Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement. Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2015

Transkript

1 Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2015 EM 2015/omdeles November 2015

2 Forord Den grønlandske økonomi er kendetegnet ved, at de selvstyreejede selskaber har en stor betydning for produktion, indkomst og beskæftigelse i samfundet. De selvstyreejede selskabers aktiviteter omfatter dels traditionelle offentlige aktivitetsområder, som energiforsyning, telekommunikation og lufthavnsvæsen, men også inden for erhvervsvirksomhed, hvor aktiviteterne blandt andet omfatter fiskeri, skibstrafik samt engros- og detailhandel. Overordnet set er de selvstyrejede virksomheder organiseret i enten aktieselskabsform eller som en nettostyret virksomhed. Ved udgangen af 2014 ejede Selvstyret 15 aktieselskaber, hvoraf 12 er helejet og tre er delvist selvstyreejede, mens Selvstyret har tre nettostyret selskaber For at sikre at vores fælles selvstyreejede selskaber er så stærke som mulige, har vi ansat professionelle ledelser i selskaberne. Vi har fokus på, at ledelsessammensætningerne er optimale. Således at ledelsen består af folk, som både har kendskab til de grønlandske forhold. Men også således, at ledelsen består af folk, som har kendskab til globaliseringen og de aktører, som er interesserede i vores grønlandske marked. Redegørelsen for selskaberne beskriver selskabernes resultater i 2014 både i tal og i ord. Og det er overordnet set positiv læsning. Med disse ord vil jeg ønske god læsning. Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen Side 2 af 51

3 Indhold 1. Indledning Personalepolitik Mangfoldighed Åbenhed og gennemsigtighed Opsamling og initiativer for det kommende år Selvstyrets aktieposter mv Selvstyrets aktieposter Om regnskabsåret Omsætning Årets resultat Afkast til aktionæren udbytteindtægter og kapitalindskud Udbytte Kapitalindskud Nettorentebærende gæld Lønudvikling og antal ansatte Skattebetalinger fra Selvstyrets selskaber Bilag 1 - Definitioner og nøgletal Bilag 2 - Om de enkelte aktieselskaber Bilag 3 - A/S Boligselskabet INI Bilag 4 - Great Greenland A/S Bilag 5 - Greenland Oil Spill Response A/S Bilag 6 - Greenland Holding A/S Bilag 7 - Ejendomsaktieselskabet lluut A/S Bilag 8 - KNI A/S Bilag 9 - Nunaoil A/S Bilag 10 - Royal Arctic Line A/S Bilag 11 - Royal Greenland A/S Bilag 12 - Tele Greenland A/S Bilag 13 - Visit Greenland A/S Bilag 14 - Air Greenland A/S Bilag 15 - Grønlandsbanken A/S Bilag 16 - NunaMinerals A/S Bilag 17 - Sikuki Nuuk Harbour A/S Bilag 18 - Nukissiorfiit Bilag 19 - Asiaq Bilag 20 - Mittarfeqarfiit Side 3 af 51

4 1. Indledning Redegørelsen vil som i de foregående år fokusere på de selvstyreejede aktieselskaber, og vil som sidste år medtage de nettostyrede virksomheder. De nettostyrede virksomheder er dog ikke i fokus i redegørelsen, men er medtaget i tabel 4 og kan findes i bilag Ved at inkludere de nettostyrede virksomheder i redegørelsen øges gennemsigtigheden i selvstyrets samlede ejerskabsrolle. En mere sammenhængende opgørelse for alle Selvstyrets selskaber bidrager til en styrkelse af beslutningsgrundlaget og økonomistyringen i den samlede offentlige sektor. Dette ligger også i tråd med EU s anbefalinger i forhold til en styrkelse af økonomistyringen. 2. Personalepolitik I den politiske koalitionsaftale har Naalakkersuisut bl.a. aftalt, at det er vigtigt at sikre sig, at de offentligt ejede selskaber hver især har en personalepolitik. Personalepolitikken på en arbejdsplads har mange funktioner. Den er med til at gøre selskabernes organisation fleksibel, at skabe trivsel blandt medarbejderne, og giver mulighed for udvikling af de rette kompetencer for medarbejderne, så arbejdsopgaverne bliver udført så effektivt og kvalificeret som muligt. 3. Mangfoldighed Naalakkersuisut ønsker at sikre kvinder og mænd lige mulighed for indflydelse og deltagelse i erhvervslivet. Det er et erklæret politisk mål at styrke den samfundsøkonomiske udvikling ved at skabe fokus på den samlede talentmasse, og ved at fremme en ligelig kønsfordeling i ledelses- og beslutningsprocesserne. Der har derfor været et særligt fokus på at opnå ligelig kønsfordeling blandt de bestyrelsesmedlemmer, som Naalakkersuisut udpeger. I nogle af selskaberne er Naalakkersuisut ikke i stand til at bestemme sammensætningen, idet selskaberne kun er delvist ejet af Selvstyret. Her kan nævnes et eksempel som Air Greenland, hvor Naalakkersuisut har valgt to medlemmer, mens henholdsvis den danske stat og SAS ligeledes har valgt to medlemmer hver til den samlede bestyrelse. I de to børsnoterede selskaber, Grønlandsbanken og NunaMinerals, udpeges bestyrelsen af flere aktionærer, hvorfor disse ikke indgår i tabellen. Side 4 af 51

5 Tabel 1. Andel af bestyrelser, hvor den kønsmæssige sammensætning af de af udpegede medlemmer, opfylder intentionen i ligestillingslovens Opfyldt (m/k) Opfyldt (m/k) Opfyldt (m/k) Opfyldt (m/k) Opfyldt (m/k) Royal Greenland A/S Nej (4/2) Nej (4/2) Ja (3/3) Ja (2/3) Ja (3/3) Greenland Oil Spill Response A/S Ja (1/2) Ja (1/2) Sikuki Nuuk Harbour A/S Ja (3/2) Ja (3/2) Royal Arctic Line A/S Nej (4/1) Ja (3/2) Ja (3/2) Ja (2/3) Ja (2/3) Visit Greenland A/S Nej (3/0) Nej (3/0) Ja (2/2) Ja (2/3) Ja (3/3) Tele Greenland A/S Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Great Greenland A/S Ja (1/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/3) KNI A/S Nej (3/1) Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Greenland Holding A/S Nej (3/0) Nej (3/0) Ja (3/2) Ja (2/2) Ja (2/2) NUNAOIL A/S Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (3/2) Ja (2/2) Air Greenland A/S Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Boligselskabet INI A/S Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Note: Det bemærkes, at selskaber, hvor Naalakkersuisut ikke egenhændigt udpeger hele eller dele af bestyrelsen er udeladt. Endvidere bemærkes det, at Naalakkersuisut ikke i alle de medtagne selskaber udpeger samtlige bestyrelsesmedlemmer, hvorfor bestyrelserne samlet set ikke nødvendigvis opfylder intentionen i ligestillingslovens 6. Når Naalakkersuisut udpeger medlemmer til bestyrelser med et ulige antal medlemmer kan der i sagens natur ikke være en ligelig fordeling. 4. Åbenhed og gennemsigtighed Der er fortsat fokus på øget åbenhed og gennemsigtighed i de selvstyreejede selskaber. Her har der været fremgang at spore i forhold til sidste års redegørelse. Forventningerne er derfor fortsat, at selskaberne har en hjemmeside, der giver samfundet god mulighed for at forstå selskabet, dets forrentning og rammerne for selskabets virksomhed. Det er derfor pålagt de enkelte virksomheder at skabe større åbenhed og gennemsigtighed via den tilgængelige information på deres hjemmeside. Følgende oplysninger skal derfor være tilgængelige på selskabernes hjemmeside: Godkendte årsrapporter for de seneste tre år, 157b selskabsmeddelelser for de seneste tre år for selskaber, som er omfattet af aktieselskabsloven, 2a gældende vedtægter, Oversigt over bestyrelsesmedlemmerne og direktions kompetencemæssige baggrund med fokus på hvilke specifikke kompetencer, det enkelte medlem tilfører bestyrelsen, og Organisationsdiagram. Der er som følge af det større fokus på åbenhed og gennemsigtighed et øget fokus på evaluering af bestyrelsens kompetencer. Naalakkersuisut forventer derfor, at årsrapporterne fra de selvstyreejede selskaber indeholder en oversigt med billede af bestyrelsesmedlemmerne og direktionen samt en kort beskrivende tekst om deres kompetencer. Det er samtidig forventningen, at der i årsrapporten fremover redegøres for direktionens aflønning, vilkårene for eventuelle bonusordninger, fratrædelsesgodtgørelser og lignende fordelt på direktionsmedlemmer. 1 Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 Side 5 af 51

6 5. Opsamling og initiativer for det kommende år Mange af de mål, anbefalinger og planlagte handlinger, der er sat i gang, forventes løbende at blive opdateret og udviklet. Selskaberne befinder sig i en verden, som er i konstant forandring og de må løbende tilpasse sig udviklingen. Derfor må elementer som målepunkter og kapitalstruktur årligt justeres. Fokusområder for det kommende år: Målepunkter: Der skal fortsat arbejdes henimod målepunkter for hvert enkelt af del selvstyreejede selskaber. I første omgang er der særligt fokus på målepunkter for de større selskaber, det vil være en del af det kommende arbejde med ejer strategier for hvert enkelt selskab. Kapitalstruktur og udbyttepolitik Det er et vigtigt fokusområde for Naalakkersuisut at undgå eller afvikle overkapitalisering af de selvstyreejede selskaber, dvs. at undgå passiv kapitalanbringelse i selskaberne. Principielt skal det tilstræbes at tilgængelige økonomiske ressourcer af denne karakter anvendes til aktive investeringer, f.eks. samfundsøkonomisk rentable infrastrukturinvesteringer. Forrentningsmæssigt sigte: Selskabsformen er valgt, fordi Naalakkersuisut ønsker, at driften af selskaberne skal foregå med et forrentningsmæssigt sigte og uden for det politisk/administrative system. Naalakkersuisut har en forventning om, at selskabernes drift skaber et økonomisk overskud som gør, at selskaberne er i stand til selv at varetage drifts- og investeringsbehov i selskabet, og som giver et rimeligt økonomisk afkast til Landskassen. De opgaver, som ikke kan løses på markedsvilkår, f.eks. fordi de ikke er rentable, skal løses gennem koncessioner og servicekontrakter. Professionelle og kompetente bestyrelser: Naalakkersuisut vægter fortsat det strategiske arbejde med ejerskabet højt. Fokus er navnlig sammensætning af bestyrelserne, idet dette er et anliggende for Naalakkersuisut at tage stilling til i forbindelse med generalforsamling i selskaberne. Bestyrelsesevalueringer er med til at sikre, at bestyrelserne samlet besidder de rette kompetencer. På linje med sidste år, vil bestyrelsesevalueringerne i slutningen af 2015 blive brugt som en del af vurderingsgrundlaget frem mod generalforsamlingerne i Grønlandsk arbejdskraft: Naalakkersuisut vil fortsat prioritere, at grønlandsk arbejdskraft anvendes i selskaberne. Naalakkersuisuts påvirkning af rekrutterings- og udviklingsinitiativer i selskaberne skal naturligvis ske med respekt for ledelsens forrentningsmæssige råderum og den rollefordeling mellem aktionær, bestyrelse og daglig ledelse, som følger af den lovbestemte ansvarsfordeling i selskabsloven. Videre vil Naalakkersuisut - i det omfang det er muligt - arbejde med at indføre bestemmelser i serviceaftaler og koncessioner, som indeholder krav vedrørende anvendelse af grønlandsk arbejdskraft. I forlængelse af dette kan det her nævnes, at selskaberne også bør have fokus på at sikre lærepladser og traineeordninger, som kan medvirke til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Årlig redegørelse til Inatsisartut 2016: Naalakkersuisut ønsker fremover i lighed med nærværende redegørelse at komme med en årlig redegørelse til Inatsisartut, som til dels skal indeholde en opdatering af nøgletal om selskabernes Side 6 af 51

