Tosprogede i danskfaget. Workshop Maren Mette B. Larsen Lektor ved VUC Aarhus

Transkript

1 Tosprogede i danskfaget Workshop Maren Mette B. Larsen Lektor ved VUC Aarhus

2 Danskfaget under pres Problematisering af fagets relevans Nye områder i faget Nye elev- og kursissttyper

3 Danskfaget under pres Krogh peger på, at det gymnasiale danskfag er udspændt mellem to diskurser, hhv. diskursen om det kulturelle forfald og den nødvendige restaurering af faget, der opfatter faget som truet af bl.a. elevernes mangelfulde færdigheder og kulturelle kompetencer, og diskursen om danskfagets didaktiske udfordring, som opfatter eleverne som medaktører i konstruktionen af et moderne danskfag. I dette konfliktfelt mellem traditionelt definerede fagtilgange og modernitetsorienterede tilgange, må danskfaget, og herunder litteraturfaget, konstant forny sig, eftersom "et fag som danskfaget må i en post-traditionel kultur kunne svare på konstante forandringsudfordringer og på unge menneskers refleksive identitetsprocesser for at kunne bidrage til den kundskabs- og dannelsesproduktion der er fagets eksistensberettigelse" (Krogh 2000, 339) Der er altså god grund til, som Ellen Krogh fremhæver det, at udfordre fagets traditionelle forankring i dannelse, tradition og kulturarv ud fra et posttraditionelt perspektiv, der medtænker bl.a. "unge menneskers refleksive identitetsprocesser". (Bente Meyer og Helle Rørbeck: Litteraturlæsning i det senmoderne. Cursiv, nr. 2, 2008)

4 Tosprogede i danskfaget Hvorfor på denne konference? De udfordrer vores fag på mange måder: De har mangelfulde færdigheder og kulturelle kompetencer De synliggør, at vi ikke længere lever i en enhedskultur hvis vi nogensinde har gjort det De tvinger os til at gentænke vores prioriteringer, og hvad vi kan tage for givet Vi får en gatekeeper-rolle Hvordan kan vi bidrage til deres refleksive identitetsprocesser?

5 læser og skriver langsomt mindre ordforråd Tosprogede i danskfaget Hvilke problemer har de? mangelfuld grammatik og syntaks ofte dårlige studiekompetencer og studievaner dumper oftere i skriftlig dansk kræver mange ressourcer af læreren større frafald (på hf-enkeltfag) osv. osv.

6 VUC HF-enkeltfag De store VUC er fra Dansk som andetsprog - et forsøgsfag Alle interesserede VUC er fra 2013 VUC Aarhus 3 hold med 10 lektioner pr uge Egen læreplan (mere sprog, mindre litteraturhistorie dog kanonforfattere) Egen skriftlig eksamensopgave (de samme opgavegenrer som på HF, dog kun ét opgavehæfte) 33% dumper til skriftlig eksamen, dvs. af 67 % består

7 Hvem er de tosprogede? Oprindelseslande på et typisk dsa-hold på VUC Aarhus Afghanistan Somalia Eritrea Irak (typisk kurdere) Palestina og Libanon Iran Congo Rwanda Marokko Polen Rusland Estland, Letland og Litauen Brasilien Peru El Salvador Kina Vietnam Thailand

8 Tosprogede i danskfaget Mange forskellige sproglige, etniske og religiøse baggrunde Alle fag er sprogfag for en tosproget Alle lærere er sproglærere

9 Temaer i oplægget Ordforråd Læsning Ældre tekster Skriftlighed Temaer, evt. til samarbejde med andre fag Alt det andet uden om det faglige

10 Ordforråd Jørgen Gimbel: Bakker og udale. Sprogforum nr. 3, 1995 Problemer på klassetrin Teksterne bliver mere abstrakte Ny viden tilegnes gennem læsning

