Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit"

Transkript

1 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat

2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven, i kommunernes budgetter og i et mere langsigtet perspektiv får stor opmærksomhed. I finanslovssammenhæng planlægges politikken blandt andet efter saldoen på Drifts-, Anlægs- og Udlånsbudgettet (DAU-opgørelsen) eller efter saldoen på Drifts- og Anlægsbudgettet (DA-saldoen). I de langsigtede fremskrivninger af grønlandsk økonomi opgøres de offentlige finanser efter principperne i nationalregnskabet. Den langsigtede finanspolitiske udfordring dødens gab bruger således en anden afgrænsning af indtægter og udgifter end dem, der anvendes i de årlige finanslove og kommunale budgetter. Det kan både forvirre og skabe uklarhed om de reelle finanspolitiske udfordringer på kort og lang sigt. Det gælder ikke mindst når der er stor forskel på den offentlige økonomi alt efter om man betragter DAUsaldoen, DA-saldoen eller saldoen for de offentlige finanser, som den bliver opgjort i nationalregnskabet 1, jf. figur 1. Figur 1. DA-saldo og saldo for offentlig service og forvaltning i mio. kr., Dette notat redegør derfor for de definitoriske forskelle på resultatopgørelsen i kommunernes og Landskassens regnskaber (DAU-opgørelsen), og resultatopgørelsen i statistikken om offentlig finanser (nationalregnskabsopgørelsen), jf. afsnit 2 og 3 nedenfor. I afsnit 4 drøftes anvendelsen af de forskellige opgørelser i den praktiske politiske planlægning. 1 I de efterfølgende beskrivelser af kommunernes og landskassens regnskaber bruges begreber kendt fra landskassens regnskab (eksempelvis DAU). Beskrivelserne omfatter imidlertid også de tilsvarende begreber i kommunernes regnskaber (eksempelvis resultatopgørelse). 2

3 2. Afgrænsningen af den offentlige sektor Den offentlige sektor afgrænses over for den øvrige del af økonomien ved hjælp af internationalt anerkendte definitioner og klassifikationer. Størstedelen af den offentlige sektors aktiviteter betegnes som offentlig forvaltning og service. Offentlig forvaltning og service omfatter de myndigheder og institutioner, hvis hovedfunktion det er at producere ikke-markedsmæssige offentlige tjenester eller at foretage omfordelinger af samfundets indkomster og formuer. Det drejer sig eksempelvis om driften af skolevæsen, sundhedsvæsen og den offentlige administration. I nationalregnskabet består den offentlige sektor foruden den offentlige forvaltning og service også af offentlige selskabslignende virksomheder samt offentlige selskaber. For offentlig selskabslignende virksomhed gælder, at regnskaberne er integreret i selvstyre- eller kommuneregnskaberne, at produktionen er markedsbestemt, at indtægter ved salg udgør 50 pct. eller mere end de løbende driftsudgifter, samt at selskaberne drives erhvervsmæssigt. Eksempler på offentlige selskabslignende virksomheder er Nukissiorfiit og Mittarfeqarfiit. Offentlige selskaber er primært aktieselskaber, hvor det offentlige ejer mere end 50 pct. af virksomheden eller hvor de offentlige myndigheder har mulighed for at udøve kontrol med virksomheder via lovgrundlaget. Eksempler på offentlige selskaber er Tele Greenland A/S og Royal Arctic Line A/S. 3. De væsentligste forskelle i resultatopgørelserne Der er en række væsentlige forskelle mellem DAU-saldoen og saldoen for de offentlige finanser, som opgjort i nationalregnskabet. DAU-saldoen saldoen på Drifts-, Anlægs- og udlånsbudgettet fremgår af finansloven, og er defineret som forskellen mellem Landskassens indtægter og udgifter opgjort efter statsregnskabets principper. Saldoen for de offentlige finanser opgøres i nationalregnskabet efter internationale retningslinjer. De væsentligste forskelle i de to saldobegreber hidrører fra (1) det offentliges investeringer i infrastruktur, (2) den særlige anlægsfondsmodel i Selvstyret, (3) udlån fra selvstyret, (4) kapitalindskud og kapitalnedsættelser i de offentligt ejede aktieselskaber samt (5) køb og salg af anlægsaktiver. De definitoriske forskelle indebærer store årlige forskelle i saldoen, hvilket især hænger sammen årlige forskydninger i udlån og salg. Men også akkumuleret over årene er der tale om væsentlige forskelle på de to opgørelser af saldoen. 3.1 Anlægsinvesteringer i infrastruktur Anlægstilskud til de nettostyrede virksomheder Nukissiorfiit og Mittarfeqarfiit og anlægstilskud til offentlige boliger, medregnes i DAU-opgørelsen, men ikke i nationalregnskabsopgørelsen for de offentlige finanser. Rationalet for at anlægstilskuddene udelades af nationalregnskabsopgørelsen er, at udgiften betragtes som erhvervelse af ejerandelsbeviser, og dermed som en finansiel forskydning i Selvstyrets aktiver. 3

