KL - Handicap og psykiatrikonference, 26/ Resultat og effektmåling

Transkript

1 KL - Handicap og psykiatrikonference, 26/ Resultat og effektmåling 1

2 Horsens Kommune en vækstkommune Vokser med ca. 800 borgere pr. år en procentvækst på niveau med Storkøbenhavn og Aarhus. ( indbyggere i 2014) Er i top 3 for vækst i arbejdspladser siden 2010 blandt jyske kommuner International uddannelsesby med over studerende er udenlandske fra 58 forskellige lande Horsens løfter i flok: Kulturområdet - Sund By - Horsens Alliancen

3 Agenda Horsens Kommunes strategi & Mindset Projektstart og forløb Forudsætninger: rammer, systematik Fokus på effekter igennem udredninger, mål og målinger Erfaring til dato Videreudvikling

4 Horsens Kommunes strategi Alle er en del af samfundslivet (Læring, skole, uddannelse, arbejde) indgår i fællesskaber et aktivt liv for alle Mestring og håndtering at leve et selvstændigt liv Hverdagen skal fungere Forløse potentialer hos bruger og netværk Merværdi for Færre penge. Forbedret velfærd og velfærdsøkonomi

5 Velfærd og Sundhedsudvalgets mindset: Borgeren i centrum* 5. Resultater og effekter af indsatser Det vigtigste for Horsens Kommune er, at indsatserne virker og gør en reel forskel for borgerne. Derfor er der sat fokus på at sikre, at indsatserne og de ressourcer, der bruges har den ønskede effekt og at effekten kan dokumenteres. *se de 5 punkter sidst i præsentationen

6 Resultat- og effektmåling Hvorfor? Hvad virker indenfor det Specialiserede socialområde? og hvordan samler vi viden på individ gruppe og tilbudsniveau? Data er grundlag for udvikling af praksis forbedre programmer Indsats styres af mål frem for metode/program Synlig progression (effekt) Synliggør levering af høj kvalitet, der medfører resultat/progression hos borgerne Legitimere træk på velfærdsøkonomi Øget fokus på forløsning af borgerens potentiale/ressourcer Målene er klare, så vi ved om vi når dem 6

7 Projekt start og forløb Inspiration fra ISU+ og CARF v. Chris MacDonell Pilotprojekt i botilbud i 2011 erfaring opsamles og projektet skaleres til hele Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte(hps) 2012: Opstartet som projekt i maj i HPS drift og myndighed 2012: Afklaring af it-understøttelse : Projekt tilpasses Sundhed og Omsorg Medio 2014 it-understøttelse CSC og Effekt+ Ultimo 2014 en samlet løsning ift. it-understøttelse 7

8 Ledelsesperspektiv Enighed i chefgruppen Direktør og chefer som Programgruppe Commitment igennem allokering af ressourcer økonomi og tid Kontinuerlig ledelsesfokus og fokuserede mål og planer samtidig med implementering 2013 alle borger i Handicap, Psykiatri, Socialt udsatte skal være udredt 2014 Etablering af koordinatorgruppe med udviklingskonsulent som tovholder 2014 Projekt der beskriver tilbud ud fra Resultat og effekt tilgang 2014 Projekt der udvikler indikatorer og metoder til effektmåling på kortmedio og langt sigte Tydeligt signal og fokus på kulturændring obs! det er ikke ekstra arbejde, men en ny måde at arbejde og ændret mindset i forhold til tidligere 8

9 Medarbejderperspektiv 2012: Afsæt i ISU+-model og inspiration fra : Udbud af undervisning 2013: Tilpasning af ISU+-model til Horsens 2013: uddannelse af 200 medarbejdere 8 dages kursus, heri uddannelse af superbrugere : sidemandsoplæring af 500 medarbejdere 2014: organisering af egne kurser til nye medarbejdere og vedligehold af kompetencerne Tillid til medarbejdernes kompetencer og derfor forventning om resultater. Resultaterne kommer af, at medarbejderne tager afsæt i borgernes motivation, er professionelle og kender retning/strategi. Resultater giver arbejdsglæde: Synlighed giver læring og anerkendelse og tilfredse borgere 9

10 Systematik Rammen er de nationale standarder Voksenudredningsmetoden (VUM) og Fælles Sprog II (FSII) Udredning er en selvstændig opgave og mere nuanceret end VUM/FSII Fastsættelse af mål på tre niveauer skal sikre sammenhæng i indsatserne Tilbuddene beskriver deres målgrupper ud fra borgernes ressourcer/ problemer Tilbuddene opstiller effektmålsætninger hvordan ses det på borgernes ressourcer/problemer, at vi lykkedes med kerneopgaven? Effekt måles på borgeren og ses i den ændrede/opdaterede udredning 10

11 Målhierarki Retningsgivende mål kun et mål. Udstikker endemålet og rammen for indsatsen/erne. Fastsættes af den visiterende myndighed. Fokusområdemål ofte flere Antal indsatsområder, der fortæller, hvad der arbejdes med. Fastsættes af den visiterende myndighed Resultatmål ofte et pr. fokusområdemål Aftales mellem udfører og borgeren. Hvis det overhovedet er muligt, er det borgeren som definerer målet. Jeg vil gerne 11