11 Alle fag er sprogfag for en tosproget Hverdagssprog / overfladesprog Beherskelse af udtale, syntaks og et konkret ordforråd Læring gennem aktivitet Tilegnes i hverdagssituationer Skolesprog / akademisk sprog Beherskelse af analyse, syntese og vurdering Læring gennem læsning: kendskab til min. 95% af ordene i en tekst Tilegnes i skolesituationer, dvs. mange har ikke dette sprog med hjemmefra

12 Facts om ordforråd Kendskab til 100% - 98 % af ordene i en tekst -> ubesværet læsning Kendskab til 95 %: muligt at gætte ud fra konteksten Kendskab til form (udtale, stavemåde), indhold (betydning, kulturelle associationer), brug (grammatik, mundtlig/skriftligt stilleje, fagord) Stadier i ordindlæring: genkendelse -> delvis forståelse -> præcis forståelse dybdekendskab -> integrering i det mentale leksikon automatisering -> fra receptiv til produktiv kontrol (i tale og skrift)

13 Hvordan arbejde med ordforråd? Give ordforklaringer, del ord op, tal om ords oprindelse fra kendte sprog Bruge begrebskort Give øvelser i at sortere (overbegreb og underbegreb) Ord skal gentages for at optages i langtidshukommelsen integrer dem også i skriveopgaver Se eksempler på øvelser i Birgit Henriksen: Ord og tekst. Sproglig opmærksomhed i engelskundervisningen i gymnasiet og HF

14 Begrebsskort/oversigtskort Hvad er det? forklaring Hvilke egenskaber har det? En sammenligning synonym antonym eksempel

15 Et eksempel Boghandlervindu. Kafé. En Tjener i Hvidt. Whisky i Vinstuer. Tryglen om naadig Kredit. Fulde og Gamle, og Smaabørn, der kommer fra Skole, bærer den barnligste Uskyld bag Kofte og Kjole -. Frugtbod med Gulerod, duftende Porrer og Peberrod -. Æbler og Syden, Messina i Blodappelsiner -. Kunder, der venter ved Disken med søvnige Miner. (Emil Bønnelycke: Gaden, 1917)

16 Problemer i arbejde med ordforråd Kan man forstå teksten uden at forstå disse ord? Kan man gætte ordenes betydning ud fra sammenhængen? Når man har forstået ordene, kan man så forstå teksten? Hvilke ord skal man vælge ud til forklaring eller øvelser? 1) ord som er vanskelige at forstå 2) ord som er centrale for teksten 3) ord som er centrale for emnet, genren, forfatteren m.m.

17 Problemer i arbejde med ordforråd Hvordan kan man støtte eleverne i at læse og forstå Bønnelyckes tekst? Brug google billedsøgning (til de konkrete navneord) Lav ordsorteringsøvelse (overbegreb / underbegreb) Sorter ordene i ordklasser hvilken slags ord er der mange / få af? Knyt ordforrådsarbejdet sammen med analyse og fortolkning

18 Frugt og grønt Tøj Café Folk Andet Arbejde med ordforråd Sorter disse navneord fra digtet i de rigtige kasser: Boghandlervindue, kafé, tjener, whisky, vinstuder, tryglen, kredit, fulde, gamle, småbørn, skole, uskyld, kofte, kjole, frugtbod, gulerod, porrer, peberrod, æbler, Syden, Messina, blodappelsiner, kunder, disken, miner Undersøg digtets ordklasser hvilken ordklasse dominerer? Hvorfor bruger digteren dette ordforråd hvad er pointen?

19 Ordforråd og begrebsrepetition Mindmap over begreber til sprogsociologi og beslægtede sprog Herunder er der en masse begreber fra forløbet om sprog. I skal indsætte begreberne i det mind-map, der er tegnet herunder. I skal sikre jer, at I forstår begreberne, og ordne dem. Giv gerne hvert rum en overskrift: Nationalsprog, majoritetssprog, sprogæt, rækkefølgetyper, dialekt, megadiversitet, etnolekt, fakta om sprog, kreolsprog, officielt sprog, domænetab, sprogholdninger, sociolekt, analytiske sprog, sprogfamilie, førstesprog, pidginsprog, modersmål, fælles ordforråd, syntetiske sprog, kronolekt / alderssprog, sprogpolitik, andetsprog, kønssprog, minoritetssprog, multietnolekt, sprogdød, lingua franca Giv overskrift Giv overskrift Giv overskrift

