Trivselsplan for Utterslev Skole og KKFO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trivselsplan for Utterslev Skole og KKFO"

Transkript

1 Trivselsplan for Utterslev Skole og KKFO Denne plan beskriver en stor del af de tiltag der gøres på skolen for at skabe et godt og trygt miljø i såvel skole som fritid. Nogle af tiltagene er af forebyggende karakter, mens andre beskriver hvordan vi ønsker at håndtere tingene, når der opstår særlige udfordringer. Indhold Værdigrundlag... 2 Pas godt på jer selv, hinanden og fællesskabet... 2 Vis hensyn. Vis respekt Pas godt på ting og bygninger... 3 Eksempel på udmøntning af værdierne i en klasse... 3 Tiltag for god trivsel på Utterslev Skole... 4 Forældrene... 4 Elevmægling... 5 Legepatrulje... 5 Skolens ældste elever... 5 Øvrige tiltag... 6 Handleplan mod mobning... 6 Håndtering af uhensigtsmæssig elevadfærd

2 Værdigrundlag Trivselsplanen tager udgangspunkt i værdigrundlaget for vores samvær på skolen: Pas godt på jer selv, hinanden og fællesskabet Baggrund: Vi lever i en verden, der i stigende grad fremelsker individualisme og ikke fremmer social adfærd. Mange børn har lært at kræve deres ret, men er mindre bevidste om sociale pligter og spilleregler. Mange børn har brug for at udvikle evnen til samarbejde, empati og rummelighed. Mange børn har brug for at lære at udtrykke deres følelser, så de ikke bliver vendt indad eller bobler over i negativ adfærd. Værdi: Alle på skolen skal kunne have en tryg og udviklende hverdag, og mærke, at de har en plads i fællesskabet. Det betyder: Alle tager medansvar for godt kammeratskab og omsorg for hinanden. Alle voksne tager medansvar for aktivt at øve indflydelse på at samværet bærer præg af hensyn, respekt og social ansvarlighed. Alle har medansvar for at ukammeratlig adfærd og mobning fører til indgriben både øjeblikkeligt og på længere sigt. Både i skolen og i UFOen er kammeratskab og omgangsformer tilbagevendende temaer, der arbejdes med løbende og i koncentrerede perioder. Vis hensyn. Vis respekt. Baggrund: Vi er forskellige personer: Børn, voksne, pædagoger, lærere, forældre, eksterne brugere m.fl. Vi kommer fra mange forskellige kulturer: Skole, fritidshjem, børnehave, private hjem m.v. Vi har et fællesskab, der giver spændende muligheder, men også giver et samliv, der løbende skal afklares Værdi: Vi skal vise respekt og hensyn til hinanden, så både børn og voksne kan have de bedste betingelser for læring, arbejde og fritid. Det betyder: Man skal ikke lege så vildt, at det er farligt for én selv og andre. Alle voksne bidrager til løbende at tage stilling til om støjniveauet er passende for det der foregår og handler i forhold til det. 2

3 Nogle rum egner sig til at være mere stille i, og andre rum kan man bedre være støjende i. I skoletiden skal fællesområderne været et sted, hvor man kan arbejde stille og uden at blive forstyrret. Klasserne/grupperne viser respekt for de, der arbejder, når de skal holde pause eller af sted på tur. I fælles pauser i skoletiden må alt på hjul (løbehjul, rulleskøjter, mooncars, cykler m.v.) kun bruges på området ved bygning 4. I pauser, hvor klassen er alene ude, kan læreren lave særlige aftaler. Her skal lærerne huske deres tilsynspligt. Alle voksne tager medansvar for aktivt at øve indflydelse på at hverdagen bærer præg af hensyn og respekt. Pas godt på ting og bygninger Baggrund: Vi har fået nye bygninger og nye inventar og materiel. Vi er i gang med at opbygge systemer, så vi kan bevare disse værdier. Mange børn og voksne har ikke automatisk respekt for at passe på ting. Slet ikke samfundets ting. Værdi: Vi skal passe på vores udeområder, bygninger og vores udstyr, så det på én gang kan være tilgængeligt og blive brugt og på samme tid kan holde længe og være en nydelse for øjet. Det betyder: Alle skal i deres hverdag fokusere på at behandle tingene godt og hjælpe hinanden med at huske dette. Alle skal i deres hverdag diskutere denne værdi, så den bliver en aktiv del af opdragelsen og kulturen. Ødelagte ting nedbryder respekten for denne værdi. Derfor skal de fjernes eller repareres straks. Alle har et særligt ansvar for at holde orden på de områder, hvor ens børn arbejder/leger og sit nærområde. Eksempel på udmøntning af værdierne i en klasse De fem værdier er udarbejdet af forældre, elever og lærere på baggrund af drøftelser på et forældremøde. 5 værdier for voksne og børn i x. klasse 1. Vi ser dig Vi hilser på hinanden, god morgen, god dag, hej, farvel, tak for i dag 2. Vi lytter til dig Et stop og nej hører vi, vi afbryder ikke 3

4 3. Vi har alle ansvar for dig Os som ser på dril - sig nej til at drille eller henter en voksen, vi passer på hinanden, vi slår ikke, vi driller ikke, vi trøster hinanden 4. Vi taler pænt til dig Vi bruger ikke øgenavne, vi siger pyt, vi bander ikke, vi siger noget sødt og roser hinanden, vi bagtaler ikke nogen, 5. Vi leger alle med dig Alle må være med i leg på skolen og i Ufoen, vi laver fælleslege Tiltag for god trivsel på Utterslev Skole I skolens og UFOen arbejder vi for at styrke børnenes sociale trivsel og forebygge mobning og konflikter. I dette arbejde anvender vi en bred vifte af redskaber som fx: Afholder jævnlige møder med voksne i børnegrupper/ i klassen Afholder som minimum 2 årlige elevsamtaler/trivselssamtaler Har barnets trivsel som fast punkt ved skole-hjem-samtaler Har klassens trivsel som fast punkt ved forældremøder Gør begreberne trivsel/mobning til genstand for undervisning fx ved at sætte fokus på girafsprog/ulvesprog, konflikttrappen, ved at arbejde med Trin for trin o.a. Går som voksne periodevist ind og hjælper børnene med at danne legegrupper Uddanner hvert år børn fra 6. kl. til at indgå i Legepatruljen Har uddannet et antal lærere, pædagoger og elever som konfliktmæglere (skoleåret 08/09) Kursus i konflikthåndtering for alle pædagogiske medarbejdere (skoleåret 08/09 og 09/10) Kontaktlæreren til elevrådet sørger for at generel trivsel og trivsel i frikvartererne jævnligt er på elevrådets dagsorden UFOen afholder jævnligt børnemøder hvor spørgsmål om trivsel tages op I forhold til at inddrage alle børn aktivt i arbejdet med at fremme den sociale trivsel, har skole og UFO hvert år perioder med speciel stor fokus på kammeratskab, relationer, sprogbrug og adfærd. Disse indsatser ligger typisk i starten af skoleåret. Forældrene Da vi har erfaring for at forældrenes engagement i børnegruppen/klassen er af stor betydning for den sociale trivsel, forsøger vi at inddrage forældrene på flg. måder: Tager med jævne mellemrum emnet klassens trivsel op i ugebreve Opfordrer klassens forældre til at lave aftaler omkring rammerne for afvikling af fødselsdage osv. Opfordrer forældrene til at lave sociale arrangementer for børnene uden for skoletid Opfordrer til, at børnene hjemme har besøg af forskellige elever fra klassen, så legerelationerne bliver mere alsidige, og alle børn inddrages i sociale fællesskaber Opfordrer forældrene til at være ekstra behjælpelige over for børn, som af forskellige årsager holder sig/holdes ude af klassefællesskabet - fx ved at ringe, hente, bringe e.a. 4

5 Opfordrer forældrene til at lære deres børn at bakke op om klassekammerater der er i fare for at komme til at stå udenfor det sociale fællesskab Skolen arrangerer i perioder caféeftermiddage hvor forældre kan få hjælp til brug af forældreintra Da vi på skolen og i UFOen oplever det som problematisk, at nogle forældre konsekvent udebliver fra det forpligtende samarbejde jvnf. Folkeskoleloven, påtager kontaktforældre/lærere/ledelse sig at tage særlig kontakt til disse hjem, således at alle børns hjem gøres medansvarlige for den sociale trivsel. Elevmægling Elevmægling er et redskab som kan hjælpe børnene med at håndtere eventuelle konflikter på en hensigtsmæssig måde. Mægling bidrager også til elevernes demokratiske dannelse og til udviklingen af en demokratisk skolekultur. Jo mere mæglingskulturen breder sig, des mindre vil der være brug for at iværksætte sanktioner. Skolen har fra skoleåret 2008/09 fået uddannet 10 elever fra 6. klassetrin til elevmæglere. Eleverne er uddannet af vores fire voksenmæglere som koordinerer det daglige arbejde med elevmægling. Desuden mægler voksenmæglerne i konflikter blandt de ældste elever. Elevmæglingen bruges aktivt i både skolen og fritiden. Hvis to eller flere elever oplever en konflikt som de ikke selv kan håndtere, kan de tilbydes et mæglingsmøde, hvor elevmæglerne hjælper dem med at tale sammen. Mødet holdes ikke samme dag, men en af de nærmeste dage, når konflikten er kommet lidt på afstand. På mæglingsmødet aftaler mellem eleverne om hvordan konflikten kan stoppes, og der aftales et opfølgende møde for at se hvordan det er gået. I nogle af møderne deltager voksenmæglerne, i andre er det alene elevmæglerne der står for mødet. Elevmægling er frivilligt. Det er eleverne selv der afgør om de ønsker at deltage, og hvem de ønsker at fortælle om mæglingen til. Legepatrulje På skolen har vi uddannet elever fra mellemtrin og udskoling som legepatruljeinstruktører. Legepatruljen organiserer lege for de mindre børn i frikvarteret 2-3 gange om ugen. Ordningen har eksisteret i nogle år og er med til at dæmpe konflikter i frikvarteret, både mellem de mindre elever indbyrdes og mellem mindre og større elever som på denne måde lærer hinanden at kende. Instruktørerne informerer om deres arbejde på morgensamlinger i indskolingen. Elevrådets kontaktlærer koordinerer ordningen. Skolens ældste elever På mange skoler er det almindeligt at de ældste elever forlader skolen i spisepausen for at gå hjem og spise frokost. Dette ønsker vi ikke at give mulighed for på Utterslev Skole, idet en fælles frokostpause for alle elever kan være med til at styrke det sociale fællesskab. Desuden 5

6 forebygger vi på denne måde, at elever kommer for sent til eller udebliver fra undervisningen efter frokost. Endelig mener vi at det er med til at fastholde fokus på læringen, at eleverne ikke går hjem i en time og derefter skal til at indstille sig på skolemiljøet igen. For at denne ordning kan være attraktiv for eleverne er der i forbindelse med kommunens nye madordning etableret spise- og opholdsområder i bygning 3, hvor de store elever kan være i spisepausen. Skolens ældste elever har desuden mulighed for at bruge Pædagogisk Center i deres frikvarter Øvrige tiltag - som medvirker til bedre trivsel på Utterslev skole Lørdagsskoler Vi afholder lørdagsskoler to gange om året, hvor eleverne får mulighed for overfor forældre og andre elever at fremvise og formidle deres projekter. Dette er med til at styrke fællesskabet på tværs af aldersgrupper og til at øge respekten for hinandens arbejde. Morgensamlinger Skolens faste tradition med at holde morgensamling er med til at skabe et fællesskab på tværs af klasserne og en forståelse for den fælles opgave det er at starte dagen på en god og rolig måde. Projekter på tværs af klassetrin En del af skolens og afdelingernes fælles projekter organiseres på tværs af klassetrin. Dette gør vi bl.a. for at styrke sammenholdet på hele skolen, og for at fremme de særlige søskende -relationer der kan opstå mellem yngre og ældre elever Handleplan mod mobning Hvis det trods den forebyggende indsats forekommer at et barn føler sig mobbet, kan forældre, pædagoger og lærere i denne handleplan finde redskaber og handlemuligheder, således at der kan blive taget hurtigt og effektivt hånd om eventuelle problemer. Da vi oplever, at begreberne drilleri og mobning ofte bruges lidt i flæng, vil vi indledningsvis præcisere, hvad vi definerer som mobning. Vi har her valgt at lægge os op ad nordmanden Dan Olweus korte definition, som lyder: "En person mobbes, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere, og ofte på et sted, hvor han eller hun er tvunget til at opholde sig." (Professor Dan Olweus) På Utterslev Skole og UFO er en af grundværdierne, at Alle på skolen skal kunne have en tryg og udviklende hverdag og mærke, at de har en plads i fællesskabet. Dette indebærer, at alle børn og voksne er gensidigt forpligtede til at værne om det enkelte barns og hele børnegruppens trivsel. Hvis et barn trods forebyggende indsats føler sig udsat for mobning, anbefales det, at skolens og UFOens voksne går frem som flg. og i nævnte rækkefølge: 6

7 De voksne har samtaler med de implicerede parter. Primærpædagog/klasselærer informerer hinanden. De implicerede børns forældre inddrages Afdelingens AKT-lærer inddrages og ledelsen informeres (AKT står for adfærd, kontakt og trivsel) AKT-vejlederen inddrages og ledelsen holdes informeret Ledelsen inddrages Som udgangspunkt arbejder vi ud fra en antagelse om, at jo før der gribes ind, jo større er muligheden for at løse problemet, inden det griber om sig. Ved hver samtale skal der altid laves aftale om opfølgende samtale, indtil problemet af alle parter vurderes som løst. I tilfælde af at et barn mistrives eller mobbes i skolen eller fritiden skal forældrene rette henvendelse til barnets klasselærer eller primærpædagog. Klasselærer/pædagog har herefter mulighed for at rette henvendelse videre til: Afdelingens AKT-lærer/pædagog AKT-vejleder Funktionslærer for specialundervisningen Skolens ledelse Som udgangspunkt anbefales det, at henvendelser sker i nævnte rækkefølge, idet vi mener, at konflikter hurtigst og bedst kan løses, hvis det kan ske på laveste niveau. I meget problematiske tilfælde eller i tilfælde, hvor man vurderer, at det kan udvikle sig voldsomt, anbefales det fra starten at holde ledelsen orienteret Da arbejdet med trivsel/mobning er et område i stadig udvikling, er det af stor vigtighed, at også de ansatte til stadighed inspireres til at udvikle deres kompetencer på området. I forhold til denne indsats vil vi pege på flg.: At der sættes økonomiske midler af til deltagelse i kurser, konferencer og seminarer At der afsættes tid til inspirationseftermiddage/aftener for personalet At der afsættes tid til erfaringsudveksling for skolens AKT-lærere At der afsættes tid til drøftelse af AKT-emner på personalemøder i både lærer- og pædagoggruppen, hvor man fx aftaler strategier eller udveksler erfaringer med gode tiltag I vores bestræbelser på at få udbredt kendskabet til handleplanen mod mobning til alle, foreslår vi flg.: Elevrådet inddrages i arbejdet med alle børns trivsel Eleverne opfordres til at lave plakater/slogans som ophænges synligt, hvor børnene færdes Handleplan mod mobning og trivselserklæring lægges på skolens hjemmeside og omtales i Utterslev Nyt, således at man ved henvendelse til kontoret også vil kunne få et papireksemplar udleveret. Håndtering af uhensigtsmæssig elevadfærd 7

8 For at sikre alle børn på skolen et trygt miljø, er det af og til nødvendigt at tydeliggøre skolens forventninger overfor enkelte børn. Brugen af sanktioner skal ses som et middel til at fremme en mere hensigtsmæssig adfærd ikke som en isoleret straf, og både eleven og dennes forældre inddrages i samtaler i forbindelse med brug af sanktioner. Vi skelner i denne forbindelse mellem egentlige sanktioner og forholdsregler som træffes i det daglige af lærere og pædagoger, som f.eks. at barnet sættes udenfor døren eller for en kort tid bliver bedt om at forlade en aktivitet. Lovgrundlaget for skolens brug af sanktioner er undervisningsministeriets bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god orden i Folkeskolen. Herfra citeres: 1. Skolens regler for orden og samvær skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål. 2. Eleverne og lærerne skal i samarbejde medvirke til et godt arbejdsklima i skolen og i de enkelte klasser og til, at eleverne får forståelse for skolens regler for orden og samvær. Stk. 2. Hvis en elev ikke overholder skolens regler for orden og samvær, skal lærerne gennem samtaler med eleven og hjemmet søge afklaret årsagen hertil med henblik på at bibringe eleven forståelse for ordensreglernes betydning. Lokale principper Alle beslutninger om at reagere på en uhensigtsmæssig adfærd skal træffes på baggrund af en samlet vurdering af situationen. Der skal være et rimeligt forhold mellem forseelsen og den reaktion der sættes ind med, og der skal tages hensyn til elevens alder, forseelsens grovhed, eventuelle gentagelser, forudgående samtaler mv. Beslutninger om at iværksætte egentlige sanktioner overfor en elev træffes af skolens ledelse. Dele af denne beføjelse kan delegeres til elevens lærere. Hvis en elev ikke efterkommer skolens normer for adfærd, kan følgende bl.a. tages i anvendelse Eleven placeres i en anden klasse eller et andet sted på skolen, efter aftale med en kollega som kan have det fornødne tilsyn med eleven. Eleven udelukkes fra aktiviteter som f.eks. ekskursioner, hvis elevens adfærd ikke har været acceptabel i lignende situationer. Forældrene skal orienteres om at eleven ikke deltager eller har deltaget i den pågældende aktivitet. Eleven sendes hjem fra skole og møder sammen med forældrene til samtale efter aftale med lærer eller leder. Dette gælder for elever fra 3. klasse. Mindre elever kan hentes af forældrene hvis de ikke kan deltage i undervisningen. Hjemsendelse fra skole betyder at man også er udelukket fra fritidstilbuddet om eftermiddagen. Beslutning om hjemsendelse træffes af skolens ledelse. Eleven hjælper efter skoletid med oprydning i tilfælde af at eleven har været med til at bruge skolens materialer og bygninger på en uhensigtsmæssig måde. Ved behov for gentagen brug af særlige forholdsregler i det daglige, kontakter lærerne forældrene for at drøfte elevens situation og udarbejde handleplan, evt. i samarbejde med ledelsen Hjemsendelse fra skolen Skolens ledelse kan i særligt grove tilfælde vælge at udelukke en elev fra undervisning i op til en uge. Dette følges op af samtaler med elev, forældre og evt. andre der er involveret. Ofte vil sagen blive fulgt op af et videre forløb med inddragelse af AKT-lærer og evt. PPR og socialforvaltning. Dette beror på en konkret vurdering i hver enkelt sag. 8

9 Skoleskift Hvis det skønnes at mulighederne for at eleven kan få en god skolegang, er udtømt på skolen, kan skolelederen beslutte at eleven overføres til en anden skole. Beslutningen tages på baggrund af samtaler med eleven og dennes forældre, samt med klasselærere og andre nøglepersoner omkring eleven. Denne mulighed træder i kraft med en ændring af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god ro og orden i folkeskolen. Ændringen forventes at komme omkring årsskiftet 2009/2010. Ifølge den nuværende ordning, kan skoleskift kun ske, hvis forældrene er indforstået med det. Anvendelse af magt Hvis det i skoletiden er nødvendigt at anvende magt overfor børn som er i fare for at øve skade på sig selv, andre elever og voksne eller på skolens ting, kan læreren øjeblikkeligt udelukke eleven fra undervisningen eller aktiviteten. Der skal være tilsyn med eleven, og læreren skal med det samme orientere skolens ledelse og elevens forældre om det der er sket. Lederen beslutter herefter i samarbejde med klasselærerne hvad der videre skal ske i sagen. Læreren udarbejder et notat til brug i den videre sagsbehandling. Inddragelse af PPR og sociale myndigheder De elever som ikke kan efterleve skolens regler og normer for god opførsel, er ofte elever som har vanskeligheder af social eller emotionel karakter. Lærere og ledelse har pligt til at inddrage PPR og evt. de sociale myndigheder hvis eleven fortsat har en uhensigtsmæssig adfærd som vurderes at skyldes sådanne vanskeligheder. Sikkerhedsregler kontra hjemsendelse i UFOen Som udgangspunkt løses alle konflikter af personalet i UFOen Nogle konflikter er pga. børnenes handlinger af en så alvorlig og sikkerhedsmæssig karakter at det kræver et tættere samarbejde mellem barnets forældre og personalet i UFOen. I Fritidsordningen er der 3 tilfælde, som bevirker hjemsendelse: o Børn, der går uden for skolens område o Børn, der stjæler fra andre børn eller stjæler UFOens ting o Børn med meget aggressiv/destruktiv adfærd og som er til fare for sig selv, andre børn og personale. I Klubben er der 2 tilfælde, som bevirker hjemsendelse: o Børn, der stjæler fra andre børn eller stjæler UFOens ting o Børn, med meget aggressiv/destruktiv adfærd og som er til fare for sig selv, andre børn og personale. Personalet taler med barnet om konflikten, sikkerhedsregler og selve handlingen. Forældrene kontaktes og som en konsekvens af handlingen, vil forældrene blive bedt om at hente deres barn med det samme. I perioden indtil forældrene ankommer til UFOen, vil barnet vente i sofagruppen. 9

10 Når forældrene kommer, vil der blive afholdt et kort møde, hvor UFOen sikkerhedsregler, konflikten og handlingen, samt årsagen til hjemsendelsen tales igennem mellem barnet, forældre og medarbejder. Trivselsplanen er tiltrådt af Skolebestyrelsen d. 2. november 2009 og revideres årligt ved skoleårets begyndelse. 10

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole THISTED KOMMUNE Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole Mål: Vi vil fremme og værne om god trivsel i klassen og på skolen Vi vil forebygge dårlig trivsel blandt skolens elever og personale

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Værdiregelsæt på Holmebækskolen Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed. Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke

Læs mere

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil GRUNDSKOLER Trivselserklæring for: Campusskolen Udarbejdet (dato): November 2014 Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi, at: Man er tryg og har det godt med andre elever såvel som ansatte.

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning.

Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning. Trivselsplan Forord Det er formålet med denne plan at fremme trivsel og modvirke mobning. Ingen plan kan garantere at mobning ikke opstår. Men erfaring bl.a. fra Sverige viser, at en systematisk plan,

Læs mere

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Bilag 4 Børn og unge i trivsel Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Trivselsplan for landsbyordningen Grindsted skole

Trivselsplan for landsbyordningen Grindsted skole Trivselsplan for landsbyordningen Grindsted skole Trivsel fremmes gennem ord og handling. I vores målsætning for Grindsted skole skriver vi: Det er målet, at skabe en samværskultur, der er kendetegnet

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN

Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN Antimobbestrategi for THOMASSKOLEN Revideret 2011/12 Udgivet efteråret 2012 Hvorfor beskæftige sig med mobning? Mobning er ødelæggende for børns livsglæde, selvværd og sundhed. Børn, der mobbes, mistrives

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats

Læs mere

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer

Læs mere

Mobbeplan for Ørding friskole

Mobbeplan for Ørding friskole Mobbeplan for Ørding friskole Fakta: Ørding friskole er en lille Grundtvig-Koldsk børneskole med ca. 55-75 børn og tilhørende Børnehus og SFO. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme, leve

Læs mere

Trivselserklæring, Hylleholt skole

Trivselserklæring, Hylleholt skole Formål: Vi på Hylleholt Skole ønsker med denne trivselserklæring at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen, hvor det tydeliggøres, dels hvad

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling. - FORORD Skolebestyrelsen på Gjellerupskolen har taget initiativ til, at skolen udarbejder en mobbepolitik indeholdende mobbedefinition, målsætning og handleplaner for aktivt at modvirke mobning. Det er

Læs mere

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel?

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011. Hvad forstår vi ved trivsel? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole Udarbejdet (dato): Skoleåret 2010-2011 Hvad forstår vi ved trivsel? Eleverne generelt glæder sig til komme til skole. Eleverne generelt er glade for at

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Trivselserklæring for Carolineskolen

Trivselserklæring for Carolineskolen Trivselserklæring for Carolineskolen Vedtaget i bestyrelsen nov. 2008 På Carolineskolen mener vi at alle mennesker er noget særligt og har en særlig værdi. Alle børn og voksne på Carolineskolen har krav

Læs mere

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6 Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen

Læs mere

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig

Læs mere

Gældende fra den 1. februar 2010 revideret august 2012. Vi ønsker at Møllevangskolen er en skole, hvor børnene møder både omsorg og udfordring.

Gældende fra den 1. februar 2010 revideret august 2012. Vi ønsker at Møllevangskolen er en skole, hvor børnene møder både omsorg og udfordring. Antimobbestrategi for Møllevangskolen Gældende fra den 1. februar 2010 revideret august 2012 Formål Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at Møllevangskolen er en skole, hvor børnene møder

Læs mere

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den20-04-10 Antimobbestrategi for Ramløse Skole Gældende fra den20-04-10 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Alle omkring skolen, både elever, skolens personale og forældre, ved, at mobning ikke tolereres

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Vi ved, at der er en sammenhæng mellem læring, trivsel og sundhed. Det må derfor være i alles interesse (elevernes, forældrenes og lærernes), at der bliver

Læs mere

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4 1 Handling når der opleves mobning...4 Handleplan til lærere og pædagoger til forebyggelse af mobning...5

Læs mere

Omsorgsplan for Ølstrup Friskole

Omsorgsplan for Ølstrup Friskole Omsorgsplan for Ølstrup Friskole Forord Skolen fylder en stor del af barnets hverdag og vi vil gerne være parate til at træde til, når børnene og deres familie rammes af svære livssituationer. Vi forpligter

Læs mere

M O B B E P O L I T I K

M O B B E P O L I T I K PIXI udgave Alle børn har ret til god trivsel s mobbepolitik Dette er en PIXI udgave af Espergærdes Skoles mobbepolitik. På skolens hjemmeside findes den samlede mobbepolitik Mobbepolitikken tager afsæt

Læs mere

Alle børn er alles ansvar

Alle børn er alles ansvar Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt

Læs mere

MÅL & VÆRDIER. - en moderne skole fra 1828

MÅL & VÆRDIER. - en moderne skole fra 1828 MÅL & VÆRDIER for Lille Næstved Skole - en moderne skole fra 1828 Skolens målsætning Indhold Skolens målsætning Side 3 Gensidige forventninger Side 5 Værdier Side 10 Ordensregler Side 12 Foranstaltninger

Læs mere

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af

Læs mere

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag - oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole.skoleintra.dk T 43 68 73 00 Herstedøster

Læs mere

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Antimobbepolitik på Kirkeby Skole. Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010. Det er ved lov besluttet at alle skoler skal have en handleplan mod mobning. På

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Gældende fra den 8. august 2016

Gældende fra den 8. august 2016 Bilag 2 Antimobbestrategi for Eltang Skole og Børnehave Gældende fra den 8. august 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I Eltang Skole og Børnehave har vi tradition for meget få tilfælde

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes Antimobbestrategi for Herskindskolen Gældende fra den 24. marts 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre at alle børn trives og føler sig godt tilpas på skolen BEGREBER Hvad forstår

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Trivselspolitik for Vejlebro

Trivselspolitik for Vejlebro Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Ordensregler 3. Handleplan mod mobning 4. Elever der forstyrrer undervisningen 5. Mulighed for særlige tiltag 1. Formål Trivselspolitik for Vejlebro Med trivselspolitikken

Læs mere

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens opgave er ifølge folkeskolelovens 1 og 3 bl.a. at støtte børnene i deres alsidige, personlige udvikling, samt forberede dem til medbestemmelse, medansvar, rettigheder

Læs mere

Gældende fra Juni 2011

Gældende fra Juni 2011 Antimobbestrategi for Østervangskolen Gældende fra Juni 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at beskytte elevernes undervisningsmiljø, så vi undgår mobning og dermed fremmer en

Læs mere

Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri!

Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri! Bislev Landsbyordning Her trives vi! Så mobning - må vi så være fri! Handlingsplan for indsats mod mobning på Bislev Landsbyordning Forord I sommeren 1999 blev der ved Bislev Skole nedsat en arbejdsgruppe,

Læs mere

Bork Skole. Ringkøbing - Skjern Kommune

Bork Skole. Ringkøbing - Skjern Kommune Bork Skole Princip om elevernes trivsel og god ro og orden på Bork Skole: Under udøvelsen af skolens virksomhed, skal den tilstræbe, at hver enkelt elev oplever personlig tryghed og sikkerhed ved at gå

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde.

Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde. Antimobbe-handleplan Mål På Vestbjerg Skole accepterer vi ikke mobning. Vi ønsker en skole, hvor alle oplever en hverdag med tryghed og anerkendelse, og hvor vi lærer det enkelte barn respekt for medmennesket

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

Trivselspolitik på Frederikssund private Realskole.

Trivselspolitik på Frederikssund private Realskole. Trivselspolitik på Frederikssund private Realskole. Indledning begrundelse og formål. Definition af mobning mobning eller drilleri. Hvordan opdager man mobning. Trivselsfremmende tiltag. Beredskab og handlemuligheder

Læs mere

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Antimobbestrategi for Kirkeskolen

Antimobbestrategi for Kirkeskolen Antimobbestrategi for Kirkeskolen Gældende fra den 1. februar 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? - Vort fælles mål er at skabe en skole, hvor vi alle trives og er trygge - På Kirkeskolen

Læs mere

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen Værdiregelsæt for INDHOLD 1. Skolens profil 2. Skolens værdier 3. De gensidige forventninger 4. Skolens principper 5. Trivsel og antimobbestrategi 6. Ordensreglerne 7. Sanktionerne 8. De praktiske forhold

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Herstedøster Skole Antimobbe- og trivselsplan Oktober 2010. Værdigrundlag oktober. Herstedøster Skole. Trippendalsvej 2 2620 Albertslund T 43 68 73 00

Herstedøster Skole Antimobbe- og trivselsplan Oktober 2010. Værdigrundlag oktober. Herstedøster Skole. Trippendalsvej 2 2620 Albertslund T 43 68 73 00 Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Antimobbe- og trivselsplan Oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole. skoleintra.dk T 43 68

Læs mere

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter.

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter. UMV På baggrund af UVM 2010, har vi valgt at sætte fokus på tre områder: konflikthåndtering, antimobning og arbejdsro. Fokuspunkt Mål Indsats Hvem, hvornår Opfølgning, hvornår, hvordan Konflikthåndtering

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats mod mobning på skolerne

Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats mod mobning på skolerne 2007/2 BSF 47 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. januar 2008 af Christine Antorini (S), Kirsten Brosbøl (S), Carsten Hansen (S), Leif Lahn Jensen

Læs mere

HUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej 132-3050 Humlebæk - tlf. 7256 2014 - www.humlebaekskole.dk

HUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej 132-3050 Humlebæk - tlf. 7256 2014 - www.humlebaekskole.dk Skole-hjemsamarbejde Hvad kan I forvente jer af skolen? Hvad forventer vi af jer? I som forældre ønsker det bedste for jeres barn, og vi som fagfolk ønsker at give jeres barn den bedst tænkelige skolegang.

Læs mere

lyngholm skolens antimobbe politik

lyngholm skolens antimobbe politik lyngholm skolens antimobbe politik Lyngholmskolen skal være et rart sted at være for at kunne være et godt sted at lære. Derfor accepteres mobning ikke. Når vi bliver bekendt med mobning, imødegår vi den

Læs mere

Velkommen i Kahytten

Velkommen i Kahytten Velkommen i Kahytten SFO på Skjern Kristne Friskole Skoleåret 2015-16 - at lede til livet At lede til livet Når børnene træder ind i SFO, indgår de i relationer med andre børn og et personale, der har

Læs mere

I medfør af 25, stk. 2 i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen fastsættes:

I medfør af 25, stk. 2 i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen fastsættes: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 14. maj 2003 om foranstaltninger til sikring af undervisningens gennemførelse samt om skolens tilsyn med eleverne i skoletiden. I medfør af 25, stk. 2 i landstingsforordning

Læs mere

Skolens medarbejdere og forældregruppen er vigtige parter i bestræbelser på både at undgå mobning, og hvordan vi løser situationer med mobning

Skolens medarbejdere og forældregruppen er vigtige parter i bestræbelser på både at undgå mobning, og hvordan vi løser situationer med mobning Antimobbestrategi for Holme Skole Gældende fra den Oktober 2010 - oktober 2011 Formål Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker, at Holme Skole skal være skolen, hvor alle elever møder tryghed

Læs mere