12 Målhierarkiet i praksis: Retningsgivende mål: At NN kan bevare og /eller forbedre sine fysiske, psykiske og sociale funktioner Fokusområdemål: At NN får opbyget et netværk udenfor hjemmet Resultatmål At NN som minimum forbliver i Aktivitet og Samvær i 1 time, 4 gange om ugen 12

13 Udredningen af: Funktionsevne personens funktionsforhindringer (impairments), personens udførelsesevne (performance) og barrierer i f.eks. miljøet. Helt konkret besvarer dette spørgsmålet om, hvad borgeren kan og ikke kan rent fysisk. Mestringsevne personens kapaciteter, modstandskraft, forhold og strategier, der kan virke understøttende eller kompenserende. Mestring skal forstås bredt, idet det inkluderer: viden og erfaringer, borgeren har, som kan anvendes til at mestre funktionstabet, problemløsningsevner, måder og strategier, som borgeren anvender, sociale evner, social støtte og sociale ressourcer, som borgeren har i sin besiddelse, materielle ressourcer. 13

14 Sammenligning af udredninger VUM/FSII ICFskala % % % % Horsens version* Horsens version ICF-skala 0 1-8% 9-16% 17-25% % % 42-50,0 % % % % % % ,0 % * Modellen er udviklet af ISU+ 14

15 Overblik hvad udredes 15

16 Effekt på individniveau (samme borger som s. 12) Parameter Forskel J1 Kontakt til familie, rolle i familien J2 Kontakt til venner, rolle i venneflokken J3 Kontakt til nære professionelle J4 Kontakt til ikke nære professionelle 36,5* 54,2 + 17,7%-point 9,5 54,2 + 44,7%-point 62,5 54,2-8,3%-point 18,5 45, %-point J5 Kontakt til ukendte 18,5 45, %-point * 100% = mestringsevnen for en normalt fungerende voksen 16

17 Målgruppebeskrivelse ressourcer og problemer Forsorgshjemmet Sølyst SEL 110 Målgruppe hjemløse voksne Udrednings -område Kortfattet opsummering af målgruppens karakteristika indenfor udredningsområdet Parameter Score (VUM) Psykiske forhold Borgerne har ofte svært ved at strukturere egen hverdag og processer. Det vil være vanskelig at huske aftaler og komme af sted til dem. Ydermere kan borgerne typisk ikke navigere i delprocesser. Strukturerings -evne 2-3 Borgerne er ofte orienteret i tid og sted. Orienteringsevne 1-2

18 Hvordan ser vi udviklingen på et STU-hold * 100% = mestringsevnen for en normalt fungerende voksen

19 Hvordan ser vi udviklingen på et STU-hold start i 2013 og status i 2014 Ultimo 2013 Nov Forskel Psykiske forhold (personlige kompetencer) Socialt liv (sociale kompetencer) 48 %* 53 % + 5%-point 60 % 50 % - 10 %-point * 100% = mestringsevnen for en normalt fungerende voksen

20 Hvordan vil Horsens Kommune videreudvikle og udbrede arbejdet med resultat- og effektmåling? Merværdi og viden i praksis feltet Fælles ledelsesinformation Viden(gennemsigtighed) og refleksion over effekten af tilbud Samme sprog og større præcision Langtidseffekt - i henhold til Horsens Kommunes strategi Alle de af et samfundsliv og leve et så selvstændigt liv som muligt 20

21 For mere information: Søren Riber, projektleder - Handicap, Psykiatri og socialt udsatte sori@horsens.dk Christine Gyldenhof, udviklingskonsulent - Sundhed og Omsorg chgy@horsens.dk Cate Kristiansen, driftschef Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte ck@horsens.dk 21

22 Ingen begrænsninger 0-4 % begrænsning i mestringsevne Le-e begrænsninger (1.1, 1.2 og 1.3) 5-25 % begrænsning i mestringsevne Borgeren er ak1v Borgeren har le-e begrænsninger som f.eks. betyder, at borgeren kan glemme sin medicin eller pga. manglende overskud vælger le@ere løsning f.eks. vask i stedet for bad eller færdigre@er i stedet for at lave mad. Borgeren oplever kun sjældent problemer (f.eks. en gang om måneden eller mindre) Moderate begrænsninger (2.1, 2.2 og 2.3) % begrænsning i mestringsevne Borgeren er ak1v Borgeren kan reagere uhensigtsmæssigt, men kan stoppe sig selv Borgerens begrænsninger griber forstyrrende ind i dagligdagen men er ikke livstruende f.eks. hvis borgeren ode glemmer eller by-er rundt på delprocesser i en akdvitet Væsentlige problemsdllinger under halvdelen af 1den Svære begrænsninger 51-95% begrænsning i mestringsevne Borgeren deltager Problem over halvdelen af 1den : Borgeren er ak1v deltager dvs. borgeren kan udføre akdviteten hvis andre tager ini1a1v og kan selvstændigt udføre flere delprocesser i en akdvitet Borgeren kan tales 1lre-e : Borgeren er passiv deltager, dvs. borgeren ikke kan tage inidadv og kan ikke selvstændigt gennemføre delprocesser i en akdvitet (men er bevidst om akdviteten) Borgeren kan ikke tales 1lre-e Totale begrænsninger % begrænsning i mestringsevne Borgeren er passiv Borgeren forstår ikke eller kan ikke overskue processer. 22