7 udvikling, og dels skal behandle relevante temaer af interesse for Inatsisartut i forhold til selskaberne. Herudover er de nettostyrede virksomheder en fast bestanddel af redegørelsen fremadrettet. Der udarbejdes en ny redegørelse til omdeling i Samarbejde vedrørende anlægssektorplanlægning Naalakkersuisut har besluttet at der skal udarbejdes rullende anlægssektorplaner. Flere af selskaberne har til opgave at bidrage direkte med anlægssektorplaner for deres respektive områder. Det gælder blandt andet Tele Greenland A/S, Nukissiorfiit og Mittarfeqarfiit. Disse selskabers planlægning omkring deres respektive infrastrukturanlæg har stor betydning for den samlede infrastruktur i samfundet. Det er derfor af væsentlig betydning, at selskabernes anlægsplaner bliver beskrevet og opdateret i de rullende anlægssektorplaner, så det er synlige for de øvrige sektorer, som dermed kan foretage deres planlægning ud fra disse basissektorers anlægsplanlægning. Dette naturligvis under hensyntagen til eventuelle konkurrencemæssige restriktioner for selskaberne. Ejerstrategi: Ejerstrategierne er tiltænkt som en langsigtet strategisk ramme til hvert enkelt selskab, der stemmer overens med den ønskede udvikling i samfundet. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på, hvad selskabets formål er, og hvilken retning selskabet skal udvikle sig i, herunder den fremtidige ejerstruktur. Vurderingen af hvordan selskabet løser opgaven bør overlades til de enkelte bestyrelser og direktioner. I de selskaber, som Selvstyret ejer 100 pct., er ejerstrategier hierarkisk placeret på samme niveau som selskabets vedtægter. I selskaber med delt ejerkreds vil ejerstrategien skulle afstemmes med de øvrige aktionærer. Ejerstrategierne skal udformes for det enkelte selskab. Ejerstrategierne skal tage hensyn til de konkrete udfordringer og udviklingsmuligheder, som selskabet har. Ejerstrategierne skal videre tage hensyn til, hvordan Naalakkersuisut ønsker, at selskabet understøtter samfundets udvikling. Forventningerne til de selvstyreejede selskaber er mange og forskelligartede. Der er derfor behov for, at Naalakkersuisut anlægger en helhedsbetragtning i den samlede ejerpolitik, så den stemmer overens med eventuelle sektorplaner. Det er hensigten, at der skal udarbejdes ejerstrategier for alle selskaber, men i første omgang bliver disse udarbejdet for de selskaber, der har et stort overlap med Naalakkersuisuts øvrige indsatser. Det gælder først og fremmest fire af de store selvstyreejede selskaber KNI, Royal Greenland, Tele Greenland og Royal Arctic Line. Kommunikation mellem Naalakkersuisut og de selvstyrede selskaber: Naalakkersuisut kommunikerer med bestyrelsen og fastsætter bestyrelsens honorar. I forhold til direktionen er det bestyrelsen, der kommunikerer og beslutter bl.a. lønforhold. Principperne vedrørende lønforhold i direktionerne er kommunikeret ud i Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber (2011). Internationalt samarbejde: Flere lande og organisationer arbejder med strategier og vidensdeling om ejerskab af selskaber. Der oparbejdes således viden indenfor området, og Selvstyret kan med fordel få inspiration fra andre lande, når nye tiltag og anbefalinger udarbejdes. Her kan nævnes OECD s principper for statsejede selskaber, som mere end 40 lande har tiltrådt. Disse principper er med til at øge gennemsigtigheden og forbedre økonomistyringen. Side 7 af 51

8 Da lande er forskellige og står overfor forskellige udfordringer, skal anbefalinger og tiltag ikke implementeres ukritisk, men sættes ind i en grønlandsk kontekst. Nogle kendetegn i forhold til Selvstyrets aktieselskaber er, at de fylder relativt meget i erhvervslivet og infrastrukturen. Desuden opererer de i et stort geografisk område med en lille samt spredt befolkning. Disse kendetegn skal indgå i overvejelserne. På bestyrelsessekretariatets hjemmeside 2 findes links til udenlandske ejermyndigheder og andre relevante ejerrelaterede links. Her finder man også information om bestyrelsessammensætningerne i Selvstyrets aktieselskaber og andre ejerrelaterede dokumenter. Eventuel ændring af selskabsportefølje: Det bliver med jævne mellemrum overvejet, om det vil være hensigtsmæssigt at oprette nye selvstyreejede aktieselskaber og omdanne områder eller nettostyrede virksomheder til aktieselskaber. Beslutningen om omdannelse til eller etablering af et aktieselskab er politisk. Beslutningen sker efter en afvejning af fordele og ulemper ved en sådan konstruktion. I takt med udviklingen kan der opstå muligheder for at skabe konkurrence. Når grundlaget for konkurrence er til stede, kan områder liberaliseres og andre aktører kan komme ind på markedet. Når der er tilfredsstillende konkurrence på markedet kan Selvstyret vælge at privatisere deres engagement på området. Konkurrence er afgørende for om områder kan overlades til det private marked, da konkurrence er med til at skabe en naturlig prisdannelse på varer og tjenesteydelser. Alternativet med private monopoler er ikke ønskeligt, da disse er svære at regulere på en for samfundet hensigtsmæssig måde. Det er imidlertid vigtigt, at udviklingen sker i et tempo, der sikrer at priser og service til borgerne ikke forringes ved overgangen fra monopol til konkurrence. Det er således vigtigt, at lovgivningen og administrationen er klar til de udfordringer der opstår når et marked liberaliseres og sikrer en fornuftig overgang. Det forventes at Selvstyrets selskaber arbejder for at være konkurrencedygtige og er løsningsorienteret i forhold til en eventuel liberalisering eller privatisering. Transparens i forhold til krydssubsidiering: Naalakkersuisut ønsker en øget transparens omkring krydssubsidiering i selskaberne og det er derfor noget der vil være fokus på fremadrettet. 6. Selvstyrets aktieposter mv. Den 31. december 2014 ejede Selvstyret samlet set andel i 15 aktieselskaber, jf. tabel 2. Generelt set er de forskellige selskaber opbygget med tilhørende division eller datterselskaber. Et eksempel på dette er KNI A/S, hvor der overordnet findes to divisioner - henholdsvis varedivisionen Pilersuisoq og oliedivisionen Polaroil. Datterselskaberne samt divisionerne behandles ikke særskilt i denne redegørelse, da ejerskabet udøves af koncernledelsen i de pågældende selskaber Selvstyrets aktieposter 12 af de 15 aktieselskaber er helt selvstyreejede selskaber, hvilket er ensbetydende med, at Selvstyret ejer 100 pct. af aktierne. De resterende tre selskaber er delvist selvstyreejede, hvor Selvstyret har en ejerandel på under 50 pct. af aktierne. 2 Side 8 af 51

9 To af de delvist ejede selskaber var børsnoterede pr. 31. december De to børsnoteret selskaber er NunaMinerals A/S og Grønlandsbanken A/S. Tabel 2. Selskabsoversigt Ejerandel A/S Boligselskabet INI 100 % Great Greenland A/S 100 % Greenland Oil Spill Respons A/S 100 % Greenland Holding A/S 100 % Illuut A/S 100 % KNI A/S 100 % NunaOil A/S 100 % Royal Arctic Line A/S 100 % Royal Greenland A/S 100 % Sikuki Nuuk Harbour A/S 100 % Tele Greenland A/S 100 % Visit Greenland A/S 100 % Air Greenland A/S 37,5 % Grønlandsbanken A/S - børsnoteret 8,4 % NunaMinerals A/S - børsnoteret 30,6 % I forhold til sidste år er den eneste ændring, at Sikuki Nuuk Harbour har præsenteret selskabets første årsrapport. Der er ikke yderligere ændringer i aktieporteføljen. Det skal dog bemærkes, at NunaMinerals er i betalingsstandsning, og revisor har ikke kunne opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for selskabets mulighed for at være en going concern til at danne grundlag for en revisionskonklusion. På baggrund af dette, er årsrapporten som blev afleveret i oktober ikke medtaget i redegørelsen. På grund af de sparsomme oplysninger vedrørende NunaMinerals økonomi henvises der i denne redegørelse hovedsageligt til 14 og ikke 15 selskaber. Side 9 af 51

10 6.2. Om regnskabsåret De generelle konjunkturer var i 2014 relativt svage. Det skabte udfordringer for nogle af selskaberne. Alligevel kom selskaberne pænt gennem året. Omsætningen i selskaberne viste kun et mindre fald i forhold til de forrige år. Det var primært udviklingen hos Royal Greenland, der fik den samlede omsætning til at falde. Overordnet set havde cirka halvdelen af alle selskaber en faldende omsætning sammenlignet med På trods af en samlet faldende omsætning blev det samlede års resultat for de 14 helt eller delvist selvstyreejede selskaber væsentligt højere end regnskabsåret Udbyttebetalingerne for 2014 blev markant lavere end 2013, grundet ekstraordinært udbytte i forbindelse med etablering af den nye havn i Nuuk. Herudover var der også en ekstraordinær indtægt da man frasolgte en del af aktierne i Grønlandsbanken. Herudover har der været et sporadisk fald i gældsudviklingen i de helt eller delvist selvstyreejede selskaber. Tabel 3. Hovedtal over de helt eller delvist selvstyrejede aktieselskaber samt de nettostyret virksomheder Mio. kr. Helt selvstyreejede Nettoomsætning Resultat efter skat Gæld Egenkapital Gns. antal ansatte Boligselskabet INI KNI Illuut NUNAOIL Great Greenland Greenland Holding Greenland Oil Spill Response Royal Arctic Line Royal Greenland Sikuki Nuuk Harbour Tele Greenland Visit Greenland I alt Delvist selvstyreejede Grønlandsbanken NunaMinerals Air Greenland I alt Nettostyret virksomheder Nettoomsætning Resultat før bevilling Nettobevilling fra landskassen Gæld Gns. antal ansatte Asiaq Mittarfeqarfiit Nukissiorfiit Kilde: Årsrapporter Side 10 af 51