20 Ordforråd og begrebsrepetition ACROSS DOWN 1. Det sprog der ligger på en 68. plads ift. 1. Andet ord for mangfoldighed modersmålstalende 2. Når et stort antal sprog tales indenfor et 3. Et af de to officielle norske sprog lille geografisk område 6. Når et sprog dør, kalder man det Det sprog der har flest modersmålstalende 7. Studier af sprog i forskellige samfund 5. Sprogbrug der er karakteristisk for en 8. Blandingssprog mellem dansk og engelsk socialklasse eller social gruppe 10. Når et kommunikationssprog med meget 9. Sprogbrug der er karakteristisk for en simpel grammatik, bliver et modersmål, bestemt etnisk gruppe kalder man det Et af de to officielle norske sprog 11. Når fx engelsk bruges som et 14. Et eksempel på en multietnolekt internationalt sprog, uden for de engelsktalende lande, kaldes det lingua Blandingssprog mellem portugisisk og spansk 15. Sprogvariant med særligt ordforråd, grammatik og udtale 16. Når man skifter mellem flere forskellige sprog i en samtale, kalder man det stor undersøgelse af dansk-tyrkiske børns sproglige udvikling og skolegang fra klasse 18. en regional udtalevariation kaldes for...

21 Læsning Langsom læsning (ofte under 180 ord i minuttet) Ordforrådet et problem for forståelsen Manglende bevidsthed om forskellen på studielæsning og almindelig læsning At læse hurtigt eller at læse meget?

22 Anbefal bøger til hyggelæsning Hvad er eleven / kursisten optaget af? Biografier om sportsfolk, skuespillere osv. Lette romaner om kærlighed Tænkepauser fra Aarhus Universitet til de tænksomme Læs aviser Hør P1 Læs 30 min. hver dag i en tekst efter eget valg

23 Studielæsning Læseformål du skal kunne forstå og forklare disse 5 begreber - du skal lave en tidslinje med disse 3 begivenheder - du skal definere begrebet surrealisme og nævne 2 forfattere, der er knyttet til surrealismen Arbejdsspørgsmål til læselektien At bearbejde det læste - hold pause efter hvert afsnit og noter det vigtigste

24 Forslag til værklæsning

25 Flere forslag til værklæsning

28 Ældre tekster Vælg korte tekster Giv ordforklaringer Vis dem ODS og andre net-ordbøger Lav ordforrådsøvelser Støt med tv-udsendelser (f.eks tallet på vrangen) og små videoer Giv læseformål eller arbejdsspørgsmål til læsning af litteraturhistorie

29 Ældre tekster Holberg: af Zille Hansdotters forsvar for Quindekønnet Holberg: Sælsomme Ægteskaber Oehlenschläger: Fædrelandssang Grundtvig: Er lyset for de lærde blot Grundtvig: Modersmål er en himmelsk lyd Blicher: Præludium Sig nærmer tiden Blicher: Hosekræmmeren (evt. i bearbejdet udgave) H.C. Andersen: Hyrdinden og Skorstensfejeren Henrik Pontoppidan: En stor Dag Herman Bang: Den sidste Balkjole Amalie Skram: Constance Ring (hos præsten)

30 Ældre tekster Støt den historiske læsning ved at binde den op i temaer: Kærlighed, køn og ægteskab (fra folkeviser til det moderne gennembrud) Natur og natursyn (fra folkeviser til nutiden) Land og by (fra oplysningstid til nutiden) Gud og ikke-gud (fra religiøse til eksistentialistiske tekster)

31 Forskellighed som potentiale Agnes Witzke: Forskellighed som potentiale. Sprogforum nr. 27, 2003 Forskellige elever forstår forskellige perioder f.eks. Danske elever forstår de moderne tekster Elever fra mere traditionelle samfund forstår sagatiden og romantikken Udnyt denne forskellighed pædagogisk