4 En investering i en lufthavn har eksempelvis effekt på DAU-resultatet fordi investeringen direkte påvirker Selvstyrets likviditet. Omvendt har investeringen ikke direkte effekt på resultatet i nationalregnskabsopgørelsen, da Selvstyret erhverver et anlægsaktiv af samme værdi som likviditeten reduceres. I nationalregnskabsopgørelsen vil en sådan investeringer derimod resultere i efterfølgende driftsudgifter i form af afskrivninger på investeringen. Grønlands Statistik har imidlertid ikke de nødvendige kilder til løbende at opgøre afskrivningerne. I mange tilfælde kan der stilles spørgsmålstegn ved om investeringerne eksempelvis i lufthavne burde afskrives med det samme. I mange områder af landet vil eksempelvis boliger og lufthavne næppe kunne sælges til en værdi der afspejler opførelsesudgifterne. Det betyder, at afskrivningerne på Selvstyrets aktiver ikke indgår i nationalregnskabets opgørelse af driftsudgifterne. Den offentlige saldo bliver dermed systematisk overvurderet, da især afskrivningerne på boligområdet ikke kommer til at indgå som en udgift for Selvstyret. En væsentlig del af den akkumulerede forskel mellem DAU-saldoen og saldoen for offentlige finanser, jf. figur 2, vurderes at afspejle disse udgifter fra Selvstyret til offentlige boliger og til nettostyrede virksomheder. I det omfang der ydes driftstilskud til at dække de nettostyrede virksomheders underskud eller virksomheder bidrager med et overskud indregnes disse bevægelser i både DAU-opgørelsen og nationalregnskabsopgørelsen. 3.2 Anlægsfonden Da anlægsbevillinger tidsmæssigt aldrig helt følger det budgetterede, er der i Landskassens regnskab oprettet en budgetteknisk Anlægs- og renoveringsfond til at opfange disse tidsmæssige forskydninger mellem bevilling og aktivitet. Regnskabsteknisk foregår det ved, at de årlige anlægsbevillinger overføres til Anlægs- og Renoveringsfonden og således udgiftsføres i Landskassens regnskab i takt med den budgetterede anlægstakt. De faktiske betalinger til byggerierne udgiftsføres i anlægs- og renoveringsfonden. Anlægs- og renoveringsfonden er introduceret for at byggetaktforskydninger ikke løbende skal godkendes politisk. Konstruktionen betyder imidlertid at der i landskassens regnskab ikke er overensstemmelse mellem tidspunktet for anlægsaktiviteterne og udgifterne i Landskassens regnskab. Det korrigeres der for nationalregnskabsopgørelsen, som tager udgangspunkt i udbetalinger fra Anlægs- og Renoveringsfonden. 3.3 Udlån og afdrag Når Landskassen eller kommunen yder et lån til virksomheder eller private husholdninger, bogføres dette udlån i DAU-regnskabet som en almindelig udgift. Når Landskassen eller kommunerne som långiver modtager afdrag på udlån, påvirker afdraget DAU-saldoen på samme måde som enhver anden indtægt. Lån - og afdrag på lån - indgår derimod ikke i nationalregnskabets opgørelse af de offentlige finanser. Her bliver et udlån fra Selvstyret betragtet som en forskydning af Selvstyrets aktiver, hvor likvider veksles til et tilgodehavende. På tilsvarende vis vil et afdrag blive betragtet som et tilgodehavende, der bliver vekslet til likvider. Der ydes også lån mellem delsektorerne inden for den offentlige sektor eksempelvis fra Selvstyret 4

