Metabolisk syndrom og insulin resistens hos heste

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metabolisk syndrom og insulin resistens hos heste"

Transkript

1 Metabolisk syndrom og insulin resistens hos heste Af dyrlæge Thomas Alkjær Land og By Dyreklinik (2007) Sammendrag Formålet med dette studie er at samle nuværende viden omkring Metabolisk Syndrom (MS) og Insulin Resistens (IR) hos heste, inklusiv sygdomsassociation, patogenese og diagnose samt diskuterer management af heste, der er disponeret for laminitis. Hesteejere og dyrlæger bør erkende, at fedme kan være forbundet med endokrinologiske forandringer, der kan disponere for laminitis. Diagnose MS bør overvejes hos heste med abnormal fedtdistribution og laminitis. Dette studie kunne ikke med statistisk sikkerhed finde en sammenhæng mellem MS og IR grundet selekteret materiale og for lille population, men der ses en tendens i overensstemmelse med litteraturen. Identifikation af hyperinsulinæmi hos den fastende hest er den enkleste kliniske fremgangsmåde til at diagnosticere IR. Heste med IR bør motioneres regelmæssigt og fodres restriktivt for at forebygge laminitis. Summary The purpose of this study is to gather present knowledge regarding Metabolic Syndrome (MS) and Insulin Resistance (IR) in horses. That include sickness association, pathogenesis and diagnosis, and to discuss management of horses predisposed to laminitis. Horse owners and veterinarians should recognize that obesity could be linked to an endocrine disorder predisposing to laminitis. The diagnose MS should therefore be considered in horses with abnormal fat distribution and laminitis. This study could not with statistical significance find a correlation between MS and IR, due to selected material and a small population. However there was a tendency in conjunction with the literature. Identification of hyperinsulinaemia in a horse deprived of food is the simplest way to diagnose IR. Horses with IR should exercise on a regular basis and be feed a low caloric diet to help prevent laminitis. Introduktion Laminitis repræsenterer en af de mest almindelige og potentielt skadende sygdomme hos hesten, og resulterer ofte i permanent halthed og eventuelt aflivning. I de sidste tredive år har mange studier fokuseret på laminitis. Laminitis ses ofte hos heste på græs, og er ofte blevet forbundet med høje mængder stivelse eller visse sukker arter i græsset så som fructan, og de fleste af de publicerede forsøg har da også fokuseret på gastrointestinale sygdomme, diætmæssige problemer og endotoksæmi 1,2. Men nogle gange optræder laminitis uden forudgående gastrointestinale problemer, endotoksæmi eller forgiftninger eller andre umiddelbare proinflammatoriske tilstande og disse tilfælde kan være som følge af endokrinologiske forandringer 1,3. Der er gennem tiden kun fokuseret lidt på sammenhængen mellem laminitis og patofysiologiske tilstande i hestens endokrine system. De to mest sandsynlige endokrinologiske forstyrrelser, der spiller en rolle i disponering for laminitis, er lidelser forbundet med for meget glucocorticoid og lidelser forbundet med insulin resistens (IR) 1,4. 1

2 Et syndrom med fedme fulgt af kronisk tilbagevendende laminitis er for længe siden opdaget af praktiserende dyrlæger 3. Termen Metabolisk Syndrom (MS) bliver brugt til at beskrive denne lidelse hos heste og ponyer 3. For nylig har forskning rettet fokus på Insulin Resistens (IR) og hyperinsulinæmi der optræder hos heste med MS 3. På nuværende tidspunkt er der debat om definitionen af MS hos heste. Metabolisk Syndrom kaldes også perifer Cushing syndrom eller omtales i nogle tilfælde som blot IR. IR ses også tit hos heste med Equine Cushing Disease (ECD) men ikke i alle tilfælde. Det er muligt, at mange heste er genetisk disponeret for IR allerede inden de udvikler ECD 3. Der er flere ligheder imellem ECD og MS, hvorfor der i fremtiden er behov for en nærmere specifikation af disse to lidelser samt diagnostiske test 1,3,5. I en artikel beskrives et Præ Laminitis Metabolisk Syndrom (PLMS) hos ponyer karakteriseret af fedme (regional fedtdepoter, så som spækkam), IR, hyperinsulinæmi og hypertriglyceridæmi 2. Graden af IR blev også karakteriseret hos ponyer med laminitis ved hjælp af proxierne RISQI (Reciprocal of the square root of insulin) og MIRG (Modified insulin-to-glucose ratio). Lav RISQI indikerer tilstedeværelse af IR. Høj MIRG karakteriserer IR som værende kompenseret som følge af et øget betacelle respons i pancreas. Der vil ikke blive gået i detaljer med formlerne, men proxies (erstatningsværdier/cirkaværdier) er et anerkendt screeningsværktøj i human medicinen 2, og vil blive anvendt i min egen undersøgelse. PLMS kriterierne beskrives i et studie at have en prædikativ værdi på cirka 70 % for udvikling af græsassocieret laminitis 2. Hos heste er fedme (Body Condition, BC over 6), fedme og /eller regional fedtdepot (spækkam) og hyperinsulinæmi (insulin over mu/l) foreslået som kriterier for diagnose af MS. Der kan ses IR hos tilsyneladende raske ponyer der tidligere har haft laminitis, og forstærket IR hos ponyer med klinisk laminitis. Resultater fra dette studie indikerer, at ponyer prædisponeret for græsassocieret laminitis er metabolisk forskellige fra ikke prædisponerede ponyer 3. Denne metaboliske forskel er associeret med IR, kompenseret hyperinsulinæmi og forstyrret glukose og fedtmetabolisme 2,3,6. I andre studier har man fundet, at fedme, IR, hyperinsulinæmi, regional fedtdepoter og laminitis optræder samtidigt hos visse heste 7 samt en mulig genetisk sammenhæng 2. I midlertidigt ved man lidt om prevalensen af hyperinsulinæmi hos heste. En artikel beskriver et studie med 300 tilfældige heste, de fik ingen korn de sidste timer før prøvetagning. Prevalensen af hyper-insulinæmi (> 30 mu/l) var 10 % (30 heste), 18 af disse var klassificeret som fede BC Figur 1 viser middel insulinniveau i forhold til BC. Fig 1: Middel insulin niveau (mu/l) i forhold til BC 8 BC < 4 BC BC BC / / / /- 3.1 I et andet studie blev fem heste med laminitis evalueret for insulin sensitivitet og insulin respons på glukose 9. Ponyerne blev holdt på græs og testet på dag 1 eller 2 med klinisk laminitis. En glukosetolerance test blev i gang sat. Tre ud af 5 ponyer med laminitis viste ingen effekt af insulin på glukose koncentrationen i blodet. Disse tre ponyer havde som udgangspunkt en hyperinsulinæmi, men de kunne ikke hæve deres insulinniveau yderligere som respons på hyperglykæmien. Det indikerende en nedsat evne til øget insulinudskillelse i forbindelse med øget glukoseniveau i blodet. To af disse ponyer var tillige hyperglykæmiske inden testen, og alle tre var det efter testen. Man konkluderede, at IR 2