23 Eksempel på effektmålsætninger hvor ser vi effekten når vi løser kerneopgaven? Formålsparagraf for STU en: 1. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Personlige kompetencer: Psykiske forhold: et gennemsnit af de 6 parametre under gruppen Psykiske forhold dvs: C1 struktureringsevne, C2 orienteringsevne, C3 følelsesmæssig habitus, C4 selvopfattelse, C5 livsindstilling og C6 omstillingsevne. Sociale kompetencer Socialt liv et gennemsnit af parametrene: J2 kontakt til venner og rolle i venneflokken, J3 kontakt til nære professionelle, J4 kontakt til nære professionelle og J5 kontakt til ukendte. 23

24 Velfærd og Sundhedsudvalgets mission Borgeren i centrum Al Velfærd og Sundheds virke handler om at understø@e borgerne og skabe de bedste rammer for, at borgerne kan leve gode, sunde og akdve liv. Derfor er borgeren placeret i centrum af det fælles mindset. At borgerne er i centrum kræver, at der tænkes og samarbejdes på tværs. Det gælder både indaddl i organisadonen og udaddl med eksterne samarbejdspartnere. Kun på den måde kan der skabes sammenhæng i indsatsen for borgerne med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov. Borgernes ønsker og drømme er nøglen Dl, at de kan mestre deres egne liv. Det er respekmuldt at sdlle krav Dl mennesker. Velfærd og Sundhed vil understø@e, at borgerne er modverede Dl at leve op Dl disse krav. Indsatserne tager udgangspunkt i borgerens hele liv og understø@er borgernes mulighed for at formulere ønsker og drømme, der kan realiseres. Med udgangspunkt i de fem pejlemærker samarbejdes med borgeren om at skabe de bedst mulige løsninger for den enkelte. De fem pejlemærker er: 1.Fællesskab De største uudny@ede potendaler findes hos borgerne selv, de pårørende og i borgernes netværk. Det er gennemgående for alle indsatser, at disse potendaler skal forsøges bragt i spil. Frivillige, foreninger, grupper og enkeltpersoner skal understø@es i at stø@e op om fællesskabet. Det skal de, fordi de er plamorme for inklusion og netværksdannelse. Indsatserne Dlre@elægges, så de foregår så tæt på borgernes hjem og nærmiljø som muligt.. 2. Mestring Mestring og sundhedsfremme er grundlæggende principper for alle indsatser i Velfærd og Sundhed. Mestring og sundhedsfremme handler om glæden ved og lysten Dl at leve. Det handler også om ens egen opfa@else af kunne håndtere udfordringer i hverdagen - at være selvhjulpen. I arbejdet med mestring og sundhedsfremme anerkendes borgernes forskellige ressourcer og behov, så borgeren mødes der, hvor borgeren er. Der opsdlles rammer, der giver borger lyst Dl at vælge det sunde og akdve liv og lyst Dl at være en del af fællesskabet. 3. Resultater og effekter af indsatser Det vigdgste for Horsens Kommune er, at indsatserne virker og gør en reel forskel for borgerne. Derfor er der sat fokus på at sikre, at indsatserne og de ressourcer, der bruges har den ønskede effekt og at effekten kan dokumenteres. Omkostningsbevidsthed og konkurrencedygdge priser er i fokus, fordi det er med Dl at sikre en sund velfærdsøkonomi. Tilbuddenes kvalitet vurderes løbende og borgernes Dlfredshed spiller en væsentlig rolle ved vurderingen af et Dlbuds kvalitet. Der skabes mere for færre. 4. Samarbejde og partnerskaber Horsens Kommune tror på, at det er et potendale i at samarbejde med andre kommuner, andre offentlige myndigheder og private aktører. Horsens Kommune kan få inspiradon Dl idéudvikling og at Dlre@elægge indsatserne mere hensigtsmæssigt, når der samarbejdes med andre. Styrker og ressourcer findes ved at etablere løsninger i partnerskaber og ved at samarbejde på tværs. 5. Ny teknologi Velfærdsteknologi udvikles og tages i brug for at skabe mere værdi for borgerne og for samfundsøkonomien. Teknologi gør det muligt for borgere at blive mere selvhjulpne og føle en højere grad af værdighed og tryghed. Teknologi skal også bruges som et redskab Dl at forbedre dialog og samarbejde både i mellem rer og i mødet med borgeren. 24