5 til kommunerne, Nukisiorfiit og Royal Greenland. Lån mellem de offentlige delsektorer påvirker heller ikke den samlede saldo i nationalregnskabsopgørelsen. Det betyder fx, at lån til andelsboligforeninger, private boliger, ESU og studielån påvirker DAU-saldoen, men ikke saldoen på de offentlige finanser i nationalregnskabet. Det er kun selve udlånet og afdragene herpå, der behandles forskelligt i DAU-opgørelsen og i opgørelsen af de offentlige finanser i nationalregnskabet. Renteudgifter, renteindtægter, tab samt genvundne tab indgår både i DAU-opgørelsen og i nationalregnskabsopgørelsen 3.4 Kapitalindskud og kapitalnedsættelser i aktieselskaber Når landskassen indskyder kapital i de selvstyreejede selskaber eller gennemfører kapitalnedsættelser er der igen tale om forskydninger på balance, som ikke påvirker resultatet i nationalregnskabsopgørelsen. I nationalregnskabsopgørelsen betragtes et kapitalindskud i et aktieselskab som en reduktion i det offentliges likviditet, som modsvares af erhvervelse af aktier til samme værdi. DAU-opgørelsen har fokus på likviditet, hvorfor eksempelvis et kapitalindskud på 110 mio. kr. i Sikuki Nuuk Harbour reducerer DAUresultatet i samme størrelsesorden. Udbytte fra de offentligt ejede aktieselskaber behandles på samme måde som renteindtægter og indgår således både i DAU-opgørelsen og i nationalregnskabsopgørelsen. 3.5 Køb og salg af aktiver Det offentliges salg af anlægsaktiver betragtes som en indtægt i DAU-opgørelserne, mens det i nationalregnskabsopgørelsen betragtes som en forskydning på balancen som ikke påvirker resultatet. Det offentlige har ikke opgjort værdien af anlægsaktiver i deres balance, således at det kan opgøres om aktivet eventuelt sælges til mere eller mindre end den bogførte værdi. Et eksempel på salg af anlægsaktiver er salg af udlejningsboliger til lejerne gennem den såkaldte ejer til lejer ordning. Et sådant salg vil forbedre DAU-saldoen, men vil ikke påvirke saldoen i de offentlige finanser i nationalregnskabet. Køb og salg af aktier i de offentligt ejede aktieselskaber betragtes ligeledes som forskydninger på balancen, der ikke påvirker resultatet i nationalregnskabsopgørelsen, mens det i DAU-opgørelsen betragtes som en udgift henholdsvis en indtægt. 4. Anvendelsen af DAU-saldoen og saldoen for de offentlige finanser DAU-saldoen og DA-saldoen er de væsentligste finanspolitiske pejlemærker og har direkte sammenhæng med finanslovens principper for opstilling af budget og regnskab. En budgetlov om udgiftslofter og sanktioner vil formentlig skulle tage udgangspunkt i den gældende kontoplan, og lofterne vil således også være tæt knyttet til finanslovens principper for opstilling af regnskab. Udlån fra Selvstyret til rentable investeringer udgør som sådan ikke et problem i relation til den finanspolitiske holdbarhed. I de senere år er (omtrent) mellemfristet balance på DA-saldoen derfor blevet det operationelle finanspolitiske pejlemærke. 5