11 Det efterfølgende afsnit giver et overblik over den samlede omsætning for den seneste fem årige periode for de helt eller delvist selvstyreejede selskaber samt et tilsvarende overblik over årets resultat. Information om de enkelte selskabers nøgletal findes i bilag De nettostyrede virksomheder er ikke medregnet i de samlede beregninger af selskabernes nøgletal Omsætning Nedstående Figur 1 viser den samlede omsætning i den seneste fem årige periode de selvstyreejede selskaber. Figur 1. Samlet omsætning for de 14 selskaber Kilde: Årsrapporter Note: Nogle selskabers regnskabsår følger ikke kalenderåret eller har ændret regnskabspraksis i perioden. Derfor er der en vis usikkerhed i tabellen. Der er så vidt muligt anvendt koncerntal og ikke justeret for ejerandele. Den samlede omsætning for de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber, jf. figur 1, var fra 2010 og frem til 2013 støt stigende. Dette ændrede sig dog i 2014, hvor man for første gang i fem år oplevede en nedgang i den samlede omsætning blandt de helt eller delvist selvstyreejede selskaber. Nedgangen kan primært henføres til en nedgang i omsætningen hos Royal Greenland på omkring 400 mio. kr. Nedgangen skyldes frasalg af en fiskefabrik i Tyskland. Som det fremgår af nedenstående figur 2, så udgør Royal Greenland næsten halvdelen af den samlede omsætning, og denne har i de seneste fem år ligget mellem 44 og 48 pct. Udviklingen i Royal Greenland har derfor stor betydning for Grønland. Af nedenstående figur ses det også at den samlede omsætning i de selvstyreejede selskaber primært udgøres af tre selskaber, Royal Greenland, Air Greenland og KNI, som bidrager med over 75 % af den samlede omsætning i de selvstyreejede selskaber. Herudover udgør Royal Arctic Line og Tele Greenland også en relativ stor del. Figur 2. Samlet omsætning for 2014 fordelt på selskaber Grønlandsbanken Air Greenland NunaMinerals Visit Greenland Tele Greenland Sikuki Nuuk Harbour Boligselskabet INI Royal Greenland KNI Illuut NUNAOIL Great Greenland Greenland Holding Greenland Oil Spill Response Royal Arctic Line Kilde: Årsrapporter Side 11 af 51

12 Årets resultat Det samlede årsresultat for de helt eller delvist selvstyreejede selskaber er øget markant, og er på det næsthøjeste i den seneste fem årige periode. Baggrunden for stigningen i årets resultat kan henføres til tre selskaber, som formåede at forbedre årsresultaterne. KNI forbedrede resultatet med omkring 16 mio. kr. Royal Arctic Line forbedrede resultatet med omkring 38 mio. kr. og fik derved vendt sidste års underskud til et overskud på 24 mio. kr. Herudover oplevede Royal Greenland en fremgang i årets resultat på 36 mio. kr. Selskabet med den største tilbagegang var Great Greenland, som har afskrevet et stort tilgodehavende i forbindelse med en retssag mod en tidligere samarbejdspartner, North Atlantic Fur Group. North Atlantic Fur Group er gået konkurs. Kurator er ikke indtrådt i sagen. Kravet er derfor anmeldt som et almindeligt krav i konkursboet. Fordringen betragtes dermed som uerholdelig. Navnlig dette forhold havde indflydelse på til, at selskabet kom ud af 2014 med et underskud på omkring 38 mio. kr. Great Greenland har dog været økonomisk udfordret igennem længere tid, da de opererer på et marked uden nævneværdig efterspørgsel og samtidig med de har høje omkostninger, hvilket er et strukturelt problem. Udfordringerne i Great Greenland medførte også, at der er pågået et længere analyse arbejde omkring selskabet, som afleveres ultimo Af figur 3 fremgår de seneste fem års resultater for af de selvstyreejede aktieselskaber. Figur 3. Samlet års resultat efter skat for de helt eller delvist selvstyreejede selskaber Resultat Kilde: Årsrapporter Note: Nogle selskabers regnskabsår følger ikke kalenderåret eller har ændret regnskabspraksis i perioden. Derfor er der en vis usikkerhed i tabellen. Der er så vidt muligt anvendt koncerntal og ikke justeret for ejerandele Afkast til aktionæren udbytteindtægter og kapitalindskud Udbyttebetalinger i de selvstyreejede aktieselskaber skal ske på en forsvarlig måde, så selskaberne har tilstrækkelig egenkapital til at modstå midlertidige eller uforudsete fald i indtjeningen. Samtidigt skal der være plads til, at selskabet kan foretage nye investeringer. Derudover sker udbyttebetaling på baggrund af selskabets årsresultat. Samtidigt skal det holdes for øje, hvilken kapitalstruktur, der er i selskaberne, og hvilke behov selskaberne har for kapital de kommende år. Resultaterne og udviklingen i selskaberne er derfor afgørende for udbyttebetalingen til Selvstyret Udbytte På baggrund af resultaterne i 2014 for de forskellige selskaber er der i 2015 udbetalt udbytte. Selskabernes resultater har medført, at den samlede udbyttebetaling i 2014 ligger noget lavere end sidste års udbyttebetaling. Det lavere udbytte i 2014 kan dog henføres til det ekstraordinære udbytte i 2013 fra Royal Arctic Line grundet etableringen af den nye havn i Nuuk. Side 12 af 51

13 De tre aktionærer i Air Greenland har, for 2015, aftalt at udbetale udbytte fra Air Greenland for regnskabsåret 2014, og der tilføres derfor 11,25 mio. kr. i udbytte til Grønlands Selvstyre fra ejerskabet i Air Greenland på 37,5 procent. De seneste fire års udbytte fremgår af nedenstående tabel 4. Tabel 4. Samlet udbytte til Selvstyret fra de 14 selskaber Mio kr Udbytte 87,4 137,5 163,5 276,0 146,3 Kilde: Departementet for Finanser Note: I denne tabel indgår kun den udbytteandel, der er tilgået Selvstyret fra de nuværende 15 aktieselskaber. De største bidragsydere til udbyttebetalingen i 2014 var Royal Greenland, Greenland Holding, KNI og Tele Greenland. Især Tele Greenland har opnået en kapitalstruktur, der kan forsvare et højt udbytte, når resultaterne tillader det Kapitalindskud Nedenstående tabel 5 viser kapitalindskud i selskaber i den seneste fem årige periode. Tabel 5. Kapitalindskud til selskaberne Mio. kr. R 2010 R 2011 R 2012 R 2013 FL 2014 Kapitalindskud Kilde: Finanslov I 2014 har Selvstyret afsat midler til kapitalindskud i det nystiftede aktieselskab Sikuki Nuuk Harbour A/S. Herudover var der i slutningen af 2014 behov for et mindre kapitalindskud i Great Greenland på 5 mio. kr., se bilag 4 for yderligere oplysninger omkring selskabet Nettorentebærende gæld Der var både en positiv og negativ udvikling af den nettorentebærende gæld i selskaberne i Den nettorentebærende gæld beregnes ved at tage den samlede rentebærende gæld og fratrække selskabernes likvide beholdninger. Nedenstående figur 4 illustrerer den nettorentebærende gæld i de fire selskaber, der har den største gæld. Blandt de øvrige selskaber er der enkelte selskaber med begrænset nettorentebærende gæld og flere selskaber med overskydende likvid beholdning. Der er derfor reelt sket et fald i den samlede nettorentebærende gæld i Ligesom i de tre forgående år har Royal Greenland og Tele Greenland i 2014 reduceret deres nettorentebærende gæld. Herudover er det samtidig lykkedes KNI at vende udviklingen af deres nettorentebærende gæld i Illuut har i 2014 en større nettorentebærende gæld sammenlignet med regnskabsåret Gældsudviklingen i Illuut påvirker den samlede gældsudvikling. Illuut påbegynder kun projekter, som er vedtaget i Finansloven, og en væsentlig del af projekterne er gældsfinansieret. Realkreditlån ydes med pant i selskabets ejendomme. Illuuts gæld til Selvstyret er rente- og afdragsfrit. Gælden er derfor ikke medtaget i nedenstående figur, men var ved udgangen af 2014 på 607 mio. kr. Selvstyret har ultimo 2014 modtaget gældsbreve vedrørende opførte/renoverede ejendomme fra Illuut A/S svarende til 49 mio. kr. Side 13 af 51

14 Figur 4. Nettorentebærende gæld i de helt eller delvist selvstyreejede selskaber Øvrige 10 selskaber Illuut A/S Tele Greenland A/S KNI A/S Royal Greenland A/S Kilde: Årsrapporter Note: GrønlandsBanken A/S er ikke inkluderet i denne figur. Selskaber med større likvid beholdning end rentebærende gæld (negativ nettorentebærende gæld) er ikke indregnet i denne figur. Gældsudviklingen i de fire selskaber hænger sammen med de investeringer, der foretages. Fordelingen af nettorentebærende gæld blandt selskaberne har således ændret sig over tid. I 2006 og 2007 var det primært Royal Greenland og KNI, der havde nettorentebærende gæld. I 2008 investerede Tele Greenland i søkablet og optog i den forbindelse et større lån. I perioden blev der optaget lån i Illuut i forbindelse med investeringer i nybyggeri. I dag er den samlede nettorentebærende gæld i selskaberne fordelt over flere selskaber. Det forventes, at den nettorentebærende gæld i Royal Arctic Line vil stige i den kommende årrække grundet investeringen i fem nye skibe. Her er den nettorentebærende gæld på 13 mio. kr. i 2014 mod en negativ rentebærende gæld på 155 mio. kr. i Nedenstående tabel 6 viser et statusbillede over den nettorentebærende gæld i de helt eller delvist selvstyreejede selskaber ved udgangen af Tabel 6. Samlet lønsum i selskaberne grupperet efter formål Nettorentebærende gæld i mio. kr Air Greenland A/S - Royal Arctic Line A/S 13 Tele Greenland A/S 238 KNI A/S 726 Royal Greenland A/S A/S Boligselskabet INI - Great Greenland A/S 25 Visit Greenland A/S - Greenland Holding A/S - NunaOil A/S - Illuut A/S 327 GOSR - Sikuki Nuuk Harbour A/S - Kilde: Årsrapporterne Side 14 af 51