32 Skriftlighed Manglende eller usikkert genrekendskab Manglende eller usikkert skolesprog / akademisk sprog eller tillært og opstyltet skolesprog Mange sprogfejl stavning, grammatik, syntaks og tegnsætning Tynde og korte tekster Reproducerende fremfor argumenterende eller analyserende

33 Skriftlighed Omlagt skriftlighed er godt! Modeltekster Skabeloner Modelsætninger Del opgaverne op i de enkelte skrivehandlinger (redegørelse, diskussion) Ritualiserede arbejdsmåder (skrivegruppe, del-og-stjæl, før-skrivning, redigering osv.) Klare mål: Du bliver bedømt på (jfr. Nikolai Rekve) Tydelig og konkret kritik af afgrænsede områder: Skriv disse 10 linjer i analysen om. Du skal indarbejde to citater fra teksten og kommentere dem. Ret ikke alle sprogfejl én eller to fejltype ad gangen

34 Eksempel på skabelon Introducerende artikel om lyrik Du skal skrive en introducerende artikel om lyrik og lyrisk sprog. Som en del af besvarelsen skal du karakterisere den måde forfatteren bruger sproget på i et af de digte, vi har gennemgået i klassen. Du skal inddrage viden fra Textanalyse.dk og perspektivere til et andet digt, du selv vælger.

35 Eksempel på skabelon Hvad skal afsnittet indeholde? Skriv dine idéer her i stikord Titel Manchet Introducere til lyrik og lyrisk sprog Karakteristik af sproget i et digt Afslutning og perspektivering Svar på spørgsmålene: Hvad er lyrik? Hvordan kan sproget bruges i lyrik (rim, rytme, ordklasser, troper, sætninger osv.) Præsenter digtet (kort) Vis, hvordan sproget bruges i digtet Fortæl, hvilken virkning det har, at sproget bruges på den måde Vurder digtet Sammenlign med et andet digt Overvej, hvorfor digte stadig skrives og læses

36 Eksempel på modelsætninger Sætningsstartere og sætningsforbindere i danskopgaven Sådan kan du bygge din fortolkning, konklusion og perspektivering op: Fortolkning: Novellens tema er: (formuler gerne temaet som en modsætning: fx afhængighed overfor selvstændighed, tryghed overfor frihed, lyst over for pligt, natur-kultur, kærlighed-had, angst-tryghed, at høre til-at være fremmed, identitet-identitetstab, ondskab-godhed. Uddyb hvad temaet betyder i forhold til novellen.) Mulige sætninger at skrive videre på: Det kan vi se, fordi/da/eftersom, Han/hun oplever at han/hun ikke kan Temaet bliver tydeligt, idet Temaet kan man se i både og i... Tekstens mening er at Konflikten i teksten drejer sig om Konflikten betyder at Konflikten tematiserer...

37 Temaer evt. til samarbejde med andre fag Kulturmøder samarbejde med religion, samfundsfag, engelsk eller andre sprog Nyt afsnit i Litteraturens Huse med tekster Teorier om kulturmøder Tekster som beskriver og reflekterer over kulturmøder f.eks. H.C. Andersens rejsebøger + dagbøgerne om skoleopholdet i Slagelse Kipling: Hvid mands byrde Hassan Preisler: Brun mands byrde Yahya Hassan: Yahya Hassan Peter Adolphsen: Marie, Jud og gulemanden

38 Temaer evt. til samarbejde med andre fag Sprog samarbejde med andre sprogfag Tosprogethed og dialekter Teorier om sprogsociologi (forskellige sprogs status i verden, majoritets- og minoritetssprog osv.) Viden om tosprogethed Viden om dialekter, brug f.eks. hjemmesiden Dialekt.dk Beskrive og sammenligne forskellige sprog / dialekter ordforråd, ordstilling, særtræk i udtale, geografisk udbredelse, antal talende, politiske forhold