6 DA-saldoens (og DAU-saldoens) svage punkt er, at forskydninger i Selvstyrets aktiver og passiver fx salg af boliger påvirker saldoen, uden at dette har nogen reel betydning for den offentlige økonomi. De offentlige finanser, som de bliver opgjort i nationalregnskabet, påvirkes ikke af forskydninger på Selvstyrets balance i form af fx udlån, salg af aktiver eller kapitalindskud. Det er en væsentlig fordel ved denne opgørelse af den offentlige økonomi i forhold til Drifts-, Anlægs- og Udlånsbudgettet. Fx vil et salg af Selvstyrets boliger ikke være en reel forbedring af den offentlige økonomi, selvom likviditeten styrkes og både DAU-saldoen og DA-saldoen vil blive forbedret med salgsprovenuet. Nettofordringserhvervelsen, som er det overskudsbegreb der anvendes i statistikken om offentlige finanser, viser netop om den offentlige sektor øger eller mindske sine finansielle tilgodehavender. Nettofordringserhvervelsen (renset for konjunkturbetingede og andre midlertidige virkninger) er således et naturligt udgangspunkt for en langsigtet fremskrivning af den offentlige økonomi. De offentlige finanser i nationalregnskabet danner derfor grundlaget for den langsigtede fremskrivning af den offentlige økonomi i holdbarhedsberegningerne. Samtidig er de offentlige finanser i nationalregnskabet opgjort efter både en realøkonomisk og en funktionel fordeling. Af den realøkonomiske fordeling fremgår fx udgifterne til offentligt forbrug på kollektivt og individuelt offentligt forbrug og til indkomstoverførsler, som kan danne grundlaget for fremskrivninger. Af den funktionelle fordeling fremgår opdelingen af udgifter på en række velfærdsområder fx undervisning, sundhed og ældreområdet som også er centralt for fremskrivningen af den offentlige økonomi. Denne fordeling af udgiftsposter på aktivitet og funktion er helt central for at kunne koble befolkningsudviklingen og de offentlige finanser sammen i en holdbarhedsberegning. Men statistikken for de offentlige finanser er langtfra uproblematisk at anvende i vurderingen af den offentlige økonomi. For det første sker der ikke en statistisk registrering af Selvstyrets udgifter til boliger mv. heller ikke afskrivningerne - hvilket indebærer, at de offentlige finanser giver et for gunstigt indtryk af den offentlige økonomi, jf. ovenfor. For det andet har det offentliges tilgodehavende i forbindelse med lån til eksempelvis BSU, ESU og private boliger i mange tilfælde allerede på tidspunktet hvor lånet udbetales ikke en værdi, der svaret til det udlånte beløb. Også dette trækker i retning af, at statistikken for offentlige finanser overvurderer de reelle offentlige overskud. Hertil kommer, at en uheldig udvikling i de større offentligt ejede aktieselskaber med efterfølgende behov for kapitalindskud pr. definition ikke vil påvirke den offentlige saldo, selvom kapitalindskuddet ville afspejle en reduktion i værdien af Selvstyrets aktiver. En langsigtet fremskrivning af den offentlige økonomi vil fortsat skulle tage udgangspunkt i statistikken for de offentlige finanser. Den manglende opgørelse af afskrivninger på investeringer i offentlige boliger mv. indebærer, at niveauet for den finanspolitiske holdbarhed bliver undervurderet i de langsigtede fremskrivninger. Derimod vil ændringen i den offentlige saldo i fremskrivningen ikke eller 6

7 kun i lille grad være påvirket, og dødens gab vil fortsat give et retvisende billede af de langsigtede finanspolitiske udfordringer. 7

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed

Finanspolitisk holdbarhed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat 2013-04 Finanspolitisk Holdbarhed 1. Definition på finanspolitisk holdbarhed Formålet med en analyse

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

Budgetopfølgning April 2013

Budgetopfølgning April 2013 Budgetopfølgning April 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. juli 2013 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter ved udgangen af april

Læs mere

Hovedkonto 9. Balance

Hovedkonto 9. Balance Hovedkonto 9. Balance - 321-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Aarhus Kommunes balance er en oversigt over kommunens aktiver og passiver. Den aktuelle balance tager udgangspunkt

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

2013 opstilles således. 109 mio. kr. 47 mio. kr. 3 mio. kr. 73 mio. kr. 222 mio. kr. 459 mio. kr.

2013 opstilles således. 109 mio. kr. 47 mio. kr. 3 mio. kr. 73 mio. kr. 222 mio. kr. 459 mio. kr. Aningaasaqarnermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen, Partii Naleraq Bureau for

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 MÅL OG RAMMEBESKRIVELSER Bevillingsområde 80.84 Afdrag

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Budgetopfølgning September 2014

Budgetopfølgning September 2014 Budgetopfølgning September 2014 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 17. november 2014 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter i de første

Læs mere

Bilag 2 - Sundheds- og Omsorgsudvalgets balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab (OBR) 2013

Bilag 2 - Sundheds- og Omsorgsudvalgets balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab (OBR) 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 06-02-2014 Sagsnr. 2013-0264522 Bilag 2 - Sundheds- og Omsorgsudvalgets balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab

Læs mere

Virksomhedsrapport januar-december 2016 (pr. 24. januar 2017)

Virksomhedsrapport januar-december 2016 (pr. 24. januar 2017) Virksomhedsrapport januar-december 2016 (pr. 24. januar 2017) Indholdsfortegnelse Drift og Anlæg Samlet overblik - skattefinansieret drift og anlæg Side 4 Drift - serviceudgifter, ikke rammebelagte driftsudgifter

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013

Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013 Læs og forstå et kirkeregnskab - 2013 Generel introduktion Denne læsevejledning er skrevet som en hjælp til at læse og forstå et kirkeregnskab fra den danske folkekirke. Vejledningen hjælper med at introducere

Læs mere

Forbehold - eksempler

Forbehold - eksempler Forbehold - eksempler Væsentlige fejl og mangler (uenighed med ledelsen) Uenighed med ledelsen fortsat drift Ledelsen har aflagt regnskabet under forudsætning om fortsat drift. Som omtalt i årsregnskabets

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsudvalget balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab 2014 (OBR).

Sundheds- og Omsorgsudvalget balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab 2014 (OBR). KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 11-02-2015 Sundheds- og Omsorgsudvalget balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab 2014 (OBR). Sagsnr. 2014-0256279

Læs mere

Arealudviklingsselskabet I/S

Arealudviklingsselskabet I/S 28. april 2008 Arealudviklingsselskabet I/S CVR-nr. 30 82 37 02 Delregnskaber for 2007 for konkurrenceudsatte aktiviteter 1 Indholdsfortegnelse Side Ledelsens regnskabspåtegning... 3 Resultatopgørelse...

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne

Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Marts 2015 dok. nr. 24503-15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler marts 2015 Dok.nr. 32473/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Februar 2015 dok. nr. 32805/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden

Læs mere

NOTAT. Udkast til delregnskaber for 2011. CVR-nr. 30 82 37 02. 13. april 2012

NOTAT. Udkast til delregnskaber for 2011. CVR-nr. 30 82 37 02. 13. april 2012 NOTAT Udkast til delregnskaber for 2011 13. april 2012 CVR-nr. 30 82 37 02 Indholdsfortegnelse Side 2 af 8 Side Ledelsens regnskabspåtegning... 3 Resultatopgørelse... 4 Balance... 5 Anvendt regnskabspraksis...

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 MÅL OG RAMMEBESKRIVELSER Bevillingsområde 80.84 Afdrag

Læs mere

ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S

ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S Årsrapport 1. januar 2013-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/05/2014 Lars B. Petersen Dirigent Side 2

Læs mere

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012 Udgiftsstyring med udgiftslofter Regeringen har indgået aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om vedtagelse af en budgetlov, der indeholder regler om et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige

Læs mere

Oplæg til Naalakkersuisut

Oplæg til Naalakkersuisut Medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Råstoffer 27. januar 2015 Sagsnummer: 2015-110613 Ad dagsordenspunkt: Oplæg til Naalakkersuisut Mål og principper for den økonomiske politik Indstilling Det indstilles,

Læs mere

regnskab 11 fsb årsberetning 2013 regnskab

regnskab 11 fsb årsberetning 2013 regnskab regnskab 11 fsb årsberetning regnskab ledelsesberetning Ledelsesberetning Årets resultat udviser et overskud på 4,6 mio. kr. Egenkapitalen udgør ved årets udgang 415 mio. kr. mod 417 mio. kr. ved udgangen

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed. Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat,

Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed. Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat, Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat, 14-3-2012 De nødvendige forandringer er fælles ansvar. Grønland står over for en lang række økonomiske

Læs mere

Horsens Golfklub Silkeborgvej 44, 8700 Horsens Golfklub ÅRSRAPPORT 2013. Nærværende regnskab er godkendt på generalforsamlingen den 25.