3 kan være associeret med klinisk laminitis, medvirkende til et diabetes lignende stadie, hvor pancreas ikke reagerer på forandringer i cirkulerende glukose på trods af konstante cirkulerende koncentrationer af insulin 9. I et andet forsøg fandt man kompenseret IR hos ponyer med en forhistorie om laminitis (PL=Pre Laminitic), sammenlignet med dem der ikke tidligere har haft laminitis (NL=Non Laminitic) 10. I dette forsøg indgik 14 ponyer. De 7 havde tidligere haft laminitis. Alle ponyer havde BC mellem 6-8. Alderen lå imellem 4-21 år. Alle ponyer blev underlagt en glukose tolerance test. Resultatet viste kompenseret IR hos ponyer i PL gruppen idet ponyer i NL gruppen lå med 1/5 af insulin niveau i forhold til PL. Denne insulinsensitivitet var ikke korreleret med alder eller fedme. PL ponyer havde en to gange højere insulin reaktion end NL, det vil sige, at PL gruppen havde en øget sekretion som kompensation for nedsat vævsrespons som følge af nedsat insulin sensitivitet. I nogle tilfælde kan kompenseret hyperinsulinæmi ikke overvinde den nedsatte sensitivitet og hyperglykæmi opstår. Ingen ponyer i dette forsøg var hyperglykæmiske som udgangspunkt, men tolerancen overfor glukose varierede 10. I en anden artikel beskrives en undersøgelse af insulin og glukose dynamik hos neonatale føl og betydningen af maternel diæt på neonatal insulinsensitivitet 11. I alt 22 hopper på græs blev suppleret med 67 % af deres daglige energibehov. Føl blev født spontant og blev testet med en glukosetolerancetest på dag 5. Føl udviste høj insulinsensitivitet og høj insulinuafhængig glukose fjernelse i forhold til voksne heste. Det vil sige, at unge dyr er mindre disponerede for IR 11. Insulin frigøres fra betaceller i pancreas som følge af hyperglykæmi. Insulin agerer via insulinreceptormekanismer ved at stimulere glukose optag i skeletmuskulatur, fedtvæv og i leveren. Insulin kontrollerer normalt blodglukoseværdierne indenfor en snæver grænseværdi og beskytter kroppen mod hyperglykæmiens toksiske påvirkninger 1. Insulin regulerer således energi homeostase ved at koordinere lagring, mobilisering og forbrug af frie fedtsyrer (FFA) og glukose i fedtvæv, lever og muskulatur 12. IR defineres som et metabolisk stadie, hvor normal insulin koncentration bevirker et nedsat biologisk respons i insulin sensitive celler 13. Skellet muskulatur og fedtvæv bliver primært berørt idet, det er de største steder for insulin medieret glukose deponering. IR karakteriseres af hyperinsulinæmi og hyperglykæmi. Som regel kan man kun måle en mild hyperglykæmi hos heste, idet pancreas hos heste kan danne store mængder insulin, der kompenserer for det manglende respons 1,3,5,14. IR skal differentieres fra nedsat insulin effektivitet som følge nedsat mængde cirkulerende insulin, som man ser ved type 1 diabetes. Nedsat glukose tolerance og et overdrevent insulin respons efter oral eller intravenøs glukose indtag er kendetegnede for IR 1,3,5,13,14. Den patologiske effekt af IR kan skyldes både inhibitionen af insulins effekt på targetceller dvs. nedsat glukose optag, og den direkte eksponering af høje plasmainsulinkoncentrationer i længere tid for visse celletyper. Desuden ses øget tilgængelighed af glukose for celler i CNS og andre celler, der ikke afhænger af insulin for glukoseoptag hvorved toksiske påvirkninger opstår 1,6. Den største kliniske relevans af hyperglykæmi menes, at skyldes glukoses effekt på den glatte muskulatur i blodkar. Endothelceller behøver ikke insulin for at optage glukose, hvorfor de optager for meget i forbindelse med hyperglykæmi, det vil sige, der er samme koncentration af glukose i endothelceller som i plasma. Den høje koncentration af glukose intracellulært i endothelcellerne medfører 3