15 Lønudvikling og antal ansatte Nedenstående tabel 7 viser de seneste tal fra Grønlandsk Statistik vedrørende lønudviklingen i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber. Grundet regnskabsmæssige forhold er den opgjorte lønudvikling et år bagud, og derfor er de seneste tal fra De seneste tal for lønudviklingen viser, at den samlede lønsum i de kommercielle selskaber i 2013 steg med omkring 6 % i forhold til forrige år. I samme periode oplevede selskaber med kommercielle og andre specifikt definerede mål også en lille fremgang på 2 %. Selskaber med sektorpolitisk mål samt nettostyrede virksomheder havde derimod et mindre fald på omkring 1 %. Tabel 7. Samlet lønsum i selskaberne grupperet efter formål Lønsum i mio. kr Kommercielle Selskaber Selskaber med kommercielle formål og andre specifikt definerede mål Selskaber med sektorpolitisk mål samt nettostyrede virksomheder Kilde: Information fra Grønlands Statistik. Note: Kommercielle selskaber: Grønlandsbanken, NunaMinerals og Royal Greenland; Selskaber med kommercielle formål og andre specifikt definerede mål: INI, Air Greenland, Great Greenland, Greenland Holding, Greenland Oil Spill Response, Kni, Nunaoil, Royal Arctic Line, Tele Greenland; Selskaber med sektorpolitiske mål samt nettostyret virksomheder: Mittarfeqarfiit, Nukissiorfiit, Visit Greenland: Selskaber der ikke er medtaget: Sikuki Nuuk Harbour, som først er oprettet i 2013, Illuut udbetaler ikke løn og fremgår dermed ikke af oversigten, Asiaq udbetaler løn i centraladministration og fremgår derfor ikke af oversigten. Den samlede arbejdsstyrke i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber var i 2014 på ansatte. Arbejdsstyrken er dermed faldet med 200 personer i forhold til sidste års antal på ansatte. Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært nedgang i antallet af ansatte hos Royal Greenland, efter deres frasalg af en fiskefabrik i Tyskland. Herudover oplevede INI et fald i antallet af ansatte, idet Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur har overtaget byggeteknik og dermed de ansatte i byggeteknik - fra INI. Grønlandsbanken og Tele Greenland, som oplevede en tilgang på henholdsvis to og elleve personer. Der har dog reelt været en generel reduktion af medarbejderstaben i hovedparten af de helt eller delvist selvstyreejede selskaber. I nedenstående figur 5, på næste side, gives et overblik over udviklingen af det samlede antal ansatte i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber for perioden Figur 5. Antal ansatte i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber Kilde: Årsrapporter Note: Opgørelsen omfatter også ansatte i udlandet. Side 15 af 51

16 Frem til 2011 faldt antallet af antal ansatte, hvorimod antallet af ansatte steg i de to efterfølgende år. Det kan herudover konstateres, at der i 2014 er færre ansatte end for 5 år siden, hvilket kan være et udtryk for effektiviseringer hos selskaberne. Sådanne effektiviseringer kan medvirke til, at produkterne udbydes til billigere priser, hvilket i sidste ende er en fordel for forbrugerne. Effektiviseringer kan desuden påvirke priserne på produkter fra private virksomheder. Private virksomheder er ligesom borgerne afhængige at ydelser fra Selvstyrets aktieselskaber. Ydelser samt priser på produkter fra Selvstyrets aktieselskaber påvirker derfor også produkterne hos de private virksomheder. Dermed kan Selvstyrets aktieselskaber også have en afgørende effekt på de private virksomheders konkurrencedygtighed nationalt og globalt Skattebetalinger fra Selvstyrets selskaber Af nedenstående tabel 8 fremgår skat af årets resultat i selskaberne. Tabellen giver ikke et billede af den faktiske selskabsskattebetaling til Selvstyret. Den faktiske selskabsskattebetaling fremgår af den skattemæssige opgørelse. Samtidigt skal tabellen læses med forbehold for skat betalt i udlandet samt ekstraordinære nedskrivninger, der skaber forskydninger mellem årene. Tabellen giver således kun en indikation af niveauet i de enkelte år. Tabel 8. Regnskabsmæssig skat af årets resultat Mio. kr Skat af årets resultat Note: Regnskabsmæssig skat er her opgjort som resultat før skat, minus årets resultat. Den reelle selskabsskat for de seneste tre år fremgår af nedstående tabel 8. Tabel 9. Selskabsskat, der reelt er betalt til Selvstyret i de enkelte år Mio. kr Årets selskabsskat Kilde: Skattestyrelsen Selvom de to ovenstående tabeller ikke er direkte sammenlignelige, indikerer tabellerne, at den reelle skattebetaling til Selvstyret er lavere end den regnskabsmæssige. Det er særligt de gunstige afskrivningsregler, der får forskellen til at opstå. Side 16 af 51

17 Bilag 1 - Definitioner og nøgletal Begreberne rentebærende gæld og nettorentebærende gæld anvendes, når gældsudvikling skal beskrives i de selvstyreejede aktieselskaber. I udgangspunktet er den rentebærende gæld beregnet, som det fremgår nedenfor. Dette er en simpel måde at beregne den rentebærende gæld på. Tallet kan præciseres ved eksempelvis at indregne afledte finansielle instrumenter. Tabel 10. Beregningsmetode for rentebærende gæld Langfristede gældsforpligtelser + Kortfristede gældsforpligtelser + Kortfristet gæld til realkreditinstitutter eller banker = Rentebærende gæld Den nettorentebærende gæld beregnes som den rentebærende gæld minus den likvide beholdning. Da flere selskaber har større likvid beholdning end rentebærende gæld, vil den nettorentebærende gæld blive negativ. Tabel 11. Beregningsmetode for nettorentebærende gæld Rentebærende gæld - Likvide beholdninger = Nettorentebærende gæld Nøgletal anvendes ofte til at give et indblik i selskabernes tilstand og er derfor med til at give et samlet billede af, hvordan selskabets økonomi er på tidspunktet for årsrapportens fremlæggelse. Det er ikke alle nøgletal, der er lige relevante for et selskab. Det er derfor vigtigt, at man holder sig formålet med selskabet for øje og vægter de relevante nøgletal. Nedenstående fire nøgletal er ofte anvendt ved gennemgang af selskabers regnskaber. Nøgletal kan udregnes på forskellig vis, hvilket kan betyde, at der kan være mindre forskelle mellem selskabets beregning af nøgletal og beregninger foretaget af Bestyrelsessekretariatet. Tabel 12. Udregning af nøgletal Egenkapitalens forrentning Årets resultat x 100 Gns. Egenkapital Soliditetsgrad Egenkapital Ultimo x 100 Samlede Aktiver Ultimo Overskudsgrad Resultat af primær drift x 100 Nettoomsætning Afkastningsgrad Resultat af primær drift x 100 Gns. Aktiver Side 17 af 51

18 Afkastningsgraden måler, hvorvidt et selskab er i stand til at genere overskud ud fra den samlede indskudte kapital, og indbefatter derved både egenkapital og fremmedkapital. En acceptabel afkastningsgrad skal være over markedsrenten. Egenkapitalens forrentning er et udtryk for, hvordan ejerens kapital forrentes. Det kan sammenlignes med at sætte pengene i banken. Overskudsgraden beskriver forholdet mellem overskud og omsætning. Overskudsgraden viser virksomhedens evne til at tilpasse omkostninger til indtægter. Jo højere overskudsgraden er, jo bedre er selskabet til at holde sine omkostninger nede. Hvis overskudsgraden er 8,2 % betyder det, at virksomheden tjener 8,2 øre pr. omsatte krone. Soliditetsgraden beskriver selskabets evne til at bære et større tab, da den viser forholdet mellem egenkapitalen og de samlede aktiver. Det vil sige, at jo højere tallet er, jo bedre er selskabet i stand til at klare større tab, inden kreditorerne bliver påvirket. Bilag 2 - Om de enkelte aktieselskaber De efterfølgende bilag indeholder følgende informationer for hvert enkelt af de selvstyreejede selskabers. - Ejerandel - Bestyrelsessammensætning - Oversigt over udvalgte hovedtal og nøgletal - En kort beskrivelse af årets gang Overordnet set beskriver hvert enkelt bilag de seneste fem års regnskab for hvert selskab, hvor disse er tilgængelige. Side 18 af 51

19 Bilag 3 - A/S Boligselskabet INI Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Jette Larsen Medlem Carsten Peitras Adresse Medlem Karin. B. Orkland Postboks 1020 Medlem Kristian May 3911 Sisimiut Medlem* Tukummeq E. Martinsen Medlem* Erik Jensen Webadresse *Medarbejderrepræsentant Adm. Direktør Henrik Rafn 1. januar 1995 begyndte INI at administrere udlejningsboliger for det daværende Grønlands Hjemmestyre, nu Grønlands Selvstyre, for størstedelen af de grønlandske kommuner. INI varetager i dag administrationen af ca boliger. Regnskabstal Resultatopgørelse (1.000 kr.) Nettoomsætning Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Antal medarbejdere (gns.) Nøgletal Overskudsgrad 7 % 1 % -4 % 2 % 8 % Afkastningsgrad 13 % 2 % -5 % 1 % 8 % Egenkapitalens forrentning 13 % 8 % -4 % 2 % 9 % Soliditetsgrad 18 % 21 % 13 % 48 % 52 % Note: Fælles kapitalforvaltning blev nedlagt i 2013, derfor ændret balancesum, og deraf ændret soliditetsgrad, grundet markant lavere balancesum. Selskabet har i seneste regnskabsperiode forbedret resultatet væsentligt, fra et overskud på 1,4 mio. kr. før skat i 2013 til et overskud på 6,9 mio. kr. før skat i Dette endda på trods af en faldende omsætning. Som det fremgår af ovenstående tabel, har INI gennem effektiviseringer og overflytning af INI byggeteknik til Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur forbedreret sidste års resultat og ender med et overskud på 4.7 mio. kr. for Overskuddet var i 2013 på omkring kroner. Side 19 af 51

20 Personaleomkostningerne blev reduceret med 14,4 mio. kr., hvilket primært kan henføres til overdragelsen af INI byggeteknik. Derimod steg de eksterne omkostninger med 1,5 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes hensættelser i forbindelse med en retssag. Overskudsgraden for 2014 er på det højeste niveau indenfor den seneste fem årige periode og er indenfor den seneste tre årige periode væsentligt forbedret. Selskabet har på trods af faldende omsætning formået at effektivisere så meget, at faldet i omkostningerne har været større end faldet i omsætningen. Den positive udvikling i egenkapitalens forrentning skyldes en stigning i årsresultatet, som er blevet forbedret i forhold til forrige års resultat. Herudover har det kraftigt forbedret driftsresultat i 2014 kontra 2013, været med til at forbedre afkastningsgraden. I forlængelse af dette kan det nævnes, at da egenkapitalens forrentning er større end afkastningsgraden, så får selskabet mere ud af fremmedkapital i forhold til, hvad det koster at låne den. Det skal dog holdes for øje, at formålet med INI ikke er at skabe overskud. Side 20 af 51

21 Bilag 4 - Great Greenland A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Bruno Olesen Medlem Dorthea Rødgaard Adresse Medlem Erik Sivertsen Havnevej B-1274 Medlem Annette Kreiner Postboks 519 Medlem Ditte Hejberg Sorknæs 3920 Qaqortoq Adm. direktør Webadresse Lars Berg Great Greenland blev i 1975 grundlagt under navnet Grønlandsgarveriet, som specialiserede sig i at garve sælskind. I 1991 tog virksomheden det nye navn Great Greenland A/S, da virksomhedens nye strategi var at være mere international. Fra 2003 har Great Greenland indhandlet sælskind i Grønland på grundlag af en serviceaftale med Selvstyret. Regnskabstal Resultatopgørelse (1.000 kr.) Nettoomsætning Driftsresultat Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Varebeholdning Antal medarbejdere (gns.) Nøgletal Overskudsgrad -339 % -99 % -35 % 15 % -198 % Afkastningsgrad -47 % -12 % -7 % 7 % -44 % Egenkapitalens forrentning -67 % -21 % -12 % 11 % -87 % Soliditetsgrad 64 % 65 % 62 % 62 % 40 % Salg af sælskind Grønlandsk salg Internationalt salg Samlet salg Indhandling af skind Som det fremgår af tabellen, har selskabet et stort underskud, hvilket navnlig skyldes kravet mod den tidligere samarbejdspartner og dennes konkurs. Kravet kan alene anmeldes som simpelt krav. Det forventes ikke, at kravet udløser nogen nævneværdig dividende i konkursboet. Fordringen anses derfor som uerholdelig, og medvirker til et underskud på omkring 38 millioner kroner. Side 21 af 51

22 Udover den store afskrivning, som har ført til det negative resultat, så bliver selskabet også negativt påvirket af de stigende renteomkostninger. Dette understreger de likviditetsmæssige udfordringer, som selskabet lider under. Det positive driftsresultat i 2013 skyldes, at man havde indregnet ovenfornævnte krav, som siden har vist sig uerholdeligt. Selskabet har igennem en årrække haft økonomiske udfordringer, og har derfor årligt fået tilført kapitalindskud fra Selvstyret. Overordnet set har selskabets likviditetssituation har udviklet sig fra spændt til anspændt pga. selskabets strukturelle problemer. Angående udviklingen i omsætningen, så er salget på det grønlandske marked faldet, mens salget på de øvrige markeder er steget efter samarbejdet med Kopenhagen Fur. På grund af det faldende salg i Grønland, er selskabet endnu mere afhængig af salget gennem Kopenhagen Fur. Jo færre skind der bliver solgt på aktionerne gennem Kopenhagen Fur, jo mere vil det gå udover den i forvejen dårlige likviditet. Antallet af skind på lager er status quo i forhold til forrige regnskabsår. Dette viser en fortsættelse af tendensen fra 2013, hvor der sælges det samme, som der indhandles. Selskabet agerer på baggrund af en uholdbar forretningsmodel, som har krævet årlige indskud i selskabet i løbet af de senere år. Den fortsat faldende soliditetsgrad viser, at selskabet fortsat er i store økonomiske problemer. Sammenfattende skal det bemærkes, at selskabet står over for store udfordringer, idet selskabet er presset på likviditeten. Naalakkersuisut følger udfordringerne i selskabet tæt. Den uholdbare situation for selskabet har medført et større arbejde, som munder ud i en redegørelse, der blev forelagt Naalakkersuisut i ultimo 2015, redegørelsen vil blive berørt nærmere i næste års redegørelse. Side 22 af 51

23 Bilag 5 - Greenland Oil Spill Response A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Steen O. Hansen Medlem Hanne Berthels Adresse Medlem Oddbjørg Varhaug Greiner Aqqusinersuaq 48A Postboks Nuuk Webadresse Adm. direktør Lonnie Bogø Wilms Greenland Oil Spill Response er et 100 % selvstyreejet selskab, der blev etableret i Greenland Oil Spill Response driver virksomhed vedrørende olieforureningsberedskab, olieforureningsbekæmpelse, miljøoprydning efter olieforurening og anden dermed beslægtet virksomhed primært indenfor råstofområdet i Grønland. Regnskabstal Resultatopgørelse (1.000 kr.) Nettoomsætning Resultat før finansielle poster Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Antal medarbejdere (gns.) Nøgletal Overskudsgrad % -38 % -11 % Afkastningsgrad % -6 % -2 % Egenkapitalens forrentning % 0 % -1 % Soliditetsgrad % 98 % 98 % Note: Selskabet blev etableret i 2012, derfor er 2012 regnskabet ikke gældende for et helt år Udviklingen i Greenland Oil Spill Response har været præget af, at selskabet stadig er i en opstartsfase. Der har ligeledes været mindre aktivitet end forventet, heriblandt færre olieefterforskningsaktiviteter offshore end tidligere år. Dette, samt en senere tildeling af nye olieefterforskningslicenser end forventet, har betydet færre indtægter end forventet. Greenland Oil Spill Response har dog haft et travlt år med mange aktiviteter, hvor selskabet blandt andet har afholdt eksterne kurser i olieforureningsbekæmpelse og beredskab. Dette har ført til, at vidensniveauet omkring olieforureningsbekæmpelse generelt er blevet højnet i Grønland. Side 23 af 51

24 Greenland Oil Spill Response fik i 2014 et resultat på kr. efter skat, hvilket er en forværring i forhold til seneste regnskabsår med kr. Overordnet set er selskabet næsten helt gældsfrit. Den fortsat høje soliditetsgrad viser, at selskabet er i stand til selv at finansiere underskuddet i selskabet. Indtil der kommer gang i branchen, er forventningerne at selskabet ved underskud tærer af den store egenkapital. Herudover er det værd, at bemærke at i selskabets senest årsrapport er omsætningen steget i forhold til forrige regnskabsperiode, og at der i samme periode er sket en fordobling af antallet af ansatte, hvilket har haft en negativ indvirkning på resultatet. Side 24 af 51

25 Bilag 6 - Greenland Holding A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Christian Motzfeldt Medlem Vitta Motzfeldt Adresse Medlem Taitsiannguaq Olsen Qullilerfik 2 Medlem Hanne Kristiansen 3900 Nuuk Webadresse Adm. direktør Karsten Høy Greenland Holdings formål er at være interessent i Greenland Contractors I/S, at medvirke til at understøtte Naalakkersuisuts målsætninger om erhvervsfremme samt at forvalte ejerskabet af samfundsejede investeringer i udvalgte selskaber. Regnskabstal Resultatopgørelse (1.000 kr.) Nettoomsætning Driftsresultat Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Antal medarbejdere (gns.) Nøgletal Egenkapitalens forrentning - 25 % 22 % 19 % 18 % Soliditetsgrad - 75 % 79 % 88 % 81 % Note: Tallene for 2013 og 2014 er opstillet efter ny regnskabsopstilling Hovedaktiviteterne i 2014 har været sagen omkring Thule-kontrakten, som er den primære indtægt for Greenland Holding. Herudover er Greenland Holdings aktiebeholdning i NunaMinerals A/S nedskrevet med 10,5 mio. kr. i Endvidere er det ikke sikrede engagement i NunaMinerals tabsført i 2014 med i alt 3,5 mio. kr. I løbet af året købte Greenland Holding desuden omkring 5 procent af Selvstyrets aktier i Grønlandsbanken til omkring 60 mio. kr. Som det fremgår af ovenstående tabel, har Greenland Holding reklassificeret regnskabet på en sådan måde, at indtægter og omkostninger vedrørende investeringer, udlån og garantistillelser fremover præsenteres først, hvorefter driftsindtægter- og omkostninger af mere sekundær art præsenteres. Finansielle indtægter og omkostninger omfatter fremover alene den administrative del af selskabets drift især bankrenter og forrentning af mellemregninger. Reklassificeringen skal være med til at give et mere retvisende billede og hermed præsentere selskabets og koncernens drift mere præcist i forhold til selskabets og koncernens hovedaktiviteter. Side 25 af 51

26 Overskuddet er lidt lavere end sidste regnskabsår. Overskuddet skabes via Greenland Holdings medejerskab af Greenland Contractors I/S, som varetager vedligeholdelse mv. på Thulebasen. Kontrakten vedrørende vedligeholdelsen på Thule-basen udløber i efteråret Kontrakten har derfor været lagt i udbud af det amerikanske luftvåben. Greenland Contractors I/S vandt ikke udbuddet fra efteråret Dog har en række bydere gjort indsigelser mod udbudsvinder. Indsigelserne har ført til, at en amerikansk forvaltningsdomstol har fastslået, at udbudsvinderen ikke kan tildeles opgaven. På dette grundlag er kontrakten blevet midlertidigt forlænget med Greenland Contractors I/S. Dette får betydning for forventningerne til regnskabsåret 2015 og Egenkapitalen i selskabet har været støt stigende igennem den seneste tre årige periode og udgør i dag omkring en kvart milliard efter udlodning af udbyttet for regnskabsåret Der er et fortsat fald i egenkapitalens forrentning, da resultatet har været nogenlunde status quo igennem den seneste tre årige periode, mens der har været en fortsat forøgelse af egenkapitalen. Den støt stigende egenkapital, igennem de seneste år, fører til, at selskabets soliditetsgrad er støt stigende, da gælden fortsat udgør så lille en del af de samlede passiver. Side 26 af 51

27 Bilag 7 - Ejendomsaktieselskabet lluut A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 pct. Formand Olafur P. Nielsen Medlem Nikolai Sten Christensen Adresse Medlem Søren Hald Møller Postboks Nuuk Webadresse Adm. direktør Ruth Lindhardt Selskabets formål er, at opføre, eje, subsidiært sælge eller udleje fast ejendom, ligesom selskabet som led i sit virke kan sanere byggeri, som selskabet har i sin portefølje. Selskabet skal ikke drive virksomhed ved administration og service vedrørende fast ejendom. Medarbejdere i centraladministrationen deltager i selskabets øverste ledelse, Regnskabstal Resultatopgørelse (1.000 kr.) Nettoomsætning Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Nøgletal Overskudsgrad 93 % -31 % 38 % 65 % 47 % Afkastningsgrad 5 % -1 % 1 % 3 % 2 % Egenkapitalens forrentning 9 % 2 % 16 % 17 % 4 % Soliditetsgrad 51 % 29 % 7 % 11 % 9 % Som det fremgår af ovenstående tabel er seneste regnskabsår det næst dårligste rent resultatmæssigt. Den negative udvikling sammenlignet med regnskabsåret 2013 kan primært henføres til følgende to forhold:1) større afskrivninger og 2) højere finansielle omkostninger. Det skal dog bemærkes, at selskabets omsætning i samme periode er blevet fordoblet, og balancesummen er vokset betragteligt. Dette skyldes en kraftig tilvækst i de materielle anlægsaktiver. Illuuts resultat efter skat blev et overskud på DKK 3,9 mio. kr. i 2014, et dårligere resultat i forhold til resultatet for 2013, denne forringelse medvirker til en nedgang i egenkapitalens forrentning. På trods af det positive resultat har selskabet ledelsesmæssige udfordringer, som også giver regnskabstekniske udslag. Grundlæggende handler det om, at aktivitetsniveauet i Illuut A/S er nået et niveau, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at selskabet som nu - ledes af udlånte medarbejdere fra Side 27 af 51