Horsens Golfklub Silkeborgvej 44, 8700 Horsens Golfklub ÅRSRAPPORT 2013. Nærværende regnskab er godkendt på generalforsamlingen den 25. Horsens Golfklub Silkeborgvej 44, 8700 Horsens Golfklub ÅRSRAPPORT 2013 Nærværende regnskab er godkendt på generalforsamlingen den 25. februar 2014 Michael B. Jensen Dirigent PÅTEGNINGER Ledelsespåtegning

Læs mere

1. kvartal 2010 for Sparekassen Lolland A/S

1. kvartal 2010 for Sparekassen Lolland A/S PERIODEMEDDELELSE 1. kvartal 2010 for Sparekassen Lolland A/S Yderligere oplysninger: Sparekassen Lolland A/S (CVR-NR. 30065743) Adm. direktør Lynge Thang Jørgensen Nygade 4, 4900 Nakskov Tlf.: 5492 3344

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

CASLAN ApS. Fjellebrovej Næstved. Årsrapport 1. juli juni 2015

CASLAN ApS. Fjellebrovej Næstved. Årsrapport 1. juli juni 2015 CASLAN ApS Fjellebrovej 16 4700 Næstved Årsrapport 1. juli 2014-30. juni 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/11/2015 Lars Rohbrandt Dirigent Side 2

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et

Læs mere

Årsrapport 2014 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2014 for Aalborg Stifts stiftsmidler Årsrapport for Aalborg Stifts stiftsmidler Februar 2015 dok. nr. 31716/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-03-2016 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 2016-0042371 Dokumentnr. 2016-0042371-2 ØU budgetbidrag 2017 - finansposter Bilag Sagsbehandler Kristoffer

Læs mere

Budgetopfølgning August 2013

Budgetopfølgning August 2013 Budgetopfølgning August 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. november 2013 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter i de første

Læs mere

Renter mv. Korrigeret budget Regnskab Afvigelse Funktion Udgift Indtægt Udgift Indtægt netto 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Renter mv. Korrigeret budget Regnskab Afvigelse Funktion Udgift Indtægt Udgift Indtægt netto 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Regnskab 2014 Finansposter. Renter mv. Funktion Udgift Indtægt Udgift Indtægt netto 7.28.15 Andre tilgodehavender vedrørende hovedkonto 0-8 7.28.18 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Andelsselskabet Bønsvig - Stavreby Vandværk 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, afholdt den 19. september 2010

Læs mere

Selskabsgørelse af kommunale fjernvarmeafdelinger Artikel til Fjernvarmen 2012

Selskabsgørelse af kommunale fjernvarmeafdelinger Artikel til Fjernvarmen 2012 Kommunal omdannelse af fjernvarme-afdelinger til selvstændige selskaber Jess Møller Carlsen, Sekretariatet for Energitilsynet Indledning (beskrivelse af problemstillingen) Kommunale fjernvarmeforsyninger

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

Kapitel 2 Værdiansættelser. 2. Udbetaling Danmark værdiansætter tilgodehavender hos borgere til kostpris med fradrag af realiseret tab.

Kapitel 2 Værdiansættelser. 2. Udbetaling Danmark værdiansætter tilgodehavender hos borgere til kostpris med fradrag af realiseret tab. Bekendtgørelse om regnskaber m.v. for Udbetaling Danmark I medfør af 21, stk. 9, i lov nr. 324 af 11. april 2012 om Udbetaling Danmark fastsættes: Kapitel 1 Grundlæggende krav til årsrapporten 1. Udbetaling

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Indholdsfortegnelse: Side: 2. Ledelsespåtegning 3. Ledelsesberetning 4. Resultat- og totalindkomstopgørelse 1. halvår 2015 5.

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

Halvårsrapport 2013. Barsel.dk

Halvårsrapport 2013. Barsel.dk Halvårsrapport 2013 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning 3 5 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse for 6 Balance pr. 30. juni 7 Noter 8 2 Ledelsens beretning Lov om barselsudligning

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Årsregnskab for Hove Vandværk IS. 1. januar - 31. december 2012. ifølge. foreningens vedtægter CVR: 15407751. www.hovevand.dk

Årsregnskab for Hove Vandværk IS. 1. januar - 31. december 2012. ifølge. foreningens vedtægter CVR: 15407751. www.hovevand.dk Årsregnskab for Hove Vandværk IS ifølge foreningens vedtægter 1. januar - 31. december 2012 CVR: 15407751 www.hovevand.dk Virksomhedsoplysninger: Hove Vandværk blev stiftet i 1911 og er hjemhørende i Egedal