4 dannelsen af Reaktive Oxiderende Stoffer (ROS). Mængden af disse kan overstige cellens egen antioxidative forsvarsmekanismer, og medføre oxidativ beskadigelse af cellen og endothel dysfunktion. Dannelsen af ROS medfører nedsat Nitrit Oxid (NO) dannelse samt øget produktion af endothelin-1 (ET-1). NO og ET-1 er de vigtigste afledte regulatorer fra endothelceller til regulering af muskelspænding, og medfører øget vasokonstriktion og potentielt reduceret vævsperfusion 1,3,5. I tillæg til dysregulation af glat muskulatur i blodkar, medfører de glukotoksiske forandringer også ændringer af de hæmostatiske egenskaber af endothel, koagulationsproteiner og blodplader, og medvirker derved yderligere til nedsat perfusion og mulig laminitis. Den endothele overflade er normalt antithrombotisk og denne tilstand reduceres således ved IR. Blodpladeaktivering er opreguleret ved IR. Specifikke prothrombotiske faktorer er øget så som plasminogen aktivator inhibitor-1, von Williebrandfaktor, fibrinogen, faktor VII og den cirkulerende koncentration af trombinantitrombinkomplekser. Specifikke antitrombinfaktorer der er nedsat ved IR inkluderer antitrombin-iii, protein S og protein C 1. In vitro studier har vist en sammenhæng mellem manglende glukosemetabolisme og hovvægsseparation. Bindingen imellem hovdermis og den underliggende basalmembran synes, at være afhængig af tilstrækkelig glukose optag i basal keratinocytterne. Manglende keratinocyt binding er et kritisk tidligt step i patogenesen for alimentær laminitis. Man mener, at relativ glukosemangel i keratinocytterne i forbindelse med IR kunne øge risikoen for laminitis hos disponerede heste 1,2. Man har fundet glukose transport proteiner, GLUT-1 og GLUT-4, til stede i laminært væv. Det er derfor muligt, at IR kan forstyrre insulin medieret glukose optag i hovlaminært væv, og dermed medvirke til udvikling af laminær epithelial kollaps. Til at understøtte dette, har in vitro studier demonstreret, at hovvæv har et højt forbrug af glukose og at dermal-epidermal separation opstår, når hovvæv mangler glukose, Denne sammenhæng kræver dog yderligere undersøgelser 1,2,15. Fedme er defineret som en stigning i kropsvægt udover hvad skelettet og musklerne behøver som følge af fedt akkumulation. Heste betragtes generelt som fede hvis BC er over Hos andre dyrearter er der bevis for, at fedme forstærker IR og giver forandringer i den vaskulære funktion, via dysregulation af syntesen og sekretionen af flere faktorer fra fedtvæv (adipokiner). Adipokinerne kan modificere insulins virkemåde, inflammation, appetit og vaskulær endothel funktion. Nogle af adipokinerne secerneret fra adipocytter inkluderer TNF-α, interleukiner, leptin, resistin, adiponectin og plasminogen-aktivator inhibitor type 1. Adipokiner udøver deres effekt både centralt, på niveau med CNS, og perifert i væv så som skeletmuskulatur. Adiponectin spiller måske også en rolle i MS. Dette adipokin øger insulins sensitivitet og undertrykker vævsinflammation 17. I modsætning til de andre adipokiner er adoponectins sekretion og cirkulerende koncentration omvendt proportional med kropsfedt koncentrationen. Lav koncentration af adiponectin ses ved fedme og MS hos mennesker, og dette kan være en nøglekomponent for IR hos disse patienter 17,18. Hos heste er en lignende omvendt proportional sammenhæng mellem cirkulerende adiponectin og kropsfedt rapporteret, men rollen af ændret adiponectin niveau er ikke belyst hos heste 3. Hos mennesker ved man, at MS er en autosomal dominant nedarvet genetisk defekt. Hos mennesker med MS ses øget risiko for type 2 diabetes (IR), arteriosclerosis, kransåreforkalkning og blodpropper i hjertet, nedsat frugtbarhed, kræft og osteoarthritis 1,3. Hos mennesker ses en karakteristisk akkumulation 4

5 af kropsfedt i abdomen, ansigt og ryg hvorimod benene er tynde som følge af muskelatrofi. Man ved, at en høj kulhydrat diæt forstærker IR hvilket igen øger disponeringen for diabetes melitus type 2 (IR) hos mennesker, og måske derfor også laminitis hos heste 2. Fedme er også blevet beskrevet som et stadie med mild kronisk inflammation, og man ser forhøjede cirkulerende inflammatoriske stoffer så som IL1, IL6 og TNF-α. TNF-α spiller en direkte rolle for udvikling af fedme associeret IR hos mennesker og hos mennesker er IR og abdominal fedtakkumulation primære faktorer i MS 12,18. Hos heste kan IR også ses som en energibesparende tilstand. Man taler om et trivselsgen eller nøjsomhedsgen. IR kan repræsentere en tilpasningsstrategi hos visse heste arter, der har udviklet sig i sparsomme miljøer. Heste der har nedarvede nøjsomhedsgener har en meget effektiv fordøjelse af det indtagende foder, førende til bedre overlevelse i perioder med fødemangel. Da akkumulering af fedt er stærkt korreleret til om de indtagende fødeemner eleverer blodglukose koncentrationen ser man, at hvis fødeemnerne i midlertidigt er i overskud, medfører det hurtigt fedme hos disponerede individer. Dyr med dette gen har nedsat tolerance for høj kulhydratholdigt foder, og fodret med dette kan medføre metaboliske dysfunktion. Denne prædisposition kan derfor øge risikoen for laminitis 1,2,10. Flere studier har belyst sammenhængen mellem fedme og IR. Et studie viste, at fede heste havde en 80 procent lavere insulin sensitivitet end slanke heste 20. Et andet at plasmainsulinkoncentrationen under faste er 2-4 gange højere hos fede heste, når man sammenlignede med slanke heste 21. Hos heste er fedme associeret med IR og risiko for laminitis, men regional fedtfordelings rolle er mindre belyst. I et forsøg med 110 heste fandt man, at generel fedme har en stærk korrelation til leptin (adipokin) samt, at tilstedeværelsen af nakkekam er stærkt associeret med nedsat insulin sensitivitet, beregnet ud fra basal insulinniveau og cirkulerende FFA 19. Man konkluderede, at lav insulin sensitivitet øgede risikoen for laminitis og at fedt distribution omkring nakken (spækkam) øgede risikoen for laminitis mere end generel fedtdistribution 19. I et studie med 60 hopper belyste man sammenhængen mellem fedme, cytokiner og insulin sensitivitet 12. Man fandt, at insulin sensitiviteten falder med stigende BC og generel fedtprocent. Stigende IL-1 og TNF-α koncentrationer er forbundet med faldende insulin sensitivitet. Forhøjet TNF-α koncentration er forbundet med faldende insulin sensitivitet hos hopper over 20 år. Stigende BC og fedtprocent gav stigende TNF-α og IL-1 koncentrationer. Man konkluderede, at disse resultater antyder en sammenhæng mellem fedme, inflammatoriske cytokiner og insulin sensitivitet hos heste, men at der er behov for yderligere undersøgelser 12. Identifikation af heste og ponyer med MS kan tillade inkorporering af forebyggende tiltag og dermed måske forebygge udvikling af laminitis. PLMS kriterierne fremmer dette tiltag ved at identificere tilsyneladende raske ponyer, der er i risiko for at udvikle græsassocieret laminitis 2. Kliniske observationer indikerer, at fedme ofte udvikles hos heste, der er meget nøjsomme. Alle racer kan afficeres, men visse racer er umiddelbart mere disponeret. Afficerede heste har ofte fedtakkumulation på nakkekammen, langs ryggen, bag skulderbladene og omkring haleroden 1,2. Det primære mål i mannagement af MS/IR hos heste, er en reduktion af kropsvægten og fedmen 1,3. 5

6 Kalorierestriktion er af største vigtighed i forbindelse med mannagement af fede heste men opmærksomheden skal også rettes mod sammensætningen af foderet. Især mængden af de simple sukkerformer (Non Struktural Carbohydrat, NSC) (så som stivelse, sukker, fructan) er vigtig. Det er bevist, at foder, der medfører en stor postprandial fluktuation i plasma glukose og/eller insulin er associeret med nedsat insulin sensitivitet hos heste 10,20,22,23. Ligeledes er det muligt, at indtagelse af græs og foder med et højt NSC indhold resulterer i nedsat insulin sensitivitet. Derfor er fjernelse af korn og andre højglykæmiske tilskud fra diæten vigtig, nedsat adgang til græs er vigtig, samt fodring med hø med et kendt NSC indhold og tilskud af et afbalanceret vitamin og mineral tilskud kan bidrage til at nedbringe risikoen for laminitis 1,23. En brugt anbefaling er, at fodre fede heste med % af vedligehold fordøjeligt energi (DE) for deres ideal vægt, men kun få studier har undersøgt effektiviteten af denne metode. I et forsøg fjernede man fede og hyperinsulinæmiske ponyer fra foldene og fodrede dem med en komplet foderpakke der indeholdt anbefalet vedligehold DE 24. Efter seks uger var kropsvægten uforandret. Når man kombinerede det med moderat motion sås en signifikant effekt på vægten (cirka 5 % vægttab). Hos fuldblodsvalakker fodret med 70 % af DE i 68 dage så man et cirka 7 % vægttab 25. Hos fede pony hopper, der fik reduceret hø indtagelse til 75 % af ad libitum mængden, så man også et signifikant vægttab, samt nedsat mængde cirkulerende leptin og insulin 26. Nogle fodereksperter og dyrlæger har anbefalet restriktiv afgræsning som en metode til, at begrænse kalorieindtagelsen hos fede heste. I en undersøgelse observerede man i midlertidigt ingen forandringer i kropsvægt hos fede pony hopper der kun gik 12 timer på græs om dagen 27. Måske en følge af øget græs indtag i den reducerede periode. Fjernelse fra græsfolden til jordfolden kan være nødvendigt for at kunne kontrollere foderindtagelsen tilstrækkeligt. Stresset græs, det vil sige nedbidt græs, græs der er vokset ved kolde temperaturer eller græs med en utilstrækkelig vandforsyning, udvikler tit et højt indhold af NSC. Tillige har sukker en tendens til at koncentrerer sig i den nederste del af græsstrået. Den sikreste kliniske approach er desværre, at undgå adgang til frisk græs overhovedet, hvilket selvsagt er umuligt. Vægtforøgelse skal monitoreres omhyggeligt, også forandringer i fedtdepoterne samt tidlige tegn på laminitis 1. Man bør lave foderanalyse af sit græs og hø. Hø med lavt indhold af stivelse og sukker det vil sige ikke over 10 % er at foretrække. Eftersom sukker og fructan er vandopløseligt kan man udvande høet for at nedbringe indholdet. Hvis indholdet er for højt kan det hjælpe at udvande høet i minutter før udfodring. Varmt vand er mere effektivt end koldt vand 1. Et studie for nylig har vist at udvanding i 30 minutter i koldt vand kan reducerer det vandopløselige sukkerindholdet med 50 %. Et andet forsøg viste, at heste fodret med udvandet hø havde lavere plasma glukose-koncentration og lavere insulin respons, sammenlignet med heste der ikke fik udvandet hø. Dette peger i retning af at udvanding af hø kan bruges til mannagement af IR/laminitis disponerede heste. Hø bør udfodres med ikke mindre en % af kropsvægten 1. Der mangler statistiske grænseværdier for sikker/usikker niveauer for disse græskoncentrationer af NSC. På nuværende tidspunkt mangler der et indeks med specifikke nutritionelle anbefalinger for heste med MS/IR. Det er klart, at glukose indholdet ikke kan stå alene, da det er influeret af mange andre faktorer som for eksempel: hvor hurtigt foderet spises, generel fodersammensætning og hvor hurtigt ventriklen 6

7 tømmes. Hos mennesker ved man, at et måltid med højt kulhydratindhold og lavt NSC indhold kan forbedre betacelle funktionen i pancreas. Det er derfor muligt, at diæter med et lavt NSC indhold også er at foretrække hos heste, og man bør tilrettelægge fodringen derefter 23. Hos mennesker er fysisk aktivitet et anerkendt middel til at forbedre insulin sensitiviteten og glukose tolerance 18,28. Både mængden og intensiteten af motionen hos mennesker har betydning for forbedringen af insulins virkemåde 18,29. Motion fremmer øget glukose optag og forbrug i musklerne via insulinuafhængige mekanismer, en effekt der varer i op til 24 timer 1. Et program med regelmæssig motion bør også kunne forbedre mannagement af fede IR heste. Der er nogen bevis for at motion forbedrer insulin sensitivitet og glukose tolerance hos heste. Et forsøg med 6 heste viste at glukose fjernelse fra plasma var øget med henholdsvis 93 % og 119 % hos henholdsvis slanke (3) og fede (3) heste når de fik let motion i 7 dage. Insulin sensitivitet faldt tilbage til stadiet før motion efter blot 9 dage uden motion 22,25. Et lignende forsøg viste, at 7 dages løbebåndsmotion resulterede i en 3 dobling i insulinsensitiviteten i en gruppe raske heste 30. Så selv lidt motion er en potent behandlingsmetode, men effekten aftager hurtigt, så fortsat motion er nødvendigt. Det er beskrevet at antioxidanter samt omega 3+6 fedtsyrer kan forebygge laminitis, men der findes ikke forsøg, der viser effektiviteten hos heste med/eller der har haft laminitis 14. Udvikling af fedme, IR og laminitis er formentlig en kombination af dårlig management (fodring og fysisk aktivitet) samt genetisk disponering 5. IR opdages hos flere og flere heste og visse pony racer er afficeret med IR 2,4,5,6,9,10. Materiale og metode Samtlige prøver er udtaget i løbet af efteråret Hestene er udvalgt på baggrund af fænotype, det vil sige, at hestene var umiddelbare fede eller der var oplysninger om tidligere episoder med laminitis. Ingen af hestene havde akut laminitis. Hestene blev huldvurderet ved en BC score, og blodprøver blev udtaget på fastende heste, det vil sige, at de ikke havde fået kraftfoder indenfor de sidste 12 timer, men de må gerne have gået på en fold med begrænset adgang til græs. Da både glukose og insulin hurtigt bliver metaboliseret i blodet er det nødvendigt med hurtig nedkøling og adskillelse af serum. Blodprøverne blev kølet ned med det samme under transport til klinikken ved hjælp af en isterninge pose snoet omkring blodprøveglassene. Analysen for glukose blev analyseret indenfor maksimalt 30 minutter på en Vetscan. Serum blev centrifugeret fra og frosset ned indenfor maksimalt 30 minutter. Serum blev sendt i specialkontainer (VetMedLab) således, at serum også var frossent, når det kom frem til VetMedLab. VetMedLAb stod for analysen af insulin samt evt. cortisol og triglycerider. Til at belyse om der var en sammenhæng mellem PLMS og de enkelte variable bruges en t-test og Levene s test. 7

8 Resultater Figur 2 viser data og resultater fra undersøgelsen. Figur 3 og 4 viser resultater fra den statistiske behandling af data. Fig 2: Datasæt BC Triglyc Glucose Cortisol Insulin MIRG RISQI Fig 3: Group statistics PLMS N Mean STD-dev Std Mean Error Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej ja Nr. Race Alder år Køn Tidl. Laminitis BC >6.0 Insulin mu/l (ref. ift BC score) Triglyc. <0.6 Mmol/L Glucose mg/ml Cortisol Mmol/L 1 Pony 9 Val ja (7.3 +/- 0.8) Ja 2 Fjord 9 Val Ja (7.3 +/- 0.8) Ja 3 Shet 8 Hop Ja (7.3 +/- 0.8) Nej 4 Isl 28 Val Ja (14.2 +/- 1.9) Ja 5 Old 12 Val Nej (7.3 +/- 0.8) Nej 6 Shet 8 Val Ja (7.3 +/- 0.8) Ja 7 Newf 24 Hop Nej (7.3 +/- 0.8) Nej 8 Welc 14 Hop Ja (14.2 +/- 1.9) Ja 9 Shet 9 Val Nej (7.3 +/- 0.8) Ja 10 Welc 14 val Ja (7.3 +/- 0.8) nej MIRG >5.6 RISQI <0.32 PLMS BC Triglycerider Glucose Cortisol Insulin MIRG RISQI Fig 4: Independent Samples Test Levene s Test for Equality of t-test for Equality of Means Variance F Sig. t df Sig. (2-tailed) Mean Difference Srd. Error Difference 95% Confidence Interval of the Difference Lower Upper

9 Diskussion Datamaterialet indeholder data fra 10 heste der ikke er tilfældigt udvalgt. Dette gør, at man som udgangspunkt må antage at enhver konklusion baseret på dette datasæt alene, er meget usikker. Når Levene s Test for varianshomogenicitet er signifikant (>0.05) benyttes testen i rækken med og ellers benyttes testen i rækken med not. Hvis værdien i kolonnen Sig. 2 tailed under t-test for Equality of Means er mindre end 0.05 kan det ikke afvises at middelværdien for de to grupper (heste der har PLMS og heste der ikke har PLMS) er forskellige. Ud fra disse kriterier er der ingen af de ovenstående tests som er signifikante, og man kan derfor ikke sige noget om sammenhængen mellem disse enkelte variable og forekomsten af PLMS. Variablen MIRG synes at være den bedste til at skelne mellem de to grupper, men der er ikke varianshomegenicitet og derfor er resulatet ikke statistisk validt. De anvendte statiske beregninger kunne altså ikke fastslå nogen signifikant sammenhæng mellem PLMS og variablerne. Men på trods af dette, finder man en tendens i resultaterne, der er i overensstemmelse med litteraturen. Ifølge Treiber et al (2006) 2 er kriterierne for PLMS at 3 eller flere af følge karakteristika skal være opfyldt: RISQI < 0.32, MIRG > 5.6, triglycerider > 57 mg/dl, eller BC > 6.0. Ser man alene på disse kriterier har hest 4,8 og 9 PLMS. Hest 1,2 og 6 falder udenfor udelukkende fordi BC < 6.0. BC vurderingen er en subjektiv vurdering og i og med at hestene også har en fortid med laminitis, bliver de taget med i gruppen med PLMS. Hest nr. 10 falder uden for kriterierne fordi dens insulin niveau er voldsomt forhøjet således, at formlen for MIRG ikke kan bruges. Der er ingen tvivl om, at hesten har IR og dermed også sandsynlig PLMS. Ifølge ovenstående kriterier har hest 1,2,4,6,8,9 og 10 sandsynligvis PLMS. Hest nr. 7 mangler en glukose måling. Denne hest har til gengæld en forhøjet cortisol koncentration, og med hestens alder i mente, kan denne hest muligvis have ECD. Der var kun en hest (nr. 4) med hyperglykæmi hvilket også er i tråd med litteraturen. Som konklusion ses det, at 8 ud af 10 heste findes sandsynlige PLMS. Ser man på insulinniveauet siger litteraturen, at den skal være over 30 mu/l før hesten har IR. Fire af hestene havde også tydelig IR (nr. 4,6,8,10). I forhold til referenceværdierne har heste med en BC på 4-6,5 et middel insulinniveau 7,3 +/-0,8 mu/l. De otte heste med sandsynlig PLMS havde alle forhøjede insulinniveauer. De havde også lav RISQI hvilket indikerer tilstedeværelse af IR. I praksis kan man altså nøjes med en insulinmåling for, at styrke sin mistanke omkring hestens endocrine status med hensyn til IR og MS. Man passe på ikke at overfortolke resultaterne, da der indgår både en subjektiv vurdering af BC, samt en del usikkerhedsmomenter omkring blod analysen så som, graden af faste, hestens temperament, hvor hurtigt når man at nedkøle prøven, samt hvor hurtigt man kan få prøven analyseret. Men det er usikkerhedsmomenter 9

