Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015"

Transkript

1 Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015 Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Eirik S. Amundsen, Michael Svarer og Carl-Johan Dalgaard Baggrund Nogle af Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer har efterspurgt en tilbagemelding på deres skriftlige kommentarer, som trykkes i Økonomi og Miljø. Formandskabet vil hermed gerne give en tilbagemelding på udvalgte temaer og problemstillinger, som går igen i kommentarerne til Økonomi og Miljø 2015 fra flere af rådets medlemmer. Formandskabet vil under alle omstændigheder gerne takke alle rådets medlemmer for de mange forslag og overvejelser, som er kommet frem i de skriftlige kommentarer. Kapitel I: Vandrammedirektivet og kvælstofregulering I kapitlet kommer formandskabet med forslag til en ny regulering af udledningen af kvælstof til vandmiljøet med henblik på at mindske de samfundsøkonomiske omkostninger ved at nå målene for kystvandene i vandrammedirektivet. Mange af rådets medlemmer giver i deres kommentarer udtryk for, at det er vigtigt, at fremtidig regulering udformes, så udlederne har fleksibilitet med hensyn til, hvordan de skal mindske udledningen af kvælstof til kystvandene. Formandskabet er enigt i, at en sådan fleksibilitet er vigtig for at kunne mindske de samfundsøkonomiske omkostninger ved at nå den nødvendige reduktion i udledningen af kvælstof. I udformningen af forslaget til fremtidig regulering er der lagt vægt på at bruge virkemidler (omsættelige kvoter for beregnet udledning og en afgift på kvælstof), som netop giver en høj grad af fleksibilitet for udlederne. Da man ikke kan måle den faktiske udledning af kvælstof til kystvandene, har formandskabet foreslået, at omsættelige kvoter for beregnet udledning bliver et centralt element i den fremtidige regulering. Den beregnede udledning opgøres ud fra arealanvendelse (hvorvidt arealet dyrkes, afgrødevalg, efterafgrøder mv.) og naturgivne forhold (jordtype og retention mv.). Flere rådsmedlemmer har udtrykt bekymring for de administrative udfordringer og omkostninger ved en sådan regulering. Formandskabet er for så vidt enigt i, at den foreslåede regulering kræver en del administration og derfor også er forbundet med administrative omkostninger. Den nuværende generelle regulering i form af de såkaldte kvælstofnormer er imidlertid også forbundet med meget betydelige administrative omkostninger. De nuværende M15 tilbagemelding sekretariaternes kommentarer.docx

2 kvælstofnormer er efter formandskabets opfattelse ikke hensigtsmæssige. De er ikke målrettede i forhold til at mindske udledningen til kystvandene, og de bidrager heller ikke til at mindske den samlede brug af kvælstof på en hensigtsmæssig måde. Disse kvælstofnormer foreslås afskaffet. De administrative omkostninger forbundet med de foreslåede omsættelige kvoter for beregnet udledning er næppe større end de administrative omkostninger ved de nuværende kvælstofnormer: De nuværende kvælstofnormer kræver et gødningsregnskab for hver bedrift, som det foreslåede system ikke kræver, mens begge systemer fordrer, at det gøres op og kontrolleres, hvad der dyrkes på de enkelte marker. (Nogle rådsmedlemmer er ikke enige i denne vurdering). Til gengæld vil indførelsen af de omsættelige kvoter for beregnet udledning gøre det muligt at målrette reguleringen, hvilket vurderes at kunne give en væsentlig reduktion i de samlede omkostninger ved at mindske udledningen af kvælstof til kystvandene. I de skriftlige indlæg fremkommer det synspunkt, at forslaget til regulering muligvis er i strid med EU s nitratdirektiv, idet der angiveligt skal være en regulering af mængden af kvælstof på bedriftsniveau. Formandskabet gør her opmærksom på, at en generel kvælstofafgift faktisk giver en tilskyndelse til at mindske brugen af kvælstof for alle bedrifter. Hvis nitratdirektivet juridisk skal tolkes på en sådan måde, at der skal være en kvantitativ begrænsning for den maksimale brug af kvælstof for hver bedrift, kan det foreslåede system eventuelt suppleres med et generelt krav om, at ingen bedrift må anvende mere gødning end svarende til det driftsøkonomisk optimale niveau af gødskning givet afgrødevalg mv. De omsættelige kvoter vil sikre nogen fleksibilitet for udlederne, som vil være med til at reducere de samfundsøkonomiske omkostninger ved at nå reduktionsmålet. Beregninger tyder på, at differentierede kvælstofnormer er et relativt dyrt instrument til at mindske udledningen af kvælstof. Der er tillige kontrolproblemer knyttet til differentierede kvælstofnormer, og disse kan derfor ikke anbefales. Nogle af rådets medlemmer har udtrykt bekymring med hensyn til, om separate kvotemarkeder for hvert vandopland kan fungere i praksis (administrative udfordringer, transaktionsomkostninger og markedernes størrelse). Formandskabet vil i den forbindelse gerne påpege, at det formentlig for nogle af de 23 vandoplande ikke er nødvendigt med yderligere tiltag, dvs. at der i nogle vandoplande ikke er behov for udledningskvoter givet der også indføres en afgift på kvælstof. Derudover kan man som alternativ til de omsættelige kvoter for beregnet udledning i stedet indføre afgifter på den beregnede udledning, dvs. centralt bestemte afgifter på beregnet udledning i hvert af de vandoplande, hvor det er nødvendigt at reducere udledningen af kvælstof. I nogle indlæg spørges til, om formandskabet har skiftet mening med hensyn til, om kvotemarkeder kan fungere. Der henvises til en kronik fra 2009, hvor det daværende formandskab gav udtryk for, at lokale kvotemarkeder kunne blive for små til at skabe konkurrence om kvælstofkvoter, og at det vil kræve stor kontrolindsats at undgå omgåelse. Det der dengang blev kommenteret på (hvilket dog ikke fremgik eksplicit af - 2 -

3 kronikken) var nogle tanker/forslag om regulering med omsættelige kvoter for input af kvælstof, med opdelte kvotemarkeder inden for hvert vandopland efter markernes miljøfølsomhed. Sådanne kvotemarkeder kunne potentielt blive meget små (mange underopdelinger af hvert vandopland) og der ville være klare problemer med håndhævelse på samme måde, som det er tilfældet med differentierede kvælstofnormer. Forslaget med omsættelige kvoter for beregnet udledning indeholder ikke de samme problemer, da det involverer større markeder for hele vandoplande, og den beregnede udledning opgøres ud fra observerbare handlinger såsom afgrødevalg og andre foranstaltninger, mens der ikke gøres (yderligere) forsøg på at kontrollere gødskningen af den enkelte mark. I de skriftlige indlæg fremkommer det synspunkt, at der ses for snævert på tiltag i landbruget, og at man i højere grad burde inddrage f.eks. marine virkemidler. Grundlæggende er formandskabet enigt i, at man bør finde de billigste virkemidler på tværs af sektorer og ikke kun inden for en enkelt sektor. Marine virkemidler er nævnt i rapporten, men kun kort. For nogle marine virkemidler mangler der tilsyneladende naturvidenskabelig viden om effekten og tillige om omkostningerne. For andre marine virkemidler, som f.eks. muslingefarme, er det indtrykket, at der er tale om et relativt dyrt virkemiddel. Hvis der er tilstrækkelig sikkerhed om effekten af f.eks. muslingefarme og stenrev, er det potentielt muligt, at lade målet for kvælstofudledning til et bestemt vandområde afhænge af omfanget af sådanne kompenserende marine tiltag. Kapitlet fokuserer på regulering af kvælstofudledningen i forhold til at opnå god økologisk tilstand i kystvandene. Nogle af rådets medlemmer har efterlyst, at der i kapitlet var inddraget andre miljøhensyn, som kan tilsige en regulering i brugen af kvælstof (f.eks. Natura 2000 områder, 3-områder og nitratforurening af grundvand), og at disse hensyn burde have været inddraget i forslaget til udformningen af fremtidig regulering. Formandskabet mener, at det kunne have været interessant at inddrage andre hensyn også, men at det af ressourcemæssige hensyn er nødvendigt med afgrænsninger i behandlingen af forskellige emner. Nogle af rådets medlemmer giver udtryk for, at der mangler en opgørelse af beskæftigelsesmæssige og/eller erhvervsøkonomiske konsekvenser af den øgede kvælstofregulering. Formandskabet gør opmærksom på, at det er forbundet med ikke ubetydelige omkostninger at nå de mål for bedre vandmiljø, som politisk er fastlagt ved vedtagelsen af vandrammedirektivet. Formandskabet har lagt vægt på at skitsere en model, som effektivt kan sikre målopfyldelse på en samfundsøkonomisk billig måde. En uhensigtsmæssig og ikke målrettet regulering vil have større erhvervsøkonomiske konsekvenser end nødvendigt. Mere principielt er det ikke oplagt, at hensyn til beskæftigelse i bestemte brancher gør det hensigtsmæssigt med en lempeligere miljøregulering. Dette er behandlet i forbindelse med svar på indlæg til kapitel II, jf. nedenfor

