Kolofon. Titel: Emneord: Planlægning, VVM, miljøvurdering. Udgiver: Naturstyrelsen. Sprog: Dansk. År: URL:

Transkript

1 Kommuneplantillæg 23 til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan for Mejericluster Vestjylland Arla Foods Amba (Arinco, Danmark Protein og Nr. Vium Mejeri og renseanlæg) Januar

2 Kolofon Titel: Kommuneplantillæg 23 til Ringkøbing- Skjern Kommuneplan for Mejericluster Vestjylland, Arla Foods Amba (Arinco, Danmark Protein og Nr. Vium Mejeri og renseanlæg) Emneord: Planlægning, VVM, miljøvurdering Udgiver: Naturstyrelsen Sprog: Dansk År: 2014 URL: ISBN nr. elektronisk version: Udgiverkategori: Statslig 2

3 Del 1: Kommuneplantillæg 23 til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Del 2: VVM-tilladelse Del 3: VVM-redegørelse

4 Indholdsfortegnelse Kolofon... 2 Indholdsfortegnelse Kommuneplantillæg Hvad er et kommuneplantillæg? Hvad er VVM? Hvad er Miljøvurdering med miljørapport? Redegørelse for Kommuneplantillæg Baggrund og formål Projektet Projektet er VVM pligtigt i medfør af lov om planlægning VVM-tilladelse, Miljøgodkendelse og sammenfattende redegørelse Miljøvurdering i medfør af lov om miljøvurdering af planer og programmer Forhold til øvrig planlægning Overordnet om planlægningen Statens vandplaner og regionplanretningslinjer i Regionplan 2005 for Ringkøbing Amt Regional udviklingsplan Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Lokalplaner Sektorplaner Ringkøbing-Skjern Kommunes spildevandsplan Region Midtjyllands råstofplan 2008 og forslag til råstofplan Øvrige bindinger Natura 2000 og bilag IV-arter Kystnærhedszonen Klitfredning Øvrige bygge- og beskyttelseslinjer områder (Naturbeskyttelsesloven) Museumsloven... 33

5 4.7 Fredskov Miljøbeskyttelsesloven Øvrige tilladelser og dispensationer Kommuneplantillæg for Mejericluster Vestjylland Retningslinjer... 37

6 1 Kommuneplantillæg 1.1 Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen, når det er nødvendigt i forhold til realiseringen af en lokalplan eller et projekt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den sammenfattende kommuneplanlægning, som blandt andet udmøntes i en kommuneplan. Kommuneplanen skal sammenfatte og konkretisere de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen, blandt andet gennem udstedelse af retningslinjer og rammer. De centrale emner er udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafik, tekniske anlæg og grønne områder. I kommuneplanen fastlægges kommunalbestyrelsens politik for byernes og kommunens øvrige områders udvikling. 1.2 Hvad er VVM? VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 15/12/2010. Formålet med en VVM-redegørelse er at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet af anlægsarbejder, andre installationer eller arbejder, samt andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskabet, herunder også indgreb der tager sigte på udnyttelsen af ressourcer i undergrunden, når disse må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, og sikre at offentligheden inddrages som en vigtig del af beslutningsprocessen. På den måde sikres det, at planmyndigheden har det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om hvorvidt det anmeldte projekt kan realiseres. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: Mennesker, fauna og flora Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv Samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning

7 om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med tillægget til kommuneplanen. Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. Naturstyrelsen varetager i den konkrete sag kommunalbestyrelsernes opgaver og beføjelser for Mejericluster Vestjylland, fordi godkendelseskompetencen i henhold til miljøbeskyttelseslovens 40 er henlagt til Miljøministeriet, og fordi dele af det anmeldte anlæg ligger uden for områder, som er omfattet af godkendte lokalplaner jf. bekendtgørelsens 11, stk. 3. Det betyder, at VVM- og plankompetencen overgår til staten (Naturstyrelsen). Naturstyrelsen varetager således planlægningen for Mejericluster Vestjylland. En eventuel senere ændring af kommuneplantillægget forudsætter derfor Naturstyrelsens accept. 1.3 Hvad er Miljøvurdering med miljørapport? I henhold til miljøvurderingsloven 1 skal kommuneplantillæg, som udarbejdes i forbindelse med en VVM-sag, også miljøvurderes, hvis kommuneplantillægget ændrer den eksisterende kommuneplan. Formålet med en miljøvurdering af en plan er at sikre, at miljøhensyn integreres i planen, og at planen hermed bedre fremmer en bæredygtig udvikling og sikrer et højt miljøbeskyttelsesniveau. 1 Lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven), lovbekendtgørelse 936 af den 24/09/2009.

8 2 Redegørelse for Kommuneplantillæg 2.1 Baggrund og formål Mejericluster Vestjylland omfatter tre mejerivirksomheder ved Videbæk i Ringkøbing-Skjern Kommune: Arinco, Danmark Protein og Nr. Vium Mejeri samt et fælles renseanlæg. Mejericluster Vestjylland har stor strategisk betydning for Arla og Arla Ingredients. I løbet af de kommende år forventes en øgning af mælkeproduktionen i Danmark som følge af at EU s kvotesystem fjernes. En stor del af forøgelsen forventes at ske i Vestjylland. Med baggrund i et ønske om at udvide produktionskapaciteten på de tre virksomheder, ønsker Arla at udbygge i tilknytning til virksomhedernes eksisterende produktions- og renseanlæg. Desuden omfatter projektet opkøb af foderkvoter og reduktion i udledning af næringsstoffer fra dambrug, som en nødvendig kompenserende foranstaltning. Den fulde udbygning, som der planlægges for i forbindelse med dette kommuneplantillæg med VVM-redegørelse, forventes at være fuldt etableret i 2020 og bidrage med ca. 100 arbejdspladser. Projektet er beliggende sydøst for Videbæk og betegnes samlet Mejericluster Vestjylland. De enkelte virksomheders adresser fremgår nedenfor. Arinco: Danmark Protein: Nr. Vium Mejeri: Fælles renseanlæg: Mælkevejen 4, 6920 Videbæk Matr. nr. 8i, Videbæk By, Videbæk Matr. nr. 6ay, Herborg By, Herborg Sønderupvej 26, 6920 Videbæk Matr. nr. 1ae, Sønderup Gde., Nr. Vium. Sønderupvej 24, 2960 Videbæk Matr. nr. 1ad og 1ax, Sønderup Gde., Nr. Vium. Sønderupvej 15L, 6920 Videbæk Matr. nr. 1ah, Sønderup Gde., Nr. Vium. Det fælles renseanlæg hører under Nr. Vium Mejeri.

9 Arinco, Nr. Vium Mejeri og det fælles renseanlæg er en del af Arla Foods Amba. Danmark Protein er en del af Arla Foods Ingredients. Arla Foods Energy A/S og Arla Foods Ingredients Energy A/S ejer og driver kraftvarmeværker ved hhv. Arinco og Danmark Protein. Figur 1, Mejericluster Vestjylland er beliggende ved Videbæk i Ringkøbing- Skjern Kommune.

10 2.2 Projektet Mejericluster Vestjylland omfatter driftsstederne Arinco, Danmark Protein og Nr. Vium Mejeri samt det fælles renseanlæg i Nr. Vium. Arinco Figur 2, Arinco og projektareal ved Videbæk, luftfoto 2012 (Arealinformation). Arinco producerer Child Nutrition, dvs. modermælkserstatning. Som følge af, at Arla er andelsejet skal den mælk der produceres ved andelshaverne modtages og behandles. Et antal driftssteder skal have kapacitet til i en nød- eller krisesituation at behandle evt. overskydende mælk. En sådan funktion har Arinco. Det betyder, at Arinco ud over at kunne producere specialprodukter også skal være i stand til at behandle mælken til sødmælkspulver.

11 Ud over mælk anvendes en række ingredienser og vegetabilske olier i produktionen af specialprodukter. Disse ingredienser varierer alt efter den enkelte kundes krav. I dag omfatter virksomheden: administration, laboratorium, kantine, værksteder mv., indvejning og tanklagre, mælkebehandling, afvejning, spraytårne (1,3,4,5 og 6) og køletårne, nedsækningsanlæg, dåse- og poselinjer, emballagemodtagelse og lagre, pakkeri og færdigvarelagre, kedelanlæg, isvandsanlæg, RO anlæg, vandforsyning og vandbehandling samt et BIO styr renseanlæg. Udbygning 2020 Udbygningen omfatter bygningsændringer og driftsmæssig udvidelse/ændring af produktionen med henblik på at øge produktionen af specialprodukter. Produktionsmængden øges fra tons til tons (Child Nutrition + sød- og skummetmælkspulver). Produktionskapaciteten og mængden varierer afhængigt af produktsammensætning. Produktionsanlæggene vil dels blive ombygget, dels vil der komme nye produktionsanlæg til. Der vil ske følgende udvidelse af bygningsmassen: Udvidelse af tankkapacitet i mælkeindvejning Centralt vådblanderi inkl. tanke Nye spraytårne, spray 7 og 8 Køletårne Nye pakkelinjer Lagerfaciliteter Administration og laboratorie Hovedforsyning med kedel og køleanlæg Personalefaciliteter herunder omklædning

12 Figur 3, Model af eksisterende bebyggelse og eksempel på udformning af nye bygninger, set fra sydvest. Det samlede bebyggede og befæstede areal nord for Herborg Bæk (delområde 1 i lokalplan 309) vil være m 2 i Bebyggelse til lager og produktion opføres i en højde på maks. 45 m. Bebyggelse til administration opføres i højst 3 etager med en højde på maks. 12 m. Emballerings- og lagerfaciliteter på i alt m 2 inkl. befæstede arealer placeres syd for Herborg Bæk (delområde 2 i lokalplan 309). Ny bebyggelse opføres i en højde på maks. 45 m. Bebyggelse til administration opføres i højst 3 etager med en højde på maks. 12 m. Ny bebyggelse mod Søndergade opføres med facade min. 50 m. fra vejen og afskærmes med beplantning. Der etableres 2 passager over bækken fra de eksisterende produktionsanlæg som angivet i lokalplan 309 for området. Desuden etableres på sigt tilkørselsforhold til matrikel 6ay som angivet i lokalplan 309 for området via en rundkørsel placeret på Skjernvej (syd for Videbæk). Kapaciteten på Biostyr renseanlægget udbygges i nødvendigt omfang til en udledning på op til m 3 /døgn, tilpasset Herborg Bæks tilstand og målsætning.

13 Nr. Vium Mejeri Figur 4, Luftfoto 2012 af eksisterende bygninger, Nr. Vium Mejeri tv., Danmark Protein th. Nr. Vium Mejeri producerer gul ost af typen Havarti. Desuden behandles en del andre typer af ost på Nr. Vium Mejeri, idet slicening (opskæring i skiver) af ost fra andre mejerier foretages på Nr. Vium Mejeri. Biprodukt ved osteproduktion i form af valle pumpes direkte til Danmark Protein til videre forarbejdning. Udover mælk kan nævnes osteløbe og salt som vigtige elementer i ostefremstillingen. I dag omfatter virksomheden blandt andet følgende anlæg: oste- og emballagelager, saltkarrum 3, saltrum til anlæg for saltbehandling samt silotanke til saltlage. Udbygning 2020 Der er forventning om at produktionen af ost vil stige. Dette skaber ligeledes grundlag for en øget forædling af osten og tilsvarende mejeriprodukter. Osteproduktionen på Nr. Vium Mejeri vil frem mod 2020 kunne stige op til en årlig produktion på tons ost. Forædlingen (opskæring, tilsætning af krydderier, slicening) af oste forventes at følge produktionsudvidelserne, således der forventes at udvide mod vest til forædling og lagring. Forædling omfatter dels produkter fra egen produktion, dels fra andre producenter. Denne forædling vil kunne stige med op til tons eksterne produkter. De bygningsmæssige udvidelser omfatter: Indvejning m 2 Skummesal og ostetanke 870 m 2

14 Osteri m 2 Pakkeri m 2 Højlager (25 m) m 2 Værksted, laboratorium m 2 Administration m 2 I alt m 2 Nr. Vium Mejeri Figur 5, Model af Nr. Vium Mejeri (tv.) og Danmark Protein set fra syd. Mulig ny bebyggelse i tilknytning til nr. Vium Mejeri er markeret med mørkegul og angivelserne a. højlager, b. pakkeri, c. osteri og d. administration. Indvejningen placeres delvist på Gl. Sønderupvej, som er en del af Mejeriet og strækningen ejes af Arla. Adgangsvejen til den vestlige del af virksomheden føres nord om Transportcentret, jf. lokalplan 10. Ny bebyggelse placeres min. 25 m fra vejskel mod ny Sønderupvej, og min. 5 m fra vejskel mod gammel Sønderupvej. Industribebyggelse etableres med en højde på max. 25 m. Ringkøbing-Skjern Kommune foretager en konkret vurdering af om enkelte bygningsdele kan etableres i op til 45 m høje, hvis der er en teknisk eller funktionel begrundelse.

15 Danmark Protein Figur 6, Danmark Protein 2011 set fra nord. Danmark Protein fremstiller valleproteinkoncentrater (WPC), laktose og funktionelle mælkeproteiner. Produkterne indgår som ingredienser i fødevarer. Endvidere anvendes produkterne til ernæring i baby food samt hospital- og helsekost. Råvaren er hovedsagelig valle, som er et biprodukt fra fremstilling af oste og kaseinat. Vallen forarbejdes ved separation, inddampning og tørring. Ligeledes er der på fabrikken et tørblanderi, hvor forskellige pulvervarer kan blandes til blandingsprodukter. Danmark Protein har miljøgodkendelse til at etablere et nyt anlæg til produktion af tons laktose. Denne udvidelse af laktoseproduktionen indebærer en række bygningsmæssige udvidelser som er iværksat i 2013, herunder udvidelse af tankkapacitet. Den bygningsmæssige udvidelse udgør m 2 i umiddelbar forlængelse af virksomhedens eksisterende bygningsmasse på m 2. Den udendørs silotankkapacitet udvides med 6 stk. silotanke på hver 200 m 3 til flydende råvarer og mellemprodukter. Disse tanke opføres på taget af den nye produktionsbygning. Herudover opføres 2 stk. 250 m 3 tanke til moderlud og 2 stk. 150 m 3 tanke til ROvand. Virksomhedens eksisterende kedelanlæg udvides med en ekstra naturgasfyret dampkedel på 8 MW. Danmark Protein s bygnings og anlægsmæssige udformning fremgår af situationsplan bilag til VVM-redegørelsen.

16 Udbygning 2020 Den samlede produktion forventes at stige til henholdsvis tons laktose og tons protein årligt. Øgningen af laktoseproduktionen fra tons til tons forventes ikke at medføre yderligere bygningsmæssige ændringer. Der forventes en stigning i produktionen af valleproteiner, sådan at det nye proteintørretårns kapacitet udnyttes i takt med at råvaremængderne øges. Det forventes dermed, at den nuværende årlige produktion af valleproteiner på tons løbende vil stige til ca ton i Figur 7, Model set fra nord af eksisterende bebyggelse og eksempel på ny bebyggelse på Danmark Protein. Mulig ny bebyggelse i tilknytning til Danmark Protein er markeret med gul og angivelserne1. og 1A. udvidelse af filtrering, 2. og 2A, nyt laboratorium samt alternativ placering, 3. udvidelse af omklædning/administration, 4. udvidelse af lager, 5. udvidelse af proces, 6. udvidelse: isvand, 7. udvidelse: kedelbygning. Af andre bygningsmæssige ændringer kan der evt. ske en udbygning af lagret. Dette vil kunne medføre et øget procesareal til filtreringsprocesser på ca m 2 og et øget lagerareal på ca m². Bygninger inden for området opføres med en maks. højde på 40 m. over det omgivende terræn. De bygningsmæssige udvidelser fremgår af bilag og til VVMredegørelsen.

17 Nr. Vium Mejeri renseanlæg a c b c d Figur 8, Luftfoto Fælles renseanlæg med markering af udvidelser, som er en del af 2020-projektet: a) ny efterklaringstank 5, b) ny procestank 4, c) nyt fordelerbygværk og pumpeanlæg, d) flytning af regnvandsbassin. Det fælles renseanlæg, som er en forudsætning for driften af mejerierne, er en væsentlig biaktivitet, som hører under Nr. Vium Mejeri. Renseanlægget er udbygget i 2007 til at modtage spildevand fra alle tre driftssteder. Den overordnede indretning af anlægget fremgår desuden af situationsplanen bilag til VVM-redegørelsen. Udbygning 2020 Udbygningen af de tre virksomheder indebærer at mængden af spildevand til det fælles renseanlæg i Nr. Vium øges. Det er derfor vigtigt at der sikres den fornødne rensekapacitet på renseanlægget, og at der sikres mulighed for at aflede det rensede spildevand. Det anmeldte projekt frem til 2020 omfatter således: Udvidelse med 1 procestank (nr. 4), volumen m 3

18 Etablering af ny efterklaringstank (nr. 5) til i alt 4 tanke. Diameter: 25 m, overflade: 485 m 2, højde: 4,3 til 4,7 m Nyt fordelerbygværk og pumpeanlæg Flytning af eksisterende regnvandsbassin, for at gøre plads til de nye tanke. 2.3 Projektet er VVM pligtigt i medfør af lov om planlægning Miljøstyrelsen har 7. januar 2013 modtaget Arlas (Arla Foods Amba og Arla Foods Ingredients) VVM-anmeldelse vedrørende Mejericluster Vestjylland. Anmeldelsen er indgivet i henhold til VVM-bekendtgørelsens 2. Miljøstyrelsen har vurderet, at det projekt bygherre har anmeldt efter 2 i VVMbekendtgørelsen betragtes som ét samlet projekt bestående af en række anlæg, der skal etableres eller ændres. I det anmeldte projekt indgår en udvidelse af det fælles renseanlæg ved Nr. Vium Mejeri og Danmark Protein, fra en udledning svarende til en kapacitet på PE (personækvivalenter) til PE. Denne udvidelse er i sig selv omfattet af VVM- bekendtgørelsens bilag 1, pkt. 13 og er dermed obligatorisk VVM-pligtig. Herudover er anmeldt en række bygningsudvidelser/etablering af nye bygninger i tilknytning til de eksisterende anlæg ved Arinco, Danmark Protein og Nr. Vium Mejeri. Disse ændringer og nye anlæg er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2. Da en del af det anmeldte projekt er obligatorisk VVM-pligtigt, er der ikke gennemført en screening af de øvrige dele af projektet. Miljøstyrelsen har derfor den 7. februar 2013 truffet afgørelse om, at det anmeldte projekt er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1 og 2 og dermed er VVM-pligtigt.

19 Omfattet af VVM- bekendtgørelsen bilag 1 Omfattet af VVM- bekendtgørelsen bilag 2. Pkt. 13 Pkt. 14, jf. pkt. 7c Pkt. 14, jf. pkt. 3a Pkt. 11 d) Nr. Vium Mejeri spildevandsrensningsanlæg udvides fra PE til PE. Ja Arinco. Produktionen udvides i 2020 og der anlægges nyt lager og produktionsbygninger. Danmark Protein. Produktionen udvides i 2020 og der anlægges nyt lager og produktionsbygninger. Ja Ja Ja Ja Nr. Vium Mejeri. Produktionen udvides i 2020 og der anlægges nyt lager og produktionsbygninger samt en ny adgangsvej. Ja Ja Ja Figur 9, Projektets indplacering i bilag 1 og 2 i VVM-bekendtgørelsen. Der har i perioden 7. februar 2013 til 11. marts 2013 været gennemført en idéfase, hvor offentligheden har haft mulighed for at bidrage med en række forhold, der bør undersøges, inden projektet realiseres. Der var indkommet 8 forslag og idéer til projektet ved idéfasens ophør. På baggrund af en gennemgang af projektet samt de indkomne forslag, idéer og bemærkninger, er Arla blevet anmodet om at redegøre for de miljømæssige konsekvenser i forbindelse med projektet, både i anlægs- og driftsfasen. De miljømæssige påvirkninger, der behandles i VVM-redegørelse og miljørapport, vurderes navnlig at være knyttet til de mulige påvirkninger ved: Ændret udledning og spildevandspåvirkning med næringsstoffer, organisk stof, miljøfremmede stoffer og klorid af Herborg Bæk/Egeris Mølleå, Vorgod Å, Skjern Å, Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. De forventede trafikale forhold efter udbygning af driftsstederne, herunder øget trafikmængde. Støjudbredelse fra faste og mobile støjkilder. Emissioner (luft) og stofspredning, herunder påvirkning af naturarealer. Anlægsfasen, herunder direkte og indirekte påvirkning af beskyttede naturarealer og habitater ved anlægsarbejder, jordarbejder og grundvandssænkning. Visuelle påvirkninger ved en større bygningsmasse.

20 Herudover behandles miljøforhold, der kan forventes at blive påvirket væsentligt af anlægget ligesom VVM-redegørelsen forholder sig til alternativet til bygherres projekt. 2 Naturstyrelsen finder, at VVM-redegørelsen udgør et kvalificeret grundlag for at kunne vurdere, i hvilket omfang projektet påvirker miljøet. VVM-redegørelsen udgør en central del af redegørelsen for kommuneplantillægget og kun de mest centrale emner er derfor medtaget direkte i kommuneplantillægget. 2.4 VVM-tilladelse, Miljøgodkendelse og sammenfattende redegørelse Såfremt Naturstyrelsen efter endt høring og ud fra en samlet afvejning af projektets formål og miljøpåvirkninger vurderer, at projektet skal fremmes, vil Naturstyrelsen udstede et kommuneplantillæg med retningslinjer for VVM-anlæg samt meddele VVM-tilladelse og dermed give andre myndigheder mulighed for at meddele godkendelse til projekterne på nærmere angivne vilkår, herunder miljøgodkendelser. På baggrund af konklusionerne i VVM-redegørelse og resultatet af høringen vil Naturstyrelsen udarbejde en sammenfattende redegørelse som blandt andet indeholder en beskrivelse af hvordan VVM-redegørelsen, udtalelser og bemærkninger, der er indkommet under høringen er taget i betragtning. På grundlag heraf og kommunens udtalelse over den sammenfattende redegørelse beslutter Naturstyrelsen om kommuneplantillægget skal udstedes og fastsætter i givet fald vilkår for projektet. Vilkårene meddeles bygherre i forbindelse med VVM-tilladelsen og skal sikre, at de miljømæssige påvirkninger af projektet minimeres. Udkast til VVM-tilladelse og udkast til miljøgodkendelser 3 offentliggøres sammen med dette forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse. Hvis Natursty- 2 Myndighedskompetencen er herefter den 24. juni 2013 overgået fra Miljøstyrelsen til Naturstyrelsen, da etablering af en Vesterhavsledning indgår som en del af det anmeldte projekt. Det følger af VVM-bekendtgørelsens 11, stk. 3, at Naturstyrelsen i den konkrete sag varetager kommunalbestyrelsernes opgaver og beføjelser for Mejericluster Vestjylland, fordi godkendelseskompetencen i henhold til miljøbeskyttelseslovens1 40 er henlagt til Miljøministeriet, og fordi dele af det anmeldte anlæg ligger uden for områder, som er omfattet af godkendte lokalplaner. 3 Miljøstyrelsen er miljømyndighed og skal dermed meddele miljøgodkendelser efter Miljøbeskyttelsesloven.

21 relsen vælger at udstede endeligt kommuneplantillæg for Mejericluster Vestjylland, forventes VVM-tilladelsen udstedt til bygherre umiddelbart herefter. Det endelige kommuneplantillæg, VVM-tilladelsen samt en sammenfattende redegørelse vil samtidig blive offentliggjort med angivelse af mulighed for klage. 2.5 Miljøvurdering i medfør af lov om miljøvurdering af planer og programmer Da kommuneplantillægget ikke medfører ændringer i kommuneplanen, skal kommuneplantillægget ikke miljøvurderes i henhold til 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer.

22 3 Forhold til øvrig planlægning 3.1 Overordnet om planlægningen Mejericluster Vestjylland ligger i områder omfattet af lokalplanerne nr. 306 og 309 Ringkøbing-Skjern Kommune samt lokalplan nr. 89, nr. 10 og Tillæg 1 til lokalplan 10 vedtaget af den tidligere Videbæk Kommune. Projektet kan gennemføres inden for rammerne i disse lokalplaner, hvorfor der som udgangspunkt ikke skal udarbejdes nye lokalplaner. Projektet kræver således ikke ændringer af kommuneplanrammer og lokalplanerne for området. Dette kommuneplantillæg indebærer derfor alene en tilføjelse til Ringkøbing- Skjern Kommunes Kommuneplan med retningslinjer om VVMpligtige anlæg efter Planlovens 11 g. Tilføjelsen muliggør, at Mejericluster Vestjylland kan arbejde videre med projekterne inden for rammerne af de tilhørende tilladelser og godkendelser efter blandt andet planloven og miljøbeskyttelsesloven. Forholdet til den øvrige planlægning er uddybende beskrevet i VVMredegørelsens kapitel Statens vandplaner og regionplanretningslinjer i Regionplan 2005 for Ringkøbing Amt Naturstyrelsen har udarbejdet forslag til statslige vandplaner offentliggjort den 21. juni Projektområdet ligger inden for vandplanforslagets hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord samt områder med retningslinjer i Regionplan 2005 for Ringkøbing Amt. Indtil vandplanerne er endeligt vedtaget er det Vandrammedirektivet og målene for vandforekomster i de tidligere amtsregionplaner, som i forbindelse med strukturreformen fik retsvirkninger som landsplandirektiver, der er gældende. Dog kan de faktiske oplysninger i vandplanerne anvendes. Der gøres i VVM-redegørelsens kapitel 15 og 16 nærmere rede for relevante målsætninger i forslaget til vandplanen for hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord og regionplanretningslinjerne for det tidligere Ringkøbing Amt. 3.3 Regional udviklingsplan Region Midtjylland har i deres regionale udviklingsplan udarbejdet en erhvervsstrategi, som har fødevareerhverv som et fokusområde.

23 Midtjyske virksomheder tegner sig for 55 % af den danske industrieksport inden for fødevareområdet. Erhvervet bidrager til vækst og udvikling både i de større byer og i de mindre samfund i regionen. Samtidig er det et meget internationalt konkurrence-udsat erhverv, hvor globaliseringens udfordringer og muligheder spiller en stor rolle, der rejser behovet for en højere grad af innovation og produktdifferentiering i den midtjyske fødevareproduktion. Indsatsen i planperioden rettes mod at udvikle rammerne for at skabe øget innovation i fødevareerhvervet gennem samarbejdet mellem virksomheder, videns institutioner og brugere. Fokus er på innovation og differentiering af produkter og ydelser og på at højne kompetenceniveauet, så fødevareerhvervet fortsat kan konkurrere globalt og være et vigtigt erhverv for den samlede vækst og værdiskabelse. Satsningen indenfor fødevarer er bygget op omkring at fremme øget værdiskabelse i den midtjyske fødevareproduktion med konkrete vækstmål for omsætning (5 %), eksport (5 %) og værdiskabelse (4 %) samt fastholdelse af beskæftigelsen. Ved den fulde etablering af Mejericluster Vestjylland i 2020 forventes lokalområdet at være tilført i størrelsesordenen 100 nye fuldtidsarbejdspladser. Hertil kommer afledt beskæftigelse i en række transport- og håndværks- og servicefag. 3.4 Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Med dette kommuneplantillæg tilføjes retningslinjer for det VVM-pligtige anlæg, men der ændres i øvrigt ikke på kommuneplanens bestående retningslinjer og rammer. Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune indeholder retningslinjer og rammer, der har eller kan have betydning for Mejericluster Vestjylland. Generelle retningslinjer: Erhvervsvirksomheder skal indrettes og drives således, at de ikke, ved støv, røg, støj, rystelser, lugt eller udseende, trods afstand og afskærmning er til ulempe for andre virksomheder. Virksomheder må heller ikke genere de omkringliggende kvarterer, udover hvad der må være en rimelig følge af naboskabet. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav er virksomheder, der skal placeres i særligt udpegede områder. Områderne skal udlægges, så de giver virksomhederne gode udviklingsmuligheder uden at genere omgivelserne. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav er erhvervstyper, der som hovedregel skal ligge langt fra boligområder og andre miljøfølsomme områder, fordi virksomhedernes miljøpåvirkning er stor og ikke forenelig med nærved boende naboer. Det kan være virksomheder som støjer, lugter, støver, eller har stort vandforbrug. Til sådanne virksomheder er der bl.a. udpeget et særligt område ved Sønderup.

24 Figur 10, Område for virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Kortudsnit Figur 7 viser erhvervsområdet ved Sønderup, der i kommuneplanen er udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Nr. Vium Mejeri, Danmark Protein og det fælles renseanlæg er beliggende i området, som er tilnærmelsesvist sammenfaldende med lokalplan nr. 10, 10.1 og 306. Spildevand: Bebyggelser i kommunen skal tilsluttes spildevandsanlæg i henhold til bestemmelser i den godkendte spildevandsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune. Udnyttelse og bebyggelse af arealer inden for kommuneplanens rammer kan kun ske, når arealerne er inddraget i en godkendt spildevandsplans kloakoplande, og der er etableret den i spildevandsplanen forudsatte spildevandsafledning fra arealerne. Det skal sikres, at så meget regnvand som muligt nedsives direkte i jorden, hvor jordbundsforholdene tillader dette. De befæstede arealer skal begrænses, så der sker en naturlig nedsivning. Tekniske anlæg: Placeringen og udformningen af tekniske anlæg, herunder regnvandsbassiner, skråningsanlæg og lignende terrænreguleringer, skal være tilpasset den bymæssige henholdsvis landskabelige sammenhæng. Denne skal desuden ske under hensyntagen til områdets karakter. Kommuneplanens rammeområder Projektområdet er omfattet af kommuneplanrammerne for erhvervsområderne 53er049 (Arinco) og 00er038 (Nr. Vium Mejeri, Danmark Protein og renseanlægget).

25 Projektet kræver ikke ændringer af eksisterende rammebestemmelser og Mejericluster Vestjylland kan realiseres inden for de eksisterende kommuneplanrammer i kommuneplanen. Projektets forhold til kommuneplanlægningen er uddybende beskrevet i VVM-redegørelsen. 3.5 Lokalplaner Projektområdet ved virksomhederne er omfattet af lokalplan nr. 306 og 309 Ringkøbing-Skjern Kommune samt lokalplan nr. 89, nr. 10 og Tillæg 1 til lokalplan 10 vedtaget af den tidligere Videbæk Kommune. Projektet kan realiseres inden for rammerne af gældende lokalplaner. Fra lokalplanerne skal følgende forhold fremhæves: Arinco, lokalplan nr. 309 Lokalplanområdet Figur 8 omfatter et areal på ca. 39 ha. Hele lokalplanområdet er beliggende i byzone. Anvendelse: Området vejbetjenes i dag fra Søndergade og Skjernvej. Planområdet er opdelt i 3 delområder: Delområde I nord for Herborg Bæk anvendes til erhverv i virksomhedsklasse 3-6, og rummer de eksisterende produktionsanlæg på Arinco med fabriksbygninger, lagerbygninger, siloer og administrationsbygninger. Delområde II syd for Herborg Bæk udlægges i lokalplanen til erhverv i virksomhedsklasse 3-6. Udbygningen af Arinco etableres i dette område. Delområde III tekniske anlæg, idet området kan anvendes til udvidelse af det eksisterende renseanlæg. Bebyggelse: I delområde I, som rummer det eksisterende Arinco, kan bebyggelse til lager og produktion opføres i en højde på maks. 45 meter. Bebyggelse til administration kan dog opføres i højst 3 etager med en højde på maks. 12 meter. Tekniske anlæg, så som siloer og skorstene, kan være højere. Bebyggelse mod Søndergade og de øvrige overordnede veje skal have et præsentabelt udseende. Bebyggelsen kan afskærmes af en beplantet jordvold eller et beplantningsbælte mod vejen. I delområde II, kan bebyggelse opføres i en højde på maks. 25 meter. Bebyggelse til administration kan opføres i højst 3 etager med en højde på maks. 12 meter. Mod Søndergade skal bebyggelsen have et præsentabelt udseende og opføres med facade i min. 50 meter fra vejskel.

26 Herudover fastsætter lokalplanen bestemmelser angående bebyggelsens udseende, materialevalg og farver samt opsætning af solfangere og antenner. Det i lokalplanen udlagte principielle stiforløb vil blive afklaret med Ringkøbing- Skjern Kommune Figur 11, Lokalplankort, Arinco (lokalplan nr. 309) Danmark Protein og Nr. Vium Mejeri, lokalplan 10 Lokalplanområdet er omfattet af byzone. Lokalplan 10, som er vedtaget af den tidligere Videbæk Kommune i 1985, omfatter Danmark Protein og Nr. Vium Mejeri. Planens formål er bl.a. at fastlægge lokalplanområdets anvendelse til erhvervsformål, at angive nogle bebyggelses-

27 regulerende bestemmelser og at sikre de eksisterende virksomheder mulighed for videre udvikling. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom i området, jf. Figur 8, fastsættes i lokalplanen til 50. Det samlede rumfang af bygninger må ikke overstige 2 m 3 pr. m 2 grundareal. Bygningshøjden, herunder ydervæg og tag, er 25 m over det omgivende terræn. Byrådet kan meddele særlig tilladelse til at en bygning eller dele af en bygning, f.eks. skorstene, ventilationsanlæg, trappehuse, siloer eller lignende opføres i større højde. Tillæg 1 til lokalplan 10 Område 1, jf. Figur 9, skal anvendes til etablering af miljøforanstaltninger (renseanlæg, rodzoneanlæg, udligningsbassiner, slamreservoir, slamafvandingsbede, laguner m.v.) for industrierne inden for området omfattet af lokalplan nr. 10. Inden for området kan der opføres mindre bygninger, beholdere m.v., der er nødvendige for driften af miljøforanstaltningerne. Område 2 jf. Figur 9, kan ikke anvendes til andet end særlig forurenende industri. Inden for området må der kun opføres eller indrettes bebyggelse til fremstillingsog industrivirksomheder med tilhørende laboratorier, lagre og administrationsfaciliteter. Bygninger inden for området må ikke opføres med en større højde end 40 m over det omgivende terræn. Nr. Vium Mejeri, lokalplan 89 Lokalplanområdet er omfattet af byzone. Lokalplanen er vedtaget i 2001 og har til formål at muliggøre etablering af transportcenter nord for Sønderupvej (delområde 1) og for at fastlægge rammebestemmelser for senere udvidelse af mejeriet syd for Sønderupvej, vest for de eksisterende bygninger (delområde 2). Anvendelse er fastlagt til industri med særlige beliggenhedskrav og administration i tilknytning hertil. Bygningsprocent er 50 og den maksimale bygningshøjde er fastsat til 25 m. I delområde 1 sker der ikke ændringer i relation til det ansøgte 2020-projekt. Nr. Vium Mejeri, lokalplan 306 Lokalplanområdet er omfattet af byzone. Lokalplanen er vedtaget i februar 2011 for at give Nr. Vium Mejeri mulighed for en kapacitetsudvidelse af mejeriet. Lokalplanen sikrer grundlag for en bygningsmæssig udvidelse på ca m². Udvidelsen er foretaget og bruges til osteproduktion med tilhørende lager. Lokalplanen skal desuden sikre, at eksisterende læsseområde og containerplads kan

28 udvides samt muligheden for en fremtidig udvidelse af lager- og produktionskapaciteten på Nr. Vium Mejeri. Lokalplanen giver mulighed for en samlet udvidelse af lager- og produktionskapaciteten ved Mejericentret i Nr. Vium med ca m². Ny bebyggelse må ikke placeres nærmere end 25 m fra vejskel mod ny Sønderupvej, og ikke nærmere end 5 m fra vejskel mod gammel Sønderupvej. Der kan som udgangspunkt etableres industribebyggelse i området med en højde på 25 m. Desuden er der givet mulighed for, at enkelte bygningsdele kan være op til 45 m høje. Herudover fastsætter lokalplanen bestemmelser om bebyggelsens udseende, materialevalg m.m. Figur 12, Oversigt lokalplan nr. 10, tillæg 1 til nr. 10 og 30. Projektets forhold til lokalplanlægningen er uddybende beskrevet i VVMredegørelsen.

29 3.6 Sektorplaner Ringkøbing-Skjern Kommunes spildevandsplan Spildevandsplanen skal medvirke til, at målsætningen for vandkvaliteten i recipienterne kan opfyldes, samt sikre at de intentioner fra regionplanerne fra 2005 og intentionerne i vandplanerne efterleves. I planen beskrives den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i Ringkøbing-Skjern Kommune. Planen omfatter blandt andet centralisering af spildevandsrensningen til 4 centrale renseanlæg, herunder Videbæk Renseanlæg, samt forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Inden for planperioden ( ) planlægges Fiskbæk Renseanlæg nedlagt. Spildevandet herfra ledes til Videbæk Renseanlæg. På længere sigt planlægges at Vorgod renseanlæg og Spjald renseanlæg nedlægges og føres til Videbæk. Der gøres i VVM-redegørelse og Miljørapport nærmere rede for relevante dele af Ringkøbing-Skjern kommunes spildevandsplan med tillæg. Det fremgår heraf, at udvidelsen af Arinco er omfattet af Tillæg nr. til Spildevandsplan Det fulde projekt kræver et tillæg til spildevandsplanen Region Midtjyllands råstofplan 2008 og forslag til råstofplan 2012 Der er ikke udlagt områder med råstofinteresser i områderne ved de tre produktionssteder. Emnet behandles ligeledes i VVM-redegørelsens kapitel 7.

30 4 Øvrige bindinger 4.1 Natura 2000 og bilag IV-arter De nærmeste Natura 2000-områder er følgende: Natura 2000 område: Natura 2000-område nr. 67 Borris Hede Natura 2000-område nr. 68 Skjern Å Natura 2000-område nr. 69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Afstand til projektområde: (fugleflugtslinje) 14 km. 6 km. 20 km. Figur 13, Natura 2000-områder(orange med røde tal) i nærheden af projektområdet (rød markering).

31 Nr. 67, Borris Hede Det vurderes, at den samlede øgning af kvælstofdepositionen (mindre end 0,03 kgn/ha pr. år) til Natura 2000-område nr. 67 Borris Hede, er så lille, at det ikke vil medføre skade på udpegningsgrundlag og målsætninger for Natura 2000 området, og at øvrige forhold som naturpleje i form af græsning og slet samt genopretning af naturlig hydrologi og administration af husdyrgodkendelsesloven, vil have større effekt. Nr. 68, Skjern Å Det vurderes at miljøpåvirkninger som følge af produktionsudvidelserne af Mejericluster Vestjylland ikke vil medføre skade på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 68 Skjern Å. Følgende potentielle påvirkninger er vurderet: Øget næringsstofudledning af kvælstof og fosfor, udgør en meget lille andel af den mængde næringsstoffer der transporteres med vandløbende. Merudledningen af næringsstoffer vurderes ikke at påvirke vandløbene, der er i god fysisk tilstand. Øget BI5 udledning er beregnet og vurderes ikke at påvirke vandløbene og tilstanden væsentligt. De gode fysiske forhold i vandløbene betyder desuden, at den økologiske tilstand sandsynligvis vil kunne opretholdes ved en højere BI5 koncentration. På udpegningsgrundlaget er den sjældne planteart vandranke, der er følsom for øget konkurrence fra andre arter som følge af næringsstofberigelse. Det vurderes at pleje i form af grødeskæring er en vigtigere parameter for overlevelsen af de små populationer af vandranke i Skjern Å, der i forvejen eksisterer med den store mængde næringsstoffer, som transporteres med Skjern Å til Ringkøbing Fjord. Udledning af miljøfremmede stoffer. Der er foretaget konservative beregninger for relevante tungmetaller, klorid og chloroform. Alle miljøfremmede stoffer overholder miljøkvalitetskravene (for klorid anvendes grænseværdi fra regionplan 2005 svarende til ansøgt absolut udledningskrav i 2020). Koncentrationerne af miljøfremmede stoffer fortyndes yderligere inden de når Natura 2000-området. Det vurderes derfor at udledning af miljøfremmede stoffer ikke udgør en væsentlig miljøpåvirkning og at udledningen ikke vil skade udpegningsgrundlaget. Beregningerne af kvælstofdeposistion til Natura 2000-område Skjern Å er konservative, den faktiske samlede belastning fra anlæggene må derfor forventes at være mindre end de beregnede 0,15 kgn/ha pr. år. Det vurderes, at den samlede øgning af kvælstofdepositionen (mindre end 0,05 kgn/ha pr. år) til Natura 2000-område nr. 68 Skjern Å, er så lille, at det ikke vil medføre skade på udpegningsgrundlag og målsætninger for Natura 2000 området, og at øvrige forhold som administration af husdyrgod-

32 kendelsesloven, naturpleje i form af græsning og slet samt genopretning af naturlig hydrologi vil have større effekt. Nr. 69, Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen Det vurderes at miljøpåvirkninger som følge af produktionsudvidelserne af Mejericluster Vestjylland ikke vil skade udpegningsgrundlaget for Natura område nr. 69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Desuden vurderes, at merudledning af renset spildevand ikke vil hindre opnåelse af en gunstig bevaringsstatus for områdets naturtyper og arter. Merudledningen vil i kumulation med især diffuse kilder medvirke til at fastholde områdets ringe tilstand. Denne virkning neutraliseres ved opkøb og nedlukning af dambrug med udledning til Ringkøbing Fjord som slutrecipient. Følgende potentielle påvirkninger er vurderet: Udledning af miljøfremmede stoffer vurderes ikke at påvirke Natura 2000-området, da de beregnede koncentrationer af tungmetaller alle overholder bekendtgørelsens miljøkvalitetskrav ved udledningspunktet i Vorgod Å. Koncentrationerne fortyndes yderligere inden udledningen når Natura 2000-området ved udløbet af Skjern Å nedstrøms udløbspunktet. Naturtyperne Flodmunding 1130 og Lagune 1150, som indgår i Habitatområde H62 er prognosen ukendt/ugunstig og naturtyperne er truet af næringsstofbelastning. Det vurderes imidlertid, at den naturlige og diffuse udledning af næringsstoffer er årsag til truslen og at de naturlige udsving over året og fra år til år har en størrelse, der ikke gør det muligt at påvise eller måle en negativ effekt af den ansøgte udledning. For følgende arter, som indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde H62: Havlampret, Flodlampret, Majsild, Stavsild, Laks og Odder, er prognosen ukendt/gunstig, vurderes, at udledningen fra projektet ikke vil indebære en negativ påvirkning af deres fødegrundlag. Vandranke, hvor prognosen er ugunstig og arten er truet af næringsstofbelastning, vurderes ikke at blive påvirket af udledningen, idet arten findes i afsnørede dele af Habitatområde H62, hvor udledningen vurderes ikke at have påvirkning af vandkvaliteten. Af de ynglefugle, som indgår i Fuglebeskyttelsesområde F43, har Klyde, Almindelig Ryle, Brushane, Fjordterne, Splitterne og Havterne en ugunstig prognose og truslen er tilgroning og prædation samt tillige høj salinitet for Brushane. Udledningen fra Mejericluster Vestjylland vil ikke påvirke disse fugles levevilkår og yngleområder. Af de trækfugle, som indgår i Fuglebeskyttelsesområde F43, har følgende arter en ugunstig prognose hvor næringsstofbelastning, som indebærer reduceret fødeudbud for fuglene, indgår i truslerne mod arterne: Knopsvane, Pibesvane, Sangsvane, Mørkbuget knortegås, Gravand, Pibeand,

33 Spidsand, Skeand, Hvinand og Blishøne. Det vurderes, at fødegrundlaget for disse arter ikke vil blive påvirket ved udledningen fra Mejericluster Vestjylland, idet udledningens omfang er betydeligt mindre end de naturlige udsving i næringsstofbelastningen af fjorden, og at det ikke vil være muligt at registrere en effekt af udledningen. Vurderingen af påvirkningen af Natura 2000-områder beskrives nærmere i VVMredegørelsens kapitel 19. Bilag IV-arter Det vurderes, at udvidelsen af Mejericluster Vestjylland, med de indarbejdede afværgeforanstaltninger, kan gennemføres uden at skade den økologiske funktionalitet af bestande af bilag IV-arter i de berørte områder. Dette er nærmere beskrevet i VVM-redegørelsens kapitel Kystnærhedszonen De tre produktionssteder er ikke beliggende inden for kystnærhedszonen. 4.3 Klitfredning De tre produktionssteder er ikke beliggende inden for klitfredede arealer i medfør af naturbeskyttelseslovens Øvrige bygge- og beskyttelseslinjer De nye anlæg kommer ikke til at inddrage areal omfattet af å-beskyttelseslinjen i medfør af naturbeskyttelsesloven områder (Naturbeskyttelsesloven) En række danske naturtyper er særligt beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven, jf 3. Såfremt der planlægges aktiviteter, der medfører ændringer i tilstanden for et 3- område, skal der søges dispensation hos den pågældende kommune. En række 3 beskyttede naturtyper (vandløb, søer, eng, hede, overdrev, klithede, skov) vil skulle iagttages. De nye anlæg kommer ikke til at inddrage beskyttet natur, herunder areal fra de registrerede 3-beskyttede områder. 4.6 Museumsloven Hvis der under et anlægsarbejde findes spor af fortidsminder, skal anlægsarbejdet standses, og der skal tages kontakt til det lokale museum. Ringkøbing-Skjern Museum anbefaler, at der foretages forundersøgelser efter Museumslovens regler før byggeri sættes i gang. 4.7 Fredskov De tre produktionssteder er ikke beliggende inden for områder udpeget til fredskov.

34 4.8 Miljøbeskyttelsesloven En række af de planlagte anlæg og aktiviteter kræver godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. 4.9 Øvrige tilladelser og dispensationer Af VVM-redegørelsens afsnit 22.2 fremgår en samlet oversigt over de nødvendige dispensationer og tilladelser for at realisere projektet.

35 5 Kommuneplantillæg for Mejericluster Vestjylland Fremtidige planforhold fastlægges med tilføjelsen af nedenstående retningslinjer. Kommuneplantillæg med hjemmel i planlovens 11a, stk. 7, jf. 11g omfatter virksomheder, der skal miljøvurderes ud fra hensynene i VVM-bekendtgørelsen. Dette kommuneplantillæg giver mulighed for etablering af anlæg for Mejericluster Vestjylland. Området, der er omfattet af kommuneplanretningslinjerne, fremgår af Figur 11 og er beliggende i kommuneplanens rammeområder: Erhvervsområde 53er049 (Arinco) og Erhvervsområde 00er038 (Nr. Vium Mejeri, Danmark Protein og det fælles renseanlæg).

36 Figur 14, Kommuneplantillæg 23 omfatter de eksisterende rammeområder 53er049 og 00er038 (markeret med rød prik). Mejericluster Vestjylland kan efter VVM-reglerne gennemføre det anmeldte projekt inden for VVM-redegørelsens forudsætninger og rammer og med de begrænsninger, der følger af vilkårene i VVM-tilladelse samt miljøgodkendelserne for henholdsvis Arinco, Danmark Protein, Nr. Vium Mejeri herunder det fællesrenseanlæg. Det forudsættes, at de anlæg, der etableres inden for det område, der er omfattet af VVM-redegørelsen for Mejericluster Vestjylland, samlet set skal etableres i overensstemmelse med retningslinje 1.

37 Eksisterende retningslinjer i Ringkøbing-Skjern Kommuneplan bibeholdes og ændres ikke ved dette kommuneplantillæg. 5.1 Retningslinjer Med udstedelsen af nærværende kommuneplantillæg for Mejericluster Vestjylland tilføjes nedenstående retningslinje til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan jf. planlovens 11a nr. 7 og 11 g VVM-pligtige anlæg. Retningslinje 1: Anlæg Mejericluster Vestjylland kan etablere, ændre og udvide anlæg i de angivne anlægsområder, der fremgår af Figur 14 og som er anmeldt og undersøgt i VVM-redegørelsen.

38 Naturstyrelsen Haraldsgade København