10 man kan forholde sig til og med det i mente, har testen har en værdi i praksis på grund af sin enkelhed. Selve prøvetagningen og BC vurderingen er en hurtigt metode til at vurdere hestens tilstand og kan laves i stalden. Det er håndgribeligt for ejer og med det i hånden er det nemmere, at få ejer til at foretage de nødvendige ændringer af mannagement. Det er klart, at vil man belyse hestens tilstand nærmere, er det nødvendigt med flere tests, som f.eks. en glukose tolerance test, dexametasonsuppressionstest mfl.. Taksigelser En tak til Kenneth A. Jensen, M.Sc.(Econ.), Senior Consultant, Global Services SPSS A/S for hjælp til statistiske beregninger. Og tak til dyrlæge/lektor Julie Fjeldborg KU LIFE for gode faglige input. Litteraturliste 1) Johnson, P.J., Messer, N.T., Slight, S. H., Wiedmeyer, C., Buff, P., Ganjam, V.K., Endocrinopathic laminitis in the horse. Clinical Techniques in Equine Practice (2004) 3(1) s ) Treiber, K. H., Kronfeld, D. S., Hess, T. M., Byrd, B. M., Splan, R. K., Staniar, W. B. Evaluation of genetic and metabolic predispositions and nutritional risk factors for pastureassociated laminitis in ponies. Journal of the American Veterinary Medical Association (2006) 228(10) s ) Johnson. P. J. The Equine Metabolic Syndrome: Peripheral Cushing s syndrome. The Veterinary clinics of North America Equine Practice (2002) 18 s ) Tiley, H. A., Geor, R. J., McCutcheon, L. J. Effects of dexamethasone on glucose dynamics and insulin sensitivity in healthy horses. American Journal of Veterinary Research (2007) 68(7) s ) Johnson, P.J., Messer, N. T., Ganjam, V. K., Cushing's syndromes, insulin resistance and endocrinopathic laminitis. Equine Veterinary Journal (2004) 36(3) s ) Treiber, K. H., Kronfeld, D. S., Geor, R. J. Insulin resistance in equids: Possible role in laminitis. Journal of Nutrition (2006) 136(7, Suppl. S) s. 2094S- 2098S. 7) Frank, N., Elliot, S. B., Brandt, L. E., Keisler, D. H. Physical characteristics, blood hormone cencentrations, and plasma lipid concentrations in obese horses with insulin resistance. Journal of the American Veterinary Medical Association (2006) 228(9) s ) Geor, R. J., Thatcher, C. D., Pleasant, R. S., Elvinger, F., Gay, L., Werre, S. R. Prevalence of hyperinsulinemia in mature horses: Relationship to adiposity. Journal of Veterinary Internal Medicine (2007) 21(3) s ) Treiber, K., Hess, T., Carter, R., Staniar, W. B., Kronfeld, D., Harris, P., Geor, R. Laminitis in ponies is a diabetic-like state. FASEB Journal (2007) 21(6) s. A ) Treiber, K., Hess, T., Kronfeld, D., Boston, R., Geor, R., Harris, P. A. Insulin resistance and compensation in laminitis-predisposed ponies characterized by the Minimal Model. 10

11 Pferdeheilkunde (2007) 23(3) s ) George, L., Staniar, W. B., Harris, P., Geor, R. Insulin sensitivity and glucose dynamics in neonatal foals. FASEB Journal (2007) 21(6) s. A ) Vick, M. M., Adams, A. A., Murphy, B. A., Sessions, D. R., Horohov, D. W., Cook, R. F., Shelton, B. J., Fitzgerald, B. P. Relationships among inflammatory cytokines, obesity, and insulin sensitivity in the horse. Journal of Animal Science (2007) 85(5) s ) Kahn, C. R. Insulin resistance, insulin insensitivity, and insulin unresponsiveness: a necessary distinction. Metabolism (1978) 27 s ) Kronfeld, D. S., Treiber, K. H., Hess, T. M., Splan, R. K., Byrd, B. M., Staniar, W. B., White, N. W.. Metabolic syndrome in healthy ponies facilitates nutritional countermeasures against pasture laminitis. Journal of Nutrition (2006) 136(7) s. 2090S-2093S. 15) Pass, M. A., Pollit, S., Pollit C. C. Decreased glucose metabolism causes separation of hoof lamellae in vitro: a trigger for laminitis? Equine Veterinary Journal (1998) 26 s ) Henneke, D. R., Potter, G. D., Kreider, J. L., Yeates, B. F. Relationship between condition score, physical measurements and body fat percentage in mares. Equine Veterinary Journal (1983) 15(4) s ) Whitehead, J. P., Richards, A. A., Hickman, I. J., Macdonald, G. A., Prins, J. B. Adiponectin a key adipokine in the metabolic syndrome. Diabetes, Obesity and Metabolism (2006) 8 s ) Alberti, K. G., Zimmet, P., Shaw, J. Metabolic syndrome a new worldwide definition. A consensus statement from the International Diabetes Federation. Diabetic Medicine (2006) 23 s ) Carter, R., Treiber, K., Cubitt, T., Staniar, B., Harris, P., Geor, R. Regional fat distribution in equines is associated with metabolic variables and laminitis predisposition. FASEB Journal (2007) 21(6) s. A ) Hoffman, R. M., Boston, R. C., Stefanovski, D., Kronfeld, D. S., Harris, P. A. Obesity and diet affect glucose dynamics and insulin sensitivity in thoroughbred geldings. Journal of Animal Science (2003) 81(9) s ) Fitzgerald, B. P., McManus, C. J. Photoperiodic versus metabolic signals as determinants of seasonal anestrus in the mare. Biology of Reproduction (2000) 63 s ) Pratt, S. E., Geor, R. J., McCutcheon, L. J. Effects of dietary energy and physical conditioning on insulin sensitivity and glucose tolerance in Standardbred horses. Equine Veterinary Journal (2006) 36 s ) Vervuert, I., Coenen, M. Factors affecting glycaemic index of feeds for horses. Horse health nutrition: Third European Equine Health and Nutrition Congress, Faculty of Veterinary Medicine, Ghent University, Merelbeke, 11

12 Belgium, March 2006 (2006) s ) Freestone, J. F., Beadle, R., Shoemaker, K., Bessin, R. T., Wolfsheimer, K. J., Church, C. Improved insulin sensitivity in hyperinsulinaemic ponies through physical conditioning and controlled feed intake. Equine Veterinary Journal (1992) 24(3) s ) Stewart-Hunt, L., Geor, R. J., McCutcheon, L. J. Effects of short-term training on insulin sensitivity and skeletal muscle glucose metabolism in Standardbred horses. Equine Veterinary Journal (2006) 36 s ) Powell, D. M., Reedy, S. E., Sessions, D. R., Fitzgerald, B. P. Effect of shortterm exercise training on insulin sensitivity in obese and lean mares. Equine Veterinary Journal (2002) 34 s ) Buff, P. R., Johnson, P. J., Wiedmeyer, C. E., Ganjam, V. K., Messer, N. T., Keisler, D. H. Modulation of leptin, insulin and growth hormone in obese pony mares under chronic nutritional restriction and supplementation with ractopamine hydrochloride. Veterinary Therapeutics (2006) 7(1) s ) Buff, P. R., Keisler, D. H., Johnson, P. J. Weight loss and endocrine patterns in obese pony mares restricted to nocturnal or diurnal grazing. Procedings of the Equine Science Society (2005) s ) Henriksen, E. J. Exercise effects of muscle insulin signaling and action, Invited Review: Effects of acute exercise and exercise training on insulin resistance. Journal of Applied Physiology (2002) 93 s ) Houmard, J. A., Tanner, C. J., Slentz, C. A., Duscha, B. D., McCartney, J. S., Kraus, W. E. Effect of the volume and intensity of exercise training on insulin sensitivity. Journal of Applied Physiology (2004) 93 s

Den ældre hest og velfærdssygdomme. Nanna Luthersson, dyrlæge nanna@hestedoktoren.dk