Læs mere

Virksomhedsrapport Januar - april 2014

Virksomhedsrapport Januar - april 2014 Virksomhedsrapport 2014 Januar - april 2014 Indholdsfortegnelse Drift og Anlæg Samlet overblik - skattefinansieret drift og anlæg Drift - serviceudgifter og budgetgaranterede Anlæg - indtægter og udgifter

Læs mere

NORDSJÆLLAND BYG ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

NORDSJÆLLAND BYG ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den NORDSJÆLLAND BYG ApS Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 28/03/2013 Peter Tyrrestrup Dirigent Side 2 af 13 Indhold

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2013. for Hyltebjerg Sogns Menighedsråd. i Valby-Vanløse Provsti. i Københavns Kommune. Myndighedskode 7057. CVR-nr.

ÅRSREGNSKAB 2013. for Hyltebjerg Sogns Menighedsråd. i Valby-Vanløse Provsti. i Københavns Kommune. Myndighedskode 7057. CVR-nr. ÅRSREGNSKAB for Hyltebjerg Sogns Menighedsråd i Valby-Vanløse Provsti i Københavns Kommune Myndighedskode 7057 CVR-nr. 55858217 Årsregnskabet indeholder: Menighedsrådets erklæring Menighedsrådets forklaringer

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger side 1 Indhold 7. Renter... 2 7. Tilskud og udligning... 4 7. Refusion af købsmoms... 6 7. Skatter... 7 8. Balanceforskydninger... 9 8. Forskydninger i langfristet gæld... 11 side 2 7. Renter Hovedkonto

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

KÆRBÆK SMEDEN ApS. Kærbækvej Ansager. Årsrapport 10. oktober december 2015

KÆRBÆK SMEDEN ApS. Kærbækvej Ansager. Årsrapport 10. oktober december 2015 KÆRBÆK SMEDEN ApS Kærbækvej 21 6823 Ansager Årsrapport 10. oktober 2014-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 26/05/2016 Martin Bjerg Dirigent

Læs mere

Halvårsrapport 2012. Barsel.dk

Halvårsrapport 2012. Barsel.dk Halvårsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning 3 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse for 6 Balance pr. 30. juni 7 Noter 8 2 Ledelsens beretning Lov om barselsudligning på

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Bekendtgørelse om regnskaber m.v. for Udbetaling Danmark

Bekendtgørelse om regnskaber m.v. for Udbetaling Danmark BEK nr 566 af 30/05/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Social og Integrationsmin., j.nr. 2012

Læs mere

René Baarup-Christensen Kasserer Heldbjergvej 3 Bjerndrup 6200 Aabenraa Tlf. 20 88 56 62 kasserer@skak.dk www.dsu.dk. Dansk Skak Unions årsregnskab

René Baarup-Christensen Kasserer Heldbjergvej 3 Bjerndrup 6200 Aabenraa Tlf. 20 88 56 62 kasserer@skak.dk www.dsu.dk. Dansk Skak Unions årsregnskab René Baarup-Christensen Kasserer Heldbjergvej 3 Bjerndrup 6200 Aabenraa Tlf. 20 88 56 62 kasserer@skak.dk www.dsu.dk Dansk Skak Unions årsregnskab Indholdfortegnelse Kassererens beretning... 1 Årets resultat...

Læs mere

Oversigt over udskriftsmuligheder i AMBudget

Oversigt over udskriftsmuligheder i AMBudget Oversigt over udskriftsmuligheder i AMBudget Side Forside, budget Beretning 1 Budgetter og nøgletal 2 5 Bemærkninger 6 Specifikationer alle, ikke medtaget i eksempel Specifikationer kun valgte 7 Budgetter,

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger side 1 Indhold 7. Renter... 2 7. Tilskud og udligning... 4 7. Refusion af købsmoms... 6 7. Skatter... 7 8. Balanceforskydninger... 9 8. Forskydninger i langfristet gæld... 11 side 2 7. Renter Hovedkonto

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6)

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6) Budget 2013-1 Side 1 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0130-0019 2. november 2012 SH/JMP Det er tidligere besluttet at udsætte godkendelse af budget 2013-1 til november måned, da det var forventningen, at Forsyningssekretariatet

Læs mere

Kvartalsrapport pr. 31. marts 2015 Metroselskabet. Bilag K21-02-03 Kvartalsmøde nr. 21 10. juni 2015