39 Opgave til sprogiagttagelse og sprogbeskrivelse oplæg for klassen Beskriv dit sprog / din dialekt Hvilken rækkefølgetype (SVO, SOV, osv.)? Er det et analytisk eller syntetisk sprog (eller midt imellem)? Er der særlige grammatiske træk i sproget (dualis, aspekt osv.) Er der særlige lyde i sproget? Hvor tales sproget / dialekten? Hvor mange taler sproget / dialekten? Kan man tage en uddannelse på sproget i dit land? Oversæt disse ord til dit sprog: mor, bror, hus, rød, brød Sammenlign med, hvad disse ord hedder på andre sprog Giv et eksempel på dit sprog / din dialekt (f.eks. et kort digt, en vits eller et ordsprog) læs det op og oversæt det for klassen

40 Temaer evt. til samarbejde med andre fag Sprog Tosprogethed og dialekter Tekster der beskriver og reflekterer over tosprogethed Mikael Niemis bøger Janus Nabil Bakrawi: Rod Tekster der beskriver og reflekterer over dialekt Blicher: E Bindstow (alt for svær)

41 Empowerment At inddrage kursisternes baggrund i undervisningen At få en subjektposition at kunne sætte ord på sin situation og reflektere over den At være et subjekt både at være underkastet diskurserne og selv at positionere sig ift. diskurserne (at være en ballademager? at gå med tørklæde?) At underkaste sig diskursen underkastelse og nedtoning af synlige tegn på andethed (f.eks. at undlade tørklædet) At negere diskursen - selvbestemmelse

42 At inddrage kursisternes baggrund i undervisningen Præsenter noget for klassen efter eget valg (godkendt af læreren) En kunstner jeg beundrer Et kunstværk der betyder noget for mig Et digt jeg holder af Min musik Krav om at bruge de indlærte begreber på stof, som eleven / kursisten har et personligt forhold til -> uanede ressourcer og kompetencer kommer til syne, subjekter viser sig

43 Det sociale Dorthe Ågårds pointer: At høre til At blive set At få et forhold til læreren Gå i teateret eller biografen Gå på museum Spise sammen alle tager noget med Bind det op på timerne / det faglige, så alkohol ikke bliver et issue

44 Lærerens rolle En tydelig lærer Klare rammer og regler Gentage forklaringer Dumme spørgsmål er tilladt Hjælp, hjælp, hjælp igen og igen Skrive de første sætninger Anbefale læsning Booste selvtillid

45 Work to do Hvad genkender jeg? Hvilke idéer kan jeg bruge? Hvad kan jeg gøre på min skole? I faget? I teamet? På årgangen? Hvad kan vi forbedre eller udvikle på?

46 Litteraturliste Bente Meyer og Helle Rørbeck: Litteraturlæsning i det senmoderne. Cursiv, nr. 2, 2008 Jørgen Gimbel: Bakker og udale. Sprogforum nr. 3, 1995 Birgit Henriksen: Ord og tekst. Sproglig opmærksomhed i engelskundervisningen i gymnasiet og HF. Undervisningsministeriet, 2000 Agnes Witzke: Forskellighed som potentiale. Sprogforum nr. 27, 2003 Linda Svenstrup Munk m.fl.: Den sproglige verden. Sprogsociologi, sprogpsykologi, sprogfilosofi. Systime, 2008 Sprogforum, nr. 45, 2008: Tema førstesproget som ressource Line Andersen: Almen Sprogforståelse. Dansklærerforeningen, 2005 Anne Marie Heltoft m.fl.: De sproglige rødder. Dansklærerforeningen, 2006 Iram Khawaja: Muslimskhedens synlighed, kropsliggørelse og forhandling. In: Marianne Holm Pedersen og Mikkel Rytter (red.): Islam og muslimer i Danmark. Religion, identitet og sikkerhed efter 11. september Museum Tusculanums Forlag, 2011 Yvonne Mørck: Bindestregsdanskere. Fortællinger om køn, generationer og etnicitet. Forlaget Sociologi, 1998 Søren Lindskrog: Dansk til HF tre skriftlige eksamensgenrer. Alfabeta, 2014