenævnets kompetence. Stk. 8. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, henviser en klage til behandling efter stk. 5-7 eller 52 a, stk. 6.«Økonomi- og Indenrigsministeriet I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 105 af 8. februar 2011, foretages følgende ændringer: 1. I 1, stk. 1, nr. 4, ændres»4 år«til:»3 år«. 2. I 3 a, stk. 1, ændres»4 år«til:»det tidsrum, der er fastsat i 1, stk. 1, nr. 4«. 2 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Udlændingelovens 52 b, stk. 5, som affattet ved lovens 1, nr. 12, finder ikke anvendelse for afgørelser truffet inden lovens ikrafttræden. Stk. 3. Verserende sager den 1. januar 2013 vedrørende afgørelser, der efter udlændingelovens 52 b som affattet ved lovens 1, nr. 12, kan indbringes for Udlændingenævnet, overføres til videre behandling i Udlændingenævnet. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. 4 Givet på Christiansborg Slot, den 18. juni 2012 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Morten Bødskov

81 retsinformation.dk - BEK nr 1208 af 14/12/ Side 1 af BEK nr 1208 af 14/12/2012 Gældende Offentliggørelsesdato: Justitsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Udlændingenævnets sammensætning og organisation samt beskikkelse af medlemmerne Udlændingenævnets kompetence Udlændingenævnets virksomhed Ikrafttræden Den fulde tekst Bekendtgørelse om forretningsorden for Udlændingenævnet I medfør af 52 a, stk. 10, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 2. oktober 2012, som ændret ved lov nr. 571 af 18. juni 2012, og efter forhandling med beskæftigelsesministeren, fastsættes: Kapitel 1 Udlændingenævnets sammensætning og organisation samt beskikkelse af medlemmerne Sammensætning og organisation 1. Udlændingenævnet består af en formand og næstformænd og andre medlemmer. Stk. 2. Formanden skal være landsdommer eller højesteretsdommer, og næstformændene skal være dommere. De andre medlemmer skal være advokater eller gøre tjeneste i Justitsministeriet eller Beskæftigelsesministeriet. 2. Ved Udlændingenævnets behandling af en klage medvirker formanden eller en næstformand, en advokat og et medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriet, hvis klagen hører under Justitsministeriets område, eller et medlem, der gør tjeneste i Beskæftigelsesministeriet, hvis klagen hører under Beskæftigelsesministeriets område, jf. dog 13 og Formanden og næstformændene udgør Udlændingenævnets formandskab. Formandskabets opgaver fremgår af Udlændingenævnets koordinationsudvalg sammensættes som anført i 2 og består så vidt muligt af faste medlemmer. Koordinationsudvalgets opgaver fremgår af 18. Beskikkelse og ophør af hvervet som medlem af Udlændingenævnet 5. Udlændingenævnets medlemmer beskikkes af Udlændingenævnets formandskab. Dommerne beskikkes efter udpegning af vedkommende retspræsident. Advokaterne beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet. De medlemmer, der gør tjeneste i Justitsministeriet, beskikkes efter indstilling fra justitsministeren, og de medlemmer, der gør tjeneste i Beskæftigelsesministeriet, beskikkes efter indstilling fra beskæftigelsesministeren. Stk. 2. Beskikkelsen besluttes på et møde i Udlændingenævnets formandskab (formandsmøde) eller ved skriftlig forelæggelse for de enkelte medlemmer af formandskabet. Udlændingenævnets sekretariat udarbejder til brug herfor en liste over udpegede og indstillede nævnsmedlemmer, som forelægges for formandskabet. Efter formandsmødet eller den skriftlige forelæggelse udarbejder sekretariatet en protokol vedrørende formandskabets godkendelse, hvori angives 1) hvilke medlemmer, der er blevet beskikket, eventuelt ved henvisning til listen over udpegede og indstillede nævnsmedlemmer, der vedlægges, 2) beskikkelsesperioden og 3) særlige forhold, der har været drøftet vedrørende beskikkelserne. Stk. 3. Udlændingenævnets medlemmer beskikkes for en periode på 4 år. Stk. 4. Et nævnsmedlem har ret til genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år. Herudover kan genbeskikkelse ikke finde sted. Genbeskikkes Udlændingenævnets formand, fortsætter den pågældende som formand. Udlændingenævnets sekretariat hører forud for beskikkelsesperiodens udløb de nævnsmedlemmer, som kan genbeskikkes, om de ønsker genbeskikkelse. Ved genbeskikkelser følges fremgangsmåden i stk Et medlem udtræder af Udlændingenævnet, når betingelserne for medlemmets beskikkelse ikke længere er opfyldt. Hvervet kan endvidere ophøre ved, at medlemmet fratræder efter eget ønske. Fritagelse for hvervet som medlem af Udlændingenævnet meddeles formanden. Formandskabet orienteres herom på et formandsmøde.

82 retsinformation.dk - BEK nr 1208 af 14/12/ Side 2 af Stk. 2. Såfremt et medlem af Udlændingenævnet for en periode meddeles tjenestefrihed fra den stilling, som var en forudsætning for beskikkelsen, meddeler Udlændingenævnets formand tilsvarende medlemmet tjenestefrihed fra hvervet som medlem af Udlændingenævnet i den pågældende periode. Valg af formand 7. Udlændingenævnets formandskab vælger en formand blandt de medlemmer, der er landsdommere eller højesteretsdommere. Stk. 2. Valg af formand sker på et formandsmøde. Hvis mere end et medlem ønsker at blive valgt til formand, sker valget ved hemmelig afstemning blandt de deltagende medlemmer. Et medlem, som har forfald, kan afgive stemme ved skriftlig fuldmagt. Valget afgøres ved stemmeflerhed. Efter formandsmødet udarbejder Udlændingenævnets sekretariat en protokol vedrørende valget, hvori angives 1) navnene på de medlemmer, der har ønsket valg som formand, 2) navnene på de medlemmer, der har deltaget under afstemningen, og navnene på de medlemmer, der har afgivet stemme ved skriftlig fuldmagt, og 3) navnet på det medlem, der vælges som formand. Ad hoc-beskikkelse og substitution 8. Udlændingenævnets formand kan bemyndige én eller om nødvendigt flere af næstformændene til fast eller ad hoc at træde i formandens sted. Stk. 2. Formanden eller den, formanden bemyndiger hertil, kan ad hoc-beskikke et medlem, der er udtrådt af nævnet, til at votere i en sag, som den pågældende tidligere har deltaget i behandlingen af. Stk. 3. Når et medlem har forfald, kan formanden eller den, formanden bemyndiger hertil, udpege eller ad hoc-beskikke et andet medlem, der træder i det pågældende medlems sted under sagens fortsatte behandling (substitution). Substitution kan ikke anvendes i sager, der behandles mundtligt. Sager, hvor retssikkerhedsmæssige hensyn taler herfor, behandles på et nyt nævnsmøde. Stk. 4. Formanden kan i øvrigt bemyndige én eller om nødvendigt flere af næstformændene til fast eller ad hoc at træde i en næstformands sted, såfremt denne er forhindret. Kapitel 2 Udlændingenævnets kompetence 9. For Udlændingenævnet kan indbringes klager over følgende afgørelser, som Udlændingestyrelsen har truffet: 1) Afslag på ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, 9 d og 9 f. 2) Afslag på ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, med undtagelse af afslag meddelt efter EUreglerne. 3) Afslag på ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens 9, 9 c, stk. 1, 9 d og 9 f, jf. nr. 1 og 2, og afgørelser om inddragelse af sådanne opholdstilladelser, jf. udlændingelovens 11, stk. 2, og 19. 4) Afslag på ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens 11. 5) Afgørelser om afvisning af indgivelse af ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 21, 9 c, stk. 5, og 9 f, stk. 7, jf. nr. 1 og 2. 6) Afgørelser om udvisning efter udlændingelovens 25, nr. 2, og 25 a-25 c. 7) Afgørelser om afvisning efter udlændingelovens 28. 8) Afgørelser om fastsættelse af alder i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 eller 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person. Stk. 2. For Udlændingenævnet kan endvidere indbringes klager over følgende afgørelser, som Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har truffet: 1) Afslag på ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 a og 9 i-9 n. 2) Afslag på ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens 9 a og 9 i-9 n og afgørelser om inddragelse af en sådan opholdstilladelse, jf. udlændingelovens 19. 3) Afgørelser om afvisning af indgivelse af ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 a, stk. 4, 9 i, stk. 2, 9 j, stk. 2, 9 k, stk. 2, 9 l, stk. 2, 9 m, stk. 2, og 9 n, stk. 2. 4) Afgørelser om udvisning efter udlændingelovens 25 b, stk. 2, jf. udlændingelovens 46, stk. 2, 2. pkt. Stk. 3. Udlændingenævnet kan behandle klager over Udlændingestyrelsens konstatering af, at en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens 9, 9 c, stk. 1, 9 d eller 9 f er bortfaldet, jf. udlændingelovens 17, at en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens 9 eller 9 c, stk. 1, jf. udlændingelovens 17 a, er bortfaldet, og at en opholdstilladelse er bortfaldet efter udlændingelovens 18. Det samme gælder klager over afslag på ansøgninger om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens 17, stk. 3, og 17 a, stk. 2. Stk. 4. Udlændingenævnet kan endvidere behandle klager over Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings konstatering af, at en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens 9 a eller 9 i-9 n er bortfaldet, jf. udlændingelovens 17 og 18. Det samme gælder klager over afslag på ansøgninger om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens 17, stk. 3. Kapitel 3 Udlændingenævnets virksomhed

83 retsinformation.dk - BEK nr 1208 af 14/12/ Side 3 af Udlændingenævnets formand 10. Formanden repræsenterer Udlændingenævnet. Stk. 2. Formanden underskriver på Udlændingenævnets vegne blandt andet bidrag til besvarelser af spørgsmål fra Folketinget, besvarelser af henvendelser fra mellemstatslige organer mv. samt udtalelser til Folketingets Ombudsmand. 11. Formanden tilrettelægger med sekretariatets bistand Udlændingenævnets arbejde og fastlægger mødedagene, jf. nærmere Ad hoc-beskikkelser og substitution foretages efter formandens nærmere bestemmelse, jf Formanden eller den, formanden bemyndiger hertil, kan på vegne af nævnet 1) afvise en klage, som er indgivet efter udløb af klagefristen, eller beslutte at dispensere fra klagefristen, jf. 27, 2) afvise en klage, der ikke er omfattet af Udlændingenævnets kompetence, 3) træffe afgørelse om opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, jf. udlændingelovens 33, stk. 3, 4) behandle en klage, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, 5) hjemvise en sag til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, og 6) afslå en anmodning om genoptagelse af en afgørelse truffet af Udlændingenævnet, når der ikke er grund til at antage, at nævnet vil ændre sin afgørelse. Udlændingenævnets formandskab 14. Formandskabet vælger Udlændingenævnets formand, jf Formandskabet beskikker Udlændingenævnets medlemmer, jf Formandskabet drøfter løbende spørgsmål af betydning for arbejdet i Udlændingenævnet. 17. Formandskabet afgiver en årlig beretning om Udlændingenævnets virksomhed. Beretningen offentliggøres. Udlændingenævnets koordinationsudvalg 18. Koordinationsudvalget drøfter spørgsmål om almindelige retningslinjer for Udlændingenævnets fremtidige behandling af sager, herunder retningslinjerne for, om en sagstype indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, jf. 13, nr. 3, samt forhold af generel betydning for nævnets arbejde, herunder navnlig spørgsmål om 1) mulige kriterier og faktiske forhold, som kan indgå i det enkelte nævns afgørelse af bestemte typer af sager, herunder spørgsmål om indhentelse af generelt baggrundsmateriale og spørgsmål om udsættelse eller iværksættelse af andre sagsbehandlingsskridt som følge heraf, 2) betydningen af nye domme og lovgivning på området, 3) besvarelse af høringer om ny lovgivning og 4) behov for opfølgning på opgørelser over sagsbehandlingstider i nævnet. 19. Møder i koordinationsudvalget afholdes med passende mellemrum på formandens initiativ eller efter anmodning fra et andet medlem af koordinationsudvalget. Sekretariatet indkalder til møderne efter formandens bemyndigelse. Sekretariatet deltager i møderne. Sekretariatet udarbejder et beslutningsreferat fra møderne, der efter deltagernes godkendelse sendes til Udlændingenævnets medlemmer. 20. Koordinationsudvalgets afgørelser træffes ved stemmeflerhed. Udlændingenævnets sekretariat 21. Justitsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Udlændingenævnet. 22. Sekretariatet bistår Udlændingenævnets formand med tilrettelæggelsen af nævnets arbejde og fastlæggelsen af mødedage. 23. Når en afgørelse er indbragt for Udlændingenævnet, påser sekretariatet, at Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har fremsendt sagens akter. Sekretariatet anerkender endvidere modtagelsen af klagen og meddeler, hvorvidt klagen er tillagt opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen. 24. Sekretariatet gennemgår sagerne og vurderer, om der skal indhentes en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering eller andre, og om klagen giver anledning til partshøring. Stk. 2. Sekretariatet indstiller til Udlændingenævnets formand, om sagerne skal undergives mundtlig eller skriftlig behandling eller behandles af formanden eller en af næstformændene alene. Nævnets formand kan bemyndige sekretariatet til at forestå visiteringen af sagerne. Stk. 3. Sekretariatet berammer det antal sager til det enkelte nævnsmøde, som det under hensyntagen til sagernes hurtige fremme, sagernes beskaffenhed og sagernes forsvarlige behandling er tidsmæssigt muligt at behandle.

84 retsinformation.dk - BEK nr 1208 af 14/12/ Side 4 af Stk. 4. I sager, der undergives mundtlig behandling, indkalder sekretariatet ansøgeren til nævnsmødet med normalt 14 dages varsel ved almindeligt brev. Det samme gælder øvrige personer, som Udlændingenævnet måtte bestemme at indkalde, jf. 31, stk. 2 og 3. Indkaldelse kan i særlige tilfælde ske på anden måde. Stk. 5. Sekretariatet kan i tilfælde, hvor der er behov herfor, tilsige en tolk til nævnsmødet, der kan tolke til og fra ansøgerens modersmål eller, hvis det ikke er muligt, et andet sprog, som ansøgeren taler. Tolken sender efterfølgende en faktura, der for momsregistrerede tolkes vedkommende skal være elektronisk, til nævnet. Timeforbrug og transporttid samt godtgørelse for transportudlæg eller kørselsgodtgørelse godkendes af den, Udlændingenævnets formand bemyndiger hertil. Stk. 6. Faktura for skriftlige oversættelser, som nævnet anmoder om, sendes som elektronisk faktura til Udlændingenævnets sekretariat. Linjeantal godkendes af den, Udlændingenævnets formand bemyndiger hertil. 25. Sekretariatet opdaterer løbende Udlændingenævnets hjemmeside med blandt andet udvalgte resuméer af nævnets afgørelser, oversigter over praksis og andre oplysninger af betydning for arbejdet i Udlændingenævnet. 26. Sekretariatet bistår det enkelte nævn og det enkelte nævns formand med undersøgelser af juridiske problemstillinger, udarbejdelse af oversigter over praksis, udarbejdelse af sagsresuméer og beslutningsudkast, udarbejdelse af høringstemaer og høringsbreve mv. Klagefrist 27. Klage over afgørelser, der kan indbringes for Udlændingenævnet, skal være indgivet inden 8 uger efter, at parten har fået meddelelse om afgørelsen. Stk. 2. Efter 13, nr. 1, kan formanden eller den, formanden bemyndiger hertil, beslutte at dispensere fra klagefristen. I vurderingen af, om der kan ske dispensation, kan fristoverskridelsens længde, årsagen til fristoverskridelsen, afgørelsens betydning for sagens parter samt sandsynligheden for, at Udlændingenævnet giver klageren medhold, indgå. Klagegebyr 28. For indgivelse af en klage over en afgørelse omfattet af udlændingelovens 9 h, stk. 2, 2. pkt., skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 770 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne. Det samme gælder for indgivelse af en anmodning om genoptagelse af en klagesag omfattet af 1. pkt., jf. udlændingelovens 9 h, stk. 2, 3. pkt. Gebyrets størrelse reguleres årligt, jf. udlændingelovens 9 h, stk. 6. Stk. 2. Gebyr efter stk. 1, 1. pkt., tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold, og gebyr efter stk. 1, 2. pkt., tilbagebetales, hvis anmodningen om genoptagelse imødekommes, jf. udlændingelovens 9 h, stk. 3, 2. og 3. pkt. Stk. 3. Klagen eller anmodningen om genoptagelse afvises, hvis betingelsen i stk. 1 ikke er opfyldt, jf. udlændingelovens 9 h, stk. 5. Nævnsbehandling 29. Udlændingenævnets afgørelser træffes ved møder i nævnet på skriftligt grundlag, jf. dog 13, 31 og 40. Stk. 2. Forhandlingerne foregår mundtligt. Formanden eller en af næstformændene leder møderne. 30. Udlændingenævnets møder er ikke offentlige. 31. Sagens parter har ikke adgang til møderne, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvor særlige grunde taler derfor, kan Udlændingenævnet dog bestemme, at ansøgeren og andre parter indkaldes til et nævnsmøde. Det er ikke muligt at indkalde en part, der ikke opholder sig lovligt her i landet. Afgørelsen af, om en sag skal undergives mundtlig behandling, træffes ved visiteringen af sagerne, jf. 24, stk. 2. Stk. 3. Nævnet kan endvidere bestemme at indkalde andre til mundtlig behandling, såfremt det i særlige tilfælde skønnes, at der herved kan fremkomme oplysninger m.v., som ikke kan skaffes på skriftligt grundlag. Stk. 4. En part, der indkaldes til mundtlig behandling, har ikke adgang til advokatbeskikkelse. Stk. 5. Nævnet træffer bestemmelse om, hvorvidt udenforstående personer, herunder en støtteperson for eller et familiemedlem til ansøgeren, når helt særlige grunde taler derfor, kan være til stede under den mundtlige behandling. Stk. 6. Det enkelte nævns formand underretter de mødende om, at det skriftlige materiale i sagen, herunder et eventuelt partsindlæg, er nævnet bekendt, og at nævnets mundtlige behandling af sagen således vil vedrøre den fornødne uddybning eller opklaring af sagens omstændigheder. Stk. 7. Nævnet træffer bestemmelse om afhøring af ansøgeren og andre, jf. stk. 3, og om tilvejebringelse af andre bevismidler. Formanden for det enkelte nævn kan som led i sin ledelse af nævnsmødet afskære spørgsmål og mundtlige indlæg fra ansøgeren eller dennes partsrepræsentant, der vedrører eller henviser til allerede kendte forhold eller forhold uden betydning for sagen. 32. Udebliver en ansøger fra et mundtligt nævnsmøde uden lovligt forfald, gennemføres sagen på det foreliggende grundlag. Har ansøgeren lovligt forfald, udsættes sagen. Er en sag blevet behandlet uden ansøgerens medvirken på det foreliggende grundlag, og viser det sig efterfølgende, at ansøgeren havde lovligt forfald, genoptages sagen til fornyet mundtlig behandling. 33. Er ansøgeren ikke indkaldt behørigt til et mundtligt nævnsmøde, jf. 24, stk. 4, og er ansøgeren ikke på anden måde blevet gjort bekendt med indkaldelsen, omberammes sagen, og ansøgeren indkaldes på ny. Stk. 2. Er sagen behandlet i nævnet, og konstateres det efterfølgende, at ansøgeren ikke bærer ansvaret for, at indkaldelsen ikke er kommet frem til ansøgeren, genoptages sagen til fornyet mundtlig behandling.

85 retsinformation.dk - BEK nr 1208 af 14/12/ Side 5 af Ved skriftlig behandling af sager træffer det enkelte nævn på et møde beslutning i sagen på grundlag af det skriftlige materiale, herunder en eventuel udtalelse fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, samt indlæg fra ansøgeren og andre. 35. Under Udlændingenævnets behandling af en sag kan det enkelte nævns formand beslutte, at der ikke kan fremlægges dokumenter eller andre bevismidler, som kunne være fremlagt under Udlændingestyrelsens eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings behandling af sagen. 36. Udlændingenævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed. Nævnets votering er fortrolig. Stk. 2. Har et mindretal voteret for udsættelse af sagens afgørelse, men skal der ifølge flertallets bestemmelse træffes afgørelse i sagen, skal mindretallet deltage i afgørelsen. 37. Umiddelbart efter voteringens afslutning gøres notat til sagen om resultatet af voteringen. Et dissentierende medlem kan kræve notatet tilført en kort begrundelse for sit standpunkt. Notatet sendes til Udlændingenævnets medlemmer til orientering. Notatet er fortroligt. 38. En afgørelse meddeles ansøgeren snarest muligt efter voteringens afslutning. Afgørelsen underskrives af formanden for det enkelte nævn eller den, formanden bemyndiger hertil. Stk. 2. En kopi af afgørelsen sendes til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering med henblik på myndighedernes efterlevelse af Udlændingenævnets afgørelser, herunder fastsættelse af de nærmere vilkår for en opholdstilladelse eller vurdering af, om de øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse er opfyldt. Afgørelser, der pålægger ansøgeren at udrejse af landet, sendes endvidere i kopi til politiet med anmodning om foretagelse af udrejsekontrol. Stk. 3. En afgørelse, som er truffet på et mundtligt nævnsmøde, forkyndes og udleveres efter voteringens afslutning, medmindre det viser sig uhensigtsmæssigt. 39. Udsættes behandlingen af en sag, træffer nævnet afgørelse ved et møde, eventuelt et telefonmøde, eller ved skriftlig votering uden afholdelse af et nævnsmøde. Stk. 2. Skal en sag afgøres ved skriftlig votering, afgiver andre medlemmer end nævnets formand og næstformænd vota i sagen inden en af sekretariatet fastsat frist, der normalt ikke overstiger 14 dage. Overskrides fristen, bringer sekretariatet sagen i erindring. Der kan efter høring af medlemmet om årsagen ske indberetning om alvorlige fristoverskridelser til nævnets formand. 40. Formanden for det enkelte nævn kan beslutte, at en sag skal hjemvises til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Genoptagelse 41. Ved anmodninger om genoptagelse, som ikke er omfattet af 13, nr. 6, træffer formanden bestemmelse om, at 1) det nævn, der har afgjort sagen, tager stilling til, hvorvidt sagen skal genoptages, ved et møde, eventuelt et telefonmøde, eller ved skriftlig votering, 2) sagen genoptages og behandles på et nævnsmøde af det nævn, der har afgjort sagen, eller 3) sagen genoptages og behandles på et nævnsmøde af et nyt nævn. 42. En anmodning om genoptagelse har ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre formanden eller den, formanden bemyndiger hertil, træffer beslutning herom. Er udlændingens udrejsefrist overskredet, har en anmodning om genoptagelse ikke opsættende virkning, medmindre ganske særlige grunde taler derfor. 43. Under Udlændingenævnets behandling af en anmodning om genoptagelse kan det enkelte nævns formand beslutte, at der ikke kan fremlægges dokumenter eller andre bevismidler, som kunne være fremlagt under Udlændingestyrelsens, Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings eller nævnets tidligere behandling af sagen. Kapitel 4 Ikrafttræden 44. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Justitsministeriet, den 14. december 2012 Morten Bødskov / Joachim Kromann

86 86 4

87 retsinformation.dk - LOV nr 418 af 12/05/ Side 1 af LOV nr 418 af 12/05/2012 Gældende Offentliggørelsesdato: Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 871 af 29/08/2012 LBK nr 984 af 02/10/2012 LBK nr 1052 af 12/11/2012 LBK nr 1071 af 16/11/2012 LBK nr 439 af 29/04/2013 LBK nr 863 af 25/06/2013 Ændrer i/ophæver LBK nr 38 af 15/01/2007 LBK nr 952 af 02/10/2009 LBK nr 369 af 06/04/2010 LBK nr 1010 af 16/08/2010 LBK nr 1062 af 20/08/2010 LBK nr 171 af 02/03/2011 LBK nr 878 af 08/08/2011 LBK nr 947 af 24/08/2011 LBK nr 984 af 02/10/2012 Den fulde tekst Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Ny balance i reglerne om ægtefællesammenføring, gebyr, fravigelse af persondatalovens 7, stk. 8, i visse sager i forbindelse med overgang til elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i medfør af visumkodeksen m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 947 af 24. august 2011, som ændret bl.a. ved lov nr. 463 af 18. maj 2011, 1 i lov nr. 601 af 14. juni 2011 og lov nr. 833 af 6. juli 2011 og senest ved 20 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende ændringer: 1. I 2 a, stk. 5, 9 f, stk. 4, 2. pkt., 28, stk. 9, 38, stk. 3, 2. pkt., stk. 4 og stk. 7, 2. pkt., 39, stk. 2, 1. og 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, 1. pkt., 42, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 44, stk. 3, og 47 a ændres»ministeren for flygtninge, indvandrere og integration«til:»justitsministeren« b, stk. 5, ophæves a, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk I 4 a, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres»eller 9 f«til:», 9 f eller 9 i-9 n«. 5. I 4 c, stk. 4, nr. 3, ændres» 9 c«til:» 9 i«. 6. I 4 d, 1. og 2. pkt., 11, stk. 9, 1. og 2. pkt., 19, stk. 1, nr. 9, 2. pkt., og stk. 5, 2. pkt., 27 a, 33, stk. 14, 1. pkt., to steder i 40, stk. 10, 1. pkt., i 40, stk. 10, 2. pkt., 40 c, stk. 2, 44 a, stk. 2, 1. og 2. pkt., 44 f, stk. 1, 1. pkt., 44 g, 46 b, 47 a, og 56 a, stk. 1, 3. pkt., stk. 9, 1. pkt., stk. 10, 1. og 2. pkt., og stk. 11, 2. pkt., ændres»udlændingeservice«til:»udlændingestyrelsen«. 7. I 9, stk. 1, nr. 1, ændres»en udlænding, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person,«til:»en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år,«. 8. 9, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves.

88 retsinformation.dk - LOV nr 418 af 12/05/ Side 2 af , stk. 4, affattes således:»stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, stiller økonomisk sikkerhed for kr. til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren, jf. stk. 23. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om den økonomiske sikkerhed. Det angivne beløb er fastsat i 2012-niveau og reguleres fra og med 2013 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«10. I 9, stk. 6, ændres»stk. 28«til:»stk. 27«. 11. I 9, stk. 7, ændres»28«til:»26«, og»væsentlig«udgår. 12. I 9, stk. 11, ændres»stk. 20«til:»stk. 19« , stk. 15, ophæves. Stk bliver herefter stk I 9, stk. 16, der bliver stk. 15, ændres»stk. 28«til:»stk. 27«. 15. I 9, stk. 19, der bliver stk. 18, ændres»stk. 29«til:»stk. 28«. 16. I 9, stk. 21, der bliver stk. 20, ændres»stk. 28«til:»stk. 27«. 17. I 9, stk. 22, der bliver stk. 21, 9 a, stk. 4, 1. pkt., 9 c, stk. 5, 1. pkt., 9 f, stk. 7, 1. pkt., 10, stk. 1, 2 og 5, 11, stk. 1, 32, stk. 6, og 44 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, 1. pkt., indsættes efter» 7-9 f«:»eller 9 i-9 n«. 18. I 9, stk. 22, der bliver stk. 21, ophæves 4. pkt. 19. I 9, stk. 24, der bliver stk. 23, ændres»stk. 23, 2. pkt.«til:»stk. 22, 2. pkt.«20. I 9, stk. 26, der bliver stk. 25, og 9, stk. 27, 1. pkt., der bliver stk. 26, 1. pkt., ændres»stk. 16, 1. og 2. pkt., og stk. 21, 1. og 2. pkt.«til:»stk. 15, 1. og 2. pkt., og stk. 20, 1. og 2. pkt.«21. I 9, stk. 27, 3. pkt., der bliver stk. 26, 3. pkt., ændres»og stk. 16, 1. pkt.«til:»og stk. 15, 1. pkt.«22. I 9, stk. 28, der bliver stk. 27, ændres»stk. 16, 2. pkt., og stk. 21, 2. pkt.«til:»stk. 15, 2. pkt., og stk. 20, 2. pkt.«23. I 9, stk. 29, der bliver stk. 28, ændres»stk. 19«til:»stk. 18« , stk. 31, der bliver stk. 30, affattes således:»stk. 30. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at udlændingen består en af justitsministeren etableret danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Prøven skal være bestået senest 6 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1. Det påhviler udlændingen at fremlægge dokumentation herfor. Hvis udlændingen har aflagt, men ikke bestået prøven inden 6 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 6 måneder. Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte frister efter ansøgning herom med en periode svarende til varigheden af det lovlige forfald.«25. I 9 indsættes som stk :»Stk. 31. Den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 kan efter anmodning nedsættes med kr., jf. dog stk. 34, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, inden for den frist, der er nævnt i stk. 30, har bestået danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 30, eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Stk. 32. Den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 kan efter anmodning nedsættes med kr., jf. dog stk. 34, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en af justitsministeren etableret danskprøve på A2- niveau eller en anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau. Prøven skal være bestået senest 15 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1. Hvis udlændingen har aflagt, men ikke bestået prøven inden fristen på 15 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 15 måneder. Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte frister efter ansøgning herom med en periode svarende til varigheden af det lovlige forfald. Stk. 33. Den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 kan efter anmodning nedsættes med kr., jf. dog stk. 34, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Stk. 34. Nedsættelse af den økonomiske sikkerhed efter stk kan alene ske i et sådant omfang, at den økonomiske sikkerhed udgør mindst kr. Stk. 35. Udlændingen skal ved tilmelding til danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 30, og ved tilmelding til danskprøven på A2- niveau, jf. stk. 32, betale et gebyr på kr. Hvis udlændingen ikke betaler gebyr, kan udlændingen ikke deltage i prøverne. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne. Stk. 36. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med børne- og undervisningsministeren regler om danskprøven på A1- niveau og danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 30 og 32, herunder regler om lovligt forfald, hvornår prøverne anses for bestået, udpegning af prøveafholdere, betingelser for at deltage i prøverne, opkrævning af gebyr for at deltage i prøverne, prøvernes

89 retsinformation.dk - LOV nr 418 af 12/05/ Side 3 af indhold og gennemførelse, klagemuligheder, klagefrister og prøver, der kan træde i stedet for danskprøven på A1-niveau og danskprøven på A2-niveau. Stk. 37. Beløbene, der er angivet i stk , er fastsat i 2012-niveau og reguleres fra og med 2013 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«26. I 9 a, stk. 2, nr. 5, ændres»eller 9 b-9 e«til:», 9 b-9 e, 9 m eller 9 n«. 27. I 9 a, stk. 4, 5. pkt., ændres»eller 9 b-9 e«til:», 9 b-9 e, 9 m eller 9 n«. 28. I 9 c, stk. 1, ændres» 9, stk. 2-21«til:» 9, stk og 30«, og» 9, stk «ændres til:» 9, stk og 31-37«. 29. I 9 c, stk. 4, 38, stk. 3, 1. pkt., 46 b, 48, 4., 6. og 7. pkt., og 56 a, stk. 1, 3. og 4. pkt., og stk. 11, 1. pkt., ændres»ministeren for flygtninge, indvandrere og integration«til:»justitsministeren« c, stk. 6-12, ophæves. Stk. 13 bliver herefter stk I 9 g, stk. 2, ændres»ministeren for flygtninge, indvandrere og integration«til:»beskæftigelsesministeren«, og»andre bestemmelser i denne lov«ændres til:» 9 a og 9 i-9 n«. 32. I 9 g indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Justitsministeren kan bestemme, at ansøgninger om opholdstilladelse efter 9 f kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles.«33. 9 h, stk. 1, nr. 1, ophæves. Nr. 2-7 bliver herefter nr I 9 h, stk. 1, nr. 5, der bliver nr. 4, ændres»jf. dog nr. 6«til:»jf. dog nr. 5« h, stk. 1, nr. 8, ophæves. Nr bliver herefter nr I 9 h, stk. 1, nr. 9, der bliver nr. 7, ændres» 9 c, stk. 1«til:» 9 i, stk. 1, 1. pkt.«37. I 9 h, stk. 1, nr. 10, der bliver nr. 8, ændres» 9 c, stk. 1, med henblik på au pair- og praktikantophold«til:» 9 j og 9 k, stk. 1, 1. pkt.«38. I 9 h, stk. 1, nr. 11, der bliver nr. 9, ændres» 9 c, stk. 1, for så vidt angår medfølgende familie til arbejdstagere, studerende og forskere«til:» 9 m og 9 n« h, stk. 1, nr. 13, ophæves. Nr bliver herefter nr I 9 h, stk. 1, nr. 14, der bliver nr. 11, ændres»nr. 2«til:»nr. 1«. 41. I 9 h, stk. 1, nr. 15, der bliver nr. 12, ændres»nr. 3-6«til:»nr. 2-5«. 42. I 9 h, stk. 1, nr. 16, der bliver nr. 13, ændres»nr. 9«til:»nr. 7«. 43. I 9 h, stk. 1, nr. 17, der bliver nr. 14, ændres»nr. 10 og 12«til:»nr. 8«. 44. I 9 h, stk. 1, indsættes efter nr. 17, der bliver nr. 14, som nyt nummer:»15) på kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er nævnt i nr. 10,«. Nr. 18 og 19 bliver herefter nr. 16 og I 9 h, stk. 1, nr. 18, der bliver nr. 16, ændres»nr. 11«til:»nr. 9«. 46. I 9 h, stk. 1, nr. 19, der bliver nr. 17, ændres»nr. 1-12«til:»nr. 1-10«. 47. I 9 h, stk. 2, 1. og 2. pkt., og 44 a, stk. 4, 1. pkt., ændres»udlændingeservice«til:»udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering«. 48. I 9 h, stk. 4, ændres» 9, stk. 22, 9 a, stk. 4, 9 c, stk. 5, 9 f, stk. 7, 9 g,«til:» 9 a, stk. 4, 9 f, stk. 7, 9 g, stk. 2 og 3, 9 i, stk. 2, 9 j, stk. 2, 9 k, stk. 2, 9 l, stk. 2, 9 m, stk. 2, 9 n, stk. 2,« h, stk. 7, ophæves, og i stedet indsættes:»stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om indbetaling af gebyrer efter stk. 1, nr. 1-9, og 16, og stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1-9, og 16, og om tilbagebetaling af sådanne gebyrer, herunder om tilbagebetaling efter stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1-9, og 16, og stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1-9, og 16.

90 retsinformation.dk - LOV nr 418 af 12/05/ Side 4 af Stk. 8. Justitsministeren fastsætter regler om indbetaling af gebyrer efter stk. 1, nr. 10, 15 og 17, og stk. 2, jf. stk. 1, nr. 10, 15 og 17, og om tilbagebetaling af sådanne gebyrer, herunder om tilbagebetaling efter stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 10, 15 og 17, og stk. 4, jf. stk. 1, nr. 10, 15 og 17.«50. Efter 9 h indsættes:» 9 i. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på uddannelse, hvis den pågældende er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet. Der kan endvidere efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige uddannelsesmæssige hensyn i øvrigt tilsiger det. Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af 1-3 a, 4 b eller 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. 6, eller en opholdstilladelse efter 7-9 f eller 9 i-9 n, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Stk. 3. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter stk. 1 skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold efter stk. 2, 1. pkt. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1, herunder om dokumentation for bestået anerkendt sprogtest og oprettelse af en spærret konto med et beløb svarende til op til 1 års ydelser i form af statens uddannelsesstøtte som betingelse for opholdstilladelse. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætte nærmere regler om studieaktivitet for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på at deltage i en professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse her i landet. Stk. 6. Til brug for Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelser om meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1 til udlændinge, der er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, og som ikke er omfattet af de i medfør af stk. 4 fastsatte regler, afgiver Danmarks Evalueringsinstitut efter anmodning fra uddannelsesinstitutionen en vejledende udtalelse om indhold og kvalitet i følgende uddannelser: 1) Videregående uddannelser og kurser, der uden godkendelse fra en statslig myndighed udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn. 2) Uddannelser og kurser inden for grund- og ungdomsuddannelser, der uden godkendelse fra en statslig myndighed udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution, der er under statsligt tilsyn. 3) Kurser på folkehøjskoler m.v. godkendt efter lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), som gennemføres uden tilskud efter loven. Stk. 7. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter nærmere regler om Danmarks Evalueringsinstituts udtalelser efter stk. 6, herunder om anmodninger og om den anmodende institutions betaling til dækning af Danmarks Evalueringsinstituts udgifter i forbindelse med udtalelser. 9 j. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på au pair-ophold her i landet. Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af 1-3 a, 4 b eller 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. 6, eller en opholdstilladelse efter 7-9 f eller 9 i-9 n, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Stk. 3. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter stk. 1 skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold efter stk. 2, 1. pkt. Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1 kan, medmindre særlige grunde taler derfor, ikke gives, hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod en person, der på gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte, ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens 216 eller 217, 224 eller 225, jf. 216 eller 217, eller 228, 229, stk. 1, eller 237, , 250, 260, 261, 262 a eller 266. Stk. 5. Opholdstilladelse efter stk. 1 kan ikke gives, hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 5 år inden tidspunktet for afgørelsen ved endelig dom er dømt for overtrædelse af 59, stk. 4, som følge af ulovlig beskæftigelse af en udlænding, der på gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte, eller har vedtaget en bøde for en sådan overtrædelse af 59, stk. 4. Stk. 6. Opholdstilladelse efter stk. 1 kan ikke gives, hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever er omfattet af en karensperiode, jf. 21 a. Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter stk k. En udlænding kan i uddannelsesmæssigt øjemed efter ansøgning få opholdstilladelse med henblik på at være praktikant her i landet. En udlænding kan endvidere efter ansøgning få opholdstilladelse som volontør med henblik på at udføre humanitært og socialt arbejde her i landet. Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af 1-3 a, 4 b eller 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. 6, eller en opholdstilladelse efter 7-9 f eller 9 i-9 n, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Stk. 3. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter stk. 1 skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold efter stk. 2, 1. pkt. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1.

91 retsinformation.dk - LOV nr 418 af 12/05/ Side 5 af l. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, der ifølge en aftale mellem Danmark og en anden stat, jf. 45, er berettiget til et længerevarende ferieophold her i landet og i forbindelse hermed er berettiget til at arbejde her i landet i et nærmere afgrænset omfang. Opholdstilladelsen gives på de betingelser, som aftalen opstiller. Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af 1-3 a, 4 b eller 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. 6, eller en opholdstilladelse efter 7-9 f eller 9 i-9 n, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Stk. 3. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter stk. 1 skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold efter stk. 2, 1. pkt. 9 m. Der kan, hvis væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn taler derfor, efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter 9 a, stk. 2, nr Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af 1-3 a, 4 b eller 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. 6, eller en opholdstilladelse efter 7-9 f eller 9 i-9 n, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Stk. 3. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter stk. 1 skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold efter stk. 2, 1. pkt. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opholdstilladelse efter stk n. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter 9 i eller 9 k, når hensynet til sidstnævnte udlændings ophold her i landet tilsiger det. Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af 1-3 a, 4 b eller 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. 6, eller en opholdstilladelse efter 7-9 f eller 9 i-9 n, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Stk. 3. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter stk. 1 skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold efter stk. 2, 1. pkt. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opholdstilladelse efter stk o. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter 9 a eller 9 i-9 l, afgive en udtalelse til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering om forhold vedrørende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag om forlængelse af opholdstilladelsen. Hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter 9 m eller 9 n, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra udlændingen og den herboende afgive en udtalelse til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering om forhold vedrørende de pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt.«51. I 10, stk. 4, 1. pkt., ændres»og 9-9 f«til:» 9-9 f eller 9 i-9 n«. 52. I 11, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., indsættes efter» 7-9 e«:»eller 9 i-9 n« , stk. 9, affattes således:»stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter 7-9 eller 9 b-9 f, afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag om forlængelse af opholdstilladelsen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for sager om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvor udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter 7-9, 9 a-9 f eller 9 i-9 n. Hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende person med dansk indfødsret, tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse efter 7-9 eller 9 b-9 f, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra udlændingen og den herboende afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende de pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt.«54. I 12 ændres»ministeren for flygtninge, indvandrere og integration«til:»justitsministeren«, og efter»opholdstilladelser«indsættes:»efter 7-9 og 9 b-9 f«. 55. I 12 indsættes som stk. 2:»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opholdstilladelser efter 9 a og 9 i-9 n, herunder om adgangen til opholdstilladelse, om tilladelsernes varighed og om de betingelser, der kan fastsættes for opholdet.«56. I 14, stk. 1, nr. 7, indsættes efter» 9 c, stk. 1,«:»og 9 m og 9 n«. 57. I 14, stk. 2, ændres»ministeren for flygtninge, indvandrere og integration«til:»beskæftigelsesministeren«. 58. I 15, stk. 2, ændres»ministeren for flygtninge, indvandrere og integration«til:»beskæftigelsesministeren«, og efter»tilladelse«indsættes:», jf. dog stk. 3«.

92 retsinformation.dk - LOV nr 418 af 12/05/ Side 6 af I 15 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om arbejdstilladelser til udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter 9 f, herunder om tilladelsernes indhold og varighed og om de betingelser, der kan knyttes til en tilladelse.«60. I 19, stk. 1, nr. 4, ændres»stk. 16, 1. og 2. pkt., og stk. 21, 1. og 2. pkt.«til:»stk. 15, 1. og 2. pkt., og stk. 20, 1. og 2. pkt.«61. I 19, stk. 1, nr. 6 og 7, ændres»stk. 16, 3. pkt., og stk. 21, 3. pkt.«til:»stk. 15, 3. pkt., og stk. 20, 3. pkt.«, og»stk. 28«ændres til:»stk. 27«. 62. I 19, stk. 1, indsættes som nr. 11:»11) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen består en danskprøve, jf. 9, stk. 30, og udlændingen ikke har bestået prøven inden for de frister, der er nævnt i 9, stk. 30.«63. I 19, stk. 5, 2. pkt., og 27 a ændres»udlændingeservices«til:»udlændingestyrelsens« , stk. 8, ophæves, og i stedet indsættes:»stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter 7-9 eller 9 b-9 f, afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag efter stk. 1 eller 2. Hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende person med dansk indfødsret, tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse efter 7-9 eller 9 b-9 f, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra udlændingen og den herboende afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende de pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt. Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter 9 a eller 9 i-9 l, afgive en udtalelse til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering om forhold vedrørende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag efter stk. 1 eller 2. Hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter 9 m eller 9 n, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra udlændingen og den herboende afgive en udtalelse til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering om forhold vedrørende de pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt.«65. I 21 a ændres» 9 c, stk. 1,«til:» 9 j«. 66. I 27 a og 40 d ændres»ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations«til:»Justitsministeriets«. 67. I 27 a og to steder i 46 g ændres»ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration«til:»Justitsministeriet«. 68. I 33, stk. 5, ændres» 9, stk. 22«til:» 9, stk. 21«, og»og 9 f, stk. 7«ændres til:» 9 f, stk. 7, 9 i, stk. 2, 9 j, stk. 2, 9 k, stk. 2, 9 l, stk. 2, 9 m, stk. 2, og 9 n, stk. 2«. 69. I 33, stk. 10, indsættes efter» 9-9 f«:»og 9 i-9 n«. 70. I 39, stk. 1, ændres»ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations«til:»justitsministerens«. 71. I 40 d ændres»den prøve, der er nævnt i 9, stk. 2, 2. pkt.«til:»de prøver, der er nævnt i 9, stk. 30 og 32«. 72. I 42 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., indsættes efter» 9-9 f«:»eller 9 i-9 n«. 73. I 44, stk. 1, ændres»ministeren for flygtninge, indvandrere og integration«til:»justitsministeren«, og»og for ansøgninger, der indgives her i landet om opholds- og arbejdstilladelse«udgår. 74. I 44, stk. 3, indsættes efter»opholdskort«:»udstedt i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse efter 7-9 og 9 b-9 f«. 75. I 44 indsættes som stk. 4:»Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling for genudstedelse af opholdskort udstedt i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse efter 9 a og 9 i-9 n.«76. I 44 a, stk. 1, 8, 9 og 11, ændres»udlændingeservice«til:»udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering«. 77. I 44 a, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:»styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har adgang til UIP, i det omfang adgangen er nødvendig for varetagelsen af Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings opgaver efter udlændingeloven eller anden lovgivning.«78. I 44 a, stk. 5, ændres»ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Udlændingeservice«til:»Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering«, og» 9, stk. 24«ændres til:» 9, stk. 23«. 79. I 44 a, stk. 6, ændres»ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Udlændingeservice«til:»Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering«.

93 retsinformation.dk - LOV nr 418 af 12/05/ Side 7 af I 44 a, stk. 9, ændres»ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan endvidere efter aftale med«til:»justitsministeren og beskæftigelsesministeren kan i forening efter aftale med«. 81. I 44 a, stk. 10, 1. og 2. pkt., ændres»udlændingeservice«til:»udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering«. 82. I 44 a indsættes som stk. 12:»Stk. 12. Persondatalovens 7, stk. 8, finder ikke anvendelse ved behandling af ansøgninger om opholdstilladelse efter 7 og 8. Det samme gælder ved behandling af sager om forlængelse, inddragelse og bortfald af opholdstilladelse meddelt efter disse bestemmelser og ved behandling af sager, hvori akter vedrørende opholdstilladelse efter 7 eller 8 indgår.«83. I 44 d og 44 e, stk. 1, 1. pkt., ændres» 9 c«til:» 9 i« og 46 a affattes således:» 46. Afgørelser efter denne lov træffes med de undtagelser, der fremgår af stk. 2-5, og af 9, stk. 22 og 23, 46 a-49, 50, 50 a, 51, stk. 2, 2. pkt., 56 a, stk. 1-4, 58 i og 58 j, jf. dog 58 d, 2. pkt., af Udlændingestyrelsen. Stk. 2. Afgørelser efter 9 a, 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1-9, og 16, og 9 i-9 n, afgørelser vedrørende forlængelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelser meddelt efter 9 a og 9 i-9 n og afgørelser efter 33 i forbindelse med sådanne sager træffes af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Det samme gælder afgørelser efter 4 a, stk. 3, i forlængelse af at en udlænding er meddelt opholdstilladelse efter 9 a eller 9 i-9 n, og afgørelser efter 25 b, stk. 2, når Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har pålagt udlændingen at udrejse straks, eller når udlændingen ikke udrejser i overensstemmelse med en udrejsefrist, der er fastsat af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Stk. 3. Afgørelser efter 9 b, afgørelser vedrørende forlængelse og inddragelse af opholdstilladelse meddelt efter 9 b og afgørelser efter 33, stk. 4, 2. pkt., træffes af justitsministeren. Stk. 4. Afgørelser efter 9 h, stk. 5, 2. og 3. pkt., træffes af beskæftigelsesministeren i sager, hvor Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af 9 h, stk. 1, nr. 1-9, og 16. Stk. 5. Afgørelser efter 9 h, stk. 5, 2. og 3. pkt., træffes af justitsministeren i sager, hvor Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af 9 h, stk. 1, nr. 10, 15 og 17. Stk. 6. Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. 11, stk. 3-7, 10 og 12, til udlændinge med opholdstilladelse efter 9 a og 9 i-9 n træffes af Udlændingestyrelsen, efter at Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har truffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget for opholdstilladelse fortsat er til stede. Stk. 7. Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. 11, stk. 3-7, 10 og 12, til udlændinge med opholdstilladelse efter 9 b træffes af Udlændingestyrelsen, efter at justitsministeren har truffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til stede. 46 a. Udlændingestyrelsens afgørelser kan bortset fra de afgørelser, der er nævnt i 9 g, stk. 1, 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 10, 15 og 17, 9 h, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 10, 15 og 17, 11, stk. 8, 32 a, 33, 34 a, 42 a, stk. 7, 1. pkt., 42 a, stk. 8, 1. pkt., 42 b, stk. 1, 3 og 7-9, 42 d, stk. 2, 46 e, 53 a og 53 b, påklages til justitsministeren. Stk. 2. Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings afgørelser kan bortset fra de afgørelser, der er nævnt i 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1-9, og 16, 9 h, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1-9, og 16, og 33, påklages til beskæftigelsesministeren. Stk. 3. Udlændingestyrelsens beslutning om, at der ikke er særlige grunde til at antage, at en uledsaget udlænding, der inden det fyldte 18. år har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af 7, ikke bør gennemgå en asylsagsprocedure, jf. 9 c, stk. 3, nr. 1, kan ikke påklages. Stk. 4. Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings beslutninger om betaling af udgifter forbundet med tilvejebringelsen af oplysninger til brug for behandlingen af en sag efter denne lov, jf. 40, stk. 2, kan ikke påklages. Stk. 5. Justitsministeren kan træffe bestemmelse om og fastsætte nærmere regler for Udlændingestyrelsens behandling af de sager, der er omfattet af stk. 1 og 3 og 46, stk. 1. Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan træffe bestemmelse om og fastsætte nærmere regler for Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings behandling af de sager, der er omfattet af stk. 2 og 46, stk. 2.«85. 47, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Der kan efter aftale mellem justitsministeren og udenrigsministeren samt mellem beskæftigelsesministeren og udenrigsministeren gives danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet bemyndigelse til at udstede og meddele visum, opholdstilladelse og arbejdstilladelse. Efter aftale med et andet land kan udenrigsministeren efter aftale med justitsministeren eller beskæftigelsesministeren bemyndige udenlandske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet til at udstede visum efter 4 a, stk. 3, opholdstilladelse og arbejdstilladelse. Beskæftigelsesministeren kan alene medvirke i aftaler om udstedelse af visum efter 4 a, stk. 3, i forhold til meddelelse af opholdstilladelse og arbejdstilladelse som omfattet af 46, stk. 2. Udenrigsministeren kan efter aftale med justitsministeren indgå repræsentationsaftaler med udenlandske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet i overensstemmelse med visumkodeksens artikel 8.«86. I 47, stk. 3, 1. pkt., ændres»ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan efter aftale med udenrigsministeren«til:»justitsministeren og beskæftigelsesministeren kan hver for sig efter aftale med udenrigsministeren«. 87. I 47 a udgår»samt udstede tilbagerejsetilladelse til en udlænding, der lovligt opholder sig her i landet«. 88. I 47 a indsættes som stk. 2:

94 retsinformation.dk - LOV nr 418 af 12/05/ Side 8 af »Stk. 2. Justitsministeren og beskæftigelsesministeren kan hver for sig fastsætte nærmere regler om, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering i særlige tilfælde kan udstede tilbagerejsetilladelser til en udlænding, der lovligt opholder sig her i landet.«89. Efter 48 e indsættes:» 48 f. Udlændingestyrelsen bedømmer, om en udlænding har bestået danskprøven på A1-niveau og danskprøven på A2- niveau, jf. 9, stk. 30 og 32. Udlændingestyrelsens bedømmelse af, om en udlænding har bestået prøverne, kan påklages til Ministeriet for Børn og Undervisning. Klagen skal indgives til Ministeriet for Børn og Undervisning, senest 7 dage efter at resultatet af bedømmelsen er meddelt den pågældende udlænding. Klager, der indgives senere, afvises.« b, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Ved den centrale Eurodac-enhed forstås i denne lov den centrale enhed i agenturet for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed, som er ansvarlig for driften af den centrale database omhandlet i Eurodac-forordningens artikel 1, stk. 2, litra b.«2 I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr af 20. august 2010, som ændret bl.a. ved 1 i lov nr. 462 af 18. maj 2011 og senest ved 6 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende ændringer: 1. I 2, stk. 4, nr. 2, ændres» 9 c, stk. 1, med henblik på skoleophold, praktikophold, au pair-ophold eller studier,«til:» 9 i-9 l,«. 2. I 2, stk. 4, nr. 6, ændres»omfattet af nr. 1-5«til:», der er omfattet af nr. 3-5, eller med opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 m eller 9 n«. 3 I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 6. april 2010, som ændret ved 17 i lov nr. 429 af 28. april 2010 og 2 i lov nr. 759 af 29. juni 2011, foretages følgende ændring: 1. I 3, stk. 4, ændres»eller 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af stk. 2«til:», 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af stk. 2, 9 m eller 9 n«. 4 I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr af 16. august 2010, som ændret ved 2 i lov nr. 462 af 18. maj 2011, foretages følgende ændringer: 1. I 2 b, stk. 1, ændres» 9 c, stk. 1«til:» 9 j«. 2. I 2 b, stk. 2, ændres» 9 c, stk. 1«til:» 9 i«. 5 I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 952 af 2. oktober 2009, som ændret ved 2 i lov nr af 27. december 2009, 13 i lov nr. 140 af 9. februar 2010 og 3 i lov nr af 21. december 2010, foretages følgende ændring: 1. I 4, stk. 2, nr. 2, ændres» 9 c, stk. 1«til:» 9 m«. 6 I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 8. august 2011, som ændret ved 5 i lov nr. 271 af 27. marts 2012, foretages følgende ændring: 1. I 15, stk. 5, nr. 2, ændres» 9 c, stk. 1«til:» 9 m«. 7 I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011, som ændret ved 2 i lov nr af 28. december 2011 og lov nr. 210 af 5. marts 2012, foretages følgende ændring: 1. I 19, stk. 2, nr. 2, ændres» 9 c, stk. 1«til:» 9 m«. 8 I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 15. januar 2007, som ændret senest ved 2 i lov nr. 601 af 14. juni 2011, foretages følgende ændringer:

95 retsinformation.dk - LOV nr 418 af 12/05/ Side 9 af I 11 a, stk. 1, indsættes efter» 7-9 f«:»eller 9 i-9 n«. 2. I 11 b, 1. pkt., indsættes efter» 7-9 f«:»eller 9 i-9 n«, og»og stk. 2-15«ændres til:»stk og 30«. 9 Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. maj 2012, jf. dog stk. 2. Stk. 2. 1, nr. 90, træder i kraft den 1. december Stk. 3. 1, nr. 3, 7-16, og 28, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Hvis der ikke efter de hidtil gældende regler kan meddeles opholdstilladelse på grundlag af ægtefællesammenføring, tager Udlændingestyrelsen samtidig stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 eller 9 c som ændret ved lovens 1, nr. 7-16, og 28. Stk. 4. 1, nr. 9, 24, 25 og 62, finder ikke anvendelse for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden lovens ikrafttræden. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 5. For udlændinge, der meddeles opholdstilladelse i perioden fra den 15. maj 2012 og indtil danskprøven på A1-niveau og danskprøven på A2-niveau, jf. udlændingelovens 9, stk. 30 og 32, er etableret, regnes fristerne på 6 og 15 måneder, jf. udlændingelovens 9, stk. 30, 2. og 4. pkt., og stk. 32, 2. og 3. pkt., fra tidspunktet for prøvernes etablering. Stk. 6. Afgørelser vedrørende forlængelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelser meddelt efter 9 c, stk. 1, 1. pkt., træffes af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, når opholdstilladelsen er meddelt med henblik på uddannelse, au pairophold, praktikantophold, volontørophold, ophold ifølge en aftale mellem Danmark og en anden stat, jf. 45, eller som følge af familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter 9 a, stk. 2, nr. 1-6, eller til en udlænding med opholdstilladelse med henblik på uddannelse eller praktikantophold. 10 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Givet i København, den 12. maj 2012 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Morten Bødskov

96 96 5

97 retsinformation.dk - LOV nr 566 af 18/06/ Side 1 af Dokumentet er Historisk LOV nr 566 af 18/06/2012 Historisk Offentliggørelsesdato: Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 984 af 02/10/2012 Ændrer i/ophæver LBK nr 947 af 24/08/2011 Den fulde tekst Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om grundlag for en vellykket integration som betingelse for familiesammenføring med børn) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 947 af 24. august 2011, som ændret bl.a. ved 1 i lov nr. 601 af 14. juni 2011 og senest ved 1 i lov nr. 418 af 12. maj 2012, foretages følgende ændring: 1. 9, stk. 16, affattes således:»stk. 16. Hvis barnet og en af barnets forældre er bosiddende i hjemlandet eller et andet land og barnet er over 6 år, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kun gives, hvis barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet. Ved vurderingen efter 1. pkt. skal der lægges vægt på barnets og begge forældres forhold. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, eller hvis ansøgningen indgives, senest 2 år efter at den herboende forælder opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2. Fristen på 2 år regnes tidligst fra barnets fyldte 6. år. 1. og 2. pkt. gælder endvidere ikke, hvis den herboende forælder ved udløbet af fristen på 2 år er forhindret i at opnå opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, til barnet, herunder som følge af tvist om forældremyndigheden over barnet, eller som følge af at barnets opholdssted ikke kendes, og hvis den herboende forælder efter forhindringens ophør søger at opnå opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, til barnet uden unødigt ophold.«loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 2 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Givet på Christiansborg Slot, den 18. juni 2012 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Morten Bødskov

98 retsinformation.dk - LOV nr 567 af 18/06/ Side 1 af Dokumentet er Historisk LOV nr 567 af 18/06/2012 Historisk Offentliggørelsesdato: Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 984 af 02/10/2012 Ændrer i/ophæver LBK nr 947 af 24/08/2011 Den fulde tekst Lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om børns generhvervelse af opholdstilladelse m.m.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 947 af 24. august 2011, som ændret bl.a. ved 1 i lov nr. 601 af 14. juni 2011 og senest ved 1 i lov nr. 418 af 12. maj 2012, foretages følgende ændringer: 1. I 9, stk. 17, indsættes som 2. og 3. pkt.:»ved denne vurdering skal barnets opvækst og familiemæssige og sociale netværk her i landet tillægges særlig vægt. Hvis opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 2, er bortfaldet, som følge af at barnet imod sin vilje har opholdt sig uden for landet på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration, skal dette også tillægges særlig vægt ved vurderingen af hensynet til barnets tarv.«2. I 9 c, stk. 1, indsættes to steder efter»enhed«:»og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv«. 3. I 17, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:»anses en mindreårig udlændings opholdstilladelse for bortfaldet, skal Udlændingestyrelsen i forbindelse med afgørelsen vurdere, om udlændingen kan meddeles ny opholdstilladelse efter 9, stk. 1, nr. 2, jf. 9, stk. 17, 9 c, stk. 1, jf. 9, stk. 17, eller 9 c, stk. 1.«4. I 44 c indsættes som stk. 2 og 3:»Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der gennemfører en forebyggende samtale med eller tilbyder anden form for særlig støtte til forældrene til en mindreårig udlænding, jf. 11, stk. 3, og 52, stk. 3, nr. 3 og 9, i lov om social service, på grund af kendskab til eller begrundet mistanke om, at den mindreårige udlænding opholder sig uden for landet på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration, skal i den forbindelse oplyse forældrene om reglerne om bortfald af opholdstilladelse, jf. 17. Stk. 3. Underretning efter stk. 1 skal indeholde oplysning om, hvorvidt kommunalbestyrelsen har gennemført en forebyggende samtale med eller tilbudt forældrene til en mindreårig udlænding, der er omfattet af stk. 1, anden form for særlig støtte efter reglerne i 11, stk. 3, og 52, stk. 3, nr. 3 og 9, i lov om social service, og om kommunalbestyrelsen i den forbindelse har orienteret forældrene om reglerne om bortfald af opholdstilladelse, jf. stk. 2.«Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 2 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

99 retsinformation.dk - LOV nr 567 af 18/06/ Side 2 af Dokumentet er Historisk Givet på Christiansborg Slot, den 18. juni 2012 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Morten Bødskov

100 NOTAT Dato: 8. juli 2011 Kontor: Familiesammenføringskontoret J.nr.: 11/52072 Sagsbeh.: RIN Notat om fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 14. juni 2011 i sagen Osman mod Danmark (appl.no /09) Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) afsagde den 14. juni 2011 dom i sagen Osman mod Danmark (appl.no /09), hvorved Danmark blev dømt for krænkelse af den pågældendes rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om retten til familieliv og retten til privatliv. I det følgende er givet en gennemgang af hidtidig praksis vedrørende udlændingelovens regler. Herefter følger en kort gengivelse af sagens faktiske omstændigheder med henblik på en analyse af dommens betydning for den fremadrettede administration af udlændingelovens regler. 1. Dansk lov og praksis Udlændingeloven indeholder en række bestemmelser, der finder anvendelse, når et barn har været sendt på genopdragelsesrejse til hjemlandet eller et andet land. Disse bestemmelser omfatter regler om bortfald af barnets hidtidige opholdstilladelse, samt regler om, hvorvidt barnet vil kunne opnå en ny opholdstilladelse, hvis den tidligere opholdstilladelse er bortfaldet. Bortfald af opholdstilladelser er reguleret i udlændingelovens 17, stk. 1, hvorefter en opholdstilladelse blandt andet bortfalder, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark, eller når en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mere end 2 år, har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Det kan dog efter udlændingelovens 17, stk. 3 (tidligere stk. 2), efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse alligevel ikke skal anses for bortfaldet. Efter praksis vil en ansøgning efter udlændingelovens 17, stk. 3, f. eks. kunne imødekommes i de tilfælde, hvor det må anses for godtgjort, at udlændingen har haft til hensigt at vende tilbage til Danmark, men er blevet forhindret heri på grund af sygdom eller andre uforudsete hindringer. Bestemmelsen er endvidere blevet anvendt i tilfælde, hvor udlændingen før 100

101 udrejsen har henvendt sig til udlændingemyndighederne og ansøgt om bevarelse af opholdstilladelsen, før den pågældende udrejste af Danmark. Afgørelsen beror på en skønsmæssigt præget vurdering, hvor også udlændingens samlede ophold her i landet og i hjemlandet samt udlændingens familiemæssige og anden tilknytning her til landet indgår. Det forhold, at et mindreårigt barn ikke selv måtte have ønsket at udrejse kan normalt ikke tillægges vægt, hvis beslutningen om udrejse er truffet af forældremyndighedens indehaver. Herudover er det ved lov nr. 572 af 31. maj 2010 bestemt, at en opholdstilladelse bortfalder, når en mindreårig udlænding har opholdt sig uden for landet i mere end 3 på hinanden følgende måneder på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration, jf. udlændingelovens 17, stk. 2. Hvis et mindreårigt barns opholdstilladelse er bortfaldet, vil barnet kunne søge om at få en ny opholdstilladelse. Hvis barnet er under 15 år, vil en sådan ansøgning blive behandlet efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 2. Aldersgrænsen i bestemmelsen blev sat ned fra 18 år ved lov nr. 427 af 9. juni Samtidig blev udlændingelovens 9, stk. 14, indført som betingelse for familiesammenføring til et barn under 15 år. Efter udlændingelovens 9, stk. 14, kan der kun gives en sådan opholdstilladelse til et barn, der tidligere har haft en opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 2, men som er bortfaldet efter 17, hvis hensynet til ansøgerens tarv taler derfor. Ved vurderingen af, om hensynet til barnet tarv taler for meddelelse af opholdstilladelse, skal der blandt andet foretages en afvejning af længden og karakteren af barnets ophold her i landet set i forhold til barnets ophold i hjemlandet. I den forbindelse skal det indgå, hvor barnet har haft hovedparten af sin opvækst, og hvor barnet har gået i skole. Der vil endvidere skulle lægges vægt på barnets sproglige færdigheder, herunder om barnet taler dansk, og om barnet taler det sprog, der tales i barnets hjemland. Det vil tillige kunne indgå, om barnet er sendt på en genopdragelsesrejse mod sin vilje, og om barnet har nær familie i hjemlandet, hos hvem barnet har opholdt sig. Baggrunden for regelændringen var: eksempler på, at forældre bevidst vælger at lade et barn blive i hjemlandet enten sammen med en af forældrene eller med andre familiemedlemmer indtil barnet er næsten voksent, på trods af at barnet på et tidligere tidspunkt kunne have fået opholdstilladelse i Danmark. På den måde opnås det, at barnet får en opvækst i overensstemmelse med hjemlandets kultur og skikke og ikke i sin barndom præges af danske normer og værdier. Mindreårige udlændinge, der skal bo i Danmark, bør efter regeringens opfattelse af hensyn til barnet og af integrationsmæssige årsager komme hertil så tidligt som muligt og få en så stor del af deres opvækst her i landet som muligt. Tilsvarende bør børn og unge udlændinge, der allerede bor her i landet, så vidt muligt have deres Side 2 101

102 For mindreårige børn mellem 15 og 18 år, vil en ansøgning om opholdstilladelse skulle behandles efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, 1. pkt., hvorefter der kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Bestemmelsen finder i praksis især anvendelse i tilfælde, hvor familiesammenføring ikke er mulig efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens 9, stk. 1, men hvor det som følge af Danmarks internationale forpligtelser herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 er nødvendigt at tillade familiesammenføring. Efter gældende praksis kan der endvidere i andre ganske særlige tilfælde efter en helt konkret vurdering meddeles tilladelse til familiesammenføring i tilfælde, hvor familiesammenføring ikke er mulig efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens 9, stk. 1. Ved vurderingen vil barnets tarv og betydningen af en genopdragelsesrejse i det væsentlige svare til en vurdering efter udlændingelovens 9, stk Sagens faktiske omstændigheder Sagen vedrører den somaliske statsborger Sahro Osman (ansøgeren), født den 1. november 1987, der har haft opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført, fra hun var 7 år. I Danmark blev hendes forældre skilt, og ansøgeren boede herefter hos sin mor. I 2003 blev hun som 15-årig sendt på genopdragelsesrejse til en somalisk flygtningelejr i Kenya af sine forældre. To år efter udrejsen henvendte ansøgeren sig sammen med sin far på Den danske Ambassade i Kenya, hvor hun søgte om opholdstilladelse. Ansøgeren oplyste i denne forbindelse, at hun ikke havde regnet med, at opholdet skulle vare to år, at hun ikke udrejste frivilligt, at hun ikke havde modtaget undervisning i Kenya, at hun havde passet sin farmor, og at hun var blevet tvunget til at udsætte at tage kontakt til de danske myndigheder, da hendes farmor var blevet alvorligt syg. Ingen af ansøgerens forældre havde før eller under ansøgerens ophold i Kenya rettet henvendelse til de danske udlændingemyndigheder og søgt om, at ansøgerens opholdstilladelse ikke skulle anses for bortfaldet, ligesom ansøgerens mor ikke havde rettet henvendelse til de danske myndigheder med anmodning om vejledning eller assistance i anledning af ansøgerens ophold i Kenya. Udlændingeservice traf den 21. december 2006 afgørelse om, at ansøgerens opholdstilladelse skulle anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens 17, samt at ansøgeren hverken kunne meddeles ny opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 2, eller 9 c, stk. 1, 1. pkt. Afgørelsen blev stadfæstet af ministeriet den 1. oktober 2007 og siden hen af Københavns Byret den 25. april 2008 og Østre Landsret den 30. oktober Ved afgørelserne blev der lagt vægt på, at ansøgerens forældre frivilligt sendte hende til familie i Kenya på ubestemt tid, at hun var 17 år og 9 måneder, da hun søgte om at komme Side 3 102

103 tilbage til Danmark, at hendes far havde besøgt hende under opholdet i Kenya, og at moren tillige ville kunne besøge hende i Kenya for at udøve familielivet der. Hverken udlændingemyndighederne eller domstolene var opmærksom på, at ansøgeren var indrejst ulovligt i Danmark i juni 2007 og havde taget ophold hos sin mor. Denne oplysning indgik derfor ikke i afgørelserne. Procesbevillingsnævnet meddelte i januar 2009 afslag på tredjeinstansbevilling. I november 2009 indbragte ansøgeren sagen for EMD. 3. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols bemærkninger EMRK artikel 8 har følgende ordlyd: og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. 2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og familieliv, f.eks. ved at staten undlader at udvise et familiemedlem, samt statens positive forpligtelse til at tilvejebringe de nødvendige forudsætninger for at udøve et familieliv, f.eks. ved at staten giver et familiemedlem opholdstilladelse. EMD har endvidere statueret, at retten til et familieliv er suppleret af retten til et privatliv, idet andre mennesker og verden. EMD finder, at der i den konkrete sag er sket indgreb efter EMRK artikel 8, stk. 1, i både ansøgerens familieliv og privatliv, jf. dommens præmis 56. EMD betoner i denne forbindelse, at domstolen i en række sager vedrørende unge myndige personer, som endnu ikke har etableret egen familie, har fastslået, at disses relation til forældre og anden nær familie udgør et familieliv. Domstolen betoner yderligere, at artikel 8 beskytter retten til at etablere og udvikle relationer til andre personer og verden, og at denne ret kan omfatte aspekter af en persons sociale identitet, hvorfor fastboende udlændinges samlede sociale bånd til det samfund, de bor i, Da EMD vurderer, at der er gjort indgreb i ansøgerens rettigheder efter EMRK artikel 8, stk. 1, skal det vurderes, om indgrebet er hjemlet, forfølger et legitimt formål og er proportionalt, jf. EMRK artikel 8, stk. 2, idet der i modsat fald vil være sket en krænkelse af ansøgerens rettigheder. Side 4 103

104 Domstolen konstaterer i denne forbindelse, at der er enighed om, at indgrebet i form af bortfald og afslag på opholdstilladelse til ansøgeren har hjemmel i lov og forfølger et legitimt formål, jf. dommens præmis 58. EMD fokuserer derfor på, om indgrebet er proportionalt, og foretager en konkret afvejning af, fremhæver i denne forbindelse en række momenter, som er tillagt vægt ved vurderingen. Domstolen understreger, at udøvelsen af forældremyndighed udgør et grundlæggende element i et familieliv, og at et barns opvækst og opdragelse normalt og nødvendigvis forudsætter, at forældrene kan træffe afgørelse om, hvor barnet skal bo samt fastsætte grænser for og bemyndige andre til at fastsætte grænser for barnets bevægelsesfrihed, jf. dommens præmis 64. Det fremgår videre af dommens præmis 65, at når et barn har haft sine formative år af sin barndom og ungdom i et land og har hele sin nære familie i dette land, så skal der foreligge meget alvorlige grunde til at berettige en afvisning af at dispensere fra bortfald af en opholdstilladelse. Domstolen vurderer endvidere, at forhindring af genopdragelsesrejser er et legitimt formål, jf. dommens præmis 67, men at dette ikke kan begrunde, at der ses helt bort fra barnets personlige ret til respekt for sit familieliv og privatliv, jf. dommens præmis 69 og 73. Domstolen lægger herefter vægt på, at ansøgeren ikke udrejste frivilligt, og at ansøgeren ikke havde mulighed for at indrette sig på den regelændring i 2004 (nedsættelse af aldersgrænsen for familiesammenføring af børn fra 18 til 15 år), som førte til, at hun i 2005 ikke kunne meddeles en ny opholdstilladelse. Domstolen anfører endvidere, at den meget begrænsede kontakt mellem ansøgeren og hendes mor kunne forklares med diverse andre faktorer end forsætligt begrænset kontakt, inklusiv praktiske og økonomiske forhindringer, hvorfor denne ikke kunne tages til indtægt for, at ansøgeren og hendes mor ikke ønskede at opretholde og intensivere et familieliv under ansøgerens ophold i Kenya. Som følge heraf finder EMD, at Danmark ikke i tilstrækkelig grad har taget højde for ansøgerens interesser, hvorfor afslaget ikke var proportionalt. 4. Vurdering af dommen Dommen anfægter ikke udlændingelovens bestemmelser eller forarbejderne hertil, men giver anledning til en mindre justering af praksis vedrørende administrationen af bestemmelserne. Den hidtidige betoning af, at en beslutning om at sende et barn på genopdragelsesrejse er truffet af forældremyndighedens indehaver, uanset barnets alder,, kan således ikke opret- Side 5 104

105 holdes fuldt ud. Der må i overensstemmelse med dommen i højere grad lægges vægt på barnets individuelle interesser og forhold. Ved afvejningen bør barnets egne ønsker således indgå. Den konkrete vægtning af barnets egne ønsker må dog bero på barnets alder og modenhed. En beslutning om, at barnet ikke skal bo hos forældrene, men derimod hos en slægtning i et andet land, må antages at være en meget indgribende beslutning, som det vil kræve nogen modenhed hos barnet at forholde sig til. Barnet må således som minimum have opnået den alder og modenhed, som i familieretlige sager om valg af bopælsforælder anses som fornøden til at begynde at inddrage barnets ønsker. I sådanne sager bliver der gennemført samtaler med børn fra omkring 7 års-alderen afhængig af modenhed. Det kan endvidere lægges til grund, at en 15-årig normalt vil være i stand til at danne sig sin egen velovervejede holdning til spørgsmål af denne karakter. I forbindelse med vurderingen af barnets individuelle interesser og forhold bør der endvidere tages hensyn til, hvor længe barnet har opholdt sig i Danmark. I dommen fremhævede Domstolen således flere gange, at ansøgeren havde tilbragt de formative år af sin barndom og ungdom i Danmark (fra hendes 7. til hendes 15. år). Domstolen fandt, at sagen herved adskilte sig signifikant fra en anden sag, Ebrahim og Ebrahim mod Nederlandene, dom af 18. marts 2003, hvor den ene af ansøgerne havde opholdt sig i Nederlandene fra sit 10. til sit 13. år, og hvor Nederlandene efter en samlet vurdering ikke fandtes at have krænket EMRK artikel 8 ved at meddele ham afslag på opholdstilladelse. 5. Betydning af den justerede praksis for verserende og allerede afgjorte sager Dommen har karakter af et bidrag til fortolkningen af EMRK artikel 8 og finder således anvendelse i alle sager, hvor et barn har mistet sin opholdstilladelse under henvisning til en genopdragelsesrejse. Den justerede praksis finder anvendelse i alle verserende sager, hvor betydningen af en genopdragelsesrejse indgår. Det er Integrationsministeriets vurdering, at udlændingemyndighederne ikke af egen drift er forpligtet til at undersøge, om sager afgjort før dommen skal genoptages. Ministeriet har herved lagt vægt på, at det ikke vil være muligt ud fra generelle kriterier at udskille de eventuelle tidligere afgjorte sager, hvor dommen ville have betydning, da sådanne konkrete sager ikke registreres på en sådan måde, at de umiddelbart vil kunne udfindes. Såfremt en person henvender sig til udlændingemyndighederne med henblik på at søge om genoptagelse af en tidligere afgjort sag, skal spørgsmålet om genoptagelse vurderes efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Side 6 105

106 Efter almindelige retsgrundsætninger kan en sag genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis oplysningerne havde foreligget ved den oprindelige afgørelse i sagen. Det bemærkes videre, at forvaltningens pligt til at genoptage sager, der ligger før den sag, hvori forvaltningens afgørelse er blevet underkendt, vil afhænge af, om der vil være nogen mulighed for, at afgørelsen i den sag, der nu begæres genoptaget, vil kunne tænkes ændret. I forbindelse med en genoptagelsessag vil myndigheden foretage en udtømmende efterprøvelse af den oprindelige afgørelse. Med hensyn til prøvelsens omfang gælder således det samme, som er udgangspunktet i forbindelse med administrativ rekurs. Der er således ingen begrænsning i klagerens adgang til for rekursinstansen at fremføre nye påstande, anbringender og faktiske omstændigheder (nova). Princippet om den fulde efterprøvelse modificeres dog i praksis af, at borgeren kun i visse tilfælde har retskrav på en ny fuldstændig realitetsbehandling af sagen. Der kan herved nærmere henvises til Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), side 921ff. og 991ff. Myndighedernes inddragelse af nova i form af nye faktiske omstændigheder omfatter også nye faktiske oplysninger, der ikke nødvendigvis er til gunst for den pågældende ansøger. Det vil derfor bero på en konkret vurdering af alle sagens omstændigheder, hvorvidt der er grundlag for at genoptage sagen. Side 7 106

107 UfR ONLINE U H U H 16-årig nigerianers opholdstilladelse i Danmark skulle ikke anses for bortfaldet. Menneskerettigheder Udlændinge 25.6 og 8.5. A blev som 12-årig anbragt af sin mor på en kostskole i Nigeria, indtil han som 16-årig vendte tilbage til Danmark. Integrationsministeriet traf afgørelse om, at A's opholdstilladelse var bortfaldet, idet A havde opholdt sig uden for Danmark i mere end 12 måneder, og ministeriet fandt ikke grundlag for at imødekomme A's ansøgning om, at hans opholdstilladelse ikke skulle anses for bortfaldet. Højesteret lagde til grund, at A var kommet til Danmark som 3-årig og havde boet her, til han var 12 år. Han havde gået i dansk skole fra klasse, og hans forældre og søskende boede her. Højesteret udtalte, at morens bestemmelse om A's kostskoleophold i Nigeria ikke skulle komme A til skade med den virkning, at der skulle ses bort fra A's ret til respekt for sit privatliv og familieliv i form af en stærk tilknytning til Danmark, heller ikke selv om A som 15-årig efter ferie i Danmark rejste tilbage til Nigeria og fortsatte skolegangen i mere end et år. Højesteret fandt på denne baggrund, at der forelå et uproportionalt indgreb i A's ret til privatliv og familieliv, jf. EMRK art. 8, og ophævede afgørelsen med den følge, at der skulle træffes bestemmelse om, at A's opholdtilladelse ikke var bortfaldet. Højesteret ændrede herved landsrettens kendelse.[1] H.K. 7. november 2012 i sag 288/2011 A (adv. Gunnar Homann, Kbh., besk.) mod Justitsministeriet (tidl. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration) (Km.adv. v/adv. Benedicte Galbo, Kbh.). Københavns Byrets kendelse 3. marts 2011, BS 21C-4278/2010. Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag er indbragt for retten i medfør af udlændingelovens 52. A har nedlagt påstand om, at Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afslag af 3. juni 2010 på ansøgning om opholdstilladelse ophæves. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration ved Udlændingeservice har nedlagt påstand om, at afslaget opretholdes. Oplysningerne i sagen. I brev af 8. juli 2010, der i kopi er vedhæftet kendelsen, og hvortil der henvises, har Udlændingeservice givet en redegørelse for sagens faktiske omstændigheder, sagens behandling og for begrundelsen for afgørelsen. Sagsøgeren har anmodet om, at sagen behandles under et møde i retten med afgivelse af forklaringer af sagsøger samt dennes forældre. Sagsøger ønsker at afgive forklaring om, hvad forældrene i sin tid forklarede ham om opholdet i Nigeria. Det er oplyst, at deres forklaringer på visse punkter er modstridende. Ud fra de foreliggende oplysninger finder retten ikke, at der er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at sager af denne kakter behandles skriftligt. 389 Anmodningen om mundtlig forhandling tages således ikke til følge. Sagsøger, der er født , indrejste i Danmark den 3. juni 1996 og fik ophold hos sine forældre. Den 22. november 1999 blev han meddelt opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs 9, stk. 1, nr. 3. Han udrejste til Nigeria i oktober 2005 som 12-årig. Den 8. december 2009 indrejste han på ny i Danmark. Parternes synspunkter. Sagsøgeren har gjort gældende, at sagsøger ikke ved egne handlinger har truffet bestemmelse om, at han skulle opholde sig i Nigeria over 1/2 år. Sagsøger var umyndig, da beslutningen blev taget. Sagsøger har ikke haft mulighed for selv at træffe anden beslutning eller reagere på beslutningen. Sagsøger har sine søskende i Danmark, ligesom han har sin far og mor. Sagsøger er godt integreret. Sagsøger er stadig umyndig. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration ved Udlændingeservice har gjort gældende, at sagsøgers opholdstilladelse er bortfaldet, jf. udlændingelovens 17, stk. 1, 3. pkt., og at betingelserne for at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens 9c, stk. 1, 1. pkt., ikke er opfyldt. Rettens begrundelse og afgørelse: Det fremgår, at sagsøgte ved sin afgørelse efter udlændingelovens 17 om, at sagsøgers opholdstilladelse er bortfaldet, har lagt vægt på, at sagsøger i oktober 2005 udrejste af Danmark, og at han rejste ind i landet igen den 8. december 2009, og således har opholdt sig mere end 12 på hinanden følgende måneder uden for landet. Sagsøgte har endvidere lagt vægt på, at sagsøger ikke før sin udrejse ansøgte om bevarelse af sin opholdstilladelse. Vedrørende afslaget på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9c, stk. 1, 1. pkt., har sagsøgte lagt vægt på, at der ikke ses at foreligge en helt særlig tilknytning mellem sagsøger og dennes forældre, der ligger udover, hvad der følger af slægtskabet i sig selv. Det fremgår, at der er lagt vægt på, at sagsøger ikke har boet sammen med sine forældre i flere år, og at det var sagsøgers forældres valg at sende sagsøger på kostskole i Nigeria. Det fremgår endvidere, at der er lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, at der foreligger væsentlige hindringer for, at sagsøger kan fortsætte med at udøve familielivet med sagsøger i samme omfang som siden 2005, og der er heller ikke oplysninger om sagsøgers personlige eller helbredsmæssige forhold, der ikke er medtaget ved sagsøgtes vurdering af, hvorvidt sagsøger opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse. På den baggrund finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, sagsøgte har udøvet i forbindelse med behandlingen af sagen, og finder heller ikke, at der er taget usaglige hensyn i forbindelse hermed Østre Landsrets kendelse 1. juli 2011 (18. afd.), B (Ulla Staal, Henrik Gam, Karin Hoffmann-Hansen (kst.)). A har kæret Københavns Byrets kendelse af 3. marts 2011 (- - -), hvorved Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelse af 3. juni 2010 om bortfald af opholdstilladelse efter udlændingelovens 17, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2 (nu stk. 3), samt afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 c, stk. 1, 1. pkt., blev opretholdt. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har påstået stadfæstelse, dog har ministeriet bemærket, at afgørelsen om afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 c, stk. 1, 1. pkt., ikke er indbragt for og ikke kan indbringes for retten i medfør af lovens Anbringender Parterne har gentaget deres anbringender for byretten. A har herudover gjort gældende, at bortfald af hans opholdstilladelse/nægtelse af at meddele ham opholdstilladelse udgør en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8, jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse af 14. juni 2011 i sagen Osman v. Denmark (application no /09). Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 1 107

108 UfR ONLINE U H Landsrettens begrundelse og resultat: Af de grunde, der er anført af Integrationsministeriet, og da det for landsretten fremkomne ikke kan føre til andet resultat, tiltræder landsretten, at A's opholdstilladelse er bortfaldet i medfør af udlændingelovens 17, stk. 1, 3. pkt., og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det skøn, som ministeriet har udøvet i forbindelse med ikke at anse opholdstilladelsen for bortfaldet i medfør af bestemmelsens stk. 2 (nu stk. 3). Byrettens kendelse vedrørende spørgsmålet om bortfald af opholdstilladelse stadfæstes derfor. Integrationsministeriets afgørelse og afslag på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 c, stk. 1, 1. pkt., kan ikke indbringes for retten i medfør af lovens 52, hvorfor byrettens afgørelse herom ophæves Højesterets kendelse. I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 3. marts 2011 og af Østre Landsrets 18. afdeling den 1. juli Procesbevillingsnævnet har den 26. september 2011 meddelt tilladelse til, at landsrettens kendelse indbringes for Højesteret. Kæremålet er ved Højesterets beslutning af 10. november 2011 tillagt opsættende virkning, jf. udlændingelovens 52, stk I påkendelsen har deltaget fem dommere: Børge Dahl, Poul Søgaard, Hanne Schmidt, Oliver Talevski og Jan Schans Christensen. Påstande Kærende, A, har nedlagt påstand om, at Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelse af 3. juni 2010, hvorefter hans opholdstilladelse ansås for bortfaldet i medfør af udlændingelovens 17, stk. 1, og hvorefter ministeriet ikke fandt grundlag for i medfør af udlændingelovens 17, stk. 2, ikke at anse opholdstilladelsen for bortfaldet, ophæves. Indkærede, Justitsministeriet, har påstået stadfæstelse. Østre Landsret har henholdt sig til afgørelsen. Sagsfremstilling Det fremgår af sagen, at A, der er født i Nigeria, den 3. juni 1996 indrejste her i landet. Han har været udrejst i perioden fra den 6. oktober 2005 til den 15. juli 2008 og igen i perioden fra den 4. september 2008 til den 9. december A's opholdstilladelse, der udløb den 24. maj 2008, blev den 9. april 2008 forlænget til udløb den 28. januar A's mor ansøgte i december 2009 på vegne af ham om forlængelse af hans opholdstilladelse, og i januar 2010 ansøgte hun på hans vegne om, at hans opholdstilladelse ikke ansås for bortfaldet. Udlændingeservice traf afgørelse den 16. marts Udlændingeservice fandt, at A's opholdstilladelse var bortfaldet efter udlændingelovens 17, stk. 1, og at der ikke var grundlag for at dispensere herfra efter udlændingelovens 17, stk. 2. Udlændingeservice afslog også at meddele ham opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1. Udlændingeservices afgørelser blev påklaget til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, som i brev af 3. juni 2010 fandt, at der ikke var grundlag for at ændre afgørelserne. Integrationsministeriet anførte herom bl.a.:»vedrørende udlændingelovens 17 Ministeriet finder, at Deres klients opholdstilladelse må anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens 17, stk. 1, 3. pkt., da Deres klient har opholdt sig mere end 12 på hinanden følgende måneder uden for landet. Ministeriet har herved lagt vægt på, at Deres klient i oktober 2005 udrejste af Danmark, og at Deres klient først den 8. december 2009 i en alder af 16 år genindrejste her i landet. Ministeriet finder ikke, at Deres klients opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens 17, stk. 2. Ministeriet har herved lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om sådanne forhold, der kan føre til, at Deres klients opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet. Det forhold, at Deres klients forældre og to søskende bor i Danmark, at Deres klient er indrejst og opholder sig i Danmark, og at Deres klient efter det oplyste blev sendt på kostskole i Nigeria af sine forældre mod sin vilje, finder ministeriet ikke kan føre til et andet resultat. Ministeriet skal i den forbindelse bemærke, at Deres klients far, som indehaveren af forældremyndigheden over Deres klient, kunne beslutte, hvor Deres klient skulle have sin bopæl og ophold. Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at Deres klient ikke før udrejsen ansøgte om bevarelse af sin opholdstilladelse. Vedrørende udlændingelovens 9 c, stk. 1 Ministeriet finder, at Deres klient ikke kan gives opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 c, stk. 1, 1. pkt. Ministeriet har herved lagt vægt på, at der ikke ses at foreligge en helt særlig tilknytning mellem Deres klient og Deres klients forældre, der ligger udover, hvad der følger af slægtskabet i sig selv. Ministeriet har således lagt vægt på, at Deres klient ikke har boet sammen med sine forældre i årevis, at det var Deres klients forældres eget valg at sende Deres klient på kostskole i Nigeria ligesom broderen B, at Deres klient har en tante i Nigeria, og at der ikke er oplyst om væsentlige hindringer for, at Deres klient kan fortsætte med at udøve familielivet med Deres klients forældre i samme omfang, som han har gjort siden oktober Ministeriet finder, at der ikke i øvrigt foreligger oplysninger om Deres klients personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, der kan begrunde, at Deres klient gives opholdstilladelse. Det er indgået i grundlaget for ministeriets afgørelse, at Deres klient har boet i Danmark i ni år. Ministeriet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til et andet udfald af sagen, da ministeriet finder, at Deres klient udrejste af Danmark til Nigeria som følge af Deres klients forældres valg....«forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet forklaringer af M og A. M har forklaret bl.a., at hun er A's mor. A's far, som er ingeniør, kom til Danmark i 1960'erne. Han blev gift med en dansk kvinde, med hvem han fik fem børn. Efterfølgende blev han gift med en anden kvinde fra Nigeria, og sammen fik de en søn, der hedder B. A's far arbejdede på B & W. A blev født i 1993, og hun blev gift med A's far. A boede i Nigeria indtil Han kom da til Danmark og kom til at bo hos sin far. I 1998 kom hun til Danmark og fik opholdstilladelse. Hun og A's far fik yderligere to børn, to piger, D, som er født i 1999, og 391 E, som er født i Hun blev separeret fra A's far i maj A's far flyttede tillige med B. Hun blev boende alene sammen med A og de to piger på den hidtidige adresse. Da A var tre år, kom han i børnehave. I 1999 begyndte han i skolen. Han gik i X-skolen, som er en privat skole, i 1. og 2. klasse. Han kom derefter på International School. Det er også en privat skole, og der gik han fra 3. indtil begyndelsen af 7. klasse. E gik også i skole der. Hun og A's far havde fælles forældremyndighed, så børnene blev ved med at se deres far, men hun syntes ikke, at de kommunikerede så godt sammen, og han talte somme tider grimt til dem. Hun tog i 2005 med sine tre børn til Nigeria og traf beslutning om, at A skulle forblive i Nigeria. Hun syntes ikke, at forholdet mellem faderen og A var godt, og det var baggrunden for, at A skulle blive i Nigeria. Hun tog hen til en kostskole sammen med A, hvor hun syntes, at han skulle gå. A sagde»nej mor«, men hun syntes, han skulle blive der, hvilket han så gjorde. Hun har betalt for skolen i Nigeria. Hendes Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 2 108

109 UfR ONLINE U H søster bor i Nigeria, og A var nogle gange på besøg hos hende i ferier og weekender. I 2006 var hun ikke i Nigeria, og A var ikke i Danmark. I 2007 var hun på ferie i Nigeria med sine to piger i ca. fire uger. Hun lovede A, at han måtte komme på ferie i Danmark i 2008, men han skulle tilbage for at gøre skolen færdig i Nigeria. Han var i Danmark i Hun holdt øje med, hvornår hans opholdstilladelse udløb. I november 2009 kom A til Danmark. Hun havde lovet, at han måtte komme tilbage hertil. Hun syntes, at han var blevet meget tynd, og han sagde til hende, at han ikke ville tilbage til Nigeria. Han manglede på det tidspunkt kun en enkelt afsluttende eksamen i Nigeria. Han startede herefter på Y Skole, hvor han gik i 8. klasse indtil sommeren 2010, hvor han begyndte i 9. klasse. Derefter tog han 10. klasse på TEC, hvor han fortsat går. Efter sommerferien 2012 skal han begynde på teknisk gymnasium. Han er glad for skolen. Hendes yngste datter er handicappet og går i en specialskole. A hjælper somme tider med at passe søsteren, når hun er på arbejde eller i øvrigt ikke er hjemme. Når hun har aftenvagt, er det f.eks. A, der sørger for den yngste datter. A har kontakt med sin far og hjælper somme tider sin far med computerting. Hun vidste ikke, at A's opholdstilladelse var i fare på grund af opholdet i Nigeria. A har rettet sig efter hendes beslutninger om at blive i Nigeria indtil Hun har udfyldt og underskrevet skemaet BF3. Hun har underskrevet skemaet FA4 på side 5, men hun har ikke udfyldt de øvrige sider. A har arbejdet i Netto i 2009, men han har ikke arbejde nu. Hun har stadig sin søster i Nigeria. Hun tror ikke, at A taler med søsteren. Hun og hendes to piger er danske statsborgere. A har forklaret bl.a., at han kom til Danmark, da han var tre år gammel. Han husker ikke noget fra tiden, inden han kom hertil. Han boede sammen med sin far og bror. Hans mor kom til Danmark et par år senere vistnok i 1997 eller Han har gået i børnehave og senere på Z Skole i en ganske kort periode, indtil han kom på X-skolen, hvor han gik det meste af 1. klasse og indtil 3. klasse. Det var en privat skole. Han kom derefter på International School. Det er også en privat skole. Han var glad for at gå på skolen. Det var hans mor, der betalte for hans skoleophold. I 2003 blev hans forældre separeret. Hans far flyttede sammen med B til en lejlighed i nærheden. Han blev i Nigeria i Han vidste ikke, at han skulle blive dernede, før et døgn før den planlagte afrejse tilbage til Danmark. Han vidste egentlig ikke, hvorfor han skulle blive der. Muligvis havde hans mor talt med hans far om det. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre, hvis han ikke ønskede at blive der, så han rettede sig efter sin mors bestemmelse. Hans mor har en søster i Nigeria. Hende kendte han ikke i forvejen, men han lærte hende at kende, mens han var der, idet han nogle gange besøgte hende i ferier og i weekender. Det var hans mor, der betalte for kostskolen i Nigeria. Hun kom på besøg i 2007 sammen med hans to søstre. De var der tre til fire uger. Hans mor sagde, at han skulle blive færdig med skolen i Nigeria, men hun lovede ham, at han måtte komme på sommerferie i Danmark i Han var her i tre til fire uger. Han talte ikke med sin mor om at blive i Danmark på det tidspunkt, og han talte heller ikke med hende om, hvorfor han skulle blive i Nigeria. Under besøget havde han også kontakt med sin far, men han talte heller ikke med ham om, hvorfor han skulle tilbage til Nigeria. Han kom på besøg i Danmark i 2009 i november eller december. Hans opholdstilladelse var blevet forlænget i Det var hans mor, som havde ordnet det. Han skulle have været i Nigeria for at afslutte den sidste eksamen, men han kunne ikke lide at være der. Han var ligeglad med, at han derved mistede muligheden for at gå til eksamen. Han startede derefter i Y Skole i 8. klasse i 2009 og fortsatte med 9. klasse og gik derefter i 10. klasse på TEC. Han skal efter sommerferien på teknisk gymnasium. Det er gået godt i 9. og 10. klasse i skolen. Han vil gerne være ingeniør. Han har et godt forhold til sin far og til sine mindre søskende. Han henter sin lillesøster, hvis hans mor ikke er hjemme, og passer hende, hvis hans mor skal på arbejde. Han vidste ikke, at hans fravær fra Danmark kunne give problemer med hans opholdstilladelse. Anbringender A har navnlig anført, at Integrationsministeriets afgørelse om bortfald af hans opholdstilladelse sammenholdt med det efterfølgende afslag på generhvervelse udgør et uproportionelt indgreb i hans ret til privatliv og familieliv og derfor er i strid med den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8, jf. Den 392 Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 14. juni 2011 i sagen Osman mod Danmark. Han kom til Danmark, da han var tre år gammel, og har boet i Danmark i de følgende 9 år, inden han udrejste til Nigeria. Han har sin familie og sit netværk her i landet. Det var hans mor, der i 2005 traf beslutningen om, at han skulle blive i Nigeria og gå i skole der. Han var dengang kun 12 år og fik det først at vide ved slutningen af ferieopholdet i Nigeria, umiddelbart før hans mor og to søstre vendte tilbage til Danmark. Under opholdet i Nigeria var han i al væsentlighed på kostskolen, og kun lejlighedsvis i ferier og/eller weekender har han været på besøg hos sin moster, som han ikke kendte før opholdet og heller ikke senere har opretholdt kontakt til. Det har hele tiden været hans og hans mors opfattelse, at hans skoleophold i Nigeria skulle være midlertidigt. Hans mor havde i 2008 sørget for, at hans danske opholdstilladelse blev forlænget til udløb den 28. januar Det var ikke hans beslutning, at han skulle udrejse til Nigeria og opholde sig der i mere end 12 måneder. Han var mindreårig, da beslutningen om udrejsen blev taget af hans mor, og han havde ikke mulighed for at træffe en anden beslutning eller rejse tilbage til Danmark på egen hånd. Justitsministeriet har navnlig anført, at afgørelsen om bortfald af A's opholdstilladelse ikke udgør et uproportionalt indgreb i hans ret til privatliv og familieliv i strid med artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Forud for Osman-dommen lagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i proportionalitetsvurderingen vægt på, at forældrene selv havde ansvaret for adskillelsen fra deres børn, at børnene havde en stærk sproglig og kulturel tilknytning til deres hjemlande, at kontakten mellem børnene i hjemlandet og familien kunne opretholdes ved besøg, og at der intet var til hinder for, at familielivet blev udøvet i hjemlandet. Alle disse betingelser er opfyldt i denne sag. Det var A's forældre, som besluttede, at han skulle gennemføre sin gymnasieuddannelse i Nigeria. A har boet i sit hjemland, Nigeria, i en stor del af sit liv, nemlig de tre første år, og fra han var 12 år til han var 16 år. Han har en stærk sproglig og kulturel tilknytning til sit hjemland opnået i en periode, hvor et ungt menneske må antages at være meget påvirkeligt. Kontakten mellem ham og hans herboende familie kan opretholdes på samme måde som under hans 4-årige ophold i Nigeria ved moderne kommunikationsmidler og gensidige besøg. Afgørelsen om bortfald af hans opholdstilladelse er heller ikke i strid med dommen i Osman-sagen, idet årsagen til og forholdene under A's udrejse til Nigeria og hans ophold der adskiller sig afgørende fra omstændighederne i Osman-sagen. Osman kom til Danmark, da hun var 7 år og boede her, til hun som 15-årig blev sendt til Kenya mod sin vilje. Allerede to år senere tog hun initiativ til at komme tilbage til Danmark ved at kontakte den danske ambassade i Nairobi, som hun ikke tidligere havde haft mulighed for at komme i kontakt med. Hun havde haft hele sin skolegang i Danmark. Da A rejste til Nigeria i 2005, var alderskravet i udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 2, ændret til 15 år. Til forskel fra Osman-sagen var der således ikke under hans ophold i Nigeria sket ændringer i udlændingeloven, hvad alderskravet angår. Retsgrundlaget Udlændingelovens 17 Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 3 109

110 UfR ONLINE U H I dagældende udlændingelovs 17, stk. 1-2, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 10. august 2009, hedder det:» 17. En opholdstilladelse bortfalder, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt boet mere end 2 år her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i stedet herfor. Stk. 2. Der kan dog efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet i de i stk. 1 nævnte tilfælde.«i forslaget til udlændingelov havde 17, stk. 1-2, følgende ordlyd, jf. Folketingstidende , tillæg A, sp. 2031:» 17. En opholdstilladelse bortfalder, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder. I det nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i stedet herfor. Stk. 2. Har udlændingen bevaret en væsentlig tilknytning til landet, eller taler andre særlige grunde derfor, kan det dog efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet.«det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at bestemmelsen»svarer til betænkningsudkastets 13. Der henvises til betænkningen, side 153«, jf. Folketingstidende , tillæg A, sp Der sigtes hermed til betænkning nr. 968/1982 om udlændingelovgivningen, og på s. 153 hedder det bl.a.:»i de situationer, hvor perioden på seks måneder vil være utilfredsstillende kort... vil der i almindelighed kunne dispenseres i medfør af bestemmelsen i stk. 2, hvori det bestemmes, at en tilladelse ikke skal anses for bortfaldet, hvis udlændingen har bevaret en væsentlig tilknytning til landet, eller når andre særlige grunde 393 taler derfor. Denne regel har været anvendt i tilfælde, hvor det er godtgjort, at udlændingen har haft til hensigt at vende tilbage til Danmark inden seks måneder, men er blevet forhindret i at rejse hertil på grund af sygdom eller visse andre uforudsete hindringer. Man har endvidere anvendt den i tilfælde, hvor udlændingen før udrejsen har henvendt sig til udlændingemyndighederne og ansøgt om bevarelse af opholdstilladelsen, uanset at opholdet i udlandet forventes at ville vare mere end 6 måneder, f.eks. med henblik på uddannelse, midlertidig forflyttelse og andre midlertidige arbejdsforhold. Bestemmelsen muliggør også, at en udlænding med væsentlige tilknytning her til landet vil kunne få en forlænget frist til at tage stilling til spørgsmålet om varig tilbagevenden til hjemlandet eller bosættelse i et andet land.«under udvalgsbehandlingen af forslaget til udlændingeloven foreslog et flertal i udvalget, at der i 17, stk. 1, efter 2. pkt. blev indsat en bestemmelse, der i realiteten svarer til den ovenfor citerede bestemmelse i udlændingelovens 17, stk. 1, 3. pkt., om bortfald af opholdstilladelse ved ophold i udlandet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Udvalgsflertallet foreslog endvidere, at forslaget til 17, stk. 2, blev ændret, så den fik en formulering svarende til den ovenfor citerede bestemmelse i udlændingelovens 17, stk. 2, jf. Folketingstidende , tillæg B, sp f. I bemærkningerne til ændringsforslagene hedder det, jf. Folketingstidende , tillæg B, sp f.:»talrige indvandrerorganisationer har udtrykt ønske om, at indvandrere gives mulighed for at tage ophold i hjemlandet i en længere periode end de i lovforslaget foreslåede 6 på hinanden følgende måneder, uden at opholdstilladelsen bortfalder. Mange indvandrere ønsker at vende tilbage til hjemlandet, men har svært ved at træffe endelig bestemmelse herom, når der i almindelighed kun gives en 6 måneders periode til forsøg på at tilpasse sig. Ændringsforslagene medfører, at denne periode forlænges til 12 måneder. I øvrigt medfører ændringsforslagene en udvidelse af adgangen til at dispensere fra den angivne frist på 12 måneder.«ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, der trådte i kraft den 1. august 2010, blev der efter udlændingelovens 17, stk. 1, indsat et nyt stykke som stk. 2 med følgende ordlyd:»stk. 2. Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse, når en mindreårig udlænding har opholdt sig uden for landet i mere end 3 på hinanden følgende måneder på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration.«den dagældende 17, stk. 2, om dispensation blev herefter til 17, stk. 3, og ændret således, at der også kan dispenseres i de i stk. 2 nævnte tilfælde. I de almindelige bemærkninger, jf. lovforslag nr. L 188, folketingsåret , er det i pkt. 9.1 om baggrunden for lovændringen anført bl.a.:»genopdragelsesrejser udgør et stort problem i hvert enkelt tilfælde, det sker. En genopdragelsesrejse kan have meget alvorlige konsekvenser for det enkelte barn både under og efter opholdet. Også genopdragelsesrejser af kortere varighed kan have alvorlige konsekvenser for et barn, herunder i forhold til barnets skolegang og dets sociale netværk i Danmark. Også genopdragelsesrejser på under 6 måneder kan således have væsentlig negativ betydning for børns integration i det danske samfund. Regeringen ønsker at understrege over for forældre, der overvejer at sende et barn på genopdragelsesrejse, at dette ikke accepteres.«ved lov nr. 567 af 18. juni 2012 blev der i den nugældende 17, stk. 3 (tidligere 17, stk. 2), indsat følgende bestemmelse som 2. pkt.:»anses en mindreårig udlændings opholdstilladelse for bortfaldet, skal Udlændingestyrelsen i forbindelse med afgørelsen vurdere, om udlændingen kan meddeles ny opholdstilladelse efter 9, stk. 1, nr. 2, jf. 9, stk. 17, 9 c, stk. 1, jf. 9, stk. 17, eller 9 c, stk. 1.«I lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. L 150, folketingsåret , hedder det under afsnit bl.a.:»udlændingelovens 17, stk. 2, indeholder en særlig skærpet bortfaldsregel ved genopdragelsesrejser eller andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration. Efter bestemmelsen bortfalder en opholdstilladelse, når en mindreårig udlænding har opholdt sig uden for landet i mere end 3 på hinanden følgende måneder på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration.... Som det fremgår, beror forskellen mellem en genopdragelsesrejse og andre former for udlandsophold på opholdets formål og indhold. Det genopdragende aspekt er rettet mod tilfælde, hvor opholdet har negativ betydning for et barns skolegang, integration og øvrige liv i Danmark, fordi formålet er at påvirke barnet socialt, kulturelt og religiøst ved genopdragelse, således at barnets integration i Danmark hæmmes. Det er ikke afgørende, hvilket land barnet rejser til. Hvis formålet med rejsen angives at være uddannelsesmæssigt, må der ved vurderingen af, om der rent faktisk er tale om en genopdragelsesrejse, lægges vægt på, om udlandsopholdet har et reelt uddannelsesmæssigt sigte.«under afsnit 5.3 i de almindelige bemærkninger hedder det bl.a.: 394»Som følge af indførelsen af ordningen om gebyr for at indgive ansøgning om bl.a. opholdstilladelse til et barn med henblik på familiesammenføring... har Udlændingestyrelsen ikke længere af egen drift taget stilling til spørgsmålet om en ny opholdstilladelse, men har i stedet vejledt om muligheden herfor.... Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 4 110

111 UfR ONLINE U H Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at der i alle sager, hvor et barns opholdstilladelse er bortfaldet, f.eks. på grund af en genopdragelsesrejse, straks i forbindelse med bortfaldssagen tages stilling til, om der kan gives en ny opholdstilladelse. Dermed styrkes varetagelsen af det enkelte barns tarv i alle sager.... Selve vurderingen af bortfaldsspørgsmålet, jf. udlændingelovens 17, ændres ikke. Som i dag vil det således fortsat kunne være afgørende for, om en opholdstilladelse meddelt til et mindreårigt barn skal anses for bortfaldet, om barnet ønskede at vende tilbage til Danmark og pga. uforudsete omstændigheder, som barnet ikke selv var herre over, har været forhindret heri. I den forbindelse kan det have betydning, om barnet imod sin vilje har været på genopdragelsesrejse i hjemlandet. I den forbindelse finder regeringen anledning til at understrege, at det fortsat skal have konsekvenser, herunder i forhold til barnets opholdstilladelse, at sende et barn på genopdragelsesrejse. Dette forhold vil ikke i sig selv kunne føre til, at barnets opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, men har barnet imod sin vilje været sendt på genopdragelsesrejse, har barnet haft hovedparten af sin opvækst i Danmark, og befinder barnets netværk sig fortsat i Danmark, kan disse omstændigheder ud fra en konkret vurdering samlet set føre til, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet.«udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 2, og 9 e, stk. 1 I dagældende udlændingelovs 9, stk. 1, og 9 c, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 10. august 2009, hedder det bl.a.:» 9. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til... 2) et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person a) har dansk indfødsret, b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, c) har opholdstilladelse efter 7 eller 8 eller d) har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold,... 9 c. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor...«begrænsning af adgangen til familiesammenføring efter 9, stk. 1, nr. 2, blev indført ved lov nr. 427 af 9. juni I de almindelige bemærkninger hedder det bl.a., jf. lovforslag L 171, Folketingstidende , tillæg A, s. 6204:»Det har vist sig, at nogle herboende forældre sender deres børn tilbage til forældrenes hjemland eller et naboland hertil på såkaldte»genopdragelsesrejser«, for at de kan blive opdraget der og præget af dette lands værdier og normer. Dette forekommer særligt i situationer, hvor barnet har sociale problemer her i landet. Endvidere er der eksempler på, at forældre bevidst vælger at lade et barn blive i hjemlandet - enten sammen med en af forældrene eller med andre familiemedlemmer - indtil barnet er næsten voksent, på trods af at barnet på et tidligere tidspunkt kunne have fået opholdstilladelse i Danmark. På den måde opnås det, at barnet får en opvækst i overensstemmelse med hjemlandets kultur og skikke og ikke i sin barndom præges af danske normer og værdier. Mindreårige udlændinge, der skal bo i Danmark, bør efter regeringens opfattelse - af hensyn til barnet og af integrationsmæssige årsager - komme hertil så tidligt som muligt og få en så stor del af deres opvækst her i landet som muligt. Tilsvarende bør børn og unge udlændinge, der allerede bor her i landet, så vidt muligt have deres opvækst her og ikke i forældrenes hjemland. På den baggrund finder regeringen, at aldersgrænsen for mindreårige børns krav på familiesammenføring skal nedsættes fra 18 år til 15 år. Formålet med en sådan nedsættelse af aldersgrænsen for familiesammenføring af børn er at modvirke såvel genopdragelsesrejser som de tilfælde, hvor forældre bevidst vælger at lade et barn blive i hjemlandet, indtil barnet er næsten voksent. Der vil dog fortsat skulle meddeles opholdstilladelse til børn over 15 år på baggrund af en ansøgning om familiesammenføring, hvor et afslag ville være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvor en flygtning, der har forladt sin familie i hjemlandet eller et andet land og efterfølgende meddeles asyl i Danmark, søger om at få et eller flere børn under 18 år, men over 15 år, til Danmark, og hvor flygtningen ikke har mulighed for at indrejse eller tage ophold med familien i hjemlandet eller et andet land. Der henvises til afsnit 3.5. for en nærmere beskrivelse af forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Hertil kommer, at hensynet til barnets tarv vil kunne indebære, at familiesammenføring ikke vil kunne nægtes, selvom barnet er over 15 år. Der henvises til afsnit for en nærmere beskrivelse af forholdet til FN's børnekonvention og det heri indeholdte krav om, at barnets tarv i alle foranstaltninger vedrørende børn skal komme i første række. Meddelelse af opholdstilladelse vil i disse særlige tilfælde i givet fald skulle ske efter udlændingelovens 9 c, stk. 1.«I afsnit 3.5 i de almindelige bemærkninger hedder det bl.a. (Folketingstidende , tillæg A, s. 6208):»Det er regeringens vurdering, at de foreslåede ændringer i reglerne om familiesammenføring af børn er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Danmarks øvrige internationale forpligtelser... Det bemærkes i den forbindelse, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har en sådan karakter og er opbygget på en sådan måde, at det oftest ikke så meget er selve reglerne på et bestemt retsområde som reglernes anvendelse, der i det konkrete tilfælde kan være i strid med rettighederne i konventionen. Det er i den forbindelse forudsat, at de skønsmæssige beføjelser, der i medfør af dette forslag overlades til udlændingemyndighederne, administreres i overensstemmelse med bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols løbende fortolkning heraf.... FN's børnekonvention anerkender således ikke en generel og ubetinget ret til familiesammenføring af børn, men indeholder alene en anbefaling om en positiv, human og hurtig behandling af ansøgninger herom. Hertil kommer, at deltagerstaterne skal sikre et barn, hvis forældre har fast bopæl i forskellige stater, ret til, undtagen under særlige omstændigheder, regelmæssigt at have personlige forbindelse og direkte kontakt med begge forældre. En sikring af regelmæssig kontakt indebærer ikke nødvendigvis, at der skal gives tilladelse til familiesammenføring, idet sådan kontakt vil kunne komme i stand på anden vis, herunder ved udstedelse af besøgsvisum m.v. Det er regeringens vurdering, at de foreslåede ændringer i reglerne om familiesammenføring af børn er i overensstemmelse med FN's børnekonvention.«under Folketingets behandling af lovforslaget blev der stillet en række spørgsmål til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. I svaret på spørgsmål 8 (L bilag 9) anførte ministeren:»forslaget indebærer, at det er en betingelse for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 2, at barnet er under 15 år på ansøgningstidspunktet. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 5 111

112 UfR ONLINE U H Det gælder dog ikke, hvis der foreligger ganske særlige grunde, der bevirker, at der må gives tilladelse til familiesammenføring af et barn her i landet, selv om barnet ikke [sic!] er fyldt 15 år på ansøgningstidspunktet. I tilfælde, hvor nægtelse af familiesammenføring vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder i strid med hensynet til barnets tarv efter FN's børnekonvention, og hvor der ikke efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 2, er mulighed for at tillade familiesammenføring, vil der således skulle meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, uanset at barnet på ansøgningstidspunktet er 15 år eller derover. Det kan f.eks. efter omstændighederne være tilfældet, hvis barnet har tilbragt den altovervejende del af sin opvækst i Danmark, og hvis tilknytningen til forældrenes hjemland er meget ringe, herunder hvis barnet alene har gået i skole her i landet, eller hvis barnet taler dansk, men ikke det sprog, der tales i forældrenes hjemland. Det forhold, at et 15-årigt barn har haft hele sin opvækst i Danmark og taler dansk vil således tale for, at der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1.«I svaret på spørgsmål 23 (L bilag 9) anførte ministeren:»forslaget har til formål at forhindre de tilfælde, hvor herboende forældre sender deres barn på en genopdragelsesrejse til forældrenes hjemland eller bevidst vælger at lade et barn blive i hjemlandet - enten sammen med en af forældrene eller med andre familiemedlemmer - indtil barnet er næsten voksent, på trods af at barnet på et tidligere tidspunkt kunne have fået opholdstilladelse i Danmark. Forslaget sigter dermed netop på at undgå de situationer, hvor herboende forældre forvalter deres forældreskab på en sådan måde, at de ikke har mulighed for at opdrage og tage ansvar for omsorgen af deres børn. Det bemærkes i den forbindelse, at der skal gives tilladelse til familiesammenføring med et barn, selvom barnet på ansøgningstidspunktet er fyldt 15 år, hvis hensynet til barnets tarv efter FN's børnekonvention tilsiger dette. I tilfælde, hvor begge barnets forældre opholder sig her i landet, indebærer hensynet til barnets tarv normalt, at der vil skulle gives tilladelse til familiesammenføring, medmindre hensynet til barnets tarv taler derimod. Der skal således gives afslag på familiesammenføring netop i de tilfælde, hvor forældrene ikke kan give deres barn den omsorg, som det har krav på.«udlændingelovens 9 c, stk. 1, blev ændret ved lov nr. 567 af 18. juni 2012, således at det nu udtrykkeligt fremgår af lovteksten, at der skal tages hensyn til barnets tarv. Bestemmelsen har herefter følgende ordlyd:» 9 c. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen 396 er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor...«i pkt. 4.2 i de almindelige bemærkninger, jf. lovforslag L 150, folketingsåret , hedder det bl.a.:»regeringen finder, at adgangen til at give opholdstilladelse til børn, der er fyldt 15 år, skal tydeliggøres. Det foreslås derfor at præcisere praksis for vurderingen af hensynet til barnets tarv i sådanne situationer i udlændingeloven. Dermed vil det fremgår direkte af udlændingeloven, at hensynet til barnets tarv kan tale for familiesammenføring af en mindreårig udlænding, uanset at barnet er over 15 år.«i de specielle bemærkninger til bestemmelsen hedder det bl.a.:»efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens 9 c, stk. 1, 1. pkt., kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed taler derfor. Efter gældende praksis kan der bl.a. i særlige tilfælde gives opholdstilladelse til børn over 15 år med henblik på familiesammenføring med en forælder i Danmark. Denne praksis foreslås præciseret i bestemmelsen. Efter den foreslåede bestemmelse i 9 c, stk. 1, præciseres det i bestemmelsens 1. pkt. således, at hensynet til barnets tarv indgår i vurderingen af, om ganske særlige grunde taler for at give opholdstilladelse, hvis der er tale om en udlænding under 18 år. Som i dag kan hensynet til barnets tarv således indebære, at der kan gives opholdstilladelse til mindreårige udlændinge over 15 år med henblik på familiesammenføring med en eller begge herboende forældre. Det vil som hidtil være tilfældet, hvis barnet har boet hos den ene eller begge forældre og været en del af husstanden, hvis adskillelsen af barn og forældre ikke har været frivillig og er årsag til, at barnet ikke tidligere har kunnet søges familiesammenført, og hvis barnet søges familiesammenført straks efter, at den ufrivillige adskillelse er ophørt. Der er tale om en præcisering af gældende ret, og bestemmelsen vil blive administreret som hidtil.«den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8 Artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention har følgende ordlyd:»stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.«den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i en dom af 14. juni 2011 i sagen Osman mod Danmark (nr /09) taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt den danske stat havde krænket artikel 8. Sagen drejede sig om en somalisk pige født den 1. november Hun havde haft opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført, fra hun var 7 år. I Danmark blev hendes forældre skilt. Forældrene havde fælles forældremyndighed, og hun boede hos sin mor. I 2003, da hun var 15 år, besluttede hendes far at tage hende med til Kenya, for at hun kunne passe sin bedstemor, som boede i en flygtningelejr. To år efter udrejsen henvendte hun sig sammen med sin far på den danske ambassade i Kenya, hvor hun søgte om opholdstilladelse. Udlændingeservice fandt, at hendes opholdstilladelse måtte anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens 17, og at hun ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter bl.a. udlændingelovens 9 c, stk. 1. Integrationsministeriet stadfæstede afgørelsen, og ministeriets afgørelse blev efterfølgende tiltrådt af Københavns Byret og Østre Landsret. Landsretten anførte, at retten ikke under den særlige procedure efter udlændingelovens 52 kunne prøve spørgsmålet om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1. Menneskerettighedsdomstolen fandt, at Danmark havde krænket artikel 8, og udtalte bl.a. følgende:»2. The Court's assessment 53. By way of introduction, the Court notes that the essential object of Article 8 is to protect the individual against arbitrary action by the public authorities. There may in addition be positive obligation inherent in effective»respect«for private and family life. However, the boundaries between the State's positive and negative obligations under this provision do not lend themselves to precise definition. The applicable principles are, nonetheless, similar. The Court does not find it necessary to determine whether in the present case the impugned decision, to refuse to reinstate the applicant's residence permit, constitutes an interference with her exercise of the right to respect for her private and family life or is to be seen as one involving an allegation of failure on the part Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 6 112

113 UfR ONLINE U H of the respondent State to comply with a positive obligation. In the context of both positive and negative obligations the State must strike a fair balance between the competing interests of the individual and of the community as a whole. 54. However, in both contexts the State enjoys a certain margin of appreciation. Moreover, Article 8 does not entail a general obligation for a State to respect immigrants' choice of the country of their residence and to authorise family reunion in its territory. Nevertheless, in a case which concerns family life as well as 397 immigration, the extent of a State's obligations to admit to its territory relatives of persons residing there will vary according to the particular circumstances of the persons involved and the general interest (see inter alia Abdulaziz, Cabales and Balkandali v. the United Kingdom, judgment of 28 May 1985, Series A no. 94, 67 and 68; Gül v. Switzerland, judgment of 19 February 1996, Reports of Judgments and Decisions 1996-I, 38; Ahmut v. the Netherlands, judgment of 28 November 1996, Reports of Judgments and Decisions 1996-VI, 63 and no /03, and Priya v. Denmark (dec.), 6 July The applicant was still a minor when, on 9 August 2005, she applied to be reunited with her family in Denmark. She had reached the age of majority when the refusal to reinstate her residence permit became final on 19 January 2008, when leave to appeal to the Supreme Court was refused. The Court has accepted in a number of cases concerning young adults who had not yet founded a family of their own that their relationship with their parents and other close family members also constituted»family life«. Furthermore, Article 8 also protects the right to establish and develop relationships with other human beings and the outside world and can sometimes embrace aspects of an individual's social identity, it must be accepted that the totality of social ties between settled migrants and the community in which they are living constitutes part of the concept of»private life«within the meaning of Article 8. Regardless of the existence or otherwise of a»family life«, the expulsion of a settled migrant therefore constitutes an interference with his or her right to respect for private life. It will depend on the circumstances of the particular case whether it is appropriate for the Court to focus on the»family life«rather than the»private life«aspect (Maslov v. Austria [GC], no. 1638/03, 62-63, 23 June Accordingly, the measures complained of interfered with both the applicant's»private life«and her»family life«. 57. Such interference will be in breach of Article 8 of the Convention unless it can be justified under paragraph 2 of Article 8 as being»in accordance with the law«, as pursuing one or more of the legitimate aims listed therein, and as being»necessary in a democratic society«in order to achieve the aim or aims concerned. 58. It is not in dispute that the impugned measure had a basis in domestic law, namely sections 17 and 9 subsection 1 (ii), and pursued the legitimate aim of immigration control. 59. The main issue to be determined is whether the interference was»necessary in a democratic society«or more concretely whether the Danish authorities were under a duty to reinstate the applicant's residence permit after she had been in Kenya for more than two years. 60. The Court observes that the applicant spent the formative years of her childhood and youth in Denmark, namely from the age of seven to fifteen years old. She speaks Danish and received schooling in Denmark until August Her divorced parents and older siblings live in Denmark. The applicant therefore had social, cultural and family ties in Denmark. 61. The applicant also had social, cultural and family ties in Kenya and Somalia. She was born in Somalia and lived there from 1987 to She resided in Kenya from 1991 to The applicant spoke Somali. It was unclear whether the applicant had family in Somalia but certain that she had family in Kenya. The applicant returned to Kenya in 2003 and took care of her parental grandmother. Her application in August 2005 to re-enter Denmark was refused but she re-entered the country illegally, apparently in June The applicant's father was a recognised refugee from Somalia. He visited Kenya at least twice, namely in 2003 and The second time he remarried there. There was no indication that the applicant's mother could not enter Somalia and Kenya. 62. The applicant alleged that she had been a victim of human trafficking and that this fact was ignored by the Danish authorities in their decision to refuse to reinstate her residence permit. The Court notes, however, that the applicant never reported being a victim of human trafficking to the police or to any other Danish authority, including the Danish Embassy in Nairobi, or to the lawyer representing her before the courts in Denmark. Moreover, although the applicant's mother, who shared custody with the applicant's father may not have agreed to the length of the applicant's stay in Kenya or to the fact that the applicant did not receive any schooling there, there are no elements indicating that she did not agree to the applicant being accompanied by her father to Kenya in August 2003 with a view to residing there temporarily. Nor did the applicant's mother at any time subsequently express openly that the applicant had been a victim of human trafficking. The Danish authorities had thus no reason to take this allegation into account. 63. The applicant also maintained that the Danish authorities had a duty to look past the exercise of parental authority in order to protect her interest and that it was obvious that her father's decision to send her to Kenya was not in her best interest. 64. The Court reiterates in this connection that the exercise of parental rights constitutes a fundamental element of family life, and that the care and upbringing of children normally and necessarily require that the parents decide where the child must reside and also 398 impose, or authorise others to impose, various restrictions on the child's liberty (see, for example Nielsen v. Denmark, 28 November 1988, 61, Series A no. 144). 65. It also reiterates that for a settled migrant who has lawfully spent all or the major part of his or her childhood and youth in a host country, very serious reasons are required to justify expulsion (see, Maslov v. Austria [GC], quoted above, 75). In the present case the applicant was refused restoration of her lapsed residence permit, as opposed to being expelled due to having committed a crime. Nevertheless, it is undisputed that she spent the formative years of her childhood and youth in Denmark, namely from the age of seven to fifteen years old, that she spoke Danish, that she had received schooling in Denmark until August 2002, and that all her close family remained in Denmark. In these circumstances, the Court also considers that very serious reasons were required to justify the authorities' refusal to restore the applicant's residence permit, when she applied from Kenya in August The Government pointed out that the 12 months time-limit for stay abroad set out in section 17, subsection 1, of the Aliens Act had not changed since the applicant's first entry into Denmark in Moreover, with effect from 1 July 2004, section 9, subsection (ii), of the Aliens Act was amended, limiting the right to family re-unification to children under 15 years instead of under 18 years, specifically to discourage the practice of some parents of sending their children on»re-upbringing trips«for extended periods of time to be»re-educated«in a manner their parents consider more consistent with their ethnic origins, as it was preferable in the legislator's view for foreign minors living in Denmark to arrive as early as possible and spend as many of their formative years as possible in Denmark. 67. The Court does not question that the said legislation was accessible and foreseeable and pursued a legitimate aim. The crucial issue remains though whether, in the circumstances of the present case, the Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 7 113

114 UfR ONLINE U H refusal to reinstate the applicant's residence permit was proportionate to the aim pursued. 68. The Court notes in particular that the applicant was granted a residence permit in Denmark in November 1994 and subsequently entered the country in February 1995, when she was seven year old. Moreover, at the relevant time the applicant had already legally spent more than eight formative years of her childhood and youth in Denmark before, at the age of fifteen, she was sent to Kenya, which was not her native country. The case thus differs significantly from Ebrahim and Ebrahim v. the Netherlands (dec.) of 18 March 2003, in which the first applicant entered the Netherlands with his family when he was ten years old and applied for asylum or a residence permit. When the boy was thirteen years old, serious tensions had developed between him and his stepfather who disapproved of the boy's behaviour in the Netherlands. Therefore, the boy was returned to Lebanon to stay with his maternal grandmother in a refugee camp to become acquainted with his native country. Neither the boy nor any members of his family had at that time been granted a residence permit in the Netherlands. After three years in Lebanon, having reached the age of sixteen, the boy applied in vain to return to the Netherlands. The Court stated specifically in that case that»that due consideration should be given to cases where a parent has achieved settled status in a country and wants to be reunited with her child who, for the time being, finds himself in the country of origin, and that it may be unreasonable to force the parent to choose between giving up the position which she has acquired in the country of settlement or to renounce the mutual enjoyment by parent and child of each other's company, which constitutes a fundamental element of family life (see Abdulaziz, Cabales and Balkandali v. the United Kingdom, judgment of 28 May 1985, Series A no. 94, 68). The issue must therefore be examined not only from the point of view of immigration and residence, but also with regard to the mutual interests of the applicants«. 69. The Court also notes that although the legislation at issue aimed at discouraging parents from sending their children to their countries of origin to be»re-educated«in a manner their parents consider more consistent with their ethnic origins, the children's right to respect for private and family life cannot be ignored. 70. In the present case, the applicant maintained that she had been obliged to leave Denmark to take care of her grandmother at the Hagadera refugee camp for more than two years; that her stay there was involuntary; that she had no means to leave the camp; and that her father's decision to send her to Kenya had not been in her best interest. 71. The Ministry of Refugee, Immigration and Integration Affairs addressed some of these issues in its decision of 1 October It stated, among other things,»neither [the applicant] nor her parents contacted the immigration authorities during her stay abroad, and it has not been substantiated that illness or other unforeseen events prevented such contact. Although the distance from Hagadera to Nairobi is significant [485 km] and it can be assumed that [the applicant] did not have the means to travel to Nairobi, the Ministry finds that these circumstances did not prevent [the applicant's] parents from contacting the immigration authorities before [the applicant's'] departure, which was planned... It is stated for the record that it was not [the applicant's] decision to leave Denmark and stay away so long. The ministry finds that this will not lead to a different 399 outcome of the case as [the applicant's] parents had custody over her at the time of her departure... they could thus lawfully make decisions about [her] personal circumstances...«. The Court notes in this respect that the immigration authorities had discretionary powers by virtue of section 9 c to issue a residence permit to the applicant if exceptional reasons made it appropriate, including regard for family unity and by virtue of section 17, subsection 2 of the Aliens Act to decide that a residence permit must have been deemed not to have lapsed for the reasons given in subsection 1. However, under both provisions the immigration authorities found against the applicant. 72. The immigration authorities have submitted that they were not aware at the relevant time that the applicant had re-entered Denmark. The same applied to the applicant's appointed lawyer, the City Court and the High Court. Accordingly, the applicant was only heard in person at the Danish Embassy in Nairobi in August 2005, when she was seventeen years and nine months old. 73. Moreover, the applicant's view that her father's decision to send her to Kenya for so long had been against her will and not in her best interest, was disregarded by the authorities with reference to the fact that her parents had custody of her at the relevant time. The Court agrees that the exercise of parental rights constitutes a fundamental element of family life, and that the care and upbringing of children normally and necessarily require that the parents decide where the child must reside and also impose, or authorise others to impose, various restrictions on the child's liberty (see, for example Nielsen v. Denmark, 28 November 1988, 61, Series A no. 144). Nevertheless, in respecting parental rights, the authorities cannot ignore the child's interest including its own right to respect for private and family life. 74. The applicant's view on her right to respect for family life was also disregarded by, for example, the Migration Service with reference to the fact that she had not seen her mother for four years; that it had been her mother's voluntary decision to send the applicant to Kenya; and that the applicant could still enjoy family life with her mother to the same extent as before. In the Court's view, however, the fact that the applicant's mother did not visit the applicant in Kenya, or that mother and child apparently had very limited contact for four years, can be explained by various factors, including practical and economical restraints, and can hardly lead to the conclusion that the applicant and her mother did not wish to maintain or intensify their family life together. 75. Finally, in May 2003, when the applicant was fifteen years old and sent to Kenya, even if section 17 of the Aliens Act set out that the applicant's residence permit may lapse after twelve consecutive months abroad, the applicant could still apply for a residence permit in Denmark by virtue of Section 9, subsection I(ii) of the Aliens Act in force at the relevant time. The latter provision was amended, however, as from 1 July 2004, when the applicant was still in Kenya, reducing the right to family reunification to children under fifteen years old instead of eighteen years old. The Court does not question the amended legislation as such but notes that the applicant and her parents could not have foreseen this amendment when they decided to sent the applicant to Kenya or at the time when the twelve month time-limit expired. 76. Having regard to all the above circumstances, it cannot be said that the applicant's interests have sufficiently been taken into account in the authorities' refusal to reinstate her residence permit in Denmark or that a fair balance was struck between the applicants' interests on the one hand and the State's interest in controlling immigration on the other. 77. There has accordingly been a violation of Article 8 of the Convention.«Højesterets begrundelse og resultat Det fremgår af udlændingelovens 17, stk. 1, 3. pkt., at en opholdstilladelse, som er meddelt med mulighed for varigt ophold, og hvor udlændingen har boet her i landet i mere end to år, bortfalder, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Efter udlændingelovens 17, stk. 3 (tidligere stk. 2), kan det efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 8 114

115 UfR ONLINE U H Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Integrationsministeriet) fandt i afgørelse af 3. juni 2010, at A's opholdstilladelse måtte anses for bortfaldet efter bestemmelsen i udlændingelovens 17, stk. 1, 3. pkt., og at der ikke var grundlag for i medfør af 17, stk. 2 (nu stk. 3), at bestemme, at hans opholdstilladelse ikke skulle anses for bortfaldet. Sagen for Højesteret angår, om det var med rette, at Integrationsministeriet i henhold til udlændingelovens 17, stk. 1-2, bestemte, at A's opholdstilladelse var bortfaldet. Der må ved bedømmelsen heraf tages hensyn til, at Integrationsministeriet samtidig afslog at meddele ham en ny opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1. Ved lov nr. 457 af 9. juni 2004 blev aldersgrænsen for mindreårige børns krav på familiesammenføring nedsat fra 18 til 15 år. Formålet var at modvirke såvel genopdragelsesrejser som de tilfælde, hvor forældre bevidst vælger at lade et barn blive i hjemlandet, indtil barnet er næsten voksent. Det fremgår af forarbejderne, 400 at der fortsat skulle meddeles opholdstilladelse til børn over 15 år på baggrund af en ansøgning om familiesammenføring, hvor et afslag ville være i strid med artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention, og at de skønsmæssige beføjelser, der efter forslaget overlades til udlændingemyndighederne, skulle administreres i overensstemmelse med bestemmelserne i den europæiske menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkning heraf. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at hensynet til barnets tarv efter FN's børnekonvention kan indebære, at familiesammenføring ikke vil kunne nægtes, selv om barnet er over 15 år. Meddelelse af opholdstilladelse i tilfælde, hvor dette er påkrævet af hensyn til Danmarks overholdelse af sine internationale forpligtelser, skulle ske efter udlændingelovens 9 c, stk. 1. Ved lov nr. 567 af 18. juni 2012 blev det udtrykkeligt fastsat i udlændingelovens 9 c, stk. 1, at hensynet til barnets tarv indgår i vurderingen af, om ganske særlige grunde taler for at give opholdstilladelse, hvis der er tale om en udlænding under 18 år. Det fremgår af forarbejderne, at lovændringen er en præcisering af gældende ret og vil blive administreret som hidtil. I en situation som den foreliggende, hvor Integrationsministeriet har afslået at meddele A opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, må det ved prøvelsen af Integrationsministeriets afgørelse om bortfald af opholdstilladelsen efter udlændingelovens 17, sikres, at Danmark overholder sine internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Efter artikel 8, stk. 2, i den europæiske menneskerettighedskonvention må et indgreb i udøvelsen af retten til privatliv eller familieliv kun ske, hvis»det er nødvendigt i et demokratisk samfund«. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i dom af 14. juni 2011 i sagen Osman mod Danmark taget stilling til det proportionalitetsprincip, som er indeholdt i artikel 8, stk. 2. Domstolen fandt, at Danmark havde krænket artikel 8 ved at nægte, at Osman generhvervede sin opholdstilladelse her i landet. I præmis 65 udtalte Domstolen, at Osman havde tilbragt de formative år af sin barndom og ungdom i Danmark, nemlig fra sit syvende til sit femtende år, at hun talte dansk, at hun havde gået i skole i Danmark, og at hendes nære familie var i Danmark. Under disse omstændigheder fandt Domstolen, at det krævede tungtvejende grunde at retfærdiggøre myndighedernes afslag på hendes ansøgning om at generhverve sin opholdstilladelse. I præmis 69 udtalte Domstolen, at de danske myndigheder ikke kunne se bort fra børns ret til respekt for deres privatliv og familieliv, selv om formålet med lovgivningen var at modvirke genopdragelsesrejser. I præmis 73 udtalte Domstolen endvidere, at udøvelsen af forældremyndighed er et grundlæggende aspekt af familielivet, og at pleje og opdragelse af børn nødvendigvis forudsætter, at forældrene bestemmer, hvor barnet skal bo, og også giver forældrene ret til at pålægge forskellige begrænsninger i børnenes frihed. Myndighederne kan imidlertid ved afgørelse om generhvervelse af opholdstilladelse ikke se bort fra barnets egen interesse, herunder barnets ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Ved proportionalitetsbedømmelsen i den foreliggende sag må der efter Højesterets opfattelse lægges vægt på, at A, der på tidspunktet for ansøgningen om, at hans opholdstilladelse ikke skulle anses for bortfaldet, var 16 år, havde tilbragt en væsentlig del af sine formative år her i landet, idet han flyttede til Danmark som 3-årig og boede her i landet, indtil han var mere end 12 år gammel. Han havde gået i dansk skole fra 1. klasse indtil begyndelsen af 7. klasse, og det må lægges til grund, at han kunne tale, læse og skrive dansk. Hans nærmeste familie, forældre og søskende, boede her i landet. Der må under disse omstændigheder, hvor A - trods sit ca. 4-årige ophold i Nigeria - havde en stærk tilknytning til Danmark, kræves tungtvejende grunde for at retfærdiggøre Integrationsministeriets afgørelse om at afslå ansøgningen om ikke at anse hans opholdstilladelse for bortfaldet. Efter Højesterets opfattelse foreligger der ikke sådanne tungtvejende grunde. Det bemærkes herved, at A's mor i oktober 2005, da han var 12 år, anbragte ham på en kostskole i Nigeria. Højesteret finder, at moderens bestemmelse over ham ikke skal komme A til skade med den virkning, at der ses bort fra hans egne interesser, herunder hans ret til respekt for sit privatliv og familieliv i form af en stærk tilknytning til Danmark. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at han som 15- årig i september 2008, hvor han havde været i Danmark på nogle ugers ferie, rejste tilbage til Nigeria og fortsatte sin skolegang dér i mere end et år. På den anførte baggrund finder Højesteret, at Integrationsministeriets afgørelse af 3. juni 2010, hvorefter ministeriet ikke fandt grundlag for at bestemme, at A's opholdstilladelse ikke skulle anses for bortfaldet, udgør et uproportionalt indgreb i hans ret til privatliv og familieliv i strid med artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Højesteret ophæver herefter Integrationsministeriets afgørelse herom med den følge, at der skal træffes bestemmelse om, at A's opholdstilladelse ikke anses for bortfaldet, jf. den dagældende udlændingelovs 17, stk. 2 (nu stk. 3). Sagsomkostninger Det er oplyst, at A's daværende advokat blev beskikket og tilkendt et salær for sagens behandling ved byretten på 6.781,25 kr., der blev betalt af statskassen. Der har ikke været beskikket advokat for ham for 401 landsretten, mens der er beskikket advokat for ham for Højesteret. Det er oplyst, at der er retshjælpsdækning. Højesteret finder herefter, at Justitsministeriet i sagsomkostninger for byretten skal betale 6.781,25 kr. til statskassen, at Justitsministeriet i sagsomkostninger for landsretten skal betale kr. til A, og at Justitsministeriet i sagsomkostninger for Højesteret skal betale kr., som indbetales til Højesteret. Sagsomkostningsbeløbene for landsret og Højesteret er til dækning af advokatudgift, og der er ved beløbenes fastsættelse taget hensyn til sagens karakter og arbejdets omfang. Thi bestemmes: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations afgørelse af 3. juni 2010, hvorefter ministeriet ikke fandt grundlag for at bestemme, at A's opholdstilladelse ikke skulle anses for bortfaldet, ophæves. I sagsomkostninger for byretten skal Justitsministeriet betale 6.781,25 kr. til statskassen. I sagsomkostninger for landsretten skal Justitsministeriet betale kr. til A, og i sagsomkostninger for Højesteret skal Justitsministeriet betale kr., som indbetales til Højesteret. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a. Kæreafgifterne på henholdsvis 400 kr. for kære til landsret og 750 kr. for kære til Højesteret tilbagebetales til A. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 9 115

116 UfR ONLINE U H 1. FT , till. A, sp og 2058, till. B, sp f. og 2761 f., FT , till. A, s og 6208, FT , L 188, pkt. 9.1., FT , L 150, pkt. 2.3., 4.2. og , bet. nr. 968/1982, s. 153, Menneskerettighedsdomstolens domme af 19. februar 1996 i sag 23218/94 (Gül mod Schweiz), af 28. november 1996 i sag 21702/93 (Ahmut mod Holland), af 18. marts 2003 i sag 59186/00 (Ebrahim og Ebrahim mod Holland), af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig) og af 14. juni 2011 i sag 38058/09 (Osman mod Danmark), samt Jon Fridrik Kjølbro: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention - for praktikere, 3. udg. (2010), s Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side

117 117

118 118

119 119

120 120

121 121

122 122

123 123

124 124 6

125 retsinformation.dk - BEK nr 474 af 12/05/ Side 1 af BEK nr 474 af 12/05/2011 Gældende (EU-opholdsbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: Justitsministeriet Ændrer i/ophæver BEK nr 322 af 21/04/2009 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Definitioner Kapitel 2 Personer med selvstændig opholdsret Kapitel 3 Familiemedlemmers ret til ophold Kapitel 4 Andre bestemmelser vedrørende ret til ophold Kapitel 5 Tidsubegrænset ophold Kapitel 6 Bestemmelser vedrørende opholdsdokumenter Kapitel 7 Ophør af opholdsret og inddragelse af opholdsdokument Kapitel 8 Kompetence- og klageregler m.v. Kapitel 9 Hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed Kapitel 10 Generelt vedrørende opholdsdokumenter Kapitel 11 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Den fulde tekst Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen) 1) I medfør af 2, stk. 4 og 5, 46 c og 46 d i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 18. august 2010, samt 2, stk. 3, i lov nr. 963 af 9. december 1992 om Danmarks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som ændret ved lov nr. 264 af 20. april 2004, fastsættes: Kapitel 1 Definitioner 1. Ved hovedperson forstås i denne bekendtgørelse en EU-statsborger, der her i landet har en selvstændig opholdsret efter EU-reglerne. Stk. 2. En EØS-statsborger og en schweizisk statsborger sidestilles i denne bekendtgørelse med en EU-statsborger. 2. Ved familiemedlem forstås i denne bekendtgørelse 1) en hovedpersons ægtefælle, 2) direkte efterkommere under 21 år enten af en hovedperson eller af en hovedpersons ægtefælle, 3) direkte efterkommere over 21 år enten af en hovedperson eller af en hovedpersons ægtefælle, når de forsørges af hovedpersonen eller af ægtefællen, 4) personer, der er beslægtet i opstigende linje enten med en hovedperson eller med en hovedpersons ægtefælle, når de forsørges af hovedpersonen eller af ægtefællen, 5) en hovedpersons andre familiemedlemmer, hvis de i det land, de ankommer fra, forsørges af hovedpersonen eller er optaget i dennes husstand, eller 6) en hovedpersons andre familiemedlemmer, hvis alvorlige helbredsmæssige grunde gør det absolut nødvendigt, at hovedpersonen personligt plejer de pågældende. Stk. 2. Med ægtefælle sidestilles i denne bekendtgørelse en registreret partner. Stk. 3. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse om ægtefæller finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor en person over 18 år samlever på fælles bopæl i fast samlivsforhold af længere varighed med en hovedperson over 18 år. Kapitel 2 Personer med selvstændig opholdsret

126 retsinformation.dk - BEK nr 474 af 12/05/ Side 2 af Arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og arbejdssøgende 3. En EU-statsborger, der er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, herunder tjenesteyder, her i landet, har ret til ophold her i landet ud over de 3 måneder, der følger af udlændingelovens 2, stk. 1. Stk. 2. En EU-statsborger, der hidtil har været omfattet af stk. 1, men nu ikke længere er erhvervsaktiv, bevarer sin status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, 1) hvis EU-statsborgeren er midlertidigt uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller ulykke, 2) hvis EU-statsborgeren er uforskyldt arbejdsløs efter at have haft lønnet beskæftigelse eller været selvstændig erhvervsdrivende i mere end 1 år, hvilket er behørigt konstateret, og har tilmeldt sig jobcentret som arbejdssøgende, 3) hvis EU-statsborgeren er uforskyldt arbejdsløs efter udløbet af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt af mindre end 1 års varighed, hvilket er behørigt konstateret, og har tilmeldt sig jobcentret som arbejdssøgende, 4) hvis EU-statsborgeren i løbet af de første 12 måneder uforskyldt har mistet sit arbejde eller uforskyldt ikke længere er selvstændig erhvervsdrivende, hvilket er behørigt konstateret, og har tilmeldt sig jobcentret som arbejdssøgende, eller 5) hvis EU-statsborgeren enten påbegynder en erhvervsuddannelse med forbindelse til den pågældendes tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse eller er uforskyldt arbejdsløs og påbegynder en hvilken som helst erhvervsuddannelse. Stk. 3. En EU-statsborger, der er omfattet af stk. 2, nr. 3 eller 4, bevarer sin status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i 6 måneder. Stk. 4. En EU-statsborger, der er rejst ind i landet for at søge beskæftigelse, har ret til ophold som arbejdssøgende i indtil 6 måneder fra indrejsen. Herefter har den pågældende ret til ophold som arbejdssøgende, så længe det kan dokumenteres, at den pågældende fortsat søger arbejde og har reelle muligheder for at blive ansat. Udstationerede 4. En EU-statsborger, der er udstationeret her i landet med henblik på at levere en tjenesteydelse på vegne af en tjenesteyder, der er etableret i EU, har ret til ophold her i landet ud over de 3 måneder, der følger af udlændingelovens 2, stk. 1. Stk. 2. En tredjelandstatsborger, der er udstationeret her i landet med henblik på at levere en tjenesteydelse på vegne af en tjenesteyder, der er etableret i EU, har ret til ophold her i landet ud over de 3 måneder, der følger af udlændingelovens 2, stk. 2. Studerende 5. En EU-statsborger, der er indskrevet ved en privat eller offentlig institution, der er godkendt af eller finansieres af det offentlige, med henblik på dér som hovedaktivitet at følge en videregående uddannelse eller en ungdomsuddannelse, herunder en erhvervsuddannelse, har ret til ophold her i landet ud over de 3 måneder, der følger af udlændingelovens 2, stk. 1. Det er dog en betingelse, at den pågældende råder over sådanne indtægter eller midler til sit underhold, at den pågældende ikke kan antages at ville falde det offentlige til byrde. Stk. 2. Opholdsret efter stk. 1 er endvidere betinget af, at den pågældende tegner en sygeforsikring, der dækker perioden, indtil den pågældende opnår ret til ydelser efter sundhedsloven. Personer med tilstrækkelige midler 6. En EU-statsborger, der råder over sådanne indtægter eller midler til sit underhold, at den pågældende efter en konkret vurdering ikke kan antages at ville falde det offentlige til byrde, har ret til ophold her i landet ud over de 3 måneder, der følger af udlændingelovens 2, stk. 1. Stk. 2. Opholdsret efter stk. 1 er betinget af, at den pågældende tegner en sygeforsikring, der dækker perioden, indtil den pågældende opnår ret til ydelser efter sundhedsloven. Pensionerede m.v. 7. Følgende personer har ret til ophold her i landet ud over de 3 måneder, der følger af udlændingelovens 2, stk. 1: 1) En EU-statsborger, der ophører med lønnet beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, efter at den pågældende har opnået den i lov om folkepension fastsatte alder for oppebærelse af folkepension eller ophører med lønnet beskæftigelse og går på førtidspension, forudsat at den pågældende har haft lønnet beskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet i de sidste 12 måneder forud herfor samt uafbrudt har haft fast ophold her i landet i de sidste 3 år forud herfor. 2) En EU-statsborger, der på grund af vedvarende arbejdsudygtighed må ophøre med lønnet beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, såfremt den pågældende i de sidste 2 år forud herfor uafbrudt har haft fast ophold her i landet. Der stilles dog ikke krav til opholdets varighed, hvis arbejdsudygtigheden skyldes en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, der giver ret til en vedvarende ydelse, der helt eller delvis udredes af en dansk myndighed. 3) En EU-statsborger, der efter 3 års fast ophold og lønnet beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet har lønnet beskæftigelse eller udøver selvstændig erhvervsvirksomhed på en anden medlemsstats område, men bibeholder sin bopæl her i landet, hvortil den pågældende som regel vender hjem mindst en gang om ugen. Stk. 2. Perioder med uforskyldt arbejdsløshed, der er behørigt bekræftet af jobcentret, og perioder uden arbejde, som den pågældende person ikke har indflydelse på, samt fravær fra arbejde eller ophør heraf på grund af sygdom eller ulykke betragtes som perioder med beskæftigelse. Stk. 3. Beskæftigelses- eller virksomhedsperioder, som en person, der er omfattet af stk. 1, nr. 3, har haft i en anden medlemsstat, betragtes med henblik på erhvervelse af de rettigheder, der er omhandlet i stk. 1, nr. 1 og 2, som tilbragt her i landet.

127 retsinformation.dk - BEK nr 474 af 12/05/ Side 3 af Stk. 4. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, stilles der ikke krav til opholdets varighed eller varigheden af den lønnede beskæftigelse eller den selvstændige erhvervsvirksomhed, hvis arbejdstagerens eller den selvstændige erhvervsdrivendes ægtefælle har dansk indfødsret eller har mistet denne ved indgåelse af ægteskabet. Kapitel 3 Familiemedlemmers ret til ophold Familiemedlemmer til arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og arbejdssøgende 8. Familiemedlemmer til en EU-statsborger, der er omfattet af 3, stk. 1 eller 2, har ret til ophold her i landet ud over de 3 måneder, der følger af udlændingelovens 2, stk. 1 og 2, når de ledsager eller slutter sig til den pågældende, der har etableret et reelt og faktisk ophold i Danmark. Stk. 2. Opholdsret efter stk. 1 for familiemedlemmer, der er omfattet af 2, stk. 1, nr. 3-5, er, medmindre ganske særlige grunde taler derimod, betinget af, at EU-statsborgeren råder over sådanne indtægter eller midler til sit og familiemedlemmernes underhold, at de pågældende efter en konkret vurdering ikke kan antages at ville falde det offentlige til byrde. Stk. 3. Familiemedlemmer til en EU-statsborger, der er omfattet af 3, stk. 4, har ret til ophold her i landet, når de ledsager eller slutter sig til den pågældende. Stk. 4. Opholdsret efter stk. 3 er, medmindre ganske særlige grunde taler derimod, betinget af, at EU-statsborgeren råder over sådanne indtægter eller midler til sit og familiemedlemmernes underhold, at de pågældende efter en konkret vurdering ikke kan antages at ville falde det offentlige til byrde. Familiemedlemmer til udstationerede 9. Familiemedlemmer til en EU-statsborger, der er omfattet af 4, stk. 1, har ret til ophold her i landet ud over de 3 måneder, der følger af udlændingelovens 2, stk. 1 og 2, når de ledsager eller slutter sig til den pågældende, der har etableret et reelt og faktisk ophold i Danmark. Stk. 2. Familiemedlemmer, der er omfattet af 2, stk. 1, nr. 1-4, og er familiemedlemmer til en tredjelandsstatsborger omfattet af 4, stk. 2, har ret til ophold her i landet ud over de 3 måneder, der følger af udlændingelovens 2, stk. 1 og 2, når de ledsager eller slutter sig til den pågældende, der har etableret et reelt og faktisk ophold i Danmark. Stk. 3. Opholdsret efter stk. 1 og 2 for familiemedlemmer, der er omfattet af 2, stk. 1, nr. 3-5, er, medmindre ganske særlige grunde taler derimod, betinget af, at EU-statsborgeren henholdsvis tredjelandsstatsborgeren råder over sådanne indtægter eller midler til sit og familiemedlemmernes underhold, at de pågældende efter en konkret vurdering ikke kan antages at ville falde det offentlige til byrde. Familiemedlemmer til studerende 10. Familiemedlemmer til en EU-statsborger, der er omfattet af 5, har ret til ophold her i landet ud over de 3 måneder, der følger af udlændingelovens 2, stk. 1 og 2, når de ledsager eller slutter sig til den pågældende, der har etableret et reelt og faktisk ophold i Danmark. Stk. 2. Opholdsret efter stk. 1 er, medmindre ganske særlige grunde taler derimod, betinget af, at EU-statsborgeren råder over sådanne indtægter eller midler til sit og familiemedlemmernes underhold, at de pågældende efter en konkret vurdering ikke kan antages at ville falde det offentlige til byrde. Familiemedlemmer til personer med tilstrækkelige midler 11. Familiemedlemmer til en EU-statsborger, der er omfattet af 6, har ret til ophold her i landet ud over de 3 måneder, der følger af udlændingelovens 2, stk. 1 og 2, når de ledsager eller slutter sig til den pågældende, der har etableret et reelt og faktisk ophold i Danmark. Stk. 2. Opholdsret efter stk. 1 er, medmindre ganske særlige grunde taler derimod, betinget af, at EU-statsborgeren råder over sådanne indtægter eller midler til sit og familiemedlemmernes underhold, at de pågældende efter en konkret vurdering ikke kan antages at ville falde det offentlige til byrde. Familiemedlemmer til pensionerede m.v. 12. Familiemedlemmer til en EU-statsborger, der er omfattet af 7, har ret til ophold her i landet ud over de 3 måneder, der følger af udlændingelovens 2, stk. 1 og 2, når de ledsager eller slutter sig til den pågældende, der har etableret et reelt og faktisk ophold i Danmark. Stk. 2. Opholdsret efter stk. 1 for familiemedlemmer, der er omfattet af 2, stk. 1, nr. 3-5, er, medmindre ganske særlige grunde taler derimod, betinget af, at EU-statsborgeren råder over sådanne indtægter eller midler til sit og familiemedlemmernes underhold, at de pågældende efter en konkret vurdering ikke kan antages at ville falde det offentlige til byrde. Familiemedlemmer til danske statsborgere 13. I det omfang det følger af EU-retten, har familiemedlemmer til en dansk statsborger ret til ophold her i landet ud over de 3 måneder, der følger af udlændingelovens 2, stk. 1 og 2.

128 retsinformation.dk - BEK nr 474 af 12/05/ Side 4 af Familiemedlemmer med ret til at blive boende efter hovedpersonens død eller udrejse 14. En EU-statsborger, der har ret til at opholde sig her i landet som familiemedlem efter 8, stk. 1, eller 9-11, mister ikke retten til ophold ved hovedpersonens død eller udrejse af Danmark. Stk. 2. En tredjelandsstatsborger, der har ret til at opholde sig her i landet som familiemedlem efter 8, stk. 1, eller 9-11, mister ikke retten til ophold ved hovedpersonens død, hvis den pågældende har opholdt sig her i landet i mindst 1 år inden hovedpersonens død. Opholdsretten vil dog herefter være betinget af, at tredjelandsstatsborgeren er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, eller at den pågældende råder over sådanne indtægter eller midler til sit underhold, at den pågældende ikke falder det offentlige til byrde, og at den pågældende tegner en sygeforsikring, der dækker perioden, indtil den pågældende opnår ret til ydelser efter sundhedsloven, eller at den pågældende er familiemedlem til en person, der opfylder disse krav. Stk. 3. En EU-statsborger henholdsvis tredjelandsstatsborger, der har ret til at opholde sig her i landet som familiemedlem efter 8, stk. 1, eller 9-11, har ret til tidsubegrænset ophold, jf. 20, hvis hovedpersonen var omfattet af 3, stk. 1, og 1) hovedpersonen ved sin død havde opholdt sig her i landet uafbrudt i mindst 2 år, 2) dødsfaldet skyldtes en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, eller 3) familiemedlemmet var ægtefælle til hovedpersonen og mistede sin danske indfødsret ved indgåelse af ægteskab med hovedpersonen. Stk. 4. En EU-statsborger eller tredjelandsstatsborger, der er barn til en hovedperson eller til hovedpersonens ægtefælle, mister ikke retten til ophold her i landet ved hovedpersonens død eller udrejse af landet, hvis barnet opholder sig her i landet og er tilmeldt en uddannelsesinstitution. Retten til ophold bevares, indtil barnet har afsluttet sin uddannelse. Den forælder, der faktisk tager sig af barnet, har ret til ophold sammen med barnet uanset nationalitet. Familiemedlemmer med ret til at blive boende efter ophør af ægteskab 15. En EU-statsborger, der har ret til at opholde sig her i landet som familiemedlem efter 8, stk. 1, eller 9-11, mister ikke retten til ophold ved hovedpersonens og dennes ægtefælles skilsmisse eller ophør af ægteskabet ved omstødelse. Stk. 2. En tredjelandsstatsborger, der har ret til at opholde sig her i landet som familiemedlem efter 8, stk. 1, eller 9-11, mister ikke retten til ophold ved hovedpersonens og dennes ægtefælles skilsmisse eller ophør af ægteskabet ved omstødelse, hvis 1) ægteskabet ved begyndelsen af proceduren til skilsmisse eller omstødelse har varet i mindst 3 år, heraf mindst 1 år her i landet, 2) forældremyndigheden til hovedpersonens børn ved aftale eller afgørelse er overdraget til en ægtefælle, der er tredjelandsstatsborger, 3) der foreligger en særlig vanskelig situation, herunder som følge af, at ægtefællen har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast i hjemmet, mens ægteskabet bestod, eller 4) ægtefællen ved aftale eller afgørelse har ret til samvær med et mindreårigt barn, og dette samvær skal finde sted her i landet. Stk. 3. Opholdsret, der bevares efter reglen i stk. 2, er efter skilsmissen eller ophøret af ægteskabet ved omstødelse betinget af, at tredjelandsstatsborgeren er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, eller at den pågældende råder over sådanne indtægter eller midler til sit underhold, at den pågældende ikke falder det offentlige til byrde, og at den pågældende tegner en sygeforsikring, der dækker perioden, indtil den pågældende opnår ret til ydelser efter sundhedsloven, eller at den pågældende er familiemedlem til en person, der opfylder disse krav. Fast samlivsforhold 16. Opholdsret for en samlever, jf. 2, stk. 3, er betinget af, at hovedpersonen påtager sig et forsørgelsesansvar over for ansøgeren i overensstemmelse med forsørgelsesansvaret for ægtefæller i dansk ret. Kapitel 4 Andre bestemmelser vedrørende ret til ophold 17. Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige, der uden tilladelse kan indrejse og opholde sig her i landet, jf. udlændingelovens 1, erhverver rettigheder efter reglerne i denne bekendtgørelse, såfremt de opfylder betingelserne herfor. 18. En person, der har ret til ophold her i landet efter denne bekendtgørelse, er fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens 14, stk. 1, nr. 2. Kapitel 5 Tidsubegrænset ophold 19. En EU-statsborger, der har haft lovligt ophold her i landet uafbrudt i 5 år, har ret til tidsubegrænset ophold her i landet. Ingen af de bestemmelser, der er nævnt i kapitel 2 og 3, kan begrænse denne ret. Stk. 2. En EU-statsborger, hvis ret til ophold her i landet følger af 14, stk. 1, eller 15, stk. 1, erhverver dog først de rettigheder, der følger af retten til tidsubegrænset ophold her i landet, når den pågældende tilvejebringer et selvstændigt opholdsgrundlag efter 3, stk. 1-3, 4-6, 8, stk. 1, eller Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for en tredjelandsstatsborger, der har haft lovligt ophold her i landet efter 4, stk. 2, uafbrudt i 5 år. Stk. 4. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for en tredjelandsstatsborger, der har haft lovligt ophold her i landet som familiemedlem til en hovedperson uafbrudt i 5 år og i hele denne periode har opholdt sig sammen med hovedpersonen.

129 retsinformation.dk - BEK nr 474 af 12/05/ Side 5 af Stk. 5. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for en tredjelandsstatsborger, der har ret til ophold her i landet efter 14, stk. 2, eller 15, stk. 2, jf. stk. 3, når den pågældende har haft lovligt ophold her i landet uafbrudt i 5 år. Stk. 6. Ophold som nævnt i stk. 1-5 anses ikke for afbrudt ved midlertidige ophold uden for landet, der ikke tilsammen overstiger 6 måneder om året, fravær af længere varighed, som skyldes værnepligt, eller ét fravær af højst 12 måneders varighed, som skyldes vægtige grunde. Stk. 7. Ophold som nævnt i stk. 1-5 anses for afbrudt ved en gennemført udsendelsesafgørelse vedrørende den pågældende. Stk. 8. Et opholds uafbrudte karakter, jf. stk. 1 og 3-6, kan godtgøres med ethvert egnet bevismiddel. 20. Personer, der har ret til at opholde sig her i landet efter 7, 12 eller 14, stk. 3, har uden yderligere betingelser ret til tidsubegrænset ophold. Kapitel 6 Bestemmelser vedrørende opholdsdokumenter Tidsbegrænset ophold 21. EU-statsborgere med ret til tidsbegrænset ophold efter denne bekendtgørelse skal ansøge om registreringsbevis senest 3 måneder efter indrejsen, hvis opholdet forventes at vare mere end 3 måneder. EU-statsborgere med ret til ophold efter 3, stk. 4, eller 8, stk. 3, skal dog ikke ansøge om registreringsbevis. Stk. 2. Registreringsbeviset udstedes ikke for noget bestemt tidsrum. Hvis en EU-statsborger ændrer opholdsgrundlag, skal den pågældende ansøge om nyt registreringsbevis. 22. Udstedelse af registreringsbevis til en EU-statsborger, der er omfattet af 3, stk. 1-3, kan betinges af, at den pågældende foreviser gyldigt identitetskort eller pas og enten fremlægger bevis for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet eller fremlægger en bekræftelse fra en arbejdsgiver eller et ansættelsesbrev som dokumentation for at have lønnet beskæftigelse her i landet. Stk. 2. Udstedelse af registreringsbevis til en EU-statsborger, der er omfattet af 4, stk. 1, kan betinges af, at den pågældende foreviser gyldigt identitetskort eller pas og fremlægger dokumentation for at have fast beskæftigelse hos en tjenesteyder, der er etableret i EU, og for sit arbejde her i landet. Stk. 3. Udstedelse af registreringsbevis til en EU-statsborger, der er omfattet af 5, kan betinges af, at den pågældende foreviser gyldigt identitetskort eller pas og fremlægger dokumentation for at være tilmeldt en institution som nævnt i 5, stk. 1, erklæring om eller dokumentation for at råde over sådanne indtægter eller midler til sit underhold, at den pågældende ikke kan antages at ville falde det offentlige til byrde, samt dokumentation for at være dækket af en sygeforsikring som nævnt i 5, stk. 2. Stk. 4. Udstedelse af registreringsbevis til en EU-statsborger, der er omfattet af 6, kan betinges af, at den pågældende foreviser gyldigt identitetskort eller pas og fremlægger dokumentation for at råde over sådanne indtægter eller midler til sit underhold, at den pågældende ikke kan antages at ville falde det offentlige til byrde, og dokumentation for at være dækket af en sygeforsikring som nævnt i 6, stk. 2. Ved bedømmelsen af, hvilke indtægter og midler der må anses som tilstrækkelige, skal der tages hensyn til EU-statsborgerens personlige situation. Kravet vil altid være opfyldt, hvis EU-statsborgeren råder over indtægter eller midler, der svarer til summen af de ydelser, som den pågældende ville kunne modtage efter 25, stk. 12, og 34 i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 5. Udstedelse af registreringsbevis efter stk. 1-4 kan nægtes, hvis hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed tilsiger dette, eller hvis der er tale om misbrug af rettigheder eller om svig. 23. Udstedelse af registreringsbevis til en EU-statsborger, der er omfattet af 8, stk. 1, og 9-12, kan betinges af, at den pågældende foreviser gyldigt identitetskort eller pas, registreringsbevis eller opholdskort for den hovedperson, den pågældende slutter sig til eller ledsager, og dokumentation for, at der består den relevante familiemæssige tilknytning til hovedpersonen. Er der tale om familiemæssig tilknytning på baggrund af ægteskab, registreret partnerskab eller fast samlivsforhold, er udstedelsen af registreringsbeviset betinget af, at det pågældende familiemedlem og hovedpersonen erklærer, at formålet med ægteskabets eller det registrerede partnerskabs indgåelse eller samlivets etablering ikke alene er at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for den pågældende. Udstedelse af registreringsbevis til en EU-statsborger, der er omfattet af 8, stk. 1, og 9-12, er betinget af, at den hovedperson, den pågældende slutter sig til eller ledsager, erklærer at have etableret et reelt og faktisk ophold i Danmark. Hvis der er grunde til at antage, at der er tale om misbrug af rettigheder, skal der forevises dokumentation for, at hovedpersonen har etableret et reelt og faktisk ophold i Danmark. Stk. 2. Udstedelse af registreringsbevis efter stk. 1 kan nægtes, hvis hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed tilsiger dette, eller hvis der er tale om misbrug af rettigheder eller om svig. Stk. 3. Udstedelse af registreringsbevis til en EU-statsborger, der er omfattet af 10, jf. 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 6, kan betinges af, at hovedpersonen fremlægger erklæring om eller dokumentation for at råde over sådanne indtægter eller midler til sit og EUstatsborgerens underhold, at de pågældende ikke kan antages at ville falde det offentlige til byrde. Stk. 4. Udstedelse af registreringsbevis til en EU-statsborger, der er omfattet af 8, stk. 1, eller 9-10, jf. 2, stk. 1, nr. 3-5, 11 eller 12, jf. 2, stk. 1, nr. 3-5, kan betinges af, at hovedpersonen fremlægger dokumentation for at råde over sådanne indtægter eller midler til sit og familiemedlemmets underhold, at de pågældende ikke kan antages at ville falde det offentlige til byrde. Ved bedømmelsen heraf skal der tages hensyn til hovedpersonens og dennes families personlige situation. Kravet vil altid være opfyldt, hvis hovedpersonen og familiemedlemmet råder over indtægter eller midler, der svarer til summen af de ydelser, som de pågældende ville kunne modtage efter 25, stk. 12, og 34 i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 5. Udstedelse af registreringsbevis til en EU-statsborger, der er omfattet af 8, stk. 1, eller 9-12, jf. 2, stk. 1, nr. 6, kan betinges af, at hovedpersonen fremlægger dokumentation for, at alvorlige helbredsmæssige grunde gør det absolut nødvendigt, at hovedpersonen personligt plejer den pågældende.

130 retsinformation.dk - BEK nr 474 af 12/05/ Side 6 af En tredjelandsstatsborger, der har ret til tidsbegrænset ophold efter 4, stk. 2, skal ansøge om opholdskort senest 3 måneder efter indrejsen, hvis opholdet forventes at vare mere end 3 måneder. Opholdskortet efter 1. pkt. benævnes»opholdskort for udstationeret tredjelandsstatsborger«og udstedes for varigheden af den pågældendes påtænkte ophold. Hvis tredjelandsstatsborgeren ændrer opholdsgrundlag, skal den pågældende ansøge om nyt opholdskort. 25. Familiemedlemmer, der er tredjelandsstatsborgere og har ret til tidsbegrænset ophold efter denne bekendtgørelse, skal ansøge om opholdskort senest 3 måneder efter indrejsen, hvis opholdet forventes at vare mere end 3 måneder. Tredjelandsstatsborgere med ret til ophold efter 8, stk. 3, skal dog ikke ansøge om opholdskort. Opholdskortet efter 1. pkt. benævnes»opholdskort for familiemedlem til en unionsborger«og udstedes for 5 år fra udstedelsestidspunktet eller for varigheden af hovedpersonens påtænkte ophold, jf. dog 3. pkt. Opholdskortet efter 1. pkt. til en tredjelandsstatsborger, der har ret til tidsbegrænset ophold som familiemedlem til en tredjelandsstatsborger, der er omfattet af 4, stk. 2, benævnes»opholdskort for familiemedlem til en tredjelandsstatsborger«og udstedes for varigheden af hovedpersonens påtænkte ophold. Hvis et familiemedlem, der er tredjelandsstatsborger, ændrer opholdsgrundlag, skal den pågældende ansøge om nyt opholdskort. 26. Udstedelse af opholdskort til en tredjelandsstatsborger, der er omfattet af 4, stk. 2, kan betinges af, at den pågældende foreviser gyldigt pas og fremlægger dokumentation for at have fast beskæftigelse hos en tjenesteyder, der er etableret i EU, dokumentation for sit arbejde her i landet, dokumentation for sin ret til ophold og arbejde i det land, hvori tjenesteyderen er etableret, og dokumentation for sin mulighed for at vende tilbage til hjemlandet eller til det land, hvori tjenesteyderen er etableret, efter levering af tjenesteydelsen. Udstedelse af opholdskort efter 1. pkt. kan nægtes, hvis hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed tilsiger dette, eller hvis der er tale om misbrug af rettigheder eller om svig. Stk. 2. Udstedelse af opholdskort til en tredjelandsstatsborger, der er omfattet af 8, stk. 1, eller 9-12, kan betinges af, at den pågældende foreviser gyldigt pas, registreringsbevis eller opholdskort for den person, den pågældende slutter sig til eller ledsager, og dokumentation for, at der består den relevante familiemæssige tilknytning. Er der tale om familiemæssig tilknytning på baggrund af ægteskab, registreret partnerskab eller fast samlivsforhold, er udstedelsen af opholdskortet betinget af, at det pågældende familiemedlem og hovedpersonen erklærer, at formålet med ægteskabets eller det registrerede partnerskabs indgåelse eller samlivets etablering ikke alene er at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for den pågældende. Udstedelse af opholdskort til en tredjelandsstatsborger, der er omfattet af 8, stk. 1, eller 9-12, er betinget af, at den hovedperson, den pågældende slutter sig til eller ledsager, erklærer at have etableret et reelt og faktisk ophold i Danmark. Hvis der er grunde til at antage, at der er tale om misbrug af rettigheder, skal der forevises dokumentation for, at hovedpersonen har etableret et reelt og faktisk ophold i Danmark. Stk. 3. Udstedelse af opholdskort efter stk. 2 kan nægtes, hvis hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed tilsiger dette, eller hvis der er tale om misbrug af rettigheder eller om svig. Stk. 4. Udstedelse af opholdskort til en tredjelandsstatsborger, der er omfattet af 10, jf. 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 6, kan betinges af, at hovedpersonen fremlægger erklæring om eller dokumentation for at råde over sådanne indtægter eller midler til sit og tredjelandsstatsborgerens underhold, at de pågældende ikke kan antages at ville falde det offentlige til byrde. Stk. 5. Udstedelse af opholdskort til en tredjelandsstatsborger, der er omfattet af 8, stk. 1, eller 9-10, jf. 2, stk. 1, nr. 3-5, 11 eller 12, jf. 2, stk. 1, nr. 3-5, kan betinges af, at hovedpersonen fremlægger dokumentation for at råde over sådanne indtægter eller midler til sit og familiemedlemmets underhold, at de pågældende ikke kan antages at ville falde det offentlige til byrde. Ved bedømmelsen heraf skal der tages hensyn til hovedpersonens og dennes families personlige situation. Kravet vil altid være opfyldt, hvis hovedpersonen og familiemedlemmet råder over indtægter eller midler, der svarer til summen af de ydelser, som de pågældende ville kunne modtage efter 25, stk. 12, og 34 i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 6. Udstedelse af opholdskort til en tredjelandsstatsborger, der er omfattet af 8, stk. 1, eller 9-12, jf. 2, stk. 1, nr. 6, kan betinges af, at hovedpersonen fremlægger dokumentation for, at alvorlige helbredsmæssige grunde gør det absolut nødvendigt, at hovedpersonen personligt plejer den pågældende. 27. Indtægter og midler som nævnt i 22, stk. 4, 3. pkt., 23, stk. 4, 3. pkt., og 26, stk. 5, 3. pkt., opgøres uden fradrag af skat, arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle andre kollektive pensionsbidrag. Tilsvarende gælder for beregningen af ydelser efter 25, stk. 12, og 34 i lov om aktiv socialpolitik som nævnt i 22, stk. 4, 3. pkt., 23, stk. 4, 3. pkt., og 26, stk. 5, 3. pkt. I det omfang indtægter er finansieret ved danske offentlige tilskud, medregnes de ikke ved opgørelsen af den pågældendes indtægtsforhold, medmindre der er tale om arbejdsløshedsdagpenge, som den pågældende godtgør at være berettiget til at modtage her i landet, eller offentlige ydelser, der er udtryk for en tilknytning til arbejdsmarkedet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig, afgiver efter anmodning fra den myndighed, der efter 33 skal træffe afgørelse i sagen, en udtalelse om, hvorvidt en person, der er omfattet af 22, stk. 4, 23, stk. 4, eller 26, stk. 5, råder over indtægter eller midler, der mindst svarer til summen af de ydelser, som den pågældende ville kunne modtage efter 25, stk. 12, og 34 i lov om aktiv socialpolitik. Der anmodes normalt kun om en udtalelse efter 1. pkt., hvis det ikke kan udelukkes, at den pågældende ville kunne modtage ydelser efter 34 i lov om aktiv socialpolitik. Tidsubegrænset ophold 28. Der udstedes efter ansøgning bevis for ret til tidsubegrænset ophold til en EU-statsborger, der opfylder betingelserne herfor efter denne bekendtgørelse. Stk. 2. Til et barn under fem år, der alene på grund af sin alder ikke er omfattet af stk. 1, kan der efter ansøgning udstedes bevis for ret til tidsubegrænset ophold, når et sådant bevis udstedes til forældremyndighedens indehaver. 29. Der udstedes efter ansøgning tidsubegrænset opholdskort til en tredjelandsstatsborger, der opfylder betingelserne for tidsubegrænset ophold efter denne bekendtgørelse. Det tidsubegrænsede opholdskort fornys automatisk hvert 10. år. Stk. 2. Ansøgning om tidsubegrænset opholdskort efter stk. 1 skal indgives, før den pågældendes opholdskort udstedt efter 24 eller 25 udløber. Stk. 3. Til et barn under fem år, der alene på grund af sin alder ikke er omfattet af stk. 1, kan der efter ansøgning udstedes tidsubegrænset opholdskort, når et sådant tidsubegrænset opholdskort udstedes til forældremyndighedens indehaver.

131 retsinformation.dk - BEK nr 474 af 12/05/ Side 7 af Kapitel 7 Ophør af opholdsret og inddragelse af opholdsdokument 30. Tidsbegrænset opholdsret efter 3-6, 8-11, 14, stk. 2 og 4, og 15, stk. 2, jf. stk. 3, ophører, hvis den pågældende ikke længere opfylder betingelserne, der er nævnt i disse bestemmelser. Modtagelse af offentlig forsørgelse medfører ikke automatisk, at tidsbegrænset opholdsret efter 1. pkt. ophører. Stk. 2. Tidsbegrænset opholdsret efter 14, stk. 1, og 15, stk. 1, ophører, hvis den pågældende opgiver sin bopæl her i landet eller har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Stk. 3. Tidsbegrænset opholdsret ophører, hvis der er tale om misbrug af rettigheder, hvis grundlaget for udstedelsen af en persons registreringsbevis eller opholdskort var urigtigt, eller den pågældende har opnået registreringsbevis eller opholdskort ved svig, herunder i kraft af et proformaægteskab. 31. Tidsubegrænset opholdsret efter ophører, hvis den pågældende har opholdt sig uden for landet i mere end 2 på hinanden følgende år. Stk. 2. Tidsubegrænset opholdsret ophører, hvis der er tale om misbrug af rettigheder, hvis grundlaget for udstedelsen af en persons registreringsbevis eller opholdskort var urigtigt, eller den pågældende har opnået registreringsbevis eller opholdskort ved svig, herunder i kraft af et proformaægteskab. 32. Hvis en persons opholdsret ophører efter 30-31, træffer rette myndighed, jf. 33, afgørelse om, hvorvidt den pågældende bibeholder sit opholdsgrundlag. Bestemmelsen i 39 og i udlændingelovens 26, stk. 1, finder anvendelse. Opholdskort for udstationerede tredjelandsstatsborgere, jf. 24, og opholdskort for familiemedlemmer, jf. 25 og 29, inddrages, hvis der træffes afgørelse om, at indehaveren ikke længere har ret til at opholde sig her i landet. Stk. 2. Det kan efter ansøgning bestemmes, at en opholdsret ikke skal anses for ophørt i de tilfælde, der er nævnt i 30, stk. 2, og 31, stk. 1. Kapitel 8 Kompetence- og klageregler m.v. 33. Afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse træffes uden for de af stk. 2 omfattede tilfælde af statsforvaltningen på det sted her i landet, hvor udlændingen bor eller opholder sig. Har udlændingen ikke bopæl eller ophold her i landet, træffer statsforvaltningen på det sted, hvor det må antages, at udlændingen vil tage eller har haft bopæl eller ophold her i landet, afgørelse i sagen. Kan det ikke fastslås, hvor udlændingen vil tage eller har haft bopæl eller ophold her i landet, træffer Statsforvaltningen Hovedstaden afgørelse i sagen. Udlændingeservice kan i særlige tilfælde bemyndige en anden statsforvaltning til at træffe afgørelse i de nævnte sager. Stk. 2. Afgørelse om udstedelse og inddragelse af registreringsbevis og opholdskort efter 13 træffes af Udlændingeservice. Stk. 3. Udlændingeservice kan beslutte, at visse typer af sager om opholdsret efter bekendtgørelsen behandles af Udlændingeservice. Stk. 4. Ansøgning om registreringsbevis eller opholdskort indgives til den myndighed, der træffer afgørelse i sagen. 34. Statsforvaltningens afgørelse efter 33, stk. 1, kan påklages til Udlændingeservice. Påklages en afgørelse efter 33, stk. 1, inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagesagen er afgjort. Stk. 2. Udlændingeservices afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 35. Udlændingeservices afgørelse efter 33, stk. 2, kan påklages til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Påklages en afgørelse efter 33, stk. 2, inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet, indtil klagesagen er afgjort. 36. Udlændingeservice kan fastsætte nærmere regler for og træffe bestemmelse om behandlingen af de sager, der er nævnt i 33, stk. 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler for og træffe bestemmelse om behandlingen af de sager, der er nævnt i 33, stk Afgørelsen om, hvorvidt et registreringsbevis efter 21 og et opholdskort efter 24 bør udstedes eller afslås, træffes straks efter ansøgningens indgivelse. Stk. 2. Afgørelsen om, hvorvidt et opholdskort efter 25 bør udstedes eller afslås, træffes hurtigst muligt og senest 6 måneder efter ansøgningens indgivelse. Der skal straks udstedes kvittering for ansøgningens indgivelse. Stk. 3. Afgørelsen om, hvorvidt et bevis for ret til tidsubegrænset ophold efter 28 bør udstedes eller afslås, træffes hurtigst muligt efter ansøgningens indgivelse. Stk. 4. Afgørelsen om, hvorvidt et tidsubegrænset opholdskort efter 29 bør udstedes eller afslås, træffes hurtigst muligt og senest 6 måneder efter ansøgningens indgivelse. Stk. 5. Afgørelser om afslag og om ophør af opholdsret skal meddeles skriftligt og skal begrundes i overensstemmelse med forvaltningslovens regler herom. Afgørelser, der er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, skal begrundes, medmindre hensynet til statens sikkerhed er til hinder herfor. Kapitel 9 Hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed

132 retsinformation.dk - BEK nr 474 af 12/05/ Side 8 af Afgørelser truffet efter udlændingeloven eller denne bekendtgørelse i forhold til EU-statsborgere eller deres familiemedlemmer, jf. 2, af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Der må ikke lægges økonomiske betragtninger til grund. En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde en sådan afgørelse. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Begrundelser, der ikke vedrører den individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter, må ikke anvendes. 39. Ved afgørelse om ophør af opholdsret i medfør af denne bekendtgørelse eller ved afgørelse om afvisning eller udvisning efter udlændingeloven af EU-statsborgere eller deres familiemedlemmer, jf. 2, af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, skal der tages hensyn til varigheden af den pågældendes ophold her i landet, den pågældendes alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation, samt sociale og kulturelle integration her i landet og tilknytning til hjemlandet samt andre relevante hensyn. Stk. 2. Der må ikke træffes afgørelse om udvisning vedrørende en EU-statsborger eller dennes familiemedlemmer, jf. 2, når de har opnået ret til tidsubegrænset ophold her i landet, medmindre det skyldes alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed. Stk. 3. Der må ikke træffes afgørelse om udvisning vedrørende en EU-statsborger, medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed, hvis den pågældende: 1) har haft ophold her i landet i de 10 forudgående år, eller 2) er mindreårig, medmindre udvisningen er nødvendig af hensyn til barnets tarv som fastlagt i De Forenede Nationers konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder. 40. Ved behandlingen af sager efter denne bekendtgørelse, hvor hensynet til den offentlige sundhed indgår i vurderingen, kan alene indgå sygdomme, der er potentielt epidemiske ifølge Verdenssundhedsorganisationen, samt andre smitsomme infektionssygdomme eller parasitære sygdomme, der er truffet beskyttelsesforanstaltninger mod i forhold til danske statsborgere. Stk. 2. Sygdomme, der opstår efter de første 3 måneder efter indrejsen, kan ikke indgå ved behandlingen af sager efter denne bekendtgørelse, hvor hensynet til den offentlige sundhed indgår i vurderingen. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse ved behandlingen af sager efter udlændingeloven om afvisning, udvisning eller udsendelse af udlændinge, der er omfattet af EU-rettens regler om fri bevægelighed. Kapitel 10 Generelt vedrørende opholdsdokumenter 41. Besiddelse af registreringsbevis, opholdskort, bevis for ret til tidsubegrænset ophold, tidsubegrænset opholdskort eller kvittering for indgivelse af ansøgning herom kan ikke stilles som betingelse for udøvelse af en rettighed eller gennemførelse af en administrativ handling, idet EU-statsborgeren og dennes familiemedlemmer uanset nationalitet med ethvert egnet bevismiddel kan godtgøre at være omfattet af de pågældende rettigheder. Kapitel 11 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 42. Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. maj Stk. 2. Bekendtgørelsens 23, stk. 1, pkt., og 26, stk. 2, pkt., finder ikke anvendelse på ansøgninger, der er indgivet inden den 5. oktober For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf. 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 984 af 2. oktober 2008, jf. bekendtgørelse nr. 300 af 29. april Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 322 af 21. april 2009 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen), ophæves. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, den 12. maj 2011 Søren Pind Officielle noter / Merete Milo 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, EU-Tidende 2004 nr. L 229, side 35.

133 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 77 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF. (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 12, 18, 40, 44 og 52, under henvisning til forslag fra Kommissionen 1, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 2, under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 3, efter proceduren i traktatens artikel 251 4, og ud fra følgende betragtninger: EFT C 270 E af , s EFT C 149 af , s. 46. EFT C 192 af , s. 17. Europa-Parlamentets udtalelse af (EUT C 43 E af , s. 42), Rådets fælles holdning af (EUT C 54 E af , s. 12) og Europa-Parlamentets holdning af (endnu ikke offentliggjort i EUT). 133

134 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 78 (1) Unionsborgerskabet giver med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaten og i gennemførelsesbestemmelserne hertil, alle unionsborgere en primær og individuel ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. (2) Den frie bevægelighed for personer er en af de grundlæggende friheder i det indre marked, der indebærer et område uden indre grænser, hvor denne frihed sikres i overensstemmelse med traktatens bestemmelser. (3) Unionsborgerskab bør være udgangspunktet for medlemsstaternes statsborgere, når de udøver deres ret til fri bevægelighed og ophold. Det er derfor nødvendigt at kodificere og foretage en gennemgang af eksisterende fællesskabsinstrumenter, der omhandler arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende, samt studerende og andre ikke-erhvervsaktive personer med henblik på at forenkle og styrke unionsborgernes ret til fri bevægelighed og ophold. 134

135 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 79 (4) For at komme bort fra den sektoropdelte og fragmentariske tilgang til retten til at færdes og opholde sig frit og for at lette udøvelsen af denne ret bør der udarbejdes en samlet retsakt, der ændrer Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet 1, og ophæver følgende retsakter: Rådets direktiv 68/360/EØF af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om rejse og ophold inden for Fællesskabet for medlemsstaternes arbejdstagere og deres familiemedlemmer 2, Rådets direktiv 73/148/EØF af 21. maj 1973 om ophævelse af rejse- og opholdsbegrænsninger inden for Fællesskabet for statsborgere i medlemsstaterne med hensyn til etablering og udveksling af tjenesteydelser 3, Rådets direktiv 90/364/EØF af 28. juni 1990 om opholdsret 4, Rådets direktiv 90/365/EØF af 28. juni 1990 om opholdsret for lønmodtagere og selvstændige, der er ophørt med erhvervsaktivitet 5, og Rådets direktiv 93/96/EØF af 29. oktober 1993 om opholdsret for studerende. 6 (5) For at unionsborgerne kan udøve deres ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område på objektive betingelser, der sikrer frihed og værdighed, bør denne ret også indrømmes familiemedlemmer uanset nationalitet. Med henblik på dette direktiv bør definitionen af "familiemedlemmer" udvides, således at den også omfatter registrerede partnere, såfremt registreret partnerskab i henhold til værtslandets lovgivning betragtes som sidestillet med ægteskab EFT L 257 af , s. 2. Senest ændret ved forordning (EØF) nr. 2434/92 (EFT L 245 af , s. 1). EFT L 257 af , s. 13. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af EFT L 172 af , s. 14. EFT L 180 af , s. 26. EFT L 180 af , s. 28. EFT L 317 af , s

136 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 80 (6) For at opretholde familien som en enhed i bredere betydning og uden at dette anfægter forbuddet mod forskelsbehandling på grund af nationalitet bør situationen for de personer, der ikke er omfattet af dette direktivs definition af familiemedlemmer, og som derfor ikke automatisk har ret til indrejse og ophold i værtslandet, behandles af værtsmedlemsstaten på grundlag af deres nationale lovgivning med henblik på at afgøre, om de kan få tilladelse til indrejse og ophold under hensyntagen til deres tilknytning til unionsborgeren eller andre omstændigheder som f.eks. det, at de er økonomisk eller fysisk afhængige af unionsborgeren. (7) De formaliteter, der knytter sig til unionsborgeres frie bevægelighed på medlemsstaternes område, bør nøje defineres, uden at dette berører de bestemmelser, der gælder for national grænsekontrol. (8) Med henblik på at lette den frie bevægelighed for familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, bør de, der allerede har fået opholdskort, fritages for kravet om indrejsevisum som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav 1, eller i den nationale lovgivning, der finder anvendelse. (9) Unionsborgere bør have ret til ophold i indtil tre måneder i værtsmedlemsstaten, uden at der stilles andre betingelser eller kræves andre formaliteter end besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas, og uden at dette i øvrigt berører den gunstigere behandling af arbejdssøgende som anerkendt i EF-Domstolens praksis. 1 EFT L 81 af , s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 453/2003 (EUT L 69 af , s. 10). 136

137 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 81 (10) Det bør imidlertid undgås, at personer, der gør brug af retten til ophold, bliver en urimelig byrde for værtsmedlemsstatens sociale system i den første opholdsperiode. Unionsborgeres og deres familiemedlemmers udøvelse af retten til ophold i perioder af mere end tre måneders varighed bør derfor underkastes betingelser. (11) Unionsborgernes grundlæggende og personlige ret til at tage ophold i en anden medlemsstat følger direkte af traktaten og kræver ikke opfyldelse af administrative procedurer. (12) For ophold af mere end tre måneders varighed bør medlemsstaterne have mulighed for at kræve, at unionsborgere registreres hos de kompetente myndigheder på opholdsstedet, godtgjort ved et bevis for registrering, der er udstedt med henblik herpå. (13) Kravet om opholdskort bør være begrænset til familiemedlemmer til en unionsborger, som ikke er statsborgere i en medlemsstat til ophold af mere end tre måneders varighed. (14) De dokumenter, som de kompetente myndigheder kræver for at udstede et bevis for registrering eller et opholdskort, bør være klart defineret for at undgå forskellig administrativ praksis eller forskellige fortolkninger, der kan udgøre en urimelig hindring for unionsborgeres og deres familiemedlemmers udøvelse af opholdsretten. 137

138 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 82 (15) Familiemedlemmer bør sikres retsbeskyttelse i tilfælde af unionsborgerens død, opløsning af ægteskab eller et registreret partnerskabs ophør. Af hensyn til familielivet og den menneskelige værdighed, samt på visse betingelser for at undgå misbrug, er det derfor nødvendigt at træffe foranstaltninger for at sikre, at familiemedlemmer, der allerede opholder sig på værtsmedlemsstatens område, i sådanne tilfælde bevarer deres opholdsret udelukkende på et personligt grundlag. (16) Så længe personer med opholdsret ikke er en urimelig byrde for værtsmedlemsstatens sociale system, bør de ikke udsendes, og udsendelse bør derfor ikke være en automatisk følge af, at vedkommende benytter det sociale system. Værtsmedlemsstaten bør undersøge, om der er tale om midlertidige vanskeligheder, og tage hensyn til opholdets varighed, unionsborgerens personlige forhold og størrelsen af den ydede støtte for at fastslå, om vedkommende er blevet en urimelig byrde for dens sociale system, så der må træffes foranstaltninger til udsendelse. Der bør under ingen omstændigheder træffes udsendelsesforanstaltninger vedrørende arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende eller arbejdssøgende, således som disse er defineret af Domstolen, medmindre det sker af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed. (17) Tidsubegrænset ophold for unionsborgere, der har valgt at slå sig varigt ned i værtsmedlemsstaten, styrker følelsen af unionsborgerskab og er en afgørende faktor med hensyn til at fremme den sociale samhørighed, der er et af Unionens grundlæggende mål. Alle unionsborgere og deres familiemedlemmer bør derfor sikres ret til tidsubegrænset ophold, når de har opholdt sig i værtsmedlemsstaten i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i dette direktiv i en uafbrudt periode på fem år, og der ikke er truffet nogen udsendelsesforanstaltning. 138

139 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 83 (18) For at være et egentligt middel til integration i samfundet i den værtsmedlemsstat, hvor unionsborgeren har taget ophold, bør retten til tidsubegrænset ophold, når den én gang er opnået, ikke være underkastet betingelser. (19) Visse særlige fordele for unionsborgere, der er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende og for deres familiemedlemmer, som tillader disse personer at opnå ret til tidsubegrænset ophold, før de har opholdt sig fem år i værtsmedlemsstaten, bør bevares, da disse fordele udgør erhvervede rettigheder efter Kommissionens forordning (EØF) nr. 1251/70 af 29. juni 1970 om arbejdstageres ret til at blive boende på en medlemsstats område efter at have haft beskæftigelse dér 1 og Rådets direktiv 75/34/EØF af 17. december 1974 om retten for statsborgere i en medlemsstat til at blive boende på en anden medlemsstats område efter dér at have henholdsvis været arbejdstager og udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed 2. (20) Forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet indebærer, at unionsborgere og deres familiemedlemmer, der er bosat i en medlemsstat på grundlag af dette direktiv, i værtsmedlemsstaten behandles på samme måde som medlemsstatens egne statsborgere på de områder, der er omfattet af traktaten, dog med forbehold for særlige bestemmelser, der udtrykkeligt er fastsat i traktaten og den afledte ret. 1 2 EFT L 142 af , s. 24. EFT L 14 af , s

140 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 84 (21) Værtsmedlemsstaten bør dog kunne bestemme, om den vil udbetale sociale ydelser i de første tre måneder af et ophold eller for arbejdssøgendes vedkommende i en længere periode, eller studiestøtte, herunder til erhvervsuddannelse, forud for erhvervelse af ret til tidsubegrænset ophold til andre unionsborgere end arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende eller personer, der har bevaret denne status, og deres familiemedlemmer. (22) Ifølge traktaten kan der indføres begrænsninger i udøvelsen af retten til fri bevægelighed og ophold af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. For at præcisere de betingelser og proceduremæssige garantier, der gælder for afgørelser om nægtelse af indrejse eller udsendelse af unionsborgere og deres familiemedlemmer, bør dette direktiv erstatte Rådets direktiv 64/221/EØF af 25. februar 1964 om samordning af de særlige foranstaltninger, som gælder for udlændinge med hensyn til indrejse og ophold, og som er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed 1. (23) Udsendelse af unionsborgere og deres familiemedlemmer af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed er en foranstaltning, der kan være en alvorlig belastning for de personer, der har gjort brug af de traktatfæstede rettigheder og friheder, og som reelt er integreret i værtsmedlemsstaten. Omfanget af sådanne foranstaltninger bør derfor begrænses i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og under hensyntagen til graden af de pågældende personers integration, varigheden af deres ophold i værtsmedlemsstaten, deres alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation samt deres tilknytning til oprindelseslandet. 1 EFT 56 af , s Senest ændret ved direktiv 75/35/EØF (EFT L 14 af , s. 14). 140

141 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 85 (24) Følgelig gælder det, at jo stærkere unionsborgere og deres familiemedlemmer er integreret i værtsmedlemsstaten, desto stærkere bør beskyttelsen mod udsendelse være. Kun i ekstraordinære tilfælde, når det er bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed, bør der kunne træffes foranstaltninger til udsendelse af unionsborgere, der har opholdt sig i mange år på værtsmedlemsstatens område, især hvis de er født og har opholdt sig der hele deres liv. Endvidere bør reglen om ekstraordinære tilfælde ligeledes gælde for foranstaltninger til udsendelse af mindreårige for at sikre deres tilknytning til deres familie i overensstemmelse med De Forenede Nationers konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder. (25) Der bør ligeledes nøje fastlægges proceduremæssige garantier for at sikre et højt beskyttelsesniveau for unionsborgere og deres familiemedlemmer i tilfælde af nægtelse af indrejse og ophold i en anden medlemsstat og for samtidig at sikre overholdelse af princippet om, at forvaltningsakter skal begrundes. (26) Unionsborgere og deres familiemedlemmer bør under alle omstændigheder have mulighed for domstolsprøvelse i tilfælde af nægtelse af indrejse og ophold i en anden medlemsstat. (27) Ifølge Domstolens praksis må medlemsstaterne ikke udstede livsvarige indrejseforbud for personer, der er omfattet af dette direktiv, hvorfor det bør bekræftes, at unionsborgere og deres familiemedlemmer, der har fået indrejseforbud på en medlemsstats område, har ret til at indgive ny ansøgning efter udløbet af en rimelig frist og under alle omstændigheder tre år efter at den endelige afgørelse om indrejseforbud er gennemført. 141

142 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 86 (28) For at hindre misbrug og svig, især proformaægteskaber og andre former for forhold, der indgås udelukkende for at kunne udøve retten til fri bevægelighed og til ophold, bør medlemsstaterne have mulighed for at vedtage de nødvendige foranstaltninger. (29) Nationale regler, der er gunstigere, bør ikke berøres af dette direktiv. (30) Med henblik på at undersøge hvordan retten til fri bevægelighed og ophold yderligere kan lettes, bør Kommissionen udarbejde en rapport for at vurdere muligheden for at fremsætte forslag med henblik herpå, særligt hvad angår forlængelse af opholdsperioden uden betingelser. (31) Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og friheder og overholder de principper, som bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. I overensstemmelse med det forbud med forskelsbehandling, som charteret indeholder, bør medlemsstaterne gennemføre dette direktiv uden at forskelsbehandle de omfattede personer på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et etnisk mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: 142

143 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 87 KAPITEL I Almindelige bestemmelser Artikel 1 Område I dette direktiv fastlægges: a) betingelserne for udøvelse af retten til fri bevægelighed og ophold i medlemsstaterne for unionsborgere og deres familiemedlemmer b) unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til tidsubegrænset ophold i medlemsstaterne c) begrænsningerne for udøvelse af rettighederne efter a) og b) af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed. Artikel 2 Definitioner I dette direktiv forstås ved: 1) "unionsborger": enhver person, der er statsborger i en medlemsstat. 143

144 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 88 2) "familiemedlem": a) ægtefælle b) partner, med hvem en unionsborger har indgået et registreret partnerskab i medfør af en medlemsstats lovgivning, hvis lovgivningen i værtsmedlemsstaten sidestiller et registreret partnerskab med ægteskab, samt under overholdelse af betingelserne i værtsmedlemsstatens relevante lovgivning c) direkte efterkommere samt direkte efterkommere af ægtefællen eller partneren som defineret i litra b), som ikke er fyldt 21 år, eller som forsørges af unionsborgeren, d) slægtninge i opstigende linje samt slægtninge i opstigende linje til ægtefællen eller partneren som defineret i litra b), som forsørges af unionsborgeren. 3) "værtsmedlemsstat": den medlemsstat, hvortil unionsborgeren rejser med henblik på at udøve retten til fri bevægelighed og ophold. Artikel 3 Berettigede personer 1. Dette direktiv finder anvendelse på enhver unionsborger, der rejser til eller tager ophold i en anden medlemsstat end den, hvor vedkommende er statsborger, samt familiemedlemmer som defineret i artikel 2, nr. 2, der ledsager unionsborgeren eller slutter sig til denne. 144

145 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ Uden at det berører de pågældendes personlige ret til fri bevægelighed og ophold og i overensstemmelse med den nationale lovgivning skal værtsmedlemsstaten lette indrejse og ophold for følgende personer: a) alle andre familiemedlemmer uanset nationalitet, der ikke er omfattet af bestemmelserne i artikel 2, nr. 2, hvis disse i det land, de ankommer fra, forsørges af eller hører til den unionsborgers husstand, der er hovedindehaveren af retten til ophold, eller hvor alvorlige helbredsmæssige grunde gør det absolut nødvendigt, at unionsborgeren personligt plejer familiemedlemmet b) den partner, med hvem unionsborgeren har en behørigt dokumenteret varig tilknytning. Værtsmedlemsstaten foretager en grundig undersøgelse af de personlige omstændigheder og begrunder afslag på ansøgning om indrejse eller ophold over for de pågældende. 145

146 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 90 KAPITEL II Ret til ud- og indrejse Artikel 4 Ret til udrejse 1. Uden at dette berører de bestemmelser for rejsedokumenter, der gælder ved national grænsekontrol, har alle unionsborgere, der er i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas, samt deres familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, men som er i besiddelse af et gyldigt pas, ret til at forlade en medlemsstats område for at rejse til en anden medlemsstat. 2. Personer, der er omfattet af stk. 1, kan ikke pålægges visumpligt eller en lignende forpligtelse ved udrejse. 3. Medlemsstaterne udsteder og fornyer i overensstemmelse med deres nationale lovgivning identitetskort eller pas til deres statsborgere, der udtrykkeligt angiver indehaverens statsborgerskab. 4. Passet skal mindst være gyldigt i alle medlemsstater og i de lande, der er direkte transitlande mellem disse. Foreskriver lovgivningen i en medlemsstat ikke udstedelse af identitetskort, skal gyldigheden af passet ved udstedelse eller fornyelse være på mindst fem år. 146

147 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 91 Artikel 5 Ret til indrejse 1. Uden at dette berører de bestemmelser for rejsedokumenter, der gælder ved national grænsekontrol, giver medlemsstaterne unionsborgere, der er i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas, ret til at indrejse på deres område, og giver familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, ret til at indrejse på deres område, hvis de er i besiddelse af et gyldigt pas. Unionsborgere kan ikke pålægges visumpligt eller en lignende forpligtelse ved indrejse. 2. Familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, kan kun pålægges pligt til at være i besiddelse af et indrejsevisum i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 539/2001 eller i givet fald den nationale lovgivning. Med henblik på dette direktiv medfører besiddelse af et gyldigt opholdskort jf. artikel 10, at sådanne familiemedlemmer er fritaget for kravet om visum. Medlemsstaterne bistår disse personer med henblik på udstedelsen af de nødvendige visa. Disse visa udstedes så hurtigt så muligt efter en hasteprocedure og er gratis. 3. Værtslandet påstempler ikke indrejse eller udrejse i pas, der tilhører et familiemedlem, der ikke er statsborger i en medlemsstat, såfremt den pågældende person foreviser et opholdskort, jf. artikel

148 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ Hvis unionsborgeren eller et familiemedlem, som ikke er statsborger i en medlemsstat, ikke er i besiddelse af de krævede rejsedokumenter eller de eventuelt krævede visa, giver den berørte medlemsstat disse personer enhver rimelig mulighed for inden for en rimelig frist at opnå eller fremskaffe de nødvendige dokumenter, eller få bekræftet eller på anden måde godtgjort, at de er omfattet af retten til fri bevægelighed og ophold, inden der træffes afgørelse om tilbagesendelse. 5. Den pågældende medlemsstat kan forpligte den berørte person til at anmelde sin tilstedeværelse på dens område inden for en rimelig frist, der ikke er udtryk for forskelsbehandling. Ved misligholdelse af denne forpligtelse kan der pålægges sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen, og som ikke må indebære forskelsbehandling. KAPITEL III Ret til ophold Artikel 6 Ret til ophold i indtil tre måneder 1. Unionsborgere har ret til frit at tage ophold på en anden medlemsstats område for en periode på højst tre måneder uden andre betingelser eller formaliteter end kravet om at være i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas. 2. Stk. 1 finder ligeledes anvendelse på familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, og som ledsager eller slutter sig til en unionsborger, hvis de er i besiddelse af et gyldigt pas. 148

149 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 93 Artikel 7 Retten til ophold i mere end tre måneder 1. Enhver unionsborger har ret til at opholde sig på en anden medlemsstats område i mere end tre måneder, hvis den pågældende: a) er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i værtsmedlemsstaten, eller b) råder over tilstrækkelige midler til sig selv og sine familiemedlemmer, således at opholdet ikke bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale system, og er omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici i værtsmedlemsstaten, eller c) er indskrevet ved en privat eller offentlig institution, der er godkendt eller som finansieres af værtsmedlemsstaten i medfør af dennes lovgivning eller administrative praksis, med henblik på dér som hovedaktivitet at følge en uddannelse, herunder en erhvervsuddannelse, og er omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici i værtsmedlemsstaten, og ved en erklæring eller på anden tilsvarende måde, efter den pågældende persons eget valg godtgør over for den relevante nationale myndighed, at vedkommende råder over tilstrækkelige midler til sig selv og sine familiemedlemmer, således at opholdet ikke bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale system, eller 149

150 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 94 d) er et familiemedlem, der ledsager eller slutter sig til en unionsborger, der opfylder betingelserne i litra a), b) eller c). 2. Retten til ophold, jf. stk. 1, omfatter også familiemedlemmer til en unionsborger, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, når disse ledsager eller slutter sig til unionsborgeren i værtsmedlemsstaten, og unionsborgeren opfylder betingelserne i stk. 1, litra a), b) eller c). 3. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra a), bevarer en unionsborger, der ikke længere er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, sin status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, hvis den pågældende: a) er midlertidig uarbejdsdygtig som følge af sygdom eller ulykke b) er uforskyldt arbejdsløs efter at have haft lønnet beskæftigelse i mere end et år, og dette er behørigt konstateret, og vedkommende tilmelder sig arbejdsformidlingen som arbejdssøgende c) er uforskyldt arbejdsløs efter udløbet af en tidsbegrænset ansættelseskontrakt af mindre end et års varighed eller uforskyldt har mistet sit arbejde i løbet af de første tolv måneder, og dette er behørigt konstateret, og den pågældende tilmelder sig arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. I det tilfælde bevarer den pågældende sin status som arbejdstager i mindst seks måneder d) påbegynder en erhvervsuddannelse. Medmindre personen er uforskyldt arbejdsløs, kan status som arbejdstager dog kun bevares, hvis der er en forbindelse mellem den tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse og den omhandlede uddannelse. 150

151 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ Uanset stk. 1, litra d) og stk. 2 har kun ægtefællen, den registrerede partner som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), og forsørgelsesberettigede børn ret til ophold som familiemedlemmer til en unionsborger, der opfylder betingelserne i stk. 1, litra c). Artikel 3, stk. 2, finder anvendelse på den pågældendes slægtninge i opstigende linje, samt slægtninge i opstigende linje til den pågældendes ægtefælle eller registrerede partner, når de forsørges af unionsborgeren. Artikel 8 Administrative formaliteter for unionsborgere 1. For ophold ud over tre måneder kan værtslandet kræve, at unionsborgere lader sig registrere hos de kompetente myndigheder, jf. dog artikel 5, stk Fristen for registrering skal være på mindst tre måneder fra indrejsedatoen. Der udstedes straks bevis for registrering. På beviset anføres den registrerede persons navn og adresse samt datoen for registreringen. Ved misligholdelse af forpligtelsen til at lade sig registrere kan der pålægges sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen, og som ikke må indebære forskelsbehandling. 3. Med henblik på udstedelse af beviset for registrering kan medlemsstaterne udelukkende kræve, at unionsborgere som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a), foreviser et gyldigt identitetskort eller pas, en bekræftelse fra arbejdsgiveren for ansættelsen eller et ansættelsesbrev eller et bevis for, at vedkommende udøver selvstændig erhvervsvirksomhed 151

152 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 96 unionsborgere som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b), foreviser et gyldigt identitetskort eller pas samt dokumentation for, at de opfylder betingelserne i litra b) unionsborgere som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra c), foreviser et gyldigt identitetskort eller pas og dokumentation for at være tilmeldt en anerkendt institution og være dækket af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici, samt fremlægger den i artikel 7, stk. 1, litra c, omhandlede erklæring eller tilsvarende dokumentation. Medlemsstaterne kan ikke kræve, at der i nævnte erklæring angives et bestemt beløb. 4. Medlemsstaterne må ikke fastsætte et bestemt beløb, som de anser for at svare til "tilstrækkelige midler", men de skal tage hensyn til den pågældendes personlige situation. Beløbet må under ingen omstændigheder være højere end det niveau, der giver værtsmedlemsstatens egne statsborgere mulighed for at modtage sociale ydelser, eller når dette kriterium ikke kan anvendes, end den laveste sociale pension, der udbetales i værtslandet. 5. Med henblik på udstedelse af beviset for registrering til unionsborgeres familiemedlemmer, der selv er statsborgere i en medlemsstat, kan medlemsstaterne kræve forevisning af følgende dokumenter: a) et gyldigt identitetskort eller pas b) et dokument, der attesterer, at der består en familiemæssig tilknytning eller et registreret partnerskab 152

153 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 97 c) hvor det er relevant, bevis for registrering for den unionsborger, de ledsager eller slutter sig til d) i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 2, nr. 2, litra c) og d), dokumentation for, at de dér omhandlede betingelser er opfyldt e) i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), et dokument udstedt af den kompetente myndighed i hjemlandet eller det land, de ankommer fra, der attesterer, at de forsørges af unionsborgeren eller er medlemmer af dennes husstand, eller dokumentation for, at der foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det absolut nødvendigt, at unionsborgeren personligt plejer familiemedlemmet f) i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b), dokumentation for, at der består en varig tilknytning til unionsborgeren. Artikel 9 Administrative formaliteter for familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat 1. Medlemsstaterne udsteder opholdskort til unionsborgeres familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, hvis opholdet forventes at vare i mere end tre måneder. 2. Fristen for at ansøge om opholdskort skal være på mindst tre måneder fra indrejsedatoen. 153

154 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ Ved misligholdelse af forpligtelsen til at ansøge om opholdskort kan der pålægges sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og ikke indebærer forskelsbehandling. Artikel 10 Udstedelse af opholdskort 1. Retten til ophold for unionsborgeres familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, fastslås ved udstedelse af et dokument "opholdskort for familiemedlem til en unionsborger" senest seks måneder efter indgivelse af ansøgning. Der udstedes straks kvittering for indgivelse af ansøgning om opholdskort. 2. Med henblik på udstedelse af opholdskort kræver medlemsstaterne forevisning af følgende dokumenter: a) et gyldigt pas b) et dokument, der attesterer, at der består en familiemæssig tilknytning eller et registreret partnerskab c) bevis for registrering, eller hvis der ikke findes nogen registreringsordning, enhver anden dokumentation for ophold i værtsmedlemsstaten for den unionsborger, de ledsager eller slutter sig til 154

155 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 99 d) i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 2, nr. 2, litra c) og d), dokumentation for, at de dér omhandlede betingelser er opfyldt e) i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), et dokument udstedt af den kompetente myndighed i hjemlandet eller det land, de ankommer fra, der attesterer, at de forsørges af unionsborgeren eller er medlemmer af dennes husstand, eller dokumentation for, at der foreligger alvorlige helbredsmæssige grunde, der gør det absolut nødvendigt, at unionsborgeren personligt plejer familiemedlemmet f) i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b), dokumentation for, at der består en varig tilknytning til unionsborgeren. Artikel 11 Opholdskortets gyldighed 1. Det opholdskort, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, er gyldig i fem år efter udstedelsen eller for unionsborgerens påtænkte opholdsperiode, hvis denne periode er mindre end fem år. 2. Opholdskortets gyldighed berøres ikke af midlertidigt fravær af en varighed på højst seks måneder i et år eller fravær af længere varighed på grund af aftjening af værnepligt eller af ét fravær på højst tolv på hinanden følgende måneder af vægtige grunde som graviditet og fødsel eller alvorlig sygdom, studier eller erhvervsuddannelse eller udstationering på en anden medlemsstats område eller i et tredjeland. 155

156 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 100 Artikel 12 Bevarelse af familiemedlemmers ret til ophold i tilfælde af unionsborgerens død eller udrejse 1. En unionsborgers død eller udrejse fra værtsmedlemsstaten berører ikke retten til ophold for familiemedlemmer, der er statsborgere i en medlemsstat, jf. dog andet afsnit. Før de pågældende personer opnår ret til tidsubegrænset ophold, skal de dog opfylde betingelserne i artikel 7, stk. 1, litra a), b), c) eller d). 2. Familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, mister ikke deres ret til ophold, hvis den unionsborger, de er knyttet til, afgår ved døden, for så vidt de har haft ophold i værtsmedlemsstaten som familiemedlemmer i mindst et år inden unionsborgerens død, jf. dog andet afsnit. Før de pågældende personer opnår ret til tidsubegrænset ophold, er deres ret til ophold fortsat betinget af, at de kan godtgøre, at de er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, eller at de råder over tilstrækkelige midler til sig selv og deres familiemedlemmer, således at deres ophold ikke bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale system, og at de har en sygeforsikring i værtsmedlemsstaten, der dækker alle risici, eller at de i værtsmedlemsstaten har status som familiemedlem til en person, der opfylder disse krav. "Tilstrækkelige midler" er defineret i artikel 8, stk

157 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 101 Sådanne familiemedlemmers ret til ophold bevares udelukkende på et personligt grundlag. 3. Hvis en unionsborger udrejser fra værtsmedlemsstaten eller afgår ved døden, bevarer unionsborgerens børn eller den person, som har den faktiske forældremyndighed, uanset nationalitet, retten til ophold, hvis børnene opholder sig i værtsmedlemsstaten og er tilmeldt en uddannelsesinstitution, indtil de har afsluttet deres studier. Artikel 13 Bevarelse af familiemedlemmers ret til ophold i tilfælde af skilsmisse eller omstødelse af ægteskabet eller det registrerede partnerskabs ophør 1. Unionsborgeres skilsmisse, omstødelse af ægteskab, eller ophør af den pågældendes registrerede partnerskab som omhandlet i artikel 2, nr. 2, litra b), berører ikke retten til ophold for familiemedlemmer til unionsborgere, der er statsborgere i en medlemsstat, jf. dog andet afsnit. Før de pågældende personer opnår ret til tidsubegrænset ophold, skal de dog opfylde betingelserne i artikel 7, stk. 1, litra a), b), c) eller d). 157

158 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ Skilsmisse, omstødelse af ægteskabet eller ophør af det registrerede partnerskab som omhandlet i artikel 2, nr. 2, litra b), betyder ikke, at familiemedlemmer til unionsborgere, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, mister deres ret til ophold, jf. dog andet afsnit: a) hvis ægteskabet eller det registrerede partnerskab ved begyndelsen af proceduren til skilsmisse eller omstødelse eller ophør af det registrerede partnerskab som omhandlet i artikel 2, nr. 2, litra b), har varet i mindst tre år, heraf mindst ét år i værtsmedlemsstaten b) hvis forældremyndigheden til unionsborgerens børn er overdraget en ægtefælle eller en partner, der ikke er statsborger i en medlemsstat, efter aftale mellem ægtefællerne eller partnerne som omhandlet i artikel 2, nr. 2, litra b), eller ved en retsafgørelse c) hvis der foreligger en særlig vanskelig situation, og ægtefællen eller partneren f.eks. har været udsat for vold i hjemmet, mens ægteskabet eller det registrerede partnerskab stadig bestod, eller d) hvis den ægtefælle eller partner, der ikke er statsborger i en medlemsstat, efter aftale mellem ægtefællerne eller partnerne som omhandlet i artikel 2, nr. 2, litra b), eller ved en retsafgørelse er tilkendt ret til samvær med et mindreårigt barn, og retten har fundet, at samværet skal finde sted i medlemsstaten, så længe dette samvær skønnes at være nødvendigt. 158

159 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 103 Før de pågældende personer opnår ret til tidsubegrænset ophold, er deres ret til ophold fortsat betinget af, at de kan godtgøre, at de er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, eller at de råder over tilstrækkelige midler til sig selv og deres familiemedlemmer, således at deres ophold ikke bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale system, og at de har en sygeforsikring i værtsmedlemsstaten, der dækker alle risici, eller at de i værtsmedlemsstaten har status som familiemedlem til en person, der opfylder disse krav. "Tilstrækkelige midler" er defineret i artikel 8, stk. 4. Sådanne familiemedlemmers ret til ophold bevares udelukkende på et personligt grundlag. Artikel 14 Bevarelse af retten til ophold 1. Unionsborgere og deres familiemedlemmer, har ret til ophold som omhandlet i artikel 6, så længe de ikke bliver en urimelig byrde for værtsmedlemsstatens sociale system. 2. Unionsborgere og deres familiemedlemmer har ret til ophold som omhandlet i artikel 7, 12 og 13, såfremt de opfylder de i disse artikler opstillede betingelser. Hvis der i særlige tilfælde er rimelig tvivl om, hvorvidt unionsborgeren eller dennes familiemedlemmer opfylder betingelserne i artikel 7, 12 og 13, kan medlemsstaterne undersøge, om disse betingelser er opfyldt. En sådan undersøgelse foretages dog ikke systematisk. 159

160 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ Unionsborgeres og deres familiemedlemmers benyttelse af værtsmedlemsstatens sociale system må ikke automatisk medføre foranstaltninger til udsendelse af de pågældende personer. 4. Uanset stk. 1 og 2 og med forbehold af kapitel VI må der under ingen omstændigheder iværksættes foranstaltninger til udsendelse af unionsborgere eller deres familiemedlemmer, hvis: a) unionsborgerne er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, eller b) unionsborgerne er rejst ind på værtslandets område for at søge beskæftigelse. I så fald må unionsborgerne og deres familiemedlemmer ikke udsendes, så længe det kan dokumenteres, at unionsborgerne fortsat søger arbejde og har reelle muligheder for at blive ansat. Artikel 15 Proceduremæssige garantier 1. Procedurerne i artikel 30 og 31 finder tilsvarende anvendelse på alle afgørelser om begrænsning af bevægelsesfriheden for unionsborgere eller deres familiemedlemmer, som er begrundet i andre hensyn end den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. 2. Udløbet af gyldighedsperioden for det pas eller identitetskort, der har muliggjort indrejse i værtsmedlemsstaten, og udstedelsen af bevis for registrering eller opholdskort kan ikke i sig selv begrunde udsendelse fra værtsmedlemsstaten. 3. Værtsmedlemsstaten må ikke lade den i stk. 1 omhandlede udsendelsesafgørelse ledsage af et indrejseforbud. 160

161 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 105 KAPITEL IV Ret til tidsubegrænset ophold Afsnit I Adgang til ret til tidsubegrænset ophold Artikel 16 Generelle regler for unionsborgere og deres familiemedlemmer 1. Unionsborgere, der lovligt har haft ophold fem år i træk i værtsmedlemsstaten, har ret til tidsubegrænset ophold på dets område. Denne ret er ikke underlagt betingelserne i kapitel III. 2. Stk. 1 finder ligeledes anvendelse på familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, men som i fem år i træk lovligt har boet sammen med unionsborgeren. 3. Opholdets uafbrudte karakter berøres ikke af midlertidige fravær, der ikke tilsammen overstiger seks måneder om året, og heller ikke af fravær af længere varighed på grund af værnepligt, eller af ét fravær på højst tolv på hinanden følgende måneder af vægtige grunde som f.eks. graviditet og fødsel, alvorlig sygdom, studier eller erhvervsuddannelse eller udstationering på en anden medlemsstats område eller i et tredjeland. 161

162 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ Når der er opnået ret til tidsubegrænset ophold, mistes denne ret kun ved fravær fra værtsmedlemsstaten af en varighed på to på hinanden følgende år. Artikel 17 Undtagelser for personer, der ikke længere har erhvervsmæssig beskæftigelse i værtsmedlemsstaten, herunder deres familiemedlemmer 1. Som en undtagelse fra artikel 16 har følgende personer ret til tidsubegrænset ophold i værtsmedlemsstaten, selv om de ikke har haft fast ophold der i fem år i træk: a) arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, der, når de ophører med at være erhvervsaktive, har nået den alder, som er fastsat i værtsmedlemsstatens lovgivning for ret til alderspension, eller som ophører med at være arbejdstagere og går på førtidspension, når de mindst har været erhvervsmæssigt beskæftiget i værtsmedlemsstaten i de foregående tolv måneder og har haft fast ophold i den pågældende medlemsstat i mere end tre år i træk. Hvis lovgivningen i værtsmedlemsstaten ikke giver visse kategorier af selvstændige ret til alderspension, betragtes aldersbetingelsen som opfyldt, når de pågældende personer er fyldt 60 år. b) arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, der efter at have haft fast ophold i værtsmedlemsstaten i mere end to år i træk, ophører med at være erhvervsaktive som følge af vedvarende uarbejdsdygtighed. 162

163 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 107 Hvis denne uarbejdsdygtighed er en følge af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, der giver den pågældende ret til en ydelse, som helt eller delvis betales af en myndighed i værtsmedlemsstaten, stilles der ingen krav om opholdets varighed. c) arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, der efter tre års uafbrudt erhvervsaktivitet og fast ophold i værtsmedlemsstaten, er beskæftiget som arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i en anden medlemsstat, og samtidig beholder deres ophold i den første værtsmedlemsstat, som de pågældende personer i princippet vender tilbage til hver dag eller mindst en gang om ugen. Med henblik på erhvervelse af de rettigheder, der er omhandlet i litra a) og b), betragtes perioder med erhvervsaktivitet på den medlemsstats område, hvor den pågældende er erhvervsaktiv, som tilbagelagt på værtsmedlemsstatens område. Perioder med uforskyldt arbejdsløshed, der er behørigt bekræftet af den kompetente arbejdsformidling, eller perioder uden arbejde, som den pågældende person ikke har indflydelse på, samt fravær fra arbejde eller ophør på grund af sygdom eller ulykke, betragtes som perioder med beskæftigelse. 2. Betingelserne vedrørende opholdets og beskæftigelsens varighed i stk. 1, litra a), og betingelserne vedrørende opholdets varighed i stk. 1, litra b), gælder ikke, hvis arbejdstagerens eller den selvstændige erhvervsdrivendes ægtefælle eller partner, jf. artikel 2, nr. 2, litra b), er statsborger i værtsmedlemsstaten eller har mistet sit statsborgerskab i værtsmedlemsstaten som følge af ægteskabet med den pågældende person. 163

164 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ Familiemedlemmer til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, der har fast ophold hos denne i værtsmedlemsstaten, har uanset nationalitet ret til tidsubegrænset ophold i værtsmedlemsstaten, hvis den pågældende arbejdstager eller selvstændige erhvervsdrivende selv har erhvervet ret til tidsubegrænset ophold dér på grundlag af stk Hvis en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende afgår ved døden, mens vedkommende er erhvervsaktiv, men endnu ikke har erhvervet ret til tidsubegrænset ophold i værtsmedlemsstaten efter stk. 1, har den pågældendes familiemedlemmer, som opholder sig hos ham på værtsmedlemsstatens område, ret til tidsubegrænset ophold i værtsmedlemsstaten, hvis: a) arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende har haft fast ophold i værtsmedlemsstaten i to år i træk på datoen for dødsfaldet b) dødsfaldet skyldes en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, eller c) den efterlevende ægtefælle har mistet sit statsborgerskab i værtsmedlemsstaten som følge af ægteskab med den pågældende arbejdstager eller selvstændige erhvervsdrivende. 164

165 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 109 Artikel 18 Erhvervelse af ret til tidsubegrænset ophold for visse familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat Når familiemedlemmer til unionsborgere som omhandlet i artikel 12, stk. 2 og artikel 13, stk. 2, opfylder de deri fastsatte betingelser, opnår de ret til tidsubegrænset ophold efter lovligt at have haft ophold i fem år i træk i værtsmedlemsstaten, jf. dog artikel 17. Afsnit II Administrative formaliteter Artikel 19 Bevis for ret til tidsubegrænset ophold for unionsborgere 1. Medlemsstaterne udsteder efter ansøgning fra unionsborgere, der har erhvervet ret til tidsubegrænset ophold, et bevis herfor efter at have kontrolleret varigheden af vedkommendes ophold. 2. Bevis for ret til tidsubegrænset ophold udstedes så hurtigt som muligt. 165

166 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 110 Artikel 20 Tidsubegrænset opholdskort for familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat 1. Medlemsstaterne udsteder inden for en frist på seks måneder efter indgivelse af ansøgning et tidsubegrænset opholdskort til familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, når de har ret til tidsubegrænset ophold. Det tidsubegrænsede opholdskort fornyes automatisk hvert tiende år. 2. Ansøgningen om tidsubegrænset opholdskort skal indgives, før opholdskortet udløber. Ved misligholdelse af forpligtelsen til at ansøge om tidsubegrænset opholdskort kan der pålægges sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og ikke indebærer forskelsbehandling. 3. Afbrydelser af opholdet, der ikke overstiger to år i træk, berører ikke det tidsubegrænsede opholdskorts gyldighed. Artikel 21 Opholdets uafbrudte karakter 1. Opholdets uafbrudte karakter kan med henblik på dette direktiv godtgøres med ethvert bevismiddel, der anvendes i værtsmedlemsstaten. Opholdets uafbrudte karakter afbrydes af enhver behørigt gennemført udsendelsesafgørelse vedrørende den pågældende. 166

167 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 111 KAPITEL V Fælles bestemmelser for ret til ophold og ret til tidsubegrænset ophold Artikel 22 Geografisk anvendelsesområde Retten til ophold og retten til tidsubegrænset ophold gælder på hele værtsmedlemsstatens område. Medlemsstaterne må kun indføre geografiske begrænsninger for retten til ophold og retten til tidsubegrænset ophold, hvis der også gælder sådanne begrænsninger for medlemsstatens egne statsborgere. Artikel 23 Tilknyttede rettigheder Unionsborgeres familiemedlemmer, som har ret til ophold eller ret til tidsubegrænset ophold i en medlemsstat, har uanset nationalitet ret til dér at tage arbejde eller nedsætte sig som selvstændige erhvervsdrivende. 167

168 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 112 Artikel 24 Ligebehandling 1. Med forbehold af specifikke bestemmelser, der udtrykkeligt fremgår af traktaten og den afledte ret, anvendes traktatens bestemmelser uden forskelsbehandling på alle unionsborgere, der i henhold til dette direktiv opholder sig i værtsmedlemsstaten, og på værtsmedlemsstatens egne statsborgere. Denne ligebehandling gælder også familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, men som har ret til ophold eller ret til tidsubegrænset ophold. 2. Uanset stk. 1 er værtsmedlemsstaten ikke forpligtet til at tillægge ret til sociale ydelser i de første tre måneder af et ophold eller eventuelt i den længere periode, der er omhandlet i artikel 14, stk. 4, litra b), eller til, forud for erhvervelse af ret til tidsubegrænset ophold, at yde studiestøtte, herunder støtte til erhvervsuddannelse, i form af stipendier eller lån, til andre personer end arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og personer, der har bevaret denne status, samt deres familiemedlemmer. Artikel 25 Generelle bestemmelser om opholdsdokumenter 1. Besiddelse af et bevis for registrering, jf. artikel 8, et bevis for ret til tidsubegrænset ophold, et bevis for indgivelse af ansøgning om opholdskort for familiemedlemmer, et opholdskort eller et tidsubegrænset opholdskort kan under ingen omstændigheder stilles som betingelse for udøvelse af en rettighed eller gennemførelse af en administrativ handling, idet den pågældende med en hvilken som helst anden type dokumentation kan godtgøre at være omfattet af de pågældende rettigheder. 168

169 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ De dokumenter, der er nævnt i stk. 1, udstedes gratis eller mod betaling af et beløb, der ikke er højere end de gebyrer og afgifter, som værtslandets egne statsborgere betaler for udstedelse af lignende dokumenter. Artikel 26 Kontrol Medlemsstaterne kan kontrollere, om en eventuel forpligtelse for udlændinge i henhold til national ret til altid at kunne forevise bevis for registrering eller opholdskort, overholdes, for så vidt samme forpligtelse gælder over for deres egne statsborgere med hensyn til forevisning af identitetskort. Hvis denne forpligtelse misligholdes, kan medlemsstaterne anvende de samme sanktioner som dem, de anvender for deres egne statsborgere, når forpligtelsen til at kunne forevise identitetskort ikke overholdes. KAPITEL VI Begrænsninger i retten til indrejse og ophold af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed Artikel 27 Generelle principper 1. Med forbehold af bestemmelserne i dette kapitel kan medlemsstaterne begrænse den frie bevægelighed og ophold for en unionsborger eller et familiemedlem uanset nationalitet af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Der må ikke lægges økonomiske betragtninger til grund. 169

170 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ Foranstaltninger truffet af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde anvendelsen af sådanne foranstaltninger. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Begrundelser, der ikke vedrører den individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter, må ikke anvendes. 3. For at undersøge, om den pågældende udgør en risiko for den offentlige orden eller sikkerhed, kan værtsmedlemsstaten, når den skønner det påkrævet, i forbindelse med udstedelsen af bevis for registrering eller, hvor der ikke findes nogen registreringsordning, senest tre måneder efter indrejsen på dets område eller fra den dato, hvor den pågældende har anmeldt sin tilstedeværelse på området, jf. artikel 5, stk. 5, eller i forbindelse med udstedelsen af opholdskort anmode oprindelsesmedlemsstaten og eventuelt andre medlemsstater om oplysninger om den pågældendes eventuelle tidligere straffe. Sådanne forespørgsler må ikke antage systematisk karakter. Den adspurgte medlemsstat skal besvare forespørgslen inden for en frist på to måneder. 4. Den medlemsstat, der har udstedt passet eller identitetskortet, skal uden særlige formaliteter lade indehaveren, der er blevet udsendt fra en anden medlemsstat af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, indrejse på sit område, selv om dokumentet måtte være udløbet, eller indehaverens statsborgerskab anfægtes. 170

171 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 115 Artikel 28 Beskyttelse mod udsendelse 1. Værtsmedlemsstaten skal, før den træffer afgørelse om udsendelse med begrundelse i den offentlige orden eller sikkerhed, bl.a. tage hensyn til varigheden af den pågældendes ophold på værtsmedlemsstatens område, den pågældendes alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation, samt sociale og kulturelle integration i værtsmedlemsstaten og tilknytning til hjemlandet. 2. Værtsmedlemsstaten må ikke træffe en udsendelsesafgørelse vedrørende en unionsborger eller dennes familiemedlemmer, uanset nationalitet, når de har opnået ret til tidsubegrænset ophold på værtsmedlemsstatens område, medmindre det skyldes alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed. 3. Der må ikke træffes en udsendelsesafgørelse i forhold til en unionsborger, medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten, hvis de: a) har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de ti forudgående år, eller b) er mindreårige, medmindre udsendelsen er nødvendig af hensyn til barnets tarv som fastlagt i De Forenede Nationers konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder. 171

172 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 116 Artikel 29 Offentlig sundhed 1. De eneste sygdomme, der kan begrunde foranstaltninger, der begrænser den frie bevægelighed, er de sygdomme, der er potentielt epidemiske ifølge relevante instrumenter fra Verdenssundhedsorganisationen, samt andre smitsomme infektionssygdomme eller parasitære sygdomme, for så vidt værtsmedlemsstaten har truffet beskyttelsesforanstaltninger mod dem for egne statsborgere. 2. Sygdomme, der opstår efter de første tre måneder efter ankomstdatoen, kan ikke begrunde en udsendelse af landet. 3. Værtsmedlemsstaten kan, hvis der foreligger begrundet formodning, inden for de første tre måneder efter ankomstdatoen, kræve at personer, der har ret til ophold, underkastes en gratis lægeundersøgelse for at fastslå, at de ikke lider af de sygdomme, der er omhandlet i stk. 1. Sådanne lægeundersøgelser må dog ikke gennemføres systematisk. Artikel 30 Meddelelse af afgørelser 1. Alle afgørelser, der træffes i henhold til artikel 27, stk. 1, meddeles de pågældende personer skriftligt på en måde, der giver dem mulighed for at forstå afgørelsens indhold og virkning. 2. De præcise og fuldstændige oplysninger om hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, der danner grundlaget for en sådan afgørelse, meddeles de pågældende personer, medmindre hensynet til statens sikkerhed er til hinder herfor. 172

173 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ I meddelelsen angives det, til hvilken rets- eller forvaltningsmyndighed der kan indgives klage, samt fristen herfor og i givet fald fristen for at forlade medlemsstaten. Medmindre der er tale om behørigt begrundede hastetilfælde, skal fristen for at forlade medlemsstaten være på mindst en måned regnet fra datoen for meddelelsen. Artikel 31 Proceduremæssige garantier 1. Når der vedrørende en person træffes en hvilken som helst afgørelse begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, har den pågældende adgang til domstolsprøvelse og i givet fald administrativ prøvelse af afgørelsen i værtsmedlemsstaten. 2. Hvis den administrative klage over en udsendelsesafgørelse eller anmodningen om domstolsprøvelse ledsages af en anmodning om en midlertidig afgørelse om at udsætte afgørelsens gennemførelse, må den faktiske udsendelse fra medlemsstaten ikke finde sted, før der er truffet beslutning om den midlertidige afgørelse, medmindre udsendelsesafgørelsen bygger på en tidligere retsafgørelse 173

174 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 118 de pågældende personer tidligere har haft adgang til domstolsprøvelse, eller udsendelsesafgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed, jf. artikel 28, stk I forbindelse med prøvelsen undersøges det, om afgørelsen er lovligt truffet, og der tages stilling til de faktiske forhold og omstændigheder, der begrunder den påtænkte foranstaltning. Det sikres herved, at afgørelsen står i rimeligt forhold navnlig til de krav, der følger af artikel Medlemsstaterne kan beslutte, at den pågældende person ikke må opholde sig i landet, så længe sagen prøves, men de må ikke forbyde den pågældende person at føre sit forsvar personligt, medmindre hans fremmøde kan skabe alvorlige forstyrrelser for den offentlige orden eller sikkerhed, eller sagen vedrører afslag på en anmodning om indrejse i medlemsstaten. Artikel 32 Varigheden af et indrejseforbud 1. Personer, der af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed bliver nægtet adgang til en medlemsstats område, kan indgive en ansøgning om ophævelse af indrejseforbuddet efter udløbet af en rimelig frist afhængig af omstændighederne, dog under alle omstændigheder efter tre år regnet fra gennemførelsen af den endelige afgørelse om indrejseforbud, der er gyldigt truffet i overensstemmelse med fællesskabsretten, under påberåbelse af enhver ændring af de forhold, der begrundede udstedelsen af indrejseforbuddet. 174

175 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 119 Den pågældende medlemsstat skal tage stilling til denne ansøgning inden for en frist på seks måneder regnet fra indgivelsen. 2. Personer, der er omfattet af stk. 1, må ikke rejse ind i medlemsstaten, så længe ansøgningen behandles. Artikel 33 Udsendelse som straf eller retlig følgevirkning 1. Værtsmedlemsstaten kan kun træffe udsendelsesafgørelse som straf eller som retlig følgevirkning til en fængselsstraf, hvis betingelserne i artikel 27, 28 og 29 er opfyldt. 2. Hvis en udsendelsesafgørelse i henhold til stk. 1 gennemføres mere end to år efter, at den blev truffet, skal den berørte medlemsstat efterprøve, om den pågældende fortsat udgør en reel trussel for den offentlige orden eller sikkerhed, og den skal vurdere, om forholdene har ændret sig siden den oprindelige udsendelsesafgørelse blev truffet. 175

176 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 120 KAPITEL VII Afsluttende bestemmelser Artikel 34 Oplysning Medlemsstaterne informerer om unionsborgernes og deres familiemedlemmers rettigheder og pligter på de områder, som dette direktiv omfatter, især ved hjælp af informationskampagner gennem nationale og lokale medier og andre kommunikationsmidler. Artikel 35 Misbrug af rettigheder Medlemsstaterne kan træffe de nødvendige foranstaltninger til at nægte, ophæve eller tilbagekalde rettigheder i henhold til dette direktiv, når der er tale om misbrug af rettigheder eller om svig, som f.eks. proformaægteskab. Sådanne foranstaltninger skal stå i rimeligt forhold til misbruget og være omfattet af de proceduremæssige garantier i artikel 30 og

177 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ 121 Artikel 36 Sanktioner Medlemsstaterne fastlægger de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser, som vedtages til gennemførelse af dette direktiv, og træffer enhver fornøden foranstaltning til at sikre deres iværksættelse. Sanktionerne skal være effektive og stå i rimeligt forhold til overtrædelsen. Medlemsstaterne giver senest den... Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og enhver senere ændring meddeles snarest muligt. Artikel 37 Gunstigere nationale bestemmelser Dette direktiv berører ikke love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne, der er gunstigere for de personer, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 38 Ophævelse 1. Artikel 10 og 11 i forordning (EØF) nr. 1612/68 ophæves med virkning fra...*. 2. Direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF ophæves med virkning fra...* To år efter dette direktivs ikrafttræden. 177

178 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ Henvisninger til de ophævede bestemmelser betragtes som henvisninger til dette direktiv. Artikel 39 Rapport Kommissionen forelægger senest den..., Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv, eventuelt ledsaget af nødvendige forslag, særlig om muligheden for at forlænge den periode i hvilken unionsborgere og deres familiemedlemmer kan tage ophold i værtsmedlemsstaten uden betingelser. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af denne rapport. Artikel 40 Gennemførelse 1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den.... Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. Fire år efter dette direktivs ikrafttræden. To år efter dette direktivs ikrafttræden. 178

179 DA Den Europæiske Unions Tidende L 158/ Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv, samt en sammenligningstabel over bestemmelserne i dette direktiv og de tilsvarende bestemmelser i den vedtagne nationale lovgivning. Artikel 41 Ikrafttræden Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 42 Adressater Dette direktiv er rettet til medlemstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 29. april På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne P. COX M. McDOWELL Formand Formand 179

180 180

181 181

182 182

183 183

184 184

185 185

186 186

187 187

188 Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 253 Offentligt NOTAT Dato: 7. april 2011 Kontor: Kontrol- og Analysekontoret J.nr.: 10/33028 Fortolkning af stand still-klausulerne i artikel 13 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 om udvikling af associeringen samt artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen til associeringsaftalen, jf. Associeringsaftalen af 12. september 1963 mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet. 1. Indledning Formålet med dette notat er at gennemgå EU-domstolens retspraksis vedrørende fortolkningen af stand still-klausulerne i associeringsaftalekomplekset, herunder særligt i forhold til EU-domstolens seneste dom af 9. december 2010 i sag C-300/09-301/09, Toprak m.fl., med henblik på en udredning af rækkevidden af stand still-klausulerne samt de overordnede konsekvenser heraf for den danske udlændingelovgivning i forhold til tyrkiske statsborgeres retsstilling. 2. Retsgrundlaget EU s associeringsaftale med Tyrkiet Den 12. september 1963 blev der indgået en aftale om oprettelse af en associeringsaftale mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet (hovedaftalen). Formålet med aftalen var at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed. Den 23. november 1970 blev der undertegnet en tillægsprotokol til Associeringsaftalen. Tillægsprotokollen indeholder i artikel 41, stk. 1, en såkaldt stand still-klausul. 1 Denne bestemmelse vedrører etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser. Den 19. september 1980 vedtog Associeringsrådet afgørelse 1/80, der finder anvendelse fra den 1. december 1980, og som i det væsentlige regulerer arbejdstageres rettigheder. Afgørelse 1/80 indeholder i artikel 13 2 en stand still-klausul, der vedrører vilkårene for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der opholder sig lovligt i en medlemsstat. 1 Artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen har følgende ordlyd: De kontraherende parter afholder sig fra indbyrdes at indføre nye restriktioner, der hindrer etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser 2 Artikel 13, i afgørelse 1/80, har følgende ordlyd: Fællesskabets medlemsstater og Tyrkiet må ikke indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der på nævnte landes områder har opnået opholdsog arbejdstilladelse i henhold til gældende lovgivning 188

189 3. Generelt om stand still-klausulerne i artikel 13, i afgørelse 1/80 og artikel 41, stk.1, i tillægsprotokollen 3.1. Direkte virkning Det fremgår af EU-domstolens faste retspraksis, at artikel 13, i afgørelse 1/80 og artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen, har direkte virkning i medlemsstaterne, da bestemmelserne klart, præcist og ubetinget fastsætter en stand still-klausul, som indeholder en forpligtelse, som de kontraherende parter er gået ind på, og som juridisk er en ren undladelsespligt. 3 Det følger heraf, at stand still-klausulerne gyldigt kan påberåbes for medlemsstaternes retter af tyrkiske statsborgere, på hvilke den finder anvendelse, for at udelukke anvendelsen af regler i national ret, der er i strid med denne bestemmelse. 4 Dette indebærer, at tyrkiske statsborgere, som stand still-klausulerne finder anvendelse på, direkte kan gøre de rettigheder gældende, som anvendelsen af stand still-klausulerne vil medføre Formål og indhold Det fremgår ligeledes af EU-domstolens faste retspraksis, at stand still-klausulerne generelt forbyder nye nationale restriktioner for henholdsvis etableringsretten, den frie udveksling af tjenesteydelser og for arbejdskraftens frie bevægelighed fra den dag, hvor den retsakt, som disse artikler er indeholdt i, trådte i kraft i værtsmedlemsstaten. 5 EU-domstolen har endvidere fastslået, at begge stand still-klausuler forfølger det samme formål, nemlig at skabe fordelagtige betingelser for den gradvise gennemførelse af henholdsvis arbejdskraftens frie bevægelighed, etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser ved at forbyde nationale myndigheder at indføre nye begrænsninger for nævnte friheder for ikke at gøre den gradvise virkeliggørelse af disse friheder mellem medlemsstaterne mere vanskelig. 6 Stand still-klausulerne skal således forhindre, at medlemsstaterne vedtager strengere regler end de regler, der var gældende på tidspunktet for stand still-klausulernes ikrafttræden. Det centrale formål med stand still-klausulerne er at sikre, at retsstillingen for tyrkiske statsborgere ikke forringes. I Tum- og Dari-sagen, som vedrørte fortolkningen af stand still-klausulen i artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen, har Domstolen endvidere i præmis 55 udtalt, at artikel 41, stk. 1, ikke fungerer som en materiel regel, der medfører, at de relevante materielle regler, som den træder i stedet for, ikke kan finde anvendelse, men som en procedurelignende bestemmelse, der ratione temporis foreskriver, hvilke bestemmelser i en medlemsstats lovgivning der skal an- 3 Der henvises til EU-domstolens dom i de forenede sager C-317/01 og 369/01, Abatay m.fl., præmis Der henvises til EU-domstolens dom i de forenede sager C-317/01 og 369/01, Abatay m.fl., præmis 59 samt sag C-242/06, T. Sahin, præmis Der henvises til EU-domstolens dom i de forenede sager C-317/01 og 369/01, Abatay m.fl., præmis Der henvises til EU-domstolen dom i de forenede sager C-317/01 og 369/01, Abatay m.fl., præmis 74 samt sag C- 300/09-301/09, Toprak m.fl., præmis 52. Side 2 189

190 vendes ved vurderingen af retsstillingen for en tyrkisk statsborger, der ønsker at benytte reglerne om etableringsfrihed i en anden medlemsstat. Stand still-klausulerne kan ikke i sig selv tillægge en tyrkisk statsborger ret til at etablere sig eller en opholdsret direkte på grundlag af fællesskabsretten. 7 Stand still-klausulerne kan således ikke føre til, at tyrkiske statsborgere gives ret til at indrejse på en medlemsstats område, da der ikke kan udledes en sådan positiv ret på grundlag af den nugældende fællesskabsret, hvor det fortsat er national ret, der regulerer dette område. 8 Domstolen præciserer dog samtidig i samme dom, at selv om det ganske vist fremgår af Domstolens retspraksis, at en tyrkisk statsborgers første adgang til en medlemsstats område på fællesskabets nuværende udviklingstrin er reguleret af den pågældende stats nationale ret, blev denne udtalelse fra Domstolen alene fremsat for at svare benægtende på spørgsmålet om, hvorvidt stand still-klausulen i tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, i sig selv kunne give tyrkiske statsborgere visse positive rettigheder hvad angår etableringsfriheden. 9 Domstolen konkluderer på denne baggrund, at stand still-klausulen i tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, tillige finder anvendelse på lovgivning vedrørende tyrkiske statsborgeres første indrejse til en medlemsstat, på hvis område de agter at gøre brug af etableringsfriheden i henhold til associeringsaftalen. Denne konklusion er gentaget og præciseret i senere retspraksis, idet EU-domstolen har fastslået, at der ikke må vedtages nye restriktioner med hensyn til de materielle vilkår for og/eller fremgangsmåden ved den første indrejse på den pågældende medlemsstats område for tyrkiske statsborgere, der agter at gøre brug af de nævnte økonomiske friheder Nærmere om anvendelsesområdet for artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen Tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, fremstår som den nødvendige følge af associeringsaftalens artikel 13 og 14, 11 idet den udgør det nødvendige middel til at sikre den gradvise ophævelse af nationale begrænsninger af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. 7 Der henvises til EU-domstolens dom i de forenede sager C-317/01 og 369/01, Abatay m.fl., præmis 62 samt sag C-16/05, Tum og Dari, præmis Der henvises til EU-domstolens dom i sag C-16/05, Tum og Dari, præmis Der henvises til EU-domstolens dom i sag C-16/05, Tum og Dari, præmis Der henvises til EU-domstolens dom i sag C-242/06, T-Sahin, præmis Associeringsaftalens artikel 13 har følgende ordlyd: De kontraherende parter enes om, på grundlag af artikel 52 til 56 og 58 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (TEUF artikel 49 54), gradvist indbyrdes at ophæve de restriktioner, som begrænser etableringsfriheden. Associeringsaftalens artikel 14 har følgende ordlyd: De kontraherende parter enes om, på grundlag af artikel 55, 56 og 58 til 65 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (TEUF artikel 56-62), indbyrdes at ophæve de restriktioner, som begrænser den frie udveksling af tjenesteydelser Side 3 190

191 Bestemmelserne i Associeringsaftalens artikel 13 og 14 om etableringsfriheden og fri udveksling af tjenesteydelser har karakter af en programerklæring og regulerer ikke direkte borgernes retsstilling, hvorfor de ikke kan tillægges direkte virkning. 12 Associeringsrådet har ikke truffet lignende foranstaltninger i henhold til artikel 13 og 14 i Associeringsaftalen som efter artikel 12 i Associeringsaftalen vedrørende arbejdskraftens fri bevægelighed for konkret at sætte det generelle princip om medlemsstaternes gradvise afskaffelse af hindringer for etableringsfriheden i kraft. For så vidt angår restriktionsbegrebet i artikel 41, stk. 1, følger det af EU-domstolens faste praksis, at en national ordning, hvorefter en virksomhed med hjemsted i en anden medlemsstat kun må præstere bestemte former for tjenesteydelser i det pågældende land, hvis den har opnået en tilladelse hertil fra en administrativ myndighed, udgør en restriktion for det grundlæggende princip i TEUF. 13 Artikel 41, stk. 1 s anvendelse over for tjenesteydere forudsætter, at tjenesteydelserne præsteres til modtagere, der er etableret i en anden medlemsstat. Artikel 41, stk. 1, var således i en konkret sag 14 til hinder for, at der i en medlemsstats lovgivning stilles krav om arbejdstilladelse med henblik på præstation af tjenesteydelser på denne stats område, som foretages af en virksomhed, som er etableret i Tyrkiet, når der ikke allerede blev stillet krav om en sådan tilladelse på det tidspunkt, hvor tillægsprotokollen trådte i kraft i den pågældende medlemsstat. Artikel 41, stk. 1, finder ikke alene anvendelse på medlemsstaternes bestemmelser, men også på bestemmelser i den afledte fællesskabsret. 15 Domstolen fastslog således i sag C- 228/06, Soysal, at artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen, var til hinder for, at der for tyrkiske statsborgere, efter tillægsprotokollens ikrafttrædelse, indføres en visumpligt for indrejse til en medlemsstats område med henblik på dér at levere tjenesteydelser for en virksomhed med hjemsted i Tyrkiet, når et sådant visum ikke var påkrævet på dette tidspunkt. Tillægsprotokollen kunne derfor lovligt påberåbes af tyrkiske lastbilschauffører, som var ansat i en virksomhed med hjemsted i Tyrkiet, der lovligt leverer tjenesteydelser i en medlemsstat som ikke ved tillægsprotokollens ikrafttræden ikke havde visumpligt over for tyrkiske statsborgere. For så vidt angår spørgsmålet om misbrug eller svigagtig adfærd, fastslog Domstolen i sag C-16/05, Tum og Dari, præmis 67, at det ikke i sig selv kunne anses for at udgøre svig eller misbrug, at de berørte personer i hovedsagen forud for ansøgninger om indrejsetilladelse med henblik på at udøve etableringsfriheden, indgav ansøgninger om asyl, som imidlertid blev afvist af denne medlemsstat. 5. Nærmere om anvendelsesområdet for artikel 13, i afgørelse 1/ Det saglige anvendelsesområde 12 Der henvises til EF-domstolens dom i sag C-37/98, Savas, præmis 41 og EU-domstolens dom i de forenede sager C-317/01 og 369/01, Abatay m.fl., præmis EU-domstolens dom i de forenede sager C-317/01 og 369/01, Abatay m.fl. 15 Der henvises til EU-domstolens dom i sag C-228/06, Soysal, præmis 59. Side 4 191

192 Udgangspunktet for fortolkningen af artikel 13 i afgørelse 1/80 er, at denne på en generel måde er til hinder for, at medlemsstaterne giver tyrkiske statsborgere en mindre fordelagtig behandling for så vidt angår adgangen til beskæftigelse end den behandling, de havde ret til ved stand still-klausulens ikrafttræden, det vil sige den 1. december Dette udgangspunkt er præciseret nærmere i Domstolens dom i sag 242/06, T. Sahin, præmis 64 17, og endnu mere eksplicit i sag 92/07, Kommissionen mod Nederlandene, præmis 49, der fastslår, artikel 13, i afgørelse 1/80, er til hinder for, at der vedtages helt nye restriktioner med hensyn til de materielle vilkår for og/eller fremgangsmåden ved første indrejse på den pågældende medlemsstats område for tyrkiske statsborgere, der agter at gøre brug af de nævnte økonomiske friheder. Disse domme refereres nedenfor Det personelle anvendelsesområde EU-domstolen har allerede i sag C-317/01 og 369/01, Abatay, fastslået, at artikel 13 ikke kun finder anvendelse på tyrkiske statsborgere, der allerede er integreret på en medlemsstats arbejdsmarked, men netop kan finde anvendelse på tyrkiske statsborgere, som endnu ikke nyder rettigheder med hensyn til beskæftigelse og tilsvarende ophold i henhold til artikel 6 i afgørelse nr. 1/80, men som agter at gøre brug af arbejdskraftens fri bevægelighed. Artikel 6 vedrører arbejdstagere, der allerede er integreret på en medlemsstats arbejdsmarked som følge af beskæftigelsens tidsmæssige udstrækning. Dette begrundes med, at en tyrkisk statsborger, som allerede har lovlig beskæftigelse i en medlemsstat, ikke længere har behov for at være beskyttet af en stand still-klausul vedrørende adgang til beskæftigelse, jf. præmis 81 og 83. For så vidt angår begrebet der på nævnte landes områder har opnået opholds- og arbejdstilladelse i henhold til gældende lovgivning i artikel 13 i afgørelse 1/80, fremgår det af retspraksis, at det betyder, at den tyrkiske arbejdstager eller dennes familiemedlem skal overholde værtsmedlemsstatens regler med hensyn til indrejse, ophold og i givet fald beskæftigelse, således at de befinder sig lovligt på den nævnte stats område EU-domstolens praksis vedrørende artikel 13 i afgørelse 1/80 og gebyrbetaling EU-domstolen har i sagerne T. Sahin (dom af 17. september 2009, C-242/06) og Kommissionen mod Nederlandene (dom af 29. april 2010, C-92/07) taget stilling til spørgsmålet om gebyrbetaling for tyrkiske statsborgere. Det skal nærmere undersøges, om disse domme kan antages at have udvidet rækkevidden af stand still-klausulen i artikel 13, i afgørelse 1/80. Det bemærkes, at rækkevidden af disse 16 Der henvises til EU-domstolens dom i de forenede sager C-317/01 og 369/01, Abatay m.fl., præmis Præmis 64 omhandler stand still-forpligtelsen i artikel 41, stk.1, i tillægsprotokollen. Men det følger af præmis 65, at den stand still-klausul, der er fastsat i artikel 13, i afgørelse 1/80, er af samme art som den, der er indeholdt i tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, og at disse to klausuler forfølger det samme formål, hvorfor den fortolkning, der er gengivet i foregående præmis (præmis 64) ligeledes gælder for stand still-forpligtelsen i artikel Der henvises til EU-domstolens dom i de forenede sager C-317/01 og 369/01, Abatay m.fl., præmis 84. Side 5 192

193 domme i forhold til opkrævning af gebyr, er blevet udredt i forbindelse med udarbejdelsen af gebyrlovforslaget (L 66, fremsat den 17. november 2010) T. Sahin (C-242/06) I T. Sahin-sagen slog EU-domstolen fast, at artikel 13 i afgørelse 1/80 er til hinder for indførelsen af interne retsforskrifter, som gør udstedelse af en opholdstilladelse eller forlængelse af dennes gyldighed afhængig af betalingen af gebyrer, når størrelsen af disse gebyrer, der pålægges tyrkiske statsborgere, er uforholdsmæssig i forhold til det gebyr, der kræves af EU-borgere, jf. præmis 75. Af sagens faktiske omstændigheder fremgår, at den tyrkiske statsborger T. Sahin havde midlertidig opholdstilladelse i Nederlandene med henblik på familiesammenføring til en nederlandsk statsborger, og at han søgte forlængelse af den midlertidige opholdstilladelse, efter at denne var udløbet. I den periode, hvor T. Sahin havde midlertidig opholdstilladelse, blev der indført et gebyr i Nederlandene for behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse. Senere blev der ligeledes mens T. Sahin havde midlertidig opholdstilladelse indført et gebyr for ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse. Det følger ligeledes af forelæggelseskendelsen i sagen, at den tyrkiske statsborger under sit ophold havde ret til at arbejde og udøve erhvervsmæssig virksomhed, og at han faktisk arbejdede i kortere perioder. EU-domstolen har allerede i en tidligere dom, sag C-317/01 og 369/01, Abatay, fastslået, at artikel 13 ikke kun finder anvendelse på tyrkiske statsborgere, der allerede er integreret på en medlemsstats arbejdsmarked, men netop kan finde anvendelse på tyrkiske statsborgere, som endnu ikke nyder rettigheder med hensyn til beskæftigelse og tilsvarende ophold i henhold til artikel 6 i afgørelse nr. 1/80 (denne bestemmelse vedrører arbejdstagere, der er integreret på en medlemsstats arbejdsmarked). Dette gentages i nærværende dom i præmis 51. Domstolen synes ikke at have lagt vægt på referencepersonens opholdsgrundlag, herunder referencepersonens nederlandske statsborgerskab. Dette fører umiddelbart til, at tyrkiske statsborgere, der har opnået familiesammenføring, er omfattet af det personelle anvendelsesområde for stand still-klausulen i artikel 13, uanset referencepersonens opholdsgrundlag eller nationalitet, så længe de selv opfylder kriterierne for at kunne anses for arbejdstagere i associeringsaftalens forstand. Det følger videre af T. Sahin-dommens præmis 53, at for så vidt angår begrebet i henhold til gældende lovgivning i artikel 13, fremgår det af retspraksis, at det betyder, at den tyrkiske arbejdstager eller dennes familiemedlem skal overholde værtsmedlemsstatens regler med hensyn til indrejse, ophold og i givet fald beskæftigelse, således at han befinder sig lovligt på den nævnte stats område. Stand still-klausulen kan derfor ikke komme en tyrkisk statsborger, der befinder sig i en ulovlig situation, til gavn. Side 6 193

194 I sagen har Domstolen således lagt vægt på, at den tyrkiske statsborger lovligt fik tilladelse til at indrejse og opholde sig på nederlandsk område, og at de kompetente nationale myndigheder desuden tildelte ham en ubetinget ret til at udøve erhvervsmæssig virksomhed efter sit eget valg, ligesom det betones, at han faktisk anvendte denne ret, jf. præmis 54. Domstolen overlader det dog til den forelæggende ret at vurdere, om T. Sahins situation i Nederlandene skal anses for ikke længere at være lovlig (på grund af manglende iagttagelse af nationale retsforskrifter) for så vidt angår opholdet og beskæftigelsen, således at der ikke kan støttes ret på artikel 13 i afgørelse 1/80, jf. præmis 60. Der synes umiddelbart at kunne opstilles en formodning for, at manglende iagttagelse af nationale regler, herunder gebyrbetaling for forlængelse af opholdstilladelse, kan bringe en tyrkisk statsborgers ophold i en situation, hvor denne må antages at befinde sig i en ulovlig situation. Domstolen har i tidligere retspraksis fremhævet, at stand still-klausulen ikke kan gøres gældende, når en tyrkisk statsborger befinder sig i en ulovlig situation. 19 Domstolen fastslår dog samtidig under henvisning til sin tidligere retspraksis, at en opholdstilladelse, der er udstedt af de nationale myndigheder, blot har bekræftende og dokumenterende værdi, jf. præmis 59. Efter en umiddelbar vurdering, ændrer dommen ikke på den hidtidige fortolkning, hvorefter medlemsstaterne har kompetence til at udstede forskrifter såvel om tyrkiske statsborgeres indrejse til landet som om betingelserne for tyrkiske statsborgeres første beskæftigelse. Det bemærkes dog, at Domstolen samtidig i præmis 75 konkluderer, at interne retsforskrifter som de i hovedsagen omhandlede, som gør udstedelse af en opholdstilladelse eller forlængelse af dennes gyldighed afhængig af betalingen af gebyr, når størrelsen er uforholdsmæssig i forhold til de gebyrer, der pålægges EU-borgere, er i strid med artikel Foreløbig konklusion Domstolens betoning af de konkrete faktiske omstændigheder i sagen, herunder særligt det forhold, at den tyrkiske statsborger er lovligt indrejst og søger om forlængelse af gældende opholdstilladelse, synes at tale for, at dommen ikke kan tillægges virkning for andre betingelser knyttet til en førstegangsansøgning om familiesammenføring. Hertil kommer, at dommen gengiver den faste retspraksis om, at artikel 13, i afgørelse 1/80, alene gælder til fordel for en tyrkisk statsborger, hvis han har iagttaget reglerne i værtsmedlemsstaten vedrørende indrejse, ophold og i givet fald arbejde, og hvis han befinder sig lovligt på nævnte stats område. Desuden vedrører dommen gebyr for at indgive en ansøgning, det vil sige formelle betingelser med henblik på realitetsbehandling, og ikke de materielle betingelser knyttet til en opholdsret. 19 Der henvises til EU-domstolens dom i de forenede sager C-317/01 og 369/01, Abatay m.fl., præmis 85. Side 7 194

195 6.2. Kommissionen mod Nederlandene (C-92/07) I sagen C-92/07 slog EU-domstolen fast, at Nederlandene havde tilsidesat sine forpligtelser efter associeringsaftalen, tillægsprotokollen og afgørelse 1/80 ved at have indført gebyrer for udstedelse af opholdstilladelser, der er uforholdsmæssigt høje i forhold til de gebyrer, der opkræves af EU-borgere for tilsvarende dokumenter, og idet Nederlandene anvender disse bestemmelser på tyrkiske statsborgere, der har ret til ophold i Nederlandene i medfør af associeringsaftalen, tillægsprotokollen og afgørelse 1/80, jf. præmis 76. Af sagen fremgår, at Nederlandene i 1993 indførte et gebyr for behandlingen af en anmodning om indrejse i Nederlandene, herunder for tyrkiske statsborgere. Domstolen anfører, at artikel 13 i afgørelse 1/80 er til hinder for, at der i de nederlandske retsforskrifter fra den dato, hvor afgørelse 1/80 trådte i kraft i Nederlandene, vedtages helt nye restriktioner for udøvelsen af arbejdskraftens frie bevægelighed, herunder restriktioner med hensyn til de materielle vilkår for og/eller fremgangsmåden ved den første indrejse på denne medlemsstats område for tyrkiske statsborgere, der agter at gøre brug af denne frihed dér, jf. præmis 49. Domstolen anfører videre, at stand still-reglerne i tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, og i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor disse bestemmelser trådte i kraft, på samtlige de gebyrer, der opkræves af tyrkiske statsborgere for udstedelse af en opholdstilladelse ved den første indrejse på Nederlandenes område eller for forlængelse af en sådan opholdstilladelse, jf. præmis 50. Domstolen anfører, at det er ubestridt, at de omtvistede gebyrer udgør nye foranstaltninger eftersom de blev indført, efter at afgørelse nr. 1/80, trådte i kraft, for så vidt som de påvirker tyrkiske arbejdstageres situation, og, efter at tillægsprotokollen trådte i kraft, for så vidt som de berører tyrkiske statsborgere, der ønsker at gøre brug af etableringsfriheden eller af den frie udveksling af tjenesteydelser i medfør af associeringsaftalen, jf. præmis 61. Domstolen fastslår endvidere, at indførelsen af enhver ny foranstaltning imidlertid ikke er forbudt i denne sammenhæng, idet vedtagelsen af foranstaltninger, der finder anvendelse på tyrkiske statsborgere på samme måde som unionsborgerne, ikke er i strid med stand stillreglerne. At bringe tyrkiske statsborgere i en mere fordelagtig situation end unionsborgere, ville være åbenbart i strid med kravet i tillægsprotokollens artikel 59 20, hvorefter tyrkiske statsborgere ikke kan nyde godt af gunstigere betingelser end dem, som medlemsstaterne indrømmer hinanden på grundlag af traktaten, jf. præmis Artikel 59 i tillægsprotokollen har følgende ordlyd: Inden for de af denne protokol dækkede områder må der ikke gives Tyrkiet gunstigere betingelser end dem, som medlemsstaterne indrømmer hinanden på grundlag af traktaten om oprettelse af Fællesskabet. Side 8 195

196 6.2.1 Foreløbig konklusion Dommens konklusion er på linje med T. Sahin-dommen, dog således at præmis 49 i dommen kan betragtes som at have rykket grænserne for, hvornår en tyrkisk statsborger kan siges at opholde sig i medlemsstaten i henhold til gældende lovgivning. Dommen må således anses at finde generel anvendelse på gebyropkrævning i forhold til alle typer opholdstilladelser og ikke alene i forbindelse med forlængelse af opholdstilladelse. Domstolen anfører således, at artikel 13 i afgørelse 1/80 er til hinder for, at der i de nederlandske retsforskrifter fra den dato, hvor afgørelse 1/80 trådte i kraft i Nederlandene, vedtages helt nye restriktioner for udøvelsen af arbejdskraftens frie bevægelighed, herunder restriktioner med hensyn til de materielle vilkår for og/eller fremgangsmåden ved den første indrejse på denne medlemsstats område for tyrkiske statsborgere, der agter at gøre brug af denne frihed dér, jf. præmis 49. Herefter opstår spørgsmålet, om denne dom kan tillægges generel virkning, således at samtlige formelle og materielle betingelser knyttet til en familiesammenføringsansøgning må anses for at være omfattet af afgørelse 1/80 s saglige anvendelsesområde. Da dommen ikke vedrører en situation, der omhandler en familiesammenført tyrkisk statsborger, men indeholder en generel stillingtagen til retmæssigheden i at opkræve uforholdsmæssige høje gebyrer for tyrkiske arbejdstagere i forhold til EU-borgere, og da dommen i præmis 61 udtrykkeligt henviser til tyrkiske arbejdstageres situation, samt etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser i medfør af associeringsaftalen, må det umiddelbart lægges til grund, at den i lighed med sag C-242/06, T. Sahin ikke kan tillægges generel virkning i forhold til familiesammenføringsområdet. 7. Analyse af Toprak-dommen (de forenede sager C-300/09-301/09, Toprak m.fl.) Toprak-dommen vedrører spørgsmålet om nationale udlændingeregler for bevarelse af opholdsret dvs. en materiel bestemmelse for en familiesammenført ægtefælle. Det er i forelæggelsen indirekte forudsat, at stand still-klausulen i artikel 13, i afgørelse 1/80, også finder anvendelse på disse regler, idet det forelagte spørgsmål alene omhandler medlemsstaternes kompetence til at vedtage nye begrænsninger i forhold til den til enhver tid gældende lovgivning Faktum i Toprak-dommen Den tyrkiske statsborger, F. Toprak er født i 1976 i Tyrkiet. Toprak blev i juni 2001 gift med en nederlandsk statsborger. I maj 2002 indrejste Toprak i Nederlandene med en tidsbegrænset opholdstilladelse under henvisning til sit ægteskab med en nederlandsk statsborger. Topraks opholdstilladelse blev senest forlænget i juni 2003 med virkning indtil september Parret ophævede samlivet i april 2004 og blev skilt i december Toprak ansøgte henholdsvis i december 2005 og i juni 2006 om ændring af angivelsen med henblik på op- Side 9 196

197 hold hos ægtefællen til: med henblik på at udøve lønnet beskæftigelse og om forlængelse af den tidsbegrænsede opholdstilladelse, jf. dommens præmis 17. Den anden sag vedrørte den tyrkiske statsborger I. Oguz. Forløbet i sagerne var ens. Både Toprak og Oguz havde arbejdet i Nederlandene under deres ophold. I begge sager blev Toprak og Oguz nægtet fortsat opholdstilladelse, da de ikke opfyldte den på det tidspunkt gældende regel om at have haft tre års samliv med ægtefællen, ligesom de fik afslag på opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Toprak og Oguz gjorde gældende, at der ikke kunne opstilles et sådant krav om tre års samliv som betingelse for meddelelse af et selvstændigt opholdsgrundlag til dem, da dette krav udgjorde en skærpelse i betingelserne i forhold til udlændingereglerne i De nationale nederlandske regler Pr. 1. december 1980 gjaldt i Nederlandene et krav om 3 års forudgående samliv som betingelse for erhvervelse af et selvstændigt opholdsgrundlag. I 1983 blev der indført en undtagelse, der betød, at kravet kunne nedsættes til 1 års forudgående samliv. Pr. 1. april 2001 dvs. inden Topraks indrejse og opholdstilladelse blev undtagelsen fra 1983 ophævet. Herefter gjaldt den oprindelige regel om krav om 3 års forudgående samliv som betingelse for erhvervelse af et selvstændigt opholdsgrundlag. Det centrale spørgsmål i sagerne var således, om det forhold, at en bestemmelse bliver lempet efter den 1. december 1980, dvs. efter afgørelse nr. 1/80 s ikrafttræden, og som efterfølgende skærpes, men hvor skærpelsen ikke medfører nogen forringelse i forhold til den retstilstand, der gjaldt den 1. december 1980, udgør en begrænsning i artikel 13 s forstand EU-domstolens bemærkninger EU-domstolen anfører, at selv om den nederlandske ordning med mulighed for selvstændig opholdsret til udenlandske ægtefæller ikke er rettet mod arbejdstagere, kan den få virkning for udenlandske arbejdstagere, herunder tyrkiske arbejdstagere, jf. præmis EU-domstolen anfører videre, at hvis ændringen i den nederlandske ordning påvirker situationen for tyrkiske arbejdstagere, såsom Toprak og Oguz, hører en sådan ordning under anvendelsesområdet for artikel 13 i afgørelse 1/80, jf. præmis 44. Domstolen anfører desuden, at artikel 13 i afgørelse 1/80 netop kan finde anvendelse på tyrkiske statsborgere, som endnu ikke opfylder betingelserne i artikel 6 i afgørelse 1/80 (om 1 års arbejde hos samme arbejdsgiver), jf. præmis 45. Side

198 For så vidt angår spørgsmålet om skærpelse af en tidligere lempelse, anfører EU-domstolen, at hvis en medlemsstat efter ikrafttrædelsen af afgørelse 1/80 har lempet betingelserne for tyrkiske arbejdstageres opnåelse af opholdstilladelse, vil en efterfølgende skærpelse af betingelse skulle betragtes som en ny begrænsning som omhandlet i artikel 13 i afgørelse 1/80, jf. præmis Juridisk vurdering af dommens konsekvenser Dommen vedrører umiddelbart alene forholdet for tyrkiske statsborgere, der allerede lovligt er arbejdstagere i en medlemsstat. EU-domstolen betoner således udtrykkeligt, at Toprak og Oguz er arbejdstagere i Nederlandene (præmis 44), og Domstolen henviser i de følgende præmisser til stadighed generelt til tyrkiske arbejdstagere (og ikke til tyrkiske statsborgere). I den forbindelse bemærkes, at Toprak og Oguz havde søgt om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, jf. pkt ovenfor. Det bemærkes i den forbindelse, at Domstolen i sag C-92/07, Kommissionen mod Nederlandene definerer persongruppen i artikel 13, i afgørelse 1/80, som tyrkiske statsborgere, der agter at gøre brug af denne frihed dér. Der henvises i dommen til udøvelsen af arbejdskraftens frie bevægelighed. En fortolkning af dommen fører således til den konklusion, at hvis en tyrkisk statsborger er indrejst lovligt og er arbejdstager i et EU-land, må der ikke indføres nye begrænsninger for retten til fortsat ophold i forhold til de regler, der var gældende ved ikrafttrædelsen af afgørelse 1/80 den 1. december 1980 eller i forhold til senere regler, der har været mere lempelige. Dette gælder uanset, om begrænsningerne er indført på et andet område end på området for opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, hvis begrænsningen har den virkning, at den tyrkiske arbejdstager ikke kan fortsætte med sit ophold. I dommen er det således de indførte begrænsninger for selvstændig opholdsret efter ophør af ægteskab, der hindrer Toprak i at fortsætte sit ophold i Nederlandene og dermed i at udøve sin ret som arbejdstager. Det må på den anden side antages, at hvis Toprak ikke på noget tidspunkt havde været arbejdstager i Nederlandene men f.eks. var blevet forsørget af sin ægtefælle ville han ikke have kunnet støtte ret på stand still-klausulen i artikel 13 i afgørelse 1/80. Det er således det forhold, at Toprak har været arbejdstager i Nederlandene, der gør, at der ikke må indføres nye begrænsninger i hans mulighed for fortsat opholdsret, og den nederlandske regel havde efter Domstolens opfattelse netop virkning over for arbejdstagere, jf. dommens præmis Det afgørende for vurderingen af, om en tyrkisk statsborger kan anses for at være arbejdstager er, at denne har arbejdstagerstatus i associeringsaftalens forstand Dommens tidsmæssige virkning Toprak-dommen, der er en afgørelse i en præjudiciel sag, er en konstaterende og ikke retsstiftende dom med den konsekvens, at dommen i princippet får retsvirkninger fra ikrafttrædelsen af den fortolkede regel. Det følger endvidere af sagens natur, at stand still- Side

199 klausulerne har virkning fra sin ikrafttrædelsesdato i forhold til den pågældende medlemsstat, i Danmark henholdsvis pr. 1. januar 1973 og 1. september 1980, idet der er tale om en juridisk pligt for medlemsstaterne til at undlade anvendelsen af restriktive foranstaltninger fra ikrafttrædelsesdatoen. 8. Umiddelbar vurdering af konsekvenserne for den danske udlændingelovgivning i forhold til tyrkiske statsborgere 8.1. Forholdene ved økonomisk aktive tyrkiske statsborgere Da begge stand still-klausuler forfølger samme formål, og stand still-klausulen i artikel 13, i afgørelse 1/80 er undergivet samme fortolkning som artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen, vil dommene vedrørende fortolkningen af sidstnævnte bestemmelse om selvstændige erhvervsdrivende og tjenesteydere have afsmittende virkning på arbejdstageres retsstilling. Endvidere vurderes Toprak-dommens konklusion om, at der ikke må indføres nye begrænsninger efter ikrafttrædelsen af artikel 13 i afgørelse 1/80 eller i forhold til senere regler, der har været mere lempelige, også at gælde for stand still-klausulen i artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen Materielle betingelser for opholds- og arbejdstilladelse for arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og tjenesteydere Efter en juridisk fortolkning af dommene vedrørende stand still-klausulen i artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen, er der umiddelbart holdepunkter for at antage, at en tyrkisk statsborger, der ønsker at gøre brug af etableringsretten eller retten til fri tjenesteudveksling i Danmark, vil kunne påberåbe sig de regler for opholdstilladelse og arbejdstilladelse, efter tillægsprotokollens ikrafttræden den 1. januar 1973, som kan betegnes som de mest lempelige. På baggrund af EU-domstolens retspraksis vedrørende artikel 41, stk. 1, samt særligt Toprak-dommen vedrørende artikel 13 i afgørelse 1/80, må det dog lægges til grund, at også indførte begrænsninger efter den 1. december 1980 vedrørende den første indrejse med henblik på at opnå retsstilling som arbejdstager er omfattet af stand still-klausulen i artikel 13 i afgørelse 1/80. Dette understøttes særligt af præmis 49 i sag C-92/07, Kommissionen mod Nederlandene, hvoraf det fremgår, at artikel 13, i afgørelse 1/80, er til hinder for, at der vedtages helt nye restriktioner for udøvelsen af arbejdskraftens frie bevægelighed, herunder restriktioner med hensyn til de materielle vilkår for og/eller fremgangsmåden ved den første indrejse for tyrkiske statsborgere, der agter at gøre brug af denne frihed dér. Dette indebærer således, at der ikke må indføres nye begrænsninger i forhold til tyrkiske statsborgeres mulighed for at udøve lønarbejde, selvstændig erhvervsvirksomhed eller tjenesteydelser i forhold til de regler, der gjaldt for disse pr. henholdsvis 1. december 1980 (for så vidt angår lønarbejde) og pr. 1. januar 1973 (for så vidt angår selvstændig erhvervsvirk- Side

200 somhed og tjenesteydelser). Er der på et senere tidspunkt indført lempelser i reglerne, må der ikke efterfølgende ske stramninger i disse Visumpligt i forhold til selvstændige erhvervsdrivende, tjenesteydere og arbejdstagere EU-domstolens afgørelse i Soysal-sagen blev gennemført i dansk ret på den måde, at visumpligten over for tyrkiske tjenesteydere blev ophævet. Den af Domstolen anlagte fortolkning af artikel 41, stk. 1, giver anledning til overvejelser om Danmark kan bevare visumpligten over for selvstændige erhvervsdrivende tyrkiske statsborgere, der ønsker at etablere sig i Danmark. Dette skal ses i lyset af, at artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen både regulerer den fri udveksling af tjenesteydelser og etableringsretten. Den ovenfor refererede afgørelse i Soysal-sagen omhandler alene spørgsmålet om restriktioner i form af visum over for tyrkiske tjenesteydere, men den af Domstolen anlagte fortolkning af artikel 41, stk. 1, antages tillige at have betydning for, om Danmark kan indføre visumpligt over for selvstændig erhvervsdrivende, der ønsker at etablere sig i Danmark. Artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen regulerer både den fri udveksling af tjenesteydelser og etableringsretten. Da der ved ikrafttrædelsen af tillægsprotokollen ikke var indført visumpligt for tyrkiske statsborgeres indrejse i Danmark, kan der efter en juridisk vurdering umiddelbart ikke opretholdes en visumpligt over for tyrkiske statsborgere, der ønsker at udnytte etableringsretten i Danmark. Samme konklusion bør gælde for tyrkiske statsborgere, der ønsker ophold som arbejdstagere i Danmark. Der var således pr. 1. december 1980 ikke indført visumpligt for tyrkiske statsborgere, da denne først blev indført den 1. maj På baggrund af EU-domstolens hidtidige retspraksis er der holdepunkter for at antage, at den særlige regulering af etableringsretten og levering af tjenesteydelser i artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen, også finder anvendelse i forhold til arbejdstagere Arbejdssøgende EU-domstolen har ikke behandlet spørgsmålet om, hvorvidt indrejse med henblik på at søge arbejde er omfattet af stand still-klausulen i artikel 13 i afgørelse 1/80. Det er vurderingen, at stand still-klausulen på den baggrund ikke finder anvendelse i forhold til tyrkiske statsborgere, der ønsker at indrejse med henblik på at søge beskæftigelse Forholdene ved familiesammenføring Det følger af EU-domstolens retspraksis, at Associeringsaftalen og afgørelse 1/80 ikke tillægger vandrende tyrkiske arbejdstageres familiemedlemmer en ret til at blive familiesammenført. Denne beslutning fra de nationale myndigheder afhænger udelukkende af lovgivningen i den pågældende medlemsstat (se bl.a. sag C-325/05, Derin, præmis 64). EU-domstolen har ikke udtalt sig om spørgsmålet om stand still-klausulernes anvendelse på tyrkiske statsborgere, der søger opholdstilladelse som familiesammenført. Side

201 Det må derfor fastholdes, at stand still-klausulerne ikke hindrer, at medlemsstaterne vedtager nye foranstaltninger for tyrkiske statsborgeres familiesammenføring, idet dette ophold netop ikke ønskes opnået med henblik på udøvelsen af en økonomisk frihed. Den herboende tyrkiske statsborgeres eventuelle egen status som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder vurderes ikke have betydning for denne vurdering. Stand still-klausulerne vil på samme måde ikke være til hinder for, at betingelserne for f.eks. forlængelse af opholdstilladelsen eller opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse skærpes for tyrkiske statsborgere, der ikke er arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende eller tjenesteydere. Når en tyrkisk statsborger er indrejst i Danmark (f.eks. som familiesammenført) og herefter har taget lønarbejde i Danmark eller nedsat sig som selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder, vil stand still-klausulerne dog have den betydning, at regler, der begrænser den pågældendes mulighed for fortsat at opholde sig her (og dermed fortsætte sin status som selvstændig erhvervsdrivendelse, tjenesteyder eller arbejdstager) ikke må være strengere, end de regler, der gjaldt ved stand still-klausulens ikrafttræden eller en senere lempelse Særligt i forhold til inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse I forhold til inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse gør det særlige forhold sig gældende, at inddragelse (og nægtelse af forlængelse) ofte vil ske på baggrund af udlændingens manglende overholdelse af de betingelser, der blev stillet for opholdstilladelsen. Spørgsmålet opstår på den baggrund, om stand still-klausulerne betyder, at der ikke kan ske inddragelse af en opholdstilladelse på baggrund af manglende overholdelse af betingelserne, hvis disse betingelser ikke blev stillet ved ikrafttrædelsen af stand stillklausulerne, selvom det er i overensstemmelse med stand still-klausulerne at have stillet disse betingelser. En fortolkning af EU-domstolens praksis (herunder Toprak-dommen) må føre til, at det afgørende er, om inddragelsen hindrer en tyrkisk statsborger i fortsat at udøve sin ret som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder. Hvis dette er tilfældet, må opholdsretten ikke ophøre, hvis der er tale om skærpede betingelser i forhold til inddragelse af opholdstilladelsen ved ikrafttrædelsen af stand still-klausulen eller senere lempelser. I de tilfælde, hvor opholdsretten ikke må ophøre på baggrund af stand still-klausulerne, vil der ske en inddragelse af den oprindelige opholdstilladelse, mens der samtidig vil blive givet en ny opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c bl.a. med betingelse om, at den pågældende fortsat skal være selvstændig erhvervsdrivende, tjenesteyder eller arbejdstager. Det afgørende bliver således, om den tyrkiske statsborger er selvstændig erhvervsdrivende, tjenesteyder eller arbejdstager. Er det tilfældet, må opholdsretten ikke ophøre, medmindre der kunne være sket inddragelse ved ikrafttrædelsen af stand still-klausulen eller senere lempelser. Det bemærkes, at inddragelse uanset stand still-klausulerne altid kan ske efter artikel 14 i afgørelse nr. 1/80 om den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Side

202 8.6. Særligt i forhold til opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse Reglerne om tidsubegrænset ophold anses ikke for at have virkning for selvstændige erhvervsdrivendes og arbejdstageres vilkår. Således vil nye foranstaltninger for at opnå tidsubegrænset opholdsret kunne anvendes også over for denne gruppe uanset oprindeligt opholdsgrundlag, så længe opholdsretten består. Stand still-klausulerne betyder, at tidligere lempeligere regler for bevarelse af opholdsret for sådanne arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende vil finde anvendelse, jf. afsnit 8.5., hvorimod opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse alene kan opnås på baggrund af de til enhver tid gældende regler, da disse regler ikke har virkning over for arbejdstagerens eller den selvstændige erhvervsdrivendes mulighed for at fortsætte sin beskæftigelse. 9. Hovedlinjerne i retstilstanden pr. 1. januar 1973 for udlændinge, der ønskede at indrejse med henblik på at levere en tjenesteydelse eller udøve selvstændig erhvervsvirksomhed I de følgende beskrives overordnet reglerne pr. 1. januar 1973 for tyrkiske statsborgere, som ønskede at indrejse med henblik på at levere en tjenesteydelse eller udøve selvstændig erhvervsvirksomhed. Vedrørende krav om opholdstilladelse fulgte det af de dagældende regler i udlændingeloven, at udlændinge ikke uden særlig tilladelse måtte opholde sig her i landet ud over et tidsrum på 3 måneder fra indrejsen, jf. 3, stk. 2, i lov om udlændinges adgang til landet m.v. (lovbekendtgørelse nr. 20 af 7. februar 1961 som ændret ved lov nr. 183 af 20. maj 1963 og lov nr. 203 af 27. maj 1970). Udlændinge, der ønskede at opholde sig ud over 3 måneder, skulle inden udløbet af denne periode ansøge om opholdstilladelse, jf. 19, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 220 af 23. juni 1964 om udlændinges adgang til og ophold i landet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 15. december 1965, bekendtgørelse nr. 546 af 15. december 1969 og bekendtgørelse nr. 115 af 11. april Vedrørende krav om arbejdstilladelse fulgte det af de dagældende regler i udlændingeloven, at en udlænding ikke uden særlig tilladelse måtte tage arbejde, stilling eller beskæftigelse her i landet. Udlændingen måtte heller ikke uden særlig tilladelse drive selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet eller herfra virke som handelsrejsende i udlandet. Til tilladelsen kunne knyttes betingelser, herunder at den pågældende skulle indmelde sig i en sygeforsikring og arbejdsløshedskasse. Der henvises til 9 i lov om udlændinges adgang til landet m.v. (lovbekendtgørelse nr. 20 af 7. februar 1961 som ændret ved lov nr. 183 af 20. maj 1963 og lov nr. 203 af 27. maj 1970). Arbejdstilladelse skulle som hovedregel være opnået inden indrejsen, jf. 22, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 220 af 23. juni 1964 om udlændinges adgang til og ophold i landet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 15. december 1965, bekendtgørelse nr. 546 af 15. december 1969 og bekendtgørelse nr. 115 af 11. april Side

203 Som det fremgår af ovenstående, eksisterede der således for tyrkiske statsborgere pr. 1. januar 1973 krav om opholdstilladelse for ophold ud over 3 måneder fra indrejsen, ligesom der eksisterede krav om arbejdstilladelse, der som hovedregel skulle være opnået inden indrejsen. I det omfang, der i dag gælder krav om opholds- og arbejdstilladelse for tyrkiske statsborgere, der ønsker at indrejse med henblik på at levere en tjenesteydelse eller udøve selvstændig erhvervsvirksomhed, er der således ikke umiddelbart tale om restriktioner, der er indført efter ikrafttrædelsen den 1. januar 1973 af tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet. For så vidt angår betingelserne for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse ses disse at have ændret sig gennem den relevante periode fra 1. januar 1973 til i dag. Der fremgår ikke nærmere betingelser i de ophævede bestemmelser, der var gældende pr. 1. januar 1973, mens der i dag stilles en række betingelser i udlændingelovgivningen for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse. 10. Hovedlinjerne i retstilstanden i Danmark pr. 1. december 1980 for udlændinge, der ønskede at indrejse med henblik på at udføre lønarbejde i Danmark I de følgende beskrives overordnet reglerne pr. 1. december 1980 for tyrkiske statsborgere, som ønskede at indrejse med henblik på at udføre lønarbejde i Danmark. Vedrørende krav om opholdstilladelse fulgte det af de dagældende regler i udlændingeloven, at udlændinge ikke uden særlig tilladelse måtte opholde sig her i landet ud over et tidsrum på 3 måneder fra indrejsen, jf. 3, stk. 2, i lov om udlændinges adgang til landet m.v. (lovbekendtgørelse nr. 344 af 22. juni 1973). Udlændinge, der ønskede at opholde sig ud over 3 måneder, skulle inden udløbet af denne periode ansøge om opholdstilladelse, jf. 23 i bekendtgørelse nr. 196 af 23. maj 1980 Vedrørende krav om arbejdstilladelse fulgte det af de dagældende regler i udlændingeloven, at en udlænding ikke uden særlig tilladelse måtte tage arbejde, stilling eller beskæftigelse her i landet. Udlændingen måtte heller ikke uden særlig tilladelse drive selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet eller herfra virke som handelsrejsende i udlandet. Til tilladelsen kunne knyttes betingelser, herunder at den pågældende skulle indmelde sig i en arbejdsløshedskasse. Der henvises til 9 i lov om udlændinges adgang til landet m.v. (lovbekendtgørelse nr. 344 af 22. juni 1973). Arbejdstilladelse skulle som hovedregel være opnået inden indrejsen, jf. 46, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 196 af 23. maj 1980 om udlændinges adgang til og ophold i Danmark. Arbejdstilladelse blev som hovedregel kun meddelt, når beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn talte derfor. Side

204 Som det fremgår af ovenstående, eksisterede der således for tyrkiske statsborgere pr. 1. december 1980 krav om opholdstilladelse for ophold ud over 3 måneder fra indrejsen, ligesom der eksisterede krav om arbejdstilladelse, der som hovedregel skulle være opnået inden indrejsen. I det omfang, der i dag gælder krav om opholds- og arbejdstilladelse for tyrkiske statsborgere, der ønsker at indrejse med henblik på at udføre lønarbejde, er der således ikke umiddelbart tale om restriktioner, der er indført efter ikrafttrædelsen den 1. december 1980 af afgørelse 1/80. For så vidt angår betingelserne for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse ses disse at have ændret sig gennem den relevante periode fra 1. december 1980 til i dag. Pr. 1. december 1980 blev der således stillet krav om, at beskæftigelses eller erhvervsmæssige hensyn skulle tale derfor, mens der i dag stilles en række betingelser i udlændingelovgivningen for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse. Det er ikke nærmere udredt, hvorledes kravet om, at der skulle foreligge beskæftigelses- eller erhvervsmæssige hensyn, har været administreret dengang, men det kan som hovedregel lægges til grund, at reglerne for tildeling af opholds- og arbejdstilladelse med henblik på lønarbejde er blevet skærpet med tiden. Der foreligger ikke en endelig analyse af, i hvilket omfang reglerne for meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse med henblik på arbejde eller med henblik på at levere en tjenesteydelse eller udøve selvstændig erhvervsvirksomhed er blevet skærpet i perioden 1. januar 1973 og indtil seneste lovændring på området. I tilfælde af, at der er tale om egentlige skærpelser af lovgivningen på området, vil disse betingelser på baggrund af fortolkningen af stand still-klausulerne i lyset af retspraksis på området, ikke kunne opretholdes over for tyrkiske statsborgere, der ønsker at indrejse i Danmark med henblik på at arbejde, levere en tjenesteydelse eller at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed. Denne personkreds skal således i givet fald alene opfylde de betingelser, der var gældende henholdsvis pr. 1. januar 1973 og pr. 1. september 1980, eller mere lempeligere betingelser indført efter disse datoer. 11. Betydningen af artikel 59 i tillægsprotokollen Det følger af artikel 59 i tillægsprotokollen, at der ikke må gives Tyrkiet gunstigere betingelser end dem, som medlemsstaterne indrømmer hinanden på grundlag af traktaten. EU-domstolens retspraksis vedrørende artikel 59 i tillægsprotokollen fastslår, at vedtagelsen af bestemmelser, der finder ens anvendelse på tyrkiske statsborgere og fællesskabsborgere, ikke er i strid med en af de stand still-klausuler, der er fastsat på de områder, der er omfattet af associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet. Såfremt disse bestemmelser fandt anvendelse på fællesskabsborgere, og ikke tyrkiske statsborgere, ville de tyrkiske statsborgere blive be- Side

205 handlet mere fordelagtigt end fællesskabsborgerne, hvilket åbenlyst ville være i strid med tillægsprotokollens artikel Selvom stand still-klausulen således som udgangspunkt fører til, at de tyrkiske statsborgere, der er omfattet af disse bestemmelser, kan støtte ret på den mest lempelige lovgivning siden stand still-klausulernes ikrafttræden, må anvendelsen af disse regler ikke føre til, at tyrkiske statsborgere bringes i en mere fordelagtig situation rent opholdsretligt end EU-borgerne. De krav, der i henhold til nugældende regler stilles til EU-borgere med hensyn til opholdsret på grundlag af økonomisk aktivitet, må således ikke være mere skærpede end de krav, der stilles til tyrkiske statsborgere ved ophold på baggrund af økonomisk aktivitet. Det vil endvidere udgøre et brud på artikel 59, såfremt de løbende betingelser for opholdsretten og reglerne om bevarelse af opholdsret var mere restriktive for EU-borgere end kravene til tyrkiske statsborgere. I det omfang, at betingelser knyttet til opholdsretten for økonomisk aktive EUborgere vurderes at være mere skærpede end de betingelser, som tyrkiske statsborgere umiddelbart kan støtte ret på under henvisning til stand still-klausulerne, kan de lempelige regler ikke anvendes over for tyrkiske statsborgere, med den følge, at EU-reglerne må anses for at udgøre mindstekravene til tyrkiske statsborgere. 12. Opsummering af foreløbige juridiske konklusioner om de umiddelbare konsekvenser for dansk udlændingelovgivning Hidtidige ændringer af dansk ret som følge af stand still-klausulerne Stand still-klausulerne har hidtil haft indvirkning på følgende områder, hvor der er vedtaget ændringer eller påtænkes nye regler: 1. Visumområdet, jf. sag C-228/06, Soysal, hvor der er foretaget en praksisjustering, således at visse tyrkiske tjenesteydere er visumfritaget ved levering af en tjenesteydelse i Danmark. 2. Indvandringsprøven, jf. sag C-242/06, T. Sahin og sag C-92/07, Kommissionen mod Nederlandene, hvor det er vurderingen, at kravet om indvandringsprøve og betaling af gebyr herfor ikke kan stilles over for udlændinge, der søger om familiesammenføring med en herboende tyrkisk statsborger, der er økonomisk aktiv som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder. Indvandringsprøven trådte i kraft den 15. november Gebyrfinansiering, jf. sag C-242/06, T. Sahin samt sag C-92/07, Kommissionen mod Nederlandene, hvor det er vurderingen, at tyrkiske statsborgere, der er økonomisk aktive kan fritages for kravet om gebyrbetaling. Gebyrfritagelsen vil også omfatte familiemedlemmer til økonomisk aktive tyrkiske statsborgere i forbindelse med familiesammenføring. 21 Der henvises til EU-domstolens dom i sag C-228/06, Soysal, præmis 61, samt sag C-242/06, T. Sahin, præmis 67. Side

206 12.2. Yderligere konsekvenser for dansk ret som følge af Toprak-dommen Efter Toprak-dommens afsigelse vurderes stand still-klausulerne ud fra en foreløbig juridisk vurdering at have betydning for følgende nye områder: 4. I forhold til materielle betingelser for opholds- og arbejdstilladelse for arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og tjenesteydere, må der ikke opstilles nye begrænsninger for tyrkiske statsborgere efter stand still-klausulernes ikrafttræden eller i forhold til en senere indført lempelse. 5. Ophævelse af visumpligt for selvstændige erhvervsdrivende og arbejdstagere, da der ikke eksisterede krav om visum for tyrkiske statsborgere ved stand still-klausulernes ikrafttræden. 6. I forhold til inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse for tyrkiske statsborgere, der i Danmark er arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende eller tjenesteydere, må der ikke opstilles nye begrænsninger efter stand still-klausulernes ikrafttræden eller i forhold til en senere indført lempelse. Dette gælder uanset grundlaget for den oprindelige opholdstilladelse. 7. Eventuelle kommende stramninger i reglerne for opnåelse af opholds- og arbejdstilladelse vil ikke kunne anvendes over for tyrkiske statsborgere, der ønsker at indrejse med henblik på at udføre lønarbejde, at levere en tjenesteydelse eller med henblik på at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark. 8. Eventuelle kommende lempelser i reglerne for opnåelse af opholds- og arbejdstilladelse vil ikke senere umiddelbart kunne ophæves i forhold til tyrkiske statsborgere, der ønsker at indrejse med henblik på at udføre lønarbejde, at levere en tjenesteydelse eller med henblik på at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark. 9. Særligt vedrørende indvandringsprøven bemærkes, at denne betingelse på baggrund af den samlede analyse af stand still-klausulerne vurderes at kunne anvendes i forhold til familiesammenføring Vurdering af stand still-klausulernes betydning for familiesammenføringsområdet og retten til tidsubegrænset ophold 10. På baggrund af den hidtidige retspraksis vedrørende stand still-klausulerne herunder Toprak-dommen er der ud fra en umiddelbar juridisk vurdering ikke grundlag for at antage, at stand still-klausulerne berører området for familiesammenføring ved første indrejse til Danmark. Dette betyder, at de nationale betingelser for tildeling af familiesammenføring til tyrkiske statsborgere kan opretholdes, og at der kan indføres nye begrænsninger på området. Side

207 11. Det er ligeledes vurderingen, at reglerne om tidsubegrænset opholdsret i Danmark ikke er omfattet af stand still-klausulerne, da muligheden for tidsubegrænset opholdsret ikke har virkning i forhold til tyrkiske statsborgeres mulighed for fortsat at udøve økonomisk aktivitet. Side

208 208 7

209 retsinformation.dk - LOV nr 572 af 18/06/ Side 1 af Dokumentet er Historisk LOV nr 572 af 18/06/2012 Historisk Offentliggørelsesdato: Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 984 af 02/10/2012 LBK nr 863 af 25/06/2013 Ændrer i/ophæver LBK nr 947 af 24/08/2011 LBK nr 984 af 02/10/2012 Den fulde tekst Lov om ændring af udlændingeloven (Revision af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, ændring af kravene til herboende udlændinge for opnåelse af ægtefællesammenføring, udvidelse af Flygtningenævnet og langtidsvisum til adoptivbørn) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 947 af 24. august 2011, som ændret bl.a. ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, lov nr. 463 af 18. maj 2011 og lov nr. 601 af 14. juni 2011 og senest ved 1 i lov nr. 418 af 12. maj 2012, foretages følgende ændringer: 1. I 9, stk. 12, ændres»stk. 1, nr. 1, litra c og d«til:»stk. 1, nr. 1, litra d«. 2. I 9, stk. 12, nr. 4, indsættes efter»integrationsloven«:»bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor«. 3. 9, stk. 12, nr. 5, ophæves. Nr. 6 bliver herefter nr I 9, stk. 12, nr. 6, der bliver nr. 5, ændres»prøve i Dansk 2«til:»Prøve i Dansk 1«, og efter»højere niveau,«indsættes:»og«. 5. 9, stk. 12, nr. 7 og 8, der bliver nr. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:»6) har været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse, jf. 11, stk. 3, nr. 7, og fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på tidspunktet, hvor opholdstilladelse vil kunne meddeles.«6. I 9, stk. 13, ændres»ved at have opnået mindst 100 point eller efter 11, stk , uden at have opnået mindst 100 point,«til:»eller efter 11, stk. 10 og 11 eller 14 og 15,«, og»stk. 12, nr. 1-8«ændres til:»stk. 12, nr. 1-6«. 7. I 9, stk. 14, 1. pkt., ændres»oppebærer den herboende person dansk folkepension«til:»har den herboende person nået folkepensionsalderen eller fået tildelt førtidspension«, og»nr. 7 og 8«ændres til:»nr. 6«. 8. I 9, stk. 14, 2. pkt., ændres»stk. 12, nr. 7 og 8«til:»stk. 12, nr. 6« , stk. 3, ophæves. Stk. 4 bliver herefter stk I 11, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres»udlændingen opnår 70 point, hvis følgende betingelser er opfyldt«til:»medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter 19, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis«.

210 retsinformation.dk - LOV nr 572 af 18/06/ Side 2 af Dokumentet er Historisk 11. I 11, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 3, nr. 1, indsættes efter»her i landet«:», jf. dog stk. 4,«,»4 år«ændres til:»5 år«, og» 7-9 e«ændres til:» 7-9 f«. 12. I 11, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 3, nr. 1, ophæves 3. og 4. pkt. 13. I 11, stk. 4, nr. 5, der bliver stk. 3, nr. 5, indsættes efter»integrationsloven«:»bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor«. 14. I 11, stk. 4, nr. 6, der bliver stk. 3, nr. 6, ændres» 19, stk. 1, 2. pkt.«til:» 19, stk. 1, 3. pkt.«15. I 11, stk. 4, nr. 7, der bliver stk. 3, nr. 7, ændres»prøve i Dansk 2«til:»Prøve i Dansk 1« , stk. 4, nr. 8, der bliver stk. 3, nr. 8, ophæves, og i stedet indsættes:»8) Udlændingen har været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 5 og 6, i mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. 9) Udlændingen må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles.«17. I 11 indsættes efter stk. 4, som bliver stk. 3, som nyt stykke:»stk. 4. Ved beregning af, om en udlænding lovligt har boet her i landet i mindst 5 år, jf. stk. 3, nr. 1, kan ophold i udlandet indgå, hvis: 1) Udlændingen har haft ophold i udlandet som udstationeret eller udsendt af en dansk offentlig myndighed, en privat virksomhed, en forening eller en organisation. Ved beregningen indgår opholdet med den fulde varighed, dog højst med 2 år. 2) Udlændingen har haft ophold i udlandet, i forbindelse med at udlændingens ægtefælle eller faste samlever har været udstationeret eller udsendt til udlandet som nævnt i nr. 1. Ved beregningen indgår opholdet med den fulde varighed, dog højst med 2 år. 3) Udlændingen har haft ophold i udlandet i tilfælde som nævnt i stk. 5, nr. 5, eller stk. 6, nr. 3. Ved beregningen indgår opholdet med den fulde varighed, dog højst med 1 år.«18. 11, stk. 5 og 6, affattes således:»stk. 5. Ved beregning af, om en udlænding har været i ordinær beskæftigelse i mindst 3 år inden for de seneste 5 år, jf. stk. 3, nr. 8, indgår beskæftigelse på følgende måde: 1) Ansættelsesforhold, hvor udlændingen her i landet har haft ordinær beskæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer (fuldtidsbeskæftigelse), indgår med den fulde varighed. 2) Ansættelsesforhold, hvor udlændingen her i landet har haft ordinær beskæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 15 timer og mindre end 30 timer (deltidsbeskæftigelse), indgår med en forholdsmæssig del, der udgør 3/5 af den samlede ansættelsesperiode. 3) Ansættelsesforhold i udlandet, hvor udlændingen har haft beskæftigelse som udstationeret eller udsendt af en dansk offentlig myndighed, en privat virksomhed, en forening eller en organisation, indgår med den fulde varighed, dog højst med 2 år. 4) Ansættelsesforhold i udlandet, hvor udlændingen har haft beskæftigelse, i forbindelse med at udlændingens ægtefælle eller faste samlever har været udstationeret eller udsendt til udlandet som nævnt i nr. 3, indgår med den fulde varighed, dog højst med 2 år. 5) Ansættelsesforhold i udlandet, som er væsentlige af hensyn til udlændingens beskæftigelsesforhold her i landet, indgår med den fulde varighed, dog højst med 1 år. Stk. 6. Ved beregningen af, om en udlænding har været under uddannelse i 3 år inden for de seneste 5 år, jf. stk. 3, nr. 8, indgår uddannelse på følgende måde: 1) Uddannelsesforløb her i landet, hvor en udlænding har afsluttet en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, indgår med den periode, hvor udlændingen har været optaget på uddannelsen, dog højst med den periode, som uddannelsen er normeret til. 2) Uddannelsesforløb her i landet, hvor en udlænding har været optaget på en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution, indgår med den fulde varighed af uddannelsesforløbet beregnet på grundlag af det antal point, som udlændingen har opnået efter det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). 60 ECTS-point svarer til et fuldtidsstudium i 1 år. Uddannelsesforløb i udlandet som led i en uddannelse, der er omfattet af 1. pkt., indgår med den fulde varighed, dog højst med 1 år. 3) Afsluttede uddannelsesforløb i udlandet, der mindst er på niveau med en uddannelse her i landet, der er omfattet af nr. 2, 1. pkt., og som er væsentlige af hensyn til udlændingens beskæftigelsesforhold her i landet, indgår med den fulde varighed, dog højst med 1 år.«19. I 11, stk. 7, ændres»stk. 4, nr. 2 og 3«til:»stk. 3, nr. 2 og 3«. 20. I 11, stk. 10, ændres»som oppebærer dansk folkepension,«til:»som har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension,«, og»stk. 4, nr. 1-7, og stk. 5, jf. dog stk. 12«ændres til:»stk. 3, nr. 1-7, jf. dog stk. 14«. 21. I 11, stk. 11, ændres»stk. 3, stk. 4, nr. 1, 5, 6 og 8, og stk. 5 og 6«til:»stk. 3, nr. 1, 5, 6, 8 og 9«. 22. I 11 indsættes efter stk. 11 som nye stykker:

211 retsinformation.dk - LOV nr 572 af 18/06/ Side 3 af Dokumentet er Historisk»Stk. 12. Den periode, hvor en udlænding inden for de sidste 5 år forud for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, har modtaget eller kunne have modtaget støtte efter lov om social service til pasning af et handicappet barn eller en døende nærstående eller efter barselloven til pasning af et alvorligt sygt barn, kan medregnes ved beregning af perioden på de 3 år, der er nævnt i stk. 3, nr. 8. Stk. 3, nr. 9, finder ikke anvendelse, hvis udlændingen modtager eller kunne have modtaget støtte som nævnt i 1. pkt. på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Stk. 13. En udlænding med opholdstilladelse efter 9 c, stk. 4, kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Tilsvarende gælder udlændingens familiemedlemmer, der er meddelt opholdstilladelse efter 9 c, stk. 1, som følge af den familiemæssige tilknytning.«stk. 12 bliver herefter stk I 11, stk. 12, der bliver stk. 14, ændres»stk. 3, stk. 4, nr. 4-8, og stk. 5 og 6«til:»stk. 3, nr. 4-9«. 24. I 11 indsættes efter stk. 12, der bliver stk. 14, som nyt stykke:»stk. 15. Uanset at betingelserne i stk. 3, nr. 4, 5 og 7-9, ikke er opfyldt, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 8 år og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter 7 eller 8, hvis udlændingen har vist vilje til integration i det danske samfund.«stk. 13 bliver herefter stk I 11, stk. 13, der bliver stk. 16, ændres»stk. 4, nr. 4«til:»stk. 3, nr. 4«. 26. I 11 a, stk. 2 og 4, ændres» 11, stk. 4, nr. 2 og 3«til:» 11, stk. 3, nr. 2 og 3«. 27. I 27, stk. 1, ændres» 11, stk. 4, nr. 1«til:» 11, stk. 3, nr. 1«. 28. I 44 f, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter»udlændingestyrelsen«:»og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering«. 29. I 46, stk. 6 og 7, ændres»10 og 12«til:»10, 12 og 14«. 30. I 46 b indsættes efter»udlændingestyrelsen«:», Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering«, og efter»domstolene«indsættes:», beskæftigelsesministeren« c, 1. pkt., affattes således:»justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at afgørelser om meddelelse, forlængelse, bortfald og inddragelse af registreringsbeviser og opholdskort efter 6, opholdstilladelser efter 9, stk. 1, nr. 3, med henblik på adoption, og afgørelser om udstedelse, annullering og inddragelse af visum efter 4 a, stk. 3, til udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter 9, stk. 1, nr. 3, med henblik på adoption, kan træffes af andre myndigheder end Udlændingestyrelsen.«32. I 53, stk. 2, 2. pkt., ændres»eller gøre tjeneste i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations departement, dog ikke i Flygtningenævnets Sekretariat, jf. stk. 11«til:», indstilles af Dansk Flygtningehjælp, gøre tjeneste i Udenrigsministeriets departement eller gøre tjeneste i Justitsministeriets departement« , stk. 2, 3. pkt., ophæves. 34. I 53, stk. 3, 2. pkt., ændres»ministeren for flygtninge, indvandrere og integration«til:»henholdsvis Dansk Flygtningehjælp, udenrigsministeren og justitsministeren.«35. I 53, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter»genbeskikkelse«:»for en periode på yderligere 4 år«. 36. I 53, stk. 4, indsættes efter 2. pkt.:»herudover kan genbeskikkelse ikke finde sted.«37. I 53, stk. 6, ændres»og et medlem, der gør tjeneste i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations departement«til:», et medlem, der indstilles af Dansk Flygtningehjælp, et medlem, der gør tjeneste i Udenrigsministeriets departement, og et medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriets departement«. 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2012, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Lovens 1, nr. 34, træder i kraft den 1. oktober Stk. 3. Lovens 1, nr. 32, 33 og 35-37, træder i kraft den 1. januar Stk. 4. Lovens 1, nr. 35 og 36, finder ikke anvendelse for medlemmer af Flygtningenævnet, der er beskikket inden den 1. januar Medlemmer af Flygtningenævnet, der den 1. januar 2013 har været beskikket i mindst 8 år, har ved udløbet af indeværende beskikkelsesperiode ret til genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år, hvorefter genbeskikkelse ikke kan finde sted. Medlemmer af Flygtningenævnet, der den 1. januar 2013 har været beskikket i under 8 år, har ved udløbet af indeværende beskikkelsesperiode ret til genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år med mulighed for genbeskikkelse for endnu en periode på 4 år, hvorefter genbeskikkelse ikke kan finde sted.

212 retsinformation.dk - LOV nr 572 af 18/06/ Side 4 af Dokumentet er Historisk Stk. 5. Lovens 1, nr. 1-5, finder ikke anvendelse for udlændinge, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens 11, stk. 3-6, som affattet ved lov nr. 572 af 31. maj For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 6. Lovens 1, nr. 9-25, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Hvis der ikke efter de hidtil gældende regler kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, tager Udlændingestyrelsen samtidig stilling til, om der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens 11, stk. 3-6, som affattet ved lovens 1, nr Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Givet på Christiansborg Slot, den 18. juni 2012 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Morten Bødskov

213 213 8

214 retsinformation.dk - CIS nr 9253 af 06/06/ Side 1 af CIS nr 9253 af 06/06/2013 Gældende Offentliggørelsesdato: Justitsministeriet Ændrer i/ophæver CIR nr 61 af 22/09/2008 Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 AFTALE OM INDFØDSRET Særlige retningslinjer vedrørende ophold Retningslinjer for personer, der er straffet Ud over bestået Prøve i Dansk 2 anses følgende prøver m.v. for fornøden dokumentation for en ansøgers danskkundskaber, jf. aftalens 24, stk. 1 Følgende ansøgere er undtaget fra kravet om dokumentation for bestået statsborgerskabsprøve, jf. aftalens 24, stk. 2 Den fulde tekst Cirkulæreskrivelse om naturalisation (Til samtlige politidirektører, samtlige statsforvaltninger, Rigsombudsmanden i Grønland og Rigsombudsmanden på Færøerne) Retningslinjer for naturalisation 1. Den 23. maj 2013 indgik regeringspartierne Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre med Enhedslisten en aftale om indfødsret. Ved aftalen fastlægges de fremtidige generelle retningslinjer for justitsministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). Aftalen er optrykt som bilag til denne cirkulæreskrivelse. 2. De nye retningslinjer indebærer bl.a., at kravet om danskkundskaber ændres, således at ansøgere fremover alene skal bestå danskuddannelsernes prøve i Dansk 2 eller en af de i bilag 3 angivne prøver. Ansøgere skal endvidere bestå en ny statsborgerskabsprøve, der vægter aspekter af det hverdagsliv og det aktive politiske liv, som møder borgerne i et moderne samfund. Herudover indebærer aftalen en ændring af selvforsørgelseskravet, således at ansøgere fremover alene skal have været selvforsørgende i 2½ år inden for de seneste 5 år. Aftalen indeholder desuden en ændring af opholdskravet for ansøgere, som på grund af ægtefællens arbejde i udlandet for danske interesser har bopæl i udlandet, ligesom der indføres en generel bestemmelse om forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg. Endelig indeholder aftalen visse ændringer som følge af Danmarks internationale forpligtelser på indfødsretsområdet. Der er således med henblik på at tydeliggøre, hvilke betingelser der kan stilles overfor personer omfattet af FN-konventionen af 1989 om barnets rettigheder, foretaget en tilpasning af aftalens 17 om ansøgere, der er født statsløse i Danmark, og som indgiver en ansøgning om indfødsret inden det fyldte 18. år. Endvidere er der med henblik på at sikre efterlevelsen af FN-konventionen af 1961 om begrænsning af statsløshed indsat en særskilt bestemmelse i aftalen om de særlige rettigheder for personer omfattet af denne konvention, jf. aftalens 26. Der er desuden på baggrund af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i Genovese-sagen foretaget en ændring af aftalens 16, således at børn født inden for og uden for ægteskab ligestilles. Ændringen betyder, at børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og en dansk far kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for naturalisation. Herudover er bestemmelsen i aftalens 24, stk. 3, om mulighed for dispensation fra kravet om danskkundskaber og statsborgerskabsprøve, tilpasset i lyset af FN s konvention af 2006 om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen). 3. Aftalen træder i kraft den 15. juni 2013, jf. aftalens 33, stk. 1.

215 retsinformation.dk - CIS nr 9253 af 06/06/ Side 2 af Det fremgår dog af aftalens 33, stk. 2, at kravet i 24, stk. 2, om en bestået statsborgerskabsprøve først træder i kraft samtidig med ikrafttrædelsen af lov om statsborgerskabsprøve. Dette lovforslag forventes fremsat i folketingssamlingen I forlængelse heraf forventes den første statsborgerskabsprøve at blive afholdt i juni Materiale til brug for forberedelse til prøven forventes at være tilgængeligt 3 måneder før prøveafholdelsen i juni Aftalen har i medfør af aftalens 33, stk. 3, virkning for behandling af ansøgninger om naturalisation og anmodninger om genoptagelse, der er indgivet efter aftalens ikrafttrædelse. Ansøgninger om naturalisation, herunder anmodninger om genoptagelse, som ikke er færdigbehandlet ved aftalens ikrafttrædelse, vil endvidere blive behandlet efter bestemmelserne i aftalen. Aftalens 16 om børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og en dansk far har virkning for personer født efter den 11. oktober 1993, som ikke tidligere har erhvervet dansk indfødsret, jf. aftalens 33, stk. 4. Indtil ikrafttrædelsen af aftalens 24, stk. 2, vedrørende en statsborgerskabsprøve, finder 24, stk. 2, om bevis for en særlig indfødsretsprøve i cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om naturalisation fortsat anvendelse, idet ansøgere, der har bestået en indfødsretsprøve ved prøveterminen maj 2007 til og med juni 2008, dog tillige vil blive anset for at opfylde kravet om bevis for en særlig indfødsretsprøve, jf. aftalens 33, stk. 5. Det fremgår af aftalens 33, stk. 6, at ansøgere, der har bestået en indfødsretsprøve, også efter ikrafttrædelsen af aftalens 24, stk. 2, vil blive anset for at opfylde betingelsen om dokumentation for en bestået statsborgerskabsprøve. 4. Ved aftalens ikrafttræden ophæves Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om naturalisation. Justitsministeriet, den 6. juni 2013 Morten Bødskov / Louise Vadheim Guldberg AFTALE OM INDFØDSRET Bilag Det aftales mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, at der fastlægges følgende generelle retningslinjer for justitsministerens udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse (naturalisation). Retningslinjerne offentliggøres. Det bemærkes i tilknytning til aftalen, at det følger af regeringsgrundlaget, at unge, som er født og opvokset i Danmark, i visse tilfælde automatisk skal tilbydes statsborgerskab, og at det skal være muligt at have dobbelt statsborgerskab. Regeringen har i december 2012 nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge spørgsmålet om dobbelt statsborgerskab, herunder Danmarks internationale forpligtelser på området. Ændringerne vedrørende dobbelt statsborgerskab samt muligheden for statsborgerskab til unge, som er født og opvokset i Danmark, forventes at blive udmøntet i folketingssamlingen Der er mellem aftaleparterne enighed om at fastholde et stærkt fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden for behandlingen af ansøgninger om naturalisation. Samtidig skal det sikres, at sagsbehandlingen fortsat er af høj kvalitet i disse sager, idet de har stor betydning for den enkelte ansøger. Med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden vil Justitsministeriet for ansøgninger om naturalisation indføre et servicemål om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 7 måneder inden udgangen af Aftaleparterne vil kvartalsvis blive orienteret om status for opfyldelse af sagsbehandlingstiden, herunder antallet af verserende sager. Endvidere er aftaleparterne forpligtet til løbende at tage initiativer til fastholdelse af det fastsatte mål for sagsbehandlingstiden. Kapitel 1 Indledning Efter grundlovens 44 kan ingen udlænding opnå indfødsret uden ved lov. Naturalisation beror derfor udelukkende på lovgivningsmagtens bestemmelse. Lovforslag fremsættes to gange årligt af justitsministeren. Denne aftale beskriver de krav, der skal være opfyldt for, at regeringen uden forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg optager en ansøger på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Personer, der er optaget på regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse, vil derfor enten opfylde kravene i denne aftale eller være optaget på lovforslaget efter forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg.

216 retsinformation.dk - CIS nr 9253 af 06/06/ Side 3 af I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslagene stemmer aftaleparterne på denne baggrund for regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse. Myndighederne må ikke i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om naturalisation eller ved vejledning af personer, der vil indgive en sådan ansøgning, søge at bevirke, at de pågældende frafalder deres ønske om at få ansøgningen behandlet. Behandlingen af ansøgninger om indfødsret foregår i to faser. Første fase varetages af Justitsministeriet efter retningslinjerne. Anden fase består i Folketingets behandling af lovforslag om indfødsrets meddelelse. Ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om indfødsret er der principielt ikke tale om afgørelser i henhold til lov, men om forberedelse af lovforslag. Den sagsbehandling, som Justitsministeriet foretager med henblik på at konstatere, om en person opfylder kravene i retningslinjerne, minder dog meget om den form for sagsbehandling, der almindeligvis udøves af den offentlige forvaltning. Der er derfor grund til generelt at iagttage forvaltningslovens regler og andre forvaltningsretlige principper ved behandlingen af naturalisationssagerne 1). Med hensyn til anden fase bemærkes, at Justitsministeriet til brug for Folketingets behandling af hvert lovforslag leverer forskellige oversigter om ansøgerne og besvarer udvalgsspørgsmål. Disse oplysninger kan danne baggrund for fremsættelse af private ændringsforslag om udtagelse af enkeltpersoner af lovforslaget. Kapitel 2 Generelle bestemmelser 1. Personer, der opfylder betingelserne i denne aftale for så vidt angår ophold, alder, afkald på hidtidigt statsborgerskab, vandel, forfalden gæld til det offentlige, selvforsørgelse, danskkundskaber og statsborgerskabsprøve, optages på regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse. Optagelse er dog betinget af, at ansøgeren afgiver de erklæringer på tro og love, som er nødvendige for Folketingets behandling af ansøgningen. 2. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og erklærer at ville overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske retsprincipper. 3. Krav, der efter denne aftale skal være opfyldt, for at en person kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal være opfyldt frem til tidspunktet for lovforslagets vedtagelse. Stk. 2. Kravene om opholdsperiode, jf. kapitel 3, og karenstid efter eventuel kriminalitet, jf. 19, skal være opfyldt ved udgangen af den måned, hvor det pågældende lovforslag om indfødsrets meddelelse forventes vedtaget. 4. Det er en forudsætning for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren er indforstået med at give afkald på sit hidtidige statsborgerskab. Hvis ansøgeren ikke automatisk mister sit hidtidige statsborgerskab ved naturalisationen, stilles der krav om løsning fra det hidtidige statsborgerskab som betingelse for erhvervelsen af indfødsret. Stk. 2. Krav om løsning stilles dog ikke over for personer med flygtningestatus her i landet eller over for personer fra lande, hvor det erfaringsmæssigt er umuligt eller forbundet med overordentlig store vanskeligheder at blive løst. Det samme gælder, hvis en ansøger har fået afslag på løsning, eller hvis det er dokumenteret, at den pågældende har gjort et seriøst, men forgæves forsøg på at blive løst fra sit hidtidige statsborgerskab. Kapitel 3 Ophold, herunder bopæl og tidsubegrænset opholdstilladelse 5. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren har tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl her i landet. Dette gælder dog ikke personer, der er omfattet af bestemmelserne i 8, stk. 4, 12 og 14, 1. pkt. Stk. 2. Personer, der er omfattet af bestemmelserne i 7, 1. pkt., 13, 14, 3. pkt., 15 og 18, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, uanset at de ikke har tidsubegrænset opholdstilladelse. 6. De i 7 og 8 omtalte opholdsperioder regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgeren første gang har fået opholdstilladelse. Såfremt ansøgeren har fået opholdstilladelse forud for indrejse i Danmark, regnes opholdsperioden dog fra indrejsetidspunktet. 7. Statsborgere fra de nordiske lande kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 2 års uafbrudt ophold. Personer, der er anerkendt som flygtninge, personer, der må sidestilles hermed, og statsløse personer, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 8 års uafbrudt ophold. Andre udlændinge kan optages efter 9 års uafbrudt ophold. 8. En person, der lever i ægteskab med en dansk statsborger, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 6 års uafbrudt ophold her i landet, når ægteskabet har bestået, og ægtefællen har været dansk i mindst 3 år. Ved 2 års ægteskab kræves 7 års ophold her i landet, og ved 1 års ægteskab kræves 8 års ophold. Stk. 2. Op til 1 års samliv inden ægteskabets indgåelse ligestilles med ægteskab i den pågældende periode.

217 retsinformation.dk - CIS nr 9253 af 06/06/ Side 4 af Stk. 3. Hvis ægtefællerne har forskellig bopæl, og det på den baggrund er tvivlsomt, om de lever sammen, forelægges ansøgningen for Folketingets Indfødsretsudvalg. Stk. 4. Har ansøgeren på grund af ægtefællens arbejde bopæl i udlandet, kan optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse kun ske, hvis ansøgerens sammenlagte tidligere ophold her i landet opfylder opholdskravet i stk. 1. Det er en betingelse, at ægtefællens arbejde i udlandet er for danske interesser. Ved opgørelsen af ansøgers sammenlagte tidligere ophold, jf. 1. pkt., ligestilles ophold i udlandet i forbindelse med en ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser med ophold her i landet, hvis ansøgeren inden ægtefællens udstationering har haft uafbrudt ophold her i landet i mindst 3 år. 9. Har ansøgerens ophold i Danmark været afbrudt af ophold i udlandet, kan optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse kun ske, hvis ansøgerens sammenlagte ophold her i landet mindst udgør den periode, der er nævnt i 7 eller 8, og det må lægges til grund, at ansøgeren har til hensigt at blive her i landet. Det er endvidere en betingelse, at 1) opholdsafbrydelserne sammenlagt højst har udgjort 1 år, eller 2) opholdsafbrydelserne højst har udgjort 2 år og udelukkende skyldes uddannelse, aftjening af værnepligt i den stat, som ansøgeren hidtil har været statsborger i, eller besøg hos nærtstående familie på grund af alvorlig sygdom hos det pågældende familiemedlem. Stk. 2. Særlige retningslinjer for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse i tilfælde, hvor opholdsafbrydelserne er af længere varighed end nævnt i stk. 1, fremgår af pkt. 1 i bilag Ansøgere, der er indrejst i Danmark inden det fyldte 15. år, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, når de er fyldt 18 år. Det er en betingelse, at en eventuel uddannelse, som ansøgeren har fået under opholdet i Danmark, er af dansk karakter. 11. Ansøgere, der har fået en væsentlig del af deres almindelige eller faglige uddannelse i Danmark, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 5 års uafbrudt ophold her i landet. Det er en betingelse, at uddannelsen er af dansk karakter og har varet i mindst 3 år, medmindre den forinden er afsluttet med eksamen eller lignende prøve. 12. Ansøgere, der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor, og som kunne have erhvervet dansk indfødsret, såfremt moderen i perioden fra den 1. januar 1979 til den 31. december 1981 havde afgivet en erklæring herom, jf. 2, stk. 2, i lov nr. 117 af 29. marts 1978, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uafhængig af ophold her i landet. 13. For personer, der tidligere har været danske statsborgere eller er af dansk afstamning, samt for dansksindede sydslesvigere kan de almindelige opholdskrav lempes. Særlige retningslinjer for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse i sådanne tilfælde fremgår af pkt. 2, 3, 4 og 5 i bilag 1. Kapitel 4 Naturalisation af børn 14. Børn under 12 år, der adopteres af danske statsborgere, herunder ved stedbarnsadoption, og som ikke bliver danske statsborgere i medfør af 2 A i lov om dansk indfødsret, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uafhængig af ophold her i landet. Det er en forudsætning, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret. Er adoptionen sket mellem det fyldte 12. og 18. år, kan barnet uanset opholdskravene i 7-13 optages på et lovforslag, hvis det inden det fyldte 18. år har opholdt sig mindst 2 år her i landet. 15. Børn, der udelukkende på grund af forældrenes separation ikke er blevet danske statsborgere som bipersoner i forbindelse med en af forældrenes naturalisation, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis det godtgøres, at forældrene har genoptaget samlivet, og virkningerne af separationen derved er bortfaldet. 16. Børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og dansk far kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for naturalisation. 17. I overensstemmelse med FN-konventionen af 1989 om barnets rettigheder kan ansøgere, der er født statsløse i Danmark, optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for naturalisation. Det er dog for ansøgere omfattet af 1. pkt. en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgningen om indfødsret indgives inden det fyldte 18. år, og at ansøgeren har bopæl her i landet. 18. Børn, som ikke er omfattet af 14 til 17, kan kun optages som hovedpersoner på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis de ikke har mulighed for at blive optaget på et lovforslag som biperson til én af forældrene. Mulighed for optagelse som biperson foreligger, når én af forældrene, der ikke er dansk statsborger, har del i forældremyndigheden over barnet og opholder sig her i landet. Kapitel 5 Kriminalitet 19. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren erklærer ikke at have gjort sig skyldig i forhold omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13. Urigtig erklæring herom vil kunne bevirke frakendelse af indfødsretten i medfør af 8 A i lov om dansk indfødsret. 2)

218 retsinformation.dk - CIS nr 9253 af 06/06/ Side 5 af Stk. 2. Ansøgere idømt en ubetinget frihedsstraf på mindst 60 dage for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 samt ansøgere, der er idømt udvisning for bestandig eller idømt ubetinget frihedsstraf i 1½ år eller derover, kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Stk. 3. Ansøgere, der i øvrigt er straffet, kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse før udløbet af en vis karenstid, jf. oversigten i bilag 2. Stk. 4. Er ansøgeren straffet flere gange for ligeartet kriminalitet, forlænges karenstiden med 3 år for hver gang. Kriminalitet anses for ligeartet, hvis det drejer sig om overtrædelser af bestemmelser i samme lov, dog for så vidt angår overtrædelser af straffeloven og færdselsloven bestemmelser i samme kapitel. Straffelovsovertrædelser, hvori der indgår vold eller trusler om vold, anses dog altid for ligeartet. Kun sanktioner, der udløser karenstid, har gentagelsesvirkning. Den samlede karenstid beregnes med udgangspunkt i den straf, der isoleret betragtet medfører den karenstid, der udløber senest. Stk. 5. Ansøgere, der er sigtet for en lovovertrædelse, kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. 20. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren afgiver oplysninger på tro og love om eventuelle kriminelle forhold begået her i landet eller i udlandet. Stk. 2. Såfremt en ansøger afgiver oplysninger om kriminelle forhold, der ikke fremgår af Det Centrale Kriminalregister, forelægges sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg. 21. Hvis justitsministeren meddeler, at det af Politiets Efterretningstjeneste vurderes, at en ansøger kan være en fare for landets sikkerhed, forelægges sagen Folketingets Indfødsretsudvalg med indstilling om udelukkelse af den pågældende fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere angiven periode. Kapitel 6 Forfalden gæld til det offentlige 22. En ansøger kan ikke optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren har forfalden gæld til det offentlige med hensyn til 1) tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om social service eller lov om aktiv socialpolitik, 2) tilbagebetalingspligtige ydelser efter den nu ophævede lov om social bistand, 3) børnebidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, 4) daginstitutionsbetaling, 5) tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, jf. 47 i lov om individuel boligstøtte, 6) tilbagebetaling af boligindskudslån, medmindre der er indgået en afdragsordning for tilbagebetaling, som overholdes af ansøgeren, eller 7) skatter og afgifter, medmindre skatte- eller afgiftsrestancen skyldes forhold, der ikke kan lægges ansøgeren til last. Selvforsørgelse 23. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren er selvforsørgende, det vil sige, at ansøgeren ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for det seneste år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse. 1. pkt. omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor. 3) Stk. 2. I forbindelse med fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse må ansøgeren i de seneste 5 år ikke have modtaget den i stk. 1, nævnte offentlige hjælp i en periode på sammenlagt mere end 2 år og 6 måneder. Kapitel 7 Danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold 24. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 2 eller en af de i bilag 3 angivne prøver. Stk. 2. Det er endvidere en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer at have bestået en statsborgerskabsprøve, der vægter aspekter af det hverdagsliv og det aktive politiske liv, som møder borgerne i et moderne samfund, jf. dog bilag 4. Stk. 3. Hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges det Folketingets Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra betingelserne i stk. 1 og 2. Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren lægeligt diagnosticeres med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til eller har rimelig udsigt til at kunne opfylde betingelserne i stk. 1 og 2. 4)5) Det er herudover en forudsætning for forelæggelse, at ansøgeren afgiver oplysning på tro og love om deltagelse i Danskuddannelse 2 samt forsøg på at tage Prøve i Dansk 2 og statsborgerskabsprøven. Hvis ansøgeren ikke har deltaget i Danskuddannelse 2 og ikke har forsøgt at tage Prøve i Dansk 2 og statsborgerskabsprøven, vil forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg dog ske, hvis ansøger kan fremlægge dokumentation for, at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den manglende deltagelse i danskundervisning som de manglende forsøg på at tage prøve i dansk og statsborgerskabsprøven.

219 retsinformation.dk - CIS nr 9253 af 06/06/ Side 6 af Stk. 4. De forhold, der er omtalt i stk. 3, 2. pkt., skal være dokumenteret ved en erklæring fra en person med lægefaglig baggrund. 6) Det skal fremgå af erklæringen, om behandlingsmulighederne er udtømte, om den pågældende er ude af stand til at bestå en prøve, som anført i stk. 1 og 2, og om den pågældende fremover vil blive i stand til at tilegne sig dansk på det krævede niveau. 7) Herudover skal de forhold, der er omtalt i stk. 3, 4. pkt., være dokumenteret ved en udtalelse fra en person med lægefaglig baggrund. Stk. 5. En forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan dispenseres fra betingelserne i stk. 1 og 2, er ikke ensbetydende med, at ansøgeren meddeles dispensation. Kapitel 8 Forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg 25. Hvor særlige forhold taler herfor, vil en ansøgning også uden for de tilfælde, der er omfattet af 8, stk. 3, 13, jf. bilag 1, pkt. 3, 20, stk. 2, og 24, stk. 3, kunne forelægges Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om ansøgeren vil kunne meddeles dispensation fra en eller flere betingelser i aftalen. 8) Stk. 2. En forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan dispenseres fra en eller flere betingelser, er ikke ensbetydende med, at ansøgeren meddeles dispensation. Kapitel 9 Naturalisation af statsløse personer født i Danmark 26. I overensstemmelse med FN-konventionen af 1961 om begrænsning af statsløshed kan ansøgere, der er født statsløse i Danmark, optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for naturalisation. Det er dog for ansøgere omfattet af 1. pkt. en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at 1) ansøgeren har fast bopæl her i landet, 3) ansøgning indgives fra det fyldte 18. år og inden det fyldte 21. år, 5) ansøgeren har haft fast bopæl i Danmark i 5 år umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse eller i 8 år i alt, 7) ansøgeren ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed eller er blevet idømt fængselsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling, og at 9) ansøgeren altid har været statsløs. Stk. 2. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i henhold til stk. 1, at ansøgeren afgiver oplysninger på tro og love om, at ansøgeren ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed eller er blevet idømt fængselsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling. 27. Ansøgere, der er født statsløse i Danmark, og som indgiver ansøgning om indfødsret inden det fyldte 18. år, kan i overensstemmelse med FN-konventionen af 1989 om barnets rettigheder optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i medfør af 17, hvis ansøgeren har bopæl her i landet. Kapitel 10 Indgivelse og behandling af ansøgninger om naturalisation 28. Ansøgning om naturalisation indgives på et særligt ansøgningsskema til politidirektøren i den politikreds, hvor ansøgeren bor, jf. dog stk. 2 og 30 Stk. 2. Personer, der er født statsløse i Danmark, og som er omfattet af FN-konventionen af 1989 om barnets rettigheder eller FNkonventionen af 1961 om begrænsning af statsløshed, jf. 26 og 27, jf. 17, skal indgive ansøgning om naturalisation til Justitsministeriet. Stk. 3. Ved indgivelse af ansøgning om naturalisation betales et gebyr på kr., jf. indfødsretslovens 12 og bekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1995 om brugerbetaling i forbindelse med naturalisation, som ændret ved bekendtgørelse nr. 173 af 3. marts Ved modtagelsen af ansøgningen gennemgår politiet ansøgerens oplysninger i ansøgningsskemaet og de vedlagte bilag med ansøgeren. I den forbindelse sørger politiet for, at ansøgeren har forstået betydningen af, at oplysninger og erklæringer afgives på tro og love. Politiet sender herefter sagen til Justitsministeriet. 30. For børn under 18 år, som adopteres af danske statsborgere, herunder ved stedbarnsadoption, og som ikke bliver danske statsborgere i medfør af 2 A i lov om dansk indfødsret, kan ansøgning om naturalisation indgives sammen med ansøgningen om adoption. Ansøgningen sendes af adoptionsmyndigheden direkte til Justitsministeriet. 31. Justitsministeriet undersøger, om ansøgeren opfylder retningslinjerne og optager i givet fald ansøgeren på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Stk. 2. Udover ansøgerens egne oplysninger baseres Justitsministeriets sagsbehandling på oplysninger i Det Centrale Personregister, Det Centrale Fordringsregister og Det Centrale Kriminalregister. Om nødvendigt indhentes oplysninger fra andre myndigheder.

220 retsinformation.dk - CIS nr 9253 af 06/06/ Side 7 af Forud for fremsættelsen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse sender Justitsministeriet til Folketingets Indfødsretsudvalg en oversigt over personer på lovforslaget, som er omfattet af FN-konventionen af 1961 om begrænsning af statsløshed. Af oversigten vil bl.a. fremgå, hvilke betingelser i retningslinjerne for naturalisation, som de pågældende personer ikke ses at opfylde. Stk. 2. Efter fremsættelsen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse sender Justitsministeriet til Folketingets Indfødsretsudvalg en oversigt over personer på lovforslaget fordelt efter nationalitet. Stk. 3. Efter 1. behandlingen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse sender Justitsministeriet følgende oversigter til Folketingets Indfødsretsudvalg til brug for udvalgsbehandlingen af lovforslaget og partiernes stillingtagen til eventuelle private ændringsforslag: 1) Oversigt over personer, som er optaget på lovforslaget efter forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg. 2) Oversigt over personer på lovforslaget, som er idømt ubetinget frihedsstraf, foranstaltningsdomme eller betingede domme. 33. Aftalen træder i kraft den 15. juni 2013, jf. dog stk. 2. Kapitel 11 Ikrafttræden m.v. Stk , stk. 2, træder i kraft samtidig med ikrafttrædelsen af lov om statsborgerskabsprøve. Stk. 3. Aftalen har virkning for behandling af ansøgninger om naturalisation og anmodninger om genoptagelse, der er indgivet efter aftalens ikrafttrædelse. Ansøgninger om naturalisation, herunder anmodninger om genoptagelse, som ikke er færdigbehandlet ved aftalens ikrafttrædelse, vil endvidere blive behandlet efter bestemmelserne i denne aftale. Stk har virkning for personer født efter den 11. oktober 1993, som ikke tidligere har erhvervet dansk indfødsret. Stk. 5. For ansøgninger, herunder anmodninger om genoptagelse, indgivet efter aftalens ikrafttrædelse og indtil ikrafttrædelsen af lov om statsborgerskabsprøve finder 24, stk. 2, om bevis for en særlig indfødsretsprøve i cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om naturalisation fortsat anvendelse, idet ansøgere, der har bestået en indfødsretsprøve ved prøveterminen maj 2007 til og med juni 2008, dog tillige vil blive anset for at opfylde kravet om bevis for en særlig indfødsretsprøve. Stk. 6. Ansøgere, der har bestået indfødsretsprøven aflagt ved prøveterminen maj 2007 til og med prøveterminen december 2013, vil blive anset for at opfylde betingelsen i 24, stk. 2, om dokumentation for at have bestået en statsborgerskabsprøve. Stk. 7. Cirkulæreskrivelse nr. 61 af 22. september 2008 om naturalisation ophæves. Særlige retningslinjer vedrørende ophold Bilag 1 De krav, der ved behandlingen af ansøgninger om naturalisation stilles med hensyn til en ansøgers ophold i Danmark, fremgår af kapitel 3 i aftalen. I det følgende beskrives retningslinjer for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse i tilfælde, hvor der på grund af ansøgerens særlige situation eller baggrund er grundlag for at fravige de almindelige opholdskrav. Det er i alle tilfælde et krav, at de øvrige betingelser for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse er opfyldt. 1. Længerevarende opholdsafbrydelser Hvis ansøgerens samlede ophold uden for Danmark er længere end nævnt i aftalens 9, stk. 1, men opholdsafbrydelserne sammenlagt ikke overstiger 5 år, kan optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse ske i følgende tilfælde: 1.1. En ansøger, der sammenlagt har opholdt sig her i landet i mindst 10 år inden det fyldte 20. år, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren har gået i dansk skole under opholdet En ansøger, der sammenlagt har opholdt sig her i landet i mindst 5 år inden det fyldte 20. år, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis en eventuel uddannelse under opholdet har været af dansk karakter, og hvis blot én af ansøgerens forældre er født dansk statsborger En ansøger, der efter seneste indrejse har opholdt sig i Danmark uafbrudt i en periode, der er længere end de sammenlagte opholdsafbrydelser (dog mindst 3 år), kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren lever i ægteskab med en dansk statsborger, og ægteskabet har bestået i mindst 2 år, eller hvis ansøgeren sammenlagt har opholdt sig her i landet i den forlangte minimumsperiode (jf. aftalens 7 og 8) med tillæg af 1 år. 2. Danskfødte ansøgere

221 retsinformation.dk - CIS nr 9253 af 06/06/ Side 8 af Ansøgere, som er født her i landet, og som har fået dansk indfødsret ved fødslen, men som senere har mistet denne, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 1 års uafbrudt ophold her i landet, hvis ansøgeren har haft ophold her i landet indtil det fyldte 12. år, og 1) begge forældre var danske statsborgere ved ansøgerens fødsel, eller hvis kun én af forældrene var dansk 2) ansøgeren mindst indtil sit fyldte 18. år er vokset op hos den af forældrene, der altid har været dansk statsborger. 3. Tidligere danske statsborgere Ansøgninger om naturalisation fra personer, der uden at være danskfødte tidligere har haft dansk indfødsret, og som ikke opfylder de almindelige opholdsbetingelser, forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg. 4. Ansøgere af dansk afstamning Ansøgere af dansk afstamning kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 2 års uafbrudt ophold her i landet, når følgende betingelser alle er opfyldt: 1) Den ene af eller begge ansøgerens forældre var danske statsborgere ved fødslen, 2) ansøgeren er indrejst her til landet inden det fyldte 20. år, 3) ansøgeren er fyldt 18 år ved ansøgningens indgivelse. 5. Dansksindede sydslesvigere Dansksindede sydslesvigere kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 2 års uafbrudt ophold i Danmark. Ved dansksindet sydslesviger forstås en person, som er født i Sydslesvig, som helt eller delvis har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig som voksen har vist tilknytning til danske forhold. Retningslinjer for personer, der er straffet Bilag 2 Bødestraf 1) Bøder på kr. og derover (eller 20 dagbøder og derover for overtrædelse af straffeloven) er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 3 år fra gerningstidspunktet. 2) Bøder for spiritus- eller promillekørsel er uanset bødestørrelsen til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 3 år fra gerningstidspunktet. 3) Bøder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer er uanset bødestørrelsen til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 4 år fra gerningstidspunktet. 4) Bøder for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 6 år fra gerningstidspunktet. Frihedsstraffe og betingede domme 5) Ubetinget frihedsstraf op til 60 dage er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 8 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet), jf. dog pkt. 6. 6) Ubetinget frihedsstraf op til 60 dage for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 12 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet). 7) Ubetinget frihedsstraf på 60 dage og op til 6 måneder er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 10 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet). 8) Ubetinget frihedsstraf på 6 måneder og op til 1 år er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 12 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet). 9) Ubetinget frihedsstraf på 1 år og op til 1½ år er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 18 år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet). 10) Hvis en ubetinget frihedsstraf anses for udstået ved varetægtsfængslingen, regnes karenstiden, jf. pkt. 5-9, fra løsladelsen fra varetægtsfængsling. 11) En straf, som er delvist eftergivet ved benådning, er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i den periode, som den del af straffen, der skal udstås, isoleret betragtet ville give anledning til, jf. pkt En straf, som er helt eftergivet ved benådning, er til hinder for optagelse på et lovforslag i 3 år efter udløbet af den prøvetid, der er fastsat som betingelse for eftergivelsen. 12) Betingede domme med vilkår om samfundstjeneste er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 5 år fra dommens afsigelse. Andre betingede domme er til hinder for optagelse på et lovforslag i 4 år fra dommens afsigelse, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der er fastsat i dommen. 13) En delvis betinget dom er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i den periode, som den ubetingede del af frihedsstraffen isoleret betragtet ville give anledning til, jf. pkt Foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9

222 retsinformation.dk - CIS nr 9253 af 06/06/ Side 9 af ) Forvaring, jf. straffelovens 70, er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 20 år fra foranstaltningens ophævelse. 15) Anbringelsesdomme er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 8 år fra foranstaltningens ophævelse, dog mindst 10 år fra dommens afsigelse. 16) Behandlingsdomme er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 6 år fra foranstaltningens ophævelse, dog mindst 8 år fra dommens afsigelse. 17) Domme til ambulant behandling er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 4 år fra foranstaltningens ophævelse, dog mindst 6 år fra dommens afsigelse. 18) Domme til ungdomssanktion, jf. straffelovens 74 a, er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 4 år fra foranstaltningens ophør. Andre sanktioner 19) Tiltalefrafald med vilkår, jf. retsplejelovens 723, er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 3 år fra tiltalefrafaldets meddelelse, dog kun 2 år ved vilkår om ungdomskontrakt. 20) Advarsler for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 2 år fra gerningstidspunktet. 21) Hvis ansøgeren har modtaget en udvisningsdom, der ikke er effektueret, regnes den forlangte opholdsperiode, jf. aftalens kap. 3, fra det tidspunkt, hvor det idømte indrejseforbud ville udløbe, når det regnes fra dommens afsigelse. Bilag 3 Ud over bestået Prøve i Dansk 2 anses følgende prøver m.v. for fornøden dokumentation for en ansøgers danskkundskaber, jf. aftalens 24, stk. 1 1) Bestået Prøve i Dansk 3 fra danskuddannelserne eller Studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i hver af de fire discipliner. 2) Folkeskolens afsluttende prøver 9. klasse eller 10. klasse med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 2 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden. 3) Bevis for studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk eksamen (htx) samt for studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux). 4) Bevis for almen forberedelseseksamen (avu). 5) Prøvebevis for bestået enkeltfag i dansk eller dansk som andetsprog med mindst karaktergennemsnittet 6 (efter 13 skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) på et af niveauerne G-A fra en af følgende uddannelser: stx, hf, hhx, htx, eux, eud eller avu. 6) Bestået FVU-læsning trin 2, trin 3 eller trin 4. 7) Bevis for International Baccalaureate (IB) med dansk på A- eller B-niveau. 8) Bestået Danskprøve 3 fra Studieskolen i København. 9) Bevis for videregående uddannelser på universiteter, handelshøjskoler, sygeplejeskoler, seminarier mv., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb. Ældre, godkendte prøver 10) Sprogcentrenes Almenprøve 2 med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen). 11) Bestået Danskprøve 2 fra sprogcentrene (siden 2002 Studieprøven). 12) Bestået Danskprøve 3 fra Studieskolen i Odense samt Århus Kommunes Sprogcenter. 13) Sprogskolernes Profiltest med et gennemsnit på 3 eller derover. 14) Sprogskolernes erhvervsforberedende prøve (ERH), bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 eller B. 15) Sprogskolernes voksenuddannelsesforberedende prøve (VUF), bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 eller B. 16) Bestået dansk som andetsprog trin 1, Dansk trin 1 eller Dansk trin 2 fra almen voksenuddannelse (avu) med mindst karakteren 6. 17) Social- og sundhedshjælperuddannelsen, den pædagogiske grunduddannelse (pgu), social- og sundhedsassistentuddannelsen med et gennemsnit af standpunkts- eller prøvekarakterer i dansk på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen). Undtagelser fra kravet om dokumentation for danskkundskaber i form af bevis for en danskprøve Særligt med hensyn til børn 18) Der stilles ikke krav om dokumentation for danskkundskaber m.v. for børn under 12 år. 19) Med hensyn til børn, der er fyldt 12 år, men endnu ikke har aflagt Folkeskolens afgangsprøve (9. eller 10. klasse), anses en udtalelse fra ansøgerens skole om, at ansøgerens danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie er på et niveau svarende til dét, der kan forventes af et barn på den pågældende ansøgers alderstrin, som tilstrækkelig. En udtalelse fra ansøgerens skole vil dog ikke blive anset som tilstrækkelig dokumentation for ansøgerens danskkundskaber, hvis ansøgeren afslutter Folkeskolens afgangsprøve 9. eller 10. klasse inden lovens vedtagelse. Særligt med hensyn til ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland 20) Med hensyn til ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland anses politiets vurdering af, at den pågældende uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig, kan deltage ubesværet i en samtale på dansk eller færøsk/grønlandsk som tilstrækkelig dokumentation for ansøgerens danskkundskaber.

223 retsinformation.dk - CIS nr 9253 af 06/06/ Side 10 af Særligt med hensyn til svensk- eller norsktalende ansøgere 21) Med hensyn til svensk- eller norsktalende ansøgere anses en bestået afgangsprøve fra en svensk- eller norsksproget grundskole som tilstrækkelig. Særligt med hensyn til dansksindede sydslesvigere 22) Personer født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig har vist tilknytning til danske forhold, skal ikke yderligere dokumentere deres danskkundskaber m.v. Særligt med hensyn til ansøgere omfattet af aftalens 12 23) Med hensyn til ansøgere omfattet af aftalens 12 (den såkaldte prinsesseregel) anses en dansk repræsentation i udlandets vurdering af, at den pågældende uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med den accent, som er naturlig, kan deltage ubesværet i en samtale på dansk som tilstrækkelig. Bilag 4 Følgende ansøgere er undtaget fra kravet om dokumentation for bestået statsborgerskabsprøve, jf. aftalens 24, stk. 2 1) Børn under 12 år. 2) Børn, der er fyldt 12 år, men endnu ikke har aflagt Folkeskolens afgangsprøve (9. eller 10. klasse), jf. dog kravet i aftalens bilag 3, pkt. 19, om bl.a. en udtalelse fra ansøgerens skole om, at ansøgerens kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie er på et niveau svarende til dét, der kan forventes af et barn på den pågældende ansøgers alderstrin. 3) Ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland. 4) Svensk- eller norsktalende ansøgere. 5) Personer født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig har vist tilknytning til danske forhold. 6) Ansøgere omfattet af aftalens 12 (den såkaldte prinsesseregel), som har bopæl i udlandet. Officielle noter 1) Der henvises til Folketingets vedtagelse nr. 36 af 15. januar 1998, hvoraf fremgår, at Folketinget lægger vægt på at sikre god forvaltningsskik i hele sagsforløbet. 2) Der henvises til lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 om dansk indfødsret. Den pågældende ansøger om indfødsret vil ved erklæringens afgivelse blive gjort opmærksom på, at urigtig erklæring vil kunne bevirke frakendelse af indfødsretten. 3) Personer, der modtager f.eks. statens uddannelsesstøtte, førtidspension eller folkepension eller forsørges af ægtefællen, vil ikke være afskåret fra at kunne opnå indfødsret. 4) FN s konvention om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen) indeholder i artikel 1 en definition af, hvilke personer der er omfattet af konventionens anvendelsesområde. Personer med handicap omfatter herefter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. 5) Som eksempler på langvarige funktionsnedsættelser af fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel karakter kan nævnes mobilitetsproblemer, f.eks. langvarige problemer med ryg, arme og ben, kroniske eller fremadskridende sygdomme, f.eks. sklerose og hjerte-kar-sygdomme, psykiske lidelser, f.eks. langvarig depression, langvarig skizofreni, langvarige psykoser og langvarig eller kronisk PTSD, langvarige problemer med sanser og kommunikation, f.eks. afasi, samt udviklingshæmmede og hjerneskadede. 6) Som ved meddelelse af humanitær opholdstilladelse kan der ses bort fra en erklæring, hvis den pågældende person med lægefaglig baggrund på eget initiativ anmoder om, at der meddeles indfødsret, og har engageret sig personligt i sagen på en sådan måde, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt erklæringen er udtryk for en uvildig bedømmelse af ansøgerens helbredstilstand. Den pågældende ansøger om indfødsret henvises i sådanne tilfælde til at fremkomme med en erklæring fra en anden person med lægefaglig baggrund. 7) Erklæringen kan med fordel udfærdiges på blanketten Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret. Blanketten samt en vejledning til udfyldelse heraf kan af læger findes på Lægeforeningens hjemmeside, under attestnøglen. 8) Praksis vedrørende forelæggelse af ansøgninger for Folketingets Indfødsretsudvalg vil fremgå af hjemmesiden En ansøgning vil eksempelvis i følgende tilfælde kunne forelægges Indfødsretsudvalget med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan dispenseres fra en eller flere betingelser i aftalen: Hvor ansøgeren ikke kan blive løst fra sit hidtidige statsborgerskab, jf. aftalens 4, hvor der er tvivl om, hvorvidt ansøgeren har taget en uddannelse her i landet, der opfylder kravene i 11, hvor ansøgeren af helt særlige grunde i en periode ikke opfylder kravet om selvforsørgelse, jf. 23, og hvor ansøgeren kan dokumentere danskkundskaber uden direkte at opfylde kravene til de prøver, der er angivet i aftalens 24, stk. 1, jf. bilag 3

224 retsinformation.dk - CIS nr 9253 af 06/06/ Side 11 af

225 225 9

226 226

227 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 5/2006 Rettet februar 2010 J.nr. RA Behandlingen af sager mod udlændinge, hvor der er spørgsmål om udvisning på grund af strafbart forhold 1. Indledning Lov nr. 473 af 1. juli Senere ændringer af udlændingeloven Højesteretspraksis vedr. udvisning på grund af strafbart forhold 6 2. Udvisning ved dom Kompetencen til at nedlægge påstand om udvisning eller betinget udvisning Sagsbehandling forud for eventuel forelæggelse for Udlændingeservice Generelt Vurdering af konkret forskyldt straf Vurdering af lovligt ophold Særligt om udlændingelovens 22, nr. 2, og 23, nr Særligt om udlændingelovens 22, nr. 3, og 23, nr Særligt om udlændingelovens 24 b om betinget udvisning Anvendelsesområdet for betinget udvisning Indholdet af ordningen med betinget udvisning Udlændingelovens 24 a og Indledning Generelt om vurderingen af de særlige hensyn efter 24 a Generelt om vurderingen efter Eksempler på oplysninger, der er relevante efter 26, stk Bestemmelsen i 26, stk Særligt om indhentelse af oplysninger i sager, hvor der er spørgsmål om varetægtsfængsling af en asylansøger efter endelig dom, jf. udlændingelovens 35, stk Indenretlig afhøring af udlændingen Forelæggelse for Udlændingeservice I hvilke tilfælde skal forelæggelse ske? På hvilket tidspunkt skal forelæggelse ske? Hvilke oplysninger forelægges Udlændingeservice? Uenighed mellem anklagemyndigheden og Udlændingeservice Formulering af udvisningspåstanden Varetægtsfængsling efter udlændingelovens 35, stk. 1, inden dom

228 RM 5/2006 Side Efter dom Underretning af og forelæggelse for Udlændingeservice Underretning af Rigspolitichefen Særligt om dom m.v. til behandling, der indebærer frihedsberøvelse Varetægtsfængsling efter udlændingelovens 35, stk. 1, efter dom Varetægtsfængsling af asylansøgere efter udlændingelovens 35, stk. 2, efter endelig dom Lovgrundlaget Behandling af straffesager mod asylansøgere, hvor der kan blive tale om varetægtsfængsling efter endelig dom efter udlændingelovens 35, stk Begæring om genoptagelse/ansøgning om 3. instansbevilling Prøvelse efter udlændingelovens 50 af afgørelse om udvisning Generelt om bestemmelsen Forelæggelse for Udlændingeservice Indbringelse for retten Underretning af Udlændingeservice og Rigspolitichefen Prøvelse efter udlændingelovens 50 a af afgørelse om udvisning Generelt om bestemmelsen Særligt om dom til anbringelse/forvaring Særligt om dom m.v. til behandling, der indebærer frihedsberøvelse Særligt om dom til ambulant behandling med mulighed for frihedsberøvelse Underretning af Udlændingeservice og Rigspolitichefen Særlig prøvelse af spørgsmål om udvisning af EU-statsborgere m.v Generelt om udvisning af EU-statsborgere m.v Personkredsen, der er omfattet af EU-reglerne Rådsdirektiv 2004/38/EF Bestemmelsen i udlændingelovens 50 b om prøvelse af en afgørelse om udvisning Generelt om bestemmelsen Forelæggelse for Udlændingeservice Indbringelse for retten Underretning af Udlændingeservice og Rigspolitichefen Administrativ udvisning, jf. udlændingelovens 25 a b Bestemmelserne om administrativ udvisning Kompetencen til at træffe afgørelse om administrativ udvisning Underretning af Udlændingeservice Frakendelse af indfødsret Ophævelse af forskrifter Overgangsregler

229 RM 5/2006 Side 3 1. Indledning 1.1. Lov nr. 473 af 1. juli 1998 Ved lov nr. 473 af 1. juli 1998 (Tidsubegrænset opholdstilladelse, asyl, familiesammenføring og udvisning m.v.) blev der gennemført nye regler om udvisning i udlændingeloven, der udvidede adgangen til udvisning ved dom for visse alvorlige kriminalitetsformer. Ved siden af den ved lov nr af 11. december 1996 (Udvisning på grund af narkotika) vedtagne bestemmelse om en udvidet adgang til at udvise udlændinge, der findes skyldige i narkotikakriminalitet, blev en række forsætlige, alvorlige og samfundsfarlige kriminalitetsformer gjort særligt udvisningsbegrundende, idet der for disse kriminalitetsformer ikke stilles krav til længden af en frihedsberøvende straf eller retsfølge. Kravene til længden af en frihedsberøvende straf eller retsfølge som betingelse for udvisning for nogle (andre) kriminalitetsformer blev endvidere nedsat. Udvisningsreglerne blev i øvrigt forenklet og præciseret. Indrejseforbuddenes varighed fremgår direkte af loven, hvori det samtidig blev fastsat, at forbuddene regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Endvidere blev muligheden for udvisning i forbindelse med domme til særforanstaltning efter straffelovens udtrykkeligt reguleret i loven. Det blev endelig fastsat, at der ikke i forbindelse med vurderingen af, om udvisning under henvisning til lovens 26 bør undlades, længere skal foretages en vurdering af risikoen for asylrelevant forfølgelse i hjemlandet. Reglerne blev udarbejdet på grundlag af Betænkning nr. 1326/1997 om udvisning. Efter vedtagelsen af loven, der trådte i kraft den 3. juli 1998, udsendte jeg min Meddelelse nr. 10/1998 om behandlingen af sager mod udlændinge, hvor der er spørgsmål om udvisning Senere ændringer af udlændingeloven Der er siden 1998 foretaget en række ændringer af udlændingeloven, som har betydning for politiets og anklagemyndighedens behandling af straffesager. De væsentligste ændringer gennemgås i hovedpunkter nedenfor. Ved lov nr. 458 af 7. juni 2001 om ændring af udlændingeloven (Frihedsberøvelse af asylansøgere og administrativ udvisning m.v.) blev der gennemført en række ændringer, som har betydning for politiets og anklagemyndighedens behandling af sager om administrativ udvisning og frihedsberøvelse/varetægtsfængsling af udviste asylansøgere. Der blev indsat et nyt stk. 2 i udlændingelovens 35, hvorefter en udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af lovens 7, og som er udvist ved endelig dom efter lovens 22-24, kan varetægtsfængsles med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning. 229

230 RM 5/2006 Side 4 Lovændringen indebar bl.a., at anvendelsesområdet for administrativ udvisning i udlændingelovens 25 a, stk. 1, nr. 1, blev udvidet. Der skete endvidere en udvidelse af adgangen til administrativ frihedsberøvelse med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af afgørelsen om udvisning. Ved lov nr. 362 af 6. juni 2002 (Initiativer mod terrorisme mv. op resolution nr af 28. september 2001 om bekæmpelse af terrorisme) blev bestemmelsen om den særskilte udvidede udvisningsadgang efter 22, nr. 6, udvidet til også at omfatte forbrydelser efter straffelovens kapitel 12 og 13 og visse alment farlige forbrydelser. Der skete endvidere en udvidelse i adgangen til administrativt at udvise en udlænding af hensyn til statens sikkerhed. Ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring m.v.) fik udlændingelovens 26, nr. 1, en ny affattelse, hvorefter der ved vurderingen af, om en udvisning af en udlænding kan antages at være særlig udlændingens tilknytning til det danske samfund varigheden af udlændingens ophold her i landet samtidig ophævet. Ændringen skal ses i sammenhæng med den samtidig gennemførte ændring af 11, stk. 3, hvorefter den tidsmæssige betingelse for at meddele tidsubegrænset opholdstilladelse blev forlænget fra 3 år til 7 år. Der kan herom henvises til Anklagemyndighedens Årsberetning , side 132ff. Ved lov nr. 386 af 28. maj 2003 blev 22, nr. 6, udvidet til også at omfatte en ny bestemmelse i straffelovens 245 a om kvindelig omskæring. Ved lov nr. 429 af 9. juni 2004 (Ændrede visumbetingelser, udvisning ved dom for ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab, børnebortførelse eller menneskehandel samt afskæring af kontante ydelser til asylansøgere i åbenbart grundløs-hasteproceduren m.v.) blev der i 22, nr. 6, som opfølgning på Højesterets dom af 25. august 2003 (U H), skabt en særskilt udvisningshjemmel ved børnebortførelse og unddragelse af forældremyndigheden efter straffelovens 215. Der blev endvidere tilvejebragt en særskilt udvisningshjemmel ved menneskehandel efter straffelovens 262 a. Der blev endelig ved samme lov indført en særskilt udvisningshjemmel i 22, nr. 7, for udlændinge, der dømmes for at tvinge nogen til at indgå ægteskab mod eget ønske, jf. straffelovens 260 og 266. Ved lov nr. 324 af 18. maj 2005 (Skærpet straf for ulovlig beskæftigelse, afskaffelse af madkasseordningen, styrkelse af oplysningsgrundlaget i sager om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, præcisering af Flygtningenævnets uafhængighed, fremhævelse af hensynet til familiens enhed, udvidelse af personkredsen, der kan modtage hjælp efter repatrieringsloven, m.v.) fik bestemmelsen i 26, stk. 1, nr. 4, en ny affattelse. Bestemmelsen blev herefter affattet således, at der efter "familieblev indsat. Hensynet til familiens enhed er fremhævet i pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvoraf det fremgår, at der ikke var tilstræbt en ændret praksis på området. 230

231 RM 5/2006 Side 5 Ved lov nr. 301 af 19. april 2006 (Fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om humanitær opholdstilladelse, indberetningspligt ved mistanke om genopdragelsesrejser, begrænsning af adgangen til familiesammenføring for personer, der er dømt for børnebortførelse, ændrede regler om undervisning og aktivering af voksne asylansøgere m.v.) er der indsat en ny bestemmelse i udlændingelovens 50 b, hvorefter EU-statsborgere og andre statsborgere omfattet af EU-reglerne, der ved dom er udvist fra landet, i visse tilfælde har krav på at få indbragt spørgsmålet om udvisningen for retten på ny. Indbringelse skal ske i de tilfælde, hvor udvisningen ikke er iværksat to år efter afgørelsen herom. Bestemmelsen er en gennemførelse af en række bestemmelser i direktiv 2004/328/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig på medlemsstaternes område. Der kan herom henvises til Anklagemyndighedens Årsberetning , side 187 ff. Ved lov nr. 429 af 10. maj 2006 (Betinget udvisning, skærpelse af udvisningsreglerne og reglerne om indrejseforbud m.v.) er der indsat en ny bestemmelse i udlændingelovens 24 b, hvorefter en udlænding kan udvises betinget, hvis der ikke findes at være fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udvise den pågældende efter udlændingelovens 22-24, fordi udvisning må antages at virke særligt belastende, jf. 26, stk. 1. Der blev endvidere foretaget en række ændringer af udlændingeloven, herunder en skærpelse af trappestigemodellen i 22-23, således at der stilles krav om længere tids ophold for at opnå bedre beskyttelse mod udvisning. Endvidere blev den særlige udvisningsadgang i 22, nr. 6, udvidet til også at omfatte straffelovens 123, 184, stk. 1, 193, stk. 1, 230, 235, 250, 252, stk. 1, 289, 289 a samt 291, stk. 2. Der skete endvidere en skærpelse af reglerne om indrejseforbud i 32. Endvidere blev der i 25 c indført en særlig udvisningsmulighed for religiøse forkyndere, missionærer og udlændinge, der har gjort sig skyldig i overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 mv. Hensynet til almensikkerheden, præventive hensyn og offeret blev fremhævet ved indsættelse af en ny ning, medmindre de i 26, stk. 1, nævnte forhold taler afgørende derimod. - Der blev endelig skabt en udvidelse af adgangen til at indberette uønskede udlændinge til Schengeninformationssystemet, jf. 58 g. Der indgår som bilag til lovforslaget en oversigt over retspraksis indeholdende afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Højesteret. Reglerne om betinget udvisning mv. blev udarbejdet på grundlag af rapport fra Regeringens arbejdsgruppe om betinget udvisning (november 2005). 231

232 RM 5/2006 Side Højesteretspraksis vedr. udvisning på grund af strafbart forhold Højesteret har i perioden siden 1998 fået forelagt et betydeligt antal sager vedrørende spørgsmålet om udvisning af udenlandske statsborgere på grund af strafbart forhold efter reglerne i lov nr af 11. december 1996 og lov nr. 473 af 1. juli 1998 og senere ændringer af udlændingeloven. Højesteret har truffet en række principielle afgørelser om fortolkningen af udvisningsbestemmelserne. Højesteret har således bl.a. fastslået, at udlændingelovens 26, stk. 2, skal forstås i overensstemmelse med det krav om proportionalitet, som følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Højesteret udtalte i en dom af 19. maj 1999 (U H), at kravet om proportionalitet - når der er tale om udlændinge med meget stærk tilknytning til Danmark - indebærer, at udvisning kun kan komme på tale, hvis den begåede kriminalitet er af en sådan grovhed, at den pågældende idømmes en langvarig frihedsstraf eller nu flere gange er idømt fængselsstraffe af betydelig længde. Højesteret udtalte bl.a. i en dom af 26. januar 2001 (U H), at der i en situation, hvor en udlænding har haft hele sin opvækst i Danmark og har nærmeste familie og mindreårige børn her - afhængigt af tilknytningen til det oprindelige hjemland - må stilles meget strenge krav til den kriminalitet, som kan føre til udvisning. Højesteret har endvidere taget stilling til spørgsmålet om udvisning af udlændinge, der er født og opvokset i Danmark. Højesteret stadfæstede udvisningsbestemmelsen i en dom af 15. marts 2005 (U H) og frifandt for udvisningspåstanden i U H og i dom af 2. oktober (UfR Nyheds Service 2006/42.112). Der henvises i øvrigt til gennemgangen af nyere højesteretspraksis vedrørende udvisning på grund af strafbart forhold og forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 i Anklagemyndighedens Årsberetning (AÅ) , bind 3, AÅ 2000, AÅ og AÅ samt Rigsadvokatens oversigter over højesteretspraksis, der offentliggøres på hjemmesiden 2. Udvisning ved dom 2.1. Kompetencen til at nedlægge påstand om udvisning eller betinget udvisning Udvisning er ikke en lovbestemt følge af domfældelse for et strafbart forhold. Når en udlænding dømmes for et strafbart forhold, afgøres det efter anklagemyndighedens påstand ved dommen, om den pågældende skal udvises, jf. udlændingelovens 49, stk. 1. Kompetencen til at nedlægge påstand om udvisning på grund af strafbart forhold tilkommer den myndighed, der har påtalekompetencen. De nærmere betingelser for udvisning på grund af strafbart forhold ved dom fremgår af udlændingelovens 22-24, 24 b og 25 c. 232

233 RM 5/2006 Side 7 Påstanden om udvisning skal nedlægges for retten i 1. instans. Udvisning er en så indgribende retsfølge, at spørgsmålet ved ordinær anke kan prøves i to retsinstanser, jf. Højesterets dom af 28. maj 2004 (U H). Det følger af denne dom, at bestemmelsen i udlændingelovens 49, stk. 1, ikke er til hinder for, at det i særlige situationer tillades, at anklagemyndigheden efterfølgende anlægger en særskilt sag om udvisning. Det er en forudsætning, at der inden afslutning af straffesagen i 1. instans ved endelig dom af anklagemyndigheden er taget forbehold om at rejse en særskilt sag om udvisning Sagsbehandling forud for eventuel forelæggelse for Udlændingeservice Generelt Inden der tages stilling til, om påstand om udvisning skal nedlægges, må anklagemyndigheden foretage en bedømmelse af, om den relevante lovbestemmelses betingelser for udvisning eller betinget udvisning er opfyldt. Det følger af EU-reglerne, at der skal foretages en særlig prøvelse af spørgsmålet om udvisning af EU-statsborgere mv., og at disse i visse tilfælde har krav på en supplerende prøvelse efter udlændingelovens 50 b, inden udvisningsbestemmelsen effektueres, jf. afsnit Vurdering af konkret forskyldt straf Der skal foretages en vurdering af længden af den konkret forskyldte straf. En sådan vurdering er også nødvendig, når sanktionspåstanden er dom til en særforanstaltning efter straffelovens Bødestraf og dom til ambulant behandling efter straffelovens uden mulighed for indlæggelse kan ikke danne grundlag for udvisning ved dom Vurdering af lovligt ophold Der skal foretages en vurdering af varigheden af udlændingens eventuelle lovlige ophold her i landet. Ved udtrykket "lovligt ophold" forstås ifølge bemærkningerne til lovforslag L 128/2006 følgende: eglernes forstand forstås ophold her i landet i form af et visumfrit ophold, et visumophold eller et ophold med opholdstilladelse. Processuelt ophold dvs. hvor en udlænding alene har ret til at opholde sig her i landet, fordi den pågældendes ansøgning om opholdstilladelse er under behandling Om beregningen af længden af det lovlige ophold henvises til udlændingelovens

234 RM 5/2006 Side Særligt om udlændingelovens 22, nr. 2, og 23, nr. 3 Efter udlændingelovens 22, nr. 2, og 23, nr. 3, er det bl.a. en betingelse, at udlændingen dømmes for flere strafbare forhold. Betingelsen om flere strafbare forhold indebærer, at udlændingen ved samme dom dømmes for mindst 2 strafbare forhold, der isoleret set begge ville medføre ubetinget frihedsstraf. Det er i den forbindelse uden betydning, om de strafbare forhold i anklageskriftet teknisk er opført som et eller flere forhold, når blot der er tale om flere overtrædelser. Der stilles ikke krav om, at der er tale om ligeartet kriminalitet. Der henvises til Betænkning 1326/1997, side Særligt om udlændingelovens 22, nr. 3, og 23, nr. 4 Efter udlændingelovens 22, nr. 3, og 23, nr. 4, er det bl.a. en betingelse, at udlændingen tidligere her i landet er idømt ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. Det vil være tilstrækkeligt, for at denne betingelse er opfyldt, at den pågældende i den aktuelle sag dømmes for et enkeltstående strafbart forhold, og at den pågældende én gang tidligere er idømt en ubetinget fængselsstraf eller frihedsberøvende retsfølge for en lovovertrædelse, der ville have medført en ubetinget fængselsstraf. Der stilles ikke krav om, at der er tale om kriminalitet, der er ligeartet med den kriminalitet, der aktuelt er til pådømmelse. Bliver det i forbindelse med strafudmålingen i sagen aktuelt at udløse en reststraf fra en tidligere dom, vil den idømte fællesstraf være afgørende for, om bestemmelsens krav til konkret forskyldt straf er opfyldt, jf. straffelovens 40, stk. 1, og 61, stk. 2. Er udlændingen eksempelvis prøveløsladt med en reststraf på 6 måneders fængsel, og fastsættes der en fællesstraf af fængsel i 2 år, vil betingelserne for udvisning være opfyldt. Det anføres i Betænkning 1326/1997, side 836, at gentagelsesvirkningen i overensstemmelse med princippet i den dagældende straffelov 81, stk. 3, ophører, når der er forløbet 5 år, efter at den tidligere straf er udstået. Ved betingede domme vil fristen skulle regnes fra den endelige dom. Straffelovens bestemmelse om lovbestemt gentagelsesvirkning blev ændret ved lov nr. 218 af 31. marts 2004, således at denne nu først ophører efter 10 år, jf. herved straffelovens 84, stk. 3. Det er i de specielle bemærkninger til bestemmelsen anført, at de - højede sidestrafferammer i gentagelsestilfælde finder anvendelse i forhold til bestemmelser i straffe- 234

235 RM 5/2006 Side Særligt om udlændingelovens 24 b om betinget udvisning Anvendelsesområdet for betinget udvisning Bestemmelsen i udlændingelovens 24 b har følgende ordlyd: 24 b. En udlænding kan udvises betinget, hvis der ikke findes at være fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udvise den pågældende efter 22-24, fordi udvisning må antages at virke særlig belastende, jf. 26, stk. 1. Stk. 2. Ved betinget udvisning skal der fastsættes en prøvetid. Prøvetiden beregnes fra tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen, fra dommens forkyndelse og udløber 2 år efter tidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra hospital eller forvaring eller fra ophør af ophold i en sikret afdeling på en døgninstitution for børn og unge. Er betinget udvisning sket ved betinget dom om frihedsberøvelse eller dom til ambulant behandling med mulighed for frihedsberøvelse, udløber prøvetiden 2 år efter tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende ikke har været til stede ved domsafsigelsen, 2 år efter dommens forkyndelse. Stk. 3. En udlænding, der er idømt betinget udvisning efter stk. 1, kan udvises, hvis den pågældende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt, medmindre en afgørelse om udvisning må antages at virke særlig belastende, jf. 26, stk. 1. Stk. 4. Udvises en udlænding betinget, skal retten i forbindelse med dommens afsigelse vejlede Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt , at formålet med betinget udvisning er at give en klar advarsel til den kriminelle og samtidig tjene som en alvorlig påmindelse til familien om, hvad konsekvensen af næste skridt ud på en kriminel løbebane vil være. En sådan advarsel skal øge familiens opmærksomhed på problemet og hjælpe til at holde den dømte væk fra kriminalitet. Ordningen indebærer dog samtidig en skærpelse af udvisningsområdet. Bestemmelsen om betinget udvisning er bygget oven på de eksisterende bestemmelser og praksis for udvisning af kriminelle udlændinge. Det betyder, at betinget udvisning ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor en udlænding dømmes for et strafbart forhold, der allerede efter de eksisterende regler og praksis vil medføre udvisning. Betinget udvisning vil ikke finde anvendelse ved mindre grov kriminalitet, dvs. kriminalitet, som alene har udløst bødestraf eller tiltalefrafald (den nedre grænse). Betinget udvisning vil således kunne komme på tale ved dom for et strafbart forhold af en sådan grovhed, at den pågældende idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, som indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Betinget udvisning kan herefter anvendes i de tilfælde, hvor en udlænding kan udvises ved dom, jf. udlændingelovens Betinget udvisning kan efter forarbejderne anvendes i forbindelse med ungdomssanktion idømt efter straffelovens 74 a. 235

236 RM 5/2006 Side Indholdet af ordningen med betinget udvisning Der er i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt , redegjort nærmere for indholdet af ordningen med betinget udvisning. Det fremgår heraf, at betinget udvisning først og fremmest har et kriminalpræventivt sigte. Betinget udvisning skal anvendes, hvor en udlænding i forbindelse med dom for strafbart forhold må antages at være tæt på at blive udvist. Ved»tæt på«udvisning forstås, at udlændingen idømmes en straf, der kunne medføre udvisning af den pågældende efter reglerne i udlændingelovens 22-24, men at hensynene, der taler imod udvisning, jf. udlændingelovens 26, stk. 1, vejer så tungt, at der ikke aktuelt er fuldt tilstrækkeligt grundlag for en udvisning. En betinget udvisning vil skulle udløses i tilfælde, hvor det nye strafbare forhold ikke er af en sådan karakter, at det efter de hidtil gældende udvisningsregler og praksis i sig selv ville medføre udvisning, men hvor den betingede udvisning kombineret med ny kriminalitet af en vis grovhed begået inden for en prøvetid medfører udvisning. En betinget udvisning skal dog ikke udløses, hvis det nye strafbare forhold er af mindre alvorlig karakter og alene takseres til en kortere frihedsstraf. Hvis en udlænding, der tidligere er idømt betinget udvisning, dømmes for et nyt strafbart forhold, der allerede efter de hidtil gældende udvisningsregler og praksis vil medføre udvisning, skal udvisning fortsat finde sted. Dette gælder eksempelvis tilfælde, hvor en udlænding har begået et strafbart forhold, der er af en sådan grovhed, at det i sig selv vil medføre udvisning, eller tilfælde, hvor det nye strafbare forhold sammenholdt med tidligere strafbare forhold fører til, at den pågældende udvises. Det fremgår af forarbejderne, at det er hensigten, at en betinget udvisning skal have den virkning, at en udlænding som udgangspunkt ikke i løbet af prøvetiden for den betingede udvisning kan skabe sig en bedre retsstilling i forhold til den vurdering af udlændingens personlige forhold, der skal foretages efter udlændingelovens Udlændingelovens 24 a og Indledning Bestemmelserne i udlændingelovens 24 a og 26 vedrører de hensyn, der skal tages ved en afgørelse om udvisning ved dom. Bestemmelsen i 26, stk. 1, om de humanitære hensyn er ved lov nr. 429 af 10. maj 2006 suppleret med en ny bestemmelse i 24 a, der præciserer de hensyn, der som led i domstolenes vurdering af om udvisning må anses for proportional skal afvejes over for de i 26, stk. 1, opregnede hensyn Generelt om vurderingen af de særlige hensyn efter 24 a Efter 24 a skal der ved afgørelse om udvisning ved dom, navnlig efter 22, nr. 4-7, lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af 1) grovheden af den begåede kriminalitet, 2) længden af den idømte frihedsstraf, 3) den fare, skade eller krænkelse, der var forbundet med den begåede kriminalitet, eller 4) tidligere domme for strafbart forhold. Disse elementer, der efter praksis 236

237 RM 5/2006 Side 11 allerede indgår i proportionalitetsafvejningen, fremgår nu udtrykkelig af lovteksten. Det er i forarbejderne herom anført: om, navnlig efter 22, nr. 4-7, vil således være særlig påkrævet i sager, hvor der er tale om grov kriminalitet, hvor der er udmålt en længere frihedsstraf, eller hvor offeret ved lovovertrædelsen er forvoldt stor skade eller krænkelse, f.eks. i forbindelse med voldtægt. Endvidere vil udvisning være særligt påkrævet i sager, hvor udlændingen tidligere er dømt for kriminalitet. Ved vurderingen af, om den begåede kriminalitet var forbundet med stor fare, skade eller krænkelse, skal det indgå som skærpende omstændighed, hvis gerningen har baggrund i forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat. Der kan henvises til Justitsministeriets lovforslag nr. L 40 om ændring af straffeloven (Skærpede regler om strafudmåling for forbrydelser begået med baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat) fremsat den 27. oktober 2005 og vedtaget den 15. december 2005 (Lov nr af 21. december 2005). Med forslaget præciseres de hensyn, der som led i domstolenes vurdering af om udvisning må anses for proportional skal afvejes over for de i 26, stk. 1, opregnede hensyn. Bestemmelsen henviser særligt til 22, nr. 4-7, idet bestemmelsen må anses for særlig relevant i forhold til disse bestemmelser. Baggrunden herfor er, at de i den foreslåede bestemmelse opregnede hensyn efter straffelovens almindelige regler om fastsættelse af straf allerede er blevet inddraget ved strafudmålingen i forbindelse med et strafbart forhold, der måtte give anledning til udvisning efter 22, nr. 1-3, 23, nr. 2-4, og Det følger endvidere af Højesterets dom af 30. august 2004 (U /3 H), at også ældre forstraffe kan inddrages i afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt udvisning bør finde sted Generelt om vurderingen efter 26 Efter udlændingelovens 26, stk. 1, skal der ved afgørelsen om udvisning tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af de i bestemmelsen opregnede forhold. I bemærkningerne til 1998-lovforslaget blev det - som en følge af, at adgangen til at udvise udlændinge med lang tids ophold her i landet blev udvidet - forudsat, at der i flere sager end hidtil skal foretages en konkret vurdering af, om de i 26 nævnte hensyn findes at burde medføre, at beslutning om udvisning undlades. Det er således væsentligt, at der i alle sager mod udlændinge, hvor udvisning kan komme på tale, foreligger så fuldstændige og nøjagtige oplysninger som muligt om de i 26 nævnte forhold. Oplysningerne skal tilvejebringes ved en afhøring af udlændingen, der skal være så detaljeret som muligt med angivelse af relevante datoer. Der anvendes om fornødent tolk under afhøringen. Ægtefæller, børn og andre nærtstående eller personer, der står i et afhængighedsforhold til udlændingen, vil ikke kunne anvendes som tolk. 237

238 RM 5/2006 Side 12 Afhøringen nedfældes i en særskilt politirapport, og oplysningerne fra udlændingen skal i videst muligt omfang søges kontrolleret, f.eks. ved afhøring af udlændingens nærmeste pårørende, jf. pkt Udlændingens oplysninger af væsentlig betydning for spørgsmålet om udvisning skal søges efterprøvet ved en egentlig politimæssig efterforskning, herunder således at der indhentes dokumentation i fornødent omfang. Den tiltaltes forsvarer orienteres om tidspunktet for afhøringen af udlændingen. Afhøringen skal foretages således, at samtlige punkter i bestemmelsen gennemgås. Politirapporten skal udformes således, at den udtrykkeligt refererer til de enkelte punkter i 26, stk. 1. Er der ved eventuelle ransagninger i forbindelse med efterforskningen af straffesagen sikret effekter, der kan belyse udlændingens personlige forhold, indgår materialet i afhøringen af udlændingen. Det gælder f.eks. efterforskningsmateriale, der kan belyse udlændingens tilknytning til hjemlandet, herunder udlændingens rejselegitimation. Endvidere kan oplysninger om tidligere straffesager være relevante at inddrage i efterforskningen herunder navnlig tidligere domstolsafgørelser, hvor der måtte være taget stilling til spørgsmålet om udvisning eller betinget udvisning af udlændingen, jf. herved U /3 H. Opregningen af hensyn i 26 er ikke udtømmende, og det kan derfor efter omstændighederne være relevant at inddrage andre forhold, der kan bevirke, at udvisning vil være særlig belastende. Om afhøring af asylansøgere, se pkt Eksempler på oplysninger, der er relevante efter 26, stk. 1 Ad 26, stk. 1, nr. 1 Oplysninger om varigheden af udlændingens samlede ophold her i landet, såvel lovligt som ulovligt ophold samt om udlændingens integration i det danske samfund, herunder opvækst, skolegang, arbejde, fagbevægelse, uddannelsesforløb, skriftlige og mundtlige danskkundskaber, aktiv deltagelse i foreningsliv mv. Udlændingens oplysninger skal så vidt muligt kontrolleres, f.eks. gennem indhentning af oplysninger fra SKAT, eventuel arbejdsgiver, uddannelsesinstitutioner og andre offentlige myndigheder. Ad 26, stk. 1, nr. 2 Oplysninger om alder og helbredstilstand, herunder om alvorlig sygdom hos udlændingen, som ikke vil kunne behandles i hjemlandet, eller som vil forværres betydeligt under hjemlandets klimatiske forhold, samt om hvorvidt udlændingen misbruger euforiserende stoffer. 238

239 RM 5/2006 Side 13 Udlændingens oplysninger skal så vidt muligt kontrolleres, eventuelt ved indhentelse af lægelige erklæringer. Der indhentes samtykke til indhentelse af helbredsoplysninger, jf. herved pkt Ad 26, stk. 1, nr. 3 Oplysninger om ægteskab, registreret partnerskab (tidspunkt for indgåelsen), fast samlivsforhold (varighed), kæreste, børn (alder), forældre, søskende og omgangskreds her i landet. Det skal søges oplyst, hvor nært forholdet til de herboende personer er. Oplysninger om forældremyndighed, samværsret og faktisk udøvelse af samværsret for så vidt angår børn uden for bestående ægteskab eller samlivsforhold. Udlændingens oplysninger skal så vidt muligt kontrolleres, eventuelt ved afhøring af (tidligere) ægtefælle m.fl. Ad 26, stk. 1, nr. 4 - Oplysninger om herboende ægtefælles, registreret partners, fast samlevers og mindreårige børns tilknytning her til landet (arbejde, uddannelse, skolegang, sprog m.v.) og eventuelt til hjemlandet (ophold, ferierejser). Oplysninger om, hvorvidt ægtefællen m.fl. agter at følge med til hjemlandet i tilfælde af udvisning, og om de pågældende vil have særligt vanskeligt ved at følge den udviste til hjemlandet eller andet land. Udlændingeservice afgiver nærmere oplysninger om ægtefællens og børnenes fortsatte opholdsgrundlag i Danmark i tilfælde af udvisning af udlændingen, jf. herved U H. Udlændingens oplysninger herom skal så vidt muligt suppleres med en afhøring af ægtefælle, registreret partner eller samlever. Ad 26, stk. 1, nr. 5 ge tilknytning til hjemlandet eller andre Oplysninger om udlændingens tilknytning til hjemlandet eller det land, hvor udlændingen ventes at tage ophold. Oplysninger om familie, herunder svigerfamilie, venner og bekendte i hjemlandet, om udlændingen har opretholdt kontakten til disse og i givet fald hvordan, om ferierejser eller længere ophold i hjemlandet, aftjening af værnepligt i hjemlandet, oplysninger om udlændingens eller nærpårørendes ejendom i hjemlandet mv. Der kan evt. søges indhentet oplysninger om udlændingens længerevarende udlandsrejser fra den pågældendes kommune. Oplysninger om udlændingens skriftlige og mundtlige kundskaber i oprindelseslandets eller det påtænkte opholdslands sprog, herunder omfanget af modersmålsundervisning. 239

240 RM 5/2006 Side 14 Udlændingens oplysninger skal så vidt muligt kontrolleres, herunder bl.a. gennem undersøgelse af udlændingens rejselegitimation med henblik på klarlæggelse af udlandsophold navnlig i hjemlandet. Der kan herved bl.a. henvises til U H og U H. Ad 26, stk. 1, nr. 6 7, stk. 1 og 2, eller 8, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at t Oplysninger om, hvorvidt der forventes reaktioner fra hjemlandets myndigheder ved tilbagevenden i form af særlig byrdefulde straffeforanstaltninger (legemsstraf, langvarig fængselsstraf), og om udlændingen i hjemlandet risikerer at blive straffet for den samme lovovertrædelse, som er til pådømmelse i Danmark. Oplysninger som nævnt i 26, stk. 1, nr. 6, kan indhentes gennem Udlændingeservice. Risiko for overlast som følge af asylrelevant forfølgelse er ikke omfattet af bestemmelsen. Hvis udlændingen har haft asyl her i landet og ikke ønsker at medvirke til udsendelse, sker denne prøvelse efterfølgende i forbindelse med udsendelsen, jf. udlændingelovens 49 a. Udlændinge, der oplyser om risiko for overlast som følge af asylrelevant forfølgelse og som ikke har haft asyl her i landet må henvises til at indgive ansøgning herom. Udlændingen vil endvidere før en udsendelse kunne påberåbe sig beskyttelse efter udlændingelovens 31, stk. 1, hvorefter en udlænding ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Spørgsmålet behandles herefter af Udlændingeservice/Flygtningenævnet som en asylsag. Spørgsmålet om, hvorvidt udvisning af en udlænding må antages at virke særlig belastende på grund af risikoen for, at udlændingen uden for de asylretlige tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, har været forelagt Højesteret i en række tilfælde. Højesteret har således i en dom af 15. august 2003 (U H) blandt andet udtalt, at spørgsmålet om, hvorvidt udlændingen ved en tilbagevenden til oprindelseslandet for de i Danmark pådømte forhold risikerer dødsstraf, ikke skal indgå i vurderingen af, om der skal træffes bestemmelse om udvisning. Højesteret bemærkede i den forbindelse, at udlændingen, der havde ansøgt om asyl, før udsendelse til hjemlandet ville kunne påberåbe sig beskyttelse efter udlændingelovens 31, såfremt ansøgningen ikke blev imødekommet. Risiko for overlast som følge af, at myndighederne i oprindelseslandet ikke er i stand til at beskytte udlændingen mod overgreb fra ikke-statslige aktører, f.eks. medgerningsmænd til den kriminalitet, som den pågældende er dømt for, beror på en asylretlig vurdering og kan derfor ikke indgå i vurderin- 240

241 RM 5/2006 Side 15 gen af, om udvisningen bør ophæves i medfør af udlændingelovens 50, jf. 26, stk. 1, nr. 6, jf. Højesterets kendelse af 12. september 2003 (U H). Højesteret har i en dom af 15. april 2004 (U H) udtalt, at der ved afgørelsen om udvisning ikke skal tages hensyn til, om udlændingen ved sin tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse af en karakter, som kan begrunde asyl, herunder risiko for umenneskelige forhold under afsoning af en eventuel frihedsstraf for de lovovertrædelse, der er pådømt i sagen, jf. den dagældende bestemmelse i udlændingelovens 26, stk. 1, nr. 7 (nu nr. 6) og udlændingelovens 7, stk. 2. Højesteret bemærkede i den forbindelse, at udlændingen vil kunne påberåbe sig beskyttelse efter udlændingelovens 31 før udsendelse til hjemlandet. I dommen udtalte Højesteret endvidere, at en eventuel risiko for, at udlændingen, der blev idømt 5 års fængsel og udvisning for narkotikakriminalitet, ved tilbagevenden til hjemlandet vil blive idømt frihedsstraf for det samme forhold efter lovovertrædelsens karakter og grovhed sammenholdt med det oplyste om længden af en mulig straf i hjemlandet ikke kunne føre til at udvisning blev undladt. Der forelå oplysninger om, at der i hjemlandet var hjemmel til at idømme straf af indtil 5 år for forhold som det pådømte, og at der i praksis blev idømt fængselsstraffe på mellem 2 måneder og 3 år Bestemmelsen i 26, stk. 2 Efter udlændingelovens 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter 22, nr. 4-7, og 25, medmindre de i stk. 1 nævnte forhold taler afgørende derimod. Bestemmelsen i 26, stk. 2, b i 26, stk. 1, nævnte forhold taler afgørende derimod. Det er om baggrunden for ændringen af bestemmelsen anført i forarbejderne: - sen således, at der i anledning af den grove kriminalitet nævnt i bestemmelsen»skal«ske udvisning, medmindre de i 26, stk. 1, nævnte forhold taler afgørende derimod. Hermed understreges det, at de i 26, stk. 1, nævnte forhold kun undtagelsesvist skal føre til, at udvisning undlades. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 9. Efter den foreslåede bestemmelse i 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter 22, nr. 4-7, og 25, medmindre de i stk. 1 nævnte forhold taler afgørende derimod. Med den foreslåede ændring fremhæves det, at der ved dom for kriminalitet omfattet af den særlige udvisningsadgang, jf. 22, nr. 4-7, eller hvis en udlænding må anses for en fare for statens sikkerhed eller for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, jf. 25, skal ske udvisning, medmindre de forhold, der taler imod udvisning, jf. 26, stk. Efter 26, stk. 2, skal der ske en vægtning af de hensyn, der er opregnet i 26, stk. 1. Vægtningsreglen indebærer ifølge bemærkningerne til forslaget til 1998-loven, at de i 26, stk. 1, nævnte hensyn kun undtagelsesvis skal føre til undladelse af udvisning. Kun særlige forhold vil herefter kunne føre 241

242 RM 5/2006 Side 16 til, at udvisning undlades. Om der foreligger sådanne særlige forhold, afhænger af en konkret afvejning af på den ene side arten og grovheden af den begåede kriminalitet og på den anden side styrken af de i 26, stk. 1, nævnte hensyn. Udlændingelovens 26, stk. 2, skal forstås i overensstemmelse med kravet om proportionalitet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, jf. U H og U H. Dette indebærer blandt andet, at udtalelsen i forarbejderne vedrørende 26, stk. 2, hvorefter det med denne bestemmelse»ønskes markeret, at undladelse af udvisning i de i 22, nr. 4, omhandlede tilfælde kun undtagelsesvis kan finde sted«ikke kan tillægges selvstændig betydning. Der skal i den enkelte sag foretages en grundig afvejning af udlændingens personlige forhold på den ene side og den begåede kriminalitet på den anden side Særligt om indhentelse af oplysninger i sager, hvor der er spørgsmål om varetægtsfængsling af en asylansøger efter endelig dom, jf. udlændingelovens 35, stk. 2 Vurderer politiet eller anklagemyndigheden, at der i en straffesag mod en asylansøger kan blive tale om en varetægtsfængsling efter endelig dom efter udlændingelovens 35, stk. 2, skal asylansøgeren i forbindelse med afhøringen om de i udlændingelovens 26 nævnte forhold tillige afhøres nærmere om sådanne personlige forhold, der kan bevirke, at varetægtsfængslingen vil virke særlig belastende for den pågældende. Efter forarbejderne til udlændingelovens 35, stk. 2, kan dette f.eks. være tilfældet, hvis den pågældende er enlig og har små børn, eller hvis den pågældende er alvorligt syg og kan dokumentere det ved en lægeerklæring. Oplyser asylansøgeren, at en frihedsberøvelse vil virke særlig belastende, skal årsagen anføres i rapporten. Oplyser asylansøgeren, at vedkommende har alvorlige helbredsproblemer og er under behandling, skal asylansøgeren anmodes om at give samtykke til, at helbredsoplysninger, der findes hos de organisationer og myndigheder, som administrerer asylcentrene, skal indgå i politiets sag om, hvorvidt asylansøgeren skal varetægtsfængsles efter udlændingelovens 35, stk. 2. Samtykkeerklæring findes som bilag til blanket P , jf. pkt. 3. Oplysningerne fra asylansøgeren skal i øvrigt i videst muligt omfang søges kontrolleret. Asylansøgeren bør endvidere afhøres grundigt om disse forhold ved behandlingen af spørgsmålet om varetægtsfængsling i retten. 242

243 RM 5/2006 Side Indenretlig afhøring af udlændingen Udlændingen bør afhøres grundigt om sine personlige forhold ved sagens behandling i retten i 1. instans, og oplysningerne bør sikres tilført retsbogen, således at grundlaget for rettens afgørelse af udvisningsspørgsmålet er afklaret og kan danne grundlag for en vurdering af spørgsmålet om anke eller kære af afgørelsen og kan dokumenteres ved en eventuel behandling af sagen i ankeinstansen Forelæggelse for Udlændingeservice I hvilke tilfælde skal forelæggelse ske? Anklagemyndigheden indhenter en udtalelse fra Udlændingeservice i straffesager, hvor der er grundlag for en sanktionspåstand, der gør udvisning mulig efter udlændingelovens 22 og 23, eller muliggør betinget udvisning efter udlændingelovens 24 b eller udvisning efter 25 c. Straffesager, hvor der er grundlag for en sanktionspåstand, der gør udvisning mulig efter udlændingelovens 24, forelægges derimod ikke for Udlændingeservice, såfremt det er utvivlsomt, at udlændingen ikke har tilknytning til Danmark og kun opholder sig her på et kortvarigt besøgsophold, på gennemrejse eller på et tilsvarende turistlignende ophold. I sådanne sager kan påstand om udvisning nedlægges uden forelæggelse for Udlændingeservice. I sager mod asylansøgere i Danmark og personer, der har eller tidligere har haft opholdstilladelse her i landet, skal forelæggelse dog ske i alle tilfælde. Det skal fremgå af forelæggelsen, hvorvidt anklagemyndigheden finder, at der bør nedlægges påstand om udvisning, eller om der er grundlag for at nedlægge påstand om betinget udvisning efter udlændingelovens 24 b. Det skal endvidere fremgå af forelæggelsen, om anklagemyndigheden agter at begære en asylansøger varetægtsfængslet efter endelig dom efter bestemmelsen i udlændingelovens 35 stk. 2. Er der grundlag herfor, anmodes Udlændingeservice om en skriftlig udtalelse om, hvornår den pågældende asylansøgers sag kan forventes afgjort og om andre eventuelle forhold, der måtte være af betydning for spørgsmålet om varetægtsfængsling, jf. pkt På hvilket tidspunkt skal forelæggelse ske? Forelæggelse for Udlændingeservice sker, så snart efterforskningen er så vidt fremskredet, at det må anses for sikkert, at der vil blive rejst tiltale. I arrestantsager eller andre sager af hastende karakter sker forelæggelsen samtidig med, at anklageskriftet/retsmødebegæringen med forbehold for påstand om udvisning sendes til retten. 243

244 RM 5/2006 Side Hvilke oplysninger forelægges Udlændingeservice? Forelæggelsen for Udlændingeservice skal være ledsaget af følgende: Gerningsbeskrivelse (anklageskrift, retsmødebegæring - eventuelt i udkast - eller forholdsfortegnelse). I sager om berigelseskriminalitet anføres det, hvorvidt det strafbare forhold kan henføres til straffelovens 285, 286 eller 287. Politirapport om de i 26 nævnte forhold og om eventuelle andre forhold, der kan bevirke, at udvisning vil være særlig belastende. Oplysning om hvilken konkret straf den pågældende forventes idømt. Såfremt den pågældende forventes idømt en foranstaltning efter straffelovens 68-70, angives det, hvilken tidsbestemt straf lovovertrædelsen i givet fald måtte forventes at medføre. Straffeattest eller oplysning om, at den pågældende ikke tidligere er straffet. Oplysning om, hvorvidt den pågældende er/har været varetægtsfængslet i forbindelse med den aktuelle sag og i givet fald varigheden af varetægtsfængslingen og udløbet af frist herfor. En samlet opgørelse opgjort på år, måneder og dage over det tidsrum, den pågældende i forbindelse med tidligere straffesager har været varetægtsfængslet, har afsonet frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge. Andre relevante oplysninger af betydning for udvisningsspørgsmålet, f.eks. kopi af 808- undersøgelse. Oplysning om eventuelt forventet berammelsestidspunkt. Udlændingeservice bør underrettes om berammelsestidspunktet, så snart det er fastlagt, medmindre Udlændingeservice forinden har afgivet sin udtalelse. Det er endvidere formålstjenligt at medsende oplysninger om, hvorvidt udlændingen som 3. landsborger er omfattet af EU-reglerne på grund af familietilhørsforhold til en EU-borger, jf. pkt Uenighed mellem anklagemyndigheden og Udlændingeservice Ved uenighed mellem anklagemyndigheden og Udlændingeservice om udvisningsspørgsmålet forelægges sagen for den nærmeste overordnede anklagemyndighed. 244

245 RM 5/2006 Side Formulering af udvisningspåstanden Påstanden om udvisning skal indeholde en henvisning til de materielle udvisningsbestemmelser, jf. udlændingelovens 22-24, 24 b og 25 c, og til 32 om indrejseforbud, jf. 49, stk. 1. Hvis udlændingen har begået en af de kriminalitetsformer, som er nævnt i 22, nr. 4-7, skal der nedlægges påstand om udvisning efter enten udlændingelovens 22, nr. 4-7, 23, nr. 1, jf. 22, nr. 4-7, eller 24, nr. 1, jf. 22, nr. 4-7, frem for efter andre udvisningsbestemmelser. Baggrunden herfor er, at den særlige vægtningsregel i udlændingelovens 26, stk. 2, hvorefter de i udlændingelovens 26, stk. 1, opregnede hensyn kun kan føre til undladelse af udvisning, hvis de taler afgørende imod udvisning, kun finder anvendelse, når der er begået en af disse særlige kriminalitetsformer. Det skal i øvrigt påses, at både udvisningshjemmel og varigheden af indrejseforbuddet er korrekt angivet i anklagemyndighedens endelige påstand, jf. herved Rigsadvokaten Informerer nr. 28/2005 om udvisningspåstande efter udlændingelovens 24. Indrejseforbuddets varighed fremgår udtrykkeligt af 32, stk. 2-4, der samtidig fastslår, at forbuddet regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen. Det skal i påstanden anføres, at der nedlægges påstand om udvisning med indrejseforbud i overensstemmelse med udlændingelovens 32 og konkretiseres, hvilken bestemmelse, der påstås bragt i anvendelse. Bestemmelsen i 32, stk. 2, blev ændret ved lov nr. 429 af 10. maj 2006, hvor der blev indsat et nyt nr. 4, hvorefter udvisning sker med indrejseforbud for bestandig, hvis udlændingen idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måneder, men ikke over 2 år, eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, medmindre der alene findes grundlag for at meddele indrejseforbud for 10 år. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 3.8.: - rejseforbud er muligt at gå i retning af skærpelse af længden af indrejseforbud. Som det fremgår, har arbejdsgruppen vurderet, at meget lange indrejseforbud kan medføre, at færre udlændinge bliver udvist. Integrationsministeriet finder dog, at det er muligt at øge anvendelsen af indrejseforbud for bestandig, uden at det medfører, at færre udlændinge bliver udvist. Dette kan opnås ved at lade det være udgangspunktet, at en udlænding, der udvises på baggrund af en fængselsstraf på mellem et år og seks måneder og to år, udvises for bestandig, men således at indrejseforbud begrænses til ti år efter en konkret vurdering i tilfælde, hvor der alene findes grundlag herfor. Integrationsministeriet foreslår således, at indrejseforbud for bestandig ikke længere altid skal forudsætte en fængselsstraf på to år, men alene en fængselsstraf på et år og seks måneder. Den nævnte mulighed for i stedet at fastsætte et indrejseforbud på ti år skal udnyttes, hvis et indrejseforbud for 245

246 RM 5/2006 Side 20 bestandig vil indebære, at udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Der henvises til lovforslagets Bestemmelsen i 32, stk. 3, blev tillige ændret ved lov nr. 429 af 10. maj 2006, hvor der blev indsat et nyt andet led, hvorefter indrejseforbud i forbindelse med udvisning ved dom af en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, meddeles for mindst 5 år. Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslaget: 32, stk. 3, meddeles indrejseforbud udover som allerede gældende ved udvisning efter 22, nr. 4-7 ved udvisning ved dom af en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste seks måneder, for mindst 5 år. Forslaget indebærer, at meddelelse af indrejseforbud i forbindelse med udvisning ved dom af en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste seks måneder, ikke længere følger det almindelige system i udlændingelovens 32, stk. 2, hvorefter længden af indrejseforbud afhænger af den konkret forskyldte straf. I stedet meddeles indrejseforbud altid for mindst 5 Der er ved lov nr. 429 af 10. maj 2006 endvidere sket en ændring af udlændingelovens 58 g om Rigspolitichefens indberetning af en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som uønsket til Schengeninformationssystemet (SIS). Se herom pkt Efter udlændingelovens 32 medfører en dom, hvorved en udlænding udvises, at udlændingens eventuelle visum og opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden tilladelse på ny må indrejse og opholde sig her i landet. Såfremt udlændingen ikke udrejser frivilligt, drager politiet omsorg for udsendelse, jf. udlændingelovens 30, stk. 2. Udlændingelovens 31 indeholder regler om, til hvilke lande udsendelse ikke kan ske. Det følger heraf, at der i en dom om udvisning af en udlænding ikke af retten skal tages stilling til, hvilket land udvisning skal ske til, jf. herved Højesterets dom af 19. april 2006 (U H). Det bemærkes, at det efter retspraksis er uden betydning for straffastsættelsen, at der samtidig sker udvisning, jf. Højesterets dom af 6. april 2006 (U H) Varetægtsfængsling efter udlændingelovens 35, stk. 1, inden dom En udlænding, der ikke har fast bopæl her i landet, og om hvem der foreligger begrundet mistanke om, at den pågældende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre udvisning ved dom, kan varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse varetægtsfængslingen for nødvendig for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen, jf. udlændingelovens 35, stk

247 RM 5/2006 Side 21 Hvis udlændingen under sagen har været varetægtsfængslet i medfør af retsplejeloven, men løslades inden dom f.eks. under henvisning til retsplejelovens 762, stk. 3, skal udlændingen i almindelighed søges varetægtsfængslet efter udlændingelovens 35, stk Efter dom Underretning af og forelæggelse for Udlændingeservice Anklagemyndigheden sender alle domme i sager, hvor der har været nedlagt påstand om udvisning, til Udlændingeservice til orientering. Domme i sager, hvor der er sket frifindelse for påstanden om udvisning, sendes af den anklagemyndighed, der har givet møde i sagen, til Udlændingeservice inden ankefristens udløb, således at der gives Udlændingeservice lejlighed til at udtale sig om ankespørgsmålet. Retsbogen skal så vidt muligt medsendes. Hvis vedkommende anklagemyndighed forelægger sagen for den overordnede anklagemyndighed med indstilling om anke vedrørende spørgsmålet om udvisning, anmodes Udlændingeservice samtidig om at afgive udtalelse om ankespørgsmålet til vedkommende overordnede anklagemyndighed. Der vedlægges i forbindelse med anmodningen til Udlændingeservice dom og så vidt muligt retsbog. Ved uenighed mellem anklagemyndigheden og Udlændingeservice om ankespørgsmålet forholdes der som ovenfor under pkt Underretning af Rigspolitichefen Politidirektøren drager efter retsplejelovens 997, stk. 1, omsorg for straffedommes fuldbyrdelse bl.a. i henseende til dommens bestemmelse om udvisning. Rigspolitichefens Udlændingeafdeling bistår efter anmodning fra politidirektøren ved en udsendelse i overensstemmelse med de regler, der fastsættes i Rigspolitichefens kundgørelser og rundskrivelser. Rigspolitichefen foretager endvidere opdatering i Schengeninformationssystemet, jf. udlændingelovens 58g. Politidirektøren sender hurtigst muligt domme med bestemmelse om udvisning til Rigspolitichefens Udlændingeafdeling med oplysning om eventuel anke, jf. Rigspolitichefens kundgørelse B nr. 42. Politidirektøren skal af hensyn til korrekt opdatering af afgørelsen i SIS og Kriminalregisteret kontrollere, at de i dommen citerede udvisningsbestemmelser svarer til det, der er domfældt for, og at indrejseforbuddet er korrekt fastsat efter bestemmelserne i udlændingelovens 32, jf. herved pkt Er den pågældende varetægtsfængslet efter dom efter bestemmelserne i udlændingelovens 35, underrettes Rigspolitichefen straks herom. 247

248 RM 5/2006 Side Særligt om dom m.v. til behandling, der indebærer frihedsberøvelse En udlænding, der er udvist ved dom, skal efter udlændingelovens 33, stk. 9, udrejse straks. Udrejsefristen regnes fra tidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra hospital eller forvaring. Efter udlændingelovens 50 a skal der i sager, hvor der er truffet afgørelse om udvisning i forbindelse med dom til forvaring, dom til anbringelse eller dom til behandling, i forbindelse med udskrivningen foretages en yderligere domstolsprøvelse af, om udvisningen skal ophæves, fordi udlændingens helbredsmæssige tilstand taler afgørende imod, at udsendelse finder sted, jf. nedenfor under pkt Ved behandlingsdomme har overlægen - i modsætning til dom til anbringelse og forvaring - kompetencen til at udskrive den dømte. Bestemmelsen i 33, stk. 9, forudsætter ifølge bemærkningerne til lovforslaget, at den behandlende overlæge i disse tilfælde underretter anklagemyndigheden, når det bliver aktuelt at udskrive en udvist udlænding fra hospital. Det er statsadvokaten, der fører kontrol med foranstaltningsdomme efter straffelovens og Rigsadvokaten, der fører kontrol med forvaringsdomme efter straffelovens 70. Politidirektøren skal derfor i forbindelse med, at dommen sendes til overlægen på det hospital, hvor foranstaltningen skal etableres, anmode overlægen om, at der ikke sker udskrivning af udlændingen uden forudgående underretning af politidirektøren og statsadvokaten. Politidirektøren skal samtidig anmode overlægen om, at overlægen i forbindelse med underretning om en påtænkt udskrivning af udlændingen afgiver erklæring om udlændingens helbredsmæssige tilstand, jf. nedenfor under pkt Dette har betydning for så vidt angår de i 50 a, stk. 2, nævnte domme, jf. nedenfor under pkt Varetægtsfængsling efter udlændingelovens 35, stk. 1, efter dom En udlænding, som ikke har fast bopæl her i landet, og som er udvist ved dom, kan varetægtsfængsles, når der er bestemte grunde til at anse varetægtsfængslingen for nødvendig for at sikre udlændingens tilstedeværelse under anke eller indtil bestemmelse om udvisning kan fuldbyrdes, jf. udlændingelovens 35, stk. 1. Bestemmelsen giver bl.a. mulighed for at varetægtsfængsle en udlænding, som hidtil har haft fast bopæl her i landet, og som er udvist ved endelig dom, idet en udlænding, der er udvist ved endelig dom, ikke i relation til udlændingelovens 35 kan anses for at have fast bopæl her i landet, jf. U HKK. Bestemmelsen giver ikke mulighed for at varetægtsfængsle en udlænding, som hidtil har haft fast bopæl i Danmark, under anke af en dom til udvisning, jf. U HKK. 248

249 RM 5/2006 Side 23 Har udlændingen under sagen været varetægtsfængslet i medfør af retsplejeloven eller udlændingeloven, skal udlændingen i almindelighed søges varetægtsfængslet efter dommen enten i medfør af retsplejelovens 769 eller udlændingelovens 35, stk. 1. Varetægtsfængsling efter udlændingelovens 35, stk. 1, kan i modsætning til varetægtsfængsling efter retsplejelovens regler finde sted i tilfælde, hvor udlændingen er idømt betinget frihedsstraf, cf. retsplejelovens 762, stk. 3, og dommen anses for udstået med den forudgående varetægtsfængsling efter retsplejeloven. Det fremgår af udlændingelovens 35, stk. 3, at der altid fastsættes en frist for varetægtsfængslingens længde, hvis varetægtsfængsling alene sker med henblik på fuldbyrdelse af en bestemmelse ved endelig dom om udvisning, jf. retsplejelovens bestemmelser herom. Fristen fastsættes af byretten på det sted, hvor udlændingen er tilbageholdt, uanset hvilken ret der har afsagt den endelige dom. Bestemmelsen gælder tilsvarende for foranstaltninger, der træder i stedet for varetægtsfængsling. Bestemmelsen blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 425 af 31. maj 2000, der trådte i kraft den 3. juni 2000 (som 35, stk. 2). Rigspolitichefen har i en rundskrivelse af 4. juli 2005 fastsat regler om Udlændingeafdelingens overtagelse af sager vedrørende frihedsberøvede udlændinge. Det fremgår bl.a. heraf, at Rigspolitiets Udlændingeafdeling kan overtage sager vedrørende frihedsberøvede udlændinge efter skriftlig anmodning fra politikredsene, og at frihedsberøvede udlændinge skal være fremstillet i retten ved politikredsenes foranstaltning, inden der rettes henvendelse til Rigspolitiets Udlændingeafdeling om overtagelse af sagen. Der er hverken i loven eller dens forarbejder fastsat en øvre grænse for varigheden af varetægtsfængsling efter udlændingelovens 35. Efter Højesterets praksis afhænger grænsen derfor af en konkret vurdering af sagens omstændigheder - herunder om der er reel udsigt til en hjemsendelse, jf. herved U HKK og U /1 HKK Varetægtsfængsling af asylansøgere efter udlændingelovens 35, stk. 2, efter endelig dom Lovgrundlaget Efter udlændingelovens 35, stk. 2, kan en udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af lovens 7, og som er udvist ved endelig dom efter lovens 22-24, varetægtsfængsles med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning. Bestemmelsen skal efter forarbejderne sikre, at asylansøgere, der er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens 22-24, afskæres fra at færdes frit her i landet efter straffens udståelse (eller efter modtagelse af en dom til betinget frihedsstraf), og indtil udvisningen endelig kan fuldbyrdes. Det for- 249

250 RM 5/2006 Side 24 udsættes, at politiet søger at sikre, at asylansøgere, der er udvist ved endelig dom, i videst muligt omfang varetægtsfængsles efter udlændingelovens 35, stk. 2. Det er en betingelse for varetægtsfængsling efter bestemmelsen, at dommen er endelig, og at varetægtsfængslingen sker med henblik på en effektiv fuldbyrdelse af udvisningen. Varetægtsfængsling efter bestemmelsen kan således ikke ske med henblik på fuldbyrdelse af straffen. Varetægtsfængslingen vil efter forarbejderne som udgangspunkt kunne opretholdes, indtil asylansøgningen er færdigbehandlet. Varetægtsfængslingen forudsættes således også at kunne opretholdes i tilfælde, hvor asylsagsbehandlingen er længerevarende, hvis sagsbehandlingstiden eller store dele heraf beror på den pågældende asylansøger selv. Det fremgår dog af forarbejderne, at der skal være proportionalitet mellem udvisningsgrundlaget det vil sige forbrydelsen, der ligger til grund for udvisningen og opretholdelsen af varetægtsfængslingen. Jo alvorligere kriminalitet, der er årsag til udvisningen, desto længere vil varetægtsfængslingen kunne opretholdes. I forarbejderne til bestemmelsen nævnes forskellige forhold, som kan indebære, at varetægtsfængsling efter bestemmelsen ikke skal finde sted, eller at en asylansøger, som er varetægtsfængslet efter bestemmelsen, skal løslades. Dette vil således være tilfældet, hvis varetægtsfængslingen på baggrund af en konkret og individuel vurdering af de personlige forhold f.eks. familiemæssige forhold eller alvorlig sygdom vil virke særlig belastende. Det samme gælder, hvis asylsagsbehandlingen trækker unødigt i langdrag, eller hvis behandlingen af udlændingens sag er omfattet af en generel udsættelse på grund af indhentelse af baggrundsoplysninger, der ikke kan forventes at foreligge inden for en rimelig tidshorisont. Varetægtsfængsling efter bestemmelsen vil heller ikke kunne ske, hvis asylansøgeren tilhører en nationalitet eller befolkningsgruppe, hvorfra alle eller et meget stort antal i praksis får asyl. Det forudsættes i forarbejderne, at Udlændingeservice eller Flygtningenævnet eller eventuelt Integrationsministeriet til brug for behandlingen af spørgsmålet om varetægtsfængslingen eller forlængelsen heraf i retten afgiver skriftlig udtalelse til politiet om, hvornår den pågældende asylansøgers sag kan forventes afgjort og om andre eventuelle forhold, der måtte være af betydning for spørgsmålet om varetægtsfængsling. Det forudsættes endvidere, at Udlændingeservice skriftligt orienterer politiet nærmere om asylansøgerens personlige forhold. Anvendelsen af bestemmelsen i udlændingelovens 35, stk. 1, berøres ikke af de nye regler. 250

251 RM 5/2006 Side Behandling af straffesager mod asylansøgere, hvor der kan blive tale om varetægtsfængsling efter endelig dom efter udlændingelovens 35, stk. 2 Anklagemyndigheden skal i videst muligt omfang søge asylansøgere, der er udvist ved endelig dom efter straffelovens udlændingelovens 22-24, varetægtsfængslet efter udlændingelovens 35, stk. 2, når betingelserne herfor er opfyldt, jf. nærmere pkt Dette gælder uanset, om den idømte frihedsstraf er ubetinget eller gjort betinget, og uanset om den pågældende har været varetægtsfængslet inden dommen eller under anken i medfør af retsplejeloven eller udlændingelovens 35, stk. 1. Med henblik på vurderingen af spørgsmålet om der bør påstås varetægtsfængsling, skal der fra Udlændingeservice indhentes en skriftlig udtalelse om, hvornår den pågældende asylansøgers sag kan forventes afgjort og om andre eventuelle forhold, der måtte være af betydning for spørgsmålet om varetægtsfængsling efter udlændingelovens 35, stk. 2, herunder om asylansøgeren tilhører en nationalitet eller befolkningsgruppe, hvor alle eller et meget stort antal i praksis får asyl. Der henvises herom til pkt Det forudsættes, at anklagemyndigheden umiddelbart forud for det retsmøde, hvor spørgsmålet om (fortsat) varetægtsfængsling efter udlændingelovens 35, stk. 2, skal behandles, retter henvendelse til Udlændingeservice med henblik på at få oplyst, hvorvidt der er ændringer i de forhold, der er af betydning for vurderingen af spørgsmålet om varetægtsfængsling Begæring om genoptagelse/ansøgning om 3. instansbevilling Der er ikke knyttet nogen opsættende virkning til en begæring om genoptagelse eller ansøgning om 3. instansbevilling. Begæringen eller ansøgningen medfører således ikke udsættelse eller standsning af fuldbyrdelsen af udvisningen, medmindre Den Særlige Klageret eller Højesteret beslutter det modsatte, jf. retsplejelovens 986 og 966, stk. 2. Hvis spørgsmålet om opsættende virkning rejses over for politiet eller anklagemyndigheden, orienteres der om adgangen til at indbringe spørgsmålet for retten, jf. herved bekendtgørelse nr. 505 af 17. juni 2005 om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf, 8. Anklagemyndigheden vil i almindelighed udtale sig imod en begæring om opsættende virkning under henvisning til formålet med udvisningsreglerne. Politidirektøren underretter Rigspolitichefens Udlændingeafdeling om en begæring om genoptagelse og en ansøgning om 3. instansbevilling. 251

252 RM 5/2006 Side Prøvelse efter udlændingelovens 50 af afgørelse om udvisning Generelt om bestemmelsen Efter udlændingelovens 50, stk. 1, kan en udlænding, der er udvist ved dom, men hvor udvisningen ikke er iværksat, inden for nærmere opregnede frister begære spørgsmålet om udvisningens ophævelse indbragt for retten ved anklagemyndighedens foranstaltning. Ophævelse efter 50 af en beslutning om udvisning forudsætter, at der efter den oprindelige dom til udvisning er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. 26. Kun væsentlige ændringer i udlændingens forhold, som ikke kunne forudses ved dommens afsigelse, kan begrunde, at udvisningen ophæves. Den omstændighed, at udlændingen i tiden efter straffedommen har formået at opretholde kontakt til ægtefælle og børn, og at familien i samme tidsrum er blevet mere integreret i det danske samfund, herunder blevet danske statsborgere, kan således ikke begrunde ophævelse af udvisningen, jf. U V, U HKK og Højesterets kendelse af 31. juli Nyere praksis om prøvelsen efter 50, se U HKK, U HKK og U HKK Forelæggelse for Udlændingeservice Når der er fremsat en begæring om prøvelse efter udlændingelovens 50, skal anklagemyndigheden indhente en udtalelse fra Udlændingeservice, jf. udlændingelovens 57, stk. 1, 2. pkt. Forelæggelsen for Udlændingeservice skal være ledsaget af følgende: Begæringen om prøvelse efter 50. Politirapport om de i 26 nævnte forhold fra den oprindelige sag. Politirapport med ny afhøring af den pågældende udlænding og eventuelt andre om de i 26 nævnte forhold, jf. pkt Andre relevante oplysninger af betydning for prøvelsen Indbringelse for retten En sag om prøvelse efter udlændingelovens 50 indbringes for den byret, som har pådømt sagen i første instans, eller byretten i den kreds, hvor den dømte bor eller opholder sig, jf. udlændingelovens 252

253 RM 5/2006 Side 27 50, stk. 2, jf. straffelovens 59, stk. 2. Er sagen pådømt af landsretten i første instans, indbringes sagen for byretten i den kreds, hvor den pågældende bor eller opholder sig. Sagen bør så vidt muligt behandles der, hvor den pågældende bor eller opholder sig. Adgangen til prøvelse efter 50 blev begrænset ved lov nr. 473 af 1. juli 1998, således at der kun er adgang til at prøve en doms bestemmelse om udvisning én gang. Det fremgår af Betænkning 1326/1997, at man ved denne begrænsning ønskede at lægge prøvelsen i tidsmæssig tilknytning til tidspunktet for udlændingens løsladelse med henblik på udvisning for derved at mindske sandsynligheden for, at der i tidsrummet mellem prøvelsen og effektueringen af udvisningen sker væsentlige relevante ændringer i udlændingens forhold. Det påhviler retten af egen drift at påse, at betingelserne for prøvelse af en doms bestemmelse om udvisning er opfyldt, jf. U H. Begæring om prøvelse efter udlændingelovens 50 kan fremsættes tidligst 6 måneder og skal fremsættes senest 2 måneder før, udvisningen kan forventes iværksat. Fremsættes begæringen senere, kan retten beslutte at behandle sagen, såfremt fristoverskridelsen må anses for undskyldelig. Fremsættes begæringen om prøvelse tidligere, nedlægges der påstand om afvisning af begæringen, jf. Østre Landsrets 12. afdelings kendelse af 25. august 2006 (kære nr. S ). Begæringen kan afvises af retten, hvis det er åbenbart, at der ikke er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold. Afvises begæringen ikke, beskikkes der efter anmodning en forsvarer for udlændingen. Det følger af stk. 2, 4. pkt., at retten, når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning kan iværksættes, kan bestemme, at udlændingen skal underkastes frihedsberøvelse. 34, 37, stk. 3 og 6, og 37 a-37 e finder tilsvarende anvendelse. Rejses sagen under afsoningen, og kan sagen ikke afsluttes inden løsladelse/prøveløsladelse, nedlægges der som udgangspunkt påstand om frihedsberøvelse under den fortsatte behandling af sagen. Opretholder retten udvisningsbestemmelsen, nedlægges der som udgangspunkt påstand om varetægtsfængsling i medfør af udlændingelovens 35, stk. 1, med henblik på effektuering af udvisningen. Politidirektøren indhenter eventuelt telefonisk oplysninger fra Rigspolitichefens Udlændingeafdeling om tidsperspektivet for en effektuering af udvisningen og underretter Udlændingeafdelingen, når sagen indbringes for retten. Rejses spørgsmålet om prøvelse efter 50 efter løsladelse/prøveløsladelse har fundet sted og på et tidspunkt, hvor udlændingen er varetægtsfængslet i medfør af udlændingelovens 35, nedlægges påstand om frihedsberøvelse efter 50, stk. 2. Opretholdes udvisningen, nedlægges der påstand om varetægtsfængsling i medfør af 35, stk

254 RM 5/2006 Side Underretning af Udlændingeservice og Rigspolitichefen Politidirektøren sender kopi af rettens kendelse til Udlændingeservice til orientering og Rigspolitichefens Udlændingeafdeling til orientering og eventuel videre foranstaltning. Der forholdes i øvrigt som ovenfor under pkt og Prøvelse efter udlændingelovens 50 a af afgørelse om udvisning Generelt om bestemmelsen En udlænding, der er udvist ved dom, skal efter udlændingelovens 33, stk. 9, udrejse straks. Er udlændingen dømt til foranstaltning efter straffelovens 68-70, der indebærer frihedsberøvelse, regnes udrejsefristen fra udskrivning fra hospital eller forvaring. Ved udskrivning forstås, at den pågældende ikke længere er indlagt på psykiatrisk hospital eller anden institution. Der er tale om udskrivning, selv om den pågældende senere vil kunne genindlægges ved overlægens beslutning, jf. Betænkning 1326/1997, side 911. I forbindelse med udskrivningen skal der efter 50 a foretages en obligatorisk domstolsprøvelse af, om udvisningen skal ophæves, fordi udlændingens helbredsmæssige tilstand taler afgørende imod, at udsendelse finder sted. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget vil der ved rettens afgørelse af, om udlændingens helbredsmæssige tilstand taler afgørende imod udsendelse, kunne lægges vægt på: efrygtes, at den pågældende vil begå personfarlig kriminalitet. Retten vil endvidere kunne lægge vægt på karakteren og grovheden af den kriminalitet, der begrundede udvisningen. Retten skal af egen drift påse, om udsendelse af en udlænding med et fortsat behandlingsbehov vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention." I Betænkning 1326/1997 er der på side 854 bemærkninger til en lignende bestemmelse, som blev foreslået af Udvisningsudvalget, men som ikke blev gennemført i den foreslåede form. Disse bemærkninger må antages at være af betydning for fortolkningen af 50 a. Det anføres her, at der ved rettens afgørelse vil sagen kan befrygtes, at den pågældende vil begå personfarlig kriminalitet, såfremt behandlingsforløbet afbrydes. Retten vil endvidere bl.a. kunne lægge vægt på, hvor lang tid der er forløbet siden den oprindelige dom om udvisning, ligesom karakteren og grovheden af den kriminalitet, der begrundede beslutningen 254

255 RM 5/2006 Side 29 om udvisning vil kunne tillægges betydning. Endelig vil der i forbindelse med prøvelsen kunne lægges vægt på, om der foreligger hensyn i udlændingelovens 26, som taler for, at udvisningen ophæves. Domstolene skal endvidere på sædvanlig vis ved afgørelsen påse, at en gennemførelse af udvisningen er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt om udsendelse af en udvist udlænding, der fortsat må antages at have behov for psykiatrisk behandling, vil kunne være i strid med EMRK artikel 3, der indeholder et forbud mod "umenneskelig behandling"." Til brug for rettens prøvelse efter 50 a skal der indhentes en lægelig erklæring fra vedkommende overlæge om udlændingens helbredsmæssige tilstand, herunder om det hidtidige behandlingsforløb og om karakteren af og behovet for fortsat behandling og om konsekvenserne af, at behandlingsforløbet afbrydes. Erklæringen skal endvidere indeholde en vurdering af, om det må befrygtes, at udlændingen vil begå personfarlig kriminalitet, hvis behandlingen afbrydes. Der kan eventuelt gennem Udlændingeservice og Udenrigsministeriet søges indhentet oplysninger om behandlingsmulighederne i hjemlandet, jf. Betænkning 1326/1997, side 854. Der vil som udgangspunkt ikke være behov for at forelægge sagen for Udlændingeservice, idet prøvelsen efter 50 a efter lovteksten alene består i en vurdering af, om udlændingens helbredsmæssige tilstand taler afgørende imod, at udsendelse finder sted. Det fremgår i øvrigt af bemærkningerne til lovforslaget, at prøvelsen efter 50 a ikke udelukker udlændingens adgang til efter 50 at få spørgsmålet om udvisningens ophævelse indbragt for retten Særligt om dom til anbringelse/forvaring Efter 50 a, stk. 1, træffer retten i forbindelse med en afgørelse om ændring af dom til anbringelse eller forvaring, der indebærer udskrivning, jf. straffelovens 72, samtidig afgørelse om, hvorvidt dommens bestemmelse om udvisning skal opretholdes. Taler udlændingens helbredsmæssige forhold afgørende imod, at udsendelse finder sted, ophæves udvisningen. Træffer retten i medfør af straffelovens 72 beslutning om endelig ophævelse af foranstaltningen, skal udvisningen ifølge bemærkningerne til lovforslaget effektueres Særligt om dom m.v. til behandling, der indebærer frihedsberøvelse Er en udvist udlænding undergivet en strafferetlig retsfølge, der indebærer frihedsberøvelse, indbringer anklagemyndigheden i forbindelse med udskrivning fra hospital spørgsmålet om udvisningens ophævelse for retten, jf. 50 a, stk. 2. Bestemmelsen omfatter de tilfælde, hvor udlændingen på udskrivningstidspunktet er undergivet dom til behandling, jf. RM 5/2002, afsnit 7.3, B, og de tilfælde, hvor udlændingen i forbindelse med en 255

256 RM 5/2006 Side 30 foranstaltningsændring i medfør af straffelovens 72 ved kendelse fortsat er undergivet en strafferetlig retsfølge, der indebærer frihedsberøvelse. Rettens prøvelse af, om udvisningen skal ophæves, skal så vidt muligt ske, inden udlændingen udskrives, idet det ved indførelsen af reglerne i 1998-loven må anses for forudsat, at man skal undgå den situation, at udlændinge, der er udvist, kommer på fri fod, inden prøvelsen efter 50 a er blevet foretaget i retten. Kan prøvelsen ikke finde sted inden udskrivningen, skal der over for retten fremsættes begæring om varetægtsfængsling i medfør af udlændingelovens 35 for at sikre udlændingens tilstedeværelse, indtil bestemmelsen om udvisning kan fuldbyrdes. De almindelige regler i retsplejelovens 765 om varetægtssurrogat finder herunder anvendelse. Finder retten, at udlændingens helbredsmæssige forhold taler afgørende imod, at udsendelse finder sted, ophæves udvisningen Særligt om dom til ambulant behandling med mulighed for frihedsberøvelse Efter bemærkningerne til lovforslaget til 1998-loven forudsættes det, at retten i forbindelse med straffesagen tager stilling til, om udlændingens helbredsmæssige tilstand taler afgørende imod, at udsendelse finder sted. Disse domme er således ikke omfattet af 50 a. Søges en dom til ambulant behandling indbragt for retten med henblik på prøvelse efter 50 a, stk. 2, nedlægges påstand om afvisning af begæringen, jf. Østre Landsrets kendelse af 8. februar 2006 (17. afd. kære j.nr. S ) Underretning af Udlændingeservice og Rigspolitichefen Politidirektøren sender kopi af rettens kendelse til Udlændingeservice til orientering og Rigspolitichefens Udlændingeafdeling til orientering og eventuel videre foranstaltning. Der forholdes i øvrigt som ovenfor under pkt og Særlig prøvelse af spørgsmål om udvisning af EU-statsborgere m.v Generelt om udvisning af EU-statsborgere m.v. EU-reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed m.v. sætter grænser for medlemsstaternes adgang til at udvise EU-borgere, og alene hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed kan retfærdiggøre begrænsninger i adgangen til indrejse og ophold inden for Fællesskabet. Dette er der taget højde for i udlændingelovens 2, stk. 3, hvorefter reglerne om blandt andet udvisning kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler. 256

257 RM 5/2006 Side 31 Det er overladt til den enkelte medlemsstat at fastsætte, hvilke former for adfærd, der er uacceptable og skal kunne medføre udvisning, mens EU-reglerne fastsætter de overordnede rammer indenfor for hvilke dette skøn kan udøves. Efter Artikel 3 i Rådsdirektiv nr. 64/221 har sådanne forholdsregler udelukkende kunnet støttes på vedkommende udlændings personlige forhold, og dom for strafbart forhold har ikke i sig selv uden videre kunnet begrunde disse forholdsregler. Rådsdirektiv nr. 64/221 er ændret ved direktiv 2004/328/EF, jf. pkt EF-Domstolen har understreget, at begrebet den offentlige orden skal fortolkes snævert, og at den offentlige orden kun er truet, hvis der foreligger en aktuel og tilstrækkelig alvorlig trussel mod et grundlæggende samfundshensyn. Det anføres i Betænkning 1326/1997 side 750, at -Domstolens praksis tolkes således, at der ved afgørelsen af, om kriminalitet begået af en udlænding, der er omfattet af EF/EØS-reglerne, skal medføre udvisning, skal foretages en konkret proportionalitetsvurdering af, om den aktuelle trussel mod den offentlige orden har en sådan styrke, at denne kan begrunde udvisning af den pågældende med den deraf følgende indskrænkning af den frie bevægelighed inden for Det Europæiske Fællesskab. Vurderingen foretages på grundlag af forholdets art og grovhed, risikoen for gentagelse ud fra forholdets karakter og den dømtes forhold i øvrigt. Det er således efter omstændighederne ikke tilstrækkeligt, at en udlænding, der er omfattet af EF/EØS-reglerne, er dømt for et kriminelt forhold. Der skal herudover foreligge en konkret t En sådan konkret vurdering må navnlig formodes at få praktisk betydning, hvor en udlænding omfattet af EU-reglerne idømmes en straf af kortere varighed. Den foreliggende trykte landsretspraksis viser en vis tilbageholdenhed på dette område Personkredsen, der er omfattet af EU-reglerne Spørgsmålet om opholdsret til udlændinge omfattet af EU-reglerne er reguleret i EU-opholdsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 358 af 21. april 2006 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler), der er revideret i forbindelse med implementeringsfristen for Rådsdirektivet. EU/EØS-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr af 28. november 2005 om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler eller aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) er ophævet for EU-borgere, men finder fortsat anvendelse for EØS-statsborgere og schweiziske statsborgere. Integrationsministeriet har oplyst, at følgende persongrupper er omfattet af EU-reglerne: statsborgere i lande, der er tilsluttet Den Europæiske Union, statsborgere i lande, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-landene), dvs. Norge, Island og Liechtenstein samt statsborgere i Schweiz, 257

258 RM 5/2006 Side 32 udlændinge, der i øvrigt er omfattet af EU-reglerne, dvs. 3. landsstatsborgere der er omfattet af EU-reglerne som familiemedlem til en EU/EØS-statsborger henholdsvis schweizisk statsborger. Det fremgår af EU-opholdsbekendtgørelsen, hvornår en 3. landsstatsborger har ret til at opholde sig i Danmark som familiemedlem til en EU-borger. Det fremgår af EU/EØS-bekendtgørelsen, hvornår en 3. landsstatsborger har ret til at opholde sig i Danmark som familiemedlem til en EØS-statsborger eller schweizisk statsborger Rådsdirektiv 2004/38/EF Rådsdirektiv 2004/38/EF om unionsborgernes og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig på medlemsstaternes område trådte i kraft den 30. april Direktivet samler de retsregler om unionsborgernes ret til indrejse og ophold, som tidligere fremgik af to forordninger og ni direktiver, i en enkelt retsakt. Direktivet viderefører i vid udstrækning de hidtidige regler på området. Det følger af direktivets artikel 33, at værtsmedlemsstaten kun kan træffe udsendelsesafgørelse som straf eller som retlig følgevirkning til en fængselsstraf, hvis betingelserne i artikel 27, 28 og 29 er opfyldt. Direktivets artikel 27 viderefører det allerede gældende princip om, at begrænsninger af den frie bevægelighed inden for Fællesskabet herunder udvisning med indrejseforbud kun er mulige af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed; der kan ikke lægges økonomiske hensyn til grund. Foranstaltninger truffet af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde anvendelsen af sådanne foranstaltninger, jf. direktivets artikel 27, stk. 2, 1. pkt. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Begrundelser, der ikke vedrører den individuelle sag, eller som har generalpræventiv karakter, må ikke anvendes, jf. direktivets artikel 27, stk. 2, 2. pkt. Direktivets artikel 28 har til formål at yde en øget beskyttelse mod udsendelse herunder udvisning med indrejseforbud idet medlemsstaterne, før de træffer en afgørelse om udsendelse for en EUstatsborger eller et familiemedlem til denne, skal vurdere den pågældende persons integration i samfundet på grundlag af en række kriterier, som nærmere eksemplificeres i bestemmelsen. Efter direktivets artikel 28 skal værtsmedlemsstaten således, før den træffer afgørelse om udsendelse med begrundelse i den offentlige orden eller sikkerhed, bl.a. tage hensyn til varigheden af den pågældendes ophold på værtsmedlemsstatens område, den pågældendes alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation, sociale og kulturelle integration i værtsmedlemsstaten og tilknytning til hjemlandet. 258

259 RM 5/2006 Side 33 Værtsmedlemsstaten må endvidere ikke træffe en udsendelsesafgørelse vedrørende en unionsstatsborger eller dennes familiemedlemmer, uanset nationalitet, når de pågældende har opnået ret til tidsubegrænset ophold på værtsmedlemslandets område, medmindre afgørelsen om udsendelse er begrundet i alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, jf. artikel 28, stk. 2. Der må, medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten, ikke træffes en udsendelsesafgørelse i forhold til en unionsborger, hvis den pågældende har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de sidste ti forudgående år, eller hvis den pågældende er mindreårig og udsendelse ikke er nødvendig af hensyn til barnets tarv som fastlagt i De Forenede Nationers Konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder, jf. artikel 28, stk. 3. Direktivets artikel 29 regulerer nærmere spørgsmålet om, hvilke sygdomme, der kan begrunde foranstaltninger, der begrænser den fri bevægelighed. Direktivets bestemmelser er gennemgået i forarbejderne til lov nr. 301 af 19. april 2006 (lovforslag L 94, Folketingsåret ). Integrationsministeriet har endvidere oplyst, at direktivets artikel 28, stk. 3, litra a) må skulle fortolkes således, at en unionsborger ikke må udvises, medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed, hvis den pågældende har haft lovligt ophold i værtsmedlemsstaten i ti år Bestemmelsen i udlændingelovens 50 b om prøvelse af en afgørelse om udvisning Generelt om bestemmelsen Ved lov nr. 301 af 19. april 2006 er der indsat en bestemmelse i udlændingelovens 50 b, hvorefter EU-statsborgere og andre statsborgere omfattet af EU-reglerne, der ved dom er udvist fra landet, i visse tilfælde har krav på at få indbragt spørgsmålet om udvisning for retten på ny. Indbringelse for domstolene skal ske i de tilfælde, hvor udvisningen ikke er iværksat to år efter afgørelsen herom, og anklagemyndigheden har i sager omfattet af 50 b en pligt til af egen drift at indbringe spørgsmålet om opretholdelse af udvisningen for domstolene. Der er tale om gennemførelse af en række bestemmelser i direktiv 2004/328/EF om unionsborgernes og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig på medlemsstaternes område, jf. pkt. 10. Den nye bestemmelse i udlændingelovens 50 b er sålydende:» 50 b. Er udvisning efter 49, stk. 1, af en statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller en schweizisk statsborger eller en udlænding i øvrigt omfattet af EU-reglerne, jf. 2, stk. 2, ikke iværksat 2 år efter afgørelsen, indbringer anklagemyndigheden, umiddelbart inden udvisningen kan forventes iværksat, spørgsmålet om, hvorvidt udvisningen skal opretholdes, for retten. Retten tager i forbindelse hermed stilling til, om udlændingen fortsat udgør en reel trussel for den offentlige orden eller sikker- 259

260 RM 5/2006 Side 34 hed, og i bekræftende fald om forholdene har ændret sig, siden den oprindelige afgørelse om udvisning blev truffet. Stk. 2. Straffelovens 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Der beskikkes efter anmodning en forsvarer for udlændingen. Retten kan, når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning kan iværksættes, bestemme, at udlændingen skal underkastes frihedsberøvelse. 34, 37, stk. 3 og 6, og 37 a-37 e finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 85.«Det er om baggrunden for indførelsen af bestemmelsen bl.a. anført i de specielle bemærkninger til lovforslaget (L 94, Folketingsåret ): Senest den 30. april 2006 skal direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig på medlemsstaternes område være gennemført i dansk ret. Det følger af direktivets artikel 33 (i direktivets kapitel VI om begrænsninger i retten til indrejse og ophold af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed), at hvis der er truffet afgørelse om udvisning som retlig følgevirkning af en fængselsstraf, og udvisningen iværksættes mere end to år efter, at beslutningen om udvisning blev truffet, skal den berørte medlemsstat efterprøve, om den pågældende person fortsat udgør en reel trussel for den offentlige orden eller sikkerhed, og den skal vurdere, om forholdene har ændret sig, siden den oprindelige udsendelsesafgørelse blev truffet. Da direktivets artikel 33 på en række punkter rækker videre end bestemmelsen i udlændingelovens 50 først og fremmest derved, at prøvelse ikke afhænger af den udviste persons eget initiativ fore- Der kan for så vidt angår de persongrupper, der er omfattet af udlændingelovens 50 b, henvises til pkt Udlændingelovens 50 b gælder alene udlændinge, der på tidspunktet for afgørelsen om udvisning, jf. 49, stk. 1, var omfattet af en af ovennævnte persongrupper. Prøvelsen er obligatorisk og kan ikke fraviges ved aftale. Det fremgår i øvrigt af bemærkningerne til lovforslaget, at prøvelsen efter 50 b ikke udelukker udlændingens adgang til efter 50 at få spørgsmålet om udvisningens ophævelse indbragt for retten Forelæggelse for Udlændingeservice Bestemmelsen i 50 b forudsætter, at kriminalforsorgen underretter anklagemyndigheden, når det bliver aktuelt at løslade eller prøveløslade en udvist udlænding. Politidirektøren skal derfor i forbindelse med, at dommen sendes til kriminalforsorgen til fuldbyrdelse anmode kriminalforsorgen om, at der ikke sker løsladelse (prøveløsladelse) uden forudgående underretning af politidirektøren. Kriminalforsorgen sender strafberegning med oplysning om det forventede løsladelsestidspunkt til politidirektøren. 260

261 RM 5/2006 Side 35 Når løsladelse/prøveløsladelse bliver aktuel, underretter det fængsel eller arresthus, hvor domfældte opholder sig, politidirektøren og Rigspolitichefens Udlændingeafdeling om, hvornår domfældte forventes løsladt eller prøveløsladt, således at anklagemyndigheden i medfør af udlændingelovens 50 b kan tage skridt til at indbringe spørgsmålet om eventuel ophævelse af udvisningen for retten i god tid inden iværksættelse af udvisningsbestemmelsen. Der vil som udgangspunkt være behov for at forelægge sagen for Udlændingeservice vedrørende spørgsmålet om 26-forhold, idet prøvelsen efter 50 b efter lovteksten består i en vurdering af, om udlændingen fortsat udgør en reel trussel for den offentlige orden eller sikkerhed, og i bekræftende fald om forholdene har ændret sig, siden den oprindelige afgørelse om udvisning blev truffet. Anklagemyndigheden indhenter herefter en udtalelse fra Udlændingeservice, jf. princippet i udlændingelovens 57, stk. 1, 2. pkt. Forelæggelsen for Udlændingeservice skal være ledsaget af følgende: Anklagemyndighedens begæring om prøvelse efter 50 b. Politirapport om de i 26 nævnte forhold fra den oprindelige sag. Politirapport med ny afhøring af den pågældende udlænding og eventuelt andre om de i 26 nævnte forhold, jf. pkt Underretning fra vedkommende fængsel eller arresthus om, hvornår domfældte forventes løsladt eller prøveløsladt. Andre relevante oplysninger af betydning for prøvelsen Indbringelse for retten Er en udvisning efter 49, stk. 1, ikke iværksat to år efter afgørelsen, indbringer anklagemyndigheden spørgsmålet om, hvorvidt udvisningen skal opretholdes, for retten, umiddelbart inden udvisningen kan forventes iværksat. Da det bør være de faktiske forhold på det tidspunkt, hvor udvisningen kan effektueres, som er afgørende for, om den skal opretholdes, skal anklagemyndigheden først indbringe spørgsmålet om, hvorvidt udvisningen skal opretholdes, for retten, umiddelbart inden udvisningen kan forventes iværksat. Anklagemyndigheden har i sager omfattet af 50 b en pligt til af egen drift at indbringe spørgsmålet om opretholdelse af udvisningen for domstolene. En sag om prøvelse efter udlændingelovens 50 b indbringes af anklagemyndigheden for den byret, som har pådømt sagen i første instans, eller byretten i den kreds, hvor den dømte bor eller opholder 261

262 RM 5/2006 Side 36 sig, jf. udlændingelovens 50 b, stk. 2, jf. straffelovens 59, stk. 2. Er sagen pådømt af landsretten i første instans, indbringes sagen for byretten i den kreds, hvor den pågældende bor eller opholder sig. Sagen bør så vidt muligt behandles der, hvor den pågældende bor eller opholder sig. Det bør tilstræbes, at prøvelsen af udvisningsspørgsmålet er afgjort samtidig med, at den udvistes frihedsberøvelse er udstået, således at eventuel udvisning kan effektueres i forbindelse med løsladelsen. Der bør derfor ved vurderingen af, hvornår spørgsmålet skal indbringes for retten, tages højde for domstolenes sagsbehandlingstid, herunder en eventuel kærebehandling af sagen. Retten tager i den forbindelse stilling til, om udlændingen fortsat udgør en reel trussel for den offentlige orden eller sikkerhed, og i bekræftende fald om forholdene har ændret sig, siden den oprindelige afgørelse om udvisning blev truffet. Der er ikke tillagt retten adgang til at afvise begæringen om udvisningens ophævelse, heller ikke hvor det er åbenbart, at der ikke er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold. Der skal således ske realitetsbehandling i alle tilfælde, cf. udlændingelovens 50, stk. 2. Bestemmelsen i 50 b er efter forarbejderne kun relevant i tilfælde, hvor udsendelse på grund af afsoning eller frihedsberøvelse som følge af særforanstaltninger ikke er iværksat to år efter afgørelsen; i andre tilfælde finder alene bestemmelsen i udlændingelovens 50 anvendelse. Det følger af 50 b, stk. 2, 3. pkt., at retten, når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændinges tilstedeværelse under sagen, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning kan iværksættes, kan bestemme, at udlændingen skal underkastes frihedsberøvelse. 34, 37, stk. 3 og 6, og 37 a-37 e finder tilsvarende anvendelse. Der kan herom henvises til bemærkningerne til udlændingelovens 50. Politidirektøren kan eventuelt telefonisk indhente oplysninger fra Rigspolitichefens Udlændingeafdeling om tidsperspektivet for en effektuering af udvisningen. Politidirektøren underretter Udlændingeafdelingen, når sagen indbringes for retten Underretning af Udlændingeservice og Rigspolitichefen Politidirektøren sender kopi af rettens kendelse til Udlændingeservice og Direktoratet for Kriminalforsorgen til orientering samt til Rigspolitichefens Udlændingeafdeling til orientering og eventuel videre foranstaltning. Der forholdes i øvrigt som ovenfor under pkt og Administrativ udvisning, jf. udlændingelovens 25 a b 3.1. Bestemmelserne om administrativ udvisning Efter udlændingelovens 25 a, stk. 1, kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, udvises når den pågældende er dømt for visse former for krimi- 262

263 RM 5/2006 Side 37 nalitet eller over for politiet har erkendt overtrædelsen mv. Bestemmelsen blev indsat i 1998-loven og anvendelsesområdet er siden blevet udvidet. Ved lov nr. 458 af 7. juni 2001 om ændring af udlændingeloven (Frihedsberøvelse af asylansøgere og administrativ udvisning m.v.) blev der endvidere indsat et nyt stk. 3 i udlændingelovens 36, hvorefter en udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af lovens 7, og som er udvist efter lovens 25 a, stk. 1, kan frihedsberøves administrativt med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af afgørelsen om udvisning. Rigspolitichefen har i en rundskrivelse af 18. juli 2001 nærmere beskrevet reglerne om administrativ udvisning i udlændingelovens 25 a, stk. 1, og frihedsberøvelse efter udlændingelovens 36, stk. 3, af asylansøgere, som er udvist administrativt samt fastsat nærmere retningslinjer for behandlingen af disse sager Kompetencen til at træffe afgørelse om administrativ udvisning Kompetencen til at træffe afgørelse om administrativ udvisning tilkommer Udlændingeservice. Udlændingeservice har den 26. september 2006 udsendt en vejledning om administrativ ud- og afvisning. Administrativ udvisning kan i visse tilfælde ske, når udlændingen er dømt for strafbart forhold, men hvor der ikke ved dommen kan tages stilling til spørgsmålet om udvisning, f.eks. bødedomme Underretning af Udlændingeservice Anklagemyndigheden sender sager, som kan medføre administrativ udvisning, til Udlændingeservice med henblik på afgørelse af udvisningsspørgsmålet. Følgende skal vedlægges: Dom og politirapport om de i 26 nævnte forhold (blanket P med samtykkeerklæring). Sagen sendes straks til Udlændingeservice. Udlændingen bør snarest muligt i sagsforløbet orienteres om, at sagen efter domsafsigelsen vil blive fremsendt til Udlændingeservice med henblik på styrelsens stillingtagen til udvisningsspørgsmålet. I de tilfælde, hvor administrativ udvisning kan komme på tale, uden at der foreligger dom i en straffesag, forholdes der i overensstemmelse med de i afsnit 3.1. nævnte retningslinjer, der er fastsat af Rigspolitichefen. 4. Frakendelse af indfødsret Reglerne om frakendelse af dansk indfødsret fremgår af lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni

264 RM 5/2006 Side 38 Reglerne blev indført ved lov nr. 193 af 5. april 2002 (Frakendelse af dansk indfødsret erhvervet ved svig) om ændring af indfødsretsloven. Ændringen medførte, at der kan ske frakendelse af dansk indfødsret erhvervet ved svig. Det følger af lovens 3, stk. 2, at loven finder anvendelse, selv om dansk indfødsret er erhvervet før lovens ikrafttræden. Loven trådte i kraft den 7. april Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt , at bestemmelsen i indfødsretslovens 8 A giver mulighed for, at domstolene kan vurdere alle omstændigheder i den enkelte sag og i forbindelse hermed kan foretage en proportionalitetsvurdering, som kan føre til, at der ikke sker frakendelse. I den samlede vurdering vil der således kunne indgå en række forskellige momenter. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at der navnlig bør lægges vægt på en afvejning af forholdets grovhed over for en eventuel frakendelses indgribende betydning for den pågældende. Det forhold, at udlændingen ved frakendelse af dansk indfødsret vil blive statsløs, medfører ikke i sig selv, at frakendelse af indfødsretten undlades, jf. herved U V. Sag om frakendelse af dansk indfødsret efter indfødsretslovens 8 A indbringes for retten af anklagemyndigheden efter anmodning fra ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Påstanden kan endvidere nedlægges i forbindelse med en straffesag, jf. indfødsretsloven 8 D. Ved lov nr. 311 af 5. maj 2004 (Ændring af reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring samt indførelse af ny bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret) blev mulighederne for frakendelse af dansk statsborgerskab udvidet. Der blev indsat en bestemmelse i 8 B, stk. 1, der åbner mulighed for, at en person, der dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, ved dom kan frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Er personen i udlandet straffet for en handling, der efter stk. 1 kan medføre frakendelse af dansk indfødsret, kan indfødsret frakendes i medfør af straffelovens 11. Der skal ved afgørelsen af, om der skal ske frakendelse af indfødsretten efter indfødsretslovens 8 B, som ved frakendelse efter 8 A foretages en proportionalitetsafvejning af på den ene side forholdets grovhed og på den anden side frakendelsens betydning for den pågældende, jf. herved de almindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt Ophævelse af forskrifter RM 2/2002 ophæves. Endvidere ophæves forskrifterne i Rigsadvokaten Informerer nr. 5/2004 af 23. januar 2004 (Forelæggelse for Udlændingestyrelsen i straffesager, hvor der muligt skal nedlægges påstand om udvisning), Rigsadvokaten Informerer nr. 9/2006 af 1. maj 2006 (Ny bestemmelse i udlændingeloven om udvisning af EU-statsborgere mv. og Rigsadvokaten Informerer nr. 11/2006 af 18. maj 2006 (Ny bestemmelse i udlændingeloven om betinget udvisning). 264

265 RM 5/2006 Side Overgangsregler Opmærksomheden henledes på, at det for en række af udlændingelovens bestemmelser gælder, at bestemmelserne alene finder anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder udvisningen er begået efter lovens ikrafttræden, jf. herved bl.a. 4 i lov nr. 473 af 1. juli Det vil derfor i en række tilfælde være nødvendigt at efterse den pågældende ændringslovs ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for at afklare, hvorvidt udvisningsspørgsmålet skal afgøres efter de hidtil gældende regler, jf. herved U H. Jørgen Steen Sørensen 265

266 Anklagemyndighedens Vidensbase RI med bilag.pdf RI med bilag - Ændrede regler om udvisning og betinget udvisning Emneord: udvisning Printet den:05. december

267 Anklagemyndighedens Vidensbase RI med bilag.pdf Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 1. juli 2011 JOURNAL NR. RA BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN FREDERIKSHOLMS KANAL 16 Rigsadvokaten Informerer Nr. 3/ KØBENHAVN K TELEFON FAX Ændrede regler om udvisning og betinget udvisning (RA ) 1. Indledning Ved lov nr. 758 af 29. juni 2011 er der vedtaget en skærpelse af udlændingelovens regler om udvisning. Det er bl.a. formålet med de nye regler, at udlændinge, der står til udvisning, kun skal have mulighed for at blive i Danmark, hvis en udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det er endvidere formålet at styrke ordningen med betinget udvisning markant. Som led i indsatsen mod bandekriminalitet tillægges det endelig en særlig vægt i skærpende retning ved afgørelsen om udvisning, hvis der er tale om handlinger, der er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet. Ændringerne træder i kraft den 1. juli 2011 og finder anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden, jf. nedenfor under pkt. 6. Lovforslag L 210 af 30. maj 2011 om ændring af udlændingeloven med bemærkninger er vedhæftet. 2. Udlændingelovens 26, modhensyn til udvisning og afvejningen heraf Efter udlændingelovens 26, stk. 1, skal der ved afgørelsen om udvisning tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særligt belastende. Bestemmelsen opregner en række forhold, der i den forbindelse navnlig skal indgå i vurderingen. Efter den 267

268 Anklagemyndighedens Vidensbase RI med bilag.pdf hidtil gældende bestemmelse i lovens 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter 22, nr. 4-8, og 25, medmindre de i stk. 1 nævnte hensyn taler afgørende derimod. Lovændringen indebærer, at bestemmelsen i 26, stk. 1, kun finder anvendelse ved udvisning efter udlændingelovens 25 a-c. Bestemmelsen finder således ikke efter lovændringen anvendelse i forbindelse med udvisning ved en straffedom efter udlændingelovens Samtidig ændres den skærpede afvejningsregel i udlændingelovens 26, stk. 2, således at den skærpede vurdering af, hvornår udvisning skal ske, udvides fra alene at omfatte udvisning efter lovens 22, nr. 4-8, og 25 til at omfatte alle tilfælde, hvor der kan ske udvisning ved dom i medfør af udlændingelovens samt udvisning efter 25. RIGSADVOKATEN SIDE 2 Derudover følger det af den nye bestemmelse i udlændingelovens 26, stk. 2, at udvisning skal ske, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. nedenfor under pkt Vurderingen af, om der i forbindelse med en straffedom skal ske udvisning, er herefter ikke længere knyttet til hensynene i udlændingelovens 26, stk. 1, men skal alene tage udgangspunkt i, om udvisning i det konkrete tilfælde med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Som det fremgår af lovforslagets afsnit 2.2., ændres der ikke ved, at de internationale forpligtelser altid skal overholdes, og det vil også i tilfælde, hvor der kan være usikkerhed om rækkevidden af de internationale forpligtelser, være op til domstolene at foretage en konkret vurdering af, om udvisning vil være mulig inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, under henvisning til at lovgivers udtrykkelige ønske er, at udvisning skal ske i videst muligt omfang. 3. Udlændingelovens 24 b, betinget udvisning Efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens 24 b, stk. 1, kan en udlænding udvises betinget, hvis der ikke findes at være fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udvise den pågældende efter 22-24, fordi udvisning må antages at virke særligt belastende, jf. 26, stk. 1. Det følger af stk. 3 i bestemmelsen, at en udlænding, der er idømt betinget udvisning, kan udvises, hvis den pågældende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt, medmindre en afgørelse om udvisning må antages at virke særligt belastende, jf. 26, stk

269 Anklagemyndighedens Vidensbase RI med bilag.pdf Reglerne vedrørende betinget udvisning skærpes ved lovændringen. Det følger således af den ændrede bestemmelse i 24 b, stk. 1, at en udlænding skal udvises betinget, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter 22-24, fordi dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. 26, stk. 2. En udlænding, der ikke kan udvises, fordi dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal således efter den nye bestemmelse altid udvises betinget. En udlænding, der er idømt betinget udvisning, skal efter den nye bestemmelse i 24 b, stk. 3, udvises, hvis den pågældende i prøvetiden for den betingede udvisning begår et nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. RIGSADVOKATEN SIDE 3 I tilfælde af, at en betinget udvisning på grund af Danmarks internationale forpligtelser ikke kan følges op af en ubetinget udvisning, følger det af bestemmelsen, at udlændingen skal udvises betinget på ny. 4. Udlændingelovens 24 a, banderelateret kriminalitet mv. Ved lov nr. 429 af 10. maj 2006 blev der indsat en bestemmelse i udlændingelovens 24 a, hvorefter der ved afgørelse om udvisning ved dom skal lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af omstændighederne ved den begåede kriminalitet mv. Med henblik på at skærpe adgangen til udvisning i forbindelse med bandekriminalitet blev det i 2009 medtaget i bestemmelsen som en skærpende omstændighed, at kriminaliteten er begået af flere i forening. Ved lovændringen udvides bestemmelsen yderligere med et nyt nr. 6, således at der fremover ved en afgørelse om udvisning ved dom, navnlig efter 22, nr. 4-8, også skal lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af, at de pådømte handlinger er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet. Der er i bemærkningerne til lovforslaget henvist til, at det efter straffelovens 81, nr. 3, i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, at kriminaliteten er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet. Det anføres endvidere i bemærkningerne, at den type af organiseret kriminalitet, som forslaget navnlig sigter på, er den banderelaterede kriminalitet, og at der derved sigtes til kriminalitet, der begås af personer som led i deres tilhørsforhold til en organiseret bande, og som eksempelvis kan omfatte narkotikahandel, skyderier, ulovlig våbenbesiddelse og vold. Det anføres desuden, at der også kan være tale om den kriminalitet, 269

270 Anklagemyndighedens Vidensbase RI med bilag.pdf der begås med baggrund i opgør mellem forskellige bander, som fører til anvendelsen af vold og skyderier ofte i bolig- og butiksområder. 5. Anklagemyndighedens behandling af sager mod udlændinge, hvor der er spørgsmål om udvisning på grund af strafbart forhold Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2006 (senest revideret i februar 2010) indeholder en nærmere beskrivelse af behandlingen af sager mod udlændinge, hvor der er spørgsmål om udvisning på grund af strafbart forhold. Rigsadvokaten vil snarest revidere meddelelsen bl.a. med henblik på at indarbejde de her omhandlede seneste ændringer af udlændingeloven. RIGSADVOKATEN SIDE Påstand om udvisning eller betinget udvisning De vedtagne skærpelser af udvisningsreglerne medfører som nævnt, at der fremover i alle straffesager mod udlændinge, hvor der er grundlag for udvisning ved dom i medfør af udlændingelovens 22-24, skal nedlægges påstand om udvisning eller betinget udvisning. Rigsadvokaten tilkendegav i forbindelse med de politiske forhandlinger bag lovforslaget, at Rigsadvokaten vil sikre, at anklagemyndigheden fuldt ud er opmærksom på at nedlægge påstand om udvisning på grund af banderelateret kriminalitet, når betingelserne herfor er opfyldt. Rigsadvokaten skal henlede opmærksomheden herpå og på, at der efter bestemmelsen i udlændingelovens 24 a ved afgørelsen om udvisning skal lægges særligt vægt på, om kriminaliteten er begået af flere i forening eller er særligt planlangt eller led i omfattende kriminalitet, og derved om udvisning må anses for særligt påkrævet på grund af banderelateret kriminalitet. Der skal i alle straffesager mod udlændinge, hvor der er hjemmel til udvisning efter udlændingelovens 22-24, nedlægges påstand om udvisning, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens 26, stk. 2, og herom nedenfor under pkt Hvis udvisning med sikkerhed må anses at ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal der nedlægges påstand om betinget udvisning, jf. udlændingelovens 24 b. Kompetencen til at nedlægge påstand om udvisning tilkommer påtalemyndigheden. 270

271 Anklagemyndighedens Vidensbase RI med bilag.pdf 5.2. Forelæggelse for Udlændingeservice Skærpelsen af udvisningsreglerne indebærer ingen ændring af, i hvilke tilfælde der skal indhentes en udtalelse fra Udlændingeservice. Efter udlændingelovens 57, og i overensstemmelse med RM 5/2006, pkt , indhenter anklagemyndigheden en udtalelse fra Udlændingeservice i straffesager, hvor der er grundlag for en sanktionspåstand, der gør udvisning mulig efter udlændingelovens 22-24, eller muliggør betinget udvisning efter udlændingelovens 24 b eller udvisning efter 25 c. RIGSADVOKATEN Straffesager, hvor der er grundlag for en sanktionspåstand, der gør udvisning efter udlændingelovens 24 mulig, skal dog ikke forelægges for Udlændingeservice, hvis det er utvivlsomt, at udlændingen ikke har tilknytning til Danmark og kun opholder sig her på et kortvarigt besøgsophold, på gennemrejse eller på et tilsvarende turistlignende ophold. I disse sager kan påstanden om udvisning nedlægges uden forelæggelse for Udlændingeservice. SIDE 5 Der henvises i øvrigt til RM 5/2006, pkt Udlændingeservice vil i sine udtalelser som hidtil udtale sig om hjemlen til udvisning samt om de hensyn, der kan begrunde, at udvisning undlades. Da disse hensyn ikke længere er knyttet til opregningen i udlændingelovens 26, stk. 1, men alene beror på Danmarks internationale forpligtelser, vil Udlændingeservice udtale sig om de forhold, der har relevans i forhold hertil, jf. også nedenfor i pkt Udtalelsen vil som hidtil indeholde en konklusion med angivelse af, om Udlændingeservice kan tiltræde anklagemyndighedens påtænkte påstand i sagen. De oplysninger, der af anklagemyndigheden forelægges Udlændingeservice, vil naturligvis tilsvarende skulle relatere sig til de forhold, der efter lovændringen direkte skal indgå ved vurderingen af, om der skal ske udvisning. Herunder bør den politirapport, der udarbejdes på grundlag af afhøringen af udlændingen om de nævnte forhold, ikke som hidtil være direkte knyttet til opregningen af hensynene i 26, stk. 1, men være relateret til de forhold, der efter lovændringen skal indgå i vurderingen. På den angivne baggrund anmodes om, at forelæggelsen for Udlændingeservice ledsages af følgende: Pågældendes navn, fødedato og nationalitet. Oplysninger om, hvorvidt pågældende tidligere har været straffet for anden eller lignende kriminalitet (straffeattest) med angivelse af tidligere afsonet frihedsstraf, herunder tidligere varetægtsfængslinger, med en samlet 271

272 Anklagemyndighedens Vidensbase RI med bilag.pdf opgørelse på år, måneder og dage over det tidsrum pågældende har været frihedsberøvet eller undergivet anden strafferetlig retsfølge. Gerningsbeskrivelse (anklageskrift eventuelt i udkast eller forholdsfortegnelse). Det skal så vidt muligt angives, hvilken straffebestemmelse overtrædelsen kan henføres til. For eksempel skal der i sager om berigelseskriminalitet anføres, hvorvidt det strafbare forhold kan henføres til straffelovens 285, 286, eller 287. Oplysninger om hvilken konkret straf den pågældende forventes idømt. Såfremt den pågældende forventes idømt en foranstaltning efter straffelovens 68-70, angives det, hvilken tidsbestemt straf lovovertrædelsen i givet fald måtte forventes at medføre. Oplysninger om hvorvidt pågældende er/har været varetægtsfængslet i forbindelse med den aktuelle sag, og i givet fald fra hvornår pågældende er varetægtsfængslet, samt udløbet af fristen herfor. Oplysning om hvorvidt anklagemyndigheden mener, at der bør nedlægges påstand om ubetinget eller betinget udvisning. Oplysninger om pågældendes sociale, kulturelle og familiemæssige tilknytning til Danmark og til hjemland/udsendelsesland, herunder oplysninger om pågældende seneste indrejsetidspunkt og længden af pågældendes eventuelle tidligere ophold i Danmark. Pågældendes adfærd i tiden efter den begåede kriminalitet og indtil pågældendes eventuelle fængsling. Pågældendes familiesituation, herunder længden af pågældende ægteskab/samliv med sin ægtefælle/samlever, samt andre indikationer på et reelt og fungerende ægteskab/samliv. Oplysninger om eventuelle omstændigheder som vil gøre det problematisk for pågældendes ægtefælle/samlever at tage ophold i pågældendes hjemland/udsendelsesland, og ægtefælles/samlevers generelle tilknytning til pågældendes hjemland/udsendelsesland, herunder oplysninger om ægtefælles/samlevers nationalitet, sprogkundskaber, besøg til pågældendes hjemland/udsendelsesland, osv. Oplysninger om hvorvidt ægtefællen/samleveren havde kendskab til kriminaliteten ved ægteskabets/samlivets indgåelse/etablering, såfremt ægteskabet/samlivet er indgået/etableret efter pågældende begik det strafbare forhold. Oplysninger om hvorvidt pågældende har børn, og såfremt børnene ikke bor sammen med pågældende, omfanget af eventuelt samvær mellem pågældende og pågældendes børn, samt børnenes alder, nationalitet, og såfremt de bor sammen med pågældende, omstændigheder der vil gøre det problematisk for børnene at tage ophold i pågældendes hjemland/udsendelsesland, og deres generelle tilknytning til pågældendes RIGSADVOKATEN SIDE 6 272

273 Anklagemyndighedens Vidensbase RI med bilag.pdf hjemland/udsendelsesland, herunder oplysninger om deres sprogkundskaber, besøg til pågældendes hjemland/udsendelsesland, osv. Oplysninger om hvorvidt pågældende uden for de i udlændingelovens 7, stk. 1 og 2 (asylbegrundende forhold), nævnte tilfælde mener at ville lide overlast i hjemlandet/udsendelseslandet. Andre relevante oplysninger om betydning om udvisningsspørgsmålet f.eks. kopi af 808 undersøgelsen. Oplysninger om eventuelt forventet berammelsestidspunkt. Udlændingeservice bør underrettes om berammelsestidspunktet, så snart det er fastlagt, medmindre Udlændingeservice forinden har afgivet sin udtalelse. RIGSADVOKATEN 5.3. Om Danmarks internationale forpligtelser SIDE 7 Efter lovændringen beror afgørelsen om udvisning som nævnt på, om udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget anføres i den forbindelse i pkt , at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tilhørende tillægsprotokoller er særligt relevant, og at der gælder særlige regler for EU-borgere. Det anføres endvidere, at FN s Torturkonvention, FN s Flygtningekonvention, FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder og FN s konvention om barnets rettigheder ligeledes indeholder relevante bestemmelser på området. Som det fremgår anførte sted under pkt og , vil navnlig EMRK (art. 8) og reglerne i EUopholdsdirektivet i almindelighed kunne være af relevans. Lovforslagets bemærkninger i pkt om Danmarks internationale forpligtelser kan i sin helhed læses her EMRK artikel 8 Vurderingen af, om en udvisning i et konkret tilfælde med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, vil i vidt omfang bero på den praksis, som Den Europæiske Menneskerettigheds Domstol (EMD) har udviklet med hensyn til artikel 8 i EMRK. Enhver har efter artikel 8 ret til respekt for bl.a. sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til bl.a. den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed, for at forebygge uro og forbrydelse eller for at beskytte sundhed, sædelighed eller andres rettigheder og friheder, jf. stk. 2 i artikel 8. Det følger af EMDs praksis, at indgreb i en udlændings privat- og familieliv skal stå i et rimeligt forhold til de formål, som indgrebet (her udvisningen) skal varetage. Der skal foretages en samlet og konkret proportionalitetsafvejning af en række forhold. 273

274 Anklagemyndighedens Vidensbase RI med bilag.pdf Der kan herom henvises til bl.a. afgørelsen, Maslov mod Østrig, EMD Storkammerets dom af 26. juni 2008, hvori de relevante forhold er angivet, idet bemærkes, at vægten af de enkelte forhold nødvendigvis varierer efter den enkelte sags konkrete omstændigheder: den begåede kriminalitets art og grovhed varigheden af den udvistes ophold i bopælslandet tiden efter den begåede kriminalitet og den pågældendes adfærd i denne periode de berørte personers statsborgerskab den udvistes familiesituation, herunder ægteskabets varighed og andre faktorer, der viser familielivets effektivitet hvorvidt ægtefællen havde kendskab til kriminaliteten da forholdet blev etableret hvorvidt der er børn i ægteskabet og i så fald deres alder alvorligheden af de problemer den medfølgende ægtefælle i givet fald vil blive udsat for i den udvistes oprindelsesland børnenes bedste interesser og velbefindende, herunder navnlig alvorligheden af de vanskeligheder, som den udvistes børn med sandsynlighed vil møde i det land, som den udviste udvises til, og fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og med modtagerlandet. RIGSADVOKATEN SIDE 8 Bemærkningerne til lovforslaget indeholder i pkt en nærmere gennemgang af bl.a. proportionalitetsafvejningen efter EMRK og henvisninger til relevant praksis. Gennemgangen kan læses ved at klikke her EU-retten EU-retten sætter grænser for medlemsstaternes adgang til at udvise EU-borgere. Dette er der taget højde for i Udlændingelovens 2, stk. 3, hvorefter reglerne om blandt andet udvisning kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler. Om den vurdering, der skal foretages i forhold til EU-borgere, henvises til de retningslinier, der er angivet i RM 5/2006, pkt Der kan endvidere henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget (pkt ), der kan læses her. 274

275 Anklagemyndighedens Vidensbase RI med bilag.pdf 6. Overgangsregler Skærpelsen af udvisningsreglerne træder i kraft den 1. juli 2011 og finder anvendelse på lovovertrædelser, som er begået efter den 1. juli I sager, hvor der rejses tiltale for lovovertrædelser begået før den 1. juli 2011, er det således de hidtidige regler, der finder anvendelse. I sager, hvor der rejses tiltale, eller er rejst tiltale for lovovertrædelser begået før den 1. juli 2011, men hvor der tillige rejses tiltale for lovovertrædelser, der er begået efter den 1. juli 2011, og som kan begrunde udvisning efter udlændingelovens 22 24, finder de skærpede udvisningsregler delvis anvendelse. Det indebærer, at udvisning for forhold begået efter den 1. juli 2011 skal ske, medmindre dette med sikkerhed er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. RIGSADVOKATEN SIDE 9 Jørgen Steen Sørensen 275

276 Anklagemyndighedens Vidensbase RI med bilag.pdf Lovforslag nr. L 210 Folketinget Fremsat den 30. maj 2011 af integrationsministeren (Søren Pind) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 18. august 2010, som ændret ved 1 i lov nr. 572 af 31. maj 2010 og senest lov nr. 463 af 18. maj 2011, foretages følgende ændringer: 1. I 24 a, nr. 4, udgår»eller«. 2. I 24 a, nr. 5, ændres»i forening.«til:»i forening, eller«. 3. I 24 a indsættes som nr. 6:»6) at kriminaliteten er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet.«4. 24 b, stk. 1, affattes således:»en udlænding udvises betinget, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter 22-24, fordi dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. 26, stk. 2.«5. 24 b, stk. 3, affattes således:»stk. 3. En udlænding, der er idømt betinget udvisning efter stk. 1, skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis den pågældende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt. Kan der ikke ske udvisning, jf. 26, stk. 2, skal udlændingen udvises betinget på ny. Prøvetiden fastsættes efter reglerne i stk. 2.«6. I 26, stk. 1, indsættes efter»ved afgørelsen om udvisning«:»efter 25 a-c« , stk. 2, affattes således:»stk. 2. En udlænding skal udvises efter og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.«2 Loven træder i kraft den 1. juli 2011 og finder anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler anvendelse. 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr. 11/ BC000698

277 Anklagemyndighedens Vidensbase RI med bilag.pdf 2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Lovforslagets baggrund og indhold 2. Skærpede udvisningsregler 2.1. Gældende ret Udvisning Betinget udvisning Danmarks internationale forpligtelser Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Andre internationale forpligtelser EU-reglerne 2.2. Forslag om at skærpe afvejningen efter 26 stk Forslag om at skærpe reglerne om betinget udvisning Forslag om at kriminalitet, der er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet, skal anses som en skærpende omstændighed ved udvisning 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5. Administrative konsekvenser for borgerne 6. Miljømæssige konsekvenser 7. Forholdet til EU-retten 8. Hørte myndigheder m.v. 9. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget 1. Lovforslagets baggrund og indhold Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne har den 19. maj 2011 indgået en aftale om at stramme udlændingelovens udvisningsregler, at undersøge mulighederne for at udvise uønskede, småkriminelle EU-borgere, at intensivere hjælpen til flygtninge i nærområder samt at styrke repatrieringsindsatsen. Dette lovforslag har til formål at gennemføre de dele af aftalen, der kræver ændringer af udlændingeloven, dvs. stramningerne af udvisningsreglerne. Det indgår således bl.a. i aftalen, at udlændinge, der står til udvisning, kun skal have mulighed for at blive her i landet, hvis Danmarks internationale forpligtelser med sikkerhed kræver det. Den skærpede afvejning af, om en kriminel udlænding kan blive her i landet, skal som noget nyt finde anvendelse ved enhver form for kriminalitet, der begrunder udvisning efter reglerne i udlændingelovens Det indgår endvidere i aftalen, at ordningen med betinget udvisning skal styrkes markant, således at det kommer til at fremgå klart, at betinget udvisning er en advarsel om konsekvenserne af ny kriminalitet, og at et nyt strafbart forhold, der udløser fængselsstraf, medfører udvisning. Det skal stå klart i udlændingeloven, at en udlænding kun må udvises betinget, hvis betingelserne for udvisning ikke er til stede. Det foreslås derfor, at udlændingeloven ændres, således at det fremgår af loven, at udlændinge, der har begået kriminalitet, normalt skal udvises. Udvisning kan kun undlades, hvis dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Dette skal gælde enhver form for kriminalitet, der kan begrunde udvisning i forbindelse med en straffedom, der indebærer frihedsstraf. I de tilfælde og kun i de tilfælde hvor der som følge af Danmarks internationale forpligtelser, ikke kan udvises med det samme, skal der udvises betinget. Dette skal altid gælde. Begår udlændingen ny kriminalitet i prøvetiden, skal der udvises. Det skal alene være Danmarks internationale forpligtelser, der kan begrunde, at der ikke udvises. I sådanne tilfælde skal der altid udvises betinget på ny, således at prøvetiden forlænges. Det bemærkes i den forbindelse, at hvis en betinget udvist udlænding begår et nyt strafbart forhold, vil dette enten alene eller sammenholdt med den tidligere begåede kriminalitet kunne føre til, at kriminaliteten nu vejer så tungt i forhold til de hensyn, der tidligere begrundede, at der ikke kunne udvises som følge af Danmarks internationale forpligtelser, at der nu kan udvises i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Det kan også være tilfældet, at de hensyn, der tidligere førte til, at der ikke kunne udvises, ikke længere er til stede. I begge tilfælde vil forholdene have ændret sig på en sådan måde, at der kan udvises. Der henvises til afsnit 2.2. og 2.3. Det indgår bl.a. endelig i aftalen, at der som et led i den massive indsats mod banderelateret kriminalitet fremover ved udvisning ved dom skal lægges særlig vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af, at kriminaliteten er begået som led i organiseret kriminalitet. Det foreslås derfor, at dette fremhæves i udlændingeloven. 277

278 Anklagemyndighedens Vidensbase RI med bilag.pdf 3 Der henvises til afsnit Skærpede udvisningsregler 2.1. Gældende ret Udvisning Udlændinge, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år dog 8 år hvis der er tale om udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens 7 (asyl) kan udvises, hvis de idømmes ubetinget frihedsstraf for bestemte straffelovsovertrædelser. Det gælder uanset frihedsstraffens længde og varigheden af udlændingens ophold i Danmark, jf. udlændingelovens 22, nr I andre tilfælde kan de udvises, hvis de idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller mindst 1 års fængsel for flere strafbare forhold eller tidligere har fået en ubetinget frihedsstraf, jf. udlændingelovens 22, nr Udlændinge, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, kan udover de tilfælde, der er nævnt i 22, nr. 4-8 udvises, hvis de idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller af mindst 6 måneders fængsel for flere strafbare forhold eller tidligere har fået en ubetinget frihedsstraf, jf. udlændingelovens 23, nr Andre udlændinge, dvs. udlændinge som ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, kan herudover udvises, hvis de idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf, jf. udlændingelovens 24, nr. 2. Med frihedsstraf sidestilles anden strafferetlig retsfølge, som indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, f. eks. dom til forvaring, dom til anbringelse i hospital for sindslidende og ungdomssanktion. Udvisningsadgangen efter udlændingelovens 22-24, der angår udvisning ved dom, knyttes således til den konkret idømte straf for den begåede kriminalitet. Bestemmelserne suppleres bl.a. af reglerne om administrativ udvisning, herunder bestemmelsen i udlændingelovens 25 a, stk. 1, hvorefter en udlænding, der ikke har haft lovligt ophold i Danmark i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis udlændingen uden for de i nævnte tilfælde er dømt for visse nærmere angivne lovovertrædelser, herunder straffelovens 244 og lov om våben og eksplosive stoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold. En afgørelse om udvisning træffes i to led. Først vurderes det, om det kriminelle forhold kan begrunde udvisning efter reglerne nævnt ovenfor. Er dette tilfældet, vurderes det konkret, om der er forhold, der taler imod udvisning. Ved en afgørelse om udvisning skal det således altid vurderes, om udvisning må antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af de hensyn, der er nævnt i udlændingelovens 26, stk. 1. Det drejer sig bl.a. om udlændingens tilknytning til henholdsvis Danmark og hjemlandet. Ved udvisning efter de særlige udvisningsregler i udlændingelovens 22, nr. 4-8, skal disse hensyn tale afgørende imod udvisning, for at udvisning ikke skal finde sted, jf. 26, stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af 2 (EU-reglerne). Udlændingelovens 26, stk. 2, indebærer, at bl.a. de hensyn, der er nævnt i 26, stk. 1, kun undtagelsesvis skal føre til at undlade udvisning, hvis udlændingen er idømt ubetinget frihedsstraf for at have begået en af de kriminalitetsformer, som er nævnt i 22, nr Kun særlige forhold, jf. udlændingelovens 26, stk. 1, vil kunne føre til, at udvisning undlades. Om der foreligger sådanne særlige forhold, afhænger af en konkret afvejning af på den ene side arten og grovheden af den begåede kriminalitet og på den anden side styrken af de hensyn, der er nævnt i udlændingelovens 26, stk. 1. Udlændingelovens 26, stk. 2, skal anvendes i overensstemmelse med danske myndigheders forpligtelser til i forbindelse med en afgørelse om udvisning at inddrage hensyn, der følger af Danmarks internationale forpligtelser, herunder bl.a. artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Ved en afgørelse om udvisning ved dom, navnlig efter udlændingelovens 22, nr. 4-8, skal der lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af grovheden af den begåede kriminalitet, længden af den idømte frihedsstraf, den fare, skade eller krænkelse, der var forbundet med den begåede kriminalitet, tidligere domme for strafbart forhold, eller at kriminaliteten er begået af flere i forening, jf. 24 a Betinget udvisning Efter udlændingelovens 24 b, stk. 1, kan der ske betinget udvisning af en udlænding, hvis der ikke findes at være fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udvise den pågældende efter 22-24, fordi udvisning må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens 26, stk. 1. Betinget udvisning skal anvendes, hvor en udlænding i forbindelse med en dom for strafbart forhold må antages at være tæt på at blive udvist. Herved forstås, at udlændingen idømmes en straf, der kunne medføre udvisning efter reglerne i udlændingelovens 22-24, men at hensynene, der taler imod udvisning, jf. udlændingelovens 26, vejer så tungt, at der ikke aktuelt er fuldt tilstrækkeligt grundlag for en udvisning. Bestemmelsen i udlændingelovens 24 b, stk. 1, blev indført ved lov nr. 429 af 10. maj Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i udlændingelovens 24 b, stk. 1, (Lovforslag nr. L 128 af 25. januar 2006, side 22) at betinget udvisning aldrig må erstatte udvisning, og at en udlænding således ikke må udvises betinget, hvis betingelserne for udvisning er til stede. Efter udlændingelovens 24 b, stk. 3, kan en udlænding, der er idømt betinget udvisning efter stk. 1, udvises, hvis den pågældende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter 22-24, og der inden prøvetidens udløb fore- 278

279 Anklagemyndighedens Vidensbase RI med bilag.pdf 4 tages rettergangsskridt, medmindre en afgørelse om udvisning må antages at virke særlig belastende, jf. 26, stk. 1. Prøvetiden fastsættes til 2 år, jf. udlændingelovens 24 b, stk Danmarks internationale forpligtelser Udvisning kan ikke finde sted, hvis det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. I den forbindelse er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med tilhørende tillægsprotokoller særlig relevant. FN s Torturkonvention, FN s Flygtningekonvention, FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder og FN s konvention om barnets rettigheder indeholder ligeledes relevante bestemmelser på dette område. Endvidere gælder der særlige regler for EU-borgere som følge af retten til fri bevægelighed inden for EU Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) indeholder ikke regler, der direkte tager sigte på at regulere medlemsstaternes adgang til at udvise udlændinge på grund af et strafbart forhold. Nogle af konventionens bestemmelser har dog betydning i den forbindelse, navnlig EMRK artikel 3 og 8. Efter EMRK artikel 3 må ingen underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Bestemmelsen er absolut og tillader ikke nogen undtagelser. En udlænding kan således aldrig udsendes til et land, hvor den pågældende må antages at blive behandlet i strid med artikel 3. Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. I det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning foretages indgreb i udlændingens privat- og familieliv, skal staten påvise, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet (udvisningen) skal varetage (proportionalitetsafvejning). Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret vurdering af en række elementer. Efter EMD s praksis vil det i almindelighed være proportionalitetsafvejningen, der er afgørende for, om en udvisning af en kriminel udlænding vil være forenelig med EMRK artikel 8. EMD har i sin nyere praksis angivet retningslinjer for proportionalitetsafvejningen, bl.a. med henblik på at vejlede de nationale domstole om anvendelsen af artikel 8 i udvisningssager og har i den forbindelse understreget, at den vægt, der må lægges på de enkelte kriterier, nødvendigvis varierer efter den enkelte sags konkrete omstændigheder, jf. Maslov mod Østrig, dom af 23. juni 2008, pr. 70. I den nævnte doms pr. 68 opregnes følgende kriterier: den begåede kriminalitets art og grovhed varigheden af den udvistes ophold i bopælslandet tiden efter den begåede kriminalitet og den pågældendes adfærd i denne periode de berørte personers statsborgerskab den udvistes familiesituation, herunder ægteskabets varighed og andre faktorer der viser familielivets effektivitet hvorvidt ægtefællen havde kendskab til kriminaliteten da forholdet blev etableret hvorvidt der er børn i ægteskabet og i så fald deres alder alvorligheden af de problemer den medfølgende ægtefælle i givet fald vil blive udsat for i den udvistes oprindelsesland børnenes bedste interesser og velbefindende, herunder navnlig alvorligheden af de vanskeligheder, som den udvistes børn med sandsynlighed vil møde i det land, som den udviste udvises til, og fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og med modtagerlandet. I Boultif mod Schweiz, dom af 2. august 2001 og Amrollahi mod Danmark, dom af 11. juli 2002, fandtes udvisningen uproportional, bl.a. af hensyn til ægtefælle og børn. De straffe, der var baggrund for udvisningen, var for Boultif s vedkommende 2 års fængsel for røverisk overfald, mens Amrollahi var idømt 3 års fængsel for narkotikasmugling. Det havde i denne sag afgørende betydning, at klagerens danske hustru ikke kunne forventes at følge med ham til Iran ved en udvisning. Selv om dette ikke ville være umuligt, ville det medføre alvorlige vanskeligheder, bl.a. fordi hustruen hverken kunne sproget eller havde personlige kontakter i landet. Hertil kom, at hustruens særbarn havde nægtet at flytte til Iran, jf. Amrollahi, pr Det ville således i praksis være umuligt for dem at opretholde familielivet uden for Danmark, hvorfor en gennemførelse af udvisningen ville udgøre krænkelse af artikel 8. Selv om proportionalitetsafvejningen som nævnt altid vil være konkret, kan der på baggrund af EMD s praksis med nogen forenkling opstilles tre hovedkategorier af sager om adgangen til at udvise kriminelle udlændinge efter EMRK artikel 8: (1) Tilfælde af grov kriminalitet, hvor der næsten uanset familiemæssig eller anden tilknytning til opholdslandet vil være vidtgående adgang til udvisning, såfremt udlændingen har blot et minimum af reel tilknytning til sit oprindelsesland. I sager af denne karakter, hvor der forelå ganske stærk familietilknytning til opholdslandet, er udvisning fundet forenelig med artikel 8 i bl.a. Boughanemi mod Frankrig, dom af 24. april 1996 (senest idømt 3 års fængsel for alfonseri med skærpende omstændigheder og tidligere domme for indbrudstyveri og overfald), Bouchelkia mod Frankrig, dom af 29. januar 1997 (5 års fængsel for voldtægt og tyveri), 279

280 Anklagemyndighedens Vidensbase RI med bilag.pdf 5 Boujlifa mod Frankrig, dom af 21. oktober 1997 (15 måneders fængsel for tyveri, 6 års fængsel for væbnet røveri og 1½ års fængsel for røveri), Benhebba mod Frankrig, dom af 10. juli 2003 (2 års fængsel for narkotikakriminalitet samt tidsbegrænset indrejseforbud, tidligere 3 års delvist betinget fængsel for røveri og 9 måneders fængsel for indbrudstyveri), Najafi mod Sverige, afvisningsafgørelse af 6. juli 2004 (15 måneders fængsel for røveri og våbenbesiddelse og 10 års fængsel for narkotikakriminalitet), Cömert mod Danmark, afvisningsafgørelse af 10. april 2006 (3 års fængsel for seksuelle overgreb på klagerens datter samt trusler), Lagergren mod Danmark, afvisningsafgørelse af 16. oktober 2006 (3 års fængsel for narkotikakriminalitet og bankrøveri), Üner mod Holland, dom af 18. oktober 2006 (7 års fængsel for drab samt tidsbegrænset indrejseforbud) og Kilic mod Danmark, afvisningsafgørelse af 22. januar 2007 (to klagere idømt henholdsvis 8 og 10 års fængsel for drab og røveriforsøg. ) Sidstnævnte sag er refereret i U H. Begge var tidligere straffet for bl.a. vold) samt Onur mod Storbritannien, dom af 17. februar 2009 (4½ års fængsel for røveri samt indrejseforbud med mulighed for tidsbegrænsning og tidligere straffet for indbrudstyveri mv.). (2) Tilfælde af mindre alvorlig, men dog ikke ubetydelig, eller eventuel gentagen kriminalitet, hvor udvisningsadgangen fortrinsvis vil bero på en nærmere vurdering af udlændingens relative tilknytning til opholdslandet og oprindelseslandet, herunder dennes familiesituation. Som eksempler kan nævnes Jakupovic mod Østrig, dom af 6. februar 2003 (10 ugers og senere 5 måneders betinget fængsel for indbrudstyveri samt tidsbegrænset indrejseforbud. ) Klageren havde traumatiske oplevelser i oprindelseslandet og ingen familie tilbage dér. Artikel 8 var krænket), Yilmaz mod Tyskland, dom af 17. april 2003 (3 års fængsel for overfald og tidligere 1 år og 10 måneders betinget fængsel for banderøveri og røveriforsøg. ) Udvisning ikke i sig selv uproportional, men artikel 8 krænket på grund af det hertil knyttede permanente indrejseforbud), Keles mod Tyskland, dom af 27. oktober 2005 (otte straffedomme over en 10- årig periode, heraf fire for alvorlige færdselslovovertrædelser. ) Klager havde afsonet 10 måneders fængselsstraf samt modtaget advarsel om udvisningsrisikoen. Udvisningen var ikke i sig selv uproportional, men artikel 8 krænket på grund af det permanente indrejseforbud) og Gomes mod Sverige, afvisningsafgørelse af 7. februar 2006 (1½ års fængsel for systematisk og grov hustrumishandling). Klageren havde beskeden familiekontakt i opholdslandet. Udvisning med tidsbegrænset indrejseforbud var forenelig med artikel 8). (3) Tilfælde, hvor udlændingens tilknytning til opholdslandet er særdeles stærk på grund af opvækst, langvarigt ophold, familiemedlemmer eller andre tilknytningsfaktorer, og hvor der derfor kun ved meget alvorlig kriminalitet vil foreligge så tungtvejende grunde til udvisning, at proportionalitetskravet anses for opfyldt. Hvis kriminaliteten har været mindre alvorlig, eller der er forløbet længere tid uden recidiv, siden den blev begået, vil tilknytningen i sådanne tilfælde normalt føre til, at udvisning anses for uproportional, i hvert fald hvis denne er forbundet med langvarigt eller permanent indrejseforbud. Som eksempel på statueret krænkelse af artikel 8 kan nævnes: Moustaquim mod Belgien, dom af 18. februar 1991, Beldjoudi mod Frankrig, dom af 26. marts 1992, Nasri mod Frankrig, dom af 13. juli 1995, Mehemi mod Frankrig, dom af 26. september 1997, Boultif mod Schweiz, dom af 2. august 2001, Amrollahi mod Danmark, dom af 11. juli 2002, Yildiz mod Østrig, dom af 31. oktober Artikel 8 var tillige krænket i Sezen mod Holland, dom af 31. januar 2006 (4 års fængsel for narkotikakriminalitet). Der forelå særlige processuelle forhold og en mangelfuld vurdering af familiens tilknytning til oprindelseslandet) og Maslov mod Østrig, dom af 23. juni 2008 (18 måneders delvist betinget fængsel for indbrudstyveri, afpresning og legemsbeskadigelse og 15 måneders fængsel for indbrudstyveri). Klageren var udvist med tidsbegrænset indrejseforbud, hvilket blev anset for uproportionalt på grund af klagerens unge alder, kriminalitetens overvejende ikke-voldelige karakter samt særlige personlige forhold). Der kan endvidere henvises til Rigsadvokatens Meddelelse nr. 5/2006, senest rettet februar 2010, om behandlingen af sager mod udlændinge, hvor der er spørgsmål om udvisning på grund af strafbart forhold ( media/rm_ pdf EMRK s tillægsprotokoller indeholder også bestemmelser, der kan have betydning for medlemsstaternes nationale udvisningsregler. Artikel 3 i EMRK s tillægsprotokol 4 indeholder et forbud mod udvisning af egne statsborgere. Tillægsprotokollens artikel 4 indeholder et forbud mod kollektiv udvisning af udlændinge, og tillægsprotokol 6 indeholder et forbud mod at udlevere/udsende til en stat, der anvender dødsstraf. Artikel 1 i EMRK s tillægsprotokol 7 indeholder en bestemmelse om, at en udlænding, der lovligt er bosiddende i en stats territorium, ikke kan udvises derfra, medmindre dette sker i medfør af en beslutning truffet i overensstemmelse med loven. Den pågældende skal have a) adgang til at fremkomme med sine bemærkninger mod udvisningen, b) at få sagen prøvet på ny, og c) med henblik herpå at være repræsenteret over for den kompetente myndighed eller en person eller personer udpeget af denne myndighed. En udlænding kan dog udvises inden udøvelsen af de a)-c) nævnte rettigheder, når dette er nødvendigt af hensyn til den offentlige orden eller begrundet i hensynet til den nationale sikkerhed Andre internationale forpligtelser FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder indeholder i artikel 12 et forbud mod vilkårlig nægtelse af retten til indrejse i eget land og i artikel 13 et krav om individuel prøvelse af en udlændings udvisningssag. Artikel 7 indeholder et forbud mod tortur samt anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Artikel 17 og artikel 23 beskytter retten til respekt for blandt andet familielivet. FN s Torturkonventions artikel 3 indeholder et forbud mod at udvise til en stat, hvor der er vægtige grunde til at antage, at den pågældende vil være i fare for at blive underkastet tortur. 280

281 Anklagemyndighedens Vidensbase RI med bilag.pdf 6 Efter FN s Flygtningekonventions artikel 32 må en flygtning, der lovligt befinder sig på en medlemsstats område, ikke udvises, undtagen af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden. Artikel 33 indeholder et forbud mod udvisning og afvisning af en flygtning til sådanne områder, hvor vedkommendes liv eller frihed ville være truet på grund af hans race, religion, nationalitet, hans tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller hans politiske anskuelser. Bestemmelsen kan dog ikke påberåbes af en flygtning, som med rimelig grund må anses for en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Efter artikel 3, stk. 1, i FN s Børnekonvention skal barnets tarv komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for social velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer. Efter artikel 9, stk. 3, skal deltagerstaterne respektere retten for et barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv. Ved adskillelse som følge af blandt andet udvisning påhviler der deltagerstaten en række forpligtelser med henblik på at give oplysninger om det fraværende familiemedlems opholdssted, jf. artikel 9, stk. 4. Især for så vidt angår Flygtningekonventionen og Børnekonventionen foreligger der ikke så omfattende og præcise fortolkningsbidrag, som det gælder med hensyn til EMRK, der nærmere angiver rækkevidden af de nævnte bestemmelser i forhold til staternes mulighed for at udvise udlændinge. Praksis ved FN s Torturkomité og Menneskerettighedskomité indeholder dog nogen vejledning om fortolkningen af Torturkonventionen og Konventionen om Borgerlige og Politiske Rettigheder EU-reglerne Der er ingen regler i dansk lovgivning, der særskilt regulerer udvisning af EU-borgere. Udgangspunktet er derfor, at udlændingelovens almindelige regler finder anvendelse. EUreglerne om fri bevægelighed m.v. sætter imidlertid grænser for medlemsstaternes adgang til at udvise EU-borgere og deres familiemedlemmer. Det er der taget højde for i udlændingelovens 2, stk. 3, hvorefter reglerne om bl.a. udvisning kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler. Statsborgere i EØS-landene (Island, Liechtenstein og Norge) og i Schweiz samt deres familiemedlemmer er tillige omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed. Udlændingelovens 2, stk. 1-3, finder derfor også anvendelse på disse statsborgere. Udlændingemyndighederne og de danske domstole skal i hver enkelt sag, hvor der rejses spørgsmål om udvisning af en EU-borger, foretage en konkret vurdering af udvisningens overensstemmelse med EU-retten. En EU-borger kan efter EU-reglerne udvises, når hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed tilsiger dette. Direktiv 2004/38/EF, kapitel VI, artikel 27-33, indeholder de nærmere regler om medlemsstaternes muligheder for at begrænse EU-borgeres ret til indrejse og ophold af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed. Det må antages, at bestemmelserne viderefører og på visse punkter øger den beskyttelse, som EU-borgere havde i medfør af direktiv 64/221/EØF. Det må endvidere antages, at bestemmelserne kodificerer EU-Domstolens praksis vedrørende fortolkningen af direktiv 64/221/EØF. Efter direktiv 2004/38/EF artikel 27, stk. 1-2, må der ikke i forbindelse med begrænsning af den fri bevægelighed for unionsborgere og deres familiemedlemmer af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed lægges økonomiske betragtninger til grund. Endvidere skal foranstaltningerne være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende støttes på den pågældendes personlige forhold. Straffedomme alene kan ikke uden videre begrunde disse foranstaltninger. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører grundlæggende samfundsinteresser. Begrundelser, der ikke vedrører den individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter, må ikke anvendes. Af artikel 28, stk. 1, fremgår det, at værtsmedlemsstaten, før den træffer afgørelse om udsendelse med begrundelse i den offentlige orden eller sikkerhed, bl.a. skal tage hensyn til varigheden af den pågældendes ophold, den pågældendes alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation, samt sociale og kulturelle integration i værtsmedlemsstaten og tilknytning til hjemlandet. Af fast praksis fra EU-domstolen fremgår det endvidere, at undtagelsesbestemmelser til den fri bevægelighed om den offentlige orden skal fortolkes snævert Forslag om at skærpe afvejningsreglen i 26, stk. 2 Efter udlændingelovens 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter 22, nr. 4-8, og 25, medmindre de i stk. 1 nævnte forhold taler afgørende derimod. Dette gælder dette dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af 2 (EU-reglerne). Udlændingelovens 26 anvendes i overensstemmelse med danske myndigheders pligt til at inddrage hensyn, der følger af Danmarks internationale forpligtelser. De hensyn, der er opregnet i 26, stk. 1, kan dog som udgangspunkt også føre til, at udvisning undlades, uden at dette i det konkrete tilfælde følger af Danmarks internationale forpligtelser. Regeringen ønsker at stramme kursen yderligere over for kriminelle udlændinge. Det foreslås derfor for det første, at 26 ændres, således at der i alle sager om udvisning efter dvs. i alle de tilfælde, hvor domstolene tager stilling til spørgsmålet om udvisning i forbindelse med en straffedom, der indebærer frihedsstraf skal foretages en skærpet afvejning efter 26, stk. 2, af, om der skal ske udvisning. Fremover skal 281

282 Anklagemyndighedens Vidensbase RI med bilag.pdf 7 den skærpede afvejning således ikke kun gælde i forbindelse med udvisning efter 22, nr. 4-8, og 25. Forslaget indebærer, at den skærpede afvejning af, om en kriminel udlænding kan blive her i landet, som noget nyt skal finde anvendelse ved enhver form for kriminalitet, der begrunder udvisning efter reglerne i udlændingelovens Det foreslås for det andet, at selve den afvejning, som domstolene skal foretage efter 26, stk. 2, skærpes, således at der fremover altid skal ske udvisning, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det betyder, at vurderingen af, om der skal udvises, alene skal tage udgangspunkt i, om udvisning i det konkrete tilfælde med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EU-retten. Er dette ikke tilfældet, skal der ske udvisning. Det forudsættes, at domstolene i forbindelse med vurderingen af, om der skal udvises, som i dag inddrager den relevante praksis fra bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Efter forslaget vil den klare hovedregel i udvisningssager således være, at udlændinge, der idømmes frihedsstraf for begået kriminalitet, udvises. Udvisning kan kun undlades, hvis udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Lovforslaget ændrer ikke ved, at de internationale forpligtelser altid skal overholdes, og det vil også i tilfælde, hvor der kan være usikkerhed om rækkevidden af de internationale forpligtelser, være op til domstolene at foretage en konkret vurdering af, om udvisning vil være mulig inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, under henvisning til at lovgivers udtrykkelige ønske er, at udvisning skal ske i videst muligt omfang. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 6 og Forslag om at skærpe reglerne om betinget udvisning Efter udlændingelovens 24 b, stk. 1, kan en udlænding udvises betinget, hvis der ikke findes at være fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udvise den pågældende efter 22-24, fordi udvisning må antages at virke særlig belastende, jf. 26, stk. 1. En udlænding, der er idømt betinget udvisning, kan udvises, hvis den pågældende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt, medmindre en afgørelse om udvisning må antages at virke særlig belastende, jf. 24 b, stk. 3. Som reglerne om betinget udvisning er udformet i dag, kan en udlænding således udvises betinget i de tilfælde, hvor udvisning må antages at være særligt belastende. Tilsvarende kan en udlænding, der er betinget udvist, i tilfælde af ny kriminalitet udvises, medmindre dette må antages at være særlig belastende. Som det fremgår af afsnit 2.2., foreslås det, at udvisning efter fremover alene kan undlades af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser. Det foreslås i tilknytning hertil at skærpe ordningen om betinget udvisning således, at udlændinge, der ikke er blevet udvist, fordi dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, altid skal udvises betinget. Forslaget indebærer, at i de tilfælde og kun i de tilfælde hvor der som følge af Danmarks internationale forpligtelser ikke kan udvises med det samme, skal der udvises betinget. Dette skal altid gælde. Som reglerne er i dag, jf. afsnit , kan en udlænding, der er udvist betinget, udvises, hvis den pågældende i prøvetiden begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter Dette gælder dog ikke, hvis udvisning må antages at virke særlig belastende. Det foreslås at skærpe denne ordning således, at en udlænding, der er idømt betinget udvisning, ikke kan, men skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis den pågældende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter Hvis der ikke kan udvises som følge af Danmarks internationale forpligtelser skal udlændingen udvises betinget på ny. Forslaget indebærer, at en udlænding, der tidligere er idømt betinget udvisning, og som i prøvetiden begår ny kriminalitet, der medfører frihedsstraf, skal udvises. Udvisning kan alene undlades af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser. Reglerne om betinget udvisning skærpes således på to punkter: Kun Danmarks internationale forpligtelser kan føre til, at der idømmes betinget udvisning i stedet for udvisning, og en betinget udvist udlænding, der begår ny kriminalitet, skal udvises, medmindre dette vil være i strid med de internationale forpligtelser. I så fald skal der fastsættes en ny prøvetid. I de tilfælde, hvor en udlænding, der er udvist betinget, begår ny kriminalitet, skal det således vurderes, om udvisning fortsat med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, eller om sagens omstændigheder har ændret sig på en sådan måde, at den betingede udvisning nu udløses. Dette vil være tilfældet, hvis de forhold, der på tidspunktet for idømmelsen af den betingede udvisning medførte, at udvisning ikke kunne ske, ikke længere er til stede, således at udvisning ikke længere med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Tilsvarende vil gælde, hvis den nye kriminalitet er så grov, at den alene eller sammenholdt med den tidligere begåede kriminalitet efter en afvejning fører til, at udvisning ikke med sikkerhed vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser uanset de personlige forhold, der tidligere bevirkede, at udvisning ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. 282

283 Anklagemyndighedens Vidensbase RI med bilag.pdf 8 Fører Danmarks internationale forpligtelser til, at en betinget udvisning ikke kan udløses ved ny kriminalitet, skal der som nævnt altid udvises betinget på ny, således at prøvetiden forlænges. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 4 og Forslag om at kriminalitet, der er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet, skal udgøre en skærpende omstændighed ved udvisning Ved lov nr. 429 af 10. maj 2006 blev der indsat en bestemmelse i udlændingelovens 24 a, hvorefter der ved afgørelse om udvisning ved dom skal lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af grovheden af den begåede kriminalitet, længden af den idømte frihedsstraf, den fare, skade eller krænkelse, der var forbundet med den begåede kriminalitet, eller tidligere domme for strafbart forhold. Ved lov nr. 486 af 12. juni 2009 blev bestemmelsen ændret således, at der ved afgørelse om udvisning også skal lægges særlig vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af, at kriminaliteten er begået af flere i forening. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (Lovforslag nr. L 174 af 25. marts 2009, afsnit 2.2.3), at hensigten var at skærpe adgangen til udvisning i forbindelse med bandekriminalitet. Det indgår i aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne af 19. maj 2011, at der som et led i den omfattende indsats mod bandekriminalitet ved udvisning ved dom også skal lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af, at kriminaliteten er begået som led i organiseret kriminalitet. Efter straffelovens 81, nr. 3, skal det ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed, at gerningen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet. At gerningen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet indebærer sædvanligvis, at der er tale om professionel eller mere systematisk kriminalitet med flere personer indblandet, f.eks. organiseret økonomisk kriminalitet, narkotikakriminalitet, hælerivirksomhed eller menneskesmugling. Bestemmelsen vil dog efter omstændighederne også være anvendelig, hvor kun en enkelt person er involveret. Det er ikke nødvendigt, at gerningsmanden har haft en særlig vigtig rolle ved planlægningen eller udførelsen af den omhandlede kriminalitet. Bestemmelsen vil efter omstændighederne kunne omfatte personer, der ikke indtager overordnede funktioner i en kriminel organisation. Det foreslås at ændre bestemmelsen i udlændingelovens 24 a, således at det i forbindelse med spørgsmålet om udvisning skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet. Den type af organiseret kriminalitet, som forslaget navnlig sigter på, er den banderelaterede kriminalitet. Ved banderelateret kriminalitet skal forstås kriminalitet, der begås af personer som led i deres tilhørsforhold til en organiseret bande. Banderelateret kriminalitet kan eksempelvis omfatte narkotikahandel, skyderier, ulovlig våbenbesiddelse og vold. Der kan også være tale om den kriminalitet, der begås med baggrund i opgør mellem forskellige bander, som fører til anvendelsen af vold og skyderier ofte i bolig- og butiksområder. Det kan efter straffelovens 81, nr. 3, få betydning for fastsættelsen af straffens længde, at der er tale om en gerning, der er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet, og straflængden har betydning for spørgsmålet om udvisning, herunder for domstolenes afvejning af, om der skal ske udvisning. Det forhold, at der er tale om en gerning, der er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet, vil således have en skærpende effekt i forhold til afgørelsen af, om der skal ske udvisning. Der henvises til lovforslagets 1, nr Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige De økonomiske konsekvenser af lovforslaget forventes afholdt inden for de eksisterende økonomiske rammer. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder forslag om at skærpe udvisningsreglerne. Med hensyn til udvisning af EU-borgere henvises der til afsnit Hørte myndigheder m.v. Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesti Nu, Amnesty International, Boligselskabernes Landsforening, Børnerådet, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Rederiforening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Central Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Flygtninge Under Jorden, Flygtningen- 283

284 Anklagemyndighedens Vidensbase RI med bilag.pdf 9 ævnet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frederiksberg Kommune, Færøernes Landsstyre, Håndværksrådet, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Københavns Byret, Landsforeningen Adoption og Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, Retslægerådet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Retten i Odense, Retten i Roskilde, Retten i Aalborg, Retten i Århus, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS mod Racisme, Sø- og Handelsretten, Trykkefrihedsselskabet, UNHCR og Ægteskab uden grænser. 9. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser/ merudgifter Økonomiske konsekvenser for det offentlige De økonomiske konsekvenser af lovforslaget forventes afholdt inden De økonomiske konsekvenser af lovforslaget forventes afholdt inden for de eksisterende økonomiske rammermer. for de eksisterende økonomiske ram- Administrative konsekvenser for det Ingen Ingen offentlige Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for Ingen Ingen borgerne Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder forslag om at skærpe udvisningsreglerne. Med hensyn til udvisning af EU-borgere henvises der til afsnit Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til nr. 1 og 2 Til 1 Der er tale om konsekvensændringer af lovforslagets 1, nr. 3. Den foreslåede ændring af 24, indebærer, at der indsættes et nr. 6 i bestemmelsen. De ændringer, der er foreslået ved lovforslagets 1, nr. 1 og 2, er alene konsekvensændringer som følge af, at der indsættes et nyt nr. i bestemmelsen. Til nr. 3 Efter den gældende bestemmelse i 24 a, skal der ved en afgørelse om udvisning ved dom, navnlig efter 22, nr. 4-8, lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af 1) grovheden af den begåede kriminalitet, 2) længden af den idømte frihedsstraf, 3) den fare, skade eller krænkelse, der var forbundet med den begåede kriminalitet, 4) tidligere domme for strafbart forhold, eller 5) at kriminaliteten er begået af flere i forening. Den foreslåede ændring af 24 a, nr. 6, betyder, at der ved en afgørelse om udvisning ved dom, navnlig efter 22, nr. 4-8, også skal lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af, at kriminaliteten er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet. Udtrykket»at kriminaliteten er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet«skal forstås i overensstemmelse med udtrykket»at gerningen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet«i straffelovens 81, nr. 3. Med forslaget sker der således en udvidelse af den gruppe af særlige omstændigheder ved den begåede kriminalitet, der skal indgå som en skærpende omstændighed ved domstolenes vurdering af, om der skal ske udvisning. Herefter skal udvisning efter 24 a være særlig påkrævet, når der er tale om grov kriminalitet, når der er udmålt en længere frihedsstraf, når offeret ved lovovertrædelsen er forvoldt stor skade eller krænkelse, når udlændingen tidligere er dømt for kriminalitet, når det kriminelle forhold er begået af flere i forening, eller når kriminaliteten er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet. Der henvises til afsnit 2.4. Til nr. 4 Efter den foreslåede affattelse af 24 b, stk. 1, udvises en udlænding betinget, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter 22-24, fordi dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. 26, stk

285 Anklagemyndighedens Vidensbase RI med bilag.pdf 10 Dvs., at der altid skal udvises betinget, hvis Danmarks internationale forpligtelser hindrer, at der kan udvises med det samme, jf. den foreslåede nye affattelse af 26, stk. 2, jf. lovforslagets 1, nr. 7. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.3. Til nr. 5 Efter den foreslåede affattelse af 24 b, stk. 3, skal en udlænding, der er idømt betinget udvisning efter stk. 1, udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis den pågældende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt. Hvis der ikke kan udvises, skal udlændingen udvises betinget på ny. Prøvetiden fastsættes efter reglerne i stk. 2. Bestemmelsen indebærer, at en udlænding, der tidligere er idømt betinget udvisning, og som i prøvetiden begår ny kriminalitet, der medfører frihedsstraf, skal udvises. Udvisning kan alene undlades i tilfælde, hvor dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og i så fald skal den pågældende på ny udvises betinget. Der vil fortsat ved betinget udvisning skulle fastsættes en prøvetid på 2 år, jf. den gældende bestemmelse i 24 b, stk. 2. Ved prøvetidens udløb bortfalder den betingede udvisning. Det strafbare forhold, der ligger til grund for den betingede udvisning, kan dog også efter prøvetidens udløb tillægges betydning. Tidligere domme for strafbare forhold kan således efter retspraksis tillægges betydning i forbindelse med proportionalitetsafvejningen i en senere udvisningssag. Udvises udlændingen ikke som følge af Danmarks internationale forpligtelser, skal domstolen altid udvise udlændingen betinget på ny, således at prøvetiden forlænges i overensstemmelse med 24 b, stk. 2. Der henvises til afsnit 2.3. Til nr. 6 Der er tale om en konsekvensændring af lovforslagets 1, nr. 7. Efter den foreslåede ændring af 26, stk. 2, vil bestemmelsen omfatte udvisning efter og 25, og ikke kun udvisning efter 22, nr. 4-8, og 25. Det foreslås derfor, at det tydeliggøres, hvilke udvisningsbestemmelser, der efter den foreslåede ændring af 26, stk. 2, vil være omfattet af 26, stk. 1. Til nr. 7 Efter den foreslåede ændring af bestemmelsen i 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens 26, stk. 2, skal de hensyn, der er opregnet i 26, stk. 1, kun undtagelsesvis føre til, at der ikke kan ske udvisning i forbindelse med de bestemte straffelovsovertrædelser m.v., der er omfattet af bestemmelsen. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at domstolene i forbindelse med en dom for alle lovovertrædelser, hvor der idømmes frihedsstraf og således ikke kun i forbindelse med de lovovertrædelser, der er omfattet af 22, nr. 4-8 skal anvende 26, stk. 2. Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at det fremover alene vil være Danmarks internationale forpligtelser, der kan tilsige, at der ikke kan ske udvisning. Udlændingens personlige forhold, herunder bl.a. familieliv og tilknytning til Danmark i øvrigt vil således ikke længere kunne føre til, at udvisning undlades. De personlige forhold kan kun tillægges betydning i det omfang, det har betydning for vurderingen af overensstemmelsen med Danmarks internationale forpligtelser. Der henvises til afsnit 2.2. Ved lov nr. 463 af 18. maj 2011 om ændring af udlændingeloven blev der et 2. pkt. indsat i 26, stk. 2. Det fremgår heraf, at 1. pkt. ikke gælder, hvis udlændingen er omfattet af 2 (EU-reglerne). Baggrunden herfor var en tilkendegivelse fra EU-Kommissionen om, at den vægtning af kriterierne i 26, stk. 1, der følger af den gældende bestemmelse i 26, stk. 2, ikke er i overensstemmelse med bestemmelsen i opholdsdirektivets artikel 28, stk. 1. Efter opholdsdirektivets artikel 28, stk. 1, skal værtsmedlemsstaten, før den træffer afgørelse om udsendelse med begrundelse i den offentlige orden eller sikkerhed, bl.a. tage hensyn til varigheden af den pågældendes ophold, den pågældendes alder, helbredstilstand, familiemæssige situation m.v. Artikel 28, stk. 1, indeholder således ikke nogen vægtning om, at kriterierne i visse tilfælde skal tale afgørende imod en udvisning. Med forslaget om at ændre 26, stk. 2, bortfalder henvisningen til stk. 1 og vægtningsreglen. Som konsekvens heraf foreslås 26, stk. 2, 2. pkt., ophævet. Til 2 Det foreslås i 2, at loven træder i kraft den 1. juli 2011 og finder anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler anvendelse. Til 3 Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan dog ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. 285

286 Anklagemyndighedens Vidensbase RI med bilag.pdf 11 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 18. august 2010, som ændret ved 1 i lov nr. 572 af 31. maj 2010 og senest ved lov nr. 463 af 18. maj 2011: 24 a.ved afgørelse om udvisning ved dom, navnlig efter 22, nr. 4-8, skal der lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af 1) 3) 4) tidligere domme for strafbart forhold, eller 5) at kriminaliteten er begået af flere i forening. 24 b.en udlænding kan udvises betinget, hvis der ikke findes at være fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udvise den pågældende efter 22-24, fordi udvisning må antages at virke særlig belastende, jf. 26, stk. 1. Stk Stk. 3.En udlænding, der er idømt betinget udvisning efter stk. 1, kan udvises, hvis den pågældende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt, medmindre en afgørelse om udvisning må antages at virke særlig belastende, jf. 26, stk Ved afgørelsen om udvisning skal der tages hensyn til, om udvisningen må antages I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 18. august 2010, som ændret ved 1 i lov nr. 572 af 31. maj 2010 og senest ved lov nr. 463 af 18. maj 2011, foretages følgende ændringer: 1.I 24 a, nr. 4, udgår»eller«. 2.I 24 a, nr. 5, ændres»i forening.«til:»i forening, eller«. 3.I 24 a indsættes som nr. 6:»6) at kriminaliteten er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet.«4. 24 b, stk. 1, affattes således:»en udlænding udvises betinget, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter 22-24, fordi dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. 26, stk. 2.«5. 24 b, stk. 3, affattes således:»stk. 3.En udlænding, der er idømt betinget udvisning efter stk. 1, skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis den pågældende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt. Hvis der ikke kan udvises, jf. 26, stk. 2, skal udlændingen udvises betinget på ny. Prøvetiden fastsættes efter reglerne i stk. 2.«6.I 26, stk. 1, indsættes efter»ved afgørelsen om udvisning«:»efter 25 a-c«. 286

287 Anklagemyndighedens Vidensbase RI med bilag.pdf 12 at virke særlig belastende, navnlig på grund af 1) - 6) Stk. 2.En udlænding skal udvises efter 22, nr. 4-8, og 25, medmindre de i stk. 1 nævnte forhold taler afgørende derimod. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af 2 (EU-reglerne) , stk. 2, affattes således:»stk. 2.En udlænding skal udvises efter og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.«287

288 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf RI Ændrede regler om udvisning og betinget udvisning Emneord: udvisning Printet den:05. december

289 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne 2 9. j uni J O U R N A L N R. RA B E D E S A N F Ø R T V E D S V A R S K R I V E L S E R + bi l a g R I G S A DV O K A TE N F R E D E RI K S H OL M S KA N A L 1 6 Rigsadvokaten Informerer Nr. 4/ K ØB E N HA V N K T E L E F ON F A X Ændrede regler om udvisning og betinget udvisning (RA ) 1. Indledning Folketinget har ved lov nr. 569 af 18. juni 2012 vedtaget en ændring af udlændingelovens regler om udvisning og betinget udvisning. Loven træder i kraft den 1. juli 2012, jf. nedenfor under pkt. 4. Med lovændringen foretages en justering af de skærpede udvisningsregler, der blev gennemført ved lov nr. 758 af 29. juni 2011, og som trådte i kraft den 1. juli Disse skærpede regler blev nærmere beskrevet i RI nr. 3/2011. Der kan fortsat henvises hertil for så vidt angår de udvisningsspørgsmål, der ikke berøres af den seneste ændringslov nr. 569 af 18. juni 2012, som omtalt nedenfor under pkt. 2 og 3. Der henvises endvidere generelt til RM nr. 5/2006 om behandlingen af sager mod udlændinge, hvor der er spørgsmål om udvisning på grund af strafbart forhold. Meddelelsen er fortsat under revision med henblik på indarbejdelse af de seneste lovændringer. 289

290 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf Lov nr. 569 af 18. juni 2012 betyder herudover, at reglerne om betinget udvisning fremover ikke finder anvendelse for udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. nærmere nedenfor under pkt. 3. Loven bygger på lovforslag nr. L 180 B om ændring af udlændingeloven (Ændring af udvisningsreglerne), der som en del af lovforslag nr. L 180 blev fremsat den 26. april Lovforslag nr. L 180 med bemærkninger vedhæftes. 2. Udvisning justering af den skærpede afvejningsregel i udlændingelovens 26, stk. 2 R I G S A DV O K A TE N SIDE 2 Lovændringen indebærer en justering af udlændingelovens 26, stk. 2, således at ordene med sikkerhed udgår. Bestemmelsen angiver herefter, at udvisning af en udlænding ved dom i medfør af udlændingelovens og udvisning efter 25 skal ske, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 180, at hensigten med justeringen er at understrege, at det alene er op til domstolene at foretage en konkret vurdering af, om udvisning er mulig inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Der vil således fortsat i alle sager, hvor der er spørgsmål om udvisning i forbindelse med en straffedom, skulle foretages en skærpet afvejning efter udlændingelovens 26, stk. 2, således som denne bestemmelse i øvrigt blev affattet ved lov nr. 758 af 29. juni 2011, jf. herom i RI 3/2011, pkt. 2. Ifølge lovforslagets bemærkninger er der ikke tilsigtet nogen ændring i domstolenes praksis i sager om udvisning af kriminelle udlændinge. Personer, der kunne udvises efter de hidtil gældende regler, kan således også blive udvist efter det nye regelsæt. Det anføres, at den klare hovedregel i tilfælde, hvor udlændinge idømmes frihedsstraf for begået kriminalitet, således fortsat vil være, at der skal ske udvisning, og udvisning vil kun kunne undlades, hvis dette ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. 3. Betinget udvisning justering samt undtagelse af udlændinge omfattet af EUreglerne Med lovændringen foretages en tilsvarende justering af udlændingelovens 24 b om betinget udvisning, idet ordene med sikkerhed udgår i stk. 1 og stk. 3, 1. pkt. Betinget udvisning skal således fremover anvendes, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende i medfør af 22-24, fordi dette er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, ligesom en udlænding, der er udvist betinget, og som i prøvetiden 290

291 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf begår nye strafbare forhold, der kan begrunde udvisning efter 22-24, skal udvises, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. I udlændingelovens 24 b, stk. 1, er endvidere tilføjet et nyt 2. pkt., hvorefter bestemmelsen om betinget udvisning ikke gælder, hvis udlændingen er omfattet af udlændingelovens 2 (EU-reglerne). I de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 180 er anført, at regeringen har modtaget en henvendelse fra EU-kommissionen, som har udtrykt bekymring vedrørende de skærpelser, der blev foretaget af udvisningsreglerne i sommeren 2011, i relation til korrekt gennemførelse af opholdsdirektivet (Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF). Det anføres, at der med de foreslåede bestemmelser indføres en klarere retsstilling for EU-borgere, således at der fortsat sikres en korrekt efterlevelse af opholdsdirektivet. R I G S A DV O K A TE N SIDE 3 Med lovændringen finder reglerne om betinget udvisning dermed ikke anvendelse i forhold til udlændinge omfattet af EU-reglerne. Anklagemyndigheden skal således ikke længere nedlægge påstand om betinget udvisning i straffesager mod EUstatsborgere eller disses familiemedlemmer. Tilsvarende gælder for statsborgere i EØS-lande (dvs. Norge, Island og Liechtenstein) og statsborgere i Schweiz samt disses familiemedlemmer, som tillige er omfattet af EU-reglerne. Personkredsen, der er omfattet af EU-reglerne, er defineret i EUopholdsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 300 af 29. april 2008) og er nærmere beskrevet i RM nr. 5/2006, pkt , hvortil der henvises. 4. Ikrafttræden Lov nr. 569 af 18. juni 2012 træder i kraft den 1. juli De nye udvisningsregler vil også skulle anvendes i sager, der omhandler lovovertrædelser begået før ikrafttrædelsestidspunktet. Det betyder, at udvisning også i sager, der vedrører forhold begået før den 1. juli 2012 skal vurderes efter den nyaffattede 26, stk. 2, således at udvisning skal ske, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det indebærer desuden, at der i alle sager, hvor udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal ske betinget udvisning, medmindre sagen omhandler personer omfattet af EU-reglerne. 291

292 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf I sager, der endnu ikke er afgjort den 1. juli 2012, og hvor der allerede er nedlagt påstand om betinget udvisning over for en udlænding, der er omfattet af EU-reglerne, skal påstanden om betinget udvisning frafaldes. Ole Hasselgaard R I G S A DV O K A TE N SIDE 4 292

293 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf Lovforslag nr. L 180 Folketinget Fremsat den 26. april 2012 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Revision af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, ændring af kravene til herboende udlændinge for opnåelse af ægtefællesammenføring, udvidelse af Flygtningenævnet, ændring af udvisningsreglerne og langtidsvisum til adoptivbørn) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 947 af 24. august 2011, som ændret bl.a. ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, lov nr. 463 af 18. maj 2011, lov nr. 601 af 14. juni 2011 og senest ved 20 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende ændringer: 1. I 9, stk. 12, ændres»stk. 1, nr. 1, litra c og d«til:»stk. 1, nr. 1, litra d«. 2. I 9, stk. 12, nr. 4, indsættes efter»integrationsloven,«:»bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor,«. 3. 9, stk. 12, nr. 5, ophæves. Nr. 6 bliver herefter nr I 9, stk. 12, nr. 6, der bliver nr. 5, ændres»prøve i Dansk 2«til:»Prøve i Dansk 1«, og efter»højere niveau,«indsættes:»og«. 5. 9, stk. 12, nr. 7 og 8, der bliver nr. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:»6) har været under uddannelse, i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse, jf. 11, stk. 3, nr. 7, og fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på tidspunktet, hvor opholdstilladelse vil kunne meddeles.«6. I 9, stk. 13, ændres»ved at have opnået mindst 100 point eller efter 11, stk , uden at have opnået mindst 100 point,«til:»eller efter 11, stk. 10 og 11 eller 14 og 15,«, og»stk. 12, nr. 1-8«ændres til:»stk. 12, nr. 1-6«. 7. I 9, stk. 14, 1. pkt., ændres»oppebærer den herboende person dansk folkepension«til:»har den herboende person nået folkepensionsalderen eller fået tildelt førtidspension«, og»nr. 7 og 8«ændres til:»nr. 6«. 8. I 9, stk. 14, 2. pkt., ændres»stk. 12, nr. 7 og 8«til:»stk. 12, nr. 6« , stk. 3, ophæves. Stk. 4 bliver herefter stk I 11, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres»udlændingen opnår 70 point, hvis følgende betingelser er opfyldt«til:»medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter 19, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis«. 11. I 11, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 3, nr. 1, indsættes efter»her i landet«:»jf. dog stk. 4«,»4 år«ændres til:»5 år«, og» 7-9 e«ændres til:» 7-9 f«. 12. I 11, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 3, nr. 1, ophæves 3. og 4. pkt. 13. I 11, stk. 4, nr. 5, der bliver stk. 3, nr. 5, indsættes efter»integrationsloven«:», bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor«. 14. I 11, stk. 4, nr. 6, der bliver stk. 3, nr. 6, ændres» 19, stk. 1, 2. pkt.«til:» 19, stk. 1, 3. pkt.«. 15. I 11, stk. 4, nr. 7, der bliver stk. 3, nr. 7, ændres»prøve i Dansk 2«til:»Prøve i Dansk 1«. Justitsmin., j.nr AA006500

294 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf , stk. 4, nr. 8, der bliver stk. 3, nr. 8, ophæves, og i stedet indsættes:»8) Udlændingen har været under uddannelse, i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 5 og 6, i mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. 9) Udlændingen må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles.«17. I 11 indsættes efter stk. 4, som bliver stk. 3, som nyt stykke:»stk. 4. Ved beregning af, om en udlænding lovligt har boet her i landet i mindst 5 år, jf. stk. 3, nr. 1, kan ophold i udlandet indgå, hvis: 1) Udlændingen har haft ophold i udlandet som udstationeret eller udsendt af en dansk offentlig myndighed, en privat virksomhed, en forening eller en organisation. Ved beregningen indgår opholdet med den fulde varighed, dog højst med 2 år. 2) Udlændingen har haft ophold i udlandet i forbindelse med, at udlændingens ægtefælle eller faste samlever har været udstationeret eller udsendt til udlandet som nævnt i nr. 1. Ved beregningen indgår opholdet med den fulde varighed, dog højst med 2 år. 3) Udlændingen har haft ophold i udlandet i tilfælde som nævnt i stk. 5, nr. 5, eller stk. 6, nr. 3. Ved beregningen indgår opholdet med den fulde varighed, dog højst med 1 år.«18. 11, stk. 5 og 6, affattes således:»stk. 5. Ved beregning af, om en udlænding har været i ordinær beskæftigelse i mindst 3 år inden for de seneste 5 år, jf. stk. 3, nr. 8, indgår beskæftigelse på følgende måde: 1) Ansættelsesforhold, hvor udlændingen her i landet har haft ordinær beskæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer om ugen (fuldtidsbeskæftigelse), indgår med den fulde varighed. 2) Ansættelsesforhold, hvor udlændingen her i landet har haft ordinær beskæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 15 timer og mindre end 30 timer om ugen (deltidsbeskæftigelse), indgår med en forholdsmæssig del, der udgør 3/5 af den samlede ansættelsesperiode. 3) Ansættelsesforhold i udlandet, hvor udlændingen har haft beskæftigelse som udstationeret eller udsendt af en dansk offentlig myndighed, en privat virksomhed, en forening eller en organisation, indgår med den fulde varighed, dog højst med 2 år. 4) Ansættelsesforhold i udlandet, hvor udlændingen har haft beskæftigelse i forbindelse med, at udlændingens ægtefælle eller faste samlever har været udstationeret eller udsendt til udlandet som nævnt i nr. 3, indgår med den fulde varighed, dog højst med 2 år. 5) Ansættelsesforhold i udlandet, som er væsentlige af hensyn til udlændingens beskæftigelsesforhold her i landet, indgår med den fulde varighed, dog højst med 1 år. Stk. 6. Ved beregningen af, om en udlænding har været under uddannelse i 3 år inden for de seneste 5 år, jf. stk. 3, nr. 8, indgår uddannelse på følgende måde: 1) Uddannelsesforløb her i landet, hvor en udlænding har afsluttet en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, indgår med den periode, hvor udlændingen har været optaget på uddannelsen, dog højst med den periode, som uddannelsen er normeret til. 2) Uddannelsesforløb her i landet, hvor en udlænding har været optaget på en videregående uddannelse på en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution, indgår med den fulde varighed af uddannelsesforløbet beregnet på grundlag af det antal point, som udlændingen har opnået efter det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). 60 ECTS point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsesforløb i udlandet som led i en uddannelse, der er omfattet af 1. pkt., indgår med den fulde varighed, dog højst med 1 år. 3) Afsluttede uddannelsesforløb i udlandet, der mindst er på niveau med en uddannelse her i landet, der er omfattet af nr. 2, 1. pkt., og som er væsentlige af hensyn til udlændingens beskæftigelsesforhold her i landet, indgår med den fulde varighed, dog højst med 1 år.«19. I 11, stk. 7, ændres»stk. 4, nr. 2 og 3«til:»stk. 3, nr. 2 og 3«. 20. I 11, stk. 10, ændres»som oppebærer dansk folkepension, «til:»som har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension,«og»stk. 4, nr. 1-7, og stk. 5, jf. dog stk. 12«ændres til:»stk. 3, nr. 1-7, jf. dog stk. 14«. 21. I 11, stk. 11, ændres»stk. 3, stk. 4, nr. 1, 5, 6 og 8, og stk. 5 og 6«til:»stk. 3, nr. 1, 5, 6, 8 og 9«. 22. I 11 indsættes efter stk. 11 som nye stykker:»stk. 12. Den periode, hvor en udlænding inden for de sidste 5 år forud for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, har modtaget eller kunne have modtaget støtte efter lov om social service til pasning af et handicappet barn eller en døende nærstående eller efter barselloven til pasning af et alvorligt sygt barn, kan medregnes ved beregning af perioden på de 3 år, der er nævnt i stk. 3, nr. 8. Stk. 3, nr. 9, finder ikke anvendelse, hvis udlændingen modtager eller kunne have modtaget støtte som nævnt i 1. pkt. på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Stk. 13. En udlænding med opholdstilladelse efter 9 c, stk. 4, kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Tilsvarende gælder udlændingens familiemedlemmer, der er meddelt opholdstilladelse efter 9 c, stk. 1, som følge af den familiemæssige tilknytning.«stk. 12 bliver herefter stk I 11, stk. 12, der bliver stk. 14, ændres»stk. 3, stk. 4, nr. 4-8, og stk. 5 og 6«til:»stk. 3, nr. 4-9«. 294

295 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf I 11 indsættes efter stk. 12, der bliver stk. 14, som nyt stykke:»stk. 15. Uanset at betingelserne i stk. 3, nr. 4, 5 og 7-9, ikke er opfyldt, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 8 år og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter 7 eller 8, hvis udlændingen har vist vilje til integration i det danske samfund.«stk. 13 bliver herefter stk I 11, stk. 13, der bliver stk. 16, ændres»stk. 4, nr. 4«til:»stk. 3, nr. 4«. 26. I 11 a, stk. 2 og 4, ændres» 11, stk. 4, nr. 2 og 3«til:» 11, stk. 3, nr. 2 og 3«. 27. I 24 b, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., og 26, stk. 2, ophæves:»med sikkerhed«. 28. I 24 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:»dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af 2 (EU-reglerne).«29. I 27, stk. 1, ændres» 11, stk. 4, nr. 1«til:» 11, stk. 3, nr. 1«. 30. I 46 a, stk. 1, 3. pkt., ændres»10 og 12«til:»10 og 14« c, 1. pkt., affattes således:»justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at afgørelser om meddelelse, forlængelse, bortfald og inddragelse af registreringsbeviser og opholdskort efter 6, opholdstilladelser efter 9, stk. 1, nr. 3, med henblik på adoption, og afgørelser om udstedelse, annullering og inddragelse af visum efter 4 a, stk. 3, til udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter 9, stk. 1, nr. 3, med henblik på adoption, kan træffes af andre myndigheder end Udlændingestyrelsen.«32. I 53, stk. 2, 2. pkt., ændres»eller gøre tjeneste i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations departement, dog ikke i Flygtningenævnets Sekretariat, jf. stk. 11«til:», indstilles af Dansk Flygtningehjælp, gøre tjeneste i Udenrigsministeriets departement eller gøre tjeneste i Justitsministeriets departement« , stk. 2, 3. pkt., ophæves. 34. I 53, stk. 3, 2. pkt., ændres»ministeren for flygtninge, indvandrere og integration«til:»henholdsvis Dansk Flygtningehjælp, udenrigsministeren og justitsministeren.«36. I 53, stk. 4, indsættes efter 2. pkt.:»herudover kan genbeskikkelse ikke finde sted.«37. I 53, stk. 6, ændres»og et medlem, der gør tjeneste i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations departement«til:», et medlem, der indstilles af Dansk Flygtningehjælp, et medlem, der gør tjeneste i Udenrigsministeriets departement, og et medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriets departement.«2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2012, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Lovens 1, nr. 34, træder i kraft den 1. oktober Stk. 3. Lovens 1, nr og 35-37, træder i kraft den 1. januar Stk. 4. 1, nr. 35 og 36, finder ikke anvendelse for medlemmer af Flygtningenævnet, der er beskikket inden den 1. januar Medlemmer af Flygtningenævnet, der den 1. januar 2013 har været beskikket i mindst 8 år, har ved udløbet af indeværende beskikkelsesperiode ret til genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år, hvorefter genbeskikkelse ikke kan finde sted. Medlemmer af Flygtningenævnet, der den 1. januar 2013 har været beskikket i under 8 år, har ved udløbet af indeværende beskikkelsesperiode ret til genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år med mulighed for genbeskikkelse for endnu en periode på 4 år, hvorefter genbeskikkelse ikke kan finde sted. Stk. 5. Lovens 1, nr. 1-5, finder ikke anvendelse for udlændinge, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens 11, stk. 3-6, som affattet ved lov nr. 572 af 31. maj For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 6. Lovens 1, nr. 9-25, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Hvis der ikke efter de hidtil gældende regler kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, tager Udlændingestyrelsen samtidig stilling til, om der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens 11, stk. 3-6, som affattet ved lovens 1, nr Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. 35. I 53, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter»genbeskikkelse«:»for en periode på yderligere 4 år«. 295

296 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 4 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund og formål 2. Lovforslagets indhold 3. Ændring af reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse 3.1. Forslag om afskaffelse af pointsystemet Gældende ret Justitsministeriets forslag til ændring 3.2 Et nyt opholdskrav Gældende ret Justitsministeriets forslag til ændring 3.3 Offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven Gældende ret Justitsministeriets forslag til ændring 3.4 Danskkundskaber Gældende ret Justitsministeriets forslag til ændring 3.5. Et fleksibelt beskæftigelseskrav Gældende ret Justitsministeriets forslag til ændring 3.6. Uddannelse sidestilles med beskæftigelse Gældende ret Justitsministeriets forslag til ændring Undtagelser fra beskæftigelseskravet 3.7 Særligt vedrørende flygtninge Gældende ret Justitsministeriets forslag til ændring 3.8 Krav om opfyldelse af gældende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ved ansøgning om ægtefællesammenføring Gældende ret Justitsministeriets forslag til ændringer 3.9 Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser Relevante internationale forpligtelser FN s konvention om rettigheder for personer med handicap Særligt om kravet om opfyldelse af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ved ansøgning om ægtefællesammenføring 4. Udvidelse af Flygtningenævnet 4.1 Gældende ret 4.2. Justitsministeriets forslag til ændringer Forslag om udvidelse af Flygtningenævnet med to medlemmer Forslag om begrænsning af nævnsmedlemmernes beskikkelsesperiode 5. Ændring af udvisningsreglerne 5.1. Gældende regler Udvisning og betinget udvisning EU-reglerne 5.2. Forslag om at ophæve udvisningsbestemmelsernes henvisning til med sikkerhed 5.3. Forholdet til internationale konventioner 5.4 Forslag om at undtage EU-borgere fra reglerne om betinget udvisning 6. Kompetence til at udstede langtidsvisa i sager om opholdstilladelse med henblik på adoption 6.1. Gældende ret 6.2. Justitsministeriets forslag til ændringer 7. Ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget 8. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 10. Administrative konsekvenser for borgerne 296

297 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf Miljømæssige konsekvenser 12. Forholdet til EU-retten 13. Hørte myndigheder m.v. 14. Sammenfattende skema 1. Lovforslagets baggrund og formål Regeringen har en ny tilgang til udlændinges ophold i Danmark. Lovgivningen skal indeholde klare og rimelige regler for bl.a. tidsubegrænset opholdstilladelse. Det fremgår således af regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen fra oktober 2011, at regeringen vil afskaffe det nuværende pointsystem for tidsubegrænset opholdstilladelse, og at reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse skal bruges til at fremme integrationen. Dette lovforslag har til formål at udmønte denne del af regeringsgrundlaget. I 2010 blev der gennemført en ændring af udlændingelovens regler om tidsubegrænset opholdstilladelse, der indebar, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse blev baseret på et pointsystem. Efter pointsystemet skal den enkelte udlænding opfylde dels en række ufravigelige krav, dels nogle supplerende kriterier for at kunne opnå det nødvendige antal point som betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse. Med lovforslaget foreslås pointsystemet afskaffet. Efter regeringens opfattelse skal meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse baseres på betingelser, der enkelt og målrettet styrker den enkelte udlændings incitament til at blive godt integreret i det danske samfund. Der skal således fortsat stilles betingelser om bl.a. danskkundskaber, selvforsørgelse og beskæftigelse, men fremover skal uddannelse indgå på lige fod med de øvrige integrationsrelaterede kriterier, ligesom der skal gives den enkelte udlænding mere fleksible muligheder for at opfylde betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse. Regeringen ønsker endvidere, at udlændinge, som aktivt og efter bedste evne gør en indsats for en vellykket integration, skal have en reel mulighed for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Det skader integrationen, når herboende udlændinge, der gør en indsats, mødes af betingelser, som de i praksis ikke eller kun meget vanskeligt kan opfylde. Der foreslås derfor en række justeringer af betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse, således at udlændinge, der arbejder for egen integration, ikke afskæres fra at blive en del af det danske samfund, selvom de gør en indsats. Lovforslaget har også til formål at udmønte den del af regeringsgrundlaget, der vedrører udvidelse af Flygtningenævnet. Som det fremgår af regeringsgrundlaget, ønsker regeringen at udvide Flygtningenævnet med to medlemmer et fra Udenrigsministeriet og et fra Dansk Flygtningehjælp for at tilføre nævnet mere viden. Med forslaget styrkes Flygtningenævnets fortsatte virke som garant for, at udlændinge, der indgiver ansøgning om asyl i Danmark, får en grundig og fuldt ud retssikkerhedsmæssig forsvarlig behandling af deres asylansøgning. Endvidere underbygges Flygtningenævnets rolle som et sagkyndigt nævn af domstolslignende karakter med en høj grad af faglig ekspertise. Formålet med lovforslaget er desuden at gennemføre en justering af udlændingelovens regler om udvisning af kriminelle udlændinge. I 2011 gennemførtes bl.a. en ændring af udlændingelovens 26, stk. 2, hvorefter en kriminel udlænding skal udvises efter og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Dette gælder alle udlændinge. Regeringen foreslår, at ordene med sikkerhed udgår. Med forslaget ønsker regeringen at understrege, at det ene og alene er op til domstolene at foretage en konkret vurdering af, om udvisning eller betinget udvisning er mulig inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Der vil fortsat i alle sager om udvisning efter dvs. i alle de tilfælde, hvor domstolene tager stilling til spørgsmålet om udvisning i forbindelse med en straffedom, der indebærer frihedsstraf skulle foretages en skærpet afvejning efter 26, stk. 2, af, om der kan ske udvisning. Der er ikke tilsigtet nogen ændring af domstolenes praksis i sager om udvisning af kriminelle udlændinge. Personer, der kan udvises efter de gældende regler, vil også fremover blive udvist. Den klare hovedregel i udvisningssager, hvor udlændinge idømmes frihedsstraf for begået kriminalitet, vil således fortsat være, at der skal ske udvisning. Udvisning kan kun undlades, hvis udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Forslaget er endvidere en følge af, at regeringen har modtaget en henvendelse fra EU-kommissionen, hvori kommissionen udtrykker bekymring for, at skærpelserne fra sommeren 2011 hindrer en korrekt gennemførelse af opholdsdirektivet (Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF) og EU-borgeres adgang til fri bevægelighed. Med forslaget indføres der en klarere retsstilling for EUborgere, således at der fortsat sikres en korrekt efterlevelse af opholdsdirektivet. Endelig foreslås det, at statsforvaltningerne, der træffer afgørelser om opholdstilladelse til adoptivbørn, også skal kunne træffe afgørelse om udstedelse af langtidsvisum i disse sager, i stedet for Udlændingestyrelsen. 2. Lovforslagets indhold Lovforslaget indeholder for det første forslag om ændring af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse. Hovedformålet med reglerne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse skal være at motivere til og sikre bedre integration i Danmark. Med lovforslaget foreslås pointsystemet for tidsubegrænset opholdstilladelse afskaffet. Det betyder, at betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke læn- 297

298 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 6 gere skal vægtes efter et pointsystem, men at de fremover skal indgå på lige fod og med samme vægt i afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Der foreslås endvidere en række ændringer af de gældende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Opholdskravet foreslås således ændret fra et krav om 4 års ophold til et krav om 5 års ophold. Endvidere foreslås beskæftigelseskravet ændret. Det foreslås således, at kravet om beskæftigelse ændres fra et krav om beskæftigelse i 2½ år ud af 3 år til et krav om beskæftigelse i 3 år ud af 5 år for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Uddannelse foreslås sidestillet med beskæftigelse, således at en udlænding, der er i uddannelse, kan medregne uddannelsen på lige fod med beskæftigelse. Udlændinge, der opholder sig i udlandet af væsentlige beskæftigelses- eller udannelsesmæssige grunde, gives bedre mulighed for at medregnes sådanne ophold ved ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Kravet om bestået Prøve i Dansk 2 foreslås ændret til et krav om Prøve i Dansk 1 som betingelse for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse. Det gældende selvforsørgelseskrav, hvorefter udlændingen ikke må have modtaget offentlige ydelser efter integrationsloven eller lov om aktiv socialpolitik i de sidste tre år forud for ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse, opretholdes. Dog foreslås kravet justeret, således at en udlænding, som har modtaget enkeltstående ydelser, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension, ikke fratages muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. De gældende krav om, at en udlænding ikke må være dømt for grov kriminalitet, at udlændingen ikke må have forfalden gæld til det offentlige, og at udlændingen skal have underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab, opretholdes. Det foreslås, at en flygtning, som har boet her i landet i mindst 8 år, kan undtages fra betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse, bortset fra kravet om ikke at være dømt for grov kriminalitet, og få tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den pågældende har vist vilje til integration i det danske samfund, men ikke har været i stand til at opfylde en eller flere betingelser. Endelig foreslås det, at de supplerende betingelser, der indgik i pointsystemet, afskaffes. Det drejer sig om kravet om at have udvist aktivt medborgerskab i Danmark ved bestyrelses- eller organisationsarbejde m.v. eller ved at have bestået en medborgerskabsprøve. Det drejer sig endvidere om kravet om enten at have haft yderligere beskæftigelse, at have færdiggjort en uddannelse i Danmark eller have bestået Prøve i Dansk 3. I dag er det et krav for at få ægtefællesammenføring efter udlændingelovens 9, at den herboende udlænding opfylder en række af de gældende krav til meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Dette krav videreføres. I tilknytning til de foreslåede ændringer af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse foreslås kravet dog justeret, således at den herboende udlænding fremadrettet skal opfylde de ændrede betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse. Der henvises til afsnit 3. Lovforslaget har for det andet til formål at udvide Flygtningenævnet med to medlemmer. Det foreslås således, at Flygtningenævnet udvides med et medlem, der indstilles af Dansk Flygtningehjælp, og et medlem, der indstilles af Udenrigsministeriet. I den forbindelse foreslås det endvidere, at nævnsmedlemmernes beskikkelsesperiode begrænses, således at Flygtningenævnets medlemmer fremadrettet beskikkes for en periode på 4 år med ret til genbeskikkelse for yderligere 4 år, hvorefter genbeskikkelse ikke kan finde sted. Der henvises til afsnit 4. For det tredje indeholder lovforslaget forslag om at justere udvisningsreglerne. Den gældende afvejningsbestemmelse, hvorefter der altid skal ske udvisning, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, ændres til, at der altid skal ske udvisning, medmindre dette vil være i strid med internationale forpligtelser. Regeringen foreslår endvidere, at reglerne om betinget udvisning ikke skal gælde for EU-borgere. Der henvises til afsnit 5. Lovforslaget indeholder for det fjerde forslag om, at statsforvaltningerne, der træffer afgørelser om opholdstilladelse til adoptivbørn, også skal kunne træffe afgørelse om udstedelse af langtidsvisum med henblik på, at det adopterede barn kan indrejse i Danmark, i stedet for Udlændingestyrelsen. Der henvises til afsnit Ændring af reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse 3.1. Forslag om afskaffelse af pointsystemet Gældende ret Ved lov nr. 572 af 31. maj 2010 om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler, samkøring af registre med henblik på styrket kontrol, reform af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde, skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet og opsættende virkning, m.v.) blev meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse baseret på et pointsystem. Pointsystemet består af en række ufravigelige betingelser, betingelser om aktivt medborgerskab og en række supplerende integrationsrelevante kriterier. Efter pointsystemet skal en udlænding foruden et krav om lovligt ophold i Danmark i mere end de sidste 4 år som udgangspunkt opnå 100 point. En udlænding opnår 70 point ved at opfylde en række ufravigelige betingelser, der bl.a. omfatter krav om kends- 298

299 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 7 kab til det danske sprog, om 2½ års beskæftigelse og om ikke at have begået kriminalitet af en vis grovhed. Derudover opnår udlændingen 30 point ved at have gjort en særlig indsats for egen integration gennem supplerende beskæftigelse, danskkundskaber eller uddannelse og ved at have udvist aktivt medborgerskab gennem f.eks. beståelse af en medborgerskabsprøve, længerevarende medlemskab af en skolebestyrelse, et højskoleophold eller arbejde som frivillig på børne- og ungeområdet eller i en almennyttig organisation. Lovændringen trådte i kraft den 2. juni Justitsministeriets forslag til ændring Det foreslås, at pointsystemet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ophæves. Det betyder, at betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke længere skal vægtes efter et pointsystem, men at de fremover skal indgå på lige fod og med samme vægt i afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Pointsystemet består som anført af en række forskellige betingelser. En række af disse betingelser foreslås fortsat at skulle finde anvendelse, dog således at der foreslås en række justeringer, jf. herved afsnit 3.2 til 3.6. Enkelte af de gældende betingelser videreføres uændret. Det drejer sig om kravet om, at udlændingen ikke må være dømt for grov kriminalitet, at udlændingen ikke må have forfalden gæld til det offentlige, og at udlændingen skal have underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab. Endelig foreslås nogle af betingelserne ophævet. Det drejer sig om kravet om aktivt medborgerskab, som kan opfyldes enten ved at bestå en medborgerskabsprøve eller ved at have udvist aktivt medborgerskab, og kravet om at have gjort en særlig indsats for egen integration gennem supplerende beskæftigelse, danskkundskaber eller uddannelse. Der henvises til den gældende bestemmelse i 11, stk. 5 og Et nyt opholdskrav Gældende ret Efter de gældende regler kan en udlænding opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter lovligt at have boet her i landet i 4 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter 7-9 e, jf. udlændingelovens 11, stk. 4, nr. 1. Bestemmelsen indebærer, at der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding efter 4 års ophold her i landet, hvis udlændingen opfylder de øvrige betingelser herfor Justitsministeriets forslag til ændring Det foreslås, at kravet om 4 års ophold og opholdstilladelse ændres til et krav om, at det som udgangspunkt er en betingelse for, at der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har boet lovligt her i landet i mindst 5 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse. Med et krav om 5 års ophold sikres det, at en udlænding har en reel mulighed for i løbet af en sådan periode at opfylde de foreslåede betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse. Det giver den enkelte udlænding et klart incitament til at arbejde for egen integration. Endvidere fastholdes det, at udlændinge har en tilskyndelse til hurtigt at integrere sig i det danske samfund. Opholdskravet kan som udgangspunkt alene opfyldes ved lovligt ophold her i landet. Det er gennem ophold her i landet, at udlændingen kan styrke sin integration og sine muligheder for et vellykket liv her i landet. Ved opgørelsen af perioden på 5 år skal perioder, hvor udlændingen har opholdt sig uden for landet, som i dag fratrækkes, medmindre der er tale om kortvarige udlandsophold f.eks. i forbindelse med ferie. Efter udlændingemyndighedernes praksis fratrækkes dog ikke perioder, hvor en udlænding som led i sit ansættelsesforhold har været udstationeret eller udsendt til udlandet. Praksis gælder tilsvarende for herboende udlændinge, der er ægtefælle eller fast samlevende til en personer, der i arbejdsmæssig sammenhæng udstationeres eller udsendes, hvis familien bosætter sig sammen. Det foreslås, at denne praksis for udstationerede og udsendte indskrives i udlændingeloven, således at en periode, hvor en udlænding eller dennes ægtefælle eller faste samlever er udstationeret eller udsendt til udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed, en privat virksomhed, en forening eller en organisation, indgår ved beregningen af opholdskravet. For at fastholde, at en udlænding så vidt muligt skal opholde sig her i landet for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse, foreslås det dog, at perioden med ophold i udlandet, der kan indgå ved beregning af opholdskravet, højst kan udgøre 2 år. Den foreslåede bestemmelse foreslås at omfatte herboende udlændinge, der som statsansatte gør tjeneste i udlandet, og andre herboende udlændinge i offentlig ansættelse, der er udsendt til tjeneste i udlandet, herunder f.eks. ansatte ved danske institutter i udlandet. Den foreslåede ordning omfatter ansatte i offentlige myndigheder, hvad enten der er tale en statslig, regional eller kommunal myndighed. Herboende udlændinge, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en herværende privat virksomhed eller forening af en vis størrelse, foreslås ligeledes at være omfattet. Der stilles krav om, at virksomheden eller foreningen skal have en vis størrelse, hvilket indebærer, at den pågældende skal have mindst 10 ansatte målt som det gennemsnitlige antal ansatte over en periode på 1 år. Ved opgørelsen af antallet af ansatte medregnes alle beskæftigede uden hensyn til arbejdstidens længde. Der skal dog ikke medregnes ansatte med offentligt tilskud og personer, der er ansat i henhold til en ansættelsesaftale, der er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave. Begrebet virksomheder og foreninger omfatter såvel institutioner og selskaber, der er organiseret på privatretligt grundlag, herunder også offentligt ejede aktieselskaber. Særligt for så vidt angår foreninger forudsættes det, at foreningen har et almennyttigt sigte, ligesom det skal være naturligt 299

300 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 8 i forhold til foreningens virke, at en ansat udsendes. Bestemmelsen finder alene anvendelse på udlændinge, som er ansat og dermed modtager løn fra foreningen. En herboende udlændinge, der er ansat i en international organisation, og som i den forbindelse opholder sig i udlandet, vil ligeledes være omfattet, ligesom en herboende udlænding, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation. Herboende udlændinge, der er ægtefælle eller fast samlever til udlænding, der er nævnt under pkt. 1-4, eller til en dansk statsborger i en tilsvarende situation, kan tillige medregne den periode, hvor udlændingen opholder sig i udlandet sammen med ægtefællen. Der henvises til de foreslåede bestemmelser i 11, stk. 4, nr. 1 og 2, jf. lovforslagets 1, nr. 17. I nogle tilfælde kan en udlænding, der normalt er bosat i Danmark, opholde sig i udlandet af beskæftigelsesmæssige grunde uden dog at være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Dette kan være tilfældet, hvis den pågældende har taget beskæftigelse i udlandet, men hvor der ikke er tale om, at udlændingen er udstationeret eller udsendt af sin herværende arbejdsgiver. Dette kan endvidere være tilfældet, hvis den pågældende er under uddannelse i udlandet. Efter regeringens opfattelse kan der i særlige tilfælde foreligge så væsentlige beskæftigelsesmæssige hensyn bag et udlandsophold som led i beskæftigelse eller uddannelse, at den pågældende på lige fod med den, der udstationeres eller udsendes som led i sit arbejde bør have mulighed for at kunne medregne sådanne ophold. På den baggrund foreslås det, at en periode, hvor en udlænding uden at være udsendt eller udstationeret har haft ophold i udlandet som led i beskæftigelse eller uddannelse, kan indgå ved opgørelsen af opholdskravet, hvis væsentlige hensyn til den enkelte udlændings beskæftigelsesforhold taler derfor, dog højst for en periode på 1 år. Det beror på en konkret vurdering, om der foreligger sådanne væsentlige hensyn til den enkelte udlændings beskæftigelsesforhold, at udlændingen omfattes af bestemmelsen. Bestemmelsen forudsættes anvendt i tilfælde, hvor den pågældende udlænding ikke er udstationeret eller udsendt, men hvor udlandsopholdet har en lignende karakter. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om ansættelse inden for samme koncern, eller hvis en forsker af hensyn til sin videre forskning her i landet opholder sig udlandet. Tilsvarende kan nævnes et tilfælde, hvor en herboende udlænding har afsluttet en uddannelse i udlandet, som må forventes at forbedre udlændingens kompetencer i forhold til den pågældendes stilling i Danmark. Kun en afsluttet uddannelse indgår således i beregningen af uddannelsesforløbet, dog højst med 1 år. Det påhviler udlændingen at dokumentere, at uddannelsen er bestået. Bestemmelsen forudsætter, at der er en sammenhæng mellem den pågældendes stilling i Danmark og den pågældendes beskæftigelse eller uddannelse i udlandet. Endvidere forudsættes det, at den pågældende har været i beskæftigelse her i landet på det tidspunkt, hvor udlandsopholdet påbegyndes, og at udlændingen har orlov fra sin arbejdsplads her i landet, således at udlændingen som udgangspunkt må forventes at genoptage arbejdet i Danmark efter endt orlov. Opholdskravet vil som hidtil omfatte dels et krav om, at udlændingen faktisk har opholdt sig her i landet, jf. dog ovenfor, dels et krav om, at udlændingen har boet lovligt her i landet på grundlag af en opholdstilladelse. Det er som udgangspunkt uden betydning, om udlændingen har haft opholdstilladelse efter samme bestemmelse i hele perioden, eller om udlændingen skifter opholdsgrundlag under opholdet. Særligt for så vidt ægtefællesammenførte udlændinge er det dog som hidtil en betingelse, at opholdstilladelsen er meddelt på grundlag af samme ægteskab eller samlivsforhold. Dette svarer til, hvad der gælder i dag. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 4, nr. 3, jf. lovforslagets 1, nr. 17. For visse grupper af herboende udlændinge er der i udlændingelovgivningen fastsat en særlig regulering af dels varigheden af deres ophold her i landet, som har betydning for deres muligheder for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, dels deres adgang til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændinge, der skal virke som religiøse forkyndere, missionærer m.v., og som meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 f, kan normalt få opholdstilladelse for 7 måneder med mulighed for forlængelse i op til 3 år. Disse udlændinge kan således ikke opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, da de ikke kan opfylde opholdskravet. En religiøs forkynder med vielseskompetence har dog mulighed for at få opholdstilladelsen forlænget uden øvre tidsmæssig grænse. I dag meddeles religiøse forkyndere med vielseskompetence således tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis de opfylder betingelserne herfor. Opholdstilladelse på grundlag af 9 f er imidlertid ikke nævnt blandt de opholdsgrundlag, der efter udlændingelovens 11 kan danne grundlag for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. På den baggrund foreslås det, at det præciseres i udlændingelovens 11, stk. 3, nr. 1, at en opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 f kan danne grundlag for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens 11, stk. 3, nr. 1, jf. lovforslagets 1, nr. 11, Som i dag skal en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 4, (fribyordningen) og en sådan udlændings familiemedlemmer, der er meddelt opholdstilladelse efter 9 c, stk. 1, som følge af den familiemæssige tilknytning, ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Baggrunden herfor er, at ophold som led i fribyordningen, hvorved en udenlandsk forfatter en periode gives mulighed for at opholde sig her i landet med henblik på at udøve litterær virksomhed, har til formål at være at midlertidig karakter. Den gældende bestemmelse i 11, stk. 4, nr. 1, videreføres uændret, men foreslås dog for at skabe en bedre indholdsmæssig sammenhæng flyttet til den foreslåede 300

301 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 9 bestemmelse i udlændingelovens 11, stk. 13, jf. lovforslagets 1, nr. 22. Den gældende bestemmelse i udlændingelovens 11, stk. 11, hvorefter persongrupper, der har et særlig stærk tilknytningsforhold til Danmark, under visse betingelser kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på et tidligere tidspunkt, opretholdes. Det drejer sig om udlændinge, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret, udlændinge, der har danske forældre, og udlændinge, der har tilknytning til det danske mindretal i Argentina, og som har danske forældre eller bedsteforældre. Der henvises til udlændingelovens 11, stk. 11. Den gældende praksis forudsættes opretholdt. Reglerne om varigheden og forlængelse af tidsbegrænsede opholdstilladelser er indeholdt i udlændingebekendtgørelsens 25 (bekendtgørelse nr. 475 af 12. maj 2011). Reglerne er bl.a. baseret på det gældende krav om, at en udlænding normalt skal have haft lovligt ophold her i landet i mere end 4 år for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. Justitsministeriet vil ændre udlændingebekendtgørelsens regler i overensstemmelse med forslaget om, at der under visse betingelser kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter 5 år. 3.3 Offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven Gældende ret I dag er det en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen ikke har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i 3 år forud for tidspunktet, hvor udlændingen indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Enhver form for hjælp, der udbetales efter aktivloven eller integrationsloven, er omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen omfatter således udbetaling af kontanthjælp efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Bestemmelsen omfatter endvidere udbetaling af hjælp i særlige tilfælde efter reglerne i aktivloven og i integrationslovens. Efter disse regler kan en kommunalbestyrelse i særlige tilfælde yde hjælp til dækning af enkeltudgifter. Det kan dreje sig om hjælp til dækning af udgifter til uforudsete behov eller sygebehandling, særlig hjælp vedrørende børn eller hjælp til flytning. De beløb, der udbetales i medfør af disse bestemmelser, vil ofte være af mindre beløbsmæssig størrelse, og det er generelt en betingelse, at modtagerens egen afholdelse af udgiften i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og dennes families muligheder for at klare sig i fremtiden. Det er ikke en forudsætning for udbetaling af hjælp i særlige tilfælde, at udlændingen modtager kontanthjælp. Hjælp i særlige tilfælde kan således ydes til en udlænding, der i øvrigt er selvforsørgende (gennem beskæftigelse) eller har et andet forsørgelsesgrundlag (gennem f.eks. udlændingens ægtefælle), men hvor udlændingens og dennes eventuelle families samlede økonomi er således, at egen afholdelse af udgiften vil vanskeliggøre mulighederne for at klare sig i fremtiden. Bestemmelsen omfatter desuden ydelser, der udbetales efter aktivloven, og som må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor. Det drejer sig bl.a. om udbetaling af ledighedsydelse til en udlænding efter reglerne om fleksjob i aktivloven. Modtager en udlænding således en enkeltstående ydelse, eller modtager udlændingen f.eks. i en kortere periode ledighedsydelse, vil der ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændingen før efter tidligst tre år fra modtagelsen af ydelsen. Offentlig hjælp, der ydes efter anden lovgivning, er ikke til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Selvforsørgelseskravet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er i dag forskelligt fra selvforsørgelseskravet i sager om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens 9, stk. 1. Efter de gældende regler er modtagelsen af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension, således ikke til hinder for familiesammenføring med en herboende ægtefælle eller partner, ligesom det ikke er til hinder for forlængelse af en sådan opholdstilladelse Justitsministeriets forslag til ændring Det foreslås, at selvforsørgelseskravet ændres, således at hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, og ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor, ikke er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Med den foreslåede ændring sikres det, at udlændinge, der i øvrigt er selvforsørgende, men som f.eks. på grund af behov for sygebehandling i et enkeltstående tilfælde modtager økonomisk hjælp, ikke dermed er forhindret i at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i en periode på tre år. Tilsvarende sikres det, at udlændinge, som trods nedsat arbejdsevne gør en indsats for at bevare kontakten til arbejdsmarkedet gennem et fleksjob, ikke på grund af udbetaling af ledighedsydelse i en ferieperiode afskæres fra tidsubegrænset opholdstilladelse. Vurderingen af, om en udlænding har modtaget enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor, foretages af Udlændingestyrelsen. Selvforsørgelseskravet i sager om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse vil dermed svare til selvforsørgelseskravet i sager om ægtefællesammenføring. I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN s Handicapkonvention, tilsiger det, vil der blive set bort fra kravet. 301

302 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 10 En udlænding, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, vil som i dag blive forpligtet til på tro og love at erklære, at vedkommende ikke har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i 3 år forud for tidspunktet, hvor udlændingen indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Erklæringen vil omfatte alle typer ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, dog ikke enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor. Erklæringen skal udfyldes og indsendes til Udlændingestyrelsen i forbindelse med, at udlændingen indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen vil herefter lægge erklæringen til grund ved behandlingen af sagen. Hvis en udlænding har afgivet forkerte oplysninger, vil den pågældende kunne ifalde strafansvar, jf. straffelovens 161. Det bemærkes, at der fortsat vil blive udført stikprøvekontroller af, om udlændinge rent faktisk har modtaget offentlig hjælp tre år forud for tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens 11, stk. 3, nr. 5, jf. lovforslagets 1, nr Danskkundskaber Gældende ret Efter de gældende regler er det et krav for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2, jf. udlændingelovens 11, stk. 4, nr. 7. Prøve i Dansk 2 afslutter Danskuddannelse 2, som er en af de tre danskuddannelser, der er etableret med henblik på, at nyankomne udlændinge, der meddeles opholdstilladelse her i landet, kan få kendskab til det danske sprog. De øvrige uddannelser er Danskuddannelse 1, der afsluttes med Prøve i Dansk 1, og Danskuddannelse 3, hvor undervisningen kan afsluttes på to niveauer: Prøve i Dansk 3 efter modul 5 og Studieprøven efter modul 6. Tilbuddet om danskuddannelse indgår som et element i det integrationsprogram, som en udlænding, der meddeles opholdstilladelse her i landet, tilbydes af kommunalbestyrelsen efter reglerne i integrationsloven. Spørgsmålet om, hvilken af de tre danskuddannelser en udlænding skal tilbydes, afgøres efter reglerne i danskuddannelsesloven. Af bestemmelsen i 6, stk. 3, følger, at indplacering på danskuddannelse og modul foretages af udbyderen af danskuddannelse på grundlag af en pædagogisk vurdering af den enkelte udlændings forudsætninger og mål med uddannelsen. En udlænding kan således ikke frit vælge, hvilken danskuddannelse den pågældende ønsker at følge. Kravet om bestået Prøve i Dansk 2 ved meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse gælder imidlertid uanset, hvilken danskuddannelse en udlænding har været indplaceret på under sit integrationsforløb. Dette gælder således også, hvis udlændingen har været indplaceret på Danskuddannelse 1 og har bestået Prøve i Dansk 1. Formålet med Danskuddannelse 1 er, at den enkelte udlænding opnår de dansksproglige kompetencer, der giver mulighed for at kunne varetage et ufaglært arbejde og i øvrigt kunne virke som aktiv borger i det danske samfund. En udlænding, der gennemfører Danskuddannelse 1, vil således have de fornødne sproglige kompetencer til at kunne varetage en række jobfunktioner på arbejdsmarkedet og være selvforsørgende Justitsministeriets forslag til ændring Efter regeringens opfattelse kan det skade integrationen, hvis en herboende udlænding, som opfylder de øvrige betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, skal være afskåret herfra, alene, fordi udlændingen har været indplaceret på Danskuddannelse 1. Det kan medføre, at udlændingen ikke gør en indsats for at integrere sig, og at udlændingen således ikke opnår kontakt til det danske samfund. For at sikre, at reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse også giver denne gruppe af udlændinge et incitament til at integrere sig i det danske samfund, foreslås det, at danskkravet ved meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ændres til Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN s Handicapkonvention, tilsiger det, vil der blive set bort fra danskprøvekravet. Der henvises til forslaget til udlændingelovens 11, stk. 3, nr. 7, jf. lovforslagets 1, nr Et fleksibelt beskæftigelseskrav Gældende ret Det er i dag et krav for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år forud for tidspunktet for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og at udlændingen fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Dette fremgår af udlændingelovens 11, stk. 4, nr. 8. Herudover skal udlændingen som en supplerende betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse enten have haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder, have færdiggjort en uddannelse i Danmark eller bestået Prøve i Dansk 3. Dette fremgår af udlændingelovens 11, stk. 6. Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås efter de gældende regler, at udlændingen som udgangspunkt skal have været ansat med en ugentlig arbejdstid på gennemsnitlig mindst 37 ti- 302

303 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 11 mer. Er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke væsentligt under 37 timer, og er udlændingen lønnet således, at den pågældende må påregnes at kunne forsørge sig selv i samme udstrækning som en person med en arbejdstid på 37 timer om ugen eller derover, skal udlændingen dog anses for at opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse. Hvis udlændingen arbejder på nedsat tid forlænges kravet til beskæftigelsesperioden tilsvarende. Beskæftigelsen skal være aflønnet efter gældende overenskomst eller udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Om beskæftigelseskravet er opfyldt vurderes på baggrund af startdato og eventuel slutdato for ansættelsesperioden eller -perioderne. Udlændingen skal dokumentere beskæftigelse f.eks. på baggrund af arbejdsgivererklæringer eller samtlige lønsedler for hele perioden Justitsministeriets forslag til ændring Kravet om fast tilknytning til arbejdsmarkedet skal bevares som betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Det foreslås dog, at beskæftigelseskravet ændres til et krav om ordinær beskæftigelse her i landet i mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. Med forslaget ønsker regeringen at understrege, at beskæftigelse er en afgørende forudsætning for og vej til en vellykket integration i det danske samfund. Den foreslåede ændring betyder, at beskæftigelseskravet skærpes fra 2½ års fuldtidsbeskæftigelse til 3 års fuldtidsbeskæftigelse. Samtidig ændres perioden, inden for hvilken udlændingen skal opfylde beskæftigelseskravet, fra 3 år til 5 år. Det styrker den enkelte udlændings muligheder for mere fleksibelt at tilrettelægge sit integrationsforløb. Selvstændig erhvervsvirksomhed kan på lige fod med ordinær beskæftigelse opfylde beskæftigelseskravet. Dette svarer til, hvad der gælder i dag. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 3, nr. 8, jf. lovforslagets 1, nr. 16. Beskæftigelseskravet skal kunne opfyldes ved såvel fuldtidsbeskæftigelse som deltidsbeskæftigelse af et vist omfang. På den baggrund foreslås det, at ansættelsesforhold, hvor udlændingen her i landet har haft ordinær beskæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer om ugen anses som fuldtidsbeskæftigelse og indgår med den fulde varighed af det pågældende ansættelsesforhold. En udlænding, som har haft fuldtidsbeskæftigelse i form af mindst 30 timers beskæftigelse om ugen her i landet i mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, opfylder således beskæftigelseskravet. Et beskæftigelseskrav på 30 timer vil i praksis navnlig have betydning for sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere m.fl., der på grund af skiftende vagter reelt har en gennemsnitlig arbejdstid under 37 timer om ugen, men hvor arbejdstiden betragtes som værende fuld tid. Det er ikke en betingelse, at der har været tale om uafbrudt fuldtidsbeskæftigelse i 3 år. Kravet vil således også være opfyldt, hvis udlændingen inden for de sidste 5 år har været uden beskæftigelse i to eller flere perioder, der i alt udgør maksimalt 2 år, hvis blot udlændingen er tilknyttet arbejdsmarkedet eller er under uddannelse på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens 11, stk. 5, nr. 1, jf. lovforslagets 1, nr. 18. Det foreslås endvidere, at ansættelsesforhold, hvor udlændingen her i landet har haft ordinær beskæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mellem 15 og 30 timer (deltidsbeskæftigelse), indgår med en forholdsmæssig del af ansættelsesperioden. Den forholdsmæssige del udgør 3/5 af den samlede ansættelsesperiode. Forslaget betyder, at udlændinge, som har haft deltidsbeskæftigelse i form af 15 til 30 timers beskæftigelse om ugen her i landet i 5 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, opfylder beskæftigelseskravet. Fuldtidsbeskæftigelse og deltidsbeskæftigelse kan kombineres således, at perioder med fuldtidsperiode kan suppleres af perioder med deltidsbeskæftigelse. Har en udlænding f.eks. haft 2 ½ års deltidsbeskæftigelse og dernæst 1½ års fuldtidsbeskæftigelse vil den pågældende opfylde beskæftigelseskravet. 2 ½ års deltidsbeskæftigelses, vil således forholdsmæssigt svare til 1 ½ års fuldtidsbeskæftigelse. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens 11, stk. 5, nr. 2, jf. lovforslagets 1, nr. 18. I dag medregnes beskæftigelse under udlandsophold som udstationeret eller udsendt ikke ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Regeringen finder ikke, at det gældende beskæftigelseskrav på dette punkt i tilstrækkelig grad tager højde for den globaliserede verden. Regeringen ønsker at støtte dem, der som led i deres arbejde udstationeres eller udsendes til udlandet. Ved den foreslåede ændring af opholdskravet foreslås der på grundlag af praksis fastsat en nærmere regulering i udlændingeloven af, i hvilke tilfælde en herboende udlænding kan medregne ophold i udlandet ved beregning af, hvorvidt opholdskravet er opfyldt, jf. herved afsnit 3.3. Det foreslås, at der tilsvarende gives mulighed for at medregne beskæftigelse under sådanne ophold ved opgørelse af beskæftigelseskravet. I tilfælde, hvor udlændingen har haft beskæftigelse som udstationeret eller udsendt af en dansk offentlig myndighed, en privat virksomhed, en forening eller en organisation, indgår beskæftigelsen med den fulde varighed af det pågældende ansættelsesforhold, dog højst med 2 år. Bestemmelsen omfatter samme persongruppe, som nævnt i den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 4, nr. 1, hvorfor der henvises til bemærkningerne i afsnit 3.3. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens 11, stk. 5, nr. 3, og bemærkningerne til lovforslagets 1, nr

304 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 12 Det foreslås ligeledes, at ansættelsesforhold i udlandet, hvor en udlænding har haft beskæftigelse i forbindelse med, at udlændingens ægtefælle eller faste samlever er udstationeret eller udsendt til udlandet som nævnt i 11, stk. 5, nr. 3, indgår med den fulde varighed af ansættelsesforholdet, dog højst med 2 år. Der kan f.eks. være tale om en ægtefællesammenført udlænding til en herboende person, der udstationeres i udlandet, og af den grund opholder sig i udlandet i en periode. Opnår ægtefællen i denne periode beskæftigelse, kan ægtefællen medregne denne beskæftigelsesperiode ved opgørelse af beskæftigelseskravet. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens 11, stk. 5, nr. 4, og bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 18. Det foreslås endelig, at et ansættelsesforhold i udlandet, hvor væsentlige hensyn til den enkelte udlændings beskæftigelsesforhold her i landet taler derfor, indgår med den fulde varighed af ansættelsesforholdet, dog højst med 1 år. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens 11, stk. 5, nr. 5, og bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 18. En udlænding, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, vil blive forpligtet til på tro og love at erklære, at udlændingen opfylder beskæftigelseskravet. Erklæringen skal udfyldes og indsendes til Udlændingestyrelsen i forbindelse med, at udlændingen indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen vil i forbindelse med sagsbehandlingen sammenholde udlændingens oplysninger med oplysningerne i indkomstregistret. Indkomstregistret er et register hos SKAT, som samler indkomstoplysninger, dvs. oplysninger som fremgår af en ansats lønseddel, og oplysninger om udbetaling af f.eks. løn, pension og sociale ydelser m.v. Såfremt Udlændingestyrelsens opslag i indkomstregistret giver styrelsen anledning til tvivl om de modtagne oplysninger, vil udlændingen blive anmodet om at fremsende yderligere dokumentation. Hvis en udlænding har afgivet forkerte oplysninger, vil den pågældende kunne ifalde strafansvar, jf. straffelovens Uddannelse sidestilles med beskæftigelse Gældende ret Efter de gældende regler er uddannelse ikke pointgivende i forhold til de ufravigelige betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens 11, stk. 4. Uddannelse indgår dog som et kriterium blandt flere i forbindelse med de supplerende integrationsrelevante kriterier. Som det fremgår af bestemmelsen i 11, stk. 6, nr. 2, kan en udlænding således opnå 15 point, hvis udlændingen har færdiggjort en lang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse i Danmark. De gældende regler indebærer, at en udlænding foruden at skulle opfylde beskæftigelseskravet på 2 ½ års beskæftigelse inden for de seneste 3 år kan opnå supplerende 15 point ved at have færdiggjort en uddannelse som nævnt Justitsministeriets forslag til ændring Det foreslås, at uddannelse sidestilles med beskæftigelse, således at såvel uddannelse som beskæftigelse indgår ved beregningen efter den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 3, nr. 8. Uddannelse foreslås for det første at omfatte gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser her i landet. Uddannelsesforløb her i landet, hvor en udlænding har afsluttet en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, vil således kunne indgå med den periode, hvor udlændingen har været optaget på uddannelsen, dog højst med den periode, som uddannelsen er normeret til. Det foreslås endvidere, at uddannelsesforløb her i landet, hvor en udlænding har været optaget på en videregående uddannelse på en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution, indgår med den fulde varighed af uddannelsesforløbet beregnet på grundlag af det antal point, som udlændingen har opnået efter det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). Forslaget betyder, at optagelse på en videregående uddannelse, dvs. en lang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse, en videregående kunstnerisk uddannelse eller en anden videregående uddannelser, som udbydes på en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution, indgår ved beregningen af kravet om 3 års beskæftigelse eller uddannelse inden for de seneste 5 år med den fulde varighed af uddannelsesforløbet. Varigheden af uddannelsesforløbet opgøres på grundlag af det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). ECTS angiver, hvor stor en samlet arbejdsindsats målt i tid der skal til for at gennemføre en uddannelse. 60-ECTS point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Opnåelse af point efter ECTS-skalaen for dele af en uddannelse forudsætter, at eksamener er aflagt og bestået. 60 ECTS-point svarer således til et års fuldtidsstudier og sidestilles med fuldtidsarbejde i et år. 30 ECTS-point svarer til 6 måneders fuldtidsstudier/fuldtidsarbejde. Forslaget betyder, at udlændinge, som har opnået 180 ECTS-point inden for de sidste 5 år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse, vil opfylde kravet om 3 års beskæftigelse eller uddannelse. Den foreslåede bestemmelse betyder endvidere, at en udlænding, som f.eks. har haft et 2-årigt uddannelsesforløb og opnået 120 ECTS-point, skal arbejde eller studere i et år fuldtid for at opfylde kravet. Uddannelsesforløb i udlandet som led i en videregående uddannelse her i landet foreslås at indgå med den fulde varighed af uddannelsesforløbet, dog højst med 1 år. Med forslaget styrkes herboende udlændinges incitament til at tage en uddannelse og dermed deres muligheder for en vellykket integration på arbejdsmarkedet og i det danske samfund i øvrigt. Endvidere styrkes mulighederne for på en fleksibel måde at opfylde betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. 304

305 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 13 Adgangen til at medregne uddannelsesforløb vil gælde alle udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse her i landet. Den foreslåede bestemmelse indebærer endelig, at uddannelsesforløb i udlandet som led i en uddannelse her i landet kan indgå med den fulde varighed af det udenlandske uddannelsesforløb, dog højst med 1 år. Uddannelsesforløbet beregnes som udgangspunkt på grundlag af det antal point, som udlændingen har opnået efter det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). Forslaget betyder, at en udlænding, der som del af en i Danmark påbegyndt erhvervsakademiuddannelse, professionsbacheloruddannelse, videregående kunstnerisk uddannelse eller lang videregående uddannelse opnår 60 ECTS-point ved en uddannelsesinstitution i udlandet, kan medregne, hvad der svarer til et års fuldtidsarbejde ved opgørelsen af 3- årskravet. Såfremt udlændingen er optaget på en uddannelse på en uddannelsesinstitution i udlandet, som ikke benytter ECTS, må udlændingen på anden vis dokumentere varigheden af uddannelsesforløbet. Det kan f.eks. være i form af dokumentation for bestået uddannelse eller beståede eksamener. Der henvises til de foreslåede bestemmelser i 11, stk. 6, nr. 1 og 2, jf. lovforslagets 1, nr. 18. Som det fremgår af afsnit 3.3, foreslås det i visse tilfælde at give herboende udlændinge mulighed for at medregne beskæftigelse under udlandsophold ved beregning af, om beskæftigelseskravet er opfyldt. Tilsvarende foreslås det, at uddannelsesforløb i udlandet, som er væsentlige af hensyn til udlændingens beskæftigelsesforhold her i landet, indgår med den fulde varighed af uddannelsesforløbet, dog højst med 1 år. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 6, nr. 3, jf. lovforslagets 1, nr. 18. En udlænding, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, vil blive forpligtet til på tro og love at erklære, at udlændingen på baggrund af uddannelse opfylder kravet om uddannelse eller beskæftigelse i 3 år inden for de seneste 5 år. Herudover skal udlændingen sandsynliggøre, at betingelsen er opfyldt. Dokumentation for afsluttet uddannelse kan ske ved fremsendelse af kopi af eksamensbevis. Dokumentation for udlændingens uddannelsesforløb kan f.eks. ske ved en erklæring fra uddannelsesinstitutionen om, hvor mange ECTS-point den pågældende har opnået. Erklæringen samt yderligere dokumentation skal indsendes til Udlændingestyrelsen i forbindelse med, at udlændingen indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Såfremt den indsendte dokumentation giver Udlændingestyrelsen anledning til tvivl, vil udlændingen blive anmodet om at fremsende yderligere dokumentation. Hvis en udlænding har afgivet forkerte oplysninger, vil den pågældende kunne ifalde strafansvar, jf. straffelovens Undtagelser fra beskæftigelseskravet Efter de gældende regler er visse grupper af udlændinge undtaget fra beskæftigelseskravet. Det drejer sig bl.a. om udlændinge, som oppebærer dansk folkepension, jf. udlændingelovens 11, stk. 10. I dag er udlændinge, som har nået folkepensionsalderen, men ikke har optjent ret til folkepension, ikke omfattet af bestemmelsen. Folkepensionister er undtaget fra beskæftigelseskravet, fordi de har nået en alder, hvor de ikke længere kan forventes at være aktive på arbejdsmarkedet, men i stedet modtager pension. Samme hensyn gør sig gældende med hensyn til udlændinge, der har nået folkepensionsalderen, men ikke har opholdt sig så længe her i landet, at de har optjent ret til folkepension. De kan heller ikke forventes at skulle være aktive på arbejdsmarkedet. Det foreslås derfor at også udlændinge, som har nået folkepensionsalderen men ikke modtager folkepension undtages fra beskæftigelseskravet. Der henvises til den foreslåede ændring af 11, stk. 10, jf. lovforslagets 1, nr. 20. I dag er udlændinge, som har fået tildelt førtidspension, heller ikke undtaget fra beskæftigelseskravet. Førtidspension bliver tildelt, hvis en persons arbejdsevne er varigt nedsat. Der kan ikke tildeles førtidspension, hvis den pågældende kan forbedre sin arbejdsevne gennem aktivering, behandling, revalidering eller på andre måder, således at den pågældende kan forsørge sig selv på almindelige vilkår eller i et fleksjob. Førtidspension er den sidste løsning. Regeringen finder ikke, at det giver mening at stille beskæftigelseskrav til en udlænding, der får tildelt førtidspension, og som derfor vurderes at have en varig nedsat arbejdsevne. Det foreslås derfor, at udlændinge, som har fået tildelt førtidspension, undtages fra beskæftigelseskravet. Dette svarer til retstilstanden, der var gældende før indførelsen af pointsystemet. Der henvises til den foreslåede ændring af 11, stk. 10, jf. lovforslagets 1, nr. 20. Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens 11, stk. 10, at beskæftigelseskravet ikke stilles, hvis en udlænding indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, inden han eller hun fylder 19 år, og udlændingen har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen. Denne bestemmelse opretholdes. Hvis et barn på grund af handicap har betydelig og varigt nedsat funktionsevne og derfor passes i eget hjem af en udenlandsk forælder, er forælderen, som reglerne er i dag, afskåret fra et få tidsubegrænset opholdstilladelse, da beskæftigelseskravet ikke kan opfyldes. 305

306 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 14 Tilsvarende gælder for udlændinge, der passer en døende nærtstående eller et alvorligt sygt barn. Regeringen finder ikke, at dette er rimeligt. Det foreslås derfor, at den periode, hvor en udlænding inden for de sidste 5 år forud for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, har modtaget støtte eller kunne have modtaget støtte efter lov om social service til pasning af et handicappet barn eller en døende nærtstående eller efter barselloven til pasning af et alvorligt sygt barn, kan medregnes ved beregning af det 3-årige beskæftigelseskrav. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 12, jf. lovforslagets 1, nr Særligt vedrørende flygtninge Gældende ret En række af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse finder ikke anvendelse, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN s Handicapkonvention, tilsiger det, jf. udlændingelovens 11, stk. 12. Bestemmelsen indebærer bl.a., at en udlænding, der på grund af handicap ikke er i stand til at opfylde en eller flere af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, i overensstemmelse med FN s Handicapkonvention ikke vil blive mødt med disse krav. Denne adgang til at dispensere fra en eller flere betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det, opretholdes. Bestemmelsen indebærer bl.a. også, at en flygtning, der lider af posttraumatisk stress, konkret kan blive anset for at være en person med handicap, der er omfattet af handicapkonventionen, hvis den posttraumatiske stress efter en konkret og individuel vurdering har karakter af en langvarig funktionsnedsættelse. Flygtninge kan herudover i forskellig grad være påvirket af de forhold og den fortid, som de er flygtet fra, uden at de er omfattet af 11, stk. 12. Nogle medbringer således traumer af mindre alvorlig karakter, mens andre på grund af deres fortid generelt er udsatte eller på anden måde har behov for særlig hjælp eller støtte. I sådanne tilfælde er flygtningens muligheder for at kunne fungere i hverdagslivet og indgå i beskæftigelsesmæssige eller faglige relationer selvsagt påvirket heraf. Nogle flygtninge kan derfor i praksis have vanskeligt ved at opfylde betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse Justitsministeriets forslag til ændring Det skal fastholdes, at herboende udlændinge skal gøre en indsats for at blive integreret og dermed kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Det gælder også flygtninge. Efter regeringens opfattelse er det imidlertid ikke ønskeligt, at herboende flygtninge, som er påvirket af deres fortid, men ikke i en sådan grad, at de efter internationale forpligtelser skal undtages fra at skulle opfylde betingelserne, afskæres fra at kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, fordi de i praksis ikke er i stand til at opfylde betingelserne. På den baggrund foreslår regeringen, at udlændinge, der har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 8 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse som flygtninge, med beskyttelsesstatus eller som kvoteflygtninge, kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset at betingelserne vedrørende gæld til det offentlige, modtagelse af sociale ydelser, beståelse af Prøve i Dansk 1, beskæftigelseskravet og kravet om at være i beskæftigelse eller under uddannelse på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, ikke er opfyldt. Kravene i udlændingelovens 11, stk. 4, nr. 2 og 3, der med lovforslaget bliver 11, stk. 3, nr. 2 og 3, hvorefter ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders fængsel m.v. samt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 er til hinder for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, videreføres. Det samme gælder karensreglerne i forbindelse med kriminalitet, jf. 11 a og 11 b. Endvidere opretholdes kravet om, at udlændingens skal underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund eller på anden vis tilkendegive at acceptere indholdet heraf, jf. udlændingelovens 11, stk. 4, nr. 6, der med lovforslaget bliver 11, stk. 3, nr. 6. Dispensation fra betingelserne vedrørende gæld til det offentlige, modtagelse af sociale ydelser, beståelse af Prøve i Dansk 1, beskæftigelseskravet og kravet om at være i beskæftigelse eller under uddannelse på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, kan alene gives, hvis flygtningen har udvist vilje til integration i det danske samfund. Den foreslåede bestemmelse omfatter udlændinge med opholdstilladelse som konventionsflygtninge, jf. udlændingelovens 7, stk. 1, udlændinge, der har beskyttelsesstatus efter 7, stk. 2, og kvoteflygtninge, jf. 8, som ikke har opfyldt de almindelige betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, eller som ikke efter 5 års ophold kan undtages fra de almindelige betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse med henvisning til internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens 11, stk. 12, der med lovforslaget bliver stk. 15. Udlændingestyrelsen skal i alle sager foretages en konkret og individuel vurdering på baggrund af alle sagens oplysninger. Oplysninger fra hele den pågældendes ophold i Danmark kan indgå i vurderingen. Baggrunden for, at den pågældende ikke har kunnet opfylde betingelserne, skal have sammenhæng med den pågældendes flygtningestatus. Forhold, der er opstået efterfølgende og uafhængigt heraf kan ikke tillægges vægt. Efter den foreslåede bestemmelse er det et krav, at flygtningen har vist vilje til integration i det danske samfund. Det kan f.eks. være, at flygtningen har deltaget i tilbudte aktivi- 306

307 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 15 teter, f. eks. kommunale tilbud, eller i aktiviteter, som den pågældende selv har opsøgt. Har den pågældende haft ordinær beskæftigelse eller gennemført en del af en uddannelse uden dog at opfylde kravet om 3 års uddannelse vil dette indgå ved vurderingen af, om flygtningen har udvist vilje til integration. Tilsvarende gælder, hvis udlændingen har været i beskæftigelse som led i fleksjob. Vilje til integration kan endvidere vises ved deltagelse i det integrationsprogram, som tilbydes efter reglerne i integrationsloven, eller i aktiviteter, som efter integrationsperiodens udløb tilbydes som led i en jobplan efter reglerne i beskæftigelseslovgivningen. Der stilles ikke krav om, at udlændingen har deltaget i integrationsprogrammet eller i aktiviteter som led i en jobplan i et nærmere bestemt omfang, og det må bero på en konkret vurdering, om udlændingen har deltaget i et sådant omfang, at den pågældende har vist vilje til integration. I denne vurdering kan det indgå, om udlændingen har underskrevet den integrationskontrakt, som skal indgås mellem kommunalbestyrelsen og en udlænding, der tilbydes et integrationsprogram, jf. integrationslovens 19. Tilsvarende kan det indgå, om udlændingen har fået udarbejdet en jobplan efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det kan endvidere indgå, om en udlænding, der ikke har afsluttet en tilbudt danskuddannelse med en prøve i dansk, dog har gennemført dele af den tilbudte danskuddannelse f.eks. ved at have bestået en eller flere af de modultest, der indgår som led i danskuddannelsen. Tilsvarende kan det indgå, om udlændingen har deltaget i beskæftigelsesfremmende aktiviteter som f.eks. vejledningseller opkvalificeringsforløb eller virksomhedspraktik, hvad enten dette er sket som led i et integrationsprogram eller som led i en jobplan. Dette gælder såvel flygtninge, som har været berettiget til kontanthjælp, som flygtninge, der på grund af anden forsørgelse ikke har opfyldt betingelserne herfor, men som har fået tilbudt beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, jf. herved 23, stk. 5, i integrationsloven og kapitel 13 a i lov om en aktiv beskæftigelsespolitik. Har flygtningen været berettiget til at modtage kontanthjælp efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, kan det indgå i vurderingen, om kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om nedsættelse af, fradrag i eller ophør af kontanthjælpen som følge af, at flygtningen uden rimelig grund f.eks. er udeblevet fra en eller flere dele af de tilbudte aktiviteter. Der skal være tale om, at kommunalbestyrelsen f.eks. har truffet beslutning om ophør af kontanthjælpen, fordi den pågældende gentagne gange og i længere perioder uden rimelig grund har afvist at deltage i integrationsprogrammet, før end det kan lægges til grund, at flygtningen har udvist manglende vilje til integration. Det forhold, at kommunalbestyrelsen alene i enkelte tilfælde har truffet beslutning om nedsættelse af, fradrag i eller ophør af kontanthjælpen, kan ikke i sig selv tillægges betydning for vurderingen af, om en flygtning har vist vilje til integration. I tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse har truffet beslutning om helt eller delvist at undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i et integrationsprogram, kan den manglende deltagelse på tilsvarende vis ikke tillægges betydning. En flygtning kan endvidere dokumentere vilje til integration ved f.eks. at deltage i voksenuddannelse. Der kan f.eks. være tale om, at udlændingen har deltaget i voksenuddannelse som forbedrende voksenuddannelse (FVU) eller almen voksenuddannelse (AVU). 3.8 Krav om opfyldelse af gældende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ved ansøgning om ægtefællesammenføring Gældende ret Efter udlændingelovens 9, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person, der har dansk indfødsret, har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, har opholdstilladelse efter 7 eller 8 eller har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år. Bestemmelsen indebærer bl.a., at en herboende udlænding, der ikke er nordisk statsborger, flygtning eller har beskyttelsesstatus, skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark i mere end de sidste tre år for at opnå ægtefællesammenføring. Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse indebærer efter de gældende regler, at en udlænding skal opfylde de betingelser, der følger af pointsystemet, jf. afsnit 3. Med dette lovforslag gennemføres en række ændringer af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse. Fremover vil en udlænding således i stedet for at opfylde kravene i pointsystemet skulle opfylde de med lovforslaget foreslåede betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse. De betingelser, der nu foreslås fastsat, vil således tillige have betydning for adgangen til at opnå ægtefællesammenføring, da ægtefællesammenføring som anført for visse grupper af udlændinge er betinget af, at den pågældende har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år, jf. 9, stk. 1, nr. 1. Reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse blev ændret ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, hvorved pointsystemet blev indført. Ved lov nr. 601 af 14. juni 2011 om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Reform af ægtefællesammenføringsreglerne m.v.) gennemførtes en række ændringer af udlændingelovens ægtefællesammenføringsregler. Under hensyn til, at der med pointsystemet var indført en række nye betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, blev det fastsat, at herboende udlændinge, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse før indførelsen af pointsystemet, skal opfylde en række af de i pointsystemet fastsatte betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. 307

308 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 16 Der henvises til bestemmelsen i udlændingelovens 9, stk. 12. Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, er formålet hermed at sikre, at udlændinge, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse før indførelsen af pointsystemet, har den samme tilknytning til det danske samfund som udlændinge, der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter pointsystemets indførelse, jf. herved afsnit i lovforslag nr. 168 af 17. marts En herboende udlænding, der ønsker ægtefællesammenføring, skal derfor enten have opnået tidsubegrænset opholdstilladelse efter de gældende regler (dvs. pointsystemet) eller, hvis udlændingen har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse efter tidligere gældende regler, opfylde en række af de samme betingelser (de såkaldte overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse. ) Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Ny balance i reglerne om ægtefællesammenføring, gebyr, fravigelse af persondatalovens 7, stk. 8, i visse sager i forbindelse med overgang til elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i medfør af visumkodeksen m.v.), som er fremsat som lovforslag nr. L 104 af 2. marts 2012, indeholder en række forslag til ændring af reglerne om bl.a. ægtefællesammenføring. Lovforslaget indeholder ikke forslag til ændring af bestemmelsen i udlændingelovens 9, stk. 12. En herboende udlænding, der ønsker ægtefællesammenføring, skal således opfylde de såkaldte overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse i 9, stk Justitsministeriets forslag til ændringer Regeringen ønsker at fastholde, at herboende udlændinge for at få en udenlandsk ægtefælle her til landet skal være godt integreret og have tilknytning til det danske samfund. Det skaber det bedst mulige grundlag for en udenlandsk ægtefælles integration i det danske samfund, at den herboende kan hjælpe og støtte sin ægtefælle med at finde sig til rette, lære det danske sprog og få adgang til arbejdsmarkedet. Kravet om, at herboende udlændinge skal have tidsubegrænset opholdstilladelse som betingelse for ægtefællesammenføring, skal bl.a. ses på den baggrund. Med de foreslåede ændringer af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse sikres det, at udlændinge, der opnår tidsubegrænset ophold her i landet, er godt integreret. De foreslåede regler sikrer dermed et godt grundlag for, at den herboende udlænding ved ægtefællesammenføring kan bidrage til sin ægtefælles integration i det danske samfund. Herboende udlændinge, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter tidligere gældende regler, vil ikke på samme måde have dokumenteret deres integration i det danske samfund. Denne gruppe af udlændinge vil have opnået tidsubegrænset opholdstilladelse på andre og i nogle tilfælde betydeligt lempeligere betingelser. Dertil kommer, at der for nogle kan være forløbet en længere årrække siden meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. I sådanne tilfælde vil den pågældende udlænding, hvis denne søger om ægtefællesammenføring, ikke aktuelt have dokumenteret at være godt integreret. Det foreslås på den baggrund, at der fortsat skal stilles krav om, at herboende udlændinge, der søger om ægtefællesammenføring, og som er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter tidligere gældende regler, skal opfylde en række af de betingelser, der stilles for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, dvs. de med dette lovforslag foreslåede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. De betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, der overføres til ægtefællesammenføringsreglerne, omfatter for det første en række betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, som videreføres uændret. Det drejer sig om de betingelser, der vedrører kriminalitet og gæld til det offentlige, jf. udlændingelovens 9, stk. 12, nr Alvorlig kriminalitet skal således som udgangspunkt fortsat være en hindring for at få ægtefællesammenføring i Danmark. Der vil derfor som udgangspunkt ikke kunne gives ægtefællesammenføring, hvis den herboende udlænding på et tidspunkt er idømt ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders fængsel eller anden retsfølge, der indebærer eller giver mulighed frihedsberøvelse for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed. Tilsvarende vil det være en hindring for ægtefællesammenføring, hvis den herboende udlænding er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13. Endvidere vil det fortsat for at sikre den herboende udlændings økonomiske uafhængighed af det offentlige system fortsat gælde, at den pågældende ikke må have forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er givet henstand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden, og gælden ikke overstiger kr. som fastsat i 2011-niveau. De betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, der overføres til ægtefællesammenføringsreglerne, omfatter for det andet en række betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, som foreslås ændret med dette lovforslag. Det gælder kravet om, at den herboende ikke i de sidste 3 år forud for ansøgningen om ægtefællesammenføring må have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, der foreslås ændret således, at kravet ikke omfatter hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor. Der henvises til den foreslåede nye affattelse af 9, stk. 12, nr. 4, jf. lovforslagets 1, nr. 2. Det gælder endvidere kravet om bestået danskprøve, der foreslås ændret fra Prøve i Dansk 2 (eller en danskprøve på tilsvarende eller højere niveau) til Prøve i Dansk 1 (eller en danskprøve på tilsvarende eller højere niveau). Fremover vil en udlænding for at få ægtefællesammenføring således skulle opfylde kravet om bestået Prøve i Dansk 1. En udlænding skal ikke aflægge en ny prøve, hvis udlændingen tidligere 308

309 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 17 har bestået en danskprøve, der opfylder kravet, men kan i så fald dokumentere at opfylde kravet ved at fremlægge bevis for den tidligere aflagte og beståede prøve. Der henvises til den foreslåede nye affattelse af 9, stk. 12, nr. 6, der bliver nr. 5, jf. lovforslagets 1, nr. 4. Beskæftigelseskravet foreslås ligeledes overført. Som konsekvens af de foreslåede ændringer af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse foreslås det gældende krav erstattet af et krav om 3 års uddannelse eller beskæftigelse inden for de seneste 5 år. Som hidtil skal den herboende fortsat kunne antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor der meddeles ægtefællesammenføring. Der henvises til den foreslåede nye bestemmelse i 9, stk. 12, nr. 6, jf. lovforslagets 1, nr. 5. Beskæftigelseskravet anses i dag for opfyldt, hvis den herboende, som ønsker ægtefællesammenføring med en udenlandsk ægtefælle, oppebærer dansk folkepension, jf. 9, stk. 14, 1. pkt. Da udlændinge som konsekvens af de foreslåede ændringer af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse anses for at opfylde beskæftigelseskravet, hvis de har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension, foreslås bestemmelsen i 9, stk. 14, 1. pkt., ændret i overensstemmelse hermed. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 7. Den gældende regel i 9, stk. 14, 2. pkt., om, at en herboende person, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af et stærkt tilknytningsforhold til Danmark, anses for at opfylde alle overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, opretholdes. Endelig er der krav, som ikke foreslås overført. Efter udlændingelovens 9, stk. 12, nr. 5, er ægtefællesammenføring betinget af, at den herboende udlænding har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens 19, stk. 1, 3. pkt., eller på anden vis har tilkendegivet at acceptere indholdet heraf. Kravet blev indført ved lov nr. 243 af 27. marts 2006 om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration og aktivt medborgerskab, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, uddannelsespligt for unge nyankomne udlændinge, sygeopfølgning over for sygemeldte introduktionsydelsesmodtagere m.v.). Regeringen finder ikke, at det giver mening at stille kravet i forbindelse med ægtefællesammenføring: De overførte betingelser stilles over for udlændinge, der har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mindst 3 år. Denne gruppe er allerede blevet mødt med kravet i forbindelse med, at de ansøgte og opnåede tidsubegrænset opholdstilladelse. De udlændinge, der ikke har skullet opfylde kravet for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, fordi de har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, før kravet blev indført, har allerede haft tidsubegrænset opholdstilladelse i en årrække. Det foreslås derfor, at dette krav ikke overføres. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 3. De supplerende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse efter de gældende regler foreslås afskaffet med dette lovforslag og foreslås derfor også afskaffet i forbindelse med ægtefællesammenføring. Det drejer sig om kravet om yderligere arbejdsmarkedstilknytning, om uddannelse eller om dansksproglige kundskaber. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 5. Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse som flygtninge efter udlændingelovens 7 eller 8, er efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, ikke omfattet af et krav om tidsubegrænset opholdstilladelse. Den gældende bestemmelse i 9, stk. 12, indebærer imidlertid, at udlændinge, der har opholdstilladelse efter 7 eller 8, for at få ægtefællesammenføring skal opfylde de samme overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, som stilles over for udlændinge, der ikke har flygtningestatus. Det indebærer, at gruppen af udlændinge med flygtningestatus uanset at de som udgangspunkt ikke er omfattet af et krav om tidsubegrænset opholdstilladelse alligevel mødes med en række tilsvarende krav. I praksis vil kravene i en række tilfælde blive fraveget, fordi den herboende ikke kan henvises til at udøve sit familieliv i ansøgerens hjemland eller opholdsland, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og afsnit 3.9. På den baggrund og under hensyn til, at udlændinge med flygtningestatus ikke er omfattet af kravet om tidsubegrænset opholdstilladelse ved ansøgning om ægtefællesammenføring, jf. 9, stk. 1, nr. 1, foreslås det, at de overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse ikke som hidtil skal gælde for herboende udlændinge med opholdstilladelse som flygtninge efter udlændingelovens 7 og 8. Der henvises til lovforslagets 1, nr Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser Relevante internationale forpligtelser Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis, at staten efter omstændighederne har en positiv forpligtelse til at sikre en effektiv opfyldelse af rettighederne efter artikel 8. Sondringen mellem negative og positive forpligtelser under artikel 8 er imidlertid ikke skarp, ligesom den ikke nødvendigvis bliver afgørende for udfaldet af den konkrete vurdering. I begge situationer må der foretages en vurdering af hensynet til den enkelte set i forhold til 309

310 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 18 retten til at kontrollere udlændinges indrejse m.v., jf. f.eks. Gül mod Schweiz (dom af 19. februar 1996) og I. M. mod Holland (afgørelse af 25. marts 2003). Artikel 8 indebærer således ikke en generel og ubetinget ret til familiesammenføring. EMD har anerkendt det almindelige internationale princip om, at det enkelte land har en generel kompetence til at kontrollere udlændinges adgang til ophold i landet. Kompetencen skal dog benyttes med respekt af bl.a. artikel 8 i EMRK. Det følger af EMDs praksis, at et afslag på familiesammenføring skal stå i rimeligt forhold til de formål, afslaget skal varetage. Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret vurdering af en række elementer, herunder om det er proportionalt at henvise ægtefællerne til at udøve familielivet i et andet land. Efter EMDs praksis vil der således i særlige tilfælde ikke kunne nægtes familiesammenføring. I EMDs proportionalitetsafvejning lægges der bl.a. vægt på tidspunktet for etableringen af familielivet, herunder om ægteskabet er indgået på et tidspunkt, hvor ægtefællerne ikke kunne have en berettiget forventning om at få tilladelse til at optage familielivet i det pågældende land, samt herboendes og ansøgers tilknytning og familieforhold til værtshjemlandet kontra ansøgers hjemland. Domstolen ser endvidere på årsagen til den adskillelse, der ønskes tilendebragt, herunder om denne skyldes de pågældendes eget valg. Omstændighederne ved etableringen og udbygningen af familielivet har således betydning bl.a. under hensyn til, om ægtefællerne på tidspunktet for etableringen af familielivet kunne have en berettiget forventning om familiesammenføring. Det følger endvidere af EMDs praksis, at hvis ægtefællernes kendskab til reglerne for familiesammenføring indebærer, at de er bekendt med, at det er usandsynligt, at de vil få familiesammenføring, vil dette tale imod, at staten har en positiv forpligtelse til beskytte familielivet, jf. Pejcinoski mod Østrig (afgørelse af 23. marts 1999), ligesom det forhold, at ægtefællerne har præsenteret deres familieliv som et»fait accompli«over for værtslandet, idet ansøger er indrejst uden opholdstilladelse og efter indrejsen ansøger om opholdstilladelse på baggrund af det udøvede familieliv, vil tale imod, at staten har en positiv forpligtelse til at beskytte deres familieliv, jf. Chandra mod Holland (afgørelse af 13. maj 2003). Der lægges endvidere vægt på, om det herboende familiemedlem har mulighed for at tage ophold sammen med det udenlandske familiemedlem i det andet land. Efter EMDs praksis tillægges det meget stor betydning, hvis der er uoverstigelige hindringer for, at familielivet kan udøves i det andet land, jf. f.eks. Afonso og Antonio mod Holland (afgørelse af 8. juli 2003). I denne sag havde manden dog haft opholdstilladelse i Holland frem til det tidspunkt, hvor han fik statsborgerskab under henvisning til forholdene i hjemlandet, men forholdene i hjemlandet var på tidspunktet for hans ægtefælles ansøgning om ægtefællesammenføring ikke længere til hinder for, at familien kunne udøve familielivet i hjemlandet. EMRK sikrer således ikke en ret til at vælge, i hvilket land et familieliv skal optages. En pligt for landet til at tillade familiesammenføring vil som udgangspunkt kun foreligge, hvis parterne ellers henvises til at leve som familie i et land, hvor den herboende ikke har mulighed for sammen med ansøgeren at indrejse og tage ophold. Herudover vil en henvisning af et ægtepar til at leve som familie i et andet land i helt særlige øvrige tilfælde kunne virke så belastende for det herboende familiemedlem, at dette vil kunne sammenlignes med et indgreb i retten til et familieliv i strid med EMRK, såfremt familiesammenføring ikke tillades. Dette kunne f.eks. være i tilfælde, hvor den herboende har et handicap eller lider af alvorlig sygdom, og hvor det må anses for sandsynliggjort, at herboendes tilstand eller livsvilkår vil blive mærkbart forværret, såfremt familielivet skal udøves i ansøgers hjemland. Generelle dårligere økonomiske og sociale vilkår i ansøgers hjemland kan dog ikke i sig selv føre til, at der meddeles opholdstilladelse, herunder f.eks. at der ikke er samme frie adgang til hospitaler og behandlingstilbud som i Danmark, eller at behandling er forbundet med økonomiske udgifter. Efter EMDs praksis giver EMRK artikel 8 ikke krav på en bestemt type opholdstilladelse, herunder at denne meddeles uden tidsbegrænsning, jf. Sisojeva m.fl. mod Letland (Storkammerets dom af 16. juni 2005). Efter artikel 14 i EMRK skal rettigheder i henhold til konventionen beskyttes uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold. Efter artikel 5 i FN s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination må der ikke ske diskrimination på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse. Efter artikel 26 i FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder er alle mennesker lige for loven og berettigede til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling. Artikel 17 og 23 i FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder beskytter retten til respekt for blandt andet familielivet. Ligeledes artikel 10 i FN s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Disse konventioner anerkender ingen ret til familiesammenføring, men kan efter omstændighederne indirekte føre til en beskyttelse af en sådan ret. Endelig indeholder Verdenserklæringen om menneskerettigheder i artikel 16, stk. 1, en bestemmelse, hvorefter den enkelte uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har ret til at gifte sig og stifte familie. Erklæringen er ikke bindende for medlemsstaterne. Artikel 11 i FN s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW-konventionen) tager bl.a. sigte på at beskytte kvinder, som er på barsel og i øvrigt er i erhverv. Det er regeringens opfattelse, at forslaget er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. 310

311 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf FN s konvention om rettigheder for personer med handicap Det følger af artikel 1 i FN s Handicapkonvention, at personer med handicap ifølge konventionen omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Årsagen til den nedsatte funktionsevne vil ofte være en lægeligt diagnosticeret lidelse, der angiver en langvarig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner, som f.eks. syn, hørelse, lammelser, hjerneskade m.v. Endvidere kan en person, der lider af posttraumatisk stress, konkret blive anset for at være en person med handicap, hvis den posttraumatiske stress efter en konkret og individuel vurdering har karakter af en langvarig funktionsnedsættelse. Af artikel 5, stk. 1 og 2, i FN s Handicapkonvention følger det ligeledes, at deltagerstaterne anerkender, at alle er lige for loven, og at alle uden nogen form for diskrimination har ret til lige beskyttelse og til at drage samme nytte af loven, samt at deltagerstaterne skal forbyde enhver diskrimination på grund af handicap. Det følger af den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 11, jf. lovforslagets 1, nr. 21, at betingelserne vedrørende gæld til det offentlige, modtagelse af sociale ydelser, underskrivelse af erklæringen om integration og aktivt medborgerskab, beståelse af Prøve i Dansk 1, beskæftigelse og kravet om at være i beskæftigelse eller under uddannelse på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, jf. forslaget til 11, stk. 3, nr. 4-9, ikke finder anvendelse, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN s Handicapkonvention, tilsiger det. Udlændinge, der som følge af handicap ikke er i stand til at opfylde en eller flere af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, vil i overensstemmelse med konventionen ikke blive mødt med disse krav. Det vil kun være de betingelser, som udlændingen grundet sit handicap ikke kan opfylde, som der vil blive undtaget fra. Andre krav, som ikke relaterer sig til udlændingens handicap, vil skulle opfyldes, på lige fod med andre udlændinge Særligt om kravet om opfyldelse af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ved ansøgning om ægtefællesammenføring Kravet om, at en herboende udenlandsk ægtefælle, som har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse efter tidligere gældende regler, som udgangspunkt skal opfylde en række af de gældende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse for at kunne opnå familiesammenføring, jf. 9, stk. 12, blev indført ved lov nr. 601 af 14. juni Lovforslaget (Lovforslag nr. L 168 af 17. marts 2011 om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning) indeholder i den forbindelse en nærmere redegørelse for den i lovforslaget foreslåede regulerings forhold til Danmarks internationale forpligtelser, jf. lovforslagets afsnit og Det gælder bl.a. forholdet til diskriminationsforbuddet i EMRK artikel 14, jf. artikel 8. Som det fremgår af bemærkningerne, er det vurderingen, at kravet ikke i sig selv er i modstrid med artikel 14 i EMRK, jf. artikel 8. Dette gælder, uanset at der herved opstilles forskellige krav for ægtefællesammenføring for forskellige grupper af herboende ægtefæller. Som det endvidere fremgår af bemærkningerne, skal dette ses i sammenhæng med, at tidligere betingelser for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke på tilsvarende måde som efter de gældende regler sikrer, at den herboende udlænding er en aktiv medborger, som har været selvforsørgende gennem flere år. Herboende udlændinge, som har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter de tidligere gældende regler, har således kunnet opnå tidsubegrænset opholdstilladelse på andre og mere lempelige vilkår, hvilket også har som konsekvens, at de lettere kan opfylde den grundlæggende betingelse om at have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år for at kunne få ægtefællesammenføring. Det er således en uens situation, der foreligger, alt efter om den herboende har skullet opfylde de gældende eller de tidligere regler for tidsubegrænset opholdstilladelse. På den baggrund konkluderes det i bemærkningerne, at forslaget sikrer, at herboende udlændinge som udgangspunkt stilles lige i forhold til muligheden for at opnå ægtefællesammenføring. Justitsministeriet kan henholde sig til de ovenfor anførte bemærkninger, idet der dog supplerende skal anføres følgende: Hensynet bag betingelsen om opfyldelse af en række af de gældende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse er som anført, at en række udlændinge har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse på grundlag af betingelser, der generelt må anses for at være lempeligere. Endvidere kan der for nogle udlændinges vedkommende være forløbet så lang tid, siden de blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, at det krav om integration i og forståelse for det danske samfund, som bl.a. er baggrunden for betingelsen om tidsubegrænset opholdstilladelse ved ægtefællesammenføring, ikke længere kan anses for at være opfyldt, fordi de ikke har bevaret den tilknytning til samfundet, som de havde på tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. I nogle tilfælde kan en udlænding imidlertid have opnået tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af bestemmelser, der på en række punkter må anses for strengere end de betingelser, som nu foreslås gennemført. Der kan som eksempel herpå nævnes tilfælde, hvor en udlænding allerede har bestået Prøve i Dansk 2. Med lovforslaget foreslås tidsubegrænset opholdstilladelse at være betinget af beståelse af Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på tilsvarende eller højere niveau. I sådanne tilfælde skal der ikke stilles krav om, at udlændingen igen skal påvise at opfylde betingelsen. 311

312 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 20 Nogle af de betingelser, der foreslås overført, er udtryk for, at udlændingen aktuelt er godt integreret. Det gælder beskæftigelseskravet, hvor udlændinge efter forslaget skal have været i beskæftigelse eller under uddannelse i mindst 3 år inden for de seneste 5 år. I sådanne tilfælde er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke grundlag for at undtage fra kravet om, at betingelsen skal være opfyldt, uanset om udlændingen tidligere har opfyldt et krav af lignende karakter i forbindelse med meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Noget andet er, at en beskæftigelsesperiode, der denne ligger inden for de seneste 5 år, vil kunne medregnes ved beregningen af, om kravet aktuelt er opfyldt. Selvforsørgelseskravet foreslås også at skulle stilles aktuelt, selvom en udlænding tidligere er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse og i den forbindelse har opfyldt et lignende krav. Vandelskravene skal fortsat være opfyldt. Reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse baseret på pointsystemet er og har været gældende for udlændinge, der har ansøgt om tidsubegrænset opholdstilladelse fra og med den 26. marts 2010, jf. 2, stk. 3, i lov nr. 572 af 31. maj 2010 om ændring af udlændingeloven. Udlændinge, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter disse regler, er således for relativ kort tid siden meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse og på baggrund af bestemmelser, der generelt må anses for strengere end de betingelser, som nu foreslås gennemført. Det foreslås derfor, at denne gruppe udlændinge ikke skal opfylde de foreslåede nye overførte betingelser ved ansøgning om ægtefællesammenføring. Justitsministeriet kan, for så vidt angår det forhold, at der stilles forskellige betingelser for ægtefællesammenføring til herboende ægtefæller hhv. med og uden dansk indfødsret, således at herboende udlændinge, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse efter de tidligere gældende regler, foruden at skulle have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år, fremover ligeledes skal opfylde de gældende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse for at kunne blive ægtefællesammenført, henvise til bemærkningerne til lov nr. 601 af 14. juni 2011 (Lovforslag nr. L 168 af 17. marts 2011, afsnit ). I bemærkningerne henvises der bl.a. til Højesterets dom i U H. Højesteret vurderede, om det kunne anses for konventionsstridigt, at der blev opstillet forskellige betingelser for ægtefællesammenføring baseret på statsborgerskab. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt det var i strid med EMRK artikel 14, jf. EMRK artikel 8, at det daværende tilknytningskrav ikke blev stillet over for danske statsborgere, men kun over for herboende udlændinge. Højesteret fastslog, at en sådan forskelsbehandling på grundlag af indfødsret ikke er i strid med diskriminationsforbuddet i artikel 14 i EMRK sammenholdt med artikel 8 og henviste i den forbindelse til EMDs dom af 28. maj 1985 i sagen Abdulaziz, Cabales og Balkandali mod UK, præmisserne I bemærkningerne henvises der endvidere til U H. Sagen omhandlede det gældende tilknytningskrav, som bl.a. gælder for personer med dansk indfødsret, medmindre de har haft dansk indfødsret i 28 år. Spørgsmålet var, om 28-års reglen kunne anses for at være i strid med EMRK artikel 14, jf. artikel 8, da der skelnes imellem, i hvor lang tid en person har haft dansk indfødsret, og om dette således er diskrimination mod tidligere udenlandske statsborgere, som ikke er født med dansk indfødsret, men først senere har erhvervet dette f.eks. som voksne. Som det er refereret i bemærkningerne, anførte Højesterets flertal bl.a., at efter:»menneskerettighedsdomstolens praksis har en person ikke en ubetinget ret til i sit hjemland at blive familiesammenført med en udlænding, idet der også i forhold til statsborgere kan tages tilknytningsforhold i betragtning. Det er ikke i sig selv konventionsstridigt, hvis en stat i sin lovgivning forskelsbehandler mellem grupper af statsborgere i relation til muligheden for at blive familiesammenført med en udlænding i statsborgerlandet«. Højesterets flertal henviste i den forbindelse til Menneskerettighedsdomstolens dom af 28. maj 1985 i sagen Abdulaziz, Cabales og Balkandali mod UK, præmis 88, og anførte, at»[h]er fandt Domstolen, at det ikke var konventionsstridigt, at en person, der er født i Egypten, og som senere var rejst til UK og blevet statsborger i UK og Kolonierne, var ringere stillet i relation til at opnå ret til familiesammenføring med en udlænding end en statsborger, der var født i UK, eller som havde en forælder, der var født i UK.«Højesterets flertal henviste endvidere i sine præmisser til, at»i almindelighed vil det være sådan, at en 28-årig, der har haft dansk indfødsret fra fødslen, vil have en større reel tilknytning til Danmark og indlevelse i det danske samfund, end en 28-årig, der som B først som ung eller voksen har fået forbindelse til det danske samfund. Dette gælder også for de danske statsborgere, der f.eks. i forbindelse med uddannelse eller arbejde har opholdt sig i udlandet i en kortere eller længere periode. Efter vores opfattelse bygger 28- års-reglen således på et objektivt kriterium, der må anses for sagligt begrundet i hensynet til at udpege en gruppe af statsborgere, der ud fra en generel betragtning har en sådan tilknytning til Danmark, at det vil være uproblematisk at tillade familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle eller samlever her i landet, idet der normalt vil kunne ske en vellykket integration i det danske samfund.«justitsministeriet kan fortsat henholde sig til disse bemærkninger. 4. Udvidelse af Flygtningenævnet 4.1 Gældende ret Flygtningenævnet blev oprettet ved lov nr. 226 af 8. juni Flygtningenævnet behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen i 1. instans, jf. udlændingelovens 53 a. Flygtningenævnet består i dag af en formand, et antal næstformænd og andre medlemmer. Medlemmerne er uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion fra den beskikkende eller indstillende myndighed eller organisation. Dette fremgår af udlændingelovens 53, stk. 1, 1. og 2. pkt. 312

313 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 21 Flygtningenævnets formand skal være landsdommer eller højesteretsdommer, og næstformændene skal være dommere. De andre medlemmer skal være advokater eller gøre tjeneste i Justitsministeriets departement, dog ikke i Flygtningenævnets Sekretariat. Dette fremgår af 53, stk. 2, 2. pkt. Det følger af 53, stk. 2, 3. pkt., at integrationsministeren nu justitsministeren fastsætter antallet af næstformænd og andre medlemmer. Formanden og næstformændene udgør Flygtninge nævnets formandskab. Formandskabet beskikker medlemmer efter indstilling fra henholdsvis Domstolsstyrelsen, Advokatrådet og justitsministeren, jf. 53, stk. 3. De medlemmer, der udpeges af justitsministeren, er juridiske medarbejdere, således at nævnet består af tre juridiske medlemmer. Med henblik på drøftelse af spørgsmål om almindelige retningslinjer for nævnet arbejde m.v. er der i medfør af udlændingelovens 53, stk. 7, etableret et koordinationsudvalg. Koordinationsudvalget er sammensat på samme måde som et almindeligt nævn dvs. med af en dommer, en advokat og et medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriets departement og består så vidt muligt af faste medlemmer. Medlemmerne udpeges af den indstillende myndighed eller organisation. Koordinationsudvalgets opgaver er nærmere fastlagt i Flygtningenævnets forretningsorden 17. Det fremgår heraf, at udvalget navnlig behandler forhold af generel betydning for nævnets arbejde, herunder bl.a. mulige kriterier og faktiske forhold, der kan indgå i det enkelte nævns afgørelse af bestemte typer af sager, herunder spørgsmål om indhentelse af generelt baggrundsmateriale og spørgsmål om udsættelse eller iværksættelse af andre sagsbehandlingsskridt som følge heraf. Flygtningenævnets medlemmer beskikkes for højst fire år. Flygtningenævnets medlemmer har ret til genbeskikkelse. Genbeskikkes formanden, fortsætter den pågældende automatisk som formand. Hvervet som medlem ophører, når medlemmet fratræder efter eget ønske, når medlemmet ikke længere organisatorisk har den tilknytning, som var baggrunden for den oprindelige beskikkelse, og ved udgangen af den måned, hvor medlemmet fylder 70 år, jf. 53, stk. 4. Retsplejelovens om afsættelse af dommere finder tilsvarende anvendelse med hensyn til Flygtningenævnets medlemmer, jf. 53, stk. 1, 3. pkt. Det betyder, at medlemmerne kun kan afsættes ved dom, og at Den Særlige Klagerets kompetence i forhold til dommere finder tilsvarende anvendelse på medlemmer af Flygtningenævnet. Ved Flygtningenævnets behandling af en sag medvirker nævnets formand eller en næstformand, der er mødeleder. Desuden medvirker en advokat og et medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriets departement, jf. 53, stk. 6. Afgørelserne i nævnet træffes efter stemmeflertal, jf. 56, stk. 7. Hvert medlem har én stemme. Det fremgår af 56, stk. 8, at Flygtningenævnets afgørelser er endelige Justitsministeriets forslag til ændringer Forslag om udvidelse af Flygtningenævnet med to medlemmer Det foreslås at udvide Flygtningenævnet med to medlemmer, således at Flygtningenævnet udvides med et medlem, der indstilles af Dansk Flygtningehjælp, og et medlem, der her i landet gør tjeneste i Udenrigsministeriets departement. Flygtningenævnet vil således ved behandlingen af en konkret sag fremover bestå af 5 medlemmer. Udover formanden eller næstformanden, der er dommere, drejer det sig om en advokat, et medlem, der indstilles af Dansk Flygtningehjælp, et medlem, der her i landet gør tjeneste i Udenrigsministeriets departement, og et medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriets departement. Dette svarer til, hvad der var gældende før den 1. juli Som en vigtig del af oplysningsgrundlaget i alle sager, hvor Flygtningenævnet træffer afgørelse om, hvorvidt en person skal meddeles asyl, indgår både generelle baggrundsoplysninger og konkrete oplysninger om bl.a. asylansøgerens hjemland. Disse oplysninger indsamles i dag bl.a. via Udenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælp. Dansk Flygtningehjælp bistår og vejleder asylansøgere og flygtninge her i landet og deltager endvidere i humanitære projekter i flere asylproducerende lande. Udenrigsministeriet har og har haft en kontinuerlig tilstedeværelse i adskillige af de lande, hvorfra Danmark modtager asylansøgere. Både Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet besidder således stor viden om de særlige spørgsmål, som er relevante for asylområdet. Dansk Flygtningehjælp skal udpege og indstille medlemmer, som efter Dansk Flygtningehjælps vurdering kan varetage opgaven bedst muligt. Dansk Flygtningehjælps indstilling af nævnsmedlemmer er personlig, og hvervet som nævnsmedlem indstillet af Dansk Flygtningehjælp ophører således ikke, selvom medlemmet måtte ændrer organisatorisk tilknytning, f.eks. i form af jobskifte. Kun ansatte, der her i landet gør tjeneste i Udenrigsministeriets departement, kan repræsentere Udenrigsministeriet i Flygtningenævnet. Det betyder, at et nævnsmedlem, der gør tjeneste i Udenrigsministeriet, og som udstationeres i udlandet, ophører som nævnsmedlem. Såfremt andre vilkår forbundet med tjeneste i Udenrigsministeriets departement gør sig gældende, f.eks. rotation til en stilling med mange tjenesterejser, kan dette ligeledes medvirke til ophør af nævnsmedlemskab. Det fremgår af udlændingelovens 53, stk. 1, 2. pkt., at Flygtningenævnets medlemmer er uafhængige og ikke kan modtage eller søge instruktion fra den beskikkende eller indstillende myndighed eller organisation. Dette indebærer som hidtil, at nævnsmedlemmerne er funktionelt uafhængige af den beskikkende eller indstillende myndighed. Medlemmerne bedømmer den enkelte sag i Flygtningenævnet ud fra deres personlige vurdering og faglige indsigt og kan ikke drøfte konkrete sager med den beskikkende eller indstillende 313

314 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 22 myndighed forud for sagens behandling i nævnet. Der er ikke med lovforslaget tilsigtet nogen ændring heraf. Flygtningenævnets koordinationsudvalg vil som i dag være sammensat på samme måde som et almindeligt nævn. Koordinationsudvalget vil således sammensættes af medlemmer af Flygtningenævnet. Efter udvidelsen af nævnet vil koordinationsudvalget bestå af en dommer, en advokat, et af de af Dansk Flygtningehjælp indstillede medlemmer, et medlem, der gør tjeneste i Udenrigsministeriets departement, og et medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriets departement. Koordinationsudvalget vil som hidtil drøfte spørgsmål om almindelige retningslinjer for Flygtningenævnets arbejde og forhold af generel betydning for nævnets arbejde, herunder mulige kriterier og faktiske forhold, der kan indgå i det enkelte nævns afgørelse af bestemte typer af sager. Til brug for Koordinationsudvalgets drøftelser kan udvalget som i dag inddrage forskellige baggrundsoplysninger, f.eks. anbefalinger fra UNHCR, ligesom generelle vurderinger af asylretlige spørgsmål, der er udarbejdet af f.eks. Dansk Flygtningehjælp eller andre organisationer, kan inddrages. Efter udlændingelovens 53, stk. 11, stiller Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (nu Justitsministeriet) sekretariatsbistand til rådighed for Flygtningenævnet. Flygtningenævnets Sekretariats opgaver er nærmere beskrevet i Flygtningenævnets bekendtgørelse nr af 25. november 2009 om forretningsorden for Flygtningenævnet Flygtningenævnets Sekretariat forbereder asylsagerne, således at sagerne er klar til at blive behandlet og afgjort af nævnet. Forberedelsen af sagerne indebærer udover en kontrol af sagens bilag bl.a. stillingtagen til, om fremmedsprogede bilag og dokumenter skal oversættes, og om der bør indhentes akter fra andre asylsager, eksempelvis vedrørende familiemedlemmer til ansøgeren. Herudover sørger sekretariatet for, at nævnet i forbindelse med nævnsbehandlingen er i besiddelse af de relevante baggrundsoplysninger om forholdene i de lande, hvorfra Danmark modtager asylansøgere, samt om generelle asylrelevante spørgsmål, der ikke knytter sig til særlige geografiske områder, herunder generelle guidelines fra UNHCR og praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, FN s Torturkomité og FN s Menneskerettighedskomité. Sekretariatet udarbejder endvidere praksisoversigter til brug for nævnet, ligesom sekretariatet bistår nævnet med undersøgelse af juridiske problemstillinger vedrørende særlige asylretlige spørgsmål og udarbejdelse af høringstemaer og høringssvar. Der er ikke med lovforslaget tilsigtet nogen ændring heraf. De indstillende myndigheder og organisationer vil som i dag kunne fremsende materiale både om konkrete lande og om særlige asylretlige spørgsmål til Flygtningenævnets Sekretariat med henblik på optagelse i baggrundsmaterialet og udsendelse til alle nævnsmedlemmer. I dag modtager Flygtningenævnet f.eks. de landeprofiler, som Dansk Flygtningehjælp løbende udarbejder vedrørende en række af de lande, hvorfra Danmark modtager asylansøgere. Disse landeprofiler indgår i Flygtningenævnets baggrundsmateriale. Tilsvarende modtager Flygtningenævnet fra Udenrigsministeriet høringssvar både til brug for konkrete asylsager og sager af generel karakter. I det omfang sådanne høringssvar har generel interesse for asylsagsbehandlingen, bliver de i anonymiseret form optaget i Flygtningenævnets baggrundsmateriale. Herudover kan nævnes, at Flygtningenævnet i tilknytning til behandling af konkrete asylsager har modtaget udtalelser fra UNHCR om generelle retsspørgsmål indhentet af ansøgerens beskikkede advokat til brug for sagen. Sådanne udtalelser er ligeledes i anonymiseret form optaget i nævnets baggrundsmateriale. Herudover kan den indstillende myndighed eller organisation afholde møder for alle nævnsmedlemmer indstillet af den pågældende myndighed eller organisation vedrørende forholdene i udvalgte lande eller regioner eller særlige asylretlige spørgsmål. De nævnsmedlemmer, som er indstillet af den samme myndighed eller organisation, vil endvidere ligesom i dag kunne mødes efter behov, herunder med henblik på drøftelse af spørgsmål, som er planlagt behandlet på et kommende møde i koordinationsudvalget, og udfaldet af disse drøftelser m.v Forslag om begrænsning af nævnsmedlemmernes beskikkelsesperiode I dag beskikkes Flygtningenævnets medlemmer for en periode på 4 år med ret til genbeskikkelse. Det foreslås, at Flygtningenævnets medlemmer fremadrettet beskikkes for en periode på 4 år med ret til genbeskikkelse for yderligere 4 år, hvorefter genbeskikkelse ikke længere kan finde sted. Forslaget indebærer, at medlemmer af Flygtningenævnet højst kan sidde i 8 år, hvorefter hvervet som nævnsmedlem ophører. Med forslaget sikres det, at der sker en løbende udskiftning af alle nævnsmedlemmer, samtidig med at den forholdsvis lange samlede beskikkelsesperiode på 8 år giver nævnet mulighed for kontinuitet i arbejdet. For at styrke Flygtningenævnets uafhængighed gives nævnsmedlemmerne ret til genbeskikkelse efter den første periode på 4 år. Inden for beskikkelses- og genbeskikkelsesperioden kan nævnsmedlemmerne som i dag udtræde efter eget ønske, ligesom et medlem udtræder, ved udgangen af den måned, hvor medlemmet fylder 70 år, eller når betingelserne for medlemmets beskikkelse ikke længere er opfyldt, dvs. når et medlems ansættelse i Udenrigsministeriet eller Justitsministeriet ophører, når et medlem deponerer sin advokatbestalling, eller når en dommer går af. Dansk Flygtningehjælps indstilling af nævnsmedlemmer er personlig, og hvervet som nævnsmedlem indstillet af flygtningehjælpen ophører således ikke, selvom medlemmet måtte ændre organisatorisk tilknytning, f.eks. i form af jobskifte. Herudover kan medlemmerne af Flygtningenævnet kun afsættes ved dom efter de regler, som gælder for dommere. 314

315 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 23 Det foreslås, at den gældende bestemmelse i 53, stk. 2, 3. pkt., om at integrationsministeren nu justitsministeren fastsætter antallet af næstformænd og andre medlemmer, ophæves. I praksis tilrettelægger Flygtningenævnets Sekretariat, hvor mange nævnsmøder der kan afholdes, henset til antallet af sager og antallet af ansatte i sekretariatet til at varetage nævnsmøderne. Når sekretariatet har fastlagt antallet af nævnsmøder i en periode, drøftes det på et møde i koordinationsudvalget, om der er et tilstrækkeligt antal nævnsmedlemmer fra de enkelte organisationer og myndigheder til at dække de planlagte møder forsvarligt. I modsat fald anmoder de enkelte medlemmer af koordinationsudvalget deres egen organisation eller myndighed om, at der indstilles et antal nye medlemmer til Flygtningenævnet, hvorefter organisationen eller myndigheden indstiller et antal nye medlemmer, som Flygtningenævnets formandskab og koordinationsudvalget herefter godkender. Denne praksis opretholdes. Med en løbende udskiftning af nævnsmedlemmer vil nævnet kunne regulere antallet af medlemmer i lyset af den skiftende sagstilgang til nævnet, således at antallet af nævnsmedlemmer i perioder med lavere sagstilgang kan reduceres, således at alle nævnsmedlemmer møder med en passende frekvens. 5. Ændring af udvisningsreglerne 5.1. Gældende regler Udvisning og betinget udvisning Udlændinge, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, dog 8 år hvis der er tale om udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens 7 (asyl), kan udvises, hvis de idømmes ubetinget frihedsstraf for bestemte straffelovsovertrædelser. Det gælder uanset frihedsstraffens længde og varigheden af udlændingens ophold i Danmark, jf. udlændingelovens 22, nr I andre tilfælde kan denne gruppe udvises, hvis de idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller mindst 1 års fængsel for flere strafbare forhold eller tidligere har fået en ubetinget frihedsstraf, jf. udlændingelovens 22, nr Udlændinge, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, kan udover disse tilfælde udvises, hvis de idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller af mindst 6 måneders fængsel for flere strafbare forhold eller tidligere har fået en ubetinget frihedsstraf, jf. udlændingelovens 23, nr Andre udlændinge, dvs. udlændinge som ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, kan herudover udvises, hvis de idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf, jf. udlændingelovens 24, nr. 2. Med frihedsstraf sidestilles anden strafferetlig retsfølge, som indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, f.eks. dom til forvaring, dom til anbringelse i hospital for sindslidende og ungdomssanktion. Udvisningsadgangen efter udlændingelovens 22-24, der angår udvisning ved dom, knyttes således til den konkret idømte straf for den begåede kriminalitet. Bestemmelserne suppleres bl.a. af reglerne om administrativ udvisning, herunder bestemmelsen i udlændingelovens 25 a, stk. 1, hvorefter en udlænding, der ikke har haft lovligt ophold i Danmark i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises, hvis udlændingen uden for de i nævnte tilfælde er dømt for visse nærmere angivne lovovertrædelser, herunder straffelovens 244 og lov om våben og eksplosivstoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold. En afgørelse om udvisning træffes i to led. Først vurderes det, om det kriminelle forhold kan begrunde udvisning efter reglerne nævnt ovenfor. Er dette tilfældet, vurderes det konkret, om der er forhold, der taler imod udvisning. Denne vurdering tager udgangspunkt i udlændingelovens 26. Det fremgår af 26, stk. 1, at det ved en afgørelse om udvisning efter 25 a-25 c altid skal vurderes, om udvisning må antages at virke særlig belastende navnlig på grund af en række i bestemmelsen opremsede hensyn. Disse omhandler bl.a. udlændingens tilknytning til henholdsvis Danmark og hjemlandet samt udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold. Det fremgår af 26, stk. 2, at en udlænding altid skal udvises efter og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Dette gælder alle udlændinge. Udlændingelovens 26, stk. 2, skal anvendes i overensstemmelse med danske myndigheders forpligtelser til i forbindelse med en afgørelse om udvisning at inddrage hensyn, der følger af Danmarks internationale forpligtelser, herunder bl.a. artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Bestemmelsen i 26, stk. 2, betyder, at udlændinge, der idømmes frihedsstraf for begået kriminalitet, udvises, og at udvisning kun kan undlades, hvis udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Bestemmelsen i 26, stk. 2, fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 758 af 29. juni 2011, hvor reglen blev skærpet. Tidligere skulle der ske udvisning, medmindre de i 26, stk. 1, nævnte forhold afgørende talte derimod, og 26, stk. 2, omfattede kun sager om udvisning efter 22, nr. 4-8, og 25. Ved samme lov blev reglerne om betinget udvisning skærpet. Det fremgår af 24 b, stk. 1, at en udlænding udvises betinget, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter 22-24, fordi dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. 26, stk. 2. Bestemmelsen i 24 b, stk. 1, indebærer, at der altid skal ske betinget udvisning i tilfælde, hvor en udlænding er idømt frihedsstraf for begået kriminalitet efter 22-24, men hvor der ikke kan ske udvisning, fordi dette med sik- 315

316 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 24 kerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. herved 26, stk. 2. Tidligere kunne der ske betinget udvisning, hvis der ikke fandtes at være fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udvise den pågældende efter 22-24, fordi udvisning måtte antages at virke særligt belastende, jf. den dagældende 26, stk. 1. Herudover indebar lov nr. 758 af 29. juni 2011, at en udlænding, der er idømt betinget udvisning, skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis den pågældende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter 22-24, jf. 24 b, stk. 3, 1. pkt. Hvis der ikke kan udvises som følge af Danmarks internationale forpligtelser, skal udlændingen udvises betinget på ny. Bestemmelsen i 24 b, stk. 3, 1. pkt., indebærer således, at en udlænding, der tidligere er idømt betinget udvisning, og som i prøvetiden begår ny kriminalitet, der medfører frihedsstraf, skal udvises. Udvisning kan kun undlades, hvis denne med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Hvis der ikke kan udvises som følge af Danmarks internationale forpligtelser, skal udlændingen udvises betinget på ny. Tidligere kunne en udlænding, der var betinget udvist, udvises, hvis den pågældende i prøvetiden begik nyt strafbart forhold, som kunne give anledning til udvisning efter 22-24, dog ikke hvis udvisning måtte antages at virke særlig belastende EU-reglerne Der er ingen regler, der særskilt regulerer udvisning af EU-borgere. Udgangspunktet er derfor, at udlændingelovens bestemmelser om ud- og afvisning også gælder for af EU/ EØS-statsborgere. EU-reglerne om fri bevægelighed m.v. sætter imidlertid grænser for medlemsstaternes adgang til at udvise EU-borgere og deres familiemedlemmer. Opholdsdirektivets generelle principper for og beskyttelse mod udsendelse er gennemført i dansk ret ved EU-opholdsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj Endvidere fastlægges EU-rettens almindelige forrang i udlændingelovens 2, stk. 3, hvorefter reglerne om bl.a. udvisning kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler. Statsborgere i EØS-landene (Island, Liechtenstein og Norge) og i Schweiz samt deres familiemedlemmer er tillige omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed. Udlændingelovens 2, stk. 1-3, finder derfor også anvendelse på disse statsborgere. Udlændingemyndighederne og de danske domstole skal i hver enkelt sag, hvor der rejses spørgsmål om udvisning af en EU-borger, foretage en konkret vurdering af udvisningens overensstemmelse med EU-retten. En EU-borger kan efter EU-reglerne udvises, når hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed tilsiger dette. Direktiv 2004/38/EF, kapitel VI, artikel 27-33, indeholder de nærmere regler om medlemsstaternes muligheder for at begrænse EU-borgeres ret til indrejse og ophold af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed. Det følger af 38 i EU-opholdsbekendtgørelsen, at afgørelser truffet efter udlændingeloven eller denne bekendtgørelse i forhold til EU-statsborgere og deres familiemedlemmer, jf. 2, af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og udelukkende kan begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Der må ikke lægges økonomiske betragtninger til grund. En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde en sådan afgørelse. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Begrundelser, der ikke vedrører den individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter, må ikke anvendes. Efter 39 i EU-opholdsbekendtgørelsen skal der ved afgørelse om ophør af opholdsret i medfør af bekendtgørelsen eller ved afgørelse om afvisning eller udvisning efter udlændingeloven af EU-statsborgere eller deres familiemedlemmer, jf. 2, af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed tages hensyn til varigheden af den pågældendes ophold her i landet, den pågældendes alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation, samt sociale og kulturelle integration her i landet og tilknytning til hjemlandet og andre relevante hensyn Forslag om at ophæve udvisningsbestemmelsernes henvisning til med sikkerhed Efter udlændingelovens 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Dette gælder alle udlændinge. Det fremgår af 24 b, stk. 1, at en udlænding altid skal udvises betinget, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter 22-24, fordi dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. 26, stk. 2. Det fremgår af 24 b, stk. 3, at en udlænding, der er idømt betinget udvisning efter 24 b, stk. 1, altid skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis den pågældende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt. Det fremgår endvidere, at udlændingen skal udvises betinget på ny, hvis der ikke kan ske udvisning, jf. 26, stk. 2. Regeringen foreslår, at ordene med sikkerhed udgår af de nævnte bestemmelser. Med forslaget ønsker regeringen at understrege, at det ene og alene er op til domstolene at foretage en konkret vurde- 316

317 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 25 ring af, om udvisning eller betinget udvisning er mulig inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Der vil fortsat i alle sager om udvisning efter dvs. i alle de tilfælde, hvor domstolene tager stilling til spørgsmålet om udvisning i forbindelse med en straffedom, der indebærer frihedsstraf skulle foretages en skærpet afvejning efter 26, stk. 2, af, om der kan ske udvisning. Der er ikke tilsigtet nogen ændring af domstolenes praksis i sager om udvisning af kriminelle udlændinge. Personer, der kan udvises efter de gældende regler, vil også fremover blive udvist. Den klare hovedregel i udvisningssager, hvor udlændinge idømmes frihedsstraf for begået kriminalitet, vil således fortsat være, at der skal ske udvisning. Udvisning kan kun undlades, hvis udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Forslaget skal endvidere ses i lyset af, at regeringen har modtaget en henvendelse fra EU-kommissionen, hvori kommissionen udtrykker bekymring for, at skærpelserne fra sommeren 2011 hindrer en korrekt gennemførelse af opholdsdirektivet (Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF) og EU-borgeres adgang til fri bevægelighed. Med forslaget indføres der en klarere retsstilling for EUborgere, således at der fortsat sikres en korrekt efterlevelse af opholdsdirektivet Forholdet til internationale konventioner Til brug for administrationen af de omhandlede bestemmelser i 26, stk. 2, og 24 b, finder Justitsministeriet det formålstjenstligt, at lovforslaget indeholder en beskrivelse af Danmarks internationale forpligtelser. Udvisning kan ikke finde sted, hvis det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. I den forbindelse er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med tilhørende tillægsprotokoller særlig relevant. FN s Torturkonvention, FN s Flygtningekonvention, FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder og FN s konvention om barnets rettigheder indeholder ligeledes relevante bestemmelser på dette område. EMRK indeholder ikke regler, der direkte tager sigte på at regulere medlemsstaternes adgang til at udvise udlændinge på grund af et strafbart forhold. Nogle af konventionens bestemmelser har dog betydning i den forbindelse, navnlig EMRK artikel 3 og 8. Efter EMRK artikel 3 må ingen underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Bestemmelsen er absolut og tillader ikke nogen undtagelser. En udlænding kan således aldrig udsendes til et land, hvor den pågældende må antages at blive behandlet i strid med artikel 3. Efter EMRK artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. I det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning foretages indgreb i udlændingens privat- og familieliv, skal staten påvise, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2. Det følger af EMDs praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål, indgrebet (udvisningen) skal varetage (proportionalitetsafvejning). Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret vurdering af en række elementer. Efter EMD s praksis vil det i almindelighed være proportionalitetsafvejningen, der er afgørende for, om en udvisning af en kriminel udlænding vil være forenelig med EMRK artikel 8. EMD har i sin nyere praksis angivet retningslinjer for proportionalitetsafvejningen, bl.a. med henblik på at vejlede de nationale domstole om anvendelsen af artikel 8 i udvisningssager og har i den forbindelse understreget, at den vægt, der må lægges på de enkelte kriterier, nødvendigvis varierer efter den enkelte sags konkrete omstændigheder, jf. Maslov mod Østrig, dom af 23. juni 2008, pr. 70. I den nævnte doms pr. 68 opregnes følgende kriterier: den begåede kriminalitets art og grovhed varigheden af den udvistes ophold i bopælslandet tiden efter den begåede kriminalitet og den pågældendes adfærd i denne periode de berørte personers statsborgerskab den udvistes familiesituation, herunder ægteskabets varighed og andre faktorer der viser familielivets effektivitet hvorvidt ægtefællen havde kendskab til kriminaliteten da forholdet blev etableret hvorvidt der er børn i ægteskabet og i så fald deres alder alvorligheden af de problemer den medfølgende ægtefælle i givet fald vil blive udsat for i den udvistes oprindelsesland børnenes bedste interesser og velbefindende, herunder navnlig alvorligheden af de vanskeligheder, som den udvistes børn med sandsynlighed vil møde i det land, som den udviste udvises til, og fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og med modtagerlandet. I Boultif mod Schweiz, dom af 2. august 2001 og Amrollahi mod Danmark, dom af 11. juli 2002, fandtes udvisningen uproportional, bl.a. af hensyn til ægtefælle og børn. De straffe, der var baggrund for udvisningen, var for Boultif s vedkommende 2 års fængsel for røverisk overfald, mens Amrollahi var idømt 3 års fængsel for narkotikasmugling. Det havde i denne sag afgørende betydning, at klagerens danske hustru ikke kunne forventes at følge med ham til Iran ved en udvisning. Selv om dette ikke ville være umuligt, ville det medføre alvorlige vanskeligheder, bl.a. fordi hustruen hverken kunne sproget eller havde personlige kontakter i landet. Hertil kom, at hustruens særbarn havde nægtet at flytte til Iran, jf. Amrollahi, pr Det ville således i praksis være umuligt for dem at opretholde familielivet uden 317

318 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 26 for Danmark, hvorfor en gennemførelse af udvisningen ville udgøre krænkelse af artikel 8. Selv om proportionalitetsafvejningen som nævnt altid vil være konkret, kan der på baggrund af EMD s praksis med nogen forenkling opstilles tre hovedkategorier af sager om adgangen til at udvise kriminelle udlændinge efter EMRK artikel 8: (1) Tilfælde af grov kriminalitet, hvor der næsten uanset familiemæssig eller anden tilknytning til opholdslandet vil være vidtgående adgang til udvisning, såfremt udlændingen har blot et minimum af reel tilknytning til sit oprindelsesland. I sager af denne karakter, hvor der forelå ganske stærk familietilknytning til opholdslandet, er udvisning fundet forenelig med artikel 8 i bl.a. Boughanemi mod Frankrig, dom af 24. april 1996 (senest idømt 3 års fængsel for alfonseri med skærpende omstændigheder og tidligere domme for indbrudstyveri og overfald), Bouchelkia mod Frankrig, dom af 29. januar 1997 (5 års fængsel for voldtægt og tyveri), Boujlifa mod Frankrig, dom af 21. oktober 1997 (15 måneders fængsel for tyveri, 6 års fængsel for væbnet røveri og 1½ års fængsel for røveri), Benhebba mod Frankrig, dom af 10. juli 2003 (2 års fængsel for narkotikakriminalitet samt tidsbegrænset indrejseforbud, tidligere 3 års delvist betinget fængsel for røveri og 9 måneders fængsel for indbrudstyveri), Najafi mod Sverige, afvisningsafgørelse af 6. juli 2004 (15 måneders fængsel for røveri og våbenbesiddelse og 10 års fængsel for narkotikakriminalitet), Cömert mod Danmark, afvisningsafgørelse af 10. april 2006 (3 års fængsel for seksuelle overgreb på klagerens datter samt trusler), Lagergren mod Danmark, afvisningsafgørelse af 16. oktober 2006 (3 års fængsel for narkotikakriminalitet og bankrøveri), Üner mod Holland, dom af 18. oktober 2006 (7 års fængsel for drab samt tidsbegrænset indrejseforbud) og Kilic mod Danmark, afvisningsafgørelse af 22. januar 2007 (to klagere idømt henholdsvis 8 og 10 års fængsel for drab og røveriforsøg. Sagen er refereret i U H. Begge var tidligere straffet for bl.a. vold), Onur mod Storbritannien, dom af 17. februar 2009 (4½ års fængsel for røveri samt indrejseforbud med mulighed for tidsbegrænsning og tidligere straffet for indbrudstyveri mv.), Mbengeh mod Finland, afvisningsafgørelse af 24. marts 2009 (4 års fængsel for narkotikakriminalitet samt indrejseforbud på 5 år. Klagerens hustru og barn kunne ikke forventes at følge ham til hjemlandet, men proportionalt i lyset af indrejseforbuddets længde), Iyisan mod Storbritannien, afvisningsafgørelse af 9. februar 2010 (13 års fængsel for narkotikakriminalitet. Klageren havde boet i Storbritannien i 38 år, men havde bevaret betydelige sociale, kulturelle og familiemæssige bånd til hjemlandet, ligesom hans hustru talte sproget) samt Zuluaga m.fl. mod Storbritannien, afvisningsafgørelse af 18. januar 2011 (10 års fængsel for narkotikakriminalitet. Klagerens kones og barns opholdstilladelser var afhængige af hans, og de havde alle bevaret en kulturel, sproglig og familiemæssig tilknytning til hjemlandet). (2) Tilfælde af mindre alvorlig, men dog ikke ubetydelig, eller eventuel gentagen kriminalitet, hvor udvisningsadgangen fortrinsvis vil bero på en nærmere vurdering af udlændingens relative tilknytning til opholdslandet og oprindelseslandet, herunder dennes familiesituation. Som eksempler kan nævnes Jakupovic mod Østrig, dom af 6. februar 2003 (10 ugers og senere 5 måneders betinget fængsel for indbrudstyveri samt tidsbegrænset indrejseforbud. Klageren havde traumatiske oplevelser i oprindelseslandet og ingen familie tilbage dér. Artikel 8 var krænket), Yilmaz mod Tyskland, dom af 17. april 2003 (3 års fængsel for overfald og tidligere 1 år og 10 måneders betinget fængsel for banderøveri og røveriforsøg. Udvisning ikke i sig selv uproportional, men artikel 8 krænket på grund af det hertil knyttede permanente indrejseforbud), Keles mod Tyskland, dom af 27. oktober 2005 (otte straffedomme over en 10-årig periode, heraf fire for alvorlige færdselslovovertrædelser. Klager havde afsonet 10 måneders fængselsstraf samt modtaget advarsel om udvisningsrisikoen. Udvisningen var ikke i sig selv uproportional, men artikel 8 krænket på grund af det permanente indrejseforbud), Gomes mod Sverige, afvisningsafgørelse af 7. februar 2006 (1½ års fængsel for systematisk og grov hustrumishandling. Klageren havde beskeden familiekontakt i opholdslandet. Udvisning med tidsbegrænset indrejseforbud var forenelig med artikel 8), Andrews mod Storbritannien, afvisningsafgørelse af 29. september 2009 (47 kriminelle forhold over 16 år, herunder indbrudstyveri, dokumentfalsk og trafikforseelser, samt at han opholdt sig ulovligt i landet i den væsentligste del af perioden. Familielivet var etableret og udbygget under det ulovlige ophold) samt Miah mod Storbritannien, afvisningsafgørelse af 27. april 2010 (gentagne tilfælde af tyveri og indbrud for at finansiere et narkotikamisbrug. Indrejste som 11-årig, blev misbruger som 16- årig, og begik de fleste forhold som ung voksen). (3) Tilfælde, hvor udlændingens tilknytning til opholdslandet er særdeles stærk på grund af opvækst, langvarigt ophold, familiemedlemmer eller andre tilknytningsfaktorer, og hvor der derfor kun ved meget alvorlig kriminalitet vil foreligge så tungtvejende grunde til udvisning, at proportionalitetskravet anses for opfyldt. Hvis kriminaliteten har været mindre alvorlig, eller der er forløbet længere tid uden recidiv, siden den blev begået, vil tilknytningen i sådanne tilfælde normalt føre til, at udvisning anses for uproportional, i hvert fald hvis denne er forbundet med langvarigt eller permanent indrejseforbud. Som eksempel på statueret krænkelse af artikel 8 kan nævnes: Moustaquim mod Belgien, dom af 18. februar 1991, Beldjoudi mod Frankrig, dom af 26. marts 1992, Nasri mod Frankrig, dom af 13. juli 1995, Mehemi mod Frankrig, dom af 26. september 1997, Boultif mod Schweiz, dom af 2. august 2001, Amrollahi mod Danmark, dom af 11. juli 2002, Yildiz mod Østrig, dom af 31. oktober Artikel 8 var tillige krænket i Sezen mod Holland, dom af 31. januar 2006 (4 års fængsel for narkotikakriminalitet. Der forelå særlige processuelle forhold og en mangelfuld vurdering af familiens tilknytning til oprindelseslandet) og Maslov mod Østrig, dom af 23. juni 2008 (18 måneders delvist betinget fængsel for indbrudstyveri, afpresning og legemsbeskadigelse og 15 måneders fængsel for indbrudstyveri. Klageren var udvist med tidsbegrænset ind- 318

319 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 27 rejseforbud, hvilket blev anset for uproportionalt på grund af klagerens unge alder, kriminalitetens overvejende ikke-voldelige karakter samt særlige personlige forhold), Mutlag mod Tyskland, afvisningsafgørelse af 25. marts 2010 (2 år og 11 måneders fængsel for bl.a. grov vold idømt kort efter løsladelse fra afsoning af en dom på 1 år og 10 måneder for vold samt udvisning for bestandig vurderet proportionalt, uanset at klageren var født og opvokset i opholdslandet. Volden var eskalerende og klageren havde begrænset tilknytning til personer i opholdslandet og en vis tilknytning til hjemlandet), Bousarra mod Frankrig, dom af 23. september 2010 (5 års fængsel for narkotikakriminalitet, vold, tvang og våbenbesiddelse. Klageren havde ingen bånd til sit hjemland, som han forlod, da han var 3 uger gammel), A. A. mod Storbritannien, dom af 20. september 2011 (4 års fængsel for gruppevoldtægt begået, da han var 15 år gammel. Udvisning under henvisning til forebyggelse af kriminalitet blev anset for uproportional, da den først blev iværksat 7 år efter domsafsigelsen og 5 år efter løsladelse, og da klageren i mellemtiden havde taget studentereksamen og universitetsuddannelse og ikke havde begået ny kriminalitet) og Emre mod Schweiz, domme af 22. maj 2008 og 11. oktober 2010 (sammenlagt 18½ måneds fængsel, hvoraf en del var betinget, for bl.a. simpel og grov vold, overfald, tyveri, røveri, hærværk, hæleri, trusler mv. samt udvisning med indrejseforbud for bestandig/10 år, hvilket blev anset for uproportionalt på grund af klagerens unge alder, at han var indrejst som 6-årig, og at han havde begrænset tilknytning til hjemlandet). Der kan endvidere henvises til Rigsadvokatens Meddelelse nr. 5/2006, senest rettet februar 2010, om behandlingen af sager mod udlændinge, hvor der er spørgsmål om udvisning på grund af strafbart forhold ( media/rm_ pdf). EMRK s tillægsprotokoller indeholder også bestemmelser, der kan have betydning for medlemsstaternes nationale udvisningsregler. Artikel 3 i EMRK s tillægsprotokol 4 indeholder et forbud mod udvisning af egne statsborgere. Tillægsprotokollens artikel 4 indeholder et forbud mod kollektiv udvisning af udlændinge, og tillægsprotokol 6 indeholder et forbud mod at udlevere/udsende til en stat, der anvender dødsstraf. Artikel 1 i EMRK s tillægsprotokol 7 indeholder en bestemmelse om, at en udlænding, der lovligt er bosiddende i en stats territorium, ikke kan udvises derfra, medmindre dette sker i medfør af en beslutning truffet i overensstemmelse med loven. Den pågældende skal have a) adgang til at fremkomme med sine bemærkninger mod udvisningen, b) at få sagen prøvet på ny, og c) med henblik herpå at være repræsenteret over for den kompetente myndighed eller en person eller personer udpeget af denne myndighed. En udlænding kan dog udvises inden udøvelsen af de a)-c) nævnte rettigheder, når dette er nødvendigt af hensyn til den offentlige orden eller begrundet i hensynet til den nationale sikkerhed. FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder indeholder i artikel 12 et forbud mod vilkårlig nægtelse af retten til indrejse i eget land og i artikel 13 et krav om individuel prøvelse af en udlændings udvisningssag. Artikel 7 indeholder et forbud mod tortur samt anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Artikel 17 og artikel 23 beskytter retten til respekt for blandt andet familielivet. FN s Torturkonventions artikel 3 indeholder et forbud mod at udvise til en stat, hvor der er vægtige grunde til at antage, at den pågældende vil være i fare for at blive underkastet tortur. Efter FN s Flygtningekonventions artikel 32 må en flygtning, der lovligt befinder sig på en medlemsstats område, ikke udvises, undtagen af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden. Artikel 33 indeholder et forbud mod udvisning og afvisning af en flygtning til sådanne områder, hvor vedkommendes liv eller frihed ville være truet på grund af hans race, religion, nationalitet, hans tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller hans politiske anskuelser. Bestemmelsen kan dog ikke påberåbes af en flygtning, som med rimelig grund må anses for en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Efter artikel 3, stk. 1, i FN s Børnekonvention skal barnets tarv komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for social velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer. Efter artikel 9, stk. 3, skal deltagerstaterne respektere retten for et barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv. Ved adskillelse som følge af blandt andet udvisning påhviler der deltagerstaten en række forpligtelser med henblik på at give oplysninger om det fraværende familiemedlems opholdssted, jf. artikel 9, stk. 4. Især for så vidt angår Flygtningekonventionen og Børnekonventionen foreligger der ikke så omfattende og præcise fortolkningsbidrag, som det gælder med hensyn til EMRK, der nærmere angiver rækkevidden af de nævnte bestemmelser i forhold til staternes mulighed for at udvise udlændinge. Praksis ved FN s Torturkomité og Menneskerettighedskomité indeholder dog nogen vejledning om fortolkningen af Torturkonventionen og Konventionen om Borgerlige og Politiske Rettigheder. 5.4 Forslag om at undtage EU-borgere fra reglerne om betinget udvisning Som nævnt i afsnit 5.1. skal en udlænding efter de gældende regler udvises betinget, jf. udlændingelovens 24 b, stk. 1, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter 22-24, fordi dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. 26, stk. 2. Dette gælder alle udlændinge, også EU-borgere. Det foreslås, at reglerne om betinget udvisning ikke skal gælde for udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne. 319

320 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf Kompetence til at udstede langtidsvisa i sager om opholdstilladelse med henblik på adoption 6.1. Gældende ret Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 3, kan der gives opholdstilladelse til mindreårige udlændinge med henblik på bl.a. adoption. Afgørelser om opholdstilladelse træffes normalt af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens 46, stk. 1, men justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at bl.a. afgørelser om opholdstilladelse efter 9, stk. 1, nr. 3, kan træffes af andre myndigheder end Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens 46 c. Sager om adoption behandles af statsforvaltningerne, der er bemyndiget til at træffe afgørelse om opholdstilladelse til udenlandske adoptivbørn efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 3, jf. udlændingebekendtgørelsens 40, stk. 1. Statsforvaltningernes kompetence omfatter meddelelse af opholdstilladelse til udenlandske adoptivbørn, hvor der ikke foreligger en udenlandsk adoptionsafgørelse, eller hvor den udenlandske adoptionsafgørelse ikke anerkendes i Danmark, samt meddelelse af opholdstilladelse til udenlandske adoptivbørn, hvor den udenlandske adoptionsafgørelse anerkendes i Danmark, men hvor adoptivbarnet ikke bliver dansk statsborger ved gennemførelsen af adoptionen, jf. udlændingebekendtgørelsens 30, stk. 1, nr. 1, jf. 40, stk. 1. Frem til foråret 2011 var sagsbehandlingen tilrettelagt således, at statsforvaltningen hvis der var en dansk repræsentation i barnets hjemland bemyndigede repræsentationen til at udstede en opholdssticker (klistermærke som dokumentation for opholdstilladelsen), som adoptanterne sammen med barnet skulle henvende sig på repræsentationen for at få sat ind i barnets pas. Var der ikke en dansk repræsentation i barnets hjemland, udstedte statsforvaltningen samtidig med at tilladelsen til adoption af et barn fra et tredjeland blev givet opholdstilladelsen i form af en opholdssticker, der blev indsat i et laissez-passer til barnet. Laissez-passeret med opholdsstickeren blev sendt til adoptionsorganisationen og udleveret til adoptanterne, som på den måde umiddelbart efter at have fået tilladelsen til adoption kunne hente adoptivbarnet i hjemlandet og indrejse direkte i Danmark uden yderligere kontakt med andre myndigheder. Den 20. maj 2011 trådte der nye regler om udformning af opholdstilladelser i kraft med lov nr. 463 af 18. maj 2011 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om ændring af forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, præcisering af gennemførelsen af opholdsdirektivet m.v.). Lovændringen, der gennemførte Rådets forordning (EF) nr. 380/2008 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, indebærer bl.a., at opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere skal udformes på samme måde i form af et opholdskort med biometriske kendetegn. Det betyder, at der ikke længere kan gives opholdstilladelse i form af en sticker. Opholdskortet kan først udstedes efter udlændingens indrejse i Danmark. Visumpligtige udlændinge, som opholder sig i hjemlandet, når de meddeles opholdstilladelse, skal derfor have udstedt et særligt visum (et langtidsvisum), jf. udlændingelovens 4 a, stk. 3, normalt via en dansk repræsentation i udlandet, for at indrejse i Danmark, hvorefter opholdskortet kan udstedes. Der udstedes normalt ikke opholdskort til udlændinge under 18 år med opholdstilladelse i Danmark, der har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, når forældremyndighedens indehaver har lovligt ophold, jf. udlændingebekendtgørelsens 23, stk. 1. Der kan udstedes bevis for opholdstilladelsen, hvis der ansøges herom, jf. udlændingebekendtgørelsens 23, stk. 2. Barnet er ikke fritaget for opholdstilladelse, men af praktiske årsager udstedes der ikke et opholdskort, men barnet skal hvis det er statsborger i et visumpligtigt land have visum for at indrejse i Danmark, når opholdstilladelsen gives. Kompetencen til at udstede visum er udtrykkelig fastlagt i udlændingeloven, hvorefter det er Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelser herom, jf. udlændingelovens 46, stk. 1. Kompetence til visumudstedelse kan endvidere overlades til repræsentationerne og, i særlige tilfælde, til politiet, jf. udlændingelovens 47, stk. 2, 1. pkt. og 47 a. Statsforvaltningerne har derimod ikke kompetence på visumområdet. Statsforvaltningerne behandler selve adoptionssagen, meddeler opholdstilladelse og udsteder laissez-passer til adoptivbørn fra tredjelande. De nye regler om opholdskort betyder, at statsforvaltningerne må sende sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at Udlændingeservice bemyndiger den relevante repræsentation, dvs. enten en dansk repræsentation i barnets hjemland eller repræsentationen for et land, som Danmark har indgået en repræsentationsaftale med, til at udstede visum til adoptivbarnet. Det forlænger sagsbehandlingstiden, at Udlændingestyrelsen skal inddrages Justitsministeriets forslag til ændringer Statsforvaltningerne træffer afgørelser om opholdstilladelse til adoptivbørn, og Udlændingestyrelsens afgørelse om visumudstedelse er baseret på afgørelsen om opholdstilladelse. Sammenhængen mellem adoptionssagen, opholdssagen og den deraf afledte visumsag samt praktiske sagsbehandlingsmæssige hensyn taler for, at statsforvaltningerne i forbindelse med meddelelse af adoptions- og opholdstilladelse og eventuelt udstedelse af laissezpasser til adoptivbarnet samtidig enten bemyndiger den relevante repræsentation til at udstede langtidsvisum eller selv udsteder langtidsvisum til brug for indsættelse i et laissez passer. Det vil enten være en dansk repræsentation i barnets hjemland eller repræsentationen for et land, som Danmark har indgået repræsentationsaftale med, som bemyndiges til at udstede langtidsvisum.. Adoptanterne skal som i dag henvende sig på repræsentationen for at få indsat visumstickeren i barnets rejsedokument. 320

321 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 29 Det foreslås at ændre udlændingeloven, således at justitsministeren kan beslutte, at statsforvaltningerne får kompetence til at træffe afgørelser om langtidsvisum til udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 3, med henblik på adoption. Bemyndigelsen vil blive udmøntet således, at statsforvaltningerne får kompetence til at bemyndige repræsentationerne til at udstede langtidsvisum. Bemyndigelsen vil også kunne anvendes således, at statsforvaltningerne selv vil kunne udstede langtidsvisa. Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed. Der henvises til lovforslagets 1, nr Ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget Det gældende pointsystem for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse indebærer, at opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse bl.a. afhænger af varigheden af en udlændings beskæftigelse i Danmark. Der stilles således krav om, at udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år. Der stilles endvidere krav om, at udlændingen skal opnå supplerende point ved enten at have haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder, ved at have færdiggjort en uddannelse eller ved at have bestået Prøve i Dansk 3. Med lovforslaget foreslås pointsystemet afskaffet. Beskæftigelseskravet gøres mere fleksibelt ved, at udlændingen skal have været i beskæftigelse i 3 år ud af 5 år, og ved at uddannelse sidestilles med beskæftigelse, således at uddannelsesforløb kan medregnes på lige fod med beskæftigelse ved opgørelse af beskæftigelseskravet. Beskæftigelsesgraden for indvandrere fra ikke-vestlige lande er højere blandt mænd end kvinder, og på den baggrund vurderes det, at de foreslåede ændringer af reglerne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse kan have ligestillingsmæssige konsekvenser. De foreslåede ændringer kan medvirke til at give kvinder, der er indvandret fra ikkevestlige lande, et styrket incitament til at komme i uddannelse og til at etablere sig og blive på arbejdsmarkedet. Dermed kan antallet af kvinder i beskæftigelse stige. På den baggrund vurderes lovforslaget at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser. 8. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Med forslaget udvides Flygtningenævnet med repræsentanter fra Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet. Udvidelsen af Flygtningenævnet vil medføre merudgifter for staten i forbindelse med bl.a. vederlæggelse af de nye nævnsmedlemmer, ligesom der afsættes midler til Dansk Flygtningehjælps varetagelse af opgaver forbundet med generel faglig bistand til de medlemmer, der er udpeget af Dansk Flygtningehjælp, herunder løbende afholdelse af kurser m.v. for disse medlemmer, samt udarbejdelse af generelle notater om asylretlige emner m.v. Merudgifterne udgør 11,5 mio. kr. i 2013 og 8,3 mio. kr. årligt fra 2014 og frem. Det er i den forbindelse forudsat, at 1,3 mio. kr. af merudgifterne årligt anvendes til Dansk Flygtningehjælps varetagelse af opgaver forbundet med generel faglig bistand og udarbejdelse af generelle notater om asylretlige emner m.v. Forslagets merudgifter indbudgetteres på forslaget til finansloven for Forslaget om revision af reglerne om tidsubegrænset ophold forventes at medføre begrænsede merudgifter i forbindelse med en øget sagsbehandling i Udlændingestyrelsen. Merudgifterne hertil vil blive finansieret inden for Justitsministeriets eksisterende rammer. Lovforslaget skønnes i øvrigt ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser af betydning for det offentlige. 9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. 10. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 11. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 12. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder forslag om justering af udlændingelovens regler om udvisning af kriminelle udlændinge. Med hensyn til udvisning af EU-borgere henvises der til afsnit Hørte myndigheder m.v. Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Ankestyrelsen (tidligere Familiestyrelsen), Børnerådet, Børns Vilkår, CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danes Worldwide, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Dansk Missionsråd, Dansk Røde Kors Landskontoret, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Europabevægelse, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Finansrådet, Flygtningenævnet, Flygtninge Under Jorden, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frederiksberg Kommune, Færørenes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Fredsfonden, Københavns Byret, Københavns Kommune, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen»Et barn To forældre«, Landsorganisation af kvindekrisecentre, Landsorganisationen i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, 321

322 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 30 Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, RCT Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, Samtlige byretter, DJØF, SOS mod Racisme, UNHCR, Ægteskab uden Grænser og 3F. 14. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser/ merudgifter Økonomiske konsekvenser for det offentlige Ingen. Med forslaget udvides Flygtningenævnet med repræsentanter fra Dansk Flygtninge- hjælp og Udenrigsministeriet. Udvidelsen af Flygtningenævnet vil medføre merudgifter for staten i forbindelse med bl.a. vederlæggelse af de nye nævnsmedlemmer, ligesom der afsættes midler til Dansk Flygtningehjælps varetagelse af opgaver forbundet med generel faglig bistand til de medlemmer, der er udpeget af Dansk Flygtningehjælp, herunder løbende afholdelse af kurser m.v. for disse medlemmer, samt udarbejdelse af generelle notater om asylretlige emner m.v. Merudgifterne udgør 11,5 mio. kr. i 2013 og 8,3 mio. kr. årligt fra 2014 og frem. Det er i den forbindelse forudsat, at 1,3 mio. kr. af merudgifterne årligt anvendes til Dansk Flygtningehjælps varetagelse af opgaver forbundet med generel faglig bistand og udarbejdelse af generelle notater om asylretlige emner m.v. Forslagets merudgifter indbudgetteres på forslaget til finansloven for Forslaget om revision af reglerne om tidsubegrænset ophold forventes at medføre begrænsede merudgifter i forbindelse med en øget sagsbehandling i Udlændingestyrelsen. Merudgifterne hertil vil blive finansieret inden for Justitsministeriets eksisterende rammer. Lovforslaget skønnes i øvrigt ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser af betydning for det offentlige. Administrative konsekvenser for det offentlige Ingen. Ingen. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen. Ingen. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen. Ingen. Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen. Administrative konsekvenser for borgerne Ingen. Ingen. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder forslag om justering af udlændingelovens regler om udvisning af kriminelle udlændinge. Med hensyn til udvisning af EU-borgere henvises der til afsnit Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Den gældende bestemmelse i 9, stk. 12, indebærer bl.a., at udlændinge med opholdstilladelse som flygtninge efter 322

323 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 31 udlændingelovens 7 og 8, som er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter tidligere gældende regler, i dag skal opfylde en række af de betingelser, der stilles for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis de ønsker ægtefællesammenføring. Det foreslås at ændre udlændingelovens 9, stk. 12, således at de overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse ikke skal gælde for herboende udlændinge med opholdstilladelse som flygtninge efter udlændingelovens 7 og 8. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit Til nr. 2 Det følger af udlændingelovens 9, stk. 12, nr. 4, at en herboende udlænding normalt kun kan opnå ægtefællesammenføring, hvis vedkommende ikke i de sidste 3 år forud for ansøgningen om ægtefællesammenføring har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Det foreslås at ændre 9, stk. 12, nr. 4, således at modtagelse af hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor, ikke skal være til hinder for opnåelse af ægtefællesammenføring. Selvforsørgelseskravet vil dermed svare til det foreslåede krav om selvforsørgelse for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. lovforslagets 1, nr. 13. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 og 3.8. Til nr. 3 Efter udlændingelovens 9, stk. 12, nr. 5, kan en herboende udlænding normalt kun opnå ægtefællesammenføring, hvis vedkommende har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund eller på anden vis har tilkendegivet at acceptere indholdet heraf. Det foreslås at ophæve 9, stk. 12, nr. 5. Det betyder, at ægtefællesammenføring fremover ikke vil være betinget af, at den herboende har underskrevet en integrationserklæring eller på anden vis har tilkendegivet at acceptere indholdet heraf. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.8. Til nr. 4 Efter udlændingelovens 9, stk. 12, nr. 6, kan en herboende udlænding normalt kun opnå ægtefællesammenføring, hvis vedkommende har bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Det foreslås at ændre kravet om beståelse af Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau til et krav om beståelse af Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Forslaget indebærer, at danskkravet ændres til krav om bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Danskkravet i 9, stk. 12, om ægtefællesammenføring til herboende udlændinge vil dermed svare til det foreslåede danskkrav for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. lovforslagets 1, nr. 15. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 og 3.8. Til nr. 5 Det foreslås at ophæve udlændingelovens 9, stk. 12, nr. 7 og 8. Efter disse bestemmelser er ægtefællesammenføring til herboende udlændinge betinget af, at udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse og fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor opholdstilladelse vil kunne meddeles, medmindre den herboende person er førtidspensionist, og enten har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder forud for ansøgningen om opholdstilladelse og fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor opholdstilladelse vil kunne meddeles, eller har færdiggjort en lang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse i Danmark eller har bestået Prøve i Dansk 3, jf. 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Endvidere foreslås det, at disse krav erstattes af et krav om, at den herboende udlænding har været under uddannelse, i ordinær beskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud for ansøgningen om ægtefællesammenføring og fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på tidspunktet, hvor ægtefællesammenføring vil kunne meddeles. jf. den foreslåede nye bestemmelse i 9, stk. 12, nr. 6. Kravet vil dermed svare til det foreslåede krav vedrørende beskæftigelse eller uddannelse for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. lovforslagets 1, nr. 16. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5 og 3.8. Til nr. 6 Efter den gældende bestemmelse i 9, stk. 13, skal en herboende udlænding som betingelse for ægtefællesammenføring ikke opfylde de betingelser, der gælder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter de gældende regler herom, dvs. pointsystemet. Tilsvarende gælder, hvis udlændingen helt eller delvist er undtaget fra at skulle opfylde betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. 323

324 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 32 Denne ordning foreslås videreført, således at bestemmelsen i 9, stk. 13, foreslås justeret som følge af, at pointsystemet foreslås ophævet og som følge af de foreslåede justeringer af, hvornår en udlænding kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset at betingelserne herfor ikke er opfyldt, dvs. de tilfælde, der er omfattet af 11, stk. 10 (om udlændinge, der indgiver ansøgning inden det fyldte 19. år), stk. 11 (om udlændinge, der har et stærkt tilknytningsforhold til Danmark), stk. 14 (om udlændinge, der er undtaget som følge af Danmarks internationale forpligtelser) og stk. 15 (om udlændinge med opholdstilladelse efter 7 eller 8). Der henvises til afsnit 3.1 og Til nr. 7 Efter den gældende bestemmelse i 9, stk. 14, 1. pkt. anses beskæftigelseskravet i sager om ægtefællesammenføring, der er omfattet af 9, stk. 12, for opfyldt, hvis den herboende udlænding oppebærer dansk folkepension. Denne bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i udlændingelovens 11, stk. 10, hvorefter der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som oppebærer dansk folkepension, uanset at udlændingen ikke opfylder beskæftigelseskravet. Det foreslås at ændre 9, stk. 14, 1. pkt., således at bestemmelsen svarer til den foreslåede nye affattelse af 11, stk. 10, jf. lovforslagets 1, nr. 20. Den foreslåede ændring indebærer, at en herboende udlænding, der ønsker ægtefællesammenføring, ikke skal opfylde kravet om beskæftigelse, jf. lovforslagets 1, nr. 5, hvis vedkommende har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension. Forslaget om at ændre henvisningen i bestemmelsen fra 9, stk. 12, nr. 7 og 8 til 9, stk. 12, nr. 6 er en konsekvens af forslaget i 1, nr. 5, hvorved 9, stk. 12, nr. 7 og 8, foreslås ophævet og erstattet af et nyt nr. 6 i 9, stk. 12. Der henvises i øvrigt til afsnit Til nr. 8 Efter den foreslåede ændring af 9, stk. 14, 2. pkt. ændres henvisningen til nr. 7 og 8 til nr. 6, som en konsekvens af lovforslagets 1, nr. 5, hvorefter den gældende 9, stk. 12, nr. 7 og 8, ophæves, og der i stedet indsættes et nyt nr. 6. Til nr. 9 Ved den foreslåede bestemmelse i lovforslagets 1, nr. 9, foreslås det, at ophæve kravet om, at en udlænding skal opnå mindst 100 point for at kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Der henvises lovforslaget almindelige bemærkninger, afsnit 3.1. Til nr. 10 Den foreslåede ændring af 11, stk. 4, der bliver stk. 3, er en konsekvens af, at kravet om opnåelse af point som betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets 1, nr. 9, hvorved 11, stk. 3, ophæves. Der henvises til afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger. Til nr. 11 Den foreslåede ændring af 11, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 3, nr. 1, indebærer, at opholdskravet ved ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse ændres fra 4 år til 5 år. En udlænding skal således som udgangspunkt have haft 5 års lovligt ophold her i landet for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse. Ved opgørelsen af perioden på 5 år skal perioder, hvor udlændingen har opholdt sig uden for landet, som i dag som udgangspunkt fratrækkes, medmindre der er tale om kortvarige udlandsophold f.eks. i forbindelse med ferie. Som det fremgår af den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 4, jf. lovforslagets 1, nr. 17, foreslås der givet visse styrkede muligheder for, at ophold i udlandet kan medregnes ved opgørelsen af opholdskravet, og der foreslås derfor indsat en henvisning hertil i bestemmelsen. Som hidtil kan udlændinge, der har et stærkt tilknytningsforhold til Danmark, meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, selvom bl.a. opholdskravet ikke opfyldes. Det drejer sig om udlændinge, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret, udlændinge, der har danske forældre, og udlændinge, der har tilknytning til det danske mindretal i Argentina, jf. hertil udlændingelovens 11, stk. 11, der videreføres uændret. Efter udlændingelovens 27, stk. 1, skal 5-årsperioden regnes fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunktet. Med hensyn til udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, stk. 1 eller 2 (asyl), skal 5-årsperioden regnes fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelse. Den tidsmæssige betingelse kan opfyldes både hvis udlændingen har haft opholdstilladelse efter samme bestemmelse i hele perioden, og hvis udlændingen skifter opholdsgrundlag under opholdet. En udlænding, som er familiesammenført med en herboende ægtefælle eller samlever efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, kan dog kun opfylde den tidsmæssige betingelse ved ét og samme ægteskab eller samlivsforhold. Bliver den pågældende skilt og gift på ny, starter opgørelsen af den tidsmæssige betingelse forfra. Den foreslåede ændring indebærer endelig, at det præciseres i bestemmelsen, at udlændinge, der skal virke som religiøse forkyndere, missionærer m.v., kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. herved den foreslåede henvisning til bestemmelsen i udlændingelovens 9 f. 324

325 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 33 Religiøse forkyndere kan normalt få opholdstilladelse for 7 måneder med mulighed for forlængelse i op til 3 år. Disse udlændinge kan således ikke opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, da de ikke kan opfylde opholdskravet. En religiøs forkynder med vielseskompetence har dog mulighed for at få opholdstilladelsen forlænget uden øvre tidsmæssig grænse. I dag meddeles religiøse forkyndere med vielseskompetence efter udlændingemyndighedernes praksis således tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis de opfylder betingelserne herfor. Med den foreslåede ændring præciseres det i bestemmelsen, at udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 f også er omfattet. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger. Til nr. 12 Bestemmelserne i den gældende 11, stk. 4, 3. og 4. pkt., hvorefter en udlænding med opholdstilladelse efter fribyordningen, jf. 9 c, stk. 4, og medfølgende familie med ophold efter 9 c, stk. 1, ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, foreslås flyttet til den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 13, jf. lovforslagets 1, nr. 22. Formålet hermed er at skabe en bedre indholdsmæssig sammenhæng. Ændringen er derfor udelukkende af lovteknisk karakter. Det foreslås på den baggrund at ophæve bestemmelserne i 11, stk. 4, 3. og 4. pkt. Der henvises lovforslaget almindelige bemærkninger, pkt Til nr. 13 Det forslås, at selvforsørgelseskravet ved ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse ændres, jf. herved den foreslåede ændring af 11, stk. 4, nr. 5, der bliver stk. 3, nr. 5. Forslaget indebærer, at modtagelse af hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller modtagelse af ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor, ikke er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Der er ikke tilsigtet øvrige ændringer af selvforsørgelseskravet. Med den foreslåede ændring vil selvforsørgelseskravet ved ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse svare til selvforsørgelseskravet i sager om meddelelse af ægtefællesammenføring efter 9, stk. 1, nr. 1, jf. 9, stk. 5. Bestemmelsen forudsættes administreret i overensstemmelse med praksis ved sager om ægtefællesammenføring. Den foreslåede undtagelse for selvforsørgelseskravet omfatter hjælp til enkeltudgifter, herunder til sygebehandling m.v., særlig hjælp vedrørende børn og hjælp til flytning, efter lov om aktiv socialpolitik og integrationslovens De nævnte bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven omhandler hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter. De beløb, der udbetales i medfør af disse bestemmelser, vil ofte være beskedne og ikke umiddelbart have betydning for parrets evne til selvforsørgelse, hvorfor modtagelse af sådanne ydelser typisk ikke vil være til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Det er dog udlændingemyndighederne, som i hver enkelt sag vurderer, om der er tale om en ydelse, der ikke er omfattet af selvforsørgelseskravet, og som derfor ikke er til hinder for tidsubegrænset opholdstilladelse. Ved vurderingen af, om en enkeltstående ydelse kan anses for at være af mindre beløbsmæssig størrelse, skal der lægges vægt på, om ydelsen har en sådan karakter og størrelse, at den ikke antages at have indflydelse på udlændingens evne til selvforsørgelse. Det kan forekomme, at ydelser, som er begrundet i enkeltstående tilfælde, udbetales flere gange. Udlændingestyrelsen vil i sådanne tilfælde foretage en vurdering af, hvorvidt hjælpen kan anses som enkeltstående ydelser. Der lægges herved afgørende vægt på, om hjælpen er udbetalt over en kort periode. Som eksempler på ydelser, der må sidestilles med eller træder i stedet for løn eller pension, kan nævnes: Ledighedsydelse udbetalt til personer, der opfylder betingelserne for at modtage fleksydelse med henblik på en tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Ledighedsydelse til ansatte i fleksjob i forbindelse med afholdelse af ferie. Tillæg efter aktivlovens 27 a, som kan udbetales til førtidspensionister, der ikke kan få fuld pension som følge af betingelserne om optjening (såkaldte brøk-førtidspensionister). En udlænding, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, vil blive forpligtet til på tro og love at erklære, at vedkommende ikke har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i 3 år forud for tidspunktet, hvor udlændingen indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, bortset fra enkeltstående mindre ydelser eller ydelser der må sidestilles med løn eller pension. Erklæringen skal udfyldes og indsendes til Udlændingestyrelsen i forbindelse med, at udlændingen indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen vil herefter lægge erklæringen til grund ved behandlingen af sagen. Erklæringen vil være tilgængelig på udlændingemyndighedernes hjemmeside: Hvis en udlænding har afgivet forkerte oplysninger, vil den pågældende kunne ifalde strafansvar, jf. straffelovens 161. I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN s Handicapkonvention, tilsiger det, vil der blive set bort fra kravet. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr

326 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 34 Med den foreslåede ændring af 11, stk. 4, nr. 6, der bliver stk. 3, nr. 6, præciseres det, at kravet om, at en udlænding skal underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, følger af integrationslovens 19, stk. 1, 3. pkt. Til nr. 15 Den foreslåede ændring af 11, stk. 4, nr. 7, der bliver stk. 3, nr. 7, indebærer, at danskkravet ved ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse fastsættes til krav om bestået Prøve i Dansk 1, jf. 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Der vil på udlændingemyndighedernes hjemmeside, blive offentliggjort en oversigt over, hvilke prøver der anses som fornøden dokumentation for, at en udlænding har bestået en prøve på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 1. I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN s Handicapkonvention, tilsiger det, vil der blive set bort fra kravet. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 16 Efter den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 3, nr. 8, er det en betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har været under uddannelse, i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 5 og 6, i mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. Den nærmere beregningen af, om en udlænding har været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst 3 år inden for de seneste 5 år, er reguleret i de foreslåede bestemmelser i 11, stk. 5 og 6, jf. lovforslagets 1, nr. 18. Selvstændig erhvervsvirksomhed medregnes som ordinær fuldtidsbeskæftigelse, hvis virksomheden har karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse. Udlændingen skal dokumentere, at den selvstændige erhvervsvirksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i gennemsnitlig mindst 30 timer om ugen. Det forudsættes, at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed uden offentligt tilskud. Ved vurderingen af virksomhedens omfang anvendes samme dokumentationskrav som inden for arbejdsløshedsforsikringens område, dvs. der skal foretages en konkret vurdering af personens arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang, omsætning, åbningstider, kundegrundlag, priser m.v. Endvidere skal overskud/underskud være oplyst til skattevæsenet, og der skal være anmeldt lovpligtige momsangivelser. Med henblik på at kunne tage stilling til en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse fra en selvstændig erhvervsdrivende bør udlændingen som minimum have fremlagt dokumentation for ejerskab af virksomheden, registreringsbeviser fra skattemyndighederne vedrørende CVR-nr., momspligt og indeholdelsespligt, samt specificerede momsangivelser. Beskæftigelse som medhjælpende ægtefælle kan anses for omfattet i det omfang, beskæftigelsen er skattepligtig. Beskæftigelse som medhjælpende ægtefælle i selvstændig erhvervsvirksomhed kan medregnes på lige fod med andre former for beskæftigelse efter principperne i den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 5, jf. lovforslagets 1, nr. 18. Kravet om beskæftigelses eller uddannelse gælder ikke for udlændinge, der forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse har nået folkepensionsalderen, eller for udlændinge, der forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse har fået tildelt førtidspension, jf. herved den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 10, jf. lovforslagets 1, nr. 20. Udlændinge, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse inden det fyldte 19. år, og som har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, er ligeledes ikke omfattet af bestemmelsen, jf. 11, stk. 10. Dette svarer til, hvad der gælder i dag. Tilsvarende gælder betingelsen ikke for udlændinge, der har et stærkt tilknytningsforhold til Danmark, jf. herved 11, stk. 11. Endelig finder betingelsen ikke anvendelse, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN s Handicapkonvention, tilsiger det, jf. herved 11, stk. 12, der bliver stk. 14. Efter den foreslåede 11, stk. 3, nr. 9, er det en betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Udlændingen må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet, hvis udlændingen kan godtgøre at være lønmodtager i en uopsagt tidsubegrænset stilling og ikke at arbejde i en virksomhed, som er under likvidation, tvangsopløsning, har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs, eller hvis udlændingen kan godtgøre at være selvstændig erhvervsdrivende, som ikke er under likvidation, tvangsopløsning, har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs, eller hvis udlændingen på anden måde kan godtgøre, at udlændingen forventer at være tilknyttet arbejdsmarkedet ved meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingen må antages at være under uddannelse, hvis udlændingen kan godtgøre at være optaget på en videregående uddannelse på en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.5 og Til nr. 17 Den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 4, indeholder en nærmere regulering af, i hvilke tilfælde en udlænding kan 326

327 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 35 medregne ophold i udlandet ved beregning af opholdskravet i 11, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 3, nr. 1. Efter den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 4, nr. 1, indgår ophold i udlandet som udstationeret eller udsendt af en dansk offentlig myndighed, en privat virksomhed, en forening eller en organisation. Ved beregningen indgår opholdet med den fulde varighed, dog højst med 2 år. Bestemmelsen omfatter følgende grupper: 1) Herboende udlændinge, der som statsansatte gør tjeneste i udlandet, og andre herboende udlændinge i offentlig ansættelse, der er udsendt til tjeneste i udlandet uden at være pligtige til en sådan udsendelse, herunder f.eks. ansatte ved danske institutter i udlandet. 2) Herboende udlændinge, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en herværende privat virksomhed eller forening af en vis størrelse. Virksomheden eller foreningen skal have mindst 10 ansatte. 3) Herboende udlændinge, der er ansat i en international organisation. 4) Herboende udlændinge, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit Efter den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 4, nr. 2, indgår ophold i udlandet i forbindelse med, at en ægtefælle eller fast samlever er udstationeret eller udsendt til udlandet af en dansk offentlig myndighed, en privat virksomhed, en forening eller en organisation. Ved beregningen indgår opholdet med den fulde varighed, dog højst med 2 år. Bestemmelsen omfatter herboende udlændinge, der er ægtefælle eller fast samlever til en udlænding nævnt oven for under pkt. 1-4, eller til en dansk statsborger i en tilsvarende situation. Efter den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 4, nr. 3, indgår ophold i udlandet som led i beskæftigelse eller uddannelse, hvis væsentlige hensyn til den enkelte udlændings beskæftigelsesforhold taler derfor. Ved beregningen indgår opholdet med den fulde varighed, dog højst med 1 år. Bestemmelsen forudsættes anvendt i tilfælde, hvor den pågældende udlænding ikke er udstationeret eller udsendt, men hvor udlandsopholdet har en lignende karakter. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om ansættelse inden for samme koncern, eller hvis en forsker af hensyn til sin videre forskning her i landet opholder sig udlandet, og hvor der dermed foreligger en vis kontinuitet i det arbejde, den pågældende udfører. Tilsvarende kan nævnes et tilfælde, hvor en herboende udlænding har afsluttet en uddannelse i udlandet, som må forventes at forbedre udlændingens kompetencer i forhold til den pågældendes stilling i Danmark. Det kan f.eks. være, hvis en udlænding fuldfører en MBA-uddannelse i udlandet som indholdsmæssigt har relevans for den pågældendes arbejde her i landet. Bestemmelsen forudsætter, at der er en sammenhæng mellem den pågældendes stilling i Danmark og den pågældendes beskæftigelse eller uddannelse i udlandet. Endvidere forudsættes det, at den pågældende har været i beskæftigelse her i landet på det tidspunkt, hvor udlandsopholdet påbegyndes. Endelig forudsættes det, at udlændingen har orlov fra sin arbejdsplads her i landet, således at udlændingen som udgangspunkt må forventes at genoptage arbejdet i Danmark efter endt orlov. Bestemmelsen finder f.eks. anvendelse på en udenlandsk forsker, der har opholdstilladelse her i landet, men som i en periode opholder sig i udlandet som led i et forskningsforløb. Ved vurderingen af, om der er tale om et forskningsforløb, kan det indgå, om forskerens kvalifikationer er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller et offentligt forskningsråd. Bestemmelsen finder endvidere anvendelse, hvis udlændingen, som led i sin danske ansættelse, får ansættelse i udlandet inden for f.eks. samme koncern. Ansættelsesforholdet skal således være inden for samme koncern eller virksomhed. Det skal dokumenteres, at den danske del af koncernen eller virksomheden er del af en international koncern eller virksomhed med afdelinger i mindst ét andet land end Danmark. Det må bero på en konkret vurdering, om der er tale om en international koncern eller virksomhed. Der kan typisk være tale om en koncernvirksomhed, der omfatter et moderselskab og et datterselskab. Der kan dog også være tale om en dansk virksomhed, der har etableret underenheder som f.eks. divisioner, filialer eller kontorer i udlandet, uden at disse er etableret som et egentligt datterselskab. Det må i disse tilfælde sikres, at der er tale om reel virksomhedsdrift i udlandet. Den udenlandske del af koncernen eller virksomheden kan både være placeret i et EU-land eller i et land uden for EU. Muligheden for at medregne sådanne ansættelsesperioder er betinget af, at den pågældende udlænding på tidspunktet for udrejsen er fastansat i den danske del af koncernen eller virksomheden. Bestemmelsen omfatter således f.eks. ikke vikarer. Der må endvidere ikke være tale om et egentligt skift af ansættelsesforhold, og udlændingen skal under opholdet i udlandet fortsat have tilknytning til den danske del af virksomheden. Der stilles herudover krav om, at koncernen eller virksomheden har en vis størrelse. Dette skal bl.a. sikre, at der er tale om et reelt koncernforhold, og at der ikke er tale om et forsøg på omgåelse af udlændingelovens regler. Det forudsættes, at den danske del af koncernen eller virksomheden skal have mindst 10 ansatte målt som det gennemsnitlige antal ansatte over en periode på 1 år. Ved opgørelsen af antallet af ansatte medregnes alle beskæftigede uden hensyn til arbejdstidens længde. Der skal dog ikke medregnes ansatte med offentligt tilskud og personer, der er ansat i henhold til en ansættelsesaftale, der er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.5. Til nr

328 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 36 Den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 5, indeholder en nærmere regulering af, hvorledes det skal beregnes, om en udlænding har været i beskæftigelse i mindst 3 ud af 5 år. Som det fremgår, sondrer bestemmelsen mellem fuldtidsog deltidsarbejde. Efter den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 5, nr. 1, indgår ansættelsesforhold, hvor udlændingen her i landet har haft ordinær beskæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer om ugen (fuldtidsbeskæftigelse), med den fulde varighed af det pågældende ansættelsesforhold. En udlænding, som har haft fuldtidsbeskæftigelse i form af mindst 30 timers beskæftigelse om ugen her i landet i mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, opfylder beskæftigelseskravet. Det er ikke en betingelse, at der har været tale om uafbrudt fuldtidsbeskæftigelse i 3 år. Kravet vil således også være opfyldt, hvis udlændingen inden for de sidste 5 år har været uden beskæftigelse i to eller flere perioder, der i alt udgør maksimalt 2 år. Den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 5, nr. 2, indebærer, at ansættelsesforhold, hvor udlændingen her i landet har haft ordinær beskæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mellem 15 og 30 timer om ugen (deltidsbeskæftigelse), indgår med en forholdsmæssig del af ansættelsesperioden. Den forholdsmæssige del udgør 3/5 af den samlede ansættelsesperiode. En udlænding, som har haft deltidsbeskæftigelse i 15 til 30 timer om ugen i 5 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, opfylder beskæftigelseskravet. Fuldtidsbeskæftigelse og deltidsbeskæftigelse kan kombineres således, at perioder med fuldtidsperiode kan suppleres af perioder med deltidsbeskæftigelse. Har en udlænding f.eks. haft 2 ½ års deltidsbeskæftigelse og dernæst 1½ års fuldtidsbeskæftigelse vil den pågældende således opfylde beskæftigelseskravet. Bestemmelserne omfatter ordinær beskæftigelse, dvs. lønnet beskæftigelse uden offentligt tilskud. Fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles dog med ordinær beskæftigelse, uanset at der ydes offentligt tilskud, da fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Dette svarer til, hvad der gælder i dag. Udlændinge, der har fået tildelt førtidspension, skal ikke opfylde beskæftigelseskravet, jf. herved den foreslåede ændring af 11, stk. 10, jf. lovforslagets 1, nr. 20. Beskæftigelsen skal være aflønnet efter gældende overenskomst eller udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Perioder med fravær som følge af sygdom, ferie, omsorgsdage, barsel m.v. inden for rammerne af ansættelsesforholdet indgår i beregningen af beskæftigelseskravet. Efter den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 5, nr. 3, indgår ansættelsesforhold i udlandet, hvis udlændingen har haft beskæftigelse som udstationeret eller udsendt af en dansk offentlig myndighed, en privat virksomhed, en forening eller en organisation, med den fulde varighed af det pågældende ansættelsesforhold dog højst med 2 år. Bestemmelsen omfatter følgende grupper: 1) Herboende udlændinge, der som statsansatte gør tjeneste i udlandet, og andre herboende udlændinge i offentlig ansættelse, der er udsendt til tjeneste i udlandet uden at være pligtige til en sådan udsendelse, herunder f.eks. ansatte ved danske institutter i udlandet. 2) Herboende udlændinge, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en herværende privat virksomhed eller forening af en vis størrelse. Virksomheden eller foreningen skal have mindst 10 ansatte. 3) Herboende udlændinge, der er ansat i en international organisation. 4) Herboende udlændinge, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation. Efter den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 5, nr. 4, indgår ansættelsesforhold i udlandet, hvis udlændingen har haft beskæftigelse i forbindelse med, at udlændingens ægtefælle eller faste samlever er udstationeret eller udsendt til udlandet som nævnt i stk. 5, nr. 3, med den fulde varighed af ansættelsesforholdet, dog højst med 2 år. Den foreslåede bestemmelse svarer til den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 4, nr. 3, og der henvises for en nærmere beskrivelse af bestemmelsen til bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 17 og de almindelige bemærkninger afsnit Efter den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 5, nr. 5, indgår ansættelsesforhold i udlandet, hvor væsentlige hensyn til den enkelte udlændings beskæftigelsesforhold her i landet taler derfor, med den fulde varighed af ansættelsesforholdet, dog højst med 1 år. Bestemmelsens anvendelsesområde svarer til den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 4, nr. 3, hvor der henvises til bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 17. En udlænding, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, vil blive forpligtet til på tro og love at erklære, at udlændingen opfylder beskæftigelseskravet på baggrund af ordinær beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Erklæringen skal udfyldes og indsendes til Udlændingestyrelsen i forbindelse med, at udlændingen indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen vil i forbindelse med sagsbehandlingen kontrollere udlændingens oplysninger i indkomstregistret for så vidt angår ansættelsesforhold her i landet. Såfremt Udlændingestyrelsens opslag i indkomstregistret giver styrelsen anledning til tvivl om de modtagne oplysninger, vil udlændingen blive anmodet om at fremsende yderligere dokumentation. Særligt for så vidt angår ansættelsesforhold i udlandet, kan Udlændingestyrelsen anmode den pågældende om at 328

329 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 37 fremsende ansættelseskontrakt, arbejdsgivererklæringer og lønsedler for den pågældende periode. Hvis en udlænding har afgivet forkerte oplysninger, vil den pågældende kunne ifalde strafansvar, jf. straffelovens 161. Praktik eller anden beskæftigelse som led i et uddannelsesforløb i Danmark betragtes ikke som ordinær fuldtidsbeskæftigelse men indgår ved opgørelsen af et uddannelsesforløb, i det omfang praktikken er del af uddannelsesforløbet og dermed pointgivende efter ECTS pointsystemet. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 6. Hvis en udlænding har været beskæftiget flere steder samtidig, anses udlændingen for at opfylde kravet om fuldtidsbeskæftigelse, hvis den samlede ugentlige arbejdstid har været på gennemsnitlig mindst 30 timer. Den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 6, regulerer beregningen af, om en udlænding har været under uddannelse i mindst 3 år inden for de seneste 5 år. Efter den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 6, nr. 1, indgår uddannelsesforløb her i landet, hvor en udlænding har afsluttet en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, med den periode, hvor udlændingen har været optaget på uddannelsen, dog højst med den periode, som uddannelsen er normeret til. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en del af den gymnasiale uddannelse eller erhvervsuddannelsen er gennemført i udlandet, når bevis for uddannelsen er udstedt af en herværende uddannelsesinstitution, og når udlandsopholdet alene udgør en mindre del af det samlede uddannelsesforløb, dvs. som udgangspunkt under halvdelen af den normerede uddannelsesperiode. Det foreslås i 11, stk. 6, nr. 2, at uddannelsesforløb her i landet, hvor en udlænding har været optaget på en videregående uddannelse på en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution, indgår med den fulde varighed af uddannelsesforløbet, der beregnes på grundlag af det antal point, som udlændingen har opnået efter det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsesforløb i udlandet som led i en uddannelse indgår med den fulde varighed af uddannelsesforløbet, dog højst med 1 år. Forslaget betyder, at den fulde varighed af en uddannelse på en videregående uddannelse, dvs. en lang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse, en videregående kunstnerisk uddannelse, eller andre videregående uddannelser, som udbydes på en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution, kan medregne ved opgørelse af kravet om beskæftigelse eller uddannelse i 3 ud af 5 år. Varigheden af uddannelsesforløbet opgøres på baggrund af det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). ECTS angiver, hvor stor en samlet arbejdsindsats målt i tid der skal til for at gennemføre en uddannelse. Et års fuldtidsarbejde svarer som nævnt til 60 ECTSpoint, mens 6 måneders fuldtidsarbejde svarer til 30 ECTSpoint. Udlændinge som har opnået 180 ECTS-point, vil opfylde beskæftigelseskravet. Det kræves, at udlændingen er i beskæftigelse eller under uddannelse på tidspunktet, hvor der vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Der følger ikke noget krav om, at det skal være samme uddannelse, som danner grundlag for ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse. Forslaget betyder endvidere, at f.eks. en udlænding som har haft et 2 årigt uddannelsesforløb, dvs. opnået 120 ECTSpoint, skal arbejde i 1 år fuldtid for at opfylde beskæftigelseskravet. Tilsvarende vil en udlænding, der har haft 2½ års deltidsarbejde, og som efterfølgende påbegynder en uddannelse, og som har haft 1½ års uddannelsesforløb, dvs. opnået 90 ECTS-point, opfylde beskæftigelseskravet. Uddannelsesforløb i udlandet som led i en uddannelse her i landet indgår med den fulde varighed af det udenlandske uddannelsesforløb, dog højst med 1 år. Varigheden af udlandsopholdet beregnes som udgangspunkt på grundlag af det antal point, som udlændingen har opnået efter det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). Såfremt udlændingen er optaget på en uddannelse på en uddannelsesinstitution i udlandet, som ikke benytter ECTS, må udlændingen på anden vis dokumentere varigheden af uddannelsesforløbet. Det kan f.eks. være i form af dokumentation for bestået uddannelse eller beståede eksamener. Forslaget betyder f.eks., at en udlænding, der som del af en i Danmark påbegyndt professionsbacheloruddannelse opnår 60 ECTS-point ved en uddannelsesinstitution i udlandet, kompenseres for, hvad der svarer til et års fuldtidsarbejde ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Efter den foreslåede bestemmelse i 11, stk. 6, nr. 3, indgår uddannelsesforløb i udlandet, hvor en udlænding har afsluttet en uddannelse, og hvor væsentlige hensyn til den enkelte udlændings beskæftigelsesforhold her i landet taler derfor, med den fulde varighed af uddannelsesforløbet, dog højst med 1 år. Bestemmelsen forudsætter, at udlændingen er i beskæftigelse, og at udlændingen har fået orlov fra sin danske arbejdsplads for at påbegynde uddannelsesforløbet i udlandet, således at udlændingen som udgangspunkt må forventes at genoptage arbejdet i Danmark efter endt orlov. Der skal således være en vis sammenhæng mellem den pågældendes stilling i Danmark, og det forløb den pågældende ønsker orlov til. Herudover skal væsentlige hensyn til den enkelte udlændings beskæftigelsesforhold tale for at lade opholdet i udlandet indgå i beregningen af beskæftigelseskravet. Væsentlige hensyn til den enkelte udlændings beskæftigelsesforhold vil f.eks. være, hvis en udlænding har afsluttet en uddannelse i udlandet, som må forventes at forbedre udlændingens kompetencer i forhold til den pågældendes stilling i Danmark. Det kan f.eks. være, hvis en udlænding fuldfører en MBA- 329

330 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 38 uddannelse i udlandet som indholdsmæssigt har relevans for den pågældendes arbejde her i landet. Det er et krav, at beskæftigelse og uddannelse ligger inden for de 5 år, inden for hvilke beskæftigelseskravet opgøres. En udlænding, der søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, vil blive forpligtet til på tro og love at erklære, at udlændingen opfylder beskæftigelseskravet på baggrund af uddannelse. Herudover skal udlændingen sandsynliggøre, at betingelsen er opfyldt. Dokumentation for afsluttet uddannelse kan ske ved fremsendelse af kopi af eksamensbevis. Erklæringen samt yderligere dokumentation skal indsendes til Udlændingestyrelsen i forbindelse med, at udlændingen indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Såfremt den indsendte dokumentation giver Udlændingestyrelsen anledning til tvivl, vil udlændingen blive anmodet om at fremsende yderligere dokumentation. Hvis en udlænding har afgivet forkerte oplysninger, vil den pågældende kunne ifalde strafansvar, jf. straffelovens 161. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5 og 3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 19 Der er tale om en konsekvens af, at 11, stk. 3, ophæves, jf. lovforslagets 1, nr. 9. Til nr. 20 Den foreslåede ændring indebærer, at der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension, selvom udlændingen ikke opfylder beskæftigelses- og uddannelseskravet, jf. 11, stk. 3, nr. 8. I forhold til den gældende bestemmelse indebærer den foreslåede ændring, at også udlændinge, der har nået folkepensionsalderen, men som ikke har optjent ret til folkepension, er undtaget fra såvel det løbende beskæftigelses- og uddannelseskrav (hvorefter der kræves beskæftigelse eller uddannelse i 3 ud af de seneste 5 år) og det aktuelle beskæftigelses- og uddannelseskrav (hvorefter udlændingen skal være i beskæftigelse eller uddannelse på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. ) Tilsvarende vil også udlændinge, der er tildelt førtidspension være omfattet af bestemmelsen. Som hidtil vil udlændinge, der oppebære dansk folkepension, være omfattet af bestemmelsen. Den pågældende skal opfylde de øvrige betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Folkepensionsalderen fremgår af 1 a i lov om social pension. Der henvises i øvrigt til afsnit i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 21 Der er tale om en konsekvens af, at 11, stk. 3, ophæves, jf. lovforslagets 1, nr. 9, at der indsættes et nyt nr. 8 og 9 i 11, stk. 3, jf. lovforslagets 1, nr. 16, og at 11, stk. 5 og 6, nyaffattes ved lovforslagets 1, nr. 18. Til nr. 22 Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens 11, stk. 12, kan en udlænding over 18 år, der inden for de sidste 5 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse har modtaget eller kunne have modtaget støtte efter lov om social service til pasning af et handicappet barn eller en døende nærstående eller efter barselloven til pasning af et alvorligt sygt barn, medregne den periode, hvori udlændingen har modtaget støtte, ved beregning af, om kravet om uddannelse eller beskæftigelse, jf. 11, stk. 3, nr. 8, er opfyldt. Modtager udlændingen på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, sådan støtte, finder kravet i 11, stk. 3, nr. 9, om beskæftigelse eller uddannelse på dette tidspunkt ikke anvendelse. Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens 11, stk. 13, hvorefter der ikke kan gives tidsubegrænset ophold til en udlænding med opholdstilladelse efter 9 c, stk. 4, (fribyordningen) og dennes medfølgende familiemedlemmer med ophold, svarer til den gældende 11, stk. 4, nr. 1, 3. og 4. pkt., som ved lovforslagets 1, nr. 12, foreslås ophævet. Formålet hermed er at skabe en bedre indholdsmæssig sammenhæng. Ændringen er derfor udelukkende af lovteknisk karakter. Der henvises i øvrigt til afsnit i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 23 Der er tale om en konsekvens af, at 11, stk. 3, ophæves, jf. lovforslagets 1, nr. 9, at der indsættes et nyt nr. 8 og 9 i 11, stk. 3, jf. lovforslagets 1, nr. 16 og at 11, stk. 5 og 6 nyaffattes ved lovforslagets 1, nr. 18. Til nr. 24 Det foreslås, at en udlænding, uanset at betingelserne i 11, stk. 3, nr. 4-9, ikke er opfyldt, kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 8 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter 7 eller 8, og hvis udlændingen har vist vilje til integration i det danske samfund. Bestemmelsen forudsættes anvendt i forhold til udlændinge med opholdstilladelse som flygtning, jf. udlændingelovens 7, stk. 1, eller med beskyttelsesstatus efter 7, stk. 2, som ikke har opfyldt de almindelige betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, og som ikke efter 5 års ophold er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse med henvisning til internationale forpligtelser, jf. herved udlændingelovens 11, stk. 12, der bliver stk

331 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 39 Der henvises til afsnit 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 25 Der er tale om en konsekvens af, at 11, stk. 3, ophæves, jf. ændring som følge af lovforslagets 1, nr. 9. Til nr. 26 Der er tale om en konsekvens af, at 11, stk. 3, ophæves, jf. lovforslagets 1, nr. 9. Til nr. 27 Det foreslås at ændre bestemmelsen i 24 b, stk. 1, og 24 b, stk. 3, 1. pkt., således at ordene med sikkerhed udgår. Tilsvarende foreslås 26, stk. 2, ændret således, at ordene med sikkerhed udgår. Forslaget indebærer, at en udlænding fremover skal udvises betinget, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter udlændingelovens 22-24, fordi dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. 26, stk. 2. Tilsvarende gælder udvisning efter 24 b, stk. 3. Forslaget indebærer endvidere, at en udlænding udvises efter og 25, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det er ikke længere et krav, at udvisning med sikkerhed skal være i strid med Danmarks internationale konventioner, førend der ikke kan ske udvisning. Det er op til domstolene at foretage en konkret vurdering af, om udvisning vil være mulig inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Der henvises til afsnit 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 28 Efter udlændingelovens 24 b, stk. 1, som ændret ved lovforslagets 1, nr. 27, udvises en udlænding betinget, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter 22-24, fordi dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. 26, stk. 2. Efter den foreslåede ændring af 24 b, stk. 1, gælder stk. 1 ikke, hvis udlændingen er omfattet af 2 (EU-reglerne). Der henvises til afsnit 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 29 Der er tale om en konsekvens af, at 11, stk. 3, ophæves, jf. lovforslagets 1, nr. 9. Til nr. 30 Der er tale om en konsekvens af, at der efter 11, stk. 11, indsættes to nye stykker, jf. herved lovforslagets 1, nr. 22, således at det nuværende stk. 12 herefter bliver stk. 14. Til nr. 31 Der er tale om en ændring som følge af lov nr. 463 af 18. maj 2011 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om ændring af forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, præcisering af gennemførelsen af opholdsdirektivet m.v.), jf. afsnit 6. Den foreslåede ændrede affattelse af 46 c indebærer, at justitsministeren kan bemyndige andre myndigheder end Udlændingestyrelsen til at udstede visum efter udlændingelovens 4 a, stk. 3, (langtidsvisum) til mindreårige udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på adoption. Det er statsforvaltningerne, der efter bemyndigelse træffer afgørelse om opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 3, til mindreårige udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på adoption, jf. udlændingebekendtgørelsens 40, stk. 1, jf. 30, stk. 1, nr. 1. Justitsministeriet vil således ændre udlændingebekendtgørelsen, således at statsforvaltningerne bemyndiges til at træffe afgørelse om udstedelse af langtidsvisum i disse sager. Den foreslåede ændrede affattelse af 46 c er endvidere justeret sprogligt, således at det tydeligt fremgår, at det alene er afgørelser vedrørende opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 3, med henblik på adoption, og ikke andre typer afgørelser efter 9, stk. 1, nr. 3, der kan overlades til andre myndigheder end Udlændingestyrelsen. Der henvises til afsnit 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 32 Forslaget indebærer, at Flygtningenævnet udvides med et medlem, som indstilles af Dansk Flygtningehjælp, og et medlem, som gør tjeneste i Udenrigsministeriets departement. Flygtningenævnet vil således ved behandlingen af en konkret sag fremover bestå af 5 medlemmer. Udover formanden eller næstformanden, der er dommere, drejer det sig om en advokat, et medlem, der indstilles af Dansk Flygtningehjælp, et medlem, der gør tjeneste i Udenrigsministeriets departement, og et medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriets departement. Kun ansatte, der her i landet gør tjeneste i Udenrigsministeriets departement, kan repræsentere Udenrigsministeriet i Flygtningenævnet. Det betyder, at et nævnsmedlem, der gør tjeneste i Udenrigsministeriet, og som udstationeres i udlandet, ophører som nævnsmedlem. Der henvises i øvrigt til afsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 33 Efter lovforslagets 1, nr. 33, foreslås det at ophæve udlændingelovens 53, stk. 2, 3. pkt., hvorefter ministeren for 331

332 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 40 flygtninge, indvandrere og integration (nu justitsministeren) fastsætter antallet af næstformænd og andre medlemmer. I praksis tilrettelægger Flygtningenævnets Sekretariat, hvor mange nævnsmøder der kan afholdes, henset til antallet af sager og antallet af ansatte i sekretariatet til at varetage nævnsmøderne. Når sekretariatet har fastlagt antallet af nævnsmøder i en periode, drøftes det på et møde i koordinationsudvalget, om der er et tilstrækkeligt antal nævnsmedlemmer fra de enkelte organisationer og myndigheder til at dække de planlagte møder forsvarligt. I modsat fald anmoder de enkelte medlemmer af koordinationsudvalget deres egen organisation eller myndighed om, at der indstilles et antal nye medlemmer til Flygtningenævnet, hvorefter organisationen eller myndigheden indstiller et antal nye medlemmer, som Flygtningenævnets formandskab og koordinationsudvalget herefter godkender. Denne praksis opretholdes. Der henvises i øvrigt til afsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 34 Det følger bl.a. af udlændingelovens 53, stk. 3, 2. pkt., at dommerne beskikkes efter indstilling fra Domstolsstyrelsen og advokaterne efter indstilling fra Advokatrådet. Ved den foreslåede ændring af 53, stk. 3, 2. pkt., indstilles de øvrige medlemmer af Flygtningenævnet af henholdsvis Dansk Flygtningehjælp, udenrigsministeren og justitsministeren. Forslaget indebærer, at nævnsmedlemmerne, der indstilles af Dansk Flygtningehjælp, beskikkes efter indstilling fra Dansk Flygtningehjælp, at nævnsmedlemmerne, der gør tjeneste i Udenrigsministeriets departement, beskikkes efter indstilling fra udenrigsministeren, og at medlemmerne, der gør tjeneste i Justitsministeriets departement, beskikkes efter indstilling fra justitsministeren. Der henvises i øvrigt til afsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 35 og 36 Efter de foreslåede ændringer af 53, stk. 4, beskikkes Flygtningenævnets medlemmer for en periode på 4 år med ret til genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år, hvorefter genbeskikkelse ikke længere kan finde sted. Forslagene indebærer, at medlemmer af Flygtningenævnet højst kan sidde 8 år, hvorefter hvervet som nævnsmedlem ophører. Inden for beskikkelses- og genbeskikkelsesperioden kan nævnsmedlemmerne som i dag udtræde efter eget ønske, ligesom et medlem udtræder, ved udgangen af den måned, hvor medlemmet fylder 70 år, eller når betingelserne for medlemmets beskikkelse ikke længere er opfyldt, dvs. når et medlems ansættelse i Udenrigsministeriet eller Justitsministeriet ophører, når et medlem deponerer sin advokatbestalling, eller når en dommer går af. Dansk Flygtningehjælps indstilling af et nævnsmedlem er personlig, og hvervet som nævnsmedlem indstillet af flygtningehjælpen ophører således ikke, selvom medlemmet måtte ændre organisatorisk tilknytning, f.eks. i form af jobskifte. Herudover kan medlemmerne af Flygtningenævnet som i dag kun afsættes ved dom efter de regler, som gælder for dommere. Der henvises i øvrigt til afsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 37 Efter den foreslåede ændring af 53, stk. 6, vil Flygtningenævnet ved behandlingen af en konkret sag fremover bestå af 5 medlemmer. Udover formanden eller næstformanden, der er dommere, drejer det sig om en advokat, et medlem, der indstilles af Dansk Flygtningehjælp, et medlem, der gør tjeneste i Udenrigsministeriets departement, og et medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriets departement. Der henvises i øvrigt til afsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til 2 Det forslås i 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2012, jf. dog stk. 2 og 3. Det betyder bl.a., at de foreslåede nye regler om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. lovforslagets 1, nr. 9-25, træder i kraft den 1. juli Det betyder også, at de foreslåede ændringer af udlændingelovens 9, stk. 12, om kravene, der stilles til herboende udlændinge, der søger om ægtefællesammenføring, træder i kraft den 1. juli 2012, jf. lovforslagets 1, nr Endvidere træder de foreslåede ændringer af reglerne om udvisning, jf. lovforslagets 1, nr. 27 og 28, i kraft den 1. juli Det betyder, at de foreslåede ændringer af bestemmelserne i udlændingelovens 24 b, stk. 1 og 3, og 26, stk. 2, finder anvendelse fra den 1. juli 2012, uanset hvornår det forhold, der begrunder betinget eller ubetinget udvisning, er begået. Efter udlændingelovens 50, stk. 1, kan en udlænding, som påberåber sig, at der er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. 26, begære spørgsmålet om udvisningens ophævelse indbragt for retten ved anklagemyndighedens foranstaltning, hvis udvisning efter 49, stk. 1, ikke er iværksat. Begæring herom kan fremsættes tidligst 6 måneder og skal fremsættes senest 2 måneder før, udvisningen kan forventes iværksat. Fremsættes begæringen senere, kan retten beslutte at behandle sagen, såfremt fristoverskridelsen må anses for undskyldelig. Anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at der er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold. Det forhold, at 26 ændres, kan således ikke begrunde, at 50, stk. 1, bringes i anvendelse. Hvis der indtræder væsentlige ændringer i udlændingens forhold den 1. juli 2012 eller heref- 332

333 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 41 ter, vil spørgsmålet om udvisning skulle afgøres efter den nye foreslåede bestemmelse i udlændingelovens 26, stk. 2. Endelig træder den foreslåede ændring af udlændingelovens 46 c, 1. pkt., jf. lovforslagets 1, nr. 31, i kraft den 1. juli Dette indebærer, at statsforvaltningerne fra denne dato kan udstede langtidsvisum til udlændinge, som meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 3, med henblik på adoption. Det gælder, uanset om adoptionssagen er påbegyndt inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Efter den foreslåede bestemmelse i 2, stk. 2, træder lovforslagets 1, nr. 34, i kraft den 1. oktober Forslaget indebærer, at Flygtningenævnets formandskab fra den 1. oktober 2012 kan beskikke nævnsmedlemmer efter indstilling fra Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet. Hermed sikres, at Flygtningenævnet er beslutningsdygtigt fra den 1. januar 2013, hvor de nye regler om Flygtningenævnet træder i kraft, jf. den foreslåede bestemmelse i 2, stk. 3. Ved udløbet af en beskikkelsesperiode skal der i øvrigt som i dag beskikkes nye medlemmer for en periode på op til fire år. Antallet af nævnsmedlemmer fastsættes under hensyn til antallet af verserende sager og forventet sagstilgang. For så vidt angår formanden og næstformændene tilstræbes som hidtil en ligelig fordeling af henholdsvis byretsdommere og landsdommere. Det foreslås i 2, stk. 3, at de foreslåede ændringer vedrørende Flygtningenævnet, jf. lovforslagets 1, nr og 35-37, træder i kraft den 1. januar Forslaget indebærer, at Flygtningenævnet fra den 1. januar 2013 vil være udvidet med et medlem indstillet af Dansk Flygtningehjælp og et medlem, der gør tjeneste i Udenrigsministeriets departement. Flygtningenævnet vil således fra den 1. januar 2013 bestå af 5 medlemmer ved behandlingen af en konkret sag. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit Forslaget indebærer ligeledes, at der med virkning fra den 1. januar 2013 vil være en begrænsning på nævnsmedlemmernes beskikkelsesperiode, således at et nævnsmedlem fra dette tidspunkt udnævnes for en periode på 4 år med ret til genbeskikkelse for yderligere 4 år, hvorefter genbeskikkelse ikke kan finde sted. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 35 og 36, og de almindelige bemærkninger afsnit Efter den foreslåede bestemmelse i 2, stk. 4., finder lovforslagets 1, nr. 35 og 36, ikke anvendelse for de medlemmer af Flygtningenævnet, der er beskikket inden den 1. januar For disse nævnsmedlemmer gælder i stedet, at medlemmer, der på ikrafttrædelsestidspunktet har været beskikket i mindst 8 år ved udløbet af indeværende beskikkelsesperiode den 30. september 2013 har ret til genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år, dvs. frem til den 30. september 2017, hvorefter genbeskikkelse ikke kan finde sted, mens medlemmer, der på ikrafttrædelsestidspunktet har været beskikket i under 8 år, ved udløbet af beskikkelsesperioden den 30. september 2013 har ret til genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år, dvs. frem til den 30. september 2017, med mulighed for genbeskikkelse for endnu en periode på 4 år, dvs. frem til den 30. september 2021, hvorefter genbeskikkelse ikke kan finde sted. Dette fremgår af de foreslåede bestemmelser i 2, stk. 4, 2. og 3. pkt. Forslaget indebærer, at alle nuværende medlemmer af Flygtningenævnet vil være udtrådt af nævnet senest den 30. september Med forslaget om en løbende udskiftning af de nuværende medlemmer af Flygtningenævnet sikres kontinuitet i nævnets arbejde både aktuelt og fremadrettet. Af hensyn til Flygtningenævnets fremtidige drift er det således ønskeligt, at ikke alle nuværende nævnsmedlemmer udtræder af Flygtningenævnet på samme tid. Efter den foreslåede bestemmelse i 2, stk. 5, finder 1, nr. 1-5, ikke anvendelse for udlændinge, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter 11, stk. 3-6, som affattet ved lov nr. 572 af 31. maj For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Forslaget indebærer, at udlændinge, som ønsker ægtefællesammenføring, og som er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter reglerne om pointsystemet i 11, stk. 3-6, som affattet ved lov nr. 572 af 31. maj 2010 (Skærpede udvisningsregler, samkøring af registre med henblik på styrket kontrol, reform af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde, skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet og opsættende virkning, m.v.) ikke skal opfylde de foreslåede nye betingelser i udlændingelovens 9, stk. 12, der stilles til den herboende i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring. Det kan både være udlændinge, som allerede inden lovændringernes ikrafttræden den 1. juli 2012 er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter det gældende pointsystem, og udlændinge, som har ansøgt om tidsubegrænset opholdstilladelse inden den 1. juli 2012, men først meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse fra og med den 1. juli Der henvises endvidere til lovforslagets afsnit Efter de foreslåede bestemmelser i 2, stk. 6, 1. og 2. pkt., finder 1, nr. 9-25, ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Dette betyder, at ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, der er indgivet inden den 1. juli 2012, behandles efter de hidtil gældende regler, mens ansøgninger indgivet fra og med den 1. juli 2012 skal behandles efter de foreslåede nye regler om tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter den foreslåede bestemmelse i 2, stk. 6, 3. pkt., tager Udlændingestyrelsen stilling til, om der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens 11, stk. 3-6, som ændret og affattet ved de foreslåede nye bestemmelser i lovforslagets 1, nr. 9-25, hvis der ikke efter de hidtil gældende regler kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. 333

334 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 42 Forslaget indebærer, at hvis en udlænding har ansøgt om tidsubegrænset opholdstilladelse inden den 1. juli 2012, og Udlændingestyrelsen den 1. juli 2012 eller senere meddeler afslag på ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til, at et eller flere af de krav, der er indeholdt i de hidtil gældende regler, ikke er opfyldt, skal Udlændingestyrelsen ex officio samtidig også træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt udlændingen kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter de nye regler. En udlænding, der har indgivet ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse før lovens ikrafttræden den 1. juli 2012, men som ønsker, at ansøgningen alene skal behandles efter de foreslåede nye regler, dvs. at udlændingen ikke ønsker at få sagen afgjort efter de hidtil gældende regler, kan meddele dette til Udlændingestyrelsen, således at ansøgningen alene behandles efter de foreslåede nye regler, når disse er trådt i kraft. Det kan f.eks. være en udlænding, som ikke kan opfylde det gældende krav om supplerende beskæftigelse, danskkundskaber eller uddannelse, men som vil opfylde det foreslåede beskæftigelseskrav og danskprøvekrav. Udlændingestyrelsen vil herefter ikke behandle ansøgningen efter de hidtil gældende regler. Hvis Justitsministeriet den 1. juli 2012 eller senere stadfæster en afgørelse, hvorefter Udlændingestyrelsen har meddelt en udlænding afslag på en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse efter de hidtidige regler, dvs. under henvisning til at et eller flere af de krav, der ændres eller afskaffes ved de foreslåede nye regler om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke er opfyldt, skal Justitsministeriet anmode Udlændingestyrelsen om at træffe afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter de nye regler. Til 3 Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan dog ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. 334

335 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 43 Gældende formulering Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Lovforslaget Bilag Stk (udelades) Stk. 12. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra c og d, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, såfremt den herboende person. 1) 3) (udelades) 4) ikke i de sidste 3 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, 5) har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens 19, stk. 1, 3. pkt., eller på anden vis har tilkendegivet at acceptere indholdet heraf, 6) har bestået Prøve i Dansk 2, jf. 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, 7) har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse og fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor opholdstilladelse vil kunne meddeles, medmindre den herboende person er førtidspensionist, og 8) enten har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder forud for ansøgningen om opholdstilladelse og fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor opholdstilladelse vil kunne meddeles, eller har færdiggjort en lang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse i Danmark eller har bestået Prøve i Dansk 3, jf. 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Stk. 13. Er den herboende person meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter 11, stk. 3, ved at have opnået mindst 100 point eller efter 11, stk , uden at have opnået mindst 100 point, anses betingelserne i stk. 12, nr. 1-8, for opfyldt. Stk. 14. Oppebærer den herboende person dansk folkepension, anses betingelserne i stk. 12, nr. 7 og 8, for opfyldt. Hvis en herboende person over 18 år har opnået tidsubegræn- I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 947 af 24. august 2011, som ændret bl.a. ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, lov nr. 463 af 18. maj 2011, lov nr. 601 af 14. juni 2011 og senest ved lov nr. 833 af 6. juli 2011, foretages følgende ændringer: 1. I 9, stk. 12, ændres»stk. 1, nr. 1, litra c og d«til:»stk. 1, nr. 1, litra d«. 2. I 9, stk. 12, nr. 4, indsættes efter»integrationsloven,«:»bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor,«. 3. 9, stk. 12, nr. 5, ophæves. Nr. 6 bliver herefter nr I 9, stk. 12, nr. 6, der bliver nr. 5, ændres»prøve i Dansk 2«til:»Prøve i Dansk 1«, og efter»højere niveau,«indsættes:»og«. 5. 9, stk. 12, nr. 7 og 8, der bliver nr. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:»6) har været under uddannelse, i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse, jf. 11, stk. 3, nr. 7, og fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på tidspunktet, hvor opholdstilladelse vil kunne meddeles.«6. I 9, stk. 13, ændres»ved at have opnået mindst 100 point eller efter 11, stk , uden at have opnået mindst 100 point,«til:»eller efter 11, stk. 10 og 11 eller 14 og 15«, og»stk. 12, nr. 1-8«ændres til:»stk. 12, nr. 1-6«. 7. I 9, stk. 14, 1. pkt., ændres»oppebærer den herboende person dansk folkepension«til:»har den herboende person 335

336 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 44 set opholdstilladelse på baggrund af et stærkt tilknytningsforhold til Danmark, anses betingelserne i stk. 12, nr. 7 og 8, for opfyldt på tilsvarende vilkår, som den herboende efter 11, stk. 11, ville kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. 11. (udelades) Stk. 2 (udelades) Stk. 3. Medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter 19, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, der har opnået mindst 100 point efter reglerne i stk. 4-6, heraf 70 point efter stk. 4, 15 point efter stk. 5 og 15 point efter stk. 6, jf. dog stk Stk. 4. Udlændingen opnår 70 point, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Udlændingen har lovligt boet her i landet i mindst 4 år og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter 7-9 e. Hvis opholdstilladelsen er meddelt efter 9, stk. 1, nr. 1, eller 9 c, stk. 1, 1. pkt., på baggrund af ægteskab eller fast samlivsforhold, anses betingelsen i 1. pkt. kun for opfyldt, hvis opholdstilladelsen er meddelt på grundlag af samme ægteskab eller samlivsforhold. En udlænding med opholdstilladelse efter 9 c, stk. 4, kan dog ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Tilsvarende gælder udlændingens familiemedlemmer, der er meddelt opholdstilladelse efter 9 c, stk. 1, som følge af den familiemæssige tilknytning. 2) Udlændingen er ikke idømt ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed. 3) Udlændingen er ikke idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13.4) Udlændingen har ikke forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er givet henstand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden og gælden ikke overstiger kr. 4) Udlændingen har ikke forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er givet henstand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden og gælden ikke overstiger kr. 5) Udlændingen har ikke i de sidste 3 år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. 6) Udlændingen har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens 19, stk. 1, 2. pkt., eller på anden vis tilkendegivet at acceptere indholdet heraf. 7) Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2, jf. 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. 8) Udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse og må fortsat antages at være tilknyttet ar- nået folkepensionsalderen eller fået tildelt førtidspension«, og»nr. 7 og 8«ændres til:»nr. 6«. 8. I 9, stk. 14, 2. pkt., ændres»stk. 12, nr. 7 og 8«til:»stk. 12, nr. 6« , stk. 3, ophæves. Stk. 4 bliver herefter stk I 11, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres»udlændingen opnår 70 point, hvis følgende betingelser er opfyldt«til:»medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter 19, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis«. 11. I 11, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 3, nr. 1, indsættes efter»her i landet«:»jf. dog stk. 4«,»4 år«ændres til:»5 år«, og» 7-9 e«ændres til:» 7-9 f«. 12. I 11, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 3, nr. 1, ophæves 3. og 4. pkt. 13. I 11, stk. 4, nr. 5, der bliver stk. 3, nr. 5, indsættes efter»integrationsloven«:», bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor«. 14. I 11, stk. 4, nr. 6, der bliver stk. 3, nr. 6, ændres» 19, stk. 1, 2. pkt.«til:» 19, stk. 1, 3. pkt.«. 15. I 11, stk. 4, nr. 7, der bliver stk. 3, nr. 7, ændres»prøve i Dansk 2«til:»Prøve i Dansk 1«16. 11, stk. 4, nr. 8, der bliver stk. 3, nr. 8, ophæves, og i stedet indsættes:»8) Udlændingen har været under uddannelse, i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. 336

337 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 45 bejdsmarkedet på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. stk. 5 og 6, i mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. 9) Udlændingen må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles.«17. I 11 indsættes efter stk. 4, som bliver stk. 3, som nyt stykke:»stk. 4. Ved beregning af, om en udlænding lovligt har boet her i landet i mindst 5 år, jf. stk. 3, nr. 1, kan ophold i udlandet indgå, hvis: 1) Udlændingen har haft ophold i udlandet som udstationeret eller udsendt af en dansk offentlig myndighed, en privat virksomhed, en forening eller en organisation. Ved beregningen indgår opholdet med den fulde varighed, dog højst med 2 år. 2) Udlændingen har haft ophold i udlandet i forbindelse med, at udlændingens ægtefælle eller faste samlever har været udstationeret eller udsendt til udlandet som nævnt i nr. 1. Ved beregningen indgår opholdet med den fulde varighed, dog højst med 2 år. 3) Udlændingen har haft ophold i udlandet i tilfælde som nævnt i stk. 5, nr. 5, eller stk. 6, nr. 3. Ved beregningen indgår opholdet med den fulde varighed, dog højst med 1 år.«stk. 5. Udlændingen opnår 15 point, hvis udlændingen har bestået en medborgerskabsprøve, jf. integrationslovens 41 b, eller har udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v , stk. 5 og 6, affattes således: Stk. 5. Ved beregning af, om en udlænding har været i ordinær beskæftigelse i mindst 3 år inden for de seneste 5 år, jf. stk. 3, nr. 8, indgår beskæftigelse på følgende måde: 1) Ansættelsesforhold, hvor udlændingen her i landet har haft ordinær beskæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer om ugen (fuldtidsbeskæftigelse), indgår med den fulde varighed. 2) Ansættelsesforhold, hvor udlændingen her i landet har haft ordinær beskæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 15 timer og mindre end 30 timer om ugen (deltidsbeskæftigelse), indgår med en forholdsmæssig del, der udgør 3/5 af den samlede ansættelsesperiode. 3) Ansættelsesforhold i udlandet, hvor udlændingen har haft beskæftigelse som udstationeret eller udsendt af en dansk offentlig myndighed, en privat virksomhed, en forening eller en organisation, indgår med den fulde varighed, dog højst med 2 år. 4) Ansættelsesforhold i udlandet, hvor udlændingen har haft beskæftigelse i forbindelse med, at udlændingens ægtefælle eller faste samlever har været udstationeret eller udsendt til udlandet som nævnt i nr. 3, indgår med den fulde varighed, dog højst med 2 år. 5) Ansættelsesforhold i udlandet, som er væsentlige af hensyn til udlændingens beskæftigelsesforhold her i landet, indgår med den fulde varighed, dog højst med 1 år. 337

338 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 46 Stk. 6. Udlændingen opnår 15 point, hvis udlændingen: 1) har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse og fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, 2) har færdiggjort en lang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse i Danmark eller 3) har bestået Prøve i Dansk 3, jf. 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Stk. 7. En udlænding, der uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 4, nr. 2 og 3, her i landet er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før efter udløbet af de tidsrum, der er nævnt i 11 a. Stk. 6. Ved beregningen af, om en udlænding har været under uddannelse i 3 år inden for de seneste 5 år, jf. stk. 3, nr. 8, indgår uddannelse på følgende måde: 1) Uddannelsesforløb her i landet, hvor en udlænding har afsluttet en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, indgår med den periode, hvor udlændingen har været optaget på uddannelsen, dog højst med den periode, som uddannelsen er normeret til. 2) Uddannelsesforløb her i landet, hvor en udlænding har været optaget på en videregående uddannelse på en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution, indgår med den fulde varighed af uddannelsesforløbet beregnet på grundlag af det antal point, som udlændingen har opnået efter det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). 60 ECTS point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsesforløb i udlandet som led i en uddannelse, der er omfattet af 1. pkt., indgår med den fulde varighed, dog højst med 1 år. 3) Afsluttede uddannelsesforløb i udlandet, der mindst er på niveau med en uddannelse her i landet, der er omfattet af nr. 2, 1. pkt., og som er væsentlige af hensyn til udlændingens beskæftigelsesforhold her i landet, indgår med den fulde varighed, dog højst med 1 år. 19. I 11, stk. 7, ændres»stk. 4, nr. 2 og 3«til:»stk. 3, nr. 2 og 3«. Stk (udelades) Stk. 10. Medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter 19, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som oppebærer dansk folkepension, eller en udlænding over 18 år, der indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse inden det fyldte 19. år, og som har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, hvis udlændingen opfylder betingelserne i stk. 4, nr. 1-7, og stk. 5, jf. dog stk. 12. Stk. 11. Uanset at betingelserne i stk. 3, stk. 4, nr. 1, 5, 6 og 8, og stk. 5 og 6 ikke er opfyldt, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, der har et stærkt tilknytningsforhold til Danmark. 20. I 11, stk. 10, ændres»som oppebærer dansk folkepension, «til:»som har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension,«og»stk. 4, nr. 1-7, og stk. 5, jf. dog stk. 12«ændres til:»stk. 3, nr. 1-7, jf. dog stk. 14«. 21. I 11, stk. 11, ændres»stk. 3, stk. 4, nr. 1, 5, 6 og 8, og stk. 5 og 6«til:»stk. 3, nr. 1, 5, 6, 8 og 9«. 22. I 11 indsættes efter stk. 11 som nye stykker:»stk. 12. Den periode, hvor en udlænding inden for de sidste 5 år forud for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, har modtaget eller kunne have modtaget støtte efter lov om social service til pasning af et handicappet barn eller en døende nærstående eller efter barselloven til pasning af et alvorligt sygt barn, kan medregnes ved beregning af perioden på de 3 år, der er nævnt i stk. 3, nr. 8. Stk. 3, nr. 9, finder ikke anvendelse, hvis udlændingen 338

339 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 47 modtager eller kunne have modtaget støtte som nævnt i 1. pkt. på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Stk. 13. En udlænding med opholdstilladelse efter 9 c, stk. 4, kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Tilsvarende gælder udlændingens familiemedlemmer, der er meddelt opholdstilladelse efter 9 c, stk. 1, som følge af den familiemæssige tilknytning.«stk. 12 bliver herefter stk. 14. Stk. 12. Uanset at betingelserne i stk. 3, stk. 4, nr. 4-8, og stk. 5 og 6 ikke er opfyldt, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis betingelserne ikke kan kræves opfyldt, fordi Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN s konvention om rettigheder for personer med handicap, tilsiger det. 23. I 11, stk. 12, der bliver stk. 14, ændres»stk. 3, stk. 4, nr. 4-8, og stk. 5 og 6«til:»stk. 3, nr. 4-9«. 24. I 11 indsættes efter stk. 12, der bliver stk. 14, som nyt stykke:»stk. 15. Uanset at betingelserne i stk. 3, nr. 4, 5 og 7-9, ikke er opfyldt, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 8 år og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter 7 eller 8, hvis udlændingen har vist vilje til integration i det danske samfund.«stk. 13 bliver herefter stk. 16. Stk. 13. Det beløb, der er angivet i stk. 4, nr. 4, er fastsat i 2010-niveau og reguleres fra og med 2011 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. 11 a. (udelades) Stk. 2. Ubetinget frihedsstraf er uden for de tilfælde, der er nævnt i 11, stk. 4, nr. 2 og 3, til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende tidsrum: 1) Ubetinget frihedsstraf i under 6 måneder er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 8 år fra tidspunktet for løsladelse. 2) Ubetinget frihedsstraf i 6 måneder eller mere, men under 1 år og 6 måneder, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 12 år fra tidspunktet for løsladelse. Stk. 3 (udelades) Stk. 4. Anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en betinget eller ubetinget frihedsstraf, er uden for de tilfælde, der er nævnt i 11, stk. 4, nr. 2 og 3, til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende tidsrum: 1) Dom til behandling, herunder ambulant behandling med mulighed for hospitalsindlæggelse, jf. straffelovens 68 og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 4 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 6 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf. stk I 11, stk. 13, der bliver stk. 16, ændres»stk. 4, nr. 4«til:»stk. 3, nr. 4«. 26. I 11 a, stk. 2, og 4, ændres» 11, stk. 4, nr. 2 og 3«til:» 11, stk. 3, nr. 2 og 3«. 339

340 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 48 2) Dom til anbringelse i hospital, jf. straffelovens 68 og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 8 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 10 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5. 3) Dom til forvaring, jf. straffelovens 68, jf. 70, og 70, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 20 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, jf. stk b. En udlænding udvises betinget, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter 22-24, fordi dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. 26, stk. 2. Stk. 2. (udelades) Stk. 3. En udlænding, der er idømt betinget udvisning efter stk. 1, skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis den pågældende i prøvetiden for den betingede udvisning begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter 22-24, og der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt. Kan der ikke ske udvisning, jf. 26, stk. 2, skal udlændingen udvises betinget på ny. Prøvetiden fastsættes efter reglerne i stk I 24 b, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., og 26, stk. 2, ophæves:»med sikkerhed«. 28. I 24 b, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:»dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af 2 (EU-reglerne).«26. (Udelades) Stk. 2. En udlænding skal udvises efter og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. 27. De i 11, stk. 4, nr. 1, 17, stk. 1, 3. pkt., 22, 23 og 25 a nævnte tidsrum regnes fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunktet. 46 a. Afgørelser efter 9 b og 33, stk. 4, 2. pkt., træffes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Afgørelser om forlængelse af opholdstilladelse efter 9 b træffes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. 11, stk. 3-7, 10 og 12, til udlændinge med opholdstilladelse i medfør af 9 b træffes af Udlændingeservice efter, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration har truffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til stede. 46 c. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang afgørelser vedrørende meddelelse, forlængelse, bortfald og inddragelse af registreringsbeviser og opholdskort efter 6 eller opholdstilladelser efter 9, stk. 1, nr. 3, kan træffes af andre myndigheder end Udlændingeservice. 29. I 27, stk. 1, ændres» 11, stk. 4, nr. 1«til:» 11, stk. 3, nr. 1«. 30. I 46 a, stk. 1, 3. pkt., ændres»10 og 12«til:»10 og 14« c, 1. pkt., affattes således:»justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at afgørelser om meddelelse, forlængelse, bortfald og inddragelse af registreringsbeviser og opholdskort efter 6, opholdstilladelser efter 9, stk. 1, nr. 3, med henblik på adoption, og afgørelser om udstedelse, annullering og inddragelse af visum efter 4 a, stk. 3, til udlændinge, der er meddelt opholdstilla- 340

341 Anklagemyndighedens Vidensbase RI pdf 49 delse efter 9, stk. 1, nr. 3, med henblik på adoption, kan træffes af andre myndigheder end Udlændingestyrelsen.«53. (Udelades) Stk. 2. Flygtningenævnets formand skal være landsdommer eller højesteretsdommer, og næstformændene skal være dommere. De andre medlemmer skal være advokater eller gøre tjeneste i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations departement, dog ikke i Flygtningenævnets Sekretariat, jf. stk. 11. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter antallet af næstformænd og andre medlemmer. Stk. 3. Flygtningenævnets medlemmer beskikkes af Flygtningenævnets formandskab. Dommerne beskikkes efter indstilling fra Domstolsstyrelsen, advokaterne beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet, og de øvrige medlemmer beskikkes efter indstilling fra ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Stk. 4. Flygtningenævnets medlemmer beskikkes for en periode på 4 år. Et medlem har ret til genbeskikkelse. Flygtningenævnets medlemmer kan kun afsættes ved dom. Et medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets beskikkelse ikke længere er opfyldt. Beskikkelsen ophører senest ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år. Stk. 5. (udelades) Stk. 6. Ved Flygtningenævnets behandling af en sag medvirker formanden eller en næstformand, en advokat og et medlem, der gør tjeneste i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations departement, jf. dog stk I 53, stk. 2, 2. pkt., ændres»eller gøre tjeneste i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations departement, dog ikke i Flygtningenævnets Sekretariat, jf. stk. 11«til:», indstilles af Dansk Flygtningehjælp, gøre tjeneste i Udenrigsministeriets departement eller gøre tjeneste i Justitsministeriets departement« , stk. 2, 3. pkt., ophæves. 34. I 53, stk. 3, 2. pkt., ændres»ministeren for flygtninge, indvandrere og integration«til:»henholdsvis Dansk Flygtningehjælp, udenrigsministeren og justitsministeren.«35. I 53, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter»genbeskikkelse«:»for en periode på yderligere 4 år«. 36. I 53, stk. 4, indsættes efter 2. pkt.:»herudover kan genbeskikkelse ikke finde sted.«37. I 53, stk. 6, ændres»og et medlem, der gør tjeneste i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations departement«til:», et medlem, der indstilles af Dansk Flygtningehjælp, et medlem, der gør tjeneste i Udenrigsministeriets departement, og et medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriets departement.«341

342 Anklagemyndighedens Vidensbase Retningslinjer om tiltalefrafald til ofre for menneskehandel, identifikation af ofrene mv.pdf Retningslinjer om tiltalefrafald til ofre for menneskehandel, identifikation af ofrene mv - Retningslinjer om tiltalefrafald til ofre for menneskehandel, identifikation af ofrene mv. Emneord: menneskehandel, påtale og påtaleundladelse Printet den:05. december

343 Anklagemyndighedens Vidensbase Retningslinjer om tiltalefrafald til ofre for menneskehandel, identifikation af ofrene mv.pdf Til samtlige politidirektører, chetank.jagere og regionale statsadvokater samt Politimesteren på Færøerne og Politimesteren i Grønland DATO 30. maj 2012 JOURNAL NR. RA tlt:.ues ANF0AT YEO SVAASKf'IIVELSER +bilag SAGSBEHANDLER: BKE RIGSADVOKATEN FREDERIKSHOLMS KANAL KØBENHAVN K TELEFON FAX Retningslinjer om tiltalefrafald til ofre for mcnneskchandcl, identifikation af ofrene mv. l. Indledning Straffelovens 262 a om menneskehandel blev indsat i straffeloven ved lov nr. 380 af 6.juni 2002, der trådte i kraft den 8.juni Ved lov nr. 275 af27. marts 2012, der trådte i kraft den 29. marts 2012, blev strafferammen forhøjet, og definitionen på menneskehandel blev udvidet til også at omfatte handel med henblik på udnyltclsc af strafbare handlinger. Siden 2002 har regeringen udarbejdet handlingsplaner (planerne er tilgængelige på W\vw.centennodmenncskehandcl.dk) til bekæmpelse af menneskehandel Den nyeste handlingsplan vedrører perioden og indeholder bl.a. en række konkrete tiltag, der skal iværksættes af de aktører, der har ansvaret for implementeringen af handlingsplanen, herunder politi og anklagemyndighed. En væsentlig del af indsatsen mod menneskehandel er beskylleise og bistand til ofrene såvel socialt som strafferetligt. Det fremgår bl.a. af handlingsplanen, at der skal udarbejdes nærmere retningslinjer til anklagemyndigheden for, hvomår der kan meddeles tiltalefrafald til ofre for menneskehandel for overtrædelser knyttet til, at de pågældende er handlede, eksempelvis dokumentfalsk i forbindelse med indrejsepapirer. Justitsministeriet har efterfølgende ved brev af 4. november anmodet Rigsadvokaten om, at der opretholdes fokus på en effektiv retsforfølgning af strafbare forhold i 343

344 Anklagemyndighedens Vidensbase Retningslinjer om tiltalefrafald til ofre for menneskehandel, identifikation af ofrene mv.pdf forbindelse med menneskehandel, og at handlingsplanens konkrete initiativer på Rigsadvokatens område iværksættes. Rigsadvokaten har på den baggrund fastsat retningslinjer om tiltalefrafald til ofre for menneskehandel Retningslinjerne er beskrevet under punkt 2. Forudsætningen tor at kunne støtte og hjælpe ofrene for menneskehandel er, at ofrene identificeres. Under punkt 3 er der dertor bl.a. redegjort for kompetencen til at vurdere, om en person har været udsat for menneskehandel, og hvilke omstændigheder der kan indikere, at der er tale om menneskehandel Endvidere er der under punkt 4 redegjort for anvendelsen af udlændingelovens 26 a om udvisning af ofre for menneskehandel RIGSADVOKATEN 2. Retningslinjer om tiltalefrafald til ofre for menneskehandel Tiltalefrafald skal som udgangspunkt meddeles i medfør af retsplejelovens 722, stk. 2, hvis det kan lægges til grund, at den sigtede har været udsat for menneskehandel, at det påsigtede forhold relaterer sig til menneskehandlcn, og at det påsigtede forhold ikke kan karakteriseres som grov kriminalitet. SIDE 2 Som eksempel herpå kan nævnes dokumentfalsk eller dokumentmisbrug med hensyn til pas, identitetspapirer eller lignende eller overtrædelse af udlændingelovens regler om ulovligt ophold og arbejde. Tiltale vil ligeledes kunne frafaldes, hvis menneskehandlen falder ind under begrebet "udnyttelse af strafbare handlinger", dvs. hvis offeret er blevet udnyttet til at begå butikstyveri, lommetyved, indbrudstyveri, handel med narkotika og andre lignende handlinger. Detsamine gælder, hvis der er tale om udnyttelse til tvangsarbejde i form af tiggeri. Som anført ovenfor forudsættes det, at kriminaliteten ikke er grov, f.eks. tyverier eller handel med narkotika i et begrænset omfang. Tiltalefi afald efter retsplejelovens 722, stk. 2, besluttes af statsadvokaten efter indstilling fra politidirektøren, j t: 722, stk. 3. Det bemærkes dog, at politidirektøren kan frafalde tiltale for ulovligt ophold og arbejde efter udlændingelovens 59, stk. l og 2, jf. retsplejelovens 722, stk. l, nr. 7, jf. 1, nr. l, litra d, i bekendtgørelse nr. 621 af25.juni Endvidere kan politidirektøren frafalde tiltale for dokumentfalsk med hensyn til pas, identitetspapirer eller lignende, hvis der er tale om et offer for menneskehandel, som tillige er asylansøger, j f. bekendtgørelsens 1, nr. 3. Hvis ank.jagemyndigheden rejser tiltale mod et offer for menneskehandel (f.eks. hvis der er tale om grovere kriminalitet), skal der i forbindelse med fastsættelsen af straffen for lovovertrædelsen tages hensyn til, om den kriminalitet, der er til pådømmelse, er begået under f.eks. tvang. Efter straffelovens 82, nr. 6, skal det således i almindelig- 344

345 Anklagemyndighedens Vidensbase Retningslinjer om tiltalefrafald til ofre for menneskehandel, identifikation af ofrene mv.pdf hed indgå som en formildende omstændighed ved fastsættelse af straf, hvis den pågældende gerning er begået som følge aftvang, svig eller lignende. Efter straffelovens 83 kan straffen endvidere nedsættes under den foreskrevne strafferamme, når oplysninger om gerningen, gerningsmandens person eller andre forhold afgørende taler herfor. Under i øvrigt formildende omstændigheder kan straften helt bortfalde. Der kan i den forbindelse henvises til vedlagte Østre Landsrets dom af23. maj 2012, hvor der skete strafbortfald, og hvor der j dag j en tilsvarende sag efter de ovennævnte retningslinjer skulle meddeles et tiltalefrafald. Tiltalte var ved Københavns Byrets dom af 17. januar 2012 blevet straffet med lo dages fængsel for overtrædelse af strat:. felovens 174 ved i forbindelse med udrejse af Damnark at have gjort brug af et ægte pas, som var udstedt til en anden person. Tiltalte havde under sagen bl.a. forklaret, at hun var blevet tvunget til prostitution, at hendes familie var blevet udsat tor repressalier fra den person, som havde sørget for hendes rejse til Danmark, at denne person forlangte, at hun betalte euro, og at hun forsøgte at udr~jse til Canada for at flygte fra tilværelsen som prostitueret. Det fremgik endvidere af sagen, at Udlændingestyrelsen havde vurderet, at tiltalte havde været udsat for menneskehandel og derfor havde krav på en såkaldt refleksionsperiode (forlænget udrejsefrist). RIGSADVOKATEN SIDE 3 Byrettens dom blev af tiltalte anket tillandsretten med påstand om straibortfald. Anklagemyndigheden tiltrådte denne påstand. Sagen var forinden blevet forelagt for Rigsadvokaten under henvisning til, at der som led i implementeringen af den seneste handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel skulle udarbejdes retningslinjer for tiltalefrafald. Rigsadvokaten fandt, at den konkrete sag måtte anses for omfattet af den kategori af sager, hvor der ville kunne meddeles tiltalefrafald. Efter de foreliggende oplysninger fandt landsretten, at tiltalte havde været udsat for menneskchandel, og at det måtte lægges til grund, at anklagemyndigheden eficr de nye retningslinjer ville have meddelt tiltalefrafald i sagen. Landsretten fandt herefter, at der forelå sådanne særlige forhold og formildende omstændigheder, at straffen burde bortfalde i medfør af straffelovens Identifikation af ofre for menneskehandel For så vidt angår identifikation af ofre for menneskehandel må der skelnes mellem identifikation med henblik på iværksættelse af en eventuel social indsats over for ofret og identifikation med henblik på en strafferetlig vurdering af ofrets forhold. l relation til en social indsats er det enten Udlændingestyrelsen eller Center mod Menncskehandel (CMM), der tager stilling til, om offeret må anses for at have været udsat for menneskehandel 345

346 Anklagemyndighedens Vidensbase Retningslinjer om tiltalefrafald til ofre for menneskehandel, identifikation af ofrene mv.pdf H vis der er tale om asylansøgere og personer uden lovligt ophold, foretages vurderingen af Udlændingestyrelsen. I praksis anser Udlændingestyrelsen en udlænding for handlet, når der er rimelig grund til at formode, at der er tale om menneskehandel Hvis der er tale om personer med lovligt ophold i Danmark, herunder danske statsborgere, foretages vurderingen af Center Mod Menneskehandel (CMM). Centeret, der er placeret i Socialstyrelsen under Social- og Intebrrationsministeriet, koordinerer de sociale tiltag over for ofrene og er ansvarlig for at opsamle og fonnidlc viden om menneskehandel Det bemærkes i den forbindelse, at den vurdering, CMM og Udlændingestyrelsen toretager, ikke er identisk med anklagemyndighedens strafferetlige vurdering af tiltalespørgsmålet i sager om overtrædelse af straffelovens 262 a, men naturligvis vil kunne indgå i denne vurdering, jf. nedenfor. RIGSADVOKATEN SIDE 4 Ved mistanke om menneskehandel skal politiet kontakte CMM. Det gælder både personer med lovligt og ulovligt ophold her i landet. I straftt~retlig henseende er det i første række politi og anklagemyndighed, der vurderer, om en person må anses for at have været udsat for menneskehandel Vurderingen af dette spørgsmål er en forudsætning for dels at kunne afgøre, om der er grundlag for at retsforfølge eventuelle bagmænd for overtrædelse af straffelovens 262 a, dels at kunne medvirke til, at ofrene hjælpes. l relation til retsforfølgning af bagmændene skal politiet vejlede offeret om muligheden for at ra en bistandsadvokat beskikket, jf. retsplejelovens 741 a, hvis politi og/eller anklagemyndighed vurderer, at der er tale om en mulig avettrædeise af straffelovens 262 a. Hvis et muligt offer for menneskehandel sigtes for et strafbart forhold, skal ank.lagemyndigheden ligeledes vurdere, om pågældende må anses for at have været udsat for handel. Dette gælder, uanset om eventuelle bagmænd er identificeret. Anklagemyndighedens vurdering af spørgsmålet er afgørende for, om der skal gives et tiltalefrafald efter retningslinjerne beskrevet under punkt 2, og- hvis der rejses tiltale om der skal nedlægges påstand om udvisning, jf. punkt 4. Selve identifikationen af ofre for menneskehandel kan være vanskelig, idet der typisk er tale om personer, som er bange for deres bagmænd, og som ikke har tillid til, at myndighederne kan hjælpe dem. 346

347 Anklagemyndighedens Vidensbase Retningslinjer om tiltalefrafald til ofre for menneskehandel, identifikation af ofrene mv.pdf Hvis Udlændingestyrelsen eller CMM til brug tor en eventuel social indsats allerede har truffet afgørelse om, hvorvidt der må antages at være tale om menneskehandel, vil denne afgørelse kunne indgå i den strafferetlige vurdering af sagen. Anklagemyndigheden er dog ikke bundet af andre myndigheders vurdering af handelsspørgsmålet, idet en vurdering til brug for en social indsats ikke er identisk med en strafferetlig bcvisvurdering, jf. ovenfor. På er der - med henblik på at understøtte identifikationen - en ikke udtønunende opregning af omstændigheder, der kan indikere, at der er tale om menneskehandel. RIGSADVOKATEN Af opregningen fremgår således, at indikatorer på menneskehandel eksempelvis kan være, at en anden person har arrangeret rejsen hertil og sørget for de nødvendige dokwnenter, at der er betalt et større beløb for rekruttering og transport, at offeret skylder bagmændene penge og eventuelt er tvunget til at afdrage gæld, at identitetspapirer er falske eller inddraget af bagmændene, at offeret eller pårørende har været udsat for vold, ttusler eller misbrug, at der er vildledt om arbejde, løn og leveforhold, at offeret ikke får eller får en meget ringe løn, at boligtorholdene er dårlige, at offeret ikke kan bevæge sig frit rundt, holdes under opsyn eller huses af bagmanden, og/eller at ofl'eret har dårlige sprogkundskaber, er uden uddannelse og kommer fra dårlige sociale kår. SIDE 5 På CMMs hjemmeside findes desuden en nærmere beskrivelse af en række forhold vedrørende menneskchandcl, som kan være nyttige i forbindelse med identifikation af ofre for menneskehandel og retsforfølgning af bagmændene. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om rekrutteringsprocessen, kontrolmekanismer mv. Endvidere kan der henvises til Rigspolitiet, NEC, som understøtter politikredsenes arbejde med at efterforske sager om menneskehandel 4. Udvisning af ofre for menneskehandel Udlændingelovens 26 a, der blev indsat ved lov nr. 504 af 6. juni 2007, fastslår, at der ved afgørelsen om udvisning skal tages særlibrt hensyn til, om de omstændigheder, der kan begmnde udvisning, er en følge af, at udlændingen har været udsat for menneskehandel, og om dette forhold taler imod udvisningen. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (de specielle bemærkninger i lovforslag nr. L 197 af 28. marts 2007), at 26 a finder anvendelse både i forbindelse med administrativ udvisning og ved udvisning ved dom. Ifølge forarbejderne forudsætter anvendelse af bestemmelsen, at det kan lægges til grund, at den pågældende udlænding har været udsat for menneskehandel, at de omstændigheder, der kan begrunde udvisning, relaterer sig til, at den pågældende har væ- 347

348 Anklagemyndighedens Vidensbase Retningslinjer om tiltalefrafald til ofre for menneskehandel, identifikation af ofrene mv.pdf ret udsat for menncskcbandcl, og at hensynet til den offentlige orden ikke tilsiger, at der sker udvisning. Når der er spørgsmål om udvisning ved dom, vil omstændigheder, der kan begrunde udvisning, og som relaterer sig til, at den pågældende har været udsat for menneskehandel, f.eks. kunne være dokumentfalsk i forbindelse med indrejse med falsk pas eller visum. I sådanne tilfælde skal der således under henvisning til bestemmelsen i 26 a normalt ikke nedlægges påstand om udvisning. Endvidere anføres det i forarbejderne, at visse former for kriminalitet er så grov, at der bør ske udvisning, selv om ove11rædelsen relaterer sig til, at den pågældende har været udsat for menneskehandel Dette vil som udgangspunkt gælde med hensyn til de overtrædelser af straffeloven, der er nævnt i udlændingelovens 22, nr Det må endvidere antages at gælde udlændingelovens 22, nr. 8, som er indsat ved lov nr. 486 af 12. juni 2009, og som omfatter straffelovens 192 a, der tidligere var omfattet af 22, nr. 6. RIGSADVOKATEN SIDE 6 Anklagemyndigheden skal på sædvanlig vis indhente en udtalelse om udvisrungsspørgsmålet fra Udlændingestyrelsen, tør der nedlægges påstand om udvisning, jf. udlændingelovens 57, stk. 1, og Rigsadvokatmeddelelse nr. 5/2006, afsnit 2.3. Det er imidlertid fremhævet i forarbejderne, at det er anklagemyndigheden, der tager endelig stilling til, om betingelserne i udlændingelovens 26 a er opfyldt, således at der ikke skal nedlægges påstand om udvisning. Udlændingelovens 26 finder anvendelse ved siden af 26 a, der således er et supplement til den konkrete vurdering, der altid skal foretages i forbindelse med spørgsmålet om udvisning. 5. Ny Rigsadvokatmeddelelse om menneskehandel på vej Jeg kan oplyse, at rigsadvokaturen snarest vil udarbejde en Rigsadvokatmeddelelse om behandling af sager om metmcskehandel, herunder håndtering af ofrene. Retningslinjerne i dette brev vedrørende tiltalefrafald mv. vil indgå i meddelelsen. Brevet kan fmdes på AnklagerNet i Vidensbasen under Vejledninger og Instrukser. Eventuelle spørgsmål kan rettes til senioranklager Bine Edeltoft, tlf. nr Med venlig hilsen Ole Rasselgaard 348

349 Anklagemyndighedens Vidensbase Retningslinjer om tiltalefrafald til ofre for menneskehandel, identifikation af ofrene mv.pdf :...~ -NAY- 20 ~ 2 09: U F r- om: Page:1 < ~ HJS UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 23. maj af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Lone Kerm-Jespersen, Mogens Kroman og Karen Moestrup Jensen (kst.) med doms~.nd). 5. afd. nr. S : Anklagemyndigheden mod T (cpr.tl.r. (advokat Jakob Skaarup Arrevad, besk.) Københavns Byrets dom af 17. januar 2012 (SS /20 12) er anket af med påstand on1 formildelse, således at straffen bortfalder~ jf. straffelovens 83. -r Anklagemyndigheden har endeligt påstået formildelse og tiltrådt forsvarerens påstand om strafbortfald. Tiltalte har ikke givet personligt møde under hovedforhandlingen. Supplerende sagsfremstijiing Det fremgår af sagen, at tiltalte har forklaret, at hun var blevet tvunget til prostitution, at hendes familie var blevet udsat for repressalier fra den person, der havde sørget for hendes indrejse til Danmark, at derme person har forlangt, at hun betaler euro, og at hwl forsøgte at udrejse til Canada for at flygte fra tilværelsen som prostitueret. 349

350 Anklagemyndighedens Vidensbase Retningslinjer om tiltalefrafald til ofre for menneskehandel, identifikation af ofrene mv.pdf F I'Q(fJ; UdJændingestyrelsen traf den 9. januar 2012 følgende afgørelse i tiltaltes sag: '\Afvisning og udsrettelse at' udrejsefristen Udlændingestyrelsen har på baggrund af dine nye oplysninger afgivet til [Cen~ ter mod Menneskehandel J den 3. jaul.lal' 2012 genoptaget vores sag af 5. juli hvor vi traf afgørelse om udvisning med indrejseforbud. Udlændingestyrelsen har besluttet, at du skal afvises efter indrejsen i Damnark efter udlændingelovens 28, stk. 5, jf. stk. 3, og stk. l, nr. 3, f01 dk der er g~,md til at antage, at du har arbej det ulovligt i Danmark. V i har ikke fundet, at der er grundlag for at udvise dig af landet. Konsekvense.- Da du ikke må opholde dig i Danmark, skal du udr:ejse med det sarrun e. Da det må antages, at du har været ansat for mennesk.ehandel, udsætter vi udrejsefristen i 30 dage fra i dag efter udlændingelovens 33, stk. 14 (reflektionspe:r:iode.n). Du har molighed for at søge om forlængelse af retlektionsperi oden. Begrundelse - 11dsættelse af udrejsefrist~n Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at du til CMM har oplyst, at du i foråret blev tvunget til at tage til Druunark for at arbejde, og at du forinden din sidste indrejse i Danmark på ny var blevet tvunget til at tage til Danmark for at arbejde. På baggrund af sagens oplysninger, må det antages, at du har været udsat for menneskehandel... )l Justitsmiwsteren har i et svar af 7. febmar 2012 på et spørgsmål fra Retsudvalget (spørgsmål nr. 304 Alm. del) bl.a. oplyst : "1. Soro det er oplyst i Justitsministeriets bemærk.nin,ger til GRETAs rapport om Danmarks implementering af Europarådets konvention til bekæmpelse af handel med mem1esker..., vil Rigsadvokaten som led i imp1ementeringen af handlingsplanen til bekæmpelse af menneskehandel for udarbejde retnings1injer til anklagemyndigheden fo.rj hvomår der kan meddeles tiltalefrafald til ofre for menneskehandel fo.r lovovertrædelser begået i tilknytning til, at de pågældende e.r handlede. Det kan eksempelvis dreje sig om dokwnentfalsk i forbindelse med indrejsepapirer. 350

351 Anklagemyndighedens Vidensbase Retningslinjer om tiltalefrafald til ofre for menneskehandel, identifikation af ofrene mv.pdf From: 333Ø73" " A.nklagemyndigheden har oplyst, at der endnu ikke foreligger retningslinjer fra Rigsadvokaten vedærende tiltalefrafald, men Rigsadvokaten har meddelt: at den konkrete sag må anses for omfattet af den kategori af sager, hvor del' vil kmme meddeles tiltalefrafald. Landsrettens beg.nu:~.delse og resultat Landsretten finder efter de foreliggende oplysninger, at tiltalte har været udsat for menoeskehandel Efter ankl.ågemyndighedens oplysninger må det endvidere lægges til grund, at anklagemyndigheden ville have meddelt tiltalefrafald i sagen. På den baggrund finder la:o.ds.l'etten i overensste.tnmelse med de samstemmende påstande, at der foreligger sådanne særlige forhold og faxmildende omstændigheder, at straffen bør bortfalde i medfør af straffelovens 83. Byrettens dom stadfæstes for så vidt angår bestemmelsen om konfiskation. Tb i kendes for ret: \., strafbortfalder. Byrettens dom stadfæstes, for så vidt angår beste.aunelsen om konfiskation. Statskassen skal betale sagens o:mkostninger for byret og landsret. (Sig.Q.) Udskriftens.rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 29. maj 2012 ~~~~. 351

352 Anklagemyndighedens Vidensbase Retningslinjer om tiltalefrafald til ofre for menneskehandel, identifikation af ofrene mv.pdf 30- MAY' 20:! c:;: 09: 40 F t om: ~< øbenhavns Byret 3 O MAJ 2012 Rigsadvokaten Adv. AM Udslc.dft af dombogen DOM afsagt den 17. januar 2012 i sag v v SS 4-t 599/2012 Anklagemyndigheden mod \ -' cpr-nummer Sagens baggrund og parte.-nes påstande. Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring ej: modtaget den l3.januar T er tiltalt for overtrædelse af l. ~'tos 114, ved den 31. december 2011 ca. kl i forbindelse med udrejse af Denmark i _paskontrollen, Københavns lufthavnt Tenninal 2, i Kastrup, at have gjort brug af et ægte dokument, der vedrørte en anden, idet hun legitimerede sig ved brug af et ~gte canadisk pas udstedt til X AnkJagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der: hos tiltalte i medfør af straffelovens 75, stk. 2, nr. 1, konfiskeres pas. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden. Oplysning~rne i sagen. Der er afgivet forklaring af tiltalte. Denne forklat:io.g fremgår af retsbogen. Personlige oplysninger. Ti l talte har under sagen været frihedsberøvet fra den 31. december 20 l l tu den 11. januar

353 Anklagemyndighedens Vidensbase Retningslinjer om tiltalefrafald til ofre for menneskehandel, identifikation af ofrene mv.pdf 3Ø MAY 20lr' Ø9 : 40 From :333Ø7349 Side 2/2 Rettens begrundelse Qg afgørelse. 1"iltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i lo dage, jf. straffelovens 174. Det bemærkes herved, at det kan lægges til grund, at tiltalte i forbindelse med det begåede forhold, der skete i forbindelse med udrejse fra Danmark, ikke har befundet sig under omst<endigheder eller forhold, hvorefter der e:r grundlag for at fravige normalstraffen for overtrædelse af straffelovens!74. Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Tiltalte T straffes med fængsel i l O dage. Hos thtalte konfiskeres et canadisk pas. Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder kr.+ moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Jakob Arrevad. Statsk.asen betaler yderligere salær til den beskikede forsvarer med kr. + moms l Toftager Udskriftens rigtighed bekræftes.?~.~nhavns, Byret, d~!! Jj._~uar 2012 {./, ~ c( 2e~- - Vicki El~1und 353

354 354

355 355

356 356

357 357

358 358

359 359

360 360

361 361

362 362

363 363

364 364

365 365

366 366

367 367

368 368

369 369

370 370

371 371

372 372

373 373

374 374 10

375 375

376 376

377 377

378 378

379 379

380 UfR ONLINE U H - TfK /2H U H TfK /2 Udvisning med indrejseforbud i 6 år efter dom for ulovligt ophold og dokumentfalsk. Udvisning fandtes ikke uproportionalt efter EMK artikel 8 og opholdsdirektivet. EU-ret 2 - Menneskerettigheder Strafferet 28.1 og 3.8. Den 32-årige irakiske statsborger T var idømt 50 dages fængsel for overtrædelse af udlændingelovens 59, stk. 1, nr. 2, om ulovligt ophold og for to forhold af dokumentfalsk ved at anvende et falsk bulgarsk identitetskort, bl.a. over for statsforvaltningen i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse som EU-borger. Byretten traf bestemmelse om udvisning med indrejseforbud i 6 år, hvilket landsretten ændrede til en betinget udvisning. T var kommet til Danmark som 22-årig med sine forældre og søskende. Efter at T og familien havde fået afslag på opholdstilladelse i Danmark, var familien rejst tilbage til Irak, mens T var blevet her i landet uden opholdstilladelse. T havde under sit ulovlige ophold etableret et forhold til den herboende rumænske statsborger A. Parret havde et fællesbarn, B, der på tidspunktet for Højesterets dom var ca. 1½ år, og A var gravid med endnu et fælles barn. T og A havde indgået et muslimsk ægteskab, som ikke var gyldigt i Danmark, hvorfor Højesteret fandt, at T ikke var omfattet af opholdsdirektivets artikel 3, stk. 1, jf. artikel 2, nr. 2, litra a). T var ikke i kraft af at være far til B omfattet af direktivets artikel 3, stk. 1, jf. artikel 2, nr. 2, litra d), da forsørgelseskravet ikke var opfyldt. Højesteret bemærkede, at efter EU-opholdsbekendtgørelsens 2, stk. 3, sidestilles fælles bopæl i et fast samlivsforhold af længere varighed med ægteskab, men T havde ikke dokumenteret, at han efter EU-opholdsbekendtgørelsen havde ret til ophold i Danmark. Selv om T måtte kunne dokumentere, at han opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter EU-opholdsbekendtgørelsen, fandt Højesteret, at kriminaliteten var af en sådan art, at den udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berørte en grundlæggende samfundsinteresse, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 2. led. Højesteret fandt, at hverken efter den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8 eller reglerne i opholdsdirektivet ville udvisning af T være uproportionalt i forhold til den begåede kriminalitet. Højesteret lagde herved vægt på bl.a., at T's tilknytning til det danske samfund alene var etableret på ulovligt grundlag og til dels byggede på brug af falske dokumenter, og at T ikke havde lovligt ophold i Danmark, da forholdet til A blev 3400 etableret, hvilket A var bekendt med. Højesteret stadfæstede derfor byrettens bestemmelse om udvisning med indrejseforbud i 6 år.[1] H.D. 24. august 2012 i sag 58/2012 (2. afd.) Rigsadvokaten mod T (adv. Niels Rex, Odense, besk.). Retten i Århus' dom 13. juli 2011, /2011. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 8. juli T er tiltalt for overtrædelse af 1. udlændingelovens 59, stk. 1, nr. 2, ved den 6. juli 2011 kl at have opholdt sig her i landet uden fornøden tilladelse siden 13. maj 2008, hvor han blev meldt udeblevet fra Sandholmlejren. 2. straffelovens 171, jf. 172, dokumentfalsk, ved den 3. november 2010 over for en medarbejder hos Statsforvaltningen Midtjylland, St. Blichers Vej 6, Holstebro, at have gjort brug af falsk bulgarsk identitetskort i forbindelse med ansøgning om ophold i Danmark som EUborger. 3. straffelovens 171, jf. 172, dokumentfalsk, ved den 6. juli 2011 ca. kl over for Østjyllands Politi, at have fremvist falsk bulgarsk identitetskort, i forbindelse med at han skulle oplyse navn og adresse ved anholdelse. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 1 stk. falsk id-kort hos tiltalte, jf. straffelovens 75, stk. 2, nr. 1. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens 49, stk. 1, jf. 32, stk. 3, jf. 24, nr. 2, udvises med indrejseforbud i 6 år. Tiltalte har delvist erkendt sig skyldig i forhold 1 og nægtet sig skyldig i forhold 2 og 3. Tiltalte har anerkendt konfiskationspåstanden. Sagens oplysninger Det fremgår af en udtalelse fra Københavns Lufthavn, Politiets Dokumentationscenter, at der ikke i Bulgarien findes en person med de data, som fremgår af det omhandlede identifikationskort, ligesom kortnummeret mangler et ciffer for at kunne være korrekt. Personnummeret kan ikke eksistere på den måde, det er konstrueret, og billedet på forsiden, der er printet med laser, afviger fra de karakteristika, der retteligt skal være. Politiet har på den baggrund konkluderet, at identifikationskortet er falsk. Udlændingeservice har afgivet en udtalelse af 11. juli 2011 vedrørende tiltalte. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 6. juli Rettens begrundelse og afgørelse: Efter udtalelsen fra Politiets Dokumentationscenter sammenholdt med tiltaltes forklaring om, at han betalte nogle personer euro for identifikationskortet, finder retten det bevist, at identifikationskortet var falsk, og at tiltalte var eller burde være bekendt hermed. Herefter og på baggrund af tiltaltes delvise erkendelse finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 1. Tiltalte har erkendt at have benyttet det falske identitetskort som anført i forhold 2 og 3. Herefter og på baggrund af det ovenfor anførte finder retten det derfor tillige bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 2 og 3. Straffen fastsættes til fængsel i 50 dage, jf. udlændingelovens 59, stk. 1, nr. 2, og straffelovens 172, jf Retten har herved lagt vægt på karakteren af og formålet med forbrydelserne. Tiltalte har efter det oplyste ikke haft lovligt ophold i Danmark efter den 29. november 2004, hvor afslaget på tiltaltes ansøgning om asyl i Danmark blev stadfæstet af Flygtningenævnet. Tiltalte har således ikke haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år. Tiltalte kan derfor udvises i medfør af udlændingelovens 24, nr. 2. Det fremgår af sagen, at tiltalte indrejste i Danmark i 2002 sammen med sin familie. Efter at have fået afslag på asyl i Danmark tog resten af familien i 2005 tilbage til Irak, mens tiltalte valgte at forblive i Danmark. Det fremgår af Det Centrale Personregister, at tiltalte er registreret som ugift og uden børn, og at han ikke er registreret på samme folkeregisteradresse som den Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side

381 UfR ONLINE U H - TfK /2H rumænske kvinde og datteren, som tiltalte har forklaret om. Retten finder det på den baggrund ikke godtgjort, at tiltaltes tilknytning til herboende personer vil gøre en udvisning særlig belastende, jf. udlændingelovens 26, stk. 1, nr. 3. Herefter, og da heller ikke de øvrige hensyn i udlændingelovens 26, stk. 1, fører til, at en udvisning ikke skal ske, tages anklagemyndighedens påstand om udvisning til følge, jf. udlændingelovens 49, stk. 1, jf. 24, nr. 2, jf. 32, stk. 3. Den nedlagte konfiskationspåstand tages til følge i medfør af straffelovens 75. stk. 2, nr Vestre Landsrets dom 25. oktober 2011 (13. afd.), S (Elisabeth Mejnertz, Michael Ellehauge, Mogens Heinsen med domsmænd). Retten i Århus har den 13. juli 2011 afsagt dom i 1. instans (- - -). Påstande Tiltalte, T, har påstået frifindelse for den del af forhold 1, der angår perioden fra den 23. juli 2009 til den 6. juli 2011, frifindelse i forhold 2 og 3 samt formildelse. Tiltalte har gentaget påstanden om frifindelse for udvisningspåstanden og har subsidiært nedlagt påstand om, at han alene udvises betinget. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Supplerende oplysninger I udtalelsen af 11. juli 2011 fra Udlændingeservice står:»... Opholdsgrundlag og længde T indrejste i Danmark den 5. januar 2002, hvor han søgte asyl. T blev den 22. november 2002 meddelt afslag på asyl i Danmark, og denne afgørelse blev den 29. november 2004 stadfæstet af Flygtningenævnet. Den 2. marts 2003 meddelte Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration T afslag på humanitær opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens 9 b, stk. 1. Den 2. juni 2005 genoptog Flygtningenævnet asylsagen, og den 27. september 2005 blev T på ny meddelt afslag på asyl i Danmark. Den 23. november 2007 meddelte Udlændigeservice T afslag på opholdstilladelse i Danmark som udsendelseshindret efter den dagældende bestemmelse i udlændigelovens 9, stk. 2, nr. 4. T har ingen opholdstilladelse i Danmark og har således ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes forstand, jf. herved bestemmelsen i udlændigelovens 27. Udvisningshjemmelen Udlændingeservice er af den opfattelse, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens 24, nr. 2. Efter udlændingelovens 24, nr. 2, kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år udvises, hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. 26-forhold Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt de i udlændingelovens 26, stk. 1, nævnte forhold kan antages at gøre en beslutning om udvisning særlig belastende for T, skal Udlændingeservice bemærke følgende: Ad 26, stk. 1, nr. 1 T indrejste i Danmark den 5. januar Han taler og forstår nogenlunde dansk. T oplyser, at han har brugt et falsk bulgarsk identitetskort til at få udstedt registreringsbevis i Danmark på baggrund af lønnet beskæftigelse som afløser i et rengøringsfirma. Det fremgår af udlændingeregisteret at»t«, født den og registreret som statsborger i Bulgarien, den 15. november 2010 fik udstedt registreringsbevis på baggrund af lønnet beskæftigelse efter EU-opholdsbekendtgørelsens 3, stk. 1 af Statsforvaltningen Midtjylland. T har siden 1. marts 2011 været selvstændig som indehaver af et pizzaria i Århus. Ad 26, stk. 1, nr. 2 T er 30 år gammel og ved godt helbred. Ad 26, stk. 1, nr. 3 T oplyser, at han oprindeligt indrejste i Danmark sammen med sin familie. Da de alle fik afslag på asyl i Danmark i 2005, tog resten af familien tilbage til Irak. T valgte dog at forblive i Danmark. T oplyser, at han er muslimsk gift med en rumænsk kvinde i Danmark. De har været kærester siden 2005, og de blev muslimsk gift i Ægteskabet er ikke registreret i Danmark. T har sammen med denne kvinde en datter på 6 måneder. Han oplyste indledningsvist, at han ikke var far til datteren, men han oplyste efterfølgende, at der var tale om hans datter. Han oplyser, at han bor sammen med denne kvinde og datteren, han ved ikke, om de vil følge med, såfremt han udvises til Irak. Udlændingeservice skal bemærke, at»t«i Det Centrale Personregister ses registreret som ugift, uden børn samt at han ikke er registreret på samme adresse som den rumænske kvinde og datteren. Herudover har T fire onkler, der alle er blevet meddelt dansk indfødsret Ad 26, stk. 1, nr. 4 En udvisning af T vil ingen opholdsmæssige konsekvenser have for herboende personer. Ad 26, stk. 1, nr. 5 T har ikke været i Irak siden Han oplyser, at han har mistet forbindelsen til sin familie, da de udrejste af Danmark i Han ved ikke, om de fortsat opholder sig i Irak. T taler arabisk og turkmani. Ad 26, stk. 1, nr. 6 Styrelsen skal vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er risiko for, at T uden for de i 7, stk. 1 og 2 (asylbegrundende forhold), nævnte tilfælde vil lide i det land, hvor han efter udvisningen kan ventes at tage ophold, bemærke, at det fremgår af den irakiske straffelov art. 14, stk. 1, at»der ikke kan påbegynde retsforfølgelse af nogen, som har begået en forbrydelse uden for Irak uden særlig tilladelse fra Justitsministeriet. Den anklagede kan ikke blive dømt i Irak, hvis en udenlandsk domstol har afsagt endelig dom, enten ved at have frifundet eller ved at have idømt pågældende en straf, og den eventuelle straf er blevet endelig afsonet«, Det fremgår af den irakiske straffelov art. 14, stk. 2, at»hvis sanktionen ikke er afsonet helt, eller hvis frifindelsen vedrørende en forbrydelse omtalt i 9 (forbrydelse udført af en ledende embedsmand eller diplomat med immunitet), og løsladelsen er baseret på den udenlandske lov, som ikke foreskriver straf mod en sådan forbrydelse, kan den skyldige blive retsforfulgt ved de irakiske domstole«. Styrelsen er i øvrigt ikke i besiddelse af oplysninger om, hvorvidt dobbeltstraf praktiseres i Irak. Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Udlændingeservice skal indledningsvist bemærke, at vi med denne udtalelse ikke har taget stilling til, hvorvidt den pågældende kan være omfattet af EU-reglerne på baggrund af samliv med en EU-statsborger, der udnytter sin ret til fri bevægelighed i Danmark. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om den pågældende forventes idømt en frihedsstraf på dages varighed sammenholdt med de i udlændingelovens 26, stk. 1 nævnte hensyn, kan Udlændingeservice tiltræde anklagemyndighedens indstilling om udvisningsspørgsmålet. Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 2 381

382 UfR ONLINE U H - TfK /2H...«I en supplerende udtalelse af 12. august 2011 fra Udlændingeservice står:»... Statsadvokaten har særligt anmodet om en supplerende udtalelse om, hvorvidt det giver Udlændingeservice anledning til yderligere bemærkninger, såfremt det må lægges til grund, at T er far til det i sagen omtalte barn, og såfremt det må lægges til grund, at T har boet sammen med barnets mor under hele sit ophold i Danmark, idet begge omtalte personer efter det oplyste er statsborgere i Rumænien. Udlændingeservice skal bemærke, at vi i vores udtalelse af 11. juli 2011 oplyste, at vi ikke tog stilling til, hvorvidt T antages at være omfattet af EU-reglerne. Vi kan generelt vejlede om, at familiemedlemmer til EU-borgeres ret til ophold i værtsstaten defineres i EU-opholdsbekendtgørelsens 8, jf. 2. Det fremgår endvidere af EU-opholdsbekendtgørelsens 33, stk. 1, at kompetencen til at træffe afgørelse herom tilfalder statsforvaltningen. Udlændingeservice skal udtale, at vi fortsat kan tiltræde anklagemyndighedens indstilling om udvisningsspørgsmålet, selvom det måtte blive lagt til grund, at T er far til det omtalte barn og/eller har levet sammen med barnets mor under hele sit ophold i Danmark, og selvom statsforvaltningen måtte træffe afgørelse om, at T opfylder betingelserne for registreringsbevis som familiemedlem til en EU-borger, der udnytter sin ret til fri bevægelighed i Danmark. Vi skal for en god ordens skyld bemærke, at dette, efter Udlændingeservices opfattelse, ikke fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning af T ikke længere skulle søges i udlændingelovens 24, nr. 2. Vi bemærker endvidere, for en god ordens skyld, at betingelserne for en eventuel udvisning af T, efter udlændingeservices opfattelse, vil skulle søges i udlændingelovens 24, nr. 2, selvom det måtte lægges til grund, at T er identisk med T, og selvom statsforvaltningen måtte træffe afgørelse om, at den pågældendes opholdsret ikke ophører på trods af den udøvede svig. Udlændingeservice kan herudover i det hele henholde sig til vores udtalelse af 11. juli «Udlændingeservice af afgivet endnu en supplerende udtalelse af 9. september Udtalelsen vedrører det juridiske grundlag for udvisningsspørgsmålet, herunder ophold på grundlag af EU-retlige regler og beskyttelse mod udvisning. Der er under landsrettens behandling af sagen foretaget en retsgenetisk undersøgelse af 11. oktober 2011 vedrørende spørgsmålet, om tiltalte er biologisk far til A's barn B, født den Anklagemyndigheden har på denne baggrund under hovedforhandlingen i landsretten tilkendegivet, at det må anses for bevist, at tiltalte er biologisk far til B. Forklaringer Landsrettens begrundelse og resultat: Skyldsspørgsmålet: Landsretten tiltræder, at det er lagt til grund, at det bulgarske identitetskort, som tiltalte brugte, er et falsk dokument Tiltalte har for byretten forklaret, at han købte det falske identitetskort for euro af nogle tyrkisk talende personer fra Bulgarien. Tiltalte kom ifølge forklaringen i kontakt med de pågældende via en ven i Sandholmlejren og mødte dem uden for lejren. Efter forklaringen - således som denne er gengivet af byretten - har tiltalte ikke været i Bulgarien. For landsretten har tiltalte derimod forklaret, at han har været i Bulgarien, hvor han både blev gift og skilt, og at han ligeledes i Bulgarien fik udleveret identitetskortet hos en offentlig myndighed. Tiltaltes forklaring herom fremstår som konstrueret og utroværdig og støttes ikke af andre oplysninger i sagen. Med henvisning hertil, og til at det bulgarske identitetskort som nævnt er et falsk dokument, lægger landsretten til grund, at tiltalte købte identitetskortet ved Sandholmlejren under de omstændigheder, der fremgår af forklaringen for byretten. Med henvisning hertil tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket i ulovligt ophold (forhold 1), i dokumentfalsk over for statsforvaltningen (forhold 2) og i dokumentfalsk over for politiet (forhold 3). Sanktionsspørgsmålet: Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen er fastsat som sket, jf. udlændingelovens 59, stk. 1, nr. 2, og straffelovens 172, stk. 1, jf Landsretten tiltræder, at der er hjemmel i udlændingelovens 24, nr. 2, til at udvise tiltalte. Efter indholdet af den retsgenetiske undersøgelse af 11. oktober 2011 og det i øvrigt foreliggende må tiltalte anses som far til A's datter, B. Tiltalte er dermed også omfattet af opholdsdirektivet, jf. direktivets artikel 3, stk. 1. Det lægges til grund, at tiltalte i januar 2002 indrejste fra Irak i Danmark sammen med sin familie. Tiltalte fik den 22. november 2002 og senest den 27. september 2005 afslag på asyl. Den 2. marts 2003 fik tiltalte afslag på humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 b, stk. 1, og den 23. november 2007 afslag på opholdstilladelse som udsendelseshindret efter dagældende udlændingelovs 9, stk. 2, nr. 4. Tiltalte har således ikke og har ikke haft lovligt ophold i Danmark. Som anført af byretten fik tiltaltes familie i 2005 ligeledes afslag på asyl. Familien rejste herefter tilbage til Irak. Det lægges efter tiltaltes forklaring til grund, at han i 2005 blev kæreste med den herboende rumænske statsborger A, der i 2003 som 25- årig blev familiesammenført til Danmark. Efter tiltaltes og A's forklaringer lægges yderligere til grund, at tiltalte ikke formelt har haft samme adresse som A, men at tiltalte har boet hos hende i hvert fald i en del af 2009 og også i et vist omfang herefter. Tiltalte og A blev efter deres forklaringer muslimsk gift i januar Det lægges til grund, at der ikke er tale om et ægteskab, der er anerkendt som gyldigt i Danmark. Tiltalte er fundet skyldig i bl.a. to tilfælde af dokumentfalsk, idet han har gjort brug af et falsk bulgarsk identitetskort, dels i november 2010 i forbindelse med en ansøgning til statsforvaltningen om opholdstilladelse i Danmark på grundlag af de EU-retlige regler, dels i juli 2011 over for politiet i forbindelse med en anholdelse. Som anført i Højesterets dom af 7. april 2011 (Ugeskrift for Retsvæsen 2011 side 2014) udgør kriminalitet som den foreliggende en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. led. 3 voterende udtaler: På den anførte baggrund finder vi, at hverken de forhold, der er nævnt i udlændingelovens 26, stk. 1, artikel 8 i Den Europæiske Menneskeretskonvention eller reglerne i opholdsdirektivet (direktiv 2004/38) er til hinder for, at tiltalte udvises med indrejseforbud i 6 år. Vi har herved lagt vægt på, at formålet med kriminaliteten har været at skaffe sig opholdstilladelse på ulovligt grundlag ved brug af et falsk dokument og en falsk identitet. Vi har endvidere lagt vægt på, at udvisning med indrejseforbud i 6 år ikke kan anses for uproportional, jf. herved direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, og artikel 28, stk. 1, idet tiltalte ikke har haft en gyldig opholdstilladelse, og idet hans tilknytning til det danske samfund og Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 3 382

383 UfR ONLINE U H - TfK /2H arbejdsmarked er etableret på ulovligt grundlag og ved hjælp af et falsk dokument. Endelig lægger vi vægt på, at tiltalte kun har boet sammen med A i en relativt begrænset periode, at A siden 2005 har vidst, at tiltalte ikke havde lovlig opholdstilladelse, og at det må antages, at familielivet vil kunne udøves et andet sted end i Danmark. Med denne begrundelse stemmer vi for at tiltræde, at tiltalte er udvist som sket, jf. udlændingelovens 49, stk. 1, 24, nr. 2, og 32, stk. 3, jf. 26, stk. 1 og 2, til dels som formuleret ved lov nr. 758 af 26. juni voterende udtaler: Når kriminalitetens art og omfang sammenholdes med tiltaltes tilknytning til A og navnlig til deres fælles barn B samt hans på nuværende tidspunkt ringe tilknytning til Irak, finder vi, at det vil være uproportinalt og stridende mod udlændingelovens 26, stk. 2, som formuleret ved lov nr. 758 af 26. juni 2011 sammenholdt med menneskerettighedskonventionens artikel 8 at tage udvisningspåstanden til følge. Det kan ikke føre til et andet resultat, at A og barnet må antages at have mulighed for at tage ophold i Rumænien, og at tiltalte i så fald må antages at have 3404 mulighed for at tage ophold i Rumænien sammen med dem på grundlag af de EU-retlige regler. Derimod finder vi, at betingelserne er opfyldt for at udvise tiltalte betinget med en prøvetid på 2 år, der udløber 2 år efter løsladelse, jf. udlændingelovens 24 b, stk. 1 og 2. Efter udfaldet af stemmeafgivningen gøres udvisningen betinget som anført nedenfor. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken Højesterets dom. I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus den 13. juli 2011 og af Vestre Landsrets 13. afdeling den 25. oktober Procesbevillingsnævnet har den 6. februar 2012 givet tilladelse til anke til Højesteret for så vidt angår spørgsmålet om udvisning, jf. retsplejelovens 932, stk. 1, 2. og 3. pkt., og sagen drejer sig således for Højesteret alene om dette spørgsmål. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Marianne Højgaard Pedersen, Jens Peter Christensen, Henrik Waaben og Lars Hjortnæs. Påstande Dommen er anket af anklagemyndigheden med påstand om, at tiltalte, T, udvises med indrejseforbud i 6 år. T har nedlagt påstand om, at udvisning undlades, subsidiært at landsrettens dom om betinget udvisning stadfæstes. Anbringender Anklagemyndigheden har anført, at udlændingelovens betingelser for udvisning er opfyldt, idet udvisning ikke vil være særligt belastende eller uproportionalt. Udvisning vil endvidere ikke være uforeneligt med den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8 eller EU-retten. Der må herved lægges vægt på, at T's forhold til den herboende rumænske statsborger A, som også er mor til deres fælles barn og gravid med endnu et fælles barn, er etableret, mens han opholdt sig ulovligt i Danmark. Dette var A bekendt med, og parret har således ikke haft en berettiget forventning om at kunne fortsætte et familieliv i Danmark. Det må desuden antages, at familielivet vil kunne fortsættes i et andet land, f.eks. i Rumænien. Endvidere hviler hans øvrige tilknytning til det danske samfund, herunder det danske arbejdsmarked, på et ulovligt grundlag. Ud fra de foreliggende oplysninger om familieforholdene kan T ikke anses for omfattet af EU-opholdsdirektivet, men selv hvis han er, vil udvisning ikke være uproportionalt, jf. herved direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, og artikel 28, stk. 1, og den adfærd, der er udtrykt ved de begåede forhold, udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led. Udvisning vil derfor heller ikke være i strid med EUreglerne. Hvis Højesteret ikke finder grundlag for at udvise T ubetinget, skal han udvises betinget efter udlændingelovens 24 b, medmindre han anses for at være omfattet af EU-reglerne. T har anført, at udlændingelovens betingelser for udvisning ikke er opfyldt, idet udvisning vil være særligt belastende og uproportionalt og i strid med den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8 og EU-retten. Der må herved lægges vægt på hensynet til hans herboende barn på 1½ år og moderen, som han er muslimsk gift med. Der er ikke nogen reel mulighed for, at familielivet vil kunne fortsætte i et andet land, f.eks. Rumænien, hvor hans hustru er statsborger. Det er ikke dokumenteret, at han vil kunne få opholdstilladelse i Rumænien. Da han på grund af familieforholdene må anses for at være omfattet af EU-opholdsdirektivet, kan der heller ikke ske betinget udvisning, jf. udlændingelovens 24 b, stk. 1, 2. pkt., som ændret ved lov nr. 569 af 18. juni Supplerende sagsfremstilling Statsforvaltningen Midtjylland har på baggrund af landsrettens dom ved brev af 25. juni 2012 truffet afgørelse om, at T's opholdsret i henhold til bevis for registrering af 15. november 2010 er ophørt. Det fremgår af brevet, at Statsforvaltningen har sendt sagen til Udlændingestyrelsen til vurdering af, om T opfylder betingelserne for opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens 9 C. Der er endnu ikke truffet afgørelse herom. Det hedder i statsforvaltningens brev bl.a.:»du fik den 15. november 2010 af Statsforvaltningen Midtjylland udstedt EU-opholdsdokument (bevis for registrering) i henhold til EUopholdsbekendtgørelsens 3, stk. 1, som arbejdstager, under forudsætning af at være bulgarsk statsborger.... Afgørelse Statsforvaltningen har truffet afgørelse om, at din opholdsret i henhold til bevis for registrering af 15. november 2010 er ophørt, idet statsforvaltningen på det foreliggende grundlag har vurderet, at du som irakisk statsborger ikke har opfyldt de betingelser, den er meddelt efter.... Sagsfremstilling Den 15. november 2010 blev du af Statsforvaltningen meddelt opholdsdokument i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsens 3, stk. 1, som arbejdstager. Sammen med dit opholdsdokument blev du oplyst om, at opholdsretten i medfør af ovennævnte 3405 bestemmelse ophører, hvis forudsætningerne ikke længere er opfyldt. Du har den 12. oktober 2011 søgt EU-opholdsdokument som selvstændig erhvervsdrivende. I ansøgningen er oplyst, at du er gift på muslimsk måde, og at du har 1 barn. Vi har i et brev af 7. december 2011 gjort dig bekendt med, at du som irakisk statsborger kun har mulighed for at søge EU-opholdsdokument som familiemedlem. Vi bad dig i samme forbindelse indsende original vielsesattest samt dokumentation for dit statsborgerforhold i form af gyldigt pas. Du blev endvidere oplyst om, at hvis vi ikke modtog svar fra dig inden 14 dage, ville vi gå ud fra, at du ikke ønskede videre foretaget og din ansøgning ville blive henlagt. Med brev af 12. januar 2012 blev du oplyst om, at statsforvaltningen havde henlagt din ansøgning, da du ikke havde svaret på vort brev af 7. december 2011 (fremsendt til dig på ny den 14. december 2011). Den 24. november 2011 modtog statsforvaltningen oplysning fra Østjyllands Politi om, at der i byretten er afsagt dom over dig vedrøren- Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 4 383

384 UfR ONLINE U H - TfK /2H de dokumentforfalskning. Østjyllandspoliti har samme dato sendt dommen hertil. Ved brev af 9. januar 2012 har statsforvaltningen bedt dig om inden 10 dage at indsende oplysninger, der dokumenterer, at du opfylder betingelserne for at have ret til ophold i Danmark. Statsforvaltningen blev den 13. januar 2012 kontaktet af A, som fortæller, at hun er gift med dig. Hun blev samtidig vejledt generelt om EU-opholdsbekendtgørelsens regler om familiemedlemmers mulighed for ret til ophold i Danmark. Vi har den 30. april 2012 fra Østjyllands Politi modtaget udskrift af dombogen af 25. oktober 2011 for Vestre Landsret. Det fremgår af Det Centrale Person Register, at du ikke er gift eller har børn. Det fremgår endvidere, at du den 26. september 2011 er tilmeldt samme adresse, som din samlever, herunder med tilbagevirkende kraft fra den 20. december Begrundelse På baggrund af en gennemgang af sagens oplysninger finder statsforvaltningen, at din ret til ophold i henhold til bevis for registrering af 15. november 2010 er ophørt, idet du som irakisk statsborger ikke har opfyldt de betingelser, den er meddelt efter. Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at du ikke er EU-statsborger. Vi har herved lagt vægt på dom, afsagt af Retten i Århus den 13. juli Vi har endvidere lagt vægt på dom, afsagt af Vestre Landsret den af 25. oktober Endelig har vi lagt til grund, at du ikke har dokumenteret, at du på andet grundlag har ret til ophold i Danmark i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsen.«Der er for Højesteret fremlagt fødsels- og navneattest samt omsorgsog ansvarserklæring underskrevet den 4. juli 2012 af T og A vedrørende deres fælles barn B, født Endvidere er fremlagt lægeerklæring af 7. august 2012, hvoraf det fremgår, at A er gravid med forventet fødsel i oktober 2012, samt omsorgs- og ansvarserklæring underskrevet den 4. juli 2012 af T og A vedrørende det ufødte barn. Retsgrundlag Artikel 2 og artikel 3 i opholdsdirektivet (direktiv 2004/38) lyder således:»definitioner Artikel 2. I dette direktiv forstås ved: 1)»unionsborger«: enhver person, der er statsborger i en medlemsstat 2)»familiemedlem«: a) ægtefælle b) partner, med hvem en unionsborger har indgået et registreret partnerskab i medfør af en medlemsstats lovgivning, hvis lovgivningen i værtsmedlemsstaten sidestiller et registreret partnerskab med ægteskab, samt under overholdelse af betingelserne i værtsmedlemsstatens relevante lovgivning c) direkte efterkommere samt direkte efterkommere af ægtefællen eller partneren som defineret i litra b), som ikke er fyldt 21 år, eller som forsørges af unionsborgeren d) slægtninge i opstigende linje samt slægtninge i opstigende linje til ægtefællen eller partneren som defineret i litra b), som forsørges af unionsborgeren 3)»værtsmedlemsstat«: den medlemsstat, hvortil unionsborgeren rejser med henblik på at udøve retten til fri bevægelighed og ophold. Berettigede personer Artikel 3. Stk. 1. Dette direktiv finder anvendelse på enhver unionsborger, der rejser til eller tager ophold i en anden medlemsstat end den, hvor vedkommende er statsborger, samt familiemedlemmer som defineret i artikel 2, nr. 2), der ledsager unionsborgeren eller slutter sig til denne. Stk. 2. Uden at det berører de pågældendes personlige ret til fri bevægelighed og ophold og i overensstemmelse med den nationale lovgivning skal værtsmedlemsstaten lette indrejse og ophold for følgende personer: a) alle andre familiemedlemmer uanset nationalitet, der ikke er omfattet af bestemmelserne i artikel 2, nr. 2), hvis disse i det land, de ankommer fra, forsørges af eller hører til den unionsborgers husstand, der er hovedindehaveren af retten til ophold, eller hvor alvorlige 3406 helbredsmæssige grunde gør det absolut nødvendigt, at unionsborgeren personligt plejer familiemedlemmet b) den partner, med hvem unionsborgeren har en behørigt dokumenteret varig tilknytning. Værtsmedlemsstaten foretager en grundig undersøgelse af de personlige omstændigheder og begrunder afslag på ansøgning om indrejse eller ophold over for de pågældende.«2, stk. 3, i EU-opholdsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011) lyder således:»stk. 3. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse om ægtefæller finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor en person over 18 år samlever på fælles bopæl i fast samlivsforhold af længere varighed med en hovedperson over 18 år.«højesterets begrundelse og resultat Højesteret tiltræder, at der på grund af den fængselsstraf, landsretten har idømt, er hjemmel i udlændingelovens 24, nr. 2, til at udvise T. Udvisning skal ske, medmindre det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens 26, stk. 2. T, der er irakisk statsborger, er dømt for overtrædelse af udlændingelovens 59, stk. 1, nr. 2, om ulovligt ophold og for to forhold af dokumentfalsk ved at anvende et falsk bulgarsk identitetskort, dels over for statsforvaltningen i forbindelse med en ansøgning om ophold som EUborger, dels over for politiet i forbindelse med en anholdelse. Han er i dag 32 år og kom til Danmark som 22-årig sammen med sin nære familie. Efter at han og familien havde fået afslag på opholdstilladelse i Danmark, rejste den øvrige familie tilbage til Irak, mens han blev her i landet uden opholdstilladelse. A var efter sin forklaring for landsretten klar over, at T ikke havde opholdstilladelse i Danmark, da hun lærte ham at kende i De har et fælles barn på ca. 1½ år, og A er gravid med endnu et fælles barn. A er rumænsk statsborger og kom her til landet ved familiesammenføring i Som anført af landsretten kan T's muslimske ægteskab med A ikke anerkendes som gyldigt i Danmark. Han er derfor ikke omfattet af opholdsdirektivets artikel 3, stk. 1, jf. artikel 2, nr. 2, litra a). Han er ikke i kraft af at være far til B omfattet af direktivets artikel 3, stk. 1, jf. artikel 2, nr. 2, litra d), da forsørgelseskravet ikke er opfyldt. Efter EU-opholdsbekendtgørelsens 2, stk. 3, sidestilles fælles bopæl i et fast samlivsforhold af længere varighed med ægteskab. Statsforvaltningen har den 25. juni 2012 truffet afgørelse om, at T ikke har dokumenteret, at han efter EU-opholdsbekendtgørelsen har ret til ophold i Danmark. Der er ikke fremlagt oplysninger for Højesteret, der giver tilstrækkeligt grundlag for en anden vurdering. Selv om T måtte kunne dokumentere, at han opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter EU-opholdsbekendtgørelsen, tiltræder Højesteret, at kriminaliteten er af en sådan art, at den udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 2. led. Det skal herefter vurderes, om udvisning af T vil være uproportionalt efter den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8 eller reglerne i opholdsdirektivet. Højesteret lægger i den forbindelse vægt på, at T's tilknytning til det danske samfund, herunder det danske arbejdsmarked, alene er etableret på ulovligt grundlag og til dels bygger på brug af falske dokumenter. Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 5 384

385 UfR ONLINE U H - TfK /2H Han havde ikke lovligt ophold i Danmark, da forholdet til A blev etableret, hvilket hun var bekendt med. Parret har således ikke haft en berettiget forventning om at kunne fortsætte et familieliv i Danmark. Udvisning kan ikke anses for uproportionalt som følge af dens konsekvenser for A og parrets fælles barn, som kun er 1½ år, samt parrets ufødte barn. Der er ikke grundlag for at antage, at det vil være umuligt eller forbundet med alvorlige vanskeligheder at fortsætte familielivet i et andet land, f.eks. Rumænien, hvor A er statsborger. Højesteret finder herefter, at udvisning af T med indrejseforbud i 6 år ikke kan anses for uproportionalt i forhold til den begåede kriminalitet. På den anførte baggrund finder Højesteret, at T skal udvises med indrejseforbud i 6 år, og Højesteret stadfæster herefter byrettens dom. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes. T skal betale sagens omkostninger for Højesteret. 1. U H, U H, U H, U H, EU-Domstolens domme af 25. juli 2008 i sag C-127/08 (Metock) og 8. marts 2011 i sag C-34/09 (Zambrano), Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme af 29. januar 1997 i sag 23078/93, 21. oktober 1997 i sag 122/1996/741/940, 19. februar 1998 i sag 154/1996/773/974, 15. februar 2000 i sag 46553/99 (afvisningsafgørelse) og 28. september 2011 i sag 55597/09, Karsten Engsig Sørensen og Poul Runge Nielsen: EU-Retten, 5. udg. (2010), s. 465, Jon Fridrik Kjølbro: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention - for praktikere, 3. udg. (2010), s , og , og Peer Lorenzen m.fl.: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer (art. 1-9), 3. udg. (2011), s Copyright 2012 Karnov Group Denmark A/S side 6 385

386 Karnov Group TfK V - V2013.S V2013.S TfK Fængsel i 6 måneder, der blev gjort betinget, og førerretsfrakendelse i 3 år for uagtsom grov legemsbeskadigelse ved kørsel i forbindelse med spirituskørsel. Frifindelse for påstand om udvisning. Færdselsret og T, født 1984, der var polsk statsborger, blev fundet skyldig i overtrædelse af færdselslovens 53, stk. 1, og 3, stk. 1, samt straffelovens 249, 1. pkt., jf. 2. pkt., ved den 5. februar 2012 ca. kl at have ført personbil ad en motorvej uden at udvise agtpågivenhed, under særligt skærpende omstændigheder og efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille, hvorunder han mistede herredømmet over bilen og kørte ind i autoværnet, hvorved hans kæreste, F, der var passager, pådrog sig kraniebrud med længere sygehusindlæggelse og muligt varige men til følge. Det fremgik af sagen, at T havde haft en alkoholpromille på 1,96. Det fremgik af Det Centrale Personregister, at T havde haft bopæl i Danmark mellem den 16. januar 2008 og den 1. juli Han blev på ny tilmeldt folkeregistret i Danmark den 13. juli Ifølge sin forklaring var han på et tidspunkt efter ulykken rejst tilbage til Polen, men han var vendt tilbage til Danmark i juli Hans familie boede i Polen. Han og F var fortsat kærester, men de boede ikke sammen. T blev straffet med fængsel i 6 måneder. Ved straffastsættelsen blev der på den ene side lagt vægt på promillens størrelse og karakteren af de skader, som F havde pådraget sig, og på den anden side på det oplyste om T's og F's forhold, og at F efter forklaringerne, inden hun satte sig ind i bilen, havde været bekendt med, at T havde drukket, og at hun ikke havde haft sikkerhedssele på under kørslen. Landsretten fandt det efter oplysningerne om T's gode personlige forhold og henset til de skader, som T's kæreste havde pådraget sig ved kørslen, undtagelsesvis forsvarligt at gøre straffen betinget. T blev endvidere idømt en bøde på kr. Vedrørende anklagemyndighedens påstand om udvisning anførte landsretten, at T senest var indrejst i Danmark i juli 2010, hvor han boede og var i arbejde på gerningstidspunktet. T var ikke tidligere straffet, og den idømte fængselsstraf vedrørte et ikke-forsætligt forhold. Der var på denne baggrund ikke grundlag for at anse T's adfærd eller tilstedeværelse for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 1 og 2, i direktiv 2004/38/EF af 29. april T blev derfor frifundet for påstanden om udvisning. V.L.D. 3. juli 2013 i anke 15. afd. S Anklagemyndigheden mod T (adv. Jørgen Søgaard Madsen, Esbjerg). (Kirsten Thorup, Hans-Jørgen Nymark Beck og Tine Sommer (kst.) med domsmænd). Retten i Randers' dom af 23. oktober 2012: Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 18. juni T er tiltalt for overtrædelse af færdselslovens 117, jf. 53, stk. 1, og 3, stk. 1, straffelovens 249, 1. pkt., jf. 2. pkt., ved den 5. februar 2012 ca. kl at have ført personbil ad Djurslandsmotorvejen ved Hornslet uden at udvise agtpågivenhed, under særligt skærpende omstændigheder og efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 0,50 promille, hvorunder han mistede herredømmet over bilen og kørte ind i autoværnet, hvorved passager F pådrog sig kraniebrud med længere sygehusindlæggelse og muligt varige men til følge. Påstande Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og at frakendelsen skal ske ubetinget, jf. færdselslovens 126, stk. 1, nr. 1, jf. 128, stk. 2. Tiltalte har nægtet sig skyldig Sagens oplysninger Tiltalte, T, har forklaret, at han ikke kan huske at have kørt på motorvejen ved Djursland. Han kan huske, at han før uheldet var hos en pige. Pigens fællesbo havde haft fødselsdag. Pigen var F. Både han og F havde været til fødselsdagen. Han kan huske, at han havde drukket et glas alkohol og et lille glas øl. Omkring kl kan han huske, at han skulle med nogle bekendte udenfor. Han kan huske, indtil han gav sine bekendte låsene, fordi der på en knage hang nogle farvede kugler. Han kan huske, at han gav dem låsene, og så kan han ikke huske mere derefter. Han sagde sikkert farvel, efter at han havde afleveret låsene. F fulgte dem sikkert ud. Han og F havde ingen aftale om, at hun skulle overnatte hos ham. Han kom med nogle salater til festen, og det var meningen han skulle køre forholdsvist tidligt hjem, da han var træt efter at have været på arbejde. Han kan ikke huske, at han skulle have været påvirket af alkohol, da han afleverede låsene. Han mener ikke, at det lille glas alkohol og det lille glas øl, skulle betyde, at han var påvirket. Han kan huske, at hans bekendte var gået. Han kan huske, at nogen åbnede døren til bilen, han løftede hovedet og så F. Det næste han kan huske er, at han vågnede på sygehuset. Han og F var kærester dengang, og det er de stadig. Festen foregik i hendes lejlighed. Han boede i Hun overnattede ikke så tit hos ham, kun når han havde fri. Han kan ikke huske, om F havde sikkerhedssele på. Hun brugte for det meste ikke sele. F har som vidne forklaret, at hun var til fest før uheldet skete. Festen blev holdt hjemme hos hende. De drak alkohol til festen. T kom omkring kl Alle gæsterne kom, og så begyndte de at skåle for helbredet for den person, som havde fødselsdag. Først drak de måske lidt. De drak kun 25 cl. ad gangen, fordi det var det der var plads til i glassene. Hun drak kun 3 drinks, og derefter forlod hun festen for at gå i køkkenet og forberede noget mad, så hun så ikke hvor meget T drak. Hun kan huske alt fra festen, indtil alle gæsterne havde deres overtøj på og gik ud af huset. Derefter husker hun ikke noget. Klokken var omkring 22, da gæsterne tog hjem. Hun kan ikke huske, om det var meningen at hun skulle sove hos T. Hun talte med T, og han virkede ikke beruset men derimod normal. Det første hun husker efter gæsterne gik hjem, var at hendes søster besøgte hende på hospitalet ca. 5 dage efter ulykken. Hun spurgte, hvorfor hun var på hospitalet, fordi hun ikke kunne forstå, hvorfor hun var der. Hun kunne godt huske, hvem hun var, og at hun var i Danmark. Hun har psykiske mén efter ulykken, og når hun kommer til Ukraine, skal hun til psykolog. Derudover fungerer hendes venstre øje ikke normalt. Hun var i køkkenet det meste af tiden til festen. De andre gæster drak under middagen. Der var både vodka og øl på bordet. De drak alle til festen. C har som vidne forklaret, at han kom forbi ulykken lige efter den var sket. Han havde været på arbejde ved Århus havn, og kom ad Djurslandsmotorvejen og drejede fra ved Hornslet. Han så bilen holde i autoværnet i højre side ad vejen i afkørslen. Ca. 40 m før Rønde lan- Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 1 386

387 Karnov Group TfK V - V2013.S devej. Det var en koksgrå Opel Carina. Der var en bil foran ham, hvor føreren også standsede for at hjælpe. De fik et chok, da de så, at der sad 2 personer i bilen. De tjekkede om luftvejene var fri, derefter ringede de efter Falck. Begge personer sad på sæderne i bilen. Manden var fører af bilen. Han husker ikke, de havde sele på. De fik kontakt til manden, mens de ventede på Falck. Han sagde ikke noget. Han blev så frisk, at han selv steg ud fra bilen. De fik ikke kontakt til pigen. Manden søgte efter noget i bagagerummet, da han var kommet ud af bilen. Vidnet så ikke, hvad han ledte efter. Han så ham ikke drikke noget inden Falck kom. Han så ikke, om han tog noget fra bagagerummet. Vidnet blev på stedet indtil Falck og politiet kom. Han talte med politiet. A har som vidne forklaret, at han var på patrulje den pågældende nat. Han og hans kollega blev sendt ud til et uheld på Djurslandsmotorvejen. Da de kom derud, så de en bil, der var kørt galt, en ambulance og en lægeambulance. Føreren sad i bilen, da de kom til stedet. Han var ved bevidsthed. Vidnet husker ikke, om føreren kom ud af bilen. De tænkte, at han godt kunne være påvirket af spiritus. Han lugtede kraftigt af spiritus. Føreren blev hentet af en ambulance. Bilen holdt med fronten i autoværnet i højre side. De så nogle spor i sneen længere oppe ad afkørslen. Foreholdt bilag 6, forklarer vidnet, at de indtegnede markeringer er de spor i sneen, som de så på stedet. De havde ikke kontakt med passageren, da hun var under lægelig behandling. Ingen af vidnerne havde set uheldet ske. Bilen var gledet lidt i forhold til, hvor den ramte autoværnet. Der blev den 5. februar 2012 kl taget en blodprøve fra tiltalte. I blodprøven blev der fundet en mindsteværdi på 1,96 promille alkohol. Det fremgår af politiattest af 5. februar 2012 blandt andet:» Der er tale om en 24-årig kvinde, som indlægges fra skadestuen, efter hun som passager i en personvogn har været indblandet i et trafikuheld. Hun har primært slået hovedet. Der påvises følgende læsioner: Der er et svært kraniebrud dels kraniestykker i venstre tindingeregion, der er slået ind, dels et brud ned i bunden af kraniet. Dertil er der hjernekvæstelse i venstre side af hjernen og påvirkning af den 3. hjernenerve. Der findes et sår i venstre tindingeregion. Skadelidte opereres ved indlæggelsen for sit kraniebrud, idet man løfter kraniestykkerne på plads og sætter dem fast. Der foretages herunder også lukning af huller i den hårde hjernehinde. Efterfølgende behandles hun i respirator i nogle få dage, men kan relativt hurtigt tages ud af denne og vågner gradvist op. Hun er herefter præget af hukommelsespåvirkning, taleforstyrrelser og svær påvirkning af den 3. kranienerve på venstre side. I forløbet bedres hun, men har i slutningen af indlæggelsesforløbet tegn til fortsatte funktionsvanskeligeheder, hvad angår sprog, hukommelse og moderate styringsproblemer i højre arm og hånd. Der er planlagt opfølgende kontrol og genoptræning i kommunalt regi. Man vil endnu ikke kunne udtale sig endeligt om evt. blivende handicap (varige men). «Udlændingestyrelsen har i et brev af 22. oktober 2012 bl.a. anført:» Opholdsgrundlag og længde Det fremgår at Det Centrale Personregister, at pågældende indrejste i Danmark den 13. juli Statsforvaltningen Midtjylland udstedte den 13. juli 2010 et registreringsbevis til den pågældende som arbejdstager efter EU-opholdsbekendtgørelsens 3, stk. 1. Længden af T's lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 13. juli 2010, hvor pågældende blev tilmeldt folkeregisteret, jf. herved udlændingelovens 27, stk. 1 og T har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 2 år og 3 måneder, jf. udlændingelovens 27. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen er af den opfattelse at opholdets længde og karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens 24, nr. 2. Efter udlændingelovens 24, nr. 2, kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf at denne karakter. 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om hvorvidt en beslutning om udvisning af T kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal udlændingestyrelsen bemærke følgende: - Pågældende oplyser, at han har opholdt sig i Danmark i to omgange, første gang fra 2007 til 2009 og I denne omgang fra 2011 til dags dato. Udlændingestyrelsen bemærker, at det at Det Centrale Personregister fremgår, at pågældende har haft bopæl i Danmark mellem den 16. januar 2008 og den 1. juli 2009 hvor pågældende udrejste i Polen. Det fremgår endvidere af Udlændingestyrelsens sag, at pågældende har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark mellem den 16. januar 2008 og den 19. september 2008 på baggrund af sit arbejde som avisbud. - Pågældende oplyser, at han på nuværende tidspunkt er arbejdsløs men er arbejdssøgende, og at han før trafikuheldet den 5. februar 2012 har været i arbejde. - Pågældende oplyser, at han er færdig med lægebesøg, men at han fortsat kan mærke noget i ryggen, når han sidder ved en computer, eller sidder normalt, samt at han er nødsaget til at holde hændende på lårene, Idet han fornemmer at hans ryg ikke er stærk nok til at holde ham oppe. - Pågældende oplyser, at hans familie bor i Polen, - Pågældende oplyser, at han har overvejet at flytte til Ukraine efter nytår, idet hans kæreste er fra Ukraine, og idet hendes visum udløber efter nytår. Særligt vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er risiko for, at T uden for de 7, stk. 1 og 2 (asylbegrundende forhold), nævnte tilfælde vil lide overlast i det land, hvor han efter udvisningen kan ventes at tage ophold, skal styrelsen bemærke, at styrelsen ikke efter de i sagen foreliggende oplysninger finder, et der er risiko for at den pågældende vil blive udsat for særlig byrdefulde strafforanstaltninger ved tilbagevenden til Polen, eller for at T der vil risikere et blive straffet for den samme lovovertrædelse, som han måtte blive dømt for i Danmark. «Tiltaltes førerret har været administrativt inddraget siden 10. februar Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte og vidnet F har samstemmende forklaret, at de forud for kørslen havde deltaget i en fødselsdagsfest, hvor der blev drukket spiritus. Vidnerne C og A har samstemmende forklaret, at de ved ankomsten til ulykkesstedet observerede tiltalte på førersædet og F på passagersædet. Der er hos tiltalte udtaget en blodprøve hvori er påvist en alkoholkoncentration i blodet på 1,96 promille. Under disse omstændigheder finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af færdselslovens 3, stk. 1 og 53, stk. 1. Ved uheldet pådrog F sig kraniebrud og var indlagt i flere dage. Hun er efter det oplyste stadig sygemeldt og har stadig problemer med sit syn. Det fremgår af anmeldelsesrapporten, at der på uheldsstedet var sne i vejkanten, at det var mørkt og at tiltalte forud for uheldet havde påkørt en kantpæl. Herefter og under henvisning til, at tiltalte under kørslen havde en promille på 1,96 findes tiltalte tillige skyldig i overtrædelse af straffelovens 249, 1. pkt. jf. 2. pkt. Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. færdselslovens 117, jf. 53, stk. 1 og 3, stk. 1, samt straffelovens 249, 1. pkt. jf. 2. pkt. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 2 387

388 Karnov Group TfK V - V2013.S Retten har ved straffastsættelsen på den ene side lagt vægt på promillens størrelse og karakteren af de skader, F pådrog sig, og på den anden side lagt vægt på det oplyste om tiltaltes og forurettedes forhold, og at forurettede efter forklaringerne, inden hun satte sig ind i bilen, har været bekendt med, at tiltalte havde drukket og at hun ikke havde sikkerhedssele på under kørslen. Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 3 år fra den 10. februar 2012, jf. færdselslovens 126, stk. 1, nr. 1, jf Retten tager udvisningspåstanden til følge i medfør af udlændingelovens 24, nr. 2, da udvisning ikke kan antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens 26, stk. 1. Da tiltalte alene har en meget begrænset tilknytning til Danmark, kan udvisning med indrejseforbud i 6 år ikke anses for stridende mod propornalitetsprincippet i opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. led sammenholdt med artikel 28, stk. 1. Retsformanden tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt. Thi kendes for ret: Tiltalte T skal straffes med fængsel i 6 måneder. Tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort i 3 år fra den 10. februar Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Fristen for indrejseforbudet regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen Det følger af udlændingelovens 2, stk. 3, at reglerne om udvisning kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler. Tiltalte indrejste senest i Danmark i juli 2010, hvor han boede og var i arbejde på gerningstidspunktet. Tiltalte er ikke tidligere straffet, og den nu idømte fængselsstraf vedrører et ikke-forsætligt forhold. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at anse tiltaltes adfærd eller tilstedeværelse for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 1 og 2, i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet). Tiltalte frifindes derfor for påstanden om udvisning. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. Thi kendes for ret: Byrettens dom ændres, således at fængselsstraffen gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på betingelse af, at tiltalte, T, i prøvetiden ikke begår strafbart forhold. T idømmes en bøde på kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage. T frifindes for påstanden om udvisning. Byrettens afgørelse om sagsomkostninger, erstatning og frakendelse af retten til at føre motordrevet køretøj stadfæstes Vestre Landsrets dom: Retten i Randers har den 23. oktober 2012 afsagt dom i 1. instans (- - -). Påstande Tiltalte, T, har påstået formildelse af straffen og frifindelse for bestemmelsen om udvisning. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse. Forklaringer Tiltalte har supplerende forklaret, at han fortsat bor i Danmark. Han har lejet et værelse, men har i dag fået oplyst, at udlejeren har afmeldt hans adresse. Han fik anvist en måneds arbejde via jobcentret. Han kunne ikke leve af den løn, han fik udbetalt, og rejste derfor til Polen, hvor han har opholdt sig i en måned. Han vendte tilbage til Danmark i slutningen af juni 2013 på grund af denne sag. Hans familie bor i Polen. Han og F er stadig kærester, men de bor ikke sammen. De har tidligere boet sammen, og hun har også været i Polen med ham. Deres planer om at flytte sammen på ny afhænger af retssagen. F har stadig problemer med synet, men hun kan køre bil. På tidspunktet for færdselsuheldet var han ansat som avisbud og fik udbetalt ca kr. om måneden. Landsrettens begrundelse og resultat Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at fængselsstraffen er fastsat som sket. Efter oplysningerne om tiltaltes gode personlige forhold og henset til de skader, som tiltaltes kæreste pådrog sig ved kørslen, finder landsretten det undtagelsesvis forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår som fastsat nedenfor. Efter oplysningerne om tiltaltes indtægtsforhold og i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand idømmes tiltalte tillige en bøde på kr. i medfør af færdselslovens 117, stk. 1, jf. 53, stk. 1, og 3, stk. 1, jf. 118 a, stk. 3, 2. pkt., med forvandlingsstraf som nedenfor bestemt. Tiltalte er idømt 6 måneders fængsel blandt andet for overtrædelse af straffelovens 249. Betingelserne for udvisning i medfør af udlændingelovens 24, nr. 2, er derfor opfyldt. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 3 388

389 UfR ONLINE U H - TfK /1H U H TfK /1 Tyrkisk statsborger, der var født i Danmark, og som var idømt frihedsstraffe ved et stort antal domme, blev ikke udvist, men idømt betinget udvisning. Strafferet 24.8, 261.1, og Udlændinge 51.1 og Den tyrkiske statsborger T var født i 1978 i Danmark og opvokset her, bortset fra ophold i Tyrkiet i 1992, 1993 og Fra han fyldte 15 år i 1993, var han straffet ved 26 domme og var samlet idømt betinget og ubetinget frihedsstraf i ca. 16 år og havde afsonet fængsel i ca. 13 år. Han var senest idømt fængsel i 2 år. Højesteret udtalte, at der under hensyn til, at T var født i Danmark og opvokset her, må stilles meget strenge krav - afhængig af tilknytningen til Tyrkiet - til den kriminalitet, der kan føre til udvisning. Højesteret udtalte endvidere, at det kunne indgå i bedømmelsen af, om 2588 udvisning var proportional, at der ikke tidligere over for T var nedlagt påstand om udvisning eller betinget udvisning, og Højesteret fandt efter en samlet bedømmelse, at der ikke var grundlag for udvisning. Der var herefter grundlag for betinget udvisning, jf. udlændingelovens 24 b, og T blev udvist betinget med en prøvetid på 2 år efter afsoning af straffen på 2 år. Højesteret ændrede herved landsrettens dom.[1] H.D. 14. juni 2013 i sag 76/2013 (1. afd.) Rigsadvokaten mod T (adv. Henrik Stagetorn, Kbh., besk.). Retten i Odense dom 29. maj 2012, 5-952/2012. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 9. februar T er tiltalt med påstand om udvisning af Danmark med indrejseforbud for overtrædelse af straffelovens 119, stk. 1, 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens 2, stk. 1, jf. 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, straffelovens 285, stk. 1, jf. 276, og 293 stk. 1, våbenlovens 10, stk. 2, jf. 4, stk. 1, våbenbekendtgørelsens 44, stk. 4, jf. 15, stk. 1, nr. 3 og 9, bekendtgørelse om euforiserende stoffer 27, stk. 1, jf. 2 og 3, jf. bilag liste A, nr. 1 og 3, og liste E, nr. 19, færdselslovens 117, stk. 2, nr. 4, jf. stk. 1, jf. 54 stk. 1, 117 a, stk. 2, nr. 1, og 117 d, stk. 2, jf. 56, stk. 1, og 118, jf. 4, stk. 1, og 67, stk. 2, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 154 af 20. april , stk. 1, lov om registrering af motorkøretøjer 20, stk. 1, jf. 2, stk. 1, jf. tidligere færdselslovens 72, stk. 1, samt registreringsbekendtgørelsens 100, stk. 3, jf. 75, stk. 1, som afgjort med straf ved Odense Rets dom af 19. januar 2012, hvor spørgsmålet om udvisning blev udskudt til selvstændig afgørelse. Påstande Anklagemyndigheden har under denne sag nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens 26, stk. 2, jf. 22, nr. 2, 3 og 8, udvises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter. T har nedlagt påstand om frifindelse for udvisning. Sagens oplysninger T blev ved Odense Rets dom af 19. januar 2012 straffet for overtrædelse af de ovenfor nævnte lovbestemmelser med fængsel i 2 år og en bøde på kr. Fængselsstraffen var en fællesstraf omfattende en reststraf på 82 dage fra en prøveløsladelse den 27. august T blev desuden frakendt førerretten i 1 år fra den 14. april 2013, ligesom der blev truffet bestemmelse om konfiskation. Forud for den nævnte dom er T straffet ved Nyborg Rets dom af 19. september 2001 for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer med fængsel i 20 dage, ved Odense Rets dom af 24. oktober 2001 for overtrædelse af straffelovens 164, stk. 1, og lovgivningen om euforiserende stoffer samt tyveri og kørsel uden førerret med fængsel i 9 måneder som en fællesstraf omfattende en reststraf på 174 dage i henhold til en tidligere prøveløsladelse, ved Østre Landsrets ankedom af 23. januar 2003 for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer og våbenlovens 10, stk. 1, jf. stk. 2, jf. 2, stk. 1, jf. 1, stk. 1, nr. 1 og 2, samt kørsel uden førerret med fængsel i 1 år, ved Odense Rets dom af 5. marts 2003 for overtrædelse af straffelovens 119, stk. 1 og 3, og 121 med fængsel i 3 måneder til dels som tillægsstraf, jf. straffelovens 89, ved Østre Landsrets ankedom af 4. december 2003 for røveriforsøg, tyveri, brugstyveri af motorkøretøj, kørsel uden førerret og andre færdselslovsovertrædelser samt overtrædelse af våbenlovgivningen og lovgivningen om euforiserende stoffer med fængsel i 2 år til dels som tillægsstraf, jf. straffelovens 89, ved Odense Rets dom af 14. februar 2007 for overtrædelse af våbenloven, herunder 10, stk. 2, jf. stk. 1, jf. 2, stk. 1, jf. 1, stk. 1, nr. 1 og 2, bekendtgørelse om euforiserende stoffer og kørsel uden førerret med fængsel i 1 år og 3 måneder, ved Odense Rets dom af 6. maj 2008 for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer med fængsel i 30 dage betinget, prøvetid 1 år, ved Østre Landsrets ankedom af 14. april 2010 for overtrædelse af straffelovens 164, stk. 1, våbenloven, herunder 10, stk. 1, jf. 2, stk. 1, jf. 1, stk. 1, nr. 7, overtrædelse af færdselsloven, herunder 54, stk. 1, og kørsel uden førerret, samt overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, lov om forbud mod visse dopingmidler og udlændingelovens 60, stk. 1, jf. 39, stk. 1, med fængsel i 8 måneder til dels som tillægsstraf, jf. straffelovens 89, samt betinget frakendelse af førerretten, prøvetid 3 år. Prøveløsladt den 27. august 2010 mod en prøvetid på 2 år og reststraf 82 dage, ved Odense Rets dom af 15. november 2010 for kørsel uden førerret samt overtrædelse af færdselslovens 54, 2589 stk. 1, og bekendtgørelse om euforiserende stoffer med fængsel i 4 måneder og bøde til dels som tillægsstraf, jf. straffelovens 89, samt frakendelse af førerretten i 3 år fra den 14. april Fængselsstraffen omfatter ikke reststraffen ved prøveløsladelsen den 27. august Udlændingeservice har afgivet en udtalelse om udvisningsspørgsmålet den 12. januar 2012, hvori blandt andet er anført følgende:»... Opholdsgrundlag og længde T blev født i Odense , og er tilmeldt folkeregisteret fra samme dato. T's opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens 9, stk. 1, blev den 19. maj 1998 meddelt tidsubegrænset. Længden af T's lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra - - -, hvor pågældende blev tilmeldt folkeregisteret, jf. herved udlændingelovens 27, stk. 1 og T har således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 31 år og 4 måneder forhold Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af T kan antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens 26, stk. 1, eller være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen bemærke følgende: Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 1 389

390 UfR ONLINE U H - TfK /1H T har til sagen oplyst, at han er født og opvokset i Danmark, og at hans mor og brødre, som han har tilknytning til, bor i Danmark. T har endvidere oplyst, at han er gået ud af skolen i 7. eller 8. klasse, at han på nuværende tidspunkt modtager kontanthjælp, og at han, udover 5-6 måneders svejsning for et TAMU uddannelsessted, har modtaget kontanthjælp hele sit arbejdsliv. Pågældende har desuden arbejdet en smule for sin bror i dennes pizzeria. T er 31 år gammel og oplyser, at han er stofmisbruger, og at han har leverbetændelse. Pågældende får ikke på nuværende tidspunkt medicin for leverbetændelsen. Vedrørende tilknytningen til sit hjemland, Tyrkiet, har T oplyst, at han sidst var der for ca. 10 år siden, at han ikke har familie, netværk, venner eller bekendte der, men at der ikke er noget til hinder for, at hans familie kunne besøge ham der. Endelig har T oplyst, at hans tidligere ægtefælle udrejste for 2 år siden til Belgien, og at han har en onkel i Holland. Særligt vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er risiko for, at T uden for de i 7, stk. 1 og 2 (asylbegrundede forhold), nævnte tilfælde vil lide overlast i det land, hvor han efter udvisningen kan ventes at tage ophold, skal Udlændingestyrelsen bemærke, at det fremgår af et af Udenrigsministeriet udarbejdet notat dateret den 8. december 2010, at spørgsmålet om risikoen for dobbeltstraf i Tyrkiet er blevet forlagt Det Tyrkiske Udenrigsministerium samt repræsentanter for andre tilstedeværende vestlige repræsentationer og internationale organisationer i Tyrkiet. Disse har bekræftet, at der i den tyrkiske straffelov findes hjemmel til idømmelse af dobbeltstraf.... Det fremgår af Udenrigsministeriets notat af 8. december 2010, at ingen af de adspurgte kilder havde kendskab til nylige tilfælde af dobbeltstraf i Tyrkiet. På baggrund af ovenstående finder Udlændingestyrelsen ikke efter de i sagen foreliggende oplysninger, at der er risiko for, at T vil blive udsat for særligt byrdefulde strafforanstaltninger ved tilbagevenden til Tyrkiet, eller for at T dér vil blive straffet for den samme lovovertrædelse, som han måtte blive straffet for i Danmark.... Udtalelse om udvisningsspørgsmålet... Udlændingestyrelsen skal i øvrigt bemærke, at T umiddelbart ikke findes at være omfattet af artikel 6 i associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet, men at han findes at kunne være omfattet af aftalens artikel 7. Ved vurderingen heraf har vi lagt vægt på, at der er registreret ATP indbetalinger for T's moder i perioden fra 1980 til 1990, fra Odense Kommune Kompetencecenter. Hvis moderen således har været arbejdstager ved Odense Kommune Kompetencecenter i ovennævnte periode, findes T umiddelbart at være omfattet af associeringsaftalens 7. Vi skal endvidere bemærke, at det følger af associeringsaftalens artikel 14, at en tyrkisk statsborger, der er omfattet af artikel 7, alene kan udvises af værtsstaten begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed, samt at det følger af EF Domstolens praksis, at en udvisning af en tyrkisk statsborger, der er omfattet af associeringsaftalens artikel 7 kun er berettiget, såfremt den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn. Vi har ikke hermed taget stilling til, om associeringsaftalen i det konkrete tilfælde er til hinder for en udvisning....«t har forklaret, at hans mor og hans tre brødre alle bor i Odense. Han har også selv altid boet i Odense. Når han er på fri fod, har han nærmest daglig kontakt med familien. Han har to børn på 5 og 6 år, som bor hos deres mor i Belgien. Han har ret til samvær med børnene, men det er vanskeligt at praktisere, når de bor så langt væk. Da børnene boede i Danmark, så han dem hver anden uge. Han har senest set sine børn for et par år siden, hvor de besøgte ham i Odense. Han har på et tidspunkt haft et praktikforløb og noget arbejde gennem 2590 Odense Kommune, men det er efterhånden mange år siden. Han kan tale tyrkisk, men ikke lige så godt som en indfødt. Han taler bedre dansk end tyrkisk. Han besøgte sidst Tyrkiet i 1997 eller Det er således rettelig 14 eller 15 år siden, at han var i Tyrkiet og ikke ca. 10 år, som det er anført i udtalelsen fra Udlændingestyrelsen. Den kriminalitet, han er dømt for gennem tiden, udspringer af hans misbrug af narkotika, som blev grundlagt allerede i års-alderen. Han har mere eller mindre været misbruger siden. Rettens begrundelse og afgørelse: T er tidligere idømt ubetinget fængselsstraf og blev ved dommen af 19. januar 2012 straffet med fængsel i 2 år for flere strafbare forhold, herunder overtrædelse af straffelovens 192 a. De formelle betingelser for udvisning efter udlændingelovens 22, nr. 2, 3 og 8, er dermed opfyldt. Det beror herefter på en nærmere afvejning af T's personlige forhold og samfundsmæssige hensyn, om udvisning skal finde sted. To voterende udtaler herefter: Siden 2001 er T idømt fængselsstraffe på samlet mere end 8 år, særligt for våbenkriminalitet, narkotikakriminalitet og berigelseskriminalitet. På trods af hans mangeårige ophold i Danmark og manglende tilknytning til hjemlandet Tyrkiet har han ved sin vedvarende kriminalitet udvist en adfærd, som udgør en virkelig og alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn, og som er uforenelig med fortsat ophold i Danmark. Udvisning af T kan herefter ikke anses for stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskeretskonventions artikel 8 og associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet. Vi stemmer derfor for at følge påstanden om udvisning. En voterende udtaler: T er født i Danmark og har hele sit liv boet her i landet, hvor også hans familie er bosiddende. Han er ganske uden tilknytning til hjemlandet Tyrkiet. En udvisning vil derfor være overordentligt byrdefuld og bør kun finde sted i tilfælde af særligt alvorlig kriminalitet. T har modtaget mange kriminelle domme, men er hverken ved den seneste dom eller de andre citerede domme straffet for at have påført andre alvorlig personskade eller at have bragt andres liv i fare. Under disse omstændigheder må en udvisning anses for stridende mod det krav om proportionalitet, som følger af Den Europæiske Menneskeretskonventions artikel 8. Jeg stemmer derfor for at frifinde T for påstanden om udvisning. Efter stemmeflertallet tages påstanden om udvisning til følge. Længden af indrejseforbuddet fastsættes efter udlændingelovens 32, stk. 2, nr. 4, til 12 år svarende til det, anklagemyndigheden har krævet under sagen Østre Landsrets dom 19. november 2012, S (se TfK Ø) (Jan Uffe Rasmussen, Inge Neergaard Jessen, Karen Hald med domsmænd). Odense Rets dom af 29. maj 2012 (- - -) er anket af T med påstand om frifindelse for påstanden om udvisning. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. På anklagemyndighedens foranledning har Udlændingestyrelsen den 15. november 2012 afgivet en supplerende udtalelse om udvisningsspørgsmålet. Af udtalelsen fremgår blandt andet:»... Udlændingestyrelsen skal, supplerende til vores udtalelse af 12. januar 2012, udtale følgende: Opholdsgrundlag og længde Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 2 390

391 UfR ONLINE U H - TfK /1H T blev født i Odense den , og er tilmeldt folkeregisteret fra samme dato. T's opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens 9, stk. 1, blev den 19. maj 1998 meddelt tidsubegrænset. Længden af T's lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den , hvor pågældende blev tilmeldt folkeregisteret, jf. herved udlændingelovens 27, stk. 1. Det er til sagen oplyst, at T tidligere er idømt fængselsstraffe på over 16 år. Udlændingestyrelsen bemærker, at efter udlændingelovens 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlændinge har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens 27, stk. 1. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen er af den opfattelse, at opholdets længde fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens 22, nr. 2, 3, 4, 6 og Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af udlændingelovens 26, stk. 2, som ændret ved lov nr. 569 af 18. juni 2012, at en udlændinge skal udvises efter 22-24, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende er idømt en frihedsstraf af 2 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde anklagemyndighedens indstilling om udvisningsspørgsmålet«. Anklagemyndigheden har under sagens behandling i landsretten gennemgået samtlige domfældtes forstraffe, 2591 herunder i alt 16 domme fra perioden 22. november 1993 til 13. marts 2001, som ikke fremgår af straffeattesten. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte, der har forklaret i det væsentlige som i byretten. Tiltalte, T, har supplerende forklaret blandt andet, at hans forældre ikke er danske statsborgere, men hans tre brødre har alle dansk statsborgerskab. Han har kontakt til både sin mor og søskende og har også haft det under nærværende sag. Hans far døde for nogle år siden. På grund af afsoning har han ikke set sine børn for nylig. Børnene og hans tidligere ægtefælle bor fortsat i Belgien. I 1996 eller 1997 var han i Tyrkiet 1½ måned. Endvidere har han som barn været i Tyrkiet 6-7 gange. Han har ingen kontakt til slægtninge i Tyrkiet. Mens han har siddet fængslet, er han på ny blevet indkaldt til at aftjene værnepligt i Tyrkiet. Han har søgt om udsættelse. Hans tidligere ægtefælle er også fra Tyrkiet. Han lærte hende at kende, da han var i Tyrkiet i 1996 eller Han har ikke kontakt til sin svigerfamilie. Han har ikke haft arbejde i Tyrkiet. Landsrettens begrundelse og resultat: Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at betingelserne for udvisning i medfør af udlændingelovens 22, nr. 2, 3 og 8, isoleret set er opfyldt, ligesom også betingelserne efter 22, nr. 4 og 6, er opfyldt. Efter de foreliggende oplysninger lægger landsretten til grund, at tiltalte er omfattet af artikel 7 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen mellem EU og Tyrkiet. 4 voterende udtaler: Af de af byrettens flertal nævnte grunde, hvorved særligt fremhæves, at T, som tidligere flere gange er dømt for overtrædelse af våbenloven, senest er dømt for overtrædelse af straffelovens 192 a ved på offentlig gade at have besiddet en skarpladt, afsikret pistol, sammenholdt med de nu foreliggende oplysninger om, at T siden sit fyldte 15. år er dømt for strafbare forhold i alt 26 gange med en samlet frihedsstraf på mere end 16 års fængsel, tiltrædes det, at T skal udvises. 2 voterende udtaler: T er født i Danmark og har hele sit liv boet her i landet, hvor også hans familie er bosiddende. Han er overvejende uden tilknytning til hjemlandet Tyrkiet. En udvisning vil derfor være overordentlig byrdefuld og bør kun finde sted i tilfælde af særlige alvorlige kriminalitet. T har modtaget mange kriminelle domme, men er hverken ved den seneste dom eller de andre citerede domme straffet for at have påført andre alvorlig personskade eller at have bragt andres liv i fare. Under disse omstændigheder finder vi, at der ikke er grundlag for at udvise T, fordi det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Vi stemmer derfor for at udvise T betinget, jf. udlændingelovens 24 b. Der afsiges dom efter stemmeflertallet. Landsretten stadfæster derfor dommen Højesterets dom. I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Odense den 29. maj 2012 og af Østre Landsrets 1. afdeling den 19. november I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Børge Dahl, Niels Grubbe, Marianne Højgaard Pedersen, Henrik Waaben, Hanne Schmidt, Lars Hjortnæs og Jan Schans Christensen. Påstande Dommen er anket af T med påstand om frifindelse for udvisning. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Begge parter har subsidiært nedlagt påstand om betinget udvisning. Anbringender T har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at betingelserne for at udvise ham ikke er opfyldt, idet hensynet i udlændingelovens 26, stk. 1, afgørende taler derimod, ligesom en udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens 26, stk. 2. Han er født og opvokset i Danmark, hvor også hans mor og brødre bor. Han har reelt ikke nogen tilknytning til Tyrkiet, hvor han senest har været for mere end 10 år siden, og hvor han hverken har familie, netværk, venner eller bekendte. Højesterets praksis efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kræver tungtvejende grunde for at udvise personer, som er født i Danmark, og som er uden reel tilknytning til hjemlandet. Hvis han udvises med indrejseforbud, vil han blive afskåret fra at se sine to børn, som han har ret til samvær med, og som bor i Belgien med deres mor. Den kriminalitet, som han har begået, inden han fyldte 18 år, bør kun i mindre omfang indgå i vurderingen af hans kriminalitet. Han er omfattet af artikel 7 i associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet og kan derfor kun udvises, hvis kriterierne i opholdsdirektivets artikel 27 er opfyldt. Kravet heri, hvorefter hans personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører grundlæggende samfundsinteresser, er ikke opfyldt. Til støtte for påstanden om betinget udvisning har T henvist til sine personlige forhold. Udvisning vil være særligt byrdefuld for ham. Der har ikke i forbindelse med tidligere straffesager mod ham været nedlagt påstand om udvisning, heller ikke om betinget udvisning. Formålet med reglerne om betinget udvisning er ifølge forarbejderne at give en advarsel om, hvad 2592 konsekvensen af næste skridt ud på den kriminelle løbebane vil være. Anklagemyndigheden har til støtte for udvisningspåstanden anført, at de formelle betingelser i udlændingeloven for at udvise T er opfyldt, Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 3 391

392 UfR ONLINE U H - TfK /1H jf. 22. Hans personlige forhold taler ikke afgørende imod udvisning, ligesom udvisning heller ikke vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU-retten, jf. udlændingelovens 26, stk. 2. For de lovovertrædelser, som T har begået før den 1. juli 2011, følger det af den dagældende bestemmelse i udlændingelovens 26, stk. 2, at der skal ske udvisning efter dagældende 22, stk. 4-8, medmindre de i 26, stk. 1, nævnte forhold taler afgørende derimod. For de lovovertrædelser, som T har begået efter den 1. juli 2011, følger det af udlændingelovens 26, stk. 2, at der skal ske udvisning efter 22-24, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Hovedparten af de forhold, som T er dømt for ved Retten i Odenses dom af 19. januar 2012, er begået før den 1. juli Dog er sagens forhold 37-40, som bl.a. omfatter sagens hovedforhold om overtrædelse af straffelovens 192 a, begået efter den 1. juli Den konkrete afvejning og proportionalitetsvurdering bør føre til udvisning med indrejseforbud i 12 år på trods af T's stærke tilknytning til Danmark. Han er aldrig blevet integreret på arbejdsmarkedet eller i Danmark i øvrigt, og han har udvist en vedvarende og omfattende kriminel adfærd. Han har ingen kontakt til sine to børn, der bor i Belgien. At T er omfattet af artikel 7 i associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet, kan ikke føre til andet resultat, idet den adfærd, der er kommet til udtryk gennem hans nuværende og tidligere kriminalitet, udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en væsentlig samfundsinteresse. Supplerende sagsfremstilling Ved Retten i Odenses dom af 19. januar 2012 blev T idømt en fællesstraf på 2 års fængsel omfattende en reststraf på 82 dage. Sagen vedrørte følgende forhold: Overtrædelse af straffelovens 192 a (besiddelse af en skarpladt afsikret pistol isat 8 patroner kaliber 6,35), overtrædelse af våbenloven (besiddelse af totenschlæger på offentligt sted, af foldekniv og af springkniv), besiddelse af euforiserende stoffer (besiddelse af halv hash-joint, af 10,87 g hash og 0,61 g heroin, af 0,35 g brun heroin, af 0,5 g hash, af 51,04 g hash og 0,15 g heroin, af 32 stk. Valium Diazepam, 0,38 g heroin og 5,56 g hash og af 1,06 g hash), overtrædelse af straffelovens 119 (tramp på fængselsbetjents fod med hævelse og misfarvning til følge samt trusler om vold mod fængselsbetjenten), brugstyverier, tyverier og overtrædelser af færdselsloven. Efter byrettens dom i udvisningssagen blev T ved dom afsagt af Retten i Odense den 14. februar 2013 idømt 20 dages fængsel for besiddelse af 60,5 g hash under afsoning. Forud for byretsdommen af 19. januar 2012 er T straffet adskillige gange. Fra 1993 til 1996, hvor han fyldte 18 år, har han modtaget i alt 9 domme, og fra 1997 til 2010 i alt 16 domme. Ved byretsdom af 22. november 1993 modtog han en betinget dom uden straffastsættelse for overtrædelser af våbenloven (besiddelse af stikvåben på offentligt sted), straffelovens 244 (knytnæveslag i ansigtet), tyverier og brugstyverier. Ved byretsdom af 20. december 1993 blev han idømt 6 måneders betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens 266 (trusler i forbindelse med anholdelse), tyverier og husfredskrænkelse. Ved byretsdom af 3. februar 1994 blev han idømt 8 måneders fængsel for indbrudstyverier, indbrudsforsøg og besiddelse af 3,84 g hash. Ved byretsdom af 17. maj 1994 blev han idømt 8 måneders betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens 119 (trusler mod politifolk og overfald på fængselsfunktionær), straffelovens 244 (spark i ryggen), et tyveri og et indbrudstyveri, besiddelse af Flunitrazepam-tabletter og et brugstyveri. Ved byretsdom af 12. august 1994 blev han idømt en fællesstraf på 8 måneders fængsel, der omfattede den betingede straf fra dommen af 17. maj 1994, samt for overtrædelse af straffelovens 266 (truet butikschef med kniv i forbindelse med tyveri) og et tyveri. Ved byretsdom af 30. august 1994 blev han idømt 30 dages fængsel for tyverier, overtrædelse af våbenloven (besiddelse af kniv på 21 cm) og et brugstyveri. Ved byretsdom af 9. januar 1995 blev han idømt dagbøder for et hærværk. Ved byretsdom af 17. marts 1995 blev han idømt en fællesstraf på 6 måneders fængsel, der omfattede reststraf fra dommene af 12. og 30. august 1994, for indbrud i biler og besiddelse af 5,19 g hash og 1,15 g hashblandet tobakssmuld. Ved byretsdom af 23. oktober 1996 blev han idømt 6 måneders fængsel for overtrædelser af våbenloven (besiddelse af knive på offentligt sted og besiddelse af et afkortet haglgevær og to patroner i en bil på offentligt sted), tyverier og tyveriforsøg, forhold vedrørende besiddelse af forskellige former for medicin, brugstyverier, et hæleri, overtrædelser af færdselsloven og ulovlig omgang med hittegods. Ved byretsdom af 11. februar 1997 blev han idømt 10 måneders fængsel for et røveri ved brug af attrappistol, tyverier og et tyveriforsøg, brugstyverier og et forsøg på brugstyveri, besiddelse af 7,44 g hash, 0,3 g heroin og 2593 Anorfin-, Risolid- og Flunipan-tabletter samt overtrædelser af færdselsloven. Ved byretsdom af 24. september 1997 blev han idømt 30 dages fængsel for et tyveri og besiddelse af 2,98 g hash og 0,3 g heroin. Ved byretsdom af 12. april 1999 (stadfæstet af Østre Landsret) blev han idømt 8 måneders fængsel for tyverier, herunder ved indbrud i biler, og tyveriforsøg, en overtrædelse af straffelovens 266, besiddelse af 32,4 g hash, dokumentfalsk, et bedrageri og et bedrageriforsøg, en overtrædelse af straffelovens 164 (oplyst forkert navn), overtrædelser af færdselsloven, hælerier og et hæleriforsøg. Ved byretsdom af 26. januar 2000 blev han idømt dagbøder for besiddelse af 20,79 g hash, af 13,31 g hash, 2,02 g heroin og 0,16 g kokain samt af bl.a. Alopam-tabletter, overtrædelse af våbenloven (besiddelse af en tåregasspray og en baseballkølle), overtrædelse af straffelovens 119 (modværge ved anholdelse), overtrædelse af straffelovens 121 (råbt skældsord), overtrædelser af færdselsloven og overtrædelse af straffelovens 303 (et groft uagtsomt hæleri). Ved byretsdom af 24. maj 2000 blev han idømt 3 måneders fængsel for besiddelse af 3,13 g hash, af 0,61 g hash samt af 0,81 g amfetamin og Temgesic-tabletter, overtrædelse af våbenloven (besiddelse af strømpistol), et tyveri, et hæleri og overtrædelser af færdselsloven. Ved byretsdom af 27. november 2000 blev han idømt 1 års fængsel for overtrædelse af straffelovens 260 (trussel med kniv for at få et tilgodehavende), et røveri (trussel med kniv for at få udleveret Temgesic-tabletter), overtrædelser af våbenloven (besiddelse af foldekniv på 8 cm på offentligt sted, af foldekniv på 9,6 cm og kniv udformet som stødvåben på offentligt sted, af foldekniv på 8,8 cm på offentligt sted, samt besiddelse af en kølle, en brækket billardkø, en topnøgle og en skruetrækker i en bil på offentligt sted), overtrædelse af straffelovens 164 (oplyst forkert navn), overtrædelse af straffelovens 165, tyverier og et tyveriforsøg, besiddelse af henholdsvis 2,82 g hash, 1,84 g hash, 0,24 g heroin, Alupam- og Temgesic-tabletter og 0,02 g heroin, 0,04 g hash og 0,38 g hashblanding, et bedrageri, ulovlig omgang med hittegods, et brugstyveri, overtrædelser af færdselsloven og overtrædelser af naturbeskyttelsesloven. Ved byretsdom af 13. marts 2001 blev han idømt en tillægsstraf på 60 dages fængsel for besiddelse af 0,6 g hash og stesolid-tabletter samt overtrædelser af straffelovens 119 (trusler mod fængselsfunktionærer). Ved byretsdom af 19. september 2001 blev han idømt 20 dages fængsel for besiddelse af 0,21 g heroin. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 4 392

393 UfR ONLINE U H - TfK /1H Ved byretsdom af 24. oktober 2001 blev han idømt en tillægs- og fællesstraf på 9 måneders fængsel for besiddelse af 3,38 g hash og 3 flasker metadon, overtrædelse af straffelovens 164 (oplyst forkert navn), et indbrudstyveri og overtrædelser af færdselsloven. Ved byretsdom af 8. oktober 2002 (stadfæstet af Østre Landsret) blev han idømt 1 års fængsel for besiddelse af et ladt oversavet jagtgevær, besiddelse af henholdsvis 17,09 g hash, 0,49 g hash, forsøg på indsmugling af i alt 30 g hash i arresten i Odense og overtrædelser af færdselsloven. Ved byretsdom af 5. marts 2003 blev han idømt 3 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens 119 (kastet bog mv. efter dommer under et retsmøde), straffelovens 119, stk. 3 (modværge, da han skulle føres ud af retslokale), straffelovens 121 (råbt skældsord efter anklager i retten) samt overtrædelse af straffelovens 119 og 121 (truet og råbt skældsord efter politifolk). Ved byretsdom af 18. september 2003 blev han idømt 2 års fængsel for et forsøg på bankrøveri (attrappistol), et tyveri og et indbrudstyveri, besiddelse af henholdsvis 7 g hash, 6,86 g hash, 36,3 g hash, 14,14 g hash og 0,37 g hash, 14,7 g hash og 1,04 g kokain, overtrædelser af våbenloven (besiddelse af tåregasspray på offentligt sted, af slagvåben på offentligt sted samt af foldekniv på over 7 cm på offentligt sted), overtrædelser af færdselsloven og et brugstyveri. Ved byretsdom af 14. februar 2007 blev han idømt 1 år og 3 måneders fængsel for overtrædelser af våbenloven (besiddelse af foldekniv, hvis klinge kunne fastlåses udfoldet, på offentligt sted, besiddelse i bil på offentligt sted af en 9 mm pistol med tilhørende magasin med skarpe patroner, en cal. 22 pistol med tilhørende magasin med skarpe patroner samt et halvautomatisk gevær med skarpe jagtpatroner, besiddelse af en 9 mm patron, en cal. 22 patron og 5 haglpatroner, besiddelse af en foldekniv, hvis klinge kunne fastlåses udfoldet, på offentligt sted), besiddelse af henholdsvis 1,33 g hash, 1 g heroin og 1,86 g hash, besiddelse af testosteronpræparater og overtrædelser af færdselsloven. Ved byretsdom af 6. maj 2008 blev han idømt 30 dages betinget fængsel for besiddelse af 2,4 g hash. Ved byretsdom af 18. december 2009 (stadfæstet af Østre Landsret) blev han idømt 8 måneders fængsel for overtrædelser af våbenloven (henholdsvis besiddelse af en foldekniv på offentligt sted, af en gas- /signalpistol på offentligt sted og af en foldekniv på 8 cm på offentligt sted), besiddelse af henholdsvis 1,5 g hash og bl.a. Rivotril-tabletter, 3,5 g hash, 0,33 g hash, 0,05 g heroin og 5,32 g amfetamin, 0,29 g hashmix, 1,54 g hash og Rivotril-tabletter, 0,61 g hash og af metadontabletter, et bedrageriforsøg, overtrædelser af færdselsloven, overtrædelse af straffelovens 164 (oplyst forkert navn) samt besiddelse med henblik på videresalg af dopingmidler (246 forskellige ampuller og tabletter) Ved byretsdom af 15. november 2010 blev han idømt 4 måneders fængsel for overtrædelser af færdselsloven og for besiddelse af henholdsvis 0,56 g hash, 1,06 g hash, 13 g hash samt 0,99 g brun heroin, 6,3 g hash og piller af lægemidlerne Modiodal og Citalopram Teva. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår udvisning af en 35-årig mand, som er født i Danmark og har haft sit liv her, og som for en række forhold begået løbende over en lang årrække er straffet ved et stort antal domme, hvori der ikke tidligere er rejst spørgsmål om udvisning eller betinget udvisning. Højesteret tiltræder, at betingelserne i udlændingelovens 24, nr. 2, 3, 6 og 8, for at udvise T er opfyldt. T er dømt for lovovertrædelser begået såvel før som efter den 1. juli For lovovertrædelser begået før den 1. juli 2011 følger det af den dagældende bestemmelse i udlændingelovens 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter dagældende 22, stk. 4-8, medmindre de i 26, stk. 1, nævnte forhold, taler afgørende derimod. Højesteret har bl.a. i dom af 12. oktober 2011 (UfR 2012, side 225) fastslået, at der herefter skal foretages en proportionalitetsbedømmelse i overensstemmelse med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. For lovovertrædelser begået efter den 1. juli 2011 følger det af den gældende udlændingelovs 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter 22-24, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Der skal således i alle tilfælde foretages en proportionalitetsbedømmelse i overensstemmelse med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Som anført af Højesteret i dom af 12. oktober 2011 (UfR 2012, side 225) har Menneskerettighedsdomstolen i dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig (klagesag nr. 1638/03) opstillet nogle kriterier til brug for proportionalitetsafvejningen i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Ved proportionalitetsbedømmelsen indgår således bl.a. de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den tidligere og nu begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har opholdt sig her i landet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerskabslandet. Ifølge Maslov-dommens præmis 73 gør det i relation til længden af personens ophold i opholdslandet og fastheden af båndene til opholdslandet en klar forskel, om personen allerede kom til opholdslandet i sin barndom eller blev født i opholdslandet, eller om den pågældende først kom til opholdslandet som voksen. Der skal tages hensyn til den specielle situation, hvor den pågældende har opholdt sig det meste af barndommen eller hele barndommen i opholdslandet og er opvokset og har modtaget sin uddannelse der, jf. præmis 74. Af dommens præmis 75 fremgår, at der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om fastboende udlændinge, der er født i landet eller indrejst som børn og har tilbragt det meste af deres barndom og ungdom i landet. T, der er tyrkisk statsborger, er født og opvokset i Danmark, hvor han har boet hele sit liv, og hvor hans mor og tre brødre bor. Han har gået i skole her i landet, men har ingen uddannelse ud over skolegangen og har ikke haft nævneværdig forbindelse til det danske arbejdsmarked. Han har hele sit voksenliv modtaget kontanthjælp. Under hensyn til at T er født i Danmark og har haft sin opvækst og skolegang her i landet, må der stilles meget strenge krav - afhængig af tilknytningen til statsborgerskabslandet Tyrkiet - til den kriminalitet, der kan føre til udvisning. T taler tyrkisk og har opholdt sig i Tyrkiet i perioder i 1992, 1993 (7 måneder) og I forbindelse med det seneste ophold mødte han en tyrkisk kvinde, som han blev gift med. Han har ikke familie eller venner i Tyrkiet i dag. Hans fraseparerede ægtefælle og hans børn bor i Belgien. T er i perioden, fra han fyldte 15 år i 1993, straffet for et meget stort antal forhold ved 26 domme, herunder senest dommen afsagt af Retten i Odense den 19. januar 2012, og er samlet idømt betinget og ubetinget frihedsstraf i ca. 16 år, der har ført til afsoning i ca. 13 år. Ved disse domme er han i en lang række tilfælde dømt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ved besiddelse af stoffer helt overvejende til eget forbrug, idet han, siden han var helt ung, har været stofmisbruger. Han er endvidere i mange tilfælde dømt for berigelseskriminalitet og færdselslovsovertrædelser. Herudover omfatter dommene bl.a. to røverier og et røveriforsøg begået i 1996, 2000 og 2003, to forhold af vold efter straffelovens 244 begået i 1993 og 1994, ulovlig tvang begået i 2000, samt adskillige tilfælde af trusler begået især mod politifolk og fængselsfunktionærer, men også mod andre. Endelig er han straffet for besiddelse af knive og slagvåben og i 1996, 2002, 2007 og senest i 2012 for besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition eller skarpladte skydevåben på offentligt tilgængelige steder. Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 5 393

394 UfR ONLINE U H - TfK /1H Der er ikke i de tidligere sager mod T nedlagt påstand om udvisning eller betinget udvisning, og Højesteret finder, at i en sag som den foreliggende kan dette indgå i proportionalitetsbedømmelsen. På denne baggrund og efter en samlet bedømmelse finder Højesteret, at der ikke er grundlag for udvisning. Det følger heraf, at T skal udvises betinget, jf. udlændingelovens 24 b, hvorved han advares mod at begå 2595 yderligere kriminalitet. Prøvetiden udløber 2 år efter afsoningen af den fastsatte straf på fængsel i 2 år. Thi kendes for ret: T udvises af Danmark betinget på vilkår, at han i en prøvetid, der udløber 2 år efter hans løsladelse, ikke begår strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter udlændingelovens Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret. 1. FT , till. A, s , FT , till. A, L 210, pkt og 2.3., U H, Menneskerettighedsdomstolens domme af 27. januar 2006 (sag 32231/02, Keles mod Tyskland) og af 23. juni 2008 (sag 1638/03, Maslov mod Østrig), Jon Fridrik Kjølbro: Den europæiske menneskerettighedskonvention for praktikere, 3. udg. (2010), s. 618, og , og Peer Lorenzen m.fl.: Den europæiske menneskerettighedskonvention med kommentarer, 3. udg. (2011), s Copyright 2013 Karnov Group Denmark A/S side 6 394

395 11

396 12