Den ældre hest og velfærdssygdomme. Nanna Luthersson, dyrlæge nanna@hestedoktoren.dk Den ældre hest og velfærdssygdomme Nanna Luthersson, dyrlæge nanna@hestedoktoren.dk Hvornår er hesten gammel? Er det når passet viser 17 år? Er det når hesten ikke længere trives? Er det når den begynder

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Hvad er en nøjsom hest? Størrelsen ikke afgørende

Hvad er en nøjsom hest? Størrelsen ikke afgørende Hvorfor er den islandske hest anderledes? Del I Del II Pause Program Generel fodring af heste og forebyggelse af sygdomme Fodring af islandske heste Hvorfor er islænderen anderledes? Nanna Luthersson,

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

Diagnostikken rundt på ½ time

Diagnostikken rundt på ½ time Diagnostikken rundt på ½ time af Charlotte Hoffmann-Timmol Nordic Manager, DVM Præanalytiske faktorer Hvor kan det gå galt? Patient forberedelse (faste, stress, motion) Blodprøvning (korrekt reagensglas,

Læs mere

Diagnostik af Equin Metabolisk Syndrom

Diagnostik af Equin Metabolisk Syndrom Diagnostik af Equin Metabolisk Syndrom Betydning af partiel versus komplet faste ved udtagelse af enkeltblodprøver samt insulinanalyse ved brug af ELISA og RIA. 3. Fagdyrlægeopgave Lisbeth Boel Brandborg

Læs mere

07-06-2013. Genetics of diabetes mellitus. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis. Type 1 og 2 diabetes / adipositas

07-06-2013. Genetics of diabetes mellitus. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis. Type 1 og 2 diabetes / adipositas Type 1 og 2 diabetes / adipositas Patofysiologi Forebyggelse og behandling af insulin resistens. Aetiology of Diabetes by Age of Diagnosis Type 2 LADA (Latent autoimmune diabetes in adults) Type 1 MODY

Læs mere

Fodring af islandske heste

Fodring af islandske heste Program Fodring af islandske heste Nanna Luthersson, dyrlæge Hestedoktoren nanna@hestedoktoren.dk Nøjsomme heste hvorfor og hvordan? Insulinresistens og EMS Foderstand, huldskore og spækkam Forfangenhed

Læs mere

Forfangenhed. Metabolisk syndrom. Equine Metabolic Syndrome. Hvad betyder forfangenhed? EMS, Cushing og andet nyt? Forfangenhed en hovsygdom

Forfangenhed. Metabolisk syndrom. Equine Metabolic Syndrome. Hvad betyder forfangenhed? EMS, Cushing og andet nyt? Forfangenhed en hovsygdom EMS, Cushing og andet nyt? Metabolisk syndrom Stor viden omkring livsstil, overvægt, motion, genetik og risikoen for at udvikle sukkersyge og hjerte karsygdomme Nanna Luthersson, DVM, Hestedoktoren I/S

Læs mere

De praktiske indslag. Hvilke overvejelser skal man gøre sig? Fodring og management af heste med PPID og EMS

De praktiske indslag. Hvilke overvejelser skal man gøre sig? Fodring og management af heste med PPID og EMS Fodring og management af heste med PPID og EMS Nanna Luthersson, DVM, Hestedoktoren I/S De praktiske indslag Korrekt diagnose forudsætning for god rådgivning EMS Fodring, egnede/uegnede fodermidler Slankekure

Læs mere

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2

sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 RESUMÉ Den tætte kobling mellem blodgennemstrømning, O 2 tilførsel og metabolisme er essentiel da denne sikrer, at enhver stigning i muskelarbejde er præcist matchet af en stigning i O 2 tilførsel. Identificering

Læs mere

Uddybende information om Equitop Myoplast

Uddybende information om Equitop Myoplast Uddybende information om Equitop Myoplast Fodertilskud til forbedring af muskelmasse på ungheste indhold, råvarer og effekt I hesteindustrien over hele verden har der gennem tiderne været gjort mange forsøg

Læs mere

Cushing eller PPID. Et overset problem hos ældre heste. Af Nanna Luthersson, dyrlæge Hestedoktoren

Cushing eller PPID. Et overset problem hos ældre heste. Af Nanna Luthersson, dyrlæge Hestedoktoren Cushing eller PPID Et overset problem hos ældre heste. Af Nanna Luthersson, dyrlæge Hestedoktoren Er min hest for gammel? Mange har opfattelsen af, at hesten er gammel, når passet viser, at den er fyldt

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 2 Fodring 1) Protein i fodring tilfører hesten A) Energi til at arbejde B) Calcium for udvikling af hestens knogler C) Aminosyrer som styrker opbygning af nyt væv D)

Læs mere

Fedme handler ikke (altid) om kalorier

Fedme handler ikke (altid) om kalorier Fedme handler ikke (altid) om kalorier Tine Jess, forskningsleder, dr.med Thorkild IA Sørensen, professor, dr.med Danish Obesity Research Center Institut for Sygdomsforebyggelse Dogmet om at fedme skyldes...

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Er 60 min. motion dobbelt så godt som 30 min. motion?

Er 60 min. motion dobbelt så godt som 30 min. motion? Er 60 min. motion dobbelt så godt som 30 min. motion? A. Gene'sk be'nget spredning i befolkningens insulinfølsomhed D. Hverdagslivs- udfordringer for fysisk ak'vitet Projekt FINE 64 overvæg'ge mænd B.

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Kernepensum August 00 SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 5. august 00 kl. 9.00.00 Hjælpemidler: Lommeregner

Læs mere

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Grøntsagsprojektet- MAXVEG

Grøntsagsprojektet- MAXVEG Grøntsagsprojektet- MAXVEG BST Per Bendix Jeppesen, Lektor, PhD Aarhus Universitets Hospital Aarhus Universitet Undersøge de sundhedsfremmende effekter af grøntsager på personer med type 2 diabetes og

Læs mere

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

LUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96

LUPUS og GRAVIDITET. Pregnancy and Lupus Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest

Læs mere

Forekomsten af PPID hos ældre heste i Danmark

Forekomsten af PPID hos ældre heste i Danmark Forekomsten af PPID hos ældre heste i Danmark En prævalensundersøgelse i forbindelse med et speciale af Pituitary Pars Intermedia Dysfunktion (PPID) blandt heste i alderen 15 år og opefter i Danmark viser,

Læs mere

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Sundhedseffekter. Vægtkontrol Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Ikke-parametriske tests

Ikke-parametriske tests Ikke-parametriske tests 2 Dagens menu t testen Hvordan var det nu lige det var? Wilcoxson Mann Whitney U Kruskall Wallis Friedman Kendalls og Spearmans correlation 3 t-testen Patient Drug Placebo difference

Læs mere

Sucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome. Bjørn Richelsen

Sucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome. Bjørn Richelsen Sucrose/fructose in the diet and the metabolic syndrome Bjørn Richelsen Sucrose/fructose Sucrose- sweetened soft drink (SSSD) Artificial- sweetened soft drink (ASSD) -obesity? -Metabolic syndrome? -CVD?

Læs mere

Kraftfoder med naturen som forbillede. Af Maja Mandrup Jacobsen Jordbrugsteknolog og Konsulent

Kraftfoder med naturen som forbillede. Af Maja Mandrup Jacobsen Jordbrugsteknolog og Konsulent Kraftfoder med naturen som forbillede Af Maja Mandrup Jacobsen Jordbrugsteknolog og Konsulent Islandshestekongres 2015 1 En balanceret diæt Den individuelle hest Behov Ernærringsstatus Mineralmangler Musli

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Fuldkorn, fibre og sundhed Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Kost- & Ernæringsforbundet Erhvervsskolen Nordsjælland 3. september 2014 Antal tilfælde per

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Ved. Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond

Ved. Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond Ved Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond Indsatsområder MFF fokuserer sin indsats indenfor 3 hovedområder som har særlig betydning for udvikling i mejerierhvervet: Fødevaresikkerhed og

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Titel: Indhold: Placering: Molekylær ernæring/molecular Nutrition Almen molekylær ernæring (5 ECTS) Bioaktive Fødevarekomponenter og Functional Foods (10 ECTS)

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/ Muskelvækst sådan Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/ Der er ingen tvivl om, at nutidens atleter er betydelig større og stærkere end for bare få

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Sandheden om kulhydrater

Sandheden om kulhydrater Sandheden om kulhydrater Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, University of Western States Ambassadør og lektor, Functional Sports Nutrition Academy 1 Slagplanen Hvad

Læs mere

Livsstilsændringer. Inaktivitet

Livsstilsændringer. Inaktivitet Livsstilsændringer Inaktivitet Ser det overhovedet så galt ud? Middellevetid i Danmark 1970-2001 WHO I 2020 vil 70 % af alle sygdomme være livsstilsbetingede Hvor er det gået galt? 1961 Foto: Willy Lund

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Konfidensintervaller og Hypotesetest

Konfidensintervaller og Hypotesetest Konfidensintervaller og Hypotesetest Konfidensinterval for andele χ -fordelingen og konfidensinterval for variansen Hypoteseteori Hypotesetest af middelværdi, varians og andele Repetition fra sidst: Konfidensintervaller

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Hvordan du kan spise store mængder mad uden at tage på

Hvordan du kan spise store mængder mad uden at tage på Slankeværdi kort fortalt Hvordan du kan spise store mængder mad uden at tage på Light version e-bog side: 1 Et lille uddrag fra e-bogen... Omslag: Bang Quan Deng Buhl Forlaget Nomedica 1. udgave. Februar

Læs mere

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Læs mere

Hvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer?

Hvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer? Hvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer? Lone Mikkelsen Seniorrådgiver - Kemikalier Det Økologiske Råd København, 4. februar 2015 Støttet af Introduktion Oversigt

Læs mere

Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011. Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg

Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011. Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011 Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg Berit L Heitmann, Målrettet forebyggelse af fedme et handlingsoplæg

Læs mere

Sygdomme og foder Er der en sammenhæng?

Sygdomme og foder Er der en sammenhæng? Sygdomme og foder Er der en sammenhæng? Nanna Luthersson, dyrlæge Mavesår Diarré Nyreslag Forstoppelse Spiserørsforstoppelse Vækstproblemer Adfærdsproblemer Forfangenhed 1 Mavesår hos heste Hvad er mavesår?

Læs mere

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige

Læs mere

Støj fra vejtraffiken i EU

Støj fra vejtraffiken i EU Støj fra vejtrafik og risiko for blodprop i hjertet og slagtilfælde i et stort dansk studie Mette Sørensen, Seniorforsker Miljø og Kræft, Kræftens Bekæmpelse Støj fra vejtraffiken i EU Miljøstyrelsen vejledende

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Restitutionskvaliteten bestemmer din træningsfremgang

Restitutionskvaliteten bestemmer din træningsfremgang Restitutionskvaliteten bestemmer din træningsfremgang Af Fitnews.dk - mandag 01. juli, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/restitutionskvaliteten-bestemmer-din-traeningsfremgang/ Denne artikel vil give

Læs mere

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring Ugeskr Læger 2004;166(17):1564 The Atkins diet Status for dokumentation af effekt og sikkerhed STATUSARTIKEL Print Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

En innovativ nyhed til osteoarthritis

En innovativ nyhed til osteoarthritis En innovativ nyhed til osteoarthritis Osteoarthritis, en kompleks lidelse: Forskellige løsninger til hvert stadie. Præklinisk Fase Subklinisk Fase idlig Klinisk Fase Sen Klinisk Fase Symptomernes intensitet

Læs mere

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om sund og økologisk mad

Forslag til folketingsbeslutning om sund og økologisk mad 2007/2 BSF 95 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 8. april 2008 af Per Clausen (EL) og Line Barfod (EL) Forslag til folketingsbeslutning om sund og

Læs mere

Sommer - hvad nu? Det bedste fra naturen

Sommer - hvad nu? Det bedste fra naturen Sommer - hvad nu? Det bedste fra naturen Sommerperioden er tidspunktet, hvor hesten fylder kropsdepoterne op, som den så tærer på i løbet af vinteren. Det forudsætter en arealmæssig stor sommerfold med

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score

Læs mere

Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren

Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed er et meget omdiskuteret område. Hesteejere oplever ofte forskellige meldinger, afhængig af hvem

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

Eksamen i Statistik Efterår semester, FSV

Eksamen i Statistik Efterår semester, FSV DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Blegdamsvej 3B 2200 København N Antal sider i eksamensopgaven (incl. forside): 5 Eksamen i Statistik Efterår 2008 1. semester, FSV Udleveres 12.

Læs mere

Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens

Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens hos voksne Der findes ikke optimale klinisk biokemiske eller andre metoder til undersøgelse af binyrebarken. Kliniske informationer er derfor

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Bilag I. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne

Bilag I. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne 1 Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC's vurderingsrapport

Læs mere

Proteinindtag og muskelstørrelse - for mænd!

Proteinindtag og muskelstørrelse - for mænd! Proteinindtag og muskelstørrelse - for mænd! Lars Holm, Ph.D. Associate Professor / Lektor Affilieret på Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital www.ismc.dk Dias 1 Finansiering Jeg har ingen interesse-konflikter

Læs mere