4 Geografiske forhold og den intensive danske landbrugsproduktion tilsiger, at det er relativt dyrt at opnå målene om god økologisk tilstand i kystvandene for Danmark sammenlignet med en række andre nordeuropæiske lande. Formandskabet har derfor anbefalet, at man i højere grad søger at opgøre gevinsterne ved at opnå god økologisk tilstand. Formålet med en sådan opgørelse er at vurdere, om det i nogle dele af Danmark er forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger i forhold til gevinsterne at opfylde målene i vandrammedirektivet. Desuden kan en opgørelse af gevinsterne bruges til at vurdere, om de hidtidige udskydelser af målene forekommer velbegrundede ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Nogle af rådets medlemmer har givet udtryk for, at det kan være meget vanskeligt at opgøre disse gevinster, eller at der ligefrem ikke er brugbare metoder til at opgøre gevinsterne. Formandskabet er enigt i, at det ikke er en enkel opgave at opgøre gevinsterne ved god økologisk tilstand. Der er også metodiske udfordringer ved nogle af de metoder, der er tilgængelige til at opgøre gevinster ved ikke-markedsomsatte goder, og det er vigtigt at være bevidst om disse udfordringer ved tolkning af opgørelsen af gevinsterne. Der er i de senere år gennemført en del analyser af omkostningerne ved at mindske udledningen af kvælstof, som tyder på, at der er væsentlige samfundsøkonomiske omkostninger ved at opnå god økologisk tilstand i vandmiljøet. Der er imidlertid ikke gjort meget for at søge at opgøre gevinsterne, selv om der i Danmark er oparbejdet stor forskningskapacitet inden for værdisætning af ikkemarkedsomsatte goder. Formandskabet fastholder sin vurdering af, at man bør forsøge at opgøre gevinsterne ved at nå målet om god økologisk tilstand. Kapitel II: Grundvand, drikkevand og pesticider I kapitlet foreslås bl.a., at de nuværende afgifter på forbrug af vand i højere grad målrettes miljøeffekten ved for høj indvinding i dele af landet, således at afgiften øges ved indvinding i Østsjælland, mens afgiften kan sænkes eller fjernes i andre dele af Danmark. Afgiften skal i modsætning til nu betales af al indvinding, dvs. også betales af erhverv inklusive vandforbrug til markvanding. Nogle rådsmedlemmer har argumenteret imod, at en sådan miljøafgift også skal betales af erhvervene, fordi det vil kunne have negative effekter på beskæftigelse og konkurrenceevne i nogle brancher (i nogle dele af landet). Formandskabet mener imidlertid ikke, at ønske om at skåne udvalgte brancher er et godt argument mod miljøafgifter, som i øvrigt er hensigtsmæssigt indrettet. Det vil generelt være dyrere at opnå en given miljøforbedring, hvis nogle udledere fritages for regulering. Det vil også kunne give en uhensigtsmæssig erhvervsstruktur, hvis man ud fra hensyn til konkurrenceevne eller beskæftigelse ikke søger at tage hånd om miljøproblemer. I sidste ende vil det kunne lede til en erhvervsstruktur med (for) mange forurenende virksomheder. Både husholdninger og virksomheder bør indregne miljøomkostninger i deres adfærd. Det vil sikre en omstilling til rene jobs eller ligefrem grønne jobs i - 4 -

5 stedet for at bevare forurenende jobs. Ved grænseoverskridende forurening, som f.eks. udledningen af drivhusgasser, udgør lækage en særlig problemstilling, som grundlæggende nødvendiggør internationale aftaler om passende regulering. I kapitlet skelnes mellem miljøproblemer relateret til indvinding af vand og miljøproblemer relateret til forurening af vand med f.eks. pesticider. Med hensyn til beskyttelse mod pesticider bliver nogle udgifter (f.eks. kompensation til landmænd for ikke at bruge pesticider) finansieret over vandprisen, dvs. af vandforbrugerne. Formandskabet mener ikke, at det er hensigtsmæssigt, at disse aktiviteter betales over vandprisen, fordi det giver anledning til en uhensigtsmæssig forvridning af vandforbruget. Nogle af rådets medlemmer har givet udtryk for, at de mener, at denne anbefaling er i strid med forureneren-betaler-princippet. Formandskabet er ikke enigt i dette synspunkt. Det er ikke vandforbrugerne, som bruger pesticider, men derimod primært landbrugserhvervet. Brug af forureneren-betaler-princippet tilsiger, at det er landbruget, som skal bære omkostningen ved ikke at bruge pesticider (f.eks. ved at undlade at kompensere lodsejere ved forbud mod brug af pesticider). Nogle af rådets medlemmer gav udtryk for, at det kunne være relevant at vurdere omkostningerne ved rensning for pesticider i stedet for forebyggelse. Formandskabet gør her opmærksom på, at der i kapitlet er gengivet beregninger, som tyder på, at det ofte ud fra en snæver økonomisk betragtning kan være billigere at rense drikkevandet. Det er dog kun nogle relativt overordnede eksempelberegninger. Kapitel III: Den Økonomiske Vækst og Miljøet Emnet for det sidste kapitel i Økonomi og Miljø, 2015 er relativt bredt, og især til dette kapitel har rådsmedlemmerne haft en del forslag til emner, som også kunne være inddraget i kapitlet eller emner, som skulle være behandlet mere tilbundsgående. Som eksempel kan bl.a. nævnes biodiversitet og økosystemydelser, barrierer for genanvendelse/genbrug, diskonteringsrate, usikkerhed og risiko, cirkulær økonomi og markedsfejl, grundigere belysning af størrelsen af de resterende fosforforekomster og endelig klimatilpasning. Formandskabet takker for de mange forslag og tager til efterretning, at der blandt medlemmerne af det Miljøøkonomiske Råd er interesse for en række problemstillinger relateret til økonomi og vækst. Sigtet med kapitlet var imidlertid at komme med en lidt mere overordnet gennemgang af centrale problemstillinger om sammenhængen mellem miljø og vækst uden at gå (for meget) i dybden med særlige problemstillinger. Formandskabet mener, at et kapitel af den karakter giver en stor bredde i forhold til den samlede rapport, idet de to første kapitler har karakter af at gå grundigere ned i mere snævre problemstillinger. Formandskabet noterer sig samtidig, at flere rådsmedlemmer har udtrykt stor tilfredshed med kapitlet om miljø og vækst

6 I kapitlet er bl.a. lavet en analyse af de globale omkostninger ved at mindske udledningen af drivhusgasser svarende til togradersmålsætningen. Det konkluderes i kapitlet, at opfyldelsen af denne målsætning vil mindske verdens BNP med ca. 2½ pct. i 2050 i forhold til ambitionsniveauet i klimapolitikken i dag. Mange rådsmedlemmer giver udtryk for, at dette er en relativt beskeden omkostning ved at nå togradersmålet. Et par rådsmedlemmer har understreget, at der er stor usikkerhed knyttet til sådanne opgørelser. Formandskabet er helt enigt i begge disse synspunkter. Flere rådsmedlemmer understreger, at klimaudfordringen er global, og at en international koordineret indsats er nødvendig for at nå målet på en omkostningseffektiv måde. Nogle rådsmedlemmer lægger vægt på, at dansk eller europæisk enegang kan være problematisk ud fra bl.a. konkurrenceevnehensyn, men andre fremhæver, at vanskeligheder ved at blive enige om f.eks. et globalt kvotemarked eller en fælles CO 2 - afgift betyder, at hvert enkelt land må gøre, hvad det kan for at mindske den globale udledning. Formandskabet er opmærksomt på, at det er overordentlig vanskeligt internationalt at nå til enighed om en bindende aftale for begrænsning af udledningen af drivhusgasser og om systemer til implementering af de aftalte begrænsninger, men tvivler desværre på, at der kan opnås de nødvendige reduktioner uden sådanne internationale foranstaltninger. I kapitlet er der en beskrivelse af materialeforbruget, hvor der i Danmark kun har været en svag stigning i forbruget af materialer. I kommentarerne er givet udtryk for, at dette kan skyldes, at man ikke medregner den materielle import som følger af, at en del produktionsvirksomhed er flyttet til udlandet. Det er imidlertid en misforståelse, da den beregnede udvikling i det danske materialeforbrug inkluderer (netto-)import af færdigvarer, råstoffer og halvfabrikata. Det er i kapitlet fremhævet, at BNP ikke er et godt mål for udviklingen i velfærden, og at det i den forbindelse kan være problematisk at have specifikke vækstmål for BNP. Formandskabet finder det også positivt, at der internationalt arbejdes på at udvikle bedre indikatorer for bæredygtighed og grønne regnskaber. Også flere rådsmedlemmer giver udtryk for, at BNP ikke er et godt velfærdsmål. I kommentarerne gøres opmærksom på, at der i de næste år er afsat midler til at udvikle grønne nationalregnskaber. Der er dog rådsmedlemmer, som udtrykker skepsis overfor, om man på grund af metodemæssige udfordringer kan udvikle andre velfærdsmål en BNP, som også er anvendelige i praksis. Formandskabet hilser dog arbejdet med at udvikle grønne nationalregnskaber velkomment

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt Fortrolig (indtil torsdag den 26. februar 2015, kl. 12) Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Økonomi og Miljø 2015

Økonomi og Miljø 2015 Økonomi og Miljø 2015 Economy and Environment 2015 English Summary Vandrammedirektivet og kvælstofregulering Grundvand, drikkevand og pesticider Økonomisk vækst og miljøet Formandskabet Økonomi og Miljø

Læs mere

Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2016.

Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2016. 8.april 2016 Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2016. Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd, Michael Svarer, Lars Gårn Hansen, Carl-Johan

Læs mere

SKRIFTLIGE INDLÆG FRA DET MILJØØKONOMISKE RÅDS MEDLEMMER

SKRIFTLIGE INDLÆG FRA DET MILJØØKONOMISKE RÅDS MEDLEMMER SKRIFTLIGE INDLÆG FRA DET MILJØØKONOMISKE RÅDS MEDLEMMER På de følgende sider er gengivet skriftlige indlæg fra medlemmer af Det Miljøøkonomiske Råd. Følgende medlemmer har ønsket at give skriftlige bidrag:

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS INDHOLD Overordnet fokus Faglige projekter herunder status på igangværende projekter vedr. virkemidler

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Økonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen,

Økonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen, Økonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet/Det Miljøøkonomiske Råds formandskab Præsentation ved Miljøøkonomisk Seminar, Økonomisk Institut, 8. Marts 2012

Læs mere

KAPITEL I REGULERING AF LANDBRUGETS KVÆLSTOFUDLEDNING

KAPITEL I REGULERING AF LANDBRUGETS KVÆLSTOFUDLEDNING KAPITEL I REGULERING AF LANDBRUGETS KVÆLSTOFUDLEDNING I.1 Indledning Kystvandes økosystemer giver samfundsværdier For mange næringsstoffer skader økosystemer Målsætninger for reduktion af kvælstofudledninger

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen

Læs mere

Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 27. november 2000. Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed

Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 27. november 2000. Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed i:\doer-11-00\kap-2-mw.doc Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 27. november 2000 Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed I dette papir resumeres og kommenteres

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Økonomi og Miljø 2011

Økonomi og Miljø 2011 Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 EPU alm. del Bilag 170, MPU alm. del Bilag 396 Offentligt Økonomi og Miljø 2011 Det Miljøøkonomiske Råds formandskab 23. februar 2011

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

RESUME. Værdi af statistisk liv. Dette års rapport fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler:

RESUME. Værdi af statistisk liv. Dette års rapport fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: RESUME Dette års rapport fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: Værdi af statistisk liv Luftforurening Danmark fossilfri 2050 Formålet med det første kapitel er at undersøge,

Læs mere

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jesper Jespersen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jesper Jespersen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogen er en lærebog i miljøøkonomi, der giver en ikke-teknisk fremstilling af de væsentligste miljøøkonomiske problemstillinger. Ved hjælp af simple

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Høring af EU Kommissionens forslag til afgørelse om 6. miljøhandlingsplan

Høring af EU Kommissionens forslag til afgørelse om 6. miljøhandlingsplan Høring af EU Kommissionens forslag til afgørelse om 6. miljøhandlingsplan Generelt Med udløbet af det seneste miljøhandlingsprogram har Kommissionen taget initiativ til en handlingsplan for den næste tiårs-periode.

Læs mere

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug.

en økonomisk disciplin med fokus på Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen af forurening via produktion og forbrug. Jørgen Birk Mortensen Økonomisk Institut Miljøøkonomi en økonomisk disciplin med fokus på eksternaliteter offentlige goder betydningen af ejendomsret. Sammenhænge mellem miljø og økonomi. Frembringelsen

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Diskussionsoplæg Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til Møde i Det Miljøøkonomiske Råd tirsdag den 28. februar 2017

Diskussionsoplæg Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til Møde i Det Miljøøkonomiske Råd tirsdag den 28. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 272 Offentligt Diskussionsoplæg Udarbejdet af formandskabet for De Økonomiske Råd til Møde i Det Miljøøkonomiske Råd tirsdag den 28. februar 2017 Regulering

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg

Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg Fremtidens regulering af arealer og staldanlæg Hans Peter Olsen Miljøstyrelsen Natur- og Miljøkonferencen, 21. maj 2014 Temaer Den store sammenhæng Arealregulering Anlægsreguleringen Adskillelse af arealregulering

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden

Læs mere

KAPITEL II GRØNNE AFGIFTER

KAPITEL II GRØNNE AFGIFTER KAPITEL II GRØNNE AFGIFTER II.1 Indledning Miljø- og provenumålsætning 9 pct. af skatter og afgifter Konkurrenceevne og fordeling leder til fritagelser Formålet med kapitlet Der er stort fokus på grønne

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst

Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst Oplæg ved Miljøministeriets seminar om Vandrammedirektivet, 30. maj 2011 v. Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvorfor skal vi bekymre os om vandmiljøet?

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Økonomi og Miljø 2017

Økonomi og Miljø 2017 Økonomi og Miljø 2017 Economy and Environment 2017 English Summary Regulering af landbrugets kvælstofudledning Grønne afgifter og effektiv miljøregulering Ægte opsparing Formandskabet Økonomi og Miljø

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret regulering Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret

Læs mere

Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER

Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER Målrettet regulering hvem skal betale for forskelsbehandling? HELLE TEGNER ANKER HTA@IFRO.KU.DK Oversigt Målrettet regulering Er der forudsat kompensation? Hvad siger juraen? Grundlovens 73 Ekspropriation

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Nabotjek af kvælstof- og fosforregulering

Nabotjek af kvælstof- og fosforregulering Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 163 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Nabotjek af kvælstof- og fosforregulering 1 09-12-2015 Analysens elementer En beskrivelse af EU-direktiver,

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af gødskningsloven

Høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af gødskningsloven Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 L 112 Bilag 1 Offentligt Vipperød, den 7. november 2014 Høringssvar vedrørende udkast til forslag om ændring af gødskningsloven Tak for muligheden for

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet

Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet R EDSKAB Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet Indledning Oplandet til Odense Fjord indgår i et EU-pilotprojekt, hvor en række europæiske vandoplande er udvalgt med henblik

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner

Læs mere

Økonomi og Miljø $ 2009

Økonomi og Miljø $ 2009 Økonomi og Miljø $ 2009 Economy and Environment $ 2009 $ English Summary Søer, vandløb og kystnære vande Grønne afgifter Energifremskrivning Klimapolitik uden for kvotesektoren Økonomi og Miljø 2009 Signaturforklaring:

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

EU s krav i et juridisk perspektiv. Helle Tegner Anker

EU s krav i et juridisk perspektiv. Helle Tegner Anker EU s krav i et juridisk perspektiv Helle Tegner Anker 23/01/2017 2 Oversigt De EU-retlige forpligtelser Fokus på vandrammedirektivet og habitatdirektivet Opnå miljømål og undgå forringelse Områdespecifikke

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger Tilbage til fremtiden hvad skete der i 2016? Årsmøde - Planterådgivning, den 24. november 2016 Beretning v. Hans Chr. Holst og Allan Olesen Landbrugspakken det var hårde forhandlinger 1 Ny organisering

Læs mere

Notat. om nitratmodellen i relation til husdyrbrug 1. INDLEDNING

Notat. om nitratmodellen i relation til husdyrbrug 1. INDLEDNING J.nr.: 7510479 SFS/STTA Notat om nitratmodellen i relation til husdyrbrug 1. INDLEDNING Miljøstyrelsen har bedt mig vurdere, om der i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3 i Rådets direktiv af 21. maj

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)

Læs mere

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 158 Offentligt 23. februar 2009 Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten a) Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Grøn Vækst. v. Direktør Miljø & Energi, Niels Peter Nørring. Debatmøde om Planteproduktion i Danmark November 2010

Grøn Vækst. v. Direktør Miljø & Energi, Niels Peter Nørring. Debatmøde om Planteproduktion i Danmark November 2010 Grøn Vækst v. Direktør Miljø & Energi, Niels Peter Nørring Debatmøde om Planteproduktion i Danmark November 2010 Kommissoriet for Grøn Vækst.Regeringen ønsker en Grøn Vækstvision, der forener et højt niveau

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse

»Grundvandsbeskyttelse »Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere