Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2018

Transkript

1 Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2018 EM 2018/omdeles November 2018

2 Forord Den grønlandske økonomi er kendetegnet ved, at de selvstyreejede selskaber har en stor betydning for produktion, indkomst og beskæftigelse i samfundet. De selvstyreejede selskabers aktiviteter omfatter dels traditionelle offentlige aktivitetsområder som infrastruktur, men også inden for erhvervsvirksomhed, hvor aktiviteterne blandt andet omfatter fiskeri, skibstrafik samt engros- og detailhandel. Overordnet set er de selvstyreejede virksomheder organiseret i enten aktieselskabsform eller som en nettostyret virksomhed. Ved udgangen af 2017 ejede selvstyret aktier i 15 aktieselskaber, hvoraf 13 er helejet og 2 er delvist selvstyreejede. Derudover har selvstyret 3 nettostyrede virksomheder. De selvstyreejede selskaber og virksomheder har gennemgående en stærk og professionel ledelse i direktion og bestyrelse. Naalakkersuisut prioriterer en optimal ledelsessammensætning i selskaber og virksomheder, således at ledelsen rummer et solidt kendskab til samfundsforholdene og til leldelse inden for det område, virksomheden opererer i. Selskabsredegørelsen beskriver selskabernes resultater i 2017 både i tal og i ord. Naalakkersuisut er af den overbevisning, at det er overordnet set er positiv læsning. Med disse ord vil jeg ønske god læselyst. Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen 2

3 Indhold 1. Indledning Personalepolitik Mangfoldighed Åbenhed og gennemsigtighed Opsamling og initiativer for det kommende år Selvstyrets aktieposter m.v Selvstyrets aktieposter Om regnskabsåret Omsætning Årets resultat Afkast til aktionæren udbytteindtægter og kapital indskud Udbytte Kapitalindskud Nettorentebærende gæld Lønudvikling og antal ansatte Skattebetalinger fra Selvstyrets selskaber...20 Bilag 1 - Definitioner og nøgletal...21 Bilag 2 - Om de enkelte aktieselskaber...23 Bilag 3 INI A/S...24 Bilag 4 - Great Greenland A/S...26 Bilag 5 - Greenland Oil Spill Response A/S...28 Bilag 6 - Greenland Holding A/S...30 Bilag 7 - Ejendomsaktieselskabet Illuut A/S...32 Bilag 8 KNI A/S...34 Bilag 9 - Nunaoil A/S...37 Bilag 10 Royal Arctic Line A/S...39 Bilag 11 - Royal Greenland A/S...42 Bilag 12 - Tele Greenland A/S...45 Bilag 13 - Visit Greenland A/S...47 Bilag 14 - Air Greenland A/S...49 Bilag 15 - GrønlandsBANKEN A/S...52 Bilag 16 - Sikuki Nuuk Harbour A/S...54 Bilag 17 Kalaallit Airports A/S...56 Bilag 18 - Nukissiorfiit...58 Bilag 19 - Asiaq...60 Bilag 20 - Mittarfeqarfiit

4 1. Indledning Redegørelsen vil som i de foregående år fokusere på de selvstyreejede aktieselskaber. Endvidere omtales udviklingen i de nettostyrede virksomheder. De nettostyrede virksomheder er dog ikke i fokus i redegørelsen, men er medtaget på relevante steder og kan findes i bilag Ved at inkludere de nettostyrede virksomheder i redegørelsen gives der et overblik over selvstyrets samlede ejerskabsrolle til virksomheder. En mere sammenhængende opgørelse for alle Selvstyrets virksomheder bidrager til en styrkelse af beslutningsgrundlaget og økonomistyringen i den samlede offentlige sektor. Dette ligger også i tråd med EU s anbefalinger i forhold til en styrkelse af økonomistyringen. 2. Personalepolitik Det er vigtigt at sikre sig, at de offentligt ejede selskaber hver især har en personalepolitik. Personalepolitikken på en arbejdsplads har mange funktioner. Den er med til at gøre selskabernes organisation fleksibel, at skabe trivsel blandt medarbejderne, og giver mulighed for udvikling af de rette kompetencer for medarbejderne, så arbejdsopgaverne bliver udført så effektivt og kvalificeret som muligt. Den skal samtidig bidrage til at rekruttere fremtidige ledere ved at finde personer med lederpotentiale og udvikle disse til at varetage ledelsesfunktioner. 3. Mangfoldighed Naalakkersuisut ønsker at sikre kvinder og mænd lige muligheder for indflydelse og deltagelse i erhvervslivet. Det er et erklæret politisk mål at styrke den samfundsøkonomiske udvikling, ved at skabe fokus på den samlede talentmasse og ved at fremme en ligelig kønsfordeling i ledelses- og beslutningsprocesserne. Der har derfor været et særligt fokus på at opnå ligelig kønsfordeling blandt de bestyrelses-medlemmer, som Naalakkersuisut udpeger. I nogle af selskaberne er Naalakkersuisut ikke i stand til at bestemme bestyrelsessammensætningen, idet selskaberne kun er delvist ejet af Selvstyret. Her kan nævnes et eksempel som Air Greenland, hvor Naalakkersuisut vælger to medlemmer, mens henholdsvis den danske stat og SAS ligeledes vælger to medlemmer hver til bestyrelsen. I GrønlandsBANKEN udpeges bestyrelsen af flere aktionærer, hvorfor denne ikke indgår i tabellen. 4

5 Tabel 1. Oversigt over, i hvilket omfang den kønsmæssige sammensætning af de af Naalakkersui sut udpegede bestyrelsesmedlemmer, opfylder intentionen i ligestillingslovens 7. Aktieselskaber / År opfyldt (m/k) opfyldt (m/k) opfyldt (m/k) opfyldt (m/k) opfyldt (m/k) Air Greenland* Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Great Greenland Ja (2/2) Ja (2/3) Ja (2/3) Ja (2/3) Ja (3/2) Greenland Holding Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/3) Greenland Oil Spill Response Ja (1/2) Ja (1/2) Ja (1/2) Ja (1/2) Ja (1/2) Illuut Nej (3/0) Nej (3/0) Ja (1/2) Ja (1/2) Ja (1/2) INI Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (3/2) Kalaallit Airports Ja (3/2) Nej (4/2) KNI Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (2/3) NunaOil Ja (3/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (3/2) Ja (2/1) Royal Arctic Line Ja (2/3) Ja (2/3) Ja (2/3) Ja (2/3) Ja (2/3) Royal Greenland Ja (2/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Sikuki Nuuk Harbour Ja (3/2) Ja (3/2) Ja (3/2) Ja (3/2) Ja (3/2) TELE Greenland Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/3) Ja (2/3) Ja (2/2) Visit Greenland Ja (2/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Nej (2/4) Kilde: Årsrapporter *Delvist ejerskab Note: Det bemærkes, at selskaber, hvor Naalakkersuisut ikke selv udpeger hele eller dele af bestyrelsen er udeladt. Endvidere bemærkes det, at Naalakkersuisut ikke i alle de medtagne selskaber udpeger samtlige bestyrelsesmedlemmer, hvorfor bestyrelserne samlet set ikke nødvendigvis opfylder intentionen i ligestillingslovens Åbenhed og gennemsigtighed Der er fortsat fokus på øget åbenhed og gennemsigtighed i de selvstyreejede selskaber. Her har der været fremgang at spore i forhold til sidste par års redegørelser. Forventningerne er derfor fortsat, at selskaberne har en hjemmeside, der giver samfundet god mulighed for at forstå selskabet, dets forrentning og rammerne for selskabets virksomhed. Det er derfor igennem retningslinjerne de enkelte selskaber pålagt at skabe større åbenhed og gennemsigtighed via den tilgængelige information på deres hjemmeside. Følgende oplysninger skal derfor være tilgængelige på selskabernes hjemmeside: Godkendte årsrapporter for de seneste tre år, 157b - selskabsmeddelelser for de seneste tre år for selskaber, som er omfattet af aktieselskabsloven, 2a - gældende vedtægter, Oversigt over bestyrelsesmedlemmerne og direktions kompetencemæssige baggrund med fokus på hvilke specifikke kompetencer, det enkelte medlem tilfører bestyrelsen, og Organisationsdiagram. Der er som følge af det større fokus på åbenhed og gennemsigtighed et øget fokus på evaluering af bestyrelsens kompetencer. Naalakkersuisut forventer derfor, at årsrapporterne fra de selvstyreejede selskaber indeholder en oversigt med billede af bestyrelsesmedlemmerne og direktionen samt en kort beskrivende tekst om deres kompetencer. Det er samtidig forventningen, at der i årsrapporten fremover redegøres for direktionens aflønning, vilkårene for eventuelle bonusordninger, fratrædelsesgodtgørelser og lignende fordelt på direktionsmedlemmer. Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 ift. 157b og 2a 5

6 5. Opsamling og initiativer for det kommende år Mange af de mål, anbefalinger og planlagte handlinger, der er sat i gang, forventes løbende at blive opdateret og udviklet. Selskaberne befinder sig i en verden, som er i konstant forandring og de må løbende tilpasse sig udviklingen. Derfor må elementer som målepunkter og kapitalstruktur årligt justeres. Fokusområder for det kommende år: Målepunkter: Der skal fortsat arbejdes henimod målepunkter for hvert enkelt af de selvstyreejede selskaber. I første omgang er der særligt fokus på målepunkter for de større selskaber. Dette arbejde pågår sideløbende og sammen med arbejdet med at opdatere de forskellige styringsredskaber, som danner en del af de samlede rammer for de selvstyreejede selskaber. Kapitalstruktur og udbyttepolitik: Det er et vigtigt fokusområde for Naalakkersuisut at undgå eller afvikle overkapitalisering af de selvstyreejede selskaber, dvs. at undgå passiv kapitalanbringelse i selskaberne. Som eksempel kan det nævnes, at der i 2016 blev foretaget en udbyttebetaling i Air Greenland der skabte en bedre kapitalopsætning for selskabet. Principielt skal det tilstræbes, at tilgængelige økonomiske ressourcer af denne karakter anvendes til aktive investeringer, f.eks. samfundsøkonomisk rentable infrastrukturinvesteringer, såsom investeringen i det i 2016 oprettede aktieselskab Kalaallit Airports A/S, hvis formål er at anlægge og drive lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Forretningsmæssigt sigte: Selskabsformen er valgt, fordi Naalakkersuisut ønsker, at driften af selskaberne skal foregå med et forretningsmæssigt sigte og uden for det politisk/administrative system. Naalakkersuisut har en forventning om, at selskabernes drift skaber et økonomisk overskud som gør, at selskaberne er i stand til selv at varetage drifts- og investeringsbehov i selskabet, og som giver et rimeligt økonomisk afkast til Landskassen. De opgaver, som ikke kan løses på markedsvilkår, f.eks. fordi de ikke er rentable, skal løses gennem koncessioner og servicekontrakter. Professionelle og kompetente bestyrelser: Naalakkersuisut vægter fortsat det strategiske arbejde med ejerskabet højt. Fokus er navnlig sammensætning af bestyrelserne, idet dette er et anliggende for Naalakkersuisut at tage stilling til i forbindelse med generalforsamling i selskaberne. Bestyrelsesevalueringer er med til at sikre, at bestyrelserne samlet besidder de rette kompetencer. På linje med forrige år, vil bestyrelsesevalueringerne i slutningen af 2018 blive brugt som en del af vurderingsgrundlaget frem mod generalforsamlingerne i Udvikling af arbejdskraft og ledelse: Naalakkersuisut vil fortsat prioritere, at grønlandsk arbejdskraft anvendes i selskaberne. Naalakkersuisuts påvirkning af rekrutterings- og udviklingsinitiativer i selskaberne skal naturligvis ske med respekt for ledelsens forrentningsmæssige råderum og den rollefordeling mellem aktionær, bestyrelse og daglig ledelse, som følger af den lovbestemte ansvarsfordeling i selskabsloven. Videre vil Naalakkersuisut - i det omfang det er muligt og relevant - arbejde med at indføre bestemmelser i serviceaftaler og koncessioner, som indeholder krav vedrørende anvendelse af grønlandsk arbejdskraft. I forlængelse af dette kan det her nævnes, at selskaberne også bør have fokus på at sikre lærepladser og trainee-ordninger, som blandt andet kan medvirke til at skabe dels et mere rummeligt arbejdsmarked, dels udvikle ledere og specialister særligt med fokus på lokal arbejdskraft. Årlig redegørelse til Inatsisartut 2018: Naalakkersuisut ønsker forsat i lighed med nærværende redegørelse at komme med en årlig redegørelse til Inatsisartut, som skal indeholde en opdatering af nøgletal om selskabernes udvikling og behandle rele- 6

7 vante temaer af interesse for Inatsisartut i forhold til selskaberne. Herudover er de nettostyrede virksomheder en fast bestanddel af redegørelsen fremadrettet. Samarbejde vedrørende anlægssektorplanlægning: Naalakkersuisut har besluttet, at der skal udarbejdes rullende anlægssektorplaner. Flere af selskaberne og virksomhederne har til opgave at bidrage direkte med anlægssektorplaner for deres respektive områder. Det gælder blandt andet TELE Greenland A/S, Nukissiorfiit og Mittarfeqarfiit. Disse virksomheders planlægning omkring deres respektive infrastrukturanlæg har stor betydning for den samlede infrastruktur i samfundet. Det er derfor af væsentlig betydning, at selskabernes anlægsplaner bliver beskrevet og opdateret i de rullende anlægssektorplaner, så de er synlige for de øvrige sektorer, som dermed kan foretage deres planlægning ud fra disse basissektorers anlægsplanlægning og der kan finde den nødvendige koordinering sted på tværs af sektorer. Dette naturligvis under hensyntagen til eventuelle konkurrencemæssige restriktioner for selskaberne. Aktivt ejerskab: Aktivt ejerskab betegner den proces, hvori der arbejdes med en langsigtet strategisk ramme for selskaberne. Baggrunden er et ønske om at sikre, at selskabernes udvikling stemmer overens med den ønskede udvikling i samfundet. Det er vigtigt bl.a. af den årsag, at udviklingen i selskaberne har stor betydning for samfundsgrundlaget i Grønland. Det er igennem det aktive ejerskab, at Selvstyret i dialog med selskabernes ledelse skal vurdere på hvordan en værdiskabende udvikling sikres. I arbejdet med det aktive ejerskab vil alle tidligere styringsdokumenter herunder retningslinjerne for god selskabsledelse og ejerskabsredegørelsen blive revideret og opdateret. De vil blive tilpasset den udvikling som har været de seneste år, hvorefter de vil udgøre en afgørende del af det samlede styringsværktøj som Selvstyret har til rådighed i forvaltningen af ejerskabet af de selvstyreejede selskaber. Det er vigtigt at slå fast, at det aktive ejerskab er en fælles proces mellem Selvstyret og de selvstyreejede selskaber. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på, hvad selskabets formål er, og hvilken retning selskabet skal udvikle sig i, herunder den fremtidige ejerstruktur. Vurderingen af hvordan selskabet løser opgaverne, bør overlades til de enkelte bestyrelser og direktioner. Det aktive ejerskab udformes og udøves individuelt for det enkelte selskab. Der skal tages hensyn til de konkrete udfordringer og udviklingsmuligheder, som selskabet har. Derudover skal det aktive ejerskab rumme et hensyn til, hvordan Naalakkersuisut ønsker, at selskabet understøtter samfundets udvikling. Forventningerne til de selvstyreejede selskaber er mange og forskellig-artede. Der er derfor behov for, at Naalakkersuisut anlægger en helhedsbetragtning i den samlede ejerpolitik, så den stemmer overens med eventuelle sektorplaner. Det er hensigten, at der fra det enkelte fagdepartement udarbejdes planer for det enkelte selskab, hvor det i første omgang udarbejdet for de selskaber, der har et stort overlap med Naalakkersuisuts øvrige indsatser. Det gælder først og fremmest fire af de store selvstyreejede selskaber KNI, Royal Greenland, Tele Greenland og Royal Arctic Line. Kommunikation mellem Naalakkersuisut og de selvstyreejede selskaber: Naalakkersuisut kommunikerer med bestyrelserne og fastsætter bestyrelsernes honorar. I forhold til direktionen er det bestyrelsen, der kommunikerer og beslutter bl.a. lønforhold. Principperne vedrørende lønforhold i direktionerne er kommunikeret ud i Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber (2011). 7

8 Internationalt samarbejde: Flere lande og organisationer arbejder med strategier og vidensdeling om ejerskab af selskaber. Der oparbejdes således viden inden for området, og Selvstyret kan med fordel få inspiration fra andre lande, når nye tiltag og anbefalinger udarbejdes. Her kan nævnes OECD s principper for statsejede selskaber, som mere end 40 lande har tiltrådt. Disse principper er med til at øge gennemsigtigheden og forbedre økonomistyringen. Da lande er forskellige og står overfor forskellige udfordringer, skal anbefalinger og tiltag ikke implementeres ukritisk, men sættes ind i en grønlandsk kontekst. Nogle kendetegn i forhold til Selvstyrets aktieselskaber er, at de fylder relativt meget i erhvervslivet og infrastrukturen. Desuden opererer de i et stort geografisk område med en lille, samt spredt befolkning. Disse kendetegn skal indgå i overvejelserne. På bestyrelsessekretariatets hjemmeside 2 findes links til udenlandske ejer-myndigheder og andre relevante ejer-relaterede links. Her finder man også information om bestyrelses- sammensætningerne i Selvstyrets aktieselskaber og andre ejer-relaterede dokumenter. Eventuel ændring af selskabsportefølje: Det bliver med jævne mellemrum overvejet, om det vil være hensigtsmæssigt at oprette nye selvstyreejede aktieselskaber og omdanne områder eller nettostyrede virksomheder til aktieselskaber. Beslutningen om omdannelse til eller etablering af et aktieselskab er politisk. Beslutningen sker efter en afvejning af fordele og ulemper ved en sådan konstruktion. I takt med udviklingen kan der opstå muligheder for at skabe konkurrence. Når grundlaget for konkurrence er til stede, kan områder liberaliseres og andre aktører kan komme ind på markedet. Når der er tilfredsstillende konkurrence på markedet kan Selvstyret vælge at privatisere deres engagement på området. Konkurrencevilkårene lokalt og inden for de forskellige sektorer er afgørende for, om områder kan overlades til det private marked, da konkurrence i de rette omgivelser er med til at skabe en naturlig prisdannelse på varer og tjenesteydelser. Alternativet med private monopoler er ikke ønskeligt, da disse er svære at regulere på en for samfundet hensigtsmæssig måde. Det er imidlertid vigtigt, at udviklingen sker i et tempo, der sikrer at priser og service til borgerne ikke forringes ved overgangen fra monopol til konkurrence. Det er således vigtigt, at lovgivningen og administrationen er klar til de udfordringer der opstår når et marked liberaliseres og sikrer en fornuftig overgang. Det forventes, at Selvstyrets selskaber arbejder for at være konkurrencedygtige og er løsningsorienteret i forhold til en eventuel liberalisering eller privatisering. Transparens i forhold til krydssubsidiering Naalakkersuisut ønsker en øget transparens omkring krydssubsidiering i selskaberne og det er derfor noget der vil være fokus på fremadrettet. Selskaberne forventes således at bidrage med blandt andet data for at opnå den ønskede gennemsigtighed

9 6. Selvstyrets aktieposter mv. Den 31. december 2017 ejede Selvstyret samlet set andel i 15 aktieselskaber, jf. tabel 2. Generelt set er de forskellige selskaber opbygget med tilhørende division eller datterselskaber. Et eksempel på dette er KNI A/S, hvor der overordnet findes to divisioner - henholdsvis varedivisionen Pilersuisoq og energidivisionen Polaroil. Datterselskaberne samt divisionerne behandles ikke særskilt i denne redegørelse, da ejerskabet udøves af koncernledelsen i de pågældende selskaber Selvstyrets aktieposter 13 af de 15 aktieselskaber er helt selvstyreejede selskaber, hvilket er ensbetydende med, at Selvstyret ejer 100 pct. af aktierne. De resterende 2 selskaber er delvist selvstyreejede, hvor Selvstyret har en ejerandel på under 50 pct. af aktierne. Pr. 31. december 2017 er GrønlandsBANKEN A/S det eneste af de delvist ejede selskaber, som er børsnoteret.. Tabel 2. Selskabsoversigt Aktieselskab Air Greenland Great Greenland Greenland Holding Greenland Oil Spill Response GrønlandsBANKEN Illuut INI Kalaallit Airports KNI NunaOil Royal Arctic Line Royal Greenland Sikuki Nuuk Harbour TELE Greenland Visit Greenland Ejerandel 37,5 procent 100 procent 100 procent 100 procent 8,4 procent 100 procent 100 procent 100 procent 100 procent 100 procent 100 procent 100 procent 100 procent 100 procent 100 procent Kilde: Bestyrelsessekretariatet 9

10 6.2. Om regnskabsåret 2017 De generelle konjunkturer var i 2017 knapt så stærke som i Det skønnes på nuværende tidspunkt, at Grønland i 2017 har oplevet en mindre økonomisk vækst på 1,6 procent af BNP. Det ligger under 2016, hvor væksten var 7,7 procent af BNP. Væksten har dog i flere år været positiv og perioden med negativ vækst fra må siges at være brudt. Selskaberne kom pænt gennem året og omsætningen i selskaberne har i 2017 sammenlagt vist en mindre stigning i forhold til de forrige år. Der har både været fremgang og tilbagegang i forhold til selskabernes omsætning. Primært er det KNI, Sikuki Nuuk Harbour og Royal Greenland, som har haft fremgang i omsætningen. En mindre nedgang i den samlede omsætning for selskaberne er grundlag for, at det samlede årsresultat for de 15 helt eller delvist selvstyreejede selskaber er mindre i 2017 end i regnskabsåret Udbyttebetalingerne for 2017 er ikke forringet i forhold til Niveauet i 2016 var højt, grundet ekstraordinært udbytte i forbindelse med den ordinære generalforsamling i Tele Greenland A/S. I 2017 har udbyttet fra især Tele Greenland i form af ordinært udbytte og ekstraordinært udbytte været med til at holde et niveau omkring 180 mio.kr., hvilket der er budgetteret med. I forhold til selskabernes gæld er denne i 2017 samlet set blevet mindre. Flere af selskaberne har i årets løb nedbragt gældsposterne uden at påtage sig nye. Tabel 3. Hovedtal i mio.kr. for de Selvstyreejede selskaber Selvstyreejede selskaber Nettoomsætning Resultat efter Gæld Egenkapital skat/før bevilling Air Greenland* 1.304,8 71,1 313,9 700,7 Great Greenland 13,2-1,8 26,5 26,5 Greenland Holding 29,3 16,5 18,5 314,3 Greenland Oil Spill Response 1,5-2,3 0,4 17,3 GrønlandsBANKEN* 309,6 132, ,9 958,5 Illuut 69,8 12, ,9 139,1 INI 90,3 4,8 21,5 62,4 Kalaallit Airports -2,3-10,1 98,4 189,9 KNI 2.428,2 103,4 908, ,6 NunaOil 0,0-3,0 22,7 14,1 Royal Arctic Line 795,6-6,6 446,3 642,1 Royal Greenland 5.612,9 158, , ,5 Sikuki Nuuk Harbour 43,3 8,5 564,7 103,6 TELE Greenland 846,1 147,2 152, ,6 Visit Greenland 20,9 7,7 2,5 4,3 Asiaq** 17,6 3,2 5,0 20,9 Mittarfeqarfiit** 413,1-37,7 118, ,5 Nukissiorfiit** 836,1-12, , ,6 Kilde: Årsrapporter 2017 Note: *Delvist ejet. **Nettostyret virksomhed her er vist resultat før bevilling og ikke resultat efter skat. Det efterfølgende afsnit giver et overblik over den samlede omsætning for den seneste fem årige periode for de helt eller delvist selvstyreejede selskaber samt et tilsvarende overblik over årets resultat. Information om de enkelte selskabers nøgletal findes i bilag De nettostyrede virksomheder er ikke medregnet i de samlede beregninger af selskabernes nøgletal. 10

11 Omsætning Nedenstående figur 1 viser den samlede omsætning i den seneste fem årige periode for de selvstyreejede selskaber. Figur 1. Samlet omsætning for de 15 selskaber Samlet nettoomsætning 15 12, ,0 10,7 10,5 11,6 Mia.kr Kilde: Årsrapporter Note: Nogle selskabers regnskabsår følger ikke kalenderåret eller har ændret regnskabspraksis i perioden. Derfor er der en vis usikkerhed i tabellen. Der er så vidt muligt anvendt koncerntal og der er ikke justeret for ejerandele. Den samlede omsætning for de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber, jf. figur 1, var fra 2013 og 2015 støt faldende. Dette ændrede sig dog i 2016, hvor man oplevede en fremgang i den samlede omsætning blandt de helt eller delvist selvstyreejede selskaber. Dette blev i 2017 afløst af en nedadgående udvikling og således er den samlede omsætning er faldet fra et niveau omkring 12,9 mia.kr. i 2016 til ca. 11,6 mia.kr. i Udviklingen skyldes primært en tilbagegang omsætningen hos Royal Greenland. Det bør nævnes, at Royal Greenland i regnskabsperioden for 2016 ændrede regnskabspraksis og afrapporterede for 15 måneder, hvilket var med til at flytte omsætning fra 2015 til 2016 i figur 1. Derfor skal realnedgangen mellem 2016 og 2017 tages med forbehold. 11

12 Som det fremgår af omstående figur 2, så står Royal Greenland for godt halvdelen af den samlede omsætning for selskaberne, og denne har i de seneste fem år ligget mellem 44 og 54 pct. Udviklingen i Royal Green land har derfor stor betydning for Grønland. Af nedenstående figur 2 ses det også at den samlede omsætning i de selvstyreejede selskaber primært udgøres af tre selskaber, Royal Greenland, Air Greenland og KNI, som tilsammen bidrager med over 80 % af den samlede omsætning i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber. Herudover udgør Royal Arctic Line og Tele Greenland også en relativ stor del. Figur 2. Samlet omsætning for 2017 fordelt på selskaber Nettoomsætning fordelt på selskaber , Mio.kr , ,8 Air Greenland (11,28%) INI (0,78%) Kilde: Årsrapporter ,1 795,6 309,5 90,3 69,8 13,2 29,3 1,5 0,0 43,3 20,9 KNI (21,00%) Illuut (0,60%) Great Greenland (0,11%) Greenland Holding (0,25%) GOSR (0,01%) GrønlandsBANKEN (2,68%) NunaOil (0,00%) Sikuki (0,37%) TELE Greenland (7,32%) Royal Arctic Line (6,88%) Visit Greenland (0,18%) Royal Greenland (48,53) Årets resultat Det samlede årsresultat for de helt eller delvist selvstyreejede selskaber er i 2017 faldet til et niveau omkring 400 mio.kr. Baggrunden for tilbagefaldet i det samlede årets resultat kan primært henføres til at ændringen i Royal Greenlands regnskabspraksis fra 2016 nu er normaliseret. Niveauet for årets resultat i 2016 har således været kraftigt påvirket af at Royal Greenland aflagde regnskab for 15 måneder. Dertil har Royal Arctic Line leveret et negativt og ikke tilfredsstillende resultat på godt 7 mio.kr. underskud i I regnskabsåret for 2017 har følgende selskaber dog forbedret resultaterne fra Greenland Holding og Sikuki Nuuk Harbour har begge forbedret årets resultat med godt 10 mio.kr. Tele Greenland har forbedret resultatet med cirka 17 mio.kr. hvilket er den bedste forbedring blandt de helt selvstyrede selskaber i Air Greenland oplevede en fremgang i årets resultat på 19 mio. kr. der blandt andet skyldes, at de har indfriet deres forventninger til væksten. Selskabets resultat ville være højere, hvis man ikke var nødsaget til at skrotte en helikopter. 12

13 Af figur 3 fremgår de seneste fem års resultater samlet for af de selvstyreejede aktieselskaber. Figur 3. Samlet års resultat efter skat i Dkk. for de helt eller delvist selvstyreejede selskaber Årets resultat Mio.kr Kilde: Årsrapporter Note: Nogle selskabers regnskabsår følger ikke kalenderåret eller har ændret regnskabspraksis i perioden. Derfor er der en vis usikkerhed i tabellen. Der er så vidt muligt anvendt koncerntal og der er ikke justeret for ejerandele Afkast til aktionæren udbytteindtægter og kapitalindskud Udbyttebetalinger i de selvstyreejede aktieselskaber er at betragte som en forrentning af den indskudte kapital. Udbyttebetalingerne fra de enkelte selskaber skal naturligvis ske på en forsvarlig måde, så selskaberne har tilstrækkelig egenkapital til at modstå midlertidige eller uforudsete fald i indtjeningen. Samtidigt skal der være plads til, at selskabet i fornødent omfang kan foretage nye investeringer. Derudover sker udbyttebetaling på baggrund af selskabets årsresultat. Samtidigt skal det holdes for øje, hvilken kapitalstruktur, der er i selskaberne, og hvilke behov selskaberne har for kapital de kommende år. Resultaterne og udviklingen i selskaberne er derfor afgørende for udbyttebetalingen til Selvstyret. Det er klart, at samfundets behov såvel som, de forretningsmæssige muligheder kan begrunde en afvigende udbyttepolitik i et eller flere selskaber. 13

14 Udbytte På baggrund af resultaterne for 2017 er der fra enkelte selskaber efterfølgende udbetalt udbytte. Et større bidrag fra enkelte selskaber har medført, at den samlede udbyttebetaling for regnskabsåret 2017 ligger en del over niveauet fra sidste års udbyttebetaling. Resultatet for 2017 er højere givet det ekstraordinære udbytte fra Tele Greenland A/S, samt aktiesalget af GrønlandsBANKEN aktier til Greenland Holding A/S som efterfølgende med godkendelse fra Finans- og Skatteudvalget er indskudt i Kalaallit Airports A/S. De seneste fem års udbytte fremgår af nedenstående tabel 4. Tabel 4. Samlede nettoindtægter til Selvstyret fra de 15 selskaber År R2013 R2014 R2015 R2016 FL2017 Samlede nettoindtægter i mio.kr. 238,3 216,1 248,8 219,6 148,9 Heraf udbytte 186,1 136,3 226,1 215,9 252,2 Kilde: : konto i FL2015-FL : FL2018. Note: I denne tabel indgår kun den udbytteandel, der er tilgået Selvstyret fra de nuværende 15 aktieselskaber. Tabel 4. dækker over indtægter fra udbytte, fra udlodning ved kapitalnedsættelse og ved salg af aktier og eventuelle andre indtægter, som fremkommer i kraft af Grønlands Selvstyres helt eller delvise ejerskab af aktieselskaber. Udbyttet fastsættes som tidligere nævnt i balance mellem på den ene side selskabernes behov for, at kunne konsolidere samt at kunne foretage nyinvesteringer og på den anden side Selvstyrets krav om forrentning af den indskudte kapital. Da behovene for nyinvesteringer og konsolidering er meget forskellige fra selskab til selskab er det ikke muligt, at have en egentlig udbyttestrategi for selskaberne. Derudover sker udbyttebetalingen på baggrund af selskabernes årsresultater. Samtidig holdes det for øje, hvilken kapitalstruktur der er i selskaberne, og hvilke behov selskaberne har for kapital i de kommende år. Resultaterne og udviklingen i selskaberne er derfor afgørende for udbyttebetalingen til Selvstyret. De største bidragsydere til udbyttebetalingen i 2017 var Air Greenland, Royal Greenland, KNI og Tele Green land. Især Royal Greenland og Tele Greenland har opnået en kapitalstruktur, der kan forsvare et højt udbytte, når resultaterne tillader det Kapitalindskud Nedenstående tabel 5 viser kapitalindskud i selskaber i den seneste fem årige periode. Tabel 5. Kapitalindskud til de Selvstyreejede selskaber År R2013 R2014 R2015 R2016 FL2017 Kapitalindskud i mio.kr. 140,0 54,5 15,0 294,3 0 Kilde: Finanslov I 2013 og 2014 har Selvstyret anvendt midler til kapitalindskud i aktieselskabet Sikuki Nuuk Harbour A/S, hvis opgave det er at etablere en ny containerhavn placeret på Admiralitetsøerne i Nuuk. Great Greenland A/S har i perioden samlet set modtaget et kapitalindskud på godt 65 mio. kr. ved løbende tilførsler. 14

15 I 2016 har Selvstyret anvendt tekstanmærkningen i finansloven, som gør det muligt at indskyde ekstraordinært store udbytter fra de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber som ansvarlig lånekapital i det dengang nystiftede Kalaallit Airports A/S, hvis formål er at anlægge nye lufthavne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq Nettorentebærende gæld Den nettorentebærende gæld beregnes ved at tage den samlede rentebærende gæld og fratrække selskabernes likvide beholdninger jf. bilag 1. Nedenstående figur 4 illustrerer den nettorentebærende gæld i de fire selskaber, der har den største gæld. Blandt de øvrige selskaber er der enkelte selskaber med begrænset nettorentebærende gæld og flere selskaber med en overskydende likvid beholdning. Der er derfor reelt sket en mindre stigning på 28 mio.kr. i den samlede nettorentebærende gæld i Gældsudviklingen i Illuut påvirker den samlede gældsudvikling. Illuut påbegynder kun projekter, som er vedtaget i Finansloven, og en væsentlig del af projekterne er gældsfinansieret. Realkreditlån ydes med pant i selskabets ejendomme. Illuuts gæld til Selvstyret er rente- og afdragsfrit. Gælden var ved udgangen af 2017 på 330 mio. kr. Figur 4. Gæld i de helt eller delvist selvstyreejede selskaber samt nettostyrede selskaber Gæld i de 4 største aktieselskaber Mio.kr Rentebærende gæld Nettorentebærende gæld Kilde: Departementer for Finanser Note: De 4 selskaber med den største gæld er i denne opgørelse: Royal Greenland, Tele Greenland, KNI og Illuut 15

16 Gældsudviklingen i de fire selskaber hænger sammen med de investeringer, der foretages. Fordelingen af nettorentebærende gæld blandt selskaberne har således ændret sig over tid, dog mindre de sidste tre år. Figur 5 herunder illustrerer, at det i 2017 er Royal Greenland, Illuut, Great Greenland, Sikuki Nuuk Harbour og KNI som opererer med en positiv nettorentebærende gæld. Figur 5. Nettorentebærende gæld i Nettorentebærende gæld , Mio.kr , ,4 385,0 0 54,2 Royal Arctic Line Royal Greenland Illuut 19,2 Great Greenland KNI Sikuki Nuuk Harbour Note: Kun selskaber med en positiv nettorentebærende gæld er medtaget. I dag er den samlede nettorentebærende gæld i selskaberne fordelt over flere selskaber. Det forventes, at den nettorentebærende gæld i Royal Arctic Line vil stige i den kommende årrække grundet investeringen i nye skibe. Ligeledes vil det forventes i Tele Greenland A/S, da selskabet har påbegyndt projektarbejdet på anden fase af søkabel på Grønlands vestkyst. 16

17 I den nedenstående tabel 6 er den rentebærende gæld, nettorentebærende gæld samt de samlede gældsforpligtigelser fremhævet for hvert af de selvstyreejede aktieselskaber. Tabel 6. Rentebærende- og nettorentebærende gæld i selskaberne Selvstyreejede selskaber Rentebærende Nettorentebærende Samlede gæld gæld gældsforpligtigelser Great Greenland Greenland Holding Greenland Oil Spill Response Illuut INI Kalaallit Airports KNI NunaOil Royal Arctic Line Royal Greenland Sikuki Nuuk Harbour TELE Greenland Visit Greenland Samlet Kilde: Departementer for Finanser juli 2018 alle tal anført i t.kr. 17

18 Lønudvikling og antal ansatte Nedenstående tabel 7 viser de seneste tal fra Grønlandsk Statistik vedrørende lønudviklingen i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber. Grundet regnskabsmæssige forhold er den opgjorte lønudvikling et år bagud, og derfor er de seneste tal fra De seneste tal for lønudviklingen viser, at den samlede lønsum i de kommercielle selskaber i 2016 steg med omkring 12,7 % i forhold til forrige år. I samme periode oplevede selskaber med kommercielle og andre specifikt definerede mål en mindre stigning på 1,0 %. Selskaber med sektorpolitiske mål samt nettostyrede virksomheder havde ligeledes en mindre stigning på omkring 3,5 %. En forklaring på at lønsummen vokser mere, end hvad kan forklares med løn- og pristilpasning kan være, at selskaberne udvider forretningsområderne og derved påtager sig flere ansatte med dertilhørende lønkrav. Tabel 7. Lønsum grupperet efter selskabernes formål Lønsum i mio. kr. grupperet efter selskabernes formål Kommercielle Selskaber Selskaber med kommercielle formål og andre specifikt definerede formål Selskaber med sektorpolitiske formål samt nettostyrede virksomheder Kilde: Grønlands Statistik juli 2018 Note: Kommercielle selskaber: GrønlandsBANKEN, NunaMinerals og Royal Greenland; Selskaber med kommercielle formål og andre specifikt definerede mål: INI, Air Greenland, Great Greenland, Greenland Holding, Greenland Oil Spill Response, Kni, Nunaoil, Royal Arctic Line, Tele Greenland; Selskaber med sektorpolitiske mål samt nettostyret virksomheder: Mittarfeqarfiit, Nukissiorfiit, Visit Greenland: Selskaber der ikke er medtaget: Asiaq udbetaler løn i centraladministration og fremgår derfor ikke af oversigten, Kalaallit Airports har endnu ikke udført regnskab og er derfor ikke taget med. I 2017 var den samlede arbejdsstyrke i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber på ansatte. Arbejdsstyrken er dermed samlet set faldet med 211 personer i forhold til 2016, hvor antallet af ansatte var Faldet svarer til at arbejdsstyrken i selskaberne er faldet med 3,9 procent fra 2016 til Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært formindskelse på 236 i antallet af ansatte hos Royal Greenland. Enkelte selskaber har som led i effektiviseringer reduceret antallet af ansatte. Eksempelvis TELE Greenland reduceret medarbejderstaben med 30 medarbejdere. Derudover har Royal Arctic Line i regnskabsåret som led i en ny strategi lavet en organisatorisk omstrukturering, hvilket har resulteret i en personaletilgang på 38 mand, hovedsagelig i Grønland. Generelt vil tendensen i selskaberne være at den almindelige, løbende produktivitetsudvikling, der skal gøre selskaberne konkurrencedygtige samtidig vil reducere medarbejderstaben. Dette er en naturlig reaktion i forsøget på at levere billigere og mere effektive ydelser til kunderne herunder borgere, samfundet og andre virksomheder. Denne udvikling er ikke så tydelig i nedenstående figur 6., da udviklingen i Royal Greenland til dels skjuler reduktionerne hos de øvrige selskaber. 18

19 I nedenstående figur 6, gives et overblik over udviklingen af det samlede antal ansatte i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber, samt de nettostyrede selskaber for perioden Figur 6. Antal ansatte i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber 8000 Antal ansatte Kilde: Årsrapporter Note: Opgørelsen omfatter også ansatte i udlandet. Det kan til grafen nævnes, at frem til 2011 faldt antallet af antal ansatte, hvorimod antallet af ansatte i 2012 og 2013 steg. I 2014 faldt antallet for, så at have en stigende udvikling frem til Det er vækst i enkelte sektorer der har resulteret i stigningen i antallet af ansatte i de Selvstyreejede selskaber i 2016 eksempelvis i Royal Greenland og KNI. 19

20 Skattebetalinger fra Selvstyrets selskaber Af nedenstående tabel 9 fremgår skat af årets resultat i selskaberne. Tabellen giver ikke et billede af den faktiske selskabsskattebetaling til Selvstyret. Den faktiske selskabsskattebetaling fremgår af den skattemæssige opgørelse i tabel 10. Samtidigt skal tabel 9 læses med forbehold for skat betalt i udlandet samt ekstraordinære nedskrivninger, der skaber forskydninger mellem årene. Tabel 9 giver således kun en indikation af niveauet i de enkelte år. Tabel 9. Regnskabsmæssig skat af årets resultat i mio.kr. År Skat af årets resultat 186,7 215,4 273,6 348,5 Kilde: Årsrapporterne Note: Regnskabsmæssig skat er her opgjort som resultat før skat, minus årets resultat. Den reelle selskabsskat for de seneste fem år fremgår af nedstående tabel 10. Tabel 10. Selskabsskat i mio.kr., der reelt er betalt til Selvstyret I de enkelte år År Årets selskabsskat Kilde: Skattestyrelsen juli 2018 og FL Selvom de to ovenstående tabeller ikke er direkte sammenlignelige, indikerer tabellerne, at den reelle skattebetaling til Selvstyret er lavere end den regnskabsmæssige. Det er særligt de gunstige afskrivningsregler, der får forskellen til at opstå i de Selvstyreejede selskaber. 20

21 Bilag 1 - Definitioner og nøgletal Begreberne rentebærende gæld og nettorentebærende gæld anvendes, når gældsudvikling skal beskrives i de selvstyreejede aktieselskaber. I udgangspunktet er den rentebærende gæld beregnet, som det fremgår nedenfor. Dette er en simpel måde at beregne den rentebærende gæld på. Tallet kan præciseres ved eksempelvis at indregne afledte finansielle instrumenter. Tabel 10. Beregningsmetode for rentebærende gæld Langfristede gældsforpligtelser + Kortfristede gældsforpligtelser + Kortfristet gæld til realkreditinstitutter eller banker = Rentebærende gæld Den nettorentebærende gæld beregnes som den rentebærende gæld minus den likvide beholdning. Da flere selskaber har større likvid beholdning end rentebærende gæld, vil den nettorentebærende gæld blive negativ. Tabel 11. Beregningsmetode for nettorentebærende gæld Rentebærende gæld - Likvide beholdninger = Nettorentebærende gæld Nøgletal anvendes ofte til at give et indblik i selskabernes tilstand og er derfor med til at give et samlet billede af, hvordan selskabets økonomi er på tidspunktet for årsrapportens fremlæggelse. Det er ikke alle nøgletal, der er lige relevante for et selskab. Det er derfor vigtigt, at man holder sig formålet med selskabet for øje og vægter de relevante nøgletal. Nedenstående fire nøgletal er ofte anvendt ved gennemgang af selskabers regnskaber. Nøgletal kan udregnes på forskellig vis, hvilket kan betyde, at der kan være mindre forskelle mellem selskabets beregning af nøgletal og beregninger foretaget af Bestyrelsessekretariatet. I flere af selskaberne er der en eller anden form for monopol eller koncession, hvorfor positive resultater ikke skal være det eneste pejlemærke for en god drift, men ligeledes at selskaberne formår at holde deres omkostninger nede. Tabel 12. Udregning af nøgletal Ejenkapitalens forrentning Overskudsgrad Årets resultat x 100 Resultat af primær drift x 100 Gns. Egenkapital Nettoomsætning Soliditetsgrad Afkastningsgrad Egenkapital Ultimo x 100 Resultat af primær drift x 100 Samlede Aktiver Ultimo Gns. Aktiver 21

22 Afkastningsgraden måler, hvorvidt et selskab er i stand til at genere overskud ud fra den samlede indskudte kapital, og indbefatter derved både egenkapital og fremmedkapital. En acceptabel afkastningsgrad skal være over markedsrenten. Egenkapitalens forrentning er et udtryk for, hvordan ejerens kapital forrentes. Det kan sammenlignes med at sætte pengene i banken. Overskudsgraden beskriver forholdet mellem overskud og omsætning. Overskudsgraden viser virksomhedens evne til at tilpasse omkostninger til indtægter. Jo højere overskudsgraden er, jo bedre er selskabet til at holde sine omkostninger nede. Hvis overskudsgraden er 8,2 % betyder det, at virksomheden tjener 8,2 øre pr. omsatte krone. Soliditetsgraden beskriver selskabets evne til at bære et større tab, da den viser forholdet mellem egenkapitalen og de samlede aktiver. Det vil sige, at jo højere tallet er, jo bedre er selskabet i stand til at klare større tab, inden kreditorerne bliver påvirket. 22

23 Bilag 2 - Om de enkelte aktieselskaber De efterfølgende bilag indeholder følgende informationer for hvert enkelt af de selvstyreejede selskabers. - Ejerandel (ultimo 2017) - Bestyrelsessammensætning (august 2018) - Oversigt over udvalgte hovedtal og nøgletal (ultimo 2017) - En kort beskrivelse af årets gang (ultimo 2017) Overordnet set beskriver hvert enkelt bilag de seneste fem års regnskab for hvert selskab, hvor disse er tilgængelige. 23

24 Bilag 3 INI A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Mads B. Christensen Medlem Line Frederiksen Adresse Medlem Kristian May Postboks 1020 Medlem (MR) Arnârak Zeeb Lennert 3911 Sisimiut Medlem (MR) Michael Renner Petersen Webadresse Adm. Direktør Henrik Rafn MR: Medarbejderrepræsentant I 1994 begyndte INI A/S at administrere udlejningsboliger for det daværende Grønlands Hjemmestyre, nu Grønlands Selvstyre og for størstedelen af de grønlandske kommuner. INI A/S varetager i dag administrationen af ca boliger. Heraf er ca boliger ejet af Selvstyret. Overordnet består selskabet af tre forretningsområder: boligadministration, ejendomsservice og administration af offentlig boligfinansiering til boligstøtte huse. Regnskabstal (i t.kr.) Resultatopgørelse Nettoomsætning Personaleomkostninger Af- og nedskrivninger Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Likvide beholdninger Egenkapital Kortfristet gæld Langfristet gæld Balancesum Antal medarbejdere Nøgletal Overskudsgrad 1,67 % 8,28 % 7,22 % 3,48 % 5,30% Afkastningsgrad 0,82 % 8,20 % 6,83 % 3,43 % 5,25% Egenkapitalens forrentning 1,91 % 9,22 % 7,10 % 2,93 % 5,24% Soliditetsgrad 47,62 % 52,11 % 58,55 % 66,35 % 67,10% Udbytte til GS i mio. kr Note: Fælles kapitalforvaltning blev nedlagt i 2013, derfor ændret balancesum, og deraf ændret soliditetsgrad, grundet markant lavere balancesum. 24

25 Årsregnskabet 2017 Selskabet har i seneste regnskabsperiode oplevet nok et år med aftagende omsætning. Resultatet før skat er dog vokset, fra et overskud på 2,5 mio. kr. før skat i 2016 til et overskud på 4,7 mio. kr. før skat i Årets resultat er således næsten fordoblet i forhold til 2016 og stadig på et fornuftigt niveau, set i lyset af den opgave som INI A/S varetager. I de kommende år vil INI A/S skulle tilpasse sig, da sektorplaner og den kommunale overtagelse af Selvstyrets boligafdelinger vil påvirke INI A/S forretningsgrundlag betragteligt. Selskabet er derfor i en situation præget af flere usikkerheder. I 2017 er der fortsat arbejdet med implementeringen af INI s strategi, Toqqavik Fokus i boligadministrationen har blandt andet været på stamdata og nedbringelse af tomgang. Endvidere har der været arbejdet en del med implementering af sektorplanerne for Selvstyrets boligmasse. Arbejdet fortsættes i 2018, stadig med fokus på at minimere tomgang, optimere tømning af saneringsplanlagte ejendomme samt afkorte sagsbehandlingstiden, eksempelvis på flytteafregninger. Selskabets nettoomsætning er kr. 1,9 mio. mindre end året før. Faldet skyldes først og fremmest et fald i indtægterne i den nye administrationsaftale for Boligstøtteområdet. Dertil kommer et fald i gebyrindtægter, som, ligesom i 2016, skyldes færre aktive restancer og dermed et fald i restancegebyr. Andre eksterne omkostninger er faldet med kr. 1,8 mio., hvilket primært skyldes, at der i 2016 var et par hensættelser til usikre tilgodehavender samt uafklarede Nukissiorfiit-fakturaer, som var en eftervirkning af systemskiftet hos Nukissiorfiit. Dertil kommer et fald i advokatbistand som følge af færre sager, og endelig er der en besparelse på aftalen omkring IT drift efter indgåelse af ny aftale med eksisterende leverandør. Personaleomkostninger er realiseret med kr. 1,8 mio. mindre end i Besparelsen kan primært henføres til øvrige personaleomkostninger, og skyldes en nedjustering af kursusbudgettet i forhold til Dertil kommer en mindre besparelse på gager og lønninger, hvilket kan henføres til tilpasning af organisationen. Egenkapitalens forrentning, er positivt i indeværende år. Nøgletallet angiver forrentningen af de værdier, ejeren har bundet i virksomheden. Egenkapitalens forrentning ligger på et fornuftigt niveau sammenlignet med markedsrenten. Afkastningsgraden viser INI A/S evne til at generere overskud af den indskudte kapital. Denne forrentning af den indskudte kapital ligger godt over markedsrenten og det betragtes som en tilfredsstillende forrentning af kapitalen. Både egenkapitalens forrentning og afkastningsgraden skal ses i lyset af selskabets formål og aktiver, som er administration af boliger. Ser man på hvor stor en del af selskabets aktiver som er finansieret via egenkapitalen, også kaldet soliditetsgraden, viser denne hvor meget selskabet er i stand til at tabe før selskabet kommer i finansielt uføre. En høj soliditetsgrad er således et udtryk for, at selskabet er i stand til at klare et stort tab uden at komme i finansielle problemer. Selskabets soliditet er i regnskabet 2017 på et fornuftigt niveau. Det bør bemærkes, at en høj soliditetsgrad også kan være et udtryk for manglende investeringsaktivitet, hvilket på sigt kan have negative konsekvenser i forhold til udviklingen af virksomheden. Dette er ikke umiddelbart tilfældet for selskabet på nu værende tidspunkt, men en høj soliditetsgrad er ikke et mål i sig selv. Regnskabsåret 2017 er i sammenligning med 2016 udemærket. INI A/S står overfor at skulle tilpasse sig en ny virkelighed, hvilket dog ikke på nuværende tidpunkt giver anledning til store investeringer eller nye strategier. Den anledning vil først blive aktuel i det øjeblik, at den nye virkelighed bliver kendt og der heraf eventuelt bliver behov for forandringsprocesser. Set i det lys har regnskabsåret for 2017 været stabilt. Forventningerne til 2018 I Budgettet for 2018 er der indarbejdet en omsætningsstigning, som primært kan henføres til øget PPV honorar som følge af flere renoveringsprojekter samt etablering af miljøhuse. Dertil kommer en budgetteret stigning i ejendomsservice som følge af, at INI i efteråret vandt licitationen vedrørende ejendomsservice og normalistandsættelse i Illuut. Der er på baggrund af ovenstående budgetteret med et resultat før skat på ca. kr. 2,8 mio. Betragtes overskudsgraden som viser, hvor stor en del af virksomhedens omsætning som udgøres af overskuddet, så har udviklingen for INI A/S på det parameter indtil 2016 været aftagende. I 2017 er udviklingen i overskudsgraden vendt. Det er i overskudsgraden i regnskabet 2017, er på et tilfredsstillende niveau. 25

26 Bilag 4 - Great Greenland A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Juliane Henningsen Medlem Niels Eli Boassen Adresse Medlem Erik Sivertsen Havnevej B-1274 Medlem Tommy Ege kristensen Postboks 519 Medlem Anette Grønkjær Lings 3920 Qaqortoq Webadresse Adm. Direktør Preben Møller MR: Medarbejderrepræsentant Great Greenland A/S blev i 1975 grundlagt under navnet Grønlandsgarveriet, som specialiserede sig i at garve sælskind. I 1991 tog virksomheden det nye navn Great Greenland A/S, da virksomhedens nye strategi var at være mere international. Fra 2003 har Great Greenland indhandlet sælskind i Grønland på grundlag af en serviceaftale med Selvstyret. Regnskabstal (i t.kr.) Resultatopgørelse Nettoomsætning Personaleomkostninger Af- og nedskrivninger Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Balance Varebeholdninger (stk.) Likvide beholdninger Egenkapital Kortfristet gæld Langfristet gæld Balancesum Antal medarbejdere Nøgletal Overskudsgrad 14,55 % -197,47 % -147,89 % 20,56 % -2,72% Afkastningsgrad 7,38 % -43,67 % -36,44 % 4,66 % -0,79% Egenkapitalens forrentning 10,73 % -86,80 % -107,23 % 3,46 % -10,35% Soliditetsgrad 61,87 % 40,36 % 33,48 % 38,91 % 38,79% Udbytte til GS i mio. kr