28 Departementerne. Der er således et stigende behov for, at der indsættes en professionel direktion, som varetager den daglige ledelse af selskabet. Desuden kan bestyrelsens sammensætning revurderes, uden at gå på kompromis med, at selskabet er et finansieringsteknisk redskab for Selvstyret, styret af aktiviteter vedtaget på den årlige finanslov. Bestyrelsen kan i højere grad afspejle organiseringen i Selvstyrets anlægsorganisation. I forbindelse med at byggerier er afleveret og ibrugtaget, er der i stigende grad opgaver relateret til drift, eksempelvis etablering af administrationskontrakter og viceværtaftaler. Herudover arbejder Naalakkersuisut med analyser, som skal føre til en reform af hele boligområdet. Gælden i selskabet er meget høj og udgør en væsentlig del af de selvstyreejede aktieselskabers samlede nettorentebærende gæld. En del af denne gæld er gæld til Selvstyret. Den store gældspost i selskabet er også medvirkende til, at soliditetsgraden er så lille. Det skal dog bemærkes at Illuut alene optager sig opgaver vedtaget på finansloven og at al gældsoptagelse sker som følge af gennemførelsen af disse projekter. Såfremt der ikke vedtages flere projekter stiger gældssætningen ikke yderligere. Afslutningsvis skal bemærkes, at selskabet har præsteret fine resultater igennem de seneste fem regnskabsperioder, hvor der vises fremgang over hele linjen. Derudover er det positivt, at selskabet igennem den fem årige periode har præsenteret overskud. Forklaringen bag den forringede soliditetsgrad skyldes en kraftig forøgelse af aktiverne, som i dag udgør næsten 1,3 milliarder kroner mod en egenkapital på omkring 100 millioner kroner. Derudover vil den kommende boligreform have indflydelse på Illuuts fremtid. Side 28 af 51

29 Bilag 8 KNI A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Niels Thomsen Medlem Høgni Hansen Medlem Bodil Nyboe Andersen Medlem Annette K. Sadolin Adresse Medlem Julia Pars J. M. Jensenip Aqq 2 Medlem Jørn Esben Rosenberg Postboks 319 Medlem* Mikol Heilmann 3911 Sisimiut Medlem* Inger Eriksen Medlem* Dorthea Isaksen *Medarbejderrepræsentant Webadresse Adm. direktør Peter Grønvold Samuelsen KNI har gennem snart 240 år udviklet sig i takt med skiftende tiders krav. KNI består af fire forrentningsenheder, der alle ledes ud fra moderne principper. KNI forsyner hele Grønland med dagligvarer, forbrugsgoder og brændstoffer. Regnskabstal 2010/ / / / /2015 Resultatopgørelse (mio. kr.) Nettoomsætning Resultat af primær drift Resultat før skat Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Antal medarbejdere (gns.) Nøgletal Overskudsgrad 4 % 3 % 2 % 3 % 6 % Afkastningsgrad 10 % 4 % 2 % 4 % 6 % Egenkapitalens forrentning 4 % 9 % 4 % 5 % 7 % Soliditetsgrad 49 % 54 % 47 % 44 % 39 % Note: Der anvendes skævt regnskabsår for KNI. Som det fremgår af ovenstående tabel, har KNI formået at øge sidste års overskud med 16 mio. kr. Resultat i 2014 blev på 58 mio. kr. efter skat. Stigningen i omsætningen kan primært henføres til varedivisionen, hvor omsætningen indenfor engrosaktiviteterne er steget. Side 29 af 51

30 Det forbedrede resultat på 58 mio. kr. mod 42 mio. kr. i foregående regnskabsperiode skyldes et kontinuerligt arbejde med implementeringen af et strategiprojekt, et fortsat fokus på omkostningsbesparelser og procesoptimering samt færre driftsmæssige afskrivninger. Det store fokus på omkostningsstyring har resulteret i, at de samlede omkostninger til drift- og personale er faldet fra 434 mio. kr. til 401 mio. kr. Herudover er det lykkedes KNI at nedbringe den nettorentebærende gæld med omkring 100 mio. kr. Dette har medført, at selskabets nettorentebærende gæld er på det laveste niveau indenfor den seneste tre årige periode. På trods af en fortsat høj gæld, er det værd at bemærke, at selskabet får mere ud af fremmedkapitalen i forhold til, hvad det koster at låne den, da egenkapitalens forrentning, på syv procent, er højere end afkastningsgraden som er på seks procent. Selskabet har i senest regnskabsår forbedret sin evne til at tilpasse omkostninger til indtægter, og tjente i 2014 dobbelt så meget som i 2013 pr. omsatte krone, da selskabets overskudsgrad er forbedret fra tre procent til seks procent. Det bør dog påpeges at indenfor detailområdet i varedivisionen svinder selskabets kundegrundlag gradvist, idet selskabet servicere bygder og mindre byer, hvor der ses en løbende fraflytning til større byer. Side 30 af 51

31 Bilag 9 - Nunaoil A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Stine Bosse Medlem Per Wulf Adresse Medlem Peter Helmer Steen Tuapannguit 38 Medlem Louise Langholz Postboks 579 Medlem Søren Lennert Mortensen 3900 Nuuk Webadresse Adm. direktør Hans Kristian Olsen Selskabets formål er varetagelse af aktiviteter vedrørende kulbrinter i Grønland samt opgaver udenfor Grønland, der står i naturlig forbindelse hermed. Regnskabstal Resultatopgørelse (1.000 kr.) Nettoomsætning Resultat før finansielle poster Årets resultat Balance Balancesum Egenkapital Antal medarbejdere (gns.) Nøgletal Overskudsgrad 47 % 5 % -398 % -247 % -499 % Afkastningsgrad 17 % 1 % -19 % -14 % -15 % Egenkapitalens forrentning 26 % 2 % -27 % -22 % -21 % Soliditetsgrad 70 % 80 % 69 % 66 % 58 % Som det fremgår af ovenstående tabel har Nunaoil oplevet et fald i omsætningen, da salg af seismisk data ikke kan opretholdes. Grundet faldende omsætning har Nunaoil haft fokus på at nedbringe selskabets driftsomkostninger. Selskabet har nedbragt personaleomkostningerne med omkring 38 %, og selskabet har reduceret de eksterne omkostninger med omkring 40 %. De negative resultater igennem de seneste tre år, har medført en reduceret egenkapital, som selskabet fortsat vil tære på, idet Nunaoil fremadrettet vil mangle indtægter. Andelen af selskabets aktiver, som er finansieret via egenkapitalen - soliditetsgraden -, viser, hvor meget selskabet er i stand til at tabe før selskabet kommer i finansielt uføre. En høj soliditetsgrad er et udtryk for, at selskabet er i stand til at klare et stort tab uden at komme i finansielle problemer. Den fortsat høje soliditetsgrad viser, at selskabet er i stand til selv at finansiere underskuddet i selskabet. Det vil dog på sigt give udfordringer, da egenkapitalen er faldende. Egenkapitalen er på grund af de negative resultater er faldet med omkring 34 % i perioden Side 31 af 51

32 Afslutningsvis skal det bemærkes, at selvom selskabet fortsat taber penge, udgør egenkapitalen stadigvæk den største del af den samlede kapital. Det vil dog på længere sigt give problemer, hvis resultaterne fortsætter på samme måde, hvilket er noget det kunne tyde på, grundet det aktuelle lave efterforskningsniveau på olieområdet, som ser ud til at fortsætte. Grundet udfordringerne for selskabet og det lave aktivitetsniveau i branchen, som Nunaoil opererer i, er der derfor afsat penge på finansloven til selskabet. Side 32 af 51

33 Bilag 10 Royal Arctic Line A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Kuno Fencker Medlem Tanja Nielsen Medlem Erik Østergaard Adresse Medlem Amma Knudsen Aqqusinersuaq 52 medlem Mai-Lill Ibsen Postboks 1580 Medlem* Finn Lindberg 3900 Nuuk Medlem* Jens Peter Berthelsen Medlem* Aningo Broberg *Medarbejderrepræsentant Webadresse Adm. direktør Verner Hammeken Grønlands Selvstyre har tildelt Royal Arctic Line A/S enekoncession til al søtransport af gods til og fra Grønland og mellem de grønlandske byer og bygder. Rederiet er således en livsnerve for det grønlandske samfund. Royal Arctic Line og datterselskabet Royal Arctic Bygdeservice sørger for at fragte varer til og fra alle byer og bygder i Grønland. Regnskabstal Resultatopgørelse (mio. kr.) Samlede indtægter Driftsresultat Årets resultat før skat Årets resultat Balance Balancesum Egenkapital Antal medarbejdere (gns.) Nøgletal Overskudsgrad 5 % 13 % 1 % -3 % 5 % Afkastningsgrad 6 % 11 % 1 % -3 % 5 % Egenkapitalens forrentning 7 % 15 % 1 % -3 % 5 % Soliditetsgrad 62 % 53 % 61 % 66 % 54 % Royal Arctic Lines 22. driftsår var præget af generel usikkerhed om udviklingen i Grønland. Det samlede resultat før skat er forbedret med omkring 56 millioner. Fra et underskud på 20 millioner før skat i 2013 til et overskud på 36 millioner før skat i Selskabet fik dermed vendt sidste års underskud, som var det første underskud i selskabet siden Den positive udvikling i selskabets resultat skyldes flere faktorer, men en meget stram omkostningsstyring har bidraget med den væsentligste del af resultatfremgangen, et arbejde der fortsat arbejdes med. De aktuelle bestræbelser på at strømline virksomheden for at nedbringe Side 33 af 51

34 omkostningerne er noget der vil være til gavn for kunderne. Herudover har fragtrateforhøjelse bidraget med en stigning på cirka 22 millioner kroner i omsætning og dermed også indtjeningen. Endeligt er det lykkedes selskabet at øge aktiviteterne i den ikke-koncessionerede forrentning. Selvom Royal Arctic Line oplever udfordringer med vigende godsmængder, har selskabet en solid egenkapital og deraf en fornuftig soliditetsgrad. Soliditetsgraden gør det muligt for Royal Arctic Line at have en fornuftig kapitalstruktur ved udskiftning i flåden. De nye skibe, som er på vej, vil være med til at sikre en stabil og fleksibel forsyning af Grønland. Derudover vil den igangværende flådefornyelse bidrage til, at Royal Arctic Line kan imødekomme koncernens strategiske mål om udvikling af forrentningen inden for ikke-koncessionerede områder. Virksomhedens omsætning i forhold til overskud - overskudsgraden -, ligger, på det højeste niveau i den seneste tre årige periode. Virksomheden holder et udemærket niveau og har været betydeligt bedre til at tilpasse omkostningerne til indtægterne i indeværende regnskabsår sammenlignet med de seneste to regnskabsår. Årets resultat i procent af egenkapitalen - egenkapitalens forrentning - er vendt til positiv i indeværende år. Årsagen til at forrentningen er forbedret, skyldes det negative resultat i forrige regnskabsår. Egenkapitalens forrentning ligger på et fornuftigt niveau sammenlignet med de to seneste regnskabsår. Selskabets soliditetsgrad viser et forholdsvis stort fald sammenlignet med sidste år. Det skyldes dog, at selskabet har forøget gældsandelen til finansiering af fem nye skibe. Selskabets soliditet ligger dog stadigvæk på et fornuftigt niveau. Afkastningsgraden stiger i den beskrevne regnskabsperiode fra minus tre procent til fem procent, hvilket skyldes, at virksomheden i regnskabsperioden formår at skabe et resultatmæssigt overskud, i modsætning til det foregående regnskabsår. Selskabet har i seneste regnskabsår ikke formået at tjene penge på fremmedkapitalen, da egenkapitalens forrentning og afkastningsgraden begge er på fem procent. Side 34 af 51

35 Bilag 11 - Royal Greenland A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Niels Harald de Coninck-Smith Medlem Tim Ørting Jørgensen Medlem Pitsi Høegh Medlem Pernille Fabricius Medlem Sara Heilmann Adresse Medlem Åse Aulie Michelet Postboks 1073 Medlem* Peter Korsbæk 3900 Nuuk Medlem* Isak Lars Berthelsen Medlem* Niels Ole Møller *Medarbejderrepræsentant Webadresse Adm. direktør Mikael Thinghuus Selskabets formål er selv eller gennem datterselskaber at drive fiskeri og at forarbejde og forhandle produkter indenfor fødevaresektoren og anden efter bestyrelsens skøn i forbindelse hermed stående virksomhed samt finansieringsvirksomhed. Selskabets formål er endvidere at drive alle former for handelsvirksomhed. Regnskabstal 2009/ / / / /2014 Resultatopgørelse (mio. kr.) Nettoomsætning Resultat af primær drift (EBIT) Resultat før skat Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Antal medarbejdere (gns.) Nøgletal Overskudsgrad 2 % 4 % 5 % 3 % 4 % Afkastningsgrad 2 % 4 % 6 % 5 % 5 % Egenkapitalens forrentning -5 % 9 % 14 % 10 % 12 % Soliditetsgrad 22 % 22 % 26 % 28 % 33 % Note: Der anvendes skævt regnskabsår for Royal Greenland. Som det fremgår af ovenstående tabel, har Royal Greenlands opnået gode resultater igennem den seneste tre årige periode. Som nævnt tidligere er resultat før skat det bedste i selskabets historie, men resultatet af den primære drift har været faldende i de seneste to regnskabsår. Resultatet er blevet påvirket positivt af et frasalg af minoritetsposten i det amerikanske selskab Iquique rederi, med DKK 34 mio. kr. Herudover har Royal Greenland formået at øge salget til øvrige Side 35 af 51

36 asiatiske markeder samt Rusland, hvilket har kompenseret for de faldende kurser på den japanske yen samt højere kvoteafgifter. Den nettorentebærende gæld i selskabet er i den seneste tre årige periode nedbragt med omkring DKK 700 mio. kr. Det er næsten en halvering af den nettorendebærende gæld, så den i dag udgør DKK 897 mio. kr. Nedbringelsen har ført til, at renteudgifterne er blevet reduceret med DKK 17 mio. kr. og derved ligger under den strategiske målsætning om en nettorentebærende gæld på DKK 1 mia. kr. Sammenlignes dette med regnskabsåret 2007/08, hvor selskabet havde en nettorentebærende gæld på DKK 2,3 mia. kr., er denne nedbragt betydeligt. Overskudsgraden ligger på niveau med sidste regnskabsår. Fra dette kan konkluderes, at virksomheden holder et udmærket niveau. Det skal dog bemærkes, at virksomheden var betydeligt bedre til at tilpasse omkostningerne til indtægterne i regnskabsåret 2011/12. Årets resultat i procent af egenkapitalen - egenkapitalens forrentning - er forbedret fra 10 % til 12 % i indeværende år. Årsagen til at forrentningen var bedre i 2011/12 i forhold til forrige og indeværende regnskabsår er, at selskabets egenkapital i den givne periode er øget. Egenkapitalen er dermed blevet en del større end den var i 2011/12. Selskabet har således ikke formået at forrente egenkapitalen i samme omfang som i 2011/12. Det skal dog bemærkes, at egenkapitalens forrentning igennem den viste periode har haft et fornuftigt niveau, og at der er en lille forbedring i indeværende regnskabsår. Andelen af selskabets aktiver, som er finansieret via egenkapitalen - soliditetsgraden -, viser, at selskabet har mulighed for at forfølge de fastlagte mål i strategien omkring ekspansion af kerneforrentningen. Selskabets soliditetsgrad viser en støt stigende kurve. Egenkapitalen dækker i dag omkring 1/3 af den totale investerede kapital imod en 1/4 i regnskabsåret 2011/12. Dette er med til at konsolidere Royal Greenland som et solidt selskab, der i dag står en hel del stærkere end tidligere. Royal Greenland får mere ud af fremmedkapitalen i forhold til omkostningerne ved at låne, da egenkapitalens forrentning er på 12 % mod afkastningsgradens fem procent. Side 36 af 51

37 Bilag 12 - Tele Greenland A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Stine Bosse Medlem Maliina Abelsen Adresse Medlem Ulrik Blidorf Farip Aqqutaa 8 Medlem Kim Søgård Kristensen Postboks 1002 Medlem* Emil Kleemann 3900 Nuuk Medlem* Svend Åge Olsen *Medarbejderrepræsentant Webadresse Konstitueret adm. direktør Søren Lennert Mortensen Koncernen TELE Greenland A/S driver telekommunikations- og postvirksomhed i Grønland, og sælger desuden kapacitet til telekommunikation gennem søkabel og satellit til internationale kunder. I 2014, blev der blandt andet introduceret 4g/LTE i Ilulissat, Sisimiut, Kangerlussuaq og Qaqortoq. Regnskabstal Resultatopgørelse (mio. kr.) Nettoomsætning Driftsudgifter Resultat før skat Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Antal medarbejdere (gns.) Nøgletal Overskudsgrad 13 % 13 % 17 % 14 % 11 % Afkastningsgrad 5 % 6 % 8 % 7 % 5 % Egenkapitalens forrentning 6 % 6 % 8 % 7 % 5 % Soliditetsgrad 46 % 47 % 53 % 55 % 57 % Årets resultat efter skat blev på 46,5 mio. kr. mod et resultat efter skat på 64,0 mio. kr. i Tele Greenland oplevede i 2014 et fald i nettoomsætningen på 4,5 % i forhold til Omsætningsfaldet kan henføres til de omfattende prisnedsættelser på mobiltelefoni, internet- og datatjenesteomsætningen i denne periode. I 2014 blev der introduceret mobilpakker, som kunderne værdsatte meget, herudover var der prisnedsættelser på fastnet bredbånd, som førte til en stigning i antallet af kunder. I relation til faldet i driftsudgifter fra 2013 til 2014, skal det bemærkes, at virksomheden i 2013 afholdte ekstraordinære driftsudgifter på 13,5 mio. kr. til reparation af brud på søkablet. Hvis ikke denne ekstraordinære driftsudgift medregnes, er driftsudgifterne steget med ca. 1,5 % i Det forventes Side 37 af 51

38 at selskabet i fremtiden vil have et større fokus på omkostninger og kunder i et marked, hvor der forventes større konkurrence fremadrettet. Det kan nævnes at der fortsat arbejdes med en forlængelse af søkablet nord på Af ovenstående tabel fremgår det, at overskudsgraden for 2014, er på det laveste niveau for den seneste tre årige periode. Den faldende overskudsgrad skyldes en faldende omsætning igennem den tre årige periode. Faldet i egenkapitalens forrentning skyldes en stigende egenkapital og et faldende årsresultat. Egenkapitalen vokser og resultatet falder, hvilket bevirker en faldende forrentning af egenkapitalen. Andelen af selskabets aktiver, som er finansieret via egenkapitalen - soliditetsgraden -. Den fortsat stigende soliditetsgrad viser, at selskabet befinder sig i en overkapitalisereret situation, hvilket også påvirker forrentningen af egenkapitalen i en negativ retning. Afkastningsgraden viser hvor meget, virksomheden forrenter den samlede kapital i firmaet. Tele Greenland får hverken mere eller mindre ud af fremmedkapitalen i forhold til omkostningerne ved at låne, da egenkapitalens forrentning er på 5 % mod afkastningsgradens 5 %. Side 38 af 51

39 Bilag 13 - Visit Greenland A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Kenneth Høegh Medlem Poul Salik Jonas Hard Adresse Medlem Anette Lings Hans Egedesvej 29 Medlem Johanne Bech Postboks 1552 Medlem Sakiko Daorana 3900 Nuuk Medlem Erik Bjerregaard Webadresse Adm. direktør Anders Stenbakken Selskabets formål er at virke som Grønlands nationale videnscenter for turisme, at arbejde for at synliggøre og fremme Grønland som turistdestination og at arbejde for at fremme og udvikle turismeerhvervet samt turismeaktiviteter i Grønland. Selskabets formål er tillige at fremme og udvikle oplevelseserhvervet og kunsthåndværkerhvervet. Regnskabstal Resultatopgørelse (1.000 kr.) Nettoomsætning Resultat af primær drift Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Antal medarbejdere (gns.) Nøgletal Overskudsgrad 1 % 1 % -2 % 0 % -1 % Afkastningsgrad 2 % 2 % -4 % 0 % -1 % Egenkapitalens forrentning 6 % 8 % -9 % 1 % -2 % Soliditetsgrad 35 % 39 % 42 % 61 % 61 % Selskabet har ikke som overordnet mål at generere profit, men skal anvende midlerne fra servicekontrakten til at fremme turisme. Selskabet har igennem den seneste femårige periode haft resultater tæt på 0. Perioden har også været præget af en faldende omsætning. Ifølge finansloven for 2014 udgør servicekontrakten 15,5 million kroner. I samme periode har selskabet oparbejdet en fornuftig soliditetsgrad, hvor tæt på 2/3 af aktiverne i selskabet i dag er finansieret ved hjælp af egenkapitalen. Da selskabet ikke skal være profitorienteret, vil selskabets egenkapital som det ses ovenfor - kun påvirkes i begrænset omfang. Side 39 af 51

40 Selskabet har igennem den seneste fem årige periode formået at nedbringe fremmedkapitalen. Dette ses ved, at balancesummen er faldet uden nævneværdige udsving i egenkapitalen. Dette understreger, at selskabet står stærkere i dag end blot for to år siden. Side 40 af 51

41 Bilag 14 - Air Greenland A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 37,5 procent Formand** Jens Wittrup Willumsen Medlem** Julia Pars Medlem Claus Holstein Medlem Bjarne Eklund Adresse Medlem Benny Zakrisson Aqqusinersuaq 3-5 Medlem Leif Rasmussen Postboks 1012 Medlem* Jon Wilche 3900 Nuuk Medlem* Henrik Maule Steinbacher Medlem* Karl Andreassen *Medarbejderrepræsentant **Valgt af Naalakkersuisut Webadresse Adm. direktør Michael Højgaard Air Greenland spiller en afgørende rolle i et land, der er dybt afhængigt af flytransport og har gennem 54 år opbygget en virksomhed med dels driftsfaciliteter som hangarer, værksteder, materiel, og udstyr, dels højtuddannede medarbejdere. Regnskabstal Resultatopgørelse (mio. kr.) Nettoomsætning Resultat før finansielle poster Resultat før skat Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Antal medarbejdere (gns.) Nøgletal Overskudsgrad 5 % 6 % 10 % 6 % 7 % Afkastningsgrad 6 % 6 % 9 % 5 % 6 % Egenkapitalens forrentning 7 % 8 % 11 % 6 % 7 % Soliditetsgrad 55 % 50 % 53 % 56 % 58 % På trods af et stagnerende marked, hvor udsigterne til vækst ikke var gunstige, formåede selskabet i 2014 at effektivisere forrentningen yderligere og dermed reducere omkostningerne. Herudover var der fremgang at spore i chartermarkedet takket være et tæt samarbejde med loyale kunder. Rutefarten oplevede tilbagegang i passagerantal, mens aktørerne på offshore-markedet ikke var aktive i Selskabet kom således ud af 2014 med et overskud på 81 mio. kr. før skat og 53 mio. kr. efter skat. Side 41 af 51

42 Air Greenland vil ved overgangen til en ren Dash-8 flåde opnå brændstofbesparelser, samt stordriftsfordele, billigere reservedele og enklere administration. På grund af lavere brændstofpriser forventer selskabet yderligere besparelser i Egenkapitalen er vokset i den seneste tre årige periode, og selskabet har ved udgangen af 2014 ingen nettorentebærende gæld. Selskabet vil fremadrettet blive påvirket af det arbejde Naalakkersuisut har igangsat omkring en sektorplan for luftfartsområdet i Grønland. Arbejdet skal udmønte sig analyser af, i hvor høj grad luftfartsmarkedet kan bære øget konkurrence. Der foregår samtidig forhandlinger om nye servicekontrakter. Air Greenlands nuværende servicekontrakter med Selvstyret udløb i Sidst men ikke mindst, så vil planerne om en udvidelse af landingsbanen i Ilulissat og Nuuk samt den fremtidige beflyvning i Sydgrønland have en effekt på Air Greenland fremadrettet. Andelen af virksomhedens omsætning, som udgøres af overskuddet - overskudsgraden -, er bedre end sidste regnskabsår, da selskabet i seneste regnskabsår har været bedre til at tilpasse omkostningerne til indtægterne. Årets resultat i procent af egenkapitalen - egenkapitalens forrentning - er forbedret fra 6 % til 7 %. Årsagen til at forrentningen er bedre i seneste regnskabsår, er et forbedret årsresultat. Dog ligger niveauet for henholdsvis regnskabsåret 2013 og 2014 under egenkapitalens forrentning for 2012, hvor selskabet præsenterede det største overskud i den tre årige periode. Andelen af selskabets aktiver, som er finansieret via egenkapitalen - soliditetsgraden -, viser, at selskabet er godt rustet til en udskiftning eller renovering af danmarksflyveren. Overordnet set viser selskabets soliditetsgrad en støt stigende kurve igennem den seneste tre årige periode, hvilket medvirker til en overkapitalisering af selskabet. Afkastningsgraden viser, hvor meget virksomheden forrenter den samlede kapital. Kigger man på afkastningsgraden og egenkapitalens forrentning kontra hinanden fremgår det, at Air Greenland får mere ud af fremmedkapitalen i forhold til omkostningerne ved at låne, da egenkapitalens forrentning er på 7 % mod afkastningsgradens 6 %. Side 42 af 51

43 Bilag 15 - Grønlandsbanken A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 8,4 procent Formand Gunnar Í Liða Medlem Kristian Lennert Medlem Frank Bagger Medlem Anders Brøns Adresse Medlem Christina F. Bustrup Imaneq 33 Medlem Lars Holst Postboks 1033 Medlem* Yvonne Kyed 3900 Nuuk Medlem* Allan Damsgaard Medlem* Arne G. Petersen *Medarbejderrepræsentant Webadresse Adm. direktør Michael Kviesgaard Selskabet driver pengeinstitutvirksomhed af enhver art samt anden efter pengeinstitutlovgivningen tilladt virksomhed. Grønlands Selvstyre ejer 8,4 pct. af aktierne i Grønlandsbanken efter frasalg af 5,1 pct. og er dermed en af mange medejere af Grønlandsbanken. Ejerandelen betragtes som et værdipapir, og Naalakkersuisut har derfor ikke fundet behov for at udøve indflydelse på generalforsamlingen de seneste år. Regnskabstal Resultatopgørelse (mio. kr.) Resultat før skat Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Udbytte pr. aktie Antal medarbejdere (gns.) Nøgletal Egenkapitalens forrentning 9 % 8 % 11 % 10 % 10 % Afkastningsgrad 1,5 % 1,1 % 1,9 % 1,7 % 1,9 % Grønlandsbanken har i de seneste 5 år udbetalt udbytte de år, hvor det har været muligt i forhold til bankpakkeordningerne. Grønlandsbanken fortsætter en række af solide overskud. Banken har de seneste 5 år haft stabile resultater på mellem 59 og 92 millioner kroner blev det næstbedste i bankens historie med 131,4 mio. kr. før skat. Resultatet er kun overgået af rekordresultatet i 2012 med 135,5 mio. kr. Der blev for tredje år i træk udbetalt udbytte på 55 kr. pr. aktie. Side 43 af 51

44 Bilag 16 - NunaMinerals A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 30,6 procent ekskl. Greenland Holdings aktiebeholdning Formand Birks Bovaird Medlem Anton Marinus Christoffersen Adresse Medlem Hans Kristian Karl Olsen Issortarfimmut 1 Medlem Henning Skovlund Pedersen Postboks 790 Medlem Edward Slowey 3905 Nuussuaq Webadresse Adm. direktør Ole Christiansen Selskabets formål er på kommerciel basis at medvirke til efterforskning og udnyttelse af mineralforekomster i Grønland ved modning af mineralprojekter at indgå joint venture aftaler eller lignende med andre investorer såvel som egentlig frasalg samt anden dertil knyttet virksomhed efter bestyrelsens nærmere bestemmelse. Regnskabstal Resultatopgørelse (1.000 kr.) Nettoomsætning EBITDA Af- og nedskrivninger Resultat før finansielle poster Resultat før skat Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Antal aktier Likviditet Antal medarbejdere (gns.) Nøgletal (pct.) Egenkapitalens forrentning -22 % -23 % -12 % -61 % - Soliditetsgrad 97 % 97 % 87 % 81 % - Note: Grunden til antallet af aktier er steget så voldsomt, skyldes at den nominelle værdi pr. aktie i maj 2013 blev ændret fra DKK 100 til DKK 5 pr. aktie. Selskabet er gået i betalingsstandsning og selskabets årsrapport mangler en revisionskonklusion grundet revisoren ikke har været i stand til at opnå et tilstrækkeligt bevis for selskabets mulighed for at være en going concern. Grundet disse forhold kan den konkrete økonomiske udvikling ikke nærmere kommenteres. Det kan dog konstateres, at selskab har haft betydelige økonomiske vanskeligheder, hvilket har medført den aktuelle betalingsstandsning. Side 44 af 51

45 Fremtiden for NunaMinerals A/S er uvis. Selskabets fremtid afhænger dels af, om der i ejerkredsen er opbakning til, at selskabet kan fortsætte sine aktiviteter, og i øvrigt om der kan findes en løsning med selskabets kreditorer. Side 45 af 51

46 Bilag 17 - Sikuki Nuuk Harbour A/S Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Lars Karlsson Medlem Anna-Berit Koertz Adresse Medlem Christine M.F. Tønnesen Postboks 4102 Medlem John Rasmussen 3900 Nuuk Medlem Haukur Òskarsson Webadresse Adm. direktør Pall Hermannsson Sikuki Nuuk Harbour A/S formål er at anlægge, eje, drive og udvikle havneområder i Nuuk og dermed beslægtet virksomhed. Regnskabstal Resultatopgørelse (1000 kr.) Nettoomsætning - Resultat før finansielle poster Resultat før skat Årets resultat Balance Egenkapital Balancesum Antal medarbejdere (gns.) 3 Nøgletal Overskudsgrad - Afkastningsgrad -3 % Egenkapitalens forrentning -3 % Soliditetsgrad 99 % Det første regnskabsår i Sikuki Nuuk Harbour udviser et negativt resultat på 1,2 mio. kr. efter skat. Som planlagt har selskabet ikke haft indtægter i denne periode. Selskabet har udelukkende afholdt udgifter til driften samt udarbejdelse af udbud til den nye containerterminal i Nuuk. Selskabet har en stor likvid beholdning, som skyldes den fase havneanlægsprojektet befandt sig i i Dette vil dog ændre sig takt med at byggeriet skrider frem i løbet af Side 46 af 51

47 Bilag 18 - Nukissiorfiit Nettostyret virksomhed Energidirektør Michael Pedersen Adresse Postboks 1080 Ansvarligt ressortdepartement 3900 Nuuk Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet Webadresse Nukissiorfiit er en energiforsyningsvirksomhed. Virksomheden har ansvaret for produktion og distribution af både el, vand og varme til størstedelen af forbrugerne over hele Grønland. Virksomheden er samtidig bygherre på anlægsprojekter i tilknytning til egen virksomhed. Regnskabstal Resultatopgørelse (mio. kr.) Nettoomsætning 679,9 776,1 851,0 830,1 825,8 Vareforbrug 178,1 203,8 245,9 221,3 213,7 Driftsomkostninger 328,9 326,3 307,2 314,1 296,6 Afskrivninger 187,1 196,9 203,1 219,5 232,6 Renter 80,6 98,5 112,3 119,4 116,2 Årets resultat -94,8-49,5-17,4 11,5-52,7 Driftstilskud 75,3 74,7 63,9 55,1 45,5 Balance Egenkapital 2.852, , , , ,4 Langfristet gæld 1.474, , , , ,5 Balancesum 4.531, , , , ,5 Omsætningen steg fra 680 mio. kr. i 2010 til 826 mio. kr. i 2014, hvilket hovedsageligt skyldes prisstigningen på varme. Driftstilskuddet fra landskassen er ikke medtaget i virksomhedens ordinære resultat. Over de sidste ti år har Nukissiorfiit modtaget 744 mio. kr. fra landskassen til dækning af driftsunderskud. I 2010 blev det af Inatsisartut besluttet, at tilskuddet til Nukissiorfiit skal være udfaset i Tilskuddet udgjorde i mio. kr. mod 55 mio. kr. i Renteudgifter vil falde i takt med, at lån afvikles, forudsat at renteniveauet ikke ændrer sig. Der planlægges en større og omkostningstung udbygning af Qorlortorsuaq-vandkraftværket i 2016 og Side 47 af 51