Kvartalsrapport pr. 31. marts 2015 Metroselskabet. Bilag K21-02-03 Kvartalsmøde nr. 21 10. juni 2015 Kvartalsrapport pr. 31. marts Metroselskabet Bilag K21-02-03 Kvartalsmøde nr. 21 10. juni Resultatopgørelse Note 2014 Indtægter 2 Metroens takstindtægter 771.529 182.920 176.906 190.173 735.290 714.790

Læs mere

Den Danske Publicistklub, Strandvejen 203, 2900 Hellerup. CVR nr. 78 99 47 11 ------------------------ Regnskab for året 2008.

Den Danske Publicistklub, Strandvejen 203, 2900 Hellerup. CVR nr. 78 99 47 11 ------------------------ Regnskab for året 2008. Den Danske Publicistklub, Strandvejen 203, 2900 Hellerup. CVR nr. 78 99 47 11 ------------------------ Regnskab for året 2008. Indholdsfortegnelse. Publicistklubben: Revisionspåtegninger... 1-2 Anvendt

Læs mere

Bilag. Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Den 26. november 2007. Århus Kommune

Bilag. Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Den 26. november 2007. Århus Kommune Bilag Den 26. november 2007 Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling I forbindelse med aflæggelsen af åbningsbalancen

Læs mere

Tillæg for planlagte investeringer i 2012 og 2013 Tillæg for gennemførte investeringer i 2010 og 2011 Tillæg for historiske investeringer

Tillæg for planlagte investeringer i 2012 og 2013 Tillæg for gennemførte investeringer i 2010 og 2011 Tillæg for historiske investeringer Bilag E I Vejledning Prisloft 2013 er de overordnede principper for de tre tillæg for investeringer under prisloftet blevet gennemgået. De tre tillæg for investeringer under prisloftet er: Tillæg for planlagte

Læs mere

Vinding Finans ApS Flegborg 2A, 1. th 7100 Vejle

Vinding Finans ApS Flegborg 2A, 1. th 7100 Vejle Østrup Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Søren Frichs Vej 38K, 1. 8230 Åbyhøj Cvr.nr.: 32 77 42 96 Tlf.: +45 86 26 00 26 Vinding Finans ApS Flegborg 2A, 1. th 7100 Vejle Årsrapport for 1. juli 2015-30.

Læs mere

FISKER+ UDLEJNING ApS

FISKER+ UDLEJNING ApS FISKER+ UDLEJNING ApS Årsrapport 4. december 2012-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 16/05/2014 Anders Fisker Jørgensen Dirigent Side 2

Læs mere

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume Notat Bilag til indstillingen Forventet Regnskab og tillægsbevil- Emne: ling - BA Til: Kopi: til: Byrådet Den 21. november 2012 Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Bilag til indstillingen vedrørende

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK 2014 2018

ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-9961 Dokumentnr.: 480-2014-61217 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Betragtninger om ejerskabstruktur for aluminiumsværk mv. ud fra en skattemæssig synsvinkel

Betragtninger om ejerskabstruktur for aluminiumsværk mv. ud fra en skattemæssig synsvinkel 27.02.2008 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Postboks 20 Imaneq 22 3900 Nuuk Telefon +299 32 15 11 Telefax +299 32 27 11 www.deloitte.dk Greenland Development A/S Att.:

Læs mere

CETONIA TRADING APS 2012/13

CETONIA TRADING APS 2012/13 Tlf: 87 25 58 00 viborg@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Tingvej 11, 1. sal DK-8800 Viborg CVR-nr. 20 22 26 7020222670 CETONIA TRADING APS ÅRSRAPPORT Årsrapport 2012/13 Årsrapporten

Læs mere

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 Sagsfremstilling Driftsresultatet efter 1. halvår viser et overskud på godt 65 mio. kr., hvilket er 74 mio. kr. bedre end det budgetterede underskud

Læs mere

HVID 77 ApS. Årsrapport 1. juli juni Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20/12/2013

HVID 77 ApS. Årsrapport 1. juli juni Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20/12/2013 HVID 77 ApS Årsrapport 1. juli 2012-30. juni 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 20/12/2013 Jesper Hvid Dirigent Side 2 af 12 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere